UdafskyggenEtcasestudieaf

emigrationshistorier

DetInformationsvidenskabeligeAkademi

SpecialeskrevetafAlexandraKoziel

Vejleder:HansElbeshausenSider:75normalsider

2

Schönundgutundklarundwahr

DasinddiesevierweißenTauben,

diesichindasBlaudesHimmelsschrauben.

SieleuchtensehraufbeimSteigen,

umsichkurzdraufdunkelzuzeigen.

Dasmachensieimmergemeinsam,

nieflogauchnureinejeeinsam.

Warumdiedastun?KeineAhnung.

MöglicherweisealsMahnung.

Esistschön,sichimAufwindzuwiegen

Esistgut,nichtalleinezufliegen

Esistklar,daßSteigenschonvielist

Esistwahr,daßderWegdasZielist.

(RobertGernhardt)

3

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT 4

1. INDLEDNING 6

2. ANALYSESTRATEGI 92.1 HVORFORANALYSESTRATEGIISTEDETFORTEORIOGMETODE? 92.2 VALGAFDETNARRATIVEINTERVIEWSOMMETODE 102.3 HVADERETNARRATIVTINTERVIEW? 122.4 KARAKTERISTIKAOGFORDELEAFMETODEN 142.5 NARRATIVEASPEKTEROGAUTOBIOGRAFISKESPONTANFORTÆLLINGER 162.5.1 TRÆKKETVANG 192.5.2 SCHÜTZESFIREKOGNITIVEFIGURER 192.6 MEDSKABEREN–INTERVIEWERENSROLLEIDETNARRATIVEINTERVIEW 252.7 FRITZSCHÜTZESANALYSEMODEL 272.7.1 INSPIRATIONFRAGROUNDEDTHEORY 272.7.2 TEORETISKSAMPLINGOGMÆTNING 282.7.3DESEKSANALYSETRIN 29

3. CASEPRÆSENTATION 32

4. ANALYSEAFFORSKELLIGEVEJEINDIDETDANSKESAMFUND 384.1 ANALYSEAFCASE1:SEAN 404.1.1 STRUKTURELINDHOLDSBESKRIVELSE‐HOVEDFORTÆLLINGEN 414.1.2 STRUKTURELINDHOLDSBESKRIVELSE–UDVALGTEDELEFRAEFTERSPØRGEFASEN 484.1.3 ANALYTISKABSTRAKTION 564.2. ANALYSEAFCASE2:NOUSHIN 604.2.1 STRUKTURELINDHOLDSBESKRIVELSE–UDVALGTEDELEAFHOVEDFORTÆLLINGEN 614.2.2 STRUKTURELINDHOLDSBESKRIVELSE–UDVALGTEDELEAFEFTERSPØRGEFASEN 724.2.3 ANALYTISKABSTRAKTION 794.3 SAMMENFATNING 80

5.METODEKRITIKOGREFLEKSIONER 82

6. PERSPEKTIVERING 866.1 DETNORMATIVEANSVAROGFOKUSSKIFTIFORSKNINGEN 876.2 PRAKTISKEPERSPEKTIVER 88

7. KONKLUSION 90

8. KILDER 92

9. BILAG 101NB:Bilag3­13erikkeoffentligttilgængelige.

4

Abstract

Thisthesisexaminesthedifferentwaysofmigrationthatnineimmigrantsand

refugeeshavetakeninordertobecomeapartoftheDanishsociety.FritzSchütze’s

narrativeinterviewmethodservesasatheoreticalandmethodological

background.Thisstudyfocusesonhowthesewaysarebeingexpressedand

reflecteduponintheindividualimmigrant’spersonalstory,andonhowthese

waysarebeingcommunicated.Theepistemologicaltradition,thatthisthesis

advocates,canbecallednormativesocialconstructivism.Thus,theaimofthis

paperisalsotoexaminehowSchütze’snarrativemethodqualifiesforknowledge

creationbygivingvoicetotheunheardstoriesofnon‐Danishmembersofthe

society.

ThenineintervieweesenteredtheDanishsocietybyusingthefollowingways:

language(learning),workandeducation,hobbies,transnationalnetworksand

Danishfriends(whoarebothwayandfinalaim).Theyalsonamedcitiesand

placesandrecognitionassignificantfactors.Thesewaysarebynomeansultimate

andshouldnotberegardedfromanessentialistpointofview.Eventhoughwe

couldfindpersistentlysignificantfactorssuchasrecognition,everywayintothe

Danishsocietyhastobeconsideredasdistinct.Thismeansaboveallthatafinal

answeronsuccessfulorunsuccessfulintegrationdoesn’texist,asbeneficial

parametersarerelatedtotheentirelypersonallifestoryandlivingconditionsof

eachandeveryoneofus.

Meanwhile,itisveryinterestingthatmanyintervieweescomeupwiththesame

waysandproblems,whentryingtoentertheDanishsociety–eventhoughthey

reflectandarguequitedifferentlyaboutthose.

Inthisthesisthenarrativemethodprovedtobeveryuseful,asitreflectschanges

insocietybyuncoveringsocialchancesforanddemandsontheindividual

member.Thus,Irecommendtheuseofthisparticularqualitativemethodinsocial

science,becauseitcreatesratherdeepknowledgeinsteadofgeneratingstatistics

5

asquantitativemethodsdo.Inaddition,thismethodisveryeffectiveinletting

thosespeak,whoarenotbeingheardusually,therebycreatingnewandimportant

knowledge.

Finally,thisthesishasillustratedthatrecognitionshouldplayapowerfulrolein

societyingeneralandinparticularlyintheDanisheducationsystem.Notbeing

Danishandspeakingadifferentmothertongueshouldbeseenasanopportunity

andnotasathreat.Usingarecognitionapproachfacilitatesafeelingofbelonging

andconfirmstheindividual’sdignity,whichinthelongrunenhancesmotivation

andenablespeopletodevelopintoaninvaluableresourcefortheDanishsociety.

6

1. Indledning

Somkandidatstuderendeogindvandrerharjegnøjefulgtdendanske

integrationsdebat,somharfåetenskarpereogskarperetonemedårene.Jeghar

undretmigoverdentidligereintegrationsministerSørenPind,derifebruar2012

proklameredeiBerlingske,athanvilhavenedlagtalleintegrationsprojekteri

Danmark.Pindforeslår,atderskaletablerestydeligemålforintegrationen.“Man

skalpåobjektiv,videnskabeligbasiskunnedokumentere,hvaddervirker.”1Hvordan

ved’man’,hvaddervirker?Hvadermålestokken?Ermålestokkenligeforalle?Og:

Kanmanoverhovedetmåleintegration–isærmedkategorier,somdanske

politikereogikkeudlændingeharsat?

Hermenerjeg,atdeterpåtideathørepådem,dethelehandlerom.Selvomder

forskesogskrivesendelomintegration2ogindvandrere,erdetfaktisksjældent

indvandrerneselv,derkommertilorde.SomMarianneHorsdalforklarer,levervii

etvidenssamfund,somer”[…]afhængigafkonstruktionafinnovativviden,ogkuni

kulturerderbaserespådiversitet,refleksivitetogåbentsamarbejdekannyviden

opstå.Detskerikkeienlukket,homogenkontekst[…].”3Ogligenetopderforskalvi

haveallestemmermed–ogsåogisæriforskningen.

1Nielsen,JensBeck&Sloth,SøsLykke:Venstreblæsertilkampmodprojektmageri.Berlingske.14.2.2012,s.1.2Herskalderbl.a.nævnesPeterSeeberg(2001),FlemmingMikkelsen(2001),MortenEjrnæs(2002),RuthEmerek(2003)ogKarenFogOlwig&KarstenPærregaard(2007).3Horsdal(2004),s.134‐135.

”’Det er altså for galt, at flygtninge og indvandrere ikke sørger for, at få lært et

ordentligt dansk.’ Denne bemærkning har Palle Gettermann, formanden for Dansk

Røde Kors i Trundholm ofte hørt – og når han så spørger, hvornår vedkommende

senest har talt med en indvandrer, lyder svaret ofte, at det har de sandelig aldrig

gjort.”

Nordvestnyt,10.5.2012,s.24.

7

Dettespecialehandlerikkeomintegration4perse,mensnarereomhvordanviiet

videnssamfundkanfåallestemmermedforatskabenyviden.

Servipådensamfundsvidenskabeligeforskningsside,kanvisikredettenormative

kravgennembrugafmetoder,dertagerhensyntilalleinvolveredeborgere.Iog

medat”personalexperienceislargerthanpersonal,”5dvs.atpersonligehistorier

ogsåafspejlersamfundsrelevanteproblemstillingerogløsninger,harjeganvendt

FritzSchützesnarrativeinterviewsommetodeogundersøgt,hvilkeveje

indvandrereharfundetindidetdanskesamfund.Jegharinterviewetni

ressourcestærkeindvandrereforatlæreafderespersonlige

emigrationsfortællinger.Samtidigvarjeginteressereti,hvordandennarrative

metode,somermestkendtoganvendtindenfordentyskebiografiforskning,6

egnersigtildetteformål.IfølgebiografiforskerogsociologBirgitGrieseeret

normativtperspektiv,somjegindtageridettespeciale,yderstvigtigt:”Leugnetdie

BiographieforschungihrenBezugzunormativen[…]Perspektiven,kannsienichts

weitersein,alseinNacherzählungder[..]Erzählung.”7

Dettenormativekravhængersammenmedminvidenskabsteoretiskebaggrund,

somersocialkonstruktivistisk.Somforskererjegmedtilatkonstrueredensociale

virkelighedgennemanalysebærendebegreber.8Hervederjegklarover,atjeg

bådeerdeltagerogtilskueriinterviewprocessen,ogatdenviden,deropståri

situationen,ikkeerværdifri,somHabermaspåpeger.Samtidigforklarerhan,at

4Iogmedatdetstadiger“eneståendeuklart,hvaddermenesmedintegrationsomteori,sompolitiskmålellersomutopi”harjegforsøgtatundgåselveordetintegration,foratundgåenhenvisningtilaktiveintegrationsdiskurser,derkunnepåvirkeminedeltagereogkrævebestemtesvarogfortællingerfraderesside.CitatseEjrnæs,Morten(2002):EtniskeminoriteterstilpasningtillivetiDanmark–forholdetmellemmajoritetssamfundogetniskeminoriteter.AMIDWorkingPaperSeries18/2002,Aalborg.s.6.5 Shuman, Amy (2006): ”Entitlement and empathy in personal narrative.” I: Narrative Inquiry.1/2006.s.149.6Bl.a.GabrieleRosenthal,IvonneKüsters,PeterAlheit,BirgitGrieseetc.7 Griese Birgit (2010): ”Unübersichtlichkeiten im Feld der Biographieforschung.” I: Griese, Birgit(red.): Subjekt – Identität – Person? Reflexionen zur Biographieforschung. VS Verlag fürSozialwissenschaften:Wiesbaden.s.135.8Esmark,Anders;Laustsen,CarstenBagge&Andersen,NielsÅkerstrøm(2005):”Socialkonstruktivistiskeanalysestrategier–enintroduktion.”I:Esmark,Anders;Laustsen,CarstenBagge&Andersen,NielsÅkerstrøm(red.):Socialkonstruktivistiskeanalysestrategier.Roskildeuniversitetsforlag:Frederiksberg.s.11.

8

ingensocialpraksis,inkl.forskning,erdesinteresseret.9

Meddettesocialkonstruktivistiskeudgangspunktkanogsådettespeciales

opbygningforklares.Istedetfortoafsnitomhhv.teoriogmetodefølgersomdet

næstekapitelenpræsentationafminanalysestrategi.Bagefterpræsentererjeg

kortdenicases,hvorefterjeganalyserertocasesdetaljeretmedFritzSchützes

analysemetodeefternedenståendeproblemformulering.Jeginddragerdog

løbendedeøvrigesyvcases.Medudgangspunktimineanalyseresultaterviljeg

endeligsepåyderligeremuligeperspektiver.

Iforlængelseafovenståendeviljegderforundersøgefølgende:

1.Hvilkevejefinderindvandrereindidetdanskesamfund,oghvordankommer

dissevejetiludtrykiindvandrernesfortællinger?

• Hvordanerindvandrernesetableringsprocesforløbet?

• Hvordanreflektererindvandrerneoverderesvejeindisamfundet?

• Påhvilkemåderbliverudvalgteoplevelserformidlet–oghvorfor?

2.Hvorledesegnerdennarrativemetodesigtilatgivedybereindsigtidemere

kvalitativeaspektervedemigration?

9Sørensen,AnneScott;Høystad,OleMartin;Bjurström,Erling&HalvardVike(2010):Nykulturstudier.Teorierogtemaer.TiderneSkifter:København.s.122.

9

2. Analysestrategi

2.1 Hvorforanalysestrategiistedetforteoriogmetode?

Iogmedatminvidenskabsteoretiskebaggrundersocialkonstruktivistisk,10anser

jegdetforumuligtatarbejdemedhhv.etdecideretteori‐ogmetodeafsnit,dateori

ogmetodeikkeladersigadskilleklartifølgesocialkonstruktivismen.Jegharderfor

medmitvidenskabsteoretiskeudgangspunktvalgtatkaldedettekapitelfor

Analysestrategi.

IfølgeAndersEsmark,CarstenBaggeLaustsenogNielsÅkerstrømAndersen

anvendesdertitenlogisk‐empirisktilgangogsåtilsamfundsvidenskabelig

forskningen,idetdetantages,atteoriogempirierskarptadskilt.Mensempirien

henvisertilengivenvirkelighed,erdetteoriensopgaveatformulereudsagnom

denogafdækkeårsags‐ogvirkningsrelationer.11Dogersocialkonstruktivismens

udgangspunktenanden:

”Densocialevirkelighed[er]aldrig[..]organiseretientydigeårsagerogeffekter.Årsag/effekt­skemaetsproblemer,atdetikketagerhøjdeforforholdsåsomrefleksivitet,autonomiogagency,deransesforuomgængeligeidensocialevirkelighed.[…][S]ocialkonstruktivismen[tematiserer]densocialevirkelighedsometforholdmellemmuliggørendeogbegrænsendestrukturerogrefleksivesubjekter,derkanbådeundvigeogændrestrukturer.”12

Detbetyder,atsocialkonstruktivismensnarereskalansessometperspektiv,der

gørenforskelidenkonkreteanalyse.13Heretableresnemligetbestemtblikpå

densocialevirkelighedelleretudsnitderaf.Detteskergennemudfoldelseafflere

analysebærendebegreber.14SomEsmarketal.forklarer,handler”[a]nalysestrategi

[..]grundlæggendeomatgøreredefor,hvordandensocialevirkelighedkonstrueres

10JegdefinerersocialkonstruktivismeefterEsmark,LaustsenogAndersen.SenærmerehosEsmark,Anders;Laustsen,CarstenBagge&Andersen,NielsÅkerstrøm(2005):”Socialkonstruktivistiskeanalysestrategier–enintroduktion.”I:Esmark,Anders;Laustsen,CarstenBagge&Andersen,NielsÅkerstrøm(red.):Socialkonstruktivistiskeanalysestrategier.Roskildeuniversitetsforlag:Frederiksberg.s.15‐26.11ibid.,s.10.12ibid.,s.10‐11.13ibid.,s.8.14ibid.,s.9.

10

gennemanvendelsenafbestemteiagttagelsesledendebegreber.”15Brugenaf

begreberneførerendvideretil,atforskerenermedtilatkonstrueredensociale

virkelighed,dabegreberneikketestespåvirkeligheden,dvs.empirien,menermed

tilatformeden.SomNielsÅkerstrømAndersenkonstaterer,”[…]erdet

perspektivet,derkonstruererbådeiagttagerenogdetiagttagede.”16Såledesvilmine

valgogminbegrebsliggørelseafdenneundersøgelseværeenkonstruktion.

Jegersominterviewerogforskermedtilatkonstrueredensocialevirkelighed–

isærmedmitvalgafnarrativeinterviewssommetodetildataindsamlingog

formatering.Denneinterviewformharstorbetydningogmangeimplikationerfor

dettespeciale.IogmedatjegharvalgtatarbejdemedFritzSchützesnarrative

interviewmetode,hængermetodenihøjgradsammenmedteoridannelsenoger

faktiskdennesforudsætning.Dettekanforklaresved,atSchützesmetodeer

inspireretafGroundedTheory.Ergoefterstræberjegselvatfremstilleenrefleksiv

teoriudafdeempiriskeresultater,somjegharopnåetgennemdenigennemførte

narrativeinterviews.Metodenmuliggørarbejdetmedenanalysestrategi,derer

inspireretafgroundedtheory.17EnaffordeleneerherifølgeBerg,atden

komparativearbejdsmåde,altsåsammenligningenafforskelligeinterviews,kan

producereteorier,dvs.perspektiver,dermuligvisharmindreresearch‐biasend

andre.Samtidigerderstørrechancefor,atteorierneerempiriskvalide,hvilket

kanforklaresmeddentætteforbindelsemellemteoriogdata.18

2.2 Valgafdetnarrativeinterviewsommetode

Idettespecialeviljegundersøge,hvilkevejeindvandrerefinderindidetdanske

samfund,oghvordandissevejekommertiludtrykiindvandrernesfortællinger.

Hvordanreflekteresderoverdem?Hvorforblivernogleoplevelsergengivetpåen

bestemtmåde?

15Esmark,Laustsen&Andersen(2005),s.11.16Andersen,NielsÅkerstrøm(1999):Diskursiveanalysestrategier.Foucault,Koselleck,Laclau,Luhmann.NytfraSamfundsvidenskaberne:København,s.14.17Berg,BruceL.(2009):QualitativeRessearchMethodsfortheSocialSciences.7.udgave.PearsonHigherEducation:Boston.s.317ff18Ibid.s.320

11

Hvorforviljegsåbrugeligenetopdetnarrativeinterview?Fordetførsteer

metodenikkealtfortætknyttettilintegrationsdebatten,dadenudgøresafen

personligfortælling,entenaflivshistorienellerdeleafdensamme.Såvidtsom

muligtharjegforsøgtatundgådenbelastedeintegrationsdiskurs,såatdeltagerne

snarereskalfokuserepåderesegneemigrationshistorier.Derudoverviljeggerne

udnyttenarrativetsfordele,sombl.a.liggerbegrundetifortællingensstruktur.

Mereheromsenere.

Etandetafgørendeaspektforvalgetafdetnarrativeinterviewer,at

autobiografiskespontanfortællinger,ifølgesociologPeterAlheit,isæregnersigtil

atafspejleforandringerisamfundet.Socialechancerogkrav,somstillestilden

enkelte,bliversynlige.19

Fordettredjeharmitmetodevalgpersonligeogidealistiskegrunde:IfølgeHannah

Arendt”[…]konstitueresvirkelighedenaftilsynekomst,detvilsigeaf,atnogetkan

sesoghøressåvelafandresomafosselv.”20Efterminmeningbliverindvandrernes

stemmerikkehørt(godt)nokidendanskeoffentlighed.Indvandrerebliver

sjældentspurgtselv–dergennemføresfeltstudieromdem,bøgeromintegration

publiceresafdanskere,aviserberetteromindvandrere,menhvadsiger

indvandrerneselv?Dadetnetoperindvandrerne,derharmestatfortælleom

deresvejeindidetdanskesamfund,synesjeg,atdeselvskalfåordetogfortælle

deresmigrationshistorier.Detersåledesnetopderesfortællinger,derskaludgøre

undersøgelsesgenstanden.Deterendviderehistorierne,derskalkommetilsyne

ogblivevirkeligeforandreogså.

Derudovertagerjegmitanalytiskeudgangspunktigrundsætningenom,at”stories

changeourexperienceofthewaythingsare.”21Dettestatementafantropolog

MichaelJacksonskalbåderelaterestildem,derfortæller,ogdem,derlytter.

Historiererihøjgradmedtilatkonstruerevoressocialevirkelighed,hvorfordisse

fortællingerssocialkonstruktivistiskepotentialeogsåharladetmigvælgeden

narrativemetode.19Griese,Birgit(2010):”Einleitung.”I:Griese,Birgit(red.):Subjekt–Identität–Person?ReflexionenzurBiographieforschung.VSVerlagfürSozialwissenschaften:Wiesbaden.s.13.20 Arendt, Hannah (2005): Menneskets vilkår. Gyldendal: København. s. 73.21Jackson,Michael(2006):ThePoliticsofStorytelling.Violence,TransgressionandIntersubjectivity.MuseumTusculanumPress:København.s.30.

12

Heltkonkretbetyderdet,atjegvedhjælpafenbiografiskanalysekanundersøge

bådeindvandrernesegnedefinitionerogmeningsdannelseomkringderesvejeind

idetdanskesamfundogandresdefinitionerafindvandrerne,oghvordanden

offentligeog/ellerdominerendediskurspåvirkerindvandrernesbiografier.Som

sociologGabrieleRosenthalforklarer,erenbiografianalyseogsåenformfor

diskursanalyse:

”FüreineBiographieforschung,diedemWechselverhältniszwischenIndividuenundGesellschaftgerechtwerdenwill,giltes,diehinterdemRückenderAkteurewirksamenRegelnderDiskurseundderenWandelinLebenserzählungenaufzuspüren.”22

Denenkeltelivshistorieeraltsåifølgesocialkonstruktivismenaltidbådeet

individueltogetkollektivtprodukt.Denafspejlerbåderefleksivitetenfraaktøren,

dvs.biografibæreren,ogersamtidigprægetafbegrænsendeellermuliggørende

strukturerisamfundet,somjegharbeskrevetovenfor.

Fordetfjerdeviljeggennemdenautobiografiskeselvfortællingkommesåtætpå

virkelighedensommuligt.JeromeBrunernævnerfortællingensmestafgørende

karakteristika:”Alifeasledisinseparablefromalifeastold—ormorebluntly,alife

isnot"howitwas"buthowitisinterpretedandreinterpreted,toldandretold[…].”23

Dennepointemotivererklartmitvalgafdennarrativeinterviewteknikog–

analysemetode.

2.3 Hvaderetnarrativtinterview?

DetnarrativeinterviewerblevetudvikletafsociologFritzSchützebådesom

metode,etredskabtildataindsamlingogsomenanalysemetode.24Gennem

metodensøgesatopnåenrekonstruktionafinterviewdeltagerenserfaringeruden

altforstorindflydelsefraintervieweren.Detnarrativeinterviewer

”[…]einederjenigenErhebungs­undAnalyseverfahren,welchedieErfahrungs­undOrientierungsbeständedesInformantenbeiweitgehender

22Rosenthal,Gabriele(2011):InterpretativeSozialforschung.EineEinführung.3.aktualiseredeudgave.JuventaVerlag:Weinheim&München.s.185.23Bruner,Jerome(2004):”LifeasaNarrative”iSocialResearch,vol.71,nr.3.s.708[Artiklenblevforførstegangtrykti1987.]24Küsters,Ivonne(2009):NarrativeInterviews.GrundlagenundAnwendungen.2.oplag.VSVerlagfürSozialwissenschaften:Wiesbaden.s.17.

13

ZurücknahmedesForschereinflussesunterdenRelevanzgesichtspunktendesInformantenmöglichstimmanentzurekonstruierenversucht.”25

Etnarrativtinterviewimitererendagligkommunikationssituation,hvoren

person,fortælleren,fortællerenhistorietilenandenperson,intervieweren.Det

særligevedmetodener,atfortællerenikkeharudformetdenretrospektive

historieiforvejen–han/huneruforberedt–ogskalfortælledenspontantogså

detaljeretsommuligt,såhistorienogsågivermeningfordenandenpart.Der

finderenudvekslingogformidlingafinformationersted,somerbundettilvisse

narrativelovmæssigheder.(Senærmerenedenfor.)

Interviewetudgøresdermedafensåkaldtspontanfortællingaff.eks.enlivshistorie

ellerenbiografiskdelproces.Fortællingenstimuleresgennemenåben

fortælleopfordring.Efteratopfordringenerblevetratificeretaf

interviewdeltagerenogdenneergåetigangmedatfortælle,afbryder

interviewerenikke.Idealscenarieter,atfortællerenselvudformerdenfortalte

historieogsamtidigtgenopleverden.Nårfortællerenafslutterhistorien,har

interviewerennuchancenforatindlededenførstespørgefase,somFritzSchütze

kalderforimmanenteNachfragen.26Idennefasemåderstillesspørgsmål,somer

knyttettilselvefortællingenogsomkanfungeresomstimulifornoglenye

fortællinger.Bagefterfølgerdenandenspørgefase,ogsåkaldtexmanentes

Nachfragen.27Herharinterviewerennumulighedforatspørgeomnyeemner,som

ikkeindgikispontanfortællingen.Derudovermåinterviewerenogsåbede

fortællerenombeskrivelserellerargumentationer.Efterdennefaseerder

mulighedforatspørgeeftersociodemografiskedata.Dissemåikkeindsamles

indeninterviewet,dadetkanpåvirkespontanfortællingensretning.Herefter

slukkesdiktafonenoginterviewetafsluttesmedeneftersamtale(Nachgespräch),

somdesignesefterfortællerensbehov,dvs.deterinterviewdeltageren,der

bestemmeremneoglængdeafdennesamtale.28Nogledeltagereharhverken

behovforellerlysttileneftersamtale.Detskalogsåaccepteres.

25SchützeciteretefterKüsters(2009),s.21.26Küsters(2009),s.61‐63.27ibid.,s.63‐64.28Küsters(2009),s.64‐65.

14

Måletmeddetnarrativeintervieweraltsåatreproducereetautentiskforløbaf

oplevelseroghændelser,somafspejlerinterviewdeltagernesmeningsdannelseog

sigernogetomundersøgelsesemnetsforankringibiografien.

Spontanfortællingerneskalsamtidigåbneopforensymptomatisktolkningaf

vanskelighederifremstillingen.

2.4 Karakteristikaogfordelevedmetoden

DennarrativemetodeafsociologFritzSchützeerikkekunetredskabtil

dataindsamling,menogsåenanalysemetode.29Metodenerpåvirketafogindlejret

iforskelligesociologisketeorier,30såsomsymbolskinteraktionisme,

fænomenologisksociologi(AlfredSchützeogGeorgMeade),

konversationsanalysenogGroundedTheory(AnselmStraussogBarneyGlaser).31

Fællesgrundlagforalledenævnteteoriererantagelsen,atdensocialevirkelighed

ikkeeksistereruafhængigafsamfundsmedlemmerneshandlen.Denbliverførst

dannetsometledikommunikativeinteraktioner.Hervedansesdensociale

virkelighedsomnogetdynamiskogprocessuelt,derskalaktualiseresog

forhandlespånytihverinteraktion.Detafgørendespørgsmålvedanalysenafden

socialevirkeligheder,hvordandeenkeltessamfundsmedlemmershandlen,den

sprogligeinteraktionogdenfællesproduceredesocialevirkelighedfaktiskhænger

sammen.Densocialevirkelighedproduceresaltsågennemkommunikative

interaktionerogansesderforsomendynamiskog’ongoingsocialproces’.32

Schützesætterisærfokuspådensocialevirkelighedsfortolkede,sprogligeog

situativekarakter.33

Samtidigantagerhan,atdereksistererelementæreformerforprocesstrukturer,

29Küsters(2009),s.17.;Fuchs‐Heinritz,Werner(2000):BiographischeForschung.EineEinführunginPraxisundMethoden.2.bearbejdetogudvidetoplag.WestdeutscherVerlag:Wiesbaden.s.187.30SeKüsters(2009),s.18ogAndersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,Kirsten(red):Livshistoriskfortællingogfortolkendesocialvidenskab.RoskildeUniversitetsforlag:Frederiksberg,2005.s.77‐86forennærmerebeskrivelseafdeenkeltesociologisketeorier.31Küsters(2009),s.18ff&Andersenet.al.(2005),s.79‐84.32Küsters(2009),s.1833Schütze,Fritz(2005):”Lidelsesprægedeforløbskurversomforskningsgenstandifortolkendesociologi”iAndersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,Kirsten(red):Livshistoriskfortællingogfortolkendesocialvidenskab.RoskildeUniversitetsforlag:Frederiksberg.s.39.

15

somprincipieltfindesiallebiografier.Derudoverfindesdersystematiske

kombinationerafdisseelementæreprocesstrukturer,somhar

samfundsrelevans.34Ensådanprocesstrukturkunneforeksempelvære,atet

menneskefølersigfremmedietnytfællesskabogståroverforatskulleintegrere

sig,foratbliveendelaffællesskabet.

Enbiografierensekventielordnetansamlingafovennævnteprocesstrukturer,og

dermedfårdensfortællingenvigtigrolle.SomAndersenogLarsenkonstaterer,er

processtrukturbegrebetcentraltiSchützesmetodik:

”Processtrukturbegrebet–ogdenmådehvorpådetsøgeratskabesammenhængmellemlivsløb,socialestrukturer,identitetogdetatfortælle–ersåledesetomdrejningspunktiargumentationenfor,hvorforoghvordandetnarrativelivshistoriskeinterviewerkildetillivshistorieogbiografi,ogdesudenfor,hvordanbiografistudierkanbidragetilforståelseafsamfundsmæssigesammenhænge.”35

Forskerensmåler–medandreord–atudviklegroundedtheoryomtyperaf

processtrukturelleforløb.36

Foratkunneundersøgemigranternesmeningsdannelseiforbindelsemedderes

integrationsproces,erdetderforafgørendeatetablereensammenhængmellem

selvevurderingenogdereellehændelsergennemfortællingenafderes

livshistorier.37

”OberstesHandlungszieldesnarrativenInterviewsistes,überexpandiertesErzählendieinnereFormderErlebnisaufschichtungdesInformantenhinsichtlichderEreignissezureproduzieren,inwelcheerhandelndunderleidendselbstverwickeltwar.”38

Fortællingensfordelogkendetegnerhervedettydeligtudviklingsperspektiv,som

34Schütze,Fritz(1983):”BiographieforschungundnarrativesInterview”,I:NeuePraxis.KritischeZeitschriftfürSozialarbeitundSozialpädagogik.Årgang13,s.284.35Andersen,AndersSiig&Larsen,Kirsten(2005):”FritzSchützesteoretiskeogmetodologiskearbejde.”I:Andersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,Kirsten(red):Livshistoriskfortællingogfortolkendesocialvidenskab.RoskildeUniversitetsforlag:Frederiksberg.s.83.36Ibid.,s.111.37Schütze(1983),s.284.38 Schütze, Fritz (1987): Das narrative Interview in Interaktionsfeldstudien I, Studienbrief derFernuniversitätHagen.s.49

16

erindlejretitidogrum.39Isærdenautobiografiskespontanfortælling,Schützes

såkaldteStegreiferzählung,40skalstimuleresietnarrativtinterview,idet

fortællerenpågrundlagafdenspontanefortællingsrammehverkenharmulighed

foratsystematisereemnerne,kalkulerebestemteformuleringerellerindstudere

præsentationen.Detbetydersamtidigt,atselvehændelsesforløbetreproduceres

mestkorrektmeddennemetode.41

”Nichtnurder’äußerliche’Ereignisablauf,sondernauchdie’innerenReaktionen’,dieErfahrungendesBiographieträgersmitdenEreignissenundihreinterpretativeVerarbeitunginDeutungsmusterngelangenzureingehendenDarstellung.ZudemwerdendurchdenRaffungscharakterdesErzählvorgangsdiegroßenZusammenhängedesLebenslaufesherausgearbeitet,markiertundmitbesonderenRelevanzensetzungenversehen.”42

2.5 Narrativeaspekterogautobiografiskespontanfortællinger

Detnarrativeinterviewbyggerpåendelnarrativebegreber,somMarianne

HorsdalgiveretgodtoverblikoveribogenLivetsfortællinger.43Fordetførsteer

temporalitetafgørendeforetnarrativ.Etnarrativ(enfortælling)defineressomet

taleforløb,derudgøresafnarrativesætninger.Disseerknyttetsammenaf

tidsadverbialer,enindledning,derpræsenterertid,sted,personerogsituationen,

ogenafslutning.44IfølgeFritzSchützeerdetdenmundtligespontanefortællings

kendetegn,atdenfungererpåtotidsplaner.Denførstetidsplankanbetegnessom

erzählteZeit.Detvilsige,dethandleromtidendengang,ogtidsforløbet,der

fortællesom.45Denandentidsplanerkommunikationssituationenog

samhandlingsforløbet,somfortællerenindgårinu.DenkalderSchweikle

Erzählzeit.46Endviderekanfortællerenfremstillehandlingsforløbetvedhjælpafto

perspektiver:

”Detene’naivt’handlingsfinalt,dvs.overensstemmendemeddetdaværendeoplevelsesperspektiv[…].Detandetretrospektivtkausalt,defineretudfraden

39Horsdal,Marianne(2007):Livetsfortællinger–enbogomlivshistorierogidentitet.1.udgave,5.oplag.BorgensForlag:Valby.s.28.40Schütze1987,s.237;Küsters,s.25.41ibid.42Schütze1983,s.28543Horsdal(2007),s.15‐52.44Andersen&Larsen(2005),s.86.45Andersen&Larsen(2005),s.87.46Schweikle,Günther&Irmgard(red.):MetzlerLiteraturLexikon.BegriffeundDefinitionen.2.rev.oplæg.J.B.MetzlerVerlag:Stuttgart.s.138.

17

aktuellekommunikationssituation.[…]Detotidsplanerrepræsenteresoftevedhenholdsvisrentnarrativeogmererefleksivepassageriensamletfortælling.”47

Schützekalderdenarrativepassager,somhængersammenmeddenerfarede

oplevelsesstrøm,foranaloge.48Dissepassagerharendobbeltfunktion.Forudenat

deproducererdenpersonligeoplevelseafhændelserneogderessammensætning,

fremstillerdenarrativepassagersamtidigfortællerenserfaringsperspektivogdet

indreliv,dersvarertilerfaringerne.49Ubevidsteoplevelsesværdierfradengang

kommerogsåtiludtrykidissepassagergennembl.a.intonation,pauserog

forskelligestilelementer.DerefleksivepassagerkalderSchützefordigitale.Disse

kankarakteriseressomevaluerende,foratskabeenfællesforståelsemed

kommunikationspartnerenellerinterviewerenomdefortaltehændelser.Det

interessantevedderefleksivepassagerer,atdeikkekunerpåvirketafselvederes

fortæller,menogsåaffortællerensinteraktionspartnerefradengang,fraden

fortaltetid.Derudoverspillerdediskurser,derharværetacceptableisamfundeti

bådeErzählzeitogerzählteZeit,enstorrolle.Detteskaldertageshensyntili

analysenafdetnarrativeinterview.

Fordetandeterdetvæsentligt,atnarrativetskalforståssomenerkendelsesform,

deranvendestilatskabemeningitemporaliteten.50PsykologDonald

Polkinghornebetegnernarrativmeningsomenkognitivproces,derorganiserer

erfaringitemporærtmeningsfuldeforløb.51Samtidigoverskridernarrativet

tidsgrænserisinmeningsdannelse:”Vigriberinditidensgangmedvoresnarrative

evnerogoverskridernuetsstadigtflygtigebevægelsevedatknyttefortid,nutidog

fremtidsammenforatskabemening.”52

Kausalitetimeningsdannelsenerdettredjenarrativeaspekt.SomPolkinghorne

skriver,blivernarrativmeningskabtved,”[…]atmanbliveropmærksompå,at

nogeterendelafenhelhed,ogatnogetforårsagernogetandet.”53Etandetvigtigt

47ibid.48ibid.,s.88.49ibid.50Horsdal(2007),s.27.

