traktat om en forfatning for europa · denne publikation indeholder teksten til traktaten om en...

TRAKTAT OM EN FORFATNING FOR EUROPA

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 1

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int)

Bibliografiske data findes bagest i denne publikation

Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2005

ISBN 92-824-3097-9

© De Europæiske Fællesskaber, 2005Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Belgium

TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpemed at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union

Frikaldsnummer:

00 800 6 7 8 9 10 11

MEDDELELSE TIL LÆSERNE

Denne publikation indeholder teksten til Traktaten om en Forfatning for Europa, som undertegnet den29. oktober 2004 i Rom og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 16. december 2004(serie C, nr. 310).

Det skal bemærkes, at denne tekst først får virkning ved sin ikrafttræden, jf. traktatens artikel IV-447,stk. 2.

Der er tale om et dokumentationsværk til praktisk brug, som ikke medfører noget ansvar for institu-tionerne.

Yderligere oplysninger om forfatningen og om, hvordan den er blevet udformet, er tilgængelige pådet websted, der er etableret til orientering for Europas borgere: http://europa.eu.int/constitution

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 2

INDHOLD

PRÆAMBEL ..................................................................................................................................................................... 9

DEL I .................................................................................................................................................................................. 17

AFSNIT I - DEFINITION AF UNIONEN OG DENS MÅL ............................................................................................. 17AFSNIT II - GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER OG UNIONSBORGERSKAB .................................................... 19AFSNIT III - UNIONENS BEFØJELSER ......................................................................................................................... 20AFSNIT IV - UNIONENS INSTITUTIONER OG ORGANER ....................................................................................... 24

KAPITEL I - INSTITUTIONEL RAMME ............................................................................................................. 24KAPITEL II - UNIONENS ANDRE INSTITUTIONER OG DENS RÅDGIVENDE ORGANER ..................... 31

AFSNIT V - UDØVELSE AF UNIONENS BEFØJELSER ............................................................................................. 32KAPITEL I - FÆLLES BESTEMMELSER .......................................................................................................... 32KAPITEL II - SÆRLIGE BESTEMMELSER ........................................................................................................ 35KAPITEL III - FORSTÆRKET SAMARBEJDE ................................................................................................... 39

AFSNIT VI - UNIONENS DEMOKRATISKE LIV .......................................................................................................... 40AFSNIT VII - UNIONENS FINANSER ............................................................................................................................ 42AFSNIT VIII - UNIONEN OG DENS NÆROMRÅDER ................................................................................................. 44AFSNIT IX - MEDLEMSKAB AF UNIONEN ................................................................................................................. 44

DEL II - DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER..................... 47

PRÆAMBEL ....................................................................................................................................................................... 47AFSNIT I - VÆRDIGHED.................................................................................................................................................. 48AFSNIT II - FRIHEDER .................................................................................................................................................... 49AFSNIT III - LIGESTILLING ........................................................................................................................................... 52AFSNIT IV - SOLIDARITET ............................................................................................................................................ 53AFSNIT V - BORGERRETTIGHEDER ............................................................................................................................ 56AFSNIT VI - RETFÆRDIGHED I RETSSYSTEMET ..................................................................................................... 58AFSNIT VII - ALMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORTOLKNING OG ANVENDELSE AF

CHARTRET ................................................................................................................................................ 59

DEL III - UNIONENS POLITIKKER OG FUNKTIONSMÅDE ............................................................................... 61

AFSNIT I - ALMINDELIGE BESTEMMELSER ............................................................................................................. 61AFSNIT II - IKKE-FORSKELSBEHANDLING OG UNIONSBORGERSKAB ............................................................ 62AFSNIT III - INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER ............................................................................ 64

KAPITEL I - DET INDRE MARKED .................................................................................................................... 64Afdeling 1 - Det indre markeds oprettelse og funktion ............................................................................... 64Afdeling 2 - Fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser ................................................................... 65

Underafdeling 1 - Arbejdskraften ..................................................................................................... 65Underafdeling 2 - Fri etableringsret .................................................................................................. 67Underafdeling 3 - Fri levering af tjenesteydelser ............................................................................. 69

Afdeling 3 - Frie varebevægelser ................................................................................................................. 70Underafdeling 1 - Toldunionen ......................................................................................................... 70Underafdeling 2 - Toldsamarbejde..................................................................................................... 71Underafdeling 3 - Forbud mod kvantitative restriktioner ................................................................. 71

Afdeling 4 - Kapital og betalinger ................................................................................................................ 72

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 3

Afdeling 5 - Konkurrenceregler ................................................................................................................... 74Underafdeling 1 - Regler for virksomhederne .................................................................................. 74Underafdeling 2 - Støtte fra medlemsstaterne .................................................................................. 77

Afdeling 6 - Fiskale bestemmelser ............................................................................................................... 79Afdeling 7 - Fælles bestemmelser ................................................................................................................ 79

KAPITEL II - DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE POLITIK ...................................................................... 82Afdeling 1 - Den økonomiske politik ........................................................................................................... 82Afdeling 2 - Den monetære politik .............................................................................................................. 87Afdeling 3 - Institutionelle bestemmelser .................................................................................................... 90Afdeling 4 - Specifikke bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta............................ 91Afdeling 5 - Overgangsbestemmelser ......................................................................................................... 92

KAPITEL III - POLITIKKER PÅ ANDRE OMRÅDER ....................................................................................... 97Afdeling 1 - Beskæftigelse ........................................................................................................................... 97Afdeling 2 - Social- og arbejdsmarkedspolitikken ....................................................................................... 99Afdeling 3 - Økonomisk, social og territorial samhørighed ........................................................................ 104Afdeling 4 - Landbrug og fiskeri .................................................................................................................. 105Afdeling 5 - Miljø ......................................................................................................................................... 109Afdeling 6 - Forbrugerbeskyttelse ................................................................................................................ 111Afdeling 7 - Transport .................................................................................................................................. 111Afdeling 8 - Transeuropæiske net ................................................................................................................ 114Afdeling 9 - Forskning, teknologisk udvikling og rummet ......................................................................... 115Afdeling 10 - Energi ..................................................................................................................................... 118

KAPITEL IV - ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED ....................................... 119Afdeling 1 - Almindelige bestemmelser ....................................................................................................... 119Afdeling 2 - Politikkerne for grænsekontrol, asyl og indvandring .............................................................. 120Afdeling 3 - Samarbejde om civilretlige spørgsmål ..................................................................................... 123Afdeling 4 - Retligt samarbejde i straffesager ............................................................................................. 124Afdeling 5 - Politisamarbejde ....................................................................................................................... 127

KAPITEL V - OMRÅDER, HVOR UNIONEN KAN BESLUTTE AT GENNEMFØRE UNDERSTØTTENDE, KOORDINERENDE ELLER SUPPLERENDE TILTAG ....................... 129

Afdeling 1 - Folkesundhed ........................................................................................................................... 129Afdeling 2 - Industri ..................................................................................................................................... 131Afdeling 3 - Kultur ....................................................................................................................................... 131Afdeling 4 - Turisme .................................................................................................................................... 132Afdeling 5 - Uddannelse, ungdom, sport og erhvervsuddannelse ............................................................... 133Afdeling 6 - Civilbeskyttelse ........................................................................................................................ 134Afdeling 7 - Administrativt samarbejde ....................................................................................................... 135

AFSNIT IV - DE OVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS ASSOCIERING ....................................................... 135AFSNIT V - UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL ......................................................................................................... 137

KAPITEL I - ALMINDELIGE BESTEMMELSER ............................................................................................... 137KAPITEL II - DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK .......................................................... 139

Afdeling 1 - Fælles bestemmelser ................................................................................................................ 139Afdeling 2 - Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik ............................................................................... 144Afdeling 3 - Finansielle bestemmelser ......................................................................................................... 147

KAPITEL III - DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK ............................................................................................ 148KAPITEL IV - SAMARBEJDE MED TREDJELANDE OG HUMANITÆR BISTAND .................................... 149

Afdeling 1 - Udviklingssamarbejde .............................................................................................................. 149Afdeling 2 - Økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande .............................................. 150Afdeling 3 - Humanitær bistand ................................................................................................................... 151

KAPITEL V - RESTRIKTIVE FORANSTALTNINGER ...................................................................................... 152KAPITEL VI - INTERNATIONALE AFTALER ................................................................................................... 152KAPITEL VII - UNIONENS FORBINDELSER MED INTERNATIONALE ORGANISATIONER OG

TREDJELANDE SAMT UNIONENS DELEGATIONER .......................................................... 155KAPITEL VIII - GENNEMFØRELSE AF SOLIDARITETSBESTEMMELSEN ................................................ 155

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 4

AFSNIT VI - UNIONENS FUNKTIONSMÅDE .............................................................................................................. 156KAPITEL I - BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE ........................................................... 156

Afdeling 1 - Institutionerne .......................................................................................................................... 156Underafdeling 1 - Europa-Parlamentet ............................................................................................. 156Underafdeling 2 - Det Europæiske Råd ............................................................................................ 159Underafdeling 3 - Ministerrådet ........................................................................................................ 159Underafdeling 4 - Europa-Kommissionen ....................................................................................... 160Underafdeling 5 - Den Europæiske Unions Domstol ....................................................................... 162Underafdeling 6 - Den Europæiske Centralbank .............................................................................. 170Underafdeling 7 - Revisionsretten .................................................................................................... 171

Afdeling 2 - Unionens rådgivende organer .................................................................................................. 173Underafdeling 1 - Regionsudvalget .................................................................................................. 173Underafdeling 2 - Det Økonomiske og Sociale Udvalg ................................................................... 174

Afdeling 3 - Den Europæiske Investeringsbank .......................................................................................... 175Afdeling 4 - Fælles bestemmelser for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer ................... 176

KAPITEL II - FINANSIELLE BESTEMMELSER ................................................................................................ 179Afdeling 1 - Den flerårige finansielle ramme .............................................................................................. 179Afdeling 2 - Unionens årlige budget ............................................................................................................ 180Afdeling 3 - Gennemførelse af budgettet og decharge ................................................................................ 183Afdeling 4 - Fælles bestemmelser ................................................................................................................ 184Afdeling 5 - Bekæmpelse af svig ................................................................................................................. 185

KAPITEL III - FORSTÆRKET SAMARBEJDE ................................................................................................... 186AFSNIT VII - FÆLLES BESTEMMELSER...................................................................................................................... 188

DEL IV - ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER ...................................................................... 193

Protokoller og bilag ............................................................................................................................................................. 210A. Protokoller knyttet som bilag til traktaten om en forfatning for Europa ................................................................ 210

1. Protokol om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union ....................................................... 2112. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ............................................ 2143. Protokol om statutten for Den Europæiske Unions Domstol ....................................................................... 2174. Protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank ..... 2325. Protokol om statutten for Den Europæiske Investeringsbank ...................................................................... 2546. Protokol om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner og for visse af

Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester ...................................................................................... 2677. Protokol om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter .............................................................. 2688. Protokol om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien ogRepublikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige ................. 274

9. Protokol om tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland,Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn,Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik ................ 304

10. Protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud .......................................... 34411. Protokol om konvergenskriterierne .............................................................................................................. 34612. Protokol om Eurogruppen ............................................................................................................................ 34813. Protokol om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland med hensyn til Den Økonomiske og Monetære Union ............................................................. 34914. Protokol om visse bestemmelser vedrørende Danmark med hensyn til Den Økonomiske og

Monetære Union ........................................................................................................................................... 35215. Protokol om visse opgaver, der udføres af Danmarks Nationalbank ........................................................... 35316. Protokol om ordningen vedrørende CFP-francen ........................................................................................ 35417. Protokol om Schengen-reglerne som integreret i Den Europæiske Union .................................................. 35518. Protokol om anvendelse af visse aspekter af forfatningens artikel III-130 på Det Forenede

Kongerige og på Irland ................................................................................................................................. 358

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 5

19. Protokol om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår politikkerne forgrænsekontrol, asyl og indvandring og for så vidt angår samarbejde om civilretlige spørgsmål ogpolitisamarbejde ............................................................................................................................................ 360

20. Protokol om Danmarks stilling ..................................................................................................................... 36321. Protokol om medlemsstaternes forbindelser med tredjelande med hensyn til passage af de ydre grænser 36822. Protokol om asyl for statsborgere i medlemsstaterne ................................................................................... 36923. Protokol om permanent struktureret samarbejde etableret ved forfatningens artikel I-41, stk. 6,

og artikel III-312 ........................................................................................................................................... 37124. Protokol om forfatningens artikel I-41, stk. 2 .............................................................................................. 37425. Protokol om import til Den Europæiske Union af olieprodukter raffineret på De Nederlandske Antiller .. 37526. Protokol om ejendomserhvervelse i Danmark ............................................................................................. 37827. Protokol om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne ............................................................. 37928. Protokol om forfatningens artikel III-214 .................................................................................................... 38029. Protokol om økonomisk, social og territorial samhørighed ......................................................................... 38130. Protokol om den særlige ordning for Grønland ........................................................................................... 38331. Protokol om artikel 40.3.3 i Irlands forfatning ............................................................................................ 38432. Protokol vedrørende forfatningens artikel I-9, stk. 2, om Unionens tiltrædelse af den europæiske

konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder .......................... 38533. Protokol om de akter og traktater, der har suppleret eller ændret traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union ............................................................... 38634. Protokol om overgangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner og organer.................................. 38935. Protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Kul- og Stålfællesskab og om Kul- og Stålforskningsfonden ...................................................................... 39636. Protokol om ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab ...................... 398

B. Bilag til traktaten om en forfatning for Europa ....................................................................................................... 402Bilag I - Liste omhandlet i forfatningens artikel III-226 ......................................................................................... 403Bilag II - Oversøiske lande og territorier, på hvilke bestemmelserne i forfatningens del III, afsnit IV,

finder anvendelse ..................................................................................................................................... 407

SLUTAKT ........................................................................................................................................................................... 409

A. Erklæringer vedrørende forfatningens bestemmelser .............................................................................................. 4281. Erklæring ad artikel I-6 ................................................................................................................................ 4282. Erklæring ad artikel I-9, stk. 2 ...................................................................................................................... 4283. Erklæring ad artikel I-22, I-27 og I-28 ......................................................................................................... 4284. Erklæring ad artikel I-24, stk. 7, om Det Europæiske Råds afgørelse om udøvelsen af

formandskabet for Rådet .............................................................................................................................. 4285. Erklæring ad artikel I-25 .............................................................................................................................. 4296. Erklæring ad artikel I-26 .............................................................................................................................. 4307. Erklæring ad artikel I-27 .............................................................................................................................. 4318. Erklæring ad artikel I-36 .............................................................................................................................. 4319. Erklæring ad artikel I-43 og III-329 ............................................................................................................. 43110. Erklæring ad artikel I-51 .............................................................................................................................. 43111. Erklæring ad artikel I-57 .............................................................................................................................. 43112. Erklæring vedrørende forklaringerne til chartret om grundlæggende rettigheder ....................................... 43213. Erklæring ad artikel III-116 .......................................................................................................................... 46814. Erklæring ad artikel III-136 og artikel III-267 ............................................................................................. 46815. Erklæring ad artikel III-160 og III-322 ........................................................................................................ 46816. Erklæring ad artikel III-167, stk. 2, litra c) .................................................................................................. 46817. Erklæring ad artikel III-184 .......................................................................................................................... 46818. Erklæring ad artikel III-213 .......................................................................................................................... 46919. Erklæring ad artikel III-220 .......................................................................................................................... 46920. Erklæring ad artikel III-243 .......................................................................................................................... 47021. Erklæring ad artikel III-248 .......................................................................................................................... 47022. Erklæring ad artikel III-256 .......................................................................................................................... 470

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 6

23. Erklæring ad artikel III-273, stk. 2, andet afsnit .......................................................................................... 47024. Erklæring ad artikel III-296 .......................................................................................................................... 47025. Erklæring ad artikel III-325 om medlemsstaternes forhandling og indgåelse af internationale

aftaler vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed ............................................................ 47026. Erklæring ad artikel III-402, stk. 4 ............................................................................................................... 47127. Erklæring ad artikel III-419 .......................................................................................................................... 47128. Erklæring ad artikel IV-440, stk. 7 ............................................................................................................... 47129. Erklæring ad artikel IV-448, stk. 2 ............................................................................................................... 47130. Erklæring om ratifikationen af traktaten om en forfatning for Europa ........................................................ 472

B. Erklæringer vedrørende protokoller knyttet som bilag til forfatningen .................................................................. 473

Erklæringer vedrørende protokollen om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for Kongeriget Danmark,Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik, KongerigetSpanien og Republikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige31. Erklæring om Ålandsøerne ........................................................................................................................... 47332. Erklæring om det samiske folk ..................................................................................................................... 473

Erklæringer i forbindelse med protokollen vedrørende tiltrædelsestraktaten og -akten for DenTjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, RepublikkenLitauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og DenSlovakiske Republik33. Erklæring om de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland udøver overhøjhed ...................................................................................................................... 47434. Erklæring fra Kommissionen om de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed ......................................................................................... 47535. Erklæring om Ignalina-kernekraftværket i Litauen ...................................................................................... 47536. Erklæring om persontransit over land mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af Den

Russiske Føderation ...................................................................................................................................... 47637. Erklæring om Bohunice V1-kernekraftværkets enhed 1 og enhed 2 i Slovakiet ......................................... 47738. Erklæring om Cypern ................................................................................................................................... 47739. Erklæring om protokollen om Danmarks stilling ......................................................................................... 47840. Erklæring om protokollen om overgangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner og organer ..... 47841. Erklæring om Italien ..................................................................................................................................... 480

Erklæringer fra medlemsstaterne42. Erklæring fra Kongeriget Nederlandene ad artikel I-55 .............................................................................. 48143. Erklæring fra Kongeriget Nederlandene ad artikel IV-440 .......................................................................... 48144. Erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland, Irland, Republikken Ungarn, Republikken Østrig

og Kongeriget Sverige .................................................................................................................................. 48145. Erklæring fra Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland .................. 48146. Erklæring fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om definitionen af

udtrykket »statsborgere« ............................................................................................................................... 48147. Erklæring fra Kongeriget Spanien om definitionen af udtrykket »statsborgere« ........................................ 48248. Erklæring fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om stemmeretten ved valg

til Europa-Parlamentet .................................................................................................................................. 48249. Erklæring fra Kongeriget Belgien om de nationale parlamenter ................................................................. 48250. Erklæring fra Republikken Letland og Republikken Ungarn om, hvordan navnet på den fælles

valuta skal skrives i traktaten om en forfatning for Europa ........................................................................ 482

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 7

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 8

PRÆAMBEL

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES MAJESTÆTDANMARKS DRONNING, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FORREPUBLIKKEN ESTLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AFSPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR IRLAND, PRÆSIDENTEN FOR DENITALIENSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKENLETLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN, HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AFLUXEMBOURG, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN, PRÆSIDENTEN FOR MALTA, HENDES MAJESTÆTDRONNINGEN AF NEDERLANDENE, FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG, PRÆSIDENTEN FORREPUBLIKKEN POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKENSLOVENIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,KONGERIGET SVERIGES REGERING, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGESTORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

SOM HAR LADET SIG INSPIRERE af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlagetfor udviklingen af de universelle værdier: det enkelte menneskes ukrænkelige og umisteligerettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten,

SOM ER SIKRE PÅ, at Europa, der nu er genforenet efter smertelige erfaringer, ønsker at fortsætte addenne civilisationens, fremskridtets og velstandens vej til gavn for alle sine indbyggere, herunder desvageste og de dårligst stillede, at det fortsat vil være et kontinent, der er åbent over for kultur, videnog sociale fremskridt, og at det ønsker at uddybe det offentlige livs demokratiske og åbne karakter ogvirke for fred, retfærdighed og solidaritet i verden,

SOM ER OVERBEVISTE OM, at Europas folk, samtidig med at de bevarer stoltheden over deres identitetog nationale historie, er fast besluttede på at lægge tidligere tiders splittelse bag sig og i stadig tættereforening udforme deres fælles skæbne,

SOM ER OVERBEVISTE OM, at et Europa »forenet i mangfoldighed« giver dem de bedste muligheder formed respekt for den enkeltes rettigheder og i bevidsthed om deres ansvar over for kommendegenerationer og over for verden at videreføre det store forehavende, der gør Europa til et privilegeretområde for menneskenes forhåbninger,

SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at fortsætte det arbejde, der er udført inden for rammerne af traktaterneom oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og traktaten om Den Europæiske Union og samtidigsikre fællesskabsrettens kontinuitet,

SOM ER medlemmerne af Det Europæiske Konvent TAKNEMMELIGE FOR at have udformet udkastettil denne forfatning på vegne af Europas borgere og stater,

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 9

HAR SOM BEFULDMÆGTIGEDE UDPEGET:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE

Guy VERHOFSTADTPremierminister

Karel DE GUCHTUdenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Stanislav GROSSPremierminister

Cyril SVOBODAUdenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING

Anders Fogh RASMUSSENStatsminister

Per Stig MØLLERUdenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

Gerhard SCHRÖDERForbundskansler

Joseph FISCHERForbundsudenrigsminister og stedfortrædende forbundskansler

10 Præambel

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 10

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND

Juhan PARTSPremierminister

Kristiina OJULANDUdenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK

Kostas KARAMANLISPremierminister

Petros G. MOLYVIATISUdenrigsminister

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN

José Luis RODRÍGUEZ ZAPATEROMinisterpræsident

Miguel Ángel MORATINOS CUYAUBÉUdenrigs- og samarbejdsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK

Jacques CHIRACPræsident

Jean-Pierre RAFFARINPremierminister

Michel BARNIERUdenrigsminister

Traktat om en Forfatning for Europa 11

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 11

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND

Bertie AHERNPremierminister (Taoiseach)

Dermot AHERNUdenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK

Silvio BERLUSCONIMinisterpræsident

Franco FRATTINIUdenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN

Tassos PAPADOPOULOSPræsident

George IACOVOUUdenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND

Vaira VĪĶE FREIBERGAPræsident

Indulis EMSISPremierminister

Artis PABRIKSUdenrigsminister

12 Præambel

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 12

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN

Valdas ADAMKUSPræsident

Algirdas Mykolas BRAZAUSKASPremierminister

Antanas VALIONISUdenrigsminister

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG

Jean-Claude JUNCKERPremierminister, Ministre d'Etat

Jean ASSELBORNVicepremierminister samt udenrigs- og indvandringsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN

Ferenc GYURCSÁNYPremierminister

László KOVÁCSUdenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR MALTA

The Hon Lawrence GONZIPremierminister

The Hon Michael FRENDOUdenrigsminister


954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 13

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE

Dr. J.P. BALKENENDEMinisterpræsident

Dr. B.R. BOTUdenrigsminister

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG

Dr. Wolfgang SCHÜSSELForbundskansler

Dr. Ursula PLASSNIKForbundsudenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN

Marek BELKAPremierminister

Włodzimierz CIMOSZEWICZUdenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

Pedro Miguel DE SANTANA LOPESPremierminister

António Victor MARTINS MONTEIROUdenrigsminister og minister for de portugisiske samfund i udlandet

14 Præambel

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 14

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN

Anton ROPMinisterpræsident

Ivo VAJGLUdenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK

Mikuláš DZURINDAPremierminister

Eduard KUKANUdenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND

Matti VANHANENStatsminister

Erkki TUOMIOJAUdenrigsminister

KONGERIGET SVERIGES REGERING

Göran PERSSONStatsminister

Laila FREIVALDSUdenrigsminister


954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 15

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OGNORDIRLAND

The Rt. Hon Tony BLAIRPremierminister

The Rt. Hon Jack STRAWMinister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enigeom følgende bestemmelser:

16 Præambel

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 16

DEL I

AFSNIT I

DEFINITION AF UNIONEN OG DENS MÅL

Artikel I-1

Oprettelse af Unionen

1. Ved denne forfatning, der er inspireret af de europæiske borgeres og staters vilje til at skabe enfælles fremtid, oprettes Den Europæiske Union, som medlemsstaterne tildeler kompetencer for at nåderes fælles mål. Unionen samordner de politikker, medlemsstaterne fører for at nå disse mål, ogudøver på fællesskabsgrundlag de kompetencer, medlemsstaterne tildeler den.

2. Unionen er åben for alle europæiske stater, der respekterer dens værdier og forpligter sig til atfremme dem i fællesskab.

Artikel I-2

Unionens værdier

Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling,retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhørermindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

Artikel I-3

Unionens mål

1. Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd.

2. Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser oget indre marked med fri og lige konkurrence.

3. Unionen arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomiskvækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuldbeskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten.Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt.

Den bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed ogbeskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse afbørns rettigheder.

Den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 17

Den respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at deneuropæiske kulturarv beskyttes og udvikles.

4. Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser.Den bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkeneimellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, isærbørns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, navnlig overholdelse afprincipperne i De Forenede Nationers pagt.

5. Unionen forfølger sine mål med passende midler inden for de beføjelser, der er tildelt den iforfatningen.

Artikel I-4

Grundlæggende friheder og ikke-forskelsbehandling

1. Unionen sikrer, at der på dens område er fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer ogkapital samt etableringsfrihed i overensstemmelse med forfatningen.

2. Enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet er forbudt inden for forfatningensanvendelsesområde, dog med forbehold af dens særlige bestemmelser.

Artikel I-5

Forholdet mellem Unionen og medlemsstaterne

1. Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for forfatningen samt deres nationaleidentitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssigestrukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre. Den respekterer deres centrale statslige funktioner,herunder sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af dennationale sikkerhed.

2. I medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer Unionen og medlemsstaterne hinandenog bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af forfatningen.

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af deforpligtelser, der følger af forfatningen eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne.

Medlemsstaterne bistår Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og afholder sig fra at træffeforanstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare.

Artikel I-6

EU-retten

Forfatningen og den ret, der vedtages af Unionens institutioner under udøvelsen af de beføjelser, derer tildelt denne, har forrang frem for medlemsstaternes ret.

18 Del I

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 18


Artikel I-7

Retlig status

Unionen har status som juridisk person.

Artikel I-8

Unionens symboler

Unionens flag indeholder en cirkel bestående af tolv gyldne stjerner på blå baggrund.

Unionens hymne er hentet fra »Ode til Glæden« i Ludwig van Beethovens niende symfoni.

Unionens motto er: »Forenet i mangfoldighed«.

Unionens mønt er euroen.

Europa-dagen fejres den 9. maj overalt i Unionen.

AFSNIT II

GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER OG UNIONSBORGERSKAB

Artikel I-9

Grundlæggende rettigheder

1. Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i chartret omgrundlæggende rettigheder, som udgør del II.

2. Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder. Tiltrædelse af denne konvention ændrer ikke Unionens beføjelsersom fastsat i forfatningen.

3. De grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved den europæiske konvention tilbeskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som de følger afmedlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten.

Artikel I-10

Unionsborgerskab

1. Enhver, der er statsborger i en medlemsstat, har unionsborgerskab. Unionsborgerskabet er etsupplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 19

2. Enhver unionsborger har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i forfatningen.Enhver unionsborger

a) har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område

b) har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i denmedlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i dennestat

c) nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, som den pågældende er statsborger i, ikke errepræsenteret, beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder påsamme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat

d) har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den EuropæiskeOmbudsmand samt til Unionens institutioner og rådgivende organer på et af forfatningens sprogog få svar på samme sprog.

Disse rettigheder udøves med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i forfatningen og iforanstaltninger vedtaget med henblik på dens gennemførelse.

AFSNIT III

UNIONENS BEFØJELSER

Artikel I-11

Grundlæggende principper

1. Afgrænsningen af Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling.Udøvelsen af Unionens beføjelser er underlagt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

2. I medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen inden for rammerne af debeføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i forfatningen, med henblik på at opfylde de mål, derer fastsat heri. Beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i forfatningen, forbliver hos medlemsstaterne.

3. I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under densenekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig gradkan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af denpåtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.

Unionens institutioner anvender nærhedsprincippet i overensstemmelse med protokollen omanvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De nationale parlamenter sikrer, atdette princip overholdes i overensstemmelse med proceduren i denne protokol.

4. I medfør af proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikkevidere end nødvendigt for at nå forfatningens mål.

20 Del I

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 20

Unionens institutioner anvender proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med protokollenom anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Artikel I-12

Kompetencekategorier

1. Når Unionen i forfatningen tildeles enekompetence på et bestemt område, er det kun Unionen,der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter, og medlemsstaterne har kun beføjelse hertilefter bemyndigelse fra Unionen eller med henblik på at gennemføre EU-retsakter.

2. Når Unionen i forfatningen på et bestemt område tildeles en kompetence, som den deler medmedlemsstaterne, kan Unionen og medlemsstaterne lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter pådette område. Medlemsstaterne udøver deres kompetence, i det omfang Unionen ikke har udøvet sineller er ophørt med at udøve den.

3. Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker efter denærmere bestemmelser i del III, som Unionen har kompetence til at fastsætte.

4. Unionen har kompetence til at definere og gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik.

5. På visse områder og på de betingelser, der er fastlagt i forfatningen, har Unionen beføjelse til atgennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes indsats, uden atdenne beføjelse dog træder i stedet for medlemsstaternes beføjelser på disse områder.

Juridisk bindende EU-retsakter vedtaget på grundlag af bestemmelserne i del III vedrørende disseområder kan ikke omfatte harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

6. Omfanget af og de nærmere bestemmelser for Unionens udøvelse af beføjelser fastlægges i despecifikke bestemmelser for de enkelte områder i del III.

Artikel I-13

Områder med enekompetence

1. Unionen har enekompetence på følgende områder:

a) toldunionen

b) fastlæggelse af de konkurrenceregler, der er nødvendige for det indre markeds funktion

c) den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta

d) bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik


954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 21

e) den fælles handelspolitik.

2. Unionen har ligeledes enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen harhjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt, eller når den er nødvendig for at give Unionen mulighedfor at udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændrederes rækkevidde.

Artikel I-14

Områder med delt kompetence

1. Unionen deler kompetence med medlemsstaterne, når forfatningen tildeler den en kompetence,der ikke vedrører de områder, der er nævnt i artikel I-13 og I-17.

2. Der er delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne på følgende hovedområder:

a) det indre marked

b) socialog arbejdsmarkedspolitik for så vidt angår aspekterne i del III

c) økonomisk, social og territorial samhørighed

d) landbrug og fiskeri, undtagen bevarelse af havets biologiske ressourcer

e) miljø

f) forbrugerbeskyttelse

g) transport

h) transeuropæiske net

i) energi

j) området med frihed, sikkerhed og retfærdighed

k) fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet for så vidt angår aspekterne i del III.

3. På områderne forskning, teknologisk udvikling og rummet har Unionen kompetence til atgennemføre tiltag, navnlig til at fastlægge og iværksætte programmer, dog således at udøvelsen afdenne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.

4. På områderne udviklingssamarbejde og humanitær bistand har Unionen kompetence til atgennemføre tiltag og føre en fælles politik, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kanføre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.

22 Del I

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 22

Artikel I-15

Samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne

1. Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker i Unionen. Med henblik herpå vedtagerMinisterrådet foranstaltninger, navnlig overordnede retningslinjer for disse politikker.

Der gælder særlige bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2. Unionen træffer foranstaltninger med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternesbeskæftigelsespolitikker, navnlig ved at fastlægge retningslinjer for disse politikker.

3. Unionen kan tage initiativer med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes social- ogarbejdsmarkedspolitik.

Artikel I-16

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

1. Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alleudenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvisudformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar.

2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ien ånd af loyalitet og gensidig solidaritet og respekterer Unionens indsats på dette område. De afstårfra enhver handling, der strider mod Unionens interesser eller kan skade dens effektivitet.

Artikel I-17

Områder med understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag

Unionen har kompetence til at gennemføre understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag.De områder, hvor sådanne tiltag på europæisk plan kan gennemføres, er:

a) beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed

b) industri

c) kultur

d) turisme

e) uddannelse, ungdom, sport og erhvervsuddannelse

f) civilbeskyttelse

g) administrativt samarbejde.


954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 23

Artikel I-18

Fleksibilitetsbestemmelse

1. Såfremt en handling fra Unionens side forekommer påkrævet inden for rammerne af depolitikker, der er fastlagt i del III, for at nå et af målene i forfatningen, og forfatningen ikke indeholderfornøden hjemmel hertil, vedtager Ministerrådet med enstemmighed på forslag af Europa-Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse passende foranstaltninger hertil.

2. Europa-Kommissionen gør inden for rammerne af proceduren for kontrol med overholdelsen afnærhedsprincippet i artikel I-11, stk. 3, de nationale parlamenter opmærksom på forslag, derfremsættes på grundlag af nærværende artikel.

3. Foranstaltninger, der vedtages på grundlag af denne artikel, kan ikke omfatte harmonisering afmedlemsstaternes love og administrative bestemmelser i tilfælde, hvor forfatningen udelukker ensådan harmonisering.

AFSNIT IV

UNIONENS INSTITUTIONER OG ORGANER

KAPITEL I

INSTITUTIONEL RAMME

Artikel I-19

Unionens institutioner

1. Unionen har en institutionel ramme, der tager sigte på:

— at fremme dens værdier

— at forfølge dens mål

— at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser

— at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag.

Denne institutionelle ramme består af:

— Europa-Parlamentet

— Det Europæiske Råd

— Ministerrådet (i det følgende benævnt »Rådet«)

24 Del I

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 24

— Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt »Kommissionen«)

— Den Europæiske Unions Domstol.

2. Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved forfatningen,og i overensstemmelse med de procedurer og betingelser, der er fastsat i denne. Institutionernesamarbejder loyalt med hinanden.

Artikel I-20

Europa-Parlamentet

1. Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet den lovgivende funktion og budgetfunktionen.Det udøver politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner på de betingelser, der er fastsat iforfatningen. Det vælger Kommissionens formand.

2. Europa-Parlamentet består af repræsentanter for Unionens borgere. Antallet af medlemmer måikke overstige 750. Borgerne repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seksmedlemmer for hver medlemsstat. Ingen medlemsstat tildeles mere end 96 pladser.

Det Europæiske Råd vedtager med enstemmighed på Europa-Parlamentets initiativ og med dettesgodkendelse en europæisk afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet i overens-stemmelse med principperne i første afsnit.

3. Europa-Parlamentets medlemmer vælges ved direkte almindelige, frie og hemmelige valg for enmandatperiode på fem år.

4. Europa-Parlamentet vælger sin formand og sit præsidium blandt sine medlemmer.

Artikel I-21

Det Europæiske Råd

1. Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, ogfastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. Det udøver ingen lovgivendefunktioner.

2. Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand ogKommissionens formand. Unionens udenrigsminister deltager i dets arbejde.

3. Det Europæiske Råd træder sammen hver tredje måned efter indkaldelse fra sin formand. Nårdagsordenen kræver det, kan hver af Det Europæiske Råds medlemmer beslutte at lade sig bistå af enminister og for Kommissionens formands vedkommende af et medlem af Kommissionen. Nårsituationen kræver det, indkalder formanden til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd.

4. Det Europæiske Råd træffer afgørelse ved konsensus, medmindre andet er fastsat i forfatningen.


954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 25

Artikel I-22

Det Europæiske Råds formand

1. Det Europæiske Råd vælger sin formand med kvalificeret flertal for en periode på to et halvt årmed mulighed for genvalg en gang. Hvis formanden får forfald eller har begået en alvorlig forseelse,kan Det Europæiske Råd bringe hans eller hendes mandat til ophør efter samme procedure.

2. Det Europæiske Råds formand:

a) leder Det Europæiske Råds arbejde og giver impulser hertil

b) sikrer forberedelsen og kontinuiteten af Det Europæiske Råds arbejde i samarbejde medformanden for Kommissionen og på grundlag af arbejdet i Rådet for Almindelige Anliggender

c) bestræber sig på at fremme sammenhold og konsensus i Det Europæiske Råd

d) forelægger Europa-Parlamentet en rapport efter hvert møde i Det Europæiske Råd.

Det Europæiske Råds formand varetager i denne egenskab på sit niveau Unionens repræsentationudadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden at detteberører EU-udenrigsministerens beføjelser.

3. Det Europæiske Råds formand må ikke bestride et nationalt embede.

Artikel I-23

Ministerrådet

1. Rådet udøver sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende funktion og budgetfunktionen.Det udøver politikformulerende og koordinerende funktioner på de betingelser, der er fastsat iforfatningen.

2. Rådet består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, der er beføjet til atforpligte regeringen i den medlemsstat, han eller hun repræsenterer, og til at udøve stemmeretten.

3. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, medmindre andet er fastsat i forfatningen.

Artikel I-24

Ministerrådets sammensætninger

1. Rådet samles i forskellige sammensætninger.

2. Rådet for Almindelige Anliggender sikrer sammenhæng i de forskellige rådssammensætningersarbejde.

26 Del I

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 26

Det forbereder Det Europæiske Råds møder og sørger for opfølgningen heraf sammen medformanden for Det Europæiske Råd og Kommissionen.

3. Rådet for Udenrigsanliggender fastlægger Unionens optræden udadtil på grundlag af strategiskeretningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og sikrer sammenhæng i Unionens indsats.

4. Det Europæiske Råd vedtager med kvalificeret flertal en europæisk afgørelse, der fastlægger enliste over de øvrige rådssammensætninger.

5. En komité af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer har til opgave at forberedeRådets arbejde.

6. Rådets samlinger er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssigeretsakter. Med henblik herpå er alle samlinger i Rådet opdelt i to dele, der vedrører henholdsvisforhandlinger om Unionens lovgivningsmæssige retsakter og aktiviteter af ikke-lovgivningsmæssigkarakter.

7. Formandskabet for rådssammensætningerne bortset fra Rådet for Udenrigsanliggender varetagesaf medlemsstaternes repræsentanter i Rådet på grundlag af en ordning med ligelig rotation påbetingelser fastsat ved en europæisk afgørelse truffet af Det Europæiske Råd. Det Europæiske Rådtræffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Artikel I-25

Definition af kvalificeret flertal i Det Europæiske Råd og Rådet

1. Kvalificeret flertal defineres som mindst 55 % af Rådets medlemmer, der omfatter mindst femtenaf disse og repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65 % af Unionens befolkning.

Et blokerende mindretal skal omfatte mindst fire rådsmedlemmer; er der ikke et sådant mindretal,anses det kvalificerede flertal for opnået.

2. Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren,defineres kvalificeret flertal uanset stk. 1 som mindst 72 % af Rådets medlemmer, der repræsenterermedlemsstater med tilsammen mindst 65 % af Unionens befolkning.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse på Det Europæiske Råd, når det træffer afgørelse med kvalificeretflertal.

4. Det Europæiske Råds formand og Kommissionens formand deltager ikke i afstemninger i DetEuropæiske Råd.

Artikel I-26

Europa-Kommissionen

1. Kommissionen fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblikherpå. Den drager omsorg for gennemførelsen af forfatningen og af de foranstaltninger, der vedtagesaf institutionerne på grundlag heraf. Den fører tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under DenEuropæiske Unions Domstols kontrol. Den gennemfører budgettet og forvalter programmerne. Den


954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 27

28 Del I

udøver koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat iforfatningen. Bortset fra den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de øvrige tilfælde, der er nævnt iforfatningen, varetager den Unionens repræsentation udadtil. Den er initiativtager til Unionens årligeog flerårige programmering med henblik på indgåelse af interinstitutionelle aftaler.

2. Lovgivningsmæssige EU-retsakter kan kun vedtages på forslag af Kommissionen, medmindreandet er fastsat i forfatningen. Andre retsakter vedtages på forslag af Kommissionen, når dette erfastsat i forfatningen.

3. Kommissionens tjenesteperiode er fem år.

4. Kommissionens medlemmer vælges under hensyn til deres almindelige duelighed og europæiskeengagement blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig.

5. Den første Kommission, der udnævnes i henhold til forfatningen, skal bestå af en statsborger frahver medlemsstat, herunder formanden for Kommissionen og EU-udenrigsministeren, der skal væreen af dens næstformænd.

6. Efter udløbet af tjenesteperioden for den første Kommission, jf. stk. 5, skal Kommissionen beståaf et antal medlemmer, herunder formanden for Kommissionen og EU-udenrigsministeren, der svarertil to tredjedele af antallet af medlemsstater, medmindre Det Europæiske Råd med enstemmighedbeslutter at ændre dette antal.

Kommissionens medlemmer vælges blandt medlemsstaternes statsborgere på grundlag af en ordningmed ligelig rotation mellem medlemsstaterne. Denne ordning fastsættes ved en europæisk afgørelse,der vedtages med enstemmighed af Det Europæiske Råd på grundlag af følgende principper:

a) Medlemsstaterne behandles fuldstændig ligeligt for så vidt angår fastlæggelsen af rækkefølgen ogvarigheden af deres statsborgeres medlemskab af Kommissionen; følgelig kan differencen mellemdet samlede antal tjenesteperioder varetaget af statsborgere fra to givne medlemsstater aldrigoverstige én.

b) Hver af de på hinanden følgende Kommissioner sammensættes således, at den demografiske oggeografiske spredning i samtlige medlemsstater afspejles på tilfredsstillende måde, jf. dog litra a).

7. Kommissionen udfører sine opgaver i fuldkommen uafhængighed. Kommissionens medlemmermå hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, nogen institution, noget andetorgan eller nogen anden organisation, jf. dog artikel I-28, stk. 2. De afholder sig fra enhver handling,der er uforenelig med deres hverv eller udførelsen af deres opgaver.

8. Kommissionen er samlet ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet kan vedtageet mistillidsvotum til Kommissionen efter artikel III-340. Hvis der vedtages et sådant mistillidsvotum,skal medlemmerne af Kommissionen samlet nedlægge deres hverv, og EU-udenrigsministeren skalnedlægge sit hverv i Kommissionen.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 28


Artikel I-27

Europa-Kommissionens formand

1. Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår DetEuropæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand forKommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvisdenne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertalinden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure.

2. Rådet vedtager efter fælles overenskomst med den valgte formand listen over de øvrige personer,som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen. De udvælges på grundlag afmedlemsstaternes forslag i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel I-26, stk. 4,og artikel I-26, stk. 6, andet afsnit.

Formanden, EU-udenrigsministeren og de øvrige medlemmer af Kommissionen skal godkendessamlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet. På grundlag af denne godkendelse udnævnesKommissionen af Det Europæiske Råd, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formanden for Kommissionen

a) fastlægger retningslinjerne for Kommissionens udøvelse af sine hverv

b) træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optrædersammenhængende, effektivt og som et kollegium

c) udnævner næstformænd, bortset fra EU-udenrigsministeren, blandt Kommissionens medlemmer.

Medlemmer af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden anmoder herom. EU-udenrigs-ministeren træder i overensstemmelse med proceduren i artikel I-28, stk. 1, tilbage, hvis formandenanmoder herom.

Artikel I-28

Unionens udenrigsminister

1. Det Europæiske Råd udnævner EU-udenrigsministeren med kvalificeret flertal og med samtykkefra Kommissionens formand. Det Europæiske Råd kan bringe hans eller hendes tjenesteperiode tilophør efter samme procedure.

2. EU-udenrigsministeren varetager Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han eller hunbidrager med sine forslag til udformningen af denne politik og gennemfører den som Rådetsbemyndigede. Det samme gælder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

3. EU-udenrigsministeren er formand for Rådet for Udenrigsanliggender.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 29

30 Del I

4. EU-udenrigsministeren er en af Kommissionens næstformænd. EU-udenrigsministeren påser, atder er sammenhæng i Unionens optræden udadtil. Han eller hun varetager i Kommissionen deansvarsområder, Kommissionen har med hensyn til eksterne forbindelser, samt koordineringen af deandre aspekter af Unionens optræden udadtil. I forbindelse med varetagelsen af disse ansvarsområderi Kommissionen og kun med hensyn til disse er EU-udenrigsministeren underlagt de procedurer, dergælder for Kommissionen, for så vidt dette er i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

Artikel I-29

Den Europæiske Unions Domstol

1. Den Europæiske Unions Domstol omfatter Domstolen, Retten og et antal specialretter. Densikrer overholdelse af lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af forfatningen.

Medlemsstaterne tilvejebringer den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektivretsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.

2. Domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat. Den bistås af generaladvokater.

Retten består af mindst en dommer fra hver medlemsstat.

Til dommere og generaladvokater ved Domstolen og dommere ved Retten vælges personer, hvisuafhængighed er uomtvistelig, og som opfylder betingelserne i artikel III-355 og III-356. Deudnævnes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst for et tidsrum af seks år. Afgåendedommere og generaladvokater kan genudnævnes.

3. Den Europæiske Unions Domstol træffer afgørelse i henhold til del III:

a) i sager anlagt af en medlemsstat, en institution eller fysiske eller juridiske personer

b) i præjudicielle spørgsmål efter anmodning fra de nationale domstole om fortolkning af EU-retteneller om gyldigheden af retsakter vedtaget af institutionerne

c) i de øvrige tilfælde, der er nævnt i forfatningen.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 30


KAPITEL II

UNIONENS ANDRE INSTITUTIONER OG DENS RÅDGIVENDE ORGANER

Artikel I-30

Den Europæiske Centralbank

1. Det Europæiske System af Centralbanker udgøres af Den Europæiske Centralbank og denationale centralbanker. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i demedlemsstater, der har euroen som valuta — som tilsammen udgør eurosystemet — fører Unionensmonetære politik.

2. Det Europæiske System af Centralbanker styres af Den Europæiske Centralbanks besluttendeorganer. Hovedmålet for Det Europæiske System af Centralbanker er at fastholde prisstabilitet. Udenat dette mål herved berøres, støtter systemet de generelle økonomiske politikker i Unionen for atbidrage til gennemførelsen af Unionens mål. Systemet udøver andre centralbankfunktioner ioverensstemmelse med del III samt statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og DenEuropæiske Centralbank.

3. Den Europæiske Centralbank er en institution. Den har status som juridisk person. Den hareneret til at bemyndige udstedelse af euro. Den er uafhængig i udøvelsen af sine beføjelser og iforvaltningen af sine finanser. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samtmedlemsstaternes regeringer respekterer denne uafhængighed.

4. Den Europæiske Centralbank vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for udøvelsen afdens funktioner, i henhold til artikel III-185 til III-191 og artikel III-196 og på de betingelser, der erfastsat i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. Ihenhold til nævnte artikler bevarer de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og derescentralbanker deres beføjelser på det monetære område.

5. Den Europæiske Centralbank skal på sine beføjelsesområder høres om ethvert udkast til EU-retsakt og om ethvert udkast til national retsforskrift og kan afgive udtalelse.

6. Den Europæiske Centralbanks besluttende organer, deres sammensætning og de nærmerebestemmelser om deres funktion er fastsat i artikel III-382 og III-383 og i statutten for DetEuropæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

Artikel I-31

Revisionsretten

1. Revisionsretten er en institution. Den varetager revisionen af Unionens regnskaber.

2. Den reviderer regnskaberne for alle Unionens indtægter og udgifter og sikrer sig, at denøkonomiske forvaltning har været forsvarlig.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 31

32 Del I

3. Den består af en statsborger fra hver medlemsstat. Medlemmerne udfører deres hverv ifuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.

Artikel I-32

Unionens rådgivende organer

1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et Regionsudvalg og et Økonomisk ogSocialt Udvalg med rådgivende funktioner.

2. Regionsudvalget består af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skalvære valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgtforsamling.

3. Det Økonomiske og Sociale Udvalg består af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstager-organisationer og for organisationer for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet,navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område.

4. Regionsudvalgets og Det Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer er ikke bundet af nogeninstruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.

5. Reglerne for disse udvalgs sammensætning og udpegelsen af deres medlemmer samt deresopgaver og deres funktion er fastsat i artikel III-386 til III-392.

Reglerne i stk. 2 og 3 om karakteren af udvalgenes sammensætning revideres med jævne mellemrumaf Rådet for at tage hensyn til den økonomiske, sociale og demografiske udvikling i Unionen. Rådetvedtager på forslag af Kommissionen europæiske afgørelser herom.

AFSNIT V

UDØVELSE AF UNIONENS BEFØJELSER

KAPITEL I

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel I-33

Unionens retsakter

1. For at udøve Unionens beføjelser anvender institutionerne i overensstemmelse med del IIIfølgende juridiske instrumenter: europæiske love, europæiske rammelove, europæiske forordninger,europæiske afgørelser, henstillinger og udtalelser.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 32


En europæisk lov er en almengyldig lovgivningsmæssig retsakt. Den er bindende i alle enkeltheder oggælder umiddelbart i hver medlemsstat.

En europæisk rammelov er en lovgivningsmæssig retsakt, der er bindende for enhver medlemsstat,som den er rettet til, med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationalemyndigheder at vælge form og midler for gennemførelsen.

En europæisk forordning er en almengyldig ikke-lovgivningsmæssig retsakt til gennemførelse aflovgivningsmæssige retsakter og visse bestemmelser i forfatningen. Den kan være bindende i alleenkeltheder og gælde umiddelbart i hver medlemsstat, eller den kan være bindende for enhvermedlemsstat, som den er rettet til, med hensyn til det tilsigtede mål, men overlade det til de nationalemyndigheder at vælge form og midler for gennemførelsen.

En europæisk afgørelse er en ikke-lovgivningsmæssig retsakt, der er bindende i alle enkeltheder. Nården angiver, hvem den er rettet til, er den kun bindende for disse.

Henstillinger og udtalelser har ikke bindende virkning.

2. Når Europa-Parlamentet og Rådet får forelagt et udkast til lovgivningsmæssig retsakt, kan de ikkevedtage retsakter, der ikke er omhandlet i den lovgivningsprocedure, der gælder på det pågældendeområde.

Artikel I-34

Lovgivningsmæssige retsakter

1. Europæiske love og rammelove vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab på forslagaf Kommissionen efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel III-396. Hvis de to institutionerikke når til enighed, er retsakten ikke vedtaget.

2. I de specifikke tilfælde, der er fastsat i forfatningen, vedtages europæiske love og rammelove afEuropa-Parlamentet med deltagelse af Rådet eller af Rådet med deltagelse af Europa-Parlamentet eftersærlige lovgivningsprocedurer.

3. I de specifikke tilfælde, der er fastsat i forfatningen, kan europæiske love og rammelove vedtagespå initiativ af en gruppe medlemsstater eller af Europa-Parlamentet efter henstilling fra DenEuropæiske Centralbank eller efter anmodning fra Domstolen eller Den Europæiske Investeringsbank.

Artikel I-35

Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

1. Det Europæiske Råd vedtager europæiske afgørelser i de tilfælde, der er fastsat i forfatningen.

2. Rådet og Kommissionen vedtager navnlig i de tilfælde, der er fastsat i artikel I-36 og I-37,europæiske forordninger eller afgørelser, og det samme gælder Den Europæiske Centralbank i despecifikke tilfælde, der er fastsat i forfatningen.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 33

34 Del I

3. Rådet vedtager henstillinger. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i alle de tilfælde,hvor det i henhold til forfatningen skal vedtage retsakter på forslag af Kommissionen. Det træfferafgørelse med enstemmighed på de områder, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt. Kommissionen samt Den Europæiske Centralbank i de specifikke tilfælde, der er fastsat iforfatningen, vedtager henstillinger.

Artikel I-36

Delegerede europæiske forordninger

1. Kommissionen kan i europæiske love og rammelove få delegeret beføjelse til at vedtagedelegerede europæiske forordninger, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige elementer ieuropæiske love eller rammelove.

De europæiske love og rammelove afgrænser udtrykkeligt delegationens formål, indhold, omfang ogvarighed. De væsentlige elementer på et område er forbeholdt de europæiske love eller rammelove ogkan derfor ikke være omfattet af delegation.

2. De europæiske love og rammelove fastlægger udtrykkeligt de betingelser, der gælder fordelegationen, og som kan være følgende:

a) Europa-Parlamentet eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegationen

b) Den delegerede europæiske forordning kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådetikke gør indsigelse inden for den frist, der er fastsat i den europæiske lov eller rammelov.

I de tilfælde, der er nævnt i litra a) og b), træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal afmedlemmernes stemmer, og Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Artikel I-37

Gennemførelsesretsakter

1. Medlemsstaterne træffer alle de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføreUnionens juridisk bindende retsakter.

2. Når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter ernødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen eller — i specifikke behørigt begrundede tilfældesamt i de tilfælde, der er fastsat i artikel I-40 — Rådet gennemførelsesbeføjelser.

3. Med henblik på stk. 2 fastsættes de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterneskal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, forud ved europæisk lov.

4. Unionens gennemførelsesretsakter har form af europæiske gennemførelsesforordninger ellereuropæiske gennemførelsesafgørelser.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 34


Artikel I-38

Fælles principper for Unionens retsakter

1. Når det ikke er fastsat i forfatningen, hvilken type retsakt der skal vedtages, tager institutionerne ihvert enkelt tilfælde stilling hertil under overholdelse af gældende procedurer og proportionalitets-princippet som nævnt i artikel I-11.

2. Retsakter skal begrundes og henvise til de forslag, initiativer, henstillinger, anmodninger ogudtalelser, der kræves i henhold til forfatningen.

Artikel I-39

Offentliggørelse og ikrafttrædelse

1. Europæiske love og rammelove, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure,undertegnes af både formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet.

I de andre tilfælde undertegnes de af formanden for den institution, der har vedtaget dem.

Europæiske love og rammelove offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på dettidspunkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen efteroffentliggørelsen.

2. Europæiske forordninger og europæiske afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til,undertegnes af formanden for den institution, der har vedtaget dem.

Europæiske forordninger og europæiske afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til,offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat iretsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.

3. Andre europæiske afgørelser end dem, der er nævnt i stk. 2, meddeles dem, de er rettet til, og fårvirkning ved denne meddelelse.

KAPITEL II

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Artikel I-40

Særlige bestemmelser vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

1. Den Europæiske Union fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der bygger på udvikling afgensidig politisk solidaritet mellem medlemsstaterne, fastlæggelse af spørgsmål af almen interesse ogopnåelse af en stadig stigende konvergens i medlemsstaternes optræden.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 35

36 Del I

2. Det Europæiske Råd definerer Unionens strategiske interesser og fastlægger målene for den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik. Rådet udformer denne politik inden for rammerne af strategiskeretningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og i overensstemmelse med del III.

3. Det Europæiske Råd og Rådet vedtager de nødvendige europæiske afgørelser.

4. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemføres af EU-udenrigsministeren og medlems-staterne under anvendelse af nationale midler og Unionens midler.

5. Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden i Det Europæiske Råd og i Rådet om alle udenrigs-og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som er af almen interesse, med henblik på at fastlægge en fællestilgang. Den enkelte medlemsstat konsulterer, før den træffer foranstaltninger på den internationalescene eller indgår forpligtelser, der kan berøre Unionens interesser, de øvrige medlemsstater i DetEuropæiske Råd eller i Rådet. Medlemsstaterne sikrer gennem en konvergent optræden, at Unionenkan gøre sine interesser og værdier gældende på den internationale scene. Medlemsstaterne erindbyrdes solidariske.

6. I forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vedtager Det Europæiske Råd ogRådet europæiske afgørelser med enstemmighed, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i del III. Detager stilling på initiativ af en medlemsstat, på forslag af EU-udenrigsministeren eller på forslag af EU-udenrigsministeren med støtte fra Kommissionen. Der kan ikke vedtages europæiske love ellerrammelove.

7. Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse om, at Rådet træfferafgørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i del III.

8. Europa-Parlamentet høres regelmæssigt om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg iforbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det holdes underrettet om udviklingenheri.

Artikel I-41

Særlige bestemmelser vedrørende den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

1. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitik. Den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militæremidler. Unionen kan anvende disse i forbindelse med opgaver uden for Unionens område medhenblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed ioverensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt. Udførelsen af disse hverv byggerpå kapaciteter tilvejebragt af medlemsstaterne.

2. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træfferafgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse ioverensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 36


Unionens politik i henhold til denne artikel berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaterssikkerheds- og forsvarspolitik; den skal overholde de forpligtelser, der følger af den nordatlantisketraktat for visse medlemsstater, der betragter deres fælles forsvar som omfattet af Den NordatlantiskeTraktats Organisation (NATO), og skal være forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,der er fastlagt inden for denne ramme.

3. Medlemsstaterne stiller civil og militær kapacitet til rådighed for Unionen til gennemførelse afden fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at bidrage til opfyldelsen af de mål, Rådethar opstillet. De medlemsstater, der opretter multinationale styrker i fællesskab, kan ligeledes stilledisse styrker til rådighed for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Der oprettes eteuropæisk agentur for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel (DetEuropæiske Forsvarsagentur), der skal klarlægge de operationelle behov, fremme foranstaltninger tilopfyldelse heraf, bidrage til at påpege og eventuelt iværksætte alle hensigtsmæssige foranstaltninger tilstyrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, deltage i udformningen af eneuropæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik samt bistå Rådet med at evaluere forbedringen af denmilitære kapacitet.

4. Europæiske afgørelser om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunderafgørelser om iværksættelse af en opgave som omhandlet i denne artikel, vedtages af Rådet, dertræffer afgørelse med enstemmighed på forslag af EU-udenrigsministeren eller på initiativ af enmedlemsstat. EU-udenrigsministeren kan, eventuelt sammen med Kommissionen, stille forslag omanvendelse af både nationale midler og EU-instrumenter.

5. Rådet kan overdrage gennemførelsen af en opgave på EU-plan til en gruppe af medlemsstater forat bevare Unionens værdier og tjene dens interesser. Gennemførelsen af en sådan opgave er omfattetaf artikel III-310.

6. De medlemsstater, der opfylder højere kriterier for militær kapacitet, og som har indgået merebindende forpligtelser på dette område med henblik på mere krævende opgaver, etablerer etpermanent struktureret samarbejde inden for rammerne af Unionen. Dette samarbejde er omfattet afartikel III-312. Det berører ikke bestemmelserne i artikel III-309.

7. Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater ioverensstemmelse med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt yde den pågældende medlemsstat alden hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen. Dette berører ikke den særlige karakter afvisse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik.

Forpligtelserne og samarbejdet på dette område skal være i overensstemmelse med de forpligtelser,der er indgået inden for NATO, som for de stater, der er medlemmer heraf, fortsat er grundlaget forderes kollektive forsvar og organet for dets iværksættelse.

8. Europa-Parlamentet høres regelmæssigt om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg iforbindelse med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Det holdes underrettet om udviklingenheri.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 37

38 Del I

Artikel I-42

Særlige bestemmelser vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed

1. Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

a) ved at vedtage europæiske love og rammelove, der om nødvendigt tager sigte på indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de områder, der ernævnt i del III

b) ved at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, især pågrundlag af gensidig anerkendelse af retslige og udenretslige afgørelser

c) gennem operationelt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunderpoliti, toldmyndigheder og andre særlige myndigheder inden for forebyggelse og afsløring afstrafbare handlinger.

2. De nationale parlamenter kan i forbindelse med området med frihed, sikkerhed og retfærdigheddeltage i evalueringsmekanismerne i artikel III-260. De inddrages i den politiske kontrol medEuropols aktiviteter og evalueringen af Eurojusts aktiviteter i overensstemmelse med artikel III-276 ogIII-273.

3. Medlemsstaterne har initiativret på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager ioverensstemmelse med artikel III-264.

Artikel I-43

Solidaritetsbestemmelse

1. Unionen og dens medlemsstater handler i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis enmedlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabtkatastrofe. Unionen tager alle de instrumenter i brug, der står til dens rådighed, herunder de militæremidler, medlemsstaterne stiller til dens rådighed, med henblik på:

a) — at forebygge terrortruslen på medlemsstaternes område

— at beskytte de demokratiske institutioner og civilbefolkningen mod et eventuelt terrorangreb

— at yde bistand til en medlemsstat på dennes område efter anmodning fra dens politiskemyndigheder i tilfælde af et terrorangreb

b) at yde bistand til en medlemsstat på dennes område efter anmodning fra dens politiskemyndigheder i tilfælde af en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel er fastsat i artikel III-329.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 38


KAPITEL III

FORSTÆRKET SAMARBEJDE

Artikel I-44

Forstærket samarbejde

1. Medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne afUnionens ikke-eksklusive kompetencer, kan anvende Unionens institutioner og udøve dissekompetencer ved anvendelse af de relevante bestemmelser i forfatningen med de begrænsningerog efter de procedurer, der er fastsat i denne artikel og i artikel III-416 til III-423.

Et forstærket samarbejde tager sigte på at fremme Unionens mål, beskytte dens interesser og styrkeintegrationsprocessen. Det er til enhver tid åbent for alle medlemsstater i overensstemmelse medartikel III-418.

2. Den europæiske afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde vedtages af Rådet somen sidste udvej, når det fastslår, at de hermed tilstræbte mål ikke kan nås inden for en rimelig frist afUnionen som helhed, og på den betingelse, at mindst en tredjedel af medlemsstaterne deltager deri.Rådet træffer afgørelse efter proceduren i artikel III-419.

3. Alle Rådets medlemmer kan deltage i dets forhandlinger, men kun medlemmer af Rådet, somrepræsenterer medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, deltager i afstemningen.

Ved enstemmighed tæller kun de deltagende medlemsstaters repræsentanters stemmer.

Kvalificeret flertal defineres som mindst 55 % af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer dedeltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65 % af befolkningen i disse stater.

Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, derrepræsenterer mere end 35 % af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke etsådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.

Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren, defineresdet nødvendige kvalificerede flertal uanset tredje og fjerde afsnit som mindst 72 % af de medlemmeraf Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65 %af befolkningen i disse stater.

4. Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er kun bindende for dedeltagende medlemsstater. De betragtes ikke som gældende ret, der skal accepteres af stater, der søgerom optagelse i Unionen.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 39

AFSNIT VI

UNIONENS DEMOKRATISKE LIV

Artikel I-45

Princippet om demokratisk lighed

Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder ligestor opmærksomhed fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og agenturernes side.

Artikel I-46

Princippet om repræsentativt demokrati

1. Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati.

2. Borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet.

Medlemsstaterne repræsenteres i Det Europæiske Råd af deres stats- eller regeringschef og i Rådet afderes regeringer, der selv er demokratisk ansvarlige enten over for deres nationale parlamenter ellerover for deres borgere.

3. Enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Beslutningerne træffes så åbentsom muligt og så tæt på borgerne som muligt.

4. Politiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til atudtrykke unionsborgernes vilje.

Artikel I-47

Princippet om deltagelsesdemokrati

1. Institutionerne giver på passende måder borgere og repræsentative sammenslutninger mulighedfor at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskuteredem offentligt.

2. Institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentativesammenslutninger og civilsamfundet.

3. Kommissionen foretager brede høringer af de berørte parter for at sikre sammenhæng oggennemsigtighed i Unionens handlinger.

40 Del I

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 40

4. Et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater,kan tage initiativ til at opfordre Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætteet egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig tilgennemførelse af forfatningen. Bestemmelserne om procedurer og betingelser for fremsættelse af etsådant borgerinitiativ, herunder det minimumsantal medlemsstater, som borgerne skal komme fra,fastlægges ved europæisk lov.

Artikel I-48

Arbejdsmarkedets parter og den uafhængige sociale dialog

Unionen anerkender og fremmer arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til denationale systemers forskelligartede karakter. Den letter dialogen mellem dem og respekterer deresuafhængighed.

Sociale trepartstopmøder om vækst og beskæftigelse bidrager til den sociale dialog.

Artikel I-49

Den Europæiske Ombudsmand

En europæisk ombudsmand valgt af Europa-Parlamentet modtager klager over tilfælde af dårligforvaltning i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer ogagenturer på de betingelser, der er fastsat i forfatningen. Den Europæiske Ombudsmand undersøgerklagerne og aflægger beretning herom. Den Europæiske Ombudsmand udfører sit hverv i fuldstændiguafhængighed.

Artikel I-50

Åbenhed i arbejdet i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer

1. For at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse arbejder Unionensinstitutioner, organer, kontorer og agenturer så åbent som muligt.

2. Europa-Parlamentets møder er offentlige, og det gælder også Rådets samlinger, når det forhandlerog stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter.

3. Alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i enmedlemsstat, har på de betingelser, der er fastsat i del III, ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionensinstitutioner, organer, kontorer og agenturer, uanset medium.

De generelle principper for samt begrænsninger i aktindsigten af hensyn til offentlige eller privateinteresser fastsættes ved en europæisk lov.

4. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne fastsætter hver især i deres forretnings-ordener særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i overensstemmelse med den europæiske lov, derer nævnt i stk. 3.


954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 41

Artikel I-51

Beskyttelse af personoplysninger

1. Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger om vedkommende selv.

2. Reglerne for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysningerforetaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt af medlemsstaterne underudøvelse af aktiviteter, der er omfattet af EU-retten, og reglerne for den frie udveksling afpersonoplysninger fastsættes ved en europæisk lov eller rammelov. Overholdelsen af disse reglerkontrolleres af uafhængige myndigheder.

Artikel I-52

Kirkers og konfessionsløse organisationers status

1. Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutningereller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.

2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har ihenhold til national lovgivning.

3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker ogorganisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.

AFSNIT VII

UNIONENS FINANSER

Artikel I-53

Budgetmæssige og finansielle principper

1. Alle Unionens indtægter og udgifter skal anslås for hvert regnskabsår og opføres på Unionensbudget i overensstemmelse med del III.

2. Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.

3. De udgifter, der er opført på budgettet, bevilges for et regnskabsår ad gangen i overensstemmelsemed den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412.

4. Før der kan afholdes udgifter på budgettet, skal der vedtages en juridisk bindende EU-retsakt, dergiver et retsgrundlag for Unionens tiltag og for afholdelsen af den dertil svarende udgift ioverensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, med de undtagelser, dermåtte være fastsat i denne lov.

5. For at sikre budgetdisciplin vedtager Unionen ingen retsakter, der kan have betydelig indvirkningpå budgettet, uden at afgive forsikring om, at de udgifter, der følger af disse retsakter, kan finansieres

42 Del I

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 42

inden for rammerne af Unionens egne indtægter og under overholdelse af den flerårige finansielleramme, der er nævnt i artikel I-55.

6. Budgettet gennemføres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomiskforvaltning. Medlemsstaterne og Unionen samarbejder med henblik på at sikre, at bevillingerne påbudgettet anvendes i overensstemmelse med dette princip.

7. Unionen og medlemsstaterne bekæmper i overensstemmelse med artikel III-415 svig og enhveranden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

Artikel I-54

Unionens egne indtægter

1. Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sinpolitik.

2. Unionens budget finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter.

3. Ved en europæisk lov vedtaget af Rådet fastlægges der bestemmelser vedrørende ordningen forUnionens egne indtægter. Ved en sådan lov kan der også indføres nye kategorier af egne indtægter, ogen eksisterende kategori kan ophæves. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring afEuropa-Parlamentet. En sådan lov træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den ioverensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

4. Eventuelle gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med ordningen for Unionens egneindtægter fastsættes ved en europæisk lov vedtaget af Rådet, for så vidt dette er fastsat i deneuropæiske lov, der er vedtaget på grundlag af stk. 3. Rådet træffer afgørelse efter at have indhentetEuropa-Parlamentets godkendelse.

Artikel I-55

Den flerårige finansielle ramme

1. Formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionensudgifter inden for rammerne af dens egne indtægter. Den fastlægger de årlige lofter for bevillingernetil forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori i overensstemmelse med artikel III-402.

2. Den flerårige finansielle ramme fastlægges ved en europæisk lov vedtaget af Rådet. Rådet træfferafgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sinemedlemmer.

3. Unionens årlige budget overholder den flerårige finansielle ramme.

4. Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligtfor Rådet at vedtage den europæiske lov, der er nævnt i stk. 2, med kvalificeret flertal.


954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 43

Artikel I-56

Unionens budget

Unionens årlige budget fastlægges ved europæisk lov i overensstemmelse med artikel III‑404.

AFSNIT VIII

UNIONEN OG DENS NÆROMRÅDER

Artikel I-57

Unionen og dens nærområder

1. Unionen udvikler særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et områdemed velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte ogfredelige forbindelser baseret på samarbejde.

2. Med henblik på stk. 1 kan Unionen indgå særlige aftaler med de berørte lande. Disse aftaler kanomfatte gensidige rettigheder og forpligtelser samt muligheden for fælles aktiviteter. Der holdesregelmæssigt samråd om aftalernes gennemførelse.

AFSNIT IX

MEDLEMSKAB AF UNIONEN

Artikel I-58

Kriterier for medlemskab og procedure for tiltrædelse af Unionen

1. Unionen er åben for alle europæiske stater, der respekterer værdierne i artikel I-2 og forpligter sigtil at fremme dem i fællesskab.

2. Enhver europæisk stat, der ønsker at blive medlem af Unionen, retter sin ansøgning til Rådet.Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om denne ansøgning. Rådet træfferafgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer. Vilkårene og de nærmere bestemmelserfor optagelse fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne og kandidatlandet. Denne aftaleforelægges af samtlige kontraherende stater til ratifikation i overensstemmelse med deresforfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel I-59

Suspension af visse rettigheder, der følger af medlemskab af Unionen

1. Rådet kan på begrundet initiativ af en tredjedel af medlemsstaterne, på begrundet initiativ afEuropa-Parlamentet eller på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, der fastslår, at

44 Del I

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 44

der er en klar fare for, at en medlemsstat groft krænker de værdier, der er nævnt i artikel I-2. Rådettræffer afgørelse med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer efter Europa-Parlamentetsgodkendelse.

Inden Rådet fastslår dette, hører det den pågældende medlemsstat, og det kan efter samme procedurerette henstillinger til den.

Rådet efterprøver regelmæssigt, om de grunde, der har fået det til at fastslå ovennævnte, stadig ergældende.

2. Det Europæiske Råd kan på initiativ af en tredjedel af medlemsstaterne eller på forslag afKommissionen vedtage en europæisk afgørelse, der fastslår, at en medlemsstat groft og vedvarendekrænker de værdier, der er nævnt i artikel I-2, efter at have opfordret den pågældende medlemsstat tilat fremsætte sine bemærkninger. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efterEuropa-Parlamentets godkendelse.

3. Hvis en krænkelse som nævnt i stk. 2 er fastslået, kan Rådet med kvalificeret flertal vedtage eneuropæisk afgørelse, der suspenderer visse af de rettigheder, der følger af forfatningens anvendelse påden pågældende medlemsstat, herunder stemmerettighederne for det medlem af Rådet, derrepræsenterer denne stat. Rådet tager hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske ogjuridiske personers rettigheder og forpligtelser.

Under alle omstændigheder er den pågældende stat fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold tilforfatningen.

4. Rådet kan senere med kvalificeret flertal vedtage en europæisk afgørelse om ændring ellerophævelse af foranstaltninger vedtaget i medfør af stk. 3 som følge af ændringer i den situation, derførte til, at de blev indført.

5. Ved anvendelsen af denne artikel deltager det medlem af Det Europæiske Råd eller Rådet, derrepræsenterer den pågældende medlemsstat, ikke i afstemningen, og den pågældende medlemsstattages ikke i betragtning ved beregningen af den tredjedel eller de fire femtedele af medlemsstaterne,der er nævnt i stk. 1 og 2. Hvis medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme,hindrer dette ikke vedtagelsen af europæiske afgørelser som nævnt i stk. 2.

I forbindelse med vedtagelsen af europæiske afgørelser som nævnt i stk. 3 og 4 defineres kvalificeretflertal som mindst 72 % af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater,idet dette flertal skal omfatte mindst 65 % af befolkningen i disse medlemsstater.

Når Rådet som følge af en afgørelse om suspension af stemmerettighederne vedtaget i henhold tilstk. 3 træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en af forfatningens bestemmelser,defineres dette kvalificerede flertal på samme måde som i andet afsnit eller, hvis Rådet handler påforslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren, som mindst 55 % af de medlemmer af Rådet,der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65 % afbefolkningen i disse stater. I sidstnævnte tilfælde skal et blokerende mindretal som minimum omfattedet mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35 % af befolkningen i dedeltagende medlemsstater, plus et; er der ikke er sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal foropnået.

6. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal på totredjedele af de afgivne stemmer, der repræsenterer et flertal af dets medlemmer.


954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 45

Artikel I-60

Frivillig udtræden af Unionen

1. Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutteat udtræde af Unionen.

2. Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd. På baggrundaf Det Europæiske Råds retningslinjer indgår Unionen en aftale med den pågældende stat om denærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidigeforbindelser med Unionen. Denne aftale forhandles i overensstemmelse med artikel III-325, stk. 3.Den indgås på Unionens vegne af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter Europa-Parlamentets godkendelse.

3. Forfatningen ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen forudtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen istk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat medenstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

4. Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 deltager det medlem af Det Europæiske Råd og Rådet, derrepræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds eller Rådets drøftelser ellereuropæiske afgørelser vedrørende denne stat.

Kvalificeret flertal defineres som mindst 72 % af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer dedeltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65 % af befolkningen i dissemedlemsstater.

5. Hvis en stat, der er udtrådt af Unionen, på ny anmoder om medlemskab, behandles densanmodning efter proceduren i artikel I-58.

46 Del I

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 46

DEL II

DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

PRÆAMBEL

De europæiske folk har med skabelsen af en stadig tættere sammenslutning besluttet at dele enfredelig fremtid, der bygger på fælles værdier.

Unionen, der er sig sin åndelige og etiske arv bevidst, bygger på de udelelige og universelle værdier:menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet; den bygger på demokrati- og retsstatsprincippet.Den sætter mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen afet område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Unionen bidrager til bevarelsen og udviklingen af disse fælles værdier under hensyn til de europæiskefolks forskelligartede kulturer og traditioner samt til medlemsstaternes nationale identitet ogorganisering af deres offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan; den søger atfremme en afbalanceret og bæredygtig udvikling og sikrer fri bevægelighed for personer,tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed.

Med henblik herpå er det nødvendigt at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder påbaggrund af samfundsudviklingen, de sociale fremskridt og den videnskabelige og teknologiskeudvikling ved at gøre disse rettigheder mere synlige i et charter.

Dette charter bekræfter under hensyn til Unionens kompetencer og opgaver samt nærhedsprincippetde rettigheder, der bl.a. følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner oginternationale forpligtelser, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder, de socialpagter, som Unionen og Europarådet har vedtaget, samtDen Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.Chartret vil i den forbindelse blive fortolket af Unionens og medlemsstaternes domstole underbehørig hensyntagen til de forklaringer, der blev udarbejdet under præsidiet for den forsamling, derudarbejdede chartret, og ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar.

Disse rettigheder medfører ansvar og pligter såvel over for andre mennesker som over for detmenneskelige fællesskab og de kommende generationer.

Unionen anerkender således nedennævnte rettigheder, friheder og principper.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 47

48 Del II

AFSNIT I

VÆRDIGHED

Artikel II-61

Den menneskelige værdighed

Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes.

Artikel II-62

Ret til livet

1. Ethvert menneske har ret til livet.

2. Ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes.

Artikel II-63

Ret til respekt for menneskets integritet

1. Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.

2. I forbindelse med lægevidenskab og biologi skal især følgende respekteres:

a) frit og informeret samtykke fra den berørte person i overensstemmelse med lovens bestemmelser

b) forbud mod racehygiejnisk praksis, navnlig praksis, der har til formål at udvælge mennesker

c) forbud mod kommercialisering af menneskekroppen og dele heraf som sådan

d) forbud mod reproduktiv kloning af mennesker.

Artikel II-64

Forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 48


Artikel II-65

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.

2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.

3. Menneskehandel er forbudt.

AFSNIT II

FRIHEDER

Artikel II-66

Ret til frihed og sikkerhed

Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.

Artikel II-67

Respekt for privatliv og familieliv

Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.

Artikel II-68


1. Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende.

2. Disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af deberørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag. Enhver har ret tiladgang til indsamlede oplysninger, der vedrører ham/hende, og til berigtigelse heraf.

3. Overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig myndigheds kontrol.

Artikel II-69

Ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie

Retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie sikres i overensstemmelse med de nationalelove om udøvelsen af denne ret.

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 49

50 Del II

Artikel II-70

Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed

1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihedtil at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privatat udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøseskikke.

2. Retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde anerkendes i overensstemmelse med denationale love om udøvelsen af denne ret.

Artikel II-71

Ytrings- og informationsfrihed

1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage ellermeddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn tillandegrænser.

2. Mediefrihed og mediernes pluralisme respekteres.

Artikel II-72

Forsamlings- og foreningsfrihed

1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed på alle niveauer,navnlig i forbindelse med politiske og faglige sammenslutninger og medborgersammenslutninger,hvilket indebærer, at enhver har ret til sammen med andre at oprette fagforeninger og at slutte sighertil for at beskytte sine interesser.

2. Politiske partier på unionsplan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje.

Artikel II-73

Frihed for kunst og videnskab

Der er frihed for kunst og videnskabelig forskning. Den akademiske frihed respekteres.

Artikel II-74

Ret til uddannelse

1. Enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- ogvidereuddannelse.

2. Denne ret omfatter muligheden for gratis at følge den obligatoriske undervisning.

3. Friheden til at oprette uddannelsesinstitutioner under overholdelse af de demokratiske princippersamt retten for forældre til at sikre sig, at deres børn undervises i overensstemmelse med deres egen

954384_TRAITE_DA_1_50 31-01-2005 09:54 Pagina 50


religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning, respekteres i henhold til de nationale love omudøvelsen af denne ret.

Artikel II-75

Erhvervsfrihed og ret til at arbejde

1. Enhver har ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv.

2. Enhver unionsborger har frihed til at søge beskæftigelse, arbejde, etablere sig og leveretjenesteydelser i alle medlemsstaterne.

3. Tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde på medlemsstaternes område, har ret tilsamme arbejdsvilkår som unionsborgere.

Artikel II-76

Frihed til at oprette og drive egen virksomhed

Friheden til at oprette og drive egen virksomhed anerkendes i overensstemmelse med EU-retten ognational lovgivning og praksis.

Artikel II-77

Ejendomsret

1. Enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, at anvende den, at træffe dispositionerhermed og at lade den gå i arv. Ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt isamfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat ved lov, og modrimelig og rettidig erstatning for tabet. Anvendelsen af ejendommen kan reguleres ved lov, i detomfang det er nødvendigt af hensyn til almenvellet.

2. Intellektuel ejendomsret er beskyttet.

Artikel II-78

Asylret

Asylretten sikres under iagttagelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollenaf 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med forfatningen.

Artikel II-79

Beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering

1. Kollektiv udvisning er forbudt.

2. Ingen må udsendes, udvises eller udleveres til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at bliveidømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf ellerbehandling.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:05 Pagina 51

52 Del II

AFSNIT III

LIGESTILLING

Artikel II-80

Lighed for loven

Alle mennesker er lige for loven.

Artikel II-81

Ikke-forskelsbehandling

1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiskeanlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationaltmindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold erforbudt.

2. Inden for forfatningens anvendelsesområde og med forbehold af dens særlige bestemmelser erenhver forskelsbehandling på grund af nationalitet forbudt.

Artikel II-82

Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed

Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed.

Artikel II-83

Ligestilling mellem kvinder og mænd

Der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, herunder i forbindelse medbeskæftigelse, arbejde og løn.

Princippet om ligestilling er ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, dergiver det underrepræsenterede køn specifikke fordele.

Artikel II-84

Børns rettigheder

1. Børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. De kan fritudtrykke deres synspunkter. Der tages hensyn hertil i forhold, der vedrører dem, i overensstemmelsemed deres alder og modenhed.

2. I alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller privateinstitutioner, skal barnets tarv komme i første række.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:05 Pagina 52


3. Ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med beggesine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser.

Artikel II-85

Ældres rettigheder

Unionen anerkender og respekterer ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i detsociale og kulturelle liv.

Artikel II-86

Integration af mennesker med handicap

Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt afforanstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deresdeltagelse i samfundslivet.

AFSNIT IV

SOLIDARITET

Artikel II-87

Ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden

Arbejdstagerne eller deres repræsentanter skal på passende niveauer have sikkerhed for informationog høring i god tid i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i EU-lovgivningen og nationallovgivning og praksis.

Artikel II-88

Forhandlingsret og ret til kollektive skridt

Arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer har i overensstemmelse med EU-lovgivningen og national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomsterpå passende niveauer og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for atforsvare deres interesser.

Artikel II-89

Ret til arbejdsformidling

Enhver har ret til at kunne gøre brug af en gratis arbejdsformidlingstjeneste.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:05 Pagina 53

54 Del II

Artikel II-90

Beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse

Enhver arbejdstager har ret til beskyttelse mod ubegrundet opsigelse i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis.

Artikel II-91

Retfærdige og rimelige arbejdsforhold

1. Enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.

2. Enhver arbejdstager har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige ogugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn.

Artikel II-92

Forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Børnearbejde er forbudt. Minimumsalderen for adgang til at udføre erhvervsarbejde må ikke værelavere end den alder, hvor skolepligten ophører, dog med forbehold af regler, der er gunstigere for deunge, og af begrænsede undtagelser.

Unge, der udfører erhvervsarbejde, skal sikres arbejdsbetingelser, som er tilpasset deres alder, samtbeskyttelse mod økonomisk udnyttelse og enhver form for arbejde, der kan skade deres sikkerhed,sundhed og fysiske, mentale, moralske eller sociale udvikling, eller som kan gå ud over deresskolegang.

Artikel II-93

Familieliv og arbejdsliv

1. Der drages omsorg for juridisk, økonomisk og social beskyttelse af familien.

2. For at kunne forene familieliv og arbejdsliv har enhver ret til at være beskyttet mod afskedigelsepå grund af graviditet og barsel samt ret til betalt barselsorlov og til forældreorlov efter et barns fødseleller ved adoption af et barn.

Artikel II-94

Social sikring og social bistand

1. Unionen anerkender og respekterer retten til adgang til sociale sikringsydelser og socialetjenester, f.eks. i tilfælde af graviditet og barsel, sygdom, arbejdsulykker, plejebehov eller alderdomsamt i tilfælde af arbejdsløshed, efter de regler, der er fastsat ved EU-lovgivningen ogmedlemsstaternes lovgivning og praksis.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:05 Pagina 54


2. Enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for Unionens område, har ret til socialesikringsydelser og sociale fordele i overensstemmelse med EU-lovgivningen og medlemsstaterneslovgivning og praksis.

3. For at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer Unionen retten tilsocial bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkeligemidler, efter de bestemmelser, der er fastsat ved EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning ogpraksis.

Artikel II-95

Sundhedsbeskyttelse

Enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp på debetingelser, der er fastsat ved medlemsstaternes lovgivning og praksis. Der skal sikres et højtsundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker ogaktiviteter.

Artikel II-96

Adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

Unionen anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, somfastsat i medlemsstaternes lovgivning og praksis, i overensstemmelse med forfatningen med detformål at fremme social og territorial samhørighed i Unionen.

Artikel II-97

Miljøbeskyttelse

Et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikkerog sikres i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling.

Artikel II-98

Forbrugerbeskyttelse

Der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:05 Pagina 55

56 Del II

AFSNIT V

BORGERRETTIGHEDER

Artikel II-99

Stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet

1. Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i denmedlemsstat, hvor han eller hun har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat.

2. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges ved almindelige direkte, frie og hemmelige valg.

Artikel II-100

Stemmeret og valgbarhed til kommunale valg

Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han ellerhun har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat.

Artikel II-101

Ret til god forvaltning

1. Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist afUnionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.

2. Denne ret omfatter navnlig:

a) retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham ellerhende, som måtte berøre vedkommende negativt

b) retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører ham eller hende, under iagttagelse aflegitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed

c) pligt for forvaltningen til at begrunde sine beslutninger.

3. Enhver har ret til erstatning fra Unionen for skader forvoldt af institutionerne eller de ansatteunder udøvelsen af deres hverv i overensstemmelse med de almindelige principper, der er fælles formedlemsstaternes retssystemer.

4. Enhver kan henvende sig til Unionens institutioner på et af forfatningens sprog og skal have svarpå samme sprog.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:05 Pagina 56


Artikel II-102

Ret til aktindsigt

Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i enmedlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter, uanset medium, fra Unionens institutioner, organer,kontorer og agenturer.

Artikel II-103


Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i enmedlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl ogforsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer ogagenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af densdomstolsfunktioner.

Artikel II-104

Ret til at indgive andragender

Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i enmedlemsstat har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet.

Artikel II-105

Fri bevægelighed og opholdsret

1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

2. Fri bevægelighed og opholdsret kan i overensstemmelse med forfatningen indrømmestredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område.

Artikel II-106

Diplomatisk og konsulær beskyttelse

Enhver unionsborger nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvori han eller hun er statsborger,ikke er repræsenteret, enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse påsamme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:05 Pagina 57

58 Del II

AFSNIT VI

RETFÆRDIGHED I RETSSYSTEMET

Artikel II-107

Adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol

Enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang tileffektive retsmidler for en domstol under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne artikel.

Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig ogupartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov. Enhver skal have mulighed for at bliverådgivet, forsvaret og repræsenteret.

Der ydes retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for atsikre effektiv adgang til domstolsprøvelse.

Artikel II-108

Uskyldsformodning og forsvarets rettigheder

1. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans eller hendes skylder bevist i overensstemmelse med loven.

2. Respekt for forsvarets rettigheder er sikret enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse.

Artikel II-109

Legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf

1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, som ikkeudgjorde en forbrydelse efter national ret eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået.Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, dalovovertrædelsen blev begået. Hvis der, efter at en lovovertrædelse er begået, i loven fastsættes enmildere straf, skal denne anvendes.

2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling ellerundladelse, som på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de almindeligeprincipper, der er anerkendt af alle nationer.

3. Straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.

Artikel II-110

Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse

Ingen skal i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovovertrædelse, forhvilken han eller hun allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i en af Unionensmedlemsstater i overensstemmelse med lovgivningen.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 58


AFSNIT VII

ALMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORTOLKNINGOG ANVENDELSE AF CHARTRET

Artikel II-111

Anvendelsesområde

1. Bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturerunder iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. De respekterer derfor rettighederne, overholder principperne og fremmer anvendelsen heraf ioverensstemmelse med deres respektive kompetencer og under overholdelse af grænserne for dekompetencer, der er tildelt Unionen i andre dele af forfatningen.

2. Dette charter udvider ikke anvendelsesområdet for EU-retten ud over Unionens kompetencer ogskaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Unionen og ændrer ikke de kompetencer ogopgaver, der er fastlagt i andre dele af forfatningen.

Artikel II-112

Rækkevidde og fortolkning af rettigheder og principper

1. Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter,skal være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligsteindhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger,såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen,eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

2. De rettigheder, der anerkendes i dette charter, og for hvilke der er fastlagt bestemmelser i andredele af forfatningen, udøves på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt deri.

3. I det omfang dette charter indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved deneuropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,har de samme betydning og omfang som i konventionen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, atEU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse.

4. I det omfang dette charter anerkender grundlæggende rettigheder, således som de følger afmedlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, skal disse rettigheder fortolkes i harmonimed disse traditioner.

5. De bestemmelser i dette charter, der indeholder principper, kan gennemføres ved lovgivnings-mæssige retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorerog agenturer og ved retsakter vedtaget af medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, underudøvelse af deres respektive kompetencer. De kan kun påberåbes over for en domstol i forbindelsemed fortolkning af sådanne retsakter og kontrol af disses lovmedholdelighed.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 59

6. Der tages fuldt hensyn til nationale love og national praksis som angivet i dette charter.

7. Unionens og medlemsstaternes domstole tager behørigt hensyn til de forklaringer, der erudarbejdet som en vejledning ved fortolkningen af chartret om grundlæggende rettigheder.

Artikel II-113

Beskyttelsesniveau

Ingen bestemmelse i dette charter må fortolkes som en begrænsning af eller et indgreb i degrundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der anerkendes i EU-retten og folkeretten,i de internationale konventioner, som Unionen eller alle medlemsstaterne er parter i, herunder deneuropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,samt i medlemsstaternes forfatninger på disses respektive anvendelsesområder.

Artikel II-114

Forbud mod misbrug af rettigheder

Intet i dette charter må fortolkes, som om det medførte ret til at indlade sig på en aktivitet eller udføreen handling med sigte på at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i dette charter,eller at begrænse disse rettigheder og friheder i videre omfang, end der er hjemmel for i dette charter.

60 Del II

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 60

DEL III

UNIONENS POLITIKKER OG FUNKTIONSMÅDE

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel II-115

Unionen sørger for sammenhæng mellem de forskellige politikker og aktiviteter, der er nævnt i dennedel, under hensyn til alle sine mål og i overensstemmelse med princippet om kompetencetildeling.

Artikel II-116

I alle de aktiviteter, der er nævnt i denne del, tilstræber Unionen at fjerne uligheder og fremmeligestilling mellem kvinder og mænd.

Artikel II-117

Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af de politikker og aktiviteter, der er omhandlet i denne del,tager Unionen hensyn til krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring afpassende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse,erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.

Artikel II-118

Ved udformningen og gennemførelsen af de politikker og aktiviteter, der er nævnt i denne del,tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etniskoprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel II-119

Miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af de politikker og‑aktiviteter, der er nævnt i denne del, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

Artikel II-120

Forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af Unionens øvrigepolitikker og aktiviteter.

Artikel III-121

Når Unionens politik på områderne landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning ogteknologisk udvikling samt rummet fastlægges og gennemføres, tager Unionen og medlemsstaterne

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 61

62 Del III

fuldt hensyn til velfærden for dyr som følende væsener, samtidig med at de respekterermedlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn tilreligiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke.

Artikel III-122

Med forbehold af artikel I-5, III-166, III-167 og III-238 og i betragtning af den plads, tjenesteydelser afalmen økonomisk interesse indtager som ydelser, alle i Unionen tillægger værdi, og den rolle, despiller for den sociale og territoriale samhørighed, sørger Unionen og medlemsstaterne inden forderes respektive kompetenceområder og inden for rammerne af forfatningens anvendelsesområde for,at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, navnlig økonomiske og finansielle, dergør det muligt for dem at opfylde deres opgaver. Disse principper og vilkår fastlægges ved europæisklov, uden at dette anfægter medlemsstaternes kompetence til under overholdelse af forfatningen atlevere, udlægge og finansiere sådanne tjenesteydelser.

AFSNIT II

IKKE-FORSKELSBEHANDLING OG UNIONSBORGERSKAB

Artikel III-123

Det forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, der er nævnt i artikel I-4, stk. 2, kanreguleres ved europæisk lov eller rammelov.

Artikel III-124

1. Med forbehold af forfatningens øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser,som den tildeler Unionen, kan der ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet indføreshensigtsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe forskelsbehandling på grund afkøn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Rådettræffer afgørelse med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.

2. Uanset stk. 1 kan der ved europæisk lov eller rammelov fastlægges grundlæggende principper forEU-tilskyndelsesforanstaltninger og indføres sådanne foranstaltninger til støtte for aktivitetergennemført af medlemsstaterne med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1,uden at der er tale om nogen form for harmonisering af deres love og administrative bestemmelser.

Artikel III-125

1. Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at gøre det lettere for alleunionsborgere at udøve deres ret til at færdes og opholde sig frit, jf. artikel I-10, stk. 2, litra a), ogforfatningen ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, kan der ved europæisk lov eller rammelovindføres foranstaltninger med henblik herpå.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 62


2. Med samme mål for øje som i stk. 1 kan der, hvis forfatningen ikke indeholder fornødenhjemmel hertil, ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastsættes foranstaltningervedrørende pas, identitetskort, opholdsbeviser eller andre dokumenter, der er sidestillet hermed, samtvedrørende social sikring eller social beskyttelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efterhøring af Europa-Parlamentet.

Artikel III-126

Ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastsættes de nærmere bestemmelser forunionsborgernes udøvelse af deres valgret og valgbarhed ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet i en medlemsstat, hvor de har bopæl, men ikke er statsborgere, jf. artikel I-10, stk. 2,litra b). Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Dissenærmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, når særlige problemer i en medlemsstat tilsigerdette.

Valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet udøves med forbehold af artikel III-330, stk. 1,og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Artikel III-127

Medlemsstaterne træffer de nødvendige bestemmelser for at sikre unionsborgerne diplomatisk ogkonsulær beskyttelse i tredjelande, jf. artikel I-10, stk. 2, litra c).

Medlemsstaterne indleder de nødvendige internationale forhandlinger med henblik på at sikre dennebeskyttelse.

Der kan ved europæisk lov vedtaget af Rådet indføres foranstaltninger, der er nødvendige for at gøredet lettere at yde denne beskyttelse. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel III-128

Enhver unionsborger har i medfør af artikel I-10, stk. 2, litra d), ret til at henvende sig tilinstitutionerne eller organerne på de sprog, der er opregnet i artikel IV-448, stk. 1, og få svar påsamme sprog. De institutioner og organer, der er omfattet af artikel I-10, stk. 2, litra d), er de iartikel I-19, stk. 1, andet afsnit, artikel I-30, I-31 og I-32 opregnede institutioner og organer samt DenEuropæiske Ombudsmand.

Artikel III-129

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og SocialeUdvalg hvert tredje år om gennemførelsen af artikel I-10 og nærværende afsnit II. Denne rapport skaltage spørgsmålet om Unionens udvikling i betragtning.

En europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet kan på grundlag af nævnte rapport og medforbehold af forfatningens øvrige bestemmelser supplere rettighederne i artikel I-10. Rådet træfferafgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse. En sådan lov eller rammelovtræder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deresforfatningsmæssige bestemmelser.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 63

64 Del III

AFSNIT III

INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER

KAPITEL I

DET INDRE MARKED

AFDELING 1

DET INDRE MARKEDS OPRETTELSE OG FUNKTION

Artikel III-130

1. Unionen vedtager foranstaltninger med henblik på oprettelse af det indre marked eller sikring afdets funktion i henhold til de relevante bestemmelser i forfatningen.

2. Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for personer,tjenesteydelser, varer og kapital i overensstemmelse med forfatningens bestemmelser.

3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser omfastlæggelse af de retningslinjer og betingelser, der er nødvendige for at sikre afbalancerede fremskridti alle berørte sektorer.

4. Ved udarbejdelse af forslag med henblik på virkeliggørelse af målene i stk. 1 og 2 tagerKommissionen hensyn til omfanget af den indsats, der inden for økonomier på forskelligeudviklingstrin må gøres for at oprette det indre marked, og den kan fremsætte forslag omhensigtsmæssige foranstaltninger.

Hvis disse foranstaltninger tager form af undtagelser, skal de være af midlertidig karakter og medførede mindst mulige forstyrrelser i det indre markeds funktion.

Artikel III-131

Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden med henblik på i fællesskab at træffe de nødvendigeforholdsregler for at undgå, at det indre markeds funktion påvirkes af foranstaltninger, som enmedlemsstat kan føle sig foranlediget til at træffe i tilfælde af alvorlige indre uroligheder, der forstyrrerden offentlige orden, i tilfælde af krig eller alvorlig international spænding, der udgør en krigstrussel,eller for at opfylde de forpligtelser, som den har indgået med henblik på bevarelse af freden og deninternationale sikkerhed.

Artikel III-132

Såfremt foranstaltninger, der er truffet i de i artikel III-131 og III-436 nævnte tilfælde, medfører, atkonkurrencevilkårene inden for det indre marked fordrejes, undersøger Kommissionen sammen medden pågældende medlemsstat betingelserne for, at disse foranstaltninger kan tilpasses forfatningensbestemmelser.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 64


Uanset proceduren i artikel III-360 og III-361 kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sigdirekte til Domstolen, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i artikel III-131 og III-436 fastsatte beføjelser. Domstolen træffer afgørelse for lukkede døre.

AFDELING 2

FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER OG TJENESTEYDELSER

Underafdeling 1

Arbejdskraften

Artikel III-133

1. Arbejdstagerne har ret til fri bevægelighed inden for Unionen.

2. Enhver i nationalitet begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere for så vidtangår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår er forbudt.

3. Arbejdstagerne har med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til denoffentlige orden, den offentlige sikkerhed og folkesundheden, ret til:

a) at søge faktisk tilbudte stillinger

b) at bevæge sig frit inden for medlemsstaternes område i dette øjemed

c) at tage ophold i en af medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i henhold til de love elleradministrative bestemmelser, der gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse

d) at blive boende på en medlemsstats område på vilkår, som Kommissionen har fastsat vedeuropæiske forordninger, efter at have haft ansættelse der.

4. Denne artikel gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration.

Artikel III-134

Ved europæiske love eller rammelove indføres de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse afarbejdskraftens frie bevægelighed som fastlagt i artikel III-133. Disse love eller rammelove vedtagesefter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Sådanne europæiske love eller rammelove tager navnlig sigte på:

a) at sikre et nært samarbejde mellem de nationale arbejdsmarkedsmyndigheder

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 65

66 Del III

b) at ophæve administrative fremgangsmåder og administrativ praksis samt frister for adgang tilledige stillinger, der stammer enten fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indgåede aftalermellem medlemsstaterne, og hvis opretholdelse ville hindre arbejdskraftens frie bevægelighed

c) at ophæve alle frister og andre begrænsninger, der er fastsat enten i indenlandsk lovgivning eller itidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne, og som byder arbejdstagere fra de øvrigemedlemsstater andre vilkår for det frie beskæftigelsesvalg end dem, der gælder for indenlandskearbejdstagere

d) at iværksætte ordninger, der kan formidle og skabe balance mellem udbud og efterspørgsel påarbejdsmarkedet på en måde, som udelukker alvorlig fare for levestandarden og beskæftigelsen ide forskellige egne og industrier.

Artikel III-135

Medlemsstaterne fremmer udveksling af unge arbejdstagere inden for rammerne af et fælles program.

Artikel III-136

1. På området social sikring indføres ved europæiske love eller rammelove de foranstaltninger, derer nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved indførelse af en ordning,som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og selvstændige samt deres ydelsesberettigedepårørende:

a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtningmed henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse

b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.

2. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk lov eller rammelov som nævnt i stk. 1vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats sociale sikringssystem, herunderanvendelsesområde, omkostninger og økonomisk struktur, eller berøre dette systems finansiellebalance, kan medlemmet anmode om, at spørgsmålet forelægges Det Europæiske Råd. I så faldsuspenderes proceduren i artikel III-396. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire månederefter denne suspension:

a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-396 tilophør, eller

b) anmode Kommissionen om at forelægge et nyt forslag; i så fald anses den oprindeligt foreslåederetsakt for ikke-vedtaget.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 66


Underafdeling 2

Fri etableringsret

Artikel III-137

Inden for rammerne af denne underafdeling er der forbud mod restriktioner, som hindrerstatsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. Dette forbudomfatter også hindringer for, at statsborgere i en medlemsstat, bosat på en medlemsstats område,opretter agenturer, filialer eller datterselskaber.

Med forbehold af bestemmelserne i afdeling 4 vedrørende kapital og betalinger har statsborgere fra enmedlemsstat ret til på en anden medlemsstats område at optage og udøve selvstændigerhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber i den iartikel III‑142, stk. 2, anførte betydning, på de vilkår, som i medlemsstatens lovgivning er fastsat formedlemsstatens egne statsborgere.

Artikel III-138

1. Foranstaltninger til gennemførelse af etableringsfriheden inden for en bestemt erhvervsgrenindføres ved europæisk rammelov. Rammeloven vedtages efter høring af Det Økonomiske og SocialeUdvalg.

2. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udfører de opgaver, som er overdraget dem ihenhold til stk. 1, navnlig ved:

a) i almindelighed i første række at behandle de erhverv, for hvis vedkommende etableringsfrihed isærlig grad vil fremme udviklingen af produktion og handel

b) at sikre et nært samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder med henblik på at lærede særlige forhold at kende, der gør sig gældende inden for Unionen på de forskelligeerhvervsområder

c) at ophæve administrative fremgangsmåder og administrativ praksis, der stammer enten fraindenlandsk lovgivning eller fra tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne, og som ellersville være en hindring for etableringsfriheden

d) at påse, at arbejdstagere fra en medlemsstat, som er beskæftiget på en anden medlemsstatsområde, kan forblive på dette område for der at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremtde opfylder de betingelser, som de skulle opfylde, hvis de kom ind i denne stat på det tidspunkt,hvor de ønsker at påbegynde denne virksomhed

e) at gøre det muligt for statsborgere i en medlemsstat at erhverve og udnytte fast ejendom, derligger i en anden medlemsstat, for så vidt dette ikke strider mod principperne i artikel III-227,stk. 2

f) at lade den gradvise fjernelse af hindringerne for etableringsfriheden inden for hver af depågældende erhvervsgrene gælde både betingelserne for at oprette agenturer, filialer ellerdatterselskaber på en medlemsstats område og betingelserne for, at personale fra hoved-virksomheden kan indtræde i disses ledende eller kontrollerende organer

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 67

68 Del III

g) i det nødvendige omfang og med det formål at gøre dem lige byrdefulde at samordne degarantier, som kræves i medlemsstaterne af de i artikel III-142, stk. 2, nævnte selskaber tilbeskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser

h) at sikre, at etableringsvilkårene ikke fordrejes som følge af støtteforanstaltninger framedlemsstaternes side.

Artikel III-139

Denne underafdeling finder i en medlemsstat ikke anvendelse på virksomhed, som varigt ellerlejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i den pågældende stat.

Visse erhverv kan ved europæiske love eller rammelove undtages fra bestemmelserne i denneunderafdeling.

Artikel III-140

1. Denne underafdeling og de foranstaltninger, der vedtages i medfør heraf, udelukker ikkeanvendelse af love eller administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der indeholder særlige reglerfor fremmede statsborgere, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentligesikkerhed eller folkesundheden.

2. De i stk. 1 omhandlede nationale love og bestemmelser samordnes ved europæiske rammelove.

Artikel III-141

1. Der skabes ved europæiske rammelove lettere adgang til at optage og udøve selvstændigerhvervsvirksomhed. Rammelovene tager sigte på:

a) gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser

b) samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage ogudøve selvstændig erhvervsvirksomhed.

2. For så vidt angår udøvelse af lægegerning eller lignende virksomhed eller af farmaceutiskvirksomhed, forudsætter den gradvise ophævelse af restriktionerne en samordning af betingelsernefor udøvelse af disse erhverv i de forskellige medlemsstater.

Artikel III-142

Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvisvedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Unionen,ligestilles for så vidt angår anvendelsen af denne underafdeling med fysiske personer, der erstatsborgere i medlemsstaterne.

Ved »selskaber« forstås privatretlige selskaber, herunder kooperative selskaber, samt alle andrejuridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse afselskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 68


Artikel III-143

Med forbehold af de øvrige bestemmelser i forfatningen indrømmer medlemsstaterne de øvrigemedlemsstaters statsborgere national behandling for så vidt angår kapitalanbringelser i de i artikel III-142, stk. 2, nævnte selskaber.

Underafdeling 3

Fri levering af tjenesteydelser

Artikel III-144

Inden for rammerne af denne underafdeling er der forbud mod restriktioner, der hindrer friudveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, derer bosat i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse.

Ved europæisk lov eller rammelov kan anvendelsen af denne underafdeling udstrækkes til også atomfatte tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for Unionen.

Artikel III-145

Som tjenesteydelser i forfatningens forstand betragtes ydelser, der normalt udføres mod betaling, i detomfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedrørende fri bevægelighed for personer, varer ogkapital.

Tjenesteydelser omfatter især:

a) virksomhed af industriel karakter

b) virksomhed af handelsmæssig karakter

c) virksomhed af håndværksmæssig karakter

d) de liberale erhvervs virksomhed.

Med forbehold af underafdeling 2 vedrørende den frie etableringsret kan tjenesteyderen midlertidigtudøve sin virksomhed i den medlemsstat, hvor ydelsen leveres, på samme vilkår som dem, denpågældende stat fastsætter for sine egne statsborgere.

Artikel III-146

1. Den frie udveksling af tjenesteydelser på transportområdet er omfattet af reglerne i kapitel III,afdeling 7, vedrørende transport.

2. Liberaliseringen af de bank- og forsikringstjenesteydelser, der er forbundet med kapitalbevæ-gelser, skal gennemføres sideløbende med liberaliseringen af kapitalbevægelser.

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 69

Artikel III-147

1. Der indføres ved europæiske rammelove foranstaltninger til gennemførelse af liberaliseringen afbestemte tjenesteydelser. Disse rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og SocialeUdvalg.

