tÅrnby kommune - borger - tårnby · afbud: ali qais, carsten fuhr resumÉ a. referat fra...

TÅRNBY KOMMUNE

Åbent referat

tilKultur- og Fritidsudvalget

Mødedato: Mandag den 16. marts 2020

Mødetidspunkt: 16:00

Mødelokale: 211, Mødelokale

Medlemmer: Henrik Zimino, Ali Qais, Carsten Fuhr, Einer Lyduch, Ingelise Andersen, Klaus Bach, Mads Vinterby, Paw Karslund, Vibeke Rasmussen

Afbud: Ali Qais, Carsten Fuhr

1

Indholdsfortegnelse

Punkter til dagsorden Side

1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2

2. Meddelelser..................................................................................................3

3. Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2020...............................................4

4. Ansøgning om tilskud til jazzkoncerter på scenen ved Tårnby Hovedbibliotek ........5

5. Ansøgning om tilskud til Tårnby Musikuge 2020 ................................................7

6. Ansøgning om Tårnby Naturskoles deltagelse i projekt Havhøst 2020-2023...........9

7. Serviceområdet Folkebiblioteker 2021. Formål og indhold, Politiske visioner og mål inklusive Målsætninger og resultatkrav.....................................................11

8. Serviceområdet Kultur 2021. Formål og indhold, Politiske visioner og mål inklusive Målsætninger og resultatkrav...........................................................13

9. Nyt havnereglement efter høring ...................................................................15

10. Eventuelt ...................................................................................................18

Bilagsoversigt.....................................................................................................19

Kultur- og Fritidsudvalget d.16-03-2020

2

1. Godkendelse af dagsorden

Åben sagSagsnr.: 20/4224Sagsansvarlig: cpl.hb.ukFraværende:Afbud: Ali Qais, Carsten Fuhr

RESUMÉGodkendelse af dagsorden til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 16. marts 2020

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,

1. at dagsordenen til udvalgets møde den 16.3.2020 godkendes.

/JL

BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 16-03-2020Tiltrådt.


3

2. Meddelelser


RESUMÉa.Referat fra Skolekunst Udvalgs møde den 19. februar 2020b.Nyhedsbrev fra Fælleskontoret nr. 47, februar 2020c.Nyhedsbrev fra Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune nr.101, 2020d.Glemmer Du nr.1, 2020, Skrald –fra losseplads til forbrænding.e.Glemmer Du nr. 2, 2020, Træbarakkerne, Husvilde på Ugandavej –del 2.

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og fritidsudvalget,

1. at meddelelserne a - e tages til efterretning.

/JL

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Referat Skolekunst Udvalget den 19. februar 2020 50850/202 Åben Nyhedsbrev fra Fælleskontoret nr. 47, februar 2020.pdf 66760/203 Åben Nyhedsbrev fra Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune nr. 101,

2020.pdf56786/20

4 Åben Glemmer Du nr.1 2020, Skrald fra losseplads til forbrænding.pdf 73804/205 Åben Glemmer Du nr.2 2020, Træbarakkerne, husvilde på Ugandavej del

2.pdf73801/20

BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 16-03-2020Tiltrådt i det Paw Karslund (O) i forbindelse med punkt a, Referat fra Skole-Kunstudvalget, gjorde opmærksom på, at det kan være en god idé for skolerne at samarbejde med Herbergscentret Sundholm.


4

3. Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2020


RESUMÉVedlagt fremsendes ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud i 2020 på minimum 5.000 kr. til drøftelse og beslutning.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERTårnbykoret har nu eksisteret i 75 år og har deltaget i mange forskellige arrangementer.Koret forsøger at afholde så mange koncerter som muligt rundt omkring i Tårnby kommune, bl.a. åbent hus fællessang i Ældresagen en gang om måneden for alle Tårnbyborgere. Tårnbykoret har i årene 1999 -2019 modtaget 5.000 kr. i årligt driftstilskud, og søger i år om et ikke nærmere specificeret forøget tilskud.

ØKONOMIBudget og regnskab for 2019 er vedlagt. I 2019 havde koret et underskud på 3.074 kr. Kassebeholdningen udgør 18.999 kr. og indestående i bank 26.924 kr. pr. 31.12.2019.

Et tilskud på 5.000 kr. kan afholdes over kontoen ”Musikarrangementer”, hvor der p.t. resterer ca. 40.000 kr.


1. at Tårnbykoret bevilliges et driftstilskud på 5.000 kr. for 2020

2. at tilskuddet afholdes over kontoen ”Musikarrangementer”

3. at der afholdes mindst 2 gratis koncerter i Tårnby Kommune

4. at Tårnbykorets arrangementer annonceres i Kultunaut.

/HKR

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Ansøgning om driftstidskud 50151/202 Åben Regnskab Tårnbykoret, 1a.docx 50154/203 Åben Kasse- og bankbeholdning, Tårnbykoret 1b.docx 50155/20



5

4. Ansøgning om tilskud til jazzkoncerter på scenen ved Tårnby Hovedbibliotek


RESUMÉVedlagt, se bilag 1, fremsendes ansøgning ved den lokale basist Richard Andersson om tilskud på 50.000 kr. til afholdelse af 5 jazzkoncerter i 2020. Koncerterne afholdes på Tårnby Hovedbiblioteks udendørs scene på forpladsen som en del af Copenhagen Jazzfestival.

Der indstilles til Kultur- og Fritidsudvalget, at der bevilges 30.000 kr. i støtte. Tårnby Kommunebiblioker bidrager med de resterende 20.000 kr.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERDer har med stor succes været afholdt jazzkoncerter i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker siden 2017. Sidste år tiltrak særligt koncerten med den lokale saxofonist Jesper Thilo mange besøgende, hvorfor der i år bl.a. er inviteret en del af Tårnbys lokale jazzmusikere. Som noget nyt vil det lokale orkester ”Tårnby Jazzkannibaler” optage en video af selve koncerten. Denne video kan tjene som promovering af bandet og som dokumentation af Tårnbys kulturliv.

Kultur- og Fritidsudvalget har støttet koncerterne siden 2017. I 2019 blev der søgt om 55.000 kr. og bevilget 30.000 kr. af udvalget. Tårnby Kommunebiblioteker bidrog med 20.000 kr.I år ansøges om 50.000 kr. til dækning af musikernes honorarer.

Det fremgår af ansøgningen at koncerterne afvikles i samarbejde med Tårnby Hovedbibliotek som står for praktisk assistance i forbindelse med afvikling af koncerterne, samt cafe Hava Java som har givet tilsagn om at holde åbent under koncerterne.Foruden de 5 koncerter der søges tilskud til, arbejdes der på ansøgninger til fonde med henblik på at kunne udvide koncertprogrammet med yderligere 4-5 koncerter. Program for de planlagte koncerter fremgår af budget, bilag 2.

Det vurderes, at der er tale om et lokalt forankret initiativ, der er under stadig udvikling.

ØKONOMIBudget for koncerterne i på scenen ved Tårnby Hovedbibliotek med oversigt over udgifter til honorarer, annoncering og program er vedlagt.Et eventuelt tilskud på 30.000 kr. kan afholdes af kontoen Musikarrangementer, hvor der resterer ca. 40.000 kr. Det resterende beløb på 20.000 kr. vil blive finansieret af Tårnby Kommunebiblioteker.


6


1. at der bevilliges 30.000 kr. i tilskud til jazzkoncerter på scenen ved Tårnby Hovedbibliotek

2. at tilskuddet bevilliges fra kontoen Musikarrangementer.

/HKR

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Ansøgning Tårnby Kultur- og Fritidsudvalg CJF 2020.docx 54413/202 Åben Budget Tårnby Hovedbibliotek CJF 2020.xlsx 54416/203 Åben CV, Richard Andersson.pdf 54417/20



7

5. Ansøgning om tilskud til Tårnby Musikuge 2020


RESUMÉVedlagt fremsendes ansøgning om tilskud på 30.000 kr. til afholdelse af Tårnby Musikuge 2020, se bilag.Efter afholdelse af en succesfuld og velbesøgt Tårnby Musikuge i 2018, ønsker Kulturinstitutionerne i Tårnby Kommune igen i 2020 at afholde musikugen.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERTårnby Musikuge strækker sig over 7-10 dage omkring uge 44, ugen hvor den landsdækkende ”Spil dansk uge” finder sted. Det musikalske indhold vil dække genrene folkemusik, rytmisk musik, klassisk musik og populærmusik. Kunstnerne vil være både kendte og mindre kendte bands. Der vil være en del lokale kunstnere blandet andre elever fra Tårnby Musikskole.Der afholdes koncerter forskellige steder i kommunen.

I planlægningen af Tårnby Musikuge vil relevante lokale foreninger, kirker og oplysningsforbund blive inviteret til samarbejde.

Alle borgere i kommunen er velkomne til arrangementerne.

ØKONOMIBudgettet for Tårnby Musikuge er på i alt 60.000 kr. heraf ansøges om 30.000 kr. de resterende 30.000 kr. vil dækkes af egenbetaling fra de samarbejdende institutioner og foreninger som deltager i Tårnby Musikuge

Et evt. tilskud på 30.000 kr. kan afholdes af kontoen ”Andre Kulturelle formål”, hvor der resterer 154.400 kr.

PÅTEGNING


1. at der bevilliges et tilskud på 30.000 kr. til Tårnby Musikuge

2. at udgiften på 30.000 kr. konteres på kontoen ”Andre kulturelle formål”

/JL


8

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget.docx 72425/20



9

6. Ansøgning om Tårnby Naturskoles deltagelse i projekt Havhøst 2020-2023

Åben sagSagsnr.: 20/3735Sagsansvarlig: jjn.ns.ukFraværende:Afbud: Ali Qais, Carsten Fuhr

RESUMÉTårnby Naturskole ansøger om tilladelse til at deltage i det nationale Havhøst undervisningsprogram 2020-2023. Naturskolen vil modtage op til 92.000 kr. for deltagelse og afvikling af undervisningsaktiviteter for skoleklasser i Tårnby Kommune. Projektet er relevant og i tråd med Tårnby Naturskoles kerneydelser ved Blå Base.

Den selvejende institution Havhøst står bag programmet, der finansieres af midler fra Novo Nordisk Fonden.

Projektet har endnu ikke opnået støtte, men Havhøst arbejder på ansøgning.

Tårnby Naturskoles bestyrelse anbefaler ved beslutning på mødet den 10. marts 2020, at ansøgningen godkendes i Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på endelig godkendelse i Økonomiudvalget.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERNaturskolen ansøger om principiel tilladelse til at deltage i det nationale Havhøst undervisningsprogram. Tårnby Naturskole er inviteret med som en af 10 nationale formidlingspartnere bestående af naturskoler og museer. Som formidlingspartner i projektet skal Tårnby Naturskole sikre, at undervisningsmaterialet bliver vakt til live og forankret lokalt efter endt projektperiode.Den principielle tilladelse er nødvendig i forhold til fondsansøgningen.

Naturskolens marine profil (via Blå Base) vil styrkes ved at tilbyde læringsforløb til elever fra Tårnby skoler, der omhandler marin fødevareforsyning, havets økosystemer og blå biomasse, og introducerer eleverne for innovative løsninger på, hvordan mennesker i fremtiden kan dyrke, høste, fange og spise bæredygtig mad fra havet.Undervisningstemaerne er tæt knyttet op på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og talerdesuden ind i folkeskolens læringsmål for naturfagene.

Som formidlingspartner forpligter naturskolen sig til:• At deltage ved 2-3 udviklingsworkshops i projektets første år, hvor aktiviteter og materiale skal udvikles, afprøves og realitetstjekkes i forhold til formidlingsinstitutionernes virkelighed.• At gennemføre undervisningsforløbet for 10 klasser svarende til 30 aktivitetsdage.• At bidrage til evaluering af projektet.


10

Den selvejende institution Havhøst (Læs mere på www.havhøst.dk) står bag programmet, der tænkes finansieres af midler fra Novo Nordisk Fonden. Projektet har endnu ikke opnået støtte, men Havhøst arbejder på ansøgning.

HØRING

ØKONOMIDer er i alt afsat 92.000 kroner til formidlingspartner:• 20.000 kr. til deltagelse i udviklingsworkshops og løbende realitetstjek af materialet i år 1.Transportomkostninger dækkes ligeledes af projektet.• 2.000 kr. per gennemførte aktivitetsdag – i alt 30 dage, svarende til 10 klasser i løbet afprojektets år 2+3 samt 10.000 kroner til anskaffelse af nødvendige undervisningsmaterialer.

Beløbet overføres til Tårnby Kommune ved projektets afslutning. De 92.000 kr. foreslås meddelt Tårnby Naturskole som en tillægsbevilling i det midlerne foreslås anvendt til anskaffelse af undervisningsmaterialer og til at styrke formidlingen ved Tårnby Naturskoles Blå Base.

PÅTEGNING

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget,

1. at Tårnby Naturskole deltager i projektet, hvis projektet opnår økonomisk støtte og realiseres

2. at der såfremt projektet realiseres fremsendes ansøgning direkte til Økonomiudvalget om indtægt/udgift som beskrevet i økonomiafsnittet

/HKR


http://www.xn--havhst-eya.dk/


11

7. Serviceområdet Folkebiblioteker 2021. Formål og indhold, Politiske visioner og mål inklusive Målsætninger og resultatkrav.

Åben sagSagsnr.: 16/2051Sagsansvarlig: lly.hb.ukFraværende:Afbud: Ali Qais, Carsten Fuhr

RESUMÉKultur- og Fritidsudvalgets budget består af følgende 6 serviceområder:

Rekreative områderFritidsfaciliteterHavneFolkebibliotekerKulturFritidsaktiviteter

Hvert år fastlægges de politiske målsætninger og resultatkrav for hvert enkelt serviceområde.Hermed fremsendes forslag til politiske målsætninger og resultatkrav til drøftelse og beslutningi Kultur- og Fritidsudvalget. Se bilag 1 hvor ændringer og ny tekst er markeret med rødt.Målsætningerne og resultatkravene behandles endnu en gang på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetmøde i maj. Herefter videresendes materialet til endelig behandling i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.

Hermed fremsendes serviceområdet Folkebiblioteker til drøftelse og godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.


1. at forslag til Serviceområdet Folkebiblioteker drøftes og godkendes inden endelig fastlæggelse på udvalgets budgetmøde den 18. maj 2020.

/HKR

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Serviceområdet Folkebiblioteker målsætninger og resultatkrav

2021.docx318313/19

BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 16-03-2020Tiltrådt med en enkelt redaktionel justering i målsætning nr. 7, hvor ”daginstitutionerne” erstattes med ”dagtilbudsområdet.”


12

Generelt, det gælder på alle udvalgets serviceområder, skal der tilstræbes en konkretisering, når de enkelte mål relateres til FN´s Verdensmål.


13

8. Serviceområdet Kultur 2021. Formål og indhold, Politiske visioner og mål inklusive Målsætninger og resultatkrav.

Åben sagSagsnr.: 16/2052Sagsansvarlig: lly.hb.ukFraværende:Afbud: Ali Qais, Carsten Fuhr

RESUMÉKultur- og Fritidsudvalgets budget består af 6 serviceområder:

Rekreative områderFritidsfaciliteterHavneFolkebibliotekerKulturFritidsaktiviteter

Hvert år fastlægges de politiske målsætninger og resultatkrav for hvert enkelt serviceområde.Hermed fremsendes forslag til politiske målsætninger og resultatkrav til drøftelse og beslutningi Kultur- og Fritidsudvalget. Se bilag 1 hvor ændringer og ny tekst er markeret med rødt.Målsætningerne og resultatkravene behandles endnu en gang på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetmøde til maj. Herefter videresendes materialet til endelig behandling i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.

Hermed fremsendes serviceområdet Kultur til drøftelse og godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERKastrupgårdsamlingens bestyrelse besluttede på sit møde den 9. december 2019 følgende vedr. behov for udvidede åbningstider (bilaget er vedlagt): ”Punkt 3: Bestyrelsen besluttede at fremsende forslag 3, der er ensbetydende med en merudgift på ca. kr. 282.000,- til Kultur- og Fritidsudvalget til behandling i forbindelse med budgetlægningen. Alternativt forslag 2, der er ensbetydende med en merudgift på ca. kr. 188.000,- Merudgifterne er til vagtpersonale, de tidl. timeansatte. Stillingerne bestrides af studerende. Beløbene er estimater. Ved fremsendelse til behandling i Kultur- og Fritidsudvalget, vil museet konsultere Organisations- og personaleafdelingen for et mere præcist beløb. I forbindelse med behandlingen af punktet blev museets behov for minimum en deltids museumsfagligmedarbejder yderligere, til styrkelse af indhold og aktiviteter drøftet, uden konklusion.”


14

Forvaltningen skal foreslå Kultur- og Fritidsudvalget, at der med udgangspunkt i en omprioritering på hele Kultur- og Fritidsudvalgets område skabes mulighed for at Kastrupgårdsamlingens åbningstider udvides, forslag 3, og at museet kan ansætte en medarbejder på halv tid til at styrke de museumsformidlende og kulturelle aktiviteter.

ØKONOMIEt beløb på ca. 550.000 kr. til dækning af forslaget om udvidet åbningstid samt en halvtidsmedarbejder kan findes ved en omprioritering. Hvis det ønskes kan et forslag fremsættes på budgetmødet den 18. maj 2020.


1. at forslag til Serviceområdet Kultur drøftes og godkendes inden endelig fastlæggelse på udvalgets budgetmøde den 18. maj 2020 og

2. at det besluttes om forvaltningen skal udarbejde forslag til prioritering af Kastrupgårdsamlingen som beskrevet.

/HKR

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Servicemålet Kultur målsætninger og resultatkrav 2021.docx 318297/192 Åben Forslag til reviderede åbningstider fra bestyrelsen 70991/20

BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 16-03-2020Indstillingspunkt nr. 1 tiltrådt med en enkelt tilføjelse vedr. målsætning nr. 11, hvor der efter det sidste ord ”Musikskole” tilføjes ”/Kulturzonen”.Paw Karslund (O) ønskede det ført til protokols, at han ønsker en foreningsdrevet dyrelegeplads på arealerne omkring Kulturzonen.Indstillingspunkt 2 videresendes fra forvaltningen til Økonomiudvalget.


15

9. Nyt havnereglement efter høring

Åben sagSagsnr.: 19/24479Sagsansvarlig: JNL.HB.UKFraværende:Afbud: Ali Qais, Carsten Fuhr

RESUMÉPå Kultur- og Fritidsudvalgsmødet den 13. januar 2020 blev et udkast til et nyt havnereglement godkendt med henblik på høring. Se dagsordenspunktet på bilag 1.Høringsfasen er nu gennemført, og der er på den baggrund foretaget enkelte justeringer.Havnereglementet fremsendes med disse justeringer til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Justeringerne i forhold til det oplæg udvalget godkendte på januar-mødet er markeret med rødt, se bilag 2.I sammenhæng med det reviderede havnereglement fremsendes et justeret takstblad, se bilag 3, der ligeledes foreslås godkendt og videresendt til Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse i Tårnby Kommune. Taksterne godkendes i Økonomiudvalget. Afslutningsvist skal reglementet godkendes i Trakfikstyrelsen.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGER

Inden høringsfristen udløb indkom et svar fra Hellers, vedlagt sagen som bilag 4.Efter høringsfristen er der kommet en mail fra SAMKAS, Sammenslutningen af Motorbåds- og Sejlklubber i Kastrup Lystbådehavne, der bekræfter ”at klubberne under SAMKAS ikke har ikke har ændringer eller kommentarer til forslaget til nyt havnereglement, som har været i høring”.

Havnekontoret, driftslederen på området og Kultur- og Fritidsafdelingen har svaret på høringsskrivelsen fra Hellers. Se bilag 5. I forbindelse med høringsvaret fra Hellers er der justeret i punkt 15, sætningen om at den enkelte bådejer er ansvarlig placering af støtteben er fjernet. Det skyldes at støtte kun kan placeres på én måde i et fast beslag på stativerne. I punkt 23 hvor der står at ”Kørsel på moler og kajarealer må kun finde sted efter særlig tilladelse fra Havnekontoret” suppleres med ”Erhvervsmæssig havnerelateret kørsel dog undtaget”.

Efter høringsperioden og svaret til Hellers har der været afholdt møde med Hellers den 27.2.20. – Mødet har resulteret i, at der er tilføjet en dispensationsmulighed i forhold til anvendelsen af standardstativerne i Havnereglementet, og at det er anført, at taksterne for løft, transport af stativ, stativleje 1 dag og vinterpladsleje 1 dag også gælder eksterne operatører.

Det foreslås at det nye havnereglement efter endelig godkendelse og publicering bliver evalueret med efter en to-årig periode af SAMKAS, Hellers og evt. andre eksterne operatører, Havnekontoret og Kultur- og Fritidsafdelingen.


16

BORGERINDDRAGELSEForslaget til nyt havnereglement er udarbejdet i samarbejde med SAMKAS.

HØRINGDet nye havnereglement samt udkast til nyt takstblad har været sendt i høring hos følgende med frist den 6. februar 2020:SAMKASHellersRestaurant Kastrup StrandparkSneglehusetPolitiet - PIKastrup SøbadereKastrup KajakklubRøse KajakklubRoklubben ØresundKastrup SøspejdereNeptun

Materialet er endvidere fremsendt til Kastrup Tårnby Idrætssammenslutning og Tårnby Foreningsråd.

ØKONOMIDer er indført følgende nye takster i forbindelse med stativsystemet:Transport af stativ til vinterplads fra havnekaj: kr. 200,-Transport af stativ fra vinterplads til havnekaj: kr. 200,-Leje af stativ pr. dag kr. 50,-Leje af vinterplads pr. dag kr. 50,-Taksterne gælder også eksterne operatører.Indtægterne indgår i havnens samlede budget, der skal hvile i sig selv.


1. at anbefale over for Kommunalbestyrelsen, at det nye og efter høringsperioden justerede havnereglement godkendes

2. at anbefale over Økonomiudvalget, at det justerede takstblad godkendes til umiddelbar ikrafttræden

3. at havnereglementet afslutningsvist sendes til godkendelse i Trafikstyrelsen og

4. at havnereglementet evalueres efter en toårig periode.

/JL

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Dagsordenspunkt: Reglement for Kastrup Lystbådehavne -

Dagsordenspunkt_Reglement for Kastrup Lystbåde_04-03-2020 10-53-04.DOCX

71580/20

2 Åben Havnereglement tilrettet efter høringsperiode 25.2.19 58777/203 Åben Revideret takst blad. 100120 8368/20


17

4 Åben Høringssvar til nyt reglement Hellers 35017/205 Åben Høringssvar med Tårnby Kommunes bemærkninger 52075/20



18

10. Eventuelt


BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 16-03-2020På Kultur- og Fritidsudvalgets møde i januar måned spurgte Inge Lise Andersen (B) til et kort, der viser grænsen mellem havneområdet og de rekreative områder. Et sådant kort blev uddelt i kopi. Serviceområdet Havne justeres til budgetmødet, således at den nyligt renoverede legeplads ved vinteropbevaringsplads 8 ikke fremstår som en del af Havnen.


19

Bilagsoversigt

2. Meddelelser

1. Referat Skolekunst Udvalget den 19. februar 2020 (50850/20) 2. Nyhedsbrev fra Fælleskontoret nr. 47, februar 2020.pdf (66760/20) 3. Nyhedsbrev fra Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune nr. 101, 2020.pdf

(56786/20) 4. Glemmer Du nr.1 2020, Skrald fra losseplads til forbrænding.pdf (73804/20) 5. Glemmer Du nr.2 2020, Træbarakkerne, husvilde på Ugandavej del 2.pdf (73801/20)

3. Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2020

1. Ansøgning om driftstidskud (50151/20) 2. Regnskab Tårnbykoret, 1a.docx (50154/20) 3. Kasse- og bankbeholdning, Tårnbykoret 1b.docx (50155/20)

4. Ansøgning om tilskud til jazzkoncerter på scenen ved Tårnby Hovedbibliotek

1. Ansøgning Tårnby Kultur- og Fritidsudvalg CJF 2020.docx (54413/20) 2. Budget Tårnby Hovedbibliotek CJF 2020.xlsx (54416/20) 3. CV, Richard Andersson.pdf (54417/20)

5. Ansøgning om tilskud til Tårnby Musikuge 2020 1. Ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget.docx (72425/20)

7. Serviceområdet Folkebiblioteker 2021. Formål og indhold, Politiske visioner og mål inklusive Målsætninger og resultatkrav.

1. Serviceområdet Folkebiblioteker målsætninger og resultatkrav 2021.docx (318313/19)

8. Serviceområdet Kultur 2021. Formål og indhold, Politiske visioner og mål inklusive Målsætninger og resultatkrav.

1. Servicemålet Kultur målsætninger og resultatkrav 2021.docx (318297/19) 2. Forslag til reviderede åbningstider fra bestyrelsen (70991/20)

9. Nyt havnereglement efter høring

1. Dagsordenspunkt: Reglement for Kastrup Lystbådehavne - Dagsordenspunkt_Reglement for Kastrup Lystbåde_04-03-2020 10-53-04.DOCX (71580/20)

2. Havnereglement tilrettet efter høringsperiode 25.2.19 (58777/20) 3. Revideret takst blad. 100120 (8368/20) 4. Høringssvar til nyt reglement Hellers (35017/20) 5. Høringssvar med Tårnby Kommunes bemærkninger (52075/20)

Bilag: 2.1. Referat Skolekunst Udvalget den 19. februar 2020

Udvalg: Kultur- og FritidsudvalgetMødedato: 16. marts 2020 - Kl. 16:00

Adgang: ÅbenBilagsnr: 50850/20

TÅRNBY KOMMUNE

1

REFERAT

MØDE I: Skolekunst Udvalget DATO: 18.02.2020

MØDESTED: Korsvejens Skole KLOKKEN: 09:00-10.30

EMNE: Skriv emne for mødet SAGSNR.: 19/29007

DELTAGERE:

Henrik Zimino, formand for Skolekunst Udvalget - Per Spile Trudslev, Skolechef -- Mette Sandhoff Mansa, Museumsleder, Kastrupgårdsamlingen - Dorte Juul, Korsvejens Skole – Hanne Larsen, Korsvejens Skole -– Pernille Svendsen, Kastrupgårdsskolen - Peter Bjørn, Ungdomsskolen – Jan Bakman, Tårnbygårdsskolen

AFBUD:

Mads Vinterby, formand for Børne- og Skoleudvalget - Anette Bekker Kjærgård Skelgårdsskolen - Marlene Helsholt, Skelgårdsskolen - Sussie Nørsøe, Løjtegårdsskolen - Christian Bruun-Andersen, Kastrupgårdsskolen - Kristian Rasmussen, MuseumsinspektørHenrik Preisler, Skelgårdsskolen – Christian Lorentsen, Nordregårdsskolen - Birgitte Einfeldt, Pilegårdsskolen - Ann Grünberg, Skottegårdsskolen - Charlotte Rybner Sleimann Nielsen, Ungdomsskolen

MØDENR.: 1 / 2020

1.

Meddelelser.

a. Orientering om Kastrupgårdsamlingens nuværende og kommende udstillinger:

6. februar 2020 – 7. juni 2020Maria Wandel – HERE (ONCE AGAIN), LEAVING THE GOLD

18. juni – 27. september 2020Philipsens Briller – Stablede KanterFernisering onsdag d. 17. juni kl. 19.00

Indstilling: Tages til efterretning.

Beslutning: Tiltrådt. Museumsleder Mette Mansa præsenterede Kastrupgårdsamlingens tilbud til skolerne samt udstillingerne for det kommende år.

2.

Afslutning af regnskabsåret 2019.

Budget 2019

Fra Børne- og Skoleudvalget 45.683,00

Fra Kultur- og Fritidsudvalget 45.683,00

I alt afsat kr. 91.366,00

Pilegårdsskolen 2.500,00

Skelgårdsskolen 34.402,00

Skottegårdsskolen 25.000,00

I alt indkøbt kr. 61.902,00

TÅRNBY KOMMUNE

2

Der har i 2019 været en mindreudgift på kr. 29.464,00

Indstilling: Tages til efterretning.

Beslutning: Taget til efterretning.

3.

Ansøgninger fra skolerne om kunstindkøb i 2020. Ansøgningerne er vedlagt som bilag.

I budget 2020 er der afsat følgende beløb til kunstindkøb til skolerne:

Fra Børne- og Skoleudvalget 45.683,00

Fra Kultur- og Fritidsudvalget 45.683,00

I alt afsat 91.366,00

Kastrupgårdsskolen

Ingen ansøgning/adoptionsordningen.

Korsvejens Skole

Værk af kunstner Kim Ramholt ”No hard feelings” 19.500 kr.

Løjtegårdsskolen

Ingen ønsker i år.

Nordregårdsskolen


Pilegårdsskolen


Skelgårdsskolen


Skottegårdsskolen

Graffiti-inspireret værk af kunstneren Faire 25.000 kr.

Tårnbygårdsskolen


TÅRNBY KOMMUNE

3

Ungdomsskolen

To værker af kunstner Jan Klein ”The Joker” og ”Mona Lisa” til et samlet beløb på 43.000 kr.

Der er i 2020 ansøgt for i alt 87.500 kr.

