Credo inviterer indenfor » 6

Påskelejr i flammer - eller hvad? » 5

“Syng for Herren hele jorden” – to nye sangbøger på vej » 4

Nyt blad fra KFS! Hvorfor? » 3

Tema: døden

2009 Kristeligt Forbund for Studerende

på besøg i Credosnye hjem

at døfor sin tro bøger

refleksioner

generalen

jeg er gåetfra døden

over til livet

her står du

to nyesangbøger

på vej

tema:døden

5

1518

25

13

73

2723

9

21

3130

1612

til jordskal du

blive

selvmordind på livet

min kampfor

håbet

kæphesten

når kristnebliver uenige

Udgiver

Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954

Abonnement

Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Redaktionen

Studentersekretær Martin Krak (ansv. red.)Stud.mag. Anders VindumStud. mag. Annie Schjelde RasmussenStud.mag. Lea Braüner LarsenStud.theol. Morten Rugager KristensenLærerstuderende Signe EsmarchStud.polyt Henrik Roager JensenJournalist Helle Bastrup

Design, layout og illustrationer

Martin LuckmannKlaus Juul Jensen

Tryk:Øko-Tryk

ISSN:1395-9786

Hjemmeside: www.tiltro.dk

LederNyt blad fra KFS Af studentersekretær og ansvarshavende redaktør Martin Krak, martin@kfs.dk

Velkommen til en ordentlig omgang KFS nyt. Det lille informations-

blad er nu blevet opgraderet med en masse ekstra artikler - det er

nemlig blevet slået sammen med studentermagasinet Til Tro. Nu sen-

des Til Tro ud som KFS’s blad til alle KFS nyts abonnenter. Det betyder,

at nyhederne fra KFS kommer ud sammen med en række spændende

artikler. Du får fremover tilsendt Til Tro hver anden måned.

Vi har fået mulighed for at sende det store blad ud til alle KFS nyts

abonnenter på grund af nogle ændrede portobetingelser. Så prisen

for tryk og porto er stort set den samme, om vi sender ét blad ud til

alle, eller som før to blade, nyhederne til mange, og tidsskriftet til

færre betalende abonnenter.

Så du modtager nu Til Tro gratis. De indtægter KFS førhen fik på

Til Tro abonnementer, forsøger vi at dække på to måder. Dels ved

annoncer i bladet, dels ved at give mulighed for en frivillig abon-

nementsbetaling. Vil du gerne betale for dit abonnement på Til Tro,

vil det være en stor hjælp for at få bladet ud. Læs mere inde i bladet

om muligheden for dette.

Bladet hedder Til Tro, for målet med det er netop at føre til tro på Je-

sus. Til tro, både for dem, der ikke tror, og for dem, der allerede tror.

Som studerende læser man til noget. Du læser pensum til din op-

gave, til dansktimen, til eksamen. Læser til tandlæge, til lærer, til

ingeniør.

Læs også noget til troen! Både mens du er studerende, og når du

er færdiguddannet. Vi dannes hele tiden og bevæger os i holdninger

og tanker. Derfor må vi også have noget til troen, så den vokser og

styrkes og kan vare hele livet. “Vær tro til døden, og jeg vil give dig

livets sejrskrans.” Åb 2,10. Det kunne være en formaning til et bru-

depar om at være ægtefællen tro. Men det er til alle. Du har et helt

liv. Sørg godt for din tro undervejs, så du får sejrskransen, når dit liv

engang slutter.

I redaktionen er det vores bøn, at Til Tro virkelig må føre til tro og

være til tro. Redaktionen består af studerende, som bestemmer

bladets tema og står for at indhente og redigere temaartiklerne til

bladet. I dette nummer er temaet “døden”. Dystert vil nogen måske

mene. I virkeligheden er det særdeles livsbekræftende. For det har

med livets sejrskrans at gøre.

God læselyst!

4 TIL TRO · # 1 · 2009 · nyheder

Fællessang – lovsang til Gud i nutidige toner

Den skal være med til at bevare vores

sangtradition – og samtidig hjælpe os til

at lovsynge Gud i nutidige toner. Den nye

Fællessang afløser Fællessang 1 og 2 og skal

ligesom de to gengangere bestå af både

klassikere og helt nye sange, fortæller KFS’

repræsentant i Fællessang-udvalget studen-

tersekretær Øst for Storebælt Martin Krak.

- Vi ønsker at bevare de bedste af de nye

sange og få dem spredt mere ud, så de bli-

ver sunget hos så mange som muligt - ikke

kun der, hvor der er nogle lovsangsledere,

der er oppe på mærkerne, fortæller Martin.

I alt kommer sangbogen til at rumme

cirka 180 sange, hvoraf 30 er gengangere

fra den gamle sangbog. For eksempel sange

som ”At lære at kende dig” og ”Den kærlig-

hed som Gud har vist” får lov til at komme

med i 3’eren. Men langt de fleste sange er

nye i Fællessangregi og består blandt andet

af salmer med nye melodier.

- Sangene finder vi i de miljøer, vi

færdes, så det er meget forskelligt, hvem

der har skrevet dem. Vi har både danske og

udenlandske, nyere og ældre tekstforfattere

og komponister, fortæller Martin.

En del af de gamle, kendte sange som

”Ren og retfærdig” og ”Sæt mig så jeg ser

dig Jesus” kommer med nye melodier. Sang-

udvalget har ingen krav om, hvor mange

danske versus udenlandske sange, der skal

være i sangbogen, men det efterstræber en

overvægt af danske. Det er dog også vigtigt

at få de engelsksprogede med, understreger

Martin.

- Den generation, der kommer til at

bruge Fællssang, bruger jo meget de engel-

ske sange i deres andagtsliv. Og samtidig

har vi jo tit udenlandske deltagere i vores

KFS-arrangementer, påpeger studentersek-

retæren.

Arbejdet med sangbogen forventes fær-

digt i foråret, og selve udgivelsen kommer i

efteråret – tids nok til at komme på ønske-

sedlen til jul… Og det er ikke kun i bogform,

man kan glæde sig til udgivelsen. Som

noget helt nyt, bliver Fællessangs tekster

og noder også tilgængelige på internettet,

hvor man også vil kunne købe sangene.

Kristen Sangs efterfølger – arven skal bevares!

Og det er ikke kun de kristne ungdomsfor-

eninger, IMU, LM, ELM og KFS, der lige nu

er i fuld gang med at lave en ny sangbog.

”De voksne” er skam også i gang, og også

her har KFS fået en plads ved bordet.

Målet er at lave en fælles hovedsangbog,

der skal afløse KFS’ ”Kristen Sang”, IMs

”Hjemlandstoner”, LMs ”Åndelige sange og

Salmer” og ELMs ”Syng for Herren”. Hvad

den nye sangbog skal hedde, er endnu

ikke besluttet. Sangbogen skal efter planen

udkomme i 2013 eller 2014.

- Idéen om en fælles hovedsangbog

opstod faktisk i KFS, da der var et ønske om

at hjælpe KFSerne med at holde fast i deres

bagland, fortæller Karen-Maria Baun – én

af de to repræsentanter, der sidder med i

sangbogsudvalget fra KFS.

- Mange KFSere kommer jo fra en bag-

grund i missionsforeningerne, men kan

have svært ved at vende tilbage. Møde-

kulturen, som sangene er en del af, er an-

derledes, end det man kender fra KFS – og

sangene betyder faktisk meget for, om man

føler sig hjemme, fortæller Karen-Maria.

Derfor vil man i KFS gerne være med til

at lave en fælles sangbog med missionsfor-

eningerne. Den nye sangbog skal først og

fremmest indeholde ”arven” af de bedste

sange og salmer i missionsforeningerne og

bliver dermed ikke en konkurrent til den nye

Fællessang, der også er på vej til udgivelse.

- Der er en genremæssig forskel på de

to sangbøger. Fællessang er jo en ungdoms-

sangbog bestående af en lettere genre. Den

anden sangbog skal bestå af arven! Lina

Sandell og vores pietistiske, gamle salme-

tradition – og samtidig selvfølgelig også nye

sange, fortæller Karen-Maria.

Da arbejdet med at lægge de fire hoved-

sangbøger sammen startede, var der tilsam-

men cirka 1400 forskellige sange. Hver af

organisationerne har sorteret grundigt i

deres respektive sangbøger og tilbage er

739 sange, som udvalget nu sidder og arbej-

der igennem én for én. Derudover bliver der

plads til cirka 150 nye sange. Den færdige

sangbog får omkring 850-900 sange.

Hvis du vil følge arbejdet med den nye

sangbog eller komme med forslag til sange,

der skal med, kan du klikke ind på

sangeogsalmer.dk

To nye sangbøger på vej

Af Helle Bastrup

Kan du lide sang og musik, er der godt nyt! KFS er lige nu i fuld gang med at udvikle hele to sangbøger med masser af gode sange og salmer. Sangbøgerne udvikles i samarbejde med ungdomsforeningerne Evangelisk Luthersk Missionsforening, Luthersk Mission og Indre Mission. Den første af de to sangbøger, der ser dagens lys, er Fællessang 3, der efter planen skal udkomme i slutningen af året. Den anden sangbog har endnu ikke fået et navn, men skal være en opfølger på blandt andre Kristen Sang. Den udkommer efter planen i 2013 eller 2014

5nyheder · 2009 · # 1 · TIL TRO

Påskelejr 2009 i brand!?

Siden december har 25-årige Morten Najbjerg

været ansat som webmedarbejder i KFS

Af Helle Bastrup

KFS’s hjemmesider har fået forstærkning!

Siden december har Morten Najbjerg været

ansat som webmedarbejder i KFS – og er pt

i fuld gang med at videreudvikle KFS’ net-

aktiviteter. Morten læser til multimediedes-

igner på Århus Købmandsskole og arbejder

sideløbende med studiet for KFS.

- På skolen lærer vi en masse om både

design, kommunikation og programmering,

fortæller Morten, der har en særlig inte-

resse for programmering af hjemmesider.

Derfor passer jobbet i KFS ham godt, for

her er netop masser af programmeringsop-

gaver.

Af relevant erfaring kan Morten blandt

andet fortælle, at han har udviklet sit eget

cms-system og har sat flere hjemmesider op

i dette. Derudover har han også kendskab

til blandt andet typo3, som er det hjem-

mesideprogram, KFS er i gang med at flytte

sine hjemmesider over i.

Morten bor i Århus sammen med sin

kone Maria. De kommer i Bethania IMU på

Trøjborg i Århus, hvor Morten er formand.

Bare rolig. Det er ikke planen, at Påskelejr

2009 skal gå op i flammer. Men temaet for

årets lejr er ”Ild!? Vor Herre bevare os!”,

og lejren kommer dermed til at handle

om ild – forstået på flere måder, fortæl-

ler gymnasiesekretær og lejrchef Kathrine

Kofod-Frederiksen.

- De tre bibeltimer vil

tage udgangspunkt

i Gud som kærlig

og hellig, hvor de to

sider spejler hinan-

den – og altså ikke

modsiger hinanden,

fortæller Kathrine.

Den første bibel-

time vil fokusere på

Guds kærlighed, den

næste i fortabelsens

mulighed, og den

sidste vil gå i dybden

med, hvordan en

hellig Gud kan bo i

mennesker. Og hvor

bibeltimerne tager

udgangspunkt i Gud, vil aftenmøderne tage

udgangspunkt i mennesker. To af møderne

vil have overskrifterne: ”Hvad brænder du

for?” og ”Gud brænder for dig”.

Valgmenighedspræst Jens Lomborg

holder bibeltimerne for gym’erne og

tidligere generalsekretær for IFES Lindsay

Brown holder det samme for de studerende.

Derudover kommer KFS’ generalsekretær

Robert Bladt, forfatter Beate Højlund og

sognepræst Uffe Kronborg og taler på

lejren.

- Og så skal man selvfølgelig ikke

glemme alle de nye seminarer, masser af

lovsang og en spændende paneldebat,

tilføjer Kathrine.

Der vil også være mulighed for at del-

tage i samtaler om stort og småt, hvis man

har brug for at vende sine tanker med en

samtalepartner.

Påskelejr 2009 løber af stablen 4.-8.

april på Rosborg Gymnasium og Idrættens

Hus i Vejle. Lejrchefen håber på omkring

700 deltagere.

Tilmelding kan se på

www.paaskelejr.nu

Ny webmedarbejder får fingrene i KFS…

6 TIL TRO · # 1 · 2009 · nyheder

eller Lohse, påpeger Thomas.

- Tidligere skulle vi i Lohse konkurrere

med Credo, og det havde jeg det faktisk

lidt træls med. Jeg er selv tidligere KFSer

og brød mig ikke om at være i konkurrence

med KFS. Dertil kommer, at der nu er mu-

lighed for at trykke Credos bøger i et større

oplag og nå bredere ud – så de i dag også

kan findes på bogbordene rundt i landets

missionshuse, fortæller Thomas.

Rent praktisk står Lohse for alt økono-

mien omkring Credo – og tager sig dermed

af eventuelle overskud og underskud. Lohse

er også med til at bestemme, hvilke bøger,

der skal udgives, men i tæt samarbejde

med KFS. Tre repræsentanter fra KFS og

to fra Lohse sidder i ”Credo-udvalget” og

tager stilling til, hvilke 6-8 bøger om året,

der skal udgives. Bøgerne kan både være

udenlandske, der skal oversættes til dansk,

eller blive til på opfordring af udvalget, der

ønsker en bog om et bestemt emne. Og det

er ikke kun udvalget, der har indflydelse på

denne proces – KFSerne er meget velkomne

til også at byde ind, lyder opfordringen fra

Thomas:

- KFSerne må meget gerne blande sig,

ringe eller maile gode forslag til Credo-

bøger, Alle forslag er velkomne, både idéer

og drømme! Tag fat i os og prøv dem af,

siger Thomas.

De står på sirlige rækker, store og små, høje

og lave, tykke og tynde. Credos bøger har

fået nyt hjem og har nu til huse på reolerne

i Lohses store lagerhal i Fredericia. Og her

har de det godt – parate til at komme hjem

til de studerende, fortæller forlagsleder

Thomas Bjerg Mikkelsen.

