tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000...

24
Generaliseret angst og bekymring Offentligt be- handlingstilbud i Helsingør Mindfulness- DVD Præsentation af nye bestyrelses- medlemmer 4 10 11 18 NR. 25 · JULI 2009 · WWW.ANGSTFORENINGEN.DK Tema: Generaliseret angst

Upload: nguyendung

Post on 29-Sep-2018

232 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

Generaliseret angst og bekymring

Offentligt be-handlingstilbud i Helsingør

Mindfulness-DVD

Præsentation af nye bestyrelses-medlemmer

4 10 11 18

Nr. 25 · juli 2009 · www.aNgstforeNiNgeN.dk

tema: generaliseret angst

Page 2: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

redaktion:Marie Särs Andersen (ansv. red.)Claus Sersar Thomsenkonsulent for redaktionen:Kamma Kaspersen, cand.mag.

Produktion: Rounborgs grafiske hus

oplag: 2.000

layout:

www.heilbunth.dk

Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning.Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter.Bidrag sendes til: [email protected]

Peter Bangsvej 1, D, 3.2000 FrederiksbergTlf.: 70 27 13 20www.angstforeningen.dkISSN 1601-8591

Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale.

AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt.

Kontingent 2009: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr. 1000Firmaabonnement, stort: kr. 1500Institutionsabonnement: kr. 300

Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne.

Løssalg: 20 kr.

Gaver op til og med 14.100 kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslo-vens §8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner.

iNdhold2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kolofon

3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder

4 . . . . . . . . . . . . . . . Generaliseret angst og bekymring

6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afsæt bekymringstid

8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Generalforsamling

10 . . Præsentation af de nye bestyrelsesmedlemmer

11 . . . . . . . . . Offentligt behandlingstilbud i Helsingør

12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Få psykologen hjem i stuen

16 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen

18 . . . . . . . . . . . . Mindfulness-kursus hjemme i stuen

22 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lyset for enden af tunnellen

24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen

2

Page 3: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

Angst og depressioner koster mindst 15. mia. kroner om året i arbejdsfra-vær, viser et større fælleseuropæisk studium foretaget for The European Brain Council, og det er måske en af grundene til, at der omsider er ved at være forståelse blandt politikere for, at der skal gribes ind i tide. Og selv om behandling ganske vist koster penge, er udgiften tjent ind i løbet af 3 til 5 år.

I England hvor man anslår, at hver tredje familie er berørt af depres-sion eller angst, kom der et udspil fra London Scool of Economics i 2008, hvor man fremlagde de store konsekvenser, det har for det britiske samfund, at mennesker med angst og depression går rundt uden at få tilstrækkelig behandling. Ved at følge planen som rapporten foreslår, vil man kunne hente en besparelse på anslået det tidobbelte på sygefravær, førtidspensionering mv. For ikke at tale om den lidelse man sparer den enkelte for, hvilket ikke kan gøres op i kroner og øre. I rapporten anbefales det, at man giver patienterne lettere adgang til evidensbaseret terapi her-under især kognitiv terapi.

Derfor er det også vigtigt, at den aftale om henvisning (delvist betalt) psykologhjælp til patienter med de-pression, der blev indgået i 2007, og som kun gælder patienter i alderen 18-37 år bliver udvidet til at gælde alle. For fra 2010 bliver ordningen udvidet til at omfatte dem, der lider af let til moderat angst. Danske re-gioner vil gerne udvide den oprinde-lige ordning, så alle aldersgrupper er omfattet af den.

Regeringen præsenterer til efter-året en national handlingsplan for psykisk syge, der skal give området et tiltrængt løft. Sundhedsministeren lægger især vægt på, at der skal ske en mere effektiv opsporing af psykisk syge børn og unge, hvilket vi hilser meget velkomment.

Samtidigt vil sundhedsministeren bruge 9 mio. kr. på at efteruddanne læger, så de bedre kan diagnosticere stress- og angstlidelser. Kun hver fjerde med angst bliver opsporet og diagnosticeret hos den praktiserende læge i dag. Kurserne skal udbydes i 2009 og 10.

Det har været en skamplet på det danske velfærdssamfund, at der har været så dårlig adgang til behandling for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-ligt, at der nu endelig kommer gang i en række initiativer, så angste kan få den rigtige diagnose, effektiv be-handling og dermed et bedre liv. Og her kan det ikke understreges nok, at det er altafgørende med en tid-lig indsats, for jo længere tid der går, inden man kommer i behandling, jo mindre er sandsynligheden for, at man bliver 100% helbredt.

I AngstAvisen 25 har vi kigget nær-mere på generaliseret angst. Cand. psych. Irene Oestrich, som er aktuel med bogen Slip bekymringerne, har bidraget med en artikel om den kro-niske bekymringsangst, der lige som andre angstlidelser involverer en mængde katastrofetanker, der gør livet surt. Heldigvis kan man lære at tænke mere konstruktivt og søge glæde og opmuntring i sin egen dag-lige funktion og i forholdet til andre.

Vi bringer også en anmeldelse af den nævnte bog, som vil være rigtig god ikke bare til mennesker med ge-neraliseret angst, men bestemt også til andre, der gerne vil ruste sig til at møde livets udfordringer konstruktivt og lære at søge lykken og glæden.

Som et godt supplement til em-net har vi fået lov at bringe et kapitel fra Henrik Tingleffs bog Kognitiv te-rapi – Metoder i hverdagen 2. Ka-pitlet handler om, hvordan man kan afsætte bekymringstid og på den måde undgå at bekymringerne bre-

der sig ud over hele døgnet.Vi har desuden fornøjelsen af at

præsentere et DVD-kursus i mindful-ness, som man tager over otte uger hjemme i sin egen stue! Der er 100 kr. rabat til Angstforeningens med-lemmer. Se mere om dette bag på bladet.

Endelig bringer vi et referat fra Angstforeningens generalforsamling og præsenterer et nyt bestyrelses-medlem samt to nye suppleanter.

God læselyst og fortsat rigtig god sommer!

Marie Särs Andersendaglig leder, Angstforeningen

Bedre opsporing, diag-nosticering og behandling

3

Page 4: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

Bekymring er lykkens værste fjende, og psykologisk forskning i angst har for længe siden afsløret, at måden vi mennesker tænker på, og vores forhold til vores egne tanker i sig selv kan være så forstyrret, at det fører til angstlidelse eller andre psykiske lidelser.

Jo mere alvorlig og indgribende bekymringen er, jo dårligere bliver personens problemløsning. Indgri-bende bekymringer viser sig hele tiden: man bekymrer sig om alt, fra man slår øjnene op om morgenen, og til man går i seng, for bekymrin-ger holder en vågen om aftenen, når man skal sove. Generaliseret angst omfatter alt fra arbejde og uddannel-se, eksaminer og prøver til helbred, kærlighed, økonomi og fremtid. Med andre ord har man ikke fred i sindet nogen steder i sit liv.

Det ikke at kunne opnå fred i sin-det er en stærk mental trussel.

Generaliseret angst er karakteri-seret ved overdrevne og ukontrol-lable bekymringer kombineret med en række klassiske angstsymptomer. Når man lider af generaliseret angst, kan man som regel ikke huske, hvor-når det startede, og man oplever, at man har bekymret sig hele livet igen-nem. De fleste angstpatienter husker også, at deres mor eller far var me-get bekymret.

Den kroniske tilstand udgør en perlekæde af negative tanker med katastrofeindhold og en ubrydelig række af bekymringer.

Eksempel: En mand ligger og kan ikke falde i søvn, tankerne raser gen-nem hans hoved: Hvis vækkeuret ikke ringer, kommer jeg for sent op, så får jeg ikke benzin på, og så løber jeg tør på motorvejen. Jeg kommer alt for sent til mødet i morgen for-middag, de sidder og venter og taler om, at jeg ikke er pålidelig. Chefen beslutter sig for at forfremme en an-den end mig. Jeg bliver ved med at

være fattig – min kone er ikke tjent med mig, hun er nok allerede ved at finde en anden mand. Jeg får ikke lov at se mine børn, når de flytter langt væk og får en ny far, og jeg er både uduelig på mit arbejde og som far. Jeg bliver ensom og kan ikke se nogen mening med livet, jeg finder aldrig en ny kæreste, og alle kan se, hvor uduelig jeg er. Nu kan han bare slet ikke sove, og han ligger og vender og drejer sig i timevis.

Den tankestil, der udløser bekym-ringsangst og generaliseret angst, er fuld af katastrofetænkning. Det er en særlig form for pessimistisk tankestil, der for de fleste vedligeholdes af un-derliggende formodninger som: Hvis ikke jeg bekymrer mig, sker der no-get forfærdeligt. Jeg er nødt til hele tiden at tænke på det værste, der kan ske, for at forsøge at hindre det i at ske.

Men katastrofetænkning hindrer ikke katastrofer i at ske – tværtimod.

Der er imidlertid en masse be-kymringer, som er konstruktive og 83 % af indbyggerne i vestlige lande mener, at bekymringer faktisk hjæl-per dem med at finde gode og kon-struktive løsninger på problemer i deres liv. Det kommer imidlertid an på tankestilen, der ligger bag bekym-ringen. Helt uden bekymringer kan vi ikke forudsige og undgå problemer, men i samme øjeblik vi oplever, at vores bekymringer kommer ud af kontrol, bliver vi fanget i angstens onde cirkel.

Det nytter heller ikke at skabe en masse bekymringer, hvis man ikke har de nødvendige problemløs-ningsfærdigheder til at løse proble-merne eller undgå problemerne i livet. Der er ingen livssituation uden problemer, men dét der for nogen er uoverstigelige problemer kan for andre faktisk opfattes som velkomne udfordringer. Når man er god til at løse et problem, frygter man heller

ikke problemet, og man anser det ikke for noget dårligt eller noget, der skal undgås for enhver pris.

Den situation, som den genera-liserede angstpatient er i, ligner de øvrige angsttilstande. Bekymrings-angsten udløses af en påtrængende tanke: ”Hvad nu hvis… min elskede bliver involveret i en trafikulykke?” Tanken understøttes ofte af en livlig fantasi og visualisering af det værste, der kan ske. Den følelsesmæssige tilstand undermineres yderligere af, at tankestilen er så fuld af mistolk-ninger og underliggende formod-ninger eller leveregler, at det bliver umuligt for personen af komme ud af den onde cirkel. ”Når jeg tænker på trafikulykken, får jeg det måske til at ske…” ”Det er dårligt, jeg tæn-ker på den måde”. ”Måske er jeg et ondt menneske, der kun tænker på onde ting”.

