typo3 webredaktør kursus - auningsport · typo3 er et cms, men hvad er et cms egentligt?...

© 2011 Typovizion

TYPO3 webredaktør kursus

Indhold

1 Til kursisten ................................................................................ 1

2 Dagsplan .................................................................................... 3

3 Introduktion ................................................................................. 5

3.1 Hvem er kursusnoterne beregnet for? ................................. 5

3.2 Hvad er et CMS? ................................................................. 5

3.3 Hvem har udviklet TYPO3? ................................................. 6

4 TYPO3 – det grundlæggende ..................................................... 7

4.1 TYPO3 Frontend ................................................................. 7

4.2 TYPO3 Backend ................................................................. 8

4.3 Log ind ................................................................................ 9

4.4 Sidetræet .......................................................................... 11

4.5 Titler og ikoner .................................................................. 11

4.6 Venstre menu / værktøjer .................................................. 13

4.7 Skjul Sidetræ ..................................................................... 13

4.8 Øvelse: Log ind ................................................................. 14

5 Siden og sidens elementer ....................................................... 15

5.1 TYPO3 – et elementbaseret CMS ..................................... 15

5.2 Forskellige måder at lave TYPO3 skabeloner på ............... 16

6 Ret et eksisterende indholdselement ........................................ 17

6.1 HTML Area editor .............................................................. 18

6.2 HTML Area: Basic, Typical og Show Off ............................ 19

6.3 Tekstformatering ............................................................... 21

6.4 Øvelse: Grundlæggende tekstformatering ......................... 23

6.5 Øvelse: Fjern formatering .................................................. 23

6.6 Alternativ Overskrift, Ramme og Før og Efter .................... 24

6.7 Øvelse: Afprøv mulighederne med Ramme og Layout ...... 26

7 Links ......................................................................................... 27

7.1 Historien bag links ............................................................. 27

7.2 Typer af link....................................................................... 27

7.3 Opret links i TYPO3 .......................................................... 28

7.4 Opret eksterne links .......................................................... 30

7.5 E-mail link, fjern link og link til fil ........................................ 30

7.6 Øvelse: Opret link ............................................................. 32

7.6.1 Øvelse: Link til pdf-dokument ............................... 32

7.7 Øvelse: Bogmærke link ..................................................... 32

8 Indsæt billeder .......................................................................... 35

8.1 Billedbegrænsninger på en hjemmeside ........................... 35

8.2 Opret nyt element med billede .......................................... 36

8.3 Indholdselement: Tekst m/billede ...................................... 36

8.4 Øvelse: Indsæt billeder ..................................................... 42

8.4.1 Billede under tekst ................................................. 42

8.4.2 Klik forstør billede ................................................. 42

8.4.3 Øvelse: Billeder i kolonner .................................... 43

8.4.4 Øvelse: Gør billede til et link ................................. 43

8.4.5 Øvelse: Billedtekst ................................................. 43

9 Filer og Filliste .......................................................................... 45

9.1 Øvelse: Opret mappe og hent filer..................................... 46

10 Listevisning .............................................................................. 47

10.1 Liste modulet .................................................................... 47

10.2 Øvelse. Orienter dig i Liste visning .................................... 47

11 Brugerindstillinger .................................................................... 49

11.1 Øvelse: Personlig opsætning ............................................ 50

12 Fillinks ...................................................................................... 51

12.1 Opret et element af typen Fillinks ...................................... 51

12.2 Øvelse: Opret et indholdselement af typen Filliste ............. 53

12.2.1 Øvelse: Filliste med ”læs fra sti” ........................... 53

13 Mailformular ............................................................................. 55

13.1 Eksempel på mailformular ................................................. 56

13.2 Øvelse: Opret mailformular ............................................... 58

13.3 Øvelse: Takkeside ............................................................ 59

13.4 Øvelse: Begrundelse for fravær ........................................ 59

14 Tabeller .................................................................................... 61

14.1 Tabelværktøj i teksteditor .................................................. 61


14.2 Indsæt tabel som HTML kode ........................................... 63

14.3 Tabel indholdselement ...................................................... 65

14.4 Øvelse: Opret tabel som Tabel indholdselement ............... 68

14.5 Øvelse: Opret tabel igennem editor ................................... 68

14.6 Øvelse: Opret tabel som HTML indholdselement .............. 68

15 Opret nyhed og kalenderaktivitet .............................................. 69

15.1 Opret en nyhed ................................................................. 69

15.2 Opret nyt element (ny nyhed) ............................................ 70

15.3 Husk at vælge gruppe/kategori .......................................... 71

15.4 Øvelse: Opret nyhed ......................................................... 71

15.5 Opret en kalenderaktivitet .................................................. 72

1 Til kursisten 1

Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

1 Til kursisten

Hvis du på egen hånd vil læse (mere) om TYPO3, er der blandt andre føl-

gende bøger:

W. Altmann, R. Fritz og D. Hinderink: Typo3 EnterpriseContent

Management, PACKT 2005

[En bog der dækker TYPO3 generelt]

Daniel Koch: Mastering TypoScript, PACKT 2006

[En bog der udelukkende omhandler TypoScript]

Kasper Skaarhøj: Kom i gang, (gratis, hentes på www.typo3.org)

[En rigtigt god og gratis vejledning, men alle skærmbilleder er far

gamle TYPO3 versioner]

TYPO3 nyhedsgrupper

[Søg på TYPO3 nyhedsgrupper i fx Google]

TYPO3 siden

[På www.typo3.org kan du følge med i nye versioner af TYPO3 etc.]

http://www.typo3.org/

2 TYPO3 webredaktør kursus

Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

.

2 Dagsplan 3


2 Dagsplan

Kursusmaterialet er beregnet til et dagskursus bestående af ca. 7-8 timers

undervisning.

09.00 – 12:00 Grundlæggende redigering med TYPO3

12:00 – 12:30 Pause

12:30 – 14:30 De mere avancerede TYPO3 funktioner

14:30 – 16:00 Workshop

16:00 – 16:30 Afrunding



.

3 Introduktion 5


3 Introduktion

3.1 Hvem er kursusnoterne beregnet for?

Dette kursusmateriale er beregnet for TYPO3 begynderen eller dig, der kun

har lidt erfaring med redigering af indholdet på en hjemmeside igennem

TYPO3.

Men materialet er også velegnet, hvis du ikke kender TYPO3, men gerne vil

”snuse lidt” til systemet for at finde ud af, om det er noget for dig. Du kom-

mer godt omkring TYPO3 og den måde, man som redaktør arbejder med

systemet på.

Materialet har til hensigt at give dig den grundlæggende viden om, hvordan

du som redaktør redigerer sideindholdet i form af tekst, billeder, grafik, pdf-

filer osv. igennem TYPO3.

Professionel udvikling af skabeloner og administration af TYPO3 dækkes

ikke i dette dokument!

3.2 Hvad er et CMS?

TYPO3 er et CMS, men hvad er et CMS egentligt? Allerførst så står CMS

for Content Management System, altså et ”system” til styring og administra-

tion af indhold på et websted. I et moderne CMS som TYPO3 kan de fleste

muligheder tilpasset kundens behov.

I et CMS sker al administration og redigering i en almindelig webbrowser.

Det vil sige, at blot du har en internetforbindelse, kan du arbejde med hjem-

mesiden - hvor og når som helst.

Indhold og formatering er adskildt

Grundideen i et CMS er, at indhold og formatering/design er adskilte.

Indholdet på websiderne (tekst, billeder, grafik osv.) gemmes i en database.

Når indholdet fra databasen vises på hjemmesiden sættes det først ind i et

fordefinerede design i form af en eller flere skabeloner. Det er altså skabe-

lonerne der bestemmer, hvordan designet på hjemmesiden er.

Skriftformateringen i form af mulige skrifttyper, skriftsstørrelser og farver

samt de muligheder, du har for at ændre på dine tekstformateringer ligger i

et StyleSheet samt i de muligheder administrator har givet dig lov at bruge.



