En pixibog i undervisningsteknikker

Praktiske Klasseledelse og inklusionundervisningsteknikker

Jiu Jitsu

- Sådan får du succes med din praktiske undervisning

Inklusiv 14 gyldne Jiu Jitsu tricks sidst i bogen

Undervisnings

Undervisnings Jiu JitsuPraktiske undervisningsteknikkerKlasseledelse og inklusion-Sådan får du succes med din praktiske undervisning

Bang AkademiJohn-Erik Bang

info@bang-akademi.dk www.bang-akademi.dk

V:

M:W:

ForordBogen Undervisnings Jiu Jitsu er en bog om klasseledelse, inklusion, relation, konflikthåndtering og en mængde mere.

Jeg har samlet nogle af redskaberne og tankerne i pixibogen her, til inspiration og for at give dig et indtryk af hvad Undervisnings Jiu Jitsu også er.

Det handler om praktisk undervisning og ikke om kampsport.

Jiu Jitsu er en japansk betegnelse for en kampdisciplin, der kan oversættes med ”den milde kunst”. Yderligere kan Jiu Jitsu også tolkes som mestring af en teknik.

Hermed præsenteres, for første gang i verden, Undervisnings Jiu Jitsu i pixiudgave.

Det handler om redskaber til og mestring af din undervisning.

Fælles for teknikkerne er, at de er understøttet af undersøgelser, og de er praktisk orienteret. De er sjove at bruge, de giver ny energi og ikke mindst, de virker!Denne pixibog er til dig som underviser.

Hvorfor? Som underviser er man altid klædt på i forhold til det faglige indhold, men ikke alle tænker over, hvordan man skal levere sin undervisning rent praktisk.

Undervisnings Jiu Jitsu handler mest om den praktiske tilgang til din undervisning. Du kan finde nye redskaber og du kan lade dig inspirere af de forskellige tilgange som du finder i Undervisnings Jiu Jitsu.

Jeg er selv en trænet underviser, workshop- og kursusholder og jeg har gennem årene undervist på alle niveauer fra børnehaveklasse, grundskole, gymnasier, universiteter, for arkitekter, sygeplejersker, professorer, direktører m.fl.

Min tanke med Undervisnings Jiu Jitsu er, at formidle flest mulige redskaber til dig på en lidt anden måde, end du måske normalt er vant til. Derfor vil både sproget og layoutet være lidt anderledes.

Hvis du tænker ”Ja, det er jo indlysende og logisk”, er det fint. Men ofte oplever jeg undervisere, på alle niveauer, der ikke tænker over disse indlysende ting.

Jeg bruger/ anvender i pixibogen begrebet studerende for dem, der skal modtage din undervisning. Men det kunne ligeså vel have været begrebet elever.

Venlig hilsen

John-Erik BangLærer

FacilitatorCoach

Indholdside 06

side 08

side 10

side 11

side 13

side 14

side 15

side 17

side 18

side 19

side 20

side 21

side 22

side 24

1. Vær forberedt 200 %

2. Lad være med at undskylde - vær professionel 3. Stil skarpt og fokusér

4. SMS dine studerende

5. SMS dine studerende

6. SMS dine studerende

7. Dine studerende er ikke som dig

8. LOOPING

9. Scenen er din

10. Din mentale og fysiske tilstand

11. Vær i kontakt med dine studerende

12. Det bedste læringsmiljø

13. Inklusion

14. 14 ting du altid skal huske

Forberedte undervisere signalerer minimum fire ting:

• Jeg er professionel

• Jeg er forberedt

• Jeg tager mine studerende seriøst

• Jeg er vægter min undervisning og mine studerende som værende vigtige

At være forberedt betyder, at du både har tjek på det fagfaglige og det pædagogisk-faglige. Det der tilsammen giver undervisning.

Fagfaglige + pædagogisk faglige = undervisning

hvordan undervisningslokalet er ”sat op” og indrettet, og hvordan du vælger at begynde timen, fx ved at være der før dine elever.

Det fagfaglige er dit fag, det du ved ”alt om”.

