uddannelsesmagasinet nov2014

NOVEMBER 2014

2

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Reformer og nye tiltag for at få, især de unge i job, er efterhånden hverdagskost. At bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden er bestemt ikke nemt og slet ikke blandt de grupper, der har behov for lidt mere hjælp end de f leste.

En af de største drømme for de fleste unge med særlige behov er et job. Flexjob, fuldtid eller bare et par timer om ugen er ikke så

vigtigt. Det vigtigste er at være en del af noget større og føle, at man bidrager positivt til sit eget liv – og ikke mindst samfundet. De unge er stolte af deres arbejde. Ikke nok med en øget livskvalitet for en gruppe, der i den grad trænger til et klap på skulderen, er der også en samfundsøkonomisk gevinst at hente ved at flere unge med særlige behov kommer i beskæftigelse.

Så meget desto mere uforståeligt er det, at kommuner afviser tilbud, der lover jobgaranti til de unge efter endt uddannelse. Hvor mange steder får man det tilbud? Her i magasinet kan du læse om samarbejdet mel-lem Landsforeningen for Autisme og Fakta-kæden. Rundt om i landet står butikschefer klare med jobs, men eleverne mangler, fordi

kommuner landet over ikke formår at tænke længere end til dette års budget. Det er alles skattekroner, der bliver spildt, når kasse-tænkningen vinder. Og ikke mindst er det livskvaliteten hos de unge, det går ud over.

Rigtig god læselyst

Drømme...... om at få et job

UDGIVERKim IngwersenForlaget KSI A/STorvebyen 8, 1. tv.DK-4600 KøgeTelefon: 56 27 64 44www.ua.dkwww.facebook.com/ udifremtiden

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Christina QvistgaardTelefon: 56 27 64 [email protected]

ANNONCER Telefon: 56 27 64 44 Email: [email protected]

INDHOLDOm alt det, der ikke kan måles . . . . . . . . . . . . . . .3

Jobgaranti – men kursisterne mangler . . . . . . 4-5

De postive historier skal fylde mest muligt . . . 6-7

Det er en skændsel mod de unge . . . . . . . . . . . . .8

Opfylder ikke bekendtgørelsens krav . . . . . . . . .10

En oplevelse for livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

En plads i verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11, 14-15

Ud i Fremtiden 2014 – siger tak . . . . . . . . . . 16-17

”Vi har fået en medarbejder, der præsterer maksimalt, fra første arbejdsdag” . . .18

Udvikling styret af elevernes behov . . . . . . . 20-21

Tvillinger med vidt forskellige udfordringer . . 22-23

De mødes om en drøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-25

”Det handler om at lære med både krop og sjæl” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-27

3


MARIE GRUBBESKOLEN

3- årig særligt tilrettelagt ungdoms-uddannelse (STU) med den unge i centrum

Marie Grubbe Skolen arbejder bl.a. med unge medDowns syndrom, Tourettes syndrom, Williams syndromog unge med forskellig grad af mental retardering ogudviklingsforstyrrelser med og uden diagnose.

Med udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveautilbyder vi et helhedspædagogisk tilbud med bl.a.:

• Botræning• Tilvalgsfag • Individuelt tilrettelagt praktik• Rejser og Studieture• Efterskole ungdomsliv og netværk

MARIE GRUBBEALSLEVVEJ 25

4850 STUBBEKØBING

[email protected]

Tlf. 5473 2920

Om alt det, der ikke kan målesHele det specialiserede socialområde gennemgår i disse år en nyorientering. Begreber som effektmåling, progression, outcome og dokumentation, er begyndt at fylde diskursen indenfor området. Tendensen synes at have flere årsager. På den ene side er det natur-ligt at det specialiserede område, som en del af området udvikling, i stigende grad er begyndt at stille krav om målbarhed til sit eget virke. På den anden side kan tendensen synes at være affødt af, at der fra centralt hold stilles spørgsmål til de mange ressourcer som samfundet anvender indenfor området, og om disse ressourcer nu også anvendes hensigtsmæssigt, og med størst mulig effektivitet.

:: Af Karsten Bendix, formand Consentio :: Men med ændringen i diskursen, følger også en ændring i den logik der styrer den pædagogiske praksis indenfor området. For når fokus rettes mod effekt, mod outcome, mod progression, og vel at mærke mod størrelser som kan dokumen-teres og måles, så betyder det at den pædagogi-ske praksis retter sit fokus mod disse størrelser. Det der kan måles, bliver bestemmende for hvad der kan karakteriseres som godt eller mindre godt, og dermed om den pædagogiske indsats er god eller mindre god. STU-området er ikke gået fri af den ændrede diskurs. Snarere tværtimod. Inden for STU-området rettes op-mærksomheden i stigende grad mod størrelser som beskæftigelsesgrad, eller videre uddan-nelse. Altså mod om der kommer den rette effekt ud af STU-forløbet. Underforstået; om den unge kommer i beskæftigelse eller videre uddannelse. Dette kan måles, og målingerne bliver nemt et vurderingsgrundlag for selve kvaliteten af forskellige STU-forløb. Den logiske følge bliver, at det STU-tilbud, der vil lykkes, gør alt hvad det kan for at få sine elever i videre beskæftigelse eller uddannelse.

Men STU’en var i udgangspunktet en uddannel-se der skulle kvalificere den unge til voksenlivet. Dette forstået i bredeste forstand. Beskæftigelse og videre uddannelse er naturligvis centrale ele-menter af et sådant voksenliv. Men det er langt fra de eneste elementer. Mange unge på STU har brug for en intensiv indføring i mange andre af voksenlivets facetter. Selvforståelse, praktiske færdigheder i forhold til at klare en hverdag i eget hjem, sociale kompetencer og venskaber, forståelse af egen seksualitet og mange andre størrelser, er uomgængelige elementer i et godt voksenliv. Ikke blot som elementer der gør at man kan indgå i beskæftigelse eller videre uddannelse, men som elementer med en egen værdi. Elementer hvis mestring er væsentlige for den unges livskvalitet i voksenlivet og et liv som aktiv medborger. En del af disse elementer kan måles, til en vis grad, men slet ikke i samme grad som det kan måles om man er i beskæfti-gelse eller ej. Men manglende måling betyder ikke at deres værdi er mindre. Slet ikke.

I Consentio har vi gennem de sidste par år af-holdt konferencer om eksempelvis dokumenta-

tion, effektmåling, progressionsmåling og så vi-dere. Vi tænker at disse størrelser er væsentlige for at vi som udbydere kan blive bedre, og for at vi i fællesskab løfter kvaliteten af STU-området. Men vi skal huske på, at ikke alt kan måles, og ikke alt kan måles lige nøjagtigt. Det betyder imidlertid ikke, at det der ikke kan måles, ikke har værdi eller relevans. Trivsel og livskvalitet er centrale aspekter ved STU’en, og de skabes ikke af beskæftigelse alene. Hvis vi insisterer på kun at tilkende værdi til det der kan måles, så er vi ret beset ikke kommet længere end vi var, da vi ikke målte noget som helst. Vi er et andet sted, men ikke et bedre sted. Så lad os i fæl-lesskab arbejde med effektmåling, men lad os huske hinanden på at ikke alt kan og skal måles.

Når ministeriet i 2015 igangsætter ny evalu-ering af STU’en, vil vi i Consentio henstille til at de unges eget perspektiv bringes ind i evalu-eringen. Deres tilfredshed med STU’en, deres livskvalitet, må være et afgørende parameter for at vurdere kvaliteten af STU’en. Ikke blot hvorvidt de er i beskæftigelse eller ej.

4


:: Af Christina Qvistgaard ::”Det handler alt for meget om kassetænkning og kortsigtet tankegang fra kommunernes side, ” siger en frustreret Britta Bak, direktør for Unges Uddannelsescenter. ”Alt for mange fra denne målgruppe ender på offentlig forsør-gelse. Nu har vi endelig et samarbejde, hvor de unge er garanteret job, og hvor samfundet er garanteret en økonomisk besparelse. Og så sker der ingenting.”

”Klar til Start” er navnet på det helt unikke beskæftigelsesprojekt, som er resultatet af et samarbejde mellem Unges Uddannelsescenter og Fakta/Coop-koncernen i samarbejde med Landsforeningen Autisme. Det højt specialise-

rede autismetilbud Unges Uddannelsescenter i Værløse er ideophavsmand bag projektet.

”Vi startede ”Klar til Start” for godt 2 år siden. En del af vores unge, som gik på STU, klarede det rigtig godt, når de var ude i praktik, men fik ikke job bagefter,” fortæller Britta Bak om bag-grunden for samarbejdet. ”Unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse er en svær gruppe at fastholde i job pga. det kommunikative og sociale handicap. De skal have ekstra hjælp. Vi havde nogle elever i praktik i vores lokale Fakta – og de unge var rigtig gode til mange arbejdsopgaver, men var ikke parate til at blive ansat. Vi tog kontakt til butikschefen og til Jens Romundstad, på det tidspunkt HR-chef i Fakta, og nu salgsdirektør for Fakta Øst. Vi blev enige om et uddannelses- /opkvalificeringsfor-løb, der byggede på autismepædagogik, men som var skræddersyet til Faktas behov i forhold til arbejdsopgaverne i butikkerne.”

Fakta koncernen kunne hurtigt se en pointe i samarbejdet. De unge er en stabil arbejdskraft ikke på trods af, men i kraft af deres udfordrin-

ger. Deres handicap bliver en spidskompetence for de unge trives med rutinepræget arbejde og med at lave orden. Og det var netop det, Fakta kunne bruge de unge til. Samtidig har de unge ikke ambitioner om lederstillinger, men er glade og utrolig stolte af at være butiksmedar-bejder i en Fakta-butik, fortæller Britta Bak.

