Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 74 / september / 2013

Danskerne skal interessere sig mere for kommunalpolitik

Thea Mikkelsen, erhvervspsykolog om kommunikation i kreative processer / side 34-36

Gode råd om pressekontakt / side 26

Line Aarsland, kommunikationschef i KL, vil sammen med kommuner, ministerium og regioner ændre danskernes adfærd / side 6-9

Tema: Offentlig kommunikation

Hader journalister pressemedarbejdere?

Kunsten at sætte ord på

det ordløse

kom magasinetISSN: 1604 – 0961

medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Specialmedier

redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

kom magasinetNr. Deadline Udgivelse75/2013 17/10 08/1176/2013 21/11 13/12

annoncerDG Media a/sTelefon 7027 1155Fax 7027 1156epost@dgmedia.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer

Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikerne (AC)

grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design

tryk pr offsetoplag 7.660 eksemplarer

Distribueret oplag ifølge Fagpres-sens Mediekontrol for kontrolpe-rioden 1. juli 2008-30. juni 2009

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon 3391 9800E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommu-nikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 3342 8001

6 Kommunale kommunika-tionsfolk

10 Børst bisserne og gå ud og stem

13 På kommunikativt krydstogt

14 Q & A: Kommunikatører gør en forskel i kommunerne. Men hvilken?

16 Mød Verner. Og Claus og Camilla og alle de andre

20 Når mennesker og mindset mødes

22 Vi er mere forsigtige, end de er

26 Hader journalister presse-medarbejdere?

30 Valg i KS: Præsentation af tre lister: Nyt KS, Offentligt ansatte og Studenterlisten

34 Kommunikation i kreative processer: At sætte ord på det ordløse

37 KS og DJ dækker Danmark. En oversigt over, hvilke ud-dannelser medlemmerne af KS og DJ studerer eller har færdiggjort

w n

Indhold

TEMAOffentlig kommunikation

- Jeg håber, at borgerne, unge som

ældre, forstår, at vi gør det her for bor-

gernes skyld - for odenseanerne og for

Odense som primus motor for hele Fyn.

Sådan siger KS’eren Rikke Louise Fage-

Fjord, der har job som kommunikations-

og udviklingskonsulent i Bystrategisk

Stab i Odense Kommune, i dette num-

mer af KOM magasinet.

Bystrategisk Stab arbejder med

en overordnet vision om at forandre

Odense fra stor dansk by til dansk

storby. Frem til 2020 investerer Odense

25 milliarder kroner, som først og frem-

mest går til seks byggeprojekter, der

tilsammen skaber massiv vækst.

For Rikke Louise og andre kommuni-

katører i det offentlige er det en udfor-

dring at balancere mellem det politiske

og det administrative. At opnå de bedst

mulige samarbejder på tværs af såvel

det faglige, det politiske, det borgerret-

tede og hele omverdenen - herunder

også mediebilledet, for at opnå det

bedste resultat.

Og det er vel essensen af den rolle

som kommunikatører i det offentlige

har. Og af den forskel, de skal gøre.

I øjeblikket er Akademikerne ved at

igangsætte kampagnen ”Akademikerne

gør en forskel i kommunerne”. Her i

KOM har vi snævret det ind til ”Kommu-

nikatører gør en forskel i kommunerne”.

Men hvilken? Det svarer en række

KS’ere, der som Rikke Louise arbejder i

en kommune, på.

Og vi har også spurgt en ekspert, Jon

Kielberg fra Dansk Kommunikationsfor-

ening.

Han svarer:

- Faktum er, at akademikere også er

med til at løfte andre fag- og service-

grupper i kommunerne, så der skabes

nye og anderledes løsningsmodeller,

som i sidste ende netop er med til at

skabe fl ere såkaldte ”varme” velfærds-

hænder. Og her spiller kommunikatører

en afgørende rolle ved at kommunikere

og oversætte forandringer i de enkelte

kommuner. Det gælder blandt andet

den nye folkeskolereform. Hvordan

implementeres den i den enkelte kom-

mune? Hvad får det af betydning for de

enkelte børn og unge? Her kan kom-

munikatører være med til at understøtte

den udvikling og den forandring, som

de enkelte borgere vil opleve i deres

hverdag.

Kommunale kommunikationsjob er

et vigtigt jobmarked for KS’erne. Men

hvordan er der derude i kommunerne?

Er der respekt om kommunikation?

Meget eller lidt at gøre? Hvilken forskel

gør det? Og hvad betyder det, at der er

skiftende politikere, som sætter deres

fi ngeraftryk?

Det kan du blive klogere på i dette

nummer af KOM. Og så kan du des-

uden få svar på om journalister virkelig

hader pressemedarbejdere. Og du kan

lære at sætte ord på det ordløse.

Anne Nimb, redaktør

3

Sensommeren går på hæld, og vi går en mørkere

tid i møde – og det med den mørke tid skal tages

helt bogstaveligt, for efter en strålende sommer

har vi ny energi og mange nye ideer til, hvor vi vil

lægge vores kræfter i den kommende tid.

Skal jeg søge nye udfordringer i min virksomhed

eller uden for virksomheden? Er det nu, jeg

lander ønskejobbet? Skal jeg engagere mig i

frivilligt arbejde? Eller …? Det er måske nogle af

de tanker, du gør dig efter et velfortjent break

fra den daglige trummerum.

At mange af studenterårgangen 2013 har

tanket ny energi i sommerferien, kan jeg skrive

under på. I forbindelse med studiestart har jeg

mødt mange studerende, som netop er startet

på et kommunikations- eller sprogstudium.

Unge mennesker, der er sprængfyldte af energi

og ivrige efter at komme i gang med at uddanne

sig som eksperter inden for kommunikation i

bred forstand. KS har været massivt til stede på

universiteterne og holdt rundt regnet 50 oplæg

for nye studerende rundt om i landet.

Det har været en utrolig positiv oplevelse at

møde de mange nye studerende. I de senere år

har vi fra tid til anden måttet høre på domme-

dagsprofetier, fordi nutidens unge er uvidende,

uinteresserede og uengagerede. Det er så

absolut ikke det indtryk, jeg sidder tilbage med

efter at have været i dialog med de studerende

– studerende, som er meget vidende og velori-

enterede om det samfund, de lever i.

Kulminationen på studiestarten var for mig og

dermed KS, en casedag, hvor de nye HA(kom)-

studerende fi k til opgave at arbejde med KS’

kommunikation. Jeg var vildt imponeret over

den iver, hvormed de nye studerende kastede

sig ud i rådgivningsarbejdet. Og imponeret over,

hvor gode de studerende var til at ramme KS’

værdier uden at have et indgående kendskab til

KS i forvejen. Og ikke mindst imponeret over,

hvor fagligt funderede de var allerede ”den før-

ste dag” på en videregående uddannelse - og de

havde ikke engang taget hul på pensum. Mødet

med de mange studerende var også det, der fi k

mig til at skrive ”Hurra for fagets fremtid” på

Facebook.

At kommunikation og sprog som fag har en

fremtid, er jeg ikke et sekund i tvivl om. I KS har

vi ved fl ere lejligheder – ved arrangementer og

i KOM magasinet – haft fokus på den værdi, vi

som kommunikations- og sprogmedarbejdere

skaber i virksomhederne. Du kan garanteret sag-

tens selv se, hvilken værdi du skaber, men det

kan være svært at fortælle dine kolleger og dine

chefer, hvordan du gør en forskel, og hvordan du

skaber værdi – det kan føles som en cykeltur i

modvind op ad bakke. Derfor inviterer vi dig til

at deltage i KS-DAGEN 2013 den 30. oktober,

hvor du ud over at møde branchens eksperter vil

gå hjem med konkrete værktøjer til at fortælle

andre om, hvilken forskel netop du gør i dit job.

Læs mere om KS-DAGEN 2013 i Arrangements-

kalenderen på kommunikationogsprog.dk.

Offentlige kommunikatører er nok den gruppe,

som – helt grundløst – skal bruge mest energi

på at forsvare deres eksistensberettigelse. Og

det kan gøre mig edderstinkende rasende, når

en politiker i sin spareiver falder over antallet

af kommunikatører i kommunerne – og så høre

samme politiker få dage efter beklage sig over,

at stemmedeltagelsen ved sidste kommunalvalg

var den laveste nogensinde. Det kræver god og

professionelt tilrettelagt kommunikation at få

specielt unge til stemmeurnerne. De specielle

problemstillinger, som offentlige kommunikatø-

rer møder i deres arbejde, kan du læse meget

mere om i dette nummer af KOM.

Jeg kan blot sige: ”Glæd dig til at læse KOM”.

God læselyst.

Tekst / Per Lindegaard Hjorth

Foto / Carsten Snejbjerg

Per Lindegaard Hjorth

Formand

Kommunikation og Sprog

Hvad skal du bruge sommerens nytankede energi til?

Update

Sig ikke bare opDe fleste af os kender det nok: Engang imellem har

man bare lyst til at gå ind og sige ”rend og hop” til chefen.

For de fleste går det over, men det sker også, at urimelig-

hederne er så omfattende, at der ikke er nogen vej tilbage:

Man vil bare sige op.

Men det skal du altså aldrig bare gøre. Ofte er det muligt

at forhandle sig til nogle bedre vilkår, end du får, hvis du

bare selv siger op.

Det viser et eksempel med et KS-medlem. Hun havde

fået ny chef nogle måneder tidligere og efter en række

episoder var hun løbet mere og mere sur i jobbet. Det hele

kulminerede med et sammenstød med chefen, og derefter

var der ingen vej tilbage.

Heldigvis ringede hun til KS, inden hun sagde op. Egentlig

mest for bare at høre, hvor langt varsel hun havde.

- Beslutningen var taget, da jeg ringede til KS. Jeg havde

tænkt mig at sige op og så sygemelde mig, fortæller med-

lemmet.

- Det slap jeg heldigvis for. KS overtog al kommunikation

med virksomheden, og det var en stor lettelse for mig. Det

har været rigtig rart at slippe for konfrontationen.

Det, at virksomheden hørte fra KS, og at der kom noget

ud af det, er også et signal til dem om, at arbejdsmiljøet

ikke har været i orden.

I stedet for at hun bare sagde op, blev vi enige med virk-

somheden om, at hun stadig siger op, men at de udbetaler

et beløb, som kompenserer for karantænen i A-kassen. Der-

udover er hun er endeligt fritstillet og får feriepenge for den

ferie, hun har til gode. Der er også blevet taget hånd om, at

hun kommer til psykolog via sundhedsordningen.

Medlemmet fratræder endeligt med udgangen af sep-

tember og er nu på jagt efter et nyt job.

Har du hørt ...

30 % … i rabat til KS-medlemmer, som tilmelder sig Dansk Kommunikations- forenings KomDag ´13.

1. oktober er der deadline for indstillinger til KS Fagprisen, som gives til et eller flere KS-medlemmer, der i særlig grad har bidraget til at styrke og synliggøre KS-fagligheden.

Tre

Kommunikation har løn-førertrøjenNye tal for løNuDvikliNgeN i den private og offentlige sektor fra Danmarks Statistik vi-

ser meget forskellige lønstigninger, men kommunikations- og informationsbranchen placerer sig

solidt i front med lønstigninger på 2 procent over det sidste år. Sammenholdt med at inflationen

p.t. ligger helt nede omkring 0,9 procent betyder det, at der er tale om en stigning i reallønnen.

Vi har fået et ekspertpanelseks absolut førende forskere, organisationsfolk og praktikere har sagt ja til at

være med i KS’ nye ekspertpanel, som blandt andet skal hjælpe KS og medlem-

merne med at udvikle Kommunikation og Sprog-fagligheden.

Panelet består af: Charlotte Rønhof, Forskningspolitisk chef, Dansk Industri

Helle Petersen, Lektor, ph.d., MPO, Kommunikationsforsker og –rådgiver,

Roskilde Universitet

Jesper Højberg Christensen, Bestyrelsesformand, Advice A/S

Kresten Schultz Jørgensen, Adm. Dir., Lead Agency

Mie Femø Nielsen, Professor, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Ole Wiberg, Bestyrelsesformand, Hedorfs Fond

Peter Kastberg, Lektor, Aarhus Universitet

Rikke Groth Nielsen, University Coordinator, Københavns Universitet, for

Venture Cup

Simon Møberg Torp, Dekan, Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Sine Nørholm Just, Lektor, CBS

Stina Vrang Elias, Adm. Dir., DEA og FUHU

kuNNe du tænke dig at dele tips og

tricks, erfaringsudveksle, debattere

og tilmed arrangere og markedsføre

kurser, gå hjem-møder og seminarer?

Alt sammen kan du nu komme til

ved at melde dig ind i et af vores tre

faglige fora.

De faglige fora er Forum for

Erhvervssprog, Forum for Marketing

og Forum for Virksomhedskommuni-

kation.

For alle tre fora gælder det, at de er

åbne for alle medlemmer. Og du må

gerne melde dig ind i alle tre, hvis du

ikke vil gå glip af noget.

Forum for Erhvervssprog beskæf-

tiger sig med erhvervssprog i bred

forstand. Det kan for eksempel være

tekstproduktion på dansk eller andre

sprog, tekstrevision, korrekturlæsning

og sprogpolitik. Men også oversæt-

telse, terminologi, lokalisering, teknisk

dokumentation samt tolkning.

Forum for Marketing beskæftiger

sig med salg og markedsføring i alle

dets former – online, i sociale medier,

kampagner, B2B, B2C, autentisk

markedsføring, direct marketing og så

videre.

Forum for Virksomhedskommunika-

tion er stedet for kommunikation i de

organisatoriske rammer, den private

virksomhed, foreningen, ngo’en eller

den offentlige sektor.

KS’ sekretariat vil hjælpe til med

at holde styr på tingene. Sekretaria-

tet vil også benytte de tre fora til at

markedsføre sekretariatsarrangerede

aktiviteter og til at dele PowerPoints

og andre relevante dokumenter fra

møderne.

54/5

30 % … i rabat til KS-medlemmer, som tilmelder sig Dansk Kommunikations- forenings KomDag ´13.

7,5 %… er, hvad danske mænd tager af den samlede barselsorlov.

Løber du tør for penge som pensionist?MaNge peNsioNister oplever markante indkomstfald i løbet

af deres pensionisttilværelse, fordi deres pensioner er ratepensioner,

som kun udbetales i en tidsbegrænset periode. Herefter ophører

pensionen, og man har ofte kun folkepension og ATP som indtægts-

grundlag herefter. Dette er i modsætning til, hvis pensionen (helt eller

delvist) består af en såkaldt livrente, hvor pensionen udbetales, så

længe man lever.

Der er dog også andre forskelle på ratepensioner og livrenter, og det

er heller ikke helt enkelt at sige noget om, hvad den optimale pensi-

onsordning er.

Du kan blive klogere på pension, når KS i samarbejde med PFA

afholder gå hjem-møder om pension.

Det foregår i København tirsdag den 29. oktober, og i Aarhus torsdag

den 21. november – begge steder kl. 17-20. Læs mere på hjemmesi-

den.

Dummebøder i KS?skal De Deltagere, der udebliver fra KS’ gratis arrangementer,

betale en bøde, hvis de ikke melder afbud? Nej, mener hovedbesty-

relsen, som henstiller til medlemmerne, at de skal melde fra, hvis de

ikke kan komme til et arrangement, som de har tilmeldt sig. - Ofte står

der folk på venteliste, og de bliver glade for at få en plads, siger KS-

formand Per Lindegaard Hjorth.

På kommunikationogsprog.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer hver torsdag. Historierne her på siden er klip fra nyhedsbrevet eller fra vores facebookside.

Min virksomhed er erklæret konkurs, hvad nu?

svarHvis din virksomhed er erklæret konkurs, har du mulighed for at få

dækket din manglende løn og løn i opsigelsesperioden fra Lønmodta-

gernes Garantifond – i det daglige kaldet LG.

LG yder som udgangspunkt dækning til lønmodtagere. Som medlem

af KS kan du få hjælp til alt det praktiske i forbindelse med at anmelde

dit krav til LG. Vi gennemgår udbetalingerne fra LG og sikrer os, at du

får den dækning, du er berettiget til. LG har et loft over, hvor meget du

kan få dækning for. Det er på 160.000 kroner efter skat. Er dit tilgodeha-

vende højere, hjælper vi også med at søge dækning i konkursboet.

LG’s sagsbehandlingstid varierer meget og er på nuværende

tidspunkt syv uger fra modtagelsen af anmeldelsen. Så der går noget

tid, før du får dækning af din løn fra LG. Derfor har du som KS-medlem

mulighed for at låne et beløb, så du har noget at leve af og kan betale

dine regninger til tiden.

Det er derfor en rigtig god ide at kontakte os hurtigst muligt, så vi

kan få sat processen i gang.

q&a Jura

kommunikationogsprog.dk

KS’ere i høj kurs blandt akademikere

syv kommunikationsuddannelserkrævede i år et karaktergennemsnit på 11 eller mere for at komme ind. Sidste år var det to.

akaDeMikerkaMpagNeN har

vist sig at være en god samfundsin-

vestering, men også for kommunika-

tions- og markedsføringsuddannede

er den en gevinst. Kampagnen har

vist, at smv’erne først og fremmest

efterspørger akademikere til mar-

kedsføring, salg og kommunikation.