2. Europæiske rammelove som nævnt i stk. 1 skal i almindelighed i første række tage sigte påtjenesteydelser, som direkte påvirker produktionsomkostningerne, eller hvis liberalisering bidrager tilat lette vareudvekslingen.

Artikel III-148

Medlemsstaterne bestræber sig på at gennemføre liberaliseringen af tjenesteydelser i videreudstrækning, end de er forpligtet til i henhold til de europæiske rammelove, der er vedtaget imedfør af artikel III-147, stk. 1, hvis deres almindelige økonomiske situation og forholdene ivedkommende erhvervsgren gør det muligt.

Kommissionen retter henstillinger til de pågældende medlemsstater herom.

Artikel III-149

Så længe begrænsningerne i den frie udveksling af tjenesteydelser ikke er afskaffet, anvendermedlemsstaterne dem over for alle de i III-144, stk. 1, omhandlede tjenesteydere, uanset dissesnationalitet eller opholdssted.

Artikel III-150

Artikel III-139 til III-142 finder anvendelse på det i denne underafdeling omhandlede sagsområde.

AFDELING 3

FRIE VAREBEVÆGELSER

Underafdeling 1

Toldunionen

Artikel III-151

1. Unionen er bl.a. en toldunion, der omfatter al vareudveksling, og som indebærer forbud modtold ved indførsel fra og ved udførsel til andre medlemsstater, såvel som mod alle afgifter medtilsvarende virkning, samt indførelse af en fælles toldtarif over for tredjelande.

2. Stk. 4 og underafdeling 3 vedrørende forbud mod kvantitative restriktioner finder anvendelse påvarer med oprindelse i medlemsstaterne og på varer fra tredjelande, som frit kan omsættes imedlemsstaterne.

70 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 70

3. Ved varer, der frit kan omsættes i en medlemsstat, forstås sådanne varer fra tredjelande, for hvilkede foreskrevne formaliteter i forbindelse med indførelsen er blevet opfyldt, for hvilke medlemsstatenhar opkrævet gældende told og afgifter med tilsvarende virkning, og for hvilke disse told- ogafgiftsbeløb ikke er blevet helt eller delvis godtgjort.

4. Told ved indførsel og udførsel og andre afgifter med tilsvarende virkning er forbudt mellemmedlemsstaterne. Dette gælder også finanstold.

5. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser tilfastsættelse af toldsatserne i den fælles toldtarif.

6. Kommissionen tager under udøvelsen af de hverv, der er betroet den i medfør af denne artikel,hensyn til:

a) nødvendigheden af at fremme samhandelen mellem medlemsstaterne og tredjelande

b) udviklingen i konkurrencevilkårene inden for Unionen, i det omfang denne udvikling medføreren styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne

c) Unionens behov for forsyninger med råvarer og halvfabrikata, idet den samtidig bør påse, atkonkurrencevilkårene mellem medlemsstaterne med hensyn til færdigvarer ikke fordrejes

d) nødvendigheden af at undgå alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes økonomiske liv og af atsikre en rationel udvikling af produktionen og en forøgelse af forbruget inden for Unionen.

Underafdeling 2

Toldsamarbejde

Artikel III-152

Inden for forfatningens anvendelsesområde indføres der ved europæiske love eller rammeloveforanstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse ogKommissionen.

Underafdeling 3

Forbud mod kvantitative restriktioner

Artikel III-153

Kvantitative indførsels- og udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarendevirkning er forbudt mellem medlemsstaterne.


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 71

Artikel III-154

Artikel III-153 er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførseleller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, denoffentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter,beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse afindustriel og kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre etmiddel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellemmedlemsstaterne.

Artikel III-155

1. Medlemsstaterne tilpasser de statslige handelsmonopoler, således at enhver forskelsbehandling afmedlemsstaternes statsborgere med hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår er udelukket.

Denne artikel finder anvendelse på ethvert organ, gennem hvilket en medlemsstat, de jure eller defacto, direkte eller indirekte, kontrollerer, leder eller øver mærkbar indflydelse på indførsel ellerudførsel mellem medlemsstaterne. Den finder også anvendelse på statskoncessionerede monopoler.

2. Medlemsstaterne afholder sig fra at indføre nye foranstaltninger, der strider mod de i stk. 1anførte principper, eller som begrænser rækkevidden af de artikler, der angår forbuddet mod told ogkvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne.

3. Hvis et statsligt handelsmonopol indebærer en regulering, der tilsigter at lette afsætningen ellersikre en bedre udnyttelse af landbrugsprodukter, skal der ved anvendelse af denne artikel sikrestilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og levestandard.

AFDELING 4

KAPITAL OG BETALINGER

Artikel III-156

Inden for rammerne af denne afdeling er restriktioner for kapitalbevægelser og betalinger mellemmedlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

Artikel III-157

1. Artikel III-156 berører ikke anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der den31. december 1993 eksisterede i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning med hensyntil sådanne kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunderinvestering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgangtil kapitalmarkeder. For så vidt angår restriktioner, der eksisterer i henhold til national lovgivning iEstland og Ungarn, er den relevante dato den 31. december 1999.

72 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 72

2. Der indføres ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger om kapitalbevægelser til ellerfra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering,levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder.

Europa-Parlamentet og Rådet tilstræber at virkeliggøre målsætningen om fri kapitalbevægelighedmellem medlemsstater og tredjelande i den størst mulige udstrækning, og uden at andrebestemmelser i forfatningen berøres heraf.

3. Uanset stk. 2 kan der kun ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet indføresforanstaltninger, der er et tilbageskridt i EU-lovgivningen med hensyn til liberalisering afkapitalbevægelser til eller fra tredjelande. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høringaf Europa-Parlamentet.

Artikel III-158

1. Artikel III-156 griber ikke ind i medlemsstaternes ret til:

a) at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning, der sondrer imellem skatteydere,hvis situation er forskellig med hensyn til bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor dereskapital er investeret

b) at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre overtrædelser af deres love ogadministrative bestemmelser, især på skatte- og afgiftsområdet og i forbindelse med tilsynetmed finansielle institutioner, eller til af administrative eller statistiske hensyn at fastlæggeprocedurer for anmeldelse af kapitalbevægelser eller træffe foranstaltninger, der er begrundet ihensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

2. Denne afdeling griber ikke ind i muligheden for at anvende sådanne restriktioner foretableringsretten, der er forenelige med forfatningen.

3. Foranstaltningerne og procedurerne i stk. 1 og 2 må ikke udgøre et middel til vilkårligforskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital og betalinger somdefineret i artikel III-156.

4. Er der ikke vedtaget en europæisk lov eller rammelov som nævnt i artikel III-157, stk. 3, kanKommissionen vedtage en europæisk afgørelse, hvorefter restriktive skatteforanstaltninger vedtaget afen medlemsstat over for et eller flere tredjelande skal anses for at være forenelige med forfatningen,hvis de er begrundet ved et af Unionens mål og er forenelige med det indre markeds funktion, og detsamme kan Rådet, hvis Kommissionen inden for en periode på tre måneder fra modtagelsen af denpågældende medlemsstats anmodning ikke har vedtaget nogen europæisk afgørelse. Rådet træfferafgørelse med enstemmighed på anmodning af en medlemsstat.

Artikel III-159

Såfremt kapitalbevægelser til eller fra tredjelande under ganske særlige omstændigheder medførereller truer med at medføre alvorlige vanskeligheder for Den Økonomiske og Monetære Unionsfunktion, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser omindførelse af beskyttelsesforanstaltninger over for tredjelande for en periode på højst seks måneder,


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 73

hvis sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige. Rådet træffer afgørelse efter høring af DenEuropæiske Centralbank.

Artikel III-160

Hvis det er nødvendigt for at nå målene i artikel III-257 for så vidt angår forebyggelse og bekæmpelseaf terrorisme og dermed beslægtede aktiviteter, fastsættes der ved europæiske love en ramme foradministrative foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger, herunder indefrysning afmidler, finansielle aktiver eller økonomiske gevinster, der tilhører, ejes eller besiddes af fysiske ellerjuridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder.

Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser for atgennemføre de i stk. 1 nævnte europæiske love.

De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser omretsgarantier.

AFDELING 5

KONKURRENCEREGLER

Underafdeling 1

Regler for virksomhederne

Artikel III-161

1. Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomhederog alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har tilformål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked, eruforenelige med det indre marked og er forbudt, navnlig sådanne, som består i:

a) direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser

b) begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer

c) opdeling af markeder eller forsyningskilder

d) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stillesringere i konkurrencen

e) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser,som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

74 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 74

2. Aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i medfør af denne artikel, har ingen retsvirkning.

3. Stk. 1 kan dog erklæres uanvendeligt på:

— enhver aftale eller kategori af aftaler mellem virksomheder

— enhver vedtagelse eller kategori af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, og

— enhver samordnet praksis eller kategori deraf

som bidrager til at forbedre produktionen eller distributionen af varerne eller til at fremme dentekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel affordelen herved, og uden at der:

a) pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå dissemål

b) gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrence for en væsentlig del af depågældende varer.

Artikel III-162

En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på det indre marked eller envæsentlig del heraf er uforenelig med det indre marked og forbudt, i den udstrækning samhandelenmellem medlemsstater herved kan påvirkes.

Misbrug kan især bestå i:

a) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimeligeforretningsbetingelser

b) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne

c) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stillesringere i konkurrencen

d) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser,som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

Artikel III-163

Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger med henblik på anvendelse afprincipperne i artikel III-161 og III-162. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 75

Disse forordninger har især til formål:

a) ved indførelse af bøder og tvangsbøder at sikre overholdelse af de i artikel III-161, stk. 1, ogartikel III-162 nævnte forbud

b) at fastlægge de nærmere retningslinjer for anvendelsen af artikel III-161, stk. 3, underhensyntagen til nødvendigheden af dels at sikre et effektivt tilsyn, dels at forenkle denadministrative kontrol mest muligt

c) i påkommende tilfælde at træffe nærmere bestemmelse om anvendelsesområdet for artikel III‑161og III-162 inden for de forskellige erhvervsgrene

d) at fastlægge opgavefordelingen mellem Kommissionen og Den Europæiske Unions Domstol iforbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke

e) at bestemme forholdet mellem på den ene side medlemsstaternes lovgivning og på den andenside denne underafdeling samt de europæiske forordninger, der vedtages i medfør af denneartikel.

Artikel III-164

Indtil de europæiske forordninger, der vedtages i medfør af artikel III‑163, er trådt i kraft, træffermedlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og artikel III‑161,navnlig stk. 3, og artikel III-162 afgørelse om aftalers tilladelighed samt om misbrug af endominerende stilling på det indre marked.

Artikel III-165

1. Med forbehold af artikel III-164 påser Kommissionen, at de i artikel III-161 og III‑162 fastlagteprincipper anvendes. På begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger den sammenmed medlemsstatens kompetente myndigheder, der skal bistå den, tilfælde af formodet overtrædelseaf ovennævnte principper. Finder Kommissionen, at der har fundet en overtrædelse sted, foreslår denpassende midler til at bringe denne til ophør.

2. Bringes en overtrædelse som nævnt i stk. 1 ikke til ophør, vedtager Kommissionen en begrundeteuropæisk afgørelse, der fastslår, at der foreligger en overtrædelse. Den kan offentliggøre afgørelsenog bemyndige medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe situationenpå de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.

3. Kommissionen kan vedtage europæiske forordninger vedrørende de kategorier af aftaler, hvoromRådet har vedtaget en europæisk forordning i overensstemmelse med artikel III‑163, stk. 2, litra b).

Artikel III-166

1. Medlemsstaterne afstår for så vidt angår offentlige virksomheder og virksomheder, som deindrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, fra at træffe eller opretholde foranstaltninger, der er istrid med forfatningens bestemmelser, navnlig artikel I-4, stk. 2, og artikel III‑161 til III‑169.

76 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 76

2. Virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,eller som har karakter af fiskale monopoler, er underkastet forfatningens bestemmelser, navnligkonkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindreropfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af samhandelen må ikke påvirkesi et omfang, der strider mod Unionens interesse.

3. Kommissionen påser, at denne artikel bringes i anvendelse, og vedtager, såfremt det er påkrævet,passende europæiske forordninger eller afgørelser.

Underafdeling 2

Støtte fra medlemsstaterne

Artikel III-167

1. Bortset fra de i forfatningen hjemlede undtagelser er støtte fra medlemsstaterne eller støtte ydetved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, som fordrejer eller truer med at fordrejekonkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig meddet indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

2. Forenelige med det indre marked er:

a) støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes uden forskelsbehandling medhensyn til varernes oprindelse

b) støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andreusædvanlige begivenheder

c) støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som erpåvirket af Tysklands deling, i det omfang de er nødvendige for at opveje de økonomiskeulemper, som denne deling har forårsaget. Fem år efter ikrafttrædelsen af traktaten om enforfatning for Europa kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse omophævelse af dette litra.

3. Som forenelige med det indre marked kan betragtes:

a) støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav,eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, samt i de områder, der er nævnt i artikel III-424, under hensyn til deres strukturelle, økonomiske og sociale situation

b) støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse ellerafhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi

c) støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikkeændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 77

d) støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- ogkonkurrencevilkårene i Unionen i et omfang, der strider mod de fælles interesser

e) andre former for støtte, som Rådet på forslag af Kommissionen fastlægger ved europæiskeforordninger eller afgørelser.

Artikel III-168

1. Kommissionen foretager sammen med medlemsstaterne en løbende undersøgelse af destøtteordninger, som findes i disse stater. Den foreslår dem sådanne foranstaltninger, som det indremarkeds funktion eller gradvise udvikling kræver.

2. Finder Kommissionen — efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsætte deresbemærkninger — at en støtte, som ydes af en medlemsstat eller med statsmidler, ifølge artikel III-167ikke er forenelig med det indre marked, eller at denne støtte misbruges, vedtager den en europæiskafgørelse, hvorefter den pågældende medlemsstat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningeninden for den tidsfrist, som Kommissionen fastsætter.

Såfremt den pågældende medlemsstat ikke retter sig efter denne europæiske afgørelse inden udløbetaf den fastsatte frist, kan Kommissionen eller en anden interesseret medlemsstat uansetbestemmelserne i artikel III-360 og III-361 indbringe sagen direkte for Den Europæiske UnionsDomstol.

På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse,hvorefter en af denne stat ydet eller planlagt støtte uanset artikel III-167 eller de i artikel III-169nævnte europæiske forordninger skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganskesærlige omstændigheder berettiger en sådan afgørelse. Har Kommissionen indledt proceduren i førsteafsnit i nærværende stykke med hensyn til denne støtteforanstaltning, bevirker den pågældendemedlemsstats begæring til Rådet, at sagens behandling udsættes, indtil Rådet har taget stilling tilspørgsmålet.

Kommissionen træffer dog afgørelse, såfremt Rådet ikke har taget stilling inden tre måneder efterbegæringens fremsættelse.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver påtænkt indførelse eller ændring afstøtteforanstaltninger i så god tid, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil. Er Kommissionenaf den opfattelse, at det påtænkte er uforeneligt med det indre marked i henhold til artikel III‑167,iværksætter den uopholdeligt proceduren i stk. 2 i nærværende artikel. Den pågældende medlemsstatmå ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte procedure har ført til en endeligafgørelse.

4. Kommissionen kan vedtage europæiske forordninger vedrørende de former for statsstøtte, somRådet i overensstemmelse med artikel III-169 har bestemt kan være undtaget fra proceduren i stk. 3 inærværende artikel.

78 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 78

Artikel III-169

Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger med henblik på anvendelsenaf artikel III-167 og III-168 og navnlig for at fastlægge betingelserne for anvendelsen af artikel III-168,stk. 3, samt de støtteformer, der skal være undtaget fra proceduren i nævnte stykke. Rådet træfferafgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

AFDELING 6

FISKALE BESTEMMELSER

Artikel III-170

1. Ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interneafgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignendeindenlandske varer.

Endvidere må ingen medlemsstat pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, somindirekte vil kunne beskytte andre produkter.

2. Ved udførsel af varer fra en medlemsstat til en anden medlemsstats område kan der ikke ydesgodtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem direkte eller indirekte.

3. For så vidt angår andre skatter end omsætningsafgifter, punktafgifter og andre indirekte skatterkan fritagelse for afgiftsbetaling eller godtgørelse af afgifter ved udførsel til andre medlemsstater ikkeydes, og udligningsafgifter ved indførsel fra medlemsstater ikke pålægges, medmindre de påtænktebestemmelser er blevet godkendt på forhånd for en begrænset periode ved en europæisk afgørelsevedtaget af Rådet på forslag af Kommissionen.

Artikel III-171

Ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet indføres der foranstaltninger omharmonisering af lovgivningerne vedrørende omsætningsafgifter, punktafgifter og andre indirekteskatter, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det indre markeds oprettelseeller funktion og undgå konkurrenceforvridning. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efterhøring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

AFDELING 7


Artikel III-172

1. Medmindre andet er bestemt i forfatningen, finder denne artikel anvendelse med henblik påvirkeliggørelsen af de i artikel III-130 fastsatte mål. Foranstaltninger med henblik på indbyrdestilnærmelse af de love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der vedrører det indre


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 79

markeds oprettelse eller funktion, fastlægges ved europæiske love eller rammelove. Disse love ellerrammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fiskale bestemmelser, bestemmelser vedrørende den friebevægelighed for personer og bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.

3. Kommissionen skal i forslag, der forelægges i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed,miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, bygge på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen tilnavnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger. Inden for deres respektivebeføjelser bestræber Europa-Parlamentet og Rådet sig også på at nå dette mål.

4. Hvis en medlemsstat efter vedtagelsen af en harmoniseringsforanstaltning ved en europæisk loveller rammelov eller ved en europæisk forordning vedtaget af Kommissionen finder det nødvendigt atopretholde nationale bestemmelser, der er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel III-154, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionenmeddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.

5. Hvis en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4 efter vedtagelsen af en harmonise-ringsforanstaltning ved en europæisk lov eller rammelov eller ved en europæisk forordning vedtagetaf Kommissionen finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på nytvidenskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af etproblem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen afharmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de påtænkte bestemmelserog om begrundelsen for dem.

6. Inden seks måneder efter meddelelsen som omhandlet i stk. 4 og 5 vedtager Kommissionen eneuropæisk afgørelse, hvori den bekræfter eller forkaster de pågældende nationale bestemmelser efterat have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning afsamhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

Hvis Kommissionen ikke har vedtaget nogen afgørelse inden for dette tidsrum, betragtes de i stk. 4og 5 omhandlede nationale bestemmelser som godkendt.

Hvis det er begrundet i spørgsmålets kompleksitet, og der ikke foreligger risiko for menneskerssundhed, kan Kommissionen meddele den pågældende medlemsstat, at den i dette stykkeomhandlede periode forlænges med en ny periode på indtil seks måneder.

7. Hvis en medlemsstat i medfør af stk. 6 bemyndiges til at opretholde eller indføre nationalebestemmelser, der er en undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning, undersøger Kommissionenomgående, om der er grund til at foreslå en tilpasning af denne foranstaltning.

8. Hvis en medlemsstat rejser et specifikt problem vedrørende folkesundheden på et område, derhar været omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, underretter den Kommissionen, deromgående undersøger, om der bør foreslås passende foranstaltninger.

9. Uanset proceduren i artikel III-360 og III-361 kan Kommissionen eller en medlemsstat henvendesig direkte til Den Europæiske Unions Domstol, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger dei nærværende artikel fastsatte beføjelser.

80 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 80

10 Harmoniseringsforanstaltningerne som nævnt i denne artikel skal i de tilfælde, hvor det errelevant, indeholde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger medlemsstaterne til med en eller flere afde ikke-økonomiske begrundelser, der er nævnt i artikel III-154, at træffe foreløbige foranstaltninger,der er undergivet en EU-kontrolprocedure.

Artikel III-173

Uanset artikel III-172 fastlægges foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af de love ogadministrative bestemmelser i medlemsstaterne, der direkte indvirker på det indre markeds oprettelseeller funktion, ved europæiske rammelove vedtaget af Rådet. Rådet træffer afgørelse medenstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel III-174

Finder Kommissionen, at forskelle i medlemsstaternes love eller administrative bestemmelserforvansker konkurrencevilkårene på det indre marked og fremkalder en fordrejning, som bør fjernes,rådfører den sig med de pågældende medlemsstater herom.

Fører dette ikke til enighed, fastsættes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at fjerne denpågældende fordrejning ved en europæisk rammelov. Alle andre formålstjenlige foranstaltninger, derhar hjemmel i forfatningen, kan vedtages.

Artikel III-175

1. Når der er grund til at frygte, at vedtagelse eller ændring af en lov eller administrativ bestemmelsei en medlemsstat fremkalder en fordrejning som nævnt i artikel III-174, skal den medlemsstat, derønsker at tage et sådant skridt, rådføre sig med Kommissionen. Efter samråd med medlemsstaterneretter Kommissionen en henstilling til de pågældende medlemsstater om at træffe formålstjenligeforanstaltninger med henblik på at undgå den omhandlede fordrejning.

2. Såfremt den medlemsstat, der vil indføre eller ændre nationale bestemmelser, ikke følger enhenstilling, som Kommissionen har rettet til den, kan det ikke i medfør af artikel III-174 kræves af deøvrige medlemsstater, at de ændrer deres nationale bestemmelser med henblik på at fjerne dennefordrejning. Fremkalder en medlemsstat, som ikke har taget hensyn til Kommissionens henstilling, enfordrejning udelukkende til egen skade, finder artikel III-174 ikke anvendelse.

Artikel III-176

Som led i det indre markeds oprettelse eller funktion fastsættes der ved europæiske love ellerrammelove foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre enensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen samt indførelse af centraliseredetilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau.

Sprogordningen for beviserne fastsættes ved en europæisk lov vedtaget af Rådet. Det træffer afgørelsemed enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 81

KAPITEL II

DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE POLITIK

Artikel III-177

Med de i artikel I-3 nævnte mål for øje skal medlemsstaternes og Unionens virke under de betingelser,som er foreskrevet i forfatningen, indebære gennemførelse af en økonomisk politik, der bygger på tætsamordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, på det indre marked og på fastlæggelse affælles mål, og som føres i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med frikonkurrence.

Sideløbende hermed og i overensstemmelse med forfatningens bestemmelser og procedurer skaldette virke indebære en fælles valuta, euroen, og fastlæggelse og gennemførelse af en fælles penge- ogvalutakurspolitik, der skal have som hovedmål at fastholde prisstabilitet samt, uden at dette målberøres heraf, at støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen i overensstemmelse medprincippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.

Medlemsstaterne og Unionen skal i deres virke handle i overensstemmelse med følgende principper:stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance.

AFDELING 1

DEN ØKONOMISKE POLITIK

Artikel III-178

Medlemsstaterne fører deres økonomiske politikker med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen afUnionens mål, som fastlagt i artikel I-3, og i forbindelse med de overordnede retningslinjer, der ernævnt i artikel III-179, stk. 2. Medlemsstaterne og Unionen handler i overensstemmelse medprincippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, der fremmer en effektivressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel III-177.

Artikel III-179

1. Medlemsstaterne betragter deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse ogsamordner dem i Rådet i overensstemmelse med artikel III-178.

2. Rådet udarbejder på grundlag af en henstilling fra Kommissionen et udkast til de overordnederetningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker og aflægger beretningherom til Det Europæiske Råd.

Det Europæiske Råd drøfter på grundlag af Rådets beretning en konklusion med hensyn til deoverordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker. På grundlag afdenne konklusion vedtager Rådet en henstilling, hvori disse overordnede retningslinjer er fastlagt. Detunderretter Europa-Parlamentet om sin henstilling.

82 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 82

3. For at sikre en tættere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellemmedlemsstaternes økonomiske resultater skal Rådet på grundlag af rapporter fra Kommissionenovervåge den økonomiske udvikling i hver medlemsstat og i Unionen samt de økonomiskepolitikkers overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i stk. 2, ogregelmæssigt foretage en samlet bedømmelse.

Med henblik på denne multilaterale overvågning tilsender medlemsstaterne Kommissionen oplysningom vigtige foranstaltninger, som de har truffet inden for deres økonomiske politik, samt andreoplysninger, som de måtte finde nødvendige.

4. Viser det sig i forbindelse med proceduren i stk. 3, at en medlemsstats økonomiske politik ikke eri overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i stk. 2, eller at der er risiko for,at den bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, kan Kommissionen retteen advarsel til den pågældende medlemsstat. Rådet kan på grundlag af en henstilling fraKommissionen rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat. Rådet kan påforslag af Kommissionen beslutte at offentliggøre sine henstillinger.

Inden for rammerne af dette stykke træffer Rådet afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra detmedlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.

Kvalificeret flertal defineres som mindst 55 % af de øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterermedlemsstater med tilsammen mindst 65 % af befolkningen i de deltagende medlemsstater.

Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse øvrige medlemmer afRådet, der repræsenterer mere end 35 % af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er derikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.

5. Formanden for Rådet og Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet om resultaterneaf den multilaterale overvågning. Formanden for Rådet kan opfordres til at give møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg, hvis Rådet har offentliggjort henstillingerne.

6. De nærmere omstændigheder for den multilaterale overvågningsprocedure, der er nævnt i stk. 3og 4, kan fastlægges ved europæiske love.

Artikel III-180

1. Med forbehold af de øvrige procedurer i forfatningen kan Rådet på forslag af Kommissionenvedtage en europæisk afgørelse om indførelse af foranstaltninger, der er afpasset efter denøkonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visseprodukter.

2. I tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat somfølge af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, kan Rådetpå forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, der på bestemte betingelser indrømmerden pågældende medlemsstat finansiel støtte fra Unionen. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet herom.


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 83

Artikel III-181

1. Det er Den Europæiske Centralbank og medlemsstaternes centralbanker, i det følgende benævnt»de nationale centralbanker«, forbudt at give Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturereller centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden forden offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne mulighed for at foretage overtrækeller at yde dem andre former for kreditfaciliteter. Den Europæiske Centralbanks og de nationalecentralbankers køb af gældsinstrumenter direkte fra disse er også forbudt.

2. Stk. 1 gælder ikke for offentligt ejede kreditinstitutter, som i forbindelse med forsyningen medreserver fra centralbankernes side skal have samme behandling af de nationale centralbanker og DenEuropæiske Centralbank som private kreditinstitutter.

Artikel III-182

Enhver foranstaltning eller bestemmelse, der ikke er baseret på tilsynsmæssige hensyn, og hvorvedder gives Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer eller centralregeringer, regionale,lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor elleroffentlige foretagender i medlemsstaterne privilegeret adgang til finansielle institutioner, er forbudt.

Artikel III-183

1. Unionen hæfter ikke for og påtager sig ikke forpligtelser indgået af centralregeringer, regionale,lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor elleroffentlige foretagender i en medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle garantierfor gennemførelsen af et bestemt projekt i fællesskab. En medlemsstat hæfter ikke for og påtager sigikke forpligtelser indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder,andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i en anden medlemsstat,idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle garantier for gennemførelsen af et bestemt projekt ifællesskab.

2. Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser, derfastlægger definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er nævnt i artikel III‑181 ogIII-182 og i nærværende artikel. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel III-184

1. Medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

2. Kommissionen overvåger udviklingen i medlemsstaternes budgetsituation og i deres offentligegæld for at identificere alvorlige fejl. Den skal navnlig undersøge, om budgetdisciplinen overholdes pågrundlag af følgende to kriterier:

a) hvorvidt den procentdel, som det forventede eller faktiske offentlige underskud udgør afbruttonationalproduktet, overstiger en given referenceværdi, medmindre

i) denne procentdel er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et niveau, der ligger tæt påreferenceværdien, eller

84 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 84

ii) overskridelsen af referenceværdien kun er exceptionel og midlertidig, og nævnte procentdelfortsat ligger tæt på referenceværdien

b) hvorvidt den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet, overstiger engiven referenceværdi, medmindre denne procentdel mindskes tilstrækkeligt og nærmer sigreferenceværdien med en tilfredsstillende hastighed.

Referenceværdierne er fastsat i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt storeunderskud.

3. Hvis en medlemsstat ikke opfylder kravene i forbindelse med et af eller begge disse kriterier,udarbejder Kommissionen en rapport. I Kommissionens rapport tages der ligeledes hensyn til, om detoffentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold,herunder medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt.

Kommissionen kan ligeledes udarbejde en rapport, hvis den, selv om kravene efter kriterierne eropfyldt, er af den opfattelse, at der er risiko for et uforholdsmæssigt stort underskud i enmedlemsstat.

4. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, der er nedsat i henhold til artikel III-192, afgiverudtalelse om Kommissionens rapport.

5. Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i enmedlemsstat, skal den afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat og underrette Rådet herom.

6. Rådet fastslår på forslag af Kommissionen, under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fraden pågældende medlemsstat og efter en generel vurdering, om der foreligger et uforholdsmæssigtstort underskud. Hvis dette er tilfældet, vedtager Rådet uden unødig forsinkelse på grundlag af enhenstilling fra Kommissionen henstillinger, som det retter til den pågældende medlemsstat, for at denskal bringe denne situation til ophør inden for en given frist. Disse henstillinger offentliggøres ikke, jf.dog stk. 8.

Inden for rammerne af dette stykke træffer Rådet afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra detmedlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.



7. Rådet vedtager på grundlag af en henstilling fra Kommissionen de europæiske afgørelser oghenstillinger, der er nævnt i stk. 8-11.

Det træffer afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer denpågældende medlemsstat, i betragtning.



954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 85


8. Konstaterer Rådet ved en europæisk afgørelse, at dets henstillinger ikke er fulgt op afvirkningsfulde foranstaltninger inden for den fastsatte frist, kan det offentliggøre sine henstillinger.

9. Undlader en medlemsstat fortsat at efterkomme Rådets henstillinger, kan Rådet vedtage eneuropæisk afgørelse, der pålægger medlemsstaten inden for en bestemt frist at træffe foranstaltningertil den nedbringelse af underskuddet, som Rådet skønner nødvendig for at rette op på situationen.

I et sådant tilfælde kan Rådet anmode den pågældende medlemsstat om at forelægge rapporter ihenhold til en bestemt tidsplan for at undersøge denne medlemsstats tilpasningsbestræbelser.

10. Så længe en medlemsstat ikke efterkommer en europæisk afgørelse, der er vedtaget ioverensstemmelse med stk. 9, kan Rådet beslutte at anvende eller forstærke, alt efter situationen, eneller flere af følgende foranstaltninger:

a) kræve, at den pågældende medlemsstat offentliggør yderligere oplysninger, der skal specificeres afRådet, før den udsteder obligationer og andre værdipapirer

b) opfordre Den Europæiske Investeringsbank til at tage sin udlånspolitik over for den pågældendemedlemsstat op til fornyet overvejelse

c) kræve, at den pågældende medlemsstat deponerer et ikke-rentebærende beløb af en passendestørrelse hos Unionen, indtil Rådet finder, at det uforholdsmæssigt store underskud er blevetkorrigeret

d) pålægge bod af en passende størrelse.

Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om de foranstaltninger, der er vedtaget.

11. Rådet ophæver nogle af eller alle de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 6, 8, 9 og 10, hvisdet finder, at det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat er blevetkorrigeret. Hvis Rådet tidligere er fremkommet med offentlige henstillinger, fremsætter det, så snartden europæiske afgørelse efter stk. 8 er ophævet, en offentlig erklæring om, at der ikke længere er etuforholdsmæssigt stort underskud i den pågældende medlemsstat.

12. Den klageret, der er omhandlet i artikel III-360 og III-361, kan ikke udøves i forbindelse medstk. 1-6 og stk. 8 og 9.

13. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud indeholderyderligere bestemmelser vedrørende gennemførelsen af den procedure, der er beskrevet i denneartikel.

Der fastsættes passende foranstaltninger, der erstatter ovennævnte protokol, ved en europæisk lovvedtaget af Rådet. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet ogDen Europæiske Centralbank.

86 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 86

Med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette stykke vedtager Rådet på forslag af Kommissioneneuropæiske forordninger eller afgørelser om de nærmere regler og definitioner for anvendelsen afovennævnte protokol. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

AFDELING 2

DEN MONETÆRE POLITIK

Artikel III-185

1. Hovedmålet for Det Europæiske System af Centralbanker er at fastholde prisstabilitet. Uden atdenne målsætning derved berøres, støtter Det Europæiske System af Centralbanker de generelleøkonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål somfastsat i artikel I-3. Det Europæiske System af Centralbanker handler i overensstemmelse medprincippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektivressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel III-177.

2. De grundlæggende opgaver, der skal udføres af Det Europæiske System af Centralbanker, er:

a) at formulere og gennemføre Unionens monetære politik

b) at foretage transaktioner i udenlandsk valuta i overensstemmelse med artikel III-326

c) at besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver

d) at fremme betalingssystemernes smidige funktion.

3. Stk. 2, litra c), berører ikke medlemsstaternes regeringers besiddelse og forvaltning afarbejdsbeholdninger i udenlandsk valuta.

4. Den Europæiske Centralbank høres

a) om ethvert forslag til EU-retsakt på dens beføjelsesområder

b) af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift på dens beføjelsesområder, meninden for de rammer og på de betingelser, der fastsættes af Rådet efter proceduren i artikel III-187,stk. 4.

Den Europæiske Centralbank kan forelægge udtalelser for EU's institutioner, organer, kontorer ogagenturer eller for nationale myndigheder om spørgsmål inden for dens beføjelsesområder.

5. Det Europæiske System af Centralbanker bidrager til en smidig gennemførelse af de kompetentemyndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet.


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 87

6. Rådet kan ved en europæisk lov overdrage Den Europæiske Centralbank specifikke opgaver iforbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutionerbortset fra forsikringsselskaber. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank.

Artikel III-186

1. Den Europæiske Centralbank har eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler i Unionen. DenEuropæiske Centralbank og de nationale centralbanker kan udstede sådanne pengesedler. Depengesedler, der udstedes af Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker, er de eneste,der har status som lovlige betalingsmidler i Unionen.

2. Medlemsstaterne kan udstede euromønter med forbehold af Den Europæiske Centralbanksgodkendelse af omfanget heraf.

Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger om foranstaltninger medhenblik på at harmonisere den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for mønter, som erbestemt til at sættes i omløb, i den udstrækning det er nødvendigt af hensyn til mønternes smidigeomløb i Unionen. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Den EuropæiskeCentralbank.

Artikel III-187

1. Det Europæiske System af Centralbanker styres af Den Europæiske Centralbanks besluttendeorganer, som er Styrelsesrådet og direktionen.

2. Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker er nedfældet i protokollen om statuttenfor Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

3. Artikel 5, stk. 1, 2 og 3, artikel 17 og 18, artikel 19, stk. 1, artikel 22, 23, 24 og 26, artikel 32,stk. 2, 3, 4 og 6, artikel 33, stk. 1, litra a), og artikel 36 i statutten for Det Europæiske System afCentralbanker og Den Europæiske Centralbank kan ændres ved europæisk lov:

a) enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank

b) eller på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank og efter høring afKommissionen.

4. Rådet vedtager europæiske forordninger og afgørelser om de foranstaltninger, der er nævnt iartikel 4, artikel 5, stk. 4, artikel 19, stk. 2, artikel 20, artikel 28, stk. 1, artikel 29, stk. 2, artikel 30,stk. 4, og artikel 34, stk. 3, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og DenEuropæiske Centralbank. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet:



88 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 88

Artikel III-188

Under udøvelsen af de beføjelser og gennemførelsen af de opgaver og pligter, som de har fået pålagtved forfatningen og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den EuropæiskeCentralbank, må hverken Den Europæiske Centralbank, de nationale centralbanker ellermedlemmerne af disses besluttende organer søge eller modtage instrukser fra Unionens institutioner,organer, kontorer og agenturer, fra nogen regering i en medlemsstat eller fra noget andet organ.Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaternes regeringer forpligtersig til at respektere dette princip og til ikke at søge at øve indflydelse på, hvordan medlemmerne afDen Europæiske Centralbanks eller af de nationale centralbankers besluttende organer udfører deresopgaver.

Artikel III-189

Hver medlemsstat sørger for, at dens nationale lovgivning, herunder statutterne for dens nationalecentralbank, er forenelig med forfatningen og statutten for Det Europæiske System af Centralbankerog Den Europæiske Centralbank.

Artikel III-190

1. Med henblik på at udføre de opgaver, der er pålagt Det Europæiske System af Centralbanker, skalDen Europæiske Centralbank i overensstemmelse med forfatningen og på de betingelser, der er fastsati statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, vedtage:

a) europæiske forordninger, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre de opgaver, der erfastlagt i artikel 3, stk. 1, litra a), artikel 19, stk. 1, artikel 22 eller artikel 25, stk. 2, i statutten forDet Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, samt i tilfælde, derfastsættes i de europæiske forordninger og afgørelser, der er nævnt i artikel III-187, stk. 4

b) europæiske afgørelser, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er pålagt Det EuropæiskeSystem af Centralbanker efter forfatningen og statutten for Det Europæiske System afCentralbanker og Den Europæiske Centralbank

c) henstillinger og udtalelser.

2. Den Europæiske Centralbank kan beslutte at offentliggøre sine europæiske afgørelser samt sinehenstillinger og udtalelser.

3. Rådet vedtager efter proceduren i artikel III-187, stk. 4, europæiske forordninger om fastsættelseaf de grænser og vilkår, inden for hvilke Den Europæiske Centralbank er berettiget til at pålæggeforetagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold tildens europæiske forordninger og afgørelser.


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 89

Artikel III-191

Med forbehold af Den Europæiske Centralbanks beføjelser indføres der ved europæiske love ellerrammelove de foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta.Lovene eller rammelovene vedtages efter høring af Den Europæiske Centralbank.

AFDELING 3

INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER

Artikel III-192

1. Med henblik på at fremme en samordning af medlemsstaternes politik i det fulde omfang, der ernødvendigt for det indre markeds funktion, oprettes der et økonomisk og finansielt udvalg.

2. Udvalget har til opgave:

a) at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ, tilbrug for disse institutioner

b) at følge medlemsstaternes og Unionens økonomiske og finansielle situation og aflæggeregelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen, især om de finansielle forbindelsermed tredjelande og internationale institutioner

c) med forbehold af artikel III-344 at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde som nævnt iartikel III-159, artikel III-179, stk. 2, 3, 4 og 6, artikel III-180, III-183, III-184, artikel III‑185,stk. 6, artikel III-186, stk. 2, artikel III-187, stk. 3 og 4, artikel III-191, III‑196, artikel III-198, stk. 2og 3, artikel III-201, artikel III-202, stk. 2 og 3, artikel III‑322 og III‑326 og at udføre andrerådgivende og forberedende opgaver, som Rådet har pålagt det

d) mindst én gang om året at undersøge situationen med hensyn til kapitalbevægelser og friheden tilat foretage betalinger, som den følger af anvendelsen af forfatningen og af Unionens retsakter;undersøgelsen skal omfatte alle foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger;udvalget aflægger beretning til Kommissionen og Rådet om resultaterne af denne undersøgelse.

Medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank udnævner hver højst tomedlemmer af udvalget.

3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen en europæisk afgørelse om fastlæggelse af denærmere bestemmelser for sammensætningen af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Det træfferafgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank og dette udvalg. Formanden for Rådetunderretter Europa-Parlamentet om den pågældende afgørelse.

90 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 90

4. Ud over de opgaver, der er anført i stk. 2, følger udvalget, såfremt og så længe der findesmedlemsstater med en dispensation som nævnt i artikel III-197, disse medlemsstaters monetære ogfinansielle situation samt deres generelle betalingssystem og aflægger regelmæssige beretningerherom til Rådet og Kommissionen.

Artikel III-193

For så vidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel III-179, stk. 4,artikel III-184 undtagen stk. 13, artikel III-191, III-196, artikel III-198, stk. 3, og artikel III‑326 kanRådet eller en medlemsstat anmode Kommissionen om alt efter tilfældet at fremsætte en henstillingeller et forslag. Kommissionen behandler sådanne anmodninger og forelægger straks Rådet sinekonklusioner.

AFDELING 4

SPECIFIKKE BESTEMMELSER FOR DE MEDLEMSSTATER, DER HAR EUROEN SOM VALUTA

Artikel III-194

1. For at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde og i overens-stemmelse med de relevante bestemmelser i forfatningen vedtager Rådet efter den relevanteprocedure blandt dem, der er nævnt i artikel III-179 og III-184, undtagen proceduren i artikel III‑184,stk. 13, foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta:

a) med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin

b) med henblik på for disse medlemsstater at udarbejde økonomisk-politiske retningslinjer, som skalvære i overensstemmelse med dem, der er vedtaget for hele Unionen, samt at sikre overvågningenheraf.

2. I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, stemmer kun de medlemmer af Rådet,der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Kvalificeret flertal defineres som mindst 55 % af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterermedlemsstater med tilsammen mindst 65 % af befolkningen i de deltagende medlemsstater.

Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse medlemmer af Rådet,der repræsenterer mere end 35 % af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikkeet sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.

Artikel III-195

De nærmere bestemmelser for afholdelsen af møder mellem ministrene fra de medlemsstater, der hareuroen som valuta, fastlægges i protokollen vedrørende Eurogruppen.


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 91

Artikel III-196

1. For at sikre euroens plads i det internationale valutasystem vedtager Rådet på forslag afKommissionen europæiske afgørelser, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål afsærlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetenteinternationale finansielle institutioner og konferencer. Rådet træffer afgørelse efter høring af DenEuropæiske Centralbank.

2. Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage passende foranstaltninger for at sikre en samletrepræsentation inden for rammerne af de internationale finansielle institutioner og konferencer.Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank.

3. I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, stemmer kun de medlemmer afRådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Kvalificeret flertal defineres som mindst 55 % af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterermedlemsstater med tilsammen mindst 65 % af befolkningen i de deltagende medlemsstater.

Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse medlemmer af Rådet,der repræsenterer mere end 35 % af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikkeet sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.

AFDELING 5

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel III-197

1. Medlemsstater, med hensyn til hvilke Rådet ikke har besluttet, at de opfylder de nødvendigebetingelser for indførelse af euroen, benævnes i det følgende: »medlemsstater med dispensation«.

2. Følgende bestemmelser i forfatningen gælder ikke for medlemsstater med dispensation:

a) vedtagelse af de dele af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, der vedrørereuroområdet generelt (artikel III-179, stk. 2)

b) bindende midler til at afhjælpe uforholdsmæssigt store underskud (artikel III-184, stk. 9 og 10)

c) mål og opgaver for Det Europæiske System af Centralbanker (artikel III-185, stk. 1, 2, 3 og 5)

d) udstedelse af euro (artikel III-186)

e) Den Europæiske Centralbanks retsakter (artikel III-190)

92 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 92

f) foranstaltninger vedrørende anvendelsen af euroen (artikel III-191)

g) monetære aftaler og andre foranstaltninger vedrørende valutakurspolitikken (artikel III-326)

h) udnævnelse af medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks direktion (artikel III-382, stk. 2)

i) europæiske afgørelser, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interessefor Den Økonomiske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationalefinansielle institutioner og konferencer (artikel III‑196, stk. 1)

j) foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af internationalefinansielle institutioner og konferencer (artikel III-196, stk. 2).

I de i litra a)-j) nævnte artikler forstås derfor ved »medlemsstater« medlemsstater, der har euroen somvaluta.

3. Medlemsstater med dispensation og deres nationale centralbanker er udelukket fra rettighederneog forpligtelserne inden for Det Europæiske System af Centralbanker i overensstemmelse medkapitel IX i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

4. Stemmerettighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater meddispensation, suspenderes i forbindelse med Rådets vedtagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i dei stk. 2 anførte artikler, samt i forbindelse med:

a) henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta, som led i den multilateraleovervågning, herunder vedrørende stabilitetsprogrammer og advarsler (artikel III-179, stk. 4)

b) foranstaltninger vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for medlemsstater, der har euroensom valuta (artikel III-184, stk. 6, 7, 8 og 11).




954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 93

Artikel III-198

1. Mindst en gang hvert andet år eller på anmodning af en medlemsstat med dispensation aflæggerKommissionen og Den Europæiske Centralbank beretning til Rådet om de fremskridt, der gøres afmedlemsstater med dispensation for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn tilvirkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Disse beretninger skal omfatte enundersøgelse af, hvorvidt hver af de pågældende medlemsstaters nationale lovgivning, herunder dennationale centralbanks statut, er forenelig med artikel III-188 og III-189 samt med statutten for DetEuropæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. I beretningerne skal detligeledes undersøges, om der er opnået en høj grad af vedvarende konvergens, ved at hvermedlemsstat har opfyldt følgende kriterier:

a) en høj grad af prisstabilitet; dette fremgår af en inflationstakt, som ligger tæt op adinflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn tilprisstabilitet

b) holdbare offentlige finanser; dette fremgår af, at medlemsstaten har opnået en offentligbudgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i henhold tilartikel III-184, stk. 6

c) overholdelse af de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems valutakurs-mekanisme i mindst to år uden devaluering over for euroen

d) den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten med dispensation har opnået, samt af densdeltagelse i valutakursmekanismen som afspejlet i de langfristede rentesatser.

De fire kriterier, der er nævnt i dette stykke, og de relevante tidsrum, de skal overholdes i, erpræciseret nærmere i protokollen om konvergenskriterierne. Kommissionens og Den EuropæiskeCentralbanks beretninger skal også omhandle resultaterne af markedsintegrationen, situationen forog udviklingen i betalingsbalancens løbende poster og en redegørelse for udviklingen ienhedslønomkostningerne og andre prisindeks.

2. Efter høring af Europa-Parlamentet og efter drøftelse i Det Europæiske Råd vedtager Rådet påforslag af Kommissionen en europæisk afgørelse, der fastsætter, hvilke medlemsstater meddispensation der opfylder de nødvendige betingelser på grundlag af kriterierne i stk. 1, og ophæverde pågældende medlemsstaters dispensation.

Rådet træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret flertal af de af detsmedlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta. Disse medlemmer træfferafgørelse inden seks måneder efter, at Rådet har modtaget Kommissionens forslag.

Det kvalificerede flertal i andet afsnit defineres som mindst 55 % af disse medlemmer af Rådet, derrepræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65 % af befolkningen i de deltagendemedlemsstater. Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af dissemedlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35 % af befolkningen i de deltagendemedlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.

94 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 94

3. Hvis det i overensstemmelse med proceduren i stk. 2 besluttes at ophæve en dispensation,vedtager Rådet på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser, deruigenkaldeligt fastsætter den kurs, til hvilken euroen træder i stedet for denne berørte medlemsstatsvaluta, og fastlægger de andre foranstaltninger, som er nødvendige for indførelse af euroen someneste valuta i den pågældende medlemsstat. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed blandt demedlemmer, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, og den berørtemedlemsstat efter høring af Den Europæiske Centralbank.

Artikel III-199

1. Hvis og så længe der er medlemsstater med dispensation, og med forbehold af artikel III-187,stk. 1, nedsættes Den Europæiske Centralbanks Generelle Råd, jf. artikel 45 i statutten for DetEuropæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, som Den EuropæiskeCentralbanks tredje besluttende organ.

2. Hvis og så længe der er medlemsstater med dispensation, har Den Europæiske Centralbank for såvidt angår de pågældende medlemsstater til opgave at

a) styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes centralbanker

b) styrke samordningen af medlemsstaternes monetære politik med henblik på at sikre prisstabilitet

c) overvåge valutakursmekanismens funktion

d) afholde konsultationer vedrørende spørgsmål, der falder ind under de nationale centralbankerskompetence, og som berører de finansielle institutioners og markeders stabilitet

e) udøve de opgaver, der oprindelig blev udøvet af Den Europæiske Fond for Monetært Samarbejdeog dernæst af Det Europæiske Monetære Institut.

Artikel III-200

Hver medlemsstat med dispensation behandler sin valutakurspolitik som et spørgsmål af fællesinteresse. Den tager i denne forbindelse hensyn til erfaringer fra samarbejdet inden for rammerne afvalutakursmekanismen.

Artikel III-201

1. Såfremt en medlemsstat med dispensation har vanskeligheder eller alvorligt trues afvanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance, enten som følge af uligevægt på dens globalebetalingsbalance eller som følge af arten af den valuta, den råder over, og navnlig når dissevanskeligheder vil kunne bringe det indre markeds funktion eller virkeliggørelsen af den fælleshandelspolitik i fare, indleder Kommissionen straks en undersøgelse af situationen i den pågældendestat og af de foranstaltninger, som denne har truffet eller kan træffe i henhold til forfatningen underanvendelse af alle til rådighed stående midler. Kommissionen angiver de foranstaltninger, som denhenstiller til den pågældende medlemsstat at træffe.

Såfremt de af en medlemsstat med dispensation trufne forholdsregler og de af Kommissionenforeslåede foranstaltninger viser sig utilstrækkelige til at afhjælpe de opståede eller truende


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 95

vanskeligheder, skal Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske ogFinansielle Udvalg rette henstilling til Rådet om ydelse af gensidig bistand og passende former herfor.

Kommissionen holder regelmæssigt Rådet underrettet om situationen og dens udvikling.

2. Rådet vedtager europæiske forordninger eller afgørelser om ydelse af gensidig bistand og omfastlæggelse af vilkårene for og den nærmere udformning af denne. Den gensidige bistand kan især gåud på:

a) fælles optræden over for andre internationale organisationer, til hvilke medlemsstater meddispensation kan henvende sig

b) foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå omlægninger i samhandelen, når denmedlemsstat med dispensation, der er i vanskeligheder, opretholder eller genindfører kvantitativerestriktioner over for tredjelande

c) ydelse af kreditter i begrænset omfang fra de øvrige medlemsstater under forbehold af deressamtykke.

3. Godkender Rådet ikke den gensidige bistand, hvorom Kommissionen har rettet henstilling, ellerer den ydede bistand og de trufne foranstaltninger utilstrækkelige, bemyndiger Kommissionen denmedlemsstat med dispensation, der er i vanskeligheder, til at træffe beskyttelsesforanstaltninger på devilkår og i den nærmere udformning, som Kommissionen fastsætter.

Rådet kan tilbagekalde denne bemyndigelse og ændre vilkårene for og udformningen afbeskyttelsesforanstaltningerne.

Artikel III-202

1. Opstår der en pludselig betalingsbalancekrise, og vedtages der ikke omgående en europæiskafgørelse i henhold til artikel III-201, stk. 2, kan en medlemsstat med dispensation i forebyggendeøjemed træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal medføre mindstmulig forstyrrelse i det indre markeds funktion og må ikke gå ud over, hvad der er absolut nødvendigtfor at afhjælpe de pludseligt opståede vanskeligheder.

2. Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal underrettes om de i stk. 1 nævntebeskyttelsesforanstaltninger senest ved deres ikrafttræden. Kommissionen kan anbefale Rådet, atder ydes gensidig bistand i henhold til artikel III-201.

3. Efter henstilling fra Kommissionen og høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg kanRådet vedtage en europæisk afgørelse om, at den pågældende medlemsstat skal ændre, udsætte ellerophæve de i stk. 1 nævnte beskyttelsesforanstaltninger.

96 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 96

KAPITEL III

POLITIKKER PÅ ANDRE OMRÅDER

AFDELING 1

BESKÆFTIGELSE

Artikel III-203

Unionen og medlemsstaterne arbejder i henhold til denne afdeling på at udvikle en samordnetstrategi for beskæftigelse og især for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidigarbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på atnå de mål, der er fastsat i artikel I-3.

Artikel III-204

1. Medlemsstaterne bidrager med deres beskæftigelsespolitikker til at nå de mål, der er nævnt iartikel III-203, på en måde, som er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer formedlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der vedtages i henhold til artikel III-179,stk. 2.

2. Under hensyn til national praksis for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar betragtermedlemsstaterne beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordner deresindsats i den henseende i Rådet i overensstemmelse med artikel III-206.

Artikel III-205

1. Unionen bidrager til et højt beskæftigelsesniveau ved at tilskynde til samarbejde mellemmedlemsstaterne og ved at støtte og i nødvendigt omfang supplere deres indsats. Den respekterer iden forbindelse fuldt ud medlemsstaternes kompetence.

2. Målsætningen om et højt beskæftigelsesniveau skal tages med i overvejelserne ved udformningenog gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter.

Artikel III-206

1. Det Europæiske Råd gennemgår hvert år beskæftigelsessituationen i Unionen og vedtagerkonklusioner herom på grundlag af en fælles årsrapport fra Rådet og Kommissionen.

2. På grundlag af Det Europæiske Råds konklusioner vedtager Rådet hvert år på forslag afKommissionen retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres egne beskæftigel-sespolitikker. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, DetØkonomiske og Sociale Udvalg og Beskæftigelsesudvalget.

Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der vedtages ihenhold til artikel III-179, stk. 2.


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 97

3. Hver medlemsstat forelægger Rådet og Kommissionen en årsrapport om de vigtigstebestemmelser, den har truffet til gennemførelse af sin beskæftigelsespolitik på baggrund afretningslinjerne for beskæftigelse som nævnt i stk. 2.

4. På grundlag af de rapporter, der er nævnt i stk. 3, og efter at have hørt Beskæftigelsesudvalgetforetager Rådet hvert år en gennemgang af gennemførelsen af medlemsstaternes politikker påbaggrund af retningslinjerne for beskæftigelsen. Rådet kan efter henstilling fra Kommissionen vedtagehenstillinger, som det retter til medlemsstaterne.

5. På grundlag af resultaterne af denne gennemgang forelægger Rådet og Kommissionen DetEuropæiske Råd en fælles årsrapport om beskæftigelsessituationen i Unionen og om gennemførelsenaf retningslinjerne for beskæftigelsen.

Artikel III-207

Ved europæiske love eller rammelove kan der fastsættes tilskyndelsesforanstaltninger, der skalfremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte deres indsats på beskæftigelsesområdetgennem initiativer, der tager sigte på at udvikle en udveksling af oplysninger og bedste praksis, ogsom skal sikre komparativ analysevirksomhed og rådgivning samt fremme fornyende metoder ogevaluere erfaringer, navnlig ved hjælp af pilotprojekter. Disse love eller rammelove vedtages efterhøring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

De europæiske love eller rammelove indebærer ikke harmonisering af medlemsstaternes love ogadministrative bestemmelser.

Artikel III-208

Rådet vedtager med simpelt flertal en europæisk afgørelse om nedsættelse af et beskæftigelsesudvalgaf rådgivende karakter, som skal fremme samordningen mellem medlemsstaterne af beskæftigelses-og arbejdsmarkedspolitikkerne. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Udvalget har til opgave:

a) at overvåge beskæftigelsessituationen og beskæftigelsespolitikkerne i Unionen og imedlemsstaterne

b) med forbehold af artikel III-344 at afgive udtalelser på Rådets eller Kommissionens anmodningeller på eget initiativ og at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde som nævnt i artikel III-206.

Udvalget hører under opfyldelsen af sit mandat arbejdsmarkedets parter.

Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer af udvalget.

98 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 98

AFDELING 2

SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN

Artikel III-209

Unionen og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssigeog sociale rettigheder, der bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den18. oktober 1961 og i fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmar-kedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål fremme af beskæftigelsen, forbedring af leve- ogarbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en stadig stigende udjævning af disse vilkår, passendesocial beskyttelse, dialog på arbejdsmarkedet, udvikling af de menneskelige ressourcer, der skalmuliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.

Med henblik herpå handler Unionen og medlemsstaterne under hensyn til forskellene i nationalpraksis, særlig på overenskomstområdet, samt til nødvendigheden af at opretholde EU-økonomienskonkurrenceevne.

De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge såvel af det indre markeds funktion,der vil fremme en harmonisering af de sociale systemer, som af de i forfatningen foreskrevneprocedurer og af den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser.

Artikel III-210

1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel III-209 fastlagte mål støtter og supplerer Unionenmedlemsstaternes indsats på følgende områder:

a) forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed

b) arbejdsvilkårene

c) arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse

d) beskyttelse af arbejdstagerne ved ophævelse af en arbejdskontrakt

e) information og høring af arbejdstagerne

f) repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herundermedbestemmelse, jf. dog stk. 6

g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Unionens område

h) integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, jf. dog artikel III-283

i) lige muligheder for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet

j) bekæmpelse af social udstødelse


954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 99

k) modernisering af de sociale beskyttelsessystemer, jf. dog litra c).

2. Med henblik på stk. 1 kan der:

a) ved europæiske love eller rammelove vedtages foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellemmedlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingenaf oplysninger og bedste praksis, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at derer tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser

b) ved europæiske rammelove på de i stk. 1, litra a)-i), nævnte områder fastsættes minimumsfor-skrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, dergælder i hver af medlemsstaterne. I disse rammelove skal det undgås at pålægge administrative,finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små ogmellemstore virksomheder.

I alle tilfælde vedtages de europæiske love eller rammelove efter høring af Regionsudvalget og DetØkonomiske og Sociale Udvalg.

3. Uanset stk. 2 vedtages europæiske love eller rammelove på de i stk. 1, litra c), d), f) og g), nævnteområder af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og DetØkonomiske og Sociale Udvalg.

Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse med henblik på at lade denalmindelige lovgivningsprocedure gælde for stk. 1, litra d), f) og g). Det træffer afgørelse medenstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

4. En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse,at gennemføre europæiske rammelove, der er vedtaget i henhold til stk. 2 og 3, eller, når det errelevant, at gennemføre europæiske forordninger eller afgørelser, der er vedtaget i henhold tilartikel III-212.

I så tilfælde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor en europæiskrammelov skal være gennemført, og på den dato, hvor en europæisk forordning eller afgørelse skalvære gennemført, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffede nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre deresultater, der er foreskrevet i den pågældende rammelov, forordning eller afgørelse.

5. Europæiske love og rammelove, som vedtages i henhold til denne artikel,

a) anfægter ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deressociale sikringsordninger og må ikke i væsentligt omfang berøre den finansielle balance i disseordninger

b) er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengerebeskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med forfatningen.

6. Denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.

100 Del III

954384_TRAITE_DA_51_100 31-01-2005 10:06 Pagina 100

Artikel III-211

1. Kommissionen fremmer konsultationen af arbejdsmarkedets parter på EU-plan og vedtager allenødvendige foranstaltninger med henblik på at lette dialogen mellem dem, idet den samtidig sørgerfor en afbalanceret støtte til begge parter.

2. Med henblik på stk. 1 konsulterer Kommissionen arbejdsmarkedets parter om de muligeretningslinjer for en EU-indsats, før den fremsætter forslag på det sociale og arbejdsmarkedspolitiskeområde.

3. Hvis Kommissionen efter den i stk. 2 nævnte konsultation finder en EU-indsats hensigtsmæssig,konsulterer den arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag. Arbejdsmarkedetsparter afgiver en udtalelse eller om nødvendigt en henstilling til Kommissionen.

4. I forbindelse med den i stk. 2 og 3 nævnte konsultation kan arbejdsmarkedets parter meddeleKommissionen, at de ønsker at indlede processen i artikel III-212, stk. 1. Varigheden af denne procesmå ikke overstige 9 måneder, medmindre arbejdsmarkedets parter og Kommissionen i fællesskabtræffer beslutning om en forlængelse af denne frist.

Artikel III-212

1. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan kan, hvis disse finder det ønskeligt, føre tiloverenskomstmæssige forbindelser, herunder aftaler.

2. Iværksættelsen af aftaler, der indgås på EU-plan, finder sted enten efter de procedurer og denpraksis, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne normalt anvender, eller i spørgsmål underartikel III-210 efter fælles anmodning fra de underskrivende parter ved europæiske forordninger ellerafgørelser, som Rådet vedtager på forslag af Kommissionen. Europa-Parlamentet underrettes.

Når den pågældende aftale indeholder en eller flere bestemmelser, der vedrører et af de områder, hvorder kræves enstemmighed i henhold til artikel III‑210, stk. 3, træffer Rådet afgørelse medenstemmighed.

Artikel III-213

Med henblik på at virkeliggøre de i artikel III-209 fastlagte mål og med forbehold af forfatningensøvrige bestemmelser fremmer Kommissionen samarbejde mellem medlemsstaterne og lettersamordningen af deres indsats på samtlige områder inden for socialog arbejdsmarkedspolitikken,der er omfattet af denne afdeling, navnlig i spørgsmål vedrørende:

a) beskæftigelse

b) arbejdsret og arbejdsvilkår

c) almindelig og videregående faglig uddannelse

d) social sikring

e) forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 101

f) sundhedsforskrifter for arbejde

g) organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Med henblik herpå skal Kommissionen i nær kontakt med medlemsstaterne foretage undersøgelser,afgive udtalelser og tilrettelægge samråd både med hensyn til spørgsmål af national karakter og tilspørgsmål af interesse for internationale organisationer, navnlig initiativer, der tager sigte på atopstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde denødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldtunderrettet.

Kommissionen hører Det Økonomiske og Sociale Udvalg, inden den afgiver de i denne artikel nævnteudtalelser.

Artikel III-214

1. Hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til kvinder og mænd for samme arbejdeeller arbejde af samme værdi.

2. Ved »løn« forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser,som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte ipenge eller naturalier.

Lige løn uden forskelsbehandling baseret på køn indebærer:

a) at den løn, der ydes for samme akkordlønnede arbejde, fastsættes på samme beregningsgrundlag

b) at den løn, der ydes for tidlønnet arbejde, er den samme for samme slags arbejde.

3. Ved europæiske love eller rammelove indføres der foranstaltninger, som skal sikre anvendelsen afprincippet om lige muligheder for og ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse medbeskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af sammeværdi. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

4. For i praksis at sikre fuld ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet er princippetom ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtagerforanstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det letterefor det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemperi den erhvervsmæssige karriere.

Artikel III-215

Medlemsstaterne bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd mellem deres ordningervedrørende betalt frihed.

102 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 102

Artikel III-216

Kommissionen udarbejder hvert år en rapport om udviklingen i gennemførelsen af målene iartikel III-209, herunder om den demografiske situation i Unionen. Den fremsender denne rapport tilEuropa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel III-217

Rådet vedtager med simpelt flertal en europæisk afgørelse om nedsættelse af et udvalg for socialbeskyttelse af rådgivende karakter, der skal fremme samarbejdet om social beskyttelse mellemmedlemsstaterne og med Kommissionen. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Udvalget har til opgave:

a) at følge den sociale situation og udviklingen i politikkerne vedrørende social beskyttelse imedlemsstaterne og i Unionen

b) at fremme udvekslingen af oplysninger, erfaringer og god praksis mellem medlemsstaterne ogmed Kommissionen

c) med forbehold af artikel III-344 at udarbejde rapporter, afgive udtalelser eller iværksætte andreaktiviteter på de områder, der hører under dets beføjelser, på Rådets eller Kommissionensanmodning eller på eget initiativ.

Under udøvelsen af sit mandat etablerer udvalget hensigtsmæssige kontakter med arbejdsmarkedetsparter.

Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer af udvalget.

Artikel III-218

Kommissionens årsberetning til Europa-Parlamentet skal indeholde et særligt kapitel om udviklingeninden for de sociale forhold i Unionen.

Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at afgive redegørelser om særlige spørgsmålvedrørende de sociale forhold.

Artikel III-219

1. For at forbedre arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder inden for det indre marked og såledesbidrage til en højnelse af levestandarden oprettes der en europæisk socialfond, der skal lettearbejdskraftens adgang til beskæftigelse og fremme dens geografiske og faglige bevægelighed indenfor Unionen samt lette tilpasningen til industrielle ændringer og til ændringer i produktions-systemerne, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 103

2. Kommissionen administrerer fonden. Den bistås i dette arbejde af et udvalg, der ledes af etmedlem af Kommissionen, og som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne samt forarbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne.

3. Gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende fonden fastsættes ved europæiske love. Disse lovevedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

AFDELING 3

ØKONOMISK, SOCIAL OG TERRITORIAL SAMHØRIGHED

Artikel III-220

For at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter denne sinindsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

Unionen stræber navnlig efter at mindske forskellene mellem de forskellige områders udviklings-niveau og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder.

Blandt de berørte områder lægges der særlig vægt på landdistrikter, områder i en industrielovergangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper afpermanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænse-overskridende områder og bjergområder.

Artikel III-221

Medlemsstaterne fører deres økonomiske politik og samordner denne med henblik på tillige at nå demål, der er fastlagt i artikel III-220. Udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker ogaktiviteter samt gennemførelsen af det indre marked skal ske under hensyntagen til disse mål og skalbidrage til deres virkeliggørelse. Unionen støtter ligeledes denne virkeliggørelse med den virksomhed,som den udøver gennem strukturfondene (Den Europæiske Udviklings- og Garantifond forLandbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond forRegionaludvikling), Den Europæiske Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.

Kommissionen aflægger hvert tredje år rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget ogDet Økonomiske og Sociale Udvalg om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af denøkonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og om hvordan de forskellige midler efter denneartikel har bidraget hertil. Rapporten ledsages om nødvendigt af passende forslag.

Alle specifikke foranstaltninger ud over fondene med forbehold af de foranstaltninger, der vedtagessom led i Unionens øvrige politikker, kan fastsættes ved europæiske love eller rammelove. Disse loveeller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

104 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 104

Artikel III-222

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne de største regionale skævhederi Unionen ved at deltage i udviklingen og strukturtilpasningen af de områder, der er bagefter iudvikling, og i omstillingen af de industriområder, der er i tilbagegang.

Artikel III-223

1. Ved europæiske love fastlægges strukturfondenes opgaver, hovedmål og indretning, hvilket kanomfatte en sammenlægning af fondene, de almindelige regler, der skal gælde for fondene, samt denødvendige bestemmelser med henblik på at sikre disses effektivitet og samordningen mellemfondene indbyrdes og med andre eksisterende finansielle instrumenter, jf. dog artikel III-224.

En samhørighedsfond oprettet ved europæisk lov yder finansielle bidrag til projekter inden for miljøog transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet.

I alle tilfælde vedtages de europæiske love efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske ogSociale Udvalg.

2. De første bestemmelser om strukturfondene og Samhørighedsfonden, der vedtages efter debestemmelser, der er gældende på datoen for undertegnelsen af traktaten om en forfatning forEuropa, vedtages af Rådet ved europæisk lov. Det træffer afgørelse med enstemmighed eftergodkendelse fra Europa-Parlamentet.

Artikel III-224

Gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastsættesved europæiske love. Lovene vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og SocialeUdvalg.

For så vidt angår Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen,og Den Europæiske Socialfond finder henholdsvis artikel III-231 og III-219, stk. 3, anvendelse.

AFDELING 4

LANDBRUG OG FISKERI

Artikel III-225

Unionen fastlægger og gennemfører en fælles landbrugs- og fiskeripolitik.

Ved »landbrugsvarer« forstås jordbrugsprodukter, husdyrbrugsprodukter og fiskeriprodukter samtvarer, der er direkte forbundet med disse produkter, og som har undergået en første bearbejdning. Vedomtale af den fælles landbrugspolitik eller af landbruget og ved anvendelse af udtrykket »landbrugs‑«er fiskeri også omfattet under hensyntagen til denne sektors særlige karakteristika.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 105

Artikel III-226

1. Det indre marked omfatter tillige landbruget og handelen med landbrugsvarer.

2. Bestemmelserne vedrørende det indre markeds oprettelse og funktion finder anvendelse pålandbrugsvarer, medmindre andet er bestemt i artikel III-227 til III-232.

3. De varer, der er opregnet i bilag I, er omfattet af artikel III-227 til III-232.

4. Det indre markeds funktion og udvikling skal for så vidt angår landbrugsvarer ledsages af enfælles landbrugspolitik.

Artikel III-227

1. Den fælles landbrugspolitik har til formål:

a) at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering aflandbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, isærarbejdskraften

b) herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af deindividuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer

c) at stabilisere markederne

d) at sikre forsyningerne

e) at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.

2. Ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik og de særlige foranstaltninger, som den kanmedføre, tages der hensyn til:

a) landbrugserhvervets særlige karakter, der følger af landbrugets sociale struktur og af destrukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsområder

b) nødvendigheden af, at ønskelige tilpasninger gennemføres gradvis

c) den kendsgerning, at landbruget i medlemsstaterne udgør en sektor, som er snævert forbundetmed økonomien som helhed.

Artikel III-228

1. Med henblik på at nå de i artikel III-227 nævnte mål oprettes en fælles ordning for markedernefor landbrugsvarer.

Alt efter varernes art skal denne markedsordning antage en af nedennævnte former:

a) fælles konkurrenceregler

106 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 106

b) en tvungen samordning af de forskellige nationale markedsordninger

c) en europæisk markedsordning.

2. Den fælles ordning under en af de i stk. 1 nævnte former kan omfatte alle foranstaltninger, der ernødvendige for at nå de i artikel III-227 fastsatte mål, især prisregulering, støtte til såvel produktionsom afsætning af de forskellige varer, oplagrings- og udligningsordninger samt fælles ordninger tilstabilisering af ind- eller udførsel.

Den fælles ordning skal begrænses til at forfølge de i artikel III-227 anførte mål og skal udelukkeenhver form for forskelsbehandling af Unionens producenter eller forbrugere.

En eventuel fælles prispolitik skal baseres på fælles kriterier og ensartede beregningsmetoder.

3. Med henblik på at muliggøre, at formålet med den i stk. 1 nævnte fælles ordning nås, kan deroprettes en eller flere struktur- og garantifonde for landbruget.

Artikel III-229

Med henblik på at nå de i artikel III-227 anførte mål kan der inden for rammerne af den fælleslandbrugspolitik navnlig fastsættes bestemmelser om:

a) en effektiv samordning af de bestræbelser, der udfoldes inden for faglig uddannelse, forskning oglandbrugsfaglig oplysning; denne samordning kan indebære, at projekter eller institutionerfinansieres i fællesskab

b) fælles foranstaltninger med henblik på udvidelse af forbruget af visse varer.

Artikel III-230

1. Afdelingen om konkurrenceregler finder kun anvendelse på produktionen af og handelen medlandbrugsvarer i det omfang, der er fastsat ved europæiske love eller rammelove i overensstemmelsemed artikel III-231, stk. 2, samt under hensyntagen til målene i artikel III‑227.

2. Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk forordning eller afgørelse omtilladelse til at yde støtte:

a) med henblik på at beskytte bedrifter, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle ellernaturbetingede forhold

b) inden for rammerne af økonomiske udviklingsprogrammer.

Artikel III-231

1. Kommissionen fremlægger forslag om udarbejdelse og iværksættelse af den fælles landbrugs-politik, herunder også om afløsning af nationale markedsordninger med en af de i artikel III-228,stk. 1, nævnte former for fælles ordning, og om iværksættelse af de foranstaltninger, der er nævnt idenne afdeling.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 107

Disse forslag tager hensyn til sammenhængen mellem de landbrugsspørgsmål, som er nævnt i denneafdeling.

2. Den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer, der er nævnt i artikel III-228, stk. 1, samtde øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælleslandbrugs- og fiskeripolitik, fastsættes ved europæiske love eller rammelove. Disse love ellerrammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser omfastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger samt om fastsættelse og fordelingaf fiskerimuligheder.

4. På de i stk. 2 anførte betingelser kan den fælles ordning, der er nævnt i artikel III-228, stk. 1,afløse nationale markedsordninger, såfremt:

a) den fælles ordning yder medlemsstater, der modsætter sig en sådan afløsning, og som har ennational ordning for vedkommende produktion, tilsvarende garantier for de pågældendeproducenters beskæftigelse og levestandard, når der tages hensyn til det tempo, hvori den muligetilpasning og nødvendige specialisering kan gennemføres, og

b) denne ordning sikrer samhandelen inden for Unionen betingelser svarende til dem, der gælder pået nationalt marked.

5. Såfremt der er tilvejebragt en fælles ordning for visse råvarer, medens der endnu ikke findes enfælles ordning for de hertil svarende forarbejdede produkter, kan de pågældende råvarer indføres fralande uden for Unionen, hvis de anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter, som er bestemt tiludførsel til tredjelande.

Artikel III-232

Såfremt en vare i en medlemsstat er underkastet en national markedsordning eller en andenindenlandsk regulering med tilsvarende virkning, som i konkurrencemæssig henseende påvirker enlignende produktion i en anden medlemsstat, pålægger medlemsstaterne vedkommende vare enudligningsafgift ved indførslen fra den medlemsstat, i hvilken markedsordningen eller reguleringenfindes, medmindre denne medlemsstat pålægger en udligningsafgift ved udførslen.

Kommissionen vedtager europæiske forordninger eller afgørelser om fastsættelse af disse afgifter pådet niveau, som er nødvendigt for at genoprette ligevægten. Den kan ligeledes tillade anvendelsen afandre foranstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.

108 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 108

AFDELING 5

MILJØ

Artikel III-233

1. Unionens politik på miljøområdet bidrager til at forfølge følgende mål:

a) bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

b) beskyttelse af menneskers sundhed

c) en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

d) fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globalemiljøproblemer.

2. Unionens politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen tilde forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen. Den bygger påforsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over formiljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

I den forbindelse omfatter de harmoniseringsforanstaltninger, der skal iværksættes for at opfyldemiljøbeskyttelseskravene, i relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaternebemyndigelse til af ikke-økonomiske miljøhensyn at træffe foreløbige bestemmelser, der underkastesen EU-kontrolprocedure.

3. Ved udarbejdelsen af Unionens politik på miljøområdet tages der hensyn til:

a) eksisterende videnskabelige og tekniske data

b) de miljømæssige forhold i de forskellige områder i Unionen

c) fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller ved undladelse af at gennemføreden

d) den økonomiske og sociale udvikling i Unionen som helhed og den afbalancerede udvikling idens områder.

4. Inden for rammerne af deres respektive beføjelse samarbejder Unionen og medlemsstaterne medtredjelande og med de kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelservedrørende samarbejdet, for så vidt angår Unionen, kan nedfældes i aftaler mellem denne og depågældende tredjeparter.

Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer ogindgå internationale aftaler.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 109

Artikel III-234

1. Ved europæiske love eller rammelove fastlægges de foranstaltninger, der skal iværksættes tilgennemførelse af de mål, der er anført i artikel III-233. Disse love eller rammelove vedtages efterhøring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

2. Uanset stk. 1 og med forbehold af artikel III-172 vedtager Rådet med enstemmighed europæiskelove eller rammelove om:

a) bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter

b) foranstaltninger, der berører

i) fysisk planlægning

ii) kvantitativ forvaltning af vandressourcerne, eller som direkte eller indirekte berører disseressourcers disponibilitet

iii) arealanvendelse, bortset fra affaldshåndtering

c) foranstaltninger, der i væsentlig grad berører en medlemsstats valg mellem forskellige energikilderog den generelle sammensætning af dens energiforsyning.

Rådet kan på forslag af Kommissionen og med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse om, atden almindelige lovgivningsprocedure skal finde anvendelse på de spørgsmål, der er nævnt i førsteafsnit.

I alle tilfælde træffer Rådet afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og DetØkonomiske og Sociale Udvalg.

3. Der indføres ved europæiske love generelle handlingsprogrammer med de prioriterede mål, derskal nås. Disse love vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

De nødvendige foranstaltninger for disse programmers iværksættelse vedtages efter betingelserne istk. 1 eller, efter omstændighederne, stk. 2.

4. Med forbehold af visse foranstaltninger vedtaget af Unionen finansieres og gennemføresmiljøpolitikken af medlemsstaterne.

5. Med forbehold af princippet om, at forureneren betaler, skal foranstaltninger, der bygger påstk. 1, og som indebærer udgifter, der skønnes uforholdsmæssigt store for en medlemsstats offentligemyndigheder, i en passende form give mulighed for:

a) undtagelser af midlertidig karakter og/eller

b) finansiel støtte fra Samhørighedsfonden.

110 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 110

6. Beskyttelsesforanstaltninger, som vedtages i henhold til denne artikel, er ikke til hinder for, at deenkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger. Disseforanstaltninger skal være forenelige med forfatningen. De meddeles Kommissionen.

AFDELING 6

FORBRUGERBESKYTTELSE

Artikel III-235

1. For at fremme forbrugernes interesser og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bidragerUnionen til at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser og til at fremmederes ret til oplysning og uddannelse og til at organisere sig for at beskytte deres interesser.

2. Unionen bidrager til at nå målene i stk. 1 ved

a) foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel III-172 som led i det indre markeds oprettelseeller funktion

b) foranstaltninger, som støtter, supplerer og overvåger den politik, medlemsstaterne fører.

3. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2,litra b). Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

4. Retsakter vedtaget i medfør af stk. 3 er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholdereller indfører strengere beskyttelsesbestemmelser. Disse bestemmelser skal være forenelige medforfatningen. De meddeles Kommissionen.

AFDELING 7

TRANSPORT

Artikel III-236

1. På det i denne afdeling omhandlede sagsområde søges forfatningens mål nået inden forrammerne af en fælles transportpolitik.

2. Stk. 1 gennemføres ved europæiske love eller rammelove under hensyntagen til trans-portspørgsmålenes særlige karakter. Disse love eller rammelove vedtages efter høring afRegionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

De europæiske love eller rammelove fastsætter:

a) fælles regler for international transport til eller fra en medlemsstats område eller gennem en ellerflere medlemsstaters områder


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 111

b) de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udføre interne transporter ien medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende

c) foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden

d) alle andre formålstjenlige foranstaltninger.

3. I forbindelse med vedtagelsen af europæiske love eller rammelove som nævnt i stk. 2 tages derhensyn til tilfælde, hvor deres anvendelse i alvorlig grad vil kunne påvirke levestandarden ogbeskæftigelsen i visse områder samt udnyttelsen af transportmateriellet.

Artikel III-237

Indtil vedtagelsen af de europæiske love eller rammelove, der er nævnt i artikel III-236, stk. 2, kaningen medlemsstat, uden at Rådet med enstemmighed vedtager en europæisk afgørelse om fravigelse,ændre de bestemmelser, der gjaldt på transportområdet den 1. januar 1958 eller, for tiltrædendestaters vedkommende, på datoen for tiltrædelsen, på en sådan måde, at de direkte eller indirekte blivermindre gunstige for transportvirksomheder fra andre medlemsstater end for indenlandsketransportvirksomheder.

Artikel III-238

Støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller somudgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse,er forenelige med forfatningen.

Artikel III-239

Enhver foranstaltning, der vedtages inden for rammerne af forfatningen vedrørende transportpriserog -vilkår, skal tage hensyn til transportvirksomhedernes økonomiske situation.

Artikel III-240

1. I samfærdselen inden for Unionen forbydes enhver forskelsbehandling, som består i, at entransportvirksomhed for samme transportforbindelse anvender forskellige transportpriser og ‑vilkårpå samme slags gods, alt efter godsets oprindelses- eller bestemmelsesmedlemsstat.

2. Stk. 1 udelukker ikke, at andre europæiske love eller rammelove kan vedtages i medfør afartikel III-236, stk. 2.

3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser, der sikrergennemførelsen af stk. 1. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og DetØkonomiske og Sociale Udvalg.

Det kan navnlig vedtage de europæiske forordninger og afgørelser, der er nødvendige for at gøre detmuligt for institutionerne at påse overholdelsen af den i stk. 1 nævnte regel og for at sikre brugerneden fulde fordel af denne.

112 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 112

4. På eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat undersøger Kommissionen de i stk. 1omhandlede tilfælde af forskelsbehandling, og efter at have indhentet udtalelse fra de pågældendemedlemsstater vedtager den de nødvendige europæiske afgørelser inden for rammerne af deeuropæiske forordninger og afgørelser, der er nævnt i stk. 3.

Artikel III-241

1. Ved transport inden for Unionen er det forbudt medlemsstaterne at anvende priser og vilkår, derindebærer nogen form for understøttelse eller beskyttelse til fordel for en eller flere bestemtevirksomheder eller industrier, medmindre Kommissionen ved en europæisk afgørelse giverbemyndigelse dertil.

2. Kommissionen undersøger på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstat de i stk. 1nævnte priser og vilkår, idet den på den ene side især tager hensyn til de krav, som en hensigtsmæssigregional økonomisk politik stiller, til de underudviklede områders behov og til problemerne iområder, der er alvorligt berørt af politiske forhold, og på den anden side til virkningerne af dissepriser og vilkår på konkurrencen mellem de forskellige transportgrene.

Efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende medlemsstater vedtager Kommissionen defornødne europæiske afgørelser.

3. Det i stk. 1 omhandlede forbud finder ikke anvendelse på konkurrencetariffer.

Artikel III-242

Afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed ved grænsepassage opkræver ud overtransportpriserne, må ikke overstige et rimeligt niveau i betragtning af de med passagen faktiskforbundne omkostninger.

Medlemsstaterne bestræber sig på at nedbringe disse omkostninger.

Kommissionen kan rette henstillinger til medlemsstaterne med henblik på anvendelsen af denneartikel.

Artikel III-243

Bestemmelserne i denne afdeling udgør ingen hindring for de foranstaltninger, der er truffet iForbundsrepublikken Tyskland, for så vidt disse er nødvendige for at opveje de af Tysklands delingforårsagede ulemper for økonomien i visse af Forbundsrepublikkens områder, der berøres af dennedeling. Fem år efter ikrafttrædelsen af traktaten om en forfatning for Europa kan Rådet på forslag afKommissionen vedtage en europæisk afgørelse om ophævelse af denne artikel.

Artikel III-244

Der oprettes et rådgivende udvalg for Kommissionen sammensat af sagkyndige udpeget afmedlemsstaternes regeringer. Kommissionen hører dette udvalg i transportspørgsmål, når denskønner det hensigtsmæssigt.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 113

Artikel III-245

1. Denne afdeling finder anvendelse på transporter med jernbane, ad vej og ad sejlbare vandveje.

2. Der kan ved europæiske love eller rammelove indføres passende foranstaltninger vedrørende sø-og luftfart. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.

AFDELING 8

TRANSEUROPÆISKE NET

Artikel III-246

1. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i artikel III-130 og III-220 og give unionsborgerne,de erhvervsdrivende og de regionale og lokale administrative enheder mulighed for fuldt ud atudnytte de fordele, som etableringen af et område uden indre grænser medfører, bidrager Unionen tiloprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- ogenergiinfrastrukturområdet.

2. Inden for rammerne af et åbent og konkurrencepræget markedssystem tager Unionens indsatssigte på at fremme de nationale nets indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet samt adgangen tildisse net. I denne indsats tilgodeses især nødvendigheden af at skabe forbindelse mellem på den eneside øområder, indlandsområder og udkantområder og på den anden side Unionens centraleområder.

Artikel III-247

1. Med henblik på virkeliggørelsen af målene i artikel III-246:

a) skal Unionen opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i deforanstaltninger, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net; i disse retningslinjerfastlægges projekter af fælles interesse

b) skal Unionen iværksætte enhver form for foranstaltning, som måtte være nødvendig for at sikrenettenes interoperabilitet, navnlig inden for harmonisering af tekniske standarder

c) kan Unionen støtte projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstaterne, og som fastlæggesinden for rammerne af de retningslinjer, der er omhandlet i litra a), navnlig i form afforundersøgelser, lånegarantier eller rentegodtgørelser; Unionen kan også gennem Samhørig-hedsfonden bidrage til finansieringen af specifikke projekter i medlemsstaterne påtransportinfrastrukturområdet.

I Unionens indsats tages der hensyn til projekternes økonomiske levedygtighed.

2. De retningslinjer og andre foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, fastsættes ved europæiske loveeller rammelove. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og DetØkonomiske og Sociale Udvalg.

114 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 114

Retningslinjer og projekter af fælles interesse, der vedrører en medlemsstats område, kræver denpågældende medlemsstats samtykke.

3. Medlemsstaterne samordner indbyrdes i kontakt med Kommissionen den politik, der føres pånationalt plan, og som kan få væsentlig indflydelse på gennemførelsen af målene i artikel III‑246.Kommissionen kan i nært samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert egnet initiativ for at fremmedenne samordning.

4. Unionen kan samarbejde med tredjelande for at fremme projekter af fælles interesse og sikrenettenes interoperabilitet.

AFDELING 9

FORSKNING, TEKNOLOGISK UDVIKLING OG RUMMET

Artikel III-248

1. Unionens indsats har som mål at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag vedgennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabeligog teknologisk viden, at fremme udviklingen af dens konkurrenceevne, herunder industrienskonkurrenceevne, samt at fremme alle de forskningsaktiviteter, der skønnes nødvendige i medfør afandre kapitler i forfatningen.

2. Med henblik på stk. 1 opmuntrer den i hele Unionen virksomheder, herunder små ogmellemstore virksomheder, forskningscentre og universiteter i deres indsats for forskning ogteknologisk udvikling af høj kvalitet. Den støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet den i særdeleshedsøger at gøre det muligt for forskerne at samarbejde frit på tværs af grænserne og for virksomhederneat udnytte mulighederne i det indre marked, især ved at skabe fri adgang til de enkelte landesoffentlige kontrakter, ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og fiskale hindringerfor dette samarbejde.

3. Alle Unionens aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstra-tionsprojekter, vedtages og iværksættes i overensstemmelse med denne afdeling.

Artikel III-249

Med henblik på at nå de mål, der er nævnt i artikel III-248, gennemfører Unionen følgende aktiviteter,som skal supplere de aktiviteter, der iværksættes i medlemsstaterne:

a) iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration gennemfremme af samarbejdet med og mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter

b) fremme af samarbejdet vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionenmed tredjelande og internationale organisationer


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 115

c) formidling og nyttiggørelse af resultaterne af aktiviteter inden for forskning, teknologiskudvikling og demonstration i Unionen

d) fremme af uddannelse og mobilitet for forskere i Unionen.

Artikel III-250

1. Unionen og medlemsstaterne samordner deres indsats inden for forskning og teknologiskudvikling for at sikre den indbyrdes sammenhæng mellem de nationale politikker og Unionenspolitik.

2. Kommissionen kan i nært samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert initiativ, der kanbidrage til at fremme den i stk. 1 nævnte samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstilleretningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendigeelementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.

Artikel III-251

1. Et flerårigt rammeprogram, der omfatter alle aktiviteter finansieret af Unionen, fastlægges ved eneuropæisk lov. Denne lov vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Rammeprogrammet skal:

a) fastsætte de videnskabelige og teknologiske mål, der skal opnås ved de i artikel III-249omhandlede aktiviteter, samt prioriteterne i forbindelse hermed

b) angive hovedlinjerne for aktiviteterne

c) fastlægge det samlede maksimumsbeløb og de nærmere vilkår for Unionens finansielle deltagelsei rammeprogrammet samt de påtænkte aktiviteters respektive andele.

2. Det flerårige rammeprogram tilpasses eller udbygges på baggrund af udviklingen.

3. Der fastlægges ved en europæisk lov vedtaget af Rådet særprogrammer til iværksættelse af detflerårige rammeprogram inden for hver enkelt aktivitet. I hvert særprogram angives de nærmerebestemmelser for programmets gennemførelse, varigheden af dette og de midler, der skønnesnødvendige hertil. Summen af de beløb, der skønnes nødvendige, og som fastsættes i særprogram-merne, må ikke overstige det samlede maksimumsbeløb for rammeprogrammet og for hver enkeltaktivitet. Denne lov vedtages efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og SocialeUdvalg.

4. Som et supplement til aktiviteterne i det flerårige rammeprogram træffes der ved europæiskelove de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske forskningsrum. Disse lovevedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

116 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 116

Artikel III-252

1. Med henblik på iværksættelsen af det flerårige rammeprogram fastsættes ved europæiske loveeller rammelove:

a) reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse

b) reglerne for formidling af forskningsresultater.

Disse europæiske love og rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

2. Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der ved europæiske love fastlæggessupplerende programmer, hvori der kun deltager visse medlemsstater, som sikrer finansieringen medforbehold af eventuel deltagelse fra Unionens side.

De regler, der skal finde anvendelse på de supplerende programmer, navnlig vedrørendevidenformidling og andre medlemsstaters adgang, fastsættes i disse europæiske love. De vedtagesefter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og med de berørte medlemsstaters samtykke.

3. Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der ved europæiske love i forståelsemed de pågældende medlemsstater åbnes mulighed for deltagelse i forsknings- og udviklingspro-grammer, der iværksættes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes forgennemførelsen af disse programmer.

Disse europæiske love vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

4. Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Unionen åbne mulighed for etsamarbejde vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen medtredjelande eller internationale organisationer.

De nærmere bestemmelser for dette samarbejde kan fastlægges ved aftaler mellem Unionen og depågældende tredjeparter.

Artikel III-253

Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser, der har tilformål at oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrektgennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen.Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel III-254

1. Unionen udarbejder en europæisk rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniskefremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af sine politikker. Med henblik herpå kanden fremme fælles initiativer, støtte forskning og teknologisk udvikling og koordinere dennødvendige indsats for at udforske og udnytte rummet.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:15 Pagina 117

2. For at bidrage til gennemførelsen af de mål, der er nævnt i stk. 1, fastsættes der ved europæiskelove eller rammelove de nødvendige foranstaltninger, der kan tage form af et europæisk rumprogram.

3. Unionen etablerer de relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation.

Artikel III-255

I begyndelsen af hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet.Denne rapport omhandler navnlig de aktiviteter, der har fundet sted det foregående år inden forforskning, teknologisk udvikling og resultatformidling, samt arbejdsprogrammet for det igang-værende år.

AFDELING 10

ENERGI

Artikel III-256

1. Som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare ogforbedre miljøet sigter Unionens politik på energiområdet mod:

a) at sikre energimarkedets funktion

b) at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen, og

c) at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarendeenergikilder.

2. De mål, der er nævnt i stk. 1, skal nås gennem foranstaltninger fastsat ved europæiske love ellerrammelove, dog således at anvendelsen af andre bestemmelser i forfatningen ikke berøres herved.Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og SocialeUdvalg.

Disse europæiske love eller rammelove berører ikke en medlemsstats ret til at fastsætte betingelsernefor udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generellesammensætning af dens energiforsyning, jf. dog artikel III-234, stk. 2, litra c).

3. Uanset stk. 2 fastsættes de deri nævnte foranstaltninger, hvis de er af hovedsagelig fiskal karakter,ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efterhøring af Europa-Parlamentet.

118 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 118

KAPITEL IV

ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED

AFDELING 1


Artikel III-257

1. Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggenderettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres.

2. Unionen sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser, og den udformer enfælles politik for asyl, indvandring og kontrol ved de ydre grænser, der bygger på solidaritet mellemmedlemsstaterne, og som er retfærdig over for tredjelandsstatsborgere. I forbindelse med dette kapitelsidestilles statsløse med tredjelandsstatsborgere.

3. Unionen bestræber sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau ved hjælp af foranstaltninger tilforebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, racisme og fremmedhad, ved koordinerings- ogsamarbejdsforanstaltninger mellem politimyndigheder, strafferetlige myndigheder og øvrige kom-petente myndigheder samt ved gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser og om nødvendigtindbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes straffelovgivning.

4. Unionen letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet om gensidiganerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om civilretlige spørgsmål.

Artikel III-258

Det Europæiske Råd udformer strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelleprogramudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Artikel III-259

De nationale parlamenter overvåger i forbindelse med lovgivningsforslag og ‑initiativer, derforelægges inden for rammerne af afdeling 4 og 5, at nærhedsprincippet overholdes ioverensstemmelse med de nærmere bestemmelser i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippetog proportionalitetsprincippet.

Artikel III-260

Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser om, hvordanmedlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen foretager en objektiv og upartisk evaluering afderes myndigheders gennemførelse af Unionens politikker i dette kapitel, især for at fremme denfulde anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse, jf. dog artikel III-360 til III-362. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om indholdet og resultaterne af denneevaluering.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 119

Artikel III-261

Der nedsættes en stående komité i Rådet, der skal sikre, at det operationelle samarbejde om den indresikkerhed fremmes og styrkes i Unionen. Uanset artikel III-344 skal komitéen lette samordningen afmedlemsstaternes kompetente myndigheders indsats. Repræsentanter for Unionens berørte organer,kontorer og agenturer kan inddrages i komitéens arbejde. Europa-Parlamentet og de nationaleparlamenter holdes underrettet om arbejdet.

Artikel III-262

Dette kapitel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve deres beføjelser med hensyn tilopretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

Artikel III-263

Rådet vedtager europæiske forordninger med henblik på at sikre administrativt samarbejde mellemde kompetente myndigheder i medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af dette kapitel, ogmellem disse myndigheder og Kommissionen. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, jf.dog artikel III-264, og efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel III-264

Retsakter som nævnt i afdeling 4 og 5 samt europæiske forordninger som nævnt i artikel III‑263, derskal sikre administrativt samarbejde på de områder, der er nævnt i disse afdelinger, vedtages:

a) på forslag af Kommissionen eller

b) på initiativ af en fjerdedel af medlemsstaterne.

AFDELING 2

POLITIKKERNE FOR GRÆNSEKONTROL,ASYL OG INDVANDRING

Artikel III-265

1. Unionen udformer en politik, der skal sikre,

a) at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser

b) at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser

c) at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser.

120 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 120

2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der ved europæisk lov eller rammelov foranstaltninger påfølgende områder:

a) den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold

b) personkontrol ved passage af de ydre grænser

c) betingelser for tredjelandsstatsborgeres muligheder for frit at rejse inden for Unionen i en kortereperiode

d) nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydregrænser

e) reglerne om, at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser.

3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til geografisk afgrænsningaf deres grænser i overensstemmelse med folkeretten.

Artikel III-266

1. Unionen udformer en fælles politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse medhenblik på at tilbyde en passende status til enhver tredjelandsstatsborger, der har behov forinternational beskyttelse, og på at sikre overholdelse af »non refoulement«-princippet. Denne politikskal være i overensstemmelse med Genève-konventionen af 28. juli 1951, protokollen af 31. januar1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante traktater.

2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der ved europæiske love eller rammelove foranstaltningervedrørende et fælles europæisk asylsystem, der omfatter:

a) en ensartet asylstatus for tredjelandsstatsborgere, der gælder i hele Unionen

b) en ensartet status for subsidiær beskyttelse for tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnåeteuropæisk asyl, men har behov for international beskyttelse

c) et fælles system, der tager sigte på midlertidig beskyttelse af fordrevne i tilfælde afmassetilstrømning

d) fælles procedurer for tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl eller subsidiær beskyttelse

e) kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingenaf en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse

f) standarder for modtagelse af asylansøgere eller ansøgere om subsidiær beskyttelse

g) partnerskab og samarbejde med tredjelande for at styre tilstrømningen af personer, der ansøgerom asyl eller subsidiær eller midlertidig beskyttelse.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 121

3. Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømningaf tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordningereller afgørelser vedrørende midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de berørtemedlemsstater. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel III-267

1. Unionen udformer en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring afmigrationsstrømme i alle faser, en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder siglovligt i medlemsstaterne, samt forebyggelse og øget bekæmpelse af ulovlig indvandring ogmenneskehandel.

2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger påfølgende områder:

a) betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse aflangtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik på familiesammenføring

b) definition af rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat,herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater

c) ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer medulovligt ophold

d) bekæmpelse af menneskehandel, især handel med kvinder og børn.

3. Unionen kan indgå tilbagetagelsesaftaler med tredjelande vedrørende tilbagevenden til detoprindelige hjemland eller tidligere opholdsland af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder ellerikke længere opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold i en af medlemsstaterne.

4. Der kan ved europæiske love eller rammelove fastsættes foranstaltninger, der skal fremme ogstøtte medlemsstaternes indsats med henblik på at fremme integration af tredjelandsstatsborgere, deropholder sig lovligt på deres område, uden at der er tale om nogen form for harmonisering afmedlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

5. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstats-borgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge et arbejde som lønmodtager ellerselvstændig erhvervsdrivende.

Artikel III-268

De EU-politikker, der er omhandlet i denne afdeling, samt gennemførelsen heraf er underlagtprincippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidtangår de finansielle aspekter. Når det er nødvendigt, skal EU-retsakter vedtaget i henhold til denneafdeling indeholde passende bestemmelser vedrørende anvendelsen af dette princip.

122 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 122

AFDELING 3

SAMARBEJDE OM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL

Artikel III-269

1. Unionen etablerer et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger,der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dettesamarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der, navnlig når det er nødvendigt for det indre markedsfunktion, ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger, der skal sikre:

a) gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser samtfuldbyrdelse heraf

b) forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på tværs af grænserne

c) forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence

d) samarbejde om bevisoptagelse

e) effektiv adgang til domstolene

f) fjernelse af hindringer for en tilfredsstillende afvikling af civile retssager, om nødvendigt ved atfremme foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler

g) udformning af alternative metoder til tvistbilæggelse

h) støtte til uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet.

3. Uanset stk. 2 fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridendevirkninger ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet. Dette træffer afgørelse medenstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse om, hvilke familieretligeaspekter med grænseoverskridende virkninger der kan være omfattet af retsakter vedtaget efter denalmindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 123

AFDELING 4

RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER

Artikel III-270

1. Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse afdomme og retsafgørelser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love ogadministrative bestemmelser på de områder, der er nævnt i stk. 2 og i artikel III-271.

Der fastsættes ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger med henblik på:

a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerkendelse af alle former for domme ogretsafgørelser i hele Unionen

b) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterne om retternes kompetence

c) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andet personale i retsvæsenet

d) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne iforbindelse med strafforfølgning og fuldbyrdelse af afgørelser.

2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme ogretsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridendedimension kan der ved europæiske rammelove fastsættes minimumsregler. Disse minimumsreglertager hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstraditioner og retssystemer.

Reglerne vedrører:

a) gensidig anerkendelse af bevismidler mellem medlemsstaterne

b) enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen

c) kriminalitetsofres rettigheder

d) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet forudgående har fastsat ved en europæiskafgørelse; ved vedtagelsen af denne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighed efterEuropa-Parlamentets godkendelse.

Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dette stykke, er ikke til hinder for, atmedlemsstaterne kan opretholde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for personer.

124 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 124

3. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk rammelov som nævnt i stk. 2 vil berøregrundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmetanmode om, at udkastet til rammelov forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderesproceduren i artikel III-396. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter dennesuspension enten:

a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-396 tilophør, eller

b) anmode Kommissionen eller den gruppe medlemsstater, som udkastet til rammelov stammer fra,om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.

4. Hvis Det Europæiske Råd ikke har handlet ved udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 3, ellerhvis den europæiske rammelov ikke er vedtaget inden tolv måneder fra forelæggelsen af et nyt udkasti henhold til stk. 3, litra b), og mindst en tredjedel af medlemsstaterne ønsker at indføre et forstærketsamarbejde på grundlag af den pågældende rammelov, underretter de Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen herom.

I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt iartikel I-44, stk. 2, og III-419, stk. 1, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejdefinder anvendelse.

Artikel III-271

1. Der kan ved europæiske rammelove fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses forstrafbare handlinger samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, derhar en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes karakter eller konsekvensereller af et særligt behov for at bekæmpe dem på fælles grundlag.

Der er tale om følgende kriminalitetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse afkvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption,forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.

På baggrund af udviklingen i kriminaliteten kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse om andrekriminalitetsområder, der opfylder de i dette stykke omhandlede kriterier. Det træffer afgørelse medenstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.

2. Når indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på detstrafferetlige område viser sig absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politikpå et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger, kan der ved europæiske rammelovefastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herforpå det pågældende område. Rammelovene vedtages efter samme procedure som de pågældendeharmoniseringsforanstaltninger, jf. dog artikel III-264.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 125

3. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk rammelov som nævnt i stk. 1 eller 2 vilgribe ind i grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kanmedlemmet anmode om, at udkastet til rammelov forelægges Det Europæiske Råd. I så faldsuspenderes proceduren i artikel III-396, hvis den finder anvendelse. Efter drøftelse skal DetEuropæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:

a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-396 tilophør, hvis denne finder anvendelse, eller

b) anmode Kommissionen eller den gruppe medlemsstater, som udkastet stammer fra, om atforelægge et nyt udkast; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.

4. Hvis Det Europæiske Råd ikke har handlet ved udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 3, ellerhvis den europæiske rammelov ikke er vedtaget inden tolv måneder fra forelæggelsen af et nyt udkasti henhold til stk. 3, litra b), og mindst en tredjedel af medlemsstaterne ønsker at indføre et forstærketsamarbejde på grundlag af den pågældende rammelov, underretter de Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen herom.

I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt iartikel I‑44, stk. 2, og III-419, stk. 1, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejdefinder anvendelse.

Artikel III-272

Der kan ved europæiske love eller rammelove fastsættes foranstaltninger for at fremme og støttemedlemsstaternes indsats inden for kriminalitetsforebyggelse, uden at der er tale om nogen form forharmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Artikel III-273

1. Eurojusts opgave er at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationalemyndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminalitet, der berører to eller fleremedlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis, på grundlag af operationer foretaget afmedlemsstaternes myndigheder og Europol samt oplysninger fra disse.

Med henblik herpå fastlægges Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver vedeuropæiske love. Disse opgaver kan omfatte:

a) iværksættelse af efterforskning af straffesager samt forslag til de nationale kompetentemyndigheder om at indlede retsforfølgning, især vedrørende overtrædelser, der skader Unionensfinansielle interesser

b) koordinering af efterforskning og retsforfølgning som omhandlet i litra a)

c) styrkelse af det retlige samarbejde, herunder gennem løsning af konflikter om retterneskompetence og gennem et tæt samarbejde med Det Europæiske Retlige Netværk.

Ved europæiske love fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets og denationale parlamenters tilknytning til evalueringen af Eurojusts virke.

126 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 126

2. I forbindelse med retsforfølgning som omhandlet i stk. 1, og uden at dette berører artikel III‑274,foretager de kompetente nationale personer de formelle handlinger inden for retsplejen.

Artikel III-274

1. For at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, kan der ved eneuropæisk lov vedtaget af Rådet oprettes en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust. Rådettræffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.

2. Den Europæiske Anklagemyndighed har kompetence til eventuelt i samarbejde med Europol atforetage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med gerningsmænd og medvirkende tillovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnteeuropæiske lov, samt til at stille dem for en domstol. Den Europæiske Anklagemyndighed optrædersom offentlig anklager ved medlemsstaternes kompetente domstole.

3. Ved den europæiske lov, der er nævnt i stk. 1, fastsættes statutten for Den EuropæiskeAnklagemyndighed, betingelserne for udøvelsen af dens funktioner, procedureregler for densvirksomhed samt regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med deprocesskrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder under udøvelsen af sit hverv.

4. Det Europæiske Råd kan samtidig eller efterfølgende vedtage en europæisk afgørelse om ændringaf stk. 1 for at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser til at omfatte bekæmpelse afgrov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og som en konsekvens heraf om ændringaf stk. 2 for så vidt angår gerningsmænd og medvirkende til grov kriminalitet, der berører fleremedlemsstater. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentetsgodkendelse og efter høring af Kommissionen.

AFDELING 5

POLITISAMARBEJDE

Artikel III-275

1. Unionen etablerer et politisamarbejde, der inddrager alle medlemsstaternes kompetentemyndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndighederinden for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger.

2. Med henblik på stk. 1 kan der ved europæiske love eller rammelove fastlægges foranstaltningervedrørende:

a) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger

b) støtte til uddannelse af personale og samarbejde om udveksling af personale, om udstyr og omkriminalitetsforskning

c) fælles efterforskningsteknikker vedrørende afsløring af grove former for organiseret kriminalitet.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 127

3. Der kan ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastlægges foranstaltningervedrørende operationelt samarbejde mellem de myndigheder, der er omhandlet i denne artikel. Rådettræffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel III-276

1. Europols opgave er at støtte og styrke indsatsen hos medlemsstaternes politimyndigheder ogandre retshåndhævende myndigheder og deres indbyrdes samarbejde om forebyggelse ogbekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater, terrorisme og de formerfor kriminalitet, der skader en fælles interesse, som er omfattet af en EU-politik.

2. Ved europæiske love fastlægges Europols struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver.Disse opgaver kan omfatte:

a) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger, der fremsendes af bl.a.medlemsstaternes eller tredjelandes myndigheder eller eksterne organisationer

b) samordning, tilrettelæggelse og udførelse af efterforskning og operative aktioner, der gennem-føres sammen med medlemsstaternes kompetente myndigheder eller inden for rammerne affælles efterforskningshold, eventuelt i samarbejde med Eurojust.

