TEL udgives af Selskab for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

September 2005

16. årgang

3Et spadestik dybere i Bibelens verden

www.sba-dk.dk

Kyros og BabylonNineves storhed og faldAbrahams kamelerAnmeldelse af tidskrift om Babylon

Nineves storhed og fald

2

Kyros og Babylon side 3Nineves storhed og fald side 5Abrahams kameler side 10Anmeldelse af tidskrift om Babylon side 14Redaktørens square side 16

Indholdsfortegnelse

TELudgives af

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto: A.H. Layards forestilling om hvor-dan en assyrisk tronsal kan have set ud. Denne skit-se er fra hans udgravning af Nimrud, men kunnelige så vel have været fra Sankeribs palads i Nineve.

Layout: Corpo Lab, Herning

Tryk: Reklametryk, Herning

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).Kontingent opkræves via PBS først på året.Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:• Cand.theol. Klaus Vibe (formand),

tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk• Ph.d.-stipendiat, cand.theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk

• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk

• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk

• Stud.theol. Jacob Bank Møller,tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk

• Stud.theol. Thomas Bank Møller (information mm.) tlf.: 8612 0037 · tbm@sba-dk.dk

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

CYPERN

MIDDELHAVETD

ET RØD

E HAV

EGYPTEN

100 km

Eufrat

Jerusalem

Tiberias

Tyrus

Ugarit

Ramses

PitomPetra

Hegra

Nilen

OversigtskortGeografiske lokaliteterrelevante i forbindelse med artikler i dette TEL.

Nineve

ASSYRIEN

MEDIEN

GUTIUM

AKKAD

Arbela

Assur

MariOpis (Bagdad)

SipparBabylon

Borsippa

UrukUr

Øvr

e Za

b

Jerwan

Khos

r

Tigris

Tigris

Eufrat

Eufrat

100 km

Kyros og Babylon

3

Af cand.theol. Erik Kloster, Ringkøbing

Babylons faldBabylon var forstærket af store, brede mure og vardesuden beskyttet af floden Eufrat, idet den varumulig at krydse pga. vanddybden og strømmen.Men Kyros satte sine soldater til at grave kanalernord for byen, så flodens vand blev ledt væk, ogvandstanden faldt så meget, at de kunne gå direkteind i byen. Det var en krigstaktisk genialitet og eningeniørbedrift af format. Åb 16,12 hentyder faktisktil denne historiske begivenhed: ”Den sjette engel hældte sin skål ud over den storeflod Eufrat, og den udtørredes for vand, så der blevbanet en vej for kongerne fra solens opgang.”

Kong Kyros blev årsag til Babylons fald. På en cy-linderinskription finder vi følgende beretning omkrigen lige op til byens fald og om Kyros’ indtog ibyen:

Kyros og Babylon

”I Tashritu måned, da Kyros angreb den akkadiskehær i Opis (Bagdad) ved Tigrisfloden, gjorde indbyg-gerne i Akkad oprør, men Kyros udslettede de forvirre-de indbyggere. På den femtende dag (12. oktober)blev Sippar indtaget uden noget slag. KronprinsenNabo-nides flygtede. På den 16. dag indtog Gobyras(Gutiums guvenør) byen Babylon uden reel kamp.Nabonides blev senere arresteret i Babylon, da hanvendte tilbage dertil.

I Arahshamnu måned, på den 3. dag (29. oktober)da Kyros drog ind i Babylon, blev der spredt små grøn-ne kviste foran ham – for nu var der opstået en våben-hvile og fredsslutning ...

De sidste par linjer lyder som noget, vi har hørtfør: de lægger grønne grene på vejen, da en kongeholder sit indtog i byen. Kyros fik sin”Palmesøndag” i 539 f.Kr.

Kong Kyros’ ediktÅret efter udstedte han et edikt om,at jøderne, der var blevet tvunget ieksil af babylonerne et par generatio-ner tidligere, måtte rejse hjem tilIsrael og Jerusalem igen. Han blev enbefrier for Guds folk.

Det var der ikke noget overras-kende i. Det havde Esajas alleredeprofeteret om over 100 år tidligere,endda med detaljer om tørlægning-en af Eufrat og genopbygningen afJerusalem og templet. I Es 44,27fhedder det:

Til havdybet siger jeg: “Bliv tørt!«Jeg udtørrer dine strømme.Til Kyros siger jeg: “Min hyrde!”Han skal udføre alt det, jeg vil.Jeg siger til Jerusalem: “Du skal genopbygges, og templet skal grundlægges.”

Under perserkongen Kyros’ ledelse sejrede det persiske imperium over babylonerne, der havdehaft magten i Mellemøsten siden 612/605 f.Kr. Den mest afgørende begivenhed fandt sted iefteråret 539 f.Kr., hvor hovedstaden Babylon faldt, og det betød samtidig begyndelsen tilafslutningen på jødernes eksil, der havde varet siden 587 f.Kr.

Arkæologisk og historisk ssiiddeellyyss

på Bibelen

Eufratfloden løber rundt om Babylons bykerne – og deler samtidig byen i to.Det gør byen sårbar overfor netop den type angreb, som mederne foretogunder ledelse af kong Kyros. Skitse: © John Brennan.

