undervisningsplan (30 ects)...undervisningsplan københavn og aarhus, efterår 2016 modul a:...

UNDERVISNINGSPLAN

København og Aarhus, efterår 2016

Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I

(30 ECTS)

Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Dato: 6.7.2016

Undervisere og e-mail-adresser: Allan Køster ([email protected]) Andreas Lieberoth ([email protected]) Ditte Winther-Lindqvist ([email protected]) Kirsten Hyldgaard ([email protected]) Kristine Kousholt ([email protected]) Louise Bøttcher ([email protected]) Nina Hein ([email protected]) Simon Nørby ([email protected]) Helle Hvass ([email protected]) Labholdslærere og e-mail-adresser: Kbh. Anne Morin ([email protected]) Ditte Winther-Lindqvist ([email protected]) Kristine Kousholt ([email protected]) Louise Bøttcher ([email protected]) Simon Nørby ([email protected]) Aarhus Daniel Wilson ([email protected]) Kari Kragh Blume Dahl ([email protected]) Nina Hein ([email protected]) Koordinatorer: Ditte Winther-Lindqvist ([email protected]), Louise Bøttcher ([email protected])

og Simon Nørby ([email protected])

Fagsekretær: Birgit Christiansen ([email protected])

Spørgsmål til Studieadministrationen kan sendes til: [email protected]

Beskrivelse af modulets pædagogiske ide:

Modul A er et teorimodul, som introducerer til det pædagogisk-psykologiske felt. Fokus er derfor på væsentlige psykologiske teorier, traditioner og problemstillinger, der har at gøre med menneskelige lærings-, udviklings- og tilblivelsesprocesser i forskellige sociokulturelle kontekster og organiserings-former. Der lægges vægt på klassiske såvel som nyere teoriers historiske, kulturelle og metateoretiske

mailto:[email protected]







Undervisningsplan

2

forankring, og der ses på hvilke forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresser og samfundsmæssige ud-fordringer, der har gjort teorierne relevante og nødvendige. Der lægges vægt på, at den studerende lærer at vælge og anvende relevante teorier og begreber i forhold til forskellige pædagogisk psykologiske pro-blemstillinger. Forelæsningerne på modul A er organiseret i nogenlunde kronologisk orden for at understrege de for-skellige teoriers historicitet og indbyrdes modsætninger/ligheder etc. Inden for hver af de udvalgte sko-ler/traditioner i psykologien præsenteres de studerende for primær litteratur, der giver indblik i tilgan-gens fællestræk og overblik over tilgangens forskellige retninger/repræsentanter. De studerende inddeles på laboratoriehold med en fast tilknyttet underviser. Laboratorieholdene på modul A fokuserer på at understøtte de studerendes arbejde med at skabe sig en grundig forståelse af teorier og begreber og der bliver gennemgående arbejdet med teoriernes placering i en metateoretisk ramme. Laboratorieholdene er det forum, hvor de studerende aktivt kan arbejde med at formulere sig mundtligt og skriftligt i forhold til deres forståelser af tekster og teoretiske retninger (indblik), samt ligheder og forskelle mellem de forskellige retninger (overblik). Laboratorieholdene supplerer derved forelæsningerne. De studerende skal gennem undervisningsprogression arbejde med at formulere egne forståelser af det stof, der præsenteres til forelæsningerne, analysere ligheder og forskelle mellem for-skellige teoretiske skoler og endelig diskutere og argumentere for en akademisk position. Indhold: I forelæsningerne sættes fokus på væsentlige psykologiske teorier, traditioner og problemstillinger, der

har at gøre med menneskelige lærings-, udviklings- og tilblivelsesprocesser i sociokulturelle kontekster

og organiseringsformer. Der lægges vægt på såvel klassiske som nyere teoriers og begrebers historiske,

kulturelle og metateoretiske forankring, og der ses på hvilke forskningsspørgsmål, erkendelsesinteres-

ser og samfundsmæssige udfordringer, der har drevet de forskellige traditioner og teoriudviklinger.

Forelæsningerne vil herunder inddrage forskellige psykologiske subdiscipliner (som f.eks. udviklings-

psykologi, læringspsykologi, socialpsykologi, organisationspsykologi, kognitionspsykologi, neuropsyko-

logi).

Parallelt med forelæsningerne arbejdes der på laboratorieholdet med den studerendes forståelse og udlægning af de teoretiske begreber og af forhold mellem teori og praksis. Det er ikke laboratorieholdslærerens opgave at svare på uafklarede og opklarende spørgsmål der knytter sig til de enkelte forelæsninger på rækken. De spørgsmål skal stilles til forelæseren i den tid afsat hertil under forelæsningen. Laboratorieholdsunderviseren er akademisk sparringspartner og vejleder, hvis rolle det er at skabe et lærings- og refleksionsrum, der understøtter de studerendes egen tilegnelse af stoffet, f.eks. gennem øvelser og diskussioner på holdet. Laboratorielæreren tilrettelægger eksamens-forberedende øvelser og opgaver, herunder arbejdes der med formuleringen af pædagogisk psykologiske problemstillinger, problemformuleringer, samt akademisk argumentation og formidling mundtligt såvel som skriftligt. Der kan også indgå studenteroplæg. Læringsmål for modul A:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, sy-

stematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

- Demonstrere indsigt i og overblik over udvalgte dele af de forskellige problemstillinger, der har

at gøre med menneskelige lærings-, udviklings- og tilblivelsesprocesser i sociokulturelle kontek-

ster og organiseringsformer.

- Demonstrere indsigt i og overblik over udvalgte psykologiske teorier med relevans for menne-

skelige lærings, udviklings og tilblivelsesprocesser samt disse teoriers historiske udvikling.

- Demonstrere forståelse af hvilke forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresser og samfundsmæs-

sige udfordringer, der har drevet de forskellige traditioner og teoriudviklinger.

- Demonstrere kendskab til akademisk argumentation og skriftlig fremstilling.

Undervisningsplan

3

Konkret tilrettelæggelse:

Der udbydes i alt 23 forelæsninger på mandage og tirsdage i København kl. 9.15-12.00 og på onsdage og

torsdage i Aarhus (onsdage kl. 11.30-14.15 og torsdage kl. 9.15-12.00). Bemærk at session 23 i uge 49/50

er kl. 8.15-13.00 i Kbh. og kl. 10.15-16.00 i Aarhus. Der er udover efterårsferien i uge 42, en undervis-

ningsfri uge (uge 46) samt uge 47 som er tiltænkt læsning samt eksamensforberedelse med en work-

shop.

Umiddelbart efter første forelæsning i både København (29.8.) og Aarhus (31.8.) kommer biblioteket på

besøg i en time. Biblioteket informerer om litteratursøgning mv. og det er vigtigt at deltage, for bedst

muligt at blive i stand til at være en selvstændig studerende.

Laboratorieholdene udbydes om tirsdagen i København kl. 13.00-15.45 og om torsdagen i Aarhus kl.

13.00-15.45 (med start i uge 35 og ingen laboratoriehold i uge 42, 46, 47), bemærk at laboratorieholds-

undervisningen i uge 48 er udvidet med 2 timer. Undervisningens lokaler kan ses under ’Timeplaner’ på

Studieportalen.

Undervisningen starter i uge 35 og slutter i uge 49 i Kbh. og i uge 50 i Aarhus.

Pensum:

2400 siders obligatorisk pensum (undtagen de studerende som er på merit for hhv. modul 1 og 2, se

nedenfor). Det anbefales, at de studerende anskaffer sig følgende bøger i forbindelse med modul A:

Karpatschof, B. & Katzenelson B. (red). (2011). Klassisk og moderne psykologisk teori. 2 udg. Hans

Reitzels Forlag.

Nielsen, K. & Tanggaard, L. (2011) Pædagogisk psykologi – en grundbog. Samfundslitteratur.

Hyldgaard, K. (2006). Videnskabsteori – en grundbog til de pædagogiske fag. Roskilde Universitets

Forlag.

Endvidere benytter flere forelæsere kapitler fra: Miller, Patricia (2011). Theories of developmental psy-

chology, 5th ed. Worth Publishers.

Det anbefales desuden, at de studerende køber bogen: Zahavi, D. (2003). Fænomenologi. Roskilde uni-

versitets forlag.

Til hver forelæsning er knyttet en såkaldt londonmodel, med beskrivelse af forelæsningens indhold og

hvordan den studerende bør forberede sig. Se undervisningsplan nedenfor. De tekster som det er van-

skeligt at skaffe er at finde på blackboard, indenfor reglerne om copydan på området. Resten af littera-

turen skal de studerende selv søge via biblioteket.

Eksamen og merit:

Se den gældende Studieordning samt øvrige oplysninger på Studieportalen på disse links:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/eksamen/dato/paedagogisk-psykologi-eksamen/

De studerende, der er på merit fra den tidligere studieordning, kan orientere sig i den overskuelige plan

for forelæsninger (se næste side). Her fremgår det, hvilke forelæsninger og hvilken litteratur de skal

eksamineres i, alt efter om det er modul 1 eller 2, de har bestået.

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/eksamen/dato/paedagogisk-psykologi-eksamen/

Undervisningsplan

4

Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I, efterår 2016

Session Dato: Kbh.