En helt ny resultatopgørelse gør

status her halvandet år ind i kampag-

nens toårige levetid. Den dokumen-

terer, at Akademikerkampagnen er

en særdeles effektiv jobordning, når

det gælder om at realisere latente job

i små virksomheder, som ikke tradi-

tionelt beskæftiger akademikere.

Foreløbig har kampagnen skabt

1.800 jobåbninger i 2012-13. Og

der kommer flere jobåbninger på

sigt, for 83 procent af de besøgte

virksomheder er nu mere positive

for at ansætte en akademiker. Typisk

efterspørger smv-ejeren en aka-

demiker til markedsføring, salg og

kommunikation – gerne kombineret

med mere branchespecifikke tillægs-

kompetencer.

24 procent af virksomhederne

angiver, at de efterspørger cand.

merc.-uddannede, 19 procent svarer

kommunikationsuddannede, mens

6 procent svarer økonom, 2 procent

naturvidenskabelig og bare 1 procent

efterspørger jurister.

Akademikerkampagnen er finan-

sieret af Beskæftigelsesministeriet til

og med i år, og den er ikke at finde i

regeringens udkast til finanslov, 2014.

Det betyder, at den lukker ned fra

årsskiftet, hvis politikerne ikke finder

finansiering.

TEMA: Offentlig kommunikation

Tekst / Anne NimbFotos / Kirstine Mengel

Kommunale kommunikationsfolkKommunale kommunikationsjob er et vigtigt jobmarked, også for KS-medlemmerne. Men hvordan er der derinde i kommunerne? Er der respekt om kommunikation? Meget eller lidt at gøre? Hvilken forskel gør det? Og hvad betyder det, at der er skiftende politikere, som vil sætte deres fingeraftryk?

Medierne vil rigtig gerne fortælle historien om,

hvor mange skattekroner der går til kommuni-

kation i kommunerne. Det sker med jævne mel-

lemrum og med tydelige undertoner af, at det

da vist er ”for mange”. Og uden skelen til, hvilke

opgaver de kommunale kommunikationsmedar-

bejdere løser, og hvem de skal gøre en forskel

for. Og det er jo som oftest os alle sammen.

Kommunerne har gennem en årrække op-

graderet kommunikationsområdet. Hvert år i

oktober samler Kommunernes Landsforening

de kommunale kommunikationsmedarbejdere til

”Kommunikationsdøgnet”, og der deltager flere

og flere. Sidste år omkring 300.

Kommunale kommunikationsjob er også et

vigtigt jobmarked for KS-medlemmerne.

- Den ene dag løser jeg opgaver til gavn for fru

Hansen, den næste dag er det for borgmeste-

ren, fortæller Mette Kilde Corfitzen, der er ansat

i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns

Kommune i afdelingen Drift & Anlæg.

Hun er et af fire KS-medlemmer, som vi

har talt med, om hvilket indhold deres job har,

hvordan det er at arbejde i en kommune, hvilken

rolle de spiller som kommunikationsmedarbej-

der, hvad udfordringerne især er, og hvilken

forskel de gør.

Kommunikation skal tidligt ind

Mette har været ansat i Københavns Kommune

siden 2009. Hun holder styr på, hvor mange

daginstitutionspladser der etableres ved byggeri,

og hvad der skal kommunikeres i den forbindel-

se. Mette har været med til at skabe cirka 5.000

daginstitutionspladser og adskillige skolespor i

de år, hun har haft jobbet.

Hun referer til kontorchefen i afdelingen Drift

& Anlæg og har omkring 50 kolleger, som er

arkitekter, bygningskonstruktører, energikon-

sulenter, teknikere samt administrative med-

arbejdere. Mette er 38 år og cand.ling.merc. i

kommunikation og formidling fra CBS. Hun er

den ene af to kommunikationsansatte i et lille

sekretariatsteam, der løser opgaver på byg-

ningsområdet, men også for direktionen og den

politiske ledelse.

- Vi har en målsætning om at få kommunikation

tænkt ind i projekterne så tidligt som muligt. Det

er nødvendigt med stadig mere kommunikation,

fordi vores byggeprojekter fylder mere og mere

i folks hverdag. Vi bygger tættere på skel, og vi

bygger større, så det kræver god kommunikation

at sikre, at borgerne er informerede om, hvad vi

gør, siger Mette.

Da Mette blev ansat, var hun den eneste kom-

munikatør i afdelingen, og hun har selv skabt

jobbet og opgaverne i samarbejde med chefen

og de øvrige ansatte, og nu har det altså givet

en stilling mere.

- Jeg blev ansat til at lave ekstern kommu-

nikation over for borgerne, som skulle vide,

hvor meget Københavns Kommune gør for at

udbygge på daginstitutionsområdet, men blev

ret hurtigt involveret i en række tværgående

kommunikationsprojekter med Københavns

Ejendomme – KEjd, som er kommunens

ejendomsselskab og bl.a. har ansvar for drift og

vedligehold af kommunens bygninger. Projek-

terne er primært rettet mod brugerne, som er

de ansatte på skoler og institutioner. Siden har

jeg arbejdet mere og mere med intern kommu-

nikation, samarbejdsrelationer og organisatorisk

udvikling.

Mette Kilde Corfitzen, 38 år og cand.ling.merc. i kommunikation og formidling fra CBS. Nu kommunikationsmedarbejder i Københavns Kommune.

6/7

Kommunale kommunikationsfolk

Organisationsdoktor

Et andet projekt omhandlede udviklingen af en

ny model for brugerindflydelse i kommunens

byggesager på skole- og daginstitutionsom-

rådet. Dette projekt blev også gennemført i

et tæt samarbejde mellem BUF, Børne- og

Ungdomsforvaltningen og KEjd, som organi-

satorisk ligger i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Det daglige samarbejde mellem de to enheder

fungerer nemlig på den måde, at det er BUF,

der planlægger og bestiller projekterings- og

byggeopgaven i KEjd, der så udfører bygge-

projektet som bygherre i samarbejde med

BUF, frem til aflevering af det færdige byggeri.

Herefter overdrages byggeriet til BUF, og børn

og personale kan tage de nye lokaler i brug.

Udvikling af den nye brugerinvolveringsmo-

del er nu afsluttet. Resultatet blev, at der nu

er indført en tidlig fase i byggeprocessen, som

tilhører brugerne. Det er blevet muligt at redu-

cere antallet af møder uden at mindske graden

af indflydelse. Den nye model er beskrevet

i tekst og grafik i en brugerrettet pjece med

titlen ”Brugere & byggeri – Hvornår og hvordan

brugere inddrages, når der bygges daginstitu-

tioner og skoler i Københavns Kommune”.

Mette har taget en uddannelse som pro-

ceskonsulent og er i øjeblikket i gang med at

uddanne sig i facilitering også.

- Med de opgaver, jeg løser nu, og de ud-

dannelser, jeg har taget, betegner jeg mig selv

som en ”organisationsdoktor”, der optimerer

processer, både inden for organisation og

kommunikation. Hvor mange af mine kolleger

tænker i byggeri og bygninger, så tænker jeg i,

hvad borgere og brugere har behov for at vide,

og hvordan organisationen kan optimeres for

at møde dette behov. Jeg gør en forskel for

brugerne, fordi jeg oversætter byggerisproget

til noget, der giver mening i deres verden, siger

Mette.

Mere respekt om kommunikation

- Medierne vil gerne fortælle historien om, hvor

mange skattekroner der går til kommunikation

i kommunerne. Og borgerne har et behov for

kommunikation, gennemsigtighed og dialog,

som ikke bliver mindre. Så jeg oplever, at der

i organisationen bliver mere og mere respekt

om kommunikation, og at vi får mere og mere

adgang til at være med ved bordet, fortæller

Mette.

Inden hun begyndte at arbejde i en kommune,

troede Mette på billedet af de grå embeds-

mænd.

- Men da jeg kom ind i det, var det det kæmpe

maskineri, der gjorde det interessant. I perioder

har vi et stort arbejdspres, og det svære kan så

være at kombinere job og familie. De arbejds-

mæssige udfordringer ligger i at skulle tackle de

to kasketter, der kommer af, at jeg er medar-

bejder, men også skal gå til chefen og pege på

problemer, også i forhold til de interne linjer.

- Vi mærker det politiske i det daglige, fordi

det er et område, som der er meget fokus på.

Så det er varieret, spændende og udfordrende

at arbejde i en kommune.

Udfordringen er at balancere

Det er Rikke Louise Fage-Fjord, som er kommu-

nikations- og udviklingskonsulent i Bystrategisk

Stab i Odense Kommune, helt enig i:

- Udfordringerne er netop at balancere mellem

det politiske og det administrative. At opnå de

bedst mulige samarbejder på tværs af såvel det

faglige, det politiske, det borgerrettede og hele

omverdenen – herunder også mediebilledet,

for at opnå det bedste resultat. Dagsordenen

kan skifte fra det ene øjeblik til det næste – det

kræver fleksibilitet og omstillingsparathed, siger

hun.

I sit arbejde som kommunikations- og

udviklingskonsulent arbejder Rikke Louise

med mange forskellige projekter, kommunika-

tionsopgaver og ikke mindst mange forskellige

interessenter.

- Den enkelte opgave står sjældent alene,

men udgør næsten altid en brik i et større og

mere komplekst puslespil. Kommunikation

og formidling til og med borgerne, såvel som

internt i organisationen og med eksterne

samarbejdspartnere, er afgørende for, hvordan

samarbejdet udvikler sig. God kommunikation

resulterer som oftest også i optimeret samar-

bejde og bedre resultater, siger hun.

Bystrategisk Stab i Odense arbejder med

en overordnet vision om at forandre Odense

fra stor dansk by til dansk storby. Udviklingen

i Odense skal skabe job og beskæftigelses-

muligheder for både nuværende og fremtidige

borgere i byen. De 25 milliarder, der investeres

i Odense frem til 2020, går først og fremmest

til seks byggeprojekter. Når byggerierne er fær-

dige, vil der være skabt 10.000 permanente nye

job i byggebranchen, på universitetet, sygehuset

og byens virksomheder. Se mere på www.

odense.dk/storby.

- Jeg håber, at jeg kan være med til at bidrage

til at realisere denne vision på mange forskellige

niveauer. Jeg håber især, at jeg kan bidrage til,

at borgerne føler stolthed over at være odensea-

nere og føler medejerskab til byens udvikling. At

de studerende bliver boende i byen efter endt

uddannelse, fordi Odense er en spændende by

med gode kultur- og erhvervsmuligheder. At bor-

gerne, unge som ældre, forstår, hvorfor det er

Rikke Louise Fage-Fjord, 35 år, BA i etnografi og socialantroprologi og kandidat i International Virksomhedskommuka-tion fra SDU. Nu kommu-nikationsmedarbejder i Odense Kommune.

vigtigt og nødvendigt at gennemføre store for-

andringer, også selvom det kan betyde besvær

i den tid, hvor bygge- og anlægsprojekterne står

på. Og at vi gør det her for borgernes skyld – for

odenseanerne og for Odense, som skal være

primus motor for hele Fyn, siger Rikke Louise.

Konkret består hendes job i alt fra udviklings-

arbejde/projektudvikling, projektledelse, analyse,

implementering af udviklingsarbejde, borgerind-

dragelse, strategisk kommunikation, kommuni-

kationsrådgivning, netværksarbejde, samarbejde

med studerende/uddannelsesinstitutioner, pres-

sekontakt, pressemeddelelser, webredaktør, ko-

ordinering af kommunikation, kampagnearbejde,

planlægning, koordinering og udstilling af byudvik-

lingsprojekter til events, som eksempelvis den

årlige Odense Havnekulturfestival, med mere.

- At arbejde i det offentlige er samtidig et

privilegium med stor grad af frihed og faglige ud-

viklingsmuligheder. Det er en stor organisation

med mange meget forskelligartede opgaver.

Det kan være et tungt system, men der er også

plads til kreativitet og nytænkning, siger Rikke

Louise, som forventer et øget pres på kommu-

nikationsopgaverne – herunder pressekontakten

– i tiden op til kommunalvalget.

- Det er et meget varieret job med nok at gøre.

Det er sæsonbestemt, men når det går op og

ned med travlheden, skyldes det også, at det er

en politisk ledet organisation, fortæller Johanne,

som har en rådgiverrolle i forhold til lederne,

når det handler om kommunikation og mar-

kedsføring, men også når det gælder praktiske

løsninger.

- Der er en god forståelse for, at det er vigtigt,

at vi har fokus på kommunikation. Som kom-

munikationsmedarbejdere gør vi den forskel, at

vi er med til at optimere kommunikationen fra

politikere og medarbejdere ud til borgerne.

Johanne styrer sammen med kommuni-

kationsafdelingen i Kultur- og Borgerservice

kommunikationen om fire svømmehaller, en

skøjtehal og kommunens idrætscentre samt de

aktiviteter, der knytter sig til disse steder.

- Det drejer sig dels om borgerrettet kom-

munikation, så borgerne ved, at vi eksisterer.

Dels handler det om kommunikation til med-

arbejderne, så borgerne får en god oplevelse,

når de besøger faciliteterne. Vi er en decentral

enhed, og derfor er det vigtigt, at kommunika-

tion ligger her. Vi kommunikerer til borgerne via

de trykte og digitale platforme samt ved diverse

events, og mine opgaver består blandt andet

i at udarbejde markedsføringsplan, budget og

designmanual for organisationen. Jeg styrer

processerne ved planlægning, gennemførelse

og opfølgning på diverse projekter, herudover

også arbejdsmiljø, og har desuden PA-lignende

opgaver i forhold til chefen.

Johanne referer til chefen for alle idrætscen-

trene, og det er ham, der beslutter, hvor mange

penge der kan bruges på kommunikation og

markedsføring.

I det sidste års tid har hun prøvet kræfter med

lederrollen, idet hun har haft et barselsvikariat

som leder i to aarhusianske svømmehaller. Året

som leder har givet hende indsigt i ledernes

situation på mange fronter, også når det handler

om barrierer for igangsætning af nye aktiviteter.

Nu er hun tilbage i sit eget job, en erfaring rigere

og med mod på flere lederopgaver i fremtiden.

Johanne blev uddannet i 2007 og har været

ansat i jobbet siden 2008.

Ligesom at sælge

Til sidst skal vi til Sønderborg, hvor vi finder

Kirsti Madvig Olesen, der er kommunikations-

medarbejder i Sønderborg Kommune.

Lige nu er hun på barsel og fortæller, at hen-

des rolle som kommunikationsmedarbejder er at

få engageret borgerne og få dem gjort interes-

seret i informationer fra kommunen. Kirstis job

byder på arbejdsopgaver som at skrive pres-

semeddelelser, lave kommunikationsstrategier,

forberede taler for borgmesteren og byrådets

udvalgsformænd og undervise kommunens

ansatte i at skrive web- og borgervenligt.

- Udfordringen er især at få gjort borgerne

opmærksomme på de nye kanaler. Vi har for

eksempel lanceret en facebookside for at få

borgerinddragelsen i gang, og det er også en

udfordring at gøre kanalerne brugbare for bor-

gerne, og at vænne borgerne til at kommunikere

med kommunen på en ny måde, fortæller Kirsti.

I Sønderborg Kommune er kommunikations-

afdelingen slået sammen med analyse, digita-

lisering og kommunikation, så der nu er knapt

16 medarbejdere. Chefen for den store afdeling

refererer direkte til kommunaldirektøren. I

princippet kommer al kommunikation gennem

denne enhed, men det sker dog, at en forvalt-

ning selv udsender en pressemeddelelse.

Kommunen arbejder både med en intern og

en ekstern hjemmeside, og fremover kommer

der endnu mere fokus på digitalisering.

- Kommunikation er en vigtig del af enhver or-

ganisation. Ikke særlig meget fungerer uden. Nu

har vi krav om effektivisering, og om at borgerne

skal gøres mere digitale, og det er en formidlings-

opgave for kommunikation, såvel internt over for

medarbejderne som eksternt over for borgerne.

Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke synes,

det er en god ide med digitalisering, men heldig-

vis vil de fleste borgere helst betjene sig selv på

nettet. Når vi skal kommunikere sådan noget,

kan man godt sammenligne det med at sælge et

produkt. Det skal gøres spændende, siger Kirsti.

- Kommunikation er den olie, der får ting til at

glide nemmere. Vi skal kunne formidle viden og

information, uden at det bliver højtravende eller

indforstået, slutter Kirsti Madvig Olesen vores

lille rundtur til KS’ere i danske kommuner.

Varieret job

- Ved kommunalvalget kan der komme en ny

rådmand på posten, og så skal der måske fokus

på nogle andre ting, fortæller Johanne Munch

Nielsen, der er projektkoordinator i Aarhus Kom-

munes Idrætscentre, som er en enhed i Kultur-

og Borgerservice, Aarhus Kommune.

Kirsti Madvig Olesen, 32 år, cand.ling.merc. i virksomhedskom-munikation fra ASB. Nu kommunikations-medarbejder i Søn-derborg Kommune.

Johanne Munch-Nielsen, 32 år, cand.ling.merc. i international virksomhedskommu-nikation fra ASB. Nu kommunikationsmed-arbejder i Aarhus Kommune.

