USE SPACE

Midlertidighed, byudvikling &

åben innovation

Indhold

Forord 3

Åben innovation – hvad og hvorfor? 5

Innovation i byggeriet– et uforløst potentialeAf Lennie Clausen & Marie Louise Hansen 6

Bliv en del af Innosite 9

Konkurrencen 12Juryen 13

1. præmie: Mesh 142. præmie: KA11 183. præmie: TUBE 20

Umbrella Frame 24Blank Canvas 25use_space – use_things 26Tubes v. II 27Xubo 28Super Office 29Office in your bag 30Nodes of attraction 31Folable walls and descending shelves 32Easy & Mobile 33

Byudvikling og innovationAf Jesper Koefoed-Melson 37

Ganske enkelt meningsfuldt Af Kristian Ravn-Ellestad 39

Det midlertidiges nødvendighedAf Bettina Lamm 40

Af Tina Vestermann 43

Billedtekster og fotokrediteringer 46

Kolofon 47

På sporet af væsensforskelle og fællestræk i midlertidig arkitektur

2

Fleksible løsninger til midlertidig brug af tomme bygninger

skabt gennem åben innovation

Du ser dem i stort set alle byer – de efterladte, nedslidte og tomme bygninger der ligger tilbage, i takt med at industrien flytter ud af byerne og efterlader funktionstømte arealer og bygninger. Men ser du også potentialerne i de tomme bygninger?

Denne publikation sætter fokus på midlertidig brug af tomme bygninger og på, hvordan man med få midler og et minimum af tid kan gøre en tom bygning klar til anvendelse og nye aktiviteter, og på den måde bruge tomme bygninger som udgangspunkt for udviklingen af vores byer.

Omdrejningspunktet er konkurrencen USE SPACE, der løb af stablen på den åbne innovationsplatform Innosite.dk i foråret 2013 i et samarbejde mellem organisationen Givrum.nu og foreningen Byens Rum. I konkurrencen har danske og internationale bidragsydere givet deres bud på innovative, fleksible og billige løsninger til, hvordan man kan omdanne et 800 m² stort loftsrum i et tomt pakhus på hav­nen i Aalborg til et midlertidigt arbejdsfællesskab for aktører, der arbejder med byudvikling.

Innosite er en webbaseret innovationsplatform, hvor virk­somheder og organisationer kan inddrage eksterne aktører i deres udviklingsproces og derved få løsninger og input, der er tænkt ud over egne grænser.

Innosite er den første åbne innovationsplatform i Danmark målrettet byggebranchen, og ønsket med denne publikation er, at mange flere af branchens udviklingsorienterede aktører vil blive inspireret til at prøve kræfter med åben innovation – hvad enten man som virksomhed eller organisation sidder med et udviklingsbehov og ønsker hjælp udefra, eller man

ønsker at bidrage med innovative løsninger på byggeriets udfordringer og dermed være med til at drive udviklingen sammen med andre.

På de følgende sider kan du læse mere om åben innovation i byggeriet og innovationsplatformen Innosite. Derudover præsenteres de tre vinderforslag samt 10 udvalgte idéer fra USE SPACE­konkurrencen. Afslutningsvist sætter en række eksperter begrebet midlertidighed under lup med fokus på potentialerne ved midlertidig arkitektur, på midlertidighed som metode til innovation og på, hvorfor det er væsentligt for både samfundet og borgerne at ibrugtage de tomme bygninger og dermed skabe værdifuld byudvikling.

God læselyst!

Innosite – åben innovation i byggeriet.

Et ini tia tiv af Realdania og Energistyrelsen med Dansk Arkitektur Center som operatør.

Innosite.dk er en åben innovationsplatform, der matcher behovet for udvikling med de gode idéer ud fra en åben innovationsmetode, hvor virksom heder og organisationer inddrager ekstern viden og aktører i deres udviklingsproces. Udviklings opgaverne stilles i form af konkurrencer på websitet, og det er herefter sitets brugere, der kommer med idéer og løsninger på udfordringen.

USE SPACE

3

Åben innovation

Åben innovation er et begreb, der bruges i virksom-hedsudvikling, og som opfordrer virksomheder og organisationer til at inddrage eksterne aktører og viden i deres udviklingsprocesser.

En åben innovationsproces kan være værdifuld for virk ­ somheder og organisationer, der ønsker at bryde igen­nem med nye løsninger, hvad enten det handler om nye produkter, processer, nye måder at sælge på eller nye måder at organisere sig på.

Nye innovationsmetoder

I disse år sker der et afgørende skift i, hvor innovation finder sted, og hvad der driver den. Udvikling og inno­vation er i de fleste brancher blevet en kompleks affære med stigende krav til reduceret udviklingstid, færre øko nomiske ressourcer og behov for at ramme rigtigt første gang.

For at (for)blive innovative og konkurrencedygtige i deres marked rækker flere og flere virksomheder derfor ud til eksterne aktører. Dette, kombineret med mulighederne for sociale netværk på internettet, har resulteret i en række åbne innovationsplatforme, der gør det lettere at inddrage f.eks. brugere og eksperter

i en udviklingsproces og at dele, indsamle og udvælge idéer og løsninger både billigere og hurtigere end ved traditionelle innovationstilgange.

Bryd barrieren

Byggebranchen er ikke kendt for at være en af de mest innovative brancher, og brugen af åbne innovations­metoder har hidtil været benyttet i begrænset omfang. En årsag kan være, at byggebranchen består af mange små virksomheder, hvor det at arbejde med åben inno ­ vation kræver kompetencer og ressourcer, som virk­som heden ikke besidder. Det kan derfor være en stor barriere at engagere sig i innovation – og dermed også åben innovation – og derfor udnyttes branchens inno­vationspotentiale ikke fuldt ud. Men at åbne for input udefra behøver ikke være hverken bekostelig eller res sour cekrævende.

Øvelsen ligger i at se muligheder i, hvor og hvordan samarbejdet og videndelingen kan finde sted.

Hvad og hvorfor?

5

Innovation i byggeriet Et uforløst potentialeAf Lennie Clausen, projektleder, Realdania & Marie Louise Hansen, kontorchef, Energistyrelsen

Hvorfor nøjes med egne idéer, når hele verden står til rådighed? Med innovationsplatformen Innosite har byggebranchens aktører fået mulighed for at skabe udvikling og løsninger ud fra en åben innovations-metode. Målet er, at mange flere følger trop.

Analyser viser, at innovative virksomheder generelt har større produktivitet end de virksomheder, der ikke arbej der med innovation. Og at åben innovation har en signi fikant positiv indflydelse på virksomhedens evne til at skabe værdi gennem innovationsaktiviteter. Men selvom tallene taler deres tydelige sprog, så viser andre tal at under 40% af virksomhederne i bygge­ og anlægsbranchen arbejder med innovation. Og kun 17% af disse arbejder med åben innovation (forstået som det at samarbejde om innovation). Der er med andre ord et kæmpe uforløst potentiale i at tænke åben innova tion ind i byggeriet.

Innosite – åben innovation i byggeriet

Et af svarene på, hvordan byggebranchen bliver mere innovativ, er øget samarbejde – både på tværs af byggeriets værdikæde og mellem byggeriets virksom­heder og forskningsinstitutioner. Innovationsplatformen Innosite.dk blev lanceret i slutningen af 2011 som den

første åbne innovationsplatform i Danmark målrettet byggebranchen. Bag initiativet står Realdania og Energistyrelsen, mens selve platformen er udviklet og drevet af Dansk Arkitektur Center.

Når Realdania og Energistyrelsen vælger at stå bag Innosite, er det grundet en tro på, at innovation er vejen frem – også for byggeriet. Formålet med Innosite er at styrke innovationen i byggesektoren gennem viden­deling og samarbejde på tværs af forskellige aktører, fagligheder, nationaliteter og brancher og dermed sikre udviklingen af nye løsninger, som ikke kan opstå ud fra silotænkning og in­house udvikling.

På Innosite.dk får private som offentlige virksomhed­er og organisationer mulighed for at stå bag en åben innova tionskonkurrence og få input og løsninger udefra, så viden fra eksterne samarbejdspartnere i form af kunder, brugere, leverandører, uddannelses­ og forsk­ningsinstitutioner m.v. bliver brugt aktivt i innovations­processen.

Innosite er skabt med øje for byggeriet, men er åben for input fra alle aktører, brancher, fagligheder og nationa li ­teter og har pt. over 1.700 brugere fra hele verden med

6

Innovation i byggeriet Et uforløst potentialeAf Lennie Clausen, projektleder, Realdania & Marie Louise Hansen, kontorchef, Energistyrelsen

60% af byggeriets virksomheder arbejder

ikke med innovation, og83% af de innovative

virksomheder arbejder ikke med åben innovation

vidt forskellige faglige baggrunde og ekspertiser. Siden lanceringen har der pt. været afholdt 10 konkurrencer på innovationsplatformen i samarbejde med bl.a. GI, Enemærke & Petersen, Roskilde Festival, Metroselska­bet og Nordisk Center for Glas, hvor sitets brugere har været med til at udvikle innovative og kreative løsninger til alt fra bedre boliger til nye busstoppesteder og mid­lertidige byrum.