52ibid.,s.23.53PolkinghorneciteretefterHorsdal(2007),s.33.

18

begrebidennesammenhængernarrativkonfiguration.IfølgeHorsdalopstår

narrativetshelhed,detsrødetråd,somenkonfiguration,ogdeterkonfigurationen,

detnarrativeplot,dergivernarrativetmeningen.Narrativetskonfigurationaf

meningerdeltitreaspekter,somerselektion,hierarkiseringogrækkefølge.54

Dennekonfigurationerenretrospektivhandling,idetfortællerenselvudvælger,

hvadderskalfortællesom(selektion),hvilkeaspekterervigtigst(hierarkisering)

oghvilkenrækkefølgenarrativetskalpræsenteresiforatgivemening.Horsdal

konstaterer,atdeterdennarrativekonfiguration,”[…]derknytterdetidligere

kontekster(derogda)tilfortællingensherognu,formerretrospektivt

tilværelsestolkningerogselvopfattelserudafdeidentitetsskabenderelationertil

forskelligefællesskaber–indbefattetdesåkaldteforestilledefællesskaber.”55

MeningsdannelsesprocessenerifølgeJeromeBrunerisærvigtig,nårdetgælderen

personsoplevelser,somikkepasseridenseksisterendeforforståelseog

verdensbilledeogdermedforårsagerkaosogutryghed:”Thefunctionofastoryis

tofindanintentionalstatethatmitigatesoratleastmakescomprehensiblea

deviationfromacanonicalpattern.”56Fortællingenhardermedet”dobbelt

landskab”,foratbrugeBrunersord,”[…]idetdenbådebeskriverresultatetafden

intentionellehandlingogdenemotionelleeffekt,hvormedvifårsammenholdt’den

ydrevirkelighed’og’denindrevision’.”57ElinorOchsogLisaCappsbetonerdet

samme:”Narrativeactivityattemptstoresolvethediscrepancybetweenwhatis

expectedandwhathastranspired[happened].”58SamtidigtskaldetifølgeBruner

huskes,at”[..]denoverordnedehistorierøberetstærktretoriskislæt,somomden

skulleretfærdiggøre,hvorfordetvarnødvendigt(ikkekausalt,menmoralsk,socialt,

psykologisk),atlivetvarforløbetpåenbestemtmåde.”59

54ibid.,s.36.55Horsdal,Marianne(2004):”Demokratiskmedborgerskabogbiografisklæring.”I:Korsgaard,Ove(red.):Medborgerskab,identitetogdemokratiskdannelse.DanmarksPædagogiskeUniversitetsForlag:København.s.123‐124.56Bruner,Jerome(1990):TheActsofMeaning.HarvardUniversityPress:Harvard.s.49‐50.57Horsdal(2007),s.44.SeogsåBruner,Jerome(2002):MakingStories.Law,Literature,Life.HarvardUniversityPress:Cambridge,London.s.93.58Ochs,Elinor&Capps,Lisa(1996):”NarratingtheSelf.”I:AnnualReviewAnthropology,25.s.27.SeogsåHorsdal(2007),s.111.59Bruner,Jerome(1999):Meningihandling.ForlagetKlim:Aarhus.s.112.

19

FritzSchützeharselvudvikletetteoretiskbegrebsapparattildennarrative

metode.Hervedviljeghovedsageligtfokuserepå”trækketvang”ogSchützesfire

kognitivefigurer,herundernøglebegreberneprocesstrukturogforløbskurver.

2.5.1 Trækketvang

Trækketvangeneretafdeprincipper,somfortællingenerunderlagtforden

formelleproduktionafindholdet.Denvirkersomenpligtpåfortælleren.

Trækketvangenkaninddelesitrereglerangåendedetaljering,kondenseringog

afslutningen.60

Reglenomkringdetaljeringstvangensikrer,atfortællerenproducererdetaljernok,

såathistorienogsåkanforståsafandreendfortællerenselv.IfølgeSchützebliver

dennetvangeffektivgennemdensåkaldteparallelitetskomponent,sombetyder,at

hændelsernefradengangskalværeparallellemeddem,derfremstillesmundtligti

Erzählzeit.Fortællerenbliverdermednødttilatholdesigtildenvirkelige

oplevede,kronologiskerækkefølge,såatnarrativetgivermening.

Kondenseringstvangensikrertilgengældenoverskueligfremstilling,dvs.atder

kunfortællesomdehændelser,derernødvendigeforhistorien.Fortællerenskal

altsåløbendevurdere,hvadderervigtigtforhistoriensforløbogforståelse.Den

sidsteregelangårdensåkaldteafslutningstvang,somsikrer,atdetsagsforhold,

derskalfortællesogfokuserespå,afgrænsesfraandre.

Fortællerenerikkebevidstom,atdissetretrækketvangsreglerfindes,oghan/hun

forholdersigtildemløbende.Trækketvangenbetyderaltså,atdetogsåer

fortællingen,derbeherskerfortællerenogkræverproduktionafforståelse

gennemnetoptrækketvangsreglerne.61

2.5.2 Schützesfirekognitivefigurer

IfølgeSchützeharautobiografiskespontanfortællingerenkompleksstruktur,

hvilketnødvendiggørenskelnenmellemhelefortællingenogenkeltenarrative

passager.Herbliverdenovennævnteparallelitetskomponentvigtig,dader

60Andersen&Larsen(2005),s.89.61ibid.,s.90.

20

efterstræbesparallelitetmellemfaseridetfortidigehændelsesforløbog

rækkefølgenafdepågældendesekvenseriheledenaktuellefortælling.Det,der

isærudgørdetnarrativeinterview,erfortællerensrefleksivitetoverforsigselv

dengangierindringenognuifortællesituationen.

IfølgeKüstersafspejlerSchützesfirekognitivefigurerfortællerensindreopfattelse

(’Wahrnehmung’)affortidigeoplevelseroghændelser,somfortællerenharværet

involveretientensomhandlendeellersomlidende.62Denneproceskaldesfor

Erlebnis­oderErfahrungsaufschichtung.63Selveerindringenoggenoplevelsenaf

hændelsernemuliggøreskun,fordifigurerne(gen)anvendes.Fortællingenfalder

sådansettilbagepådem.

Sammenmedtrækketvangengørdissekognitivefigurer(senedenfor)detbl.a.

muligtatproducerefortælleafsnit,knyttedemsammenogetablereennarrativ

struktur.Dermedfungererfigurernebådesomorienteringsrasterogsomkulturel

skabelon:

”DiekognitivenFigurendesStegreiferzählenssinddieelementarstenOrientierungs­undDarstellungsrasterfürdas,wasinderWeltanEreignissenundentsprechendenErfahrungenausderSichtdespersönlichenErlebensderFallseinkann[…].”64

Systematiseringenaffortællingengennemfigurerneervæsentligforfortælleren–

udenfigurernevilledenretrospektiveerindringikkekunnegøresforståeligfor

lytteren:

”DieretrospektiveErfahrungskapitulationkannnichtohnedieAufordnungsfunktionderkognitivenFigurenauskommen;ohnesiekönntederErzählerkeineErzählsegmente,dieVerkettungdieserundBezügeaufnarrativeGesamtgestaltenimaktuellenErzählvorganghervorbringen.”65

62Küsters(2009),s.26.63Andersen&Larsenoversætterbegrebetmederfaringsaflejring/­dannelse.Ses.91.64Schütze,Fritz(1984):”KognitiveFigurendesautobiographischenStegreiferzählens.”I:Kohli,Martin&Robert,Günther(red.):BiographieundsozialeWirklichkeit.NeueBeiträgeundForschungsperspektiven.J.B.MetzlerVerlag:Stuttgart.s.80.65ibid.,s.80‐81.

21

IfølgeSchützesørgerdeførstetofigurerforenforståelseafpersonerog

kontekster,mensdesidstetovedrørerprincipperforkonstruktionog

sammenkædningafenkeltefortællinger:66

1. Biografi‐ogandrehændelsesbæreresamtderesgensidigerelationer

2. Situationer,miljøerogsocialelivsverdenersombetingelses‐og

orienteringsrammeforsocialeprocesser

3. Sammenkædningafhændelserogerfaringer

4. Livshistorienssamledekonstruktion.

Selvomdefirefigurerspillerenafgørenderolleianalysenafdenarrative

interviews,ermålet,somAndersenogLarsenpåpeger,ikkeselvefigurernes

identifikation,.67Analysenskalsnareretydeliggøreprocesstrukturerog

identitetsprocesserogderesinteraktionmedsocialhistoriskeprocesser.68

Idetfølgendeviljegkortredegørefordevigtigstekarakteristikaafhverenkel

figur.

Biografi­ogandrehændelsesbæreresamtderesgensidigerelationer

IfølgeSchützeeksistererderforskelligepersontyperienautobiografisk

selvfortælling:Biografibæreren,hvilketplejeratværeselvefortælleren,69flere

hændelsesbærere70ogintervieweren,somAndersenogLarsenkalderfor

tilhøreren.Biografibærerenharforskelligegrundlæggendeogdynamiskesociale

relationertildeandrehændelsesbærere,hvilkettitkanværeetcentraltemnei

selvefortællingen.Socialerelationerhenviseroftetildensocialeenhed,som

fortællerentilhører.

Ifortællingenerbiografibærerensubjekt,oghans/hendes”dispositionerog

orienteringerift.bestemtelivshistoriskeprocesser[bringes]tiludtryk,somhører

66JegharbrugtdedanskebegreberefterAndersen&Larsen(2005),s.92ff.FordetyskeoriginalbegreberseSchütze(1984),s.84‐108.67Andersen&Larsen(2005),s.12168ibid.SeogsåSchütze(2005),s.37ff.69Dennerollekandogogsåtilfaldeenandenperson,hvisoplevelserfortællerensåberetterom.70EllerEreignisträgerioriginalet.SeSchütze(1984),s.84.

22

medtilhans/hendesgrundlæggendeidentitet.”71Disseorienteringerbringestil

udtryk,nårennylivsfasestarter.

Situationer,miljøerogsocialelivsverdenersombetingelses­og

orienteringsrammeforsocialeprocesser

Dennekognitivefigurharisæratgøremedfortællingenssocialerammer,som

dannerenrelevantbaggrundforhændelsesforløbetogbiografiskeforandringer.

”DerspezifischesozialeRahmeneinessozialenVeränderungsprozessesmußalselementarekognitiveFigurvonStegreiferzählungenangesehenwerden,welchedieBedingungskonstellationenunddenSinnhorizontdesVeränderungsprozessesangibt,dererzähltwerdensoll,undderennarrativer(undz.T.auchbeschreibender)CharakterisierungingeordnetenDarstellungsverfahrenRechnunggetragenwird.”72

Derfindestofremstillingsformerforhændelsesforløbet:Denførstebetegner

Schützesomenfortællingpådramatisk,sceniskgrundlagmedfokuspå

højdepunkter.Denandenkalderhanforensystematiskbeskrivelseafdesociale

rammeriforholdtilbiografiskeogsocialeprocesser.Dennebeskrivelsekanenten

fungeresometdetaljeretogbegrundendefortælleafsnitellersomensenere

indlejretbaggrundsbeskrivelse.73

Sammenkædningafhændelserogerfaringer

DenautobiografiskefortællingensgenstanderifølgeSchützealtidetforløbaf

ændringeribiografibærerenstilstandoverenbestemttidsperiode.74Herveder

fortællerenbundetindiforskelligehændelsesforløb.Foratkunnestyre

fortællingen,fungererdennekognitivefigursometsammenkædnings‐og

segmenteringsredskab.Derfindestoniveaueritekstsegmenteringen:Detførste

angårsammenkædningafdeenkeltefortællesætninger,mensdetandetniveau

vedrørersammenknytningafforskelligefortællesegmentertiloverordnede

suprasegmenter.75Dissesuprasegmenterafspejlerfortællerensgrundlæggende

71Andersen&Larsen(2005),s.9472Schütze(1984),s.98.73ibid.,s.99.74ibid.,s.88.75Andersen&Larsen(2005),s.96.

23

perspektiverpåogmeningeromhændelsesforløbet.76DettekalderSchützeforen

processtruktur.

Envellykketspontanfortællingerkarakteriseretved,atdensamlerenkelte

fortællesætningerfradetfortaltelivsforløbtildelfaser,somsådannersærlige

fortællesammenhænge,dererligemederfaringssammenhænge.

Fortællesætninger,somerlivshistoriskbærende,kaldesforKernerzählsätze.77

Disseerindlejretidendominerendefortællekæde,mensandrefortællesætninger

udgørdesåkaldteside‐ellerbaggrundskonstruktioner,derentenforløberparallelt

medelleribaggrundenafhistorien.78Mankanskelnemellemtofortællemåder,

dvs.mellemdenudramatiskeogdendramatiske.Denførstefortælleform

nedkogerogsammenkædererfaringeroghændelser,mensdenandenudfolder

demsceniskogdramatisk.

SomAndersenogLarsenskriver,skerderenfokuseringpåfremstillingen,når

kernefortællesegmenter,side‐ogbaggrundskonstruktionersegmenteresog

hierarkiseres.Temporalitetenogkronologienbibeholdesdogi

fremstillingsfokuseringen.Denersåledes”medtilatkonstitueredenanaloge

paralleliserendereproduktionafdendaværendeerfaringidennutidige

fortællestrøm.”79

EtafSchützesnøglebegrebererprocesstruktur,ogdetdefineressom”[…]deteller

deerfaringsperspektiver,deranlæggesiforholdtilbestemtehændelsesforløb,ogsom

udtrykkesbådeindholdsmæssigtogstruktureltiteksten.Struktureltkommer

processtrukturtilsynesomsuprasegmenter.”80Detmestvæsentligekendetegnved

disseprocesstrukturerer,atdeikkekunknytteroplevelserfrafortællerensliv

sammenmedlivetssamfundsmæssigebetingelser,menatdeogsåorganiserer

biografibærerenserindringergennembrugafkulturelleskabelonerfor

livsfortællinger.Endviderepegerdepånormativerammerfor,hvordanderkan

reflekteresoverdeoplevelser,somfortællerenharværetudsatfor.81Der

76ibid.77Schütze(1984),s.91.78Side‐ogbaggrundskonstruktionerkanværeenmådeatskjuletraumatiskeerfaringerpå.79Andersen&Larsen(2005),s.98.80ibid.81Andersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,Kirsten(red):Livshistoriskfortællingogfortolkendesocialvidenskab.RoskildeUniversitetsforlag:Frederiksberg.2005.s.13.

24

eksistererfiremåderatforholdesigtillivshistoriskeoplevelserpå:1)Biografiske

handlingsskemaer,somerresultatafbiografibærerensintentioner.2)

Institutionelleforløbsmønstreaflivshistorien,someretlediinstitutionelle

forventningertilbiografibærerenogsomprøverattilpassesig.3)Forløbskurver,

somerkendetegnetved,atfortællerenbliversåovervældetogoverbebyrdetaf

livshændelserne,athan/hunkunkanreagere’konditionelt’pådem,foratfinde

tilbagetilsinbalanceihverdagen.Ogendelig4)forvandlingsprocesser,somsynes

atopståibiografibærerensindreverden,mendekanvirkeoverraskendepå

personen,somopleverdemsomensystematiskforandringafdenserfarings‐og

handlingsmuligheder.82Detskalnoteres,atautobiografiskeselvfortællingertit

indeholderenblandingafdissefiremåder.

Livshistorienssamledekonstruktion

Denfjerdekognitivefigurudgøresaflivshistorienssamledekonstruktion,der

prægerhelelivshistorienmedenbestemtautobiografisktematisering.83Tildenne

tematisering

”[…]høreret’udsigtspunkt’,hvorfrafortællerenorganisererfortællingenvedhjælpafforskelligefortællelinjer,enemotionelfarvningafdeforskelligefortælledeleilysetafenoverordneterfaringsmodalitet[…],ogenvurderingogteoretiskkommenteringafdeenkelteerfaringsafsnitilysetafbiografibærerensoverordnendelivsstrategiogsamledebiografi.”84

Detskalhuskes,athistorien,sombiografibærerenfortællernetopnu,fortolkesud

frahansellerhendesnuværendelivssituationogbådeudfradenprocesstruktur,

somfortællerenerpåvirketafinutid,ogudfradegennemlevede

processtrukturer.EnfortællelinjedefineresafSchützesomentematiskspecifikt

sammenkædningaflivshistoriensprocesstrukturer,sombetragtesefteretcentralt

synspunkt.Hvilkenfortællelinje,fortællerenbesluttersigforatfølge,afhængeraf

denautobiografisketematisering.

Derkandogopståenuordenifortællelinjer–entenpågrundaffortællerens

orienteringsvanskelighederellermodviljevedatfortælleombestemteerfaringer

82Schütze(1984),s.92.83ibid.,s.102‐103.84Andersen&Larsen(2005),s.100.

25

oghændelser.Schützenævnerfiretypisketilfælde,hvorderkanoptræde

forskelligefortællelinjeriautobiografiskeselvfortællinger.

1. Forskelligeafsnitaflivshistorienfortællestydeligtindenforrammerneaf

forskelligefortællelinjer.

2. Fortællerenerklartoverbevistom,atderfindesbestemteafsniti

livshistorien,hvorhan/hunskalanvendeforskelligefortællelinjerparallelt.

Hervedudtrykkesambivalens.

3. Dereksistererenkonkurrencemellemtoforskelligefortællelinjerforet

livsafsnitellerenddahelelivshistorien,sombiografibærerenikke

accepterer.Herkanmantaleomensønderrevethedaffortællerens

identitetskonception.

4. Iforlængelseheraferdetmuligt,atbiografibærerengennemf.eks.

fortrængningogfornægtelseikkelængerekanformulereellerreflektere

overbestemteerfaringsområderafdenegenidentitet.85

AndersenogLarsenharidentificeretfemtilfælde.Detfemtetilfældevedrørerden

teoretiskeforarbejdningafmodsætningermellemfortællelinjer,derkanhaveen

terapeutiskeffekt.86

2.6 Medskaberen–Interviewerensrolleidetnarrativeinterview

FritzSchützeogandrebiografiforskerefavorisererdennarrativemetode,netop

fordidenskalproducereenslagserindringsstrøm,dergengiverbiografibærerens

erfaringersåautentisksommuligtogudenbetydeligindflydelsefraintervieweren.

Setmedetsocialkonstruktivistiskblikerdettedogensimplificering.Sombl.a.

psykologGabrieleLucius‐Hoenekonstaterer,referererselvfortællingeraltidtilen

recipient,dvs.dekanikkebetragtesudenforderesinteraktiveforhandling.87

Selvomforskerenspåvirkningeruønsketogforsøgesminimeretmestmuligt,og

selvomfortælleopfordringenerrelativåben,erforskerenalligevelaltidtilstede.I

85Schütze(1984),s.106‐108.86Andersen&Larsen(2005),s.102.87Lucius‐Hoene,Gabriele(2010):”NarrativeIdentitätsarbeitimInterview.”I:Griese,Birgit(red.):Subjekt–Identität–Person?ReflexionenzurBiographieforschung.VSVerlagfürSozialwissenschaften:Wiesbaden.s.154.

26

ogmedatfortællerendeltagerienslagsbestiltarbejdeiformafet

forskningsinterviewometbestemtemne(her:emigrationshistorier),hvis

resultaterskalbrugesienstørreundersøgelse,erdeltagerenfordetførsteendel

afforskningsprocessenogføler,athanellerhunskalopfyldenoglebestemtekrav.

Dettekommertiteksplicittiludtrykispørgsmålet,omforskerensåkunnebruge

detfortaltetilnoget.88

Etandetaspekt,somHorsdalpegerpå,er,atselve”[b]ehovetforacceptog

anerkendelsefrademennesker,vieromgivetaf,kanihøjgradpåvirkevores

fremstillingerogtolkninger.”89Interviewsituationenmåderforbetegnessomet

stedmedgensidigpåvirkning.OchsogCappsberørerenlignendeproblematik,der

beskriverinterviewerensom(muligvis)førstemodtagerafhistorienogdermed

somdensmedskaber:”Giventhatnarrativesmediatesself­understandingandthat

narrativesareinteractionalachievements,theroleofprimaryrecipientcanbehighly

consequential.”90Isæriforbindelsemedfeedbackerdenprimæremodtagervigtig,

dafortællerentitrevidererhistorienefterathavemodtagetfeedbackafeneller

andenart.Detskalforskerenværebevidstom.Ogsåherermanmedskaber.Ifølge

dennarrativeinterviewteknikerdetsåledesheltafgørendeatgivesåneutral

feedbacksommuligt.IvonneKüstersformulererdetsådan:”DerInterviewermuss

erzählanregendschweigen.”91

Interviewerenkanendvideremedskabefortællingen,idethan/hunharimplicitte

forventningertilfortælleren.SomsociologiprofessorCorneliaHelfferich

konstaterer,forstårmenneskerverdenefterderesegetrelevanssystemog

forventerderforubevidst,atdenandenbekræfterensimplicitteforventningerog

teoretiskeforståelser.92Enselvfortællingansesf.eks.oftesomenmeningsfuld

aktivitetidetnarrativeinterview,mendeterikkenødvendigvisetsynspunkt,som

88ibid.,s.157.89Horsdal(2007),s.49.90Ochs&Capps(1996),s.35.91Küsters(2009),s.58.92Detolingvistiskeantropologer,MaryBuchholtzogKiraHall,beskriverlignendeideresdiskussionomkategoriseringerafidentitet,lingvistikogtilhørsforhold:”[…]externallyimposedidentitycategoriesgenerallyhaveatleastasmuchtodowiththeobserver’sownidentitypositionandpowerstakesaswithanysortofobjectivelydescribablesocialreality.”SeBuchholtz,Mary&HallKira(2004):”LanguageandIdentity”i:Duranti,Alessandro(red.):ACompaniontoLinguisticAnthropology.Blackwell:Malden,Oxford,Carlton.s.370.

27

allekultureroginterviewdeltageredeler.Derforskalinterviewerenværemeget

bevidstom,ategneimplicitteforventningerkanpåvirkeinterviewprocessen–

isærnårforventningerneikkeopfyldes.93

Kulturelleforskelleogdermedforskelligeforventningertilmetakommunikative

kompetencerskalogsånævnesher.AntropologCharlesBriggsharbeskrevet,

hvordanintervieweretitudøverkulturelhegemonioverinterviewdeltagere,idet

deikketagerhensyntildeltagernesmetakommunikativenormerogprøverat

overtrumfemedegnenormeristedet.Idealetvillealtsåvære,atforskeren

undersøgteinterviewdeltagernesnormerførst,forbagefteratlokkeinformationer

frempåderesmåde.94Detteskaljegværemegetopmærksompåiinterviewsmed

udenlandskedeltagere.Anvenderdestadigderesoprindeligemetakommunikative

kompetencer,ellerhardeskiftettildanske?Ogerdetoverhovedetmuligtatskelne

mellemdisse?Forudsatenfornuftighensyntagentildisseforholdkandet

narrativeinterviewsstyrkebestå,idetdetoverladerforfatterskabettil

interviewdeltagerenogdermedskaberrespektforham/hendeoghistorien.

2.7 FritzSchützesanalysemodel

2.7.1 InspirationfraGroundedTheory

Somnævnttidligereerdennarrativemetodeikkekunetredskabtil

dataindsamling,menogsåenanalysemetode.Undermetodensudviklinghar

SchützefundetinspirationiAnselmL.Strauss’ogBarneyG.GlasersGrounded

Theory.95FritzSchützearbejderforeksempelmedteoretisksamplingogmætning,

somogsåerkarakteristikaiGroundedTheory(GT).

GTerenforskningsmetode,somstræberefteratudvikleenteoriudfradata,som

systematiskerblevetindsamletgennemsocialforskning.GlaserogStrauss’

grundlæggendeantagelseer,at”[…]generatinggroundedtheoryisawayof

93 Helfferich, Cornelia (2009): Die Qualität qualitativer Daten. Manual für die DurchführungqualitativerInterviews.3.revideretoplag.VSVerlagfürSozialwissenschaften:Wiesbaden.s.58.94Briggs,CharlesL.(1984):”LearningHowToAsk:NativeMetacommunicativeCompetenceandtheIncompetenceofFieldworkers.”I:LanguageinSociety,Vol.13,no.1.CambridgeUniversityPress.s.22.95Andersen&Larsen(2005),s.78;Küsters(2009),s.18.

28

arrivingattheorysuitedtoitssupposeduses.[…][T]headequacyoftheoryfor

sociologytodaycannotbedivorcedfromtheprocessbywhichitisgenerated.”96

Teorierbliveraltsåudvikletienforskningsprocesogerikkenoget,derskaltestes

påempirien.Hererdettværtimodempirien,derermestvæsentligfor

teoriudviklingen.97GlaserogStraussmener,at“[…]eachformofdataisusefulfor

bothverificationandgenerationoftheory[…]”98DoganvendesGT,ifølgeKnud

Ramian,mestiforbindelsemedkvalitativedata.99Detmestafgørendeved

metodenerarbejdsmåden:Istedetforatindsamlealledataogbagefteranalysere

dem,fungererGTheltanderledes.Indsamlings‐oganalyseprocessenafhænger

nemligafhinandenogforegårderforsamtidigt.100

Idagermetodenenafdemestanvendte101ogbetragtessomsærligrelevantinden

forsocialtarbejde.102

IdetfølgendeviljegikkegiveendetaljeretredegørelseforGT,idetjeganvender

Schützesanalysemetode.Dennedelerdog,somtidligerenævnt,GTsgrundtanke

omenempirisk‐procesanalytiskfremgangsmådeogteoretisksamplingsamt

mætning,menadskillersigframetodenskodningsprocedurer.103Detkunnehave

væretutroligtspændende(mentidskrævende)atarbejdeefterGTogselvudvikle

enomhyggeligteori,menspecialetsrammertilladerdetdesværreikke.104

2.7.2 Teoretisksamplingogmætning

Denprocesanalytiskefremgangsmådekansesidennarrativemetodesbrugaf

teoretisksamplingogmætning.Samplingenfungerersådan,atdatamaterialet

fortolkesstraksefterdetførsteinterviewforatidentificerecentralekategorierfor

96Glaser,BarneyG.&Strauss,Anselm(1971):TheDiscoveryofGroundedTheory.StrategiesforQualitativeResearch.Aldine:Chicago.s.3‐5.97Setmedetsocialkonstruktivistiskperspektiv,kanderargumenteres,atteorienogempirienidengradhængersammen,såledesatdeermedtilatkonstrueredensocialevirkelighediligedeleogderforikkekanellerskaladskilles.Procestankenerderforvæsentlig.98Glaser&Strauss(1971),s.17‐18.99Ramian,Knud(2007):Casestudietipraksis.Academica:Århus.s.123.100Rosenthal(2011),s.84.101Strauss,Anselm&Corbin,Juliet(red.):GroundedTheoryinPractice.SAGEPublications:ThousandOaks,1997.s.vii.102 Oliver, Carolyn (2012): ”Critical Realist Grounded Theory: A New Approach for Social WorkResearch.”I:BritishJournalofSocialWork,nr.42,s.376.;Rosenthal(2011),s.84.103Andersen&Larsen(2005),s.122.104Ramian(2007),s.123.

29

undersøgelsesgenstanden.Interviewetrekonstruereshervedsomencase.Derefter

søgesderefterennycase,deradskillersigfradenførsteidensmestafgørende

aspekter.105Dettegennemføres,indtildereropnået’teoretiskmætning’,dvs.”[…]

thatnoadditionaldataarebeingfoundwherebythesociologistcandevelop

propertiesofthecategory.”106Deterdogtvivlsomt,omenidealtypiskteoretisk

mætningeropnåeligelleroverhovedetfindes.Fordetførsteer

forskningsprocesserstyretafbegrænsettidogbudgetter,ogfordetandetkan

teoriensudviklingsprocesværeblokeretafdominantediskurser,derforhindrer

forskereniatopdageflererelevantekategorier.107Påtrodsaf,atjegindenformine

givnerammermåskeikkeopnårdenfuldeteoretiskemætningiminsampling,

vælgerjegalligevelatfølgedennefremgangsmådesåvidtsommuligt.Samtidigt

skaldethuskes,atdenteoretiskesamplingsopgaveikkeeratbekræfteenteori,

denskalsnareregenerereden:”Theoreticalsamplingtooisconsideredasatoolof

theoreticalexplorationnotconfirmation.”108

2.7.3Deseksanalysetrin

ForatanalysereheleinterviewetharSchützeudvikletenanalysemetodeiseks

trin:109

1.Formeltekstanalyse

2.Strukturelindholdsbeskrivelse

3.Analytiskabstraktion

4.Vidensanalyse

5.Sammenlignendecase‐analyser

6.Konstruktionafteoretiskemodeller

Deførstefireanalysetrinanvendespåhverenkeltcase,mensdesidstetobruges

kontrastivtpåalle.110

105Rosenthal(2011),s.85;Küsters(2009),s.76f106Glaser&Strauss(1971),s.61.107Rosenthal(2011),s.85.108Dey,Ian(2007):”GroundingCategories.”I:Bryant,Antony&Charmaz,Kathy(red.):TheSAGEHandbookofGroundedTheory.SagePublications:London.s.186.109Schütze(1983),s.285‐288.Metodenerkunbeskrevetidenneartikel.110Küsters(2009),s.78.

30

Idenformelletekstanalysegælderdetatadskilledenarrativetekstdelefradeikke‐

narrativeforbagefterkunatanalyseredenarrativedele.Detforventes,atdisse

deleertættestpådetidligereoplevelseroghændelser.Denarrativetekstpassager

inddelesisegmenteroganalyseresefter,hvordandeerkædetsammen.

Idetandetanalysetrin,denstrukturelleindholdsbeskrivelse,eftersøgesdeenkelte

tidsbegrænsedeprocesstrukturer.111Bagefteranalyseresdenarrative

tekstelementermedsærligfokuspåforholdetmellemdetfortalteindholdog

præsentationensperspektiv.Sammenhængenmellemtekstindholdog–struktur

undersøgesher.Forskerensopgaveeratforstå,hvilkeaffortællerensoplevelser

ogreaktioner,dervises,oghvordanoghvorfor.112Derudoverbeskrives

sammenhængenmellemerfaringsaflejringogdenfortalteproces.Endvidere

dannesderforhvertfortællesegmentdeskriptiveoganalytiskekategorierfor

sammenhængene.Processtrukturerneihvertsegmentskalbeskrives,ogrelevante

indflydelsesaspekterskalkortlægges.

Dentredjeanalysetrinhedderanalytiskabstraktion.Herbliverresultaternefradet

forrigeanalysetrin,altsåstruktureraferfaringsaflejringenogafdetfortalte

procesforløbihvertenkeltesegment,systematiskabstraheretogrelaterettil

hinanden.Deranvendesisærdedeskriptiveoganalytiskekategorier,somer

blevetdannetiforrigeanalysetrin.Pådennemådetydeliggøresenstrukturplanaf

heledenfortalteproces,ogderabstraheresfradetaljer.Forskerenforsøgeratvise

livshistorienssamledekonstruktion.113

Fjerdeanalysetrinudgøresafvidensanalysen,somikkeanvendesialle

forskningsprocesser,derbenyttersigafSchützesmetodik.Hergælderdetomat

”[…]ekspliciteredeninterviewedesegneteoretiskeogargumenterendeytringerom

livshistorieogidentitet.”114IfølgeSchützeerdetikkemuligtat”[…]bestemme

111Schütze(1983),s.286.112Küsters(2009),s.79.113ibid.,s.81‐82.114Andersen&Larsen(2005),s.108.

31

betydningenafdenautobiografisketeoriproduktionforlivsløbetudenetdybtgående

kendskabtildenlivshistoriskehændelses­ogerfaringsramme.”115

Ianalysensfemtefase,densammenlignendecase­analyse,sammenlignesde

forskelligeinterviewsmedhinanden.Deranvendestostrategiertilsammenligning

foratopnåteoretiskmætning:Enstrategimedhhv.minimalogmaksimal

variation.Ifølgeminimal‐variations‐strategiensammenlignesinterviews,der

minimaltadskillersigfrahinanden.Ogomvendtimaksimal‐variations‐strategien:

Herskalalternativestrukturerafbiografisk‐socialekategorierudarbejdes,ogder

skaludvikleselementærkategorier,derkankonfronteresmedhinanden.116

Resultatetafdennesammenlignendecase‐analyseerentypologioveralle

varianter,dererblevetfundetiundersøgelsen.

Efteranalysenforetagesderenkonstruktionafteoretiskemodeller,somer

procesmodellerafspecifikkelivsforløb,procesmodellerafenkeltegrundlæggende

livsfaserellerprocesmodelleroversærligegrupperslivshistoriskemulighederog

betingelser.117

GabrieleRosenthalbrugerenandenanalysemetode,hvorihunbl.a.arbejdermed

såkaldteinterpretationspunkter,somerkendetegnedevedatviseafgørende

kritiskemomenterellervendepunkter,derførertilengeninterpretationaf

fortidenognutiden,menogsåfremtiden.118Disseinterpretationspunkterkan

opståigennemdenoffentligediskurs,udviklingerisamfundetellerpågrundaf

forandringerifamilielivet.Biografiskevendepunkter,f.eks.sygdom,flugtetc.,kan

ogsåforårsageennyfortolkningafensegetlivogbiografi.119Iminanalyseafdeni

interviewsviljegbl.a.ogsåtagehensyntildisseinterpretationspunkter.

115ibid.116Schütze(1983),s.288.117ibid.118Rosenthal,Gabriele(2010):”DieerlebteunderzählteLebensgeschichte.WechselwirkungzwischenErleben,ErinnernundErzählen.”I:Griese,Birgit(red.):Subjekt–Identität–Person?ReflexionenzurBiographieforschung.VSVerlagfürSozialwissenschaften:Wiesbaden.s.206.119Rosenthal(2011),s.178.

32

3. Casepræsentation

Dettespecialesempiriskegrundlagerninarrativeinterviews,120somerblevet

gennemførtiperiodenfraden15.martstilden17.april.Intervieweneharen

gennemsnitligvarighedpågodtentime,menervarierendefraca.45minuttertil

totimer.Syvudafniinterviewserblevetgennemførtprivathos

interviewdeltagerne,étpåneutraltsted(dogiprivateomgivelser)ogétimithjem.

Udafdeniinterviewdeltagereharjegkendttoperifertiforvejen,hvilketifølge

biografiforskerIvonneKüsterskanbevirkefortællehæmningerhosdeltageren.121

Detteharjegikkeumiddelbartkunnetopleve.Deflestedeltagereharværetmeget

åbneomkringderesoplevelser–isæriefterspørgefasen.Iogmedatjegselver

udlændingiDanmark,formoderjeg,atdenneudlændingestatusharhjulpetmig

medatetableredennødvendigetillidsrelationogåbenhed,dererafgørendefor

interviewetssucces.Ihvertfalderjegetpargangeblevetbedtombekræftende

feedbackálaDethardumåskeogsåoplevet?Denneformforfeedbackkanen

danskinterviewerikketilbyde.Deandresyvdeltagereerblevetformidlettilmig

gennemfællesvennerogbekendte,hvilketvarengodstrategi,daderalleredevar

etableretenformfortillid.

GenerelterdeltagernesåvidtsommuligtudvalgtefterGroundedTheory(GT)

forudsætninger.122Måletvaratopnåenteoretiskmætning.Mine

interviewdeltagereermellem29og68årgamleogeremigrerettilDanmarki

periodenfra1967til2007.Deltagerneboridagihhv.Storkøbenhavn,Odense,

Sønderborgogomegn,ogdeerafmegetforskelligeårsagerflyttettilDanmarkfra

femforskelligelande,nemlig,Iran,Irland,Tyrkiet,TysklandogBalkan‐området.123

Defleste,dvs.fem,deltagerekommerfraTyskland,meniogmedatdeter

120Dereruenighedom,hvormangeinterviewsderernødvendigeforatopnåteoretiskmætningogfordermedatkunneformulereentypologi.SociologHans‐JürgenGlinkanævneretantalmellem20til40interviews,menangiveretantalmellemfemtilseksinterviewsforspecialeprojekter.Detersåledesvanskeligtatopnåteoretiskrepræsentativitetietspeciale.SemerehosKüsters(2009),s.48.121ibid.,s.49.122Seogsåkapitel2.7.1,s.27‐28idettespeciale.123Pga.etøgetanonymiseringsønskeangiverjegkunområdetogikkeselvelandet.

33

teoretiskistedetforstatistiskrepræsentativitet,derønskesopnået,erderintet

problemidet.124AtdeltagernekommerfradetsammelandbetyderefterGT

præmisserjoikke,atdetilhørerdensammetype.Tilgengældharudvalgetafde

tyskedeltageregivetmigdenfordel,atjegkunnetaletyskmeddem–ogdermed

harhaftmulighedforatbenyttemigafdesammemetakommunikativestrategier

og‐reglersomdem.Deflesteharderudoverogsåønsketattalepåderes

modersmål.Kunénharhellerevillettaledansk.Denfælleskulturellebaggrundog

dermedforståelsekanhavegjortetableringenaftillidlettereoghjulpetdemmed

atfortællemerefrit.

Idetfølgendeviljegkortpræsenteredenideltageres125vigtigstebiografiskedata.

Deeropstilletkronologiskefterinterviewdato.Derfindesogså

interviewprotokollertilinterviewenemedFrauke,Ingeborg,Judith,Linda,

NoushinogFranziska.126

Sean

Seaneren38‐årigmandfraIrland.HanharperiodevisharboetiDanmarki2003

og2004.Siden2005harhandogboetfastiKøbenhavn.Hanerkommettil

Danmarksomexpat,dvs.hansfirmaharsendthamud.Seanarbejdersomrevisori

etinternationaltfirma,hvorfirmasprogeterengelsk,ogborsammenmedsin

danskekæresteogderesfællesdatterpåhalvandetårienlillelejlighedi

København.

Interviewet127gennemførtesden15.3.2012påengelskiSeanskøkkenfraca.kl.

19:30til20:15,mensSeansdatterfikmadistuenogblevgjortsengeklar.Altialt

harjegværethoshamfrakl.19:00til22:30.Seanvarindtil2010mintræneri

gælisk‐fodbold.

124Küsters(2009),s.48.125Navneneerselvfølgeligikkederesrigtige.126Sebilag12.127Detteerreninterviewtid,dvs.denangivnetidomfatterspontanfortællingenogdetospørgefaser–ikkesamtalerneførogefterinterviewet.

34

Dieter

Dietereren68‐årigmandfraMidttyskland,oghanharboetiDanmark,i

Storkøbenhavn,siden1967.HanerkommettilDanmarkpågrundafsinførste

danskekone,somhanlærteatkendeiforbindelsemedethåndboldstævnepå

Sjællandi1963.Dieterernugiftforandengangogharendatterpå30årmedsin

andendanskekone.Indenhanblevpensionisti2008,harhansiden1967arbejdet

somingeniørhosetstort,dansk–ogsenereamerikansk–firma.I2008erDieter

blevetdanskstatsborger.

Interviewetgennemførtesden16.3.2012påtyskiDietersstuefrakl.10:45til

12:05.Altialtharjegværethoshamfrakl.10:30til12:50.Jegharikkekendt

Dieteriforvejen,menhanerfartilmintidligerekollega,somformidlede

kontakten.

Frauke

Fraukeeren29‐årigkvindefraNordtyskland,derharboetiDanmarksiden2002.

HunerkommettilSønderborgforatlæsepåuniversitetet.Tidligerehavdehun

væretetåriUSAsomaupair.FraukearbejdersomPhD‐studerendemed

IndustrialDesign.Hunergiftmedsinafghanskemandoghartobørnpåhhv.fem

ogtoår.

Interviewetgennemførtesden20.3.2012påtyskiFraukeskøkkenfraca.kl.15:00

til16:00,menbliverafbrudtafhendesbørnogmand,derkommertidligerehjem

endventet.Tilgengældvarvoresførsamtaleretlang–45minutter.Eftersamtalen

finderikkested,dabørnenekræveropmærksomhed,ogfamilienskalvidere.

Fraukeogjegkanbetegnessomgamlebekendte,daviharstuderetsamtidigi

Sønderborg.Jegharselvkontaktethendeangåendeinterviewet.

Ingeborg

Ingeborger56årogfraTyskland.HunharboetiDanmark(iSkiveogi

Sønderborg)i25år,dvs.siden1987.Efterathunhavdemødtsindanskemandpå

enferieiAustralien,harparretboetiTysklandifireår.Deblevenigeom,atdet

35

kunvilleværefair,atdeogsåboedeiDanmark,hvorefterdeflyttedetilmandens

hjemby,Skive.Ingeborgeruddannetlægesekretær,sygeplejerskeogjordemor,

menernupåførtidspensionpga.gigt.Hunharboetaleneienlejlighedi

Sønderborgsidensidstesommer,dahendesmandergåetfrahende.

Interviewetgennemførtesden21.3.2012påtyskiIngeborgsspisestuefraca.kl.

11:00til12:00.Altialtharjegværethjemmehoshendefrakl.10:30til12:30.Jeg

harikkekendtIngeborgiforvejen–kontaktenblevformidletgennemIngeborgs

tidligerenabo,somerenafminetyskeveninder.

Judith

Juditheren47‐årigkvindefraNordtyskland,derharboetiAugustenborgsiden

1998.HunkomtilDanmarksammenmedsin(nueks‐)mandogparretstobørn

foratflytteindidrømmehusetogbopålandet.Juditheruddannetbilledhugger,

menhararbejdetmedieksmandensmøbelforretning,mensdeboedeiHamborg.

Efterskilsmissenharhunførststartetenuddannelsesomsocial‐og

sundhedshjælper,somhundogharafbrudt.Siden2003erhunblevetuddannet

somteknisktegnerogarbejderhosetstortdanskfirma.

Interviewetgennemførtesden21.3.2012pådanskhjemmehosenfællesveninde

fraca.kl.16:45til17:30.Altialterhunhosvoresfællestyskeveninde,somJudith

kenderfraSalsa,frakl.16:00til18:00.Venindenharformidletkontakten.

Judithvarikkesærligfriskpåinterviewdagen,dahunhavdemigrænehele

formiddagen.

Linda

Lindaeren32‐årigkvindefraBalkan‐områdetogharboetiDanmark

(Københavnsområdet)siden2007.HunerkommettilDanmarkpga.sindanske

kone,somhunsomhomoseksuelikkekunneværesammenmedpåBalkan.Ingeni

Lindasfamilieved,athunerlesbiskoggift.KonenansessomLindasbedste

veninde.LindaharenBAiEngelskoghararbejdetmedendelNGO‐projekterpå

36

Balkan.IDanmarkarbejderhunsombeskæftigelseskonsulentogogsåsomfrivillig

iendelLGBT‐organisationer.128

Interviewetgennemførtesden26.3.2012pådanskiminstuefraca.kl.17:00til

18:20.AltialtharLindaværethosmigfrakl.16:30‐19:15.Jegharikkekendt

Lindaiforvejen,menjeghavdehørtomhendegennemnoglefællesveninder.

Lindaskone,somjeghellerikkekender,mensomjegdelervennermed,har

formidletkontakten.

Noushin

Noushineren49‐årigkvindefraIran,oghunerkommettilDanmarki1984som

politiskflygtning.HunergiftmedeniranerogboriOdense.Parrethartovoksne

børn.Noushineruddannetpædagogogarbejdersomdagliglederienintegreret

børnehave.Udoverdennestillingerhunigangmedenefteruddannelseindenfor

pædagogik.Siden1990erneharhunværetdanskstatsborger.

Interviewetgennemføresden3.4.2012pådanskiNoushinsstuefraca.kl.11:00til

12:20.AltialtharjegværethosNoushinfrakl.10‐13:30,oghunfulgtemigogsåen

delafvejenhjem.JegharikkekendtNoushiniforvejen,mengennemminkæreste

harjegmødtNoushinsdatter,somharformidletkontaktentilsinmor.

Franziska

Franziskaer66årogfraSydtyskland.HunerkommettilDanmarki1973fra

Sverige,hvorhunhararbejdetsomergoterapeutitreår.Enafhendesdanske

kollegaeranbefaledeKøbenhavnvarmt,ogFranziskahavdelysttilnogetnyt.

Seneremødtehunsindanskemand,somhunidaghartovoksnesønnermed.

Franziskaharheletidenarbejdetsomergoterapeut,mestiledendestillinger,indtil

hungikpåpensionfortoårsiden.

Interviewetgennemførtesden11.4.2012påtyskiFranziskasspisestuefra12:00

til14:00.AltialtharjegværethosFranziskafrakl.11:00‐14:45.Jegharikkekendt

Franziskaiforvejen–kontaktenblevformidletgennemenfællesbekendt.

128LGBT=Lesbian,Gay,BisexualandTransgender.

37

Serdil

Serdiler49årogerkommetfraTyrkiettilDanmarki1980iforbindelsemeden

familiesammenføring.Hansfarvargæstearbejder.Serdileruddannetcand.pæd.og

arbejdersombl.a.familieterapeut,socialkonsulentogundervisermm.Hanharen

tyrkiskkoneogtovoksnesønner.Serdilerdanskstatsborger.

Interviewetgennemførtesden17.4.2012pådanskiSerdilslillehavehusfrakl.

17:30til18:15.AltialtharjegværethosSerdilfra17:00til18:30.Jegharikke

kendtSerdiliforvejen–kontaktenblevformidletgennemenfællesbekendt.

Jegermegetbevidstom,atjeggennembådedennepræsentationafdenicasesogi

transskriberingsprocessenalleredeharformetdensocialevirkelighed,idetjeghar

udvalgtkunnoglebestemteinformationeromdeltagerneoggjortdem

tilgængelige.Detersåledesmitkonkreteperspektivpådensocialevirkelighed,der

gørenforskelianalysen,dajeganvendernoglebestemteiagttagelsesledende

begreber.

38

4. Analyseafforskelligevejeindidetdanskesamfund

Efteratjegharinterviewetniforskelligeindvandrere,somkomtilDanmarkbl.a.

somexpat,129flygtning,studerendeellerpga.kærlighedellerfamiliesammenføring,

viljegundersøge,hvilkevejedeniindvandrereharfundetindidetdanske

samfund,oghvordandissevejekommertiludtrykideresfortællinger.Hervedvil

jegsamtidigtbesvarefølgendeunderspørgsmål:

• Hvordanreflekteresderoverdisseveje?

• Hvorforblivernogleoplevelserformidletpåenbestemtmåde?• Oghvordanegnerdennarrativemetodesigtilformålet?

DenneanalyseforegårhovedsageligtefterSchützesanalysemodel,somjeghar

præsenteretikapitletomanalysestrategi(jf.pkt.2.7.3).Jeghardogrevideret

metoden,idetjegligesomIvonneKüstersviltagehensyntilbådenarrativeog

refleksivepassagerideresindbyrdessammenhængiminanalyse.Detskyldes,

sombiografiforskerGabrieleRosenthalforklarer,atudeladelsenafdeikke‐

narrativepassagervilleværeligmedencensureringafhistorien.130SociologPeter

Alheiterenigidetogforklarer,atnetopspændingenmellemfortælleskemaerog

argumentationsskemaerladertilatværetypiskfordensocialevirkelighed.131

BaseretpåRosenthalviljegsamtidigttagehensyntildetidligereomtalte

interpretationspunkter.Jegvilbegyndemedatanalyserehovedfortællinger(eller

deleafdem),indenjeginddragermaterialefraefterspørgefaserne.Idetjegsom

sagtvilundersøgebådenarrativeogrefleksivepassager,bortfalderdetførste

analysetrin.Detfjerdeanalysetrin,vidensanalysen,bortfalderogså.IfølgeKüsters

gennemføresdettetrinikkeialleforskningsprojekter.

129Definitionafexpat:”Expatisanabbreviationofexpatriate,theEnglishtermusedforsomeonetemporarilyorpermanentlyresidinginacountryotherthanthatofupbringingorcitizenship.”Expatindenmark:”AboutExpatinDenmark”expatindenmark.com.URL:http://expatindenmark.com/About/Pages/Default.aspxHentetden2.6.2012.130Küsters(2009),s.84.131Alheit,Peter(2005):”Historierogstrukturer–metodologiskeovervejelserovernarrativitet.”I:Andersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,Kirsten(red):Livshistoriskfortællingogfortolkendesocialvidenskab.RoskildeUniversitetsforlag:Frederiksberg.s.133.

39

Vidensanalysenerisærafbetydning,hvisdetervigtigtiforbindelsemed

undersøgelsesspørgsmålene,omoghvorvidtfortællerensegenteoriadskillersig

frahans/hendeserfaringsaflejringogdenrekonstrueredeprocesstruktur.132

Grundetspecialetsrammerharjegikkemulighedforatvægteallecasesligeligt.

Detbetyderheltkonkret,atjegvilpræsentereenudførliganalyseaftoudvalgte

cases,somistørreellermindregradafspejlerdeøvrigecasepersonersvæsentlige

vejeindisamfundetellerandrevæsentligefaktorerog/ellerforskelle.Jegvildog

løbendeinddragedeandresyvcases(analysetrin5)ogabstrahereanalytisk

(analysetrin3).Såledeskandetkonstateres,atjegikkefølgerSchützes

analysemodelkronologisk.

Selvomjegpræsentererdetocasessomenforeløbigtypologi,mådeikkeansesfor

endeciderettypologiellerteori.Niinterviewseraltforfåtilatkunnefremstilleen

sådan.Endvidereerenhverautobiografisklivsfortællingmegetindividuelog

dynamisk,såenkategoriseringellergeneraliseringkanikketagehensyntildet

specielleogindividuelleilivsforløbet.SociologUtaGerhardtpåpegerogså,atder

skaltageshensyntiltoaspekteribiografiforskning.Detførsteernemligdeenkelte

biografiersindividualitet,somikkemåudviskesgennemgeneraliseringer.Fordet

andetskalfriheds‐ogrationalitetsmomentetbelysesidenenkeltesbiografi.133

SåledesbortfalderSchützessjetteanalysetrinogså.

Udafdenideltagerehartofortaltmigheledereslivshistorie,selvomjegkunhar

bedtdemomatfortællemigderesemigrationshistorie.HosIngeborgvarhele

historienvæsentlig,detvarFranziskasikke.Deførstetodeltagere(SeanogDieter)

harderimodfåetenandenfortælleopfordring,somspørgerefteroplevelserfra

dentid,hvordekomtilDanmark.Detharværetetforuklartspørgsmål,somikke

nødvendigvisharstimuleretenhelfortællingellerharkunnetforståssomen

opfordringtilatfortælleenhistorie.Dennefejltagelseharjegrevideretide

resterendeinterviewsogherefterspurgtemigrationshistorier.Retrospektivtkan

132ibid.,s.82.133Gerhardt,Uta(1999):”DieVerwendungvonIdealtypenbeiderfallvergleichendenbiographischenForschung.”I:Jüttemann,Gerd&Thomae,Hans(red.):BiographischeMethodenindenHumanwissenschaften.Beltz:Weinheim&Basel.s.194.

40

derstillesspørgsmålvedmitvalgafenhistorieometlivsafsnitsomemigrationen,

enbegrænsetperiode.Detteaspektviljegdiskuterenærmereietefterfølgende

kapitelommetodekritik.

HvisjeghavdefulgtSchützesmetodeslaviskogkunfokuseretpånarrativer,ville

jegbetegnetotiltreinterviewssommislykkede.Fordetførsteindeholdertoaf

demingenheltspontanellerudprægetnarrativhovedfortælling.(SeanogSerdil).

Fordetandetvirkerdentredjehovedfortællingmeresomenberetningendsomet

spontantnarrativ(Franziska).HerskalderdogifølgeRosenthaltageshensyntil,at

manvedudsorteringafdemislykkedeinterviewsmuligvisfavorisererenbestemt

slagsdeltagertypeogdermedmisterenanden.Samtidigfindesderogsåfortællere,

dergenereltharentilbøjelighedtilenfortællestil,derermereberettendeeller

argumenterende.134Derforanserjegdetforvigtigtogsåatanalyseredisse

interviews.

Mineanvendtetransskriberingsregler–delvisinspireretafIvonneKüsters135–

kansesibilag1.

4.1 Analyseafcase1:Sean

SeanerfraIrlandogerkommettilDanmarksomexpat136i2003.Han

repræsentererenindvandrer,derharfundetsinvejindidetdanskesamfund

gennemsittransnationale,irskenetværkoggennemfritidsaktiviteter.IfølgeSean

selverhanikkeheltintegreret,dahansdanskerdårligt,oghanikkeharnok

danskevenner–ihvertfaldikkenogle,somertættenok.

FortælleopfordringenbliverratificeretafSean,idethanmeddetsammestarter

medatfortælle,efterathanerblevetspurgtomfølgende:

”Thefirstquestionwouldbe:Justtellmeaboutyourexperienceswhenyoucameto

Denmark.Whatwasitliketocometoanewcountry,whatdiditfeellike?”

134RosenthalciteretefterKüsters(2009),s.67.135Küsters(2009),s.75.136Ifølgeexpatindenmark.comborderca.44.200expatsiDanmark.Talleterfra2009ogeksl.studerende.Expatindenmark:”Statistics2009/2010”expatindenmark.com.URL:http://expatindenmark.com/About/Pages/Statistics.aspxHentetden2.6.2012.

41

Dennefortælleopfordringafspejleralleredebegynderfejlfrainterviewersiden.Jeg

skulleikkehavestartetopfordringenmed”Thefirstquestionwouldbe”,dadette

ordvalghenvisertiletalmindeligtinterview,hvorinterviewerenstillermange

spørgsmålogstyrerforløbet.JegskullehavebedtomSeansemigrations‐eller

livshistorieforatinterviewetkanudviklesigtiletnarrativtinterview.Selvom

Seanshovedfortællingdermedkunerca.fireminutterlangogderudoverbliver

afbrudtafhanskæresteogdatter,dersigergodnat,finderjegdenbrugbar,da

SeanspræsentationafsinankomstiDanmarkogsinerefleksionerermeget

interessante–ogsåisærmedhenblikpå,atderfaktiskfindesmangeexpatsi

Danmark,dermuligvisopleverdesammeudfordringersomSean.Hvismanviltale

omindvandrertyper,vilexpat’enformentligværeden,somDanmarkfårflereafi

forbindelsemeddenforventedearbejdskraftmangelifremtiden.137Ogsåderforer

detinteressantatbeskæftigesigmeddennecase.

4.1.1 Strukturelindholdsbeskrivelse‐hovedfortællingen

Derfindesfiresegmenterialt.Deførstetoernarrativeanaloge,mensdesidsteto

erdigitale,dvs.ikke‐narrative.Dettredjesegmenterargumenterende,mensdet

fjerdeerklartreflekterende.Omskiftetfranarrativettilargumentationerog

refleksionerskyldesafbrydelsengennemSeanskæresteogdatter,erikketydeligt,

menafbrydelsenharsikkertpåvirketSeansførstefortælling,dahanhavdesvært

vedatstarteigen.

Detførstefortællesegmenteribegyndelsenkendetegnetvedenøgetbrugaf

narrativerogbeskrivelserogforegårierzählteZeit.Seanstartersinfortællingmed

atetablereensettingogplaceredenitiden,idethanfortælleromsinankomsttil

Danmarkiapril,hvordetvarkoldtoghavdesneet.Hanfortællervidere,athanvar137Sef.eks.Sloth,SøsLykke(2012):”Danskereerreserverede–ogsåoverforhinanden.”Berlingske.25.2.2012.s.4.;RitzausBureau:”EU‐opsangtilindvandrerskeptiskeledere.”RitzausBureau.1.6.2012.URL:http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e34365bcHentetden26.6.2012.;Sommer,Nikolaj:”Thorning‐Schmidt:Danmarkkommertilatmanglearbejdskraft.”DR2Deadline.6.6.2012.URL:http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e34515e5Hentetden26.6.2012.

42

blevetsendthertilmedfirmaetogvarkommetalene.Hankendtekunenkollega,

somdogvartagettilbagetilIrlandindenSeansankomst.PådennemådeharSean

alleredeanvendttoafSchützeskognitivefigurer,idethanintroducerersigselv

sombiografibærerensamtsineistartenmanglenderelationertilandreogtegner

situationenop(hansstatussomexpatoghansboligpåhotellet).

Seananvenderet’naivt’,handlingsfinaltfortælleperspektiv,somstemmeroverens

meddetdaværendeoplevelsesperspektiv.Samtidigtkanderkonstatereset

vendepunktihansliv,dahanpludseligopleveretchokoveratværeetnytsted,

hvorhaningenkender.Hanbeskriverhelesituationensomenlillesmule

skræmmendeogfremhæver”daunting”.Hansstemmelyderhervednedtrykt.

Umiddelbartefternedtonerhanimidlertiddetteudsagn,idethansiger:”But­er­it

wasokay”Denneadfærdvisersigatværetypiskforham.Hanudtalersigstærkt

omnoget,selvomhantitkombinererdestærke,emotiveadjektivereller

substantivermeddiminutivetalittle(bit),foreksempeli”alittlebitofaSHOCK.”

elleri”alittledaunting”.Alligevelglatterhanudsagnetudigen,idethansigerit

wasokay,dogmedlavstemme.Detsammesker,dahanfortælleromsin30‐års‐

fødselsdag–firedageefterathanvarankommetiDanmark:”sothatwas.agoodnight

outsoyeahitwas­“Mendahanmedlavognedtryktstemmeogenpauseefter

!"#$"%&'()'

!"###$%&'(()%*+#,-%-+.'%/%01.'%2'#'%&1,%+3%4%-2'%5'6+33+36%7*%89#+()%+-%&1,%07(:4%/-%21,%

,37&':4%/;:%07.'%*#7.%8<,-#1(+1%,7%+-%&1,%1%07.9('-'%='#=%:+**'#'30'4%"'2.%4%'2%4%+-%

&1,$% /% 01.'% 2'#'% ='#=%&+-2%&7#>4% 83:% /% 73(?% >3'&% 73'% 07(('16<'%&27%&1,% 73% 1%

@<*7#,-A'(+6-B%510>%+3%/#'(13:%&2'#'%2+,%&+*'%&1,%6+C+36%5+#-2%,7%/%>3'&%37%73'4%!"#$

%&'%D7%/%01.'%2'#'%1((%1(73'4/%-27<62-%+-%&1,%1%(+--('%5+-%!"#$%&$'(5<-%='#=%?'12%+-%&1,%

7>1?%/%&'3-%-7%-2'%7**+0'%13:%/%21:%*<((%073-10-%-7%-2'%7-2'#%07(('16<',%='#2.=%D7%+-%&1,%EFG%?'12%

1% (+--('% 5+-% 7*% 1% )*+,-% -7% .'% !"#$ &('% 01<,'% &21-% /% 'H9'0-':% -7% 2199'3% :+:3;-%

2199'34%D7%EFG%@A3:'#%+3:B%5<-%@A3:'#%<:B%'#=%+-%&1,%+-%&1,%7>1?%'#2.%!)*+,,-*'%/%&1,%

&7#>+36% 13:% &7#>+36% 21#:% ,7% +-% &1,I% -+.'% &1,% 073,<.':% &+-2% &7#>4% EFG%

!./0*123-4+52'%13?-2+36%'(,'4%EFG%8113:4%&21-%'(,'%&1,% /% -7=%J2%?'12%/%-<#3':%-2+#-?)%

*7<#% :1?,% 1*-'#% /% 01.'% !"#$ &(65*+7-*'$ ,7% -21-% &1,% 4% 1% 677:% 3+62-% 7<-% ,7% ?'12% +-%&1,=%

./012/( 3/4/( 54&/$!26% +-% &1,% 1((% &7#>% 07(('16<',% @<*7#,-A'(+6-B% /% >3'&% 37% 73'%

,70+1((?4% @8I% 2.B% D7% K'2.=% ,7% +-% &1,% K'#=% 4% L1=% +-% &1,% 10-<1((?% 1% (+--('% :1<3-+36% /%

#'.'.5'#%@8I%2.B4%!8-97$4-5-*$(-)$705-2$)-*$4+55-*$:3$;0*)-2'<%%

$

43

verbetfortæller,atfødselsdagenvarforbundetmedagoodnightout,virkerdette

udsagnutroværdigt.Dennestrukturharhanjobrugtiandre

indholdssammenhænge.Hvorforgørhandet?Hanharmuligvissværtvedat

indrømme,athansoplevelserikkeharværetsærliggodeistarten,ellermåske

syneshan,atdetvarpinligtoverformig,davijokenderhinandeniforvejen.

Samtidigtfortællerhan,atfolkharværetvenlige–detbetonesmedmegethøj

stemme,”Peoplewerefriendly”,menhankendteingenpersonligt.Detvirker,som

omSeanerigangmeddet,somGoffmankalderforansigtsarbejde.138Herveder

Seanorienteretitoretninger:hanbevarersitegetansigtvedhjælpaf

forsvarsvinklen,menshansamtidigtprøveratbevaredeandresansigtgennem

beskyttelsesvinklen.139Hanafslutterdogmedatfortælle,athanfaktiskhusker

situationensomskræmmende.Dettagerhamtreforsøgatfåformuleret.”So–ehm­

soitwas–er­.ja­itwasactuallyalittledauntingIremember”.Hanbådeforklarer

ogforsvarer,hvorforhanharoplevetsituationensomskræmmende:“Itwasjust

thecircumstances.ofhavingnosocialnetworkorno­evencompanynetworkto

supportme.Itwasjusthotelroomworkhotelroomworkhotelroomwork­so.”

Gentagelsenogkombinationenafdetoordhotelroomogworkbeskrivernøjagtigt,

hvorkedeligtogtristopholdetmåhaveværetistarten.Pådennemådeudtrykker

Sean,hvordanhanharhaftdet,udenatblivemeredirekte.Seanhengiversigdog

ikketotalttilspontanfortællingen.Dettekankonstateresveddemangeafbrydelser

ogopstartibegyndelsenafhanssætninger.Samtidigtflyderfortællingenikke,og

Seanermegetbevidstom,athanskalfortællenoget:”Aaand.whatelsewasIto­Oh

yeah[…]”.

Dettesegmenterkendetegnetveddenprocesstruktur,derhedderforløbskurve.

Detlydermuligvislidtvoldsomt,meniogmedatforløbskurvensørgerfor,at

biografibærerenikkeerfarerdet,dersker,somtilgængeligforintentionel

påvirkning,140passerdetpåSean.SeankommertilDanmarkogerheltuventet

alene.Forløbskurveneriførsteomgangnegativ,hvilketkansesvedSeansordvalg:

shock,daunting,fremhævelsenafathanvarheltalene,IknewnooneellerogsåI

knewnoonesociallyogIcamehereallalone.SamtidigtafspillerSeanslivsigkun

mellemhotelværelsetogarbejdspladsen.Enandenformforeksisterende138Goffman,Erving(2004):Socialsamhandlingogmikrosociologi.HansReitzelsForlag.s.39‐75.139ibid.,s.47.140Andersen&Larsen(2005),s.99.

44

processtrukturerdenbiografiske,somerkarakteriseretvedatværeresultataf

Seansintentioner.141IcametoDenmarkwithwork.AtSeanselvharvalgtat

arbejdeiDanmark,kandogikkeaflæsestydeligtihovedfortællingen.Detkommer

førstfremsenereiinterviewet.

Detefterfølgendesegmenterdelvistnarrativt,menermestfortalti

beretningsformen.Historienblivernulysere,daSeanfårbesøgafenvenfra

Sverige.(Jegkandesværreikketydealt,derblevsagt.)Seanbefindersigstadigi

erzählteZeit:“Thatwasthefirstweek[oftwo?]andthenImet–er­Ihadafriendin

SwedenwhocamevisitmeandthenImetsomepeoplewith[Babette?–kanikke

tydes]so–er­thathelpedalot.[A:Hm]and–er­didn’tslowly[?ikkesikker]but–er­

thepeopleImetweren’tsomuchDanish.theyweremore–er­expats.”

Seankommerselvindpåemnet’mennesker’oghvemhanharmødt.Athanikke

harmødtsærligtmangedanskere,visersigalleredeherihovedfortællingenat

væreetproblem,dahanhenvisereksplicittildet.Dennefortolkningkanstøttesaf

detoøøh’er,somSeantilføjer.Senere,iefterspørgefasen,fortællerogreflekterer

Seanmegetmereoverdetteproblem,somhankalderdet.Efterordetexpatsbliver

hovedfortællingenafbrudtafSeanskæresteogdatter,derkommerudikøkkenet,

foratsigegodnat.Denlillesigerhøjthejogvifter,ogvigriner–isærSean.

BagefterharSeandetsværtmedatfindetilbagetilhistorien.Dettesegmenterfor

korttilatkunnebestemmeenprocesstruktur.

Denæstetofortællesegmentererdigitale,altsåikke‐narrative,ogerkendetegnet

ved,atdeforegåriErzählzeit.Seanfortællerretrospektivtkausalt,oghan

definerernuhistorienudfradenaktuellekommunikationssituation.Segment3er

tydeligtargumenterende:

141ibid.,s.98.

45

DettagerSeanfemforsøgatkommeigangmedfortællingenigen.Hankanikke

rigtigfindeudafatplacerehistorien.Hantaleromathaveværetbackpacker,gæst

tilsinbedstevensbryllup,menshanogsåkommerindpåAustralien,somhan

stadigtænktemegetpådengang,overtilsitarbejdeiIrlandogtilbagetil

brylluppet.Sætningsstrukturerneerligesåforvirrende,somSeanmåhaveføltsig,

dahankomtilDanmark.Hanbrugerordetshockigenogsammenfatterfølelsenog

situationenfradengang:”Itwasjust.acompletemismatch.”Deterenmegetstærk

udtalelse,sombliverefterfulgtafensætning,derstartesfleregange,menikke

afsluttes.BagefterbrugerSeandensammestrategisomiforrigesegmentog

kommermedetudglattendeudsagn:”Ican’tsayanythingbadabouttheplacethe

placewasnice­colleagueswereniceeehm.[…]”Hanfremhæverenddamed

højlydtstemme,atkollegaernevarsødeomendfokuseredepåarbejdet,menshan

kunvardennyekollega,hvilkethansigermedlavstemme.Seansstemmeskratter

endeloglydermegetnedtrykt.Ogsådahanfortælleromenellertokollegaer,der

varrigtigsødemodhamogenddakøbteenfødselsdagsgavetilham,forandrer

!!"#$ %&'(%$ )*+,"# -.# $%# &'(# )*+"# !"#$%& '()**#(& %+,#-.& ,-.*# /**0# '/1*# %2# /*#

(3442(*5#%2&***67#89:#;31%3+'11<#$%#&'"#,#=2%#>+27#/*$0=#'#/'?@4'?@*+& A#%2#'"#%2#'#

&*55$0=# $0# ,+*1'05# %2# 6*+*# )*+"# $%#&'(# (2"# $%#&'(# @$05'"#B<# 6*'5#&'(# '# 1$%%1*# $0#

C3(%+'1$'#!/$(%#-&,(0'#(&)&/$,,(1%'#%.#"**67"#'05#%6*+*#&'("#*+#,#>2305#$%#"*6"#'#

(62?@#'1(2#%6*#>'?%#,-.*#/**0#%+'.*11$0=#'#&6$1*#/*>2+*#=2$0=#/'?@#%2#)*+"#!2345.#,#

&2+@*5#>2+#%6+**#2+#>23+#5'<(#$0#,+*1'05#'05#&*0%#%2#)*+"#7<#/*(%#>+$*05-(#&*55$0=#

'05#%6*0#6*+*#A#,%#&'(#D3(%#A#!"#$%&6%'#(&)%'.#'#?2741*%*#7$(7'%?6A#C05#&6*0#,#=2%#

6*+*#$%#&'("#$%#&'("#"*+"#,#&'(#%$+*5#'05#!17+(8-6#9),-.&.$/+'0%&/3%#$%#&'(#)*+"#<*'6#A#,#

?'0-%#('<#'0<%6$0=#/'5#'/23%#%6*#41'?*#%6*#41'?*#&'(#0$?*"#+&//0*%102#3040$('+0#

**67#A#<23#@02&#%6*<#&*+*#>2?3(*5#20#%6*#&2+@#,#&'(#D3(%#'#0*&#=3<#!23&45.#*67#A#

<23# @02&# !17+(8-6#9),-.& $%# &'(# 20*# 2+# %&2# %6'%# &*+*# *E%+*7*1<# 0$?*# %2# 7*# '05#

4$?@*5#'#=$>%# # >2+#7<#/$+%65'<#'05# (%3>>#'05# (2#5!67$ '8$3*2$)#*+#)# $%#&'($2@'<# ,#

7*'0#A#'05#,#7*%#(27*#A#,+$(6#4*241*F#'>%*+#'/23%#'#&**@#'05#*67#,-7#(%$11# >+$*05(#

&$%6#%6*7#%25'<#!2:&85)9#(&/#*(07-#%'#.&'05#**67#,"#,"#&$11#(**#%6*7#20#G'%3+5'<#

*(9#"!:;$!"#$%&,()%#(.$<0*"$8"040=2"#(2"#$%#&'(#D3(%"#'05#*.*0#&6*0#,#1*>%#>2+#'#<*'+#

'05#'#6'1>#'05#?'7*#/'?@#%6*<#)*+"#,-7#(%$11#>+$*05(#&$%6#%6*7#%2#%6$(#5'<A#(2##%6'%-(#

=200'#('<#&*#&*+*#>+$*05(#2.*+#'#=225#%$7*A#!"#$%&6%'#(&)%'.&G2#%6'%#&'(#13?@<A!&

46

stemmensigikke.DerudovertalerSeanikkesærlighurtigtidennesekvens,men

tænkermegetoverdet,hansiger.Hanafslutteremnetmedhævetstemmeogdet

udglattende”YEAHitwasokayImean[…]”.Detladertil,athanikkerigtigvilindse

ellerindrømme,hvordeprimerendeoplevelsernevar.Hanfortsættermedat

fortælleomnogleirskevenner,somhanmødteefterenuge.Hersmilerjeg

bekræftende.Jegerikkesikkerpå,omdetfårhamtilatskifteovertilnutid,

Erzählzeit,ognævne,athanfaktiskskalsedemlørdag,hvilketvaråretsSt.

Patrick’sDay.Hangrinerhøjlydtbagefter,ogdetvirker,somomhanegentligvil

fortælleomnogetandet.EftertreopstartsfortællerSeanvidere,athanstadiger

vennermeddemidag,selvomhantogtilbagetilIrlandihalvandetår.Athan

stadigervennermeddem,nævnerhanaltsåtogange.Determegetvigtigtforham.

Hanbetegnerdennesituationsomheldig.Processtrukturenkanstadigbetegnes

somforløbskurve–dognumedmerepositivkarakter,idetSeanharmødtnogle

irskevennerogfåetadgangtildetirskenetværkiKøbenhavn.

Det,derskernu,ermegetspændende:Seansstemmeføringbliverenheltanden.

Hankommermedetmegetkonstaterendeindskud,nogletanker,somhanhar

reflekteretover.Seanharidettesegment,segment4,tænktover,hvordanhans

nationalitet(ogidentitet)somirerhargivethamenfordel:

Hovedfortællingenslutterherefterca.fireminutter.Dadettevarmitførste

interview,varjegmegetitvivl,hvordanjegskulletacklepauserne.Istedetforat

venteinoglesekunder,foratseomSeanfortsætter,begynderjegmedatstille

exmanenteNachfragen,altsådenformforspørgsmål,derskullestillessidst,og

somafspejlermineegneforskningsinteresser.Herkunneinterviewetmuligvis

væreforløbetanderledes,hvisjeghavdestilletSean(flere)immanenteNachfragen.

Mendenneformforspørgsmålkanværesværeatstille,hvishovedfortællingener

såkortsomSeansogligeledesikkeerdirekteiallesegmenter.Detkræver,at

!!"#$%&'($&)$&*'&)+&,($-(.),$/0.1%2$345$!"#$6&)$+&7$.)+"$+%($1"6.&8$)(+9"0:$"#$%&'(%

)'*+$+%&+$(;.1+1$<"0$="#0$"9)$6">>#).+=$&)*$+%()$="#$6&)$#1($+%&+$&1$&?$&1$&?$&1$&$

1+&0+.),$7".)+$"0$&$<&88$-&6:$7"1.+.")2$@"$"#$%,-+$+%&+A1$&89&=1$-(()B$&)$(0?$/A'($-(()$

+0&'(88.),$&$ 8"+B$ /A*$78&=$+%($ /0.1%$6&0*$ 2$"#*%./012/+$&$ 8.++8($-.+$&)*$+%()$,(+$ .?$&)*$

+%()$#1($.+$&)*$+%()?$$/+A1?$.+A1$C#.+($,""*2$D#+$/?$$/A*$<"#)*$.+$":&=$%(0(2$E%(0($9&1$)"$

70"-8(>12$"32'1%4152/%015+$F:&=?$"32'1%6752/%8/98+$G)=+%.),H$"32'1%4152/%:5+!%

%

47

interviewerenermegetøvetogerfaren.SomKüstersnævner,erdetvigtigtforen

førstegangs‐intervieweratblivebekendtgjortmedforskelligefortællestrukturer

bl.a.vedhjalpaføgetopmærksomhedvedegnesamtaler,såatmanbliver

sensibiliseretforkommunikationsmekanismerognetopfortællestrukturer.142

Isegment4nævnerSeanalleredeenvejindisamfundet,denførsteanalytiske

kategori:dettransnationale(irske)netværk.NetværketudgørenfordelforSean,

sombeskrivernetværketsometstartingpointellerfallbackposition.IdetSean

beskriverdefordele,manharsomirer,anvenderhan’man’somfortæller.Det

udtrykkerdistanceogkansamtidigvise,atSeanharreflekteretoverdetteaspekti

forvejen.Bagefterbliversegmentetdogmerepersonligtigen,Seanbruger’jeg’som

subjektogindvierosiat”I’dplaytheIrishcard”.Ordvalgeterafgørendeher.Det

irskenetværkbeskrivessomenressource,derkanbruges.Totapintos.th.betyder

ifølgeOxfordAdvancedLearner’sDictionary:”tomakeuseofasourceofenergy,

knowledge,etc.thatalreadyexists.”143GennemordvalgettillæggerSean(også

ubevidst)netværketenstorrolle.EfteratSeanharfortaltomdetirskenetværks

betydning,afrunderhanhovedfortællingenoghansførsteoplevelseriDanmark

medetafdealleredegodtkendteudglattendeudsagn:”ButI­I’dfounditokay

here.Therewasnoproblems.”Seansstemmetalerdogetandetsprog,dadener

nedtryktoglav–isæridensidstesætning.Udsagnetogpræsentationenpasserslet

ikkesammen.Detvirker,somomSeanerigangmedetstørreansigtsarbejde.

Mange(negative)aspekterafhansemigrationshistorieblivernævntdirekte,men

detagestilbagenæstenligemeddetsamme.Alligevelkommerdefremigenog

igeniløbetafhovedfortællingen.HerkandersesindflydelsefraSchützes

trækketvangsregler.Kondenseringstvangensørgerfor,atSeanskalfortælledet,

derernødvendigtforhistorien.Ogdeter,atoplevelsenmedatkommetil

Danmarkvarskræmmendeogforbundetmedmegenensomhedistarten.

142Küsters(2009),s.193‐194.143Wehmeier,Sally(red.):”tap.”OxfordAdvancedLearner’sDictionary.6.udg.OxfordUniversityPress:Oxford.2000.s.1329.

48

4.1.2 Strukturelindholdsbeskrivelse–udvalgtedelefraefterspørgefasen

Transnationalenetværk

AtSeansirskenetværkfikstorbetydningforhansvejindidetdanskesamfund,

bliverekspliciteretiefterspørgefasen.JeghenvisertilSeansudtrykI’dplaythe

Irishcardogvilvideafham,hvorvigtigthansirskenetværkharværet.Jegskulle

helsthavebedtSeanomkunatfortællelidtomsitirskenetværkforatgenerere

flerenarrativepassager.Uansetdenneinterviewerfejl,fortællerSeanalligevelito

narrativeogtorefleksivesegmenteromnetværket,144somharværetutrolig

vigtigtforham:”Itwasimportant­itis­Itmadethetransitionhere[A:Hm].very

veryeasyforme.”og“Theywerereallymyfallbackposition”.145Idenarrative

passagererSeansfortælleperspektivhovedsageligthandlingsfinaltogforegårpå

dramatisk,sceniskgrundlag.Idethanfortællerom,hvordanhanførstegangkomi

kontaktmedenandenirerpåenpub,bliverSeansstemmehøjereoggladere.Han

virkerbegejstretognydertydeligtattænketilbagepådennehændelse.

Det,dererpåfaldendeoggennemgåendeibådedenarrativeogrefleksive

passager,erSeansfremhævelseaf,hvortilfældigthanerkommetindinetværket.

Hansigerbl.a.:”itkindofhappeneduponme.”,“AndIjustkindafellintothat”“I

kindawanderedintotheirnetwork.”,“yougraduallygetintroducedtosomebody”“I

usedthis.accidentally.”Næstenallehansvendingererkendetegnetved,atder

ikkefindesautonomeandeleihændelserne.Seanpræsenterersigselvsompassiv

modtager.Hererdetinteressantatspørge,hvorforhanegentliggørdet.Ifølge

Andersen&Larsenstillerfortællerensigrefleksivtiforholdtilsigselv.Og”i

relationtildekonkretesamhandlingsforløbomfatterrefleksivitetenatsesigselv[…]

fradengeneraliseredeandensposition.”146Detbetyderkonkret,atdenaktuelle

diskursogsåspillerindifortællingen.Rosenthalkonstatererlignende:”Die

gegenwärtigeLebenssituationbestimmtdenRückblickaufdieVergangenheitbzw.

erzeugteinejeweilsspezifischeerinnerteVergangenheit.”147Spørgsmåleterher,om

144Sebilag3,s.5.145Dieterfortællerlignendeomsittyskenetværk:”[…]wennmanamAnfangöhöhhieristalleine,daskannjamanchmalschonneähäh­ichwarnichtalleine,[A:Hm]abertrotzdemistdasimmerganzschönmalso’n[A:Ja]bisschenzurückfallenzukönnen,ja?“Sebilag9,s.60.146Andersen&Larsen(2005),s.91.147Rosenthal(2011),s.179.

49

denaktuelledanskeintegrationsdiskursafspejlersigiSeansfortællingomdet

irskenetværkoghansbådeletteogpassiveindtræden.Dettekandogikke

besvaresudenattageforfatterskabetfraSean.Jegvilkommeindpådenaktuelle

integrationsdiskurssenere,nårjegundersøgerSeans(ognogleafdeandre

deltageres)kommentareromemnet’danskevenner’.

Schützesandenkognitivefigurharenstorbetydningidennesammenhæng.Det

irskemiljøfungerersombetingelses‐ogorienteringsrammefordensociale

integrationsproces.SomantropologerneOlwigogPærregaardskriver,spiller

netværksdannelseenvigtigrolleiforbindelsemedmigrationogdedermed

forbundneændringsprocesser.148Detirskenetværk,somifølgeSeanerselve

pubkulturen(”TheIrishpubsceneis­isthenetwork”)harsørgetfor,atSeanslivnu

erkendetegnetvedennyprocesstruktur:enblandingmellemdeninstitutionelle

processtrukturogforvandlingsprocessen.Seanbliverkonfronteretmeden

pludseligforandringisitliviDanmark(hanslipperforensomhedengennemsin

indtrædenidetirskenetværk),somdogimodsætningtilforvandlingsprocesser

ikkekommerindefra,menudefra,franetværket.Samtidigtkanmannæstentale

omnetværketsominstitution,idetdenirskepubkulturersåetableret,atderkan

væretaleom”[…]enrutinetilpasningtilhændelser,dererforventelige[…]”149fra

Seansside.Hanerbekendtmed,hvordanmanopførerpåenirskpub,oghvadder

erlegitimt:”It’sjustthefact,that­thewholeculturegoingforabeer,meeting

somebodyelse,talkingtosomebody.[A:Hm]It’squiteacceptedforanIrishtodoit

onyourown,[...].”

Danskevenner–målogvejind

SomSeanalleredeindirektefortalteihovedfortællingen,mødeshanmestmed

expats.IefterspørgefasenbederjegSeanfortællemignogetomdemennesker,han

harmødt.Førstnævnerhanarbejdskollegaer,andreexpats,irerefradetirske

netværksåvelsomenmixedcommunityognoglesvenskevenner.Danskevenner

148Olwig,KarenFog&Pærregaard,Karsten(2004):”Netværk.Transnationalmigrationogsocialsammenhæng.”I:Hastrup,Kirsten(red.):Videnomverden.Engrundbogiantropologiskanalyse.HansReitzelsForlag:København.s.176.149Andersen&Larsen(2005),s.98.

50

nævnerSeansidst.Segmentetomdedanskevenner150errefleksivt‐

argumenterendeogfortællesiErzählzeit.Seansfortælleperspektiver

retrospektivtkausaltogkendetegnetvedmangefremhævelserognogle

kunstpauser:“AndthenDanishpeople.IttookmeQUITEawhiletohavefullproper

Danishfriends.AndeventodayI.don’t.have.majorproperDanishfriends.[…]One

ortwogoodfriendsbutnoneofmyreeeallycloseoneswhoisDanish,whichis

unfortunate.”Deterinteressant,atSeanstartermedatsigepeopleistedetfor

venner.Alleredeherkanderaflæses,athanikkemener,athanrigtigharnogle

danskevenner.Seanfremhæverderudovertidsaspektet,”QUITEawhile”af

processeniatfindedanskevenner,idethanhæverstemmenmeget.Samtidigt

betonerhanigen,athaningenrigtigedanskevennerhar.Ihvertfaldikkenogen,

somhanvillefullysocializewith.Hanbetegnerdetsomuheldigtogforklarer

hurtigt,atdetermerehansegenfejlendderes.Herbliverstemmenlav.Pågrund

afdenstrukturellelighedmedforrigepassagerihovedfortællingen,hvorthatis

okayerblevettaltmedlavstemmeogmentudglattendeislutningenafsætningen,

tilladerjegmigattvivlepå,omSeanmener,atdetikkekunerhansskyld,at

venskabermeddanskereikkeerblevetdybere.Endviderehængermanglenpå

danskevennersammenmedhanslivsstilogarbejde,sigerSean.Eftertreopstarts

lykkesdethamatfortællevidere:”[…]thatis­thatis­thatisalittlebitofaproblem

andmypartnerdoesmentionittomethatIdon’thaveenoughDanishfriends.”

Seansstemmeerblevetlavereoglyderlidtnedtrykt.Herfremhæverhangennem

enstrukturelkonstruktion(mypartnerdoesmention),athanskæresteikkeer

tilfredsmedmanglen.

DetvirkerumiddelbartsomomSean–ogogsåandreafdeinterviewededeltagere

–eroverbevisteom,atdekunmåbetegnesigsomintegrerede,nårdeikkeblothar

venskaber,menderimodtættevenskabermeddanskere.Spørgsmåleter,hvor

denneforestillingkommerfra?Erdetenpersonligindstilling,ellerudspringerden

afdenstatsligeintegrationsdiskurs?ISeanstilfældeerdethansdanskekæreste,

derminderhamomathansmangelpådanskevennerikkefremmerhans

integration.SelvomSeanerkærestemedendansker,somhanharbarnsammen

med,ogselvomhanerinvolveretisitirskeogsitfritidsnetværk,hvorhanfaktisk

150Sebilag3,s.6‐7.

51

haretpardanskevenner,såerdetikke(godt)nok.Seanhartagetdennediskurstil

sig,idethanselvbetegnermanglenpåtættedanskevennersomuheldigt.Det

virkersomom,hanpådenenesidegernevilhavedanskevenner(måskeogsåfor

kærestensskyld?)ogsamtidigerklarover,athanskalhavenogleforatkaldesig

forintegreret.

HosLindabliverdetendnutydeligere,athunføler,hunskalhavedanskevenner

foratopfyldesamfundetskravtilhende.Hunsættersinedanskeoginternationale

venneroverforhinandenogkonstaterer,athunharefterlystellerbevidstopsøgt

deinternationalevenner,hvorimodhunkunhardedanske,fordihunerendelaf

samfundetellerindisamfundet,somhunudtrykkerdet.151Samtidigtvirkerdet

somom,LindaligesomSeanbrugersitinternationalenetværk(ikkesitnetværkfra

Balkan)somenslagsfallbackposition,hvorhunkangiveslipogslappeaf.Herer

hunmindregæstogmeresigselv.Lindasigerirelationtilsitdanskenetværk:”Og

så­eh­selvommankendernogen,såkanmanikkeheltpræcisværesigselveh.ehm.

[…].”152MedudgangspunktiLindasskelmellemsitdanskeoginternationale

netværk,mellematskulleogatville,bliverdetmåskelettereatforstå,hvorSeans

selvkritiskeindstillingkommerfra.Måskeharhanselvopstilletkriterietomat

havetættedanskevennerforatkunnekaldesvellykketintegreret,ellerogsåhar

hanukritiskovertagetogudbyggetdenalleredeeksisterendestatsligediskurs.

Etbelægfordiskursenfindesforeksempelidennyestebrochureomindvandrere

fraDanmarksStatistik,somharundersøgt”[…]ihvorstortomfangindvandrereog

efterkommeredannerparmedpersonermeddanskoprindelse.”153Iforordettil

IndvandrereiDanmark2011bliverindvandrernesstillingidetdanskesamfundfor

detførstedefineretgennemparametresombl.a.deltagelsepåarbejdsmarkedet,

uddannelseognu–siden2011–ogsågennempartnervalget.Iogmedat

integrationnævnesalleredeiforordetsførstesætning,kanmangåudfra,at

partnervalgeterenafgørendeintegrationsfaktor.Derudoverskelnesidenne

sætningtydeligtmellemdanskogikkedansk.SomantropologMikkelRytter

151Sebilag8,s.53.152ibid.153DanmarksStatistik:”IndvandrereiDanmark2011.”www.dst.dkURL:www.dst.dk/Publ/IndvandrereidkCiteretden6.6.2012

52

bemærker,rummer”[d]eneffektueredeægteskabspreference[..]enudlægningaf

integration,hvordetantages,atindvandrernesægteskaberogderesbiologiske

reproduktionherilandetuvægerligtvilgøredemmeredanske.”154Detvirker

imidlertidsomom,detikkeernokforSean.Herskalogsåvenskabernevære

danske.UlrikPramGadhenviseridennesammenhængtilenintegrationstræthed,

derkanopstå,”[n]årdenvelintegreredeoplever,atderstillesspørgsmålstegnved,

ommannualligevelspillerdenrigtigerollesomvelintegreret.”155Eller–ligesomi

Seanstilfælde–kanfølelsenafikkeatværegodnok,ikkeværeintegreretnok156

bliveved.Lindaoplevertydeligtdenneintegrations‐ellersnarere

assimilationstræthed:”OmjegboriAfrikaellerDanmarkellermithjemland,såeh

jegsynesvierintegreretpåden­ellersåmegetsomvigernevilehværeintegreret

personligogindividueltogsådannoget.[…]ikkefordilovenkræver.”157Lindahari

forbindelsemedsitsåkaldteintegrationsprogram,derskulleafviklesiløbetaftre

år,bl.a.skulletlære,hvordanmancyklerellerbrugerdankort.Detharirriteret

hende,athunikkeselvmåttebestemme,hvorvidthundeltageridiverse

aktiviteter:”Detherdetgårikke.Je­jegjegvil­Det­detkangodtværeatjeg­jegvil

ikkecykle.hvadmeddedanskeresomikkecykler?Skaldeogsåpåintegrations­[A.

griner]ehhvadhedderdet­ehlovenogprogram[…]?”158

Atdanskevennerbetragtesbådesomenvejindisamfundetogsometmål,bliver

ogsåtydeligtiandreinterviewdeltageresobservationer.Mendetersværtat

kommeikontaktmeddanskere.159Lindakommerforeksempelmediagttagelsen:

”DetjegharopdagetiDanmarker,atmanikkefårdanskevenner.”160Hun

154Rytter,Mikkel(2007):”’FamilienDanmarkog’defremmede’.Slægtskabsbillederidanskintegrationspolitik.”I:Olwig,KarenFog&Pærregaard,Karsten(red.):Integration.Antropologiskeperspektiver.MuseumTusculanumsForlag:København.s.76.155Gad,UlrikPram(2011):”Muslimersomtrussel.Identitet,sikkerhedogmodforanstaltninger.”I:Pedersen,MarianneHolm&Rytter,Mikkel(red.):IslamogmuslimeriDanmark.Religion,identitetogsikkerhedefter11.september2001.MuseumTusculanumsForlag:København.s.81.156AntropologIngerSjørslevkonstatererdetsamme:”Grænsedragningenændrersigisammeøjeblik,somindvandrerenforsøgeratpasseregrænsen,ogdermederkampentabtpåforhånd–afindvandreren.”SeSjørslev,Inger(2007):”Integrationensparadoksogdenkulturelletræghed.”I:Olwig,KarenFog&Pærregaard,Karsten(red.):Integration.Antropologiskeperspektiver.MuseumTusculanumsForlag:København.s.143.157Sebilag8,s.46‐47.158ibid.,s.47.159Deterfaktisketlidtspøjstparadoks,nårmantænkerover,atintegrationenmålesi,hvormangedanskevennerindvandrerehar,elleromdeergiftmeddanskepartnere.Detkræverjointeressefrabeggesider–ikkekunfraindvandrerne.160Sebilag8,s.47.

53

begrunderdogdettemedsinalder:Nårmankommersenere,hardanskerneikke

pladsmeretilennyven,dadealleredeharderesnetværk.

Enandeninterviewdeltager,Frauke,haroplevetnogetlignende:”BISJETZThabe

ichnichtvieleDänenkennengelernt.alsoobwohlichschonsolangehierbinin

DänemarkaberishaltdieGrenze[…].”161Fraukeseriførsteomgang

grænselandetiSønderjyllandsomenhindringforatlæredanskereatkende.

DerudovererdermangetyskereiSønderborg,hvilkethellerikkehjælper,da

kontaktentiltyskereimodsætningtildanskereetableresnemtoghurtigt.Nårman

førstharnogle(tyske)venner,erbehovetfordanskevennerogdenindsats,det

kræveratkommeikontakttildem,blevetmindrerelevant.DeriserFrauke

ulempenvedatboigrænselandet.LigesomSeanmenerhuniøvrigt,athendes

arbejdeudgøretproblem,daforskningsmiljøetermegetmultinationalt–man

talerengelskder.SelvomhunharværetiDanmarkitiår,harhunikkeopbyggetet

netværkellerlærtmangedanskereatkende.Fraukesynes,atdeterhendesegen

skyld,athunikkeharmødtmangedanskere.Hunhavdenoglechancer,somhun

ikkeharudnyttet,f.eks.ettilbudomenmødregruppe,somhuntakkedenejtil.Med

etlille’men’fortællerhun,athunikkeved,omdeterhendesproblem,elleromdet

ogsåerdanskerne,dererensmuledistanceredeogikkehenvendersigtilfolk

ligesomamerikanerne,162somhunvarvanttiltidligere,skynderFraukesigatsige.

Hunerforsigtigogvilhelstikkepegefingre.

Judithertilgengældmegetåbenogtydelig,dahunietnarrativtsegmentmed

refleksiveindslagfortællerometkritiskmoment,somhunoplevede,dahunskulle

hentesinebørnenmorgen,efteratdehavdeovernattetiSFO’en.Devoksneskulle

spisefællesmorgenbrød,menJudithvarforsinket.Dahunankom,varallepladser

taget,ogingenrørtesigforatrykkesammenellerhilsepåhende.Hunblev

fuldstændigtignoreret.Denneepisode163harsatsigdybtihendeserindring,og

Juditherrystet,menshunfortællerherom.Fortællingenerdramatiskognæsten

sceniskmeddirektetale.Hunvirkerstadigrædselsslagen,menshunfortæller

episoden.Idenneforbindelsesigerhunfølgendeomsinintegration:

”Detvar­[J.rømmersig]jegsynesdetvarhård,altså[J.grinerforlegent][A:

161Sebilag5,s.24.162Franziskasigerdetsammeomsineamerikanskenaboer,somhunstadigharkontakttil.Kontaktentildedanskenaboerbeskrivessom:”Eristfreundlich,aberdänisch.”Sebilag10,s.90.163Sebilag7,s37‐38.

54

Hm]ehmatintegreresig.[…]Detvarsvært,fordiehmjegsynesøhm,danskernedeermeget­deerikkesånysgerrige.[A:Hm]Despørgerikkeehm[A:Hm]nogettildig,dinperson.[…]Deter­deermereindelukkede164synesjeg.[…]Altsådethele,detersådanlidtlangsomt[J.griner]ogdet­detgivermisforståelser[J.griner][A.Hm]hvismanikkeveddet,sådanerdetbareher.Øhhm.[J.synker]”165

Judithharaffundetsigmed,atsådanerdetbareher,166oginterpreterersin

erfaringomatværeudenforsomenmisforståelse,dahunikkevidste,hvordan

de167var.Menoplevelsensidderalligeveldybtikroppen–dettevidnerhendes

stemmeføringogmimikom.Interessanterdet,atnæstenalleinterviewedepåen

ellerandenmådesiger,atdanskereerdistancerede.Dogharalledannetsighelt

forskelligemeningerombaggrundenfordistancen:GrænselandetiSønderjylland

nævnes,alder(menneskerover25haralleredevennernok),detnordiskeklima

ellertroenpå,atdanskerebareersådan.Uansethvad,nævnerdefleste,atde

anserdanskeresomdistancerede.

Etandetsymptomatiskaspektveddeflesteinterviewsersprogbrugen.Judithsiger

foreksempel,atdetvarhårdtatintegreresig.Brugenafdennerefleksive

verbalformantyder,atJudithanserintegrationsomenopgave,hunselver

ansvarligfor.Densammeoverbevisningharmangeandreinterviewede.168

Sammenlignetmedordetsoprindeligelatinskebetydning,ifølgeNudanskOrdbog

”forny,bringeifuldkommenstand”,169harordetintegrerefåetennybetydning.170I

ogmedatintegrationsindsatsenåbenbarthvilerpåden,derskalintegreresig,

virkerprocessenmeresomassimilationendetfællesprojekt.AntropologSteffen

164Dieterobservererdetsamme:”Alsoöh­was­wasichvielleichthieröhöh’nbisschenäh.bemängelnkann,dasisjaauchwennman­jemehrmanin­inEuropazumNordenkommt,dieLeute,dieisolierensichindenHäusern.“Sebilag9,s.68.165Sebilag7,s.37‐38.166DetharSeanogså:”[…]buttheyarenotbeingrudetoyouit’sjust[Agriner:Ja.]thewayitis­[…].”Sebilag3,s.8.167HosJudithkanderobserveresenstærk’os‐og‐dem’dikotomi.Hendeskritiskeoplevelsermeddanskereogdanskemyndighederharovervældethende(forløbskurve).168Seanhenviserogsåtilsigselv,idethanfleregangesiger:”Ihaven’tmadethefullefforttocomeacross.”Sebilag3,s.7.169Becker‐Christensen,Christian(red.):PolitikensNudanskOrdbogmedetymologi.Bind1.2.udg.,1.opl.,2001.PolitikensForlag.s.661.170IfølgeantropologSallyAndersonansesindvandrereogflygtningeipolitiskeintegrations‐diskursersomdelelementer,derskalforenesmedhelheden.SeAnderson,Sally(2006):”Storbymennesker:Tilflyttereoglokaleikøbenhavnskekampsportsklubber.”I:Pedersen,MarianneHolm&Rytter,Mikkel(red.):Denstilleintegration.NyefortællingeromathøretilDanmark.C.A.Reitzel:København.s.69.

55

Jöhnckekonstatererdetsamme,idethanbeskriver,atintegrationspolitikken

kræverafdenenkelteindvandrerellerflygtningselvatsørgeforsinegen

integration.171

Fritidsaktiviteterogstorbyen

EntredjevejindidetdanskesamfundgårifølgeSeanheltklartvia

fritidsaktiviteterogforeningslivet.Detteerdenmestsikrevejtilatmøde

menneskerogfaldeisnak:

”Ididn’tjoin,somethingearlyenough[A:Hm]butIwasworkingtoohardandIdidn’tthinkaboutit,and[A:Ah].Andthatwas­thatwoulddefinitelybeawayin.Somesortofactivityyouwanttogetinvolvedin.[S.synker]here.I­It’sthere.It’sinCopenhagen.”172

Seanfortælleridettesegment173fraefterspørgefasenomhvordanhanerkommeti

kontaktmedmennesker.Gennemarbejdetharhanmødtandreexpats,menshani

sinfritid–gennemfodboldklubben–hartruffetnogledanskere.Seananvender

herSchützes2.kognitivefigur,idethanberetteromfritidsmiljøet,somerstedet

forsocialeprocesser.DettesegmenterisærkendetegnetvedSeansbegejstringfor

København,somtilbydermangefritidsmulighederogdermedmangemuligheder

foratmødemennesker.Segmentetermegetmereflydendeendhovedfortællingen

–dererfærreafbrydelserelleropstarts.SamtidighæverSeanofteresinstemme

foratfremhævepositiveogforunderligekarakteristikavedbyen.Seanbefindersig

iErzählzeitogfortællerbådeudfrasitnutidigeoplevelsesperspektivog

retrospektivtkausalt,idethanargumenterer,hvorforhanikkeselvhardeltageti

fritidsaktivitetertidligere.Detvirker,somomhanfleregangefølerbehovforat

forklaregrundendertil.HererSeanklartpåvirketafmintilstedeværelsesom

interviewer.Igensammenfatterjeghansudsagnsometbekræftendespørgsmål

(”SoCopenhagenisagoodcitytogetintocontactwithpeople?”),hvilketerfor

ledendeogdermedikkefremmendefornyenarrativer.AlligevelerSeanssvar

megetsigende:

“Iguessso.IFYOUTRYifyoutry.Ifyoudon’ttryIdon’tthinkpeoplewillcome

171Jöhncke,Steffen(2007):”Velfærdsstatensomintegrationsprojekt.”I:Olwig,KarenFog&Pærregaard,Karsten(red.):Integration.Antropologiskeperspektiver.MuseumTusculanumsForlag:København.s.47.172Sebilag3,s.7.173ibid.,s.8.

56

aand.approachyou[A:Hm]here.Imeanbut­er­ifyoutryifyoumakeaneffort.itwillopenforyou.[…]It’s­butit’suptoyou.definitelyuptoyou.”174

Seansfremhævelseoggentagelseillustrererfordetførste,atsvaretkommeget

spontant.Fordetandethenviserdissestilistiskeelementertiletaspektved

integrationen,somvikunnekonstatereiforrigeafsnit.Atdeterindvandrerens

heltegenopgaveatbliveendelaffællesskabetogaktivtsøgemuligheder.175Det

sammenævnerogsåFranziska:”Abermanmussaktivsein.[A:Hm]Also,mankann

sichnichthinsetzenundwarten,[A:Ja]sondernmanmussaktivsein.Unddasmuss

jederEmigrant,glaubeichsein.[A:Hm]Aktiv­selbstaktivsein[...]“176Ingeborg

konstatererpræcisdetsamme:„AlsoesistimmergutKursezubesuchen[A:griner]

weilmandannebenandereMenschenkennenlernt[A:Hm].Wennmaneinfachnur

zuhausebleibt[A:Nja]dannkommtniemand,manmussschonselbstwastun.“177

OgsåJuditherenigidet:“Altsåmanskalværeaktivoggørenoget.[...]Derkommer

ingenogringerpådøren.“178Deterpåfaldende,atalle179brugerdesamme

vendingerogstilistiskeelementer(fremhævelsegennemstemmeføring)forat

udtrykkevigtighedenafatværeopsøgende.Uansetderesalder,kønellerherkomst

konstatererdeciteredeinterviewdeltagere,atensegetinitiativerafgørendeforat

kommeindidetdanskesamfund.

4.1.3 Analytiskabstraktion

Idetteanalysetrinskallivshistorienssamledekonstruktionvises,ifølgeSchütze.

Dennekansesvedenellerflerefremtrædendefortællelinjer.Sombeskrevetunder

’Analysestrategi’defineresenfortællelinjesomentematisksammenkædningaf

livshistoriensprocesstrukturer,sombetragtesefteretcentraltsynspunkt.Iogmed

atjegkunharhørtomenlilledelafSeansliv,erdetumuligtatpræsentereSeans

livssamledekonstruktion.Det,derkankonstateres,er,attofortællelinjer

konkurrerermedhinandenihovedfortællingen.PådenenesidefortællerSean,

hvorskræmmendedetvaratkommetilDanmark,pådenandensidebeskriverhan174ibid.175Dietermenerogså,atmanskalværeaktiv–isæridetmaninvitererfolkhjemtilsig.176Sebilag10,s.93.177Sebilag6,s.29.178Sebilag7,s.41.179Herskalderdogtageshensyntil,atalleciteredeertyskere.Sådenstilistiskelighedkansagtensafspejletyskesprog‐ogudtryksmønstre.

57

sineoplevelsersomokayogalligevelproblemfrie.(”Therewasnoproblems.”)

IfølgeAndersenogLarsenkandermedforventes,at”[…]derefleksive

argumenterendepassagerbredersigpåbekostningafdenarrative.”180Dettetræk

sestydeligtiSeansfortælling.

Jegvilhergiveenkortsammenfatningafdeanalytiskekategorierellervejeindi

detdanskesamfund,vialleredepånuværendetidspunktharfåetoverblikover,og

relateredissetileksisterende,isærsociologisk,teori.

SomSeanshistorieharvist,ertransnationalenetværkengodvejindietsamfund.

DetirskenetværkharhjulpethammedatetableresigiDanmark.NinaGlick

Schilleretal.harobserveretlignendeideresfeltstudieriTyskland.”[…][M]igrants

becomeconnectedtoGermanythroughsociallinkagesandvariousformsofidentity

thatatthesametimeconnectthemtoorganizations,communicationsystemsor

identitiesthatextendtransnationally.”181Detvirkerimidlertid,somomSeangodt

kanse,hvorvigtigtnetværketerogharværetforhampersonligt,menhanserikke

netværketisammenhængmedintegration.Andredeltagereharogsågavnafderes

transnationale(tyske)netværkellerderestrans‐oginternationalenetværki

LGBT‐miljøet.SomOlwigogPærregaardpåpeger,erdetikkeettegnpåen

eksistensudenfordetdanskesamfund,”[n]år[..][indvandrere]udviklersærlige

fællesskaberogidentiteter.[…]Derersnareretaleom,atderesfællesskaberharfået

ensærligkarakterpågrundafdeintegrationsprocesser,dehargennemgåetidet

danskesamfund.”182

København,altsågenerelttaltbyeroglokaliteter,beskriverSeansometandet

vigtigtaspektvedvejenindisamfundet.Idennesammenhængkonstaterer

geografiprofessorRuthFincherfølgende:

”[T]hefeatureofthecitiesofdestinationoftransnationalmigrantsdeserveparticularattentionascontributorstotheirsocialinclusionorexclusion[…].Urbancommunitiescanbewelcoming,ornot,oftransnationalnewcomers;

180Andersen&Larsen(2005),s.101.181GlickSchiller,Nina;Nieswand,Boris;Schlee,Günther;Darieva,Tsypylma;Yalcin‐Heckmann,Lale&Fosztó,Lázló(2004):”PathwaysofMigrantCorporationinGermany.”TRANSIT1(1).s.1.182Olwig,KarenFogh&Pærregaard,Karsten(2007):”Integration.”I:Olwig,KarenFogh&Pærregaard,Karsten(red.):Integration.Antropologiskeperspektiver.MuseumTusculanumsForlag:København.s.28.

58

thelocationoftransnationalmigrantsincertainpartsofcitiescanspatiallyreinforcetheirisolationorbelonging.”183

SeanogDieterharoplevetKøbenhavnsomengodbyforindvandrere,ogde

fremhæverbyensmangefritidsmulighederogdermedvejeindisamfundet.Det

kræverdog,atindvandrerenselvbliveraktivogudnytterdemuligheder,byen

byderpå.LindafølersigsikkeriKøbenhavn,dakøbenhavnernetænker

anderledes,sigerhun.Hunvilleværebangeforattageetandetstedhen,dahun

ikkeved,hvordanfolkvillereagerepåenlesbiskkvinde(enddamedmuslimsk

baggrund)fraBalkan.SelvOdensevirkerforlilleforhende.ServipåOdense,hvor

Noushinbor,kanvikonstatere,atnoglebydele,f.eks.Vollsmose,kanfungere

ekskluderende.Noushinoghendesmandharvalgtatflyttevækderfra,foratgive

deresbørnstørremulighederforatblandesmeddanskere:

”Hvisvoresbørnskullehaveenchancetilatlæreogs’danskenormeroogknyttenogledanskevenskaberoogkommeiskolemeddanskebørnoglærermåskesprogetflydendeligesomdanskebørn,ik’.Æhhhsåskullevimåskeligesomsøgenogetandetend­endatboiVollsmose.[…]”184

JudithogFraukeharoplevetSønderborg,ellerdetdansk‐tyskegrænseland,som

problematisk.Fraukeharundersinuddannelsenærmestkunmødttyskere,hvilket

harforhindret,athunmødtedanskere.Derforovervejerhunatflyttetilenanden

danskbylængerevækfragrænsen,foratkommeikontaktmeddanskere.Hun

nævner,atdermåskeikkeersåmangefordommeoverfortyskere.Judithudtaler

direkte,atdetkanværesværtatværetyskerigrænselandet:”Ehm,jaaltsåfaktisk

pfff[J.medlidtsurstemme]oplevermanjoogsåhverdagetellerandetieneller

andensammenhæng,hvordeteeer[huntrækkerlidtpåordet]øhhgrænselandher,

atderblivertå­ehtaltdårligtomtyskere.”185Deteroverraskende,at’Åndenfra

’48’ognederlagetfra1864stadigspøgeribaggrunden.Mendetbetyder,at

Sønderborgmedsingeografiskepositionogheltspeciellehistoriekanværeen

problematiskbyfornetoptyskemigranter.DettefundstøtterGlickSchillerskritik

vedmangemigrationsstudier.Hunkritiserer,atbyerindenforennationalstater

blevetbehandletsomudskifteligiforskningen:”[…]thecontextualfactorsshaping183Finch,Ruth(2011):”Transnationalism,SocialInclusionandtheCity.”I:Mansouri,Fethi&Lobo,Michele(red.):Migration,CitizenshipandInterculturalRelations.LookingthroughtheLensofSocialIncusion.Ashgate:UK.s.177‐178.184Sebilag4,s.16.185Sebilag7,s.39.

59

thepracticesandsocialtiesofmigrantsinthatspecificlocalityareimplicitly

assumedtobesimilarthroughoutthenation­state.”186

Somvikanse,harbyenenbetydning.Betydningenvariererdogfraindvandrertil

indvandrer,daforskelligefaktorergørsiggældendeiforbindelsemedbådebyens

ogindvandrerensspeciellekarakteristika.

Seanhistorieharsamtidigtvist,hvadderikkevarenvejindidetdanskesamfund

forhamsomexpat.Arbejdetidetinternationalemiljøharikkehjulpethammedat

læredanskereatkendeellermedatlæresproget.Denlangearbejdstidhargjort

detumuligtforhamatdeltageietfrivilligtsprogkursus.Firmaetselvharikke

tilbudtnoget.DetengelskesprogharifølgeSeanikkeværetetstørreproblemi

socialesammenhæng,mendethar,menerhan,ikkehjulpethansintegration,at

hanikkekunnetaledansk.Jegvilkommeindpåsprogetibehandlingenafden

næstecase.

Etandetaspekt,somSeanikkeharnævnt,mensomvarvigtigtforLinda,er

alderen.IfølgeLindaerhunkommet(for)senttilDanmarktilatkunnefådanske

venner,daallealleredeerveletablerede.Dererikkepladstilflerevenner,mener

hun.

Danskevenneransesgenereltafdeinterviewedesomvejenindisamfundet–og

sommålet.Førstnårenindvandrerharfundet(tætte)danskevenner,erhaneller

hunintegreret.DeterSeanoverbevistom,ogdetstøttesafdeandre.Hvorvidtdet

eretønskeafindvandrerenselvathavetættedanskevenner(ogikkekunvenner)

elleromdeterdenfremherskendepolitiskediskurs,kanhervedværesværtat

bestemme.

186Glick‐Schiller,Nina&Çaglar,Ayşe(2011):”LocalityandGlobality.BuildingaComparativeAnalyticalFrameworkinMigrationandUrbanStudies.”I:Glick‐Schiller,Nina&Çaglar,Ayşe(red.):LocatingMigration.RescalingCitiesandMigrants.CornellUniversityPress:Ithaca&London.s.68.

60

4.2. Analyseafcase2:Noushin

NoushinersammenmedsinmandogtobørnkommettilDanmarksompolitisk

flygtningfraIrani1984.Åretførblevdenførstedanskeudlændingelovvedtaget.

Denforbedredeasylansøgernesretsstillingenormtogvarudtrykforetdansk

ønskeomatværeethumanitærtforegangsland.187Noushinrepræsentereren

indvandrer,derharfundetsinvejindidetdanskesamfundgennemsproglæring,

arbejdeoguddannelse.Dissefaktorereralleredekendtfraeksisterende

forskning.188Samtidigtspilleraspektet’anerkendelse’ogsåenrolleihendes

emigrationshistoriesåvelsomhendesungealdervedankomsten.

FortælleopfordringenbliverratificeretafNoushin,idethunsiger”Deteriorden”

efteratjegharafsluttetfølgendefortælleopfordring:

”[…]Jegermegetinteresseretiehm­ilivshistorier,isærafmenneskerdererkommetøhm­jatilDanmark­elleremigrerettilDanmark­altsåmegetinteresseretiemigrationshistorier.Ogsåviljegæh­ja,gernebededigomatehmfortællemigdin,livshistorie.Ja.””Ja.””Såspørgerjegbagefter.””Ja.”[A.griner,N.grinerogsiger:]”Deteriorden.”

Selvomminfortælleopfordringerlidtupræcis,dadenpådenenesidenævner,at

jegerinteresseretiemigrationshistorier,ogpådenanden,atjegvilgernehøre

hendeslivshistorie,ratificererNoushindenogfortællermigsin

emigrationshistorie.Hunbegynderatfortælle,hvornåroghvorforhunerkommet

tilDanmark.Noushinshovedfortællingerover25minutterlangogkanpågrund

afdennelængde(ogspecialetsbegrænsedeomfang)desværreikkeanalyseresi

alledetaljer.Jeghenviserderfortilbilag4,hvorbådeensammenfatningog

udvalgtedeleafhovedfortællingenkanlæses.189Idetfølgendeviljegundersøge

fireudvalgtedeleafNoushinshovedfortælling,somhængersammenmedhendes

vejeindisamfundet.

187Danmarkshistorien.dk:”Udlændingelove1983‐2002.”danmarkshistorien.dkURL:http://danmarkshistorien.dk/leksikon‐og‐kilder/vis/materiale/udlaendingelove‐1983/Hentetden10.6.2012.188 Se f. eks. Hansen, Eigil Boll & Kolodziejczyk, Christophe (2009): Nydanskeres vurdering afintroduktionsprogrammetogderesintegration.AKF,AnvendtKommunalForskning:København.189Derudovererselvelydfilentilgængeligibilag13.

61

4.2.1 Strukturelindholdsbeskrivelse–udvalgtedeleafhovedfortællingen

EfteratNoushinharfortalthistorienomselveflugtenfraIranoverbl.a.Tyrkiet

hentildeførsteugeriKøbenhavn,fortællerhun,hvordanfamilienkomtilOdense.

Iovenståendeudsnitfindesdertosegmenter.Disseerbeggetodigitale,

argumenterendeogreflekterende.Idetførstesegment(fra”ogsådavikom…”til

”Detvarikkeetableretendnu…”)serNoushinretrospektivtkausaltpåsinhistorie

udfradenaktuellekommunikationssituationogiErzählzeit.Hunfremhæver,at

!"#$ %&$ '($ )*$ +,-$ ./////$ '0$ )1'2$ %2$ .//$ '($ )*$ +,-$ 3*4$ "'15%16$ *++12$ !"#$ %&'()$

*+)%,-()(.$'132$'13$)(7$*++1$5,#13$-(5$%14)$+0551$4*#1%,-$81%31--1$!/0$12.$'132$

'13$)(7$ 97($:(5%+$;4<#5*5#1/=.4>$,#$(441$'1$!/0$34&5.$'17$-<5'*#/1'176$ *++1$,#?6$

@AB$"#$'($)*$+,-$3*4$"'15%16$%&$841)$)*$-,'3(#13$!/0$12.$(9$:(5%+$;4<#35*5#1/=.4>$

./$!/0$12.$C044170>$D+,)#&7'6$*++1E$F///2$,#$'17$/()'1$'1$9(+3*%+$4()13$13$.///$

4*#1%,-$15$4*44111$E$$13$4*441$/0%$,-$3*4$15$8G751/()1$E$!/0$34&5.$D&$),71%$8G75$+0551$

84*)1$>(%%13$-15%$)*$!/0$12.$%+0441$>&$%>7,#%+,41$,#$(43$'13$'176$*++1E$!/0$12.$$

;,7$%,-$%(#3$(441$'1$9(H*4*31317$%,-$-(5$4*#1%,-$4()1'1$%151716$'13$905#171'1$*++16$

'132$'13$)(7$*++1$5,#13$(9E$!/0$34&5.$;,7$)*$)(7$=,$'1$9G7%31$#70>>16$,%$'17$+,-$3*4$

"'15%16$ *++1E$ :17$ )(7$ 9(+3*%+$ /14417$ *++1$ 15#(5#$ 5,#136$ '17$ /1'$ %>7,#%+,415$ %,-$

%&'(5E$!/0$12.$:13$)(7$*++1$13(8417136$15'50$!/0$12.E$F///$-152-15$'($)*$+,-$3*4$

"'15%16$%&$9*+$)*$9(+3*%+$.///$15$9.441%$41=4*#/1'$*$I,44%-,%?$!/0$12.$./$/),7$'17$=,$

)(7$91-$).714%17$,#$%&$)(72$)(7$'13$=,$!/0$12.$8&'1$9(-*4*17$97($J,415$,,,#$.///2$

:17$)(7$5,#41$(5'71$*7(5%+1$9(-*4*17$,#$!/0$12.$'0$)1'6$9,4+2$'13$)(7$4*#1%,-$0'$,#$

*5'$!/0$12.$ *$ 9,7/,4'$3*4$/),75&7$'1$ 9*+$15$ 41=4*#/1'$!/0$12.$.//$,#$%&'(5$5,#13E$

D&2$%&$)*$8,1'1$9(+3*%+$*$'15$41=4*#/1'$!/0$12.$*$91-$-&51'176$/),7$)*$!/0$12.$/()'1$

13$).714%1$/)17$,#$ %&$'1431$ !/0$12.$ )*$,-$+G++15$,#$8('$ !/0$34&5.$,#$ %3015E$ !/0$

12.$F//$,#$'13$905#1'1$,#%&6$9,7'*$!/0$12.$ =1#$37,7$'13$9,7'*2$$)*2)*$/()'1$).713$

(441$%(--15$*$13$14417$(5'15$5G'%*30(3*,56$5&7$'0$)1'6$!/0$12.$!"#$%"&$'($)*"+$,(&$

+-.$!"#$/"%+-E$D&$'17$)(7$*++1$5,#13$-1'$+,594*+31$!/0$12.$14417$87,++1$%*#$,)17K$

!,2,%()()$(6$7)844(69($:%(22(.$?L),79,72$/),79,7$%+(4$)*$'141$8('$-1'$5,#15?$!/#$

-),6()$',9%.$144172$'0$)1'E$M(52$-(5$%&$,#%&$(43$'13$'17$%-&$3*5#$%,-$5,#13$#,'3$,#$

>,%*3*)3$*++1$,#?$!/0$12.$,#$-(5$3.5+17K$?:132$'13$9*536$9,7'*$)2)*$41)17$15'50$,#$!/0$

12.$'13$%+(4$5,+$#&$(441$%(--15$,#2?$M(5$+0551$,#%&$%1$'1$(5'71$9*+$9,7$1+%1->14$

41=4*#/1'17$!/0$12.$-1'$3*'15$,#$%&$+,-$'1$(9$%31'$,#2$!%);44()$<(=)(%$,69.$F//$

,,#$%&2$%&$15'31$'13$ 9(+3*%+$-1'$(3$)*$ 9*+$ =,$15$ 41=4*#/1'6$,#%?$ *$I,44%-,%?E$ !/0$12.$

F//$3*4$'15$3*'6$'0$)1'2$,#$)*$8,1'?$'17$*$,3312$,331$&7E!$$$

$

$

$

$

$

$

62

mansomflygtninghverkenkunnebestemmeihvilketlandellerihvilkendanskby,

mankom.Dettebetonerhunogsåfleregangeihovedfortællingenogi

efterspørgefasen.Determegetvigtigtforhendeatfremhævedenmanglende

valgmulighed.Hunnævnerenlillegård,dervarlavetomtilenbørnehavefor

flygtningebørnogforklarer,atderdengangikkefandtesnogenfaciliteter(ála

dem,vikenderidag)forflygtninge.Ligesomistartenafhovedfortællingen

understregerNoushin,athunhørtetildenførstegruppeafiranskeflygtninge,der

komtilOdense.Disseinformationervirker,somomdeskyldestrækketvang.Inden

NoushinskalfortællenærmereomlivetiOdense,skalrammerneførstsættes,og

denandenkognitivefiguranvendes.

Detandetsegment(fra”Æhhhmen­mendavikomtilOdense…”til”viboed’deri

otte­otteår.”)ermereberettendeenddetførste.Noushinfortælleromen

lejlighed,somhunoghendesfamilieskulledelemedfireandreindvandrerfamilier

ifemmåneder.Hverfamiliehavdeetværelse,ogfællesarealerneblevdelt.Detgik

fint,sigerhun.IdeførstelinjerafsegmentetbrugerNoushindetpersonlige

pronomenvi,hvilketvirker,somomhunføltetilhørighedtilgruppen.Hun

forklarer,at”v­vihavdeværetallesammenietellerandennødsituation,[…]man

varjogladfordetmanhavde.”DetteunderstregerNoushin,idethunhæver

stemmen.Pronomenetmanvirkerupersonligtherogsvækkerudsagnetenlille

smule,selvomudsagnetfremhævesgennemhøjtale.Ogsåtidligerei

hovedfortællingengørNoushinsigmegetumagemedatpåpege,athunogde

andreflygtningevargladefor,atdevarilive.Disseudsagnfølgerefter

kritikpunkter,somhunf.eks.havdevedhotellet(”Men­mendetvar(2)joikkede

bedstebetingelser[…]”190).Her,idettesegment,kommerenlilleskjultkritikførst

efteretpositivtudsagn.Noushinfortællernemligomdet,derikkeersket,hvilket

virkermærkeligt:”Sådervarikkenogetmedkonflikter[A:Hm]ellerbrokkesigover

[…].”Hunimitererenddaetudsagn.Iogmedathungiverdet,derikkevarsket,så

megetpladsisinfortælling,forstårjegdetsomenefterrationalisering.Hvishuni

dagskulleleveunderlignendebetingelser,villehunforestillesigendelbrok.191

Bagefterfortsætterhunmedmanogforklarerigen,atmansyntesdethelevarfint,

daallevarilive.Hunanvendermanforatudtrykkesigpåallesvegne.Detvirker,190Sebilag4,s.10.191 At fortælle om noget, der ikke er sket, kunne dog også være en form for stilistisk figur, deranvendesforatfremmeudsagnetomNoushinsogdeandrespositiveindstilling.

63

somomNoushinharbehovforatvisetaknemmelighed–selvombetingelserne

ikkehavdeværetideelle,hvilkethunikkeviludtrykkedirekte.

IdettredjesegmentfortællerNoushinomsprogskolenmenskalligeforklare,hvad

dersketemedbørnene,menshunoghendesmandvarvæk.Hervirker

detaljeringstvangenogdenandenkognitivefigur(situationer,miljøeretc.).Somde

foregåendesegmentererdetteogsåudramatisk,menNoushinbefindersignui

erzählteZeit.

Noushinanvenderbådedenførsteogdenandenkognitivefigurmegetistartenaf

dettesegment.Deterflerehændelsesbærere,deførstelinjerhandlerom:Noushin

oghendesmand,børneneogpædagogerne.Hunbeskriverderesrelationer,idet

hunfortæller,atpædagogernevarrigtigsøde.Selvomkommunikationenvar

vanskeligpågrundafmanglendesprogfærdighederpåbådedanskogengelsk,gik

!"#$%&#'#())#$*+,*-.-#.-*#.-,#/-.#+*#01#23/#4%#!"#$%%$&'()*'+,-#'./0'$4,3"$235-6#

7%.-#/18#/+8.#3"# 9-"'#!12'3%0#!"#7:,8-8-#75-0#4+$$-*# 1#;<55-,<4#=230"%,.#1#.-*#

5155-#)<$#.-,6#)03,#.-,#0++++,#*36#*,-#4(.+"3"-,#!12'3%0#3"#.-#0+,#,1"*1"#$:.-#!14'

"%,+$*0'>22-?#@1#2<88-#122-#23//<812-,-,#30-,#)-5-6#!12'3%0'A3,.1#01#2<88-#93#122-#

$%#/-"-*#+A#.-*#.-,#.+8$2-#$4,3"#33"#03,-$#-8"-5$2#0+,#93#)-55-,#122-#.-*#7-.$*-#!54'

"%,+$*0#/-8#01#4,:0-.-#!12'3%0'+55-#$+//-8#03,-$#7-.$*-#!12'3%0#.<#0-.6#12B#3"B'#

!"&#3"#7:,8-8-#0+,#"5+.-#A3,#+*#23//-#+A#$*-.#!12'3%0'3"#.-#A12#/+.#333"#!12'3%0'

())#.-,#0+,#83"5-#"C8"-,#33"#83"5-#032$8-6#.-,#*3"#$1"#+A#.-/#3"#!12'3%0#$%.+8#

83"-*6#122-6#()#/-8$#01#0+,#93#0(2'#!12'3%0#!54'*6%%$*'",(0'=%6#.<#0-.6#()#$*+,*-.-#

01#4%#!"#$%%$&'()*'./'7$-'&8"#$'.*-0#$4,3"$235-86#!"#$%%$&'9.%%$*'#,+:;($'/)'

5.<"=,&"' &.*%;+$' #.&$+$>$0' 3"# 9-"# )+0.-# A+2*1$2# $-50# *(82*6# +*# .-*# 7-.$*-# /+8#

2<88-#93#":,-6# 1#-*#8C*# 5+8.#!12' ?;0'.-*#0+,#.-*#.-,#/-.#+*# 5(,-#$4,3"-*'#!12'3%0# '#

D3,.1#)01$#.<#5(,*-#$4,3"-*6#$%#2<B#.<#93#!"#$%#8($*-8#+5*6#122-'#!12'3%0#E))))#3"F#

3"#9-"#5($*-#/-"-*#A51**1"*#!12'3%0#2+8#9-"#)<$2-'#G-"&#9-"#$+.#.-,)9-//-#33"#A12&#

9-"&#51"-$3/#5(,*-#.-#8C-#3,.#!12'3%0#)0-,#+A*-8#33"#())&#$-503/#.+8$2-#$4,3"#-,#

-*#,1"*1"*#$0(,*#$4,3"6#.<#0-.&#3"#.-*#-,#/-"-*#5+8"*#A,+#!14'+;*%$*@',-$#'=<&'"8##$*'

",&'9;AA$9./'#,+:;($'/)'(+;":.*-$#0'# A+,$1#!12'3%0#.-*#$4,3"#01# *+5-,6# 122-# '#()))&#

H-8&#/-8#.-*#5C22-.-$#3$#+551"-0-5#3"#!12'3%0'3"#A%#.-*#.-,#A<8.+/-8*#1#3,.-86#122-#

!12'3%04'

64

detalligevel,daallesammengjordederesbedste.Hersmilerhun.Ligesomiforrige

segmentbeskriverNoushinallehændelsesbæreresompositive,idetdeergladeog

åbneoggøralt,dekan,foratsituationenlykkes.Detvirkersomom,

vanskelighederneikkeersåslemmealligevel,daallegørsigumage.Detteeren

megetidealistiskfortælling,hvorNoushinbeskriversigselvogsinmandsomret

bevidsteogreflekterendeiogoverdendaværendesituation.Hunfortsættermed

enbeskrivelseafmiljøet,BullerupSkovgård,somfremstårsomethyggeligtsted,

børnenevargladefor.Efteratdenne(positive)rammeersat,sigerNoushinfor

andengang,atparretstartedeisprogskole.Herbeskriverhunsigselvsomen

flittigstudent,derselvhavdetænkt,atdetvigtigstevilleværeatlæresproget.

Dermedudtrykkerhunoverblikogoverskud.Sermanpåprocesstrukturenidenne

delafhovedfortællingen,erdenkendetegnetvedenforløbskurve,derdoger

positiv.SomSchützenævner,repræsentererforløbskurver,at”[…]personenkan

væredrevetafsocialstrukturelleogydreskæbneagtigebetingelserforeksistensen.

Biografibærerenerfarerikkehændelsernesomtilgængeligeforintentionel

påvirkning.”192SomNoushinharudtrykttidligere,kunnehunsomflygtningikke

selvbestemme,hvoroghvordanhendeslivskulleforløbeifremtiden.Gennem

udsagnsom”Jeghavdeselvtænktat…”konstruererNoushinforløbskurvensom

positiv,hvilketbetyder,athunhentydertileksistensenafnyemulighederforsin

positioneringidetsocialerum.193Såselvomhendesoplevelseriforbindelsemed

flugtenerskæbnebestemte,vælgerhunikkeatfortælledemsomenlidelsesproces,

mensomnyemuligheder,hunvaråbenogtaknemmeligfor,ellersomhunendda

selvhavdeovervejet.Genereltkandetkonstateres,athovedfortællingenafspejler

etforsøgpåatillustrereenpositivforløbskurve.

Sprog

Rosenthalsinterpretationspunkterkanogsåmedfordelanvendesher.Noushins

biografiskevendepunktgiverhendeanledningtilengeninterpretationafnutiden

ogfremtiden.194Hunskaletablereetheltnytlivietandetlandmedethelt

192Andersen&Larsen(2005),s.99.193ibid.194Rosenthal,Gabriele(1995):ErlebteunderzählteLebensgeschichte.GestaltundStrukturbiographischerSelnstbeschreibungen.CampusVerlag:Frankfurt&NewYork.s.143.

65

anderledessprog.Determegetvigtigtforhendeatlæresproget.

Sprogfærdighederforståssomennøgletilsamfundetogselvstændighed:”Fordi

hvisdulærtesproget,såku’dujoklarenæstenalt,ikke.”Sprogetsstorebetydning

understregerNoushin,idethunhæverstemmenvedverbetklare.Detudtrykker,at

sprogetformåratgivehendemagttilselvstændigatkunnehåndteresitnyeliv.

Ellernæstenaltilivet,somhunsiger.Deterdeandreinterviewedeenigei.

Ingeborgsætterogsåsprogetpåførstepladsen:”DassichalserstesdieSprache

lerne,dasistdasallerwichtigsteunddannausmirrausgeheundLeute

kennenlerne.“195Detteafspejlerenmeningom,atsprogetbådeerfundamentog

forudsætningforatfindeindisamfundet.Dieterdelersynspunktet:”Jamen

erstmalmussmanjadieSprachelernen.Dasistdasallerwichtigste.DieSprache,

mussmanlernen,[…]Das­dasistschonmalähäh[A:Hm]wichtig,dassmanähäh

äh­dassmandieSprachesogutbeherrscht,dassmanähäh.dakeineProbleme

hat.“196Dieterfremhæverlæreprocessenogvigtighedenafsproget.Iogmedathan

ogsåbetonerordetda,somrefererertilsproget,sigerhan,atderkanopstå

problemerforindvandrere.Derforerdet,derervigtigstførst,atkunnesproget.

Sprogetfårogsåidetteudsagnbetydningensometfundament,manbyggervidere

på.Serdiltilføjeretnytargumentforsprogetsrelevans:”Menjeghavde­fandtud

af,atvejenæhhfradetdermed,magtesløshedenogensomheden,detmiddeler­det’

sprog.[A:Hm][S.rømmersig]Derforharjegkæmpetforatjegskaltilegnemig

sproget,foratkommevidereimitliv,ik’?”197Serdilhenvisersamtidigttil

vanskelighedenafsproglæringsprocessen.Hanharkæmpetforatlæredansk.Men

sprogethargivethammulighedforatoplevefremgangisitliv.Haneksplicerer

dogikkedetteudsagn.LigesomSerdilforbinderogsåJudithmanglende

sprogfærdighedermedensomhedogsiger:”Ogdet­deterjo,hvismanik’­ik’kan

sproget[J.talermegetlavt][A:Hm.]Altsåmaneraltidudenfor­mankanikke­og­

mendetgiverselvfølgeligogså[J.rømmersig]øhenviljeatlæredet,ik’?”198Judith

diagnosticerer,atmanerudenfor,hvismanikkekandansk.OgSeanansersine

manglendedanskesprogfærdighedersomenhindringforatbliveintegreret:“If

yougonnabehereandlivehere,Imeanyoushouldreallyspeakthelanguagefullyto

195Sebilag6,s.33.196Sebilag9,s.69.197Sebilag11,s.101.198Sebilag7,s.39.

66

befullyintegrated.[A:Hm]And­er­[S.talermedlavtognedtryktstemme]myDanish

isverypoor.So­er­itdoesn’thelpmyintegration.”199ForSeanhængersprogogintegration

sammen.Detdanskesprogbetegnesdermedigensomenforudsætningforatblive

endelafsamfundet.

Arbejde

IfølgeNoushinvardetsprogligefundamentforhendesviderelivlagt,dahun

bestoddanskprøve3.Nuvillehunfindesigetarbejde.Detteforklarerhunidet

korte,fjerdesegment200:

IdettesegmenterdetendnuengangvigtigtforNoushinatsætterammerne,såat

historienkanforstås.Hervirkerdetaljeringstvangigen.Nårførsthunharfortalt

omhendesbørnsudvikling(almindeligbørnehave),forklarerhun,athungernevil

haveetarbejde–bådeforatafprøvesprogetogforatkommeikontaktmed

mennesker.Hunpræsenterersigselvsomaktivogopsøgende,initiativeti

arbejdssøgningenkommerfrahende.Deterhende,derharstyrpåsitliv.Noushin

fortællerdettesegmentsomenbiografiskprocesstruktur,dererkendetegnetved

atværeresultatafhendesintentioner.Herkanviogsåkonstatereet

interpretationspunkt.Noushinfortællerdennehistorieudfrasitnutidige

perspektiv,hvilketkanbetyde,athendesfortællingomselvstændighedogaktivitet

muligviserprægetafdenalleredenævnteintegrationsdiskurs,somkræver,at

integrationenskalkommefraindvandrerenselv.SomRosenthalskriver,opstår

199Sebilag3,s.7.200Sebilag4,s.13.

!"#$%&#$'"#(%"#)'*#+,*$-"#.%$#$%/#$%*0#$'&12#3*4)%#50#16#3*4)%$%#(%"#7"16#'/#8-"%#1%#

7.# (%"# 29:# +-&$%# &7"%/# '*;%($%# !"#$ %&'# +7*$-# .-&%# ;4*&0# $%# )'*# (7# 1.60# 7"# 16# -#

.%88%./-$%&#!"#$%&'#)'*#$%#+'2/-12#27..%/#-#&7"8%#'8.-&$%8-"%#$'&12%#;4*&%<')%*#

!"#$()*+,$-*'#$9#)%$0#--=#$%*#<)=#-#&,*<%$%&#'+#$%*#<)7*#)-#;7%$:#!"#$%&',$><<<#7"#16#

/,&2/%#(%"0#'/#$=#$=#$%/#29:#.612%#),*%#*-"/-"#"7$/#7"#!"#$%&'#;%"?&$%#'/#'*;%($%0#

+7*$-# 16# 29&&%# .'&# 7"16# '+3*4)%# 13*7"%/0# !"#$ %&'$ !" #$%&'!'# -# +7*<78$# /-8#

!<)%*$'"113*7"%/@#./01$234561789/:1'$%88%*#'/#%&1#13*7"#;8%)#(7#8-$/#.%*%#&9'&A%*%/0#

+7*$-#.'&#27.# !"#$%&'# -# 27&/'2/#.%$#&7"8%#'&$*%#7"# +-2# 27..9&-2%*%/#.%$#$%#

'&$*%B#!;,$1*:85$8<$6)*5=$/<07<0/<:'$$

$

$

><<=#7"#16#)'*#(%"#-#1'./8-"%##"'*/&%*-%*#B#-#<%%8%#!$%&1%#;?#7"#7.%"&%/#7"0#$9#)%$B#

C%*#)'*#-22%#&7"%&#1/%$%*#B#!"#$;7'$.'&#29&&%#+-&$%#'*;%($%#7"0#$9#)%$0#,<<<<#7"#

$'#$%#29:# +7*#%21%.3%8#1%#'/# (%"#27.#+*'#%/#'&$%/# 8'&$0#7"#.-/#13*7"#)'*# (7#<%88%*#

-22%#B#!;426>/<$6)/3185$6/0861/99/<:8<,$%2<$15?))85$@8<8<8$4=$=7$643*8<$4:$6/0085$

&858$@8)A8&1'#$%/#3%*+%2/%#$'&12%#13*7"#$%&"'&"0#$9#)%$B#><<<<<#7"#16#1'"$%#

+'2/-12#.'&"%#'+#$%.#8-"%#9$#'/#%<D#!%2<$/&/18585$14<898B81'# :E-#)%$#-22%#<)7*$'&#

$9#%*B#F6#)-#2'&#(7#-22%#,<=#)-#*-1-2%*%*#-22%0#'/#'&1,//%#$-"#<%*:#!"#$;7'$1'"$%#$%#160#

-22%B#!7"#16#27.#(%"#+'2/-12#/-8#,<<#G5H#$%&#$%*#"'*/&%*-0#$%*#<%$#I798#7"#J<*-1/-'&1#

K'$1%&0#$9#)%$0#!C'$><<0#16=#16#B#<'.#$%*#%(%*#"'*/&%*-%/#,<<#139*"/%#<)7*#(%"#27.#

+*'0#7"#(%"#84$#.%"%/#-&/%*%11%*%/#!1-"%*@$234561789/:1'$D#:K%&#<)7*=#<)7*#27..%*#$9#

+*'@:#7"#16$'&#&7"%/B#F6#1'"$%#(%"D#:L%"#27..%*#+*'#M*'&B:$!D18&&8<$:75$4='#:N6660:#

1-"%*#<'&0#:K-&#;*7*#<'*#(7#+'2/-12#!"#$%&'$"'*/&%*-#-=#-#M*'&#!"#$%&E$4)*+'#-=#-#%&#;?#

'+#&,*<%$%&#'+#O%<%*'&B:#1-"%*#<'&B#!"#$%&'##:!"#.-&#;*7*#1-"%*#'8/-$0#'/#-*'&%*%#%*#

&7"8%#+8-&2%#.%&&%12%*#!"$6&/985'#7"#$%#%*#.%"%/#",1/+*-%#7"=:#L'0#7"#16=#16#)%&$%*#

<'&#1-"#.%$#%/#1.-8#7"#1-"%*D# :N60#.%&#<)':#16@#P7..%*#!",$:5/<85'#$9#36#'*;%($%#

<)%*# $'"@:# L%"# 1'"$%D# :L70# !",$ 6&/985'# 1%8)+48"%8-"# )-8# (%"# "4*%# $%/B:# :P7..%*# $9# /-8#

/-$%&@:#:L70#$%/#"4*#(%"B:#!;,$6&/985'$K%&#<'&#)-8#<')%#.-"#+'2/-12#-#3*4)%#-#QR#$'"%0#

1-"%*#<'&#16B#!"#$()*+'$S)-1#(%"#3'11%$%#.-/#'*;%($%#"7$/0#!"#$%&'#16#)-88%#<'&#8')%#

%/#27&/*'2/B#!"#$%&'#!"#<)-1#(%"#-22%#3'11%$%#.-/#'*;%($%0#16#!"#$-*'$29&&%#(%"#-22%#

,<#+7*/1,//%B#!"#$%&'#F6#1'"$%#(%"D#:T-&/#.%$#.-"B#C%/#%*#%&#'+/'8%:#-22%B#()"'*"#!;,$

6&/985'$3'11%$%# (%"# (7# +'2/-12#.-/#'*;%($%#7"=#7"#$%/#%&$/%# +'2/-12#.%$#'/# (%"#)'*#

$%*#-#/7#6*#B#!",$6&/985'$I6##,<#$%&#1'..%#"'*/&%*-B#UVWX$

67

interpretationspunkterbl.a.gennemdenoffentligediskursog

samfundsudviklingen.201Denstatsligeintegrationsdiskursharilangtidværet

karakteriseretafetfokuspåuddannelse,beskæftigelseogselvforsørgelse.202Disse

aspekterafspejlersigogsåiNoushinsfortælling.Hendesbehovforatfindeet

arbejdeerdogikkeøkonomisk.Hunforklarertilgengæld,athunvilfindeet

arbejdeforatanvendeoglæremeredansksåvelsomatkommeikontaktmed

nogleandreogkommunikeremeddem.Detladertil,atkontaktenikkeharværet

derpådettetidspunktihistorien.ForNoushinerarbejdealtsåenvejindidet

danskesamfund.

Anerkendelse

SomantropologerneRytterogPedersenkonstaterer,kan”[t]ilhørsforhold[..]aldrig

skabesudfradenenkeltesønskeralene.Detathøretilberorogsåpåomgivelsernes

anerkendelse.”203AtanerkendelseharværetenvigtigfaktorforNoushin,forat

findeetarbejdeogdermedenvejind,blivertydeligtidetfemtesegment.Dette

segmenterudprægetnarrativtogkendetegnetvedendramatiskfremstilling.

Noushinbrugermegetdirektetaleoggengiverenhelkonversation.

Fortællingsperspektivetertydeligtioverensstemmelsemeddetdaværende

oplevelsesperspektiv,ogNoushinnyderatfortælledennelillehistorieom,

hvordanhunfiksitallerførstejobpåetgartneriiOdense.Hunsmilermeget,mens

hunfortæller.Fortællingenermegetflydende,ogderforekommernæsteningen

afbrydelserogkunfireæhh’er.Deterkunligeistarten,atNoushinskalforklare

noget.Ellersersegmentetudelukkendenarrativt.Samtidigterdetibegyndelsenaf

dettesegment,atNoushinudskiftersinlidtstivesiddestillingmedenmere

bekvem.Huntrækkerbeneneoppåsofaenogslapperaf.

201Rosenthal(2011),s.178‐179202Horsdal(2004),s.130;Emerek,Ruth(2003):”Integration–ellerinklusion?Dendanskediskussionomintegration.”AMIDWorkingPaperSeries31/2003.s.4.203Pedersen,MarianneHolm&Rytter,Mikkel(2006):”Indledning.”I:Pedersen,MarianneHolm&Rytter,Mikkel(red.):Denstilleintegration.NyefortællingeromathøretiliDanmark.C.A.Reitzel:København.s.16.

68

Noushinunderstreger,hvorsværtdetvaratfindeetjob,idethunbetonerathun

harværetisamtligegartnerieriheleOdense.Hunforklarerdenneomstændighed

med,atde(danskerne)kunnese,athunikkevardansk.Mangepotentielle

arbejdsgiverevilleikkerisikereatansættehende.Deteretstærktudsagn,nårman

talerom,atdeterrisikabeltatansætteenudlænding.Menpåétgartnerimødte

Noushinsinfremtidigechef,dervistetillidtilhendeoganerkendtehendesom

person.SomfilosofCharlesTaylorpåpeger,er”[a]nerkendelseerikkeblotnoget,vi

skylderandremennesker.Deteretuomgængeligtmenneskeligtbehov.”204Axel

Honneth,filosofoganerkendelsesteoretiker,betegneranerkendelsesom“[…]den

204Taylor,Charles(2008):””Anerkendelsespolitik.”I:Jacobsen,MichaelHviid&Willig,Rasmus(red.):Anerkendelsespolitik.SyddanskUniversitetsforlag:Odense.s.16.

!"#$%&#$'"#(%"#)'*#+,*$-"#.%$#$%/#$%*0#$'&12#3*4)%#50#16#3*4)%$%#(%"#7"16#'/#8-"%#1%#

7.# (%"# 29:# +-&$%# &7"%/# '*;%($%# !"#$ %&'# +7*$-# .-&%# ;4*&0# $%# )'*# (7# 1.60# 7"# 16# -#

.%88%./-$%&#!"#$%&'#)'*#$%#+'2/-12#27..%/#-#&7"8%#'8.-&$%8-"%#$'&12%#;4*&%<')%*#

!"#$()*+,$-*'#$9#)%$0#--=#$%*#<)=#-#&,*<%$%&#'+#$%*#<)7*#)-#;7%$:#!"#$%&',$><<<#7"#16#

/,&2/%#(%"0#'/#$=#$=#$%/#29:#.612%#),*%#*-"/-"#"7$/#7"#!"#$%&'#;%"?&$%#'/#'*;%($%0#

+7*$-# 16# 29&&%# .'&# 7"16# '+3*4)%# 13*7"%/0# !"#$ %&'$ !" #$%&'!'# -# +7*<78$# /-8#

!<)%*$'"113*7"%/@#./01$234561789/:1'$%88%*#'/#%&1#13*7"#;8%)#(7#8-$/#.%*%#&9'&A%*%/0#

+7*$-#.'&#27.# !"#$%&'# -# 27&/'2/#.%$#&7"8%#'&$*%#7"# +-2# 27..9&-2%*%/#.%$#$%#

'&$*%B#!;,$1*:85$8<$6)*5=$/<07<0/<:'$$

$

$

><<=#7"#16#)'*#(%"#-#1'./8-"%##"'*/&%*-%*#B#-#<%%8%#!$%&1%#;?#7"#7.%"&%/#7"0#$9#)%$B#

C%*#)'*#-22%#&7"%&#1/%$%*#B#!"#$;7'$.'&#29&&%#+-&$%#'*;%($%#7"0#$9#)%$0#,<<<<#7"#

$'#$%#29:# +7*#%21%.3%8#1%#'/# (%"#27.#+*'#%/#'&$%/# 8'&$0#7"#.-/#13*7"#)'*# (7#<%88%*#

-22%#B#!;426>/<$6)/3185$6/0861/99/<:8<,$%2<$15?))85$@8<8<8$4=$=7$643*8<$4:$6/0085$

&858$@8)A8&1'#$%/#3%*+%2/%#$'&12%#13*7"#$%&"'&"0#$9#)%$B#><<<<<#7"#16#1'"$%#

+'2/-12#.'&"%#'+#$%.#8-"%#9$#'/#%<D#!%2<$/&/18585$14<898B81'# :E-#)%$#-22%#<)7*$'&#

$9#%*B#F6#)-#2'&#(7#-22%#,<=#)-#*-1-2%*%*#-22%0#'/#'&1,//%#$-"#<%*:#!"#$;7'$1'"$%#$%#160#

-22%B#!7"#16#27.#(%"#+'2/-12#/-8#,<<#G5H#$%&#$%*#"'*/&%*-0#$%*#<%$#I798#7"#J<*-1/-'&1#

K'$1%&0#$9#)%$0#!C'$><<0#16=#16#B#<'.#$%*#%(%*#"'*/&%*-%/#,<<#139*"/%#<)7*#(%"#27.#

+*'0#7"#(%"#84$#.%"%/#-&/%*%11%*%/#!1-"%*@$234561789/:1'$D#:K%&#<)7*=#<)7*#27..%*#$9#

+*'@:#7"#16$'&#&7"%/B#F6#1'"$%#(%"D#:L%"#27..%*#+*'#M*'&B:$!D18&&8<$:75$4='#:N6660:#

1-"%*#<'&0#:K-&#;*7*#<'*#(7#+'2/-12#!"#$%&'$"'*/&%*-#-=#-#M*'&#!"#$%&E$4)*+'#-=#-#%&#;?#

'+#&,*<%$%&#'+#O%<%*'&B:#1-"%*#<'&B#!"#$%&'##:!"#.-&#;*7*#1-"%*#'8/-$0#'/#-*'&%*%#%*#

&7"8%#+8-&2%#.%&&%12%*#!"$6&/985'#7"#$%#%*#.%"%/#",1/+*-%#7"=:#L'0#7"#16=#16#)%&$%*#

<'&#1-"#.%$#%/#1.-8#7"#1-"%*D# :N60#.%&#<)':#16@#P7..%*#!",$:5/<85'#$9#36#'*;%($%#

<)%*# $'"@:# L%"# 1'"$%D# :L70# !",$ 6&/985'# 1%8)+48"%8-"# )-8# (%"# "4*%# $%/B:# :P7..%*# $9# /-8#

/-$%&@:#:L70#$%/#"4*#(%"B:#!;,$6&/985'$K%&#<'&#)-8#<')%#.-"#+'2/-12#-#3*4)%#-#QR#$'"%0#

1-"%*#<'&#16B#!"#$()*+'$S)-1#(%"#3'11%$%#.-/#'*;%($%#"7$/0#!"#$%&'#16#)-88%#<'&#8')%#

%/#27&/*'2/B#!"#$%&'#!"#<)-1#(%"#-22%#3'11%$%#.-/#'*;%($%0#16#!"#$-*'$29&&%#(%"#-22%#

,<#+7*/1,//%B#!"#$%&'#F6#1'"$%#(%"D#:T-&/#.%$#.-"B#C%/#%*#%&#'+/'8%:#-22%B#()"'*"#!;,$

6&/985'$3'11%$%# (%"# (7# +'2/-12#.-/#'*;%($%#7"=#7"#$%/#%&$/%# +'2/-12#.%$#'/# (%"#)'*#

$%*#-#/7#6*#B#!",$6&/985'$I6##,<#$%&#1'..%#"'*/&%*-B#UVWX$

69

centraledynamikidemellemmenneskeligerelationer,dermedførerpositive

samfundsmæssigeforandringer.”205ForNoushinharanerkendelsenfragartneri‐

ejerenførttilenpositivforandring.Hunerkommetindpåarbejdsmarkedetog

samtidigiensocialsammenhæng.IfølgeBrittaNørgaardmenerHonnethnemlig,

at”[…]socialeforholderanerkendelsesforhold.”206Noushinerblevetpågartnerieti

toår,hvorefterhunharfundetnyestillingersomtolkogpædagogmedhjælperog

senere,eftersinuddannelsepåseminariet,sompædagog.Hunhardermedfundet

ogudviklet(sociale)relationer,hvilketerutroligrelevantforselvrealiseringen,

konstatererCharlesTaylor:”Viharbehovforrelationerforatrealisereosselv,ikke

foratdefinereosselv.”207

Atanerkendelseerenmegetbetydningsfuldfaktor,derbanervejenindiet

samfund,kanogsåsesiSerdilsogLindasfortællinger.Serdilbeskriver,at

relationentilnoglerelevanteandre(danskere)ogderesanerkendelsehargivet

hambådeselvtillidogselvværdværdsættelsesamtmotivationtilatkæmpeforsine

drømme.208

SomCharlesTaylorbemærkede,”[..]definerer[vi]altidvoresidentitetiendialog

med,ognuogdaienkampmod,deegenskaber,somvores’betydningsfuldeandre’

205CiteretefterTimm,Lene&Kristjánsdóttir,Bergthorá(2011):Uhørtestemmer.Sprogligeminoritetsforældreogsamarbejdemedskolen.Viasystime:Aarhus.s.29206Nørgaard,Britta(2005):“AxelHonnethogenteoriomanerkendelse.”TidsskriftforSocialpædagogiknr.16,2005.s.63.207Taylor(2008),s.21.208Sebilag11,s.99.

!

!"#$%&'%(%)*%(%"#$%&'%+,-%+'&,.+'&/01&%&*2%!"#$%&'()$*+)%,-()(.$"#$%&'%34$+45+056%&*%

!/0$12.$*4'%1)'&+%57%58/%*4'%1)'&+%57%58/%&*%(%"#$%*4'%1)'&+%20$%2&$+,'(%9**2%:7%

4;;&%2#;0.&%27/&'%27%<&.%50.&%!"#$-),3()4$/#$2(5.$=.%(%*#$%(%*4'%2,/+4.&+%20.%5,2%

,2%<&.%14'%*&$/&5%6#50$&>%5,2%*4'%?,&+%0-%0%!/0$12.%@3'064%0%3&2+&$%7'%,.%$#%&'%<&.%

+0;?4.&(%ABC!%

$

!9**%2&$%(%<&.%27%1)'&%/&$%*&;/0.5+&%3,'%<&.%&'%3'4-%3'4%38'5+%/4%<&.%?&.D$/&'%2&/%

4'?&</5;01&+>%*1,'%<&.%28/&'%$,.;&%/4$56&'&>%5,2%0%/4.%&'%'0.+0.%.;4/%3,'%<&.%*4'%28/+%

/&2% )**>% /&+% *4'% 1)'&+-% *14/% 564;% 24$% 50.&E% (% F0$&% 5423#$/5.#0/&$&>% ,.% 20$%

2&$+,'&'(%G*%/&+%5)++&'%<&.%5+,'%:'05%:7(%G*%/&+%*4'%1)'&+%57/4$%%(%3,'%20.%0%*1&'+%

34;/(% HIJ%G**% <&.%,:;&1&'%4+%/&+K%$,.;&%)*%2&$$&56&'% (%)**% <&.%*4'%28/+>% 5,2%/&%

+,.%02,/%20.%(%,.%5)++&'%:'05%:7%20.%(%,.%/&+%*4'%(%50.$4;&'&+%:7%&+%&;;&'%4$/&$%27/&>%

#4$5&+%,2%/#K%5:',.;0.%*4$/0L4::&+%,.%/#%066&%6&$/&'%5423#$/M%KN0%5)++&'%:'05%:7%

/0.(%O&'%&'%:;4/5%+0;%/0.(K%O&+%*4'%;0.&5,2%.01&+%20.%&$%)*%&$%&$&'.0%!/0$12.$4+%<&.%

50.&'M%K=64D>%<&.%6)2:&'%3,'%/&+(K%P66KE%!/0$12.$57/4$%14'%/&+(!%

!

$

70

gerneviltillæggeos.”209Idialogenmedsinesamfundsguiderogmentorerhar

Serdiloplevetatbliveanerkendt,forhvemhanerogdermeddefinererhanogså

sigselvsomen,mansætterprispå–uansetsprogligevanskeligheder,somhan

siger.IfølgeHonnethharSerdilaltsåkunnetudvikleselvværdsættelse,idethanhar

erfaretanerkendelseidensolidariskesfære.

“Endeligmøderviidensolidariskesfæreenformforsocialsolidaritet,hvorvianerkendesforvoresindividuellesæregenhed,sometuerstatteligtoguniktindivid[…].Isolidaritetenssfæreerdertaleombådenogetemotioneltognogetkognitivtianerkendelsen.Mødesvimeddenneformforanerkendelse,udviklerviselvværdsættelse.“210

Lindafortællerogsåomenbetydningsfuldanden,omhendesdanskementorog

veninde.Hunbrugerdetsammeudtryk,mentor,somSerdil.Mentorenhartaget

imodLinda,somomhunvaretfamiliemedlemogdermedetableretettæt

tilhørsforholdtilhende.Lindatalermedbegejstretoggladstemmeomsin

veninde:

GårvitilbagetilNoushin,kanvikonstatere,athunisinfortællingomsitførstejob

ergåetfraatværesocialtusynlig,negligeret211(afdeandregartneri‐ejere)tilat

væresynligoganerkendt.SomogsåTaylorbemærker,kanikke‐anerkendelseeller

miskendelseføretillidelse.212Schützevillebeskrivedenneprocessom

lidelsesproces.Denneprocesstrukturforekommerdogikkeihovedfortællingen.

TilgengældkanNoushingennemanerkendelsenopleveenpositivforløbskurve,

derskabermulighederogrelationer.

IslutningenafhovedfortællingensammenfatterNoushinselvnæstenallevigtige

vejeindisamfundet.Heranvenderhunbegrebetintegration.

209Taylor(2008),s.21.210HonnethciteretefterNørgaard(2005),s.64.211ibid.212Taylor(2008),s.15.

!

!"#$%&'%(%)*%(%"#$%&'%+,-%+'&,.+'&/01&%&*2%!"#$%&'()$*+)%,-()(.$"#$%&'%34$+45+056%&*%

!/0$12.$*4'%1)'&+%57%58/%*4'%1)'&+%57%58/%&*%(%"#$%*4'%1)'&+%20$%2&$+,'(%9**2%:7%

4;;&%2#;0.&%27/&'%27%<&.%50.&%!"#$-),3()4$/#$2(5.$=.%(%*#$%(%*4'%2,/+4.&+%20.%5,2%

,2%<&.%14'%*&$/&5%6#50$&>%5,2%*4'%?,&+%0-%0%!/0$12.%@3'064%0%3&2+&$%7'%,.%$#%&'%<&.%

+0;?4.&(%ABC!%

$

!9**%2&$%(%<&.%27%1)'&%/&$%*&;/0.5+&%3,'%<&.%&'%3'4-%3'4%38'5+%/4%<&.%?&.D$/&'%2&/%

4'?&</5;01&+>%*1,'%<&.%28/&'%$,.;&%/4$56&'&>%5,2%0%/4.%&'%'0.+0.%.;4/%3,'%<&.%*4'%28/+%

/&2% )**>% /&+% *4'% 1)'&+-% *14/% 564;% 24$% 50.&E% (% F0$&% 5423#$/5.#0/&$&>% ,.% 20$%

2&$+,'&'(%G*%/&+%5)++&'%<&.%5+,'%:'05%:7(%G*%/&+%*4'%1)'&+%57/4$%%(%3,'%20.%0%*1&'+%

34;/(% HIJ%G**% <&.%,:;&1&'%4+%/&+K%$,.;&%)*%2&$$&56&'% (%)**% <&.%*4'%28/+>% 5,2%/&%

+,.%02,/%20.%(%,.%5)++&'%:'05%:7%20.%(%,.%/&+%*4'%(%50.$4;&'&+%:7%&+%&;;&'%4$/&$%27/&>%

#4$5&+%,2%/#K%5:',.;0.%*4$/0L4::&+%,.%/#%066&%6&$/&'%5423#$/M%KN0%5)++&'%:'05%:7%

/0.(%O&'%&'%:;4/5%+0;%/0.(K%O&+%*4'%;0.&5,2%.01&+%20.%&$%)*%&$%&$&'.0%!/0$12.$4+%<&.%

50.&'M%K=64D>%<&.%6)2:&'%3,'%/&+(K%P66KE%!/0$12.$57/4$%14'%/&+(!%

!

$

71

Det,dererpåfaldendeidetteargumenterendesegment,somerretrospektivt

kausalt,er,atNoushinfordetførsteanvenderbegrebetintegrationpåenanden

mådeenddeandreinterviewede.Huntaleromatbliveintegreret,hvilket

beskriverenandentypeintegrationsproces.Hererdetnemligikkekunhendeselv,

derskalværeaktivogintegreresig.Gennemdennepassivekonstruktionhenviser

Noushinderimodtil,atnogleandreskalgørehendetilendelafsamfundet.

Derudovererdetvigtigt,atman213somindvandrerføler,atmangørenforskel.214

Atgøreenforskel,detfremhæverNoushin.Såkommerhuntilbagetildeto

faktorersprogogarbejde,somharværetrelevanteforhendeisammenhængmed

atfårelationer.Fordemhavdehunikkeiførsteomgang,kanviforstå,idethun

fortæller,athunpågrundafflugtenikkehavdenogenumiddelbarerelationertil213Manbrugesherforatgøreetalmengyldigtudsagniindvandrernesnavn,formoderjeg.214DetsammesigerJudith.Hunføler,athunhørertil,når”[…]jegbliverbrugt­[..]nogenharbrugformig[…]”.Sebilag7,s.41.

!"#$%&'()*$+),$-%$'.,/)'$%0/$-%$1-'$/0,)231$4/05)*$0'%),*)*)%$3,$6$/0,)231$6$7./)$-%8$

-%$1-'8$1-'8$9-'$,.*$+3$3,2#$)'$73*2()/$3,$3,$1-'$4*:,)2$0$;)%$;-'2()$2-17:';<$

0(()$3,2=6$!"#$%&'$>)%$)*$;)%$;)*$1);$2?*3,)%$3,$)'2$-*4)+;)6$!"#$%&'$@AAA$3,$+),$

A-5;)$ +3$ 0(()$'3,)'$ 7-10/0)$A)*<$ ;:$ 5);$ $ !"#$%&'$ B),$A-5;)$ +3$ (:'$10'$1-';$3,$

10')$ 4.*'$ !"#$ %&'$9)'$ +),$ A-5;)$ 0(()$ 73*$ )(2)1?)/$ 10')$ 73*&/;*)$ )//)*$ 10')$

2.2()';)$ !"#$%&'$)//)*$ 7&%*)$ 3,$ (:20')*<$ 0(()6$ "#$ ?#$ ;)'$1#;)$ -%$ '#*$1-'$ 5-*$ 0$

-*4)+;21-*();)%<$ 2#$ !"#$ %&'$ A-5;)$1-'$ 3,2#$ 5&*)%$ 0$ ;)$ ')%5&*(<$ 1#2()$ ?#$ )'$

-';)'$1#;)<$1)'$1-'$A-5;)$ 73*$ )(2)1?)/$'3,/)$,3;)$(3//),-)*$1-'$(:'')$ %-/)$

31<$!"#$%&'$A502$1-'$A-5;)$'3,/)$?*34/)1)*<$!"#$%&'$$ 0$20%$?*05-%)$)//))*$ 6$@AAA$

1-'$A-5;)$3,2#$'3,)%$23C0-/%$2-11)'$6$D0$%3,$:;$3,$2?02%)$2-11)'<$3,$2#$A3/;%$50$

73*$)(2)1?)/$ +:/)7*3(32%$3,$!"#$%&'$2311)*7)2%$33,$&A$!"#$%&'$E,$;)%$,-5$3,2#$

'3,)%8$?/:2$-/%$;)%$;)*$1);$'#*$1-'$-*4)+;)*$1);$1)'')2()*$6$;:$5);<$&A<$2#$)*$;)%$

/0,)$2#$1),)%$1);$-%$,05)<$3,$-%$%-,)$!"#$%&'$ 08$ 0$*)/-%03')*6$"#$;)*$7#*$1-'$3,2#$

1),)%<$!()*+,-.*.'$4#;)$ 0$ 73*A3/;$-%$1-'$4/05)*$4);*)$%0/$ 2?*3,)%<$1)'$1-'$ /&*)*$

3,2#$-%8$-%$73*$)(2)1?)/$;-'2()*)$)*$3,2#$1),)%$73*2()//0,)$6$!"$-*,/.*$0,1+'$2)/531$

;)$(311)*$7*-$;)%$2-11)$/-';<$0(()6$!"#$%&'$9)'$;)$%&'()*$+3$73*2()//0,)<$;)$A-*$

'3,/)$ 73*2()//0,)$5&*;0)*$3,$'3*1))*6$>)$,#*$3?$ 0$ 73*2()//0,)$%0',$ !"#$%&'$ 0$;)*)2$

&A$ /056$ E,8$ 3,$ ;)%$ )*$ 3,2=$ 1#2()$ 1),)%$ 2:';%$ -%$ 4/05)$ (3'7*3'%)*)%$ 1);$ 6$ 231$

1)'')2()$6$>)%$:;50(/)*$0$A5)*%$7-/;$!23$-*,/.*'3$!"#$%&'4$

$

72

sinfamilieiIran.Dervarkunhendesmandogbørnene.Derforvar

arbejdsmarkedetvigtigtforhende,idetdetformidlederelationerogtilhørsforhold

tilnetværk.Hersigerhun:”måskepåenandenmåde.”Relationernevarikkeså

tættesomtilfamilien,mendegavnoget.

Slutningenafsammenfatningenerinteressant,daNoushinpådenenesidetaler

omdanskerneogde,hvilketserudsomen’osogdem’‐dikotomi.Pådenandenside

erhunmegetreflekterendeogbeskriverdanskernesomforskelligefrahinanden,

danskereerikkebaredanskere,ogdelignerikkehinandenallesammen.Hun

afrunderfortællingenmed,atdetogsåermegetsundtatblivekonfronteretmed

dennekendsgerning.Dettetyderpå,atdikotomieniførsteomgangfandteshos

hende,menathendeserfaringerharlærthendenogetandet.Samtidigbeskriver

hunforståelsesprocessen(deerforskellige)somenoplevelse,derikkevarlet,idet

hunbrugerverbetkonfronteret.SåselvomNoushinsfortællinghovedsageligter

positiv,kanderbemærkesnoglevanskeligheder,somikkenævnesdirekte.

4.2.2 Strukturelindholdsbeskrivelse–udvalgtedeleafefterspørgefasen

Iløbetafdeførste10‐15minutterafefterspørgefasenholderNoushindenpositive

fortællelinje.Mendajegspørgerhende,omdetvarnemtatkommeikontaktmed

menneskerneiOdense,trækkerhunpådetogskifterfortællelinje.Jeghardelt

Noushinssvarpåfireminutterifempassager,somalleerargumenterendeog

defineretudfradenaktuellekommunikationssituation.Detvirkersomom,dette

spørgsmålharvistetheltandetinterpretationspunkt.Denpositiveforløbskurve,

somNoushinskabteisinhovedfortælling,afløsesafennegativ,enlidelsesproces,

somtydeligtbeskriveretsammenbrudiverdens‐oglivsforventningerogen

alvorligerosionafsocialerelationer.215SamtidigtillustrererNoushinsfem

tekstpassagerenkollektivforløbskurve,somflygtningegenereltoplever.Iogmed

atdennetekstdelersåanderledesendhovedfortællingen,kanderkonstateresen

konkurrencemellemtoforskelligefortællelinjerforetlivsafsnit.Noushins

oplevelsesperspektiverikkekonsistent.

215Andersen&Larsen(2005),s.99.

73

Segment1:

Noushinsvarerikkeheltpåspørgsmåletomdetvarnemtatkommeikontaktmed

mennesker.Hunblivernødttilførstatsætterammenogforklarekonteksten.Hun

sigertoting:Fordetførsteharhunheltklarthaftandretingattænkepå,dahun

komtilOdensesomflygtning.Detvigtigstevaratfindesigselvogrundtidetkaos,

somvarblevethendesliv.Fordetandetvardetmuligvisikkenemtatkommei

kontaktmedmenneskerneligeistarten,mendetvilhunikkesigedirekte.

Detmestpåfaldendeveddette–ogdeandrefiresegmenter–erdemange

opstarts,æhh’er,brugenafdetdistanceskabendepronomenmanogordforrådet.

Noushinanvendermangeordogvendinger,derudtrykkerovervældelse,kaos,

frygt,storusikkerhedoganstrengelsealleredeidetteførstesegment,f.eks.:”man

ermegetsårbar”,”Manharjomistetmangeting”,”ligesomenbokser,derfåretslagi

hovedet”,”kriser”,”ikkekunnesoveomnatten”,”spekuleret”,”detvarjomangenye

ting”,”manblevogsåfaktiskangst”,”udfordringer”,”duharmistetdethele”og

”bekymringer”.Trækketvangenvirkerher,ogfortællingenbeherskerklart

fortælleren.Alleredeidettekortesegmentkandersesdesåkaldte

kernefortællesætningerforNoushinssamledesvarpåmitspørgsmål.Disse

sætningeranvendeshyppigst,mensdesamtidigtafspejlerdemestvæsentlige

indholdsudsagn:”Detvarjomange(nye)ting.”og”Manharjomistetmangeting/

alt.”SelvomNoushinerrettydeligisineudsagn,prøverhunalligevelatskabe

distancegennempronomenetman.Nårenhistorieertraumatisk,kandetvære

!"##$%&'%()&%!"#$%&'(()&$*+,%$-.$,)/0$*%+,#-,).%,-/-%$)01%&),%(#-%+2&#.%#,%3#.%(#-%$/%

*44)%5)))6,%75% 89:%5(/-&#.% +4#6% $)0% ;/-46#-)%&),<%=#.1%33313#.1%3#.1%3#.%)-%

3)0),%+2->#-?%%=#.%5#-%$/%3*+,),%3#.0)%,*.0@%&'%()&@%755%&),%)-%6*0)+/3%).%>/4+)-@%

&)-%;2-%6*0)%),%+6#0%*%5/()&%!12$345$640$*4A%/0A?%B555%+2%*%+,#-,).%+4'66)%3#.%/0+2%;*.&)%

+*0% +)6(@% *% ;/-5/6&% !12$780$ ,*6% &)% &)-% 4-*+)-% //0% ?% !"#$ 9:(()&0$ *44)% 4'..)% +/()% /3%

.#,,).% /0% ;*4% $)0% +C)4'6)-),% C2@% !12$ 780$ 5(/-&#.% >6*()-% 3*,% 6*(% 5)-% //0% 5(/-1%

5(/-&#.%(*6%$)0%46#-)%&),%5)-%//0%!+/,./,+/;0$&'%()&@%&),%(#-%$/%3#.0)%.D)%,*.0%!12$

780$EE555%/01%/0%3#.%>6)(%/0+2%;#4,*+4%#.0+,%./06)%0#.0)%!12$780$77555%;1;/-%

&),1%&),%)-%;*.,%3)&%'&;/-&-*.0)-%/0%.D)%,*.0@%!12$340$3).%.2-%&'%5#-%3*+,),%&),%5)6)%

!12$340%!"#$%&'#@%+2%)-%&),%;#4,*+4%C2%).%#.&).%32&)%!12$780$*4A<%%B55%+21%+2%&),%&)-%

>)4D3-*.0)-%&),%5#(&)%(*%/0+A?%%

%

F*%,7.4,)%/0+A@%5(/-&#.%>6*()-%(/-)+%6*(%5)-/C%/0%!%4*)&$<:&%+;)&)0$5(/-&#.%+4#6%(*%

46#-)%/+%'&).%(/-)+%;#3*6*)?%F*%(#-%/0+A%3)0),%755%4.D,,),%,*6%(/-)+%;#3*6*)%!12$780$

&'%()&?%B5%&)%4/3%5).%/0%5$#6C%/+%5)6)%,*&).%&'%()&@%>2&)%3*.%+E+,)-%/0%3*.%3/-%

/0% 3*.% 3#.&+% ;/-71% 755% 3/-% &'% ()&?% B555% % 3*.% 3#.&+% +E+,)-% 4/3% /0+2% /0%

C#++)&)% '.0)-.)% //0% !12$780$,'% ()&@% ,*,% +#36)&)+% (*% ?% !12$ 340$755% (*% 5#-% $/% +,/-%

;#3*6*)%75%&'%()&@%!12$780$*%G-#.@%/0%,*,%+#36)&)+%3#.%/3%&),%).)%)66)-%&),%#.&),@%

&'%()&@%/0%5D00)-%+*0%+#33).%!12$780#$H0%#6,%&),%5#(&)%3#.%$/%3*+,),@%*4A%/0A%!12$

780$$

$

C6'+%+/3%+#0,@%+2%+4'66)%/0A%67-)%),%.D,%+C-/0%?%*4A<%B55%&),%(#-%/0+A1%!12$340$&),%(#-%

/0+A%?%6*&,@%&'%()&@%4#.%3#.%+*0)1%$#@%3#.%>6)(%6*&,%>#.0)%;/-%#,%+*0)%AH4#D@%67-)-%$)0%

&),<A$ !12$780$I66)-% ?%&),% 6D&)-%/0+A% 6*&,%37-4)6*0,%&),% +C-/0%&)-%/0% !1#$;&+/)&0$/0%

+/3%&'%+*0)-@%+2%+#&%(*%/0%;/-%)4+)3C)6@%$)0%4#.%5'+4)%&),%&)-%/-&@%A+)6(;E60)6*0A@%*4A%

/0A@%!12$340$%/0%3#.%+4-*()-%+)6(1;E610)16*0%!1#$;&+/)&0$J2%,7.4)-%3#.@%/4#D@%!12$780$

3#.1%3#.%+*0)-%&),%*44)%+/3%3#.%+4-*()-%&),@%#66*0)()6%*4A%/0A<%(&$)*+%&)%&)-%>6E&)%

&A)-%///0%+,'3%&A)-%/0%!1#$;&+/)&$+/,=>&9%.),)0$).&)6+)-%C2%/-&).)%/0%3#.%;*4%/0A%

6*&,%&),%&)-%+/?)&9+>/@%3#.%,7.4,)%./0).%0#.0)K%,-@%&)%+,#-,)-%*44)%75$!1#$;&+/)&$

+/,=>&9%.),)0$ +7,.*.0).% 3)&% &),% &)-% A$)0A% !12$ 780$ )66)-% +2&#.% ./0),?% L),1% &),%

+,#-,)&)%C2%).%#.&).%32&)@%*4A%/0A<%!12$780$B55@%+21%+2%&),%(#-%3#.0)%,*.0%*%&),?$$

$

$

74

lettereatgøredenmereupersonligisammefortællemoment.Samtidiganvender

Noushinmangefeedbackformersomduved,ik’ogik­og’?.Detviser,athunfordet

førsteermegetbevidstommintilstedeværelse,ogathunharbrugforbekræftelse

framinside,dadennedelafhistorienikkeernematfortælle.

Dissefeedbackformererendnumerepåfaldendeisegment2.

Segment2:

IdettesegmentfortællerNoushinomensomhed,idethunforklarer,atdenstore

familie,somNoushinvarmegetknyttettil,ikkestodtilrådighedmere.Deter

interessant,athunidettesegmentbrugervi,idetdetnetopbeskriver,hvor

knyttededevar.Vibeskriveretfællesskab,sommanhavdemistet.IdetNoushin

anvendermaniligepræcisdennesætning,udtrykkeretforsøgpåatskabe

distanceogikkeladehistorienkommefortætpå.Hendesstemmeerlavoger

mindrevarierendeendførifortællingen.

IdettredjedigitalesegmentfortællerNoushinomsproget,somvarmegetsværtat

lære.Hvorhunihovedfortællingenbeskrevsigselvsomenflittigstuderende,

fokusererhunnupå,hvorsværtdetegentligvar,ogathunspurgtesigselv,om

hunnogensindevillekunnelæresproget.

!"##$%&'%()&%!"#$%&'(()&$*+,%$-.$,)/0$*%+,#-,).%,-/-%$)01%&),%(#-%+2&#.%#,%3#.%(#-%$/%

*44)%5)))6,%75% 89:%5(/-&#.% +4#6% $)0% ;/-46#-)%&),<%=#.1%33313#.1%3#.1%3#.%)-%

3)0),%+2->#-?%%=#.%5#-%$/%3*+,),%3#.0)%,*.0@%&'%()&@%755%&),%)-%6*0)+/3%).%>/4+)-@%

&)-%;2-%6*0)%),%+6#0%*%5/()&%!12$345$640$*4A%/0A?%B555%+2%*%+,#-,).%+4'66)%3#.%/0+2%;*.&)%

+*0% +)6(@% *% ;/-5/6&% !12$780$ ,*6% &)% &)-% 4-*+)-% //0% ?% !"#$ 9:(()&0$ *44)% 4'..)% +/()% /3%

.#,,).% /0% ;*4% $)0% +C)4'6)-),% C2@% !12$ 780$ 5(/-&#.% >6*()-% 3*,% 6*(% 5)-% //0% 5(/-1%

5(/-&#.%(*6%$)0%46#-)%&),%5)-%//0%!+/,./,+/;0$&'%()&@%&),%(#-%$/%3#.0)%.D)%,*.0%!12$

780$EE555%/01%/0%3#.%>6)(%/0+2%;#4,*+4%#.0+,%./06)%0#.0)%!12$780$77555%;1;/-%

&),1%&),%)-%;*.,%3)&%'&;/-&-*.0)-%/0%.D)%,*.0@%!12$340$3).%.2-%&'%5#-%3*+,),%&),%5)6)%

!12$340%!"#$%&'#@%+2%)-%&),%;#4,*+4%C2%).%#.&).%32&)%!12$780$*4A<%%B55%+21%+2%&),%&)-%

>)4D3-*.0)-%&),%5#(&)%(*%/0+A?%%

%

F*%,7.4,)%/0+A@%5(/-&#.%>6*()-%(/-)+%6*(%5)-/C%/0%!%4*)&$<:&%+;)&)0$5(/-&#.%+4#6%(*%

46#-)%/+%'&).%(/-)+%;#3*6*)?%F*%(#-%/0+A%3)0),%755%4.D,,),%,*6%(/-)+%;#3*6*)%!12$780$

&'%()&?%B5%&)%4/3%5).%/0%5$#6C%/+%5)6)%,*&).%&'%()&@%>2&)%3*.%+E+,)-%/0%3*.%3/-%

/0% 3*.% 3#.&+% ;/-71% 755% 3/-% &'% ()&?% B555% % 3*.% 3#.&+% +E+,)-% 4/3% /0+2% /0%

C#++)&)% '.0)-.)% //0% !12$780$,'% ()&@% ,*,% +#36)&)+% (*% ?% !12$ 340$755% (*% 5#-% $/% +,/-%

;#3*6*)%75%&'%()&@%!12$780$*%G-#.@%/0%,*,%+#36)&)+%3#.%/3%&),%).)%)66)-%&),%#.&),@%

&'%()&@%/0%5D00)-%+*0%+#33).%!12$780#$H0%#6,%&),%5#(&)%3#.%$/%3*+,),@%*4A%/0A%!12$

780$$

$

C6'+%+/3%+#0,@%+2%+4'66)%/0A%67-)%),%.D,%+C-/0%?%*4A<%B55%&),%(#-%/0+A1%!12$340$&),%(#-%

/0+A%?%6*&,@%&'%()&@%4#.%3#.%+*0)1%$#@%3#.%>6)(%6*&,%>#.0)%;/-%#,%+*0)%AH4#D@%67-)-%$)0%

&),<A$ !12$780$I66)-% ?%&),% 6D&)-%/0+A% 6*&,%37-4)6*0,%&),% +C-/0%&)-%/0% !1#$;&+/)&0$/0%

+/3%&'%+*0)-@%+2%+#&%(*%/0%;/-%)4+)3C)6@%$)0%4#.%5'+4)%&),%&)-%/-&@%A+)6(;E60)6*0A@%*4A%

/0A@%!12$340$%/0%3#.%+4-*()-%+)6(1;E610)16*0%!1#$;&+/)&0$J2%,7.4)-%3#.@%/4#D@%!12$780$

3#.1%3#.%+*0)-%&),%*44)%+/3%3#.%+4-*()-%&),@%#66*0)()6%*4A%/0A<%(&$)*+%&)%&)-%>6E&)%

&A)-%///0%+,'3%&A)-%/0%!1#$;&+/)&$+/,=>&9%.),)0$).&)6+)-%C2%/-&).)%/0%3#.%;*4%/0A%

6*&,%&),%&)-%+/?)&9+>/@%3#.%,7.4,)%./0).%0#.0)K%,-@%&)%+,#-,)-%*44)%75$!1#$;&+/)&$

+/,=>&9%.),)0$ +7,.*.0).% 3)&% &),% &)-% A$)0A% !12$ 780$ )66)-% +2&#.% ./0),?% L),1% &),%

+,#-,)&)%C2%).%#.&).%32&)@%*4A%/0A<%!12$780$B55@%+21%+2%&),%(#-%3#.0)%,*.0%*%&),?$$

$

$

75

Segment3:

Noushinbrugernumegethyppigtpronomenetman–heleottegange.Jegsigerhun

kuntogangeogvikunengang.Hervedskaberhunbådedistanceogillustrerer

sproglæringsprocessensomnoget,mangeudlændingeskaligennem.Detersvært.

Påfaldendeveddettesegmenterminrollesominterviewer.Jegerblevettil

fortællingensmedskaber,idetjegubevidstharvalgtatgrineindforstået,dahun

fortælleromvanskelighedernevedatlæredansk.Detteharjegogsåværet

igennem.Retrospektivtkanjegse,atjegogsåharprøvetatblødedentriste

fortællinglidtopvedatsedetsjoveisproglæringsprocessen.Detvarjegdogikke

bevidstomiselvesituationen.

Noushinsammenfattersegmentetmedenafdetokernefortællesætninger:”[…]så

detvarmangetingidet.”Dettehenviserigentilovervældelseoguoverskuelighed.

IfjerdesegmentfokusererNoushinmegetpåusikkerhedenvedhendesfremtid.

Hunreflektererover,athunjoikkevidste,omhunvillefindearbejde.Dethele

kunneværegåetanderledes,fremhæverhun.

!"##$%&'%()&%!"#$%&'(()&$*+,%$-.$,)/0$*%+,#-,).%,-/-%$)01%&),%(#-%+2&#.%#,%3#.%(#-%$/%

*44)%5)))6,%75% 89:%5(/-&#.% +4#6% $)0% ;/-46#-)%&),<%=#.1%33313#.1%3#.1%3#.%)-%

3)0),%+2->#-?%%=#.%5#-%$/%3*+,),%3#.0)%,*.0@%&'%()&@%755%&),%)-%6*0)+/3%).%>/4+)-@%

&)-%;2-%6*0)%),%+6#0%*%5/()&%!12$345$640$*4A%/0A?%B555%+2%*%+,#-,).%+4'66)%3#.%/0+2%;*.&)%

+*0% +)6(@% *% ;/-5/6&% !12$780$ ,*6% &)% &)-% 4-*+)-% //0% ?% !"#$ 9:(()&0$ *44)% 4'..)% +/()% /3%

.#,,).% /0% ;*4% $)0% +C)4'6)-),% C2@% !12$ 780$ 5(/-&#.% >6*()-% 3*,% 6*(% 5)-% //0% 5(/-1%

5(/-&#.%(*6%$)0%46#-)%&),%5)-%//0%!+/,./,+/;0$&'%()&@%&),%(#-%$/%3#.0)%.D)%,*.0%!12$

780$EE555%/01%/0%3#.%>6)(%/0+2%;#4,*+4%#.0+,%./06)%0#.0)%!12$780$77555%;1;/-%

&),1%&),%)-%;*.,%3)&%'&;/-&-*.0)-%/0%.D)%,*.0@%!12$340$3).%.2-%&'%5#-%3*+,),%&),%5)6)%

!12$340%!"#$%&'#@%+2%)-%&),%;#4,*+4%C2%).%#.&).%32&)%!12$780$*4A<%%B55%+21%+2%&),%&)-%

>)4D3-*.0)-%&),%5#(&)%(*%/0+A?%%

%

F*%,7.4,)%/0+A@%5(/-&#.%>6*()-%(/-)+%6*(%5)-/C%/0%!%4*)&$<:&%+;)&)0$5(/-&#.%+4#6%(*%

46#-)%/+%'&).%(/-)+%;#3*6*)?%F*%(#-%/0+A%3)0),%755%4.D,,),%,*6%(/-)+%;#3*6*)%!12$780$

&'%()&?%B5%&)%4/3%5).%/0%5$#6C%/+%5)6)%,*&).%&'%()&@%>2&)%3*.%+E+,)-%/0%3*.%3/-%

/0% 3*.% 3#.&+% ;/-71% 755% 3/-% &'% ()&?% B555% % 3*.% 3#.&+% +E+,)-% 4/3% /0+2% /0%

C#++)&)% '.0)-.)% //0% !12$780$,'% ()&@% ,*,% +#36)&)+% (*% ?% !12$ 340$755% (*% 5#-% $/% +,/-%

;#3*6*)%75%&'%()&@%!12$780$*%G-#.@%/0%,*,%+#36)&)+%3#.%/3%&),%).)%)66)-%&),%#.&),@%

&'%()&@%/0%5D00)-%+*0%+#33).%!12$780#$H0%#6,%&),%5#(&)%3#.%$/%3*+,),@%*4A%/0A%!12$

780$$

$

C6'+%+/3%+#0,@%+2%+4'66)%/0A%67-)%),%.D,%+C-/0%?%*4A<%B55%&),%(#-%/0+A1%!12$340$&),%(#-%

/0+A%?%6*&,@%&'%()&@%4#.%3#.%+*0)1%$#@%3#.%>6)(%6*&,%>#.0)%;/-%#,%+*0)%AH4#D@%67-)-%$)0%

&),<A$ !12$780$I66)-% ?%&),% 6D&)-%/0+A% 6*&,%37-4)6*0,%&),% +C-/0%&)-%/0% !1#$;&+/)&0$/0%

+/3%&'%+*0)-@%+2%+#&%(*%/0%;/-%)4+)3C)6@%$)0%4#.%5'+4)%&),%&)-%/-&@%A+)6(;E60)6*0A@%*4A%

/0A@%!12$340$%/0%3#.%+4-*()-%+)6(1;E610)16*0%!1#$;&+/)&0$J2%,7.4)-%3#.@%/4#D@%!12$780$

3#.1%3#.%+*0)-%&),%*44)%+/3%3#.%+4-*()-%&),@%#66*0)()6%*4A%/0A<%(&$)*+%&)%&)-%>6E&)%

&A)-%///0%+,'3%&A)-%/0%!1#$;&+/)&$+/,=>&9%.),)0$).&)6+)-%C2%/-&).)%/0%3#.%;*4%/0A%

6*&,%&),%&)-%+/?)&9+>/@%3#.%,7.4,)%./0).%0#.0)K%,-@%&)%+,#-,)-%*44)%75$!1#$;&+/)&$

+/,=>&9%.),)0$ +7,.*.0).% 3)&% &),% &)-% A$)0A% !12$ 780$ )66)-% +2&#.% ./0),?% L),1% &),%

+,#-,)&)%C2%).%#.&).%32&)@%*4A%/0A<%!12$780$B55@%+21%+2%&),%(#-%3#.0)%,*.0%*%&),?$$

$

$

76

Segment4:

Distancengennemmanfindesogsåidettesegment.SamtidigtbrugerNoushinogså

sætningsstrukturerforatskabedistanceogundgåpersonligepronomener.Hun

brugerkonstruktionersomDetkunneogsåhaveværet.Brugenaffeedback‐udtryk

somduvedellerik’?erblevetbetydeligtmindreidettesegment.Det,somførhen

nævntessomenvejindisamfundet,arbejdet,beskrivesnuisammenhængmed

usikkerhedenomkringfremtiden.Noushinsstemmelyderforsvarende,detvirker

somom,hunvirkeligvilhave,atjegforståralvorenihendesfortælling.

IdetsidsteogfemtesegmentintroducererNoushinsinuddannelsesomemne.

Ogsåherfremhæverhundevanskelighederogdenanstrengelse,somharværet

forbundetmeduddannelsen.Herbetonerhunanstrengelsengennemhævelsenaf

sinstemme,langsomtaleogunderstregelsenaftidsaspektet.Fortællingenom

uddannelsenbrugessomenbaggrundshistorie,derskalforklare,hvorforog

hvordanpræcistdetharværetsvært.

Dettesegmentersamtidigtprægetafen’Osogdem’‐dikotomi,hvilketfremhæves

gennemjeg,denenestetosprogedeogdanskeeleverogde,somanvendessom

modsætningenoverforhinandenisætningsstrukturerne.Ordforrådetbidragertil

atfremhæve,hvorovervældendeuddannelsenmåttehaveværet:”koncentrere

mig”,”jegskullelæsemigtil[det]”,”manskullejolige–virkeligknokleforatopnå”,

”Manskalheletidenføleatmanskalgøresigf­umage.iforholdtilatværeendel

afdetdanskesamfund.”ogikkemindst”Duskalaltidgørenogetmere.”Noushin

talermedmegeteftertryk.

!

"#!$%&!"#$%!&'!()&$*&+*!,-&+*./!012!01!&'!+1/&3!,"-/.!!"#$%&'()*+'$)+,$-./+0$12$

3.',+04$ '(! 4566&$! /&*! +.#! 7*! ,.'/&! &*! 7-)&8/&! "#! 6"++&! .! 6"'*76*! +&/!

7-)&8/$+7-6&/&*!"#!$1/7'!'"#&*9!:&'2!+&'!!/&*!6(%!"#$%!;7<&!<=-&*!7'/&-4&/&$!8"9!

!"5$ 6)4$>&*! 6(%! "#$1! <=-&! $1/7'! 7*! +7'! *='6*%3! "6753! +7'! ,7'/*! 74/-.#! '"#&*!

7-)&8/&!&44&-!!"5$6)4$9!&'$!4.<!(/<.64&/&!$.#!01!&'!7'/&'!+1/&!9!.6%?!!"5$6)4$>&*!6(%!

+7'!8"!.66&!<./&3!/(!<&/3!+7'!<./$*&!!"5$6)4$.66&!'"#&*!+&/!&'$!,-&+*./3!;<"-/7'!

/&*!<.4!9!(/<.64&!$.#3!<&4?!!"5$6)4$>&*!9!!

!

"#$'! ()*! +,$+-.+/! /7! 8&#! 6"+! 01! $&+.'7-.&*9! .6%! "#%3! 8&#! *='6*%3! !7#$ 0(*+'$

*(-/%.))+'+$ -8$ ./$)+'+$ 09,+*:/04$ 8&#! $7/! .! &'! 647$$&! +&/! @A! /7'$6&! !"5$ 6)4$

&4&<&-!"#!<7-!/&'!&'&$*&!*"$0-"#&/&3!.6%9!B#!$1!6(''&!8&#!"#$1!+=-6&!'"#4&!#7'#&!

/&-! )4&<! ('/&-<.$*! &44&-! 9! .6%3! 7*! 8&#! $6(44&! 4...#&! *='6&C! %B675%3! 6"'D&'*-&-&! +.#!

+&#&*!+&-&3!./&*!/&!/7!$'766&/&!"+!$7+,('/$,7#3!;.$*"-.&9!!"5$6)4$>&!;7</&!;7,*!

/&*!;&4&!9!.!,"46&$6"4&'!!"5$;(4!"#!8&#!$6(44&!;8&+!"#!4=$&!+.#!*.4!'"#4&!#7'#&!!"5$6)4$

,"-!&6$&+0&4!.!,"-;"4/!*.4!'"#&'!9!/2/2/&*!;.$*"-.$6&!9!!"5$;(4$,"-4E)!.!47'/&*!;&-3!/&*!

6&'/*&!8&#!8"!.66&!9!!"5$6)4$#$:&'!/&*!;7</&!8&#!8"!.66&!4=$*!"+3!/(!<&/9!F12!$1!!/&*2!

/&-!&-!+7'#&!*.'#3!"#$%3!!"5$6)4$7*!+7'!$674!8"!4.#&2!!<.-6&4.#!6'"64&!,"-!9$!"5$6)4$9!

7*!"0'13!.6%!"#%?!!68-$0(*+'+$<=>+'+$./$*(-/%.))+'+$-84$"#!$%!0+/+!123+4!*-"-!8&#!9!

.! /&*!;&4&! *7#&*3!;7-! 8&#! 8"! $'766&*!+&/!+7'#&! *"$0-"#&/&9!564!$,6/!0+/+! 123+4!

,E4&! 7*!+7'! $674! #E-&! $.#! ,2! (+7#&! 9! !"5$ 6)4$ .! ,"-;"4/! *.4! 7*3! <=-&! &'! /&4! 7,! /&*!

/7'$6&!$7+,('/!.6%!"#%?!!"5$6)4$>(!$674!74*./!#E-&!'"#&*!+&-&!!"5$6)4$.6%!"#%?!B#!

/&'!,E4&4$&!;7-!+7'#&3!"#!/&*!;7</&!8&#!"#$1!9!!"5$6)4$?@AG!

$

77

Segment5:

Noushinsammenfatterhistorienomseminarietmedenkernefortællesætning:”[…]

derermangeting”.Idennelillefortællingharhunmestanvendtjegogde.Nu

fortællerhun,athunhartaltmedmangeindvandrereogbrugernumanidenæste

sætninger.Dennegangerdetikkeforatskabedistance,menforatgeneralisere

detkommendeudsagnom,atmanaltidskalgøresigumageogaltidskalgøre

nogetmere.Hunbrugerdeandreindvandreresombekræftelsefordenne

observation,idethunsiger:”Ogdenfølelseharmange,ogdethavdejegogså.”

DennefølelseafataltidskulleydenogetmerebekræfterogsåFranziskaisin

fortælling.Hunbegrunderdenmed,athunsomudlændingellermerepræcissom

tyskerikkealtidharføltsigaccepteretnok:”BeiderArbeitähh.habeichesals(2)

ähhh­teilweisenotwendiggefunden,immereinbisschenbesserzuseinoderein

bisschenschnelleralsdieKolleginnen.dennmanwarjaals.Ausländerinoftauch

als,Deutsche(3)nichtimmer[F.sukker](2)soakzeptiertwiemanesgerne

wollte.“216Atværetyskerhardengangi1970ernehaftandreimplikationerfor

216Sebilag10,s.75.

!

"#!$%&!"#$%!&'!()&$*&+*!,-&+*./!012!01!&'!+1/&3!,"-/.!!"#$%&'()*+'$)+,$-./+0$12$

3.',+04$ '(! 4566&$! /&*! +.#! 7*! ,.'/&! &*! 7-)&8/&! "#! 6"++&! .! 6"'*76*! +&/!

7-)&8/$+7-6&/&*!"#!$1/7'!'"#&*9!:&'2!+&'!!/&*!6(%!"#$%!;7<&!<=-&*!7'/&-4&/&$!8"9!

!"5$ 6)4$>&*! 6(%! "#$1! <=-&! $1/7'! 7*! +7'! *='6*%3! "6753! +7'! ,7'/*! 74/-.#! '"#&*!

7-)&8/&!&44&-!!"5$6)4$9!&'$!4.<!(/<.64&/&!$.#!01!&'!7'/&'!+1/&!9!.6%?!!"5$6)4$>&*!6(%!

+7'!8"!.66&!<./&3!/(!<&/3!+7'!<./$*&!!"5$6)4$.66&!'"#&*!+&/!&'$!,-&+*./3!;<"-/7'!

/&*!<.4!9!(/<.64&!$.#3!<&4?!!"5$6)4$>&*!9!!

!

"#$'! ()*! +,$+-.+/! /7! 8&#! 6"+! 01! $&+.'7-.&*9! .6%! "#%3! 8&#! *='6*%3! !7#$ 0(*+'$

*(-/%.))+'+$ -8$ ./$)+'+$ 09,+*:/04$ 8&#! $7/! .! &'! 647$$&! +&/! @A! /7'$6&! !"5$ 6)4$

&4&<&-!"#!<7-!/&'!&'&$*&!*"$0-"#&/&3!.6%9!B#!$1!6(''&!8&#!"#$1!+=-6&!'"#4&!#7'#&!

/&-! )4&<! ('/&-<.$*! &44&-! 9! .6%3! 7*! 8&#! $6(44&! 4...#&! *='6&C! %B675%3! 6"'D&'*-&-&! +.#!

+&#&*!+&-&3!./&*!/&!/7!$'766&/&!"+!$7+,('/$,7#3!;.$*"-.&9!!"5$6)4$>&!;7</&!;7,*!

/&*!;&4&!9!.!,"46&$6"4&'!!"5$;(4!"#!8&#!$6(44&!;8&+!"#!4=$&!+.#!*.4!'"#4&!#7'#&!!"5$6)4$

,"-!&6$&+0&4!.!,"-;"4/!*.4!'"#&'!9!/2/2/&*!;.$*"-.$6&!9!!"5$;(4$,"-4E)!.!47'/&*!;&-3!/&*!

6&'/*&!8&#!8"!.66&!9!!"5$6)4$#$:&'!/&*!;7</&!8&#!8"!.66&!4=$*!"+3!/(!<&/9!F12!$1!!/&*2!

/&-!&-!+7'#&!*.'#3!"#$%3!!"5$6)4$7*!+7'!$674!8"!4.#&2!!<.-6&4.#!6'"64&!,"-!9$!"5$6)4$9!

7*!"0'13!.6%!"#%?!!68-$0(*+'+$<=>+'+$./$*(-/%.))+'+$-84$"#!$%!0+/+!123+4!*-"-!8&#!9!

.! /&*!;&4&! *7#&*3!;7-! 8&#! 8"! $'766&*!+&/!+7'#&! *"$0-"#&/&9!564!$,6/!0+/+! 123+4!

,E4&! 7*!+7'! $674! #E-&! $.#! ,2! (+7#&! 9! !"5$ 6)4$ .! ,"-;"4/! *.4! 7*3! <=-&! &'! /&4! 7,! /&*!

/7'$6&!$7+,('/!.6%!"#%?!!"5$6)4$>(!$674!74*./!#E-&!'"#&*!+&-&!!"5$6)4$.6%!"#%?!B#!

/&'!,E4&4$&!;7-!+7'#&3!"#!/&*!;7</&!8&#!"#$1!9!!"5$6)4$?@AG!

$

78

Franziska,dadenAndenVerdenskrigstadigvarmegetfriskimenneskenes

bevidsthedogerindring.OgsåDieternævnerkrigenognogledanskere,derhavde

nogetimodhamsomtysker.Deyngretyskere,somjegharinterviewet,harikke

detteproblem.

EnsidsteiagttagelsetilNoushins5.segment:Hunbrugerfleregangeiinterviewet

begrebettosprogetomsigselv,hvilketoverraskermig,dabegrebettosprogede217i

dagerenormtnegativtogbelastetidenoffentligediskurs.Etbegreb,der

oprindeligtvarpositivtoggjaldtelever,derbeherskertosprogogerfortrolige

medtoforskelligekulturer,harnufåetbetydningen:Ikke‐danskeballademagere.

Noushinhar(ukritisk?)overtagetdetteudtryk,selvomhunsompædagogmåvære

megetbevidstomdetsændredebetydning.Hvorforvælgerhunatbrugebegrebet

alligevel?Måskebrugerhundetibegrebetsoprindelige,positiveforstand.Menså

villehunnokhavebetonet,athunbetragtedesigsomenægteto‐sproget.Snarere

brugerhundetnokubevidstidennegativebetydningogersåledesmedtilat

stigmatiseresigselv?Detersomomhunmednutidigebegreberforsøgeratsætte

enrammeomfortællingen,somtydeligtillustrererforos,hvordanhunharføltsig

fremmedgjortiklasselokaletogharmåttekæmpeforsinuddannelsepåandreog

sværerevilkårenddeandrestuderende.Dettebestyrkerminkonklusionom,atvi

serenmerenegativforløbskurveidenneefterfølgendefortælling.

Sammenfattendekandetveddennesamledefortællingomvanskelighederne

konstateres,atNoushinkommerindpåsinevejeindisamfundet.Tresegmenter

fokusererhelttydeligtpåsprog,arbejdeoguddannelse–menogsåpåallede

vanskelighederogtvivl,somhunikkehavdefortaltomfør.Herkanvitydeligtse

trækketvangenogenheltandenprocesstruktur,nemligdennegativeforløbskurve.

Samtidigttolkerjegdettesvarpåmitspørgsmål,omdetvarsværtatkommei

kontaktmeddanskerne,sombådeen’korrektion’afdentidligerefortaltehistorie

217Forennærmereforklaringafbetydningsskiftetafordettosprogetsef.eks.Harder,Thomas(2010):Mellemtosprog.Omoversættelse,tolkning,sprogpolitik,oghvorfordeterbedreatværetosprogetendtvetunget.MuseumTusculanumsForlag:København.s.17‐41.EllerDaryai‐Hansen,Petra:“Modersmaalervorthjertesprog.IndvandrersprogenesrepræsentationiDanmark.”www.ruc.dkURL:http://rudar.ruc.dk//bitstream/1800/7163/1/Modersmaal_er_vort_hjertesprog.pdfHentetden15.6.2012.

79

ogsomenhentydningtil,athunikkekanfortælleomdanskere,derrakteudmod

hende.Atdanskereerdistancerede,kunnevialleredelæseiSeanshistorie.

Noushinsigerselv,atmanvirkeligskalknokleforatopnåting,ogathunskulle

læsesigtildanskhistorieogsamfundsfag.Hunfortællerikkeomnogen

læsegrupperellerdanskere,derharhjulpethendemeddet.

4.2.3 Analytiskabstraktion

SombeskrevetiCasenr.1,Sean,skallivshistorienssamledekonstruktionvisesi

denanalytiskeabstraktion.ForNoushinslivshistoriessamledekonstruktion

gælderdogdetsammeargumentsomforSean:DajegkunharhørtNoushins

emigrationshistorieogikkehelehendeslivshistorie,erdetmigikkemuligtat

præsenterehendeslivssamledekonstruktion.Detvilleogsåværeanmassende.

Somresultatkanimidlertidpræsenteres,attofortællelinjerihhv.

hovedfortællingenogefterspørgefasenkonkurrerermedhinanden.Detdrejersig

omNoushinshovedfortællingmeddenfremtrædendeprocesstruktur’positiv

forløbskurve’,somdogreviderestilen’negativforløbskurve’iefterspørgefasen.At

Noushinførstharforsøgtatfortællesinemigrationshistoriefraetmerepositivt

perspektiv,kanhængesammenmed,athunbevidstellerubevidstharønsketat

præsentereensocialsucceshistorie,somforskerHeinzBudeunderstreger.”Das

individuelleLebenmodelliertsichsounmerklichnachderStruktureinessozial

anerkennungsfähigenLebens.”218

Etandetaspekt,somerinteressantatsepå,er,atderiflereafmineinterviews(i

hvertfaldiSeansogNoushins)findesbådenegativeogpositiveforløbskurver.De

forsøgerbeggeiførsteomgangatopstilledenpositiveforløbskurve,mensden

merenegativealligevelfremtrædervednærmereeftersyn.Dettemåværeenform

for(tvunget?)høflighed:Devilikkefornærmenogen.Mendennehøfligediskurs

stødersammenmeddeegentligefølelserogoplevelser,nårdekonfronteresmed

yderligerespørgsmåliefterspørgefaserne.Detteillustrerer,atdissefaserharstor

218Bude,Heinz(1984):”RekonstruktionvonLebenskonstruktionen–eineAntwortaufdieFrage,wasdieBiographieforschungbringt.”I:Kohli,Martin&Robert,Günther(red.):BiographieundsozialeWirklichkeit.NeueBeiträgeundForschungsperspektiven.J.B.MetzlerVerlag:Stuttgart.s.12.

80

betydningfordennarrativemetodeoggiverinterviewerenmulighedforatfå

endnudybereindsigt.

SomenvigtigvejindidetdanskesamfundnævnerNoushinsomdetførste

sprogligefærdigheder.Nårmankansproget,kanmanklarenæstenalt,sigerhun.

Dettesynspunktstøttesafdeandreinterviewede,somansersprogetbådesomen

forudsætningforatkommeindisamfundetogsomenmulighedforatkommevæk

fraensomheden.

Enandenvigtigvejerarbejde,idetarbejdetskafferadgangtiletnytnetværkog

samtidigtskærperindvandrerenssprogligekunnen.Athaveetarbejdeansessom

væsentligtudfraetnetværks‐ogikkeselvforsørgelsesperspektiv.Relationertil

andreeraltafgørende.

Sammefokuspårelationerfindesienandenvigtigfaktor,foratfindesinvejindi

detdanskesamfund–anerkendelse.Ønsketomathøretilberor,somvikunnese,i

højgradpåomgivelsernesanerkendelse.Denneanerkendelseførersåtil

selvværdsættelse,somharengenerelpositiveffektpåindvandrernesmotivation

tilatblive(endnu)mereaktive.Denneaktiviteterenafgørendepræmisforat

findevejenindidetdanskesamfund.DettevidnerbådeSeansogNoushins

historierom.

4.3 Sammenfatning

Etvigtigtaspekt,somdetocaseshenvisertil,ersammenhængenmellemde

historiskesamfundsstrukturerogdenindividuellebiografi.Forskelleide

historiskebetingelserafspejlersigidenenkelteshistorie.

Servipåudlændingelovenfra1983,ligeindenNoushinkomtilDanmarksom

politiskflygtning,kanvikonstatere,atdenikkeharbetragtetflygtningeog

indvandreresomenfarefordetdanskesamfund–tværtimodvardevelkomne.

Heltanderledesforholderdetsigi2003,hvorSeankommertilDanmark.Herhar

enVKO‐regeringnetopovertagetmagtenfraenSR‐regering,den11.september

81

2001liggerikkelangttilbage,ogudlændingelovennr.365fra2002afspejleren

restriktivudlændingepolitik.IfølgeMikkelRytterogMarianneHolmPedersener

integrationidenneperiodeknyttetsammenmednationaleoginternationale

sikkerhedsspørgsmål,219ogdenoffentligediskurserprægetafetno‐nationalisme

ogkulturelængstelse.220Dissesamfundsbetingelserprægerselvfølgeligogså

indvandreresogflygtningesetableringidetdanskesamfundogfremmereller

forhindrer,atdekanudvikleenfølelseafathøretiliDanmark.

Denneiagttagelsevisersamtidigt,atetsocialkonstruktivistiskblikpå

analyseresultaterneervigtigt.Deidettespecialebeskrevnevejeindidetdanske

samfunderpåingenmådeabsolutte–demåikkesesudfraetessentialistisk

perspektiv,221somdeenkeltecasesharillustreret.Selvomvikanfinde

gennemgåendepositivefaktorersomf.eks.anerkendelse,erhvervejindidet

danskesamfundimidlertidindividuel,oghvaddervirkerfordeneneindvandrer,

virkerikkenødvendigvisforenanden.Dettebetydersamtidigt,atderikkefindes

etultimativtsvarpåvellykketellerikkevellykketintegration,da(u)gunstige

faktorerhængersammenmeddenenkeltesheltpersonligelivshistorieog

betingelser.Isidsteendeerdetkunindvandrerenellerflygtningenselv,derkan

sige,omhanellerhunføler,athanellerhunhørertil.

219Pedersen,MarianneHolm&Rytter,Mikkel(2011):”Islamogmuslimer.Udviklingerefterden11.september2001.”I:Pedersen,MarianneHolm&Rytter,Mikkel(red.):Islamogmuslimer.Religion,identitetogsikkerhedefterden11.september2001.”s.16.220ibid.,s.18.221SePedersen&Rytter(2011),s.29ellerBucholtz&Hall(2004),s.370.

82

5.Metodekritikogrefleksioner

Detnarrativeinterviewsommetodehargivetmigdybindsigtimine

interviewdeltagereslivogmeningsdannelse.Jegharfundetmetodenmeget

brugbarformitformål,mendenindeholderimidlertidogsåudfordringer.

Foreksempelerdennarrativemetodeshovedantagelse,atdenkanproducereen

slagserindringsstrøm,dergengiverbiografibærerenserfaringersåautentisksom

muligt.Denneantagelseafhomologimellemdetfortalteogdetoplevedeerblevet

kritiseretafmangeforskere.IfølgeKüstersskelnerSchützeikkeheltpræcist

mellemdenfaktuellehandlen,selveoplevelsen,erindringenomoplevelserneogtil

sidstnarrationenomdem.Kritikerneforklarerher,atdennehomologi‐antagelse

ikkekanbevisesoverhovedet.222Fordetførstemåjegsige,atjegikkeharoplevet

enfossendeerindringsstrømhosalleinterviewdeltagere–afogtilskulle

strømmenhjælpespåvej.Fordetandetharjegingenchanceforatundersøge,om

deltagernesfortællingererligmedderesoplevelser.Herharkritikerneret.Menså

skaldetsiges,atmetodenfaktiskerdenbedste,vihar,foratkommetætpåandre

menneskersoplevelserogerfaringer.

Etandetkritikpunkt–ognokdettungeste–erantagelsenom,atmenneskergodt

kanhusketilbageogfortælleom,hvordanhændelsernepræcistersket.223

Hvorvidtdissehændelserkanreproduceressådetaljeretogtætpådendaværende

virkelighed,ersåspørgsmålet.KüstersnævnerherWelzer,derhenvisertilfejlog

manglerimennesketshukommelse.Hukommelsenkanenddaproduceresåkaldte

pseudo‐erindringer,somdermedfortællessomægteerindringer.224Schütze

menerdog,atdisseerindringerligesomfalskebiografiskeaspekterkangenkendes

vedderesstrukturerifortællingen.225

222Küsters,Ivonne(2012):”NarrationenalsRepräsentationensozialerProzesse.ErzählungenalsempirischeDateninderSoziologie.”I:Aumüller,Matthias(red.):NarrativitätalsBegriff.AnalysenundAnwendungsbeispielezwischenphilologischerundanthropologischerOrientierung.DeGruyter:Berlin,Boston.s.270.223ibid.224Küsters(2012),s.271.225Küsters(2009),s.35.

83

SomPeterAlheitforklarer,afbilderbiografierikkedenlevedevirkelighed,men

konstruererimidlertidderesegenvirkelighed.226Dettebetyderdogikke,at

biografiererheltvilkårlige.Deerstadigproduktafbådesamfund,tidogrum.Og

netopderforerdeinteressante,dadeafspejlersammenhængenmellem

samfundsstrukturerogdetindividuelleliv.Derudoverviserdedenenkeltes

meningsdannelseomdenslivisamfundet,hvilketkanhjælpemedatafdække

usynligeogdelvisoverraskendefænomener,somforeksempelbestemtediskurser

(tættevenskabermeddanskereerforudsætningforvellykketintegration),som

denenkelteikkeerbevidstom.

GabrieleLucius‐Hoenekommermedenandenformforkritik.Hunintroducerer

begrebetnarratividentitet,hvormedhunbetegnerdenidentitet,deropståriselve

interviewsituationen,ogsomerinteraktivogsituationsspecifik.Derforskal

autobiografiskefortællingeraltidanalyseresiforholdtilderesinteraktivitet.227

Detteharjegdogtagethensyntil,iogmedatjeghararbejdetmeden

socialkonstruktivistiskanalysestrategioginddragetminrollesommedskaberi

undersøgelsen.

Endnuetproblematiskaspektveddennarrativemetodeerstørrelsenafdet

empiriskemateriale.Mineniinterviewsudgøretsåstortogomfattendemateriale,

atdeterheltumuligtatpræsenterealtoginddragealleinteressantefaktoreri

undersøgelsen.GabrieleLucius‐Hoenetalerherom”[die](Un)Abschließbarkeitder

Daten,228ogogsåsociologerneMartinKohliogGüntherRobertbeskriver

vanskelighedenvedatpræsenterehelematerialet.229Detteproblemharjegheller

ikkekunneløseidettespeciale–langtfra.Etandetproblemer,atanvendelsenaf

kunselvelydoptagelsenikkegårlangtnok.Inogletilfælde(foreksempelhos

Ingeborg)komnoglerelevanteinformationerførst,efteratdiktafonenvarslukket.

Samtidigkandetsætteforskerenietdilemma,nårinterviewdeltagerebederham

ellerhendeomatudeladevisseaspekteraffortællingen.Omdetteønskeskal

226Alheit(2005),s.137.227Lucius‐Hoene(2010),s.154.228ibid.,s.163.229Kohli,Martin&Robert,Günther(1984):”Einleitung.”I:Kohli,Martin&Robert,Günther(red.):BiographieundsozialeWirklichkeit.NeueBeiträgeundForschungsperspektiven.J.B.MetzlerVerlag:Stuttgart.s.3.

84

efterkommes,kankunforskerenselvbesvare–noglegangemeddårlig

samvittighedellerufuldstændigeresultater.

Jegerselvfølgeligogsåstødtpåproblemstillinger,somjegikkeumiddelbartkunne

løse.Foreksempelharjegisyvudafdenitilfældefåetkontaktenformidletaf

fællesbekendte.Problemeterher,atjegikkeved,hvordanformidlerenheltpræcis

harintroduceretmitønskeometinterviewogselveemnettildeltageren.Allerede

herkandeltagernejoværeblevetpåvirketienuønskeligretning,idetformidleren

måsketydeligtharsatinterviewemnetiensammenhængmedtemaetintegration

ogdermedmeddenoffentligeintegrationsdiskurs,somjegharforsøgtatundgåi

minesenereinterviews.Herharjeglavetdenfejl,atjegmuligvisikkeharbriefet

denfælleskontaktgodtnokellerharbrugtenheltuegnetkontaktsomformidler.

Etandetproblemvar,atjegafpraktiskeårsagervarnødttilatgennemføretre

interviewspåhalvandendagiSønderborg,hvilketharhaftmetodiske

konsekvenser.IfølgeGroundedTheory(GT)skalhvertinterviewanalyseres

grundigtforsigselv,såatderkanopstillesanalytiskekategorier,hvorefterenny

interviewdeltagerkanfindes.Detvarikkemuligtformig.Derudovertager

behandlingenafempirienefterGT‐præmissersålangtid,atdetsprænger

specialetsrammer.Detvilsige,atjegdesværreikkeharopnåetteoretiskmætning.

Atintervieweflereflygtningeogexpatsvillehavegavnetspecialetmedmåske

endnudybereindsigter.

Derudoverharjegkunbedtomemigrationshistorier(isyvinterviews)ogikkeom

helelivshistorien.Mangeforskere,f.eks.Rosenthal,230anbefalerathørehele

livshistorien,davissefaktorer,bl.a.ibarndommen,kanværerelevantefordet

emne,forskerenermestinteressereti.Jegharhovedsageligtfokuseretpå

emigrationshistorierforatkunnehåndterehelematerialet.Menjegmåindrømme,

atdetkanværenødvendigtathørehelelivshistorienforatkunneundersøgeog

forståallesammenhænge.TagerviforeksempelIngeborg,somfortaltemighele

sinhistorie,villevigtigeaspekterværegåettabt(somhendesbarndomiNamibia

ogdetomvendtekulturchok,dahunkomtilbagetilTyskland),hvishunkunhavde

230Rosenthal(1995),s.187ff.

85

fortaltmigsindanskeemigrationshistorie.Derforviljeganbefaleandreforskere

altidatbedeomlivshistorien.

Jegharreflekteretoverminegenrolleiinterviewprocessen.Fordetførsteerjegjo

selvindvandrer.Betyderdet,atjegermereudsatoverforresearch‐bias?Det

menerjegikke.Jegerderimodoverbevistom,atjeggennemminegenrollesom

indvandrerogdenrefleksivitet,detindebærer,harhaftmulighedfordybere

forståelse.Jeganserderfordennarrativemetodesomudmærket,mendetskal

huskes,atrefleksivitetoverforskerensegenrolleiinterviewprocessenermeget

vigtig–isærvedanalysenafresultaterne.

Genereltermetodenikkeistandtilatgiveinformationeromdeundersøgte

fænomenershyppighedogrepræsentativitetisamfundet,231mendenkanmeget

mere,somAndersenogLarsensammenfatter:

”[…]Schützesanalyse[kan]tilbydeenmerenuanceretforståelseendanalyser,dermereensidigtfokusererpåhenholdsvisindividernesressourcerogstrategier,ellerpåhvordandeerpåvirketafsamfundsmæssigebetingelser.”232

Metodenformåratknyttedenenkeltehistorie,mikroniveauet,sammenmed

historiskesamfundsstrukturer,makroniveauet.Dentydeliggørsammenhængen

mellemdetindreogdetydreliv–udenatignoreredenenkeltesindividualitetog

historiernesforskellighed.

231Rosenthal(2011),s.26.232Andersen&Larsen(2005),s.119.

86

6. Perspektivering

Hvadkanvisåbrugedenneundersøgelsetil?

Fordetførsteillustrererdettespecialedennarrativemetodesstyrke,somjeg

detaljeretharbeskrevetiforrigeafsnit.Fordetandetbekræfterspecialet

eksisterendeforskningsresultaterindenforintegration.Somvejeindidetdanske

samfundharmineniinterviewdeltagerebl.a.nævntsprog,arbejde,uddannelse,

fritid/foreningerogdanskevenner.Dissevejeervelkendteoganvendesogsåifor

eksempeliAKF’s(AnvendtKommunalForskning)rapportomnydanskernes

vurderingafdetstatsligeintegrationsprogram.Vednetopfaktorerne

sprogfærdigheder,arbejde,socialintegration(danskevenner)oguddannelsehar

AKFundersøgt,hvordandetstårtilmedindvandrernesintegration,efteratdehar

gennemførtetkommunalt3‐årigtintroduktionsprogram.233

Andrebetydningsfuldefaktorer,somminenideltagereharnævnt,ersted(f.eks.

byer),alderoganerkendelse.Detoførstefaktorersbetydningerdogforskelligfra

indvandrertilindvandrer.

Anerkendelsesaspektetudgørtilgengældenkerneforudsætningforatfindeenvej

indisamfundetsamttilatudvikleettilhørsforholdtilsamme.SomSimoneWeil

forklarer,erfølelsenafathøretilknyttettilenpersonsdeltagelseietsamfund:”To

belongisthustobelievethatone’sbeingisintegratedwithandintegraltoawider

fieldofBeing,thatone’sownlifemergeswithandtouchesthelivesofothers[…].”234

Derformenerjeg,atintegrationskalsesudfraetanerkendelsesperspektiv.

Ogfordettredjeviserspecialet,atetfokusskifteidesamfundsvidenskabelige

forskningsperspektiverpåintegrationernødvendigt.Dettespecialeharfremhævet

denpersonligehistorie,idetviharsetbagstatistikkerogindidetheltkonkrete

individuellelivafindvandrereogflygtningemedfokuspå,hvordandenenkelte

egentligreflektereroversinvejindidetdanskesamfundogdermedbidragertilet

uniktoganderledesperspektiv.

233Hansen,EigilBoll&Kolodziejczyk,Christophe(2009):Nydanskeresvurderingafintroduktions­programmetogderesintegration.AKF,AnvendtKommunalForskning:København.234CiteretefterJackson(2006),s.12.

87

Deterikkemitmålatsættealminempiriietstørrehandlingsperspektivher,men

jegvilgiveforslagtilhvordanmaterialetyderligerekanbehandles.

6.1 Detnormativeansvarogfokusskiftiforskningen

Dennarrativemetodeharmuliggjort,atniindvandrerneogflygtningeerkommet

tilordeogselvharkunnetfortælleomderesegneoplevelsersomudlændingei

Danmark.Jeganserdetsomutroligrelevantathøredissehistorierfra

førstehåndskilder,afdem,dervirkelighargennemlevethistorierne.Ogligepræcis

heriserjegdennarrativemetodesstørstestyrke:Denharsørgetfor,at

indvandrernesstemmererblevethørt.SagtmedHannahArendtsord,skalvi

huske,atvirkelighedenkonstitueresaftilsynekomst,dvs.afatblivehørtogsetaf

andreendosselv.MichaelJacksonpåpegerlignende,nemligat”[…]storytellingisa

strategyfortransformingprivateintopublicmeanings.”235Ogikkekundet.Iogmed

atdepersonligeogindividuellehistorierersåtætknyttetsammenmedhistoriske

ognutidigesamfundsstrukturer,kandegiveetmerenuanceretogdyberebillede

afdensocialevirkelighed,vileveri.

”Detforbavsenderesultater,atdetførsterde’bløde’resultater,derforalvor

muliggørnyediagnoserafbetydeligrækkeviddepåmakroniveau,”236forklarerPeter

Alheit.Ogefterminmeningerdettepræcisdenvej,densamfundsvidenskabelige

forskningomindvandrereogflygtningeburdegåifremtiden.Istedetforaleneat

fokuserepåkvantitativemetodersomstoresurveysogtørretal,burde

forskningenogsåkoncentreresigommerekvalitativedata,derafspejlerbåde

mikro‐ogmakroniveauetisamfundet.

Derudoverkan(ogskal)dennarrativemetodefungerenormativt.HannahArendt

harargumenteretfor,at”storytellingisamodalformofsocialcritique.”237Deni

historierharfrembragtendelkritik.Denstørsteermåskedanskernesdistance,en

235Jackson(2006),s.14‐15.236Alheit(2005),s.128.237Jackson(2006),s.253.

88

integrationsdiskurs,derkonstantgørdetmereogmerevanskeligtathøretilidet

danskesamfund,ogtilsidstdendermedforbundnefølelseafataldrigværegod

nok,sommangeindvandrereudvikler.Detersynd.Ogunødvendigt.

6.2 Praktiskeperspektiver

Derermangeforskelligevejeherfra.Vikandiskuterenationalstatenssidstefasei

globaliseringenstidsalder.Vikandiskuteremultikulturalismeognyeidentiteter.

Vikandiskuterevelfærdsstatenogetnocentrisme.Idetfølgendeviljegangribeet

anerkendelsesperspektiv.

JegmenerligesomCharlesTaylor,atanerkendelseeretuomgængeligt

menneskeligtbehov,somvifaktiskskylderhinanden.Anerkendelseogværdighed

hængeruløseligtsammen,ogligepræcisderforsynesjeg,atvibådeiforskningen

ogidetoffentlige,politiskelivskullearbejdemedogudfraet

anerkendelsesperspektiv.Hervederoplysningogformidlingafnyvidengennem

andreshistorieafgørende.Vimanglerforståelseforandre,videnomhvordandet

egentligeratkommetiletlandsomensåkaldtfremmed.Deterogsåderfor,at

denneundersøgelseerinteressant,dadengiveradgangtilnoget,vinormaltikke

haradgangtil–nemligadgangtilathøreomdeoplevelser,frustrationer,sorger,

glædermm.,somindvandrerneopleveridereskampforatbliveendelafdet

danskesamfund.

Jeganbefaler,atdergivesmerepladstildeuhørtestemmeridendanske

offentlighed.Detgælderikkekuniforskningen,menogsåiuddannelsessystemet

skalvitageetansvarforatgivealleeleveranerkendelse–ogikkekundem,derer

(mest)danske.Mangfoldighedogdermedforskellighedskalikkeopfattessomet

problem.Elevermedandetmodersmålogkulturenddanskerenstorressource,

ogdenneressourceudviklingskullederstøttesopomkring.Deteretgode,at

danskeeleverindbyrdeskanlæreomandrelandeogkulturer,atdekanåbne

deresverdenopogfåetbredereperspektivalleredeideresuddannelse.Hvis

denneforståelseoglystentilatseverdenogmenneskermedetmereåbentog

nuanceretblikkunnevideregivestilungemennesker,villevikommeetstortskridt

89

!"#$%%$&'#!"#$%!"#% &'()% *"+,-.+% +(/% "*% 0)(1% ",%23% -%!(/-(1#(4% -+5% 06.54% !"#$%&'$

!()*+,-.$/0123$1-4/$,*3/-5232'$/(,%)"1%70%3('(%,-/(#%"',%/(,%/(1%,0.8106(/(%06%(%%$4%

-+59%!"#$%&'$06%(%%$%&'()%.+:1(,%0)(1%(#%+"!4%/;%)(/%233%!"#$%&'$-%#06'(%80'-,-.+(%

/-.+;..-0#(1%06% .:/"#%#06(,4%3)01%!"#% ,2#+,(<% 5=;;/% >% 7(6%3"1% 70%+#0+'(,% *01%/(,%

3(14% 7(6% 3"1% 70% "1&(7/(,% -% !"#6(% :14% 7(6% 3"1% 70% "'/1-6% #"..(,% 8:% ."!*;#/(,% *01%

(+.(!8('4%!"#$%&'%7(6%3"1%"'/1-6%6701,%#06(,%*01+(1,4%-+59%!"#$%&'$)*+&,+&'#3)01*01%

,"'(1%/(%0!%0.%(%%$% >% '-6(%8';/.('-64% -+5%06.595%!"#$%&'$?-%(1%06.5% *01.+(''-6(4% -+59%!"#$

%&'$@:$%.:%.:%#06'(%,-#6%23334%+;5%%06.5%6A1(%",%!"#%&'()4%'-6(.0!4%'-/,%+(/%"*%/(,%

!"#$%&'$-#/%-%!(''(!%06%,2#+,(<%5B3%CDE%-+59%F1%7(6%3")#(,%1-6,-6,%3(19%(''(1%-+596%%$%%

$

viderepåvejen.Dettevillegøredetmeget,megetnemmereforalleos,derikkehar

væretendelafdetdanskesamfundfrastarten,menrigtiggernevilblivedet.

JegvilgernegiveNoushinordet,foratudtrykkenetop,hvorvigtigtetnuanceret

perspektiver:238

238Sebilag4,s.19.

90

7. Konklusion

IdenneundersøgelseharjegvedhjælpafFritzSchützesnarrative

interviewmetodeogensocialkonstruktivistiskvidenskabsteoretiskbaggrund

undersøgt,hvilkevejeniressourcestærkeindvandrereharfundetindidetdanske

samfund,oghvordandissevejeerkommettiludtrykidisseindvandreres

fortællinger.Samtidigharjegsetpå,hvordanderreflekteresoverdeforskellige

veje,oghvorfornogleoplevelserblevformidletpåenbestemtmåde.Endelighar

jeggennemdenicasesundersøgt,hvordandennarrativeinterviewmetodeegner

sigtilmitformålomatfåallestemmerisamfundetmedforatskabenyviden.

Samtidiggiverdenneundersøgelseogsåadgangtildyberevidenogpersonlig

indsigtidemenneskersliv,somvinormaltaldrighørernuanceretom.Herkanvi

læseomderesegnerefleksioneroverderesintegrationsprocesserogdedermed

forbundnefølelser,vanskelighederogpositiveaspekter.

Somforskelligevejeindidetdanskesamfundharmineinterviewdeltagerenævnt

sprog,arbejdeoguddannelse,fritids‐ogforeningsaktiviteter,transnationale

netværk,danskevenner(somsamtidigtogsåermålet),byernesellerstedernes

betydningeroganerkendelsesomvæsentligefaktorer.Hertilskaldogsiges,at

dissevejepåingenmådeerabsolutte–demåikkesesudfraetessentialistisk

perspektiv,somdeenkeltecasesharillustreret.Selvomvikanfinde

gennemgåendepositivefaktorersomf.eks.anerkendelse,erhvervejindidet

danskesamfundindividuel,oghvaddervirkerfordeneneindvandrer,virkerikke

nødvendigvisforenanden.Dettebetydersamtidigt,atderhellerikkefindeset

ultimativtsvarpåvellykketellerikkevellykketintegration,da(u)gunstigefaktorer

hængersammenmeddenenkeltespersonligelivshistorieog‐betingelser.Isidste

endeerdetkunindvandrerenselv,derkanafgøre,omhanellerhunføler,athan

ellerhunhørertil.

Interessanterimidlertid,atmangedeltagerekommerfremtildesamme

resultater,mensdereflektererogræsonnerersigfrempåforskelligmåde.En

andeniagttagelseer,atisærdetoudvalgtecasesformidlerderesindividuelle

91

kritiskemomentergennemenhøflighedsstrategi,somkunmegetindirektepeger

påproblematiskeoplevelsermedf.eks.distancerededanskere.Defærresteafmine

interviewedevilvirkeutaknemmeligeogsøgerfordetmesteskyldenforkritiske

oplevelserhossigselv,dadebetragterintegrationsprocessensomdereseget

ansvar.

Jegfinderdennarrativeinterviewmetodemegetbrugbar,dadenegnersigtilat

afspejleforandringerisamfundet,idetdensynliggørsocialechancerogkrav,som

derstillestildenenkelte.Jegserderformangefordelei,atden

samfundsvidenskabeligeforskningomindvandrereogflygtningeogså

koncentrerersigommerekvalitativedata,derafspejlerbådemikro‐og

makroniveauetisamfundet,istedetforaleneatfokuserepåhovedsageligt

kvantitativemetoder.

Derudovererdetmuligtgennemautobiografiskespontanfortællingeratladedem,

derellersikkebliverhørt,kommetilorde.Dettenormativeansvarskaltages

alvorligt–isærhvisvidenssamfundetDanmarkgernevilskabenyviden.Det

kræver,somMarianneHorsdalharpåpeget,atallestemmerermed.

Endeligbøranerkendelsesperspektivetstyrkesogdyrkes.Anerkendelsefremmer

følelsenaftilhørogbekræfterdenenkelteisinværdighed,hvilketvirker

motiverendeoggivermulighedforatudviklesigognetop(ville)væreen

ressourceforsamfundet.Ogmeddenstigendeindvandringbliverligenetopdette

aspektmereogmererelevant.

92

8. Litteratur

Alheit,Peter(2005):”Historierogstrukturer–metodologiskeovervejelserover

narrativitet.”I:Andersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,Kirsten(red):

Livshistoriskfortællingogfortolkendesocialvidenskab.RoskildeUniversitetsforlag:

Frederiksberg.s.127‐155.

(Red.)Andersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,Kirsten(2005):

Livshistoriskfortællingogfortolkendesocialvidenskab.RoskildeUniversitetsforlag:

Frederiksberg.s.7‐25.

Andersen,AndersSiig&Larsen,Kirsten(2005):”FritzSchützesteoretiskeog

metodologiskearbejde.”I:Andersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,

Kirsten(red):Livshistoriskfortællingogfortolkendesocialvidenskab.Roskilde

Universitetsforlag:Frederiksberg.s.75‐124.

Andersen,NielsÅkerstrøm(1999):Diskursiveanalysestrategier.Foucault,

Koselleck,Laclau,Luhmann.NytfraSamfundsvidenskaberne:København.

Anderson,Sally(2006):”Storbymennesker:Tilflyttereoglokaleikøbenhavnske

kampsportsklubber.”I:Pedersen,MarianneHolm&Rytter,Mikkel(red.):Denstille

integration.NyfortællingeromathøretilDanmark.C.A.Reitzel:København.s.62‐

90.

Arendt,Hannah(2005):Mennesketsvilkår.Gyldendal:København.

(Red.)Becker‐Christensen,Christian(2001):PolitikensNudanskOrdbogmed

etymologi.Bd.1,2.udg.PolitikensForlag.s.661.

Berg,BruceL.(2009):QualitativeRessearchMethodsfortheSocialSciences.7.

udgave.PearsonHigherEducation:Boston

93

Buchholtz,Mary&HallKira(2004):”LanguageandIdentity”i:Duranti,Alessandro

(red.):ACompaniontoLinguisticAnthropology.Blackwell:Malden,Oxford,Carlton.

s.369‐392.

Bude,Heinz(1984):”RekonstruktionvonLebenskonstruktionen–eineAntwort

aufdieFrage,wasdieBiographieforschungbringt.”I:Kohli,Martin&Robert,

Günther(red.):BiographieundsozialeWirklichkeit.NeueBeiträgeund

Forschungsperspektiven.J.B.MetzlerVerlag:Stuttgart.s.7‐28.

Briggs,CharlesL.(1984):”LearningHowToAsk:NativeMetacommunicative

CompetenceandtheIncompetenceofFieldworkers.”I:LanguageinSociety,Vol.

13,no.1.CambridgeUniversityPress.s.1‐28.

Bruner,Jerome(1990):TheActsofMeaning.HarvardUniversityPress:Harvard.

Bruner,Jerome(1999):Meningihandling.ForlagetKlim:Aarhus.

Bruner,Jerome(2002):MakingStories.Law,Literature,Life.HarvardUniversity

Press:Cambridge,London.

Bruner,Jerome(2004):”LifeasaNarrative”iSocialResearch,vol.71,nr.3.s.691‐

710.[Artiklenblevforførstegangtrykti1987.]

Danmarkshistorien.dk:”Udlændingelove1983‐2002.”danmarkshistorien.dkURL:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon‐og‐kilder/vis/materiale/udlaendingelove‐

1983/Hentetden10.6.2012.

DanmarksStatistik:”IndvandrereiDanmark2011.”www.dst.dkURL:

www.dst.dk/Publ/IndvandrereidkCiteretden6.6.2012.

Daryai‐Hansen,Petra:“Modersmaalervorthjertesprog.Indvandrersprogenes

repræsentationiDanmark.”www.ruc.dkURL:

94

http://rudar.ruc.dk//bitstream/1800/7163/1/Modersmaal_er_vort_hjertesprog.p

dfHentetden15.6.2012.

Dey,Ian(2007):”GroundingCategories.”I:Bryant,Antony&Charmaz,Kathy

(red.):TheSAGEHandbookofGroundedTheory.SagePublications:London.s.167‐

190.

Ejrnæs,Morten(2002):EtniskeminoriteterstilpasningtillivetiDanmark–

forholdetmellemmajoritetssamfundogetniskeminoriteter,AMIDWorkingPaper

Series18/2002,Aalborg.

Emerek,Ruth(2003):Integration–ellerinklusion?Dendanskediskussionom

integration.AMIDWorkingPaperSeries31/2003,Aalborg.

Esmark,Anders;Laustsen,CarstenBagge&Andersen,NielsÅkerstrøm(2005):

”Socialkonstruktivistiskeanalysestrategier–enintroduktion.”I:Esmark,Anders;

Laustsen,CarstenBagge&Andersen,NielsÅkerstrøm(red.):

Socialkonstruktivistiskeanalysestrategier.Roskildeuniversitetsforlag:

Frederiksberg.

Expatindenmark:”Statistics2009/2010”expatindenmark.com.URL:

http://expatindenmark.com/About/Pages/Statistics.aspxHentetden2.6.2012.

Expatindenmark:”AboutExpatinDenmark”expatindenmark.com.URL:

http://expatindenmark.com/About/Pages/Default.aspxHentetden2.6.2012.

Finch,Ruth(2011):”Transnationalism,SocialInclusionandtheCity.”I:Mansouri,

Fethi&Lobo,Michele(red.):Migration,CitizenshipandInterculturalRelations.

LookingthroughtheLensofSocialIncusion.Ashgate:UK.s.177‐191.

Fuchs‐Heinritz,Werner(2000):BiographischeForschung.EineEinführunginPraxis

undMethoden.2.bearbejdetogudvidetoplag.WestdeutscherVerlag:Wiesbaden.

95

Gad,UlrikPram(2011):”Muslimersomtrussel.Identitet,sikkerhedog

modforanstaltninger.”I:Pedersen,MarianneHolm&Rytter,Mikkel(red.):Islamog

muslimeriDanmark.Religion,identitetogsikkerhedefter11.september2001.

MuseumTusculanumsForlag:København.s.61‐87.

Gerhardt,Uta(1999):”DieVerwendungvonIdealtypenbeiderfallvergleichenden

biographischenForschung.”I:Jüttemann,Gerd&Thomae,Hans(red.):

BiographischeMethodenindenHumanwissenschaften.Beltz:Weinheim&Basel.s.

193‐212.

Gernhardt,Robert(1998):WeicheZiele.Gedichte.FischerTaschenbuchVerlag:

FrankfurtamMain.s.193.

Glaser,BarneyG.&Strauss,Anselm(1971):TheDiscoveryofGroundedTheory.

StrategiesforQualitativeResearch.Aldine:Chicago.

GlickSchiller,Nina;Nieswand,Boris;Schlee,Günther;Darieva,Tsypylma;Yalcin‐

Heckmann,Lale&Fosztó,Lázló(2004):”PathwaysofMigrantCorporationin

Germany.”TRANSIT1(1).s.1‐18.

Glick‐Schiller,Nina&Çaglar,Ayşe(2011):”LocalityandGlobality.Buildinga

ComparativeAnalyticalFrameworkinMigrationandUrbanStudies.”I:Glick‐

Schiller,Nina&Çaglar,Ayşe(red.):LocatingMigration.RescalingCitiesand

Migrants.CornellUniversityPress:Ithaca&London.s.60‐81.

Goffman,Erving(2004):Socialsamhandlingogmikrosociologi.HansReitzels

Forlag.s.39‐75.

Griese,Birgit(2010):”Einleitung.”I:Griese,Birgit(red.):Subjekt–Identität–

Person?ReflexionenzurBiographieforschung.VSVerlagfürSozialwissenschaften:

Wiesbaden.s.7‐17.

96

GrieseBirgit(2010):”UnübersichtlichkeitenimFeldderBiographieforschung.”I:

Griese,Birgit(red.):Subjekt–Identität–Person?Reflexionenzur

Biographieforschung.VSVerlagfürSozialwissenschaften:Wiesbaden.s.115‐146.

Hansen,EigilBoll&Kolodziejczyk,Christophe(2009):Nydanskeresvurderingaf

introduktionsprogrammetogderesintegration.AKF,AnvendtKommunalForskning:

København.

Harder,Thomas(2010):Mellemtosprog.Omoversættelse,tolkning,sprogpolitik,og

hvorfordeterbedreatværetosprogetendtvetunget.MuseumTusculanumsForlag:

København.s.17‐41.

Helfferich,Cornelia(2009):DieQualitätqualitativerDaten.Manualfürdie

DurchführungqualitativerInterviews.3.revideretoplag.VSVerlagfür

Sozialwissenschaften:Wiesbaden.

Horsdal,Marianne(2004):”Demokratiskmedborgerskabogbiografisklæring.”I:

Korsgaard,Ove(red.):Medborgerskab,identitetogdemokratiskdannelse.

DanmarksPædagogiskeUniversitetsForlag:København.s.117‐137.

Horsdal,Marianne(2007):Livetsfortællinger–enbogomlivshistorierogidentitet.

1.udgave,5.oplag.BorgensForlag:Valby.

Jackson,Michael(2006):ThePoliticsofStorytelling.Violence,Transgressionand

Intersubjectivity.MuseumTusculanumPress:København.

Kohli,Martin&Robert,Günther(1984):”Einleitung.”I:Kohli,Martin&Robert,

Günther(red.):BiographieundsozialeWirklichkeit.NeueBeiträgeund

Forschungsperspektiven.J.B.MetzlerVerlag:Stuttgart.s.1‐6.

Küsters,Ivonne(2009):NarrativeInterviews.GrundlagenundAnwendungen.2.

oplag.VSVerlagfürSozialwissenschaften:Wiesbaden.

97

Küsters,Ivonne(2012):”NarrationenalsRepräsentationensozialerProzesse.

ErzählungenalsempirischeDateninderSoziologie.”I:Aumüller,Matthias(red.):

NarrativitätalsBegriff.AnalysenundAnwendungsbeispielezwischenphilologischer

undanthropologischerOrientierung.DeGruyter:Berlin,Boston.s.259‐279.

Jöhncke,Steffen(2007):”Velfærdsstatensomintegrationsprojekt.”I:Olwig,Karen

Fog&Pærregaard,Karsten(red.):Integration.Antropologiskeperspektiver.

MuseumTusculanumsForlag:København.s.37‐62.

Kjærsgaard,Bent(2012):“Trampolin‐springmodintegration.”Nordvestnyt.

10.5.2012.s.24.

Lucius‐Hoene,Gabriele(2010):”NarrativeIdentitätsarbeitimInterview.”I:Griese,

Birgit(red.):Subjekt–Identität–Person?ReflexionenzurBiographieforschung.VS

VerlagfürSozialwissenschaften:Wiesbaden.s.149‐170.

Mikkelsen,Flemming(2001):Integrationensparadoks.Indvandrereogflygtningei

Danmarkmelleminklusionogmarginalisering.Catinét:København.

Nielsen,JensBeck&Sloth,SøsLykke:”Venstreblæsertilkampmod

projektmageri.”Berlingske.14.2.2012.

Nørgaard,Britta(2005):“AxelHonnethogenteoriomanerkendelse.”Tidsskriftfor

Socialpædagogiknr.16,2005.s.63‐70.

Ochs,Elinor&Capps,Lisa(1996):”NarratingtheSelf.”I:AnnualReview

Anthropology,25.s.19‐43.

Oliver,Carolyn(2012):”CriticalRealistGroundedTheory:ANewApproachfor

SocialWorkResearch.”I:BritishJournalofSocialWork,nr.42,s.371‐387.

98

Olwig,KarenFog&Pærregaard,Karsten(2004):”Netværk.Transnational

migrationogsocialsammenhæng.”I:Hastrup,Kirsten(red.):Videnomverden.En

grundbogiantropoligiskanalyse.HansReitzelsForlag:København.s.161‐179.

Olwig,KarenFogh&Pærregaard,Karsten(2007):”Integration.”I:Olwig,Karen

Fogh&Pærregaard,Karsten(red.):Integration.Antropologiskeperspektiver.

MuseumTusculanumsForlag:København.s.9‐34.

Pedersen,MarianneHolm&Rytter,Mikkel(2006):”Indledning.”I:Pedersen,

MarianneHolm&Rytter,Mikkel(red.):Denstilleintegration.Nyefortællingerom

athøretiliDanmark.C.A.Reitzel:København.s.7‐17.

Pedersen,MarianneHolm&Rytter,Mikkel(2011):”Islamogmuslimer.

Udviklingerefterden11.september2001.”I:Pedersen,MarianneHolm&Rytter,

Mikkel(red.):Islamogmuslimer.Religion,identitetogsikkerhedefterden11.

september2001.”s.7‐34.

Ramian,Knud(2007):Casestudietipraksis.Academica:Århus.

RitzausBureau:”EU‐opsangtilindvandrerskeptiskeledere.”RitzausBureau.

1.6.2012.URL:http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?output

Format=Full&Duid=e34365bcHentetden26.6.2012.

Rosenthal,Gabriele(1995):ErlebteunderzählteLebensgeschichte.Gestaltund

StrukturbiographischerSelnstbeschreibungen.CampusVerlag:Frankfurt&New

York.

Rosenthal,Gabriele(2010):”DieerlebteunderzählteLebensgeschichte.

WechselwirkungzwischenErleben,ErinnernundErzählen.”I:Griese,Birgit(red.):

Subjekt–Identität–Person?ReflexionenzurBiographieforschung.VSVerlagfür

Sozialwissenschaften:Wiesbaden.s.197‐218.

99

Rosenthal,Gabriele(2011):InterpretativeSozialforschung.EineEinführung.3.

aktualiseredeudgave.JuventaVerlag:Weinheim&München.

Rytter,Mikkel(2007):”’FamilienDanmarkog’defremmede’.Slægtskabsbillederi

danskintegrationspolitik.”I:Olwig,KarenFog&Pærregaard,Karsten(red.):

Integration.Antropologiskeperspektiver.MuseumTusculanumsForlag:

København.s.63‐86.

Schütze,Fritz(1983):”BiographieforschungundnarrativesInterview”,I:Neue

Praxis.KritischeZeitschriftfürSozialarbeitundSozialpädagogik.Årgang13,s.283‐

293.

Schütze,Fritz(1984):”KognitiveFigurendesautobiographischen

Stegreiferzählens.”I:Kohli,Martin&Robert,Günther(red.):Biographieundsoziale

Wirklichkeit.NeueBeiträgeundForschungsperspektiven.J.B.MetzlerVerlag:

Stuttgart.s.78‐117.

Schütze,Fritz(1987):DasnarrativeInterviewinInteraktionsfeldstudienI.

StudienbriefderFernuniversitätHagen.

Schütze,Fritz(2005):”Lidelsesprægedeforløbskurversomforskningsgenstandi

fortolkendesociologi”iAndersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,Kirsten

(red):Livshistoriskfortællingogfortolkendesocialvidenskab.Roskilde

Universitetsforlag:Frederiksberg.s.27‐74.

(Red.)Schweikle,Günther&Irmgard(1990):MetzlerLiteraturLexikon.Begriffe

undDefinitionen.2.rev.oplag.J.B.MetzlerVerlag:Stuttgart.

(Red.)Seeberg,Peter(2001):Ubekvemmeudfordringer.Aktuelletendenseriden

danskeogeuropæiskeindvandrerdiskussion.OdenseUniversitetsforlag:Odense.

Shuman,Amy(2006):”Entitlementandempathyinpersonalnarrative.”I:

NarrativeInquiry.1/2006.s.148‐155.

100

Sjørslev,Inger(2007):”Integrationensparadoksogdenkulturelletræghed.”I:

Olwig,KarenFog&Pærregaard,Karsten(red.):Integration.Antropologiske

perspektiver.MuseumTusculanumsForlag:København.s.131‐151.

Sloth,SøsLykke(2012):”Danskereerreserverede–ogsåoverforhinanden.”

Berlingske.25.2.2012.s.4.

Sommer,Nikolaj:”Thorning‐Schmidt:Danmarkkommertilat

manglearbejdskraft.”DR2Deadline.6.6.2012.URL:

http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid

=e34515e5Hentetden26.6.2012.

(Red.)Strauss,Anselm&Corbin,Juliet(1997):GroundedTheoryinPractice.SAGE

Publications:ThousandOaks.

Sørensen,AnneScott;Høystad,OleMartin;Bjurström,Erling&HalvardVike

(2010):Nykulturstudier.Teorierogtemaer.TiderneSkifter:København.

Taylor,Charles(2008):””Anerkendelsespolitik.”I:Jacobsen,MichaelHviid&

Willig,Rasmus(red.):Anerkendelsespolitik.SyddanskUniversitetsforlag:Odense.s.

15‐57.

Timm,Lene&Kristjánsdóttir,Bergthorá(2011):Uhørtestemmer.Sproglige

minoritetsforældreogsamarbejdemedskolen.Viasystime:Aarhus.s.29‐48.

(Red.)Wehmeier,Sally(2000):”tap(into).”OxfordAdvancedLearner’sDictionary.

6.udg.OxfordUniversityPress:Oxford.s.1329.

101

9. Bilag

Bilag1: Transskriberingsregler

Bilag2: InterviewguidemedspørgsmåltilexmanenteNachfragenpå

dansk

Udvalgtetransskriberingerognoter:

Bilag3: InterviewmedSean,15.3.2012

Bilag4: InterviewmedNoushin,3.4.2012

Bilag5: InterviewmedFrauke,20.3.2012

Bilag6: InterviewmedIngeborg,21.3.2012

Bilag7: InterviewmedJudith,21.3.2012

Bilag8: InterviewmedLinda,26.3.2012

Bilag9: InterviewmedDieter,16.3.2012

Bilag10: InterviewmedFranziska,11.4.2012

Bilag11: InterviewmedSerdil,17.4.2012

Bilag12: Udvalgteinterviewprotokoller(Frauke,Ingeborg,Judith,Linda,

NoushinogFranziska)

Bilag13: CDmedallelydfiler(mp3,wav,wmp,caf)

NB:Bilag3­13erikkeoffentligttilgængelige.

102

Bilag1: Transskriberingsregler

Følgendetransskriberingsreglereranvendtitransskriberingenafdeni

gennemførtenarrativeinterviews:

. Afslutningafsætningvedsætningensslut;pausepå1sekund

, Ganskekortpause,ingengrammatiskkomma

(2) Pauseisekunder

j‐jeg Afbrydelse;forbedringafudsagn

jeeeeg Deltagerentrækkerordet;langvokal

[griner] Non‐verbalaktivitet;kommentarfraintervieweren

Jaaltså Attalemedhøjlydtstemme,ogsåenformforfremhævelse

Ellersådannoget Attalemedlavtstemme

Javirkelig Fremhævelse

Dentransskriberedetekststårkursivt,hvilketskalafspejledendirektetale.

Kommentar:

Enlillekommentartildetfeedback,somjeggiveriformaffølgende

transskribering,[A:Hm]:Dennelydkanmisforstås,hvisdenkunkanlæsessom

transskribering.Fordetførsteskaldenforståssombekræftendeellerforstående

feedback.Denudtrykkerpåingenmådeligegyldighed.Fordetandetafspejlerden

mintyskekommunikationsmønster,iogmedatligepræcisHmkanbrugesimange

forskelligesituationermedmegetvariationistemmen.Endanskervillemuligvis

havebrugtnåellerokay.

Detteproblemafspejlertransskriberingensgrænser.Derforharjegvedlagtalle

lydfilersombilag(sebilag13),såateventuellemisforståelsergrundeti

transskriberingenkanløsesvedatlyttetilinterviewene.

103

Bilag2: InterviewguidemedspørgsmåltilexmanenteNachfragenpå

dansk

Interviewspørgsmåltilefterspørgefasen:

Iogmedatjegharrevideretminfortælleopfordringgangeftergang,harjegikke

medtageteteksempelher.

Interviewguidenfindesogsåpåengelskogtysk,somdogikkeervedlagther.

1.Fortællidtomdineoplevelser,dadukomtilDanmark.

Hjælpespørgsmål:

‐ Hvordanvar/føltesdet?

‐ Hvadvarsvært?Oghvadtænkerdurigtiggernetilbagepå?

‐ Hvorforkomdu?

‐ Hvadvargodt/ikkegodtveddet?Hardutitføltdigensom?

‐ Hvilkenhjælphardendanskestat/dinkommunetilbudtdigforatindrette

digiDanmark?Sprogskoleel.lign.?Kurser?

‐ Hvilkenrollehardit(fxiranskeetc.)netværkspillet?Hvorvidthardet

hjulpetdigmedatetableredigiDanmark?

‐ Fandtesderfaseriditliv,hvorduhellerevillehaveværetiX‐land?

‐ Hvordanhardinfamilieogdinevennerreageretpådinemigration?

2.Fortællidtomdemenneskerduharmødt.

Hjælpespørgsmål:

‐ Hvorhardumødtdemhen?

‐ Hvordanvardetatkommeikontaktmeddem?

‐ Følerdudigsomendelafdetdanskefællesskab/samfund?Hvorvidt?

‐ Hvilkenbykomdutil?Vardetnemtatkommeikontaktmedmennesker

der?

104

3.HvadbetyderdineoplevelseriDanmarkfordigidag?

Hjælpespørgsmål:

‐ Hvadvildurådeandremennesker,foratkunneetableresigiDanmarkog

følesighjemme?

‐ Hvilkefaktorererifølgedigmestvigtigeforatfølesighjemmeoggodt

tilpasietfremmedland/Danmark?

‐ Findesdernoget,somduvillegøreanderledesidag?

‐ Hvilkekritiskemomenterharduoplevet?Oghvordanhardutackletdem?

Fxhjemve,fordommeoverfordigsomudlændinge,finansielleproblemer?

‐ FølerdudiggodtoghjemmeiDanmark?Hvorvidt?Hvadbetydermestfor

atduhardetgodther?

‐ Erdublevetmeredanskmedårene?

‐ Hvordan,trordu,villedinedanskevennerogbekendtereagere,hvisdu

meddeltedem,atdutagertilbagetilX‐land?

‐ Gårdinebørnpåendanskeskole?

‐ Hvorvildubegraves?