Indstilling: Ansøgningerne drøftes, det foreslås

At Korsvejens Skoles ansøgning imødekommes

At Skottegårdsskolens ansøgning imødekommes

At Ungdomsskolens ansøgning imødekommes

Beslutning: Tiltrådt i det Mette Mansa bemærkede, at der kan købes grafik for samme midler.

4.

Adoptionsordningen i 2020 – Kastrupgårdsskolen. Ansøgning eftersendes senere pga. af ny repræsentant.

50.000 kr.

Fortløbende turnus for adoptionsordningen (med mulighed for at bytte indbyrdes):

2014 Nordregårdsskolen

2015 Skelgårdsskolen

2016 Pilegårdsskolen

2017 Ungdomsskolen

2018 Tårnbygårdsskolen

2019 Korsvejens Skole

2020 Kastrupgårdsskolen

2021 Skottegårdsskolen

2022 Løjtegårdsskolen

Indstilling: Ansøgningen eftersendes til formanden for Skolekunst Udvalget og Kastrupgårdsamlingens museumsleder

Beslutning: Tiltrådt, i det der var en drøftelse om at bruge en større del af puljen til kunstindkøb på Adoptionsordningen næste år. Forslag om at overføre en større del af midlerne fra Skolekunstindkøbskontoen til Adoptionsordningen næste år.

5.

Orientering fra skolerne.

Indstilling: Til efterretning.

Beslutning: Tiltrådt i det Korsvejens Skole er meget glade for adoptionsordningen og processen. Ungdomsskolen roser Kristian fra Kastrupgårdssamlingen for godt samarbejde. Kastrupgårdsskolen havde ros til grafikværkstedet.

TÅRNBY KOMMUNE

4

6.

Fremvisning af Korsvejens Skoles kunstprojekt 2019 i forbindelse med Adoptionsordningen.

Indstilling: Korsvejens Skoles kunstprojekt fra 2019 fremvises.

Beslutning: Tiltrådt.

7.

Eventuelt.

Ingen kommentarer.

Bilag: 2.2. Nyhedsbrev fra Fælleskontoret nr. 47, februar 2020.pdf



Nr. 47 Februar 2020

NYHEDSBREVFÆLLESKONTORET

Tårnby Forenings Råd & Kastrup Tårnby Idræts Sammenslutning

FORENINGSPULJE HAR BEVILGET 47 MILLIONER KRONER

DIF og DGI’s foreningspulje har bevilget 47 millioner kroner til 1464 idrætsforeninger i hele lan-det, og pengene har været med til at skabe masser af aktivitet og opfylde de frivillige drømme. Puljen åbner igen 1. marts.

Interessen for DIF og DGI’s foreningspulje er fortsat enorm. I 2019 – puljens andet leveår - blev der bevilget i alt 47 millioner kroner til 1464 idrætsforeninger

i 95 ud af landets 98 kommuner. Midlerne er gået til en masse forskellige tiltag som f.eks. renove-ring af klatrevæggen på kornsiloen på Haderslev Havn, etablering af lys ved Sorø Tennisklubs baner og en indsats for bedre badekultur i Brande Idrætsforening.

”Jeg glæder mig over, at de frivil-lige kræfter og medlemmerne ude i idrætsforeningerne på den her måde får en hjælpende hånd. Idrætsforeninger er med til at ska-be fællesskaber og sunde aktivite-ter i alle Danmarks lokalsamfund, og den her pulje bakker op om det gode arbejde i foreningerne,” siger

skatteminister Morten Bødskov (S).

Sammen med Venstre, Det Kon-servative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre står Socialdemo-kratiet bag den politiske aftale om at oprette lokalforeningspuljer på i alt 70 millioner kroner årligt. Mid-ler som foreningslivets forskellige hovedorganisationer skal uddele til deres lokalforeninger.

For at spare administrationsudgif-ter gik DIF og DGI sammen om at etablere DIF og DGI’s forenings-pulje. Herfra uddeles midlerne til idrætsforeningerne på baggrund af ansøgninger.

”Midlerne skaber udvikling og ak-tivitet i de enkelte idrætsforenin-ger og gør derfor en kæmpe for-skel ude i lokalsamfundene. Der har været tusindvis af spændende og inspirerende ansøgninger, og foreningspuljen har opfyldt rigtig mange af de ønsker og drømme, som findes blandt de frivillige kræfter i idrætsforeningerne,”

siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Der er også stor tilfredshed med foreningspuljen hos DGI.

”Det er er godt at se, at der er kort vej fra ansøgning til handling. Når de mange idéer og initiativer bliver til virkelighed, så gør det en positiv forskel i forhold til at få flere i gang med at dyrke idræt og motion. Derved støtter idræts-foreningerne også op om Bevæg dig for livet, DGI og DIF’s fælles ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation,” siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.

Den 1. marts 2020 åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere informa-tion om puljen, der foreløbig løber til og med 2021, kan findes på de to idrætsorganisationers hjem-mesider. Her kan man også finde en oversigt over, hvilke foreninger der hidtil har fået bevilget penge fra puljen.

(Sakset fra www.dif.dk)

OBS! Puljen åbner d. 1. marts

2020!

EM I FODBOLD

PÅ TÅRNBY STADION

EURO2020 bliver en af de største sportsbegivenheder i 2020, og der forventes stem-ning af folkefest. Foldbold er Danmarks nationalsport, og er kendt for at samle folk i fælles-skab. Særligt, når det er lands-holdet, der spiller.

DBU har i samarbejde med Tårnby kommune gjot at vi bliver en del af Danmarks stør-ste fodboldfest ved visning på storskærm af Danmarks grup-pekampe, som spilles- den 13. juni- den 18. juni og - den 22. juni 2020.

Til storskærmsarrangementerne vil DBU sørge for rammerne til fodboldstemning. Ud over det praktiske i forbindelse med selve skærmen, arrangerer DBU fanzone med fodboldaktiviteter, ansigtsmaling, pynt med rødt/hvidt, boder, og lignende.

NOGLE SVØMMEHALLER BLIVER DYRERE...

Dyr dukkert i Roskilde – prisen for svømmehal er fordoblet.

Alle entreprenører har nikket ja til en ny tidsplan for færdiggørelsen af en ny svømmehal ved Roskilde Badene, som koster yderligere forsinkelse af byggeriet på otte måneder. Det oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelelse. Vi har nu en realistisk tidsplan og kan melde ud, at svømmehallen bliver klar til de første badegæster i april 2021, fortæller borgmester Tomas Breddam i pressemedde-lelsen.

I forbindelse med den nye tidsplan giver politikerne en ny anlægsbe-villing på 49 mio. kr. til svømme-hallen. Tillægsbevillingen sender den samlede bevilling til Roskilde Badet op på 218,3 mio.kr. - Det koster en ekstra bevilling på 49 mio. kr. at komme i mål med projektet på grund af de store forsinkelser. Det er selvfølgelig på ingen måde tilfredsstillende med så store økonomiske overskridel-ser og mere end to års forsinkelser, fortæller Tomas Breddam. Problemerne har præget udvi-delsen af Roskilde Badene, som er blevet både forsinket i flere omgange og voldsomt dyrere end først ventet.

Da arkitektkonkurrencen blev afgjort tilbage i 2015 blev der meldt ud, at budgettet var på 112 mio. kr. I perioden fra maj 2013 til marts 2019 er der givet en sam-let anlægsbevilling på 149,3 mio. kr. Derudover er der i september 2019 givet en anlægsbevilling i 2020 på 20,0 mio. kr. Sammen med den nye tillægsbevilling på 49,0 mio. kr. vil den samlede bevilling til Roskilde Badet således være på 218,3 mio.kr.Svømmehallen skulle havde været klar i 2019. Tidsplanen er dog skredet, blandt andet efter, at man sidste efterår valgte at kassere alle projektets facadeelementer efter fund af fejl i betonelementerne.Dengang satte en revideret tids-plan levering til maj 2020, en dato som blev rykket til august 2020 efter, at kommunen i september sidste år indgik en aftale med Svend Aage Christiansen A/S, som står med en storentreprise på projektet.

Byrådet besluttede allerede i marts 2019, at få lavet en uvildig un-dersøgelse af planlægningen og projekteringen, når byggeriet står færdigt.

GDPR - har du spørgsmål?Hos DUF får de en del henvendelser ift., hvordan frivillige foreninger skal håndtere persondata. Derfor har DUF udarbejdet en vejledning sammen med Justitsministeriet og en række andre hoved-organisationer med eksempler fra virkeligheden i foreninger.

Den giver måske lettere svar på nogle ting i stedet for at skulle nærlæse tungt lovstof! Du kan finde den her - i højre side (Ofte stillede spørgsmål - og svar!):

www.taarnbynet.dk/gdpr.html

DIVERSE INFOÅRLIGT REPRÆSENTANTSKABSMØDE

KTISDer afholdes repræsentantskabsmøde d. 25. marts kl. 1900

i Curlinghallen.

ÅRLIGT REPRÆSENTANTSKABSMØDE TFR

Der afholdes repræsentantskabsmøde d. 30. april kl. 1900 hos KFUM spejderne på Vestamager, Ugandavej 175.

IDRÆTSPRISER I TÅRNBY KTISSÅ ER DET NU DU SKAL INDSTILLE TIL:

- Tårnby Kommunes idrætspris- Tårnby Kommunes idrætslederpris

- KTIS’s ÅRETS FUND

Send din indstilling senest 1. marts 2020 til [email protected].

FREMTIDENS TENNISANLÆG!Nyt idékatalog giver viden og inspiration til fremtidens ten-nisanlæg

Lokale og Anlægsfonden, Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis har sammen udarbejdet et idé-katalog, som med cases fra den virkelige verden giver bud på, hvordan man kan understøtte den positive medlemsudvikling i tennis ved at nytænke fremtidens tennisanlæg.

Medlemstallet i tennissporten har haft en lang og svær periode. Antallet af medlemmer i Dansk Tennis Forbund blev halveret fra 1990’erne, men med klubudvik-ling og nye rekrutteringsindsatser er

kurven vendt, og i dag tæller DGI og Dansk Tennis Forbund mere end 72.000 spillere.

Men hvordan kan nutidens anlæg få et boost, så de lever op til en mere fleksibel brug og inviterer både begynderen, den letøvede og professionelle tennisspiller ind og taler til andre end bare tennis-spillerne?

Det giver et nyt katalog ’Frem-tidens Tennisanlæg’ forskellige bud på, som skal inspirere og give værktøjer til at nytænke ten-nisanlægget.

Blandt idéerne lyder for

eksempel at arbejde med andre typer af underlag end det mo-nofunktionelle grus for at gøre banerne mere fleksible til andre aktiviteter end tennis – og for-skellige former for overdækning som tillader udendørs aktiviteter, selvom det regner.

Der er viden om, hvordan tennis, som er teknisk svært, kan blive mere tilgængeligt med en faci-litet, der understøtter en intro-ducerende og legende tilgang og værktøjer til at løfte det sociale liv i klubben med små greb.

Tennisanlæg og byplanlægning kan også kombineres – bl.a. ved at omdanne tennisanlæg-get til lokalområdets park.

(Sakset fra www.loa-fonden.dk)

Hæftet kan umiddelbart også virke inspirerende på brugere af andre ty-per idrætsanlæg. Det kan findes på www.loa-fonden.dk. Man skal lige være op-mærksom på at det fylder 71 MB!

HUSK!Ansøgning om benyttelse af Amager Hallen, Travbanehallen, Vestamagerhallen, Skelgårdshal-len og Kastrup Gymnastikhal

til idrætsformål i sæsonen fra 1. august 2020 til 30. juni 2021 skal være Folkeoplysningsudvalget i hænde senest den 1. marts 2019.

Hallerne vil som hovedregel være lukket for aktiviteter i juli måned.

Foreningerne vil kunne forvente svar på ansøgningerne primo april måned.

Ansøgning skal fremsendes gen-nem Tårnby Foreningsportal

FOLKEOPLYSNINGSPULJER I TÅRNBY

Næste ansøgningsrunde for Udviklingspuljen 2020 er den 1. juni 2020.

Du kan søge begge puljer via Tårnby Kommunes hjemmesi-de med foreningens NEM-ID. Hvis du oplever problemer på hjemmesiden, kan du kontakte Kultur- og Fritid på tlf. 3246 0573.Ansøgningsfristerne i 2020 er 1. marts, 1. juni, 1. september, 1. november.

Initiativpuljen 2020

Kommunalbestyrelsen har efter indstilling fra Folkeoplys-ningsudvalget godkendt, at der i Tårnby Kommune er opret-tet en Initiativpulje til lokale foreningsformål med en samlet tilskudspulje på 208.000 kr.Folkeoplysningsudvalget har godkendt vilkårene for tilskud fra Initiativpuljen som følger:

• Puljen kan søges af alle folke-oplysende foreninger registreret som hjemmehørende i Tårnby Kommune - men ikke af enkelt-personer.• Der kan ydes tilskud til nye og tværgående foreningsaktivi-teter.• Der kan ydes materialetilskud m.m. - dog maks. 10.000 kr. pr. forening pr. år i forbindelse med nye eller eksperimenterende aktiviteter.

Ansøgninger skal være indsendt til Folkeoplysningsudvalget senest den 1. marts 2020.Næste ansøgningsrunde for Initiativpuljen 2020 er den 1. juni 2020.

Udviklingspuljen 2020

I forbindelse med den nye folkeoplysningslov fra 2011 har Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Folkeop-lysningsudvalget besluttet at oprette en Udviklingspulje med en samlet tilskudspulje på 50.000 kr. årligt. Tilskud til aktiviteter fra denne pulje skal være forankret i Tårnby Kom-mune.Folkeoplysningsudvalget har godkendt vilkårene for tilskud fra Udviklingspuljen som følger:

• Puljen kan søges af alle folkeoplysende foreninger, en-keltpersoner og persongrupper med folkeoplysende aktiviteter m.m.• Udviklingspuljen skal un-derstøtte udviklingsarbejde i forbindelse med organisati-onsformer, nye initiativer eller projekter.• Udviklingspuljen skal un-derstøtte såvel aktiviteter der foregår i etablerede foreninger som aktiviteter, der foregår i selvorganiserede grupper.• Målet er at involvere nye grupper i folkeoplysningsar-bejdet.

Ansøgninger skal være ind-sendt til Folkeoplysnings-udvalget senest den 1. marts 2020.

MILLIONSTØTTE SKAL FÅ TUSINDVIS AF DANSKERE OP PÅ SURFBRÆTTET

Med fire millioner kroner fra Nordea-fonden vil Dansk Surf & Rafting Forbund med STOKED SUSTAIN sende 10.000 danskere på vandet og skabe 40 nye klubber for vandglade danskere.

Der skal endnu mere gang i bølgerne i surf- og standup padle (SUP) sporten i Danmark. Med et stærkt økonomisk fundament på fire millioner kroner fra Nordea-fonden vil Dansk Surf og Rafting Forbund (DSRF) skabe 40 nye klubber, fordoble antallet af med-lemmer og lokke 10.000 danskere på vandet i løbet af de kommende tre år.

"Vi er enormt glade for, at Nordea-fonden giver os mulighed for at få flere på vandet og udvikle en bæ-redygtig plan for SUP og surfspor-ten i Danmark. De seneste fem års udvikling har vi vist, at SUP og surfing er helt unikke aktiviteter til at få danskerne til at være aktive sammen i det fri," siger Jakob Færch, formand i DSRF.

Med pengene til projektet STO-KED SUSTAIN vil forbundet skabe tilbud for foreninger, selv-organiserede, uddannelsesinsti-

tutioner og virksomheder, der kan få adgang til en perlerække af aktiviteter og events, rådgivning, uddannelser og udstyr.

"Jeg glæder mig enormt meget til at vi kan komme i gang med projektet. Vi kan nu investere i endnu mere udstyr til foreninger-ne, udvikle og tilbyde nye uddan-nelser og afvikle nye spændende aktiviteter. Jeg glæder mig særligt til at igangsætte et helt nyt ’beach-life’ koncept, som vi har målrettet familier," fortæller Michael Lind-berg, som er projektchef i Dansk Surf & Rafting ForbundTætte relationer til solo-surfere

Med projektet vil Danmarks yngste specialforbund i DIF tage livtag med en af idrættens helt store udfordringer, og et af hoved-formålene med projektet er derfor at få en tæt relation til de selvorga-niserede udøvere. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 60 procent af SUP-udøverne og 80 procent af surferne i Danmark er selvorganiserede.

"Vi vil gerne være noget for alle, uanset om man er medlem af en klub eller surfer på egen hånd.

Med det nye projekt kan vi sætte en ny retning for DSRF, hvor spor-tens dna bliver centralt i udvik-lingen af et stærkt fællesskab for surferne. Der findes en helt særlig kultur i surfmiljøet, som vi ønsker at bevare og få til at spire, uan-set hvordan man er organiseret," fortæller Claus Jokumsen, besty-relsesmedlem og repræsentant for skolerne i DSRF.

Den store interesse for SUP og surf i Danmark vidner om dan-skernes øgede interesse for at være aktive i det fri og ikke mindst på vandet. Nordea-fondens helt sær-lige fokus i disse år er, at få flere danskere ud i det fri sammen, og derfor giver det god mening for Nordea-fonden at bakke op om det nye udviklingsprojekt i DSRF.

Projektet bygger oven på en lig-nende aftale med Nordea-fonden fra 2016-2018, hvor gazelle-for-bundet, der organiserer SUP og surf sporten i Danmark, fik over 13.000 danskere på vandet, satte gang i SUP- og surfaktiviteter i mere end 70 foreninger i hele lan-det og forankrede 3.500 medlem-mer i forbundet.

NYT SLARAFFENLAND FOR DANS OG BEVÆGELSE

Dansekapellet får et nyt møde-sted, en udendørs danseplads hvor naboer og nysgerrige borgere kan danse, lege, motionere, og opleve kunstnerisk aktivitet. Lokale og Anlægsfonden støtter projektet “Dans i det fri – det sjette danse-rum” med 1.9 mio. kroner.

Københavns borgere kan nu se frem til at danse Hip hop og contemporary dans i Dansekapel-lets nye aktive uderum. Det sker når projektet ”Dans i det fri – det sjette danserum” skydes i gang i løbet af 2020, hvor et nyt udendørs danserum ser dagens lys. ”Dans i det fri – det sjette danserum” henvender sig til alle der vil mødes til dans, motion, leg, kunstneriske oplevelser og fest. Lokale og An-lægsfonden støtter det nye uden-dørs danserum med 1.900.000kr.

Dansekapellet ligger i det tidli-gere kapel og krematorium på Bispebjerg Kirkegård og har en bred aktivitetspallette samt mange

forskellige foreninger og daglige brugere af huset. Nu aktiveres selve gårdrummet foran Danseka-pellet som hidtil har været brugt til cykelparkering og ved at taget uderummet i brug, folder Danse-kapellet bogstaveligt talt hele sin aktivitetspallette helt ud i byrum-met, så omgivelserne kan se, deltage og opleve disse.

”Projektet er ambitiøst da Danse-kapellet netop gentænker sam-spillet mellem facilitet, aktivitet og brugere i form af en udendørs danseplads. ”Dans i det fri – det sjette danserum” bliver en stærkt udendørs dansefacilitet, et møde-sted der rækker ud og henvender sig til alle der har en iboende Fred Astaire i sig. Vi håber meget på at den indre danser bliver vakt til live med dette projekt.” Siger Anna Hassel, Arkitekt i Lokale og Anlægsfonden.

I forbindelse med det nye ude-rum, inddeles gården i zoner, som

ligger op til forskellig brug. I den stille zone langs muren etableres siddenicher med bænke samt en ny glasoverdækning med lys, så rummet opleves trygt. I rummets centrum ligger selve dansefladen, som en del af den aktive zone.Uderummet bygges af træ, beton samt asfalt da Dansekapellet øn-skes et enkelt og afdæmpet hel-hedsindtryk, der spiller godt sam-men med de øvrige omgivelser. Ved entreen ud mod torvet sættes to infoskærme, som orienterer om dagens program.

Københavns Kommune er byg-herre på projektet med et samlet anlægs- og aktivitetsbudget på 5.745.000 kr. Lokale og Anlægs-fonden støtter med 1.900.000 kr. Københavns Kommune har bevil-get 1.445.000 kr.

Der forventes byggestart på pro-jektet i løbet af 2020.

FACEBOOK EFFEKTEN ER SUPER STÆRK

Din forening kan nå rigtig langt ud, hvis Facebook bruges på en velovervejet måde. Her får du foreningen Copenwaters fem gode fif til Facebook.

”Vi har lavet 7 små video-inter-views med åbent vand-svømmere i Copenwater. De er blevet set 12.000 gange på Facebook. Det er jo helt vildt.”

Sådan lyder det fra Hans Henrik Heming. Han er bestyrelsesmed-lem i Copenwater og ansvarlig for foreningens Facebook-side. Foreningen er den første i Dan-mark, der udelukkende satser på åbent vand-svømning. Den har blot 2 år på bagen og har i dag 110 medlemmer.

”Vi arbejder strategisk med, hvor-dan vi kommunikerer rigtigt med vores målgrupper. Og det er på facebook, at vores medlemmer er,” siger Hans Henrik Heming.

Foreningens facebook-side opda-teres løbende af de fire administra-torer, og indholdet kobles automa-tisk til hjemmesiden. Umiddelbart kan Copenwater ikke direkte måle,

om Facebook-aktiviteterne også giver flere medlemmer. Men der er ikke tvivl om, at foreningen via Facebook når et langt støre publi-kum end sine egne medlemmer.

”Der er en styrke i netværket. Når et lille video-portræt på halvandet minut får 3000 views, så er det fordi folk deler det i deres net-værk. Den effekt er super stærk,” siger Hans Henrik Heming.

Copenwater tager billeder til alle fællestræninger og tagger per-sonerne, så Facebook-opslaget kommer op i personernes eget feed, eller også tagger personerne sig selv.

”Folk elsker at se sig selv, også selvom de ser stramme ud. Det er en ekstrem billig måde at lave markedsføring på. Vi tagger dem vi kender og ellers gør de det selv, og så får vi et stort reach,” forkla-rer Hans Henrik Heming.

Copenwater arbejder også mål-rettet med at kommunikere med fængende overskrifter og store versaler. F.eks. hedder aftensvøm-ning ”Svøm solen i sænk” og fæl-

lestræning hedder ”Liv i lagunen.”

”Det handler om at være kort og præcis. Med en catchy overskrift kan folk bedre huske det – og så skal der selvfølgelig være et link,” siger Hans Henrik Heming.

Åbent vand-svømmere er ofte dedikerede entusiaster og flittige brugere af sociale medier. Den tankegang går igen i foreningen Copenwater, der har en flad struk-tur.

”Vi har ikke en fast mødekalender, det foregår på sociale platforme. Vi er fleksible og tilpasser os situa-tionen, og det gør, at vi kan få ting til at ske utrolig hurtigt – vi kan få meget ud af få ressourcer,” siger Hans Henrik Heming.

(Sakset fra www.dgi.dk)

5 fif til foreningen på Face-book fra Copenwater:

- Lav Facebook-events for alle fællestræninger og arrangemen-ter- Ta’ fotos til alle fællestræ-ninger og tag alle personer på billedet. Folk elsker at se sig selv, og det giver et stort reach- Lav indhold, f.eks. videoer, som folk også deler i deres eget netværk- Sørg for at klubbens Face-book-profil har flere admini-stratorer med hver deres styrker- Arbejd strategisk med, hvor-dan I kommunikerer bedst med klubbens målgrupper

Etisk Komité er trukket i ar-bejdstøjet, og ny whistleblower-portal er i luften.

Idrættens forbund, foreninger, instanser og atleter, der har kon-stateret uregelmæssigheder eller dårlig forvaltning i idrættens ver-den vil fremover kunne bede DIF’s nye etiske komité om en uvildig vurdering af det pågældende tema. Der tilknyttes ligeledes en whistle-blowerordning til komitéen.

Tiltagene blev besluttet af repræ-sentantskabet ved DIF’s årsmøde den 4. maj 2019 i Idrættens Hus i Brøndby, og nu er den etiske komité og whistleblowerordning i drift. Såvel Etisk Komite som whistleblowerordningen kan tilgås på www.difetiskkomite.dk.

Den etiske komité er fra årsskiftet trukket i arbejdstrukket, og komi-téen består af:Ole Borch (formand), advokat og

ledelsesrådgiverJuliane Elander, eliteroer og professionsbachelor i sundhed og ernæring Jens Evald, professor ved Juridisk Institut, Aarhus Univer-sitet Else Guldager, HR-direktør i Sydbank Lise Kaae, CEO, Heart-land

Etisk Komité har mandat til at kunne vurdere og kommentere uregelmæssigheder og interesse-konflikter i dansk idræt.

Den etiske komite og whistleblo-werordningen er et redskab til at fremme etisk forsvarlig adfærd og ansvarligt lederskab i bred for-stand. På den nye whistleblower-portal kan man således anmelde en sag i en anonym, krypteret meddelelse

Den etiske komité og whistleblo-werordningen arbejder uafhæn-gigt under DIF.

NY ETISK KOMITE OG WHISTLEBLOWERORDNING

NÆSTE BYGGE

PROJEKTDer er i 2020 afsat 1 mio. kr. til forundersøgelser vedr. en ny skøjtehal i 2020, 13 mio. kr. til byggeri i 2021, 40 mio. kr. til byggeri i 2022 og 5,9 mio. kr. til færdiggørelse i 2023. I 2023 er der afsat 5 mio. kr. til nedrivning af den eksisterende skøjtehal. Budget i alt 64,9 mio. kr.

Følgende spørgsmål skal afkla-res i et bruger- og borgerinddra-gende forprojekt: Hvad er det for en hal der ønskes med udgangspunkt i inddragelse af brugerne: Ama-gerJets, Tårnby Skøjteklub, Kastrup Tårnby Idrætsforening, borgerne generelt og det tekni-ske personale?Kan en ny skøjtehal placeres og rummes på grunden ved KG66 og Fritidsklubben Frøen?

Udarbejdelse idékatalog vedr. fremtidig brug af skøjtehal.En placering af skøjtehallen ved siden af Kastrup Gymnastikhal vil give anledning til overvejelse i forbindelse med parkerings-forholdene.

BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 19-02-2020. Tiltrådt i det det videre arbejde med opførelse af skøjtehallen foregår i Bygge- og Ejendoms-udvalgets regi.

Måske en ide til en

hverve kampagne for danse klubber?

Det er Folkeoplysningsudvalget i Københavns Kommune, der har fundet pengeposen frem. Til en start er der betalt et års husleje.

Med et nyt klubhus i Valby i København håber Coding Pirates at kunne fastholde børn og unge længere. Den nuværende struktur, hvor børnene mødes en dag om ugen for at blive introduceret til programmering og andre digitale aspekter, har nemlig sine udfor-dringer. Det skriver Coding Pira-tes selv i en pressemeddelelse.

»Idéen om at starte et klubhus udsprang af en udfordring, der er velkendt i hele foreningslivet: Det er svært at holde fast i børnene, når de bliver ældre, og lektier, fester og samvær med venner begynder at fylde mere i deres hverdag,« skriver foreningen.

Klubhuset skal bryde den ugent-lige ramme, der ellers er udgangs-punktet de mere end 50 steder rundt omkring i landet, hvor børn og unge de seneste år har mødtes for at blive introduceret til den digitale verden.

Coding Pirates omtaler selv til-taget som et eksperiment, og det

finansieres af Folkeoplysningsud-valget i Københavns Kommune. Til en start er der betalt for et års husleje i Valby Kulturhus.

»Klubhuset vil have åbent på flere forskellige tidspunkter, som regel

sen eftermiddag og aften, hvor man kan komme og gå, som det passer til ens hverdag, og er et eksperiment, som bestyrelsen i Coding Pirates København håber på vil blive en succes,« står der i pressemeddelelsen, hvori der også opfordres til at kigge forbi klub-huset.

CODING PIRATES FÅR KR. 380.000 TIL NYT

KODEEKSPERIMENT I KBHV.

FORENINGER FÅR PENGE FOR AT AR-BEJDE MED

SOCIALT UD-SATTE BØRN

I København findes der allerede 16 sociale partnerskabsaftaler, men på mødet den 30. januar, besluttede Kultur- og Fritids-udvalget at tilføje yderligere fem foreninger, der skal indgå sociale partnerskaber med Kø-benhavns Kommune i perioden 2020-2023.

Med partnerskabet modtager foreningerne 200.000 kr. årligt i den fireårige periode til ansæt-telse af en ressourceperson i foreningen. Ressourcepersonen skal arbejde med at sikre, at foreningen kan inkludere og fastholde socialt udsatte børn og unge og deres forældre i for-eningsaktiviteterne.

De udvalgte foreninger er:B1908, Fremad Amager, IF Stadion, Krumspring og Street Society

De 16 sociale partnerskabsaf-taler, der allerede eksisterer, er med Ajax København, Ama-ger Judo Skole, BK Skjold, BK Union, Brønshøj Boldklub, BørneBasket Købehavn, Copen-hagen Floorball Club, Fremad Valby, Global Kidz, Hovedsta-dens Svømmeklub, Nørrebro Taekwondo Klub, Nørrebro United, Rollespilsfabrikken, Shezone, Stevnsgade Basketball og Vestia.

