ucsj - det bliver aldrig det samme igen

Det bliver alDrig Det

samme igenProjekt UCsj læring har sat os i bevægelse- båDe teknologisk, DiDaktisk og kUltUrelt

4

University College Sjælland er professions-

højskolen i Region Sjælland, som udbyder

10 mellemlange videregående uddannelser.

University College Sjælland har 11.000 stu-

derende og 600 medarbejdere fordelt på fire

campusser. University College Sjælland har

en omfattende efter- og videreuddannelse,

kursus- og formidlingsaktivitet med flere

tusinde studerende og deltagere på årsplan.

Center for Undervisningsmidler Sjælland er

en del af University College Sjælland, som

servicerer skoler mv. i hele Region Sjælland.

reDaktion Michael Jungfalk, Mikkel Jørnvil Nielsen, Ulla Grundtvig Brask og Carsten Sivertsen

iDé og ProjektleDelse PR Konsortiet

grafisk Design FILTENplus

foto Peter Jarvad

oPlag 1.200 eksemplarer

UDgivet af UCSJ Forlag

trykt UDgave ISBN 978-87-92717-12-2

e-UDgave ISBN 978-87-92717-13-9

www.UCsj.Dk

University College sjællanD

5

6 Fra bits and bytes til varige kulturforandringer

10 Sådan organiserede vi projektet

teknologi og DiDaktik

18 Licence to learn

24 Broadcasting er god udnyttelse af lærerressourcer

26 Super godt med fokus på it

28 De nordiske lande er vilde med vores viden

32 Fra faglig underviser til smilende skærmtrold

it i De fysiske fag

38 Svær start – men nu er de ikke til at stoppe

42 Nogle ting skal der hænder på

46 Min iPad er fantastisk til forberedelsen

nye roller for stUDerenDe og UnDervisere

50 De studerende skal også klædes på

52 Online-læring får de studerende ud af busken

56 ”Viden to go” styrker dialogen i undervisningslokalet

Det fleksible stUDie

62 Sammenhæng mellem teori og praktik går via nettet

66 Skepsis er vendt til stor tilfredshed

fra Projekt til hverDag

70 Det er vigtigt med eksterne øjne

74 Det bliver aldrig det samme igen

78 UCSJ Learning in a nutshell

6

At drage nytte af ny teknologi har i over 10 år

været en del af hverdagen på flere af University

College Sjællands grunduddannelser. På den

måde har vi oparbejdet en stor viden omkring,

hvad det betyder for både undervisere, stu-

derende og samfundet, at undervisning ikke

kun er noget, der finder sted, når en lærer

stiller sig foran sine elever i et klasseværelse.

Ved at integrere det bedste fra tilstedevæ-

relsesundervisningen med innovativ teknologi

er det vores klare overbevisning, at vi som

uddannelsesinstitution kan sikre, at vores stu-

derende står langt stærkere, når de skal gøre

sig gældende på fremtidens arbejdsmarked.

Derfor tog vi i 2010 en beslutning om at

søsætte projekt UCSJ Læring. I løbet af to

år ville vi investere kræfter, tid og penge i at

videreudvikle os, så vi ville:

• Bliveendnubedretilatinkluderenyteknologi

i vores undervisning.

• Ladevorestilegnedeerfaringerpådet

teknologiske område påvirke vores

grundlæggende, didaktiske overvejelser.

• Kunnetilbydekombinationenaftilstede-

værelsesundervisning og internetbaseret

undervisning på alle ni grunduddannelser.

• Fåpraktiskerfaringmedparallel-

undervisning.

• Skabestørrefleksibilitetfordestuderende.

viDen er til for at blive Delt

De to år er bag os nu – og det har været en

forrygende spændende tid, hvor vi har lært

utroligt meget alle steder i organisationen.

Vi har eksperimenteret og diskuteret. Vi har

været enige og uenige. Vi har haft opfattelser

og forventninger, som måtte revideres. Og vi

har erfaret, hvordan teknologi ikke bare handler

om tilførsel af nye muligheder men i høj grad

udfordrer hele vores måde at tænke på, når vi

tilrettelægger og gennemfører undervisningen.

Hvad vi har lært de seneste to år, vil vi ikke

bare holde for os selv. Som regionens største

institution for videregående uddannelser ser vi

det som en naturlighed at dele vores erfaringer

og holdninger med omverdenen, hvilket i sin

enkelthed også er hele omdrejningspunktet for

UCSJ Læring. Ja, man kan endda sige, at det at

dele viden er én af de mest fundamentale byg-

gesten for en moderne uddannelsesinstitution.

Det er først, når viden bliver delt, afprøvet og

udfordret, at den får værdi.

af hanne fisCherUDDaNNeLSeSDiRektøR

fra bits and bytes

til varige kUltUrforanDringer

7

Det lyder måske meget banalt. Men én af vores

erfaringer fra projektet er, at netop delingen

af viden åbner op for flere relevante og inte-

ressante problemstillinger. For det at dele ud

af sin viden kan virke lige så udfordrende for

nogle, som det kan være indlysende for andre.

Alene dét at ens undervisning ikke længere er

begrænset af fire vægge – men tværtimod

kan følges af studerende, der logger sig på

hjemmefra eller fra andre campusser – under-

streger, at der er tale om en anderledes og

uvant situation for underviseren. Læg dertil,

at undervisningen kunne tænkes at blive fulgt

af studerende i andre lande, blive lagret og set

igen og igen, blive delt med andre end studerende

(for eksempel andre undervisere), blive brugt

i nye sammenhænge osv. De nye teknologiske

muligheder udfordrer den traditionelle tænk-

ning med én lærer i ét klasselokale i én lektion

med ét hold studerende.


Ovenstående er bare ét eksempel på, at ind-

dragelse af ny teknologi ikke kun medfører

teknologiske spørgsmål. I ledelsen blev vi et

stykke inde i den toårige projektperiode meget

opmærksomme på dette, da vi fik kritik for at

have for lidt fokus på den didaktiske side af

sagen. Det var et berettiget og konstruktivt

indspil, som førte til justeringer på en række

områder. Først og fremmest fik projektet en

mere eksperimenterende karakter, hvilket var

den helt rette løsning, når det handler om at

prøve nyt, ændre vaner, udfordre sig selv og

åbne op. Dette skete blandt andet på to fælles

medarbejderkonferencer, hvor alle kunne se

eksempler på, hvordan der var blevet arbejdet

med de nye muligheder, hvordan løsningerne

konkret kunne se ud og hvilke perspektiver og

udfordringer, forandringerne kunne føre med

sig. En anden konsekvens af den omtalte kritik

var, at vi lagde mindre vægt på de eksakte,

kvantitative mål – og blev bedre til at dyrke

eksemplerne, intentionerne, erfaringerne og

eksperimenterne. Samlet bevirkede det, at flere

undervisere fik mod på at tage aktiv del i udvik-

lingen ved selv at turde at prøve kræfter med

den. Hvor udnyttelsen af moderne teknologi for

to år siden primært var i fokus på et par enkelte

af vores grunduddannelser og blandt de mest

entusiastiske ildsjæle, har projektet blandt

andet resulteret i, at langt flere undervisere

har taget mulighederne til sig.

Vi ved nu bedre end nogensinde før, at teknologien ikke løser alle problemer. Tværtimod har vi fået belyst, hvor vigtigt det er

– og fortsat vil være - med de nære, fysiske møder.

hanne fischerUddannelsesdirektør

8

nyt UnDervisningsDesign

UCSJ Læring har været et enestående projekt.

Vi har brudt med vanetænkningen og er blevet

tvunget til at finde løsninger uden for boksen,

efterhånden som vi har indset, at den nye

teknologi rokkede ved flere hundrede år gamle

undervisningsprincipper og overbevisninger. Vi

ved nu bedre end nogensinde før, at teknologien

ikke løser alle problemer. Tværtimod har vi fået

belyst, hvor vigtigt det er – og fortsat vil være

- med de nære, fysiske møder. Det gør sig ikke

mindst gældende for en professionshøjskole

som vores, hvor de studerendes faglighed i

meget høj grad har med levende mennesker

at gøre.

Ved at have en større indsigt i, hvad teknologien

kan og ikke kan, har vi fået bedre forudsæt-

ninger for at tilbyde et endnu højere niveau i

vores blended learning. Vi har fået praktiske

erfaringer med parallelundervisning, så vi nu ved

meget mere om, hvor det umiddelbart skaber

værdi, og hvor der opstår problemer. Al den

viden gør os i stand til at udvikle de mest kvali-

ficerede undervisningsforløb, hvor tilstedevæ-

relsesundervisning og netbaseret undervisning

supplerer hinanden med det bedste fra hver

verden. Vores nye undervisningsdesign skaber

øget synergi mellem aktiviteterne før, under

og efter selve undervisningssituationen, hvor

underviseren og de studerende mødes. Når vi

tilrettelægger undervisningen, fokuserer vi

således på denne måde:

1. før møDet: Den studerende, alene og

sammen med de medstuderende, forbereder

sig i samarbejde med underviseren til lektionen.

Der kan for eksempel inddrages netbaserede

øvelser, diskussioner i virtuelle fora og test.

2. UnDer møDet: De studerende og under-

viseren er til stede på samme tid og eventuelt

samme sted. Digitale ressourcer inddrages i

undervisningen, når det fagligt giver mening.

3. efter møDet: Netbaserede øvelser, op-

gaver og digitale ressourcer.

meDansvar for Den regionale UDvikling

Både i de offentlige institutioner og i det pri-

vate erhvervsliv er der brug for kompetente

medarbejdere for at kunne levere ydelser af

højeste kvalitet. Derfor tager vi vores forsy-

ningsforpligtelse yderst alvorligt, og dermed

har det ikke kun med University College Sjæl-

land at gøre, når vi bruger mange kræfter på

at ruste os til fremtiden.

Dermed udspringer hele idéen bag UCSJ Læring

fra en brændende ambition om, at bidrage yder-

ligere til Region Sjælland med det bedste vi kan.

Ved at gå forrest som uddannelsesinstitution

kan vi være med til at sikre et højt kompe-

tenceniveau inden for vitale områder som for

eksempel sundhed, forskning, hospitalsvæsen

og skolevæsen. De teknologiske muligheder,

som vi har investeret i og taget i brug, gør det

muligt at afkorte både mentale, demografiske

og geografiske afstande, så vi samlet set kom-

mer til at stå stærkere.

Dermed fastholder og udvikler vi vores position

som en attraktiv region at uddanne, arbejde

og bosætte sig i.

vi Deler vores viDen - natUrligvis

På vores hjemmeside kan du læse mere om både

projektet og vores 10 grunduddannelser. Vi

opdaterer løbende siderne med ny viden, flere

cases, videoklip og vores planer for at videre-

udvikle University College Sjælland.

I denne bog kan du læse en række artikler om

UCSJ Læring set fra forskellige vinkler og

perspektiver. Det er vores håb, at du vil finde

inspiration i projektet – og vi hører gerne fra

dig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller

lyst til at dele din viden med os.

Med venlig hilsen

Hanne Fischer

9

Det har vi lært

• VidenertilforatbliVedelt. Når vi deler ud af det bedste, vi har, skabes der ny værdi.

Og jo mere viden vi deler ud, desto mere får vi igen.

• Åbenhederenforudsætning. Ny teknologi handler ikke kun om bits and bytes - men udfordrer hele vores

måde at tænke på. Der skal skabes en åben og tillidsfuld diskussion om de didaktiske udfordringer og muligheder.

• nyteknologikanikkeerstattedetfysiskemøde.Det afgørende er at finde ud af, hvordan vi samlet

set kan udnytte det bedste fra tilstedeværelsesundervisningen og den netbaserede undervisning, så vi kan

tilbyde de studerende det optimale mix i form af blended learning.

• før,underogefter. Ved at kvalificere rammerne omkring forberedelse og efterbearbejdelse skabes der

også mere værdi i tilstedeværelsesundervisningen.

Det er først, når viden bliver delt, afprøvet og udfordret, at den får værdi.

hanne fischerUddannelsesdirektør

10

Direktionen var i hele projektperioden tæt inddraget i projektet. Det sikrede både ledel-

sesmæssigt ejerskab, fastholdelse af fokus i hele organisationen og korte beslutningsgange.

UCSJ Læring var et fast agendapunkt på hovedparten af direktionsmøderne i 2011 og 2012.

Direktionen består af fire personer, herunder UCSJ Lærings projektejer Hanne Fischer og

rektor Ulla Koch.

koorDinationsgrUPPen bestod af en række centralt placerede aktører i UCSJ. Blandt

andre projektejer og uddannelsesdirektør Hanne Fischer, forskningsprogramleder Karsten

Gynther, chefkonsulent Johny Lauritsen, mediechef Michael Jungfalk og projektleder Peter

Talarek-Andersen. Gruppen havde det overordnede projektansvar for UCSJ Læring og blandt

de vigtigste opgaver var at:

• SikreorganisatorisksammenhængskraftmellemdenformelleorganisationogUCSJLæring.

• Levereindspilogpush-strategiertildenformellelinjeorganisation.

• Sikredenledelsesmæssigeopbakningpådetdagligeplan.

• Udarbejdemålogunderstøttendestrategiersamtkoordinere,kvalificereogdrøfte

projektets muligheder og udfordringer med henblik på at sikre konstant fremdrift.

reflektionsgrUPPen bestod af medarbejdere, ledere og studerende fra UCSJ, og denne

bidrog med interne iagttagelser, holdninger og anbefalinger, som kunne være med til at justere

og sikre fremdriften i projektet. Blandt de særlige fokusområder var kompetenceudvikling,

uddannelsestilrettelæggelse, kommunikation og vidensdeling på tværs af UCSJs uddannelser

og lokationer.

såDan organisereDe vi Projektet

I et så omfattende projekt som UCSJ Læring er det vigtigtat vurdere, hvilke allerede eksisterende organisations-strukturer, man kan trække på - og hvilke der er behov forat etablere. I denne artikel er det kort beskrevet, hvilke roller og ansvar de forskellige enheder havde.

11

eksisterenDe enheDer i UCsj,som fUngereDe båDe før og efter Projektet:

• DIREKTIONEN

• IT-AFDELINGEN

• KONTORETFORTEKNOLOGI OGMETODE(TEME)

• REFERENCEGRUPPEFORTEME

• SUPERBRUGERE

læs mere om UCsj læring, ProjektenheDerne og De enkelte DelProjekter På www.UCsj.Dk

ProjektenheDer, etableret ifm. Projektet og neDlagt efter 2012

• KOORDINATIONSGRUPPEN

• REFLEKTIONSGRUPPEN

• FØLGEGRUPPEN

• DRIFTGRUPPEN

• DELPROJEKTER

12

Blended learning er den undervisningskultur

og det uddannelsesdesign, der udspringer af

University College Sjællands arbejde med at

understøtte vores uddannelser digitalt.