Ved europæiske love fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrolaf Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.

3. Alle Europols operative aktioner skal foretages i samarbejde og i forståelse med myndighederne iden eller de medlemsstater, hvis område er berørt. Anvendelse af tvangsindgreb hører udelukkendeind under de kompetente nationale myndigheder.

Artikel III-277

Ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastlægges de betingelser og begrænsninger,hvorunder medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. artikel III-270 og III-275, kan arbejde påen anden medlemsstats område i samarbejde og i forståelse med denne stats myndigheder. Rådettræffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

128 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 128

KAPITEL V

OMRÅDER, HVOR UNIONEN KAN BESLUTTEAT GENNEMFØRE UNDERSTØTTENDE,

KOORDINERENDE ELLER SUPPLERENDE TILTAG

AFDELING 1

FOLKESUNDHED

Artikel III-278

1. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alleUnionens politikker og aktiviteter.

Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod atforbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kanindebære risiko for den fysiske og mentale sundhed. Indsatsen skal også omfatte:

a) bekæmpelse af større trusler mod sundheden ved at fremme forskning i deres årsager, spredningog forebyggelse samt sundhedsoplysning og -uddannelse

b) overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling i tilfælde af sådannetrusler og bekæmpelse heraf.

Unionen supplerer medlemsstaternes indsats for at begrænse narkotikarelaterede helbredsskader,herunder gennem oplysning og forebyggelse.

2. Unionen fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne på de områder, der er omhandlet i denneartikel, og støtter om nødvendigt deres indsats. Den fremmer navnlig samarbejde mellemmedlemsstaterne med henblik på at få deres sundhedstjenester til at supplere hinanden bedre igrænseregioner.

Medlemsstaterne samordner indbyrdes og i kontakt med Kommissionen deres politikker ogprogrammer på de i stk. 1 omhandlede områder. Kommissionen kan i nær kontakt medmedlemsstaterne tage ethvert passende initiativ for at fremme denne samordning, navnlig initiativer,der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis ogudarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentetholdes fuldt underrettet.

3. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejde med tredjelande og med de internationaleorganisationer, der beskæftiger sig med folkesundhed.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 129

4. Uanset artikel I-12, stk. 5, og artikel I-17, litra a), bidrager europæiske love eller rammelove ioverensstemmelse med artikel I-14, stk. 2, litra k), til virkeliggørelsen af målene i denne artikel vedindførelse af følgende foranstaltninger for at imødegå de fælles sikkerhedsudfordringer:

a) foranstaltninger til fastsættelse af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af organer ogstoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter; disse foranstaltninger er ikke til hinderfor, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger

b) foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskyttefolkesundheden

c) foranstaltninger til fastsættelse af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af lægemidler ogmedicinsk udstyr

d) foranstaltninger, der vedrører overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler,varsling i tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf.

De europæiske love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske ogSociale Udvalg.

5. Der kan ligeledes ved europæiske love eller rammelove træffes tilskyndelsesforanstaltninger medhenblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden og navnlig bekæmpelse af størregrænseoverskridende trusler mod sundheden samt foranstaltninger med direkte henblik påbeskyttelse af folkesundheden i forbindelse med tobak og alkoholmisbrug, uden at der er tale omnogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse loveeller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

6. Med henblik på denne artikel kan Rådet på forslag af Kommissionen også vedtage henstillinger.

7. Unionens indsats respekterer medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundheds-politik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundheds-området. Medlemsstaternes ansvar omfatter forvaltningen af sundhedstjenesteydelser og behandlingpå sundhedsområdet samt fordelingen af de midler, der afsættes hertil. De i stk. 4, litra a), nævnteforanstaltninger berører ikke nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse aforganer og blod.

130 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 130

AFDELING 2

INDUSTRI

Artikel III-279

1. Unionen og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede.

Med henblik herpå tager deres indsats i overensstemmelse med et åbent og konkurrenceprægetmarkedssystem sigte på:

a) at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringer

b) at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder overalt i Unionen,navnlig små og mellemstore virksomheder

c) at fremme et klima, der er gunstigt for samarbejde mellem virksomheder

d) at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning ogteknologisk udvikling.

2. Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden i kontakt med Kommissionen og samordner omnødvendigt deres indsats. Kommissionen kan tage de initiativer, den finder hensigtsmæssige for atfremme denne samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer ogindikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer tilperiodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.

3. Unionen bidrager til virkeliggørelsen af målene i stk. 1 gennem de politikker og aktiviteter, somden iværksætter i henhold til andre bestemmelser i forfatningen. Der kan ved europæiske love ellerrammelove fastsættes specifikke foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes indsats med henblikpå virkeliggørelse af målene i stk. 1, uden at der er tale om nogen form for harmonisering afmedlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efterhøring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Denne afdeling danner ikke grundlag for Unionens indførelse af nogen form for foranstaltning, derkan medføre konkurrenceforvridning, eller som indeholder fiskale bestemmelser eller bestemmelservedrørende ansattes rettigheder og interesser.

AFDELING 3

KULTUR

Artikel III-280

1. Unionen bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer dennationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 131

2. Unionen skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigtstøtte og udbygge medlemsstaternes indsats på følgende områder:

a) forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie

b) bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning

c) ikke-kommercielle kulturudvekslinger

d) kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor.

3. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationaleorganisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold, herunder navnlig Europarådet.

4. Unionen tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser iforfatningen, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed.

5. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i denne artikel:

a) fastsættes der ved europæiske love eller rammelove tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at derer tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget

b) vedtager Rådet henstillinger på forslag af Kommissionen.

AFDELING 4

TURISME

Artikel III-281

1. Unionen supplerer medlemsstaternes indsats i turistsektoren, især ved at fremme konkurrence-evnen for Unionens virksomheder inden for denne sektor.

Med henblik herpå er målene for Unionens indsats:

a) at tilskynde til tilvejebringelse af et gunstigt klima for udvikling af virksomhederne inden fordenne sektor

b) at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig ved udveksling af god praksis.

2. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes der med henblik på at opfylde målene i denneartikel særlige foranstaltninger, der skal supplere medlemsstaternes indsats, men uden at der er taleom nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

132 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 132

AFDELING 5

UDDANNELSE, UNGDOM, SPORTOG ERHVERVSUDDANNELSE

Artikel III-282

1. Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejde mellemmedlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats. Den respekterer fuldt udmedlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemernesamt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.

Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til dens specifikkeforhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion.

Målene for Unionens indsats er:

a) at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i ogudbredelse af medlemsstaternes sprog

b) at begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelseaf eksamensbeviser og studieperioder

c) at fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne

d) at fremme udveksling af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, som er fælles formedlemsstaternes uddannelsessystemer

e) at tilskynde til udvikling af udveksling af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse idet demokratiske liv i Europa

f) at tilskynde til udvikling af fjernundervisning

g) at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed isportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvarfor sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes og især de unge sportsudøveres fysiske ogmoralske integritet.

2. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejde med tredjelande og med de internationaleorganisationer, der beskæftiger sig med uddannelse og sport, herunder navnlig Europarådet.

3. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i denne artikel:

a) fastsættes der ved europæiske love eller rammelove tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at derer tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og DetØkonomiske og Sociale Udvalg



954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 133

Artikel III-283

1. Unionen iværksætter en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternesindsats med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen aferhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne.


a) at lette tilpasningen til den industrielle udvikling, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling

b) at forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelsen for at letteden erhvervsmæssige integration og reintegration på arbejdsmarkedet

c) at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere ogpersoner under uddannelse, navnlig unge

d) at stimulere samarbejdet om erhvervsuddannelse mellem uddannelsesinstitutioner ogvirksomheder

e) at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, der er fælles formedlemsstaternes uddannelsessystemer.

2. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejde med tredjelande og med de internationaleorganisationer, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelsesforhold.

3. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i denne artikel

a) fastsættes de nødvendige foranstaltninger ved europæiske love eller rammelove, men uden at derer tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og DetØkonomiske og Sociale Udvalg


AFDELING 6

CIVILBESKYTTELSE

Artikel III-284

1. Unionen fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne for at gøre ordningerne for forebyggelseaf og beskyttelse mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer mere effektive.


a) at støtte og supplere medlemsstaternes tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan med hensyn tilrisikoforebyggelse, beredskab hos indsatspersonellet på civilbeskyttelsesområdet i

134 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 134

medlemsstaterne og indsats i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer iUnionen

b) at fremme et hurtigt og effektivt operationelt samarbejde i Unionen mellem de nationale tjenesterpå civilbeskyttelsesområdet

c) at fremme sammenhængen i internationalt arbejde på civilbeskyttelsesområdet.

2. De foranstaltninger, der er nødvendige for at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1,fastsættes ved europæiske love eller rammelove, uden at der er tale om nogen form for harmoniseringaf medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

AFDELING 7

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel III-285

1. En effektiv national gennemførelse af EU-retten i medlemsstaterne er af afgørende betydning for,at Unionen kan fungere tilfredsstillende, og betragtes som et område af fælles interesse.

2. Unionen kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at forbedre deres administrative kapacitettil at gennemføre EU-retten. En sådan indsats kan omfatte hjælp til udveksling af oplysninger ogembedsmænd samt støtte til uddannelsesprogrammer. Ingen medlemsstat er forpligtet til at tageimod en sådan støtte. De foranstaltninger, der er nødvendige med henblik herpå, fastsættes vedeuropæiske love, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes loveog administrative bestemmelser.

3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes pligt til at gennemføre EU-retten ellerKommissionens rettigheder og pligter. Den berører heller ikke andre bestemmelser i forfatningenom administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem dem og Unionen.

AFSNIT IV

DE OVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS ASSOCIERING

Artikel III-286

1. De ikke-europæiske lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med Danmark,Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, er associeret med Unionen. Disse lande ogterritorier, i det følgende benævnt »lande og territorier«, er opregnet i bilag II.

Dette afsnit finder anvendelse på Grønland, medmindre andet følger af de særlige bestemmelser iprotokollen om den særlige ordning for Grønland.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 135

2. Formålet med associeringen er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse lande ogterritorier og at oprette nære økonomiske forbindelser mellem disse og Unionen.

Associeringen skal først og fremmest åbne mulighed for at tjene befolkningernes interesser i disselande og territorier og øge deres velstand for herved at lede dem frem til den økonomiske, sociale ogkulturelle udvikling, som de tilstræber.

Artikel III-287

Associeringen tilstræber følgende mål:

a) Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med disse lande og territorier samme regler, som dei henhold til forfatningen anvender indbyrdes.

b) Hvert land eller territorium anvender i sin samhandel med medlemsstaterne og de øvrige landeog territorier samme regler, som det anvender over for den europæiske stat, med hvilken detopretholder særlige forbindelser.

c) Medlemsstaterne bidrager til de investeringer, som den fremskridende udvikling af disse lande ogterritorier kræver.

d) For så vidt angår de investeringer, der finansieres af Unionen, er deltagelse i licitationer ogleverancer åben på lige betingelser for alle fysiske og juridiske personer, som er henholdsvisstatsborgere eller hjemmehørende i medlemsstaterne eller i disse lande og territorier.

e) I forholdet mellem medlemsstaterne og disse lande og territorier reguleres deres statsborgeres ogselskabers ret til at etablere sig af bestemmelserne i afsnit III, kapitel I, afdeling 2, underafdeling 2,om fri etableringsret uden nogen form for forskelsbehandling, ligesom de dér nævnte procedurerfinder tilsvarende anvendelse, dog med forbehold af retsakter vedtaget i henhold til artikel III-291.

Artikel III-288

1. Varer med oprindelse i disse lande og territorier nyder ved indførsel til medlemsstaterne godt afdet forbud mod told mellem medlemsstaterne, der er fastsat i forfatningen.

2. Ved indførsel i hvert af disse lande eller territorier er told, der pålægges varer framedlemsstaterne og de øvrige lande og territorier, forbudt i overensstemmelse med artikel III-151,stk. 4.

3. Disse lande og territorier kan dog opkræve sådan told, som er nødvendig for deres udvikling ogindustrialisering, eller som er finanstold og har til formål af skaffe midler til deres offentligebudgetter.

Den i første afsnit nævnte told kan ikke være højere end den, der pålægges varer, der hidrører fra denmedlemsstat, med hvilken det pågældende land eller territorium opretholder særlige forbindelser.

136 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 136

4. Stk. 2 finder ikke anvendelse på de lande og territorier, der som følge af særlige internationaleforpligtelser anvender en toldtarif, der ikke hjemler forskelsbehandling.

5. Indførelse eller ændring af toldsatser for varer, der indføres i disse lande og territorier, måhverken retligt eller faktisk føre til direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer fra forskelligemedlemsstater.

Artikel III-289

Såfremt toldsatsernes niveau for varer med oprindelse i et tredjeland ved indførsel til et land ellerterritorium, når artikel III-288, stk. 1, finder anvendelse, vil kunne fremkalde omlægninger afsamhandelen til skade for en medlemsstat, kan denne begære, at Kommissionen foreslår de øvrigemedlemsstater at træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe denne situation.

Artikel III-290

Med forbehold af bestemmelserne vedrørende folkesundheden, den offentlige sikkerhed og denoffentlige orden reguleres den frie bevægelighed for arbejdskraften fra disse lande og territorier indenfor medlemsstaterne og for arbejdskraften fra medlemsstaterne inden for disse lande og territorierved retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel III-291.

Artikel III-291

På forslag af Kommissionen vedtager Rådet med enstemmighed med udgangspunkt i de resultater, derer opnået i forbindelse med associeringen mellem landene og territorierne og Unionen, europæiskelove, rammelove, forordninger og afgørelser vedrørende de nærmere retningslinjer og proceduren fordisse landes og territoriers associering med Unionen. Disse love og rammelove vedtages efter høringaf Europa-Parlamentet.

AFSNIT V

UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL

KAPITEL I


Artikel III-292

1. Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grundfor dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden:demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheders universa-litet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritetsamt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 137

Unionen bestræber sig på at udvikle forbindelser og skabe partnerskaber med tredjelande samtinternationale, regionale eller globale organisationer, der er enige i de i første afsnit nævnteprincipper. Den vil fremme multilaterale løsninger på fælles problemer, især inden for De ForenedeNationers rammer.

2. Unionen fastlægger og gennemfører fælles politikker og tiltag og arbejder for en høj grad afsamarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på:

a) at værne om sine værdier og grundlæggende interesser samt sin sikkerhed, uafhængighed ogintegritet

b) at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettensprincipper

c) at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelsemed formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt samt principperne iHelsingfors-slutakten og målene i Paris-chartret, herunder de principper og de mål, der vedrørerde ydre grænser

d) at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende iudviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen

e) at tilskynde til alle landes integration i den internationale økonomi, herunder gennem gradvisafskaffelse af hindringer for international handel

f) at bidrage til udarbejdelsen af internationale foranstaltninger med henblik på at beskytte ogforbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer med detformål at sikre bæredygtig udvikling

g) at bistå befolkninger, lande og regioner, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabtekatastrofer, og

h) at fremme et internationalt system, der bygger på stærkere multilateralt samarbejde og god globalstyring.

3. Unionen respekterer de principper og forfølger de mål, der er nævnt i stk. 1 og 2, i forbindelsemed udarbejdelsen og gennemførelsen af sin optræden udadtil på de forskellige områder, der eromfattet af dette afsnit, samt af de øvrige politikker for så vidt angår deres eksterne aspekter.

Unionen påser, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optrædenudadtil og mellem disse og dens øvrige politikker. Rådet og Kommissionen, der bistås af EU-udenrigsministeren, sikrer denne sammenhæng og samarbejder i den henseende.

Artikel III-293

1. Det Europæiske Råd fastlægger Unionens strategiske interesser og mål på grundlag af deprincipper og mål, der er nævnt i artikel III-292.

138 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 138

Det Europæiske Råds europæiske afgørelser om Unionens strategiske interesser og mål vedrører såvelden fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som andre områder i forbindelse med Unionens optrædenudadtil. De kan vedrøre Unionens forbindelser med et land eller et område eller have en tematisktilgang. De indeholder bestemmelser om varighed samt om de midler, der skal stilles til rådighed afUnionen og medlemsstaterne.

Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter en henstilling fra Rådet, som dettevedtager efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat for hvert område. Det Europæiske Rådseuropæiske afgørelser gennemføres i overensstemmelse med procedurerne i forfatningen.

2. EU-udenrigsministeren kan, for så vidt angår den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, ogKommissionen, for så vidt angår andre områder i forbindelse med Unionens optræden udadtil,forelægge Rådet fælles forslag.

KAPITEL II

DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

AFDELING 1


Artikel III-294

1. Unionen fastlægger og gennemfører inden for rammerne af principperne og målene for sinoptræden udadtil en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der dækker alle områder af udenrigs- ogsikkerhedspolitikken.

2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i enånd af loyalitet og gensidig solidaritet.

Medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet. De afstårfra enhver handling, der strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet somen sammenhængskraft i de internationale forbindelser.

Rådet og EU-udenrigsministeren påser, at disse principper overholdes.

3. Unionen varetager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved:

a) at fastlægge de overordnede retningslinjer

b) at vedtage europæiske afgørelser, der fastlægger:

i) de aktioner, der skal gennemføres af Unionen

ii) de holdninger, der skal indtages af Unionen


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 139

iii) de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af de europæiske afgørelser, der vedrører nr. i)og ii)

c) at styrke det systematiske samarbejde mellem medlemsstaterne om deres politik.

Artikel III-295

1. Det Europæiske Råd fastlægger de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitik, herunder for anliggender, der har indvirkning på forsvarsområdet.

Hvis den internationale udvikling kræver det, indkalder formanden for Det Europæiske Råd til etekstraordinært møde i Det Europæiske Råd med henblik på at definere de strategiske linjer forUnionens politik i forhold til denne udvikling.

2. Rådet vedtager de europæiske afgørelser, der er nødvendige for fastlæggelse og iværksættelse afden fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af de overordnede retningslinjer og destrategiske linjer, som Det Europæiske Råd har fastlagt.

Artikel III-296

1. EU-udenrigsministeren, der er formand for Udenrigsrådet, bidrager med sine forslag tiludarbejdelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og sikrer gennemførelsen af de europæiskeafgørelser, der vedtages af Det Europæiske Råd og Rådet.

2. EU-udenrigsministeren repræsenterer Unionen i anliggender vedrørende den fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitik. Han eller hun fører på Unionens vegne den politiske dialog med tredjeparter ogudtrykker Unionens holdning i internationale organisationer og på internationale konferencer.

3. Under udøvelsen af sit hverv bistås EU-udenrigsministeren af en tjeneste for EU's optrædenudadtil. Denne tjeneste arbejder sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester og omfattertjenestemænd fra relevante tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samtudstationeret personale fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester. Rådet fastsætter veden europæisk afgørelse, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere.Rådet træffer afgørelse på forslag af EU-udenrigsministeren efter høring af Europa-Parlamentet ogefter Kommissionens godkendelse.

Artikel III-297

1. Hvis en international situation kræver en operationel aktion fra Unionens side, vedtager Rådet denødvendige europæiske afgørelser. Disse afgørelser fastsætter mål og rækkevidde, de midler, der skalstilles til rådighed for Unionen, samt betingelserne for gennemførelse af aktionen og om nødvendigtdens varighed.

Hvis der sker en ændring af forholdene, der har væsentlig betydning for et spørgsmål, der er genstandfor en sådan europæisk afgørelse, reviderer Rådet principperne og målene for denne afgørelse ogvedtager de nødvendige europæiske afgørelser.

140 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 140

2. De i stk. 1 nævnte europæiske afgørelser forpligter medlemsstaterne i deres stillingtagen oghandlinger.

3. Enhver national stillingtagen eller handling i henhold til en europæisk afgørelse som nævnt istk. 1 meddeles af den berørte medlemsstat i så god tid, at der om nødvendigt kan holdesforudgående samråd i Rådet. Forpligtelsen til at give forhåndsunderretning gælder ikkeforanstaltninger, som alene indebærer gennemførelse af den pågældende afgørelse på nationalt plan.

4. Gør udviklingen i forholdene det bydende nødvendigt, og revideres den europæiske afgørelsesom nævnt i stk. 1 ikke, kan medlemsstaterne under hensyntagen til de almindelige mål for denneafgørelse straks træffe de nødvendige foranstaltninger. En medlemsstat, der træffer sådanneforanstaltninger, underretter omgående Rådet herom.

5. Volder iværksættelsen af en europæisk afgørelse efter denne artikel alvorlige vanskeligheder foren medlemsstat, skal denne forelægge sagen for Rådet, der skal drøfte den og søge passendeløsninger. Disse må ikke stride imod målene for aktionen eller være til skade for dens effektivitet.

Artikel III-298

Rådet vedtager europæiske afgørelser, som fastlægger Unionens holdning til et bestemt spørgsmål afgeografisk eller tematisk karakter. Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres nationale politik er ioverensstemmelse med Unionens holdninger.

Artikel III-299

1. Enhver medlemsstat, EU-udenrigsministeren eller EU-udenrigsministeren med støtte fraKommissionen kan forelægge Rådet alle spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerheds-politik og forelægge det henholdsvis initiativer eller forslag.

2. I tilfælde, der kræver en hurtig afgørelse, indkalder EU-udenrigsministeren enten på egenforanledning eller på anmodning af en medlemsstat inden for 48 timer eller, hvor en afgørelse eruopsættelig, inden for en endnu kortere frist til en ekstraordinær samling i Rådet.

Artikel III-300

1. Europæiske afgørelser i henhold til dette kapitel vedtages af Rådet med enstemmighed.

Hvis et medlem af Rådet afholder sig fra at stemme i forbindelse med afstemninger, kan medlemmetkvalificere sin stemmeundladelse ved at afgive en formel erklæring. I så fald er det pågældendemedlem ikke forpligtet til at anvende den europæiske afgørelse, men det accepterer, at den forpligterUnionen. Under udvisning af gensidig solidaritet afholder den pågældende medlemsstat sig fra enhverhandling, som vil kunne komme i konflikt med eller hindre en handling fra Unionens side pågrundlag af den pågældende afgørelse, og de øvrige medlemsstater respekterer dens holdning. Hvis demedlemmer af Rådet, der på denne måde knytter en erklæring til deres stemmeundladelse, udgørmindst en tredjedel af medlemsstaterne med tilsammen mindst en tredjedel af Unionens befolkning,er afgørelsen ikke vedtaget.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 141

2. Uanset stk. 1 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal,

a) når det vedtager europæiske afgørelser, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning pågrundlag af en europæisk afgørelse truffet af Det Europæiske Råd vedrørende Unionensstrategiske interesser og mål som nævnt i artikel III-293, stk. 1

b) når det vedtager en europæisk afgørelse, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning, påforslag af EU-udenrigsministeren efter en specifik anmodning fra Det Europæiske Råd fremsat pådettes eget eller på EU-udenrigsministerens initiativ

c) når det vedtager en europæisk afgørelse om iværksættelse af en europæisk afgørelse, derfastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning

d) når det vedtager en europæisk afgørelse om udpegning af en særlig repræsentant i henhold tilartikel III-302.

Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vitale nærmere anførte årsager, der vedrører den nationalepolitik, agter at stemme imod vedtagelsen af en europæisk afgørelse, der skal vedtages medkvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. EU-udenrigsministeren søger i tæt samråd medden pågældende medlemsstat at opnå en løsning, som den kan acceptere. Hvis der ikke opnås etresultat, kan Rådet med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd medhenblik på en enstemmig europæisk afgørelse.

3. I overensstemmelse med artikel I-40, stk. 7, kan Det Europæiske Råd med enstemmighed vedtageen europæisk afgørelse om, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem,der er nævnt i stk. 2 i nærværende artikel.

4. Stk. 2 og 3 gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

Artikel III-301

1. Når Det Europæiske Råd eller Rådet har fastlagt en fælles EU-tilgang i henhold til artikel I‑40,stk. 5, samordner EU-udenrigsministeren og medlemsstaternes udenrigsministre deres aktiviteter iRådet.

2. Medlemsstaternes diplomatiske missioner og Unionens delegationer i tredjelande og vedinternationale organisationer samarbejder indbyrdes og bidrager til udformningen og iværksættelsenaf den fælles tilgang, der er nævnt i stk. 1.

Artikel III-302

Rådet kan på forslag af EU-udenrigsministeren udpege en særlig repræsentant med et mandat iforbindelse med særlige politikspørgsmål. Den særlige repræsentant udøver sit mandat under EU-udenrigsministerens myndighed.

142 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 142

Artikel III-303

Unionen kan indgå aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer på de områder,der hører under dette kapitel.

Artikel III-304

1. EU-udenrigsministeren hører og underretter Europa-Parlamentet i overensstemmelse medartikel I-40, stk. 8, og artikel I-41, stk. 8. Han eller hun påser, at der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter. De særlige repræsentanter kan inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.

2. Europa-Parlamentet kan stille spørgsmål eller rette henstillinger til Rådet og EU-udenrigs-ministeren. Det drøfter to gange om året de fremskridt, der er gjort med iværksættelsen af den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Artikel III-305

1. Medlemsstaterne samordner deres optræden i internationale organisationer og på internationalekonferencer. De forsvarer Unionens holdninger i disse fora. EU-udenrigsministeren varetagertilrettelæggelsen af denne samordning.

I internationale organisationer og på internationale konferencer, hvori ikke alle medlemsstaternedeltager, forsvarer de deltagende medlemsstater Unionens holdninger.

2. I overensstemmelse med artikel I-16, stk. 2, skal de medlemsstater, der er repræsenteret iinternationale organisationer eller på internationale konferencer, hvori ikke alle medlemsstaternedeltager, holde disse samt EU-udenrigsministeren underrettet om alle spørgsmål af fælles interesse.

De medlemsstater, der også er medlemmer af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, rådfører sig medhinanden og holder de øvrige medlemsstater samt EU-udenrigsministeren fuldt underrettet. Demedlemsstater, der er medlemmer af Sikkerhedsrådet, forsvarer i udøvelsen af deres funktionUnionens holdninger og interesser, uden at dette dog berører det ansvar, der påhviler dem i medfør afDe Forenede Nationers pagt.

Når Unionen har fastlagt en holdning til et emne på dagsordenen for De Forenede NationersSikkerhedsråd, anmoder de medlemsstater, der sidder i Sikkerhedsrådet, om, at EU-udenrigs-ministeren indbydes til at fremlægge Unionens holdning.

Artikel III-306

Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og Unionens delegationer i tredjelande og påinternationale konferencer samt deres repræsentationer ved internationale organisationer sam-arbejder for at sikre, at europæiske afgørelser om fastlæggelse af EU-holdninger og -aktioner, der ervedtaget i medfør af dette kapitel, overholdes og iværksættes. De intensiverer deres samarbejde ved atudveksle oplysninger og foretage fælles vurderinger.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 143

De bidrager til iværksættelsen af europæiske borgeres ret til beskyttelse på tredjelandes område, jf.artikel I-10, stk. 2, litra c), samt af foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel III-127.

Artikel III-307

1. Med forbehold af artikel III-344 følger en udenrigs- og sikkerhedspolitisk komité deninternationale situation på de områder, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,og bidrager til at fastlægge politikken ved at afgive udtalelser til Rådet på dettes eller EU-udenrigsministerens foranledning eller på eget initiativ. Komitéen følger ligeledes iværksættelsen afden vedtagne politik med forbehold af EU-udenrigsministerens beføjelser.

2. Inden for dette kapitels område varetager Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité underRådets og EU-udenrigsministerens ansvar den politiske kontrol med og den strategiske ledelse afkrisestyringsoperationer som omhandlet i artikel III-309.

Rådet kan med henblik på en krisestyringsoperation og for hele dennes varighed, som fastlagt afRådet, bemyndige komitéen til at træffe relevante foranstaltninger vedrørende den politiske kontrolmed og den strategiske ledelse af operationen.

Artikel III-308

Gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik berører ikke anvendelsen afinstitutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i forfatningen med henblikpå udøvelsen af Unionens kompetencer i artikel I-13 til I-15 samt artikel I-17.

På samme måde berører gennemførelsen af politikkerne i disse artikler ikke anvendelsen afinstitutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i forfatningen med henblik påudøvelsen af Unionens kompetencer i henhold til dette kapitel.

AFDELING 2

DEN FÆLLES SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Artikel III-309

1. De opgaver, der er omhandlet i artikel I-41, stk. 1, i forbindelse med hvilke Unionen kan anvendecivile og militære midler, omfatter fælles aktioner på nedrustningsområdet, humanitære opgaver ogredningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område, konfliktforebyggende ogfredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunderfredsskabelse og postkonflikt-stabiliseringsoperationer. Alle disse opgaver kan bidrage til bekæmpelseaf terrorisme, herunder gennem den støtte, som ydes tredjelande til bekæmpelse af terrorisme påderes område.

144 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 144

2. Rådet vedtager europæiske afgørelser om de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, idet detfastlægger deres mål og rækkevidde samt de overordnede betingelser for deres gennemførelse. EU-udenrigsministeren forestår med reference til Rådet og i nær permanent kontakt med Den Udenrigs-og Sikkerhedspolitiske Komité samordningen af opgavernes civile og militære aspekter.

Artikel III-310

1. Rådet kan i medfør af de europæiske afgørelser, det vedtager i henhold til artikel III‑309,overdrage gennemførelsen af en opgave til en gruppe af medlemsstater, der ønsker det og råder overden fornødne kapacitet til at udføre en sådan opgave. Disse medlemsstater aftaler indbyrdes sammenmed EU-udenrigsministeren, hvorledes opgaven skal forvaltes.

2. De medlemsstater, der deltager i gennemførelsen af opgaven, aflægger regelmæssigt situations-rapport til Rådet på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat. De deltagendemedlemsstater forelægger øjeblikkeligt sagen for Rådet, såfremt gennemførelsen af opgaven fårvæsentlige følger eller nødvendiggør en ændring af målet, rækkevidden eller betingelserne foropgaven, jf. de europæiske afgørelser, der er nævnt i stk. 1. I sådanne tilfælde vedtager Rådet denødvendige europæiske afgørelser.

Artikel III-311

1. Det Europæiske Agentur for Udvikling af Forsvarskapaciteter, Forskning, Anskaffelse ogForsvarsmateriel (Det Europæiske Forsvarsagentur), der er oprettet ved artikel I-41, stk. 3, og placeretunder Rådets myndighed, har til opgave

a) at bidrage til fastlæggelse af målene for medlemsstaternes militære kapacitet og vurdere, om dekapacitetstilsagn, som medlemsstaterne har givet, overholdes

b) at fremme harmonisering af de operationelle behov samt vedtagelse af effektive og indbyrdesforenelige procedurer i forbindelse med materielanskaffelser

c) at foreslå multilaterale projekter med henblik på at opfylde målene for militær kapacitet og sikrekoordineringen af de programmer, der gennemføres af medlemsstaterne, og forvaltningen afspecifikke samarbejdsprogrammer

d) at støtte forskningen i forsvarsteknologi samt koordinere og planlægge fælles forsknings-aktiviteter og undersøgelser af tekniske løsninger, der imødekommer de fremtidige operationellebehov

e) at bidrage til at identificere og eventuelt gennemføre alle nyttige foranstaltninger med henblik påat styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis og øge effektiviteten af de militæreudgifter.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 145

2. Det Europæiske Forsvarsagentur er åbent for alle medlemsstater, der ønsker at deltage. Rådetvedtager med kvalificeret flertal en europæisk afgørelse med henblik på at fastlægge statutten,hjemstedet og de nærmere bestemmelser for agenturets drift. Denne afgørelse tager hensyn tilomfanget af den faktiske deltagelse i agenturets aktiviteter. Inden for agenturet oprettes der specifikkegrupper, der omfatter de medlemsstater, som gennemfører fælles projekter. Agenturet udfører efterbehov sine opgaver i samråd med Kommissionen.

Artikel III-312

1. De medlemsstater, der ønsker at deltage i et permanent struktureret samarbejde, jf. artikel I‑41,stk. 6, og som opfylder kriterierne og tiltræder forpligtelserne med hensyn til militær kapacitet iprotokollen om permanent struktureret samarbejde, underretter Rådet og EU-udenrigsministeren.

2. Senest tre måneder efter den i stk. 1 nævnte underretning vedtager Rådet en europæisk afgørelseom etablering af et permanent struktureret samarbejde med en liste over de deltagendemedlemsstater. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af EU-udenrigsministeren.

3. Enhver medlemsstat, der på et senere tidspunkt ønsker at deltage i det permanente struktureredesamarbejde, underretter Rådet og EU-udenrigsministeren.

Rådet vedtager en europæisk afgørelse, der bekræfter deltagelsen af den pågældende medlemsstat, deroverholder kriterierne og tiltræder forpligtelserne i artikel 1 og 2 i protokollen om permanentstruktureret samarbejde. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af EU-udenrigsministeren. Kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater,deltager i afstemningen.



4. Hvis en deltagende medlemsstat ikke længere opfylder kriterierne eller ikke længere er i stand tilat overholde forpligtelserne i artikel 1 og 2 i protokollen om permanent struktureret samarbejde, kanRådet vedtage en europæisk afgørelse om suspension af den pågældende medlemsstats deltagelse.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer dedeltagende medlemsstater, bortset fra den pågældende medlemsstat, deltager i afstemningen.



146 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 146

5. Hvis en deltagende medlemsstat ønsker at forlade det permanente strukturerede samarbejde,underretter den Rådet om sin beslutning, og Rådet tager til efterretning, at den pågældendemedlemsstats deltagelse ophører.

6. Rådets europæiske afgørelser og Rådets henstillinger inden for rammerne af det permanentestrukturerede samarbejde, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 2-5, vedtages med enstemmighed. Medhenblik på nærværende stykke tæller i forbindelse med enstemmighed kun de deltagendemedlemsstaters repræsentanters stemmer.

AFDELING 3

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel III-313

1. Institutionernes administrationsudgifter som følge af iværksættelsen af dette kapitel afholdesover Unionens budget.

2. Aktionsudgifter til iværksættelsen af dette kapitel afholdes ligeledes over Unionens budgetbortset fra udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, og tilfælde,hvor Rådet træffer anden afgørelse.

Såfremt udgifterne ikke afholdes over Unionens budget, afholdes de af medlemsstaterne efter denfordelingsnøgle, der er baseret på bruttonationalindkomsten, medmindre Rådet træffer andenafgørelse. Medlemsstater, hvis repræsentant i Rådet har afgivet en formel erklæring i henhold tilartikel III-300, stk. 1, andet afsnit, er ikke forpligtet til at bidrage til finansieringen af udgifter tiloperationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

3. Rådet vedtager en europæisk afgørelse om indførelse af særlige procedurer for at sikre hurtigadgang til bevillinger på Unionens budget til hastefinansiering af initiativer som led i den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig forberedende aktiviteter i forbindelse med en opgave somomhandlet i artikel I-41, stk. 1, og artikel III-309. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Forberedende aktiviteter i forbindelse med opgaver som nævnt i artikel I-41, stk. 1, og artikel III‑309,der ikke opføres på Unionens budget, finansieres af en opstartsfond, der består af bidrag framedlemsstaterne.

Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af EU-udenrigsministeren europæiske afgørelser tilfastlæggelse af:

a) de nærmere bestemmelser for oprettelse og finansiering af opstartsfonden, navnlig de finansiellemidler, der tildeles fonden

b) de nærmere bestemmelser for forvaltning af opstartsfonden

c) de nærmere bestemmelser for finansiel kontrol.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 147

Når den opgave, der påtænkes i overensstemmelse med artikel I-41, stk. 1, og artikel III-309, ikke kanopføres på Unionens budget, bemyndiger Rådet EU-udenrigsministeren til at anvende denne fond.EU-udenrigsministeren aflægger rapport til Rådet om udøvelsen af dette mandat.

KAPITEL III

DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

Artikel III-314

Med oprettelsen af en toldunion i overensstemmelse med artikel III-151 bidrager Unionen i fællesinteresse til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, til en gradvis afskaffelse af restriktionernefor den internationale handel og de direkte udenlandske investeringer og til en sænkning aftoldskrankerne og andre hindringer.

Artikel III-315

1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper navnlig for så vidt angår toldændringer,indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer og tjenesteydelser, handelsrelateredeaspekter af intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed iliberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herun-der foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden forrammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil.

2. Ved europæiske love fastsættes foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsenaf den fælles handelspolitik.

3. Skal der føres forhandlinger om og indgås aftaler med en eller flere stater eller internationaleorganisationer, finder artikel III-325 anvendelse, jf. dog de særlige bestemmelser i nærværende artikel.

Kommissionen retter henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendigeforhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de forhandlede aftaler er i overensstemmelsemed Unionens interne politikker og regler.

Disse forhandlinger føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til atbistå den i dette arbejde og inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den.Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til det særlige udvalg og til Europa-Parlamentet om,hvordan forhandlingerne skrider frem.

4. For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler som nævnt i stk. 3 træffer Rådet afgørelsemed kvalificeret flertal.

For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser oghandelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret samt direkte udenlandske investeringer træffer

148 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 148

Rådet afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen omfatter bestemmelser, hvor der krævesenstemmighed for vedtagelse af interne regler.

Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om forhandling og indgåelse af aftaler

a) på området handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer enrisiko for, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen bringes i fare

b) på området handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser, nårdisse aftaler indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenesterforstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare.

5. Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på transportområdet er omfattet af afsnit III,kapitel III, afdeling 7, samt af artikel III-325.

6. Udøvelsen af de beføjelser, som denne artikel tillægger på området den fælles handelspolitik,berører ikke afgrænsningen af beføjelserne mellem Unionen og medlemsstaterne og vil ikke føre tilen harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, i det omfangforfatningen udelukker en sådan harmonisering.

KAPITEL IV

SAMARBEJDE MED TREDJELANDEOG HUMANITÆR BISTAND

AFDELING 1

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Artikel III-316

1. Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde føres inden for rammerne af principperneog målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn tiludviklingssamarbejde supplerer og styrker gensidigt hinanden.

Hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen.Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse afpolitikker, der kan påvirke udviklingslandene.

2. Unionen og medlemsstaterne respekterer de forpligtelser og tager hensyn til de målsætninger,som de har godkendt inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre kompetenteinternationale organisationer.

Artikel III-317

1. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes de foranstaltninger, der er nødvendige for atgennemføre politikken for udviklingssamarbejde, og som kan vedrøre flerårige samarbejdsprogram-mer med udviklingslande eller programmer med en tematisk tilgang.


954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 149

2. Unionen kan med tredjelande og kompetente internationale organisationer indgå aftaler, der kanbidrage til at nå målene i artikel III-292 og III-316.

Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer ogindgå aftaler.

3. Den Europæiske Investeringsbank bidrager på de betingelser, der er fastsat i dens statut, tiliværksættelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1.

Artikel III-318

1. For at styrke komplementariteten og effektiviteten af deres indsats samordner Unionen ogmedlemsstaterne deres politik med hensyn til udviklingssamarbejde og fører samråd om deresbistandsprogrammer, herunder i internationale organisationer og på internationale konferencer. Dekan iværksætte fælles aktiviteter. Medlemsstaterne bidrager om nødvendigt til iværksættelsen afUnionens bistandsprogrammer.

2. Kommissionen kan tage ethvert passende initiativ for at fremme den i stk. 1 omhandledesamordning.

3. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlemsstaternemed tredjelande og med kompetente internationale organisationer.

AFDELING 2

ØKONOMISK, FINANSIELT OG TEKNISK SAMARBEJDEMED TREDJELANDE

Artikel III-319

1. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i forfatningen, især i artikel III-316 til III-318,iværksætter Unionen samarbejdsforanstaltninger med andre tredjelande end udviklingslande på detøkonomiske, finansielle og tekniske område, herunder bistandsforanstaltninger især på det finansielleområde. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med Unionens udviklingspolitik oggennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil.Unionens og medlemsstaternes foranstaltninger supplerer og styrker gensidigt hinanden.

2. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes de foranstaltninger, der er nødvendige for atgennemføre stk. 1.

3. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlemsstaternemed tredjelande og med kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelservedrørende Unionens samarbejde kan nedfældes i aftaler mellem denne og de pågældendetredjeparter.


150 Del III

954384_TRAITE_DA_101_150 31-01-2005 10:16 Pagina 150

Artikel III-320

Når situationen i et tredjeland kræver akut finansiel bistand fra Unionens side vedtager Rådet påforslag af Kommissionen de nødvendige europæiske afgørelser.

AFDELING 3

HUMANITÆR BISTAND

Artikel III-321

1. Unionens aktiviteter på området humanitær bistand gennemføres inden for rammerne afprincipperne og målene for Unionens optræden udadtil. Formålet med disse aktiviteter er i specifikkesituationer at yde bistand, hjælp og beskyttelse til befolkninger i tredjelande, der er ofre fornaturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, med henblik på opfyldelse af de humanitærebehov, der opstår i disse forskellige situationer. Unionens og medlemsstaternes aktiviteter supplererog styrker gensidigt hinanden.

2. Unionens humanitære bistandsaktiviteter gennemføres i overensstemmelse med principperne ifolkeretten og principperne om upartiskhed, neutralitet og ikke-forskelsbehandling.

3. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne forgennemførelsen af Unionens humanitære bistandsaktiviteter.

4. Unionen kan med tredjelande og kompetente internationale organisationer indgå aftaler, der kanbidrage til at nå målene i stk. 1 og i artikel III-292.


5. Der oprettes et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand, der kan danne ramme foreuropæiske unges fælles bidrag til Unionens humanitære bistandsaktiviteter. Statutten og de nærmerebestemmelser om funktionsmåden for et sådant korps fastsættes ved europæiske love.

6. Kommissionen kan tage ethvert passende initiativ for at fremme samordningen mellemUnionens og medlemsstaternes aktiviteter med henblik på at styrke effektiviteten og komplemen-tariteten af Unionens og de nationale humanitære bistandsforanstaltninger.

7. Unionen påser, at dens humanitære bistandsaktiviteter samordnes og hænger sammen med detiltag, der gennemføres af internationale organisationer og organer, især dem, der indgår i FN-systemet.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 151

KAPITEL V

RESTRIKTIVE FORANSTALTNINGER

Artikel III-322

1. Såfremt en europæisk afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel II i dette afsnit, tager sigtepå helt eller delvis at afbryde eller indskrænke de økonomiske og finansielle forbindelser med et ellerflere tredjelande, vedtager Rådet de nødvendige europæiske forordninger eller afgørelser medkvalificeret flertal på fælles forslag af EU-udenrigsministeren og Kommissionen. Det underretterEuropa-Parlamentet herom.

2. Såfremt en europæisk afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel II, giver mulighed herfor,kan Rådet efter proceduren i stk. 1 vedtage restriktive foranstaltninger over for fysiske og juridiskepersoner, grupper eller ikke-statslige enheder.

3. De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser omretsgarantier.

KAPITEL VI

INTERNATIONALE AFTALER

Artikel III-323

1. Unionen kan indgå en aftale med et eller flere tredjelande eller en eller flere internationaleorganisationer, når der i forfatningen er fastsat bestemmelser herom, eller når indgåelsen af en aftaleenten er nødvendig for i forbindelse med Unionens politikker at nå et af de mål, der er fastlagt iforfatningen, eller er foreskrevet i en juridisk bindende EU-retsakt, eller kan berøre fælles regler ellerændre deres rækkevidde.

2. De aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne.

Artikel III-324

Unionen kan indgå en associeringsaftale med et eller flere tredjelande eller en eller flere internationaleorganisationer med henblik på at skabe en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser,fælles optræden og særlige procedurer.

Artikel III-325

1. Med forbehold af de særlige bestemmelser i artikel III-315 forhandles og indgås aftaler mellemUnionen og tredjelande eller internationale organisationer efter nedenstående procedure.

2. Rådet godkender indledningen af forhandlinger, vedtager forhandlingsdirektiver, bemyndigerundertegnelse og indgår aftalerne.

152 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 152

3. Kommissionen — eller EU-udenrigsministeren, når aftalen udelukkende eller hovedsageligvedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — forelægger henstillinger for Rådet, som vedtageren europæisk afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger og, afhængigt af emnet for denpåtænkte aftale, om udpegelse af Unionens forhandler eller chefen for Unionensforhandlingsdelegation.

4. Rådet kan give forhandleren direktiver og udpege et særligt udvalg, som der skal føres samrådmed under forhandlingerne.

5. Rådet vedtager på forslag af forhandleren en europæisk afgørelse om bemyndigelse tilundertegnelse af aftalen samt eventuelt om midlertidig anvendelse heraf inden ikrafttrædelsen.

6. Rådet vedtager på forslag af forhandleren en europæisk afgørelse om indgåelse af aftalen.

Medmindre aftalen udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vedtager Rådetden europæiske afgørelse om indgåelse af aftalen

a) efter godkendelse fra Europa-Parlamentet i følgende tilfælde:

i) associeringsaftaler

ii) tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder

iii) aftaler, hvorved der etableres en specifik institutionel ramme med samarbejdsprocedurer

iv) aftaler, som har betydelige budgetmæssige virkninger for Unionen

v) aftaler, som dækker områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure eller, når der krævesgodkendelse af Europa-Parlamentet, den særlige lovgivningsprocedure finder anvendelse.

Europa-Parlamentet og Rådet kan i hastetilfælde aftale en frist for godkendelsen.

b) efter høring af Europa-Parlamentet i de øvrige tilfælde. Europa-Parlamentet afgiver udtalelseinden for en frist, som Rådet kan fastsætte, alt efter hvor meget sagen haster. Hvis der ikke erafgivet udtalelse ved fristens udløb, kan Rådet træffe afgørelse.

7. Uanset stk. 5, 6 og 9 kan Rådet, når det indgår en aftale, bemyndige forhandleren til på Unionensvegne at godkende ændringer af aftalen, hvis disse ændringer ifølge aftalen skal vedtages ved enforenklet procedure eller vedtages af et organ, der nedsættes ved aftalen. Rådet kan knytte særligebetingelser til en sådan bemyndigelse.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 153

8. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal under hele proceduren.

Det træffer dog afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der krævesenstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt, samt for så vidt angår associeringsaftaler og de iartikel III-319 nævnte aftaler med stater, der er kandidater til tiltrædelse af Unionen.

9. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren en europæisk afgørelseom suspension af anvendelsen af en aftale og om fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtagespå Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der harretsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen.

10. Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om alle faser i proceduren.

11. En medlemsstat, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen kan indhente udtalelse fraDomstolen om en påtænkt aftales forenelighed med forfatningen. I tilfælde af negativ udtalelse fraDomstolen kan den påtænkte aftale kun træde i kraft, hvis den ændres, eller forfatningen revideres.

Artikel III-326

1. Uanset artikel III-325 kan Rådet enten på grundlag af en henstilling fra Den EuropæiskeCentralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den EuropæiskeCentralbank, hvor det tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse med målsætningenom prisstabilitet, indgå formelle aftaler om et valutakurssystem for euroen over for tredjelands-valutaer. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet ioverensstemmelse med proceduren i stk. 3.

Rådet kan enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på grundlag af enhenstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, hvor det tilstræbes atopnå en konsensus, der er i overensstemmelse med målsætningen om prisstabilitet, vedtage, ændreeller ophæve centralkurserne for euroen inden for valutakurssystemet. Formanden for Rådetunderretter Europa-Parlamentet om enhver vedtagelse, ændring eller ophævelse af centralkurserne foreuroen.

2. Såfremt der ikke findes noget valutakurssystem i forhold til en eller flere tredjelandsvalutaer somnævnt i stk. 1, kan Rådet, der træffer afgørelse enten på grundlag af en henstilling fra Den EuropæiskeCentralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den EuropæiskeCentralbank, udarbejde generelle retningslinjer for valutakurspolitikken i forhold til disse valutaer.Disse generelle retningslinjer berører ikke Det Europæiske System af Centralbankers hoved-målsætning om fastholdelse af prisstabilitet.

3. Såfremt Unionen skal forhandle aftaler om monetære spørgsmål eller spørgsmål vedrørendevalutakursordninger med en eller flere stater eller internationale organisationer, fastlægger Rådet, dertræffer afgørelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den EuropæiskeCentralbank, uanset artikel III-325 arrangementer for forhandling og indgåelse af sådanne aftaler.Disse arrangementer skal sikre, at Unionen udtrykker én enkelt holdning. Kommissionen tilknyttesforhandlingerne fuldt ud.

154 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 154

4. Med forbehold af Unionens kompetence og aftaler for så vidt angår Den Økonomiske ogMonetære Union kan medlemsstaterne forhandle i internationale organer og indgå aftaler.

KAPITEL VII

UNIONENS FORBINDELSER MED INTERNATIONALE ORGANISATIONEROG TREDJELANDE SAMT UNIONENS DELEGATIONER

Artikel III-327

1. Unionen indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med De Forenede Nationers organer ogsærorganisationer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa ogOrganisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

Unionen opretholder i øvrigt passende forbindelser med andre internationale organisationer.

2. EU-udenrigsministeren og Kommissionen står for gennemførelsen af denne artikel.

Artikel III-328

1. Unionens delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer sikrer Unionensrepræsentation.

2. Unionens delegationer står under EU-udenrigsministerens ansvar. De handler i tæt samarbejdemed medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner.

KAPITEL VIII

GENNEMFØRELSE AF SOLIDARITETSBESTEMMELSEN

Artikel III-329

1. Hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller enmenneskeskabt katastrofe, kommer de øvrige medlemsstater denne medlemsstat til undsætning påanmodning af dens politiske myndigheder. Med henblik herpå foretager medlemsstaterne ensamordning i Rådet.

2. De nærmere regler for Unionens gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen i artikel I-43fastlægges ved en europæisk afgørelse vedtaget af Rådet på fælles forslag af Kommissionen ogEU‑udenrigsministeren. Når denne afgørelse har indvirkning på forsvarsområdet, træffer Rådetafgørelse i henhold til artikel III-300, stk. 1. Det underretter Europa-Parlamentet herom.

I forbindelse med dette stykke og med forbehold af artikel III-344 bistås Rådet af Den Udenrigs- ogSikkerhedspolitiske Komité med støtte fra de organer, der er oprettet som led i den fælles sikkerheds-


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 155

og forsvarspolitik, og af den komité, der er nævnt i artikel III-261, der, når det er relevant, forelæggerRådet fælles udtalelser.

3. For at Unionen og dens medlemsstater skal kunne optræde effektivt, foretager Det EuropæiskeRåd regelmæssige vurderinger af de trusler, som Unionen står over for.

AFSNIT VI

UNIONENS FUNKTIONSMÅDE

KAPITEL I

BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE

AFDELING 1

INSTITUTIONERNE

Underafdeling 1

Europa-Parlamentet

Artikel III-330

1. Ved en europæisk lov eller rammelov træffer Rådet de foranstaltninger, der er nødvendige forafholdelse af almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet ifølge en i alle medlemsstater ensartetprocedure eller efter principper, der er fælles for alle medlemsstater.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed på grundlag af et initiativ fra Europa-Parlamentet og eftergodkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer. Denne lov ellerrammelov træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deresforfatningsmæssige bestemmelser.

2. Ved en europæisk lov vedtaget af Europa-Parlamentet fastsættes statutten for dets medlemmer ogde almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv. Europa-Parlamentet træffer afgørelse på egetinitiativ efter høring af Kommissionen og efter Rådets godkendelse. Rådet træffer afgørelse medenstemmighed om alle bestemmelser og betingelser i forbindelse med beskatningsordningen formedlemmer eller forhenværende medlemmer.

Artikel III-331

Ved europæisk lov fastsættes statutten for politiske partier på europæisk plan, jf. artikel I-46, stk. 4,og navnlig reglerne for deres finansiering.

156 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 156

Artikel III-332

Europa-Parlamentet kan med et flertal af sine medlemmer anmode Kommissionen om at fremsættepassende forslag om spørgsmål, som efter dets opfattelse kræver udarbejdelse af en EU-retsakt tilgennemførelse af forfatningen. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den Europa-Parlamentet en begrundelse herfor.

Artikel III-333

Under udførelsen af sine opgaver kan Europa-Parlamentet efter anmodning fra en fjerdedel af sinemedlemmer nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der, uden at de beføjelser, somforfatningen har tillagt andre institutioner eller organer, derved berøres, skal undersøge påstandeom overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten,medmindre de påståede forhold er under retslig behandling, i hvilket tilfælde denne retsligebehandling først skal afsluttes.

Det midlertidige undersøgelsesudvalg ophører med at bestå, når det afgiver sin beretning.

Ved en europæisk lov vedtaget af Europa-Parlamentet fastsættes de nærmere vilkår for udøvelse afundersøgelsesbeføjelsen. Europa-Parlamentet træffer afgørelse på eget initiativ efter Rådets ogKommissionens godkendelse.

Artikel III-334

I overensstemmelse med artikel I-10, stk. 2, litra d), er enhver unionsborger samt enhver fysisk ellerjuridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat berettiget til på egen hånd eller i samvirkemed andre personer at indgive andragender til Europa-Parlamentet om forhold, der henhører underområder, som Unionen beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte.

Artikel III-335

1. Europa-Parlamentet vælger en ombudsmand. I overensstemmelse med artikel I-10, stk. 2, litra d),og artikel I-49 skal denne være beføjet til at modtage klager fra enhver unionsborger eller enhverfysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat over tilfælde af fejl ellerforsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer elleragenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af densdomstolsfunktioner.

Ombudsmanden skal i overensstemmelse med sit hverv foretage de undersøgelser, som han eller hunfinder berettigede, enten på eget initiativ eller på grundlag af de klager, der forelægges ham eller hendedirekte eller gennem et medlem af Europa-Parlamentet, medmindre de påståede forhold er under ellerhar været under retslig behandling. Hvis ombudsmanden konstaterer, at der foreligger fejl ellerforsømmelser, forelægger han eller hun sagen for den pågældende institution eller det pågældendeorgan, kontor eller agentur, som har en frist på tre måneder til at meddele ham eller hende sinudtalelse. Ombudsmanden sender derpå en rapport til Europa-Parlamentet og til den pågældendeinstitution eller det pågældende organ, kontor eller agentur. Den person, som klagen hidrører fra,underrettes om resultatet af disse undersøgelser.

Ombudsmanden aflægger en årlig beretning til Europa-Parlamentet om resultatet af sineundersøgelser.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 157

2. Ombudsmanden vælges efter hvert valg til Europa-Parlamentet for dets valgperiode.Ombudsmanden kan genvælges.

Domstolen kan på begæring af Europa-Parlamentet afskedige ombudsmanden, hvis han eller hunikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han eller hun harbegået en alvorlig forseelse.

3. Ombudsmanden udfører sit hverv i fuldstændig uafhængighed. Han eller hun må ved udøvelsenaf sine pligter hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen anden institution eller noget andetorgan, kontor eller agentur. Ombudsmanden må, så længe hans eller hendes embedsperiode varer,ikke udøve nogen anden — lønnet eller ulønnet — erhvervsmæssig virksomhed.

4. Ved en europæisk lov vedtaget af Europa-Parlamentet fastsættes ombudsmandens statut og dealmindelige betingelser for udøvelsen af hans eller hendes hverv. Europa-Parlamentet træffer afgørelsepå eget initiativ efter høring af Kommissionen og efter Rådets godkendelse.

Artikel III-336

Europa-Parlamentet afholder en årlig session. Det træder uden indkaldelse sammen den anden tirsdagi marts.

Europa-Parlamentet kan ekstraordinært træde sammen til møde på anmodning af et flertal af sinemedlemmer, af Rådet eller af Kommissionen.

Artikel III-337

1. Det Europæiske Råd og Rådet udtaler sig for Europa-Parlamentet på betingelser fastsat ihenholdsvis Det Europæiske Råds og Rådets forretningsorden.

2. Kommissionen har adgang til alle Europa-Parlamentets møder og til at tage ordet på begæring.Den besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Europa-Parlamentet eller dets medlemmerstiller den.

3. Europa-Parlamentet drøfter i et offentligt møde den almindelige årsberetning, som Kommis-sionen forelægger det.

Artikel III-338

Medmindre andet er fastsat i forfatningen, træffer Europa-Parlamentet sine afgørelser med et flertal afde afgivne stemmer. Dets forretningsorden fastsætter det beslutningsdygtige antal medlemmer.

Artikel III-339

Europa-Parlamentet vedtager selv sin forretningsorden med et flertal af medlemmernes stemmer.

Europa-Parlamentets aktstykker offentliggøres i henhold til forfatningens og dets forretningsordensbestemmelser.

158 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 158

Artikel III-340

Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed, kan Europa-Parlamentet tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets indbringelse og kun ved en offentligafstemning.

Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af de afgivne stemmer og af etflertal af Europa-Parlamentets medlemmer, skal Kommissionens medlemmer samlet nedlægge dereshverv, og EU-udenrigsministeren nedlægger de hverv, denne udøver i Kommissionen. De fungerer ogviderefører dog de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold tilartikel I-26 og I-27. I dette tilfælde udløber tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, derer udnævnt til at efterfølge dem, på den dato, hvor tjenesteperioden for de medlemmer afKommissionen, der samlet har måttet nedlægge deres hverv, ville være udløbet.

Underafdeling 2

Det Europæiske Råd

Artikel III-341

1. Hvert medlem af Det Europæiske Råd kan kun modtage fuldmagt til at stemme fra ét af de øvrigemedlemmer.

Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikkevedtagelsen af de af Det Europæiske Råds afgørelser, der kræver enstemmighed.

2. Det Europæiske Råd kan indbyde formanden for Europa-Parlamentet til at blive hørt.

3. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med simpelt flertal i forbindelse med procedurespørgsmålsamt i forbindelse med vedtagelsen af sin forretningsorden.

4. Det Europæiske Råd bistås af Generalsekretariatet for Rådet.

Underafdeling 3

Ministerrådet

Artikel III-342

Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på initiativ af denne, af et medlem af Rådeteller af Kommissionen.

Artikel III-343

1. Hvert medlem af Rådet kan kun modtage fuldmagt til at stemme fra ét af de øvrige medlemmer.

2. Ved afgørelser, der kræver simpelt flertal, træffer Rådet afgørelse med et flertal af medlemmernesstemmer.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 159

3. Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikkevedtagelsen af de af Rådets afgørelser, der kræver enstemmighed.

Artikel III-344

1. En komité sammensat af de faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer er ansvarlig forat forberede Rådets arbejde og udføre de hverv, der tildeles den af Rådet. Komitéen kan vedtageprocedureafgørelser i de tilfælde, der er nævnt i Rådets forretningsorden.

2. Rådet bistås af et generalsekretariat, der ledes af en generalsekretær udnævnt af Rådet.

Rådet træffer afgørelse om Generalsekretariatets organisation med simpelt flertal.

3. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal i forbindelse med procedurespørgsmål samt iforbindelse med vedtagelsen af sin forretningsorden.

Artikel III-345

Rådet kan med simpelt flertal anmode Kommissionen om at foretage sådanne undersøgelser, som detanser for hensigtsmæssige for at virkeliggøre de fælles mål, og om at forelægge det dertil egnedeforslag. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den Rådet en begrundelse herfor.

Artikel III-346

Rådet vedtager europæiske afgørelser om vedtægterne for de udvalg, der er nævnt i forfatningen. Dettræffer afgørelse med simpelt flertal efter høring af Kommissionen.

Underafdeling 4

Europa-Kommissionen

Artikel III-347

Kommissionens medlemmer afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med deres hverv.Medlemsstaterne respekterer deres uafhængighed og forsøger ikke at påvirke dem under udførelsen afderes hverv.

Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden — lønneteller ulønnet — erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtideligforsikring om, at de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde deforpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør atudvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse afvisse fordele. Overtrædes disse forpligtelser, kan Domstolen på begæring af Rådet, der træfferafgørelse med simpelt flertal, eller Kommissionen — alt efter omstændighederne — afskedige denpågældende fra hans eller hendes stilling i henhold til artikel III-349 eller fratage ham eller henderetten til pension eller andre tilsvarende fordele.

160 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 160

Artikel III-348

1. Bortset fra ordinære nyansættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem afKommissionen ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse.

2. For resten af det fratrådte, afskedigede eller afdøde medlems tjenesteperiode udnævner Rådet iforståelse med Kommissionens formand et nyt medlem af samme nationalitet efter høring af Europa-Parlamentet og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel I-26, stk. 4.

Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionens formand beslutte, at der ikke skaludnævnes nogen efterfølger, navnlig når der kun er kort tid tilbage af det pågældende medlemstjenesteperiode.

3. Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald udnævnes der en efterfølger for formanden forresten af dennes tjenesteperiode i henhold til artikel I-27, stk. 1.

4. Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald udnævnes der en efterfølger for EU-udenrigsministeren for resten af dennes tjenesteperiode i henhold til artikel I-28, stk. 1.

5. Hvis alle medlemmer af Kommissionen fratræder frivilligt, fungerer de og viderefører de løbendeforretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt for resten af deres tjenesteperiode i henhold tilartikel I-26 og I-27.

Artikel III-349

Ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen på begæring af Rådet, der træfferafgørelse med simpelt flertal, eller Kommissionen, hvis han eller hun ikke længere opfylder denødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han eller hun har begået en alvorlig forseelse.

Artikel III-350

Kommissionens ansvarsområder struktureres og fordeles mellem dens medlemmer af formanden ihenhold til artikel I-27, stk. 3, jf. dog artikel I-28, stk. 4. Formanden kan ændre fordelingen af disseansvarsområder i løbet af en mandatperiode. Medlemmerne af Kommissionen udøver de hverv, dertillægges dem af formanden, under dennes tilsyn.

Artikel III-351

Kommissionens afgørelser træffes af et flertal af dens medlemmer. Dens forretningsorden fastsætterdet beslutningsdygtige antal medlemmer.

Artikel III-352

1. Kommissionen vedtager selv sin forretningsorden med henblik på at sikre sin egen og sinetjenestegrenes virksomhed. Den drager omsorg for, at forretningsordenen offentliggøres.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 161

2. Hvert år og senest en måned før åbningen af Europa-Parlamentets session offentliggørKommissionen en almindelig beretning om Unionens virksomhed.

Underafdeling 5

Den Europæiske Unions Domstol

Artikel III-353

Domstolen sættes i afdelinger eller i den store afdeling eller i plenum i overensstemmelse medstatutten for Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel III-354

Domstolen bistås af otte generaladvokater. Hvis Domstolen anmoder herom, kan Rådet medenstemmighed vedtage en europæisk afgørelse om forøgelse af antallet af generaladvokater.

Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag tilafgørelse af de sager, som i henhold til statutten for Den Europæiske Unions Domstol kræver hanseller hendes medvirken.

Artikel III-355

Dommere og generaladvokater ved Domstolen, der vælges blandt personer, hvis uafhængighed eruomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højestedommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt,udnævnes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst efter høring af det udvalg, der eromhandlet i artikel III-357.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommer- og generaladvokatembederne sted på debetingelser, der er fastsat i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens præsident. Denne kangenvælges.

Domstolen vedtager selv sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af Rådet.

Artikel III-356

Antallet af dommere i Retten fastsættes i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Det kan istatutten bestemmes, at Retten bistås af generaladvokater.

Til medlemmer af Retten vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har denødvendige kvalifikationer til at varetage høje retslige funktioner. De udnævnes af medlemsstaternesregeringer efter fælles overenskomst efter høring af det udvalg, der er omhandlet i artikel III-357.

162 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 162

En delvis fornyelse af Retten finder sted hvert tredje år.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år præsidenten for Retten. Denne kangenvælges.

Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement. Reglementet skal godkendes afRådet.

Medmindre andet er fastsat i statutten, finder forfatningens bestemmelser om Domstolen anvendelsepå Retten.

Artikel III-357

Der nedsættes et udvalg, der skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøveembederne som dommer og generaladvokat ved Domstolen og Retten, inden medlemsstaternesregeringer foretager udnævnelser i overensstemmelse med artikel III-355 og III-356.

Udvalget skal bestå af syv personer, der er valgt blandt tidligere medlemmer af Domstolen og Retten,medlemmer af de højeste nationale retter og jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligtanerkendt, heraf én foreslået af Europa-Parlamentet. Rådet vedtager en europæisk afgørelse omreglerne for dette udvalgs funktionsmåde og en europæisk afgørelse om udpegelse af medlemmerne.Det træffer afgørelse på initiativ af Domstolens præsident.

Artikel III-358

1. Retten har kompetence til som første instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet iartikel III-365, III-367, III-370, III-372 og III-374, bortset fra sager, der henvises til en af despecialretter, der er oprettet i medfør af artikel III-359, og sager, der i henhold til statutten for DenEuropæiske Unions Domstol er forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten harkompetence i andre arter af sager.

De afgørelser, der træffes af Retten i medfør af dette stykke, kan appelleres til Domstolen, dog kun forså vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten.

2. Retten har kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser truffetaf specialretterne.

De afgørelser, der træffes af Retten i medfør af dette stykke, kan på de betingelser og med debegrænsninger, der er fastsat i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, undtagelsesvisunderkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig risiko for, at EU-rettens ensartedeanvendelse eller sammenhæng kan påvirkes.

3. Retten har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål, som forelægges den i medfør afartikel III-369, inden for særlige områder fastlagt i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

Hvis Retten finder, at sagen kræver en principafgørelse, der kan påvirke EU-rettens ensartedeanvendelse eller sammenhæng, kan den henvise sagen til Domstolen, for at denne skal træffeafgørelse.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 163

De afgørelser, der træffes af Retten om præjudicielle spørgsmål, kan på de betingelser og med debegrænsninger, der er fastsat i statutten, undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen,hvis der er alvorlig risiko for, at EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng kan påvirkes.

Artikel III-359

1. Der kan ved europæiske love oprettes specialretter tilknyttet Retten, der i første instans skaltræffe afgørelse i visse arter af sager inden for særlige områder. Disse love vedtages enten på forslag afKommissionen og efter høring af Domstolen eller på begæring af Domstolen og efter høring afKommissionen.

2. I den europæiske lov om oprettelse af en specialret fastsættes bestemmelserne om sammen-sætningen af denne samt omfanget af dens beføjelser.

3. Specialretternes afgørelser kan appelleres til Retten, dog kun for så vidt angår retsspørgsmålsamt, hvis dette er fastsat i den europæiske lov om oprettelse af specialretten, spørgsmål vedrørendesagens faktiske omstændigheder.

4. Til medlemmer af specialretterne vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og somhar de nødvendige kvalifikationer til at varetage retslige funktioner. De udnævnes af Rådet medenstemmighed.

5. Specialretterne fastsætter med Domstolens tiltrædelse deres procesreglement. Reglementetforelægges Rådet til godkendelse.

6. Medmindre andet er fastsat i den europæiske lov om oprettelse af specialretten, finderforfatningens bestemmelser om Den Europæiske Unions Domstol og bestemmelserne i statutten forDen Europæiske Unions Domstol anvendelse på specialretterne. Afsnit I i statutten og artikel 64 idenne finder under alle omstændigheder anvendelse på specialretterne.

Artikel III-360

Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den ihenhold til forfatningen, fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet denpågældende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

Retter den pågældende stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der er fastsat afKommissionen, kan denne indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel III-361

En medlemsstat, der finder, at en anden medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhvilerden i henhold til forfatningen, kan anlægge sag ved Den Europæiske Unions Domstol.

Før en medlemsstat anlægger sag mod en anden medlemsstat på grund af en påstået overtrædelse afde forpligtelser, der påhviler denne i henhold til forfatningen, skal den forelægge sagen forKommissionen.

164 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 164

Efter at de pågældende stater har haft lejlighed til skriftligt og mundtligt at fremsætte deresbemærkninger i sagen og til det af modparten anførte, afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse.

Såfremt Kommissionen ikke har afgivet sin udtalelse inden tre måneder efter sagens forelæggelse, skaldette ikke være til hinder for, at sagen anlægges ved Domstolen.

Artikel III-362

1. Såfremt Den Europæiske Unions Domstol fastslår, at en medlemsstat ikke har overholdt enforpligtelse, som påhviler den i henhold til forfatningen, skal denne stat træffe de foranstaltninger, derer nødvendige for at opfylde Domstolens dom.

2. Hvis Kommissionen finder, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet de foranstaltninger,der er nødvendige for opfyldelsen af den i stk. 1 nævnte dom, kan den indbringe sagen for DenEuropæiske Unions Domstol efter at have givet denne stat lejlighed til at fremsætte sinebemærkninger. Den angiver i denne forbindelse størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde,som den under omstændighederne finder det passende, at den pågældende medlemsstat betaler.

Hvis Domstolen fastslår, at den pågældende medlemsstat ikke har efterkommet dens dom, kan denpålægge den betaling af et fast beløb eller en tvangsbøde.

Denne procedure berører ikke artikel III-361.

3. Når Kommissionen indbringer en sag for Den Europæiske Unions Domstol i henhold tilartikel III‑360, fordi den finder, at den pågældende medlemsstat ikke har overholdt sin forpligtelse tilat meddele gennemførelsesforanstaltninger til en europæisk rammelov, kan den, når den finder dethensigtsmæssigt, angive størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som den underomstændighederne finder det passende, at den pågældende stat betaler.

Hvis Domstolen fastslår en overtrædelse, kan den pålægge den pågældende medlemsstat at betale etfast beløb eller en tvangsbøde, der ikke overstiger det af Kommissionen anførte beløb.Betalingspligten får virkning på den dato, Domstolen fastsætter i sin dom.

Artikel III-363

Der kan ved europæiske love og forordninger vedtaget af Rådet tillægges Den Europæiske UnionsDomstol fuld prøvelsesret vedrørende de heri omhandlede sanktioner.

Artikel III-364

Med forbehold af forfatningens øvrige bestemmelser kan Den Europæiske Unions Domstol ved eneuropæisk lov tillægges kompetence i et omfang, der fastsættes af loven, til at afgøre tvistervedrørende anvendelsen af retsakter vedtaget på grundlag af forfatningen, hvorved der indføreseuropæiske intellektuelle ejendomsrettigheder.

Artikel III-365

1. Den Europæiske Unions Domstol prøver lovligheden af europæiske love og rammelove, afretsakter vedtaget af Rådet, Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank, bortset frahenstillinger og udtalelser, samt af de af Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds retsakter,


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 165

der skal have retsvirkning over for tredjemand. Den prøver ligeledes lovligheden af de af Unionensorganers, kontorers og agenturers retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand.

2. Med hensyn til stk. 1 har Den Europæiske Unions Domstol kompetence til at træffe afgørelse isager, der anlægges af en medlemsstat, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen underpåberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af forfatningen eller afretsregler vedrørende dens gennemførelse samt magtfordrejning.

3. Den Europæiske Unions Domstol har på det grundlag, der er omhandlet i stk. 1 og 2,kompetence til at træffe afgørelse i sager, der anlægges af Revisionsretten, Den EuropæiskeCentralbank og Regionsudvalget med henblik på at bevare disses prærogativer.

4. Enhver fysisk eller juridisk person kan på det grundlag, der er omhandlet i stk. 1 og 2, anlæggesag til prøvelse af retsakter, der retter sig til ham, eller som berører ham umiddelbart og individuelt,samt over regelfastsættende retsakter, der berører ham umiddelbart, og som ikke omfattergennemførelsesforanstaltninger.

5. Retsakter om oprettelse af EU-organer, -kontorer og -agenturer kan fastsætte særlige betingelserog vilkår for sager, som fysiske eller juridiske personer anlægger til prøvelse af retsakter vedtaget afdisse organer, kontorer og agenturer, som skal have retsvirkning for dem.

6. De i denne artikel omhandlede sager skal anlægges, inden to måneder efter at retsakten alt eftersin art er offentliggjort eller meddelt sagsøgeren, eller i mangel heraf senest to måneder efter atsagsøgeren har fået kendskab til den.

Artikel III-366

Såfremt der gives sagsøgeren medhold i sagen, erklærer Den Europæiske Unions Domstol denanfægtede retsakt for ugyldig.

Den angiver dog, dersom den skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede retsakts virkningerder skal betragtes som bestående.

Artikel III-367

Undlader Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen eller Den EuropæiskeCentralbank i strid med forfatningen at træffe afgørelse, kan medlemsstaterne eller Unionens andreinstitutioner anlægge sag ved Den Europæiske Unions Domstol for at få fastslået denne overtrædelseaf forfatningen. Denne artikel finder på samme betingelser anvendelse på Unionens organer, kontorerog agenturer, hvis de undlader at træffe afgørelse.

Et sådant søgsmål kan kun antages til behandling, hvis den pågældende institution eller detpågældende organ, kontor eller agentur har været opfordret til at handle. Hvis institutionen, organet,kontoret eller agenturet ikke har taget stilling inden to måneder efter denne opfordring, kan sagenanlægges inden for en frist på yderligere to måneder.

166 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 166

På de i stk. 1 og 2 fastsatte betingelser kan enhver fysisk eller juridisk person anlægge sag vedDomstolen over, at en af Unionens institutioner eller et af dens organer, kontorer eller agenturer harundladt at udstede en retsakt til ham, henstillinger og udtalelser dog undtaget.

Artikel III-368

Den institution eller det organ, kontor eller agentur, hvorfra en annulleret retsakt hidrører, eller hvisundladelse er erklæret stridende mod forfatningen, har pligt til at gennemføre de foranstaltninger, derer nødvendige for opfyldelsen af Den Europæiske Unions Domstols dom.

Denne pligt berører ikke den forpligtelse, som måtte følge af anvendelsen af artikel III-431, stk. 2.

Artikel III-369

Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål:

a) om fortolkningen af forfatningen

b) om gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af Unionens institutioner, organer, kontorerog agenturer.

Såfremt et sådant spørgsmål rejses ved en ret i en af medlemsstaterne, kan denne ret, hvis denskønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmodeDomstolen om at afgøre spørgsmålet.

Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge denationale retsregler ikke kan appelleres, har retten pligt til at indbringe sagen for Domstolen.

Hvis et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, der vedrører en person, der erfrihedsberøvet, træffer Domstolen afgørelse hurtigst muligt.

Artikel III-370

Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i artikel III‑431,stk. 2 og 3, nævnte skadeserstatninger.

Artikel III-371

Domstolen har kun kompetence til at udtale sig om lovligheden af en retsakt vedtaget af DetEuropæiske Råd eller Rådet i henhold til artikel I-59 efter anmodning fra den medlemsstat, hvoromDet Europæiske Råd eller Rådet har fastslået, at der foreligger en situation som omhandlet i nævnteartikel, og kun for så vidt angår overholdelsen af artiklens procedurebestemmelser.

Anmodningen skal fremsættes inden for en frist på en måned, efter at Rådet har fastslået, at denpågældende situation foreligger. Domstolen træffer afgørelse inden for en måned fra den dato, hvoranmodningen fremsættes.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 167

Artikel III-372

Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Unionen og densansatte med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for Unionenstjenestemænd og de ansættelsesvilkår, der gælder for dens øvrige ansatte.

Artikel III-373

Med de nedenfor nævnte begrænsninger har Den Europæiske Unions Domstol kompetence til atafgøre tvister, som vedrører:

a) opfyldelse af medlemsstaternes forpligtelse ifølge statutten for Den Europæiske Investeringsbank.Bankens bestyrelse har i dette tilfælde de beføjelser, der i henhold til artikel III‑360 er tillagtKommissionen

b) afgørelser truffet af Den Europæiske Investeringsbanks Styrelsesråd. Hver medlemsstat,Kommissionen og Bankens bestyrelse kan indbringe klage herom på de i artikel III‑365 fastsattebetingelser

c) afgørelser truffet af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse. Klager over disse afgørelser kankun indbringes af medlemsstaterne eller af Kommissionen på de i artikel III-365 fastsattebetingelser og kun for overtrædelse af de i artikel 19, stk. 2, 5, 6 og 7, i statutten for Bankenfastsatte formforskrifter

d) de nationale centralbankers opfyldelse af deres forpligtelser ifølge forfatningen og statutten forDet Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. Styrelsesrådet for DenEuropæiske Centralbank har i dette tilfælde over for de nationale centralbanker de beføjelser, der ihenhold til artikel III‑360 er tillagt Kommissionen over for medlemsstaterne. Såfremt DenEuropæiske Unions Domstol fastslår, at en national centralbank ikke har overholdt enforpligtelse, som påhviler den i henhold til forfatningen, skal denne centralbank indføre denødvendige bestemmelser for dommens opfyldelse.

Artikel III-374

Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til envoldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en offentligretlig eller privatretlig aftale, der er indgået afUnionen eller på dens vegne.

Artikel III-375

1. Med forbehold af den kompetence, der er tillagt Den Europæiske Unions Domstol vedforfatningen, er de tvister, i hvilke Unionen er part, ikke af den grund unddraget de nationaledømmende myndigheders kompetence.

2. Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsenaf forfatningen afgjort på anden måde end fastsat i forfatningen.

3. Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvist mellem medlemsstaterne, der harforbindelse med forfatningens sagsområde, såfremt tvisten forelægges den i henhold til envoldgiftsaftale.

168 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 168

Artikel III-376

Den Europæiske Unions Domstol har ingen kompetence med hensyn til artikel I-40 og I-41,bestemmelserne i afsnit V, kapitel II, vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samtartikel III-293, for så vidt den vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Domstolen har dog kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel III-308 og træffe afgørelse isager anlagt på de betingelser, der fremgår af artikel III-365, stk. 4, vedrørende prøvelsen aflovligheden af europæiske afgørelser om restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiskepersoner vedtaget af Rådet på grundlag af afsnit V, kapitel II.

Artikel III-377

Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende bestemmelserne i afsnit III, kapitel IV, afdeling 4 og 5,vedrørende et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed har Den Europæiske Unions Domstolingen kompetence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer, som udføres af enmedlemsstats politi eller andre retshåndhævende myndigheder, eller udøvelsen af medlemsstaternesbeføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

Artikel III-378

Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel III-365, stk. 6, kan hver part i en retstvist, der angåren almengyldig retsakt vedtaget af en institution, et organ, et kontor eller et agentur under Unionenfor Den Europæiske Unions Domstol påberåbe sig de i artikel III-365, stk. 2, nævnte grunde og gøregældende, at retsakten ikke kan finde anvendelse.

Artikel III-379

1. Indgivelse af søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol har ikke opsættende virkning.Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af denanfægtede retsakt.

2. I sager, der er anlagt ved Den Europæiske Unions Domstol, kan den foreskrive de nødvendigeforeløbige forholdsregler.

Artikel III-380

Domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol fuldbyrdes i overensstemmelse med de iartikel III-401 fastsatte regler.

Artikel III-381

Statutten for Den Europæiske Unions Domstol er fastsat i en protokol.

Bestemmelserne i statutten kan ændres ved en europæisk lov, bortset fra afsnit I og artikel 64 heri.Denne lov vedtages enten på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen eller på forslagaf Kommissionen og efter høring af Domstolen.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 169

Underafdeling 6


Artikel III-382

1. Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd består af medlemmerne af Den EuropæiskeCentralbanks direktion og cheferne for de nationale centralbanker i medlemsstaterne udendispensation som omhandlet i artikel III-197.

2. Direktionen består af formanden, næstformanden og fire andre medlemmer.

Formanden og næstformanden samt de øvrige medlemmer af direktionen udnævnes af DetEuropæiske Råd med kvalificeret flertal på grundlag af en indstilling fra Rådet og efter høring afEuropa-Parlamentet og Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank blandt personer, hvis autoritetog professionelle erfaring inden for monetære forhold eller bankvæsen er almindeligt anerkendt.

Deres embedsperiode er på 8 år, og mandatet kan ikke fornyes.

Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være medlemmer af direktionen.

Artikel III-383

1. Formanden for Rådet og et medlem af Kommissionen kan uden stemmeret deltage i møderne iDen Europæiske Centralbanks Styrelsesråd.

Formanden for Rådet kan fremsætte forslag til drøftelse i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd.

2. Formanden for Den Europæiske Centralbank opfordres til at deltage i Rådets møder, når detbehandler spørgsmål vedrørende mål og opgaver for Det Europæiske System af Centralbanker.

3. Den Europæiske Centralbank fremsender en årsberetning om Det Europæiske System afCentralbankers aktiviteter og om den monetære politik i det foregående og det indeværende år tilEuropa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen. Formanden for Den EuropæiskeCentralbank forelægger beretningen for Europa-Parlamentet, som kan foranstalte en generel drøftelsepå grundlag heraf, og for Rådet.

Formanden for Den Europæiske Centralbank og de øvrige medlemmer af direktionen kan påanmodning af Europa-Parlamentet eller på eget initiativ høres af Europa-Parlamentets kompetenteorganer.

170 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 170

Underafdeling 7

Revisionsretten

Artikel III-384

1. Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige Unionens indtægter og udgifter. Denreviderer endvidere regnskaberne vedrørende samtlige indtægter og udgifter for ethvert organ, kontoreller agentur oprettet af Unionen, for så vidt akten om oprettelse af dette organ, kontor eller agenturikke udelukker det.

Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed ogde underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der offentliggøres i Den EuropæiskeUnions Tidende. Erklæringen kan suppleres med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Unionensstørre aktivitetsområder.

2. Revisionsretten efterprøver lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterneog sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. I forbindelse hermed aflægger dennavnlig beretning om eventuelle uregelmæssigheder.

Revision af indtægterne sker på grundlag af fastlæggelser og indbetalinger af indtægter til Unionen.

Revision af udgifterne sker på grundlag af indgåede forpligtelser og afholdte udgifter.

Sådan revision kan foretages inden afslutningen af regnskaberne for det pågældende regnskabsår.

3. Revisionen foretages på grundlag af regnskabsbilag og i fornødent omfang ved undersøgelser påstedet i Unionens øvrige institutioner samt i organer, kontorer og agenturer, der forvalter indtægtereller udgifter på Unionens vegne, og i medlemsstaterne, herunder hos enhver fysisk eller juridiskperson, der modtager betalinger fra budgettet. Revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse medde nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i forbindelsemed de kompetente nationale myndigheder. Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitu-tioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed.Disse institutioner eller myndigheder meddeler Revisionsretten, om de er indforstået med at deltage irevisionen.

Unionens øvrige institutioner, de organer, kontorer og agenturer, der forvalter indtægter eller udgifterpå Unionens vegne, enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet, og denationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetentenationale myndigheder afgiver på Revisionsrettens begæring alle dokumenter eller oplysninger, der ernødvendige til gennemførelse af Revisionsrettens opgaver.

I forbindelse med Den Europæiske Investeringsbanks forvaltning af Unionens udgifter og indtægterreguleres Revisionsrettens adgang til oplysninger, som Banken ligger inde med, af en aftale mellemRevisionsretten, Banken og Kommissionen. Hvis der ikke indgås nogen aftale, skal Revisionsrettenikke desto mindre have adgang til oplysninger, der er nødvendige for revisionen af de af Unionensudgifter og indtægter, som Banken forvalter.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 171

4. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder Revisionsretten en årsberetning. Denne beretningfremsendes til Unionens øvrige institutioner og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendesammen med de nævnte institutioners besvarelser af Revisionsrettens bemærkninger.

Den kan endvidere når som helst fremkomme med bemærkninger, navnlig i form af særberetninger,til særlige spørgsmål og på begæring af en af de øvrige institutioner afgive udtalelser.

Den vedtager sine årsberetninger, sine særberetninger eller sine udtalelser med et flertal af sinemedlemmer. Dog kan den af sin midte oprette afdelinger med henblik på vedtagelse af bestemte typerberetninger eller udtalelser på betingelser fastsat i dens forretningsorden.

Den bistår Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med revisionen af gennemførelsen af budgettet.

Den vedtager selv sin forretningsorden. Forretningsordenen forelægges Rådet til godkendelse.

Artikel III-385

1. Revisionsrettens medlemmer udvælges blandt personer, som i deres respektive hjemlandetilhører eller har tilhørt eksterne kontrolinstitutioner, eller som er særligt kvalificerede til dette hverv.Deres uafhængighed skal være uomtvistelig.

2. Revisionsrettens medlemmer udnævnes for seks år. De kan genudnævnes. Rådet vedtager eneuropæisk afgørelse med den liste over medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hverenkelt medlemsstats indstilling. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Medlemmerne af Revisionsretten udpeger af deres midte deres formand for et tidsrum af tre år. Hanseller hendes mandat kan fornyes.

3. Ved udførelsen af deres pligter må Revisionsrettens medlemmer ikke søge eller modtageinstruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som eruforenelig med deres hverv.

4. Revisionsrettens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden —

lønnet eller ulønnet — erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de enhøjtidelig forsikring om, at de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, viloverholde de forpligtelser, der følger af deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodensophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv elleropnåelse af visse fordele.

5. Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem af Revisions-retten ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse, der fastslås af Domstolen i overensstemmelse medstk. 6.

For resten af den pågældende tjenesteperiode udnævnes en efterfølger.

Bortset fra afskedigelse fungerer Revisionsrettens medlemmer, indtil deres efterfølger er udpeget.

172 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 172

6. Revisionsrettens medlemmer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller tilandre fordele, der træder i stedet herfor, medmindre Domstolen på Revisionsrettens begæring fastslår,at de ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller ikke længere overholder de forpligtelser,der følger med hvervet.

AFDELING 2

UNIONENS RÅDGIVENDE ORGANER

Underafdeling 1

Regionsudvalget

Artikel III-386

Antallet af medlemmer af Regionsudvalget må ikke overstige 350. Rådet, der træffer afgørelse medenstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager en europæisk afgørelse om udvalgetssammensætning.

Udvalgets medlemmer samt et tilsvarende antal suppleanter beskikkes for fem år. Genbeskikkelse kanfinde sted. Et medlem af udvalget eller en suppleant kan ikke samtidig være medlem af Europa-Parlamentet.

Rådet vedtager en europæisk afgørelse med den liste over medlemmer og suppleanter, der erudarbejdet efter indstilling fra hver enkelt medlemsstat.

Ved udløbet af det i artikel I-32, stk. 2, omhandlede mandat, som kvalificerede de pågældende tilindstillingen, ophører deres mandat i udvalget automatisk, og der beskikkes efter samme procedureen efterfølger for den resterende del af mandatperioden.

Artikel III-387

Regionsudvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to et halvt år.

Det indkaldes af formanden efter Europa-Parlamentets, Rådets eller Kommissionens anmodning. Detkan ligeledes træde sammen på eget initiativ.

Det fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel III-388

Regionsudvalget høres af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen i de tilfælde, der er nævnt iforfatningen, og i alle andre tilfælde, hvor en af disse institutioner finder det hensigtsmæssigt, isærvedrørende grænseoverskridende samarbejde.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 173

Hvis Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de udvalget en fristfor fremsættelsen af dets udtalelse; denne frist skal være på mindst en måned fra det tidspunkt, hvorformanden har fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, selv om udtalelsenikke foreligger.

Når Det Økonomiske og Sociale Udvalg høres, underrettes Regionsudvalget af Europa-Parlamentet,Rådet eller Kommissionen om denne anmodning om udtalelse. Regionsudvalget kan, når det finder,at der er særlige regionale interesser på spil, afgive en udtalelse herom. Det kan desuden afgiveudtalelse på eget initiativ.

Udvalgets udtalelser og et referat af forhandlingerne sendes til Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen.

Underafdeling 2

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

Artikel III-389

Antallet af medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg må ikke overstige 350. Rådet, dertræffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager en europæisk afgørelseom udvalgets sammensætning.

Artikel III-390

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer beskikkes for fem år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Rådet vedtager en europæisk afgørelse med den liste over medlemmer, der er udarbejdet ioverensstemmelse med hver medlemsstats indstilling.

Rådet træffer afgørelse efter høring af Kommissionen. Det kan indhente udtalelser fra europæiskeorganisationer, der repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale sektorer og civilsamfundet,som berøres af Unionens virksomhed.

Artikel III-391

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrumaf to et halvt år.

Udvalget indkaldes af formanden efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommis-sionen. Det kan ligeledes træde sammen på eget initiativ.

Det fastsætter selv sin forretningsorden.

174 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 174

Artikel III-392

I de tilfælde, der er nævnt i forfatningen, høres Det Økonomiske og Sociale Udvalg af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen. Disse institutioner kan høre udvalget i alle tilfælde, hvor definder det hensigtsmæssigt. Det kan desuden afgive udtalelse på eget initiativ.

Hvis Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de udvalget en fristfor fremsættelsen af dets udtalelse; denne frist skal være på mindst en måned fra det tidspunkt, hvorformanden har fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, selv om udtalelsenikke foreligger.

Udvalgets udtalelse og et referat af forhandlingerne sendes til Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen.

AFDELING 3

DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Artikel III-393

Den Europæiske Investeringsbank har status som juridisk person.

Dens medlemmer er medlemsstaterne.

Statutten for Den Europæiske Investeringsbank er indeholdt i en protokol.

Statutten for Den Europæiske Investeringsbank kan ændres ved en europæisk lov vedtaget af Rådet.Rådet træffer afgørelse med enstemmighed enten på anmodning af Den Europæiske Investeringsbankog efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på forslag af Kommissionen og efterhøring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Investeringsbank.

Artikel III-394

Den Europæiske Investeringsbank har til opgave ved anvendelse dels af midler lånt påkapitalmarkederne, dels af egne midler i Unionens interesse at bidrage til en afbalanceret oggnidningsløs udvikling af det indre marked. I dette øjemed letter den, især ved ydelse af lån oggarantier, og uden sigte på fortjeneste finansieringen af nedennævnte projekter inden for alleerhvervssektorer:

a) projekter, som har ophjælpning af mindre udviklede områder for øje

b) projekter med sigte på modernisering eller omstilling af virksomheder eller skabelse af nyebeskæftigelsesmuligheder foranlediget af det indre markeds oprettelse og funktion, som på grundaf deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af de tilstedeværendemidler i de enkelte medlemsstater


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 175

c) projekter af fælles interesse for flere medlemsstater, som på grund af deres omfang eller karakterikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af de tilstedeværende midler i de enkeltemedlemsstater.

Under udførelsen af sine opgaver letter Den Europæiske Investeringsbank finansieringen afinvesteringsprogrammer sammen med støtte fra strukturfondene og andre af Unionens finansielleinstrumenter.

AFDELING 4

FÆLLES BESTEMMELSER FOR UNIONENS INSTITUTIONER, ORGANER,KONTORER OG AGENTURER

Artikel III-395

1. Når Rådet i medfør af forfatningen træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan det kunændre dette forslag ved enstemmig vedtagelse, jf. dog artikel I-55, I-56, artikel III-396, stk. 10 og 13,artikel III-404 og artikel III-405, stk. 2.

2. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit forslag under heleforløbet af de procedurer, der fører frem til vedtagelse af en EU-retsakt.

Artikel III-396

1. Når der i henhold til forfatningen vedtages europæiske love eller rammelove efter denalmindelige lovgivningsprocedure, finder nedenstående bestemmelser anvendelse.

2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag.

Førstebehandling

3. Europa-Parlamentet fastlægger sin førstebehandlingsholdning og meddeler Rådet den.

4. Hvis Rådet godkender Europa-Parlamentets holdning, vedtages den pågældende retsakt i denformulering, der svarer til Europa-Parlamentets holdning.

5. Hvis Rådet ikke godkender Europa-Parlamentets holdning, fastlægger det sin førstebehandlings-holdning og meddeler Europa-Parlamentet den.

6. Rådet giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin førstebehandlings-holdning. Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for sin holdning.

176 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 176

Andenbehandling

7. Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder efter meddelelsen

a) godkender Rådets førstebehandlingsholdning eller ikke har udtalt sig, anses den pågældenderetsakt for vedtaget i den formulering, der svarer til Rådets holdning

b) med et flertal af sine medlemmer forkaster Rådets førstebehandlingsholdning, anses denpågældende retsakt for ikke-vedtaget

c) med et flertal af sine medlemmer foreslår ændringer til Rådets førstebehandlingsholdning, sendesden således ændrede tekst til Rådet og til Kommissionen, som afgiver udtalelse om disseændringer.

8. Hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, inden for en frist på tre måneder eftermodtagelsen af Europa-Parlamentets ændringer

a) godkender alle disse ændringer, anses den pågældende retsakt for vedtaget

b) ikke godkender alle ændringerne, indkalder formanden for Rådet efter aftale med formanden forEuropa-Parlamentet inden for en frist på seks uger til et møde i Forligsudvalget.

9. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om de ændringer, som Kommissionen har afgivetnegativ udtalelse om.

Forligsprocedure

10. Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og ettilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, har til opgave at skabe enighedom et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller dissesrepræsentanter og et flertal af de medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, inden for enfrist på seks uger efter indkaldelsen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådetsandenbehandlingsholdninger.

11. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med sigtepå at søge at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.

12. Hvis Forligsudvalget inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen ikke godkender nogetfælles udkast, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.

Tredjebehandling

13. Hvis Forligsudvalget inden for denne frist godkender et fælles udkast, har Europa-Parlamentetog Rådet hver især en frist på seks uger fra godkendelsen til at vedtage den pågældende retsakt ioverensstemmelse med det fælles udkast, idet Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal afde afgivne stemmer og Rådet med kvalificeret flertal. Hvis dette ikke sker, anses den foreslåede retsaktfor ikke-vedtaget.

14. De i denne artikel anførte frister på tre måneder og seks uger forlænges på Europa-Parlamentetseller Rådets initiativ med henholdsvis højst en måned og højst to uger.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 177

Særlige bestemmelser

15. Når en europæisk lov eller en rammelov i de tilfælde, der er fastsat i forfatningen, underkastesden almindelige lovgivningsprocedure på initiativ af en gruppe af medlemsstater, efter henstilling fraDen Europæiske Centralbank eller på anmodning af Domstolen, finder stk. 2, stk. 6, andet punktum,og stk. 9 ikke anvendelse.

I disse tilfælde sender Europa-Parlamentet og Rådet udkastet til retsakt samt deres første- ogandenbehandlingsholdninger til Kommissionen. Europa-Parlamentet eller Rådet kan anmode om enudtalelse fra Kommissionen under hele forløbet af proceduren, ligesom Kommissionen kan afgiveudtalelse på eget initiativ. Den kan, hvis den finder det nødvendigt, deltage i Forligsudvalget ioverensstemmelse med stk. 11.

Artikel III-397

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen holder indbyrdes samråd og aftaler i fællesskabformerne for deres samarbejde. Med henblik herpå kan de inden for forfatningens rammer indgåinterinstitutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter.

Artikel III-398

1. Under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturersig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning.

2. Under overholdelse af vedtægten og de ansættelsesvilkår, der vedtages på grundlag af artikel III-427, fastsættes der bestemmelser med henblik herpå i en europæisk lov.

Artikel III-399

1. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sikrer åbenhed i deres arbejde ogfastsætter i henhold til artikel I-50 i deres forretningsordener særlige bestemmelser om aktindsigt ideres dokumenter. Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank og DenEuropæiske Investeringsbank er kun omfattet af artikel I-50, stk. 3, og af nærværende artikel, når deudøver administrative funktioner.

2. Europa-Parlamentet og Rådet sikrer offentliggørelse af dokumenterne vedrørende lovgivnings-procedurerne på de betingelser, der er fastsat i den europæiske lov, der er nævnt i artikel I-50, stk. 3.

Artikel III-400

1. Rådet vedtager europæiske forordninger og afgørelser om fastsættelse af:

a) lønninger, godtgørelser og pensioner for Det Europæiske Råds formand, for Kommissionensformand, for EU-udenrigsministeren, for Kommissionens medlemmer, for Den EuropæiskeUnions Domstols præsidenter, medlemmer og justitssekretærer, samt for Rådets generalsekretær

178 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 178

b) arbejdsvilkår, og især lønninger, godtgørelser og pensioner, for Revisionsrettens formand ogmedlemmer

c) alle godtgørelser, der ydes som vederlag, for de personer, der er nævnt i litra a) og b).

2. Rådet vedtager europæiske forordninger og afgørelser om godtgørelserne for Det Økonomiskeog Sociale Udvalgs medlemmer.

Artikel III-401

De af Rådets, Kommissionens eller Den Europæiske Centralbanks retsakter, der indebærer enforpligtelse for andre end medlemsstaterne til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.

Tvangsfuldbyrdelsen sker efter de civile retsplejeregler i den medlemsstat, på hvis område den findersted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældendefuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver af medlemsstaternes regeringerhar udpeget, og hvorom de har givet Kommissionen og Den Europæiske Unions Domstolmeddelelse.

Når disse formkrav er opfyldt efter rekvirentens begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføreved indbringelse direkte for den myndighed, der ifølge den nationale lovgivning er kompetent hertil.

Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes på beslutning af Den Europæiske Unions Domstol. Prøvelsenaf fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for de nationale dømmendemyndigheders kompetence.

KAPITEL II

FINANSIELLE BESTEMMELSER

AFDELING 1

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME

Artikel III-402

1. Den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år i overensstemmelsemed artikel I-55.

2. Den finansielle ramme fastlægger de årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver enkeltudgiftskategori og det årlige loft for bevillinger til betalinger. Udgiftskategorierne, hvoraf der er etbegrænset antal, svarer til Unionens vigtigste aktivitetsområder.

3. Den finansielle ramme omfatter alle andre bestemmelser, der kan medvirke til en problemfriafvikling af den årlige budgetprocedure.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 179

4. Hvis Rådet ved udløbet af den foregående finansielle ramme ikke har vedtaget en europæisk lovom en ny finansiel ramme, forlænges gyldighedsperioden for de lofter og andre bestemmelser, dergælder for den foregående finansielle rammes sidste år, indtil denne lov er vedtaget.

5. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen træffer under hele proceduren frem til vedtagelsenaf den finansielle ramme de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette procedurensafvikling.

AFDELING 2

UNIONENS ÅRLIGE BUDGET

Artikel III-403

Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

Artikel III-404

Unionens årlige budget fastlægges ved en europæisk lov i overensstemmelse med følgendebestemmelser:

1. Hver institution opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter for det følgenderegnskabsår. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et budgetforslag, der kan indeholdeafvigende overslag.

Dette forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.

2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag, som indeholder budget-forslaget, senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Kommissionen kan ændre budgetforslaget under procedurens forløb indtil indkaldelsen af detforligsudvalg, der er nævnt i stk. 5.

3. Rådet vedtager sin holdning til budgetforslaget og sender den til Europa-Parlamentet senest den1. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører. Det giver Europa-Parlamentet enudførlig redegørelse for grundene til sin holdning.

4. Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på 42 dage efter modtagelsen

a) godkender Rådets holdning, er den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet vedtaget

b) ikke har udtalt sig, anses den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet for vedtaget

c) med et flertal af sine medlemmer vedtager ændringer, sendes det således ændrede forslag til Rådetog Kommissionen. Formanden for Europa-Parlamentet indkalder efter aftale med formanden forRådet straks til et møde i Forligsudvalget. Forligsudvalget træder imidlertid ikke sammen, hvisRådet inden for en frist på ti dage efter fremsendelsen meddeler Europa-Parlamentet, at detgodkender alle dets ændringer.

180 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 180

5. Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og ettilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, har til opgave på grundlag afEuropa-Parlamentets og Rådets holdninger inden for en frist på 21 dage efter indkaldelsen at skabeenighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer ellerdisses repræsentanter og et flertal af de medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet.

Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med henblik påat forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.

6. Hvis Forligsudvalget inden for den frist på 21 dage, der er omhandlet i stk. 5, når til enighed omet fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på fjorten dage fra datoen foropnåelsen af denne enighed til at godkende det fælles udkast.

7. Hvis inden for den frist på 14 dage, der er omhandlet i stk. 6,

a) Europa-Parlamentet og Rådet begge godkender det fælles udkast eller undlader at træffe afgørelse,eller hvis en af disse institutioner godkender det fælles udkast, mens den anden undlader at træffeafgørelse, anses den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet for endeligt vedtaget ioverensstemmelse med det fælles udkast, eller

b) Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer, og Rådet beggeforkaster det fælles udkast, eller hvis en af disse institutioner forkaster det fælles udkast, mens denanden undlader at træffe afgørelse, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag, eller

c) Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer, forkaster det fællesudkast, mens Rådet godkender det, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag, eller

d) Europa-Parlamentet godkender det fælles udkast, mens Rådet forkaster det, kan Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer og tre femtedele af de afgivnestemmer, inden for en frist på fjorten dage fra datoen for Rådets forkastelse beslutte at bekræftealle eller nogle af de ændringer, der er nævnt i stk. 4, litra c). Hvis en ændring foretaget af Europa-Parlamentet ikke bekræftes, bevares den holdning, der er godkendt i Forligsudvalget, med hensyntil den budgetpost, som den pågældende ændring vedrører. Den europæiske lov om fastlæggelseaf budgettet anses for endeligt vedtaget på dette grundlag.

8. Hvis Forligsudvalget inden for den frist på 21 dage, der er omhandlet i stk. 5, ikke når til enighedom et fælles udkast, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag.

9. Når den i denne artikel foreskrevne procedure er afsluttet, fastslår Europa-Parlamentets formand,at den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet er endeligt vedtaget.

10. Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, underiagttagelse af forfatningen og de i medfør af denne udstedte retsakter, navnlig vedrørende Unionensegne indtægter og balancen mellem indtægter og udgifter.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 181

Artikel III-405

1. Hvis den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet ikke er endeligt vedtaget vedregnskabsårets begyndelse, kan der i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt iartikel III-412, på grundlag af hvert kapitel afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af debevillinger, der er opført under det pågældende kapitel i budgettet for det forrige regnskabsår, doguden mulighed for overskridelse af en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i samme kapitel ibudgetforslaget.

2. Rådet kan på forslag af Kommissionen og under overholdelse af de øvrige betingelser i stk. 1vedtage en europæisk afgørelse, som tillader udgifter, der overstiger denne tolvtedel i overens-stemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412. Rådet sender straks afgørelsen tilEuropa-Parlamentet.

Denne europæiske afgørelse fastsætter de nødvendige foranstaltninger vedrørende indtægter medhenblik på at sikre gennemførelsen af denne artikel under overholdelse af de europæiske love, der ernævnt i artikel I-54, stk. 3 og 4.

Den træder i kraft tredive dage efter vedtagelsen, hvis Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse medet flertal af sine medlemmer, inden for denne frist ikke beslutter at reducere disse udgifter.

Artikel III-406

På betingelserne i den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, kan bevillinger, der ikke erberegnet til dækning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttet ved regnskabsårets udløb,overføres, men kun til det følgende regnskabsår.

Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere ioverensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412.

Udgifterne for:

— Europa-Parlamentet

— Det Europæiske Råd og Rådet

— Kommissionen samt

— Den Europæiske Unions Domstol

opføres i særskilte sektioner i budgettet, dog således at en særlig ordning kan gennemføres for vissefællesudgifter.

182 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 182

AFDELING 3

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET OG DECHARGE

Artikel III-407

Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med den europæiske lov, der ernævnt i artikel III-412, gennemfører Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne budgettet påeget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlems-staterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes ioverensstemmelse med dette princip.

Ved den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, fastsættes medlemsstaternes kontrol- ogrevisionsforpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og det deraf følgende ansvar. Veddenne lov fastsættes det ansvar og de særlige bestemmelser, der gælder i forbindelse med den enkelteinstitutions medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.

Kommissionen kan inden for budgettet med de begrænsninger og på de vilkår, der er fastsat i deneuropæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, overføre bevillinger dels fra et kapitel til et andet kapitel,dels fra en konto til en anden konto.

Artikel III-408

Kommissionen forelægger hvert år Europa-Parlamentet og Rådet regnskabet vedrørende anvendelsenaf budgettets poster i det forløbne regnskabsår. Den forelægger endvidere en oversigt over Unionensaktiver og passiver.

Kommissionen forelægger ligeledes Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport omUnionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået især i forhold til bemærkningernefra Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel III-409.

Artikel III-409

1. Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra Rådet Kommissionen decharge for gennem-førelsen af budgettet. Med henblik herpå gennemgår det næst efter Rådet det regnskab, den oversigtog den evalueringsrapport, der er nævnt i artikel III-408, Revisionsrettens årsberetning medtilhørende svar fra de kontrollerede institutioner til Revisionsrettens bemærkninger, den revisions-erklæring, der er nævnt i artikel III-384, stk. 1, andet afsnit, samt Revisionsrettens særberetninger.