Det pædagogisk-faglige er, hvordan du styrer energien i klassen, hvilken mental tilstand du vil være i, hvilke studerende der kan være udfordrende,

1. Vær forberedt 200 %

06

Det lyder indlysende, men jeg oplever gentagne gange undervisere der:

• Ikke er forberedte

• Ikke har tænkt over, hvad de skal nå

• Ikke har tænkt over, hvordan de studerende lærer

• Ikke har tænkt over, hvordan de tjekker, at de studerende rent faktisk har lært det, der blev undervist i

• Ikke er i lokalet før de studerende ankommer. Faktisk har jeg ofte oplevet, at undervisere kommer for sent ind i lokalet med en kop kaffe i hånden.

Du må aldrig undervurdere dine studerende. De vil gerne undervises og modtage din viden.

""

De vil gerne tage dig alvorligt, så hvis du tager dem alvorligt og er 200% forberedt, både fagfagligt og pædagogisk fagligt, får du den bedste mulighed for at levere din undervisning.

Så tænk over det:• Vær forberedt

• Tag dine studerende seriøst • Vær professionel

07

2. Lad være med undskylde

Vær klar når du møder dine studerende. Lad ikke uvedkommende ting få indflydelse på din undervisning.

Jeg oplever af og til undervisere der:• Undskylder sig med, at de har haft meget travlt, og de derfor ikke er 100% forberedte

• Starter med at sige, at de har haft en ualmindelig dårlig dag og derfor er i dårligt humør

• Siger, at i dag er de virkelig kede af det, fordi der er sket noget tragisk i deres liv.

Start din undervisning op med at sætte rammen for, hvad der kommer til at ske og ikke med hvad der er sket. Vær fremadrettet."

"

- vær professionel

Jeg oplever undervisere, der gør det modsatte som optakt til deres undervisning. Fortæller hvilken dårlig dag de har haft etc.Hvilken energi sætter dette, og hvordan skal man

som modtager af undervisningen forholde sig til det? Man kan sige, at ”gassen går af ballonen før den bliver pustet op” hos modtagerne af din undervisning.

08

Vær professionel. Hvis du ikke er klar til at undervise og yde sublim professionalisme så meld dig syg.""

Hvis du virkelig har misset nogle ting på grund af travlhed så sig undskyld og fortæl, at det ikke vil ske igen.

Dine studerende forventer at du er klar, og at du leverer din viden til dem på en professionel måde.

De er ligeglade med dine dagligdags udfordringer, og hvis du mere end én gang undskylder dig med forskellige ting, vil de huske det og blive mindre engageret i din undervisning.

09

3. Stil skarpt og fokusér

Når du tilrettelægger dit undervisningsindhold, forløb og opsamling, er det yderst vigtigt, at du har fokus på dine studerende som mennesker.

Hvordan er klassen eller gruppen? Hvilke personer i gruppen kan tænkes at genere din undervisning og hvordan?

Hvordan vil du proagere fremfor reagere, hvis denne eller disse elever ”spiller op”?""

Dine klasser er forskellige, med forskellige elever, der har hver deres måder at være på. Så fokusér på hver eneste session i forhold til, hvilken klasse eller hold du skal undervise.

Jeg prøvede engang at komme ud på et studiested, hvor jeg havde forberedt et to dages forløb.

Da jeg dukkede op med mit crew viste det sig, at jeg ikke havde undersøgt lige præcis dette studiesteds sammensætning af studerende godt nok, men blot taget en del for givet.

De studerende var et helt andet sted end forventet, fordi jeg ikke havde undersøgt dette, og de var som sådan slet ikke klar til at modtage al den information jeg havde med. Så jeg måtte justere indholdet og lave om på en række ting.

Hvis jeg blot havde spurgt mere ind til min målgruppe, og vidst mere om denne, havde dette forløb været ganske anderledes og mere optimalt.

10

SMS dine studerende bunder i hjerneforskning og hvordan hjernen arbejder optimalt i forhold til læring.