- Unge skal læse kristen litteratur, de

kan reflektere over. De skal læse bøger, der

er relevante for dem. De unge er jo vores

kommende ledere og de bedste ledere er

dem, der har læst en masse bøger, påpeger

Thomas.

Ordene flyder ivrigt ud af forlagslede-

rens mund. Talestrømmen er ikke til at tage

fejl af. Credos nye vært er stor tilhænger af

kristen litteratur målrettet studerende. Og

meget glad for, at Credo siden sommeren

2008 har været en del af Forlagsgruppen

Lohse – selvom Credo først og fremmest er

KFS’ forlag, forsikrer forlagslederen.

- Forlaget er stadig helt igennem KFS’.

KFS har stadig retten til at bestemme,

hvilke bøger, der udgives, og bøgerne bliver

først og fremmest udgivet til de studerende

og KFS-baglandet, fortæller Thomas.

Men Credo bor ikke længere sammen

med KFS’ sekretariatet. Ved flytningen fra

København, tog sekretariatet og Credo hver

til sit – sekretariatet til Ødsted og Credo

til Lohse i Fredericia. En adskillelse, der på

ingen måde er en ulempe – hverken for KFS

Bliv Credo-frivilligDer er mange måder, hvorpå du kan få

indflydelse og støtte Credo, blandt andet

kan du:

- blive oversætter

- udføre grafisk arbejde

- tage fotos

- stå for tekstbearbejdning

- læse korrektur

Kontakt forlagsleder

Thomas Bjerg Mikkelsen (tbm@imh.dk)

for mere info.

På besøg i Credos nye hjemEfter 32 år under eget tag fik Credo i sommers adresse hos Forlagsgruppen Lohse. Men Credo er stadig lige så meget KFS’ forlag, som det altid har været, forsikrer forlagsleder Thomas Bjerg Mikkelsen. Til Tro har besøgt Credo i dets nye ”hjem”Af Helle Bastrup

7nyheder · 2009 · # 1 · TIL TRO

En hilsen fra layouterne...

Kære læser

Som du nok har bemærket, sidder du

med et nyt blad i hånden. Det gamle Til

Tro er blevet slået sammen med KFS-nyt,

og i den forbindelse var det oplagt også

at give bladet et nyt visuelt udtryk.

Det har vi arbejdet på de sidste 3-4

måneder. Vores mål har været at designe

et moderne blad, som er visuelt sammen-

hængende og interessant, og som samti-

dig med respekt for indholdet i artiklerne

også er indbydende og tilgængeligt.

Det har været en spændende proces

for os, og vi håber, du synes godt om

resultatet!

Venligst

Martin Luckmann og Klaus Juul Jensen,

martinluckmann@gmail.com

klausjj@gmail.com

NardusmysterietHoffmann, Poul

Forklædt - pæne psykopater og

deres ofreLind, Irene Rønn

Alting har en tidAndersen, Aida m.fl.

Ovenlys på ensomme dage

Winther-Nielsen, Christel

Miniguide til BibelenSejergaard, Jørgen (red.)

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Kristusmystik - om luthersk

spiritualitetKronborg, Uffe

MedvandringOlafsrud, Stang,

Synnes

Kierkegaard, kærlighed og

kristendomOlsen, Jakob Valdemar

Men vi skal mættesBenton, John

Ovenlys på præstationsangst

Pedersen, Ellen

Esmarch

Credo top ti 2008 (mest solgte)

Til Tro sendes gratis ud til alle tidligere mod-

tagere af det gamle Til Tro og KFS nyt, men

skulle du have lyst til at støtte KFS igennem

Til Tro, kan du oprette et frivilligt abon-

nement. Som frivillig abonnent bestemmer

du selv, hvor meget du vil betale for bladet.

kroner om året at holde det gamle Til Tro.

Da det nye Til Tro har langt flere mod-

tagere, vil vi få det samme beløb ind, hvis

modtagerne af det nye blad i gennemsnit

giver bare 17 kroner om året i frivilligt abon-

nement. For 17 kroner har du altså betalt dit

eget abonnement, og for 102 kroner kan du

betale for fem udover dig selv. MEN HUSK:

Vi vil rigtig gerne sende dig bladet, uanset

om du betaler eller ej.

Du kan indbetale penge via www.kfs.dk,

benytte kontonr 0004054954, reg nr 9541

eller benytte girokortet bagerst i bladet.

Husk blot at anføre på din indbetaling,

at der er tale om frivilligt abonnement.

KFS vil gerne understrege, at vi meget

gerne sender bladet ud gratis. Det nye blad

koster ikke mere i porto og tryk end de to

gamle blade tilsammen. Vi mister dog nogle

abonnementsindtægter, da det kostede 198

Bliv frivillig abonnent på Til Tro

8 TIL TRO · # 1 · 2009 · nyheder

Det var svært at sige farvel, men det var

realiteten i december. Her sagde Christina

Skovgaard sammen med tre andre LTC’ere

farvel til LTC efter et halvt års intense ople-

velser og venskaber. Thomas Christensen-

har endnu ikke forladt LTC’s udfordrende

rammer. Han og syv andre LTC’ere bliver på

skolen indtil maj.

For Christina har en af de vigtigste

udfordringer været at få nogle gode vaner i

sit liv med Gud

- Jeg er blevet udfordret gennem det

sidste halve år til at få et andet forhold

til bøn. Nu er det mere samtale med Gud,

frem for en hurtig mumlen inden jeg spiser

eller sover. Det er blevet mere en relation,

fortæller Christina.

Thomas er enig og fortæller videre.

– Gud har på det første halve år af mit

LTC-ophold, lært mig meget om mig selv og

mit forhold til Ham. Jeg tænker mere over,

hvordan jeg har det. Og jeg har fået en

større frimodighed til at være åben omkring

det – både over for Gud, de andre LTC’ere

og til den månedlige vejledningssamtale

med en af LTC-lærerne. Det er en udvikling,

som ikke er færdig, understreger Thomas.

Netop åbenheden er et tema, der fylder

meget på LTC, fortæller begge.

– Vi er som en lille familie med masser

af åbenhed og omsorg. Det var tydeligt helt

fra starten. Vi skulle dele vores livshistorie

med hinanden under temaer som: Hvordan

har din vandring med Gud set ud indtil nu,

og hvilke frustrationer og glæder har du op-

levet i det. Det var en udfordring for mig at

skulle være så åben over for nogle menne-

sker, jeg havde kendt i godt en uge. Noget

jeg aldrig har prøvet før, mindes Thomas.

Christina fortsætter:

– Jeg oplevede, at min facade krakelere-

de på LTC. Den kunne simpelthen ikke holde

i et så tæt fællesskab, hvor der lægges op

til åbenhed og ærlighed omkring livet med

Gud og forholdet til resten af LTC-holdet.

Men i det oplevede jeg sammen med de an-

dre en ny ægthed. Og også at folk kan lide

mig, selvom jeg ikke fremstår perfekt. Det

giver noget godt at leve så tæt sammen, at

man ikke kan skjule hverken dårligt humør,

træthed eller frustrationer i forholdet til

Gud, siger Christina med et smil.

Med det i bagagen rejser Christina til

Odense for at studere, og Thomas ser frem

til fem måneder mere med LTC, hvor en

retræte, en reklametur for KFS på landets

efterskoler og en rejse til Etiopien nok skal

byde på endnu flere udfordringer.

”Et halvt års udfordringer eller mere, ja tak!”

Efter et halvt år gør Christina Skovgaard og

Thomas Christensen status over deres LTC-

ophold. Overskriften for halvåret er der enighed om:

Udfordringer i massevis!

Af ex-LTC’er og journaliststuderende

Anne Katrine Gottfred Jensen

9nyheder · 2009 · # 1 · TIL TRO

Efter en tid som LTC’er, Odense KFS’er og bestyrel-sesmedlem i KFS, overtog 27-årige Marie Jensby i slutningen af januar posten som kontorassistent på KFS-Centeret. Stillingen er et barselsvikar for Louise Graversen

Af Helle Bastrup

Hun ved efterhånden alt om, hvad KFS er

og står for. Og netop derfor har hun sagt

ja til et barselsvikariat som kontorassistent

fra slutningen af januar og cirka et år frem.

27-årige Marie Jensby har en fortid som

LTC’er og har de sidste år desuden været

engageret i Odense KFS og i KFS’ bestyrelse.

Og netop det indgående kendskab til KFS er

grunden til, at Marie har sagt ja til et job i

organisationen.

- Jamen, det er jo fordi, det er KFS! Og

så giver stillingen jo også mulighed for an-

dre opgaver end traditionelt kontorarbejde.

Jeg tror på, der bliver mulighed for at bruge

min faglige baggrund til et eller andet,

fortæller Marie.

KFS’ nye barselsvikar har en bachelor i

religion og statskundskab og læser pæda-

gogisk sociologi, hvor hun på nuværende

tidspunkt er ved at færdiggøre sit speciale.

Specialet skal afleveres i maj, og arbejdet

med det kommer dermed til at køre sidelø-

bende med jobbet hos KFS. Derfor lægger

Marie ud med en 25 timers arbejdsuge i KFS

og går efter specialet op på 30 timer.

Forkælelse og lederud-rustning i ét! Midt i januar samledes 42 KFS-ledere til Wellness-weekend på LTC

Af Helle Bastrup

KFS-ledere skal forkæles! Det var udgangs-

punktet for en wellness-weekend i januar,

hvor LTC åbnede dørene for alle KFS-ledere

på gymnasiale uddannelser. Hvert gymna-

sium måtte sende to KFSere til weekenden,

og i alt mødte 42 unge op til en weekend

med god mad, forkyndelse og masser af

muligheder for at udveksle erfaringer og

få ny inspiration til KFS-gruppen. Èn af de

fremmødte var 19-årige Marie Kobbersmed,

som er KFS-repræsentant fra Esbjerg.

- Det er en opgave at være KFS-leder,

og weekenden her giver mulighed for at få

et større perspektiv på opgaven. Man bliver

fyldt på samtidig med, at der er godt sam-

vær med de andre ledere, fortæller Marie.

I løbet af lørdagen var der mulighed for

at deltage på forskellige workshops, blandt

andet ”Jesus-snak i hverdagen” som var

den, Marie valgte.

- Vi fik snakket om, at se ens klasse-

kammerater som mennesker, som man kan

være meget ens med og samtidig gerne vil

snakke med om de store ting. Det er jo det,

vi står i hver dag. Og det er vigtigt at kunne

få en åben snak med sine klassekammerater

uden at skulle banke dem oven i hovedet,

pointerer Marie.

Weekenden bød også på samtaleforums

med de andre KFS-ledere og en snak med

den KFS-sekretær, KFS-gruppen var tilknyt-

tet. Alle ting, Marie herefter kan tage med i

bagagen hjem til KFS-gruppen.

- Jeg håber, det betyder, at jeg kan få

nogle nye idéer og fornyet energi til at stå

for gruppen, siger Marie.

Og netop inspirationen og ny energi er

en af de ting, KFS-volontør og medarrangør

af Wellness-weekenden Simon H. Pedersen

ønsker at give KFSerne med hjem, fortæller

han.

- Vi vil gerne forkæle KFS-lederne. De

skal mærke, de er rigtig meget værd, og

det, tror jeg også, de gør. Folk hygger sig

rigtig meget med hinanden, og der er tid til

at fokusere på sit eget kristenliv og sin KFS-

gruppe, afslutter Simon.

Erfaren KFS’er ny barselsvikar i Ødsted

Wellness-weekend på LTC

Til marts sker der ting og sager i Århus…

Vi ved ikke helt, hvad vi skal kalde det, som skal ske. Måske er det en eventuge. Eller måske lidt oldschool – en møderække? I hvert fald er det nogle dage med koncerter og foredrag på universitetetog i midtbyen af Århus.

Af stud theol. Levi Dørken,

levidorken@gmail.com

Trods tvivl om navnet er initiativet inspireret

af flere ting. For det første lavede vi sidste år

i storKFS to aftenarrangementer i biografen

Øst For Paradis med englænderen Jason Lane.

Begge aftenerne havde fokus på, at vi ville tale

ind i kulturen. Derfor bød den ene aften på en klassegod film og

den anden på en fantastisk koncert. Vi oplevede, at dette arrange-

ment tiltrak en del mennesker, og mange KFSere havde en rigtig god

oplevelse med at have venner med. En anden inspiration er en tur

Johannes Poulsen (boganmelder i bladet) og jeg selv tog sidste forår

til den bakkede industri- og studieby Sheffield. Her deltog vi i en

”Eventweek” på Sheffield University. I løbet af de fem dage, vi var

der, oplevede vi, hvordan de kristne sheffieldstuderende havde en

helt anden tilgang til evangelisation og udadvendte arrangementer,

end den vi kendte hjemmefra. I stedet for koncerter og film, kørte de

på hele ugen med rationelle argumenter, debatter om Bibelens kvin-

desyn og heftige diskussioner med universitetets ateistgruppering.

Vi var temmelig skræmte til at begynde med. Men som ugen skred

frem, oplevede vi, hvordan netop denne, i vores øjne, gammeldags

tilgang fungerede utrolig godt. De studerende fortalte os, at deres

medstuderende synes, det var super fedt, at de var så bramfrie.

”Nogle folk går bare rundt med et eller andet, de ikke kan fatte ved

kristendommen. Hvis de bliver ved med at have det på den måde, får

de aldrig lyst til at vide mere om kristendommen. Derfor bliver vi da

nødt til at argumentere for de ting, som jo giver god mening for os,”

sagde en af de kristne studerende (sådan cirka og på engelsk) som

argument for den apologetiske tilgang.

Det, vi gerne vil lave i marts, bliver lidt en blanding af de to in-

spirationskilder. På den ene side, tror vi ikke på, at aggressiv debat

giver meget mening i en dansk universitetskontekst. På den anden

vil vi også gerne præsentere noget, som ikke alene giver folk en god

oplevelse, men også appellerer lidt til hjernen.