Dato: Aarhus

Titel Underviser Merit – ved be-stået modul 1: følg fore-læsning

Merit – ved be-stået modul 2: følg fore-læsning

1 Uge 35: 29/8

Uge 35: 31/8

Introduktion til modulet

Simon Nørby Nej Ja

2 Uge 36: 5/9

Uge 36: 7/9

Videnskabsteori I - I for-hold til teorier om læring, udvikling og tilblivelse

Ditte Winther-Lindqvist

Ja Ja

3 Uge 36: 6/9

Uge 36: 8/9

Psykodynamik I Klassisk psykoanalyse: det ubevidste, driftslæren, det seksuelle

Kirsten Hyld-gaard

Ja Ja

4 Uge 37: 12/9

Uge 37: 14/9

Psykodynamik II Tilknytningsteori, selvets udvikling, mentaliserings-begrebet


Nej Ja

5 Uge 37: 13/9

Uge 37: 15/9

Eksistentialisme og fæno-menologi

Allan Køster Nej Ja

6 Uge 38: 19/9

Uge 38: 21/9

Behaviorisme og social læringsteori

Louise Bøttcher

Ja Nej

7 Uge 38: 20/9

Uge 38: 22/9

Humanistisk psykologi Ditte Winther-Lindqvist

Ja Nej

8 Uge 39: 26/9

Uge 39: 28/9

Kulturpsykologi I Vygotsky’s kulturhistoriske teori og virksomhedsteori-en

Louise Bøttcher Ja Ja

9

Uge 39: 27/9

Uge 39: 29/9

Kulturpsykologi II Kritisk psykologi

Kristine Kous-holt

Ja Ja

10

Uge 40: 3/10

Uge 40: 5/10

Kulturpsykologi III Situeret læringsteori og Engeströms virksomheds-teori

Louise Bøttcher Nej Ja

11 Uge 40: 4/10

Uge 40: 6/10

Kulturpsykologi IIII Økologiske perspektiver på udvikling, læring og tilbli-velse


Nej Nej

12 Uge 41: 10/10

Uge 41: 12/10

Videnskabsteori II Ontologiske positioner: Hvilket stof er vi gjort af?

Kirsten Hyld-gaard

Ja Ja

13 Uge 41: 11/10

Uge 41: 13/10

Kognitionspsykologi I Piaget’s lærings- og udvik-lingsteori

Andreas Liebe-roth

Nej Nej

Undervisningsplan

5

- Uge 42

Uge 42

Efterårsferie

14 Uge 43: 24/10

Uge 43: 26/10

Kognitionspsykologi II En bred introduktion

Simon Nørby

Nej Nej

15

Uge 43: 25/10

Uge 43: 27/10

Kognitionspsykologi III Hukommelse og læring

Simon Nørby Nej Nej

16

Uge 44: 31/10

Uge 44: 2/11

Neuropsykologi I

Introduktion til feltet

Simon Nørby Ja

Ja

17 Uge 44: 1/11

Uge 44: 3/11

Neuropsykologi II Nyere udviklingsneuropsy-kologi

Louise Bøttcher ja ja

18 Uge 45: 7/11

Uge 45: 9/11

Positiv psykologi Simon Nørby Nej Nej

19 Uge 45: 8/11

Uge 45: 10/11

Akademisk argumentation i universitets opgaver


Nej Nej

-

Uge 46 Uge 46 Skriftlig hjemmeopgave - - -

-

Uge 47 22/11

Uge 47 23/11

Læse ferie – samt work-shop i akademisk argu-mentation

Helle Hvass/Ditte Winther-Lindqvist

- Nej - Nej

20 Uge 48 28/11

Uge 48 30/11

Poststrukturalisme I Introduktion

Nina Hein Nej Nej

21 Uge 48 29/11

Uge 48 1/12

Poststrukturalisme II Socialkonstruktionisme

Nina Hein Nej Nej

22 Uge 49 5/12

Uge 49 7/12

Videnskabsteori III Forholdet mellem ontologi og epistemologi

Kirsten Hyld-gaard

Nej Nej

23 Uge 49 6/12

Uge 50 15/12

Opsamling, evaluering og om eksamen samt panel

Ditte Winther-Lindqvist, Si-mon Nørby og Louise Bøttcher

Ja Ja

Undervisningsplan

6

Session 1

Dato og klokkeslæt: 29.8.2016 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 31.8.2016 kl. 11.30-14.15 (Aarhus)

Titel: Introduktion til modulet

Underviser: Simon Nørby

Sted: Se ’Timeplaner’ på følgende link: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx

Læringsmål:

At der opnås forståelse for indhold og målsætning med Modul A. At der opnås et indledende kendskab

til væsentlige spørgsmål man arbejder med indenfor den pædagogiske psykologi. At der opnås et forelø-

bigt skitseagtigt overblik over forskellige pædagogisk psykologiske teoriretninger (som bliver præsente-

ret i løbet af efterårssemestret).

Indhold:

Formål og struktur for Modul A præsenteres. Væsentlige problematikker indenfor pædagogisk psykolo-

gi præsenteres. Væsentlige karakteristika ved hovedretninger / teorier, herunder psykodynamisk, beha-

vioristisk, humanistisk, kognitiv, kulturhistorisk og socialkonstruktionistisk psykologi skildres helt

overordnet.

Litteratur:

o Institut for Uddannelse og Pædagogik (2012): Studieordningen for pædagogisk psykologi. Kø-benhavn: Institut for Uddannelse og Pædagogik. Tilgængelig på BB og på DPUs hjemmeside.

o Institut for Uddannelse og Pædagogik (2016): Undervisningsplan for Modul A. København: In-stitut for Uddannelse og Pædagogik. Tilgængelig på BB.

o Nielsen, K. & Tanggaard, L. (2011). Pædagogisk psykologi – En grundbog (kap. 1-4, s. 9-148). København: Samfundslitteratur. (I alt: 120 ns).

I alt 120 ns.

Forberedelse til undervisningen:

Den til undervisningen knyttede litteratur læses: Nielsen og Tanggaard (2011) er en introducerende

tekst. Dens styrke er at den er på dansk og at den er en af de eneste brede indføringer i faget, som præ-

senterer mange af de teorier I møder i løbet af efteråret. Den er dog samtidig forholdsvis overordnet i

sin tilgang og beskæftiger sig ikke med de psykodynamiske og postmoderne teorier, som I vil møde i

løbet af efteråret. Ud over at læse Nielsen og Tanggaard anbefales det at prøve at få et helt overordnet

overblik over efterårets forelæsninger ved at læse indholdsbeskrivelserne for de forskellige forelæsnin-

ger.

http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx

Undervisningsplan

7

Session 2


Titel: Videnskabsteori I – I forhold til teorier om læring, udvikling og tilblivelse

Underviser: Ditte Winther-Lindqvist


Læringsmål:

Formålet med forelæsningen er at introducere til det videnskabelige felt af udviklings og læringsteorier

som de studerende vil møde på modul A. Forelæsningen rammesætter læsning af teorier om udvikling,

læring og tilblivelse, ved at tilbyde nogle værktøjer til at læse udviklingsteorier med. Herunder er det et

mål at de studerende spores ind på den type af spørgsmål det er relevant at rejse til teorier om læring,

udvikling og tilblivelse:

1) Hvilke menneskesyn og ontologier afspejles i teorierne?

2) Hvilke forestillinger om proces og forløb præsenterer teorierne?

3) Hvilke måder kontekstualiseres subjektet på og hvordan forstås kontekst?

Disse spørgsmål anses for helt centrale for at forstå feltets teorier – og derfor er tekster herom også cen-

trale for de studerendes evne til at `bryde koden´, og indtage de teorier om udvikling, læring og tilbli-

velse, der præsenteres på modul A.

Indhold:

Millers tekst introducerer til det udviklingsteoretiske felt og opstiller centrale kriterier for teorier om

udvikling og tilblivelse, herunder også menneskesyn, miljø/arv, og kvantitet/kvalitet i udviklingsfæno-

mener. Teksterne af Hammerlin/Larsen og af Høyer er rammesættende for hvordan teoretiske modeller

kan forstås ud fra det menneske- og videnskabssyn teorierne repræsenterer. Schousboes artikel (2000),

præsenterer typiske indvendinger overfor udviklingspsykologiens klassiske stadieteorier og kritikken

problematiseres. I Schousboe (2002) præsenteres en illustrativ model som beskriver forskellige for-

løbsperspektiver (eksemplificeret i forhold til legens udvikling) men det generelle budskab er, at teorier

om udvikling/læring bl.a. divergerer i forhold til teoriernes syn på forløbsprocesser. Læringsbegrebet

præsenteres ikke med en bestemt tekst, men det understreges, at læring kan forstås bredt og snævert og

i forhold til forskellige grader af kontekstualisering, forløbsperspektiver og kompleksitetsniveauer, på

samme måde som udviklingsbegrebet.

Litteratur:

Miller, P., H. (2011). Introduction. I: Theories of Developmental Psychology, 5th ed. Worth Publishers,

NY. P. 1-25. (25 sider).

Schousboe, I. (2000): Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden. I: L. Reimer, I. Schousboe, & P.