Hvilken plads har kommunikation, sprog og marketing i virksomheden – og hvilken plads har du? Bliv klogere på, hvordan du forklarer den værdi, du skaber. Deltag i KS-Dagen 2013.

Det er gratis for alle Ks-meDlemmer.

Du er mere værd,end de ved...

9:30 Morgenkaffe og card game

10:00 Åbning og velkomst

10:30 Steen Reeslev, Reeslev Communica-tion: Hvilken plads har kommunkation, sprog og marketing i organisationen, og hvordan får du det på plads?

11:30 Workshop – Styrk din gennemslags-kraft.

12:30 Frokost

13:30 Workshop – Sæt billeder på din faglighed.

14:30 Pause

14:45 Workshop – Sæt ord på din faglighed.

Begge workshopper ledes af Rikke Overgaard, Graphic Facilitator.

15:50 Overrækkelse af KS-Fagprisen

16:00 Drinks

tweet dine spørgsmål og deltag i debat om faglighed allerede nu.Brug #KsDageN2013

30. oKtoBer 2013KOSMOPOl/FUHU, FiOlStRæDe 44

Program

KS_annonce_KOM_KS-dagen_2013.indd 1 17-09-2013 09:22:15

Hvilken plads har kommunikation, sprog og marketing i virksomheden – og hvilken plads har du? Bliv klogere på, hvordan du forklarer den værdi, du skaber. Deltag i KS-Dagen 2013.

Det er gratis for alle Ks-meDlemmer.

Du er mere værd,end de ved...

9:30 Morgenkaffe og card game

10:00 Åbning og velkomst

10:30 Steen Reeslev, Reeslev Communica-tion: Hvilken plads har kommunkation, sprog og marketing i organisationen, og hvordan får du det på plads?

11:30 Workshop – Styrk din gennemslags-kraft.

12:30 Frokost

13:30 Workshop – Sæt billeder på din faglighed.

14:30 Pause

14:45 Workshop – Sæt ord på din faglighed.

Begge workshopper ledes af Rikke Overgaard, Graphic Facilitator.

15:50 Overrækkelse af KS-Fagprisen

16:00 Drinks

tweet dine spørgsmål og deltag i debat om faglighed allerede nu.Brug #KsDageN2013

30. oKtoBer 2013KOSMOPOl/FUHU, FiOlStRæDe 44

Program

KS_annonce_KOM_KS-dagen_2013.indd 1 17-09-2013 09:22:15

TEMA: Offentlig kommunikation

Tekst / Charlotte Monica BredstedFoto / Carsten Snejbjerg

Line Aarsland, kommunikationschef i KL: Helt grundlæggende skal vi ændre folks adfærd. Nudging er kodeordet. Men før vi kan det, skal vi sætte en refleksion i gang, en bevidstgørelse om, hvorfor det er vigtigt at stemme, som så gerne skulle munde ud i en handling.

10/11

Børst bisserne, og gå ud og stemHvordan får man mennesker til at interessere sig for noget så kedeligt som kommunalpolitik? Det sætter KL, Danske Regioner, Økonomi- og Indenrigsministeriet og landets 98 kommuner nu målrettet ind for at finde ud af. En 6,5 millioner kroners kommunikationskampagne skal få stemmeprocenten til at flytte sig i opadgående retning, og især de unge er i søgelyset.

Det er med at stemme, som det er med at

børste tænder. Hvis du allerede tidligt bliver

vænnet til, at det er noget, man gør, vil det følge

dig resten af livet. Du skal have det ind med

modermælken, så at sige.

Heldigvis er de fl este unge mennesker i dag

bevidste om at skrubbe bisserne både morgen

og aften.

Værre ser det ud med at få dem til at sætte

kryds på en stemmeseddel.

Ved kommunalvalget i 2009 var det således

kun under halvdelen af de unge under 30 år, der

var en tur bag forhænget. Og fortsætter det på

den måde, bliver det svært, for ikke at sige umu-

ligt, at knække den nedadgående stemmekurve,

der i 2009 ”kulminerede” med den laveste

valgdeltagelse i 35 år.

Vi skal ændre folks adfærd

Af den grund har KL sammen med Danske

Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet

sat en storstilet og landsdækkende kampagne

i søen. Den retter sig især mod de unge, men

har også nydanskere, ældre og socialt udsatte i

kikkerten for at gøre opmærksom på, at det er

både nemt og vigtigt at stemme.

- Man kan sige, at vi fejrer og synliggør demo-

kratiet. For et demokrati er jo ligesom afhæn-

gig af, at folk har lyst til at stemme. Og med

lovændringen 1. januar i år er det heldigvis blevet

både nemmere og mere fl eksibelt, forklarer KL’s

kommunikationschef Line Aarsland og henviser

til, at det nu er tilladt at bruge den tre måneder

lange brevstemmeperiode til at nå borgere, der

traditionelt er svære at få op af sofaen eller væk

fra computerspillet. Langt de fl este danskere

tror nemlig, at det er besværligt at stemme på

andet end valgdagen.

Når Københavns Kommunes syv nyansatte demokratikonsulenter skal nå byens unge,

har de blandt andet tænkt sig at snuppe cyklen.

- På vores christianiacykler kan vi komme rundt i byen og møde de unge, der hvor de er.

Missionen er at fortælle dem, at den skaterpark, det havnebad og de parker, de bruger hver

dag, måske slet ikke ville have været der, hvis ikke de stemte, fortæller Tine Germundsson

og tilføjer, at kommunen desuden etablerer 2GO-stemmeurner i områder, hvor man skal

kigge langt efter vælgerne – for eksempel Indre By og Tingbjerg.

- Vi ved, det virker at lave opsøgende arbejde. At komme tæt på, understreger hun.

Derfor er også rollemodeller en vigtig indsats i Københavns Kommune.

- Det at stemme er også noget, man gør, når nogen i ens netværk gør det. Derfor er vi

i gang med at fi nde personer i de unges miljø, klubledere for eksempel, der bare med en

t-shirt kan gøre en stor forskel.

2go i krydsfeltet

- Helt grundlæggende skal vi ændre folks ad-

færd. Nudging er kodeordet. Men før vi kan det,

skal vi sætte en refl eksion i gang, en bevidstgø-

relse om, hvorfor det er vigtigt at stemme, som

så gerne skulle munde ud i en handling, forklarer

Line og tilføjer, at kampagnens hovedbudskab

derfor hedder ”tænk dig om, før du ikke stem-

mer” med underelementer a la ”jeg stemmer

ikke, fordi jeg skal noget andet om tirsdagen”.

Amerikanske tilstande?

Den 6,5 millioner kroner kostbare kampagne er

den første af sin art i KL’s historie. Den indehol-

der en lang række landsdækkende elementer,

men bygger i stor stil også på at opfordre lan-

dets 98 kommuner til at søsætte egne initiativer,

som giver mening for lige præcis deres vælger-

sammensætning. Og det er lykkedes over al

forventning.

- At hæve stemmeprocenten er en højt priori-

teret kommunikationsopgave i kommunerne, og

mindst 80 af dem har planlagt egne tiltag. Nogle

har sågar lister med op mod 200 forslag til aktivi-

teter. Det er ikke en ”one size fi ts all”-kampagne

det her. Så jo, der er da nogle kommuner, som

synes, det tangerer amerikanske tilstande, og fi nt

nok, for på den måde får vi debat om, hvordan

vi bedst når mennesker med vores budskaber,

siger Line, der sammen med to kommunikations-

kollegaer har sørget for at klæde kommunerne

godt og grundigt på til arbejdet.

Kun få erfaringer i at fl ytte stemmeprocenten

Således har KL udarbejdet et inspirationskatalog

og holdt to optaktsmøder, hvor kommunernes

kommunikations- og valgmedarbejdere er blevet

forsynet med gode eksempler på, hvordan man

kan gribe et kommunalvalg an.

- Vi har kun få erfaringer i at fl ytte stemmepro-

centen. Vi ved for eksempel, at det at stemme

er en social ting. At man bliver påvirket til at

stemme gennem sin omgangskreds. Vi ved

også, at det virker motiverende at have mobile

stemmeurner og give borgerne mulighed for

at stemme i lang tid. Det viser erfaringer fra

Sverige og USA. Og så ved vi fra sidste valg,

at konkurrencer om for eksempel at vinde en

iPad ikke virker. Det gled simpelthen hen over

hovedet på de unge, understreger Line.

Og så ved man heller ikke så meget mere.

Derfor er kommunalvalget beriget med et

forskerteam ledet af professor Kasper Møller

Hansen, som skal undersøge, hvilke initiativer

der gør en forskel for stemmeprocenten.

Er det for eksempel en god ide at samarbejde

med McDonalds og Rejseplanen.dk? Kan det

betale sig at bruge kendte ansigter som rollemo-

deller? Og er det virkelig rigtigt, at stemmesed-

len skal ind med modermælken ...?

Det vil dit kryds vise.

Næstved Kommune ruller hele pakken ud, selvom man godt ved, at nogen kun har brug for et lille puf.

12/13

Et kæmpe kryds på byens torv, slogans på pizzabakker og møder med borgere hjemme i stuen. Det skorter ikke på alternative virkemidler for at lokke flere mennesker om bag valgforhænget i landets kommuner. Næstved og Ikast-Brande er to af dem, og de deler gerne ud af deres kommunikative flagskibe.

Som et kæmpe krydstogtskib bruser de ind over os. Alle de akti-

viteter, landets 98 kommuner har

sat i søen, for at få både du og jeg,

din datter, din mor og din nabo til at fi nde vej til

stemmeurnen den 19. november. Eller før. For

en stor del af kommunikationen handler nemlig

om at gøre opmærksom på, at vi kan stemme

allerede nu og har kunnet det siden den 20.

august.

Kampagnen fra KL, Danske Regioner og

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fokus på

før-stemme-muligheden, og landets kommuner

har om muligt endnu mere. I Næstved Kommu-

ne har der således den seneste måned været et

ekstra skilt ved byens indfaldsveje med budska-

bet ”I love KV13”, der står en mobil stemme-

boks på stationen den første uge af november,

og på byens uddannelsesinstitutioner spiller de

det virtuelle rollespil ”Valget er dit”.

Og så er det blot en brøkdel af den kommuni-

kation, der på kryds og tværs fl yder ind over os i

disse dage. Alt sammen for at skabe de bedste

betingelser for at fl ytte stemmeprocenten fra

den historisk lave i 2009.

Ikke et sodavandsparty

I Næstved Kommune er de ikke i tvivl om vigtig-

heden af at fortælle, hvad et kryds på stemme-

sedlen egentlig kan betyde.

- Vi hører jo tit den der med, ”jeg har ikke sat

mig nok ind i det til at kunne stemme”, eller

”jeg interesserer mig ikke for politik”, men når

der så er snak om, at SU’en bliver skåret eller en

shuttlebus til skole, kan de pludselig godt blande

sig. Derfor handler vores kommunikation meget

om at få især de unge til at se, at man med sin

stemme tager stilling til, hvordan kommunen

bruger sine penge, fortæller udviklingskonsulent

i Næstved Kommune, Mette Jung Christensen.

Hun understreger, at det lange seje træk, de

er i gang med, også er målrettet fremtidens

vælgere under 18 år.

- Vi kan lige så godt rulle hele pakken ud,

selvom vi godt ved, at nogen kun har brug for

et lille puf, siger Mette med et smil og tilføjer,

at det med 300.000 kroner på lommen naturlig-

vis er vigtigt at se på, hvad de tror giver størst

effekt. Derfor sender kommunen for eksempel

ikke målrettede breve, men blæser live-blogging

op på siloen i byens havn, etablerer et kæmpe

kryds fuld af borgernes egne holdninger midt

på byens torv og hænger store talebobler op

mange steder i byen. Det hele med god hjælp

fra ungdomsskolen og i tråd med Næstveds

øvrige kampagner.

- Vi prøver at gøre det lidt anderledes for på

den måde at have fl ere aktiviteter at måle på

efterfølgende. Samtidig er det vigtigt for os at

holde det seriøst, og hverken gøre det til et soda-

vandsparty eller købe os til stemmer. Det ved vi,

at de unge heller ikke ønsker, pointerer Mette.

Fortællende fredagsbøn og prægede pizza-bakker

I Ikast-Brande Kommune har de ud over de

18-29 årige også særligt fokus på kommunens

tosprogede, hvor potentialet er stort.

- Vi har valgt tyrkere og bosniere, som dem

vi går målrettet ud til. Blandt andet er vi i dialog

med en tyrkisk talsmand, der har inviteret os

med til fredagsbøn, så vi dér kan fortælle, hvad

det at stemme betyder for dem. Aftalen kom i

stand hjemme i min stue, smiler udviklingskon-

sulent Ellen Bach Fjendsbo, der sammen med

det øvrige valgteam er meget bevidst om at

inddrage borgerne.

Og det sker nærmest helt af sig selv. To bor-

gere har ønsket at lave en lokal valgradio med

hjælp fra gymnasiets medielinje, ligesom også

gymnasiet står for en såkaldt ”going politics”-

camp. Herudover har Ikast-Brande trykt en

kasse klistermærker til at sætte på pizzabakker

og andre takeawaybokse, hvor der for eksempel

står: ”Jeg har stemt, har du?” Og så etablerer

de en facebook-ting, hvor man kan komme i

direkte dialog med en byrådskandidat.

Men er det ikke Twitter, der er det helt store blandt de unge p.t.?- De unge siger Facebook, så det lytter vi til,

siger Ellen.

Men om det er twitter-tække, facebook-

fi nesse eller fredagsbønner, der skal til for at få

vælgerne i boksen, kan vi kun gisne om indtil

stemmerne er talt op, og det tilknyttede forsker-

team har evalueret.

Lige nu er det et krydstogt på åbent hav.

din datter, din mor og din nabo til at fi nde vej til

På kommunikativt krydstogt

Q: Akademikere gør en forskel i kommu-nerne – hedder en kampagne, som Aka-demikerne har sat i gang. Her vil vi gerne snævre det ind til, at kommunikatører gør en forskel i kommunerne. Men hvilken?

A: En vigtig og tiltrængt kampagne, fordi den

netop retter lyset fra pandelampen mod, hvorfor

akademikere både kan genere ny viden og være

en økonomisk gevinst i kommunerne. Der har

ellers været en heksejagt mod AC´ere de senere

år, hvor de er blevet beskyldt for kun at tænke som

regnedrengene fra Finansministeriet, hvis eneste

ærinde er at skubbe de faglærte og ufaglærte ud

i ledighedskøerne. Hele snakken om, at vi skal gå

fra ”kolde” til ”varme” hænder er et falsum.

Faktum er, at akademikere også er med til at

løfte andre fag- og servicegrupper i kommuner-

ne, så der skabes nye og anderledes løsnings-

modeller, som i sidste ende netop er med til at

skabe flere såkaldte ”varme” velfærdshænder.

Og her spiller kommunikatører en afgørende rol-

le for at kommunikere og oversætte forandringer

i de enkelte kommuner. Det gælder blandt andet

den nye folkeskolereform. Hvordan implemen-

teres den i den enkelte kommune? Hvad får det

af betydning for de enkelte børn og unge? Her

kan kommunikatører være med til at understøtte

den udvikling og den forandring, som de enkelte

borgere vil opleve i deres hverdag.

Q: Stram økonomi har påvirket kommuni-kationsområdet i mange kommuner. Hvad skal man som kommunikationsmedarbej-der svare, når kommunen vil spare på kom-munikationsindsatsen for at få flere penge til skoler og plejehjem?

A: Der er et stigende behov for at styrke kommu-

nikationen i kommunerne, i byrådene og blandt

lokalpolitikere. Det er naturligt, at der i kølvandet

på finanskrisen er et benhårdt fokus på økono-

mien, og hvor langt den enkelte kommune kan

køre på literen i forhold til velfærdsydelser.

Men her må svaret være, at kommunikatører

er med til at synliggøre, at den enkelte kom-

mune gør en konkret forskel for borgerne i

deres hverdag. At kommunikatører har en lang

række redskaber i deres værktøjskasse, der kan

være med til at skabe nye veje og kanaler til at

inddrage borgerne i de politiske beslutningspro-

cesser. Det handler i højere og højere grad om,

hvordan kommunen kan styrke medborgerska-

bet og nærdemokratiet, hvor borgerne er med til

at prioritere opgaverne.

Samtidig kan kommunikatører så og sige være

med til at ”sælge” kommunen over for poten-

tielle nye borgere ved en målrettet presseindsats.

Kommunerne er i en evig brandingkamp mod

hinanden om at tiltrække nye arbejdspladser,

kloge hoveder og tunge skatteborgere. Hver

kommune har en god og unik historie – som alt

for ofte ikke kommer ud over rampen. Med andre

ord vil en styrkelse af kommunikationsområdet

i den enkelte kommune være med til at styrke

byens økonomi, synlighed, omdømme og fortæl-

ling. Kommunikatører er ikke bare overflødigt fedt

i administrationen i kommunen, uanset hvordan

man vender og drejer det.

Som en tidligere kommunikationschef engang

sagde: ”Hvis du ikke forstår, hvad du kan få, når

det gælder kommunikation, så forstår du ikke,

hvad du går glip af. Men hvis du ved, hvad du

kan få, så vil du have mere”.

Q: Det er valgår. Hvilke udfordringer er der især for de kommunikationsansvarlige i den forbindelse?