Arrangementerne kommer til at forgå 7.-9. marts. Af eksempler på

arrangementer kan nævnes et foredrag med cand.jur og journalist

på Politiken Marcus Rubin. Marcus Rubin har netop udgivet en bog

om hans såkaldte bibelblog, hvor han har blogget om sine oplevelser

med at læse Bibelen igennem på et år. Det er blevet til en helt unik

kildetekst til, hvordan en almindelig dansker forstår og oplever Bib-

lens budskaber. En anden dag skal vi debattere amerikansk funda-

mentalisme. Cant.theol og lektor i kirkehistorie Kurt Larsen kommer

og giver sin synsvinkel på sagen. Derudover byder en af aftenerne på

en dobbeltkoncert i Øst For Paradis.

Vi glæder os vildt meget til at skulle i gang. Der skal hermed opfor-

dres til at bakke op om projektet med bøn til Gud og måske med en

hjælpende hånd, når der bliver brug for det.

TIL TRO · # 1 · 200910

Tema:

Et faktum

Døden er for de fleste den ultimative afslutning på livet. Der er

dog i nogle subkulturer forventninger om mere end bare ‘ingen-

ting’ efter døden. Vi kan beskrive døden videnskabeligt, men vi

lærer aldrig døden at kende fra den anden side. Vi kan måske

fornemme den mod slutningen af vores liv; den kan ånde os i

nakken, men for det meste skænker vi det ikke en tanke.

Vi ønsker derfor med dette blads temaartikler at sætte et uom-

gængeligt faktum på dagsordenen. Lad os prøve at lære døden

at kende, forstå livet og måske få et håb om en fremtid. Vi øn-

sker at behandle emnet fra flere positive vinkler, og det er vores

håb, at det kan give stof til eftertanke, håb og glæde på trods.

God læselyst!

TemaRedaktionen

Døden

11

En uges tid før mit bryllup med min vidun-

derlige kone udtalte jeg i en ophidset debat

om Jesu genkomst, at jeg glædede mig usi-

geligt meget til, at Jesus kommer igen, og at

jeg ikke var bange for, at Jesus skulle komme

igen i morgen, men egentlig håbede på det.

Dét fangede folks opmærksomhed. Hvad

sagde han, der havde så meget at vinde i

umiddelbar fremtid? Jeg vil forsøge at be-

svare fire af deres indvendinger:

I. Det er verdensfjernt og livsfornægtende at håbe på noget hinsides!

Hellere nyde det gode du har, end at glæde

sig til noget du måske får engang. ”Hvem ale-

ne har grund til at lyve sig væk fra virkelighe-

den? Den, som lider ved den.” Nietzche mener,

at kristendommen har vendt alle værdier på

hovedet; næstekærlighed, fjendekærlighed

og ydmyghed er værdier, som er blevet for-

herliget, og som holder mennesket nede, så

det ikke kan opfylde sine behov for livsud-

foldelse og viljen til at ville sig selv og livet.

Håbet om noget hinsides er dualisme, som

har resulteret i livsfornægtende kristendom.

”Vær jorden tro og lyt ikke til dem, der taler til

jer om overjordiske håb! Giftblandere er de, om

de vide det eller ej.”

I skarp kontrast hertil taler Bibelen på en

anden måde om virkeligheden og livet. Livet

er ikke til for din skyld alene. Gud ønsker, at

vi skal elske og ære ham (5 Mos 6,5). Han øn-

sker at genoprette det brudte forhold mel-

lem Gud og mennesker (Luk 19,10). Verden

er ikke, som den burde være (Rom 3,23). Det

har den været (1 Mos 1,31). Det er den ikke

mere, men det vil den blive en dag (Åb 21,3).

Derfor har jeg et håb om, at verden en dag

vil blive genoprettet, og jeg skal være sam-

men med min Himmelske Far. Et håb om, at

ondskaben i verden ikke er meningen, og et

håb om, at jeg ikke bare er en heldig muta-

tion af en abeart.

Der er en dobbelthed ved håbet, som

er vigtig at få med. Både at længes efter at

være sammen med min Far, men også tage

del i denne verden og de opgaver jeg er ble-

vet givet (Fil 1,19-26).

”Thi for mig er livet Kristus, og døden en

vinding. Men hvis fortsat liv på jorden betyder

frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg

helst vil. Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg

længes efter at bryde

op og være sammen

med Kristus, for det er

langt det bedste; men

at blive i live er det

mest nødvendige af

hensyn til jer. Ja, det

ved jeg bestemt: Jeg

skal blive her og blive hos jer alle til jeres frem-

gang og glæde i troen...”

Skriftstedet fra Filipperbrevet er blevet

kritiseret for at være livsfornægtende, men

jeg har så svært ved at se hvordan. Hele

brevet handler om glæde! Her og nu: ”Glæd

jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!”

(Paulus gentager det fjorten gange på tre en

halv side!) Vi har et levende håb om en arv

og et fællesskab, som venter os, og det må

og skal vi glæde os til :-)

II. Himlen er uforståelig!

Himlen er Disney møder BabySam, hvor man

er en lille, buttet, baby på ecstasy, som går

med ble for ikke at komme til at skide på

skyen, og som har et par meget upraktiske

vinger, som gør det frygtelig svært at tage

tøj på om morgenen, samtidig med at man

spiller på tøsede instrumenter, man helst vil

undgå her på jorden, og man kan selvfølgelig

ikke flyve, for i himlen gælder loven om, at

humlebien ikke kan flyve lige pludselig. Alt

det gør man så - for evigt! Uendeligt kedeligt

i uendelig lang tid!

Jeg tror, hovedproblemet ligger i, at

man ikke kan forestille sig, at det bedste er

at være sammen med Gud. Kristne har lige

fra den tidlige kirkes tid haft en forventning

om, at Jesus kommer snart. Det, der har ken-

detegnet denne forventning, var dog ikke

angst eller frygt, men glæde, håb og længsel

(Fil 1,19-20; Tit 2,13). Jeg mener ikke, vi skal

skride fra studiet og stille os op i Rundetårn

og bede Gud om at tage os med til rummet.

Ifølge Åb 21 er himlen/paradis ikke et an-

det sted end jorden. Paradis er en nyskabt

jord. Altså er evigheden ’Jorden vers. 2.0’

(v.1-8). Det nye Jerusalem kommer ned fra

himlen, og det er altså ikke menneskerne,

der ”flyver” op til Gud. Vi skal bo i en by, ikke

på landet, for der er en tydelig udvikling fra

land til by, fra have til storby i Bibelens for-

tælling om det gamle paradis (1 Mos 2,8) og

det nye paradis (v.10). Vi har umiddelbar ad-

gang til Universets Skaber og kan tale med

”Himlen” og det ”evige liv”. Begge begreber der er svære at forstå

– svære at forestille sig. Og det, der er svært at forestille sig,

er svært at glæde sig til. Ikke desto mindre er det evige liv

hos Gud det, som vores håb består i: Et sted uden synd, hvor alt er godt.

Af stud. theol. Morten Rugager Kristensen, keldby@gmail.com

Det totale mørke er ikke meningen, og vi misforstår noget, hvis vi tror, mørke er meningen

TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel12

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 13

Ham (v.3). Gud har designet os og ved, hvad

der gør os fuldstændig glade, og synd vil

ikke findes mere, så vi skal lave alt, hvad der

ikke er synd!

III. Hvorfor kommer alle ikke i himlen?

Hvis vi antager, at der findes liv efter dø-

den, findes der tre grundholdninger, jeg vil

skitsere:

1) Alle bliver frelst (apokatastasis). Hel-

vedet er uforeneligt med en kærlig Gud.

Man argumenterer for, at alle mennesker

en dag skal knæle og bekende Jesus Kristus

som Herre (Fil 2,9-11). Ulempen er, at man

fratager Guds evne til at udvise retfærdig

harme over synden og døden. Dermed bliver

vores handlinger ligegyldige, og moralen og

samvittigheden undergraves. Mission bliver

i bedste fald omsonst.

2) Fortabelse er udslettelse (annihilation),

og de fortabte ophører med at eksistere. Ar-

gumentationen går på, at en kærlig Gud ikke

kan have lyst til at straffe mennesker for altid.

Joh 3,16 bliver af nogen oversat: ”...ikke bliver

udslettet...” og Matt 10,28 taler om, at sjælen

kan slås ihjel af Gud. Imod dette taler bl.a.,

at Gud vil straffe alle fortabte i overenstem-

melse med deres overtrædelser (Matt 11,24).

3) Den dobbelte udgang. Der findes en

frelse for dem, der tror, men også en forta-

belse for de vantro. Læren bygger på et me-

get bredt bibelsk grundlag (bl.a. Matt 25; Luk

13,22-30). Den positive side er, at Gud ikke

bliver gjort til menneskets slave, og Gud

bliver ikke nødt til at acceptere synden og

dermed fornægte sig selv. Ulempen er, at det

strider mod manges jordiske retfærdigheds-

følelse: At synden ikke er så stort et problem.

I modsætning til apokatastasistanken bliver

dette en voldsom katalysator for mission.

IV. Verdens vekselvirkning mellem godt og ondt gør livet interessant at leve!

Vi oplever ting som gode, fordi vi har oplevet

noget, der er dårligt. Vi glæder os over lyset,

fordi vi har oplevet mørket, men vi glæder

os også til mørke og skygge for at blive fri for

solens hede. Vi glæder os til sommer, fordi

det er koldt. Vi glæder os til vinter, når det

er varmt. Vi glæder os til regnvejr, når det er

tørke. Vi glæder os til at holde fri, når vi er

på arbejde.

På en udlandsrejse oplevede jeg at bo et

sted, hvor elektricitet ikke var en selvfølge. I

Danmark er mørke aldrig et problem. En nat

skulle jeg på toilet i totalt mørke, fordi jeg

ikke havde en eneste lyskilde overhovedet.

Totalt mørke. Det resulterede i, at jeg gik

hårdt ind i enden af en åben dør, jeg troede

var lukket.

Det totale mørke er ikke meningen, og vi

misforstår noget, hvis vi tror, mørke er me-

ningen. Himlen er genoprettelse af det tabte

paradis. Hvad skete der i Paradis? Vi lærte at

gøre det onde af Satan. Vi må ikke bilde os

ind, at det onde på nogen måde er godt. Det

onde i verden er sygt, menneskeskabt, det

vælder ud af vores hjerte. Hvis vi udvasker

forskellen mellem godt og ondt, fordi det

kan føles rart, så fratager vi os selv retten til

at være vred på synden i verden. Vi mister

retten til at være vred på den, der sårer mig,

retten til at være vred på den, der slår min

næste ihjel!

Hvorfor har alle kristne ikke denne læng-

sel? Måske kan det forklares med denne hi-

storie. Der var en myre i et varmt bagagerum

på en parkeringsplads en sommer. Den hav-

de hverken mad eller drikke, og den havde

ikke lang tid tilbage at leve i. Men myren var

egentlig godt tilfreds med situationen. My-

ren havde aldrig prøvet andet og mente, at

dette var det bedste, den havde oplevet. At

ønske sig noget bedre end bagagerummet

ville være livsfornægtende, for den ville al-

drig blive helt sikker på, at der faktisk fand-

tes en bedre verden udenfor.

Det er mit håb at flere må blive bevidste

om det håb, vi har. Jeg glæder mig til at møde

den treenige Gud, og jeg vil opfordre alle til

at åbne deres øjne for Bibelens budskab om,

at vi har en fremtid, en federe, mere virkelig

og lykkeligere fremtid.

Amen, kom, Herre Jesus! (Åb 22,20b)

Jeg er gået fra døden over til livet

Jørgen Skydstofte er 64 år og bor i Ølgod. Med i bagagen har han en fortid som KFS’er, præst,

forstander på det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, underviser og forkynder. En dag i påsken 1987 så det ud til,

at Jørgens hjerte for altid var holdt op med at slå.

Af stud. mag. Heidi Graugaard

14

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 15

Jørgen lider af den arvelige sygdom, hyper-

lipidæmi, som betyder, at han har for meget

fedt i blodet. Indimellem giver det hjerte-

kramper, og i 1987, da Jørgen var 43 år gam-

mel, blev hjertekramperne så alvorlige, at

han var nødt til at få lavet en bypass-opera-

tion. Selve operationen på Århus Kommune-

hospital gik godt, men efter at være blevet

kørt fra operationsstuen til opvågningen, gik

Jørgens hjerte pludselig i stå.

Af gode grunde kan Jørgen ikke selv hu-

ske noget fra den kritiske begivenhed, og et

stykke henne i samtalen kalder han sin kone

Lise ind, som udover at kunne bekræfte de

oplysninger, som Jørgen har fået videregivet,

også kan supplere med sin personlige ople-

velse fra sygehuset.

Da Jørgens hjerte gik i stå, var hjertelæ-

gen, som havde opereret ham, allerede på

vej hjem. Men de fik fat i ham på mobiltele-

fonen, hvorefter han straks vendte om. Der

var ingen tid at spilde, så iført egen sweater

og med de bare hænder, skar han sin patient

op igen og begyndte at pumpe på hjertet for

at få det i gang. Normalt plejede han at give

op, når hjertet ikke var kommet i gang ef-

ter en halv times hjertemassage, men denne

gang fortsatte han i meget længere tid. Han

var, fortalte han senere, vred over, at en

stærk mand på 43 år skulle dø. Det var en

uhørt procedure, men hjertelægens stædig-

hed betalte sig, da Jørgens hjerte efter fem

lange kvarter begyndte at slå igen.

”Din mand var død, men er vendt tilbage til livet”

I mellemtiden havde Lise fået besked om, at

hendes mand var død, men at de forsøgte

at genoplive ham. Endelig kom lægen ud og

gav hende beskeden om, at Jørgens hjerte

var kommet i gang igen, og at han nu blev

holdt i live af en respirator. Dog vidste de

ikke, hvilket liv han var vendt tilbage til, for

når hjernen ikke har fået ilt i fem kvarter,

kan det give alvorlige hjerneskader.

Lise fortæller:

- Jeg kan huske, at jeg var fuldstændig

rolig, og så sagde jeg til lægen: ”jeg kender

ham, som jeg har sat min lid til”.

