Torsdagskoncert Ruders, Ibert og Rakhmaninov

Torsdag 28. februar 2008 kl. 20Radiohusets Koncertsal

Torsdag 28. februar 2008 kl. 20DR RadiosymfoniorkestretRadiohusets Koncertsal

Dirigent: Thomas DausgaardSolist: Ulla Miilmann, fløjteKoncertmester: Johannes Søe Hansen

Poul Ruders (f. 1950)Concerto in Pieces (1995)

Tema og variation 1: Vivace maestosoVariation 2: Vivace scherzandoVariation 3: Parlando alla breveVariation 4: Largo recitativoVariation 5: Allegretto capricciosoVariation 6: Martellato feroceVariation 7: Andante lamentosoVariation 8: Adagio lontanoVariation 9: IntermezzoVariation 10: Finale fugato – Vivace

Varighed: ca. 17’

Jacques Ibert (1890-1962) Fløjtekoncert (1932-33)

AllegroAndanteAllegro scherzando

Varighed: ca. 20’

Pause ca. 20.45

Sergej Rakhmaninov (1873-1943)Symfoniske danse, op. 45 (1940)

Non allegro – Lento – Tempo IAndante con motoLento assai – Allegro vivace

Varighed: ca. 35’

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes søndag 2. marts kl. 13 i P2.DR Klassisk sender koncerten lørdag 1. marts kl. 21 og søndag 2. marts kl. 9.30.

Koncerten sendes desuden til Tyrkiet, Australien, Holland, Portugal, Finland og EBU’s Natradio.

Kl. 19: Introduktion med Valdemar Lønsted

TORSDAGSKONCERT

Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Katharina Ronnefeld. Producer: Claus Due. Teknik: Jan Oldrup. Regissør: Benedicte Balslev.

Køb billetter via www.billetnet.dk eller DR Butikken på tlf. 3520 6262

Mandag 31. marts kl. 20

Radiohusets Koncertsal

Dirigent: Christoph von DohnányiSolist: Yefim Bronfman, klaver

Beethoven: Klaverkoncert nr. 4Richard Strauss: Ein Heldenleben

Billetter: 395, 355, 315, 275 kr.

Foto: Rainer Castillon

NDR Sinfonieorchester - Nordic Concerts

Læs mere på dr.dk/koncerthuset

DR har fornøjelsen at præsentere det samlede program for DRs klassiske sæson 2008/09. Der er koncerter med DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiokoret, DR Vokalensemblet, DR RadioUnderhold-ningsOrkestret samt kammermusik.

Hermed løfter vi også sløret for, hvad publikum vil kunne opleve i Koncerthuset i DR Byen, og hvordan vi tager endelig afsked med Radiohusets Koncertsal på Frederiksberg.

Man kan se programmet, bestille abonne-ment og brochure på dr.dk/koncerthuset.

Klassisk sæsonlancering 2008/09

Thomas Dausgaard, chefdirigent

Thomas Dausgaard er kendt for sin dynamiske stil og nytænkende tilgang til musikken. Han er en ildsjæl, der først og fremmest arbejder se-riøst, grundigt og fornyende med de klassiske mesterværker. Samtidig er han en af de faste diri-genter ved DR Radiosymfoniorkestrets uhøjtidelige Metrokoncerter, hvor nysgerrige lyttere strømmer ind til en lille time med en stor symfoni.

Store internationale turnéer er blevet et var-emærke for DR Radiosymfoniorkestret og Thomas Dausgaard. De seneste år har orkestret optrådt med Dausgaard så forskellige steder som Kina, Korea, Concertgebouw i Amsterdam, The Proms i London, Baltisk Østersøfestival i Stockholm, Schweiz, Østrig og Tyskland. I 2006 havde orkestret æren af at være ’orchestra-in-residence’ ved festivalen Prag Efterår og Festspillene i Bergen.

Dausgaard fungerer også som gæstedirigent for flere førende orkestre, deriblandt Staatskapelle Dresden, Berlins Radiosymfoniorkester og symfo-niorkestre i Toronto og Houston. Som chefdirigent for Det svenske Kammerorkester har han bl.a. været på turné til sommerfestivalerne i London (Barbican) og Stresa i Italien, og deres indspilninger af Beethoven og Schumann regnes blandt de bedste.