FÆLLESKONTORET TILBYDER/UDLÅNER

Vi har to telte a 6 x 6 meter i kraftig kvalitet som står på en trailer, lige til at koble på bilen og køre afsted med. De kan stilles op hver for sig eller samlet som 6 x 12 meter. De er nemme at slå op. men kræver dog nogle stykker, da de vejer godt til.

TELTUDLEJNING

Vi har en plotter, hvor der kan printes i store størrelser, helt op til A1. Papiret er på ruller så i teorien kan der trykkes op til 60 cm bredt og 30 meter langt....! Papirskvaliteten er 140 g, men der kan også trykkes på egentligt fotopapir. Prisen regner maskinen selv ud fra forbrug af toner og papir. Så en plakat med tekst alene er ekstremt billig.

PLAKATER

SCENE

TELESLYNGE

Vi har en scene på 50 m2 som kan klappes sammen og slås op, både i fuld størrelse, eller det der er mindre. Den er lavet i moduler og kan derfor tilpasses efter behov. Har virket i DR-Byen inden den fandt vej til os.

En mobil teleslynge består af en kuffert med anlægget, en højttaler med indbygget forstærker, en kablet håndmikrofon, et trådløst hadset samt 5 modtagere der virker med alle typer høreapparater.

Anlægget kan også bruges uden teleslyngen, som almindeligt forstær-ker, højttaler og mikrofon anlæg.

Vi har to projektorer hvis der er behov for at smide noget op på en skærm. Man kan bruge en hvid væg og ellers har vi også et lærred. Vi kan også levere en bærbar computer med, hvis der er behov for det.

PROJEKTOR

Vi trykker i A3, A4 og A5. Der trykkes i såvel farver som sort. Papirs-kvalitet fra 80 g til 160 g. Papir i faver. Der kan både hæftes i hjørner og der kan foldes og hæftes i ryg. Prisen er som udgangspunkt kr. 0,25 uden farver i A4 og kr. 0,75 med farver i A4.

KOPISERVICE

Så har vi en mønttæller som kan være god til arrangementer hvor der kommer mange kontanter ind. Det går tjept at få talt op, og letter det efterfølgende arbejde i banken.

MØNTTÆLLER

Bilag: 2.3. Nyhedsbrev fra Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune nr. 101,2020.pdf



Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune Nyhedsbrev nr. 101

Dette Nyhedsbrev er skrevet af Jørgen og Lis S. 1

Nyhedsbrev nr. 5

2019-20 Siden sidst Allègården, – Se s. 1 ”Når stedet bestemmer”–- Se s. 1- 2 Plyssen flytter til udstillingsstedet Ved Diget – Se s. 2 Brainstorming i Roskilde- Se s. 2 Kontingent 2020 + Hestevognstur - Se side 3

Kommende arrangementer 24.03.20 kl. 19.30 Ordinær generalforsamling – Se s. 3 08-04.20 kl. 12.15 Det Harboeske Enkefruekloster - Se s. 4

_______________________________________________________________________________________

Allègården . Hvad står der i lokalaviserne og på Facebook?

Lokalaviserne har givet meget spalteplads til Allègår-dens problemer. Det er vi i Bevaringsforeningen utrolig taknemmelige for. Sidst har 2770 givet plads til et skriv fra os og givet det den rammende overskrift: ”Giv Allègården en chance”. Mange har vist haft tek-niske problemer med at få skrevet under på ”Stop nedrivning af Allègården i Tårnby”. Klik på nedennævnte link, der viser fremgangsmåden:

https://www.skrivunder.net/stop_nedrivning_af_allegarden_i_tarnby

Man kan skrive under på opslag i 3F Henvendelse hos 3F ved skranken, Saltværksvej 68. I Biblioteket i Hollænderhallen kan man skrive under på borger-til borger tavlen. Det foregår her, til og med fastelavn. Smid evt. en seddel ind i Bevaringsforeningens postkasse på Langbakken 3 med jeres underskrift på, for at protestere imod, at Allègårdens gamle hovedbygning på Tårnbyvej bliver revet ned.

Manglende vedligeholdelse er skyld i tilstanden på Allègårdens hovedbygning.

Det vil koste 4.865.400. kr. at sætte den i stand. Bevaringsforeningen foreslår, at Tårnby Kommune giver TKB et § 14-påbud, (d.v.s. et krav om, at gården ikke må rives ned) og at TKB samtidig indleder forhandlinger med kommunen om at finde plads til et nyt – evt. større – fælleshus et andet sted på TKB`s jorder.

”Når stedet bestemmer” var temaet på et heldagsseminar d. 30.1., arrangeret af Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med Arkitekt-skolen på Holmen. 500 personer, der interesserer sig for bygningskultur, samledes i Docken, et sted langt ude i Nordhavn, og fik en fantastisk dag ud af det. Slots- og Kulturstyrelsens enhedschef Merete Lind Mikkelsen bød velkommen og fortalte lidt om baggrunden for temaet ”Når stedet bestemmer.” Jørgen og Lis betalte ud af egen lomme for at være med, og prisen var pebret, fordi de også deltog i festmiddagen. Det er ved sådanne lejligheder, vi lærer så mange kapaciteter inden for bygningskultur at kende personligt. Det hjælper os til at få kontakt med VIP`er og hurtige svar på vigtige spørgsmål. Vi stod i garderoben og fik en sludder med Merete Lind Mikkelsen, og Lis spurgte, om der var indgivet ansøgning om tilladelse til at lægge fjernvarme ind i Cafè Kystens Perle i den fredede Bryggergård i Kastrup Havn. Lis havde nemlig noteret sig, at de synlige rør er af rustfrit stål, og at Charlotte Als, der driver cafèen sammen med sin familie, er alt andet





end begejstret for de synlige rør. Resolut tog enhedschefen sin mobil op af lommen og noterede spørgsmålet sammen med vores mailadresse til den aktuelle sagsbehandler i Slots og Kulturstyrelsen. ”I skal nok få et hurtigt svar!” erklærede Merete med et smil. I paneldebatten kom der svar på spørgsmål fra salen. En varm kartoffel var restaureringen af Nyborg Slot (også kaldet Danehofslottet), hvor langt fra alle var enige i vurderingen af projektet. Vi var enige i, at prisen er høj, men er kvaliteten på ombygningen svarende til udgiften? Nyborg Kommune forventer, at Danehofslottet bliver verdensarv en dag. Mange til-hørere tvivlede. Alligevel bliver der kastet flere hun-drede millioner i et halvdårligt projekt.

Plyssen flytter til udstillingsstedet Ved Diget.

Mange af Plyssens vagter deltog i nedpakningen af Plyssens udstillingsgenstande. ”Vi kommer til at indskrænke os, der bliver ikke meget plads at udstille på!” lød parolen. Bevaringsforeningen får måske kun plads til 8 plancher det første år. Til næste år får Bevaringsforeningen mere plads, når stuehuset er blevet sat i stand.

Udstillingsstedet Ved Diget

Udstillere og frivillige vagter brugte mange timer på at rydde op og pakke ned, en enkelt gang gav kommunen smørrebrød, og det betød, at der gik rigtigt skred i nedpakningen

Brainstorming i Roskilde. Landsforeningen havde et ønske om at holde brain-storming og bad alle medlemmer om at invitere venner og fjender, konkurrenter og sympatisører, ikke-medlemmer og kommende medlemmer med til ”gratis

workshop,” hvor der var frokost og kaffe og usand-synlig lækker kage. Her øst for Storebælt fandt mødet sted i nærheden af Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Jørgen og Lis havde studeret kortet over Roskilde meget omhyggeligt, inden de tog afsted, men alligevel var det noget af et mirakel, at de kom frem til ”Lodsen.” De havde bevæbnet sig med mange gode forslag, men det konsulentfirma, der stod for mødet, ville have deltagerne til at udtale sig om noget helt andet: Synlighed. Det havde Landsforeningen også diskuteret for 20 år siden, på årsmødet i Skagen. Men tiden havde ikke stået stille. Man ville vide, om Landsforeningen skulle arbejde med kampagner og events på Facebook, eller den skulle beholde sin gammeldags, måske let støvede, arbejdsform med love og vedtægter, strukturerede møder og årligt kontingent. Der var nok at snakke om, og der blev grinet meget. Lis sprængte modigt dagsordenen ved at fortælle om sin idè med at bede lokalforeningerne gå i dialog med skolecheferne. Hvis lærerne, der ofte bor i andre kommuner for at undgå at møde elevernes forældre i supermarkedet, ikke bliver interesserede i at få børnene ud på gader og veje med mobiltelefon og/eller skitseblok, for at fange de kønne idyller og smukke gamle huse, de gerne vil vise til deres børn og børnebørn, bliver kommunen tømt for bevaringsværdier på ganske få år. Skolechefen i Tårnby Kommune forelagde idèen for skolelederne, som ikke havde nogen kommentarer. Bevaringsforeningen vil slå sig sammen med folk, der har forstand på at skrive undervisningsmateriale til et kursus for lærerne om steder, der er ”værd at se i Tårnby Kommune.” Deltagerne i brainstormingen blev bedt om at sætte sig i grupper til sidst for at lave en sammenfatning af, hvad deres gruppe mente om forskellige ting, og hvordan Landsforeningen kunne blive mere synlig og tidssvarende. Flere grupper mente, at Landsforeningen skulle være mere aggressiv i sine udtalelser. Hvad mener Beva-ringsforeningen for Tårnby Kommunes medlemmer? Det vil der blive lejlighed til at udtale sig om på vores generalforsamling den 24. marts. Sæt allerede nu kryds i kalenderen!



Kontingent 2020 Vi mangler desværre en hel del kontingentindbe-

talinger for 2020, så er du bagud med at betale

kontingent, finder du et notat vedhæftet dette

nyhedsbrev.Mmodtager du nyhedsbrevet pr. mail, vil

det fremgå af mailen, såfremt du endnu ikke har

betalt. Kontingentet bedes indbetalt snarest og senest

inden generalforsamlingen i marts.

Taksterne for 2020 er uændrede og som følger:

Enkeltmedlemskab kr. 175

Husstandsmedlemsskab kr. 250,-

Firma- og foreningsmedlemskab kr. 300.

Betaling kan ske ved bankoverførsel til:

Danske Bank

reg. nr. 1551, konto 272 74 39

Indkaldelse til ordinær generalforsamling Tirsdag den 24. marts 2020 kl. 19.30 Sted: Postkassen, Mødelokale 1 og 2, Amager Landevej 71, Kastrup Dagsorden:

1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Det reviderede regnskab til

godkendelse 4. Forelæggelse af virkeplan og budget

for indeværende år 5. Indkomne forslag 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg til bestyrelsen *) 8. Valg af revisorer og revisorsuppleant

i h.t. vedtægterne 9. Eventuelt

*) På valg er Jørgen Schneevoigt, Alice Hansen og Thomas Holbech, der alle

modtager genvalg. Der er plads til suppleanter. Suppleanterne kan deltage i bestyrelsesmøder, uden at være forpligtet, i det omfang, de har tid og mulighed. Med venlig hilsen p.b.v. Lis Schneevoigt, formand

Med hestevogn til Eremitageslottet

Vi vil gerne lodde stemningen for en køretur med hestevogn fra Klampenborg Station til Eremitage-slottet i juni, juli eller august måned. Nogle har måske

lyst til sådan en køretur? Hvis vi vælger en onsdag, lørdag eller søndag, vil det være muligt at arrangere en rundvisning på selve Eremitage-slottet, der blev sat grundigt i stand for nogle få år siden. I første omgang beder vi jer sende en mail til

[email protected] eller ringe til 32 51 48 40, Meld hvornår I evt. kan deltage, så vi kan få tingene koordineret.

mailto:[email protected]



Besøg på Det Harboeske Enkefruekloster

Onsdag den 8. april kl. 12.15 Mødested: Stormgade 14, København K Det Harboeske Enkefruekloster er en markant senbarok bygning på Stormgade i København som Realdania By & Byg har restaureret for at sikre, at 270 års uafbrudt kulturhistorie kan fortsætte sit virke. Bygningen er ført tilbage til fordums storhed og nyindrettet med respekt for bygningens særpræg, historie og arkitektoniske kvaliteter. Huset indgår i Realdania By & Bygs samling af ca. 60 historiske ejendomme, som repræsenterer dansk bygnings-kultur gennem 500 år og er med til at fremme den levende bygningskultur.

Vi har været heldige at sikre os et mindre antal pladser til en rundvisning. Det anbefales at reserverer plads hurtigst muligt.

Det Harboeske Enkefruekloster blev opført i 1663 – 69 af landdrost Simon de Pethum. Ejendommen blev senere solgt til den daværende lejer, generalbygmester Lambert van Haven. I 1708 overtog Gehejmerådinde Christine Harboe ejendommen. Ved sin død i 1735 testamenterede hun sin gård i Stormgade, herregården Støvringgård i Jylland samt sin kontante formue til oprettelse af to klostre. I fundatsen stod, at huset skulle være fribolig for ”13 fattige og gudfrygtige enker, hvis husbonder havde betjent en eller anden af de charger indført i de fem klasser af den kongelige rangforordning”.Gennem tiden er det gamle kloster blev udsat for adskillige om- og tilbygninger under ledelse af nogle af tidens fremmeste arkitekter. G.D. Häusser, Laurids de Thurah og ikke mindst Aage Rafn har alle sat deres personlige præg på bygningen i et forsøg på at skabe bedre rammer for husets beboere og på at følge med tiden udenfor. Meget har ændret sig siden 1708, men funktionen som enkefruekloster, er, med en del modifikationer, opretholdt til den dag i dag. Beboerne behøver ikke længere at være "trængende og gudfrygtige". I dag er kriterierne for at komme i betragtning som beboer blot, at man skal være enlig kvinde og bosiddende i København. Rundvisningen varer frem til kl. 14.00. For de der har lyst, slutter vi af med 1 stegt rødspættefilet med remoulade og 1 varm mørbradbøf med surt og bløde løg på Restaurant Rio Bravo skråt overfor palæet. Medlemspris kr. 195,- Gæster kr. 225,- Medlemspris inkl. frokost kr. 425,- Gæster kr. 455,- Priserne inkluderer entré og administrationsgebyr + evt. frokost

Tilmelding til [email protected] eller tlf. 32 51 48 40 senest 22. marts. Dog tilrådes omgående tilmelding. Forudbetaling: Undtagelsesvis beder vi om forudbetaling til dette arrangement. Reservationen er først endelig når betaling er indgået. Bankoverførsel til Danske Bank reg. nr. 1551, konto 272 7439.

mailto:[email protected]

Bilag: 2.4. Glemmer Du nr.1 2020, Skrald fra losseplads til forbrænding.pdf



TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT JANUAR / FEBRUAR 2020

NUMMER 1 / 2020

SKRALD - fra losseplads til forbrænding

Forside: Skraldemænd fra Renholdningssselskabet tager en pause foran skraldebil på Randkløve Alle, hvor selskabet i en periode havde garage. I baggrunden Melstedhuse. Ca. 1955-63.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8975

ISSN 1397-5412© Tårnby Stads- og Lokalarkiv 2020

Tidsskriftet GLEMMER DU

Tekst og redaktion: Peter DamgaardLayout: Anne Petersen

Copyright:Ophavsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lokalarkiv, en anden institution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden tilladelse. Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og Lokalarkiv. For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige ophavsretsindehaver. Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt du mener, der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte [email protected]

Kilder:A14 Foreningen af grundejer- og parcelforeninger i Tårnby KommuneA15 Grundejersammenslutningens Renholdningsselskab. Renholdningsselskabet af 1947A366 Peter Ludvig og Katherine BoysenÆ2022 UdklipsmapperTeknisk Forvaltnings arkiv: 80.0, 80.01, 80.02 og 81.0KT-Posten

Hvis du vil vide mere:Glemmer Du nr. 4, 2009: Genbrug af tang, latrin og skrald.

Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på www.taarnbybib.dk

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

3

SKRALD - FRA LOSSEPLADS TIL FORBRÆNDINGAffald har man altid haft. Men man har ikke altid håndteret skrald på samme måde. I et moderne samfund er bortskaffelse af affald nødvendig, men usynlig - så længe det virker. I Tårnby er historien om skraldet også historien om kommunens udvikling fra landkommune til moderne by. I dette nummer af Glemmer Du ser vi på affaldshåndteringen i tiden, indtil Amagerforbræn-dingen blev etableret.

INDLEDNINGAlle samfund producerer af-fald. Men det er ikke altid den samme slags affald. I land-områder med bondegårde og husdyrbrug kan affald være en ressource – gødning, der får planterne til at gro. I moderne byer er affald for det meste et problem, som helst skal skaf-fes af vejen hurtigt. Først når affaldet ikke bliver afhentet, ser man hvor vigtigt det er at have ordentlig affaldshånd-tering.I starten af 1900-tallet var Tårnby i vid udstrækning en landlig kommune. Kastrup fungerede som et industriom-råde, med større fabrikker og mange arbejdere, men resten af kommunen bestod endnu af landsbyer: Tårnby, Tømme-rup, Ullerup, Maglebylille og Viberup.

Affaldshåndteringen var der-for ikke særlig reglementeret, fordi de fleste gårde og huse selv skaffede sig af med af-faldet. Meget blev gravet ned i haven eller givet til husdyrene, og havde man ingen af delene, kunne man sælge det til en landmand, der kunne bruge affaldet som gødning.Efterhånden som gårdene blev udskiftet med villakvar-terer og beboelse, voksede affaldsmængden, og det blev nødvendigt at finde en løsning på skraldeproblemet, som om-fattede hele kommunen.

SUNDHEDS-VEDTÆGTEN 1928I 1928 havde Tårnby Kom-mune fået en ny Sundheds-vedtægt. Denne skulle re-gulere alle de forhold, hvor

4

SKR

AL

D

befolkningens sundhed som helhed skulle varetages, f.eks. salg af fødevarer, etablering af kloaker og lignende. Der blev nedsat en Sundheds-kommission, der skulle sikre, at sundhedsvedtægterne og lovgivningen blev overholdt. Kastrups betydning i forhold til resten af kommunen ses tydeligt i Sundhedsvedtæg-ten, idet §3 bestemte, at tre af Sundhedskommissionens syv medlemmer skulle komme fra Kastrup, mens de fire øvrige skulle komme fra henholdsvis Tårnby, Tømmerup, Ullerup og Maglebylille. Det skyldtes, at Kastrup tidligt var blevet et tætbefolket industriområde, hvor en regulering af mulige sundhedsfarer var tiltrængt.En af bestemmelserne i sund-hedsvedtægten var, at hvis Tårnby Sogneråd, som kom-munalbestyrelsen hed den-gang, lavede fælles regler for afhentning af affald, var alle husejere forpligtede til at be-nytte den. Der fandtes altså ikke på det tidspunkt en fælles affaldsordning, men kommu-nen forudså, at det ville blive nødvendigt. Den stigende befolkning og overgang fra landområde til bymæssig brug

gjorde, at man ville sikre en ensartet og ordentligt afhent-ning, frem for at hver husejer skulle forhandle med en privat vognmand

LOSSEPLADS I KASTRUPEfter Tårnby Villaby blev etableret 1901 som den før-ste, var der i årtierne efter sket flere udstykninger af de gamle gårdes jorder til parceller. Ind-til der blev sikret en fælles af-faldsordning, skulle de mange flere villaejere have et sted at gøre af deres skrald. Tårnby Kommune indrettede der-for en losseplads på Kastrups forstrand. I 1935 søgte kom-munen tilladelse hos Ministe-riet for Offentlige Arbejder til opfyldning af forstrandsareal mellem Saltværksvej og Sy-refabriksvej. Tilladelsen blev givet, dog mod indretning af en spunsvæg mod Øresund, der skulle holde skraldet fra at drive til havs.En losseplads på stranden var slet ikke så tosset, som det ly-der i dag. For det første var stranden uopdyrket land. De fleste private haver i de nye villakvarterer blev benyttet

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

5

som køkkenhaver, der supple-rede husholdningen. De øv-rige ubebyggede områder blev fortsat benyttet som dyrk-ningsområder for landbrug og gartnerier, men det kunne man ikke på stranden. For det andet var det tæt på det mest beboede område i kom-munen, Kastrup, så borgerne der kunne benytte losseplad-sen. For det tredje havde Kø-benhavns Kommune allerede etableret en losseplads på sin del af strandarealet nord for kommunegrænsen, pudsigt nok præcis på det område, der lå tættest på Tårnby Kom-mune. Samtidig havde flere af Kastrups fabrikker i årevis benyttet deres eget strandom-råde som losseplads. Således f.eks. Syrefabrikken og Ka-strup Saltværk. Området var altså i forvejen ikke det mest attraktive.Endelig kunne opfyldning af forstrandsarealet medvirke til landvinding, altså at udvide Amager. Det var ikke i starten et mål i sig selv, men dog en sidegevinst ved en i forvejen nem og billig måde at hånd-tere affaldet på. Befolknin-gen havde også forståelse for det. Under krigen skrev en

lokal husmor, Bente Jensen, til kommunen og priste losse-pladsens landvinding: ”Det er en stor gevinst at faa Skralde-affald derude i at vinde mange Tønder Land […] en ung Frue sagde: vi har allerede vundet 10 Alen til vor Have, det var alt ønskeligt, man slaar Masser af Soldater ihjel for nogle Tøn-der Land, dette er en lettere Maade at vinde paa […] man skal gavne sit Land ved Land-vinding.”Kommunen var helt med på ideen. ”Der fyldes ud langs stranden, og det indvundne areal kan efter ca. 3 à 4 års for-løb tilsås med græs og anven-des til sportsplads og frilufts-areal.” skrev stadsingeniør Schouenborg.

BRUGERBETALING FOR LOSSEPLADSMed etableringen af losse-pladsen kunne private parcel-ejere og grundejerforeninger frit indgå aftale med en privat vognmand om at få afhentet skrald, som så blev læsset af enten hos en landmand, der ønskede at modtage skraldet som gødning, eller på losse-pladsen. Der blev indført et

6

SKR

AL

D

gebyr på 1 kr. pr. skraldelæs, hvilket straks betød, at der op-stod problemer. Foreningen af Husejere i Taarnby Kom-mune skrev i 1937: ”Forenin-gen har i flere Aar arbejdet for at faa indført reglementerede Skarnkasser i Ejendommene og fast Mand til at bortkøre Husaffaldet én gang ugentlig, men naar der nu skal betales […] er der flere af Husejerne, som ikke mere ønsker at del-tage i Renovationsudførselen” Da afgiften på 1. kr. skulle betales af hver enkelt husejer frygtede foreningen, at mange

husejere ville gå tilbage til at grave deres affald ned i haven. Kommunen gik dog ikke med til at undtage husholdningsaf-fald fra afgift.

GENER FRA LOSSE-PLADSENLossepladsen i Kastrup gene-rede også boligerne i områ-det. Der blev bygget meget i Kastrup og de nye boligejere så ikke med milde øjne på los-sepladsen. I 1940 skrev grund-ejerforeningen Søvænget til kommunen om problemerne.

Vognmand Hans Christian Gjermandsen med skraldevogn, trukket af hestene Knold og Tot. Vognladets trekantsform er klassisk for renovations-vogne og skyldtes kravet om låg på ladet. Ca. 1920-1940.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8976

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

7

Selv om der var pænt og idyl-lisk i området omkring Salt-værksvej, mente foreningen, at det stod slet til ved Øre-sund: ”Gaar man videre ned til Strandvejen og ser imod Nord, bliver Idyllen temmelig brutalt brudt ved Synet af Los-sepladsen. Er det tilmed en varm, klar Sommerdag, hvor Sundets Bølger af en nordlig Vind skylles blidt mod Kysten, har man ondt ved at forstaa, at Taarnby Kommune omtrent på Grænsen af København lader en saadan Skamplet paa Øresundskysten ligge.Skrald, Papir og Skrammel danner et mere end uappetitligt Billede. Den friske Søluft fra det dejlige Øresund iblandes en gennemtrængende Stank, der ækler og stemmer for Brystet.Svinsk og ublufærdig henlig-ger denne stinkende Skarn-bunke og vælter sig ude i Sun-det, omtrent Side om Side med den af Kommunen anlagte og opførte Badeanstalt.”Lossepladsen medførte flue- og rotteproblemer for forenin-gens beboere, og de forlangte, at der blev stoppet for tilførsel af affald.Tårnby Kommune anerkendte til fulde, at der var problemer.

Faktisk havde kommunen forudset, at udstykningen af grundene tæt på lossepladsen i Kastrup ville føre til pro-blemer, men man havde ikke lovlig mulighed for at blokere det. I august 1940 var det hel-ler ikke så ligetil at gøre noget ved: Danmark var blevet besat og under de omstændigheder fandt kommunen det ikke pas-sende at omlægge renovationen.

Vogmand Gjermandsen havde sine heste til skraldevognene opstaldet på Bryggergården. Her ses kusken Herbert Jensen med tre af hestene.De to hvide hed Knold og Tot – navngivet efter frisuren (det er Tot til venstre). Ca. 1940.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8978

8

SKR

AL

D

Kommunen bad derfor grund-ejerforeningen resignere over for lossepladsen ”under de nu-værende vanskelige og usikre økonomiske Forhold”. Samti-digt gjorde man opmærksom på, at de nye boligejere havde købt grundene og bygget hu-sene med fuldt kendskab til lossepladsen. Det burde altså ikke komme som en overra-skelse, at den lå der!

SORTERINGSANLÆGFor at modernisere losse-pladsen og afhjælpe generne indkøbte Tårnby Kommune dog et temmelig dyrt sorte-ringsanlæg. Dette var også et forsøg på at komme uden om den kostbare spunsvæg, som ministeriet havde ment var nødvendig. Spunsvæggen skulle sikre, at Øresund ikke blev forurenet af skrald som ville genere f.eks. fiskeriet fra Kastrup Havn. Væggen ville koste anslået 30-40.000 kr. og var altså ren udgift for Tårnby Kommune.

Badeanstalten i Kastrup lå klods op og ned af lossepladsen. Indgangen her på billedet lå på Amager Strandvej, over for Syrefabriksvej. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1574

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

9

Imidlertid overvejede kom-munen, at hvis man nu købte et sorteringsanlæg til ca. 85.000 ville man kunne fortælle mini-steriet, at der ingen fare var for forurening af vandet. Så ville der være håb om at ministeriet ville frafalde kravet om spuns-væggen. Kommunen var dog bange for at spørge ministeriet direkte ”idet en Forespørgsel til Ministeriet formentlig nær-mest vil have til Følge, at Kra-vet om Spunsvæggen gennem-tvinges.” Man foretrak i stedet at bygge sorteringsanlægget og håbede så, at de erfaringer, man fik med det og med losse-pladsens drift, ville overbevise ministeriet. Det lykkedes dog ikke og spunsvæggen måtte opføres.

Regnestykket for sorterings-anlægget viste klart, at hvis det skulle betale sig over en 10-års periode, skulle anlægget be-handle ca. 3.000 tons affald om året. Men i lossepladsens start i 1935 var den mængde af-fald slet ikke til stede, selv om man vidste, at den voksende befolkning betød, at mængden af skrald ville blive forøget. Men 3.000 tons kunne kun komme på tale, hvis man ind-

førte en ordning, som sikrede aflevering fra alle husstande til samme sted. En masse af de problemer, som den voksende by oplevede med skrald, ville så kunne løses med ordnet bortkørsel, rimelige priser og hygiejniske forhold. Anskaffelsen af sorteringsan-lægget var derfor stærkt med-virkende til at Tårnby Kom-mune, som næsten alle andre kommuner, arbejdede hen imod en fælles ordning af af-faldshåndteringen. Sorteringsanlægget betød, at lossepladsen trods alt blev en mere præsentabel størrelse. Tårnby Kommunes ingeniør Sigurd Schouenborg beskrev fordelene: ”Dagrenovationen sendes gennem sorteranlæg-gets tromlesigte med 2 maske-vidder. Lossepladsen kan der-for fyldes op med det grove frasorterede materiale (ben, klude, metaldåser, glas o.s.v.) nederst og det fine (aske, fin-delt papir, urterester o.s.v.) øverst, hvorved opnås føl-gende: pænere udseende af lossepladsen; en temperatur-stigning i lossepladsens indre, der hindrer rotter i at leve deri; en hurtigere omdannelse af materialet, samt nedsættelse af

10

SKR

AL

D

lugtplagen. I tromlen tilsættes vand for at hindre papirflugt. Kommunen har foruden losse-pladsen ved sorteringsanlægget en losseplads for industriaffald, større tønder, tagpaprester o.l.” Sorteringsanlægget stod fær-digt i 1946.

AFFALDS-REGULATIVET 1944Stadsingeniørens gennemgang af de typer affald, som sorte-ringsanlægget skulle håndtere,

viser, at affald ikke er det sam-me til alle tider.Samfundets udvikling kan aflæses i det skrald, vi smider ud, og i 1940erne var dagreno-vation ret uskadeligt. Det var også derfor, at det ikke var så uansvarligt at smide skraldet på forstranden, som det virker i dag. I forbindelse med losse-pladsen og ønsket om bedre kontrol af affaldsområdet ud-stedte Tårnby Kommune i 1944 sit første affaldsregula-tiv, der nøje gennemgik, hvad

Kommunens sorteringsanlæg var en større udskrivning. Anlægget fyldte meget og blev indkapslet i en nyopført bygning, lige som der også blev bygget lokaler til mandskabet. Byggetegning 1946.