Normalt har en redaktørbruger ikke adgang til hverken at se eller ændre i

hverken TYPO3 skabelon eller Stylesheet!

Det samme indhold kan bruges igen og igen som byggeklodser på websider,

intranet, til udskrift, nyhedsbreve og mobiltelefon.

Flere redaktører

Der kan enten være én eller mere normalt flere, der skriver indhold til en

hjemmeside. Som regel er det en god ide at lade dem, der sidder med stoffet

og fingeren på pulsen, også redigere de samme informationer på hjemme-

siden. Der er en tendens til, at jo flere led informationerne skal igennem

desto trægere går opdateringen.

Redigering on-line

Man kan vælge at lade redaktørerne”udgive” det stof de redigerer direkte og

online uden at skulle igennem en webmaster eller en chef.

Workflow

Men TYPO3 har også mulighed for at arbejde i en såkaldt workflow ar-

bejdsgang, hvor redaktørernes arbejde først tjekkes af en overordnet chef

webmaster, før stoffet kommer on-line.

Selve TYPO3 hører hjemme i ”maskinrummet”

Selve TYPO3 CMS er et almindeligt server computerprogram og hører

oftest hjemme i en IT-afdeling.

En anden mulighed er, at man køber sig ind på et webhotel, der tilbyder

TYPO3. Som regel er det den billigste løsning.

3.3 Hvem har udviklet TYPO3?

TYPO3 er oprindeligt udviklet af en dansker ved navn Kasper Skaarhøj.

Siden er der kommet en hel gruppe af udviklere til fra både danmark, men

især også fra Tyskland.

På Kaspers Corner, kan du bl.a læse denne korte præsentation:

I'm Kasper. I live in Copenhagen, Denmark. Between 1998 and 2007 I have

spend much of my time programming TYPO3. In April 2007 I finally passed

over the core development leadership to the next generation of TYPO3

gurus. So now, I'm just the Old King.

4 TYPO3 – det grundlæggende 7


4 TYPO3 – det grundlæggende

Som du måske allerede har bemærket, så er TYPO3 delt i to områder. Et

åbent område hvor alle har adgang og så et lukket område, der kræver et log

ind. Det er kun i det lukkede område, du kan ændre i indholdet.

De to områder af TYPO3 kaldes henholdsvis for TYPO3 Backend og Fron-

tend. Navnet i sig selv siger dig nok en del om, hvad de to ”områder” er be-

regnet til.

4.1 TYPO3 Frontend

TYPO3 Frontend er selve hjemmesiden, som vi alle kan se i en webbrow-

ser, hvis vi indtaster den korrekte URL (fx. udv.solutio.dk) i en browser.

Figur 1: En hjemmeside som den ser ud i Frontend

En webbrowser eller browser er det navn man bruger om det program, du

ser hjemmesiderne i. Det kan hedde Microsofts Internet Explorer, Mozilla

Firefox eller Apples Safari plus mange flere. I en browser kan du kun se og

ikke ændre eller skrive på websiden.

http://www.solutio.dk/



4.2 TYPO3 Backend

TYPO3 Backend er et lukket område, hvor kun de personer der må admi-

nistrere og redigerer indholdet (siderne) på webstedet, har adgang.

For at få adgang til Backend og dermed kunne ændre på sidernes indhold,

skal du være logget ind med et brugernavn og et kodeord. Du skal med an-

dre ord være registreret og kendt af ”systemet”.

Figur 2: Backend ser meget anderledes ud end Frontend

Du finder altid TYPO3 Backend ved at tilføje et ”/typo3” (en skråstreg og

teksten typo3 med små bogstaver) til websiden adresse – som fx denne web-

adresse:

http://udv.solutio.dk/typo3

Før du får lov at komme indenfor i TYPO3, skal du indtaste et gyldigt Bru-

gernavn og Kodeord (på engelsk Username og Password). Uden et gyldigt

Brugernavn og Kodeord får du ikke adgang. Det er normal administrator for

webstedet, der opretter brugere og også definerer, hvad de enkelte brugere

og redaktører må se og arbejde med på webstedet.

http://udv.solutio.dk/typo3



4.3 Log ind

For at logge ind i TYPO3 Backend skal du som nævnt indtaste hjemmesi-

dens adresse efterfulgt af /typo3 (adressen til webstedet du skal bruge på

kurset får du af kursusinstruktør).

Nu kan du indtaste dit Brugernavn og Kodeord (det får du evt. af instruktør

på kurset).

TIP: Du skal sikre dig, at “cookies” er slået til i din webbrowser! Hvis du

har slået cookies fra kan du ikke logge ind!

Hvis du indtastet et korrekt brugernavn og adgangskode vil et skærmbillede

lignende dette vise sig på din skærm:

Figur 3: Det skærmbillede der vises lige efter log ind.



I TYPO3 Backend er der en lang række moduler (værktøjer) i menuen til

venstre. De kaldes ofte for Klikmenuen. Når du fx vil redigere og oprette

sider skal du vælge Side-modulet (det første værktøj i Klikmenuen).

Hvert modul viser sit eget indhold. Hvis du er administrator har du adgang

til alle moduler. Andre “almindelige” brugere og redaktører har kun adgang

til de moduler, som administrator har valgt de må se!

Som administrator er der mange knapper at vælge mellem, og det hele kan

virke lidt uoverskueligt. I virkeligheden er det kun ganske få af muligheder-

ne i Klikmenuen, du bruger det meste af tiden. Derfor oprettes en bruger-

eller redaktørkonto som regel med kun de mest nødvendige knapper.

Figur 4: Henholdsvis en Administrator og Redaktørs ven-stre Klikmenu.



Her vises henholdsvis venstre menu for en redaktør og en administrator. Det

er administratormenuen (den lange) til venstre. Hvis du holder musen hen

over et af værktøjerne vises en lille besked, der fortæller hvad værktøjet bru-

ges til.

Overskriften ”Web” i menuen kaldes et hoved-modul og modulerne under

det kaldes sub-moduler.

4.4 Sidetræet

Alle moduler under ”Web” hoved-modulet har en todelt visning i indholds-

rammen – Sidetræet til venstre (1) og modulindholdet vedrørende en side fra

Sidetræet til højre (2).

Sidetræet kan foldes ud ved at klikke på plus- og minus ikonerne (3). Det

virker fuldstændig som mapper på din egen computer. Du kan faktisk be-

tragte sidetræet som en mappestruktur, hvori websiderne er organiseret i et

hierarki med hovedsider, undersider, under-undersider osv.

Figur 5: Sidetræet.

4.5 Titler og ikoner

Den næste vigtige ting du skal vide om Sidetræet er, at du kan klikke på

både side-ikonet og sidetitlen i Sidetræet – og at det gør en forskel!



Hvis du klikker på sidetitlen (teksten) vises den aktive sides indhold i den

store højre ramme. Nu kan du ændre i selve teksten med mere.

Figur 6: Selve siden indhold vises i højre ramme.

I dette tilfælde er det Side-modulet, der er aktivt, og du får så vist sidens

indhold i den højre ramme. Herfra kan du redigere osv. Det vil vi snart ven-

de tilbage til.

Hvis du i stedet for at klikke på titlen klikker på sidens ikon, dukker en lille

kontekst-afhængig menu op.

Bemærk:

Hvis du bruger en ældre browser

kommer menuen ikke frem i

nærheden af ikonet. I stedet bli-

ver den vist i topramme.

Desuden: Hav tålmodighed –

der kan gå nogle sekunder før

menuen viser sig!

I rulle-ud-menuen kan du vælge

muligheder som relaterer sig til

den side du har valgt! For de

flestes menupunkters vedkom-

mende kan du sikkert selv regne

ud, hvad punkterne dækker over.

Figur 7: Klik-menu udfoldet.