Hvis man vil nyde Thomas Dausgaard og DR Radiosymfoniorkestret hjemme foran højttalerne, er det værd at anbefale deres indspilning fra 2007 af orkesterværker og skuespilmusik af Carl Nielsen (Dacapo). Det internationale musiktidsskrift Gramophone udnævnte sidste år cd’en til Disc of the month, og på samme tid fik den prædikatet Editor’s choice. Cd’en, der blev nomineret til 2007 Gramophone Award, er desuden inkluderet i online-guiden ClassicsToday.com’s 2007 Best of the Year Selection.

Også indspilningerne af alle Rued Langgaards symfonier får fremragende anmeldelser fra nær og fjern. På ClassicsToday.com har den nylige udgivelse af Langgaards Symfoni nr. 12, 13 og 14 fået topkarakter og er blevet udvalgt til Disc of the month. De sidste symfonier i serien (nr. 1 samt 15 og 16) ventes udgivet i løbet af 2008. Endvidere skal det nævnes, at indspilningen af August Ennas Den lille pige med svovlstikkerne og Zemlinskys Die Zeejungfrau (Dacapo) fik ikke færre end seks hjerter i Politikens anmeldelse.

Foto: Marianne Grøndahl

Ulla Miilmann, fløjte

Ulla Miilmann er DR Radiosymfoniorkestrets solofløjtenist. Hun er 35 år og har været medlem af orkestret, siden hun kvalificerede sig til den fornemme solo-stilling som bare 22-årig.Ulla Miilmann vandt i teenageårene guldmedalje ved Berlingske Tidendes Musikkonkurrence og uddannede sig siden i USA ved North Carolina School of Arts. Mens hun opholdt sig i USA, vandt hun også en pris ved den internationale fløjte-konkurrence Flute Talk i Chicago.

For sit spil har Ulla Miilmann modtaget Rødovre Musikpris, Jacob Gades Legat og Musikanmelderringens Kunstnerpris. I 2006 blev hendes cd-indspilning af Ole Schmidts Fløjtekoncert nomineret til en amerikansk grammy i kategorien Best Instrumental Soloist Performance – noget virkelig usædvanligt i denne amerikansk-domi-nerede konkurrence, der kan sammenlignes med filmbranchens Oscar.

Ulla Miilmann har planlagt at lave sin næste cd-indspilning i år, og den skal være med Bachs fløjtsonater.

Ulla Miilmann har optrådt som solist ved adskillige lejligheder, ikke bare i Danmark, men også med bl.a. Taipei Symfoniorkester i det fjerne Østen. Hun har også spillet kammermusik på højt plan. I 1999 var hun med til at stifte Radiosymfoniorkestrets Blæserkvintet og var medlem af det roste ensemble i en årrække.

Hvis man har lyst til at introducere sine børn eller børnebørn for fløjten, kan man på cd’en eller dvd’en med Sigurd og Symfoniorkestret møde Ulla Miilmann som en af de musikere, der viser deres instrumenter frem.

Jens Cornelius

Foto: Thomas Juul Sørensen

MetrokoncertOnsdag 27. februar kl. 17

1.3. / 19.00 Verdi: OtellO - direkte fra MetrOpOlitanJohan Botha, Carlo Guelfi, Renée Fleming, Garrett Sorensen. Metropolitan Oper-aens Kor og Orkester. Dirigent: Semyon Bychkov.

2.3. / 20.00 italienerne kOMMer - direkte fra Radiohusets Koncertsal. Haydn: Symfoni nr. 38. Mendelssohn: Sym-foni nr. 1. Pergolesi: Stabat Mater. Sara Mingardo, alt. DR RadioUnderholdning-sOrkester. Dirigent: Rinaldo Allessandrini.

3.3. / 20.00 fOlkeMusik i klassisk 6:6. - kOncert fra litauenEduardas Balsys: Portraits, triptych. De Falla: El amor brujo. Mahler: Symfoni nr. 1. Det lithauiske Symfoniorkester. Dirigent: Modestas Pitrénas.

4.3. / 19.30 VerdenspOlitisk MusikhistOrie - aMerikanere i nOrdkOreaI tirsdags gæstespillede New York Filharmonikerne som det første amerikanske orkester nogen sinde i Nordkoreas hovedstad Pyongyang. Wagner: Forspil til 3. akt af Lohengrin. Dvorak: Symfoni nr.9. Gershwin: En amerikaner i Paris. Dirigent: Lorin Maazel. (Koncert i East Pyongyang Grand Theatre d. 26. februar)

5.3. / 19.45 rsO på turné - direkte fra GrazCarl Nielsen: Pan og Syrinx. Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 1. Brahms: Symfoni nr. 4. Nikolaj Znaider, violin. DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard.

