the middle east peace orchestradownol.dr.dk/download/p2/brochure/mepoundervisningsmateriale.pdf ·...

Undervisningsmateriale

THE MIDDLE EAST PEACE

ORCHESTRA

Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer.

LMS © 2009

EKSEMPEL-CD

1 A NACHT IN GAN EDEN (trad. jødisk dansemusik)

2 BALLEG’HU (Komponeret af Brødrene Rahbani - klassisk arabisk musik)

3 TERK-SYRTOS (trad. mellemøstligt - arabisk/jødisk medley)

Al musik spilles af The Middle East Peace Orchestra

INDHOLD

1 Om undervisningsmaterialet

2 Historien bag THE MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA

3-4 Emneforløb om FRED (lærer)

5 Forslag til elevopgaver (lærer)

6-8 Fredssymboler - og historien bag dem (bilag)

9 Citater om fred - og krig (bilag)

10-11 Fredspersonligheder (bilag)

12 Definition på ’fred’ / Liste over fredssange til fællessang

13 Sang: Ale Brider - noder og tekst. NB! Omkvædet skal indøves før koncerten.

14 Tre digte om fred (bilag)

15 Avisartikel: Oplevelse for livet - En dag på stranden (bilag)

16 Lav din egen fredstegns-perlekæde (elev)

17 Lille koncertplakat til opslagstavlen

THE MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer.

LMS © 2009 1THE MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer.

LÆRER

Materialet lægger op til at arbejde med emnet FRED i musik og dansk.

TIL MUSIKLÆRERENSom forberedelse til koncerten skal eleverne lære omkvædet til den traditionelle jødiske sang Ale Brider. Tekst- og nodeark med becifringer findes på s. 13.

Cd’ens tre tracks er musikeksempler hentet fra koncertrepertoiret. De har til formål at indføre eleverne i de to forskellige lyduniverser og tonesprog, som kendetegner hhv. den jødiske (track 1)og den arabiske (track 2) musikkultur/-tradition. Track 3 er et jødisk/arabisk medley, som er et eksempel på en sammensmeltning af de to musikkulturer.

Endelig er der på s. 12 vedlagt en liste over sange, der forholder sig til temaet fred i dets forskellige former, og som egner sig til aldersgruppen. Syng dem sammen, og snak om indholdet.

TIL DANSKLÆRERENDanskdelen indeholder et oplæg til et temaarbejde omkring begrebet fred og er fortrinsvis tænkt som baggrundsmateriale og idébank til læreren. Der indgår dog også elevsider, som kan kopieres og udleveres som opgaveark.

Emneintroduktionen er detaljeret udformet, en let tilgængelig skitse til en fremgangsmåde med et bredt idékatalog. Det er dog selvsagt op til læreren selv, hvordan emnet gribes an.

Udover de faste sider (lærerbrev, praktiske oplysninger, indholdsoversigt og musikerpræsentation) er følgende emnedele fra den indledende arbejdsskitse udfoldet som enkeltsider med relevant baggrundsstof:

• Præsentation af The Middle East Peace Orchestra og gruppens mission• Gyldendals Nudansk Ordbogs forklaring af begrebet ’fred’• Fredssymboler• Fredscitater• Fredspersonligheder

Derudover er der et par sider med yderligere baggrundsstof i form af:

• tre digte om fred• en avisartikel om et lidt usædvanligt privat integrationsprojekt• en vejledning til at lave sin egen fredstegns-perlekæde

OM UNDERVISNINGSMATERIALET

FRED


HISTORIEN BAG...

THE MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA

The Middle East Peace Orchestra består af jødiske, kristne og muslimske musikere. Orkestret spiller musik fra hinandens lande og religioner i en stil, som bedst kan sammenfattes som world music. Musikken er både traditionel folkemusik og nykomponeret musik, som tager udgangspunkt i komponisternes forskellige oprindelseslande.

The Middle East Peace Orchestra er dannet af Henrik Goldsmidt. Han og orkestrets øvrige musikere vil vise, at det godt kan lade sig gøre at holde fred med hinanden og oven i købet lave noget produktivt sammen, til glæde for alle. Før musikerne begyndte at spille sammen, var de fjender, fordi der er krig i deres lande, men mødet gennem musikken har knyttet dem sammen og medvirket til, at de har udviklet et nært venskab.

Spørger man Henrik Goldsmidt, hvad der er orkestrets budskab, lyder svaret:

Vi siger JA til venskab og en udstrakt hånd. Vi siger:

-NEJ til at slå hinanden ihjel.-NEJ til at hade hinanden.-NEJ til, at voksnes konflikter skal gå ud over vores børn.

Først når alle siger nej til de ting, er der håb for fred mellem de stridende parter i Mellemøsten.

At mennesker med forskellig baggrund og indbyrdes barrierer er i stand til at mødes omkring en fælles sag, er ikke et ukendt fænomen. ’Sagen’ skal blot være af så stor vigtighed og betydning for de involverede, at de forglemmer sig, slipper fordomme og modvilje og åbner deres sind for hinanden. I princippet kan samlingspunktet være alt lige fra musik, dans og fodbold til interesse for kvantefysik og svæveflyvning.

