tilsynsrapport ringsted kommune · aktuelt er glad fonden ved at opdatere deres voldspolitik. dette...

Tilsynsrapport

Ringsted Kommune Glad Fonden

Uanmeldt tilsyn

November 2016

INDHOLD

1. Tilsynets Vurdering 2

1.1 Tilsynets samlede vurdering 2

1.2 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger 3

2. Oplysninger 4

2.1 Generelle oplysninger om tilbuddet 4

2.2 Opfølgning på foregående tilsyn 6

2.3 Aktuelle vilkår og status 6

3. Datagrundlag 7

3.1 Faglige tilgange og metoder 7

3.2 Det skriftlige grundlag 7

3.3 Aktiviteter 9

3.3.1 Hverdagens aktiviteter, herunder fokus på trivsel 9

3.3.2 Selvstændighed og sociale kompetencer 10

3.3.3 Medinddragelse og indflydelse 10

3.4 Kommunikation og adfærd 11

3.4.1 Omgangstone og omgangsform 11

3.4.2 Magtanvendelse og konflikthåndtering 11

3.5 Organisatoriske forhold 12

3.5.1 Den daglige drift, samarbejde og kommunikation 12

3.5.2 Kvalitets- og kompetenceudvikling 12

3.6 Fysiske rammer 12

4. Tilsynets formål og metode 14

4.1 Formål med tilsynet 14

4.2 Metode 14

4.3 vurderingsskala 15

5. Præsentation af BDO 16

NOVEMBER 2016 | UANMELDT TILSYN RINGSTED KOMMUNE

1

Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering

af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter

følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det

konkrete tilbud.

Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer

og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den

indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som

nævnt optræder indledningsvist i rapporten.

Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen.

Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO.

Forord

Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette.

Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette


2

1. TILSYNETS VURDERING

1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING

BDO har på vegne af Ringsted Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn med Glad Fonden. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og skriftligt materiale. Det overordnede indtryk af Glad Fonden er, at forholdene på tilbud-det kan karakteriseres som:

Særdeles tilfredsstillende.

Generelt vurdering

Det er tilsynets samlede vurdering, at Glad Fonden arbejder seriøst og målrettet med et stærkt værdisæt som gennemsyrer alle dele af virksomhedens afdelinger, deres organisering af opgaver, vidensdeling, dag-ligdagen og trivsel. De er ambitiøse, hvilket betyder, at alle i videst mulige omfang skal løftes op i niveau, der hvor de kan bruge deres kompetencer og ressourcer optimalt. Således arbejdes der med et 80-20 grundprincip, hvor de 20 % gerne må være områder, formuleret i mål og delmål, hvor borgerne bliver udfordret. På den måde arbejdes der løbende med progression på tre områder; det faglige, det personlige og det sociale. Borgerne understøtter på fin vis tilsynets samlede vurdering.

Faglige tilgange og metoder

Det er tilsynets vurdering, at Glad Fonden har et yderst godt overblik over, hvilke faglige tilgange og me-toder, der er gode til at skabe arbejdsmæssig og personlig udvikling hos borgerne. Der arbejdes til stadig-hed med nye opgaver og delopgaver og her ses det med stor tydelighed, at personalet trækker på nye/for-skellige metoder som afstemmes med den enkelte borgers behov for støtte.

Det skriftlige grundlag

Tilsynet vurderer omkring det skriftlige grundlag, at arbejdes systematisk og målrettet med borgernes mål og delmål. Der er et godt fokus såvel i forhold til MUS, hvor målene bliver afstukket i samarbejde med borgeren, som fra personalets side i forhold at have løbende opmærksomhed på, om der sker den tilstræk-kelige progression og om borgeren trives med målene.

Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en systematik hvor alle nye medarbejdere introduceres til de MUS planer og som minimum for de borgere, der er inden medarbejderens arbejdsområde. Det kunne også overvejes, om det ville give mening at have medarbejderne med i MUS – eller én af dem- alt for at styrke det daglige arbejde med målopfyldelsen.

Aktiviteter

Tilsynet vurderer, at Glad Fonden rummer en række relevante og interessante tilbud om beskæftigelse, som understøtter borgernes behov for faglig-, social og personlig udvikling samt trivsel. Tilsynet konstate-rer, at borgerne er begejstrede for deres håndværk og de udviklingsmuligheder som Glad Fonden tilbyder. Tilsynets observerer en borgergruppe i trivsel og med et godt samspil med medarbejderne. Personalet understøtter i høj grad udviklingen af borgernes selvstændighed og socialisering både i forbindelse med arbejdsopgaver, i arrangementer og i det daglige samvær.