6.3. / 19.30 tOrsdaGskOncert - direkte fra WienCarl Nielsen: Pan og Syrinx. Carl Nielsen: Violinkoncert. Rakhmaninov: Symfoniske danse. Solist: Nikolaj Znaider, violin. DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard.

1.3. - 6.3. 2008

Torsdagskoncertannoncer_marts.indd 1 18/02/08 10:40:40

Poul Ruders: Concerto in Pieces

Poul Ruders er et af dansk musiks største internationale navne. Han er faktisk den blandt vor tids danske komponister, der bliver opført mest i udlandet. Ruders’ talent for at skrive virtuos orkester- og instrumentalmusik har ført til flere uden-landske bestillinger. For få uger siden opførte DR Radiosymfoniorkestret hans Light Overture, skrevet på bestilling af et amerikansk orkester. Hans 1. Symfoni var et bestillingsværk fra BBC. I en årrække var Ruders selv bosat i England, og efter succesen med 1. Symfoni bestilte BBC endnu et værk af Ruders. Det blev til Concerto in Pieces, et stykke, der i dag er et moderne standardværk.

Concerto in Pieces blev bestilt for at mar-kere, at 1995 var 300-året for barokkom-ponisten Henry Purcells død og 50-året for Brittens berømte orkesterværk Young Person’s Guide to the Orchestra. Brittens værk bygger selv på et tema af Purcell og er en pædagogisk præsentation af instrumenterne i et symfoniorkester. Ruders blev også bedt om at bruge et Purcell-tema. Han valgte et, der er så forskelligt som muligt fra det stolte tema, Britten anvendte: Et minimalt og flygtigt motiv fra operaen Dido og Æneas, det så-kaldte ’Heksekor’ fra 2. akt. På grundlag af det laver Ruders ti variationer for stort orkester.

Poul Ruders har selv forklaret sit værk med bl.a. disse ord:

”I modsætning til Britten, som i sit værk præsenterer de enkelte instrumenter, valgte jeg at fokusere på sammensæt-ningen af forskellige instrumentgrupper – orkestrets mange ansigter, så at sige.Nu har orkestret jo ikke ændret sig stort, siden Britten skrev sit værk, bortset fra en udvidelse af slagtøjet til snart sagt hvad som helst, så naturligvis benytter jeg et ikke ubetydeligt udvalg af mere eller mindre eksotiske varianter, bl.a. gonger og rørklokker dyppet i vand! Den mest markante ”tilflytter” i symfonisk sammenhæng er jo synthesizeren, som i værket har fået sin egen placering som

medspiller til den store saxofonsolo i variation nr. 4.”

”I øvrigt holder jeg mig ikke nagelfast til ’Heksekoret’ fra Dido og Æneas; både slut-koret ”With drooping wings” og det sidste recitativ fra Purcells opera optræder på gæstevisit i variationerne 7 og 8.Med disse to satser er det oprindelige va-riationsgrundlag blevet totalt vredet af led, men efter en kort pizzicato-variation (hvor kontrabasserne spiller det harmoniske grundlag i høje overtoner), samler jeg alle trådene op igen i den hurtige, pulserende fugato-finale, og Purcell dukker op igen, i fuld figur.”

Poul Ruders har også skrevet en forbin-dende tekst mellem variationerne. I den form er værket dog kun blevet opført få gange, bl.a. ved en opførelse i Kina, hvor Ruders selv var fortæller (med tolk!).Concerto in Pieces blev uropført i Bir-mingham i 1995 og året efter ved den ver-densberømte og traditionsrige ”Last Night of the Proms” i Royal Albert Hall. Det er blevet opført af New York Filharmonikerne og indspillet på cd. DR Radiosymfoniorke-stret har opført det flere gange og også haft det med på turné rundt i Europa.

Ibert: Fløjtekoncert

Den franske komponist Jacques Ibert voksede op i en gylden tid for fransk kultur. Han blev født i 1890 i Paris, midt i ”La belle Epoque”, hvor Debussy, Fauré, Proust, Renoir, Zola og Madame Curie gik rundt på gaden, besteg det nye Eiffeltårn eller var til cancan på Moulin Rouge. På ydersiden en gylden, kreativ verden, der varede indtil 1. verdenskrig.