4.6 Venstre menu / værktøjer

I dette eksempel kan du se de værktøjer, der normalt vil være synlige for en

TYPO3 redaktør. Men som sagt er det administrator, der konkret bestem-

mer, hvad en ”bruger” må se og ikke se.

Værktøjer i Web-menu og Filer

1. Side (Sideindhold), som du bruger, når du vil

redigere sideindholdet. Sideværktøjet bruger

du næsten hele tiden.

2. Vis, viser siden som den ser ud i Frontend.

3. Liste, der viser alle de indholdselementer

som siden indeholder. Bruges mest hvis man

vil bytte rundt på elementer eller lignende.

4. Filliste. Det er her billeder og grafik, der er

indsat på siden gemmes. En slags filarkiv.

4.7 Skjul Sidetræ

Hvis du har en lille skærm, kan det være svært at få plads til ”det hele”. Du

kan med et museklik henholdsvis skjule og vise Sidetræet.

Figur 8: Du kan skjule Sidetræet, så du får mere plads.



Et museklik på den lille sorte pil i den

lodrette streg henholdsvis skjuler og vi-

ser Sidetræet, så du får mere plads og en

mere overskuelig skærmside.

4.8 Øvelse: Log ind

Nu er det langt om længe din tur til selv at arbejde med TYPO3. Du skal nu

på egen hånd prøve følgende i TYPO3 Backend.

1. Gå til den web-adresse i din internetbrowser der giver dig mulighed

for at logge ind i TYPO3 Backend.

2. Log ind med dit Brugernavn og Kodeord.

3. Nu kommer et spørgsmål:

a. Siderne i Sidetræet afspejler menustrukturen i Frontend, men

er alle sider, du kan se i Backend, nu også vist i Frontend?

b. Hvis der er forskel (altså hvis ikke alle sider i Backend vises

i Frontend), hvad tror du så det skyldes?

c. Noter dig hvilke ”sider” og ”ikoner” i Sidetræet, der ikke vi-

ses i Frontend?

5 Siden og sidens elementer 15


5 Siden og sidens elementer

Sidetræet afspejles i webstedets menu hierarki, men hvordan er indholdet på

den enkelte side organiseret?

5.1 TYPO3 – et elementbaseret CMS

TYPO3 er et ”elementbaseret” CMS ligesom de fleste CMS systemer i øv-

rigt. Det vil sige, at den enkelte side er opbygget af en række små indholds-

elementer. Det giver en høj grad af fleksibilitet. Den alternative fremgangs-

måde til et elementbaseret CMS er en mere fastlåst tilgang, hvor den enkelte

side har et fast antal indholdsområder – fx et til overskrift, et til brødtekst og

et til billeder.

Det kan TYPO3 også, men sandsynligvis er det ikke det du ønsker dig. En

side i TYPO3 er sat sammen af flere sideindholdselementer, der kan være

forskellige typer. Det giver en meget fleksibel side struktur!

Figur 9: Indholdselementer på en side i TYPO3.

Herover er vist en enkelt side i TYPO3, der består af flere indholdselemen-

ter af forskellige typer (her er det henholdsvis indholdselementer af typen:

Tekst m/billede og nyheder, der er anvendt, men der er mange andre mulig-

heder).



5.2 Forskellige måder at lave TYPO3 skabeloner på

Hvis siden og sideelementerne ser anderledes ud i din TYPO3 Backend, så

skyldes det at TYPO3 er meget konfigurerbar og fleksibel. Det er let at ind-

sætte andre ikoner og i det hele taget ændre udseendet i Backend. Men det

kan også skyldes, at der er flere måder at lave TYPO3 skabeloner på.

Skærmbilledet på foregående side stammer fra en Typo3 Backend, hvor ska-

belon er udviklet på den traditionelle måde. Her er indholdet opdelt på en

eller flere af lodrette spalter, der er til rådighed (Venstre, Normal, Højre og

Border). I hver spalte kan der være fra en til mange indholdselementer. Dog

er de ”spalter”, der ikke kan bruges i designet, som regel skjult, så du kun

ser de spalter, du rent faktisk kan bruge.

Den anden måde at udvikle skabeloner på kaldes TemplaVoila. Med TV er

indholdet ikke fastlåst i en fast spalteopbygning. Det giver nogle nye og lidt

friere muligheder for design. Metoden er især rigtig god, hvis den måde ind-

holdselementerne vises på i Backend ligner opbygningen i Frontend.

Figur 10: Hjemmeside opbygget med TemplaVoila.

Her er et skærmbillede fra en TYPO3 Backend, hvor TemplaVoila metoden

er brugt, men det er stadig den traditionelle spalteopbygning, der er anvendt.

Her kunne den traditionelle metode lige så godt være brugt.

6 /Ret et eksisterende indholdselement 17


6 Ret et eksisterende indholdselement

Du redigerer et eksisterende indholds-

element ved med musen at klikke på

”blyanten”. Du kan faktisk også klikke

i selve teksten eller på knappen ”Redi-

ger i tekst …”. Alle 3 muligheder gør

det samme.

Det er også den samme fremgangsmå-

de, du bruger i både TemplaVoila og

den traditionelle måde at udvikle ska-

beloner på.

Figur 12: Billedet her er fra en TemplaVoila installation.

Herefter kommer du en boks frem med nogle faneblade. Antallet af fane-

blade afhænger af, hvilket indholdselement, du har valgt.

Herunder er valgt et indholdselement af typen ”Tekst”. Under det første fa-

neblad (”Generelt”), kan du bl.a. ændre overskriften, og under det andet

faneblad (”Tekst”), finder du ”tekstbehandleren”, hvor du kan indtaste brød-

teksten.

Figur 13: Indholdselement af typen tekst.

Figur 11: Redigeringsblyanten.



Under fanebladet Generelt kan du få vist flere eller færre valgmuligheder.

Figur 14: Vis sekundære muligheder.

Det styrer du med valgboksen ”Vis sekundære muligheder”, som du finder

helt i bunden af boksen.

Ofte er det en god ide at skjule de mange ekstra muligheder. Det giver et

bedre overblik.

6.1 HTML Area editor

Den editor der i dag er indbygget i TYPO3 hedder HTML Area. Har du en

ældre TYPO3 version, vil din editor hedde noget andet. Fælles for alle ver-

sioner er, at brugerfladen ligner den, vi kender fra en almindelig tekstbe-

handler.

Et stort problem for de ældre editorer var, at de brugte nogle ”Microsoft”

funktioner, der kun fandtes i Internet Explorer browseren. Hvis du ville re-

digere TYPO3 sider igennem Netscape eller Mozilla Firefox browserne, var

du nødt til at indtaste formateringer som ren HTML kode.

På den led er HTML Area et stort fremskridt. Her er du ikke bundet til Inter-

net Explorer, men kan f.eks. bruge den udbredte Mozilla Firefox browser.



6.2 HTML Area: Basic, Typical og Show Off

HTML Area er meget konfigurer bar. Ved installationen kan man vælge

mellem tre konfigurationer, men der er mange andre tilpasningsmuligheder:

Basis, hvor der kun er 2 mulighed for at formatere teksten.

Figur 15: HTML Area - Basis konfiguration

Konfigurationen Typical med mange formateringsmuligheder.

Figur 16: HTML Area - Typisk konfiguration.

Konfigurationen Demo. Hvor det hele er slået til.

Figur 17: HTML Area - demo configuration.



Her er vist de tre standard konfigurationsmuligheder i TYPO3 Extension

Manager. Du skal have administratorrettigheder for at ændre konfiguratio-

nen!

Figur 18: Extension manager med de 3 konfigurationer.

Men i virkeligheden ønsker de fleste nok en konfiguration, der er et sted

midt imellem de tre standard muligheder. Faktisk kan HTML Area sættes

op, så hver bruger får sine egne indstillinger.

Herunder er vist en stump af en konfiguration i User TSConfig for HTML

Area, der skjuler nogle af de mange knapper. Det skal du nok igen lige have

administrator til at gøre.