Blended learning kan defineres som undervis-

ning, der integrerer tilstedeværelsesundervis-

ning med netbaseret undervisning på en planlagt

og pædagogisk udbytterig måde.

hvaD er blenDeD learning?

Der er mange muligheder i blended learning. Man kan arbejde sammen på samme tid og på samme fysiske sted. Man kan arbejde netbaseret fra forskellige steder men på samme tid. Man kan også samarbejde asynkront – uafhængigt af både tid og sted.

karsten gyntherForskningsprogramleder

13

følgegrUPPen bestod af tre eksterne interessenter:

• SimonB.Heilesen,lektorinetmediervedInstitutforPsykologiog

Uddannelsesforskning, RUC.

• KristianMadsen,projektchef,VUCStorstrøm.

• BjørnIlsøe,lederafCenterforUndervisningsmidler,ProfessionshøjskolenUCC.

Følgegruppen blev nedsat for at komme med input og kaste et eksternt blik på UCSJ Læring.

Medlemmerne fungerede som koordinationsgruppens eksterne, strategiske sparringspartnere,

der på baggrund af egne erfaringer med lignende projekter kunne bidrage med konstruktive

spørgsmål, forslag og holdninger.

DriftgrUPPen bestod af tovholderne fra delprojekterne samt nogle af de afdelingsmæssige

ressourcer, der var tilknyttet UCSJ Læring. For eksempel medarbejdere, der skulle undervise

undervisere i brug af teknologier. Gruppen blev ledet af projektleder Peter Talarek-Andersen,

der havde til opgave at sørge for fremdrift og koordination indenfor delprojekterne. Den del af

driftsgruppens arbejde, som handlede om kurser og didaktisk udvikling, flyttedes undervejs i

projektet til Kontoret for Teknologi og Metode.

DelProjekterne Uddannelsestilrettelæggelse, Kompetenceudvikling samt Teknologiunder-

støttelse, drift og support blev nedsat for at sikre fokus, fremdrift og udvikling inden for en

række særligt vigtige områder med henblik på at transformere UCSJs ordinære uddannelser

til blended learning.

it afDelingen er ansvarlig for og leverer UCSJs digitale infrastruktur med henblik på at

understøtte uddannelser, undervisning, læring, administration, videndeling og innovation. Det

er centralt, at it-afdelingen både proaktivt og reaktivt understøtter projekter, som omhandler

digitalt understøttet undervisning.

kontoret for teknologi og metoDe (teme)

”TEME” er en del af UCSJs it-afdeling med ansvar for at være det afgørende bindeled mellem den

traditionelle it-teknologi og den didaktiske verden. Academic it kaldes det i andre lande. Med-

arbejdere fra TEME var centrale aktører under projekt UCSJ Læring og bidrog blandt andet med

undervisning, udvikling af digitale instruktioner, konceptudvikling og on-site besøg hos undervisere.

referenCegrUPPen for teme har til formål at være sparringspartnere og ’”testpiloter” for

både eksisterende og helt ny teknologi på hardware- og softwaresiden. Derved er UCSJ sikret

et stærkt brugerfokus i den teknologiske afprøvning og udvikling.

sUPerbrUgere fordelt på UCSJs adresser fungerer som daglige sparringspartnere for under-

viserne. Superbrugerne havde tidligere deltaget i et projektforløb med fokus på brugen af for

eksempel blogs og Wikies i undervisningen, som kunne bringes i spil under UCSJ Læring.

14

Chefkonsulent Johny Lauritsen (tidl. dekan for

Forskning og Udvikling) var en af de bærende

kræfter, da UCSJ Læring kom på tegnebrættet

og ind i ledelsens bevidsthed. På det tidspunkt

var der stort fokus på at finde langsigtede løs-

ninger på en række komplekse og strukturelle

krav, som både UCSJ og andre uddannelses-

institutioner måtte forholde sig til.

Afsættet for UCSJ Læring skal dermed findes i

flere in- og eksterne momenter, der sammen-

lagt skabte incitamentet for at gå nye veje.

Det handlede blandt andet om behovet for

at øge undervisernes digitale kompetencer,

kravet om at uddanne flere studerende for

færre ressourcer, anvende UCSJs bygninger

mere effektivt og de særlige geografiske

udfordringer i Region Sjælland. Ligeledes var

der stærke, interne kompetencer og erfaringer

at bygge på, når det g jaldt viden om digitale

undervisningsformer, men disse var ikke bredt

ud, og kom derfor ikke hele organisationen til

gavn.

- Vi prøvede fra starten at se på tværs af

hele organisationen for at binde den sammen

om et fælles, fagligt projekt, der vedrørte alle

undervisere. Det var også den tankegang, der

prægede måden, vi organiserede projektet på.

fokUs På Den tværgåenDe UDvikling

Chefkonsulent johny lauritsen

15

Den dagsorden, vi ville sætte i gang, skulle

handle om undervisning og didaktik på alle

UCSJs grunduddannelser, siger Johny Lau-

ritsen.

Hvem der skulle have ansvaret for projek-

tet, var derfor også et spørgsmål, der kunne

findes mange svar på. Beslutningen blev at

etablere et selvstændigt, tværgående pro-

jekt med afsæt i grunduddannelserne, der var

styret af en uddannelsesfaglig projektejer og

en koordinationsgruppe. Udviklingsbaseringen

blev i projektet sikret gennem etablering af

en intern Reflektionsgruppe og en ekstern

Følgegruppe. Disse var med til at sikre invol-

vering og nærhed til underviserne, ledere og

studerende, mens Koordinationsgruppen gav

projektet den ønskede fremdrift og beslut-

ningskraft. Samlet bevirkede projektorganisa-

tionen, at selve drivkraften for udviklingen kom

til at ligge decentralt, og de mange følgende

indsatser fra underviserne, blandt andet i

form af erfaringsbaserede videoklip, der kan

findes på UCSJs hjemmeside, er med til at holde

udviklingen i gang på brugerniveau.

17


18

Michael Jungfalk er som UCSJs mediechef

ansvarlig for it og kommunikation samt bib-

liotekstjenesten, og det er de to førstnævnte

enheder, der huserer side om side i den samme

fløj, hvor mængden af kabler på gulvet skaber

en vis risiko for at miste balancen. På bordene

ligger teknik af nyere og ældre dato og smarte

gadgets. I TV-studiet, der både bruges til at

eksperimentere og til at producere en række

indslag til UCSJs hjemmeside, står der videoka-

meraer fra de store af slagsen og ned til, hvad der

ligner en æske tændstikker. Blandt kollegerne

på kontorene fornemmes en legende form for

koncentration, og skulle man gå forgæves efter

den person, man søger, kan man med et par tryk

på skærmen ved hver dør hurtigt sende en sms til

vedkommende. Q ville trives her, hvor det roder

på den gode måde.

teknologi og metoDe

På denne gang, lige ved kaffeautomaten, finder

man kontoret for Teknologi og Metode. Poul Erik

Løvskovs og Lasse Højer-Pedersens navne er

kendt af alle UCSJs undervisere. Som de cen-

trale kræfter i Teknologi og Metode har de to

kolleger til opgave at udgøre det helt afgørende

bindeled mellem to vidt forskellige verdener;

den didaktiske og den teknologiske. Eller som

nogle snarere vil betegne det: Den virkelige og

den digitale verden. Afstanden og de følgende

problemstillinger i mødet mellem de to poler

er velkendte i mange organisationer. Der tales

forskellige sprog, hersker forskellige kulturer

og fokuseres på vidt forskellige ting.

Forskellene er ikke elimineret hos UCSJ. En

hardcore programmør, der beskæftiger sig

med digital infrastruktur, orienterer sig stadig

på en anden måde, end det er tilfældet for en

underviser. Men med Teknologi og Metodes mel-

lemkomst skabes den dialog og oversættelse,

der skal til, for at polerne kan mødes. Samtidig

Det er ikke svært at få associationer til Q fra en James Bond film, når man besøger Michael Jungfalk i Sorø. Her er godt nok ingen eksplosive kuglepenne, men kreativteten og entu-siasmen omkring tekniske løsninger er ikke til at tage fejl af.

liCenCe to learn

19

er der sket en kulturel udvikling i hele it-afde-

lingen, der bevirker, at man i høj grad har fokus

på undervisernes reelle hverdag, og ikke bare

de tekniske udfordringer.

teknologien er ikke Det vigtigste

- Det er tænkningen, det hele handler om, for-

tæller Michael Jungfalk, mens han går hen mod

whiteboardet på sit kontor. En elektronisk dims

på bordet følger hans bevægelser. Jungfalk har

placeret sin iPhone i et stykke elektronik og

monteret en mikrofon på skjorten, som samtidig

fungerer som sender. Nu kan han optage sig selv

med iPhonens udmærkede kamera, mens mikro-

fonen på skjorten sørger for god lyd. Senderen

sørger samtidig for, at iPhonen hele tiden filmer

i den rigtige retning. Perspektiverne er indly-

sende; på den måde kan en underviser optage

sig selv i aktion og efterfølgende bruge klippet

til for eksempel sin egen efterkritik eller lægge

det ud på nettet.

- Selv om det er let at blive begejstret for alle

mulige tekniske opfindelser og nye software-

programmer, er det slet ikke det, der er det

mest interessante. Derimod skal vi forstå, når

vi arbejder med teknologi her på UCSJ, at vi

vitterligt kan være med til at gøre en forskel,

når det handler om selve didaktikken, siger

Michael Jungfalk.

Én af de vigtigste opgaver for Teknologi og

Metode er dermed at stille både teknologien

og sig selv til rådighed på den helt rigtige måde.

Ikke belærende og med direktiver. Men med en

lyttende, lærende og pragmatisk tilgang til

tingene. Ligesom et stærkt aftagerperspektiv

er gældende for UCSJ på det helt overordnede

niveau, er det styrende for Michael Jungfalk

og hans afdeling, når det gælder om at skabe

koblingen mellem teknologi og didaktik.

Selv om det er let at blive begejstret for alle mulige tekniske opfindelser og nye software-programmer, er det slet ikke det, der er det mest interessante. Derimod skal vi forstå, når vi arbejder med teknologi her på UCSJ, at vi vitterligt kan være med til at gøre en forskel, når det handler om selve didaktikken.

michael jungfalkMediechef

20

Teknologi og Metodes tilgang til organisationen

kan under overskriften ”Inspiration og instruk-

tion” konkret beskrives således:

1. ansigt til ansigt

ifølge Michael Jungfalk er det et skråplan at tro,

at man ”bare lige” indfaser ny teknologi. selv de

dygtigste ildsjæle kan komme på glatis, når noget

ikke virker som tilsigtet. andre har mere basale

behov for overhovedet at se meningen med det

hele og at komme i gang. derfor er det vigtigt med

oplæring ansigt til ansigt. både Poul erik Løvskov

og Lasse Højer-Pedersen er hver uge i felten for

at undervise, demonstrere muligheder, lytte og

supportere. Mange frustrationer og problemer

er blevet løst og kommet i forkøbet på den måde.

i dette samspil med underviserne er der også

opstået helt nye løsninger.

de fysiske møder kan opdeles i tre niveauer:

• Organiseredekurserinitieretaf

it-afdelingen. disse annonceres primært

via intranettet, og det er op til de enkelte

undervisere at melde sig til.

• Kurserderafholdesefterforespørgselog

evt. kan være skræddersyede efter

specifikke behov.

• Åbneworkshopsderafholdespåde

respektive lokationer.

2. Digitale mUligheDer

der er etableret en række forskellige kanaler,

hvor man som underviser kan dygtiggøre sig, dele

viden og høre om andres erfaringer.

• teme.ucsj.dkerTeknologiogMetodesegen

hjemmeside med blogindlæg, oversigter, åbne

workshops,inspirationogmegetmere.

• tv.ucsj.dkerUCSJsTV-stationmedklipfra

både de forskellige grunduddannelser, projekter

og meget andet. Her er masser af eksempler på,

hvordan man kan inddrage video i undervisningen.

• itvejledninger.ucsj.dkindeholderetstortantal

instruktioner, der kan hjælpe den enkelte med

helt konkrete spørgsmål. ikke mindst denne tje-

neste er blevet meget populær – også hos andre

uddannelsesinstitutioner.

Ovenstående hjemmesider er åbne, så der er

adgangforalle.Vissefunktionerogsiderkræver

dogadgangskodeogerforbeholdtUCSJ.Her-

udover er der løbende blevet afholdt såkaldte

”webinarer”medforskelligetemaer.Disseweb-

konferencer har været åbne for alle undervisere

og har bestået af både forudbestemte temaer

og mulighed for ”fri leg”.

3. on-site besøg

dette er et frit og åbent tilbud om at få besøg

af teknologi og Metode, som kan stille skarpt på

netop de spørgsmål, der måtte være relevante

for de respektive undervisere. indholdsmæssigt

21

kan der for eksempel være tale om helt konkrete

spørgsmål om anvendelsen af specifikke metoder,

undervisning i udvalgte it-programmer eller mere

overordnede diskussioner om mulighederne i at

inddrage video, iPads eller apps i et undervis-

ningsforløb.

Herudover har Teknologi og Metode dyrket det,

de selv kalder forstyrrelsen. Her er det enheden

selv, der byder sig til med konkrete forslag, når

de kan se et potentiale. I kraft af deres gode

relationer, kan de for eksempel vælge pro-

aktivt at ”forstyrre” en uddannelseschef eller

en gruppe undervisere med en god idé. Med et

bredt netværk på tværs af alle grunduddannel-

serne og uddannelsesstederne, har Teknologi og

Metode fine forudsætninger for med nye øjne

at spotte muligheder, som man ikke selv tænker

over på uddannelserne.

På den måde har Teknologi og Metode indrettet

sit arbejde sådan, at de på den ene side sørger

for at kunne imødekomme og støtte, når der

efterspørges viden og kompetencer, men samti-

dig fastholder eget initiativ, så de proaktivt kan

bringe sig selv på banen med digitale handlemu-

ligheder, nye idéer og skæve indfald. At der også

skal være et vist tryk fra Teknologi og Metode

hænger sammen med visionen for UCSJ Læring:

Den ledelsesmæssige beslutning om at bringe sig

i front på den teknologiske bane ligger fast – men

vejen til at finde de bedste løsninger skal ske via

vidensdeling, eksperimenter og undervisernes

egen ansvarstagen.

tag et kUrsUs, øv Dig og kom i goD tiD!