A: Hvor centraladministrationen har detaljerede

regelsæt for embedsmænds rådgivning af

ministre og ansætter særlige rådgivere, så er

kridtstregerne langt mere utydelige i kommu-

nerne. Her er ingen spindoktorer, som kan give

partipolitisk rådgivning. Det er en udfordring for

kommunikatører, når der ikke er klare retnings-

linjer for, hvornår du er embedsmand, og hvor-

når du bliver brugt partipolitisk af kommunens

eller regionens folkevalgte.

Det er en generel udfordring mellem valgene,

men det bliver langt mere udtalt og synligt, når val-

get står for døren. De kommunale embedsmænd

skal arbejde sagligt, fagligt, upartisk og være parti-

politisk neutrale. Men det er langt fra altid den

politiske virkelighed ude i de enkelte kommuner.

Q: Og hvilke udfordringer venter efter valget?

A: Der venter særligt to hovedudfordringer,

som jeg ser det.

1) Kommunerne skal være langt tættere på

borgerne – ikke mindst de unge. De foreløbige

prognoser viser, at vi igen i år får en lav valgdel-

tagelse til kommunalvalget den 19. november

– som vi så det i 2009. Ikke mindst de unge

dropper igen at stemme, selvom flere kom-

muner har en række ungeintiativer, og at KL og

Danske Regioner frem mod valget kører store

kampagner for at lokke ikke mindst de unge til

at stemme.

2) Kommunerne skal være langt bedre til at gøre

brug af de sociale medier i forhold til borgerne.

Her skal kommunerne hanke op i sig selv og

øge de forskellige kommunikationskanaler, der

øger dialogen med borgerne og skaber større

åbenhed om kommunens resultater, arbejde og

mål. Og her er der lang vej endnu. Og vejen er

ikke færre kommunikationsansatte – kun flere.

Kommunikatører gør en forskel i kommunerne. Men hvilken?

Q&A

TEMA: Offentlig kommunikation

Tekst / Anne Nimb

Jon Kiellberg, redaktør og politisk analytiker i Dansk Kommunikationsforening. Derudover skriver han analyser for Politiken og avisen Kommunen.

1514/15

Kommunikatører gør en forskel i kommunerne. Men hvilken?

Meddelelse til alle oversættere!

Opnå ægte KVALITETSSIKRING af DINE oversættelser med vores innovative ny Independent Peer Review service!

UANSET OM DU ER ANSAT ELLER FREELANCER, kan du nu, når du oversætter til dit modersmål, få dine oversættelser tjekket af en fuldstændigt uvildig modersmålsoversætter med samme sprogkombination og ekspertise – hvis bare du er villig til at gøre det samme for andre.

Hvad er et independent peer review?

Idéen er lånt fra den videnskabelige verden. Inden udgivelse bliver videnskabelige artikler gennemset af andre forskere inden for samme område. Reviews er anonyme og hjælper både forskere og tidsskrifter til at forbedre artiklernes kvalitet. Alle får noget ud af det. Vi har tilpasset idéen til oversættelser.

Sådan fungerer det

Før du begynder på en oversættelse, bestiller du et review hos os, og vi finder en reviewer, der passer til opgaven. Når din oversættelse er færdig, sender vi den til revieweren, som tjekker oversættelsen, retter eventuelle fejl og foreslår forbedringer. Vi fremsender reviewet til dig, så du kan producere en endelig version i topkvalitet til din kunde.

Betaling

Når du bestiller et review, betaler du os 150 kr. for at arrangere reviewet og kun 0,15 kr. pr. ord for selve reviewet. Bemærk: Disse priser er eksl. moms.

Når du selv laver et review, betaler vi dig 0,15 kr. pr. ord. Så du behøver kun at gennemse lidt mere oversat tekst for andre, end andre gør for dig, for at det ikke koster dig noget økonomisk.

Alle får noget ud af det

Oversættere kan lære af hinanden og hjælpe hinanden med at lave bedre oversættelser. Dine kunder får dobbelttjekkede modersmålsoversættelser.

Tilmeld dig i dag!

Registrér dine sprogfærdigheder hos os i LANGUAGE SUPPORT CENTRE og drag fordel af ægte kvalitetssikring af dine oversættelser nu!

www.languagesupportcentre.com

Lawrence White, direktør for LSC

TEMA: Offentlig kommunikation

Tekst / Charlotte Monica Bredsted

Mød Verner. Og Claus, og Camilla og alle de andre

Når Claus har haft en dårlig oplevelse på nettet, når Camilla bliver irriteret over ikke at kunne se sin søns daginstitutionsplads, og når Verner ikke har nogen computer. Så er det en udfordring for Digitaliseringsstyrelsen. Som baggrund for at kunne kommunikere med så mange målgrupper har de derfor designet seks personas.

16/17

Verner er 71 år og pensionist. Han bor sam-men med sin kone Kirsten i Glamsbjerg på Fyn og elsker at rode i sit værksted. Det er ikke foran computeren, han sidder i hvert fald. For sådan en har han ikke. Det er Kirsten, der ordner alt det med netbank og nøglekort.

Verner repræsenterer den gruppe, Digitali-

seringsstyrelsen kalder ”de it-fremmede”.

Dem, der både nu og fortsat skal have hjælp

af kommunen til for eksempel at ændre deres

forskudsopgørelse eller søge om høreapparat.

Og derfor også dem, der som de eneste i hele

kongeriget ikke skal ride med på den digitali-

seringsbølge, eller rettere sagt fire bølger, der

ruller ind over os i disse år.

Det er vi så til gengæld flere millioner andre,

der skal. Hvis ikke vi allerede er digitale og

bruger den fællesoffentlige portal borger.dk i

vores kontakt med det offentlige.

Portalen er et centralt element i alle fire bøl-

ger. Og for at kunne kommunikere bredt med

alle os forskelligartede danskere, bruger Digi-

taliseringsstyrelsen blandt andet de såkaldte

personas, hvor Verner altså er en af dem.

De andre kommer vi til.

Om lidt.

Først har vi spurgt Digitaliseringsstyrelsens

kontorchef Marianne Sørensen, hvorfor det er

nødvendigt med en massiv og fælles-offentlig

kommunikationskampagne for at få os til at

bruge nettet, når vi skal flytte, skifte læge eller

anmelde rotter.

Er det ikke bare noget, der kommer stille og roligt af sig selv?- Først og fremmest er det, fordi lovgivningen

ændrer sig sådan, at du som borger i højere

grad skal kontakte det offentlige via borger.

dk. Kampagnen gør derfor opmærksom på, at

måden at være i kontakt med det offentlige på

i dag er anderledes end for bare to år siden. At

en del af borgerservicen foregår på nettet og

ikke ved at møde op nede på kommunen. Og

så handler det om at skabe tryghed. Tryghed

er en vigtig forudsætning for at kunne ændre

vores vaner. Det giver tryghed at vide, at der er

hjælp at hente for de borgere, der ikke bruger

it, understreger Marianne.

Verner, Claus, Camilla og Jesper, Johannes, Amina og Florian er personas. Det vil sige, at

de er fiktive personer stykket sammen af viden om virkelige mennesker. Viden, Digitalise-

ringsstyrelsen har samlet ind ved hjælp af både kvantitativ statistik og kvalitative interview.

Men hvorfor overhovedet arbejde med personas? - Fordi kommunikationen skal være målrettet, og fordi vi designer løsninger og kampagner

til mennesker, der er meget anderledes end os selv. Dem, vi henvender os til på borger.

dk, har ikke nødvendigvis det samme forhold til digital selvbetjening, som vi selv har, og

derfor er det et redskab, der hjælper os med at forstå brugernes behov og udfordringer,

forklarer Henriette Eskelund-Hansen.

fordi mennesker er forskellige

Verner, 71 år, pensionist.

400 ambassadører til at hjælpe

Tryghed er derfor en af de faktorer, Digitalise-

ringsstyrelsen har særligt fokus på i kommunika-

tionen. Det kommer blandt andet Claus til gode.

Claus er 44 år og bor på et nedlagt landbrug uden for Bjerringbro. Han er skilt og har sine to børn hver anden uge. Han har netbank og e-Boks og smartphone og kontakter også det offentlige på nettet. Claus vil faktisk helst betje-ne sig selv, men da han skulle fl ytte, oplevede han, at der skete en fejl. Derfor er han nu lidt mere tilbageholdende.

Claus er endnu en af Digitaliseringsstyrelsens

personas og repræsenterer ”de velvillige”. Kom-

munikationsmedarbejder Henriette Eskelund-

Hansen forklarer, at Claus skal opleve, at det er

trygt at betjene sig selv.

- Vi samarbejder med cirka 400 medarbejdere

i landets borgerservicecentre og på biblioteker.

De er kampagnens ambassadører, kan du sige,

og de er blevet klædt på til at kunne hjælpe alle

dem, der har brug for det, heriblandt Claus.

Kampagnen er altså også lokalt forankret i den

forstand, at ambassadørerne skal være med til

både at ændre borgernes vaner og måden, de

betjener dem på, forklarer Henriette.

Og det er lige præcis det, der gør det så

spændende, synes hun. At det er en fi rebølget

indsats, der skal påvirke så mange forskellige

målgrupper. Henriette har arbejdet med offent-

lige kampagner i fl ere år og har derfor tidligere

også kigget på, hvad både banker og rejsebu-

reauer gør for at betjene deres kunder digitalt.

- I dag kunne jeg aldrig drømme om at ringe til

et rejsebureau for at bestille en rejse. Fly, hotel,

bil – og betalingen ikke mindst – klarer jeg på

nettet. Og det er den rutine, vi skal overføre til

borger.dk.

Det hele på nettet, ja tak

Sådan en som Henriette, og måske også du og

jeg, er ressourcestærk og vant til at bruge nettet

til det hele. Hun hører derfor til i personas-grup-

pen ”de selvkørende”, som Camilla og Jesper

repræsenterer.

Camilla og Jesper er 35 og 39 år og bor i Lyngby. Sammen har de toårige Storm, og Jesper har to børn på 8 og 11 fra sit tidligere ægteskab. De er begge i gang med karrieren, har hver sin bærbare og store forventninger til det offentliges it-løsninger. Camilla bliver frustreret over ikke at kunne se, om de havde fået den daginstitution, de havde ønsket.

Ligegyldigt om du skal giftes eller have hjælp til rottegift, er borger.dk det sted, du starter.

Din indgang, når du skal i kontakt med det offentlige.

Sådan lyder det overordnede budskab i den fælles-offentlige digitaliseringskampagne.

Kommunikationen sker over en årrække, i fi re såkaldte bølger, fordi der løbende bliver

fl ere og fl ere af vores offentlige gøremål, vi kan klare på nettet. Startende med de mest

benyttede a la fl ytning og opskrivning til skole og sfo, for så at bevæge sig igennem anmel-

delse af cykeltyveri, navneændring, valg af læge og meget andet godt.

Kampagnens første bølge startede i december sidste år og informerede bredt om den

offentlige digitalisering. Anden bølge starter den 25. november i år og har til formål at

motivere, skabe tryghed og informere om, hvordan man kan få hjælp. Med bølge to bliver

op mod 30 nye selvbetjeningsløsninger obligatoriske, hvoraf kampagnen sætter fokus på

de ni.

Digitaliseringsstyrelsen genbruger det kreative koncept fra sidste års kampagne.

- Men erfaringer fra sidste år fortæller os blandt andet, at ambassadørerne i borgerser-

vice og på biblioteker ser en stor fordel i at kunne give borgerne noget i hånden. Derfor har

vi blandt andet designet en nøglesnor med huskekort, der fortæller, hvilke muligheder der

nu er på borger.dk. Og for at få budskabet spredt yderligere har vi i år også fået lavet en

fi lm, siger Henriette Eskelund-Hansen.

Målet er, at 80 procent af al relevant kommunikation mellem borger og myndighed

foregår digitalt i 2015.

genbrug er godt

- Den her gruppe skal sådan set bare gøre, som

de plejer, og vores job er så at sørge for, at de

får viden om, at der løbende er mere og mere

de kan klare på borger.dk. Og så gøre opmærk-

som på den offentlige digitale postkasse, som

bliver obligatorisk næste år, fortæller Henriette.

Hjælp mig, mor

Og når Camilla og Jespers børn bliver store, vil

de, hvis ikke alt har ændret sig til den tid, høre

til i personas-gruppen ”de unge borgere”, som

Johannes repræsenterer.

Camilla og Jesper, 35 og 39 år, bor i Lyngby.

18/19

Johannes er 20 år og fl yttede for et halvt år siden til Odense for at læse International Handel og Markedsføring. Johannes’ kontakt med det offentlige bærer præg af, at han er ”ny på markedet”. Google er hans ven, og alligevel kan han ikke altid fi nde ud af, hvor han skal starte. Nogle gange ringer han hjem til sin mor.

- Vi har mere fokus på de unge denne gang.

Flere kommuner er begyndt at tage ud på sko-

ler og undervise i, hvordan man melder fl ytning

eller tilmelder sig den Digitale Postkasse, siger

Henriette og understreger, at Digitaliserings-

styrelsen er den faciliterende og koordineren-

de part, mens kommuner og biblioteker i høj

grad er de udførende.

Enkelt, overskueligt og sammenhængende

De to sidste personas-grupper er ”de tøven-

de” og ”i Danmark for en periode”.

Amina repræsenterer de tøvende. Hun er 56 år og arbejder som sosu-assistent i hjemme-plejen i Kolding Kommune. Amina er typen, der printer papirerne ud fra nettet og udfylder dem i hånden. Hun er også sådan en, der gerne vil have en kvittering, som hun kan printe ud og sætte i mappe.

- For Amina er tryghed også vejen frem. Hun

skal få erfaring for, at en kvittering på mail er alt

nok. Trygheden ligger også i det visuelle udtryk,

kampagnen har. At det er enkelt, overskueligt

og sammenhængende, siger Henriette.

Den sidste personas er Florian. Repræsen-

tanten for ”i Danmark for en periode”.

Florian er 35 år og er fl yttet fra Düsseldorf med kone og to børn for at arbejde i Danmark i en periode. De bor i Odense. Florian er over-rasket over at møde så lidt engelsk i det di-gitale offentlige. Han er vant til at betjene sig selv på nettet i Tyskland og vil gerne kunne det samme her.

Digitaliseringsstyrelsen har brugt Florian til at

udvikle lifeindenmark.dk, som er den engelske

del af borger.dk.

Kan du også bruge personas i din kommuni-

kation?

Johannes, 20 år, fl yttede for et halvt år siden til Odense for at læse International Handel og Marakedsføring.

Amina, 56 år, arbejder som sosu-assistent i hjem-meplejen i Kolding Kommune.

Lønsedlen for september er noget særligt…den skal du nemlig bruge til årets lønstatistik.

KS EFT ERUD A NNE LS E

EN G E LSK

LEJERET II OG PROCESTERMINOLOGI

kommunikationogsprog.dk

� Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i arrangementskalenderen på www.kommunikationogsprog.dk

1 kursusdag - 2 emner: Formiddag: Lejeret II E ftermid -dag: Procesterminologi. Vælg ét eller begge kurser.Begge kurser giver dig en opdatering og et overblik over fagterminolo -gien. Du får en større sikkerhed i at oversætte inden for de to områder.

INFOU nderviser: Helle Pals Frandsen, translatør og cand. ling. merc.Kursusleder: Translatørernes S progtræningTid og sted: Torsdag 11. oktober 2012, kl. 09:00-16:00, Ascot Hotel, S tudiestræde 61, 1554 Kbh. VTilmeldingsdato: Torsdag 13. september 2012Pris: Medlemmer af Kommunikation og S prog kr. 1.697,50 ekskl. moms pr. kursus. For andre kr. 1.997,50 ekskl. moms pr. kursusTilmelding: Tilmelding sker til info@sprogtraening.comKursusbevis udstedes efter kurset

ks_annoncer_KOM_magasin.indd 8 25-06-2012 16:08:50

Lønstatistikken er værdifuld i alle de situationer, hvor du skal forhandle løn, og jo fl ere der er med, jo bedre bliver statistikken.

Fredag den 27. september 2013 får alle

forbundets medlemmer en e-mail med

spørgsmål om løn og andre arbejdsfor-

hold. Hvis vi ikke har din e-mailadresse,

bedes du oplyse os om denne via

statistik@kommunikationogsprog.dk,

så du kan få adgang til det elektroniske

spørgeskema. Det er vigtigt at få rigtig

mange svar. Derfor beder vi dig om at

bruge ti minutter på at besvare spør-

geskemaet. Så er du med til at gøre

lønstatistikken så pålidelig og detaljeret

som muligt.

Du kan vinde Alle, der sender deres svar senest

torsdag 24. oktober, deltager i lodtræk-

ningen om et Supergavekort på 3000 kr.

samt et på 1000 kr.

Hvis vi har dit svar senest 11. oktober

kl. 9, deltager du i lodtrækningen om

endnu to Supergavekort på 1000 kr..

Har vi de rigtige oplysninger om dig

(navn, adresse, e-mailadresse, ansæt-

telse, uddannelse mm)?.

Tjek dine personlige oplysninger på

KS Medlemsnet.

Resultaterne af undersøgelsen

udsendes sammen med KOM magasi-

net og kan ses på forbundets hjemme-

side kommunikationogsprog.dk midt i

december.