RTE.default.blindImageOptions = magic

RTE.default.hideButtons = blockstylelabel, blockstyle, textstylela-

bel, textstyle, fontstyle, fontsize, formatblock, blockquote, in-

sertparagraphbefore, insertparagraphafter, textcolor, bgcolor,

textindicator, showhelp, underline

Og sådan ser en let tilpasset udgave af skrivefladen med kun de relevante

valgmuligheder tilbage, når ovenstående Typoscript konfiguration er indsat

på rette sted.

Figur 19: En tilpasset skriveflade i HTML Area

Desuden kan rækkefølgen og den måde som ikonerne vises på i teksteditor

tilpasses.



6.3 Tekstformatering

I TYPO3 er skrifttyper, farver og størrelser normalt gemt og defineret i et

såkaldt Stylesheet. Det ser ikke pænt ud, hvis siderne har forskellige skrift-

typer og alt for mange forskellige størrelser og farver.

Derfor er det en meget bedre ide at ændre skriftformater i Stylesheet i stedet

for igennem editor. Bed administrator eller webmaster ændre det for dig, det

er normalt ikke noget en almindelig bruger- eller redaktør har lov til.

Figur 20: En label fortæller, hvad værktøjet gør.

Hold musen hen over et af ikonerne, og du får en lille label på skærmen, der

fortæller, hvad værktøjet bruges til. Desværre er hjælpeteksten ikke altid

oversat til dansk.

Værktøjerne til tekstformatering er de gængse fra en moderne tekstbehand-

ler, og du bruger dem, som du plejer.

Et praktisk tip:

Fjern formatering fra Word værktøjet kræver måske en lille ekstra

forklaring.

Figur 21: Fjern formatering ikonet.

Selv om det er let at indtaste teksten direkte i HTML Area, så vil mange

vælge først skrive teksten i f.eks. et Word dokument.

Du har så sikkert også erfaret, at

hvis du klippe/klistrer tekst fra et

Word dokument, får du noget

ekstra med, plus du ikke efterføl-

gende kan formatere teksten.

Det skyldes, at der ved en kopi og

efterfølgende indsæt af tekst

kommer nogle ekstra Word koder

med.

Dem kan du fjerne med ”Fjern

formatering” værktøjet.

Figur 22: Fjern formatering valgmuligheder.



Et andet praktisk tip: Et nyt afsnit dannes ved et tryk på Enter tasten, men

den nye linje/det nyt afsnit danner meget luft til teksten ovenover.

Figur 23: Et nyt afsnit skaber meget luft.

Hvis du ved et linjeskift trykker Shift + Enter, får du et såkaldt blødt linje-

skift, der danner meget mindre luft til teksten ovenfor.

Figur 24: Her er vist blødt linjeskift.



6.4 Øvelse: Grundlæggende tekstformatering

Så er det din tur. Indtast teksten du ser herunder (husk også © 2009) og

formater den, så den står præcist som vist her under.

Figur 25: Her er brugt både hårdt og blødt linjeskift.

6.5 Øvelse: Fjern formatering

Her er en lille ekstra øvelse, som du kan løse, hvis du har tid.

Indsæt indholdet fra et Word dokument i et TYPO3 tekst indholdselement

(alternativt) et stykke af en HTML side (f.eks. en tabel). Bemærk hvor me-

get ekstra ”kode”, der kommer med. Du kan se den ekstra kode og evt. fejl

ved at vise siden i browser.

Prøv efterfølgende at rydde op med Fjern formatering værktøjet.



6.6 Alternativ Overskrift, Ramme og Før og Efter

For en stund vender vi tilbage til de ekstra muligheder, der gemmer sig un-

der fanebladet Generelt.

Figur 26: Muligheder under faneblad Generelt.

På skærmbilledet ovenfor er alle muligheder vist eller slået til. På din egen

TYPO3 installation, kan nogle af mulighederne være valgt fra. Husk også at

valgboksen ”Vis sekundære …” skal være slået til.

Før og Efter behøver næppe den store forklaring. De to funktioner skaber

”luft” henholdsvis før eller efter indholdselementet. Afstanden skal angives

i pixel og indtastes som et tal mellem 1 og 50.

Ramme bruges til at sætte en ramme og eventuelt en

farvet baggrund omkring et indholdselement.

Her skal der igen være gjort noget først under instal-

lationen for at denne mulighed er til stede. Udseen-

det af rammer og farver er normalt tilpasset farverne

på hjemmesiden.

Der er indbygget to mulige ramme layout, som du kan vælge imellem. Beg-

ge ramme-design formateres i et Stylesheet, og de kan udformes (næsten)

præcist som du ønsker det. Her er definitionen af rammen på næste side.

.csc-frame-frame1 {border: 1px solid #FFFFFF; padding: 10 10

10 10px; background-color: #EEEEEE;}



Her er en webside vist med Ramme 1

valgt på et enkelt indholdselement.

På denne webside er Ramme 1 designet

til at have en mellem grå baggrund og en

tynd hvid ramme (den er næppe synlig

her).

For at give pænt luft omkring indholdet

er margin i både top, bund og i højre

venstre side sat til 10pixel. Rammer er

gode til at fremhæve et tekstafsnit, der er

vigtigt.

Som standard er alle overskrifter forsynet med et bestemt udseende, der er

defineret i et Stylesheet. Det er normalt designer, der bestemmer overskrifter

og i det hele taget tekstens udseende.

Det kan godt blive lidt ”stramt” og måske også lidt kedeligt. Derfor giver

TYPO3 nogle layout varianter, så redaktøren har mulighed for at variere

overskrifternes udseende en lille smule. Det er igen noget, der skal være

gjort og slået til ved installationen.

Lidt forskellige udseender af overskrifter giver ligesom med rammer spæn-

ding og dynamik på hjemmesiden. Men der går en hårfin grænse mellem

dynamik og anarki, så for mange tekst- og overskrift variationer er sjældent

godt.

Du kan under type vælge mellem de titelvarianter (Layout 1 – 5), der er til

rådighed. Hvordan overskriften skal se ud med Layout 1 til 5 er helt indivi-

duelt, og er defineret ved installation og opsætning af TYPO3.

Figur 27: Overskrift Layout 1-5

Det kan f.eks. være en god ide at defineret et overskrifts layout til henholds-

vis toppen af siden og til afsnitsoverskrift.



6.7 Øvelse: Afprøv mulighederne med Ramme og Layout

Det er nu din opgave at oprette et indholdselement af typen Text, og afprøve

overskriftmulighederne med Layout 1 -5 samt finde ud af, hvordan hen-

holdsvis Ramme 1 og 2 ser ud.

7 Links 27


7 Links

Det er så at sige links eller som det mere korrekt hedder hyperlinks, der for-

binder hele det vidtstrakte internet.

7.1 Historien bag links

Teorien bag hyperlinks er ældre end man umiddelbart skulle tro. Du skal

faktisk ca. 70 år tilbage i tiden for at finde oprindelsen til hyperlinks.

I midten af 1940 skrev en amerikansk biologiprofessor med navnet Van-

nevar Bush en artikel med titlen As We May Think, The Atlantic Monthly.

Her introducerer Vannevar Bush for første gang ideen om associative vi-

densspring. Et associativt vidensspring er teorien bag det, vi i dag kender

som links, altså ideen om at indhente supplerende relevant information til

hovedteksten – ligesom det det system af links, vi bruger i dag. Da Vanna-

var Bush skrev artiklen var computerne stort set ikke eksisterende (kun i

form at kodebrydere), så ideen kunne den gang ikke omsættes i praksis.

Først i slutningen af 80'erne begynder Vannavar Bush teori at finde praktisk

anvendelse. Fysikeren Tim Berners-Lee fra CERN udviklingen i slutningen

af 1980érne af et ”system”, der var baseret på hyperlinks.

Systemet var (kun) tænkt som en måde hurtigt at dele videnskabelige infor-

mationer mellem de ansatte ved CERN i Schweiz på. Berners-Lees system

blev en stor succes, der indenfor et årti blev udvidet til at omfatte hele ver-

den. Resten af historien kender du.

7.2 Typer af link

Der er forskellige typer af link, der bruges i forskellige sammenhænge.

Interne link

Link der peger på en webside på samme websted som linket selv.

Eksterne link

Link til fremmede websteder. Et eksternt link åbnes normalt i et nyt

browservindue for at markere, at der er ekstern information, der hen-

tes.

Desuden er der disse linktyper, der måske ikke kan kaldes særegne linkty-

per: E-mail link og link til filer.

http://www.isg.sfu.ca/~duchier/misc/vbush/



7.3 Opret links i TYPO3

Editoren i TYPO3 er så smart, at hvis du indtaster en adresse, der åbenlyst

er et link, ja, så laver TYPO3 teksten til et link.

Hvis du i editor indtaster f.eks.:

www.typovizion-kurser.dk eller [email protected] efterfulgt af Enter, så

vil teksten blive gjort til et link. Det er let, men som regel ønsker vi selv at

bestemme linkteksten.

Vi lægger ud med at oprette et simpelt link til en anden side i det samme

websted. Tilsyneladende er det ikke muligt at lave links (ikonet er gråt)?

Men når du markerer teksten, der skal være et link, bliver link ikonet aktivt.

Klikker du med musen på link ikonet kommer denne boks frem.

http://www.typovizion-kurser.dk/

mailto:[email protected]

7 Links 29


Bemærk, det er kun den første halvdel af boksen, du ser ovenfor.

1. De 4 faneblade viser de mulige linktyper. Side (1) er et internt link.

2. Mål, her bestemmer du om linket skal åbne siden i samme eller et

nyt vindue. Et internt link skal selvfølgelig åbne i samme browser-

vindue!

a. Top: Linket åbner i samme browservindue

b. Nyt vindue. Linket åbner i et nyt vindue.

3. Titel. Når musen føres hen over et link (uden at der klikkes), vises en

lille tekst på skærmen i Frontend. Enten skal teksten slettes, eller der

skal indtastes en mere relevant tekst end teksten ”Opens internal….”

Vælg den interne side, der skal linkes til

Længere nede i boksen ”Indsæt/ret link” vælger du den side, der skal

linkes til. Da det er et internt link, får du hele sidetræet vist. Klik på ti-

telteksten på den side, der skal linkes til.



7.4 Opret eksterne links

Eksterne link (link til fremmede websteder) oprettes næsten som interne

links.

Vælg fanebladet Ekstern URL.

1. URL

Indtast den fulde webadresse til den eksterne siden, der skal linkes til

(fuld webadresse er f.eks. htttp://www.jp.dk)

2. Mål

Et eksternt link skal åbne i et Nyt vindue?

3. Titel

Fjern enten teksten eller indtast en mere relevant tekst.

7.5 E-mail link, fjern link og link til fil

Fanebladet Fjern link, giver dig mulighed for at slette et link, og du opretter

E-mail link så meget lig eksterne links (Ekstern URL), at jeg overlader det

til dig selv at afprøve det.

Hvis du vil give besøgende på hjemmesiden mulighed for at downloade en

fil, så er der flere muligheder. Du kan linke direkte til filen gennem et link,

eller du kan anvende indholdselementet Fillinks, som beskrives senere.

Hvis du linker til et f.eks. et pdf-dokument, sker der følgende, når en besø-

gende klikker på dit link:

7 Links 31


1. Hvis brugeren, der ønsker at downloade dit Pdf dokument, har

Acrobat Reader installeret på egen computer åbnes dokumentet.

2. Men hvis brugeren derimod ikke har Acrobat Reader installeret eller

versionen er for gammel etc., så får brugeren mulighed for at hente

filen. Der er derimod som sagt ikke er et program, der giver mulig-

hed for at læse pdf-dokumentet.

Det samme gælder et Word dokument. Du skal også vide, at hvis du linker

til et Word dokument, så kan der ændres i teksten.

Opret link der downloader fil

1. En pdf-fil eller et Word-fil (skal) selvfølgelig åbne i ”Nyt vindue”.



2. Hent fil fra egen computer.

3. Eller hvis dokumentet allerede ligger på webserver, kan du direkte

linke til det.

7.6 Øvelse: Opret link

Nu er det din tur til at oprette et eller flere interne links, eksterne link, og e-

mail link.

7.6.1 Øvelse: Link til pdf-dokument

Opret også et link der linker til og åbner et pdf-dokument. Link til et af de

pdf-dokumenter, der allerede ligger Filområdet. Senere vil du få lejlighed til

at hente og linke til filer, der er på din egen computer.

7.7 Øvelse: Bogmærke link

Her er en lidt sværere link øvelse for de hurtige og de der kender lidt til

hjemmesider i forvejen. Du har måske hørt om ”bookmark links”. Det er et

link, der ikke blot viser en ny side, men som også går direkte til et specielt

afsnit på siden. Det er nyttigt, hvis siden er lang.

Prøv om du selv kan finde ud af, hvordan det gøres. Se skærmbilledet her-

under, der gerne skulle give dig en ide om, hvordan du gør. Opret dit bog-

mærke link til en ”lang” side.

7 Links 33




.

8 Indsæt billeder 35


8 Indsæt billeder

Det er godt at have billeder på hjemmesiden. Dels ”pynter” billeder, og som

man siger, ”så fortæller et (godt og relevant) billede mere end 1000 ord”.

8.1 Billedbegrænsninger på en hjemmeside

Men først er der nogle begrænsninger for billeder på en hjemmeside og nog-

le specielle TYPO3 begrænsninger, som du skal være klar over.

1. Billeder på en hjemmeside skal have formatet gif, jpg eller png.

2. En computerskærm kan kun vise mellem 72 og 105 dpi.

Alt for gode billeder er spild. En computerskærm kan alligevel kun vise

billederne i en ringe kvalitet. Desuden tager det lang tid før brugeren på

hjemmesiden får billedet frem, hvis billedet er for stort.

De ting der bestemmer, hvor meget et billede fylder i KB/MB er dels

størrelsen (længden/bredden) og så hvor mange dpi, det består af.

3. I TYPO3 er der en max bredde på billeder.

Som standard er den maksimale billedbredde i TYPO3 sat til 800px,

men webmaster/administrator har måske sat det yderligere ned.

Det vil sige, hvis du lægger et foto taget med et digital kamera på måske

2500 x 1500 px eller bedre ind i TYPO3, så vil TYPO3 automatisk æn-

dre størrelsen til den maksimale bredde (og en tilsvarende højde).

4. TYPO3 har en maksimal filstørrelse.

Den maksimale filstørrelse i en standard TYPO3 installation er ca.

10MB. I ældre TYPO3 versioner, er det kun 1 MB. Den størrelse kan

igen være ændret af webmaster/administrator.

5. Nogle TYPO3 webhoteller tillader ikke at du bruger masser af plads til

filer og billeder med mere.

Selv om du måske har et webhotel med fx 60MB plads, så regner nogle

webhoteller selve TYPO3 med i den størrelse. TYPO3 fylder i sig selv

ca. 40 MB, hvilket ikke levner megen plads til dine filer og billeder.



8.2 Opret nyt element med billede

Du kan enten ændre typen på et eksisterende indholdselement. Vælg Redi-

ger sideegenskaber og skift Type til Tekst m/ billede eller Billede.

Eller opret et nyt Indholdselement og vælg et indholdselement med billeder i

listen. Her er der 2 muligheder Tekst m/billede og Kun billeder.

Bemærk teksten du ser her er standard tekst og ikoner. Teksten og ikoner

kan være ændret af det firma, der har udviklet dit TYPO3 websted.

8.3 Indholdselement: Tekst m/billede

Der er under det nye faneblad med navnet Media, du kan du indsætte bille-

der og angiver alle billedegenskaberne.



Her er fanebladet Media valgt og alle billedmulighederne vist. Faktisk er der

flere valgmuligheder end viste, men de omtales senere.

Hvis du ikke har de samme muligheder på din egen TYPO3 installation, kan

det skyldes, at nogle af mulighederne er valgt fra af administrator eller, du

ikke har sat ”kryds” i valgmuligheden ”Vis sekundære …”.

Der er mange valgmuligheder. Her er en lille forklaring på de vigtigste valg.

1. Find filer



Udpeg det eller de billeder, der skal sættes ind på siden. Find filer

ser automatisk efter billeder i dit Filliste område, men du kan både

bruge de billeder, du allerede har liggende eller du kan hente helt

nye fra harddisken på din egen computer.

Her ligger billederne i mappen med navnet billeder, så der er styr på

dem. Du lærer senere, hvordan du selv opretter nye mapper.

De billeder du henter lægges i den mappe, der er åben og aktiv. Så

udpeg mappe før, du henter nye billeder.

2. Gennemse

Du føres direkte til din egen computer. De billeder, du henter på

denne måde ryger i en stor ”kasse”, hvor du ikke senere kan finde

dem igen. Så brug Find filer i stedet.



3. Position

Hvordan skal billede/billeder placeres i forhold til hinanden.

4. Kolonner

Kolonner er en smart funktion, der gør det muligt at sætte billeder

pænt og ordentligt op i en slags ”tabel struktur”.

Herunder er der valgt henholdsvis 2 og 3 kolonner, og der er i alt 4

billeder sat ind på siden.

5. Kant

Skal der en kant (farvet ramme) om billedet. Du kan ikke her selv

bestemme farven og bredden af ramme.

6. Bredde/højde

Bredden og højden af billedet kan ændres, men ikke billedets læng-

de/bredde forhold.

7. Billedlinks

Åbner samme vindue som når du laver links og med samme mulig-

heder.

8. Klik forstør

Igen en smart TYPO3 funktion. Hvis du formindsker billedet ved at

angive en mindre størrelse end billedets faktiske størrelse (Bredde og

højde), vil billedet med Klik forstør åbnes i fuld størrelse ved et mu-

seklik.

De øvrige valgmuligheder (der ikke er vist på skærmbilledet):

Der er endnu flere valgmuligheder for indsættelse af billeder i TYPO3. Ofte

”ryddes” der lidt ud i muligheder ved installationen, for at gøre det hele en

lille smule mere overskueligt og brugervenligt.

9. Billedtekst

Indsæt en billedtekst under billede. Hvis der er flere billeder indsæt-



tes billedteksten til hvert enkelt billede på en linje for sig.

10. Titeltekst

Titelteksten er den lille tekst i den gule rektangel, der kommer frem,

når musen føres hen over billedet. Hvis teksten giver relevant infor-

mation om billedet, er det en god ide at bruge titeltekster.

11. Alternativ tekst

Den ”alternative tekst” eller ”alt” teksten, som den normalt kaldes

finder du siden HTML kode, og den bruges blandt andet af søgema-

skiner som Google med flere.

12. Billedvalg

Billedvalg kan tilføje nogle simple effekter til billeder. I rigtigt man-

ge TYPO3 installationer, er denne mulighed skjult.



Du kan rotere billeder, gøre dem lysere mørkere eller sætte billeder

på hovedet.



8.4 Øvelse: Indsæt billeder

Du har nu nogle små øvelser med billeder. For den hurtige eller den, der

kender TYPO3 lidt i forvejen, er der lidt ekstra øvelser.

8.4.1 Billede under tekst

Først skal du indsætte et billede under et lille

tekstafsnit.

Opret et nyt element af typen Tekst m/billede

(eller du kan ændre Type på et eksisterende

indholdselement)

Indtast et par linjers tekst og indsæt et passen-

de billede under teksten, der har samme bred-

de som teksten

Tilpas bredden af billedet. Her er du sikkert

nødt til at prøve dig frem.

8.4.2 Klik forstør billede

Dernæst skal du indsætte et billede i venstre del af tekstblokken og gøre

billede til et ”Klik forstør billede” af en passende størrelse.

I eksemplet er billedet 150px bredt. Indsæt en tekst der fortæller den besø-

gende på hjemmesiden, at man skal klikke på billedet for at se det i fuld

størrelse.



8.4.3 Øvelse: Billeder i kolonner

Med valgmuligheden ”Kolonner” kan du sætte billederne pænt og systema-

tisk op. Bemærk dog at billederne i samme kolonne (linje) linje skal have

nogenlunde samme bredde/højde forhold, hvis du ønsker et pænt resultat.

8.4.4 Øvelse: Gør billede til et link

Prøv også om du kan gøre et billede et billede til et link. Hvad skal du angi-

ve for at linke henholdsvis til et internt link til side på samme websted og et

eksternt link til et fremmed websted?

8.4.5 Øvelse: Billedtekst

Kan du selv regne ud, hvordan du får den rigtige billedtekst sat på de enkel-

te billeder, så du får et resultat som vist herunder?



.

9 Filer og Filliste 45


9 Filer og Filliste

Hoved-menupunktet Filer med sub-menu Filliste er TYPO3´s filarkiv be-

regnet for billeder, filer med mere. Administrator har den fulde adgang til

hele Filliste (1), som vist herunder.

Men hvis alle kunne se og ændre i alle filer, kunne det hurtigt blive lidt kao-

tisk. Derfor begrænser man normalt redaktørens Filliste (2) til kun en lille

del af det totale filområde.



I Filliste området gemmes billeder og grafik med mere, hvis du har fulgt

anbefalingen i forrige afsmit. Med ”Vis miniaturer”(3) valgmuligheden

vises en lille miniature af billederne i mapperne. Meget praktisk, når du skal

genfinde et billede.

Det er også muligt direkte at hente og lægge filer op i Filliste området (1)

samt oprette nye mapper og filer (2). Det sidste er meget anbefalelsesvær-

digt.

Opret et hierarki af mapper, så du har godt styr på dine billeder og filer, og

ved hvor de ligger. Giv mapperne sigende navne.

9.1 Øvelse: Opret mappe og hent filer

Gå ind i dit Filliste område og (gen)find de billeder, du tidligere har indsat

på en af websiderne. Hvor finder du dem?

Opret herefter en ny mappe til dokumenter og hent (upload) et par Pdf filer

til mappen. Dem skal vire bruge lidt senere.

10 Listevisning 47


10 Listevisning

Med værktøjerne i hoved-menupunktet Web og under-menupunktet Side

kunne vi løse de fleste side- og sideindholds-relaterede opgaver.

Liste derimod kan administrere både sider, sideindholdselementer, skabelon-

poster, domæneposter, brugere og grupper, gæstebogsemner og alt andet

som TYPO3 kan håndtere! Igen er de elementer du kan se afhængigt af de

rettigheder, der er tilknyttet din brugerkonto

10.1 Liste modulet

Hvis du slår "Udvidet visning" til, får du et helt panel med små fikse knap-

per frem som er genveje, der kan bruges i stedet for at aktivere klik-menuen

hele tiden. Med List ser du både alle indholdselementer, men du kan også

spare en del museklik.

Husk at ”udvidet visning” skal være valgt for at se alle mulighederne.

10.2 Øvelse. Orienter dig i Liste visning

Prøv at lege lidt med nogle af knapperne her! Hvis du holder musen hen

over et af ikonerne, kommer en lille ”tekst” frem, der fortæller, hvad værk-

tøjet bruges til.



.

11 Brugerindstillinger 49


11 Brugerindstillinger

Der er selvfølgelig nogle muligheder for individuel indstillinger af de for-

skellige brugerkonti.

I venstre menu under hovedpunktet User tools

finder du Indstillinger.

Klikker du på teksten Indstillinger, kommer en

boks frem, der giver lidt mulighed for tilpasning.

Først og fremmest kan du knytte et navn og en mailadresse til din bruger-

konto (1) og (2), men du kan også vælge sprog for TYPO3 Backend.

Ud over muligheden for Dansk og Engelsk som vist her, er der mange andre

sprog at vælge imellem. Sprogmulighederne bestemmes af administrator.



Som standard åbner TYPO3 Backend med at vise ”Om moduler”. Her kan

du ændre ”åbningen” til f.eks. Web -> Side, så du sparer nogle museklik ved

hver opstart.

Hvis du har ”is i maven” kan du slå rekursiv sletning (2) og kopiering (1) til.

Rekursiv betyder at du kan slette og kopiere mange sider på én gang. Her er

det selvfølgelig ”sletning”, der er det farlige.

11.1 Øvelse: Personlig opsætning

Som du sikkert allerede har gættet, så er det din tur til at ændre den ”Per-

sonlige opsætning” og tilføje dit eget navn og e-mailadresse

Find den ”åbning”, der passer dig bedst, og tilpas rekursiv kopiering og

sletning. Men, undlad venligst at ændre dit kodeord.

12 Fillinks 51


12 Fillinks

Du bruger Filliste til at opretter en liste af filer, som kan downloades på

hjemmesiden. Linkteksten (teksten der vises til højre for ikonet) er navnet

på filen. Bemærk dog, at hvis filnavnet indeholder et æ, et ø, et å eller et

mellemrum, bliver det ændret til henholdsvis et ae, oe, aa og _ (underscore)

i Fillinks. Herunder er listen vist, som den kan se ud i en browser. Udseen-

det og farver ændres i et Stylesheet, så udseendet kan i din TYPO3 installa-

tion være lidt anderledes.

Fillinks er god til automatisk at genkende forskellige typer af filer, og ind-

sætte et tilsvarende fil-ikon. De filer Fillinks kan genkende er Pdf, Word

dokumenter, Open Document dokumenter, Excel, gif, jpg osv. – alle de al-

mindelige fil-typer.

Grunden til at ikonerne for pdf og Word med flere er anderledes end de iko-

ner du kender fra Microsoft Word eller Adobe skyldes ophavsretslige for-

hold

12.1 Opret et element af typen Fillinks

Fillinks slås til ved at oprette et nyt indholdselement på en side i TYPO3

Backend. Du finder Fillinks på listen over mulige indholdselementer.

Herefter vises den sædvanlige ”boks” ved oprettelsen af et nyt element. Un-

der fanebladet ”Generelt”, kan du give indholdselementet en overskrift.



Hvis du derimod vælger fanebladet med titlen ”Fillinks”, får du disse mere

relevante valgmuligheder.

Her er lidt uddybende forklaring til de mange valgmuligheder:

1. Find filer (til listen).

Ligesom ved billed-indholdselementer leder TYPO3 automatisk ef-

ter filer til Fillinks i Filliste området. Hvis filerne ikke allerede er

hentet ind i Filliste, har du mulighed for at hente dem fra din egen

computer.

2. Læs fra sti.

En anden mulighed er at angive stien til og navnet på den mappe fi-

lerne ligger i. Her skal du angive den fulde sti. Denne mulighed kan

ligesom andre valgmuligheder være skjult i din TYPO3 installation.

12 Fillinks 53


3. Layout

Vælg mellem forskellige foruddefinerede listevisninger.

4. Vis filstørrelse.

Vis størrelsen af de enkelte filer på hjemmesiden. Det er en god ide,

så man ved om det vil tage 5 min eller timer at hente filen.

5. Beskrivelse.

Her kan du give en kort beskrivelse af, hvad filerne indeholder. Be-

skrivelsen for hver enkelt fil skal stå på sin egen linje.

12.2 Øvelse: Opret et indholdselement af typen Filliste

Nu er det din tur. Du skal oprette et indholdselement af typen Fillinks på en

af dine sider.

Du skal også afprøve de forskellige layout, og bemærke hvordan de forskel-

lige visninger ser ud. Prøv også at indsætte forskellige fil-typer, og se om

TYPO3 kan genkende filerne?

12.2.1 Øvelse: Filliste med ”læs fra sti”

For den hurtige (og skrappe) er her en ekstra lille krølle på opgaven. Du skal

lægge nogle filer i en mappe i Filliste områder og herefter finde den korrek-

te sti, som du efterfølgende skal indsætte i ”Læs fra sti”.

Kan du angive den sti til filerne, som du umiddelbart ser i din Filliste – eller

skal der mere til?

Du kan tjekke i Frontend, om du kan finde den korrekte sti.

Fortvivl ikke, hvis det ikke lykkes, for det kan være svært at finde rundt i

det komplicerede fil- og mappesystem på en server.



.

13 Mailformular 55


13 Mailformular

Mailformularen er en nem måde at skabe lidt interaktion på hjemmesiden

på. Den består af nogle felter, hvor den besøgende i browseren kan indtaste

f.eks. sit navn og adresse, bestille brochurer, tilmelde sig arrangementer.

Ved et klik på Send besked sendes det indtastede til en forud angivet mail-

adresse. Du får en side på skærmen, der bekræfter at formularen er afsendt.



Sådan ser den mail ud, der sendes til modtager af afsendte mailformularer.

Det er ikke en del af en standard TYPO3, men rigtig mange TYPO3 udvik-

lere vælger at tilføje en ekstra funktion, så det indtastede også sendes som

en kopi til ”afsender”, så man ved, hvad man har bestilt eller tilmeldt sig.

13.1 Eksempel på mailformular

Når du vil oprette en mailformular, skal du allerførst oprette et nyt indholds-

element på den side i TYPO3 backend, hvor mailformularen skal oprettes.

Under fanebladet Formular findes de nødvendige valgmuligheder. Start

med at indtaste Modtagers e-mail og klik herefter på det lille ikon i midten

til højre ved pilen, der får en lille formular-guide frem. Men gem først!

13 Mailformular 57


Og sådan ser formular-guiden ud efter du har klikket den.

1. Type (hvilken type af felt ønsker du):

a. Linjefelt – felt med en tekst etikette og én linje til indtastning.

b. Tekstfelt – større felt med flere linjer til indtastning.

c. Selektor boks – en almindelig ”rulle-ud-menu”.

d. Knap – en almindelig ”radioknap”.

e. Afkrydsningsboks – en almindelig valgknap.

2. Betegnelse: Teksten foran feltet. Husk evt. ”:”.

3. Påkrævet: Skal feltet udfyldes før formular må sendes?

4. Gem. Vigtigt, felterne opdateres ikke ved før du gemmer!

Når du har gemt, har du mulighed for at angive længden af et felt,

hvor mange tegn der maksimalt må indtastes i feltet, og om der fra

starten evt. skal stå noget i felterne (Værdi).



Her er de ekstra og nødvendige ekstra valg for at oprette en ”radio-

knap”. Husk altid at gemme (og opdatere) løbende, når du opretter

en mailformular.

5. Når du er færdig med første felt tilføjer du et nyt felt med

6. Du sletter et felt med

7. Og du ændrer rækkefølgen med ”op – ned” pilene.

13.2 Øvelse: Opret mailformular

Du skal nu oprette et indholdselement og en mailformular som den du ser

herunder med to tekstfelter og radioknap.

Når du er færdig med opsætnin-

gen, skal du selvfølgelig teste

formularen.

Send mailformularen til dig selv

på en Hotmail eller lignende kon-

to (en mailkonto, du kan se mail

på under kurset).

13 Mailformular 59


13.3 Øvelse: Takkeside

Formularen du lige har oprettet har en alvorlig mangel. Når man sender til-

meldingen sker der ikke rigtigt noget. Brugeren får blot vist formularen én

gang til.

Du skal ændre formularen, så der vises en side med en bekræftelse på til-

meldingen.

