tools for action

The Middle East Expedition / Side 24

»Du kan godt, hvis du har en god idé«

Hal 12 og Bolsjefabrikken / Side 30

»Jeg kan gøre en forskel i den her by«

Sorø Ungdomsråd / Side 18»Det er min hverdag, jeg kan ændre«

Skurvognen på Blågaards Plads / Side 14»Nu må jeg gøre noget selv«

Ycity / Side 6

»Du skal følge din drøm«

Et magasin om action demokrati

T O O L S F O R A C T I O NTOOLS FOR ACTION

tools_for_action_magasin.indd 1 11/10/2010 1:51:29 PM

Tools for Action- et magasin om action demokrati

Udgivet af Team YcityKøbenhavns ProjekthusEnghavevej 82 C, 2450 København SVwww.ycity.dk [email protected]

Redaktion og tekstJakob Sejrup Villadsen

Layout og grafi kSigne Johannessen Lehrmann

TrykLasertryk A/S

Fotos Intro - action demokratiGyldendals Den Store danske (4)Stock.xchng (5)

»Du skal følge din drøm«Rebecca Hoffmann (7, 9)Per Rudkjøbing, Roskilde Avis (8)Sjællandske Medier A/S (10 øverst og nederst)Morten Dorph-Jensen (10 midt, 11, 12)

»Nu må jeg gøre noget selv«Allan Bjerre (15)Københavns Projekthus (16)Mikkel Flohr (17)

»Det er min hverdag, jeg kan ændre«Julie Line Christiansen (18, 19 th., 21, 23) Vibeke Juul Thomsen (19 tv.) Lise Dalmeijer (20, 22 tv.) Amalie Bjerre Christensen (22 th.)

»Du kan godt, hvis du har en god idé«Anne Troldtoft Hjorth (28)Sidsel Koordt (26)The Middle East Expedition (25, 27, 29)

»Jeg kan gøre en forskel i den her by«Bolsjefabrikken (32)Bo Ejstrup (31, 32, 33, 36)Rasmus Osterhammel (31, 34, 35, 37, 38)

Outro - de næste skridtBjarne Rasmussen (side 39)

DistributionDer kan bestilles fl ere udgaver af dette magasin så længe lager haves på e-mail: [email protected].

Pris: Gratis, men bestiller skal betale for-sendelsesomkostninger.

ISBN 978-87-994007-0-6

30

Dette projekt er fi nansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.

Tools for Action er udgivet af Team Ycity, en frivillig projektgrup-pe, der arbejder for at skabe nye deltagelsesmuligheder for og med unge i Danmark og Europa. Team Ycity står bag Ycity-projekterne, som der kan læses om på side 6-13 i dette magasin.

Tools for Action er udgivet med støtte fra Dansk Ungdoms Fæl-lesråds Initiativstøtte og EU’s ungdomsprogram, Aktive Unge.


Tools for Action 3

INTRO4 Action Demokrati Introduktion til magasinet // Action Demokrati - en demokratiform med udgangspunkt i borgernes egne politiske handlinger.

ACTION DEMOKRATI PROJEKTER6 »Du skal følge din drøm« Ycity // I somrene 2008 og 2009 skabte unge fra forskellige lande to midlertidige byfællesskaber.

14 »Nu må jeg gøre noget selv« Skurvognen på Blågårds Plads // To unge placerede en skurvogn på Blågårds Plads en sommer-måned, som skabte et midlertidigt frirum for de lokale børn.

18 »Det er min hverdag, jeg kan ændre« Sorø Ungdomsråd // Et forsøg på at skabe en lokal deltagelsesmulighed for unge.

24 »Du kan godt, hvis du har en god idé« The Middle East Expedition // Projektet skabte nye former for kreative medborgerskaber for unge i Mellemøsten.

30 »Jeg kan gøre en forskel i den her by« Hal 12 og Bolsjefabrikken // To forsøg på at skabe steder, hvor unge kan udfolde sig.

OUTRO38 De næste skridt Ideer til action // Eksempler er meget fine, men hvordan kommer man egentlig i gang med sit eget projekt?

6

14

18

24tools_for_action_magasin.indd 3 11/10/2010 1:51:36 PM

Tools for Action4

Hal Koch var selv af den overbevisning, at demokrati skulle forstås som en livsform, at demokratiets fokuspunkter var borgernes aktive delta-gelse og fællesskaber. Alf Ross, som Koch førte mange demokratidiskus-sioner med, var af den overbevisning, at demokrati skulle forstås som en styreform, at demokratiets fokuspunkter var de repræsentativt valgte parlamenter og deres beslutningsprocesser.

Introduktion til magasinetDette magasin bygger videre på Hal Kochs forståelse af demokrati. Det er et magasin om demokrati – ikke med fokus på Folketinget, lovgiv-ning, valgret, etc. Men med fokus på, hvordan vi som borgere kan skabe en forskel og styre samfundsudviklingen i stedet for at overlade udvik-lingen til markedskræfterne eller bureaukratiske systemer.

Magasinet fortæller om action demokrati, som er en demokratiform med udgangspunkt i borgernes egne politiske handlinger. Heri ligger en forståelse af politisk handling som essensen af menneskelig frihed. At frihed opnås igennem handlinger, actions – når vi sammen med andre skaber nye initiativer og sætter ting i bevægelse.

Magasinet har fokus på unge, da vi som unge har den unikke mulig-hed, at vi kan udfordre de traditionelle måder at opfatte demokrati og politisk deltagelse på. Vi kan arbejde med samfundsspørgsmål på en anden måde end de gamle mennesker på Christiansborg og i Bruxelles. De kan lave love og regler, men vi kan sætte en ny dagsorden fra neden i forhold til spørgsmål som: Hvordan kan vi skabe et samfund, hvor hvert individ har mulighed for at realisere sin livsdrøm? Hvordan kan vi skabe levende lokalsamfund og byer med globale perspektiver? Hvor-dan kan vi skabe nye fællesskaber på tværs af grænser? Hvordan kan vi skabe fysiske rum til udfoldelse af idéer? Hvordan kan vi skabe et bæredygtigt samfund?

Magasinets indholdMagasinet fortæller fem forskellige historier om unge, der har forsøgt at skabe samfundsforandringer. I artiklen »Du skal følge din drøm« fortæl-ler jeg historien om et projekt, jeg selv er med til at lave – Ycity. I dette

Action demokratiHvad er demokrati? Sådan spurgte Hal Koch, en af Danmarks vigtigste demokrati-tænkere, i 1945. Spørgsmålet er stadig yderst relevant, da demokratiet aldrig når en færdig form, og da der konstant opstår nye samfundsudfordringer, som gør, at vi må gentænke vores demokrati.

Introduktion

Hal Koch (1904-1963) var en engageret formidler og delta-ger i den offentlige debat. Han interesserede sig meget for den danske demokratiske tradition og kultur og belyste dette emne i bogen »Hvad er demokrati?« fra 1945.

Action demokrati; en demokratiform med udgangspunkt i borgernes egne politiske handlinger


Tools for Action 5

projekt har vi forsøgt at skabe to midlertidige byfællesskaber i somrene 2008 og 2009 med unge fra forskellige lande.

»Nu må jeg gøre noget selv« for-tæller historien om Skurvognen på Blågårds Plads, hvor to unge placerede en skurvogn på Blå-gårds Plads en sommer-måned, som skabte et midlertidigt frirum for de lokale børn.

»Det er min hverdag, jeg kan ændre« fortæller historien om Sorø Ung-domsråd, der er et forsøg på at skabe en lokal deltagelsesmulig-hed for unge i en kommune, hvor der ikke sker så meget for unge.