TEMA: Offentlig kommunikation

Tekst / Charlotte Monica BredstedFoto / Carsten Snejbjerg

Når mennesker og mindset mødes

Graden af offentlig bevågenhed, måden at kommunikere på og hastigheden hvormed det sker. Det er nogle af de forskelle, der er gode at kende og respektere inden, eller måske imens, du kaster dig ud i et offentligt-privat samarbejde.

20/2120/21

Hvor den offentligt

ansatte er kommunika-

tionsmedarbejder for

alle byens borgere og

erhvervsliv, så er den

private det for en udvalgt

gruppe af kunder og po-

tentielle kunder. Og det

giver en anden tilgang til

kommunikationen, siger

John Pedersen, direktør i

kommunikationsvirksom-

heden Operate.

Poul, privat ansat: Og så sidder de der på hvert sit kontor, på hver sin side af den uendeligt lange gang, og fi ser den af for vores alle sammens skattepenge. Ja, de rider bestemt ikke den dag, de sadler.

Oline, offentlig ansat: De har da heller ikke fokus på andet end bran-ding og bundlinje. De respekterer slet ikke, at vi er nødt til at spørge forældrene først.

Forudindtagede meninger om folk og fæ er

der mange af. Også når det gælder offentlig og

privat imellem. Nu er Poul og Oline godt nok

opdigtede eksempler, men det er holdningerne

ikke. Alene ordene – offentlig sektor og privat

erhvervsliv – siger meget.

Ikke desto mindre vrimler det med gode og

givende samarbejder, der også rent kommu-

nikationsstrategisk er værd at stræbe efter. I

princippet er vi jo alle bare ude på at gøre vores

arbejde så godt som muligt.

Det mener i hvert fald John Pedersen, direk-

tør i kommunikationsvirksomheden Operate og

Vi er mere forsigtige, end de er

mangeårig chef i Miljøstyrelsen.

- Ligesom i ethvert andet samar-

bejde handler det også i offentligt-

privat henseende om menneskene

bag. Om at møde hinanden med de

bedste intentioner, understreger han

og fremhæver samtidig, at det er godt

at være forberedt på de forskelle, der

måtte være. Et samarbejde glider som

bekendt ofte lettere, når man forstår og

respekterer hinandens betingelser for at

gøre, som man gør.

Profi t kontra politik

Helt grundlæggende er der forskel på,

hvem man så at sige er kommunikations-

medarbejder for, og det betyder noget for

det mindset, man går til opgaven med.

- Hvor den offentligt ansatte er kommu-

nikationsmedarbejder for alle byens borge-

re og erhvervsliv, så er den private det for

en udvalgt gruppe af kunder og potentielle

kunder. Og det giver en anden tilgang til

kommunikationen. Private virksomheder

Når de store græsslåmaskiner kører hen over

Favrskov Kommunes i alt 20 hektar fodbold-

baner, er det ikke kommunen selv, der sidder

ved rattet. Det er det heller ikke, når de 8.400

kilometer ligusterhæk bliver klippet eller de

72 fl agstænger sat op fi re gange om året. Det

sørger medarbejdere fra den private servicevirk-

somhed HedeDanmark for.

Samarbejdet mellem Favrskov Kommune

og HedeDanmark har nu cirka halvandet år på

bagen, men allerede ved samarbejdets begyn-

delse ville HedeDanmark vældig gerne have en

Samarbejdet mellem Favrskov Kommune og HedeDanmark er et godt eksempel på, at de fælles interesser i en markeds-føring skal på plads, før kom-munikationen ruller.

bekendt ofte lettere, når man forstår og

respekterer hinandens betingelser for at

hvem man så at sige er kommunikations-

medarbejder for, og det betyder noget for

- Hvor den offentligt ansatte er kommu-

nikationsmedarbejder for alle byens borge-

re og erhvervsliv, så er den private det for

en udvalgt gruppe af kunder og potentielle

kunder. Og det giver en anden tilgang til

kommunikationen. Private virksomheder

var vi da også enige om at markedsføre samar-

bejdet – blandt andet i lokalaviser og fagblade

og ved at fortælle om det på konferencer med

mere.

I HedeDanmark er kommunikationsdirektør

Anders Lehmann meget bevidst om, at de som

privat spiller skal kende deres besøgstid.

- I en udbudsrunde skal vi naturligvis ikke

kommunikere noget som helst, vi skal ikke

mudre billedet, men når vi har vundet opgaven,

er det vigtigt, at vi er hurtigt på banen med en

strategi for, hvordan vi vil kommunikere. Vores

erfaring er helt klart, at de projekter, der forløber

bedst, er de projekter, hvor kommunens og

HedeDanmarks kommunikation er tænkt ind

fra starten. At vi er enige om budskaber, har en

klar ansvarsfordeling og en fælles forståelse for

kommunikationsopgaven. I Favrskovs tilfælde

er det lykkedes til fulde, lyder det fra kommuni-

kationsdirektøren, der også er helt bevidst om

den politiske virkelighed, Favrskov Kommune er

en del af.

fælles offensiv kommunikationsstrategi. Det var

Favrskov ikke helt enig i.

- Vi befi nder os i en politisk arena. Og når en

del af byrådet er grundlæggende uenige i, at

vi overhovedet udliciterer opgaven, skal vi ikke

ud at fortælle om alt det gode i samarbejdet,

før vi er sikre på, at vi kan dokumentere suc-

cesen. Derimod vil vi meget gerne være med

til at fortælle, hvilke forandringer samarbejdet

betyder for borgerne. Udfordringen ligger i at

fi nde balancen mellem at blive spændt for en

markedsføringsvogn og samtidig samarbejde

omkring vores fælles interesser i en effektiv

kommunikation, siger Lars Clement, direktør for

Teknik og Kultur i Favrskov Kommune

Mere enige end uenige

Han understreger, at kommunikationssamarbej-

det er forløbet smertefrit. Efter at have afstemt

forventninger, forstås.

- Vi er nok mere forsigtige, end de er, men

helt generelt mener jeg, at vi har fl ere fælles

end modstridende interesser omkring kommuni-

kation og markedsføring. Da vi nåede etårsdagen,

22/23

I et hvilket som helst kommunikationssamarbejde gør du klogt i at skrive dig de her to

pointer bag øret:

Hav en klar ansvarsfordeling og lav Q&A’s.

- Når en borger henvender sig og siger, at hans mor er faldet på fortovet, fordi han

mener, at der ikke var saltet, er det vigtigt, at vi ved, hvem der svarer hvad, hvor hurtigt

vi gør det og i hvilken tone. Og så selvfølgelig at vi kan dokumentere, at vi har saltet på

stedet kl. 04.37, og derfor kan leve op til det, aftalen lyder på, pointerer Anders Lehmann,

HedeDanmark.

Lars Clement og John Pedersen er meget enige. John Pedersen understreger desuden

vigtigheden af Q&A’s.

- Hvad siger vi for eksempel, når vi bliver spurgt, hvorfor de ældre på plejecentret nu

kun får én ret mad, i stedet for de tidligere to. Det skal der være et enslydende svar på.

Hvem siger hvad, hvornår og i hvilken tone?

Vi er mere forsigtige, end de erForandring kræver kommunikation

Tag bare de førnævnte fodboldbaner. Da kom-

munen selv slog græsset, sørgede de for at

fl ytte fodboldmålene, men da opgaven blev

sendt i udbud, var det forudsat, at klubbens

frivillige ordnede det.

- For kommunen handler det om at få løst

opgaven lige så godt, hvis ikke bedre, til de

samme penge. Og i det her tilfælde er det derfor

afgørende, om vi skal have én eller to mand ud

med græsslåmaskinen. En af kommunikations-

opgaverne består derfor i at fortælle klubbens

frivillige, at de selv skal fl ytte målene, og hvorfor.

Når vi samarbejder med en offentlig udbyder,

skal vi helt ud til den enkelte borger med så

konkret information som muligt. Så vi holder

møder med de lokale idrætsklubber og fortæller,

at vores medarbejdere kører uden om målene,

hvis ikke de bliver fl yttet. Desuden inviterer vi til

evalueringsmøder for at fi nde ud af, hvad vi kan

gøre bedre i næste sæson, siger Anders.

Interessenter er der nok af i et offentligt-privat

samarbejde. Også fordi den private virksomhed

typisk overtager medarbejdere fra kommunen.

- Forandringer kræver typisk meget kom-

munikation. Og når et offentligt-privat samar-

bejde bliver etableret, medfører det ofte store

forandringer. Både for borgere og medarbejdere.

I den her sammenhæng overtog vi 42 medar-

kommunikerer ofte mere prioriteret og fokuseret

på de fordele, der er for kunden. Prøv bare at

lægge mærke til stil og tone på et privat website

sammenlignet med et offentligt, siger John.

Desuden har den private virksomhed ofte in-

teresse i hurtigt at markedsføre samarbejdet og

gevinsterne ved det, mens det offentlige har en

håndfuld hensyn, de først skal tage. Udvalgsinteres-

ser, byråd, borgmestre, der griber ind, og så videre.

- Offentlige medarbejdere har en politisk

virkelighed at navigere i. Og derfor er kommu-

nikationen ind imellem nødt til at være mere

overordnet, så den rammer mange og ikke en

bestemt målgruppe. I det private vil man måske

synes, at kommunikationen er mudret og for lidt

konkret, mener John.

Mange kommuner er da bevidste om at kommunikere konsekvenser for den enkelte borger?- Ja, det er rigtigt, men du kan sige, at der ofte er

fl ere skridt derhen, end der vil være i det private.

Tilsvarende skal den offentlige medarbejder

respektere, at der er en økonomisk logik på den

anden side af bordet, og at det kan betyde no-

get for, hvor mange timer man kan bruge, hvilke

medier, med mere.

- For eksempel kan det være, at man som en

del af kommunikationen overvejer at investere

i en app. Og her vil den private medarbejder ty-

pisk tænke i, hvad app’en gør for virksomhedens

kunder, om det er noget, de tjener penge på,

mens den offentlige har mere fokus på digitali-

sering og tilgængelighed.

Vær klar til åbenhed og bevågenhed

Hvor hurtig man er til at reagere, kan også være

en parameter, der adskiller det private kommuni-

kationsarbejde fra det offentlige.

- Private virksomheder er typisk hurtige i situa-

tioner, hvor det handler om strategiskift eller om

at gribe en unik mulighed i markedet. Omvendt

er offentlige instanser ofte hurtigst, når det

handler om at reagere i krisesituationer. De er

vant til den konstante bevågenhed, påpeger

John og tilføjer, at det naturligvis afhænger af,

hvilken virksomhed vi taler om.

For ja, står der Danske Bank på brevpapiret, er

mennesker og mediers øjne i nakken naturligvis

hverdagskost, men for Dan Dryer (dem, der laver

automater til at tørre dine hænder på et offentligt

toilet) kan det være en ny verden, der åbner sig.

Og med bevågenhed følger åbenhed – eller er

det omvendt? Ord som høring, journaler, aktind-

sigt, ombudsmand og borgerinddragelse er helt

almindelige i den offentlige verden.

- Det er jo vores alle sammens penge, det of-

fentlige bruger, og derfor er der et naturligt krav

om åbenhed. Og også om at inddrage borgerne

i beslutningerne. Så hvor det i det private ofte

handler om at lytte til kunden og tilpasse sig

kundens krav, er borgerinddragelse kodeordet i

det offentlige. Og det er ikke nødvendigvis det

samme. I den private verden kan virksomheden

vælge at lytte til kunden eller lade være. I det

offentlige har borgerne reelt indfl ydelse, og det

er vigtigt at gøre sig klart, inden man åbner for

posen, så at sige.

bejdere, og det giver i sig selv anledning til et

vigtigt stykke kommunikationsarbejde. Vi er

meget bevidste om, at vi på mange måder er

kommunens ansigt udadtil.

HurtiglæsningMange mennesker læser altid højt for sig selv inden i hovedet. De hører hvert ord. Men det er der ingen grund til. Medmindre du læser lyrik, er det en god ide at slukke for den indre stemme mens du læser. Det øger nemlig læsehastighed og koncentration betydeligt.

Dato 18.-19. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Lars ByrielPris 5.495 kr. ekskl. moms

Journalistisk fortælleteknikAt blive forstået er afgørende for alle som beskæf-tiger sig med formidling. Uanset hvor vigtigt og interessant et budskab er, skal modtageren kunne se dets relevans for at forstå det. Fra den journalistiske værktøjskasse får du en række redskaber som gør en forskel, med bevidst brug af bl.a. vinkling, spørgeteknik, struktur, identifikation og fascination i formidlingen.

Dato 18. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Kurt StrandPris 3.995 kr. ekskl. moms

Brush up your written EnglishRigtig mange bruger engelsk som arbejdssprog, og mange klarer sig fint selv om de ikke på papiret har formelle kompetencer i skriftligt engelsk. På dette kursus får du skærpet din sproglige bevidsthed og lært at argumentere bedre end ”Jamen jeg synes altså det lyder mere engelsk at sige sådan.”

Dato 11.-12. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Lis SandPris 6.995 kr. ekskl. moms

Engelsk grammatik – for viderekomnePå dette kursus bliver du præsenteret for komplekse sætninger og grammatik ud over sætningsgrænsen. Færdigheder inden for disse to emner vil nemlig gøre dig i stand til at strukturere din tekst på en hensigtsmæssig måde.

Dato 6.-7. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Liselotte HjulmandPris 6.995 kr. ekskl. moms

Engelsk korrekturlæsningMange danskere læser og skriver dagligt tekster på engelsk. Foruden de fejl som også indfødte kan begå, har danske begreber og sætningsmønstre let ved at snige sig ind i vores engelske tekster. På dette kursus får du udviklet dit talent for at rette fejl og fange tvivlsomme formuleringer i engelske tekster.

Dato 11.-12. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, København

Dato 30.-31. oktober (09.00-16.00)Sted Scandic Plaza Århus

Underviser Henrik GottliebPris 6.995 kr. ekskl. moms

Speed reading – an essential skillPrioritising written information is one skill, and reading the rest as fast as possible while retaining comprehension is another. In this course, you will learn some easy-to-use methods that will accelerate your learning capabilities. You will be able to absorb books, articles, reports and e-mails faster, and learn to read at up to four times your current speed.

Dato 28.-29. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Mads BrøbechPris 5.495 kr. ekskl. moms

Notat- og referatteknik Er du en af dem der skriver og skriver – og alligevel ikke altid får det vigtigste med på papir eller skærm? Synes du det er svært at tage notater og at omsætte notaterne til et referat? Er du i tvivl om hvorvidt du skal vælge nutid eller datid, og har du problemer med passiver og med abstrakt sprog i dine referater? Så er dette kursus noget for dig.

Dato 30.-31. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Mariann Bach NielsenPris 6.995 kr. ekskl. moms

Skriv klart, forståeligt og professioneltNår vi skal skrive professionelt, handler det først og fremmest om at sikre sig at modtageren både læser og forstår budskabet. Det kan imidlertid være en stor udfordring at skrive gode tekster. På dette kursus vendes teksterne på hovedet og rystes godt igennem for at få de signaler frem som viser hvem afsenderen er, og hvad afsenderen står for.

Dato 9.-10. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Tina ReichsteinPris 6.995 kr. ekskl. moms

Er du sprogligt opdateret?

Du er sikkert vant til at opdatere et og andet. Det ene øjeblik er det Windows eller et virusprogram – det andet øjeblik en app på din smart-phone. Ordbøgerne er sikkert heller ikke de samme som dem du havde i gymnasiet. Men hvad med dig selv? Er du blevet opdateret?

Sprog er jo i konstant forandring, og reglerne ændrer sig tilsvarende. Det er nødvendigt at følge med.

Vi har de kurser og uddannelser du har brug for for at følge med og blive endnu dygtigere. Se et udpluk af efterårets tilbud her på siden.

Læs mere og meld dig til på

sprogseminar.dkeller kontakt os på tlf. 3888 0912 eller info@sprogseminar.dk

Dansk korrekturlæser- uddannelse – grundlæggendeKøbenhavn 10 halve dage, start 9. oktoberKøbenhavn 5 hele dage, start 9. oktober

Dansk korrekturlæser-uddannelse – videregåendeKøbenhavn 5 hele dage, start 10. oktober

WebjournalistuddannelseKøbenhavn 5 hele dage, start 8. oktober

Engelsk korrekturlæser-uddannelseKøbenhavn 5 hele dage, start 2. oktoberÅrhus 5 hele dage, start 7. oktober

Pris pr. uddannelse:19.500 kr. ekskl. moms

Læs mere, og meld dig til på

sprogseminar.dk

sprogseminar.dk, facebook.com/sprognetvaerket

1149_Annonce KOM-magasinet_460x290mm_JH.indd 1 09/09/13 15.07

43

HurtiglæsningMange mennesker læser altid højt for sig selv inden i hovedet. De hører hvert ord. Men det er der ingen grund til. Medmindre du læser lyrik, er det en god ide at slukke for den indre stemme mens du læser. Det øger nemlig læsehastighed og koncentration betydeligt.