SMS står for:S – StartM – MidteS – Slutning

Serotonin ”smører” den enkelte hjernecelles ender og forstærker cellens evne til at kommunikerer med andre celler.

Dette kan du blandt andet få til at ske, hvis du starter dine lektioner ud med at skabe tillid, tryghed, motivation og glæde. Alle disse ting er med til at starte produktionen af både dopamin og serotonin.

SMS dine studerende 1

Start – opstart af dine lektioner. Brug ca. 10% af din tid på at starte undervisningen op.

Det er vigtigt for hjernen, at man ikke bare går i gang med at undervise. Hjernen arbejder bedst, hvis den får mulighed for at udskille dopamin og serotonin. Dopamin er hjernens belønningsstof og er også et vigtigt stof i forbindelse med læring og hukommelse.

4. SMS dine studerende 1Klasseledelse

11

• Start lektionen med at fortælle historier – varm hjernen op

• Skab og udbyg relationer

• Arbejd bevidst med inklusion

• Fortæl gerne metaforer i forhold til det I skal arbejde med

• Fortæl meget gerne anekdoter med humør og mening

• Få de studerende ”ind i kampen” via involverende spørgsmål

• Skab mening med emnet

• LOOP til meningen med emnet

• Afstem med dine studerende, hvordan og hvorledes det hele skal foregå. Denne afstemning er yderst vigtig.

Hvordan skabe tillid, tryghed og glæde?

1:Læs om LOOPING, Inklusion og relation senere i pixibogen.

12

Midte – Det er her, hvor de studerende arbejder. Brug ca. 80% af tiden her.Sørg for at du har planlagt din tid i forhold til, hvad du skal levere. Hav altid lidt udfordrende ekstra materiale klart, hvis nogen skulle blive færdig før forventet.

Hav øje for energien i klassen. Hvis der bliver for meget uro så brug elementer fra BEEM-modellen. BEEM modellen giver dig mulighed for at have 100% kontrol med energitilstanden i din klasse. Læs mere om denne model i bogen Undervisnings Jiu Jitsu.

Når dine elever arbejder giv dem plads til og brug:

• Fordybelse

• LOOP frem og tilbage

• Brug BEEM

• Styr arbejdstiden benhårdt

• Hvis du skifter emne, så sørg for at de studerende også skifter tilstand.

• Lav varieret undervisning – sørg for at de arbejder alene, parvis og i grupper.

• Husk at proagere fremfor reagere.

SMS dine studerende 2

5. SMS dine studerende 2Klasseledelse

13

Slutning – Det er her du begynder at runde emnet eller din lektion af og sørger for at samle op på det I arbejdede med.

• Lav et læringstjek – lærte de studerende, det jeg forventede. Hvis ikke hvorfor og hvordan kan jeg sørger for dette næste gang. Hvis ja, hvordan bliver jeg endnu skarpere næste gang.

• LOOP frem og tilbage i jeres emner.

• Evaluér sammen med dine studerende – hvordan var jeg som underviser? Hvordan var I? Hvad skal vi gøre bedre næste gang? Dette er reel medindragelse og inklusion, og det virker, eftersom de studerende føler de bliver taget alvorligt.

• Anerkend hvad dine studerende har lavet, og hvis det ikke har været godt nok så få dem til at reflekterer til næste lektion, hvordan de vil gøre det endnu bedre.

SMS dine studerende 3

6. SMS dine studerende 3Klasseledelse

14

Mange tror, at vi alle er på samme måde og lærer på samme måde. Derfor er der også nogle undervisere der, så at sige, underviser på den måde som de selv lærer på.

Men vi lærer forskelligt. Nogle lærer enormt hurtigt, og andre har brug for tid til at absorbere det, der er blevet undervist i.

Nogle lærer ved at se ting, andre ved at høre ting og andre igen ved at føle og mærke ting.

Forskning viser at 70% af alle undervisere, underviser så 70% af alle studerende er nødt til at lave en indre oversættelse for at forstå, hvad der bliver formidlet, medmindre underviserne tilpasser deres undervisning.