»Du kan godt, hvis du har en god idé« fortæller historien om The Middle East Expedition, som har sendt en ekspedition af sted rundt i Mellemøsten i forsøget på at skabe nye former for kreative medborgerskaber for unge.

»Jeg kan gøre en forskel i den her by« fortæller historien om Hal 12 og

Bolsjefabrikken, som er to forsøg på at skabe steder, hvor unge kan udfolde sig.

Disse historier forsøger på hver sin måde at give eksempler på politiske handlinger, actions. Det er mit håb, at magasinet kan være et værktøj til at igangsætte nye actions, et Tools for Action.

God læselyst!Jakob Sejrup VilladsenProjektleder, Team Ycity

God læselyst! / Jakob Sejrup Villadsen

Disse historier forsøger på hver sin måde at give eksempler på politiske handlinger, actions


I somrene 2008 og 2009 skabte unge fra Danmark, Tyskland og Sverige en midlertidig by i henholdsvis Nykøbing Falster og Roskilde.

En by, der skulle bryde grænser. En by, der skulle skabe et action-fællesskab på tværs af grænser. En by baseret på

indbyggernes drømme og personlige deltagelse.

drøm’‘Du skal følge din


Tools for Action 7

drøm’Ycity 2008 og 2009- en by af drømme og muligheder


Tools for Action8

Ycity - Hvad?Ycity 2008 & 2009 skabte to midlertidige byfællesska-ber af unge fra Danmark, Tyskland og Sverige. Idéen var at skabe action-fællesskaber på tværs af grænser.

Ycity-projekterne er or-ganiseret af Team Ycity, en frivillig projektgruppe af unge og blev etableret i samarbejde med Lokal Agenda 21 Sekretariatet i Region Sjælland.

midlertidige byfællesska-ber af unge fra Danmark, Tyskland og Sverige. Idéen var at skabe action-fællesskaber på tværs af

Ycity-projekterne er or-ganiseret af Team Ycity, en frivillig projektgruppe af unge og blev etableret i samarbejde med Lokal Agenda 21 Sekretariatet i Region Sjælland.

Det er december 2007. Rasmus, Morten og jeg sidder på en kinesisk restaurant på Frederiks-berg og taler med Isak, der har været tilknyttet organisationen som ekstern konsulent de sene-ste måneder. De to andre og jeg sidder i ledelsen i en ungdoms-organisation, som siden oktober har været igennem et udviklings-forløb, der skulle udvikle organi-sationen fra udelukkende at være en klassisk organisation til også at være et dynamisk netværk.

På den kinesiske restaurant taler vi om, hvordan der kan skabes et nyt, alternativt rum i organisatio-nen. Et rum, der ikke var præget af vedtægter og general-forsam-

linger, og hvor der var plads til mangfoldigheden blandt medlem-merne. Hvordan der kan skabes rum for et inkluderende fælles-skab, hvor der er plads til forskel-lighed og uenighed. Hvordan der kan skabes et stort, internationalt projekt.

Svaret er: »Vi bygger en by!«

En utopisk realitetByen, vi ville skabe, skulle være en by, der brød grænser. Den skulle samle en stor gruppe af unge fra forskellige ungdoms-kulturer og forskellige lande og skabe et møde med andre, der ikke ligner én selv. Nationale og kulturelle grænser – fysiske som ikke-fysiske – skulle brydes.

Byen skulle give plads til en ny politisk deltagelse og være et for-søg på at stimulere mere direkte

To af Ycity’s indbyggere la-vede i 2009 byens magasin.

»Vi bygger en by!«


Tools for Action 9

Byen, der blæste vækDen første Ycity i 2008 eksis-terede fem dage med omkring 30 indbyggere ved og på Kultur-fabrikken, et ungdomskulturhus i Nykøbing Falster. Planen var at skabe en teltby med pavil-loner og opmale en bystruktur med veje og torve. I løbet af de fem dage skulle der være fælles workshops, koncerter og selvfølgelig skabes en by igen-nem indbyggernes egne initia-tiver og projekter.

I løbet af Ycity 2008 lavede jeg interviews med nogle af indbyg-gerne, bl.a. Valdemar Glahn-Abrahamsen fra Guldborgsund Ungdomsråd, hvis drøm var at blive grafi ker eller illustrator. Han fi k i løbet af Ycity lavet en graffi ti-shop.

»Jeg blev meget inspireret af Isak (red.: en af workshoplederne i Ycity). Han sagde, lad vær med at lade andre folk påvirke dig. Du skal følge din drøm og ikke høre på, hvad andre siger. Det var virkelig noget, der fi k mig til at få endnu mere lyst til at blive grafi ker eller illustrator.«

og alternative former for demokrati. Den politiske deltagelse har hidtil handlet om at påvirke politikerne, men i denne by skulle indbyggerne selv skabe forandringerne.

Det skulle være by beboet af unge, der skaber glokal forandring – lokal forandring i en global kontekst. En by, hvor indbyggerne via lokale actions kunne få indfl ydelse på globale forandringsprocesser.

Byen skulle fremme et nyt medborgerskab, der ikke er bundet til natio-nen, men skulle dog bygge på en antagelse om, at identitet, som fx en europæisk, ikke bare kan tildeles folk. Identitet skal ses mere komplekst som en konstant proces – en handling. Et overnationalt fællesskab ska-bes ikke gennem symboler og forfatninger, men gennem mødet mellem mennesker.

Generelt skulle byen være med til at ophæve modsætningen mellem utopi og realitet. Utopierne beskriver det ideelle samfund, men forbliver fjerne drømme. Realiteterne beskriver den virkelige verden, men fasthol-der én i bestemte rammer. Både utopi og realitet er vigtige for samfun-dets udvikling, da samfundet bliver bragt videre af drømme og visioner, men også af konkrete handlinger. Byen skulle derfor både bygge på det utopiske og realistiske – en utopisk realitet. Byen skulle bryde rammer-ne, men ikke være en fjern drøm.

En slags realisering af »kosmopolis«, hvor indbyggerne har et dobbelt til-hørsforhold til både kosmos, verdenen, og til polis, byen.

Ycity - Hvor?Ycity 2008 foregik ved og på Kulturfabrikken i Ny-købing Falster 17. - 21. juli og var medfi nansieret af Dansk Ungdoms Fællesråds Initiativstøtte.

Ycity 2009 foregik på Musi-con i Roskilde 20.-26. juli og var medfi nansieret af EU’s ungdomsprogram »Aktive Unge« og havde partnere fra Tyskland og Sverige.

Ycity 2008 foregik ved og på Kulturfabrikken i Ny-købing Falster 17. - 21. juli og var medfi nansieret af Dansk Ungdoms Fællesråds Initiativstøtte.

Ycity 2009 foregik på Musi-con i Roskilde 20.-26. juli og var medfi nansieret af EU’s ungdomsprogram »Aktive Unge« og havde partnere fra Tyskland og Sverige.

Ycity of possibilities!En af indbyggerne foran byban-neret, som følger Ycity til de forskellige steder, hvor byen opstår.


YCITY


Tools for Action12

– Har du rykket dig i løbet af dagene?»Ja, det har jeg egentlig. Jeg ved ikke helt præcist hvordan. Men jeg

tror, at jeg har fået meget nemmere ved at kommunikere, komme med gode idéer og tage initiativ.«

Vejret var dog ikke helt med den første Ycity, så pavillonerne, der skulle udgøre husene i byen, blæste væk. Udover dette begik vi også en masse andre fejl, Men fejl, som vi lærte en hel masse af. Og det lykkedes at få etableret et fællesskab om at skabe en by og få rykket nogle personlige grænser. Ycity blev grundlagt, selvom den blæste væk.