For at gøre ”Klar til Start” landsdækkende har Unges Uddan-nelsescenter indgået partnerskabsaftaler med flere autismecen-tre eller andre former for centre fordelt landet rundt. På nuværende tidspunkt er der 8 partnere. Disse partnere bruger samme metode og undervisningsmate-riale, og de står for hele det pædagogiske og afklaringsmæssige

JOBGARANTI – men kursisterne mangler!Landsdækkende jobgaranti efter endt uddannelse. Det lyder næsten for godt til at være sandt – især når jobgarantien dækker gruppen af unge med ASF. Men jobgarantien er der. Det er de unge bare ikke. For de venter – i mange tilfælde forgæves – på at blive visiteret ud i uddannelse af deres kommuner

eloksretfE grejbetnilK- naturlig-vis

Klintebjerg Efterskoleer et undervisningstilbud til unge

indlæringsvanskeligheder...Klintebjerg Efterskole

er en efterskole, hvor den praktiske indfaldsvinkel til undervisningen er højt prioriteret. Eleverne vælger efter interesse

hvilket værksted de ønsker at modtage undervisning på.

Klintebjerg Efterskole har et elevgrundlag på 85 elever og er organisatorisk opdelt i 4 linier,

som er undervisningens centrale udgangspunkt.

Linieundervisningen skal sammen med resten af dagens indhold af undervisning, aktiviteter og pædagogisk tilrettelagt samvær,

danne grundlag for den helhedsorienterede indsats, der bliver tilbudt skolens unge.

På alle linier vægtes den praktiske undervisning med udgangspunkt i skolens almindelige fag, såsom:

• Dansk • Matematik • Engelsk

• Samfundsfag • Traktorkørekort • Musik/drama

• Idræt • Jagttegn •

masser af udfordringer Masser af muligheder,

VærkstedsfagFaglig viden

Aktiviteter Oplevelser

Venner

Socialt samvær

Ungdomsmiljø

foto

medie og event

film og tvgrafisk design

træ og håndværkmusik og producerblomster og designsundhed og pædagogik

STUBallerup Herlev produktionshøjskole tlf. 4477 3797 www.bhp-skole.dk

5


SØGER DU NYE UDFORDRINGER?

RING OG HØR MERE39 45 25 45 • www.ibos.dk

“Det var som at komme hjem. Jeg fik et fællesskab med andre, der er ligesom mig selv,” siger tidligere STU-elev. På IBOS’ STU bliver du en del af et ungt miljø med nye udfordringer som studieture, teater, musik og andre aktiviteter samtidig med skolefag og kompenserende under-visning. Tag hele eller dele af din STU på IBOS.

arbejde i forbindelse med projektet. Indtil videre er det bare lykkedes for 15 unge (og voksne) at blive visiteret til projektet. ”Klar til Start” kan indgå som det sidste år af et STU forløb eller som et selvstæn-digt forløb, og det varer normalt mellem 9 til max. 22 måneder med en månedlig ud-gift for kommunerne på mellem ca. 14.000 og 16.900 kr.

”Vi nedsatte fra start en arbejdsgruppe, som består af en ekstern autismekonsulent samt projektmedarbejdere fra Unges Uddannelses-center samt fra vore partnere Autismecenter Nord-Bo og Idavang. Gruppen har stået for en helt fantastisk detaljeret og gennemarbejdet projektbeskrivelse samt udviklingen af hele undervisningsmaterialet. Dette er udviklet i tæt samarbejde med Fakta-butikschefer. Her er alt, hvad kursisten skal igennem i løbet af deres forløb beskrevet” forklarer Britta Bak.

”Når de unge starter i ”Klar til Start”, skal de ud i en træningsbutik. Her vil en pædagogisk med-arbejder fra eks. Unges Uddannelsescenter eller en af de øvrige partnere være med på fuldtid med sidemandsoplæring.

Medarbejderen fungerer som mentor og som teori-underviser – og sørger for, at eleverne bliver klar til at indgå som en reel del af arbejdsstyrken i Fakta.

”Når de er nået så langt i forløbet, at vi vurderer, at de er igennem forløbet og vi ved, hvilke arbejdsopgaver de kan varetage, hvor lang tid de kan arbejde, hvad arbejdsintensiteten er, samt hvilken støtte de evt. har brug for ved en ansæt-telse, finder salgschefen i Fakta i samarbejde med os en egnet Fakta ansættelsesbutik til kursisten. Vores medarbejder tager med ud og giver et introkursus forløb til butikschefen og de øvrige butiksansatte, så de har noget grundlæg-gende viden, både om autisme, evt. ADHD, kom-munikation, og om hvad det kræver af særlige hensyn til denne unge kursist,” siger Britta Bak.

”Klar til Start” er gennemtænkt og gennemar-bejdet - og til gavn for både kursister, butikker, Fakta-koncernen og det øvrige samfund. Over hele landet står der både trænings- og ansæt-telsesbutikker klar, men kursisterne mangler.

”Vi oplever helt klart, at kommunerne med enkelte undtagelser er flaskehalsen,” fastslår Britta Bak. ”Kassetænkning og budgetbegræns-ninger er stopklodsen. Flere kommuner synes, det er for dyrt og insisterer på, at den unge skal i kortere og billigere afklaringsforløb eller virk-somhedspraktik, selvom de allerede har været i flere nyttesløse tilbud. Næsten 9 ud af 10 med ASF har i dag ikke noget varigt job, og ender på offentlig forsørgelse, og bliver oftest psykisk dårligere og dårligere for hvert nytteløst ”be-skæftigelsesforløb”, som de bliver visiteret til.

Hvordan drager vi som samfund nytte af, at de unge IKKE kommer i job?”

En uvildig rapport udarbejdet for Det Centrale Handicapråd af COWI viser, at den rette indsats betyder en stor samfundsøkonomisk gevinst, så de langsigtede fordele, er der jo, siger Britta Bak.

Rapporten fra januar 2014 viser, at hvis det over en 10-årig periode lykkes at få bare en 1 procent af personer med handicap flyttet fra førtidspension til fleksjob, vil man opleve en samfundsøkonomisk gevinst på 3,3 milliarder kroner samt en gevinst på knap 1,6 milliarder i øgede indkomstskatter.

JOBGARANTI – men kursisterne mangler!

6


Sputnik STUEn særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse til dig der ønsker udvikling oglivskompetencer du kan bruge i dit uddannelses-, arbejds- og voksenliv.

Vi har et ungdoms- og uddannelsesmiljø der giver dig mange mulighedersocialt og fagligt.

Vi tilbyder uddannelse til forskellige unge, hvor de fleste har en diagnoseinden for autismeområdet eller har psykiske vanskeligheder.

Sputnik STU har uddannelser i København og Hillerød med følgende linjer:• IT og multimedie Linje• Studieforberedende Linje• HF Praktik Linje• Kursus og Praktik Linje

Læs mere om dine uddannelsesmuligheder på www.sputnikstu.dk

Du er altid velkommen til at kontakte os for et besøg eller komme i gratis praktik.

Sputnik STU KøbenhavnSvanevej 14.

2400 Kbh. Nv.

35351584 / 20312188

[email protected]

Sputnik STU HillerødSdr. Jernbanevej 13

3400 Hillerød

48262020 / 26180286

[email protected]

Organisationen SkolenSputnik har eksisteret siden1999 og vi kan også tilbyde:

SkolenSputnik dagbehandling for elever op til 10. klasse.

SputnikKollegiet og SputnikHyblerne §107 botilbud

læs meget mere på www.skolensputnik.dk

:: Af Christina Qvistgaard ::”Vores historie og identitet bliver bl.a. skabt gennem andre, så hvis man oplever at få at vide, at man er dum og handicappet, får man en negativ oplevelse af sig selv. Vi prøver at give dem en positiv oplevelse,” fortæller daglig leder Steen F. Sørensen.

Hele STU’en er bygget omkring en positiv tilgang til eleverne og til deres udfordringer. Der bliver set på, hvad man kan – ikke hvad man ikke kan.

I løbet af de første 3 måneders afklaringsfor-løb skal alle elever igennem en Pas test, for at finde ud af hvordan de får den mest positive læringsoplevelse. Hvordan får man en suc-cesoplevelse ud af undervisningen – fremfor en dårlig oplevelse?

Pas konsulent Susan Rasmussen forklarer: ”Alle eleverne skal have en diffe-rentieret læringsplan – og det kan vi kun lave, hvis vi kender deres læringsstrategi. Vi skal vide hvor-dan de får mest muligt ud af undervisningen. Hvordan de bedst koncentrerer sig og holder opmærksomhed på det, de skal lære.”

Levuk har en bred målgruppe og rummer både de elever, der har allerflest udfordringer, og dem der kan lidt mere. Men fælles for alle 13 STU elever er, at de samles omkring den posi-tive historie. Både i undervisningen og i deres egen kommunikation til omverdenen.

En måde at kommunikere med hinanden og med forældre og pårørende er videodagbøger, som eleverne dagligt skal opdatere. Her fortæl-ler de hinanden og forældrene, hvad de har lavet og lært i løbet af dagen. Og hvis man tror, at manglende talesprog er en hindring for at udtrykke sig, er det helt forkert, fastslår Steen F. Sørensen.

”Alle har en chance for at være med. Hvis en elev ikke har det store talesprog, er han måske dygtig til at kommunikere ved hjælp af musik

og billeder. Alle får en oplevelse af at kunne no-get og have en chance for at være med. Og så er eleverne blevet rigtig gode til at give hinanden feedback.”

Levuk er i fuld gang med 3. år som STU og kører med en enkelt linje: idræt og friluft. Formålet med linjen er, at eleverne skal kunne bruge de ting, de lærer i deres voksenliv og blive

Alle har en historie at fortælle om sig selv. Jo mere man spejler sig i positiv feedback og optimistiske mennesker – jo mere positiv bliver ens fortælling. På Levuk STU i Hillerød er positivitet nøgleordet i den daglige kontakt mellem lærere og elever – og eleverne imellem

De POSITIVE historier skal FYLDE mest

7


STU Klemmenstrupgård

Læ

r dig selv at kende

Væ

r med

i fællesskab og få nye venner

Tr

æn hjernen og kroppen

I rare og hyggelige omgivelser

STU - KlemmenstrupgårdKlemmenstrupvej 25 - 4600 Køge - tlf. [email protected] - www.klemmenstrupgaard.dk

præsenteret for en god og sund måde at leve på. Og man gør meget ud af at tænke kreativitet i forhold til begge begreber. Idræt kan jo sagtens kombineres med udendørsliv, siger Steen F. Sørensen. Og så spiller det at røre sig rigtig godt sammen med ideen om en positiv tilgang til tingene.