Kommunikation og adfærd

Det er tilsynets vurdering, at der er en god omgangstone og omgangsform med Glad Fonden. Den er præget af høj grad af respektfuld og etisk kommunikation, og der er arbejdes i det hele taget aktivt med, hvordan man fastholder og udvikler den gode omgangstone og – form.


3

Organisatoriske forhold

Tilsynet vurderer, at den daglige drift, det interne samarbejde og den indbyrdes kommunikation fungerer yderst godt. Der sker god udnyttelse af medarbejdernes forskellige ressourcer; disse bringes systematisk i spil gennem måden hvorpå ”pædagogiske Udviklingsmøder er organiseret på.

Økonomi

Det er tilsynets vurdering, at tilbuddets takst ligger på et niveau, som er matchende med øvrige lignende tilbud i forhold til målgruppen af borgere. Det er ydermere tilsynets samlede vurdering, at borgerne igen-nem indsatsen på tilbuddet får leveret en god individuel og målrettet ydelse, som bibringer dem progression og trivsel. Der er færre § 103 pladser på tilbuddet end STU pladser. Dette gør dog ikke, at tilbuddet prio-ritere denne indsats i mindre. Både personalet og ledelsen er kompetente og har et fortløbende fokus på at kvalitetsudviklingen af tilbuddet.

1.2 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER

Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud:

Bemærkninger

1. Tilsynet bemærker, at leder er i færd med at udarbejde en beskrivelse for magtanvendelse og procedure. Hensigten er, at beskrivelsen skal være udtømmende således, at der er mindst muligt til den enkelte at tage stilling til. Denne er færdig ultimo december.

Anbefalinger

1. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en systematik hvor alle nye medarbejdere introduceres til borgernes MUS planer og som minimum for de borgere, der er inden medarbejderens arbejdsom-råde. Det kunne også overvejes, om det ville give mening at have medarbejderne med i MUS – el-ler én af dem- alt for at styrke det daglige arbejde med målopfyldelsen.

Anbefaling om påbud

Ingen anbefalinger om påbud til kommunen.


4

2. OPLYSNINGER

2.1 GENERELLE OPLYSNINGER OM TILBUDDET

Adresse

Jernbanevej 8, Ringsted

Leder

Bolette Pilegaard Graae

Tilbudstype og juridisk grundlag

SEL § 103

Antal pladser

7 pladser under § 103

Takst pr. døgn

Takst pr. måned pr. 1. januar 2017: kr. 12.047,83

Antal ansatte og personalesammensætning

Glad Fonden har i Ringsted følgende personalesammensætning:

• Glad fagskole som udbyder STU: 3 §103-ansatte og 5 ordinært ansatte (1 ordinær medarbejder er tilknyttet de 3 §103-ansatte)

• TV-Glad som leverer landsdækkende TV: 4 §103-ansatte og 1 ordinær ansat • Dertil kommer 1 leder og 1 souschef 103 B

Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg

Den 13. oktober 2016, kl. 12 – 14 og kl. 17 til 18.

Deltagere i interviews

Ledelse:

Leder Bolette Pilegaard Graae: Er uddannet Cand.Pæd.Pæd.Psyk, har en Bachelorer i pæda-gogik med sidefag i minoritetsstudier. Bolette har været ansat i et år og har erfaring fra ud-satte – og ungeområdet, daginstitutionserfaring, erfaring fra PPR og det specialiserede social-område. Daginstitutionserfaring/PPR specialområdet, fem års ledererfaring.

Souschef: Jannie Olesen: er uddannet Cand.Pæd.Pæd.Psyk og pædagog. Har erfaring fra han-dicap og psykiatriområdet, familieområdet, har været HR konsulent i forskellige ministerier, og fungeret som kurator/vejleder ift. den sociale og personliglige del samt lærende supervi-sion.

Medarbejdere:

Medarbejder: Er redaktionsleder, autodidakt og har lavet film og tc siden sidst i 80’erne. Har været ansat i organisationen gennem en årrække og i Ringstedafdelingen siden januar 2012.

Medarbejder: Har været ansat siden 1. august og er i et barselsvikariat frem til 30. sept. Er uddannet kok og tjener, dessertkonditor og Socialpædagog.