En by i en fabrikshalLært af lektien fra 2008 skulle den næste Ycity i 2009 skabes i en fabriks-hal på Musicon i Roskilde, sådan at den ikke blæste væk. Rent organisa-torisk var der også sket en ændring, da projektgruppen bag Ycity af for-skellige årsager trådte ud af den organisation, som projektet oprindelig startede i. Dette betød, at vi skulle stå for alt selv: Fundraising, logistik, PR, økonomistyring og alt det andet, der skal til for at få et projekt til at køre.

Desuden er det ikke helt nemt at lave events i fabrikshaller uden noget inventar. Så vi skulle blandt andet etablere køkken, trække ledninger og finde møbler til caféen på forskellige lossepladser. Byrummene forsøgte vi at etablere med lagener hængende ned fra loftet.

»Jeg har fået meget nemmere ved at kommunikere, komme med gode idéer og tage initiativ«

Ycity skabte dialog mellem unge fra forskellige lande.


Tools for Action 13

Den anden Ycity eksisterede syv dage i juli, mandag til søndag, med omkring 50 deltagere. De to første dage var sat af til en workshop, der skulle være med til at skabe fællesskabet i byen, og onsdag til fredag skulle indbyg-gerne selv skabe bylivet igennem forskellige actions. I den sidste del af Ycity skulle indbyggerne udvikle fremtidige actions, sådan at Ycity ikke bare eksisterede en uge i en fabrikshal, men rent fak-tisk fortsatte, når Ycity’s indbyg-gere returnerede til deres egne byer og lokalsamfund.

Niels Nielsen fra Faxe Ung-domsråd, en af deltagerne til

Ycity 2009, lavede sammen med en anden baren »Love Café«, hvor man betalte med kærlighed i stedet for penge. »Enhver mand har en lille drøm om på et eller andet tidspunkt i sit liv at lave en bar. Det tror jeg virkelig«, siger Niels.

- Hvad har du fået ud af at deltage i Ycity?

»Jeg synes, at jeg er blevet meget mere spontan med, at jeg sagtens kan få lavet en masse ting. Jeg behøver ikke at vente på at andre gør det. Men det, som jeg virkelig fik ud af det, var det sociale, og jeg fik jeg nogle ven-ner for livet.«

Før Niels kom til Ycity, vidste han faktisk ikke, hvad projektet gik ud på. Men i løbet af ugen fandt han lidt efter lidt sin egen mening med projektet.

»Enhver mand har en drøm om at lave en bar«

»Jeg fik nogle venner for livet«

»Jeg ved ikke, om alle folk er enige med mig. Men så må de jo lade være med at være enige. Nu har jeg fundet min version.«

På vej»Du skal følge din drøm«, fandt Valdemar ud af i Ycity 2008. Ycity-projekterne er generelt et forsøg på at følge drømmen, at skabe samfundsforandringer ud fra ens egen vision om det gode liv. Ycity skal ikke være en by som andre byer, der er kendeteg-net ved deres fysiske placering. Ycity skal være en by, der opstår, der hvor unge skaber forandrin-ger sammen. En by, der rykker rundt i verdenen og hvert år lokaliserer sig et nyt sted.

Vi er stadigvæk langt fra visionen om byen, en rigtig by. Men vi er langsomt på vej hen imod den.

Ycity 2008 foregik ved og på Kulturfabrikken i Nykøbing Falster. Her er natten ved at falde på.


Tools for Action14

En måned i sommerferien 2009 opstillede Thomas Tjærandsen og Maria Nytell en lyseblå skurvogn på

Blågårds Plads på Nørrebro. De ville med skurvognen gennem leg og tilstedeværelse skabe et frirum for de

lokale børn midt i bandeskyderier- og kriminalitet.

Skurvognen på Blågårds Plads

»Nu må jeg gøre noget selv«


Tools for Action 15


Tools for Action

Thomas havde nogle år boet i en skurvogn i sin forældres baghave. Men da han fl yttede hjemmefra, stod den bare og rådnede op. Skurvognen havde utrolig høj affektionsværdi for Thomas, så den måtte have en ny funktion. Dermed opstod idéen til projektet »Skurvognen på Blågårds Plads«. Idéen til projektet hang dog også meget sammen med de optøjer, der var på Nørrebro på det tidspunkt.

»Jeg blev både irriteret på de danskere, som bare slog det hele over i samme kam. Men jeg blev også pisseirriteret over, at der skulle være nogle idioter, som brugte vores fælles rum på at skyde, begå kriminalitet og gøre det utrygt at være på gaden, Jeg har det sådan, at de bare skal skride ad helvede til. Jeg blev bare så irriteret. Jeg tænkte, at nu må jeg gøre noget selv.«

I juli måned 2009 stod opstillede han så sammen med Maria en lyseblå skurvogn på Blågårds Plads, hvor de lokale børn kunne komme og lege. En skurvogn, der skulle bringe livet ud på gaderne igen.

»Vi var meget opmærksomme på, at projektet ikke skulle komme til at handle om kriminalitet og integration – og faktisk ikke skulle italesætte det, der skete ved siden af. Selvfølgelig har jeg for mig selv haft et ønske om, at projektet skulle have et integrationsmæssigt sigte. Men det hand-lede også om, at jeg bare havde lyst til, at der skulle være nogle gode oplevelser på Blågårds Plads. Børnene skulle have nogle fede oplevelser, det skulle være nogle gode dage. Vi skulle bare lege.«

Maria og Thomas kastede sig ud i at lave projektet uden på forhånd at have erfaringer med projekter i den størrelse. Thomas havde lavet en del frivilligt arbejde før, men uden de store ansvarsområder.

»Det irriterede mig, at når jeg lavede frivilligt arbejde, så kunne jeg aldrig selv få lov til at planlægge, fx hvad for nogle indsatsområder, som jeg syntes var vigtige. Da var det meget ligetil at sige, at så laver jeg bare mit eget projekt.«

Projektet skulle bruge nogle penge. Der skulle bruges penge på fl yt-ningen af skurvognen fra Thomas’ forældres hus på Nordsjælland til Blågårds Plads. Der skulle købes legetøj. Og der skulle desuden bruges penge til at ansætte en pædagogisk medhjælper på projektet, Bashar Al-Sauodi.

Det lykkedes at få ansøgt og bevilliget penge til disse ting, og efter en del arbejde med fl ytning af skurvognen, etablering af kontakter til lokale samarbejdspartnere og indhentelse af diverse tilladelser, kunne den lyseblå skurvogn så tages i brug.

Skurvognen på Blågårds PladsProjektet opstillede i som-merferien 2009 en skurvogn på Blågårds Plads, der skulle skabe et frirum for de lokale børn. Projektet blev støttet med 98.000 kr. fra København Kommunes Ungdomskul-turpulje, Nørrebro-puljen og Nørrebros Lokaludvalg.Projektet betalte ca. 30.000kr. tilbage til disse puljer.

»Jeg laver bare mit eget projekt«

Thomas ved KPH Awards, hvor projektet modtog juryens special-pris. Prisuddelingen er arrangeret af Køben-havns Projekthus.