”De positive historier skal fylde mest muligt,” fortæller han. ”Og en offday kan hurtigt blive

vendt til en god dag, når eleverne kommer i gang med noget fysisk aktivitet. Man får det bedre af at bevæge sig. Der hvor det er tydeligst for os, at eleverne får noget ud af det, vi laver,

er når vi ser den glæde, der lyser ud af dem, når de kommer afsted og i gang.”

Hvis man skal kunne overbe-vise eleverne om at vælge den positive tilgang til dagligdagen, skal man i høj grad også vende fokus mod sig selv, forklarer Steen F. Sørensen. Man kan ikke forvente, at tingene kom-mer af sig selv.

”Når man tænker over de tider, hvor ens egen skolegang føltes helt rigtig, så var det ofte knyt-tet til en bestemt lærer. Så for os handler det også om at være den helt rigtige voksne i forhold til de unge,” understreger han.

”Vi stiller nogle store krav til os selv – og får jo lige så meget igen. Men vi skal lyse af begejstring, når vi præsenterer no-

get for de unge. Når vi har alle de her positive oplevelser sammen, bliver det også nemmere at klare eventuelle konfliktsituationer.”

De POSITIVE historier skal FYLDE mestmuligt

8


GLAD FAGSKOLE tilbyder særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser for alle unge der ønsker at udfordre og styrke deres faglige potentiale.

PÅ GLAD FAGSKOLE rummer vi et bredt spektrum af unge, hvilket bidrager til en mangfoldig kultur med plads til alle og hvor de unge bliver positivt udfordret, ikke kun fagligt men også socialt.

Vi tror på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund vi bor i rigere, gladere og mere inspirerende. Derfor ønsker vi, gennem vores uddannelse at give vores elever muligheden for, at vise overfor dem selv og for omverdenen – at alle kan noget.

AFDELINGER OG FAGGlad Fagskole har afdelinger i København, Ringsted, Esbjerg og Aabenraa og vi kan tilbyde fag indenfor:

Animation – TV – Radio – Design – Teater – Køkken – Service – Bygartner – Dyrepasser – Håndværker

Ikke alle vores afdelinger har de samme linjer, så kig på vores hjemmeside for yderligere information.

NÅR MAN TAGER EN UDDANNELSE SKAL MAN TAGES ALVORLIGTPå Glad Fagskole har vi fagfolk til at varetage undervisningen i samarbejde med vores pædagogiske personale. Det betyder, at vores elever får en høj faglighed og en kompetent pædagogisk ramme for undervisningen. Den faglige ramme giver vores elever muligheden for at opleve, at de kan noget, og at de får redskaber til at

give udtryk for meninger, holdninger og interesser.

Vi arbejder for at give de unge en faglig identitet hvilket blandt andet betyder, at de unge vælger fag, ikke ud fra deres funktionsnedsættelse, men ud fra deres faglige interesse.

Ved at tage de unges uddannelse seriøst og give dem kompetencerer til, at kunne bidrage fagligt til det samfund de er en del af, oplever vi at vores elever gennemgår en stor personlig og social udvikling.

PRAKTIK OG JOBGlad Fagskole har en fokuseret indsats omkring praktikker, med henblik på at erhvervsrette uddan-

nelsesforløbet så meget som muligt, samt at kunne tilbyde praktikker til alle elevers individuelle behov.

Da skole og virksomhed ligger side om side og har samme fagområder, er der direkte adgang for vores elever til et aktivt virksomheds- og produktionsmiljø. Eleverne inddrages i større eller mindre omfang i de produktioner der laves i de øvrige virksomheder, til stor gavn for deres uddannelsesforløb. Således er undervisningen oftest også produktorienteret, og vi

har gode muligheder for at lave større produktioner, som altid foregår i en professionel ramme.

Derudover har Glad Fagskole samarbejde med et bredt netværk af virksomheder indenfor de fagområder, vi uddanner i.

VIL DU GERNE HØRE MERE– OG EVT. PRØVE EN UGES PRAKTIK HOS OS

SÅ KONTAKT OS PÅ:

KØBENHAVN tlf. 3812 0116 RINGSTED tlf. 2326 3115 ESBJERG tlf. 2496 2052 AABENRAA tlf. 7463 3600

Eller besøg os på vores hjemmeside:

www.gladfagskole.dk

Et STU kompetencebevis skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer. De unge skal også i god tid indkaldes til en samtale. Det er åbenbart ikke alle kommuner, der tager de dele af loven alvorligt.

Forælder om konkret kompetencebevis:

Det er en skændsel mod de unge:: Tekst og foto: Peter Christensen ::Forældre til unge på STU i Sønderborg er vrede. Mildest talt. ”Det er en skændsel mod vores unge. De her unge skal have noget de kan være stolte af og de kan bruge. Kompetencebeviset fra Sønder-borg Kommune er ikke mere værd end bagsiden af en rudekuvert,” siger Leif Thomassen, far til en

ung, der har modtaget et intetsigende kompetencebevis.

Kompetencebeviset indeholder intet andet end den unges navn, STU’ens varighed, afslutningsdato samt underskrift fra kommunen. Om end beviset er trykt på et fint stykke trykt karton og lagt i et omslag, er det himmelråbende langt fra lovens ord om kompetencebevis på STU:

Ved ungdomsuddannelsens afslutning sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge. Hvis den unge afbryder ungdomsuddannelsen, skal der ligeledes udstedes et kompetencepapir for de dele af uddannelsen, som den unge har færdiggjort. Forinden kompetencepapiret ud-

stedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelse til samtalen skal normalt finde sted senest 14 dage

efter, at uddannelsen er afsluttet. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under sam-talen bistås af forældre eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til.

Kompetencepapiret skal blandt andet indeholde en beskrivelse af de opnå-ede kompetencer samt en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.

Direkte adspurgt svarer Leif Thomassen på spørgsmålet om, han vil klage over kompetencebeviset fra Sønderborg Kommune: ”Det kan du regne med jeg vil.”

Leif Thomassens tilfælde er ikke enestående. Datteren til formanden for Landsforeningen Ligeværd i Sønderborg, Jørn Thrane, sidder ligeledes med et kompetencebevis så intetsigende, at det lige så vel kunne være blankt. Ganske vist indeholder omslaget en fyldestgørende beskrivelse af opholdet og udviklingen fra STU udbyderen, men selve kompetence-beviset fra kommunen er gabende tomt.

”Jeg begriber ikke, at det vil være det bekendt over for de unge. De bliver end ikke indkaldt til den samtale, evt. med bisidder, som de har ret til,” siger Jørn Thrane om hans datters kompetencebevis.

”Jeg mener ikke de overholder de forpligtelser, som bekendtgørelsen giver dem.”


IDRÆTSAKADEMIET er Skoletilbud, STU, Ressourceforløb, Jobtræning, Fritidstilbud, Mentor og Støttekontaktordninger

For unge mellem 13 og 28 år, der har behov for et specialiseret tilbud i forhold til, at komme videre med uddannelse, beskæf- tigelse og recovery.

Individuelle løsninger med stor fokus på af-stigmatisering i vores ressourcefokuserede miljø.

Behandling både psykiatrisk, psykologisk, miljøterapeutisk og endvidere med en fysisk og sundhedsmæssig del ind over.

Vi tilbyder både kortere og længerevarende forløb.• Skoletilbud med specialundervisning

på mange niveauer og/ eller 8., 9. , 10. og 11. skoleår.

• Studielinje med HF –enkeltfag.• Idræts- og sundhedslinje.• STU uddannelse• Frisør- og kosmetologilinje• Botræning og livsforståelse• Støttekontakt og mentorordninger• Hjælp til befordring m.m.

• Psykiatrisk og psykologisk behandling / udredning.

• Fritidstilbud med bl.a musiklinje.• Et ikke-klientgørende godt miljø, at

få det bedre i.

Se mere på www.idraetsakademiet.dk Kontakt os på 4444 0304 eller 4041 8832

IdrætsakademietVesterlundvej 20 -2730 HerlevMail: [email protected]

9


GLAD FAGSKOLE tilbyder særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser for alle unge der ønsker at udfordre og styrke deres faglige potentiale.

PÅ GLAD FAGSKOLE rummer vi et bredt spektrum af unge, hvilket bidrager til en mangfoldig kultur med plads til alle og hvor de unge bliver positivt udfordret, ikke kun fagligt men også socialt.

Vi tror på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund vi bor i rigere, gladere og mere inspirerende. Derfor ønsker vi, gennem vores uddannelse at give vores elever muligheden for, at vise overfor dem selv og for omverdenen – at alle kan noget.

AFDELINGER OG FAGGlad Fagskole har afdelinger i København, Ringsted, Esbjerg og Aabenraa og vi kan tilbyde fag indenfor:

Animation – TV – Radio – Design – Teater – Køkken – Service – Bygartner – Dyrepasser – Håndværker

Ikke alle vores afdelinger har de samme linjer, så kig på vores hjemmeside for yderligere information.

NÅR MAN TAGER EN UDDANNELSE SKAL MAN TAGES ALVORLIGTPå Glad Fagskole har vi fagfolk til at varetage undervisningen i samarbejde med vores pædagogiske personale. Det betyder, at vores elever får en høj faglighed og en kompetent pædagogisk ramme for undervisningen. Den faglige ramme giver vores elever muligheden for at opleve, at de kan noget, og at de får redskaber til at

give udtryk for meninger, holdninger og interesser.

Vi arbejder for at give de unge en faglig identitet hvilket blandt andet betyder, at de unge vælger fag, ikke ud fra deres funktionsnedsættelse, men ud fra deres faglige interesse.

Ved at tage de unges uddannelse seriøst og give dem kompetencerer til, at kunne bidrage fagligt til det samfund de er en del af, oplever vi at vores elever gennemgår en stor personlig og social udvikling.

PRAKTIK OG JOBGlad Fagskole har en fokuseret indsats omkring praktikker, med henblik på at erhvervsrette uddan-

nelsesforløbet så meget som muligt, samt at kunne tilbyde praktikker til alle elevers individuelle behov.