Borgere:

Borger: Har været med Glad Fonden siden august (tilknyttet TV-Glad)

Borger: Har været med Glad Fonden siden August 2012 (tilknyttet TV-Glad)

Borger: Har været med Glad Fonden i 3-4 år og er tilknyttet Glad-Fagskole (Køkkenet).

Borger: Har været med Glad Fonden i 3-4 år og er tilknyttet Glad -Fagskole (receptionen).


5

BDO blev vist rundt på stedet af: borger, der er tilknyttet serviceteam/receptionen og som bl.a. står for rundvisninger med Glad Fonden.

Tilsynsførende

Helen Jønsson (Director, Cand.pæd.pæd, socialpædagog)

Rikke Due (Senior Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog)


6

2.2 OPFØLGNING PÅ FOREGÅENDE TILSYN

Data Ved det foregående tilsyn blev der ikke givet nogle anbefalinger.

Adspurgt til, om der har været tilsyn fra andre instanser, oplyses det, at Glad Fonden har haft uanmeldt tilsyn fra fødevarestyrelsen i maj 2016. I den forbindelse fik de til-delt en Elite-smiley. Én af de ansatte i beskyttet beskæftigelse (herefter borger), der er tilknyttet kantinen forestod tilsynet; førte ordet og førte tilsynet rundt mv. Dette forløb ud over al forventning. Leder var med undervejs.

Tilsynets vurdering

Tilsynet har noteret sig informationerne og har ikke yderligere kommentarer.

2.3 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS

Data Der er ikke særlige vilkår på dagen, hvor tilsynet udføres.

Aktuelt er Glad Fonden ved at opdatere deres voldspolitik. Dette som led i almindelig opdatering af deres politikker og retningslinjer.

Med Glad Fonden kaldes alle ”ansatte” uanset ansættelsesvilkår. Det bunder i den helt centrale værdi for Glad Fonden om, at alle er lige værd. Når man alligevel skal diffe-rentiere, så kaldes personalet for Ordinært Ansatte og ansatte efter SEL § 103 for An-satte i Beskyttet Beskæftigelse. Tilsynet har forsøgt at finde en form, hvor denne lige-værdighed også kunne skimme igennem i rapporten, men har fundet, at benævnelsen for borgerne som AAB (Ansatte i Beskyttet Beskæftigelse), forekom uligeværdig og upersonlig. Således har tilsynet tilladt sig at kalde det ordinære personale for medar-bejdere og personale og de Ansatte på beskyttet beskæftigelse, for borgere.

Tilsynets vurdering

Tilsynet har ingen bemærkninger


7

3. DATAGRUNDLAG

3.1 FAGLIGE TILGANGE OG METODER

Data Det er Glad Fondens mission, at give borgerne mulighed for at vise, overfor sig selv og for omverdenen, at de kan noget. Den overordnede tilgang er, at gøre op med mange års misforstået omsorgskultur og i stedet give handicappede ytringsfrihed og mulighe-den for, at deltage i –og bidrage til det samfund de er en del af. Grundholdningen er troen på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan bidrage på en række parametre til at gøre det samfund vi bor i, bedre.

Begrebet ligeværdighed er helt centralt og handler også om at turde stille nogen krav til borgerne jf. at de er ansat på en arbejdsplads. Glad Fonden vil gerne være ambiti-øse på alles vegne, hvilket betyder, at alle skal løftes op i niveau, der hvor de kan bruge deres kompetencer og ressourcer optimalt.

Den anerkendende tilgang- og kommunikation er altid i spil og gives vedvarende op-mærksomhed i dagligdagen. Den faglige tilgang tager afsæt i en ligeværdig tilgang, hvor der arbejdes ud fra grundsynet i KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerken-dende Pædagogik. Gennem den kognitive tilgang, er der opmærksomhed på medarbej-dernes individuelle behov for tilrettelæggelse af hverdagen, for at fungere optimalt. Det kunne være en medarbejder, der har brug for et skema for ugens opgaver, at ar-bejde med KAT-kassen, med et blinklys omkring dagens humør etc.

Af metoder arbejdes der bl.a. med Diamanten og Diamantforløb, der som pædagogisk metode er en slags færdighedstræning. Målet er, at borgeren/medarbejderen kan træne sig i, at øge sine sociale kompetencer og velvære i sociale sammenhænge. Bor-geren arbejder med de udfordringer der er i borgerens arbejdsliv gennem dette at blive afklaret med, hvordan en bestemt type af udfordringer påvirker samspillet mel-lem krop, adfærd, følelser og tanker. Det er en model, et dialogværktøj, til at opnå en fælles forståelse for en ellers uafklaret sindstilstand. Herefter kan der opstilles rele-vante måder/teknikker, der kan hæmme, at udfordringen påvirker én så meget og øge trivslen. Udgangspunktet er, at det er tankerne der styrer fx ens angst eller psykiske utilpashed – og det er her at de kognitive metoder sætter ind.