Tools for Action 17

»Men ikke politisk i konventionel forstand«, siger han. »Nu læser jeg statskundskab på Københavns Universitet, hvor der bliver brugt utrolig lang tid på at diskutere politik. Jeg savnede bare at få lov til at lave noget håndværk, poli-tisk håndværk, hvor man kunne få lov til at tage udgangspunkt i en meget konkret ting.«

– Hvilken forskel gjorde projektet?»Det har gjort den forskel, at

der har stået en skurvogn på Blågårds Plads. I det lange løb har den ikke ændret noget som helst. Skurvognen har givet folk nogle gode oplevelser, og det har været pissesjovt for mig. Jeg tror den største forskel, der er sket, er

egentlig for mig og ikke ude på gaden. For børnene har glemt det efter en måned nærmest.«

Projektet er dog blevet videreført af nogle organisationer, som i sommeren 2010 lavede en gen-tagelse af projektet. Og nogle af børnene på pladsen kan stadig huske Thomas. »Jeg var dernede i sidste uge, hvor der var et af børnene, der spurgte, om det ikke var mig, der havde skurvognen sidste år – så det har alligevel sat sit præg.«

Omkring 30 børn kom hver dag forbi skurvognen for at lege. Der var djævlespil, perleplader, bygning af robotter, fodbold, madlavning. Aktiviteterne skulle være nede på jorden, og det skulle være frit og lige til.

Selvom projektet ikke direkte vil-le italesætte samfundsproblemer, vurderer Thomas alligevel, at det var en form for politisk handling.

»Jeg savnede bare at få lov til at lave noget håndværk«

En måned i sommerferien skabte dennne skurvogn et fri-rum for de lokale børn.


Tools for Action18

Sorø Ungdomsråd

»Det er min hverdag, jeg kan ændre«


Tools for Action 19

Sorø Ungdomsråd

»Det er min hverdag, jeg kan ændre«Amalie og hendes venner hang ud i det lokale ind-købscenter, hvor de hele tiden blev smidt ud. De ville bare gerne have et sted, hvor de kunne være. Derfor startede de et ungdomsråd – en mulighed for at få indfl ydelse på ens by eller lokalsamfund.


Tools for Action

alle sammen og gik rundt nede i byen. Vi var provokerende at se på i vores udseende, og folk sagde ting til os. Vi sad nede i det lokale indkøbscenter, Arkaden, hvor vi måske var 10 hætteklædte unge mennesker sammen og spi-ste kager og drak sodavand. Det blev folk, der købte ind, irriterede over, og butiksejerne blev irrite-rede og ringede efter politiet. Vi blev smidt ud hele tiden, men vi ville jo bare have et sted, hvor vi kunne være.«

På et tidspunkt blev det dog også for kedeligt. »Vi blev bare ved med at gå derind, indtil vi sidst sagde: ‘Nu gider vi ikke det mere. Lad os hellere få startet noget. Vi får ikke noget ved at sidde sådan her.’ Og så var det, at SSP foreslog, at vi skulle oprette et ungdomsråd, der kunne arbejde

Sorø er en by på Sjælland, man suser forbi, hvis man er på vej i et Intercity-tog fra København til Århus. Men der er også nogle, der bor der. De har endda et fi nt aka-demi med gymnasium, 10. klasse og kostskole grundlagt for mange år siden af kong Frederik II i 1586.

Amalie Bjerre Christensen er 15 år og bor i Sorø. Hun skal dog ikke på Akademiet. »Hvis du er ung i Sorø, har du valget imel-lem Akademiet eller de andre ungdomsuddannelser i Slagelse og Ringsted. Hvis du kan lide det der med, at der er mange tradi-tioner, diverse baller og sådan noget, så vælger du Akademiet. Ellers søger du bare langt væk. Jeg er nok én af de sidste. Det er ikke mig.«

For halvandet år siden var hun med til at starte et ungdomsråd i Sorø. Det hele startede med, at de var en gruppe punk-klædte unge, som virkelig kedede sig.

»Når vi havde fri, mødtes vi

»Hvor skal vi gå hen?« Ungdomsrådet maler bannere for at skabe opmærksomhed om deres mærkesag.

»Vi ville jo bare have et sted, hvor vi kunne være«

UngdomsrådUngdomsråd er lokale grupper af unge, der arbejder at skabe bedre muligheder for unge i byer og lokalsamfund. De arbejder både med at etablere en forbindelsemellem unge og det kom-munalpolitiske system og med selv at skabe forskel-lige muligheder igennem projekter.


Tools for Action 21

for et sted for de unge – i stedet for bare at sidde og vente på, at der var nogle, der serverede det på et sølvfad.«

I nogle måneder prøvede de så at opstarte deres eget ungdomsråd. Kommunen var dog også i gang med at genopstarte et ungdomsråd efter, at det forrige var gået dødt. Så Amalie og hendes gruppe blev kon-taktet af kommunen, hvorefter de kom med i kommunens ungdomsråd.

Plads til alternative udtryksformer?Idéen med ungdomsråd i Danmark startede i 1985, hvor daværende indenrigsminister Britta Schall Hollberg opfordrede alle kommuner til at oprette et ungdomsråd, altså et repræsentativt valgt råd af unge, der skulle involveres i den kommunale beslutningsprocesser. En slags mini-udgave af byrådet. De unge skulle »med på råd«, hed det sig. Det gik dog ikke særlig godt med de første ungdomsråd. Selvom der var mange kommuner, der var med på idéen, nedlagde de fl este dog ungdomsrådet efter få år. Der var stort set ikke nogle unge, der ville deltage i ungdoms-rådsvalgene, og kommunerne kunne ikke fi nde ud af at involvere de unge, som faktisk kom med i ungdomsrådene.

Kommunernes forsøg med ungdomsråd blev også kritiseret for ikke at tage højde for unges alternative udtryks- og deltagelsesformer. I en kronik i Berlingske Tidende fra 1985 spurgte Klaus Rothstein, nuværende kommentator på Weekendavisen: »Hvad med BZ’erne i alle Danmarks større byer, hvad med hovedstadens kulørte klatter og gadebørn, hvad med Jyllands rullende rotter?

Disse unge, for blot at nævne nogle, der allerede grupperer sig utradi-tionelt, vil aldrig kunne indordne sig i et råd, hvis eneste kompetence er rådgivning. Ungdomsrådene i den form de foreløbigt er skitseret, levner ikke plads til alternative udtryksformer.«

Sorø Ungdomsråd laver for-skellige arrangementer, der ska-ber mere liv i Sorø, for eksempel bandaften.

»Hvad med hovedstadens kulørte klatter og gadebørn, hvad med Jyllands rullende rotter?«

Idéen med ungdomsråd i Danmark startede i 1985, hvor daværende indenrigsminister Britta Schall Hollberg opfordrede alle kommuner til at oprette et ungdomsråd, altså et repræsentativt valgt råd af unge, der skulle involveres i den kommunale beslutningsprocesser. En slags mini-udgave af byrådet. De unge skulle »med på råd«, hed det sig. Det gik dog ikke særlig godt med de første ungdomsråd. Selvom der var mange

rådsvalgene, og kommunerne kunne ikke fi nde ud af at involvere de unge, som faktisk kom med i ungdomsrådene.