LÆRER / ELEV


Forslag til indledende aktiviteter (i tre trin) med tilhørende opgaver

1. TRIN: Brainstorm over ordet FRED• Ordet FRED skrives midt på tavlen, og børnene inviteres til at byde ind med deres associationer til begrebet. Lad dem evt. først hurtigskrive i nogle minutter over, hvilke tanker de får, når de tænker på ordet fred. Alle forslag medtages på tavlen. Børnenes ideer kan bagefter ordnes på tavlen som en mindmap efter kategorier som:

1. Fred - i politisk/militær forstand

2. Fred med andre - familie, venner, andre grupper (nationale, etniske, religiøse, sociale - herunder handicappede, misbrugere, udstødte…) Demokrati som eksempel på fredelig sameksistens modsat undertrykkelse og diktatur.

3. Fred med sig selv - sjælefred (individuelt fokus, fred som en mental/religiøs/ meditativ tilstand)

4. Fred og ro – ingen støj eller uro

Vælg evt. andre kategorier.

NB. Eleverne bør ikke inddrages i kategoriopdelingen, før det undervejs bliver oplagt at tale om den. Det kan flytte fokus og hæmme den frie association.

• Afrund aktiviteten med at oplæse den definition, som findes i ’Nudansk Ordbog’ (se s. 12) Snak om den - og om ordbøgers mere formaliserede måde at udlægge på.

• Fortæl om The Middle East Peace Orchestra (MEPO) (se omtalen s. 2), og at de kommer og spiller koncert på skolen. Herunder en kort indføring i konflikten i Mellemøsten, hvor fokus holdes på MEPOs mission og forslag til at opbygge fred med start i os selv og ved at arbejde i det små.

2. TRIN: Fjender/venner til diskussion• Læg op til en snak om begreberne fjender/venner ud fra spørgsmålet: Hvad kan få os til at glemme vores forskelligheder? Eleverne byder ind!

Baggrundsinfo til lærer:I relation til MEPO er svaret: MusikMennesker mødes i musikken, og musikken kan bygge bro hen over modsætninger.

Hvorfor?

1. Fordi musikken er abstrakt og ordløs og dermed fri for politisk indhold. Man kan derfor mødes på neutral grund. Det ordløse er centralt, da det ofte er ord, der støder mennesker væk fra hinanden. I Mellemøsten er der fx masser af ord, der støder

Emneforløb om FREDLÆRER


parterne væk fra hinanden. Lederen af MEPO, Henrik Goldschmidt, har med succes lavet ordløse musik-projekter, hvor arabere og israelere arbejder sammen om at skabe og spille musik.

2. Fordi spilleglæden i sig selv får os til at forglemme os og gå ind i en anden verden fri for politiske og personlige modsætninger.

3. Fordi musikken engagerer os på et følelsesmæssigt plan, hvor vi kan mødes som medmennesker snarere end som politiske eller religiøse repræsentanter.

Af andre aktiviteter, der kan have lige så stor samlende effekt på mennesker, kan nævnes:

• Dans• Alle former for holdsport, fx fodbold• Deltagelse i kollektive bevægelser til forbedring af klima, miljø, dyrevelfærd osv.• Globale sundhedstiltag etc.

TRIN 3: Klassesamtale med fokus på fredssymbolerLad eleverne selv byde ind til en start. Hvilke fredssymboler kender de? Suppler børnenes forslag, evt. ved brug af illustrationssiden med fredssymboler (s. 6). Snak undervejs om:

- Hvorfor ser symbolerne sådan ud? - Hvor stammer de fra?- Hvornår begyndte det?

Historien bag de viste fredssymboler findes på s. 7-8 og kan enten bruges som baggrundsinfo til læreren eller læses af eleverne selv. Alternativt kan eleverne på egen hånd gå på jagt efter baggrunden for symbolerne på bibliotek og internet.

En god hjemmeopgave kunne også være at lade eleverne prøve at finde andre fredssymboler, så forældrene inddrages. I så fald bør læreren selvfølgelig vente med at spille ind med yderligere symboler, til børnene har fortalt, hvad de har fundet ud af derhjemme.

Herfra gås videre til den første af elevopgaverne på næste side!

LÆRER


1. Klassens eget fredssymbol (gruppeopgave)Gå sammen to og to, og tegn et forslag til et klassens eget fredssymbol. Eleverne udvælger derefter på FREDelig demokratisk vis det symbol, der skal gælde for klassen.

2. Fredscitater (elev-/klasseopgave)Eleverne får hver især til opgave ud fra den udleverede kopi af lærerens fredscitatside (s. 9) at udvælge sit eget personligt foretrukne fredscitat. Efterfølgende samtaler om hvert enkelt citat i klassen med oplæg fra den elev, der har valgt det, om hvorfor valget faldt på det, hvad det fortæller osv.Tag fx to-tre om dagen, evt. som start på dagens (freds)arbejde.

3. Start med dig selv - 5 leveregler for fred! (klasseopgave)Ud fra en snak i klassen om, hvad den enkelte kan gøre i sin hverdag for at skabe en mere fredelig verden, opstilles fem leveregler. Prøv evt. at følge dem i klassen i en uge. Når ugen er omme snakkes der om, hvordan det var. Måske bestemmer børnene, at de fem regler skal blive ved med at gælde?

4. Fremlæg en fredspersonlighed (Individuel opgave)Lad eleverne undersøge berømte fredspersonligheder efter eget valg. En oversigt med forslag findes på s. 10-11. Find selv flere. Slut af med fremlæggelser for klassen.

5. Konfliktløsning i børnebøger (Gruppeopgave)Gå sammen to og to, og find situationer fra børnebøger, I kender, der beskriver, hvordan freden mellem mennesker (eller dyr) genoprettes efter et konfliktforløb, lige som det sker i fx Folk og røvere i Kardemommeby, Dyrene i Hakkebakkeskoven, Orla Frøsnapper og i de fleste af Astrid Lindgrens bøger.