Uforløst potentiale

60% af byggeriets virksomheder arbejder ikke med innovation, og 83% af de innovative virksomheder har endnu ikke har fået øjnene op for at øge deres innova­tionsperformance gennem åben innovation. Forhåbent­lig kan Innosite anspore mange flere innovations­ og udviklingsorienterede virksomheder og organisationer til at prøve kræfter med en åben innovationskonkur­rence, så innovationen i den danske byggesektor kan styrkes og forenes med de utallige gode, innovative og kreative idéer, som er derude.

Tallene i artiklen stammer fra en analyse af potentialet i åben innovation i byggeriet foretaget af rådgivnings­virksomheden Smith Innovation for Innosite i juni 2013 baseret på virksomheder i bygge­ og anlægsbranchen.

Analysen er baseret på tilgængeligt datamateriale fra bl.a. Danmarks Statistik og analyserne: – Open Innovation in Europe: effects, determinants and policy udarbejdet af INNO­Grips for Europakommissionen i 2011.

– Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation udarbejdet af Forsknings­ og Innovationsstyrelsen i 2010.

– Analyse af den danske byggesektor. Hovedrapport udarbejdet af Deloitte for Energistyrelsen i 2013.

7

Innosite matcher behovet for innovation med de gode idéer. Som en del af Innosite kan du være med til at styrke innovationen i byggeriet, hvad enten du søger innovative løsninger eller har de gode idéer.

Innovationsplatformen Innosite.dk gør det nemt at dele, kva lificere og udvælge idéer – til fordel for dem, der har behov for udvikling, og dem, der bidrager med løsning er ne. I takt med at stadig flere virksomheder og organisationer har delt deres udfordringer på innovationsplatformen, er sitets community af brugere vokset til over 1.700 og består af en bred vifte af fagligheder fra hele verden.

Har du lyst til at blive en del af Innosite og bidrage til løs ­ ning en af en given udfordring, skal du oprette dig som bruger på sitet. Herefter kan du komme med dine konkrete løsningsforslag til de forskellige konkurrencer på platformen, eller du kan kommentere på andre brugeres idéer og dermed tage del i udviklingsprocessen sammen med andre.

Private eller offentlige virksomheder eller organisationer, der ønsker at stå bag en åben innovationskonkurrence på Innosite, skal kontakte Dansk Arkitektur Center og høre nærmere om mulighederne.

Aktiviteterne på den online platform understøttes af en række fysiske offline­arrangementer som seminarer, kon­fe rencer, idésaloner og udstillinger, hvor vi sætter fokus på potentia lerne ved den åbne innovationsmetode og resul ­ ta terne af de enkelte konkurrencer.

Læs mere på www.innosite.dk

Bliv en del af Innosite

9

Konkur rencen

Hvordan kan man omdanne et gammelt pakhus på Øster Havn i Aalborg til et fleksibelt og midlertidigt arbejdsfællesskab?

Når tomme bygninger skal tages midlertidigt i brug, kræver det ofte hårdt arbejde, god tid og betydelige ressourcer – en investering der ikke altid harmonerer med den usikkerhed, der er forbundet med risikoen for, at bygningen på et tids­punkt skal forlades igen, ofte med kort varsel.

Rent indretningsmæssigt kan det også være en udfordring, at tomme industribygninger oftest består af store, rå fabriks­rum, der er svære at omdanne til mindre lokaler. Så hvordan kan man gøre det lettere og billigere at åbne dørene for nye aktiviteter i tomme bygninger?

Fra fabriksrum til midlertidigt arbejdsfællesskab

Konkurrencen USE SPACE har taget afsæt i et tomt og bevaringsværdigt pakhus på Østre Havn i Aalborg, hvor foreningen Byens Rum i efteråret 2013 slår dørene op til et midlertidigt eksperimentarium for brugerdreven byudvikling. Tanken med Byens Rum er at skabe en tværfaglig og ufor­mel ramme, hvor eksisterende og kommende grupper med interesse for byudvikling kan mødes, debattere og forme byens fremtid gennem konkrete projekter.

Konkret efterspurgte konkurrencen innovative designløs­ninger på, hvordan pakhusets 2. sal – et 800 m² loftsrum med trægulv og træloft – kunne omdannes til et fleksibelt og midlertidigt arbejdsfællesskab, hvor husets brugere kan arbejde side om side i kontorer, mødelokaler, atelierer og andre former for arbejdsrum.

Pakhuset er blevet gennemrenoveret og stillet midlertidigt og gratis til rådighed af entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S.

Der indkom i alt 55 løsninger til konkurrencen indsendt af folk fra hele verden. De tre præmierede forslag samt 10 andre er præsenteret på de følgende sider. Samtlige forslag kan ses på www.innosite.dk

Bedømmelseskriterier

For at kvalificere sig til konkurrencen skulle løsningen: – kunne opdele store rum i mindre arbejdsrum – være nytænkende og funktionel – være fleksibel, flytbar og kunne bruges i forskellige rammer – være billig og nem at producere og montere – gerne bygge på en bæredygtig tankegang

Herudover blev forslagene vurderet i forhold til: – innovation – realiserbarhed – æstetik – holdbarhed – multifunktionalitet

Præmiering

Vinderprojektet realiseres til en samlet værdi på 20.000 kr. Derudover er der uddelt en anden­ og tredjeplads i konkurrencen.

Konkurrencen fandt sted den 13. marts – 29. april 2013.

12

Juryen

Annette Rosenbæk

Byplanlægger i Aalborg Kommune og projektleder for byomdannelsen på Østre Havn i Aalborg

Asger Enggaard

Direktør i A. Enggaard A/S, der er en af de største entreprenører, udviklere og ejendomsinvestorer i Nordjylland

Benny Jepsen

Uddannet arkitekt, medstifter af Bureau Detours og partner i egen tegnestue, Tejlgaard & Jepsen

Jesper Koefoed-Melson

Partner i Givrum.nu, der har etableret sig som en væsentlig aktør inden for brugerdreven byudvikling og ibrugtagning af tomme bygninger

Kristian Ravn-Ellestad

Formand for foreningen Byens Rum samt kreativ entreprenør, kunstner og kulturel ildsjæl bosat i Aalborg

Nicolai Carlberg

Uddannet etnolog og medstiftende partner i rådgivningsbureauet Carlberg/Christensen, der arbejder med byudvikling, planlægning og arkitektur

Læs mere om juryen på www.innosite.dk

13

Rustikke armeringsnet er USE SPACE-konkur ren cens vinderbud på de optimale rammer for et midlertidigt arbejdsfælles skab. Nettene er billige at an skaffe, nemme at montere og lette at anvende i nye omgivel-ser. Projekt ets enkle design giver samtidig kontorets bruge re mulighed for at bygge videre på idéen.

En skabelon snarere end et projekt – sådan betegnes vinder ­ projektet Mesh af dets to udviklere, Mads Windfeldt og Mads Lützen. Helt enkelt går idéen ud på at anvende traditionelle arme rings net fra byggepladsen som rumdeler i opbygningen af det midlertidige arbejdsfællesskab. Det er en fleksibel og bruger venlig løsning, da nettene nemt kan på­ og afmonteres i loftet med stålwires. Brugerne kan derfor hurtigt flytte rundt på nettene, hvis de får behov for andre former for arbejdsrum.

Armeringsnettenes rå udtryk passer godt ind i det gamle pakhus på Østre Havn og går godt i spænd med stedets industrielle omgivelser.

Brugeren som medskaber

For at skabe mere lukkede rum med de hullede net forestiller projektets udviklere sig, at brugeren kan beklæde nettene med materialer som stof, papir, pap eller træ efter eget valg.

MeshMads Windfeldt & Mads Lützen / LAWA Arkitekter Danmark

14

1

Udover at fungere som rumdeler kan nettene bruges som opslagstavle, reol, garderobe eller andet – det er næsten kun brugerens fantasi og behov, der sætter grænser for funktionaliteten af Mesh. Dermed opfordres arbejdsfælles­skabets brugere til at være medskabere af de rum, de selv skal sidde i.

En billig, fleksibel og funktionel løsning

Eftersom nettene er nemme at hænge op og tage ned igen, er Mesh et fleksibelt bud på et midlertidigt kontorlandskab. Når arbejdsfællesskabet på Østre Havn opløses eller rykker videre, kan nettene uden det store besvær tages ned og anvendes igen i nye omgivelser.

Nettene kan også doneres til en bygherre eller entreprenører og genbruges til deres oprindelige formål.

Ved at vælge et billigt materiale som armeringsnet har Mads Windfeldt og Mads Lützen i udviklingen af Mesh taget højde for den sparsomme økonomi, som kreative og midlertidige arbejdsfællesskaber kan have. Det gør det muligt at reali se­re Mesh for de 20.000 kr., som vinderne får til op fø r else af løsningen.