Da krigen brød ud, blev Ibert indkaldt som samarit, senere blev han flådeofficer. Kri-gen var et stort afbræk i hans liv. Han var lige kommet på sporet af en karriere som komponist, men skrev ikke noget igen før i 1919. Da vandt han til gengæld den store prestige-pris Prix de Rome i første forsøg og trådte frem som et af sin generations største talenter.

Han var en venlig og sirlig mand med lille overskæg, butterfly og mørke øjne. Ikke en revolutionær, men inkarnationen af fransk kultur. Hans musik er præcis, ele-gant og farverig. Og ofte præget af humor, ligesom Ibert selv – han er ophavsmand til citatet: ”Genialitet er 1% inspiration og 99% transpiration!”

Jacques Ibert var ikke med i den løst for-mede gruppe ’Les Six’, men var ven med medlemmerne Honegger og Milhaud. Kunstnerisk set var han dog nok tættest på den lidt ældre Ravel. Iberts musik hører man desværre meget sjældent på vores breddegrader, selv om den i hans hjemland rangerer højt. I Frankrig spiller man hans operaer, bal-letter og de mange stykker, han skrev til teaterforstilinger og film (Ibert var faktisk en af filmmusikkens store pionerer). Hans mest udbredte stykke er Fløjtekoncerten, som fløjtenister over hele verden øver sig på at mestre.

Iberts Fløjtekoncert er fra 1932-33, lavet på bestilling fra fløjtemesteren Marcel Moÿse, en afgørende person i fløjtens historie. Fløjtekoncerten er neo-klas-sisk, dvs. at den bygger på klassiske forbilleder fra 1700-tallet som Mozart og Haydn. Ibert var ikke alene om at dyrke den klassiske solokoncert. I sin karakter og form minder hans Fløjtekoncert om Ravels berømte Klaverkoncert, der blev skrevet et par år tidligere.

Dens tre satser kommer i den klassiske rækkefølge hurtig-langsom-hurtig. 1. sats er den mest urolige. Den begynder abrupt i orkestret, hvorefter fløjten sætter ind med næsten hyperaktiv energi. Fløjten holder stort set ingen pauser og går i dialog med træblæserne, strygerne og det samlede orkester. Der bliver dog tid til en eftertænksom stund i det langsomme sidetema. Satsen ender elegant, men alligevel uforløst.

I modsætning til rastløsheden i 1. sats er 2. sats en drøm, hvor strygerne spiller med sordiner (dæmpere). Både fløjtens melodi og de blide akkorder i strygerne rummer dog krydrede dissonanser, og karakteren er melankolsk. Mod slutnin-

gen overtager en soloviolin temaet, mens fløjten pynter med fine ornamenter.I sidste sats gør Ibert straks rent bord. Or-kestrets pågående akkorder sætter gang i en meget veloplagt og vittig finale, fuld af rytmisk leg. Fløjten spiller mere virtuost end nogensinde før og brillerer lige før afslutningen med en solokadence.

Rakhmaninov: Symfoniske danse

I sit sidste værk har Rakhmaninov mere bid end nogensinde. 67 år gammel, syg af kræft og hjemlængsel, skriver han sine Symfoniske danse. Året er 1940, stedet er Long Island i New York blandt forretnings-folk og flygtede musikere fra Europa. En miljøforandring, Rakhmaninov havde svært ved at rumme. Hans hjerte befandt sig i det gamle Rusland, som revolutionen havde taget for altid i 1917.

Rakhmaninov var flyttet til USA allerede i 1918. Først efter otte år i landet skrev han et større værk – 4. Klaverkoncert – og i resten af hans dage blev det kun til seks yderligere værker. Det skyldtes ikke kun, at han brugte megen tid på at turnere rundt som verdens mest efterspurgte klaversolist, men også i høj grad at eksil-tilværelsen var som en klods om benet på ham.

Symfoniske danse blev først lavet i en udgave for to klaverer. I dag høres den version ikke så ofte som orkesterudgaven. Man ved, at Rakhmaninov ofte spillede klaverudgaven med sin unge fan, virtuo-sen Vladimir Horowitz. Desværre fandt ingen på at optage disse mestermøder, og Rakhmaninovs pladeselskab afviste direkte idéen.

Han overvejede at kalde værket ”Fanta-stiske danse” (en titel, der også var brugt af Sjostakovitj og Delius), men ligegyldigt hvad titlen er, så er der nu ikke tale om nogen form for dansemusik. Det skulle da lige være ”danse macabre”, for musikken har et skæbnesvangert præg. Den dyster mod undergangen. Med vitalt, rytmisk liv, smukke melodier og kulørt orkestrering holder Rakhmaninov døden fra livet, mens han ser den i øjnene.