Derfor: respektér at vi lærer forskelligt, at der er forskellige persontyper, at der er forskellige grupper og sørg for at undervise, så du rammer de forskellige måder at lære på.

Ganske kort og meget forenklet er der følgende måder, hvorpå vi modtager læring i forhold til vores hjerne:

• Højre hjernehalvdel modtager undervisning på én måde, gerne serveret med helheder, mening, humor og glæde

• Venstre hjernehalvdel modtager gerne læring struktureret, skridt for skridt og har som sådan ikke brug for mening og humor

7. Dine studerende er ikke

Klasseledelsesom dig

15

• Visuelle modtager gerne undervisning i farver, rene linjer, billeder, power point, film mm.

• Auditive modtager gerne undervisning via fortællinger, ord og tekster, ordspil, pod casts samt har mulighed for at tale om det underviste mm.

• Kinæstetikere modtager gerne undervisning, hvor der er mulighed for hands on undervisning, små lege, bevægelse og har brug for mening og godt humør mm.

Så hermed fire vigtige trin i din formidling:

• Dan mening så hurtigt som muligt for dine studerende, med det du vil undervise i.

Gentag formidlingen med:

• ”Visuelt sprog”: se, billeder, overblik, gennemskue overskue,skinner igennem, pænt, iagttage og andre grafisk/ visuelle udtryk

• ”Auditiv sprog”: lyde, tale, genklang, fortælle, klang, citerer, lytter, sætter ord på, hører, tonation med videre

• ”Kinæstetisk sprog”: røre, gøre, føle, fornemme, mærke, sanse med videre

16

LOOPING er et redskab til at binde undervisningen sammen, både de helt store linjer, men også de små detaljer.

Du kan bruge LOOPING til at skabe mening i din undervisning, og du kan bruge det til at trække linjer til, hvor I kom fra og, hvor det skal bære hen.

Du skal være meget bevidst, hvis du vælger at bruge LOOPS for dine studerende. De lytter til det du siger, og hvis du har sagt at ”Vi arbejder med dette her nu, for at skulle bruge det på det og det tidspunkt” kan de huske dette og forventer at du gør som du har sagt og ikke mindst følger op på det.

Når du begynder at være bevidst om LOOPS kan du LOOPE i et LOOP.

Du kan lave åbne LOOPS og lukkede LOOPS men lad mig kort give et helt generelt eksempel på hvordan man kan LOOPE:

”Vi skal i dag arbejde med det her emne. Det er et fundament for at kunne arbejde med det emne som ligger om tre uger og derfor er det vigtigt at vi har en forståelse for dette.Men kan I huske for en måned siden vi arbejdede med det andet emne, det hænger sammen med det her emne på denne måde…. Osv.”

Så lukkede LOOPS er når du henviser til noget I skal arbejde med på sigt eller har arbejdet med tidligere. Det binder blot tingene sammen.

Et åbent LOOP er sjovt når man begynder at bruge dette og de studerende vil have max fokus på dig og det du siger.Et åbent LOOP er for eksempel:”Kan I huske vi arbejdede med specifikke emne for et par uger siden. Jeg har noget vigtigt og sjovt jeg skal fortælle jer omkring dette – Men I får først svaret i pausen...”

8. LOOPINGKlasseledelse

17

9. Scenen er din Klasseledelse

Dine studerende vil holde af, hvis du indleder alle dine lektioner med at fortælle hvad der skal ske og hvorfor. Det skaber sikkerhed, tillid og tryghed.

Så sæt rammen for hvordan og hvad der skal ske.

Understående ”dots” kan du vælge lidt i. Brug af dem og det er klart at jo oftere du ser dine studerende, jo mere kender de til jeres klassekultur

Fortæl• Hvem du er – om end det nok er lidt indlysende så lav lidt sjov med dette og gør det igen og igen

• Hvad skal der ske i dagens lektioner– og hvorfor

• Hvor lang tid vil du tale og hvor lang tid skal de arbejde

• Hvilke emner kommer du rundt om

• Hvor mange pauser er der og hvornår

• Bliver der mulighed for at indtage en snack

• Hvornår kan og må dine studerende stille spørgsmål

• Hvornår er vi færdige

Så scenen er din – sæt rammen inden du går i gang.Hvis du vælger, eller kommer til, at være impulsiv og lade noget andet ske, så lad det ske og husk i din SMS (Start – Midte - Slutning) at komme rundt om dette også. I særdeleshed hvis der var andet I ikke nåede.

