umv 2012 13 rapport sept 2013
DESCRIPTION
http://www.tgy.dk/fileadmin/Arkiv/Dokumenter/Officielt/UMV_2012-13_Rapport_sept_2013.pdfTRANSCRIPT
1
Tårnby Gymnasium & HF
Undervisningsmiljøvurdering 2012/13
Indhold Punkt Emne Side
1 Undersøgelses hovedkonklusioner 2 2 Anbefalinger 3 3 Baggrund og metode 5 4 Hovedresultater UMV 2012/13 6 5 Fokusområder
A TG’s elever og den faglige kode 11 B Hvilke elever er det, der er utilfredse? 18
6 Udviklingen 2008-‐2010-‐2012 21
Bilag A Undervisningsmiljøundersøgelsen 2010.
Forslag til tiltag. 26
B Karakteroversigt 27
Tillæg Tabelsamling (Svarfordeling)
Evalueringsudvalget (JG, HA, MB, SP), september 2013.
2
1. Undersøgelsens hovedkonklusioner Når man som her evaluerer elevernes trivsel og tilfredshed med undervisningen mm., bør man skelne mellem eksterne og interne faktorer, der kan være afgørende for elevernes læring og gen-‐nerelle trivsel på en uddannelsesinstitution. De faktorer, som vi har størst mulig indflydelse på er selvsagt de interne. Relevante interne faktorer er fx elevernes oplevelse af undervisningen og de-‐res relation til deres undervisere. Det er områder, som vi som uddannelsesinstitution og lærere kan have direkte indflydelse på. Her er UMV -‐ undersøgelsens hovedkonklusion, at eleverne på TG i langt overvejende grad er tilfredse med undervisningen og relationen til deres lærere.
• Ca. 75 % er meget tilfredse eller tilfredse med lærernes undervisning samlet set, mens under 10 % er utilfredse.
• Ca. 70 % mener, at forholdet mellem lærere og elever er fint/meget fint for enten alle el-‐ler de fleste lærere, mens ca. 10 % mener det kun gælder for lidt mindre end halvdelen af lærerne eller færre.
• Ca. 80 % mener, at over halvdelen af lærerne er lydhøre for elevernes ønsker til under-‐visningen.
• Ca. 75 % mener, at variationen i undervisningen er god eller meget god. Dog mener ca. 25 %, at der er for lidt variation.
• Ca. 75 % finder inddragelsen af IT i undervisningen passende, god eller meget god, mens ca. 23 % dog mener, at IT-‐bruges for lidt eller forkert.
De mindre positive resultater af undersøgelsen består i, at ca. 40 % af eleverne har svært ved at knække koden, at en del elever forbereder sig alene, i mindre grad, samt at elevernes egen ople-‐velse af udbyttet af undervisningen samlet set ikke kommer til udtryk i elevernes karaktergennem-‐snit, der ligger lavere end forventet. Det er evalueringsudvalgets opfattelse, at der er en klar sammenhæng mellem førstnævnte inter-‐ne faktorer (undervisningen og relationen til underviserne) og elevernes gennerelle tilfredshed med TG. Fx viser krydstabeller en sammenhæng mellem lærernes undervisning og tilfredshed med TG. Når 90 % generelt er glade for at gå på TG, knap 95 % kan anbefale skolen til andre og ca. 80 % bedømmer TG som en meget god eller god skole, så ser det altså ud til, at en afgørende faktor for dette skal findes i elevernes opfattelse af kerneydelsen; undervisning. Når elevernes udbytte af undervisningen skal forbedres, ser dette altså ikke ud til at skulle ske med udgangspunkt i elever-‐nes oplevelse af undervisningen1.
1 Dog måske med undtagelse af IT og variation i undervisningen.
3
2. Anbefalinger Med baggrund i undersøgelsens resultater vil udvalget foreslå følgende tiltag: Variation i undervisningen Bortset fra enkelte klasser er der generelt tilfredshed med variationen i undervisningen. For at sikre en endnu mere udbredt tilfredshed, vil vi anbefale, at hver klasses team spørger ind til i hvil-‐ket omfang undervisningsformen varieres og evt. tilskynder til større variation. Undervisningsevaluering Lærerne skal i de fleste klasser i højere grad gøre brug af undervisningsevalueringer og måske samtidig klargøre for eleverne, når der er tale om egentlig undervisningsevaluering. I evalueringen bør indgå spørgsmål om variation i undervisningen. Ledelsen bør fortsat være opmærksom på at undervisningsevalueringerne vurderes i forbindelse med GRUS/MUS-‐samtalerne. IT Den nuværende IT-‐anvendelse vurderes som meget tilfredsstillende. Dog er ca. halvdelen af ele-‐verne interesserede i yderligere inddragelse af IT2. Det anbefales, at anvendelsen af IT forstærkes. Lektiehjælp Det anbefales, at lærerne -‐ hvor det er muligt -‐ i højere grad tilrettelægger elevernes forberedende arbejde (lektielæsning, opgaver) således, at eleverne motiveres til at arbejde sammen og støtte hinanden. Desuden anbefales en fortsættelse og udbygning af den institutionaliserede gensidige elevhjælp og lektiecafeerne. Forventningsafstemning De mange elevers manglende forberedelse og opgaveaflevering står i tilsyneladende modsætning til elevernes opfattelse af deres udbytte af undervisningen, hvor kun 7 % siger, at de ikke får noget særligt udbytte af undervisningen. En fjerdedel af eleverne synes ikke, at det er specielt krævende at gå i gymnasiet. Sammenholdes dette med elevernes eksamenskarakterer, tyder det på en manglende forståelse hos en stor del af eleverne af de krav om arbejdsindsats, som gymnasiet stiller. Derfor anbefales det, at det fortsat klargøres for eleverne, hvilke krav der stilles til deres forberedelse og at fokus på skriftligt fravær fastholdes. Forholdet mellem elever og lærere Besvarelsen af spørgsmål 4.4 tyder på, at der i nogle tilfælde kan være problemer i forholdet mel-‐lem elever og lærer, idet 20 % af eleverne mener, at det er hos lidt mindre end halvdelen eller hos de færreste af lærerne, at klassen retter sig efter, hvad læreren siger og er positive over for lære-‐rens initiativer. Det anbefales, at der sættes yderligere fokus på klasserumskulturen.