Thorborg (red.) I nærheden - en antologi om børneperspektiver, s. 151-171. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

(20 sider). Ligger på BB

Schousboe, I. (2002). Et livsforløbsperspektiv på leg. I: Psyke og Logos. Nr. 2. årgang 23. Tema: legen

og det legende. S. 395-412. (17 sider). Findes på biblioteket som e-ressource

http://ojs.statsbiblioteket.dk.ez.statsbiblioteket.dk:2048/index.php/psyke/article/view/8596

Hammerlin, Y. & Larsen, E. (1999). Menneskesyn I teorier om mennesket. Klim. S. 22-47 (25 s.).


http://ojs.statsbiblioteket.dk.ez.statsbiblioteket.dk:2048/index.php/psyke/article/view/8596

Undervisningsplan

8

Høyer, K. (2011). Hvad er teori, og hvordan forholder teori sig til metode, i Forskningsmetoder i folke-

sundhedsvidenskab af Signild Vallgårda/Lene Koch. Munksgaard Danmark pp. 17-41 (24 s.)

I alt: 111 sider.


Pensum læses.

Undervisningsplan

9

Session 3 Dato og klokkeslæt: 6.9.2016 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 8.9.2016 kl. 9.15-12.00 (Aarhus)

Titel: Psykodynamik I. Klassisk psykoanalyse: det ubevidste, driftslæren og det seksuelle

Underviser: Kirsten Hyldgaard


Læringsmål: Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende viden om, hvad psykoanalysens begreb om det ubevidste består i: hvad det er, hvordan det er, og hvordan man kan opnå viden om det. Under-visningsgangen skal endvidere bidrage til viden om psykoanalysens driftslære, hvorfor der tales om drifter snarere end om instinkter, og om begrebet seksualitet, hvad det er, og hvordan det er. Bearbejd-ningen af disse klassiske problemstillinger skal danne grundlag for en tilegnelse af aktuelle arbejder omkring spørgsmålet om seksuelle krænkelser af børn, og hvorledes disse kan analyseres og behandles. Indhold: Ved slutningen af 1800-tallet var idéen om subjektet som bevidsthedens, erkendelsens og rationalite-tens subjekt ikke længere enerådende, men måtte give plads for det ubevidste subjekt, drifternes og begærets subjekt. Freuds antagelse om det ubevidste var navnet for denne korpernikanske vending i psykologien, en vending der dannede grundlag for det tyvende århundredes psykologi. Men spørgsmå-let er, hvad begrebet det ubevidste refererer til? Er det blot en beskrivelse af dét i det sjælelige eller mentale, der ikke er bevidst, og hvorfor taler man om psykodynamik? Hvori består det dynamiske? Ud over begrebet det ubevidste var den infantile seksualitet et grundlag for den psykoanalytiske teori. Freuds tese var, at seksualdriften ikke var medfødt, men opstod i tilknytning til selvopretholdelsesdrif-ten. Jean Laplanches psykoanalytiske teori om forførelse er en teori om den asymmetri, der er mellem barn og voksen på det seksuelle område. Den voksne har et seksuelt ubevidste, det har barnet ikke som udgangspunkt, hvorfor det seksuelle netop kommer udefra, fra den voksne til barnet. Den voksne fører for og barnet må lade sig forføre. Mens de grader af forførelse, der er på barnets udviklingsmæssige præmisser med Laplanches ord er humaniserende, udelukker den perverse forførelse barnets deltagelse i meningsdannelsen. K. Zeuthens arbejde viser, hvorledes Laplanches teori om forførelse, det seksuelle og oversættelse kan bruges i forståelsen af infantil seksualitet og i arbejdet med seksuelle overgreb og seksuelle traumer hos børn. Litteratur: Freud, S. (1994). Bemærkninger om begrebet det ubevidste. Metapsykologi 1. København: Hans Reitzel. (s.7). Ligger på BB Freud, S. (1994). Det ubevidste. Metapsykologi 1. København: Hans Reitzel (30s.) Zeuthen, K. (2009). Kapitel 1. Feltet. Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer. København. Akademisk Forlag s. 11-37 Zeuthen, K. (2009). Kapitel 2. Subjektet. Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer. København. Akademisk Forlag s. 39-62 (i alt 60 s. 40 ns) Hyldgaard (2006). Det ubevidste, det førbevidste og bevidstheden. Psykoanalyse og pædagogik. Viden-skabsteori. En grundbog til de pædagogiske fag, s. 215-248 (33s.) Gammelgaard, J. kap. 9. Psykoanalyse i Klassisk og moderne psykologisk teori (kun siderne 155-170 = 15s). Ligger på BB Forberedelse til undervisningen: Litteratur knyttet til undervisningen forudsættes læst.

I alt 125 sider.


Undervisningsplan

10

Session 4


Titel: Psykodynamik II - Tilknytningsteori, selvets udvikling, mentaliseringsbegrebet



Læringsmål:

Målet med forelæsningen er at formidle tilknytningsteoriens grundantagelser, som de adskiller sig fra

den klassiske psykoanalyse og udgør en egen teoritradition indenfor det psykodynamiske teorilandskab

fra Bowlby over Ainsworth til Stern og dette knyttes an til ideen om mentalisering.

Indhold:

Tilknytningsteoriens hovedtanker og begreber, herunder: tilknytning, tilknytningsmønstre og arbejds-

modeller præsenteres. Bowlby’s teori og Ainsworths operationalisering af tilknytningsmønstrene gen-

nem eksperimentet om ”fremmedsituationen” udlægges. Begrebet om en ”sikker base” introduceres

som grundlæggende for læring og udvikling. Endelig afsluttes med Daniel Sterns bidrag til forståelsen af

spædbarnets organisering af tidlig samspilserfaringer ved RIG begrebet, samt en fremhævning af den

lagdelte udviklingsmodel – og både Sterns og tilknytningsteoriens grundantagelser diskuteres i forhold

til det moderne mentaliseringsbegreb.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Schousboe, I. (2011).Tilknytning, kapitel 27 I klassisk og moderne. 541-562 (21 s.)

Bowlby, J. (1998). Conceptual framework. In Attachment and Loss, vol. 3. Pimlico. S. 38-41= 4 s. Ligger

på BB

Bowlby, J. 1988/2008 (7 oplag). Tilknytningens rolle i personlighedsudviklingen. Kap. 7 I En sikker

base. Hans Reitzels Forlag. S. 133-152 = 20 s /14ns. Ligger på BB

Ainsworth, M. D. (1982). Attachment: retrospect and prospect In: Parkes/Stevenson-Hinde. The place

of attachment in human behavior. Tavistock Publications. 3-27 (24 s.)

Stern, D.(2000). Fornemmelsen af et subjektivt selv: II. Affektiv afstemning. In: Spædbarnets interper-

sonelle verden. Hans Reitzels Forlag. s. 187-211= s. 24

Allen, J.G. (2009) “At mentalisere i praksis”. J.H. Sørensen (red.) Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis. København: Hans Reitzels Forlag. 17-43 (26 s. 18ns.)

I alt : 105 sider


Læs den til undervisningen knyttede litteratur.


Undervisningsplan

11

Session 5


Titel: Eksistentialisme og fænomenologi

Underviser: Allan Køster


Læringsmål:

Formålet med forelæsningen og læsningen af pensum, er at give de studerende en indføring i fænome-

nologien og eksistentialismens tankeunivers. Fokus er på fænomenologiens relevans for psykologien og

dens plads i debatten inden for den teoretiske psykologi.

Indhold:

Fænomenologien og eksistentialismen er to tæt forbundne filosofiske traditioner der tager udgangs-

punkt i en analyse og beskrivelse af menneskets subjektive erfaringsstrukturer. Begge har de fungeret

som centrale inspirationskilder for psykologien bredt set, og i dag betragtes særligt fænomenologien i

stigende grad som en vigtig samtalepartner for psykologisk teoridannelse inden for en række skoler.

Forelæsningen vil dels give et introducerende overblik til fænomenologiens og eksistens-

fænomenologiens grundtanker og personer (F.eks. Husserl, Heidegger & Merleau-Ponty), samt give et

overblik over de problemstillinger fænomenologien særligt bidrager til i den moderne diskussion, og

hvordan den gør det.


Zahavi: Del 1 Metodologisk grundtemaer, I Fænomenologi (20 normalsider. Det anbefales at købe bo-

gen)

Køster & Winther-Lindqvist: Personal history and historical selfhood – the embodied and pre-

reflective dimension, Forthcoming in the Cambridge Handbook of Sociocultural Psychology (18 normal

sider)

Gallagher: The case of the missing scheme, i ‘How the body shapes the mind’ (30 normal sider:

tilgængelig via biblioteket som e-ressource)

Gallagher: The earliest sense of self and other, i ‘How the body shapes the mind’ (25 normal sider:

tilgængelig via biblioteket som e-ressource)

Fuchs (2013): Depression, intercorporeality and interaffectivity, i Journal of Consciousness Studies

20, no 7-8 (15 normal sider: tilgængelig via biblioteket som e-ressource)

Zahavi (2012): Self, Consciousness, and Shame, i The Oxford Handbook of contemporary Phenomenol-

ogy pp. 304-321. (17 normal sider)

I alt: 125

Læsevejledning:

Fokus i forelæsningen vil være på hvordan fænomenologien bidrager til den aktuelle debat i psykologi-

en. De valgte tekster udtrykker dette, hvilket desværre betyder at i ikke får mulighed for direkte at prøve

kræfter med mere traditionelle fænomenologiske tekster af f.eks. Husserl, Heidegger, Merleau-Ponty

etc. Til trods for dette, vil deres tanker i høj grad stadig være tilstede i de valgte tekster.