Dato 18.-19. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Lars ByrielPris 5.495 kr. ekskl. moms

Journalistisk fortælleteknikAt blive forstået er afgørende for alle som beskæf-tiger sig med formidling. Uanset hvor vigtigt og interessant et budskab er, skal modtageren kunne se dets relevans for at forstå det. Fra den journalistiske værktøjskasse får du en række redskaber som gør en forskel, med bevidst brug af bl.a. vinkling, spørgeteknik, struktur, identifikation og fascination i formidlingen.

Dato 18. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Kurt StrandPris 3.995 kr. ekskl. moms

Brush up your written EnglishRigtig mange bruger engelsk som arbejdssprog, og mange klarer sig fint selv om de ikke på papiret har formelle kompetencer i skriftligt engelsk. På dette kursus får du skærpet din sproglige bevidsthed og lært at argumentere bedre end ”Jamen jeg synes altså det lyder mere engelsk at sige sådan.”

Dato 11.-12. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Lis SandPris 6.995 kr. ekskl. moms

Engelsk grammatik – for viderekomnePå dette kursus bliver du præsenteret for komplekse sætninger og grammatik ud over sætningsgrænsen. Færdigheder inden for disse to emner vil nemlig gøre dig i stand til at strukturere din tekst på en hensigtsmæssig måde.

Dato 6.-7. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Liselotte HjulmandPris 6.995 kr. ekskl. moms

Engelsk korrekturlæsningMange danskere læser og skriver dagligt tekster på engelsk. Foruden de fejl som også indfødte kan begå, har danske begreber og sætningsmønstre let ved at snige sig ind i vores engelske tekster. På dette kursus får du udviklet dit talent for at rette fejl og fange tvivlsomme formuleringer i engelske tekster.

Dato 11.-12. november (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, København

Dato 30.-31. oktober (09.00-16.00)Sted Scandic Plaza Århus

Underviser Henrik GottliebPris 6.995 kr. ekskl. moms

Speed reading – an essential skillPrioritising written information is one skill, and reading the rest as fast as possible while retaining comprehension is another. In this course, you will learn some easy-to-use methods that will accelerate your learning capabilities. You will be able to absorb books, articles, reports and e-mails faster, and learn to read at up to four times your current speed.

Dato 28.-29. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Mads BrøbechPris 5.495 kr. ekskl. moms

Notat- og referatteknik Er du en af dem der skriver og skriver – og alligevel ikke altid får det vigtigste med på papir eller skærm? Synes du det er svært at tage notater og at omsætte notaterne til et referat? Er du i tvivl om hvorvidt du skal vælge nutid eller datid, og har du problemer med passiver og med abstrakt sprog i dine referater? Så er dette kursus noget for dig.

Dato 30.-31. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Mariann Bach NielsenPris 6.995 kr. ekskl. moms

Skriv klart, forståeligt og professioneltNår vi skal skrive professionelt, handler det først og fremmest om at sikre sig at modtageren både læser og forstår budskabet. Det kan imidlertid være en stor udfordring at skrive gode tekster. På dette kursus vendes teksterne på hovedet og rystes godt igennem for at få de signaler frem som viser hvem afsenderen er, og hvad afsenderen står for.

Dato 9.-10. oktober (09.00-16.00)Sted Center for Ledelse, KøbenhavnUnderviser Tina ReichsteinPris 6.995 kr. ekskl. moms

Er du sprogligt opdateret?

Du er sikkert vant til at opdatere et og andet. Det ene øjeblik er det Windows eller et virusprogram – det andet øjeblik en app på din smart-phone. Ordbøgerne er sikkert heller ikke de samme som dem du havde i gymnasiet. Men hvad med dig selv? Er du blevet opdateret?

Sprog er jo i konstant forandring, og reglerne ændrer sig tilsvarende. Det er nødvendigt at følge med.

Vi har de kurser og uddannelser du har brug for for at følge med og blive endnu dygtigere. Se et udpluk af efterårets tilbud her på siden.

Læs mere og meld dig til på

sprogseminar.dkeller kontakt os på tlf. 3888 0912 eller info@sprogseminar.dk

Dansk korrekturlæser- uddannelse – grundlæggendeKøbenhavn 10 halve dage, start 9. oktoberKøbenhavn 5 hele dage, start 9. oktober

Dansk korrekturlæser-uddannelse – videregåendeKøbenhavn 5 hele dage, start 10. oktober

WebjournalistuddannelseKøbenhavn 5 hele dage, start 8. oktober

Engelsk korrekturlæser-uddannelseKøbenhavn 5 hele dage, start 2. oktoberÅrhus 5 hele dage, start 7. oktober

Pris pr. uddannelse:19.500 kr. ekskl. moms

Læs mere, og meld dig til på

sprogseminar.dk

sprogseminar.dk, facebook.com/sprognetvaerket

1149_Annonce KOM-magasinet_460x290mm_JH.indd 1 09/09/13 15.07

Kommunikation og journalistik

Tekst / Assia AwadIllustration / Maj Ribergård

26/27

Hader journalister pressemedarbejdere?

Afslag og manglende respons fra journalister kan give selv den mest hårdhudede pressemedarbejder en følelse af at være kilde til mere frustration end inspiration. Men er den følelse funderet i virkeligheden?

fem gode råd om pressekontakt

• Mangejournalistergivergernecitatertilgennemsyn,menkunforatfaktuellefejl

kan rettes. Lad være med at omskrive artiklen, selvom du mener, du har nogle bedre

formuleringer i ærmet. Den slags bliver aldrig modtaget med kyshånd, tværtimod.

• Værforberedtpå,athvisduikkevilgiveadgangtilenbestemtkilde,betyderdetikke,

at journalisten ikke finder en anden måde at få kilden i tale på. Det er hans/hendes job.

Lad være med at tage det personligt.

• Tillideretstærktkortatsiddeindemedsomkommunikationsmedarbejder.Ladvære

med at bryde den ved ikke at holde, hvad du lover, eller forsøge at snyde journalisten.

• Kenddetmedie/denjournalist,somduforsøgeratpitcheenhistorietil.

• Timingeralt.Kendmedietsarbejdsrytme.Magasinerogugebladearbejdertypisken

til to måneder forud, så du skal være ude i god tid, når du skal afsætte en historie.

Internettet vrimler med lister over grunde til, at

journalister hader pressemedarbejdere, og hvis

man googler ”journalists hate” er første forslag,

der kommer frem, ”PR people”. Som kommu-

nikatør kan man nogle gange sidde med en na-

gende mistanke om, at man bliver opfattet mere

som et irritationsmoment på landets redaktioner

end som en samarbejdspartner. Specielt på

dagene, hvor afslagene står i kø, selvom man

sidder med en helt fantastisk historie, som

journalisterne burde falde over hinanden for at få

lov til at bringe.

Pr- og kommunikationsrådgiver Regine Wowk

besluttede sig for at søge svar, så hun sendte

en e-mail med emnelinjen ”Hvad irriterer dig

mest ved pr-folk, som henvender sig til dig?”

til en håndfuld journalister og redaktører. Såvel

svarhastighed som svarprocent overraskede

hende. Indenfor en time havde alle undtaget

én svaret tilbage. Flere af svarene blev indledt

med forsikringer om, at samarbejdet med pres-

semedarbejdere ikke var så ringe endda. Men

klagerne stod i kø: Pr-medarbejdere, der ikke har

sat sig ordentligt ind i det stofområde og den

type historier, journalisten arbejder med, løfter,

der ikke bliver overholdt, og manglende forstå-

else for det enkelte medies arbejdsrytme.

Svarene overraskede Regine Wowk en smule.

- Det, der overraskede mig, var, hvor mange

pr-folk, som stadig er nybegyndere. Så selvom

der er mange dygtige pr-folk derude, kunne man

tydeligt høre, at der er mange, som stadig er

ved at lære det, og som laver de helt gængse

begynderfejl, forklarer hun.

Hendes konklusion på den lille rundspørge

blev: Nej, journalister hader ikke pr-medarbejde-

re, men de hader dem, som ikke gør sig umage.

Bryd ikke tilliden

Per Thiemann, der er erhvervsjournalist på

Politiken, har generelt et glimrende forhold til

pressemedarbejdere, men der er undtagelser. En

ting, han ikke bryder sig om, er, når en kommu-

nikationsmedarbejder bryder hans tillid. Som da

en organisation henvendte sig med en undersø-

gelse, de havde lavet om danskernes holdning til

flygtninge og indvandrere. Resultaterne adskilte

sig væsentligt fra lignende undersøgelser, så Per

Thiemann bad om at få undersøgelsen tilsendt.

- Det viste sig, at respondenterne i under-

søgelsen kun kunne få lov til at svare, at de

var positivt indstillede for flere indvandrere/

flygtninge i Danmark, eller også kunne de svare

”ved ikke.” Det var ikke muligt at svare noget

negativt, altså at man ikke var interesseret i fl ere

indvandrere/fl ygtninge. Da jeg henvendte mig til

pressemedarbejderen, var reaktionen ikke at gå

ind i metoden bag undersøgelsen, men i stedet

for at sige: ”så går jeg bare videre til et andet

medie med den, hvis du ikke kan lide den.”

Min reaktion var, jamen, så har jeg mere lyst

til at skrive, at I har lavet en undersøgelse, der

enten er forkert, eller hvor I har forsøgt at mani-

pulere, fortæller han.

Per Thiemann har også oplevet, at organisatio-

ner prøver at genopdyrke nye historier på gamle

tal. Det vil sige, at de tager det samme datama-

teriale, og så omskriver de den pressemedde-

lelse, der er rundt om tallene, for at give dem en

tur mere i mediemøllen.

- Det gør de velvidende, at vi nogle gange

har så travlt, at vi ikke altid opdager det. Da det

gik op for os, at vi var lige var ved at bringe en

historie, vi havde bragt før, reagerede vi med

frustration og sagde til organisationen, at det

måtte de sørme ikke gøre en anden gang, men

kommunikationsfolkenes reaktion var, at går

den, så går den, beretter han.

Hoveddøren

Journalist på Dagens Medicin, Anders Heissel,

er fl ere gange om ugen i kontakt med kom-

munikationsfolk i alt fra kommuner, regioner og

ministerier til organisationer. Der er blevet fl ere

kommunikatører, og de er blevet klart mere

styrende, end de har været tidligere, siger han.

Det sidste kan godt irritere ham.

Som oftest bruger han dem som hoveddør ind

til den information eller kilde, som han gerne vil

snakke med.

- Pressemedarbejdere kan blive for styrende

langt ned i detaljer, hvor de vil høre, hvad jeg vil

spørge kilden om, så de kan klæde ham/hende

så godt som muligt på. Men nogle gange har jeg

spørgsmål og informationer i ærmet, som jeg

ikke vil have, at kilden skal høre, fordi det kan

fl ytte mit interview og mit fokus i interviewet.

Jeg skal nok give vedkommende oplysningerne,

men jeg vil bare helst selv gøre det, og hvis de

så har brug for at undersøge nærmere, så må

de vende tilbage, men rent interviewteknisk vil

det ødelægge noget, hvis jeg lægger alt frem,

forklarer han.

Nogle gange oplever Anders Heissel også, at

kommunikationsarbejdere ikke forstår, at han

går andre veje for at få sin information.

- Mit job er at skaffe de rigtige informationer

og så mange som overhovedet muligt. Hvis jeg

ikke kan få den information ved at tale med en

kommunikationsmedarbejder, så er jeg nødt til

at gå andre veje. Jeg vil jo ikke bare spise mig af

med beskeder om, at den rapport ikke er færdig

endnu, eller den vil vi ikke udlevere. Så prøver

jeg at gå ind af bagindgangen, og så sker det,

at pressemedarbejderen bliver sur, men jeg gør

bare mit job. De kunne have undgået den situa-

tion fra start af, hvis de havde givet lidt mere,

for eksempel en del af rapporten, siger Anders

Heissel.

Mere negativ indstilling

Teddy Gehrke kender såvel medie- som kom-

munikationsbranchen ganske godt. I 16 år

arbejdede han som journalist først på Jydske

Tidende, siden JydskeVestkysten. Siden 2004

har han været selvstændig i sit eget kom-

munikationsbureau, Mediaset. Han mener, at

indstillingen blandt journalister til kommunika-

tionsmedarbejdere er blevet mere negativ de

seneste 10 år, i takt med at antallet er eksplode-

ret, og kommunikatørerne er blevet langt mere

styrende og offensive.

- Da jeg var journalist, var der kun ganske få

kommunikationsfolk, så når en administrerende

direktør var på rejse i Kina i tre uger, ja, så gik

der tre uger inden journalisten kunne få svar på

sit spørgsmål. Hverken sygehuse eller kom-

muner havde kommunikationsfolk. Antallet er

vokset helt enormt de seneste 10 år, og det

er måske derfor, det kan virke så irriterende at

have med kommunikationsfolk at gøre. Da jeg

var nyhedsreporter, hed det en informations-

medarbejder. I dag hedder det kommunikations-

konsulent, og det ord rummer utroligt meget.

For hvor en informationsmedarbejder blot er

en, der hjælper pressen, så er kommunikations-

konsulenten virksomhedens repræsentant, som

kun hjælper medierne i det omfang, han selv

synes, han kan se en fordel i eller skal begrænse

skaden, forklarer Teddy Gehrke.

2928/29

Nu har KS sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af KS.

Ring til Lån & Spar på 3378 1970 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting.

Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.

Du kan også læse mere om billån på ksbank.dk Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

i samarbejde med

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Kan du spare penge på dit billån?

Billån, kun4,45%*variabel rente

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.168 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,61 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.280 kr. Samlede renter i perioden 50.310 kr. Tilbagebetaling i alt 260.090 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. august 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

KS_130812_Bil_230x290.indd 1 16/08/13 12.07

VALG I KS 2013Tekst / Anne Nimb

Da fristen for opstilling af lister til repræsen-

tantskabet i KS udløb 15. september, var der i

alt fire lister, der meldte sig klar. Det var Nyt KS,

Offentligt Ansatte og så to seniorlister. Antallet

af kandidater for Nyt KS og Offentlig Ansatte

passer med det antal pladser, der er i Repræ-

sentantskabet, så der bliver ikke valg for de

erhvervsaktive medlemmer.

Valg i KS 2013I november skal det nye Repræsentantskab i KS træde sammen. To lister med erhvervsaktive er klar allerede nu, men der skal være kampvalg for seniorerne, der har én plads i Repræsentantskabet. Ingen studenterliste i år.

Men når seniorerne har to lister, så skal de til

valg, og det kommer til at foregå fra 15.–31.

oktober. Seniorerne får direkte besked om, hvor-

dan det kommer til at foregå i god tid inden.

En ung studerende, Cecilie Risager Peder-

sen, fra Aarhus, forsøgte at samle stillere til en

studenterliste, men det lykkedes ikke, så der

kommer ingen studerende i Repræsentantska-

bet i denne omgang.

Nyt KS har opstillet 28 kandidater, deriblandt

KS-formand Per Lindegaard Hjorth, mens

Offentligt Ansatte består af fire kandidater,

deriblandt HB-medlem Bibiana Paluszewska.

Listerne præsenterer sig selv på de følgende

sider her i bladet.

Hvad gør repræsentantskabet?

Repræsentantskabet er Kommunikation og

Sprogs højeste myndighed. De 42 repræsen-

tanter mødes to gange årligt for at debattere

de spørgsmål, der er af væsentlig betydning for

medlemmerne.

En væsentlig opgave for repræsentantskabet

er hvert andet år at vælge formand og medlem-

mer til forbundets hovedbestyrelse. Det skal ske

på det kommende repræsentantskabsmøde,

som afholdes 9. november.

Formanden og hovedbestyrelsen varetager

den daglige ledelse af forbundet mellem repræ-

sentantskabsmøderne. Repræsentantskabet

vedtager, hvilke emner forbundet skal beskæf-

tige sig med, og hvilke holdninger forbundet skal

lægge til grund i sit arbejde. Repræsentantska-

bet fastsætter desuden det generelle aktivitets-

niveau samt kontingent og godkender budgetter

og regnskaber.

Kampvalg for seniorerneSeniorerne i KS skal til valg, idet vi har to kandidater, der med hver deres liste stiller op til valget til Repræsentant- skabet.

To mangeårige KS-medlemmer ønsker begge at få den ene plads, der

er til seniorer i KS’ Repræsentantskab. Derfor bliver der kampvalg, og det

betyder, at seniormedlemmerne i perioden 15.-31. oktober skal stemme

om, hvem der skal ind i Repræsentantskabet.

Seniorerne i KS er gruppen af medlemmer, der har forladt arbejdsmar-

kedet, men som fortsat ønsker at have tilknytning til forbundet.

Alle seniorerne får særskilt og direkte besked om valget og om, hvordan

de skal stemme, når tiden nærmer sig. Samtidig får de også en nærmere

præsentation af de to kandidater:

Gitte Nielsen, som har været medlem af KS’ hovedbestyrelse siden

2003 og træder ud i forbindelse med dette valg, og Lis Bymark, som har

været seniormedlem af Repræsentantskabet de seneste to år. Lis var i 20

år formand for den tidligere Frederiksborg Amtskreds.

RepræsentantskabsmødeKS holder repræsentantskabsmøde med efterfølgende temadebat den 9. november 2013 i KS’ lokaler den 9. november 2013 fra kl. 11-13.