Og lægen satte sig stille og roligt ned og

snakkede med mig. Trods den kritiske situa-

tion, så havde jeg en fred og en hvile i, at vi

var i Guds hånd. Samme aften snakkede jeg

med Gud og sagde:

- ”Gud, du må tage Jørgen hjem, hvis

ikke han kan blive brugt i dit riges arbejde”.

Og så kunne jeg ikke andet end at hvile i og

takke for, at vi var i Guds hænder. Jeg har

lært fra min tidlige ungdom, at vi ikke kan

takke for alle ting, men vi kan takke under

alle forhold. Jeg var samme dag kørt fra KFS’

påskelejr, hvor jeg havde hjulpet med at lave

mad. Og på hele påskelejren holdt KFS’erne

bønnevagt for Jørgen. Nu mærkede jeg, at

Gud var hos mig. Jeg mærkede en sådan

kraft af forbønnen fra de flere hundrede stu-

denter, der var ude på påskelejren.

Hjerterytmen faldt til ro ved salmesang

Jørgen lå i respirator i mange dage, før han

kom til bevidsthed igen. I al den tid sad både

Lise og mange af deres gode venner hos

ham og sang salmer, som de vidste, Jørgen

kendte. Da lægerne først havde opdaget,

hvilken virkning deres sang havde, bad de

om, at alle, som kom og besøgte ham, ville

synge for ham. Det kunne nemlig ses på må-

leinstrumenterne, at hans hjerterytme, som

ellers var meget uregelmæssig, faldt fuld-

stændig til ro, når man sang kendte salmer

for ham.

- Dette er, hvad man kan bruge min hi-

storie til, fortæller Jørgen.

- Noget af det sidste, der forsvinder i

menneskets erkendelse af omverdenen, er

ørernes opfattelse af lyd. Og når man kunne

konstatere på måleapparaterne, at jeg faldt

til ro, når man sang salmer for mig, så viser

det, at man kunne nå ind til mig, selv om

man ikke kunne tale med mig. Så sørg for, at

du kan nogle gode sange og salmer. Du får

brug for dem en dag. Hvis du en dag møder

en, du kender, der ligger i en trafikulykke,

måske bevidstløs, så gå hen til vedkom-

mende og syng en sang, som du ved, den

pågældende kender. For selvom du ikke kan

se nogen reaktion, så høres det altså.

Dobbeltoplevelse

Jørgen kan ikke huske noget fra de timer,

hvor han var erklæret død. Men der er to

ting, som han sagde i tiden efter, at han var

vågnet af respiratoren. Den ene var, at han

gerne ville være blevet, hvor han var. Senere

på året skulle hans ene ben amputeres som

en følge af operationen, og i den forbindelse

ville han ikke totalbedøves. Han sagde, at

han var bange for at komme derhen igen,

hvor han havde været.

- Det var rædselsfuldt, fortæller Jørgen.

- Jeg var bange for at skulle opleve Hel-

vedes gru igen, for at sige det mildt.

Hvornår han oplevede det ene, og hvor-

når han oplevede det andet, ved han ikke.

Men mindet om en desperat tilstand kan

måske lige så vel stamme fra bevidstløshe-

den, mens han blev holdt i live af respirato-

ren, som det kan stamme fra det tidsrum,

”Jeg mærkede en sådan kraft af forbønnen fra de flere hundrede studenter, der var ude på påskelejren”

Iført egen sweater og med de bare hænder, skar han sin patient op igen

og begyndte at pumpe på hjertet

hvor han var erklæret død, forklarer Lise. På

samme måde kan ønsket om at blive, hvor

han var, også stamme fra en fred og glæde,

som han erfarede, mens de sad og sang for

ham, da han lå i respirator.

- Jeg kan ikke forklare, hvad det var, jeg

oplevede, pointerer Jørgen.

- Men jeg har jo sådan set været ovre

på den anden side, og hvis jeg alligevel skal

prøve selv at give en eller anden form for

forklaring på den her dobbeltoplevelse, kan

jeg måske godt gøre det i lyset af Guds ord:

Konfrontationen med mig selv som jeg er af

natur, over for alt det jeg er med Jesus, er må-

ske i virkeligheden det, jeg har oplevet der.

Guds ord overlevede døden

Da Jørgen endelig vågnede op igen, stod det

hurtigt klart, at hans hjerne ganske rigtigt

havde lidt skade. Han kunne nærmest ingen-

ting huske. Herefter fulgte en hård proces

med genoptræning af hukommelsen, og han

måtte starte forfra med skriveøvelser for at

lære alfabetet, hvilket heldigvis hurtigt kom

igen.

- Det eneste, der ikke blev ødelagt ved

den her sygdom, var mit græsk, hebraisk, la-

tin og hele min kristne tro. Jeg kunne både

undervise og prædike samme år, som denne

operation fandt sted, fortæller Jørgen.

- Der er stadig ting, jeg ikke kan i dag.

Men jeg har taget det som en gave, at jeg

trods min lidelse og sygdom stadigvæk skul-

le forkynde Guds ord. Ligesom jeg ser hver

eneste dag, jeg får lov at leve, som en gave.

Frygter ikke døden

Siden den alvorlige episode i 1987 har Jør-

gen fået foretaget flere operationer. Senest

i 2007, hvor han fik fire nye bypasser. Selv-

om han jævnligt bliver mindet om, at hans

helbred er skrøbeligt, er han ikke bange for

at dø.

- Jeg ved, at jeg som

kristen allerede er

gået fra døden over

til livet. Det er heller

ikke mig, det går ud

over, når jeg dør, forklarer Jørgen.

- Dem, det kommer til at blive smer-

tefuldt for, er min kone og mine børn. Når

ægtefæller dør, så er der sorg, og det skal

der være, for sorg er lig med kærlighed. Det

kan faktisk lindre en i sorgen at få at vide,

at det er, fordi man har elsket, at man sør-

ger. Den fysiske død, som vi alle skal ”dø”,

er for mange forbundet med angst for det,

som kommer bagefter. Men det, der ligesom

er hemmeligheden i ethvert kristent men-

neskes liv, er Jesu ord i Joh 8,51: ”Sandelig,

sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast

ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.”

Jeg er gået fra døden over til livet, fastslår

Jørgen igen.

- Det, der har båret mig igennem alle

de her tunge år, er bevidstheden om, at der

er noget, der ikke kan tages fra mig, og det

er Jesus. Der er noget, der holder, selv ind i

døden, og det er hans vidunderlige ord. Og

derfor frygter jeg heller ikke døden.”

”sorg er lig med kærlighed”

TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel16

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 17

”Kom hjælp mig, Herre Jesus,

nu kan jeg ikke mer ...”

Salmebogen nr. 660,1

Rottegift var ikke nok

Hun havde spist en større dosis rottegift.

Det var der nok af på gården, for rotter skul-

le helst ikke gnave hul i kornsækkene. Alle

kendte hende som en god ægtefælle og mor

gennem mange år. For hende vejede hen-

synet til andres behov tungere end hendes

egne. Måske det var med til at gøre hende

syg?

Som rask var hun kreativ. Hun hentede

materialer fra have, skov og mark til smukke

dekorationer. Men til sidst visnede det hele,

også krop, tanker og tro. Hun forsatte med

at råbe til Gud, selv om hun ikke mente sig

værdig, eller at det hjalp. De sidste år suk-

kede det sindssyge sind: ”Blomsterne bli-

ver forgiftede, når mine hænder rører ved

dem.”

”Jeg er en pestilens for jer andre, så det

er bedre for jer, hvis jeg ikke er her.”

”Gud vil ikke besmittes med én som

mig.”

Hverken indlæggelser, antidepressiv eller

antipsykotisk medicin eller elektrochokbe-

handling gavnede min syge mor. Så da indta-

gelsen af rottegift endte med udpumpning,

valgte hun at hænge sig på loftet. En dag

kom hun ikke op med madkurven til høstfol-

kene, så far kørte hjem og fandt hende.

I lang tid var det ikke så let at gå op på

loftet - eller ind i glæden. På det tidspunkt

for 33 år siden var jeg overbevist om, at jeg

aldrig kunne blive rigtig glad igen. Men det

viste sig, at jeg tog fejl. Gråd, raseri, skrive-

ri, terapi og godhed fra Gud og mennesker

lægte meget. Lægte også den tunge skyldfø-

lelse, som pårørende let kommer til at slæbe

på. Ja, hun svigtede os og sig selv ved at tage

sit eget liv. For man må ikke slå ihjel.

Men Livets Herre beder for hende og alle

os andre: ”Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad

de gør”, Luk. 23,34. På sit tunge kors bærer

han alle vore sygdommes og synders forban-

delser, også selvmordets.

”Mit liv er mig for mægtigt,

og intet lys jeg ser ...”

Salmebogen nr. 660,1

I selskab med andre kæmpere

”Bare jeg var død.” Dødstanker kan indimel-

lem flyve gennem hjernen hos de fleste af

os, både børn, unge og ældre. Måske de

skræmmer os. De bor kort eller længere tid

ved siden af livskræfter, hverdagsslid og

sunde rutiner.

Egentlig er det sjældent dybest nede og

på lang sigt et reelt dødsønske. For langt

de fleste vil helst leve - hvis man lige vid-

ste hvordan. Der er i Danmark registreret ti

gange så mange selvmordsforsøg som fuld-

byrdede selvmord. To dør dagligt gennem

selvmord, måske flere, for her er mørketal.

Vejen frem kan en tid synes skjult eller

meningsløs. Ensomhed, kronisk sorg, skam,

mobning, misbrug, fyring, angst, rod i øko-

nomi eller seksualitet og fysisk og psykisk

sygdom kan være med til at drive folk til

selvmordstanker.

Men vi er i godt selskab. Bibelen er fra scene

1 til slut én lang dokumentarfilm om kamp.

Jesu kamp og opstandelse er hovedscenen.

Hos nogle af vore forfædre møder vi også

længsel efter død: ”Det er nok, Herre! Tag

mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine

fædre”, 1. Kong. 19,4. ”Hvorfor var jeg ikke

som et dødfødt barn, der bliver gravet ned”,

Job 3,16.

De har ingen selvmordsforsøg, men slyn-

ger afmagten ind i Guds hænder. Og Guds

hænder, øjne, ører og ord tager imod. Tager

imod både dem og os.

At opleve sine nærmeste begå selvmord er noget, de færreste har prøvet. Her er beretningen fra en, der har været det hele igennem. Følt smerten, savnet, svigtet – og trøsten der kun er at finde hos Jesus

Af cand.theol., familieterapeut Eleonora Skov Andersen, eleonoraskova@yahoo.dk

Et af Guds mange navne er: ”JEG ER”, 2. Mos.

3,14. Hans hjertetale til alle hans fortvivlede

børn er: JEG ER her hos dig. Det er meningen,

du også skal være her, ellers var du her ikke.

Gud ”flettede os i mors liv” og vore livsdage

var ”skrevet i hans bog” Salme 139,13 og 16.

Hvert eneste liv er altså ”…meant to be”.

Vi kan ikke se Gud med det blotte øje eller

fysisk mærke hans knus. Men hans omsorg

kan nå én gennem andre. Hvem tør man for-

tælle om dødstankerne? En læge, et familie-

medlem, en lærer …? Selvmordstanker kan

vendes til nye begyndelser og dødskræfter

komme på sultekur. Sjældent med et snup-

tag, men over tålmodig samarbejds-tid.

”Men du har sagt, at ingen nat

kan skjule mig for dig ...”

Salmebogen nr. 660,1

Også min bror

Også min storebror har lidt under psykiske

sygdomme fra teenagetiden. Han havde

blandt andet tvangstanker og invaliderende

angst. Og kort før hans død viste det sig, at

han derudover havde gået med en hjerne-

svulst, ingen ved hvor længe. Læger og vi

troede, at det forpinte sind alene var grun-

den til den krumbøjede ryg og de skæve

skuldre. Men sygdom i sind, ånd og krop

drev også ham til at kredse om døden de

sidste år. Han talte da tit om den, og und-

skyldte den smerte, han gav os. Hele livet

har han været angst for ild og skattesnyd.

Alligevel satte han engang ild til både sig

selv og skattepapirer. En anden dag gik han

længe rundt ved havnen, men turde ikke

hoppe i, en fremmed ringede efter politiet.

Også en overdosis blev pumpet ud.

Mens personalet igennem mors sygdom

for 35 år siden kun havde få samtaler med

far og ikke en eneste med os børn, (det var

skidt!), så oplevede vi nu meget godt samar-

bejde. Der var opringninger både fra og til

personalet på de jyske sygehuse og hjem-

meplejen. Vi insisterede venligt, træt og

bestemt på at blive hørt og blev det for det

meste også. Det skete, jeg blev aggressiv

på en sygeplejerske over, at de sendte ham

hjem til eget hus to dage efter et selvmords-

forsøg. Også vreden mod ham blussede indi-

mellem op.

Hverken personale eller pårørende kan for-

hindre alle selvmord, men forebyggelsen

bliver langt bedre gennem samarbejde. Og

ensomheden mindre. Erkendelsen af, hvor

nødvendigt det er at inddrage børn og fami-

lie, er vokset de sidste årtier, selv om mange

pårørende også i dag føler sig svigtet af sy-

stemet.

Han døde stille med en læge i hånden som

57-årig. Han døde af hjertesvigt i hospitals-

sengen. Der var omsorg og mennesker om-

kring ham og ikke selvmordets angst og en-

somhed. Det er vi taknemmelige for.

Hans smil blev sjældne de sidste år. Men

vi elskede, når de kom og nåede helt op til

ørerne.

Gennem hele sit liv havde han trods - eller på

grund af? - alskens lidelser haft Guds kærlig-

hed som klippe. Men de sidste år gentog han

i hver samtale med både personale og os, at

han var kommet bort fra Gud. Tvivlen og den

ukendte svulst groede side om side. Psykia-

teren spurgte respektfuldt, om han brugte

salmebogen, selv om hun, som hun udtrykte

det, selv ”var videnskabeligt skolet.”

Det sidste år havde han og jeg en times

telefonsnak hver fredag eftermiddag. Det vil-

le vi begge gerne, og det var overskueligt for

mig. Da han for tusinde gang en eftermiddag

siger, han er kommet bort fra troen, fandt jeg

- vist efter inspiration ovenfra - en ny despe-

rat vinkel, nærmest i trods og spurgte, om vi

skulle synge en salme sammen i telefonen?