4

samme måde, som Jesus blev en frelser for os: vi vartaget til fange og magtesløse i vort fangenskab. Hanbesejrede vore fjender og gav os frihed uden at for-vente noget til gengæld. Hans komme betød neder-lag for de onde magter og frelse for Guds folk.

Kyros Kristós blev en profetisk skikkelse, en forløber,som finder sin egentlige mening i Jesus Kristus. Hanminder os på forhånd om Jesus: han er en pre-minder, ikke en reminder.

Det var jo lige sådan en frelser, vi trængte til: Én,der var udvalgt og salvet af Gud til at føre kampenfor os mod vore fjender, og som var stærk nok til atsejre over dem; én der ville vise barmhjertighedmod os, selvom vi var allierede med fjenden og ikkehavde gjort os fortjent til noget som helst; én, derkunne komme til os fra en uventet kant, helt udefraog befri os af det fangenskab, som vi aldrig selvkunne slippe ud af; én, der ville vise nåde imod osuden at forvente, at vi gav noget tilbage til hamigen, for vi havde intet at give; én, der kunne føreos fra Babylon til Jerusalem1, eller rettere: ud af syn-dens og dødens rige, og ind i Guds rige.

Kyros er IKKE KristusKyros blev en preminder om Jesus, men der varogså forskel på dem.

Jesus holdt sit indtog i Jerusalem på en nogetmere afdæmpet facon i forhold til Kyros. Han komikke i spidsen for en stærk og sejrrig hær, men meden lille flok på 12 disciple. Han kom ikke i magt ogherlighed, men ydmyg og sagtmodig, ridende på etæsel. Han kom ikke som Kyros for at herske, menfor at tjene. Han vandt sig et navn i historien, ikkeved at slå andre ihjel, men ved selv at dø og sejrefor os gennem døden.

Og det bedste ved det hele: Jesu sejr varer sta-dig ved, det gør Kyros’ ikke. Perserkongen blevdræbt under et felttog omkring 530 f.Kr. – Jesuslever. ■

En Guds tjener uden GudKyros var ikke jøde og troede ikke på Israels Gud,tværtimod ved vi fra kiletavler, at han tilbad gudenMarduk i Babylon. Han var afgudsdyrker af denslags, som GT ikke har meget til overs for, og dogbrugte Gud ham som sit redskab til at befri jøderne.Gud lod ham få magten – for jødernes skyld: for atGuds udvalgte folk kunne få lov til at vende hjem tilJerusalem. I Es 45,4 siger Gud til Kyros:

For min tjener Jakobs skyld,for Israels, min udvalgtes, skyld,kaldte jeg dig ved navn;jeg gav dig hædersnavn,skønt du ikke kender mig.

Kyros kendte ikke Israels Gud, men Kyros var Guds”salvede”, Guds ”Messias” eller Guds ”Kristós”. Detbliver han kaldt i Es 45,1, og det er underligt, fordet er en titel, som i Det gamle Testamente ellers erforbeholdt konger og præster i Israel, og som ikkepasser til en afgudsdyrkende hedning.

Kyros som KristustegnMen Kyros blev med sin sejr over Babylon enKristus-type, et levende tegn, der gav et forvarsel ogen anelse om det vidunderlige, der skulle ske. Kyrosblev på en uventet måde en frelser for Guds folk på

En genopbyggetudgave af BabylonsIshtarport. Denneport stod somomdrejningspunkt forprocessionsgaden iBabylon, idet de sej-rende krigere villevandre ad proces-sionsvejen frem tilporten. Der ville demodtage kongenshyldest – og vandrevidere ind i det indreBabylon. Foto: © www.wunderground.com

1 Babylon og Jerusalem symboliserer i Åb. to modsætning-er: den faldne, gudløse og fortabte verden overfor det rige,hvor Gud er nær og hvor Guds folk bor. Det er derfor Åb 19,1f glæder sig over Babylons fald, for det er et tegnpå den endelige frelse for Guds folk.

Det er på denne cylinder med kile-skrift, at vi finder Kyros' beskrivelseaf sin triumf over Babylon - ogomtalen af bl.a. jødernes frigivelse.Foto: © BAR 11.3 (1985)

5

Nineve som byByen Nineve er beliggende på Tigrisflodens nord-østlige bred ved floden Khosr’s udmunding, såTigris kom til at udgøre de sydvestlige grænser forbyen. De gamle bymure omkranser et område påca. 2,5 x 4,5 km – imens forstæderne uden formurene formentlig har bredt sig op mod 10 x 10km.

Ifølge Bibelen blev Nineve grundlagt af Nimrod (1Mos 10,8-12). Assyriske kilder oplyser, at byen fun-gerede som religiøst centrum op gennem det 2.årtusinde f.Kr. Vigtigst er dog, at den havde enmarkant storhedstid fra ca. 705-627 f.Kr., hvor deni to omgange fungerede som hovedstad for detneo-assyriske rige under Sankerib (2 Kong 18-19 ogEs 36-37) og under Ashurbanipal. Det var især disseto sidste konger, der gjorde byen Nineve til en heltsærlig by.