Der er flere typer bekymringer, men de har alle samme effekt: de ødelægger humøret, trivslen og ev-nen til at skabe lykke og glæde. Lyk-ke og glæde er ellers en vigtig mod-gift mod angst og bekymring, så den negative effekt af bekymringsangst ender med helt at underminere livs-situationen.

Løsningen er altså ikke at under-trykke eller forsøge at ignorere alle bekymrende tanker. Det er uklogt at overse reelle trusler og ikke være for-beredt på de skadelige begivenhe-der, mennesker kan rammes af helt tilfældigt og uden egen indflydelse. Der er som bekendt mange virkelige trusler i verden: terror, naturkatastro-fer, sygdom, overfald og personlige kritiske hændelser. Vi er nødt til at forholde os til det, uden at overdrive den reelle fare og den personlige be-tydning, det har i negativ retning.

Løsningen er konstant at søge lyk-ke og glæde, opmuntring og styrke i sin egen daglige funktion og i forhol-det til andre. Sonja Lyubomirskis 20

generaliseret angst og bekymringAf Irene Oestrich

4

tem

a –

gen

eral

iser

et a

ngst

Page 5: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

veje til lykke indeholder gode strate-gier til dette. Alle er nødt til at søge styrke i egen livssituation og styrke kommer fra mange kilder, men mest af alt fra måden, vi tænker på.

Til den med kronisk bekymring vil jeg sige: Du tror på den ene side, at dine bekymringer hjælper dig med at undgå ulykker, og på den anden side oplever du dem som uden for kontrol og meget skadelige. Disse to opfattelser udgør en konflikt i dine tanker. Du er nødt til at tage stilling. Hvis du mener bekymringerne hjæl-per dig, så find nogle konstruktive løsninger og slip bekymringerne. Når din evne til at løse problemet øges (og alt hvad man gør meget, har den effekt, at man bliver bedre og bedre til det) så går dine ressourcer tilsva-rende op. Hvis du derimod mener, dine bekymringer er uden for kontrol og skadelige, så lær at fokusere på noget andet. Acceptér tanken ”Hvad nu hvis….”, men forhold dig kritisk til den tanke. Den hjælper dig ikke, så lær at fokusere på, hvad du egentlig har brug for lige nu, og hvordan du

gerne vil have, det skal være. Eksempel: manden der ikke kan

sove.Når tanken ”hvad nu hvis vække-

uret ikke ringer i morgen…” dukker op, skal han acceptere tanken og give slip på den. Han er ikke særligt træt og noget urolig i kroppen. Det er bedre, at han står op igen og fx sætter sig til at høre noget af sin ynd-lingsmusik og visualisere nogle lyk-kelige minder eller lave en liste over alt det, han sætter pris på i sit liv lige nu. Han skal således bevidst vælge at fordrive bekymringen med kon-struktivt og positivt tankeindhold. For dermed at skabe ro i sindet og opnå en naturlig træthed, der er et langt bedre grundlag for at falde i søvn end bekymringsangstens adrenalinsus.

Det kroniske bekymringsoffer vil ofte indvende: Ja men det virker ikke, når jeg først er i gang med at bekymre mig.

Og det er ganske sandt. Konstruk-tive tankevaner kræver, at de er vel-trænede. Du er nødt til at erkende, at det forholder sig med mental styrke

som med al anden styrke, den skal hele tiden bygges op og vedligehol-des for at virke, især hvis du i mange år har vænnet dig til at være i bekym-ringens fæle greb.

Gå systematisk til værks og øv dig hele tiden på at opbygge modstands-kraft. Det er ikke dine tanker, der er det vigtigste – det vigtigste er, at du har et konstruktivt forhold til tankerne, og det er aldrig for sent at bygge et konstruktivt forhold op. Men du skal beslutte dig for det og holde fast i din beslutning, især når det bliver svært.

Se anmeldelsen af Irene Oestrichs nye bog: Slip bekymringerne – gør op med lykkens værste fjende – på side 20 her i bladet.

5

Page 6: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

afsæt bekymringstidAf psykolog Henrik Tingleff

Angstforeningen har fået lov til at bringe et kapitel fra psykolog Henrik Tingleffs bog ”Kognitiv Terapi – Me-toder i hverdagen 2”.

om metoden

Mange af os kender til, at en given si-tuation, bekymring, opgave eller pro-blematik bliver ved med at køre rundt i hovedet på os. Det kan være for-holdsvis simple ting som: ”Kan jeg nu huske, hvad jeg skal sige i mit oplæg på mandag?” eller: ”Fik jeg nu svaret klart og tydeligt nok?”. Det kan også være tanker, som er værre, f.eks.: ”Var det nu det rigtige job at tage?” eller ”Elsker min mand mig stadig?”. Eller dybt alvorlige spørgsmål som: ”Bliver jeg nogensinde rigtig lykke-lig?”, ”Var det virkelig det her, jeg ville med livet?” eller ”Er jeg ved at blive syg, deprimeret, miste forstanden?”

Det er indlysende, at hver af disse tanker vil generere nedtrykthed, dræ-ne os for energi og spille uhensigts-mæssigt ind på vores adfærd. Hvis man så til og med gentager tankerne

med stor hyppighed, vil det kun gøre humøret og tilstanden værre. Dertil kommer, at den tid og energi, man bruger på tankerne og bekymringer-ne, skal komme et sted fra. Dermed bliver der helt konkret mindre tid og energi til at beskæftige sig med ting, som er langt sundere og bedre for én. Det kan derfor være en rigtig god idé at øve sig i at begrænse sine be-kymringer til et fast tidspunkt.

fremgangsmåde

1. Afsæt et konkret tidsrum på et fast sted som ”bekymringstid”. F.eks. hver eftermiddag fra 16.00 til 16.30 – eller hvilken frekvens, der nu pas-ser dig. Sørg for, at tidspunktet er et ”godt tidspunkt for dig”, dvs., at det er realistisk at holde og passer i forhold til dine øvrige daglige aktiviteter.

2. Hver gang en bekymringstanke melder sig i løbet af dagen, accepte-rer du, at den er der, registrerer hvad den handler om, skriver evt. en kort note om den og udsætter den så til

næste bekymringstid: ”Der kom igen en tanke om jobbet. Nu tænkte jeg, at jeg bare spiller skuespil, og at de gennemskuer mig en dag. Den note-rer jeg mig lige, og så må jeg tænke nærmere over det i næste bekym-ringstid”.

3. Suppler ovenstående med en række rationelle svar til bekymringer-ne, dvs. svar der fortæller, hvorfor be-kymringerne ikke hører til lige nu og derfor bør udsættes. Det kan være rationelle argumenter som: ”Den tanke gør ikke noget godt for mig lige nu”, ”Den tanke fjerner min kon-centration fra det, jeg er i gang med”, ”Den tanke har intet at gøre med det, jeg er i gang med”, ”Hvis min ven-inde ringede lige nu og begyndte at snakke om noget helt irrelevant, ville jeg også bede hende ringe senere”, ”Det dræner mig for energi at tænke den tanke. Jo mere energi jeg bruger på den, jo mindre har jeg til rent fak-tisk at forholde mig til den senere.”, ”Jeg kan alligevel ikke handle på min tanke lige nu”.

6

tem

a –

gen

eral

iser

et a

ngst

Page 7: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

angste og deprimerede mødrevækkes oftereKvinder, der lider af depression eller angst, inden de bliver gravide, får oftere børn, der vågner om natten, viser en undersøgelse .

Man har tidligere fundet frem til, at børn, der ofte vågner om natten i 6-12-måneders alderen, oftere får søvnproblemer, også senere i barndommen . Dette er igen blevet for-bundet med en øget risiko for adfærdsforstyrrelser .

I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Sleep med 874 mødre og deres børn ud-fyldte kvinderne, inden de blev gravide, et spørgeskema . Resultaterne af dette viste, at 29 pct . af kvinderne kunne betegnes som havende psykiske problemer som depression og angst .

Seks og tolv måneder efter fødslen blev kvinderne igen udspurgt og fortalte bl .a . om, hvor ofte deres børn vågnede om natten . Det viste sig, at de mødre, der havde haft psykiske problemer før graviditeten, oftere havde børn, der vågnede om natten, end de kvinder, der ikke havde lidt af angst eller depression . Sammenhængen vedblev, efter at forskerne havde justeret for faktorer som eventuel depression efter fødslen, og at mor og barn delte soverum .

Dagens Medicin, 24.04.2009

4. Når din bekymringstid kommer, så må du bekymre dig, ærgre dig, blive ked af det, vred eller fortvivle lige så meget, du vil. Du må svælge i tanker-ne og lade dem fylde alt det, de vil, lige så længe bekymringstiden varer. Når bekymringstiden er slut, må du igen tilbage til at registrere, acceptere og udskyde tanken, indtil du næste gang har din bekymringstid.

Efterhånden som du bliver bedre og bedre til at udskyde tankerne, kan du også begynde at bruge bekymringsti-den til aktiv intervention over for dig selv. Du kan lave tankeregistreringsark og omstrukturering, du kan lave pro-blemløsning, eller du kan planlægge adfærdseksperimenter, der kan gøre dig klogere på, om din bekymring er rationel eller irrationel.

Case

Karina er 32 år. Hun er blevet skilt

efter et tidligt, men langt ægteskab og er nu alene med to børn i sko-lealderen. Skilsmissen har ikke væ-ret ekstraordinært vanskelig, og både praktisk og økonomisk er hun i forholdsvis trygge rammer. Hendes hverdag har imidlertid udviklet sig til at være fyldt med bekymringstanker som: ”Hvad nu hvis jeg var blevet i ægteskabet?”, ”Hvordan mon mit liv så havde været?”, ”Hvad betyder skilsmissen for børnene, kommer de til at trives på sigt?”, ”Kunne vi have gjort det anderledes?”, ”Kan jeg blive lykkelig igen?”, ”Kan jeg være god nok for mine børn?” osv..

Tankerne gør Karina rigtig ked af det og nogle gange også angst. De bliver ved med at vende tilbage. Til sidst beslutter Karina sig for at indfø-re ”bekymringstid” i sin hverdag. Hun tager tidligt fri fra arbejde to dage om ugen og sætter så 45 minutter af til ”skilsmissetid”. I den tid tillader hun sig selv at græde, være vred, være

frustreret og være forvirret. På alle andre tidspunkter, når tankerne kom-mer, laver hun en kort note og henvi-ser tankerne til ”skilsmissetiden”. Efter 3-4 uger begynder Karina at bruge ”skilsmissetiden” på omstrukturering og evaluering og efter 7-8 uger op-lever hun både, at tankerne aftager i hendes hverdag, og at hendes humør generelt er bedre. Med tiden kan hun også indskrænke bekymringstiden til kortere og sjældnere seancer.