Et meget vigtigt element i Teknologi og Metodes

arbejde handler om at skabe tryghed. Der er stor

respekt omkring, at det kan være en udfordring

Prisen for en iPaD er en goD historie

HosTeknologiogMetodekanalleunderviserelåneforskelligtudstyr.Mestpopulærer

iPads,menogsåforeksempeliPhones,webkameraerogvideoudstyrerpålisten.Hvad

derforventestilgengælderenlillehistorieomerfaringerne.Vedatlavesmåvideoklip

medbrugerneserfaringer,opbyggesenlangrækkegodeeksemplerpå,hvordanudstyret

erbrugtiundervisningen.Dererpladstilbådepositiveognegativeoplevelser,ogderer

ingenfasteformkravtil,hvordandetskalseud.Tværtimodskaberdetettroværdigtog

autentiskudtryk,nårdetkanses,atklippeneerenkleoglavetafbegyndere.Detgiverflere

modpåatbidrage,ogderskabesdermedeneffektivoguhøjtideligvidensdelingmellemde

aktører,dethelehandlerom.

Videoklippeneliggertilgængeligeforallepåtv.ucsj.dk

22

hele it-afDelingen er vigtig for Projektet

Iit-afdelingenerdetikkekunkontoretforTeknologiogMetode,

derhararbejdetforatgøreUCSJLæringtilensucces.Udoverat

sikreenstabildrift,somerenforudsætningforatkunnearbejde

medstoreudviklingsprojekter,harit-afdelingenblandtandet:

• ArbejdetkoncentreretmedatfjerneforhindringeriUCSJs

systemerogtekniskeset-up,somkunneståivejenfor

projektudviklingen.

• Sikretenløbendeogbrugerorienterettilpasningaf

eksisterendeognyesystemer.

• Sikretatallekanprintefraalletyperafcomputere,

iPads,tablets,mm.

• IndrettetUCSJssingle-sign-on,sådetogsåomfatter

webkonferencesystemerogandreUCSJLæring-services.

• ImplementeretGoogleAppssomværktøji

UCSJsit-systemer

• Udvidettilgængelighedenitelefonsupporten

(bådeåbningstidogsupportområder)

• Assisterettekniskvedmedarbejderkonferencerne.

for mange undervisere at skulle kaste sig ud på

dybt vand over for deres studerende; og endda

dele det med andre. Blot angsten for at tin-

gene ikke virker, når de studerende sidder klar i

undervisningslokalet, kan være en barriere. Men

risikoen for at noget ikke virker, kan selv den

dygtigste it-medarbejder ikke fjerne.

- Når man har med teknik at gøre, vil der somme

tider være noget, der ikke fungerer som forven-

tet. Det bedste man kan gøre er at følge disse

enkle råd: Tag et kursus, øv dig og kom i god tid!

Hvis man ikke øver sig og tillader sig selv at lave

nogle fejl, bliver man aldrig bedre. Som ved alt

andet nyt kræver det en indsats at komme i

gang, og derfor er hele kulturen omkring UCSJ

Læring også, at vi tager trin for trin, prøver os

frem, deler vores oplevelser og bliver klogere

sammen. Og når det så går galt, står vi klar til

at hjælpe, siger Michael Jungfalk, og løsriver

sin iPhone fra den bevægelige holder på bordet.

23

hvem har hvem?

Imangeorganisationerfindesderenholdningtil,atit-afdelingen

leversitegetliv–medegnefokusområderoginteresserogmed

sinegenkultur.Deternaturligvisufrugtbart.Medudviklingen

indenfordet,derbetegnessomacademic it,somnetophand-

leromatskabeetmeredynamiskogudbytterigtrummellem

teknikogdidaktik,erder imidlertidnyestrømninger igang.

DettegælderihøjgradpåUCSJ,hvorkontoretforTeknologi

ogMetodeeretgodteksempelpåAcademicit.

Endnuerdetdogsåledes,atTeknologiogMetodeerendelaf

it-afdelingen.Mendetkanogsåværeenstruktur,dervilblive

forandret.Ifremtidenkandetmegetvelblivesådan,atdeter

it-afdelingen,dererendelafTeknologiogMetode.Dervedvil

detbliveendnutydeligere,atdenfremmestefunktionforiter

atværeenunderstøttendeenhedfororganisationen.

Det har vi lært

• It-afdelingenskalstruktureres,såderfindeskompetencerogressourcertilatfungeresombindeledmellem

teknikere og undervisere. Det er udslagsgivende for at skabe den altafgørende synergi mellem teknologi og

didaktik. I UCSJ Læring blev dette bindeled udg jort af kontoret for Teknologi og Metode.

• Tilsvarendeskalderinterntiit-afdelingenskabesetgnidningsfritsamarbejdemellemdemedarbejdere,der

tager sig af den bagvedliggende teknologi, og dem der fungerer som bindeled til resten af organisationen.

• It-afdelingensbasaledriftogydelserskalfungerehverdag–deterenheltgrundlæggendeforudsætningfor

også at kunne beskæftige sig med udviklingsprojekter.

• Underviserneskaltilbydesoplæring,støtteogsupport.Bådeiformafetableredetilbud,påopfordringog

proaktivt.

nyttige links

teme.ucsj.dk - er Teknologi og Metodes

egen hjemmeside med blogindlæg,

oversigter, åbne workshops, inspiration

og meget mere.

tv.ucsj.dk - er UCSJs tv-station med klip

fra både de forskellige grunduddannelser,

projekter og meget andet.

itvejledninger.ucsj.dk - indeholder et

stort antal instruktioner, der kan hjælpe

den enkelte med helt konkrete spørgsmål.

24

Det skal virke fra start, og det skal være nemt og

let tilgængeligt både for studerende og under-

visere. Og sådan er det faktisk med webkonfe-

rencesystemet Adobe Connect, som underviser

Jan Rafn bruger til at sende sine undervisnings-

lektioner ud til alle de e-læringsstuderende, der

sidder rundt omkring på hele Sjælland.

- Vi har både ordinære studerende og e-læ-

ringsstuderende, og vi snakker hele tiden

om ressourceoptimering. Idéen om at bruge

broadcasting opstod, fordi vi havde et ønske om

i højere grad at samle de studerede, fortæller

Jan Rafn.

Det var logistisk svært, fordi de e-læringsstu-

derende fysisk kun er på uddannelsesstedet

Når Jan Rafn underviser de dagstuderende på fysiote-rapeutuddannelsen, bliver det filmet med webkamera, så også stedets e-læringsstuderende kan kigge med live hjemme fra stuerne. Broadcasting af undervisningen er en stor succes, og så er det slet ikke så teknisk svært at gå til, som nogle undervisere frygter, siger lektor, fysio-terapeut og cand.scient. Jan Rafn.

broaDCasting er goD UDnyttelse

af lærerressoUrCer

25

tre gange i løbet af to uger. Men brugen af et

webkonferencesystem blev løsningen, fordi det

med et webkamera i klasselokalet og den stu-

derendes opkobling på systemet hjemmefra er

muligt at samsende undervisningen.

- Nu kan de studerende koble sig op hjemmefra

og følge med i undervisningen. De kan både se

mig, og hvad jeg præsenterer på min computer.

Faktisk er der også mulighed for, at de kan chatte

med mig undervejs, men det har jeg valgt ikke at

bruge live, da det er forstyrrende for undervis-

ningen. Til gengæld kan de e-læringsstuderende

i pausen og bagefter chatte med mig i forhold

til undervisningen, og chatten bliver gemt, så de

altid kan gå tilbage og se, hvad jeg har svaret,

siger han.

sPring UD i Det

Han er positivt overrasket over, hvor forholdsvis

nemt systemet var at gå til, da it-afdelingens

medarbejdere først havde g jort det hele klar

til brug.

- Berøringsangsten for det tekniske er den

største barriere for benyttelse af de digitale

hjælpemidler. Men min erfaring er, at det er langt

nemmere, end man som underviser forestiller

sig. Så det handler i virkeligheden bare om at

kaste sig ud i det, siger Jan Rafn og tilføjer:

- Har man først kastet teknikforskrækkelsen fra

sig, bliver man mere tilbøjelig til at se muligheder

frem for begrænsninger i den digitale jungle.

Man bliver mere nysgerrig, og det bliver en

sport at finde gadgets, programmer eller apps,

der kan understøtte det didaktiske og faglige

indhold, man har for sin undervisning. Oftest

ender man faktisk med at fange de studerendes

interesse, hvilket både styrker deres motivation

og indlæring.

jan rafn er lektor, fysioterapeut og cand.scient. ved Campus næstved. - Har man først kastet teknikforskrækkelsen fra sig, bliver man mere tilbøjelig til at se muligheder frem for begrænsninger i den digitale jungle.

Det har vi lært

• Atmanpåuddannelsesinstitutionenskalsamlesåmangeunderviseresommuligt,nårsystemetskalibrug.

• Atteknikkenikkemåværeenbegrænsningisigselv.Deternemmereatgåtil,endmantror.

• Berøringsangstenfortonersig,nårmanprøversigfrem.

26

hvilke digitale hjælpemidler/it bruger du i din uddannelse?

Jeg har altid min bærbare computer med til undervisningen og studiedage. Derudover bruger jeg

ofte min smartphone til at gå på den fælles læringsplatform Fronter, Google Docs og min UCSJ-

e-mail. For nylig har jeg anskaffet mig en tablet, som jeg blandt andet bruger til at læse studie-

relevant litteratur på. Vi har i mindre omfang haft parallelundervisning i faget Dansk, Kultur og

Kommunikation. I samme fag har vi også haft netbaseret undervisning. For eksempel opgaver og

deltagelse i diskussionsfora på Fronter. Til vores visuelle projekter har jeg ofte benyttet mig af

et digitalkamera til videooptagelse. Vi har blandt andet filmatiseret en case, lavet en interaktiv

dukkefilm om mobning og produceret en dukkefilm om nogle uheldige pirater. Alle disse film har vi

g jort tilgængelige for alle på Youtube.

hvornår synes du, de digitale hjælpemidler fungerer bedst for dig?

Vores klasse er en del af et forsøg med Google Docs. Det er jeg utrolig glad for at arbejde med.

Jeg bruger hovedsageligt Google Docs til at digitalisere mit praktikdokument, så undervisere og

praktikvejledere kan se og kommentere det, som jeg skriver i min logbog og de opgaver, som jeg

uploader. Derudover har jeg også brugt det til vores skriftlige opgaver, hvor det særligt under

gruppearbejde har vist sig at være et rigtigt godt værktøj. Det gør os i stand til at følge med i,

hvad vi hver især skriver lige nu og her. Google Docs har helt klart strømlinet og forbedret opga-

Ulrik Christian Lerche er 27 år og stude-rende på pædagoguddannelsen på UCSJ i Slagelse.

sUPer goDt meD fokUs På it

Ulrik Christian lerche, pædagogstuderende på UCSJiSlagelse.

- Jeg har altid været meget interesseret i it og digitale virkemidler, så jeg har haft let ved at lære at anvende

de programmer og midler, som vi er blevet præsenteret for.

27

veskrivningen og samarbejdet med de andre studerende. Uddannelsens generelle fokus på it er

med til at inspirere og udvide vores horisont som pædagogstuderende.

er der noget, der ikke har fungeret for dig?

Det, at jeg har mit praktikdokument på nettet, stiller krav til, at min praktikvejleder er fortrolig

med en computer. Hvis vejlederen har haft problemer med det, har jeg måtte lære lidt fra mig, når

udfordringer er opstået. Men det har ikke været noget problem. I forhold til vores fælles system

Fronter kunne jeg godt ønske mig, at vores undervisere i højere grad ville benytte sig af Fronters

muligheder. Det er ofte tydeligt, hvilke undervisere der har været på kursus i lige netop dette.

synes du, der er for meget eller for lidt undervisning via nettet på uddannelsen?

Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde lidt mere parallelundervisning. Indtil videre har mulighederne

for interaktion på kryds og tværs af to eller flere hold ikke været brugt så meget. I forhold til

netbaseret undervisning synes jeg, at det har fungeret fint, når vi har skullet diskutere et givent

emne. Alle har mulighed for at komme til orde, og læreren er ikke under pres for at nå at gennemgå

noget materiale inden en lektions afslutning.

ser du nogen begrænsninger i forhold til, hvad man kan bruge it til på din uddannelse?

Ikke umiddelbart. Jeg ser mange muligheder hver gang, vi præsenteres for en ny opgave. It-ba-

seret undervisning behøver heller ikke at være stillesiddende, så jeg ser også muligheder for at

bruge det i mit linjefag, som er Sundhed, Krop og Bevægelse. Et eksempel på dette kunne være

et orienteringsløb med stregkoder ved hver post, som kan scannes af deltagernes smartphones.

føler du dig sikker i forhold til at bruge de programmer, som underviserne beder dig om at

anvende?

Jeg har altid været meget interesseret i it og digitale virkemidler, så jeg har haft let ved at lære

at anvende de programmer og midler, som vi er blevet præsenteret for.

For nylig har der været muligheder for at deltage i et kursus, som har haft det formål at klæde

os på til at bruge it i felten som pædagoger. Jeg deltog ikke selv i det, men er glad for, at UCSJ

Slagelse har fokus på, at ikke alle har de samme it-færdigheder.

28

Hvordan er det nu lige, man betjener mikro-

skoperne, kameraet eller pipetterne på labo-

ratoriet i Næstved? Hvis der er 25 studerende

i rummet og kun én underviser, kan lektionen

nemt gå alene med at give de samme praktiske

informationer.

- Vi tænkte, at det måtte kunne gøres smartere,

og det var faktisk sådan, ideen opstod. Vi så, at

it netop dér kunne være et rigtig godt redskab,

siger adjunkt Marianne Nielsen, der underviser

på bioanalytikeruddannelsen i Næstved.

I laboratoriet er der opsat QR-koder ved fem

apparaturer. Med en smartphone, en iPad eller

lignende håndholdt enhed med kamera kan de

studerende scanne koden og se en kort instruk-

tionsvideo, der viser, hvad de skal foretage sig

helt konkret ved netop det instrument.

- Det er rart, at vi som undervisere ikke skal give

de samme praktiske anvisninger i laboratorie-

undervisningen hele tiden. Dels frigiver det tid

til den ”rigtige” undervisning, og dels tror jeg,

det fremmer de studerendes motivation, at de

nemt kan komme videre i arbejdet. Og telefonen

har de jo i lommen alligevel, siger hun.

gang i Debatten

Det hele begyndte så småt som et forsknings-

projekt for en studerende fra Roskilde Univer-

sitet. Han havde lavet et QR-kodeprogram og

ønskede at afprøve det i praksis.

- Vi satte os sammen og fandt ud af, hvor det

ville give mening på denne uddannelse. Det blev

i laboratoriet, fortæller Marianne Nielsen.

Siden kom projekt UCSJ Læring til, og så blev

der for alvor gang i snakken om didaktik og it.

Der er blevet mere tid til direkte dialog, efter at bioanalytikeruddannelsen i Næstved installerede QR-koder ved fem tekniske instrumenter i laboratoriet. Med for eksempel en smartphone kan de studerende scanne koden ind og derefter se en instruktionsvideo, der på enkelt vis forklarer, hvad de skal gøre. Den idé er så god, at undervisere fra Finland forsøger sig med det samme. Også andre nordiske lande har vist interesse for projektet.

De norDiske lanDe er vilDe meD vores viDen

marianne nielsen er uddannet hospitalslaborant(nu bioanalytiker), men har siden taget blandt andet

en diplomuddannelse og en Master of science i biomedicinsk laboratorievidenskab. Hun har også en ph.d. i neurobiologi.

29

- Her på vores uddannelse har vi diskuteret det

meget, og det fortsætter vi med. Én ting er vi

enige om: At didaktikken bestemmer, hvilket red-

skab vi anvender. Aldrig omvendt, siger Marianne

Nielsen, der sammen med andre undervisere

på bioanalytikeruddannelsen har produceret

cirka 10 undervisningsvideoer fordelt på fire

hovedtemaer.

- Vi er glade for konceptet, og de studerende

er meget tilfredse. Vi må konstatere, at det er

en stor succes, siger Marianne Nielsen.

Hun har ved forskellige konferencer i nordiske

lande fortalt om QR-koderne i laboratoriet,

og på et universitet i Finland har man tilmed

adopteret konceptet.

- Universitetet bruger det, selv om det er

på dansk. Men måske kan det oversættes til

engelsk, og det vil gøre det noget nemmere for

dem, fortæller Marianne Nielsen, der er varm

fortaler for vidensdeling - også når det handler

om it og læring.

- Der foregår så meget lige nu på det område,

og vi skal blive bedre til at dele de erfaringer,

vi får, mener Marianne Nielsen.

Hun så gerne, at der havde været lidt mere at

læne sig op ad, inden hun og kollegerne gik i gang

med at tænke mere it ind i undervisningen i 2011.

Marianne Nielsen er dog ikke bange for at prøve

nye ting af, så hun hoppede ud i det med stor

iver - og visse betænkeligheder i begyndelsen.

- Til at begynde med følte jeg og mine kolleger,

at tæppet blev revet væk under os. På én gang

blev vi bedt om at omtænke uddannelsen til at

være med 25 procent netbaseret læring, og vi

blev bedt om at oprette en egentlig e-lærings-

uddannelse. Vi havde heldigvis en del erfaring

med it i undervisningen. Alligevel var det en stor

mundfuld for os at omlægge til e-læring.

båDe åben og kritisk

Underviserne på bioanalytikeruddannelsen

valgte at gribe udfordringen praktisk an.

- Vi prøvede som det første at få redskabs-

kassen i orden og undersøgte meget grundigt,

30

hvad andre havde g jort og hvorfor. Så startede

vi stille og roligt op med at arbejde med under-

visningsmateriale med lyd og billeder.

Marianne Nielsen og hendes kolleger på bio-

analytikeruddannelsen var ambitiøse fra start.

- Vi ville ikke gå på kompromis med kvaliteten

i undervisningen, og vi ville slet ikke ligne et

elektronisk brevskolekursus.

Den satsning kom til at koste meget forbere-

delsestid, men underviserne fandt efterhånden

ud af, hvad der var fornuftigt at bruge af tid

på. Erfaringer med it er der nu masser af på

uddannelsen. Nogle af dem handler også om,

hvad der ikke fungerer.

- Vi forsøgte os for eksempel med broadcasting

af undervisningen, så vi kunne undervise et hold

på 40 studerende samtidig med, at vi fik de fem

e-læringsstuderende med hjemme i stuerne.

Men det kom aldrig til at fungere, så vi anven-

der ikke længere broadcasting, siger Marianne

Nielsen, der dog ikke har mistet begejstringen

for it og læring af den grund. Hun mener blot, vi

skal forholde os kritisk til anvendelsen og hele

tiden have øje for målet med at benytte it som

hjælpemiddel i undervisningen.

- Gør vi det på den rigtige måde? Det er fortsat

en relevant debat. Vi er slet ikke færdige med

at udvikle it’en på vores uddannelse, men det er

vigtigt, at vi ikke lader os forblænde af it, siger

Marianne Nielsen.

Det har vi lært

- At didaktikken er vigtigere end it. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den konkrete opgave og vurdere,

om den er egnet til it.

- At underviserne ikke skal være bange for at prøve noget af. Men man må tage et lille skridt ad gangen og

acceptere, at man indimellem må gå på kompromis. Hvis underviseren stræber efter det perfekte hver gang,

han/hun laver noget med it, tager det for lang tid, og man mister motivationen.

- At det kan betale sig at bruge både interne og eksterne netværk, når man kaster sig ud i et it-projekt, for

man lærer af andres erfaringer og kommer dermed bedre fra start.

SCaN kODeN, Og høR MeRe OM, hVORDaN QR-kODeR BRUgeS i UNDeRViSNiNgeN

32

Der var de praktiske udfordringer, og der var

de didaktiske/pædagogiske. Cand. comm. Astrid

Hestbech fra pædagoguddannelsen i Slagelse

synes, at begge var med til at sætte en stopper

for udviklingen af forsøget med parallelun-

dervisningen - undervisning som foregår på

én adresse, men som sendes med kamera via

nettet direkte til studerende, der sidder i en

helt anden by.

- Helt konkret så skete der det, at vi fik indrettet

et lokale i Slagelse med teknisk udstyr til paral-

lelundervisning. Men stort set inden vi nåede i

gang, voksede antallet af studerende til 38, og

der var kun plads til 20 i lokalet. Samtidig lukkede

man vores afdeling i Holbæk, som det ellers var

oplagt for os at samtænke undervisning med,

siger Astrid Hestbech.

En anden stor udfordring var underviserens

nye rolle.

- Mange undervisere så det som en meget

udfordrende rolle, hvor der kom mere fokus på

personens fremtoning end på det faglige ind-

hold. Mange frygtede, at undervisningsformen

kom til at ændre indholdet, og at det i højere

grad kom til at handle om iscenesættelse, for-

tæller Astrid Hestbech, der var den underviser,

som nåede at levere tre parallelundervisnings-

lektioner fra Campus Slagelse.

en goD iDé

- Jeg skulle lige vænne mig til det, men synes

egentlig, der er muligheder i formen. Paral-

lelundervisningen gør det tydeligt, at vi også i

planlægning og formidling må medtænke, hvor-

dan man gebærder sig i forhold til et kamera

”Jeg vil ikke stå og lege skuespiller” og ”Mest form og ikke så meget fokus på fagligt indhold”. Sådan lød nogle af de kritiske røster, da pædagoguddannelsen i Slagelse og Vordingborg, som nogle af de eneste i 2011 kastede sig ud i at afprøve parallelundervis-ning. Det blev kun til i alt tre parallellektioner, for så forsvandt det grundlag, der skulle give undervisningsformen mening. Parallelundervisningen er indtil videre ikke blevet den store succes, som UCSJ Læring havde håbet på. Men læringsformen rummer fortsat kolossale muligheder, der bare venter på at blive prøvet af.

fra faglig UnDerviser til

smilenDe skærmtrolD

33

og i den virtuelle formidling generelt. For vi skal

levere undervisning af høj kvalitet. Det kræver

grundig forberedelse til hver enkelt undervis-

ningsgang, men så kan undervisningen også nå

de studerende og give dem et fagligt udbytte,

vurderer hun og tilføjer, at der er en fare for,

at undervisningen kan virke overfladisk for de

fjernstuderende.

- Men overfladiskhed behøver ikke nødvendigvis

være negativt. De studerende har i forvejen

meget at navigere rundt i, så det med at få et

overblik er også nyttigt. Det er ikke kun faglig

fordybelse, der virker som læring, mener Astrid

Hestbech.

Hun tror faktisk på, at parallelundervisning kan

komme til at fungere - i kombination med andre

læringsformer.

- Men det skal tænkes igennem fra start. Hvor

giver det mening? Og hvordan klæder vi under-

viserne på til den nye lærerrolle? Og så skal de

rigtige rammer være til stede, så det kan lade

sig gøre, siger hun.

teknikken var klar

Nina Zuidema, der er projektkoordinator i it-af-

delingen hos UCSJ, nikker genkendende til

meget af det, som underviser Astrid Hestbech

påpeger.

- Vi havde teknikken i orden i projektet, og

underviserne blev tilbudt kurser, både før vi

begyndte og undervejs i forløbet. Så de var klar

til det praktiske, men vi havde undervurderet,

hvor stor en opgave det er for underviserne at

koble det tekniske sammen med det didaktiske,

siger Nina Zuidema, der anerkender, at det er

en helt anden måde at tænke undervisning på.

- Det stod hurtigt klart, at man ikke bare kan

gå ind i et lokale for parallelundervisning og

snakke om et fagligt emne i 45 minutter. Der skal

meget mere variation ind over. Og derudover

havde mange undervisere det ganske enkelt

svært med det at stå foran et kamera. Det tog

fokus fra selve idéen om parallelundervisning,

vurderer Nina Zuidema.

Der blev ikke leveret en færdig drejebog om

parallelundervisning til underviserne, for der

var ganske enkelt ikke mange andre, der havde

prøvet noget lignende. De, der havde, var ikke

helt sammenlignelige organisationer. Undervi-

serne havde intet at læne sig op ad.

- Budskabet om, at det her ikke var en spare-

øvelse, men derimod en mulighed for at ekspe-

rimentere og lege med en ny læringsform, kom

meget sent i forløbet. Det gav helt sikkert en

del modstand til at begynde med, siger Peter

Talarek-Andersen, der var projektleder for

UCSJ Læring.

34

Det tager tiD

Han betegner parallelundervisningen som en

”blandet succes”.

- Satsningen blev ikke det, vi havde håbet på. På

den anden side har parallelundervisningen åbnet

en motorvej i forhold til, hvad video kan bruges

til i undervisningen generelt. De erfaringer, som

underviserne har g jort sig med udnyttelse af

video som et pædagogisk redskab, er vanvittig

nyttige, og dem får vi gavn af også fremover,

siger Peter Talarek-Andersen.

Han tror også på, at parallelundervisningen

har en stor fremtid. Men der er behov for mere

tid til at finde frem til, hvordan og hvor formen

skaber værdi.

- Jeg ser parallelundervisning på internationalt

niveau, hvor vores studerende sidder i Roskilde

eller Nykøbing Falster og snakker med en af

de store, anerkendte forskere i USA. Jeg ser,

studerende der kommunikerer på tværs, og

jeg ser et tæt samarbejde med andre profes-

sionshøjskoler. Der er masser af muligheder i

parallelundervisningen, siger han.

35

Den Parallelle UnDervisning

- CampusSlagelse,pædagoguddannelsen,

eksperimenteredemedparallelundervisning

mellemtomatrikler:VordingborgogSlagelse.

- UnderviserenstodfysiskiSlagelse.

- Undervisningenforegikpåpædagoguddan-

nelsens1.semester,ogoplæggethandlede

ombørnogungesmediebrug.

- Lektionenindeholdtblandtandet

PowerPoint-showviasmartboardmed

tekst,billederogvideoklip.Undervisningen

varenvekslingmellemunderviseroplæg,

gruppearbejdeogfællesdebatter.

- Underviseroplæggenevaredemaksimalsyv

minutteradgangen.

- Undervisningenvaredeialttogange

45minutter.

hvaD er ParallelUnDervisning?

- Parallelundervisningerundervisning,hvorde

studerendeersamletpåtoellerflere

lokaliteterimindrehold.

- Undervisningenertilrettelagtparalleltitid,

såenunderviserkanunderviseflerehold

samtidigt.

- Densynkronekommunikationmellemdeto

lokationerunderstøttesafvideokonfe-

rencefaciliteter,interaktivewhiteboardsamt

eventueltandredigitaleinteraktive

teknologier,somkanmotiveredestuderede

tilatdeltageaktivtiundervisningen.

- Videokonferenceteknologierkandesuden

anvendestilatkommunikeremedgæstelærere,

somikkefysiskvilkunnedeltageiundervis-

ningenforeksempelgæstelærerefraandre

deleaflandetellerfraudlandet.

37

it i De fysiske fag

38

At bruge sine hænder og mærke muskler, led og kroppens

komplekse bevægelser. Det kan man ikke genskabe på en

computer.

- Hvilken type viden kan de studerende tilegne sig på

digital vis? Det var virkelig en stor udfordring i begyn-

delsen af dette projekt at finde ud af, hvor det giver

mening at anvende it i undervisningen, siger Anne Vollen,

der er underviser og programkoordinator

for e-læring på fysioterapeutuddannelsen

i Næstved.

Projektet UCSJ Læring blev lanceret sam-

tidig med udmeldinger, der handlede om

svære økonomiske tider for organisatio-

nen UCSJ. Det var ifølge uddannelsesleder

Jørgen Brandt ”uheldig timing”, og konse-

kvensen var en generel skepsis.

- Det var uheldigt at sætte nytænkning om didaktik og

læring i søen og få underviserne til at tænke kreativt i

forhold til egen praksis, når det blev ledsaget af krav om

Det er fysioterapeutuddannelsens store udfordring at få det bedste ud af de digitale undervisningsmulighe-der i et fag, hvor praksisnære læringssituationer er så essentielle. Efter to år er underviserne i Næstved i fuldt sving med at finde en balance mellem it og praktisk læring, så man kan udnytte det bedste fra de to verdener. Og nu er underviserne så godt i gang, at de ærgrer sig over, at projektet officielt er slut.

svær start

- men nU er De ikke til at stoPPe

jørgen brandt er fysioterapeut, Cand.pæd. og uddannelses-leder for fysioterapeut-uddannelsen i næstved.-Vimåkonstatere,atdenerfaring, det giver de studerende at stå med problemet fysisk i hænderne og i kontakt med et andet menneske, ikke kan erstattes af en computer.

39

økonomiske besparelser, mener Jørgen Brandt.

- Jeg var egentlig meget begejstret, da ledelsen

snakkede om, at vi skulle have fokus på læring,

men jeg synes jo ikke, at teknologi alene er vejen

til læring, siger Jørgen Brandt, der dog var én

af dem, der hurtigt kastede sig over den nye

it-udfordring.

- Jeg sprang bare ud i det med nogle e-læ-

ringsobjekter af forskellig art, som tog mig

en hulens masse tid at lave i begyndelsen. Men

jeg erfarede, at de studerende var utroligt

glade for dem, og det var min motivation til at

arbejde videre og forfine dem yderligere, siger

Jørgen Brandt.

tekniske UDforDringer

De studerende er især begejstrede for e-læ-

ringsobjekterne, fordi de giver mulighed for at

få gentaget afgrænsede dele af det faglige

stof lige præcis på det tidspunkt, hvor de har

brug for viden. Derfor bliver Jørgen Brandt

ved med at lave flere af dem, men kun hvor de

”giver mening”.

- Vi må konstatere, at den erfaring, det giver

de studerende at stå med problemet fysisk i

hænderne og i kontakt med et andet menneske,

ikke kan erstattes af en computer. Den kinæ-

stetiske læring er en uadskillelig del af dét at

blive fysioterapeut, lyder hans vurdering.

Fysioterapeuternes bevidst didaktiske over-

vejelser omkring læringsstile har været et

langt sejt træk, hvor underviserne hele tiden

er blevet udfordret på det tekniske.

- Bare det at vænne sig til at skulle se sig selv

på video er grænseoverskridende for de fleste

af os. Så kommer perfektionismen ind over, og

man vil gerne fremstå helt perfekt på de små

film. Men det er umuligt, har vi fundet ud af, og

man må virkelig gå på kompromis med, hvordan

man tager sig ud, smiler Anne Vollen.

40

Hun har også erfaret, at hendes forberedelse

som underviser skal tilrettelægges på en helt

anden og endnu mere præcis måde, når det er

formidling via for eksempel e-læringsobjekter

på nettet.

- Du er nødt til at være ekstrem skarpt og præcis

vide, hvor du vil hen med alt, du siger og viser.

Der er ikke tid eller mulighed for at forklare alle

mellemregningerne. En videosekvens skal kunne

tale for sig selv. Det tager derfor længere tid

at forberede sig, siger hun.

gerne mere af Det

Konklusionen fra både Anne Vollen og Jørgen

Brandt er derfor: Hvis man vil lave gode ting,

tager det lang tid.

De tilkendegiver dog begge to, at implemente-

ringen af de digitale hjælpemidler i undervisnin-

gen nu er så succesfuld, at underviserne ønsker

at fortsætte det gode arbejde.

- Der er en stor nysgerrighed, og vi har lyst til

at vidensdele med hinanden, når vi gør os nogle

erfaringer med, hvad der virker og ikke virker.

Derfor håber jeg personligt, at satsningen på it

fortsætter, selv om projektet er officielt slut,

siger Anne Vollen.

Uddannelsesleder Jørgen Brandt er enig og

tilføjer:

- Det tog lidt tid at komme i gang med projektet,

fordi vi var i tvivl om, hvordan vi kunne bruge de

nye muligheder. Men nu er gryden i kog, og så

kommer idéerne dumpende. Vi vil gerne finde en

vej til at vedligeholde og bliver endnu bedre på

området, siger han.

Det har vi lært

• Ate-læringaldrigkanståalenepåfysioterapeutuddannelsen.Hervilkropsliglæringaltidværedetvigtigste.

• Athurtig,godtekniskassistanceernødvendig,nårmanskalsættesigindinytsoftware,menellerser

learning by doing den eneste vej i projekter som UCSJ Læring.

• Athvisdetskalværeensuccesfordestuderendeogforunderviseren,måtidenikkespildespåteknologi,

der ikke virker.

- en videosekvens skal kunne tale for sig selv. det tager derfor længere tid at forberede sig, siger anne vollen, der er underviser og

programkoordinator for e-læring på fysioterapeutuddannelsen i næstved.

42

Evernote, Educreation, Jing, Skype og Google

Docs. Ordvolapyk?

Ikke for underviser Lisbeth Kern Hansen, der

arbejder på Campus Næstved. Hun har g jort sig

egne erfaringer med de fleste af disse program-

mer og systemer og ser nogle rigtig gode sup-

plerende muligheder i alle de tekniske nyskabelser.

Siden hun for to år siden gik aktivt ind i projekt

UCSJ Læring, har hun produceret mere end 50

e-læringsobjekter om blandt andet anatomi.

Hvad sker der i skulderen, når vi fører armen i vej-

ret, og hvor tilhæfter tommelfingerens muskler?

- E-læringsobjeker, der kombinerer det visuelle

med det auditive, har den fordel, at de studerende

kan høre og se dem lige så mange gange, de har

brug for det og lige på det tidspunkt, hvor det

er mest relevant, siger Lisbeth Kern Hansen.

Mange programmer er også nyttige i undervise-

rens arbejde med at vejlede i skriftlige opgaver.

Screencastprogrammet Jing er for eksempel et

program, der optager lyd og alt det, underviseren

foretager sig på skærmen. Underviseren kan

altså gennemgå dokumentet og give kommen-

tarer til de forskellige afsnit. Det svarer næsten

til, at underviser og studerende sidder ved siden

af hinanden og sammen bladrer dokumentet

igennem.

- Den mundtlige feedback kan blive mere fyl-

dig og nuanceret og betoninger med stemmen

giver en ekstra dimension. Det kan gøres ved et

relativt lille tidsforbrug for underviseren. De

På ergoterapeutuddannelsen i Næstved har lektor og studievejleder Lisbeth Kern Hansen produceret mindst 50 små, korte undervisningslektioner, som de studerende kan se og lytte til på deres computer. De nye digitale undervisningsredskaber er fantastiske, men de kan og skal aldrig erstatte den personlige underviser-studerenderelation, mener hun.

nogle ting SKAL Der hænDer På

lisbeth kern hansen er lektor, studievejleder og master i sundhedspædagogik på ergoterapeutuddannelsen i næstved.

-Vivedpositivt,atitpåvoresuddannelsefungerereffektivt i undervisningsfaserne før og efter lektionerne,

men at vi som undervisere også er nødt til at stå ansigt til ansigt med den studerende.

43

studerende oplever at have en tæt kontakt med

underviseren, når de hører stemmen frem for

kun at læse ordene. Alt i alt en gevinst for begge

parter, mener Lisbeth Kern Hansen.

før og efter

Men Lisbeth Kern Hansen er ikke gået naivt og

ukritisk ind i den digitale undervisningsverden.

- Det har været vigtigt for mine kolleger og mig

at gøre os nogle didaktiske overvejelser omkring,

hvornår digitale læremidler er brugbare, og

hvornår de ikke er. Vi ved positivt, at it på vores

uddannelse fungerer effektivt i undervisnings-

faserne før og efter lektionerne, men at vi som

undervisere også er nødt til at stå ansigt til ansigt

med den studerende. Ikke mindst når det gælder

koblingen mellem teori og praksis og den konkrete

udførelse af faget, siger Lisbeth Kern Hansen.

- Vi kalder det blended learning, når vi både

fastholder den mere traditionelle undervis-

ningssituation og kombinerer det med digitale

læremidler. Det virker godt, fordi vi har forskel-

lige måde at lære på.

Den personlige kontakt med den studerende

er nemlig fortsat den vigtigste, mener Lisbeth

Kern Hansen.

- Som undervisere vil vi ikke undvære den direkte

personlige kontakt med den studerende. Her i

Næstved er vi et lille uddannelsessted, og vi tror,

at den tætte kontakt virker forpligtende og

dermed er med til at motivere den studerende

i uddannelsen. Vi har i den personlige kontakt

en mulighed for at have føling med de stude-

rende - hvad er deres behov, hvad profiterer

de af og er der behov for, at vi griber ind?

ler er også læring

Hendes erfaring er, at det er uhyre vigtigt, at

den studerende føler sig set.

- Det er motiverende for den studerende, at vi

44

hele tiden forsøger at matche kravene til deres

færdigheder og anerkender deres indsats - præ-

cis som på enhver anden arbejdsplads, siger hun.

- Der er bare nogle ting i dette fag, som vi ikke

kan klare over computeren: E-læring virker ikke,

når jeg skal fortælle, hvordan korsbåndet er

placeret i knæet. Men det virker, når jeg giver

de studerende en klump ler og beder dem lave

en model af et knæ. Så skal de gengive det, de

har hørt og set, og det er ofte en anden sag end

blot at have set det. Og jeg kan stå ved dem og

vejlede undervejs. Det giver mening, siger Lis-

beth Kern Hansen, der også tillægger det stor

psykologisk værdi, at den studerende mærker

underviserens ægte engagement.

- Jeg har forsøgt at lave mine e-læringsobjekter

så dagligdagsagtige i sprog og formidling som

muligt. Så tæt på en almindelig dialog som man

kan. De studerende er også glade for mulighe-

derne, og de fortæller mig: ”Det er næsten som

om du sidder hjemme i min stue, Lisbeth”. Men

jeg vil aldrig slippe den personlige dialog, for jeg

tror, at den følelsesmæssige relation mellem

den studerende og mig styrker dem i at lære.

De skal mærke mit engagement lige præcis dér,

hvor det lykkes for dem at lære stoffet, og denne

individuelle tilgang kan jeg ikke klare digitalt, siger

Lisbeth Kern Hansen.

Færre og færre undervisningslektioner på

uddannelsesstedet er et faktum på ergotera-

peutuddannelsen, men det betyder ikke, at de

studerende skal studere mindre.

- De timer, vi har sammen her på skolen, skal vi

udnytte optimalt med den personlige relation og

den skræddersyede undervisning til holdene. Men

alt det, der ligger før og efter, kan vi med stor

gavn udnytte via de mange digitale muligheder,

siger Lisbeth Kern Hansen.

45

Det har vi lært

• Atteknikkenskalværedriftsikkerforbådeunderviserogstuderende.Programmerneskaludenproblemerkunne

åbnes og afspilles.

• Lydkvalitetenskalværeitop.Ellersbrugerdenstuderendealtformegettidpåathøredetindtalte.

• Lydfilertildestuderendeskalværepåomkringfemminutter.Ikkelængere.

• Ate-læringsobjektermedlydogbillederaltidbørlavesietprogram,hvordenstuderendeharmulighedforat

sætte lektionen på ”pause”. Så slipper de for at starte helt forfra for at få gentaget en sætning.

46

hvilke digitale hjælpemidler/it bruger du i din

uddannelse?

I undervisningen benytter jeg min iPad i udvalgte

fag og så min computer. Derudover bruger jeg

de plancher, som underviseren lægger ud på

læringsplatformen Fronter. Min computer

benytter jeg mest i sygeplejefagene, hvor det

meget er tekster og teori, der benyttes. Det

gør det oplagt at tage noter på computeren,

da der ikke er figurer eller andet,

der skal tegnes eller illustreres.

IPad’en bruger jeg indtil videre ude-

lukkende i fagene anatomi og fysio-

logi. Fag, hvor kroppen er involveret.

Jeg benytter den få gange i selve

timen, men bruger den mere, når

jeg læser mine noter igennem efter

timen og læser pensum til de føl-

gende timer. Blandt andet benytter

jeg app’en ”Visible Body 2”, som gør det muligt at

se kroppen og dens organer i 3D. Virtuel vejledning

har jeg kun benyttet til en enkelt opgave indtil

videre, men det er en god måde hurtigt at få

vejledning på, uden man skal være fysisk til stede.

Stine Brink Christensen er 21 år og studerende på sygeplejeskeuddannelsen i Slagelse. Hun kommer fra universitetsstudiet ”Biokemi og molekylærbiologi” på Syddansk Universitet i Odense, men fandt efter to år ud af, at hun hellere ville være sygeplejerske.

min iPaD er fantastisk til forbereDelsen

stine brink Christensen studerer til sygeplejerskepåUCSJiSlagelse.- sygeplejefaget er en uddannelse, hvor man lærer bedst med andres input, debatter og diskussioner.

47

hvornår synes du, de digitale hjælpemidler

fungerer bedst for dig?

Mit læringsudbytte er meget bedre i anatomi og

fysiologi, når iPad’en gør det muligt at visualisere

kroppen digitalt. For det kan ellers være svært

at forestille sig.


Selvom det er tidsbesparende og mere fleksibelt

foretrækker jeg fysisk vejledning, for virtuel vej-

ledning giver mig ikke det samme udbytte. Det er

nogle gange svært at formulere sine spørgsmål,

og samtidig kan der opstå flere spørgsmål i den

fysiske vejledning med underviseren. Tit dukker

der nye idéer og spørgsmål op, når vejledningen

foregår mundtligt.

synes du, der er for meget eller for lidt

undervisning via nettet på uddannelsen?

Jeg synes, der er tilpas med undervisning via

nettet. Det er indtil videre kun virtuel vejledning,

hvor nettet er benyttet. Sygeplejefaget er en

uddannelse, hvor man lærer bedst med andres

input, debatter og diskussioner. Uden det ville

udbyttet af fagene/ timerne være dårlige for mig.

Der er altid en anden medstuderende, der tænker

i andre baner end mig, og på den måde hjælper

vi hinanden med at åbne øjnene op og bryde ud

af vores egen tankegang. Det at være fysisk til

stede skaber en dynamik og et socialt samvær,

og ens egne samarbejdskundskaber bliver udfor-

dret og forbedret. Dette er specielt vigtigt, da

man som sygeplejerske skal kunne samarbejde

tværfagligt og med mange forskellige mennesker.

Om man kan lide det eller ej.

ser du nogen begrænsninger i forhold til,

hvad man kan bruge it til på din uddannelse?

Der er ikke fag, hvor det ud fra min synsvinkel ikke

ville være muligt at benytte it. Computeren kan

altid bruges. Men den måde at lære på har dog

sine ulemper og fordele i forhold til, hvem man er.

Alle studerendes læringsstil er forskellig. Ved at

videreudvikle flere forskellige læringsformer - og

ikke kun dem med it - bliver det meget lettere

for den enkelte at fuldføre en uddannelse, fordi

der bliver en god veksling mellem læringsstilene.

føler du dig sikker i forhold til at bruge

de programmer, som underviserne beder

dig om at anvende?

De programmer underviseren anvender, er

programmer, som alle på en eller anden måde har

stiftet bekendtskab med før. IPad’en og virtuel

vejledning er det eneste nye, jeg har prøvet. De

to ting fik jeg til at starte med en god intro-

duktion til, og jeg var ikke usikker på at bruge

dem. Og hvis man er usikker, står lærerne altid

til rådighed med hjælp.

nye roller for stUDerenDe og UnDervisere

50

Tove Priess var nysgerrig, da projekt UCSJ

Læring blev lanceret. Hun har altid godt kunne

lide at lege med computeren, så hun kastede sig

som noget af det første interesseret ud i at

finde egnede apps til undervisningen i anatomi

og fysiologi på sygeplejerskeuddannelsen.

- Det gik også rigtigt godt. Jeg fandt en del

egnede værktøjer. Det tog meget tid, men det

var sjovt, fortæller Tove Priess.

Hun fik præsenteret de nye muligheder for de

studerende i 2012, men løb allerede fra start ind

i et problem, hun ikke havde forudset:

- De fleste egnede apps er på engelsk, men

mange af vores studerende er ikke så glade for

fag-engelsk. Hvis de i forvejen synes, at stoffet

er svært, er det som at lægge endnu et lag af

læringsbarriere, mener Tove Priess.

Derfor er hun i dag mindre tilbøjelig til at bruge

apps i undervisningen.

Det kan godt være, de er eksperter i at navigere rundt på Facebook, men mange studerende er ikke klædt på til at blive undervist digitalt. De mangler ganske enkelt tekniske færdigheder - eller lyst til at blive bedre på området. Det vurderer lektor, Cand. brom. og master i sundhedspædagogik Tove Priess, der er underviser på sygeplejerske-uddannelsen i Nykøbing Falster.

De stUDerenDe skal også klæDes På

51

- Det fungerer for nogle studerende. Men jeg

har svært ved at se det som andet end en anden

måde at præsentere et stofområde på. Jeg har

fundet det besværligt at få apps integreret i

selve undervisningen, siger hun.

Det skyldes ikke mindst, at hun hurtigt erfarede,

at teknologien slet ikke faldt de studerende så

let, som Tove Priess troede, det ville.

Hun har også forsøgt sig med at lade de stude-

rende arbejde med stoffet ved at lade dem lave

elektroniske Jeopardy-spil.

- Det giver en mulighed for at arbejde stoffet

igennem på en anden måde, end de studerende

traditionelt gør, når de læser deres lærebøger.

Også her viste det sig, at en del studerende står

lidt af på det tekniske, siger Tove Priess.

- Vi tror, at bare fordi man er ung, så er man

automatisk også god til it. Min oplevelse er, at

mange unge er nogle hajer til Facebook, men de

er ikke nødvendigvis så teknisk stærke, siger hun.

stil krav

Hun mener, det er nødvendigt, at uddannelserne

fremover kræver, at de studerende bliver bedre

til it.

- Det falder ikke naturligt for alle at bruge de

muligheder, der er, og derfor er vi nødt til at stille

nye krav til de studerende, siger Tove Priess, der

dog er lidt ambivalent i forhold til, hvor meget

man skal presse de studerende for at lære dem

mere it.

- På den ene side må vi som undervisere have

respekt for, at nogle studerende har det svært

med det tekniske. Det har den bagside, at det

kan få det faglige stof til at glide i baggrunden.

Vi skal passe på med al den fokus på it. Det må

ikke betyde, at vi nedprioriterer andre alterna-

tiver i undervisningen, der kunne understøtte

de studerendes forskellige læringsstile, mener

Tove Priess.

- På den anden side venter der de studerende

en verden fuld af teknologiske muligheder og

udfordringer ude i det virkelige liv, og det skal vi

også klæde dem på til, siger Tove Priess.

Under alle omstændigheder må det digitale aldrig

fylde mest på uddannelsen, mener hun.

- Sygepleje er en kropslig ting, som kun kan ske

i mødet med et andet menneske. Der er rigtigt

mange ting i faget, som bedst læres i et rum, hvor

man er sammen og kan åbne op for spørgsmål.

Det har vi lært

• Athavefokuspåatfindedanskeit-løsninger,dafag-engelskersværtformange.

• Atværeopmærksompåatfølgeoppådenintroduktion,dergivestildestuderendeomkringdendigitale

undervisning, så man sikrer sig, at alle er med.

52

Astrid Hestbech, der er cand.com. og underviser

på Campus Slagelse i mediefag, er en af dem, der

har g jort sig disse erfaringer.

- Vi har en traditionel opfattelse af, at den bed-

ste undervisning er face-to-face. Men når man

bruger digital kommunikation, slipper man for

at blive vurderet på for eksempel sit udseende,

sin naturlige selvtillid eller mangel på samme.

Man kan sige, at det digitale møde faktisk har

potentialet til at blive friere og mere ubundet,

end det fysiske møde kan siges at være, siger hun.

- Det betyder, at de studerende, der normalt ikke

markerer sig i de fysiske klasserum, er tvungne til

at ytre sig i for eksempel debatfora, da de ellers

ikke ville blive registreret som tilstedeværende

ved den netbaserede undervisning. Det giver

fagligt flere forskellige indspark og et øget

reflektionsniveau hos mange studerende, mener

Astrid Hestbech.

Når hun alligevel pointerer, at netbaseret under-

visning kun skal bruges ”hvor det giver mening”,

er det, fordi pædagoguddannelsen i høj grad er

en uddannelse, som handler om relationer og

relationsdannelse. Det er det, den studerende

brænder for og har valgt sin uddannelse efter.

- Det kan være svært at skabe ”rigtige” relationer

over en computer. Men det er et faktum, at 25

procent af vores undervisning foregår digitalt,

så vi er nødt til at forsøge at skabe en intimitet

Nogle studerende finder det svært at markere sig, når de skal gøre sig gældende i det fysiske rum. Men når undervisningen formidles via digital kommunikation, kommer de på banen med input og kommentarer. Det er den positive erfaring på pædagog- uddannelsen i Slagelse.

online-læring får De stUDerenDe UD af bUsken

astrid hestbech er cand.com. og underviser på Campus slagelse i mediefag.

- Man kan sige, at det digitale møde faktisk har potentialet til at blive friere og mere ubundet,

end det fysiske møde kan siges at være.

53

netop her, siger Astrid Hestbech, der fortæller,

at det blandt andet sker ved, at der i uddannelsens

virtuelle og meget populære debatfora er sat

navn og billeder på dem, der skriver i det.

- Det var vigtigt både for os og for de stude-

rende, at man ikke skulle kommunikere med en

”ansigtsløs” person. For os undervisere havde

det den ekstra gevinst, at det var langt lettere

at lære de studerendes navne at kende end nor-

malt, siger underviseren fra Campus Slagelse.

fremtiDen er Digital

Men at gøre for eksempel debatfora på nettet

til effektiv læring har krævet en tilvænning.

- Mange studerende har et noget forældet

billede af, hvornår de lærer noget, og defini-

tionen er ofte, ”når læreren holder oplæg”.

Her på uddannelsen har vi derfor lært at tage

højde for, at flere studerende har en tilgang til

læring, der først og fremmest handler om, at

54

det er underviseren, der kan lære dem noget.

Det betyder, at vi løbende deltager i debatter

på nettet. Ikke fordi vi nødvendigvis altid føler,

at vi kan bidrage med nogle helt nye vinkler på

den faglige debat, men lige så meget fordi det

er vigtigt for mange studerende, at de føler, at

vi er der, forklarer Astrid Hestbech.

Debatfora som undervisningsform har tilmed

vist sig at være fagligt udviklende for de stu-

derende.

- Ofte ender debatten i det virtuelle rum et andet

sted, end jeg som underviser havde planlagt, hvis

det havde været i det fysiske klasserum. Det er

mindre styret og giver plads til mange fine, nye

perspektiver, mener Astrid Hestbech.

Konklusionen fra pædagoguddannelsen er, at

kombinationen af matrikel- og netbaseret

undervisning fungerer godt.

- Men at finde den rette balance er også nødven-

digt for uddannelsen fremadrettet. Jeg synes, vi

har en forpligtelse til at ruste de studerende til

at kende til de muligheder, der ligger i det digitale.

Så skal vi også selv kunne det, mener hun og peger

for eksempel på, at mange udviklingshæmmede

med manglende taleevner kan have stor nytte

af de muligheder, der ligger i it.

55

Det har vi lært

• Atvirtuellelæringsformerskalgøressåpersonligesommuligt,sådenstuderendefølerenrelationtil

underviseren og de andre medstuderende.

• Atdetkrævertilvænningformangestuderendeatanerkende,atundervisningikkekuner,når

underviseren holder oplæg.

56

Hvad enten man er helt almindelig dagstude-

rende eller e-læringselev hos adjunkt Tenna

Christoffersen, har man oplevet, at der er

kommet meget mere vedkommende dialog og

flere gruppedebatter i timerne.

Næsten helt væk er tunge, tørre og teoretiske

gennemgange af baggrundsstof, hvor Tenna

Christoffersen holder enetale i undervisnings-

lokalet.

Og det er et helt bevidst didaktisk valg for Tenna

Christoffersen, der underviser på ernærings-

og sundhedsuddannelsen i Sorø.

- Som underviser er det en stor frustration for

mig, hvis der er for lidt tid til dialog og spørgsmål

i en lektion, fordi al tiden kommer til at gå med, at

jeg gennemgår et emne. Derfor har jeg ledt efter

nye måder at organisere undervisningen på, og

jeg så potentialet i blandt andet PowerPoint

med lyd og billede som et redskab til formidling

af teoretisk stof, fortæller Tenna Christoffer-

sen. Hun kalder det selv ”viden to go”.

mere fleksibelt

Som én af de første på uddannelsen kastede

hun sig ud i at lave e-læringsobjekter med pro-

grammet Adobe Connect: Små filmsekvenser

med PowerPoint og lyd, hvor hun gennemgår for

Når de studerende kan forberede sig på det teoretiske stof via videoklip hjemme foran computeren, frigiver det tid til den vigtige dialog i face-to-face-undervis-ningen. Det er erfaringen på ernærings- og sundhedsuddannelsen, hvor man har succes med at benytte sig af et webkonferencesystem. Succesen afhænger dog af, om underviseren tør kaste sig ud i at lege med de nye værktøjer - og gå positivt ind i en ny rolle, der er mere vejledende end informerende.

styrker Dialogen i UnDervisningslokalet

”viDen to go”

tenna Christoffersen er cand. scient. i human ernæring og underviser på ernærings- og sundhedsuddannelsen i sorø.

- På den måde frigiver det en masse tid til det, jeg synes, er meget vigtigt i min

face-to-face-undervisning: dialogen, som de studerende har med hinanden, når vi er i samme lokale.

58

eksempel, hvad D-vitamin er for en størrelse.

Fordelene er åbenlyse, mener hun.

- De studerende kan lære præcist, når det

passer dem og tilpasse studiet til deres behov

i forhold til familie og arbejde. Og de kan få

gentaget stoffet lige så mange gange, de har

behov for, siger Tenna Christoffersen.

De nye digitale muligheder er for mange stu-

derende blevet rigtig gode elementer i forbe-

redelsen.

- På den måde frigiver det en masse tid til det,

jeg synes, er meget vigtig i min face-to-face-

undervisning: Dialogen, som de studerende har

med hinanden, når vi er i samme lokale, siger

Tenna Christoffersen.

Mange studerende bruger også hendes video-

præsentationer til repetition undervejs i uddan-

nelsesforløbet.

Hun har indtil videre produceret fem Power-

Point-præsentationer med lyd og billede og seks

videosekvenser. Umiddelbart lyder det ikke af så

meget på et halvt år, men Tenna Christoffersen

lægger ikke skjul på, at opgaven er udfordrende

og har budt på mange tekniske forhindringer

undervejs.

store Potentialer

Ting tager bare lang tid, når man er nybegynder

i den digitale læringsverden, siger hun.

- Hvis man som underviser ikke selv kan se alle

de nye digitale muligheder, så skal man få hjælp

til at se dem. For der er kæmpe potentialer. Men

underviseren skal gøre sig to forhold klart: Det

tager tid, især at komme i gang. Og man skal

være god til at søge hjælp, når udfordringerne

melder sig.

Tenna Christoffersen løb ind i flere tekniske

problemer, men besad så stor en portion stæ-

dighed, at hun på intet tidspunkt overvejede

at give op.

- Jeg blev bare kastet ud i det og har kunnet

lege selv. Det er den bedste måde at gøre det

på. Jeg har brugt mange timer på produktio-

nen af mine e-læringsobjekter, men nu kan jeg

mærke, det går hurtigere og hurtigere med at

producere, så det er især i starten, man lægger

mange timer i det.

Er det så det hele værd?

Ja, mener Tenna Christoffersen, som er godt

tilfreds.

- Jeg kan se, det virker. Jeg kan også se, at jeg

har fået en ny rolle i undervisningslokalet. Jeg

er mindre ekspert og mere vejleder. Det har jeg

det godt med.

Især på det tekniske område er Tenna Chri-

stoffersen ofte sine yngre studerende stærkt

underlegen.

- Det er et faktum, og min plan er at bruge det

positivt. De er allerede godt i gang med at lave

e-læringsobjekter, og målet er, at de også skal

kunne lave små videooptagelser i forbindelse

med fremlæggelser. De studerende får på den

måde ekspertrollen, fordi de er bedre til de digi-

tale værktøjer end jeg. Min opgave som under-

viser bliver derfor mere vejledende og består i

at facilitere undervisning, så de studerende får

arbejdet med emnerne og i større grad anvender

deres viden, siger Tenna Christoffersen.

59

Det har vi lært

• Atdetervigtigtatsøgetekniskhjælphurtigt,såmansomunderviserikkemistermodet.

• Atdettagerlængeretid,endmantroratbenytteværktøjerne.Tilgengælderresultatetenbedreudnyttelse

af klasseundervisningen.

• Atmansomunderviserskallæggelidtafsinperfektionismevæk,nårmankastersigudie-læring.

Det kan ikke være 100 procent i orden fra starten, og stræben efter det perfekte tekniske resultat må ikke

være hæmmende i forhold til at prøve nye ting af.

Det fleksible stUDie

62

Der skal i grunden ikke megen teknik til: Et stykke

software, et headset og en pc. Så er man klar

til at kunne arbejde synkront, hvilket åbner op

for, at flere studerende kan deltage aktivt om

den samme undervisning, selv om de rent fysisk

er spredt over flere lokationer.

Den studerende er ikke begrænset til kun

at kunne overvære undervisningssituationen,

men kan også for eksempel vise dokumenter

og optage vejledningen. Han eller hun sidder

måske i Nakskov eller Slagelse, mens vejlederen,

lektor John Andersson, der underviser i biologi,

arbejder fra Vordingborg eller fra privaten.

- Vores studerende er fordelt over det meste af

regionen, og der er store geografiske afstande

mellem uddannelsen her og deres praktiksted.

Derfor har vi behov for et redskab til at kom-

munikere flere gange i løbet af praktikperioden,

siger lektor John Andersson, læreruddannelsen

i Vordingborg.

At skabe en sammenhæng mellem uddannelsen

og praktik er et mål, som John Andersson og

hans kollega Anne-Grethe Andersen har arbej-

det med hele tiden. Da de for tre år siden fik

chancen for at prøve digitale løsninger af, slog

de til med det samme.

- Vi har rigtigt gode resultater med den vir-

tuelle vejledning. For det første betyder den,

at vi kan løse småproblemer her og nu i stedet

Når de lærerstuderende er i praktik, mister de ofte den tætte forbindelse med deres uddannelsessted. Sådan var det i hvert fald tidligere. For tredje år i træk tilbyder UCSJs læreruddannelse i Vordingborg, at studerende i naturfag kan få to-tre virtuelle vejledninger i løbet af praktikperioden. Tilbuddet har givet langt bedre sammenhæng mellem teori og praktik. Og de studerende er blevet dygtigere.

sammenhæng mellem teori og Praktik

går via nettet

john andersson er cand. scient. i biologi, lektor i natur-fag og vejleder, og han underviser i biologi på lærerud-

dannelseniVordingborg.- den største udfordring har hverken været den

tekniske eller hos underviserne. det har faktisk været at få alle studerende til at tage tilbuddet til sig.

63

for at sende mails frem og tilbage til hinanden.

Men ikke mindst betyder det, at vi kan tilbyde

en større aktualitet i vejledning, for vi snakker

direkte med den studerende, mens de står med

problemstillingen, mener lektor Anne-Grethe

Andersen og praktikvejleder for de pædago-

giske fag på læreruddannelsen.

beDre forløb

John Andersson oplever, at den tættere for-

bindelse til den studerende, betyder, at han

nemmere kan spore den studerende ind på

interessante problemstillinger tidligt i prak-

tikforløbet.

- Før kom vi på et enkelt praktikbesøg. Nu kan

jeg guide den studerende allerede på de første

dage af praktikforløbet og dermed være med

til at gøre det mere vedkommende i forhold til

teorien, siger John Andersson.

De studerende er glade for tilbuddet. Om end

nogle af dem er skeptiske i forhold til at mod-

tage vejledning via nettet.

- Den største udfordring har hverken været

den tekniske eller hos underviserne. Det har

faktisk været at få alle studerende til at tage

tilbuddet til sig, siger John Andersson, der

tror, at det for de lidt forbeholdne studerende

handler om, at de teknisk skal lære at benytte

sig af et webkonferencesystem.

Men der er også nogle – om end få – der har

luret af, at virtuel praktikvejledning betyder,

at der bliver stillet større krav til dem. Ifølge

John Andersson helt rimelige krav, der er med

til at højne kvaliteten af uddannelsen.

- Virtuel vejledning i praktikforløbet forpligter

også den studerende. Vi forventer handling, og

det kan der være nogle, der har lidt modstand

over for, siger John Andersson.

64

vejen frem er Digital

Virtuel vejledning er ”lidt lige som at tale sam-

men” og ”meget bedre end e-mail, fordi der er

mere dialog”, lyder det fra både John Andersson

og Anne-Grethe Andersen, men de ser også

muligheden som et must i læreruddannelsen.

- Vi skal ruste de kommende lærere til it-didak-

tik: De skal lære at forholde sig til de muligheder,

der er. De kommer ud i en virkelighed, hvor en

stor del af folkeskolen er digital, og de stude-

rende er nødt til at være både åbne og kritiske

over for it’en, mener de to lektorer.

De er nu på tredje studieår med tilbuddet

om praktikvejledning som web-konference, og

planen er at udvide, så der også kan eksperi-

menteres med at få praktikvejlederen på prak-

tikstedet med i den virtuelle kommunikation.

- Via UCSJ Læring er vi blevet præsenteret

for en masse digitale muligheder. Det positive

har været, at både projektgruppe og ledelse

har lagt op til, at vi skal bruge de digitale pro-

grammer og hjælpemidler, der giver mening for

os. Det har været uhyre vigtigt, at der ikke er

blevet presset noget bestemt ned over hove-

det på os, siger lektor Anne-Grethe Andersen.

Det har været uhyre vigtigt, at der ikke er blevet presset noget bestemt ned over hovedet på os.

anne-grethe andersen Lektor og praktikvejleder for de pædagogiske

fag på læreruddannelsen i Vordingborg

65

Det har vi lært

• Atstoregeografiskeafstandeikkeerenhindringforentætdialogmeddenstuderendeietpraktikforløb.

• Atsepåmulighederfremforproblemer.Dettegælderikkemindstideheltpraktiskesituationer.

Hvis for eksempel lydkvaliteten giver problemer ifm. en virtuel vejledningssituation, kan det løses ved at ringe

op på mobiltelefonen. Derved kan den virtuelle vejledning fortsætte – i stedet for at blive opgivet pga. et teknisk

problem.

• AtdetermegetnemmereatfåundervisereogstuderendemedpåetsåomfattendeprojektsomUCSJLæring,

hvis man lader de involverede eksperimentere selv og ikke laver for snævre rammer fra ledelsens side.

• Atvejledningssituationenharændretkarakter,såderbliverstørrefokuspådet,derskalvejledesi.

Altså mere effektiv og målrettet vejledning.

66

hvilke digitale hjælpemidler/it bruger du i din uddannelse?

Jeg bruger primært min bærbare computer og min iPhone i undervisningen

til ergoterapeut på Campus Næstved. Jeg bruger især min telefon til at

strukturere min hverdag, så jeg har styr på, hvad der skal læses hvornår.

Underviserne på uddannelsen har også lavet en masse undervisningsvi-

deoer, som jeg bruger primært i min forberedelse til timerne. Jeg henter

dem også frem, hvis jeg lige skal bruge noget fagligt fra et tidligere modul.

hvornår synes du, de digitale hjælpemidler fungerer bedst for dig?

Jeg bruger meget Skype til at kommunikere med mine klassekammerater.

Derudover bruger vi Google Docs og Dropbox, når vi arbejder med doku-

menter i forbindelse med gruppearbejde. Jeg læser al min teori i bøger og

artikler.

Tina Esmann er 36 år, gift og mor til to. Hun er oprindeligt uddannet pædagog og har arbejdet inden for daginstitutionsområdet. Hun er også efteruddannet som motorikvejleder og valgte i 2011 at begynde uddannelsen som ergoterapeut i Næstved.

skePsis er venDt til stor tilfreDsheD

tina esmann er egentlig uddannet pædagog, men i sommeren 2011 fandt hun ud af, at hun hellere ville være ergoterapeut.

- det er muligt at tage uddannelsen uden at møde hver dag og uden at mødes fysisk med sine medstuderende.

Ogenddamedetgodtresultat.

67


Jeg synes egentlig, det hele fungerer. Jeg har været enorm heldig at komme i en studiegruppe,

hvor vi sætter det faglige meget højt. Vi har lavet en god gruppekontrakt og holder os til de

aftaler, vi har lavet, det meste af tiden. Jeg kan faktisk ikke komme på noget, der kunne være

bedre. Jeg er lykkelig for mit studie og formen på det.

synes du, der er for meget eller for lidt undervisning via nettet på uddannelsen?

Det fungerer udmærket med den mængde undervisning, der er over nettet. Drømmescenariet

kunne være, at der var flere videoer og eventuel live-undervisning, der kunne følges. Det er meget,

jeg skal læse selv, og jeg er afhængig af min egen evne til at opsøge viden og reflektere over det

læste. Jeg ville gerne, at jeg kunne få suppleret min viden med mere input fra underviserne, da

de ofte kan sætte praktiske begreber på teorien.

ser du nogen begrænsninger i forhold til, hvad man kan bruge it til på din uddannelse?

Aktivitetsfagene er svære at erstatte med it. Men ellers kan jeg godt lide kombinationen af

e-læring og de almindelige seminarer. Uddannelsesformen er fleksibel. De informationer, der

gives, er altid tilgængelige lige meget, hvor du befinder dig og på alle tidspunkter. For mig betyder

det mindre stress i en travl hverdag med børn. Det kan godt føles ensomt indimellem, og det

kræver en stor portion selvdisciplin, stram planlægning og selvfølgelig gode studiekammerater.

Dog er det sådan, at dialogen på seminarerne på skolen er meget dynamiske, og de kan oftest

ikke genskabes i det digitale univers. Derfor nyder jeg seminarerne i lige så høj grad som det at

læse hjemme.

føler du dig sikker i forhold til at bruge de programmer, som underviserne beder dig om at anvende?

Ja. Hvis det er noget, jeg har brug for at få afklaret, bruger jeg min studiegruppe. Ellers er

lærerne meget søde til at hjælpe, hvis jeg virkelig ikke forstår det. Generelt med it’en må jeg dog

indrømme, at jeg var skeptisk, da jeg første gang blev præsenteret for konceptet med meget

netbaseret undervisning. Jeg syntes, det var utopi at tro, at det kunne lade sig gøre med så få

fremmøde-dage på skolen. Men efter nogen tid skiftede jeg standpunkt. Det gav faktisk rigtig

meget mening. Det er muligt at tage uddannelsen uden at møde hver dag og uden at mødes fysisk

med sine medstuderende. Og endda med et godt resultat. Man kan tage uddannelsen seriøst

og få opfyldt sine personlige ambitioner - også selv om der ikke er undervisning på skolen hver

eneste dag.

fra Projekt til hverDag

70

- De har givet os gode mod- og medspil, fungeret

som værdifulde sparringspartnere og stillet de

konstruktive, kritiske spørgsmål.

Sådan sammenfatter Hanne Fischer, uddannel-

sesdirektør og projektejer for UCSJ Læring,

indsatsen fra den eksterne følgegruppe, der

har været tilknyttet projektet fra start til slut.

Gruppen, som nu er opløst efter afslutningen

på UCSJ Læring, bestod af tre kolleger fra

andre uddannelsesinstitutioner, nemlig VUC

Storstrøm, RUC og UCC. Følgegruppen samle-

des flere gange i løbet af den toårige projekt-

periode, hvor de holdt møder med den interne

styregruppe (kaldet koordinationsgruppen).

Hver især havde medlemmerne erfaringer med

lignende projekter fra egne eller andre uddan-

nelsesinstitutioner, så de havde et indgående

kendskab til de muligheder, faldgruber og pro-

blemstillinger, der kunne tænkes at opstå i

UCSJ Læring.

goDt at blive holDt til ilDen

Udover de formelle møder, som der var tre af i

projektets levetid, gav det UCSJs projektledelse

værdi, at nogen løbende fulgte udviklingen fra

sidelinjen.

- Vi hjælper hinanden på kryds og tværs af

uddannelsesinstitutionerne. Således er både

flere af mine UCSJ-kolleger og jeg selv involveret

i følgegrupper uden for huset, og flere af med-

lemmerne fra UCSJ-følgegruppen er involveret

i andre af vores projekter. Det giver både øget

værdi og effektivitet, når vi samarbejder på den

måde. Det giver også mulighed for lige at kunne

ringe til hinanden for at få et godt råd – og på

den måde er vi med til at holde hinanden til ilden,

siger Hanne Fischer.

Skal uddannelsesdirektøren give tre eksem-

pler på konkrete områder, hvor den eksterne

følgegruppe har bidraget med holdninger og

Det skorter ikke på tilbud fra eksterne konsulenter, når man skal gennemføre et projekt som UCSJ Læring. Men der kan være gode grunde til at klare sig selv. Dels holdes udgifterne nede, dels bliver læringen bedre, når de interne kompetencer udnyttes og skærpes. Dog er det nødvendigt med eksterne øjne og sparring. Her kommer UCSJs eksterne følgegruppe ind i billedet.

Det er vigtigt meD eksterne øjne

71

erfaringer, fremhæver hun disse:

• Vigtighedeniløbendeatholdedirektionen

orienteret. Dette for at sikre et tydeligt

commitment og ejerskab for projektet.

• Resultaterogdelresultaterskalløbende

formidles for at sikre vidensdeling, fokus og

videreudvikling.

• Vedovergangfraprojekttilprocesskalde

studerende inddrages som kompetence-

og ressourcepersoner.

omstilling kræver oPgør meD

fejlfinDerkUltUr

Ét af medlemmerne af den eksterne følgegruppe

var Kristian Madsen. Han har som projektchef

for VUC Storstrøm beskæftiget sig indgående

med overgangen til blended learning, og har der-

med kunne bidrage med konkrete erfaringer til

UCSJ Læring. Ikke mindst når det gælder nød-

vendigheden for kulturel forandring, og hvordan

man bedst sørger for at fremelske en sådan.

- At lukke teknologien ind i undervisningslokalet

er en kæmpe omstilling for underviserne. Fra at

man har kunnet eksperimentere og lave sine fejl,

uden andre end de tilstedeværende studerende

har set det, bliver alt pludselig transparent.

Det stiller nye krav til hele måden at tænke på,

hvilket sætter underviserne under et stort

pres, siger Kristian Madsen.

Én de af grundlæggende indstillinger, der er nød-

vendig at få g jort op med, er ifølge projektche-

fen den fejlfinderkultur, der findes mange steder

og på mange niveauer. Ikke bare på uddannel-

sesinstitutioner men i samfundet generelt.

- Vi er alle vokset op med idéen om, at feedback

og opgaveretning først og fremmest går ud

på at spotte fejl og sætte røde markeringer.

Det, der gør UCSJ Læring unikt er, at ledelsen fra starten meldte ud, at de ville have alle med. Alle uddannelser skulle transformeres til blended learning, og dermed var det et anliggende for samtlige undervisere og hele organisationen. Det var en enormt ambitiøs målsætning, og mig bekendt er der ikke andre danske uddannelsesinstitutioner, der har kastet sig ud i teknologiske forandringsprojekter i det omfang.

simon b. heilesenLektor i netmedier ved Institut for

Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC

72

Men i en transparent og digital verden, hvor

vi vil dele viden for hele tiden at blive bedre, er

det vigtigste ikke at finde fejl. Tværtimod er det

mentale rum, der skal være til stede, når man

åbner undervisningslokalerne op, umuligt at

skabe i en fejlfinderkultur, siger Kristian Madsen.

Et andet af følgegruppens medlemmer var

Simon B. Heilesen, lektor i netmedier ved Insti-

tut for Psykologi og Uddannelsesforskning på

Roskilde Universitet. Han understreger blandt

andet, at rammerne omkring indfasningen af

ny teknologi og tænkning ikke må være for

stramme, hvis man vil have underviserne med på

vognen. På den ene side skal der være en vision

og en ledelsesmæssig retning, men derudover er

det underviserne selv, der skal se mulighederne

og tage dem til sig – i det omfang de hver især

føler, at det didaktisk giver mening.

- Det, der gør UCSJ Læring unikt, er, at ledel-

sen fra starten meldte ud, at de ville have alle

med. Alle uddannelser skulle transformeres til

blended learning, og dermed var det et anlig-

gende for samtlige undervisere og hele

organisationen. Det var en enormt ambitiøs

målsætning, og mig bekendt er der ikke andre

danske uddannelsesinstitutioner, der har

kastet sig ud i teknologiske forandringspro-

jekter i det omfang, siger Simon B. Heilesen.

fremtiDigt fokUs er vigtigt

At gennemføre en omfattende kulturforan-

dring og finde det rette mix af tilstedeværel-

sesundervisning og netbaseret undervisning i

de forskellige uddannelser er ikke noget, der

sker ved et trylleslag. Og selv om projektet har

levet op til forventningerne og fungeret som

et startskud for meget gennemgribende for-

andringer, kræver det mange års vedholdende

arbejde at få kulturen til at ”sætte sig”. Vanens

kraft er stærk, og det kan være bekvemt at

falde tilbage til gamle mønstre, hvis der ikke

findes et konstant fokus på den videre færd.

Ligeledes er det vigtigt hele tiden at holde

fast i udgangspunktet – at det drejer sig om

at udvikle didaktikken.

- Det må aldrig blive teknologi for teknologi-

ens skyld. Nogen kan tro, at ledelsen vil elek-

trificere hele verden, men sådan er blended

learning overhovedet ikke tænkt. Det drejer

sig tværtimod om at udnytte teknologien dér,

hvor den giver mening og skaber substans, siger

Kristian Madsen.

Det må aldrig blive teknologi for teknologiens skyld. Nogen kan tro, at ledelsen vil elek-trificere hele verden, men sådan er blended learning overhovedet ikke tænkt. Det drejer sig tværtimod om at udnytte teknologien dér, hvor den giver mening og skaber substans.

kristian madsenProjektchef, projektchef, VUC Storstrøm

73

Den eksterne følgegrUPPe

Følgegruppens rolle var at kaste et eksternt blik på Projekt

UCSJLæring.Detremedlemmerskullekvalificereprojektetog

processenvedatydesparringomkringdestrategiskeaspekter

påbaggrundafdereserfaringermedlignendeprojekter.

følgegrUPPen bestoD af:

• SimonB.Heilesen,lektorinetmediervedInstitutfor

PsykologiogUddannelsesforskning,RUC.

• KristianMadsen,projektchef,VUCStorstrøm.

• BjørnIlsøe,lederafCenterforUndervisningsmidler,

ProfessionshøjskolenUCC.

74

UCSJ Læring har handlet om mange ting. Ved

første møde er det nok de fysiske og tekno-

logiske forandringer, der springer i øjnene. De

tekniske installationer, der nu fungerer som en

del af dagligdagen i vores lokaler fordelt på alle

fire campusser, muliggør parallelundervisning

på tværs af geografiske og faglige grænser. I sig

selv åbner teknologien derved undervisnings-

lokalerne op og skaber nye muligheder, hvilket

styrker vores forudsætninger for at sikre et

bredt uddannelsesudbud i hele regionen.

Ved nærmere bekendtskab står det imidlertid

klart, at teknologien kun er en del af helheden.

Som beskrevet i indledningen blev det også

tydeligere for os, der har ledet projektet, hvor

markant teknologien udfordrede vores didak-

tiske fundament. Det har blandt andet betydet,

at vi har ændret vores uddannelsesdesign.

Vi er blevet langt bedre til at tilrettelægge

lektionerne, så der er en tydelig, rød tråd i

aktiviteterne før, under og efter tilstede-

værelsesundervisningen. Samtidig arbejder vi

for at kunne strukturere det således, at der

kun undervises i tre dage per uge. Det vil øge

de studerendes fleksibilitet, så de bedre kan

få hverdagen til at fungere med studiejobs,

selvstændige studieaktiviteter, gruppearbejde

og fritid.

Det bliver alDrig Det samme igen

af hanne fisCherUDDaNNeLSeSDiRektøR

76

UCSJ Læring har også handlet om at forandre

kulturen på University College Sjælland. Alle,

der i den ene eller anden rolle har været med

i sådanne forandringsprocesser, ved, at det

ikke er noget, der bare sker af sig selv. Tvært-

imod. For i kulturen ligger vanerne, de faste

overbevisninger, traditionerne, principperne,

værdierne og alle de skrevne og uskrevne regler,

der tilsammen styrer vores adfærdsmønstre

og holdninger. Ikke mindst når der skal ske nyt.

Et afgørende parameter for både at få det

maksimale udbytte ud af UCSJ Læring, og

efterfølgende at bruge den nye viden til reelle

og varige forandringer, har derfor været at

sende et klart, ledelsesmæssigt signal om, at

der ville ske forandringer.

• Direktionenharfrastarttilslutsatsigfor

bordenden, så der blev sikret et fast og

forankret fokus på projektet.

• Viharjusteretorganisationen,sådererskabt

mere tydelighed omkring ansvar i de enkelte

grunduddannelser og på tværs af vores

inddelinger og faglighed.

• MålenemedUCSJLæringerinkorporeret

i vores koncernstrategi og handlingsplaner

for medarbejdere på chefniveau.

• Vihartydeligtsagtihvilkenretning,viville

bevæge os, og vi har forklaret, hvordan dette

hang sammen med omverdens krav til os som

uddannelsesinstitution.

• Hvadkravenetilossomuddannelses-

institution går ud på, har vi en indgående

viden om, da vi er i nær dialog med vores

aftagere. Ved at inddrage dem i

udviklingen af vores uddannelser, sikrer vi,

at vores studerende kommer på arbejds-

markedet med de kompetencer, der mod-

svarer den konkrete efterspørgsel.

• Projektetomfattedeallevoresgrund-

uddannelser.

Den fortsatte UDvikling er

alles ansvar

UCSJ Læring er afsluttet. Det var fra starten

et yderst ambitiøst projekt med en stærk vision,

der havde til sigte både at øge vidensniveauet

inden for blended learning og igangsætte en

udvikling på det kulturelle, didaktiske og tek-

nologiske område. Men selv om projektet har

nået sin afslutning, er vi langt fra i mål. Ikke

mindst af den simple grund at målet hele tiden

flytter sig. Særligt når det gælder teknologi, går

77

udviklingen så hurtigt, at der konstant opstår

nye muligheder. Det handler om at forstå, at

vores grundlæggende metoder, antagelser og

viden konstant bliver udfordret.

Derfor er det også nødvendigt at skabe kul-

turelle forandringer. Vores undervisere – og

hele organisationen – skal vænne sig til at se på

fremtidens uddannelseskrav med nysgerrighed

og forandringsparathed. Vi skal skabe en kultur,

hvor alle engagerer sig i en fordomsfri udvikling

af vores undervisningstilbud.

Dermed overgår UCSJ Læring fra at være et

tidsafgrænset projekt til at være en proces i

evig forandring. Den viden, vi har akkumuleret,

skal overføres til alle niveauer i organisationen,

så vi alle holder et fast fokus og bliver ved med

at udvikle os. Kulturelt, didaktisk og teknologisk.

Det sker ikke af sig selv. Fra ledelsen vil vi natur-

ligvis have det som et fast fokusområde, men

herudover er det i høj grad op til underviserne at

udnytte al den viden og teknologi, vi råder over.

Der kommer ikke færdigdefinerede opskrifter

på den perfekte undervisning fra ledelsen –

det ville være helt misforstået i forhold til alt

det, vi har lært om vidensdeling. Tværtimod er

det op til den enkelte underviser at indrette

lektionerne, så det for netop hans eller hendes

hold giver mest værdi. Ligeledes gælder det for

de studerende. Til syvende og sidst er det de

studerende selv, der bærer ansvaret for at lære

noget. At den klassiske undervisningssituation

nu er brudt op og erstattet af mere fleksible

former lægger endnu større ansvar over på

de studerende.

Jeg håber, at du er blevet inspireret af at

læse om UCSJ Læring. Som det forhåbentlig

har fremgået af denne bog, er vi selv blevet

meget klogere i løbet af de to seneste år. Vi

vil fortsætte med at udfordre og udvikle os

selv, så det giver mening for både vores 11.000

studerende, 600 medarbejdere og det samfund,

vi forsyner med dygtige nyuddannede.

78

Therefore, in 2010 we decided to launch the project UCSJ Learning. Over a period of two years

we wanted to invest effort, time and money in developing our institution into:

• becomingevenbetteratincorporatingnewtechnologyintoourteaching

• allowingtheexperiencewehavegainedinthetechnologicalareastoaffectourbasic

didactic approach

• offeringacombinationofface-to-faceteachingandtechnology-basedlearningmethods

in all our nine education programmes

• gettingpracticalexperienceinparallelteaching

• creatinggreaterflexibilityforthestudentstomakethemindependentoftimeandplace

UCSJLearning isbasedonaverystronguserperspective.Ourstudentswillbemuch

betterpositionedforacomplexanddigitalisedworld ifthey learntonavigate insuch

anenvironmentwhilestillstudents.Preparingourstudentsforthefutureisoneofour

mostimportanttasks.Wealsohaveanobligationtomeeteducation-policyrequirements

which,inpractice,meansthatwehavetoeducatemorestudentswithfewerresources.

For more than 10 years, making use of new techno-logy has formed part of everyday life at several of the basic educational programmes of University College Zealand. In this way we have accumulated extensive knowledge about what it means to teachers, students and society that teaching does not have to be restricted to a one-way process in a classroom. We are confident that by integrating the best of face-to-face teaching with innovative technology we, as an educational institution, can ensure that our students are much better positioned for the labour market of the future.

UCsj learning in a nUtshell

79

knowleDge mUst be shareD

Knowledge does not really represent value until tested, shared and challenged. This may sound

commonplace, but it is our experience from the project that precisely knowledge sharing opens up

for more relevant and interesting problems. Because while knowledge sharing may be challenging

to some people, it is obvious to others. The mere fact that teaching is no longer restricted to a

classroom – but can be attended by students logging in from home or other campuses – empha-

sises that it is a different and unusual situation for the teacher. Add to this that classes may

be attended by students in other countries, downloaded and watched time and again, shared

with others than students (e.g. other teachers) and used in new contexts etc. Traditional think-

ing – one teacher, one classroom, one lesson, one class of students – is challenged by the new

technological opportunities.

teChnology anD DiDaCtiCs

The above is just one example that the use of new technology does not only raise technology

questions. In the management group we became aware of this some time into the 2-year project

period when we were criticised for focusing to little on didactics. This was justified and con-

structive input that made us implement adjustments in several areas. Above all, the project was

given a more experimental nature, which turned out to be just the right solution when the aim is

to try out something new, change habits, challenge oneself and open up. This took place at, for

instance, two staff conferences where examples were given of how the new opportunities could

be exploited and of specific solutions as well as the perspectives and challenges that could be

brought about by the changes. Also, as a consequence of the criticism, we decided to put less

emphasis on exact, quantitative targets, and we became better at studying examples, intentions,

experience and experiments. Overall, this encouraged several teachers to take an active part in

the development by having the nerve to challenge it. Where only a few of our basic educational

programmes and a few enthusiasts focused on the use of modern technology two years ago, the

project has now resulted in far more teachers embracing the opportunities.

ContinUeD DeveloPment – everyboDy’s resPonsibility

Right from the start, UCSJ Learning was an extremely ambitious project with a strong vision

aiming at enhancing the knowledge level within blended learning and initiating a development

process in the cultural, didactic and technological area. However, although the project has

been completed, there is still a lot of ground to cover. Not least for the simple reason that the

target keeps moving. The technological development in particular moves ahead so rapidly that

new opportunities arise all the time. It is a matter of understanding that our basic methods,

assumptions and knowledge are constantly being challenged.

80

This is important to keep in mind when preparing for the requirements of the future. And that

is the reason why the necessity of creating cultural changes has been vital for UCSJ Learning.

Our teachers – and the entire organisation – must get used to take a curious and adaptable

approach. We have to create a culture where everybody is engaged in an unprejudiced develop-

ment of our educational programme.

This will take UCSJ Learning from being a time-limited project to being an ever-changing pro-

cess. The knowledge we have accumulated must be transferred to all levels of the organisa-

tion to ensure that we all stay focused and continue to develop – on the cultural, didactic and

technological front.

And it does not happen on its own. This will obviously be a permanent focus area for the man-

agement group, and it will to a great extent be up to the teachers to use all this new knowledge

and technology. The management group will not issue a pre-defined formula for perfect teach-

ing. On the contrary, it is up to the individual teachers to plan their teaching in such a way that

it provides most value to their students. The same goes for the students. At the end of the

day, the students are responsible for their own learning. By breaking with traditional teaching

methods and replacing them by more flexible ones, students will have to take on an even greater

responsibility. They must seize the new opportunities.

this is what we have learneD

• knowledge must be shared. When you share the best you have, you add new value.

And the more knowledge you share, the more you receive in return.

• openness is required. New technology is not just about bits and bytes – it is a challenge to the way we think.

We must start an open and confident discussion about the didactic challenges and opportunities.

• new technology cannot replace face-to-face teaching. It is decisive to find out how to use the best from

face-to-face classroom teaching and online teaching to offer the students the most optimal mixture in

the form of blended learning.

• before, during and after. By using the technological potential for preparation and review, more value will

be added to face-to-face teaching.

81

foCUs areas

UCSJ Learning will transform all educational programmes at

University College Zealand into blended learning programmes.

The transformation into blended learning implies that

• weintroduceparallelteaching

• weintroduceaneweducationaldesign

• teachingtakesplaceonmaximumthreedaysaweek

what is blenDeD learning?

Blended learningmeanstomixseveral learningmethods.Traditionalclassroom

teachingis integratedwith,forinstance,virtualgroupwork,Podcastsofaca-

demicsubjectsandinteractivepreparationbetweenthestudentandtheteacher.

Blendedlearningistheteachingcultureandtheeducationaldesignemanatingfrom

UniversityCollegeZealand’seffortstodigitaliseoureducationalprogrammes.

83

DU er altiD velkommen til at kontakte os, hvis DU vil høre mere om Projekt UCsj læring.kontakt os På telefon 7248 1000 eller senD en mail til [email protected]

UDgivet af UCsj forlag

ucsj - det bliver aldrig det samme igen

Documents