Glad Fonden har afholdt seminar for alle medarbejdere, hvor temaet var ”vrede” og hvor ”Diamantforløbet” blev præsenteret.

Endelig trækker Glad Fonden på andre pædagogiske metoder, herunder autismeinspi-reret pædagogik. Som fx at nedbryde alle relevante delelementer i en opgaver, at be-skrive og/eller visualisere arbejdsproces og arbejdsopgaver.

Tilsynets vurdering

Det er tilsynets vurdering, at Glad Fonden har et yderst godt overblik over, hvilke fag-lige tilgange og metoder, der er gode til at skabe arbejdsmæssig og personlig udvikling hos borgerne.

3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG

Data Det skriftlige grundlag er afsættet for det forløb som borgerne skal gennemgå. Der arbejdes med afsæt i en MUS samtale, som sammen med en funktionsbeskrivelse af-stikker udviklingsmål og delmål. Der er faste skabeloner for MUS med personlige, fag-lige og sociale mål. Leder afholder alle MUS-samtaler på linje med andre arbejds-pladser.


8

Målene kommer rundt om det personlige, sociale og praktiske niveau. Hvert have år foretages en halvårlig opsamling på MUS for borgernes vedkommende. Her formulerer ledelsen, at der er fokus på det helt afgørende i, at alle i personalegruppen kender til disse mål og hvad der arbejdes med, for at sikre den nødvendige progression hos borgerne. MUS materialet skal være dynamisk og levende og være et redskab i hver-dagen, hvor udviklingsmålene flytter sig i videst mulige udstrækning for den enkelte borger.

Et eksempel er, at en borgers mål, om at styrke sin fagidentitet indenfor det at være gymnastikinstruktør. Der blev indhentet filmmateriale og øvet, og vedkommende står i dag for det daglige tilbud om morgengymnastik.

Tilsynet har to interview med to borgere af gangen. Der redegøres for MUS-samtaler og deres funktion. De beskriver, at man finder frem til målene i fællesskab. At der tales om, hvad der kan forbedres, om arbejdsgange og om trivsel med de andre kolle-ger. Borgerne oplever samtalerne som sjove og spændende,- ikke mindst fordi der her er mulighed for at tale om, hvad man godt kunne tænke sig, skulle ske.

Der redegøres fx for et personligt mål om at blive i rummet i stedet for at blive fru-streret og gå, når vedkommende møder modstand og irritation. Det faglige mål er at fortsætte med at stå foran kameraet. Et andet eksempel er et mål om at lære en køkkenteknik, med den fysiske funktionsnedsættelse som vedkommende har. Et tredje eksempel er, at én, der har fået lært forskellige systemer til at huske bedre, hvilket betyder, at vedkommende i højere grad end tidligere kan udføre sine arbejds-opgaver på egen hånd.

Personalet er ikke helt konsekvent ajour med udviklingsmålene i borgernes MUS. Ved nærmere drøftelse konkretiseres det, at personalet får referat af de MUS, der vedrø-rer deres eget arbejdsområde og at dette sker en gang årligt. Dog gives referat fra de halvårlige MUS, såfremt målene er justeret. En forholdsvis ny medarbejder (ansat i ca. fire mdr.) er ikke blevet introduceret for MUS-punkter for borgere på vedkom-mendes arbejdsområde.

Personalet redegør for, hvordan de sammen med borgerne omsætter målene i den daglige praksis. Herunder et eksempel med en borger, der ønsker at blive bedre til short-cuts, hvor der arbejdes med at finde frem til programmer, der kan det. Et an-det eksempel er en borger med et udpræget servicegen, som gik fra at være på TV-linjen til at stå i receptionen med de opgaver der hører til her. Således redegør per-sonalet for, hvordan de hele tiden arbejder med at se nye og spændende udviklings – og arbejdsopgaver for borgerne. Samtidig at de følger udviklingen; én borger har fx et dagsprogram, hvor de for at hjælpe borgeren med sin hukommelse hjælper ved-kommende med at krydse af, hvornår en opgave er løst. Denne borger fungerer rigtigt fint på mange andre områder, men har et problem med at huske alle sine opgaver i løbet af dagen.