Dagsordenen er i henhold til vedtægten som følger:

1. Valg af dirigent

2. Beretning

3. Indkomne forslag

4. Vedtagelse af budget

5. Valg af forbundsformand

6. Valg af seks medlemmer til hovedbestyrelsen

7. Valg af tre suppleanter til hovedbestyrelsen

8. Valg af to kritiske revisorer

9. Valg af en kritisk revisorsuppleant

10. Valg af statsautoriseret revisor

11. Fastsættelse af honorarer og vederlag til tillidsvalgte

12. Eventuelt

Hvis du har forslag til behandling på repræsentantskabsmødet, skal for-

slaget sendes ind senest tre uger før mødet til konsulent Kirsten Olsen

på mail:kio@kommunikationogsprog.dk.

Du er velkommen til at deltage i repræsentantskabsmødet og temade-

batten som gæst. Tilmelding til direktør John Stolberg på mail:

js@kommunikationogsprog.dk

Lis Bymark

Gitte Nielsen

30/31

VALG I KS 2013

Nyt KS vil udvikle KS som den moderne fagforening, der sikrer dig relevante tilbud. KS skal være din livline på arbejdsmarkedet. KS skal være din spar-ringspartner og tilbyde dig de ydelser, du har brug for i relation til dit fag, dit studium, dit job eller seniortilværelse. KS skal være garanten for din faglige udvikling, tilbyde netværk, juridisk bistand og vejledning om løn- og ansæt-telsesforhold.

- Listen, der forener alle medlemmer af KS

Nyt KS

4. Marianne Karlson, 54 år, direktionssekretærKS skal være min professionelle samarbejds- og sparringspartner. Fra KS forventer jeg at modtage informationer og viden, der er relevant i relation til mit professionelle liv. Jeg tænker i den forbindelse på regler i overenskomster og love om barsel, ferie, efterløn, ansættelsesvilkår i min branche og så videre. For mig er det også vigtigt at vide, at KS kan hjælpe mig med jobsøgning og karriererådgivning, hvis det skulle være nødvendigt. Og så synes jeg faktisk, at det er rart at kunne få billige forsikringer gennem KS.

Nyt KS er en bred liste, der vægter åbenhed og mangfoldighed højt. Kandidaterne på Nyt KS skal afspejle medlemmerne af KS. Kandidaterne på Nyt KS kommer fra alle dele af KS’ faglige område og medlemskreds med hensyn til uddannelse, alder, ansættelse, køn, geografi og så videre.

Læs mere om listen og alle kandidater på www.kommunikationogsprog.dk/liste-nyt-ks

Har du spørgsmål til Nyt KS, er du velkommen til at kontakte Nyt KS direkte:Per Lindegaard Hjorth, plh@kommunikationogsprog.dk eller 40 61 69 82.

Nyt KS vil arbejde for et KS, der er kendetegnet ved faglighed, nærhed, dynamik og professionalisme.

1. Mads Noer Hvidberg, 28 år, arbejdssøgendeFor mig er det vigtigt, at KS er en organisation, hvor jeg har mulighed for at dyrke min egen specielle faglighed. Jeg lægger også vægt på at høre og lære om andre medlemmers faglighed. Det kan være til forskellige arrangementer om alt lige fra sprogteknologiske værktø-jer, InDesign, elevatortalen, strategisk kommunikation til mere jobre-laterede emner om lønforhandling, jobsøgning og så videre. KOM magasinet giver mig også mulighed for faglig fordybelse.

3. Maiken Møller, 34 år, udviklingskonsulentDet, jeg godt kan lide ved KS, er specielt, at det er en moderne og dynamisk organisation. KS tilbyder mig en masse relevante arrangementer, som oven i købet er gratis. KS påvirker vores uddannelser, så de hele tiden udvikles og tilpasses de krav, som offentlige og private virksomheder stiller til løsning af kommunikations- og sprogopgaver. Desuden forsøger KS at påvirke de poli-tiske beslutningstagere, så der skabes optimale rammer for vores arbejdsvilkår og anstændige vilkår for de med-lemmer, der rammes af ledighed.

2. Helene Borgen Markussen, 45 år, Test & Documentation SpecialistKS skal skabe den nødvendige nærhed mellem forbundet og mig, så jeg kan få den hjælp, jeg har behov for i min aktuelle situation. Det kan jeg i dag, da forbundets medarbejdere kender min uddannelse og mit arbejdsmarked. Jeg behøver ikke forklare noget, når jeg har behov for hjælp i relation til en ansæt-telseskontrakt, en opsigelse, eller hvis jeg har brug for at drøfte det psykiske arbejdsmiljø på min arbejdsplads. Jeg har altid oplevet at blive taget alvorligt, når jeg har henvendt mig til KS for at få hjælp eller et godt råd.

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

VALG I KS 2013

Listen ”Offentligt ansatte” er listen for dig, som er ansat i den offentlige sektor i Danmark. Måske arbej-der du på et sygehus, et universitet, en skole eller noget helt andet.

Formålet med listen er at sikre, at offentligt ansattes behov og faglige udfordringer til stadighed er repræsenteret i KS’ ledelse.

Det er vigtigt, at KS er på banen under overenskomstforhandlingerne og både lokalt og nationalt sørger for at bevare og fremme medlemmernes interesser. Men det at være offentligt ansat drejer sig om mere end overenskomstforhandlingerne hvert andet eller tredje år. Det handler om at være en aktiv medspiller i et samfund, hvor man dagligt mødes af krav fra både borgere og andre instanser, som kræ-ver et solidt fagligt fundament, og vi har derfor brug for en fagforening, som forstår forholdene og følger udviklingen i den offentlige sektor.

Ligeledes er det offentliges arbejds- og lønforhold af stor betydning for udviklingen på resten af ar-bejdsmarkedet, da der jo er tradition for, at private arbejdsgivere i vid udstrækning skeler til de offentlige overenskomster i forhold omkring ferie, barnets sygedage, barselsorlov og så videre. Derfor har de of-fentlige overenskomster betydning, ikke kun for de offentligt ansatte, men for samfundet som helhed.

Også enkeltsager er af stor betydning for offentligt ansatte. Derfor skal der til hver en tid sidde offentligt ansatte i KS’ repræsentantskab, så disse enkeltsager bliver behandlet.

Listen ”Offentligt ansatte” er en åben liste, hvor vi inviterer alle offentligt ansatte til at være med enten som opstillet, stiller eller støtte. Listen har ikke et fuldt færdigt program, da vi ønsker at afspejle de of-fentligt ansattes behov her og nu.

Med venlig hilsenStifter og opstillede på listen ”Offentligt ansatte”

Bibiana PaluszewskaAarhus Universitet, Institut for ØkonomiMedlem af KS hovedbestyrelse siden 2009, medlem af KS’ forhandlingsudvalg for offentligt ansatte, tillidsrepræsentant for KS-medlemmerne på Aarhus Universitet samt formand for Klubben på AU

Marie Louise Bro PoldAarhus Universitet, Institut for ØkonomiMedlem af bestyrelsen i Klubben på AU, medlem af regionsbestyrelsen for Region MidtjyllandTidligere medlem af hovedbestyrelsen, tidligere formand for klubben på Århus Sygehus

Claus Gravgaard SørensenForsvarets EfterretningstjenesteMedlem af KS’ forhandlingsudvalg for offentligt ansatte

Ellis Wagner JohansenRytmisk MusikkonservatoriumFormand for KUM-klubben, medlem af KS’ forhandlingsudvalg for offentligt ansatte

Har du spørgsmål til Offentligt Ansatte, er du velkommen til at kontakte Bibiana Paluszewska på 8942 1571 eller bibiana@econ.au.dk

Offentligt ansatte

32/33

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Rabat på alle kurserDe tilbud, der ligger i efteruddannelseskalende-

ren, er kun et lille udsnit af de mange kurser, du

som medlem af KS har mulighed for at tilmelde

dig. Du får rabat på alle ordinære, åbne kurser

hos vores samarbejdspartnere. Besøg deres

hjemmesider for at finde flere relevante tilbud

med rabat. Rabatten får du ved at oplyse, at du

er medlem af KS, når du tilmelder dig. Her på

siden er blot et lille udsnit af kurserne.

KS Online efteruddannelseKommunikation og Sprog kan nu tilbyde alle

medlemmer gratis adgang til en række online

efteruddannelseskurser. Der er åbent 24-7, så

det er op til dig, hvornår du vil uddanne dig.

Kurserne er opbygget, så de passer til den en-

keltes måde at tilegne sig viden på. Der er både

tekst, film, illustrationer og opgaver, som du

kan arbejde med helt i dit eget tempo. Du kan

få adgang til disse kurser: Sociale medier 1 &

2, MS Excel 2010, MS Word 2010, MS Power-

Point 2010, MS Outlook 2010, MS Office 2007,

Windows 7, Windows Vista, Dokumenter med

Google Docs, Regneark med Google Docs. Log

på via hjemmesiden.

Danske SprogseminarerEngelsk grammatik – for viderekomne

En tekst siger meget om den person, der har

skrevet den, og du er naturligvis interesseret i,

at den giver det rette indtryk af dig. Derfor kan

du med fordel deltage i dette kursus, hvor du

vil blive præsenteret for komplekse sætnin-

ger og grammatik ud over sætningsgrænsen.

Færdigheder inden for disse to emner vil nemlig

gøre dig i stand til at strukturere din tekst på

en hensigtsmæssig måde. Kurset henvender

sig til for eksempel translatører, oversættere,

sekretærer og tekstforfattere der arbejder med

engelsksprogede tekster.

Center for Ledelse, København, 6.-7. november

2013. www.sprogseminar.dk

Engelsk korrekturlæsning

Stave- og grammatikfejl sniger sig hurtigt ind i

engelske tekster, fordi man let kan komme til

at blande de danske retskrivningsregler sam-

men med de engelske. Dette kursus giver dig

overblik over korrekturlæsningens værktøjer,

så du bliver bedre til at rette fejl og tvivlsomme

formuleringer i dine egne og andres engelsk-

sprogede tekster. Vi bevæger os fra teori til en

masse praktiske øvelser, hvor du får god tid til

at træne dine evner til at skabe sætninger, der

både er sprogligt korrekte og læsevenlige. Kur-

set henvender sig til for eksempel translatører,

oversættere, sekretærer og tekstforfattere, der

arbejder med engelsksprogede tekster.

Center for Ledelse, København, 11.-12. novem-

ber 2013. www.sprogseminar.dk

Translatørernes SprogtræningEngelsk: Technical Translation

In Technical Translation we will look at what

makes a technical translation good. The course

provides a theoretical and practical framework

for technical translation and provides practice

in translating key documents in a range of tech-

nical areas. The course will emphasise a plain

English approach to technical translations while

maintaining accuracy in relation to the language

and concepts of the original documents. Course

language: English

1. oktober 2013. Deltagerbetaling

KS-DAGEN, 30.10.201330. oktober sætter KS fokus på fagligheden.

Det sker i Kosmopol på Nørre Vold i København.

Tilmeld dig nu. Gratis for medlemmer af KS.

Begrænset antal pladser.

Translatørforeningen Virksomhedsbesøg hos Grundfos

Først skal vi se noget af produktionen og virk-

somheden. Dernæst skal vi høre om Grundfos’

historie og i særdeleshed, hvordan de håndterer

det at være en multikulturel og international

virksomhed. Derudover skal vi høre noget om

Grundfos’ sprogpolitik, herunder deres eget

oversættelsesværktøj, implementeringen af

deres sprogpolitik, og hvordan det så er gået

efter dens indførelse, samt om den nye ordbog,

Grundfos har fået udarbejdet.

31.oktober 2013 kl. 15-18. Deltagerbetaling.

TranslatørforeningenJuridisk fransk

Kurset fokuserer på gloser inden for selskabs-

retten i sammenhæng med civilprocessen (rets-

sagsbehandling). Vi bruger en konkret retssag

med en selskabsretlig og/eller konkursretlig

problemstilling som case og ser på, hvordan de

selskabsretlige/konkursretlige gloser anvendes i

processkrifter og dommen.

8.november 2013 i København. Deltagerbetaling.

TranslatørforeningenLinkedIn

På denne workshop vil du blive klogere på,

hvordan du bedst kan bruge de sociale medier i

din virksomhed. Det er medier, som ikke er til at

komme uden om mere, så det er bare med at

hoppe med på vognen og finde ud af, hvordan

de kan skabe værdi for din virksomhed.

22.november 2013. Deltagerbetaling.

Dansk Kommunikations- forening præsenterer KomPris’13Sidder du med årets kommunikationsprojekt? Så

er det ved at være nu, du skal sende projektet til

Dansk Kommunikationsforening. 12. november

på KomDag’13 i Koncerthuset i DR-Byen afgøres

det, hvem der løber med den eftertragtede

KomPris’13, som Dansk Kommunikationsforening

uddeler en gang om året.

Med KomPris’13 priser vi de bedste eksempler

på god professionel kommunikation.

Kommunikationsprojekterne bliver bedømt på,

om de på overbevisende måde lever op til DKF’s

kriterier for professionel kommunikation.

Alle projekter, der er modtaget senest 11.

oktober kl. 12, kommer i betragtning til årets

KomPris’13. DKF’s dommerkomite vil udvælge

fem projekter, som går videre til afstemning

blandt deltagerne på KomDag’13.

Tilmeld dit projekt på komforening.

dk.kompris/2013, eller kontakt os på dansk@

komforening.dk.

Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i

efteruddannelseskalenderen på

www.kommunikationogsprog.dk

Kommunikation i kreative processer

Tekst / Karin Feit AlmbergFoto / Carsten Snejbjerg

Kunsten at sætte ord på det ordløseErhvervspsykolog Thea Mikkel-sen, ejer af konsulentbureauet TRAC, står for programmet for ledelse og samarbejde på Den Danske Filmskole og er ekstern leder på Master i Organisations-psykologi på Roskilde Universitet.

Erhvervspsykolog Thea Mikkel-sen, ejer af konsulentbureauet TRAC, står for programmet for ledelse og samarbejde på Den Danske Filmskole og er ekstern leder på Master i Organisations-psykologi på Roskilde Universitet.

34/35

Kunsten at sætte ord på det ordløseHvordan taler man om noget, der endnu ikke har fundet sin form? Hvordan kan man bedst omsætte følelser, fornemmelser og tanker til konkrete, kreative ideer? KOM har spurgt erhvervspsykolog Thea Mik-kelsen fra firmaet TRAC, hvordan man skal styre og kommunikere under kreative processer, hvis man vil have synlige resultater i den anden ende af ”legen”.

and then I go and spoil it all, by saying something stupid like I love you

Hvilket stof er ideer gjort af? Og hvilken form

havde de, inden de blev til løsninger?

KOM søgte svaret en eftermiddag midt i

mylderet på Københavns Hovedbanegård, hvor

vi havde sat Thea Mikkelsen fra firmaet TRAC

stævne med henblik på at blive klogere på em-

net ”kommunikation i kreative processer – eller

”hvordan taler man om noget, som endnu ikke

har fundet sin form?”.

Cand.mag. og cand.psych. Thea Mikkelsen

rådgiver, foredrager og faciliterer omkring emnet

kommunikation i kreative udviklings- og in-

novationsprocesser, ofte i firmaer med kreative

medarbejdere og innovative indgangsvinkler.

Men hvorfor nu lige Hovedbanegården? Svaret

er enkelt: Det var, hvad der kunne lade sig gøre.

Og kreativitet handler jo som bekendt blandt

andet om at være åben for nye veje og konstel-

lationer. Så hvorfor ikke?

Den åbnende og den lukkende fase

- Når man er i en kreativ proces, er det vigtigt

at være åben for betydningen af det, som

endnu ikke har taget sproglig form, siger Thea

Mikkelsen. Ideer udspringer af tanker, følelser

og fornemmelser, som endnu ikke har fået ord.

Noget ulmer et sted mellem herinde og derude.

Det kan man mærke. Men præcis, hvad det er,

og hvor man vil hen med det, er endnu ikke helt

klart.

Thea Mikkelsen arbejder med en såkaldt

”åbnende fase” og en såkaldt ”lukkende fase”.

Og netop her ligger en af de grundlæggende

udfordringer:

- Udviklingen af nye ideer blokerer, hvis man

for hurtigt springer fra den åbnende til den

ønsker, hvis det viser sig, at man er temmelig

alene med disse tanker, behov og ønsker. Der-

for er det vigtigt, at alle deltagere kan rumme

forskelligheder og giver processen lov at vokse

i trygge rammer. Hvis man er lodret uenig eller

oplever kreative indslag som mere eller mindre

ubrugelige, skal man som deltager i denne del af

processen blot undlade at kritisere og diskutere

dem, siger Thea Mikkelsen.

- At tie om det, der ikke skal tales om, er

lige så vigtigt som at tale, når man kan bidrage

konstruktivt. Man kan registrere, hvor man er

uenig, men man skal videre til de områder, hvor

man er enig.

Vigtigheden af at følges ad

- Det kommunikationstekniske består i, at man

som deltager under processen kommunikerer,

hvor i forløbet man er, og hvad man har brug

for med henblik på at komme videre. Denne

vished er med til at skabe selvansvar for egen

kreativitet.