6. Fredscollage (Gruppeopgave)I grupper på fire laves collager over temaet FRED med brug af billeder, tegninger og tekst fra blade, nettet, bøger osv. Efterfølgende præsentation og ophængning i klassen.

7. Individuelle skriveopgaver

• Skriv om en situation fra din egen erindring, hvor du har oplevet noget fredfyldt (fx en oplæsningssituation, at blive sunget i søvn, dase med hver sin bog, en skovtur, en hyggestund med mormor...)

• Beskriv en fredfyldt situation, du selv finder på - som digt eller et essay (Resultatet kan evt. bruges som elev-til-elev oplæsning for børnene i de mindre klasser.)

8. MUSIK: Fællessang i klassen eller i musiktimenSyng og spil sange fra listen med sange om fred (s. 12). Husk også omkvædet til den sang, Ale Brider, der skal forberedes inden koncerten! (s. 13)

FORSLAG TIL ELEVOPGAVERLÆRER


FREDSSYMBOLER

ELEV


- HER

ER

HIS

TORI

EN B

AG

NO

GLE

AF

DE

MES

T KE

ND

TE F

RED

SSYM

BOLE

R:

Due

n m

ed e

n ol

iven

gren

i næ

bbet

som

fr

edss

ymbo

l har

rød

der

tilba

ge i

Det

Gam

le

Test

amen

tes

fort

ælli

ng o

m d

e fu

gle,

Noa

h se

ndte

ud

fra

Ark

en fo

r at

søg

e ef

ter

tegn

på

land

. En

due

vend

te ti

lbag

e m

ed e

n ol

iven

gren

i næ

bbet

, hvi

lket

bev

iste

, at d

uen

havd

e fu

ndet

land

, og

at b

åde

synd

flode

n og

m

enne

sken

es tr

æng

sler

var

forb

i.

I old

tiden

s G

ræke

nlan

d va

r ol

iven

gren

en

ligel

edes

et a

lmin

delig

t sym

bol p

å fr

ed

og ly

kke,

lige

som

det

i ro

mer

tiden

var

sk

ik, a

t bes

ejre

de tr

oppe

r ba

r ol

iven

gren

e i h

åb o

m a

t søg

e fr

ed m

ed fj

ende

n. E

fter

2. V

erde

nskr

ig v

ar m

aler

en P

ablo

Pic

asso

m

ed ti

l at r

elan

cere

due

n so

m fr

edss

ymbo

l, da

han

lave

de e

t lito

graf

i af e

n du

e m

ed

oliv

engr

en i

næbb

et ti

l Den

Inte

rnat

iona

le

Fred

skon

fere

nce

i Par

is i

1949

.

DET

HV

IDE

FLA

GFR

EDSD

UEN

Pabl

o Pi

cass

os li

togr

afi.

I FN

’s fla

g er

ver

dens

land

e om

kran

set a

f oliv

engr

ene.

Kvi

ndeb

evæ

gels

en

i Dan

mar

k la

vede

i 1

970’

erne

der

es

egen

ver

sion

…

Det

vel

kend

te r

unde

fred

ssym

bol

blev

opr

inde

ligt d

esig

net t

il de

n fø

rste

de

mon

stra

tion

mod

Ald

erm

asto

n, e

t bri

tisk

fors

knin

gsce

nter

for

udvi

klin

g af

ato

mvå

ben

i 195

8. S

ymbo

lets

gra

fik v

ar b

aser

et p

å flå

dens

sig

nalfl

agko

de fo

r bo

gsta

vern

e N

og

D (N

ucle

ar D

isar

mam

ent/a

tom

afru

stni

ng).

N =

to fl

ag r

ette

t mod

jord

en i

en v

inke

l på

45 g

rade

r; D

= to

flag

, en

arm

lige

op

og e

n ar

m li

ge n

ed.

Sym

bole

t ski

ftede

gra

dvis

t bet

ydni

ng fr

a at

omvå

benm

odst

and

til e

t mer

e ge

nere

lt fr

edss

ymbo

l, da

det

gen

nem

196

0’er

ne

blev

flitt

igt b

rugt

i fo

rbin

dels

e m

ed

borg

erre

ttigh

edsm

arch

erne

i U

SA o

g se

nere

i de

mon

stra

tione

r m

od U

SA’s

kri

g i V

ietn

am.

Sym

bole

t er

ikke

und

erla

gt c

opyr

ight

og

kan

frit

af a

lle b

ruge

s so

m fr

eds-

og

frih

edss

ymbo

l.

Her

bru

ges s

ymbo

let

førs

te g

ang

til a

tom

våbe

n-pr

otes

ten

i Ald

erm

asto

n,

Engl

and,

i 19

58.

FRED

SSY

MB

OLE

T

Sene

re æ

ndre

de sy

mbo

let

sig

til e

t mer

e ge

nere

lt sy

mbo

l mod

kri

g og

ure

t-fæ

rdig

hed

- og

for f

red.

Det

hvi

de fl

ag h

ar i

man

ge h

undr

ede

år

fung

eret

som

et s

igna

l til

over

give

lse

elle

r so

m e

t par

lam

entæ

rt fl

ag –

alts

å et

flag

, der

si

gnal

ered

e vi

lje ti

l/øns

ke o

m fo

rhan

dlin

g.