Sankerib skabte byens storhedDa Sankerib havde vundet nogle markante krigs-togter, koncentrerede han en del af sine aktiviteterom at opbygge Nineve som hovedstad med nyemure, med parker og frugttræer – og paladser. Ipaladset (på 200 x 200 m) sørgede han for storerelieffer med aftegninger af livet på de militæretogter, af hærens triumfer og af jagtsituationer. Detvar især efter at han i 693 f.Kr. havde ødelagt byenBabylon med dens templer for guden Marduk, athans byggeaktiviteter tog fart. Marduk var også enassyrisk gud, så ødelæggelserne i Babylon skabte endel uro – og Sankerib måtte derfor forsøge at imø-degå den ved at skabe tilsvarende templer og skøn-hed i Assyriens hovedstad, Nineve. Derudoverhavde han også den motivation, at hans førstehus-tru, Naqia-Zukutu (som var af aramæisk oprindelse)savnede bjerge og vandløb. I alt fald anlagdeSankerib sit palads på bakken Kuyunjik overKhosrfloden. På denne bakke var der frugttræer,som gav skyggefulde siddepladser med udsigt

Nineves storhed og fald

Byen Nineve gemmer på en spændende histo-rie, der rækker ud over profeten Jonas’ besøg.Det er også en assyrisk kongeby, en metropolaf magt, rigdom og militær og stedet for ennæsten ubeskrivelig rigdom, der blev ødelagtpå den mest skammelige måde.

Af cand.theol. Knud W. Skov

Bykort over Nineves bykerne. Sankeribs og Ashurbanipalspaladser lå på højen Kuyunjik tv. for midten på kortet. Hervar også Nineves ”hængende haver”. Tegning: © J. Brennan

Nineves storhNineves storhed og fald

Nineves hængende haverFund fra Sankeribs anlægsarbejder hargjort, at nogle har anset Nineve for atvære det sted, hvor de berømte ”hæng-ende haver” i virkeligheden var. Dog mådet tages i betragtning, at Nineve havdebåde vandet og skråningerne til at lavehængende haver, hvorimod Babylonblot havde vandet og opbygningen afhaverne derfor var desto sværere.

Sankeribs barnebarn, Ashurbanipal,samlede og organiserede et af de størstebiblioteker, der er udgravet. Han bygge-de også sit eget palads med storslåederelieffer f.eks. af løvejagt.

Bykernens fæstningsværk bestod afen 12 km lang mur, der visse steder varop mod 45 m tyk og med en udvendigskråning foran. I muren var der 15stærkt befæstede porte samt broer henover kanalerne og Khosr-floden, der løb

gennem bykernen.

Nineves faldDa Nineve blev erobret i år 612 f.Kr., er der en pudsig parallel til den senere erobring af Babylon. I begge tilfælde sker det gen-nem byens vandforsyning. Den græske historikerDiodorus Siculus, som levede mellem 80 og 20 f.Kr.fortæller flg. om det assyriske storriges fald:

“Der var en profeti, som var overleveret til den assyris-ke konge fra tidligere generationer, at “ingen fjendeskal indtage Ninus (Nineveh) hvis ikke først floden erblevet dens fjende”. De angribende styrker blev vedmed at angribe byen, men pga. dens massive forsvars-

over byen og floden. Haven var opbygget over bue-gange, og vandet til haven havde Sankerib bla. førtvia en 80 km. akvadukt fra en anden af Tigris’ biflo-der Øvre Zab i bjergene samt via 17 andre kanalerfra bjergene. Resterne af denne akvadukt kan ses idag ved byen Jerwan i Irak. Den rummer op mod 2millioner limstensblokke og har 5 buer som i delangt senere romerske akvadukter.

Samtidig fik Sankerib i Nineve anlagt overris-lingsanlæg fra Khosr-floden op i haven, idet deassyriske håndværkere havde udviklet en form forarkimediske skruer af palmestammer og kobbersnegle. Endelig havde Sankerib bygget flere op-dæmninger af floden Khosr, så de årlige oversvøm-melser, der normalt kunne ødelægge beboelser ogfæstningsanlæg langs floden, kunne kontrolleres.

Nineves stor 6

Den romerske akvadukt i Cæsarea ved Havet som eksempel på, hvordanSankeribs akvadukt med vandforsyningerne til Nineve kan have set ud.Foto: © Morten Hørning Jensen

Det er en skrue/snegl som denneassyrerne havde opfundet førArkimedes beskrev den. De brug-te den til at trække vandet op frafloden Khosr. Kilde: Gl. kobberstik

Stregtegning fra ca. 1850 med den tids forestilling om hvordan de storslåedepaladser i Nineve kunne have set ud. På det tidspunkt forelå kun A.H. Layardstegningsskitser fra udgravningerne, så det meste er fri fantasi. Tegning: © Clack

7

værker var de ude af stand til at gøre synderlig skade.Men i det tredje år af belejringen skete det, at flodenoversvømmede og underminerede en del af byen,hvorved også en del af bymuren faldt sammen. Detskete efter adskillige dage med voldsom regnskyl. Nuvar fjenden i stand til at indtage byen via det område,hvor bymuren var faldet. På den måde blev det assy-riske imperium indtaget og ødelagt af mederne.”Diodorus Siculus, Bog 2, kap. 26 & 27.

Senere nævner Siculus:“Den assyriske konge (Shin-Shar-Ishkun, red. anm.)var så sejssikker og glad over de hidtidige sejre, såhan begyndte at fejre det med sine soldater ved atåbne for forrådskamrene med store mængder vin ogmad. Som resultat var soldaterne fordrukne og slappe,så da mederne angreb dem i ly af natten, blev deoverrumplet.”

I den babyloniske krønike fra Nabopolassars 12.-14.regeringsår fortælles også om Nineves fald:

I Nabopolassars 12. år (614-613 f.Kr.): ”I måne-den Abu [juli-august] belejrede mederne hurtigtTarbiau (en distriktsby under Nineve), efter at dehavde indledt deres togt mod Nineve. Derefter rykke-

hed og fald

de de frem langs Tigrisfloden og stod overfor byenAssur ...”

I Nabopolassars 14. regeringsår (612-611 f.Kr.):“Akkads konge (Nabopolasssar) samlede sin hær, ogCyaxares, medernes konge, marcherede ud for atmøde ham ... Sammen drog de frem langs Tigrisflodensbredder og belejrede Nineve. Der blev udkæmpet 3slag fra måneden Simanu til måneden Abu. Til sidstblev byen erobret, og et stort nederlag ramte byensindbyggere. På den dag ... blev utælleligt mangefanger ført bort fra byen, og den blev gjort til ruinerog dynger af murbrokker.”

Nineve i BibelenUd over de ovennævnte beretninger og beretning-en om Jonas i Bibelen, møder vi byen hos to min-dre profeter, Nahum og Sefanias. Disse to profeterforkynder Guds dom over den store by og denshovmodige indbyggere. Pudsigt nok går et bestemtudtryk igen i de to profeters beretning, nemlig atGuds dom skal ske i forbindelse med, at vand skalstrømme ind over byen:

Det fascinerende ved Nahums profeti er, at hanikke blot forudsiger Nineves fald, men også hvor-dan byen vil falde.

Udblik mod vest langs en genopbygget udgave af den nordlige bymur på bykernen. Bag denne mur var en endnu højeremur af samme type. Foto: © Ancient Art and Achitechture, Middlesex, UK

8

Byen faldt pga. vandFor det første skulle det ske gennem vand (Nah 1,8;2,7.9). Nineves fald skete i Abu måned efter en tidmed regnskyl, så floderne gik over deres bredder.Enkelte forskere har spekuleret i, om det var lykke-des for mederne at ødelægge den opdæmning afKhosr-floden, der ellers regulerede vandtilstrøm-ningen til byen. I alt fald berettes om store over-svømmelser, og udgravninger fra byen har ogsåvist, at området langs floden har været udsat foroversvømmelser i forbindelse med eller kort tidefter byens fald.

Byen faldt pga. fuldskabNahum nævner også fuldskab (1,10; 3,11) og ild(1,10 og 3,13-15). Siculus’ beretning nævner fuld-skaben som en af de væsentlige årsager til byensfald, og de første arkæologer, der udgravedeNineve, heriblandt A.H. Layard, beskriver, at de ialle de væsentlige udgravningsrum fandt megettydelige spor efter afbrænding.

Byen blev endelig ødelagtEndelig nævner Nahum ødelæggelsens endeligekarakter (1,9). Mange andre oldtidsbyer blev gen-opbygget samme sted (f.eks. Jerusalem). Nineve

Det er damme som denne, der skulle sikre Nineve mod regn-tidens oversvømmelser. Denne opdæmning ligger 13 kmnord for Nineve og er restaureret i 1970 af lokale beboere.Foto: © Julian Reade

Nahum:Kap. 1v8 når vandfloden bruser frem. Han tilintetgør sinemodstandere, sine fjender jager han ud i mørket.

v9 Hvad kan I udtænke om Herren? Han bringer til-intetgørelsen, så nøden ikke kommer igen. v10 Forde filtres sammen til tjørnekrat, de bliver som beruse-de i deres rus, de fortæres i ild som knastør halm.

Kap. 2 v7 Portene mod floden åbnes, paladset vakler. v9 Nineve er som en dam, hvis vand strømmer ud.“Stands, stands!” – men ingen kan vende det.

Kap 3. v5 Dine skørter slår jeg op i ansigtet på dig og laderfolkeslag se dit skød og kongeriger din skam. v6 Jegdænger dig til med skarn, jeg fornedrer dig og stillerdig til skue. v7 Enhver, der ser dig, vil flygte for digog sige: “Nineve er ødelagt, hvem ynker hende?Hvor finder jeg nogen, der vil trøste dig?”v11 Også du skal blive beruset, også du skal falde iafmagt; også du må søge et værn mod fjenden. v12Alle dine fæstninger er som figentræer, krigerne somtidlige figner: Ryster man dem, falder de ned i mun-den på den, der vil spise dem. v13 Over for dinefjender er dine krigere som kvinder. Portene ind til ditland åbnes på vid gab, ilden fortærer dine portbom-me. v14 Øs vand før belejringen, forstærk befæst-ningen, træd dynd, stamp ler, grib teglstensformen!v15 Men ilden skal fortære dig, sværdet fælde dig,den skal fortære dig som græshoppelarver.

Nineves stor

9

blev aldrig genopbygget som Nineve. I 331 f.Kr.udkæmpede Alexander den Store slaget ved Arbelaganske tæt ved ruinerne af Nineve uden at vide, atbyen engang havde ligger der (280 år tidl.). Førstda den i 1850 blev opdaget af arkæologer, dukkedebyen frem igen. I dag står byen Mosul på den mod-satte side af Tigris floden.

Nahums vidnesbyrdNineve faldt – som Nahum beskrev det. Nogle harpga. det dateret Nahum til at være en profet, derlevede efter 612 f.Kr. Hvis man skal tage bogenseget vidnesbyrd for troværdigt, så afspejler den entid, hvor Assyrien ikke var begyndt at blive svækket(Nah 1,12). Derudover afhænger dateringen af deforudsætninger, som den enkelte fortolker har valgtat lægge ind over teksten. En ting må dog væreklart: Nahum skildrer Nineves fald med en viden,som de senere historikere knap nok var i stand til at mønstre – nærmest som om han selv var der. ■

Relief med Sankerib, der bringer ofre. Foto: © www.bibleplaces.com

rhed og fald

SBA-foredragSBA formidler en række bibel-arkæologiskeforedrag via hjemmesiden www.sba-dk.dk,under punktet ”Foredrag”. Undersøgudbudet der og bestil gerne direkte viahjemmesiden.

SBA-foredrag

Renaissancens billederDa Leonardo da Vinci i 1498 malede sin fremstillingaf den sidste nadver, fortalte han ikke kun bibelhis-torie, men også en anden historie. Det var historienom den tid, som han selv levede i. Det kræver ikkemegen viden om NTs tid for at fastslå, at der ikkevar tre våbenskjolde fra adelige italienske familier påvæggen i den ovensal, hvor nadverfesten blev fejret.De indgår i Da Vincis billede, som vidnesbyrd omhans tid – formentlig for at Da Vinci kunne oprethol-de det økonomiske tilskud, som hertugen af Milanogav ham. Uanset hvorfor, så står de som en tilbage-ført del i Da Vincis skildring af nadverindstiftelsen –et ikke-tidssvarende element – det vi kalder en ana-kronisme (som ikke hører til den tid, der skildres).

Påståede bibelske anakronismerDet påstås ofte, at der i Bibelen kan påvises anakro-nismer. f.eks. om tilstedeværelsen af filistre iKanaans land på Abrahams tid; om hvorvidt byernePitom og Ramses blev bygget i forbindelse medisraelitternes slaveri i Egypten (2 Mos 1,11) – og enrække andre eksempler.

Kamelerne som problemEt af disse eksempler er, hvorvidt der på Abrahamstid var tæmmede kameler til ridning og transport.Situationen er, at ifølge 1 Mosebog modtagerAbraham kameler som brudepris fra den egyptiskefarao (1 Mos 12,16), og tjeneren Eliezer lader detvære Rebekkas villighed til at vande kamelerne, dersignalerer, at Gud har udvalgt hende til Isaks brud(1 Mos 24,11ff).

For en historisk-kritisk tilgang til teksterne vilpåviselige anakronismer i f.eks. beretningerne omAbraham være et stærkt indicium på, at de ikkehører til omkring 2000 f.Kr. – men må stamme fraen senere tid.

Albrights anakronismeforslagDen amerikanske bibelarkæologiske pioner, W.F.Albright, var kendt for at tage pro-bibelske hold-ninger, når det gjaldt om at tolke arkæologiskeresultater i sammenhæng med Bibelen. Lige netoppå dette punkt var han dog meget klar i sin under-kendelse af bibelteksten. Han mente (i 1966), at derikke var nogen udbredt anvendelse af kameler påAbrahams tid (ca. 2100-2000 f.Kr.), men at de først

blev tæmmede og kom i brug omkring1100-1200 år f.Kr. Siden Albright harmange bibeltolkere ureflekteret genta-get hans standpunkt – uden at lytte tilnyere forskningsresultater.

Argumenter imod kameler påAbrahams tidEt af hovedargumenterne imod atAbraham kunne have kameler, er, at desimpelthen ikke var blevet tæmmedepå hans tid, så det ville være for megetud over det sædvanlige, om Abraham

10

Abrahams kameler Af cand.theol. Knud W. Skov, Bjerringbro

Bibelsk arkæologi handler om bibeltekster holdt op mod arkæologiske resultater af mangeslags. Til tider sker der fejlbedømmelser, som går hen og får nærmest urørlig status, selv omgrundlaget for dem senere forsvinder. Sådan med fortolkningen af det materiale, der angårAbraham og hans kameler.

Leonardo Da Vincis maleri over den sidstenadver. Bemærk de u-tidssvarende våben-skjolde øverst i billedet.

Abrahams

havde kameler. Der var ikke fundet kamelres-ter/knogler i forbindelse med bebyggelser, ogder var ikke skriftlige referencer eller illustratio-ner, der pegede på, at kameler indgik i denalmindelige husholdning. Altså – ud fra demanglende forekomster – arkæologiens tavshed– konkluderede man, at der var dateringsfejl iteksten. Disse argumenter gik faktisk somudgangspunkt ud fra, at det nærmest måttevære en ren afskrivningsfejl, at der forekomkameler i bibelteksten. I virkeligheden skulle detvære æsler.

Andre har argumenteret for, at teksten er godnok – men at omtalen af kameler viser, at den erskrevet på et meget senere tidspunkt. Igen er be-grundelsen, at beretningens scene ikke stemmermed det kendte fakta-materiale.

Forældet informationNår kameler omtales som ikke-tidssvarende i for-hold til Abraham, så har det flere årsager.

• En af dem er, at man før 1950 rent faktisk ikkegjorde særligt meget ud af at undersøge dedyreknogler, der findes i enhver udgravning.De første bibelarkæologer var særligt optagetaf, hvad sten, potteskår og inskriptioner viste.Siden er det blevet tydeligt for enhver, at manskal undersøge alle former for rester og vid-nesbyrd, for at kunne danne et helhedsbilledeaf oldtidens verden.

• Dertil kommer, at de tidligste udgravningerforegik på bosættelser, som ligger på steder,hvor kameler ikke umiddelbart ville være i

brug. Rent faktisk har de senere års fokus påde biologiske spor og rester i udgravningerneført til at flere forskere nu daterer tæmningenaf kameler så langt tilbage som til det 4. årtu-sinde f.Kr.

Kamel-fundUd over det rent metodiske i hvor man gravede ibibelarkæologiens første år, så er der også tale omreelle fund, der sandsynliggør anvendelse af kame-ler på Abrahans tid.

• Det gælder omtale af en kamel i et sumeriskleksikon over tæmmede dyr fra Ugarit (daterettil den oldbabyloniske periode, 1950-1600f.Kr.).

• I en anden old-babylonisk tekst nævnes kamel-mælk.

• I byen Mari er der fundet en krukke med enindridset tegning af en kamel – denne gangfra omkring 2000 f.Kr.

11

Herunder to eksempler på det omhyggelige udarbejdedekunstværk som et cylindersejl er. Foto© AMICO

Cylindersegl fra Assyrien, der viser gudinden Ishtar. Fra ca.720-700 f.Kr. Foto: © www.iraqipages.com

kameler

I modsætning til dromedaren (foto), der er kendt ogudbredt på den arabiske halvø, har kamelen oprin-delse i den centralasiatiske Gobi-ørken. Begge dyr hardog været tæmmet og anvendt fra ca. 4. årt. f.Kr.Foto: © www.wunderground.com

12

Den omstændighed, at der findes sikre spor afkamelanvendelse i det arkæologiske materialesammenholdt med, at disse spor er sjældne, tydervisse forskere som et vidnesbyrd om, at kamelen varet statussymbol. Kun de rigeste havde kameler – ogsom sådan også Abraham og hans slægt.

Et seglaftrykEt af de stærkere vidnesbyrd om anvendelsen afkameler i en tidlig sammenhæng, er et seglaftrykfra ca. 1850 f.Kr. På det seglaftryk ser vi to mænd,der sidder på et dyr med to pukler. Seglaftrykketblev første gang offentliggjort i 1939 af C.H.Gordon i det anerkendte tidskrift ”Iraq”. Han identi-ficerede dyret som en kamel – men blev stort setoverhørt. Først i 1977 bekræftede Dr. Edith Porada(der var en international anerkendt segl-fortolker)med sikkerhed, at dyret er en kamel.

Når det ikke umiddelbart er muligt på et seglaf-tryk at identificere et så markant dyr som en kamel,skyldes det at seglaftryk har en meget begrænsetstørrelse. Disse aftryk, der i højde kan svare til entændstik, er fantastiske vidnesbyrd om den tidsfineste kunsthåndværk.

Kameler og hesteDet fokus, der har været på kamelerne som anakro-nisme, har måske gjort, at indførelsen af heste ogde konsekvenser, det havde, er blevet overset ibibelforskningen.

Heste omtales i Bibelen tidligst i 1. Mosebog47,17 (dvs. ca. 1850-1800 f.Kr.). Derefter nævnesheste yderligere et par gange i 1. Mosebog, 6 gangei 2. Mosebog og senere i 5. Mosebog og Josvas bog– og flere gange i de historiske bøger i GT.

Selve indførelsen af heste skete med Mitannifolketsindtog i nærorienten ca. 1750 f.Kr.

Da introducerer de hesten primært som trækdyrfor stridsvogne, sekundært som fragt og ridedyr.

Mitannifolket kom fra de russiske stepper.Assyriske krigsberetninger fra ca. 1750 f.Kr. referererogså til hestetrukne vogne. I Amarnabrevene (fradet 15.-14. årh. f.Kr.) nævnes brug af heste iKanaan, men efter alt at dømme er heste ikke ble-vet alment brugt (men især til krigsførelse) før påSalomos tid.

Rig på kameler eller hesteSkulle beretningerne om Abrahams besøg i Egyptenvirkelig være senere konstruktioner (f.eks. ca. 1000f.Kr.), ville man naturligt forvente, at mangemillio-næren Abraham også var indehaver af mangeheste.

Så ville Abrahams rigdomme have været angiveti antal ”heste” frem for antal ”kameler”. Hvis beret-ningerne var fra det tidspunkt, ville det endda ikkehave været værd at omtale kameler som rigdom,da de netop da var meget udbredt – imens hestestadig var dyre og ekstraordinære. F.eks. nævnes tre grupper af østjordanske folkeslag at have haftca. 50.000 kameler ca. år 1400 f.Kr. (1 Krøn 5,18-22).