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

11

affald egentlig var. Regulativet gjorde klart, at dagrenovation var den del af husaffaldet, der opsamledes i skarnkasser, og som omfattede: ▪ Fejeskarn, affald fra køkkener▪ Aske, skorstenssod, udrag- ning fra kakkelovne, komfu- rer og andre mindre ildsteder samt centralvarmekedler▪ Kasserede mindre køkken- ting▪ Papir og iturevet papemballage▪ Tørt slam fra afløb▪ Haveaffald samt affald fra mindre husdyrhold (høns, duer, kaniner)▪ Halm, hø, tang og lignende fra madrasser og sofaer

Listen omfatter langt det me-ste af det, en hustand dengang producerede af affald. Det var næsten kun naturlige materia-ler, som blev blandet godt med aske, sod og haveaffald. For de fleste hjem drejede det sig mest om køkkenaffald, altså madrester. Det kunne også være gamle brugsting, taller-kener eller træskeer, lidt papir, haveaffald og så beskidt strøel-se fra fugle eller kaniner, som man vel at mærke ikke holdt som kæledyr, men for at sup-

plere kosten med æg eller kød. Dertil kom en stor mængde aske fra den energikilde, som de fleste hjem brugte til mad-lavning og varme, nemlig ild. Alle de mange kakkelovne og brændekomfurer, som stod i køkkenerne, producerede aske og sod og skulle jævnligt renses. Alt dette husaffald skulle samles i skarnbeholdere på ejendommen, en for hver to familier. Skarnkasserne skulle tømmes 1-2 gange om ugen på hverdage mellem 5-17 af en vognmand, som kørte det til lossepladsen. Der blev det strøet ud på forstranden, hvor det kunne formulde, og der-med også tjene som opfyld af forstranden.

KLAGER OVER VOGNMÆNDDet var dog stadig op til de enkelte grundejere og deres grundejerforeninger at sørge for afhentning af affaldet. Det betød aftaler med private vognmænd, og det førte til mange klager. Ud over at de larmede var det et problem, at vognmændene ikke hentede det aftalte affald, og især kla-gedes der over, at de spildte.

12

SKR

AL

D

Deres vogne var ofte utætte, hvilket betød, at der efter af-hentning lå affald på vejene. Det kunne hverken grundejer-ne eller kommunen leve med.I regulativet fra 1944 inddeltes den tættere bebyggede del af Tårnby Kommune i fire zoner. De landlige dele med Magle-bylille, Tømmerup, Ullerup, Viberup og Vestamager var ikke inkluderede (Vestama-ger med området i yderzone, hvor sommerhusbebyggelse var tilladt, blev inkluderet i

1954). Regulativet foreskrev, at grundejerne havde pligt til at tilslutte sig kommunens fælles løsning til håndtering af affald. Dog kunne man an-søge om tilladelse til at grave sit affald ned i haven, hvis man havde en grund, der var stor nok og det i øvrigt ikke var til gene for naboerne (da man udvidede zoneinddelin-gen med sommerhusområdet i 1954, bortfaldt den mulighed for grundejere i inderzonen). Hensigten var, at man for hver

Et af arkivets eneste billeder af en renovationsvogn i funktion. Bag lastbilen på Amager Landevej anes renovationsvognens trekantede lad og en skraldemand med skarnkasse på ryggen. Ca. 1935.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1471

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

13

af de fire zoner ville afholde et udbud blandt vognmænd om afhentningsordning, som grundejerne i zonen skulle tilslutte sig. En stor del af af-faldsregulativet omhandlede derfor krav til vognmænd, der skal køre skrald. Det slås blandt andet fast, at vognene skal være tætte, hestene raske og vognmandens navn skal være skrevet med let synlige bogstaver på vognen, så man kan kende dem fra hinanden.Med affaldsregulativet fra 1944 havde Tårnby Kommune derfor taget et stort skridt i retning af en samlet ordning af affaldsproblemet.

GRUNDEJERSAMMEN- SLUTNINGEN OG AFFALDETI Tårnby Kommune blev i 1927 stiftet en samlet for-ening for grundejerforenin-ger. Der var da oprettet så mange grundejerforeninger, parcelforeninger og havefor-eninger, at det gav mening at danne en fælles forening, der kunne tage overordnede em-ner op med kommunen, så de enkelte foreninger ikke behø-vede det. Fællesforeningen

blev kaldt Sammenslutningen af Grundejer- og Parcelfor-eninger i Tårnby Kommune og beskæftigede sig f.eks. med regler for vejanlæg og byggeri. Løsning af skraldeproblemet blev også et vigtigt emne for Sammenslutningen. Allerede inden affaldsregulativet 1944, der gjorde det muligt at få en samlet løsning på afhentning af affald, havde Sammenslut-ningen forsøgt at forbedre re-novationsforholdene for med-lemsforeningerne. Da Tårnby Kommune så udstedte det før-ste affaldsregulativ forhandle-de man sig frem til en løsning, hvor Sammenslutningen stod for afhentningen af dagreno-vationen i alle fire skraldezo-ner, med to lokale vognmænd, Ernst Hansen og Gjermand-sen, som underentreprenører.Det var dog ikke helt tilfreds-stillende. ”Da Forholdene vedrørende Renovationssagen stadig ikke er saa gode, som Sammenslutningens Bestyrel-se mener, at de bør være og da der stadig paa Delegeretmø-der og Formandsmøder klages over Ordningen med de pri-vate Vognmænds Overtagelse af Bortkørslen uden at de i til-svarende Grad har Ansvaret

14

SKR

AL

D

derfor, har Sammenslutnin-gens Bestyrelse taget Drøf-telsen af Renovationssagens fremtidige Ordning op paa en ny Basis.”

SAMMENSLUTNINGENS RENOVATIONS-UDVALGMan nedsatte et udvalg af Sammenslutningens bestyrel-sesmedlemmer, der skulle dis-kutere sagen og komme med et forslag til varig løsning. Ud-valget bestod af energiske folk: Marius Lorentzen, der var for-mand for Sammenslutningen og i øvrigt medlem af sogne-rådet (senere kommunalbesty-relsen) for Socialdemokratiet 1946-58, B. P. Bertelsen, Ro-bert Petersen, Poul E. Morten-sen samt Svend Elgaard, ejer af Løjtegård og også medlem af sognerådet, men for de Kon-servative, 1949-58. Udvalget blev opfordret til at inddrage kommunen og inviterede der-for kommunens kontorchef Thorkild Nielsen med til det forberedende arbejde.Udvalget arbejdede hurtigt, idet man mødtes 12. februar 1947 og formulerede nogle vedtægter for et renhold-

ningsselskab. To dage efter gik Lorentzen til Arbejdernes Landsbank og sikrede sig en kassekredit på 35.000 kr. til op-start og drift, nemlig til køb af heste, køreseler og vogn samt til løbende udgifter, arbejds-løn, hestefoder og losseplads-afgift. Efterfølgende indkaldte Sammenslutningen til et de-legeretmøde 11. marts 1947 med repræsentanter fra alle Sammenslutningens grund-ejerforeninger. På mødet blev ”Grundejersammenslutnin-gens Renholdningsselskab i Taarnby Kommune” stiftet med en bestyrelse, der efter kampvalg bestod af de fire menige medlemmer fra reno-vationsudvalget. Kommunen kunne udpege et femtemed-lem af bestyrelsen, og valgte igen Thorkild Nielsen. Marius Lorentzen blev efterfølgende antaget som Renholdningssel-skabets første bestyrer.

RENHOLDNINGS-SELSKABETS STARTSå gik det stærkt. Renhold-ningsselskabet skulle starte op 1. april 1947, allerede tre uger efter stiftelsen. Det økonomi-ske grundlag var på plads med

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

15

Billedet her er dateret 1. april 1947 og altså taget på Renholdningsselska-bets første arbejdsdag. Det er noteret i selskabets protokol, at ved starten d. 1. april kl. 6 om morgenen var formanden, Robert Petersen, kassereren Poul E. Mortensen og sekretæren B. P. Bertelsen tilstede. Desuden over-rakte et medlem af grundejerforeningen Skolevangen selskabet blomster. Manden længst til venstre er vistnok bestyreren Marius Lorentzen (der også var formand for Sammenslutningen). På billedet holder mand nr. tre fra venstre en blomsterbuket, og må altså være repræsentanten fra Skolevangen. Billedet er formentligt taget af selskabets kasserer, Poul E. Mortensen, det er nemlig noteret i protokollen, at Mortensen fotograferede hestene og vognen (desværre kendes der ikke kopier af disse billeder). De sidste to personer er derfor formentligt Robert Petersen (selskabets for-mand) og B. P. Bertelsen (selskabets sekretær).Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8977

16

SKR

AL

D

banklånet på 35.000 kr., men en mængde praktiske detaljer skulle ordnes. Lorentzen og Elgaard stod for indkøb af heste og selve opmagasinerin-gen skete på Løjtegård, som Elgaard ejede. Sammen med kommunen blev prisen for bortkørsel af affald sat til 48 øre pr. beholder øst for Ama-ger Landevej, 51 øre pr. behol-der vest for. Prisforskellen skyl-des formentligt, at de vestlige distrikter ikke var så tæt befol-kede, skraldemændene skulle altså køre mere for at indhente samme mængde affald. Eneretten til bortkørsel af skrald blev vedtaget af sogne-rådet den 26. marts efter en udbudsrunde. Der var ind-kommet fire tilbud, tre fra private vognmænd og et fra Renholdningsselskabet. Selv om et af tilbuddene, fra vogn-mand Leonhardt Hansen, var et par øre billigere pr. tømning end selskabet, blev det allige-vel fravalgt. Sognerådet ønskede mere kontrol med tømningen end man kunne have med en pri-vat vognmand, hvor erfarin-gerne i forvejen var dårlige. Borgmester Richardt Jacobsen karakterisede tilbuddet såle-

des: ”Den Billigste har vi in-tet særligt Kendskab til. Han er Entreprenør og har ikke haft noget særligt Kørsel her i Kommunen.” Selv om Ren-holdningsselskabets pris var lidt dyrere, anbefalede borg-mesteren også selskabet, fordi det af vedtægterne fremgik, at et eventuelt overskud på af-faldsordningen ville gå til at nedsætte prisen på sigt. De Konservatives Johan Westh var også tilhænger af selska-bet: ”Jeg anbefaler, at vi ta-ger Sammenslutningen. Den har vi mere Haand i Hanke med.” Og sådan blev det: Renholdningsselskabet fik eneretten på bortkørsel af af-fald i Tårnby Kommune i en fireårig periode.Det første problem, der skulle vise sig at blive et tilbageven-dende emne, var ansættelses-forholdene. Fagforeningen stillede højere krav end ventet, og lønningsspørgsmålet blev heftigt diskuteret. Det ønskede overskud på affaldsordningen dukkede aldrig op, tværtimod blev prisen pr. bøtte sat op mange gange. Også den kor-rekte placering af affaldsbehol-deren var vigtig, da det betød meget for skraldemændene, at

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

17

bøtten stod rigtigt og i en or-dentlig højde. Desuden var en af de indkøbte heste død, og i de første måneder var der til-fælde, hvor kuskene var gået på kroen i løbet af arbejdsda-gen. Det var bestyrelsen enig om ikke kunne tillades!Alligevel tømtes der i alt i de første måneder 3025 affalds-bøtter om ugen. Allerede fra den 1. maj 1947 begyndte Sel-skabet at tømme bøtter i luft-havnen, der naturligvis også

havde behov for at komme af med sit affald.

MODSTAND MOD FÆLLES ORDNINGEn fælles skraldeordning, der skulle omfatte alle husstande i kommunen, måtte uvægerligt støde på modstand fra de om-råder, der hidtil havde klaret sig uden. Nogle husstande var vant til at grave affaldet ned i haven, andre havde så lidt

Kvittering for betalt afhentning af skrald for januar 1950, signeret af Renholdningsselskabets Marius Lorentzen. Fra Katherine Boysens husholdningsregnskab, A366.

18

SKR

AL

D

affald, at de ikke mente det nødvendigt at skulle betale. F.eks. oplyste Fru Lindboe-Larsen, indehaver af butikken Stoppenålen på Castor Alle 16, at hun og hendes mand ikke ønskede at deltage i ord-ningen: ”jeg bemærker hertil, at baade min Mand og jeg selv har Brug for vort Affald. Der-for afbestilte vi for flere Aar si-den Renovationen og har kun enkelte Gange benyttet os af denne udmærkede Skraldebøt-te-Tømning. 1. Vort Madaffald er så ringe, at jeg omgående har kunnet brænde det i Kak-kelovn og Vaskekedel. Vi er forøvrigt ingen Kødspisere og holder ikke Dyr. 2. Papir-, Træ- og Haveaffald brændes ligele-

des. 3. Metal-Affald. Da har jeg for Tiden Trediedelen af vor gamle Skraldebøtte fyldt med Affald fra de forløbne 2-3 Aar. 4. Ituslaaede Glas-, Ler og Porcelænsting anvender jeg til Puslespil i pædagogisk Øje-med. 5. Textil-Affaldet finder af sig selv paa at genopstaa i varmende Væg-, Gulv- og Mø-belbeklædninger.”Lindboe-Larsens ansøgning blev dog afvist, ligesom de fleste andre, da kommunen ikke øn-skede at undtage husstande fra ordningen. Dels ville for mange dispensationer betyde, at prisen på sigt blev højere for de hjem, der deltog i ordnin-gen, dels var sorteringsanlæg-gets økonomi baseret på, at der kørte tilstrækkelige mæng-der af affald gennem det.

LOSSEPLADSEN FYLDES OPKastrup voksede voldsomt under og umiddelbart efter krigen. Det skyldtes bl.a. at lufthavnen blev udbygget af tyskerne, så kapaciteten mere end fordobledes, og antallet af arbejdspladser derfor steg markant. Det betød, at skralde-mængderne efterhånden blev

Med indførslen af fælles affaldsord-ning indløb også mange ansøgninger om fritagelse. Her ansøgning fra snedkermester Arvid Olsen, 1948.Teknisk Forvaltning 80.01

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

19

meget store. Samtidigt var der planer til bedre udnyttelse af forstranden til fritidsområder: campingareal og lystbådehavn. Der var derfor store ønsker om at finde andre løsninger.I 1951 lukkede lossepladsen ved Amager Strandvej for modtagelse af affald fra priva-te. Al affald skulle i stedet af-hentes af Renholdningsselska-bet. Desuden indgik Tårnby Kommune et samarbejde med Store Magleby Kommune, der åbnede Aflandshage los-seplads for erhverv og industri ved Fælledvej i St. Magleby.

Det skete efter overenskomst med militæret, der benyttede området som skydeterræn. Lossepladsen blev lukket igen i 1972 efter klager fra grund-ejerne i Søvang.Tårnby Kommune fortsatte dog med at have en afbræn-dingsplads på Kastrup for-strand, hvor møbler, grene og brændbart emballage blev brændt af. Da der som nævnt blev bygget voldsomt i perio-den, var der også meget byg-geaffald, der kunne kastes i Øresund og medvirke til at udvide kommunen.

Afbrændingspladsen på forstranden måtte flere gange have besøg af brandvæsenet, når skraldet ulmede. Ca. 1945-1950.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B412

20

SKR

AL

D

Allerede 1953 var arealet ved forstranden helt fyldt op, og Tårnby Kommune ansøgte Ministeriet for Offentlige Ar-bejder om tilladelse til at ud-vide landindvindingen med losseplads og jordfyld. I ansøgningen skrev kommunen:”Dette areal er nu på grund af den store befolkningstilvækst samt det meget byggeri snart opfyldt, dels med dagreno-vation og dels med jordfyld fra byggeriets udgravninger, således at der må skaffes andet opfyldningsareal. Det var i sin tid tanken at an-vende de lave arealer langs Kalvebodstrand til opfyldning,

idet det var hensigten at flytte kommunens sorteranlæg her-til. Den nu tilendebragte ind-dæmning af ca. 2500 hektar langs hele kommunens vest-side og de inddæmmede area-lers anvendelse til militære formål har desværre kuldka-stet denne plan.Den eneste måde hvorpå der fortsat kan skaffes opfyld-ningsareal er derfor at foreta-ge en udvidelse af det tilladte opfyldningsareal”Den oprindelige plan var alt-så, at Kalvebod Strand skulle være losseplads, når Kastrup voksede sig for stor. Men hele inddæmningen af Vestamager

Kort over den ønskede udvidelse 1953. Den stiplede sorte linje viser grænsen for tilladt opfyld. Den røde stiplede linje er den grænse, Tårnby Kommune søgte om. Pilens retning er nord.Teknisk Forvaltnings arkiv.

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

21

og Kalvebod Fælled, der fore-gik 1939-1944, betød, at områ-det ændrede karakter, så kom-munen ikke længere kunne bestemme over det. Altså måtte man fortsætte med at benytte Øresund til affald. Det skulle dog tjene et godt formål, for i ansøgningen til ministeriet skriver kommunen: ”Det skal oplyses, at kommu-nen ejer arealerne mellem Ama-ger Strandvej og Kystlinien, og at det er hensigten efterhån-den som opfyldningen skrider frem at tilså arealerne med græs og beplante dem med buske og træer i grupper og åbne dem for offentligheden som strandpark.” Losseplad-sen skulle altså på sigt blive til smukke, grønne områder. Det skete da også; da der i 1966 skulle indrettes campingplads på lossepladsens gamle områ-de, blev afbrændingspladsen i stedet flyttet ud til Ugandavej, tæt på husvildeboligerne.Ansøgningen om udvidelse af området blev givet. De hensyn til fritidsformål, som kommu-nens planer giver udtryk for, var fremsynede. Allerede mens området var losseplads indløb der ansøgninger om tilladelse til at leje dele af lossepladsen

- til opførelse af sommerhuse! Placeringen tæt på vandet var blevet mere attraktiv og efter-hånden som samfundet ople-vede mere velstand og fritid, blev behovet for grønne om-råder og strandarealer mere udtalt.

ÆNDRINGER I AFFALDUdover øget behov for grønne områder ændrede velfærds-samfundets gennembrud også hurtigt på affaldets sammen-sætning. I årene efter kri-gen og igennem 1950erne og 1960erne blev der bygget store lejlighedskomplekser, som be-tød et generelt velfærdsløft for befolkningen. Mange af de store boligområder i Kastrup stammer fra denne tid: f.eks. Lufthavnsparken, Skottegår-den og Flyverbo. Fælles for de nye boliger var, at de hav-de centralvarme og moderne køkkener. De producerede alt-så næsten ingen aske. Desuden blev samfundet rigere generelt, der var et øget forbrug i hus-standene og køleskabet vandt indpas i løbet af 1950erne. Det betød, at mængden af em-ballage steg voldsomt, fordi

22

SKR

AL

D

man kunne købe mad ind til flere dage end før. De nye tider kan aflæses i det nye regulativ for affald, der kom i 1968. Der nævnes at affald består af:▪ Affald fra køkkener, fejeskarn▪ Affald fra ildsteder▪ Kasserede ting som tapet papir, brugt tøj, indpakningsmateriale, papir og iturevet papemballage.▪ Haveaffald og affald fra gårdspladser▪ Tørt afløbsslam.Affaldet er ”rigere” end før: aske nævnes stadig, men min-dre detaljeret, fordi færre folk bor i huse med kakkelovne og brændekomfurer. Til gengæld nævnes forbrugsgoder som ta-petpapir udtrykkeligt, måske fordi de mange, nye lejlighe-der gjorde det muligt at flytte oftere og hver gang tapetsere boligen efter egen smag. Sam-tidigt nævnes tøj som en stor del af affaldet, hvilket også er et tegn på et ændret forbrug. At indpakningsmateriale næv-nes skyldtes bl.a. køleskabe og madindkøb i supermarkeder, så flere dagligvarer skulle pak-kes ind i papir og plastik. Helt generelt betød samfunds-udviklingen, at flere ting blev

købt færdiglavet og indpakket i en butik. Det betød mere ind-pakning at smide ud.

Køleskabe og gas- eller elkomfurer blev hvermandseje og ændrede affal-det: mindre aske, mere indpakning. Annoncer fra KT-Posten, 1960.

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

23

Overgangen til sækketømning var også et ønske om bedre hygiejne. Firmaet bag Bates sække lagde også vægt på det, og på letheden i pose-tømning: ”lige til lossepladsen”. Ca. 1960. Teknisk Forvaltnings arkiv.

POSESÆKKESiden affaldsregulativet i 1944 havde man benyttet skarnkas-ser af metal, som blev tømt i skraldebilens lad. Det funge-rede udmærket, men der var et problem: skarnkasserne skulle skylles og rengøres. I regulati-vet fra 1944 gøres klart, at det er husejerne selv, der skulle skylle skarnkassen. Men i 1957 lavede kommunen et forsøg i Kastrup, hvor Renholdnings-selskabet skyllede kasserne, når de tømte dem. En rund-spørge blandt beboerne var ikke entydigt positiv. Ca. 2/3

ønskede at skylningen fort-satte, men de fleste skrev, at det kun gjaldt, så længe det var gratis. Der var en del utilfreds-hed med at skylningen ikke rengjorde kasserne ordentligt. Flere husejere efterlyste at få deres egen kasse, som de selv kunne have ansvaret for at holde ren, i stedet for at mod-tage en tilfældig kasse hver gang, der blev tømt.I princippet skulle der ikke beta-les ekstra for at få skyllet skarn-kasserne, omkostningen blev dækket af den normale betaling for afhentning af affaldet.

24

SKR

AL

D

I sidste ende betød det dog kun, at når Renholdningssel-skabet brugte tid og mand-skab på at omhælde affaldet og rengøre skarnkasserne, måtte prisen stige. Samtidigt var det et problem at få rengjort skarnkasserne på pladsen, hvor lastbilerne skulle læsse af. Vognene kunne ikke altid nå deres runde, når de også skulle skylle kasserne, og der var ikke tryk nok på vandet til at skarnkasserne blev ordent-ligt rene. Tårnby Kommune begyndte derfor at overveje mulige løsninger, der inklu-

derede en separat vaskehal, hvor kasserne kunne læsses af efter tømning, og medarbejde-re kun skulle være beskæftiget med at skylle dem. Beregninger viste dog, at det var en større investering.Når der samtidigt ikke var til-fredshed med resultatet, måtte der findes en anden løsning. Kommunen begyndte derfor at undersøge en sækkeløsning, alt-så at udskifte skarnkasserne af metal med engangssække af pa-pir. De skulle blot fyldes og af-hentes, hvilket ville spare tid og samtidigt være mere hygiejnisk.

Bates-sækkene var nyttige, men bl.a. aske og sod skulle skulle indpakkes luft- og vandtæt, før det blev smidt i sækken. Her et billede fra 1972, som dokumenterede, at det ikke altid skete. Foto: Kurt Haugaard.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8982

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

25

Overgangen til posetømning begyndte i Kastrup i 1963 og foregik i etaper, da ændringen krævede andre stativer til po-serne og andre vogne, der var bygget til at håndtere sækkene.Det var en vidtrækkende æn-dring, der blev rullet ud over kommunen. Ud over at Ren-holdningsselskabet skulle skif-te materiel og alle husejere skulle have nye stativer, kunne kommunens sorteringsanlæg på lossepladsen ved Amager Strandvej ikke håndtere sække-ne. Derfor måtte Tårnby indgå

en aftale med København om tilladelse til at aflæsse skrald på en af deres lossepladser. Overgangen til posetømning betød, at man hurtigere måtte gå over til tidens nye form for affaldshåndtering: et afbræn-dingsanlæg, der kunne hånd-tere al kommunens affald.

TÅRNBY FORBRÆN-DINGSANSTALTUdover ønsket om at overgå til posetømning betød de sti-gende affaldsmængder og

Plan over Tårnby Forbrændingsanstalt ved Englandsvej og Bygrænsen (dengang Glamsbjerg Sidevej). En værkstedsskole, teknisk skole og et gymnasium var planlagt i nærheden og forbrændingen skulle forsyne dem og andre store byggerier med varme. 1962.Teknisk Forvaltnings arkiv.

26

SKR

AL

D

ændringerne i affaldets sam-mensætning også, at Tårnby Kommune fra 1960 begyndte at overveje et forbrændingsan-læg. ”mere papir og emballage samt mindre askemængde […] Papirflugten er i de senere år

steget væsentligt. Der er ikke så meget ’frit’ til afdækning som før.” skrev stadsingeniøren. Desuden var sorteringsanlæg-get ved lossepladsen fra 1946 og kunne ikke længere håndte-re de stigende skraldemængder.

Skitse af arkitekt Dan Fink til Tårnby Forbrændingsanstalt. En grab øverst smider affald i skakten (3), hvor det glider ned af riste (4, 5 og 6) og brændes, og ender som slagger, der køres bort i tipvognen (8). 1961.Teknisk Forvaltnings arkiv.

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

27

Ydermere forventede kommu-nen, at lossepladsen, som alle-rede var udvidet en gang, ville være fyldt op ca. 1963 og en ny spunsvæg skulle så etableres længere ude i Øresund. Til en pris på ca. 1 mio. kroner var det ikke en attraktiv løsning, da det reelt kun ville udskyde affalds-problemet, ikke løse det.I 1961 samlede der sig føl-gende fem argumenter for et afbrændingsanlæg: ”1. Kommunens losseplads er ved at være opfyldt, man skal da opføre et bolværk læn-gere ud fra kysten, udgift ca. 1.000.000 kr. 2. Sorteranlægget er udslidt og skal have hovedreparation og udskiftning af tromle. 3. Kommunen opfører syge-hjem, gymnasium, værksteds-skole, teknisk skole og evt. hospital indenfor samme om-råde, således at fællesvarme-central er hensigtsmæssigt. 4. Affaldets konsistens har æn-dret sig til mere brandbart ma-teriale, særlig hvis man over-går til papirsposer i stedet for kasser. 5. Forbrændingsanstalt er mere tidssvarende end opfyldning i Øresund.”

Efter en studietur til Stock-holm havde vist, at anlægget kunne ligge midt i et beboel-seskvarter uden nævnevær-dige gener, besluttede Tårnby Kommune 1961 at opføre et forbrændingsanlæg. Det skulle konstrueres, så det samtidigt kunne tjene som fjernvarme-anlæg for de boligområder og institutioner, man planlagde på den gamle Nordregårds jorder – dvs. Tårnby Gymna-sium, et nyt kommunalt sy-gehjem, en værkstedsskole og en teknisk skole foruden Mel-stedhuse, Tårnby Torv, Vin-kelhuse og flere andre. Det be-tød samtidigt, at anlægget ville ligge så tæt op ad grænsen til København som muligt - selv om man officielt antog, at der ikke var nogen ulemper fra røg eller flyveaske.Det var oprindeligt tænkt som et anlæg primært til Tårnbys egne affaldsbehov. Man frem-tidssikrede det ved at beregne kapacitet for ca. 60.000 ind-byggere. Samtidigt blev det dimensioneret til at håndtere også affald fra ca. 10-15.000 personer i Dragør og St. Mag-leby. Ialt en årlig affalds-mængde på ca. 14.000 tons.

28

SKR

AL

D

Reklamemateriale fra firmaer, der ønskede kontrakten for forbrændings-anstalten, lagde stor vægt på kontrasten mellem den ”gammeldags, uhygi-ejniske Losseplads” og det moderne, sterile affaldsanlæg. Her en brochure fra firmaet Vølund. Ca. 1962.

KOMMUNALTSAMARBEJDE OMFORBRÆNDINGMed et anlæg, der skulle tage imod 14.000 tons affald fra en voksende Tårnby Kommune blev det hurtigt klart, at om-rådet, der var beregnet til for-brændingsanstalten, var for lille. Desuden fik man ikke byggetil-ladelse fra Boligministeriet.Tårnby Kommune måtte der-for forlade planerne om en egen forbrændingsanstalt, og

man indgik i stedet forhand-linger med andre kommuner om at opføre et fælles anlæg for hele Amager. Stadsingeniør Børge Nielsen skrev om forløbet: ”I decem-ber 1961 vedtog kommunal-bestyrelsen efter indstilling fra teknisk udvalg at opføre et forbrændingsanlæg for dagre-novation, som der imidlertid ikke blev givet tilladelse til fra boligministeriet.

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

29

Efter at det var blevet oplyst, at København tænkte på at opføre et forbrændingsanlæg i nærheden af Sjællandsbro-ens vestende, foranledigede borgmesteren [Jørgen Elkær-Hansen] et møde med over-borgmester Urban Hansen for at drøfte et eventuelt samar-bejde. På mødet blev bestemt, at Tårnby Kommune skulle udarbejde et skitseprojekt til et anlæg, der kunne forbrænde dagrenovation fra hele Ama-ger […]Da leveringstiden ved et sådant anlæg andrager ca. 2½ år, må der skaffes udvej for bortskaffelse af affaldet på an-den måde, f.eks. ved kørsel til Københavns losseplads, indtil anlægget er færdigt, da Tårnby Kommunes losseplads er næ-sten fuldstændig fyldt, og det vil ligeledes være en betingelse for anvendelse af papirposer, at disse køres til Københavns losseplads, da de ikke kan pas-sere igennem sorteranlægget.”