Kommunernes forsøg med ungdomsråd blev også kritiseret for ikke at tage højde for unges alternative udtryks- og deltagelsesformer. I en kronik i Berlingske Tidende fra 1985 spurgte Klaus Rothstein, nuværende kommentator på Weekendavisen: »Hvad med BZ’erne i alle Danmarks større byer, hvad med hovedstadens kulørte klatter og gadebørn, hvad

»Hvad med hovedstadens kulørte klatter og gadebørn, hvad med

kommentator på Weekendavisen: »Hvad med BZ’erne i alle Danmarks større byer, hvad med hovedstadens kulørte klatter og gadebørn, hvad


Tools for Action22

På vej mod fl eksible deltagelsesformerOp igennem 90’erne kom der dog igen gang i kommunernes forsøg med at involvere unge, da SR-regeringen i forbindelse med deres ungdoms-politik igangsatte ungdomkommune-forsøget. Her oprettede en række kommuner ungdomsråd, ungdomshuse og andre ungdomsinitiativer, som spredte sig til resten af landet. Siden 90’erne har antallet af ung-domsråd i Danmark svinget mellem 30 og 50. Til forskel fra 80’ernes forsøg med unge-involvering virker det som om, at kommunerne ikke på samme måde fokuserer på repræsentativt valgte ungdomsråd, men fokuserer på at etablere grupper af aktive unge. Desuden virker det som om, at kommunerne er blevet mere indstillede på, at deltagelsen skal fokusere på de unges egne projekter i stedet for den kommunale beslut-ningsproces. I Sorø er det heller ikke den kommunale beslutningsproces, der er fokus på, selvom der kunne være et potentiale i at arbejde mere med det.

»Vi startede med, at vi ikke skulle være politiske på den måde. Men siden da, er jeg i hvert fald blevet klogere. Jeg tror, at det vil være en rigtig god måde at komme igennem på, hvis vi er utilfredse med bus-planerne, eller hvad det nu kan være. Så det er noget, vi også skal have gang i, men jeg tror ikke, at det er lige det, der bliver prioriteret højest.«

Det, at kommunerne er gået væk fra at fokusere på repræsentative valg, er også tilfældet i Sorø, som selv indsupplerer medlemmerne.

»Man skal kende folk, før at man kommer med. Der er ikke folk, der bare selv dukker op. Det er lidt ærgerligt. Men det er ikke et problem i forhold til politikerne. De klapper i deres hænder over, at der bare er et ungdomsråd. Fordi det viser, at der er nogle fornuftige unge. Og det viser, at der er nogle, der kan tage ansvar på de andre unges vegne. Jeg tror, at de har tænkt, at så længe det bare fungerer, så længe vi får præ-steret noget, så er det fi nt den måde, vi gør det på.«

Kampen for det næreI Sorø Ungdomsråd drejer sig om at skabe udfoldelsesmuligheder for unge. »Sorø er en god by at være ung i. Alligevel så er der heller ikke

»Der er nogle fornuftige unge [...] nogle, der kan tage ansvar på de andre unges vegne«

Ungdomsrådet kigger på de nye lokaler. Forhåbentlig kan loftsrummet udvikle sig et nyt sted for unge i Sorø.


Tools for Action

nok ting at lave, hvor vi kan udfolde os socialt og kreativt. Det vil vi i ungdomsrådet gerne lave om på. Der mangler nogle muligheder for dem, der er 14-17 år og ikke gider at hænge ud på det lokale diskotek – eller gider at gå i ungdomsklubben, hvor der er voksne, der fortæller, hvad vi skal gøre.«

I ungdomsrådet laver de derfor forskellige arrangementer for alle unge i Sorø, fx café med akustisk musik og folkekøkken, bandaften og en fest, hvor de satte fokus på brug af prævention. Arrangementer, som både har skabt fl ere muligheder for unge i Sorø, og som også har været en læringsproces for ungdomsrådet i forhold planlægning af events.

Det er dog kampen for et sted for de unge, der er omdrejningspunktet for ungdomsrådet, da der var grunden til, at de overhovedet startede ungdomsrådet. I første omgang ville kommunen ikke sætte økonomiske ressourcer af til stedet og kunne heller ikke fi nde egnede steder. Men så kom SSP ind og foreslog, at de kunne bruge nogle af deres lokaler, da der var nogle af dem, som de ikke brugte. Nu er ungdomsrådet så gået i gang med at fi nde ud af, hvordan lokalerne skal bruges og er allerede begyndt at tage dem i brug.

Amalie har personligt fået rigtig meget ud af at være med i ungdoms-rådet. Hun har altid været politisk interesseret og har blandet sig, når der var noget, som hun ikke var enig i. Hun har også meldt sig ind i SF’s Ungdom, men der er det en helt anden form for politisk deltagelse.

»Jeg fået mere ud af Sorø Ungdomsråd, end jeg vil kunne få i SFU. Der er det mere politik på et bredt plan, hvor i ungdomsrådet, der er det min hverdag, jeg kan ændre.«

Der mangler muligheder for de unge, der ikke gider at hænge på det lokale diskotek eller gider at gå i ungdomsklubben, hvor der er voksne, der bestemmer.

»Der er ikke nok ting at lave, hvor vi kan udfolde os socialt og kreativt. Det vil vi i ungdomsrådet gerne lave om på«


Tools for Action24

I foråret 2009 sad Søren Warburg og Lisa Callesen som praktikanter på Mellemfolkeligt Samvirkes kontor i Jordan. Søren havde været med til at starte projektet Europaekspe-

ditionen, hvor en gruppe unge i 2007 kørte rundt i en bus i Europa for at lede efter det europæiske medborgerskab.

Sammen med Lisa fik han idéen til at gentage dette projekt, men nu i Mellemøsten, The Middle East Expedition.

The Middle East Expedition



Tools for Action 25

The Middle East Expedition



Tools for Action26

Nye former for medborgerskab The Middle East Expedtion gik ud på at sende en ekspedition af unge fra Danmark, Jordan, Syrien og Libanon rundt i de tre Mellemøst-lande i sommeren 2010. Ekspeditionen bestod af forskellige grupper, som hvert sted, hvor ekspeditionen kom forbi, skulle lave projekter inden for musik, teater, radio, fotografi , dans, madlavning eller noget helt andet. Idéen var at skabe »nye former for medborgerskab for unge i Mellemøsten gennem en vifte af kulturelle udtryksformer med eksperi-menterende dialog og udfordrende kulturel udveksling«, som projektets pressemeddelelse formulerede det.

»Jeg tror, at projektet satte gang i en tro på, at man kan modarbejde systemet«, siger Søren. »At når man har en politisk vision om et eller andet, så kan det faktisk lade sig gøre. Selv den mest sindssyge idé kan udføres.«

»Jeg tror især, at deltagerne fra Jordan, Syrien og Libanon har fået nogle helt håndgribelige elementer, fx betydningen af ejerskab og ansvar, som de kan tage med ud i deres videre arbejde.«

Et af projekterne var forum teater.

»Selv den mest sindssyge idé kan udføres«


Tools for Action

Idéen opstod, mens Søren og Lisa var i praktik for Mellemfolke-ligt Samvirke i Jordan, hvor de bl.a. arbejdede med support og kortlægning af de lokale ung-domsorganisationer. »Det, der var vores motivation, men også frustration, var den her totale stil-stand i ungdomsledede projekter. I Jordan har man en tendens til at lade sig guide af gamle skæggede mænd og deres overbevisninger om, hvad det er de unge kan og vil«, fortæller Søren.

Lisa supplerer: »Civilsamfundet i Jordan er der for at reproducere sig selv. Udadtil lyder det så fi nt, og der bliver pumpet penge i det. Man kommer ned og tænker, ’wow, der sker faktisk noget’. Men så fi nder man ud af, at de rent faktisk ikke har handlekraft. De reproducerer fuldstændig systemet. Det er virkelig frustre-rende at fi nde ud af, hvordan det egentlig er.«

En typisk ungdomsorganisation er ledet af en enkelt mand, som styrer det hele, og hvor de unge bare bliver sat til at lave kaffe.

