Selv om mange danske virksomheder op-lever krisetider og i visse tilfælde må fyre medarbejdere, bør de fortsat ansætte lær-linge i samme grad som tidligere. Det me-ner DI, der nu opfordrer til, at landets virk-somheder også i disse år uddanner faglær-te medarbejdere, der skal sikre væksten, når konjunkturerne vender igen.

– Vi opfordrer vores medlemmer til at gøre alt, hvad de overhovedet kan for at fastholde antallet af lærlinge. Selvom der kommer en reduktion i antallet af med-arbejdere, vil vi opfordre til – i det om-fang, det overhovedet kan lade sig gøre – at ansætte det samme antal lærlinge, si-ger adm. direktør Hans Skov Christen-sen, DI.

For selvom det kunne være en mulig-hed at lade være med at ansætte lærlin-ge, når ordrebogen ikke længere bugner, så vil det i det lange løb være den forker-te strategi at mindske antallet af lærlinge. Om 10 år vil der nemlig mangle op mod 100.000 faglærte, viser beregninger. Der-for gælder det på trods at krisen om gri-be fat i de motiverede og dygtige unge, der gerne vil have en faglig uddannelse. For hvis der de næste par år bliver uddannet færre lærlinge, vil det i sidste ende bety-de forringede produktionsmuligheder for virksomhederne.

– Vi har selvfølgelig forståelse for, hvis virksomheder ikke har kapacitet til at ta-ge lærlinge ind. Men det er også proble-

Tema: Op eller ned med amerikansk økonomi. > side 6 – 7

Dyr overskudsenergi Det er dyrt at genanvende overskudsenergi, der sen-des op gennem skorstenen til ingen nytte. > side 3

Koch og kommissionen Trods kritik holder Carsten Koch fast i, at forslaget til skattereform skaffer flere hænder. > side 8

Skattesmæk til smeden En dags merarbejde giver in-gen merværdi til metalarbej-deren. Topskatten rammer stadig. > side 3

Nummer 6 | 16. februar 2009DI Business online: di.dk/dibusiness

DI BusinessDI1787 København VTelefon 3377 3377, redaktion@di.dk

På trods af den aktuelle økonomiske situation, bør virksomheder søge at fast-holde antallet af lærlinge, mener DI. For når krisen er ovre, står virksomheder igen og mangler veluddannet ar-bejdskraft.

matisk, hvis vi om nogle år mangler fag-lærte, siger Hans Skov Christensen.

Lærlinge er billigeHos Form-Press A/S er omsætningen fal-det med 40 pct. Alligevel skrev produkti-ons- og logistikchef Henrik Møller for en uge siden under på kontrakter med to nye lærlinge.

– En virksomhed i vores størrelse har en pligt til at sikre, at vi har fagfolk i fremtiden. At vi har krise i et eller to år har ikke noget at gøre med, om vi skal tage lærlinge ind. Lærlinge koster ikke meget de første to år, og om to år er kri-sen slut, siger Henrik Møller.

Han peger desuden på, at det for nogle virksomheder er blevet lettere at få lær-linge. Eksempelvis mangler der plad-ser til næsten 1.500 lærlinge inden for tømrer-, maler-, kontor- og mekaniker-

faget. Omvendt er der mangel på lær-linge i forskellige fag i industrien – ek-sempelvis som industritekniker eller smed. Hos Form-Press A/S har man si-den krisens begyndelse haft ”usædvan-ligt mange” lærlingekandidater at væl-ge imellem, som Henrik Møller udtryk-ker det. Formentlig fordi der er fyldt op blandt de populære fag.

– Nogle gange skal man have is i ma-ven og tro på, at der kommer bedre ti-der, siger han.

DI: Hold lærlinge ude af krisen

Executive Certificate in Business Administration • AfirststeptowardstheCBSExecutiveMBA• AfocusedprogramwithclassestwicepermonthinCopenhagen• BusinessEssentialswithafocusonpracticalleadershiptraining(7months)• BusinessDevelopmentandinnovation(6months)

Copenhagen Business School DalgasHave15,2000Frederiksberg

Formoreinformationpleaseconsultourwebsitewww.mba.dkorcontactusbye-mailmba@mba.dkorbyphone+4538153014

Do Your MBA

DifferentlyInformation Meeting:

Tuesday10March2009(17:00-19:00)

Tid til lærlinge »

DI samler al medlemsservice om elever og lærlinge på di.dk/laerlinge.

Hvis man ønsker at fremtidssikre virk-somhedens rekruttering, kan man læse om mulighederne på faafatideunge.nu

Jens Fuglsang Edelholtjefe@di.dk

//Colourbox

DI Business | 16. februar 2009

2

di DI BusinessPoul Scheuer, ansvarshavende | Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald | Jens Fuglsang Edelholt| Martin Flink | Jonas Schmidt Hansen | Gordon Trier Holm | Karen M. Jeppesen | Lars Ole Løcke | René Madsen | Nick Nørbo Andersen, layout | e-mail: redaktion@di.dk

42 numre årligt, bestilles hos DI,Tina Bach, tiba@di.dk | T: 3377 3978DI-medlemmer gratis | Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 13. februar 2009 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Annoncer: DG Media A/S | T: 3377 8875, | e-mail: lars.s@dgmedia.dk | Tryk: KLS Grafisk Hus A/S | Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol | ISSN 1604-0708

Organisation for erhvervslivet

DI 1787 København V T: 3377 3377 e-mail: redaktion@di.dk di.dk

Kim GraugaardViceadm. direktør Den lokale lønvurderingMasser af plads på

ØresundsbroenDer er plads til mange flere tog på Øresundsbroen, men der bliver brug for mere infrastruktur på begge sider af broen, hvis det skal kunne lade sig gøre. Det viser en analyse fra Øre-sundsbro Konsortiet. Antallet af re-gionale Øresundstog kan tredobles samtidig med, at godstog og fjerntog øges med henholdsvis 80 og 120 pct. uden problemer på selve broen. Det bliver der god brug for. I 2025 forven-tes det nemlig, at antallet af pend-lere er mere end fordoblet til 25.000 om dagen.

Nyt center for Grøn Transport Transportministeriet etablerer Cen-ter for Grøn Transport, der skal ar-bejde med en række initiativer, som skal bidrage til at reducere CO2-ud-ledningen. Det gælder blandt andet energikrav til taxier, energimærkning af varebiler og optimering af aerody-namik for lastbiler. Der skal også gennemføres forsøgsprojekter i stør-re skala i samarbejde med virksom-heder og kommuner – eksempelvis om energieffektive busser i offentlig bustrafik. – Jeg ser frem til at følge de konkrete initiativer, som sammen med den private sektor kan medvir-ke til et grønt vækstsamfund, siger transportminister Lars Barfoed.

Eksporten inde i historisk frit faldVi har aldrig før set noget lignende. I hvert fald ikke på denne side af An-den Verdenskrig. Den form for reces-sion, vi ser i verdensøkonomien lige nu, er helt enestående og rammer dansk eksport umanerlig hårdt, siger cheføkonom Klaus Rasmussen, DI, til Berlingske Tidende. Den dystre bag-grund er, at eksporten de sidste tre måneder af 2008 faldt med 8,5 pct. i forhold til kvartalet før. Danmarks ti største markeder er i recession, og dertil kommer bl.a., at danske lønnin-ger er steget mere end udlandets og at den danske produktivitet har ud-viklet sig svagt, fortæller Klaus Ras-mussen.

100 mio. kr. til miljøteknologi i landbrugetEfter KL og miljøministeren i sidste uge enedes om at bruge 100 milli-oner ekstra på sagsbehandling af, miljøtilladelser, er der nu udsigt til at landbruget får gavn af mere mil-jøvenlig teknologi. For nogle af pro-ducenterne kommer pengene må-ske for sent.

Tirsdag blev KL og miljøministeren enige om en aftale, som skal gøre det af med køen på at få en miljøtilladel-se. Indtil nu har landmænd måttet ven-

te op til næsten to år på at få en miljø-godkendelse. Køen har betydet, at land-mændene ikke kan komme i gang med at ombygge og udvide deres landbrug, og det har betydet, at meget af den tek-nologi, som kunne give miljøforbed-ringer i landbruget, ikke er kommet i brug.

– Planen kommer i hvert fald til at betyde, at vi får langt flere miljøtilla-delser i år end i 2007 og 2008, og det kommer selvfølgelig også til at frem-me brugen af de bedste og mest mil-

jøteknologiske løsninger, og det vil give et enormt boost til de mange le-verandører af miljøteknologiske løs-ninger inden for landbrugserhver-vet, siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

Kan være for sent Med aftalen følger 100 millioner kro-ner, som skal give kommunerne mulig-hed for at komme til bunds i sagsbun-kerne. Og fra Kemira Water Danmark, som producerer gylleseparationsanlæg, er man også glad for, der endelig bliver gjort noget. Men måske er det allerede for sent.