Jeg forventede et trist nej, men han sagde

overraskende ja til ét af forslagene:

”Skriv dig, Jesus, på mit hjerte,

du min konge og min Gud!

at ej lyst, ej heller smerte

dig formår at slette ud.”

Det gjorde vi så gennem et år. Han ved tele-

fonen på psykiatrisk afdeling og jeg liggende

på min gode sofa. Et lille kirkevindue midt i

vanvid.

Til begravelsen forrige sommer sagde

vores teenager: ”Nu bliver morbror forkælet

af englene ...”

”... så kom og lad mig mærke,

du holder fast i mig.”

Salmebogen nr. 660,1

Litteratur:

”Efter et selvmord. Unge fortæller”

af Susan Kuklin, 1998

”Himmelsmilet. Sorgens dagbog”

af Anette Wilhjelm Jahn, 2008

”Lykketyvene”

af Arne Repål og Torkil Berge, 2005

”Sorgen ved selvmord

– en bog til de efterladte”

af Inger Anneberg, 2002

”Ung sorg”

af Eleonora Skov Andersen, 2006

Nyere salmer i Den danske salmebog

nr. 197, 245, 636, 660

www.livslinien.dk

www.selvmordsforebyggelse.dk

www.efterladte.dk

TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel18

19

Hvad sker med os, når vi dør? Det spørgsmål

tænker vi alle sammen over ind imellem. Vi

gør os forestillinger, vi gætter, men vi ved

det ikke, for vi har aldrig været der, og der

er ikke kommet nogen tilbage og har fortalt

os, hvordan det er. Bibelen siger heller ikke

så meget om det. ”Det er endnu ikke åben-

baret, hvad vi skal blive” (1. Joh. 3,2), vi får

slet ikke vores nysgerrighed tilfredsstillet,

ting som kunne være rare at vide. Noget har

Bibelen dog givet os lys over, men som altid

er Bibelens oplysninger ikke blot faktaoplys-

ninger, men lysord til vejledning og håb til

hjælp i vores tro på og fællesskab med Jesus

Kristus.

Når et menneske dør, skilles kroppen fra

sjælen/ånden, og kroppen holder op med at

fungere. Legemet er dødt. Kroppen bliver til

støv. Det forkyndes ved begravelsen med or-

dene: ” til jord skal du blive”.

Men hvad med ånden og sjælen i ’mel-

lemtilstanden’ (tilstanden mellem dødens

indtræden og de dødes opstandelse i forbin-

delse med Kristi genkomst)?

Nogle opfatter den som en søvntilstand.

Paulus taler således flere steder om de af-

døde kristne som nogle, der er sovet hen

(f.eks. 1. Kor. 15,18) og dermed uden nogen

bevidsthed.

Andre mener, at der slet ikke er nogen

mellemtilstand, men at man går direkte til

himlen eller fortabelsen.

Jeg selv læner mig mest op af det syn,

jeg nu vil redegøre for. Det er det syn, jeg

fornemmer har mest for sig. Det er det syn,

der efter min fornemmelse bedst tager høj-

de for bibelordene og som salmebogen og

liturgien i kirken lægger sig op ad. Men jeg

er udmærket klar over, at tingene kan vurde-

res forskelligt, og vi bør alle på dette område

være lidt forsigtige i vores tolkning. På den

anden side skal vi også lade Guds ord fylde

os med gode tanker og perspektiver og lade

os lede af dette ord, når blot vi hele tiden

sørger for ikke at bringe os i modsætning til

grundlæggende bibelske sammenhænge:

Sjælen/ånden dør ikke, men lever. Menne-

sket som individ og person forsvinder ikke.

Menneskets identitet lever fortsat. Det hæn-

ger sammen med, at mennesket er skabt i

Guds billede, og at han har lagt evigheden

ned i os (Præd. 3,11, den gl. overs.). Menne-

sket er et evighedsvæsen.

Hvis du læser denne artikel, betyder det, at du er levende. Og hvis du er levende, betyder det, at du en dag skal dø. Og den dag du dør, er du ikke længere her på jorden på samme måde som nu. Men hvor er du så? Er du bare pist væk – ligesom den Snickers, jeg havde for 30 sekunder siden?

Af sognepræst Flemming Baatz Kristensen, fbk@info.dk

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO

Gud ”er ikke Gud for døde, men for levende,

thi for ham er alle levende”, siger Jesus (Luk.

20,38). De døde er kun legemligt døde, men

ikke sjæleligt/åndeligt. De befinder sig ikke

i himlen eller helvede, men i dødsriget, mel-

lemtilstanden, i venten på kødets opstandel-

se, den kommende dom og det evige liv, som

bliver en evig tilværelse enten hos Gud eller

borte fra ham i fortabelsen.

De, der ikke tror på Kristus, befinder sig

som den rige mand i Luk. 16,19-31 åndeligt

borte fra Kristus, mens de, som er døde i tro-

en på Kristus, befinder sig på det åndelige

plan hos Gud som Lazarus i Abrahams skød.

Det er ikke noget helt og fuldt fællesskab, for

legemet er ikke med. Den hele og fulde for-

ening med Kristus finder først sted, efter den

kommende opstandelse og dommen, hvor

det nyskabte legeme forenes med ånden, så

mennesket kan stå for Gud (Luk.21,36)! Pau-

lus bruger i 1. Kor.15 billedet, at det der sås

i vanære, opstår i ære, der sås et korn, der

opstår en plante. På den ene side: identitet:

kornet er i planten. På den anden side: en

kæmpestor forskel på kornet og planten og

vanæren først og æren sidst, forgængelighe-

den først og uforgængeligheden sidst.

De afdøde kristne lever åndeligt hos Gud

allerede nu (Luk. 23,43: ”I dag skal du være

med mig i Paradis”; Fil. 1,23: ”Jeg længes efter

at bryde op (=at dø) og være sammen med

Kristus”; Åb.7,9-17). De tilhører den store hvi-

de flok, som priser Gud med fryd nu (Salme-

bogen 571). De tilhører den himmelske kirke,

og vi fejrer gudstjeneste med dem. Det kom-

mer frem i kirkens nadverliturgi, hvor det

siges: ”Derfor vil vi med hele din menighed

på jorden og i himlen, i kor med alle engle,

synge din herligheds lovsang: ’Hellig, hellig,

hellig…’” Den halve

nadverring symbolise-

rer det: Vi knæler ved

den synlige del af nad-

verringen, den anden

del af nadverringen

er usynlig for os, men vi tror, at de afdøde

kristne på et åndeligt plan er med ved nad-

verbordet samlet om Kristus. I Heb. 12,1 tales

om, at vi som kristne har ”en stor sky af vid-

ner omkring os” og sammenhængen viser,

at forfatteren tænker på de afdøde troende

(Heb.11). Selve eksistensen af dem skal være

en opmuntring for os på jorden til at ”frigøre

os for enhver byrde og for synden, som så

let omklamrer, og holde ud i det løb, der lig-

ger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens

De afdøde kristne lever åndeligt hos Gud allerede nu

TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel20

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 21

banebryder og fuldender”. Deres levende ek-

sistens i den himmelske del af kirken er en

opmuntring for os til at holde ud i troen. De

går også i forbøn for os (Åb. 5,8; 8,3-4).

Vi tror altså, at de beder for os. Vi beder

ikke til dem – det vil være afgudsdyrkelse

– men vi kan godt tiltale dem over ’det lille

bælt’, som Grundtvig kalder døden (Salme-

bogen 573, v. 3) der er mellem dem og os og

bede dem om at bede for os, ligesom vi i den

jordiske kirke godt kan bede hinanden om

forbøn. Vi må også godt bede for dem, ikke

fordi vi skal tro på nogen omvendelse efter

døden, hvilket Gud ord ikke giver os lov til at

forvente, men vi har

også dem i tankerne

og ønsker dem gen-

nem vore bønner, at

de skal være i Guds

hånd og leve der.

Som jeg tidligere har

påpeget, siger Bibelen

ikke meget om disse

ting. De få bibelske ord får ofte kristne til at

tænke i forskellige retninger. Det møder vi

f.eks. i læren om skærsilden.

Man forestiller sig, at vi mennesker skal

renses, inden vi skal møde Gud i opstandel-

sen. I den katolske kirke har man udviklet en

lære om det, hvor man siger, at Kristus har

lidt for vore synders evige straf, men ikke for

den timelige straf. Denne sidste udføres på

mennesket mellem døden og opstandelsen

i skærsilden.

Men denne forestilling vil evangeliske

kristne afvise, fordi den formindsker Kristi

døds betydning, og en sådan lære kan ikke

støtte sig på noget i Bibelen.

Men nogle kristne, også evangeliske,

taler om, at vi i mellemtilstanden (nogle

mener, det allerede sker i døden) befries fra

dårlige vaner og indgroede synder og på den

måde udvikles mod større fuldkommenhed.

Disse kristne tror fuldt og fast på Kristus og

den hele og fulde nåde i Ham. I Ham har vi

alt, og vi er retfærdiggjort uforskyldt af hans

nåde, ved forløsningen i Kristus, ved tro

alene uden gerninger. Vi står retfærdige for

Gud. Men på et andet plan, nemlig rensel-

sens og helliggørelsens plan kan man måske

godt forestille sig en renselsesproces i mel-

lemtilstanden. Man kan tænke på disse tan-

ker, når man f.eks. læser 1. Thess. 4,13: ”Gud

vil ved Jesus føre hensovede sammen med

ham”, er der en renselsesproces i det? 1. Kor.

5,8: den gamle surdej skal renses, så vi kan

være et rent og sandt usyret brød. Fil. 1,23:

Paulus længes efter at bryde op og være

sammen med Kristus. 1. Kor. 3,15: der er nog-

le, som skal blive frelst, ”dog som gennem

ild”. Kirkefaderen Augustin siger, at en sådan

tanke ikke er utrolig. Men det er dog kun en

menneskelig tanke. Hvis der nu er en sådan

renselsesproces, skal man ikke frygte den,

den er jo ikke en straf, men en fortsættelse

af helliggørelsen på jorden, som gør os klar

til opstandelseslivet på helliggørelsens plan.

Når vi beder for de døde, skal vi ikke

gøre det ud fra nogen tro på omvendelsens

mulighed efter døden. Bibelen giver os ikke

lov til at regne med en sådan. Pointen er

heller ikke at forkorte deres eventuelle tid i

renselsens proces, som hvis den findes, ikke

skal forkortes, for den er jo Guds gode ren-

selse af os til at blive klar til det evige liv i

Guds rige. Men vi skal huske dem, bede dem

om at bede for os, og vi tror, de beder for os,

for ”helgen her og helgen hisset er i samme

menighed” (Salmebogen nr. 573). Vi må godt

bede Gud om at høre vore afdøde medkrist-

nes bønner for os, og vi må bede dem om at

bede for os, for vi tilhører samme levende

kirke, og de er levende for Gud.

Men er det nu nødvendigt at bede for de af-

døde kristne? Den reformerte Calvin lærte,

at sjælen ved døden går direkte til himlen

eller helvede, og dermed er sagen afgjort.

Det vil derfor være nytteløst at bede for de

døde. Men dermed tager han ikke mellem-

tilstanden alvorligt, han opererer ikke som

ellers i skriften mellem en forskel på dødsri-

get og himmel/helvede og underkender den

endelige doms betydning. Vore bønner for

hinanden i Kristi kirkes to afdelinger kan al-

drig være nytteløse. Vores kærlighed til dem

kan heller ikke stoppe ved døden. Hverken

liv eller død kan skille os fra Guds kærlighed

i Kristus Jesus (Rom. 8,38-39). Den lutherske

lære har intet imod bøn for de døde, men

der findes ikke noget udviklet lære om den.

Mennesket som individ og person forsvinder ikke.

Menneskets identitet lever fortsat

At være kristen involverer hele dig. Der er

ikke områder eller emner, som det at tro på

Jesus ikke influerer på. I Danmark er vi ikke

vant til, at troen koster noget, jo, et girokort

eller en bankoverførsel til en kirke eller mis-

sionsselskab eller nogle mønter eller sed-

ler i kollektkurven. Det kan det godt koste!

Men hvad nu hvis du blev fyret fra jobbet,

fordi du er en kristen eller måske ikke blev

forfremmet, fordi du er en kristen. Hvad nu

hvis du blev groft chikaneret på gaden eller

i brugsen, fordi du er en kristen? Eller gen-

nembanket, voldtaget, dit hus brændt ned,

du blev fængslet, tortureret eller henrettet?

Hvad så? Hvor meget må vores tro koste?

Forfulgt bliver alle, som vil leve et gud-

frygtigt liv i Kristus Jesus. 2. Tim. 3.12

Egentlig burde altså enhver kristen op-

leve forfølgelse, men det gør vi jo ikke. Jeg

gør i hvert fald ikke. Men burde jeg gøre det?

Er det, fordi jeg ikke lever et gudfrygtigt liv,

at jeg ikke oplever forfølgelse?

Der er mange kristne, der oplever forføl-

gelse. På mange måder minder det om den

forfølgelse, vi kender fra de første kristnes

tid, beskrevet i Apostlenes Gerninger. De

kristne anses som en trussel mod det rege-

rende styre eller mod den dominerende reli-

gion i landet, og følgelig forsøger myndighe-

der, pressionsgrupper og enkeltpersoner at

hindre kirken i at være kirke og den enkelte

kristne i at være kristen. Man truer, griber i

næste omgang til vold og måske endda til

drab og mord.

Mellem 100 og 200 millioner kristne

lever i dag i lande eller områder, hvor det i

større eller mindre grad er forbundet med

fare for din personlige sikkerhed at være en

kristen.

Mange af landene er kendt fra medierne

som lande, hvor menneskerettighederne

ikke tages særlig alvorligt. Dette gælder i

endnu højere grad for de kristne. De betrag-

tes som de laveste i samfundet i både mus-

limske og hinduistiske lande.