Da skole og virksomhed ligger side om side og har samme fagområder, er der direkte adgang for vores elever til et aktivt virksomheds- og produktionsmiljø. Eleverne inddrages i større eller mindre omfang i de produktioner der laves i de øvrige virksomheder, til stor gavn for deres uddannelsesforløb. Således er undervisningen oftest også produktorienteret, og vi

har gode muligheder for at lave større produktioner, som altid foregår i en professionel ramme.

Derudover har Glad Fagskole samarbejde med et bredt netværk af virksomheder indenfor de fagområder, vi uddanner i.

VIL DU GERNE HØRE MERE– OG EVT. PRØVE EN UGES PRAKTIK HOS OS

SÅ KONTAKT OS PÅ:

KØBENHAVN tlf. 3812 0116 RINGSTED tlf. 2326 3115 ESBJERG tlf. 2496 2052 AABENRAA tlf. 7463 3600

Eller besøg os på vores hjemmeside:

www.gladfagskole.dk

Det er en skændsel mod de unge

10


:: Tekst og foto: Peter Christensen ::”Kompetencebeviset udstedt af Sønderborg Kommune opfylder ikke umiddelbart bekendt-gørelsens krav undtagen navn, cpr-nummer og samlet varighed, dvs. at der mangler følgende,” forklarer Jens Meyhoff og lister manglerne op:”– Den unges mål med hele uddannelsen, dvs. det samlede mål– En beskrivelse af hver enkelt gennemført

uddannelsesdel med angivelse af uddannel-sesinstitution, varighed, omfang og indhold, dvs. delmål for teori

– En beskrivelse af de gennemførte praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold, dvs. delmål for praktisk læring

– En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige kompetencer, dvs. evaluering af uddannel-sesforløbet og dets betydning for udviklin-gen i/højnelsen af den unges kompetencer.”

”Kommunen har ansvaret for at få udarbejdet et kompetencebevis, der opfylder bekendtgø-

relsens detaljerede krav om indhold. Kom-munen må gerne gøre det som et bilag til selve kompetencebeviset - blot det er klart, hvad bilaget omhandler, og at der i kompetencebevi-set henvises tydeligt til bilaget,” forklarer Jens Meyhoff.

”Kommunen skal indkalde den unge til en afslutningssamtale inden for fristen på 14 dage eller gøre opmærksom på, at der vil blive ind-kaldt til samtale, når en samtale ikke kan finde sted inden for fristen på 14 dage.”

SamtalelementetFor så vidt angår samtaleelementet fremgår det af § 9, at samtalen ”… skal normalt finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er afslut-tet. …” Det betydera) at indkaldelse til/varsling om samtale skal være afgivet inden for fristen, og b) at samtalen kan finde sted senere end de 14 dage, hvis der er en konkret begrundelse for ikke at afholde samtalen inden for den givne frist.

Afholdelse af samtale senere end lovens frist kan være begrundet i såvel den unges forhold, som i kommunens mulighed for at behandle

de relevante informa-tioner om STU-forlø-bet og den unge selv, herunder den unges tilgængelighed.

”Hvis den unge har bedt en anden føre sin sag skal al korrespon-dance og kontakt rettes til den der har fuld- magt til at føre sagen,” understreger Jens Meyhoff og fortsætter:

”Eventuelle frister, svarfrist, ankefrist og lign., gælder ved en procesfuldmagt først fra fuld-magtsindehaverens modtagelse af kommunens henvendelse/afgørelse.”

”Det er kritisabelt, hvis kommunen går uden om en fuldmagtsindehaver. I nogle tilfælde er det nødvendigt, at den unge giver møde selv (se forvaltningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt), men også i disse tilfælde skal en henvendelse om frem-møde/kontakt ske gennem fuldmagtshaveren.”

Opfylder ikke bekendtgørelsens kravDen juridiske vurdering af kompetencebeviset:

FAKTA: LovgrundlagetKravet om udstedelse af et kompetencebevis til den unge, der afslutter et STU-forløb fremgår af lovens § 9 . Af samme bestemmelses stk . 3, fremgår en bemyndigelse til ministeren til at udstede nærmere regler om bevisets form og indhold . Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr . 1425 af 12 .12 .2013 .

En bekendtgørelsen har inden for dens område retskraft som en lov og skal derfor følges .

Af bekendtgørelsens § 17 fremgår om kompetence- beviser

§ 17 – Stk. 1Ved ungdomsuddannelsens afslutning sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge .

–Stk. 2Kompetencepapiret skal indeholde følgende oplysninger:

1) Den unges navn og personnummer .

2) Den unges mål med hele uddannelsen, jf . § 7, stk . 2 .

3) En beskrivelse af hver enkelt gennemført uddan-nelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed, omfang og indhold .

4) En beskrivelse af de gennemførte praktiske aktivite-ter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold .

5) En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige kompetencer .

– Stk. 3Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommu-nalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet . Indkaldelsen til samtalen skal normalt finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet . Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til .

Ligeværd har forelagt foreningsfællesskabets juridiske konsulent Jens Meyhoff kompetencebeviset fra Sønderborg og bedt ham kommentere på beviset og kommunens forpligtelser.

11


:: Af Christina Qvistgaard ::Uddannelsesmagasinet har mødt tre af de elever, der har haft behov for en særlig indsats for at komme videre – og godt i gang med ungdomslivet. I dag står de alle tre parate til at vælge ungdomsuddannelse og fortsætte rejsen videre. Læs deres fortællinger her:

Kimberly Rasmussen, 16 år:”Jeg kom på efterskole, fordi jeg havde noget bøvl derhjemme. Der var nogle venskaber, der var gået galt, så jeg ville gerne af sted på efterskole. Vi kiggede på to forskellige skoler, men det var her jeg følte mig hjemme. Alle var

imødekommende og jeg følte det som om, jeg var blandt venner med det samme.

I tiden her har jeg udviklet mig så meget, at jeg har svært ved at huske, hvordan jeg var, da jeg startede her. Og det er ikke kun personligt, jeg har rykket mig, også fagligt er der sket meget. Det skyldes blandt andet det gode sammen-hold, der er her.

Jeg håber at starte på SOSU uddannelsen, når jeg slutter her, selvom jeg også har tænkt på at blive pædagog.

Hvad man får ud af et ophold på efterskole, kommer an på hvem man er. Man skal være åben for nye udfordringer, men uanset hvem man er, så er det et meget rummeligt sted her.”

Anne-Sofie Randi Christiansen, 16 år:”Jeg havde problemer derhjemme – og så blev

det foreslået at gå til kommunen for at høre, om jeg kunne komme hjemmefra.

Det var lidt hårdt i starten, fordi jeg aldrig havde været hjemmefra før. Men i dag vil jeg hellere være her pga. venskaberne og fælleska-bet man har her. Det har jeg fået rigtig meget ud af. Vi holder sammen om alt, og der er ikke noget mobberi. Jeg har også forbedret mig i undervisningen. Når jeg slutter her, vil jeg tage erhvervsuddannelsen som bager og specialisere mig som konditor. Jeg elsker at bage og deko-rere. Det er noget med det kreative.

Jeg synes, man skal prøve at komme på efter-skole, hvis man har muligheden. Man kan komme videre som en helt ny person.”

Natasja Vandborg Matthiesen, 16 år:”Jeg bliver ked af at tænke på, at det snart er slut. Tiden her har hjulpet mig så meget med at komme videre. Jeg kom på efterskole, fordi der har været noget depression i familien. Da jeg kom her havde jeg svært ved at falde ind i teenagerollen. Det var svært for mig ikke at føle ansvar og ringe hjem hele tiden. Mine venska-ber har hjulpet mig meget – folk fortalte mig, at det nok skulle gå derhjemme, og så begyndte jeg at slappe mere af.

Da jeg først kom hertil var jeg meget stille og havde et meget lavt selvværd. Gram hjalp mig op igen. Fagligt havde jeg aldrig rigtigt lavet no-get i skolen, men her har jeg indhentet det hele.

Hvis nogen er i samme situation som mig, vil jeg sige, at de ikke skal bekymre sig. Det er en oplevelse for livet. De ting vi har været igennem har givet ar, men vi har bedre forudsætninger for at klare os nu.”

– Sådan beskriver tre af pigerne fra Gram Efterskole deres tid der. De har alle tre rykket sig fagligt – og ikke mindst per-sonligt. For på efterskolen har de fundet venskaber og fælleskaber, der har hjulpet dem gennem nogle hårde oplevelser

EN OPLEVELSE FOR LIVET

12


En plads i verden

:: Af Christina Qvistgaard ::Det er både dyr og elever, der nyder godt af hinandens selskab i den lille zoologiske have i Lintrup. Dyrene bliver passet og plejet, og eleverne får en ven, de altid kan regne med.

”Vi har fx elever, der til dagligt kan være udadreagerende,” fortæller direktør Kristian Jessen. ”Men dyrene har en helt særlig evne til at få dem ned igen. Eleverne kan trække sig tilbage og få sig en stille snak med fx en af hestene, indtil de har det lidt bedre.”

Det tætte samvær med dyrene er dog i virke-ligheden bare en sidegevinst for eleverne. Det primære formål for STU eleverne er, at få en reel uddannelse med gode fremtidsudsigter, fortæller afdelingsleder Jørgen Max Gram og skoleleder Marianne Andersen:

”Vi ville gerne lave en dyrepasseruddannelse – og Lintrup Zoo som det hed dengang var en oplagt mulighed for at få et samarbejde op at køre. Vores vigtigste opgave er, at de gennem uddannelsen bliver gjort klar til voksenlivet – og at de har nogle jobmuligheder fremover. Vi skal ikke opfinde en jobfunktion. I forbindelse med dyrepasserlinjen er der masser af mulig-heder bl.a. i landbruget eller hos dyrehandlere. Vores elever bliver jo eksperter i at passe alle mulige forskellige slags dyr.”

Udover dyrepasserlinjen har elever fra Glad skolens håndværker- og gartnerlinje også fået plads i den zoologiske have.

Først og fremmest en zoologisk haveGlad Zoo blev en del af Glad Fonden i 2014, men samarbejdet mellem skolen og haven har kørt siden 2011. Den zoologiske have kører som en socialøkonomisk virksomhed, hvor alle indtægter ryger direkte tilbage til driften.