7

Page 8: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

aN

gst

for

eNiN

geN

generalforsamlingReferat af Angstforeningens general-forsamling tirsdag den 26. maj 2009 kl.17.30, Peter Bangsvej 1D, 2000 Frederiksberg, Pinsestuen

1. Valg af dirigent: Paw Jønsson

2. Valg af referent: Mia Attle

3. godkendelse af dagsorden: Dagsorden godkendt.

4. Valg af stemmetællere: Paw Jønsson blev valgt.

5. formandens beretning:Angstforeningen har efterhånden 9 år på bagen, og vi oplever, at både of-fentlige instanser og behandlingsste-der i stadig højere grad ønsker at lytte til os og trække på vores erfaringer.

Vi tror på, at ODA’s regionskon-ferencer i 2007 og vores visions-program, således har medvirket til at man i august 2008 har indført en undersøgelsesgaranti for børn og unge, at der i januar kom en be-handlingsgaranti for samme gruppe, og at der fra januar 2010 vil komme undersøgelses- og behandlingsga-ranti for voksne.

Implementeringen af garantierne er dog ikke uden problemer. Fra 2010-12 er der afsat 75 mil kr. via satspuljeaftalen til psykologbehand-ling af personer med let til moderat angst og OCD. Vi er glade for, at det endelig bliver en realitet, men frygter samtidigt, at aldersgrænsen ligesom ved depressionsbehandling bliver sat ved 37 år. Derved vil mange er-hvervsaktive og andre fortsat være udelukket fra den behandling, der kan sikre dem en bedre livskvalitet og en fremtid på arbejdsmarkedet.

2008 blev året, hvor Angstforenin-gen både fik en ny formand, under-tegnede, og ny daglig leder, Marie Särs Andersen, efter at Kamma Kas-persen trak sig tilbage. Det blev også

året, hvor etableringen af det nye fællessekretariat ODA officielt blev grundlagt. ODA tager sig af regn-skabsfunktioner, medlemsstyring og ikke mindst politiske aktiviteter for de tre foreninger OCD-foreningen, Depressionsforeningen og Angstfor-eningen.

Vi har stor tiltro til, at vi sammen kan slå et langt større slag for, at man i samfundet skal blive opmærksom-me på alvoren af de ikke-psykotiske lidelser, sådan at vi kan opnå aftabui-sering, bedre opsporing af angstlidel-ser, bedre diagnosticering, bedre ad-gang til behandling og højere kvalitet af behandlingstilbudene.

Angstforeningen har efterhånden et rigtig godt samarbejde med lan-dets forskellige psykinfo’er, som træk-ker på vores hjælp og viden i forbin-delse med diverse foredragsaftener. Vi er også med i PsykiatriFondens arbejdsgruppe for landsindsatsen mod angst og håber på, at alle de kræfter, der sættes ind på forskellige niveauer i samfundet medvirker til, at angst efterhånden bliver en naturlig ting at tale om.

Vi har i foråret 2009 indledt et samarbejde med Natteravnene, som gerne vil uddele vores børne-unge-pjece. Desuden har vi fået en sponsor, der betaler for udgivelsen af vores nye pjece om generaliseret angst. Vi søger p.t. endnu en sponsor til vores nye socialfobibrocure [dette er nu lykkedes, red.] og står også for at skulle have redigeret hvervefolde-ren.

Vi kører desuden i 2008 – 2010 en mini-kampagne om panikangst, som består af udsendelse af infor-mation om panikangst til praktiseren-de læger, psykologer, PPR mv., samt afholdelse af foredrag og avisartikler om emnet. Vi håber, at kampagnen vil føre til en bedre opsporing og diagnosticering af panikangst, samt at panikangste i højere grad vil op-

søge behandling for deres angst og dermed få en bedre livskvalitet.

Med hensyn til projekter har Angst-foreningen p.t. 18 selvhjælpsgrupper rundt om i landet. TelefonRådgivnin-gen har åbent 23 timer om ugen og AngstTelefonen er fortsat åben fire aftener om ugen.

Vi har nydt godt af det foredrags-korps, som blev etableret i 2007, hvor frivillige ved forskellige arrange-menter inkl. vores egne tager ud og fortæller deres personlige historie til inspiration for andre. Vi efterlyser sta-dig flere nye foredragsholdere, især fra Jylland.

I det hele taget vil vi benytte lej-ligheden til at takke alle vores ca. 60 frivillige medarbejdere, som bidrager til, at vi kan holde projekterne i gang. Uden jer ville der ikke være nogen Angstforening!

Angstforeningen har p.t. knap 1000 medlemmer. Vi håber at tallet vil stige støt i løbet af året. Det er af stor betydning både for foreningens daglige drift og også for vores politi-ske slagkraft, at vi er så mange med-lemmer som muligt. Så tak til alle jer der bakker op om vores arbejde!

Marianne Bukh IpsenFormand

6. regnskabsaflæggelseRegnskabet for 2008 blev godkendt.

Følgende kommentarer: Rente-udgifterne udgør en stor post, dette skyldes et rentefald i foreningens værdipapirer som følge af finanskri-sen. Renten er dog på vej op igen.

I 2008 var §18-tilskuddet 100.000 kr. mindre end budgetteret. Tilskud-det er egentlig ikke gået ned, men er blevet budgetteret for højt, da det var et mål vi ønskede. Endvidere er no-get af tilskuddet i stedet lagt i punk-tet ”andre tilskud”.

I forhold til selvhjælpsgrupper og foredrag stemmer regnskabet heller

8

Page 9: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

ikke helt overens, dette skyldes vi har ændret konteringen. Alt i alt er budgettet samlet dog ret præcist i forhold til det budgetterede.

7. Behandling af indkomne for-slag:Der var ingen indkomne forslag

8. fastsættelse af kontingentUændret og fastholdes således på kr. 200 årligt.

9. godkendelse af budget forindeværende regnskabsårDer er budgetteret med et mindre underskud, dette da vi har et halv år med ekstra løn til fratrådt medarbej-der samt har ønsket at give det reelle billede.

10. Valg af bestyrelsesmedlem-mer og tre suppleanterGenvalgt er:Martin Glarding Mia Attle (ny næstformand)Preben Jørgensen Peder Terpager RasmussenLars Nyeman (suppleant)

Nyvalgt er:Pia CallesenHauge Larsen (suppleant)Michael Nielsen (suppleant)

Ikke på valg var:Marianne Bukh Ipsen (formand)Lisbeth Gregersen

Udtræder af bestyrelsen:Marie-Louise Vandborg (næstfor-mand)Susanne Mitchell (suppleant)

11. Valg af ekstern revisor:Paw Jønsson blev valgt.

12. evt.Intet.

to ud af tre betænkelig ved psykisk syg kollegaEt stort flertal af danskerne er betænkelige ved kol-leger med psykiske lidelser, mens fysisk handicappede møder stigende accept . Noget tyder på, at der netop i forhold til psykisk sygdom kan være brug for andre former for oplysning end det, der gælder for andre handicap, for danskernes stigende accept af handi-cappede kolleger er tilsyneladende ikke kommet de psykisk syge til gavn .

En netop offentliggjort undersøgelse, foretaget af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at knap 12 procent af de adspurgte har betæn-keligheder ved en kollega i kørestol, mens godt 19 procent er betænkelige ved at få en blind kollega . Spørges der derimod til en maniodepressiv kollega, svarer 65 procent, at de er betænkelige!

Seniorforsker Jan Høgelund, der står bag under-søgelsen, mener, at modstanden mod psykisk syge kolleger kan skyldes uvidenhed .

– Undersøgelsen viser jo en højere tolerance hos medarbejdere, der allerede har handicappede kol-leger . Psykisk sygdom er mere diffust end fysiske handicap, og derfor er usikkerheden formentligt også større, siger Jan Høgelund .

Kristeligt Dagblad, 23.03.2009

regeringen støtter angstkurserSundhedsminister Jakob Axel Nielsen er klar til at kaste 9 mil-lioner kroner ind i efteruddannelsen af de praktiserende læger, så de bedre kan diagnosticere patienter med angstlidelser . Af de 350 .000, der lider af angst, bliver kun hver fjerde opdaget og diag-nosticeret hos den praktiserende læge .

»De praktiserende læger ved alt for lidt om angst«, siger blandt andre læge Merete Lundsten, der står for videreuddannelse af praktiserende læger inden for psykiske lidelser .

Læger fejlaflæser de fysiske symptomer på angst og sender folk videre i systemet, som om de lider af en fysisk sygdom og ikke den psykiske sygdom, der i virkeligheden er tale om, forklarer hun .

Kurserne skal udbydes i 2009 og 2010, og hvordan de beskrives er op til de Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab for Almen Medicin . Men alle er kurser i stressrelaterede sygdom-me, hvor angst udgør en stor del .

http://politiken.dk/indland/article700447.ece?kodex=f 30.04.2009

9

Page 10: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

aN

gst

for

eNiN

geN

af angstrelaterede serviceprodukter, som medlemmerne, erhvervslivet og samfundet kan gøre brug af i frem-tiden.

hauge larsen, ingeniør og pro-jektleder inden for vandmiljø- nyvalgt suppleant

Angstforeningens hjemmeside var en god støtte, da jeg i 2006 slap af med socialangsten, der havde plaget mig i 15 år. Jeg kunne genkende mig selv i andres oplevelser på AngstForum og blive klogere på symptomer og behandling ved at læse om rådgiv-ningen. Jeg er stolt og taknemmelig for muligheden for at give tilbage til fælles bedste; som frivillig på Angst-Telefonen og nu som suppleant i be-styrelsen for Angstforeningen.

Gennem mit professionelle arbej-de har jeg god erfaring med at sætte mig i kundens sted. Et bedre vand-miljø opstår ikke bare fordi, kunden kender det rigtige tekniske fix. Dette gælder også for angstbehandling. Angste og pårørende handler også kun, hvis vores information rammer den enkelte person rigtigt.

Min mission i Angstforeningen er at hjælpe vores professionelle rådgi-vere til at målrette deres kommuni-kation mod det enkelte menneske, der logger ind på hjemmesiden. Det gælder selvfølgelig de angste selv, men lige så vigtige er deres familie, venner, arbejdskollegaer, læger, be-handlere og andre, der kender en med angst.