2. Før Europa-Parlamentet meddeler Kommissionen decharge, og når det ellers finder det påkræveti forbindelse med Kommissionens udøvelse af sine beføjelser med hensyn til gennemførelsen afbudgettet, kan det anmode Kommissionen om at redegøre for afholdelsen af udgifterne eller for,hvorledes de finansielle kontrolsystemer fungerer. Kommissionen forelægger alle fornødneoplysninger for Europa-Parlamentet på dettes begæring.

3. Kommissionen træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne iafgørelserne om decharge og andre bemærkninger fra Europa-Parlamentet i forbindelse medafholdelsen af udgifterne samt de kommentarer, der ledsager de henstillinger om decharge, som Rådetvedtager.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 183

4. Kommissionen aflægger efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet beretning om,hvilke foranstaltninger den har truffet på baggrund af disse bemærkninger og kommentarer, navnligom instrukserne til de tjenestegrene, der varetager budgettets gennemførelse. Sådanne beretningersendes ligeledes til Revisionsretten.

AFDELING 4


Artikel III-410

Den flerårige finansielle ramme og det årlige budget opstilles i euro.

Artikel III-411

Under forudsætning af at Kommissionen underretter de kompetente myndigheder i de pågældendemedlemsstater, kan den overføre sine tilgodehavender i en medlemsstats valuta til en andenmedlemsstats valuta i det omfang, det er påkrævet for at kunne anvende disse tilgodehavender til deformål, der er fastsat i forfatningen. Hvis Kommissionen har disponible tilgodehavender ellertilgodehavender, der kan frigøres, i de valutaer, den har brug for, skal den så vidt muligt undgå atforetage sådanne overførsler.

Kommissionen står i forbindelse med hver af de berørte medlemsstater gennem en myndighedudpeget af medlemsstaten. Ved gennemførelsen af sine finansielle transaktioner anvender den denpågældende medlemsstats seddelbank eller et andet pengeinstitut godkendt af medlemsstaten.

Artikel III-412

1. Ved europæiske love fastlægges:

a) de finansielle regler, der navnlig fastsætter de nærmere retningslinjer for opstillingen oggennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen

b) reglerne for kontrollen med de finansielle aktørers og navnlig de anvisningsberettigedes ogregnskabsførernes ansvar.

Disse love vedtages efter høring af Revisionsretten.

2. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen en europæisk forordning om de nærmereretningslinjer og den procedure, hvorefter budgetindtægter fastsat i ordningen om Unionens egneindtægter stilles til rådighed for Kommissionen, samt om de foranstaltninger, der skal træffes for omnødvendigt at imødekomme likviditetsbehovet. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Revisionsretten.

3. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed indtil den 31. december 2006 i alle de tilfælde, der ernævnt i denne artikel.

184 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 184

Artikel III-413

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sørger for, at der er tilstrækkelige finansielle midler tilrådighed til, at Unionen kan opfylde sine juridiske forpligtelser over for tredjemand.

Artikel III-414

Formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indkaldes på Kommissionens initiativmed jævne mellemrum til møde som led i de budgetprocedurer, der er nævnt i dette kapitel.Formændene træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme samråd og indbyrdestilnærmelse af deres respektive institutioners holdninger med henblik på at lette gennemførelsen afdette kapitel.

AFDELING 5

BEKÆMPELSE AF SVIG

Artikel III-415

1. Unionen og medlemsstaterne bekæmper svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skaderUnionens finansielle interesser, ved hjælp af foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse meddenne artikel. Disse foranstaltninger skal virke afskrækkende og være af en sådan art, at de yder eneffektiv beskyttelse i medlemsstaterne samt i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.

2. Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionensfinansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser.

3. Med forbehold af andre bestemmelser i forfatningen samordner medlemsstaterne deres optrædenmed henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser mod svig. Med henblik herpå tilrettelæggerde sammen med Kommissionen et nært løbende samarbejde mellem de kompetente myndigheder.

4. De nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionensfinansielle interesser, fastlægges ved europæiske love eller rammelove med henblik på at yde eneffektiv og ensartet beskyttelse i medlemsstaterne samt i Unionens institutioner, organer, kontorer ogagenturer. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Revisionsretten.

5. Kommissionen aflægger i samarbejde med medlemsstaterne årligt rapport til Europa-Parlamentetog Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 185

KAPITEL III

FORSTÆRKET SAMARBEJDE

Artikel III-416

Et forstærket samarbejde skal overholde forfatningen og gældende EU-ret.

Det må ikke skade det indre marked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Detmå ikke indebære begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterneog må ikke fordreje konkurrencevilkårene mellem dem.

Artikel III-417

Et forstærket samarbejde respekterer ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder ogforpligtelser. Disse medlemsstater må ikke hæmme de deltagende medlemsstaters gennemførelseheraf.

Artikel III-418

1. Et forstærket samarbejde er åbent for alle medlemsstater, når det indføres, forudsat atmedlemsstaterne opfylder de eventuelle betingelser for deltagelse, der er fastsat i den bemyndigendeeuropæiske afgørelse. Det er ligeledes åbent for alle medlemsstater når som helst derefter, forudsat atmedlemsstaterne foruden ovennævnte eventuelle betingelser efterkommer de retsakter, der allerede ervedtaget i henhold hertil.

Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, skal tilskynde til detstørst mulige antal medlemsstaters deltagelse heri.

2. Kommissionen og, når det er relevant, EU-udenrigsministeren underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen inden for forstærket samarbejde.

Artikel III-419

1. Medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde på et af de områder, derer nævnt i forfatningen, dog med undtagelse af områder med enekompetence og den fælles udenrigs-og sikkerhedspolitik, retter en anmodning til Kommissionen, hvori de nærmere angiveranvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde og de mål, der tilstræbes opfyldthermed. Kommissionen kan forelægge Rådet et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke fremsætternoget forslag, giver den de berørte medlemsstater en begrundelse herfor.

Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives i form af en europæisk afgørelse vedtagetaf Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.

2. De medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerneaf den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, retter anmodning til Rådet. Anmodningen sendes til EU-udenrigsministeren, der afgiver udtalelse om sammenhængen mellem det påtænkte forstærkedesamarbejde og Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og til Kommissionen, der afgiver

186 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 186

udtalelse, navnlig om sammenhængen mellem det påtænkte forstærkede samarbejde og Unionensøvrige politikker. Anmodningen sendes ligeledes til Europa-Parlamentet til orientering.

Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives i form af en europæisk afgørelse vedtagetaf Rådet med enstemmighed.

Artikel III-420

1. En medlemsstat, der ønsker at deltage i et igangværende forstærket samarbejde på et af deområder, der er nævnt i artikel III-419, stk. 1, meddeler dette til Rådet og Kommissionen.

Inden fire måneder efter datoen for modtagelsen af meddelelsen bekræfter Kommissionen denpågældende medlemsstats deltagelse. Den anfører om nødvendigt, at betingelserne for deltagelse eropfyldt, og vedtager de overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med gennem-førelsen af retsakter, der allerede er vedtaget inden for rammerne af det forstærkede samarbejde.

Hvis Kommissionen imidlertid finder, at betingelserne for deltagelse ikke er opfyldt, angiver den,hvilke bestemmelser der skal træffes for at opfylde disse betingelser, og fastsætter en tidsfrist forfornyet behandling af anmodningen. Efter udløbet af denne tidsfrist tager den anmodningen op tilfornyet behandling i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i andet afsnit. HvisKommissionen finder, at betingelserne for deltagelse fortsat ikke er opfyldt, kan den pågældendemedlemsstat henvise sagen til Rådet, der tager stilling til anmodningen. Rådet træffer afgørelse ihenhold til artikel I-44, stk. 3. Det kan ligeledes på forslag af Kommissionen vedtage deovergangsforanstaltninger, der er nævnt i andet afsnit.

2. En medlemsstat, der ønsker at deltage i et allerede etableret forstærket samarbejde inden forrammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, meddeler dette til Rådet, EU-udenrigs-ministeren og Kommissionen.

Rådet bekræfter den pågældende medlemsstats deltagelse efter høring af EU-udenrigsministeren ogefter eventuelt at have fastslået, at betingelserne for deltagelse er opfyldt. Rådet kan ligeledes påforslag af EU-udenrigsministeren vedtage overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i forbindelsemed gennemførelsen af retsakter, der allerede er vedtaget inden for rammerne af det forstærkedesamarbejde. Hvis Rådet imidlertid finder, at betingelserne for deltagelse ikke er opfyldt, angiver det,hvilke bestemmelser der skal træffes for at opfylde disse betingelser, og fastsætter en tidsfrist forfornyet behandling af anmodningen.

Med henblik på dette stykke træffer Rådet afgørelse med enstemmighed i henhold til artikel I-44,stk. 3.

Artikel III-421

De udgifter, bortset fra institutionernes administrationsomkostninger, som gennemførelsen af etforstærket samarbejde medfører, afholdes af de deltagende medlemsstater, medmindre Rådet efterhøring af Europa-Parlamentet beslutter andet med enstemmighed blandt alle sine medlemmer.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 187

Artikel III-422

1. Når Rådet i henhold til en bestemmelse i forfatningen, der kan anvendes i forbindelse med etforstærket samarbejde, skal træffe afgørelse med enstemmighed, kan det med enstemmighed efterreglerne i artikel I-44, stk. 3, vedtage en europæisk afgørelse om, at det skal træffe afgørelse medkvalificeret flertal.

2. Når Rådet i henhold til en bestemmelse i forfatningen, der kan anvendes i forbindelse med etforstærket samarbejde, skal vedtage europæiske love eller rammelove efter en særlig lovgivnings-procedure, kan det med enstemmighed efter reglerne i artikel I-44, stk. 3, vedtage en europæiskafgørelse om, at det skal træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træfferafgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

Artikel III-423

Rådet og Kommissionen sikrer sammenhæng i de foranstaltninger, der gennemføres inden forrammerne af et forstærket samarbejde, samt sammenhæng mellem disse foranstaltninger ogUnionens politikker, og de samarbejder med henblik herpå.

AFSNIT VII


Artikel III-424

For at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation i Fransk Guyana samt påGuadeloupe, Martinique, Réunion, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, der forværres af deresfjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske ogklimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, forhold, der er vedvarendeog kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling, vedtager Rådet på forslag afKommissionen europæiske love, rammelove, forordninger og afgørelser, der navnlig tager sigte på atfastsætte betingelserne for anvendelsen af forfatningen i de pågældende regioner, herunder de fællespolitikker. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

De retsakter, der er nævnt i stk. 1, vedrører navnlig told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner,landbrugs- og fiskeripolitik, betingelser for levering af råvarer og nødvendige forbrugsvarer,statsstøtte samt betingelser for adgang til strukturfondene og Unionens horisontale programmer.

Rådet vedtager de retsakter, der er nævnt i stk. 1, under hensyn til de særlige karakteristika ogbegrænsninger i forbindelse med regionerne i den yderste periferi uden at underminere EU-rettens,herunder det indre markeds og de fælles politikkers, integritet og sammenhæng.

188 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 188

Artikel III-425

De ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne berøres ikke af forfatningen.

Artikel III-426

Unionen har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende statslovgivning tillægger juridiske personer. Den kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom ogløsøre og optræde som part i retssager. I denne henseende repræsenteres den af Kommissionen.Unionen repræsenteres dog af hver af institutionerne inden for rammerne af deres administrativeautonomi for så vidt angår de spørgsmål, der vedrører deres respektive funktioner.

Artikel III-427

Vedtægten for tjenestemænd i Unionen og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i Unionenfastsættes ved en europæisk lov. Den vedtages efter høring af de berørte institutioner.

Artikel III-428

Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med debegrænsninger og på de betingelser, der er fastsat ved en europæisk forordning eller afgørelsevedtaget af Rådet med simpelt flertal, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage allenødvendige undersøgelser.

Artikel III-429

1. Med forbehold af artikel 5 i protokollen om statutten for Det Europæiske System afCentralbanker og Den Europæiske Centralbank fastsættes der ved europæiske love eller rammeloveforanstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at Unionen kan udøve sinvirksomhed.

2. Udarbejdelsen af statistikker skal være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet,videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed. Denmå ikke medføre uforholdsmæssigt store byrder for erhvervslivet.

Artikel III-430

Medlemmer af Unionens institutioner, medlemmer af udvalgene samt Unionens tjenestemænd ogøvrige ansatte har — selv efter at deres hverv er ophørt — forpligtelse til ikke at give oplysninger omforhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder ogom deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.

Artikel III-431

Unionens ansvar i kontraktforhold bestemmes efter de retsregler, der finder anvendelse på denpågældende kontrakt.

For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal Unionen i overensstemmelse med dealmindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skaderforvoldt af dens institutioner eller af dens ansatte under udøvelsen af deres hverv.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 189

Uanset stk. 2 skal Den Europæiske Centralbank i overensstemmelse med de almindeligeretsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af denselv eller af dens ansatte under udøvelsen af deres hverv.

De ansattes personlige ansvar over for Unionen fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår,der gælder for dem.

Artikel III-432

Hjemstedet for Unionens institutioner fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternesregeringer.

Artikel III-433

Med forbehold af statutten for Den Europæiske Unions Domstol vedtager Rådet med enstemmigheden europæisk forordning om den ordning, der skal gælde for Unionens institutioner på det sprogligeområde.

Artikel III-434

Unionen nyder på medlemsstaternes område de privilegier og immuniteter, der er nødvendige forudførelsen af dens opgave, på de betingelser, der er fastsat i protokollen vedrørende Den EuropæiskeUnions privilegier og immuniteter.

Artikel III-435

De rettigheder og forpligtelser, der følger af konventioner, som før den 1. januar 1958 eller førtiltrædelsesdatoen for tiltrædende medlemsstaters vedkommende er indgået mellem på den ene sideen eller flere medlemsstater og på den anden side et eller flere tredjelande, berøres ikke afforfatningen.

I det omfang disse konventioner er uforenelige med forfatningen, bringer den eller de pågældendemedlemsstater alle egnede midler i anvendelse med henblik på at fjerne de konstateredeuoverensstemmelser. Om fornødent bistår medlemsstaterne hinanden i dette øjemed og indtager igivet fald en fælles holdning.

Ved anvendelsen af de konventioner, der omtales i stk. 1, tager medlemsstaterne i betragtning, at defordele, hvorom de hver især har givet tilsagn i forfatningen, indgår som integrerende dele af Unionenog derfor hænger uløseligt sammen med oprettelsen af institutioner med beføjelser tildelt iforfatningen og med de andre medlemsstaters indrømmelse af identiske fordele.

Artikel III-436

1. Forfatningen er ikke til hinder for følgende regler:

a) ingen medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelseville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser

190 Del III

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 190

b) hver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse afsine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben,ammunition og krigsmateriel; disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkåreneinden for det indre marked for varer, som ikke er bestemt specielt til militære formål.

2. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse omændring af listen af 15. april 1958 over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk. 1, litra b), finderanvendelse.


954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 191

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 192

DEL IV

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel IV-437

Ophævelse af de tidligere traktater

1. Denne traktat om en forfatning for Europa ophæver traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab og traktaten om Den Europæiske Union samt på de betingelser, der er fastsat i protokollenom akter og traktater til supplering eller ændring af traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, de akter og traktater, der har suppleret ellerændret dem, jf. dog stk. 2 i denne artikel.

2. Traktaterne vedrørende:

a) Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlandstiltrædelse

b) Den Hellenske Republiks tiltrædelse

c) Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse

d) Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse og

e) Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens,Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse

ophæves.

Dog skal:

— de bestemmelser i de i litra a)-d) nævnte traktater, der indgår eller er nævnt i protokollen omtraktaterne og akterne vedrørende Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede KongerigeStorbritannien og Nordirlands, Den Hellenske Republiks, Kongeriget Spaniens og RepublikkenPortugals samt Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse,forblive i kraft, og deres retsvirkninger bevares i overensstemmelse med denne protokol

— de bestemmelser i den i litra e) nævnte traktat, der indgår eller er nævnt i protokollen vedrørendetiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, RepublikkenCypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta,Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik, forblive i kraft, og deresretsvirkninger bevares i overensstemmelse med denne protokol.

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 193

194 Del IV

Artikel IV-438

Succession og retlig kontinuitet

1. Den Europæiske Union, der oprettes ved denne traktat, træder i stedet for Den EuropæiskeUnion, som oprettet ved traktaten om Den Europæiske Union, og Det Europæiske Fællesskab.

2. De institutioner, organer, kontorer og agenturer, der eksisterer på datoen for denne traktatsikrafttrædelse, udøver i den sammensætning, de har på denne dato, deres beføjelser som omhandlet idenne traktat, så længe der ikke er vedtaget nye bestemmelser i medfør heraf eller indtil udløbet afderes mandat, jf. dog artikel IV-439.

3. Retsakter, der er vedtaget af institutioner, organer, kontorer og agenturer på grundlag af detraktater og akter, der ophæves ved artikel IV-437, forbliver i kraft. Deres retsvirkninger bevares, sålænge disse retsakter ikke er ophævet, annulleret eller ændret i medfør af denne traktat. Det sammegælder de konventioner, som medlemsstaterne har indgået på grundlag af de traktater og akter, derophæves ved artikel IV-437.

De øvrige dele af gældende EF- og EU-ret, der eksisterer på tidspunktet for denne traktatsikrafttrædelse, navnlig interinstitutionelle aftaler, afgørelser og aftaler truffet af repræsentanterne formedlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, aftaler indgået mellem medlemsstaterne, der vedrørerUnionens eller Fællesskabets funktion eller har tilknytning til disses virke, erklæringer, herundererklæringer i forbindelse med regeringskonferencer, samt resolutioner og andre tilkendegivelser fraDet Europæiske Råd eller Rådet og resolutioner og andre tilkendegivelser, der vedrører Fællesskabeteller Unionen og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles overenskomst, bevares ligeledes, så længede ikke er ophævet eller ændret.

4. Den retspraksis, der er fastlagt af Domstolen for De Europæiske Fællesskaber og af Retten i FørsteInstans vedrørende fortolkning og anvendelse af de traktater og akter, der ophæves ved artikel IV-437,samt af de retsakter og konventioner, der er vedtaget med henblik på deres anvendelse, vil fortsatudgøre en kilde til fortolkning mutatis mutandis af EU-retten og navnlig af de tilsvarendebestemmelser i forfatningen.

5. Kontinuiteten i de administrative og retslige procedurer, der er indledt inden datoen for dennetraktats ikrafttrædelse, er sikret inden for forfatningens rammer. De institutioner, organer, kontorerog agenturer, der er ansvarlige for disse procedurer, træffer alle nødvendige forholdsregler medhenblik herpå.

Artikel IV-439

Overgangsbestemmelser vedrørende visse institutioner

Overgangsbestemmelserne vedrørende Europa-Parlamentets sammensætning, definitionen af kvali-ficeret flertal i Det Europæiske Råd og Rådet, herunder i de tilfælde, hvor ikke alle medlemmer af DetEuropæiske Råd eller Rådet deltager i afstemningen, og Kommissionens sammensætning, herunderEU-udenrigsministeren, findes i protokollen om overgangsbestemmelser vedrørende Unionensinstitutioner og organer.

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 194


Artikel IV-440

Territorialt anvendelsesområde

1. Denne traktat gælder for Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark,Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien,Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland,Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta,Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik,Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og DetForenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

2. Denne traktat gælder for Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, Azorerne, Madeiraog De Kanariske Øer i overensstemmelse med artikel III-424.

3. De oversøiske lande og territorier, der er opregnet i listen i bilag II, er omfattet af den særligeassocieringsordning, som er nærmere fastlagt i del III, afsnit IV.

Denne traktat finder ikke anvendelse på oversøiske lande og territorier, der opretholder særligeforbindelser med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i denpågældende liste.

4. Denne traktat finder anvendelse på de europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetagesaf en medlemsstat.

5. Denne traktat finder anvendelse på Ålandsøerne med de undtagelser, der oprindelig blev fastsat iden i artikel IV-437, stk. 2, litra d), nævnte traktat, og som er medtaget i afsnit V, afdeling 5, iprotokollen om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for Kongeriget Danmark, Irland og Det ForenedeKongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien ogRepublikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.

6. Uanset stk. 1-5 gælder følgende:

a) Denne traktat finder ikke anvendelse på Færøerne.

b) Denne traktat finder kun anvendelse på Akrotiri og Dhekelia, de områder på Cypern, hvoroverDet Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed, i det omfang det ernødvendigt for at sikre anvendelsen af den ordning, der oprindelig blev fastsat i protokollen omde baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøveroverhøjhed, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten, som udgør en integrerende del af den iforfatningens artikel IV-437, stk. 2, litra e), nævnte traktat, samt er medtaget i del II, afsnit III, iprotokollen om tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland,Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn,Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.

c) Denne traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og Isle of Man, i det omfang det ernødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer af den ordning, der oprindelig blev fastsat i den i

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 195

196 Del IV

artikel IV-437, stk. 2, litra a), nævnte traktat, og som er medtaget i afsnit II, afdeling 3, iprotokollen om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for Kongeriget Danmark, Irland og DetForenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanienog Republikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.

7. Det Europæiske Råd kan på den berørte medlemsstats initiativ vedtage en europæisk afgørelseom ændring af den status, som de danske, franske eller nederlandske lande eller territorier, der ernævnt i stk. 2 og 3, har i forhold til Unionen. Det Europæiske Råd træffer afgørelse medenstemmighed efter høring af Kommissionen.

Artikel IV-441

Regionale unioner

Denne traktat er ikke til hinder for, at de regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg ogmellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene fortsat består og gennemføres, i det omfang disseregionale unioners mål ikke nås ved anvendelsen af denne traktat.

Artikel IV-442

Protokoller og bilag

Protokollerne og bilagene til denne traktat udgør en integrerende del af denne.

Artikel IV-443

Almindelig revisionsprocedure

1. Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan forelægge Rådetforslag til revision af denne traktat. Disse forslag fremsendes af Rådet til Det Europæiske Råd ogmeddeles de nationale parlamenter.

2. Hvis Det Europæiske Råd efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen med simpeltflertal vedtager en afgørelse om at behandle de foreslåede ændringer, indkalder formanden for DetEuropæiske Råd et konvent sammensat af repræsentanter for de nationale parlamenter,medlemsstaternes stats- og regeringschefer, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den EuropæiskeCentralbank skal også høres, hvis det drejer sig om institutionelle ændringer på det monetæreområde. Konventet behandler udkastene til revision og vedtager ved konsensus en anbefaling til enkonference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer som nævnt i stk. 3.

Det Europæiske Råd kan med simpelt flertal og efter Europa-Parlamentets godkendelse beslutte ikkeat indkalde et konvent, hvis ændringernes omfang ikke berettiger hertil. I så fald fastlægger DetEuropæiske Råd mandatet til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternesregeringer.

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 196


3. En konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer indkaldes afformanden for Rådet for efter fælles overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal foretages idenne traktat.

Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelsemed deres forfatningsmæssige bestemmelser.

4. Hvis fire femtedele af medlemsstaterne to år efter undertegnelsen af traktaten om ændring afnærværende traktat har ratificeret den, og en eller flere medlemsstater er stødt på vanskeligheder iforbindelse med ratifikationen, tager Det Europæiske Råd spørgsmålet op.

Artikel IV-444

Forenklet revisionsprocedure

1. Når Rådet i henhold til del III træffer afgørelse med enstemmighed på et bestemt område eller i etbestemt tilfælde, kan Det Europæiske Råd vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt forRådet at træffe afgørelse med kvalificeret flertal på dette område eller i dette tilfælde.

Dette stykke gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

2. Når europæiske love og rammelove i henhold til del III skal vedtages af Rådet efter en særliglovgivningsprocedure, kan Det Europæiske Råd vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt atvedtage sådanne love eller rammelove efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Ethvert initiativ, som Det Europæiske Råd tager på grundlag af stk. 1 eller 2, fremsendes til denationale parlamenter. Hvis et nationalt parlament gør indsigelse inden for en frist på seks månederefter denne fremsendelse, vedtages den i stk. 1 eller 2 nævnte europæiske afgørelse ikke. Hvis der ikkegøres indsigelse, kan Det Europæiske Råd vedtage den pågældende afgørelse.

I forbindelse med vedtagelsen af de europæiske afgørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, træffer DetEuropæiske Råd afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse medet flertal af sine medlemmer.

Artikel IV-445

Forenklet revisionsprocedure for Unionens interne politikker og foranstaltninger

1. Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan forelægge DetEuropæiske Råd forslag til revision af alle eller en del af bestemmelserne i del III, afsnit III, vedrørendeUnionens interne politikker og foranstaltninger.

2. Det Europæiske Råd kan vedtage en europæisk afgørelse om ændring af alle eller en del afbestemmelserne i del III, afsnit III. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efterhøring af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt Den Europæiske Centralbank i tilfælde afinstitutionelle ændringer på det monetære område.

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 197

198 Del IV

Nævnte europæiske afgørelse træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den ioverensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

3. Den europæiske afgørelse, der er nævnt i stk. 2, kan ikke udvide de kompetencer, der er tildeltUnionen ved denne traktat.

Artikel IV-446

Varighed

Denne traktat er indgået for ubegrænset tid.

Artikel IV-447

Ratifikation og ikrafttrædelse

1. Denne traktat ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med deresforfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Den ItalienskeRepubliks regering.

2. Denne traktat træder i kraft den 1. november 2006, forudsat at samtlige ratifikations-instrumenter er deponeret, eller, hvis dette ikke er tilfældet, den første dag i den anden måned, derfølger efter deponeringen af det sidste ratifikationsinstrument.

Artikel IV-448

Autentiske tekster og oversættelser

1. Denne traktat, der er udfærdiget i ét eksemplar på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk,irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk,svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster alle har samme gyldighed, deponeres i DenItalienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af deøvrige signatarstaters regeringer.

2. Denne traktat kan også oversættes til ethvert andet sprog som fastlagt af medlemsstaterne blandtde sprog, der i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige orden har officiel status på hele elleren del af deres område. En bekræftet genpart af sådanne oversættelser tilvejebringes af de pågældendemedlemsstater og deponeres i Rådets arkiver.

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 198


EN FE DE LO CUAL, los plenipotenciarios infrascritos suscriben el presente TratadoNa DŮKAZ ČEHOŽ připojili níže podepsaní zplnomocnění zástupci k této smlouvě své podpisyTIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktatZU URKUND DESSEN haben die unterzeichneten Bevollmächtigten ihre Unterschriften unter diesenVertrag gesetztSELLE KINNITUSEKS on nimetatud täievolilised esindajad käesolevale lepingule alla kirjutanudΕΙΣ ΠΙΣΤΩΣΗ ΤΩΝ ΑΝΩΤΕΡΩ, οι υπογεγραμμένοι πληρεξούσιοι υπέγραψαν την παρούσα Συνθήκη

IN WITNESS WHEREOF, the undersigned plenipotentiaries have signed this TreatyEN FOI DE QUOI, les plénipotentiaires soussignés ont apposé leur signature au bas du présent traitéDÁ FHIANÚ SIN, chuir na Lánchumhachtaigh thíos-sínithe a lámh leis an gConradh seoIN FEDE DI CHE, i plenipotenziari sottoscritti hanno apposto la loro firma in calce al presentetrattatoTO APLIECINOT, attiecīgi pilnvarotas personas ir parakstījušas šo LīgumuTAI PALIUDYDAMI šią Sutartį pasirašė toliau nurodyti įgaliotieji atstovaiFENTIEK HITELÉÜL az alulírott meghatalmazottak aláírták ezt a szerződéstB'XIEHDA TA' DAN, il-plenipotenzjarji sottoskritti ffirmaw dan it-TrattatTEN BLIJKE WAARVAN de ondergetekende gevolmachtigden hun handtekening onder dit verdraghebben gesteldW DOWÓD CZEGO niżej podpisani pełnomocnicy złożyli swoje podpisy pod niniejszym TraktatemEM FÉ DO QUE os plenipotenciários abaixo assinados apuseram as suas assinaturas no final dopresente TratadoNA DÔKAZ TOHO dolupodpísaní splnomocnení zástupcovia podpísali túto zmluvuV POTRDITEV TEGA so spodaj podpisani pooblaščenci podpisali to pogodboTÄMÄN VAKUUDEKSI alla mainitut täysivaltaiset edustajat ovat allekirjoittaneet tämän sopimuksenTILL BEVIS HÄRPÅ har undertecknade befullmäktigade undertecknat detta fördrag

Hecho en Roma, el veintinueve de octubre del dos mil cuatro.V Římě dne dvacátého devátého října dva tisíce čtyřiUdfærdiget i Rom den niogtyvende oktober to tusind og fire.Geschehen zu Rom am neunundzwanzigsten Oktober zweitausendundvier.Kahe tuhande neljanda aasta oktoobrikuu kahekümne üheksandal päeval RoomasΈγινε στις Ρώμη, στις είκοσι εννέα Οκτωβρίου δύο χιλιάδες τέσσερα.Done at Rome on the twenty‑ninth day of October in the year two thousand and four.Fait à Rome, le vingt‑neuf octobre deux mille quatre.Arna dhéanamh sa Róimh, an naoú lá fichead de Dheireadh Fómhair sa bhliain dhá mhíle is aceathairFatto a Roma, addì ventinove ottobre duemilaquattro.Romā, divi tūkstoši ceturtā gada divdesmit devītajā oktobrīPriimta du tūkstančiai ketvirtų metų spalio dvidešimt devintą dieną RomojeKelt Rómában, a kétezer-negyedik év október havának huszonkilencedik napján

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 199

200 Del IV

Magħmul f'Ruma fid-disa' u għoxrin jum ta' Ottubru tas-sena elfejn u erbgħaGedaan te Rome, de negenentwintigste oktober tweeduizendvier.Sporządzono w Rzymie dnia dwudziestego dziewiątego października roku dwutysięcznegoczwartegoFeito em Roma, em vinte e nove de Outubro de dois mil e quatroV Ríme dvadsiatehodeviateho októbra dvetisícštyriV Rimu, devetindvajsetega oktobra leta dva tisoč štiriTehty Roomassa kahdentenakymmenentenäyhdeksäntenä päivänä lokakuuta vuonnakaksituhattaneljä.Som skedde i Rom den tjugonionde oktober tjugohundrafyra.

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 200


Pour Sa Majesté le Roi des BelgesVoor Zijne Majesteit de Koning der BelgenFür Seine Majestät den König der Belgier

Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communautégermanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap,het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewest.

Diese Unterschrift bindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die FranzösischeGemeinschaft, die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.

Za prezidenta České republiky

954384_TRAITE_DA_151_200 31-01-2005 10:22 Pagina 201

202 Del IV

For Hendes Majestæt Danmarks Dronning

Für den Präsidenten der Bundesrepublik Deutschland

Eesti Vabariigi Presidendi nimel

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 202


Για τον Πρόεδρο της Ελληνικής Δημοκρατίας

Por Su Majestad el Rey de España

Pour le Président de la République française

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 203

204 Del IV

Thar ceann Uachtarán na hÉireannFor the President of Ireland

Per il Presidente della Repubblica italiana

Για τον Πρόεδρο της Κυπριακής Δημοκρατίας

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 204


Latvĳas Republikas Valsts prezidentes vārdā

Lietuvos Respublikos Prezidento vardu

Pour Son Altesse Royale le Grand-Duc de Luxembourg

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 205

206 Del IV

A Magyar Köztársaság Elnöke részéről

Għall-President ta' Malta

Voor Hare Majesteit de Koningin der Nederlanden

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 206


Für den Bundespräsidenten der Republik Österreich

Za Prezydenta Rzeczypospolitej Polskiej

Pelo Presidente da República Portuguesa

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 207

208 Del IV

Za predsednika Republike Slovenĳe

Za prezidenta Slovenskej republiky

Suomen Tasavallan Presidentin puolestaFör Republiken Finlands President

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 208


För Konungariket Sveriges regering

For Her Majesty the Queen of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 209

210 Del IV

PROTOKOLLER OG BILAG

A. PROTOKOLLER

KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM EN FORFATNING FOR EUROPA

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 210


1. PROTOKOL OM DE NATIONALE PARLAMENTERS ROLLE I DEN EUROPÆISKE UNION

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM MINDER OM, at den måde, hvorpå de nationale parlamenter udøver kontrol med deres regering i relation til DenEuropæiske Unions aktiviteter, falder ind under den enkelte medlemsstats særlige forfatningsmæssige system og praksis,

SOM ØNSKER at tilskynde til, at de nationale parlamenter i højere grad inddrages i Den Europæiske Unions aktiviteter,og at øge deres muligheder for at udtrykke deres synspunkter vedrørende såvel udkast til europæiske lovgivnings-mæssige retsakter som andre spørgsmål, der kan være af særlig interesse for dem,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om en forfatning for Europa og tiltraktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:

AFSNIT I

INFORMATION TIL DE NATIONALE PARLAMENTER

Artikel 1

Kommissionen sender sine høringsdokumenter (grøn- og hvidbøger og meddelelser) direkte til denationale parlamenter, så snart de bliver offentliggjort. Kommissionen sender ligeledes det årligelovgivningsprogram og alle andre instrumenter vedrørende programmering af lovgivningen ellerpolitikstrategi til de nationale parlamenter samtidig med fremsendelsen til Europa-Parlamentet ogRådet.

Artikel 2

Udkast til europæiske lovgivningsmæssige retsakter, der forelægges Europa-Parlamentet og Rådet,sendes samtidig til de nationale parlamenter.

I denne protokol forstås ved udtrykket «udkast til europæisk lovgivningsmæssig retsakt» forslag fraKommissionen, initiativer fra en gruppe medlemsstater, initiativer fra Europa-Parlamentet,anmodninger fra Domstolen, henstillinger fra Den Europæiske Centralbank og anmodninger fraDen Europæiske Investeringsbank, der tager sigte på vedtagelsen af en europæisk lovgivningsmæssigretsakt.

Kommissionen sender sine udkast til europæiske lovgivningsmæssige retsakter direkte til de nationaleparlamenter samtidig med fremsendelsen til Europa-Parlamentet og Rådet.

Europa-Parlamentet sender sine udkast til europæiske lovgivningsmæssige retsakter direkte til denationale parlamenter.

Rådet sender de udkast til europæiske lovgivningsmæssige retsakter, der hidrører fra en gruppemedlemsstater, Domstolen, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank, tilde nationale parlamenter.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 211

212 Del IV

Artikel 3

De nationale parlamenter kan efter den procedure, der er fastlagt i protokollen om anvendelse afnærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådetog Kommissionen en begrundet udtalelse om, hvorvidt et udkast til europæisk lovgivningsmæssigretsakt overholder nærhedsprincippet.

Hvis udkastet til europæisk lovgivningsmæssig retsakt hidrører fra en gruppe medlemsstater, senderRådets formand den eller de begrundede udtalelser til disse medlemsstaters regeringer.

Hvis udkastet til europæisk lovgivningsmæssig retsakt hidrører fra Domstolen, Den EuropæiskeCentralbank eller Den Europæiske Investeringsbank, sender Rådets formand den eller de begrundedeudtalelser til den pågældende institution eller det pågældende organ.

Artikel 4

Der skal forløbe en periode på seks uger mellem det tidspunkt, hvor et udkast til europæisklovgivningsmæssig retsakt stilles til rådighed for de nationale parlamenter på Unionens officiellesprog, og det tidspunkt, hvor det sættes på Rådets foreløbige dagsorden med henblik på vedtagelseeller vedtagelse af en holdning inden for rammerne af en lovgivningsprocedure. Denne frist kan dogfraviges i tilfælde af en sags hastende karakter, som begrundes i retsakten eller Rådets holdning.Bortset fra i behørigt begrundede hastetilfælde kan der ikke i denne seksugers periode fastslås enighedom et udkast til europæisk lovgivningsmæssig retsakt. Bortset fra i behørigt begrundede hastetilfældeskal der gå ti dage mellem det tidspunkt, hvor et udkast til europæisk lovgivningsmæssig retsaktoptages på Rådets foreløbige dagsorden, og Rådets vedtagelse af en holdning.

Artikel 5

Rådets dagsordener og resultaterne af Rådets samlinger, herunder protokollerne fra de samlinger,hvor Rådet har drøftet udkast til europæiske lovgivningsmæssige retsakter, sendes direkte til denationale parlamenter samtidig med fremsendelsen til medlemsstaternes regeringer.

Artikel 6

Når Det Europæiske Råd påtænker at gøre brug af forfatningens artikel IV-444, stk. 1 eller 2,underrettes de nationale parlamenter om Det Europæiske Råds initiativ mindst seks måneder førvedtagelsen af en europæisk afgørelse.

Artikel 7

Revisionsretten sender sin årsberetning til de nationale parlamenter til orientering samtidig medfremsendelsen til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 8

Hvis det nationale parlamentariske system ikke er et etkammersystem, finder artikel 1-7 anvendelsepå de kamre, det består af.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 212


AFSNIT II

INTERPARLAMENTARISK SAMARBEJDE

Artikel 9

Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter fastlægger i fællesskab tilrettelæggelsen af ogfremmer et effektivt og regelmæssigt interparlamentarisk samarbejde inden for Unionen.

Artikel 10

En konference af parlamentariske organer med ansvar for EU-anliggender kan forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de bidrag, som den finder hensigtsmæssige. Denne konferencefremmer endvidere udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem de nationale parlamenter ogEuropa-Parlamentet, herunder mellem deres fagudvalg. Den kan ligeledes afholde interparlamenta-riske konferencer om specifikke emner, navnlig for at drøfte spørgsmål vedrørende den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Bidrag frakonferencen forpligter ikke de nationale parlamenter og foregriber ikke deres holdning.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 213

214 Del IV

2. PROTOKOL OM ANVENDELSE AF NÆRHEDSPRINCIPPETOG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET


SOM ØNSKER, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt,

SOM ER BESLUTTET PÅ at fastsætte betingelser for anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippetsom defineret i forfatningens artikel I-11 samt at indføre et system for kontrol med anvendelsen af disse principper,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om en forfatning for Europa:

Artikel 1

Hver enkelt institution sikrer til stadighed, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet somdefineret i forfatningens artikel I-11 overholdes.

Artikel 2

Inden Kommissionen fremsætter forslag til en europæisk lovgivningsmæssig retsakt, foretager denomfattende konsultationer. Disse konsultationer skal, når det er relevant, tage hensyn til de planlagteforanstaltningers regionale og lokale dimension. I ekstraordinært hastende tilfælde foretagerKommissionen ikke sådanne konsultationer. Den begrunder sin beslutning i forslaget.

Artikel 3

I denne protokol forstås ved udtrykket »udkast til europæisk lovgivningsmæssig retsakt« forslag fraKommissionen, initiativer fra en gruppe medlemsstater, initiativer fra Europa-Parlamentet,anmodninger fra Domstolen, henstillinger fra Den Europæiske Centralbank og anmodninger fraDen Europæiske Investeringsbank, der tager sigte på vedtagelse af en europæisk lovgivningsmæssigretsakt.

Artikel 4

Kommissionen sender sine udkast til europæiske lovgivningsmæssige retsakter samt sine ændredeudkast til medlemsstaternes nationale parlamenter samtidig med fremsendelsen til EU-lovgiveren.

Europa-Parlamentet sender sine udkast til europæiske lovgivningsmæssige retsakter samt sineændrede udkast til de nationale parlamenter.

Rådet sender de udkast til europæiske lovgivningsmæssige retsakter, der hidrører fra en gruppemedlemsstater, Domstolen, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank,samt ændrede udkast til medlemsstaternes nationale parlamenter.

Så snart Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutninger og Rådets holdninger er vedtaget,sendes de til de nationale parlamenter.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 214


Artikel 5

Udkastene til europæiske lovgivningsmæssige retsakter begrundes med hensyn til nærhedsprincippetog proportionalitetsprincippet. Ethvert udkast til europæisk lovgivningsmæssig retsakt bør indeholdeen detaljeret analyse, der gør det muligt at vurdere overholdelsen af nærhedsprincippet ogproportionalitetsprincippet. Analysen bør omfatte oplysninger, der gør det muligt at vurdere definansielle virkninger og, når der er tale om en europæisk rammelov, følgerne for den lovgivning, sommedlemsstaterne skal iværksætte, herunder eventuelt regional lovgivning. Begrundelsen for at fastslå,at et af Unionens mål bedre kan nås på EU-plan, underbygges af kvalitative og om muligt kvantitativeindikatorer. Der skal i udkastene til europæiske lovgivningsmæssige retsakter tages hensyn til, atenhver byrde af finansiel eller administrativ art, der pålægges Unionen, nationale regeringer, regionaleeller lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, skal begrænses mest muligt og stå i rimeligtforhold til det mål, der skal nås.

Artikel 6

Ethvert nationalt parlament eller ethvert kammer i et af disse parlamenter kan senest seks uger efterfremsendelsen af et udkast til europæisk lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor det mener, at detpågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. De nationale parlamentereller kamrene i de nationale parlamenter skal, når det er relevant, konsultere de regionale parlamentermed lovgivningskompetence.

Hvis udkastet til europæisk lovgivningsmæssig retsakt hidrører fra en gruppe medlemsstater, senderRådets formand udtalelsen til disse medlemsstaters regeringer.

Hvis udkastet til europæisk lovgivningsmæssig retsakt hidrører fra Domstolen, Den EuropæiskeCentralbank eller Den Europæiske Investeringsbank, sender Rådets formand udtalelsen til denpågældende institution eller det pågældende organ.

Artikel 7

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt i givet fald gruppen af medlemsstater, Domstolen,Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank, hvis udkastet til lovgivnings-mæssig retsakt hidrører fra en af disse, tager hensyn til de begrundede udtalelser, der fremsættes af denationale parlamenter eller af et kammer i et af disse parlamenter.

Hvert nationalt parlament råder over to stemmer fordelt alt efter det nationale parlamentariskesystem. I et nationalt parlamentarisk tokammersystem råder hvert af de to kamre over én stemme.

Såfremt de begrundede udtalelser, der anfører, at et udkast til europæisk lovgivningsmæssig retsaktikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, repræsenterer mindst en tredjedel af samtlige destemmer, der er tildelt de nationale parlamenter i overensstemmelse med stk. 2, skal udkastet tages optil fornyet overvejelse. Denne tærskel er en fjerdedel, når der er tale om et udkast til europæisklovgivningsmæssig retsakt, der forelægges med hjemmel i forfatningens artikel III-264 vedrørendeområdet med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 215

216 Del IV

Efter denne fornyede overvejelse kan Kommissionen eller i givet fald gruppen af medlemsstater,Europa-Parlamentet, Domstolen, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investerings-bank, hvis udkastet til europæisk lovgivningsmæssig retsakt hidrører fra en af disse, beslutte atopretholde udkastet, ændre det eller trække det tilbage. Beslutningen skal begrundes.

Artikel 8

Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i sager vedrørendeeuropæiske lovgivningsmæssige retsakters overtrædelse af nærhedsprincippet, der anlægges i henholdtil de nærmere bestemmelser i forfatningens artikel III-365 af en medlemsstat eller forelægges afdenne i overensstemmelse med dens interne retssystem på vegne af dens nationale parlament eller etkammer i dette parlament.

I overensstemmelse med nævnte artikel kan Regionsudvalget også anlægge sådanne sager vedrørendeeuropæiske lovgivningsmæssige retsakter, hvis vedtagelse det ifølge forfatningen skal høres om.

Artikel 9

Kommissionen forelægger hvert år Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Rådet og de nationaleparlamenter en rapport om anvendelsen af forfatningens artikel I-11. Årsrapporten sendes også tilRegionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 216


3. PROTOKOL OM STATUTTEN FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS DOMSTOL


SOM ØNSKER at fastsætte den statut for Den Europæiske Unions Domstol, der er omhandlet i forfatningens artikel III-381,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om en forfatning for Europa ogtraktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:

Artikel 1

Den Europæiske Unions Domstol træder sammen og udøver sin virksomhed i overensstemmelsemed forfatningen, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom-traktaten) og denne statut.

AFSNIT I

DOMMERNE OG GENERALADVOKATERNE

Artikel 2

Enhver dommer skal, inden han påbegynder sin embedsvirksomhed, i et offentligt retsmøde aflæggeed for Domstolen på at ville udføre sit hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhedog bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.

Artikel 3

Dommerne er fritaget for retsforfølgning. For så vidt angår deres embedshandlinger, herundermundtlige og skriftlige ytringer, nyder de denne immunitet også efter ophøret af deresembedsvirksomhed.

Domstolen kan i plenum ophæve immuniteten. Vedrører afgørelsen et medlem af Retten eller enspecialret, træffer Domstolen afgørelse efter høring af den berørte ret.

Indledes der efter immunitetens ophævelse strafferetlig forfølgning mod en dommer, kan denne ienhver af medlemsstaterne kun stilles for den ret, der er kompetent til at behandle sager modmedlemmerne af landets øverste domstol.

Artikel 11-14 og artikel 17 i protokollen om Unionens privilegier og immuniteter finder anvendelsepå dommere, generaladvokater, justitssekretærer og assisterende referenter ved Den EuropæiskeUnions Domstol, dog med forbehold af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 i nærværende artikelvedrørende dommernes fritagelse for retsforfølgning.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 217

218 Del IV

Artikel 4

Dommerne må ikke varetage noget politisk eller administrativt hverv.

De må ikke udøve nogen — lønnet eller ulønnet — erhvervsmæssig virksomhed, medmindre derundtagelsesvis gives tilladelse hertil ved en europæisk afgørelse vedtaget af Rådet med simpelt flertal.

Ved deres tiltræden afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de under deres embedsvirksomhedog efter dennes ophør vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligtentil, efter at deres embedsvirksomhed er ophørt, at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed medhensyn til påtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

I tvivlstilfælde træffer Domstolen afgørelse. Vedrører afgørelsen et medlem af Retten eller enspecialret, træffer Domstolen afgørelse efter høring af den berørte ret.

Artikel 5

Bortset fra ordinære nybesættelser samt dødsfald ophører en dommers embedsvirksomhed vedfratræden.

Ved en dommers fratræden indgives afskedsansøgningen til Domstolens præsident, der videresenderden til Rådets formand. Ved sidstnævnte meddelelse bliver embedet ledigt.

Bortset fra tilfælde, hvor artikel 6 finder anvendelse, fungerer enhver dommer i embedet, indtil hansefterfølger er tiltrådt.

Artikel 6

En dommer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller til andre fordele, der træderi stedet herfor, medmindre han efter Domstolens dommeres og generaladvokaters enstemmigeopfattelse ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger eller lever op til de forpligtelser, derfølger med embedet. Den pågældende dommer medvirker ikke ved sådanne afgørelser. Er denpågældende medlem af Retten eller af en specialret, træffer Domstolen afgørelse efter høring af denberørte ret.

Justitssekretæren underretter Europa-Parlamentets formand og Kommissionens formand omDomstolens afgørelse og oversender den til Rådets formand.

Såfremt en dommer ved en sådan afgørelse afskediges fra sit embede, bliver embedet ledigt vedmeddelelsen til Rådets formand.

Artikel 7

Ophører en dommer med at udøve sit hverv inden embedsperiodens udløb, udnævnes en efterfølgerfor resten af perioden.

Artikel 8

Bestemmelserne i artikel 2-7 finder anvendelse på generaladvokaterne.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 218


AFSNIT II

DOMSTOLENS ORGANISATION

Artikel 9

Ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted hvert tredje år, afgår der skiftevistretten og tolv dommere.

Ved den delvise nybesættelse af generaladvokaternes embeder, der finder sted hvert tredje år, afgår derhver gang fire generaladvokater.

Artikel 10

Justitssekretæren aflægger for Domstolen ed på at ville udøve sin virksomhed med fuldstændigupartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger ogafstemninger.

Artikel 11

Domstolen udfærdiger bestemmelser om afløsning af justitssekretæren for tilfælde, hvor denne fårforfald.

Artikel 12

Til Domstolen knyttes tjenestemænd og andre ansatte, for at den skal kunne udøve sin virksomhed.De er undergivet justitssekretæren under præsidentens tilsyn.

Artikel 13

Der kan ved en europæisk lov tillades udnævnelse af assisterende referenter og træffes bestemmelseom deres stilling. En sådan lov vedtages på anmodning af Domstolen. De assisterende referenter kanpå vilkår fastsat i procesreglementet kaldes til at deltage i forberedelsen af sager, der er indbragt forDomstolen, og til at samarbejde med den refererende dommer.

Til assisterende referenter vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som kandokumentere den nødvendige juridiske egnethed; de udnævnes ved en europæisk afgørelse vedtagetaf Rådet med simpelt flertal. De aflægger for Domstolen ed på at ville udføre deres hverv medfuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolensrådslagninger og afstemninger.

Artikel 14

Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren er forpligtet til at have bopæl ved Domstolenssæde.

Artikel 15

Domstolen udøver sin virksomhed vedvarende. Retsferiernes længde fastsættes af Domstolen underhensyn til tjenestens krav.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 219

220 Del IV

Artikel 16

Domstolen opretter af sin midte afdelinger, der sættes af tre eller fem dommere. Dommerne vælger afderes midte formænd for afdelingerne. Formændene for afdelinger med fem dommere vælges for ettidsrum af tre år. De kan genvælges én gang.

Den store afdeling sættes af tretten dommere. Dens forsæde føres af Domstolens præsident. Den storeafdeling sammensættes endvidere af formændene for afdelingerne med fem dommere og af andredommere udpeget i henhold til regler, der fastsættes i procesreglementet.

Domstolen sættes som stor afdeling, når en medlemsstat eller en af Unionens institutioner, som erpart i sagen, anmoder herom.

Domstolen sættes i plenum, når den behandler sager, der er indbragt for den i henhold tilforfatningens artikel III-335, stk. 2, artikel III-347, stk. 2, artikel III-349 eller artikel III-385, stk. 6.

Finder Domstolen, at en sag, der er indbragt for den, er af særlig vigtighed, kan den desuden efter athave hørt generaladvokaten beslutte at henvise sagen til Domstolens plenum.

Artikel 17

Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige antal dommere.

Afgørelser truffet af afdelinger, der sættes af tre eller fem dommere, er kun gyldige, hvis de træffes aftre dommere.

Afgørelser truffet af den store afdeling er kun gyldige, når ni dommere er til stede.

Afgørelser truffet af Domstolen i plenum er kun gyldige, når femten dommere er til stede.

Får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra en anden afdeling tilkaldes i henhold tilregler fastsat i procesreglementet.

Artikel 18

Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af nogen sag, hvori de tidligere haroptrådt som befuldmægtiget, rådgiver eller advokat for en af parterne, eller hvorom de har måttetudtale sig som medlem af en ret eller en undersøgelseskommission eller i anden egenskab.

Mener en dommer eller en generaladvokat, at han af særlige grunde ikke kan deltage i afgørelsen elleri undersøgelsen af en bestemt sag, underretter han præsidenten herom. Finder præsidenten, at endommer eller en generaladvokat af særlige grunde ikke bør sidde med eller fremkomme med forslagtil afgørelser i en bestemt sag, gør han den pågældende opmærksom herpå.

Opstår der vanskeligheder angående anvendelsen af denne artikel, træffer Domstolen afgørelse.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 220


En part kan ikke begære sammensætningen af Domstolen eller af en af dens afdelinger ændret underpåberåbelse det være sig af en dommers nationalitet eller af, at der ikke til Domstolen eller en af densafdelinger er knyttet nogen dommer af partens nationalitet.

AFSNIT III

RETTERGANGSMÅDEN FOR DOMSTOLEN

Artikel 19

Medlemsstaterne såvel som Unionens institutioner repræsenteres for Domstolen af en befuld-mægtiget, der udpeges for hver enkelt sag. Den befuldmægtigede kan bistås af en rådgiver eller af enadvokat.

De stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bortset framedlemsstaterne, samt den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed repræsenteres på sammemåde.

Andre parter skal repræsenteres af en advokat.

Kun en advokat, der har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen omDet Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan repræsentere eller bistå en part for Domstolen.

De befuldmægtigede, rådgivere og advokater, der møder for Domstolen, nyder på vilkår fastsat iprocesreglementet de rettigheder og garantier, der er nødvendige for, at de kan udøve deres hvervuafhængigt.

Domstolen skal i henhold til procesreglementets bestemmelser over for de rådgivere og advokater, dermøder for den, have de beføjelser, der normalt tilkommer domstole.

Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i medlemsstater, hvis lovgivning tillader dem atvære rettergangsfuldmægtige, nyder for Domstolen samme rettigheder, som i denne artikelindrømmes advokater.

Artikel 20

Retsforhandlingerne for Domstolen opdeles i to stadier: et skriftligt og et mundtligt.

Den skriftlige forhandling omfatter overgivelsen til parterne og til de institutioner, organer, kontorerog agenturer i Unionen, hvis retsakter omtvistes, af stævninger, indlæg, svarskrifter og erklæringertillige med eventuelle replikker og duplikker samt af alle påberåbte bilag og aktstykker eller afbekræftede genparter deraf.

Overgivelsen varetages af justitssekretæren i den rækkefølge og inden for de frister, der er fastsat iprocesreglementet.

Den mundtlige forhandling omfatter oplæsningen af den rapport, der forelægges af den refererendedommer, Domstolens påhør af de befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne samt afgeneraladvokatens forslag til afgørelser og i påkommende tilfælde afhøringen af vidner ogsagkyndige.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 221

222 Del IV

Finder Domstolen, at sagen ikke rejser nogen nye retsspørgsmål, kan den efter at have hørtgeneraladvokaten beslutte, at sagen skal pådømmes uden generaladvokatens forslag til afgørelse.

Artikel 21

Sag anlægges ved Domstolen ved indlevering af stævning til justitssekretæren. Stævningen skal angivesagsøgerens navn og bopæl, underskriverens stilling, den part eller de parter, mod hvem stævningenudtages, søgsmålets genstand, påstandene og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene.

Stævningen ledsages i påkommende tilfælde af det aktstykke, der begæres kendt ugyldigt, eller i det iforfatningens artikel III-367 omhandlede tilfælde af dokumentation vedrørende tidspunktet for denopfordring, der omhandles i nævnte artikel. Er disse dokumenter ikke vedlagt stævningen, opfordrerjustitssekretæren vedkommende part til at fremskaffe dem inden en passende frist; søgsmålet kanikke afvises, selv om forholdet først bringes i orden efter klagefristens udløb.

Artikel 22

I de tilfælde, der er omhandlet i Euratom-traktatens artikel 18, anlægges sag ved Domstolen vedindgivelse af søgsmålet til justitssekretæren. Søgsmålet skal angive sagsøgerens navn og bopæl,underskriverens stilling, den afgørelse der anfægtes, modparterne, tvistens genstand, påstandene ogen kort fremstilling af søgsmålsgrundene.

Søgsmålet ledsages af en bekræftet genpart af den anfægtede afgørelse fra Voldgiftsudvalget.

Hvis Domstolen ikke giver sagsøgeren medhold, bliver Voldgiftsudvalgets afgørelse endelig.

Hvis Domstolen ophæver Voldgiftsudvalgets afgørelse, kan sagen i givet fald på foranledning af en afparterne på ny forelægges Voldgiftsudvalget. Dette er bundet af Domstolens afgørelse afretsspørgsmål.

Artikel 23

I de tilfælde, der er omhandlet i forfatningens artikel III-369, påhviler det den nationale ret, derbeslutter at udsætte en sag og retter henvendelse til Domstolen, at oversende denne beslutning tilDomstolen. Domstolens justitssekretær giver herefter meddelelse om beslutningen til sagens parter,medlemsstaterne og Kommissionen samt til den institution, det organ, det kontor eller det agentur iUnionen, der har vedtaget den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkning omtvistes.

Parterne, medlemsstaterne, Kommissionen og i påkommende tilfælde den institution, det organ, detkontor eller det agentur i Unionen, der har vedtaget den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkningomtvistes, kan inden to måneder fra sidstnævnte meddelelse indgive indlæg eller andre skriftligeudtalelser til Domstolen.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 222


Domstolens justitssekretær giver endvidere meddelelse om den nationale rets beslutning til de stater,som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bortset framedlemsstaterne, samt til den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed, som alle inden tomåneder efter meddelelsen kan indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen, såfremtsagen hører under aftalens anvendelsesområde. Dette stykke finder ikke anvendelse på de spørgsmål,der henhører under Euratom-traktatens anvendelsesområde.

Når der af Rådet er indgået en aftale med et eller flere tredjelande vedrørende et nærmere bestemtsagsområde, og det deri er bestemt, at disse tredjelande kan indgive skriftlige indlæg eller udtalelser itilfælde, hvor en ret i en medlemsstat har forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål, der vedrørerden pågældende aftales anvendelsesområde, gives der ligeledes meddelelse om den nationale retsbeslutning, hvori et sådant spørgsmål stilles, til de pågældende tredjelande, som inden to måneder frameddelelsen kan indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen.

Artikel 24

Domstolen kan forlange, at parterne fremlægger ethvert dokument og meddeler enhver oplysning,som den finder ønskelig. Såfremt dette nægtes, fastslår Domstolen dette udtrykkeligt.

Domstolen kan ligeledes afkræve medlemsstaterne og de institutioner, organer, kontorer elleragenturer, der ikke er parter i retssagen, enhver oplysning, som den finder nødvendig for sagensbehandling.

Artikel 25

Domstolen kan til enhver tid efter eget valg betro enkeltpersoner, grupper, bureauer, kommissionereller organer den opgave at foretage en sagkyndig undersøgelse.

Artikel 26

Der kan afhøres vidner i overensstemmelse med procesreglementets bestemmelser.

Artikel 27

Domstolen kan i henhold til regler fastsat i procesreglementet over for udeblevne vidner udøve debeføjelser, der normalt tilkommer domstole, og ikende bøder.

Artikel 28

Vidner og sagkyndige kan afhøres under ed ved benyttelse af den edsformular, der er foreskrevet iprocesreglementet, eller på den måde, der er fastsat i vidnets eller den sagkyndiges nationalelovgivning.

Artikel 29

Domstolen kan beslutte, at et vidne eller en sagkyndig skal afhøres for den ret, i hvis område vidneteller den sagkyndige har bopæl.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 223

224 Del IV

Denne beslutning tilstilles i overensstemmelse med procesreglementets bestemmelser vedkommenderet til udførelse. De dokumenter, der udfærdiges i forbindelse med udførelsen af denneretsanmodning, skal i henhold til samme bestemmelser sendes tilbage til Domstolen.

Domstolen påtager sig de hermed forbundne udgifter, men kan i påkommende tilfælde pålæggesagens parter disse omkostninger.

Artikel 30

Hver medlemsstat anser vidners eller sagkyndiges edsbrud som den tilsvarende lovovertrædelsebegået for en national ret i et civilt søgsmål. Efter Domstolens anmeldelse indleder vedkommendemedlemsstat retsforfølgning mod gerningsmanden for den kompetente nationale ret.

Artikel 31

Retsmøderne er offentlige, medmindre Domstolen af egen drift eller på begæring af parterne, afvægtige grunde, træffer anden bestemmelse.

Artikel 32

Under retsforhandlingerne kan Domstolen afhøre de sagkyndige, vidnerne samt parterne selv. Desidstnævnte kan dog kun forhandle mundtligt gennem deres rettergangsfuldmægtige.

Artikel 33

Om hvert retsmøde føres en retsbog, der underskrives af præsidenten og justitssekretæren.

Artikel 34

Retslisten fastlægges af præsidenten.

Artikel 35

Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver hemmelige.

Artikel 36

Dommene skal begrundes. De skal angive navnene på de dommere, der har medvirket ved afgørelsen.

Artikel 37

Dommene underskrives af præsidenten og justitssekretæren. De afsiges i et offentligt retsmøde.

Artikel 38

Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 224


Artikel 39

Under anvendelse af en summarisk fremgangsmåde fastlagt i procesreglementet, som i fornødentomfang kan afvige fra visse af bestemmelserne i denne statut, kan Domstolens præsident på begæringtræffe afgørelse enten om udsættelse som nævnt i forfatningens artikel III-379, stk. 1, og Euratom-traktatens artikel 157 eller om anvendelse af foreløbige forholdsregler som nævnt i forfatningensartikel III-379, stk. 2, eller om udsættelse af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med forfatningensartikel III-401, stk. 4, eller Euratom-traktatens artikel 164, stk. 3.

I tilfælde af præsidentens forfald træder en anden dommer i hans sted i overensstemmelse medbestemmelserne i procesreglementet.

Afgørelser, der træffes af præsidenten eller af dennes stedfortræder, er kun foreløbige og foregriber påingen måde Domstolens afgørelse i hovedsagen.

Artikel 40

Medlemsstaterne og Unionens institutioner kan indtræde i retstvister, der er indbragt for Domstolen.

Samme ret tilkommer Unionens organer, kontorer og agenturer samt alle andre personer, hvis de kangodtgøre, at de har en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist. Fysiskeeller juridiske personer kan ikke indtræde i sager mellem medlemsstater, mellem Unionensinstitutioner eller mellem medlemsstater på den ene side og Unionens institutioner på den andenside.

Med forbehold af stk. 2 kan de stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske ØkonomiskeSamarbejdsområde, bortset fra medlemsstaterne, samt den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsyns-myndighed indtræde i retstvister, der er indbragt for Domstolen, når disse tvister vedrører et afaftalens anvendelsesområder.

Påstande, der fremsættes i en begæring om intervention, kan kun gå ud på at understøtte en afparternes påstande.

Artikel 41

Undlader den, der behørigt er indstævnet, at indgive svarskrift, afsiges der en udeblivelsesdom overden pågældende. Inden en måned efter forkyndelsen af dom i sagen kan der fremsendes indsigelseimod den. Medmindre Domstolen træffer anden bestemmelse, har en sådan fremsendelse af indsigelseikke opsættende virkning på fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen.

Artikel 42

Medlemsstaterne, Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og alle andre fysiske ellerjuridiske personer kan i tilfælde og i henhold til regler fastsat i procesreglementet rejsetredjemandsindsigelse mod dommen i en sag, i hvilken de ikke er blevet tilvarslet, hvis dommengør indgreb i deres rettigheder.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 225

226 Del IV

Artikel 43

Opstår der vanskeligheder vedrørende betydningen og rækkevidden af en dom, fortolker Domstolendenne på begæring af en part eller en af Unionens institutioner, der godtgør at have en berettigetinteresse heri.

Artikel 44

En pådømt sag kan kun begæres genoptaget af Domstolen, hvis der fremkommer en faktiskomstændighed af afgørende betydning, der inden dommens afsigelse var ukendt for Domstolen ogfor den part, der begærer sagen genoptaget.

Genoptagelsessagen indledes med en kendelse, hvorved Domstolen udtrykkeligt fastslår tilstedevæ-relsen af en ny faktisk omstændighed, anerkender, at denne har de egenskaber, der kan begrundegenoptagelse af sagen, og erklærer, at begæringen derfor kan imødekommes.

Begæringen om genoptagelse kan ikke fremsættes senere end ti år efter dommens afsigelse.

Artikel 45

Særlige frister, der tager hensyn til afstandene, fastsættes i procesreglementet.

Overskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den pågældende part godtgør, at der foreliggeromstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure.

Artikel 46

Krav mod Unionen, der støttes på ansvar uden for kontraktforhold, forældes fem år efter, at denomstændighed, der ligger til grund for kravet, er indtrådt. Forældelsen afbrydes enten ved indgivelseaf stævning til Domstolen, eller ved, at den skadelidte forud gør sit krav gældende over forvedkommende EU-institution. I sidstnævnte tilfælde skal sag anlægges inden den frist på to måneder,der er omhandlet i forfatningens artikel III-365. Forfatningens artikel III-367, stk. 2, finderanvendelse.

Denne artikel finder også anvendelse på krav mod Den Europæiske Centralbank, der støttes på ansvaruden for kontaktforhold.

AFSNIT IV

RETTEN

Artikel 47

Artikel 9, stk. 1, artikel 14 og 15, artikel 17, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 18 finder anvendelse påRetten og dens medlemmer.

Artikel 10, 11 og 14 finder tilsvarende anvendelse på Rettens justitssekretær.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 226


Artikel 48

Retten består af femogtyve dommere.

Artikel 49

Rettens medlemmer kan udpeges til at udøve hvervet som generaladvokat.

Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag tilafgørelse af visse sager, der indbringes for Retten, med henblik på at bistå denne i udførelsen af densopgave.

Kriterierne for fastlæggelse af, i hvilke sager dette skal ske, samt reglerne for udpegelse afgeneraladvokaterne fastsættes i procesreglementet for Retten.

Et medlem af Retten, der er udpeget til generaladvokat i en sag, kan ikke deltage i afgørelsen af denpågældende sag.

Artikel 50

Retten sættes i form af afdelinger bestående af tre eller fem dommere. Dommerne vælger af deresmidte formænd for afdelingerne. Formændene for afdelinger med fem dommere vælges for ettidsrum af tre år. De kan genvælges én gang.

Procesreglementet fastlægger regler om oprettelse af afdelingerne og om sagsfordelingen. I vissetilfælde, som fastsættes i procesreglementet, kan Retten sættes af samtlige medlemmer eller af enenedommer.

Procesreglementet kan ligeledes fastsætte, at Retten sættes som stor afdeling i tilfælde og i henhold tilregler fastsat i dette reglement.

Artikel 51

Som en undtagelse fra bestemmelsen i forfatningens artikel III-358, stk. 1, har Domstolenkompetence for så vidt angår søgsmål som nævnt i forfatningens artikel III-365 og III-367, derindgives af en medlemsstat:

a) vedrørende en retsakt vedtaget af Europa-Parlamentet eller Rådet eller disse to institutioner ifællesskab eller vedrørende en undladelse fra disse institutioners side af at træffe afgørelse, dogbortset fra:

— europæiske afgørelser vedtaget af Rådet i henhold til forfatningens artikel III-168, stk. 2,tredje afsnit

— retsakter vedtaget af Rådet i henhold til en rådsretsakt om handelspolitiske beskyt-telsesforanstaltninger som nævnt i forfatningens artikel III-315

— rådsretsakter, hvorved Rådet udøver gennemførelsesbeføjelser i henhold til forfatningensartikel I-37, stk. 2

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 227

228 Del IV

b) vedrørende en retsakt vedtaget af Kommissionen eller en undladelse fra dennes side af at træffeafgørelse i henhold til forfatningens artikel III-420, stk. 1.

Domstolen har ligeledes kompetence for så vidt angår søgsmål som nævnt i samme artikel, derindgives af en EU-institution vedrørende en retsakt vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet, disse toinstitutioner i fællesskab eller Kommissionen eller vedrørende en undladelse fra disse institutionersside af at træffe afgørelse samt vedrørende en retsakt vedtaget af Den Europæiske Investeringsbankeller en undladelse fra dennes side af at træffe afgørelse.

Artikel 52

Domstolens præsident og Rettens præsident fastsætter efter fælles aftale regler, hvoreftertjenestemænd og øvrige ansatte ved Domstolen skal kunne gøre tjeneste ved Retten med henblikpå udøvelsen af dennes virksomhed. Visse tjenestemænd eller øvrige ansatte er undergivet Rettensjustitssekretær under Rettens præsidents tilsyn.

Artikel 53

Afsnit III i denne statut finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten.

I nødvendigt omfang præciseres og udfyldes disse regler i Rettens procesreglement. Procesreglementetkan fravige artikel 40, stk. 4, og artikel 41 for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør siggældende for sager om intellektuel ejendomsret.

Uanset artikel 20, stk. 4, kan generaladvokaten fremsætte sine begrundede forslag til afgørelseskriftligt.

Artikel 54

Indgives en stævning eller et processkrift, der er stilet til Retten, fejlagtigt til Domstolensjustitssekretær, fremsender denne straks dokumentet til Rettens justitssekretær. På samme måde nåren stævning eller et andet processkrift, der er stilet til Domstolen, fejlagtigt indgives til Rettensjustitssekretær, fremsender denne straks dokumentet til Domstolens justitssekretær.

Finder Retten, at den ikke er kompetent til at påkende en sag, der er omfattet af Domstolenskompetence, henviser den sagen til Domstolen. Når Domstolen finder, at en sag henhører underRettens kompetence, henviser den på samme måde sagen til Retten, der i så fald ikke kan erklære siginkompetent.

Såfremt der indbringes sager for Domstolen og Retten, som har samme genstand, som rejser desamme fortolkningsspørgsmål, eller hvori gyldigheden af den samme retsakt anfægtes, kan Rettenefter at have hørt parterne udsætte sin behandling af den pågældende sag, indtil Domstolen har afsagtdom, eller den kan, når der er tale om søgsmål, der er anlagt i medfør af forfatningens artikel III-365eller Euratom-traktatens artikel 146, erklære sig inkompetent, således at Domstolen kan træffeafgørelse i sagen. Under de samme betingelser kan Domstolen ligeledes beslutte at udsætte sinbehandling af sagen. I så fald fortsætter behandlingen ved Retten.

Hvis en medlemsstat og en institution indbringer søgsmål vedrørende den samme retsakt, erklærerRetten sig inkompetent, således at Domstolen kan træffe afgørelse i sagen.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 228


Artikel 55

Afgørelser, hvorved en sags behandling ved Retten afsluttes, samt afgørelser, der afgør en del af ensags realitet, eller hvorved der tages stilling til en formalitetsindsigelse vedrørende Rettenskompetence eller en påstand om afvisning af sagen, skal af Rettens justitssekretær forkyndes foralle sagens parter samt alle medlemsstater og EU-institutioner, selv om disse ikke har interveneret isagen for Retten.

Artikel 56

Der kan iværksættes appel til Domstolen, senest to måneder efter forkyndelsen af den pågældendeanfægtede afgørelse, af afgørelser, hvorved den pågældende sags behandling ved Retten er blevetafsluttet, samt af afgørelser, der afgør en del af en sags realitet, eller hvorved der tages stilling til enformalitetsindsigelse vedrørende Rettens kompetence eller en påstand om afvisning af sagen.

Appel kan iværksættes af enhver part, som helt eller delvis ikke har fået medhold. Andreintervenienter end medlemsstaterne og EU-institutionerne kan dog kun iværksætte appel, såfremtden af Retten trufne afgørelse berører dem umiddelbart.

Undtagen i sager imellem Unionen og dennes ansatte kan appel ligeledes iværksættes afmedlemsstater og EU-institutioner, der ikke har interveneret i den pågældende sag for Retten. Isådanne tilfælde har de pågældende medlemsstater eller institutioner den samme retsstilling sommedlemsstater eller institutioner, der har interveneret i første instans.

Artikel 57

Den, hvis begæring om intervention ikke er blevet taget til følge af Retten, kan appellere afgørelsen tilDomstolen senest to uger efter forkyndelsen af afgørelsen om, at begæringen ikke tages til følge.

Afgørelser truffet af Retten i henhold til forfatningens artikel III-379, stk. 1 eller 2, eller artikel III‑401,stk. 4, eller Euratom-traktatens artikel 157 eller artikel 164, stk. 3, kan appelleres af parterne i sageninden to måneder efter, at afgørelsen er forkyndt for dem.

Appel efter stk. 1 og 2 i nærværende artikel påkendes efter proceduren i artikel 39.

Artikel 58

Appel til Domstolen er begrænset til retsspørgsmål. Den kan kun støttes på, at Retten savnerkompetence, at der er begået rettergangsfejl, som krænker appellantens interesser, eller at Retten harovertrådt EU-retten.

Appel kan ikke iværksættes alene til forandring af afgørelser om sagsomkostningerne eller om dissesstørrelse.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 229

230 Del IV

Artikel 59

Når en afgørelse fra Retten appelleres, består retsforhandlingerne ved Domstolen af en skriftvekslingog en mundtlig forhandling. I henhold til regler fastsat i procesreglementet kan Domstolen efter athave hørt generaladvokaten og parterne træffe afgørelse uden mundtlig forhandling.

Artikel 60

Appel har ikke opsættende virkning, jf. dog forfatningens artikel III-379, stk. 1 og 2, og Euratom-traktatens artikel 157.

Uanset forfatningens artikel III-380 har en afgørelse fra Retten om annullation af en europæisk loveller en europæisk bekendtgørelse, der er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hvermedlemsstat, først retsvirkning fra udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 56, stk. 1, i dennestatut, eller, såfremt appel er iværksat inden for denne frist, fra stadfæstelsen eller fra afvisningen afappellen, dog med forbehold af muligheden for en part til at fremsætte begæring til Domstolen ommidlertidig ophævelse af retsvirkningerne af den annullerede europæiske lov eller europæiskebekendtgørelse eller om andre foreløbige forholdsregler i medfør af forfatningens artikel III-379,stk. 1 og 2, eller Euratom-traktatens artikel 157.

Artikel 61

Giver Domstolen appellanten medhold, ophæver den den af Retten trufne afgørelse. Domstolen kan idenne forbindelse enten selv træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til påkendelse, ellerhjemvise den til Retten til afgørelse.

I tilfælde af hjemvisning er Retten bundet af de afgørelser om retsspørgsmål, der er indeholdt iDomstolens afgørelse.

Når der under en appel, der iværksættes af en medlemsstat eller en EU-institution, der ikke harinterveneret i den pågældende sag for Retten, gives appellanten medhold, kan Domstolen, dersomden skønner det nødvendigt, angive, hvilke af virkningerne af Rettens ophævede afgørelse der skalbetragtes som endelige for parterne i sagen.

Artikel 62

I de tilfælde, der er omhandlet i forfatningens artikel III-358, stk. 2 og 3, kan førstegeneraladvokaten,når han finder, at der er en alvorlig risiko for, at EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhængkan påvirkes, foreslå Domstolen at foretage en fornyet prøvelse af den afgørelse, der er truffet afRetten.

Forslaget skal fremsættes en måned efter, at Retten har truffet afgørelsen. Domstolen beslutter, indenen måned efter at førstegeneraladvokaten har fremsat sit forslag, om der skal foretages en fornyetprøvelse af afgørelsen.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 230


AFSNIT V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 63

Procesreglementet for Domstolen og procesreglementet for Retten skal indeholde alle forskrifter, derer nødvendige for at anvende og om fornødent udfylde denne statut.

Artikel 64

Den ordning, der skal gælde for Den Europæiske Unions Domstol på det sproglige område, fastsættesved en europæisk forordning vedtaget af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed. Dennebekendtgørelse vedtages enten efter anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen ogEuropa-Parlamentet eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen og Europa-Parlamentet.

Indtil vedtagelsen af disse regler, finder reglerne om sprog i procesreglementet for Domstolen og iprocesreglementet for Retten anvendelse. Uanset forfatningens artikel III-355 og III-356 kræverenhver ændring eller ophævelse af disse bestemmelser Rådets enstemmige godkendelse.

Artikel 65

1. Uanset forfatningens artikel IV-437 vil alle ændringer af protokollen om statutten for Domstolen,der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Fællesskab og Euratom-traktaten, som vedtages i tiden mellem undertegnelsen ogikrafttrædelsen af traktaten om en forfatning for Europa, forblive i kraft.

2. For at kunne indarbejdes i teksten til denne statut skal de i stk. 1 nævnte ændringer kodificeresofficielt ved en europæisk lov vedtaget af Rådet på anmodning af Domstolen. Når denne europæiskekodifikationslov træder i kraft, ophæves denne artikel.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 231

232 Del IV

4. PROTOKOL OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKEROG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK


SOM ØNSKER at fastsætte statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, derer omhandlet i forfatningens artikel I-30 og III-187, stk. 2,


KAPITEL I

DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER

Artikel 1

Det Europæiske System af Centralbanker

1. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker udgør i overensstemmelse medforfatningens artikel I-30, stk. 1, Det Europæiske System af Centralbanker. Den EuropæiskeCentralbank og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, udgørEurosystemet.

2. Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank udøver deresfunktioner og deres virksomhed i overensstemmelse med forfatningen og denne statut.

KAPITEL II

MÅL OG OPGAVER FOR DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER

Artikel 2

Mål

I overensstemmelse med forfatningens artikel I-30, stk. 2, og artikel III-185, stk. 1, er hovedmålet forDet Europæiske System af Centralbanker at fastholde prisstabilitet. Uden at denne målsætning dervedberøres, støtter Det Europæiske System af Centralbanker de generelle økonomiske politikker iUnionen for at bidrage til gennemførelsen af dennes mål, som fastsat i forfatningens artikel I-3. DetEuropæiske System af Centralbanker handler i overensstemmelse med princippet om en åbenmarkedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv ressourceallokering, og ioverensstemmelse med principperne i forfatningens artikel III-177.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 232


Artikel 3

Opgaver

1. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-185, stk. 2, er de grundlæggende opgaver, derskal udføres af Det Europæiske System af Centralbanker:

a) at formulere og gennemføre Unionens monetære politik

b) at foretage transaktioner i udenlandsk valuta i overensstemmelse med bestemmelserne iforfatningens artikel III-326

c) at besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver

d) at fremme betalingssystemernes smidige funktion.

2. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-185, stk. 3, berører stk. 1, litra c), ikkemedlemsstaternes regeringers besiddelse og forvaltning af arbejdsbeholdninger i udenlandsk valuta.

3. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-185, stk. 5, bidrager Det Europæiske System afCentralbanker til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørendetilsyn med kreditinstitutterne og det finansielle systems stabilitet.

Artikel 4

Rådgivende funktioner

I overensstemmelse med forfatningens artikel III-185, stk. 4, skal Den Europæiske Centralbank høres

a) om ethvert forslag til EU-retsakt på de områder, der hører under dens beføjelser

b) af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift inden for dens kompetenceom-råder, men inden for de rammer og på de betingelser, der fastsættes af Rådet efter proceduren iartikel 41.

Den Europæiske Centralbank kan forelægge Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturereller de nationale myndigheder udtalelser om spørgsmål på de områder, der hører under densbeføjelser.

Artikel 5

Indsamling af statistisk information

1. Den Europæiske Centralbank skal med støtte fra de nationale centralbanker indsamle denstatistiske information, som er nødvendig for at udføre Det Europæiske System af Centralbankersopgaver, enten fra de kompetente nationale myndigheder eller direkte fra de økonomiske enheder.Den skal samarbejde om disse spørgsmål med Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturerog med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne eller i tredjelande og med internationale

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 233

234 Del IV

organisationer.

2. De nationale centralbanker skal i videst muligt omfang udføre de opgaver, der er beskrevet istk. 1.

3. Den Europæiske Centralbank skal bidrage til harmoniseringen, når denne er nødvendig, af deregler og den praksis, der gælder for indsamling, udarbejdelse og udgivelse af statistikker på deområder, der hører under dens beføjelser.

4. Rådet fastsætter i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 41, hvilke fysiske og juridiskepersoner der er undergivet anmeldelseskrav, forskrifter om tavshedspligt og passende regler omhåndhævelse.

Artikel 6

Internationalt samarbejde

1. I spørgsmål om internationalt samarbejde, som vedrører Det Europæiske System af Central-bankers opgaver, afgør Den Europæiske Centralbank, hvordan Det Europæiske System afCentralbanker skal repræsenteres.

2. Den Europæiske Centralbank og — med dennes godkendelse — de nationale centralbanker kandeltage i internationale monetære institutioner.

3. Stk. 1 og 2 berører ikke forfatningens artikel III-196.

KAPITEL III

DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKERS ORGANISATION

Artikel 7

Uafhængighed

I overensstemmelse med forfatningens artikel III-188 må hverken Den Europæiske Centralbank, denationale centralbanker eller medlemmerne af disses besluttende organer under udøvelsen af debeføjelser og gennemførelsen af de opgaver og pligter, som forfatningen og denne statut pålæggerdem, søge eller modtage instrukser fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, franogen regering i en medlemsstat eller fra noget andet organ. Unionens institutioner, organer,kontorer og agenturer og medlemsstaternes regeringer forpligter sig til at respektere dette princip ogtil ikke at søge at øve indflydelse på, hvordan medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks og denationale centralbankers besluttende organer udfører deres opgaver.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 234


Artikel 8

Generelt princip

Det Europæiske System af Centralbanker styres af Den Europæiske Centralbanks besluttende organer.

Artikel 9


1. Den Europæiske Centralbank, som i overensstemmelse med forfatningens artikel I-30, stk. 3, harstatus som juridisk person, nyder i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, somden pågældende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Den Europæiske Centralbank kannavnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre samt optræde som part i retssager.

2. Den Europæiske Centralbank skal sikre, at de opgaver, som er overdraget Det Europæiske Systemaf Centralbanker i medfør af forfatningens artikel III-185, stk. 2, 3 og 5, bliver udført, enten ved egneaktiviteter i henhold til nærværende statut eller af de nationale centralbanker i henhold til artikel 12,stk. 1, og artikel 14.

3. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-187, stk. 1, er Den Europæiske Centralbanksbesluttende organer Styrelsesrådet og direktionen.

Artikel 10

Styrelsesrådet

1. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-382, stk. 1, består Styrelsesrådet afmedlemmerne af direktionen og cheferne for de nationale centralbanker i medlemsstaterne udendispensation som omhandlet i forfatningens artikel III-197.

2. Hvert medlem af Styrelsesrådet har én stemme. Fra det tidspunkt, hvor antallet af medlemmer afStyrelsesrådet overstiger 21, har hvert medlem af direktionen én stemme, og antallet afcentralbankchefer med stemmeret udgør 15. Sidstnævnte stemmerettigheder fordeles og roterersom følger:

a) Når antallet af centralbankchefer overstiger 15, og indtil det udgør 22, inddeles centralbank-cheferne i to grupper på grundlag af en fordeling efter størrelsen af deres nationale centralbanksmedlemsstatsandel af det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser og af den samledeaggregerede balance for de monetære finansielle institutioner i de medlemsstater, der har euroensom valuta. Andelene af det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser og af densamlede aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner tildeles vægte påhenholdsvis 5/6 og 1/6. Den første gruppe består af 5 centralbankchefer og den anden gruppe afde øvrige centralbankchefer. Den hyppighed, hvormed centralbankcheferne i den første gruppekan udøve stemmeret, kan ikke være lavere end den hyppighed, som gælder for centralbank-cheferne i den anden gruppe. Den første gruppe tildeles 4 stemmerettigheder og den andengruppe 11, jf. dog foregående punktum.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 235

236 Del IV

b) Når antallet af centralbankchefer udgør 22, inddeles centralbankcheferne i tre grupper pågrundlag af en fordeling i henhold til de i litra a) nævnte kriterier. Den første gruppe består af 5centralbankchefer og tildeles 4 stemmerettigheder. Den anden gruppe består af halvdelen af detsamlede antal centralbankchefer, når det er relevant rundet op til nærmeste hele tal, og tildeles8 stemmerettigheder. Den tredje gruppe består af de øvrige centralbankchefer og tildeles3 stemmerettigheder.

c) Inden for hver gruppe udøver centralbankcheferne stemmeret i lige lange perioder.

d) Ved beregningen af andelene i det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser finderartikel 29, stk. 2, anvendelse. Den samlede aggregerede balance for de monetære finansielleinstitutioner beregnes i overensstemmelse med det statistiske grundlag, som gælder i Unionen påtidspunktet for beregningen.

e) Når det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser justeres i henhold til artikel 29, stk. 3,eller når antallet af centralbankchefer øges, justeres størrelsen og/eller sammensætningen afgrupperne i overensstemmelse med principperne i dette afsnit.

f) Styrelsesrådet vedtager med to tredjedeles flertal blandt alle medlemmer, såvel med som udenstemmeret, alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af principperne i dette afsnit ogkan beslutte at udskyde starten af rotationssystemet indtil det tidspunkt, hvor antallet afcentralbankchefer overstiger 18.

Udøvelse af stemmeretten kan kun ske ved personlig tilstedeværelse. Som en undtagelse fra denneregel kan den i artikel 12, stk. 3, omhandlede forretningsorden fastsætte, at Styrelsesrådetsmedlemmer kan afgive deres stemme ved anvendelse af telekonferencer. Denne forretningsordenfastsætter endvidere, at et medlem af Styrelsesrådet, som er forhindret i at deltage i Styrelsesrådetsmøder i en længere periode, kan udpege en stedfortræder som medlem af Styrelsesrådet.

Første og andet afsnit berører ikke stemmeretten for samtlige medlemmer af Styrelsesrådet, såvel medsom uden stemmeret, i henhold til stk. 3 og artikel 40, stk. 2 og 3. Medmindre andet er fastsat idenne statut, træffer Styrelsesrådet afgørelse med simpelt flertal af de medlemmer, der har stemmeret.Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Styrelsesrådet er beslutningsdygtigt, når mindst to tredjedele af de medlemmer, som kan udøvestemmeret, er til stede. Hvis Styrelsesrådet ikke er beslutningsdygtigt, kan formanden indkalde til etekstraordinært møde, på hvilket der kan træffes afgørelse uden hensyn til reglen ombeslutningsdygtighed.

3. Ved beslutninger, der træffes i henhold til artikel 28, 29, 30, 32, 33 og 49, skal Styrelsesrådetsmedlemmers stemmer vægtes i overensstemmelse med de nationale centralbankers andel af DenEuropæiske Centralbanks indskudte kapital. Direktionsmedlemmernes stemmevægt er nul. Enafgørelse anses for at være vedtaget med kvalificeret flertal, hvis dette flertal repræsenterer mindst totredjedele af Den Europæiske Centralbanks indskudte kapital og repræsenterer mindst halvdelen afindehaverne af kapitalandele. Hvis en centralbankchef er forhindret i at være til stede, kan denneudpege en stedfortræder, der afgiver den vægtede stemme.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 236


4. Møderne er fortrolige. Styrelsesrådet kan beslutte at offentliggøre resultatet af sine drøftelser.

5. Styrelsesrådet mødes mindst 10 gange om året.

Artikel 11

Direktionen

1. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-382, stk. 2, første afsnit, består direktionen afformanden, næstformanden og fire andre medlemmer.

Medlemmerne skal udføre deres hverv på fuld tid. Intet medlem må, medmindre Styrelsesrådetundtagelsesvis giver tilladelse hertil, påtage sig nogen anden beskæftigelse, uanset om den aflønneseller ej.

2. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-382, stk. 2, udnævnes formanden,næstformanden og de øvrige medlemmer af direktionen af Det Europæiske Råd med kvalificeretflertal på grundlag af en indstilling fra Rådet og efter høring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrådetblandt personer, hvis autoritet og professionelle erfaring inden for monetære forhold eller bankvæsener almindeligt anerkendt.

Deres embedsperiode er på 8 år, og mandatet kan ikke fornyes.

Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være medlemmer af direktionen.

3. Ansættelsesvilkårene for direktionens medlemmer, især deres aflønning, pensioner og andresociale ydelser, aftales i kontrakter med Den Europæiske Centralbank og fastsættes af Styrelsesrådetefter forslag fra en komité, der består af tre medlemmer udnævnt af Styrelsesrådet og tre medlemmerudnævnt af Rådet. Direktionens medlemmer har ikke stemmeret i spørgsmål, som er omfattet af dettestykke.

4. Hvis et direktionsmedlem ikke længere opfylder de betingelser, som er nødvendige for udførelsenaf medlemmets pligter, eller hvis vedkommende har begået en alvorlig forseelse, kan Domstolenafskedige medlemmet efter indstilling fra Styrelsesrådet eller direktionen.

5. Alle personligt tilstedeværende direktionsmedlemmer har ret til at stemme og har til det formålén stemme. Hvis ikke andet er fastsat, træffer direktionen afgørelse med simpelt flertal af de afgivnestemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. De nærmere bestemmelser forafstemning fastlægges i den i artikel 12, stk. 3, omhandlede forretningsorden.

6. Direktionen er ansvarlig for Den Europæiske Centralbanks løbende forretninger.

7. Hvis en stilling som medlem af direktionen bliver ledig, skal der udnævnes et nyt medlem efterbestemmelserne i stk. 2.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 237

238 Del IV

Artikel 12

De besluttende organers ansvarsområder

1. Styrelsesrådet fastsætter de retningslinjer og træffer de beslutninger, der er nødvendige for atudføre de opgaver, der er pålagt Det Europæiske System af Centralbanker i henhold til forfatningenog denne statut. Styrelsesrådet udformer Unionens monetære politik, herunder — når det erhensigtsmæssigt — beslutninger om mellemliggende pengepolitiske målsætninger, om officiellerentesatser og om forsyningen med reserver i Det Europæiske System af Centralbanker, og fastsætterde nødvendige retningslinjer for beslutningernes gennemførelse.

Direktionen skal gennemføre den monetære politik i overensstemmelse med de retningslinjer ogbeslutninger, der er vedtaget af Styrelsesrådet. I den forbindelse skal direktionen give de nationalecentralbanker de nødvendige instrukser. Endvidere kan direktionen få delegeret visse beføjelser vedbeslutning truffet af Styrelsesrådet.

I det omfang det skønnes muligt og hensigtsmæssigt, og med forbehold af bestemmelserne i denneartikel, anvender Den Europæiske Centralbank de nationale centralbanker til at udføre transaktioner,der henhører under Det Europæiske System af Centralbankers opgaver.

2. Direktionen er ansvarlig for forberedelsen af møderne i Styrelsesrådet.

3. Styrelsesrådet vedtager en forretningsorden, som fastlægger den interne organisation af DenEuropæiske Centralbank og dens besluttende organer.

4. De rådgivende funktioner, som er anført i artikel 4, skal udføres af Styrelsesrådet.

5. Styrelsesrådet skal træffe de beslutninger, der er anført i artikel 6.

Artikel 13

Formanden

1. Formanden, eller i dennes fravær næstformanden, leder møderne i Den Europæiske CentralbanksStyrelsesråd og direktion.

2. Med forbehold af artikel 38 repræsenterer formanden eller en af denne udpeget person DenEuropæiske Centralbank i forhold til omverdenen.

Artikel 14

De nationale centralbanker

1. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-189 sikrer hver medlemsstat, at dens nationalelovgivning, herunder statutterne for dens nationale centralbank, er forenelige med forfatningen ogdenne statut.

2. Statutterne for de nationale centralbanker skal især tilsikre, at embedsperioden for en chef for ennational centralbank er mindst 5 år.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 238


En centralbankchef kan kun afskediges, hvis vedkommende ikke længere opfylder de betingelser, somer nødvendige for udførelsen af dennes pligter, eller hvis vedkommende har begået en alvorligforseelse. En beslutning om afskedigelse kan af den pågældende centralbankchef eller af Styrelsesrådetindbringes for Domstolen under påberåbelse af, at forfatningen eller en gennemførelsesretsakt hertiler overtrådt. Sagen skal anlægges inden to måneder fra offentliggørelsen af nævnte beslutning, ellerdens meddelelse til klageren, eller i mangel heraf fra den dato, på hvilken klageren blev bekendt medbeslutningen.

3. De nationale centralbanker udgør en integrerende del af Det Europæiske System afCentralbanker og skal udføre deres funktioner i overensstemmelse med Den EuropæiskeCentralbanks retningslinjer og instrukser. Styrelsesrådet træffer de nødvendige foranstaltninger forat sikre, at retningslinjer og instrukser fra Den Europæiske Centralbank efterleves, og det kanforlange, at alle nødvendige oplysninger stilles til rådighed for det.

4. De nationale centralbanker kan udføre funktioner, som ikke er nævnt i nærværende statut,medmindre Styrelsesrådet med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer beslutter, at dissefunktioner strider mod Det Europæiske System af Centralbankers mål og opgaver. Sådannefunktioner udføres på de nationale centralbankers eget ansvar og for deres egen regning og risiko ogbetragtes ikke som en del af Det Europæiske System af Centralbankers funktioner.

Artikel 15

Pligt til at aflægge beretninger

1. Den Europæiske Centralbank skal mindst hvert kvartal udarbejde og offentliggøre beretningerom Det Europæiske System af Centralbankers aktiviteter.

2. En konsolideret oversigt over Det Europæiske System af Centralbankers finansielle stilling skaloffentliggøres hver uge.

3. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-383, stk. 3, skal Den Europæiske Centralbankfremsende en årsberetning om Det Europæiske System af Centralbankers aktiviteter og om denmonetære politik i det foregående og det indeværende år til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd,Rådet og Kommissionen.

4. De i denne artikel nævnte beretninger og oversigter stilles vederlagsfrit til rådighed forinteresserede.

Artikel 16

Pengesedler

I overensstemmelse med forfatningens artikel III-186, stk. 1, har Styrelsesrådet eneret til at bemyndigeudstedelse af eurosedler i Unionen. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker kanudstede sådanne pengesedler. De pengesedler, der udstedes af Den Europæiske Centralbank og denationale centralbanker, er de eneste, der har status som lovlige betalingsmidler i Unionen.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 239

240 Del IV

Den Europæiske Centralbank skal så vidt muligt overholde eksisterende praksis for udstedelse ogudformning af pengesedler.

KAPITEL IV

MONETÆRE FUNKTIONER OG TRANSAKTIONER VARETAGET AFDET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER

Artikel 17

Konti i Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker

Til gennemførelse af deres transaktioner kan Den Europæiske Centralbank og de nationalecentralbanker åbne konti for kreditinstitutter, offentlige myndigheder og andre markedsdeltagere ogkan modtage aktiver, herunder indskrevne værdipapirer, som sikkerhed.

Artikel 18

Markedsoperationer og långivning

1. For at opfylde Det Europæiske System af Centralbankers mål og udføre dets opgaver kan DenEuropæiske Centralbank og de nationale centralbanker:

a) deltage i de finansielle markeder dels ved køb og salg af fordringer og pengemarkedsinstrumenter(til omgående levering eller på termin), dels ved genkøbsforretninger og dels ved udlån eller lån afsådanne fordringer og instrumenter, i euro eller andre valutaer, samt ædelmetaller

b) udføre lånetransaktioner med kreditinstitutter og andre markedsdeltagere, hvor lån ydes imodpassende sikkerhed.

2. Den Europæiske Centralbank fastlægger generelle principper for markedsoperationer oglångivning, der udføres af den selv eller af de nationale centralbanker, herunder for offentliggørelseaf de betingelser, hvorunder de er rede til at indgå i sådanne transaktioner.

Artikel 19

Mindstereserver

1. Den Europæiske Centralbank kan kræve, at kreditinstitutter, der er etableret i medlemsstaterne,holder mindstereserver på konti hos Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker forat opfylde målene for den monetære politik, jf. dog artikel 2. Reglerne om beregning og fastsættelseaf de krævede mindstereserver kan udfærdiges af Styrelsesrådet. I tilfælde af manglende overholdelseaf reservekravene er Den Europæiske Centralbank berettiget til at pålægge strafrente og andresanktioner med tilsvarende virkning.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 240


2. Med henblik på anvendelsen af denne artikel skal Rådet efter fremgangsmåden i artikel 41fastsætte grundlaget for mindstereserverne og de maksimale tilladte forhold mellem disse reserver oggrundlaget herfor samt passende sanktioner i tilfælde af manglende efterlevelse.

Artikel 20

Andre instrumenter til monetær kontrol

Styrelsesrådet kan med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer beslutte at anvende andremetoder til monetær kontrol, som det finder hensigtsmæssige under hensyn til artikel 2.

Rådet skal efter fremgangsmåden i artikel 41 fastlægge sådanne metoders omfang, hvis de indebærerforpligtelser for tredjemand.

Artikel 21

Transaktioner med offentlige myndigheder

1. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-181 er det Den Europæiske Centralbank og denationale centralbanker forbudt at give Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer,centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for denoffentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne mulighed for at foretage overtrækeller at yde dem andre former for kreditfaciliteter. Det samme gælder Den Europæiske Centralbanksog de nationale centralbankers køb af gældsinstrumenter direkte fra disse.

2. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker kan optræde som fiskal agent for de istk. 1 omhandlede institutioner, organer mv.

3. Denne artikel omfatter ikke offentligt ejede kreditinstitutter, der i forbindelse med forsyning medreserver fra centralbanker skal have samme behandling fra de nationale centralbankers og DenEuropæiske Centralbanks side som private kreditinstitutter.

Artikel 22

Clearing- og betalingssystemer

Med henblik på at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Unionen ogover for tredjelande kan Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker tilbyde faciliteter,og Den Europæiske Centralbank kan udstede forordninger.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 241

242 Del IV

Artikel 23

Eksterne transaktioner

Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker kan:

a) etablere relationer med centralbanker og finansielle institutioner i andre lande og, hvis det erhensigtsmæssigt, med internationale organisationer

b) erhverve og sælge enhver form for valutaaktiver og ædelmetaller til omgående levering eller påtermin; begrebet »valutaaktiv« omfatter værdipapirer og alle andre aktiver i hvilken som helstform, der lyder på regningsenheder eller ethvert lands valuta

c) besidde og forvalte de i denne artikel nævnte aktiver

d) udføre alle slags bankforretninger med tredjelande og internationale organisationer, herunderlåntagning og långivning.

Artikel 24

Andre transaktioner

Ud over de transaktioner, der følger af systemets opgaver, kan Den Europæiske Centralbank og denationale centralbanker foretage transaktioner vedrørende deres administration eller deres personale.

KAPITEL V

TILSYNSVIRKSOMHED

Artikel 25

Tilsynsvirksomhed

1. Den Europæiske Centralbank kan rådgive Rådet, Kommissionen og medlemsstaterneskompetente myndigheder og konsulteres af disse angående anvendelsesområdet for og gennem-førelsen af juridisk bindende EU-retsakter vedrørende tilsynet med kreditinstitutter og stabiliteten afdet finansielle system.

2. I overensstemmelse med europæiske love vedtaget i henhold til forfatningens artikel III-185,stk. 6, kan Den Europæiske Centralbank udføre specifikke opgaver vedrørende politikker med hensyntil tilsynet med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 242


KAPITEL VI

FINANSIELLE BESTEMMELSER FOR DET EUROPÆISKE SYSTEMAF CENTRALBANKER

Artikel 26

Regnskab

1. Regnskabsåret for Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker begynder denførste dag i januar og udløber den sidste dag i december.

2. Den Europæiske Centralbanks årsregnskab skal udfærdiges af direktionen efter principperfastlagt af Styrelsesrådet. Regnskabet skal godkendes af Styrelsesrådet og derefter offentliggøres.

3. Direktionen skal til analytiske og operationelle formål udfærdige en konsolideret balance for DetEuropæiske System af Centralbanker, der skal omfatte de af de nationale centralbankers aktiver ogpassiver, som hører ind under Det Europæiske System af Centralbanker.

4. Med henblik på anvendelsen af denne artikel fastsætter Styrelsesrådet de nødvendige regler for enstandardisering af bogføringen og af beretningerne om de transaktioner, der er foretaget af denationale centralbanker.

Artikel 27

Revision

1. Den Europæiske Centralbanks og de nationale centralbankers regnskaber revideres af uafhængigeeksterne revisorer, der indstilles af Styrelsesrådet og godkendes af Rådet. Revisorerne skal have friadgang til alle Den Europæiske Centralbanks og de nationale centralbankers bøger og konti og skalhave adgang til al information om disses transaktioner.

2. Forfatningens artikel III-384 gælder kun for efterprøvning af, hvor effektiv Den EuropæiskeCentralbanks forvaltning er i operationel henseende.

Artikel 28

Den Europæiske Centralbanks kapital

1. Den Europæiske Centralbanks kapital skal udgøre 5 mia. euro. Kapitalen kan udvides ved eneuropæisk afgørelse vedtaget af Styrelsesrådet med det i artikel 10, stk. 3, omhandlede kvalificeredeflertal inden for de grænser og på de vilkår, der fastsættes af Rådet efter proceduren i artikel 41.

2. De nationale centralbanker er de eneste indskydere og ejere af Den Europæiske Centralbankskapital. Kapitalindskuddet bestemmes efter den fordelingsnøgle, der er fastsat i overensstemmelsemed artikel 29.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 243

244 Del IV

3. Styrelsesrådet fastsætter med det i artikel 10, stk. 3, omhandlede kvalificerede flertal, i hvilketomfang og i hvilken form kapitalen skal indbetales.

4. Med forbehold af stk. 5 kan de nationale centralbankers kapitalandele i Den EuropæiskeCentralbank ikke overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for udlæg.

5. Såfremt fordelingsnøglen i artikel 29 ændres, omfordeler de nationale centralbanker dereskapitalandele imellem sig i nødvendigt omfang for at sikre, at fordelingen af kapitalandelene svarer tilden ændrede fordelingsnøgle. Styrelsesrådet fastlægger de nærmere vilkår for sådanne omfordelinger.

Artikel 29

Fordelingsnøgle for kapitalindskud

1. Fordelingsnøglen for kapitalindskuddet i Den Europæiske Centralbank, der for første gang blevfastsat i 1998 i forbindelse med oprettelsen af Det Europæiske System af Centralbanker, fastsættes vedat tildele hver national centralbank en vægt i denne fordelingsnøgle, der er lig med summen af:

— 50 % af den pågældende medlemsstats befolknings andel af Unionens befolkning det næstsidsteår forud for oprettelsen af Det Europæiske System af Centralbanker

— 50 % af den pågældende medlemsstats bruttonationalprodukts andel af Unionens brutto-nationalprodukt i markedspriser, som opgjort de seneste fem år forud for det næstsidste år føroprettelsen af Det Europæiske System af Centralbanker.

Procentdelene rundes ned eller op til det nærmeste multiplum af 0,0001 procentpoint.

2. De statistiske data med henblik på anvendelsen af denne artikel tilvejebringes af Kommissionen ioverensstemmelse med regler vedtaget af Rådet efter proceduren i artikel 41.

3. De vægte, der tildeles de nationale centralbanker, justeres hvert femte år efter oprettelsen af DetEuropæiske System af Centralbanker i analogi med stk. 1. Den ændrede fordelingsnøgle får virkningden første dag i det følgende år.

4. Styrelsesrådet træffer alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denneartikel.

Artikel 30

Overførsel af valutareserveaktiver til Den Europæiske Centralbank

1. Med forbehold af artikel 28 forsynes Den Europæiske Centralbank af de nationale centralbankermed valutareserveaktiver, bortset fra medlemsstaternes valutaer, euro, reservestillinger over for DenInternationale Valutafond og særlige trækningsrettigheder, svarende til et beløb på op til50 mia. euro. Styrelsesrådet beslutter, hvor stor en del der skal indbetales til Den EuropæiskeCentralbank. Den Europæiske Centralbank skal have fuld ret til at besidde og forvalte devalutareserver, der overføres til den, og anvende dem til de formål, der er fastsat i denne statut.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 244


2. Den enkelte nationale centralbanks bidrag fastsættes i forhold til dens andel i Den EuropæiskeCentralbanks indskudte kapital.

3. Den Europæiske Centralbank krediterer hver national centralbank med en fordring, der svarer tilbidragets størrelse. Styrelsesrådet fastsætter pålydende og forrentning af disse fordringer.

4. Den Europæiske Centralbank kan indkalde valutareserveaktiver ud over den i stk. 1 fastlagtegrænse i overensstemmelse med stk. 2 inden for de grænser og på de vilkår, der fastsættes af Rådetefter proceduren i artikel 41.

5. Den Europæiske Centralbank kan besidde og forvalte reservestillinger og særlige træknings-rettigheder over for Den Internationale Valutafond samt sørge for sammenlægning af sådanne aktiver.


Artikel 31

De nationale centralbankers valutareserveaktiver

1. De nationale centralbanker har ret til at udføre transaktioner til opfyldelse af deres forpligtelserover for internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 23.

2. Alle andre transaktioner i valutareserveaktiver, som forbliver i de nationale centralbanker efter deoverførsler, der er nævnt i artikel 30, samt medlemsstaternes transaktioner med deres arbejdsbe-holdninger i udenlandsk valuta skal over en bestemt grænse, der skal fastsættes i medfør af stk. 3,godkendes af Den Europæiske Centralbank for at sikre overensstemmelse med Unionensvalutakurspolitik og pengepolitik.

3. Styrelsesrådet skal udstede retningslinjer med henblik på at lette gennemførelsen af dissetransaktioner.

Artikel 32

Fordeling af de nationale centralbankers monetære indtægter

1. De nationale centralbankers indtægter i forbindelse med deres udførelse af Det EuropæiskeSystem af Centralbankers pengepolitiske opgaver, i det følgende benævnt »de monetære indtægter«,fordeles ved udgangen af hvert regnskabsår i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

2. Størrelsen af den enkelte nationale centralbanks monetære indtægter er identisk med den årligeindtægt, som den har af de aktiver, den besidder som modværdi for seddelomløbet samt forforpligtelserne i forbindelse med kreditinstitutternes indlån. Disse aktiver øremærkes af de nationalecentralbanker i overensstemmelse med de retningslinjer, som Styrelsesrådet fastsætter.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 245

246 Del IV

3. Hvis Styrelsesrådet efter indledningen af tredje fase finder, at de nationale centralbankersbalancestruktur ikke giver mulighed for at anvende stk. 2, kan det med kvalificeret flertal beslutte, atde monetære indtægter uanset stk. 2 skal beregnes efter en anden metode i en periode, der højst måvære på fem år.