– Det er da et trin på vejen. Men jeg tror desværre, at det for flere af os er det ved at være for sent. Og jeg tror, at vi vil se flere, der bukker un-der for, at det her har taget så lang tid. For inden, der kommer gang i byggeriet, går der noget tid, og den tid skal finansieres, siger projektma-nager Morten Nørager.

/rema

De fleste virksomheder har de seneste to år stå-et med et stærkt pres fra medarbejderne ved de lokale lønforhandlinger. De økonomiske udsig-ter var fortsat gode og kun få så mulighed for at bruge disse tider til at sikre virksomhedens lang-sigtede konkurrencekraft. Resultatet blev da og-så danske lønstigninger, der lå over niveauet i de lande, vi konkurrerer med.

I dag ser situationen markant anderledes ud. Vi har oplevet et fjerde kvartal 2008, som udgør det største omslag i konjunkturerne, vi har oplevet i mands minde. Og desværre ser det ikke ud til, at store dele af 2009 bliver meget bedre. Det inde-bærer, at de lokale lønforhandlinger i år vil skul-le føres på en markant anden baggrund end de forrige år.

Tynde ordrebøger og yderst forsigtige kunder har ført til, at virksomheder og medarbejdere mange steder har ændret syn på mulighederne for at op-retholde beskæftigelsen. Og vi har set talrige ek-

sempler på, at virksomheder har draget konse-kvensen og reduceret antallet af medarbejdere.

Andre virksomheder er blevet enige med medar-bejderne om at indføre arbejdsfordeling, afvik-le ferie og fridage og/eller nedsætte den ugentli-ge arbejdstid. Alt sammen midlertidige veje til at holde på medarbejderne i forventning om, at si-tuationen er forbigående. Virksomheden vil her-ved blandt andet kunne spare de store omkost-ninger, der er forbundet med at skulle lære nye medarbejdere op, hvis udsigterne atter lysner.

Hertil kommer så et stigende antal virksomhe-der, der henvender sig for at søge råd om mulig-hederne for at justere lønnen nedad, eller lade lønningerne forblive uændrede.

Nulreguleringer er set før i dårlige tider og vil med altovervejende sandsynlighed blive prakti-seret i væsentligt større omfang i år end i de fore-gående års højkonjunkturer.

Direkte lønnedgang ses ikke ligeså ofte, men kan af nogle virksomheder vurderes som en nødven-dig del af en overlevelsesstrategi. Før man som virksomhed betræder den vej, bør man dog råd-føre sig med DI.

… et stigende antal virk-somheder henvender sig

for at søge råd om muligheder-ne for at justere lønnen nedad

16. februar 2009 | DI Business

3

Overskudsenergi går op i røg

Det er både dyrt og svært at genanvende overskuds-energi, og derfor går Dan-mark glip af genanvendt varme for mindst 1,2 mia. kr. om året. Det svarer til elforbruget i 200.000 par-celhuse.

op gennem skorstenen til ingen verdens nytte.

– I en situation, hvor ambitionen fra både Danmark og EU er at effektivisere energiforbruget med 20 pct. inden 2020, er det helt galt, at afgifterne gør det for dyrt at være energieffektive. Udnyttelse af industriel overskudsvarme er en me-get effektiv måde at anvende energi på, og derfor er det ærgerligt, at mulighe-derne ikke bliver udnyttet fuldt ud, si-ger chefkonsulent Troels Ranis, DI.

Hæmmende afgifterDanish Crown er en af de virksomhe-der, der mærker konsekvenserne af af-gifterne på genanvendelse af energi. Virksomheden har gennemført såkaldt varmegenvinding på næsten alle deres slagterier.

– Afgiften er uden tvivl hæmmende for at gennemføre varmegenvinding. Vi har projekter, som vi ikke vil gennemfø-re, fordi der ikke er økonomi i det. Når man afgiftspålægger energi, som ellers vil gå til spilde, holder virksomhederne det jo op imod, hvad det vil koste at bru-ge andre former for energi, og hvis dif-ferencen er meget lille, vil de ofte væl-ge den nemme løsning, siger miljøchef Charlotte Thy, Danish Crown.

Hun mener, at problemet ligger i bå-de afgiften og i de komplicerede regler.

– Vi har heldigvis kapacitet til at have en særlig projektleder, der har

at nævne, at virksomhederne allere-de i første omgang har betalt CO2-af-gifter eller købt kvoter for den ener-gi, som kan genanvendes. Derfor er der i virkeligheden tale om dobbelt-beskatning, siger Troels Ranis.

Venstres energiordfører Lars Chri-stian Lilleholt erklærer sig villig til at se på både afgifterne og reglerne på området.

– Det skal kunne svare sig at gen-anvende energi. Vi skal frigøre os fra fossile brændsler, og så er det helt nødvendigt, at vi fjerner de hindrin-ger, der er for at sikre genanvendel-sen, siger han.

Energiindsigt i reglerne, som er uhyre van-skelige. Regeringen bliver nødt til at gøre det både nemmere og billigere at spare på energien ved at genanvende den, siger Charlotte Thy.

DI’s beregninger viser, at afgiften i sig selv er en barriere. Således er til-bagebetalingstiden på køb af en CO2-varmepumpe til at genanvende ener-gi 18 år, mens den blot ville være tre år, hvis afgiften forsvinder. Troels Ranis mener derfor, at det er vigtigt, at afgiften helt fjernes.

– Både miljøet og samfundsøkono-mien er bedre tjent med, at afgifter-ne fjernes. Samtidig er det også værd

!… Fjerner man topskatten, får metalarbejderen 4.700 kroner mere om året ved at arbejde en dag mere om måneden.

Skatteforslag giver kun småpenge for at arbejde mere

Det bliver økonomisk mere attraktivt at tage en dag mere på arbejdet end hjem-me på sofaen med Skattekommissio-nens forslag til en skattereform. Men for metalarbejderen vil der ikke være den store gevinst at hente.

Skat

René Madsenrema@di.dk

Skattekommissionen blev nedsat med det formål at lave en skattereform, som gør det mere attraktivt at arbejde. Men en metalar-bejder bliver stadig ramt af topskatten, hvis han tager ekstra timer.

Hvis Skattekommissionens forslag gennemføres vil en metalarbejder kun få 2.100 kroner ekstra om året i forhold til det nuværende skattesy-stem, hvis han arbejder en dag eks-tra om måneden, viser DI-beregnin-ger. Med det nuværende system vil han få 8.500 kroner mere om året ef-ter skat ved at arbejde en dag ekstra, og hvis Skattekommissionens for-slag bliver virkelighed, vokser det til 10.500 kroner om året.

– Metalarbejderen undgår topskat-ten, hvis han arbejder normalt, det vil sige 37 timer om ugen, men lige så snart han vælger at arbejde en dag mere, bliver han atter ramt af top-skatten. Derfor er incitamentet til at arbejde en dag mere stadig ikke sær-lig stærkt, siger konsulent Lise Sand Frederiksen, DI.

Skattekommissionen blev ellers nedsat for at komme med et forslag til en skattereform, som kan få f le-re til arbejde mere. Baggrunden er, at der kommer til at mangle arbejds-kraft i fremtiden. For at løse den op-gave vil Skattekommissionen sæn-ke bundskatten, fjerne mellemskat-

ten og sænke topskatten med 1,5 pct. point. Samtidig vil kommissionen hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat med 36.000 kroner. Fjernede man topskatten helt, ville metalarbejderen få 4.700 kroner me-re om året ved at arbejde en dag mere om måneden.

Ekspert: Nedsæt marginalskatten– Metalarbejderen får ikke ret meget ud af tage en ekstra dags arbejde med Skat-

Karen M. Jeppesenkmj@di.dk

tekommissionens forslag, fordi han bli-ver ramt af topskatten igen. Men han har heller ikke noget incitament til at tage to eller flere dages ekstra arbej-de, for de dage bliver også ramt af top-skatten. Det samme gælder mange an-dre faggrupper som eksempelvis syge-plejersken, men der er brug for at bå-de metalarbejderne, sygeplejersker – og mange andre faggrupper – arbejder mere, end de gør i dag, og derfor bur-de man fjerne topskatten helt, siger Li-se Sand Frederiksen.