I bør starte med at læse Zahavis danske tekst som giver en grundlæggende indføring i hvad fænomeno-

logi er (Jeg anbefaler at i generelt orienterer jer i denne bog). Herefter vil jeg foreslå at i læser teksten af


Undervisningsplan

12

Køster og Winther-Lindqvist som præsenterer ansatserne til en udviklingstænkning i fænomenologisk

perspektiv. Herefter kan i kaste jer over Gallaghers første tekst som drager nogle grundlæggende dis-

tinktioner om hvad vi skal forstå ved kropslighed. Gallaghers anden tekst analyserer det sociale, som vi

skal diskutere op i mod mentaliseringsteorien der blev præsenteret i forelæsningen om psykoanalyse.

Slutteligt kan Fuchs og Zahavis tekster ses som konkrete (krops)fænomenologiske analyser af psykolo-

gisk relevante fænomener. De kan give jer en fornemmelse af hvordan man kan arbejde fænomenolo-

gisk med specifikke psykologiske fænomener som depression og skam.

Undervisningsplan

13

Session 6


Titel: Behaviorisme og social læringsteori

Underviser: Louise Bøttcher


Læringsmål:

At den studerende opnår forståelse for de centrale begreber og rækkevidden af den læringsforståelse,

som findes inden for henholdsvis behaviorismen og Banduras sociale læringsteori. At den studerende

opnår en grundlæggende evne til at forstå hvilke vinkler og aspekter af et sagsområde eller problem-

kompleks behaviorisme og social læringsteori er egnet til at belyse.

Indhold:

Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på klassisk og radikal behaviorisme som teoretisk

nyskabelse. Centrale begreber inden for den behavioristiske læringsforståelse vil blive gennemgået.

Endvidere vil teoretiske videreudviklinger i form af Banduras sociale læringsteori med fokus på begre-

bet om self-efficacy blive gennemgået.

Undervejs vil forskellige anvendelser af behaviorismen i nutidig pædagogisk psykologiske interventio-

ner blive inddraget som eksempler på at tankegangen – trods sin alder – stadig er i brug. Forelæsningen

vil også inddrage de studerende i diskussioner af læringsperspektivet.

Litteratur:

Miller, P. (2011) Social learning theory. Chapter 5. I Theories of developmental psychology 5th edition.

Worth Publishers. S. 223-264 (41 sider).

Bandura. A. (1995). Exercise of personal and collective efficacy in changing societies. I: A. Bandura

(ed.): Self-efficacy in Changing Societies. Cambridge: Cambridge University Press. S. 1-46 (46 sider).

Skinner, B.F. (1950). Are theories of Learning necessary? Psychological Review, 57:193-216. (23 sider)

e-ressource: http://psychclassics.yorku.ca/Skinner/Theories/

Watson, J.B. (1913). Psychology as the behaviorist views it. Psychological review, 20: 158-177. (19 sid-

er) e-ressource: http://psychclassics.yorku.ca/Watson/views.htm


Læse den angivne litteratur.

De studerende kan før, under eller efter læsningen af litteraturen overveje om og i så fald hvilke behavi-

oristiske tankegange eller teknikker, de bruger eller har gjort brug af, privat eller i professionelle sam-

menhænge.


http://psychclassics.yorku.ca/Skinner/Theories/

http://psychclassics.yorku.ca/Watson/views.htm

Undervisningsplan

14

Session 7


Titel: Humanistisk psykologi



Læringsmål:

At indføre den studerende i den humanistiske psykologis grundtanker, udvalgte teoridannelser, samt

læringsrelaterede begreber. At den studerende bliver i stand til at genkende humanistiske ideer og tan-

ker bag moderne praksisser i pædagogisk psykologi.

Indhold:

Forelæsningen vil tage udgangspunkt i den humanistiske psykologis historiske og filosofiske grundlag

som alternativ til både behaviorisme og psykoanalyse. Herefter præsenteres retningen i dens psykologi-

ske former med fokus på udvalgte begreber og deres perspektiver på læring, undervisning og udvikling.

Endelig diskuteres retningens samfundsmæssige konsekvenser i deres historiske såvel som aktuelle

former, herunder idealet om autenticitet og selv-realisering, samt teknikker benyttet i moderne coa-

ching.

Litteratur:

Jacobsen, B. (2011). Humanistisk psykologi. I Karpatschof og Katzenelson (red.) “Klassisk og moderne

psykologisk teori”. Hans Reitzels Forlag. 109-123 (kap. 6) (14 sider)

Bühler, C. (1968). The course of human life as a psychological problem. Human development 11. Pp.

184-200 (16 sider) tilgængelig på biblioteket som e-ressource

Maslow, A (1954/1970). A Theory of Human Motivation. In Motivation and Personality, 35-58. New

York: Harper & Row, Publishers. (24 sider).

Rogers, C. et.al (2014). On becoming an effective teacher – person-centered teaching, psychology,

philosphy, and dialogues with Carl C. Rogers and Harold Lyon. Part I. p. 3-46 og part II s. 61-76 (40 ns)

I alt 94 sider


Læs den til undervisningen knyttede litteratur.


Undervisningsplan

15

Session 8


Titel: Kulturpsykologi I – Vygotsky’s kulturhistoriske teori og virksomhedsteorien Underviser: Louise Bøttcher


Læringsmål:

At den studerende opnår en basal forståelse for de grundlæggende teorier og begreber inden for den

kulturhistoriske skole. At den studerende opnår en grundlæggende evne til at forstå hvilke vinkler og

aspekter af et sagsområde eller problemkompleks det kulturhistoriske psykologiske perspektiv belyser.

Indhold:

Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på den kulturhistoriske skole og dens perspektiv på

psykologien og området placeres i relation til beslægtede områder såsom behavioristisk læringsteori og

Piagets læringsforståelse. Derefter skildres og diskuteres basale tankegange og teorier indenfor den

kulturhistoriske psykologi fra Vygotsky og Luria til videreudviklinger i form af virksomhedsteorien ved

Leontjev. Afsluttende vil gennemgangen af kulturhistorisk funderet lærings- og udviklingsforståelse

blive trukket op til nutiden gennem kapitlerne fra Hedegaard (1995).

Litteratur:

Hedegaard, M. 1995. Tænkning, viden, udvikling, kapitel 1 og 2, s. 5-27. Aarhus: Aarhus Universitetsfor-

lag.

Leontjev. 2002. Afsnit fra kapitlet ”Virksomhedsproblemet i psykologien”. Fra: Virksomhed, bvidsthed,

personlighed, s 61-82. Hans Reitzels forlag

Chaiklin, S. 2011. Kulturhistorisk psykologi. Klassisk og moderne psykologisk teori. s. 319-347. Køben-

havn: Hans Reitzels forlag.

Vygotsky, Lev. 1994: The problem of the cultural development of the child. Rene Van der Veer & Jaan

Valsiner (red). The Vygotsky Reader. Oxford & Cambridge: Blackwell Publishers. S. 57-72. Ligger på BB.

I alt 86 sider.


Den studerende læser den til undervisningen knyttede litteratur. I teksten af Leontjev kan den stude-

rende koncentrere sig om begreberne ’virksomhed’, ’motiv’, ’interiorisering’, ’handling’ og ’operation’.


Undervisningsplan

16

Session 9


Titel: Kulturpsykologi II: Kritisk Psykologi

Underviser: Kristine Kousholt


Læringsmål: Det er målet, at de studerende opnår indsigt i grundtanken og centrale begreber indenfor Kritisk Psyko-logi/subjektvidenskab, samt opnår indblik i retningens historiske udvikling og videnskabsteoretiske placering. Derudover er det målet, at de studerendes får et første indblik i de analytiske potentialer af udvalgte begreber og tilgange til pædagogiske psykologiske problemstillinger som ligger i tråd hermed. Indhold: Undervisningen vil give en indføring i grundbegreber indenfor Kritisk Psykologi. I undervisningen vil der trækkes tråde til videnskabsteori, vidensbegreb og forskningsmetodologi. Der vil blive lagt vægt på at fremlægge en forståelse af mennesker som deltagere i social praksis. Centrale begreber og analytiske perspektiver vil blive illustreret gennem eksempler fra aktuelle forskningsprojekter indenfor test- og evalueringsforskning. Litteratur knyttet til undervisningen: Dreier, O. (1979). Indledning. I: O. Dreier (red.), Den kritiske psykologi, Rhodos: København, 7-26. 19

sider. Online: http://psychology.ku.dk/emeriti/ole_dreier/downloads/Ole_Dreier_-

__Den_kritiske_psykologi.pdf

Holzkamp, K. (2005). Mennesket som subjekt for videnskabelig metodik. Nordiske Udkast, 2(33), 5-34.

(med Indledning af Pernille Hviid og Torben Bechmann Jensen). S. 3-4. I alt 31 sider. Tilgængelig via

biblioteket som e-ressource

Dreier, O. (2006). Imod abstraktionen af struktur. Nordiske Udkast 34(1): 3-13. 10 sider. Tilgængelig

via biblioteket som e-ressource

Schraube, E (2015). Why Theory Matters: Analytical Strategies of Critical Psychology. Estudos de Psico-

logia, Special Issue on Critical Psychology. 10 sider. Online:

http://www.scielo.br/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0103-

166X2015000300533&lng=en&nrm=iso

Højholt, C. (2000). Børns udvikling og deltagelse. En teoretisk udfordring. Nordiske Udkast 28, 43-59.

15 sider. Tilgængelig via biblioteket som e-ressource

Kousholt, K. (2015). Børn som deltagere i social testpraksis. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, Tema-

nummer om testning 52 (3), 63-85. 23 sider. Tilgængelig via biblioteket som e-ressource

I alt: 108 sider

Forberedelse: Litteraturen læses i den anførte rækkefølge. De første to tekster er overordnede introduktioner til udvik-lingen indenfor den kritiske psykologi. Den tredje tekst er en diskussion – og videreudvikling af struk-turbegrebet. I den fjerde tekst diskuteres nødvendigheden af en teoretisk tilgang til analyser, og der introduceres til kritisk psykologiske analytiske strategier. De sidste to tekster er eksempler på anvendel-se af kritisk psykologi til at skabe viden om empiriske felter.


http://psychology.ku.dk/emeriti/ole_dreier/downloads/Ole_Dreier_-__Den_kritiske_psykologi.pdf

http://psychology.ku.dk/emeriti/ole_dreier/downloads/Ole_Dreier_-__Den_kritiske_psykologi.pdf

http://www.scielo.br/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0103-166X2015000300533&lng=en&nrm=iso

http://www.scielo.br/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0103-166X2015000300533&lng=en&nrm=iso

Undervisningsplan

17

Session 10


Titel: Kulturpsykologi III - Situeret læringsteori og Engeströms virksomhedsteori Underviser: Louise Bøttcher


Læringsmål:

At den studerende opnår forståelse for de nyere teorier og begreber indenfor teorier med rødder inden

for den kulturhistoriske skole. At den studerende opnår evne til at sammenligne og diskutere forskelle

og ligheder mellem forskellige teorier inden for det kulturhistoriske perspektiv.

Indhold:

Tre nyere teoridannelser inden for den kulturhistoriske skole vil blive gennemgået, med vægt på at

identificere deres dialektisk-materielle rødder, samtidig med at de med udvikling af nye begreber søger

at videreudvikle det kulturpsykologiske blik for hvordan læreprocesser blandt såvel børn som voksne er

situerede i sociale og kulturelle fællesskaber.

Forelæsningen vil blive indledt med en gennemgang af Engeströms model for læring i fællesskaber,

herunder begrebet ekspansiv læring. Dernæst vil emnet være Lave og Wengers teoretiske perspektiv om

situeret læring. Her vil blandt andet begreberne om legitim perifer deltagelse som betingelse for læring

blive gennemgået.

Endelig vil vi se på guided participation som eksempel på et lærings- og udviklingsbegreb med vægt på

kulturens betydning.

Undervejs vil de studerende blive budt med til at reflektere over ligheder og forskelle i de præsenterede

perspektiver.

Litteratur

Lave, J., Wenger, E. 1991. Situated learning. Legitimate peripheral participation. Kapitel 1, 2, s. 29-58.

30 sider.

Engeström, Y., 2001. Expansive Learning at Work: Toward an activity theoretical reconceptualization.

J. Educ. Work 14, 133–156. 24 sider Tilgængelig via biblioteket som e-ressource.

Rogoff, B. 2003. Learning through guided participation in cultural endeavors. Kapitel 8 fra The cultural

nature of human development. Oxford, New York: Oxford University Press. s. 282-326, 45 sider.


Den studerende læser den til undervisningen knyttede litteratur.


Undervisningsplan

18

Session 11


Titel: Kulturpsykologi IIII – Økologiske perspektiver på udvikling, læring og tilblivelse



Læringsmål:

De studerende skal kunne genkende de tre økologiske perspektiver på læring og udvikling som er re-

præsenteret ved Bronfenbrenners, Barkers og Gibsons teorier. De studerende skal kunne anvende og

applicere de centrale begreber fra Bronfenbrenners systemiske udviklingsteori, Barkers begreb om be-

havior settings, og Gibsons affordance begreb. Det er et mål at de studerende kan se forskelle og lighe-

der imellem de forskellige økologiske perspektiver og de studerende skal genkende og fremargumentere

implikationer af en økologisk tænkning om læring, udvikling og tilblivelse.

Indhold:

Det økologisk psykologiske perspektiv introduceres først med fokus på begrebet om behavior settings,

som formuleret af Barker. Herefter følger en indføring i Gibson’s affordance begreb, som det fortolkes

og benyttes af Costall, Richards og Bang. Senere er det Bronfenbrenner’s økologiske systemteori der

præsenteres (forholdet mellem microsystemer, meso- og exosystemer) og der trækkes tråde til moderne

socialiseringstænkning (dobbeltsocialisering). Den senere Bronfenbrenner’s teori diskuteres også kort

op i mod det empiriske felt omkring forskning i risiko/resiliens. Der opsamles på bidraget fra de for-

skellige økologiske bidrag med en eksplicitering af dialektikken og et fokus på materialitet i kontekst.

Litteratur:

Barker, R. (1968). Ecological psychology. Concepts and methods for studying the environment of hu-

man behavior (ss.1-34). “kapitel 1,2,3 (Problems of Ecological Psychology, ecological environment, samt

behavior settings” (33 sider).

Costall, A. & Richards, A. (2013) Canonical affordances: The psychology of everyday Things. The Oxford

handbook of the archaeology of the contemporary world. P. 82-93 = 11 sider.

Bang, J. (2009). An environmental affordance perspective on the study of development – artefacts, so-

cial others, and self, in Fleer, M. Hedegaard, M. Tudge, J. Childhood Studies and the Impact of Globali-

zation: Policies and Practices at Global and Local Levels. World yearbook of education. Routledge. Pp.

161-182 (kap. 9). (21 ns). Ligger på BB

Bronfenbrenner, U & Morris, P.A. (2006). The bioecological model of human development. In Da-

mon/Lerner (eds.) Handbook of child psychology: theoretical models of human development. New York

NY: Wiley. (793-828). (35 s. 45 ns).

I alt: 110 sider.


Læs den til undervisningen knyttede litteratur i nævnte rækkefølge.


Undervisningsplan

19

Session 12


Titel: Videnskabsteori II. Ontologiske positioner: Hvilket stof er vi gjort af? Underviser: Kirsten Hyldgaard Sted: Se ’Timeplaner’ på følgende link: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx

Læringsmål: Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende viden om, hvad videnskab og viden-skabelig viden overhovedet er. Hvad er et videnskabeligt subjekt og objekt (ontologi), det vil sige hvad er genstandsfeltet eller empirien for de videnskabelige undersøgelser, her med særligt fokus på psykolo-giens objekt ’psyken’, og hvordan erkender og opnår vi viden om dette objekt eller genstandsfelt (epi-stemologi), det vil sige hvilke metodiske tilgangsvinkler er befordrende for opnåelse af viden om pæda-gogisk-psykologiske forhold. Undervisningsgangen skal endvidere bidrage til viden om, i hvilken for-stand enhver videnskabelig teori og metodisk tilgang hviler på grundantagelser, som videnskaben ikke kan legitimere med egen videnskabelig teori og metode. Disse grundantagelser er snarere forudsætnin-gen for, hvad der kan komme i betragtning som empiri. Indhold: Grundantagelser inden for det pædagogisk-psykologiske felt forudsætter først og fremmest det antropo-logiske spørgsmål, det vil sige spørgsmålet om, hvori menneskets væren, menneskets ontologi består. Hvad er videnskaben psykologis objekt, kaldet psyken? Er mennesket bestemt ved psyken eller ved bio-logien? Eller er vi først og fremmest sociale væsener og bestemt ved anonyme strukturer? Eller praktisk handlende og redskabsbrugende væsener? Eller er vi først og fremmest talende, sprogbrugende væse-ner? En fundamental konflikt i det tyvende århundredes videnskaber kan tematiseres som struktur-aktørdebatten. Denne konflikt vidner om grundlæggende forskelle i, hvad der opfattes som videnssub-jekt og ikke mindst, hvad vidensobjektet er. Litteratur: Hyldgaard, K. (2006). Indledning + Struktur eller aktør? I: Videnskabsteori . En grundbog til de pæda-gogiske fag, s. 9-38 (29 s.) Hyldgaard, K. (2012). Hvilket stof er vi gjort af? Om psyken. I: Mennesket – en introduktion til filoso-fisk antropologi. Aarhus: ViaSystime, s. 179-196 (17 s.) Forberedelse til undervisningen: Litteratur knyttet til undervisningen forudsættes læst. I alt: 45 s.


Undervisningsplan

20

Session 13


Titel: Kognitionspsykologi I - Piaget’s lærings- og udviklingsteori Underviser: Andreas Lieberoth


Læringsmål:

Formålet med forelæsningen og læsningen af pensum er at give de studerende en indføring i Piagets

lærings- og udviklingsteorier, herunder individet udvikler sig i erkendemæssig henseende fra nyfødt til

voksen.

Indhold:

Piagets arbejder var ganske omfattende, og ofte svært at læse. I forelæsningen fokuseres på Piagets læ-

ringsteori og de pædagogiske konsekvenser, der kan drages af den. Piagets teori er på én gang en meget

indflydelsesrig men også udskældt teori, og forelæsningen kommer til at indeholde eksempler på nogle

af de kritikker, der er rettet mod teorien. Kritikker kan nemlig ofte bidrage til at skærpe forståelsen af de

præmisser en given teori er baseret på. Den sidste del af forelæsningen vies til at præsentere nogle ek-

sempler på, hvordan Piagets teori stadig præger feltet i dag. Herudover drøftes Piaget

som “kognitiv” teori set ved siden af mere nutidige kognitive tilgange til læring og udvikling.

Litteratur:

Piaget, J. (1972): Psykologi og erkendelsesteori, s. 7-22 = 15 ns

Piaget, J. (1972): The Principles of Genetic Epistemology, s. 19-51 = 32 ns

Piaget, J. (1966): Intelligensens psykologi, s. 11-25 = 14 ns

Bringuier, J. (2006). Samtaler med Piaget. Forlaget KLIM. 4, 5, og 6 samtale. S. 47-81 = 17 ns

Kauffmann, O. (2013): Kognitive læringsteorier i Qvortrup, A. & Wiberg, M. (red.): Læringsteori og

didaktik, København: Hans Reitzels Forlag, s. 95-123 = 28 ns.

I alt 106 ns.


Det er ikke afgørende, hvilken rækkefølge I læser dem i, men jeg ville selv foretrække at læse dem i

ovenstående rækkefølge. Det skyldes, at den første tekst skitserer, hvad det var for forskningsinteresser,

Piaget havde. Teksten kan dermed danne grundlag for at forstå de øvrige tekster og herved lette læsnin-

gen. Den sidste tekst giver en fin indføring i kognitiv læringsteori. Det er således ikke hele teksten, der

beskæftiger sig med Piagets læringsteori, men teksten bidrager til at kontekstualisere Piagets teori.

I alt 106 ns.


Undervisningsplan

21

Session 14


Titel: Kognitionspsykologi II: En bred introduktion til området



Læringsmål:

At der opnås en basal forståelse for kognitionspsykologi og de teorier, der præger dette område. At der

opnås en grundlæggende evne til at forstå et sagsområde eller problemkompleks i et kognitionspsykolo-

gisk perspektiv.

Indhold:

Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på kognitionspsykologi og området placeres i rela-

tion til beslægtede områder såsom behaviorisme. Derefter skildres og diskuteres basale tankegange og

teorier indenfor den moderne kognitionspsykologi.

Litteratur:

o Eysenck, M. (2012). Kap. 1: Introduction to cognitive psychology. I: Eysenck, M., Fundamentals

of cognition (p. 2-29). New York: Psychology Press. (27 ns)

o Miller, G.A. (1956). The magical number seven, plus or minus two: Some limits on our capacity

for processing information. Psychological Review, 63, 81–97. (25 ns). Tilgængelig via biblioteket

som e-ressource.

o Miller, G.A. (2003). The cognitive revolution: a historical perspective. Trends in Cognitive Sci-

ences, 7(3), 141-144. (6 ns). Tilgængelig via biblioteket som e-ressource.

o Nørby, S., Kyllingsbæk, S., Harms, L., & Larsen, A. (2011). Kognitionspsykologi. I: B. Karpatschof

& B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (2. udg.). København: Hans

Reizels forlag. (35 ns).

o Vauclair, J., & Perret, P. (2003). The cognitive revolution in Europe: taking the developmental

perspective seriously. Trends in Cognitive Sciences, 7(3), 284-285. (4 ns). Tilgængelig via biblio-

teket som e-ressource.

Ialt ca 97 ns.


Den til undervisningen knyttede litteratur læses. Det anbefales at læse teksterne i følgende rækkefølge:

1. Eysenck (2012), 2. Nørby et al. (2011), 3. Miller (2003), 4. Vauclair & Perret (2003) og 5. Miller

(1956). Tekst 1 til 4 introducerer kognitionspsykologi som område. Tekst 5 er en af de mest citerede

artikler indenfor kognitionspsykologi, såvel som psykologi generelt: Den er et eksempel på en klassisk

kognitionspsykologisk tekst og den har haft afgørende betydning for forståelse af korttidshukommelse.


Undervisningsplan

22

Session 15


Titel: Kognitionspsykologi III - Hukommelse og læring Underviser: Simon Nørby


Læringsmål:

At der opnås en forståelse for teorier indenfor et kognitionspsykologisk delområde, nemlig hukommel-

se. Hukommelse er centralt i forhold til læring og pædagogisk psykologi: Hvis man ikke husker noget af

det man har studeret, er det svært at tale om læring.

Indhold:

Denne forelæsning fortsætter, hvor den forrige sluttede. Væsentlige teorier og emner der berøres er

kort- og langtidshukommelse, forskellige hukommelsessystemer, faktorer af betydning for læring og

langtidshukommelse, samt falsk hukommelse.

Litteratur:

o Baddeley, A.D. (2002). The psychology of memory. I: A.D. Baddeley, M.D. Kopelman & B.A. Wil-

son (eds.) The handbook of memory disorders. (pp. 3-15). New York: J. Wiley & Sons. (20 ns).

Tilgængelig på BB.

o Bjork, E. L., & Bjork, R. A. (2011). Making things hard on yourself, but in a good way: Creating de-

sirable difficulties to enhance learning. I: M. A. Gernsbacher, R. W. Pew, L. M. Hough, & J. R.

Pomerantz (Eds.) Psychology and the real world: Essays illustrating fundamental contributions

to society. (pp. 56-64). New York: Worth Publishers. (12 ns) Tilgængelig på BB.

o Eysenck, M. (2012). Kap. 4: Short-term and working memory. Kap. 5: Learning and long-term

memory. I: Eysenck, M., Fundamentals of cognition (p. 118-179). New York: Psychology Press.

(61 ns).

o Lindsay, D.S., Hagen, L., Read, J.D., Wade, K.A., & Garry, M. (2004). True Photographs and False

Memories. Psychological Science, 15(3), 149-154. (10 ns). Tilgængelig via biblioteket som e-

ressource.

o Roediger, H.L., & Karpicke, J.D. (2006). Test-Enhanced Learning: Taking Memory Tests Im-

proves Long-Term Retention. Psychological Science, 17 (3), 249-255. (12 ns). Tilgængelig via

biblioteket som e-ressource.

I alt: 115 sider.


Det anbefales at læse teksterne i følgende rækkefølge: 1. Eysenck (2012): Chap. 4 & 5, 2. Baddeley

(2002), 3. Bjork & Bjork (2011), 4. Lindsay et al. (2004), 5. Roediger & Karpicke (2006). De første 3

tekster introducerer hukommelse og læring. De sidste 2 artikler er konkrete studier, der undersøger

aspekter vedrørende henholdsvis falsk hukommelse og en faktor af betydning for læring, nemlig test-

ning. De sidste to artikler giver dels viden om hukommelse og læring, men kan også læses som eksem-

pler på typiske forskningsartikler indenfor kognitionspsykologien, dvs. er eksempler på den empiriske

eksperimentelle metode, der er fremherskende indenfor feltet.


Undervisningsplan

23

Session 16


Titel: Neuropsykologi, del I: Introduktion til feltet



Læringsmål:

At der opnås en basal forståelse for hvad neuropsykologi beskæftiger sig med, og kan bruges til, herun-

der både fordele og problematikker ved hjerneforskning. At der opnås viden om hjerne og hukommelse

samt hjerne og emotioner.

Indhold:

Neuropsykologi er det felt der, med udgangspunkt i studier af raske såvel som syge (typisk hjerneskade-

de) mennesker, søger at beskrive og forstå hjernen, samt forholdet mellem hjernen og psykiske fæno-

mener såsom hukommelse og emotioner. Neuropsykologi er et selvstændigt felt, men også et felt, der i

tiltagende grad bliver knyttet til kognitionspsykologi. Neuropsykologi defineres som felt og sammenlig-

nes med relaterede områder som kognitionspsykologi. Derefter gives der en kort indføring i grundlæg-

gende hjerneanatomi, og der lægges vægt på, hvilke funktioner forskellige hjerneområder har. Forsk-

ning i kort- og langtidshukommelse præsenteres (i forlængelse af de kognitionspsykologiske forelæs-

ninger tidligere). Endelig præsenteres neuropsykologisk udforskning af emotioner.

Litteratur:

o Blakemore, S.J., & Frith, U. (2005). The learning brain: Lessons for education: a précis. Deve-lopmental Science, 8 (6), 459–465. (ca. 8 ns). Tilgængelig via biblioteket som e-ressource.

o Dalgleish, T. (2004). The emotional brain, Nature, 5, 582-589. (ca. 9 ns). Tilgængelig via biblio-teket som e-ressource.

o Gerlach, C. et al. (2009). Neuropsykologi: Begrebernes og metodernes historie og udvikling. I: Klinisk neuropsykologi. A. Gade et al. (red.), (s. 2-12), København: Frydenlund. (ca. 10 ns). Tilgængelig på BB.

o Squire, L. R. and Dede, A. J. O. (2015). Conscious and Unconscious Memory Systems. In E. Kandel, Y. Dudai, & M. Mayford (Eds.) Perspectives in Biology: Learning and Memory. Cold Spring Harbor Laboratory Press, 1-14. (ca. 20 ns.). Tilgængelig som pdf hvis der søges på titlen via google.

o Steffesen, B. & Shilhab, T.S.S. (2007). Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis. I: T.S.S. Shil-hab & B. Steffensen (red.) Nervepirrende Pædagogik. (s. 13-32), København: Akademisk For-lag. (ca. 21 ns).

o Tulving, E. (2002). Episodic memory: From mind to brain. Annual review of psychology, 53, 1-

25. (ca. 35 ns). Tilgængelig via biblioteket som e-ressource.

I alt: 102 ns.



1. Gerlach et al. (2009), 2. Steffesen & Shilhab (2007), 3. Blakemore & Frith (2005), 4. Squire & Dede

(2015), 5. Tulving (2002), 6. Dalgleish (2004). De første tre artikler giver en indføring i neuropsykolo-

gi. De efterfølgende to artikler beskæftiger sig med hukommelse. Endelig ser den sidste artikel på emo-

tioner.


Undervisningsplan

24

Session 17


Titel: Neuropsykologi II - Nyere udviklingsneuropsykologi Underviser: Louise Bøttcher


Læringsmål:

At den studerende opnår en basal forståelse for hvordan neurobiologiske og neuropsykologiske forhold

er med til at rammesætte læring, udvikling og tilblivelse for børn. Den studerende skal opnå forståelse

af de grundlæggende begreber inden for nyere udviklingsneuropsykologi. Introduktionen til nyere bør-

neneuropsykologi skal endvidere give den studerende en grundlæggende evne til at forstå hvilke vinkler

og aspekter af et sagsområde eller problemkompleks det udviklingsneuropsykologiske perspektiv bely-

ser.

Indhold:

Indholdet bygger videre på teorier og begreber præsenteret i den første forelæsning om neuropsykologi.

Forelæsningen vil blive indledt med en kortere historisk rammesætning af fremkomsten af en særlig

neuropsykologi om børn, men hovedvægten i forelæsningen vil ligge på de begreber, der præsenteres i

litteraturen knyttet til undervisningsgangen og hvordan de tilsammen udgør en biologisk og neuropsy-

kologisk funderet udviklings- og læringsforståelse. Et centralt omdrejningspunkt vil være neural plasti-

citet som en almindelig udviklingsmekanisme og en forståelse af hvordan såvel biologi som erfaring

spiller ind på den neurale plasticitet.

ADHD vil blive inddraget som et klinisk og praktisk eksempel på hvordan neuropsykologiske teorier

kan være med til at forklare aspekter af en problemstilling, men også hvordan de neuropsykologiske

forklaringsmodeller kan grænse op til og behøve supplement fra andre pædagogisk-psykologiske teorier

i et praksisperspektiv.

Litteratur:

Anderson, V., Northam, E., Hendy, J., Wrennall, J. 2001. Developmental Neuropsychology. A clinical

approach. Kapitel 1. Hove: Psychology Press, s. 3-37.

Karmiloff-Smith, A 1998 Development itself is the key to understanding developmental disorders.

Trends in the cognitive sciences. S. 389-398. (svarer til 20 normalsider) Tilgængelig via biblioteket som

e-ressource.

Habekost, T. 2010. ADHD: En neurobiologisk forstyrrelse? Psyke & Logos, 31(2), s. 647-667

Tilgængelig via biblioteket som e-ressource.

Hansen, M. V. 2009. Hjernens modning og den kognitive udvikling. Kognition og pædagogik, 19(72), s.

60-68. Ligger på BB.

I alt: 82 ns


Den studerende læser den til undervisningen knyttede litteratur. De studerende indbydes til at komme

med ønsker til begreber, de gerne vil have forklaret i forbindelse med forelæsningen. Studerende i Kø-

benhavn bedes indsende ønsker senest 31.10, studerende i Aarhus bedes indsende ønsker senest 2.11 til

[email protected]


Undervisningsplan

25

Session 18


Titel: Positiv psykologi



Læringsmål:

At der opnås en basal forståelse for positiv psykologi som en ny retning indenfor psykologien, samt for

de muligheder og udfordringer, der knytter sig til at være en ny retning. At der opnås viden om væsent-

lige emner, der behandles indenfor den positive psykologi. At der opnås en grundlæggende evne til at

forstå et sagsområde eller problemkompleks i et positivt psykologisk perspektiv.

Indhold:

Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på positiv psykologi og området placeres i relation

til humanistisk psykologi. Positiv psykologis baggrund og formålserklæring skildres og væsentlige em-

ner såsom lykke og personlige ressourcer introduceres. Både potentialer i og kritik af positiv psykologi

berøres. Den sidste del af forelæsningerne vil koncentrere sig om et emne der er centralt indenfor posi-

tiv psykologi, nemlig positive emotioner.

Litteratur:

o Fredrickson, B.L. & Branigan, C. (2005). Positive emotions broaden the scope of attention and thought–action repertoires. Cognition and Emotion, 19(3), 313-332. (30 ns). Tilgængelig via biblioteket som e-ressource.

o Harmon-Jones, E., Gable, P. A., & Price, T. F. (2013). Does negative affect always narrow and positive affect always broaden the mind? Considering the influence of motivational intensity on cognitive scope. Current Directions in Psychological Science, 22(4), 301–307. (10 ns). Tilgænge-lig via biblioteket som e-ressource.

o Kesebir, P., & Diener, E. (2008). In pursuit of happiness: Empirical answers to philosophical questions. Perspectives on psychological science, 3 (2), 117-125. (11 ns). Tilgængelig via bibli-oteket som e-ressource.

o Kristjansson, K. (2012). Positive Psychology and Positive Education: Old Wine in New Bottles? Educational Psychologist, 47 (2), 86–105. (30 ns). Tilgængelig via biblioteket som e-ressource.

o Nørby, S. & Myszak, A. (2014). Indledning: om antologiens fokus og indhold. I: S. Nørby & A. Myszak, Positiv psykologi: en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer (s. 13-24). København: Hans Reitzel. (11 ns).

o Seligman, M.E.P. & Csikszentmihalyi, M. (2000). Positive psychology: An introduction. American Psychologist, 55, 5-14. (13 ns). Tilgængelig via biblioteket som e-ressource.

I alt ca. 105 sider.



1. Seligman & Csikszentmihalyi (2000), 2. Nørby & Myszak (2014), 3. Kesebir & Diener (2008), 4.

Kristjansson (2012), 5. Fredrickson & Branigan (2005), 6. Harmon-Jones m.fl. (2013). De første 4 tek-

ster introducerer og giver et overblik over positiv psykologi. De sidste 2 tekster fokuserer på positive

emotioner.


Undervisningsplan

26

Session 19


Titel: Akademisk argumentation i universitets opgaver



Læringsmål: At styrke de studerendes greb om faglig teoretisk argumentation i universitetsopgaver, bl.a. med hensig-

ten at lære de studerende at analysere et argument og skelne mellem fremlæggelse, præsentation, ana-

lyse og diskussion af en faglig problemstilling

Indhold: Teksterne om argumentationsteori gennemgås og præsenteres mhp at danne rammeværk for argumen-tationslogikken i stærke argumenter og svage argumenter. Pointerne fra teksterne om argumentations-teori eksemplificeres med udgangspunkt i eksempler på den opgave de studerende skal lave på modul A. God og mangelfuld argumentation diskuteres og trænes og der gives tips til do’s and don’ts i universitets opgaver.

Litteratur knyttet til undervisningen: LeBlanc, Jill (1998) Thinking clearly – a guide to critical reasoning. Kapitel 1 og 2, identifying argu-ments,+ standardizing arguments. Norton & Company Inc. s. 1-52 (50 sider) Walton, D. (2006) Fundamentals of critical argumentation – critical reasoning and argumentation.

Kap. 4. Argument diagramming. Cambridge University Press. 138-172 (34 sider).


Læs teksterne i ovenstående rækkefølge

I alt 84 sider


https://www.statsbiblioteket.dk/au/#/search?query=barcode:400015513762

https://www.statsbiblioteket.dk/au/#/search?query=barcode:4007025497

Undervisningsplan

27

Workshop

Dato og klokkeslæt: 22.11.2016 kl. 9-15 (Kbh.) & 23.11.2016 kl. 10-16 (Aarhus)

Titel: Eksamenstræning – akademisk mundtlig argumentation og eksamensforberedelse

Undervisere: Helle Hvass/Ditte Winther-Lindqvist


Læringsmål:

De studerende kender til forskelle og ligheder mellem skriftlig akademisk argumentation og mundtlig

akademisk kommunikation. De lærer og træner metoder til at forberede og fremlægge mundtlige eksa-

mensoplæg og til at indgå i mundtlige diskussioner til eksamen.

Indhold:

Undervisningen er tilrettelagt som en workshop. Vi arbejder med argumentationen i de studerendes

øvelsesrapporter, med argumentet som styrende for eksamensforberedelsen og med argumentation,

struktur og sprog i det mundtlige eksamensoplæg og den efterfølgende diskussion med eksaminator og

censor. De studerende træner mundtlig fremlæggelse og får/giver feedback i små grupper.

Litteratur:

Der er ingen læsning knyttet til workshoppen


Undervisningsplan

28

Session 20


Titel: Poststrukturalisme I - Introduktion Underviser: Nina Hein


Læringsmål: At introducere de studerende for grundlæggende poststrukturalistiske perspektiver på læring og tilbli-velse, således at de studerende kan få indblik i og forståelse for poststrukturalismens grund-begreber og anvendelsesmuligheder i pædagogisk psykologiske kontekster. Indhold: Undervisningen sigter imod at give indsigt i poststrukturalismens grundtanker og -begreber med fokus på de spørgsmål, der har præget poststrukturalismens teoretiske udvikling inden for det pædagogisk psykologiske felt. Forelæsningen tager udgangspunkt i en gennemgang af poststrukturalismens hoved-opmærksomheder, hvor der rettes særligt fokus på begreberne diskurs, magt, subjektivering og sand-hed. Litteratur knyttet til undervisningen: Simonsen, D.G. (1996) ”Som et stykke vådt sæbe mellem fedtede fingre” I. Kvinder, Køn & Forskning, nr. 2. Odense, Syddansk Universitetsforlag. s. 29-50. 21 sider. Tilgængelig via biblioteket som e-ressource. Stormhøj, C. (2006) Poststrukturalismer- videnskabsteori, analysestrategi, kritik. København, For-laget Samfundslitteratur. s. 13-27. 16 sider. Ligger på BB. Foucault, M. (1977) Discipline and Punish. The Birth of the Prison. London, Penguin Books. s. 170-195. 25 s / 37 ns. Davies, B. & Dormer, S. Gannon, S. & Laws, S. Rocco, S. Taguchi, H. McCann, H. (2001a) “Be-coming Schoolgirls- The Ambivalent Project of Subjectification” In. Gender and Education, Vol. 13, Issue 2. S. 167-182. 15 s /22ns. Tilgængelig via biblioteket som e-ressource. Søndergaard, D.M. (2003) Subjektivering og nye identiteter – en psykologi i et pædagogisk felt. I Kvin-der, Køn & Forskning nr. 4 s. 31-47. 16 sider. Tilgængelig via biblioteket som e-ressource. I alt 112 sider. Forberedelse til undervisningen: Læsning af teksterne. Det anbefales at teksterne læses i nævnte rækkefølge. De to første tekster præsen-terer poststrukturalismen som retning og giver en bred indføring til denne teoritradition. Michel Fou-cault er en af de primære repræsentanter for poststrukturalismen, og i den valgte tekst bliver der særligt sat fokus på forståelsen af magt og diskurs. Teksten af Davies et al. skal læses som et eksempel på post-strukturalistisk inspireret forskning inden for en pædagogisk psykologisk kontekst. Og teksten af Dorte Marie Søndergaard giver en introducerende forklaring af, hvordan man kan forstå og nærme sig pæda-gogisk psykologiske problemstillinger teoretisk og empirisk med begreber hentet i post-strukturalistiske perspektiver.


Undervisningsplan

29

Session 21


Titel: Poststrukturalisme II - Socialkonstruktionisme Underviser: Nina Hein


Læringsmål: At introducere de studerende for socialkonstruktionistiske perspektiver på læring og tilblivelse. Indhold: De studerende præsenteres indledningsvist kort for nogle af de bevægelser i synet på videnskab, som har præget den sidste del af 1900-tallet og som den socialkonstruktionistiske tænkning historisk må forstås i forhold til og som en reaktion på. Med afsæt i dette introduceres det grundlæggende syn på viden(skab), virkelighed og subjekters tilblivelse, som kendetegner de socialkonstruktionistiske per-spektiver, samt de heraf følgende for retningen karakteristiske erkendelsesinteresser og forsknings-spørgsmål. Desuden introduceres der til den narrative psykologi som en del af den konstruktionistiske tænkning om menneskelig væren og tilblivelse. Litteratur knyttet til undervisningen: Gergen, Kenneth (1985): The Social Constructionist Movement in Modern Pyschology. I: American Psychologist 40 (3). (9 s.). Tilgængelig via biblioteket som e-ressource. Kvale, Steinar (1995): Postmodern Psychology: A contradiction in terms? I Psychology and post-modernism. (Kvale, Steinar, ed.), SAGE Publications, London. (26 s.). Søndergaard, Dorte Marie (1996): Social konstruktionisme – et grundlag for at se kroppen som tegn. I Sosiologi i dag, nr. 4, Oslo. (24 s.). Davies, Bronwyn & Rom Harré (1990/2000): Positioning: The Discursive Production of Selves. I: Jour-nal for the Theory of Social Behaviour, vol. 20, no. 1 (19 s /28ns.). Tilgængelig via biblioteket som e-ressource. Bruner, Jerome (2002): The narrative creation of self. Kap 3. i Making Stories. Law, Literature, Life. Harvard University Press s. 63-87. (24 s.) I alt 119 sider. Forberedelse til undervisningen: Læsning af teksterne. Det anbefales at teksterne læses i nævnte rækkefølge.


Undervisningsplan

30

Session 22

Dato og klokkeslæt: 5.12.2016 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) og 7.12.2016 kl. 11.30-14.15 (Aarhus)

Titel: Videnskabsteori III. Forholdet mellem ontologi og epistemologi Underviser: Kirsten Hyldgaard Sted: Se ’Timeplaner’ på følgende link: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx

Læringsmål: Denne undervisningsgang skal som opfølgning på session 12 bidrage til at give den studerende viden om forholdet mellem ontologiske spørgsmål (hvad noget er, om det er, hvordan det er) og epistemologiske spørgsmål (givet at noget er, hvordan opnår man så viden om dette). Målet er en fortsat bearbejdning af, hvad videnskabelig viden overhovedet er til forskel fra andre former for viden (praktisk erfaring, intuitiv viden, den form for viden, der findes i kunsten og filosofien). Undervisningsgangen skal endvi-dere bidrage til viden om, hvorledes videnskabelige objekter kan være ”konstruerede”, dvs. ikke kan siges at være uafhængigt af det videnskabelige perspektiv. Forholdet mellem ontologi og epistemologi skal fremstilles på baggrund af den klassiske struktur-aktørdebat, dvs. spørgsmålet om, hvad eller hvem, der er determinerende for forestillinger om verden, og hvad der forårsager handlinger i samme – er det subjektets interesser, motiver, fortolkninger i og af situationen og driftsmæssige tilbøjeligheder, eller er det anonyme strukturer, systemer, diskurser, der determinerer handlinger. Klassiske positioner findes sjældent i ren form i aktuelle psykologiske positioner, så formålet er at kunne genkende og skelne disse klassiske positioner, hvor de forefindes i diverse blandingsformer i aktuel psykologisk forskning og tænkning. Indhold: Forholdet mellem spørgsmålet om væren (ontologi) og videnskabelig viden (epistemologi) og struktur-aktørdebatten skal anskueliggøres på baggrund af forskellen mellem en fænomenologisk/hermeneutisk og en strukturalistisk tilgang til det empiriske objekt. Hvordan kan man overhovedet vide noget på vi-denskabelig vis om andres (eksempelvis børns) oplevelser og fortolkninger af en given situation, altså den andens 1. personsperspektiv? Hvis objektet derimod kun findes i kraft af det videnskabelige per-spektiv, som når man taler om strukturer og systemer, hvordan kan man så hævde, at der er tale om videnskabelig viden? Litteratur: Hyldgaard, K (2006). Fænomenologi. Videnskabsteori – en grundbog for de pædagogiske fag, s. 39-64 (25 s.) Hyldgaard, K (2006). Strukturalisme. Videnskabsteori. En grundbog til de pædagogiske fag, s. 65-92 (27s) I alt: 52 ns. Forberedelse til undervisningen: Litteratur knyttet til undervisningen forudsættes læst


Undervisningsplan

31

Session 23

Dato og klokkeslæt: 6.12.2016 kl. 8.15-13.00 (Kbh.) & 15.12.2016 kl. 10.15-16.00 (Aarhus) Titel: opsamling, evaluering eksamen og panel



Læringsmål:

At give de studerende mulighed for at genopfriske centrale elementer af efterårets undervisning samt

mulighed for at rejse teoretiske spørgsmål til panelet, bestående af Modul As koordinatorer. Målet er at

de studerende får et opsummerende overblik over og en metaforståelse for pædagogisk psykologi som

teoretisk felt. Endvidere tages de første skridt til hvad de studerende videre skal beskæftige sig med på

studiet – metode og analyse (modul B og C).

Indhold:

Væsentlige begreber og hovedstrømninger indenfor den pædagogiske psykologi repeteres og søges pla-

ceret i en videnskabsteoretisk ramme.

Undervisningens indhold, form og niveau gøres til genstand for diskussion og evaluering (konstruktiv

kritik og ros).

Praktisk information om eksamen etc. præsenteres ultrakort og forventes i øvrigt afklaret på lab-

holdene, mens panelet stiller sig til rådighed for faglige konceptuelle afklaringer af pensum.

Litteratur:

Ingen læsning af ny litteratur


Gennemse dine noter og repeter kernebegreber for de forskellige teoretiske tilgange til pædagogisk psy-

kologi som de er udvalgt og præsenteret for Jer på modul A. forbered et spørgsmål/en undren eller re-

fleksion til Ditte W-L, Louise B, og/eller Simon Nørby til brug for paneldiskussion.


undervisningsplan (30 ects)...undervisningsplan københavn og aarhus, efterår 2016 modul a:...

Documents