Udover forskellige husdyr som heste, geder og æsler tæller havens bestand også langt mere eksotiske arter bl.a. den asiatiske vildhund dholen, lemurer, losser og mange flere. Eleverne får altså rig mulighed for at begå sig blandt alle slags dyr. Både de helt uskadelige og dem man skal have lidt mere respekt for.

STU elever får dog aldrig lov til at håndtere de vilde dyr alene, understreger Kristian Jessen.

Ansvaret for at dyr trives og har det godt kan ofte være et kæmpe boost for unge med særlige behov. Selvtilliden vokser og fagligheden følger med, når dyrenes ve og vel afhænger af deres indsats. Det oplever man dagligt på dyrepasserlinjen i Glad Zoo

»Side 14

13


Vi har masser af job muligheder til dig - spørg din jobkonsulent

Sms job til 1999 og vi kontakter dig snarest

Hovedstaden centrum/sydMini Dina Lundquist KnudsenT: 2965 4427 M: [email protected]

NordsjællandSasha MastekT: 2239 5725 M: [email protected]

SjællandStine LindskouT: 2965 3537 M: [email protected]

SyddanmarkKenneth Dahl AndersenT: 2937 7150 M: [email protected]

MidtjyllandSvend MortensenT: 2965 4639 M: [email protected]

NordjyllandSanne DueT: 2965 5745 M: [email protected]

... har vi måske et job til dig...

KLAP (kreativ langsigtet arbejdsplanlægning) arbejder for at skaffe skånejob til mennesker med kognitive vanskeligheder. KLAP har en række landsdækkende aftaler med virksomheder om at skabe jobmuligheder, ligesom vi har et landsdækkende team af jobkonsulenter som er klar til at hjælpe. Du kan læse mere om KLAP på

klapjob.dk

Til dig som er i gang med STU og allerede er begyndt at tænke på job, så ....

14


”Vi er først og fremmest en zoologisk have, hvor eleverne så også går i skole,” forklarer han. ”Vi arbejder ud fra de retningslinjer den europæiske association af zoologiske haver har, hvilket giver os et ekstra fundament til at udvikle os som have og formid-lingscenter, men det betyder også, at man kan være sikker på, at ha-ven er drevet på den rigtige måde for både dyr og ansatte.”

Kristian Jessen fortsætter: ”Ha-ven er drevet af ordinære ansatte. Vi har altid folk her til at hjælpe eleverne, så de er her aldrig alene.”

Også håndvær-kereleverne og gartnereleverne er omgivet af fagfolk, fortæller Marianne Ander-sen.

”Alle linjerne foregår jo som en slags mester- lære, hvor eleverne lærer af professionelle, der udover deres fag også har et pædagogisk fundament,” fastslår hun. ”Og det er vigtigt, fordi vi i vores tilgang til eleverne skal formå

at møde dem, hvor de er. Vi kan som lærere godt have en tanke med noget eleven skal, men hvis ikke de er med flytter det ingenting.”

Løftet selvtillidenArbejdet i Glad Zoo flytter i den grad eleverne, er både Kristian Jessen, Marianne Andersen og Jørgen Max Gram enige om.

«En

pla

ds i

verd

en

DSI MunkegårdenRugårdsvej 205

5464 Brenderup

www.munkegaarden.dktlf. 64 44 13 83

Mulighed for at vælge undervisning inden for dansk, regning, it og engelsk. Forskellige fritidsaktiviteter såsom musik, kreaværksted, dart, bordtennis, café og meget mere...

MunkegårdenEt helhedsorienteret uddannelses-, arbejds- og bostedfor unge 17-29 årige med særlige læringsforudsætninger.

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Beskyttet beskæftigelse

HÅNDVÆRK

JORDBRUG

LEVNEDSMIDDEL

bygge/anlæg & motor/metal

landbrug & haveservice

3 forskellige værksteder:

køkken & rengøring

Se video om osved at scanne koden

Afklaringsforløb (LAB)

Dag- og Døgntilbud – herunder STU – til unge med særlige behov- i aldersgruppen 15-22 år med problematikker af social, adfærdsmæssige og boglige karakter

Vores dagtilbud består af 6 værksteder: • Snedker/bygge-anlæg • Køkken • Jordbrug • Motor • Maler • Bogtræning • Bogtræning - Desuden har vi intern skole/almenværksted

Opholdsdelen er placeret i 3 kollegier og 2 prøvelejligheder.

På Høng Erhvervsskole arbejder vi ressource- og relations orienteret med en anerkendende tilgang med vægt på struktur og rummelighed.

Høng Erhvervsskole er en privat selvejende institu-tion godkendt efter Servicelovens §§ 66, 76 og 107. Skolen er beliggende på Vestsjælland mellem Slagelse og Kalundborg.

D.S.I Høng ErhvervsskoleKulbyvej 7-9 4270 HøngTlf. 5858 2032www.hoeng-erhvervsskole.dk administration@ hoeng-erhvervsskole.dk

15


”De rykker sig helt vildt,” samstemmer de alle tre. ”Man får flyttet fokus væk fra sig selv og sine egne udfordrin-ger, når man går

blandt dyr. De unge fokuserer meget mere på det, de skal yde, og som besøgende møder man de ansatte og elevernes faglighed og kunnen, som det væsentlige. I Glad Zoo er det ikke den enkeltes handicap, der er i fokus. Handicap-pet er jo ikke en erhvervstitel”

Og de besøgende i haven tænker jo ikke over, at eleverne måske fej-ler noget. Tværtimod har de et samtale-emne fra starten, når de unge går i gang med at fortælle om de enkelte dyr. Eleverne kan mærke, at deres arbejde giver respons med det samme, så de får virkelig løftet selvtilliden.”

Unge med særlige behov er ikke en stor ho-mogen gruppe – og det er heller ikke alle, der egner sig til at arbejde i haven. Derfor gøres der et stort forarbejde, inden de bliver en del af teamet.

”I Glad Fonden har vi så mange kloge medarbej-dere, at der altid er en høj faglighed at trække på. Og det bruger vi meget i forhold til at arbejde individuelt med eleverne. Vi gør meget ud af, at dem, der kommer herud også vil falde til her,” forklarer Jørgen Max Gram. ”Derfor vil vi meget gerne have dem i praktik, inden de starter, så de ved, hvad det drejer sig om.”

Venskaber, oplevelser og udfordringer

»Alle har ret til et fedthøjskoleophold«

-Drammelstrupvej 15 · Tirstrup · 8400 Ebeltoft · Telefon: 87 52 91 20 · [email protected]

En højskole for alle - også for udviklingshæmmede

DramaMusik

GlaskunstIT og Medier

Den Slanke Linje

LivsglædeSpis sundt

Sjov motion

Færdig med STU?

Kom videre på højskole

FÆLLESSKABVENSKABER

FriluftslivIdræt

Sjov motion

16


Ud i Fremtiden2014

Vi ses i 2015...

... siger mange tak for

i år.

HÅNDVÆRK MED HÅNDEN PÅ HJERTET

MULIGHED FOR BOTRÆNING.

VÆLG MELLEM 10 SPÆNDENDEVÆRKSTEDER.

STU FORLØB MED DIG I FOKUS.

SPÆNDENDE OPLEVELSER.

17


STU PÅ PRODUKTIONSHØJSKOLEN I BRØNDBY TLF. 36 75 24 43 - WWW.STU-PHSBRONDBY.DK

TRE-ÅRIG SÆRLIG TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE

MED VÆGT PÅ MOTION OG SUND LIVSSTIL

MOTIONSUNDHEDSTU

18


Skolen er et tilbud til skrøbelige ellerkontaktsvage unge, der har eller harhaft særlige psykiske vanskeligheder,samt unge der er gået i stå i skole / uddannelsessystemet, eller på andenmåde har svært ved at håndtere til-værelsen.

Vi modtager unge fra 16-25 år med for-skellige psykiatriske diagnoser, f.eks.

– Autisme Spektrum Forstyrrelser

– OCD

– Personlighedsforstyrrelser

– GUA

– ADHD

– Og mange andre diagnoser

Skolen ligger i Søndbjerg i et natur-skønt område på Thyholm tæt vedLimfjorden. Elever modtages gennemhele året for min. 10 mdr.

Søndbjerggård er oprettet udfraGrundtvigs tanker om at oplive og op-lyse. Vi kan tilbyde et højskoleophold

hvor man får masser af udfordringer,succeser og fælles oplevelser.

Vi kan også tilbyde et STU forløb hvorman bliver klar til et så selvstændigtvoksenliv som muligt – udfra desamme værdier som højskolen er byg-get på.

Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi ser deunge mennesker som elever – ikke pa-tienter eller klienter. Vi fylder vores dage med friluftsliv,gåture, kreativ, emnearbejde, rolle-spil, madlavning, svømning, undervis-ning, skiture, studieture, fælles-møder, keramik og masser af andrespændende ting.

Kontaktoplysninger: Ungdomshøjskolen SøndbjerggårdAggerholmsvej 19, 7790 ThyholmTelefon: 9787 [email protected]

Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

En oplevelse for livet

Virksomheder landet over har ofte tjekkede ma-nualer og programmer for implementeringen af nye medarbejdere. Fra alt det praktiske omkring arbejdspladsens indretning og IT kram til alt det bløde med samtaler og follow-ups, der får den nye til at føle sig godt tilpas så hurtigt som muligt og samtidig uden at stresse vedkommen-de, og dermed yde som forventet – og lønnet for. Men hvad nu hvis den nye medarbejdere er fuldt integreret og performer maksimalt den dag han eller hun begynder, og ikke først et par måneder senere, som det ofte er tilfældet..

OJ Electronics er en mellemstor hightech virk-somhed fra Sønderborg, der laver intelligente klimastyringssystemer til byggeindustrien. Virksomheden, med over 50 års erfaring, har succes med sine produkter, der ligger højt på kvalitetsskalaen, og eksport-andelen udgør mere end 90%. OJ Electronics har netop valgt at ansætte den første færdiguddannede elev fra AspIT Sønderjylland.

Vi har en meget høj kvalitetsgrad i vores pro-dukter for at kunne konkurrere internationalt. Og derfor er ekstremt grundige tests af vores produkter en afgørende faktor for os – vores varer skal simpelthen være uden fejl når vi leverer dem til kunderne. I vores Test & Quality afdeling har vi derfor brug for IT-folk, der kan det der med at lede efter evt. fejl i avancerede hightech produkter, fortæller Martin A Jensen, team-leder hos OJ Electronics.

Da vi fik muligheden for at få Jens fra AspIT Sønderjylland i praktik, vurderede vi, at vi dels kunne få en ung talentfuld IT-mand på holdet, og dels kunne udvikle ham i praktikperioden således at han performede maksimalt, den dag han evt. skulle ansættes hos. Begge dele har vist sig at passe.

Jens er, som Asperger, begavet med et særligt talent for at kunne fokusere på en opgave over lang tid, dvs. at han samtidig med sin

fokusering også er meget udholdende i sin opgaveløsning. Og de to egenskaber er guld værd i forhold til det kvalitetssikringsarbejde, som Jens nu er ansat til hos os. AspIT erne er simpelthen dygtige til at teste noget, hvor der er ekstremt mange kombinationer.

AspITs koncept med praktik er en gave til alle slags virksomheder. Altså, at man får muligheden for at udvikle et ungt menneske over mange måneder – uden omkostninger for virksomheden - til præcis den virksomheds-kultur og arbejdsfunktion, der gælder i et evt. senere job.

Jens siger jo tingene lige ud og fortæller hvad han har brug for i opgaveløsningen - det gør Aspergere. Og derfor er vi med Jens kommet hurtigere igang med udviklingen af en ny medarbejder fordi der ikke er det ellers normale ”høfligheds-kan-jeg-tillade-mig-at-sige-det” filter på.

Første elev fra AspIT Sønderjylland i fast job:

De fleste arbejdsgivere kender det. Når man ansætter en ny medarbejder går der som regel et par måneder eller mere før den nytilkomne produ-

cerer på niveau med de andre i organisationen – man skal lige ind i det, som man siger. Sådan er det ikke når man ansætter en fra AspIT uddannelsen, siger de hos hightech virksomheden OJ Electronics i Sønderborg. En AspIT-uddannet performer 100% fra dag ét. Få en praktisk forklaring her. :: Kilde: AspIT nyhedsbrev ::

Højskolen i Krummerup Specialskole med 25 års erfaringHøjskolen i Krummerup er en specialskole for udviklingshæm-mede unge. Hos os er der plads til forskellighed, faglig fordybelse og læring der giver livsduelighed.Kom og besøg os - vi vil glæde os til at se dig. Læs mere på krummerup.dk

Højskolen i Krummerup - krummerup.dkSocialpædagogisk Center - Næstved KommuneHaldagermaglevej 6 - 4250 Fuglebjergtelefon 5588 2360 - [email protected]

Bliv klogere på dig selv

19


2015 Nye, opdaterede

udgaver!

UNGDOMSUDDANNELSER 2015– med samtlige erhvervs- og gymnasiale uddannelser Ungdomsuddannelser 2015 – et opslagsværk for vejledere og andre undervisere.

Ny opdateret udgave på gaden primo december, forudbestil nu!

Uddannelsesbogen 2015– for unge med særlige behov Bogen henvender sig til en bred målgruppe. Fagfolk (undervisere, pædagoger, sagsbe-handlere m.v.). Samt pårørende til unge, som kan være inden for disse uddannelsers målgrupper.

Få svar på dine spørgsmål og etsamlet overblik over tilbud og alt det lovmæssige!

Se mere og bestil bøgerne her:

www.ua.dk

20


:: Af Christina Qvistgaard ::Project ROSA fokuserer i høj grad på det erhvervsrettede og det individuelle. Uanset hvilken startpunkt eleverne kommer fra er ambitionen, at de skal forlade deres uddannelse med en ide om fremtiden – og med værktøjerne i orden til at møde den fremtid.

Eleverne skal kort sagt have det optimale ud af deres drømme og kunnen inden for nogle realistiske rammer. Og fordi Project ROSA er et lille sted, har man mulighed for at oprette værksted til en enkelt person med kort varsel, fortæller de tre ildsjæle bag projektet: daglig leder Berit Jary, faglærer Jonas Bové Andersen og driftsansvarlig Paul Martin Jary.

”Vores udvikling er styret af elevernes behov. Der er mange ting, der kun kan lade sig gøre, fordi vi er et lille tilbud,” fastslår de tre. ”Vi kan oprette et lille værksted tilpasset en enkelt elev. Vi er meget fleksible omkring det. Det vigtigste er, er at eleverne går herfra med en ide om,

hvad de skal med deres liv. De skal kunne klare, at der bliver stillet krav til dem, og de skal kunne møde op til tiden.”

Netop fordi Project ROSA er et lille sted, har man valgt ikke at specialisere sig i retning af en enkelt diagnose. I stedet fokuserer man på, hvem eleverne er – og hvordan de kan fungere sammen.

”Det handler om at personlighederne skal passe sammen, og at alle kan trives i det miljø, vi har her. Og så skal man synes det er sjovt, at vi arbejder kreativt med alt,” forklarer Jonas Andersen.

Det kreative er en af overskrifterne i Project ROSAs tilbud. Alt, selv matematik og dansk, bliver tænkt ind i en kreativ kontekst, fortæller Berit Jary. På skolen bliver der i øjeblikket designet strikkede huer, lavet t-shirt tryk, designet hjemmesider og arbejdet med 3D modeller.

Udvikling styret af ELEVERNES BEHOV

Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | Tlf. : 86 66 22 68

[email protected] | havredal.dk

Vil du med?Effektiv forberedelse til ungdomsuddannelser

ConCura STU er et Særligt Tilrettelagt Uddannelsesforløb for unge mellem 16 og 25 år, som gerne vil have en ungdomsuddannelse, men ikke er fagligt klar til den almindelige slags. Du bliver primært undervist i dansk og matematik, men også en-gelsk, biologi, historie og samfundsforståelse. Vi tager udgangs-punkt i dig og det, du kan, og hjælper dig til videre uddannelse eller arbejde. Alt i alt hjælper vi dig til et voksenliv, der er så selvstændigt som muligt.

Tveje Merløse 10 · 4300 Holbæk · Tlf.: 5943 [email protected] · www.concura.dk

Se mere på www.concura.dk

21


”Vi er i gang med at lave et 3D værksted, hvor vi kan støbe og opfin-de og kreere,” siger hun. ”3D modeller giver os en god mulighed for at forklare ting på en al-ternativ måde for en gruppe

unge, der lærer og tænker meget visuelt. Fx har vi oplevet at kunne forklare nogle matematiske begreber med 3D, så det er vi ret bidt af lige nu.”

Ingen af Project ROSAs elever fungerer godt med en helt traditionel skolegang, men med kreativ tænkning og den rette hjælp er 2 af eleverne i dag godt i gang med hf enkeltfag. Fag

der på sigt kan føre til optagelse på videregåen-de uddannelse. Og det havde aldrig kunne lade sig gøre uden et tilbud, som det Project ROSA har kunnet give eleverne.

”De ville ikke kunne klare en helt almindelig hf skolegang, men her har de den én til én hjælp, og den ro, som de har brug for,” understreger Berit Jary.

Udsigten til at kunne gennemføre måske flere hf fag er en kæmpe sejr for den enkelte elev. Men i sidste ende er det elevens forudsætnin-ger, når de starter på skolen, der afgør om man kan kalde deres individuelle historie en succes.

”Vores succeskriterie er, at vi opnår det opti-male for den enkelte unge. Dem der aldrig kom-mer ud i ordinært job eller uddannelse har jo nogle andre mål som kan være mere personlige. Det kan fx være at flytte hjemmefra. Det er helt individuelt,” fastslår Jonas Andersen.

Eleverne lærer at kunne imødegå en kundes behov, når der kommer bestillinger ind på nyt hjemmesidedesign eller på t-shirts. Men det erhvervsrettede er også i højsædet, når de be-søger Berit og Paul Martin Jarys butik i Svend-borg. Her sælges der kunst og indramninger,

og eleverne bruger butikken både i forbindelse med praktik og temauger.

”Alt hvad vi laver er erhvervsrettet, men selv-følgelig styret af hvad de unge kan rumme,” for-tæller Paul Martin Jary. ”Det handler ikke om at tjene penge – og sker det, at de unge tjener noget på at sælge deres egne ting eller design, går pengene til et fælles formål fx studieture eller lignende.”

Udvikling styret af ELEVERNES BEHOV

Ahorn Allé 3-54100 RingstedTlf. 5768 2500

KontaktFaglærer Henrik [email protected], 4171 0923

STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Vi arbejder også med botræning, kost og motion

Auto It og medier

zbc.dk/stu.aspx

Et af de nyeste skud på STU stammen er Project ROSA i Odense. Etableringen af skolen, der åbnede dørene for de fem første elever for lidt over et år siden, er realiseringen af en gammel drøm. Og med få elever, er der i den grad plads til at lave et særligt tilrettelagt tilbud

22


:: Tekst og foto: Ole Kähler ::Ved fødslen for 21 år siden fik Christina Thra-nes forældre at vide, at hun havde en hjerne-skade og at det var meget muligt, at hun ville være afhængig af hjælp til alt. Michelle er en ganske almindelig pige, der bare har passet sin skolegang og også haft fritidsjobs. Hun har haft fritidsinteresser, som andre børn og unge. En af dem har været boksning.

Michelle klarede HFI sommer havde Michelles familie fornøjelsen af at sætte huen på Michelles hoved efter hun havde gennemført HF på VUC i Sønderborg. Et stolt øjeblik, fordi huen er symbolet, som åbner for de næste døre til Michelles fremtid.

”Jeg begynder på EASV, hvor jeg skal prøve kræfter med uddannelsen til produktionstek-

niker,” siger Michelle til Sønderborg Nyt. Hun fortæller, at det er et nyt ord for maskintekni-ker.

”Selvfølgelig glæder jeg mig til at begynde på uddannelsen og det allerbedste ved den er, at den fører til et job bagefter,” siger hun. Samti-dig rykker hun ud af barndomshjemmet og skal få alting til at hænge sammen med en SU.

CSV BRANGSTRUP - VOLSTRUPVEJ 18, 5750 RINGE - TLF.: 63753970 WWW.CSV-ODENSE.DK / [email protected]

Odense– Vestfyn-Brangstrup

PÅ KOSTSKOLEN CSV BRANGSTRUP ER DU I LÆRE SOM VOKSEN. VI TILBYDER: Botræning på eget værelse og i

øvelejlighed Aktivt fritidsliv Konflikthåndtering Stærkt fællesskab Musik og idræt Undervisning i bo, fritid, beskæftigelse og almen

dannelse

Tvillinger

Bo og Job Uddannelsen er et tilbud til unge over 18 år, som ikke umiddelbart kan gøre brug af det ordinære uddannelsessystem.

Hos os bliver de unge introduceret til arbe-jdsmarkedet gennem praktikker hos lokale virksomheder.

I små bofællesskaber bliver de unge vejledt i alle de gøremål, der følger med at bo selv – og vi tilstræber, at de unge bliver mest mulig selvhjulpet i egen bolig.

Vi lægger vægt på, at se på det hele men-neske, og der udarbejdes individuelle for-løb, som tilgodeser den enkeltes ressourcer. Det gælder både den unges personlighed, faglighed og sociale kompetencer.

Vi arbejder ikke med unge, der har kriminal-itets – og misbrugsproblemer.

Se mere på: www.boogjobuddannelsen.dk

Christina og Michelle Thrane fra Sønderborg er tvillinger og selvom de holder sammen på mange måder, så har de på ingen måde de samme udfor-dringer i livet. Og det har de aldrig haft.

23


EMMERSKE EFTERSKOLE ER:

- En efterskole for normaltbehavede unge med læse- og stavevanskeligheder- 5 spændende linjefag- Stærkt sammenhold- 89 elever fordelt på 8., 9. og 10. årgang- Succesoplevelser- Kompetente lærere - med ekspertise indenfor dysleksi, dyskalkuli og pædagogik- Små klasser- Stedet hvor du kan være den, du er- Brobygning med EUC Syd- Stor fokus på UU-vejledning

KONTAKT OS FOR AT HØRE MERE OM OPTAGELSE TLF. 7472 4433ELLER MØD OS PÅ FACEBOOK E-MAIL: [email protected] WWW.EESKOLE.DK

HÅNDVÆRK & MILJØ

OUTDOOR

IDRÆT

SUNDHED

KREA

VENNER FOR LIVET

STU-hueChristina var selvfølgelig med på VUC, da hendes tvillingesøster fik huen på. Og selvføl-gelig ville hun også have en hue, når hun fik papir på, at hun havde gennemført det tre år lange STU-forløb. Det er et særligt tilrettelagt forløb, hvor målet er, at unge med særlige behov klædes bedst muligt på til at tackle det at bo selv.

”Så selvfølgelig havde jeg fået lavet en hue til Christina, hvor der står STU på,” siger Jørn Thrane til Sønderborg Nyt. Og det var en stor dag for Michelle Thrane, da hendes familie besøgte hende på opholdsstedet Det Gamle Mejeri ved Ribe

Tvillingerne gjorde, hvad de kunne, så begge fik selvfølgelig hue på efter de havde gennemført hver deres forløb.

Jørn Thrane forklarer, at det er lige så stort for datteren med særlige behov, at hun har klaret sit STU-forløb, som det er for den anden datter, at hun kom helskindet gennem HF. Unge med særlige behov vil allerhelst være som andre unge, så huen viste Christina, at hun er lige så dygtig som søsteren.

”Jeg har været på Det Gamle Mejeri de tre år, som min STU varede. Jeg ville gerne derover dengang, fordi jeg også kunne bo på skolen,” siger Christina til Sønderborg Nyt. Hendes forløb har slet ikke handlet om at lave fysik-forsøg, som andre har lavet tusinde gange før.

”Vi øver os i at passe nogle opgaver,” siger Chri-stina. Netop fordi det handler om unge med særlige behov, så er der en del værkstedsfag og køkkenopgaver.

”Vi har lavet bord- og bænkesæt til at stille udenfor,” siger Christina. Hun fortæller, at det også er hendes opgave at skifte hjul på mejeriets biler, hvis de punkterer.

LystfiskeriTæt ved Det gamle Mejeri er der en herlig put-and-take-sø, som Christina besøger så tit som muligt. Her ved søen bruger Christina en stor del af sin fritid med enten fiskeri eller hyggesnak.

”For det meste snakker jeg med personalet, der altid ved, hvordan det ser ud med dagens fangst,” siger hun. Og hun har selv noget vir-

keligt dyrt og godt fiskegrej, så hun kan lande nogle ørreder, når hun er i det humør.

Jeg bliver hvor jeg erChristina Thrane har lært virkeligt meget gennem sine tre år på Det Gamle Mejeri og hun stortrives på stedet. Så selvfølgelig vil hun ikke væk derfra.

”Jeg bliver der en tid endnu og når jeg synes, jeg er klar, så flytter jeg fra selve skolen og over i en af de små lejligheder,” siger Christina Thrane. Hun er endnu ikke klar til at skulle sørge for tøjvask, rengøring, indkøb og madlavning.

”Personalet fortæller mig, hvornår jeg er klar og så prøver jeg,” siger hun. Der er ingen usikkerhed at spore hos hende, selvom det er en stor udfordring for ethvert ungt menneske pludselig at skulle alting selv.

Christina skal på sigt have et skånejob. Det betyder, at hun allerede har fået en pension, så fremtidens økonomi er der ro omkring.På sigt mener Christinas forældre, at hun kom-mer til at bo beskyttet og så fylder hun sin dag ud med et skånejob.

med vidt forskellige udfordringer


24


:: Af Christina Qvistgaard ::”Vores unge mødes om en drøm. Nogle drøm-mer måske om en fremtid som frisør eller kosmetolog, andre vil gerne lægge makeup i en brudebutik,” siger Mette Fløjborg. ”Vores fornemmeste opgave er at kombinere drømme og realisme, så vi kan få lavet nogle holdbare fremtidsplaner for de unge, som samtidig giver dem livskvalitet. Vi skal støtte dem i at tro, håbe og drømme, så de finder deres motivation frem.”

Almindeligt ungdomsmiljøIdrætsakademiets målgruppe er psykisk sår-bare, mange har diagnoser såsom ASF, OCD eller svær depression. Så de unge kæmper en indre kamp mod deres egne udfordringer, men lider også ofte under at have et usynligt han-dicap. Derfor er et helt almindeligt ungdoms-miljø også en af de oplevelser eleverne skal kunne tage med sig.

”Vi værner om et helt almindeligt ungdomsmiljø. Man må gerne tale om sin syg-dom, men det skal ikke fylde det hele. De skal opleve at være helt almindelige unge,” fastslår Mette Fløjborg. ”Man kan ikke se på vores unge, at de har det skidt, så de skal både kæmpe med sig selv og forsvare overfor andre, at de har det dårligt. Men på linjer som frisør og kosmetolog kan de pludselig interessere sig for helt normale ungdomsting.”

Flere drengeHår og kosmetik fylder meget i pigernes hverdag, men Idrætsakademiet ville også gerne

På Idrætsakademiet i Herlev bliver der drømt store drømme. Og eleverne har lov til at drømme, de skal ikke be-grænses af diagnoser og udfordrin-ger. Så er det undervisere og lederes job at sætte drømmene ind i nogle realistiske rammer, fortæller center-chef Mette Fløjborg

DE MØDES OM

Bo- & ErhvervsskoleTinnetgaard

Tinnetgaards faglinier: • STU-uddannelse • Landbrugsværksted, 70 ha • Skov- og naturværksted, 50 ha • Traktor- og metalværksted • Bil- og scooterværksted • Dyreværksted, 6 heste, egen ridehal • Pedel- og tømrerværksted • Køkken- og botræningsværksted • Skole- og EDB-værksted • Interne praktik- og skåneforløb • Eksterne praktikforløb

På Tinnetgaard undervises ogarbejdes der efter mesterlæreprincippet.

Der stilles en scooter til elevensrådighed, og ydes hjælp til erhvervelse

af kørekort til traktor eller bil.

Tinnetgaards bomuligheder: • Ungdomskollegium - trin I • Nr. 29 - botilbud - trin II • Vongegaard - botilbud - trin III • Selvstændige lejligheder - trin IV

På Tinnetgaard er der egen ungdomsklub.

Tinnetgaard Bo- & ErhvervsskoleHammervej 287173 VongeTlf. [email protected]/tinnetgaard

For mere information:

25


tiltrække flere drenge – og har derfor for nylig startet en vagt- og sikkerhedslinje. De fleste af drengene har en indbygget interesse for fysisk aktivitet. Man ville gerne lave et tilbud, hvor fysisk aktivitet indgik som en del af undervis-ningen, men som også kunne føre til et job.

”Vi tænkte meget over, hvad vores unge er gode til,” forklarer Mette Fløjborg. ”Unge med OCD og tvangstanker er rigtig gode til at gennem-tjekke ting og bemærke ned til mindste detalje, om der er flyttet rundt på noget. Og så kan de følge en rutine. Vi kunne udnytte deres udfor-dringer til noget positivt.”

Idræt er en del af behandlingenDen overskyggende fælles interesse for de unge på Idrætsakademiet er i sagens natur: idræt. Og den fysiske aktivitet går igen i alt, hvad eleverne foretager sig. Idrætsakademiet har en aftale med det lokale Fitness World om at låne lokaler, hvor eleverne kan lære med deres egne undervisere. De har også mulighed for at dyrke interesser for boksning, selvforsvar, yoga, ridning og meget mere. Man ser idrætten som en del af de unges vej til et bedre liv, siger centerchefen:

”Vores unge samles om fysisk aktivitet som en del af deres behandlingsplan. Det fysiske er

en del af behandlingen. Så vi tænker det ind i alt, hvad vi gør. Vi har bl.a. en psykolog og en psykiater ansat og elevernes tid med dem kan sagtens foregå, mens de går en tur sammen. Vi opfordrer også eleverne til at røre sig under undervisningen. Det kan fx være at sætte sig lidt på en pilatesbold.”

Når man dyrker idræt sammen er alle lige. Både elever og undervisere – og det er med til at bygge relationer. Og netop de tætte relationer er vigtige i at opbygge en positiv skoleoplevelse for de unge. Mange har måske ikke haft de store succesoplevelser i deres skolegang og har også brug for at spejle sig i voksne.

Gode relationerEleverne på Idrætsakademiet kommer langvejs-fra og en del er selvtransporterende, mens andre har kommunale transportordninger. Men en stor del af eleverne henter og bringer personalet fra skolen selv. Og netop den tætte tid sammen, fremhæver Mette Fløjborg som en særlig chance for at opbygge de vigtige relationer.

”Meget af det vi laver er relationsarbejde og det kan ikke opgøres i tal. Så det at have tid sammen i en bil er virkelig noget af det, der er med til at opbygge relationer. Og mange af dem har så meget angst i forhold til fx at gå ind i et fyldt tog, at de ikke ville kunne lykkes uden muligheden for at blive hentet,” understreger Mette Fløjborg.

ElsesmindeElsesmindeElsesmindeElsesmindeOdense Produktions-HøjskoleOdense Produktions-Højskole

Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sanderumvej 117, 5250 Odense SV DanmarkSkolens telefon: 66 17 08 43

www.elsesminde.dk

3 årig Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

STU dyr og landbrugElsesminde Odense Produktions-Højskole

• 10-12 ugers afklaringsforløb.

• Arbejde med dyr og landbrug.

• Mulighed for traktorkørerkort.

• Individuel undervisning bl.a i dansk og matematik.

• Et trygt lille hold på 8 elever.

KontaktLeo Brogaard [email protected] tlf. 23378562

Omkring STU dyr og landbrug eller andre STU ønsker i forhold til de værkstedsfag Elsesminde Odense Produktions-Højskole har.

stu dyr og landbrug.indd 1 14-11-2014 10:38:59

HANDELSSKOLENS STU TIETGEN-SÆRLIGT TILRETTELAGT

STU - Revalidering - Ressourceforløb

For dig der ønsker en fremtid indenfor butik, kontor og service, handel og lager og/eller gerne vil opnå flere kompetencer indenfor et eller flere skolefag.

Se mere på www.hs-stu.dk

Handelsskolens STU– få en uddannelse i dét, du interessere dig for – og et springbræt videre.

26


:: Af Christina Qvistgaard ::”Vi har jo en masse forskellige tilbud her,” fortæller forstander Inge-Dorte Wandall. ”Fælles for os alle er, at vi er rundet af at være Sansestormerne.”

Med det mener forstanderen, at man i dagens samfund, hvor livet i stigende grad leves online har brug for noget mere rodfæstet, for at holde fast i sig selv. Og det rodfæstede og jordnære kan man finde på både efterskolen og de andre

linjer, der tilbydes på skolen i Aarhus.

”Vi bliver mere og mere cyberagtige, og vi har enormt brug for at være forankrede i vores krop og i vores sanser. På vores tilbud skal man lære med både krop og sjæl. Vi tror det er nemmere at lære, hvis det praktiske er en del af lærin-gen,” forklarer hun.

Fokus på det sanseligeRisskov Efterskole er en helt gængs efterskole, hvor eleverne bor og lærer. Langt størstedelen af dem går videre til en gymnasial uddannelse. De kan vælge sig ind på flere forskellige linjer, heriblandt en international linje. Også her mærker man skolens fokus på det sanse-lige. Brasilien er for første gang kommet på programmet som rejsemål, netop fordi landet er kendt som et land, hvor livet leves med sanserne. ”Menneskerne, sambaen, livsglæden

Helt almindelige unge med gymnasiedrømme blander sig med dem, der har brug for et ekstra skub. Imellem dem finder man dem, der har fået betegnelsen særlige behov. Og de får alle sammen noget ud af fællesskabet. Sådan ser hverdagen ud på Risskov Efterskole og Sansestormerne, der ligger under samme tag og samtidig er en del af de Frie Fagskoler

”Det handler om at lære med både krop og sjæl”

På Marjattas STU vægtes det individuelle og det sociale element lige højt i uddannelsen.

Når man er ung og skal finde sin plads i livet, er det vigtigt at focusere på at få afklaret – hvem er jeg? – hvad drømmer jeg om at nå i livet? – hvad kan jeg selv – hvad skal jeg have hjælp til?

På Marjattas STU får du udfordringer både til hoved, krop og sjæl.

MarjattaStrandvejen 15 · 4733 Tappernøje

Tlf. 5596 5119 · [email protected] www.marjatta.dk

På det individuelle udviklingsplan arbejder vi med: – Motivationskort– Sangkor (både sangterapi og fælleskor) – Håndværk (træsløjd, filteteknikker,

symaskinekørekort, elværktøj, pileflet, køre-kort til golfvogn, glas, smedning, design)

På det sociale udviklingsplan arbejder vi med: – Årstidsfester– Skuespil – Studietur– Virksomhedsbesøg– Sport og bevægelse

Hvor går den røde tråd i dit liv?

Find Ud i Fremtiden på Facebook, og følg med i, hvad der sker på messerne og hele specialområdet.

Så er du altid opdateret.

Vi ses!

www.facebook.com/udifremtiden

27


– det er jo alt sammen en del af Brasilien,” fastslår Inge-Dorte Wandall.

De Frie Fagskoler er kostskoler, hvor man baserer en stor del af

undervisningen på praktisk indlæring. Her bliver man klar til ungdomslivet, så vidt som det er muligt. I det regi tilbyder Sansestor-merne to linjer, fortæller Inge-Dorte Wandall. Den ene linje er Ung til Voksen, hvor målgrup-pen er unge med særlige behov hvoraf en stor del er sent udviklede unge – flertallet på STU. På Ung til Voksen linjen følger de et skole- og botræningsforløb.

”Vi fokuserer på at de kommer videre til det unge voksenliv så selvstændigt som muligt,” forklarer Inge-Dorte Wandall.

”På Erhvervslinjen som er vores andet tilbud, er målgruppen lidt stærkere. Den er for dem, der lige skal have det sidste puf. Linjen hedder også Parat til Erhvervsuddannelse og det er netop fokus, at de skal blive klar til at følge en almindelig erhvervsuddannelse.”

Endelig tilbyder man også erhvervsuddannel-sen til ernæringsassistent.

Inklusion og fællesskabPå den kombinerede skole er inklusion og fæl-lesskab en helt naturlig del af den daglige gang. Og alle eleverne nyder godt af at skulle rumme hinanden.

”De får et kæmpestort udbytte af at være sam-men med så mange forskellige unge,” fastslår for-standeren. ”Selvom vi er en stor skole, går de på små hold og får et trygt år med nære relationer.

De har fælles fag, når vi kører projekter – og man kan se at det virkelig giver dem noget. De

stærkeste får arbejdet på deres rummelighed og lærer at give plads. De mindre stærke skal derimod mande sig op for at følge med.”

At eleverne bor på skolen gør hele forskellen, mener forstanderen. På den måde har man mulighed for at have en rød tråd igennem hele forløbet.

”Tilbuddet om praktik kan man få mange steder, men vi tilbyder et helhedsorienteret forløb, hvor vi tager hånd om deres livsstilsud-fordringer. Der er en sammenhæng i alt, hvad vi foretager os. Det gør, at de unge får bygget en tillid op og en tro på sig selv – og det er alfa og omega,” forklarer Inge-Dorte Wandall.

Få endnu mere ud af Ligeværd:Læs Uddannelseskataloget

.

.

.

LIGEVÆRD MERE VÆRD

Ligeværds uddannelseskatalog omfatter godt 100 forskellige tilbudpå skoler og uddannelsessteder tilknyttet Ligeværd.Ligeværd arbejder for, at alle unge får muligheder for uddannelseog en fremtid på arbejdsmarkedet.

Ligeværd mener, at det betyder:

at der skal være en mangfoldighed og bred vifte af tilbud til børn ogunge med særlige behovat unge med særlige behov skal have et retfærdigt forsørgelsesgrundlagat uddannelser til unge med særlige behov skal være stats�nansierede,så der ikke forekommer store forskelle på tilbuddene mellem kommunerne

Ligeværd arbejder for børn og unge med særlige behov og deresforældre, så vi i fællesskab kan komme urimeligheder til livs. UnderLigeværds organisation er der en lang række tilbud, som er tilpassettil unge med særlige behov og deres forudsætninger og vilkår.

I fællesskabet i Landsforeningen Ligeværd har forældre, pårørende ogog fagfolk mulighed for at møde hinanden og samarbejde for bedre vilkårtil unge med særlige behov. I Unge for Ligeværd (UFL) har de ungemuligheder for at møde hinanden og have et socialt og venskabeligtfællesskab.

Du �nder Uddannelseskataloget på www.ligevaerd.dk

www.aspit .dk • aspit@aspit .dk

AspIT- En skræddersyet IT-uddannelsesmodelfor unge med Aspergers Syndrom e.l.

Konceptet for AspIT er enkelt. Vi ta-ger udgangspunkt i de unge Aspi’ers stærke sider, og udvikler den enkel-te elevs talent. Det gør vi med sær-lige hensyn til de krav, en Asperger har for at tilegne sig ny viden. Det betyder små undervisningshold med individualiseret indlæring i en tryg og tillidsfuld hverdag.

Undervisningen er en nøje plan-lagt kombination af undervisning på en af de fem erhvervsskoler, der udbyder uddannelsesmodellen,

og praktikophold i udvalgte virksomheder.

At de unge kan opnå kvalifikationergennem en uddannelse, tilrette-lagt ud fra deres særlige behov, er der ingen tvivl om. Eleverne op-når dokumenterbare, personlige og IT-mæssige kompetencer, som sætter dem i stand til at løse kon-krete opgaver for virksomheder, gennemføre praktikforløb, mod-tage læring på et højt IT-fagligt niveau og opnå varig beskæftigelse.

Her finder du AspIT:• Aabenraa• Aalborg• Aarhus• Esbjerg• Høje Taastrup• Odense• Næstved• Rønne• Skive• Vejle

Vil du vide mere - tjek aspit.dk

uddannelsesmagasinet nov2014

Documents