Når virksomheder producerer mere energi, end de umiddelbart skal bru-ge, kan de vælge at sælge det videre til nærmeste kraftværk eller genanvende det til opvarmning. Det lyder jo ligetil, men det er det ikke. Virksomhederne skal nemlig betale afgifter af den genan-vendte energi, og det i en størrelsesor-den, så det ofte er urentabelt for virk-somhederne at ty til genanvendelse. En undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at virksomhederne derfor sender over-skudsvarme for mellem 1,2 – 1,5 mia. kr.

Hos Danish Crown – her i Esbjerg – er der gennemført såkaldt varmegenvinding. Men der er også projek-ter, som ikke gennemføres, fordi der ikke er økonomi i det. //Danish Crown.

Nuværen-de Skatte-system

Skattekom-missionens forslag

Fjernelse af både top- og mellemskat

Løn ved 37 om ugen

250.600 264.500 264.500

En dag ekstra om måneden

259.000 275.000 277.600

Gevinst 8.400 10.500 13.100

Sådan ser regnestykket ud »

Her er en metalarbejders løn efter skat – både, hvis han arbejder fuldtid, og hvis han ta-ger en dags ekstra arbejde om måneden.

DI Business | 16. februar 2009

4

Gang på gang overtræder byggemarkeder byggetilla-delser og lokalplaner. Lov-bruddene er til stor gene for virksomheder, som spiller efter reglerne.

Enkelte byggemarkeder retter sig ikke efter lokalplaner og de byggetilladel-ser, som kommunerne giver. Og det af-stedkommer problemer for de lovlydi-

Planlov

Løn i en krisetid

i kommunerne forvrider konkurren-cen, så det store flertal af virksomhe-der, der overholder lokalplanerne og planlovens grænser, bliver stillet rin-gere i konkurrencen, siger Lars Wil-liam Wesch.

Tager sagen op med kommunerHan understreger, at det er vigtigt for DI Handel, at alle på banen spiller efter de samme regler, så få ikke får fordele, som alle ikke har. Og det kan kun lade sig gøre, hvis kommunerne sørger for, at byggetilladelserne overholdes.

– Det er helt afgørende, at reglerne bliver administreret efter hensigten, så virksomhederne ved, hvad de har at gå efter, og de kan konkurrere på lige vil-kår, siger Lars William Wesch.

Hos Kommunernes Landsforening understreger man, at alle virksomhe-der selvfølgelig skal overholde de reg-ler, der gælder på området.

ge virksomheder, der skal konkurrere med dem, mener DI.

I flere tilfælde har byggemarkeder ikke rettet sig efter lokalplanen og byg-getilladelsen. Ofte får et byggemarked lov til at bygge 10.000 – 15.000 kvadrat-meter på betingelse af, at der er tale om adskilte butikker, der eksempelvis er henholdsvis detailhandel og en gros. Men i nogle tilfælde fungerer bygge-markederne i praksis som én stor bu-tik, hvilket er i strid med planloven og lokalplaner. I ét tilfælde har kommu-nen direkte misforstået lovgivningen.

I DI Handel finder branchedirek-tør Lars William Wesch, det dybt util-fredsstillende, at en række byggemar-keder kan omgå loven, uden at kom-munerne skrider ind.

– For virksomhederne er det afgø-rende, at de har lige konkurrencevil-kår og forudsigelighed i lovgivningen. Lemfældig administration af reglerne

Kommuner ignorerer lovbrud

! ... I nogle tilfælde fungerer byggemarkederne som én stor butik, hvilket er i strid med planloven.

– Helt grundlæggende er det bygher-rens ansvar at overholde reglerne og de tilladelser, der bliver givet. Men det er klart, at hvis der er nogen, der klager over en konkret sag, så har kommu-nen pligt til at undersøge sagen og sør-ge for, at forholdene bliver lovliggjort. Det kan i sidste ende resultere i påbud og bøder, siger Jannik Egelund fra KL’s kontor for teknik og miljø.

DI Handel vil nu konkret tage sagen op med de kommuner, hvor byggetilla-delserne ikke bliver overholdt.

Jens Fuglsang Edelholtjefe@di.dk

Pjece om planlov »

DI har udgivet et nyt debatoplæg om ”Kommunal fysisk planlægning”. Det 52-siders debatoplæg henvender sig til både kommuner og virksomheder.

Debatoplægget sætte fokus på en bedre dialog mellem parterne, så den fysiske planlægning fortsat gør det attraktivt for virksomheder at arbej-de i og ud fra Danmark.

di.dk/butik/publikationer

”Back in business i 2010”

Jydsk Aluminium tog ty-ren ved hornene og fik de ansattes accept på en løn-nedgang og en månedlig fridag uden løn. Det sker for at undgå fyringer og have alle mand klar til et effektivt gearskifte, når man til næste år igen øger omsætningen.

Kulden og krisen tager til, mens der tælles ned til de lokale lønforhandlin-ger, som går i gang efter 1. marts. Mange virksomheder er bekymrede over ud-sigterne til at skulle forhandle løn sam-tidig med, at det økonomiske uvejr ta-ger til i styrke.

Hos Jydsk Aluminium Industri A/S i Herning har uvejret allere-de haft sine konsekvenser. Alumi-niumsstøberiet, der leverer elemen-ter til lastbil-, pumpe- og højspæn-dingsindustri, mister i løbet af fem måneder hen over vinterhalvåret 40 pct. i omsætning og siger farvel til 100 mand. Men afskedigelser er ikke

de eneste håndtag, som adm. direk-tør Kenn Risbjerg Christensen dre-jer på for at styre virksomheden fri af krisen.

– Vi har anvendt maksimal kursu-saktivitet – ikke mindre end 600 kur-susdage, som koster os en halv mio. kr. Vi har desuden lavet aftaler om negativ afspadsering samt fremryk-ning af ferie og feriefridage, fortæl-ler han.

Alligevel konkluderer en progno-se for virksomheden ved årsskiftet, at man må af med endnu 25 mand for at kunne klare driften i 2009 på uæn-dret niveau.

– Der er tale om 25 helt uundvær-lige nøglemedarbejdere. At afske-dige dem vil svare til, at man saver sit ene ben af. Vi ville spare os ihjel på den lange bane, illustrerer Kenn

Risbjerg Christensen, der her gengi-ver sine tanker forud for forslaget til medarbejderne om en lønreduktion, som en sidste udvej:

– Eller vi kunne sige til medarbej-dere: Vi bliver nødt til at tage noget gas ud af produktionen, frigøre noget likviditet og skaffe os i en situation, hvor vi kan betale huslejen, produk-tionsanlæggene og afdragene på ma-skinerne. Og for at undgå at skulle af-skedige 25 nøglemedarbejdere og for at sikre, at når der så kommer en lille smule opgang, så er vi klar til at gea-re op igen, så tager vi alle sammen – lige fra direktør til fejedreng – en må-nedlig fridag for egen regning, hvor vi lukker fabrikken. Og så laver vi en midlertidig lønnedgang på fem pct.

Kenn Risbjerg Christensen får solgt fridagen og lønnedgangen til si-

ne fem fællestillidsmænd. Det sker med håndslag på, at når der igen kommer gang i ordrebogen, så skal medarbejderne i det antal måneder, som man har måttet afstå den nor-male løn, have del i provenuet fra det virksomheden tjener, som ligger over grænsen for dækningsbidraget.

– Uanset, hvad der sker i verdens-økonomien, så står vi i en situation, hvor vi har så stor succes med vores nysalg, at vi kommer til at hæve om-sætningen igen i 2010. Vi er back in business i 2010, fastslår Kenn Ris-bjerg Christensen.

Mange mulighederEn lønnedgang er imidlertid langtfra det eneste og bedste redskab til alle virksomheder, lyder meldingen fra DI.

– I rådgivningen af virksomheder-ne ser vi på den enkelte virksomheds forhold for at kunne rådgive dem om, hvad der er det rigtige at gøre i den pågældende situation. Virksomhe-der, som overvejer lønreduktion, har sædvanligvis tænkt sig godt om in-den, og det er ikke et værktøj, man bare sådan lige hiver ned fra hylden, siger underdirektør Anders Sønder-gaard Larsen, DI.

– Det kan være, at det rigtigste at gøre, rent faktisk er at tilpasse kapa-citeten mere permanent igennem af-skedigelser. Men det kan også være, det er bedre at benytte arbejdsforde-ling, arbejdstidsreduktion, at sende folk på kursus, afvikling af afspadse-ring – en lang række elementer, som kan bringes i spil. Her er lønreduk-tion ét element blandt mange, påpe-ger underdirektøren, der i forlæn-gelse af DI's medlemsmøder om løn selv har gennemført seks medlems-møder om kapacitetstilpasning i kri-setider og fleksibel arbejdstid på den lange bane.