Det

kan

der

for

mås

ke d

isku

tere

s, o

m d

er e

r ta

le o

m e

t ege

ntlig

t fre

dssy

mbo

l, m

en d

et e

r i h

vert

fald

et s

ymbo

l, de

r ud

tryk

ker

fred

elig

e he

nsig

ter.

Gru

nden

til,

at fl

aget

er

helt

hvid

t, er

, at d

et

skal

vis

e ne

utra

litet

ved

ikke

at b

ære

nog

et

land

s fa

rver

elle

r ke

ndet

egn.

I ga

mm

elda

gs

krig

sfør

else

på

slag

mar

ken

var

neto

p de

na

tiona

le fl

ag v

igtig

e sy

mbo

ler,

som

del

s op

ildne

de ti

l kam

p ’fo

r fæ

drel

ande

t’, d

els

i pr

aksi

s tje

nte

til a

t dir

iger

e sl

aget

s re

tnin

g,

så m

an ik

ke k

om ti

l at a

ngri

be e

gne

styr

ker.

Ifølg

e in

tern

atio

nale

kri

gsko

nven

tione

r er

det

fo

rbud

t at s

kyde

en,

der

bæ

rer

et h

vidt

flag

.

Und

er d

en a

mer

ikan

ske

borg

erkr

ig h

avde

Syd

stat

-er

ne p

å et

tids

punk

t et

lidt u

held

igt f

lag,

The

St

ainl

ess

Ban

ner,

der

i stil

le

vejr

let k

unne

forv

eksl

es

med

et h

vidt

flag

, hvi

lket

ga

v an

ledn

ing

til e

n vi

s fo

rvir

ring

på

slag

mar

ken.

Rød

e K

ors-

(og

sene

re

Rød

e H

alvm

åne)

flag

et

blev

bas

eret

på

det h

vide

fla

g fo

r at

und

erst

rege

or

gani

satio

nens

hum

ane

og p

oliti

sk/r

elig

iøst

ne

utra

le in

dsat

s.

LÆRER / ELEV


Selv

bab

yer ø

nske

r fre

d..

I man

ge e

ngel

skta

lend

e la

nde

er V

-teg

net

(med

peg

efin

ger

og la

ngem

and

rejs

t i

en v

inke

l og

rest

en a

f fin

gren

e kn

ytte

t) op

rind

elig

t en

obsk

øn g

estu

s, n

år d

en la

ves

med

hån

dfla

den

ind

mod

kro

ppen

. Und

er 2

. Ve

rden

skri

g gj

orde

Win

ston

Chu

rchi

ll te

gnet

po

pulæ

rt i

bety

dnin

gen

’V fo

r V

icto

ry’ (

sejr

). B

ruge

n af

V-t

egne

t ble

v m

eget

udb

redt

som

et

mod

stan

dssy

mbo

l og

håb

om fr

ed. O

g ik

ke k

un v

isue

lt: B

BC

bru

gte

fx m

orse

kode

n fo

r V

(… _

) i fo

rm a

f tem

aet f

ra B

eeth

oven

s 5.

sym

foni

(der

bru

ger

sam

me

rytm

e) s

om

kald

esig

nal t

il si

ne fr

emm

edsp

roge

de

udse

ndel

ser

til d

e be

satte

land

e i E

urop

a.

I 196

0’er

ne o

vert

og h

ippi

e- o

g fr

eds-

bevæ

gels

erne

bru

gen

af V

-teg

net,

hvor

de

t sam

men

med

et y

tret

”Pe

ace!

” sn

art

ænd

rede

kar

akte

r fr

a et

sto

lt og

del

vist

kr

iger

isk

tegn

(”V

i ska

l nok

vin

de!”

) til

et

egen

tligt

fred

ssym

bol.

V-T

EGN

ET

Win

ston

Chu

rchi

ll’s V

-tegn

.

En fr

edse

lske

nde

hipp

ie.

SMIL

EY

Det

kan

god

t dis

kute

res,

hvo

rvid

t sm

iley’

en

er e

t ege

ntlig

t fre

dssy

mbo

l. M

en d

et e

nkle

sy

mbo

l med

en

smile

nde

mun

d og

to ø

jne

i enk

el s

treg

på

en g

ul b

aggr

und

har

i hve

rt

fald

bid

rage

t til

at g

øre

verd

en ti

l et l

idt m

ere

fred

elig

t ste

d at

væ

re v

ed a

t spr

ede

glæ

de

og p

ositi

vite

t i m

ere

end

40 å

r. Sy

mbo

let

blev

des

igne

t i 1

963

som

et m

unte

rt b

adge

, de

r sk

ulle

ska

be g

od s

tem

ning

og

korp

sånd

i e

t for

sikr

ings

sels

kab

i Mas

sach

uset

ts. D

et

virk

ede

efte

r he

nsig

ten,

men

førs

t om

krin

g 19

70 b

lev

det s

pred

t ud

til e

t stø

rre

publ

ikum

vi

a to

brø

dre

Ber

nard

og

Mur

ray

Spai

n, s

om

satte

mot

ivet

i m

asse

prod

uktio

n. M

ere

end

50 m

illio

ner

badg

es o

g m

asse

r af

kop

per,

brev

papi

r, po

ster

s et

c. b

lev

solg

t op

genn

em

1970

’ern

e.

I dag

har

udb

rede

lsen

som

fred

ssym

bol f

ået

nyt l

iv i

form

af c

ompu

terv

ersi

onen

: kol

on,

bind

estr

eg, v

enst

reve

ndt p

aren

tes.