4. Den enkelte nationale centralbanks monetære indtægter reduceres med et beløb svarende til denpågældende centralbanks rentebetalinger på forpligtelser i forbindelse med kreditinstitutters indlån ioverensstemmelse med artikel 19.

Styrelsesrådet kan beslutte at yde de nationale centralbanker en kompensation for deres udgifter iforbindelse med seddeludstedelse eller under exceptionelle omstændigheder for særlige tab iforbindelse med transaktioner som led i den monetære politik, der er udført for Det EuropæiskeSystem af Centralbanker. Kompensationen skal have en form, som Styrelsesrådet finder passende.Sådanne beløb kan udlignes med de nationale centralbankers monetære indtægter.

5. Summen af de nationale centralbankers monetære indtægter fordeles mellem disse bankerindbyrdes i forhold til deres indbetalte andele i Den Europæiske Centralbanks kapital med forbeholdaf beslutninger, der måtte blive truffet af Styrelsesrådet i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2.

6. Udligningen og betalingen af saldi hidrørende fra fordelingen af de monetære indtægter foretagesaf Den Europæiske Centralbank i overensstemmelse med de retningslinjer, der fastsættes afStyrelsesrådet.


Artikel 33

Fordeling af Den Europæiske Centralbanks nettooverskud og -tab

1. Den Europæiske Centralbanks nettooverskud overføres på følgende måde:

a) et beløb, hvis størrelse fastsættes af Styrelsesrådet, og som ikke må overstige 20 % afnettooverskuddet, overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 % afkapitalen

b) det resterende nettooverskud fordeles til indehaverne af kapitalandele i Den EuropæiskeCentralbank i forhold til deres andel i den indskudte kapital.

2. Hvis Den Europæiske Centralbank lider et tab, kan dette udlignes af Den EuropæiskeCentralbanks almindelige reservefond og om nødvendigt efter en beslutning truffet af Styrelsesrådetaf de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår i forhold til og op til de beløb, der fordelesmellem de nationale centralbanker i overensstemmelse med artikel 32, stk. 5.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 246


KAPITEL VII


Artikel 34

Retsakter

1. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-190 vedtager Den Europæiske Centralbank

a) europæiske forordninger, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre de opgaver, der erfastlagt i artikel 3, stk. 1, litra a), artikel 19, stk. 1, artikel 22 eller artikel 25, stk. 2, i denne statut,samt i tilfælde, der fastsættes i de europæiske forordninger og afgørelser, der er nævnt i artikel 41

b) de europæiske afgørelser, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er pålagt DetEuropæiske System af Centralbanker efter forfatningen og denne statut

c) henstillinger og udtalelser.

2. Den Europæiske Centralbank kan beslutte at offentliggøre sine europæiske afgørelser,henstillinger og udtalelser.

3. Inden for de grænser og på de vilkår, der vedtages af Rådet efter proceduren i artikel 41, skal DenEuropæiske Centralbank være berettiget til at pålægge foretagender bøder og tvangsbøder i tilfælde afmanglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens europæiske forordninger og afgørelser.

Artikel 35

Domstolskontrol mv.

1. Den Europæiske Centralbanks handlinger eller undladelser bedømmes eller fortolkes af DenEuropæiske Unions Domstol i de tilfælde og på de vilkår, der er fastlagt i forfatningen. DenEuropæiske Centralbank kan anlægge sag i de tilfælde og på de vilkår, der er fastlagt i forfatningen.

2. Tvister mellem Den Europæiske Centralbank på den ene side og dens kreditorer, debitorer ellernogen anden person på den anden side afgøres af de kompetente nationale domstole, medmindreDen Europæiske Unions Domstol er tillagt kompetence.

3. Den Europæiske Centralbank er ansvarlig efter forfatningens artikel III-431. De nationalecentralbanker er ansvarlige efter deres respektive nationale lovgivning.

4. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til envoldgiftsklausul, som indeholdes i en af Den Europæiske Centralbank eller en på Den EuropæiskeCentralbanks vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 247

248 Del IV

5. Den Europæiske Centralbanks afgørelse om at indbringe en sag for Den Europæiske UnionsDomstol skal træffes af Styrelsesrådet.

6. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i tvister vedrørende denationale centralbankers opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til forfatningen og denne statut.Hvis Den Europæiske Centralbank finder, at en national centralbank har undladt at opfylde en af sineforpligtelser i henhold til forfatningen og denne statut, skal den fremsætte en begrundet udtalelseefter at have givet den nationale centralbank lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger. Retter denpågældende nationale centralbank sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der erfastsat af Den Europæiske Centralbank, kan denne indbringe sagen for Den Europæiske UnionsDomstol.

Artikel 36

Personale

1. Styrelsesrådet fastsætter på forslag af direktionen ansættelsesvilkårene for Den EuropæiskeCentralbanks ansatte.

2. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i enhver tvist mellemDen Europæiske Centralbank og dens ansatte inden for de rammer og på de betingelser, der er fastsati ansættelsesvilkårene.

Artikel 37

Tavshedspligt

1. Medlemmerne af de besluttende organer og Den Europæiske Centralbanks og de nationalecentralbankers ansatte er — selv efter at deres hverv er ophørt — forpligtet til ikke at give oplysningom forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder.

2. Personer med adgang til oplysninger, der er omfattet af en juridisk bindende EU-retsakt, derpålægger tavshedspligt, er underlagt denne forpligtelse.

Artikel 38

Underskriftsberettigede

Den Europæiske Centralbank tegnes over for tredjemand af formanden eller to direktionsmedlemmereller to af Den Europæiske Centralbanks ansatte, som af formanden er behørigt bemyndiget til atunderskrive på Den Europæiske Centralbanks vegne.

Artikel 39

Privilegier og immuniteter

Den Europæiske Centralbank nyder på medlemsstaternes område de privilegier og immuniteter, derer nødvendige for udførelsen af dens opgaver, på de vilkår, der er fastsat i protokollen om DenEuropæiske Unions privilegier og immuniteter.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 248


KAPITEL VIII

PROCEDURER FOR ÆNDRING AF STATUTTEN OG SUPPLERENDE FORSKRIFTER

Artikel 40

Forenklede ændringsprocedurer

1. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-187, stk. 5, kan artikel 5, stk. 1, 2 og 3,artikel 17 og 18, artikel 19, stk. 1, artikel 22, 23, 24 og 26, artikel 32, stk. 2, 3, 4 og 6, artikel 33,stk. 1, litra a), og artikel 36 i denne statut ændres ved en europæisk lov



2. Artikel 10, stk. 2, kan ændres ved en europæisk afgørelse truffet af Det Europæiske Råd medenstemmighed enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank og efter høring afEuropa-Parlamentet og Kommissionen eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efterhøring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank. Disse ændringer træder først i kraft,når medlemsstaterne har godkendt dem i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssigebestemmelser.

3. En henstilling fra Den Europæiske Centralbank i medfør af denne artikel kræver enstemmigbeslutning truffet af Styrelsesrådet.

Artikel 41

Supplerende forskrifter

I overensstemmelse med forfatningens artikel III-187, stk. 6, skal Rådet vedtage europæiskeforordninger og afgørelser om de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 4, artikel 5, stk. 4, artikel 19,stk. 2, artikel 20, artikel 28, stk. 1, artikel 29, stk. 2, artikel 30, stk. 4, og artikel 34, stk. 3, i dennestatut. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet



954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 249

250 Del IV

KAPITEL IX

OVERGANGSBESTEMMELSER OG ANDRE BESTEMMELSERFOR DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER

Artikel 42

Almindelige bestemmelser

1. En dispensation som omhandlet i forfatningens artikel III-197, stk. 1, indebærer, at følgendeartikler i denne statut ikke påfører den berørte medlemsstat nogen rettigheder eller forpligtelser:artikel 3 og 6, artikel 9, stk. 2, artikel 12, stk. 1, artikel 14, stk. 3, artikel 16, 18, 19, 20, 22 og 23,artikel 26, stk. 2, artikel 27, 30, 31, 32, 33, 34 og 50.

2. Centralbankerne i medlemsstater med dispensation som omhandlet i forfatningens artikel III–197, stk. 1, bevarer deres beføjelser på den monetære politiks område i henhold til nationallovgivning.

3. I overensstemmelse med forfatningens artikel III-197, stk. 2, andet afsnit, forstås i denne statutsartikel 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 19 ved »medlemsstater« medlemsstater, der har euroen somvaluta.

4. I artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2 og 3, artikel 12, stk. 1, artikel 16, 17, 18, 22, 23, 27, 30, 31, 32,artikel 33, stk. 2, og artikel 50 forstås ved »nationale centralbanker« centralbanker i medlemsstater,der har euroen som valuta.

5. I artikel 10, stk. 3, og artikel 33, stk. 1, forstås ved »indehavere af kapitalandele« de nationalecentralbanker i medlemsstater, der har euroen som valuta.

6. I artikel 10, stk. 3, og artikel 30, stk. 2, forstås ved »Den Europæiske Centralbanks indskudtekapital« Den Europæiske Centralbanks kapital indskudt af de nationale centralbanker i medlemsstater,der har euroen som valuta.

Artikel 43

Overgangsopgaver for Den Europæiske Centralbank

Den Europæiske Centralbank overtager de af Det Europæiske Monetære Instituts tidligere opgaver, jf.forfatningens artikel III-199, stk. 2, der som følge af dispensationer for en eller flere medlemsstaterfortsat skal udføres efter euroens indførelse.

Den Europæiske Centralbank yder rådgivning i forbindelse med forberedelsen af ophævelsen af dedispensationer, der er nævnt i forfatningens artikel III-198.

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 250


Artikel 44

Den Europæiske Centralbanks Generelle Råd

1. Med forbehold af forfatningens artikel III-187, stk. 3, nedsættes Det Generelle Råd som DenEuropæiske Centralbanks tredje besluttende organ.

2. Det Generelle Råd består af formanden og næstformanden for Den Europæiske Centralbanksamt af cheferne for de nationale centralbanker. De øvrige medlemmer af direktionen kan deltage imøderne i Det Generelle Råd uden stemmeret.

3. Det Generelle Råds ansvarsområder er anført i deres helhed i artikel 46.

Artikel 45

Det Generelle Råds funktionsmåde

1. Formanden, eller i dennes fravær næstformanden for Den Europæiske Centralbank, ledermøderne i Den Europæiske Centralbanks Generelle Råd.

2. Formanden for Rådet og et medlem af Kommissionen kan deltage i møderne i Det Generelle Råduden stemmeret.

3. Formanden forbereder møderne i Det Generelle Råd.

4. Uanset artikel 12, stk. 3, fastsætter Det Generelle Råd selv sin forretningsorden.

5. Sekretariat for Det Generelle Råd stilles til rådighed af Den Europæiske Centralbank.

Artikel 46

Det Generelle Råds ansvarsområder

1. Det Generelle Råd skal:

a) udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 43

b) bidrage til de rådgivende funktioner, der er omhandlet i artikel 4 og artikel 25, stk. 1.

2. Det Generelle Råd skal bidrage til:

a) indsamling af statistisk information som omhandlet i artikel 5

b) Den Europæiske Centralbanks beretninger som omhandlet i artikel 15

c) udarbejdelse af de regler, der er nødvendige for anvendelsen af artikel 26, som omhandlet iartikel 26, stk. 4

d) vedtagelse af alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af artikel 29, somomhandlet i artikel 29, stk. 4

954384_TRAITE_DA_201_250 31-01-2005 10:25 Pagina 251

252 Del IV

e) fastsættelse af ansættelsesvilkårene for Den Europæiske Centralbanks ansatte, som omhandlet iartikel 36.

3. Det Generelle Råd skal bidrage til de nødvendige forberedelser med henblik på denuigenkaldelige fastlåsning af vekselkurserne for valutaerne i medlemsstater med dispensation overfor euroen, som omhandlet i forfatningens artikel III-198, stk. 3.

4. Det Generelle Råd underrettes af formanden for Den Europæiske Centralbank om Styrelsesrådetsafgørelser.

Artikel 47

Overgangsbestemmelser vedrørende Den Europæiske Centralbanks kapital

I medfør af artikel 29 skal hver enkelt af de nationale centralbanker tildeles en vægt ifordelingsnøglen for kapitalindskuddet i Den Europæiske Centralbank. Uanset artikel 28, stk. 3,skal centralbankerne i medlemsstater med dispensation ikke indbetale deres kapitalandele,medmindre Det Generelle Råd med et flertal, der repræsenterer mindst to tredjedele af DenEuropæiske Centralbanks indskudte kapital og mindst halvdelen af indehaverne af kapitalandele,beslutter, at der skal indbetales en minimumsprocentdel som bidrag til Den Europæiske Centralbanksdriftsudgifter.

Artikel 48

Senere indbetaling af kapital, reserverog hensættelser i Den Europæiske Centralbank

1. En centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet, skal indbetale sinkapitalandel i Den Europæiske Centralbank i samme omfang som centralbankerne i andremedlemsstater, der har euroen som valuta, og overføre valutareserveaktiver til Den EuropæiskeCentralbank i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1. Det beløb, der skal overføres, fastsættes ved atgange værdien i euro, beregnet efter de gældende vekselkurser, af de valutareserveaktiver, somallerede er blevet overført til Den Europæiske Centralbank i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1,med forholdet mellem antallet af kapitalandele indskudt af den pågældende nationale centralbank ogantallet af kapitalandele, der allerede er indbetalt af de øvrige nationale centralbanker.

2. Ud over den indbetaling, der skal foretages i medfør af stk. 1, skal den pågældende nationalecentralbank bidrage til Den Europæiske Centralbanks reserver, til de hensættelser, der svarer tilreserver, samt til de beløb, der stadig skal afsættes til reserver og hensættelser svarende til saldoen påresultatopgørelsen pr. 31. december i året forud for ophævelsen af dispensationen. Det beløb, der skalbidrages med, fastsættes ved at gange omfanget af reserverne, som defineret ovenfor og som fastslåetpå den godkendte balance for Den Europæiske Centralbank, med forholdet mellem antallet afkapitalandele indskudt af den pågældende centralbank og antallet af kapitalandele, der allerede erindbetalt af de øvrige centralbanker.

3. Når en eller flere stater bliver medlemmer af Unionen og deres respektive nationalecentralbanker bliver en del af Det Europæiske System af Centralbanker, sker der automatisk enudvidelse af Den Europæiske Centralbanks indskudte kapital og en forhøjelse af grænsen for, hvorstore valutareserveaktiver der kan overføres til Den Europæiske Centralbank. Udvidelsen/forhøjelsenfastsættes ved at gange de respektive på det tidspunkt gældende beløb med forholdet i den udvidede

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 252


fordelingsnøgle for kapitalindskud mellem de tilkommende nationale centralbankers vægt og vægtenaf de nationalbanker, der allerede er medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker. Denenkelte centralbanks vægt i fordelingsnøglen for kapitalindskud beregnes i analogi med artikel 29,stk. 1, og i henhold til artikel 29, stk. 2. De referenceperioder, der skal anvendes for de statistiske data,skal være de samme som dem, der er anvendt ved den seneste femårlige justering af vægten i henholdtil artikel 29, stk. 3.

Artikel 49

Fravigelse af artikel 32

1. Hvis Styrelsesrådet efter indledningen af tredje fase med kvalificeret flertal beslutter, atanvendelsen af artikel 32 vil medføre væsentlige ændringer i de nationale centralbankers relativeindkomstpositioner, skal omfanget af den indtægt, der skal fordeles i medfør af artikel 32, nedsættesmed en ensartet procentsats, der ikke må overstige 60 % i det første regnskabsår efter indledningen aftredje fase, og som i hvert efterfølgende regnskabsår nedsættes med mindst 12 procentpoint.

2. Stk. 1 kan ikke finde anvendelse i mere end fem hele regnskabsår efter indledningen af tredjefase.

Artikel 50

Omveksling af pengesedler i medlemsstaternes valutaer

Efter den uigenkaldelige fastlåsning af vekselkurserne i henhold til forfatningens artikel III-198, stk. 3,træffer Styrelsesrådet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at pengesedler udstedt imedlemsstatsvalutaer med uigenkaldeligt fastlåste vekselkurser omveksles af de nationale central-banker til deres respektive pariværdier.

Artikel 51

Anvendelse af overgangsbestemmelserne

Såfremt og så længe der er medlemsstater med dispensation, finder artikel 42-47 anvendelse.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 253

254 Del IV

5. PROTOKOL OM STATUTTEN FOR DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER

SOM ØNSKER at fastsætte statutten for Den Europæiske Investeringsbank, der er omhandlet i forfatningens artikel III-393,


Artikel 1

Den i forfatningens artikel III-393 omhandlede Europæiske Investeringsbank — herefter benævnt»Banken« — etableres og udøver sine funktioner og sin virksomhed i overensstemmelse medforfatningen og denne statut.

Artikel 2

Bankens opgave er fastsat i forfatningens artikel III-394.

Artikel 3

I overensstemmelse med forfatningens artikel III-393 er Bankens medlemmer medlemsstaterne.

Artikel 4

1. Banken tildeles en kapital på 163 653 737 000 euro, tegnet af medlemsstaterne med følgendebeløb:

Tyskland 26 649 532 500

Frankrig 26 649 532 500

Italien 26 649 532 500

Det Forenede Kongerige 26 649 532 500

Spanien 15 989 719 500

Belgien 7 387 065 000

Nederlandene 7 387 065 000

Sverige 4 900 585 500

Danmark 3 740 283 000

Østrig 3 666 973 500

Polen 3 411 263 500

Finland 2 106 816 000

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 254


Grækenland 2 003 725 500

Portugal 1 291 287 000

Den Tjekkiske Republik 1 258 785 500

Ungarn 1 190 868 500

Irland 935 070 000

Slovakiet 428 490 500

Slovenien 397 815 000

Litauen 249 617 500

Luxembourg 187 015 500

Cypern 183 382 000

Letland 152 335 000

Estland 117 640 000

Malta 69 804 000

Medlemsstaterne er kun ansvarlige for et beløb, der svarer til deres andel af den tegnede, ikke-indbetalte kapital.

2. Et nyt medlems optagelse medfører en forhøjelse af den tegnede kapital svarende til det nyemedlems indskud.

3. Styrelsesrådet kan med enstemmighed træffe beslutning om en forhøjelse af den tegnede kapital.

4. Andelen i den tegnede kapital kan hverken overdrages, pantsættes eller gøres til genstand forudlæg.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne indbetaler den tegnede kapital med 5 % i gennemsnit af de i artikel 4, stk. 1,fastsatte beløb.

2. I tilfælde af en forhøjelse af den tegnede kapital fastsætter Styrelsesrådet med enstemmighed denprocentdel, der skal indbetales, samt de nærmere bestemmelser for indbetalingen. Kontanteindbetalinger kan udelukkende ske i euro.

3. Bestyrelsen kan kræve resten af den tegnede kapital indbetalt i det omfang, denne indbetaling ernødvendig for at opfylde Bankens forpligtelser.

Hver medlemsstats indbetaling foretages i forhold til dens andel i den tegnede kapital.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 255

256 Del IV

Artikel 6

Banken administreres og ledes af et styrelsesråd, en bestyrelse og en direktion.

Artikel 7

1. Styrelsesrådet består af ministre udpeget af medlemsstaterne.

2. Styrelsesrådet fastsætter de almindelige retningslinjer for Bankens kreditpolitik i overens-stemmelse med Unionens mål.

Det påser, at disse retningslinjer følges.

3. Styrelsesrådet skal desuden:

a) træffe beslutning om forhøjelse af den tegnede kapital i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3,og artikel 5, stk. 2

b) med henblik på artikel 9, stk. 1, fastlægge de principper, der skal gælde for finansieringstrans-aktioner, der udføres som led i Bankens opgaver

c) udøve de beføjelser, der er omhandlet i artiklerne 9 og 11 vedrørende udnævnelse og afskedigelseaf bestyrelsens og direktionens medlemmer, såvel som de i artikel 11, stk. 1, andet afsnit,omhandlede beføjelser

d) vedtage at finansiere investeringer, der helt eller delvis gennemføres uden for medlemsstaternesområde, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1

e) godkende bestyrelsens årsberetning

f) godkende den årlige statusopgørelse og driftsregnskabet

g) godkende Bankens forretningsorden

h) udøve de øvrige beføjelser, som tillægges det ved denne statut.

4. Styrelsesrådet kan inden for rammerne af forfatningen og denne statut med enstemmighedvedtage alle beslutninger med hensyn til indstilling af Bankens virksomhed og dens eventuellelikvidation.

Artikel 8

1. Medmindre andet er fastsat i denne statut, træffes Styrelsesrådets beslutninger med et flertal afdets medlemmers stemmer. Dette flertal skal repræsentere mindst 50 % af den tegnede kapital.

Kvalificeret flertal kræver et samlet antal af 18 stemmer og 68 % af den tegnede kapital.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 256


2. Hvis medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer dette ikkevedtagelsen af afgørelser, der træffes med enstemmighed.

Artikel 9

1. Bestyrelsen træffer beslutning om ydelse af finansiering, især i form af kreditter og garantier ogom optagelse af lån; den fastsætter rentesatserne for udlån samt provision og andre gebyrer. Den kanpå grundlag af en afgørelse truffet med kvalificeret flertal uddelegere visse af sine beføjelser tildirektionen. Den fastlægger vilkårene og de nærmere regler for denne delegation og overvåger densgennemførelse.

Bestyrelsen fører tilsyn med, at Banken administreres på forsvarlig måde, og sørger for, at Bankenledes i overensstemmelse såvel med forfatningen og denne statut som med de af Styrelsesrådetfastsatte almindelige retningslinjer.

Ved regnskabsårets udgang forelægger den Styrelsesrådet en beretning og offentliggør den, efter atden er godkendt.

2. Bestyrelsen består af 26 medlemmer og 16 suppleanter.

Medlemmerne udnævnes af Styrelsesrådet for et tidsrum af fem år med et medlem udpeget af hvermedlemsstat. Kommissionen udpeger ligeledes et medlem.

Suppleanterne udnævnes af Styrelsesrådet for et tidsrum af fem år således:

— to suppleanter udpeget af Forbundsrepublikken Tyskland

— to suppleanter udpeget af Den Franske Republik

— to suppleanter udpeget af Den Italienske Republik

— to suppleanter udpeget af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

— en suppleant udpeget efter fælles aftale af Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik

— en suppleant udpeget efter fælles aftale af Kongeriget Belgien, Storhertugdømmet Luxembourg ogKongeriget Nederlandene

— en suppleant udpeget efter fælles aftale af Kongeriget Danmark, Den Hellenske Republik og Irland

— en suppleant udpeget efter fælles aftale af Republikken Østrig, Republikken Finland ogKongeriget Sverige

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 257

258 Del IV

— tre suppleanter udpeget efter fælles aftale af Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland,Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn,Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik

— en suppleant udpeget af Kommissionen.

Bestyrelsen udpeger ved selvsupplering seks eksperter uden stemmeret: tre som medlemmer og tresom suppleanter.

Medlemmernes og suppleanternes mandat kan fornyes.

Reglerne for deltagelse i bestyrelsens møder og bestemmelserne vedrørende suppleanter og eksperterudpeget ved selvsupplering fastlægges i forretningsordenen.

Direktionens formand, eller ved hans forfald en af næstformændene, leder bestyrelsens møder udenat deltage i afstemningen.

Til medlemmer af bestyrelsen vælges personer, hvis uafhængighed og sagkundskab er uomtvistelig.De er kun ansvarlige over for Banken.

3. Kun når et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sithverv, kan Styrelsesrådet med kvalificeret flertal afskedige ham.

Såfremt årsberetningen ikke godkendes, træder bestyrelsen tilbage.

4. Bestyrelsesposter, som ved dødsfald, frivillig fratræden, afskedigelse eller samlet tilbagetrædenbliver ledige, besættes i overensstemmelse med reglerne i stk. 2. De ledige poster besættes, undtagenved generelle nybesættelser, for resten af mandatets løbetid.

5. Styrelsesrådet fastsætter bestyrelsesmedlemmernes honorar. Det fastslår, hvilke former forvirksomhed der eventuelt er uforenelige med hvervet som bestyrelsesmedlem eller suppleant.

Artikel 10

1. I bestyrelsen har hvert medlem én stemme. Et medlem kan i alle tilfælde delegere sin stemmeefter nærmere regler, der fastsættes i Bankens forretningsorden.

2. Medmindre andet er bestemt i denne statut, træffes bestyrelsens beslutninger af mindst entredjedel af de stemmeberettigede medlemmer, der repræsenterer mindst 50 % af den tegnede kapital.Kvalificeret flertal kræver et samlet antal af 18 stemmer og 68 % af den tegnede kapital. Bankensforretningsorden fastsætter antallet af medlemmer, hvis tilstedeværelse er en forudsætning forbestyrelsens beslutningsdygtighed.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 258


Artikel 11

1. Direktionen består af en formand og otte næstformænd, der på forslag af bestyrelsen udnævnesaf Styrelsesrådet for et tidsrum af seks år. Deres mandat kan fornyes.

Styrelsesrådet kan med enstemmighed ændre antallet af direktionens medlemmer.

2. På forslag af bestyrelsen, der har truffet afgørelse med kvalificeret flertal, kan Styrelsesrådet medkvalificeret flertal afskedige medlemmer af direktionen.

3. Under formandens ledelse og bestyrelsens kontrol varetager direktionen Bankens løbendeforretninger.

Den forbereder bestyrelsens beslutninger, især med hensyn til optagelse af lån og ydelse affinansiering, navnlig i form af kreditter og garantier. Den drager omsorg for udførelsen af dissebeslutninger.

4. Efter flertalsbeslutning vedtager direktionen sine udtalelser om forslag om indgåelse af lån ogydelse af finansiering, navnlig i form af kreditter og garantier.

5. Styrelsesrådet fastsætter vederlaget til direktionens medlemmer og bestemmer, hvilke former forvirksomhed der er uforenelige med deres stilling.

6. Formanden, eller hvis han er forhindret, en af næstformændene, repræsenterer Banken iindenretlige eller udenretlige anliggender.

7. Formanden er foresat for Bankens personale. Det ansættes og afskediges af ham. Ved valg afpersonale tages der ikke alene hensyn til personlig egnethed og faglige kvalifikationer, men desudentil en rimelig repræsentation af statsborgere fra de enkelte medlemsstater. Det fastlægges iforretningsordenen, hvilket organ der har kompetence til at vedtage bestemmelser angåendepersonalet.

8. Direktionen og Bankens personale er kun ansvarlige over for Banken og udfører deres hverv ifuld uafhængighed.

Artikel 12

1. Et udvalg bestående af seks medlemmer, udpeget af Styrelsesrådet på grundlag af dereskvalifikationer, efterprøver, om Bankens aktiviteter er i overensstemmelse med bedste bankpraksis, ogdet er ansvarligt for at kontrollere Bankens regnskaber.

2. Det i stk. 1 nævnte udvalg undersøger hvert år, om Bankens forretninger er udført ioverensstemmelse med gældende regler, og om dens bøger har været rigtig ført. Til det formålefterprøver den, at Bankens forretninger er udført under overholdelse af de formaliteter ogprocedurer, der er fastsat i denne statut og i forretningsordenen.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 259

260 Del IV

3. Det i stk. 1 nævnte udvalg bekræfter, at årsregnskaberne samt enhver oplysning om økonomiskeforhold i årsregnskaberne, som bestyrelsen udarbejder, giver et troværdigt billede af Bankensøkonomiske situation, såvel på aktiv- som på passivsiden, og af resultaterne af dens transaktioner oglikviditetsstrømmen i det pågældende regnskabsår.

4. Forretningsordenen præciserer, hvilke erhvervskvalifikationer det i stk. 1 nævnte udvalgsmedlemmer skal have, og fastlægger de nærmere vilkår og regler for dets arbejde.

Artikel 13

Banken står i forbindelse med hver medlemsstat gennem den af den pågældende medlemsstatudpegede myndighed. Ved udførelsen af sine finansielle transaktioner benytter den den pågældendemedlemsstats nationale centralbank eller andre af medlemsstaten godkendte pengeinstitutter.

Artikel 14

1. Banken samarbejder med alle internationale organisationer, der udøver virksomhed påtilsvarende områder.

2. Banken søger at oprette formålstjenlige forbindelser med henblik på at samarbejde med bank-eller pengeinstitutter i de lande, til hvilke den udstrækker sin virksomhed.

Artikel 15

På begæring af en medlemsstat eller af Kommissionen eller på eget initiativ fortolker eller uddyberStyrelsesrådet de retningslinjer, det har fastlagt i medfør af artikel 7, hvilket skal ske ioverensstemmelse med de bestemmelser, hvorefter retningslinjerne er udfærdiget.

Artikel 16

1. Inden for rammerne af de opgaver, som er nævnt i forfatningens artikel III‑394, yder Bankenfinansiering, navnlig i form af lån og garantier til sine medlemmer eller til private eller offentligevirksomheder til investeringer, der påtænkes udført på medlemsstaternes områder, i det omfangmidler ikke kan fremskaffes på rimelige vilkår fra andre kilder.

Dog kan Banken ved en afgørelse truffet af Styrelsesrådet med kvalificeret flertal på forslag afbestyrelsen yde lån til investeringsprojekter, der helt eller delvis påtænkes gennemført uden formedlemsstaternes europæiske områder.

2. Ydelse af lån betinges så vidt muligt af, at også andre finansieringsmidler sættes ind.

3. Bevilges et lån til en virksomhed eller kollektiv enhed, som ikke er en medlemsstat, betingerBanken ydelsen af lånet enten af en garanti fra den medlemsstat, på hvis område investeringen skalgennemføres, eller af tilstrækkelige garantier eller af debitors finansielle soliditet.

Desuden fastlægger bestyrelsen med kvalificeret flertal de nærmere vilkår og regler for enhverfinansiering, der udgør en specifik risiko og dermed anses for en særlig aktivitet, på grundlag af de

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 260


principper, som Styrelsesrådet fastlægger i henhold til artikel 7, stk. 3, litra b), og hvis gennemførelsenaf de i forfatningens artikel III-394 nævnte transaktioner kræver det.

4. Banken kan garantere for lån, som optages af offentlige eller private virksomheder eller kollektiveenheder, til gennemførelse af de i forfatningens artikel III-394 nævnte transaktioner.

5. Den samlede sum af de til enhver tid løbende lån og garantier, som er ydet af Banken, må ikkeoverstige 250 % af den tegnede kapital, reserverne, de ubundne midler og overskuddet afresultatopgørelsen. Det kumulerede beløb på de pågældende poster beregnes med fradrag af et beløbsvarende til det tegnede beløb for Bankens erhvervelse af kapitalandele, hvad enten det er udbetalteller ej.

Det beløb, der betales som led i Bankens erhvervelse af kapitalandele, må på intet tidspunkt overstigeden samlede disponible del af dens kapital, reserver, ubundne midler og overskuddet afresultatopgørelsen.

Der afsættes undtagelsesvis en reserve med en specifik bevillingsramme til Bankens særlige aktiviteter,som Styrelsesrådet og bestyrelsen har vedtaget i henhold til stk. 3.

Dette stykke gælder endvidere for Bankens konsoliderede regnskaber.

6. Banken sikrer sig mod kursrisiko ved at forsyne låne- og garantikontrakter med sådanneklausuler, som den finder egnede.

Artikel 17

1. Rentesatserne for Bankens udlån samt provisionerne og andre gebyrer tilpasses de påkapitalmarkedet herskende vilkår og beregnes således, at indtægterne herved gør det muligt forBanken at opfylde sine forpligtelser, at dække sine udgifter og risici og at oprette en reservefond ioverensstemmelse med artikel 22.

2. Banken bevilger ikke nedslag i rentesatserne. Hvis indrømmelse af en lavere rente — underhensyn til den særlige karakter af den investering, der skal finansieres — synes rimelig, kan denpågældende medlemsstat eller tredjepart yde rentegodtgørelse i det omfang, det er foreneligt med de iforfatningens artikel III-167 fastsatte regler.

Artikel 18

Banken iagttager ved sine finansieringstransaktioner nedenstående principper.

1. Den påser, at dens midler anvendes i Unionens interesse på den mest rationelle måde.

Den kan kun yde lån eller stille garantier for optagelse af lån:

a) når betaling af renter og afdrag er sikret i driftsoverskuddet, såfremt investeringerneiværksættes af foretagender i produktionssektoren, eller, hvor der er tale om andreinvesteringer, ved en forpligtelse tiltrådt af den stat, i hvilken investeringen iværksættes, ellerpå anden måde

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 261

262 Del IV

b) og når investeringens gennemførelse bidrager til at forøge den økonomiske produktivitet ialmindelighed og fremmer det indre markeds oprettelse og funktion.

2. Den erhverver hverken interesser i virksomheder eller påtager sig ansvar for deres ledelse,medmindre beskyttelsen af dens rettigheder kræver det for at sikre, at dens fordringer indgår.

På grundlag af de principper, som Styrelsesrådet fastlægger i henhold til artikel 7, stk. 3, litra b),fastlægger bestyrelsen dog, hvis gennemførelsen af de i forfatningens artikel III-394 nævntetransaktioner kræver det, med kvalificeret flertal de nærmere vilkår og regler for enhvererhvervelse af kapitalandele i et handelsforetagendes kapital, som hovedregel som supplement tilet lån eller en garanti for så vidt det er nødvendigt for at finansiere en investering eller etprogram.

3. Den kan overdrage sine fordringer på kapitalmarkedet og med henblik herpå kræve af låntagerne,at de udsteder obligationer eller andre værdipapirer.

4. Hverken Banken eller medlemsstaterne stiller betingelser om, at de udlånte beløb skal gives ud ien bestemt medlemsstat.

5. Den kan gøre ydelsen af lån betinget af, at international licitation finder sted.

6. Den må hverken helt eller delvis finansiere nogen investering, som den medlemsstat, på hvisområde investeringen skal gennemføres, modsætter sig.

7. Som supplement til sine låneaktiviteter kan Banken yde teknisk bistand i henhold til vilkår ogregler fastlagt af Styrelsesrådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og underoverholdelse af denne statut.

Artikel 19

1. Enhver virksomhed, offentlig eller privatøkonomisk enhed kan direkte forelægge Banken enansøgning om finansiering. Ansøgning kan endvidere forelægges Banken gennem Kommissioneneller gennem den medlemsstat, på hvis område investeringen skal gennemføres.

2. Såfremt ansøgninger indsendes gennem Kommissionen, skal de forelægges til udtalelse for denmedlemsstat, på hvis område investeringen skal gennemføres. Såfremt de indsendes gennem en stat,forelægges de Kommissionen til udtalelse. Hidrører de direkte fra en virksomhed, forelægges de denpågældende medlemsstat og Kommissionen.

De pågældende medlemsstater og Kommissionen afgiver deres udtalelser inden to måneders forløb.Foreligger der ikke svar inden udløbet af denne frist, kan Banken gå ud fra, at den pågældendeinvestering ikke giver anledning til indvendinger.

3. Bestyrelsen træffer afgørelse om de finansieringstransaktioner, som direktionen forelægger den.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 262


4. Direktionen undersøger, om de finansieringstransaktioner, som forelægges den, er i overens-stemmelse med denne statut, særlig artikel 16 og 18. Hvis direktionen udtaler sig til fordel forfinansieringen, forelægger den det tilsvarende forslag for bestyrelsen. Den kan gøre sin tilslutningafhængig af sådanne forudsætninger, som den anser for væsentlige. Udtaler direktionen sig imodfinansieringen, tilstiller den bestyrelsen sagens akter sammen med sin udtalelse.

5. Er direktionens udtalelse negativ, kan bestyrelsen kun bevilge finansieringen efter enstemmigvedtagelse.

6. Er Kommissionens udtalelse negativ, kan bestyrelsen kun bevilge finansieringen efter enstemmigvedtagelse. Det af Kommissionen udpegede bestyrelsesmedlem afholder sig fra at deltage iafstemningen.

7. Er direktionens og Kommissionens udtalelse negativ, kan bestyrelsen ikke bevilge denpågældende finansiering.

8. Når det af hensyn til beskyttelsen af Bankens rettigheder og interesser er berettiget at foretage enomstrukturering af en finansieringstransaktion, der vedrører godkendte investeringer, træfferdirektionen straks de hasteforanstaltninger, som den finder nødvendige, idet den dog straksunderretter bestyrelsen herom.

Artikel 20

1. Banken låner på kapitalmarkederne de midler, der er nødvendige til gennemførelsen af densopgaver.

2. Banken kan optage lån på medlemsstaternes kapitalmarked inden for rammerne af denlovgivning, der gælder for disse markeder.

De kompetente myndigheder i en medlemsstat med dispensation i medfør af forfatningens artikel III-197, stk. 1, kan kun gøre indsigelse, hvis alvorlige vanskeligheder på kapitalmarkedet i denpågældende stat må frygtes.

Artikel 21

1. Banken kan anvende disponible midler, som den ikke umiddelbart har brug for til opfyldelse afsine forpligtelser, på følgende måder:

a) Den kan foretage kapitalanbringelser på pengemarkederne.

b) Med forbehold af bestemmelserne i artikel 18, nr. 2, kan den købe eller sælge værdipapirer.

c) Den kan udføre enhver anden finansiel transaktion i forbindelse med opfyldelsen af sit formål.

2. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 23 må Banken ikke ved forvaltningen af sinekapitalanbringelser foretage valutaarbitrage, som ikke direkte er nødvendiggjort af hensyn tilgennemførelsen af dens udlån eller opfyldelsen af de forpligtelser, den har indgået i forbindelse medde af den optagne lån eller stillede garantier.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 263

264 Del IV

3. I de forhold, der er omtalt i denne artikel, handler Banken i forståelse med den pågældendemedlemsstats kompetente myndigheder eller nationale centralbank.

Artikel 22

1. Der oprettes en reservefond, som gradvis bringes op på et beløb svarende til 10 % af den tegnedekapital. Såfremt Bankens engagementer berettiger det, kan bestyrelsen træffe bestemmelse omoparbejdelse af yderligere reserver. Så længe reservefonden endnu ikke er bragt op på sit fulde beløb,skal der tilføres den:

a) renteindtægter af lån, som Banken har ydet af de beløb, der i henhold til artikel 5 skal indbetalesaf medlemsstaterne

b) renteindtægter af lån, som Banken har ydet af de beløb, der fremkommer ved tilbagebetaling afde under litra a) nævnte lån

i det omfang disse renteindtægter ikke er nødvendige for at opfylde Bankens forpligtelser og til atdække dens udgifter.

2. Reservefondens midler anbringes på en sådan måde, at de til enhver tid er disponible tilopfyldelse af fondens formål.

Artikel 23

1. Banken har altid ret til at overføre sine beholdninger og tilgodehavender i valutaen i enmedlemsstat, der ikke har euroen som valuta, for at gennemføre finansielle transaktioner ioverensstemmelse med dens formål, således som det er fastsat i forfatningens artikel III-394 og underhensyntagen til artikel 21 i denne statut. Banken undgår så vidt muligt at foretage sådanne overførsler,såfremt den har beholdninger, som er disponible eller kan frigøres i den valuta, den har brug for.

2. Banken kan ikke konvertere sine beholdninger i valutaen i en medlemsstat, der ikke har euroensom valuta, til tredjelands valuta uden medlemsstatens samtykke.

3. Banken kan frit råde såvel over den del af kapitalen, der er indbetalt, som over valuta, der er låntpå markedet uden for Fællesskabet.

4. Medlemsstaterne forpligter sig til at stille den valuta til rådighed for Bankens debitorer, som ernødvendig til betaling af afdrag og renter af lån, som Banken har ydet eller garanteret vedrørendeinvesteringer, der skal gennemføres på deres områder.

Artikel 24

Såfremt en medlemsstat misligholder sine medlemsforpligtelser ifølge denne statut, navnligforpligtelsen til at indbetale sin andel af den tegnede kapital eller til at forrente og amortisereoptagne lån, kan Styrelsesrådet med kvalificeret flertal beslutte at indstille långivning ellergarantiydelse til denne medlemsstat eller dens statsborgere.

Denne beslutning fritager hverken medlemsstaten eller dens statsborgere for deres forpligtelser overfor Banken.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 264


Artikel 25

1. Træffer Styrelsesrådet beslutning om at indstille Bankens virksomhed, ophører al virksomhedomgående, med undtagelse af de dispositioner, som er påkrævet for at sikre en behørig anvendelse,beskyttelse og bevarelse af Bankens aktiver og indfrielse af dens engagementer.

2. I tilfælde af likvidation udnævner Styrelsesrådet likvidatorerne og giver dem instrukser medhensyn til likvidationens gennemførelse. Det sørger for at beskytte de ansattes rettigheder.

Artikel 26

1. Banken nyder i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som den pågældendestats lovgivning tillægger juridiske personer. Den kan i særdeleshed erhverve og afhænde løsøre ogfast ejendom og optræde som part i retssager.

2. Bankens formue kan ikke på nogen måde rekvisitioneres eller eksproprieres.

Artikel 27

1. Med forbehold af den kompetence, som er tillagt Den Europæiske Unions Domstol, afgørestvistigheder mellem på den ene side Banken og på den anden side dens långivere, låntagere ellertredjemand, af de kompetente nationale domsmyndigheder. Banken kan i en kontrakt indsætte envoldgiftsklausul.

2. Banken vælger et hjemting i hver medlemsstat. Den kan dog i en kontrakt træffe bestemmelseom et særligt værneting.

3. Bankens aktiver kan kun i henhold til en retskendelse gøres til genstand for beslaglæggelse ellertvangsfuldbyrdelse.

Artikel 28

1. Styrelsesrådet kan med enstemmighed vedtage at oprette datterselskaber eller andre enheder medstatus som juridiske personer og finansiel selvbestemmelsesret.

2. Styrelsesrådet fastlægger med enstemmighed vedtægterne for de i stk. 1 nævnte selskaber ogenheder, hvori navnlig defineres målsætninger, struktur, kapital, medlemmer, sædets placering,finansielle ressourcer, interventionsmuligheder og revisionsordninger samt deres forhold til Bankensorganer.

3. Banken kan deltage i forvaltningen af disse selskaber og enheder og bidrage til deres tegnedekapital indtil det af Styrelsesrådet fastsatte beløb efter enstemmig beslutning herom.

4. Protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter finder anvendelse på de istk. 1 nævnte selskaber og enheder, for så vidt de er omfattet af EU-retten, på medlemmerne af deresorganer under udøvelsen af deres hverv og på deres personale på samme vilkår og betingelser somdem, der gælder for Banken.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 265

266 Del IV

Udbytte, kapitalgevinster og andre former for indtægter, der stammer fra sådanne selskaber ogenheder, og som medlemmerne, bortset fra Den Europæiske Union og Banken, har ret til, forbliverimidlertid underkastet den for dem gældende skattelovgivning.

5. Den Europæiske Unions Domstol afgør, med de begrænsninger, der er fastsat i det følgende,tvister vedrørende foranstaltninger vedtaget af organerne i et selskab eller en enhed, der er omfattet afEU-retten. Klager over sådanne foranstaltninger kan indbringes af sådanne selskabers eller enhedersmedlemmer i deres egenskab af medlemmer eller af medlemsstaterne på de betingelser, der er fastsat iforfatningens artikel III-365.

6. Styrelsesrådet kan med enstemmighed beslutte at give de ansatte i de selskaber og enheder, der eromfattet af EU-retten, adgang til ordninger, der er fælles med Banken, under overholdelse af derespektive interne procedurer.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 266


6. PROTOKOL OM FASTLÆGGELSE AF HJEMSTEDET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONSINSTITUTIONER OG FOR VISSE AF UNIONENS ORGANER, KONTORER, AGENTURER OG

TJENESTER


SOM HENVISER TIL forfatningens artikel III-432,

SOM ERINDRER OM OG BEKRÆFTER afgørelsen af 8. april 1965 uden at foregribe afgørelser om hjemstedet forfremtidige institutioner, organer, kontorer, agenturer og tjenester,


Eneste artikel

1. Europa-Parlamentet har hjemsted i Strasbourg og afholder dér de tolv månedlige plenarmøde-rækker, herunder også budgetmøderækken. Yderligere plenarmøderækker afholdes i Bruxelles.Europa-Parlamentets udvalg holder deres møder i Bruxelles. Europa-Parlamentets Generalsekretariatog dets tjenester er fortsat placeret i Luxembourg.

2. Rådet har hjemsted i Bruxelles. I april, juni og oktober holder Rådet sine samlinger iLuxembourg.

3. Kommissionen har hjemsted i Bruxelles. De i artikel 7, 8 og 9 i afgørelsen af 8. april 1965nævnte afdelinger er placeret i Luxembourg.

4. Den Europæiske Unions Domstol har hjemsted i Luxembourg.

5. Den Europæiske Centralbank har hjemsted i Frankfurt.

6. Revisionsretten har hjemsted i Luxembourg.

7. Regionsudvalget har hjemsted i Bruxelles.

8. Det Økonomiske og Sociale Udvalg har hjemsted i Bruxelles.

9. Den Europæiske Investeringsbank har hjemsted i Luxembourg.

10. Europol har hjemsted i Haag.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 267

268 Del IV

7. PROTOKOL OM DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER


SOM TAGER I BETRAGTNING, at Unionen i henhold til forfatningens artikel III-434 på medlemsstaternes områder skalnyde de for opfyldelsen af dens opgaver nødvendige privilegier og immuniteter,


KAPITEL I

UNIONENS PENGEMIDLER, AKTIVER OG FORRETNINGER

Artikel 1

Unionens lokaler og bygninger er ukrænkelige. De kan ikke være genstand for ransagning,rekvisition, beslaglæggelse eller ekspropriation. Unionens ejendom og aktiver kan ikke udenbemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er afadministrativ eller judiciel art.

Artikel 2

Unionens arkiver er ukrænkelige.

Artikel 3

Unionen, dens aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.

Medlemsstaternes regeringer skal, hver gang det er muligt, træffe egnede forholdsregler med henblikpå eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgår i prisen for fast ejendomeller løsøre, når Unionen til tjenestebrug foretager større indkøb, hvis pris omfatter skatter og afgifteraf denne art. Anvendelsen af disse bestemmelser må dog ikke fordreje konkurrencevilkårene indenfor Unionen.

Der indrømmes ingen fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling foralmennyttige offentlige ydelser.

Artikel 4

Unionen er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførselaf genstande, der er bestemt til tjenestebrug. De således indførte genstande må ikke afhændes i denstat, til hvilken de er blevet importeret— hverken mod eller uden vederlag— medmindre det sker påbetingelser, som godkendes af den pågældende stats regering.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 268


Unionen er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende indførsel ogudførsel af sine publikationer.

KAPITEL II

MEDDELELSER OG PASSERSEDLER

Artikel 5

Unionens institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle deresdokumenter på enhver medlemsstats område tilstås samme behandling, som den pågældende stattilstår diplomatiske repræsentationer.

Unionens institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke væregenstand for censur.

Artikel 6

Formændene for Unionens institutioner kan for disse institutioners medlemmer og ansatte udstedepassersedler, hvis form bestemmes ved en europæisk forordning vedtaget af Rådet med simpeltflertal, og som skal anerkendes af medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation. Dissepassersedler udstedes til tjenestemænd og andre ansatte i henhold til de betingelser, der er fastsat ivedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkårene for andre ansatte i Unionen.

Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse passersedler som gyldig rejselegitimationpå tredjelands område.

KAPITEL III

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 7

Europa-Parlamentets medlemmer er hverken administrativt eller på anden måde undergivet nogenbegrænsning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Med hensyn til toldforhold og valutakontrol tilstås Europa-Parlamentets medlemmer:

a) af deres egen regering samme lettelser som dem, der tilstås højere tjenestemænd, der begiver sigtil udlandet i midlertidigt officielt hverv

b) af de øvrige medlemsstaters regeringer samme lettelser som dem, der tilstås repræsentanter frafremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 269

270 Del IV

Artikel 8

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges pågrund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 9

Under Europa-Parlamentets mødeperioder

a) nyder dets medlemmer på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne afderes lands lovgivende forsamling

b) kan dets medlemmer ikke tilbageholdes eller retsforfølges på en anden medlemsstats område.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindreEuropa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

KAPITEL IV

REPRÆSENTANTER FOR MEDLEMSSTATERNE, SOM DELTAGER I ARBEJDET I UNIONENSINSTITUTIONER

Artikel 10

Repræsentanter for medlemsstaterne, som deltager i arbejdet i Unionens institutioner, såvel som deresrådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og framødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.

Denne artikel finder ligeledes anvendelse på medlemmerne af Unionens rådgivende organer.

KAPITEL V

UNIONENS TJENESTEMÆND OG ØVRIGE ANSATTE

Artikel 11

Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte skal, uanset deres nationalitet, på hver af medlemsstaternesområder nyde følgende privilegier og immuniteter:

a) fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige ogskriftlige ytringer, dog med det forbehold, at forfatningens bestemmelser dels om reglernevedrørende tjenestemænds og andre ansattes ansvar over for Unionen, dels om Den EuropæiskeUnions Domstolskompetence til at afgøre tvister mellem Unionen og dens tjenestemænd og

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 270


øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør

b) fritagelse for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge. Detsamme gælder deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem

c) med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligtindrømmes tjenestemænd i internationale organisationer

d) ret til ved deres tiltræden af stillingen i den pågældende stat toldfrit at indføre deres bohave ogejendele, samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i den pågældende stat toldfrit at genudførederes bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i denstat, hvori retten udøves, måtte finde fornødne

e) ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deressidste bopælsland eller i den stat, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dennestats hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af debetingelser, som regeringen i den pågældende stat måtte finde fornødne.

Artikel 12

Løn, vederlag og honorarer, som Unionen udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes tilfordel for Unionen på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes ved europæisk lov.Denne lov vedtages efter høring af de berørte institutioner.

Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag oghonorarer, som de modtager fra Unionen.

Artikel 13

Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Unionenstjeneste tager ophold på en anden medlemsstats område end den stat, hvori de ved deres tiltræden iUnionens tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning afindkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Unionens medlemsstaterindgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, somom de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af at denne var beliggende i en afUnionens medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen, i det omfangdenne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på ogforsørger.

Løsøre, der tilhører de i stk. 1 omhandlede personer, og som befinder sig på opholdslandets område,fritages for arveafgift i denne stat. Ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold aftredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørendedobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.

En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationaleorganisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 271

272 Del IV

Artikel 14

Den ordning for sociale ydelser, som skal gælde for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte,fastsættes ved en europæisk lov. Denne lov vedtages efter høring af de berørte institutioner.

Artikel 15

Det fastsættes ved europæisk lov, på hvilke kategorier af Unionens tjenestemænd og øvrige ansatteartikel 11, artikel 12, stk. 2, og artikel 13 finder anvendelse helt eller delvis. Denne lov vedtages efterhøring af de berørte institutioner.

Medlemsstaternes regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling ogadresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse kategorier.

KAPITEL VI

PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DE REPRÆSENTATIONER FOR TREDJELANDE, DER ERAKKREDITERET HOS UNIONEN

Artikel 16

Den medlemsstat, på hvis område Unionens hovedsæde befinder sig, indrømmer de af tredjeland hosUnionen akkrediterede repræsentationer sædvanlige diplomatiske privilegier og immuniteter.

KAPITEL VII


Artikel 17

Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Unionens tjenestemænd og øvrige ansatteudelukkende i Unionens interesse.

Enhver af Unionens institutioner skal ophæve den en tjenestemand eller anden ansat tilståedeimmunitet, såfremt den skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod Unionens interesser.

Artikel 18

Ved anvendelse af denne protokol handler Unionens institutioner i gensidig forståelse med depågældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder.

Artikel 19

Artikel 11-14 og artikel 17 finder anvendelse på Kommissionens medlemmer.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 272


Artikel 20

Artikel 11-14 og artikel 17 finder anvendelse på Den Europæiske Unions Domstols dommere,generaladvokater, justitssekretærer og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne iartikel 3 i protokollen om statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der vedrører dommernesog generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.

Artikel 11-14 og artikel 17 finder ligeledes anvendelse på Revisionsrettens medlemmer.

Artikel 21

Denne protokol gælder også for Den Europæiske Centralbank, for medlemmerne af dens besluttendeorganer og for dens personale med forbehold af protokollen om statutten for Det Europæiske Systemaf Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

Den Europæiske Centralbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og afgifter eller lignende i anledning afkapitaludvidelser såvel som forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i den stat,hvor banken har sit hjemsted. Bankens og dens besluttende organers virksomhed i henhold tilstatutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank pålægges ikkenogen form for omsætningsafgift.

Artikel 22

Denne protokol finder ligeledes anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, på medlemmerneaf dens organer, på dens personale og på de repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i densarbejde, dog med forbehold af protokollen om Bankens statut.

Den Europæiske Investeringsbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og lignende afgifter i anledning afudvidelser af dens kapital, såvel som for de forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermedi det land, hvor den har sit sæde. Tilsvarende giver dens opløsning og likvidation heller ikkeanledning til nogen skatteopkrævning. Endelig medfører Bankens og dens organers arbejde, for såvidt det udøves under de i statutten fastlagte betingelser, ikke pålæggelse af omsætningsafgifter.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 273

274 Del IV

8. PROTOKOL OM TILTRÆDELSESTRAKTATERNE OG -AKTERNE FORKONGERIGET DANMARK, IRLAND OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG

NORDIRLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN OG REPUBLIKKENPORTUGAL SAMT REPUBLIKKEN ØSTRIG, REPUBLIKKEN FINLAND OG KONGERIGET SVERIGE


SOM MINDER OM, at Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tiltrådteDe Europæiske Fællesskaber den 1. januar 1973, at Den Hellenske Republik tiltrådte De Europæiske Fællesskaber den1. januar 1981, at Kongeriget Spanien og Republikken Portugal tiltrådte De Europæiske Fællesskaber den 1. januar 1986,og at Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige tiltrådte De Europæiske Fællesskaber og DenEuropæiske Union oprettet ved traktaten om Den Europæiske Union den 1. januar 1995,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at traktaterne vedrørende ovennævnte tiltrædelser ophæves i henhold til forfatningensartikel IV-437, stk. 2,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at visse bestemmelser i de nævnte tiltrædelsestraktater og de dertil knyttede akter fortsater relevante, og at disse bestemmelser i henhold til forfatningens artikel IV-437, stk. 2, skal indgå eller omhandles i enprotokol, således at de forbliver i kraft, og deres retsvirkninger bevares,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er nødvendigt at foretage en række tekniske tilpasninger af disse bestemmelser, såde bringes i overensstemmelse med forfatningen, uden at deres retsvirkninger ændres,

ER BLEVET ENIGE OM nedenstående bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om en forfatning for Europa ogtil traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:

AFSNIT I


Artikel 1

De rettigheder og forpligtelser, der følger af de tiltrædelsestraktater, som er omhandlet i forfatningensartikel IV-437, stk. 2, litra a)-d), har på de i disse traktater fastsatte vilkår haft virkning fra følgendedatoer:

a) den 1. januar 1973 for så vidt angår traktaten om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det ForenedeKongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse

b) den 1. januar 1981 for så vidt angår traktaten om Den Hellenske Republiks tiltrædelse

c) den 1. januar 1986 for så vidt angår traktaten om Kongeriget Spaniens og Republikken Portugalstiltrædelse

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 274


d) den 1. januar 1995 for så vidt angår traktaten om Republikken Østrigs, Republikken Finlands ogKongeriget Sveriges tiltrædelse.

Artikel 2

1. De tiltrædende stater i artikel 1 er, for så vidt de pågældende aftaler eller overenskomster stadig eri kraft, forpligtet til at tiltræde de aftaler eller overenskomster, der før deres respektive tiltrædelser erindgået

a) mellem de øvrige medlemsstater, og som er baseret på traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab eller traktaten omDen Europæiske Union, eller som er uadskilleligt forbundet med virkeliggørelsen af målene i dissetraktater, eller som vedrører Fællesskabernes eller Unionens funktion eller har tilknytning tildisses virksomhed

b) af de øvrige medlemsstater i fællesskab med De Europæiske Fællesskaber, med et eller fleretredjelande eller med en international organisation samt de aftaler, der har tilknytning til disseaftaler eller overenskomster. Unionen og de øvrige medlemsstater bistår med henblik herpå detiltrædende stater i artikel 1.

2. De tiltrædende stater i artikel 1 træffer passende foranstaltninger for i påkommende tilfælde attilpasse deres stilling i forhold til internationale organisationer og internationale aftaler, i hvilkeUnionen eller Det Europæiske Atomenergifællesskab eller andre medlemsstater ligeledes er parter, tilde rettigheder og forpligtelser, der følger af deres tiltrædelse.

Artikel 3

De bestemmelser i tiltrædelsesakterne, der har til formål eller som virkning, bortset fra somovergangsforanstaltninger, at ophæve eller ændre retsakter vedtaget af institutioner, organer, kontorerog agenturer under De Europæiske Fællesskaber eller Den Europæiske Union som oprettet vedtraktaten om Den Europæiske Union, forbliver i kraft, således som de er fortolket af De EuropæiskeFællesskabers Domstol og Retten i Første Instans, jf. dog stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 har samme juridiske status som de retsakter, de ophæver eller ændrer, og erundergivet samme regler som disse.

Artikel 4

Teksterne til de retsakter, der før tiltrædelserne i artikel 1 er vedtaget af institutioner, organer,kontorer og agenturer under De Europæiske Fællesskaber eller Den Europæiske Union som oprettetved traktaten om Den Europæiske Union, og som efterhånden er udfærdiget på engelsk og dansk, pågræsk, på spansk og portugisisk samt på finsk og svensk, har fra de i artikel 1 nævnte statersrespektive tiltrædelser gyldighed på samme vilkår som de tekster, der er udfærdiget og har gyldighedpå de andre sprog.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 275

276 Del IV

Artikel 5

Overgangsbestemmelserne i denne protokol kan ophæves ved en europæisk lov vedtaget af Rådet,hvis de ikke længere finder anvendelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring afEuropa-Parlamentet.

AFSNIT II

BESTEMMELSER OVERTAGET FRA AKTEN VEDRØRENDE KONGERIGET DANMARKS, IRLANDS OGDET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLANDS TILTRÆDELSE

AFDELING 1

Bestemmelser vedrørende Gibraltar

Artikel 6

1. Institutionernes retsakter, der tager sigte på produkterne i forfatningens bilag I og de produkter,som ved import i Unionen er undergivet særlige bestemmelser som følge af iværksættelsen af denfælles landbrugspolitik, såvel som de retsakter, der vedrører harmonisering af medlemsstaterneslovgivninger for så vidt angår omsætningsafgifter, finder ikke anvendelse for Gibraltar, medmindreRådet vedtager en europæisk afgørelse, der fastsætter andet. Rådet træffer afgørelse medenstemmighed på forslag af Kommissionen.

2. Gibraltars situation som fastlagt i nr. VI i bilag II (1) til akten vedrørende Kongeriget Danmarks,Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse opretholdes.

AFDELING 2

Bestemmelser vedrørende Færøerne

Artikel 7

Danske statsborgere, der er bosiddende på Færøerne, vil først blive betragtet som statsborgere i enmedlemsstat efter definitionen i forfatningen fra den dato, på hvilken denne finder anvendelse påFærøerne.

(1) EFT L 73 af 27.3.1972, s. 47.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 276


AFDELING 3

Bestemmelser vedrørende Kanaløerne og Isle of Man

Artikel 8

1. EU-reglerne vedrørende told og kvantitative restriktioner, navnlig reglerne om told og afgiftermed tilsvarende virkning samt den fælles toldtarif, anvendes på Kanaløerne og Isle of Man på sammevilkår, som gælder i Det Forenede Kongerige.

2. For landbrugsprodukter og for produkter opstået ved forædling af disse, som er genstand for ensærlig samhandelsordning, anvendes over for tredjelande de importafgifter og andre importforan-staltninger, som er fastsat i EU-reglerne, og som anvendes af Det Forenede Kongerige.

Ligeledes anvendes de bestemmelser i EU-reglerne, der er nødvendige for i samhandelen med disseprodukter at muliggøre den fri bevægelighed og overholdelsen af normale konkurrencevilkår.

Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser om vilkårene foranvendelsen af bestemmelserne i første og andet afsnit på disse områder.

Artikel 9

De rettigheder, som personer hjemmehørende i de områder under Det Forenede Kongerige, der ernævnt i artikel 8, nyder godt af, berøres ikke af EU-retten. Dog nyder de ikke godt af EU-rettenvedrørende den fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser.

Artikel 10

Bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der finderanvendelse på personer eller virksomheder som nævnt i denne traktats artikel 196, anvendes på dissepersoner eller virksomheder, når de er etableret i de områder, der er nævnt i artikel 8.

Artikel 11

Myndighederne i de områder, der er nævnt i artikel 8, anvender den samme behandling over forenhver fysisk eller juridisk person i Unionen.

Artikel 12

Såfremt der ved anvendelsen af den i denne afdeling beskrevne ordning skulle opstå vanskelighederpå den ene eller den anden side i forbindelserne mellem Unionen og de områder, der er nævnt iartikel 8, foreslår Kommissionen straks Rådet de beskyttelsesforanstaltninger, som den skønnernødvendige, idet vilkårene og fremgangsmåden for gennemførelsen præciseres.

Rådet vedtager de nødvendige europæiske forordninger eller afgørelser inden en måned.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 277

278 Del IV

Artikel 13

I denne afdeling forstås som hjemmehørende på Kanaløerne og Isle of Man enhver britisk statsborger,der har dette statsborgerskab i kraft af, at han selv, en af hans forældre eller en af hans bedsteforældreer født, adopteret, naturaliseret eller indført i folkeregistret på den pågældende ø. Dog betragtes ensådan person i denne henseende ikke som hjemmehørende i disse områder, hvis han selv, en af hansforældre eller en af hans bedsteforældre er født, adopteret, naturaliseret eller indført i folkeregistret iDet Forenede Kongerige. Han betragtes heller ikke som hjemmehørende i disse områder, såfremt hanpå noget tidspunkt har været regelmæssigt bosiddende i Det Forenede Kongerige i fem år.

De administrative bestemmelser, der er nødvendige med hensyn til identifikation af disse personer, vilblive meddelt Kommissionen.

AFDELING 4

Bestemmelser vedrørende gennemførelse af politikken med sigte på industrialisering ogøkonomisk udvikling i Irland

Artikel 14

Medlemsstaterne tager til efterretning, at den irske regering står midt i gennemførelsen af en politikmed sigte på industrialisering og økonomisk udvikling, som har til formål at tilnærme levestandardeni Irland til levestandarden i de øvrige medlemsstater og afskaffe underbeskæftigelsen under samtidiggradvis udligning af de regionale forskelle i udviklingsniveauet.

De erkender, at det er i deres fælles interesse, at denne politiks målsætning virkeliggøres, og er enigeom med dette mål for øje at anbefale institutionerne at iværksætte alle de midler og procedurer, der erhjemlet i forfatningen, navnlig ved på hensigtsmæssig måde at udnytte de ressourcer, Unionen råderover til gennemførelse af sine målsætninger.

Medlemsstaterne erkender især, at såfremt forfatningens artikel III-167 og III-168 bringes ianvendelse, skal der tages hensyn til de mål, der er sat for en økonomisk ekspansion og en højnelse afbefolkningens levestandard.

AFDELING 5

Bestemmelser vedrørende udveksling med Danmark af viden på kerneenergiområdet

Artikel 15

1. Fra den 1. januar 1973 stilles den viden, der i overensstemmelse med artikel 13 i traktaten omoprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab er meddelt medlemsstater, personer ogvirksomheder, til rådighed for Danmark, der gør den til genstand for begrænset udbredelse på sitområde på de i nævnte artikel fastsatte vilkår.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 278


2. Fra den 1. januar 1973 stiller Danmark i tilsvarende omfang viden inden for de i stk. 3 anførtesektorer til rådighed for Det Europæiske Atomenergifællesskab. Den nærmere specificering af denneviden nedfældes i et dokument, der overgives Kommissionen. Denne videregiver den nævnte viden tilvirksomheder i Fællesskabet på de vilkår, der er fastsat i artikel 13 i traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Atomenergifællesskab.

3. Danmark stiller viden til rådighed for Det Europæiske Atomenergifællesskab inden for følgendesektorer:

a) D.O.R. Tungtvandsmodereret og organisk kølet reaktor

b) DT - 350, DK - 400. Tungtvandstryktankreaktorer

c) højtemperaturgasloop

d) instrumenteringssystemer og specielt elektronisk apparatur

e) pålidelighed

f) reaktorfysik, reaktordynamik og varmetransmission

g) materialeprøvning og reaktorforsøgsudstyr.

4. Danmark forpligter sig til på vilkår, der nærmere fastlægges ved fælles aftale for hvert enkelttilfælde, at give Det Europæiske Atomenergifællesskab enhver yderligere oplysning i forbindelse medde rapporter, Danmark afgiver, specielt under besøg af repræsentanter for Det EuropæiskeAtomenergifællesskab eller medlemsstaterne på forsøgsanlægget Risø.

Artikel 16

1. Inden for de sektorer, hvor Danmark stiller viden til rådighed for Det Europæiske Atomenergi-fællesskab indrømmer de kompetente organer på begæring herom licenser på handelsmæssige vilkårtil medlemsstater, personer og virksomheder i Fællesskabet i tilfælde, hvor de kompetente organer hareneretten til patenter, der er indregistreret i medlemsstaterne, for så vidt de ikke over for tredjeparthar nogen pligt eller har påtaget sig forpligtelse til at indrømme eller tilbyde hel eller delvis enelicenspå disse patentrettigheder.

2. Hvor der er indrømmet hel eller delvis enelicens, opmuntrer og letter Danmark indrømmelse afunderlicenser på handelsmæssige vilkår til medlemsstater, personer og virksomheder i Fællesskabetfra indehaverne af sådanne licenser.

Sådanne hele eller delvise enelicenser gives på et normalt handelsmæssigt grundlag.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 279

280 Del IV

AFDELING 6

Bestemmelser vedrørende udveksling med Irland af viden på kerneenergiområdet

Artikel 17

1. Fra den 1. januar 1973 stilles den viden, der i overensstemmelse med artikel 13 i traktaten omoprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab er meddelt medlemsstater, personer ogvirksomheder, til rådighed for Irland, der gør den til genstand for begrænset udbredelse på sitområde på de i denne artikel fastsatte vilkår.

2. Fra den 1. januar 1973 stiller Irland den viden med begrænset udbredelse, der er opnået påkerneenergiområdet i Irland, til rådighed for Det Europæiske Atomenergifællesskab, for så vidt derikke er tale om en rent handelsmæssig udnyttelse deraf. Kommissionen videregiver den nævnte videntil virksomheder i Fællesskabet på de vilkår, der er fastsat i artikel 13 i traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Atomenergifællesskab.

3. Den viden, der er omhandlet i stk. 1 og 2, vedrører hovedsagelig undersøgelser om udvikling afen kraftreaktor samt arbejder vedrørende radioisotoper og deres udnyttelse inden for lægeviden-skaben, herunder problemerne vedrørende strålingsbeskyttelse.

Artikel 18

1. Inden for de sektorer, hvor Irland stiller viden til rådighed for Det Europæiske Atomenergi-fællesskab, indrømmer de kompetente organer på begæring herom, licenser på handelsmæssige vilkårtil medlemsstater, personer og virksomheder i Fællesskabet i tilfælde, hvor de kompetente organer hareneretten til patenter, der er indregistreret i medlemsstaterne, for så vidt de ikke over for tredjeparthar nogen pligt eller har påtaget sig forpligtelse til at indrømme eller tilbyde hel eller delvis enelicenspå disse patentrettigheder.

2. Hvor der er indrømmet hel eller delvis enelicens, opmuntrer og letter Irland indrømmelser afunderlicenser på handelsmæssige vilkår til medlemsstater, personer og virksomheder i Fællesskabetfra indehaverne af sådanne licenser.


AFDELING 7

Bestemmelser vedrørende udveksling med Det Forenede Kongerige af viden påkerneenergiområdet

Artikel 19

1. Fra den 1. januar 1973 stilles den viden, der i overensstemmelse med artikel 13 i traktaten omoprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab er meddelt medlemsstater, personer og

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 280


virksomheder, til rådighed for Det Forenede Kongerige, der gør den til genstand for begrænsetudbredelse på sit område på de i nævnte artikel fastsatte vilkår.

2. Fra den 1. januar 1973 stiller Det Forenede Kongerige i tilsvarende omfang viden inden for desektorer, der er nævnt i listen i bilaget til protokol nr. 28 til akten vedrørende Kongeriget Danmarks,Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse (1), til rådighed for DetEuropæiske Atomenergifællesskab. Den nærmere specificering af denne viden nedfældes i etdokument, der overgives Kommissionen. Denne videregiver den nævnte viden til virksomheder iFællesskabet på de vilkår, der er fastsat i artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeAtomenergifællesskab.

3. Under hensyn til, at Det Europæiske Atomenergifællesskabs interesse er mere udtalt for så vidtangår bestemte sektorer, lægger Det Forenede Kongerige i særdeleshed vægt på overgivelse af videninden for følgende sektorer:

a) forskning og udvikling vedrørende hurtige reaktorer (herunder sikkerhed)

b) grundforskning (som kan anvendes på forskellige reaktortyper)

c) sikkerhed vedrørende andre reaktorer end hurtige reaktorer

d) metallurgi, stål, zirconiumlegeringer og beton

e) konstruktionsmaterialers forligelighed

f) forsøgsmæssig fremstilling af brændsel

g) termohydrodynamik

h) instrumentering.

Artikel 20

1. Inden for de sektorer, hvor Det Forenede Kongerige stiller viden til rådighed for Det EuropæiskeAtomenergifællesskab, indrømmer de kompetente organer på begæring herom licenser påhandelsmæssige vilkår til medlemsstater, personer og virksomheder i Fællesskabet i tilfælde, hvorde kompetente organer har eneretten til patenter, der er indregistreret i Fællesskabets medlemsstater,for så vidt de ikke over for tredjepart har nogen pligt eller har påtaget sig forpligtelse til at indrømmeeller tilbyde hel eller delvis enelicens på disse patentrettigheder.

(1) EFT L 73 af 27.3.1972, s. 84.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 281

282 Del IV

2. Hvor der er indrømmet hel eller delvis enelicens, opmuntrer og letter Det Forenede Kongerigeindrømmelse af underlicenser på handelsmæssige vilkår til medlemsstater, personer og virksomhederi Fællesskabet fra indehaverne af sådanne licenser.


AFSNIT III

BESTEMMELSER OVERTAGET FRA AKTEN VEDRØRENDE VILKÅRENE FOR DEN HELLENSKEREPUBLIKS TILTRÆDELSE

AFDELING 1

Bestemmelser om Den Hellenske Republiks indrømmelse af toldfritagelseved indførsel af visse varer

Artikel 21

Forfatningens artikel III-151 er ikke til hinder for, at Den Hellenske Republik opretholderfritagelsesforanstaltninger, som er truffet før den 1. januar 1979 i henhold til:

a) lov nr. 4171/61 - (almindelige foranstaltninger til udvikling af landets økonomi),

b) lovdekret nr. 2687/53 - (investering og beskyttelse af fremmed kapital),

c) lov nr. 289/76 - (tilskyndelse til fremme af udviklingen i grænseområderne og bestemmelser omethvert spørgsmål i forbindelse hermed),

indtil udløbet af de aftaler, der er indgået af den græske regering med de begunstigede ifølge disseforanstaltninger.

AFDELING 2

Bestemmelser vedrørende beskatning

Artikel 22

De retsakter, som er opført i punkt II.2 i bilag VIII til akten vedrørende vilkårene for Den HellenskeRepubliks tiltrædelse (1), anvendes i forholdet til Den Hellenske Republik på de i nævnte bilagfastsatte vilkår med undtagelse af henvisningerne i dettes punkt 9 og 18.b.

(1) EFT L 291 af 19.11.1979, s. 163.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 282


AFDELING 3

Bestemmelser vedrørende bomuld

Artikel 23

1. Denne afdeling vedrører bomuld, ikke kartet eller kæmmet, henhørende under KN-kode 5201 00.

2. Der indføres i Unionen en ordning, som navnlig skal:

a) støtte bomuldsproduktionen i de af Unionens områder, hvor den spiller en betydelig rolle forlandbrugsøkonomien,

b) muliggøre en rimelig indkomst for de pågældende producenter,

c) stabilisere markedet ved forbedring af strukturerne for udbud og afsætning.

3. Den i stk. 2 nævnte ordning omfatter ydelse af en produktionsstøtte.

4. For at gøre det muligt for bomuldsproducenterne at samle udbuddet og tilpasse produktionen tilkravene på markedet, indføres der en ordning med tilskyndelse til oprettelse af producentsammen-slutninger og foreninger af sådanne.

Denne ordning omfatter ydelse af støtte med henblik på at fremme oprettelsen af producentsam-menslutninger og lette disses funktion.

Fordelene ved denne ordning er forbeholdt sammenslutninger:

a) som er oprettet på initiativ af producenterne selv,

b) som frembyder en tilstrækkelig garanti med hensyn til varigheden og effektiviteten af deresaktion,

c) som er anerkendt af den pågældende medlemsstat.

5. Ordningen for Unionens samhandel med tredjelande er ikke berørt. Med henblik herpå kan dernavnlig ikke træffes restriktive foranstaltninger for indførslen.

6. De fornødne tilpasninger af ordningen i denne afdeling foretages ved en europæisk lov vedtagetaf Rådet.

Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser om fastlæggelseaf de fornødne grundbestemmelser til gennemførelse af bestemmelserne i denne afdeling.

Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 283

284 Del IV

AFDELING 4

Bestemmelser vedrørende Grækenlands økonomiske og industrielle udvikling

Artikel 24

Medlemsstaterne tager til efterretning, at den græske regering står midt i gennemførelsen af en politikmed sigte på industrialisering og økonomisk udvikling, som har til formål at tilnærme levestandardeni Grækenland til levestandarden i de øvrige medlemsstater og afskaffe underbeskæftigelsen undersamtidig gradvis udligning af de regionale forskelle i udviklingsniveauet.

De erkender, at det er i deres fælles interesse, at denne politiks målsætning virkeliggøres.

Med dette mål for øje iværksætter institutionerne alle de midler og procedurer, der er hjemlet iforfatningen, navnlig ved på hensigtsmæssig måde at udnytte de ressourcer, Unionen råder over tilgennemførelse af sine målsætninger.

Især skal der såfremt forfatningens artikler III-167 og III-168 bringes i anvendelse, tages hensyn til demål, der er sat for en økonomisk ekspansion og en højnelse af befolkningens levestandard.

AFDELING 5

Bestemmelser vedrørende udveksling med Den Hellenske Republik af viden påkerneenergiområdet

Artikel 25

1. Fra den 1. januar 1981 stilles den viden, der i overensstemmelse med artikel 13 i traktaten omoprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab er meddelt medlemsstater, personer ogvirksomheder, til rådighed for Den Hellenske Republik, der gør den til genstand for begrænsetudbredelse på sit område på de i nævnte artikel fastsatte vilkår.

2. Fra den 1. januar 1981 stiller Den Hellenske Republik den viden med begrænset udbredelse, derer opnået på kerneenergiområdet i Grækenland, til rådighed for Det Europæiske Atomenergi-fællesskab, for så vidt der ikke er tale om en rent handelsmæssig udnyttelse deraf. Kommissionenvideregiver den nævnte viden til virksomheder i Fællesskabet på de vilkår, der er fastsat i artikel 13 itraktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

3. Den viden, der er omhandlet i stk. 1 og 2, vedrører hovedsagelig:

a) undersøgelser af anvendelsen af radioisotoper på følgende områder: lægevidenskab, landbrug,insektlære og miljøbeskyttelse,

b) anvendelse af nuklear teknik i arkæometri,

c) udvikling af elektronisk-medicinsk apparatur,

d) udvikling af metoder til prospektering af radioaktivt malm.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 284


Artikel 26

1. Inden for de sektorer, hvor Den Hellenske Republik stiller viden til rådighed for Det EuropæiskeAtomenergifællesskab, indrømmer de kompetente organer på begæring herom licenser påhandelsmæssige vilkår til medlemsstater, personer og virksomheder i Fællesskabet i tilfælde, hvorde kompetente organer har eneretten til patenter, der er indregistreret i Fællesskabets medlemsstater,for så vidt de ikke over for tredjepart har nogen pligt eller har påtaget sig forpligtelse til at indrømmeeller tilbyde hel eller delvis enelicens på disse patentrettigheder.

2. Hvis der er indrømmet hel eller delvis enelicens, opmuntrer og letter Den Hellenske Republikindrømmelse af underlicenser på handelsmæssige vilkår til medlemsstater, personer og virksomhederi Det Europæiske Atomenergifællesskab fra indehaverne af sådanne licenser.


AFSNIT IV

BESTEMMELSER OVERTAGET FRA AKTEN VEDRØRENDE KONGERIGET SPANIENS OG REPUBLIKKENPORTUGALS TILTRÆDELSE

AFDELING 1

Finansielle bestemmelser

Artikel 27

Egne indtægter hidrørende fra merværdiafgifter beregnes og kontrolleres, som om De Kanariske Øersamt Ceuta og Melilla var omfattet af det territoriale anvendelsesområde for Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter- Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag.

AFDELING 2

Bestemmelser vedrørende patenter

Artikel 28

Bestemmelserne i Spaniens nationale lovgivning vedrørende bevisbyrde, der er vedtaget ioverensstemmelse med stk. 2 i protokol nr. 8 i akten vedrørende Kongeriget Spaniens ogRepublikken Portugals tiltrædelse, finder ikke anvendelse, såfremt en retssag om patentkrænkelseanlægges mod indehaveren af et andet patent på en fremgangsmåde til fremstilling af et produkt, der

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 285

286 Del IV

er identisk med det, som fremstilles på grundlag af sagsøgerens patenterede fremgangsmåde, såfremtdette andet patent er meddelt før den 1. januar 1986.

I tilfælde, hvor der ikke gælder omvendt bevisbyrde, lader Kongeriget Spanien fortsat patent-indehaveren bære bevisbyrden i sager om patentkrænkelse. For alle disse tilfælde anvender KongerigetSpanien den retlige procedure »arrest-beskrivelse«.

Ved »arrest-beskrivelse« forstås en procedure, der indgår i det i stk. 1 og 2 omhandlede system, og vedhvilken enhver person, der er berettiget til at anlægge sag om patentkrænkelse, ved en retsafgørelsetruffet på begæring derom kan foranledige, at der på den formodede patentkrænkers opholdssted affogeden med bistand af sagkyndige foretages en detaljeret beskrivelse af de omtvistede fremgangs-måder bl.a. ved fotokopiering af tekniske dokumenter, med eller uden reel beslaglæggelse. Ved denpågældende retsafgørelse kan der træffes bestemmelse om sikkerhedsstillelse med henblik påerstatning til den formodede patentkrænker i tilfælde af skade forvoldt ved arrest-beskrivelsen.

Artikel 29

Bestemmelserne i Portugals nationale lovgivning vedrørende bevisbyrde, der er vedtaget ioverensstemmelse med stk. 2 i protokol nr. 19 i akten vedrørende Kongeriget Spaniens ogRepublikken Portugals tiltrædelse, finder ikke anvendelse, såfremt en retssag om patentkrænkelseanlægges mod indehaveren af et andet patent på en fremgangsmåde til fremstilling af et produkt, derer identisk med det, som fremstilles på grundlag af sagsøgerens patenterede fremgangsmåde, såfremtdette andet patent er meddelt før den 1. januar 1986.

I tilfælde, hvor der ikke gælder omvendt bevisbyrde, lader Republikken Portugal fortsatpatentindehaveren bære bevisbyrden i sager om patentkrænkelse. For alle disse tilfælde anvenderRepublikken Portugal den retlige procedure »arrest-beskrivelse«.

Ved »arrest-beskrivelse« forstås en procedure, der indgår i det i stk. 1 og 2 omhandlede system, og vedhvilken enhver person, der er berettiget til at anlægge sag om patentkrænkelse, ved en retsafgørelsetruffet på begæring derom kan foranledige, at der på den formodede patentkrænkers opholdssted affogeden med bistand af sagkyndige foretages en detaljeret beskrivelse af de omtvistede fremgangs-måder, blandt andet ved fotokopiering af tekniske dokumenter, med eller uden reel beslaglæggelse.Ved den pågældende retsafgørelse kan der træffes bestemmelse om sikkerhedsstillelse med henblik påerstatning til den formodede patentkrænker i tilfælde af skade forvoldt ved arrest-beskrivelsen.

AFDELING 3

Bestemmelser vedrørende mekanismen vedrørende supplerende modydelser inden forrammerne af fiskeriaftaler indgået af Unionen med tredjelande

Artikel 30

1. En specifik ordning indføres med henblik på gennemførelse af aktiviteter udøvet somsupplement til fiskeri udøvet af fartøjer, som fører en EU-medlemsstats flag, i farvande, der henhørerunder et tredjelands højhedsområde eller jurisdiktion, inden for rammerne af de modydelser, der erindført ved fiskeriaftaler indgået af Unionen med de pågældende tredjelande.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 286


2. De aktiviteter, der kan komme i betragtning som supplement til fiskeri under de i punkt 3 og 4nævnte betingelser og begrænsninger, vedrører:

a) behandling på det pågældende tredjelands område af fiskevarer fanget af fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag, i dette tredjelands farvande under udøvelse af fiskeriaktiviteter som led igennemførelsen af en fiskeriaftale med henblik på at bringe disse varer på markedet i Unionenunder toldpositioner henhørende under kapitel 3 i den fælles toldtarif

b) ind- eller omladning på et fartøj, der fører en EU-medlemsstats flag, og som deltager i den fællesfiskerivirksomhed, af fiskevarer henhørende under kapitel 3 i den fælles toldtarif med henblik påtransport eller eventuel behandling med det formål at bringe disse varer på markedet i Unionen.

3. Indførsel til Unionen af varer, der har været genstand for en af de i stk. 2 omhandlede aktiviteter,sker med hel eller delvis fritagelse for told i henhold til den fælles toldtarif eller en særligafgiftsordning på de betingelser og inden for de komplementaritetsbegrænsninger, der fastsættesårligt i forbindelse med omfanget af de fiskerimuligheder, som følger af de pågældende aftaler og dedertil knyttede bestemmelser.

4. De almindelige gennemførelsesbestemmelser for denne ordning og navnlig kriterierne forfordeling af de pågældende mængder fastsættes ved europæisk lov eller rammelov.

Gennemførelsesbestemmelserne til denne ordning tillige med de pågældende mængder vedtages efterproceduren i artikel 37 i forordning (EF) nr. 104/2000.

AFDELING 4

Bestemmelser vedrørende Ceuta og Melilla

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 31

1. Forfatningen og de retsakter, der er udstedt af institutionerne, finder anvendelse i Ceuta ogMelilla, med forbehold af de undtagelser, der er omhandlet i stk. 2 og 3 og i andre bestemmelser idenne afdeling.

2. Betingelserne for anvendelsen af de bestemmelser i forfatningen, der vedrører frie vare-bevægelser, og af de retsakter fra institutionerne, der omhandler toldforskrifterne og handels-politikken i Ceuta og Melilla, er fastsat i underafdeling 3 i denne afdeling.

3. Med forbehold af de særlige bestemmelser i artikel 32 finder retsakter om den fælleslandbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, udstedt af institutionerne, ikke anvendelse i Ceuta ogMelilla.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 287

288 Del IV

4. På anmodning af Kongeriget Spanien kan der ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget afRådet træffes bestemmelse om

a) optagelse af Ceuta og Melilla i Unionens toldområde

b) fastsættelse af egnede foranstaltninger med henblik på, at bestemmelserne i den gældende EU-retudstrækkes til også at omfatte Ceuta og Melilla.

På forslag af Kommissionen, der handler på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat,kan Rådet vedtage en europæisk lov eller rammelov om de tilpasninger af den gældende ordning forCeuta og Melilla, som måtte vise sig nødvendige.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Underafdeling 2

Bestemmelser vedrørende den fælles fiskeripolitik

Artikel 32

1. Med forbehold af stk. 2, og uden at dette berører underafdeling 3, finder den fælles fiskeripolitikikke anvendelse på Ceuta og Melilla.

2. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske love, rammelove, forordninger ellerafgørelser, der

a) fastlægger de strukturelle foranstaltninger, der vil kunne vedtages til fordel for Ceuta og Melilla;

b) fastlægger passende nærmere bestemmelser for helt eller delvis at tage hensyn Ceutas og Melillasinteresser i forbindelse med de retsakter, det i hvert enkelt tilfælde vedtager med henblik påUnionens forhandlinger om videreførelse eller indgåelse af fiskeriaftaler med tredjelande samt tilCeutas og Melillas specifikke interesser i forbindelse med internationale fiskerikonventioner, somUnionen deltager i.

3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske love, rammelove, forordninger ellerafgørelser, der om nødvendigt fastlægger mulighederne og betingelserne for gensidig adgang til derespektive fiskerizoner og deres ressourcer. Det træffer afgørelse med enstemmighed.

4. De europæiske love og rammelove, der er nævnt i stk. 2 og 3, vedtages efter høring af Europa-Parlamentet.

Underafdeling 3

Bestemmelser vedrørende fri bevægelighed for varer, toldlovgivning og handelspolitik

Artikel 33

1. Varer med oprindelse i Ceuta og Melilla samt varer fra tredjelande indført til Ceuta og Melillainden for rammerne af de ordninger, der finder anvendelse på disse områder, anses ved deres

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 288


overgang til fri omsætning på Unionens toldområde ikke for varer, der opfylder betingelserne iforfatningens artikel III-151, stk. 1, 2 og 3.

2. Unionens toldområde omfatter ikke Ceuta og Melilla.

3. Medmindre andet er bestemt i denne underafdeling, finder retsakter, der er udstedt afinstitutionerne som toldforskrifter om samhandelen med tredjelande, anvendelse på samme vilkår påsamhandelen mellem Unionens toldområde på den ene side og Ceuta og Melilla på den anden side.

4. Medmindre andet er bestemt i denne underafdeling, skal retsakter vedrørende den fælleshandelspolitik, autonome eller indgået ved aftale, som er vedtaget af institutionerne, og som erdirekte forbundet med indførsel eller udførsel af varer, ikke finde anvendelse i Ceuta og Melilla.

5. Medmindre andet er bestemt i dette afsnit, anvender Unionen i samhandelen med Ceuta ogMelilla for så vidt angår de landbrugsprodukter, der er omfattet af bilag I til forfatningen, dengenerelle ordning, som det anvender over for tredjelande.

Artikel 34

Med forbehold af artikel 35 afskaffes told ved indførsel på Unionens toldområde af varer medoprindelse i Ceuta og Melilla.

Artikel 35

1. Fiskevarer henhørende under pos. 0301, 0302, 0303, 0511 91, 1604, 1605 og 2301 20 i denfælles toldtarif med oprindelse i Ceuta og Melilla er omfattet af fritagelse for told på hele Unionenstoldområde inden for rammerne af toldkontingenter beregnet for hver vare og ud fra gennemsnittetaf de mængder, der rent faktisk er afsat i årene 1982, 1983 og 1984.

Varer, der føres ind i Unionens toldområde inden for rammerne af disse toldkontingenter, overgår tilfri omsætning under forudsætning af, at reglerne i markedsordningen og navnlig referencepriserneoverholdes.

2. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen årligt europæiske forordninger eller afgørelser omåbning og fordeling af toldkontingenterne i henhold til de i stk. 1 fastsatte forskrifter.

Artikel 36

1. Såfremt anvendelsen af artikel 34 fører til en væsentlig forøgelse af indførslerne af visseprodukter med oprindelse i Ceuta og Melilla, der vil kunne skade producenterne i Unionen, kanRådet på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser med henblik på atindføre særlige betingelser for disse produkters adgang til Unionens toldområde.

2. Såfremt indførslerne af et produkt med oprindelse i Ceuta og Melilla, på grund af ikke-anvendelse af den fælles handelspolitik og den fælles toldtarif på indførsel af råvarer eller produkterpå mellemstadium til Ceuta og Melilla, forårsager eller vil kunne forårsage alvorlig skade for en

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 289

290 Del IV

produktion i en eller flere medlemsstater, kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstateller på eget initiativ træffe de hensigtsmæssige foranstaltninger.

Artikel 37

De toldsatser, som er gældende i Ceuta og Melilla for indførsel af varer med oprindelse i Unionenstoldområde samt afgifter med tilsvarende virkning, afskaffes.

Artikel 38

De satser for told og afgifter med tilsvarende virkning samt den ordning for samhandelen, deranvendes på indførsel til Ceuta og Melilla af varer fra et tredjeland, må ikke være mindre gunstige enddem, Unionen anvender i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser eller sinepræferenceordninger over for det pågældende tredjeland under forudsætning af, at dette tredjelandindrømmer indførsler fra Ceuta og Melilla samme behandling, som det indrømmer Unionen. Denordning, der anvendes på indførsel til Ceuta og Melilla for varer fra det pågældende tredjeland, mådog ikke være gunstigere end den ordning, der anvendes på indførsler af varer med oprindelse iUnionens toldområde.

Artikel 39

Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser om reglerne forgennemførelse af denne underafdeling og navnlig de oprindelsesregler, der skal gælde for den iartikel 34, 35 og 37 omhandlede samhandel, herunder bestemmelserne vedrørende identificering afvarer med oprindelsesstatus og kontrol af oprindelsen.

Disse regler skal navnlig indeholde bestemmelser om mærkning og/eller etikettering af varer, ombetingelserne for registrering af fartøjer og om anvendelse af reglen vedrørende kumulativ oprindelsefor fiskevarer samt bestemmelser, der gør det muligt at fastslå varers oprindelse.

AFDELING 5

Bestemmelser vedrørende Spaniens regionaludvikling

Artikel 40

Medlemsstaterne tager til efterretning, at den spanske regering står midt i gennemførelsen af enpolitik med sigte på regionaludvikling, der navnlig skal fremme den økonomiske vækst i de mindstudviklede områder og zoner i Spanien.

De erkender, at det er i deres fælles interesse, at denne politiks målsætning virkeliggøres.

De er enige om, med henblik på at lette løsningen af denne opgave for den spanske regering, atanbefale institutionerne at iværksætte alle de midler og procedurer, der er hjemlet i forfatningen,navnlig ved på hensigtsmæssig måde at udnytte de ressourcer, Unionen råder over til gennemførelseaf sine målsætninger.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 290


Medlemsstaterne erkender især, at såfremt forfatningens artikel III-167 og III-168 bringes ianvendelse, skal der tages hensyn til de mål, der er sat for en økonomisk ekspansion og en højnelse afbefolkningens levestandard i de mindst udviklede områder og zoner i Spanien.

AFDELING 6

Bestemmelser vedrørende Portugals økonomiske og industrielle udvikling

Artikel 41

Medlemsstaterne tager til efterretning, at den portugisiske regering står midt i gennemførelsen af enpolitik med sigte på industrialisering og økonomisk udvikling, som har til formål at tilnærmelevestandarden i Portugal til levestandarden i de øvrige medlemsstater og afskaffe underbeskæfti-gelsen under samtidig gradvis udligning af de regionale forskelle i udviklingsniveauet.

De erkender, at det er i deres fælles interesse, at denne politiske målsætning virkeliggøres.

De er enige om med dette mål for øje at anbefale institutionerne at iværksætte alle de midler ogprocedurer, der er hjemlet i forfatningen, navnlig ved på hensigtsmæssig måde at udnytte deressourcer, Unionen råder over til gennemførelse af sine målsætninger.

Medlemsstaterne erkender især, at såfremt forfatningens artikel III-167 og III-168 bringes ianvendelse, skal der tages hensyn til de mål, der er sat for en økonomisk ekspansion og en højnelse afbefolkningens levestandard.

AFDELING 7

Bestemmelser vedrørende udveksling med Kongeriget Spanien af viden påkerneenergiområdet

Artikel 42

1. Fra 1. januar 1986 stilles den viden, der i overensstemmelse med artikel 13 i traktaten omoprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab er meddelt medlemsstater, personer ogvirksomheder, til rådighed for Kongeriget Spanien, der gør den til genstand for begrænset udbredelsepå sit område på de vilkår, der er fastsat i nævnte artikel.

2. Fra 1. januar 1986 stiller Kongeriget Spanien den viden med begrænset udbredelse, der er opnåetpå kerneenergiområdet i Spanien, til rådighed for Det Europæiske Atomenergifællesskab, for så vidtder ikke er tale om en rent handelsmæssig udnyttelse heraf. Kommissionen videregiver den nævnteviden til virksomheder i Fællesskabet på de vilkår, der er fastsat i artikel 13 i traktaten om oprettelse afDet Europæiske Atomenergifællesskab.


a) kernefysik (lavenergi og højenergi),

b) strålingsbeskyttelse,

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 291

292 Del IV

c) anvendelse af isotoper, særlig stabile isotoper,

d) forskningsreaktorer og brændsel hertil,

e) forskning inden for brændselskredsløbet (i særdeleshed: udvinding og behandling af uranmalmemed lavt uranindhold; optimering af brændselselementer til kraftreaktorer).

Artikel 43

1. Inden for de sektorer, hvor Kongeriget Spanien stiller viden til rådighed for Det EuropæiskeAtomenergifællesskab, indrømmer de kompetente organer, på begæring herom, licenser påhandelsmæssige vilkår til medlemsstater, personer og virksomheder i Fællesskabet i tilfælde, hvorde kompetente organer har eneretten til patenter, der er registreret i medlemsstaterne, for så vidt deikke over for tredjepart har nogen pligt eller har påtaget sig nogen forpligtelse til at indrømme ellertilbyde hel eller delvis eksklusiv licens på disse patentrettigheder.

2. Hvis der er indrømmet hel eller delvis eksklusiv licens, tilskynder Kongeriget Spanien til og letterindrømmelse af underlicenser på handelsmæssige vilkår til medlemsstater, personer og virksomhederi Fællesskabet fra indehaverne af sådanne licenser.

Sådanne hele eller delvise eksklusive licenser gives på et normalt handelsmæssigt grundlag.

AFDELING 8

Bestemmelser vedrørende udveksling med Republikken Portugal af viden påkerneenergiområdet

Artikel 44

1. Fra 1. januar 1986 stilles den viden, der i overensstemmelse med artikel 13 i traktaten omoprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab er meddelt medlemsstater, personer ogvirksomheder, til rådighed for Republikken Portugal, der gør den til genstand for begrænsetudbredelse på sit område på de vilkår, der er fastsat i denne artikel.

2. Fra 1. januar 1986 stiller Republikken Portugal den viden med begrænset udbredelse, der eropnået på kerneenergiområdet i Portugal, til rådighed for Det Europæiske Atomenergifællesskab, forså vidt der ikke er tale om en rent handelsmæssig udnyttelse heraf. Kommissionen videregiver dennævnte viden til virksomheder i Fællesskabet på de vilkår, der er fastsat i traktaten om oprettelse afDet Europæiske Atomenergifællesskab.


a) reaktordynamik,

b) strålingsbeskyttelse,

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 292


c) anvendelse af kernefysiske måleteknikker (inden for industriområdet, landbrug, arkæologi oggeologi),

d) atomfysik (måling af det effektive tværsnit, kanaliseringsteknikker),

e) metallurgi i forbindelse med udvinding af uran.

Artikel 45

1. Inden for de sektorer, hvor Republikken Portugal stiller viden til rådighed for Det EuropæiskeAtomenergifællesskab, indrømmer de kompetente organer, på begæring herom, licenser påhandelsmæssige vilkår til medlemsstater, personer og virksomheder i Fællesskabet i tilfælde, hvorde kompetente organer har eneretten til patenter, der er registreret i medlemsstaterne, for så vidt deikke over for tredjepart har nogen pligt eller har påtaget sig nogen forpligtelse til at indrømme ellertilbyde hel eller delvis eksklusiv licens på disse patentrettigheder.

2. Hvis der er indrømmet hel eller delvis eksklusiv licens tilskynder Republikken Portugal til ogletter indrømmelse af underlicenser på handelsmæssige vilkår til medlemsstater, personer ogvirksomheder i Fællesskabet fra indehaverne af sådanne licenser.

Sådanne hele eller delvise eksklusive licenser gives på et normalt handelsmæssigt grundlag.

AFSNIT V

BESTEMMELSER OVERTAGET FRA AKTEN VEDRØRENDE VILKÅRENE FOR REPUBLIKKEN ØSTRIGS,REPUBLIKKEN FINLANDS OG KONGERIGET SVERIGES TILTRÆDELSE

AFDELING 1

Finansielle bestemmelser

Artikel 46

Egne indtægter, der hidrører fra merværdiafgiften, beregnes og kontrolleres, som om Ålandsøerne varomfattet af det territoriale anvendelsesområde for Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiaf-giftssystem: ensartet beregningsgrundlag.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 293

294 Del IV

AFDELING 2

Bestemmelser vedrørende landbrug

Artikel 47

Hvis der som følge af tiltrædelsen stadig er alvorlige vanskeligheder efter fuld udnyttelse af artikel 48og af andre foranstaltninger i henhold til gældende EU-regler, kan Kommissionen vedtage eneuropæisk afgørelse, der giver Finland tilladelse til at yde national producentstøtte for at lette fuldintegration i den fælles landbrugspolitik.

Artikel 48

1. Kommissionen vedtager europæiske afgørelser, der giver Finland og Sverige tilladelse til at ydelangsigtet national støtte med henblik på at sikre opretholdelsen af landbrugsaktiviteterne i særligeområder. Disse områder omfatter landbrugsarealer nord for den 62. breddegrad og i nogletilstødende områder syd for denne breddegrad, hvor der gælder lignende klimatiske vilkår, som gørlandbrugsaktiviteter særligt vanskelige.

2. De i stk. 1 nævnte områder fastlægges af Kommissionen, især under hensyn til:

a) lav befolkningstæthed;

b) landbrugsjordernes andel af det samlede areal;

c) den andel af det samlede anvendte landbrugsareal, der anvendes til jordafgrøder bestemt tilmenneskeføde.

3. Den nationale støtte, der er nævnt i stk. 1, kan knyttes til fysiske produktionsfaktorer såsomhektar landbrugsjord eller antallet af dyr under hensyntagen til de relevante begrænsninger i de fællesmarkedsordninger og historiske produktionsmønstre på den enkelte bedrift, men

a) må ikke knyttes til fremtidig produktion;

b) må ikke føre til en forøgelse af produktionen eller til en forhøjelse af den samlede støtte, der erkonstateret i en referenceperiode forud for den 1. januar 1995, som skal fastlægges afKommissionen.

Støtten kan fastsættes forskelligt for de enkelte områder.

Denne støtte kan især ydes med henblik på:

a) at opretholde traditionel primær produktion og forarbejdning, som er særligt egnet under deklimatiske forhold i de pågældende områder;

b) at forbedre strukturerne for produktion, afsætning og forarbejdning af landbrugsprodukter;

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 294


c) at fremme afsætningen af de nævnte produkter;

d) at sikre beskyttelsen af miljøet og opretholdelsen af naturværdierne.

Artikel 49

1. Kommissionen skal underrettes om støtte som nævnt i artikel 47 og 48 samt om enhver andennational støtte, der inden for rammerne af dette afsnit er betinget af tilladelse fra denne institution.Støtten kan først ydes, når Kommissionen har givet tilladelse.

2. For så vidt angår støtte som nævnt i artikel 48 forelægger Kommissionen fra den 1. januar 1996hvert femte år Rådet en rapport om:

a) de givne tilladelser;

b) resultaterne af støtte ydet i henhold til disse tilladelser.

Med henblik på udarbejdelsen af denne rapport skal de medlemsstater, der har fået tilladelser, i godtid underrette Kommissionen om virkningerne af den ydede støtte med angivelse af den konstateredeudvikling i landbrugsøkonomien i de pågældende områder.

Artikel 50

Inden for de støtteområder, der er nævnt i forfatningens artikel III-167 og III‑168:

a) kan kun støtte ydet i Østrig, Finland og Sverige inden den 1. januar 1995, der er meddeltKommissionen inden den 30. april 1995, anses for eksisterende støtte i henhold til forfatningensartikel III-168, stk. 1;

b) anses eksisterende støtte og projekter med henblik på at indføre støtte eller ændre eksisterendestøtte, som Kommissionen er blevet underrettet om inden den 1. januar 1995, for meddelt pådenne dato.

Artikel 51

1. Medmindre der er truffet andre bestemmelser i specifikke tilfælde, vedtager Rådet på forslag afKommissionen de nødvendige europæiske forordninger eller afgørelser til gennemførelse af denneafdeling.

2. Rådet kan ved en europæisk lov foretage de tilpasninger af bestemmelserne i denne afdeling, sommåtte vise sig nødvendige som følge af en ændring af EU-retten. Rådet træffer afgørelse medenstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel 52

1. Hvis overgangsforanstaltninger er nødvendige for at lette overgangen fra den ordning, der beståri Østrig, Finland og Sverige, til den ordning, der følger af anvendelsen af de fælles markedsordningerpå de betingelser, der er fastsat i akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, RepublikkenFinlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, vedtages sådanne foranstaltninger efter proceduren iartikel 38 i forordning nr. 136/66/EØF eller, alt efter omstændighederne, i de tilsvarende artikler i deøvrige forordninger om de fælles markedsordninger. Disse foranstaltninger kan træffes i en periode,

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 295

296 Del IV

der udløber den 31. december 1997, idet deres anvendelse er begrænset til denne dato.

2. Rådet kan ved en europæisk lov forlænge den i stk. 1 nævnte periode. Rådet træffer afgørelsemed enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel 53

Artikel 51 og artikel 52 finder anvendelse på fiskevarer.

AFDELING 3

Bestemmelser vedrørende overgangsforanstaltninger

Artikel 54

De retsakter, der er nævnt i punkt VII.B.I, VII.D.1, VII.D.2.c, IX.2.b, c, f, g, h, i, j, l, m, n, x, y, z og aa,X.a, b og c i bilag XV til akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands ogKongeriget Sveriges tiltrædelse (1), anvendes i forhold til Østrig, Finland og Sverige på de i nævntebilag fastsatte vilkår.

For så vidt angår punkt IX.2.x i bilag XV, der er nævnt i stk. 1, læses henvisningen til bestemmelsernei traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, især til dennes artikel 90 og 91, som enhenvisning til forfatningens bestemmelser, især til dennes artikel III-170, stk. 1 og 2.

AFDELING 4

Bestemmelser om visse retsakters anvendelighed

Artikel 55

1. Individuelle afgørelser om dispensationer og negativattester, som tilsynsmyndigheden under DenEuropæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) eller Kommissionen har truffet inden den 1. januar1995 i medfør af artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) ellerartikel 1 i dennes protokol nr. 25, og som vedrører sager, der som følge af tiltrædelsen henhørerunder artikel 81 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, forbliver gyldige i forhold tilforfatningens artikel III-161, indtil den deri angivne tidsfrist udløber eller Kommissionen vedtager eneuropæisk afgørelse, der fastsætter andet, og som er tilstrækkelig begrundet og i overensstemmelsemed EU-retten.

2. Afgørelser, som er truffet af EFTA-Tilsynsmyndigheden inden den 1. januar 1995 i medfør afEØS-aftalens artikel 61, og som vedrører sager, der som følge af tiltrædelsen henhører underartikel 87 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, forbliver gyldige i forhold tilforfatningens artikel III‑167, medmindre Kommissionen vedtager en europæisk afgørelse efter

(1) EFT C 241 af 29.8.1994, s. 322.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 296


forfatningens artikel III-168, der fastsætter andet. Dette stykke finder ikke anvendelse på afgørelser,som træffes efter proceduren i EØS-aftalens artikel 64.

3. Uanset stk. 1 og 2 er afgørelser truffet af EFTA-Tilsynsmyndigheden gyldige efter den 1. januar1995, medmindre Kommissionen træffer en afgørelse, der fastsætter andet, og som er tilstrækkeligtbegrundet og i overensstemmelse med EU-retten.

AFDELING 5

Bestemmelser vedrørende Ålandsøerne

Artikel 56

Forfatningens bestemmelser anfægter ikke anvendelsen af de pr. 1. januar 1994 gældendebestemmelser på Ålandsøerne om:

a) begrænsninger uden forskelsbehandling i retten for fysiske personer, der ikke har hembygdsrätt/kotiseutuoikeus (regionalt borgerskab) på Ålandsøerne, samt for juridiske personer til at erhverveog besidde fast ejendom på Ålandsøerne uden tilladelse fra de kompetente myndigheder påÅlandsøerne;

b) begrænsninger uden forskelsbehandling i etableringsretten og i retten til at præstere tjeneste-ydelser for fysiske personer, der ikke har hembygdsrätt/kotiseutuoikeus (regionalt borgerskab) påÅlandsøerne, samt for juridiske personer, der ikke har fået tilladelse hertil af Ålandsøerneskompetente myndigheder.

Artikel 57

1. Ålandsøernes område — der anses for at være et tredjelandsområde som defineret i artikel 3,stk. 1, tredje led, i Rådets direktiv 77/388/EØF, og for at være et nationalt område, som falder udenfor anvendelsesområdet for direktiverne om punktafgiftsharmonisering som defineret i artikel 2 iRådets direktiv 92/12/EØF — er undtaget fra EU-retten om harmonisering af medlemsstaterneslovgivning om omsætningsafgifter og forbrugsafgifter samt andre former for indirekte beskatning.

Dette stykke finder ikke anvendelse på bestemmelserne i Rådets direktiv 69/335/EØF omkapitaltilførselsafgifter.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 297

298 Del IV

2. Formålet med den undtagelse, der er fastsat i stk. 1, er at bevare en levedygtig lokal økonomi påøerne, og den må ikke have negative følger for Unionens interesser eller for dens fælles politikker.Hvis Kommissionen finder, at bestemmelserne i stk. 1 ikke længere er berettigede, navnlig ihenseende til fair konkurrence eller egne indtægter, forelægger den egnede forslag for Rådet, dervedtager de nødvendige retsakter i overensstemmelse med forfatningens relevante artikler.

Artikel 58

Republikken Finland sikrer, at alle fysiske og juridiske personer fra medlemsstaterne behandles ens påÅlandsøerne.

Artikel 59

Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse i lyset af erklæringen om Ålandsøerne, der udenat ændre retsvirkningerne overtager ordlyden af præamblen, således som den fandtes i protokol nr. 2til akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sverigestiltrædelse.

AFDELING 6

Bestemmelser vedrørende det samiske folk

Artikel 60

Uanset forfatningens bestemmelser kan der gives det samiske folk enerettigheder til rensdyrhold i detraditionelle samiske områder.

Artikel 61

Denne afdeling kan udvides med henblik på at tage hensyn til en eventuel yderligere udvikling isamiske enerettigheder i tilknytning til samernes traditionelle eksistensgrundlag. Rådet kan vedeuropæisk lov foretage de nødvendige ændringer af denne afdeling. Rådet træffer afgørelse medenstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Regionsudvalget.

Artikel 62

Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse i lyset af erklæringen om det samiske folk, deruden at ændre retsvirkningerne overtager ordlyden af præamblen, således som den fandtes i protokolnr. 3 til akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og KongerigetSveriges tiltrædelse.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 298


AFDELING 7

Særlige bestemmelser inden for rammerne af strukturfondene i Finland og Sverige

Artikel 63

Områder omfattet af målet om fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i regioner med yderstlav befolkningstæthed skal i princippet repræsentere eller høre under regioner på NUTS II-niveaumed en befolkningstæthed på indtil 8 personer pr. km2. EU's støtte kan, med forbehold afkoncentrationskravet, også ydes i tilstødende, mindre områder, der opfylder samme kriterier medhensyn til befolkningstæthed. Sådanne regioner og områder, der er omfattet af denne artikel, eropført i bilag I (1) til protokol nr. 6 til akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs,Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse.

AFDELING 8

Bestemmelser om vejtransport, jernbanetransport og kombineret transport i Østrig

Artikel 64

1. I denne afdeling forstås ved

a) »lastvogn«: ethvert motorkøretøj med en tilladt totalvægt på over 7,5 tons indregistreret i enmedlemsstat, der er bestemt til transport af gods eller til trækning af påhængsvogne, herunderogså trækkende køretøjer for sættevogne, og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på over7,5 tons, der trækkes af et motorkøretøj indregistreret i en medlemsstat med en højeste tilladttotalvægt på 7,5 tons

b) »kombineret transport«: enhver godstransport, der udføres med lastvogne eller lasteenheder, somtilbagelægger en del af strækningen med jernbane og tilbagelægger enten den indledende eller denafsluttende strækning ad landevej, idet østrigsk område under ingen omstændighederudelukkende må passeres i transit ad landevej på vej til eller på vej fra en jernbaneterminal.

2. Artikel 65-71 omhandler foranstaltninger vedrørende mulighederne for jernbanetransport ogkombineret transport ved passage af østrigsk område.

Artikel 65

Unionen og de berørte medlemsstater træffer inden for rammerne af deres kompetenceforanstaltninger til udvikling og fremme af jernbanetransporten og den kombinerede transport iforbindelse med godstransport gennem Alperne og foretager en nøje koordinering af disseforanstaltninger.

(1) EFT C 241 af 29.8.1994, s. 355.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 299

300 Del IV

Artikel 66

I forbindelse med opstillingen af de i forfatningens artikel III-247 omhandlede retningslinjer sikrerUnionen, at de hovedtrafikforbindelser, der er defineret i bilag 1 (1) til protokol nr. 9 til aktenvedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sverigestiltrædelse, kommer til at indgå i de transeuropæiske net for jernbanetransport og kombinerettransport og tillige fastlægges som projekter af fælles interesse.

Artikel 67

Unionen og de berørte medlemsstater gennemfører inden for rammerne af deres kompetence deforanstaltninger, der er anført i bilag 2 (2) til protokol nr. 9 til akten vedrørende vilkårene forRepublikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse.

Artikel 68

Unionen og de berørte medlemsstater bestræber sig mest muligt på at udvikle og udnytte densupplerende jernbanekapacitet, der er omhandlet i bilag 3 (3) til protokol nr. 9 til akten vedrørendevilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse.

Artikel 69

Unionen og de berørte medlemsstater træffer foranstaltninger med henblik på at øge mulighedernefor jernbanetransport og kombineret transport. Sådanne foranstaltninger skal, hvor det er relevant,og med forbehold af forfatningens bestemmelser, udarbejdes i nær konsultation med jernbanesel-skaber og andre, der tilbyder jernbaneforbindelser. De foranstaltninger, der er opregnet i EU-rettensbestemmelser om jernbaner og kombineret transport, bør prioriteres højest. Ved iværksættelsen afsådanne foranstaltninger lægges der særlig vægt på jernbanetransportens og den kombineredetransports konkurrenceevne, effektivitet og omkostningsgennemsigtighed. De berørte medlemsstaterbestræber sig i særdeleshed på at træffe foranstaltninger, som sikrer, at priserne i forbindelse med denkombinerede transport er konkurrencedygtige i forhold til priser på andre former for transport.Enhver støtte, der ydes i dette øjemed, skal være i overensstemmelse med EU-retten.

Artikel 70

Unionen og de berørte medlemsstater træffer i tilfælde af alvorlig forstyrrelse af transittrafikken medjernbane, f.eks. i forbindelse med en naturkatastrofe, alle hensigtsmæssige, indbyrdes afstemteforanstaltninger med henblik på at sikre afviklingen af trafikken. Visse sårbare transporter, såsomtransport af letfordærvelige levnedsmidler, prioriteres højest.

(1) EFT C 241 af 29.8.1994, s. 364.

(2) EFT C 241 af 29.8.1994, s. 365.

(3) EFT C 241 af 29.8.1994, s. 367.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 300


Artikel 71

Kommissionen vurderer efter proceduren i artikel 73, stk. 2, hvorledes denne afdeling fungerer.

Artikel 72

1. Denne artikel omhandler foranstaltninger vedrørende vejgodstransport ved kørsel, der foretagespå Fællesskabets område.

2. Ved kørsel, der indebærer vejgodstransport i transit gennem Østrig, gælder ordningen om kørselfor egen regning og om erhvervsmæssig kørsel i henhold til Rådets første direktiv af 23. juli 1962 ogRådets forordning (EØF) nr. 881/92, med forbehold af bestemmelserne i denne artikel.

3. Indtil den 1. januar 1998 gælder følgende bestemmelser:

a) Det samlede NOx-emissionsniveau fra lastvogne, der kører i transit gennem Østrig, nedbringesmed 60 % mellem den 1. januar 1992 og den 31. december 2003 efter tabellen i bilag 4.

b) Nedbringelserne af det samlede NOx-emissionsniveau fra lastvogne forvaltes ved hjælp af etøkopointsystem. Som led i dette system behøver hver lastvogn, som kører gennem Østrig itransit, et økopointantal, som svarer til talværdien af dens NOx-emissioner (den godkendte værdii forbindelse med produktionens overensstemmelse (COP-værdien) eller typegodkendelsesvær-dien). Tildeling og forvaltning af disse point beskrives i bilag 5.

c) Hvis antallet af transitture i et givet år overstiger referencetallet for 1991 med mere end 8 % skalKommissionen efter proceduren i artikel 16 vedtage passende foranstaltninger i overens-stemmelse med nr. 3 i bilag 5.

d) Østrig udfærdiger og stiller rettidigt de økopointkort til rådighed, der skal anvendes vedforvaltning af økopointsystemet i henhold til bilag 5 for lastvogne, der kører i transit gennemØstrig.

e) Økopoint fordeles af Kommissionen på medlemsstaterne i henhold til bestemmelser, der indføresefter stk. 7.

4. Før den 1. januar 1998 undersøger Rådet på ny på grundlag af en rapport fra Kommissionen,hvorledes bestemmelserne vedrørende vejgodstransport i transit gennem Østrig fungerer.Undersøgelsen finder sted i overensstemmelse med de grundlæggende principper for fællesskabs-retten, såsom det indre markeds tilfredsstillende funktion, herunder navnlig frie varebevægelser og friudveksling af tjenesteydelser, miljøbeskyttelse i hele Fællesskabets interesse og færdselssikkerhed.Medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse på forslag af Kommissionen og efterhøring af Europa-Parlamentet, skal overgangsperioden forlænges indtil den 1. januar 2001,hvorunder bestemmelserne i stk. 3 finder anvendelse.

954384_TRAITE_DA_251_300 31-01-2005 10:27 Pagina 301

302 Del IV

5. Før den 1. januar 2001 foretager Kommissionen i samarbejde med Det Europæiske Miljøagenturen videnskabelig undersøgelse af, i hvilket omfang det mål for nedbringelse af forureningen, der erfastsat i stk. 3, litra a), er nået. Hvis Kommissionen konkluderer, at dette mål er nået på et bæredygtigtgrundlag, ophører bestemmelserne i stk. 3 med at gælde den 1. januar 2001. Hvis Kommissionenderimod konkluderer, at dette mål ikke er nået på et bæredygtigt grundlag, kan Rådet i henhold tilartikel 75 i EF-traktaten inden for rammerne af Fællesskabet vedtage foranstaltninger, der sikrer entilsvarende beskyttelse af miljøet, navnlig nedbringelse med 60 % af forureningen. Hvis Rådet ikkevedtager sådanne foranstaltninger, forlænges overgangsperioden automatisk i en sidste periode påtre år, hvorunder bestemmelserne i stk. 3 finder anvendelse.

6. Ved overgangsperiodens ophør finder gældende fællesskabsbestemmelser anvendelse i fuldtomfang.

7. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 16 de nærmere bestemmelser for fremgangs-måderne i forbindelse med økopointsystemet, fordelingen af økopoint og tekniske spørgsmål iforbindelse med anvendelsen af nærværende artikel, som træder i kraft på datoen for Østrigstiltrædelse.

De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal sikre opretholdelsen for de nuværendemedlemsstater af den faktiske situation, der følger af anvendelsen af Rådets forordning (EØF)nr. 3637/92 og af den administrative aftale, undertegnet den 23. december 1992, om fastlæggelse afikrafttrædelsesdatoen og fremgangsmåden for indførelse af det økopointsystem, der er omhandlet itransitaftalen. Der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den andel af økopointene,der tildeles Grækenland, tager tilstrækkeligt hensyn til Grækenlands behov i denne forbindelse.

Artikel 73

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

AFDELING 9

Bestemmelser om brugen i Den Europæiske Union af særlige østrigske udtryk inden for dettyske sprog

Artikel 74

1. De særlige østrigske udtryk inden for det tyske sprog, der findes i østrigsk retsorden, og som eropført på listen i bilaget (1) til protokol nr. 10 til akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs,Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, har samme status og kan anvendes med

(1) EFT C 241 af 29.8.1994, s. 370.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 302


samme retsvirkning som de tilsvarende udtryk, der anvendes i Tyskland, og som er opført på listen inævnte bilag.

2. I den tyske udgave af nye retsakter tilføjes de særlige østrigske udtryk, der er nævnt i bilaget tilprotokol nr. 10 til akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands ogKongeriget Sveriges tiltrædelse, i den relevante form til de tilsvarende udtryk, der anvendes i Tyskland.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 303

304 Del IV

9. PROTOKOL OM TILTRÆDELSESTRAKTATEN OG -AKTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK,REPUBLIKKEN ESTLAND, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN, REPUBLIKKEN UNGARN, REPUBLIKKEN MALTA, REPUBLIKKEN POLEN,REPUBLIKKEN SLOVENIEN OG DEN SLOVAKISKE REPUBLIK


SOM MINDER OM, at Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland,Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og DenSlovakiske Republik tiltrådte De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union oprettet ved traktaten om DenEuropæiske Union den 1. maj 2004,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at traktaten af 16. april 2003 vedrørende ovennævnte tiltrædelser ophæves i henhold tilforfatningens artikel IV-437, stk. 2, litra e),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at mange af bestemmelserne i den akt, der er knyttet til nævnte tiltrædelsestraktat,fortsat er relevante, og at disse bestemmelser i henhold til forfatningens artikel IV-437, stk. 2, skal indgå eller omhandlesi en protokol, således at de forbliver i kraft, og deres retsvirkninger bevares,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er nødvendigt at foretage en række tekniske tilpasninger af visse af de pågældendebestemmelser, så de bringes i overensstemmelse med forfatningen, uden at retsvirkningerne af bestemmelserne ændres,

ER BLEVET ENIGE OM nedenstående bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om en forfatning for Europa ogtil traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:

FØRSTE DEL

BESTEMMELSER VEDRØRENDE TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003

AFSNIT I

PRINCIPPER

Artikel 1

I denne protokol:

a) forstås ved udtrykket »tiltrædelsesakten af 16. april 2003« akten vedrørende vilkårene for DenTjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens,Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af detraktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union,

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 304


b) forstås ved udtrykkene »traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab« (»EF-traktaten«) og»traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab« (»Euratom-traktaten«) dissetraktater som suppleret eller ændret ved traktater eller ved andre retsakter, der er trådt i kraft førden 1. maj 2004,

c) forstås ved udtrykket »traktaten om Den Europæiske Union« (»EU-traktaten«) denne traktat somsuppleret eller ændret ved traktater eller ved andre retsakter, der er trådt i kraft før den 1. maj2004,

d) forstås ved udtrykket »Fællesskabet« et af eller begge de fællesskaber, der er omhandlet i litra b), altefter omstændighederne,

e) forstås ved udtrykket »nuværende medlemsstater« følgende medlemsstater: Kongeriget Belgien,Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, KongerigetSpanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxem-bourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, RepublikkenFinland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

f) forstås ved udtrykket »nye medlemsstater« følgende medlemsstater: Den Tjekkiske Republik,Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen,Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og DenSlovakiske Republik.

Artikel 2

De rettigheder og forpligtelser, der følger af tiltrædelsestraktaten for Den Tjekkiske Republik,Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, RepublikkenUngarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik,som er omhandlet i forfatningens artikel IV-437, stk. 2, litra e), har på de i denne traktat fastsattevilkår haft virkning fra den 1. maj 2004.

Artikel 3

1. Bestemmelserne i Schengen-reglerne som integreret i Unionen ved den protokol, der er knyttetsom bilag til traktaten om en forfatning for Europa (i det følgende benævnt »Schengen-protokollen«),og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. bilag I tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003, samt alle andre sådanne retsakter, der vedtages før den 1. maj2004, er bindende for og finder anvendelse i de nye medlemsstater fra den 1. maj 2004.

2. De bestemmelser i Schengen-reglerne som integreret i Unionen og de retsakter, der bygger derpåeller på anden måde har tilknytning dertil, som ikke er omhandlet i stk. 1, er bindende for de nyemedlemsstater fra den 1. maj 2004, men finder først anvendelse i en ny medlemsstat, når Rådet hartruffet en europæisk afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for gennemførelse af alle depågældende regler er opfyldt i den nye medlemsstat.

Rådet træffer efter høring af Europa-Parlamentet afgørelse med enstemmighed blandt de af detsmedlemmer, der repræsenterer regeringerne i de medlemsstater, for hvilke de i dette stykkeomhandlede bestemmelser allerede er blevet iværksat, og repræsentanten for regeringen i denmedlemsstat, for hvilken bestemmelserne skal iværksættes. De medlemmer af Rådet, der

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 305

306 Del IV

repræsenterer regeringerne i henholdsvis Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien ogNordirland, medvirker i en sådan afgørelse, hvis den vedrører de bestemmelser i Schengen-reglerneog de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, som disse medlemsstaterdeltager i.

3. Aftaler indgået af Rådet i henhold til artikel 6 i Schengen-protokollen er bindende for de nyemedlemsstater fra den 1. maj 2004.

4. For så vidt angår de konventioner og instrumenter inden for området retlige og indreanliggender, der er uadskilleligt forbundet med virkeliggørelsen af målene i EU-traktaten, skal de nyemedlemsstater:

a) tiltræde de konventioner mv., der den 1. maj 2004 er åbne for de nuværende medlemsstatersundertegnelse, samt de konventioner, der er udarbejdet af Rådet i overensstemmelse med afsnit VIi EU-traktaten med henstilling til medlemsstaterne om vedtagelse;

b) indføre administrative eller andre arrangementer i lighed med dem, der den 1. maj 2004 ervedtaget af de nuværende medlemsstater eller Rådet, for at lette det praktiske samarbejde mellemmedlemsstaternes institutioner og organisationer, der tager sig af retlige og indre anliggender.

Artikel 4

Hver af de nye medlemsstater deltager fra den 1. maj 2004 i Den Økonomiske og Monetære Unionsom medlemsstat med dispensation i henhold til forfatningens artikel III–197.

Artikel 5

1. De nye medlemsstater, der ved tiltrædelsesakten af 16. april 2003 har tiltrådt de afgørelser ogaftaler, der er truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, skaltiltræde enhver anden aftale, der er indgået af de nuværende medlemsstater, og som vedrørerUnionens funktion eller har tilknytning til dens virksomhed.

2. De nye medlemsstater skal tiltræde de i EF-traktatens artikel 293 forudsete overenskomster og deoverenskomster, der er uløseligt forbundet med virkeliggørelsen af EF-traktatens målsætninger, i detomfang disse stadig er i kraft, samt protokollerne vedrørende De Europæiske Fællesskabers Domstolsfortolkning af disse overenskomster, der er undertegnet af de nuværende medlemsstater, og med dettemål for øje at indlede forhandlinger med disse med henblik på at foretage de nødvendige tilpasningerderaf.

Artikel 6

1. De nye medlemsstater skal på de i denne protokol fastsatte vilkår tiltræde de aftaler elleroverenskomster, der er indgået eller anvendes foreløbigt af de nuværende medlemsstater sammenmed Unionen eller Det Europæiske Atomenergifællesskab, og de af disse medlemsstater indgåedeaftaler, der har tilknytning til de nævnte aftaler eller overenskomster.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 306


De nye medlemsstater tiltræder de aftaler eller overenskomster, der er omhandlet i stk. 4, samt deaftaler med Belarus, Kina, Chile, Mercosur og Schweiz, som er indgået eller undertegnet afFællesskabet sammen med dets nuværende medlemsstater, ved indgåelse af en protokol til sådanneaftaler eller overenskomster mellem Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed påmedlemsstaternes vegne, og det eller de pågældende tredjelande eller den pågældende internationaleorganisation. Denne procedure berører hverken Unionens og Det Europæiske Atomenergifællesskabsegne beføjelser eller fordelingen af beføjelser mellem disse og medlemsstaterne med hensyn tilindgåelse af sådanne aftaler i fremtiden eller indførelse af andre ændringer uden tilknytning tiltiltrædelsen. Kommissionen forhandler disse protokoller på medlemsstaternes vegne på grundlag afforhandlingsdirektiver, som Rådet har godkendt med enstemmighed, og i samråd med et udvalgbestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Den forelægger Rådet et udkast til protokollernemed henblik på indgåelse.

2. Ved tiltrædelsen af de i stk. 1 nævnte aftaler og overenskomster opnår de nye medlemsstatersamme rettigheder og forpligtelser i henhold til disse aftaler og overenskomster som de nuværendemedlemsstater.

3. De nye medlemsstater skal på de i denne protokol fastsatte vilkår tiltræde aftalen om DetEuropæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), jf. artikel 128 deri.

4. Fra den 1. maj 2004 og indtil de nødvendige protokoller i påkommende tilfælde er indgået, jf.stk. 1, anvender de nye medlemsstater bestemmelserne i de aftaler, der er indgået af de nuværendemedlemsstater sammen med Fællesskabet med Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Bulgarien, Kroatien,Egypten, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Georgien, Israel, Jordan, Kasakhstan,Kirgisistan, Libanon, Mexico, Moldova, Marokko, Rumænien, Den Russiske Føderation, San Marino,Sydafrika, Sydkorea, Syrien, Tunesien, Tyrkiet, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan, ligesom deanvender bestemmelserne i andre aftaler, der indgås af de nuværende medlemsstater sammen medFællesskabet inden den 1. maj 2004.

Tilpasninger til disse aftaler foretages i form af protokoller, der indgås med de kontraherende lande ioverensstemmelse med stk. 1, andet afsnit. Hvis protokollerne ikke er indgået den 1. maj 2004,træffer Unionen, Det Europæiske Atomenergifællesskab og medlemsstaterne inden for rammerne afderes respektive beføjelser de nødvendige foranstaltninger til at afklare situationen.

5. Fra den 1. maj 2004 anvender de nye medlemsstater de bilaterale tekstilaftaler og‑arrangementer, som Fællesskabet har indgået med tredjelande.

De kvantitative restriktioner, som Unionen anvender på import af tekstilvarer og beklædnings-genstande, tilpasses for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrædelse.

Hvis ændringerne af de bilaterale tekstilaftaler og -arrangementer ikke er trådt i kraft den 1. maj2004, foretager Unionen de nødvendige tilpasninger af reglerne for import af tekstilvarer ogbeklædningsgenstande fra tredjelande for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrædelse.

(1) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 307

308 Del IV

6. De kvantitative restriktioner, som Unionen anvender på import af stål og stålprodukter, tilpassespå grundlag af de nye medlemsstaters import af stålprodukter med oprindelse i de pågældendeleverandørlande i årene umiddelbart inden undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten.

7. Fiskeriaftaler, som de nye medlemsstater har indgået med tredjelande inden den 1. maj 2004,forvaltes af Unionen.

De rettigheder og forpligtelser, der for de nye medlemsstater følger af disse aftaler, berøres ikke i denperiode, hvor bestemmelserne i disse aftaler opretholdes midlertidigt.

Så snart som muligt og under alle omstændigheder inden udløbet af gyldighedsperioden for de iførste afsnit omhandlede aftaler vedtager Rådet på forslag af Kommissionen i hvert enkelt tilfældepassende europæiske afgørelser med henblik på videreførelse af de fiskeriaktiviteter, der er omhandleti aftalerne, herunder eventuel forlængelse af visse aftaler for perioder på højst et år.

8. Med virkning fra den 1. maj 2004 udtræder de nye medlemsstater af alle frihandelsaftaler medtredjelande, herunder den centraleuropæiske frihandelsaftale.

I det omfang aftalerne mellem én eller flere af de nye medlemsstater på den ene side og ét eller fleretredjelande på den anden side ikke er forenelige med de forpligtelser, der følger af forfatningen ognavnlig af denne protokol, bringer den nye medlemsstat alle egnede midler i anvendelse med henblikpå at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Hvis en ny medlemsstat har problemer med attilpasse en aftale indgået med ét eller flere tredjelande inden tiltrædelsen, udtræder den i henhold tilaftalens bestemmelser af den pågældende aftale.

9. De nye medlemsstater træffer passende foranstaltninger for i påkommende tilfælde at tilpassederes stilling i forhold til internationale organisationer og internationale aftaler, i hvilke Unionen ellerDet Europæiske Atomenergifællesskab eller andre medlemsstater ligeledes er parter, til de rettighederog forpligtelser, der følger af deres tiltrædelse af Unionen.

De udtræder navnlig den 1. maj 2004 eller snarest muligt derefter af internationale fiskeriaftaler og‑organisationer, i hvilke Unionen ligeledes er part, medmindre deres medlemskab har tilknytning tilandet end fiskeri.

Artikel 7

De af institutionerne vedtagne retsakter, som de ved denne protokol fastsatte overgangsbestemmelservedrører, bevarer deres juridiske status; især skal fremgangsmåderne for ændring af disse retsakterfortsat finde anvendelse.

Artikel 8

De bestemmelser i tiltrædelsesakten af 16. april 2003, der har til formål eller som virkning, bortsetfra som overgangsforanstaltninger, at ophæve eller ændre retsakter vedtaget af institutioner, organer,kontorer og agenturer under Det Europæiske Fællesskab eller Den Europæiske Union som oprettetved traktaten om Den Europæiske Union, forbliver i kraft, således som de er fortolket af DeEuropæiske Fællesskabers Domstol og Retten i Første Instans, jf. dog anvendelsen af stk. 2.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 308


Disse bestemmelser har samme juridiske status som de retsakter, de ophæver eller ændrer, og erundergivet samme regler som disse.

Artikel 9

Teksterne til de retsakter, der før den 1. maj 2004 er vedtaget af institutioner, organer, kontorer ogagenturer under Det Europæiske Fællesskab eller Den Europæiske Union som oprettet ved traktatenom Den Europæiske Union samt af Den Europæiske Centralbank, og som er udfærdiget på estisk,lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk, har fra nævnte datogyldighed på samme vilkår som de tekster, der er udfærdiget og har gyldighed på de andre sprog.

Artikel 10

Overgangsbestemmelserne i denne protokol kan ophæves ved en europæisk lov vedtaget af Rådet,hvis de ikke længere er relevante. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel 11

Ved anvendelsen af forfatningen og af institutionernes retsakter gælder de i denne protokol fastsatteundtagelsesbestemmelser som overgangsforanstaltninger.

AFSNIT II

PERMANENTE BESTEMMELSER

Artikel 12

De af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger i de retsakter, der opregnes i listen i bilag III tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003, fastsættes i overensstemmelse med de i nævnte bilag fastsatteretningslinjer og efter den procedure og på de vilkår, der er fastsat i artikel 36.

Artikel 13

De foranstaltninger, der opregnes i listen i bilag IV til tiltrædelsesakten af 16. april 2003, finderanvendelse på de vilkår, der er fastsat i nævnte bilag.

Artikel 14

Der kan ved en europæisk lov vedtaget af Rådet foretages de tilpasninger af denne protokolsbestemmelser vedrørende den fælles landbrugspolitik, der måtte vise sig nødvendige som følge af enændring af EU-retten. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 309

310 Del IV

AFSNIT III

MIDLERTIDIGE BESTEMMELSER

Artikel 15

De foranstaltninger, der opregnes i bilag V, VI, VII, VIII, IX, X, XI, XII, XIII og XIV til tiltrædelsesaktenaf 16. april 2003, gælder for de nye medlemsstater på betingelserne i de nævnte bilag.

Artikel 16

1. Indtægter benævnt »told i henhold til den fælles toldtarif og anden told« som omhandlet iartikel 2, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 omordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (1) eller tilsvarende bestemmelser i enanden afgørelse, som erstatter denne, omfatter told beregnet på grundlag af satserne i henhold til denfælles toldtarif og til enhver toldindrømmelse i tilknytning dertil, der anvendes af Unionen i de nyemedlemsstaters samhandel med tredjelande.

2. For 2004 skal det harmoniserede momsberegningsgrundlag og BNI-(bruttonationalindkomst)grundlaget for hver ny medlemsstat som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), i afgørelse 2000/597/EF, Euratom svare til to tredjedele af det årlige grundlag. Det BNI-grundlag for hver nymedlemsstat, der skal anvendes ved beregningen af finansieringen af korrektionen af budget-uligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i afgørelse 2000/597/EF, Euratom, skal ligeledes svare til to tredjedele af det årlige grundlag.

3. Med henblik på at fastlægge den fastfrosne sats for 2004 i henhold til artikel 2, stk. 4, litra b), iafgørelse 2000/597/EF, Euratom skal de nye medlemsstaters reducerede momsgrundlag beregnes pågrundlag af to tredjedele af deres ikke-reducerede momsberegningsgrundlag og to tredjedele af deresBNI.

Artikel 17

1. Unionens budget for regnskabsåret 2004 er blevet tilpasset for at tage hensyn til de nyemedlemsstaters tiltrædelse gennem et ændringsbudget, der fik virkning fra 1. maj 2004.

2. De tolv månedlige tolvtedele af de moms- og BNI-baserede midler, som de nye medlemsstaterskal betale i henhold til det i stk. 1 nævnte ændringsbudget, samt tilpasningen med tilbagevirkendekraft af de månedlige tolvtedele for perioden fra januar til april 2004, som kun finder anvendelse påde nuværende medlemsstater, konverteres til ottendedele, der opkræves i perioden fra maj tildecember 2004. Tilpasninger med tilbagevirkende kraft som følge af senere ændringsbudgetter, dervedtages i 2004, konverteres ligeledes til lige store rater, der opkræves i løbet af den resterende del afåret.

(1) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 310


Artikel 18

På den første hverdag i hver måned skal Unionen som en udgift på Unionens budget betale DenTjekkiske Republik, Cypern, Malta og Slovenien en ottendedel i 2004 fra og med den 1. maj 2004 ogen tolvtedel i 2005 og 2006 af følgende beløb som midlertidig budgetkompensation:

(mio. euro i 1999-priser)

2004 2005 2006

Den TjekkiskeRepublik

125,4 178,0 85,1

Cypern 68,9 119,2 112,3

Malta 37,8 65,6 62,9

Slovenien 29,5 66,4 35,5

Artikel 19

På den første hverdag i hver måned skal Unionen som en udgift på Unionens budget betale DenTjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakieten ottendedel i 2004 fra og med den 1. maj 2004 og en tolvtedel i 2005 og 2006 af følgende beløbsom en særlig fast likviditetsfacilitet:


2004 2005 2006

Den TjekkiskeRepublik

174,7 91,55 91,55

Estland 15,8 2,90 2,90

Cypern 27,7 5,05 5,05

Letland 19,5 3,40 3,40

Litauen 34,8 6,30 6,30

Ungarn 155,3 27,95 27,95

Malta 12,2 27,15 27,15

Polen 442,8 550,00 450,00

Slovenien 65,4 17,85 17,85

Slovakiet 63,2 11,35 11,35

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 311

312 Del IV

Der skal ved alle beregninger af fordelingen af strukturfondsmidler i årene 2004-2006 tages hensyntil 1 mia. euro for så vidt angår Polen og 100 mio. euro for så vidt angår Den Tjekkiske Republik, derindgår i den særlige faste likviditetsfacilitet.

Artikel 20

1. De nye medlemsstater, der er anført nedenfor, betaler følgende beløb til den Kul- ogStålforskningsfond, der omhandles i afgørelse 2002/234/EKSF truffet af repræsentanterne formedlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. februar 2002 om de finansielle konsekvenseraf udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden (1):

(mio. euro i løbende priser)

Den Tjekkiske Republik 39,88

Estland 2,50

Letland 2,69

Ungarn 9,93

Polen 92,46

Slovenien 2,36

Slovakiet 20,11

2. Bidragene til Kul- og Stålforskningsfonden indbetales i fire rater begyndende i 2006, idetbetalingen hver gang sker den første hverdag i den første måned af hvert år på følgende måde:

2006: 15 %

2007: 20 %

2008: 30 %

2009: 35 %

Artikel 21

1. Medmindre andet er bestemt i denne protokol, indgås der ingen finansielle forpligtelser underPhare-programmet (2), programmet for grænseoverskridende samarbejde inden for rammerne afPhare-programmet (3), førtiltrædelsesmidlerne til Cypern og Malta (4), ISPA-programmet (5) og

(1) EFT L 79 af 22.3.2002, s. 42.

(2) Forordning (EØF) nr. 3906/89 (EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11).

(3) Forordning (EF) nr. 2760/98 (EFT L 345 af 19.12.1998, s. 49).



954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 312


SAPARD-programmet (1) til fordel for de nye medlemsstater efter den 31. december 2003. Fra den1. januar 2004 sidestilles de nye medlemsstater med de nuværende medlemsstater med hensyn tiludgifter under de tre første udgiftsområder i de finansielle overslag som fastlagt i deninterinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 (2), med forbehold af de nedenfor nævnte individuellespecifikationer og undtagelser eller som i øvrigt fastsat i denne protokol. Maksimumstillægsbevillin-gerne i post 1, 2, 3 og 5 i de finansielle overslag vedrørende tiltrædelsen er anført i bilag XV tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003. Der kan dog ikke indgås finansielle forpligtelser over 2004-budgettet for nogen af de berørte programmer eller organer, før den pågældende nye medlemsstat ertiltrådt.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på udgifter under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond forLandbruget, Garantisektionen, der vedrører artikel 2, stk. 1 og 2, og artikel 3, stk. 3, i Rådetsforordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (3), dader først kan ydes EF-støtte hertil fra den 1. maj 2004, jf. artikel 2 i denne protokol.

Stk. 1 i denne artikel finder dog anvendelse på udgifter til landdistriktudvikling under DenEuropæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, der vedrører artikel 47a iRådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fraDen Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse afvisse forordninger (4), på de betingelser, som fremgår af ændringen til nævnte forordning i bilag II tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003.

3. Fra den 1. januar 2004 deltager de nye medlemsstater i Unionens programmer og organer påsamme vilkår og betingelser som de nuværende medlemsstater med finansiering over Unionensalmindelige budget, jf. dog stk. 1, sidste punktum.

4. Hvis der er behov for foranstaltninger for at lette overgangen fra førtiltrædelsesordningen til denordning, som følger af anvendelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen de nødvendigeforanstaltninger.

Artikel 22

1. Udbud, indgåelse af kontrakter, gennemførelse og betalinger i forbindelse med førtiltrædelsesbi-stand under Phare-programmet, programmet for grænseoverskridende samarbejde inen forrammerne af Phare-programmet og førtiltrædelsesmidlerne til Cypern og Malta forvaltes fra den1. maj 2004 af gennemførelsesorganer i de nye medlemsstater.

Fravigelse af forhåndskontrol med udbud og indgåelse af kontrakter sker ved europæiske afgørelserherom truffet af Kommissionen efter en positiv vurdering af det udvidede decentrale implemen-teringssystem (EDIS) i overensstemmelse med de kriterier og betingelser, der er fastlagt i bilaget til


(2) Interinstitutionel aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af

budgetproceduren (EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1).

(3) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(4) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 313

314 Del IV

Rådets forordning (EF) nr. 1266/1999 af 21. juni 1999 om samordning af støtten til ansøgerlandenesom led i førtiltrædelsesstrategien og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89 (1).

Hvis disse afgørelser om at fravige forhåndskontrollen ikke træffes før den 1. maj 2004, er kontrakterundertegnet mellem den 1. maj 2004 og den dato, hvor Kommissionens afgørelse træffes, ikkeberettiget til førtiltrædelsesbistand.

Hvis Kommissionens afgørelse om at fravige forhåndskontrollen forsinkes ud over den 1. maj 2004af årsager, som ikke skyldes den nye medlemsstats myndigheder, kan Kommissionen dogundtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde acceptere, at kontrakter undertegnet mellem den1. maj 2004 og datoen for Kommissionens afgørelse er berettiget til førtiltrædelsesbistand, og atgennemførelsen af førtiltrædelsesbistanden fortsætter i en begrænset periode under forudsætning af,at Kommissionen fører forhåndskontrol med udbud og indgåelse af kontrakter.

2. Globale budgetmæssige forpligtelser, der er indgået før den 1. maj 2004 i henhold til definansielle førtiltrædelsesinstrumenter, der er nævnt i stk. 1, herunder indgåelse og registrering afefterfølgende enkeltstående retlige forpligtelser og aftaler om betalinger indgået efter den 1. maj2004, skal fortsat være omfattet af reglerne og forskrifterne i de finansielle førtiltrædelsesinstru-menter og afholdes over de tilsvarende budgetkapitler, indtil de pågældende programmer og projekterafsluttes. Uanset ovenstående skal de procedurer vedrørende offentlige indkøb, der påbegyndes efterden 1. maj 2004, gennemføres i overensstemmelse med de relevante EU-retsakter.

3. Det sidste programmeringsarbejde for den førtiltrædelsesbistand, der er nævnt i stk. 1, finder stedi det sidste fulde kalenderår før den 1. maj 2004. Der skal indgås kontrakter for aktioner i henhold tildisse programmer inden for de følgende to år, og udbetalingerne skal foretages som fastlagt ifinansieringsprotokollen (2), normalt ved udgangen af det tredje år efter indgåelsen af forpligtelsen.Der indrømmes ikke nogen forlængelse af perioden for indgåelse af kontrakter. Der vil undtagelsesvisog i behørigt begrundede tilfælde kunne indrømmes begrænsede forlængelser af varigheden afudbetaling.

4. For at sikre den nødvendige udfasning af de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, der er nævnt istk. 1, samt af ISPA-programmet (3), og en smidig overgang mellem de regler, der finder anvendelsefør og efter den 1. maj 2004, kan Kommissionen træffe alle relevante foranstaltninger for at sikre, atder bevares det nødvendige vedtægtsmæssigt ansatte personale i de nye medlemsstater i højst 15måneder efter denne dato.

I denne periode gælder der for tjenestemænd, der ansættes i stillinger i de nye medlemsstater før den1. maj 2004, og som skal forblive i tjeneste i disse stater efter denne dato, undtagelsesvis sammefinansielle og materielle betingelser, som Kommissionen anvendte før den 1. maj 2004 ioverensstemmelse med bilag X til vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber ogansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved Fællesskaberne som fastlagt i Rådets forordning (EØF,

(1) EFT L 232 af 2.9.1999, s. 34.

(2) Phare-retningslinjerne (SEK(1999) 1596, ajourført den 6.9.2002 ved C 3303/2).


954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 314


Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1). De administrative udgifter, der er nødvendige til forvaltning afførtiltrædelsesbistanden, herunder lønninger til andet personale, afholdes i hele 2004 og indtiludgangen af juli 2005 over posten støtteudgifter til foranstaltninger (tidligere del B i budgettet) ellerde tilsvarende poster vedrørende de i stk. 1 nævnte finansielle instrumenter og ISPA-programmet i derelevante førtiltrædelsesbudgetter.

5. Hvis projekter, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1258/1999, ikke længere kanfinansieres i henhold til dette instrument, kan de integreres i programmeringen for udvikling aflanddistrikter og finansieres under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget. Hvisdet bliver nødvendigt med særlige overgangsforanstaltninger i denne forbindelse, vedtages disse afKommissionen i overensstemmelse med procedurerne i artikel 50, stk. 2, i Rådets forordning (EF)nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (2).

Artikel 23

1. I perioden mellem den 1. maj 2004 og udgangen af 2006 yder Den Europæiske Unionmidlertidig finansiel bistand, i det følgende benævnt »overgangsfaciliteten«, til de nye medlemsstatermed henblik på udvikling og styrkelse af deres administrative kapacitet til at gennemføre oghåndhæve EU-retten og gældende ret i Det Europæiske Atomenergifællesskab og fremme udvekslingaf god praksis med tilsvarende instanser.

2. Bistanden skal anvendes til fortsat at styrke den institutionelle kapacitet på visse områder vedhjælp af aktioner, der ikke kan finansieres over strukturfondene, navnlig inden for

a) retlige og indre anliggender (styrkelse af retssystemet, kontrol ved de ydre grænser, antikorrup-tionsstrategi, styrkelse af retshåndhævelseskapaciteten)

b) finanskontrol

c) beskyttelse af Unionens og Det Europæiske Atomenergifællesskabs finansielle interesser ogbekæmpelse af svig

d) det indre marked, herunder toldunionen

e) miljø

f) veterinærmyndighederne og den administrative kapacitetsopbygning i forbindelse medfødevaresikkerhed

g) administrations- og kontrolstrukturer for landbrug og udvikling af landdistrikterne, herunder detintegrerede system for forvaltning og kontrol (IACS)

(1) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(2) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 315

316 Del IV

h) nuklear sikkerhed (styrkelse af de nukleare sikkerhedsmyndigheders effektivitet og kompetenceog deres faglige støtteorganisationer og offentlige organer for håndtering af radioaktivt affald)

i) statistikker

j) styrkelse af den offentlige administration i overensstemmelse med de behov, der er afgrænset iKommissionens generelle tilsynsrapport, og som ikke er omfattet af strukturfondene.

3. Bistand i henhold til overgangsfaciliteten fastlægges efter proceduren i artikel 8 i Rådetsforordning (EØF) nr. 3906/89 af 18. december 1989 om økonomisk bistand til visse lande i Central-og Østeuropa (1).

4. Programmet skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, litra a) og b), ifinansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2) eller deneuropæiske lov, der træder i stedet herfor. For så vidt angår projekter, der foregår i samarbejdemellem de offentlige administrationer med sigte på institutionsopbygning, finder proceduren forindkaldelse af tilbud gennem netværket af kontaktpunkter i medlemsstaterne fortsat anvendelse,således som det fremgår af rammeaftalerne med de nuværende medlemsstater omførtiltrædelsesbistand.

Forpligtelsesbevillingerne til overgangsfaciliteten udgør, angivet i 1999-priser, 200 mio. euro i 2004,120 mio. euro i 2005 og 60 mio. euro i 2006. De årlige bevillinger godkendes afbudgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag som fastlagt i den interinstitu-tionelle aftale af 6. maj 1999.

Artikel 24

1. Der oprettes en Schengen-facilitet som et midlertidige instrument for mellem den 1. maj 2004og udgangen af 2006 at bistå de støtteberettigede medlemsstater med at finansiere aktioner ved EU'snye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengen-reglerne og kontrollen ved de ydregrænser.

For at råde bod på de mangler, der er konstateret i forbindelse med forberedelsen af Schengen-deltagelsen, skal følgende typer aktioner være støtteberettigede under Schengen-faciliteten:

a) investering i opførelse, renovering eller forbedring af infrastruktur og bygninger pågrænseovergangssteder

b) investeringer i alle former for operativt udstyr (f.eks. laboratorieudstyr, afsløringsudstyr, hardwareog software til Schengen-informationssystemet (SIS II), transportmidler)

c) uddannelse af grænsevagter

(1) EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11.

(2) Forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 316


d) støtte til udgifter til logistik og operationer.

2. Følgende beløb stilles fra tiltrædelsesdatoen til rådighed under Schengen-faciliteten i form aftildeling af faste beløb til de støtteberettigede medlemsstater, der er anført nedenfor:


2004 2005 2006

Estland 22,90 22,90 22,90

Letland 23,70 23,70 23,70

Litauen 44,78 61,07 29,85

Ungarn 49,30 49,30 49,30

Polen 93,34 93,33 93,33

Slovenien 35,64 35,63 35,63

Slovakiet 15,94 15,93 15,93

3. De støtteberettigede medlemsstater er ansvarlige for udvælgelsen og gennemførelsen afindividuelle operationer i overensstemmelse med denne artikel. De er også ansvarlige for atkoordinere anvendelsen af Schengen-faciliteten med bistand fra andre EU-instrumenter og skal sikreforeneligheden med Unionens politikker og foranstaltninger og overholdelsen af finansforordningenvedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller den europæiske lov, der træder istedet herfor.

De tildelte faste beløb skal bruges inden tre år efter den første udbetaling, og eventuelle ubrugtemidler eller uretmæssigt anvendte midler skal tilbagebetales til Kommissionen. De støtteberettigedemedlemsstater skal senest seks måneder efter udløbet af den treårige frist forelægge en samlet rapportom den finansielle forvaltning af de tildelte faste beløb med en redegørelse for udgifterne.

Den støtteberettigede stat udøver sit ansvar, uden at dette berører Kommissionens ansvar forgennemførelsen af Unionens budget, og i overensstemmelse med bestemmelserne om decentralforvaltning i nævnte finansforordning eller den europæiske lov, der træder i stedet herfor.

4. Kommissionen bevarer retten til at foretage kontrol via Det Europæiske Kontor for Bekæmpelseaf Svig (OLAF). Kommissionen og Revisionsretten kan også foretage kontrol på stedet ioverensstemmelse med de relevante procedurer.

5. Kommissionen kan vedtage alle tekniske bestemmelser, der er nødvendige for driften afSchengen-faciliteten.

Artikel 25

De beløb, der er omhandlet i artikel 18, 19, 23 og 24, tilpasses hvert år som led i den teknisketilpasning i henhold til punkt 15 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 317

318 Del IV

Artikel 26

1. Indtil udgangen af en periode på op til tre år efter den 1. maj 2004 kan en ny medlemsstat itilfælde af alvorlige vanskeligheder, der vedvarende vil kunne ramme en økonomisk sektor, eller afvanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske situation i en bestemt egn, ansøgeom tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger, der vil gøre det muligt at genskabe balancenog at tilpasse den pågældende sektor til det indre markeds økonomi.

På samme vilkår kan en nuværende medlemsstat ansøge om tilladelse til at anvende beskyt-telsesforanstaltninger over for en eller flere af de nye medlemsstater.

2. Efter anmodning fra den pågældende medlemsstat skal Kommissionen som hastesag vedtageeuropæiske bekendtgørelser eller afgørelser om fastsættelse af de beskyttelsesforanstaltninger, denfinder nødvendige, og samtidig fastlægge vilkårene og gennemførelsesbestemmelserne for disse.

I tilfælde af alvorlige økonomiske vanskeligheder og efter udtrykkelig anmodning fra den pågældendemedlemsstat træffer Kommissionen afgørelse inden for en frist på fem arbejdsdage fra modtagelsen afanmodningen ledsaget af oplysninger til vurdering heraf. De således vedtagne foranstaltninger finderanvendelse straks, skal tage hensyn til alle berørte parters interesser og må ikke medføregrænsekontrol.

3. De i medfør af stk. 2 tilladte foranstaltninger kan indebære afvigelser fra bestemmelserne iforfatningen og navnlig fra denne protokol, for så vidt og så længe det er ubetinget nødvendigt for atnå de i stk. 1 nævnte mål. Der skal fortrinsvis vælges foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrerdet indre markeds funktion.

Artikel 27

Hvis en ny medlemsstat har undladt at opfylde tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne,herunder tilsagn inden for alle sektorpolitikker vedrørende økonomiske aktiviteter med grænse-overskridende virkninger, og har voldt alvorlig skade for det indre markeds funktion eller medførtoverhængende fare for en sådan skade, kan Kommissionen indtil udgangen af en periode på op til treår efter den 1. maj 2004 efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ vedtageeuropæiske forordninger eller afgørelser om passende foranstaltninger.

Foranstaltningerne skal stå i forhold til skaden, og der skal gives prioritet til foranstaltninger, somforstyrrer fællesmarkedets funktion mindst muligt, og eventuelt til anvendelsen af de nuværendesektorbeskyttelsesforanstaltninger. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger må ikke påberåbes som etmiddel til vilkårlig forskelsbehandling eller som en skjult begrænsning af samhandelen mellemmedlemsstater. Foranstaltningerne opretholdes kun, så længe det er ubetinget nødvendigt, og hævesunder alle omstændigheder, når det relevante tilsagn er opfyldt. De kan dog anvendes ud over den istk. 1 nævnte periode, så længe de relevante tilsagn ikke er opfyldt. Som reaktion på de fremskridt,som den berørte nye medlemsstat gør med hensyn til opfyldelsen af sine tilsagn, kan Kommissionenom nødvendigt tilpasse foranstaltningerne. Kommissionen orienterer Rådet i god tid, inden denophæver de europæiske forordninger eller afgørelser om beskyttelsesforanstaltningerne, og tagerbehørigt hensyn til eventuelle bemærkninger fra Rådet i den forbindelse.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 318


Artikel 28

Såfremt der i en ny medlemsstat er alvorlige mangler eller overhængende fare for sådanne mangler igennemførelsen eller anvendelsen af rammeafgørelser eller andre relevante tilsagn, samarbejdsin-strumenter og afgørelser vedrørende gensidig anerkendelse på det strafferetlige område under EU-traktatens afsnit VI og af direktiver og forordninger vedrørende gensidig anerkendelse på detcivilretlige område under EF-traktatens afsnit IV samt af europæiske love og rammelove vedtaget pågrundlag af forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, afdeling 3 og 4, kan Kommissionen indtiludgangen af en periode på op til tre år efter den 1. maj 2004 efter begrundet anmodning fra enmedlemsstat eller på eget initiativ og efter høring af medlemsstaterne vedtage europæiskeforordninger eller afgørelser om passende foranstaltninger og anføre betingelserne og de nærmereregler for gennemførelsen heraf.

Disse foranstaltninger kan tage form af midlertidig suspension af anvendelsen af relevantebestemmelser og afgørelser i forbindelserne mellem en ny medlemsstat og en anden medlemsstateller andre medlemsstater, uden at dette berører et fortsat snævert retligt samarbejde. Foranstalt-ningerne opretholdes kun, så længe det er ubetinget nødvendigt, og hæves under alleomstændigheder, når manglerne er blevet afhjulpet. De kan dog anvendes ud over den i stk. 1nævnte periode, så længe disse mangler findes. Som reaktion på de fremskridt, som den berørte nyemedlemsstat gør med hensyn til at afhjælpe de konstaterede mangler, kan Kommissionen omnødvendigt tilpasse foranstaltningerne efter høring af medlemsstaterne. Kommissionen orientererRådet i god tid, inden den ophæver beskyttelsesforanstaltninger, og tager behørigt hensyn tileventuelle bemærkninger fra Rådet i den forbindelse.

Artikel 29

For at undgå forstyrrelser i det indre markeds funktion må anvendelsen af de nye medlemsstatersnationale lovgivning i de overgangsperioder, der er nævnt i bilag V til XIV i tiltrædelsesakten af16. april 2003, ikke medføre grænsekontrol mellem medlemsstaterne.

Artikel 30

Hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning ide nye medlemsstater til den ordning, som anvendelsen af den fælles landbrugspolitik medfører, påde vilkår, der findes i denne protokol, bør Kommissionen vedtage sådanne foranstaltninger efterproceduren i artikel 42, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fællesmarkedsordning for sukker (1), eller eventuelt i de tilsvarende artikler i andre forordninger om defælles markedsordninger for landbrug eller i de europæiske love, der træder i stedet herfor, eller efterden relevante procedure som fastsat i gældende lovgivning. De i denne artikel omhandledeovergangsforanstaltninger kan vedtages i en periode på tre år efter den 1. maj 2004 og må ikkeanvendes ud over denne periode. Rådet kan ved europæisk lov forlænge denne periode. Rådet træfferafgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

(1) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 319

320 Del IV

Artikel 31

Hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning ide nye medlemsstater til den ordning, som anvendelsen af Unionens bestemmelser på veterinær- ogplantesundhedsområdet medfører, vedtager Kommissionen sådanne foranstaltninger efter denrelevante procedure som fastsat i den gældende lovgivning. Foranstaltningerne vedtages i en periodepå tre år efter den 1. maj 2004 og må ikke anvendes ud over denne periode.

Artikel 32

1. Med hensyn til de udvalg, grupper og andre organer, som er opregnet i bilag XVI tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003, udløber de nye medlemmers mandat samtidig med mandatet forde den 1. maj 2004 siddende medlemmer.

2. Med hensyn til de udvalg og grupper, der er oprettet af Kommissionen, og som er opregnet ibilag XVII til tiltrædelsesakten af 16. april 2003, udløber de nye medlemmers mandat samtidig medmandatet for de den 1. maj 2004 siddende medlemmer.

AFSNIT IV

ANVENDELSE AF INSTITUTIONERNES RETSAKTER

Artikel 33

Fra den 1. maj 2004 anses direktiver og beslutninger efter EF-traktatens artikel 249 og Euratom-traktatens artikel 161 som rettet til de nye medlemsstater, i det omfang disse direktiver ogbeslutninger er rettet til alle de nuværende medlemsstater. Med undtagelse af direktiver ogbeslutninger, der træder i kraft i henhold til EF-traktatens artikel 254, stk. 1 og 2, anses de nævntedirektiver og beslutninger for at være blevet meddelt de nye medlemsstater fra den 1. maj 2004.

Artikel 34

Medmindre der i de bilag, der henvises til i artikel 15, eller i andre af denne protokols bestemmelser erfastsat en frist herfor, iværksætter de nye medlemsstater de forholdsregler, der er nødvendige for fraden 1. maj 2004 at overholde bestemmelserne i direktiver og beslutninger efter EF-traktatensartikel 249 og Euratom-traktatens artikel 161.

Artikel 35

Medmindre andet er bestemt, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen de nødvendige europæiskeforordninger eller afgørelser til gennemførelse af bestemmelserne i de i denne protokols artikel 12 og13 nævnte bilag III og IV til tiltrædelsesakten af 16. april 2003.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 320


Artikel 36

1. De fornødne tilpasninger af institutionernes retsakter fra før tiltrædelsen, som ikke er indeholdt idenne protokol eller bilagene hertil, foretages efter proceduren i stk. 2. Disse tilpasninger træder ikraft den 1. maj 2004.

2. Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, eller Kommissionen, alt efter om deoprindelige tekster er blevet vedtaget af den ene eller den anden af disse to institutioner, vedtager medhenblik herpå de nødvendige retsakter.

Artikel 37

De love eller administrative bestemmelser, der på de nye medlemsstaters område skal sikrebefolkningens og arbejdstagernes sundhed mod farer, som er forbundet med ioniserende stråling,meddeles af disse stater til Kommissionen i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 33inden for en frist af tre måneder fra den 1. maj 2004.

ANDEN DEL

BESTEMMELSER VEDRØRENDE DE PROTOKOLLER,

DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003

AFSNIT I

OVERGANGSBESTEMMELSER VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Artikel 38

Kongeriget Spanien indbetaler 309 686 775 euro svarende til sin andel af den indbetalte kapital tilden tegnede kapitalforøgelse. Dette beløb indbetales i otte lige store rater, der forfalder den30. september 2004, den 30. september 2005, den 30. september 2006, den 31. marts 2007, den30. september 2007, den 31. marts 2008, den 30. september 2008 og den 31. marts 2009.

Kongeriget Spanien bidrager med beløb, der indbetales i otte lige store rater på ovennævnte datoer, tilreserverne og henlæggelser med karakter af reserver samt til det beløb, der skal overføres til reserverog henlæggelser, og som udgøres af saldoen på driftsregnskabet ved udgangen af april 2004, såledessom opført på bankens statusopgørelse, idet beløbene svarer til 4,1292 % af reserverne oghenlæggelserne.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 321

322 Del IV

Artikel 39

De nye medlemsstater indbetaler fra den 1. maj 2004 følgende beløb svarende til deres andel af denindbetalte kapital til den tegnede kapital som fastlagt i artikel 4 i statutten for Den EuropæiskeInvesteringsbank.

Polen 170 563 175 euro

Den Tjekkiske Republik 62 939 275 euro

Ungarn 59 543 425 euro

Slovakiet 21 424 525 euro

Slovenien 19 890 750 euro

Litauen 12 480 875 euro

Cypern 9 169 100 euro

Letland 7 616 750 euro

Estland 5 882 000 euro

Malta 3 490 200 euro

Disse beløb indbetales i otte lige store rater, der forfalder den 30. september 2004, den 30. september2005, den 30. september 2006, den 31. marts 2007, den 30. september 2007, den 31. marts 2008,den 30. september 2008 og den 31. marts 2009.

Artikel 40

De nye medlemsstater bidrager med beløb, der indbetales i otte lige store rater på de i artikel 39nævnte datoer, til reserverne og henlæggelser med karakter af reserver samt til det beløb, der skaloverføres til reserver og henlæggelser, og som udgøres af saldoen på driftsregnskabet ved udgangen afapril 2004, således som opført på Den Europæiske Investeringsbanks statusopgørelse, idet beløbenesvarer til følgende procentdele af reserverne og henlæggelserne:

Polen 2, 2742 %

Den Tjekkiske Republik 0,8392 %

Ungarn 0,7939 %

Slovakiet 0,2857 %

Slovenien 0,2652 %

Litauen 0,1664 %

Cyprus 0,1223 %

Letland 0,1016 %

Estland 0,0784 %

Malta 0,0465 %

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 322


Artikel 41

Kongeriget Spanien og de nye medlemsstater indbetaler den kapital og foretager de indbetalinger, derer omhandlet i artikel 38, 39 og 40, kontant i euro, medmindre Styrelsesrådet med enstemmighedtræffer anden afgørelse.

AFSNIT II

BESTEMMELSER VEDRØRENDE STRUKTUROMLÆGNING AF DEN TJEKKISKE STÅLINDUSTRI

Artikel 42

1. Uanset forfatningens artikel III-167 og III-168 anses statsstøtte, som Den Tjekkiske Republik fra1997 til 2003 yder til bestemte dele af den tjekkiske stålindustri til strukturomlægningsformål, for atvære forenelig med det indre marked, forudsat at

a) den periode, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2 om EKSF-produkter tilEuropaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deresmedlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side (1), er blevetforlænget indtil den 1. maj 2004

b) kravene i den strukturomlægningsplan, på grundlag af hvilken ovennævnte protokol er forlænget,overholdes i perioden 2002-2006

c) betingelserne i dette afsnit er opfyldt, og

d) der ikke ydes statsstøtte til strukturomlægning i den tjekkiske stålindustri efter tiltrædelsesdatoen.

2. Strukturomlægningen af den tjekkiske stålsektor, som beskrevet i de individuelle forretnings-planer for de virksomheder, der er opført i bilag 1 til protokol nr. 2 til tiltrædelsesakten af 16. april2003 (i det følgende benævnt »begunstigede virksomheder«), skal på de i dette afsnit omhandledebetingelser være tilendebragt senest den 31. december 2006 (i det følgende benævnt »udgangen afstrukturomlægningsperioden«).

3. Kun begunstigede virksomheder er berettiget til statsstøtte under det tjekkiskestålstrukturomlægningsprogram.

4. En begunstiget virksomhed må:

a) hvis den fusionerer med en virksomhed, der ikke står opført i bilag 1 til protokol nr. 2 tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003, ikke videregive støtte, som er ydet til den begunstigedevirksomhed

(1) EFT L 360 af 31.12.1994, s. 2.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 323

324 Del IV

b) ikke overtage aktiver i en virksomhed, der ikke står opført i bilag 1 til protokol nr. 2 tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003, og som går konkurs i perioden op til den 31. december 2006.

5. I forbindelse med eventuel efterfølgende privatisering af en af de begunstigede virksomheder skalde betingelser og principper, der er fastlagt i dette afsnit for rentabilitet, statsstøtte ogkapacitetsindskrænkning, overholdes.

6. Den samlede strukturomlægningsstøtte, der kan ydes til de begunstigede virksomheder, skalfastlægges på grundlag af den godkendte tjekkiske strukturomlægningsplan og individuelleforretningsplaner, der er godkendt af Rådet. Støtten er dog i alle tilfælde i perioden 1997-2003begrænset til et maksimumsbeløb på 14 127 425 201 CZK. Af dette beløb modtager Nová Huť op til5 700 075 201 CZK, Vítkovice Steel op til 8 155 350 000 CZK og Válcovny Plechu Frýdek Místekop til 292 000 000 CZK afhængigt af betingelserne i den godkendte strukturomlægningsplan. Derkan kun ydes støtte én gang. Den Tjekkiske Republik må ikke yde den tjekkiske stålindustri nogenyderligere statsstøtte til strukturomlægningsformål.

7. Den Tjekkiske Republik skal i perioden 1997-2006 for færdige produkters vedkommendegennemføre en nettokapacitetsindskrænkning på 590 000 tons.

Kapacitetsindskrænkningen måles kun på grundlag af permanent lukning af produktionsanlæg vedfysisk destruktion, så anlæggene ikke kan istandsættes for igen at blive sat i drift. Enkonkurserklæring af en stålvirksomhed anses ikke for at være en kapacitetsindskrænkning.

Ovennævnte nettokapacitetsindskrænkning samt eventuelle andre kapacitetsindskrænkninger, sommåtte anses for nødvendige i strukturomlægningsprogrammerne, gennemføres under overholdelse aftidsplanen i bilag 2 til protokol nr. 2 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003.

8. Den Tjekkiske Republik fjerner senest ved tiltrædelsen alle handelsbarrierer på kulmarkedet ioverensstemmelse med gældende fællesskabsret og gør det derved muligt for tjekkiskestålvirksomheder at få adgang til kul til verdensmarkedspriser.

9. Forretningsplanen for den begunstigede virksomhed Nová Huť gennemføres. Mere specifikt:

a) skal Vysoké Pece Ostrava-anlægget underlægges Nová Huťs organisatoriske rammer vederhvervelse af fuldt ejerskab. Der fastsættes en frist for denne fusion, og ansvaret forgennemførelsen placeres

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 324


b) skal strukturomlægningsindsatsen koncentreres om følgende:

i) Nová Huť udvikles fra at være produktionsorienteret til at være markedsorienteret, og dersikres større effektivitet i virksomhedsledelsen, herunder større omkostningstransparens

ii) Nová Huť reviderer sit produktprogram og går ind på markeder for produkter med en højereforarbejdningsgrad

iii) Nová Huť foretager hurtigt efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten de investeringer, derer nødvendige for at øge de færdige produkters kvalitet

c) skal der gennemføres en strukturomlægning af arbejdskraften; produktiviteten skal pr.31. december 2006 på grundlag af konsoliderede tal fra de pågældende begunstigedevirksomheder bringes på højde med produktiviteten inden for Unionens stålindustri

d) skal der den 1. maj 2004 være opnået overensstemmelse med den relevante gældendefællesskabsret på miljøbeskyttelsesområdet og være foretaget de i forretningsplanen omhandledenødvendige investeringer. I henhold til forretningsplanen foretages også de nødvendigefremtidige IPPC-relaterede investeringer for at sikre overholdelse af Rådets direktiv 96/61/EF af24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (1) inden den1. november 2007.

10. Forretningsplanen for den begunstigede virksomhed Vítkovice Steel gennemføres. Merespecifikt:

a) skal duovalseværket lukkes permanent senest den 31. december 2006. Hvis virksomheden skulleblive købt af en strategisk investor, gøres købekontrakten betinget af lukning senest på dennedato


i) et øget direkte salg og en øget indsats for at begrænse omkostningerne, da dette er afafgørende betydning for en mere effektiv virksomhedsledelse

ii) tilpasning til efterspørgslen på markedet og overgang til produkter med højereforarbejdningsgrad

iii) fremrykning af den foreslåede investering i produktion af sekundære stålprodukter fra 2004til 2003, således at virksomheden kan konkurrere på kvalitet i stedet for på pris

c) skal der ved tiltrædelsen være opnået overensstemmelse med den relevante gældendefællesskabsret på miljøbeskyttelsesområdet og være foretaget de i forretningsplanen omhandledenødvendige investeringer, hvori indgår behovet for fremtidige IPPC-relaterede investeringer.

(1) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 325

326 Del IV

11. Forretningsplanen for den begunstigede virksomhed Valcovny Plechu Frýdek Místek (VPFM)gennemføres. Mere specifikt:

a) skal varmvalseværk nr. 1 og 2 lukkes permanent ved udgangen af 2004


i) der foretages hurtigt efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten de investeringer, der ernødvendige for at øge det færdige produkts kvalitet

ii) der fokuseres på udnyttelse af de muligheder for væsentlige rentabilitetsforbedringer, der harkunnet konstateres (herunder strukturomlægning af arbejdskraften, omkostningsbegræns-ninger, produktivitetsforbedringer og omlægning af distributionen).

12. Eventuelle efterfølgende ændringer i den overordnede strukturomlægningsplan og deindividuelle planer skal godkendes af Kommissionen og eventuelt af Rådet.

13. Gennemførelsen af strukturomlægningen skal ske i fuld åbenhed og på grundlag af sundemarkedsøkonomiske principper.

14. Kommissionen og Rådet følger nøje gennemførelsen af strukturomlægningen og opfyldelsen afde i dette afsnit omhandlede betingelser for rentabilitet, statsstøtte og kapacitetsindskrænkning før ogefter den 1. maj 2004 indtil udgangen af strukturomlægningsperioden, jf. stk. 15 til 18. Med henblikherpå rapporterer Kommissionen til Rådet.

15. Kommissionen og Rådet vil nøje følge de benchmarks, der anvendes i forbindelse medstrukturomlægningen, og som er omhandlet i bilag 3 til protokol nr. 2 til tiltrædelsesakten af 16. april2003. Nævnte bilags henvisninger til nævnte protokols punkt 16 læses som henvisninger til denneartikels stk. 16.

16. I den løbende kontrol indgår en uafhængig evaluering, der skal foretages i 2003, 2004, 2005og 2006. Kommissionens rentabilitetsprøve er et væsentligt element med henblik på at sikre, at deropnås rentabilitet.

17. Den Tjekkiske Republik samarbejder fuldt ud om alle kontrolordningerne. Mere specifikt:

a) skal Den Tjekkiske Republik senest den 15. marts og den 15. september hvert år indtil udgangenaf strukturomlægningsperioden forelægge Kommissionen halvårsrapporter om de begunstigedevirksomheders strukturomlægning

b) skal den første rapport være Kommissionen i hænde senest den 15. marts 2003 og den sidstesenest den 15. marts 2007, medmindre Kommissionen træffer anden beslutning

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 326


c) skal rapporterne indeholde alle de oplysninger, der er påkrævet for at følge strukturomlæg-ningsprocessen samt kapacitetsindskrænkningen og -brugen, og fremlægge tilstrækkeligeøkonomiske oplysninger til, at det kan vurderes, om de i dette afsnit omhandlede betingelserog krav er opfyldt. Rapporterne skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag 4 tilprotokol nr. 2 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003, som Kommissionen forbeholder sig ret til atændre på baggrund af de erfaringer, den gør under kontrolprocessen. Ud over de individuelleforretningsrapporter fra de begunstigede virksomheder skal der også udarbejdes en rapport omden tjekkiske stålsektors generelle situation, herunder den seneste makroøkonomiske udvikling

d) skal Den Tjekkiske Republik sørge for, at de begunstigede virksomheder forelægger alle relevanteoplysninger, som under andre omstændigheder kunne anses for at være fortrolige. Kommissionenskal sikre, at den, når den aflægger rapport til Rådet, ikke fremlægger virksomhedsspecifikkefortrolige oplysninger.

18. Kommissionen kan på ethvert tidspunkt beslutte at bemyndige en uafhængig konsulent til atevaluere kontrolprocessens resultater, foretage eventuelle nødvendige undersøgelser og aflæggerapport til Kommissionen og Rådet.

19. Hvis Kommissionen på grundlag af de i stk. 17 omhandlede rapporter konstaterer, at der erindtruffet betydelige afvigelser fra de økonomiske oplysninger, som rentabilitetsvurderingen erbaseret på, kan den anmode Den Tjekkiske Republik om at træffe de nødvendige foranstaltninger tilat styrke de pågældende begunstigede virksomheders strukturomlægningsforanstaltninger.

20. Hvis kontrollen viser,

a) at betingelserne for de i dette afsnit omhandlede overgangsordninger ikke er opfyldt, eller

b) at de tilsagn, der er givet i forbindelse med forlængelsen af den periode, hvor Den TjekkiskeRepublik som en undtagelse kan yde statsstøtte til strukturomlægning af sin stålindustri ihenhold til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber ogderes medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side (1), ikke eropfyldt, eller

c) at Den Tjekkiske Republik i løbet af strukturomlægningsperioden har ydet supplerendeuforenelig statsstøtte til stålindustrien i almindelighed og især til de begunstigede virksomheder,

finder de i dette afsnit omhandlede overgangsordninger ikke anvendelse.

Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at virksomheder, der måtte væreberørt, tilbagebetaler al støtte, der er ydet i modstrid med de i dette afsnit fastlagte betingelser.

(1) EFT L 360 af 31.12.1994, s. 2.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 327

328 Del IV

AFSNIT III

BESTEMMELSER OM DE BASEOMRÅDER I CYPERN, HVOROVER DET FORENEDE KONGERIGESTORBRITANNIEN OG NORDIRLAND UDØVER OVERHØJHED

Artikel 43

1. Baseområderne er en del af Unionens toldområde, og de EU-retsakter vedrørende told og fælleshandelspolitik, der er nævnt i del I i bilaget til protokol nr. 3 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003,finder i denne forbindelse anvendelse på baseområderne med de ændringer, der er anført i nævntebilag. Ordene »denne protokol« i nævnte bilag skal forstås som en henvisning til dette afsnit.

2. De EU-retsakter vedrørende omsætningsafgifter, punktafgifter og andre former for indirektebeskatning, der er nævnt i del II i bilaget til protokol nr. 3 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003,finder anvendelse på baseområderne med de ændringer, der er anført i nævnte bilag, tillige med derelevante bestemmelser vedrørende Cypern i denne protokol.

3. De EU-retsakter, der er nævnt i del III i bilaget til protokol nr. 3 til tiltrædelsesakten af 16. april2003, ændres som anført i nævnte bilag, således at de lettelser og fritagelser for afgifter og skat, dergælder for leverancer til Det Forenede Kongeriges styrker og det tilknyttede personale som fastsat itraktaten om oprettelse af Republikken Cypern (i det følgende benævnt »oprettelsestraktaten«), fortsater gældende.

Artikel 44

Forfatningens artikel III-225 til III-232 og de bestemmelser, der vedtages på grundlag heraf, samt debestemmelser, der vedtages i overensstemmelse med forfatningens artikel III-278, stk. 4, litra b),finder anvendelse på de områder, hvorover Det Forenede Kongerige udøver overhøjhed.

Artikel 45

Personer, der har bopæl eller er beskæftiget i baseområderne, og som i henhold til oprettelses-traktaten og den tilknyttede noteveksling af 16. august 1960 er omfattet af Republikken Cypernslovgivning vedrørende social sikring, behandles for så vidt angår Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændigeerhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (1), som om de havdebopæl eller var beskæftiget på Republikken Cyperns område.

(1) EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 328


Artikel 46

1. Republikken Cypern foretager ikke kontrol af personer, der passerer dens land- og søgrænsermed baseområderne, og eventuelle EU-begrænsninger vedrørende passage af de ydre grænser finderikke anvendelse på sådanne personer.

2. Det Forenede Kongerige foretager kontrol af personer, der passerer baseområdernes ydregrænser, i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastlagt i del IV i bilaget til protokol nr. 3 tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003.

Artikel 47

Rådet kan for at sikre en effektiv gennemførelse af målsætningerne i dette afsnit på forslag afKommissionen vedtage en europæisk afgørelse om ændring af artikel 43-46, herunder bilaget tilprotokol nr. 3 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003, eller om anvendelse på baseområderne af andrebestemmelser i forfatningen og i EU-retsakter på vilkår og betingelser, der fastsættes af Rådet. Rådettræffer afgørelse med enstemmighed. Kommissionen hører Det Forenede Kongerige og RepublikkenCypern, inden den fremsætter et forslag.

Artikel 48

1. Medmindre andet er fastsat i stk. 2, er Det Forenede Kongerige ansvarligt for gennemførelsen afdette afsnit på baseområderne. Navnlig:

a) er Det Forenede Kongerige ansvarligt for at anvende de EU-foranstaltninger, der er nævnt i detteafsnit, vedrørende told, indirekte beskatning og den fælles handelspolitik i forbindelse med varer,der indføres til eller udføres fra øen Cypern via en havn eller lufthavn i baseområderne;

b) kan der i baseområderne foretages toldkontrol af varer, der af de britiske styrker indføres til ellerudføres fra øen Cypern via en havn eller lufthavn i Republikken Cypern;

c) er Det Forenede Kongerige ansvarligt for at udstede licenser, tilladelser eller attester, som måttekræves i henhold til gældende EU-foranstaltninger vedrørende varer, der af Det ForenedeKongeriges styrker indføres til eller udføres fra øen Cypern.

2. Republikken Cypern er ansvarlig for at forvalte og udbetale EU-midler, som personer påbaseområderne er berettigede til i medfør af den fælles landbrugspolitiks anvendelse påbaseområderne i henhold til artikel 44, og Republikken Cypern er ansvarlig over for Kommissionenfor sådanne udgifter.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 329

330 Del IV

3. Medmindre andet er fastsat i stk. 1 og 2, kan Det Forenede Kongerige i overensstemmelse medordninger, der er indført i henhold til oprettelsestraktaten, uddelegere varetagelsen af enhverfunktion, der pålægges en medlemsstat ved eller i henhold til bestemmelserne i artikel 43-46, tilRepublikken Cyperns kompetente myndigheder.

4. Det Forenede Kongerige og Republikken Cypern samarbejder om at sikre en effektivgennemførelse af dette afsnit i baseområderne, og træffer, når det er relevant, nærmere aftaler omat uddelegere gennemførelsen af de i artikel 43-46 omhandlede bestemmelser. Kopi af enhver sådanaftale forelægges Kommissionen.

Artikel 49

Den ordning, der er fastsat i dette afsnit, har som eneste formål at fastsætte regler for den særligesituation i de baseområder på Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige udøver overhøjhed, og kanikke finde anvendelse på andre områder i Unionen eller helt eller delvist danne præcedens for andrenuværende eller fremtidige særordninger i andre af de europæiske områder, der er omhandlet iforfatningens artikel IV-440.

Artikel 50

Kommissionen aflægger hvert femte år fra den 1. maj 2004 rapport til Europa-Parlamentet og Rådetom gennemførelsen af dette afsnits bestemmelser.

Artikel 51

Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse i lyset af den erklæring om de baseområder i Cypern,hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed, der uden atændre retsvirkningerne overtager ordlyden af præamblen, således som den fandtes i protokol nr. 3 tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003.

AFSNIT IV

BESTEMMELSER OM IGNALINA-KERNEKRAFTVÆRKET I LITAUEN

Artikel 52

Litauen noterer sig, at Unionen er rede til at yde passende supplerende bistand til Litauens indsats forat nedlægge Ignalina-kernekraftværket, lægger vægt på dette udtryk for solidaritet og har forpligtet sigtil at lukke Ignalina-kernekraftværkets reaktorenhed 1 inden 2005 og reaktorenhed 2 senest den31. december 2009 og til helt at nedlægge disse enheder.

Artikel 53

1. Unionen yder i perioden 2004-2006 supplerende finansiel bistand til støtte for Litauens indsatsfor at nedlægge Ignalina-kernekraftværket og imødegå konsekvenserne af lukningen og nedlæggelsen

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 330


(i det følgende benævnt »Ignalina-programmet«).

2. Foranstaltningerne under Ignalina-programmet vil blive besluttet og gennemført i overens-stemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 af 18. december 1989 om økonomisk bistandtil visse lande i Central- og Østeuropa (1).

3. Ignalina-programmet omfatter bl.a.: foranstaltninger til støtte for nedlæggelsen af Ignalina-kernekraftværket; foranstaltninger til genopretning af miljøet i overensstemmelse med gældende EU-ret og foranstaltninger til modernisering af den konventionelle produktionskapacitet i stedet forproduktionskapaciteten i de to reaktorer i Ignalina-kernekraftværket samt andre foranstaltninger, derligger i forlængelse af beslutningen om at lukke og nedlægge dette anlæg, og som bidrager til dennødvendige omstrukturering, genopretning af miljøet og modernisering af energiproduktionen,transmissions- og distributionssektorerne i Litauen samt til at øge energiforsyningssikkerheden ogforbedre energieffektiviteten i Litauen.

4. Ignalina-programmet vil omfatte foranstaltninger til støtte for de ansatte ved anlægget underopretholdelse af et højt niveau for Ignalina-kernekraftværkets driftsmæssige sikkerhed i periodenindtil lukningen og under nedlæggelsen af ovennævnte reaktorenheder.

5. For perioden 2004-2006 vil Ignalina-programmet beløbe sig til 285 mio. euro somforpligtelsesbevillinger, som vil blive udbetalt i lige årlige trancher.

6. Bidraget kan inden for rammerne af Ignalina-programmet for visse foranstaltningersvedkommende udgøre op til 100 % af de samlede udgifter. Der bør udfoldes alle bestræbelser påat fortsætte den samfinansieringspraksis, der er indført som led i førtiltrædelsesbistanden til Litauensindsats for nedlæggelsen, samt om nødvendigt at tiltrække medfinansiering fra andre kilder.

7. Bistanden under Ignalina-programmet eller dele deraf kan stilles til rådighed som et bidrag fraUnionen til den Internationale Støttefond for Nedlæggelsen af Ignalina-kernekraftværket, somforvaltes af Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling.

8. Offentlig støtte fra nationale kilder, EU-kilder og internationale kilder:

a) til genopretning af miljøet i overensstemmelse med gældende EU-ret og de moderniseringsfor-anstaltninger, der gennemføres af det litauiske varmekraftværk i Elektrenai som den vigtigstegenoprettelse af produktionskapaciteten i stedet for Ignalina-kernekraftværkets to reaktorer, og

b) til nedlæggelsen af Ignalina-kernekraftværket er forenelig med det indre marked som fastsat iforfatningen.

(1) EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 331

332 Del IV

9. Offentlig støtte fra nationale kilder, EU-kilder og internationale kilder til Litauens bestræbelser påat imødegå følgerne af lukningen og nedlæggelsen af Ignalina-kernekraftværket kan ud fra enindividuel vurdering anses for at være forenelig med det indre marked i henhold til forfatningen,navnlig offentlig støtte til fremme af energiforsyningssikkerheden.

Artikel 54

1. I erkendelse af, at nedlæggelsen af Ignalina-kernekraftværket er af langsigtet karakter og udgør enså usædvanlig stor finansiel byrde for Litauen, at det ikke står i et rimeligt forhold til landets størrelseog økonomiske formåen, vil Unionen som et udtryk for solidaritet med Litauen også yde passendefinansiel bistand til nedlæggelsesindsatsen efter 2006.

2. Ignalina-programmet vil derfor blive fortsat glidende og forlænget efter 2006. Gennem-førelsesbestemmelserne for det forlængede Ignalina-program vil blive besluttet efter proceduren iartikel 35 og træde i kraft senest ved udløbet af det finansielle overslag som fastlagt i deninterinstitutionelle aftale af 6. maj 1999.

3. Ignalina-programmet som forlænget i henhold til bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i denneprotokol skal bygge på samme elementer og principper som beskrevet i denne protokols artikel 53.

4. For den periode, som de følgende finansielle overslag dækker, skal de samlede gennemsnitligebevillinger inden for rammerne af det udvidede Ignalina-program være af en passende størrelse.Programmering af disse midler vil blive baseret på det faktiske betalingsbehov og absorptionsevnen.

Artikel 55

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 52 finder den generelle beskyttelsesklausul, der eromhandlet i artikel 26, anvendelse indtil den 31. december 2012, hvis energiforsyningen afbrydes iLitauen.

Artikel 56

Dette afsnit finder anvendelse i lyset af den erklæring om Ignalina-kernekraftværket i Litauen, deruden at ændre retsvirkningerne overtager ordlyden af præamblen, således som den fandtes i protokolnr. 4 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003.

AFSNIT V

BESTEMMELSER OM PERSONTRANSIT OVER LAND MELLEM KALININGRAD-REGIONEN OG ANDREDELE AF DEN RUSSISKE FØDERATION

Artikel 57

Unionens bestemmelser og ordninger vedrørende persontransit over land mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation, herunder især Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 332


jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den FællesHåndbog (1), må ikke i sig selv forsinke eller hindre Litauens fulde deltagelse i Schengen-reglerne,herunder ophævelse af kontrollen ved de indre grænser.

Artikel 58

Unionen bistår Litauen med gennemførelsen af bestemmelserne og ordningerne vedrørendepersontransit mellem Kaliningrad-regionen og de andre dele af Den Russiske Føderation med henblikpå Litauens fulde deltagelse i Schengen-området snarest muligt.

Unionen bistår Litauen med forvaltningen af persontransitten mellem Kaliningrad-regionen og deandre dele af Den Russiske Føderation og afholder navnlig eventuelle supplerende udgifter, der opstårsom følge af gennemførelsen af specifikke bestemmelser i gældende EU-ret vedrørende sådan transit.

Artikel 59

Uden at dette berører Litauens suveræne rettigheder, vedtages eventuelle yderligere retsakter ompersontransit mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation af Rådet påforslag af Kommissionen. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed.

Artikel 60

Dette afsnit finder anvendelse i lyset af den erklæring om persontransit over land mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation, der uden at ændre retsvirkningerne overtagerordlyden af præamblen, således som den fandtes i protokol nr. 5 til tiltrædelsesakten af 16. april2003.

AFSNIT VI

BESTEMMELSER OM ERHVERVELSE AF FRITIDSBOLIGER I MALTA

Artikel 61

Da antallet af boliger i Malta er meget begrænset, og da de arealer, hvor der kan bygges, ligeledes ermeget begrænsede og kun kan dække de grundlæggende behov, der følger af den demografiskeudvikling i den nuværende befolkning, kan Malta på et ikke-diskriminerende grundlag opretholdebestemmelserne i lov om fast ejendom (udlændinges erhvervelse) (kapitel 246) om retten forstatsborgere fra medlemsstaterne, der ikke lovligt har haft bopæl i Malta i mindst fem år, til aterhverve og eje fast ejendom, der skal tjene som fritidsboliger.

(1) EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 333

334 Del IV

Malta vil, for tilladelse til erhvervelse af fast ejendom, der skal tjene som fritidsboliger i Malta,anvende procedurer, der vil blive baseret på offentliggjorte, objektive, stabile og gennemsigtigekriterier. Disse kriterier vil blive anvendt på en ikke-diskriminerende måde, og der vil ikke bliveskelnet mellem maltesiske statsborgere og statsborgere fra andre medlemsstater. Malta vil sikre, at enstatsborger fra en medlemsstat aldrig vil blive behandlet på en mere restriktiv måde end statsborgerefra et tredjeland.

Når værdien af den ejendom, som en statsborger fra en medlemsstat har købt, overstiger de grænser,der er fastsat i den maltesiske lovgivning, nemlig 30 000 MTL for lejligheder og 50 000 MTL forenhver anden type ejendom end lejligheder og ejendomme af historisk værdi, vil der blive givettilladelse. Malta kan revidere disse lovbestemte grænser, så de afspejler prisændringer påejendomsmarkedet i Malta.

AFSNIT VII

BESTEMMELSER OM ABORT I MALTA

Artikel 62

Ingen bestemmelser i traktaten om en forfatning for Europa eller i traktater eller retsakter, der ændrereller supplerer denne, berører Maltas anvendelse på sit område af sin nationale lovgivning om abort.

AFSNIT VIII

BESTEMMELSER OM STRUKTUROMLÆGNING AF DEN POLSKE STÅLINDUSTRI

Artikel 63

1. Uanset forfatningens artikel III-167 og III-168 anses statsstøtte, som Polen yder til bestemte deleaf den polske stålindustri til strukturomlægningsformål, for at være forenelig med det indre marked,forudsat at

a) den periode, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2 om EKSF-produkter tilEuropaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deresmedlemsstater på den ene side og Polen på den anden side (1), er blevet forlænget indtil den1. maj 2004

b) kravene i den strukturomlægningsplan, på grundlag af hvilken ovennævnte protokol er forlænget,overholdes i hele perioden 2002-2006

c) betingelserne i dette afsnit er opfyldt, og

(1) EFT L 348 af 31.12.1993, s. 2.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 334


d) der ikke ydes statsstøtte til strukturomlægning i den polske stålindustri efter den 1. maj 2004.

2. Strukturomlægningen af den polske stålsektor, som beskrevet i de individuelle forretningsplanerfor de virksomheder, der er opført i bilag 1 til protokol nr. 8 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003, (idet følgende benævnt »begunstigede virksomheder«), skal på de i dette afsnit omhandlede betingelservære tilendebragt senest den 31. december 2006 (i det følgende benævnt »udgangen afstrukturomlægningsperioden«).

3. Kun begunstigede virksomheder er berettiget til statsstøtte under det polskestålstrukturomlægningsprogram.

4. En begunstiget virksomhed må:

a) hvis den fusionerer med en virksomhed, der ikke står opført i bilag 1 til protokol nr. 8 tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003, ikke videregive støtte, som er ydet til den begunstigedevirksomhed

b) ikke overtage aktiver i en virksomhed, der ikke står opført i bilag 1 til protokol nr. 8 tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003, og som går konkurs i perioden op til den 31. december 2006.

5. En eventuel efterfølgende privatisering af en af de begunstigede virksomheder skal finde sted pået grundlag, der respekterer nødvendigheden af åbenhed, og skal overholde de betingelser ogprincipper, der er fastlagt i dette afsnit for rentabilitet, statsstøtte og kapacitetsindskrænkning. Derydes ikke yderligere statsstøtte som led i salget af en virksomhed eller enkelte aktiver.

6. Den strukturomlægningsstøtte, der ydes til de begunstigede virksomheder, skal fastlægges pågrundlag af den godkendte polske strukturomlægningsplan og individuelle forretningsplanergodkendt af Rådet. Den samlede støtte, der udbetales i perioden 1997-2003, må dog under ingenomstændigheder overstige 3 387 070 000 PLN.

Ud af dette samlede beløb

a) for så vidt angår Polskie Huty Stali (i det følgende benævnt »PHS«) må den omstruktureringsstøtte,der allerede er ydet, eller som vil blive ydet fra 1997 indtil udgangen af 2003, ikke overstige3 140 360 000 PLN. PHS har allerede modtaget 62 360 000 PLN i omstruktureringsstøtte iperioden 1997-2001. Det vil modtage yderligere strukturomlægningsstøtte på højst3 078 000 000 PLN i 2002 og 2003 afhængigt af kravene i den godkendte strukturomlæg-ningsplan (skal udbetales fuldt ud i 2002, hvis forlængelsen af toleranceperioden under protokolnr. 2 til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber ogderes medlemsstater på den ene side og Polen på den anden side indrømmes ved udgangen af2002, ellers i 2003);

b) for så vidt angår Huta Andrzej S.A., Huta Bankowa Sp. z o.o., Huta Batory S.A., Huta Buczek S.A.,Huta L.W. Sp. z o.o., Huta Łabędy S.A., and Huta Pokój S.A. (i det følgende benævnt »andrebegunstigede virksomheder«) må den strukturomlægningsstøtte på stålområdet, der allerede erydet, eller som vil blive ydet fra 1997 indtil udgangen af 2003, ikke overstige 246 710 000 PLN.Disse virksomheder har allerede modtaget 37 160 000 PLN i strukturomlægningsstøtte iperioden 1997-2001. De modtager yderligere strukturomlægningsstøtte på højst 210 210 000

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 335

336 Del IV

PLN afhængigt af kravene i den godkendte strukturomlægningsplan (heraf 182 170 000 PLN i2002 og 27 380 000 PLN i 2003, hvis forlængelsen af toleranceperioden under protokol nr. 2 tilEuropaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deresmedlemsstater på den ene side og Polen på den anden side indrømmes ved udgangen af 2002,ellers 210 210 000 PLN i 2003).

Polen yder ikke den polske stålindustri nogen yderligere statsstøtte til strukturomlægningsformål.

7. Polen skal i perioden 1997-2006 for færdige produkters vedkommende gennemføre ennettokapacitetsindskrænkning på mindst 1 231 000 tons. Denne samlede mængde omfatternettokapacitetsindskrænkninger på mindst 715 000 tons pr. år for varmvalsede produkter og716 000 tons pr. år for koldvalsede produkter samt en forøgelse på højst 200 000 tons pr. år forandre færdige produkter.

Kapacitetsindskrænkningen måles kun på grundlag af permanent lukning af produktionsanlæg vedfysisk destruktion, så anlæggene ikke kan istandsættes for igen at blive sat i drift. Enkonkurserklæring af en stålvirksomhed anses ikke for at være en kapacitetsindskrænkning.

Nettokapacitetsindskrænkningen i bilag 2 til protokol nr. 8 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003 eren minimumsværdi, og den faktiske nettokapacitetsindskrænkning og tidsplanen herfor fastlægges pågrundlag af Polens endelige strukturomlægningsprogram og individuelle forretningsplaner underEuropaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deresmedlemsstater på den ene side og Polen på den anden side, idet der tages hensyn til målet om at sikrede omfattede virksomheders levedygtighed pr. 31. december 2006.

8. Forretningsplanen for den begunstigede virksomhed PHS gennemføres. Mere specifikt:

a) vil strukturomlægningsindsatsen skulle koncentreres om følgende:

i) omlægning af PHS's produktionsfaciliteter på et produktorienteret grundlag og sikring af enhorisontal organisation efter funktioner (indkøb, produktion, salg)

ii) etablering af en fælles ledelsesstruktur i PHS med henblik på fuld udnyttelse af synergier vedkonsolideringen

iii) udvikling af PHS's strategiske fokusering fra at være produktionsorienteret til at væremarkedsorienteret

iv) forbedring af produktivitet og effektivitet i PHS's virksomhedsledelse og ligeledes sikring afbedre kontrol med direkte salg

v) undersøgelse af PHS på grundlag af sunde økonomiske overvejelser for så vidt angårstrategien med spin-off virksomheder og, hvis det er formålstjenligt, reintegrering af nogle afafdelingerne i moderselskabet

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 336


vi) undersøgelse af PHS for så vidt angår produktmixet og nedbringelse af overkapaciteten medhensyn til halvfabrikata samt generelt en højere grad af orientering mod markeder for mereforædlede produkter

vii) PHS-investeringer for at forbedre færdigvarernes kvalitet; der skal lægges vægt på, at maninden den dato, der fastsættes i tidsplanen for gennemførelsen af PHS's strukturomlæg-ningsprogram, og senest inden udgangen af 2006 kan producere 3-sigma kvalitet på PHS-værket i Krakow;

b) skal omkostningsbesparelser i PHS i strukturomlægningsperioden maksimeres ved at udnytteenergieffektivitetsbesparelser, forbedre indkøbene og sikre produktivitetsgevinster, der kansammenlignes med Unionens niveau;

c) skal omlægningen af beskæftigelsen gennemføres; produktivitetsniveauer, der er sammenligneligemed de niveauer, stålindustrien i Unionen er nået op på, skal nås pr. 31. december 2006 pågrundlag af koncerntal, herunder indirekte beskæftigelse i 100 % ejede servicevirksomheder;

d) skal enhver privatisering foretages på et grundlag, der respekterer behovet for gennemsigtighedog fuldt ud afspejler PHS's handelsværdi. Der ydes ikke yderligere støtte som led i salget.

9. Forretningsplanen for de øvrige begunstigede virksomheder gennemføres. Mere specifikt:

a) vil strukturomlægningsindsatsen for alle de øvrige begunstigede virksomheder skullekoncentreres om følgende:

i) udvikling af den strategiske fokusering fra at være produktionsorienteret til at væremarkedsorienteret,

ii) forbedring af virksomhedsledelsens produktivitet og effektivitet og ligeledes sikring af bedrekontrol med direkte salg,

iii) undersøgelse på grundlag af sunde økonomiske overvejelser af strategien med spin-offvirksomheder og, hvis det er relevant, reintegrering af afdelinger i moderselskaberne;

b) skal omkostningsbesparelsesprogrammet for Huta Bankowa gennemføres;

c) skal Huta Buczek opnå den nødvendige finansielle støtte fra kreditorer og lokale finansielleinstitutioner og gennemføre omkostningsbesparelsesprogrammet, herunder en nedsættelse afinvesteringsomkostningerne ved at tilpasse eksisterende produktionsfaciliteter;

d) skal omkostningsbesparelsesprogrammet for Huta Łabędy gennemføres, og der skal opnåsmindre afhængighed af mineindustrien;

e) skal der opnås internationale produktivitetsstandarder i datterselskaberne under Huta Pokoj; derskal gennemføres energibesparelser, og den foreslåede investering i virksomhedens forarbejd-nings- og konstruktionsafdeling skal annulleres;

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 337

338 Del IV

f) skal der opnås en aftale med kreditorer og finansielle institutioner om gældsomlægning oginvesteringslån for Huta Batory. Virksomheden bør også sikre væsentligt større omkostnings-besparelser sammen med omlægning af beskæftigelsen og bedre udbytter;

g) skal der for Huta Andrzejs vedkommende sikres et stabilt finansielt grundlag for virksomhedensudvikling ved at forhandle en aftale mellem dens nuværende lånere, langfristede kreditorer,handelskreditorer og finansielle institutioner. Der skal også foretages yderligere investeringer ivarmvalseværket, og programmet for personalenedskæringer skal gennemføres;

h) skal der for Huta L.W.'s vedkommende foretages investeringer i forbindelse med værkets planerom varmvalseværk, løfteudstyr og miljøforbedringer. Denne virksomhed bør også nå op påhøjere produktivitetsniveauer ved yderligere personaleomlægninger og yderligere omkostnings-besparelser på eksterne tjenester.

10. Eventuelle efterfølgende ændringer i den overordnede strukturomlægningsplan og deindividuelle planer skal godkendes af Kommissionen og eventuelt af Rådet.

11. Gennemførelsen af strukturomlægningen skal ske i fuld åbenhed og på grundlag af sundemarkedsøkonomiske principper.

12. Kommissionen og Rådet følger nøje gennemførelsen af strukturomlægningen og opfyldelsen afde i dette afsnit omhandlede betingelser for rentabilitet, statsstøtte og kapacitetsindskrænkning før ogefter den 1. maj 2004 indtil udgangen af strukturomlægningsperioden, jf. punkt 13 til 18.Kommissionen skal med henblik herpå aflægge rapport til Rådet.

13. Ud over overvågningen af statsstøtten skal Kommissionen og Rådet overvåge de referencetal forstrukturomlægningen, der fastlægges i bilag 3 til protokol nr. 8 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003.Ordene »protokollens punkt 14« i nævnte bilag skal forstås som henvisninger til punkt 14 i denneartikel.

14. I overvågningen indgår en uafhængig evaluering, der skal foretages i 2003, 2004, 2005 og2006. Kommissionens rentabilitetsprøve skal anvendes, og produktiviteten skal måles som led ievalueringen.

15. Polen skal samarbejde fuldt ud i forbindelse med overvågningsarrangementerne. Mere specifikt:

a) skal Polen senest den 15. marts og den 15. september hvert år indtil udgangen afstrukturomlægningsperioden forelægge Kommissionen halvårsrapporter om de begunstigedevirksomheders strukturomlægning;

b) skal den første rapport være Kommissionen i hænde senest den 15. marts 2003 og den sidstesenest den 15. marts 2007, medmindre Kommissionen træffer anden beslutning;

c) skal rapporterne indeholde alle de oplysninger, der er påkrævet for at overvåge strukturomlæg-ningsprocessen, statsstøtten samt kapacitetsindskrænkningen og -brugen, og fremlæggetilstrækkelige økonomiske oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af, om de i detteafsnit omhandlede betingelser og krav er opfyldt. Rapporterne skal mindst indeholde de

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 338


oplysninger, der er anført i bilag 4 til protokol nr. 8 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003, somKommissionen forbeholder sig ret til at ændre på baggrund af de erfaringer, den gør underovervågningsprocessen. I bilag 4 til protokol nr. 8 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003 skalordene »protokollens punkt 14« forstås som en henvisning til punkt 14 i denne artikel. Ud over deindividuelle forretningsrapporter fra de begunstigede virksomheder skal der også være en rapportom den polske stålsektors generelle situation, herunder den seneste makroøkonomiske udvikling;

d) skal Polen endvidere forelægge alle yderligere oplysninger, der er nødvendige for den uafhængigeevaluering, jf. punkt 14;

e) skal Polen sørge for, at de begunstigede virksomheder forelægger alle relevante oplysninger, somunder andre omstændigheder kunne anses for at være fortrolige. Kommissionen skal, når denaflægger rapport til Rådet, sikre, at der ikke fremlægges virksomhedsspecifikke fortroligeoplysninger.

16. Kommissionen kan på ethvert tidspunkt beslutte at bemyndige en uafhængig konsulent til atevaluere kontrolprocessens resultater, foretage eventuelle nødvendige undersøgelser og aflæggerapport til Kommissionen og Rådet.

17. Hvis Kommissionen på grundlag af overvågningen konstaterer, at der er indtruffet betydeligeafvigelser fra de økonomiske oplysninger, som rentabilitetsvurderingen er baseret på, kan denanmode Polen om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at styrke de pågældende begunstigedevirksomheders strukturomlægningsforanstaltninger.

18. Hvis kontrollen viser,

a) at betingelserne for de i dette afsnit omhandlede overgangsordninger ikke er opfyldt, eller

b) at de tilsagn, der er givet i forbindelse med forlængelsen af den periode, hvor Polen som enundtagelse kan yde statsstøtte til strukturomlægning af sin stålindustri i henhold til Europaaftalenom oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater påden ene side og Polen på den anden side, ikke er opfyldt, eller

c) at Polen i løbet af strukturomlægningsperioden har ydet supplerende uforenelig statsstøtte tilstålindustrien i almindelighed og især til de begunstigede virksomheder,

finder de i dette afsnit omhandlede overgangsordninger ikke anvendelse.

Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at virksomheder, der måtte væreberørt, tilbagebetaler al støtte, der er ydet i modstrid med de i dette afsnit fastlagte betingelser.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 339

340 Del IV

AFSNIT IX

BESTEMMELSER OM BOHUNICE V1-KERNEKRAFTVÆRKETS ENHED 1 OG ENHED 2 I SLOVAKIET

Artikel 64

Slovakiet har forpligtet sig til at lukke enhed 1 af Bohunice V1-kernekraftværket senest den31. december 2006 og enhed 2 af samme kraftværk senest den 31. december 2008 og helt nedlæggedisse enheder.

Artikel 65

1. I perioden 2004-2006 yder Unionen finansiel bistand til støtte for Slovakiets indsats medhensyn til nedlæggelse og håndtering af følgerne af lukning og nedlæggelse af Bohunice V1-kernekraftværkets enhed 1 og enhed 2 (i det følgende benævnt »bistanden«).

2. Bistanden vil blive besluttet og gennemført i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF)nr. 3906/89 af 18. december 1989 om økonomisk bistand til visse lande i Central- og Østeuropa (1).

3. For perioden 2004-2006 vil bistanden beløbe sig til 90 mio. euro i forpligtelsesbevillinger, deroverdrages i lige store årlige trancher.

4. Bistanden eller dele heraf kan stilles til rådighed som et EU-bidrag til Den Internationale Fond forStøtte til Nedlæggelse af Bohunice, der forvaltes af Den Europæiske Bank for Genopbygning ogUdvikling.

Artikel 66

Unionen erkender, at nedlæggelsen af Bohunice V1-kernekraftværket vil tage længere tid, end der erdækning for i det finansielle overslag som fastlagt i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, og atdenne indsats udgør en væsentlig finansiel byrde for Slovakiet. Når der skal træffes beslutning omfortsættelse af EU-bistanden på dette område efter 2006, vil der blive taget hensyn til denne situation.

Artikel 67

Dette afsnit finder anvendelse i lyset af erklæringen om Bohunice V1-kernekraftværkets enhed 1 ogenhed 2 i Slovakiet, der uden at ændre retsvirkningerne overtager ordlyden af præamblen, såledessom den fandtes i protokol nr. 9 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003.

(1) EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 340


AFSNIT X

BESTEMMELSER OM CYPERN

Artikel 68

1. Anvendelsen af gældende EF- og EU-ret suspenderes i de egne af Republikken Cypern, somRepublikken Cyperns regering ikke har nogen effektiv kontrol over.

2. Rådet beslutter på forslag af Kommissionen, om den i stk. 1 nævnte suspension skal sættes ud afkraft. Det træffer afgørelse med enstemmighed.

Artikel 69

1. Rådet fastlægger på forslag af Kommissionen betingelserne for anvendelsen af de relevantebestemmelser i EU-retten på begge sider af demarkationslinjen mellem de i artikel 68 nævnteområder og de områder, som regeringen for Republikken Cypern har effektiv kontrol over. Rådettræffer afgørelse med enstemmighed.

2. Grænsen mellem »Eastern Sovereign Base Area« og de i artikel 68 nævnte områder betragtes somværende en del af baseområderne med henblik på anvendelsen af del IV i bilaget til protokol nr. 3 tiltiltrædelsesakten af 16. april 2003 om Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlandsbaseområder i Cypern, så længe anvendelsen af gældende EF- og EU-ret er suspenderet, jf. artikel 68.

Artikel 70

1. Intet i dette afsnit udelukker foranstaltninger til fremme af den økonomiske udvikling i de iartikel 68 nævnte områder.

2. Sådanne foranstaltninger berører ikke anvendelsen af gældende EF- og EU-ret på de betingelser,der er fastlagt i denne protokol i andre dele af Republikken Cypern.

Artikel 71

Hvis der findes en løsning på Cypern-problemet, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen,hvordan betingelserne for Cyperns tiltrædelse af Unionen skal tilpasses for så vidt angår den tyrkisk-cypriotiske befolkning. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed.

Artikel 72

Dette afsnit finder anvendelse i lyset af erklæringen om Cypern, der uden at ændre retsvirkningerneovertager ordlyden af præamblen, således som den fandtes i protokol nr. 10 til tiltrædelsesakten af16. april 2003.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 341

342 Del IV

TREDJE DEL

BESTEMMELSER OM BILAGENE TIL TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003

Artikel 73

Bilag I og III-XVII til tiltrædelsesakten af 16. april 2003, tillæggene dertil og bilagene til protokol nr. 2,3 og 8 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003 (1) udgør en integrerende del af denne protokol.

Artikel 74

1. Ordet »tiltrædelsestraktat« i de bilag, der er nævnt i denne protokols artikel 73, skal forstås somen henvisning til den traktat, der er nævnt i forfatningens artikel IV-437, stk. 2, litra e), datoen ellertidspunktet for undertegnelsen af nævnte traktat skal forstås som den 16. april 2003 ogtiltrædelsesdatoen skal forstås som den 1. maj 2004.

2. Med forbehold af andet afsnit skal ordene »denne akt« i de bilag, der er nævnt i denne protokolsartikel 73, forstås som tiltrædelsesakten af 16. april 2003.

Henvisninger til bestemmelser i tiltrædelsesakten af 16. april 2003 i de bilag, der er nævnt i denneprotokols artikel 73, skal forstås som henvisninger til denne protokol i overensstemmelse mednedenstående ækvivalenstabel.

Tiltrædelsesakt af 16. april 2003 Protokol

Artikel 21 Artikel 12






3. Udtrykkene nedenfor, som findes i de bilag, der er nævnt i artikel 73, skal forstås i denbetydning, de har i nedenstående ækvivalenstabel, undtagen når disse udtryk udelukkende refererer tiljuridiske situationer, der går forud for ikrafttrædelsen af traktaten om en forfatning for Europa.

(1) EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 342


Udtryk i de i artikel 73 nævnte bilag Betydning

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Forfatning

Traktat om Den Europæiske Union Forfatning

Traktater, som Den Europæiske Union bygger på Forfatning

(Europæiske) Fællesskab Union

Udvidet Fællesskab Union

Fællesskabs- EU-

EU Union

Udvidet Union eller udvidet EU Union

Som en undtagelse til første afsnit ændres betydningen af udtrykket »fællesskabs-« ikke, når det erknyttet til ordene »præference« og »fiskeri«.

4. Henvisninger til dele eller bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ide bilag, der er nævnt i denne protokols artikel 73, skal forstås som henvisninger til dele ellerbestemmelser i forfatningen i overensstemmelse med nedenstående ækvivalenstabel.

EF-traktat Forfatning

(Tredje del) Afsnit I Del III, afsnit III, kapitel I, afdeling 3

Tredje del, afsnit I, kapitel 1 Del III, afsnit III, kapitel I, afdeling 3, underafdeling 1

Tredje del, afsnit II Del III, afsnit III, kapitel III, afdeling 4

(Tredje del) Afsnit III Del III, afsnit III, kapitel I, afdeling 2 og 4

(Tredje del) Afsnit VI, kapitel 1 Del III, afsnit III, kapitel I, afdeling 4

Artikel 31 Artikel III-155







Bilag I Bilag I

5. Når det i de bilag, der er nævnt i denne protokols artikel 73, er fastsat, at Rådet ellerKommissionen vedtager retsakter, er disse retsakter europæiske forordninger eller afgørelser.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 343

344 Del IV

10. PROTOKOL OM PROCEDUREN I FORBINDELSE MEDUFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD


SOM ØNSKER at fastsætte nærmere bestemmelser for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskudsom nævnt i forfatningens artikel III-184,


Artikel 1

De referenceværdier, der er nævnt i forfatningens artikel III-184, stk. 2, er:

a) 3 % for den andel, som det forventede eller faktiske offentlige underskud udgør afbruttonationalproduktet i markedspriser

b) 60 % for den andel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet i markedspriser.

Artikel 2

I forfatningens artikel III-184 og i denne protokol forstås ved:

a) »offentlig«: den samlede offentlige sektor, dvs. centralregeringen, regionale eller lokalemyndigheder samt sociale sikringsordninger, med undtagelse af kommercielle transaktioner,som defineret i det europæiske nationalregnskabssystem

b) »underskud«: nettolåntagning som defineret i det europæiske nationalregnskabssystem

c) »investering«: faste bruttoinvesteringer som defineret i det europæiske nationalregnskabssystem

d) »gæld«: den samlede bruttogæld til pålydende værdi, der er udestående ved årets afslutning, ogsom er konsolideret mellem og inden for sektorerne i den samlede offentlige sektor som definereti litra a).

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 344


Artikel 3

For at sikre, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud fungerer effektivt, ermedlemsstaternes regeringer i henhold til denne procedure ansvarlige for underskuddet i den samledeoffentlige sektor som defineret i artikel 2, litra a). Medlemsstaterne sørger for, at nationale procedurerpå budgetområdet sætter dem i stand til at opfylde deres forpligtelser inden for dette område, som defølger af denne forfatning. Medlemsstaterne underretter straks og regelmæssigt Kommissionen omderes forventede og faktiske underskud og om niveauerne for deres gæld.

Artikel 4

Kommissionen tilvejebringer de statistiske data, der skal benyttes med henblik på anvendelsen afdenne protokol.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 345

346 Del IV

11. PROTOKOL OM KONVERGENSKRITERIERNE


SOM ØNSKER at præcisere de konvergenskriterier, der skal vejlede Unionen, når den træffer afgørelse, jf. forfatningensartikel III-198, om ophævelse af dispensationerne for medlemsstater med dispensation,


Artikel 1

Kriteriet vedrørende prisstabilitet som nævnt i forfatningens artikel III-198, stk. 1, litra a), betyder, atden pågældende medlemsstat har en holdbar prisudvikling og en gennemsnitlig inflationstakt, sombetragtet i en periode på et år før undersøgelsen ikke overstiger inflationstakten i de højst tremedlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end1,5 procentpoint. Inflationen måles ved hjælp af forbrugerprisindekset på et sammenligneligtgrundlag, der tager hensyn til forskelle i nationale definitioner.

Artikel 2

Kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling som nævnt i forfatningens artikel III-198, stk. 1,litra b), betyder, at den pågældende medlemsstat på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet afen europæisk afgørelse vedtaget af Rådet som omhandlet i forfatningens artikel III-184, stk. 6, om etuforholdsmæssigt stort underskud.

Artikel 3

Kriteriet vedrørende deltagelse i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme som nævnti forfatningens artikel III-198, stk. 1, litra c), betyder, at den pågældende medlemsstat har overholdt denormale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme uden alvorligespændinger i mindst de seneste to år før undersøgelsen. Medlemsstaten må især ikke i samme periodepå eget initiativ have devalueret sin valutas bilaterale centralkurs over for euroen.

Artikel 4

Kriteriet vedrørende konvergens i rentesatserne som nævnt i forfatningens artikel III-198, stk. 1,litra d), betyder, at den pågældende medlemsstat over en periode på et år før undersøgelsen har haften gennemsnitlig langfristet nominel rentesats, som ikke overstiger den tilsvarende rentesats i de højsttre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 2procentpoint. Rentesatserne måles på grundlag af langfristede statsobligationer eller tilsvarendeværdipapirer, idet der tages hensyn til forskelle i nationale definitioner.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 346


Artikel 5

Kommissionen tilvejebringer de statistiske data, der skal bruges med henblik på anvendelsen af denneprotokol.

Artikel 6

Rådet vedtager med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, Den Europæiske Centralbank og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, der er nævnt iforfatningens artikel III-192, passende bestemmelser om detaljerne i forbindelse med konvergens-kriterierne som nævnt i forfatningens artikel III-198, som derefter skal træde i stedet for denneprotokol.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 347

348 Del IV

12. PROTOKOL OM EUROGRUPPEN


SOM ØNSKER at fremme betingelserne for en stærkere økonomisk vækst i Den Europæiske Union og med henblikherpå at udvikle en stadig tættere samordning af de økonomiske politikker i euroområdet,

SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ nødvendigheden af at fastlægge særlige bestemmelser med henblik på en styrket dialogmellem de medlemsstater, der har euroen som valuta, indtil euroen bliver valutaen i alle Unionens medlemsstater,


Artikel 1

Ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, mødes uformelt. Disse møder finder stedefter behov for at drøfte spørgsmål i tilknytning til det specifikke ansvar, som de deler for så vidtangår den fælles valuta. Kommissionen deltager i møderne. Den Europæiske Centralbank opfordres tilat deltage i disse møder, som forberedes af repræsentanterne for finansministrene fra demedlemsstater, der har euroen som valuta, og for Kommissionen.

Artikel 2

Ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, vælger med et flertal af dissemedlemsstater en formand for to et halvt år.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 348


13. PROTOKOL OM VISSE BESTEMMELSER VEDRØRENDE DET FORENEDE KONGERIGESTORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

MED HENSYN TIL DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION


SOM ANERKENDER, at Det Forenede Kongerige ikke er forpligtet eller bundet til at indføre euroen, uden at detsregering og Parlament har truffet særskilt beslutning derom,

SOM KONSTATERER, at Det Forenede Kongeriges regering den 16. oktober 1996 og den 30. oktober 1997 i henhold tilpunkt 1 i protokollen om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der erknyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelte Rådet, at den ikke agter at deltage iDen Økonomiske og Monetære Unions tredje fase,

SOM TAGER TIL EFTERRETNING, at Det Forenede Kongeriges regering normalt finansierer sit lånebehov ved salg afgældsinstrumenter til den private sektor,


Artikel 1

Medmindre Det Forenede Kongerige meddeler Rådet, at det agter at indføre euroen, skal det ikke væreforpligtet dertil.

Artikel 2

Artikel 3-8 og artikel 10 finder anvendelse på Det Forenede Kongerige under hensyn til meddelelsenfra Det Forenede Kongeriges regering til Rådet af 16. oktober 1996 og 30. oktober 1997.

Artikel 3

Det Forenede Kongerige bevarer alle sine beføjelser med hensyn til monetær politik ioverensstemmelse med sin nationale lovgivning.

Artikel 4

Forfatningens artikel I-30, stk. 2, bortset fra dette stykkes første og sidste punktum, artikel I-30,stk. 5, artikel III-177, stk. 2, artikel III-184, stk. 1, 9 og 10, artikel III-185, stk. 1-5, artikel III-186,artikel III-188, III-189, III-190, III-191, III-196, artikel III-198, stk. 3, artikel III-326 og artikel III-382,finder ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige. Det samme gælder artikel III-179, stk. 2, for såvidt angår vedtagelsen af de dele af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, dervedrører euroområdet generelt.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 349

350 Del IV

Henvisninger i de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, til Unionen eller medlemsstaterne omfatterikke Det Forenede Kongerige, og henvisninger til de nationale centralbanker omfatter ikke Bank ofEngland.

Artikel 5

Det Forenede Kongerige bestræber sig på at undgå et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud.

Forfatningens artikel III-192, stk. 4, og artikel III-200 finder anvendelse på Det Forenede Kongerigepå samme måde, som hvis det havde en dispensation. Forfatningens artikel III-201 og III-202 finderfortsat anvendelse på Det Forenede Kongerige.

Artikel 6

Det Forenede Kongeriges stemmerettigheder suspenderes i forbindelse med Rådets vedtagelse af deforanstaltninger, der er omhandlet i de artikler, der er nævnt i artikel 4, og i de tilfælde, der er nævnt iforfatningens artikel III-197, stk. 4, første afsnit. Med henblik herpå finder forfatningensartikel III‑197, stk. 4, andet og tredje afsnit, anvendelse.

Det Forenede Kongerige er heller ikke berettiget til at deltage i udnævnelse af formanden ognæstformanden for samt de øvrige medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion i henholdtil forfatningens artikel III-382, stk. 2, andet, tredje og fjerde afsnit.

Artikel 7

Artikel 3, 4, 6, 7, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 1, 2 og 3, artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 1,artikel 14, 16, 18, 19, 20, 22, 23, 26, 27, 30-34 og 50 i protokollen om statutten for Det EuropæiskeSystem af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (statutten), finder ikke anvendelse på DetForenede Kongerige.

Henvisninger i disse artikler til Unionen eller medlemsstaterne omfatter ikke Det Forenede Kongerige,og henvisninger til de nationale centralbanker eller indehavere af kapitalandele omfatter ikke Bank ofEngland.

Henvisninger i statuttens artikel 10, stk. 3, og artikel 30, stk. 2, til Den Europæiske Centralbanksindskudte kapital omfatter ikke kapital indskudt af Bank of England.

Artikel 8

Forfatningens artikel III-199 og statuttens artikel 43-47 gælder, uanset om der er medlemsstater meddispensation, idet der dog skal foretages følgende ændringer:

a) Henvisninger i statuttens artikel 43 til Den Europæiske Centralbanks og Det EuropæiskeMonetære Instituts opgaver skal indbefatte sådanne opgaver, som fortsat skal udføres efterindførelsen af euroen, dersom Det Forenede Kongerige træffer beslutning om, at det ikke vilindføre euroen.

b) Foruden de i statuttens artikel 46 omhandlede opgaver skal Den Europæiske Centralbankligeledes rådgive og medvirke i forbindelse med forberedelsen af enhver europæisk forordning

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 350


eller afgørelse, som Rådet i medfør af artikel 9, litra a) og c), i denne protokol måtte vedtagevedrørende Det Forenede Kongerige.

c) Bank of England skal indbetale sin kapitalandel til Den Europæiske Centralbanks egenkapital sombidrag til dækning af dennes driftsudgifter på samme grundlag som de nationale centralbanker imedlemsstater med dispensation.

Artikel 9

Det Forenede Kongerige kan når som helst meddele Rådet, at det agter at indføre euroen. I så fald:

a) har Det Forenede Kongerige ret til at indføre euroen, forudsat at det opfylder de nødvendigebetingelser. Rådet træffer efter anmodning fra Det Forenede Kongerige og på de i forfatningensartikel III-198, stk. 1 og 2, opstillede betingelser og efter den heri fastsatte procedure afgørelseom, hvorvidt Det Forenede Kongerige opfylder de nødvendige betingelser;

b) indbetaler Bank of England sit kapitalindskud, overfører valutareserveaktiver til Den EuropæiskeCentralbank og bidrager til dennes reserver på samme grundlag som den nationale centralbank ien medlemsstat, hvis dispensation er ophævet;

c) træffer Rådet på de i forfatningens artikel III-198, stk. 3, opstillede betingelser og efter den herifastsatte procedure alle øvrige nødvendige afgørelser for at sætte Det Forenede Kongerige i standtil at indføre euroen.

Hvis Det Forenede Kongerige indfører euroen i medfør af bestemmelserne i denne artikel, ophørerartikel 3-8 med at gælde.

Artikel 10

Uanset bestemmelserne i forfatningens artikel III-181og statuttens artikel 21, stk. 1, kan Det ForenedeKongeriges regering opretholde sin »Ways and Means«-facilitet hos Bank of England, såfremt og sålænge Det Forenede Kongerige ikke indfører euroen.

954384_TRAITE_DA_301_350 31-01-2005 10:29 Pagina 351

352 Del IV

14. PROTOKOL OM VISSE BESTEMMELSER VEDRØRENDE DANMARKMED HENSYN TIL DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION


SOM TAGER I BETRAGTNING, at den danske grundlov indeholder bestemmelser, der kan indebære en folkeafstemningi Danmark, inden Danmark giver afkald på sin undtagelse,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at den danske regering den 3. november 1993 i henhold til punkt 1 i protokollen omvisse bestemmelser vedrørende Danmark, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab, meddelte Rådet, at den ikke agter at deltage i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase,


Artikel 1

På baggrund af den danske regerings meddelelse til Rådet af 3. november 1993 har Danmark enundtagelse. Virkningen af denne undtagelse er, at alle bestemmelser i forfatningen og statutten for DetEuropæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, hvori der henvises til endispensation, vil gælde for Danmark.

Artikel 2

For så vidt angår ophævelsen af denne undtagelse, vil proceduren i forfatningens artikel III-198 kunblive indledt på Danmarks anmodning.

Artikel 3

Såfremt undtagelsen ophæves, finder denne protokol ikke længere anvendelse.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 352


15. PROTOKOL OM VISSE OPGAVER, DER UDFØRES AFDANMARKS NATIONALBANK


SOM ØNSKER at løse visse særlige problemer i forbindelse med Danmark,


Eneste artikel

Artikel 14 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og DenEuropæiske Centralbank berører ikke Danmarks Nationalbanks ret til at udføre sine nuværendeopgaver vedrørende de dele af Kongeriget Danmark, der ikke udgør en del af Unionen.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 353

354 Del IV

16. PROTOKOL OM ORDNINGEN VEDRØRENDE CFP-FRANCEN


SOM ØNSKER at tage hensyn til et særligt spørgsmål vedrørende Frankrig,


Eneste artikel

Frankrig kan beholde eneretten til pengeudstedelse i Ny Kaledonien, Fransk Polynesien og Wallis ogFutunaøerne på de vilkår, der er fastlagt i Frankrigs nationale lovgivning, og har eneret til at fastsætteCFP-francens paritet.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 354


17. PROTOKOL OM SCHENGEN-REGLERNE SOM INTEGRERETI DEN EUROPÆISKE UNION


SOM MINDER OM, at Schengen-reglerne, der består af aftaler om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænserundertegnet af visse af Den Europæiske Unions medlemsstater i Schengen den 14. juni 1985 og den 19. juni 1990 samtaf dermed forbundne aftaler og regler vedtaget på grundlag af disse aftaler, er blevet integreret i Den Europæiske Unionved en protokol, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Fællesskab,

SOM ØNSKER at bevare Schengen-reglerne, som de er blevet udbygget siden ovennævnte protokols ikrafttræden, iforfatningen og udbygge disse regler for at bidrage til opfyldelsen af målet om at give unionsborgerne et område medfrihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser,

SOM TAGER HENSYN til Danmarks særlige stilling,

SOM TAGER HENSYN TIL, at Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ikke deltager i alleSchengen-reglerne, men som finder, at der bør træffes foranstaltning til at gøre det muligt for disse medlemsstater atacceptere andre bestemmelser i disse regler helt eller delvis,

SOM ERKENDER, at det som en konsekvens heraf er nødvendigt at anvende de bestemmelser i forfatningen, dervedrører et forstærket samarbejde mellem nogle medlemsstater,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er nødvendigt at bevare et særligt forhold til Republikken Island og KongerigetNorge, idet disse to stater og de nordiske lande, der er medlemmer af Den Europæiske Union, er bundet af den nordiskepasunions regler,


Artikel 1

Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland,Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, DenItalienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertug-dømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene,Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, DenSlovakiske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige bemyndiges til at indlede etforstærket indbyrdes samarbejde på de områder, der er omfattet af de af Rådet fastlagte bestemmelser,der udgør »Schengen-reglerne«. Dette samarbejde gennemføres inden for Unionens institutionelle ogjuridiske rammer og under overholdelse af de relevante bestemmelser i forfatningen.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 355

356 Del IV

Artikel 2

Schengen-reglerne gælder for de medlemsstater, der er nævnt i artikel 1, jf. dog artikel 3 i protokollenom tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, RepublikkenCypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta,Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik. Rådet træder i stedet for deneksekutivkomité, der blev nedsat ved Schengen-aftalerne.

Artikel 3

Danmarks deltagelse i vedtagelsen af foranstaltninger, der udgør en udbygning af Schengen-reglerne,samt gennemførelsen og anvendelsen af disse foranstaltninger i Danmark er omfattet af de relevantebestemmelser i protokollen om Danmarks stilling.

Artikel 4

Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland kan til enhver tid anmode om atdeltage i nogle af eller alle Schengen-reglerne.

Rådet vedtager en europæisk afgørelse om anmodningen. Det træffer afgørelse med enstemmighedblandt medlemmerne som nævnt i artikel 1 og det medlem, der repræsenterer den pågældendemedlemsstats regering.

Artikel 5

Forslag og initiativer til udbygning af Schengen-reglerne er underlagt de relevanteforfatningsbestemmelser.

Hvis enten Irland eller Det Forenede Kongerige eller begge ikke inden for en rimelig tid skriftligt harmeddelt Rådets formand, at de ønsker at deltage, anses i den forbindelse de i artikel 1 nævntemedlemsstater samt Irland eller Det Forenede Kongerige, såfremt en af disse stater ønsker at deltage ide pågældende samarbejdsområder, for at have opnået den bemyndigelse, der er omhandlet iforfatningens artikel III-419, stk. 1.

Artikel 6

Republikken Island og Kongeriget Norge deltager som associeret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og den videre udvikling heraf. Relevante procedurer i den forbindelse fastsættes i en aftale,som Rådet indgår med disse stater, idet det træffer afgørelse med enstemmighed blandt de i artikel 1nævnte medlemmer. Denne aftale skal omfatte bestemmelser om Islands og Norges bidrag iforbindelse med eventuelle finansielle konsekvenser af gennemførelsen af denne protokol.

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed, indgår en særskilt aftale med Island og Norge omfastsættelse af rettighederne og forpligtelserne i forholdet mellem Irland og Det Forenede KongerigeStorbritannien og Nordirland på den ene side og Island og Norge på den anden side på de områder afSchengen-reglerne, der gælder for disse stater.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 356


Artikel 7

I forbindelse med forhandlinger om optagelse af nye medlemsstater i Den Europæiske Unionbetragtes Schengen-reglerne og yderligere foranstaltninger, der vedtages af institutionerne inden forrammerne heraf, som gældende regler, der skal accepteres fuldt ud af alle stater, der søger omoptagelse.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 357

358 Del IV

18. PROTOKOL OM ANVENDELSE AF VISSE ASPEKTERAF FORFATNINGENS ARTIKEL III-130

PÅ DET FORENEDE KONGERIGE OG PÅ IRLAND


SOM ØNSKER at løse visse spørgsmål vedrørende Det Forenede Kongerige og Irland,

SOM TAGER HENSYN til, at der i mange år har eksisteret særlige rejseordninger mellem Det Forenede Kongerige ogIrland,


Artikel 1

Uanset forfatningens artikel III-130 og III-265, andre bestemmelser heri, foranstaltninger, der ervedtaget i medfør heraf, eller internationale aftaler indgået af Unionen eller af Unionen og densmedlemsstater med et eller flere tredjelande, har Det Forenede Kongerige ret til ved sine grænser tilandre medlemsstater at foretage en sådan kontrol af personer, der ønsker at indrejse i Det ForenedeKongerige, som det finder nødvendigt, med det formål:

a) at kontrollere retten til indrejse i Det Forenede Kongerige for statsborgere fra en medlemsstat ogfor personer, over for hvilke disse har forsørgerpligt, og som udøver rettigheder i henhold til EU-lovgivningen, samt borgere i andre stater, der har fået sådanne rettigheder tillagt ved en aftale,som Det Forenede Kongerige er bundet af, og

b) at træffe afgørelse om, hvorvidt andre personer skal have tilladelse til indrejse i Det ForenedeKongerige.

Intet i forfatningens artikel III-130 og III-265, i andre bestemmelser heri eller i foranstaltninger, der ervedtaget i medfør heraf, anfægter Det Forenede Kongeriges ret til at vedtage eller foretage en sådankontrol. Henvisninger til Det Forenede Kongerige i denne artikel omfatter områder, hvis eksterneforbindelser henhører under Det Forenede Kongeriges ansvar.

Artikel 2

Det Forenede Kongerige og Irland kan fortsætte med at indgå indbyrdes aftaler vedrørendepersonbevægelser mellem deres områder (det fælles rejseområde) under fuld overholdelse afrettighederne for de personer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a). Så længe de opretholder sådanneordninger, finder artikel 1 derfor anvendelse på Irland på samme betingelser og vilkår som for DetForenede Kongerige. Intet i forfatningens artikel III-130 og III-265, i andre bestemmelser heri eller iforanstaltninger, der er vedtaget i medfør heraf, anfægter sådanne ordninger.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 358


Artikel 3

De øvrige medlemsstater har ret til ved deres grænser eller ethvert andet indrejsested til deres områdeat foretage en sådan kontrol af personer, der ønsker at indrejse på deres område fra Det ForenedeKongerige eller fra områder, hvis eksterne forbindelser henhører under dets ansvar, i samme øjemedsom nævnt i artikel 1, eller fra Irland, så længe bestemmelserne i artikel 1 gælder for Irland.

Intet i forfatningens artikel III-130 og III-265, i andre bestemmelser heri eller i foranstaltninger, der ervedtaget i medfør heraf, anfægter de øvrige medlemsstaters ret til at vedtage eller foretage en sådankontrol.

Artikel 4

Denne protokol finder ligeledes anvendelse på retsakter, som forbliver i kraft i medfør afforfatningens artikel IV-438.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 359

360 Del IV

19. PROTOKOL OM DET FORENEDE KONGERIGES OG IRLANDS STILLINGFOR SÅ VIDT ANGÅR POLITIKKERNE FOR GRÆNSEKONTROL,

ASYL OG INDVANDRING OG FOR SÅ VIDT ANGÅR SAMARBEJDEOM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL OG POLITISAMARBEJDE


SOM ØNSKER at løse visse spørgsmål vedrørende Det Forenede Kongerige og Irland,

SOM HENVISER TIL protokollen om anvendelse af visse aspekter af forfatningens artikel III-130 på Det ForenedeKongerige og Irland,


Artikel 1

Med forbehold af artikel 3 deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger foreslået i henhold til forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, afdeling 2 og 3, ellertil forfatningens artikel III-260, for så vidt denne artikel vedrører områder omfattet af nævnteafdelinger, eller til forfatningens artikel III-263 eller artikel III-275, stk. 2, litra a). For rådsretsakter,der skal vedtages med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer medundtagelse af repræsentanterne for Det Forenede Kongeriges og Irlands regeringer.

Ved anvendelsen af denne artikel defineres kvalificeret flertal som mindst 55 % af de medlemmer afRådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65 % afbefolkningen i disse stater.


Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren, defineresdet nødvendige kvalificerede flertal uanset stk. 2 og 3 som mindst 72 % af de medlemmer af Rådet,der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65 % afbefolkningen i disse stater.

Artikel 2

Som følge af artikel 1 og med forbehold af artikel 3, 4 og 6 er ingen bestemmelser i forfatningensdel III, afsnit III, kapitel IV, afdeling 2 og 3, eller i forfatningens artikel III-260, for så vidt denne artikelvedrører områder omfattet af nævnte afdelinger, eller i forfatningens artikel III-263 eller artikel III-275, stk. 2, litra a), ingen foranstaltninger vedtaget i henhold til nævnte afdelinger eller artikler, ingenbestemmelser i internationale aftaler indgået af Unionen i henhold til nævnte afdelinger eller artiklerog ingen afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Domstol om fortolkning af sådanne

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 360


bestemmelser eller foranstaltninger bindende for eller finder anvendelse i Det Forenede Kongerigeeller Irland. Ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde dissestaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser. Ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger ellerafgørelser berører på nogen måde gældende fællesskabsret eller EU-ret eller udgør en del af EU-lovgivningen, således som denne ret og denne lovgivning finder anvendelse på Det ForenedeKongerige eller Irland.

Artikel 3

1. Det Forenede Kongerige eller Irland kan, inden tre måneder efter at et forslag er blevet forelagtfor Rådet i henhold til forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, afdeling 2 og 3, eller et forslag ellerinitiativ i henhold til forfatningens artikel III-263 eller artikel III-275, stk. 2, litra a), skriftligt meddeleRådet, at den pågældende stat ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foreslåedeforanstaltninger, hvorefter den skal have ret hertil. For retsakter, som Rådet skal vedtage medenstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af et medlem,der ikke har indgivet en sådan meddelelse. En foranstaltning, der vedtages i henhold til dette stykke,er bindende for alle de medlemsstater, der har deltaget i vedtagelsen. I de europæiske forordningereller afgørelser, der vedtages i henhold til forfatningens artikel III-260, fastsættes betingelser for DetForenede Kongeriges og Irlands deltagelse i evalueringer vedrørende de områder, der er omfattet afforfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, afdeling 2 og 3.



Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren, defineresdet nødvendige kvalificerede flertal uanset andet og tredje afsnit som mindst 72 % af de medlemmeraf Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65 %af befolkningen i disse stater.

2. Hvis en foranstaltning som nævnt i stk. 1 ikke kan vedtages inden for en rimelig tid meddeltagelse af Det Forenede Kongerige eller Irland, kan Rådet vedtage den i henhold til artikel 1 udendeltagelse af Det Forenede Kongerige eller Irland. I så fald finder artikel 2 anvendelse.

Artikel 4

Det Forenede Kongerige eller Irland kan når som helst efter vedtagelsen af en foranstaltning i henholdtil forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, afdeling 2 og 3, eller til forfatningens artikel III-263 ellerartikel III-275, stk. 2, litra a), meddele Rådet og Kommissionen, at den pågældende stat ønsker atacceptere foranstaltningen. I så fald finder proceduren i forfatningens artikel III-420, stk. 1,tilsvarende anvendelse.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 361

362 Del IV

Artikel 5

En medlemsstat, der ikke er bundet af en foranstaltning vedtaget i henhold til forfatningens del III,afsnit III, kapitel IV, afdeling 2 og 3, eller til forfatningens artikel III-263 eller artikel III-275, stk. 2,litra a), påføres ingen finansielle følger af denne foranstaltning, bortset fra de administrations-omkostninger, der påhviler institutionerne, medmindre Rådet træffer anden afgørelse medenstemmighed blandt alle sine medlemmer efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel 6

Hvis Det Forenede Kongerige eller Irland i tilfælde, som er nævnt i denne protokol, er bundet af enforanstaltning vedtaget i henhold til forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, afdeling 2 og 3, eller tilforfatningens artikel III-260, for så vidt denne artikel vedrører områder omfattet af nævnte afdelinger,eller til forfatningens artikel III-263 eller artikel III-275, stk. 2, litra a), finder de relevantebestemmelser i forfatningen anvendelse på denne stat for den pågældende foranstaltning.

Artikel 7

Artikel 3 og 4 berører ikke protokollen om Schengen-reglerne som integreret i Den EuropæiskeUnion.

Artikel 8

Irland kan skriftligt meddele Rådet, at Irland ikke længere ønsker at være omfattet af denne protokol.I så fald gælder nævnte bestemmelser ikke længere for Irland.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 362


20. PROTOKOL OM DANMARKS STILLING


SOM ERINDRER OM afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd i Edinburgh den12. december 1992, om visse problemer, som Danmark har rejst vedrørende traktaten om Den Europæiske Union,

SOM HAR NOTERET SIG Danmarks holdning med hensyn til unionsborgerskab, Den Økonomiske og MonetæreUnion, forsvarspolitik og retlige og indre anliggender, som fastlagt i Edinburgh-afgørelsen,

SOM ER SIG BEVIDST, at en videreførelse under forfatningen af den retlige ordning, der findes i Edinburgh-afgørelsen, ibetydelig grad vil begrænse Danmarks deltagelse på vigtige områder af EU-samarbejdet, og at det vil være i Unionensinteresse at sikre EU-rettens integritet på området frihed, sikkerhed og retfærdighed,

SOM derfor ØNSKER, at der fastlægges en retlig ramme, som giver Danmark mulighed for at deltage i vedtagelsen afforanstaltninger, der foreslås på grundlag af forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, og som med tilfredshed noterer sig,at Danmark agter at benytte sig af denne mulighed, når det er muligt, i overensstemmelse med sine forfatningsmæssigebestemmelser,

SOM NOTERER SIG, at Danmark ikke vil forhindre de andre medlemsstater i at udvikle deres samarbejde yderligeremed hensyn til foranstaltninger, der ikke er bindende for Danmark,

SOM ERINDRER OM protokollen om Schengen-reglerne som integreret i Den Europæiske Union,


DEL I

Artikel 1

Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til forfatningensdel III, afsnit III, kapitel IV. For retsakter, som Rådet skal vedtage med enstemmighed, kræves derenstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af repræsentanten for den danske regering.



954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 363

364 Del IV


Artikel 2

Ingen af bestemmelserne i forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, ingen foranstaltninger vedtaget ihenhold til nævnte kapitel, ingen bestemmelser i internationale aftaler indgået af Unionen i henholdtil nævnte kapitel og ingen afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Domstol om fortolkning afsådanne bestemmelser eller foranstaltninger er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Ingenaf disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde Danmarks beføjelser,rettigheder og forpligtelser. Ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører pånogen måde gældende fællesskabsret eller EU-ret eller udgør en del af EU-lovgivningen, således somde finder anvendelse på Danmark.

Artikel 3

Danmark påføres ingen finansielle følger af foranstaltninger som nævnt i artikel 1 bortset fra deadministrationsomkostninger, der påhviler institutionerne.

Artikel 4

1. Inden 6 måneder efter vedtagelsen af en foranstaltning til udbygning af Schengen-reglerne, somer omfattet af del I, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne foranstaltning isin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil denne foranstaltning skabe enfolkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet afforanstaltningen.

Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre en rådsforanstaltning som nævnt i stk. 1, overvejer demedlemsstater, der er bundet af foranstaltningen, og Danmark, hvilke passende skridt der skal tages.

2. Danmark bevarer i forbindelse med Schengen-reglerne de rettigheder og forpligtelser, dereksisterede inden ikrafttrædelsen af traktaten om en forfatning for Europa.

DEL II

Artikel 5

Med hensyn til foranstaltninger, der træffes af Rådet i henhold til forfatningens artikel I-41, III-295,stk. 1, og artikel III-309 til III-313, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen afUnionens afgørelser og tiltag, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager derfor ikkei vedtagelsen heraf. Danmark vil ikke forhindre de andre medlemsstater i at udvikle deres samarbejdeyderligere på dette område. Danmark vil ikke være forpligtet til at bidrage til finansiering afaktionsudgifter i forbindelse med sådanne foranstaltninger eller til at stille militær kapacitet tilrådighed for Unionen.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 364


For retsakter, som Rådet skal vedtage med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådetsmedlemmer med undtagelse af repræsentanten for den danske regering.




DEL III

Artikel 6

Denne protokol finder også anvendelse på foranstaltninger, der forbliver i kraft i henhold tilforfatningens artikel IV-438, og som inden ikrafttrædelsen af traktaten om en forfatning for Europavar omfattet af protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om DenEuropæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 7

Artikel 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvisstatsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, ellerforanstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa.

DEL IV

Artikel 8

Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelserunderrette de øvrige medlemsstater om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en del afbestemmelserne i denne protokol. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle de til den tidgældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for Unionens rammer.

Artikel 9

1. Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelsermeddele de andre medlemsstater, at denne protokols del I fra den første dag i den måned, der følgerefter meddelelsen, vil bestå af bestemmelserne i bilaget, jf. dog artikel 8. I så fald omnummereresartikel 5-9 i overensstemmelse hermed.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 365

366 Del IV

2. Seks måneder efter den dato, hvor den i stk. 1 nævnte meddelelse får virkning, vil alle Schengen-regler og foranstaltninger vedtaget til udbygning af disse regler, der indtil da har været bindende forDanmark som folkeretlige forpligtelser, være bindende for Danmark som EU-ret.

BILAG

Artikel 1

Med forbehold af artikel 3 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås ihenhold til forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV. For retsakter, som Rådet skal vedtage medenstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse afrepræsentanten for den danske regering.




Artikel 2

Som følge af artikel 1 og med forbehold af artikel 3, 4 og 6 er ingen bestemmelser i forfatningensdel III, afsnit III, kapitel IV, ingen foranstaltninger vedtaget i henhold til nævnte kapitel, ingenbestemmelser i internationale aftaler indgået af Unionen i henhold til nævnte kapitel og ingenafgørelser truffet af Den Europæiske Unions Domstol om fortolkning af sådanne bestemmelser ellerforanstaltninger bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Ingen af disse bestemmelser,foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde Danmarks beføjelser, rettigheder ogforpligtelser. Ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen mådegældende fællesskabsret eller EU-ret eller udgør en del af EU-lovgivningen, således som de finderanvendelse på Danmark.

Artikel 3

1. Danmark kan, inden tre måneder efter at et forslag eller initiativ er blevet forelagt for Rådet ihenhold til forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, skriftligt meddele Rådets formand, at det ønskerat deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foreslåede foranstaltninger, hvorefter det skal haveret hertil.

2. Hvis en foranstaltning som nævnt i stk. 1 ikke kan vedtages inden for en rimelig tid meddeltagelse af Danmark, kan Rådet vedtage en sådan foranstaltning i henhold til artikel 1 udendeltagelse af Danmark. I så fald finder artikel 2 anvendelse.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 366


Artikel 4

Danmark kan når som helst efter vedtagelsen af en foranstaltning i henhold til forfatningens del III,afsnit III, kapitel IV, meddele Rådet og Kommissionen, at det ønsker at acceptere foranstaltningen. I såfald finder proceduren i forfatningens artikel III-420, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Artikel 5

1. Meddelelsen i henhold til artikel 4 skal gives senest seks måneder efter den endelige vedtagelse afen foranstaltning, der er en foranstaltning til udbygning af Schengen-reglerne.

Hvis Danmark ikke giver meddelelse i overensstemmelse med artikel 3 og 4 vedrørendeforanstaltninger til udbygning af Schengen-reglerne, overvejer de medlemsstater, der er bundet afdisse foranstaltninger, og Danmark, hvilke passende skridt der skal tages.

2. En meddelelse i henhold til artikel 3 vedrørende foranstaltninger til udbygning af Schengen-reglerne anses uigenkaldeligt for at være en meddelelse i henhold til artikel 3 med hensyn til ethvertyderligere forslag eller initiativ til udbygning af denne foranstaltning, for så vidt et sådant forslag ellerinitiativ er en udbygning af Schengen-reglerne.

Artikel 6

Hvis Danmark i tilfælde, som er nævnt i denne del, er bundet af en foranstaltning, som Rådet harvedtaget i henhold til forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, finder de relevante bestemmelser iforfatningen anvendelse på Danmark for så vidt angår den pågældende foranstaltning.

Artikel 7

I de tilfælde, hvor Danmark ikke er bundet af en foranstaltning, der er vedtaget i henhold tilforfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, påføres det ingen finansielle følger af denne foranstaltning,bortset fra de administrationsomkostninger, der påhviler institutionerne, medmindre Rådet medenstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet træffer anden afgørelse.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 367

368 Del IV

21. PROTOKOL OM MEDLEMSSTATERNES FORBINDELSER MED TREDJELANDE MEDHENSYN TIL PASSAGE AF DE YDRE GRÆNSER


SOM TAGER medlemsstaternes behov for effektiv kontrol ved deres ydre grænser, i givet fald i samarbejde medtredjelande, I BETRAGTNING,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes til traktaten om en forfatning for Europa:

Eneste artikel

Bestemmelserne om foranstaltninger vedrørende passage af de ydre grænser i forfatningens artikel III-265, stk. 2, litra b), berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle eller indgå aftaler medtredjelande, så længe de overholder EU-retten og andre relevante internationale aftaler.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 368


22. PROTOKOL OM ASYL FOR STATSBORGERE I MEDLEMSSTATERNE


SOM TAGER I BETRAGTNING, at Unionen i henhold til forfatningens artikel I-9, stk. 1, anerkender de rettigheder,friheder og principper, der er nævnt i chartret om grundlæggende rettigheder,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at de grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved den europæiske konventiontil beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, udgør generelle principper i EU-retten ihenhold til forfatningens artikel I-9, stk. 3,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at sikre, at Unionen overholderlovgivningen ved fortolkningen og anvendelsen af forfatningens artikel I-9, stk. 1 og 3,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at alle europæiske stater i henhold til forfatningens artikel I-58 skal respektereværdierne i forfatningens artikel I-2, når de ansøger om at blive medlem af Unionen,

SOM TAGER HENSYN TIL, at der ved forfatningens artikel I-59 indføres en procedure, hvorefter visse rettigheder kansuspenderes, hvis en medlemsstat groft og vedvarende krænker disse værdier,

SOM ERINDRER OM, at enhver statsborger i en medlemsstat som unionsborger nyder en særlig status og beskyttelse,som medlemsstaterne skal garantere i henhold til bestemmelserne i forfatningens del I, afsnit II, og del III, afsnit II,

SOM TAGER HENSYN TIL, at forfatningen indfører et område uden indre grænser og sikrer alle unionsborgere ret til atfærdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

SOM ØNSKER at undgå, at asylinstituttet udnyttes til andre formål end de tilsigtede,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at denne protokol respekterer karakteren af og målene med Genève-konventionen af28. juli 1951 om flygtninges retsstilling,


Eneste artikel

På grund af niveauet for beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder imedlemsstaterne i Den Europæiske Union anses medlemsstaterne som sikre oprindelseslande irelation til hinanden i alle retlige og praktiske spørgsmål i forbindelse med asyl. En ansøgning omasyl, der indgives af en statsborger i en medlemsstat, kan derfor kun tages i betragtning eller antagestil behandling i en anden medlemsstat i følgende tilfælde:

a) hvis den medlemsstat, hvori ansøgeren er statsborger, under anvendelse af artikel 15 i deneuropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettig-heder træffer foranstaltninger til på sit område at fravige sine forpligtelser i henhold til nævntekonvention

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 369

370 Del IV

b) hvis proceduren i forfatningens artikel I-59, stk. 1 eller 2, er indledt, og indtil Rådet eller, hvis detbliver aktuelt, Det Europæiske Råd vedtager en europæisk afgørelse om spørgsmålet med hensyntil den medlemsstat, hvori ansøgeren er statsborger

c) hvis Rådet har vedtaget en europæisk afgørelse i henhold til forfatningens artikel I-59, stk. 1,vedrørende den medlemsstat, hvori asylansøgeren er statsborger, eller hvis Det Europæiske Rådhar vedtaget en europæisk afgørelse i henhold til forfatningens artikel I-59, stk. 2, vedrørende denmedlemsstat, hvori asylansøgeren er statsborger

d) hvis en medlemsstat ensidigt træffer en sådan beslutning vedrørende en ansøgning fra enstatsborger i en anden medlemsstat; i så fald underrettes Rådet omgående; ansøgningenbehandles ud fra formodningen om, at den er åbenbart grundløs, uden at dette, uanset tilfældetsart, på nogen måde berører medlemsstatens beslutningskompetence.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 370


23. PROTOKOL OM PERMANENT STRUKTURERET SAMARBEJDE ETABLERET VEDFORFATNINGENS ARTIKEL I-41, STK. 6, OG ARTIKEL III-312


SOM HENVISER TIL forfatningens artikel I-41, stk. 6, og artikel III-312,

SOM MINDER OM, at Unionen fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der bygger på opnåelse af en stadigstigende konvergens i medlemsstaternes optræden,

SOM MINDER OM, at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitik, at den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militære midler, at Unionenkan anvende disse i forbindelse med de i artikel III-309 nævnte opgaver uden for Unionens område med henblik påfredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne iDe Forenede Nationers pagt, og at udførelsen af disse opgaver bygger på militære kapaciteter tilvejebragt afmedlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om »kun ét sæt styrker«,

SOM MINDER OM, at Unionens fælles sikkerheds- og forsvarspolitik ikke berører den særlige karakter af vissemedlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik,

SOM MINDER OM, at Unionens fælles sikkerheds- og forsvarspolitik overholder de forpligtelser, der følger af dennordatlantiske traktat for de medlemsstater, der betragter deres fælles forsvar som omfattet af Den NordatlantiskeTraktats Organisation, der fortsat udgør grundlaget for dens medlemmers kollektive forsvar, og at den er forenelig medden fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme,

SOM ER OVERBEVIST OM, at en mere aktiv rolle for Unionen på sikkerheds- og forsvarsområdet vil bidrage til enlivskraftig fornyet atlantisk alliance i overensstemmelse med »Berlin plus«-ordningerne,

SOM ER BESLUTTET PÅ, at Unionen fuldt ud skal kunne påtage sig det ansvar, der påhviler den inden for detinternationale samfund,

SOM ANERKENDER, at De Forenede Nationer kan anmode om Unionens bistand, hvis der meget hurtigt skal udføresopgaver i henhold til kapitel VI og VII i De Forenede Nationers pagt,

SOM ANERKENDER, at en styrkelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik vil kræve en indsats framedlemsstaternes side med hensyn til kapaciteter,

SOM ER KLAR OVER, at der, for at man kan komme videre til næste fase i udviklingen af den europæiske sikkerheds- ogforsvarspolitik, forudsættes en beslutsom indsats fra de medlemsstater, der er rede til det,

SOM MINDER OM, at det er vigtigt, at EU-udenrigsministeren inddrages fuldt ud i arbejdet inden for det permanentestrukturerede samarbejde,


954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 371

372 Del IV

Artikel 1

Det permanente strukturerede samarbejde i forfatningens artikel I-41, stk. 6, er åbent for enhvermedlemsstat, der fra datoen for ikrafttrædelsen af traktaten om en forfatning for Europa forpligter sigtil:

a) at intensivere udviklingen af sine forsvarskapaciteter gennem udvikling af sine nationale bidrag ogeventuelt gennem deltagelse i multinationale styrker, i de vigtigste europæiske materielprogram-mer og i Agenturet for Udvikling af Forsvarskapaciteter, Forskning, Anskaffelse og Forsvars-materiel (Det Europæiske Forsvarsagentur) og til

b) senest i 2007 enten nationalt eller som en del af multinationale grupper af styrker at kunne leverekampenheder, der er specielt uddannet til de påtænkte opgaver, som på det taktiske plan ersammensat som kampgrupper med støtteelementer, herunder transport og logistik, som er istand til inden for 5-30 dage at gennemføre opgaver som omhandlet i forfatningens artikel III-309, især for at imødekomme anmodninger fra De Forenede Nationer, og som har forsyninger tilat klare sig i en første periode på 30 dage, der kan forlænges til mindst 120 dage.

Artikel 2

De medlemsstater, der deltager i det permanente strukturerede samarbejde, forpligter sig med henblikpå at opfylde målene i artikel 1 til:

a) fra og med ikrafttrædelsen af traktaten om en forfatning for Europa at samarbejde med henblikpå at nå de aftalte mål for niveauet for investeringsudgifter til forsvarsmateriel og at tage dissemål op til vurdering med jævne mellemrum på baggrund af sikkerhedssituationen og Unionensinternationale ansvar;

b) så vidt muligt at tilnærme deres forsvarsinstrumenter til hinanden, især ved at harmoniserefastlæggelsen af de militære behov, ved at samle og eventuelt specialisere deres forsvarsaktiver og-kapaciteter og ved at fremme samarbejde inden for uddannelse og logistik;

c) at træffe konkrete foranstaltninger for at øge deres styrkers disponibilitet, interoperabilitet,fleksibilitet og deployeringsevne, navnlig ved at fastlægge fælles mål med hensyn tilstyrkeprojektion, herunder ved eventuelt at revidere deres nationale beslutningsprocedurer;

d) at samarbejde for at sikre sig, at de træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, bl.a.gennem multinationale tiltag og med forbehold af deres relevante forpligtelser inden for NATO,at afhjælpe de mangler, der konstateres inden for rammerne af kapacitetsudviklingsmekanismen;

e) eventuelt at deltage i udvikling af fælles eller europæiske programmer for større materiel indenfor rammerne af Det Europæiske Forsvarsagentur.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 372


Artikel 3

Det Europæiske Forsvarsagentur medvirker til en regelmæssig evaluering af de deltagendemedlemsstaters kapacitetsbidrag, navnlig bidrag ydet efter de kriterier, der fastsættes bl.a. pågrundlag af artikel 2, og aflægger mindst en gang om året rapport herom. Evalueringen kan dannegrundlag for de henstillinger og europæiske afgørelser, som Rådet vedtager i overensstemmelse medforfatningens artikel III–312.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 373

374 Del IV

24. PROTOKOL OM FORFATNINGENS ARTIKEL I-41, STK. 2


SOM TAGER HENSYN TIL nødvendigheden af at gennemføre bestemmelserne i forfatningens artikel I-41, stk. 2, fuldtud,

SOM TAGER HENSYN TIL, at Unionens politik i henhold til artikel I-41, stk. 2, ikke må berøre den særlige karakter afvisse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik, skal overholde de forpligtelser, der følger af den nordatlantisketraktat for visse medlemsstater, der betragter deres fælles forsvar som omfattet af NATO, og skal være forenelig med denfælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes som bilag til traktaten om en forfatning for Europa:

Eneste artikel

Unionen udarbejder sammen med Den Vesteuropæiske Union ordninger for udvidet indbyrdessamarbejde mellem dem.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 374


25. PROTOKOL OM IMPORT TIL DEN EUROPÆISKE UNION AF OLIEPRODUKTERRAFFINERET PÅ DE NEDERLANDSKE ANTILLER


SOM ØNSKER nærmere at fastlægge samhandelsordningen ved import til Unionen af olieprodukter raffineret på DeNederlandske Antiller,

ER ENIGE om følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om en forfatning for Europa:

Artikel 1

Denne protokol gælder for olieprodukter, der henhører under positionerne 27.10, 27.11, 27.12(paraffin og mikrovoks), ex 27.13 (paraffinholdige restprodukter) og 27.14 (skifer) i den kombineredenomenklatur indført til forbrug i medlemsstaterne.

Artikel 2

Medlemsstaterne forpligter sig til at indrømme olieprodukter raffineret på De Nederlandske Antillerde toldmæssige fordele, der følger af sidstnævntes associering med Unionen, på de betingelser, der erfastsat i denne protokol. Disse bestemmelser gælder uanset de oprindelsesregler, der anvendes afmedlemsstaterne.

Artikel 3

1. Såfremt Kommissionen på en medlemsstats anmodning eller på eget initiativ konstaterer, atimporten til Unionen af olieprodukter raffineret på De Nederlandske Antiller i henhold til den iartikel 2 fastsatte ordning skaber virkelige vanskeligheder på markedet i en eller flere medlemsstater,vedtager den en europæisk afgørelse om, at de på denne import anvendelige toldafgifter indføres,forhøjes eller genindføres af de pågældende medlemsstater i det omfang og så længe, det ernødvendigt for at imødegå denne situation. De således indførte, forhøjede eller genindførte toldsatserkan ikke overstige dem, der anvendes for de samme produkter over for tredjelande.

2. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser kan under alle omstændigheder anvendes, såfremtimporten til Unionen af olieprodukter raffineret på De Nederlandske Antiller udgør to millioner tonseller mere pr. år.

3. Europæiske afgørelser, der træffes af Kommissionen i henhold til stk. 1 og 2, herunder afgørelser,der har til formål at afvise en anmodning fra en medlemsstat, bringes til Rådets kendskab. Dette kanpå anmodning af enhver medlemsstat behandle disse afgørelser og kan på ethvert tidspunkt vedtageen europæisk afgørelse for at ændre eller omstøde dem.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 375

376 Del IV

Artikel 4

1. Såfremt en medlemsstat skønner, at importen af olieprodukter raffineret på De NederlandskeAntiller direkte eller via en anden medlemsstat under den i artikel 2 fastsatte ordning skaber virkeligevanskeligheder på dens marked, og at omgående handling er nødvendig for at imødegå disse, kan denpå eget initiativ beslutte at pålægge denne import told, hvis satser ikke må overstige de toldsatser, deranvendes over for tredjelande for samme produkter. Den underretter Kommissionen, der inden enmåned vedtager en europæisk afgørelse, der fastslår, om de af den pågældende stat trufneforholdsregler kan opretholdes eller skal ændres eller ophæves. Artikel 3, stk. 3, anvendes påKommissionens afgørelse.

2. Såfremt importen til en eller flere medlemsstater af olieprodukter raffineret på De NederlandskeAntiller direkte eller via en anden medlemsstat under den i artikel 2 fastsatte ordning i et kalenderåroverstiger de tonnager, der er anført i bilaget til denne protokol, betragtes de foranstaltninger, dereventuelt i medfør af stk. 1 er truffet af denne eller disse medlemsstater for det løbende år, somlovlige. Efter at have sikret sig, at den fastsatte tonnage er nået, tager Kommissionen de trufneforanstaltninger til efterretning. I så fald undlader de øvrige medlemsstater at forelægge spørgsmåletfor Rådet.

Artikel 5

Såfremt Unionen vedtager at anvende kvantitative restriktioner på import af olieprodukterhidrørende fra andre lande, kan disse restriktioner ligeledes anvendes på import af disse produkterhidrørende fra De Nederlandske Antiller. I så fald sikres der De Nederlandske Antiller enpræferencebehandling i forhold til tredjelande.

Artikel 6

1. Artikel 2-5 kan revideres af Rådet, der efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionentræffer afgørelse med enstemmighed, i forbindelse med vedtagelsen af en fælles oprindelsesdefinitionfor olieprodukter hidrørende fra tredjelande og de associerede lande, eller når det inden for rammerneaf en fælles handelspolitik for de pågældende produkter træffer afgørelser, eller ved fastlæggelse af enfælles energipolitik.

2. Ved en sådan revision skal fordele af tilsvarende omfang dog under alle omstændighederopretholdes for De Nederlandske Antiller på egnet vis og for et kvantum på mindst to en halv milliontons olieprodukter.

3. Unionens forpligtelser for så vidt angår de i stk. 2 nævnte fordele af tilsvarende omfang kan ipåkommende tilfælde fordeles på hver stat under hensyntagen til de tonnager, der er anført i bilagettil denne protokol.

Artikel 7

Med henblik på gennemførelsen af denne protokol pålægges det Kommissionen at følge udviklingen iimporten til medlemsstaterne af olieprodukter raffineret på De Nederlandske Antiller. Medlems-staterne meddeler Kommissionen, der søger for videregivelsen heraf, alle hensigtsmæssigeoplysninger efter de af Kommissionen anbefalede administrative forskrifter.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 376


BILAG

Med henblik på gennemførelsen af artikel 4, stk. 2, har De Høje Kontraherende Parter besluttet, atmængden på 2 millioner tons olieprodukter fra Antillerne fordeles som følger mellem følgendemedlemsstater:

Tyskland 625 000 tons

Den Belgisk-Luxembourgske ØkonomiskeUnion

200 000 tons

Frankrig 75 000 tons

Italien 100 000 tons

Nederlandene 1 000 000 tons

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 377

378 Del IV

26. PROTOKOL OM EJENDOMSERHVERVELSE I DANMARK


SOM ØNSKER at finde en løsning på visse særlige problemer, der er af interesse for Danmark,


Eneste artikel

Uanset bestemmelserne i forfatningen kan Danmark opretholde den gældende lovgivning omerhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 378


27. PROTOKOL OM OFFENTLIG RADIO- OG TV-VIRKSOMHED I MEDLEMSSTATERNE


SOM TAGER I BETRAGTNING, at offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger direkte sammen med dedemokratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte samfund og med nødvendigheden af at bevare mediepluralisme,

ER BLEVET ENIGE OM følgende fortolkende bestemmelse, der knyttes som bilag til traktaten om en forfatning forEuropa:

Eneste artikel

Forfatningen griber ikke ind i medlemsstaternes beføjelse til at finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt finansieringen ydes til radio- og fjernsynsforetagender, så disse kan opfyldederes public service-opgaver som pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte medlemsstater, ogdenne finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang, der stridermod de fælles interesser, idet der tages hensyn til opfyldelsen af disse public service-opgaver.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 379

380 Del IV

28. PROTOKOL OM FORFATNINGENS ARTIKEL III-214



Eneste artikel

Med henblik på anvendelsen af forfatningens artikel III-214 skal ydelser i medfør af enerhvervstilknyttet social sikringsordning ikke anses for løn, hvis og i det omfang de kan henførestil beskæftigelsesperioder, der ligger forud for den 17. maj 1990, undtagen for arbejdstagere eller deresydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato har anlagt søgsmål eller indbragt en dertilsvarende klage i overensstemmelse med den relevante nationale ret.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 380


29. PROTOKOL OM ØKONOMISK, SOCIAL OG TERRITORIAL SAMHØRIGHED


SOM ERINDRER OM, at forfatningens artikel I-3 bl.a. nævner det mål at fremme økonomisk, social og territorialsamhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne, og at denne samhørighed er med blandt de områder med deltkompetence for Unionen, som er opregnet i forfatningens artikel I-14, stk. 2, litra c),

SOM ERINDRER OM, at bestemmelserne i forfatningens del III, afsnit III, kapitel III, afdeling 3, om økonomisk, socialog territorial samhørighed som helhed udgør retsgrundlaget for en konsolidering og yderligere udvikling af Unionensindsats inden for dette område, herunder muligheden for at oprette en fond,

SOM ERINDRER OM, at forfatningens artikel III-223 forudser oprettelse af en samhørighedsfond,

SOM BEMÆRKER, at Den Europæiske Investeringsbank udlåner store og stigende beløb til gavn for de mindstvelstillede regioner,

SOM BEMÆRKER ønsket om større fleksibilitet ved tildelingen af midler fra strukturfondene,

SOM BEMÆRKER ønsket om en graduering af niveauerne for Unionens deltagelse i programmer og projekter i vissemedlemsstater,

SOM BEMÆRKER forslaget om at tage større hensyn til medlemsstaternes relative velstand i ordningen med egneindtægter,


Eneste artikel

1. Medlemsstaterne bekræfter på ny, at fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed erafgørende for Unionens fulde udvikling og vedvarende succes.

2. Medlemsstaterne bekræfter på ny deres overbevisning om, at strukturfondene fortsat bør spilleen betydelig rolle i gennemførelsen af Unionens målsætninger med hensyn til samhørighed.

3. Medlemsstaterne bekræfter på ny deres overbevisning om, at Den Europæiske Investeringsbankfortsat skal anvende størstedelen af sine midler på fremme af den økonomiske, sociale og territorialesamhørighed, og erklærer, at de er villige til at tage Den Europæiske Investeringsbanks kapitalbehovop til fornyet overvejelse, så snart det bliver nødvendigt af hensyn til dette formål.

4. Medlemsstaterne er enige om, at Samhørighedsfonden yder finansielle bidrag fra Unionen tilprojekter på miljøområdet og inden for transeuropæiske net i medlemsstater, der har enbruttonationalindkomst pr. indbygger på under 90 % af gennemsnittet i Unionen, og som har etprogram, der fører til opfyldelse af betingelserne for økonomisk konvergens som nævnt iforfatningens artikel III-184.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 381

382 Del IV

5. Medlemsstaterne erklærer, at de agter at tillade en større fleksibilitetsmargen ved tildelingen afmidler fra strukturfondene til opfyldelse af specifikke behov, som ikke er dækket af de nuværenderegler om strukturfondene.

6. Medlemsstaterne erklærer, at de er villige til at graduere niveauerne for Unionens deltagelse istrukturfondenes programmer og projekter med henblik på at undgå uforholdsmæssigt storeudgiftsstigninger på budgetterne i de mindre velstillede medlemsstater.

7. Medlemsstaterne erkender behovet for regelmæssigt at overvåge de fremskridt, der er gjort iretning mod at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed, tillige med deres vilje til atundersøge alle nødvendige foranstaltninger i den henseende.

8. Medlemsstaterne erklærer, at de har til hensigt at tage større hensyn til de enkelte medlemsstatersbidragsevne i forbindelse med ordningen med egne indtægter og at undersøge, hvorledes der over forde mindre velstillede medlemsstater kan kompenseres for de regressive elementer, som findes i dennuværende ordning med egne indtægter.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 382


30. PROTOKOL OM DEN SÆRLIGE ORDNING FOR GRØNLAND



Eneste artikel

1. Behandlingen ved indførsel til Unionen af varer, der har oprindelse i Grønland og omfattes af denfælles markedsordning for fiskevarer, skal under overholdelse af den fælles markedsordning ske underfritagelse for told og afgifter med tilsvarende virkning samt under fritagelse for kvantitativerestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning, såfremt Unionen i medfør af en aftalemellem Unionen og den kompetente myndighed for Grønland får tilfredsstillende adgangsmulighedertil de grønlandske fiskerizoner.

2. Foranstaltninger vedrørende importordningen for de i stk. 1 nævnte varer vedtages efterprocedurerne i forfatningens artikel III-231.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 383

384 Del IV

31. PROTOKOL OM ARTIKEL 40.3.3 I IRLANDS FORFATNING


ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes som bilag til traktaten om en forfatning for Europa og tiltraktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:

Eneste artikel

Intet i traktaten om en forfatning for Europa eller i de traktater og akter, der ændrer eller supplererdenne, berører anvendelsen i Irland af artikel 40.3.3 i Irlands forfatning.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 384


32. PROTOKOL VEDRØRENDE FORFATNINGENS ARTIKEL I-9, STK. 2, OM UNIONENSTILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE KONVENTION TIL BESKYTTELSE

AF MENNESKERETTIGHEDER OG GRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER



Artikel 1

Aftalen om Unionens tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederog grundlæggende frihedsrettigheder, i det følgende benævnt »den europæiske menneskerettigheds-konvention«, jf. forfatningens artikel I-9, stk. 2, skal afspejle nødvendigheden af at bevare Unionensog EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i den europæiske menneskeret-tighedskonventions kontrolinstanser

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ikke-medlemsstater samtindividuelle klager henføres korrekt til medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkeltetilfælde.

Artikel 2

Den aftale, der er nævnt i artikel 1, skal sikre, at tiltrædelsen hverken berører Unionens kompetencereller institutionernes beføjelser. Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation iforhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, navnlig i forhold til protokollerne hertil,foranstaltninger truffet af medlemsstaterne, der fraviger konventionen i overensstemmelse meddennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater har taget ioverensstemmelse med dennes artikel 57.

Artikel 3

Den aftale, der er nævnt i artikel 1, berører ikke forfatningens artikel III-375, stk. 2.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 385

386 Del IV

33. PROTOKOL OM DE AKTER OG TRAKTATER, DER HAR SUPPLERETELLER ÆNDRET TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

OG TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION


SOM TAGER I BETRAGTNING, at forfatningens artikel IV-437, stk. 1, ophæver traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union samt de akter og traktater, der har suppleret eller ændretdem,

SOM FINDER, at der bør udarbejdes en liste over de akter og traktater, der er omfattet af artikel IV-437, stk. 1,

SOM FINDER det nødvendigt at medtage substansen af artikel 9, stk. 7, i Amsterdam-traktaten,

SOM MINDER OM, at akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet fortsat skal gælde,


Artikel 1

1. Følgende akter og traktater, der har suppleret eller ændret traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Fællesskab, ophæves:

a) Protokol af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteterknyttet til traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De EuropæiskeFællesskaber (EFT 152 af 13.7.1967, s. 13).

b) Traktat af 22. april 1970 om ændring af visse budgetbestemmelser i traktaterne om oprettelse afDe Europæiske Fællesskaber og traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommissionfor De Europæiske Fællesskaber (EFT L 2 af 2.1.1971, s. 1).

c) Traktat af 22. juli 1975 om ændring af visse finansielle bestemmelser i traktaterne om oprettelseaf De Europæiske Fællesskaber og traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fællesKommission for De Europæiske Fællesskaber (EFT L 359 af 31.12.1977, s. 4).

d) Traktat af 10. juli 1975 om ændring af visse bestemmelser i protokollen vedrørende vedtægternefor Den Europæiske Investeringsbank (EFT L 91 af 6.4.1978, s. 1).

e) Traktat af 13. marts 1984 om ændring af traktaterne om oprettelse af De EuropæiskeFællesskaber for så vidt angår Grønland (EFT L 29 af 1.2.1985, s. 1).

f) Europæisk fælles akt af 17. februar 1986 og 28. februar 1986 (EFT L 169 af 29.6.1987, s. 1).

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 386


g) Akt af 25. marts 1993 om ændring af protokollen vedrørende vedtægterne for Den EuropæiskeInvesteringsbank med henblik på at bemyndige Styrelsesrådet til at oprette en europæiskinvesteringsfond (EFT L 173 af 7.7.1994, s. 14).

h) Afgørelse 2003/223/EF af 21. marts 2003 truffet af Rådet i dets sammensætning af stats- ogregeringscheferne om ændring af artikel 10.2 i statutten for Det Europæiske System afCentralbanker og Den Europæiske Centralbank (EFT L 83 af 1.4.2003, s. 66).

2. Amsterdam-traktaten af 2. oktober 1997 om ændring af traktaten om Den Europæiske Union,traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter ophæves (EFTC 340 af 10.11.1997, s. 1).

3. Nice-traktaten af 26. februar 2001 om ændring af traktaten om Den Europæiske Union,traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter ophæves (EFT C 80af 10.3.2001, s. 1).

Artikel 2

1. Med forbehold af artikel III-432 i forfatningen og artikel 189 i traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Atomenergifællesskab træffer repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedfælles aftale de nødvendige bestemmelser til at løse visse særlige problemer for StorhertugdømmetLuxembourg som følge af oprettelsen af et fælles Råd og en fælles Kommission for De EuropæiskeFællesskaber.

2. Akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet knyttet til Rådetsafgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom (EFT L 278 af 8.10.1976, s. 1) gælder fortsat i den udgave, der ergældende på det tidspunkt, hvor traktaten om en forfatning for Europa træder i kraft. For at tilpassedenne akt til forfatningen ændres den som følger:

a) Artikel 1, stk. 3, udgår.

b) Vedrører ikke den danske udgave.

c) I artikel 6, stk. 2, udgår »af 8. april 1965«; »De Europæiske Fællesskabers« ændres til »DenEuropæiske Unions«.

d) I artikel 7, stk. 1, andet led, ændres »Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber« til »Europa-Kommissionen«.

e) I artikel 7, stk. 1, tredje led, ændres »De Europæiske Fællesskabers Domstol eller Ret i FørsteInstans« til »Den Europæiske Unions Domstol«.

f) I artikel 7, stk. 1, femte led, ændres »Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber« til»Revisionsretten«.

g) I artikel 7, stk. 1, sjette led, ændres »De Europæiske Fællesskabers Ombudsmand« til »DenEuropæiske Ombudsmand«.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 387

388 Del IV

h) I artikel 7, stk. 1, syvende led, ændres »Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og DetEuropæiske Atomenergifællesskab« til »Den Europæiske Union«.

i) I artikel 7, stk. 1, niende led, ændres »i henhold til traktaterne om oprettelse af Det EuropæiskeØkonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab« til »i henhold til traktaten omen forfatning for Europa og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab«;»fællesskabs« ændres til »EU-«.

j) I artikel 7, stk. 1, ellevte led, ændres »De Europæiske Fællesskabers institutioner eller dertilknyttede organer eller organisationer eller i Den Europæiske Centralbank« til »Den EuropæiskeUnions institutioner, organer, kontorer og agenturer«.

k) Leddene i artikel 7, stk. 1, bliver til litra a)-k).

l) I artikel 7, stk. 2, andet afsnit, udgår »bestemmelserne i«; leddene i dette afsnit bliver til litra a) ogb).

m) Artikel 11, stk. 2, andet afsnit, affattes således: »Såfremt det viser sig umuligt at afholde valgene iUnionen i denne periode, vedtager Rådet enstemmigt efter høring af Europa-Parlamentet ogmindst et år inden udgangen af den i artikel 3 omhandlede femårige periode en europæiskafgørelse, der fastsætter en anden stemmeafgivningsperiode, som tidligst kan ligge to måneder førog senest en måned efter den periode, der følger af første afsnit.«

n) I artikel 11, stk. 3, ændres »Med forbehold af artikel 139 i traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Økonomiske Fællesskab« til »Med forbehold af forfatningens artikel III-336«.

o) Artikel 14 affattes således: »Såfremt det viser sig nødvendigt at vedtage foranstaltninger tilgennemførelse af denne akt, vedtager Rådet med enstemmighed på Europa-Parlamentets initiativog efter høring af Kommissionen de nødvendige europæiske forordninger eller afgørelser efter iet samrådsudvalg med deltagelse af Rådet og repræsentanter for Europa-Parlamentet at haveforsøgt at nå til enighed med sidstnævnte.«

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 388


34. PROTOKOL OM OVERGANGSBESTEMMELSER VEDRØRENDE UNIONENSINSTITUTIONER OG ORGANER


SOM TAGER I BETRAGTNING, at det for at tilrettelægge overgangen fra Den Europæiske Union, der blev oprettet vedtraktaten om Den Europæiske Union, og Det Europæiske Fællesskab, til Den Europæiske Union, der oprettes vedtraktaten om en forfatning for Europa, og som træder i stedet for de to førstnævnte, er nødvendigt at fastlæggeovergangsbestemmelser, der skal anvendes inden ikrafttrædelsen af alle forfatningens bestemmelser og af de retsakter,der er nødvendige for deres anvendelse,


AFSNIT I

BESTEMMELSER VEDRØRENDE EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 1

1. I god tid inden Europa-Parlaments-valget i 2009 vedtager Det Europæiske Råd i overens-stemmelse med forfatningens artikel I-20, stk. 2, andet afsnit, en europæisk afgørelse omsammensætningen af Europa-Parlamentet.

2. I valgperioden 2004-2009 anvendes den samme sammensætning og det samme antalrepræsentanter i Europa-Parlamentet for hver enkelt medlemsstat som på datoen for ikrafttrædelsenaf traktaten om en forfatning for Europa, idet antallet af repræsentanter er som følger:

Belgien 24

Den Tjekkiske Republik 24

Danmark 14

Tyskland 99

Estland 6

Grækenland 24

Spanien 54

Frankrig 78

Irland 13

Italien 78

Cypern 6

Letland 9

Litauen 13

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 389

390 Del IV

Luxembourg 6

Ungarn 24

Malta 5

Nederlandene 27

Østrig 18

Polen 54

Portugal 24

Slovenien 7

Slovakiet 14

Finland 14

Sverige 19

Det Forenede Kongerige 78

AFSNIT II

BESTEMMELSER VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Artikel 2

1. Bestemmelserne i forfatningens artikel I-25, stk. 1, 2 og 3, om definitionen af kvalificeret flertal iDet Europæiske Råd og Rådet træder i kraft den 1. november 2009 efter afholdelsen af Europa-Parlaments-valget i 2009 i overensstemmelse med artikel I-20, stk. 2.

2. Indtil den 31. oktober 2009 gælder følgende bestemmelser, jf. dog forfatningens artikel I-25,stk. 4.

Ved afgørelser i Det Europæiske Råd og Rådet, der kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernesstemmer følgende vægt:

Belgien 12


Danmark 7

Tyskland 29

Estland 4

Grækenland 12

Spanien 27

Frankrig 29

Irland 7

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 390


Italien 29

Cypern 4

Letland 4

Litauen 7

Luxembourg 4

Ungarn 12

Malta 3

Nederlandene 13

Østrig 10

Polen 27

Portugal 12

Slovenien 4

Slovakiet 7

Finland 7

Sverige 10


Rådets afgørelser træffes med mindst 232 stemmer for afgivet af et flertal af medlemmerne, nårafgørelsen i henhold til denne forfatning skal træffes på forslag af Kommissionen. I alle andre tilfældetræffes Rådets afgørelser med mindst 232 stemmer for afgivet af mindst to tredjedele afmedlemmerne.

Når Det Europæiske Råd eller Rådet vedtager en retsakt med kvalificeret flertal, kan et medlem af DetEuropæiske Råd eller Rådet kræve, at det kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør dettekvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser sig, atdenne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende retsakt ikke vedtaget.

3. For senere tiltrædelser beregnes den tærskel, der er nævnt i stk. 2, således, at tærsklen for detkvalificerede flertal udtrykt i stemmer ikke overstiger den tærskel, der følger af tabellen i erklæringenvedrørende udvidelsen af Den Europæiske Union, som er optaget i slutakten fra den konference, dervedtog Nice-traktaten.

4. Følgende bestemmelser vedrørende definitionen af kvalificeret flertal træder i kraft den1. november 2009:

— forfatningens artikel I-44, stk. 3, tredje, fjerde og femte afsnit

— forfatningens artikel I-59, stk. 5, andet og tredje afsnit

— forfatningens artikel I-60, stk. 4, andet afsnit

— forfatningens artikel III-179, stk. 4, tredje og fjerde afsnit

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 391

392 Del IV



— forfatningens artikel III-194, stk. 2, andet og tredje afsnit



— forfatningens artikel III-198, stk. 2, tredje afsnit



— artikel 1, stk. 2, 3 og 4, og artikel 3, stk. 1, andet, tredje og fjerde afsnit, i protokollen om DetForenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår politikkerne for grænsekontrol, asyl ogindvandring og for så vidt angår samarbejde om civilretlige spørgsmål og politisamarbejde

— artikel 1, stk. 2, 3 og 4, og artikel 5, stk. 3, 4 og 5, i protokollen om Danmarks stilling.

I de tilfælde, hvor ikke alle Rådets medlemmer deltager i afstemningen, det vil sige i de tilfælde, der eromhandlet i de i første afsnit nævnte artikler, defineres kvalificeret flertal indtil den 31. oktober 2009som samme forholdsmæssige andel af de vægtede stemmer og samme forholdsmæssige andel afantallet af rådsmedlemmer samt eventuelt samme procentdel af de berørte medlemsstaters befolkningsom dem, der er fastsat i stk. 2.

Artikel 3

Indtil ikrafttrædelsen af den europæiske afgørelse, der er nævnt i forfatningens artikel I-24, stk. 4, kanRådet mødes i de sammensætninger, der er nævnt i artikel I-24, stk. 2 og 3, samt i de øvrigesammensætninger, der angives på en liste i en europæisk afgørelse vedtaget med simpelt flertal afRådet for Almindelige Anliggender.

AFSNIT III

BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOMMISSIONEN, HERUNDER EU-UDENRIGSMINISTEREN

Artikel 4

De medlemmer af Kommissionen, der fungerer på den dato, hvor traktaten om en forfatning forEuropa træder i kraft, skal fungere, indtil deres tjenesteperiode udløber. Dog ophører tjeneste-perioden for det medlem, der har samme nationalitet som EU-udenrigsministeren, på datoen for EU-udenrigsministerens udnævnelse.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 392


AFSNIT IV

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GENERALSEKRETÆREN FOR RÅDET, DEN HØJTSTÅENDEREPRÆSENTANT FOR DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK OG

VICEGENERALSEKRETÆREN FOR RÅDET

Artikel 5

Tjenesteperioden for generalsekretæren for Rådet, den højtstående repræsentant for den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik og vicegeneralsekretæren for Rådet ophører på den dato, hvortraktaten om en forfatning for Europa træder i kraft. Rådet udnævner en generalsekretær ioverensstemmelse med forfatningens artikel III-344, stk. 2.

AFSNIT V

BESTEMMELSER VEDRØRENDE DE RÅDGIVENDE ORGANER

Artikel 6

Indtil ikrafttrædelsen af den europæiske afgørelse, der er nævnt i artikel III-386, er fordelingen afRegionsudvalgets medlemmer således:

Belgien 12


Danmark 9

Tyskland 24

Estland 7

Grækenland 12

Spanien 21

Frankrig 24

Irland 9

Italien 24

Cypern 6

Letland 7

Litauen 9

Luxembourg 6

Ungarn 12

Malta 5

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 393

394 Del IV

Nederlandene 12

Østrig 12

Polen 21

Portugal 12

Slovenien 7

Slovakiet 9

Finland 9

Sverige 12


Artikel 7

Indtil ikrafttrædelsen af den europæiske afgørelse, der er nævnt i artikel III-389, er fordelingen af DetØkonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer således:

Belgien 12


Danmark 9

Tyskland 24

Estland 7

Grækenland 12

Spanien 21

Frankrig 24

Irland 9

Italien 24

Cypern 6

Letland 7

Litauen 9

Luxembourg 6

Ungarn 12

Malta 5

Nederlandene 12

Østrig 12

Polen 21

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 394


Portugal 12

Slovenien 7

Slovakiet 9

Finland 9

Sverige 12


954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 395

396 Del IV

35. PROTOKOL OM DE FINANSIELLE KONSEKVENSER AF UDLØBET AF TRAKTATEN OMOPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB OG OM KUL- OG

STÅLFORSKNINGSFONDEN


SOM ERINDRER OM, at alle Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs aktiver og passiver, som de eksisterede den 23. juli2002, den 24. juli 2002 blev overført til Det Europæiske Fællesskab,

SOM TAGER HENSYN til ønsket om at anvende disse midler til forskning inden for sektorer knyttet til kul- ogstålindustrien og det heraf følgende behov for at fastlægge en række særlige regler herom,


Artikel 1

1. Nettoværdien af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs aktiver og passiver, som de fremgår afDet Europæiske Kul- og Stålfællesskabs balance pr. 23. juli 2002, der vil kunne blive op- ellernedskrevet, herunder som følge af afviklingstransaktionerne, skal betragtes som Unionens aktiverbestemt til forskning inden for sektorer knyttet til kul- og stålindustrien og benævnes »DetEuropæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling«. Når afviklingen er afsluttet, benævnes de »Kul- ogStålforskningsfondens aktiver«.

2. Provenuet af disse aktiver, som benævnes »Kul- og Stålforskningsfonden«, skal udelukkendeanvendes til forskning inden for sektorer knyttet til kul- og stålindustrien og uden forrammeprogrammet for forskning i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol og iretsakter vedtaget på grundlag heraf.

Artikel 2

1. Rådet fastsætter ved europæisk lov alle de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af denneprotokol, herunder de væsentligste principper. Rådet træffer afgørelse efter Europa-Parlamentetsgodkendelse.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 396


2. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser om flerårigefinansielle retningslinjer for forvaltningen af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver samt om tekniskeretningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram. Det træffer afgørelse efter høringaf Europa-Parlamentet.

Artikel 3

Medmindre andet er fastsat i denne protokol og i retsakter vedtaget på grundlag heraf, finderforfatningen anvendelse.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 397

398 Del IV

36. PROTOKOL OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKEATOMENERGIFÆLLESSKAB


SOM ERINDRER OM betydningen af, at bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergi-fællesskab fortsat har fuld retsvirkning,

SOM ØNSKER at tilpasse nævnte traktat til de nye regler, der er fastsat i traktaten om en forfatning for Europa, navnligpå det institutionelle og finansielle område,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om en forfatning for Europa, og somændrer traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab således:

Artikel 1

Denne protokol ændrer traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, i detfølgende benævnt »Euratom-traktaten«, i den udgave, der gælder på tidspunktet for ikrafttrædelsen aftraktaten om en forfatning for Europa.

Uanset artikel IV-437 i traktaten om en forfatning for Europa og med forbehold af denne protokolsøvrige bestemmelser berøres retsvirkningerne af de ændringer af Euratom-traktaten, der følger aftraktater og akter ophævet ved artikel IV-437 i traktaten om en forfatning for Europa, samtretsvirkningerne af gældende akter vedtaget på grundlag af Euratom-traktaten, ikke.

Artikel 2

Overskriften til Euratom-traktatens afsnit III »Bestemmelser vedrørende institutionerne« ændres til»Institutionelle og finansielle bestemmelser«.

Artikel 3

I begyndelsen af afsnit III indsættes følgende kapitel:

»KAPITEL I

ANVENDELSE AF VISSE BESTEMMELSER I TRAKTATEN OM EN FORFATNING FOR EUROPA

Artikel 106 A

1. Artikel I-19 til I-29, artikel I-31 til I-39, artikel I-49 og I-50, artikel I-53 til I-56, artikel I-58 til I-60, artikel III-330 til III-372, artikel III-374 og III-375, artikel III-378 til III-381, artikel III-384 og III-

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 398


385, artikel III-389 til III-392, artikel III-395 til III-410, artikel III-412 til III-415 samt artikel III-427,III-433, IV-439 og IV-443 i traktaten om en forfatning for Europa finder anvendelse på denne traktat.

2. I forbindelse med denne traktat skal henvisninger til Unionen og forfatningen i bestemmelserne istk. 1 samt i de protokoller, der er knyttet som bilag såvel til traktaten om en forfatning for Europasom til denne traktat, forstås som henvisninger til henholdsvis Det Europæiske Atomenergifællesskabog til denne traktat.

3. Bestemmelserne i traktaten om en forfatning for Europa berører ikke bestemmelserne inærværende traktat.«

Artikel 4

I Euratom-traktatens afsnit III omnummereres kapitel I, II og III til henholdsvis II, III og IV.

Artikel 5

1. Euratom-traktatens artikel 3, artikel 107-132, artikel 136-143, artikel 146-156, artikel 158-163,artikel 165-170, artikel 173, 173 A og 175, artikel 177-179a, artikel 180b og 181 samt artikel 183,183 A, 190 og 204 ophæves.

2. De protokoller, der tidligere var knyttet som bilag til Euratom-traktaten, ophæves.

Artikel 6

Overskriften til Euratom-traktatens afsnit IV »Finansielle bestemmelser« ændres til »Særlige finansiellebestemmelser«.

Artikel 7

1. I Euratom-traktatens artikel 38, stk. 3, og artikel 82, stk. 3, erstattes henvisningerne tilartikel 141 og 142 af henvisninger til henholdsvis artikel III-360 og III-361 i forfatningen.

2. I Euratom-traktatens artikel 171, stk. 2, og artikel 176, stk. 3, erstattes henvisningen tilartikel 183 af en henvisning til artikel III-412 i forfatningen.

3. I Euratom-traktatens artikel 172, stk. 4, erstattes henvisningen til artikel 177, stk. 5, af enhenvisning til artikel III-404 i forfatningen.

4. I Euratom-traktatens artikel 38, 82, 96 og 98 ændres ordet »direktiv« til ordene »europæiskforordning«.

5. I Euratom-traktaten ændres ordene »afgørelse« og »beslutning« til ordene »europæisk afgørelse«,når der er tale om retsakter.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 399

400 Del IV

6. I Euratom-traktaten ændres ordet »Domstol« til ordene »Den Europæiske Unions Domstol«.

Artikel 8

Euratom-traktatens artikel 191 affattes således:

»Artikel 191

Fællesskabet nyder på medlemsstaternes område de for udførelsen af sin opgave nødvendigeprivilegier og immuniteter på de betingelser, der er fastsat i protokollen vedrørende Den EuropæiskeUnions privilegier og immuniteter.«

Artikel 9


»Artikel 198

For så vidt intet andet er bestemt, anvendes denne traktats bestemmelser på medlemsstaterneseuropæiske områder og på de ikke-europæiske områder, der er undergivet deres myndighed.

De finder ligeledes anvendelse på de europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af enmedlemsstat.

Bestemmelserne i denne traktat finder anvendelse på Ålandsøerne med de undtagelser, der oprindeligblev fastsat i den i artikel IV-437, stk. 2, litra d), i traktaten om en forfatning for Europa nævntetraktat, og som er medtaget i protokollen om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for KongerigetDanmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik,Kongeriget Spanien og Republikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland ogKongeriget Sverige.

Uanset stk. 1, 2 og 3 gælder følgende:

a) Denne traktat finder ikke anvendelse på Færøerne og Grønland.

b) Denne traktat finder ikke anvendelse på de områder på Cypern, hvorover Det Forenede KongerigeStorbritannien og Nordirland udøver overhøjhed.

c) Denne traktat finder ikke anvendelse på de oversøiske lande og territorier, der opretholder særligeforbindelser med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt iden i bilag II til traktaten om en forfatning for Europa indeholdte liste.

d) Denne traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og Isle of Man, i det omfang det ernødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer af den ordning, der oprindeligt blev fastsat i deni artikel IV-437, stk. 2, litra a), i traktaten om en forfatning for Europa nævnte traktat, og somogså er medtaget i protokollen vedrørende tiltrædelsestraktaterne og -akterne for KongerigetDanmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 400


Republik, Kongeriget Spanien og Republikken Portugal samt Republikken Østrig, RepublikkenFinland og Kongeriget Sverige.«

Artikel 10


»Artikel 206

Fællesskabet kan med en eller flere stater eller internationale organisationer indgå aftaler, hvorved derskabes en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særligeprocedureregler.

Disse aftaler indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Såfremt disse aftaler indebærer ændringer i denne traktat, skal ændringerne forud vedtages efterproceduren i artikel IV-443 i traktaten om en forfatning for Europa.«

Artikel 11

Euratom-traktatens artikel 225, stk. 2, affattes således:

»Teksterne til denne traktat på dansk, engelsk, estisk, finsk, græsk, irsk, lettisk, litauisk, maltesisk,polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk og ungarsk har tilsvarende gyldighed.«

Artikel 12

Det Europæiske Atomenergifællesskabs indtægter og udgifter opføres på Den Europæiske Unionsbudget, bortset fra indtægter og udgifter for Forsyningsagenturet og fællesforetagenderne.

954384_TRAITE_DA_351_400 31-01-2005 10:32 Pagina 401

402 Del IV

B. BILAG

TIL TRAKTATEN OM EN FORFATNING FOR EUROPA

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:34 Pagina 402


BILAG I

LISTE OMHANDLET I FORFATNINGENS ARTIKEL III-226

1 - Position i den kombinerede nomenklatur 2 - Varebeskrivelse

KAPITEL 1 Levende dyr

KAPITEL 2 Kød og spiseligt slagteaffald

KAPITEL 3 Fisk, krebsdyr og bløddyr

KAPITEL 4 Mælk og mejeriprodukter; fugleæg; naturlighonning

KAPITEL 5

0504 Tarme, blærer og maver, hele eller stykkerderaf, af andre dyr end fisk

0515 Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet;døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitlerne1 eller 3, uegnede til menneskeføde

KAPITEL 6 Levende planter m.m.; afskårne blomster ogblade

KAPITEL 7 Spiselige grøntsager, planter, rødder ogrodknolde

KAPITEL 8 Spiselige frugter; skaller af meloner ogcitrusfrugter

KAPITEL 9 Kaffe, te og krydderier med undtagelse af maté(pos. 09.03)

KAPITEL 10 Korn

KAPITEL 11 Mølleriprodukter; malt; stivelse; gluten; inulin

KAPITEL 12 Olieholdige frø og frugter; diverse andre frø ogfrugter; planter til industriel og medicinskbrug; halm og foderplanter

KAPITEL 13

ex 1303 Pektin

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:34 Pagina 403

404 Del IV


KAPITEL 15

1501 Fedt af svin og fjerkræ, udsmeltet ellerudpresset

1502 Talg (af hornkvæg, får eller geder), råt ellerudsmeltet herunder »premier jus«

1503 Lardstearin; oleostearin; lardoil og oleomarga-rin, ikke emulgeret eller opblandet eller påanden måde behandlet

1504 Fedtstoffer og olier udvundet af fisk oghavpattedyr, også raffinerede

1507 Vegetabilske fedtstoffer og vegetabilske fedeolier, rå, rensede eller raffinerede

1512 Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier,hærdede, også raffinerede, men ikke yderligerebearbejdede

1513 Margarine, compound lard og andet tilberedtspisefedt

1517 Restprodukter fra behandling af fedtstoffer,fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks

KAPITEL 16 Varer af kød, fisk, krebsdyr og bløddyr

KAPITEL 17

1701 Roe- og rørsukker i fast form

1702 Andet sukker; sirup og andre sukkeropløs-ninger; kunsthonning, også blandet mednaturlig honning; karamel

1703 Melasse, også affarvet

1705 Sukker, sirup og andre sukkeropløsningersamt melasse, tilsat smagsstoffer eller farve-stoffer (herunder vanille- og vanillinsukker)undtagen frugtsaft tilsat sukker (uansetmængden)

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:34 Pagina 404



KAPITEL 18

1801 Kakaobønner, hele eller brækkede, rå ellerbrændte

1802 Kakaoskaller og kakaoaffald

KAPITEL 20 Varer af grøntsager, frugter eller andre planterog plantedele

KAPITEL 22

2204 Druesaft i gæring samt druesaft, hvis gæring erstandset på anden måde end ved tilsætning afalkohol

2205 Vin af friske druer; druesaft, hvis gæring erstandset ved tilsætning af alkohol

2207 Andre gærede drikkevarer (f.eks., frugtvin,æblecider, rosincider og mjød)

ex 2208 (*)ex 2209 (*)

Ethanol (ethylalkohol), denatureret eller ikkedenatureret, med enhver alkoholstyrke, frem-stillet af landbrugsprodukter, der figurerer idette bilag, med undtagelse af akvavit, likør ogandre alkoholholdige drikkevarer, alkoholhol-dige tilberedninger (såkaldte koncentreredeekstrakter) til fremstilling af drikkevarer

ex 2210 (*) Eddike

KAPITEL 23 Restprodukter fra næringsmiddelindustrien;tilberedt dyrefoder

KAPITEL 24

2401 Tobak, rå eller ufabrikeret; tobaksaffald

KAPITEL 45

4501 Naturkork, ubearbejdet, og korkaffald; knust,granuleret eller pulveriseret kork

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:34 Pagina 405

406 Del IV


KAPITEL 54

5401 Hør, rå eller beredt, men ikke spundet; blår ogaffald af hør (herunder garnaffald og opkrad-sede klude)

KAPITEL 57

5701 Hamp (Cannabis sativa), rå eller beredt, menikke spundet; blår og affald af hamp (herundergarnaffald og opkradsede klude samt opkrad-set tovværk)

(*) Position tilføjet ved artikel 1 i forordning nr. 7a vedtaget af Rådet for Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab den 18. december 1959 (EFT 7 af 30.1.1961, s. 71/61).

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:34 Pagina 406


BILAG II

OVERSØISKE LANDE OG TERRITORIER, PÅ HVILKE FORFATNINGENS DEL III,AFSNIT IV, FINDER ANVENDELSE

— Grønland

— Ny Kaledonien med tilhørende områder

— Fransk Polynesien

— De franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis

— Wallis og Futunaøerne

— Mayotte

— Saint Pierre og Miquelon

— Aruba

— De Nederlandske Antiller:

— Bonaire

— Curaçao

— Saba

— Sint-Eustatius

— Sint-Maarten

— Anguilla

— Caymanøerne

— Falklandsøerne

— Sydgeorgien og Sydsandwichøerne

— Montserrat

— Pitcairn

— Saint Helena med tilhørende områder

— Britisk antarktisk territorium

— Britiske territorier i Det Indiske Ocean

— Turks- og Caicosøerne

— De Britiske Jomfruøer

— Bermuda.

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:34 Pagina 407

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:34 Pagina 408

SLUTAKT

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:34 Pagina 409

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:34 Pagina 410

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, derblev indkaldt i Bruxelles den 30. september 2003 for efter fælles aftale at udarbejde traktaten om enforfatning for Europa, har fastlagt følgende tekster:

I. Traktat om en forfatning for Europa

II. Protokoller knyttet som bilag til traktaten om en forfatning for Europa

1. Protokol om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union

2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

3. Protokol om statutten for Den Europæiske Unions Domstol

4. Protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den EuropæiskeCentralbank

5. Protokol om statutten for Den Europæiske Investeringsbank

6. Protokol om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner og for visseaf Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester

7. Protokol om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter

8. Protokol om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for Kongeriget Danmark, Irland og DetForenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik, KongerigetSpanien og Republikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland ogKongeriget Sverige

9. Protokol om tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland,Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn,Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik

10. Protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

11. Protokol om konvergenskriterierne

12. Protokol om Eurogruppen

13. Protokol om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien ogNordirland med hensyn til Den Økonomiske og Monetære Union


954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:34 Pagina 411

14. Protokol om visse bestemmelser vedrørende Danmark med hensyn til Den Økonomiske ogMonetære Union

15. Protokol om visse opgaver, der udføres af Danmarks Nationalbank

16. Protokol om ordningen vedrørende CFP-francen

17. Protokol om Schengen-reglerne som integreret i Den Europæiske Union

18. Protokol om anvendelse af visse aspekter af forfatningens artikel III-130 på Det ForenedeKongerige og på Irland

19. Protokol om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår politikkerne forgrænsekontrol, asyl og indvandring og for så vidt angår samarbejde om civilretlige spørgsmålog politisamarbejde

20. Protokol om Danmarks stilling

21. Protokol om medlemsstaternes forbindelser med tredjelande med hensyn til passage af deydre grænser

22. Protokol om asyl for statsborgere i medlemsstaterne

23. Protokol om permanent struktureret samarbejde etableret ved forfatningens artikel I-41,stk. 6, og artikel III-312

24. Protokol om forfatningens artikel I-41, stk. 2

25. Protokol om import til Den Europæiske Union af olieprodukter raffineret på DeNederlandske Antiller

26. Protokol om ejendomserhvervelse i Danmark

27. Protokol om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne

28. Protokol om forfatningens artikel III-214

29. Protokol om økonomisk, social og territorial samhørighed

30. Protokol om den særlige ordning for Grønland

31. Protokol om artikel 40.3.3 i Irlands forfatning

32. Protokol vedrørende forfatningens artikel I-9, stk. 2, om Unionens tiltrædelse af deneuropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggendefrihedsrettigheder

412 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 412

33. Protokol om de akter og traktater, der har suppleret eller ændret traktaten om oprettelse afDet Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union

34. Protokol om overgangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner og organer

35. Protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Kul- og Stålfællesskab og om Kul- og Stålforskningsfonden

36. Protokol om ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

III. Bilag til traktaten om en forfatning for Europa

1. Bilag I - Liste omhandlet i forfatningens artikel III-226

2. Bilag II - Oversøiske lande og territorier på hvilke bestemmelserne i forfatningens del III,afsnit IV, finder anvendelse

Konferencen har vedtaget følgende erklæringer, der er knyttet som bilag til denne slutakt:

A. Erklæringer vedrørende forfatningens bestemmelser

1. Erklæring ad artikel I-6

2. Erklæring ad artikel I-9, stk. 2

3. Erklæring ad artikel I-22, I-27 og I-28

4. Erklæring ad artikel I-24, stk. 7, om Det Europæiske Råds afgørelse om udøvelsen afformandskabet for Rådet





9. Erklæring ad artikel I-43 og III-329



12. Erklæring vedrørende forklaringerne til chartret om grundlæggende rettigheder


954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 413

13. Erklæring ad artikel III-116

14. Erklæring ad artikel III-136 og artikel III-267

15. Erklæring ad artikel III-160 og III-322

16. Erklæring ad artikel III-167, stk. 2, litra c)







23. Erklæring ad artikel III-273, stk. 2, andet afsnit


25. Erklæring ad artikel III-325 om medlemsstaternes forhandling og indgåelse af internationaleaftaler vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed

26. Erklæring ad artikel III-402, stk. 4


28. Erklæring ad artikel IV-440, stk. 7


30. Erklæring om ratifikationen af traktaten om en forfatning for Europa

B. Erklæringer vedrørende protokoller knyttet som bilag til forfatningen

Erklæringer vedrørende protokollen om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for KongerigetDanmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den HellenskeRepublik, Kongeriget Spanien og Republikken Portugal samt Republikken Østrig, RepublikkenFinland og Kongeriget Sverige

31. Erklæring om Ålandsøerne

32. Erklæring om det samiske folk

414 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 414

Erklæringer vedrørende protokollen om tiltrædelsestraktaten og -akten for Den TjekkiskeRepublik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen,Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og DenSlovakiske Republik

33. Erklæring om de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien ogNordirland udøver overhøjhed

34. Erklæring fra Kommissionen om de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede KongerigeStorbritannien og Nordirland udøver overhøjhed

35. Erklæring om Ignalina-kernekraftværket i Litauen

36. Erklæring om persontransit over land mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af DenRussiske Føderation

37. Erklæring om Bohunice V1-kernekraftværkets enhed 1 og enhed 2 i Slovakiet

38. Erklæring om Cypern

39. Erklæring om protokollen om Danmarks stilling

40. Erklæring om protokollen om overgangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner ogorganer

41. Erklæring om Italien

Konferencen har endvidere noteret sig følgende erklæringer, der er knyttet som bilag til denneslutakt:

42. Erklæring fra Kongeriget Nederlandene ad artikel I-55

43. Erklæring fra Kongeriget Nederlandene ad artikel IV-440

44. Erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland, Irland, Republikken Ungarn, RepublikkenØstrig og Kongeriget Sverige

45. Erklæring fra Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

46. Erklæring fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om definitionen afudtrykket »statsborgere«

47. Erklæring fra Kongeriget Spanien om definitionen af udtrykket »statsborgere«


954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 415

48. Erklæring fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om stemmeretten vedvalg til Europa-Parlamentet

49. Erklæring fra Kongeriget Belgien om de nationale parlamenter

50. Erklæring fra Republikken Letland og Republikken Ungarn om, hvordan navnet på den fællesvaluta skal skrives i traktaten om en forfatning for Europa.

416 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 416

Hecho en Roma, el veintinueve de octubre del dos mil cuatro.V Římě dne dvacátého devátého října dva tisíce čtyřiUdfærdiget i Rom den niogtyvende oktober to tusind og fire.Geschehen zu Rom am neunundzwanzigsten Oktober zweitausendundvier.Kahe tuhande neljanda aasta oktoobrikuu kahekümne üheksandal päeval RoomasΈγινε στη Ρώμη, στις είκοσι εννέα Οκτωβρίου δύο χιλιάδες τέσσερα.Done at Rome on the twenty‑ninth day of October in the year two thousand and four.Fait à Rome, le vingt‑neuf octobre deux mille quatre.Arna dhéanamh sa Róimh, an naoú lá fichead de Dheireadh Fómhair sa bhliain dhá mhíle is aceathairFatto a Roma, addi' ventinove ottobre duemilaquattro.Romā, divi tūkstoši ceturtā gada divdesmit devītajā oktobrīPriimta du tūkstančiai ketvirtų metų spalio dvidešimt devintą dieną RomojeKelt Rómában, a kétezer-negyedik év október havának huszonkilencedik napjánMagħmul f'Ruma fid-disa' u għoxrin jum ta' Ottubru tas-sena elfejn u erbgħaGedaan te Roma, de negenentwintigste oktober tweeduizendvier.Sporządzono w Rzymie dnia dwudziestego dziewiątego października roku dwutysięcznegoczwartegoFeito em Roma, em vinte e nove de Outubro de dois mil e quatroV Ríme dvadsiatehodeviateho októbra dvetisícštyriV Rimu, devetindvajsetega oktobra leta dva tisoč štiriTehty Roomassa kahdentenakymmenentenäyhdeksäntenä päivänä lokakuuta vuonnakaksituhattaneljä.Som skedde i Rom den tjugonionde oktober tjugohundrafyra.


954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 417

Pour Sa Majesté le Roi des BelgesVoor Zijne Majesteit de Koning der BelgenFür Seine Majestät den König der Belgier

Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communautégermanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap,het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewest.

Diese Unterschrift bindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die FranzösischeGemeinschaft, die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.

Za prezidenta České republiky

For Hendes Majestæt Danmarks Dronning

418 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 418

Für den Präsidenten der Bundesrepublik Deutschland

Eesti Vabariigi Presidendi nimel

Για τον Πρόεδρο της Ελληνικής Δημοκρατίας

Por Su Majestad el Rey de España


954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 419

Pour le Président de la République française

Thar ceann Uachtarán na hÉireannFor the President of Ireland

Per il Presidente della Repubblica italiana

420 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 420

Για τον Πρόεδρο της Κυπριακής Δημοκρατίας

Latvĳas Republikas Valsts prezidentes vārdā

Lietuvos Respublikos Prezidento vardu


954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 421

Pour Son Altesse Royale le Grand-Duc de Luxembourg

A Magyar Köztársaság Elnöke részéről

Għall-President ta' Malta

422 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 422

Voor Hare Majesteit de Koningin der Nederlanden

Für den Bundespräsidenten der Republik Österreich

Za Prezydenta Rzeczypospolitej Polskiej


954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 423

Pelo Presidente da República Portuguesa

Za predsednika Republike Slovenĳe

Za prezidenta Slovenskej republiky

424 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 424

Suomen Tasavallan Presidentin puolestaFör Republiken Finlands President

För Konungariket Sveriges regering

For Her Majesty the Queen of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland


954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 425

Han firmado asimismo la presente Acta final, en su condición de Estados candidatos a la adhesión ala Unión Europea, observadores ante la Conferencia:Tento závěrečný akt rovněž podepsali pozorovatelé při Konferenci, jakožto státy kandidující napřistoupení k Evropské unii:Følgende observatører ved konferencen har ligeledes undertegnet denne slutakt i deres egenskab afkandidatstater til Den Europæiske Union:Als Beobachter bei der Konferenz haben in ihrer Eigenschaft als Kandidaten für den Beitritt zurEuropäischen Union ferner diese Schlussakte unterzeichnet:Käesoleva lõppakti on allkirjastanud Euroopa Liidu kandidaatriikide esindajatena ka konverentsivaatlejad:Την παρούσα Τελική Πράξη υπέγραψαν επίσης, υπό την ιδιότητά τους ως υποψηφίων για προσχώρησηστην Ευρωπαϊκή Ένωση κρατών, οι παρατηρητές κατά τη�ιάσκεψη:

The following have also signed this Final Act, in their capacity as candidate States for accession to theEuropean Union, having been observers to the Conference:Ont également signé le présent acte final, en leur qualité d'États candidats à l'adhésion de l'Unioneuropéenne, observateurs auprès de la Conférence:Shínigh na breathnóirí seo a leanas ag an gComhdháil an Ionstraim Chríochnaítheach seo freisin inagcáil mar Stáit iarrthacha don Aontas Eorpach:Hanno altresì firmato il presente atto finale, in qualità di Stati candidati all'Unione europea,osservatori nella ConferenzaŠo Nobeiguma aktu kā Eiropas Savienības pievienošanās kandidātvalstu vadītāji ir parakstījuši arī šādiKonferences novērotāji:Baigiamąjį aktą taip pat pasirašo į Europos Sąjungą stojančios valstybės kandidatės, Konferencijosstebėtojos:Ezt az záróokmányt a Európai Unió tagjelölt államaiként, amelyek a Konferencián megfigyelőkéntvettek részt, a következők is aláírták:Iffirmaw ukoll dan l-Att Finali, fil-kapaċità tagħhom ta' Stati kandidati ta' l-Unjoni Ewropea, bħalaosservaturi għall-Konferenza:Deze Slotakte is tevens ondertekend door de volgende kandidaat-lidstaten van de Europese Unie,waarnemers bij de Conferentie:Niniejszy Akt Końcowy został również podpisany przez Państwa kandydujące do przystąpienia doUnii Europejskiej, będące obserwatorami przy Konferencji:Assinaram igualmente a presente Acta Final, na qualidade de Estados candidatos à adesão à UniãoEuropeia, observadores na Conferência:V postavení štátov uchádzajúcich sa o pristúpenie k Európskej únii a v postavení pozorovateľov nakonferencii podpísali tento záverečný akt:To sklepno listino so kot države kandidatke za pristop k Evropski uniji in kot opazovalke Konference,podpisali tudiTämän päätösasiakirjan ovat Euroopan unionin jäsenehdokasvaltioina allekirjoittaneet myöskonferenssiin tarkkailijoina osallistuneet:Nedanstående observatörer vid konferensen har, i sin egenskap av kandidatstater inför anslutning tillEuropeiska unionen, likaledes undertecknat denna slutakt:

426 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 426

Зa Peпублика Бьлгария

Pentru România

Türkiye Cumhuriyeti Adına


954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 427

A. ERKLÆRINGER VEDRØRENDE FORFATNINGENS BESTEMMELSER


Konferencen fastslår, at artikel I-6 afspejler eksisterende retspraksis i De Europæiske FællesskabersDomstol og Retten i Første Instans.

2. Erklæring ad artikel I-9, stk. 2

Konferencen er enig om, at Unionens tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse afmenneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder bør tilrettelægges på en sådan måde, atEU-rettens særlige karakteristika bevares. Konferencen noterer sig i den forbindelse, at der foregår enregelmæssig dialog mellem Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol, en dialog, der vil kunne styrkes, når Unionen tiltræder denne konvention.

3. Erklæring ad artikel I-22, I-27 og I-28

Ved valget af de personer, der skal beklæde posterne som formand for Det Europæiske Råd, formandfor Kommissionen og EU-udenrigsminister, tages der passende hensyn til nødvendigheden af atrespektere de geografiske og befolkningsmæssige forskelle i Unionen og dens medlemsstater.

4. Erklæring ad artikel I-24, stk. 7, om Det Europæiske Råds afgørelse om udøvelsen afformandskabet for Rådet

Konferencen erklærer, at Rådet bør påbegynde forberedelsen af den europæiske afgørelse omfastsættelse af gennemførelsesforanstaltningerne for Det Europæiske Råds europæiske afgørelse omudøvelsen af formandskabet for Rådet, så snart traktaten om en forfatning for Europa er undertegnet,og at det bør godkende den politisk inden seks måneder. Der er udarbejdet nedenstående udkast tilDet Europæiske Råds europæiske afgørelse, som skal vedtages på nævnte traktats ikrafttrædelsesdato:

UDKAST TIL DET EUROPÆISKE RÅDS EUROPÆISKE AFGØRELSE OM UDØVELSEN AF FORMAND-SKABET FOR RÅDET

Artikel 1

1. Formandskabet for Rådet, undtagen i sammensætningen for udenrigsanliggender, varetages af påforhånd sammensatte grupper på tre medlemsstater i en periode på 18 måneder. Disse gruppersammensættes ved ligelig rotation mellem medlemsstaterne under hensyn til deres forskelligartethedog den geografiske balance i Unionen.

2. Hvert medlem af gruppen varetager på skift i en periode på 6 måneder formandskabet for allerådssammensætninger, undtagen udenrigsanliggender. De øvrige medlemmer af gruppen bistårformandskabet på alle dets ansvarsområder på grundlag af et fælles program. Medlemmerne afgruppen kan indbyrdes træffe afgørelse om alternative ordninger.

428 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 428

Artikel 2

Formandskabet for Komitéen af Faste Repræsentanter for Medlemsstaternes Regeringer varetages afen repræsentant for den medlemsstat i gruppen, der varetager formandskabet for Rådet forAlmindelige Anliggender.

Formandskabet for Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité varetages af en repræsentant forEU-udenrigsministeren.

Formandskabet for de organer, der forbereder arbejdet i de forskellige rådssammensætninger,undtagen udenrigsanliggender, påhviler den medlemsstat i gruppen, der varetager formandskabet forden pågældende rådssammensætning, medmindre der i henhold til artikel 4 træffes anden afgørelse.

Artikel 3

Rådet for Almindelige Anliggender sikrer sammenhæng og kontinuitet i de forskellige rådssam-mensætningers arbejde inden for rammerne af en flerårig planlægning i samarbejde medKommissionen. De medlemsstater, der har formandskabet, træffer med bistand fra Generalsekreta-riatet for Rådet alle nødvendige foranstaltninger med henblik på tilrettelæggelsen og enhensigtsmæssig afvikling af Rådets arbejde.

Artikel 4

Det Europæiske Råd vedtager en europæisk afgørelse om fastsættelse af gennemførelsesforanstalt-ningerne til nærværende afgørelse.


Konferencen erklærer, at den europæiske afgørelse om gennemførelsen af artikel I-25 vil blivevedtaget af Rådet på den dato, hvor traktaten om en forfatning for Europa træder i kraft. Der erudarbejdet nedenstående udkast til afgørelse:

UDKAST TIL RÅDETS EUROPÆISKE AFGØRELSE OM GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL I-25

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der bør vedtages bestemmelser, der giver mulighed for en smidig overgang fra systemet medbeslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet — som defineret i Nice-traktaten ogomhandlet i artikel 2, stk. 2, i protokollen om overgangsbestemmelser vedrørende Unionensinstitutioner og organer, der er knyttet som bilag til forfatningen, og som fortsat skal findeanvendelse indtil den 31. oktober 2009 — til afstemningssystemet i forfatningens artikel I-25,der skal finde anvendelse fra den 1. november 2009.

(2) Der mindes om, at det er Rådets praksis at gøre alt for at styrke den demokratiske legitimitet afretsakter, der vedtages med kvalificeret flertal.


954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 429

(3) Det skønnes hensigtsmæssigt at opretholde denne afgørelse, så længe det er nødvendigt for atsikre en smidig overgang til det nye afstemningssystem, der er fastsat i forfatningen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Hvis medlemmer af Rådet, der repræsenterer:

a) mindst tre fjerdedele af den befolkningsandel eller

b) mindst tre fjerdedele af det antal medlemsstater,

der kræves for at udgøre et blokerende mindretal ved anvendelse af artikel I�25, stk. 1, første afsnit,tilkendegiver, at de modsætter sig Rådets vedtagelse af en retsakt med kvalificeret flertal, drøfterRådet spørgsmålet.

Artikel 2

Under disse drøftelser gør Rådet sit yderste for, inden for en rimelig tidsfrist og uden at dette berørerobligatoriske tidsfrister, der er fastsat i EU-retten, at finde en tilfredsstillende løsning, der skalimødekomme ønsker fremsat af de medlemmer af Rådet, der er omhandlet i artikel 1.

Artikel 3

Med henblik herpå tager Rådets formand med bistand fra Kommissionen og under overholdelse afRådets forretningsorden de nødvendige initiativer med henblik på at skabe et bredere grundlag forenighed i Rådet. Rådets medlemmer bistår formanden hermed.

Artikel 4

Denne afgørelse får virkning den 1. november 2009. Den forbliver i kraft mindst indtil 2014.Derefter kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse, der ophæver den.


Konferencen mener, at Kommissionen, når den ikke længere omfatter statsborgere fra allemedlemsstater, bør være særlig opmærksom på nødvendigheden af at sikre fuld åbenhed iforbindelserne med alle medlemsstater. Kommissionen bør derfor have tætte kontakter med allemedlemsstater, uanset om de har en statsborger som medlem af Kommissionen, og den bør i denforbindelse være særlig opmærksom på nødvendigheden af at dele informationer med og konsulterealle medlemsstater.

Konferencen mener desuden, at Kommissionen bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for atsikre, at der tages fuldt hensyn til de politiske, sociale og økonomiske realiteter i alle medlemsstater,

430 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 430

herunder dem, der ikke har en statsborger som medlem af Kommissionen. Disse foranstaltninger børbl.a. sikre, at der tages hensyn til disse medlemsstaters holdning ved indførelse af passendeorganisatoriske arrangementer.


Efter konferencens opfattelse har Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i overensstemmelsemed forfatningens bestemmelser et fælles ansvar for, at den proces, der fører til valg af formanden forEuropa-Kommissionen, forløber hensigtsmæssigt. Forud for afgørelsen i Det Europæiske Rådforetager repræsentanter for Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd derfor de nødvendigehøringer inden for de rammer, der anses for mest velegnede. I overensstemmelse med artikel I-27,stk. 1, skal disse høringer vedrøre profilen for kandidaterne til posten som formand forKommissionen under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet. De nærmere retningslinjer fordisse høringer kan fastsættes i god tid efter fælles aftale mellem Europa-Parlamentet og DetEuropæiske Råd.


Konferencen tager til efterretning, at Kommissionen i overensstemmelse med sin faste praksis ogsåfremover agter at søge bistand fra eksperter udnævnt af medlemsstaterne, når den udarbejder sineudkast til delegerede europæiske forordninger på området finansielle tjenesteydelser.

9. Erklæring ad artikel I-43 og III-329

Med forbehold af de foranstaltninger, som Unionen vedtager for at opfylde sin solidaritetsforpligtelseover for en medlemsstat, der udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller enmenneskeskabt katastrofe, er det ikke hensigten med nogen af bestemmelserne i forfatningensartikel I-43 og III-329 at anfægte andre medlemsstaters ret til at vælge de mest passende midler til atopfylde deres egen solidaritetsforpligtelse over for den pågældende medlemsstat.


Konferencen erklærer, at når der på grundlag af artikel I-51 skal vedtages regler om beskyttelse afpersonoplysninger, der kan have direkte indvirkning på den nationale sikkerhed, skal der tagesbehørigt hensyn til spørgsmålets særlige karakteristika. Den erindrer om, at den nugældendelovgivning (jf. navnlig direktiv 95/46/EF) indeholder specifikke undtagelser i denne henseende.


Unionen tager hensyn til den særlige situation for de små lande, der har specifikke naboforbindelsermed Unionen.


954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 431

12. Erklæring vedrørende forklaringerne til chartret om grundlæggende rettigheder

Konferencen noterer sig forklaringerne til chartret om grundlæggende rettigheder, der blev udarbejdetunder præsidiet for den forsamling, der udarbejdede chartret, og ajourført under Det EuropæiskeKonvents præsidiums ansvar, således som disse forklaringer følger nedenfor.

FORKLARINGER TIL CHARTRET OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

Disse forklaringer blev oprindelig udarbejdet under præsidiet for den forsamling, der udarbejdedechartret om grundlæggende rettigheder. De er blevet ajourført under Det Europæiske Konventspræsidiums ansvar i lyset af de udkast til tilpasninger, som konventet har foretaget i charterteksten(især i artikel 51 og 52 (1)) og videreudviklingen af EU-retten. Selv om forklaringerne ikke i sig selvhar retskraft, udgør de et værdifuldt fortolkningsinstrument beregnet til nærmere præcisering afchartrets bestemmelser.

PRÆAMBEL

De europæiske folk har med skabelsen af en stadig tættere sammenslutning besluttet at dele enfredelig fremtid, der bygger på fælles værdier.

Unionen, der er sig sin åndelige og etiske arv bevidst, bygger på de udelelige og universelle værdier:menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet; den bygger på demokrati- og retsstatsprincippet.Den sætter mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen afet område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Unionen bidrager til bevarelsen og udviklingen af disse fælles værdier under hensyn til de europæiskefolks forskelligartede kulturer og traditioner samt til medlemsstaternes nationale identitet ogorganisering af deres offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan; den søger atfremme en afbalanceret og bæredygtig udvikling og sikrer fri bevægelighed for personer,tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed.

Med henblik herpå er det nødvendigt at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder påbaggrund af samfundsudviklingen, de sociale fremskridt og den videnskabelige og teknologiskeudvikling ved at gøre disse rettigheder mere synlige i et charter.

Dette charter bekræfter under hensyn til Unionens kompetencer og opgaver samt nærhedsprincippetde rettigheder, der bl.a. følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner oginternationale forpligtelser, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder, de socialpagter, som Unionen og Europarådet har vedtaget, samtDen Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.Chartret vil i den forbindelse blive fortolket af Unionens og medlemsstaternes domstole underbehørig hensyntagen til de forklaringer, der blev udarbejdet under præsidiet for den forsamling, der

(1) Artikel II-111 og II-112 i forfatningen.

432 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 432

udarbejdede chartret, og ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar.

Disse rettigheder medfører ansvar og pligter såvel over for andre mennesker som over for detmenneskelige fællesskab og de kommende generationer.

Unionen anerkender således nedennævnte rettigheder, friheder og principper.

AFSNIT I

VÆRDIGHED

Artikel 1 (1)

Den menneskelige værdighed

Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes.

Forklaring

Den menneskelige værdighed er ikke blot en grundlæggende rettighed i sig selv, men udgør selve fundamentet for degrundlæggende rettigheder. Verdenserklæringen om menneskerettigheder af 1948 stadfæster den menneskeligeværdighed i sin indledning: »... da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabeligerettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden«. I sindom af 9. oktober 2001 i sag C-377/98, Kongeriget Nederlandene mod Europa-Parlamentet og Rådet for DenEuropæiske Union, præmis nr. 70-77, Sml. 2001, s. 7079, bekræftede Domstolen, at en grundlæggende ret tilmenneskelig værdighed er et element i EU-retten.

Derfor kan ingen af de rettigheder, der er fastlagt i dette charter, anvendes til at krænke et andet menneskes værdighed,og den menneskelige værdighed hører til substansen af de rettigheder, der er fastlagt i dette charter. Den kan derforheller ikke krænkes ved begrænsning af en rettighed.

Artikel 2 (2)

Ret til livet

1. Ethvert menneske har ret til livet.

2. Ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes.

Forklaring

1. Stk. 1 i denne artikel bygger på artikel 2, stk. 1, første punktum, i den europæiske menneskerettighedskonvention(EMK), der har følgende ordlyd:

»Stk. 1. Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov ...«

(1) Artikel II-61 i forfatningen.



954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 433

2. Konventionens artikel 2, andet punktum, der omhandler dødsstraf, er blevet erstattet af artikel 1 i protokol nr. 6 tilEMK, der er affattet således:

»Dødsstraffen skal afskaffes. Ingen må idømmes en sådan straf eller henrettes«.

Charterets artikel 2, stk. 2 (1), bygger på denne bestemmelse.

3. Bestemmelserne i chartrets artikel 2 (2) svarer til ovennævnte artikler i EMK og tillægsprotokollen. De har sammebetydning og omfang i medfør af chartrets artikel 52, stk. 3 (3). De »negative« definitioner, der findes ikonventionen, skal således betragtes som ligeledes indeholdt i chartret:

a) Artikel 2, stk. 2, i EMK:

»Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse,der ikke går ud over det absolut nødvendige

a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold;

b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse;

c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand.«

b) Artikel 2 i protokol nr. 6 til EMK:

»En stat kan i sin lovgivning foreskrive dødsstraf for handlinger, der er begået i krigstid eller underoverhængende fare for krig; en sådan straf må kun anvendes i de tilfælde, der er fastsat i loven og ioverensstemmelse med dens bestemmelser ...«.

Artikel 3 (4)

Ret til respekt for menneskets integritet

1. Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.

2. I forbindelse med lægevidenskab og biologi skal især følgende respekteres:

a) frit og informeret samtykke fra den berørte person i overensstemmelse med lovens bestemmelser

b) forbud mod racehygiejnisk praksis, navnlig praksis, der har til formål at udvælge mennesker

(1) Artikel II-62, stk. 2, i forfatningen.




434 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 434

c) forbud mod kommercialisering af menneskekroppen og dele heraf som sådan

d) forbud mod reproduktiv kloning af mennesker.

Forklaring

1. I sin dom af 9. oktober 2001 i sag C-377/98, Kongeriget Nederlandene mod Europa-Parlamentet og Rådet for DenEuropæiske Union, præmis nr. 70 og 78-80, Sml. 2001, s. 7079, bekræftede Domstolen, at en grundlæggende rettil menneskelig værdighed er et element i EU-retten, og at den inden for lægevidenskab og biologi omfatter donorsog modtagerens frie og informerede samtykke.

2. Principperne i chartrets artikel 3 (1) findes allerede i konventionen om menneskerettigheder og biomedicin, derblev vedtaget inden for rammerne af Europarådet (STE 164 og tillægsprotokol STE 168). Chartret skal ikke fravigedisse principper og forbyder altså kun reproduktiv kloning. Den hverken tillader eller forbyder andre former forkloning. Den forhindrer altså ikke lovgiverne i at forbyde de øvrige former for kloning.

3. Omtalen af racehygiejnisk praksis, navnlig praksis, der har til formål at udvælge mennesker, tager sigte på tænktesituationer, hvor der tilrettelægges og gennemføres udvælgelsesprogrammer, der f.eks. indebærer steriliseringer,tvangsgraviditeter, etniske tvangsægteskaber osv., alt sammen handlinger, der betragtes som internationaleforbrydelser i henhold til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, der blev vedtaget den 17. juli 1998 iRom (jf. artikel 7, stk. 1, litra g)).

Artikel 4 (2)

Forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Forklaring

Den ret, der fastlægges i artikel 4 (2), svarer til den ret, der er sikret igennem artikel 3 i EMK, hvis affattelse er identisk:»Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.« I henhold tilchartrets artikel 51, stk. 3 (3), har den samme betydning og omfang som denne artikel.

Artikel 5 (4)

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.






954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 435

2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.

3. Menneskehandel er forbudt.

Forklaring

1. Den ret, der fastlægges i artikel 5 (1), stk. 1 og 2, svarer til den enslydende artikel 4, stk. 1 og 2, i EMK. Den har altsåsamme betydning og omfang som denne artikel i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 3 (2). Heraffølger:

— ingen begrænsning kan lovligt berøre den ret, der er fastsat i stk. 1

— begrebet »tvangs- eller pligtarbejde« i stk. 2 skal forstås under hensyntagen til de »negative« definitioner iartikel 4, stk. 3, i EMK:

»Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket »tvangs- eller pligtarbejde« ikke:

a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestem-melserne i artikel 5 i denne konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan frihedsberøvelse;

b) tjeneste af militær karakter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde ilande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste;

c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velfærd;

d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter.«

2. Stk. 3 er en umiddelbar følge af den menneskelige værdighed og tager hensyn til den senere tids udvikling inden fororganiseret kriminalitet, f.eks. lukrativ organiseret illegal indvandring eller organiseret seksuel udnyttelse. Bilaget tilEuropol-konventionen indeholder følgende definition, der tager sigte på menneskehandel med henblik på seksueludnyttelse: »- ved »menneskehandel« forstås det forhold, at et menneske underkastes en anden persons faktiske ogulovlige magt ved hjælp af vold eller trusler eller ved misbrug af et autoritetsforhold med henblik på bl.a. at udnytteandre til prostitution, at udnytte mindreårige og anvende seksuel vold over for dem eller at opnå økonomiskvinding ved andres afståelse af børn«. Kapitel VI i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, der erintegreret i den gældende EU-ret, og som Det Forenede Kongerige og Irland deltager i, indeholder i artikel 27, stk. 1,følgende formulering, der tager sigte på organiseret illegal indvandring: »De kontraherende parter forpligter sig til atindføre passende sanktioner over for alle, der i berigelsesøjemed hjælper eller søger at hjælpe en udlænding med atindrejse i eller opholde sig på en kontraherende parts område i strid med denne parts lovgivning om udlændingesindrejse og ophold«. Den 19. juli 2002 vedtog Rådet rammeafgørelse (2002/629/RIA) om bekæmpelse afmenneskehandel (EFT L 203 af 1.8.2002, s. 1), der i artikel 1 nærmere fastlægger, hvilke lovovertrædelser iforbindelse med menneskehandel med sigte på udnyttelse som arbejdskraft eller seksuel udnyttelse medlems-staterne skal gøre strafbare i henhold til nævnte rammeafgørelse.



436 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 436

AFSNIT II

FRIHEDER

Artikel 6 (1)

Ret til frihed og sikkerhed

Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.

Forklaring

De rettigheder, der er omhandlet i artikel 6 (1), svarer til dem, der er sikret ved artikel 5 i EMK og har altså ifølgechartrets artikel 52, stk. 3 (2), samme betydning og omfang. Det følger heraf, at lovlige begrænsninger heraf ikke måvære mere omfattende end dem, der er tilladt i EMK ifølge ordlyden af artikel 5:

»1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og ioverensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:

a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;

b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbudeller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;

c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompetenteretlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund tilat anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan;

d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse ellerlovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed;

e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der ersindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder;

f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind ilandet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.

2. Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsenog om enhver sigtelse mod ham.

3. Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1, litra c), skal ufortøvetstilles for en dommer eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skalvære berettiget til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, eller til at blive løsladt i afventning af rettergangen.Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen.




954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 437

4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for endomstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen og beordre ham løsladt, hvisfrihedsberøvelsen ikke er lovlig.

5. Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmelserne i denne artikel, skal have ret tilerstatning«.

De i artikel 6 (1) omhandlede rettigheder skal navnlig respekteres, når Europa-Parlamentet og Rådetvedtager europæiske love og rammelove som led i det retlige samarbejde i straffesager på grundlag afforfatningens artikel III-270, III-271 og III-273, navnlig med henblik på at fastsætte fællesmindsteregler i forbindelse med de forskellige kategorier af lovovertrædelser, den dermed forbundnestraf og visse retsplejeaspekter.

Artikel 7 (2)

Respekt for privatliv og familieliv

Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.

Forklaring

De rettigheder, der sikres ved artikel 7 (2), svarer til dem, der er sikret ved artikel 8 i EMK. For at tage hensyn til dentekniske udvikling er korrespondance ændret til »kommunikation«.

I henhold til artikel 52, stk. 3 (3), har denne ret samme betydning og omfang som den tilsvarende ret i EMK. Det følgerheraf, at de begrænsninger, der lovligt kan foretages i disse rettigheder, er de samme som dem, der accepteres inden forrammerne af denne artikel 8, hvori det hedder:

»1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse medloven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed ellerlandets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædelighedeneller for at beskytte andres rettigheder og friheder.«




438 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 438

Artikel 8 (1)


1. Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende.

2. Disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af deberørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag. Enhver har ret tiladgang til indsamlede oplysninger, der vedrører ham/hende, og til berigtigelse heraf.

3. Overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig myndigheds kontrol.

Forklaring

Denne artikel er baseret på EF-traktatens artikel 286 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF ombeskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31) samt på EMK's artikel 8 og Europarådets konvention om beskyttelse af detenkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger af 28. januar 1981, som allemedlemsstaterne har ratificeret. EF-traktatens artikel 286 er nu erstattet af forfatningens artikel I-51. Der henvisesendvidere til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer iforbindelse med behandling af personoplysninger i Fællesskabets institutioner og organer og om fri udveksling afsådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001). Ovennævnte direktiv og forordning indeholder betingelser ogbegrænsninger for udøvelsen af retten til beskyttelse af personoplysninger.

Artikel 9 (2)

Ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie

Retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie sikres i overensstemmelse med de nationalelove om udøvelsen af denne ret.

Forklaring

Denne artikel bygger på artikel 12 i EMK, der lyder således: »Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskabog stifte familie i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret.« Affattelsen af denne ret ermoderniseret, således at den også omfatter tilfælde, hvor den nationale lovgivning anerkender andre måder at stiftefamilie på end ved ægteskab. Denne artikel hverken forbyder eller foreskriver, at partnerskaber mellem personer afsamme køn kan få samme status som ægteskab. Retten svarer altså til den, der er fastsat i EMK, men den kan gøres mereomfattende i henhold til national ret.




954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 439

Artikel 10 (1)

Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed

1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihedtil at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privatat udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøseskikke.

2. Retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde anerkendes i overensstemmelse med denationale love om udøvelsen af denne ret.

Forklaring

Den ret, der sikres ved stk. 1, svarer til den, der er sikret ved artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention,og har i henhold til artikel 52, stk. 3 (2), samme betydning og omfang som denne. Begrænsningerne skal derfor være ioverensstemmelse med konventionens artikel 9, stk. 2, hvori det hedder: »Frihed til at udøve sin religion eller tro skalkun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfundaf hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for atbeskytte andres rettigheder og friheder.«

Den ret, der sikres ved stk. 2, svarer til medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner og udviklingen i de nationalelovgivninger på dette punkt.

Artikel 11 (3)

Ytrings- og informationsfrihed

1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage ellermeddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn tillandegrænser.

2. Mediefrihed og mediernes pluralisme respekteres.

Forklaring

1. Artikel 11 (3) svarer til artikel 10 i EMK, der har følgende ordlyd:

»1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddeleoplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikelforhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.




440 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 440

2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter,betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisksamfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uordeneller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte ellerrettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet ogupartiskhed.«

I henhold til artikel 52, stk. 3 (1), har denne ret samme betydning og omfang som den ret, der er sikret ved EMK. Debegrænsninger, der kan foretages i denne ret, må altså ikke være mere omfattende end dem, der er fastsat i artikel 10,stk. 2, jf. dog de begrænsninger, som EU's konkurrenceret kan lægge på medlemsstaternes ret til at indførebevillingsordninger, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje punktum, i EMK.

2. Denne artikels stk. 2 ekspliciterer følgerne af stk. 1 for så vidt angår mediefrihed. Disse følger bygger påDomstolens retspraksis vedrørende fjernsyn, navnlig sag C-288/89 (dom af 25. juli 1991, Stichting CollectieveAntennevoorziening Gouda m.fl., Sml. 1991, s. I-4007) og på protokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed imedlemsstaterne knyttet til EF-traktaten og nu til forfatningen samt på Rådets direktiv 89/552/EF (jf. navnligbetragtning nr. 17).

Artikel 12 (2)

Forsamlings- og foreningsfrihed

1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed på alle niveauer,navnlig i forbindelse med politiske og faglige sammenslutninger og medborgersammenslutninger,hvilket indebærer, at enhver har ret til sammen med andre at oprette fagforeninger og at slutte sighertil for at beskytte sine interesser.

2. Politiske partier på unionsplan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje.

Forklaring

1. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 svarer til artikel 11 i EMK, der har følgende ordlyd:

»1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sigtil fagforeninger for at beskytte sine interesser.

2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lovog er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for atforebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettighederog friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet ellerstatsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.«




954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 441

Bestemmelserne i artikel 12, stk. 1 (1), har samme betydning som dem, der er fastsat i EMK, men de er mere omfattende,da de finder anvendelse på alle niveauer, hvilket også omfatter det europæiske niveau. I henhold til chartrets artikel 52,stk. 3 (2), må begrænsninger i denne ret ikke være mere omfattende end dem, der betragtes som lovlige i medfør afartikel 11, stk. 2, i EMK.

2. Denne ret bygger ligeledes på artikel 11 i fællesskabspagten om arbejdstagerens grundlæggendearbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.

3. Denne artikels stk. 2 svarer til artikel I-46, stk. 4, i forfatningen.

Artikel 13 (3)

Frihed for kunst og videnskab

Der er frihed for kunst og videnskabelig forskning. Den akademiske frihed respekteres.

Forklaring

Denne ret er først og fremmest afledt af tanke- og ytringsfriheden. Den udøves under overholdelse af artikel 1 (4) og kanunderkastes de begrænsninger, der er tilladt ifølge artikel 10 i EMK.

Artikel 14 (5)

Ret til uddannelse

1. Enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- ogvidereuddannelse.

2. Denne ret omfatter muligheden for gratis at følge den obligatoriske undervisning.

3. Friheden til at oprette uddannelsesinstitutioner under overholdelse af de demokratiske princippersamt retten for forældre til at sikre sig, at deres børn undervises i overensstemmelse med deres egenreligiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning, respekteres i henhold til de nationale love omudøvelsen af denne ret.

Forklaring

1. Denne artikel bygger såvel på medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner som på artikel 2 itillægsprotokollen til EMK, der har følgende ordlyd:

»Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende tiluddannelse og undervisning, skal den respektere forældrenes ret til at sikre sig, at sådan uddannelse ogundervisning sker i overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning.«






442 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 442

Man har fundet det nyttigt at udvide denne artikel til også at omfatte adgang til erhvervsuddannelse og efter- ogvidereuddannelse (jf. punkt 15 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige ogsociale rettigheder og artikel 10 i socialpagten) samt at tilføje princippet om, at den obligatoriske skolegang skalvære gratis. Således som dette princip er formuleret, betyder det blot, at alle børn for så vidt angår den obligatoriskeskolegang skal have adgang til en institution, der er gratis. Det betyder ikke, at alle institutioner, herunder private,der tilbyder uddannelse eller erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse, skal være gratis. Det betyder hellerikke, at visse særlige former for betalt undervisning er forbudt, hvis staten træffer foranstaltninger til at yde enøkonomisk kompensation. Eftersom chartret finder anvendelse på EU, betyder det, at EU inden for rammerne afsine uddannelsespolitikker skal respektere, at obligatorisk skolegang skal være gratis, men det skaber naturligvisikke nye kompetenceområder. Forældrenes ret skal fortolkes i forbindelse med bestemmelserne i artikel 24 (1).

2. Friheden til at oprette offentlige eller private uddannelsesinstitutioner er sikret som et af aspekterne af friheden til atoprette og drive egen virksomhed, men den er begrænset af respekten for de demokratiske principper og udøvesefter bestemmelserne i de nationale lovgivninger.

Artikel 15 (2)

Erhvervsfrihed og ret til at arbejde

1. Enhver har ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv.

2. Enhver unionsborger har frihed til at søge beskæftigelse, arbejde, etablere sig og leveretjenesteydelser i alle medlemsstaterne.

3. Tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde på medlemsstaternes område, har ret tilsamme arbejdsvilkår som unionsborgere.

Forklaring

Erhvervsfrihed som fastsat i artikel 15 (2), stk. 1, anerkendes i Domstolens retspraksis (se bl.a. dom af 14. maj 1974, sag4/73, Nold, præmis 12-14, Sml. 1974, s. 491, dom af 13. december 1979, sag 44/79, Hauer, Sml. 1979, s. 3727, og domaf 8. oktober 1986, sag 234/85, Keller, præmis 8, Sml. 1986, s. 2897).

Dette stykke bygger også på artikel 1, stk. 2, i den europæiske socialpagt, der blev undertegnet den 18. oktober 1961 oger ratificeret af alle medlemsstaterne, og på punkt 4 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggendearbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder af 9. december 1989. Begrebet »arbejdsvilkår« skal forstås som iforfatningens artikel III-213.

Stk. 2 omhandler de tre friheder, der er sikret ved forfatningens artikel I-4 og III-133, III-137 og III-144, dvs.arbejdskraftens frie bevægelighed, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser.

Stk. 3 er baseret på EF-traktatens artikel 137, stk. 3, fjerde led, der nu er erstattet af forfatningens artikel III-210, stk. 1,litra g), og på artikel 19, nr. 4, i den europæiske socialpagt, der blev undertegnet den 18. oktober 1961 og er ratificeret af




954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 443

alle medlemsstaterne. Altså finder chartrets artikel 52, stk. 2 (1), anvendelse. Spørgsmålet om forhyring af søfolk medstatsborgerskab i tredjelande på fartøjer, der sejler under en EU-medlemsstats flag, er reguleret i EU-retten og imedlemsstaternes lovgivning og praksis.

Artikel 16 (2)

Frihed til at oprette og drive egen virksomhed

Friheden til at oprette og drive egen virksomhed anerkendes i overensstemmelse med EU-retten ognational lovgivning og praksis.

Forklaring

Denne artikel er baseret på Domstolens retspraksis, der anerkender friheden til at udøve økonomisk virksomhed oghandelsvirksomhed (se dom af 14. maj 1974, sag 4/73, Nold, præmis 14, Sml. 1974, s. 491, og dom af 27. september1979, sag 230/78, SPA Eridania m.fl., præmis 20 og 31, Sml. 1979, s. 2749) og aftalefriheden (se bl.a. dom vedrørendeSukkerfabrikken Nykøbing, sag 151/78, præmis 19, Sml. 1979, s. 1, og dom af 5. oktober 1999, Spanien modKommissionen, C-240/97, præmis 99, Sml. 1999 I, s. 6571), samt på forfatningens artikel I-3, stk. 2, der anerkender denfri konkurrence. Denne ret udøves naturligvis under overholdelse af EU-retten og medlemsstaternes lovgivning. Denkan underkastes de begrænsninger, der er fastsat i chartrets artikel 52, stk. 1 (3).

Artikel 17 (4)

Ejendomsret

1. Enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, at anvende den, at træffe dispositionerhermed og at lade den gå i arv. Ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt isamfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat ved lov, og modrimelig og rettidig erstatning for tabet. Anvendelsen af ejendommen kan reguleres ved lov, i detomfang det er nødvendigt af hensyn til almenvellet.

2. Intellektuel ejendomsret er beskyttet.

Forklaring

Denne artikel svarer til artikel 1 i tillægsprotokollen til EMK, der har følgende ordlyd:

»Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen isamfundets interesse og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettensalmindelige principper.

Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse statens ret til at håndhæve sådanne love, somden anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse,eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder.«





444 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 444

Der er tale om en grundlæggende rettighed, der findes i alle medlemsstaternes forfatninger. Den er stadfæstet mangegange i Domstolens retspraksis, først og fremmest i Hauer-dommen (13. december 1979, Sml. 1979, s. 3727).Affattelsen er blevet moderniseret, men i overensstemmelse med artikel 52, stk. 3 (1), har denne ret samme betydningog omfang som den, der er sikret ved EMK, og de begrænsninger, der er fastsat heri, må ikke overskrides.

Beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, der er et af aspekterne af ejendomsretten, er udtrykkeligt nævnt i stk. 2 pågrund af dens stigende betydning og på grund af den afledte EU-ret. Den intellektuelle ejendomsret omfatter ud overophavsret også bl.a. patent- og varemærkeret samt beslægtede rettigheder. De garantier, der er fastsat i stk. 1, finderpassende anvendelse på den intellektuelle ejendomsret.

Artikel 18 (2)

Asylret

Asylretten sikres under iagttagelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollenaf 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med forfatningen.

Forklaring

Denne artikel er baseret på EF-traktatens artikel 63, nu erstattet af forfatningens artikel III-266, hvorefter EU skaloverholde Genève-flygtningekonventionen. Der henvises til bestemmelserne i protokollerne om Det ForenedeKongerige og Irland, der er knyttet til [Amsterdam-traktaten] forfatningen som bilag, samt om Danmark for at afgøre, ihvilket omfang disse medlemsstater gennemfører EU-retten på dette område, og i hvilket omfang denne artikel finderanvendelse på dem. Denne artikel respekterer protokollen om asyl, der er knyttet til forfatningen som bilag.

Artikel 19 (3)

Beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering

1. Kollektiv udvisning er forbudt.

2. Ingen må udsendes, udvises eller udleveres til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at bliveidømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf ellerbehandling.

Forklaring

Denne artikels stk. 1 har for så vidt angår kollektive udvisninger samme betydning og omfang som artikel 4 itillægsprotokol nr. 4 til EMK. Stykket skal sikre, at enhver afgørelse behandles specifikt, og at man ikke med én enkeltforanstaltning kan træffe afgørelse om at udvise samtlige personer, der har statsborgerskab i en bestemt stat (jf. ogsåartikel 13 i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder).

Stk. 2 inkorporerer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis vedrørende artikel 3 i EMK (sedom af 17. december 1996, Ahmed mod Østrig, Sml. 1996, s. VI-2206, og dom af 7. juli 1989, Soering).





954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 445

AFSNIT III

LIGESTILLING

Artikel 20 (1)

Lighed for loven

Alle mennesker er lige for loven.

Forklaring

Denne artikel svarer til det generelle retsprincip, der er optaget i alle europæiske forfatninger, og som Domstolen haranerkendt som et grundlæggende princip i fællesskabsretten (dom af 13. november 1984, sag 283/83, Racke,Sml. 1984, s. 3791, dom af 17. april 1997, C-15/95, EARL, Sml. 1997, s. I-1961, og dom af 13. april 2000, sag 292/97,Karlsson, Sml. 2000, s. 2737).

Artikel 21 (2)

Ikke-forskelsbehandling

1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiskeanlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationaltmindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold erforbudt.

2. Inden for forfatningens anvendelsesområde og med forbehold af dens særlige bestemmelser erenhver forskelsbehandling på grund af nationalitet forbudt.

Forklaring

Stk. 1 bygger på artikel 13 i EF-traktaten, nu erstattet af forfatningens artikel III-124, artikel 14 i EMK samt artikel 11 ikonventionen om menneskerettigheder og biomedicin for så vidt angår arvemassen. I det omfang det falder sammenmed artikel 14 i EMK, anvendes det i overensstemmelse hermed.

Der er ikke nogen modstrid eller uforenelighed mellem stk. 1 og forfatningens artikel III-124, der har et andetanvendelsesområde og formål: artikel III-124 tildeler Unionen beføjelser til at vedtage retsakter, herunder harmoniseringaf medlemsstaternes love og bestemmelser, og til at bekæmpe visse former for forskelsbehandling, der er angivetudtømmende i denne artikel. Sådan lovgivning kan omfatte de nationale myndigheders indsats (samt forbindelsernemellem privatpersoner), der ligger inden for EU's beføjelser. Til gengæld indeholder artikel 21 (2), stk. 1, ikke hjemmel tilat vedtage love mod forskelsbehandling udøvet af medlemsstaterne eller privatpersoner på disse områder, og detindfører heller ikke et omfattende forbud mod forskelsbehandling på disse vidtrækkende områder. I stedet behandler detkun forskelsbehandling fra Unionens institutioners og organers side, når de selv udøver beføjelser, de har fået tildelt i



446 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 446

henhold til andre artikler i forfatningens del I og III, og af medlemsstaterne, når de gennemfører EU-ret. Stk. 1 ændrersåledes ikke omfanget af de beføjelser, der tildeles i henhold til artikel III-124 eller fortolkningen af denne.

Stk. 2 svarer til forfatningens artikel I-4, stk. 2, og skal anvendes i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 22 (1)

Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed

Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed.

Forklaring

Denne artikel er baseret på artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og på EF-traktatens artikel 151, stk. 1 og 4,der nu er erstattet af forfatningens artikel III-280, stk. 1 og 4, vedrørende kultur. Respekt for den kulturelle og sprogligemangfoldighed står nu i forfatningens artikel I-3, stk. 3. Artiklen er ligeledes inspireret af erklæring nr. 11 tilAmsterdam-traktatens slutakt om kirkers og konfessionsløse organisationers status, der nu er indsat i forfatningensartikel I-52.

Artikel 23 (2)

Ligestilling mellem kvinder og mænd

Der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, herunder i forbindelse medbeskæftigelse, arbejde og løn.

Princippet om ligestilling er ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, dergiver det underrepræsenterede køn specifikke fordele.

Forklaring

Stk. 1 i denne artikel er baseret på artikel 2 og 3, stk. 2, i EF-traktaten, nu erstattet af forfatningens artikel I-3 og III-116,der har som formål, at Unionen skal fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, og på artikel 141, stk. 1, i EF-traktaten, der nu er erstattet af forfatningens artikel III-214, stk. 1. Det er inspireret af artikel 20 i den revideredeeuropæiske socialpagt af 3. maj 1996 og punkt 16 i fællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder.

Det er ligeledes baseret på artikel 141, stk. 3, i EF-traktaten, der nu er erstattet af forfatningens artikel III-214, stk. 3, ogpå artikel 2, stk. 4, i Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd ogkvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelser samt arbejdsvilkår.

Stk. 2 gengiver forfatningens artikel III-214, stk. 4, i en kortere formulering, hvorefter princippet om ligebehandlingikke er til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, derhar til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller




954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 447

opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. I overensstemmelse med artikel 52, stk. 2 (1), ændrer dette stykke ikkeartikel III-214, stk. 4.

Artikel 24 (2)

Børns rettigheder

1. Børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. De kan fritudtrykke deres synspunkter. Der tages hensyn hertil i forhold, der vedrører dem, i overensstemmelsemed deres alder og modenhed.

2. I alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller privateinstitutioner, skal barnets tarv komme i første række.

3. Ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med beggesine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser.

Forklaring

Denne artikel er baseret på New York-konventionen om barnets rettigheder, der blev undertegnet den 20. november1989 og er ratificeret af alle medlemsstaterne, særlig artikel 3, 9, 12 og 13 heri.

Med stk. 3 tages der højde for, at EU-retten som led i indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed icivilretlige spørgsmål har grænseoverskridende virkninger, som hjemles ved forfatningens artikel III-269, og bl.a. kanomfatte samværsret, så barnet kan bevare en personlig og direkte regelmæssig kontakt med begge sine forældre.

Artikel 25 (3)

Ældres rettigheder

Unionen anerkender og respekterer ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i detsociale og kulturelle liv.

Forklaring

Denne artikel er inspireret af artikel 23 i den reviderede europæiske socialpagt og artikel 24 og 25 i fællesskabspagtenom arbejdstagernes arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. Deltagelsen i den sociale og kulturelle liv omfatternaturligvis deltagelse i det politiske liv.




448 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 448

Artikel 26 (1)

Integration af mennesker med handicap

Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt afforanstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deresdeltagelse i samfundslivet.

Forklaring

Princippet i denne artikel er baseret på artikel 15 i den europæiske socialpagt og bygger også på punkt 26 ifællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.

AFSNIT IV

SOLIDARITET

Artikel 27 (2)

Ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden

Arbejdstagerne eller deres repræsentanter skal på passende niveauer have sikkerhed for informationog høring i god tid i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i EU-lovgivningen og nationallovgivning og praksis.

Forklaring

Denne artikel findes i den reviderede europæiske socialpagt (artikel 21) og fællesskabspagten om arbejdstagernesrettigheder (punkt 17 og 18). Den finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i EU-retten og i national ret.Referencen til passende niveauer henviser til de niveauer, der er fastsat i EU-retten eller i national ret og praksis, hvilketkan omfatte det europæiske niveau, når EU-retten fastsætter dette. Den gældende EU-ret på området er omfattende: detdrejer sig om forfatningens artikel III-211 og III-212, direktiv 2002/14/EF (indførelse af en generel ramme forinformation og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab), 98/59/EF (kollektive afskedigelser), 2001/23/EF(overførsel af virksomheder) og 94/45/EF (europæiske samarbejdsudvalg).

Artikel 28 (3)

Forhandlingsret og ret til kollektive skridt

Arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer har i overensstemmelse med EU-lovgivningen og national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomsterpå passende niveauer og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for atforsvare deres interesser.





954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 449

Forklaring

Denne artikel er baseret på artikel 6 i den europæiske socialpagt og på fællesskabspagten om arbejdstagernesgrundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder (punkt 12-14). Retten til kollektive skridt er blevetanerkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som et af elementerne i retten til at organisere sig i henholdtil artikel 11 i EMK. For så vidt angår de passende niveauer for indgåelse af kollektive overenskomster henvises der tilforklaringerne til den foregående artikel. De nærmere regler og begrænsninger for de kollektive skridt, herunder strejke,henhører under national ret og praksis, herunder også spørgsmålet, om de kan foregå parallelt i flere medlemsstater.

Artikel 29 (1)

Ret til arbejdsformidling

Enhver har ret til at kunne gøre brug af en gratis arbejdsformidlingstjeneste.

Forklaring

Denne artikel er baseret på artikel 1, stk. 3, i den europæiske socialpagt og på punkt 13 i fællesskabspagten omarbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.

Artikel 30 (2)

Beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse

Enhver arbejdstager har ret til beskyttelse mod ubegrundet opsigelse i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis.

Forklaring

Denne artikel bygger på artikel 24 i den reviderede socialpagt. Jf. ligeledes direktiv 2001/23/EF om varetagelse afarbejdstageres rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder og direktiv 80/987/EØF om beskyttelse afarbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, som ændret ved direktiv 2002/74/EF.

Artikel 31 (3)

Retfærdige og rimelige arbejdsforhold

1. Enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.

2. Enhver arbejdstager har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige ogugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn.




450 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 450

Forklaring

1. Stk. 1 i denne artikel er baseret på direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring afarbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Den er ligeledes inspireret af artikel 3 i socialpagten og punkt 19 ifællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder, samt med hensyn til retten til værdighed i arbejdet af artikel 26 i denreviderede socialpagt. Udtrykket »arbejdsvilkår« skal forstås i overensstemmelse med forfatningens artikel III‑213.

2. Stk. 2 er baseret på direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, samt påartikel 2 i den europæiske socialpagt og punkt 8 i fællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder.

Artikel 32 (1)

Forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Børnearbejde er forbudt. Minimumsalderen for adgang til at udføre erhvervsarbejde må ikke værelavere end den alder, hvor skolepligten ophører, dog med forbehold af regler, der er gunstigere for deunge, og af begrænsede undtagelser.

Unge, der udfører erhvervsarbejde, skal sikres arbejdsbetingelser, som er tilpasset deres alder, samtbeskyttelse mod økonomisk udnyttelse og enhver form for arbejde, der kan skade deres sikkerhed,sundhed og fysiske, mentale, moralske eller sociale udvikling, eller som kan gå ud over deresskolegang.

Forklaring

Denne artikel er baseret på direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, artikel 7 i den europæiskesocialpagt og punkt 20-23 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og socialerettigheder.

Artikel 33 (2)

Familieliv og arbejdsliv

1. Der drages omsorg for juridisk, økonomisk og social beskyttelse af familien.

2. For at kunne forene familieliv og arbejdsliv har enhver ret til at være beskyttet mod afskedigelsepå grund af graviditet og barsel samt ret til betalt barselsorlov og til forældreorlov efter et barns fødseleller ved adoption af et barn.

Forklaring

Artikel 33 (2), stk. 1, er baseret på artikel 16 i den europæiske socialpagt.




954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 451

Stk. 2 bygger på Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden ogsundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og direktiv 96/34/EFom den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af Unice, CEEP og EFS. Det er ligeledes baseret på artikel 8i den europæiske socialpagt (beskyttelse i forbindelse med svangerskab og barsel) og er inspireret af artikel 27 i denreviderede socialpagt (ret til lige muligheder og ligebehandling for arbejdere med familiemæssige forpligtelser).Graviditet og barsel omfatter perioden fra undfangelsen til amningens ophør.

Artikel 34 (1)

Social sikring og social bistand

1. Unionen anerkender og respekterer retten til adgang til sociale sikringsydelser og socialetjenester, f.eks. i tilfælde af graviditet og barsel, sygdom, arbejdsulykker, plejebehov eller alderdomsamt i tilfælde af arbejdsløshed, efter de regler, der er fastsat ved EU-lovgivningen ogmedlemsstaternes lovgivning og praksis.

2. Enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for Unionens område, har ret til socialesikringsydelser og sociale fordele i overensstemmelse med EU-lovgivningen og medlemsstaterneslovgivning og praksis.

3. For at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer Unionen retten tilsocial bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkeligemidler, efter de bestemmelser, der er fastsat ved EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning ogpraksis.

Forklaring

Princippet i artikel 34 (1) er baseret på artikel 137 og 140 i EF-traktaten, der nu er erstattet af artikel III-210 og III-213samt på artikel 12 i den europæiske socialpagt og punkt 10 i fællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder. Det skaloverholdes af Unionen, når den udøver sine beføjelser i henhold til forfatningens artikel III-210 og III-213. Omtalen afsociale tjenester tager sigte på de tilfælde, hvor der er indført sådanne tjenester til sikring af visse ydelser, men indebærerikke, at sådanne tjenester skal indføres, hvis de ikke allerede findes. Graviditet og barsel skal forstås på samme måde somi foregående artikel.

Stk. 2 er baseret på artikel 12, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, i den europæiske socialpagt og på punkt 2 i fællesskabspagtenom arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og afspejler de regler, der følger afforordning (EØF) nr. 1408/71 og nr. 1612/68.

Stk. 3 bygger på artikel 13 i den europæiske socialpagt samt artikel 30 og 31 i den reviderede socialpagt og punkt 10 ifællesskabspagten. Det skal overholdes af EU i de politikker, der er baseret på forfatningens artikel III-210.


452 Slutakt

954384_TRAITE_DA_400_450 31-01-2005 10:35 Pagina 452

Artikel 35 (1)

Sundhedsbeskyttelse

Enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp på debetingelser, der er fastsat ved medlemsstaternes lovgivning og praksis. Der skal sikres et højtsundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker ogaktiviteter.

Forklaring

Principperne i denne artikel er baseret på artikel 152 i EF-traktaten, der nu er erstattet af forfatningens artikel III-278, ogpå artikel 11 og 13 i den europæiske socialpagt. Andet punktum er en gentagelse af artikel III-278, stk. 1.

Artikel 36 (2)

Adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

Unionen anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, somfastsat i medlemsstaternes lovgivning og praksis, i overensstemmelse med forfatningen med detformål at fremme social og territorial samhørighed i Unionen.

Forklaring

Denne artikel ligger fuldt ud på linje med forfatningens artikel III-122 og skaber ikke nogen ny ret. Den fastslår blotprincippet om, at EU skal respektere adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som fastsat i denationale bestemmelser, når disse bestemmelser er forenelige med EU-retten.

Artikel 37 (3)

Miljøbeskyttelse

Et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikkerog sikres i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling.

Forklaring

Princippet i denne artikel er baseret på artikel 2, 6 og 174 i EF-traktaten, der nu er erstattet af forfatningens artikel I-3,stk. 3, og artikel III-119 og III-233.

Det er ligeledes inspireret af bestemmelserne i visse nationale forfatninger.





954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 453

Artikel 38 (1)

Forbrugerbeskyttelse

Der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker.

Forklaring

Princippet i denne artikel er baseret på artikel 153 i EF-traktaten, der nu er erstattet af forfatningens artikel III-235.

AFSNIT V

BORGERRETTIGHEDER

Artikel 39 (2)

Stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet

1. Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i denmedlemsstat, hvor han eller hun har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat.

2. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges ved almindelige direkte, frie og hemmelige valg.

Forklaring

Artikel 39 (2) finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i forfatningens del I og III i overensstemmelse medchartrets artikel 52, stk. 2 (3). Faktisk svarer artikel 39 (2), stk. 1, til den ret, der er sikret ved forfatningens artikel I-10,stk. 2 (jf. endvidere retsgrundlaget i artikel III-126 om vedtagelse af de nærmere bestemmelser for udøvelsen af disserettigheder), og artiklens stk. 2 svarer til forfatningens artikel I-20, stk. 3. Artikel 39 (2), stk. 2, indeholder degrundlæggende principper for valgsystemet i en demokratisk stat.

Artikel 40 (4)

Stemmeret og valgbarhed til kommunale valg

Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han ellerhun har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat.





454 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 454

Forklaring

Denne artikel svarer til den ret, der er sikret ved forfatningens artikel I-10, stk. 2 (jf. endvidere retsgrundlaget i artikel III-126 om vedtagelsen af de nærmere bestemmelser for udøvelsen af disse rettigheder). I henhold til chartrets artikel 52,stk. 2 (1), skal den anvendes på de betingelser, der er fastlagt i disse artikler i forfatningens del I og III.

Artikel 41 (2)

Ret til god forvaltning

1. Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist afUnionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.

2. Denne ret omfatter navnlig:

a) retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham ellerhende, som måtte berøre vedkommende negativt

b) retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører ham eller hende, under iagttagelse aflegitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed

c) pligt for forvaltningen til at begrunde sine beslutninger.

3. Enhver har ret til erstatning fra Unionen for skader forvoldt af institutionerne eller de ansatteunder udøvelsen af deres hverv i overensstemmelse med de almindelige principper, der er fælles formedlemsstaternes retssystemer.

4. Enhver kan henvende sig til Unionens institutioner på et af forfatningens sprog og skal have svarpå samme sprog.

Forklaring

Artikel 41 (2) er baseret på eksistensen af Unionen som et retsfællesskab, der er opstået via den retspraksis, der harstadfæstet god forvaltning som et overordnet retsprincip (se bl.a. Domstolens dom af 31. marts 1992, C-255/90 P,Burban, Sml. 1992, s. I-2253, samt dommene ved Retten i Første Instans af 18. september 1995, T‑167/94, Nölle, Sml.1995, s. II-2589, og af 9. juli 1999, T-231/97, New Europe Consulting m.fl. Sml. II-2403). Retten, som den kommer tiludtryk i stk. 1 og 2, følger af retspraksis (Domstolens domme af 15. oktober 1987, sag 222/86, Heylens, Sml. 1987,s. 4097, præmis 15, af 18. oktober 1989, sag 374/87, Orkem, Sml. 1989, s. 3283, og af 21. november 1991, C-269/90,TU München, Sml. 1991, s. I-5469; dommene ved Retten i Første Instans af 6. december 1994, T‑450/93, Lisrestal, Sml.1994, s. II-1177, og af 18. september 1995, T-167/94, Nölle, Sml. 1995, s. II‑258) og er for så vidt angår pligten til atbegrunde beslutninger baseret på EF-traktatens artikel 253, der nu er erstattet af forfatningens artikel I-38, stk. 2 (jf.også retsgrundlaget i forfatningens artikel III-398 for vedtagelse af lovgivning, der tilsigter en åben, effektiv oguafhængig europæisk forvaltning).




954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 455

Stk. 3 er en gengivelse af den ret, der nu er sikret ved forfatningens artikel III-431. Stk. 4 er en gengivelse af den ret, dernu er sikret ved forfatningens artikel I-10, stk. 2, litra d), og artikel III-129. I henhold til chartrets artikel 52, stk. 2 (1),skal disse rettigheder anvendes på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt i forfatningens del III.

Adgangen til effektive retsmidler, der er et vigtigt aspekt ved dette spørgsmål, sikres ved dette charters artikel 47 (2).

Artikel 42 (3)

Ret til aktindsigt

Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i enmedlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter, uanset medium, fra Unionens institutioner, organer,kontorer og agenturer.

Forklaring

Den ret, der sikres ved denne artikel, er overtaget fra EF-traktatens artikel 255, som forordning (EF) nr. 1049/2001efterfølgende er blevet vedtaget på grundlag af. Det Europæiske Konvent har udvidet denne ret til også at omfatteinstitutioners, organers og agenturers dokumenter generelt, uanset deres form, jf. forfatningens artikel I-50, stk. 3. Ihenhold til chartrets artikel 52, stk. 2 (4), kan der gives aktindsigt på de betingelser og med de begrænsninger, der erfastlagt i forfatningens artikel I-50, stk. 3, og III‑399.

Artikel 43 (5)


Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i enmedlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl ogforsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer ogagenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af densdomstolsfunktioner.

Forklaring

Den ret, der sikres ved denne artikel, er den samme som den, der er sikret ved forfatningens artikel I-10 og III-335. Ihenhold til artikel 52, stk. 2 (1), skal den anvendes på de betingelser, der er fastlagt i disse to artikler.






456 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 456

Artikel 44 (1)

Ret til at indgive andragender

Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i enmedlemsstat har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet.

Forklaring

Den ret, der sikres ved denne artikel, er den samme som den, der er sikret ved forfatningens artikel I-10 og III-334. Ihenhold til chartrets artikel 52, stk. 2 (2), skal den anvendes på de betingelser, der er fastlagt i disse to artikler.

Artikel 45 (3)

Fri bevægelighed og opholdsret

1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

2. Fri bevægelighed og opholdsret kan i overensstemmelse med forfatningen indrømmestredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område.

Forklaring

Den ret, der sikres ved stk. 1, er den samme som den, der er sikret ved forfatningens artikel I-10, stk. 2, litra a) (jf.endvidere retsgrundlaget i artikel III-125, og Domstolens dom af 17. september 2002, sag C-413/99 Baumbast, Sml.2002, s. 709). I henhold til chartrets artikel 52, stk. 2 (2), skal den anvendes på de betingelser og med de begrænsninger,der er fastlagt i forfatningens del III.

I stk. 2 omtales den beføjelse, som Unionen har i henhold til forfatningens artikel III-265 og III‑267. Heraf følger, atindrømmelsen af denne ret er betinget af, at institutionerne udøver denne beføjelse.

Artikel 46 (4)

Diplomatisk og konsulær beskyttelse

Enhver unionsborger nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvori den pågældende er statsborger,ikke er repræsenteret, enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse påsamme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat.






954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 457

Forklaring

Den ret, der sikres ved denne artikel, er den samme som den, der er sikret ved forfatningens artikel I-10, jf. endvidereretsgrundlaget i artikel III-127. I henhold til chartrets artikel 52, stk. 2 (1), skal den anvendes på de betingelser, der erfastlagt i disse artikler.

AFSNIT VI

RETFÆRDIGHED I RETSSYSTEMET

Artikel 47 (2)

Adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol

Enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang tileffektive retsmidler for en domstol under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne artikel.

Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig ogupartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov. Enhver skal have mulighed for at bliverådgivet, forsvaret og repræsenteret.

Der ydes retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for atsikre effektiv adgang til domstolsprøvelse.

Forklaring

Stk. 1 er baseret på artikel 13 i EMK:

»Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidlerherimod for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds medfør«.

I EU-retten er beskyttelsen dog mere omfattende, da den sikrer adgang til effektive retsmidler for en domstol.Domstolen har stadfæstet denne rettighed som et overordnet princip i EU-retten i sin dom af 15. maj 1986, Johnston,(sag 222/84, Sml. 1986, s. 1651; se også dom af 15. oktober 1987, sag 222/86, Heylens, Sml. 1987, s. 4097, og dom af3. december 1992, C-97/91, Borelli, Sml. 1992, s. I‑6313). Ifølge Domstolen gælder dette overordnede princip i EU-retten også medlemsstaterne, når de anvender EU-retten. Formålet med at optage denne retspraksis i chartret har ikkeværet at ændre den domstolskontrolordning, der er fastlagt i traktaterne, og navnlig ikke reglerne for antagelse af direktesøgsmål ved EU-Domstolen. Det Europæiske Konvent har drøftet Unionens domstolskontrolordning, herunder reglerneom antagelighed, og bekræftet den og samtidig tilpasset den i visse henseender, jf. forfatningens artikel III-353 til III-381, især artikel III-365, stk. 4. Artikel 47 (2) finder anvendelse over for EU's institutioner og medlemsstaterne, når degennemfører fællesskabsretten, og gælder alle de rettigheder, der er sikret ved EU-retten.



458 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 458

Stk. 2 svarer til artikel 6, stk. 1, i EMK, der er affattet således:

»Stk. 1. Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartiskdomstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder ogforpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Dommen skal afsiges i et offentligt møde,men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til sædeligheden, denoffentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til mindreårige ellertil beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt nødvendigeomfang, når offentlighed ville skade retfærdighedens interesser.«

I EU-retten finder retten til en domstol ikke kun anvendelse på tvister om borgerlige rettigheder og pligter. Det er en affølgerne af, at EU er et retsfællesskab, som Domstolen fastslog i sag 294/83, Miljøpartiet »les Verts« mod Europa-Parlamentet (dom af 23. april 1986, Sml. 1988, s. 1339). Bortset fra deres anvendelsesområde finder garantierne i EMKdog anvendelse på lignende måde i EU.

For så vidt angår stk. 3 bemærkes det, at der ifølge den europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis skal ydesretshjælp, hvis en manglende hjælp ville udhule garantien for effektive retsmidler (dom EMK af 9.10.1979, Airey, SerieA, bind 32, 11). Der findes ligeledes en retshjælpsordning ved EU-Domstolen.

Artikel 48 (1)

Uskyldsformodning og forsvarets rettigheder

1. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans eller hendes skylder bevist i overensstemmelse med loven.

2. Respekt for forsvarets rettigheder er sikret enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse.

Forklaring

Artikel 48 (1) er den samme som artikel 6, stk. 2 og 3 i EMK, der er affattet således:

»Stk. 2. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist ioverensstemmelse med loven.

Stk. 3. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have ret til følgende:

a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til densigtelse, der er rejst mod ham;

b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;



954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 459

c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt, og, hvis han ikke hartilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette kræves iretfærdighedens interesse;

d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få vidner for ham tilsagt og afhørt på samme betingelsersom vidner, der føres imod ham;

e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten.«

I overensstemmelse med artikel 52, stk. 3 (1), har denne ret samme betydning og omfang som den, der er sikret vedEMK.

Artikel 49 (2)

Legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf

1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, som ikkeudgjorde en forbrydelse efter national ret eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået.Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, dalovovertrædelsen blev begået. Hvis der, efter at en lovovertrædelse er begået, i loven fastsættes enmildere straf, skal denne anvendes.

2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling ellerundladelse, som på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de almindeligeprincipper, der er anerkendt af alle nationer.

3. Straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.

Forklaring

Denne artikel gentager den klassiske retsregel om ikke at tillægge strafferetlige regler og straffedomme tilbagevirkendekraft. Man har tilføjet reglen om mildere retsreglers tilbagevirkende kraft, der findes i flere medlemsstater, og som findesi artikel 15 i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder.

Artikel 7 i EMK har følgende affattelse:

»Stk. 1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde enforbrydelse efter national eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikkepålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået.

Stk. 2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, der pådet tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindeligeretsprincipper.«



460 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 460

Man har i stk. 2 blot slettet ordet »civiliserede«, hvilket ikke medfører nogen ændringer i betydningen af dettestykke, der bl.a. tager sigte på forbrydelser mod menneskeheden. I overensstemmelse med artikel 52, stk. 3 (1),har den ret, der sikres, altså samme betydning og omfang, som den, der sikres ved EMK.

Stk. 3 indeholder det almindelige princip om, at straffen skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, der erstadfæstet i medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og EF-Domstolens retspraksis.

Artikel 50 (2)

Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse

Ingen skal i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovovertrædelse, forhvilken han eller hun allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i en af Unionensmedlemsstater i overensstemmelse med lovgivningen.

Forklaring

Artikel 4 i protokol nr. 7 til EMK har følgende affattelse:

»Stk. 1. Under én og samme stats jurisdiktion skal ingen i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmesfor en lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i overensstemmelsemed denne stats lovgivning og strafferetspleje.

Stk. 2. Bestemmelserne i foregående stykke forhindrer ikke genoptagelse af sagen i overensstemmelse medvedkommende stats lovgivning og strafferetspleje, såfremt der foreligger bevis for nye eller nyopdagedekendsgerninger, eller såfremt der i den tidligere rettergang er begået en grundlæggende fejl, som kunne påvirkesagens udfald.

Stk. 3. Der kan ikke ske fravigelse fra denne artikel i medfør af artikel 15 i konventionen.«

Non bis in idem-reglen gælder i EU-retten (jf. en omfattende retspraksis, f.eks. dom af 5. maj 1966, Gutmann modKommissionen, sag 18/65 og 35/65, Sml. 1966, s. 150, og i en aktuel sag Rettens dom af 20. april 1999, forenede sagerT-305/94 m.fl., Limburgse Vinyl Maatschappij NV mod Kommissionen, Sml. II-931). Det præciseres, at reglen om ikke-kumulation gælder to sanktioner af samme art, i dette tilfælde strafferetlige sanktioner.

I henhold til artikel 50 (2) gælder non bis in idem-reglen ikke kun inden for en medlemsstats retsområde, men ogsåmellem flere medlemsstater. Dette svarer til gældende EU-ret, se artikel 54‑58 i Schengen-gennemførelseskonventionenog Domstolens dom af 11. februar 2003, C-187/01, Gözütok (endnu ikke offentliggjort), artikel 7 i konventionen ombeskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og artikel 10 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse. De megetbegrænsede undtagelser i disse konventioner, hvorefter medlemsstaterne kan fravige non bis in idem-reglen, er omfattetaf den horisontale bestemmelse i chartrets artikel 52, stk. 1 (3), om begrænsninger. For så vidt angår de situationer, derer omhandlet i artikel 4 i nævnte protokol nr. 7, dvs. anvendelsen af princippet inden for én og samme stat, har denrettighed, der sikres, samme betydning og omfang, som den tilsvarende ret i EMK.





954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 461

AFSNIT VII

ALMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORTOLKNING OG ANVENDELSE AF CHARTRET

Artikel 51 (1)

Anvendelsesområde

1. Bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturerunder iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. De respekterer derfor rettighederne, overholder principperne og fremmer anvendelsen heraf ioverensstemmelse med deres respektive kompetencer og under overholdelse af grænserne for dekompetencer, der er tildelt Unionen i andre dele af forfatningen.

2. Dette charter udvider ikke anvendelsesområdet for EU-retten ud over Unionens kompetencer ogskaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Unionen og ændrer ikke de kompetencer ogopgaver, der er fastlagt i andre dele af forfatningen.

Forklaring

Formålet med artikel 51 (1) er at fastlægge chartrets anvendelsesområde. Bestemmelsen skal klart fastslå, at chartret førstog fremmest finder anvendelse på Unionens institutioner og organer under iagttagelse af nærhedsprincippet. Dennebestemmelse blev udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, derpålægger Unionen at respektere de grundlæggende rettigheder, samt med mandatet fra Det Europæiske Råd i Köln.Udtrykket »institutioner« er stadfæstet i forfatningens del I. Udtrykket »kontorer og agenturer« anvendes hyppigt iforfatningen om alle de instanser, der er oprettet ved forfatningen eller den afledte ret (se f.eks. forfatningens artikel I-50eller I-51).

For så vidt angår medlemsstaterne følger det utvetydigt af Domstolens retspraksis, at forpligtelsen til at respektere degrundlæggende rettigheder, der er fastlagt inden for rammerne af Unionen, kun påhviler medlemsstaterne, når dehandler inden for rammerne af EU-retten (dom af 13. juli 1989, Wachauf, sag 5/88, Sml. 1989, s. 2609, og dom af18. juni 1991, ERT, Sml. 1991, s. I‑2925, dom af 18. december 1997, C-309/96, Annibaldi, Sml. 1997 I, s. 7493).Domstolen har bekræftet denne retspraksis med følgende ord: »Endvidere bemærkes, at de i fællesskabsretten gældendeprincipper for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder også er bindende for medlemsstaterne, når dissegennemfører fællesskabsbestemmelserne« (dom af 13. april 2000, sag C-292/97, Sml. 2000, s. 2737, præmis 37).Naturligvis finder denne regel, således som den er knæsat i dette charter, både anvendelse på centrale myndigheder ogregionale og lokale instanser samt på de offentlige myndigheder, når de anvender EU-retten.

Stk. 2 bekræfter sammen med andet punktum i stk. 1, at chartret ikke kan bevirke en udvidelse af de kompetencer ogopgaver, som Unionen har i henhold til forfatningens andre dele. Det drejer sig om udtrykkeligt at nævne, hvad derlogisk følger af subsidiaritetsprincippet og af, at Unionen kun har de kompetencer, som er tildelt den. Degrundlæggende rettigheder, således som de er sikret i Unionen, har kun virkning inden for rammerne af dekompetencer, der er fastlagt i forfatningens del I og III. En forpligtelse for EU's institutioner i henhold til andet punktumi stk. 1 til at fremme principperne i chartret, gælder derfor kun inden for grænserne af de beføjelser, institutionerne ertildelt.


462 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 462

Stk. 2 bekræfter endvidere, at chartret ikke medfører en udvidelse af EU-rettens anvendelsesområde ud over Unionensbeføjelser i henhold til forfatningens andre dele. Domstolen har allerede stadfæstet denne regel med anerkendelsen af degrundlæggende rettigheder som en del af EU-retten (dom af 17. februar 1998, C-249/96 Grant, Sml. 1998 I, s. 621,præmis 45). Det er en selvfølge, at indarbejdelsen af chartret i forfatningen i henhold til denne regel ikke kan forståssom en udvidelse af medlemsstaternes handlemuligheder »når de gennemfører EU-retten« (i overensstemmelse medstk. 1 og ovennævnte retspraksis).

Artikel 52 (1)

Rækkevidde og fortolkning af rettigheder og principper

1. Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter,skal være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligsteindhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger,såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen,eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

2. De rettigheder, der anerkendes i dette charter, og for hvilke der er fastlagt bestemmelser i andredele af forfatningen, udøves på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt deri.

3. I det omfang dette charter indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved deneuropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,har de samme betydning og omfang som i konventionen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, atEU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse.

4. I det omfang dette charter anerkender grundlæggende rettigheder, således som de følger afmedlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, skal disse rettigheder fortolkes i harmonimed disse traditioner.

5. De bestemmelser i dette charter, der indeholder principper, kan gennemføres ved lovgivnings-mæssige retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorerog agenturer og ved retsakter vedtaget af medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, underudøvelse af deres respektive kompetencer. De kan kun påberåbes over for en domstol i forbindelsemed fortolkning af sådanne retsakter og kontrol af disses lovmedholdelighed.

6. Der tages fuldt hensyn til nationale love og national praksis som angivet i dette charter.

7. Unionens og medlemsstaternes domstole tager behørigt hensyn til de forklaringer, der erudarbejdet som en vejledning ved fortolkningen af chartret om grundlæggende rettigheder.



954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 463

Forklaring

Formålet med artikel 52 (1) er at fastsætte rækkevidden af chartrets rettigheder og principper og at fastlægge regler forfortolkningen af dem. Stk. 1 omhandler begrænsninger. Den affattelse, der er anvendt, bygger på Domstolensretspraksis, hvori det hedder: »... Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at udøvelsen af sådanne rettigheder kanunderkastes begrænsninger, især inden for rammerne af en fælles markedsordning, såfremt disse begrænsninger faktisksvarer til de fællesskabsformål, der tjener almenvellet, og ikke i lyset af det tilsigtede formål udgør et uforholdsmæssigtog urimeligt indgreb, som berører disse rettigheders egentlige indhold« (dom af 13. april 2000, sag C-292/97, præmis45). Omtalen af de generelle interesser, som anerkendes af Unionen, dækker både de formål, der er nævnt iforfatningens artikel I-2, og andre interesser, der beskyttes af specifikke bestemmelser i forfatningen, såsom artikel I-5,stk. 1, artikel III-133, stk. 3, artikel III-154 og III‑436.

I stk. 2 omtales rettigheder, der allerede var udtrykkeligt sikret i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,og som anerkendes i chartret, og som nu findes i andre dele af forfatningen (især de rettigheder, der følger af EU-statsborgerskabet). Det præciseres, at disse rettigheder fortsat er underlagt de betingelser og de begrænsninger, dergælder for de EU-bestemmelser, som de er baseret på, og som nu findes i forfatningens del I og III. Chartret ændrer ikkede rettigheder, der findes i henhold til EF-traktaten, og som nu er flyttet til forfatningens del I og III.

Stk. 3 skal sikre den nødvendige sammenhæng mellem chartret og EMK, idet det fastslår reglen om, at i det omfangrettighederne i dette charter svarer til rettigheder, der sikres ved EMK, er deres betydning og rækkevidde, herunder detilladte begrænsninger, de samme som i EMK. Det følger navnlig heraf, at lovgiverne, når de fastsætter begrænsninger fordisse rettigheder, skal overholde de samme standarder som dem, der er fastlagt i det detaljerede begrænsningsregime iEMK, som derved bliver gældende for de rettigheder, der er omfattet af dette stykke, dog uden at dette berører EU-rettens og EU-Domstolens autonomi.

Henvisningen til EMK omfatter både konventionen og protokollerne. Betydningen og omfanget af de sikrede rettighederfastsættes ikke kun af teksten i disse instrumenter, men også af retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol og ved EU-Domstolen. Sidste punktum i stykket har til formål at give Unionen mulighed for at sikre en mereomfattende beskyttelse. Under alle omstændigheder må chartrets beskyttelsesniveau aldrig være lavere end EMK's.

Chartret berører ikke medlemsstaternes mulighed for at påberåbe sig artikel 15 i EMK, der åbner mulighed for fravigelseaf forpligtelser ifølge konventionen under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens, når detræffer forholdsregler, der vedrører det nationale forsvar i tilfælde af krig og opretholdelse af lov og orden ioverensstemmelse med deres ansvar, jf. forfatningens artikel II-5, stk. 1, artikel III-131 og III-262.

Listen over de rettigheder, der på nuværende stadium og uden at det udelukker en udvikling i retten, lovgivningen ogtraktaterne, kan betragtes som svarende til rettigheder i EMK i overensstemmelse med dette stykke, er gengivet nedenfor.De rettigheder, der ligger ud over rettighederne i EMK, er ikke gengivet.

1. Artikler i chartret, der har samme betydning og omfang som de tilsvarende artikler i EMK:

— artikel 2 (2) svarer til artikel 2 i EMK



464 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 464


— artikel 5 (2), stk. 1 og 2, svarer til artikel 4 i EMK



— artikel 10 (5), stk. 1, svarer til artikel 9 i EMK

— artikel 11 (6) svarer til artikel 10 i EMK, jf. dog de begrænsninger, som EU-retten kan lægge påmedlemsstaternes ret til at indføre bevillingsordninger, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje punktum, iEMK

— artikel 17 (7) svarer til artikel 1 i tillægsprotokollen til EMK

— artikel 19 (8), stk. 1, svarer til artikel 4 i tillægsprotokol nr. 4

— artikel 19 (8), stk. 2, svarer til artikel 3 i EMK som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

— artikel 48 (9) svarer til artikel 6, stk. 2 og 3, i EMK

— artikel 49 (10), stk. 1 (bortset fra sidste punktum) og 2, svarer til artikel 7 i EMK

2. Artikler, der har samme betydning og omfang som de tilsvarende artikler i EMK, men som har større rækkevidde:

— artikel 9 (11) dækker anvendelsesområdet for artikel 12 i EMK, men dens anvendelsesområde kan udvides tilandre former for ægteskab, når den nationale lovgivning indfører dem













954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 465

— artikel 12 (1), stk. 1, svarer til artikel 11 i EMK, men anvendelsesområdet er udvidet til også at omfatte EU-niveau

— artikel 14 (2), stk. 1, svarer til artikel 2 i tillægsprotokollen til EMK, men anvendelsesområdet er udvidet til ogsåat omfatte erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse

— artikel 14 (2), stk. 3, svarer til artikel 2 i tillægsprotokollen til EMK med hensyn til forældres rettigheder

— artikel 47 (3), stk. 2 og 3 svarer til artikel 6, stk. 1, i EMK, men begrænsningen til tvister om borgerligerettigheder og forpligtelser eller anklager for en forbrydelse gælder ikke i forbindelse med EU-retten oggennemførelsen heraf

— artikel 50 (4) svarer til artikel 4 i protokol nr. 7 til EMK, men rækkevidden er udvidet til også at omfatte EU-niveau mellem medlemsstaternes domstole indbyrdes.

— Endelig kan Den Europæiske Unions borgere inden for EU-rettens anvendelsesområde ikke betragtes somudlændinge, da enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet er forbudt. De indskrænkninger, der erfastsat i artikel 16 i EMK med hensyn til udlændinges rettigheder, gælder altså ikke for dem i denne forbindelse.

Fortolkningsreglen i stk. 4 er baseret på artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (jf. nu affattelsen afforfatningens artikel I-9, stk. 3, og den tager behørigt hensyn til den tilgang til de fælles forfatningsmæssigetraditioner, som Domstolen har fulgt (f.eks. dom af 13. december 1979, Sag 44/79 Hauer, Sml. 1979, s. 3727; domaf 18. maj 1982, Sag 155/79, AM&S, Sml. 1982, s. 1575). Ifølge denne regel skal de pågældende charterrettighederikke fortolkes snævert som »laveste fællesnævner«, men snarere som et tilbud om en høj beskyttelsesstandard, derer passende i forhold til EU-retten og i harmoni med de fælles forfatningsmæssige traditioner.

I stk. 5 præciseres sondringen mellem »rettigheder« og »principper« i chartret. Ifølge denne sondring skal subjektiverettigheder respekteres, mens principper skal iagttages (artikel 51, stk. 1 (5)). Principper kan gennemføres vedretsakter eller gennemførelsesretsakter (der vedtages af Unionen i overensstemmelse med dens beføjelser og afmedlemsstaterne, når de gennemfører EU-ret); de får derfor kun betydning for domstolene, når sådanne retsakterskal fortolkes eller ændres. De giver derimod ikke anledning til direkte krav på aktiv handling fra EU-institutionernes eller medlemsstaternes myndigheders side. Dette er både i overensstemmelse med Domstolensretspraksis (jf. bl.a. retspraksis i forbindelse med »forsigtighedsprincippet« i artikel 174, stk. 2, i EF-traktaten (der ererstattet af forfatningens artikel III-233): dom afsagt af Retten i Første Instans af 11. september 2002, T�13/99,Pfizer mod Rådet, med mange henvisninger til tidligere retspraksis, og en række domme i forbindelse medartikel 33 (tidl. artikel 39) vedrørende principperne for lovgivningen på landbrugsområdet, f.eks. Domstolens domC-265/85, Van den Berg, Sml. 1987, s. 1155: undersøgelse af princippet om markedsstabilisering og berettigede






466 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 466

forventninger) og tilgangen i medlemsstaternes forfatningsmæssige systemer til »principper«, særlig i forbindelsemed sociallovgivning. Til illustration kan nævnes nogle eksempler på principper, der anerkendes i chartret, f.eks.principperne i artikel 25, 26 og 37 (1). I nogle tilfælde kan en charterartikel både indeholde elementer af en ret ogaf et princip, f.eks. artikel 23, 33 og 34 (2).

Stk. 6 henviser til de forskellige artikler i chartret, som i overensstemmelse med nærhedsprincippet tager hensyn tilnationale love og national praksis.

Artikel 53 (3)

Beskyttelsesniveau

Ingen bestemmelse i dette charter må fortolkes som en begrænsning af eller et indgreb i degrundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der anerkendes i EU-retten og folkeretten,i de internationale konventioner, som Unionen eller alle medlemsstaterne er parter i, herunder deneuropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,samt i medlemsstaternes forfatninger på disses respektive anvendelsesområder.

Forklaring

Formålet med denne bestemmelse er at bevare det beskyttelsesniveau, der for øjeblikket findes i EU-retten,medlemsstaternes lovgivning og folkeretten på deres respektive anvendelsesområde. EMK er nævnt på grund af sin storebetydning.

Artikel 54 (4)

Forbud mod misbrug af rettigheder

Intet i dette charter må fortolkes, som om det medførte ret til at indlade sig på en aktivitet eller udføreen handling med sigte på at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i dette charter,eller at begrænse disse rettigheder og friheder i videre omfang, end der er hjemmel for i dette charter.

Forklaring

Denne artikel svarer til artikel 17 i EMK:

»Intet i denne konvention må fortolkes, som om den medførte ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig pånogen virksomhed eller udføre nogen handling, der tilsigter at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder ogfriheder, eller at begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i konventionen.«

(1) Artikel II-85, II-86 og II-97 i forfatningen.

(2) Artikel II-83, II-93 og II-94 i forfatningen.




954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 467


Konferencen er enig om, at Unionen i sine forskellige politikker som led i de generelle bestræbelser påat fjerne uligheder mellem kvinder og mænd vil sigte på at bekæmpe alle former for vold i hjemmet.Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge og straffe dissekriminelle handlinger og støtte og beskytte ofrene.

14. Erklæring ad artikel III-136 og artikel III-267

Hvis et udkast til europæisk lov eller rammelov baseret på artikel III-267, stk. 2, vil berøregrundlæggende aspekter af en medlemsstats sociale sikringssystem, herunder anvendelsesområde,omkostninger og økonomisk struktur, eller berøre dette systems økonomiske balance, jf. artikel III-136, stk. 2, skal der efter konferencens opfattelse tages behørigt hensyn til den pågældendemedlemsstats interesser.

15. Erklæring ad artikel III-160 og III-322

Konferencen erindrer om, at overholdelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder navnligindebærer, at der tages behørigt hensyn til beskyttelse og overholdelse af retten til en retfærdigrettergang for de berørte enkeltpersoner eller enheder. Med henblik herpå og for at sikre en grundigdomstolskontrol af europæiske afgørelser, som underkaster en enkeltperson eller enhed restriktiveforanstaltninger, skal sådanne afgørelser baseres på klare og entydige kriterier. Disse kriterier børtilpasses den enkelte restriktive foranstaltnings særlige kendetegn.

16. Erklæring ad artikel III-167, stk. 2, litra c)

Konferencen bemærker, at artikel III-167, stk. 2, litra c), skal fortolkes i overensstemmelse medeksisterende retspraksis i De Europæiske Fællesskabers Domstol og Retten i Første Instans for så vidtangår bestemmelsernes anvendelighed på støtte til visse områder i Forbundsrepublikken Tyskland,der er berørt af Tysklands tidligere deling.


Konferencen bekræfter i forbindelse med artikel III-184, at en forøgelse af vækstpotentialet og sikringaf sunde budgetmæssige stillinger er de to grundpiller i Unionens og medlemsstaternes økonomiskepolitik og finanspolitik. Stabilitets- og vækstpagten er et vigtigt redskab til opnåelse af disse mål.

Konferencen bekræfter sine forpligtelser med hensyn til bestemmelserne om stabilitets- ogvækstpagten som rammen for samordningen af budgetpolitikkerne i medlemsstaterne.

Konferencen bekræfter, at et regelbaseret system er den bedste garanti for, at forpligtelsernehåndhæves, og at alle medlemsstater behandles lige.

468 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 468

Inden for denne ramme bekræfter konferencen også sine forpligtelser med hensyn til målene iLissabon-strategien: jobskabelse, strukturreformer og social sammenhængskraft.

Unionen stræber efter at opnå en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet. De økonomiskepolitikker og budgetpolitikkerne må derfor fastlægge de rette prioriteter med henblik på at opnåøkonomiske reformer, innovation, konkurrenceevne og styrkelse af private investeringer og forbrug ifaser med svag økonomisk vækst. Dette bør afspejles i den retning, man giver budgetbeslutningerne,både nationalt og på EU-niveau, navnlig ved omstrukturering af de offentlige indtægter og udgifterunder overholdelse af budgetdisciplinen i overensstemmelse med forfatningen og stabilitets- ogvækstpagten.

De budgetmæssige og økonomiske udfordringer, medlemsstaterne står over for, understregerbetydningen af en sund budgetpolitik igennem hele den økonomiske cyklus.

Konferencen er enig om, at medlemsstaterne bør udnytte perioder med økonomisk opsving til aktivtat konsolidere deres offentlige finanser og forbedre deres budgetmæssige stillinger. Målet er gradvistat opnå et budgetoverskud i opgangsperioder, hvilket skaber det nødvendige råderum til at tilpassesig økonomiske nedgangsperioder og således bidrage til de offentlige finansers holdbarhed på langsigt.

Medlemsstaterne ser frem til eventuelle forslag fra Kommissionen samt yderligere bidrag framedlemsstaterne med hensyn til en styrkelse og afklaring af gennemførelsen af stabilitets- ogvækstpagten. Medlemsstaterne vil træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at forøgevækstpotentialet i deres økonomier. En forbedret økonomisk-politisk samordning kunne støtte dennemålsætning. Denne erklæring foregriber ikke den fremtidige debat om stabilitets- og vækstpagten.


Konferencen bekræfter, at de politikker, der er beskrevet i artikel III-213, i det væsentlige hører undermedlemsstaternes kompetence. De tilskyndelses- og samordningsforanstaltninger, der skal træffes påEU-plan i overensstemmelse med denne artikel, har supplerende karakter. De tjener til at styrkesamarbejdet mellem medlemsstaterne og ikke til at harmonisere nationale systemer. De garantier ogkutymer, der i hver medlemsstat findes med hensyn til arbejdsmarkedsparternes ansvar, berøres ikkeheraf.

Denne erklæring berører ikke de bestemmelser i forfatningen, der tildeler Unionen kompetence,herunder på socialog arbejdsmarkedsområdet.


Efter konferencens opfattelse kan ordet »øområder« i artikel III-220 omfatte østater i deres helhed,hvis de nødvendige kriterier er opfyldt.


954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 469


Konferencen bemærker, at bestemmelserne i artikel III-243 skal anvendes i overensstemmelse medgældende praksis. Ordene »de foranstaltninger, der er truffet i Forbundsrepublikken Tyskland, (...) forat opveje de af Tysklands deling forårsagede ulemper for økonomien i visse af Forbundsrepublikkensområder, der berøres af denne deling,« skal fortolkes i overensstemmelse med eksisterende retspraksisi De Europæiske Fællesskabers Domstol og Retten i Første Instans.


Konferencen er enig om, at Unionens indsats på området forskning og teknologisk udvikling skaludvise den tilbørlige respekt for de grundlæggende sigtelinjer og valg i medlemsstaternesforskningspolitik.


Konferencen mener, at artikel III-256 ikke berører medlemsstaternes ret til at træffe de nødvendigeforholdsregler med henblik på at sikre deres energiforsyning på de betingelser, der er nævnt iartikel III-131.

23. Erklæring ad artikel III-273, stk. 1, andet afsnit

Efter konferencens opfattelse bør de europæiske love, der er nævnt i artikel III-273, stk. 1, andetafsnit, tage hensyn til national lovgivning og praksis i forbindelse med iværksættelse af efterforskningaf straffesager.


Konferencen erklærer, at generalsekretæren for Rådet, den højtstående repræsentant for den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik, og Kommissionen sammen med medlemsstaterne bør indlede detforberedende arbejde vedrørende Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, så snart traktaten om enforfatning for Europa er undertegnet.

25. Erklæring ad artikel III-325 om medlemsstaternes forhandling og indgåelse afinternationale aftaler vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed

Konferencen bekræfter, at medlemsstaterne kan forhandle og indgå aftaler med tredjelande ellerinternationale organisationer på de områder, der er omfattet af del III, afsnit III, kapitel IV, afdeling 3,4 og 5, for så vidt disse aftaler overholder EU-lovgivningen.

470 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 470

26. Erklæring ad artikel III-402, stk. 4

I artikel III-402, stk. 4, er det fastsat, at hvis Rådet ved udløbet af den foregående finansielle rammeikke har vedtaget en europæisk lov om en ny finansiel ramme, forlænges gyldighedsperioden for delofter og andre bestemmelser, der gælder for den foregående finansielle rammes sidste år, indtil dennelov er vedtaget.

Konferencen erklærer, at hvis Rådet ved udgangen af 2006 ikke har vedtaget en europæisk lov om enny finansiel ramme, og tiltrædelsestraktaten af 16. april 2003 samtidig fastsætter en indfasnings-periode for tildeling af bevillinger til nye medlemsstater, der slutter i 2006, vil tildelingen af midler fraog med 2007 blive baseret på, at de samme kriterier skal gælde for alle medlemsstater.


Konferencen erklærer, at når medlemsstaterne retter en anmodning om indførelse af et forstærketsamarbejde, kan de angive, om de allerede på dette stadium har til hensigt at gøre brug af artikel III-422 om udvidet brug af kvalificeret flertal eller den almindelige lovgivningsprocedure.


De høje kontraherende parter er indforstået med, at Det Europæiske Råd i henhold til forfatningensartikel IV-440, stk. 7, træffer en europæisk afgørelse om ændring af Mayottes status i forhold tilUnionen, således at dette territorium bliver en region i den yderste periferi som nævnt i artikel IV-440, stk. 2, og artikel III-424, når de franske myndigheder meddeler Det Europæiske Råd ogKommissionen, at den igangværende udvikling med hensyn til øens interne status tillader det.


Konferencen finder, at muligheden for at udarbejde officielle oversættelser af traktaten om enforfatning for Europa til de sprog, der er nævnt i artikel IV-448, stk. 2, bidrager til at opfylde måletom respekt for Unionens rige kulturelle og sproglige mangfoldighed, jf. artikel I-3, stk. 3, fjerde afsnit.Konferencen bekræfter i den forbindelse, at Unionen lægger stor vægt på den kulturellemangfoldighed i Europa, og at den fortsat vil vie disse og andre sprog særlig opmærksomhed.

Konferencen anbefaler, at de medlemsstater, der ønsker at gøre brug af muligheden i artikel IV-448,stk. 2, inden seks måneder efter traktatens undertegnelse meddeler Rådet, hvilket eller hvilke sprogtraktaten vil blive oversat til.


954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 471

30. Erklæring om ratifikationen af traktaten om en forfatning for Europa

Konferencen bemærker, at hvis fire femtedele af medlemsstaterne to år efter undertegnelsen aftraktaten om en forfatning for Europa har ratificeret denne, og en eller flere medlemsstater er stødt påvanskeligheder i forbindelse med ratifikationen, tager Det Europæiske Råd spørgsmålet op.

472 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 472

B. ERKLÆRINGER VEDRØRENDE PROTOKOLLER KNYTTET SOM BILAG TILFORFATNINGEN

ERKLÆRINGER VEDRØRENDE PROTOKOLLEN OM TILTRÆDELSESTRAKTATERNE OG-AKTERNE FOR KONGERIGET DANMARK, IRLAND OG DET FORENEDE KONGERIGE

STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN OGREPUBLIKKEN PORTUGAL SAMT REPUBLIKKEN ØSTRIG, REPUBLIKKEN FINLAND OG

KONGERIGET SVERIGE

31. Erklæring om Ålandsøerne

Konferencen anerkender, at den ordning, der gælder for Ålandsøerne, som omhandlet i forfatningensartikel IV-440, stk. 5, er fastlagt under hensyntagen til den særlige status, som disse øer har i henholdtil folkeretten.

Konferencen understreger derfor, at der er medtaget specifikke bestemmelser i afsnit V, afdeling 5, iprotokollen vedrørende tiltrædelsestraktaterne og -akterne for Kongeriget Danmark, Irland og DetForenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien ogRepublikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.

32. Erklæring om det samiske folk

Under henvisning til artikel 60 og 61 i protokollen om tiltrædelsestraktaterne og -akterne forKongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den HellenskeRepublik, Kongeriget Spanien og Republikken Portugal samt Republikken Østrig, RepublikkenFinland og Kongeriget Sverige anerkender konferencen Sveriges og Finlands forpligtelser over for detsamiske folk i henhold til den nationale ret og folkeretten.

Konferencen noterer sig, at Sverige og Finland har forpligtet sig til at bevare og udvikle det samiskefolks eksistensgrundlag, sprog, kultur og levevis, og tager i betragtning, at den traditionelle samiskekultur og det samiske eksistensgrundlag afhænger af primære økonomiske aktiviteter såsomrensdyrhold i de traditionelle områder med samiske bosættelser.

Konferencen understreger derfor, at der er medtaget specifikke bestemmelser i afsnit V, afdeling 6, iprotokollen om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for Kongeriget Danmark, Irland og Det ForenedeKongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien ogRepublikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.


954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 473

ERKLÆRINGER VEDRØRENDE PROTOKOLLEN OM TILTRÆDELSESTRAKTATEN OG -AKTENFOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN ESTLAND, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN

LETLAND, REPUBLIKKEN LITAUEN, REPUBLIKKEN UNGARN, REPUBLIKKEN MALTA,REPUBLIKKEN POLEN, REPUBLIKKEN SLOVENIEN OG DEN SLOVAKISKE REPUBLIK

33. Erklæring om de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede KongerigeStorbritannien og Nordirland udøver overhøjhed

KONFERENCEN,

som erindrer om, at det i den fælles erklæring om Det Forenede Kongerige Storbritannien ogNordirlands højhedsområder på Cypern, der er knyttet til slutakten til traktaten om Det ForenedeKongeriges tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber, fastslås, at den ordning, der skal anvendes iforbindelserne mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Forenede KongerigeStorbritannien og Nordirlands højhedsområder, vil blive fastlagt i forbindelse med et eventueltarrangement mellem dette Fællesskab og Republikken Cypern,

som tager hensyn til bestemmelserne om disse baseområder i traktaten om oprettelse af RepublikkenCypern (i det følgende benævnt »oprettelsestraktaten«) samt den tilknyttede noteveksling af 16. august1960,

som noterer sig notevekslingen af 16. august 1960 mellem Det Forenede Kongeriges regering ogRepublikken Cyperns regering om forvaltningen af baseområderne samt den dertil knyttedeerklæring fra Det Forenede Kongeriges regering om, at et af hovedformålene er at beskytteinteresserne for dem, der bor eller arbejder i baseområderne, og at sådanne personer i denneforbindelse så vidt muligt bør ligestilles med dem, der bor eller arbejder i Republikken Cypern,

som endvidere noterer sig oprettelsestraktatens bestemmelser om toldordninger mellem baseområ-derne og Republikken Cypern, særlig bestemmelserne i bilag F,

som ligeledes noterer sig Det Forenede Kongerige tilsagn om ikke at oprette toldsteder eller andengrænsekontrol mellem baseområderne og Republikken Cypern samt de ordninger, der er indført imedfør af oprettelsestraktaten, hvorefter Republikken Cyperns myndigheder forvalter en lang rækkeoffentlige tjenester i baseområderne, herunder inden for landbrug, told og beskatning,

som bekræfter, at Republikken Cyperns tiltrædelse af Den Europæiske Union ikke bør berøre derettigheder og de forpligtelser, som henholdsvis tilhører og påhviler parterne i oprettelsestraktaten,

som erkender, at det derfor er nødvendigt at anvende visse bestemmelser i forfatningen og i EU-retsakter på baseområderne og indføre særordninger for gennemførelsen af disse bestemmelser ibaseområderne,

474 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 474

UNDERSTREGER, at der derfor er medtaget specifikke bestemmelser i anden del, afsnit III, i protokollenom tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, RepublikkenCypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta,Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.

34. Erklæring fra Kommissionen om de baseområder i Cypern, hvorover Det ForenedeKongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed

Kommissionen bekræfter sin opfattelse, hvorefter de bestemmelser i EU-lovgivningen, der finderanvendelse på baseområderne i medfør af anden del, afsnit III, i protokollen om tiltrædelsestraktatenog -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, RepublikkenLetland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen,Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik, omfatter

a) Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med vissevarer fremstillet af landbrugsprodukter;

b) Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelserfor strukturfondene i det omfang, dette kræves i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifondfor Landbruget (EUGFL) med henblik på at finansiere foranstaltninger til udvikling aflanddistrikterne i baseområderne over EUGFL, Garantisektionen.

35. Erklæring om Ignalina-kernekraftværket i Litauen

KONFERENCEN,

som erklærer, at Unionen er rede til fortsat at yde passende supplerende bistand til Litauensafviklingsindsats, også efter Litauens tiltrædelse af Den Europæiske Union, i perioden indtil 2006 ogderefter, og som noterer sig, at Litauen under hensyn til dette udtryk for solidaritet fra Unionens sidehar forpligtet sig til at lukke Ignalina-kernekraftværkets reaktorenhed 1 inden 2005 og reaktorenhed2 senest i 2009,

som erkender, at nedlæggelsen af Ignalina-kernekraftværket med dets to RBMK-reaktorenheder på1 500 MW, der er en arv fra det tidligere Sovjetunionen, er uden fortilfælde og udgør en såusædvanlig stor finansiel byrde for Litauen, at det ikke står i et rimeligt forhold til landets størrelse ogøkonomiske formåen, og at nedlæggelsen vil tage længere tid end den periode, som er omfattet af denuværende finansielle overslag, jf. den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999,

som noterer sig behovet for at vedtage gennemførelsesbestemmelser for den supplerende EU-bistandfor at imødegå følgerne af lukningen og nedlæggelsen af Ignalina-kernekraftværket,

som noterer sig, at Litauen ved anvendelsen af EU-bistanden vil tage behørigt hensyn til behovene ide regioner, der er mest berørt af lukningen af Ignalina-kernekraftværket,


954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 475

som erklærer, at visse foranstaltninger, der vil blive støttet med offentlige midler, skal anses for atvære forenelige med det indre marked, såsom nedlæggelsen af Ignalina-kernekraftværket oggenoprettelsen af miljøet i overensstemmelse med gældende EU-ret og modernisering af denkonventionelle elektricitetsproduktionskapacitet, som er nødvendig i stedet for de to reaktorer iIgnalina-kernekraftværket efter lukningen,

UNDERSTREGER, at der derfor er medtaget specifikke bestemmelser i anden del, afsnit IV, i protokollenom tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, RepublikkenCypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta,Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.

36. Erklæring om persontransit over land mellem Kaliningrad-regionen og andre dele afDen Russiske Føderation

KONFERENCEN,

som tager hensyn til den særlige situation for Kaliningrad-regionen i Den Russiske Føderation iforbindelse med Unionens udvidelse,

som anerkender Litauens forpligtelser og tilsagn med hensyn til gældende EU-ret vedrørendeoprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

som navnlig noterer sig, at Litauen senest fra tiltrædelsen fuldt ud skal anvende og gennemføregældende EU-ret vedrørende listen over lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum vedpassage af de ydre grænser, og de lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, samt gældende EU-ret vedrørende ensartet udformning af visa,

som anerkender, at persontransitten over land mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af DenRussiske Føderation gennem Unionens territorium er et spørgsmål, som berører hele Unionen og børbehandles som sådant og ikke må få nogen ugunstige følger for Litauen,

som tager hensyn til den afgørelse, som Rådet skal træffe om ophævelse af kontrollen ved de indregrænser, efter at det har kontrolleret, at de nødvendige betingelser herfor er opfyldt,

som er besluttet på at bistå Litauen med at opfylde betingelserne for fuld deltagelse i Schengen-området uden indre grænser snarest muligt,

UNDERSTREGER, at der derfor er medtaget specifikke bestemmelser i anden del, afsnit V, i protokollenom tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, RepublikkenCypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta,Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.

476 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 476

37. Erklæring om Bohunice V1-kernekraftværkets enhed 1 og enhed 2 i Slovakiet

KONFERENCEN,

som noterer sig Slovakiets tilsagn om at lukke Bohunice V1-kernekraftværkets enhed 1 og enhed 2ved udgangen af 2006 og 2008 og erklærer, at Unionen er villig til fortsat at støtte finansielt indtil2006 som fortsættelse af den førtiltrædelsesstøtte, der blev planlagt under Phare-programmet for atstøtte Slovakiets indsats med hensyn til nedlæggelse, og

som noterer sig, at der er behov for at vedtage gennemførelsesbestemmelser med hensyn til Unionensfortsatte støtte,

UNDERSTREGER, at der derfor er medtaget specifikke bestemmelser i anden del, afsnit IX, i protokollenom tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, RepublikkenCypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta,Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.

38. Erklæring om Cypern

KONFERENCEN,

som på ny bekræfter sin vilje til at finde en samlet løsning på Cypern-spørgsmålet, der er ioverensstemmelse med de relevante sikkerhedsrådsresolutioner, og som gentager, at den kraftigtstøtter FN's generalsekretærs bestræbelser i den retning,

som konstaterer, at en sådan samlet løsning på Cypern-problemet endnu ikke er fundet,

som mener, at det derfor er nødvendigt at suspendere anvendelsen af EU-retten i de egne afRepublikken Cypern, som republikken Cyperns regering ikke har nogen effektiv kontrol over,

som mener, at suspensionen bør sættes ud af kraft, hvis der findes en løsning på Cypern-problemet,

som finder, at Den Europæiske Union er indstillet på at tage hensyn til betingelserne i en sådan samletløsning i overensstemmelse med de principper, som Unionen bygger på,

som mener, at det er nødvendigt at fastlægge betingelserne for anvendelsen af de relevantebestemmelser i EU-retten på begge sider af demarkationslinjen mellem ovennævnte områder samt ibåde de områder, som Republikken Cyperns regering har effektiv kontrol over, og Det ForenedeKongerige Storbritannien og Nordirlands »Eastern Sovereign Base Area«,

som ønsker, at Cyperns tiltræden af Den Europæiske Union skal komme alle borgere på Cypern tilgode og fremme samfundsfreden og forsoningen,

som derfor mener, at intet i anden del, afsnit X, i protokollen om tiltrædelsestraktaten og akten forDen Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland,


954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 477

Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, RepublikkenSlovenien og Den Slovakiske Republik må udelukke foranstaltninger, der har dette formål,

som finder, at sådanne foranstaltninger ikke må gribe ind i anvendelsen af EU-retten i andre dele afRepublikken Cypern på de betingelser, der er fastlagt i denne protokol,

UNDERSTREGER, at der derfor er medtaget specifikke bestemmelser i anden del, afsnit X, i protokollenom tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, RepublikkenCypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta,Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.

39. Erklæring om protokollen om Danmarks stilling

Konferencen bemærker, at Danmark i forbindelse med retsakter, der skal vedtages af Rådet alene ellersammen med Europa-Parlamentet, og som både indeholder bestemmelser, der finder anvendelse påDanmark, og bestemmelser, der ikke finder anvendelse på Danmark, fordi deres retsgrundlag eromfattet af del I i protokollen om Danmarks stilling, erklærer, at Danmark ikke vil benytte sinstemmeret til at forhindre vedtagelsen af bestemmelser, der ikke finder anvendelse på Danmark.

Konferencen bemærker desuden, at Danmark på grundlag af erklæringen fra konferencen tilartikel I‑43 og III-329 erklærer, at dansk deltagelse i tiltag eller retsakter i henhold til artikel I-43 ogIII-329 vil ske i overensstemmelse med del I og del II i protokollen om Danmarks stilling.

40. Erklæring om protokollen om overgangsbestemmelser vedrørende Unionensinstitutioner og organer

Medlemsstaterne indtager følgende fælles holdning under konferencerne om Rumæniens og/ellerBulgariens tiltrædelse af Unionen for så vidt angår fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet ogstemmevægtningen i Det Europæiske Råd og Rådet.

1. Hvis Rumænien og/eller Bulgarien tiltræder Unionen, før Det Europæiske Råds afgørelse somnævnt i artikel I-20, stk. 2, træder i kraft, vil fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet ivalgperioden 2004-2009 skulle være i overensstemmelse med følgende oversigt for en Unionmed 27 medlemsstater.

Medlemsstater Pladser i EP

Tyskland 99


Frankrig 78

Italien 78

Spanien 54

478 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 478

Medlemsstater Pladser i EP

Polen 54

Rumænien 35

Nederlandene 27

Grækenland 24


Belgien 24

Ungarn 24

Portugal 24

Sverige 19

Bulgarien 18

Østrig 18

Slovakiet 14

Danmark 14

Finland 14

Irland 13

Litauen 13

Letland 9

Slovenien 7

Estland 6

Cypern 6

Luxembourg 6

Malta 5

I ALT 785

Uanset forfatningens artikel I-20, stk. 2, vil traktaten om tiltrædelse af Unionen derfor kunneforeskrive, at antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet midlertidigt kan overstige 750 i denresterende del af valgperioden 2004-2009.

2. I artikel 2, stk. 2, i protokollen om overgangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner ogorganer fastsættes Rumæniens og Bulgariens stemmevægte i Det Europæiske Råd og Rådet tilhenholdsvis 14 og 10.

3. På tidspunktet for hver tiltrædelse beregnes den tærskel, der er nævnt i protokollen omovergangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner og organer, efter i artikel 2, stk. 3, idenne protokol.


954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 479

41. Erklæring om Italien

Konferencen noterer sig, at protokollen vedrørende Italien, der i 1957 blev knyttet som bilag tiltraktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, som ændret ved vedtagelsen aftraktaten om Den Europæiske Union, præciserede følgende:

»DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at løse visse særlige problemer af interesse for Italien,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten:

FÆLLESSKABETS MEDLEMSSTATER

TAGER TIL EFTERRETNING, at den italienske regering er i færd med at gennemføre et tiårsprogram forøkonomisk udvikling, som tilsigter at afhjælpe den strukturelle uligevægt i den italienske økonomi,navnlig ved teknisk udbygning af de mindre udviklede områder i Syditalien og på øerne og ved atskabe nye beskæftigelsesmuligheder for herved at afskaffe arbejdsløsheden;

BRINGER I ERINDRING, at principperne og målet for den italienske regerings program er blevet taget ibetragtning og godkendt af internationale samarbejdsorganisationer, hvoraf de er medlemmer;

ERKENDER, at det er i deres fælles interesse, at målene for det italienske program nås;

ER ENIGE OM, med henblik på at lette den italienske regering gennemførelsen af denne opgave, athenstille til Fællesskabets institutioner at bringe alle de i traktaten omhandlede midler ogfremgangsmåder i anvendelse, navnlig ved en passende udnyttelse af Den Europæiske Investerings-banks og Den Europæiske Socialfonds midler;

ER AF DEN OPFATTELSE, at Fællesskabets institutioner ved anvendelsen af traktaten skal tage hensyn tilde byrder, som den italienske økonomi må bære i de kommende år, og til ønskeligheden af at undgå,at der opstår farlige spændinger, navnlig vedrørende betalingsbalancen og beskæftigelsesniveauet,som kunne bringe anvendelsen af traktaten i Italien i fare;

ERKENDER især, at det ved anvendelsen af artiklerne 109 H og 109 I vil være nødvendigt at påse, at deforanstaltninger, som kræves truffet af den italienske regering, sikrer gennemførelsen af dens programfor økonomisk udvikling og højnelse af befolkningens levestandard.«

480 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 480

ERKLÆRINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

42. Erklæring fra Kongeriget Nederlandene ad artikel I-55

Kongeriget Nederlandene vil tilslutte sig en europæisk afgørelse som nævnt i artikel I-55, stk. 4, nårNederlandene ved en revision af den europæiske lov, der er nævnt i artikel I-54, stk. 3, har opnået entilfredsstillende løsning med hensyn til sin for store negative nettobetalingsposition over forUnionens budget.

43. Erklæring fra Kongeriget Nederlandene ad artikel IV-440

Kongeriget Nederlandene erklærer, at et initiativ til en europæisk afgørelse, jf. artikel IV-440, stk. 7,der tager sigte på at ændre De Nederlandske Antillers og/eller Arubas status i forhold til Unionen, kunvil kunne forelægges på grundlag af en beslutning truffet i overensstemmelse med Statuut voor hetKoninkrijk der Nederlanden.

44. Erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland, Irland, Republikken Ungarn,Republikken Østrig og Kongeriget Sverige

Tyskland, Irland, Ungarn, Østrig og Sverige bemærker, at de centrale bestemmelser i traktaten omoprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab ikke er blevet væsentligt ændret siden traktatensikrafttræden og bør ajourføres. De støtter derfor tanken om en konference mellem repræsentanternefor medlemsstaternes regeringer, der bør indkaldes snarest muligt.

45. Erklæring fra Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige Storbritannien ogNordirland

Traktaten om en forfatning for Europa finder anvendelse på Gibraltar som et europæisk område, hvisudenrigsanliggender varetages af en medlemsstat. Dette medfører ikke nogen ændringer af de toberørte regeringers respektive holdninger.

46. Erklæring fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om definitionenaf udtrykket »statsborgere«

For så vidt angår traktaten om en forfatning for Europa og traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeAtomenergifællesskab samt alle andre akter, der er afledt af eller fortsat er gældende under dissetraktater, gentager Det Forenede Kongerige den erklæring, det fremsatte den 31. december 1982, omdefinitionen af udtrykket »statsborgere«, dog med den undtagelse, at henvisningen til »borgere ibritiske protektorater« læses som »statsborgere i de britiske oversøiske territorier«.


954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 481

47. Erklæring fra Kongeriget Spanien om definitionen af udtrykket »statsborgere«

Spanien konstaterer, at enhver, der er statsborger i en medlemsstat, ifølge forfatningens artikel I-10har unionsborgerskab. Spanien noterer sig desuden, at det på det nuværende stadium af europæiskintegration som afspejlet i forfatningen kun er medlemsstaternes statsborgere, der er omfattet af deteuropæiske unionsborgerskabs specifikke rettigheder, medmindre EU-retten udtrykkeligt fastsætterandet. Spanien understreger endelig, at Europa-Parlamentet ifølge traktatens artikel I-20 og I-46 nurepræsenterer unionsborgerne.

48. Erklæring fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om stemmerettenved valg til Europa-Parlamentet

Det Forenede Kongerige noterer sig, at artikel I-20 og andre bestemmelser i traktaten om enforfatning for Europa ikke tilsigter at ændre grundlaget for stemmeretten ved valg til Europa-Parlamentet.

49. Erklæring fra Kongeriget Belgien om de nationale parlamenter

Belgien præciserer, at såvel deputeretkammeret og senatet i det føderale parlament somsprogfællesskabernes og regionernes parlamentariske forsamlinger i henhold til belgisk forfatningsrethandler som dele af det nationale parlamentariske system eller kamre i det nationale parlament iforbindelse med de beføjelser, der udøves af Unionen.

50. Erklæring fra Republikken Letland og Republikken Ungarn om, hvordan navnet på denfælles valuta skal skrives i traktaten om en forfatning for Europa

Uden at ville anfægte den ensartede måde, hvorpå navnet på Den Europæiske Unions fælles valuta,der er omhandlet i traktaten om en forfatning for Europa, skrives på pengesedler og mønter, erklærerLetland og Ungarn, at skrivemåden for navnet på den fælles valuta, herunder de afledte former, der eranvendt i den lettiske og den ungarske udgave af traktaten om en forfatning for Europa, ikke harindflydelse på de gældende regler for det lettiske og det ungarske sprog.

482 Slutakt

954384_TRAITE_DA_451_481 31-01-2005 10:37 Pagina 482

Den Europæiske Union

Traktat om en Forfatning for Europa

Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

2005 — 482 s. — 17,6 x 25 cm

ISBN 92-824-3097-9

Pris i Luxembourg (moms ikke medregnet): 25 EUR

954384_cor_DA_p483 01-02-2005 10:21 Pagina 483

traktat om en forfatning for europa · denne publikation indeholder teksten til traktaten om en...

Documents