Finn Georg Baldfgb@di.dk

Hos aluminiumsstøberiet Jydsk Aluminium Industri A/S i Herning har man på kort tid mistet 40 pct. i om-sætning. Alligevel ser man positivt frem mod 2010.//Jydsk Aluminium

16. februar 2009 | DI Business

5

STILL DANMARK A/SEssen 1DK-6000 KoldingTlf.: 76 31 98 00Fax: 76 31 98 20info@still.dkwww.still.dk

Alle STILLs håndløftevogne er forsynet med quickløft pånær vægtvognen.

Quickløftet er særdeles behageligt og hurtigt at arbejde med. Med kun to

pumpeslag er pallen løftet helt fri af gulvet. Quickløftet koster normalt kr. 200,-

i merpris, men leveres inklusiv hos STILL. Håndløftevognene har en kapacitet

på 2,5 ton og er stærke i konstruktionen med et ergonomisk styrehåndtag.

Samtlige modeller kan bestilles direkte i vor online shop på www.still.dk.

Danmarks bedste tilbud

Håndløftevogn HP 25 GKapacitet: 2500 kgBred./læng.: 530/1150 mmStyrehjul: Gummi Gaffelhjul: Vulkollan enkel

Kr. 1.699,-Tandem gaffelhjul

Kr. 1.749,-

Sakseløfter HB 1056 E Kapacitet: 1.000 kgBred./læng.: 560/1190 mmHøjde: 800 mmStyrehjul: Nylon eller vulkollanGaffelhjul: Nylon eller vulkollan enkelElektrisk sakseløfter

Kr. 9.499,-

Sakseløfter HB 1056 M Kapacitet: 1.000 kgBred./læng.: 560/1190 mmHøjde: 800 mmStyrehjul: Nylon eller vulkollanGaffelhjul: Nylon eller vulkollan enkelManuel sakseløfter

Kr. 3.699,-

Håndløftevogn HP 25 KKorte gafl er: 800 mmKapacitet: 2500 kgBredde: 530 mmStyrehjul: Nylon eller vulkollanGaffelhjul: Nylon eller vulkollan enkel

Kr. 1.599,-

Håndløftevogn HP 25 N el. VKapacitet: 2500 kgBred./læng.: 530/1150 mmStyrehjul: Nylon el. VulkollanGaffelhjul: Nylon el. Vulkollan enkel

Kr. 1.649,-Tandem gaffelhjul

Kr. 1.699,-

Vægthåndløftevogn HP 20 WKapacitet: 2000 kgBred./læng.: 555/1150 mmStyrehjul: GummiGaffelhjul: Vulkollan tandem

Kr. 7.499,-Inklusiv printer

Kr. 10.499,-

4/4_

Alle

pri

ser

er e

kskl

. mom

s. L

ever

ing

ab la

ger

Kold

ing

elle

r So

lrød

. (01

/09

)

6er_233x310_280109.indd 1 28.01.2009 16:09:20

DI Business | 16. februar 2009

6

USA kan se afgrunden – men er de på vej væk eller ned mod den?

Det var sikkert ikke det nuvæ-rende økonomiske scenario, den amerikanske præsident

Barack Obama ønskede at begyn-de med, da han blev taget i ed foran Kongressen 20. januar. Men netop fi-nanskrisen og hans løsningsforslag til den har formentlig været en medvir-kende faktor til, at han blev valgt i det hele taget.

For Obamas løsning på finanskri-sen er, at amerikanerne skal inve-stere sig ud af den krise, der i tredje kvartal sidste år har lagt i om-egnen af 850 mio. dol-lars oven i en i forve-jen solid statsgæld, som i øjeblikket bevæger sig på kanten af 6.500 mia. dollars. I menneske-penge svarer gælden til 2 1 ga n-ge de n danske BNP.

Og i sidste uge fik han næ-sten sin vilje, da Senatet ved-tog den 789 mia. d o l l a r s d y r e ”American Re-covery and Reinvest-

ment Plan”. Prisen røg dog lidt ned, da Kongressens to kamre i deres be-handling har skåret cirka 40 mia. dol-lars fra Obamas oprindelige plan.

– Jeg ved ikke, om det er en reali-stisk vej ud af problemerne, men det tror man i USA. Der er mange ting, man kunne kigge på, men man har valgt at kigge på skattelettelser og valgt at smide alle muligheder på bordet, så der er noget for alle øko-nomer: Lav rente, skattelettelser, of-fentlige investeringer, investeringer i de innovative sektorer. De har spillet på alle heste og håber, der er en ukendt psykologisk faktor. Om det virker eller bremser midlertidigt kan ingen stille

garantier om. Obama og kongressen gør, hvad

de kan for at spille på samtlige tan-

genter samti-dig, siger Mads Fuglede, der er USA-eks-pert og Ph.D.-stipendiat på Københavns Universitet.

S e l v o m planen må-ske ikke vil virke, er det ifølge Fugle-

de en gangbar

løsning alene af den årsag, at den bå-de i offentligheden og i brede kredse af politiske og økonomiske analytikere anerkendes som en fornuftig plan. Og i den amerikanske økonomi kan vejen fra fiasko til succes være utrolig kort.

– Man skal huske på, at USA ikke skal have ret meget vækst for at det bli-ver til store tal, der kan skære af gæl-den, tilføjer Mads Fuglede.

Usikkerhed om økonomisk virkningHeller ikke i den Bruxelles-baserede interesseorganisation BusinessEuro-pe, der på vegne af 40 europæiske ar-bejdsgiverforeninger repræsenterer 20 mio. virksomheder, er man særlig opti-mistisk med hensyn til fremtidsudsig-

terne for den amerikanske økono-mi. Men director for international affairs Adrian van den Hoven hæf-ter sig ved, at amerikanerne histo-risk set er gode til at komme ud af kriser.

– De amerikanske forbrugere er i en massiv gæld, de først skal nedbringe. Til gengæld plejer den amerikanske økonomi at komme sig hurtigere over ned-

ture end mange andre, så jeg håber, at forbrugerne snart kommer i gang. Men der er mange ”men’er”, før øko-nomien igen er på rette vej, siger van den Hoven.

Ifølge økonomisk skribent på Time Magazine, Justin Fox, er Obamas løs-ningsforslag måske ikke det bedste, men den nuværende situation gør det svært at komme op med en decideret succesløsning. Den giver dog god me-ning, fordi der er massivt brug for in-vesteringer i visse sektorer.

– USA har haft en dramatisk underinvestering i green-tech, energi-uafhængighed og in-frastruktur i de seneste år, og derfor er det en mulighed, at de in-vesteringer rent faktisk vil be-tale sig. Jeg t ror ik ke,

USA’s økonomi er på vej ned, ledigheden på vej op og præsident Obamas løsning på det hele er massive inve-steringer baseret på et bredt flertal i Kongressen. Men er planerne realistiske og har præsidenten mulighed for at gennemføre dem?

Obamas ”American Recovery and Reinvestment Plan” »indeholder bl.a.:

– Pris: 789 mia. dollars (4.556 mia. kr.)

– 35 pct. gives til skattelettelser, 65 pct. til investeringer.

– Fordoble produktionen af alternativ energi i løbet af de næste tre år.

– Modernisere 75 pct. af de offentlige bygninger og gøre to mio. hjem me-re energieffektive.

– Bredbånd til hele USA.

– Skabe tre til fire mio. job primært i green-tech, men også i uddannelse og sundheds-sektoren.

– Give skattelettelser i næste finanslov til 95 pct. af de amerikanske fami-lier.

Kilder: div. medier og www.whitehouse.gov

Martin Flinkmaf@di.dk

” USA har haft en drama-tisk underinvestering i

green-tech, energi-uafhæn-gighed og infrastruktur Justin Fox, Time Magazine.

//Scanpix

16. februar 2009 | DI Business

7Tema: Temperaturen på amerikansk økonomi

det vil blive betalt hurtigt af eller skabe den mængde job, Obama lo-ver. Men jeg tror, det er mere værd end bare at hælde penge ned i et sort hul, som andre måske tror, det er, si-ger han.

På vej mod løftebrudMen ikke nok med, at den nye ameri-kanske præsident vil finansiere sig ud af finanskrisen – han vil gøre det sam-men med republikanerne, selv om han har massivt flertal i både Repræsen-tanternes Hus og Senatet. Samarbejdet mellem Demokrater og Republikanere var en vigtig del af hans valgkampagne i sit forsøg på at overbevise vælgerne om, at han vil favne hele nationen og søge kompromiserne.