Tas

tes

diss

e tr

e te

gn in

d ef

ter

hina

nden

, om

form

er

tast

atur

et d

em e

ndda

til d

en o

prin

delig

e te

gnin

g he

lt au

tom

atis

k! S

ymbo

let b

ruge

s bå

de s

om e

n ve

nlig

hils

en o

g so

m m

unte

r nu

ance

ring

af s

krift

lige

udsa

gn i

mai

ls o

g sm

s’er

. Så

et s

lags

fred

sska

bend

e sy

mbo

l i

lille

ska

la e

r de

t i h

vert

fald

ble

vet!

:-)

:D

;-)

:-]Fo

rske

llige

skri

ftlig

e sm

iley-

vari

atio

ner

Det

er

lidt u

klar

t, hv

ornå

r hå

ndtr

ykke

t pr

æci

st o

psto

d so

m r

itual

, men

fors

kelli

ge

hist

oris

ke k

ilder

vis

er, a

t det

har

væ

ret i

bru

g så

lang

t tilb

age

som

200

år

før

Kri

sti f

ødse

l.

Hån

dtry

kket

men

es a

t væ

re o

pstå

et s

om

en fr

edsg

estu

s, h

vor

de h

ilsen

de v

iser

, at

hån

den

ikke

bæ

rer

våbe

n. E

t dob

belt

hånd

tryk

med

bru

g af

beg

ge h

ænd

er v

iser

de

rfor

i en

dnu

høje

re g

rad

de fr

edel

ige

hens

igte

r (=

inge

n vå

ben

i den

and

en

hånd

hel

ler!

) og

ses

i dag

sta

dig

som

en

vigt

ig d

iplo

mat

isk

gest

us, n

år p

oliti

kere

og

sta

tsle

dere

mød

es –

ogs

å se

lv o

m d

en

slag

s of

fent

lige

repr

æse

ntan

ter

ikke

læng

ere

forv

ente

s at

bæ

re v

åben

!

HÅ

ND

TRY

K

På d

enne

rom

ersk

e m

ønt

fra

år 9

7 vi

ses e

t tyd

elig

t hå

ndtr

yk.

Hol

der m

an o

vera

rmen

på

den,

man

hils

er p

å, fo

rstæ

rkes

de

t ven

ligt i

mød

ekom

men

de i

hånd

tryk

ket.

Et h

åndt

ryk

polit

iker

e im

elle

m.

HIS

TORI

EN B

AG

NO

GLE

AF

DE

MES

T KE

ND

TE F

RED

SSYM

BOLE

R (f

orts

at):

LÆRER / ELEV


Der skal mindst to til at stifte fred, men én alene kan skabe krig. Neville Chamberlain, engelsk premierminister (1869-1940)

Den eneste måde, en fredelig nation kan vinde en krig på, er at forhindre den. Jacques Chirac, fransk præsident (1932-)

Atomvåben tester man hensynsfuldt i ubebyggede områder for at kunne bruge dem hensynsløst i tætbebyggede områder. Wolfgang Binde, tysk forfatter

Min mor siger, at man skal slås med ord. Det er derfor livet her er så godt. Tænk, hvis USA og Vietnam havde stået og råbt ad hinanden i flere år, sikke hæse de ville have været. Men ikke døde. Ukendt om krigen i Vietnam, der kostede tusindvis af amerikanere og vietnamesere livet.

Våben alene er ikke nok til at holde fred - den må holdes af mennesker John F. Kennedy (1917-1963)

Menneskeheden må gøre en ende på krigen, ellers kommer krigen til at gøre en ende på menneskeheden.John F. Kennedy (1917-1963)

Vi skal have fred, om vi så skal slås for den. Dwight D. Eisenhower (1890-1969)

Der findes ingen vej til fred – fred er vejen. Mahatma Gandhi (1869-1948)

Fred kan ikke tvinges frem med magt, fred opnås kun gennem forståelse. Albert Einstein (1897-1955)

Den korteste vej mellem to mennesker er et smil.Victor Borge (1909-2000)

Hellige Gud, himmelske Far. Vi beder dig velsigne hele den skabte verden og hjælp os til at bevare dit herlige skaberværk. Hjælp os til at elske vore medmennesker og til at holde fred med hinanden. Kirkebøn

CITATER OM FRED - OG KRIG...

LÆRER / ELEV


FREDSPERSONLIGHEDER

Henri Dunant (1828-1910)Grundlagde Røde Kors

Peter Benenson (1921-2005)Grundlagde Amnesty International

Mother Theresa (1910-1997)Hjælpearbejde i Indien, Nobels Fredspris 1979

Mahatma Gandhi (1869-1948)Indisk politiker og åndelig leder

Aung San Suu Kyi (1945- )Nobels Fredspris 1991

Winston Churchill (1874-1965)Premierminister i England under 2. Verdenskrig

Jimmy Carter (1924- )Fhv. amerikansk præsident, freds-mægler, Nobels Fredspris 2002

Nelson Mandela (1918- )Fhv. sydafrikansk præsident,Nobels Fredspris 1993

Martin Luther King (1929-1968)Præst og borgerretsforkæmperNobels Fredspris 1964

LÆRER / ELEV


- og så er der alle børns elskede

Astrid Lindgren (1907-2002)

Astrid Lindgren var ikke kun en eventyrdronning. Hun var også kendt for sit engagement og som en stemme, man husker i samfundsdebatten. Udover at have skrevet de verdenskendte bøger om Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønne-berg, Brødrene Løvehjerte og mange andre vidunderlige historier har hun også væltet en regering, hevet mangen en minister i ørerne og fået en dyrebeskyttelseslov på sin 80 års dag.

Med ildhu og hjerteblod kæmpede Astrid Lindgren igennem et langt (forfatter)liv for at forbedre børns vilkår og værne om freden og uskylden i barndommens land. Hendes kærlighed til børn og hele det gådefulde og fantasiskabende barneunivers løber som en rød tråd igennem hendes fortællinger og de miljøer, hun bygger op. For Astrid Lindgren begyndte freden med det glade og legende barn.

LÆRER / ELEV


Opslag i Politikens Nudansk Ordbog:

1. En tilstand uden forstyrrelser og larm = RO ≠ UFRED ¤ jeg vil gerne have fred til mit arbejde – læse i fred og ro – kan vi så få fred – lad hende sove i fred – lad mig være i fred ◊ fredsommelig> ◊ fredfyldt> - fredhellig> - fredløs>- fredsforstyrrer> ◊ gravfred – husfred> - sjælefred

2. En tilstand uden krig eller stridigheder ≠ KRIG, UFRED ¤ krig og fred – bevare freden – væbnet fred ◊ fredsbevarende> - fredsdue> - fredselskende> - fredsfod – fredskonference> - fredspibe> fredsslutning> - fredstid> - fredstraktat> - fredsven> ◊ borgfred> - separatfred• Slutte fred aftale at afslutte en krig eller strid ≠ ERKLÆRE KRIG ¤ efter tyve års krig blev freden endelig sluttet – skal vi ikke slutte fred nu, jeg orker ikke at skændes mere

Definition på FRED

FREDSSANGE TIL FÆLLESSANG

• Kringsatt av fiender (WH1 s.356 (på norsk) / Skolesangbogen s. 287 / DS nr. 315)

• I skovens dybe stille ro (WH 1 s. 223 / Skolesangbogen s. 26 / DS nr. 45)

• Fred hviler over land og by (WH 1 s. 230 / Skolesangbogen s. 28)

• Imagine (John Lennon)

• Noget om helte (WH 1 s. 95 / DS nr. 408)

• Dejlig er jorden (WH 1 s. 194 / Skolesangbogen s. 74 / DS nr. 242)

• Dona nobis pacem (WH 1 s. 468)

• Down by the riverside (WH 1 s. 346)

• Sång till friheten (Björn Afzelius)

• En lærke letted’ (WH1 s. 357 / DS nr. 272)

• The strangest dream (WH1 s. 363)

• Heal the world (WH 2 s. 476)

• You’ve got a friend (WH 2 s. 448-49)

• Nu er jord og himmel stille (Skolesangbogen s. 29 / DS nr. 49)

• Tænk, hvis jeg sad på månen (Skolesangbogen s. 352)

WH 1 = Wilhelm Hansen SANGBOGEN 1 (den blå)WH 2 = Wilhelm Hansen SANGBOGEN 2 (den røde)Skolesangbogen = Wilhelm Hansen SKOLESANGBOGENDS = DANSK SANG

LÆRER


NB! ØVES INDEN KONCERTEN!

Fællessang til koncerten: ALE BRIDERThe Middle East Peace Orchestra vil gerne have eleverne til at synge med på omkvædet af denne traditionelle jødiske sang. Sangen handler om, at vi alle er brødre og søstre og må holde sammen. MEPO bruger den som symbol på deres samarbejde på tværs af religioner og nationaliteter - og som et fælles ønske om fred mellem mennesker i verden.

Vers

Ale Brider

Trad. arr. Ben Paley

Un

Em

mir zay

nen- a

le- bri

der,- Oy,

Em

oy,

Am

a

Em

le- bri

der,- Un

Em

mir zin

gen- frey

le- khe- li

der,- Oy,

Em

oy,

H7

oy.

Em

9

Un

G

mirhal

ten- zikh

in ey

nem- Oy,

G

oy,

C

zikh

G

in ey

nem,- Azel

G

khes- iz

ni to

- bay key

nem- Oy,

G

oy,

H7

oy.

Em

Omkvæd

17

(break)

Oy, oy,oy oy,

H7

oy, oy,

oy, oy,oy oy,

Em

oy,oy

oy, oy,oy oy,

H7

oy

oy, oy, oy,

oy, oy

Em

oy, oy,oy

26

Oy,

H7

oy, oy,

oy, oy, oy oy,

Em

oy,oy

oy, oy, oy oy,

H7

oy

oy, oy, oy,

oy oy.

Em

H7

Em

1. Un mir zaynen alle briderOy, oy, ale briderUn mir zingen freylekhe liderOy, oy, oy.Und mir halten zikh in eynem,Oy, oy, sikh in eynem,Azelkhes iz nito bay keynem,Oy, oy, oy.

Omkvæd: (eleverne)Oy, oy, oy, oy, oy, oy,... osv.

2. Un mir zaynen ale eynikOy, oy ale...osv.Tsi mir zaynen fil tsi veynikUn mir libm zich dokh aleVi a khosn mit a kale


3. Un mir zaynen freylekh munterZingen lider, tantsn unter.Un mir zaynen ale shvester,Azoy vi Rokhl, Rus und Ester


Oversættelse:

Vi er alle brødre, vi synger glade sangeVi holder sammen som ingen andreVi står fælles, lige meget om vi er mange eller fåVi elsker hinanden som en ægtemand sin brudVi er glade folk, der synger og danserVi er alle søstre som Rachel, Ruth og Esther

Ale Brider

LÆRER/ELEV


Jeg

vil i

kke

slås

med

bis

ser

jeg

vil s

å og

ikke

slå

selv

de

røde

ste

radi

ser

kan

man

rol

igt l

ide

påde

r er

nok

af d

ansk

e he

lteso

m e

r da

nske

hel

e da

’nog

går

run

dt o

g sp

ænd

er b

ælte

men

s de

råb

er: f

y fo

r fa

en!

Tide

n gå

r og

tide

n hv

erve

rst

ore

mæ

nd ti

l man

dig

dåd

Jeg

rese

rven

bla

ndt r

eser

ver

bryd

er o

fte u

d i g

råd

jeg

får

nerv

er o

g m

igræ

nebl

ot je

g sk

ær

mig

på

en d

olk

og v

il he

lre

slå

min

plæ

neen

d sl

å lø

s på

pæ

ne fo

lk

Live

t er

en d

ejlig

gav

ejo

rden

er

en h

erlig

jord

der

er ø

ller

i min

mav

ede

r st

år k

roku

s på

mit

bord

når

rese

rver

ne s

kal s

tille

for

at s

plitt

e kl

oden

ad

skri

ver

jeg

med

kru

sper

sille

verd

ens

min

dste

hel

tekv

ad..

Hal

fdan

Ras

mus

sen

Nog

et o

m h

elte

Live

t er

en m

orge

ngav

esj

æle

n er

et p

ilgri

msk

orde

r st

år k

roku

s i m

in h

ave

der

står

ølle

r på

mit

bord

unde

r hi

mle

n hæ

nger

lærk

enso

m e

t fje

rnt b

evin

get f

røfo

r en

lærk

e tæ

nker

hve

rken

på

at l

eve

elle

r dø

.

Her

er

fred

elig

t og

still

ehe

r er

inge

n la

rm o

g st

øjje

g ha

r så

et k

rusp

ersi

lleog

et b

rev

med

pur

eløg

lad

alve

rden

slå

for

pand

enog

bek

æm

pe s

pe m

ed s

pot

jeg

vil e

nes

med

hin

ande

nog

mig

sel

v og

ha’

det

god

t.

Der

er

nok,

der

går

og

sysl

erm

ed a

t spr

æng

e kl

oden

væ

kje

g vi

l ikk

e ha

’ skæ

rmyd

sler

og

kan

oner

bag

min

hæ

km

ens

de a

ndre

går

og

sved

erfo

r at

gi’

hina

nden

lak

vil j

eg p

usle

med

rød

bede

r,se

lleri

og

past

inak

.

3.

DIG

TE

OM

FRE

D

Ver

den

er s

å st

or

Verd

en e

r så

sto

r så

sto

r,og

hvo

r er

jeg

lille

.M

eget

min

dre

end

jeg

tror

,næ

sten

som

en

bille

.

Lille

er

jeg,

men

jeg

har

dog

et h

åb fo

r ve

rden

,m

ere

fred

og

kærl

ighe

dov

er m

ensk

ers

færd

en.

Vi e

r m

ensk

er d

u og

jeg,

har

et li

v på

jord

en.

Du

har

hjer

te li

som

mig

.ba

nker

und

er s

kjor

ten.

Lad

os ik

ke g

ive

op.

Lad

os s

kabe

fred

en.

Med

lidt

hum

or s

i`r

vi s

top

til e

lend

ighe

den.

Uke

ndt

2.

Fr

ed

Fred

er

for

ekse

mpe

l i d

aghv

or v

i stå

r op

og

går

ind

og p

asse

r vo

res

arbe

jde

men

s vi

ser

op

på h

imle

nso

m ti

lfæld

igvi

s er

blå

.

Fred

er

den

fjern

e ru

mle

n ud

enfo

rso

m k

un s

kyld

es tr

afik

ken.

Fred

er

at læ

gge

plan

erfo

r i a

ften

og i

mor

gen

og tr

o at

de

kan

genn

emfø

res

fred

er

at h

ave

tidtil

at g

øre

hvad

man

har

at g

øre.

Fred

er

et b

arn

som

er

gået

i sk

ole

og s

om v

ende

r hj

emen

ude

nlan

dsk

ven

som

ove

rras

kend

e ri

nger

for

at ta

le o

m e

n ud

veks

ling

af d

igte

.Fr

ed e

r m

enne

sker

der

går

rolig

t på

gade

nm

elle

m h

use

der

står

op

og fr

ugte

n de

r m

odne

s på

træ

erne

frug

tern

es fa

rver

og

saft

og k

ød.

Fred

er

en v

iden

om

at e

fterå

rsso

len

skin

ner

ud o

ver

Euro

papå

mar

ker

og p

oppe

ltræ

erpå

bile

r og

flod

er o

g by

er.

Fred

er

den

tid v

i har

tilb

age

når

krig

en b

egyn

der

er d

en u

dløb

et.

U

ffe H

arde

r

1.LÆRER / ELEV


ELEV

For selv om palæstinensere fra Vestbredden bor mellem 15 og 45 km fra havet, har de ingen mulighed for at komme til stranden. Palæstinensere har ikke lov til at tage til Israel, så de kan ikke selv tage til de israelske strande. Forud for hver strandtur arbejder Rachel Afek i ugevis med at få de fornødne militære tilladelser til alle - så turen kan gennemføres.