Endelig vægtes det, at der for nyansatte borgere gælder 80-20-reglen. Det betyder, at de i 80 % af tiden skal være dedikeret opgaver som man ved de vil ha succes med og de 20 % skal være opgaver som de har udfordringer med.

Tilsynets vurdering

Det er tilsynets vurdering at der arbejdes systematisk og målrettet med borgernes mål og delmål. Der er et godt fokus såvel i forhold til MUS, hvor målene bliver afstuk-ket i samarbejde med borgeren, som fra personalets side i forhold at have løbende opmærksomhed på, om der sker den tilstrækkelige progression og om borgeren trives med målene.

Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en systematik hvor alle nye medarbejdere in-troduceres til de MUS planer og som minimum for de borgere, der er inden medarbej-derens arbejdsområde. Det kunne også overvejes, om det ville give mening at have medarbejderne med i MUS – eller én af dem- alt for at styrke det daglige arbejde med målopfyldelsen.


9

3.3 AKTIVITETER

3.3.1 Hverdagens aktiviteter, herunder fokus på trivsel

Data Dagen indledes hver dag med morgenmøde og herefter er der motion, hvor der er val-get mellem enten gåtur eller morgengymnastik. Gåturen er en fast rute hver dag og der er en medarbejder med. Som tidligere nævnt er det én af borgerne, der har træ-net sig i at lave et godt træningsprogram. Borgerne fortæller, at selvom det ikke er altid, at de har lige meget lyst til at lave gymnastik – så ender det oftest med, at de vælger det til og at de bagefter er meget glade for, at de har gjort det. Alle spiser frokost sammen og dagen slutter omkring 15-15.30.

Glad Fonden har forskellige muligheder for beskæftigelse,- borgerne fortæller:

At lave TV handler også om, at have redaktionsmøder, hvor ideer kommer frem og hvor der er en udvælgelsesproces i forhold til hvilke temaer, områder, klip, program-mer, de vil gå videre med. En borger fortæller, at det mest spændende for vedkom-mende har været at filme TMS Ringsteds håndboldhold, som ligger i den øverste liga. Vedkommende filmer deres kampe og filmen anvendes efterfølgende af holdet som analyseredskab.

En anden borger fortæller, at vedkommende er optaget af politik og at han har inter-viewet byens borgmester. Glad Fonden har sammen med de øvrige afdelinger haft et tema: ”Politiske perler”, hvor de gik rundt på rådhuset, interviewede borgmesteren og hvor de ville give ham oplevelsen af, hvordan det er at have OCD – bakteriefor-skrækkelse mv. – det blev han klogere på.

En tredje borger arbejder i køkkenet; snitter grøntsager, opvask, sørger for at gøre klar, ordner servietter laver mødebakker etc. og en fjerde fortæller om arbejdet i re-ceptionen

Alle borgere beskriver et godt arbejdsmiljø, hvor opgaverne er spændende, hvor de har et godt indbyrdes sammenhold. Sammenholdet er kendetegnet ved, at alle er lige meget værd, og hvor man hjælper hinanden, hvis der er ubalance i éns hverdag. Én har fx svært ved at bære end anden ved at huske og her hjælper man hinanden med de udfordringer, der nu er. Videre beskrives, at man glæder sig til at komme på ar-bejde; det er inspirerende med masser af mulighed for forskellige opgaver, for tvær-fagligt samarbejde og man glæder sig til at møde sine kollegaer hver dag, fortæller borgerne

Personalet redegør for en hverdag, hvor man mødes på tværs af de forskellige fag-grupper- og at man uanset hvilken medarbejderkategori man tilhører, så har man et håndværk som man brænder for. Den optagethed og interesse som personalet har for deres håndværk smitter i høj grad af på borgerne i et ligeværdigt perspektiv.

Medarbejderne understøtter borgernes eksempler ift. håndbold og politik og beskri-ver borgernes udvikling og stolthed ved, at fx al nervøsitet og usikkerhed forsvinder ”når Record-knappen kører”, så falder de helt ind i rollen. Her kan mediet give mu-lighed for at møde alle mulige slags mennesker, som man ellers aldrig ville ha haft mulighed for at interviewe. Det samme gælder den anden vej – at de interviewedes parader falder- der opstår en kemi af ægte interesse for at komme mest muligt ud over rampen. Når vi ringer og spørger om én vil medvirke i et program – så får vi altid et ja, fortæller en medarbejder. Der er rigtig mange der gider at tale med Glad Fon-den. Det åbner op at stå med et stort udstyr, det åbner nogle døre og indgyder noget respekt, hvilket borgerne også oplever – rollerne bliver pludselig vendt om.

