UD af ØMU-krisenHvordan?

Ålborg Universitet

Fredag, den 25. november 2011

Jesper Jespersen

jesperj@ruc.dk

Etablering af en Monetær Union

Plus for deltagende lande:• Mindskede transaktionsomkostninger • Ingen nominel valutarisk usikkerhed undgår

‘valutakriser’ (tilsyneladende)Minus for deltagende lande:• Mister penge-og valutakurspolitik som

makroøkonomiske styringsinstrumenter• Regeringen mister retten til at ‘trække på

kassekreditten i centralbanken’ risiko for at staten går (bogstaveligt) i betalingsstandning

• Formelle og reelle begrænsninger på finanspolitik og offentlig gældsstiftelse

Hvad vejer tungest?

Det afhænger af, politiske præferencer (og ansvarlighed) med hensyn til:

1. Omkostninger/inflation

2. Vækst

3. Økonomiske strukturer og institutioner Sydeuropa: vækst vigtigere end

prisstabilitet Nordeuropa: prisstabilitet før vækst

BNP pr. indbygger, 2010

0

20

40

60

80

100

120

140

Kilde: EUROSTAT

inde

ks, E

U27=

100

BNP pr. Indbygger, 2010

100 = 30.000 €

Hvorfor opstod der problemer I ØMUen fra dag ét

1. Konvergenskriterierne vedr. ensartet forbrugerpris-inflation opfyldt blot ét år

2. Der blev i varierende grad ‘snydt’ med op opgørelsen af budgetunderskuddet og set bort fra overgrænsen for offentlig gæld

3. Stabilitetspagten blev ikke håndhævet, for den var med Romani Prodis ord ‘stupid’, tog ikke hensyn til de automatiske budgetstabilisatorer

Offentlig sektors budget – et nationalt problem

Government Budget

-18,0

-15,0

-12,0

-9,0

-6,0

-3,0

0,0

3,0

6,0

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Source: OECD, 2011

Perc

ent o

f GD

P Germany

Greece

Sweden

Spain

Public Debt

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0

140,0

160,0

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Kilde: OECD, 2011

Per

cen

tag

e o

f G

DP

Germany

Greece

Italy

Spain

Spain

Germany

Greece

Italy

Offentlig sektors gæld

Real Exchange Rate (International competitive position)

80

90

100

110

120

130

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Source: Eurostat, 2011

Greece

Spain

Germany

Sweden

Spain and Greece have lost 20-25 percent in competitive position

Stigende forskelle i omkostningsniveau

Stigende betalingsbalance uligevægt, 1998-2008

1998 1998

1998

1998

19981998

19982008

2008

2008

2008

2008

2008

2008

20082008

2008

2008

2008

2008

2008

2008

1998

1998

1998

19981998 1998

1998

1998

1998

2008

-20%

-15%

-10%

-5%

0%

5%

10% Betalingsbalancen i pct. af BNP, 1998-2008

Kilde: OEDC, Economic Outlook

Euro-zone balance!

Germany

Spain

Betalingsbalancen er den ikke ligegyldig, når landene har samme valuta?

• Svar udbedes

1. Husk lige nationalregnskabsidentiteten!a. Underskud = eksport af jobsb. Underskud = låne i udlandet

2. Hvilke lande blev ramt hårdest af den økonomiske krise i 2008-2011?

Store renteforskelle (statsobligationer)

Den højeste arbejdsløshed!

Arbejdsløshed i EU-landene, 2008

Ungdomsarbejdsløshed:

Man tror næppe sine egne øjne, 2011

Hvordan kan det være, at de rige bliver rigere og fattige fattigere?

• Hvad bestemmer produktion og beskæftigelse?

• Efterspørgslen • Hvad bestemmer efterspørgslens

fordeling inden for euro-zonen?• Det gør den indbyrdes

konkurrenceevne bestemmer betalingsbalancen mellem

eurolandene

• Hvordan er det gået dem?

Hvorfor er den høje rente et problem?

• Øger underskuddet på betalingsbalancen, hvis nettoeksporten ikke forbedres

• Øger underskuddet på statsbudgettet, hvis væksten I BNP ikke overstiger renten

• Hvis renten er 7 pct. og væksten I BNP er 5 pct. og gælden = BNP, altså 100 pct.

• så øges gældsprocenten med 2 til 102 pct.• Hvis væksten går I stå, så øges gælden

med 7 pct.

Sydeuropa er således i lommen på

• Tyske, hollandske og franske banker!

• Hvad kan der gøres for at mindske landenes store betalingsbalanceunderskud ?

Sydeuropa må forbedre sin Konkurrenceevne

Men hvordan?

Her er den fælles valuta et problem:

1. For tyskerne m.fl. bliver år for år mere og mere konkurrencedygtige

2. Sydeuropa bliver år for år mindre og mindre konkurrencedygtige

Det øger betalingsbalance-ubalancen! En mulighed er den britisk/svenske/græske(?)

model, (en delvis opløsning af euro-zonen)

Unit labour cost, manufacturing

0,8

0,9

1

1,1

1,2

1,3

1,4

1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

Source: OECD, Economic Outlook, June 2010

1998

=1

Germany

Great Britain

Spain

Tyskland er europa-mestre i lave omkostninger (neo-merkantilisme)

Real Effective Exchange Rate

80

90

100

110

120

130

140

150

1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Source: OECD, Economic Outlook, June 2010

Ind

ex,

1998

=1

Spain

Great Britain

Germany

Med egen valuta kan konkurrenceevnen forbedre

Grækenland blev truet med at blive smidt ud!

• Hvis landet ikke fulgte den tyske løsnings-model – drakoniske offentlige nedskæringer

• Den tyske model: Spare sig til balance – det vil formentlig tage 5-10 år med stagnation og høj(ere) arbejdsløshed i (Syd)europa

Grækenland, vækst og arbejdsløshed

-5

0

5

10

15

20

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Kilde: OECD, Economic Outlook

pro

cen

t

Vækst

Arbejdsløshed

Grækenland, 1997-2012

Er der alternativer?

2. Den mere ‘Føderale’ model,

a. overskudslandene bruger deres overskud, evt. Sætter lønnen op!

b. og der udstedes EuroBonds, hvor alle lande hæfter for statsgælden (føderal struktur)

Keynes-plan, 1941

• Mindske international usikkerhed• Genetablere den internationale handel (reducere

handelsrestriktioner gradvist)• Faste, men justerbare valutakurser (mindske

usikkerhed mht. Konkurrenceevne)• Kontrol med international (finans)spekulation• Etablere en international clearing bank (ICB) der

kan udligne betalingsover- og underskud mellem landene og skabe international kredit, ‘bancor’

• Overskudslande pålægges en afgift svarende til en negativ rente på deres indestående i ICB