Vi siger, at der er 350.000 men-nesker med angst. Men deres om-gangskreds og dermed millioner af danskere, er også i kontakt med ang-sten, om end indirekte. Disse med-lidende kan være i stor vildrede og har selv behov for hjælp for at kunne hjælpe.

Ved Angstforeningens generalfor-samling den 26. maj blev der valgt et nyt bestyrelsesmedlem og to nye suppleanter. De nyvalgte præsente-rer sig her.

Pia Callesen, cand.psych- nyvalgt bestyrelsesmedlem

Jeg er uddannet psykolog fra Univer-sity of Wales, Bangor og Københavne Universitet og har desuden en videre-uddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Jeg er daglig leder af CEKTOS – Cen-ter for Kognitiv Terapi og Supervision, Næstved og København, hvor vi er ti psykologer, der alle arbejder med kognitiv terapi. Jeg har stor erfaring med behandlingen af diverse angst-problematikker, herunder helbreds-angst, socialfobi og diverse fobier og har desuden overenskomst med sy-gesikringen i Næstved. Jeg har i sam-arbejde med Lennart Holm, udgivet bogen ”Kognitiv Terapi & Helbreds-angst” fra Sokratisk Forlag.

Udover min bestyrelsespost i Angstforeningen er jeg næstformand i Sektionen for Selvstændige Psyko-loger under Dansk Psykolog Forening samt Medlem af SAKT – Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi.

I mit arbejde i Angstforeningen vil jeg gerne bidrage med min faglige viden samt deltage i arbejdet for at øge information og muligheder for kvalificeret, vidensbaseret og hurtig behandling for personer med angst.

michael Nielsen- nyvalgt suppleant

Mine problemer med socialfobi er endnu ikke overstået, men tæt på.

I dag, efter 10 måneders aktivt medlemskab af Angstforeningen, er mit liv mere normaliseret end det har været de sidste 9 år.

Jeg er til forskel fra tiden med so-cialfobien begyndt at opsøge socialt samvær igen, begyndt at skabe mig et netværk igen og ikke mindst be-gyndt at have overskud til at have interessere mig for mig selv igen.

Som så mange andre med social-fobi har jeg oplevet ensomheden, mobningen, den manglende aner-kendelse og ikke mindst undervur-deringen af mine kompetencer.

Arbejdsmarkedet er håbløst bagud i forhold til psykisk arbejdsmiljø, her-under i forhold til hvordan arbejds-pladsen skaber rum for eksempelvis socialfobi.

Og det i en tid, hvor vi meget snart oplever store årgange gå på pension, efterladende gabende huller i ar-bejdsstyrken. Alligevel er der ikke fo-kus på at få de angste i arbejde igen. Et både sørgeligt og tragisk faktum, der gør Angstforeningens eksistens mere nødvendig end nogen sinde.

Jeg er træt af kun at se angst som en svaghed. Den er efter min opfat-telse fuld af styrke. For grundlæg-gende kræver det styrke at leve med angst.

Mit håb er at kunne bidrage med fokus på medlemmerne, medar-bejderne og støtterne. Min intui-tion siger mig, at Angstforeningen er en optimal platform til udvikling

Præsentation af denye bestyrelsesmedlemmer

10

Page 11: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

offentligt behandlings-tilbud i helsingørAf psykolog Helle Enggaard

Som en del af Nordsjællands Psy-kiatriske Hospital har afdelingen i Helsingør, dagafsnittet, flere tilbud til mennesker, der lider af angst i gra-den moderat til svær angst. Tilbud-dene tilbydes mennesker med alle former for angst i alderen fra18 år og opefter.

Behandlingen består af kognitiv adfærdsterapi, primært i en gruppe. Individuelle samtaler anvendes dog også, både inden og efter den grup-peterapeutiske behandling.

Der tilbydes endagsgruppe for mennesker, der ikke har mulighed for at deltage i behandling flere gan-ge om ugen, pga. arbejde eller stu-die. Derudover har afdelingen også en gruppe med behandling to gange dagligt og mulighed for at deltage i aktivitetsgrupper og undervisning.

Behandlingstilbuddene er gratis, men forudsætter en henvisning fra egen læge. Dvs. du kontakter din egen læge og fortæller om din angst.

Når vi har modtaget henvisningen, indkaldes du og tilbydes en samtale, hvor vi vurderer din tilstand og taler om eventuel behandling.

Hvis du har spørgsmål eller an-

det, er du velkommen til at kon-takte Psykolog Helle Enggaard på tlf. 48291347 el. 48291310 eller via mail: [email protected].

Børn og unge kan få psykiatisk behandling på privathospitalerPsykisk syge børn og unge kan vælge et privat behandlingstilbud, hvis de skal vente i mere end to måneder på behandling på et offentlig sygehus . Danske Regioner har nemlig indgået aftale med Sammenslutningen af Privathospitaler & Privatklinikker i Danmark (SPPD) om udvidet ret til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien .

Den udvidede ret til behandling betyder, at psykisk syge børn og unge, der er henvist til regionernes børne- og ungdomspsykiatri, kan vælge et privat behandlingstilbud, hvis de skal vente i mere end to måneder på behandling i offentligt regi .

»Det har været et stort arbejde for forhandlerne og fagfolkene at få denne aftale på plads . Nu er vi heldigvis nået i mål, og vi har fået et godt resultat, som vil være til stor gavn for patien-terne, siger Benedikte Kiær, 2 . næstformand i Danske Regioner .

Den udvidede ret til behandling trådte formelt i kraft den 1 . januar 2009, men ifølge Danske Regioner har selve forløbet med at beskrive de kliniske rammer for den udvidede ret til behan-dling været mere omfattende end først antaget .

Aftalen om udvidet ret til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien omfatter ambulant behandling samt dagbehandling .

www.dagensmedicin.dk, 28.01.2009

11

Page 12: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

Følgende tekst blev bragt i AngstAvi-sen 24. Vi beklager, at der skete en fejl, så sidste del af teksten ikke kom med, hvorfor vi bringer hele teksten i dette nummer.

Angstbehandling via nettet er blandt andet kendt fra Sverige og Norge, men nu har Cand. Psych. Kim Ma-thiasen taget et spændende, dansk initiativ. Han har i samarbejde med multimediedesigner Karsten Lysholm Flindt netop lanceret hjemmesiden Godstart.nu. Her tilbydes foreløbigt et online selvhjælpskursus mod pa-nikangst, men der arbejdes allerede nu på at kunne tilbyde en række an-dre kurser på hjemmesiden.

kognitiv adfærdsterapi

Psykolog Kim Mathiasen har taget en toårig efteruddannelse i kognitiv ad-færdsterapi, der jo har veldokumen-teret effekt i angstbehandling, og det er da også den kognitive tilgang til angstbehandling, der er hele funda-mentet i kurset.

Kognitiv adfærdsterapi, herefter kaldet KAT, er den bedst anerkendte

og mest veldokumenterede terapi-form til en række psykiske lidelser, som blandt andet depression og alle angstlidelser inkl. OCD. Derfor er KAT også Angstforeningens anbefa-lede behandlingsform. KAT er, som navnet antyder, en kombination af kognitiv terapi og adfærdsterapi. Kort sagt handler kognitiv terapi om det, vi tænker, og adfærdsterapi, om det vi gør, og begge områder er ekstremt vigtige for, hvordan vi mennesker håndterer angst. Eller for den sags skyld, hvordan vi håndterer alle livets forhold.

lidt om mig

Som suppleant i Angstforeningens bestyrelse fik jeg mulighed for at tage panikangstkurset på Godstart.nu som testpilot. Jeg afsluttede således de første ni sessioner lige før jul.

Det var med stor interesse og spænding, at jeg startede på første session. Jeg har lidt af panikangst siden 1994 og har prøvet en del forskellig behandling i årenes løb. Antidepressiv medicin tålte jeg ikke, så det blev i sin tid opgivet efter utal-lige belastende forsøg. Jeg har haft glæde af psykoterapi, men mang-lede her noget til at kunne håndtere tilbagefald med panikangst.

Efter en længere sygemelding i 2003 fik jeg mulighed for at mod-tage kognitiv adfærdsterapi. Her fik jeg nogle af de redskaber, som jeg havde efterlyst siden 1994, og jeg fik gradvist et helt andet forhold til min angstlidelse; knapt så meget of-fer og meget mere medspiller.. Jeg blev raskmeldt og fik et spændende arbejde. Angsten mærkede jeg ikke meget til.

Men, da jeg så efterfølgende tro-ede at jeg kunne gå på vandet, og derfor brændte mit lys i begge en-der, kom overbelastning og stress tilbage, og så poppede angsten godt

og grundigt op igen i 2008. Så, da jeg startede på kurset på Godstart.nu, havde jeg bestemt brug for hjælp og nye, gode input.

Forventningerne var derfor ret store. Ikke mindst da jeg også kunne se nogle forrygende perspektiver i en langt nemmere og lynhurtig ad-gang til angstbehandling. Især for mennesker der for første gang stifter bekendtskab med angst. Min angst nåede i hvert fald at brede sig vildt og ukontrolleret, da min panikangst startede i 1994, og jeg måtte vente halvandet år på en kommunal bevil-ling til 10 timers psykologassistance! På det tidspunkt forslog de 10 timer som en dråbe i havet..

Men, kunne dette nye net-initiativ mon holde vand, og var der kød på?

kursets opbygning

Kurset består af ni sessioner og to senere opfølgningssessioner, efter henholdsvis 3 og 6 måneder.. Hver session består typisk af 4-6 videoklip, til tider forskellige skemaer, og der afsluttes hver gang med hjemme-opgaver. Gennem disse hjemmeop-gaver og øvelser, der demonstreres, samt skemaer, grafik og fakta, opnås en stor viden om panikangst og om en række redskaber og metoder til at forstå, beherske og forhåbentligt komme helt af med sin angst.

Som kursist er der også tilbud om at benytte kursets forum, hvor man kan stille spørgsmål og kommunike-re med andre kursusdeltagere. Efter hver session tilbydes daglige påmin-delser om hjemmeopgaver, via sms eller mail. Beløbet på 750 kr. er et engangsbeløb for hele kurset, og man kan altid gå tilbage og repetere tidligere sessioner, printe skemaer ud osv.

få psykologen hjem i stuenAf Susanne Mitchell Lindhard

12

Beh

aN

dli

Ng

Page 13: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

livet som kursist

I første session skal man lige blive fortrolig med layout, læse instruktio-ner osv., men det hele er enkelt og indbydende bygget op, og man er hurtigt med. Man indleder første ses-sion med at udfylde et skema over egne symptomer på angst og styrken af dem, samt hvilke situationer man eventuelt undgår og i hvor høj grad. Dette skema udfylder man igen efter niende session, så man direkte kan måle sine resultater.