18

Den tilstand som du er i, når du møder dine studerende er dit valg.

Med tilstand menes både din fysiologi og den måde du præsenterer dig på, men også dit psykiske velvære.

Din mentale tilstand smitter langt mere end du regner med. Du kan læse meget mere om det i bogen Undervisnings Jiu Jitsu, hvad mental tilstand egentlig er og hvorfor det smitter.

Måden hvorpå du holder og bevæger din krop på, påvirker dit sind, dit humør og din selvtillid - så vær bevidst om en positiv kropsholdning.

Udstrål energi, glæde, professionalitet.

Hav fokus på dine studerende og luk dine personlige udfordringer ude. Hvis dine personlige udfordringer spiller for meget ind på, hvordan du har det, så meld dig syg. Alt andet er uprofessionelt.

Så vær professionel og levér varen – din undervisning.

10. Din mentale og Klasseledelsefysiske tilstand

19

11. Vær i kontakt med dine studerende

Vær glad for dine studerende. De er der for at modtage dine kompetencer i forhold til den viden du har om dit fag.

Vær opmærksom på hvordan de modtager dine budskaber. Forstår de dem eller sidder de helt tomme i øjnene.Den måde hvorpå dine studerende reagerer på, er resultatet af din undervisning. Så hvis ”det ikke spiller”, så er det ikke de studerende, der skal ændre sig, det er dig og din undervisning.

Tænk over at alle altid har en positiv hensigt med det de siger og gør. Det kan ikke være anderledes i forhold til den måde hvorpå vores hjerne er ”skruet sammen”.

Hvis der er meget modstand på hos en elev, så inviter vedkommende til at være med i dialogen via spørgsmål til ham eller hende.

- Go to the heat of the fire -

Hvis der er en person eller en gruppe, der larmer mere end hvad godt er, så gå hen og stil dig i blandt dem i stedet for at råbe en korrigerende ”ordre” fra tavle-området.

Hvis de fortsætter med at forstyrre undervisningen, sig selv eller andre så læg blidt din hånd på vedkommendes skulder, og de vil reagere positivt og tie.

Vær opmærksom på de signaler de sender, og hvis der er brug for at ændre energitilstanden så vælg et energiskift.

20

Det er dig, der har størst indflydelse på stemningen i dit undervisningsmiljø.

Sørg for at der er:• en positiv stemning

• et rum hvor tryghed og tillid er det bærende

• en forståelse for og mening med det du underviser i for dine studerende

• relationer mellem dig og dine studerende

Hvis du er i tvivl om, eller har brug for inspiration til, hvordan du kan påvirke dit undervisningsmiljø, kan det være en ide at købe bogen Undervisnings Jiu Jitsu, da den går i dybden og indeholder redskaber og teknikker til hvordan.

12. Det bedsteKlasseledelselæringsmiljø

21

13. InklusionKlasseledelse

Inklusion 1I Undervisnings Jiu Jitsu siger vi, at al inklusion starter med relation. Alt andet er umuligt.

Du kan ikke inkludere elever eller studerende, medmindre du har en relation til dem, og de har en relation til dig.

Første gang du møder dine studerende kan det være rigtig svært at danne relationer til 25-35 stykker på én gang. Hvem er de, hvad hedder de, hvordan var det nu den enkelte ser ud?

Derfor har jeg vendt det hele lidt om. Så i stedet for at de studerende skal give noget af dem selv til dig, giver du noget af dig til dem den eller de første gange du møder disse.

Du giver noget af dig selv som menneske, et menneske de kan relatere til som personer. Når du har gjort dette, har I et fælles tredje, og i denne situation noget af dig.