Torsdagskoncert – Lørdagskoncert

Torsdag 13. marts kl. 20Lørdag 15. marts kl. 16

DR VokalensembletConcerto Copenhagen

Dirigent: Lars Ulrik Mortensen

Corelli: Concerto grossoVivaldi: Gloria, D-durHändel: Dixit Dominus

RADIOHUSETS KONCERTSALBilletter: 345, 305, 265, 225 kr.

(U-30 = 173, 153, 133, 113 kr.)Billetter kan købes i DR Butikken eller på billetnet

ensemblet

Kommende koncerter

Rakhmaninov har vidst, at det lakkede mod enden. I Symfoniske danse citerer Rakhmaninov desuden nogle af sine egne gamle værker som for at tegne konturer-ne af sit liv op. 1. sats slutter med et citat fra hans ungdoms 1. Symfoni, et værk der for Rakhmaninov repræsenterede en kærlighedsaffære, men som var et kæm-peflop ved premieren og forårsagede en dyb depression.

Dies irae (Vredens dag), det berømte tema fra den katolske dødsmesse, sniger sig rundt i musikken. Det var et tema, den i øvrigt ikke-katolske komponist nærmest var besat af. Det høres i 1. sats, men især i 3. sats, hvor temaet er i tvekamp med et citat fra Rakhmaninovs russisk-ortodokse kirkeværk Vesper. Opstandelsestemaet fra dette påskeværk sejrer til sidst, og i sit manuskript tilføjede Rakhmaninov et ”Halleluja”!

De tre satser ligner tilsammen en symfoni, men er det ikke. Det er en suite af rytmisk betonede satser, koncise og skarpe. Inden for en enkel ramme indeholder de et glødende liv. Orkestreringen er noget af Rakhmaninovs mest opfindsomme, og han bruger med skøn virkning både en saxofon og et flygel.

2.satsen er en mystisk og besættende tus-mørkevals, måske et minde om tsar-tidens sidste år, de sidste som Rakhmaninov oplevede i sit fødeland. Små flimrende scener i valsetakt passerer revy som fjerne minder. Eller er det hvileløse spøgel-ser fra fortiden, der danser forbi?

Jens Cornelius

Læs mere på dr.dk/rso

DR Radiosymfoniorkestret og chefdirigent Thomas Dausgaard har gennem de sene-ste år opnået en høj stjerne i koncertsale verden over. Med invitationer til de største europæiske koncertsale i lommen drager orkestret derfor på en 14 dage lang turné gennem det centrale Europa.

DR Radiosymfoniorkestret er inviteret tilbage til Zagreb, Graz, Wien, Frankfurt og Køln, og for første gang i mange år går turnéen også til Frankrig.

Tre internationale solister følger orkestret på turné. Ved den første koncert, i Zagreb,

På symfonisk rejse gennem Europa

spiller orkestret med deres egen solo-fløjtenist, Ulla Miilmann. Derefter er det den danske violinstjerne Nikolaj Znaider, der optræder med orkestret i Graz, Wien og Amiens, og til sidst står den norske super-cellist Truls Mørk på scenerne i Frankfurt, Køln, Paris og Metz.

Lytterne skal også være med, og det er derfor en stor glæde, at der på denne turné vil blive sendt direkte radio hjem til lytterne i Danmark fra Graz (5.3.), Wien (6.3.) og Paris (12.3.). Koncerten fra Køln bliver også optaget og sendt i P2 på et senere tidspunkt.

Lyngby Hovedgade 47 · 2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 28 02 80 · riis@riisrejser.dk

Rejs med os ud i musikkens store verden

OpeRa - Ballet - KOnceRt

Vores katalog spænder lige fra endags

arrangementer til oversøiske rejser

Start rejsen på

www.riisrejser.dkog bliv inspireret

DR Radiosymfoniorkestrets, DR Vokalensemblets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens Fond

Kong Christian den Tiendes FondKonsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Oticon FondenTømmerhandler Johannes Fogs Fond

DR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: rso-rk@dr.dk

www.dr.dk/rsowww.dr.dk/vewww.dr.dk/rkwww.dr.dk/rpkwww.dr.dk/druen

MusikchefLeif Lønsmann

Konstitueret orkesterchef Per Holst

ChefdirigentThomas Dausgaard

1. gæstedirigentYuri Temirkanov

Æresdirigent Herbert Blomstedt