Så toner psykolog Kim Mathiasen frem på skærmen og begynder at for-tælle om angst generelt, panikangst og kognitiv adfærdsterapi, og så er man i gang. Senere i efterfølgende sessioner gennemgås en lang række temaer, lige fra detaljerede forklarin-ger og eksempler på øvelser i at gå ud og møde angsten og overvinde den, viden om vores tankemønstre og deres magt, til introduktioner i af-spændings- og vejrtrækningsteknik-ker. Alt virker solidt, velfunderet og tillidsvækkende. Man kan altid spole frem og tilbage i videoerne fra de gennemgåede sessioner, og der står også forklarende tekst under billedet.

”Godstart.nu er et selv-hjælpskursus til dig, som døjer med panikangst og kunne tænke dig at gøre

noget ved det.”

”Det er bygget op over kognitiv terapi som er den

bedst dokumenterede behandlingsmetode i

forhold til panikangst”

”For at opnå det bedste resultat benytter vi os både af klassiske metoder samt de fordele som internettet

kan levere.”

Kim MathiasenGodstart .nu

rabat til angstforeningens medlemmerAngstramte i Danmark har fået et nyt behandlingstilbud! Alt hvad der kræves er en computer, internetadgang, en person-lig og målrettet arbejdsindsats - og 750 kr. (- eller 650 kr. for medlemmer af Angstforeningen).

Du kan læse mere om, hvordan du opnår rabatten ved at gå ind på www.angstforeningen.dk

På forsiden (lidt nede på siden) finder du rubrikken:Medlemsrabat på panikangstkursusHer klikker du på: ”Læs mere her”

Man bliver altså taget i hånden lige fra starten og behøver derfor ingen forudsætninger for, at få et stort ud-bytte af kurset. Alt bliver forklaret og uddybet, med øvelser, skemaer, tek-ster og eksempler.

Når man afslutter en session, der typisk består af 4-6 trin, så bestem-mer man selv, hvilken dato og klok-keslæt man ønsker at fortsætte med

næste session. Der skal som mini-mum gå fem dage mellem hver ses-sion, for at få tid til at gennemføre hjemmeopgaver. Man skriver i øvrigt selv sin påmindelse, der så bliver sendt dagligt pr. sms, eller mail.

hjemmeopgaver

Der kommer hjemmeopgave til slut i hver session. I første session er hjemmeopgaven for eksempel at registrere, hvad der sker, når man oplever angsten? Dette gøres i et 4 kolonne-skema; Hvad skete der? Hvor stærk var angsten? Hvilke tan-ker fløj gennem hovedet? Hvad gjor-de du? Man printer skemaet ud og registrerer så dagligt, helst på et fast tidspunkt. Hjemmeopgaverne er helt essentielle for udbyttet af kurset, ja de er faktisk den største del. Det er her, at man som kursist suverænt har indflydelse på hovedudbyttet af hele kurset. Jo mere man arbejder med hjemmeopgaverne, jo større positiv effekt vil kurset have på ens angst-tilstand.

13

Page 14: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

kurset kan klart anbefales

Helt ny med panikangst eller med lang historie bag sig? Uanset hvilken situation man måtte befinde sig i, er der meget at hente i dette godt gen-nemarbejdede og yderst lødige kur-sus. Man bliver klogere på sig selv og sin tilstand og får en masse redska-ber til at håndtere sin panikangst. Jeg fik mine forventninger indfriet og har helt klart fået det betydeligt bedre i løbet af kursusforløbet.

Psykolog Kim Mathiasen tvivler ikke på, at det kan lykkes at blive angsten helt kvit ved hjælp af KAT, og derfor kommer han også yderst overbevisende ”gennem skærmen”. Konceptet fungerer altså rent faktisk imponerende godt, også selvom kommunikation er envejs. Og så er der fordelen ved, at man på denne her måde kan ”gå til psykolog”, helt når det passer i det daglige program – og i øvrigt få fortrolighed med, hvad en kognitiv psykolog egentlig udret-ter. Har man ikke erfaring med psy-kologbehandling, kan man jo have lidt forbehold mod at henvende sig personligt til en.

Et af de allerstørste fortrin ved

dette kursustilbud er, at man nu ved hjælp af nettet kan starte op på et intensivt kursus i panikangst, ”fem minutter” efter man har oplevet sit første angstanfald! Måske panikangst så langt hurtigere bliver til noget man bare forstår og kan håndtere – og sætte sig ud over, frem for at ende i en mangeårig og opslidende tilstand? Havde dette kursus eksisteret i 1994, tror jeg i hvert fald bestemt, at meget havde set anderledes ud for mit ved-kommende.

Kurset kræver, at man er godt mo-tiveret, og kan udøve en vis selvdisci-plin og arbejdsmoral. At have nogen at dele det med, er heller ikke en dårlig ide. En træningsmakker må-ske eller en god ven, der vil agere sparringspartner, mens kurset kører? Ellers er der hjemmesidens forum, hvor man kan udveksle erfaringer og måske se, om man kan finde en makker i lokalområdet? Men selv helt på egen hånd kan man få stort ud-bytte ud af kurset.

hvem skal nu betale?

Prisen på 750 kr., for et helt kursus i KAT og panikangst er yderst rime-

lig, og pengene er givet virkelig godt ud. Hele kurset koster mindre end en enkelt time hos en psykolog, og man får virkelig meget for det beløb, så jeg mener ikke at prisen bør afholde nogen.

Når det så er sagt, så kunne jeg godt tænke mig, at Sundhedsstyrel-sen for alvor fik øjnene op for de mil-lioner af samfundskroner, der kunne spares ved en bred vifte af hurtig, gratis og effektiv angstbehandling. Angst rammer højt og bredt i alle samfundslag, ofte med meget lang-varige sygemeldinger til følge. Sådan behøver det ikke at være, så lad os håbe på, at gratis angstbehandling i flere former en dag i nær fremtid bliver en selvfølgelig del af vores vel-færdssamfund.

Log ind på Godstart.nu og se nær-mere.

Britney spears – angstanfald som 18-årigSteve Dennis står bag bogen «Britney: Inside The Dream», og han hævder, at Britney tog prozac mod depression og angstanfald allerede som 18-årig .

Spears skal have fået angstanfaldene under «Oops! I did it Again»-turneen i 2000, da hun turnerede i Europa .

En kilde som skulle stå stjernen nær, siger følgende:– Hun havde problemer med at sove og græd meget . Natten var det eneste tidspunkt,

hvor hun var alene, og hun havde det svært med det . Kun når hun var helt udkørt, kunne hun finde hvile .

Dennis skriver også om, hvorfor Britney klippede sit hår af i 2007, og om hendes for-hold til moren Lynne .

http://www.side2.no/kjendis/article2640081.ece 04.06.2008

14

Page 15: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

stillehavsdrik dæmper angst og depressionEkstrakt fra stillehavsplanten kava hjælper mod angst og depression, viser ny australsk un-dersøgelse . Kava-planten har længe været en vigtig del af det religiøse og rituelle liv på stille-havsøerne Fiji, Tonga, Samoa og Vanuatu, hvor også den drik, som de fremstiller af planten, kaldes kava, eller kavakava .

Den traditionelle drik indeholder ikke alkohol, men har en svag berusende effekt . På Fiji fremstilles drikken af tørrede rødder, og på Vanuatu laves den på friske blade, noget som giver en stærkere rus .

Frygt for leverskader har betydet at kava er blevet fjernet fra de europæiske og australske markeder, men i 2007 opfordrede verdenssundhedsorganisationen WHO forskere til at under-søge planten nærmere .

Nu er den første kliniske undersøgelse på mennesker fuldført, og forskerne konkluderer, at kava hjælper mod både angst og depressioner . Der blev ikke fundet nogen uønskede bi-virkninger, bortset fra én person, som meldte om noget kvalme, men blev frisk igen efter et par dage .

En skålfuld af den traditionelle kava-drik indeholder mellem 100 og 200 mg af det virksomme stof kavalaktoner, men øboerne i Stillehavet indtager ofte mange skålfulde i løbet af en aften med kava-drikning .

I løbet af et helt liv drikker en gennemsnitlig fijianer omkring 100 .000 skålfulde af drikken . De piller deltagerne fik, indeholdt 250 mg af det virksomme stof .

Forskerne anbefaler yderligere undersøgelser af kava-ekstrakt, men skriver også at planten trygt kan anvendes i små doser over en kort periode, inden man eventuelt går videre med angstbehandling med farmakologiske stoffer .

www.videnskab.dk, 26.05.2009

hypokondere kan kureresGruppen, man tidligere kaldte hypokondere, bliver i dag taget seriøst og får oftere og oftere hjælp . Omkring fem procent af patienterne i lægens venteværelse skønnes at lide af hel-bredsangst .

»Hypokondri har tidligere været lidt af en vittighed . Man har ikke taget denne gruppe helt alvorligt, selvom de kan være alvorligt invalideret af deres sygdom . I dag ved vi, at der er tale om en angstlidelse, og at der er gode muligheder for behandling,« siger Per Fink, ledende overlæge på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Århus Universitet-shospital .

Her er man i øjeblikket ved at opbygge et nyt behandlingstilbud, der fra foråret 2009 vil være klart til årligt at behandle 80 patienter med helbredsangst . Også på Bispebjerg Hos-pital behandler man et stigende antal af denne gruppe . Her viser en undersøgelse, at ud af 80 patienter blev en tredjedel fuldstændigt raske, mens endnu en tredjedel fik det markant bedre .

Helbredsangst er en angstlidelse, hvor man er overopmærksom på kroppens signaler og optaget af frygten for at lide af en alvorlig sygdom . Man kan kun kortvarigt acceptere forsikringer om, at man ikke fejler noget . Tidligere brugte man betegnelsen ’ hypokondri’ .

Urban Øst, 27.01.2009

15

Page 16: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

haveterapi er mere end glade grønne fingreHaveterapi vinder frem til hjælp for behandling af bl .a . stress . Et nyt projekt skal gøre det let-tere at designe flere danske terapihaver . Specialdesignede terapihaver kan blive en vigtig del af plejen af forskellige patientgrupper herunder stresspatienter .