En ung tegnestue med en bæredygtig profil

Mesh’s udviklere er uddannet arkitekter og står bag tegne­stuen LAWA, hvis målsætning er at skabe byrum, bygnings­arkitektur og design, som er vedkommende og af høj bygge­teknisk, bæredygtig og æstetisk karakter. Allerede fra starten

16

af et projekt inddrager LAWA de bæredygtige præmisser og sidestiller dem med fagets øvrige komponenter. Ved at medtænke klimamæssige, sociale og øko nomiske forudsæt­ninger fra begyndelsen, opnår tegnestuen en bæredygtig helhedstankegang til gavn for projektet, omgivelserne og i sidste ende bygherren.

www.l-a-w-a.dk

17

USE SPACE’s andenplads går til KA11. Her kan flyt bare moduler af pap sættes sammen på forskellig vis og danne kontormøbler og rum på sjove, kreative måder. Det er et anderledes, fleksibelt og mobilt projektforslag med stor spændvidde.

KA11 er et system af papmoduler, der kan sættes sammen på alle leder og kanter og dermed skabe talrige møbel arran­ge menter eller skaleres op og blive til en decideret rumdeler. I konceptet arbejder den ukrainske arkitekt Elina Presniakova med pap som materiale, men modulerne kan også udskæres i krydsfiner, OSB­plader eller plast.

Fælles for materialerne er, at de er lette i vægt. Modulerne skal nemlig være nemme at transportere, sætte sammen og adskille igen, så det er nemt at tage dem med videre til det næste midlertidige kontor. Ved at vælge et materiale som pap er modulerne billige – nærmest gratis – at anskaffe og samtidig bæredygtige.

Skæve former kan skabe kreativitet

Det er ikke første gang, Elina Presniakova arbejder med projekter relateret til udvikling af fleksible og kreative arbejds­rum, og hun finder det spændende at udtænke løsnings­modeller, der kan inspi rere til idéudvikling og samarbejde på en arbejdsplads. I udviklingen bruger hun utraditionelle mate rialer og skaber "skæve" former og flader, der kan være med til at skabe liv og inspiration på arbejdspladsen.

I KA11 er det desuden muligt at lege med modulernes visuelle udtryk. Det kan gøres ved at farve alle pap ele ment ­ erne i forskellige farver eller blot fremhæve enkelte af ele­menterne med farve – afhængig af de personer, der skal bruge rummene.

Inspireret af børns leg med pap

Som arkitekt er Elina Presniakova inspireret af mennesket og naturen, og gennem sine børn har hun lært at nedbryde stereotyper og lade fantasien flyve frit. Hovedinspirationen i KA11 kommer også fra hendes børn, når de leger med stumper af pap, som de bruger til at konstruere borde, stole

og senge til deres dukker. Efter gentagne gange at have iagttaget sine børns leg begyndte Elina Presniakova selv at udvikle møbel arrange menter i pap. Når hun arbejder med udvikling af arbejdsrum, kan hun godt lide at sætte pap­møbler sammen med traditionelle møbler, da det skaber et åbent og imødekommende arbejdsmiljø. Et bord af pap kan for eksempel sættes sammen med en klassisk kontorstol.

KA11 tilbyder en fleksibel, funktionel og kreativ løsning på et midlertidigt arbejdsfællesskab. Projektet krediteres for sine skæve vinkler og fleksibilitet, der passer godt ind i et kreativt miljø. Når KA11 ikke har vundet førstepladsen i USE SPACE, skyldes det, at konkurrencens jury har betænkeligheder ved systemets stabilitet.

KA11Elina Presniakova Arkitekt Ukraine

18

19

2

Konkurrencens tredjeplads går til løsningen TUBE, hvor et enkelt træk i en snor kan forvandle et stort lokale til mindre arbejdssfærer. Lange cylinderfor-mede stofrør i forskellige størrelser trækkes ned fra loftet og kan med deres afskærmende effekt skabe enten intime rum til arbejdsro og fordybelse eller danne ramme for gruppemøder eller events.

Løsningens undertitel the egoistic human essence henviser til et træk ved den menneskelige natur, som måske ikke er politisk korrekt men væsentligt at tage højde for i et arbejds­miljø; nemlig behovet for at afskærme sig fra omverdenen og skabe sit eget lille private rum til fordybelse og refleksion.

I TUBE hænges lange stofrør op i loftet med stålkabler og skaber arbejdsrum ved, at brugerne trækker rørene ned om sig som en kuppel. De cirkulære rør, der er af et let trans­parent stof, skærmer af for de øvrige aktiviteter i lokalet og danner dermed et arbejdsrum i rummet.

Materialets gennemsigtighed betyder samtidig, at brugeren ikke bliver helt afskærmet fra resten af arbejdsfællesskabet, men stadig er synlig og tilgængelig for resten af brugerne.

Idéen til designet af TUBE har de litauiske arkitekter Ieva Butkute og Povilas Konkulevicius fået fra lokalerne og atmos færen i det gamle pakhus, og projektets valg af mate­riale er sket med blik for rummets særlige form og æstetik.

Fleksibel i forhold til brugernes arbejdsbehov

Et afgørende nøgleord i udviklingen af TUBE er fleksibilitet. Rørene er nemme at montere og afmontere med stålkabler i lokalets loft. Projektet er derfor en god løsning til spontane arbejdsfællesskaber og kan nemt tilpasses brugernes skif t­ende arbejdsbehov.

I projektforslaget er der tre tube­størrelser med en diameter på henholdsvis 150, 300 og 600 cm, der alle optager meget lidt plads i oprullet form. Med forskellige størrelser kan pro­jektet imødekomme de behov for arbejdsrum, som er krævet i konkurrencen; det lille, individuelle og pri vate rum, det lidt

større arbejdsrum til to eller tre personer og det helt store rum til større gruppemøder eller events.

Høj grad af genanvendelighed

Når fællesskabet opløses, kan tuberne genanvendes i nye omgivelser til andre midlertidige arbejdsrum.

Tuberne er desuden lavet i et specielt stof i dobbelt lag, der beskytter mod frost, og som normalt anvendes til have dyrk­ning. Skal tuberne ikke genanvendes til andre midler tidige arbejdsrum, kan materialet derfor genbruges til at beskytte planter mod frost.

TUBE – the egoistic human essence krediteres for i høj grad at leve op til konkurrencens kriterier ved at være et ekstremt fleksibelt projekt, der passer godt ind i pakhusets oprindelige rum, og som understøtter bygningens stemning. Når pro jek­t et ikke har vundet en førsteplads i konkurrencen, skyldes det, at det er svært at undvære faste strukturer i et kontor­landskab, og det mangler TUBE.

www.ongreenhill.com www.konkulevicius.lt

TUBEThe egoistic human essence

Ieva Butkute & Povilas Konkulevicius Arkitekter Litauen

20

3

Umbrella Frame er inspireret af lukkemekanismen i en paraply. Med skærme, der er nemme at slå ud og lukke sammen, tilbyder Umbrella Frame en nem og fleksibel løsning til opsætning af midlertidige arbejdsrum.

Umbrella Frame, der er udviklet af de italienske arkitekter Marina Pacifico og Sara Palmieri, kan minde om påklæd­ningsskærme, men projektet er inspireret af en paraply og dens lukkemekanisme.

Projektet består af trærammer, der kan slås ud og foldes sammen og er beklædt med et let transparent stykke tekstil. Trærammerne fylder ikke meget i lukket form – helt præcist 2,60x2x0,10 m. Når rammerne foldes ud, har de til gengæld en bredde på 5,51 m og en højde på 2 m.

Ved at bruge metalhæng­sler og ­arme med foldeeffekt i designet af Umbrel-la Frame har de to udviklere opnået en "slå ud og lukke sammen"­mekanisme, der minder om en paraplys. Umbrella Frame er derfor nem at slå ud, når der er behov for en ekstra arbejdsplads.

Trærammerne er designet, så de kan stables ovenpå hin­anden, når de er slået sammen. Det gør det nemt at flytte rundt på dem eller opbevare dem i et hjørne af lokalet.

Gamle paller som genbrugsmateriale

Det anvendte materiale er valgt ud fra en præmis om, at det skal være billigt, lettilgængeligt og gerne bæredygtigt. Ram­merne er derfor konstrueret af træ fra gamle paller. Tekstil­materialet er let gennemsigtigt, hvilket gør det nemt for dagslys at trænge igennem det.

Trærammerne har en åbningsvidde fra 0 – 180 grader, og hvis flere moduler sættes sammen, kan der skabes arbejds­rum på mellem 7,79 m² og op til 209,20 m². Brugerne har derfor stor mulighed for at konstruere deres arbejdsrum efter behov.

Umbrella Frame

Marina Pacifico & Sara Palmieri Arkitekter Italien

24

I Blank Canvas deler store stykker stof, der hænger ned fra loftet, rummet op i mindre sek tioner. Stoffet tillader naturligt lys at trænge gennem lokalet, og der skabes samtidig silhu etter af personerne bag stoffet.

Den svenske designer Sophia Lithells vision med Blank Canvas er at skabe arbejdsrum, der bevarer det store rum i pakhuset så åbent som muligt og lader det naturlige lys strømme gennem lokalet. Endvidere har hun som mål, at løsningen skal have minimal indvirkning på den bevarings ­ v ærdige bygning.