Dagligdagen er også præget af, at der er tale om en produktion med deadlines, der skal overholdes. Det gælder inden for alle produktioner.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at tilbuddet rummer en række tilbud om beskæftigelse, som un-derstøtter borgernes behov for faglig og personlig udvikling samt trivsel. Tilsynet kon-staterer, at borgerne er begejstrede for deres håndværk og de udviklingsmuligheder


10

som Glad Fonden tilbyder. Tilsynets observerer en borgergruppe i trivsel og med et godt samspil med medarbejderne.

3.3.2 Selvstændighed og sociale kompetencer

Data Overordnet set har Glad Fonden fokus på handicappedes beskæftigelsespotentiale og tilgang på arbejdsmarkedet. Tilgangen er at alle kan producere og bidrage til sam-fundet og arbejdsmarkedet, og målet er, at personer med handicap inkluderes på ar-bejdsmarkedet og får mulighed for at udvikle deres fulde potentiale.

I praksis betyder dette, at netop selvstændighed og sociale kompetencer er helt afgø-rende elementer at arbejde med, for at kunne komme ud på arbejdsmarkedet helt eller delvist- eller for at kunne udvikle faglige kompetencer indenfor forskellige håndværk internt med Glad Fonden.

Borgerne beskriver igen, at de gennem deres arbejde møder en masse forskellige mennesker, og også her træner de deres sociale kompetencer. Nogle borgere møder desuden andre borgere fra de andre afdelinger – enten fordi de socialt har det fint og/eller fordi de har et godt arbejdsfællesskab. Andre ser hinanden engang imellem hinanden privat.

Der arrangeres julefrokost og sommerfest sammen med de andre afdelinger i Glad-fonden.

Tilsynets vurdering

Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne understøtter udviklingen af borgernes selvstændighed og socialisering både i forbindelse med arbejdsopgaver, i arrange-menter og i det daglige samvær.

3.3.3 Medinddragelse og indflydelse

Data Medindflydelse og selvbestemmelse er helt centrale elementer i opbygningen af Glad Fonden. Som tidligere nævnt praktiseres dette gennem MUS samtaler – på lige vilkår som andre på arbejdsmarkedet har MUS-samtaler. MUS-samtalerne munder ud i per-sonlige, faglige og sociale udviklingsmål som følger borgerens egne ønsker.

En gang mdr. afholdes et fællesmøde for alle ansatte uanset på hvilken ordning man er ansat. Der er afsat 1½ time til mødet som ligger i forlængelse af frokosten. Alle har forinden modtaget en dagsorden for mødet, og forinden er der også mulighed for at fremkomme med dagsordensforslag. Som personalemøder er, så taler man her om, hvad der kan gøres bedre, om der er særlige hensyn der skal tages, gode ideer etc.

Ind imellem har ledelsen fundet på noget sjovt eller inspirerende, som fx at få nogen til at komme og fortælle om et emne, eller besøg fra én af de andre afdelinger.

Borgerne fortæller, at ledelsen og personalet er meget opmærksomme på, at alle skal have noget ud af at komme her og at alle skal trives. Således bemærker en bor-ger, at ledelsen, og også personalet, altid er gode til at tage imod én, når man har brug for en snak.

Endelig deltager også hele personalegruppen uanset ansættelsesforhold i seminar- som tidligere beskrevet var temaet sidste år ”vrede”.

I frokoststuen observeres et opslag om et kommende valg af nye kandidater, dette er dog rettet mod STU-elever. Her har de opstillede kandidater skrevet noget om, hvad de står for og hvad de vil prioritere, hvis de bliver valgt.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at borgerne i vid udstrækning sikres indflydelse og medinddragelse i alle relevante forhold. Samtidig observerer tilsynet igen, at begrebet ligeværd slår igennem også på dette område, hvilket borgerne bemærker og anerkender ledelsen for.


11

3.4 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD

3.4.1 Omgangstone og omgangsform

Data Der er generelt en let, sjov og respektfuld omgangstone. Det er afgørende vigtigt for alle, ikke mindst for Glad Fondens principper, at ligeværdighed og den anerkende til-gang gennemsyrer omgangsformen og – tonen.