Thea Mikkelsen arbejder med tre underfaser

inden for den åbnende fase, nemlig forberedel-

sesfasen, inkubationsfasen og idefasen. Det

er her værdier og visioner får lov at udvikles

og tage form. I den lukkende fase sker den

egentlige redigering. Det er facilitatorens rolle at

sikre, at gruppens deltagere ikke befi nder sig i

forskellige faser samtidig. Lederen af den krea-

tive proces må på forhånd defi nere, hvor lang tid

der er til projektet, hvem der deltager, hvem der

beslutter, samt hvilke kriterier der ligger til grund

for udvælgelsen af ideer, når projektet afsluttes.

Nøjagtigt som var det reglerne i en konkurrence.

Rammen er altafgørende for, om en kreativ

proces har en målsat retning og dermed også

kan munde ud i konkrete løsninger frem for at

forblive i ”fl ydende form”.

- Når kreativiteten bliver et middel mere end

et mål, skrider styringen, og den kreative proces

smitter af på arbejdsformen. Man bliver ustruk-

tureret, fl ytter konstant møder og kommer aldrig

fra fantasi til resultater. Thea Mikkelsen under-

streger vigtigheden af at erkende, at en kreativ

proces i princippet aldrig når frem til et per defi -

nition korrekt facit. Fordi en kreativ proces netop

kan fortsætte i det uendelige. At mestre kunsten

at kunne konkludere på det helt rigtige tidspunkt

og ud fra de på forhånd givne rammer, er ifølge

Thea Mikkelsen forbundet med mindst lige så

megen kreativitet som selve idegenereringen.

Rammer giver tryghed

- Nogen frygter, at rammer begrænser kreativi-

teten. Det gør de ikke. Tværtimod, siger Thea

Mikkelsen.

Men hun understreger, at rammerne skal

være stimulerende og meningsfulde. Det er for

løst at arbejde ud fra et mål om, at virksomhe-

den skal øge resultatet på bundlinjen.

- Rammer handler om at give folk sikkerhed

og dermed åbne op for modet til at turde tænke

og gøre noget andet. Vi er drevet af ønsket om

at overleve. Hvis man ikke kender rammerne,

vil man helt ubevidst selv sætte dem op, og

det gør utryg. Hvad kan jeg forvente af farer og

modtræk fra de andre? Hvilke konsekvenser

risikerer jeg, hvis jeg siger noget forkert, pinligt,

afvigende og så videre?

Når vi kender rammerne, kan vi arbejde hen

imod individuelle oversættelser af det, som i

starten var udefi neret og uden ord. Det er først,

når de individuelle oversættelser af begreber,

opfattelser, erfaringer og stemninger tager fast

form og defi neres, at vi kan skride til egentlige

konklusioner og handlingsplaner. Vi går fra

inkubationsfasen til den redigerende fase, hvor

der kan prioriteres og sorteres mellem løsninger

og forslag.

Når ord trækker ned

Løsninger er med andre ord noget, som star-

tede som ordløse, fl ydende fragmenter af stem-

ninger, fornemmelser, følelser og tanker. De

føltes måske som endnu udefi nerlige opfattelser

af noget varmt, stort, uopfyldt, skræmmende,

prangende, uendeligt, snævert, sprudlende

eller ydmygt og så videre. Det var først, da der

kunne sættes individuelle ord på disse følelser

og begreber, at kreativiteten lod sig oversætte

til fast form og dermed omsættes til egentlige

handlingsplaner, produkter, fi lm, bygninger, sty-

resystemer, arbejdsformer eller helt nye måder

at arbejde sammen på.

Mange husker sikkert teksten fra Frank

Sinatras smukke sang ”Somethin’ stupid”,

hvor han synger ”and then I go and spoil it all,

by saying something stupid like I love you.”

Selv Sinatra havde erkendt det: Det er yderst

menneskeligt - men det er og bliver en stor fejl,

når man – for tidligt – giver sig til at defi nere

og dermed bestemme det store, umærkelige,

udefi nerlige, der er ved at ske.

lukkende fase. Eller hvis nogen i en gruppe er i

den åbnende, og andre i den lukkende fase på

samme tid. Kunsten at understøtte en kreativ

proces handler ifølge Thea Mikkelsen blandt

andet om at være åben i tilstrækkelig lang tid,

inden man forsøger at omsætte virvaret af ideer

og tanker til konstruktive og konkrete løsninger.

Det vil sige, inden man sætter konkrete ord på.

- Den bedste ide kan meget vel befi nde sig helt

ude for enden af grenen, men derud kommer

man aldrig, hvis man for tidligt eller konstant prø-

ver at konsekvensdrage de svævende tanker.

De fl este har formodentlig oplevet, hvordan

noget udefi nerligt og umiddelbart spændende

faldt til jorden og pludselig kom til at virke plat

eller forsimplet, fordi man blev bedt om at defi -

nere ideen, inden man var klar. Hvis frugten så

at sige blev plukket, inden den var moden.

Faren ved at dominere

En stor fare er det også, når den utålmodige og

nok så velmenende leder af den kreative proces,

konstant prøver at lede andres ideer i en konkret

retning, fordi han eller hun allerede har en kon-

kret løsning i tankerne.

- Det er misbrug af andres kreativitet, og det

fornemmes med det samme af kreative menne-

sker, når der foregår et sådant dobbeltspil, siger

Thea Mikkelsen. Hvis lederen af den kreative

proces brænder for en konkret løsning, er det

bedre at stå frem med det samme og fortælle

om disse sine egne forestillinger. Så har man

også langt lettere ved samtidig at være åben

over for andres synspunkter, råder hun.

- Den gode ide er ikke hierarkisk, understreger

Thea Mikkelsen. Selv om angst for konsekven-

serne ofte kan få virkeligheden til at se sådan ud.

- Som bærer af kreativiteten, må lederen give

tryghed og anerkende, når andre byder ind. Det

er lederens opgave at konkretisere ansvarsom-

rådet for den enkelte og give plads til individuelt

og kreativt arbejde inden for disse rammer. Thea

Mikkelsen pointerer i samme moment, at en

stærk leder godt kan være animerende for pro-

cessen, hvis medarbejderne har stor respekt for

netop denne leders kreativitet. En meget kreativ

leder kan inspirere og åbne døre. Begrænsnin-

gen opstår først, hvis den kreative leder undla-

der at inddrage medarbejderne på det skabende

niveau, men alene lader dem være en slags

håndværkere for sine egne forestillinger.

Angsten for at stå frem

- I startfasen er det afgørende, at alt kan siges.

Det kan være grænseoverskridende at investere

dele af sin personlighed og åbne sig op med

fare for at afsløre sine egne tanker, behov og

36/37

KS og DJ dækker Danmark

Store bobler: over 1000 medlemmerMellemstore bobler: 200-1000 medlemmerSmå bobler: 20-200 medlemmer kommunikationogsprog.dk/emneord/fusion

Medlemmerne i KS og DJ kommer fra en lang række videregående uddannelser. Her er samlet de største, hvor medlemmer fra både DJ og KS studerer eller har færdiggjort deres studier.

Copenhagen Business Scool

RoskildeUniversitet

Københavns Tekniske Skole

AarhusUniversitet

IT-Universiteteti København

AalborgUniversitet

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,

AarhusDanmarks

Designskole

Den Danske Filmskole

AARHUSTECH

SDUKolding

SyddanskUniversitet

DesignskolenKolding

Medieskolerne,Viborg

Mediecenter

AU Herning

SDUSønderborg

SDUEsbjerg SDU

Slagelse

AalborgUniversitetKøbenhavn

DanmarksMedie- og

Journalisthøjskole, Emdrup

Infografik: Mette Secher

Debat på ks’ sociale medier

Nyt job

Update Persongalleri

Der er styr på økonomien i KS.

Resultatet for første halvår

2013 peger i retning af et over-

skud i 2013, der ligger cirka en

halv million kroner højere end

budgetteret.

- Det går meget bedre end

forventet, og det skyldes

hovedsagelig en stram udgifts-

styring, siger formand Per

Lindegaard Hjorth, der samtidig

glæder sig over, at det trods

den stramme styring lykkes at

gennemføre så mange aktivi-

teter for medlemmerne, som

det gør.

- Aktivitetsniveauet er

ekstremt højt, og det giver

medlemmerne mulighed for

at få rigtig meget for kontin-

gentkronerne. Hvis man vil,

kan man få rigtig meget for

pengene. Derfor: Brug KS så

meget som muligt, så får du

mest ud af kontingentet, siger

formanden.

lisbetH MogeNseN fra Business

Management System Administrator hos

Suzlon Energy til Documentation & Quality

Manager hos DSS Silkeborg

CariNa sCHalDeMose, Nyuddannet

Cand.ling.merc. i Spansk og Interkulturelle

Markedsstudier, til Dansk Lægemiddel

Information A/S som Programme Director

Jesper bøttiger fra Freelance tekst-

forfatter hos MediaXpress til Kommunika-

tionsmedarbejder hos Forsvarsakademiet,

Uddannelses & forskningsafdelingen

saNDra botHMaNN, ny Kommunika-

tionsmedarbejder/studentermedhjælper hos

LEO Pharma, Corporate Communications

susaNNe MuNkHolM NielseN fra

kontorassistent hos Wiema Sko ApS til

sekretær hos Falck Danmark A/S

aNNeMette kJær ClauseN til

Grønlands Rejsebureau som Marketing

koordinator

Gang i fusionsarbejdetForeløbig tre arbejdsgrupper er i gang med at løse hver deres opklarende

arbejde i forbindelse med planerne om fusion mellem Kommunikation

og Sprog og Dansk Journalistforbund. De tre arbejdsgrupper undersøger

hver deres spørgsmål. Der er deltagere fra begge forbund i alle arbejds-

grupper.

KS har sendt følgende:

1. Forskellige faglige identiteter, nu og i et eventuelt fusioneret forbund:

KS’ kritiske revisor Lisbeth Heilesen, hb-medlem Mette Christiansen

og konsulent Leise Katrine Hein Voss fra sekretariatet.

2. Den demokratiske struktur i et eventuelt fusioneret forbund:

Hb-medlemmerne Martin Kristiansen og Bibiana Paluszewska og

direktør John Stolberg fra sekretariatet.

3. De medlemsrettede aktiviteter og arrangementer, der udvikles:

Hb-medlem Marianne Jessing, Christina Hjortshøj fra KS Nordjylland

og afdelingsleder Susanne Møller Pedersen fra sekretariatet.

Dansk eller udenlandsk? Klip fra en debat på KS’ facebookside:

troels riis JørgeNseN Hvis alle bare hurtigt kunne enes om en dansk termino-logi, så ville det jo være bedst. Man kom-mer f.eks. ingen vegne i Danmark med et ord som ”homepage”, fordi vi nåede at få et dansk navn fastslået inden det var for sent.

CHristiNe MuNCH WitteNDorff Hvad man end mener om lingvistiske konstruk-tioner, er der ganske god mening i at bruge ”insights”, ”followers”, ”likes” osv i stedet for danske alternativer, fordi brugen af de

originale begreber placerer samtalepartner/modtager direkte i kontekst. Man ved med det samme, hvad det drejer sig om.

Er det dræbende for kommunika-tionen, hvis der er stave- og kom-mafejl? Eller betyder det mindre, for

det vigtigste er, at vi forstår budskabet – og det går jo hurtigt nu om dage?Klip fra debatten i KS LinkedIn-gruppe:

fraNk robert lagerCraNz Ikke noget dræber engagement hurtigere end en tør kommentar om komma- og/eller stavefejl.

MorteN JuHl-JoHaNseN zölDe-feJér Som Stephen Fry sagde, sproglige pedanter er ligeså lidt sprogets vogtere som en kennelejer er vogter af hunderacen.

rikke Marie søegaarD Der er ikke noget som sprogfejl, der kan få danskerne op af stolene. Alle har en mening om dem.

ks-forMaND per liNDegaarD HJortH Der er vel næppe mange i dagens Danmark, der kan sige sig fri for at lave fejl. Specielt ikke nu, hvor alt skal gå mega-hurtigt. Men det ændrer vel ikke på, at sproglige fejl har en negativ effekt på modtageren.

Her går det godt

38/39

Medlem / portræt Tekst / Anne NimbFoto / Lars Horn

lisbetH røJkJær ørtoft, 36 År1.8. fra marketing manager hos HOUNÖ A/S, Randers

til kommunikationsansvarlig i Aalborg Kommunes

Erhvervsafdeling

Du er gået fra et job som marketing manager i en privat virksomhed til et kommunalt kommuni-kationsjob. Hvad er forskellen især på de to job?Det er arbejdsopgaverne, der er det vigtigste for mig,

og derfor har det ikke nogen betydning, om det var i det

private eller det offentlige. Det handler om erhverv her,

og min spidskompetence er business-to-business og

kommunikation i det felt. Så jeg kan bruge det, jeg kan.

Men jeg kan godt mærke, at der er forskel. Mit nye job

er politisk orienteret, og jeg skal markedsføre service-

ydelser og rådgivning, hvor det tidligere var et konkret

produkt. Det er anderledes end at have fokus på kom-

mercielle resultater, som det var i mit tidligere job. Men

i begge tilfælde handler det om at kommunikere, så

man får mest mulig opmærksomhed, så på den måde

er der ikke stor forskel.

Hvorfor ville du skifte job?Det vigtigste var, at jeg efter syv år i samme job havde

brug for nogle nye fortællinger og noget nyt at bruge

mine kompetencer til. Men det var også lidt af rent prak-

tiske grunde. Jeg har boet i Aalborg de seneste 11 år og

har arbejdet i Randers i syv år. Nu har jeg to små børn,

og så er det rart, at der ikke er så meget transport.

Du havde to job at vælge mellem. Hvad tror du især, du gjorde rigtigt, mens du søgte nyt job?Jeg gik i gang med at søge før sommerferien. Jeg var

kræsen, for jeg havde jo et godt job. Jeg søgte otte

stillinger i Aalborg-området, kom til samtale på tre og fi k

tilbudt to. Jeg tror, der er fl ere grunde til, at det gik så

godt. For det første var mine kompetencer de rette til

de job, jeg søgte. For det andet tror jeg, mine erfa-

ringer og det, at jeg har ret brede kompetencer, fordi

jeg har siddet som eneansvarlig for kommunikation,

betød noget. Desuden tror jeg, ansøgningen var vigtig.

Jeg havde gjort rigtig meget ud af at gøre den kort og

kontant, så jeg havde valgt det vigtigste ud, selvom jeg

har fl ere kompetencer, end det fremgik af ansøgningen.

Jeg lagde fokus på resultater og på at skille mig ud fra

mængden.

Hvordan besluttede du dig for, hvilket job det skulle være?Det var arbejdsopgaverne og så en mavefornemmelse

og stemningen på arbejdspladsen.

al henvendelse til: KOM magasinet | Hauser Plads 20, 3. sal | 1127 København K. | Telefon 3391 9800

PP DANMARK

Magasinpost UMMID-nr. 42305

Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog

København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder

14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

16. november Kursus i InDesign

19. november Kursus i Photoshop

19. november Employability

19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet

22. november NTIF 2012

26. november Kompetenceworkshop

6. december Karrieresamtaler

8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del

7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder

15. november Karrieresamtaler

21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I

6. december Karrieresamtaler

6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet

12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede

Odense14. november Karrieresamtaler

20. november Excel for kommunikatører

4. december Karrieresamtaler

Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden

af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på

hjemmesiden.

KøbenhavnDig og din barselsorlov 30. september

Fra skuffelsernes holdeplads til en virksomhed i verdensklasse 30. september

Hvad er Hieronymusdagen? 30. september

Karrieresamtaler 1. oktober

Viden, vin og networking – kom og oplev, hvad KS kan tilbyde dig 2. oktober

CIP symposium 2013: Flersprogethed på arbejde/Multilingualism at Work 3. oktober

Kompetenceworkshop 7. oktober

Hvordan sikrer du den optimale positione-ring af din virksomhed eller organisation? 8. oktober

Kursus i InDesign 10. oktober

Oversættelse af Bibelen 10. oktober

Grundkursus i LinkedIn 11. oktober

Kursus i Photoshop 11. oktober

Grundkursus i SEO (søgemaskineoptimering) 21. oktober

Dig og din barselsorlov 21. oktober

Karrieresamtaler 24. oktober

AarhusKS i Paradis – La Grande Bellezza 28. september

Kursus i InDesign 1. oktober

Kursus i Photoshop 2. oktober

Mennesker, metoder og teknik i samspil 8. oktober

Kompetenceworkshop 9. oktober

Karrieresamtaler 10. oktober

Kursus i InDesign 21. oktober

Kursus i Photoshop 22. oktober

Grundkursus i LinkedIn 28. oktober

AalborgKursus i InDesign 3. oktober

Kursus i Photoshop 7. oktober

Arbejdsmiljø og konflikthåndtering 10. oktober

Kursus i InDesign 23. oktober

Kulturaften – fire udlændinge iDanmark 23. oktober

Kursus i Photoshop 24. oktober

FrederikshavnMarkedsføring med storytelling – virksomhedsbesøg 2. oktober

HerningVirksomhedsbesøg 2. oktober

KoldingKarrieresamtaler 9. oktober

VejleRegionsseminar 5. oktober

OdenseKursus i InDesign 8. oktober

Kursus i Photoshop 9. oktober

Hold øje med kalenderen på hjemmesiden. Der kommer hele tiden nye

arrangementer.