2 Kun 5 % synes IT bruges for meget. Jf. Fig. 5.6.
4
Frafald Ca. 10 % har overvejet at gå ud for at gå på et andet gymnasium. Blandt disse elever er der en sig-‐nifikant overvægt af henviste elever. Gruppen er antalsmæssig lille, men viser dog, at TG skal være tilbageholdende med at optage for mange henviste elever.
5
3. Baggrund og metode Baggrund TG foretog sidste undervisningsmiljøvurdering (UMV) i november 2010. Ifølge lov nr. 166 af 14.03.2001 skal der foretages en revision af UMV’en mindst hver tredje år. I lovens paragraf 7 stil-‐les der krav om, at UMV’en skal indeholde følgende elementer:
• kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, • beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, • udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konsta-‐
terede problemer skal løses, og • forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen
Nærværende UMV er tillige udvidet med en undersøgelse af elevernes trivsel. Materialet Alle elever blev bedt om at udfylde et elektronisk spørgeskema udarbejdet af evalueringsudvalget, ledelsen og med høring af eleverne (elevrådet). I alt blev 741 elever spurgt. Alle tilstedeværende elever fik på et givet tidspunkt stillet tid til rådig-‐hed for besvarelsen. Mødeprocenten var gennemsnitlig på ca. 85. Svarprocenten på de enkelte spørgsmål er, hvor intet andet er nævnt, ca. 99 blandt de deltagende elever. Der er få data for 2c, hvorfor de i visse sammenhænge er udeladt, og ingen data for 2z. Begge dele pga. tekniske fejl. Processen Undersøgelsen blev gennemført i slutningen af 2012. Et foreløbigt materiale er blevet gennemgået på et ledelsesseminar i januar 2013 og evalueringsudvalget har efterfølgende fremlagt enkelte delresultater fra undersøgelsen -‐ dels til bestyrelsens og dels til lærernes orientering. Den foreliggende rapport er tænkt som baggrundsmateriale for drøftelserne vedrørende de tiltag og fokusområder, som skolen vil iværksætte og arbejde videre med. Teknisk note Hvor intet andet er anført, er alle tal i figurerne i procenttal.
6
4. Hovedresultater Elevernes valg af TG Andelen af elever, der har søgt TG som 1. eller 2./3.-‐ønske, er klart større i 1.g end i 2.g og 3.g, hvor antallet af ”henviste” elever, dvs. elever der oprindeligt ikke har søgt TG, er tilsvarende min-‐dre. I 1. HF er der kun meget få, der ikke har søgt TG. I alt har knap 80 % af eleverne TG som 1. prioritet (Jf. figur 2.1 og 2.1b) Elevtilfredshed Eleverne giver udtryk for, at de synes TG er en god skole – kun ganske få (under 3 %) er utilfredse og synes TG er en dårlig skole3. Generelt siger 85 %, at de er glade for at gå på TG4 .
Undervisningsmiljøet Undervisningsmiljøet blev målt på elevernes opfattelse af stemningen og fællesskabet i klassen, forholdet mellem lærere og elever, og om lærernes er lydhøre over for eleverne og lærernes un-‐dervisning. Jf. figur 4.1-‐4.6 Sammenfattende kan det siges, at ca. 60-‐70 % af eleverne giver udtryk for en positiv opfattelse, mens 10-‐15 % giver udtryk for en negativ opfattelse. Under fokusområdet ”De utilfredse” vil det bl.a. blive undersøgt, om der er tale om en fast gruppe, der giver udtryk for en negativ holdning til de fleste spørgsmål eller om utilfredsheden er spredt ud på mange elever. Undervisningen Generelt 75 % af eleverne er tilfredse med undervisningen og under 10 % utilfredse5. Ca. 10 % siger også, at de er utilfredse med lidt under halvdelens af lærernes undervisning6.
3 Jf. fig. 3.4 4 Jf. fig. 3.1 5 Jf. fig. 5.2
7
Af krydstabel 5.1-‐5.2, der kombinerer den generelle holdning med en vurdering af, hvor stor en del af lærergruppen vurderingen vedrører, fremgår det, at det er meget stort antal elever, der målt på begge parametre er tilfredse med lærernes undervisning (grøn skrift), mens det er et me-‐get beskedent antal, der er utilfredse (rød skrift).
En fjerdedel af eleverne finder dog, at der er for lidt variation i undervisningen7.
Som det ses i figur 0-‐5.8 er der tale om meget store forskelle fra klase til klasse. Andelen af elever der synes, at der er for lidt variation svinger fra 0 % til 50 %. Evaluering af undervisningen UMV’ en viste, at kun ca. 30 % af eleverne har evalueret undervisningen i de fleste fag og ca. 15 % mente slet ikke, at de havde deltaget i en undervisningsevaluering8. Ca. 60 % af de, der har delta-‐get i en evaluering, mener den har været nyttig, mens ca. 40 % mener, at den ikke har betydet noget særligt eller direkte har været tidsspilde9. Opdeles besvarelser på klasser ses en meget stor forskel fra klasse til klasse og at evalueringen ikke har været særlig omfattende i 1.klasserne. Her 6 Jf. fig. 5.1 7 Jf fig. 5.8 8 Jf. fig. 5.3 9 Jf. fig. 5.4
Krydstabel 5.1-‐5.2 5.2 Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes undervisning
5.1 For hvor mange
lærere gælder det at Meget tilfreds Tilfreds Ved ikke Utilfreds Meget utilfreds Hovedtotal
Alle/næsten alle lærere 21 32 2 55De fleste 14 328 30 2 374Lidt mere end halvdelen 2 119 65 13 199Lidt mindre end halvdelen 13 33 26 72De færreste 5 3 17 25Ingen/næsten ingen 1 2 3 6(tom) 1 1 2Hovedtotal 37 498 134 61 3 733
-‐
10.0
20.0
30.0
40.0
50.0
60.0
1a 1b 1c 1d 1e 1f 1o 1p 1q 1r 1u 1x 1y 2a 2b 2c 2d 2e 2f 2p 2q 2r 2u 2x 2y 3a 3b 3c 3d 3e 3u 3x 3y
0-‐5.8.For lidt varia^on i undervisningen
8
skal der dog tages højde for tidspunktet for undersøgelsen, nemlig november-‐december, altså relativ kort tid efter skolestart. Jf. krydstabel 0-‐5.1 neden for. 0-‐5.3 Er klassen i dette skoleår blevet inddraget i en evaluering af undervisningen i et eller flere fag?
5.2-‐5.3 Tilfredshed med undervisningen/undervisningsevaluering10
Undervisningsevalueringen synes desuden at forøge tilfredsheden med undervisningen. I hvert fald er eleverne i de klasser, der har evalueret i næsten alle fag mere tilfredse med undervisningen end de elever, der ikke har evalueret. Elevstøtte
Spørgsmål 4.7-‐4.9 handlede om elevernes opfattelse af, om de kunne få hjælp til faglige, studie-‐mæssige og personlige problemer. På alle tre spørgsmål er besvarelserne overvejende positive. Kun mellem 5 % og 10 % er utilfredse med den hjælp, som skolen kan tilbyde.
10 Kategorierne ”tilfreds” og ”ved ikke” er udeladt.
-‐
10.0
20.0
30.0
40.0
50.0
60.0
70.0
80.0
1a 1b 1c 1d 1e 1f 1o 1p 1q 1r 1u 1x 1y 2a 2b 2c 2d 2e 2f 2p 2q 2r 2u 2x 2y 2z 3a 3b 3c 3d 3e 3u 3x 3y
Svar: Har evalueret i alle/de fleste fag. Pct.
0 2 4 6 8
10 12 14 16
Vi har evaluereret undervisningen i
alle/næsten alle fag
Vi har evaluereret undervisningen i de
fleste fag
Vi har evaluereret undervisningen i
enkelte fag
Vi har ikke evaluereret
undervisningen i nogen fag
Meget jlfreds
Ujlfr./meget ujlfr.
9
IT Eleverne er meget positive over for anvendelsen af IT, som de enten finder er passende eller skal bruges endnu mere11. Elevernes arbejdssituation Arbejdsbelastning Eleverne føler, at de i enkelte perioder er stressede. Det er ganske naturligt i et system med veks-‐lende forløb, eksaminer, prøver m.m. Det kan måske undre, at 25 % sjældent eller aldrig føler sig stressede. Omvendt er der en gruppe – også på 25 % -‐ der ofte eller næsten altid er stressede. 6.1-‐6.4. ”Hvor forberedt er du” fordelt efter hvor stresset elev føler han/hun er.
Figuren viser nok lidt overraskende, at de, der er forberedt til alle timerne, er de mindst stressede! Omvendt er de, der næsten aldrig forbereder overrepræsenteret i gruppen der næsten altid er stresset. Arbejdsindsats Eleverne vurderer selv, at de er ganske aktive i timerne. 60 % siger, de er aktive i de fleste eller næsten alle timer12. Vi undersøger elevernes arbejdsindsats i fokusområde 5A med fokus på, om eleverne har knækket den faglige kode for at gå på TG, når de mener, at de er ganske aktive og samtidig præsterer under den forventede præstation.
11 Jf. fig. 5.5, 5.6 og 5.7. 12 Jf. Fig. 6.2.
-‐ 5.0 10.0 15.0 20.0 25.0 30.0 35.0 40.0 45.0 50.0
Ja næsten aljd/aljd Ja, ole Ja, i enkelte perioder Sjældent Nej aldrig/næsten aldrig
Forberedt jl (næsten) alle jmer Forberedt jl de fleste jmer Forberedt jl nogle af jmerne
Kun forberedt jl få jmer Næsten aldrig/aldrig forberedt
Stresset?
10
Udbytte 80 % mener, at de får et tilfredsstillende fagligt udbytte af undervisningen. Der er dog 7 %, der mener, at de ikke får noget særligt udbytte eller slet intet udbytte13. Ikke så overraskende er der en positiv sammenhæng mellem graden af forberedthed og udbytte af undervisningen. Man kan måske undre sig over, at sammenhængen ikke er mere udtalt! 6.4-‐6.9 Forberedelse og udbytte
De fysiske rammer Omkring 85-‐90 % af eleverne synes undervisningslokalerne og de fælles rum er tilfredsstillende, gode eller meget gode og 60 % mener der er gode gruppearbejdspladser14. Sikkerhed og sundhed Næsten 60 % bruger tid på at lave eller medbringe sund og varieret kost som madpakke15. Ved bedømmelsen af kantinens udbud, viser det sig, at en stor gruppe af de der bruger tid på sund mad ikke synes, at kantinen giver mulighed for at købe sund og varieret mad. Henholdsvis 43,8 % og 25,1 % synes ikke, at det er muligt jf. tabel 8.4-‐8,5 8.4-‐8.5
13 Jf. Fig. 6.9 14 Jf. Fig. 7.1, 7.2,7.4 15 Jf. Fig. 8.4
-‐
10.0
20.0
30.0
40.0
50.0
60.0
70.0
80.0
Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ved ikke Nej, ikke særlig Nej, overhovedet ikke
Forberedt jl (næsten) alle jmer Forberedt jl de fleste jmer
Forberedt jl nogle af jmerne Kun forberedt jl få jmer
Næsten aldrig/aldrig forberedt
8.4 ...Bruger du tid på 8.5 Giver kantinen mulighed for….Nej, ikke særlig Nej, slet ikke
Ja, i høj grad 22,9 20,8 Ja, i nogen grad 18,3 6,8
Udbytte
11
5. Fokusområder Vi har i 2012 undersøgelsen valgt at fokusere på følgende områder:
• TG’s elever og den faglige kode (5A) • Hvilke elever er det, der er utilfredse? (5B)
5 A. Fokusområde. TG’s elever og den faglige kode 40 % af eleverne har ikke knækket koden for at gå i gymnasiet/HF UMV’en viser, at 40 % af eleverne udviser svag til manglende aktivitet i timerne og stort set ikke forbereder sig til timerne. Samtidig har 80 % af eleverne en oplevelse af, at de har et højt fagligt udbytte af undervisningen, samt at det er ret krævende at gå på TG. Således er der et misforhold mellem elevernes egne opfattelse af at gå i gymnasiet/HG og det faktuelle udbytte, hvor de præ-‐sterer under forventet. UMV’en viser, at 60 % af eleverne mener, at de er aktive i timerne og forbereder sig til timerne. Herunder vil vi undersøge, hvilken kvalitet har elevernes forberedelse og hvor hyppigt afleverer de skriftlige opgaver? Faglig aktivitet i timerne
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
Akjv i stort set alle jmer
Akjv i de fleste jmer
Akjv af og jl Akjv i få jmer Næsten aldrig/aldrig akjv
6.2 Hvor faglig ak^v er du i ^merne?
12
I figur 6.2 fremgår det, at ca. 62 % af eleverne mener, at de er faglig aktive i de fleste timer. Dette skal ses i sammenhæng med, at ca. 52 % mener, at de selv tager initiativ til faglig aktivitet i ti-‐merne i figur 6.3. Omvendt mener 40 %, at de kun er aktive og selv tager initiativ af og til eller sjældent. Disse tal fortæller, at der kan være en tendens til, at klasserumskulturen på TG er splittet i spørgsmålet om at leve op til lærernes krav om faglig aktivitet og eget initiativ som grundlag for læring. Denne tendens kan måske læses i figur 4.2 nedenfor?
Denne tendens skal ses i lyset af, at 80 % af eleverne er tilfredse med at gå på TG (figur 3.1) og anser TG som en god skole (figur 3.4). 60 % af eleverne oplever, at der er et godt forhold mellem elever og lærere (figur 4.3) og at lærerne er lydhøre overfor elevernes ønsker til undervisningen (figur 4.5). Samlet set er over 70 % tilfredse med lærernes undervisning i figur 5.2 nedenfor:
16.8
35.4 37.5
9.2
1.2 -‐
5.0 10.0 15.0 20.0 25.0 30.0 35.0 40.0
Tager selv inijajv i alle/næsten alle
jmer
Tager ole inijajv selv
Tager af og jl inijajv selv
Tager sjældent inijjv selv
Tager næsten aldrig/aldrig inijajv selv
6.3 Tager du selv ini^a^v ^l at være faglig ak^v i ^merne eller er det kun, når du bliver spurgt?
13
Krydstabel 1 (figur 4.3-‐6.3)
I krydstabel 1 (figur 4.3-‐6.3) kan vi se en sammenhæng mellem elevernes initiativ i timerne i figur 6.3 og forholdet til lærerne i figur 4.3. Det er markant, at elevernes initiativ i timerne ikke er afhængig af deres forhold til læreren, se f.eks. initiativ for de elever, der kan lide de fleste lærere og halvdelen af lærererne. Dog ser det ud til, at det har en vis betydning marginalt i forhold til de elever, der kan lide alle lærere (blå søjle) og de elever, der kan lide de færreste (lilla søjle). Spørgsmålet er, hvem er de 10 procent utilfredse elever? Som vi vil prøve at besvare i afsnit 5B. Kan vi indkredse problemet? Spørgsmålet er, om den svage til manglende faglige aktivitet er et udtryk for elevernes faglige ev-‐ner og/eller deres manglende forståelse af, hvad det kræver af dem at gå på TG? I begge tilfælde viser tallene, at halvdelen af de 741 elever i UMV’en ikke har knækket koden for at gå på TG. Har eleverne på TG en forståelse af, at de skal arbejde for faglige resultater med deres arv og miljø? -‐ og er det et område, som TG kan sætte fokus på for at højne elevernes aktivitet og initiativ i ti-‐
5.1
69.4
16.8
8.3 0.4
-‐
10.0
20.0
30.0
40.0
50.0
60.0
70.0
80.0
Meget jlfreds Tilfreds Ved ikke Ujlfreds Meget ujlfreds
5.2 Hvor ^lfreds er du samlet set med lærernes undervisning
-‐
10.0
20.0
30.0
40.0
50.0
60.0
70.0
alle lærere
De fleste halvdelen halvdelen De færreste
næsten ingen
Tager selv inijajv i alle/næsten alle jmer
Tager ole inijajv selv
Tager af og jl inijajv selv
Tager næsten aldrig/aldrig inijajv selv/sjældent
14
merne? Samtidig mener 70 % af eleverne, at de får et fagligt udbytte af undervisningen (figur 6.9) trods 40 % der ikke er faglig aktive eller tager initiativ i timerne. Spørgsmålet er, om eleverne oplever, at der er en sammenhæng mellem hvor ofte de selv tager initiativ til aktivitet i timerne og deres udbytte af undervisningen, se krydstabel 2 nedenfor: Krydstabel 2 (figur 6.4 og 6.3)
Hvem oplever, at de lærer noget? Det er markant, at elever, der sjældent og næsten aldrig tager initiativ i timerne oplever, at de lærer noget i timerne ved at svare ”Ja, i nogen grad”. Hvilket ikke stemmer overens med moderne læringsteori, men kunne hænge sammen med den stigende brug af elevaktiverende arbejdsformer på TG. Omvendt er der en sammenhæng mellem hvor aktiv ele-‐ven er og hvor højt udbytte, de oplever at få af undervisningen. Men det kan undre, at sammen-‐hængen ikke er større. Hvem oplever, at de ikke lærer noget? Her er det også markant, at elever, der sjældent og næsten aldrig tager initiativ i timerne oplever, at de ”ikke ved”, om de lærer noget, eller svarer: ”nej, ikke særlig” eller ”nej, overhovedet ikke”. Hvilket hænger fint sammen med moderne læringsteori. Hvor krævende er det at gå på TG? 75,3 % af eleverne oplever, at det er meget eller ret krævende at gå i gymnasiet/HF på trods af de 40 %, der ikke er faglig aktive eller tager initiativ i timerne. I krydstabel 3 er det dog markant og overraskende, at der ikke er en sammenhæng mellem initiativ i timerne og hvor krævende, eleven oplever det at gå i gymnasiet. Her krydstabel 3 nedenfor:
-‐
10.0
20.0
30.0
40.0
50.0
60.0
70.0
80.0
Tager selv inijajv i alle/næsten alle jmer
Tager ole inijajv selv
Tager af og jl inijajv selv
Tager sjældent/næsten aldrig/aldrig inijajv selv inijjv selv
15
Krydstabel 3 (figur 6.1 og 6.3)
Kvaliteten af elevernes forberedelse
I figur 6.4 fremgår det, at ca. 40 % af eleverne er forberedt til nogle eller få af timerne, dvs. at de møder dårligt forberedte op til en undervisningsdag. Omvendt må vi spørge os selv, hvad forbin-‐der 60 % af eleverne med at være forberedte til timerne?
-‐
10.0
20.0
30.0
40.0
50.0
60.0
70.0
80.0
Tager selv inijajv i alle/næsten alle
jmer
Tager ole inijajv selv
Tager af og jl inijajv selv
Tager sjældent inijjv selv/næsten
aldrig/aldrig inijajv selv
Meget krævende
Ret krævende
Ikke specielt krævende
Nemt/meget nemt
22.0
39.7
27.4
7.4 3.5
-‐ 5.0 10.0 15.0 20.0 25.0 30.0 35.0 40.0 45.0
Forberedt jl (næsten) alle
jmer
Forberedt jl de fleste jmer
Forberedt jl nogle af jmerne
Kun forberedt jl få jmer
Næsten aldrig/aldrig
forberedt
6.4 Hvor forberedt er du ^l ^merne?
16
Her er det markant, at 83,1 % af eleverne altid/næsten altid forbereder sig alene og med tanke på elevernes arv og miljø virker det ikke kvalitetssikrende. Denne pointe understreges af, at eleverne arbejder mere og mere alene i 2.g. og 3.g. i fordelingen af svar på hver årgang i figur 6.5 b neden-‐for: Tabel 6.5 b
1.9
15.0
83.1
-‐ 10.0 20.0 30.0 40.0 50.0 60.0 70.0 80.0 90.0
Aljd/næsten aljd sammen med andre
Ole sammen med andre
Aljd/næsten aljd alene
6.5 Hvordan forbereder du dig ^l ^merne?
-‐
20.0
40.0
60.0
80.0
100.0
1g 2g 3g 1HF 2HF
Aljd/næsten aljd sammen med andre
Ole sammen med andre
Aljd/næsten aljd alene
17
I figur 6.6 fremgår det, at 80,7 % ikke får hjælp til lektierne af deres forældre og 70,7 % får heller ikke hjælp af andre i figur 6.7. Således bliver vi nødt til at spørge os selv, hvilken kvalitet er der i elevernes forberedelse, når de sidder alene med lektierne og uden mulighed for støtte både i hverdagen, ved de større skriftlige opgaver og i eksamensforberedelsesperioden? Således kan det påvises, at eleverne på TG kan styrke frekvensen af lektielæsningen og deres ud-‐bytte af lektielæsningen ved at deltage i lektiecafeer, aftalte læsegrupper, samtaler med rollemo-‐deller, mentorordninger etc.
8.8 9.5 1.0
80.7
-‐ 10.0 20.0 30.0 40.0 50.0 60.0 70.0 80.0 90.0
Ja, både de mundtlige og skrillige
Ja, men næsten kun de skrillige
Ja, men næsten kun de
mundtlige
Nej, næsten aldrig/kun
enkelte gange
6.6 Får du hjælp ^l dine lek^er af dine forældre?
13.8
0.3
15.2
70.7
-‐ 10.0 20.0 30.0 40.0 50.0 60.0 70.0 80.0
Ja, både de mundtlig og skrillige
Ja, men næsten kun de
mundtlige
Ja, men næsten kun de skrillige
Nej, næsten aldrig/kun
enkelte gange
6.7 Får du hjælp ^l dine lek^er af ANDRE end dine forældre?
18
Skriftlige opgaver
I figur 6.8 fremgår det, at 43,3 % mangler at aflevere skriftlige opgaver, hvilket ikke kan overraske os, når UMV’en har vist at samme procentdel ikke er faglig aktiv i timerne, ikke tager initiativ til faglig aktivitet i timerne, forbereder sig kun til få timer og sidder alene med lektierne. Således vir-‐ker det som gode tiltag med elevaktiverende arbejdsformer, omlagt elevtid og styrkelse af skrift-‐lighed i fagene generelt, men vil disse tiltag kunne løse problemet med, at eleverne sidder alene med de større skriftlige opgaver udenfor skoletiden og til studentereksamen jf. tendensen til fald i karaktergennemsnit ved de skriftlige eksamener i forhold til årskarakteren (se Bilag B: Gymnasie-‐karakterer for fagniveau A for studenterne 2011 og 2012)? 5 B. Fokusområder. Hvilke elever er det, der er utilfredse? Er der forskel på tilfredsheden hos henviste elever og elever, der har søgt TG?
Man kan sammenligne henviste elever og elever, der har valgt TG selv på flere parametre for at finde ud af, om der er forskel på de to elevgrupper. Det gøres ved at lave krydstabeller mellem spørgsmål 2.1 (Søgte du oprindeligt om at komme på Tårnby Gymnasium & HF?) og følgende spørgsmål:16
3.1 Er du generelt glad for at gå på TG? Pct. 3.4 Hvordan vil du alt i alt bedømme TG? Som en ... 3.7 Har du inden for de sidste to måneder seriøst overvejet at gå ud af skolen? 5.2 Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes undervisning 6.4 Hvor forberedt er du til timerne?
16 Krydstabellerne er blevet χ2-‐testet på et 5 % signifikansniveau.
57.7
32.5
8.7 1.0
-‐ 10.0 20.0 30.0 40.0 50.0 60.0 70.0
Mangler ikke at aflevere nogen
opgaver
Mangler at aflevere enkelte
opgaver
Mangler at aflevere en del
opgaver
Mangler at aflevere de
fleste opgaver
6.8 Mangler du at aflevere opgaver?
19
Det kunne også være interessant at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem tilfredshed med undervisning og forberedelse. Derfor er der lavet en krydstabel mellem spørgsmål 5.2 (Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes undervisning) og 6.4 (Hvor forberedt er du til timerne?). Krydstabel 2.1 & 3.1 Er du generelt glad for at gå på TG? Pct. Ja, meget/i no-‐
gen grad hverken/eller Nej, ret/meget
utilfreds Hovedtotal
Ja, søgte TG 581 (570) 72 (79) 15 (19) 668 Nej, henvist 47 (58) 15 (8)*17 6 (2)* 68 Tallene i parentes angiver de forventede værdier, hvis der ingen forskel er mellem Ja, søgte TG og Nej, hen-‐vist.
Der er signifikant forskel mellem de elever, der oprindelig søgte TG (Ja) og de henviste (Nej)18, idet de der oprindelig søgte TG både er noget mere tilfredse og klart mindre utilfredse end de henviste. Sammenhængen er illustreret i figuren neden for (2.1-‐3.1).
2.1-‐3.1
Krydstabel 2.1 & 3.4 Hvordan vil du alt i alt bedømme TG? Som en ... (Meget) god sko-‐
le Hverken/eller (Meget) dårlig
skole Hovedtotal
Ja, søgte TG 560 (549) 96 (103) 13 (17) 669 Nej, henvist 44 (55) 17 (10)*19 6 (2)* 67 Tallene i parentes angiver de forventede værdier, hvis der ingen forskel er mellem Ja, søgte TG og Nej, hen-‐vist. Tabel 2.1-‐3.4 viser, at der er signifikant forskel mellem de elever, der oprindelig søgte TG, der er de mest tilfredse og de henviste, der er de mest utilfredse20
17 De med * markerede felter giver de største bidrag til testværdien 3,182 =χ . 18 Dog er der så få elever i de med * markerede felter, at en lille ændring i antallet, ville føre til konklusionen, at der ingen forskel er mellem de elever, der oprindelig søgte TG og de henviste. 19 De med * markerede felter giver de største bidrag til testværdien 3,182 =χ .
0
10
20
30
40
50
Ja, TG var mit 1. ønske Ja, men TG var ikke mit 1. ønske
Nej, har oprindeligt ikke ønsket at gå på TG
Ja, meget Ja, i nogen grad
Hverken glad eller ujlfreds Nej, ret/meget ujlfreds
20
Krydstabel 2.1 & 3.7 Har du inden for de sidste to måneder seriøst overvejet at gå ud af skolen?
Nej Ja, andre grunde Ja, anden ungd.udd
Ja, andet gym/hf
Ja, søgte TG 525 (514) 74 (77) 19 (22) 49 (54) Nej, henvist 41 (52) 11 (8) 5 (2)* 11 (6)* Tallene i parentes angiver de forventede værdier, hvis der ingen forskel er mellem Ja, søgte TG og Nej, hen-‐vist.
Tabel 2.1-‐3.4 viser, at der er signifikant forskel mellem de elever, der oprindelig søgte TG, der i højere grad har overvejet at gå ud (især til andre gymnasier) end de elever, der oprindeligt søgte TG21.
Krydstabel 2.1 & 5.2 Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes undervisning (Meget) tilfreds Ved ikke (Meget) utilfreds Ja, søgte TG 489 (485) 120 (122) 56 (58) Nej, henvist 45 (49) 14 (12) 8 (6) Tallene i parentes angiver de forventede værdier, hvis der ingen forskel er mellem Ja, søgte TG og Nej, hen-‐vist. Der er ingen signifikant forskel mellem de elever, der oprindelig søgte TG og de henviste. Krydstabel 2.1 & 6.4 Hvor forberedt er du til timerne? Forberedt næsten al-‐
le/fleste timer Forberedt nogle timer forberedt få ti-‐
mer/næsten aldrig Ja, søgte TG 398 (400) 191 (191) 74 (73) Nej, henvist 42 (40) 19 (19) 6 (7) Tallene i parentes angiver de forventede værdier, hvis der ingen forskel er mellem Ja, søgte TG og Nej, hen-‐vist. Der er ingen signifikant forskel mellem de elever, der oprindelig søgte TG og de henviste. Krydstabel 5.2 (Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes undervisning) og 6.4 (Hvor forberedt er du til timerne?) Forberedt næsten al-‐
le/fleste timer Forberedt nogle timer forberedt få ti-‐
mer/næsten aldrig (Meget) tilfreds 358 (321) 139 (154) 37 (59) (Meget) utilfreds 28 (37) 17 (18) 17 (7) Ved ikke 53 (81) 54 (39) 27 (15) Tallene i parentes angiver de forventede værdier, hvis der ingen forskel er mellem Ja, søgte TG og Nej, hen-‐vist. Der er signifikant forskel mellem de elever, der oprindelig søgte TG og de henviste. Jo større forbere-‐delse, jo højere tilfredshed.
20 Se note 18. 21 Se note 18.
21
6. Udviklingen 2008-‐2010-‐2012. TG har i de seneste år gennemført tre undervisningsmiljøvurderinger: i 2008, 2010 og 2012. Ved undersøgelserne er der brugt forskellige undersøgelsesmetoder. I 2008 blev der anvendt alminde-‐lige spørgeskemaer, der blev udleveret til et struktureret udvalg af elevpopulationen. I 2010 blev alle elever spurgt elektronisk af et eksternt firma, der samtidigt foretog den samme undersøgelse på andre skoler, hvilket gjorde det muligt at sammenligne TG med andre skoler. Desværre er da-‐taene ikke direkte anvendelige ved en sammenligning, da alle tal er relative, dvs. indekstal sat i forhold til hvordan andre skolers elever har svaret. I 2012 blev samtlige elever spurgt elektronisk ved en intern undersøgelse, der i højere grad gjorde det muligt at målrette spørgsmålene efter TG’s behov. Undersøgelsesresultaterne er således ikke direkte sammenlignelige, men vi har tilstræbt at en række spørgsmål går igen i de forskellige undersøgelser22. Neden for er elevtrivslen og undervisningsmiljøet i de to undersøgelser sammenlignet. Sammenligning 2008-‐2012 Elevtrivslen Er du generelt glad for at gå på TG23?
Eleverne udviser gennemgående stor tilfredshed med at gå på TG. I UMV 2008 giver over 90 % af eleverne udtryk for en positiv holdning, mens under 3 % giver udtryk for en negativ holdning. Altså en meget høj grad af tilfredshed. I 2012 er resultatet næsten det samme: 85 % er tilfredse, og kun et meget lille antal (under 3 %) er utilfredse.
22 Der kan være mindre variationer i spørgsmålsformuleringen. 23 Jf. Fig. 3.1
0
10
20
30
40
50
60
Ja meget ja i nogen grad Hverken/eller Nej, ret ujlfreds Nej, meget ujlfreds
2008
2012
22
Har du inden for de sidste to måneder seriøst overvejet at gå ud af skolen24?
Resultaterne for 2008 og 2012 er ikke direkte sammenlignelige. Men der er stadig 10-‐20 %, der reelt overvejer at gå ud. I 2012-‐undersøgelse er besvarelsen opdelt efter årsag, og det det ses, cirka halvdelen af dem der overvejer at gå ud tænker på at gå på et andet gymnasium. Undervisningsmiljøet Tages der hensyn til den forskellige spørgsmålsformulering og kategorisering, synes der ikke at være nogen væsentlig ændring i elev-‐lærer relationen. På spørgsmålet om, hvordan eleverne helt overordnet så på forholdet mellem elever og lærere, svarede 65 % i 2008 at det var fint/meget fint, mens 9 % svarede det var dårligt/meget dårligt. I 2012 svarede 70 % at det var fint/meget fint hos de fleste lærere, 3 % svarede at det ikke var fint/meget fint hos de færreste lærere25. Altså en meget begrænset egentlig utilfredshedshed. Forholdet mellem elever og lærere: Over 50 % siger, at der i alle/de fleste tilfælde ikke er problemer. Der er dog stadig 45 % der me-‐ner, at der kan være problemer i ca. halvdelen af klassens læreres timer. Kun få (5%) – og færre end i 2008 – giver udtryk for, at der er problemer i forholdet mellem elever og de fleste lærere.
24 Jf. Fig 3.7 2012. 25 Jf. Fig. 4.3
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
JA JA i alt 2012 -‐> andet gymn
-‐> anden uddan
-‐> andet Ikke for alvor NEJ
2008
2012
2012 i alt
23
Fig.: Respekt/retter sig efter læreren26 Spørgsmålsformuleringen i 2008 var: I hvor høj grad viser eleverne respekt over for lærerne. Spørgsmålsformuleringen i 2012 var For hvor mange lærere gælder det at klassen retter sig efter hvad læ-‐reren siger og er positiv over for lærerens initiativer.
Note: 2008-‐Kategoriseringen er anvendt. I 2012 hed kategorierne: Alle/næsten alle lærere/De fleste/Lidt mere end halvde-‐len/Lidt mindre end halvdelen/De færreste/Ingen el. næsten ingen. ”Lidt mere end halvdelen/Lidt mindre end halvde-‐len” er slået sammen i kategorien 50/50. Undervisningen Resultaterne for 2008 og 2012 vedrørende undervisningen er ikke direkte sammenlignelige, men der udtrykkes både i 2008 og i 2012 en generel tilfredshed med lærernes undervisning. Det sociale miljø Heller ikke resultaterne vedrørende det sociale miljø er direkte sammenlignelige. Men i begge un-‐dersøgelser giver eleverne udtryk for stor tilfredshed27.
26 Jf. Fig. 4.4 27Jf. f.eks. i 2012-‐undersøgelsen fig. 4.1 og 4.2.
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
Alle/næsten alle lærere
De fleste 50/50 kun få Ingen/næsten ingen
2008
2012
24
Elevernes arbejdssituation
Selv om der en mindre forskel i svarkategorierne, fremgår det, at der er sket en bedring i elevernes arbejdssituation, når der måles på deres opfattelse af, hvorvidt de føler sig stressede28.
De fysiske rammer Hvor der i 2008 var en del utilfredshed med indretningen af lokalerne er der i 2013 udbredt til-‐fredshed.
Sikkerhed
I 2008-‐undersøgelsen var 15 % inden for det sidste år kommet så meget til skade i undervisnings-‐tiden, at det krævede lægebehandling. I 2012 var tallet 10 % -‐ halvdelen i forbindelse med idræt.
28 Fig. 6.1
0
10
20
30
40
50
60
ole+ næsten aljd Ja, i enkelte perioder/af og jl
hverken eller Sjældent Nej aldrig/næsten aldrig
2008
2012
2008 2012Hvad synes du om undervisningslokalerne? 7.1 Hvad synes du generelt om undervisningslokalerne?Er borde og stole generelt tilfredsstillende De er meget gode 3,5 Helt tilfresstillende 5,7 De er gode 29,3 Stort set tilfredsstillende 41,8 De er tilfredsstillende 51,4 Ikke helt tilfredstillende 39,3 De er dårlige 13,7 Utilfredsstillende 13,1 De er meget dårlige 2,2
25
Undervisningsmiljøvurderingen 2010. Som tidligere nævnt angiver 2010-‐undersøgelse kun TG’s relative position i forhold til f.eks. samt-‐lige skoleres besvarelse. Det har således ikke været muligt direkte at sammenkoble de forskellige data til egentlige krydstabeller. Blandt resultaterne skal her peges på opstillingen af elevtyper, der viser at TG i forhold til andre skoler har en høj andel af såkaldt ”trofaste” elever, dvs. elever der har en lav trivsel, men som alli-‐gevel vælger at fortsætte med at gå på TG. Tilsvarende er andelen af ”ambassadører” mindre. Et fænomen som alt andet lige formentlig vil kunne præge undervisningssituationen.
Undersøgelsen resulterede i øvrigt i en række fokusområder, som TG skulle arbejde videre med. Fokusområder på baggrund af 2010-undersøgelsen:
1. uro i klasserne 2. lavt fagligt niveau giver lav tilfredshed (manglende succesoplevelse) 3. Eleverne på TG har generelt lavere karakterer end på andre sammenlignelige gymnasier 4. Hvordan knækker vi koden for disse elever? 5. Er de utilfredse elever, dem, der ikke har søgt TG? 6. Eleverne laver ikke lektier 7. Eleverne har ikke en opfattelse af at de selv skal ’studere’, ansvar for egen læring 8. Der er behov for differentieret undervisning 9. Indretningen er ikke tidssvarende
Desuden anbefalede udvalget en række tiltag som burde iværksættes. Tiltagene er vist i bilag A.
26
6 Bilag Bilag A. Undervisningsmiljøundersøgelsen 2010. Forslag til tiltag:
a. Uddybe undersøgelsen: rejsehold (studievejleder, inspektor, rektor på besøg i udvalgte klasser for at høre mere om hvad der ligger bag).
b. Forventningsafstemning med eleverne i 1 g og 1 H -‐ Intro forløb skal fokusere på hvad eleverne kan forvente af skolen og af sig selv -‐ Bruge hele (eller det halve) første år på gentagne forventningsafstemning -‐ Fokusere på klasserumskultur, ro i klassen, fællesskab – konsekvens i ft. Ordensregler-‐
ne -‐ Særlige tiltag på HF-‐området
c. Undervisningen
-‐ Kommunikation og konflikthåndtering gennem gås også for lærerne, så de kan følge op på studievejledernes arbejde
-‐ Koordinere faglige forløb i grundforløbet (f.eks.) dansk, så de er ens for eleverne -‐ Anvende forskellige undervisningsformer så eleverne kommer mere i spil: cooperative
learning, IT, andet?
d. Ekstracurriculært -‐ Opgaveværksted (for manglende afleveringer) -‐ Lektieværksted med lærere -‐ Lektieværksted med ældre elever -‐ Kommunikations-‐ og konflikthåndteringsforløb -‐ Skrive koordinator -‐ Fokus på fravær, fratagelse af SU, samtaler, advarsler -‐ Revurdere vejledning og team-‐arbejde
e. Strategisk udvikling af bygninger og fokus på også mindre forbedringer/fornyelser
f. Evaluere ovenstående med henblik på nye tiltag og tilretning af spørgsmål i næste under-‐
søgelse
27
Bilag B. Gymnasiekarakterer for fagniveau A for studenterne 2011 og 2012
Gymnasiekarakterer for fagniveau A for studenterne 2011
Kilde: Undervisningsministeriet
Tårnby Gymnasium
Gennemsnitskarakterer (7-trinsskala) fordelt på gymnasial uddannelse, fag og evalueringsform
A-‐niveau Hf Stx
Eksamen mundtlig
Eksamen skriftlig
Årskarakter mundtlig
Årskarakter skriftlig
Eksamen mundtlig
Eksamen skriftlig
Biologi - - 6.8 6.4 7.7 4.1 Dansk 4.8 4.7 5.6 5.7 5.8 4.2 Engelsk 5.8 4.4 6.4 5.9 5.9 4.5 Fransk fortsættersprog - - 5.2 5.5 5.5 2.0 Historie - - 5.6 - 6.2 - Kemi - - 6.6 4.4 - 1.9 Matematik - - 4.6 5.2 6.1 6.0 Musik - - 6.1 5.0 - 5.4 Samfundsfag - - 5.9 5.5 6.6 4.9 Spansk - - 5.7 5.3 2.4 4.3 Tysk fortsættersprog - - 4.4 4.9 3.6 3.1
B-‐niveau Hf Stx
Eksamen mundtlig
Eksamen skriftlig
Årskarakter mundtlig
Årskarakter skriftlig
Eksamen mundtlig
Eksamen skriftlig
Biologi 4.8 - 5.2 5.3 6.2 - Engelsk 6.6 4.3 5.1 5.7 5.5 - Fransk fortsættersprog - - 3.4 3.8 - - Fysik - - 5.4 4.5 5.1 - Idræt 5.9 - 6.2 - 6.6 - Kemi - - 6.4 6.4 6.3 - Matematik 1.9 1.2 4.9 4.7 4.5 6.1 Mediefag - - 6.7 - - - Musik 6.8 - - - - - Naturgeografi - - 7.5 6.6 7.2 - Psykologi 3.8 - 7.6 - 7.1 - Samfundsfag 8.3 - 6.3 - 6.4 - Tysk fortsættersprog - - 4.2 4.8 - -
28
C-‐niveau Hf Stx
Eksamen mundtlig
Eksamen skriftlig
Årskarakter mundtlig
Årskarakter skriftlig
Eksamen mundtlig
Billedkunst 6.2 - 7.1 - 8.6
Biologi - - 6.6 - -
Datalogi 3.8 - 7.8 - 9.3
Dramatik 7.2 - 7.7 - 8.0
Erhvervsøkonomi 4.1 - 7.1 - -
Filosofi 5.8 - - - -
Fysik - - 6.0 - 7.5
Idræt - - 7.0 - -
Kemi - - 7.7 - 8.4
Matematik 2.8 3.6 4.6 4.7 7.5
Mediefag 7.0 - 5.5 - 6.4
Musik 5.6 - 8.0 - 7.5
Naturgeografi - - 5.3 - 5.5
Oldtidskundskab 4.4 - 6.0 - 6.4
Psykologi 4.9 - 7.1 - 6.1
Religion - - 5.9 - 5.6
Samfundsfag - - 6.4 - 6.9
29
Gymnasiekarakterer for fagniveau for studenterne 2012
Tårnby Gymnasium
Gennemsnitskarakterer (7-trinsskala) fordelt på gymnasial uddannelse, fag og evalueringsform
A-‐niveau Hf Stx
Eksamen mundt-lig
Eksamen skriftlig
Årskarakter mundtlig
Årskarakter skrift-lig
Eksamen mundtlig
Eksamen skriftlig
Biologi - - 5.1 4.5 7.2 4.0
Bioteknologi - - 8.8 7.4 - 5.9
Dansk 5.2 4.5 5.9 5.8 5.6 5.0
Engelsk 5.9 3.6 6.1 6.2 6.0 4.6
Fransk fortsættersprog - - 5.9 4.4 4.2 1.7
Historie - - 5.8 - 7.3 -
Italiensk - - 4.3 4.7 6.0 3.5
Kemi - - 8.6 8.0 5.7 6.2
Matematik - - 6.6 7.4 7.8 6.5
Samfundsfag - - 5.7 4.9 7.6 5.4
Spansk - - 4.0 4.1 4.4 2.4
Tysk fortsættersprog - - 4.6 6.0 3.7 3.3
B-‐niveau Hf Stx
Eksamen mundt-lig
Eksamen skriftlig
Årskarakter mundtlig
Årskarakter skrift-lig
Eksamen mundtlig
Eksamen skriftlig
Billedkunst 7.1 - 8.2 - 5.0 -
Biologi - - 7.1 7.1 4.9 -
Dramatik 9.9 - - - - -
Engelsk 5.9 4.5 5.5 5.1 5.3 -
Fransk fortsættersprog - - 6.5 7.2 6.0 -
Fysik - - 8.3 7.3 4.6 -
Idræt 5.8 - 6.8 - - -
Kemi - - 6.0 5.6 6.9 -
Matematik 5.1 5.5 4.7 4.4 4.6 4.9
Mediefag 7.8 - 5.8 - - -
Musik 8.0 - - - - -
Naturgeografi - - 4.9 5.5 5.6 -
Psykologi 4.8 - 5.3 - 6.1 -
Samfundsfag 6.5 - 5.6 - 6.1 -
Tysk fortsættersprog - - 3.9 4.7 2.3 -
30
C-‐niveau Hf Stx
Eksamen mundtlig
Eksamen skriftlig Årskarakter mundtlig
Årskarakter skriftlig Eksamen mundtlig
Billedkunst 5.4 - 7.0 - 6.3
Biologi - - 4.5 - 5.9
Datalogi 4.3 - 5.1 - -
Dramatik 6.3 - 6.5 - 7.4
Erhvervsøkonomi 5.5 - 7.8 - -
Filosofi 4.5 - - - -
Fysik - - 5.6 - 0.9
Idræt - - 6.4 - -
Kemi - - 5.7 - 4.6
Matematik 3.7 2.6 3.9 3.5 4.1
Mediefag 5.4 - 5.8 - -
Musik - - 7.0 - 8.3
Naturgeografi - - 5.1 - 5.4
Oldtidskundskab 7.4 - 6.3 - 5.7
Psykologi 4.7 - 6.5 - 8.5
Religion - - 5.4 - 6.5
Samfundsfag - - 6.9 - 8.0