AMAGER-FORBRÆNDINGENDer blev nedsat et tekniker-udvalg med repræsentanter fra Tårnby, Hvidovre, Dragør, St. Magleby og Københavns

Kommuner. Meningen var, at et eventuelt fælles selskab, I/S Amagerforbrændingen, skulle håndtere skrald fra hele Ama-ger, inklusive den københavn-ske del, samt fra Hvidovre. Ved forhandlingerne i 1963 forventende man, at anlægget skulle behandle affald fra ca. 227.000 personer, og at dette i 1980 ville stige til ca. 300.000.Forinden var gået mange mø-der og bl.a. en studierejse til Frankrig, Schweiz og Tysk-land for at se på de mest mo-derne forbrændingsanlæg. Københavns Kommune fandt derefter et areal til anlægget mellem Kongelundsvej og Oliefabriksvej. Det blev vurde-ret som et fint sted, fordi det lå centralt for leverancer af affald, med gode tilkørselsmuligheder, og fordi man forventede stor-byggeri på Vestamager, det ind-dæmmede areal, hvor der i peri-oder var planer om storsygehus, universitet og forretningscen-trum. Alle de byggerier ville i givet fald kunne forsynes med fjernvarme fra anlægget.Imidlertid var det blevet klart for teknikerudvalget, at an-lægget ville få brug for en skorsten på omkring 100 me-ters højde af hensyn til luft-

30

SKR

AL

D

forureningen. Det var uklart, hvor høj skorstenen skulle være, da der endnu ikke var bygget så mange forbræn-dingsanlæg i Danmark at lov-givningen var helt entydig. Men teknikerudvalget forven-tede et minimum på 60 meter: ”Ligger der bygninger i nærhe-den – og det gør der jo overalt på Amager – skal skorstenen forøges med bygningshøjden, d.v.s. med 10-15 m. Man kom-mer herefter til, at skorstenen under ingen omstændigheder kan være lavere end 65 m og sandsynligvis vil blive krævet opført med en minimumshøj-de på 70-80 m eller derover.”Placeringen ved Kongelunds-

vej/Oliefabriksvej blev der-for et problem. På grund af indflyvningen til lufthavnen kunne der ikke gives tilladelse til en skorsten på mere end 40 meter. Planerne måtte der-for opgives og i stedet valgte man at placere Amagerfor-brændingen umiddelbart op af Københavns planlagte kraftværk (Amagerværket) ved nordøst-Amager. Det var mindre praktisk, fordi det gav længere transport, og selv om det gav nogle fordele, at for-brændingsanstalt og kraft-værk lå tæt på hinanden, var der ulemper i forhold til at transportere varmen længere. Omvendt var der ubegrænset

Amagerforbrændingen under opførelse, 19. december 1968.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8981

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 1 | JA

NU

AR

/ FEB

RU

AR

2020

31

TÅRNBY STADS- OG LOKALARKIVDu kan henvende dig til arkivet i bibliotekets åbningstid. Se åbningstiderne for biblioteket på www.taarnbybib.dk

En del materiale kan du finde i TÅRNBY-RUMMET på Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10

De lokalhistoriske fotografier fra Tårnby kan du se på www.arkiv.dk

Du kan se de lokalhistoriske udstillinger

MIDT PÅ AMAGER og KASTRUP GLAS på Kastrupgårdsamlingen, Kastrupvej 399Se åbningstider på www.kastrupgaardsamlingen.dk

PERMANENTE og SKIFTENDE UDSTILLINGER på Plyssen, Amager Strandvej 350Se åbningstider på www.plyssen.dk

Den første lastbil med skrald kører ind på Amagerforbrændingen, 1970.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, smalfilm F75

vandforsyning fra Øresund og bedre vindforhold, der gjorde luftforurening et mindre pro-blem. I 1965 enedes kommu-nerne om vedtægter og stifte-de Amagerforbrændingen den 24. juni. Selskabet påbegyndte sin virksomhed og tog imod de første læs affald i 1970. For Tårnby Kommune betød det en langsigtet løsning på skral-

deproblemet. Det var fortsat Grundejersammenslutningens Renholdningsselskab, der stod for kørsel af dagrenovation, men den gamle losseplads på forstranden var blevet omdan-net til campingplads og strand-park, og med de moderne og hygiejniske poser til skraldet, blev affaldet mere og mere usynligt i den moderne by.

TÅRNBY STADS- OG LOKALARKIVKamillevej 10, 2770 Kastrup

Tlf. 32 46 05 00 ● Mail: [email protected] ● www.taarnbybib.dk



Opl

ag: n

r. 1-

2020

/ 00

stk

.

Selv om der blev indført fælles affaldsordning, kunne nogle husejere stadig grave deres skrald ned i haven, som her på Slødam Alle 7. Ca. 1967-68 Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B5518.

VIL DU VÆRE MED TIL AT FORTÆLLE SKRALDEHISTORIER?

Kender du til affald og skrald i Tårnby Kommune, kan du fortælle om dine oplevelser. Det kan være, hvis du for eksempel har arbejdet i renholdningsselskabet, har taget billeder af skraldebiler eller kan huske hvordan man kom af med skraldet i gamle dage. Du kan også fortælle hvad du ved om billederne i dette Glemmer Du.

Skriv til arkivet på [email protected] og fortæl din egen historie.

Bilag: 2.5. Glemmer Du nr.2 2020, Træbarakkerne, husvilde på Ugandavej del2.pdf



TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT MARTS / APRIL 2020

NUMMER 2 / 2020

TRÆBARAKKERNEHusvild på Ugandavej - del 2

Forside: I den arkitekttegnede barak fik flere husvildefamilier en rigtig god bolig. Der blev sørget for at boligerne var i ordentlig stand. Det kommunale syn af barakkerne var ikke pro forma. Her ses kommende sogneråds-formand - fra 1952 borgmester - Richardt Jacobsen på taget for at tjekke tagpappet. Fotograferet omkring 1933-1935 – inden Richardt Jacobsen tiltrådte som formand for sognerådet. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8985 - beskåret

ISSN 1397-5412© Tårnby Stads- og Lokalarkiv 2020

Tidsskriftet GLEMMER DU

Tekst og redaktion: Lone Palm LarsenLayout: Anne Petersen

Copyright:Ophavsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lokalarkiv, en anden in-stitution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden tilladelse. Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og Lokalarkiv. For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige ophavsretsindehaver. Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt du mener, der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte [email protected]

Kilder:Materiale baseret på folketællinger og kirkebøger om husvildebarakkerne af Susanne.Ole Petersens erindringer.Tårnby Kommune, kommunalbestyrelsens Sekretariat 073.51 Matr.nr. 69a og 69bTårnby Stads- og Lokalarkiv, KA6 – Æ6418 Indskrivningsprotokol 1897-1944Den Kommunale Skole – Tårnbys skolehistorie fra 2. Verdenskrig til 2013. Af: Poul Feldvoss og Inger Kjær Jansen (red.). 2014.Skolen For Folket – Tårnbys skolehistorie fra århundredskiftet til 2. Verdenskrig. Af: Poul Feldvoss. 2010.

Hvis du vil vide mere:Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på www.taarnbybib.dk

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

3

Kort over området med barakkerne ved Ugandavej. Nederst på kortet ses Englandsvej. Oprindeligt lå husvildeboligerne på venstre side af Uganda-vej, indtil vejen blev rettet til at gå højre om. Kilde: Historiske kort på nettet - https://hkpn.gst.dk/

TRÆBARAKKERNEHusvild på Ugandavej – Del 2

Boligmanglen var stadig stor i 1925 – selvom Søvang I lige var blevet bygget i Kastrup. Tårnby Sogneråd bevilligede penge til at opføre husvildeboliger ud fra arkitekt Svend Møllers skitser. Han tegnede i øvrigt mange andre bygninger for Tårnby – etageejendommene på Søvang Allé, Korsvejens Skole og Alderdomshjemmet i Tårnby.I fortsættelsen om husvildebarakkerne går vi længere tilbage i tiden end i Glemmer Du nr. 2, 2019. Ole Petersen har bidraget med erindringer fra sin barndom, hvor forældrene i 1942 boede i barakkerne. Desuden dykker vi ned kildematerialet fra området og finder små historier om dem der boede i barakkerne.

4

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2BOLIGLØSBolignøden var stor i hele ho-vedstadsområdet omkring 1. Verdenskrig og i det efterføl-gende årti. Tårnby Kommune forsøgte at afhjælpe den ved at opføre etageejendommene i Søvang Allé i 1917-1925, for-uden ved i 1923 at forbyde husejere at udleje til folk, der ikke havde adresse i kommu-nen. Det kunne imidlertid ikke løse boligproblemerne. Samtidig var arbejdsløsheden stor, og folk blev smidt på ga-den, hvis de ikke kunne betale deres husleje. De husvilde blev anvist af kommunen til det gamle kolera- og epidemihus i Maglebylille, der tidligere hav-de fungeret som plejeafdeling for fattiggårdens beboere.Kommunen ville i 1923 op-føre en tilsvarende bygning på Tovesvej i Maglebylille, men blev mødt af en storm af pro-tester fra grundejerne. Man mente, at de husvilde havde en mængde børn, der ville øve hærværk på omgivelserne. Imidlertid fik man en privat person til at købe kolerahuset af kommunen, så man slap for de husvilde dér.I stedet opførte Tårnby Kom-mune i 1924 en ejendom til de

akut husvilde. Bygningen på Skøjtevej var i mursten og med tegltag. Der var i starten 12 lej-ligheder, senere blev nogle af boligerne sammenlagt til de større familier.Selvom bebyggelsen ved Sø-vang Allé blev bygget for at skaffe flere arbejderboliger, stod det hurtigt klart, at ikke alle arbejdere havde råd til den højere husleje i det moderne byggeri. Det kan ses af proto-kollerne fra 1923-1925, hvor nogle af beboerne kom bagud med betalingen. Hvis en fami-lie – i længere tid – ikke kunne betale, så blev lejligheden ad-skilt – så to familier delte den. Det gjaldt også for de to væ-relses, hvor hver familie måtte være i et værelse og deles med den anden familie om køkkenet.

På grund af den stadige bolig-mangel byggede Tårnby Sog-neråd de nye og billigere træ-barakker på Ugandavej i 1925.

OPKØBETFra den 2. december 1924 overtog Tårnby Kommune matrikel nummer 69b af Tøm-merup. Det var gartner Jens Kristian Handberg, der solgte

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

5

Tårnby Kommune gjorde noget ved boligløsheden. De byggede først ejen-dommene på Søvang Allé og Skøjtevej. Derefter opførtes husvildebarak-kerne. Her ses sognerådet på inspektion med bl.a. sognerådsmedlem Karen Rasmussen og sognerådsformanden N.P. Nielsen. Der bliver snakket med børnene. Fotograferet mellem 1933 og 1935.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1251

grunden, men da hans hustru, Karen, havde jorden med ind i ægteskabet, så skulle hun også underskrive salget. Det skete først den 16. juli 1925.

Karen Petersen blev født den 15. april 1887 i Tømmerup. Hun var datter af gårdejer Jan Petersen og Trein Dirchsen. Jens Kristian og Karen blev gift den 28. april 1917. Karen var blevet enke i 1915, da hen-des første mand, Anders Han-sen, døde. Karen og Anders havde slået

sig ned i Tømmerup, da de blev gift i 1906. De boede sammen med deres to børn, hendes sø-ster, en tjenestekarl og hendes forældre, som var på aftægt. Det kan ses i folketællingen 1911, hvor den udvidede fa-milien boede på matr. nr. 4c. I folketællingen 1916 boede Karen med sine tre børn samt hendes forældre og to tjeneste-folk på gården. Karen var gra-vid med sit tredie barn, da hun blev enke.Tårnby Kommune erhvervede grunden for 4.000,00 kr.

6

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2

YDERLIGERE UDVIDELSEI 1931 købte Tårnby Kom-mune matrikel nummer 69a af Tømmerup – nabogrun-den til husvildeboligerne for 1.000 kr. Ønsket var at bygge flere barakker til de boligløse. Grunden blev solgt af Jens K. Handberg, som også ejede matr. nr. 4c, 8c og 8e – alle af Tømmerup. På skødet står Handberg opgivet som gård-ejer. Han skrev som begrun-delse for salget et brev den

15. oktober 1930: ”At arealets salgsværdi i øjeblikket er lig nul, hvad angår almindelig Amagerbrug, skyldes husvilde-barakkernes nære naboskab.”Af selve beløbet fik Handberg ikke udbetalt så meget, da fa-milien skyldte penge for kom-muneskatten for året 1927-1928 og for 1931-1932 foruden at de skyldte skolemulkter for sønnen Hans Handberg – hvis korrekte navn var Hans An-ders Hansen. Han var Karen og Anders’ søn og var født den

Amagerlands Producentforenings bestyrelse ved foreningens 25 års jubilæum. På første række fra venstre sidder gårdejer J.K. Handberg fra Tømmerup. Han solgte de to grunde til Tårnby Kommune, hvor husvilde-barakkerne blev bygget.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8983

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

7

3. november 1915 – han kom altså til verden efter sin fars død den 15. marts 1915. Hans Anders blev konfirmeret den 6. oktober 1929, og var for længst kommet i gartnerlære hos sin mor og stedfar, da sko-lepengene blev betalt.På den nyindkøbte grund blev der bygget endnu én husvilde-barak.Kort tid efter salget af den sid-ste grund døde Karen – den 20. september 1932.

Jens Kristian Handberg blev gift igen den 19. november 1933 med Johanne Marie Lauritsen født i 1893.Anders og Karens tre børn – Albert, Aff og Hans – kom til at gå i Tømmerup Skole, også Karen og Jens Kristians dat-ter, Johanne, blev elev i skolen på Tømmerupvej. Også Vera – datter af Johanne Marie Lau-ritsen – blev indskrevet i 1933 til Tømmerup Skole. Jens Kri-stian og Johanne Maries søn,

På forreste række til venstre sidder Vera Handberg født den 15. oktober 1926 på Rigshospitalet – datter af Johanne Marie Lauritsen og en for os ukendt far. Ved Johannes giftemål med Handberg fik datteren hans efter-navn. Fotografiet viser 1. klasse på Tømmerup Skole – dateret fra omkring 1931-1933.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B2024

8

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2Johannes født 1935, blev skre-vet op til skolen den 1. april 1942. Tømmerup Skole blev nedlagt som skole i 1943, og blev efter-følgende kort brugt til husvil-de. Under 2. Verdenskrig blev der heller ikke bygget mange billige boliger, da der var ra-tionering på byggematerialer, hvilket betød fortsat stor bo-ligmangel.

ARKITEKTEN Mange husvildebarakker i Kø-benhavn og i andre byer var tegnet af moderne arkitekter med lys, luft og god indretning som mål. Eksempelvis blev træbarakkerne ved Vigerslev

Allé tegnet af den dengang meget brugte arkitekt Hen-ning Hansen. Ideen var funk-tionelle lejligheder, der kunne opføres billigt, men være af god kvalitet.Tårnbys træbarakker blev i første omgang tegnet af Svend Møller. Hans skitser blev brugt som oplæg til de nye husvildebarakker. Svend Møl-ler havde også tegnet kommu-nens ejendomme ved Søvangs Allé. Carl Brix, som blev ansat som arkitekt for Tårnby Kom-mune, tegnede i 1927 bygnin-gerne og deres placering på grunden.

I huset var der to lejligheder ud til hver side – fire i alt i

I arkivet efter husvildeboligerne er der en originaltegning af barakkernes facade. Hver bolig havde kun vinduer til den ene side. Der var i alt fire lejligheder i en blok.Tegning: Carl Brix, juni 1927 – Tårnby Kommune

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

9

blokken. Lejligheden bestod af soveværelse og stue i for-længelse af hinanden med to vinduer i hvert rum. Ud til gavlen lå køkkenet med eget vindue. Desuden var der en lille forstue, hvor der mod gavlen var indrettet et aflukket spisekammer. På fotografier fra 1933-1935 kan det ses, at der var et lille vindue i spise-kammeret – det kan ikke ses på Brix’ tegning. Der var tre skorstene på byg-ningen én i hver ende til de to lejligheders køkkener og én skorsten i midten, som sendte røgen fra de fire lejligheders kakkelovne ud i det fri. Kak-kelovnene var i soveværelser-ne, som så kunne opvarmes. Hvis der i stedet skulle være kakkelovne i stuerne, som nok ville være mere anvende-ligt, skulle der være opført fire skorstene i bygningen i stedet for tre. Mon ikke det var en måde at holde byggeudgifter-ne nede på.

I januar 1925 blev de første to rødmalede træbarakker med fire lejligheder i hver taget i brug. I de efterfølgende år kom yderligere seks blokke til.

DE FØRSTE FAMILIERPå et presset boligmarked er det ikke dem med den laveste indtægt, der har de fleste bo-ligvalg. De husvilde var ikke nødvendigvis alle fattige. De kunne være boligløse blot, for-di de havde fået andet arbejde langt væk fra deres tidligere bolig. Det kunne selvfølgelig også være, fordi familien kom bagud med huslejen. Husvildebarakkerne – både i Tårnby og andre kommuner – havde et ufortjent dårligt ry, så ofte at nogle af de mere res-sourcestærke husvilde forsøgte at finde et andet sted at bo.

I tiden efter Kanslergade-forliget i 1933, som lukkede for de værste bivirkninger ef-ter det økonomiske kollaps i 1929 på Wall Street, og efter K.K. Steinckes socialreform med bedringer for flertallet af de fattige, blev forholdene for de fleste fattige husvilde også bedre.

I det følgende er der brugt skriftligt materiale fra folke-tællinger fra 1925 og 1930, samt fra kirkebøger, når der var nogle fra husvildeboligerne, som var

10

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

11

SKO

LE

FOT

O

Tøm

mer

up S

kole

med

ele

vern

e fr

a 2.

kla

sse

fra

omkr

ing

1932

. Kla

ssen

hav

de e

leve

r fød

t fra

fler

e år

: 192

3, 1

924

og

1925

. Der

var

ikke

nok

ele

ver i

en

årga

ng ti

l at b

live

unde

rvist

ale

ne, s

å fle

re å

rgan

ge g

ik sa

mm

en.

Forr

este

rækk

e fr

a ve

nstr

e: P

oul A

nder

sen,

Lis

Zab

ell b

arak

nr.

2, E

rna

Gra

vese

n, I

nger

lise

P?, G

ert?

bar

ak n

r. 5.

And

en ræ

kke

fra

vens

tre:

Elli

s Pet

erse

n, E

dith

Jans

en, A

nnel

ise H

anse

n ba

rak

nr. 1

1, E

lna

Søre

nsen

bar

akke

rne,

G

rete

Fisc

her,

Lily

Olse

n, L

ise O

lsen,

Lon

a M

orte

nsen

bar

ak n

r. 9,

Ing

e B

rand

t bar

ak n

r. 5.

Tred

je ræ

kke

fra

vens

tre:

Elly

Sør

ense

n ba

rakk

erne

, Cor

neliu

s Olse

n, H

enni

ng M

orte

nsen

bar

ak n

r. 9,

Flo

rens

La

rsen

, Per

Las

sen.

Bag

erst

e ræ

kke

fra

vens

tre:

Lær

er P

eter

sen,

John

Sve

ndse

n, P

oul J

anse

n, læ

reri

nde

frk.

Nie

lsen,

Erh

ardt

Chr

isten

-se

n, Jø

rgen

Han

sen

bara

k nr

. 11

og V

erne

r Mor

tens

en b

arak

nr.

9.

Det

er t

it sv

ært a

t dat

ere

et sk

olef

oto

helt

præc

ist, t

øj o

g sk

o af

sløre

r oft

e en

om

tren

tligt

årg

ang,

men

da

et sk

oleå

r gå

r ove

r to

år f.

eks.

1932

/193

3, o

g el

ever

kun

sjæl

dent

hus

ker,

hvor

når p

å år

et d

e er

ble

vet f

orev

iget

, for

uden

at

huko

mm

else

n ik

ke e

r så

nøja

gtig

, er d

et s

vært

at s

ætte

års

talle

t hel

t kor

rekt

. Der

til k

omm

er, a

t der

i Tø

mm

erup

Sk

ole

gik

flere

kla

sser

/årg

ange

sam

men

, for

di o

plan

det t

il sk

olen

ikke

var

så st

ort.

Før K

.K. S

tein

ckes

refo

rmer

i 19

33 o

m b

land

t and

et o

mfa

ttede

arb

ejds

løsh

edsf

orsi

krin

g, o

ffen

tlig

fors

org,

syg

e-ka

sse

og a

rbej

dsul

ykke

fors

ikri

ng k

unne

den

sla

gs u

held

bet

yde

alt f

or e

n fa

mili

e. T

iden

op

til v

ar p

ræge

t af d

et st

ore

børs

krak

i 19

29 m

ed m

ange

arb

ejds

løse

og

ande

n m

odga

ng –

på

nogl

e af

bør

nene

ses d

et m

eget

tyde

ligt p

å de

tte

bille

de. F

orkl

æder

ne fo

rsøg

er a

t skå

ne o

g sk

jule

, men

afs

løre

r alli

geve

l en

del.

And

re fr

emvi

ste

dere

s for

måe

n ve

d at

bær

e sm

ykke

r, ly

st tø

j – e

ller b

lot e

n st

olt a

ttitu

de.

Foto

: Tår

nby

Stad

s- o

g Lo

kala

rkiv

, B20

22

12

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2med i en kirkelig handling – dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Ikke alle har sat sig spor i kilderne.

FAMILIEN HANSENFamilien Hansen boede helt sikkert i barak nr. 11 fra 1926 til 1929. Det er muligt, de har boet der før og efter, men der har familien ikke efterladt sig

spor i folketællinger og kirke-bøger fra husvildebarakkerne. I 1913 blev Georg Holger Christian Hansen gift med Andrea Marie Lind. De var begge medlem af menigheden ”Den Nye Kirke”, som bygge-de på E. Swedenborg skrifter fra 1750’erne. De blev begge født i København, men kom til Maglebylille, da han var sadelmager. Adressen bliver

Maglebylille Mølle lå på Amager Landevej over for Løjtegårdsvej indtil 1915, hvor møllen brændte. Dengang var det et åbent landskab uden megen bebyggelse. Fotograferet 1914. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1565 - beskåret

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

13

ikke omtalt på samme måde i alle kilder, men det formodes, at der er tale om det samme sted – nemlig Maglebylille Mølle på Amager Landevej. Selve møllen brændte en nat i oktober 1915, men møllegår-den, magasinet og villaen ved siden af blev reddet. I 1921 bo-ede familien Hansen på matr. nr. 11c sammen med seks an-dre familier, hvoraf flere arbej-dede på Løjtegård hos Breit. I 1925 boede familien Hansen stadigvæk på Amager Lande-vej. I alt boede der fire hushold, først på folketællingslisten står jordbruger Henriksen, hvilket indikerer, at han var ejeren.Holger og Andrea fik ti børn sammen, hvoraf de tre sidste blev født i husvildeboligerne. Kirsten og Birthe var tvillin-ger født den 7. juli 1926. Bir-the døde den 20. januar 1927. I 1929 fik parret deres sidste barn, Telse. Også hun blev døbt ind i Den Nye Kirke.Det vides ikke, hvad der skete, siden familien Hansen blev husvild, men Tårnby Kom-mune sørgede for, at de kom til at bo i barakkerne, og børnene kom til at gå i Tømmerup Skole.

Hvis vi tager udgangspunkt i, hvornår de ældste børn blev indskrevet i Tømmerup Skole, så var familien flyttet ind al-lerede den 13. januar 1926. Benjamin på 12 år, Helen Sol-veig på 9 år og Olav på 8 år startede så i skolen. Sønnen Joseph, født den 5. juli 1915, var døvstum og gik ikke på Tømmerup Skole. I skoleprotokollen står den dato de blev udskrevet af sko-len, så de eventuelt kunne modtage konfirmationsforbe-redelse. Benjamin blev udskre-vet den 31. juli 1928. Helen og Olav har formentlig gået på samme klassetrin, der var også kun et år imellem dem. De blev udskrevet samtidigt den 31. juli 1931.Formentlig boede familien i husvildebarakkerne til efter de tre børns skolegang sluttede, siden det er skrevet ind i sko-leprotokollen. Kilden er ikke helt konsekvent i angivelsen om der står Tømmerup eller Tømmerup Husvildebarak. Da det syvende barn indskri-ves i Tømmerup Skole i august 1929 står der kun Tømmerup, selvom det vides, at den yngste blev døbt i oktober 1929 fra husvildeboligerne.

14

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2Da familien tilhørte Den Nye Kirke, ses børnene ikke ved deres konfirmation, som ba-rakkernes øvrige skoleelever gør, derfor kan de ikke følges lige så godt, når de ikke efter-lader spor i kirkebogen ved 14 års alderen. De to yngste piger kan dog følges i skoleproto-kollerne for Korsvejens Skole. For skoleåret 1936 til 1937 er Kirsten Estrup Hansen note-ret som gående i klassen 4.a. Her er hendes far registreret som sadelmager med bopæl på Gammel Kirkevej 107. I 6. klasse ender hun med at have

det højeste karaktersnit i sin klasse. Den ære må hun dele med en anden pige i 7. klasse.Også Telse Birgit Estrup Han-sen startede i Korsvejens Sko-le. I 1936 begyndte hun i 1.b. På hendes registreringskort er adressen Gammel Kirkevej 111 streget over, hvorefter 107 er tilføjet. I kilderne kan det ikke ses, at familien Hansen skulle have boet i nr. 111, så det er sikkert en fejl i skolepro-tokollen.

I folketællingen 1940 er fami-lien registreret i nr. 107 i stuen.

Gammel Kirkevej 107-117 – det bagerste hus er nr. 107, hvor familien Hansen flyttede ind omkring 1936. Husene er bygget fra 1921 til 1926. Fotograferet i 2020. Arkivet efterlyser historiske fotografier fra vejen. Fotograf: Henrik SkovFoto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8984

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

15

Her boede forældrene og ni af deres børn. En dreng fra 1920 ses ikke længere boende sam-men med resten af familien, men det vides ikke hvorfor. Fem af børnene var mellem 21-26 år – de var udlært og havde arbejde, men boede sta-digvæk hjemme, så de har alle bidraget til økonomien.

På den tid var det meget al-mindeligt at dele en villa i to lejligheder – stuen og 1. sal. Sådan var det også for nr. 107 og for de nærmeste naboer på

samme side af gaden fra num-mer 109 til 117. Alle husene er bygget i perioden 1921-1927.

Både ved folketællingen 1930 og 1940 havde Georg Holger Christian Hansens sit sadel-magerværksted på Amager Landevej 188. Med flytnin-gen fra husvildebarakkerne til Gammel Kirkevej fik han væ-sentlig kortere til sin arbejds-plads.

Handbergs gård på Høgsbrovej – tidligere ejet af hans første kone Karen Petersen og hendes forældre Jan Petersen og Trein Dirchsen. Fotograferet 1972.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4970

16

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2

ET KORTVARIGT OPHOLDI skoleprotokollen for Tøm-merup Skole kan det ses, hvor mange der kun kortvarigt bor i barakkerne, fordi deres børn, kort efter de var startet, blev overført til en anden skole – enten i Tårnby Kommune el-ler til skoler på Amager i Store Magleby og i Sundbyerne.

Fra skolefotografiet omkring 1932-1933 ses flere andre fra barakkerne og som også kan findes i skoleprotokollerne med deres adresse. Blandt an-

det ses søstrene Elna Kirstine født i 1923 og Elly Margre-the født 1925 – døtre af mu-rer A.H. Sørensen. De boede i husvildebarakkerne, da de blev indskrevet i Tømmerup Skole den 4. marts 1933, den-gang kom de fra Tårnby Skole. Allerede den 24. september 1934 var de tilbage på Tårnby Skole igen, formentlig var fa-milie flyttet til Tårnby igen. De kan nemlig ikke findes i kirkebøgerne og folketællin-gerne i barakkerne.

Søstrene Elly og Elna Sørensen gik stadigvæk på skolen omkring 1933. De sidder yderst til højre på første række. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B2021

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

17

EN DELT LEJLIGHED?Inge Brandt og hendes store-søster blev indskrevet af deres mor i Tømmerup Skole den 7. september 1932 fra Ullerup Skole. De boede da i barak nr. 5. Da storesøster Gunhild blev konfirmeret den 6. okto-ber 1935 boede familien på Alkmaar Allé 38, som den-gang lå i yderzonen. Det vi-des ikke, om familien var flyt-tet inden da. Inge er også på det store skolefoto, hvor hun klart skiller sig ud ved at være i hvid kjole og hvide strømpe-

bukser – som ikke engang bøndernes børn havde på.Gert, der er omtalt på det store skolefoto, er muligvis Gert Jakob Christiansen, søn af Hans Jakob Christiansen. Familien boede først i Søvang I – senere kaldet den gamle kommune. Her kom de i re-stance med huslejen i perio-den 1923-1924, måske var det derfor, familien senere kan ses boende i nr. 5 af Tårnby Kommunes husvildebarak-ker. De boede dér helt sikkert fra 1928, måske tidligere.