I forhold til den anerkendende tilgang benyttes 1. personperspektivet- jf. når du for-tæller mig, at det er det du oplever, så er det sådan (anerkendende i praksis), og op-gaven bliver så at finde ud af, hvad der skal gøres ved det.

Borgerne er ikke i tvivl om, at der er en rigtig god omgangstone- og at man samarbej-der på kryds og tværs for, at alle befinder sig godt. Det betyder ikke, at nogen ikke ind imellem er kede af det, eller at én får sagt noget på en måde, som en anden bli-ver ked af- men sker det, så handler det om at få det udredt. Borgerne hjælper hin-anden og medarbejderne kan altid involveres i en snak.

En borger beskriver, at der kan være situationer som er svære at komme igennem, og her har leder fungeret som mediator/mægler, hvor man skiftedes til at sige noget, og hvor leder kunne følge med og finde ud af, hvor det var, at man ikke forstod hinan-den. .

Mobning er ”no-go”, som det formuleres af en borger. Der har været en temadag i mobning, der anvendes ind imellem filmklip med temaet.

De sociale medier har ikke hidtil givet anledning til uoverensstemmelser eller mob-ning.

Tilsynets vurdering

Det er tilsynets vurdering, at der er en god omgangstone og omgangsform med Glad Fonden. Den er præget af høj grad af respektfuld og etisk kommunikation, og der er arbejdes i det hele taget aktivt med, hvordan man fastholder og udvikler den gode omgangstone og – form.

3.4.2 Magtanvendelse og konflikthåndtering

Data Leder er i færd med at udarbejde en beskrivelse for magtanvendelse og procedure. Hensigten er, at beskrivelsen skal være udtømmende således, at der er mindst muligt til den enkelte at tage stilling til. Denne er færdig ultimo december.

Ellers har der været mundtlig gennemgang af lovgivning, regler og procedure, hvor også konflikthåndtering og udveje til at undgå magtanvendelser ved fx at trække sig tilbage, har været til drøftelse.

Den forbyggende del handler i hovedsagen om low-arrousel, og den efterfølgende del handler om debriefing, revision af forløbet- alt for at lade det indgå i en fremadret-tet læringsproces.

Det er fire år siden, der har været en magtanvendelse.

Medarbejderne bekræfter viden og indsigt i forhold til lovgivning, intern procedure samt konflikthåndteringsmetoder som forebyggende middel. Fx har én boger en ma-nual for, hvad han kan gøre, når han ”ryger op i det røde felt” – det virker og ved-kommende er tilfreds med at kunne håndtere det selv.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at der generelt er fokus på at nedtrappe og forebygge konflikter, og medarbejderne kan reflektere og redegøre for, hvordan dette kan gøres. Det vur-deres dertil, at medarbejderne har kendskab til procedure og rette formalia i forhold til magtanvendelse.


12

3.5 ORGANISATORISKE FORHOLD

3.5.1 Den daglige drift, samarbejde og kommunikation

Data Medarbejdere beskriver et rigtigt godt internt samarbejde og et meget fint samar-bejd med ledelsen. Herunder at den ny leders start har været et løft, idet leder går målrettet og pædagogisk til værks og har alle med på vejen.

En stor fordel er, at der er faguddannet personale ansat dvs. en kok i køkkenet, tv-folk etc. og samtidig ligger der løbende en vigtig opgave i at opkvalificere og have den pædagogiske vinkel i arbejdet. Her sørger ledelsen for, at der organiseres et tværfagligt samarbejde.

Der er personalemøde en gang månedligt, hvor også borgerne/de ansatte i § 103 del-tager. Videre er der pædagogiske udviklingsmøder en gang mdr. i 1½-2 timer. De er struktureret i forhold til de tematikker der er behov for og der indgår case som forbe-redelse. På mødet byder alle ind med deres faglige kendskab og erfaringer, hvorved der løbende sikres sparring og udvikling samt kvalitetsudvikling.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at den daglige drift, det interne samarbejde og den indbyrdes kommunikation fungerer yderst godt. Der sker god udnyttelse af medarbejdernes for-skellige ressourcer; disse bringes systematisk i spil gennem måden hvorpå ”pædagogi-ske Udviklingsmøder er organiseret på.

3.5.2 Kvalitets- og kompetenceudvikling

Data Glad Fonden har en et månedligt pædagogisk udviklingsmøde, hvor temaer og cases løftes op i på metaplan. Videre er der fortløbende pædagogisk sparring ift. faglærere

Herunder er et eksempel, hvor Q-Cards anvendes med stor succes. Medarbejderne by-der ind og holder oplæg på møderne omkring fordele og ulemper ved denne model. De laves hver dag – og er et fantastisk redskab i den daglige produktion.

På dagen hvor tilsynet kommer skulle de have et tema om samarbejde. Fx hvordan kan køkkenlinjen lave et samarbejde med animationslinjen.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurdere, at der løbende er fokus på kvalitets- og kompetenceudvikling.

3.6 FYSISKE RAMMER

Data De fysiske rammer er tilfredsstillende; de er indrettet med små arbejdsrum og god indretning. Nogle af borgerne oplyser, at de godt kunne bruge mere plads, men at de finder ud af det, ved at rykke rundt efter behov.

Lokaler og toiletforhold er ikke tilgængelige for kørestolsbrugere. Dog er der uden-dørs kørestolsramper men uden forbindelse fra 1 sal og kælder – det er et vilkår.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er gode til formålet og at indretningen er god. Tilsynet observere, at der er en meget hyggelig stemning overalt.


13

3.7 ØKONOMI

Data Glad Fondens takst for § 103 er kr. 12.047 pr. måned. Sammenlignes dette med fx an-dre lignende § 103 tilbud fra nærliggende kommuner og med sammenlignelige mål-grupper af borgere, viser følgende sig1: Krydderen § 103 tilbud (Sorø Kommune) har en takst på 10.912 pr. måned, Elefantgården § 103 tilbud (Sorø Kommune) har en takst på kr. 10.013 pr. måned. Begge disse tilbud er kommunale tilbud. Et privat § 103 tilbud under ’Det private botilbud’, beliggende i Kalundborg Kommune har en takst på kr. 14.725 pr. måned. Et andet privat § 103 tilbud ’Marjatta”, beliggende i Næstved Kommune har en takst fra kr. 11.191 pr. måned. Glad Fondens takst ligger sig her i et mellem niveau.

Tilsynets vurdering

Det er tilsynets vurdering, at tilbuddets takst ligger på et niveau, som er matchende med øvrige lignende tilbud i forhold til målgruppen af borgere. Det er ydermere tilsy-nets samlede vurdering, at borgerne igennem indsatsen på tilbuddet får leveret en god individuel og målrettet ydelse, som bibringer dem progression og trivsel. Der er færre § 103 pladser på tilbuddet end STU pladser. Dette gør dog ikke, at tilbuddet prioritere denne indsats i mindre. Både personalet og ledelsen er kompetente og har et fortløbende fokus på at kvalitetsudviklingen af tilbuddet.

1 Data vedrørende takster fra andre § 103 tilbud er indhentet via Tilbudsportalen.dk


14

4. TILSYNETS FORMÅL OG METODE

4.1 FORMÅL MED TILSYNET

I henhold til Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, bru-gere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud.

Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet:

At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommu-nalbestyrelsen har truffet.

At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere proble-mer.

Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis.

BDO’s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for borgerne og således også på, hvordan hjælpen efter deres op-fattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til borgernes behov indgår ligeledes i tilsynet.

Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreom-rådet og det socialfaglige område.

Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO’s tilsyn.

4.2 METODE

BDO’s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang.

Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressour-cer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer.

Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation.

Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrunds-materiale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger.


15

4.3 VURDERINGSSKALA

Bedømmelse Definition

Særdeles tilfredsstillende Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan ka-rakteriseres som fremragende, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler.

Meget tilfredsstillende Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karak-teriseres som gode, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som re-lativ nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Det meget tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalin-ger.

Tilfredsstillende Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakterise-res som tilstrækkelige og hvor der er konstateret mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger.

Mindre tilfredsstillende Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konsta-teret en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes.

Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan.

Ikke tilfredsstillende Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable og hvor der er kon-stateret mange og/eller alvorlige mangler, som vil kræve en radikal ind-sats for at afhjælpes.

Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalin-ger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af til-synet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen.

Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til for-valtningen.


16

5. PRÆSENTATION AF BDO

BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner.

BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og reha-biliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling.

BDO’s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO’s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 90 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tvær-gående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm.

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Havneholmen 29

DK-1561 København V

Tlf.: 3915 5200

www.bdo.dk

KONTAKT

HELEN HILARIO JØNSSON

Director og leder af BDO Tilsyn

m: +45 2429 5079

e: [email protected]

www.bdo.dk

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-base-ret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande.

Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70.

tilsynsrapport ringsted kommune · aktuelt er glad fonden ved at opdatere deres voldspolitik. dette...

Documents