Tobias  fik  først  hjælp  2  mdr.  inde  i  sin  uddannelse    

Da  Tobias  Beck  var  færdig  med  folkeskolen,  blev  han  bedt  om  at  aflevere  sine  hjælpemidler.  I  august  startede  han  på  smedeuddannelsen,  men  først  i  torsdags  fik  han  sin  IT-­rygsæk.  

Af  Danni  Christiansen  Paulsen  

Som  at  rende  panden  mod  en  mur  –  flere  gange.  Sådan  beskriver  18-­‐årige  Tobias  Beck  og  hans  mor  Gitte  Beck    fra  Varde  forløbet  med  at  få  Tobias  erklæret  ordblind  samt  skaffe  ham  de  nødvendige  hjælpemidler.    Den  unge  vestjyde,  der  startede  på  smedeuddannelsen  i  august,  skulle  aflevere  sine  hjælpemidler  efter  et  efterskoleophold  for  ordblinde.  Han  og  moderen  forsøgte  at  søge  nogle  nye  med  det  samme,  men  først  torsdag  d.  23.september,  to  måneder  inde  i  hans  smedeuddannelsen,  fik  Tobias  endeligt  en  IT-­‐rygsæk  i  hænderne.  

Fik  først  hjælp  i  10.  Klasse  

”Jeg  har  revet  mig  i  det  hår,  jeg  havde,  men  tilfældigvis  så  er  jeg  i  besiddelse  af  en  rimelig  god  paryk.  Men  der  findes  jo  folk,  der  ikke  har  kræfter  til  at  blive  ved.”  

Sådan  beskriver  Tobias’  mor  Gitte  Beck  forløbet  med  at  få  sin  søn  erklæret  ordblind,  samt  skaffe  ham  de  nødvendige  hjælpemidler.    

Allerede  i  børnehaveklassen  kunne  undervisere  og  familie  se,  at  Tobias  havde  vanskeligheder  med  at  følge  med.  Efter  utallige  tests  og  psykologvurderinger  –  heriblandt  én  der  skulle  fastslå,  om  Tobias  havde  været  udsat  for  incest(!),  anerkendte  folkeskolen,  to  måneder  før  Tobias  var  færdig  med  10.klasse,  at  han  ikke  var  doven  men  ordblind.  

”Det  var  en  kæmpe  befrielse,  at  få  det  konstateret.  Endelig  kunne  jeg  få  hjælp  til  at  læse.”,  fortæller  Tobias.  

 

Skulle  af  med  hjælpemidler  igen  

Tobias  og  hans  forældre  blev  sammen  med  en  vejleder  enige  om,  at  det  var  bedst,  at  han  tog  et  år  på  en  efterskole  for  ordblinde.  Hér  fik  Tobias  endeligt  en  IT-­‐rygsæk,  der  kunne  hjælpe  ham  i  specialundervisningen.  Efter  et  års  intensiv  læsevejledning  på  efterskolen  skulle  Tobias  aflevere  de  hjælpemidler,  der  nu  havde  hjulpet  ham  til  at  stige  mindst  to  karakterer  i  hvert  fag.  Det  var  hans  mor  ikke  tilfreds  med,  

”Det  svarer  jo  til,  at  en  mand  fra  genoptræning  kan  finde  ud  af  at  gå  op  i  cafeteriet,  og  så  siger  man:  Fint,  så  tager  vi  benprotesen.  ”  

 

Selvom  man  som  ordblind  kan  lære  nogle  teknikker  til  at  læse  bedre  uden  hjælpemidler,  så  er  ordblindhed  et  handikap,  som  man  vil  have  resten  af  sit  liv.  Tobias  har  selv  prøvet  at  læse  en  bog  på  100  sider.  Det  tog  ham  et  år  at  komme  igennem  den,    

”Jeg  kan  godt  læse  lidt  uden  hjælpemidler,  men  jeg  kan  ikke  fastholde  mig  bogen  mere  end  to  sider,  så  går  jeg  væk  fra  den.  Jeg  er  bare  glad,  hvis  jeg  kommer  igennem  resumeet  på  bagsiden.”  

To  måneders  ventetid  

Tobias  ville  gerne  videre  og  have  sig  en  uddannelse.  Valget  faldt  på  smedeuddannelsen  på  Esbjergs  tekniske  skole,  selvom  det  ikke  var  hans  drøm.  Han  ville  gerne  have  været  falckredder,  men  den  boglige  uddannelse  var  en  for  stor  mundfuld,  

”Det  har  haft  indflydelse  på  mit  valg  af  uddannelse,  at  jeg  har  været  igennem  det  hele  i  så  mange  år.  Et  eller  andet  sted  så  ligger  det  dybt  i  mig,  at  jeg  ikke  kan  læse.  Jeg  kunne  måske  godt  have  været  falckredder,  hvis  det  var  blevet  opdaget  før.    Så  havde  jeg  nok  lært  nogle  læsemetoder,  og  haft  viljen  til  at  tage  kampen  op.  Det  har  haft  stor  indflydelse.”  

Før  Tobias  skulle  starte  på  uddannelsen  sørgede  hans  mor  Gitte  for  at  gøre  skolen  opmærksom  på,  at  han  var  ordblind,  og  at  han  skulle  have  hjælpemidler  til  rådighed.  Men  det  var  ikke  nok.  Skolen  ville  have,  at  han  kom  ind  til  endnu  en  test,  da  de  ville  sikre  sig,  at  han  stadig  var  ordblind  –  på  trods  af  at  familien  havde  alle  de  papirer,  der  bekræftede  det.  

Efter  overståede  tests  –  der  i  øvrigt  var  for  veludførte  af  Tobias,  fordi  han  kunne  mange  af  svarene  efter  at  have  taget  dem  flere  gange  før  –  blev  det  besluttet,  at  han  skulle  tildeles  hjælpemidler.  Nu  manglede  der  blot  en  bevilling  fra  SU-­‐styrelsen.  Torsdag  d.  28.  September,  to  måneder  inde  i  uddannelsen,  fik  Tobias  endeligt  en  IT-­‐rygsæk  mellem  hænderne.  

 

En  menneskeret  at  kunne  læse  

Den  lange  tovtrækning  har  efterladt  Tobias  og  hans  mor  yderst  uforstående  overfor  det  system,  som  de  er  endt  med  at  være  en  del  af.  Gitte  Beck  frygter,  at  andre  der  ikke  har  samme  ressourcer  som  deres  familie,  vil  falde  igennem,  

”Havde  vi  nu  ikke  været  så  ressourcestærke,  så  havde  vi  ikke  haft  kapacitet  til  at  gå  op  mod  systemet.  Der  bliver  en  skævvridning  af  samfundet,    fordi  det  er  kun  de  ressourcestærke,  der  kan  stå  for  det  her.”  

Gitte  Beck  har  i  øvrigt  svært  ved  at  se,  hvordan  et  så  ineffektivt  system  stemmer  overens  med  regeringens  uddannelsesmål,  

”Regeringen  har  jo  meldt  ud,  at  de  vil  have,  at  95%  skal  igennem  en  uddannelse.  Men  man  ved  jo,  at  der  er  ca.  4-­‐5%  af  en  klasse  der  er  ordblinde.  Der  er  intet  i  

vejen  med  at  være  arbejdsmand  eller  skraldemand  –  hvis  det  er  det,  man  ønsker.  Men  det  kan  være  svært  i  et  moderne  samfund,  når  du  ikke  kan  læse,  at  motivere  dig  til  andet  end  arbejdsløshed.”    

Ifølge  hende,  er  det  at  kunne  læse  et  grundelement  for  en  persons  gøren  og  laden  i  et  moderne  samfund,  

”Jeg  synes  et  eller  andet  sted,  at  det  er  en  menneskeret  at  kunne  læse  og  skrive.  Vi  kæmper  gennem  røde  kors  og  alverdens  ting  og  sager,  for  at  give  U-­‐landene  mulighed  for  at  lære  at  læse.  Det  er  en  mulighed  for  at  tilegne  sig  viden  og  til  at  kommunikere  med  andre  mennesker.  Det  er  basis  for  hele  vores  videnssamfund.  Når  du  en  gang  er  blevet  erklæret  ordblind,  så  mener  jeg  helt  ærligt,  at  det  er  sådan  det  er.  Så  mener  jeg  ikke,  at  du  kan  slå  benene  væk  under  folk  på  den  måde.”  

Tobias  er  ikke  i  tvivl.  Han  er  godt  og  grundigt  træt  af  at  have  været  igennem  hele  den  bureaukratiske  mølle  og  taknemmelig  for  at  have  en  hjælpsom  familie,  

”Uden  min  familie,  så  havde  jeg  nok  givet  op  halvvejs  og  sagt:  Okay,  jeg  kan  bare  ikke.”