Evangelisk Alliance har forsøgt at gøre

op, hvor mange der hvert år dør, fordi de er

kristne, altså lider martyriet. Beregningen

lander på, at ca. 300 mennesker dør hver

dag, fordi de bekender Jesu navn. På 14 dage

dør der altså ca. lige så mange mennesker,

som blev dræbt i angrebet på World Trade

Center d. 11. september 2001!

Det er mange, synes jeg, uhyggeligt

mange. Jeg ved ikke, om du har tænkt på,

hvordan du ville reagere, hvis nogen satte en

pistol for din pande eller en kniv for struben

af dig og sagde: ”Fornægt Jesus eller dø!”

Hvad ville du svare? Hvor meget betyder det

med Jesus egentlig for dig? Er det mere dy-

rebart end selve livet?

Det er svært at svare på. Jesus lover

os også, at i den situation vil vi blive givet

det, der skal siges og styrken til at stå fast.

Vi hører heller ikke om ret mange, der i den

ovenstående beskrevne situation rent faktisk

benægter. De holder derimod fast i Jesus –

og dør…

Jeg har mødt kristne, som har mistet de-

res søn, datter eller ægtefælle. At se og mær-

ke smerten er forfærdelig, for selv om deres

kære nu er et langt bedre sted, er smerten

der stadig, og den er meget konkret. De må

undvære en, de holdt meget af – slået ihjel,

Verden over forfølges kristne på livet. Mange må dø, fordi de bekender Jesus. De bliver martyrer. Alt dette er fjernt for danske kristne, som aldrig bliver nødt til at tage den svære overvejelse om, hvad de har kærest: Deres eget liv – eller troen på Jesus

Af Jørn Blohm Knudsen, Generalsekretær i Åbne Døre, blohm@od.org

TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel22

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 23

ofte på grufuld vis, af fanatikere og taget

bort for altid. Jo, de skal mødes igen på den

nye jord, men smerten og savnet her og nu

er meget stærk og konkret.

Man skulle tro, at de kristne, der har mi-

stet en, de holdt af til martyriet, vender deres

vrede mod Gud. ”Hvorfor greb du ikke ind?

Du har jo al magt i himlen og på jorden…”

Spørgsmålene rettes helt sikkert mod Gud,

men min erfaring siger mig, at det ikke får

nogen til at forlade troen. Ja, det koster kam-

pe med Gud. ”Hvor-

for?” Men igennem

kampen styrker Gud

den, der har mistet og gør ham eller hende i

stand til det umulige: At tilgive dem, der har

slået deres kære ihjel.

Jeg har ofte undret mig over, hvordan

man kan det. Tilgive en voldtægt eller et

mord på en af dem, man holder mest af? De

fleste vil sige, at det er umuligt, og det er

det også, hvis man skal gøre det i egen kraft.

Men i kraft af Guds kærlighed er det muligt.

Den kærlighed, der elskede os så meget, så

Han selv gav sin søn hen til tortur og henret-

telse. Den kærlighed er virksom i dig og mig,

når vi tror, og ved den bliver det muligt at

tilgive selv grusomme handlinger.

Derfor hører man også sjældent de krist-

ne, der har oplevet forfølgelse, også i form

af, at de har mistet deres kære til martyriet,

klage. Igennem det, som de har oplevet,

styrker Gud dem og gør dem, dels i stand

til at komme videre, men også i stand til at

tilgive. Mange siger, at gennem forfølgelsen

er de kommet tættere på Gud, og mange vil

ikke have undværet det, som forfølgelsen

har givet dem i samværet med Ham.

En præst for en husmenighed i Kina sag-

de det sådan til mig: ”Persecution is good.

More persecution is better!” Han vidste,

hvad han talte om: I flere omgange sad han

fængslet i over 22 år. Hver gang, han kom ud

af fængslet, var kirken dobbelt så stor! Det

betød ikke, at hans kone, børn og kirke ikke

savnede ham igennem de mange år i fængs-

let, men Gud bar dem igennem og brugte

forfølgelsen til vækst i kirken.

”Vi forfølges, I forføres!” sagde én en-

gang. De kristne, der lider under forfølgelse

kan se deres forfølgere i øjnene. Fjenden

er virkelig. Men hvad med os? Der er jo in-

gen, der i dagens Danmark falder fra, fordi

de bliver forfulgt pga. deres tro. Men der er

mange, der bliver forført! Forførelse vil sige,

at nogen tager dig i hånden og fører dig til

et sted, du egentlig ikke vil hen, uden at du

opdager det. Det sker i vores del af verden!

Materialismen er en af de helt store for-

førere. Vi tror, at vi bliver mere lykkelige, hvis

vi får den bil, det nye køkken, den bærbare

pc eller det mærkevaretøj. Det er et bedrag!

Så snart du har fået det, går der sjældent

mere end 14 dage, før det er en ny ting, du

tror, du skal have for at være lykkelig.

Det, som er sket for os, er, at vi er blevet

taget med ind i et fint rum med fine møbler

og bløde tæpper og smukke billeder på væg-

gen. En har sagt til dig, at her skal du bo, og

Jesus kan uden problemer bo her sammen

med dig. Man slår sig til ro. Her er godt at

være, og Jesus er her! I løbet af 10 til 15 år er

stedet blevet endnu dejligere, men Jesus har

forladt det, uden at du bemærkede det. Der

er ikke noget forkert i fede lejligheder, macs

eller iPods, men hvis det fylder så meget i

vores liv, at der ikke bliver plads til Jesus, er

vi blevet forført, vi er blevet taget hen til et

sted, hvor vi egentlig ikke ønskede at være.

Ingen ønsker vel at blive forført …

De kristne, som lever i lande, hvor der

er forfølgelse, ønsker, at vi skal hjælpe dem.

De har konkret brug for hjælp for at kunne

overleve som kristne. Hvis ikke vi hjælper

dem, falder de måske fra. De har brug for

bibler, projekter og forbøn. De har brug

for, at DU sender penge, at DU rejser som

bibelkurer, og at DU beder. Mange har sagt

til mig, at de aldrig var kommet igennem

trængslen, hvis ikke mange havde bedt for

dem, mens det stod på. Men de beder også

for os! De ved godt, at det ikke er let at være

kristen hos os.

Vi kan nemt falde i søvn. Er vi egentlig

den kirke eller menighed, som Jesus kaldte

os til at være, eller er vi blevet en hyggeklub

i kirken eller missionshuset, hvor vi dyrker

hinanden og det sociale fællesskab med en

masse god forkyndelse, mens verden uden-

for går fortabt, uden at det kommer os ved?

Jesus kalder os til at være lys og salt i

denne verden. Kristne lider ved at være det i

Bangladesh, Vietnam, Kina, Nordkorea, Iran

og mindst 50 andre lande. Men de er lys og

salt der, hvor de er sat. Er vi det?

Her er listen over de lande, hvor det er

farligst at være kristen i disse år:

1 Nord-Korea

2 Saudi-Arabien

3 Iran

4 Maldiverne

5 Bhutan

6 Yemen

7 Afghanistan

8 Laos

9 Usbekistan

10 Kina

På www.forfulgt.dk kan du læse meget

mere om de forfulgte kristne. Du kan

også se mange videoer med vidnesbyrd

om, at troen på Jesus bærer selv gen-

nem den stærkeste forfølgelse, og at

det er muligt at tilgive!

” Vi forfølges, I forføres!”

Jesus, ser ikke ud til at falde Rubin ind.

Denne til tider lidt overfladiske tilgang

til Bibelen er samtidig det, der gør ”Bibelen

på bloggen” til sådan en god bog! For der

er bare så mange ting, Rubin får fat i, netop

fordi han er så umiddelbar i sin læsning.

Han er simpelthen ikke bundet af det net af

genfortællinger, søndagsskole, fortolknings-

traditioner osv., som vi daglig-andagt-typer

er. Hans meget ærlige reaktion på nogle af

de svære steder i Bibelen provokerer ofte

voldsomt og tvinger læseren til at stille

sig selv nogle ret svære spørgsmål. Her er

et eksempel fra Rubins læsning af Klage-

sangene, hvor han drager en parallel til de

fyldte kirker overalt i New York efter 11.

September 2001:

…Meget mærkeligt, en rationel reaktion

havde da været at give Gud fingeren for

at tillade den slags ondskab i verden, men

sådan er den menneskelige natur tydeligvis så

forskellig. Lidt ligesom at kvinder bliver hos

mænd, der slår dem, er der åbenbart nogle,

der nyder ideen om en straffende Gud, hvis

veje er uransagelige…”(s.148)

Som det fremgår af citatet, er Rubin

ofte meget hård i mælet, men altid ærlig,

og han er bestemt ikke ude på bare at skyde

Bibelen i sænk, og især Guds forkærlighed

for at bruge de svage og uanselige i Sin

tjeneste (f.eks. Gideon i Dommerbogen) får

mange rosende ord med på vejen.

Rubin er også meget opmærksom på

Bibelens litterære kvaliteter og er ikke

bange for at tale om, at noget er godt

Af stud. mag Johannes Korsholm Poulsen

paulusirom@hotmail.com

I 2006 og 2007 var den danske jurist og re-

porter Marcus Rubin udsendt af Politiken til

Jerusalem. Under sit ophold læste han hele

Bibelen (!!!), og skrev jævnligt om sine ople-

velser med det på Politiken.dk’s ”Bibelblog”.

Denne blog er nu blevet udgivet som bog.

Så simpel og dristig er ideen bag ”Bibelen

på bloggen”: En helt almindelig mands helt

umiddelbare møde med Bibelen – fra første

Mosebog til Johannes’ Åbenbaring. Det er

der kommet en usædvanlig og meget læse-

værdig bog ud af.

”Bibelen på bloggen” er mildest talt

ikke nogen teologisk eller eksegetisk

milepæl. Teologer og andre bibelkloge vil

stensikkert rive sig i håret over Rubins til

tider skødesløse omgang med bibeltek-

sterne, og man kan af og til undre sig over,

at han komplet overser sammenhænge,

man som mangeårig bibellæser har væn-

net sig til at anse for selvindlysende. Her

tænker jeg især på Rubins gennemgang af

Matthæusevangeliet, hvor han stiller sig

fuldstændig uforstående overfor, at en Gud,

der op igennem det Gamle Testamente er

blevet mere og mere træt af ofre og hellere

vil have retfærdighed, nu ender med at

ofre sin egen søn. At dette hænger sammen

med dyreofrenes utilstrækkelighed over for

folkets synd og deres symbolske pegen hen

på det en gang for alle tilstrækkelige offer,

skrevet eller spændende fortalt, en dimen-

sion af Bibelen, man let kan komme til at

glemme, når man læser den i de ofte små,

løsrevne bidder, jeg i hvert fald ofte gør i

mit andagtsliv. Denne tilgang har blandt

andet bragt mig i den herlige situation lige

at være nødt til at snuppe et ekstra kapitel i

Esajas’ bog, inden jeg skulle sove, simpelt-

hen fordi jeg, inspireret af Rubins tilgang,

syntes, det var spændende læsning. Og

jeg blev ikke mindre opmærksom på det

åndelige indhold af den grund, tværtimod.

Anvendt som provokerende og inspirerende

læsekammerat til ens egen bibellæsning er

”Bibelen på bloggen” altså et godt bud på

et alternativt ”bibelstudiehæfte”. En bog,

der ikke så meget forsøger at trække nogle

svar ud af bibelteksten, som at stille den

nogle velplacerede spørgsmål.

Hvis man absolut skal ærgre sig over

noget ved udgivelsen af bloggen i bog-

form, må det være den måde, hvorpå man

i konverteringen fra det ene format til det

andet har formået at få det værste fra blog-

genren med og sortere det bedste fra. Det

værste er selvfølgelig den lidt skitseagtige,

fabulerende skrivestil, hvor der er langt

mere overflødigt, taleagtigt sprog end i en

mere gennemarbejdet tekst beregnet til at

blive udgivet i bogform. Det er simpelthen

ikke alle Rubins overvejelser, der føles

lige relevante at tygge sig igennem. Det

bedste, som er udeladt, er et af de fineste

og mest unikke elementer ved blog-genren,

nemlig læsernes kommentarer! Disse var

Bibelen på bloggenAf Marcus Rubin

295 sider

Rosinante 2008

BØGER

24

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 25

i Bibelbloggens dage et mindst lige så

underholdende og oplysende indslag

som selve Rubins blog og havde karak-

ter af en virkelig spraglet og vild verbal

slagmark med deltagere fra både den

fundamentalistisk-ortodokse og den

mildest talt (!) uortodokse bibellæserfløj.

Det er forståeligt nok, at man har undladt

disse kommentarer, dels af pladshensyn,

dels på grund af deres vildt svingende

kvalitet, men det bevirker, at Rubins tekst

står lidt for uimodsagt og ikke har de dia-

logskabende kvaliteter, som vel egentlig

er blog-genrens eksistensberettigelse

som litterær udtryksform.

Ikke desto mindre er ”Bibelen på

bloggen” klart den vigtigste ”ikke-

kristne” kristne bog, jeg har læst i lang

tid, og det er skønt at se, at ikke alle

danske kulturpersonligheder er panisk

berøringsangste over for Bibelen og den

kristne tro!

Af Dinna Maria Bjerrum

dbjerrum@gmail.com

Denne bog gennemgår hele kristendom-

men gennem ét bibelvers, nemlig Johannes

3,16. Hele kristendommen? Ja. Hele det

glade budskab, Han elskede... Han gav... vi

tror... vi får! Tænk at det er så enkelt! Netop

denne barnlige enkelthed understreger

Lucado godt og præcist i denne bog. Det

er så nemt at blive optaget af spændende

dogmatikker eller teologiske retninger, og

vores fokus kan nemt blive apologetisk eller

karismatisk. Alt dette er godt! Men vi har

brug for hele tiden at blive mindet om det

allervigtigste, nemlig Guds kærlighed til

os, til hele verden. På den måde er det en

udfordrende bog, og den slutter af med 40

korte andagtsstykker til fordybelse i Jesus.

Lucado bruger mange eksempler, som gør

bogen læsevenlig. Andagtsstykkerne er ikke

så uddybende, men er gode til refleksion til

dagen. Jeg kan varmt anbefale at læse den!