Tårnby Kommunes husvildeboliger på Skøjtevej blev opført i 1923 til akut boligløse. Bygningen blev i folkemunde kaldt for ”Slottet”. Fotograferet i 1930erne.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B358

18

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2Han blev udskrevet til Ka-strup Skole den 2. marts 1934, og da hans halvstorebror blev konfirmeret var familiens adresse Kastruplundgade 19.Da der er et tidsoverlap med de to familier, kan de have delt barak nr. 5 i et par år. Det kan selvfølgelig også være en skri-vefejl.

FAMILIEN MORTENSENEt ægteskab blev indgået den 10. juli 1920 mellem Vilma Pe-trea Jensen fra Nordre Bygade i Kastrup og Hans Laurits Mortensen fra Store Magleby. Fire måneder efter boede de med deres førstefødte, Hans Åge, på Mellemvej 8 i Ka-strup. Vejen kom i 1926 til at hedde Bredagervej. Da det næ-ste barn, Henning Christian, blev født i 1922, var adressen Alleen 32. Også da Lona blev født i 1923, boede familien der stadig. Da Niels Verner fød-tes i 1924, var familien flyttet ind på Skøjtevej 17 – Tårnby Kommunes husvildeboliger for akut boligløse. Dengang Birthe Elna blev født i 1927, boede familien stadig på Skøj-tevej, så mon ikke også hjem-

met var dér i 1926, da John Tønnes kom til verden på sy-gehuset på Frederiksberg.Familien Mortensen boede i nr. 9 nok allerede fra 1928, da sønnen Hans blev overført til Tømmerup Skole i april. De var der helt sikkert fra 1929, da sønnen Kjeld blev født og døbt, blev Tømmerupvej i husvilde-afdelingen opgivet som bopæl. Det varede i hvert tilfælde ind-til 1939, hvor Bent blev døbt den 7. juni 1939, men de sko-lepligtige børn blev først ud-skrevet den 30. september 1939 til Tårnby Skole. Det tyder på, at de først flyttede væk fra ba-rakkerne på det tidspunkt. Da forældrene fik i alt 13 levende fødte børn, så er familien me-get let at følge i kilderne.Omkring tiden hvor familien flyttede ind i barakkerne, blev Vilma gravid igen, og i 1929 fik de en dreng, Kjeld Find, som kun blev 9 måneder. De efterfølgende seks børn blev også født i husvildebarak nr. 9. Det var Find i 1930, Rita Han-sine fra 1931, Robert Helmer fra 1933, Inger i 1934, Kjeld født i 1937 og Bent fra 1938. De to drenge, Find og Kjeld, var opkaldt efter deres afdøde bror.

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

19

Børn fra området snakkede med sognerådsformanden Niels Peter Nielsen, mens sognerådet var på besøg for at se til kommunens husvildeboliger omkring 1933-1935. Der er ingen skolepligtige børn på fotografiet, så mon ikke det har været en skoledag. Skoleeleverne ville nok være lige så nysgerrige.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8131

Lonas skolegang kan ses i ar-kivets skoleprotokol og foto-grafier. Hun blev indskrevet i 1930, udskrevet af skolen den 23. juni 1937 for at gå til kon-firmationsundervisning, hvor hun blev konfirmeret den 3. oktober 1937 i Tårnby Kirke. Hendes storebror Hans Åge blev som omtalt indskrevet i Tømmerup Skole den 2. april 1928 fra Kastrup Skole. Hen-des storebror Henning Chri-stian startede i skolen den

13. august 1929, og lillebror Niels Verner begyndte den 11. august 1931 – begge er også med på skolefotografierne.Også datoen for, hvornår bør-nene blev udskrevet fra skolen, er med til at fortælle familiens historie. Lonas lillebror John Tønnes blev indskrevet i 1933 i Tømmerup Skole og blev udskrevet den 30. september 1939. Lillesøster Birthe Elna indskrevet i 1934, udskrevet den 30. september 1939.

20

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2Lillebror Find blev indskrevet i 1937 – udskrevet den 30. sep-tember 1939. Lillesøster Rita indskrevet i 1938 i Tømmerup Skole, fortsat i Tårnby Skole fra den 30. september 1939. Hun fik altså kun et år på Tømme-rup Skole. Det passer med, at familien ikke boede i barak nr. 9 i folketællingen 1940.

De fire ældste af Vilma og Hans Peters børn blev konfir-meret, mens familien boede i husvildeboligerne.

Ved John Tønnes konfirma-tion den 29. september 1940 var de flyttet til Ved Gærdet 6, som ligger på den anden side af Englandsvej over for Tårnby Kirke. I folketællingen 1940 boede forældrene med deres 13 børn stadigvæk i hu-set – fem af børnene var over 14 år og tjente ind til hushol-det: to som bud, en var glas-magerlærling, en arbejdsmand og en husassistent.

Lona Inger Johanne Mortensen ses som nr. 2 fra lærerinde og hendes storebror Henning står i den anden ende af rækken ved læreren. Alle på billedet ser ud til at have det bedre end på det tidlige skolefoto. Det skøn-nes, at det er fotograferet i skoleåret omkring 1933-1934.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B2023

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

21

FAMILIEN ZABELLFormentlig flyttede Victor Philip Valdemar Zabell og Anna Sofia Elisabeth Larsen til barakkerne i efteråret 1931. Her boede de med deres tre børn: Lis født i 1925, Knud født i 1929 og Poul født i 1931. Det er Pouls dåb, der afslører, at familien boede på Tøm-merup Kirkevej 2. Adressen bliver brugt om husvildeba-rakkerne i kilderne – ligesom også Tømmerup Strandvej, Marokkovej og Ugandavej bruges. Andre gange skrives der blot husvildebarakkerne.Familien Zabell boede helt sikkert i barakkernes nr. 2 fra den 24. juni 1932, hvor Lis blev indskrevet i Tømmerup Skole. Inden barakkerne har familien boet andre steder på Amager. Lis blev døbt den 17. juli 1927 i Sundby Kirke, kort efter at hendes forældre blev borgerligt viet på Kø-benhavns Rådhus. De boede dengang på Dyvekes Allé 5. Da lillebror Knud blev født den 28. september 1929, var familien flyttet til Tårnby til Lyngborgvej 16 i stuen. I fol-ketællingen 1930 boede fami-lien stadigvæk på adressen, men faderen var på Missions-

hotellet i Nyborg, og Lis var fraværende, hvor hun opholdt sig på Roskildevej 42B. Årsagen til Lis blev sendt væk fra sin mor, Anna, vides ikke. Lis blev sendt til sin mors mo-ster, Kirsten Madsen, der boe-de i ejendommen, hvor Annas forældre tidligere havde boet. Kirsten havde boet sammen med sin søster, svoger og de-res tre børn siden folketæl-lingen i 1901. Da Annas mor døde – kun 47 år gammel – i 1905, blev moster Kirsten hus-holderske. Hun fortsatte med at bo i ejendommen også i folke-tællingen 1930.Da lillesøster Karen blev født i 1933, står adressen helt ty-deligt til Tømmerup, barak 2. Både Knud og Poul blev døbt i Tårnby Kirke af Mogens Strunge, men Karen blev døbt i Store Magleby Kirke også af Mogens Strunge.Lis Zabell flyttede med sin fa-milie til Store Magleby, inden hendes lillebror Knud skulle starte i skole omkring 1938. De kom til at bo i Søvang på vejen, der senere kom til at hedde Poppelvej. Både Lis og hendes lillebror Poul kan fin-des på skolefotografier fra Hi-storisk Arkiv Dragør.

22

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2VICEVÆRTFra den 1. maj 1931 var det snedker Jens Peter Hansen den, der tog sig af tilsynet med husvildeboligerne. Han var blevet ansat som vicevært. Det indebar også tømning af latrin-beholdere, skarnkasser og sam-le- og rensebrønde. Til beboerne blev det af Tårnby Kommune indskærpet, at alle beboere og deres børn skulle rette sig efter snedker Hansens påtale af uor-den og utilbørligheder. Jens Peter Hansen fik fribolig i husvildebolig nr. 1 og fik ret til at dyrke den ledige jord.

ERINDRINGER FRA ANDEN VERDENSKRIGAf Ole PetersenEfter at have læst Susannes beret-ning om barakkerne i Glemmer Du nr. 2, 2019 har Ole Petersen skrevet sine erindringer om stedet. Helge Axel Emil Petersen blev den 8. maj 1936 gift med Thea Ruth Astrid Møller Nielsen. Da havde de fået deres første søn, Ole Møller Petersen, den 27. december 1935. Deres anden søn blev født i 1937 og den tredje søn i 1942. Den 7. december 1944 blev de skilt. Da de ikke boede i barakkerne, mens der var en folketælling eller en kirkelig

Oversvømmelse i lergravene ved Tømmerup i 1943 – nærmeste nabo til barakkerne. Muligvis blev latrinerne tømt her.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B344

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

23

begivenhed, der skulle skrives i kir-kebogen, er det kun Ole Petersens beretning der afdækker, at familien i kort tid havde boet i husvilde-barakkerne.Jeg har også boet i barakkerne, ganske vist ikke så længe, men lidt har jo også ret.Jeg kan tidsfæste perioden til året 1942-1943. Mine forældre var gift fra 1936 til 1944, og de flyttede ret meget, idet barak-kerne var det syvende sted på seks år. Jeg fik aldrig spurgt ind til årsagen til dette flytteri, men jeg kan kun gætte på dår-lig økonomi. De fleste steder boede vi på Amager, men Valby og Van-løse blev det også til. Jeg be-gyndte at gå i skole i Vanløse, men for at fuldføre 1. klasse måtte jeg bruge hele tre skoler! Som nævnt først i Vanløse og derefter på Korsvejens Skole, idet vi kom til at bo på Gem-mas Allé, hvor jeg vistnok så husejeren én gang – stivdruk-ken råbende på mere at drikke. Derefter blev det barakkerne og derfor Tårnby Skole. Som bekendt skal man lære hele livet – og først nu ved jeg, at den markvej, der løb forbi barakkerne faktisk hed Ugan-davej. For at komme i skole

skulle man over en mark for-mentlig ved et skelhegn af træ-er til en stump markvej, som i dag hedder Hjallerup Allé, derefter nogle få meter mod vest så var man ved Præste-fælledvej, og så var det blot at følge vejen. Der var grøfter på begge sider indtil Tårnby Kir-kes bagindgang, hvor der var en sti mod nordøst – stien gik lige over det der i dag er fæl-lesgrav – til Englandsvej, hvor der var en købmand. Derefter var det bare at følge Englands-vej forbi nogle huse og en gård på hjørnet af Sneserevej ind til Tårnby Skole. Det var godt og vel 2 ½ km naturligvis på gå-ben. Nuvel man skulle da også hjem igen. Jeg ved ikke, om man havde sommertid dengang, men det kunne være årsagen til, at jeg en dag kom en time for tidligt i skole, men så var der jo ikke andet at gøre end at vente. Jeg kunne så se mælkemanden, der gjorde klar til mælkesalget – en ¼ liter sød kostede 13 øre. Det yderste stykke af Præste-fælledvej var ikke bebygget med undtagelse af et enkelt hus, der lå helt for sig selv. Der var marker på begge sider, og jeg erindrer, at der blev taget

24

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2

kartofler op, så det må vel have været om efteråret 1942. Hvor bebyggelsen dengang begynd-te, ved jeg ikke, jeg gætter på omkring ved Ingstrup Allé. Der var vistnok ved Brøn-derslev Allé et husmandssted, hvor der blev opdrættet grise. Det var en skolekammerat, der boede dér, derfor så jeg dyre-ne. På Præstefælledvej over for Ole Klokkersvej var der nogle forretninger. Bag ved lå re-sterne af en gård, og der boede også en skolekammerat, derfor

har jeg også været derinde.Nu er det jo i skrivende stund – for 77 år siden, så meget er faktisk gået i glemmebogen. Eksempelvis kan jeg ikke hu-ske, at det har været vinter med sne og is før 1947!

Der var et vist sammenhold beboerne imellem. Det har jeg set, idet de voksne mænd engang lavede en meget stor drage, som blev sat op i et or-denligt blæsevejr. Det kneb med at holde den, da der skulle

På Brønderslev Allé 43 lå et gartneri, hvor vognen er på vej hen. Ellers er der ikke megen bebyggelse – bortset fra huset fra 1930 med adressen Brønderslev Allé 45, som ses i baggrunden ud mod Englandsvej. Bemærk vejen som den så ud i 1945.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8974

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

25

har jeg næsten ondt af, at he-stene skulle gå fra Tømmerup til Dyrehaven og retur. I barakkerne boede også en enlig dame med sin lille pige. Damen var så ræd for torden-vejr, at hun skreg ved hvert lyn, men der skete jo ikke noget.I barakkerne var der intet lys og på et tidspunkt havde vi en karbid lampe, men den kunne man ikke slukke, så den skulle doseres til forbruget.Mellem barakkerne og Tøm-merupvej var der en brak-mark, hvor der godt kunne

mindst to voksne til det job.Vi børn lavede da også drager, men de var ganske små. Allige-vel mistede vi dragen, sikkert fordi vi brugte for tynd snor som sprang. Måske var det bare sytråd, vi brugte, for man brugte jo, hvad man havde – et udsagn der har fulgt mig hele livet.Jeg kender ikke baggrunden for afholdelse af en skovtur til Dyrehaven – om det var me-nigheden, forsamlingshuset eller noget tredje – det foregik på hestetrukken vogn. I dag

Snevejret i februar og marts 1942 var meget ekstremt. Det var før familien flyttede til barakkerne, men andre børn måtte traske vejene til Tårnby Skole gennem snedriverne, og de har helt sikkert haft det koldt. Ganske vist måtte skolerne holde lukket på grund af brændselsmangel blandt andet i 1943, men den lange sjappede vej skulle tilbagelægges de andre dage.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B2449

26

HUSV

ILD

PÅ U

GAND

AVEJ

- DE

L 2stå lidt vand. Det var også dér latrinerne blev udtømt, når de var fyldte. Man kunne da bare gå udenom – og lugten aftog jo med tiden. Det er på de arealer, at Ugandavej meget senere blev lagt og udvidet til dér, hvor vejen ligger i dag.Ovre på Tømmerupvej lå der en lille landhandel, og det jeg erindrer derfra var en ekspe-dition af havregryn, hvor der blev brugt, det man havde ved hånden til at øse op med: ja, lige netop hånden!

Den oplevelse fortæller mig, at jeg trods min unge alder har vidst, hvordan det foregik inde i den store by.Inde i København skete der jo en hel del – det var jo krigs-tider – og formentlig foråret 1943 blev der vist bombet no-get – i hvert fald kunne nogle mænd, der krøb op på taget, se noget, men vi børn skulle blive på jorden.Jeg er også kommet med Ama-gerbanen til Tømmerup Sta-tion og skulle da gå til barak-

Måske var det købmandshandlen i Tømmerup Kro, som ses her på et foto fra 1910. Det kunne også være Ullerup Købmandshandel på Tømmerupvej 261. Eller i Skelgårdsstrædet 58, hvor Elna Emilie Persson havde en køb-mandsforretning ifølge folketællingen 1940.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1486

GL

EM

ME

R D

U | N

UM

ME

R 2 |M

AR

TS / A

PRIL 2020

27

kerne, men min far og jeg blev nødt til at søge dækning, da der blev luftalarm. Der lå på vejen nogle huse, hvor vi søgte ind, men vi var ikke indenfor. Vi stod blot ved huset og talte med beboerne, og da alarmen blev afblæst, kunne vi fort-sætte.Da vi flyttede ind i barakkerne, var vi tre drenge i familien, og selvom vi levede i små kår, kan jeg ikke huske, at vi led nogen overlast eller sult. Vi tog tin-gene som de kom. Vores for-ældre blev skilt i 1944, men al-lerede i 1943 blev jeg flyttet til mine fars forældre i Sundby og

kom så i Øresundsvejen Skole fra 2. klasse. Pudsig nok ”slæg-tede” ingen af os tre drenge vores forældre efter, idet vi fik en uddannelse: maskinarbej-der, typograf og skolelærer – og alle kun blev gift én gang, fik børn og klarede os selv. Vi blev bosat i Jylland, på Fyn og på Amager.

Oles far blev gift tre gange, og hans mor to gange. Sidste gang hun blev gift, var det med en mand, der også boede i barakkerne. Der er en vis sandsynlighed for, at de mødte hin-anden, mens de boede på Ugandavej.

Flyvemaskiner fra besættelsestiden fotograferet omkring 1941. I tilfælde af luftværnstilstand skulle beboerne evakueres til Tømmerup Skole. Det står i papirerne om husvildebarakkerne i en skrivelse fra den 4. februar 1942.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B6236





Opl

ag: n

r. 2-

2020

/ 2.

000

stk

.

Gårdspladsen med flagstang, vandpumpe med vaskebaljen foran, tøj luftes eller tørres på stakittet, et brønddæksel ses yderst højre. Børnene ser nysgerrigt på sognerådet, der er forbi for at se tilstanden på husvildebarakkerne. Fotograferet omkring 1933-1935.Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1239

Vil du være med til at skrive barakkernes historie?Vil du være med til at skrive barakkernes historie?Hvis du har boet i barakkerne, kan du fortælle om dine oplevelser. Det kan også være, du har fotografier fra livet i husvildeboligerne. Arkivet er meget interesseret i din viden.Du kan også fortælle, hvad du ved om de billeder, der er i dette Glemmer Du. Skriv til arkivet på [email protected] og fortæl din egen historie.

Bilag: 3.1. Ansøgning om driftstidskud



13. februar 202

Kultur- og Fritidsudvalget

På vegne af Tårnbykoret ansøger jeg hermed om driftstilskud for året 2020.

Nu har vi jo 75 år på bagen, vi er næsten alle i pensionistalderen, og vi mærker at synge i kor er livsbekræftende og livsforlængende.

Men vi må kæmpe for økonomisk at fortsætte. Det skyldes i høj grad, at vi har ansat under AOF både dirigent og pianist. De er unge og meget dygtige, og kvalitetsmæssigt sikrer, at vi fortsat bliver brugt til koncerter og er i stand til at glæde publikum.

Vi forsøger at afholde så mange koncerter som muligt – og komme ud i miljøet og give andre en stor sangglæde. Det drejer sig bl.a. om gratis koncert på Hovedbiblioteket, i Ældresagen og nu afholder vi en gang om måneden åbent hus fællessang for alle Tårnbyborgere.

Vi kan mærke, at der er stram økonomi alle steder, og da vi har omkostninger hver gang, vi stiller op for at underholde, har vi brug for det ansøgte driftstilskud.

Vi tillader os at søge om en forøgelse i år, så vi kan undgå underskud på regnskabet.

Trods vores ønske om flere penge, håber vi, at I i udvalget ser velvilligt på vores ansøgning.

Jeg vedlægger kopi af regnskabet for 2019.

Med venlig hilsen

Formand for Tårnbykoret

Dorrit Schoer Erlandsson

Genuavej 5, 2300 Kbh

Bilag: 3.2. Regnskab Tårnbykoret, 1a.docx



Bilag: 3.3. Kasse- og bankbeholdning, Tårnbykoret 1b.docx



Bilag: 4.1. Ansøgning Tårnby Kultur- og Fritidsudvalg CJF 2020.docx



Ansøgning fritidsudvalg tårnby CJF 2020

I foråret 2017 henvendte jeg mig første gang til Tårnby Kultur- og Fritidsudvalg med ambitionen om at sætte Tårnby på jazzens landkort under den internationalt anerkendte Cph Jazzfestival. Med støtte fra udvalget lykkedes det mig at stable fem velbesøgte koncerter på benene på scenen foran Tårnby Hovedbibliotek i juli 2017. Igen i 2018 og 2019 mødte jeg velvilje fra udvalget og lykkedes endnu engang med at skabe fine koncerter med både lokalt og internationalt islæt. Her kan jeg især fremhæve koncerten med saxofonisten Jesper Thilo, som tiltrak i omegnen af 400 besøgende, hvilket er meget usædvanligt for en jazzkoncert. Det generelle antal publikummer er også steget fra år til år jf. bibliotekets interne statistik.

I år ønsker jeg at fortsætte i samme vellykkede rille med den ”bredt favnende” jazz som udgangspunkt og en blanding af Tårnbys lokale jazzhelte, internationale stjernemusikere og børnejazzorkestre. Som noget nyt vil det lokale orkester ”Tårnbys Jazzkannibaler” (med saxofonisten Søren Siegumfeldt i front) optage en video til selve koncerten. Denne video kan tjene som promovering af bandet og som dokumentation på Tårnbys kulturliv.

Jeg søger om støtte til 5 koncerter, men arbejder desuden på at søge midler fra andre fonde i håbet om at kunne udvide koncertprogrammet med endnu 4-5 koncerter.

Koncertrækken er en promovering af lokale jazzmusikere og et samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker, hvor det fælles ønske er at medvirke til at skabe en tradition for et levende byrum i Kamillehaven.

Tårnby Kommunebiblioteker bidrager med personale og praktisk assistance til afvikling af koncerterne.

Alle koncerter skal foregå på Bibliotekets udendørs scene.

Copenhagen Jazzfestival løber i år af stablen d. 3.-12. juli.

Med håbet om et positivt svar medsendes de bedste hilsnerRichard Andersson

Bilag I: Budget Bilag II: CV for Richard Andersson

Bilag: 4.2. Budget Tårnby Hovedbibliotek CJF 2020.xlsx



Budget for Jazzfestival på Tårnby Hovedbibliotek 2020

IndtægterBeløb

Tårnby kultur- og fritidsudvalg 50000Spar Nord fonden 45000I alt= 95000

UdgifterDato Band Antal musikereBeløb03.07 Richard Andersson NOR 3 750004.07 Christina von Bülow trio 3 750005.07 Møllehøj/Andersson/Fryland 3 750006.07 Tomas Franck kvartet 4 1000007.07 Frida Asmussen kvartet 4 1000008.07 Uffe Steen trio 3 750009.07 Heine Hansen trio 3 750010.07 Tårnbys Jazzkanibaler 4 1000011.07 Tante Andante med Richard Andersson & ImmerGrün 5 1250012.07 Richard Andersson & ImmerGrün 4 10000CJF program 5000I alt= 95000

Balance= 0

Bilag: 4.3. CV, Richard Andersson.pdf



Bilag II

CV for Richard Andersson

Uddannelse:Rytmisk musikkonservatorium, København, Solistklasse, 2010-2014Manhattan School of Music, NYC, Master of Music, jazz department. 2008-2009 Det fynske musikkonservatorium, Rytmisk musiker og musiklærer, Diplomeksamen, 2007-2008Det fynske musikkonservatorium, Rytmisk musiker og musiklærer, 2003-2007Musikalsk Grundkursus, Kolding, Rytmisk linje. 2000-2003

Virke som underviser:Underviser v. Syddansk Musikkonservatorium 2018-Underviser v. MGK Fyn 2018-Underviser v. FÍH Rytmisk Konservatorium, Reykjavik, Island 2014-2015

Virke som udøvende musiker:Jeg har fungeret som freelancemusiker i mere end 15 år.

Kapelmester og komponist for egne ensembler såsom Richard Andersson NOR, Richard Andersson UDU, Richard Andersson & ImmerGrün, Richard Andersson Sustainable Quartet m.fl.

Kurator og husbassist på koncertrækker såsom ”Richard Andersson Præsenterer…” Cph Jazzfestival, ”Hresso Jazz Jam”, Reykjavik, ”Fra Gade til Jazz”, Odense, ”PublicJazzService” m.fl.

Koncert virksomhed i Danmark, Norge, Sverige, Polen, Tjekkiet, Island, Tyskland, USA, Schweiz, Scotland, Færøerne, og på CPH jazzfestival, Århus Jazzfestival, Reykjavik Jazzfestival (Island), Bergen Nattjazz (Norge), Pori Jazzfestival (Finland), Wejazz (Finland), Krokus jazzfestival (Jelenia Góra, Polen), Thorshavn Vinterjazzfestival (Færøerne), Gdansk jazz festival (Polen).

Udgivelser som kapelmester og komponist: Richard Andersson & ImmerGrün / What’s New? (Hobby Horse Records 2019)Møllehøj/Andersson/Fryland / A Ghost of a Chance (Hobby Horse Records 2019) Richard Andersson NOR / The six of us (Hobby Horse Records, 2018)Richard Andersson NOR / Nor (Hobby Horse Records, 2017)Richard Andersson UDU/ Itu (Hobby Horse Records, 2016)Markowitz/Andersson/Mogensen / In Transit (Hobby Horse Records, 2016)Richard Andersson Splitting up in Boston Garzone/Bergonzi/Moses/Andersson (HHR, 2015)Richard Andersson Intuition / Intuition (Stunt Records, 2012)Richard Andersson UDU/ UDU (BlackOut music, 2012)Richard Andersson Sustainable Quartet / Please Recycle (BlackOut Music 2010)

Bilag: 5.1. Ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget.docx



Tårnby Musikuge 2020

Kulturinstitutionerne i Tårnby, herunder Kulturzonen, Tårnby Musikskole, Kulturhuset Kastrup Bio, Kastrupgårdsamlingen og Tårnby Kommunebiblioteker vil, med biblioteket som tovholder, i samarbejde arrangere en musikuge i efteråret 2020. Tårnby Musikuge er blevet afholdt hver andet år siden 2014. Musikugen vil vare 7-10 dage omkring uge 44, ugen hvor den landsdækkende ”Spil dansk uge” finder sted. Ønsket er en genremæssigt bred musikuge med musikalske arrangementer, der afholdes forskellige steder i kommunen.

Indholdet i musikugen vil være koncerter og mindre optrædener i varierende omfang inden for genrerne folkemusik, rytmisk musik, klassisk musik og populærmusik. Der vil være noget for enhver smag. Koncerterne vil være med både kendte og mindre kendte bands, og en væsentlig del med lokale kunstnere, herunder Tårnby Musikskoles elever.

I planlægningen af Tårnby Musikuge vil relevante lokale foreninger, kirker og oplysningsforbund blive inviteret til samarbejde.

Målgruppen er borgere i kommunen.

Vi ansøger Kultur- og Fritidsudvalget om 30.000 kr. Pengene vil blive brugt til honorarer og PR. Derudover vil de samarbejdende institutioner og foreninger samlet set have en egenbetaling som er mindst ligeså høj.

Der ansøges om 30.000 kr.

Derudover vil de samarbejdende institutioner og foreninger have en egenbetaling på ca. 30.000 kr.

Budgetoverslag:Honorarer til optrædende 50.000 kr.PR/ branding 10.000 kr.I alt 60.000 kr.

Med venlig hilsen

Bente Nielsen

Biblioteksleder

Bilag: 7.1. Serviceområdet Folkebiblioteker målsætninger og resultatkrav2021.docx



Kultur- og FritidsudvalgetFolkebiblioteker

Formål og indhold

Serviceområdet Folkebiblioteker indeholder Tårnby Kommunebiblioteker (TKB) samt Kulturhuset Kastrup Bio og Stads- og Lokalarkivet, der begge drives som integrerede institutioner fra Tårnby Hovedbibliotek.

Biblioteksvæsenet varetager driften af Tårnby Kommunes folkebiblioteker med Hovedbiblioteket, Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet, Tårnby Kommunes hjemmeside, Digital Borgerservice og Kulturhuset Kastrup Bio. Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling, som er en del af Børne- og Kulturforvaltningen, er placeret på Tårnby Hovedbibliotek og varetager servicering af Kultur- og Fritidsudvalget samt en række underudvalg, administration af de eksterne kulturinstitutioner Kastrupgårdsamlingen, Kulturzonen og Tårnby Naturskole samt af kultur-, fritids- og idrætsområdet generelt. Stabsfunktion for web på Tårnby Hovedbibliotek varetager webredaktionsansvaret for Tårnby kommunens ny hjemmeside, samt koordineringsfunktionen for driften. Begge dele i et tæt samarbejde med forvaltningerne.I bibliotekets team Digital Udvikling og Drift varetages it-opgaver for biblioteket samt it-opgaver og materialeindkøb for kommunens folkeskoler.

Tårnby Kommunebibliotekers overordnede målsætning bygger på bestemmelserne i biblioteksloven. Citat fra formålsparagraffen:§ 1 "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier".

Visionen for Tårnby Kommunebiblioteker blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 13. december 2011 og lyder således:

”Levende rum – vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne”.

Fra efteråret 2016 er der arbejdet med udgangspunkt i strategien ”sammen med borgerne” som blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 22.8.2016. Såvel visionen fra 2011 som strategien er stadig gældende. Fra 2019 har medarbejderne i Tårnby Kommunebibliotekers publikumsteams arbejdet med at udvikle strategien, så den også rummer Børne- og kulturforvaltningens overordnede mål og så den bliver mere publikumsinddragende.I december 2019 gennemførte Tårnby Kommunebiblioteker en brugerundersøgelse, som både var en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og en inddragende undersøgelse hvor der blev afholdt workshops med brugerne, med det formål at udvikle bibliotekets børneområder og services. Det videre udviklingsarbejde vil tage afsæt i undersøgelsen. På såvel Tårnby Hovedbibliotek som på Vestamager Bibliotek er der udlån af bøger, tidsskrifter, av-materialer og musik, ligesom bibliotekerne giver adgang til og formidler informationsressourcer på Internettet. Tårnby Kommunebiblioteker er kommunens åbne demokratiske mødested, hvor værestedsfunktionen er varieret og inspirerende.Det er målsætningen, med udgangspunkt i de politisk vedtagne mål og rammer, at udvikle Tårnby Kommunebiblioteker med borgerne som aktive medskabere.