»Det er virkelig imponerende, hvordan de bare ikke har tiltro til, at unge mennesker kan noget. De unge får alle mulige ressourcer igennem træning osv., men de får aldrig nogensinde lov til at udføre noget selv.«

Køn & KyllingEfter lang tids forberedelse og mange udfordringer med at fundraise penge til projektet og få partnerskaberne med de mel-lemøstlige organisationer i hus, kunne ekspeditionen komme af den 16. juli 2010 med omkring 70 unge fra Danmark, Jordan, Syrien og Libanon. Søren var projekt-leder for ekspeditionen sammen med Ann-Sofi e Jespersen, som

The Middle East ExpeditionThe Middle East Expedition foregik den 16. juli til 6. au-gust 2010. Omkring 70 unge forsøgte i Jordan, Syrien og Libanon at skabe nye former for medborgerskab gennem kreative projekter.

Projektet blev støttet af Mel-lemfolkeligt Samvirke.

også havde været med til at starte projektet i Jordan, mens Lisa var med som deltager.

Om bord på ekspeditionen var en teatergruppe, en musikgrup-pe, folkekøkken kombineret med kønsdiskussion, en »Build Your Own Camera«-gruppe, en medie-gruppe, en have-gruppe, en »Find Your Words«-gruppe og endelig en malegruppe. Undervejs kom de forbi to byer i Jordan, Damas-kus i Syrien og en by i Libanon.

Projektgrupperne fi k alt i alt skabt nogle gode impacts de for-skellige steder, men projekterne skulle hele tiden udvikles og til-passes de lokale kontekster. Lisa var med i folkekøkkenet, som blev kombineret med kønsdiskus-sion, »Køn og Kylling«, som de kaldte sig. »Vi var i starten vir-kelig bange for, at vi ikke kunne få nogle mænd med, at de ikke gad at diskutere det. Men der var sgu mange mænd, der havde lyst til at diskutere det her. De satte sig sammen, kvinder og mænd, og så blev der diskuteret. Det var fedt at se, at de faktisk havde lyst til sådan noget. Prøv lige at fi nde nogle almindelige mænd i Dan-mark og sige, ’skal vi ikke lige snakke lidt om køn’.«

Ycity of possibilities!En af indbyggerne foran byban-neret, som følger Ycity til de forskellige steder, hvor byen opstår.

»Det er virkelig im-ponerende, hvordan de bare ikke har tiltro til, at unge mennesker kan noget«

Nogle måneder før ekspe-ditionen samledes deltagerne til en forberedelsesworkshop i Amman i Jordan.


Tools for Action28

Kultur-clashI løbet af projektet havde de forskel-lige udfordringer med at forme grup-pen. Der opstod forskellige kultur-clash, hvor de først i bakspejlet kunne se, hvad det var for nogle dynamikker, der skabte disse sammenstød. »På et tidspunkt skulle vi lave sådan et rigtigt dansk natteløb, og det var så i Libanon, vi havde valgt at gøre det. Vi havde valgt at lade en pige forsvinde og fortælle, at hun var blevet kidnap-pet. Nu skulle de så ud i grupper og finde hende«, fortæller Lisa.

»Og det endte jo fuldstændig galt«, fortsætter Søren. »Altså, de der araber-drenge, de ringede jo straks til fætre og kusiner og kom med bold-træ, kørte ud i biler og det hele. Det var så først der, de fandt ud af, at det var en leg. Og så blev de så sure. De var helt oppe i det røde felt.«

»Men vi snakker jo om Libanon«, forklarer Lisa. »Vi snakker om et samfund, der har levet i krig i 20 år. Det her er folk, der har det så tæt inde på sig. Og der var vi bare så kulturelle ufølsomme, som man overhovedet kan være. Men til sidst var der en tryghed i den her gruppe, som var helt ube-skrivelig. Folk fik åbnet op for nogle ting, som de ellers ikke ville gøre i andre sammenhænge.«

»Det er det, de vil kæmpe for«Efter selve ekspeditionen er der blevet planlagt forskellige opfølgende events i de enkelte lande. Og de er gået i gang med at etablere et sekretariat, der dels skal være med til at følge op på projektet og dels være med til at udvikle nye, fremtidige ekspedi-tioner.

»Det, der nok giver mig den stør-ste energi til stadig at være med i det her, det er, at araberne bare har lyst til at fortsætte og virkelig føler det her ejerskab. Det er deres projekt. Det er det, de vil kæmpe for og vise til resten af verden«, siger Lisa.

Projektet har også sat gang i en masse læringsprocesser, siger Søren. »Der er meget af det, der handler om at være en del af en gruppe. Der tror jeg, at man lærer noget. Både noget om ens egne grænser og hinandens græn-ser. Hvad kan man tillade sig, og hvor går grænsen? Hvordan kommunikerer man sammen? Hvordan tager man ansvar? Der tror jeg, at rigtig mange har ryk-ket sig – og pludselig har rykket


Tools for Action 29

sig sindssygt meget i selvtillid i forhold til ens egne evner.«

Hvordan kan man praktisere en fi losofi ?Ifølge Søren handler projektet om nogle helt grundlæggende elementer i forhold til at danne sig som demokratisk individ.

»Projektet handler udadtil om at tage på ekspedition i Mel-lemøsten og lære nogle arabere at kende, hvilket selvfølgelig er en stor del af det. Men i sin grundlæggende form prøver det at skabe et rum, hvor vi som han-dlende individer kan træde frem for hinanden. Det er kun i selve handlingen, at vi er frie. Og så er der hele læringsaspektet, som handler om engagement, ind-dragelse, ansvar og ejerskab. Det

kastet sammen i en pærevælling og så kastet til Mellemøsten – det er min motivation.«

Lisa er enig i det grundlæg-gende politiske aspekt. »For mig er det her politik. Jeg har prøvet nogle andre ting, men det orkede jeg ikke. Det er her, jeg virkelig føler, at jeg kan tage nogle poli-tiske kampe, men også får lov til at udføre det meget mere direkte. Og så synes jeg det er fedt, at man også ser, hvordan det smit-ter af. At man faktisk formår at overbevise folk om, at der ikke er så langt fra beslutninger til også at føre noget ud. Du kan godt, hvis du har en god idé. For mig er det helt klart det politiske i det, der er hovedmotivationen, men at det politiske ikke kun er fi loso-fi sk, men at det også er praktisk.«

»Ja, de to ting må nødvendigvis hænge sammen«, siger Søren.

»Hvordan kan man praktisere en fi losofi ? Middle East Exped-tion var bare et bud – men der er jo alle mulige andre bud.«

De forskellige projekter kræ-vede lang tids forberedelse og idéudvikling.

Ekspeditionen havde også en medie-gruppe, som undervejs dokumenterede, hvad der skete.

er det helt klart det politiske i det,

Tools for Action 29


Tools for Action30

Hal 12 og Bolsjefabrikken

»Jeg kan gøre en forskel

i den her by«

Hal 12 og Bolsjefabrikken er to steder, som for-søger at skabe udfoldelsesmuligheder for unge.

Stederne har midlertidigheden som betingelse på godt og ondt og skaber måske rum for

nye former for politisk deltagelse.


Tools for Action 31


Tools for Action32

Hvis du går i 10-15 minutter fra Roskilde Station i retning mod festivalpladsen, kommer du til et sted, der hedder Musicon. Det er et tidligere fabriksområde, som kommunen har købt og nu er i gang med at udvikle til Dan-marks centrum for kreativitet og oplevelsesøkonomi. Tidligere var der kun nogle store fabrik-shaller, men nu er der så småt ved at komme liv i den nye bydel – bl.a. på baggrund af Bo Ejstrups indsats med at udvikle Hal 12, en kombineret skate- og eventhal for unge.