Her opstår der dog et nyt problem, for den netop vedtagne pakke blev stemt igennem Repræsentanternes Hus uden

én eneste republikansk stem-me. Ingen af de 178 republi-

kanere stemte for og da pakken nåede til Sena-

tet, var præ-

sident Obamas konkurrent i valgkam-pen, Arizonas senator John McCain, og-så at finde på nej-siden. Kun tre republi-kanske senatorer har stemt for den pak-ke, som Senatet godkendte.

– Jeg tror, det bekymrer ham, men det understøtter en holdning i det de-mokratiske bagland om, at man ikke kan lave aftaler med republikanerne, hvor især McCains nej-stemme var en skuffelse for Obama. Man kan tolke af-stemningen i to retninger: Enten er det et signal om, at repræsentanterne ikke vil stemme med, eller også er det et sig-nal om, at Demokraterne ikke har gjort nok for at få dem med. Taktisk set skul-le skattelettelserne have været det, som Obama skulle have ladet Republikaner-ne komme med som deres sejr, så de kunne vise, at de ”har fået noget med”. Men han har selv taget det hele med fra begyndelsen, da han ikke ville tabe bag-landet. Da så republikanerne spillede kostbare, valgte demokraterne at bruge sit flertal, forklarer Mads Fuglede.

Samme analyse er Justin Fox også nået frem til. Han er sikker på, at skul-le problemet opstå, så vil Obama lade samarbejde være samarbejde. Som han så let konstaterer:

– Vi har jo ikke et parlament, og Kongressen skal nok skrive un-

der, så han kan få gennemført sine forslag.

Fakta om økonomi og Kongressen »

BNP: $ 14.280 mia. dollars.

Statsgæld: ca. 6.500 mia. dollars (ca. 45 pct. af BNP).

Seneste underskud (3. kvartal 2008): 851 mio. dollars.

Arbejdsstyrken: 152 mio. pers. (inkl. arbejdsløse).

Arbejdsløshed: 11,6 mio. personer (7,6 pct.) – 598.000 alene i januar ’09. Dermed har 4,1 mio. amerikanere mistet deres arbejde fra januar ’08 til januar ’09.

Senatet: 100 medlemmer, 56 demokrater, 41 republikanere, to uafhængige og en endnu ubesat.

Repræsentanternes Hus: 435 medlemmer, 255 demokrater, 178 republikanere, to ube-satte.

Kilder: Federal Reserve, BEA, Bureau of Labor Statistics og US Congress.

Den amerikanske redningspakke har rejst spørgsmål om, hvorvidt USA's præsident Obama er protektionist el-ler frihandler. Eksperter mener, at det er for tidligt at sætte ham i bås og på-peger, at den økonomiske udvikling af-gør det endelige udfald.

En del af den 789 mia. dollar dyre ”American Recovery and Reinvest-ment Plan” blev født med formulerin-gen om, at vil man have del af kagen, så skal man købe amerikansk produceret gær, mælk og mel.

Men nu hedder det, at man skal gøre det, ”når det er muligt”. Betyder det, at Obama er protektionist, eller vil han i bund og grund gerne frihan-del, men er fanget i hensynet til de 11 mio. arbejdsløse?

– Risikoen for protektionistiske tiltag i amerikansk handelspolitik er steget med Obama-administratio-nens tiltræden. I første omgang røg sådanne tiltag ud af den økonomiske pakke, men hvis økonomien ikke for-bedres, er det tvivlsomt, om præsi-denten har styrken til at afvise et pres fra fagforeninger og amerikanske fir-maer. En dårlig amerikansk økonomi øger et stærkt protektionistisk pres i USA. Derfor en den vigtigste faktor i de kommende år udviklingen i ame-rikansk økonomi og Obama-admi-nistrationens almindelige politiske styrke og position i amerikansk poli-tik, forklarer dr.scient.pol og senior-forsker på Dansk Institut for Interna-tionale Studier (DIIS), Erik Breukel.

Stort set samme opfattelse har konsulent Rasmus Wendt, DI.

– Han er ikke free-trader, men hel-ler ikke protektionist. Det kan man f.eks. se ved, at han har hældt Sena-tets stramning af ”Buy American” ned af brættet, siger han.

Rasmus Wendt mener, at regerin-gen ikke længere er så bange for ek-sempelvis landbrugslobbyen, at de

ikke vil indgå en aftale på det områ-de. Men der er dog stadig et stykke vej:

– Det bliver ikke sværere under Obama end under Bush, for senato-rerne, der skal godkende den type af-taler, har stadig særinteresser. Men pga. det øgede grønne fokus vil der alligevel være gode afsætningsmu-ligheder for danske virksomheder, siger han.

USA har brug for tidTvivlen om, hvad den nye præsident vil, betyder ifølge flere iagttagere, at der går tid, inden USA er klar til at gå i gang med både større aftaler og bilaterale af-taler.

– Vi tror, at USA vil tage en time-out og tænke over, hvad de vil. De bi-laterale handelsaftaler er sat på pau-se, siger Adrian van den Hoven, der er director of international relations i interesseorganisationen Business Europe, som repræsenterer 20 mio. virksomheder i Europa. Han uddy-ber, at USA og de europæiske lande er hinandens største investorer, så den vej igennem er de enkelte lande sikret fortsat samhandel. Problemet er mere, at et mere protektionistisk USA kan spænde ben for øget pres på Kina og Rusland for at få dem med i et holdbart samarbejde.

Justin Fox, økonomisk skribent på Time Magazine, mener, at Obama re-elt er imod protektionisme.

– Han arbejder i et politisk miljø, der er langt mere protektionistisk i dag, end det var for bare få år siden. Men det gælder også en række andre lande. Så jeg tror ikke, europæiske producenter behøver at frygte Oba-ma som sådan, men mere den gene-relle politiske holdning i USA, for-klarer Justin Fox.

/maf

Tvivl om Obamas handel

Eksport »

1999: 2007: Udvikling:

EU-25 import fra USA: 165,34 mia. euro 180,63 mia. euro + 9 pct.

EU-25 eksport til USA: 186,57 mia. euro 260,5 mia. euro + 40 pct.

Danmarks import fra USA: 14,83 mia. kr. 18,5 mia. kr. + 25 pct.

Danmarks eksport til USA: 19,35 mia. kr. 34,94 mia. kr. + 80 pct.

Kilder: Eurostat og Danmarks Statistik

DI Business | 16. februar 2009

8

”Mange har ikke rigtig forstået det”Skattereform

For to uger siden afleve-rede Carsten Koch sit for-slag til en skattereform, der skal skaffe flere hæn-der på arbejdsmarkedet. Siden har diskussionen bølget frem og tilbage om rentefradrag, grønne afgifter og lighed. Men ingen har diskuteret ar-bejdskraft.

Omgivet af en mur af kameraer, blæn-det af blitzlys og omringet af journali-ster fra hele den danske verdenspresse præsenterede formand for Skattekom-missionen Carsten Koch for to uger si-den sit udspil til en reform af skattesy-stemet. Det skulle være hans sidste ar-bejdsdag som formand for Skattekom-missionen, men siden har Carsten Koch haft travlt med at forsvare kommissio-nens oplæg til en skattereform.

Medier har vendt og drejet alle aspekter af, hvad en sænkning af ren-tefradraget vil betyde for boligejerne, hvad forslaget vil betyde for pensio-

! ... Den politiske modtagelse har været bedre, end jeg havde regnet med.

René Madsenrema@di.dk

Det har medført kritik af, at forslaget ta-ger for meget hensyn til ligheden på be-kostning af arbejdskraften. Men den kritik afviser den tidligere socialdemo-kratiske skatteminister. Hvis man vil kritisere udspillet for at tage for man-ge fordelingspolitiske hensyn, skal man læse kommissoriet.

– Man kan ikke lave et udspil, som er fordelingsmæssigt skævt og samti-dig hævde, at man overholder kom-missoriet. I kommissoriet står der, at det skal være fordelingsmæssigt ba-lanceret. Det sætter nogle begræns-ninger – ikke mindst i, hvor ambi-tiøs man kan være med at sætte skat-ten ned. Men på den anden side skul-le der også være mærkbare skattelet-telser på den sidst tjente krone, og det gør så, at vi ikke bare kunne vælge en skatteomlægning, hvor alle får no-

get mere i skattelettelser uden noget egentlig perspektiv, siger han.

I løbet af den første uge efter kom-missionens forslag blev offentliggjort nåede han at blive kaldt alt fra uambi-tiøs til asocial. Alligevel er han posi-tivt overrasket over, hvordan betænk-ningen er blevet modtaget.

Måske ikke snedige nok– Den politiske modtagelse har været bedre, end jeg havde regnet med. Der er ikke nogen af dem, der betyder noget, som har skudt den ned. Og det, synes jeg, lyder lovende, siger Carsten Koch.

Siden kommissionens betænk-ning blev afleveret, har han haft travlt med at tale med journalister og besva-re mails fra borgere, som spørger til, hvad skatteforslaget betyder for dem. ”Det er ved at blive en lille smule bela-stende,” som han siger, og derfor glæ-der han sig til, at de politiske forhand-linger går i gang, så andre kan komme på banen. Men hvor meget af kommis-sionens forslag, der kommer med, tør han ikke spå om.

– Men jeg har en god forhåbning om, at ganske meget af det kommer igennem. Det er ikke, fordi det lige præcis skal være vores forslag. Men det skal være noget, som har samme effekt i forhold til arbejdskraftmobi-lisering og håndteringen af det store finanspolitiske hul på 14 mia. kroner. Så hvis man kan finde andre ting, som kan tilgodese dette, så har vi bare ikke været snedige nok. Men jeg tvivler på det, fordi vi har været 10 mand i et helt år, som har gennemgået det danske skattesystem, siger Carsten Koch.

W letskatten.dk

nisterne og ikke mindst, hvad det be-tyder for ligheden i det danske sam-fund. Det eneste, som stort set ingen har diskuteret, er det, som det hele handler om: Arbejdskraft.

– Generelt er der mange journali-ster og kommentatorer, der ikke rigtig har forstået det. Det er også komplice-ret, fordi vi i Danmark har været vant til, at når man laver skattereformer, så sker det ud fra nogle fordelingsmæs-sige hensyn. Man er ikke så vant til, at man laver skattereformer med hen-blik på at skaffe arbejdskraft, forkla-rer Carsten Koch.

Det er lidt komiskMen selv om kommissionens opga-ve var at skaffe mere arbejdskraft, er der også taget hensyn til, at ingen sva-ge grupper bliver efterladt på perronen.

Mange journalister og kommentatorer har svært ved at se, at formålet med skattereformen er at skaffe me-re arbejdskrat, mener Carsten Koch. //Michael Bothager/Scanpix

Vil du haVe et DI BusIness-aBonnement?

Er du leder eller chef i en DI medlemsvirksomhed, kan du få vores medlemsblad DI Business ind ad døren hver uge ganske gratis.

Hvorfor vente? Giv dig selv eller en kollega et gratis abonnement på DI Business på di.dk/butik/publikationer

DI Business gør det muligt at følge med i dansk erhvervs liv. Du får seneste nyt om erhvervspolitik og indsigt i de regler og afgørelser, der er relevante for medlemsvirksomhederne. Desuden giver DI Business dig overblik over de medlemsaktiviteter, medlemstilbud, rådgivning og services, du får hos DI.

Selv om massefyringer i kølvandet på fi-

nanskrisen har optaget det meste af spalte-

pladsen i medierne, så bruger et hidtil uset

antal virksomheder arbejdsfordeling som

et alternativ til en fyringsrunde. Ifølge reg-

lerne for dagpenge er det muligt for virk-

somhederne i en periode på 13 uger at sen-

Tema: Virksomheder får tjek på innovationen.

> side 6 – 7

E-bizz er big bizz

Elektronisk handlende virk-

somheder viser vejen ud af

krisen, viser DI-rapport.

> side 3

Kvinder der kan

Prestigen i bestyrelsesarbejde

tiltrækker kvinder. Men mange

kandidater mangler erfaring.

> side 3

Sund med stress

Stress er slet ikke af det

onde, mener stressforsker

Holger Ursin fra Norge.

> side 9

Nummer 4 | 2. februar 2009

DI Business online:

di.dk/dibusiness

DI Business

DI1787 København V

Telefon 3377 3377,

redaktion@di.dk

2008 satte gang fyringerne,

men rekord mange virksom-

heder prøver at redde ar-

bejdspladser. Således brugte

135 sidste år ordningen med

arbejdsfordeling, hvilket er en

syvdobling i forhold til 2007.

Og indtil videre er tallet i år

oppe på 48.

de de ansatte hjem på dagpenge eksempel-

vis i hver anden uge, mens de i de mellem-

liggende uger arbejder til normal løn. Den

mulighed har 169 virksomheder benyttet

sig af siden 1. august sidste år. For 2006 og

2007 hedder tallet 39. Tilsammen.

– Ordningen giver virksomhederne en

mulighed for at komme relativt smerte-

frit gennem en periode, hvor der brem-

ses midlertidigt op i den efterspørgsel,

som de forventer kommer tilbage på no-

genlunde samme niveau - men uden de

behøver at fyre medarbejdere, siger chef-

konsulent Jesper Madsen, DI.

Er de 13 uger ikke nok, har virksom-

hederne i den nuværende situation go-

de muligheder for at opnå en forlængel-

se fra det regionale beskæftigelsesråd,

fordi der er bred forståelse for, at mange

virksomheder har det svært, og at man

fra det offentliges side heller ikke er in-

teresseret i at sende folk ud i arbejdsløs-

hed, hvis det kan undgås.

Forståelse fra medarbejderne

En af virksomhederne med en 13-ugers ar-

bejdsfordeling er jernstøberiet og maskin-

fabrikken Valdemar Birn A/S i Holstebro.

Frem for definitivt at ende i ledighed er det bedre at deles om arbejdet, mener mange virksomheder. //Colourbox

Her kunne de ikke undgå fyringer i begyn-

delsen og har derfor siden sommeren ’08

sagt farvel til 125 mand – heraf halvdelen

via fyring. Nu har virksomheden 585 an-

satte, heraf er de 350 medarbejdere er på to

forskellige aftaler gået med på en arbejds-

fordeling.

– Der har været en rigtig god forståel-

se blandt medarbejderne for, at vi bliver

nødt til at gøre det her. De kan godt se, at

vi meget gerne vil beholde deres arbejds-

kraft bagefter. Og hvor vores tillidsfolk

i tidligere, lignende situationer var mest

indstillet på at fritstille folk, så har der

denne gang ikke været nogen, der har

været imod ideen, siger Claus Ander-

sen. Til april udløber aftalerne, men or-

drerne har stadigt svært ved at finde vej

til Holstebro. Derfor arbejder Claus Ras-

mussen nu på at få en forlængelse hos

jobcentret i Holstebro.

Efter udmeldingerne om arbejdsfor-

deling har seks-syv ansatte frivilligt sagt

op for at finde nyt arbejde.

Get an International MBA

without leaving Job and Family

Information Meeting

Tuesday 10 march 2009 at 17:00 - 19:00

Copenhagen Business School

Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg

www.mba.dk

phone: +45 3815 3014

For more information please contact us

by phone or consult our website.

Arbejdsfordeling forhindrer fyringer

Martin Flink

maf@di.dk

DI’s nye prognose for vækst og ledighed

de kommende to år er ikke behagelig læs-

ning for folk med sarte nerver. Væksten

vil gå i minus med samlet set 2,2 pct. i

2009 og 2010, mens ledigheden ved ud-

gangen af 2010 forventes at hedde 160.000

mod 52.000 i dag. Men de forudsigelser

bygger på, at virksomheder har adgang til

kapital, som ”de plejer”. Selv en lille ned-

gang på fem pct. i bankernes udlån vil få

alvorlige konsekvenser: Væksten vil fal-

de yderligere et procentpoint og ledighe-

den stige med 25.000 ekstra personer, vi-

ser DI-beregninger.Det gør udfordringen meget aktuel, for

mens pakken finder vej gennem den po-

litiske proces på Christiansborg, mær-

ker en stor del af DI’s medlemmer beho-

Global Match: Krisesnak og et kig på Kina. > side 9

Del om lærerne Lærere skal undervise mere i

deres linjefag, og derfor kunne

skolerne godt deles om dem.

> side 3

Konkurrencen i KoldingNy afgørelse slår fast, at en

ukompliceret it-opgave ikke

kan udbydes i ”konkurrence-

præget dialog”. > side 4

Eksport i klemmeKreditselskaber vægrer for sig. Det kan koste Danmark

et eksporttab på 15 – 20 mia.

kr. > side 4

Nummer 2 | 19. januar 2009

DI Business online: di.dk/dibusiness

DI BusinessDI1787 København VTelefon 3377 3377, redaktion@di.dk

En samfundspakke er nødvendig og skal hurtigt gennem Fol-

ketinget. Ikke for bankernes skyld, men for at virksomheder-

ne fortsat kan få adgang til kapital. Sker det ikke, vil vækst og

ledighed blive forværret, viser DI-analyse.

vet for adgang til kapital. Kreditklem-

men er ifølge 17 pct. af virksomheder-

ne pt. den største vækstbarriere, mens

12,5 pct. oplever en egentlig kreditrati-

onering. – Hvis bankerne strammer kreditvil-

kårene, må man forvente, at virksom-

hederne hurtigt vil tilpasse deres om-

kostninger til den faldende indtjening

blandt andet ved at afskedige folk, så

snart efterspørgslen falder. Og det vil

fremskynde den økonomiske nedtur.