Så de får en relation til dig til at starte med.

På vores uddannelser i Undervisnings Jiu Jitsu træner vi de første skridt til inklusion.

Vi kalder det Signaturhistorien. Din personlige fortælling og introduktion til dig selv. Når deltagerne på vores uddannelser får dette redskab, udvikler de ganske ofte selv andre Signaturhistorier til brug forskellige steder i deres undervisning.

Så al inklusion starter med relation. Den første relation kan være at danne det fælles tredje, som du giver via en personlig fortælling om dig selv. Din Signaturhistorie!

22

Inklusion 2Inklusion er gensidigt og forpligtigende både for den enkelte og for klassen.

Denne gensidighed skal rammesættes og der skal laves forventningsafstemninger så alle er enige om hvilke regler der er gældende.

Og reglerne kan og skal tilpasses i forhold til den enkelte.

En simpel måde at starte med at danne relationer, eller udvide og fastholde disse, er at ”give hånd” på den helt gammeldags måde.

Fuldstændig uafhængig af alder vil dine studerende modtage et håndtryk som et signal om at udvide relationen.

Hvad er det lige det betyder det der inklusion?

Dansk evaluerings institut definerer inklusion således:

• Alle har lige ret til at definere og præge fællesskabet

• Alle har lige ret til at være aktive del- tagere i fællesskabet

Inklusion er gensidigt og forpligtigende både for den enkelte og for klassen.

14. InklusionKlasseledelse

23

14 ting du skal huske

1. Vær 200% for beredt

2. Vær altid ærlig

3. Kend din målgruppe – kend den godt

4. Dine studerende er forskellige

5. Sæt rammen – scenen er din

6. Vær positiv i din måde at kommunikere på

7. Vær opmærksom på reaktionerne på din undervisning

8. Vær en autoritet frem for autoritær

9. Vær voksen og ikke ”ung med de unge” (de unge hader det!)

10. Vær fleksibel

11. Inkluder alle og husk at inklusion er gensidigt

12. Vær bevidst om din mentale tilstand

13. Husk at LOOPE. Det sjovt og binder tingene sammen

14. SMS dine studerende

Her har du fået en række rigtig gode undervisningstricks, som kan bringes i spil på mange forskellige måder.

Jeg synes, det er vigtigt, at man som underviser er opmærksom på egen praksis og hele tiden stræber efter at forbedre den.

Undervisning er en af de mest komplekse ting at udføre, så du har min største respekt for dig som underviser.

24

Gå ud og træn din undervisning, bliv dygtigere, fyr den af og sørg for hele tiden at reflektere over din undervisning. Tag kurser, læs bøger og efterlign folk der er gode til at undervise. Kort og godt ”Slib kniven” hele tiden.

Hvem er jeg:John-Erik Bang, uddannet lærer, tidligere skoleleder og højskoleforstander. Nu arbejder jeg med undervisning af undervisere. Jeg har udviklet konceptet Undervisnings Jiu Jitsu. Undervisnings Jiu Jitsu er en lang række redskaber i forhold til praktisk undervisning. Men det er mere end det. Det er principperne for, hvorfor og hvordan de fungerer.

Og så er det et koncept, som forbeholder sig retten til:

• Ikke at være dogmatisk

• At være dynamisk

• Ydmygt at levere mange forskellige praktiske redskaber til dig som underviser

• Hele tiden være på udkig efter nye redskaber

• At respektere undervisere på et meget højt niveau

Det hele er samlet i Bang Akademi. Her har vi en uddannelse og en række kurser, der leverer konkrete, brugbare og sjove redskaber til dig som underviser.

Du kan følge mig og Bang Akademi på vores hjemmeside, på linkedin.com og på facebook.

25

Undervisnings Jiu JitsuPraktiske undervisningsteknikkerKlasseledelse og inklusion-Sådan får du succes med din praktiske undervisning

Bang Akademijohn-erik bang

info@bang-akademi.dk www.bang-akademi.dk

V:

M:W: