En gaye.1/ /r,/r/or r: ,\,lorrrilr,,ii r/r r/.r i/1,,1c1,

tur t,.l. l l tL,Ltl. Lr// \/rlr \'/irl1l, Å//I/\

nclrrlirlrlir,r: l d r.r

(lcl, ,rt .lL,

iI{] r. inlatc5\,1|1c opcl,rrle rr, r

irl<e rher vtri,rr h.r:o orlii rr.

Lrclclr',rvnir rr1r,r,

lraf vail Jl

lr'rrlrt al olds,rclc,r

g vc,r lolsl<crc,rlq,rrrl lil rllrcrr.rill rrlrr.

Drl ,,,ll I I,| dcls r1r1r, ,rr, lrvor 3

,rrer (ell(JLc l (\llIr1a,l(J, ri(.!cllrl1 \kc 1ci

stct lit rrrrlirllrc'rl Ior

,rl \1(ralare 0g ollcrlll(1(Jorf lo llc!l( cvlr(, l)o1.lr\(,|, !0lr lilho|i,r r Ijocl sk ,rn1irr, 1el!!anrl(,,1,

5lr lonro l,loLr:l.ricll iLonrlof. l)ir:c 1o l)ollc\l(ar lr,Uv,r(l (,f rlr oPlirll orl clisrL[! olr. L)cl r,f rlc,r efe ,r1 leh\lf,l'lt(,, \r)ll] vi lk.t sc n,ltntcre P,r lrcr L)r lr l) r\, (orlomt. 1 l lEL rr l, 1997.

Dcl sP,r'fr1r'frlI vrtl (lcllltc tc(sl cr,,rl t1t'f oler:vflrll ri (\, 11cr n!J ior ellr rlr,rrl, ronr cr lrl{,\,cl .Jl!iL,l 1il lerfplel]ttrtra r:ttt. lt,(5lt,rt rt,l,\,f(,r Lr(ltlykkc igL

"llc[cns ll]\"; di:L er hLtll,tllrlcn r1,rnr1,

,rt vandln(jer "Helrclt\ llt!" cl l)la,\,,f1

lurrrlel I cn kkc-bibc sk lek!l Il,r L,T'!

-+t-

.." :-r1:i'

,. l'. ,,1sq,.

i)L ril'/) ril,'\lL/r /r,// /(/,,1 \lr,r,t;'rr,r'rlrirrrrirr,,/ /rrr,,rr trrrrrlt,t'ii,,' i ,r ri,'r,' rr'rr/, r r r| ,'r hrrrrrirrr, rl rr/ 'llri, r' lrt\"ilr)i'r r, rjr1/\1 riliirr)i r// \/r11r

rttl I/lrittr;r,/, lorJr/l,r , J

En gavetil Herrens hus side 1

Oversigtskort side 2

Marduk - Babylonsøverste gud side 5

Boganmeldelse side 7

De håber stadig... side 9

Arkæoloqien s Perioder side 'l 1

hus

.' +

s

Tidstavle side 12

Selskab for Bibekk ArkæologiSkovvei 4, Breining, 7080 Børkop

Tlf.: 75 86 17 4aE-Mail: sba-dk@post3.tele.dklnternet: http://www.kristen.dk/

SBA/sba dk.htmlDansk giro: 7 63 96 43Norsk giro: 0805 1979533

Redaktion:

Knud W. Skov (ansv. red.)Tlf.(privat): 86 68 50 90

Carsten Vang, Morten Hørning,Hartvig Wagner

Lay-out:

DANgrafik, Herning

Tryk:

s.M.olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Artikler i TE!.dækker ikke

nødvendigvis redaktionens eller sBl(ssynsp u nkter.

TEL sendes gratis til medlemmeraf Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent for IDanske kr. 1 25,.: /Medlemsskabl

'tegnes ved. henvehdelse til iBA. ,

,;ts"lrkub"i,

bestyrelse:. Jstud. mag. Jan Dalsten Søfensen.(forriiand)

Lektor Cand. teol. Ci6ten Vano(næstformand) j *

Råjsekonsuleni H a ns;.!{anseir 5.

Stud.(udgr

ån'qggb'

-l

OversigtskortHer vises landområder,byer og andre geografiskelokaliteter, der er relevantei forbindelse med artiklernei dette nummer af TEL.

Betel ^:Cezer .o^' lerikoo_..o

Cibea a a UtDea

lid. Desuden omtales cn konge vednavn "Ashjahu", som ikke uden viderel<an identiliccres nred en konqe iCT.

lngen, heller ikkc den nuvterendeejer, ved, hvor det beskrevnc potteskdroprindeligt blev lundet. Dette gør, atel væ d af vigtige oplysninqer, somellers krnne sætte teksten ncl I densretle samnrenhæng, for bcstandlg ergaet tabt lor os. Vl aner f.eks. lkl<e, onrpoll, \k rrLl blor lrt-d"t , l"ru..rl",rjuda eller i Nordriget. Var det I en

slørre by, e er dr.rkkede det frem i

resterne al en lartclsby? La det sanrmenmed afdet tilt;rldigt afla d, el er hardet liggel I et rum iet hus, gemt afejeren som et værdifuldt mindc? Hvil-kct ark;eo ogisk lag la potteskaret i, ogderrred hvornar er tekslen fra? Al esadafne vigtige spørgsma kan vi ikkefd besvarel, fordi skaret ikke b cv lun-dct ved en kontro lerel arkæologiskudgravning, men sandsynliclvis blevfremgravet pa ilegal vis og slden solglpa det sorte n.rarked. Del store spørgs-mal cr derlor ogs.r, om polleskaret erægle og ikke i virkeiigheden er en dyqtig [orfalskning.