Derfor er det fornuftigt at indføre en

ny bankpakke, der kan styrke banker-

nes kapitalgrundlag og derved modvir-

ke deres behov for at stramme op på ud-

lånene, siger økonom Jens Lundsgaard,

OECD.

Finanser skal ud at arbejdeDen holdning bakker direktør Jeppe Chri-

stiansen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(LD), der på vegne af en mio. danskere for-

valter 51 mia. kr., op om.

– Det vil være en god ide med en

bankpakke, og jeg tror ikke på, at det

giver anledning til udlånsfest for nogle

af den årsag. Det vigtigste er en stabili-

sering af udlån, og den må gerne kom-

me på plads jo før jo bedre, siger han.

Fra lønmodtagernes side efterlyser

Thorkild E. Jensen en pakke så hur-

tigt som muligt. Han er formand for

CO-industri, der er paraplyorganisati-

on for godt 300.000 ansatte i industri-

en. Thorkild E. Jensen mener, at de til-

frosne kreditmarkeder har brug for var-

me, så vi undgår de mange afslag på kre-

ditter, og så virksomhederne igen får or-

drer og kan fortsætte udviklingen.

– Vi håber, at en pakke kan løse op

for mere tillid i sektoren og få flere fi-

nanser ud at arbejde. Der skal dog ind-

bygges instrumenter, så virksomheder

ikke bare kan få penge fra fællesskabet

til at forbedre sin balance. Pengene skal

arbejde til gavn for beskæftigelsen, me-

ner industri-formanden.

Læs også side 6 – 7

Get an International MBA without leaving Job and Family

Information MeetingTuesday 27 january 2009 at 17:00 - 19:00

Copenhagen Business School

Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg

www.mba.dk phone: +45 3815 3014For more information please contact us

by phone or consult our website.

Kreditklemmen presser væksten ned og ledigheden op

Martin Flinkmaf@di.dk

//Colourbox

16. februar 2009 | DI Business

9

Get an International MBAwithout leaving Job and Family

Information Meeting

■ Tuesday 10 March 2009, 17:00 - 19:00

Copenhagen Businss School

Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg

■ Individual Leadership

Development

■ Be mentored by Senior

Business Executives

■ Be coached by Industrial

Psychologists

■ Strong Global Perspective

RE

Pu

tat

Ion

cp

h.c

om

For more information or to register for one of the meetings, please contact us by phone or consult our website.

www.mba.dk phone: +45 3815 3014

DI Business | 16. februar 2009

10

Hansen Biler A/S Kalundborg

Hanstholm Camping ApSHanstholm

Hirtshals Vask & Farveri ApSHirthals

Holmris Hansen A/S Bjerringbro

Håndværk uden Grænser ApS Give

Inexa TNF ApS Hedehusene

JF Supply Ballerup

Job Advice ApSSolbjerg

Johs. Pedersen Værktøj og MaskinfabrikViborg

J.P Group Holding A/SViborg

J.P Group A/SViborg

Kitchn Detail ApSAulum

Klemco Service ApSHerlev

Kontorcirklen ApS Holbæk

Krøier Maskinfabrik A/SFakse*Rambøll GruppenVirum

*Rambøll Informatik A/SVirum

*Rambøll Management A/SKøbenhavn K

*RMG-Inspektion A/SFrederikcia

*Rævdal ApS Rådgivende Ingeniørfirma FRISøndersø

*SELA Advisory Group ApSKøbenhavn K

*SF – Consult Steen Frederiksen Rådgivende IngeniørFredensborg

*Ingeniørgruppen Skovbo ApSBjæverskov

*Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/SSønderborg

*Smartclip Products ApSSkælskør

*Soilplan ApSRisskov

*Solution Audio International ApSRoslev

*Sorbisense A/STjele

*Stepstone A/SKøbenhavn S

*Stepstone Solutions A/SKøbenhavn S

*Associeret

NYE VIRKSOMHEDER I DI

! For medlemmer: Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m.

Virksomheder, der står for outsourcede opgaver for andre virksomheder, får nu en helt ny uddannelse til lederne af deres on-site virksomheder.

Virksomheder, der laver outsourcede opgaver såsom rengøring, vedligehol-delse samt vagt- og kantineservices, får nu mulighed for at uddanne deres lede-re, så de bliver bedre klædt på til at løse deres opgaver hos kunderne på de så-kaldte sites.

DI Service har sammen med med-lemsvirksomheder, Ledernes Hoved-organisation og to erhvervsskoler ud-viklet den nye ”site-manager uddan-nelse”. Adm. direktør Kim Bang fra facility service virksomheden Mega Flex, har deltaget i udviklingsarbej-det, og han mener, at der er god brug for uddannelsen.

– De skal kunne lede en såkaldt on-site virksomhed effektivt. Derfor er det vigtigt, at de kan håndtere regn-skab, økonomi, ansættelse, afskedi-gelse, forhandlinger og meget mere. Det er i virkeligheden en meget alsi-dig uddannelse. Det er ofte virksom-hedernes bedste folk, der bliver lede-re. De har gode redskaber som fag-folk, men de mangler ofte redskaber som ledere, fortæller Kim Bang.

Uddannelsen sigter også mod at udvikle samarbejdet med kundevirk-somheden.

– Managerne af site-virksomhe-derne har en dobbelt rolle. De skal forstå, hvad kunden har brug for,

men også drive virksomheden. Det gavner alle parter, for med-arbejderne læ-rer at lede, og ku nder ne f å r en bedre leverandør, der har en bedre forståelse for, hvad virk-somheden har brug for. Desuden får vi – som leverandører – ledere, der driver forretningen bedre, og som kan se nye muligheder, understreger Kim Bang.

De første kurser starter i midten af april. DI står bag en ny pjece om uddannelsen, som kan rekvireres på di.dk.

/josh

Fokusområder i uddannelsen »

Lederne skal bl.a. lære at;

– håndtere kontakt med kunden.

– lede egne og eventuelt insourcede medarbejdere.

– styre kontrakter og økonomi.

– gennemføre forhandlinger med kunder og leverandører.

– spotte nye kundebehov.

Uddannelsen er opbygget i modu-ler, så en leder kan tage præcis de moduler, hvor han mangler kompe-tencer.

> Flere oplysninger hos chefkonsu-lent Jette Nøhr, jen@di.dk eller tlf.: 3377 3414.

w di.dk/butik/publikationer

The gold mineLean i service og administration

DI’s Produktivitetskonference, tirsdag den 31. marts og onsdag den 1. april 2009, Munkebjerg Hotel, Vejle.

Find frem til Best Practice med ved-varende resultater på tværs af hele værdikæden.

Bendt Jørgensen Vice President, Head of Danfoss Business SystemDanfoss A/S

Skab forbedring og læring med leanledelse. Leanledelse som en nyskabende tilgang til lederskab.

dr. michael BalléForfatter til ”The Gold Mine”

> Læs hele programmet og tilmeld dig på di.dk/butik

Undgå de typiske fælder og håndter udfordringerne ved implementering af et leansystem.

david meierPresident & Principal consultant, Lean Associates

DI SÅDAN >

uddannelsestilbud

For ledere af outsourcede funktioner på kundevirksomheder

H.C. Andersens Boulevard 181787 Købehavn V | Tlf. 3377 3377service@di.dk | service.di.dk

Site Manager Uddannelsestilbudene er udarbejdet i samarbejde med:

CPH West LedelsesakademietIBC InternationalBusinessCollegeKolding - Fredericia - Middelfart - Aabenraa

Ledernes Hovedorganisation

>

≥

sitemanager-omslag-II.indd 1

06/02/09 15:42:48

Ny uddannelse til ledere på såkaldte sites

16. februar 2009 | DI Business

11

26. februar

D-ARTEMIS InformationsmødeD-Artemis programmet henven-der sig til virksomheder, der arbej-der med indlejrede systemer, per-vasive computing og andre former for intelligente systemer. EU har af-sat 2,5 mia. euro over fem år til pro-jektet, som man kan søge om del-tagelse i.Sted: Industriens Hus, Kbh.Kontakt: Jan Zneiderjzn@di.dkitek.di.dk