Løsningen bygger på nøgleordene "fleksibelt, billigt og genanvendeligt" ved at bruge udstrakt stof som rumdeler. Sophia Lithell forestiller sig, at tekstilet skal være fastsat til loftet og gulvet. Det naturlige lys kan således trænge gen­nem det udstrakte stof, og de personer, der opholder sig i rummet, skaber silhuetter i tekstilet.

I sit arbejde er Sophia Lithell inspireret af traditionelt hånd­værk, hverdagsdetaljer og kunst. Med projektet Blank Can-

vas har hun hentet inspiration fra den amerikanske kunstner Ann Hamiltons installation Lignum. Installationen Célula Nave af den brasilianske kunstner Ernesto Neto har inspireret valget af tekstilmateriale. Tekstilet er lyst og vari erer i graden af transparens afhængig af, hvor det hænges op i lokalet.

Stof som projektorskærm

Private arbejdsrum er i Blank Canvas placeret langs vægge­ne i lokalet. I midtersektionen er der indrettet mødezoner for stedets brugere. Stoffet kan flyttes, hvis der skal arran geres en event, eller bruges som projektorskærm og blive en del af arrange mentet.

Møblerne, der er skitseret i projekttegningerne, er simple konstruktioner bygget af fyrretræ. Idéen er nemlig, at bænke og borde skal fungere som moduler, der kan arrangeres og sammensættes efter behov. For eksempel kan bænke sam­les til en hylde ved at placere dem oven på hinanden.

www.sophialithell.com

Blank Canvas

Sophia Lithell Designer

Sverige

25

use_space – use_thingsIgor Machata & Filip Marcák Arkitektstuderende Slovenien

Brug alt, hvad du kan finde og byg et kontor. Sådan lyder konceptet bag use_space – use_things. Med en gammel OSB-plade, en lastvognspresenning, bånd, elastikker og den rette indstilling har du hurtigt et nyt kontor.

use_space – use_things viser nye muligheder og funk­tioner i eksisterende materialer og objekter og opfordrer dermed til genbrug og nytænkning. Konceptet bag løsningen er at gå på opdagelse i nærområdet og finde diverse genstande, der med lidt god vilje og en kreativ tankegang kan bruges til at etablere en arbejdsplads.

I deres skitser illustrerer de to slovenske arkitektstuderen­de Igor Machata og Filip Marcák, hvordan det er muligt at konstruere en kontorplads ud fra simple genstande som en gammel OSB­plade, en brugt presenning fra en lastbil, nogle trækasser, bånd og et par elastikker. Materialer der udgør en "startpakke" til opbygning af use_space – use_things.

Det gode og praktiske ved presenningen er, at den er solid som skillevæg og kan virke lydisolerende. Presen­ningen er desuden nem at sætte op med bånd og ela­stikker og let at tage ned igen, hvis der opstår behov for omorganisering i rummet.

Et lavt budget og en bæredygtig profil

Genanvendelse af gamle materialer kan ifølge de to ud­viklere medføre et dynamisk og foranderligt arbejdsrum, hvor brugte og værdiløse genstande (evt. fundet på vej til arbejde) kan erstatte eller supplere andre elementer. På den måde viser use_space – use_things, at det er

muligt at opbygge en effektiv og fleksibel arbejdsplads med et yderst lavt budget og med en bæredygtig profil. Det ene­ste, det kræver, er et åbent mind­set.

26

Tubes v. II Shabana Yasmin & Maja Hansen Arkitekter Danmark

Paprør, der ved hjælp af reb bindes sammen på alle mulige forskellige måder, er grundelementet i Tubes v. II. De billige rør er en kreativ og miljø venlig løsning til opbygning af en brugerorienteret arbejds-plads.

Med Tubes v. II ønsker arkitekterne Shabana Yasmin og Maja Hansen fra Danmark at tage udgangspunkt i det for­ladte pakhus’ industrielle omgivelser og de rå materialer på sitet. Konceptet udgøres af tre omdrejningspunkter; bære­dygtige materialer, brugerdefinerede rum og fleksibilitet.

Grundelementerne i Tubes v. II består af paprør i genbrugs­materialer og reb. Rørene har en tykkelse på 5 mm og en diameter på 100 mm. De sættes sammen på samme måde som en tømmerflåde, og det er muligt at konstruere et hav af forskellige moduler ud fra denne metode. Det gør Tubes v. II til en fleksibel løsning, hvor der kan skabes rum og møb ler efter brugernes behov. Paprørene er desuden billige, miljø venlige, nemme at transportere og udgør et stærkt materiale.

Brugerdefinerede rum

Shabana Yasmin og Maja Hansen har også valgt paprør til deres løsning, da de er gode at sætte ting op på, når der

skal deles kreative idéer. Desuden leveres paprør i enten hvid eller naturfarve, men de kan spraymales i forskellige farver og skabe identitetspunkter i lokalet eller uden for bygningen.

Ved at placere objekter skabt af paprør ude foran bygningen, kan der skabes et ikon for arbejdsfællesskabet. Dermed er det muligt at vække forbipasserendes nysgerrighed og på den måde invitere dem ind i bygningen og fællesskabet.

De udviklede møbler er ifølge de to arkitekter fleksible i deres brug. De kan vendes og drejes alt efter behov og indeholder flere funktioner i ét. Derfor udgør de blot et lille udsnit af, hvad mulige brugere kan kreere af de slidstærke rør.

www.shabanayasmin.com www.majahansen.com

27

XuboGianpaolo Mastronardi Arkitekt Italien

I XUBO – bring your office with you er det muligt at bygge sit eget kontor med kasser. Kasserne kan have funktion som et bord eller en taburet eller bruges til at bygge en bogreol, der samtidig fungerer som rumdeler.

Grundmodulerne i XUBO – bring your office with you er sam menfoldelige kasser fremstillet af 100 procent genbrugs­papir. Når kasserne foldes sammen til flad form, er det tanken, at der skal være et håndtag i dem. På den måde kan man bære de sammenklappede kasser med sig, som var de en taske. XUBO gør det dermed nemt og praktisk at tage kontoret med sig og skabe lige præcis det arbejdsrum, man har lyst til.

Kasserne kan bruges som enten et bord eller en stol, og ved at sætte dem oven på hinanden kan man bygge en reol. Som en slags reolvæg kan kasserne anvendes til at opbygge vægge og dele et stort lokale op i mindre arbejdslokaler.

Velcro og genbrug

Små stykker velcro gør det muligt at forvandle en kasse til en behagelig taburet med puder på eller til at dekorere bagsiden af kasserne. Det sker ved at påsætte farvet stof, mønstret tapet eller andet materiale – afhængigt af brugerens behov og ønsker.

Med XUBO – bring your office with you kan man skabe et arbejdsrum i en hvilken som helst bygning. Elementerne er fleksible, funktionelle, billige at producere og genbrugsven­lige. De kan bruges af mange forskellige personer med vidt

forskellige behov og er nemme at tage med videre til den næste midlertidige arbejdsplads.

Den italienske arkitekt Gianpaolo Mastronardi har udviklet projektet med den udfordring for øje, at vi med et voksende befolkningstal må lære at anvende den samme plads til forskellige formål i fremtiden.

www.mastronardiarchitetti.it

28

Super Office

Alexis Zambrano, Maria G. Barroeta & Edgar Calderas Arkitektstuderende Venezuela

Trapezformede moduler i træ skaber et dynamisk og foranderligt arbejdsrum i Super Office. Et bord-tennisbord kan eksempelvis hurtigt sættes sammen og tilbyde brugerne en aktiv pause. Med Super Office er arbejdspladsen både fleksibel og sjov.

I tidens ånd har Alexis Zambrano, Maria G. Barroeta og Edgar Calderas fra Venezuela designet en åben dynamisk arbejdsplads, der tilbyder sine brugere rekreative områder, så brugerne af arbejdsfællesskabet føler, at det er sjovt at deltage i fællesskabet. Derfor skal rummene inspirere til kreativitet og velvære.

Fordelen ved at bruge en trapez som primært modul i Super Office er, at trapezformen gør det muligt at linke et modul til

et andet på mange leder og kanter. Dermed kan modulerne anvendes til forskellige funktioner som en stol, et bord, et bordtennisbord eller bruges til udendørsaktiviteter. Samtidig kan modulerne skabe ramme om et lukket arbejdsrum.

Et simpelt system

Selve sammensætningssystemet er ganske simpelt. På siderne af hvert modul er der udskåret et sekskantet indhak, og med en forstørret dyvel sættes trapezerne sammen.

Super Office kan med sin fleksibilitet imødekomme de forskellige behov for rum og udfoldelse, der kan opstå på en arbejdsplads her og nu. Men projektet ønsker også at leve op til de uforudsigelige behov, der kan opstå i fremtiden med nye opgaver, samarbejdspartnere eller nye omgivelser.

Ved at anvende forskelligt materiale som træ, beton, plastik eller genbrugsmateriale er det ifølge Alexis Zambrano, Maria G. Barroeta og Edgar Calderas let at integrere Super Office i forskellige kontekster. De foreslåede materialer er samtidig billige at anskaffe.

29

Officein your bag

Enrique Fernández de Nograro Arkitekt Spanien

Oppustelige kontorrum, som man kan tage med i tasken og puste op, hvor som helst og når som helst, er et nytænkende og anderledes svar på midlertidige kontorløsninger. Idéen er inspireret af pilatesbolde og tilbyder ergonomiske siddepladser.

Office in your bag er, som titlen antyder, en mobil løsning, der gør det nemt at ændre kontor og fællesskab fra dag til dag – hvis der er behov for det.

Arkitekten bag projektet, Enrique Fernández de Nograro fra Spanien, forestiller sig, at man med sit eget oppustelige kontor i tasken kan mødes med andre, der også selv har et oppusteligt kontor, i en hvilken som helst tom bygning og der skabe et midlertidigt arbejdsfællesskab.

Løsningen er fleksibel, når det gælder om at skabe et fælles arbejdsmiljø. De oppustelige kontorer kan enten bruges til mindre individuelle arbejdsrum, eller flere moduler kan sam­les og sættes sammen til et større fælles arbejdslokale.

En ergonomisk løsning

Løsningen er inspireret af pilatesbolde og kræ ver ingen mø­bler, da det er muligt at sidde ergonomisk korrekt inde i de

oppustelige kontorer. Modulerne kan enten pustes op med en manuel pumpe for at sparre strøm eller med en elektrisk pumpe for at sparre tid.

De oppustelige kontorer laves i polyethylenfilm. Dette materi­ale er valgt, da det er billigt, 100 % genbrugeligt og brandsik­kert. Derudover er det muligt at få polyethylenfilm i forskellige farver eller selv male det, hvis en bruger ønske en bestemt farve i kontorrummet.

3030

Visionen med Nodes of attraction er, at konstruk-tioner formet som "træer" skal danne energicentre, der skaber forskellige arbejdsrum i pakhuset. Ved at tilbyde varme, elektricitet og Wi-Fi kan centrene tiltrække stedets brugere og dermed påvirke deres brug af rummet.

Arkitekten bag Nodes of attraction, Jaime Garcia fra Spanien, er inspireret af et spansk ordsprog "Quien a buen árbol de arrima, buena sombra le cobija", der på dansk kan oversættes til "Den, der nærmer sig et godt træ, kommer under en god skygge". Ordsproget refererer ifølge Jaime Garcia til den oplevelse eller viden, man kan opnå ved at være sammen med en erfaren og vidende person.

Tanken er at opbygge trælignende konstruktioner, der skal fungere som centre, hvorunder personer med specialiseret viden kan samles for at dele viden og lære af hinanden. For at tiltrække arbejdsfællesskabets brugere fungerer de opbyggede træer som en slags energicentre, der tilbyder brugerne varme, elektricitet, lys og Wi­Fi. Centrene er bygget af akustisk materiale for at mindske lydniveauet omkring energicentrene.

Jaime Garcia forestiller sig, at de brugere, der har behov for arbejdsro vil placere sig tæt på træerne, og at de brugere, der ønsker at samles til sparring og vidensdeling, vil benytte pladsen mellem træerne. Det vil automatisk skabe forskellige former for arbejdsrum.

Et åbent og dynamisk rum

Træerne er konstrueret af akustikplader i træuld og cement. Disse materialer er valgt, da de virker lyd­ og varmeabsorbe­rende. Pladerne er alle modulære, så brugerne kan bygge netop de rum, de ønsker, og tilpasse konstruktionerne til omgivelserne, alt efter hvor de befinder sig.

Jaime Garcia har en vision om, at Nodes of attraction kan skabe et åbent, fleksibelt og dynamisk arbejdsrum, der defi­neres af brugernes behov og ikke af bygningens urokkelige vægge.

www.dinamo-arquitectos.com

Nodes of attraction

Jaime Garcia Arkitekt Spanien

31

Foldable walls & descending shelves

Jakob Harry Hybel & Asbjørn Kristensen Høgsbro Arkitekt & Cand.scient.pol Danmark

Med udgangspunkt i det gamle pakhus’ loftbæren-de træbjælker kan foldevægge og hængereoler integreres og danne ramme om et kontorlandskab. Systemet er simpelt, funktionelt og justerbart.

Foldable walls and descending shelves sætter fokus på den eksisterende arkitektur i det gamle pakhus; nemlig de dominerende træbjælker. Afstanden mellem bjælkerne skal benyttes til at montere foldevægge og hængereoler.De steder i rummet, hvor der er kort afstand mellem træ­bjælkerne, hænges reoler op med wire eller stærkt reb. For at skabe fleksibilitet er det meningen, at reolerne skal kunne hejses og sænkes efter behov.

Omvendt skal der monteres foldevægge de steder, hvor der er større afstand mellem bjælkerne. Foldevæggene kan

dermed skabe et aflukket rum fra bjælke til bjælke, der kan åbnes og lukkes efter behov. Foldevæggene konstrueres i ark af træ med en bredde på 30 cm holdt sammen af små hængsler.

Rum til fordybelse eller gruppearbejde

Det simple system i Foldable walls and descending shelves tilbyder brugerne frihed til at etablere forskellige rum afhæn­gig af deres skiftende behov. Brugerne kan få arbejdsro til fordybelse i mindre aflukkede rum eller sparring i større grupperum.

Nogle af reolerne og væggene kan, grundet deres funktion, gøres mere permanente end andre. Men intet er givet, før brugerne flytter ind i bygningen. Skal der arrangeres en større event, kan der hurtigt skabes rum til mange deltagere ved at folde væggene sammen og hejse reolerne. De to danske udviklere, Jakob Harry Hybel og Asbjørn Kristensen Høgsbro, har beregnet, at et prøve set­up af løsningen i nye materialer i bygningens midtersektion kan realiseres for budgettet på 20.000 kr. Det er dog muligt at mindske omkostningerne ved at bruge genbrugsmateriale.

32

Easy & Mobile

Slava Kharisov Arkitekt Rusland

I Easy & Mobile er en stol med integreret bord og en skærm som ryglæn en måde, hvorpå brugeren kan sidde og arbejde uforstyrret i et åbent kontorland-skab. Arbejdsstationerne er nemme at flytte rundt med, og brugerne kan hurtigt rykke sammen i inter-essefællesskaber.

I Easy & Mobile, der er udviklet af russiske Slava Kharisov, har hver bruger sit eget mobile arbejdsrum, som kan place­res individuelt efter behov.

De individuelle arbejdsstationer er designet som en stol med integreret bord. På stolens ryglæn er der monteret en skærm, der kan foldes ud og skabe et lille rum, der gør det muligt for brugeren at isolere sig fra de øvrige personer og aktiviteter i lokalet. Skærmen kan dog ikke isolere brugeren helt fra fællesskabet, da løsningens udvikler mener, at del­tagerne i arbejdsfællesskabet skal være åbne for dialog.

Arbejdsstationerne er nemme at flytte rundt med. Brugerne skal hurtigt kunne samles i interessefællesskaber, og det er

muligt at kombinere stolene i grupper af to, tre, ti eller flere personer.

Øverst på hver arbejdsstation er der installeret en LED­pære. Strømmen hentes gennem brugerens bærbare computer eller et batteri. Det indbyggede lys i stolen øger fleksibiliteten i Easy & Mobile, da brugeren er mindre afhængig af kraftigt loftlys og dermed kan placere sig der, hvor han eller hun ønsker at sidde i rummet.

Nem at konstruere

Easy & Mobile bygges af billige og bæredygtige materialer, som ikke kræver store professionelle maskiner. En simpel håndfræsemaskine kan bruges til at skære forme i kryds­finer, og brugeren behøver derfor ikke at være professionel håndværker for at konstruere elementerne til Easy & Mobile. Skærmenes materiale er elastisk og tilsvarende nemt at arbejde med.

www.ego-archi.ru

33

Byudvikling og innovation

Af Jesper Koefoed­Melson, partner i Givrum.nu og formand for USE SPACE­juryen

Midlertidighed er en effektiv metode til innovation, da den kan igangsætte byomdannelser og præge den fremtidige brug af en bygning. Men det afgørende er, at borgerne får mulighed for at deltage aktivt i byens liv og udviklingen af vores byer.

Der ligger et kæmpe uforløst potentiale i alle de bygninger, der står tomme rundt omkring i Danmark. Faktisk vil det være rigtig svært at finde en dansk by uden et tomt hus, en tom fabrik, en lukket skole eller en lagerbygning uden indhold.

I Givrum.nu har vi en særlig kærlighed til tomme bygninger som ramme for brugerdrevne aktiviteter. Derfor arbejder vi for at tage tomme bygninger i brug som en ressource og oplagt ramme for en positiv og kreativ byudvikling. Vores ambition er at gøre tomme bygninger bredt tilgængelige og hjælpe til, at de udvikler sig til åbne og inspirerende miljøer i form af værksteder, kontorer, atelierer eller lignende, alt imens de står og venter på at blive renoveret eller revet ned.

I Aalborg har entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S stillet et tomt pakhus gratis til rådighed, renoveret det fra top til tå og ydet en betragtelig økonomisk saltvandsindsprøjtning til det brugerdrevne byudviklingscenter Byens Rum. Som sted har Byens Rum potentiale til at bringe en innovativ tendens omkring brugerdrevet byudvikling op på et niveau, der er uden fortilfælde i en dansk kontekst. Men hvordan er midler­tidig anvendelse af tomme bygninger innovation?

Midlertidighed – en metode til innovation

I sig selv er midlertidighed ikke innovation men kan være en metode til innovation. Midlertidighed kan nemlig fungere som et redskab i en demokratisering af vores byer, og når man

først giver borgerne mulighed for at udfolde sig frit, opstår der en kreativitet, der udløser "produkter", som ingen kunne have planlagt sig til.

Som metode til innovation kan midlertidighed igangsætte byomdannelser, der præger den fremtidige anvendelse af en bygning og identitet af et område. I et kortsigtet perspek­tiv kan man undersøge, hvilken viden der opstår, og hvilke netværk der skabes, og således anskue midlertidigheden som en platform for udvikling. I et langsigtet perspektiv skal der arbejdes for, at de midlertidige aktiviteter indarbejdes som et varigt aktiv for området, da developere og andre beslutningstagere skylder de involverede borgere at tage deres engagement alvorligt.

Byens borgere skal involveres aktivt

Udfordringen er at give flere borgere mulighed for at deltage i byens liv og lade deres ønsker og behov være i centrum for udviklingen. I den forbindelse skal borgerne ikke tvinges til at fungere på professionelle vilkår – det har vi arkitekter, planlæggere og andre gode folk, der kan tage sig af. Det kræver derimod, at planlægningen fungerer på borgernes præmisser.

For os, der arbejder professionelt med byen, handler det om at skabe rammerne for interaktion mellem mennesker og konkrete platforme, hvor samtaler og relationer kan dyrkes og udvikles. Det er oplevelser og fortællinger fra de sammenhænge, der giver følelsen af at høre til i en by, og vi håber, at vi med løsningerne præsenteret i denne publikation kan være med til at hjælpe nye fællesskaber på vej.

37

38

Ganske enkelt meningsfuldt

Af Kristian Ravn­Ellestad, formand for foreningen Byens Rum og medlem af USE SPACE­juryen

Verden over er byer under omstilling i jagten på et meningsfuldt samfund. I Aalborg åbner Byens Rum som et laboratorium for byudvikling – et fælles rum og et professionelt netværk der gør det muligt at udveksle viden, opstarte fælles projekter og sam - men stå stærkere under omstillingen.

På verdensplan deltager 1.100 byer officielt i bevægelsen Transition Town – byer under omstilling – og over halvdelen af disse byer findes i Europa. Transition Town­fænomenet kredser om et sæt ganske enkle værdier, der gør det muligt for bysamfund og det enkelte menneske at skabe en me­ningsfuld nutid for sig selv, sine børn og børnebørn – og flere og flere byer melder sig klar til omstilling.

I april 2013 deltog jeg i den årlige Transition Town­konfer­ence i Spanien og spurgte i den forbindelse til spaniernes motiver for at involvere sig i deres lokale Transition Towns. Svaret både overraskede og inspirerede mig, da det hverken bundede i desperation over arbejdsløshed eller finanskrise, men simpelthen i at leve i overensstemmelse med sine over­bevisninger – en vision om at leve meningsfuldt.

Laboratorium for byudvikling

Byudvikling og omstilling er også på dagsordenen og undervejs i Danmark. Projekter for bæredygtighed, grønne arealer, nabofællesskab og kunstneriske facader knopskyder i øst og vest, mens vi stiller os selv spørgsmål om, hvad en meningsfuld by er, og hvad fremtidens by skal indeholde.

I Aalborg åbner vi i efteråret 2013 Danmarks første center for brugerdreven byudvikling. Vi har navngivet projektet Byens Rum, og vores drøm er at etablere en ny byudviklings­

model, hvor en stærk skare af enkeltpersoner, foreninger, institutioner og virksomheder kan stå side om side med kommunen, grundejere og investorer og skabe inspirerende projekter, løsninger og produkter for morgendagens me­ningsfulde by.

Byens Rum har sit omdrejningspunkt i et 2.400 m² stort pakhus og et tilstødende udendørsareal på den tidligere industrihavn i Østre Havn og er tænkt som et arbejdsrum, hvor idéer kan omsættes til virkelighed. Denne tanke indlejres direkte i pakhusets tre etager, som får hver sin funktion. Træloftet indrettes som et fælles kontor­ og atelierrum, hvor husets brugere kan arbejde, holde møder etc. Midtereta­gen og udendørsarealet tilegnes udstillinger af projekter og produkter samt forelæsninger, konferencer og events. Stue­etagen bliver et stort værksted, hvor der kan eksperimen­teres, udvikles prototyper og bygges fysiske installationer.

Byens Rum vil være et laboratorium for borgernes egen byudvikling, hvilket betyder liv og mennesker, kreativitet, events og fysiske projekter i det kommende byområde. Sål edes er projektet også en fortælling om en byudviklings­model, der kan være kilde til inspiration for alle, der arbejder med byudvikling.

Ligesom Transition Town­modellen giver folk mulighed for at gentænke deres omgivelser og relationer i en meningsfuld retning, vil vi med Byens Rum skabe et fælles rum og et professionelt netværk, der gør det muligt at udveksle viden, opstarte fælles projekter og sammen stå stærkere under omstillingen.

39

Det midlertidiges nødvendighedAf Bettina Lamm, landskabsarkitekt og lektor, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet

Er det muligt at genfortolke bystrukturer gennem kulturelle, sociale og æstetiske indgreb og dermed reformulere de glemte og forladte steders identitet, funktion og kontekst?

Vi kender de bynære nedlagte fabrikshaller, der indtages af kreative aktører og derigennem fyldes med ny mening og indhold, og vi kan let se den særlige æstetik og aura, der er i de gamle bygninger fra århundredeskiftet. Men det er ikke længe siden, at de steder, vi nu oplever som unikke og karak terfulde, blev betragtet som utiltalende og uhen­sigtsmæssige restarealer.

Omformulering af det glemte og forladte

Én metode til omformulering af udtjente og glemte steder kan ske via midlertidige kulturelle, sociale og æstetiske iscenesættelser, der bidrager til, at vi kan indtage stederne gennem nye funktioner og genlæse dem som smukke og værdifulde.

Foran os ligger en voksende udfordring med bygninger og arealer, der er blevet glemt eller forladt – både i Danmark og i resten af Europa. Industriområder fra 60’erne og 70’erne tømmes i disse år for funktioner og indhold, byer har mistet betydelige erhverv grundet ændrede produktionsformer,

landområder affolkes som konsekvens af migration, og skrin lagte udviklingsprojekter har efterladt regioner med store tomme og udtjente arealer.

Strategi for omdannelse af restområder

På Københavns Universitet er vi involveret i EU­projektet SEEDS. Her er det overordnede mål at afsøge, hvordan midlertidig brug kan indgå som strategi for omdannelse af restarealer, så de bidrager til en bæredygtig, arkitektonisk, social og økonomisk styrkelse af lokalområder. Projektet er baseret på cases i seks lande, og erfaringsindsamlingen skal munde ud i en række anbefalinger på EU­niveau omkring håndtering af overskudsområder, omdannelsesstrategier og ikke mindst de lovgivninger, der understøtter en mulig midlertidig anvendelse som vejen ud af en restzonestatus og hen imod en genaktivering.

Et eksempel på en SEEDS case er et areal nær banegården i Sheffield, der ligger øde hen, afskærmet af gitterhegn. Her havde en developer ambitionen om at bygge et P­hus, men et kæmpe regnskyl lagde for år tilbage Sheffields stations­område under vand, og det lavtliggende areal er udsat og krævende for en byggeproces. Men også økonomisk stag­nation har bremset gennemførelse af planlagte projekter. Etablering af et nyt varehus samme sted blev annulleret i

40

kølvandet på den økonomiske krise. Så i det centrale Sheffield ligger nu både en bygning og en grund rungende tomme. De langsigtede investeringer udeblev, og selv om både borgere og kommunen har haft visioner om at etablere arbejdende kulturfællesskaber og grønne byhaver på de tømte tomter, så udgør lovgivningen en massiv barriere for mulige mellemløsninger, da skatteregler og zonelovgivning gør det meget lidt attraktivt og umuligt for investor at gøre andet med stedet end at lade det ligge.

Barrierer for omdannelse

Tilsvarende er der i Danmark desværre også masser af eksempler på, at lovgivningen og juraen ikke kan følge med, når det gælder nye strategiske planværktøjer, hvor midler­tidige lokale og successive initiativer kan bidrage positivt til omdannelse på både kort og lang sigt.

På trods af gode eksempler på at temporære indtagelser med nyt indhold på aflagte steder giver mening i et både bymæssigt, socialt og samfundsøkonomisk perspektiv – og selv om der ofte er stor politisk opbakning til projekter, der udvikles lokalt – så kan der være både juridiske og planmæssige udfordringer ved omdannelse.

En af de store udfordringer er, at planloven ikke skelner mellem kortvarige og langsigtede projekter. Ofte er de krav, der stilles til detaljering og sikkerhed, ude af proportioner med projekternes ressourcer og omfang, så selv helt små projekter kan blive meget dyre. En anden barriere er de markedsvilkår, som kommunerne er underlagt. Der skal betales en meget høj reservationsleje for aktivering af selv ubrugte arealer, uanset det faktum at brugen kan bidrage positivt til udviklingen af et lokalmiljø.

Konsekvensen er, at der indirekte opfordres til selvtægt – at man bare går ud og går i gang – fordi byggesagsbe­handlingen ikke har de nødvendige juridiske værktøjer (eller visioner) til at håndtere små projekter af midlertidig karakter. Og det er ærgerligt, fordi det forhindrer, at lokalt modnede ad hoc projekter kan indgå som operative greb i kommunernes lokalplaner og tænkes strategisk ind i en langsigtet vision.

I SEEDS projektet er ambitionen at identificere de juridiske barrierer, der blokerer for, at steder kan ibrugtages midler­tidigt. Og det er dybt nødvendigt at se på, hvordan vejen rent lovgivningsmæssigt kan banes for at genbruge forladte steder i en mere åben ramme. Restarealer udgør et ressour­cespild, men giver også en potentiel degenerering, så der er god ræson og samfundsøkonomi i at lade nye omdannelses­metoder og indtagelsesformer komme til.

Behov for en innovativ processuel tilgang

Et projekt, der afprøver tiltag på den korte bane, kan bidrage til en mere eksperimentel tilgang til stedsdefinitioner. Det, at projektet er nedskaleret i tid, omfang og økonomi, kan nem­lig åbne op for en langt mere innovativ processuel tilgang, end hvad vanlige planlægningsprocesser for det offentlige rum muliggør, da man bygger ad hoc med afsæt i en løsere skitse og et skrabet budget, hvor transformationer tænkes i tæt samspil med de ressourcer og produktionsmuligheder, der er til rådighed nu og her.

Det interessante er, at tilgangen i sig selv understøtter ikke blot en ændret social og kulturel struktur omkring omdan­nelse, men på et mere grundlæggende plan bidrager med bud på reformulering af metoder til udformning af både fysiske, sociale og æstetiske strukturer. Projekter flytter sig fra en klassisk vandfaldsmodel til en iterativ model, hvor

41

løsninger udformes og afprøves i læringsloops. Projekter af denne karakter er ikke skabt til at holde evigt, men på den anden side er der også stor mulighed for, at de spor og den ibrugtagning, som sker i det små, kan påvirke, hvad der fremadrettet sker på stedet.

Små spor med stort aftryk

Midlertidige indgreb kan bidrage til at genfortolke et sted og åbne op for nye oplevelser af det industrilandskab, som er i forvandling. De spor, der bliver sat og testet 1:1, kan bidrage

til at formulere, hvad der kan ske fremadrettet. Det kortsig te ­ de har således stadig et langsigtet perspektiv. Arealer, der ligger i dette mellemstadie mellem afvikling af det tidligere og udvikling af nyt, skal ses som et kæmpe potentiale. Her er der for alvor mulighed for at sætte farten ned og med små skridt afprøve både arkitektoniske og funktionsmæssige fortolkninger af et sted.

42

På sporet af væsensforskelle og fællestræk i

midlertidig arkitekturAf Tina Vestermann, Ph.d. studerende, Institut for Arkitektur,

Design og Medieteknologi, Aalborg Universitet

Midlertidig arkitektur dækker over en række væsens-forskelle i form af æstetik, funktion, tidslighed, aktø-rer og intention, som afsløres, når man går tættere på de enkelte projekter, der har midlertidigheden som præmis. Væsensforskelle der er med til at give den midlertidige arkitektur værdi.

Med den midlertidige arkitektur åbnes døren ind til et mulig­hedsfelt. Et mulighedsfelt af fysiske udtryk, nye sam arbejder, opmærksomhed overfor oversete potentialer samt kommu ­ nikation og dialog via konkret fysisk form. Alt i alt nye per­spektiver som er interessante for de, der arbejder med at designe vores byer og landskaber. Derfor er det også vigtigt at stille skarpt på de fællestræk og væsensforskelle, der find­es i den brede kategori af midlertidig arkitektur for dermed at åbne op for en debat om brugen af den.

Fællestræk – det midlertidige, det udforskende og nye samarbejder

Som central fællesnævner besidder det midlertidige et sær ligt løfte om noget anderledes, som ikke følger gængse regler for byer, landskaber og bygninger. Når det midlertidige kun er her for et øjeblik, kan det findes på uventede steder og dermed sætte fokus på nye potentialer, hvilket for en stund forrykker byens magtbalance og bringer byens aktører

i nye konstellationer. Ligeledes kendetegnende er nye sam­ arbejder mellem professionelle planlæggere og byens brug­ere, der ofte resulterer i, at slutbrugeren bliver en medska­bende part. Samtidig kan man i den midlertidige arkitektur spore synligheden af en "do­it­yourself"­æstetik og en flyg ­ tighed, hvormed idéer kan afprøves og dømmes ude eller inde. Ud over disse fællestræk dækker den midlertidige arki­tektur også over en række væsensforskelle, der afsløres, når man går tættere på de enkelte projekter, der har midler­tidigheden som præmis. Væsensforskelle – æstetik, funktion, tidslighed, aktører og intention

Den midlertidige arkitekturs fysiske og æstetiske udtryk varierer. Den kan eksempelvis finde sted som opbygningen af en midlertidig struktur på et ellers tomt overskudsareal i byen. Den midlertidige arkitektur kan ligeledes være en opbygget struktur sat ind i en tom bygning, der med en ny funktion og form får et liv, der på bedste vis kombinerer gammelt og nyt i en synergi.

Førstnævnte ses netop nu på Godsbanen i Aarhus, hvor Institut for (X) – en midlertidig Erhvervs­ og Kulturplatform – arbejder med opbygningen af midlertidige værksteder, der æstetisk kommer til udtryk i et udbredt selvbyggeri og gen­

43

brug, der breder sig over det forladte baneareal og inviterer indenfor (se mere om Institut for (X) på www.institutforx.dk).

Sidstnævnte ses for eksempel ved NDSM i Amsterdam, som netop har indtaget og omdannet et tidligere skibsværft ved opsætning af nye strukturer i den gamle skibshal. Struktur­erne er her designet og skabt af arkitekter, og formsproget er derfor et andet og mere stringent end den "do­it­yourself"­æstetik, der præger Godsbanen.

Det midlertidiges funktion og levetid

Herudover er det interessant at skelne mellem de funktioner, den midlertidige arkitektur tilbyder byen. Noget midlertidig arki tektur skaber rammen for iværksættermiljøer, der forven­tes at fungere som igangsætter for byens vækstlag. Det te er tilfældet i Newcastle med projektet RenewNewcastle, hvor midlertidige lejekontrakter har givet nyt liv til store dele af for ladte butiksgader, der muliggør iværksætteri og skaber grobund for byliv og aktivitet. Dermed får den midlertidige anvendelse af eksisterende strukturer et regenereringsper– spektiv, som kan skabe en permanent forandring af bymiljøet.

Andre projekter har i højere grad en event­ og pop­up­karak­ter med oplevelser og "fun" på programmet, som for eksem­pel Acoustic Pavilion, der med en midlertidig arkitektonisk form skabte en ramme for events på Aalborg Havnefront i forbindelse med festugen Aalborg in Red i 2011. Acoustic Pavilion er netop også et eksempel på en særlig æstetik, idet pavillonens arkitektur er skabt ved et styret parametrisk design med intentionen om at skabe et optimalt lydmiljø for elektronisk musik.

Samtidig er det væsentligt, at projekterne har forskellig levetid – forskellige tidsligheder. Midlertidigheden som sådan dækker både over de projekter, der består i verden i flere år, og de, som blot har en levetid på et par dage. Fællestrækket er her den intenderede midlertidighed, mens forskellen ligger i perioden, projektet er til stede – og dermed den indflydelse

det potentielt kan have på fremtidig brug eller på brugeren. Den helt kortvarige anvendelse udtrykkes i projektet Acoustic Pavilion, der med tre dages tilstedeværelse på Aalborg Havn skabte øjeblikkets unikke oplevelse på stedet, hvorefter den igen forsvandt og forlod stedet og byen uden fysiske spor.

Som modsætning hertil er NDSM vokset fra en midlertidig til en permanent funktion i det nordlige Amsterdam og er nu anerkendt og velkendt af mange som et klasseeksempel på en brugerdrevet by med fokus på kultur­ og erhvervsud­vikling. NDSM har således regenereret et helt byområde og sat store spor for fremtidens udvikling. Til sammenligning an­vendes Godsbanearealet i Aarhus midlertidigt indtil en fastsat slutdato, som benævnes "bulldozerdag". Her udnyttes et fastsat tidsrum imellem en fortid og en fremtid til at skabe nyt indhold, der måske kan være med til at præge fremtiden.

Udviklingen af Østre Havn i Aalborg

Det er ligeledes interessant at fokusere på de kræfter, der er med til at skabe den midlertidige arkitektur, og hvilke intentioner der kan tillægges de enkelte projekter. Her stilles skarpt på Aalborg, der siden 2008 har været arnested for en række midlertidige projekter skabt gennem en modning af græsrødder til professionelle iværksættere og planlæggere til facilitatorer. Siden omdannelsen af området blev igangsat har det huset det prisvindende kunstner­ og teknolo gi netværk Platform4, der for en fireårig periode fra 2008 kvit og frit anvendte et pakhus i området (www.platform4.dk).

Nu danner Østre Havn i stedet rammen for Byens Rum – ligeledes et kollektiv for unge iværksættere, der indtil videre låner en anden af grundejerens, entreprenørvirksomheden A. Enggaards, bygninger. Samtidig er der i det gamle havnebassin blevet plads til kulturfærgen OM:FORM – et omdannelsesprojekt, der forvandler en gammel færge fra et transportklenodie til mobil arkitektur for kultur, der på sigt skal virke i hele Limfjordsområdet (www.byensrum.org og http://om­form.dk).

44

På Østre Havn har grundejeren A. Enggaard således været en nøglespiller, der med sit ønske om at skabe byliv og høj­ne den generelle værdi af området indgår i et tæt samarbej­de med forskellige iværksættere på stedet og Aalborg Kommunes forvaltninger. Tæt på Østre Havn arbejder kom­munen på samme måde aktivt med at understøtte en eks­perimenterende midlertidig arkitektur. Da Platform4 i 2012 fraflyttede pakhuset på Østre Havn fik netværket i stedet stillet en bygning i Aalborgs tidligere tivolipark, Karolinelund, til rådighed.

Frem mod maj 2015 er Karolinelund åben for midlertidig og eksperimenterende brug, som blandt andet har resulteret i indgåelse af en aftale med foreningen Karolines Venner, der nu står for koordinering af arrangementer og events i park­en. Kommunen har med denne aftale overgivet initiativet til en frivillig forening af brugere, der i de kommende år vil tage ejerskab til stedet og således skabe dets indhold, efterhånd­en som forskellige behov opstår.

Udover en husning af Platform4 er der indtil videre blevet plads til midlertidige haver, en pumptrack­ samt en petan­

quebane. De projekter, der er nævnt her, næres i høj grad af frivillige kræfter, der lægger tid og idévirksomhed i at skabe projekter, der kan gøre en forskel for mange i byen. Iværksætternes bagvedliggende intention er gennemsyret af et ønske om at arbejde eksperimenterende med byen og imødekomme konkrete behov. Ved et sammenfald af disse interesser, ledige m², kommunale planlæggere, der spotter muligheder, og grundejere, der tør satse, findes fælles fod­slag, som resulterer i den midlertidige arkitektur.

Den midlertidige arkitekturs spændvidde

Kort opridset har de nævnte projekter vist, at aspekter som æstetik, funktion, tidslighed, aktører og intention varierer fra projekt til projekt. Midlertidig arkitektur dækker således over en række væsensforskelle, hvis klarlægning kan bidrage til at identificere den midlertidige arkitekturs spændvidde og potentiale. Flere praktikere har beskæftiget sig med at beskrive disse forskelle – at afkode præcis, hvad der er på spil for de enkelte projekter. Det har ledt til typologier, kategorier og aktørkortlægninger, som samlet set giver et nuanceret – om end et til tider uoverskueligt – billede af den urbane virkelighed, som den midlertidige arkitektur er med til at skabe.

I forsøget på at anskueliggøre spændvidden i den midlerti­dige arkitektur som et potentiale er det dog vigtigt at forstå, at væsensforskellene i mellem projekterne i den midlertidige arkitektur, er det, som er med til at give den brede beteg­nelse værdi. Nogle projekter drives af ønsker om at arbejde med æstetiske udtryk i en lille skala, mens andre i større grad tester samarbejdsmuligheder og omdanner byområder. Først når der stilles skarpt på det enkelte projekts tilblivelse, dets æstetiske virkemidler, dets væsentlige aktører, dets tids lige afgrænsning og bagvedliggende intention – dets hele kontekst – kan den midlertidige arkitekturs samlede potentiale udfoldes og forstås.

45

Side 2 & 49I efteråret 2013 flytter Byens Rum ind i et tomt pakhus på Østre Havn i Aalborg. Foto: Kristian Ravn-Ellestad

Side 11– 12Pakhusets træloft bliver indrettet som kontor­landskab i samarbejde med vinderen af USE SPACE­konkurrencen. Foto: Kristian Ravn-Ellestad

Side 23 – 24i 2010 arrangerede Platform4 "Sail in" biograf i Østre Havn i Aalborg. Foto: Simon Andersen, BrknRib Photography

Side 35 – 36På Godsbanen i Aarhus arbejder Institut for (X) med at skabe et folkeligt laboratorium for ekspe rimenter med byrum og borgerinddragelse. Foto: Tina Vestermann

Side 37Billede 1: En del af Byens Rums opstartsprojekter involverer byggeriet af multifunktionelle cykler i samarbejde med n55 – hér det mobile køkken i aftensolen under Limfjordsbroen.Foto: Gabija Bakutyte

Billede 2: Sammen med vennerne i kulturfærgen OM:FORM skaber Byens Rum et midlertidigt rum omkring havnebassinet på Østre Havn.Foto: Gabija Bakutyte

Billede 3: En polytunnel af genbrugs materialer bliver bygget på toppen af en container, og 10 m³ muld leveres til de grønne havne­haver i Aalborg.Foto: Gabija Bakutyte

Side 42Billede 1: Byfarmen Uit je Eigen Stad er etableret på nedlagte jernbanearealer i et havnekvarter i Rotterdam. Grunden er udlånt af kommunen for en foreløbig syvårig periode. Farmens dyrknings arealer, restaurant og udadrettede aktiviteter har tilføjet nye funktioner og nyt liv til et havneareal, der ellers er under afvikling. Foto: Bettina Lamm

Billede 2: Studerende fra Landskabsarkitektur og Bydesign ved Københavns Universitet har transformeret en vendeplads ved den nedlagte industrihal LOD67 til et offentligt byrum og dermed bidraget til den omprogrammering, der er i gang fra industri til ny by. Foto: Bettina Lamm

Billede 3: University of the Neighbourhood har for en periode overtaget en tidligere myndighedsbygning i Wilhelmsburg, Hamburg. Her bliver der afprøvet nye modeller for fællesskaber, mens bygning og grund udsættes for eksperimentelle dekonstruktioner og omstruktureringer. Foto: Bettina Lamm

Side 43Studerende fra Landskabsarkitektur og Bydesign ved Københavns Universitet har transformeret en vendeplads ved den nedlagte industrihal LOD67 til et offentligt byrum og dermed bidraget til den om ­ programmering, der er i gang fra industri til ny by. Foto: Bettina Lamm

Side 45På Godsbanen I Aarhus arbejder Institut for (X) med at skabe et folkeligt laboratorium for ekspe­rimenter med byrum og borgerinddragelse. Foto: Institut for (X)

Side 46Billede 1: Acoustic Pavilion på Aalborg Havn skabt i samarbejde mellem AREA og Electrotexture Lab. Foto: Esben Bala Skouboe, Electrotexture Lab

Billede 2: Karolinelund­parken i Aalborg er åben for offentligheden indtil 2015, hvor dens fremtid igen skal på tegnebrættet. Indtil da er der blandt andet plads til en byhave. Foto: Karin Højlund, Aalborg Kommune

Billedtekster & fotokrediteringer

46

USE SPACE

Midlertidighed, byudvikling & åben innovation

Udgivet af © Innosite, 2013

Dansk Arkitektur CenterStrandgade 27B

1401 København K

www.innosite.dk

Tak for bidrag tilLennie Clausen, projektleder, Realdania

Marie Louise Hansen, kontorchef, EnergistyrelsenKristian Ravn­Ellestad, formand for foreningen Byens Rum

Jesper Koefoed­Melson, partner i Givrum.nuBettina Lamm, landskabsarkitekt, lektor,

Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns UniversitetTina Vestermann, Ph.d. studerende, Institut for Arkitektur,

Design og Medieteknologi, Aalborg Universitet

Innosite – åben innovation i byggerietEt initiativ af Realdania i partnerskab med Energistyrelsen

og med Dansk Arkitektur Center som operatør

47

Innosite.dk er en åben innovationsplatform, som bringer virksomheder og organisationer med behov for innovation sammen med dem, der har de gode idéer.

Målet er at skabe og videreudvikle et aktivt innovationsmiljø i den danske byggesektor og øge samarbejdet og vidensdeling på tværs af fagligheder, branche- og virksomhedskel.

Innosite – åben innovation i byggeriet. Et initiativ af Realdania i partnerskab med Energistyrelsen og med Dansk Arkitektur Center som operatør.