Det er en af anbefalingerne i en ny model for den kommende Terapihaven Nacadia i Hørsholm, som Skov & Landskab ved Københavns Universitet netop har præsenteret . Mod-ellen skal inspirere til mere haveterapi i Danmark .

Interessen for havens positive indvirkning på sundheden er de senere år øget kraftigt . At bruge både vild natur og særlige terapihaver som en vigtig del af plejen af forskellige patientgrupper såsom stressramte vinder fortsat frem .

– Forskningen har de seneste 30 år bevist, at natur har en kraftfuld rehabiliterende effekt på kriseramte mennesker . Når det gælder helbredelse af stress, har haveterapi i special-designede haver vist sig at være en yderst effektiv behandlingsform, siger lektor Ulrika K . Stigsdotter fra Skov & Landskab .

http://www .berlingske .dk/article/20090309/danmark/903090405/ 09 .03 .2009

Når angsten tager magtenNår angsten tager magten– om angstlidelser blandet ungePeer Straarup SøndergaardTurbine, Århus. 2009, 144 siderISBN 978-87-70-90061-4

”Jeg blev bange, svedte, rystede og fik kvalme… og blev mere bange. Til sidst havde jeg det så dårligt, at jeg troede, jeg skulle dø.”

Sådan beskriver den 22-årige Tanja oplevelsen af sit første alvorlige angstanfald, der fandt sted, da hun var 15 år gammel. I dag – efter te-rapi og hårdt arbejde – ser Tanja ikke længere angsten som en modstan-der, men snarere som noget, der har været med til at gøre hende til den, hun er i dag. (Tanja arbejder som frivillig foredragsholder for Angstfor-eningen og er på den måde med til at inspirere og bringe håb til andre angste.)

I alt ti unge fortæller om deres angstlidelse i bogen, og det er meget forskelligt, hvordan angsten er kom-met til udtryk i deres liv. Tanja ople-vede panikangst, Nadia følte angst i sociale sammenhænge; Casper har haft OCD og udført tvangsritualer i et forsøg på at forhindre ulykker, Ben-jamin har lidt af svær eksamens- og præstationsangst, mens andre har været plaget af panikangst, angst for sygdomme og angst for at forlade deres hjem.

De unge fortæller, hvordan ang-sten gradvist har taget magten over

deres liv, men også om kampen for at vinde den tilbage.

De unges beretninger bliver sat i perspektiv af fagfolk, der har hver deres vinkel på bogens tema. Der er interview om angstens biologi og væsen, om angst og eksistens, om angst i det moderne samfund og om kognitiv behandling. Der er desuden mange faktaoplysninger, en omfat-tende litteraturliste og en oversigt over relevante links.

Bogen kan læses af unge, der ger-ne vil vide mere om angst og angst-lidelser. Forældre og fagfolk, der ar-bejder med unge, kan også erhverve sig indsigt. Desuden kan bogen – fx i folkeskolen og på ungdomsuddan-nelserne – indgå i undervisningsfor-løb og projektarbejde.

Når angsten tager magten sælges med rabat til Angstforeningens med-lemmer. Se bagsiden.

16

Bo

gr

eole

N

Page 17: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

se deg rundt! – et selvhjelpsop-legg for deg med sosial angst Asle Hoffart, Gyldendal Akademisk 2008, 119 sider. ISBN 978-82-05-38480-4

Her er så endelig en selvhjælpsbog, ikke på dansk, men på norsk, til alle dem der døjer med socialfobi.

Det er en bog der er skrevet af en norsk professor i psykologi, som også er specialist i klinisk psykologi, så det er ikke Hr. hvem som helst, der har forfattet den.

Metoden, han har valgt at anven-de i bogen, bygger på Clark og Wells kognitive model for socialfobi. De to har lavet indgående undersøgelser af, hvordan socialfobi opleves, og hvordan den kan ændres. Således har de bragt ny viden til torvs om so-cialfobi, som kan give nye redskaber i arbejdet med at ændre den. Meto-den adskiller sig væsentligt fra andre behandlinger og har vist sig meget effektiv.

Bogen lægger meget passende ud med en beskrivelse af, hvad social-fobi er, nemlig en tydelig frygt for so-ciale situationer, hvor man tror, man kan komme til at optræde på en pin-lig måde og dermed blive bedømt negativt af andre. Man får dog kun diagnosen, hvis ens frygt for sociale situationer forstyrrer ens daglige ruti-ner, funktion på arbejde/uddannelse eller socialt liv i betydelig grad.

Op mod 13% af den norske be-folkning lider af socialfobi, der altså følger lige i hælene på depression og misbrug, som er de mest udbredte psykiske lidelser.

Hver gang vi møder en situation eller hændelse, søger vi i vores hu-kommelse efter lignende situationer for at vurdere, hvordan vi skal tackle den situation, vi befinder os i. Den kognitive model viser, hvordan følel-ser og adfærd opretholdes af hhv. hukommelse, opmærksomhed,

automatiske tanker og ikke-bevidste tanker. De ubehagelige følelser og den hæmmede adfærd kan ændres ved at ændre på en eller flere af dis-se faktorer. Den kognitive model fo-kuserer i særdeleshed på tankerne. I mange situationer kan det være væl-digt praktisk, at vi husker, hvordan vi sidst forholdt os til en lignende si-tuation, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang, men det er meget uhensigtsmæssigt, at tanker og adfærd i situationer, hvor vi bliver angste for noget, der ikke reelt udgør en fare, får lov at køre helt på auto-matgear, så vores frygt ikke bliver mindre, men derimod større for hver gang, vi er i en lignende situation.

Og her er den kognitive terapi ret genial, for den går ind og udpinner hver enkelt situation, hvis man vil det, de tanker og følelser man har i den, og hvordan ens adfærd var i den givne situation. Så langt ned går man sjældent selv i sin analyse af, hvor det går galt, når man fx sidder og hakker i det i en samtale med doktormanden eller blokerer helt, når man skal smalltalke under tør-rehjelmen hos frisøren.

Det jeg personligt godt kan lide ved denne bog er, at den kun foku-serer på socialfobi, og at den meto-de, den er bygget på er udviklet og baseret på forskning i lige præcis so-cialfobi. Mange af de selvhjælpsbø-ger, jeg har læst, tager udgangspunkt i kognitiv terapi, og det gør denne bog også, men en del bøger tager altså ikke højde for at nok er princip-perne for behandling den samme, men det føles altså ikke ens at have OCD og socialfobi fx, og det er ikke nødvendigvis helt de samme greb, der virker.

Bogen er fyldt med øvelser, der, hvis man følger dem, kan hjælpe én af med en god portion socialfobi. Men problemet med selvhjælpsbø-ger er, at man ofte blot læser bogen

uden at lave øvelserne, og så sidder man der bagefter og undrer sig over, hvorfor det ikke virker. Det kan man måske ikke klandre forfatterne for, men Asle Hoffart har taget lidt højde for det i bogen, og er lidt efter én med, om man nu har lavet det, man skal, dog ikke helt nok efter min me-ning.

Det bedste man nok kan gøre er at finde én, der også har socialfobi eller gå ind i en af vores socialfobi-grupper og slå sig sammen om at ar-bejde med bogen og gøre det stille og roligt, det er både nemmere at holde sig selv fast i det, når man skal stå lidt til regnskab for sine makkere med det, og det er sjovere at lave øvelserne sammen med andre.

Alt i alt er det en virkelig fin bog, som jeg håber snart bliver oversat til dansk, for der er så vidt vi ved her på redaktionen ikke nogen selv-hjælpsbøger om socialfobi på dansk endnu ud over er fx Gillian Butlers at overvinde socialangst og generthed – og Esben Hougaard – Kognitiv be-handling af panikangst og socialfobi. Heldigvis er bogen skrevet på et ret letfatteligt norsk, så de fleste vil sag-tens kunne læse den

Du kan finde information om bo-gen og skemaer på www.gyldendal.no/sedegrundt

se deg rundt!Af Claus Sersar Thomsen

17

Page 18: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

mindfulness-kursus hjemme i stuenNu er det muligt at tage på 8 ugers mindfulness-kursus hjemme i stuen!

Morten Hecksher, KognitivGrup-pen, introducerer komplet DVD-KURSUS (ialt 2 timer og 45 minutters film ) i mindfulness og mindfulness baseret kognitiv terapi (MBCT).

Mindfulness henvender sig til alle, der gerne vil træne nærvær og finde indre ro og er et effektivt og veldo-kumenteret redskab til stress- og angstreduktion samt forebyggelse af depression.

Det er videnskabeligt bevist at mindfulness-træning virker. Eksem-pelvis vil risikoen for yderligere de-pressive episoder hos personer som har været deprimerede nedsættes markant efter de har introduceret mindfulness-redskaberne i deres liv. DVD-kurset er et selvhjælpsprogram beregnet til hjemmetræning i mind-fulness. Du har således selv mulig-hed for at arbejde med din depres-sion eller træne fokus og nærvær.

I løbet af 8 sessioner af 8 ugers varighed optræner du gradvist grundlæggende mindfulness-færdig-heder så som opmærksomhed, kon-centrationsevne og nærvær. Kurset kræver ikke forudgående kendskab til mindfulness, men hvis du allerede har deltaget i et mindfulness-kursus, kan DVD-kurset bruges til at støtte, fastholde og udvikle din træning. I kurset indgår film, manual, guidede meditationer og yoga-programmer, der supplerer hinanden og motiverer dig gennem kurset.

Kurset består af

Skriftlig manual: overblik over •hele kurset (32 sider)Introduktionsfilm (20 min.)•8 film. 1 film til hver session/•uge: (i alt 1 time og 37 min.)11 Lydfiler med guidede medita-•tioner (i alt 2 timer og 36 min.) Film med yogaprogram (30 •

min.)Film med yogastræk program og •åndedrætsmeditation (26 min.)

I introduktions- og sessionsfilmene møder du Lotte, der har taget mind-fulness-kurset for at komme igen-nem en sygdomsperiode med kræft, Lis, der efter sin mands død har haft angstanfald og en depression og Jens, der tog kurset i forbindelse med et rygestop. I løbet af de 8 uger du er på DVD-kurset kan du spejle dig i deres erfaringer og vej gennem de 8 sessioner.

Kurset præsenteres af psykolog Morten Hecksher, som gennem 7 år har arbejdet med mindfulness baseret træning både individuelt og i gruppe og med adfærdsterapi si-den 1994. Morten Hecksher træner klienter og underviser psykologer og læger i mindfulness baseret kognitiv terapi i Danmark og i udlandet. Han er forfatter til en række artikler, lyd-CDer og bogudgivelser om kognitiv terapi og mindfulness.

Kursus-DVD’en kan købes for kr. 599 + porto kr. 22 på www.kognitivgrup-pen.dk eller tlf. 87 30 39 39 [email protected]

Medlemmer af Angstforeningen får 100 kr. i rabat. Se bagsiden.

For yderligere in-formation kontakt Morten Hecksher, KognitivGruppen 26 79 97 35, [email protected]

18

Bo

gr

eole

N

Page 19: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

Praktiserende læger overser angstLæger ved for lidt om angst, derfor går alt for mange danskere rundt med lidelsen uden at vide, at de har den, og det kan i værste fald være invaliderende .

Det fastslår sundhedsøkonom Jakob Kjeldbjerg fra Dansk Sygehus Institut, der vurderer, at behandlingen af angstplagede danskere kunne beskæftige 10 .000 medarbejdere .

»Vi ved, der sker en massiv underdiagnosticering på angst . Og vi ved, der sker en fejldiag-nosticering hos disse patienter . Og det er en frygtelig masse mennesker, vi taler om«, siger Jakob Kjeldbjerg til Politiken .

Allerede i 2007 fastslog eksperter, at 350 .000 danskere lider af angst, og at kun hver fjerde får stillet diagnosen . Men situationen er ikke blevet bedre siden, mener Jakob Kjeld-bjerg: Han bliver bakket op af Merete Lundsteen, der videreuddanner praktiserende læger i psykiatrien:

»Når patienter med angst kommer ind til den praktiserende læge, har de ofte fysiske symptomer som diaré, hjerte- eller vejrtrækningsproblemer . Og når lægerne ikke er op-mærksomme på angst, så fokuserer de på det fysiske« .

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, er overrasket over de mange fejldiagnosticeringer:

»Vi har ikke tradition for at tvinge folk til efteruddannelse . Men det ville hjælpe på det her«, siger formanden .

www.politiken.dk, 29.04.2009

angst forværrer opmærksomhedsproblem-erBørn som har angst, oveni opmærksomhedsproblemer, har det sværere i skolen og socialt end børn, der udelukkende har opmærksomhedsproblemer . Hos børn med opmærk-somhedsproblemer (fx ADD eller ADHD) findes der hyppigt følelsesmæssige problemer såsom angst .

Ifølge cand .psych . Lin Sørensen, der har forsket i emnet, findes der imidlertid meget lidt viden om, hvordan denne sammenhæng påvirker børns funktionsniveau i hverdagen .

Nu viser hendes forskning, at børn med både opmærksomhedsvanskeligheder og emo-tionelle problemer har betydeligt flere vanskeligheder i forhold til skolefag og social om-gang med venner, sammenlignet med børn, der kun har opmærksomhedsvanskeligheder .

Hendes forskning viste, at når et barn har følelsesmæssige problemer og opmærk-somhedsproblemer samtidigt, nedsætter det evnen til at kunne bearbejde kompleks infor-mation og evnen til at tænke fleksibelt .

Endvidere fandt hun frem til, at angst hos børn med ADHD gav flere vanskeligheder med at hæmme sine impulser, med at optræde fleksibelt og med at regulere følelsesmæssige udtryk, når de blev sammenlignet med børn med ADHD, der ikke havde angst .

http://www.dagensmedisin.no/nyheter/2009/05/25/angst-forverrer-oppmerksom/index.xml, 26.05.2009

19

Page 20: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

slip bekymringerne – gør op med lykkens værste fjendeIrene Henriette OestrichPolitikens Forlag 2009, 263 sider. ISBN 978-87-567-8948-6

Så er den her endelig – bogen, der kan hjælpe os med at komme be-kymringerne til livs. Et redskab især til mennesker med generaliseret angst, men også til alle andre, der bekym-rer sig om stort og småt og lader det overskygge glæden ved nuet.

Det er selvfølgelig ikke så nemt, som det lyder. Man slipper ikke uden videre bekymringerne i henhold til en opskrift i en bog. Men læser man bogen og lader sig inspirere af alle de vinkler, den griber sagen an på, og lægger man dertil et målrettet og bevidst stykke arbejde krydret med den tålmodighed, det kræver at ind-øve nye tankemønstre og vaner, ja så er jeg ikke i tvivl om, at vi her har fået serveret et slaraffenland af mu-ligheder at tage udgangspunkt i.

Da jeg sad med bogen i hånden første gang – parat til at begynde min læsning, tænkte jeg Ih – det bli-ver spændende at få noget at vide om, hvordan man holder op med at bekymre sig, og så forestillede jeg mig, at hele bogen ville være en

lang opskrift på, hvordan man stop-per formålsløse og nedbrydende bekymringer. Men jeg blev hurtigt klogere og opdagede, at bogen be-stemt også handler om at udvikle modstandskraft og copingstrategier, så at man i højere grad kan stå imod, rejse sig og komme videre, når ulyk-ken er ude. Og det er den med mel-lemrum, for ingen går gennem livet uden forhindringer.

Helt grundlæggende findes der to slags bekymringer: Dem der tjener til at forhindre ulykke, fordi de bidrager til, at man i en given situation kan tage nogle fornuftige forholdsregler og dem, der alene forpester tilværel-sen, fordi de drejer sig om ting, man alligevel ikke er herre over, uanset hvor meget man bekymrer sig.

Bekymringer, der ikke tjener noget formål, er opslidende og ødelæg-ger nuet, og det kommer måske ikke som nogen overraskelse, at for mange bekymringer nedbryder ens immunforsvar og gør, at man ældes hurtigere.

Den gode “nyhed” er, at glæde og nydelse til gengæld er modgift mod sygdom og bekymring. Og mens jeg læste bogen, slog det mig, at hvis den skulle have haft en anden titel, kunne det have været Find glæden. For den indeholder rigtig mange gode anvisninger på, hvordan man i højere grad kan lære at fokusere på det, der glæder og tilfredsstiller, så man kan give sig selv et tryk på den dopaminknap, der er så vigtig for ens velbefindende.

Et forholdsvist nemt og konkret sted at starte kan være, at man tre gange om ugen noterer mindst fire ting ned, som man er taknemmelig for. Eksperimentelle undersøgelser har vist, at mennesker, som gør det-te, bliver mere lykkelige og tilfredse end dem, der ikke gør det.

Lykke kommer i øvrigt i høj grad af, at ens liv har mening og retning, at

man har god harmoni mellem sine tanker, følelser og adfærd. Da 40 procent af dispositionen til at skabe lykkefølelse netop har med tanker og adfærd at gøre, har vi gode mulig-heder for at ændre på vores evne til at føle lykke. (Af de resterende 60 procent er 50 procent genetisk be-stemt, mens 10 procent skyldes livs-omstændigheder).

Forfatteren, Irene Henriette Oe-strich, kommer generelt godt om-kring nogle centrale områder som selvværd, helbred, sundhed, kærlig-hed, positivt og negativt livssyn, trau-mer og meget mere, så der er nok at kigge på og arbejde med, hvis man vil opbygge styrke og ballast til at stå imod med.

I Angstforeningen er vi glade for endelig at have en lærerig bog at henvise til, når problemet er bekym-ringer.

Og til sidst et citat fra bogen, som er værd at have i baghovedet: “Lykke er en rejse, ikke en destination”.

slip bekymringerne løs!Af Marie S. Andersen

20

Bo

gr

eole

N

Page 21: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

I Angstforeningens selvhjælpsgrupper arbejder vi af og til med selvhjælpsmateriale som fx arket om, hvordan vi tolker den verden, vi lever i. Måske kan det inspirere dig til at tænke lidt anderledes her i sommervarmen.

To voksne er ude at gå tur med en lille dreng. De møder en hund, og drengen standser for at klappe hunden. Den ene af de to voksne ser den lille dreng og hans glæde over den kåde hund, mens den anden voksne ser en stor farlig hund og en lille forsvarsløs dreng, som sikkert snart bliver bidt. Det er samme situation, men de to mennesker, der oplever den, ser den gennem forskellige briller.

Det er det liv vi har levet, de påvirkninger, oplevelser og erfaringer vi har været udsat for, der er afgørende for, hvilke briller vi ser tilværelsen igennem. Men det sjove er, at vi faktisk frit kan vælge at tage et par andre briller på og se tin-gene i et nyt lys. Det kræver blot, at man lige som med rigtige briller først bliver klar over, at man skal have nye briller og dernæst vænner sig til at se med dem!

Skriv ned, hvad din umiddelbare tolkning ville være i følgende situationer og hernæst, hvad en alternativ og måske mere realistisk tolkning kunne være.

1) Normalt ringer en af dine bedste venner mindst en gang om ugen for at høre, hvordan du har det. Der er nu gået to uger, siden du har fået en opringning.

Din første tanke: __________________________________________________________________________________

Alternativ mulighed: _______________________________________________________________________________

2) Du er i byen og møder en nabo på det modsatte fortov. Du hilser på ham, men han hilser ikke igen.

Din første tanke: __________________________________________________________________________________

Alternativ mulighed: _______________________________________________________________________________

3) Du foreslår en af dine venner, at I skal gå en tur i biografen. Men din ven er træt, og vil hellere blive alene hjem-me.

Din første tanke: __________________________________________________________________________________

Alternativ mulighed: _______________________________________________________________________________

4) Måske har du en aktuel situation i dit eget liv, der ligner ovenstående eksempler.

Din første tanke: __________________________________________________________________________________

Alternativ mulighed: _______________________________________________________________________________

Prøv fremover, at lægge mærke til din tolkning af forskellige situationer og undersøg, om der i hvert tilfælde kunne være andre og mere sandsynlige tolkninger. Læg også mærke til, hvordan det ændrer dine følelser, når du tænker anderledes.

hvad er virkelighed?hvordan vi tolker omverdenen

21

Page 22: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

Den har ligget der latent i mange år – bekymringen – eller bekymringerne! Der skulle en ulykke og en sygdom til at vække den, så den kunne vise sig med fuld styrke!