Jublende tur i de blå bølger Najah Khatib har aldrig nogensinde set havet før. Hun er født i Amman i Jordan og har én gang set Det Døde Hav, fortæller hun. Hendes to sønner på henholdsvis 7 og 10 tør ikke engang smide skoene. Men datteren Hala på 3 sidder allerede jublende på armen af en ung israelsk student, der lystigt traver ud i de blå bølger med den lille pige, der er iført svømmevinger og hviner af lykke.

To teenagepiger, Anal Yusri på 14 og Haja Salamin på 13, smører et tykt lag solcreme i hovedet, inden de går ud i vandet. Ansigterne er det eneste, de ikke har dækket af tørklæde, bluser og lange nederdele. De beholder det hele på.

»Indtil nu har jeg kun set havet på tv«, siger Haja. »Jeg havde ikke forestillet mig, at det var så stort«. For mange af mændene i gruppen er besøget nærmest sentimentalt. »Jeg har ikke været i Israel siden 1994«, siger Yasser Salamin, der er skattechef for det palæstinensiske selvstyre i Hebron.

»Dengang arbejdede jeg med blomsterdyrkning hos ’ min israelske familie’: Familien Zivoni i Kiriat Gat. Jeg har god forbindelse til dem. Jeg håber, at vi på vejen tilbage til Hebron får tid til at køre forbi og drikke en kop te hos dem. Så kan de endelig se min kone og vores fire børn«. Ali Khatib har også ungdomsminder fra sin tid som landbrugsarbejder på en israelsk kibbutz. Han har ikke været her siden 2000. I dag er han regionaldirektør for et palæstinensisk mobiltelefonselskab.

»Hverken de israelske eller palæstinensiske politikere gør nok for at få fred«, siger han. »Jeg er overbevist om, at hvis det var op til folkene på begge sider, så ville der være fred for længst«, siger han mens Middelhavets lune bølger slikker op ad hans jeansklædte ben. [email protected]

Af HANNE FOIGHEL, BAT YAM

Da bussen endelig holder stille efter fleree timers tur ad ukendte veje, er børnene ved at falde over deres egne ben for at komme ud - og ned til stranden. »Yallah, Yallah, Baba. Kom nu, far«, råber Yasser og Nidal, mens de utålmodigt skubber deres far foran sig.

Nok vil de gerne prøve det hav, de har hørt så meget om, men far skal gå først. »Ahlan, velkommen«, hilser de israelske værter på arabisk. »Shalom, shalom«, svarer de palæstinensiske familier på hebraisk. Smilene er så brede, at de skærer ansigterne fra øre til øre.

De 65 gæster samles under det skyggefulde halvtag nær livreddertårn nummer to på stranden i Bat Yam få kilometer syd for Tel Aviv . De 65 er palæstinensere, mænd, kvinder og børn, fra området syd for Hebron på Vestbredden.

Værterne er tre israelske kvinder og et dusin frivillige venner, der er kommet for at hjælpe med at gøre denne dag til en uforglemmelig oplevelse for alle parter. »Jeg holder ikke op med at have ondt i maven, før jeg er sikker på, at alt er gået godt, at ingen børn er druknet og ingenting forsvundet«, siger Zwia Shapira, der er 67 år og sammen med Racheli Merhav og Rachel Afek initiativtager til strandprojektet.

Fredsaktivister De tre er fredsaktivister. De sidste fire-fem år har de stået vagt ved vejspærringerne for organisationen Mahsom Watch. De har indsamlet vidnesbyrd i palæstinensiske landsbyer, der har været udsat for bosætterovergreb for organisationen Yesh Din. De har mødtes med palæstinensiske kvindegrupper og har arbejdet tæt sammen med organisationen Combattants for Peace, der består af familier, hvis mænd på begge sider har kæmpet imod hinanden, men som ikke mere vil slås.

»Med årene kom vi gennem vores mange aktiviteter til at lære en masse palæstinensere at kende på et meget personligt plan. Og så var det, vi fik lyst til at gøre noget for dem. Vi ville gerne dele nogle af de ressourcer, vi har, men som de ikke har, med dem. Den største ressource, vi har, er havet. Vi ville gerne tage dem til stranden, så de kan have en skøn afslappet dag med deres familier«, siger Racheli Merhav.

Som sagt, så gjort. På eget initiativ og for egen regning har de tre kvinder lagt alle forhindringer bag sig. Det er projektets tredje år, og i denne sommer bliver der fem badedage for palæstinensere fra forskellige steder på Vestbredden.

Oplevelse for livet: En dag på strandenTre israelske kvinder besluttede at dele det bedste, de har - havet - med palæstinensiske familier fra Vestbredden.

Kilde: Politiken, 31.7,2009

Foto: Ahikam Seri


Sådan gør du: Redskaber: tang, ca. 40 perler, sølvtråd, en lille ring der kan åbnes.

1. Sæt perler på tråden, form til en ring, og sno tråden et par gange for at lukke den.

2. Før begge tråde gennem en lille række perler.

3. Del igen tråden, og sæt et par perler på hver. Fæsten disse ved at sno tråden om den ydre ring af perler. Sæt et par perler på en løs tråd, og sno denne fast i krydset af de andre og på den ydre ring af perler.

4. Sæt den lille ring fast i toppen.

5. Og så på en kæde…

[Kilde: www.styleintuition.dk]

Lav din egen

fredstegns-perlekæde!

ELEV

the middle east peace orchestradownol.dr.dk/download/p2/brochure/mepoundervisningsmateriale.pdf ·...

Documents