5e ve polleskarel er forholdsvis lille:,l0,9

x 8,6 cm. Det h.rr fire lirt jer nred

let æsellg tekst. En tcmtc linje rummerbog5taveL "sh", en forkortelsc tor "she

kel", og 3 skra streger, som star for ta -

let "3". I bcgyndelsen af linje Lre

rnanljler det første bogstav fordi etsplinl er blevet slaet af potteskaret,c lcrs er teksten kon-rplet.

KommentarTekslen er pafaldendc ved at begyndemed del sam men lignende tidsbiord"sadan som", "hvad". En sadan place-

ring helt istarten kendes fra CT, nrenkendes ikke ide ikke-bibelske tekster.Mere ejendomnreligl er det, at dcn ti -hørende hovedsætr'ling mafg er. Nor-malt ville det hcdde: "Sadan sorn NNbefalede, gjorde XX", eller omvendl:"XX gjorde, sadan sonr NN belaiede".En "sadan-som" s.etning, som star ale-ne, er unil(, og da det tllrnecl ikke lremgar, hvem ordet "dig" i linjc lo sigter

til, gietter de lre ud!livere pa, at vore5potteskar kan være den sidsle del af eflekst, hvor det tilhørende potleskarmed den første del af teksten er gaettabt.

Stavelscn "-hu" i ndvneL "Ashjahu"i linle I peger pa, at dcn pag.eldendekonge ma være fra JLrda. Mcn hvert?Umldde barl kender vi ingen i CT at

delte navn. Navnet Ashjahu besLar aflo elementer, stavelsen "Ash" og gudsnavnet "jahu", som star for CLrds

egennavn, "Herren". CT giver flereeksempler pa, hvordan den samnrekonges navn kan qengivcs pa lleremader, de s lrvor gudsnavnct star lor-anstil ct, dels hvor clel er efterstillet,som i ti fældct nred "Ashjahu".

Den næstsidste konge iJerusalenr,

Jojakin, kaldes i CT dels "Jojakin" (medforanstillet gudsnavn, f.eks. 2 Kong

24,6), des "lekonja" (Jer 24,1: en [ornral slammen med efterstillet gudsnavn)og de s "Konja" (f.eks. ler 22,24.anden form at samme slamnte, med

"Men det skete

i de dage..."

d. 15.11.98

4O,OO/stk

sekretariatet

iffi-B"

ffi;r

1. ttDN.'l'ts.-'tuN)

2. -'r.f .nn5.-15n ;r.r :r

3. :n.1o).1ilr:)[t]4. ;"t1;'t'.n.tf5.utJJ

5. 3U

Sådan som kong Ashjahu

befalet dig at overdrage

IZ]akarjahu Tarshishsøl-

vet til Herrens hus:

tre shekel

har

L'lrla,/r. \o/f ritrt vil/t,rr: rk/ irr,rtsk/cval hebro/5k - atl i btktl!e1'n5 rtr'ala/rl!Åa ova/!a|lla^a.

efterstillet gudsnavn). Det samme navn

kan med andre ord dannes på fleremåder

hebraisk dansk

jehqakin jojakin

jekoniohu Jekonja

konjohu Konja

Vaiotioner over det somme kongenovn.

5et i dette lys kan navnet "Ashjahu" stå

for to konger i lerusalem: Enten kong

Joash (835-796 f.Kr.), omtalt 2 Kong12, eller kong Josias (640-609 f.Kr.),omtalt i 2 Kong 22-23. For begge kon-ger gælder det, at de ifølge CT sætteromfattende reparationer af templet i

gang. Kun en datering af teksten kan

afgøre, hvem af disse to konger, derkan være tale om.

kong 'ashjahu =

- Joash (2 Kong 12,1)7

(835-796 t.Kr.)- Josiia (2 Kong 22,1)?

(640-609 f.Kr)

Hvem kon den omtalte konge være?

I linje tre nævnes en Zakarjahu, som

har til opgave at modtage indbetalin-gerne til Herrens tempel. lforbindelsemed kong Josias kendes netop en

ledende præst under dette navn (2

Krøn 35,8). "Tarshishsølv" eller "sølvfra Tarshish" i samme linje er velkendtfra CT (f.eks. Jer 10,9), men det er kunanden gang, at vendingen dukker op i

en inskription. Hvor Tarshish har ligget,ved vi ikke, men meget tyder på, atdet har været mod vest iforhold tillsrael, fordi profeten lonas sØger ombord på et skib til Tarshish (lon 1,2).Mange forskere antager, at Tarshish

har ligget i Spanien.Linje 4 nævner "Herrens hus", som

i CT meget ofte betegner det tempel,som kong Salomo byggede iJerusa-lem. Et beskrevet potteskår fra byenArad (fra ca. år 600 f.Kr.) omtaler også

"Herrens hus". CT gør klart, at israelit-terne ikke kun havde templer iJerusa-lem, men også andre steder (f.eks. Am

-

2,8). Vor tekst behøver derfor ikke

nødvendigvis at sigte til Salomos tem-pel. Men det forhold, at det er på kon-gens befaling, at der samles ind til"Herrens hus" (linie 1-2), kunne tydepå, at der er tale om templet iJerusa-lem.

Linje 5. På CT's tid var shekelen en

vægtenhed. Man var endnu ikke

begyndt at præge mønter. de tre she-kel, som teksten omtaler, har været envægt af tre shekel. Sølvet er blevetveiet af, indtil det stemte med en vægtpå tre shekel ('l shekel = ca. 11 gram).Som sammenligning kan nævnes, atomkring 850 f.Kr. var prisen på 26 literbyg 1 shekel (2 Kong 7,1.16). For nær-

mere beskrivelse af denne betalingsmå-de, se TEL 1 .9/.

DateringDa vi intet kender til den arkæologiskesammenhænq, som potleskaret lå i,

kan teksten alene dateres ud fra bog-sldverne) lorm og skrivemåde. [n nøje

sammenligning med andre teksterleder udgiverne til den konklusion, atteksten med "Herrens hus" må stam-me lra sids[e halvdel at det /. århf.Kr., dvs. fra ca. 650 til 600 f.Kr. Flere

eksperter i gammelhebraisk skrift støt-ter denne datering; andre har sagt, atden kan være 100 år ældre. De hardog ikke otfentliggiort noget om bag-grunden for deres antagelse. Har detre udgivere ret, kan "kong Ashjahu"være identisk med kong Josija, somnetop tog fat på omfattende reparatio-ner df templet i lerusdlem. lor losijataler også, at der på hans tid var enledende præst ved navn Zekarja (2

Krøn 35,8).

ForklaringBaggrunden for teksten er, at kongen,sikkert kong Josija, har givet befalingom, at der skal samles ind til Herrenstempel. En vis person ved navn Zakar-jahu, formentlig en præst, har fået tilopgave at stå for indsamlingen og tageimod de forskellige bidrag. lforbindel-se med en qave på tre shekel kvalitets-sølv (fra Tarshish) har modtageren5krevet en korttattet notiLs, som henvi-ser til kongens befaling, nævner, hvemder skal modtage beløbet, og sigerhvad det skal gå til. Det er nærliggen-de at tænke sig, at potteskåret er en

slags kvittering for beløbet. Det er ikke

kun i vores tid, at folk har fået kvitte-ring for det, som de giver til Cudsriges arbejde!

Denne tekst belyser noget, somofte omtales i Cl nemlig at det erkongen, som tager initiativ til at sættetemplet istand og få skatfet det nød-vendige økonomiske grundlag (2 Kong1 2,5-1 1 ; 22,3-7). Præsterne handlerblot på kongens befaling; de agererikke på egne vegne. Teksten bekræftertil fulde det bibelske billede af forhol-det mellem konge og præsteskab i

kongetiden. Potteskåret lader os så for-stå, at kongen ikke blot har bestemt,hvordan de indsamlede midler skullebruges. Han har også påbudt indsam-linger til templet, måske endda tvung-ne betalinger.

Ægte?Flere Iorskere har spurgt, om tekstenikke er et falskneri. At den er dukket oppå antikvitetsmarkedet, giver grund tilskepsis. Men den omstændighed, atteksten omtaler en kong Ashjahu, somikke kendes under denne navnelorm i

Cl taler for dens troværdighed. Detsamme gør dens unikke måde atbegynde på. Potteskåret har ogsåværet undersøgt på to avanceredelaboratorier, som begge sagde god fortekstens ægthed.

Undersøgelsen viste, at en hvidlighinde oven over bogstaverne er af enmeget hø, alder, hvorfor den undedig-gende teksl må være skrevet, før hin-den blev dannet.

BetydningDen store betydning af "Herrens-hus"teksten ligger deri, at den efter alt atdømme giver den tidligst kendte hen-visning til templet ijerusalem uden forBibelen. Den bekræfter det bibelskeudtryk "tarshishsølv". Den peger på

kongen som den overordnede myndig-hed også i tempelanliggender. Og dengiver tillige værdifulde bidrag til for-ståelsen af hebraisk sprog i slutningenaf kongetiden, på det tidspunkt hvor

Jeremias begyndte at stå frem somprofet.

Litteratur:H. Shanks, "Three Shekels for the Lord",Biblico! Atchoeology Review 2316(1997),28.32.

P Bordreuil, F. lsrael & D. Pardee, "King'sCommand and Widow's Plea: Two NewHebrew Ostraca of the Biblical Period",Neor Eostem Archoeoloqy 6111 (1998),213.n

2cQo$r"r"rr"*f

Babylons øverste gud

nnco*

Cylitdersegl. Tilvenstre ses synlbolet for de bobylonske gwler NobLt og Morduk. (FoIa: Brilish Museum)

zu,l

Af prof. Bill T. Arnold, Asbury Theol.

5em., Wilmore, KenIucky, USA

om den Øverste gud for den storeby, Babylon, var Marduk en af devæsenLligste guder i den gudever

den, som oldtidens beboere i Mesopo-l,rn ier I lbdd. 5u'nererne (beboerne i

det sydlige omralde mellem Eufrat ogTigris) kendte ham i det 3. årtusinde

f.Kr. som AMAR.UTU(K), hvilket betyder "solens tyrekalv". Formentlig spille-de han en forholdsvis sekundær rollepå dette tidlige tidspunkt. Hans navnhar isenere akkadisk sammenhængnærmere betyd ningen "solens søn".

Ukendt oprindelsesstedI lyset af hans høje status kan detmåske virke lidt underligt at Marduksoprindelsessted og tidligste historiestort set er ukendt for os i dag. Nogleforskere mener at kunne sporeMarduks oprindelse til den Sydmeso-potamske by, Eridu. Her skulle Mardukefter sigende være søn af byens gudin

de Enki (på akkadisk kaldet for Ea).

Desuden er der en forbindelse tilbyen i og med at Eridu havde et

tempel, der blev kaldt Esagila, hvilketogså var navnet pa Marduk-tempelet i

Babylon, hvor han senere blevophØlet til at være den øverste i

babylonernes gudeverden.Hvornar forfremmelsen i

Babylon helt præcist fandt sted eruvist. Der var dog tidligt gode

relationer i Babylon til Marduk somqud, så det var doq ikke unaturliqt at

han fik så hØj en status der. Helt fraindled ningen til kong Hammurabi'sberømte lovsamling (fra ca. 1855 f.Kr)ved vi, at Marduk havde en frem-trædende rolle i den oldbabyloniskegudeforsamling. l denne indledningsiges, at guderne Anu og Enlil (som dedaværende øverste guder) erklærede,at Marduk skulle besidde den "øverstemagt over alle folkeslag" og de "frem-hævede ham blandt alle lgigi-guderne(se evt. James Pritchard, Ancient NearEastern Texts, Princeton 195a, p.16a).Denne omtale antyder bla. Babylonspolitiske overherredØmme i Mesopota-mien. Den fØrte ialt fald til at Mardukblev tilbedt som Babylons guddomallerede i den oldbabyloniske tid (ca.

lo00-r a. lo00 f.K .), \e'von ltan pd

det tidspunkt var en lavere rangerendeguddom end guderne Anu og Enlil.

Den øverste gudDet sidste skridt på Marduks vej til ran-gen som den hØjeste guddom iMeso-potamien kan anes ud fra sma politiskeog religiøse ændringer, der skete henmod afslutningen af det 2. årtusindef.Kr Efter den oldbabyloniske tid kom

lpgn'tg ol M.ttdL,t o", llp'c gongp lorpkotn}tet po cylntderseql ha Mesopotompn.

tnuma ElishJrcmstillingen of verdens skebelse. ldenne beretning indtræderMorduk lor alvu |om Mc\opotompns høle\Ie og vigigsle gud. Di\1c lerlovlerpå co. 80 cm. højdc cl lto dcl / åth l.Kt., tundel ved huyundi k. (lolo: BritithMuseum)

en lang periode, hvor de kassitiske ind-vandrere regerede idet sydlige Meso-potamien (tn 1595-1157 f.Kr.). Des-værre er denne periode som helhedmeget dårligt bevidnet, men vi hardog så mange grænsemarkeringsstenog hyldestinskriptioner, at Marduks sta-dige sekundære rolle er velunderbyg-get.

Fra dette tidspunkt sker der dog en

række markante ændringer i opfattel-sen af Marduk. På en grænsesten fraNebuchadnezzar I ('l 1 25-1 104 f.Kr.)benævnes Marduk pludseliq som"gudernes konge" ( 5ar ilåni). Herefterer det alment bevidnet og anerkendtat Marduk indtager posten som kongeover de andre guder. Årsagen til

Det akkadiske ord "belu" ligger sprogligt ikke langt fra det hebraiske "ba'al"(herre, mester). Ordet blev brugt i Mesopotamien om forskellige guder som

en ærestitel. Enlil, guden, der blev tilbedt i Nippur i den sumeriske periode(f ør ca. 23 50 I -Kr.). opsl ugte eft erhånden betydnings- og f un ktionsområderfra andre væsentlige guder, indtil han blev anset for at være gudeverdenenskonge - og 'belu'. I sidste ende overtog Marduk dog denne rolle, som net-op teksten i Enuma Elish viser, idet Enlil, der anerkender Marduk som'BCl matåti ' (landenes konge).

På denne måde indoptages mange af de andre guders egenskaber i Bel-

Marduk eller ganske enkelt Bel. På samme vis var den øverste gud i denkana'anæiske gudeverden i begyndelsen af det 2. årtusinde f.Kr. guden El,

der var fader og skabergud (iflg. Ugaritteksterne). På et tidspunkt i løbet afden yngre bronzealder (c. 1550-1200 f.Kr.) blev El afløst af Ba'al, hvem vi

netop har så mange referencer til i det Gamle Testamente.

Marduks pludselige opstig-ning til gudeverdenens topkan skyldes en kombinationaf forskellige faktorer. I

løbet af den tidligere oldba-byloniske og den kassitiskeperiode var byen BabylonsreligiØse betydning steget mar-kant. Samtidig oplevede byen en

stor socio-Økonomisk vækst og størrepolitisk betydning under det 2. dynastiilsin og under Nebuchadnezzar l. Deter blevet {oreslået at del netop varNebuchadnezzar l, der hentede denstjålne statue af Marduk hjem fra Elam,

hvor den havde været bragt hen islut-ningen af den kassitiske periode. Detmå i givet fald have været en storslået

begivenhed, der må være kulmineretmed statuens dramaLiske gen-indtog i

Babylon. Maske var deL denne begi-venhed, der førte til den endeligeophøjelse af Marduk. Han var i alt faldikke længere blot magthaver overBabylon, men blev efterhånden ansetfor at være den øverste kosmiske her-sker over hele jorden. Det førte natur-ligt nok også til at han snart også over-tog ansvarsområder og forskelligemytiske beretninger fra de andre væ-sentlige mesopotamske guder.

Marduk i BabylonsskabelsesberetningDen mest berømte babyloniske forkla-ring på, hvordan verden blev skabt(der er navngivet 'Enuma Elish'efterde to første akkadiske ord iteksten) er i

store træk en fremstilling af Marduksalmagt. Han tilskrives universets skabel-

se og anses der som andre guders helt.Inden han drog ikamp mod denmæqtiqe oq fryqtindgydende Tiamat,afkrævede han en ed af de andreguder Den lød på, al hvis han lykke-

des med sit forehavende, skulle hanovertage gudeverdenens absoluttemagt. Fremstillingen ender med 50ærbødighedstitler til Marduk, hvormed

E

den beskriver hans overordentlige her-lighed og styrke.

Nytårsfejringlforbindelse med de senere nytårsfej-ringer i Babylon blev Marduk omtaltsom "Bel". Dermed er det helt tydeligtat han havde overtaget de almagts- ogvisdomshverv og evner, der tidligeretilhørte guden Enlil og de andre guder(se evt. J. Pritchard, Ancient Near

Eastern Texts, pp. 331-334). Selve

nytårsfejringscermoniens bønner, derfulgte efter at Marduk var blevet tillagten række stjernequders identitet, slut-tedes med ordene:

"Min Herre er min Cud,Min Herre er min Cud,Hvem ud over du, er Herre?"(ANET s. 333, 1.316-317).

Marduks status var altså blevet så

høi, at adskilliqe moderne forskere har

foreslået at der evt. skulle være tale omen form for monoteisme (troen på 6ngud). Det er dog nok mere rigtigt attale om panteisme (troen på eksisten-

sen af gud i alle ting) eller henoteisme(troen på flere guders eksistens - imenskun en bestemt dyrkes).

Bibelen og MardukDe direkte bibelske referencer tilMarduk (enkelte steder omtalt som

"Bel") begrænser sig til profetskrifter-ne. Både Esajas og Jeremias gøt nar afbabylonerne, fordi de tror på afguder,der ikke har nogen magt til at hjælpedem, når tiderne bliver hårde.

I Esajas 46,1-2 håner profetensærligt Bel-processionerne i Babylon, i

hvilke Bel (Marduk) og hans søn,

Nabu, gud for nabobyen Borsippa,

kræver at blive båret af dyr, imens deikke er i stand til at redde sig selv fra )

SBAs sekretariatholder flyttedagVores forretningsfører Hans Hansen

flyttede pr. 1/9med vort sekretariat til:

Skowej 4, Brejning, 2080 Børkop,flt. 7s 86 17 48

KontroversielF gyptologen David Rohls bog "Al test of time" er uden overdrivelseLden mest spændende oq overra-skende, men og kontroversielle og pro-vokerende boq om lsraels og Egyptenshistorie, ieg i mange år har haft fingre i.

5pændende og overraskende, fordi denpræsenterer en helt ny tolkning af alle-rede kendte arkæologiske fund oginskriptioner. Kontroversiel og provoke-

rende, fordi bogens konklussioner er en

voldsom udfordring til etablerede ogtoneangivende akademiske kredse bådeinden for arkæologi, egyptologi ogbib€lforskning.

Bogens forfafter udfordres selv afprofessor Thompsons (Ieol. Fak., Kbh.Universitet, red.komm.) påstand,

{

get på en forkert kronologi. Den gamletraditionelle fremstilling af den egypti-ske konge- og dynastirække, der også

danner grundlager for tidsfastsættelser i

f.eks. lsrael, holder ikke - mener han.Det betyder, at arkæologerne harundersøgt de rigtige steder for beviserfor lsraels historie, men på et helt for-kert tidspunkt.

Med den nye kronologi somudgangspunkt giver arkæologien ifølgeRohl enestående vidnesbyrd om nogleaf de helt centrale personer i CT. lsrael

under Saul, David og Salomon placeres

normalt i det, der kaldes iernalder llA(ca. 1000-925 f.Kr.), men i

W

Farao, da israelitterne forlod Egypten. Et

brev der nu er i British Museum, skullestamme fra kong Saul. Den genopdagerrigdommen og den højtstående kultur.der fandtes på kong Salomons tid. Det-

te udpluk af spændende eksempler bur-de være nok til at de tleste bibellæseresnysgerrighed og videbegær.

Det sensationelle indhold præsente-

res ien pædagogiske fremstilling. Desu-

den rummer bogen mange kort, over-

sigter og flotte illustrative billeder. En

nlttig ordforklaring på samme side,hvor ordet anvendes, er med til at lettelæsningen,

Som lægmand er det svært at vur-dere, hvor holdbar Rohls argumentati-on er. Jeg frygter, at bogens indhold erså kontroversielt i forhold til den etable-rede akademiske verden, at den ikke vil

blive gensatnd for en seriøs debat og

derved få det alprøvende modspil, denefter min mening fortiener.

Cand. mog. Peder Kølle

A Test of Time

The Bible - from nyth to historyDavld Rohl,House Publishing, London 1995

?-

_A,XF-T SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

fangenskab. Rent faktisk skete det, atde guder, som babylonerne tilbad,begyndte at gynge kraftigt frem og tilbage, fordi de trætle astdyr underdem snublede under gudernes vægt.

Hos leremias, ihans profeti modandet Babylon, er der 2 direkle referencer til Marduk. I kap. 50,2 brugesBel og Marduk som synonymer i

parallelle in er:"Bel er blcvet til skamme, N4arduk

grebet af rædse "Dette er begyndelsen til Jeremias

beskrivelse af Babylons fald, og denskam det fald vll føre nred sig over fo1

ket og guderfe. Pa samme vis, i kap51 ,44, erklærer proteten, .rl Cud"strafler Bel i Babylon" og "det, hanhar s ugt, river jeg (Cud) ud af hansgab" som forvarsel om den frigive se,

der skal komme for alle, der var blevetops ugt af Babylon.

Ud over dissc direkte referencer hosprofeterne er der andre sleder hvorSkriflen kan have Marduk-dyrkelsensom referenceramme. F-el<s- var derved det tempel i Baby on, der var dediceret til ti bedelsen af Marduk, en storog imponerende ziggural, der blevka dt "Etemenankl" (Himlens og jor-dens tundaments hus). Dette lempelkan have afspejlet det llabelstarn, deromtales i l. Mos. kap. 11.

Nye fund ændrer forstae senaf del æ dste jeru\alemLæs 'Otdet ag lyoel' septenber 1998

Hvor gammel er Det CamleTeslanreftes kafon?Læ5 'Ordet og lst ael' tepLenbet 1998

Ny leder ikampen nrod lovfor:lag,der vil forbyde evangelisation i lsraelLæs 'Ordel og lsroel' seplembu 1998

Hendes arbeidsplads er lerusalemLæ5'Otdet og lst oel' septenbet 19913

Hvordan b ev Del Nye Te5tamenlesanllet?Læ: 'ardt:l og lsroel' oklobø 199i3

KÆMPE JUBILÆUMSNUMMER i

anledning af lsraels 50 ars jubilæum'Ardet aq lsroel' novenbet 1998

Få 'Ordet og lsrael'

resten at 1998

Ring og bestil i dag

86 98 79 12

ISRAELSMISSIONlsraelsmissiofens avis inlormerer om

mission blandt joder og form dler kend-skall til mess anske loders v lkar.

Redaktor: Kaj Kjær Hansen.

Avisen kan rekvireres grat s lra:

Den danske lsraelsmissionNorregade l4

6070 ChristiansfeldIL74562233Giro 3 05 45 00

Køb en ekstra portion af et af sær-numrene af TEL. Det kunne f.eks.være ff. 1196 om ,erusalem år 30e.Kr., hvis du skal fortælle om byenpå lesu tid.

lO stk. ........ 2OO,- (20,-/stk,,2O stk. ........ 35Q- (17,5olstk,)3O rtk. ........ 450,- (1s,-,/stk.)

Kontakt forretningsfører Hans Han-sen, tlf. 7586 1748 for bestilling.

De fe,åber stodi7...Af Annette Wiuf Christensen/Knud W. Skov

! ndtryk og rapporter fra! udgravningerne på Hasor,I Betsaida og El-Ahwat, lsrael.

Hasor"Spekulationer og nye fund" - sådankan man kort sammenfatte en arkæo-logs tilværelse - ikke mindst efter den-ne sæson på Hasor. En sæson hvor nye

fund har fremkaldt mange stemninger:skutfelse, betagelse, chok.

Efter flere ån arbejde er den centra-le del af det kana'anæiske palads midtpå tellen efterhånden blotlagt, hvilketer den væsentligste grund til mangenye spekulationer. Andre hlælpemidlerend intuitionen skal i sving - f.eks. en

radar for at udpege et eventueltanneks til paladset. På denne måde har

man lokaliseret basaltsten nogle meternede ijorden på nordsiden. Man håbernu, at det er ortostater (de enormeopretstående sl.enpaneler) som omgi-ver resten af komplekset.

Sidste år blev det slået fast, at pa-

ladset er lra Yngre Bronzealder (1 550 -1200 f.Kr.). Altså yngre end forventet,og det rejste et spørgsmål om, hvorMellem Bronzealderen (2000 - 1550f.Kr.), Hasors storhedstid blev af. Dette

Den donske volontør, Thomos Estrup,krukkerne der er ca.4000 år gomle.Annette W. Christensen)

J:Yrrl-.);:

TI\\: .':

'!

lon Rudd, ark@oloqistuderencle lra London stor på btostenene t lernaldeQotten på Betsaida Bag

hom ses et of de f0 meter dybe portrum i 4-Aommet parten. (foto: Knud w. Skav)

års anstrengelser bragte bygningskon-struktioner og krukker fra den megettidlige Mellem Bronzealder frem i lyset.

Vi taler om krukker, der er fra Abra-hams tid- 4000 år gamle. Fund man i

lsrael normalt kun støder på igrave,og selv det er sjældent. Endvidere vid-ner fundene om stor syrisk indflydelse.

Årets største spekulation skulle dogvise sig at strande i en langt senereperiode. Den nu afdøde prof. Y Yadin

fandt i halvtredserne kana'anæernesbymur, der er et fantastisk ingeniørar-beide i soltørrede teglsten. Murensbredde er på ca. 71lz meter. Dens

oprindelige højde er uvis; men manfandt den ifire meters højde og regnermed, at der har været to meters sten-grundlag. lven det store spørgsmål erikke, hvordan eller hvad; men hvornår.

Yadin daterede bymuren til sen

Mellem Bronzealder (1800 - 1550f.Kr.). Holder dette? Derfor åbnedeman et nyt område. Trods en del hårdtarbejde, gåpåmod og godt humørskutfede denne udgravning. Man fandtintet spor af bymuren her - i stedet en

mængde persiske og hellenistiske pot-teskår, tydeligvis en losseplads fra 3.

årh. f.Kr.

Nede på tellens skrænt er man stoltaf at kunne fremvise et portområde fraYngre Bronzealder med tilhørendelagerrum og et metalværksted, somsandsynligvis har haft en produktion afkultiske genstande til brug ved det sto-re podium på trappen op til den øvreby. Nu går jagten efter en tilsvarendeport ovenfor podiet, eftersom nogletrin til højre for det formodes at føreop til endnu et plateau.

Samme område var dog tæt på atgive prof. Ben-Tor et hjerteslag. En

murttensmur blev lundel uden dL vi5e

tegn på at være brændt. Betyder deten omskrivning af den kanaanæiskehistorie på tellen? Brændte israelitternealligevel ikke hele byen af, som losva-bogen kap. 'l 1 fortæller? Man undrersig også over, at muren har en andenkonstruktion end den, man kender fralignende mure fra Yngre Bronzealde-ren. Endnu en gåde til at give en

arkæolog nye spekulationer og søvn-løse nætter.

BetsaidaHovedopgaven for dette års udgrav-ningsteam var at afdække så megetsom muligt af byens jernalderbyport I'

srf-'

fandt(Foto:

L

(fra ca. 1000 f.Kr.). Hidtil var 2 aI por-tens siderum blevet afdækket (hver afstørrelsen 3x10 m) i op til 3 m. højde,imens de to andre skulle afdækkes på

en mere lempeliq måde, da der hhv.var resterne efter en romersk bygningog en senere beduingrav oven i denene imens den anden lå under tempel-bygningen for den romerske kejserinde"Livia-Julia". Formålet var om muligt atfinde et eller andet om portrummenesanvendelse - og især gerne om et afrummene havde haft en kultisk betyd-ning (pga. et fund i 1997 af en megetspændende religiøs stele foran bypor-ten).

Forhåbningerne blev ikke indfriet idenne sæson. Den romerske bygningoven over portrum 1 samt beduingra-ven rummede 'bare' en bunke sam-menfaldne sten. Samtidig var volon-tørflokken en stor del af sæsonen så lil-le, at det ikke lykkedes at komme nedigennem stenbunken. lportrum 3, derhvor Julia-Livia templet lå, kunne mana( hensyn til templet kun grave ica.1/4 af rummet. Der var til gengældbåde et tykt lag aske - tydeligvis resterefter et træ-tag eller -stokværk, der varstyrtet sammen, formentlig da assyrer-ne brændte byen ca. 734 f.Kr. Merespændende, men samtidig også tilundren for udgravningslederen DrRami AraV var de store mængder afforkullet korn, der blev fundet underdet brændte tag/stokværk. Måske varstedet beregnet til oplagring, måske entoldbod - eller noget helt andet?

Længere oppe på tellen, oppe i dennordlige ende, idet romerske lag, for-søgte udgravningsteamet at afdækkelidt mere af en romerske villa, som tid-ligere havde vist lovende takter. Ogsådet skuffede iår. Det blev kun til et parpæne opbevaringskrukker i typisk hel-lenistisk stil.

Heldigvis rummer Betsaida kun 2forskellige perioder med beboelse, somhat ca. 700 års indbyrdes mellemrum.Derfor er der god grund til at tro atnetop Betsaida i de kommende år vilkunne fremvise adskillige interessantefund. Hidtil er der gjort mange fundfra den romerske og hellenistiske tid -omkring Ny Testamente. Når disse lagfremover vil blive fjernet, vil udgraver-ne stå med stort set uberørte bygnin-ger fra den anden del af jernalderen,fra den gammeltestamentlige konge-tid. Der er allerede fundet et palads fraca. 1000 f.Kr. (samtidig med kongDavid), og udgravningslederne mener

IU

Den orkæologisk unikke udgrovning på El-Ahwot i skitseform.

at vide, hvor Betsaidas tempelbygningligger. Dette tempel kunne idimensio-ner meget vel svare til det tempel Salo-mo byggede. Et sådant tempel vil i

givet fald være det første af sin art, dervil være fundet i lsrael.

Spændende - og måske værd selvat dell.age iide kommende år. Hvisforventningerne holder stik, så vil Bet-saida blive en endnu større turistattrak-tion end den allerede er nu.

El-AhwatDenne udgravning, der ikke var med i

SBAs præsentationsfolder i 1998, kangå hen at blive en af de virkelig spæn-dende udgravninger i lsrael ide kom-mende år Placeret på en skråning ca.15 km. fra kysten på ydersiden af detbjergpas, der fører fra Middelhavsslet-ten op til Jizreelsletten forbi Megiddo,har den en slrategisk vigtigt placering.

Det helt unikke ved El-Ahwat er denstil, hvormed byen er bygget. I mod-sætning til stort set alle andre udgrav-ninger i lsrael - og andre steder langsMiddelhavets østlige kyster - rummerbyen runde huse, runde silolignendeopbevaringstårne og bugtende halv-runde mure. De første meldninger fraudgravningsledelsen, der er tilknyttetUniversity of Haifa, peger i retning afat der kan være tale om bosættelser aflolk så langt borte fra som lra Sardini-en. Der har lokale arkæologer afdækketbygninger næsten nøjagtigt mage til -

fn ca. d. 14.-12. åth. t.Kr.Som kort antydet her, kan denne

udgravning rejse en lang rækkespændende spørgsmål og måske selvbesvare dem. I alt fald vil det nok væreet sted, vi vil høre mere til i de kom-mende år I

Overve

Af Nicoloi WintheFNielsen

I\ en tørste oeriode i den anden

I llernatOer (lA-llA: 1000-925 t.Kr)l/ orruua, skaDersen ar et Konge-

dømme under Saul, Davids opbygningaf et storrige med indflydelse helt fraSydlandet til Eufrat, og en økonomiskog administrativ udbygning af detterige under den store bygherre Salomo.

Der er kun lå fund fra Sauls tid.Sauls lille borg iCibea (Iell el-Ful viser,

hvordan israelitterne begyndte at byg-ge kasematmure, to parallelle muremed tværmure, som dannede opbeva-ringsrum. Den vidner om en simpellivsstil, men der var dog også enkeltejernvåben.

Davids tid er heller ikke velbevidnetarkæologisk, da han først og fremmesthelligede sig krigene mod nabofolke-ne. David erobrede det jebusitiske Jeru-salem, som blev kaldt klippeborgenZion (2 Sam 5,7). Dette jebusitiske pal-ads stod formodentlig ude på skrånin-gen ned til Kedrondalen oven på etmassivt l8 m. hØit og steilt funda-ment. Nede på skråningen lå denkana'anæiske bymur, og under den lå

et imponerende underjordisk vandsy-stem med en lang gang inde fra denkana'anæiske by hen til en '12 m. dybskakt oq i bunden af den løb vandetgennem en tunnel henne fra Gihon-kil-den. Nord for det stejle fundament er

der en 16,5 m. høj støttemur, somDavid måske byggede som fundamentfor sit nye palads (2 sam 5,1 1).

Den voldsomme ødelæggelse afMegiddo (lag Vl A), Tell Qasile (X) ogmange andre byer kan skyldes Davidserobringer. På Megiddo bygges der nusmå huse langs høiens kant, meningen bymure eller paladser. Der erfundet små landsbyer fra hans tid vedBetel og på Be'ersheba. En stor dam i

Cibeon kan være scenen for Joabsopgør med Abner (2 Sam 2,12-17).

AnTToLOGIENSPERIODER 7

Der er ingen synlige rester af Salo-

mos tempel i dag (1 Kong 5,15-6,38).Dets grundplan minder dog om tem-pler i Ebla, Megiddo og Sikem fra Mel-lem Bronzealderen, men det var større

end de andre kana'anæiske templer,og som noget helt nyt blev der byggetopbevaringskamre til langs templetssider. Bronzehav og alter kendes fraFønikien, Kypern og Palæstina, og deto søjler foran templet (Jakin og Boaz)

minder om konstruktionen af Hasorstempel H fra Yngre Bronzealder.

I elfenbenskunsten fra 5amaria,Arslan Tash og Nimrud anvendes moti-ver som palmer, sfinxer med løve- ellertyrekrop, ørnevinger og menneskean-sigt (de svarer måske til keruberne).

Paladset (2 Sam 7,1-1 1) må have

ligget på Ofelhøjen mellem Davids pa-

lads og templet, men på grund afsenere byggeri og beboelse er der kunfundet rester af et enkelt søjlehoved.Paladset beskrives som en paladstype,der kendes fra hittitterriget, Hasor ogBetsaida (et bit hllonl palads). En ind-gangsportal med store søjler fører optil et bredt tronrum, og bagved liggerbeboelsesrummene ofte omkring en

indre gård. De 4 rækker søjler i Liba-

nonskovhuset har paralleller i Urartuog et fønikisk tempel på Kypern (2

lam 7,2-5). Fra Megiddo kendes treskifter kvadersten fulgt af et lag ceder-bjælker (7,12). Alt dette tyder på fønik-isk håndværksekspertice.

Uden for jerusalem byggede Salo-

mo en række forrådsbyer (9,15-19). I

Megiddo, Hasor og Gezer er derudgravet sekskammerporte og kase-

matmure med samme grundplan, mentolkningen af disse fund er stærktomstridt. Nye udgravninger på Hasor

under Ben-Tor tyder på en omfattendebyggeaktivitet under Salomo. De nye

udgravninger på Megiddo under Us-

sishkin vil måske bekræfte hans for-modning om, at porten d6r er senereog beviser for en salomonisk kasemat-mur er tvivlsom. I Megiddo og Hasor

blev der opført administrationsbygnin-ger for distriktsguvenøter (4,7 -19).

Der er også fundet kasematmure i

jokneam og en række andre byer, en

massiv mur iTel Kinerot og Be'ersheba,

men Lakish var ubefæstet. Tirsa blevudbygget efter en ny byplan, og man-ge byer på kystsletten genopbygges. I

Lakish og Bet-Shemesh blev der opførtkornsiloer til opbevaring af leverancertil hotfet.

Endelig opføres der på denne tid i

Negev over 50 forter med kasematmu-re. De lå på høje inden for synsvidde afhinanden og rundt om dem lå der fire-rumshuse. Disse forter indgik iforsva-ret af de sydlige handelsruter, menblev ødelagt kort tid efter Salomo (affarao Shishak). I Kadesh Barnea (Ain el-

Qudeirat) er der ingen fund fra ørken-tiden, men et stort fort med kasemat-

ter fra det 9.-8. århundrede. I Aradafløses en kenittisk landsby (Dom 1,'l 6)

af et fort med kasematmure (lag Xl, fraSalomos tid eller fra 9. årh. f.Kr.). I

NAVN FORKORTELSE DATERING

1000 - 925lernalder llA(lron Age llA) IA IIA

Iil

BIBELENSECEN KRONOLOCI

c.2165-1860:Patriarkernes tid

ARKÆO LOC IS KEPERIODER

33OO f.KrÆLDRE BRONZE

2OOO f. KrMELLEM BRONZE

l55O f.KrYNCRE BRONZE

12OO f. KrIERNALDEREN loq ll(r200 - r000 & 1000 -586)

586 f.KrPERSISK TID

. ..: .-::: i -.1:...__:::.-: r:::=r: \ ' :. ":j-:,:, rrr

331 f.KrHELLENISTISK TID

H ENVIS N IN C ER

TIL TEL 3,1998

c. 1875-145O:lsraelitterne i Egypten(. l4OO- l O3O:lndvandrings-og dommertid

(. lOO0:Kong David(.955:Salomos tempel .

c. 722:.Samarias fald

c. 586:Jerusalems fald

c.586-537:Eksil i Eabylon

<. 517 / S25lHlemkomst fra eksilet

Side 9, c. 2OO0:"De håber stadig..."

Side 5, (. I157:"Marduk - Babylonsøverste qud"

Side 9, c. IOOO;"De håber stadig..."

Side 6, <. 650:"Marduk - Babylonsøverste gud"

Side l, c. 620 el.81O:"En gave til Herrens hus"

.t

{,ti.i

{r.3... 71

lesu fødsel

c. 26 e,Kr:lesus korsfæstes

63 f.KrROMERSK TID

. -d,. afr,\

r, r,ry i. 't)1'. "j '

llrr I I

35 e.Kr