Bibliotekerne i Tårnby Kommune skal give borgerne mulighed for: Fri og lige adgang til at benytte bibliotekets tilbud. At deltage i caféer afholdt af bibliotekets personale, f.eks.: litteratur-, musik- og Nørklecafé.


Kulturelle oplevelser som udstillinger, koncerter, børneteater, foredrag, film, forfatter- og debatarrangementer.

At medvirke til og deltage i brugerdrevne arrangementer og andre aktiviteter. At blive undervist af bibliotekets personale i IT kompetencer, borger.dk og andre digitale

services. At få vejledning i jobsøgning. Læring og udvikling gennem kreative workshops og relevante tilbud i forbindelse med

disse. Digital læring i eget hjem. Et særligt tilbud til borgere i Tårnby Kommune, der ikke selv kan

komme på biblioteket. At låne bøger, lydbøger, tidsskrifter, spil og film. At låne musik og noder. At læse aviser, tidsskrifter, pjecer og få forbrugeroplysning. At benytte studiearbejdspladser og mødelokaler. Spille spil, høre musik og se film. Information fra kommune og stat. Internetadgang fra publikumsmaskiner samt trådløst netværk. At benytte de digitale informationsressourcer: Internettet generelt, Netbibliotekerne og

diverse databaser. Download af netlydbøger og e-bøger. Information om og formidling af kommunale og offentlige selvbetjeningsløsninger. Udbringning af bøger, musik m.m. til ældre/handicappede. At abonnere på Lydavisen for blinde, svagtseende og ordblinde. På kommunens plejehjem: Oplæsning, udlån og andre relevante aktiviteter. At bruge bibliotekets fysiske rammer som et mødested. Løbende at deltage i udviklingen af bibliotekstilbuddet. At møde bibliotekets tilbud på sociale medier.

Tårnby Kommunebiblioteker samarbejder med alle relevante institutioner og virksomheder i kommunen og i lokalmiljøet. Der arbejdes i stigende omfang med aktive partnerskaber, f.eks. i forhold til AOF, Coding Pirates, Tårnby Ungdomsskole, daginstitutioner i Tårnby Kommune, Tårnby Gymnasium, Stjerner i natten, Sundhedsugen etc. –I 2021 arbejdes der videre med at skabe biblioteksaktiviteter i samspil med skolerne og forvaltningen samt med det overordnede mål i forvaltningen ”alle børn i Tårnby Kommune skal have en god ven”.

Stads- og Lokalarkivet drives med selvstændigt budget som en integreret del af Tårnby Kommunebiblioteker. Stads- og Lokalarkivet består af Lokalarkivet og Kommune-arkivet. Lokalarkivets materialer formidles aktivt gennem bl.a. hjemmesiden, tidsskriftet GLEMMER DU, lokalhistoriske vandreture og erindringscaféer, hvor borgerne kan dele deres erindringer fra lokalområdet. Tårnby-rummet på Hovedbiblioteket bruges aktivt til borgerinvolvering og samskabelse. Fra 2020 vil østlængen på Udstillingscentret Ved Diget være nyrenoveret og rumme forskellige lokalhistoriske udstillinger og aktiviteter.

Kulturhuset Kastrup Bio drives som en del af Tårnby Kommunebiblioteker.Kulturhuset Kastrup Bio er kommunens lokale kulturhus og biograf med to sale med henholdsvis 352 pladser (heraf 2 kørestolspladser) og 105 pladser (heraf 1 kørestolsplads). Der vises film og laves andre kulturelle aktiviteter hele året rundt.


Kulturhuset Kastrup Bio er hjemsted for den lokale teaterforening Amagerteatret, som afvikler teaterforestillinger og en årlig familieforestilling. Desuden afvikler skoler m.fl. musik-, teater- og musicalarrangementer. Huset har "Babybio" og ”Tirsdagsbio”. Tirsdagsbio viser en film fra det aktuelle program for dem, der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag. For kommunens ældre borgere er der et ekstra tilbud, nemlig Lisbeth-klubben, der er en pensionistfilmklub under Pensionisternes Samvirke. Kulturhuset Kastrup Bio deltager i Med Skolen i Biografen, som er et projekt under Det Danske Filminstitut. For kommunens børnehaver er der institutionsbio: Krokodillebio – med børnehaven i biografen. I Pyjamasbio læses der historie og vises en lille film for børn fra 3 år og deres forældre eller bedsteforældre. Pyjamasbio er et meget populært arrangement.Kulturhuset Kastrup Bios to sale og øvrige faciliteter kan efter aftale lånes af kommunens forvaltninger og institutioner og lejes af virksomheder og private.

Politiske visioner og mål

Det er kommunens overordnede mål, at Tårnby Kommunebiblioteker med udgangspunkt i borgernes behov og samfunds- og medieudviklingen, skal være en udviklingsorienteret, dynamisk og synlig virksomhed. Der skal være kvalitet og aktualitet i udvalget og præsentationen af digitale og fysiske materialer. Kulturelle arrangementer, undervisning og udstillinger er en vigtig del af virksomheden. Bibliotekerne skal være på forkant med brugerinddragelse og samskabelse.Tårnby Kommunebiblioteker skal samarbejde med lokale foreninger, institutioner, enkelte borgere m.v. om kulturelle arrangementer med henblik på at styrke et sammenhængende og aktivt kulturliv i kommunen. Tårnby Kommunebiblioteker skal som et velfungerende biblioteksvæsen bidrage til udviklingen af Tårnby Kommune som et attraktivt sted at bo og leve for såvel eksisterende borgere, som potentielle tilflyttere.I Tårnby Kommune møder bibliotekspersonalet borgeren proaktivt og imødekommende, med blik for den enkelte borgers muligheder for, at bidrage til løsningen af den konkrete opgave. Borgerne inddrages i stigende omfang i udviklingen af biblioteksvirksomheden gennem bl.a. frivilligt arbejde i netværkstedet og i Stads- og lokalarkivet. Dette sker for at kvalificere borgerne og biblioteket både i og uden for biblioteksrummet, men også for at skaffe resurser til de stadigt flere målrettede aktiviteter som læring, arrangementsvirksomhed og nye formidlingsaktiviteter. Kulturhuset Kastrup Bio skal imødekomme lokalområdets biografbehov med et varieret filmudbud, der også inkluderer visning af de nyeste film. Huset skal også rumme en lang række øvrige kulturelle aktiviteter således, at huset som helhed giver et bredt kulturtilbud til Tårnbys borgere i alle aldre.

Arbejdet med FN’s verdensmål

Inden for serviceområdet arbejdes der med følgende verdensmål:

1. Mål 9 Industri, innovation og infrastruktur2. Mål 13 Klimaindsats3. Mål 17 Partnerskaber for handling4. Mål 4 Kvalitetsuddannelse5. Mål 3 Sundhed og trivsel6. Mål 17 Partnerskaber for handling7, 8 og 9. Mål 4 Kvalitetsuddannelse10. Mål 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund

Arbejder med FN’s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger.


Målsætninger og resultatkrav 2020Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning

Tårnby Kommunebiblioteker.1 Opdatering af låne- og

afleveringsfaciliteter.Såvel låne- og afleveringsautomater, som de tilhørende kasser til reserverede materialer udskiftes.

Årlig ”Beretning og statistik”.

2 Bæredygtigt bibliotek. Antallet af udleverede plastikposer halveres i forhold til 2018 og miljøvenlige stofposer udleveres til alle nye lånere.


3 Frivillige afholder kreative workshops.

To kreative workshops udvikles og afholdes i samarbejde med frivillige.

Årlig ”Beretning og statistik”

4 ”Early literacy”. Laboratorium, hvor børn fra 0-6 år bliver inspireret og får lyst til at læse.

Samarbejde med daginstitution og/eller forældre.


5 Alle børn i Tårnby har/skal have en (god) ven.

Børnebiblioteket er vært ved to arrangementer der giver mulighed for at skabe relationer og udvikle venskaber.


Digital Udvikling og Drift


Målsætninger og resultatkrav 2020Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning6 Kommunens hjemmeside

skal tilpasses § 17 stk. 4. udvalgets anbefaling om at være den primære informationskanal til borgerne.Anbefalingerne kan læses i rapporten der findes på kommunens hjemmeside.

Af rapportens 10 anbefalinger er det en relancering af kommunens hjemmeside, som skal indeholde de rapporten nævnte værktøjer, som f.eks. elektronisk borgerpanel, FAQ, idéboks, ”Min Tårnby-Profil” og podcast, jf. pkt. 7.3 i rapporten.

Tilbagemelding til Kommunalbestyrelsen.

Kulturhuset Kastrup Bio.7 Tilbud til kommunens

daginstitutioner (børn 3 - 6 år): Krokodillebio - med børnehaven i biografen.

2 sæsoner pr. år. Hver sæson minimum 2 biografture pr. aldersgruppe (3- 4 år og 5 - 6 år). Materiale for sæsonerne udsendes på mail til institutionerne senest 1 måned før sæsonstart.

Kulturhuset Kastrup Bio udsender evalueringsmail til institutionerne efter hver sæson. Rapport til Kultur- og Fritidsafdelingen samt Danske Børnefilmklubber.

8 Børnefilmklub under Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber.

Etablering og drift af børnefilmklub i samarbejde med biblioteket.

Intern evaluering. Rapport til Kultur- og Fritidsafdelingen.

9 Pyjamasbio: Højtlæsning og en lille film for børn 3– 5 år og deres voksne.

Samarbejde med biblioteket. 2 sæsoner pr. år, med minimum 2 Pyjamasbioer pr. sæson.


Stads- og Lokalarkivet.10 Stads- og Lokalarkivet

skal tilrettelægge, at udstillingen på Kastrupgård skal flyttes til Gården Ved Diget. Udstillingen skal tilpasses de nye udstillingslokaler.

Nummerering og registrering af udstillingens genstandene i arkivets registreringssystem.





1. Mål – udfyldes efterfølgende2. Mål3. Mål 4. Mål5. Mål 6. Mål 7. Mål8 Mål 9. Mål10. Mål

Arbejder med FN’s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger.


Tårnby Kommunebiblioteker.1 Mere målrettet

information til brugerne om arrangementer.

Der arbejdes på forskellige muligheder; sms, skiltning m.v.


2 Mulighed for fordybelse og ro på Tårnby Hovedbibliotek.

Der indrettes flere studiearbejdspladser på Tårnby Hovedbibliotek.


3 Nye tilbud, specielt vedrørende læsning, målrettet til de yngste.

Udvidelse af samarbejde med daginstitutionerne.


4 Opdateret tilbud til børnefamilierne på Vestamager Bibliotek.

Såvel indretning som materialer justeres i børneområdet.


Tårnby Kommunes hjemmeside

5 Den nye taarnby.dk skal lanceres den 21. januar 2021.

En god og velfungerendehjemmeside.

Den Administrative Ledergruppe.

Stads- og lokalarkivet


Målsætninger og resultatkrav 2021Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning6 Lokalarkivet skal

medvirke i forbindelse indretning af Udstillingscentret Ved Diget.Der skal gives mulighed for at publikum kan komme til orde, bidrage og kommentere på de enkelte genstande og på udstillingerne.

Nummerering og registrering af genstandene i arkivets registreringssystem. Genstandstekster og historier skal skrives etc.


Kulturhuset Kastrup Bio

8 Tilbud til skolerne: Med Skolen i Biografen.

10 film pr. skoleår fordelt på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling.

Der evalueres årligt med de øvrige omegnsbiografer som også deltager i Med Skolen i Biografen. Rapport til Kultur- og Fritidsafdelingen.

9 Pyjamasbio: Højtlæsning og en lille film for børn 3 - 5 år og deres voksne.

Samarbejde med biblioteket. 2 sæsoner pr. år, med minimum 2 arrangementer pr. sæson.


10 Børnefilmklub under Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber.

Drift af børnefilmklub i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker.


Bilag: 8.1. Servicemålet Kultur målsætninger og resultatkrav 2021.docx



Kultur- og FritidsudvalgetKultur

Formål og indhold

Området indeholder kommunens statsanerkendte kunstmuseum Kastrupgårdsamlingen. Museet er primært en grafiksamling, men huser også mange arbejder af den kendte maler Th. Philipsen. På museet er der endvidere Skoletjeneste, Billedskole og Stads- og Lokalarkivets permanente udstilling. Museet drives efter reglerne i Museumsloven og får et årligt statstilskud til driften. Museet har en uafhængig venneforening, som arrangerer forskellige kulturelle aktiviteter.

Kommunen yder driftstilskud til Amagerteatrets forestillinger i Kulturhuset Kastrup Bio og til en årlig familieforestilling i Kastrup Bio. Herudover yder kommunen tilskud til, at skoleelever én gang årligt oplever en levende teaterforestilling på skolen.

Tårnby Musikskole er et fritidstilbud til kommunens børn og unge fra 0 – 25 år, som skal medvirke til at øge interessen for sang og musik. Den overordnede målsætning for Tårnby Musikskole er at give børn og unge i Tårnby et varieret musiktilbud med såvel individuelle som fælles musikalske oplevelser. Den individuelle læring bruges til at få viden om og færdigheder i at spille på et bestemt instrument. Tårnby Musikskole sammensætter forskellige samspilsgrupper, hvor målet er at kunne give kvalitetsmæssige musikalske oplevelser for gruppen og for andre.

Tårnby Naturskole supplerer folkeskolernes undervisning og dagtilbuddenes pædagogiske arbejde med henblik på at fremme elevers og børns forståelse af samspillet i naturen, og mellem natur og samfund, gennem helhedsprægede oplevelser og selvaktivitet i naturen under kyndig, faglig og pædagogisk vejledning.Naturformidlingshuset ”Blå Base” i Kastrup Ny Lystbådehavn under Tårnby Naturskole er et supplement til aktiviteterne på Naturcenter Amager blot med havet, havmiljøet m.m. som tema. ”Blå Base” anvendes af folkeskoler, børneinstitutioner, søsportsklubber, spejdere, offentligheden m.m.

Mellem Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har der i mange åreksisteret en samarbejdsaftale, om årligt indkøb af kunst til folkeskolerne. Denne aftale giver også mulighed for, at folkeskolerne hvert år på skift gennemfører en ”adoptionsordning”, hvor skolen aftaler et pædagogisk forløb med en kunstner, som udarbejder et større kunstværk til skolen. Sidstnævnte ordning finansieres alene af Kultur- og Fritidsudvalget. Området består yderligere af:

Tilskud til koncertvirksomhed på eksterne kulturelle institutioner m.m. Andre kulturelle formål. Tilskud til nordisk samarbejde. Tilskud til drift af Friluftshuset på Naturcenter Amager i samarbejde med Naturstyrelsen i

Hovedstaden, Skovhjælperne og i fremtiden Dragør Kommune og Københavns Kommune. Tilskud til kulturelle institutioner efter ansøgning.


Politiske visioner og mål

Generelt er det kommunens overordnede mål, at de mange forskellige kulturelle tilbud skal være tilgængelige for alle kommunens borgere. Tilbuddene skal være af høj kvalitet, aktuelle og give mulighed for fordybelse.Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen skal vise udstillinger af høj kunstnerisk kvalitet inden for alle kunstgenrer, suppleret med illustrerede kataloger, som mere uddybende fortæller om kunstnerne og værkerne. Museets omfattende grafiksamling suppleres årligt med nyindkøb. Museets Skoletjeneste og Billedskolen skal fortsat være et supplement til folkeskoleelevernes undervisning på tværs af faggrænser. Billedskolen er et fritidstilbud til kommunens børn fra 3. – 9. klasse.

Tårnby Musikskole skal have et tæt, udvidet og fleksibelt samarbejde med kommunens folkeskoler og daginstitutioner i forbindelse med den nye Folkeskolereform.

Tårnby Naturskole har, med primært udgangspunkt i Naturcenter Amager, en alsidig naturformidlingsaktivitet i forhold til børn helt fra 0-års-alderen. Om sommeren suppleres virksomheden fra formidlingshuset Blå Base i Kastrup Ny Lystbådehavn. Tårnby Naturskole arbejder tæt sammen med skolerne, de øvrige kulturinstitutioner og Børne- og Kulturforvaltningen om den nye Folkeskolereform.



1. Mål 17 Partnerskaber for handling2 og 3. Mål 4 Kvalitetsuddannelse4 og 5. Mål 16 Fred retfærdighed og stærke institutioner6 og 7. Mål 4 Kvalitetsuddannelse8. Mål 17 Partnerskaber for handling

Arbejdet med FN’s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger.


Kastrupgårdsamlingen.1 Tilgodese behovet for

formidling målrettet til børn, der besøger museet i privatregi i den ordinære åbningstid.

Udforme opgaveark til mindst en af museets særudstillinger i 2020.

Kastrupgårdsamlingens bestyrelse.

2 Få bedre udnyttelse af billedskolens undervisnings-, værkstedslokaler på 1. sal i hovedbygningen.

Gennemgribende oprydning og ny indretning, så vidt muligt også ny møblering af undervisningslokaler og depoter.



Målsætninger og resultatkrav 2020Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning3 Optimere museets

synlighed fra vejsiden ud mod Kastrupvej.

Udarbejde forslag til udskiftning af nuværende renoveringsmodne skilt med museumsbannere på græsset ud mod Kastrupvej .


4 At det daglige-, samt udviklingsarbejdet på museet kan spejles i en overordnet, strategisk ramme blandt andet med fokus på at øge besøgstallet.

Kastrupgårdsamlingens bestyrelse udarbejder en vision for museet.

Kultur- og Fritidsudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Tårnby Naturskole.5 Samarbejdet på

Naturcenter Amager.Tårnby Naturskole bidrager aktivt i den nye arbejdsgruppe på Naturcenter Amager til at skabe sammenhæng og dynamik, f.eks. i kraft af fælles arrangementer.

Naturskolens bestyrelse.

6 Naturskolearbejdet for de 0-6-årige.

De nye rammer i form af ”Naturskolen for de yngste” implementeres bredt i dagtilbudsområdet, inkl. hos forældre.

Naturskolens bestyrelse.

Tårnby Musikskole.7 At der i løbet af 2020

laves en indstilling om at nedlægge musikskolens bestyrelse og etablere et Kulturzoneråd som virker for hele Kulturzonen.

At arbejdet i det nye kulturzoneråd kan gå i gang i 2020/21.

Tårnby Musikskoles bestyrelse.

Kultur- og Fritidsudvalget.

8 At styrke samarbejdet med folkeskolen.

At der formuleres en model for samarbejdet mellem musikskole og folkeskole.


9 At arbejde på at nedbringe ventelisten til Tårnby Musikskole.

At der udarbejdes et forslag til en model for hvordan det kan realiseres.





1. Udfyldes efterfølgende2 og 3.4 og 5.6 og 7.8.


Dagsinstituionsafdelingen, Skoleafdelingen og Kultur- og Fritidsafdelingen1 Alle børn i Tårnby

Kommune skal have et fælles kulturelt dannelsesgrundlag med udgangspunkt i kendskab til de vigtigste kultur- og fritidsinstitutioner og rekreative områder i kommunen.

Der udarbejdes en model for en struktureret "Kulturrejse i Tårnby" fra et barn begynder i daginstitution til barnet går ud af skolen.

Modellen fremsendes til godkendelse i Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget

Kastrupgårdsamlingen2 Sikre en faglig kompetent

og ensartet registrering af værker, der tilføres den grafiske samling.

Skriftelig opdatering af museets registreringspraksis fra indkomst til magasinering.

Kastrupgårdsamlingens bestyrelse

3 Udvikle faste formater til museets arrangementer for at afsøge nye formidlingsformer og imødekomme en reel efterspørgsel på, at få en dybere indsigt i udstillinger og/eller samlingen.

Afprøve 2-3 arrangementsformater med udgangspunkt i museets fagområde.

Kastrupgårdsamlingens bestyrelse



4 Skabe et årligt tilbagevendende formidlingstilbud i billedskoleregi, hvor børn evt. i kombination med voksne kan arbejde fordybet, koncentreret og komprimeret med et eller flere kunstfaglige emner.

Afprøve et ”turboforløb” over flere dage med udgangspunkt i billedskolen i f.eks. en skoleferie eller lignende.


5 Få bedre udnyttelse / ophængningsmuligheder I hjørne-rummet mod nord-vest.

Tilvejebringe en plan, i samråd med TF for permanent nedlæggelse af blændingerne.


6 Analysere museets tal for kønsfordeling i udstillinger og indkøb de seneste 5 år.

Fastsættelse af principper for kønsfordelingen i museets indkøb og udstillingsvirksomhed.


Tårnby Naturskole7 Sundhedsfremme. Tårnby Naturskole

bidrager aktivt til det sundhedsfremmende arbejde i Tårnby Kommune med udgangspunkt i naturskolens virksomhed.

Tårnby Naturskoles bestyrelse.

8 Naturskolearbejdet for de 0-6 årige.

De nye rammer i form af ”Naturskolen for de yngste” implementeres bredt i dagtilbudsområdet inklusive hos forældrene.


9 Naturkvalitet og biodiversitet.

Tårnby Naturskole bidrager aktivt til udvikling af naturkvalitet og biodiversitet i kommunen med udgangspunkt i naturskolens virksomhed.


Tårnby Musikskole



10 At udarbejde en vision, strategi og handleplan for Tårnby Musikskoles undervisningstilbud til de 0-8 årige.

At der formuleres og udvikles: - model for samarbejdet med daginstitutionsområdet. - en ny strategi for musikskolens undervisning for de 0-8 årige bl.a. med henblik på at de nuværende hold for 0. og 1. klasse bredes ud på flere skoler.


11 Udvikle Tårnby Musikskole/Kulturzonen med et nyt kultur- og læringstilbud til børn og unge med udgangspunkt i det allerede eksisterende læringsmiljø på Tårnby Musikskole.

I samarbejde med Kastrupgårdsamlingen udarbejde og præsentere et oplæg til en billedskoleafdeling.


12 At der grundet stort behov blandt kommunens unge arbejdes med etablering af øvelokaler på Kulturzonen.

Der udarbejdes et forslag til den praktiske realisering. Bl.a. i samarbejde med klubberne i området.


Bilag: 8.2. Forslag til reviderede åbningstider fra bestyrelsen



1

Forslag til reviderede a bningstider

Kastrupgårdsamlingen har åbent størstedelen af året med undtagelse af perioder med udstillingsskifte på

museet samt få helligdage omkring jul.

Museet har dog i 2019, som noget nyt, haft delvist åbent under 2 ud af 3 udstillingsskift.

Åbningstiderne er i disse perioder de samme som normalt, men halvdelen af museet er lukket af på grund

af opsætning af ny udstilling. I disse perioder er der 2 vagter på arbejde i stedet for 3 vagter.

Vagtlønninger i 2019

Der er i 2019 afsat 647.915 kr. til vagtlønninger i Kastrupgårdsamlingens budget.

Ud over aflønning af vagter ved museets normale åbningstid, bookes vagterne ligeledes til at komme på

arbejde ved ferniseringer, sær arrangementer, Venneforenings arrangementer, vagtmøder, m.m.

Forslag til reviderede åbningstider samt estimat på årlig merudgift

Nedenfor er vist museets nuværende åbningstider plus 3 konkrete forslag til reviderede åbningstider samt

økonomiske kalkuler på dette.

Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Årlig merudgift

Nuværende åbningstid 14-17 14-20 14-17 14-17 14-17 14-17 -

Forslag 1 ( + 6 timer) 13-17 13-20 13-17 13-17 13-17 13-17 156.550 kr.

Forslag 2 ( + 6 timer) 14-17 14-20 14-17 14-17 11-17 11-17 188.099 kr.

Forslag 3 ( + 10 timer) 13-17 13-20 13-17 13-17 11-17 11-17 281.465 kr.

Bemærk at ovenstående beregninger er estimater. Der indgår ikke sociale ydelser i de oplyste tal eller evt.

pensionsindbetalinger. Beregninger på de årlige merudgifter kan ses i vedlagt bilag og alle beløb i de

økonomiske kalkuler er afrundet til nærmeste hele krone.

2

Bilag

NUVÆRENDE ÅBNINGSTID

Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

14-17 14-20 14-17 14-17 14-17 14-17

Timeløn Enhedspris Enheder Beløb

Fast løn pr. uge 2,5 timer (Månedsløn 10,83 timer) 129,86 2,50 kr. 325

Normaletimer 129,86 21,50 kr. 2.792

Kvalifikationstillæg 3,14 24,00 kr. 75

Forskudt tjeneste (Natpenge man-fre 17-06) 27,86 4,00 kr. 111

Lørdags-/mandagstillæg (Lørdag 11:00-17:00) 33,08 3,25 kr. 108

Søn-helligd.tillæg (Lør 17-24 + Søndag) 60,94 3,75 kr. 229

I alt uden ferietillæg kr. 3.639

Ferietillæg 12,5 % kr. 455

Beløb pr. vagt kr. 4.094

Beløb ved 3 vagter / ugentligt kr. 12.283

Årlige udgifter v/3 vagter (52 uger) kr. 638.728

Nedenfor er vist økonomiske kalkuler på forslag til reviderede åbningstider. Bemærk at dette er et estimat.

Der indgår ikke sociale ydelser i de oplyste tal eller evt. pensionsindbetalinger.

Bemærk ydermere at alle beløb i de økonomiske kalkuler er afrundet til nærmeste hele krone.

FORSLAG 1

Udvidet åbningstid med 6 timer mere pr. uge.


13-17 13-20 13-17 13-17 13-17 13-17











Beløb ved 3 vagter kr. 15.294

Merudgift ugenligt / v. 3 vagter kr. -3.011

Årlig merudgift v/3 vagter (52 uger årligt) kr. -156.550

3

Bilag

FORSLAG 2



14-17 14-20 14-17 14-17 11-17 11-17














FORSLAG 3



13-17 13-20 13-17 13-17 11-17 11-17














Bilag: 9.1. Dagsordenspunkt: Reglement for Kastrup Lystbådehavne -Dagsordenspunkt_Reglement for Kastrup Lystbåde_04-03-2020 10-53-04.DOCX



Kultur- og Fritidsudvalget d. 13-01-2020

Reglement for Kastrup LystbådehavneÅben sagSagsnr.: 19/24479Sagsansvarlig: JNL.HB.UKFraværende: Afbud:

ResuméKommunalbestyrelsen godkendte sidst en revision af reglementet for Kastrup Lystbådehavne i 2016. – Udviklingen i havnen, ikke mindst indførelsen af det nye standardiserede stativsystem, der pågår p.t., nødvendiggør, at der hermed fremsendes en ny version af havnereglementet til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget med videre behandling i Økonomiudvalget og endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Uddybende bemærkningerForslaget til nyt havnereglement vedlægges som bilag 1 til sagen.Det sidst godkendte havnereglement vedlægges som bilag 2.Der er endvidere udarbejdet et revideret takstblad i forhold til det nye reglement. Se bilag 3.

Ændringerne i forslaget vedrører i hovedsagen anvendelsen af den nye stativløsning og muligheden for at få sin båd op med mast – se punkt 14 og 15 i forslaget.

Endelig imødegår det nye havnereglement muligheden for at benytte både i havnen til udlejningsvirksomhed – se punkt 24 i forslaget.

Det lokale Havnereglement skal ses i sammenhæng med det lovbestemte og obligatoriske standardreglement. Se: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=22114Efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen skal Havnereglementet sendes til godkendelse i Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen.

BorgerinddragelseForslaget til nyt havnereglement er udarbejdet i samarbejde med SAMKAS, Sammenslutningen af Motorbåds- og Sejlklubber i Kastrup Lystbådehavn.

HøringHavnereglementet sendes efter foreløbig godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget til høring hos SAMKAS, øvrige klubber på havnen og de virksomheder der er repræsenteret i Kastrup Lystbådehavnene.Høringsperioden forslås fra den 15. januar til den fredag den 7. februar 2020.

LovgrundlagHavnereglementet for Kastrup Lystbådehavne tager afsæt i og supplerer Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne. Bekendtgørelse nr. 9139 af 15. april 2002

I henhold til "Lovbekendtgørelse nr. 774 af 18. november 1986 om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig" kan restancer inddrives af den kommunale pantefoged.

ØkonomiIndtægter i henhold til takstbladet indgår fortsat i havnens drift med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens overordnede beslutning om, at havnen skal hvile økonomisk i sig selv.

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=22114

Kultur- og Fritidsudvalget d. 13-01-2020

Påtegning

IndstillingBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,

1. at det reviderede havnereglement drøftes og evt. justeres og herefter sendes i høring til den 7. februar 2019.

2. at havnereglement og takstbilag drøftes og godkendes i Kultur- og Fritidsudvalget efter høringen med henblik på fremsendelse til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

3. /HKR

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-01-2020Tiltrådt, i det takstbladet justeres til de korrekte 2020-takster og tilføjes takst for 1 dags leje af stativ 50 kr. og 1 dags leje af vinterplads 50 kr.