10. marts

Vindere eller tabere i tele- og medieindustriTele 2009-konferencen sætter fo-kus på, hvem der bliver vindere og tabere i et telemarked, der er un-der kraftigt opbrud. Vil teleselska-ber eksempelvis blive udfordret af DSB, Coop Danmark A/S og IKEA, som vil tilbyde deres kunder tele-ydelser?Sted: Ingeniørhuset, Kbh.Kontakt: John Kristensenjks@di.dkida.dk

11. marts

På vej til PolenDI Byggematerialer planlægger et markedsbesøg i Polen til maj 2009, som skal indeholde kontaktmøder med indkøbsansvarlige i udvalgte byggemarkedskæder samt grossi-ster. Forinden holdes der inspirations-møde om ”salg via udenlandske byggemarkedskæder”. Allerede nu kan man deltage i netværket for le-verandører til udenlandske bygge-markedskæder.Sted: DI, SundkrogskajKontakt: Anne Mette Høileramh@di.dk bm.di.dk

31. marts

Sundhedsindustriens dag 2009DI vil med konferencen "Innova-tion og samarbejde – mere sund-hed for pengene" sætte fokus på succeshistorierne for godt offent-lig-privat samarbejde i det dan-ske sundhedsvæsen, og vise hvad sundhedsindustrien kan tilbyde. Der kigges på emner såsom tele-medicin, sundhedsteknologi, ser-vice, projektering af hospitalsbyg-geri og organisations- og ledelses-udvikling.Sted: Industriens Hus, Kbh.Kontakt: Helle Haubro,hhb@di.dkservice.di.dk

KalenderNoter

DI IBN Årskonference 2009Fra krise til mulighed: DI International Business Network holder 5. marts Års-konference 2009 og ser med danske virksomheders briller på udsigterne for verdensøkonomien. Krisen gør, at virk-somhederne nedjusterer og tilpasser deres forretningskoncepter. Men kri-sen rummer også nye muligheder. På årskonferencen vil der være eksempler på de muligheder, der findes på de næ-re og fjerne markeder og i forskellige brancher. Mød bl.a. adm. direktør Jep-pe Christiansen, LD, adm. direktør Pe-ter Rasmussen, Asia Base og adm. di-rektør Jesper Møller, Toms Gruppen – formand for DI.

> Tilmelding hos Anne Thougaard på ibn@di.dk

W di.dk/ibn

Bæredygtig transport i byområderEU-Kommissionen opfordrer interesse-rede til at komme med forslag, der frem-mer bæredygtig mobilitet i byområder. Målene er bl.a. at teste redskaber, som kan forbedre bæredygtig mobilitet i by-områder og at sikre en mere flydende trafik, så man undgår trafikpropper.

Forslagene skal potentielt kunne im-plementeres over hele Europa og bør in-volvere 3 – 5 byer i 3 – 5 medlemslande. Emnerne er bl.a. trafiksikkerhed for fod-gængere og cyklister, godstransport og logistik samt efterspørgselsstyret pas-sagertransport. Ansøgningsfrist er 31. marts 2009.

> Flere oplysninger hos konsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk eller tlf.: 3377 4629.

W transport.di.dk

W ec.europa.eu/dgs/energytrans-port/grants

Fem kontrakter for forskningssamarbejdeFør virksomheden giver sig i kast med et forskningssamarbejde med en forsk-ningsinstitution, anbefaler DI, at man orienterer sig i fem nye modelkontrak-ter for forskellige typer af samarbejder. Et væsentligt grundlag for at etablere et samarbejde vil ofte være, at man indgår kontrakter, som dels beskriver de krav og forventninger, parterne har til samar-bejdet, og dels regulerer centrale forud-sætninger for samarbejdet. Sidstnævn-te gælder ikke mindst spørgsmålet om, hvordan rettighederne til forskningsre-sultaterne, skal håndteres.

Der er ikke noget krav om, at kontrak-ter skal benyttes i netop disse former. Men de fem modelkontrakter skal ses som et godt udgangspunkt for formule-ringen af aftalen i det konkrete samar-bejde.

> Flere oplysninger hos chefkonsu-lent Claus Thomsen, clt@di.dk eller tlf.: 3377 3858.

W fi.dk/innovation/modelaftaler

W di.dk/virksomhed/innovation

Tag action i affaldsbe-handling i Abu DhabiBygherrerne for den bæredygtige bydel Masdar i Abu Dhabi i de Forenede Arabi-ske Emirater efterspørger dansk tekno-logi til deres forestående affaldshåndte-rings- og waste-to-energy-projekter. Der er pilot-projekter i bl.a. udvikling af af-faldshåndteringsstrategi, konceptdesign for et affaldshåndteringssystem, etable-ring af test-kompost-faciliteter og etab-lering af test-waste-to-energy værk.

Interesserede skal henvende sig hur-tigst muligt til DI, der vil sætte virksom-hederne i direkte kontakt med Masdars ledelse.

> Flere oplysninger hos konsulent Lisbeth Odgaard Madsen, lom@di.dk eller tlf.: 3377 3629.

W di.dk/marked

Fødevaremaster på LIFEDet Biovidenskabelige Fakultet, KU LIFE (tidl. KVL), udbyder et nyt efteruddan-nelsesforløb med mulighed for speciali-sering i fødevaresikkerhed eller i ernæ-ring og gastronomi. Uddannelsen hen-vender sig bl.a. til erhvervsaktive i føde-

varesektoren – fra produktion og forar-bejdning til distribution, rådgivning og bespisning på institutioner.

Specialiseringen i fødevaresikkerhed skal give deltagerne redskaber til at ana-lysere og håndtere aktuelle sikkerheds-mæssige problemstillinger om fødeva-rer. Specialiseringen i ernæring og ga-stronomi skal tilbyde deltagerne sam-me redskaber med hensyn til gastrono-miske og ernæringsmæssige problem-stillinger i produktion, forarbejdning og tilberedning af fødevarer.

Ansøgere skal have en relevant mel-lemlang, videregående uddannelse samt mindst to års erhvervserfaring på føde-vareområdet.

> Flere oplysninger hos chefkonsu-lent Lise Walbom, licw@di.dk eller tlf.: 3377 3046.

W foedevarer.di.dk

W life.ku.dk/uddannelse/efteruddan-nelse

Få kontakt med USA-konsulent i februarSom det største marked i verden er USA også attraktivt for danske virksomheder. Det er desuden et marked, der gennem tiden har budt på store udfordringer ved etablering. Derfor får man via DI’s kon-tor i New York mulighed for at komme i gang på det amerikanske marked på en hurtig og effektiv måde. På DI’s kontor opnår man fordelene ved at være lokalt repræsenteret i USA uden at skulle fore-tage en traditionel investering, som of-te er dyr, tidskrævende og behæftet med stor usikkerhed. Når potentialet er afkla-ret, kan din virksomhed vedblive med at benytte DI’s kontor som brohoved i USA. Overvejer man pt. De amerikanske mu-ligheder, så tilbyder DI et uforpligtende møde om det. Mikael Hougs, direktør for DI’s kontor i New York, vil til formå-let være i Danmark fra 16. februar til 20. februar 2009.

> Flere oplysninger hos business de-velopment consultant Michael Hougs, mhs@di.dk eller tlf.: 3377 3692.

W di.dk/marked/etablering

DI 1787 København Kdi.dk

ID nr. 46581

Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst 3377 3377

hjælper dig frem til det rette valg

Som beslutningstager står du hver dag over for en lang række valg. Nogle valg er lette. andre er komplekse og kræver nøje juridiske, kommercielle og strategiske overvejelser. vi rådgiver dig inden for alle juridiske specialer og hjælper dig med at skabe den rette løsning for dig og din virksomhed.

Horten er blandt landets førende advokatfirmaer med en international profil. Vi har mange års erfaring med at skabe praktisk anvendelige og vedvarende løsninger til danske og internationale erhvervsvirksomheder, organisationer, fonde og foreninger samt den offentlige sektor.

Vi kombinerer vores juridiske faglighed og rådgivererfaring med bred kommerciel indsigt og indgående kendskab til en lang række brancher og sektorer. Og vores rådgivning inddrager selvføl-gelig ekspertise fra alle de juridiske specialer, som den rette løsning måtte kræve.

Gennem årene har vi opbygget et stærkt interna-tionalt netværk og betydelig erfaring med rådgiv-ning og sagshåndtering på tværs af grænser.

horten rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor om alle juridiske specialer. vi er i dag 180 medarbejdere, heraf over 90 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning.

Horten • Ved Stranden 18 • Box 20341012 København K • Tlf +45 7730 4050Fax +45 7730 4077 • info@horten.dk

HORTEN.DK