Det er ganske simpelt:

1. Opret en ny side

2. Opret et indholdselement på den ny side med en tekst der bekræfter

tilmeldingen. Vælg type tekst.

3. Fortæl TYPO3 mailformularen under ”Spring til side”, at den skal

vise takkesiden, når formularen er afsendt.

13.4 Øvelse: Begrundelse for fravær

Giv medlemmerne mulighed for at begrunde fraværet. Bemærk også at fel-

terne er gjort længere. Du skal tilføje og ændre din formular, så den bliver

som nedenfor.

14 Tabeller 61


14 Tabeller

På en webside er der ikke helt så mange formateringsmuligheder for tabel-

ler, som vi kender fra en almindelig tekstbehandler, men der er til gengæld

flere valgmuligheder med hensyn til, hvordan vi opretter tabellen.

1. I teksteditor er der indbygget et tabelværktøj. Det virker fint til sim-

ple tabeller, men til de lidt mere komplicerede tabeller kan den være

svære at håndtere.

2. En anden mulighed er at indsætte en tabel oprettet i fx Microsoft

Frontpage, Dreamweaver med flere som et HTML indholdselement.

3. TYPO3 har et dedikeret tabel-indholdselement, der kun kan håndtere

relativt simple tabeller, men som til gengæld er let at bruge.

14.1 Tabelværktøj i teksteditor

I editor er der et lille tabelværktøj, der ”på papiret” skulle give alle mulighe-

der. Til simple tabeller fungerer det fint, men ved lidt mere komplicerede

tabeller, er det min erfaring, at det kan være vanskeligt at nå målet igennem

editors tabelværktøj.

Der er 2 vigtige værktøjer. Dels selvfølgelig værktøjet til at ”Indsætte ta-

bel”, men for at kunne se tabellen, skal du bruge værktøjet ”Slå kanter til

eller fra”.

Figur 28: Indsæt tabel værktøjet.

Figur 29: Slå kanter til eller fra.



Figur 30: Valgmulighederne ved tabeloprettelse.

Figur 31: Tabellen er indsat og klar til at få sat indhold på.

Hvis du har valgt at vise ”kanter”, vil tabellen se sådan ud i editor. Efterføl-

gende kan du ved at markere tabellen og højreklikke formatere celler, tabel-

indhold osv., men husk at gemme løbende, hvis der sker noget uventet.

14 Tabeller 63


14.2 Indsæt tabel som HTML kode

Fordelen ved at indsætte en tabel som et HTML kode indholdselement er, at

det ofte er meget let at oprette en tabel og formatere den i en HTML editor.

Figur 32: Her er en lille tabel oprettet i en HTML editor

Alle HTML editorer kan vise websiden som HTML kode. Først skal du ko-

piere HTML koden fra HTML editor. Dernæst skal du i TYPO3 Backend på

den side tabellen skal vises indsætte et nyt indholdselement af typen ”Ren

HTML”.

Figur 33: Indsæt indholdselement af typen HTML.

Figur 34: Her er HTML koden indsat.



Figur 35: Samme tabel set i browser.

Når du efterfølgende ser siden i en browser, vil tabellen være som den tabel,

du oprettede i din HTML editor.

14 Tabeller 65


14.3 Tabel indholdselement

TYPO3 har et dedikeret ”Tabel indholdselement”, der kan vælges som et-

hvert andet indholdselement.

Figur 36: Tabel indholdselementet.

Figur 37. Valgmuligheder ved tabeloprettelse.

Ovenfor er vist de vigtigste valgmuligheder ved tabeloprettelse. De vigtigste

valgmuligheder er beskrevet herunder:

1. Ramme omkring tabellen. Tallet der indtastet angiver bredden af

ramme i pixel.

2. Cellemellemrum. Tallet angiver hvor meget luft, der skal være mel-

lem de enkelte celler i tabellen.

3. Cellemargin. Tallet angiver hvor meget tekst og tal skal indrykkes

fra venstre kant af cellen.

4. Tabelkolonner. Hvor mange kolonner skal cellen have. Bemærk at

der er en øvre grænse.



Gem indholdselementet og der kommer en lille Tabel hjælper frem i højre

skærmdel.

Figur 38: Tabel wizard

Figur 39: Tabellen er klar til indtastning.

I Tabel wizard vises nu en enkelt række i den tabel med det antal kolonner,

du har valgt. Du indtaster tekst eller tal i de enkelte celler.

1. Flyt til bund.

2. Slet række.

3. Flyt række ned.

4. Tilføj række.

1. Yderst til højre.

2. Slet kolonne.

3. Flyt til højre.

4. Tilføj kolonne

Figur 40: Værktøjer til række.

Figur 41: Værktøjer til kolonne.

14 Tabeller 67


Husk hver gang du ændrer eller foretager nye valg at gemme. Ændringerne

sker ikke før du har gemt.

Figur 42: Her er valgt "små felter"

Figur 43: her er "små felter" fravalgt.

Herunder er den ”færdige tabel” som den ser ud i en browser.

Figur 44: Samme tabel vist i browser.



14.4 Øvelse: Opret tabel som Tabel indholdselement

Nu er det endelig din tur. Start med at oprette en tabel som den på forrige

side igennem som et TYPO3 indholdselement.

Afprøv derefter mulighederne med henholdsvis ramme, cellemellemrum og

cellemargin for at finde de muligheder, der giver den pæneste tabel.

Der er nogle få muligheder for at farvelægge tabeller og celler. Dem skal du

også afprøve.

14.5 Øvelse: Opret tabel igennem editor

Hvis du har tid og lyst, skal du prøve at oprette samme tabel igennem editor.

14.6 Øvelse: Opret tabel som HTML indholdselement

ligesom du kan prøve at indsætte en tabel som et HTML indholdselement.

Få evt. HTML tabel af instruktør.

15 Opret nyhed og kalenderaktivitet 69


15 Opret nyhed og kalenderaktivitet

Her beskrives, hvordan du som

bruger henholdsvis opretter en ny

nyhed og opretter en ny aktivitet

til kalenderen.

Ved både kalender og nyheder

gemmes nyheder (1) og aktivite-

ter (2) i hver sin sysfolder, som

vist herunder.

15.1 Opret en nyhed

Når du skal oprette en nyhed, skal du først vælge Liste visning i venstre

skærmdel og vælge sysmappen med navnet Nyheder…

Hvis en eksisterende nyhed skal rettes klikken redigeringsblyant (1), og hvis

det er en helt ny nyhed, der skal oprettes vælges Opret nyt element (2)

Figur 45: Opret eller rediger eksisterende nyhed.



15.2 Opret nyt element (ny nyhed)

Klik Ikonet Nyheder for at oprette en ny nyhed.

Udfyld felterne herunder.

1. Titel (kræver vist ingen forklaring)

2. Nyhedsdato (normalt dags dato)

3. Teaser. Det der vises på fx forsiden

4. Selve nyhedsteksten

Figur 46: Opret nyhed

15 Opret nyhed og kalenderaktivitet 71


15.3 Husk at vælge gruppe/kategori

Husk at vælge gruppe/kategori – ellers bliver nyhed ikke vist.

Figur 47: Husk at vælge kategori

Til slut skal nyheden gemmes – og test om den bliver vist (tøm cachen)

15.4 Øvelse: Opret nyhed

Opret en nyhed for din arbejdsgruppe – og test om du får den vist både på

din gruppeside og på forsiden.



15.5 Opret en kalenderaktivitet

Klik Ikonet Kalender

Kalenderen er ret nem at udfylde. Du kan kun vælge din ”egen” kategori, så

det er ikke muligt at oprette en nyhed for en anden arbejdsgruppe end den,

du er medlem af.

1. Klik kalender ikon og vælg startdato (og tid)

2. Slutdato (og tid)

3. Titlen

4. Selve beskrivelsen.

typo3 webredaktør kursus - auningsport · typo3 er et cms, men hvad er et cms egentligt?...

Documents