BILAGSFORTEGNELSE:Havnereglementt 28.12.19 nyt forslagReglement godkendt den 26. januar 2016 i KommunalbestyrelsenRevideret takst blad. 100120

Bilag: 9.2. Havnereglement tilrettet efter høringsperiode 25.2.19



1

Kastrup Lystbådehavn

Reglement for ordens overholdelse m.m. 2019 – arbejdsdokument, 030120Justeret den 06.01.20.

Tilrettet efter høringsperioden, 25.2.20 og den 3.3.20.

HAVNENS OMRÅDE

GI. Havn: Det til havnen hørende søområde er mod Øresund begrænset af en ret linje mellem molehovederne.Havnen består af et enkelt bassin med midterbro af træ.

Ny Havn: Det til havnen hørende søområde er mod Øresund begrænset af en ret linje mellem molehovederne.Havnen består af 2 bassiner, et sydligt bassin og et nordligt bassin.

ORDENSBESTEMMELSER

For overholdelse af orden gælder bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne. Bekendtgørelse nr. 9139 af 15. april 2002

Der erlægges afgift for havnens benyttelse. Ankommer et fartøj til havnen uden at anmelde det til havnekontoret vil der blive opkrævet dobbelt takst i henhold til det til enhver tid gældende takstregulativ.Ingen både må forlade havnen forinden havneafgiften, eventuelle erstatninger for forvoldte skader er betalt.

I henhold til "Lovbekendtgørelse nr. 774 af 18. november 1986 om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig" kan restancer inddrives af den kommunale pantefoged.

2

Lystbådehavnen holder åben hele året.

3

HERUDOVER GÆLDER FØLGENDE TILFØJELSER:

1. Bådejere, som er tildelt bådplads i havnen, og som er bosiddende i Tårnby Kommune, kan pr. 1. januar forny bådplads årligt. Opsigelse af bådpladsen skal fremsendes skriftligt/e-mail, med en måneds varsel.

Havnekontoret accepterer og bekræfter opsigelsen skriftligt.

2. Havnekontoret anviser bådpladsen i havnen og kan forlægge en båd til en anden plads end den oprindelige tildelte, hvis forholdene gør det nødvendigt, og bådejeren er da pligtig til omgående at flytte sin båd. Hvis bådejeren ikke har flyttet båden inden 2 uger, kan båden flyttes for ejerens regning og risiko.

3. Ved indløsning af bådkort tilsendes et bådnummer, som straks og senest 6 dage efter modtagelsen anbringes på det af Havnekontoret anviste sted.Bådkort og mærke må kun anvendes til den båd, hvortil de er løst, og må ikke overdrages anden bådejer. Skal slettes, erstattes af punkt 4.

4. Ved tildeling af bådplads tilsendes et ID-nummer, som straks og senest 6 dage efter modtagelsen anbringes synligt, selvom båden er overdækket med presenning, på det af Havnekontoret anviste sted.Bådplads og ID-nummer må kun anvendes til den båd, hvor til de er tildelt, og må ikke overdrages til anden bådejer.

5. Både i havnen skal bære synligt navn og hjemsted »KASTRUP« senest 1 måned efter tildeling af fast bådplads i Kastrup Lystbådehavn. Bådene skal være velholdte og forsvarligt fortøjet for og agter og således, at de ikke er til ulempe for nabobåde.

6. Der skal anbringes mellemhalere og udlægges fornødne fendere. Fendere og tovværk skal være af forsvarlig kvalitet. Automobildæk eller lignende må ikke anvendes som fendere.Det er ikke tilladt at efterlade flydende fortøjninger i vandet.

7. Ved bådens fravær fra bådspladsen ud over et døgn er bådejeren forpligtet til at vende det ved bådpladsen anbragte rød/grønne skilt – til grønt.Fravær fra pladsen over en uge skal tillige meddeles Havnekontoret. Bådejere kan henvende sig til havnekontoret, med forventet hjemkomst fra sejllads, hvorefter havnekontoret flytter skiltet fra grøn til rød position. Såfremt det er muligt vil havnepersonalet orientere gæstesejlere om bådejerens forventede hjemkomst. Hvis der er behov herfor, vil en midlertidig plads ved servicebroen kunne anvendes efter aftale med Havnekontoret.

8. Både må ikke anvendes til overnatning i perioden fra den 15. november til den l. april. I den nævnte periode kan overnatning dog tillades i forbindelse med kortvarige ferieophold, weekends eller lignende. Overnatning i både på vinteropbevaringspladserne er forbudt.

9. I perioder, hvor bådejeren ikke benytter den anviste bådplads, kan Havnekontoret disponere over denne.

10. Ved brug af havnens svingkran forbindelse med sø- og land sætning skal bådene være forsynet med slingmærker. Bådejeren er selv ansvarlig for anbringelse af løftestropperne i forbindelse med håndteringen af sin båd.

11. Sunkne både skal straks hæves af ejeren, og både, som har ligget sunkne i mere end 48 timer, kan uden varsel fjernes for ejerens regning og risiko.

12. Bådejere, der ønsker en anden bådplads end den oprindelige tildelte, kan indgive ansøgning herom til Havnekontoret. Ansøgeren vil, hvis der ikke findes ledige pladser, blive ført på venteliste, og bytning vil blive foretaget, så snart det er muligt.

4

13. Ingen både, jollevogne, trailere, vinterbukke/stativer, må sættes på havnens landareal uden tilladelse fra Havnekontoret.Henlæggelse af både ved servicebroer, flydebroer og slæbesteder må kun finde sted efter forudgående aftale med Havnekontoret.

14. Vinteropbevaring vil kun kunne tildeles bådejere med fast bådplads, og i det omfang, der er plads på land.

Alle bådejere der får tildelt en vinterplads, er forpligtet til at anvende lystbådehavnens bådstativer i det Havnekontoret i særlige tilfælde, hvis en båd ikke kan stå i standardstativerne, kan meddele dispensation efter ansøgning. Ønskes båden op med mast, er båden speciel bred eller høj, vil der blive opkrævet leje af det ekstraudstyr, der skal til for at sikre en forsvarlig stativløsning.Senest 14 dage inden båden skal på land kontaktes Havnekontoret med henblik på valg af standardstiv-størrelse og forhåndsaftale om ekstraudstyr (støtteben, stævnstøtte, kædesikring). Kun forudbestilt/aftalt stativ og ekstraudstyr kan forventes leveret.Såvel stativstørrelse som ekstraudstyr besluttes af Havnekontoret. Dette gælder såvel i forhold til både der skal op med mast som øvrige både. Som udgangspunkt skal havnens kransystem anvendes ved ophaling og isætning af fartøjer til og fra havnens stativer. Anden handling af fartøjer i forbindelse med vinterpladsopbevaring, kan kun ske efter henvendelse til havnekontoret. Transport af fartøjer til og fra vinterpladsområder, kan kun ske via havnens transportsystem. Havnekontoret kan ansøges om midlertidige anvendelser af stativ/vinterplads.Der afkræves gebyr for de enkelte ydelser jf. takstbilaget.

Som udgangspunkt må der ikke monteres overbygning i forbindelse med vinterpladsen. Tvivlsspørgsmål rettes til Havnekontoret, der beslutter og evt. godkender i de enkelte tilfælde. Dette omhandler forhold omkring stabilitet, plads og manøvremuligheder på vinteropbevaringspladserne. Bådpladslejer giver ubetinget havnens personale ret til at flytte båden hvis der er behov for det. Stativer skal være tilgængelige, således at disse umiddelbart kan flyttes.

Vinterpladsen skal være ryddet og rengjort senest den 15. juni. Ikke mærket grej vil efter førnævnte dato blive fjernet og destrueret.Både, hvor bådpladsen er opsagt, skal straks fjernes fra bådpladsen eller vinterpladsen. Herefter beregnes gæsteleje efter gældende regler.Bådejere der i perioder ikke påregner at anvende deres vinterpladser, skal rette henvendelse til havnekontoret senest 1 november.

I havnens masteskure må kun henlægges master/bomme, der er afriggede og mærket med navn og pladsnummer. Salingshorn, stag, vant og sejl skal være afmonteret og må ikke opbevares i masteskurene. Ved opsigelse af bådpladsen skal master/bomme fjernes fra masteskurene. Undlades ovenstående, vil tingene blive fjernet - senest ved den årlige oprydning og rengøring af masteskurene.

15. Det er den enkelte bådejers ansvar at indhente en godkendelse fra eget forsikringsselskab, om optagning med mast. Herunder krav om yderligere sikring af det enkelte fartøj, eventuelt montering af yderligere ben støtter.Den enkelte bådejer er ansvarlig for placering af støtteben, herunder evt. placering på fribordsområdet. Sætningen SLETTES.Bådejere, der ønsker båden på land med mast, skal aftage sejl, bom og andre aftagelige dele, der vindmæssigt kan belaste båden unødigt.

16. Jolleplads på land kan tildeles, såfremt der er plads, jolle- og optimistejere, uanset om vedkommende bor i Tårnby Kommune.Når årslejen er registreret som betalt, fremsendes et bådnummer der skal anbringes synligt på båden, selv om båden er overdækket med presenning. Alt umærket grej fjernes og destrueres. Havnekontoret anviser plads.

17. Affald skal lægges i de opstillede affaldscontainere/poser.

18. Udtømning af olie og olierester i havnen er forbudt. Havnekontoret anviser m i l j ø containerplads på havnens

5

område.

19. Al ind- og udsejling af havnen skal ske med langsom fart. (Max.3 knob).

20. Badning og dykning i havnen er forbudt.

21. På moler og broer må der ikke grilles, der henvises til havnens grillpladser, henstilles grej, foretages reparationer af motorer og lignende.Brug af vinkelslibere og andet gnistskabende værktøj ombord og på broer er ikke tilladt. Endvidere skal man på vinterpladserne udvise forsigtighed ved brug af ovennævnte værktøj.

22. Efter benyttelse af havnens fællesfaciliteter sørger brugerne selv for oprydning m.m., da det er i alles interesse, at disse er tilgængelige og brugbare.

23. Al kørsel på moler, broer, gangstier og plæner er forbudt. Kørsel på moler og kajarealer må kun finde sted efter særlig tilladelse fra Havnekontoret. Erhvervsmæssig havnerelateret kørsel er dog undtaget.Cykler skal placeres i cykelstativer.

24. Benyttelse af bådpladsen helt eller delvis til erhverv må ikke finde sted. Dette betyder at det f.eks. ikke er tilladt at udleje sin båd via Airbnb, Boatflex eller lignende ordninger.

25. Tilslutning til havnens EL-system må kun ske med grej, der opfylder stærkstrømsbekendtgørelsens krav til udendørs brug. Ulovlige ledninger og stik klippes uden varsel.Der opkræves særskilt afregning af strøm, via opsatte betalingsstandere.

26. Fiskeri, jagt og brug af skydevåben på havnens område er forbudt.

27. Løse hunde må ikke færdes på havnens område.

28. Overtrædelser af de for havnen gældende reglementer, kan medføre opsigelse/bortvisning fra havnen.

29. Takster for de forskellige lejeafgifter og ydelser godkendes hvert år i Kommunalbestyrelsen. Hvis eksterne operatører ønsker at købe løft, transport af stativ, leje af stativ pr. dag eller leje af vinterplads pr. dag sker det til samme takster som bådejerne betaler jf. takstbladet.

REGLER FOR TILDELING AF BÅDPLADSER I KASTRUP LYSTBÅDEHAVN

1. Fast bådplads i Kastrup Lystbådehavn tildeles kun personer med fast bopæl i Tårnby Kommune. Der kan kun tildeles den enkelte bådejer en bådplads. Ansøgere med lejede både kan ikke anvises plads.

2. Bådejere, der har haft bådplads i Kastrup Lystbådehavn i en sæson, har fortrinsvis ret til at løse bådkort til havnen i den følgende sæson, såfremt vedkommende stadig har bopæl i kommunen.Dette gælder dog ikke, såfremt en bådejer tilsidesætter sine pligter efter dette reglement eller havnens ordensreglement eller undlader at meddele oplysninger, som Havnekontoret måtte fordre.

3. Bådejere, der har afhændet deres både, kan bevare retten til at er hverve bådplads i en sæson mod at betale samme leje, som de skulle betale, hvis de fortsat var ejer af den pågældende båd.Hvis bådpladsen ikke benyttes fra begyndelsen af næstfølgende sæson, bortfalder retten.

6

Lystbådehavnen er åben hele året.

4. Såfremt der ikke er ledige bådpladser i havnen, opføres beboere i kommunen - efter skriftlig ansøgning - på en venteliste. Tildeling af ledige pladser foretages af Havnekontoret i den rækkefølge, an søgerne er opført på ventelisten, under hensyn til bådens størrelse, pladsforholdene i havnen og øvrige skibstekniske forhold, som Havnekontoret finder det nødvendigt at tage hensyn til.

5. Når der tildeles en ansøger bådplads, skal pladsen tages i brug senest ved sæsonens begyndelse, da retten til pladsen ellers bortfalder. Tages pladsen ikke i brug straks, betales dog havneleje fra tildelingstidspunktet.

6. Ved ibrugtagning af bådpladsen skal ejerforholdet til mindst halvpar ten af den anmeldte båd være dokumenteret på fyldestgørende måde, og sådan dokumentation kan forlanges hvert år ved fornyelse af bådkort.

7. Tildelingen af bådplads er personlig, og pladsen må ikke overdrages, udlånes eller fremlejes til andre. Bådpladser kan dog efter ansøgning følge båden i tilfælde af overdragelse mellem ægtefællerog mellem forældre og børn.Enhver ændring i ejerforholdet til båden skal meddeles Havnekontoret. Hvis 2 parthavere ejer hver en halvpart af en båd, kan bådpladsen overdrages fra den ene parthaver til den anden, såfremt vedkommende er berettiget til en bådplads efter ventelisten, og partner skabet er meddelt Havnekontoret.

8. Flytning skal meddeles til Havnekontoret. Flytter en indehaver af fast bådplads fra Tårnby Kommune, bortfalder alle rettigheder med årets udgang.

9. Ledige bådpladser i Kastrup Lystbådehavn kan udlejes på 3 årige åremålskontrakter til personer, som ikke har fast bopæl i Tårnby Kommune. Der kan kun udlejes på åremåls kontrakter til udenbys borgere, såfremt der ikke på ventelisterne findes ansøgere med fast folkeregister adresse i Tårnby Kommune.

10. I tidsrum, hvor bådejeren ikke benytter den anviste plads, kan Havnekontoret disponere over den og de på bådpladsen anbragte fortøjninger.

11. Havnelejen for de faste pladser skal være betalt forud inden 31. januar hvert år, da retten til pladsen ellers mistes. Mistes retten til bådpladsen, betales der gæsteleje efter gældende regler, indtil båden forlader havnen. Der gives ikke henstand ved indbetaling af havneleje, ved tildeling af bådplads betales havneleje fra tildelingstidspunktet. Ved opsigelse efter den 31. januar tilbagebetales der 12 dele af indbetalt årsleje. Både der henstår ved opsigelsesperiodens udløb, afkræves gæsteleje.Der gives ved opsigelse ikke refusion for leje vedr. joller, trailerpladser, grejskure samt vinterpladser.

12. Ethvert fartøj med plads i Kastrup Lystbådehavn skal være ansvarsforsikret. Kopi af policen skal uopfordret afleveres på Havnekontoret. Kvittering/dokumentation for betaling skal fremvises på Havnekontoret årligt.

DISPENSATION FRA NÆRVÆRENDE REGLEMENT SAMT FORTOLKNING HERAF AFGØRES AF KOMMUNALBESTYRELSEN

Godkendt i Kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune, den ….....2020

7

SØSPORTENS SIKKERHEDSRÅD

Lær at svømme.

1. Lær at sejle.

2. Lær søens færdselsregler.

3. Hold båden i orden.

4. Hold udstyr og redningsmidler i orden.

5. Undersøg vejrforholdene.

6. Vis hensyn overfor store skibe.

7. Ved kæntring bliv ved båden.

8. Bland ikke spiritus og søsport.

9. Giv ikke anledning til unødig ængstelse ring hjem!

Bilag: 9.3. Revideret takst blad. 100120



TAKSTER FOR LEJEAFGIFTER I KASTRUP LYSTBÅDEHAVN FOR 2019/2020 - FASTE BÅDPLADSER M.M

KR. 185,00 (excl. moms) pr. år pr. benyttet m2 vandareal

Kategori Breddem

Længdem

Arealm2

Lejekr.

Momskr.

Pladslejekr. i alt

Vinterlejekr. incl. moms

Kranafgiftkr. incl. moms

A 2,00 7 14,00 2.590,00 648,00 3.238,00 824,00 315,00 A+ 2,20 7 15,40 2.849,00 712,00 3.561,00 845,00 315,00

B 2,50 8 20,00 3.700,00 925,00 4.625,00 857,00 350,00D 2,75 9 24,75 4.579,00 1.145,00 5.723,00 883,00 395,00E 2,75 10 27,50 5.088,00 1.272,00 6.359,00 895,00 435,00G 3,00 10 30,00 5.550,00 1.388,00 6.938,00 912,00 435,00I 3,50 12 42,00 7.770,00 1.943,00 9.713,00 972,00 515,00K 4,00 14 56,00 10.360,00 2.590,00 12.950,00 1.045,00 590,00

Syd bassin & gl. havn

M 4,50 16 72,00 13.320,00 3.330,00 16.650,00 1.126,00 670,00 C 2,75 8 22,00 4.070,00 1.018,00 5.088,00 868,00 350,00F 3,00 9 27,00 4.955,00 1.249,00 6.244,00 883,00 395,00H 3,25 10 32,50 6.013,00 1.503,00 7.516,00 916,00 435,00J 3,75 12 45,00 8.325,00 2.081,00 10.406,00 978,00 515,00L 4,25 14 59,50 11.008,00 2.752,00 13.759,00 1.050,00 590,00

Nord bassin

Leje i alt incl. moms er afrundet til hele kroner.

Der pålægges et årligt administrationsgebyr på 300 kr. i forbindelse med leje af havne-, jolle- og trailerpladser.

Jollepladser på land, optimistpladser, windsurfere kr. 1005,00 pr. år.

Grejskure kr. 990,00 pr. år.

Chipkort 100,00 kr.Bomkort 140,00 kr.Gæstepladser 0 – 8 meter 160 kr./døgn incl. moms/ EUR 22 - Over 8 meter 190 kr./døgn incl. moms/ EUR 26

Leje af ekstra sidestøtter: kr. 500,- årligt.

Transport af stativ til vinterplads fra havnekaj: kr. 200,- (Gælder også eksterne operatører)Transport af stativ fra vinterplads til havnekaj: kr. 200,- (Gælder også eksterne operatører)Leje af stativ pr. dag kr. 50,- (Gælder også eksterne operatører)Leje af vinterplads pr. dag kr. 50,- (Gælder også eksterne operatører)

Bilag: 9.4. Høringssvar til nyt reglement Hellers



From: Annette Lykke NielsenSent: 31 Jan 2020 11:38:20 +0100To: BIB - KULTURAFDELINGENCc: JENS NORDENTOFT LAURIDSENSubject: Høringssvar til nyt reglement for ordens overholdelse m.m. i Kastrup Lystbådehavn.Attachments: Høringssvar til nyt reglement for ordens overholdelse m.m. i Kastrup Lystbådehavn..doc

Hermed vores bemærkninger til nyt ordensreglement for Kastrup Lystbådehavn

Med venlig hilsen / Best regardsfor Peter HellerAnnette LykkeHellersKastrup Strandpark 92770 Kastrup

Bilag: 9.5. Høringssvar med Tårnby Kommunes bemærkninger



Kastrup Strandpark 92770 Kastrup

Tel. 32 50 30 17Fax 32 50 34 35

Mail: [email protected]

Side 1 af 4

Tårnby Kommune Amager Landevej 2770 Kastrup

Att. Kultur- og Fritidsudvalget Kastrup 31.januar 2020

Emne: Høringssvar til nyt reglement for ordens overholdelse m.m. i Kastrup Lystbådehavn.

Med de foreslåede ændringer til det nye reglement for ordens overholdelse m.m. i Kastrup Lystbådehavn ser det for os ud til, at man helt har ignoreret vores lejeaftale med kommunen og de services, som vi udbyder. Svar: I forhold til den indgåede lejeaftale vurderes det ikke, at ændringerne i havnereglementet, har indflydelse på de indgåede vilkår i lejerens aftale.

Ved lejemålets indgåelse var kommunen bekendt med vores forretningsgrundlag, hvilket også var grundlaget for lejemålets indgåelse. Her i blandt værft og håndtering af både i havnen, hvilket jeg også redegjorde for ved vores møde på sekretariatskontoret den 5. december 2019. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan jeg fortsat skal være i stand til at betale en årlig husleje på kr. 712.000 med årlige stigninger, såfremt mine muligheder for at drive min forretning indskrænkes så væsentligt. Kran, værft og opbevaring er min kontakt til sejlerne, hvor jeg hjælper med råd og vejledning, og som er med til at skabe omsætning i virksomheden. Svar: Lejeren er ikke blevet indskrænket i at drive sin virksomhed, pladsforholdene er uændrede i forhold til håndtering af fartøjer. Inden for normal arbejdstid koordineres arbejdet sammen med havnens personale, såfremt der arbejdes med den fastmonterede kran. Uden for arbejdstid samt når kranen ikke er i brug, vender kranen i østlig retning efter aftale, og kajanlægget er ryddet til eventuelle eksterne aktører.

Ved indførelsen af den nye stativordning er det tydeligt, at havnen ønsker monopol på sø – og landsætning af bådene. Ved dette monopol forsvinder dialogen mellem bådejerne og os.Svar: Det er ikke korrekt, såfremt en bådejer ønsker brug af eksterne leverandøres ydelser, strider det ikke mod havnereglementet. Havnen stiller krav om benyttelse af havnens stativer, såfremt man ønsker brug af vinterpladserne. I indgåede lejeaftale indgår ikke håndteringer i forbindelse med anvendelse af havnens vinterpladser. Stativløsningen er blandt andet sat i værk for, i kraft af stabelbare stativer, at kunne frigøre et betydeligt antal p-pladser om sommeren.


Tel. 32 50 30 17Fax 32 50 34 35


Side 2 af 4

Der er både, som ikke egner sig til at stå i de indkøbte stativer- hvordan skal de håndteres? – Svar: Det er ikke havnen bekendt, bortset fra et enkelt historisk træskib.

Lige nu, hvor der er flere bådejere, der gerne vil have deres både på land, har havnekontoret meddelt, at der ikke er flere landpladser - dette uagtet at der uden problemer yderligere kunne placeres mange både på land i særdeleshed på de nyanlagte pladser. Svar: Havnen har ikke meddelt, at der ikke er ledige vinterpladser.

§ 10 Ved brug af havnens svingkran i forbindelse med sø- og landsætning skal bådene være forsynet med slingmærker. Bådejeren er selv ansvarlig for anbringelse af løftestropperne i forbindelse med håndteringen af sin båd. Bemærk: Havnen fraskriver sig ansvaret. Vil bådejerens forsikring dække ved skade, og i givet fald hvordan stiller forsikringsselskabet sig til selvrisiko?Ved lastvogns løft er der løfteforsikring, fragtføre ansvar og ansvarsforsikring ved personskade. Fabrikanternes slingmærker er ikke altid et udtryk for bådens rette balance. Kranens personale må være den professionelle del, der tager ansvar for løftet, og at stropperne er korrekt placeret. Det ansvar påtager de private vognmænd sig, når de håndterer både.Svar: Eventuelle skyldsspørgsmål afgøres af forsikringsselskaber. Der udarbejdes skadesanmeldelser i forbindelse med eventuelle skader.

§ 13 Ingen både, jollevogne, trailere, vinterbukke/stativer må sættes på havnens landareal uden tilladelse fra Havnekontoret.Henlæggelse af både ved servicebroer, flydebroer og slæbesteder må kun finde sted efter forudgående aftale med Havnekontoret.Bemærk: Det er selvfølgelig naturligt, at Havnekontoret skal orienteres om både, der lægges til kaj, fordi de skal op og serviceres. Hvis dette sker uden for Havnekontorets åbningstid, vil det ikke været muligt. Tidligere har bådejere kunne lægge deres både langs pælene på den østlige side af den nye kran, såfremt jeg dagen efter skulle tage dem op for inspektion eller reparation. Dette kan efter kranens placering ikke længere lade sig gøre. På mødet på sekretariatskontoret den 5. december 2019 blev denne problemstilling også diskuteret, og et af løsningsforslagene var at nedlægge den første havneplads til højre for kranen.Det er nødvendigt, at der findes en løsning, der gør mig stand til fortsat at kunne operere på havnen, da det er en del af grundlaget for lejekontrakten og min eksistens.Svar: Uden for havnens normale åbningstid kan der lægges til på alle frie pladser, som er mærket med grønt, alternativt ved servicekajen.


Tel. 32 50 30 17Fax 32 50 34 35


Side 3 af 4

§ 14 ”Alle bådejere, der får tildelt en vinterplads, er forpligtet til at anvende lystbådehavnens bådstativer.”Bemærk: Derved har havnen taget monopol på arbejdet med sø- og landsætning, og det er vel ikke rimeligt, når havnen har en lejer, der også håndterer både, og det er blandt andet her, vi skaber en vigtig kontakt til bådejerne.Svar: Det er ikke korrekt, det er kun i forbindelse med havnens vinterpladsopbevaringer, at havnens stativer skal anvendes.

”…..Såvel stativstørrelse som ekstraudstyr besluttes af Havnekontoret.”Bemærk: Hvis dette er tilfældet, kan jf. § 15 den enkelte bådejer ikke være ansvarlig for placering af støtteben herunder evt. placering af fribordsområdet, såfremt de ikke har indflydelse på ekstraudstyret.Svar: Korrekt. Støtteben kan kun placeres i faste beslag på stativerne. Reglementet rettes til.Eventuelle skyldsspørgsmål afgøres af forsikringsselskaber.

”…… Bådpladslejer giver ubetinget havnens personale ret til at flytte båden, hvis der er behov for det. Stativer skal være tilgængelige, således at disse umiddelbart kan flyttes.”Bemærk: Hvem bærer ansvaret under flytningen, og for at båden derefter er forsvarlig støttet.Svar: Eventuelle skyldsspørgsmål afgøres af forsikringsselskaber.

”……Som udgangspunkt skal havnens kransystem anvendes ved ophaling og isætning af fartøjer til og fra havnens stativer. Anden handling af fartøjer i forbindelse med vinterpladsopbevaring kan kun ske efter henvendelse til havnekontoret. Transport af fartøjer til og fra vinterpladsområder kan kun ske via havnens transportsystem.”Bemærk: Ikke alle både er egnet til at blive transporteret på de indkøbte stativer, da det er vigtigt, at båden understøttes de rigtige steder.Det må være de enkelte bådejere der suverænt afgøre, hvem der skal håndtere deres både. Havnens personale tager jf. § 10 ikke ansvar for løftet, hvorved bådejeren påtager sig en unødig risiko.Private aktører har bedre mulighed for at tilpasse søsætning efter bådejernes ønsker.Svar: Det er ikke korrekt, såfremt en bådejer ønsker brug af eksterne leverandøres ydelser, strider det ikke mod havnereglementet. Havnen stiller krav om benyttelse af havnens stativer, såfremt man ønsker brug af vinterpladserne. I indgåede lejeaftale indgår ikke håndteringer i forbindelse med anvendelse af vinterpladser.

§ 23 ”...Al kørsel på moler, broer, gangstier og plæner er forbudt. Kørsel på moler og kajarealer må kun finde sted efter særlig tilladelse far Havnekontoret.”Bemærk: Erhvervsmæssig havnerelateret kørsel dog undtaget.


Tel. 32 50 30 17Fax 32 50 34 35


Side 4 af 4

Svar: Korrekt. Reglementet rettes til således at erhvervsmæssig havnerelateret kørsel undtages.

Jeg formoder, at forslaget til det nye havnereglement er sendt i høring til samtlige af havnens brugere, idet den ansvarsmæssige side af sagen, må have alles interesse. Som tidligere sagt i forskellige sammenhænge ønsker vi fra Hellers side et godt og frugtbart samarbejde på havnen, med respekt for hinandens arbejde, og konkurrence på lige vilkår. Jeg håber, at det nye reglement for Kastrup Lystbådehavn vil blive udformet, så det fortsat er muligt for os at drive vores forretning i havnemiljøet, og at der ikke skabes begrænsninger i vores fortsatte naturlige udvikling.Svar: Havnereglementet har været i høring hos SAMKAS (og blev udarbejdet i samarbejde med SAMKAS), Hellers, Restaurant Kastrup Strandpark, Sneglehuset, Politiet – PI, Kastrup Søbadere, Kastrup Kajakklub, Røse Kajakklub, Roklubben Øresund, Kastrup Søspejdere, Neptun.Der kun kommet tilbagemelding fra SAMKAS, som efter høringsfristens udløb meddeler, at man ikke har ændringsforslag til udkast til nyt havnereglement.

Med venlig hilsen

Peter Heller

tÅrnby kommune - borger - tårnby · afbud: ali qais, carsten fuhr resumÉ a. referat fra...

Documents