3,16Af Max Lucado

163 sider

Lohse

bøger · 2009 · #1 · TIL TRO 24bøger · 2009 · #1 · TIL TRO

REFLEKSIONER

fællesskab har jeg ofte følt mig fremmed-

gjort. Jeg føler ofte, at elementerne som

udgør et kristent møde er præget af et

overdrevent fokus på glæde, inderlighed

og fællesskab. Det er populært at vise store

følelser i lovsang akkompagneret af popmu-

sikkens honningsøde toner. Bønnemødet,

som er en god og sund kristelig praksis, kan

virke alt for grænseoverskridende i delingen

af intime bekymringer og andre emner.

Det kristne fællesskab anses også ofte

for at være et sted, hvor man kommer og

mødes med sine 20 allerbedste venner og

er dermed et sted, hvor der til tider kræves,

ja, fornærmende meget af en indadvendt

person. Jeg tager til kristne møder trods alt.

Men alt udover den gode forkyndelse i sal-

mer og ord opleves ofte som støj på linjen.

Jeg har diskuteret det kristne fællesskab

flere gange med forskellige folk. Til tider

griner man af mig, når jeg i et svagt øjeblik

indrømmer, at mit ideelle kristne fælles-

skab er et sted, hvor man nok smiler pænt

til sidemanden, men ellers bare sætter sig

ind på sin bænk, får sin prædiken og går

igen. Og det er da også lige til at grine (eller

græde?) af.

Nu har jeg bakset så længe med dette

spørgsmål, at jeg burde være kommet

frem til nogle forslag, der kunne hjælpe

os på vej. Men jeg kan umiddelbart blot

observere, at ikke alle passer ind, når det

kommer til det kristne fællesskab. Alle er

velkomne, men mødet er indrettet sådan,

at alle ikke kan være med med samme grad

af velvære. Måske er vi bare ikke klar over,

Nå. Så gik det den vej igen. December er nu

slut og vinterens kulde og sjask fastholder

foråret som et fjernt håb. Det er denne

mørke periode om året, hvor kun Tom Waits

synes at ramme tilværelsen på kornet, når

han grynter: “Misery is the river of the

world” og ”God’s away on business”. En

tid, hvor vi er mange, som slet ikke har lyst

til stå op om morgenen. Både på grund af

frost og slud, men også fordi vi kæmper

en håbløs kamp mod tilbøjeligheden til at

smitte vores naivt smilende medmennesker

med sæsonens knotne humør og dystre syn

på nutid, fremtid, altid.

Jeg er egentligt en glad person, som

kommer fra en glad familie. Jeg er et kri-

stent menneske, der inspireres til at elske

min næste og være imødekommende mod

selv den fremmede, jeg ikke kender. Lykke

er det bedste ord, der beskriver den følelse,

som kommer over mig, når jeg mindes

den kæmpe kærlighed, der beskrives i det

kristne evangelium. Når alt dette er sagt,

har jeg dog også en stærk tilbøjelighed til

et melankolsk og pessimistisk syn på den

faldne menneskeslægt og tilværelsen i en

falden verden. Og det præger i den grad mit

syn på det kristne fællesskab.

For som nævnt er jeg kristen og super

glad for det. Troen er mit grundliggende

ståsted uanset hvor usynlig, den kan virke i

min hverdag. Den inspirerer mig til trods alt

at deltage i fællesskabet med andre kristne

og inspirerer mig til at forsøge at engagere

mig i andre menneskers liv.

Men i det sociale og udadvendte kristne

at nogle folk føler sådan? Nu tilhører jeg

den indadvendte gruppe som har svært ved

at engagere sig i nye mennesker og den

sociale side af det kristne fællesskab. Andre

har et personlighedstræk, som gør at de

“lader op” sammen med andre mennesker

og er derfor helt med på det store fælles-

skab. Hvor er vi forskellige! Hvordan skal vi

få det til at fungere?

Det kristne fællesskab er en super

ting, men er samtidigt ikke kristenlivets

ypperligste udtryk. Det er derimod en hjælp

og støtte for individer til at søge Gud. Men

som indadvendt og vintermuggen er det

svært at engagere sig i dette, selvom man

stadig gerne vil være en del af menigheden.

Men er der også plads til folk, som ikke altid

orker at engagere sig i lovsang, vidnesbyrd

og fælleslege? Skal vi blive væk?

Det var bare en samling af refleksioner

og overvejelser. Jeg tror, mange bør gøre sig

nogle tanker om nogle af disse emner. Hvad

mener du?

At være eller ikke at være - i det kristne fællesskab

Af Simon Kammersgaard Lindbjerg

B.A. eng. og rel.vid., slindbjerg@gmail.com

26

MEDIER

Her sidder de så. Ni unge mennesker. I

Reykjavik, Islands hovedstad. De er her for

at arbejde, siger de. De er her for at udleve

en drøm, mener de, nemlig drømmen om at

lave musik og spille den for mennesker. Ved

midnat skal de spille en koncert for 1500

islændinge på Reykjavik Art Museum i for-

bindelse med den islandske festival Iceland

Airwaves. Det er stort; ja, det er nærmest

større end stort. Nervøsiteten, som er bror

til Angsten, er som en 10. mand i rummet,

hvisker slangehvislende til de tilstedevæ-

rende - ”Det er stort, ja, det er nærmest

større end stort”.

Her sidder de så, på bassistens hotel-

værelse, der er så uvant luksuriøst, at han

nærmest ikke har turdet tage det i brug.

Reykjaviks store, vidtåbne oktobernat pirker

ind og får det fnuglette gardin til at dirre.

Det er som i et vinterdigt af Ole Sarvig. De

har hørt, at der skulle være chance for at

se nordlys i aften. De har hørt, at de skal

præstere noget unikt i aften. De har hørt så

meget.

Èn tager Bibelen frem. Han havde

egentligt ikke tænkt, at han ville få den

brugt, det plejer han i al fald ikke på disse

rejser – det er som en refleks: Underbuk-

ser, strømper, bukser, Bibel. Men nu tager

han den altså frem og bladrer det tynde

papir, der knitrer som frosten udenfor, om

på Salme 27. Af David. David spillede citer

og var digter. Manden, der skal til at læse

salmen op, har de senere år spejlet sig i og

beundret David. Denne konge, der spillede

en ”secret chord, that pleased the Lord”,

Fredag d. 17. oktober 2008 kl. 22.25. Plaza

Hotel. Reykjavik.

”I sjælenes år

har vinteren dybest en kerne af vår.

Og er du vor gud,

da skyder vi blade,

da springer vi ud.

Da er du i os.

Da er vi din vintervej dybt gennem os

lig sommerens dag

som døber i smerte og lader den bag.”

Ole Sarvig, ”Frostsalme for to eller tre”

som Leonard Cohen synger det. Denne

digter, der kanaliserede sin angst, Gudsfrygt

og fryd ud i digte og salmer. Denne musiker,

der kunne lindre og henrykke Saul – blot

ved at spille.

Davids ord slynges sagte ud i rummet:

”Herren er mit lys og min frelse/hvem skal

jeg da frygte?”. Ordene bliver som hænder

mellem de tilstedeværende; hænder, der

griber om hinanden. ”Selv om en hær belej-

rer mig; er mit hjerte uden frygt;” og videre

- ”I hans telt vil jeg bringe frydesangsofre/

jeg vil synge og spille for Herren”.

Roen, der er enægget tvilling til Freden,

træder ubemærket ind ad døren, hilser

venligt og velkendt og går derefter hen til

hver enkelt af de tilstedeværende og holder

om dem, så længe, hver enkelt behøver det.

Han inviterer derefter Nervøsiteten med

ned i baren i lobbyen og siger ”Lad dem nu

være lidt i fred; jeg gi’r en drink.”. Sammen

går de ud.

Der sidder de så. Ni unge mennesker.

Ikke på Plaza Hotel, ikke i Reykjavik, ikke i

Island, men i Herrens hånd. Den er større

end stor; ja, den er larger than life.

Larger than LifeUddrag fra en landsbydrengs dagbog

Af Jonas Petersen, sangskriver og stud.dansk

jonaspetersen@gmail.com

27

Jeg er helt pjattet med internettet. Det er den største opfindelse,

siden skiveskåret brød. Og min lovprisning af internetmediet og dets

meritter kunne fylde en del bøger. Også selv om det ikke kun er såre

godt. For internettet er fyldt af mennesker, der har travlt med at syn-

de og invitere til synd. Og det er ikke noget lille problem, men sådan

er det jo ikke kun på internettet. Så det er ikke det største. Det, som

kan få mig til grusomt og brutalt at krumme på mine tåled, er en lille

kombination af tre bogstaver: IRL. De uskyldigt udseende bogstaver

står for “in real life” og må (bortset fra LOL og BRB) være det akro-

nym, der oftest flyder fra fingerspidserne via tastaturet og ud i cy-

berspace. Og jeg kan altså ikke rigtig lide det. IRL repræsenterer alt

det, der ikke foregår online. Mange skelner - bevidst eller ubevidst

- på den måde, at det, som foregår i cyberspace, hører en virtuel,

kunstig verden til, hvorimod det hører til den virkelige verden, når vi

står ansigt til ansigt. Altså, som om det, der foregår online og offline,

er to forskellige, adskilte verdener. Og det er noget vrøvl. Internettet

er ikke - og må ikke blive - en alternativ virkelighed. Når jeg chatter

med nogen på internettet, eller i Second Life eller hvordan jeg nu

interagerer med andre på nettet, så er det lige så virkeligt, som hvis

jeg delte en tår mokka med dem på Café Englen. Okay, medgivet:

Når jeg problematiserer brugen af ordet her, så forstår jeg jo allige-

vel godt, at de fleste måske ikke lægger så meget i udtrykket, men

bruger det som en praktisk foranstaltning.

Men det ændrer ikke på, at mange mennesker faktisk skelner på

denne måde. Og det er et problem, fordi det fylder internettet med

løgnhalse. Du må ikke vidne falsk mod din næste. Det står ret klart

og umisforståeligt i Bibelen. Flere steder endda (2 Mos 20,16; 5 Mos

5,20). På godt dansk betyder det, at “du må ikke lyve” (3 Mos 19,11;

Kol 3,9). Læg mærke til, hvordan ordene står for sig selv. Ikke noget

med en begrænsning eller indskrænkning af budet til ikke at gælde

på internettet. Buddet betyder, at jeg under ingen omstændigheder

må lyve. Det har vi mennesker indimellem lidt svært ved at huske,

når vi færdes på internettet. Der er jo ingen, der kan se, hvem jeg er,

når jeg skriver i et debatforum eller chatter. Og det bliver udnyttet.

Det er fx ikke så længe siden, at der var skandale i online-samfundet,

da en af Engelsk-sprogede Wikipedias største ressourcespersoner og

kompentencer viste sig at være fuld af løgn. Han var ikke professor

med skuffen fuld af diplomer; han var en 24-årig lediggænger uden

nogen uddannelse. Og så er der jo de utallige historier om pinlige

forviklinger på baggrund af falskhed: Fx fyren, der endte på blind-

date med sin egen mor, fordi ingen af dem havde været helt ærlige

med deres dating-profiler.

Den slags sker, når vi falder for fristelsen og bruger internettet

som en parallel virkelighed, hvor alt er tilladt. Desværre så er vi krist-

ne ikke hævet over denne adfærd - og det siger jeg desværre på bag-

grund af personlig erfaring. Tidligere var udtrykket “walking world”

omtrent lige så udbredt som “in real life”. Og det er et meget bedre

udtryk, som jeg kunne ønske mig, at flere ville bruge i stedet. Det

bruger nemlig noget fysisk som markør: Vi lever i en verden, hvor vi

går rundt på vores fødder; det gør vi ikke på internettet. Forskellen

går med andre ord ikke mellem en ‘virtuel’ verden og en ‘virkelig’

verden - en sådan sondring er ikke bare forkert og meningløs, den

er også farlig. Til gengæld giver det god mening at skelne mellem

virtuel virkelighed og fysisk virkelighed som to sider af samme sag.

Kort sagt: Guds bud (og det gælder naturligvis ikke kun det ottende)

gælder også på internettet. Også når jeg færdes i chatrum eller de-

batfora, hvor ingen kender min identitet. Ærlighed varer også længst

på internettet.

Af netmissionær og ansvarlig redaktør på jesusnet.dk Peter Dahl, peter@jesusnet.dk

Kæphesten

29artikel · 2009 · # 1 · TIL TRO

Nogle gange oplever kristne store og drama-

tiske uenigheder, som da kirken i øst og vest

valgte at gå hver sin vej i 1054 e.Kr. Andre

gange er uenigheden lokal, og resultatet er

en praksis, som alle med lidt god vilje kan

leve med. Nogle gange er uenigheden ind-

lysende for alle, som hører om det, og andre

gange virker det så spidsfindigt for uden-

forstående, at de slet ikke kan se, at der er

grund til konflikt. Hvordan forholder vi os til

uenighed? Og findes der bibelske pejlemær-

ker, som kan hjælpe os, når vi er havnet i

uenighed?

Hvorfor kan kristne blive uenige?

Hvordan kan det være, at kristne kan blive

uenige, når de er fælles om at anerkende

Bibelen som Guds ord og at tro på Jesus, og

når de dertil har fået Helligånden som vejle-

der og beder Gud om hjælp til at forstå hans

ord? Burde vi ikke med det fælles udgangs-

punkt forvente fuld enighed i alt?

Der er to grunde til, at vi skal være rea-

listiske og ydmyge om vores erkendelse af

sandheden. For det første er vi kun skabnin-

ger. Det er Gud, som er skaberen. Det giver

os en begrænsning i erkendelse af hans vilje,

og det er vel at mærke en begrænsning, som

vi må regne med har været tilstede allerede

før syndefaldet, Es 55,9. For det andet har

syndefaldet fået følger for vores evne til at

erkende Guds vilje. Synden berører alt i vo-

res liv - også vores tænkning om Gud. Dette

gælder også for en kristen. Vi er ikke dermed

henvist til total uvidenhed, for Gud har både

åbenbaret sig i sit ord og sendt Helligånden

som vejleder. Paulus reflekterer realistisk

over vores erkendelse af de kristne sand-

heder med ordene: For vi erkender stykkevis,

og vi profeterer stykkevis… Nu erkender jeg

stykkevis, men da skal jeg erkende fuldt ud, 1

Kor 13,9+12. Derfor ville det dybest set være

mere mærkeligt, hvis alle kristne var enige

om alt ned til mindste detalje.