Hverdagen begynder at blive sty-ret af den overdrevne irrationelle bekymring for alting. Tanker, der hele tiden udmønter sig i ulykker. Barnet, der bliver kørt ned på vej til eller fra skole. Barnet, som udsættes for voldelige eller seksuelle overgreb. Barnet, som drukner i svømmehal-len. Barnet, som er sygt og uden al tvivl må fejle noget, der er dødeligt. Ferien, som alle har glædet sig til, undtagen moren, fordi hun bekym-rer sig om, at flyveren kan styrte ned, at bilturen til lufthavnen ender galt. At mormoren dør, mens de er væk. Moren er den, der er bedst til sprog, så hun får æren af, at føre ordet, når der skal kommunikeres, men siger hun nu det rigtige. Kan hun leve op til de andres forventninger. Hvad skal hun tale med folk om, hun møder i brugsen. Hun håber, hun ikke møder nogen hun kender. I sin iver for at få indkøbene overstået hurtigst muligt, glemmer hun det halve af, hvad der stod på den imaginære seddel. Ind-købsturen tager hårdere på hende end forventet. Hun er blevet for træt til at lave aftensmad. Nu får børnene ikke en god og nærende kost, de bli-ver hurtigt sultne og tyr til de søde sager, der ligger i skabet. Er de ikke også ved at være blevet lidt for tykke. Åhr det er synd, bare de nu ikke bli-ver mobbet, og det er slet ikke godt for deres helbred!

Hverdagen indhylles i tåge og massiv træthed… Alle disse tanker som myldrer rundt og gør alting og ingenting stort og uoverskueligt. Et hyggeligt møde med en veninde på en café, ender i frustrationer, da ang-sten for køreturen til caféen overskyg-ger glæden ved selskabet med ven-inden. Hvad er det, der gør, at hun

mere frygter hverdagen, end glæder sig til den?

Den udløsende faktor kommer en aften ved midnat, hvor hun er gået i seng og er faldet i søvn. Hun vågner med et sæt, kan ikke få vejret, hjertet hamrer, hun ryster over hele kroppen, hun tror hun skal dø, eller måske er hun ved at blive sindssyg. Hun er så bange. Langsomt falder kroppen til ro igen, men hun er bange for at lægge sig til at sove. Hvad hvis hun ikke våg-ner igen. Natten er lang og urolig.

Næste morgen fylder bekymrin-gerne mere og mere. Hun ringer til lægen og fortæller grædende, hvor-dan hun har det. Hun er bange for, at hun er alvorligt syg. Lægen ved dog bedre. Hun har en depression, eller måske hun lider af angst. Det kan hun få piller mod. Hun har lige så stor bekymring om piller, som hun har bekymring om sin sygdom. Angst – hvad er det egentlig lægen taler om. Hvad er angst, er det ikke noget, hun skal tale med en psykolog om. Des-værre kan lægen ikke hjælpe hende med henvisning til en psykolog, og

hun vil heller ikke oplyse hende om navnet på en egnet psykolog.

Søgningen på Internettet bliver løsningen, og der på en psykologs hjemmeside, dukker ordet angst igen op. Den kan optræde i forskellige for-klædninger. Hun hæfter sig ved pa-nikangst og generaliseret angst. Tænk der kan sættes ord på det, som fylder så meget i hendes hoved. Hun opsø-ger psykologen og sammen kommer de gennem en lang rejse i et liv, der har brug for at blive sat i perspektiv. Samtidig søger hun al den viden hun kan få om begrebet angst.

Hun snakker ikke rigtig med no-gen om det. Det er lidt flovt. Ligesom det er flovt ikke at kunne køre i bil 20 km uden, at skulle bekymre sig om, hvor mange ulykker der kan nå at ske på vejen frem om tilbage. Alle kan jo gøre det. Alle kan tage bilen og køre på arbejde hver dag, uden de dermed skal overvinde sig selv. Det må være et spørgsmål om at tage sig sammen…

Hun bruger meget tid på at surfe. Surfe på Internettet. Søge oplysnin-ger om, hvad det er, der foregår i ens hoved. Søge efter nogen der ved no-get. Det viser sig, at der ligefrem er en forening. En angstforening – no-gen der ved, at hun ikke er sindssyg. Nogen der ved, at hun gør alt for at tage sig sammen. Nogen der ved, at hun er helt normal, men har svært ved visse ting.

Lettelsen er stor, hun begynder at græde. Hun stifter bekendtskab med en selvhjælpsgruppe. Det er græn-seoverskridende. Hun skal fortælle om sig selv, og om hvordan hun har det. Bliver nødt til flere gange at orientere de andre deltagere om, at det er muligt, at hun ikke har noget til fælles med dem. Erkendelsen er svær. Selverkendelsen og erkendelse over for hendes omgivelser. Det er heller ikke alle, der skal vide, hvordan hun egentlig har det. Hun fortæller

lyset for enden af tunnelenAf Anne Walsan

Selvhjælpsgruppen viser sig at være en vej ud af mørket. Her finder hun for-ståelse og frem for alt hjælp. Hjælp til at få en hverdag til at være andet end bekymring. Det er befriende for hende at kunne identificere sig med andre.

22

Per

soN

lig

his

tor

ie

Page 23: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

det kun til dem, hun føler sig tryg ved. Selvhjælpsgruppen viser sig at være en vej ud af mørket. Det varer ikke længe inden hun får lagt sine fordomme på hylden og mærker en varme og imødekommenhed fra de andre deltagere. Her finder hun for-ståelse og frem for alt hjælp. Hjælp til at få en hverdag til at være andet end bekymring. Alle har meget at give. Det er befriende for hende at kunne identificere sig med andre. Hendes indsigt i angstens verden viser hende også verden omkring hende. Ven-nekredsen og familien viser sig at rumme flere elementer fra angstens verden!

Hun begynder også at dyrke yoga. Hun lærer, at kroppen husker. At kroppen gemmer på gamle hændel-ser. Hun lærer at trække vejret…Hun lærer at trække vejret, så kroppen og sjælen kommer af med sine affalds-stoffer. Det er en befrielse. En be-frielse at kunne trække vejret og en forløsning at give tårerne frit løb for mange års indestængt bekymring. Bekymring for bekymringen. Hun har meget at lære endnu, og der er man-ge ubrugte værktøjer, som hun kan tage i brug. Fx vil hun så gerne stifte bekendtskab med den kognitive te-rapi. Der er mange kampe, der skal kæmpes endnu, både mod hende

selv, og systemets respekt for hen-des begrænsninger, men hun har set lyset for enden af tunnelen.

23

Page 24: tema: generaliseret angst - angstforeningen.dk · tema: generaliseret angst. redaktion: ... 2.000 layout: ... for så stor en patientgruppe som vo-res, men til gengæld er det glæde-

Peter Bangsvej 1, D, 3 .2000 FrederiksbergTlf .: 70 27 13 20

ID-Nr . 47993

www .angstforeningen .dk

medlemstilbud: Når angsten tager magten

Normalpris kr. 229 eks. forsendelse.Medlemspris kr. 199 inkl. forsen-

delse.Bestilling foretages direkte til TUR-

BINE Forlaget på 86 12 79 16 el-ler på mail [email protected]. Husk at opgive dit medlemsnummer i Angstforeningen for at få rabatten.

Læs anmeldelsen på side 16.

arrangementer

Psykinfo sjællandDer er gratis entre til PsykInfo Sjæl-lands arrangementer for alle med til-meldingsnumre. Tilmelding: PsykInfo 54 84 56 23 / [email protected]

Køge: Torsdag 3. september, kl. 19–21.30. Angst og depression i familien Sted: Køge Gymnasium, Gymnasie-vej 4, Køge kalundborg: Torsdag 17. septem-ber 2009, kl. 16.00–18.30. Motion og psykisk sygdom Sted: Kalund-borgHallerne lokale 4, J. Hagemann-Petersens Allé 1, Kalundborg roskilde: Lørdag 10. oktober 2009, kl. 14.00–17.00. Foredrag: Mindfulness, angst og musik. Her-efter koncert med Kaare Norge, klassisk guitarist. Sted: Gl. Vor Frue Kirke, Fruegade 2, Roskilde

Psykinfo NordjyllandSted for alle tre følgende fore-drag: Gymnastiksalen på Aalborg Psykiatriske Sygehus, Brandevej 5, Aalborg Øst. Entre: kr. 75/med-lemmer af Angstforeningen kr. 40 Tilmelding: Folkeuniversitetet 98 16 75 00

Aalborg: 25. august 2009 kl. 19–21. En helt almindelig historie – når angsten tager magten

Aalborg: En personlig historie. 29. september 2009 kl. 17–19. Lands-indsatsen mod angst - og om fore-byggelse og bekæmpelse af angsten

Aalborg: 27. oktober 2009 kl. 19–21. Mindfulness meditation – be-kæmp din angst

medlemstilbud:mindfulness-dVdKursus-DVD’en, som omtales side 18 her i bladet, koster kr. 599 + for-sendelse kr. 22. Angstforeningens medlemmer får DVD’en til kr. 499 + forsendelse kr. 22.

DVD’en bestilles på 87 30 39 39 / [email protected]. Ved bestilling skal du oplyse dit medlems-nummer i Angstforeningen for at få rabatten.

jyder kom frit frem!Vi har brug for flere frivillige især i Jylland! Har du en god historie om, hvordan du har tacklet din angstlidel-se. En historie der kan trøste og inspi-rere andre? Og har du mod på at stille op med din historie enten i medierne eller til forskellige foredragsarrange-menter? I givet fald kan du måske blive en del af vores landsdækkende foredrags- og interviewpersonskorps. Oplæring vil finde sted. Så kom ud af busken og ring til os på 70 27 13 20 eller skriv til [email protected]

medlemstilbud:panikangstprogram

Medlemstilbud på web-basseret pa-nikangstprogram. Normalpris kr. 750, medlemspris kr. 650 – bestil kurset på [email protected]

Opgiv navn og medlemsnummer i Angstforeningen og skriv i emnefel-tet: Medlemsrabat – Angstforening-en. (Det ser ud som om der bliver trukket kr. 750, men der bliver kun trukket kr. 650)

Se side 12 her i bladet.

deltagere til studie-gruppe søges

Deltagere til studiegruppe, der skal arbejde efter Gillian Butlers selv-hjælpsbog ”At overvinde social-angst og generthed” søges. Jeg ef-terlyser interesserede socialangste i København og Nordsjælland, der sammen med mig har lyst til at ar-bejde ud fra nævnte bog. Vi vil ar-bejde med de foreslåede metoder/redskaber, diskutere det skrevne samt fremlægge egne erfaringer. Jeg forestiller mig vi skal mødes hos hin-anden måske en gang om måneden. Interesserede medlemmer af Angst-foreningen kan henvende sig til mig på mail: [email protected]

randers – ny selvhjælpsgruppe

Vil du være med i en ny selvhjælps-gruppe i Randers? Der er stadig ledige pladser. Er du interesseret, så skynd dig at kontakte [email protected] / 70 27 13 20

oPslagstaVleN