tilværelsens dynamikker

8/8/2019 Tilvrelsens dynamikker

1/38

SCIENTOLOGIGr verden bedre at leve i

Den anvendte religise filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet afL. Ron Hubbard, og den tilbyder en prcis vej for alle, s de kan genvinde detsande og enkle i deres ndelige jeg.

Scientologi bestr af specifikke aksiomer, der forklarer tilvrelsens under-liggende rsager og principper, og observationer i et stort omrde inden forhumaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angr hele livet.

Denne udfrlige samling af viden har resulteret i, at emnet har toanvendelsesmetoder: Frst en teknologi hvormed en person kan forbedre sinndelige bevidsthed og opn den frihed, som sges inden for mange store

filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for atforbedre deres tilvrelse. Med hensyn til den sidstnvnte anvendelsesmulighedtilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alleaspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye mder at leve p. Detmateriale, du skal til at lse, kommer fra sidstnvnte kategori.

De data, som prsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbardsskrevne materialer, og de udgr kun t af de mange redskaber, man finder iHndbog i Scientologi. Den hndbog er en omfattende vejledning, som giveradskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedremange andre omrder af tilvrelsen.

I dette hfte har redaktrerne suppleret uddragene med en kort introduktion,praktiske velser og eksempler p resultater med at bruge det.

Din nrmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kanforge din forstelse, og yderligere materiale, hvis du nsker at udvide din viden.

Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilvrelsen, som erbeskrevet i Scientologi; s det er muligt, at du stder p ukendte udtryk i dettehfte. Der kommer en beskrivelse af dem, frste gang de forekommer, og desudenstr de i ordlisten bagest i hftet.

Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gr.Du kan ndre tingenes tilstand ved at bruge disse data.

Der findes utallige mennesker, der har nsket at gre noget ved de forhold, deser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilvrelsen kanforbedres; og de ved, at Scientologi fungerer.

Brug det, du lser p disse sider, til at hjlpe dig selv og andre, s vil du ogsfinde ud af, at Scientologi fungerer.

DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

Der findes en oversigt over kirker og missioner p www.scientology.org.


2/38

Irtusinder har mennesket sgt en plads i den materialistiskeverden. Hvordan skal man forholde sig til livet og til sine medmennesker?

Hvad er ns egentlige forpligtelser, og hvem er man forpligtet over for?Fyldestgrende svar l ikke lige for. Hverken hos de gamle grkere

eller de nutidige materialister.

Sledes forblev det s indtil L. Ron Hubbard inds, at han havde

net det ml, han s lnge havde sgt: Et grundprincip, der glderalt levende, og en fllesnvner, der kan forklare alt liv.

Det blev udgangspunktet for et vld af informationer, der kastede

nyt lys over menneskets natur og over selve livet.

Principperne i dette hfte giver svar p de gamle moralskedilemmaer om godt og ondt. Deraf flger et nyt fornuftsniveau. De

kan bruges til at ordne tilvrelsens forskellige faktorer i forhold til

hinanden, s man trffer de korrekte beslutninger, hver gang man

str over for valg, og fr en ny indfaldsvinkel til de muligheder, man

har i tilvrelsen.

Hubbard har videreudviklet principperne i en mngde andre

skrifter og forelsninger. Det flgende reprsenterer essensen af

emnet og er en praktisk indfaldsvinkel til det at leve en vellykkettilvrelse; den benyttes af millioner af mennesker. s

2


3/38

enneskets ml, det som er fllesnvneren for allemenneskeaktiviteter, det princip der driver alt liv, er

noget, man har ledt efter lnge. Hvis man nogensindefinder svaret, vil det uvgerligt fre en masse andre svarmed sig. Det vil forklare alle adfrdsfnomener; det vilfre til en lsning af menneskets strste problemer, ogvigtigst af alt, det skal virke i praksis.

Det svar er blevet fundet. Det er:

Overlevelse er drivkraften i tilvrelsen.

Livets ml er uendelig overlevelse. Et menneske adlyder i alle forml oghandlinger den ene kommando: Overlev!

Det er ikke en ny tanke, at mennesket overlever. Men det er en ny tanke,at det kun er motiveret af at overleve.

At menneskets eneste ml er at overleve, betyder ikke, at ud af deoverlevelsesmekanismer, livet er kommet til eller vil komme til, er mennesket

det, der er bedst til at overleve. Dinosaurens ml var ogs overlevelse, og deeksisterer ikke mere.

Nr man adlyder kommandoen Overlev!, betyder det ikke, at hvertforsg lykkes lige godt. Nr omgivelserne forandres, nr der sker mutationer(forandringer i form eller egenskaber), er det og meget andet noget derarbejder imod, at n enkelt organisme skulle opn en teknik og form, der giverufejlbarlig overlevelse.

MENNESKETS

ML

3


4/38

Hvad er de optimale karakteristika, der srger for overlevelse for deforskellige livsformer? Basisegenskaber ville vre ndt til at ndres fra art til

art, p samme mde som de ndres fra det ene milj til det andet.

Dette er vigtigt, for tidligere blev der kun ofret minimal opmrksomhedp den kendsgerning, at et st karaktertrk, der sikrer overlevelse i den eneart, ikke ndvendigvis betyder overlevelse for en anden.

Overlevelsesmidlerne kan samles under 3 overskrifter: Mad, beskyttelse(defensivt og offensivt) og forplantning. Der findes ikke nogen livsform i dag,der ikke har en lsning p de problemer. Alle livsformer har p den ene eller

anden mde beget den fejl, at de har holdt fast i et st normer for lnge ellerhar udviklet normer, der frer til udslettelse. Men den udvikling, der frer tilen form, der lykkes bedre, er meget mere markant end de fejl, der bliverbeget. Naturforskeren og biologen forklarer fortsat den ene og den andenlivsforms karaktertrk ved at finde ud af at behov frem for luner styrersdanne udviklingstrk. Hngslerne i en sters og de refrygtindgydendeansigter p sommerfuglevingerne har overlevelsesvrdi.

Derfor stammer alle menneskets ml fra det ene ml overlevelse gennemen erobring af det fysiske univers. Hvor godt mennesket overlever, mles udfra hvor godt vi alle overlever.

4


5/38

DYNAMIKKERNEHvert eneste individ bestr af en central kraft, der gr gennem livet. Det er

overlevelse, der er denne drift, denne trang i livet. Det er bestrbelsen fraorganismens side, p at overleve.

En dynamik, kalder vi den trang til at overleve.

Jo mere den trang bliver enturbuleret (kommer i en tilstand af ophidselseeller forstyrrelse) eller pvirket af udefra kommende krfter, des mere bliver

den enten undertrykt af eller blandet med andres forml. Det vil sige, at andreptvinger individet deres forml. I begge tilflde bliver dynamikken i let gradenturbuleret.

Efterhnden som overlevelsesdynamikken bliver beskret, eller andrepvirkninger trnger ind p den eller fr indflydelse p den det kan bdevre andre mennesker og egentlige undertrykkere i livet, som mangel p mad,tj og husly kan dynamikken blive mere og mere enturbuleret, indtil denbevger sig mod dd eller forfald, i prcist den modsatte retning.

I prcist samme grad som den bliver enturbuleret, vil dynamikken tageretning imod at bukke under. Den gr i retning af overlevelse i njagtig sammegrad, som den er ren og klar.

Sdan er det, hvis man ser p den som kun n dynamik. Hvis vi kigger pdenne dynamik igennem et forstrrelsesglas, ser vi, at der faktisk er ottedrivkrfter, eller otte dynamikkeri denne ene drivkraft.

5


6/38


7/38

Frstedynamikkener bestrbelsen forat overleve som sigselv. Det erbestrbelsen forat overleve somindivid; at vreet individ. Det erbestrbelsen

for at opn dethjst muligeoverlevelsesniveau

for n selv i slang tid sommuligt. Her vilindividualitetudtrykkes fuldt ud.

7


8/38


9/38

Andendynamikkener bestrbelsen

for at eksisteresom fremtidiggeneration.Den har to dele:sex; og

familieenheden herunderopfostring af brn.

9


10/38


11/38

Tredjedynamikkener tilskyndelsentil at overleve

som del af engruppe, og deter personen selv,der leverer dennemotivation.

Alle grupper,midlertidigeeller vedvarende,

politiske ellersamfundsmssige,er en del aftredjedynamikken,og hver af demer en tredje-dynamik.

11


12/38


13/38

Fjerdedynamikkener overlevelsegennemmenneskehedensom art. Den hviderace ville alts blivebetragtet som entredjedynamik,mens alle verdensmenneskeracer

under tbetragtes som

den fjerdedynamik.

13


14/38


15/38

Femtedynamikkener hver og nlivsformstilskyndelse tiloverlevelse. Denomfatter altlevende, uansetom det er dyr eller

planter; alt derdirekte og inderstinde blivermotiveret af liv.

Det er individetsbestrbelse for atoverleve for at fliv til at overleve.

15


16/38


17/38

Sjettedynamikkener bestrbelsen

for at eksisteresom en del af det

fysiske univers.Det er denenkeltes trangtil at styrkeoverlevelsen foral masse, energi,rum og tid det

fysiske univers

bestanddele, somvi kalder MEST.Individet har

faktisk en trangtil, at det fysiskeunivers skaloverleve.

17


18/38


19/38

Syvende-dynamikken ertilskyndelsen til

sjles overlevelseog til at overlevesom sjle. Altndeligt med elleruden identitethrer ind underden syvendedynamik. Dener adskilt fra det

fysiske universog er selve kildentil livet. Sledeser der enbestrbelse

for livskildensoverlevelse.

19


20/38


21/38

Ottende-dynamikken ertilskyndelsen tileksistens i formaf uendelighed.Dette betegnesogs som DetHjeste Vsen.Den kankaldes uendelig-heds- ellergudsdynamikken.

21


22/38

Individet og dets dynamikker

Nr man ser nrmere p mennesket, ser det ud til, at et individ har entrang i hver af disse afdelinger. Et individ er alts lige s interesseret i gruppers

overlevelse som i sin egen overlevelse.

I samme jeblik man fjerner en af disse dynamikker fra et menneske ogsiger, denne dynamik kan umuligt eksistere for dette individ, har manproblemer, fordi alle dynamikkerne s bliver fjernet. De kommer ned p detsamme niveau. Hvis du skrer halvdelen af en dynamik vk, har du ogsskret halvdelen af de resterende dynamikker vk. Denne samling af dynamikkerer meget vigtig for et individs overlevelse.

Lige nu har vi et samfund, hvor alle er uddannet efter mottoet: Vi tnkerkun p os selv. Folk skal tvinges, piskes, bankes og uddannes til at have entredjedynamik. Det er ndvendigt at fngsle dem, at sende dem i skole, atstraffe dem, give dem bder, beskatte dem og f dem til at g til valgurnerneog stemme. Alt det er ndvendigt for at en person kan have en tredjedynamik.

I det samfund arbejder man med andre ord som gale, for at opbygge nogetder allerede er der. Fjern alle disse store strukturer, der uddanner n i at

tilpasse sig samfundet, s vil du finde en struktur, der er meget smukkere ogmere plidelig end alle de kunstige strukturer, der bliver bygget.

P samme mde er det med fjerdedynamikken. Har du nogensinde kendten, der mente, at det kun var katte, der var vrd at vre sammen med, og atmennesker ikke var noget vrd? Den slags mennesker findes. Mennesket erintet vrd; mennesker er onde; de er udyr, der opfrer sig forfrdeligt.Menneskeheden er intet vrd, og mennesket er intet vrd. Men katte, hundeog sm umlende dyr er rare. Denne person kaster med andre ord det hele

over p femtedynamikken. Hun kan klare sig fint og fortstte med at leve,men kun til det princip svigter hende, fordi det er et kunstigt skabt princip.

Mennesker kan gre nsten hvad som helst mod dynamikkerne, s lngedet er konsekvent. I samme jeblik man bliver inkonsekvent i et omrde, erman ilde stedt.

Her finder man hverken en tanke eller pstand om, at en af de ottedynamikker er vigtigere end de andre. De er kategorier i livets store spil, men

de er ikke ndvendigvis lige vigtige. Ved at se p individuelle mennesker, vil

22


23/38

man opdage at hver person lgger mere vgt p n af dynamikkerne end pde andre, eller kan fremhve n kombination af dynamikker som vigtigere

end en anden.

Formlet med at fremstte denne inddeling er at forge forstelsen aflivet, netop ved at inddele det i afsnit. Efter en sdan underinddeling kan hverafdeling undersges som sig selv og for sig selv i forhold til de andreinddelinger af livet. Nr man lgger et puslespil, er det ndvendigt frst attage de brikker, der har samme farve eller karakter og lgge dem i grupper.Nr man studerer et emne, er det ndvendigt at g systematisk frem. For atfremme denne systematik, har vi brug for at anvende disse otte, vilkrligeinddelinger af livet.

Et yderligere udtryk for dynamikkerne er, at de bedst illustreres som enserie af koncentriske cirkler, hvor frstedynamikken er centrum og hverefterflgende dynamik er en cirkel uden om den. Med til disse dynamikkerhrer en id om tilstdende rum.

Blandt de grundlggende kendetegn ved et individ er evnen til sledes atg ind i de andre dynamikker, men frst nr den syvende fuldt ud er opnet,

vil man opdage den sande ottende dynamik.

Man vil, som eksempel p hvordan dynamikkerne kan bruges, opdage aten baby ved fdslen ikke opfatter noget ud over frstedynamikken, menefterhnden som barnet vokser, og dets interesser vender sig udad, kan manse, at det begynder at have andre dynamikker. Et andet eksempel p brugen afdem er, at en person, som ikke er i stand til at operere p tredjedynamikken,ikke er i stand til straks at vre en del af et hold og sledes er ude af stand til

at have en social eksistens.Hvordan skal man forholde sig, s det lykkes en at klare sig p dynamikkerne?

Med den tilstand Verden omkring os er i, tyder det ikke p, at man har fundetsvaret p det. Det kan se ud til at vre nogle f personer beskret. Dette er doglangt fra sandheden. Alle mennesker kan f den viden, de har brug for, for atkunne afgre hvilken retning er bedst for deres overlevelse.

23


24/38

1. dynamik

2. dynamik

3. dynamik

4. dynamik


25/38

Dynamikkernekan vises som enserie koncentriskecirkler med

frstedynamikkeni centrum.Individet udvidersig, efterhndensom han tager deandre dynamikkermed.

5. dynamik

6. dynamik

7. dynamik

8. dynamik

25


26/38

At trffe optimale beslutninger

En optimal lsning i livet vil tage det i betragtning, der giver optimaloverlevelse for alt det, der har med problemet at gre.

Det betyder ikke, at man ikke kan delgge. Det er en kendsgerning, athvis vi ikke havde delggelse som en mulig mde at handle p i tilvrelsen,ville vi st drligt. Er du klar over, at alle bregner, der voksede, dengangverden var ung, stadig ville vokse, og at de ville vre der, i tillg til alle detrer der er skudt op siden? S ville vi have levende trer, der voksede p

Jordens overflade, s vi sandsynligvis ville g i ca. 250 meters hjde. Dd delggelse er ndt til at komme ind i billedet og bane vejen for fremskridt

og forbedringer. delggelse er alts meget berettiget, nr man bruger den pden mde.

Man kan for eksempel ikke bygge en beboelsesejendom uden at rive delejekaserner ned, der stod der i forvejen. Nu kommer der en og siger: h, deter skrkkeligt, I delgger noget. I delgger et gammelt vartegn.

Vi forsger at bygge en beboelsesejendom her, frue.

Ja, men hvad med det bermte gamle vartegn.

Frue, det er lige fr, det vlter ned over gaden.

h, det er skrkkeligt, hvis man delgger noget.

Det er ret s aberreret (ikke stttet af fornuft, afviger fra fornuftig tankegangeller opfrsel), fordi man ind imellem er ndt til at delgge noget. Forestildig, hvad der ville ske, hvis du stadigvk havde samtlige de papirer, der var

blevet udleveret til dig gennem hele dit liv, og du var ndt til at flytte, og detvar skrkkeligt at delgge noget; s skulle du blive ved med at slbe alt detmed dig. Kan du se, hvor latterligt det kunne blive?

Der er en reel ligning i dette her: Man m ikke delgge mere end hjstndvendigt for at bygge noget nyt op.

Hvis man begynder at delgge mere end ndvendigt, for at bygge nogetnyt op, kommer man i ret store vanskeligheder og det med en vis fart. Man

ender i den samme forfatning, som Nazityskland var i. De delagde alt; de

26


27/38

sagde: Frst strig, s Tjekkoslovakiet, og lad os s maltraktere Stalingrad.Det gjorde de, og Stalingrad l i et frygteligt rod. Det samme gjorde Tyskland.

Her kommer der en gammel selvindlysende sandhed: Du skal aldrig

sprge om, hvem klokkerne ringer for; det er dig, de ringer for. Det er megetsandt. Det er noget folk begynder at tnke over, hvorefter de begynder at bliveovertroiske over det, og s siger de: Jeg tr i hvert fald ikke skade nogenandre, for s ville det ogs g ud over mig selv p en eller anden mde. Det erikke ndvendigvis sandt. Men med hensyn til den generelle ligning mht. livetog det at eksistere, s kan det ryste andre enheders overlevelse i nrheden,hvis man bevidst delgger noget. Det kan i den grad forstyrre og skabeubalance, at vi for eksempel ikke har flere vandreduer. Dengang for mere endhundrede r siden var der ingen der stoppede op og tnkte, at der en sknne

Den problemlsning, der ikke tager alle dynamikker med i betragtning, er ikke

en optimal lsning. Det kunne vre en nem og praktisk lsning p et firmasaffaldsproblemer, hvis de smed affald i havet, men det ville ske p bekostningaf femte- og sjettedynamikken.

27


28/38

dag ikke ville vre nogen tilbage det var jo tydeligt, at de var overalt og i alleafskygninger.

Det har alts vret ndvendigt for mennesket at stte et meget omfattende

fredningsprogram i vrk for at genskabe den fritlevende fauna, som voreforfdre udslettede. Det er noget mennesket gr helt instinktivt.

Dynamikkerne er simpelthen et udtryk for, hvor mange former for overlevelseder er. Hvordan overlever et individ? Man kan komme frem til, at individetudelukkende overlever p grund af sig selv og det kun er egoisme, der gr, atdet samarbejder. Men man kan ogs komme frem til, at man udelukkendeoverlever for de fremtidige generationers skyld, og n frem til et smukt bevisfor det. Man kan n frem til, at individet udelukkende overlever for statens

skyld og kun er en del af et myresamfund, en kollektivist, en der lever i etsystem, hvor al ejendom er ejet eller kontrolleret af staten, sdan som degjorde det i Rusland. Man kan tage de mder, han overlever p og gre hverenkelt af dem til det, men nr man tester det, vil man opdage, at man har brugfor alle dynamikkerne.

Antallet af dynamikker er det samme som det antal omrder eller enheder,et menneske er ndt til at samarbejde med for at klare sig.

Den optimale lsning p et hvilket som helst problem, er den lsning, derskaber den maksimale konstruktion eller skabelse for det maksimale antal af de

dynamikker, der er berrt af problemet.

Lsninger, der skader en dynamik til fordel for en anden, resulterer i sidsteende i kaos. Det er dog stort set muligt at n til optimale lsninger, og p dethjeste niveau af menneskelig tnken, forsges der udelukkende at frembringeden strste orden og det mindste kaos.

Nr et individ har en lav emotionel tone, vil han lgge vgt p en eller todynamikker p bekostning af de vrige og sledes leve et meget uordnet liv ogskabe meget kaos omkring sig.

Soldaten, der giver sit liv i kamp, opererer p tredjedynamikken (hanskompagni, hans land) p bekostning af hans frstedynamik, den fjerde og allede andre. Den inderligt religise, en der har viet sig til religion, lever mskep ottende, syvende, femte og fjerde p bekostning af frste og sjette. Denegoistiske person lever mske kun p frstedynamikken, en meget kaotisk

bestrbelse.

28


29/38

Der er ikke ndvendigvis noget galt i det ringe eftertryk p disse dynamikker,frend sdan et eftertryk begynder at skade dynamikkerne i almindelighed,sdan som det for eksempel var tilfldet med en Hitler eller en Djenghis Khaneller med brugen af atomspaltning med delggelse for je. I de tilflde vender

alle mennesker sig imod delggerne.

Overlevelse er i sin helhed en dynamik, den eneste dynamik. Men overlevkan deles ind i disse otte.

Det bliver muligt at forst individers evner og mangler, hvis man iagttagerderes deltagelse i de forskellige dynamikker.

Den optimale lsnings ligning ville lyde sdan her: Et problem er blevet

godt lst, hvis det frer det maksimale gode for det strste antal dynamikkermed sig. Det vil sige at enhver lsning, der er tilpasset den tid, der er tilrdighed til udfrelsen af lsningen, br vre kreativ eller konstruktiv for detstrste antal dynamikker. Den optimale lsning p ethvert problem, er enlsning der opnr det maksimale udbytte p alle dynamikkerne.

Det er ved ns egen anvendelse af disse principper og ved at hjlpe andremed at forst og bruge dem, at et individ kan opn et forget overlevelsesniveaufor sig selv, dem han omgs og faktisk alt liv. s

29


30/38

PRAKTISKEVELSERHer kommer der nogle velser angende de otte dynamikker. Ved at lave

velserne, vil du forge din forstelse af den viden, der er i dette hfte.

1Se dig omkring i omgivelserne, og bemrk noget som overlever. Hvormeget kan du finde, der overlever? G en tur, og se efter eksempler poverlevelse, indtil du er sikker p, at mlet med livet er overlevelse.

2Kig dig rundt i dine nrmeste omgivelser og se hvor mange af de ottedynamikker du kan finde. Se ud af et vindue, eller g en tur udenfor, ogse hvor mange eksempler du kan finde p dynamikkerne.

3Vlg en situation, eller et problem fra dit eget liv, eller livet hos en dukender. Brug, det du har lrt om de otte dynamikker, og afgr, hvad derer den optimale lsning for det.

4Hjlp s en anden person med at finde den optimale lsning for et

problem i hans liv.

30


31/38

Ved at opnsikkerhed i,hvad dermotiverer liv,har folk vret i

stand til at levelykkeligere liv,og hjlpeandre med atgre deres egneliv bedre.

FOLKSSVAROMHVAD SCIENTOLOGIHARGJORTFORDEM

64%

Gjorde migmeget merelivsglad

80%Gjordemig i

stand til

bedre athjlpeandre

89%Forbedrede

mit liv

31

RESULTATERMEDATBRUGEDET

Nr man kender livets dynamikker,bliver det muligt at lse hidtil ulseligeproblemer med lethed. Et begreb iScientologi anses for at vre praktisk, idet omfang det kan bruges. Disse siderindeholder eksempler p brug af dissegrundprincipper.

I Adelaide i Australien, bemrkede enkvinde, der havde studeret de otte dyna-mikker, at en af de ansatte i hendesfirma altid havde problemer og rentfaktisk stod for at skulle fyres. Det sud, som om han prvede at gre det sgodt han kunne, s hun satte sig ned medham, og fandt ud af, hvad der foregik.

Da jeg havde lyttet til ham i etstykke tid, inds jeg, at han fuldstndigt

havde forsmt sig selv. Han hverken soveller spiste nok, han brugte ikke nogen tid p at gre noget, der kunne gavne hamselv intet og derfor klarede han sigdrligt p arbejdet. Jeg viste ham defini-tionerne af dynamikkerne. Det var, somom det var en helt ny ide for ham, at hanskulle passe p sig selv. Han havde p eneller anden mde forestillet sig, at hankunne klare sig godt p sit arbejde, samti-dig med at han forsmte sig selv fuldstndigt;det varede ikke lnge, fr han blev klarover, hvorfor han klarede sig s drligt parbejdet. Han gik jeblikkeligt i gang medat rette op p det. Uden at ignorere tredje-dynamikken fik han sovet nok, han togsig mere af sit udseende, brugte tid sam-men med sin familie, og tog et kursus i at forbedre sig selv; hans prstationer p

jobbet blev forbedret, han var gladere, og

hans overordnede kommenterede hans vrdifor firmaet. Han havde ikke lngere kon-stante problemer, og han blev rent faktiskforfremmet.

En ung mand fra Milano levede etaktivt liv. Han spillede fodbold p detlokale hold og havde en kreste, somhan holdt meget af. Livet var sjovt. Sfik han nogle bekendte, der ikke ville

ham det godt, og de fik ham til at tagestoffer. Efterhnden som han tog flerestoffer, begyndte hans liv at g i stykker.Han var s heldig, at der var en, derviste ham data om de otte dynamikker,s han fik standset det skbnesvangreskrplan i sit liv. Han udtalte:

For nogen tid siden gik jeg imod allemine dynamikker: Jeg startede med den

frste, og som tiden gik, smuldrede alle deandre dynamikker, en efter en. Min kreste


32/38

32

forlod mig, fordi jeg tog stoffer. Dereftersmed mit fodboldhold mig ud, fordi jeg

ikke spillede s godt, som jeg plejede. Detgik p samme mde med alle de andredynamikker, fordi jeg startede med at tagestoffer, hvilket delagde min frstedyna-mik. Da jeg lste om de otte dynamikker,forstod jeg, hvad der var sket i mit liv, ogjeg vidste, hvordan jeg skulle samle stum- perne op igen, bid for bid. Denne videngav mig den styrke og det mod, der skulletil for at holde op med at tage stoffer, og

jeg vier nu al min tid til at f andre til atholde op med at tage stoffer. Jeg overleverp alle mine dynamikker, og jeg insistereraltid p, at andre omkring mig har dataom de otte dynamikker, s de kan trffede korrekte beslutninger i deres liv. Detfr mig til at tro, at hvis alle var i besid-delse af disse data, ville verden vre etlykkeligt sted, og menneskene i verdenville klare sig meget bedre.

I Australien begyndte en femtenrigpige, der kendte teknologien om de ottedynamikker, at omgs en pige fra sinskole, og hun opdagede hurtigt, at hen-des nye veninde drak, tog stoffer, varseksuelt lsagtig og skndtes med sinmor hele tiden. Hun var allerede ngang blevet sparket ud af hjemmet af

sin mor og havde en del gange eftereget valg forladt sit hjem, p trods af athun kun var femten r. Pigen havdebrug for hjlp med sit liv. Her er hvor-dan hendes nye veninde gav hende denhjlp:

Jeg viste min veninde noget grund-lggende om de otte dynamikker og fikhende til at indse, hvordan hendes egne

handlinger kunne have pvirket hendesmors opfrsel over for hende; at striden

ikke ndvendigvis var mors skyld altsammen. Jeg fortalte hende, at lsningenvar at kommunikere mere, ikke mindre,og at hun skulle vre mere ben over for

sin mor, i stedet for at ignorere denne delaf sin andendynamik. Som resultat af hendesegne erkendelser angende dynamikkerne,kom hun inden for f ugervirkelig i kom-munikation med sin mor og levede stabilt

derhjemme. Hun holdt op med at rygehash og skar ned p sit drikkeri. P denmde gik det meget bedre p frstedyna-mikken. Hun fik endda en stabil kreste.Hun klarede sig bedre i skolen og fik bedrekarakterer. Efter et stykke tid fik hun etdeltidsjob, og hun begyndte ogs finan-sielt at yde noget til forldrene. Det varvirkelig et fremskridt i hendes liv p alledynamikkerne.

Man hrer nogle gange, at man erndt til at tage livet som det kommer.

En pige i San Francisco fandt i hvert

fald ud af, at det ikke passede, denganghun kom i besiddelse af redskaber tilbedre at kunne kontrollere sin tilvrelse

og stte sig ml: teknologien om

dynamikkerne.Som yngre, havde jeg det stort set

godt i enhver henseende jeg var en godelev p en god skole, hvor der ikke varnvnevrdige problemer. Men jeg flte, atder manglede noget. Jeg troede ikke, manvirkeligt kunne styre sin skbne. Manskulle bare lne sig tilbage, hbe p detbedste og tage livet, som det kom.


33/38

33

Da jeg begyndte at studere Scientologi,fandt jeg ud af, at jeg faktisk kunne styremin tilvrelse ved at bruge principperneom dynamikkerne. Jeg blev i stand til at

foretage rationelle valg med hensyn til,hvad jeg ville beskftige mig med oghvordan. Venner, arbejde, skole og andreaktiviteter.

Den mde at leve p, at det, der sker sker, er nu fortid for mig. Jeg er lykkeligover at vide, at jeg bidrager og er med-spiller i et spil, jeg kan vinde.

En ung mand fra Los Angeles brugerteknologien om de otte dynamikker til

at vejlede andre i, hvordan man opnren lykkeligere tilvrelse. En, han hjalp, varen pige, der havde solgt stoffer p gaden.

Jeg lste om dynamikkerne i en afL. Ron Hubbards bger, og det er noget, jegbruger. Det giver en virkelig forklaring pde forskellige omrder i tilvrelsen, oghvordan de arbejder sammen.

Jeg havde en veninde, for hvem dentredje dynamik var fuldstndigt uvirke-lig. Hun tog ikke selv stoffer, men hunsolgte kokain. Hun troede, at nr hunikke selv tog stoffer, skadede det ikke.Hun forestillede sig ikke, hvor meget detkunne skade andre.Jeg viste hende, hvadHubbard havde skrevet om dynamik-kerne, isr hvordan alle dynamikkernehavde at gre med den vigtigste dynamik,overlevelse. Til sidst forstod hun, hvilkenvirkning hendes handlemde kunne have,og hun holdt op med at slge stoffer. Fak-tisk ndrede hendes liv sig fuldstndigt til det bedre.

En mand fra Oklahoma, som lrte omdynamikkerne, fandt en vej i tilvrel-sen, der var lettere at forst og somkunne forbedres.

Jeg fik nogle rystende erkendelser,da jeg lrte om dynamikkerne, og hvor-dan de kan bruges i ns tilvrelse. Minmde at trffe beslutninger p og at

handle p ndrede sig jeblikkeligt, og nuhvor jeg forstr, hvordan det jeg gr,pvirker andre dele af min tilvrelse: min familie, de grupper jeg tilhrer og svidere, kan jeg trffe de rigtige beslutnin-ger. Jeg gr mere ud af alle dele af mintilvrelse og forbedrer mig p alledynamikker.

Det, der plejede at se ud som en fuld-

stndigt umulig, kaotisk gang rod, erblevet ordnet takket vre denne usdvan-lige teknologi.

En kvinde fra Boston brd ud af ensituation med skyhed og indadvendt-hed og manglende kommunikation,som havde stet p lnge, ved at lseom dynamikkerne og anvende teknolo-gien i sin tilvrelse.

At lre om dynamikkerne var somat komme ud af et fngsel.

Jeg har vret indadvendt det meste afmit liv. rlig talt tror jeg, at man kunnehave forvekslet mig med et mbel: Jegkommunikerede stort set aldrig og deltogaldrig i andres samtaler. Mit liv havdehelt faste rammer. Det var mildest talt

begrnset, hvor meget jeg i det hele tagetbidrog og deltog.

Jeg inds, at jeg var ndt til atbidrage og deltage inden for alle dyna-mikkerne; at jo mere jeg kommunikeredeog bidrog, jo bedre ville mit liv blive. Da jeg havde indset det, faldt de mure, jeghavde lukket mig inde bag. Jeg har fettravlt og er startet p at bidrage mednoget meget nyttigt.


34/38

34

En direktr fra Portland i Oregoninds vigtigheden og fordelene ved atsikre at dynamikkerne fungerede ordent-ligt, og han fandt tid i sin travlekalender til at forbedre familielivet.

Da jeg lrte om dynamikkernekunne jeg se, at jeg havde ignoreret envigtig del af andendynamikken i nogle r:jeg havde ikke besgt mine forldre i langtid. Jeg s, at de andre dynamikker ogs

blev trukket ned, nr jeg ignorerede demog forsmte dem.

Selvom jeg havde meget travlt medmit arbejde og andre ting, besluttede jegat tage mig tid til en ferie, hvor jeg villebesge min familie. Tidligere havde jeghaft svrt at trffe den beslutning, ogsandsynligvis ville det have vret lettereat fortstte med arbejdet og udstte

ferien til senere. Men nu var det nemt attrffe beslutningen, fordi det var klart, atdet, der var til strst gavn for det strsteantal dynamikker, var at tage af sted.

Mine forldre var begejstrede for atse mig, og det var et godt besg for alleparter.

Jeg srgede isr for at fortlle dem,hvad jeg lavede i livet, hvad der interesse-

rede mig for tiden, hvad jeg arbejdedemed og s videre. Og jeg hrte ogs omalt, hvad de foretog sig. Det var p allemder en vellykket rejse.

Da jeg kom hjem, fortalte adskillige afmine venner, at jeg s yngre og lykkeligereud. Det var prcis sdan, jeg havde det.Det var resultatet af, at hndtere en dyna-mik, der ikke havde det godt.


35/38

ORDLISTE

aberreret: ikke understttet af fornuft, afvi-gelse fra rationel tnken eller opfrsel. Seogsaberration i denne ordliste.

aberration: det at afvige fra rationel tnkeneller opfrsel; irrationel tnken elleropfrsel. Grundlggende set betyder det atkikse, at lave fejl eller mere bestemt at havefastlste ider, der ikke er sande. Ordet bruges

ogs i videnskabelig forstand. Det betyder atafvige fra en ret linie. Hvis en linie skulle gfra A til B, og hvis den var aberreret, ville deng fra A til et andet punkt, til et andet punkt,til et andet punkt, til et andet punkt, til etandet punkt og til sidst komme til B. I dennebetydning ville det ogs betyde manglen p atvre lige eller at se skvt. For eksempel: enmand ser en hest, men tror at han ser enelefant. Aberreret opfrsel ville vre opfrsel,der er forkert eller fornuftstridig. Aberrationer modsat sund fornuft, det vil sige detsmodstning. Fra latin, aberrare,at g vk fra;latin, ab, vk, errare, at g.

Dianetik: kommer fra de grske ord dia,som betyder igennem og nous, som betydersjl. Dianetik er et metodesystem udviklet

af L. Ron Hubbard, og det kan afhjlpe tingsom unskede fornemmelser og flelser, irra-tionel frygt og psykosomatiske sygdomme.Det defineres mest prcist som, hvad sjlengr ved kroppen gennem sindet.

dynamik: en bestrbelse p at overleve ien bestemt retning; en bestrbelse p atvre til p et af tilvrelsens omrder. Der

er otte dynamikker: frste, selvet; anden,sex og familieenheden; tredje, grupper;fjerde, menneskeheden; femte, livsformer;sjette, det fysiske univers; syvende, nderog ottende, det hjeste vsen.

enturbulere: bringe i en tilstand af ophid-selse eller forstyrrelse.

Scientologi: en anvendt religis filosofiudviklet af L. Ron Hubbard. Det er studiet og

hndteringen af nden i forhold til den selv,universer og andet liv. Ordet Scientologikommer fra det latinske ord scio, der betydervide og det grske ord logos, der betyderdet ord eller den ydre mde en indre tankeudtrykkes p, s den bliver gjort kendt.Scientologi betyder sledes viden om at vide.

35


36/38

36

OM

L. RON HUBBARD

Denne enkle udtalelse fra Hubbard er et typisk eksempel p, hvordan hanlevede sit liv: Jeg kan lide at hjlpe andre og regner det for min strste glde i

livet at se en person gre sig selv fri fra de skygger, der formrker hans dage. Disse

meget betegnende ord beskriver et livsforlb i menneskehedens tjeneste og denvisdom, han har efterladt sig en visdom som gr enhver i stand til at opn de

drmme om lykke og ndelig frihed, de lnge har nret.

Ron blev fdt i Tilden, Nebraska, den 13. marts 1911. Han begyndte sine

opdagelser i en tidlig alder og gik fuldstndigt op i sine medmennesker. Jeg ville

have, at andre mennesker skulle vre lykkelige og kunne ikke forst, hvorfor de

ikke var det, skrev han om sin ungdom, og det beskrev de flelser, der skulle

komme til at lede hans vej i mange r. Allerede som nittenrig havde han rejst over

400.000 km og havde undersgt kulturer p Java, i Japan, Indien og Filippinerne.

Da Ron vendte tilbage til USA i 1929, genoptog han sin formelle uddannelse og

studerede matematik, ingenirvidenskab og det dengang nye emne atomfysik;

alle emnerne gav ham vigtige redskaber til hans fortsatte forskning. Hubbard

begyndte sin forfatterkarriere i begyndelsen af 1930erne for at finansiere sin

forskning, og han blev snart en af de mest lste forfattere af populrlitteratur. Men

han holdt sig altid sit vigtigste ml for je og fortsatte sin primre

forskningsretning med omfattende rejser og ekspeditioner.Da USA trdte ind i Anden Verdenskrig, gik han ind i den amerikanske flde

som ljtnant og tjente som orlogskaptajn p korvetter til at bekmpe ubde. I 1945

var han delvist blind og lam efter skader han havde pdraget sig under

kamphandlinger og blev erklret permanent handicappet. Ved at bruge sine

egne teorier om sindet var han imidlertid i stand til at hjlpe ikke blot sine

soldaterkammerater, men ogs sig selv; han genvandt et godt helbred.

Efter yderligere fem rs intensiv forskning, blev Rons opdagelser prsenteret for

verden i bogen Dianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed. Som den frste


37/38

37

populre hndbog om det menneskelige sind skrevet direkte til manden pgaden blev Dianetik begyndelsen til en ny ra med hb for menneskeheden og

en ny fase i forfatterens liv. Han stoppede dog ikke sin forskning, og mens det ene

gennembrud efter det andet stadig blev omhyggeligt og systematisk nedskrevet i

slutningen af 1951, blev en anvendt religis filosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet som helhed, er der ingen side af menneskets

eksistens, som L. Ron Hubbards efterflgende arbejde ikke berrte. Hans bopl

var nu skiftevis i USA og England, og hans fortsatte forskning gav lsninger p

sociale drligdomme som faldende uddannelsesmssige standarder og detomsiggribende narkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejder om Scientologi og Dianetik 40 millioner

ord fordelt p bndforelsninger, bger og hfter. Tilsammen udgr disse det,

der er efterladt efter en livstid, som varede til den 24. januar 1986. Men historien

er ikke slut med L. Ron Hubbards bortgang; for med 100 millioner af hans bger

i omlb og millioner af mennesker, som dagligt bruger hans teknologi til at

forbedre tilvrelsen, kan det i sandhed siges, at verden fortsat ikke har en bedre

ven. s


38/38

NEW ERA Publications International ApSStore Kongensgade 53, 1264 Kbenhavn K

ISBN 87-7968- - 2001 L. Ron Hubbard Library. Alle rettigheder forbeholdt.

Enhver uautoriseret kopiering, oversttelse, duplikering,import eller distribution, helt eller delvis, p hvilken som helst

mde, herunder elektronisk kopiering, oplagring elleroverfrsel, er en overtrdelse af gldende love.

Scientologi, Dianetik, Celebrity Centre, L. Ron Hubbard, Flag,Freewinds, L. Ron Hubbard underskriften, Scientologi korset

(afrundet) og Scientologi korset (spidst) er vare- ogservicemrker, der ejes af Religious Technology Center og

bruges med dets tilladelse.

NEW ERA er et vare- og servicemrke.Bridge Publications, Inc. er et registreret vare- og servicemrke i

Californien og ejes af Bridge Publications, Inc.

Trykt i Danmark

DANISH EDITION

En L. RON HUBBARD publikation

978- 146 8

tilværelsens dynamikker

Documents