»Jeg så, at man havde de haller herude. Og på baggrund af mit

netværk og mine erfaringer vid-ste jeg, at der var muligheder for at lave de her ting. Og så greb jeg chancen«, siger Bo.

Sammen med én, der hed-der Maria, gik han så i gang. Han ville gerne udvikle skate-mulighederne, og hun ville gerne udvikle et spillested. I 2005 udarbejdede de et forslag til kom-munen, hvordan en af hallerne på Musicon kunne bruges til disse formål, men pga. kommunesam-menlægningen havde kommunen ikke tid til at kigge på det. Et år senere prøvede de så igen, og denne gang fi k de lov til at bruge Hal 12 – dog kun i et halvt år. »Det var bedre end ingenting, så vi tog muligheden og tænkte ikke

I to år byggede en gruppe frivillige den nye skatehal i Roskilde.

Et af Hal 12’s events var rock-aften.


Tools for Action 33

Hal 12Hal 12 er en skate- og eventhal i Roskilde. Hal-len er opdelt i to områder til de to hovedaktiviteter. Ud over muligheden for skate og andet street sport arrangerer Hal 12 forskel-lige events, bl.a. koncerter og fredagsbarer for de lokale uddannelser. Hal 12 er drevet af en frivillig forening med en bestyrelse på fem perso-ner og forskellige arbejds-grupper af frivillige.

videre ud i fremtiden.« De gik i gang med at rydde op i hallen, fi k etableret strøm og lys og i de næste to år byggede og skabte en gruppe frivillige det nye sted.

Midlertidighed på godt og ondtI Norvestkvarteret i København har en gruppe unge også skabt et nyt sted, Bolsjefabrikken på Lærkevej. Et sted med metal- og træværksted, køkken, trykkeri, medielokale, syværksted, biograf og forskellige andre ting. Et sted styret af fællesskabet.

Valdemar Markussen kom første gang på Bolsjefabrikken i 2008. Han havde hørt om stedet fra en af sine venners storebror, begyndte at hænge ud der og begyndte at være med til at ar-rangere fester og være med til at udvikle stedet. Dengang lå Bolsjefabrikken et andet sted i Nordvest, hvor de havde fået lov til at bruge en gammel fabrik af en privat ejer. Det var kun på lånt tid, så i efteråret 2009 blev de nødt til at rykke til det nye sted på Lærkevej, et nedlagt VVS-værksted. Dette skifte var en stor udfordring, men der kom også en masse positivt ud af det.

»Der kom en masse nye unge til. Det var ligesom en ny åbning,

BolsjefabrikkenBolsjefabrikken er et fristed for unge i Køben-havn. Ud over stedet på Lærkevej med forskellige værksteds- og mediefunk-tioner består Bolsjefabrik-ken også af et andet sted, Ragnhildsgade, hvor der er plads til større events. Bolsjefabrikken er drevet som en forening. De to steder har hver deres fællesmøder, som træffer de daglige beslutninger. Derudover har de et fæl-lesmøde for begge steder hver tredje måned.

BolsjefabrikkenBolsjefabrikken er et fristed for unge i Køben-havn. Ud over stedet på Lærkevej med forskellige værksteds- og mediefunk-tioner består Bolsjefabrik-ken også af et andet sted, Ragnhildsgade, hvor der er plads til større events. Bolsjefabrikken er drevet som en forening. De to steder har hver deres fællesmøder, som træffer de daglige beslutninger. Derudover har de et fæl-lesmøde for begge steder hver tredje måned.


Tools for Action34

fordi der var det der opbrud. Det har været en kæmpe gevinst for alle og har en givet en masse nye inputs. Det har formet Bolsjefabrikken på en anden måde.«

Både Bolsjefabrikken og Hal 12 kan ses som en generel tendens, hvor unge fi nder nye midlertidige funktioner til tidligere industribygninger. Det, at det er midlertidigt, kan både være godt og skidt.

»Ejeren kan ringe og sige, at vi skal være ude om en måned«, fortæller Valdemar. »Det kan give et drive til stedet, fordi at det ikke er sikkert, at vi har det i morgen. Vi bliver nødt til at få så meget ud af det, som vi overhovedet kan nå. Men det gør også, at man ikke gider at lappe et tag, der er ved at falde ned. Og det er lidt svært at søge fonde til sådan et sted, for de vil jo gerne vide, at deres penge bliver brugt til noget blivende. Det er bare svært at lave noget langsigtet. Hvad nytter det, at vi bygger og bygger, hvis vi får taget det i morgen? Jeg synes ikke, at midlertidighed er et mål i sig selv. Jeg synes, at det er bedre, at folk går ud og hjælper andre folk med at bygge steder op og inspirerer mennesker.«

Hal 12 har også haft midlertidigheden som betingelse. Først fi k de lov at bruge stedet et halvt år. Dernæst etablerede kommunen et sekretariat på Musicon, som sammen med Hal 12 gik i gang med at lave en aftale på 5 år. Et halvt år efter fi k de så at vide, at de kunne ryge ud når som helst, men nu har de forhandlet en aftale på plads, hvor de kan være der i næste 5 år. Kommunen bevilligede desuden driftsstøtte til Hal 12, så Bo kunne blive ansat som daglig leder.

»Men det har været rigtig svært på mange punkter, fordi Musicon er et forsøgsprojekt«, siger Bo. »Det har gjort, at jeg har fået mange forskellige ting at vide igennem tiden – hvilke retningslinjer vi havde, hvad vi måt-

I efteråret 2009 rykkede Boljsefabrikken fra Glentevej. Flytningen gav en masse ud-fordringer, men gav også en masse nye inputs til stedet.

»Det er bare svært at lave noget langsigtet. Hvad nytter det, at vi bygger og bygger, hvis vi får taget det i morgen?«


Tools for Action 35


Tools for Action36


Tools for Action 37

te, hvad vi ikke måtte. Det ene og det andet. Og vi har det problem, at alt det, som vi har lavet igen-nem alle årene, skal rives ned og bygges op forfra på et tidspunkt. Midlertidigheden har dog gjort, at vi nu lige præcis ved, hvordan vi vil have vores rum, fordi vi har prøvet det af på mange forskel-lige måder. Og jeg synes generelt midlertidigheden er en god ting, for byer er dynamiske, og ingen bygninger står for evigt.«

Arven fra Jagtvej 69Bolsjefabrikken og Hal 12 kan beskrives som ungdomshuse, men når snakken går på ung-domhuse, er der nok et bestemt hus, som melder sig på nethinden hos de fleste: Ungdomshuset på Jagtvej 69. Ligesom Bolsjefabrik-

ken blev de nødt at rykke fra deres oprindelige sted, men til forskel fra Bolsjefabrikken, som rykkede stille og roligt, skete Ungdomshusets ryk med hele Danmarks mediebevågenhed og kampe i gaden.

»Men det var jo en helt anden situation«, svarer Valdemar på spørgsmålet om grunden til denne forskel. »De havde fået huset af kommunen. Huset havde en meget længere historie og var mere en modkultur end Bolsjefabrikken, som sådan er. Alle hipstere synes Bolsjefabrik-ken er fantastisk, men jeg tror jeg ikke, at de synes det samme om Ungeren. Jeg ved ikke, om Bolsjefabrikken er mere pragma-tisk som sådan. Det er bare ikke stenkastere. Udefra kan man godt få det billede, at Ungdomshuset er mere militante, og Bolsjefabrik-ken er de der hygge-hippier. Men det passer så ikke. Jeg møder ikke særlig mange militante folk oppe i Ungdomshuset. Stedet har æn-dret sig utrolig meget og er ikke Jagtvej 69. Det er et helt nyt hus.«

Hele balladen med Jagtvej 69

har dog betydet, at Hal 12 ikke direkte vil betegne sig som et ungdomshus. »Ordet ungdoms-hus synes jeg er rigtig svært, fordi der er mange, der forstår ordet ungdomshus som Jagtvej 69 - ballade og utilpassede unge. Vi har valgt at kalde det Hal 12. Vi laver skate og events. Vi laver aktiviteter for unge. Vi laver liv her i byen. Det er mange af de samme ting, som man ville smide i samme kategori som et ung-domshus. Men jeg vil ikke bruge det ord – desværre, for det er et fedt ord.«

Et politisk engagement?Både Bo og Valdemar har gen-nem deres engagement skabt nogle konkrete samfundsforan-dringer. Hos Valdemar er det et direkte politisk engagement, hvor han via sine projekter på Bolsje-fabrikken prøver at vise nogle alternativer til det samfund, som vi har i dag

»Jeg tror ikke særlig meget på det demokrati, vi har i dag. Et kryds hver fjerde år, det bestem-

Både Bolsjefabrikken og Hal 12 har haft midlertidigheden som betingelse.

En af skaterne udenfor hal-len. I baggrunden er nogle af de andre fabrikshaller, som nu er ved at finde nye funktioner.


Tools for Action

mer du ikke en skid ved. Jeg hå-ber, at folk vågner op og begyn-der at tage magten tilbage ved at organisere sig lokalt. Den eneste løsning, på sådan noget som kli-makrisen, er, at folk i fællesskab når frem til en bevidsthed om, at det ikke længere går på den her måde, hvor vi fuldstændig overforbruger jordens ressourcer. Hverken staten eller markedet kan løse det. Vi må indrette sam-fundet på en anden måde. Det er en helt masse ting nedefra, som er løsningen på alle de kriser,

vi ser for tiden. Men folk skal også have bevidstheden om det. Det er det, de kan få ved de her konkrete alternativer igennem fristeder, som Bolsjefabrikken er udtryk for.«

Hal 12 har været med til at give Roskilde en masse unge, som tager ansvar og laver noget kreativt. De har også været med til at hjælpe unge på vej: »Det er jo sindssygt fedt, at det arbejde, som vi laver, kan motivere unge til at tage en uddannelse og finde den rigtige vej hen i mod det, de skal gøre i deres liv«, siger Bo.

Men han ved ikke om hans engagement kan beskrives som politisk. »Jeg gik med i det her, fordi at jeg så en mulighed for, at jeg kunne gøre en forskel i den her by. Det er vel politisk. Jeg har bare aldrig selv set det

som politisk. Jeg har bare set det som et engagement i forhold til at jeg gerne ville gøre en forskel og skabe noget af det, som jeg ikke havde, da jeg var yngre. Det er nok, hvordan man definerer politik. Politik er jo, hvordan man styrer det her samfund, og det er jeg en brik i. Så det er vel politiske handlinger på en eller anden måde, men ordet virker bare fremmed for mig. Jeg ved sgu ikke, om jeg er politisk – jeg er sgu bare mig.«

»Jeg ved sgu ikke, om jeg er politisk - jeg er sgu bare mig«

»Jeg tror ikke særlig meget på det demo-krati, vi har i dag«


Tools for Action 39

Nu har du fået inspiration og idéer til actions, projekter og initiativer. Hvad enten du vil skabe en ny by, opstille en skurvogn, lave et ungdoms-råd, tage på ekspedition i verden eller skabe et lokalt fristed for unge, så er der nogle spørgsmål, som er gode at have i baghovedet

Outro – De næste skridt

Hvad er det, jeg vil gøre?For det første skal du finde ud af, hvad din idé går ud på. Det kan være, at du har en løs idé, eller det kan være, at den er mere kon-kret. Uanset hvad, vil det være godt at udvikle idéen og arbejde med, hvordan den kan blive endnu bedre.

Der findes masser af værktøjer til idéudvikling og idéforbedring. Se for eksempel 1) innovationsgui-den.dk/ideer, 2) ivaerksaetter.emu.dk/gsk/introduktion/ideudvikling eller 3) wiki.homebase.dk/ToolBox

Hvorfor vil jeg gøre det?For det andet vil det være fornuf-tigt at beskrive, hvorfor du vil gøre det. Er der et bestemt sam-fundsproblem, du vil være med til at løse? Er det fordi, du synes, at det ville være sjovt at lave? Er det fordi, du vil have noget mere at skrive på CV’et? Det er en god idé, hvis du finder ud af, hvordan din idé er med til at fremme det formål, som du har.

Hvordan vil jeg gøre det?For det tredje skal du selvfølgelig finde ud af, hvordan du vil føre din idé ud i livet.

Her er der mange forskellige ting at tænke på:

. Hvordan skal arbejdet organi- seres?

. Hvordan får jeg andre med på idéen og spredt budskabet?

. Hvordan finder jeg penge?

I forhold til det sidste kan det være, at din kommune har en pulje til unge-projekter. Desuden er Dansk Ungdoms Fællesråds Initiativstøtte og EU’s ungdoms-sprogram, Aktive Unge, nogle gode muligheder. Disse to støtte-muligheder kan alle unge søge, og hvis idéen er nyskabende, er der en god chance for, at du kan få bevilliget nogle penge. Læs mere på: duf.dk/is eller www.iu.dk/programmer-og-tilskud/europa/aktive-unge

Vær’ medEt projekt kan lidt kliche-agtigt beskrives som en rejse, hvor du kommer mange forskellige steder hen. Dette var bare en meget hurtig introduktion til nogle af de ting, du skal tænke på, når du skal skabe noget nyt sammen med andre.

Dette magasin har præsenteret fem forskellige bud på, hvordan unge kan tage action. Men til sammen giver de fem historier et lille bud på, hvordan vi kan be-gynde at gentænke demokrati og politisk handling. Et demokrati, hvor vi sammen skaber foran-dringerne i stedet for at overlade det til en lille elite. Forhåbentlig vil du være med.


Tools for Action er udgivet af Team Ycity med støtte fra Dansk Ungdoms

Fællesråds Initiativstøtte og EU’s ungdomsprogram, Aktive Unge.

ISBN 978-87-994007-0-6

Tools for Action er et magasin om action demo-krati. En demokratiform med udgangspunkt i borgernes egne politiske handlinger.

Magasinet fortæller fem historier om unge, der på forskellige måder har forsøgt at skabe sam-fundsforandringer.

Ycity, der skabte to midlertidige byfællesska-ber i somrene 2008 og 2009 med unge fra forskel-lige lande.

Skurvognen på Blågårds Plads, hvor to unge placerede en skurvogn på Blågårds Plads en sommer-måned, som skabte et midlertidigt frirum for de lokale børn.

Sorø Ungdomsråd, der er et forsøg på at skabe en lokal deltagelsesmulighed for unge.

The Middle East Expedition, som skabte nye former for kreative medborgerskaber for unge i Mellemøsten.

Hal 12 og Bolsjefabrikken, som er to forsøg på at skabe steder, hvor unge kan udfolde sig.

Et magasin om action demokrati

T O O L S F O R A C T I O NTOOLS FOR ACTION


tools for action

Documents