Rent faktisk svarer Bibelens billede af hhv. kame-ler og heste meget godt til det billede, som vi kangenfinde i skriftlige kilder, i indgraveringer og iandre fund fra Abrahams, Isaks og Jakobs tid.

Anakronismer på ret grundlagHos Da Vinci var der virkelig tale om en anakronis-me, som ikke bare kunne ses, men som han også

Dette seglaftryk fra d. 1900 årh. f.Kr. viser to mænd siddende på en kamel. På højre udgave af seglaftrykket er kamelentegnet op. Foto: Walters Art Gallery 1939

Da Abraham b

13

vedgår i sine notater til arbejdet. I Abrahams til-fælde er der ikke tale om en anakronisme, menderimod om en videnskabelig fejlbedømmelsepå et spinkelt og senere modsagt grundlag. ■

Litteratur:Albright, W.F. "Archaeology, Historical Analogy,and Early Biblical Tradition," 1966Davis, John J. 1986. “The Camel In BiblicalNarratives,” i Walter C. Kaiser & Ronald F.Youngblood, udg. A Tribute To Gleason Archer.Chicago, Moody Press. p. 145Day, A.E. & R.K. Harrison 1979. “Camel,” i G.W.Bromiley, (red.). International Standard BibleEncyclopedia, revised, Vol. 1. Grand Rapids:Eerdmans. pp. 583-584. Gordon, C.H., Western Asiatic Seals in theWalters Art Gallery', Iraq 6 (1939) 3-34, no. 55på side 21, illustration VII.Millard, Alan R. 1980. “Methods of Studying thePatriarchal Narratives as Ancient Texts,” i A.R.Millard.& D.J. Wiseman, (udg). Essays on thePatriarchal Narratives. Leicester: IVP.Porada, E., Journal of the Walters Art Gallery 36(1977) 1-6.Wenham, Gordon J. 1980. “The Religion of thePatriarchs,” i A.R. Millard, & D.J. Wiseman,(udg.) Essays on the Patriarchal Narratives.Leicester: IVP.

lev opdateret

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Bibelens jødiske baggrund• Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem

TILBUD: Resten af 2005 kun 70 kr.For unge : gratis indtil du fylder 26 år!

(oplys fødselsår ved bestilling)kontor@ordetogisrael · Ordet og Israel · Tlf.: 8698 7912

www.ordetogisrael.dk

“Ordet og Israel”

14

BabylonStadt zwischen Himmel und ErdeI det seneste nummer af Welt und Umwelt der Bibel er der fokuspå Babylon, apropos dette nummer af TEL. På siderne 10-17 skild-rer assyriologen Daniel Schwemer, Würtz-burg, hverdag, religionog myter i byen Babylon i det 6. årh. f.Kr. Det sker på grundlag afarkæologiske fund og samtidige kildeskrifter både med religiøstindhold og med beskrivelser af Marduk-templets berømte højetrappetårn, som forfatteren mener kunne ligge bag Bibelens beret-ning om Babelstårnet, hvilket nok kan betvivles. Som alle følgendeartikler er denne fornemt illustreret.

Således bringes på de følgende to sider beskrivelse og fine bille-der af rester af såkaldte zigguratter = kæmpestore tempeltårne ilighed med det forsvundne 7-etagers trappetårn i Babylon. Detdrejer sig bl.a. om zigguratter i Borsippa syd for Babylon, i Ur,Assur, og Uruk.

Næste artikel gengiver klassiske forfatteres beskrivelser afBabylon. Det drejer sig om Herodot, Filon fra Byzans, der særligtomhandler ”De hængende haver”, Josefus og Euseb.

Under overskriften ”Fra fortvivlelse til nybrud” følger en artikelom jøderne i det babyloniske fangenskab. To artikler handler omBibelens omtale af og syn på Babylon som symbol på både straf oghåb. En artikel skildrer Ezekiel som eksilets profet. En længere arti-kel beskæftiger sig med den antikke jødedoms opståen under eksi-let i Babylon.

Forskningshistorien får også et illustreret afsnit, hvor man berø-rer spørgsmålet om Bibelens troværdighed, som det blev vakt tillive i takt med, at udgravningerne tog fart i det 19. århundrede.Babelstårnet i kunsten danner afslutningen på de egentlige artiklerom Babylon side om side med mindre ekskurser, bl.a. et omSaddam Husseins forsøg på til egen forherligelse at genrejse dele afNebukadnesars Babylon.

Som alle øvrige udgivelser i serien ”Welt und Umwelt derBibel” rummer dette hæfte også oplysninger om aktuelle arkæolo-giske opdagelser og aktiviteter. På de første sider findes en reporta-ge fra Hegra i Saudi-Arabien, en nabatæisk by 400 km nord forMedina, der påfaldende minder om Petra i Jordan. Bagerst finderman bl.a. omtale af et nyopdaget freskomaleri af Paulus i en hule iEfesos. Af særlig interesse er en side om udgravninger i Tiberias,som muligvis har afdækket Herodes Antipas’ palads. Det er også endel spændende boganmeldelser.

Dette nummer svarer i flot udstyr og kompetent indhold nøjetil tidligere udgivelser (Se TEL 4/2004), men må påkalde sig særligopmærksomhed, fordi det så klart dokumenterer den afgørenderolle Babylon/Babel spiller i hele det bibelske univers. Denne udgi-velse vil uundgåeligt inspirere til flere artikler i TEL med temaetBabylon. Dette nummer være hermed varmt anbefalet.

Hartvig Wagner

Titel:BabylonStadt zwischen Himmel und Erde

Welt und Umwelt der Bibel, nr. 37, 3/2005ISBN 3-932203-51-8

Udgiver:Katholisches BibelwerkPostfach 15 03 65D-70176 Stuttgart

bibelinfo@bibelwerk.dewww.bibelwerk.de

Pris:80 s., 9,80 euro.

BOGANMELDELSE

15

Luftfoto fra syd mod tempelpladsen. Det nyligt fundne “palads” ligger hvor kanten af bebyggelsen skærer med en flugtliniened gennem kuplerne af de to moskeer midt i billedet. Foto: © www.bibleplaces.com

Læs mere om billederne i redaktørens square på bagsiden.

Eliat Mazar midt i ruinerne af det store palads. Bemærk destore sten. Foto: © Rina Castelnuovo

Trappeformet stenstruktur neden for det store palads.Foto: © www.bibleplaces.com

Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost BAfsender:Vagn Juhl JensenPaghs Allé 56705 Esbjerg Ø

Adresseændring meddeles til: vjj@sba-dk.dk

Davids palads i Jerusalem?

Det kan blive et bibelarkæologisk gennembrud.

Denne sommer (den 29/7) annoncerede den israelske arkæ-olog Eilat Mazar (se foto s. 15), at hun har fundet ruinerneaf Kong Davids palads. Fundet er sket på Ofelbjergets syd-øst-side (som det kan ses af billederne side 15).

Den nu afdøde K. Kenyon fandt i 1960’erne resterne af ethus fra det 4. årh. f.Kr. samt spor efter noget tidligere neden-under. Mazars udgravning samme sted har afdækket et storthus, der i grundplan minder om paladser fra det fønikiskeområde (bemærk kong Hiram af Tyrus byggede Davidspalads). Lige under gulvet i den fundne bygning fandtMazar en mængde potteskår, der med sikkerhed kan date-res til d. 11.-12. årh. f.Kr.. Huset må altså være bygget ca. år1000 f.Kr. Der står ikke “Davids palads” på de vægge, somhidtil er afdækket, og der er heller ikke anden form for direk-te bevismateriale. Alligevel vover Mazar en konklusion på enrække indicier, bla.:

• dateringen af potteskår under huset.• husets størrelse og parallel til fønikiske paladser• den gode sammenhæng i forhold til bibeltekster (2 Sam

5,9.11.17; Neh 3,25)

Fundet vil med sikkerhed få betydning for forståelsen afJerusalem på David og Salomos tid. Indtil nu har adskilligeforskere benægtet bibelteksternes beskrivelser, da intet fundhar kunnet underbygge dem. Dette fund har allerede gen-rejst debatten. Samtidig har de første benægtelser fra mod-standeres side også været fremme, både dem der berettigetspørger efter mere materiale, før man konkluderer nogetmed sikkerhed, og dem, der pure benægter, at der kan værebibelsk relevans i det fundne. Til de sidste hører desværredet Palæstinensiske Ministerium for Turisme og Antikviteter,der reagerede med at sige, at fundet er “værdiløst og bibel-sammenhængen uden grundlag”. Det er de samme myn-digheder, der har været med i de ødelæggende udgrav-ninger på Tempelpladsen.

Ud over de perspektiver, som det store hus rummer, så erdet værd at notere sig fundet af et segl i ruinerne. Det hartilhørt en mand ved navn: “Jehodi ben Shelemiah, benShevi” som minder om “Jehudi ... Shelemjas sønnesøn” (Jer36,14 – og evt. samme som i 37,3 og 38,1). Dermed er dermeget materiale i denne udgravning, som vi TEL må følgeop på, for uanset hvad undersøgelserne videre vil vise, så hardet relevans for bibelskarkælogisk interesserede.

kws

3300 f .KrÆLDRE BRONZE

2000 f .KrMELLEM BRONZE

1550 f .KrYNGRE BRONZE

1200 f .KrJERNALDEREN I og II(1200 – 1000 & 1000 – 586)

586 f .KrPERSISK T ID

331 f .KrHELLENISTISK T ID

63 f .KrROMERSK T ID I

135 e .KrROMERSK T ID I I

B IBELENSEGEN KRONOLOGI

ARKÆOLOGISKEPERIODER

HENVISNINGERTIL TEL 3 , 2005

c. 1875-1450:Israelitterne i Egypten

c. 1400-1030:Indvandrings- og dommertid

c. 1000: Kong Davidc. 960: Salomos tempelc. 722: Samarias fald

c. 2165-1860:Patriarkernes tid

c. 586: Jerusalems faldc. 586-537: Eksil i Babylon

c. 537/525: Hjemkomst fra eksilet

Redaktørenssquare

c. 7 f.Kr.: Jesu fødselc. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

Side 10Abrahamskameler ca. 2000 f.Kr.

Side 3Kyros’cylinderca. 537 f.Kr.

Side 15/16“Palads”-resterfra omkr.Davids tidca. 1000 f.Kr.

Side 5Ninevesstorhed ogfaldca. 612 f.Kr.