Denne ydmyghed over for vores egen er-

kendelse ligger milevidt fra en ligegyldighed

over for sandheden. Vi er hver især forplig-

tede på det, vi har erkendt som sandt, også

selvom det skulle vise sig i evigheden, at vi

har taget fejl, Rom 14,5+22-23.

Der er forskel på uenighed

En vigtig hjælp til at håndtere uenighed er at

forstå, at der er forskel på, hvad uenigheden

drejer sig om. Det gælder først og fremmest,

om det er noget, Bibelen siger noget om, el-

ler om det falder helt uden for de emner, Bi-

belen berører. Men også inden for de bibel-

ske temaer har alle emner ikke samme vægt.

Jesus siger således i en replik til farisæerne:

I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I

forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og

barmhjertighed og troskab, Matt 23,23. Der er

ifølge Jesus noget i Bibelen, som har større

vægt end andet. Det er lettere at leve med

uenighed i de temaer, som er ”lettere” end i

dem, der vejer ”tungere”.

Paulus berører samme sag i sin forbøn

for de kristne i Filippi: Og det beder jeg om, at

jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på

indsigt og dømmekraft, så I kan skønne, hvad

der er væsentligt, Fil 1,9-10. Det er vigtigt, at

vi kan skelne mellem væsentligt og uvæsent-

ligt, når vi oplever kristen uenighed.

Hvad indebærer denne skelnen mellem

væsentligt og mindre væsentligt i praksis?

Jeg vil nævne følgende forhold, som, jeg tror,

kan være nyttige at tage pejling efter:

• Vedrører uenigheden det, som står i

trosbekendelsen, for eksempel om Gud har

skabt verden, og om Jesus er opstået fra de

døde? Eller er vi enige om det, som står der?

• Handler uenigheden om hvordan et

menneske bliver en kristen, for eksempel

om Gud virker i dåben, og om troen bliver

til ved at høre Guds ord? Eller er vi enige

om det?

• Vedrører uenigheden det, som direkte

står i bibelteksten, eller drejer det sig om

hvilke konsekvenser, vi drager af det fælles

udgangspunkt i Guds ord?

• Vedrører uenigheden en forskellig prak-

sis, som er vanskelig at forene i det samme

fællesskab fx barnedåb/voksendåb/gendåb,

eller har uenigheden ingen særlig betyd-

ning for praksis, fx uenighed om Israels

fortsatte rolle i Guds plan for verden.

• Vedrører uenigheden noget, som hele

forsamlingen skal finde fodslag i, eller

kan hver enkelt have forskellig praksis for

eksempel i hvor høj grad, man skal afstå fra

alt slags arbejde om søndagen jævnfør det

tredje bud?

Der er forskel på fællesskab

Jo væsentligere uenigheden er, jo vanske-

ligere er det at bevare fællesskabet. Men

fællesskab mellem kristne findes også på

Når kristne bliver uenigeDet sker, at kristne bliver uenige. Det er sket mange gange i kirkens historie, og det fortsætter med at ske i vores egen tid

Af forstander på Luthersk Missionsforenings Højskole Henrik Nymann Eriksen, hne@lmh.dk

forskellige niveauer. Det fællesskab, vi har i

en organisation som KFS eller i en missions-

forening eller lokal kirke kræver en højere

grad af enighed, end det fællesskab vi kan

have med andre kristne ved enkeltstående

arrangementer, inspirationskonferencer el-

ler projekter, hvor vi har et fælles anliggende

og er enige om dét.

Derfor kan jeg fint være sammen med

voksendøbere i bøn for vores by under Evan-

gelisk Alliances bedeuge, men vi ville have

vanskeligt ved sammen at få et lokalt menig-

hedsarbejde til at fungere.

Problem: Når vi ikke er enige om, hvor væsentlig en sag er

Et problem, som ofte opstår, når kristne

bliver uenige, er, at uenigheden ikke alene

handler om den saglige uenighed, men også

om hvor væsentlig uenigheden er. Om sagen

hører til det, der vejer tungere eller lettere i

loven. Det kan fx være uenighed om vielse

af fraskilte i visse tilfælde, Israels rolle i Guds

plan, tværkirkeligt samarbejde, inspiration

fra frikirkelig kristendom, folkekirke og fri-

menigheder, den konkrete udmøntning af

arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i

menigheden og så videre.

For nogle hører uenigheden til det, som

er mindre væsentligt, mens det for andre

er væsentligt. For nogle har det ikke stor

tyngde, mens det for andre hører til det, der

vejer ”tungere”. Denne uenighed om uenig-

hedens væsentlighed gør, at vi kan komme

til at tale forbi hinanden. Den ene part tager

uenigheden ret afslappet, men den anden

tager det meget alvorligt.

Derfor kan det være en vigtig øvelse, når

uenighed opstår i et kristent fællesskab, at

vi bruger lidt tid på at klassificere uenighe-

den på en væsentlighedsskala. Det vil dels

være en påmindelse om, at det er nødven-

digt at skelne mellem centrum og periferi,

så at vi ikke gør alt til centrum, og dels vil

det øge forståelsen for at andre måske tager

sagen mere alvorligt eller afslappet, end jeg

selv gør.

Hvordan er vi uenige? – 10 guidelines

Hvordan skal vi så agere, når vi havner i

uenighed med andre kristne. Jeg vil nævne

10 principper fra Ny Testamente for, hvor-

dan vores attitude skal være i uenighedens

situation:

1. I uenigheden at være sandheden

tro i kærlighed, Ef 4,15. Ikke vælge mellem

sandheden og kærligheden, men fastholde

dem begge.

2. I uenigheden at stå fast på de grund-

læggende sandheder til frelse, Gal 1,8-9.

Midt i al kærlighed må vi aldrig give køb på

det, som vores og andres evige frelse står

og falder med.

3. I uenigheden at vise kærlighedens

overbærenhed, 1 Pet 4,8. Det gælder især,

når der går personfnidder i tingene.

4. I uenigheden at udvise storsind, Fil

1,17-18. Ikke at tage sig tingene for nært, men

være generøs over for sine modstandere.

5. I uenigheden at stræbe efter at enes,

Fil 4,1. Ikke at ville acceptere ufreden og

den uopgjorte konflikt, men oprigtigt at

forsøge at finde hinanden.

6. I uenigheden at være ydmyg overfor

sin egen stykkevise erkendelse, 1 Kor 13,12.

Det handler om, at vi vedgår over for os

selv og andre, at vi har blinde vinkler – også

selvom vi ikke kan se dem!

7. I uenigheden at kommunikere tyde-

ligt og direkte både, når det gælder sag og

person, Gal 2,14. Gå direkte til både sagen

og personen.

8. I uenigheden at åbne sit hjerte for

modparten, 2 Kor 6,11-13. Ikke at lukke sig

til, men vove usikkerheden, ærligheden og

menneskeligheden over for den, man er

uenig med.

9. I uenigheden at vise tillid, Fil 3,15-16.

Når vi er enige om det væsentlige, så at

vove at vise tillid til den, som tænker lidt

anderledes i mere perifere sager.

10. I uenigheden at vise hensyn til

sårede samvittigheder, Rom 14,13-15+21.

Ikke kun at tænke på sin egen ret, men også

på sine medkristnes samvittighed og ikke at

presse nogen til at gøre noget, som de føler,

er forkert.

Indtil Jesus kommer igen, vil vi komme til at

opleve uenighed mellem kristne på forskel-

lige niveauer. Det er et vilkår. Udfordringen

er leve i denne uenighed på en sund måde.

Mit bud på det sunde spor kan sammenfat-

tes med følgende ord: En ydmyg forpligtelse

på sandheden med et åbent hjerte over for

min modpart.

Vi er hver især forpligtede på det, vi har erkendt som sandt,

også selvom det skulle vise sig i evigheden, at vi har taget fejl

TIL TRO · # 1 · 2009 · artikel30

KFUMs soldaterhjem • fedt KONCEPT Gør som Gud — Bliv menneske

Find det på kfums-soldatermission.dk

Del dit livDel evangeliet

VOLONTØR PÅ SOLDATERHJEM

RING ELLER SMS 214 50 513

Et job på et soldaterhjem byder på spændende oplevelser, og de efterspurgte sociale kompetencer styrkes væsentligt.GØR EN FORSKEL FOR EN MASSE MENNESKER

KFUMs soldaterhjem • fedt KONCEPT Gør som Gud — Bliv menneske

Find det på kfums-soldatermission.dk

Del dit livDel evangeliet

VOLONTØR PÅ SOLDATERHJEM

RING ELLER SMS 214 50 513

Et job på et soldaterhjem byder på spændende oplevelser, og de efterspurgte sociale kompetencer styrkes væsentligt.GØR EN FORSKEL FOR EN MASSE MENNESKER

STORT CREDO-UDSALG!STUDIEGUIDE TIL BIBELEN I - III

Studieguide til Bibelen fører læseren gennem alle Bibelens skrifter i løbet af tre år.

PETER V. L EGARTH

ANDET KORIN-THERBREVCredo kommentaren

Før 4

55/4

50 ~

Nu

200,

- pr.

bog

Bind I-IIINU 400,-Før 510,-

JOHN ORTBERG

GRO I TRO

Før 2

30 ~

Nu

100,

-

En bog om åndelig vækst i praksis. Opmuntring til at leve kristenlivet ud i hverdagen.

SE F LERE T I L BUD PÅ CREDO.DK

Om kristen sjælesorg og om spændingsfel-tet mellem psykologi og sjælesorg.

F LERE FORFATTERE

AT SØRGE FOR SJÆLEN

Før 2

25,-

~ N

u 12

5,-

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55WWW.CREDO.DK

OLE ANDERSEN

EZEKIELS BOG

Hvor møder du Gud henne?Hvor har du haft de bedste oplevelser med Gud henne?

På årets påskelejr vil der være en fotoudstilling med jeres billeder fra steder, I møder Gud. Så find dit digitale kamera og tag nogle seje shots af dit foretrukne mødested med Gud og send det sammen med en kort billedforklaring til foto@kfs.dk

Den heldige vinder vil få halvdelen af påskelejren betalt af KFS. Send dit bidrag til ovenstående mail inden 22. marts. HUSK! At sende dit navn, tlf. nummer OG mailadresse med, så vi kan informere dig, hvis du skulle blive den heldige vinder af konkurrencen.

Hilsen LTC’erne og Påskelejrkomiteen

Få dine annoncer i Til Tro!

Mangler din organisation, virk-somhed eller forening et sted at an-noncere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS?

Bliv KFS’ nye sponsor og få annonce-plads i Til Tro. Samtidig får du mu-ligheden for at købe en standplads på KFS’ to store landslejre Påskelejr og / eller Discipeltræf.

Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller toft@kfs.dk og hør mere

Afsender: Kristeligt Forbund for Studerende • Ribevej 71, Ødsted • 7100 Vejle

Det hænder, at ubrugelige ord finder vej til de kristnes vokabular.

“Højrefløjen” er ét eksempel. Jeg krummer tæer, når jeg hører krist-

ne betegne sig selv som højrefløjs-kristne. Hvordan kan folk flest for-

binde det med andet end George Bush, islamofobi og kristendom i

nationalistisk indpakning?

På samme måde er ordet “helmenigheder” ved at vinde fodfæ-

ste. Det beskriver den - for nogle at se ideale - tilstand, at en menig-

hed tilbyder hele spektret af menighedsaktiviteter fra gudstjenester

til mikroceller, fra babysalmesang til salmemaraton, fra kristendoms-

kursus (punktum dk) til bibelundervisning. I “helmenigheder” kan

jeg samle hele mit menighedsengagement ét sted.

Ingen tvivl om, at den slags menigheder imødegår en frustration.

Oplevelsen af at være splittet op mellem en bibelkreds, et missions-

hus, en kirke, en YM-kreds og et diakonalt arbejde kan være meget

reel. Faren er, at jeg midt i de mange fællesskaber oplever, at jeg ikke

har fællesskab nogen af stederne.

Men hvis vi taler om “helmenigheder” står spørgsmålet tilbage:

Hvordan skal vi forstå de kirker, som ikke har et fuldspektret udbud

af menighedsaktiviteter? Hvad med missionshusmodellen uden sa-

kramenter? Eller den lokale sognekirke? Er de så “halvmenigheder”?

Indirekte kan der i ordet “helmenigheder” let komme til at ligge en

nedvurdering af andre måder at være kirke på.

Tendensen i retning af at engagere sig i ét menighedsfællesskab

er tydelig. I sig selv er det hverken bedre eller værre end at engagere

sig flere steder. Det er bare noget andet. En ny situation vi i KFS må

forholde os til, hvilket vi vil gøre i maj, hvor bestyrelse og ansatte

samles til ledersamling. Tendensen kan betyde, at færre ønsker at

engagere sig i studentermission, med mindre det foregår ud fra den

lokale menighed. Det udfordrer KFS’ vision om at nå bredt ud i stu-

dieverdenen. Vi vil også ud på de studiesteder, som ligger langt fra

nærmeste kirke med en studentertjeneste. Modsat kan lokale me-

nigheder være stærke medspillere for KFS’ vision.

Men ordet “helmenighed” giver ingen mening. Enten er det en

menighed, eller også er det ikke en menighed. Her er det ikke ak-

tivitetsudbuddet, der gør udslaget, men Jesu tilstedeværelse gen-

nem Ordets forkyndelse og sakramenterne (dåb og nadver). Sådan

er vores lutherske og bibelske forståelse af, hvad en menighed er.

Derfor: Ud til højre med “helmenighederne”. På lossepladsen med

dem - sammen med højrefløjen.

Girokort

Ud med helmenighederAf generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Generalens

Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle

Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

UMM • ID-nr. 45049

Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle