VECKS

ET IVÆRKSÆTTERIPROJEKT I KAMPEN MOD MADSPILD

BUSINESS PLAN

VECKS

Charlotte Larsen, chal@itu.dkEsben Grøndal, egro@itu.dkKatja Deichmann, kdei@itu.dkSigne Harring Hansen, sihh@itu.dkVictoria Rahbek Nielsen, vrah@itu.dk

VEJLEDERElisabeth Christensen, ebc@itu.dk

Innovation og iværksætteriBIOI-F2013IT-Universitetet i København

Anslag: 23.249

Side 2

Indholdsfortegnelse

Executive summary s. 4 Industrianalyse s. 4Industriens størrelse s. 4 Trends, Gaps & Pains s. 4 Five Forces framework s. 5Firmabeskrivelse s. 7 Kernekompetencer s. 7Markedsanalyse s. 8Segment s. 8 Buyer behavior s. 9 Markedsstørrelse s. 9 Konkurrentanalyse s. 9 Positioning Statement s. 9Marketing Plan s. 9 Produkt s. 9 Pris s. 10 Place s. 10 Promotion s. 11The Economics of the Business s. 11Development & Operations Plan s. 12Juridiske overvejels s. 13Management Structure s. 13Financial Projections s. 13Litteraturliste s. 14Bilag Bilag 1. Assumptions Sheet s. 15Bilag 2. Mailkorrespondance med Emmery’s s. 16Bilag 3. Interview med Emmery’s s. 18Bilag 4. Mailkorrespondance med Stop Spild af Mad s. 21Bilag 5. Telefonsamtale med SuperGros A/S s. 26Bilag 6. Segment-metodik s. 27Bilag 7. Resultatopgørelser s. 29Bilag 8. Balance Sheet s. 32Bilag 9. Produktbearbejdning s. 33Bilag 10. Mail til 2 caféer s. 34Bilag 11. Rundspørge blandt forbrugere s. 35Bilag 12. Mail med Andersen Bakery s. 38

Side 3

Executive summaryFirmaet Vecks står for serien af madprodukter, der er at finde under navnet Mad 2.0. Produkter herunder giver køberen mulighed for at støtte kampen mod madspild ved samtidig at erhverve sig et kvalitetsprodukt i form af lækre brødcroutoner til suppen eller som supplement til salaten. Vores produkter udnytter overskudsproduktionen i bagerbranchen, tilsættes ny værdi i bearbejdningen og sælger den videre til kunder, der har behov for at profilere sig på en grøn indstilling, og gerne vil betale sig fra besværet ved at bage selv.

IndustrianalyseIndustriens størrelseVecks befinder sig i brødindustrien - en mature industri, hvor der ikke kommer en stigende efterspørgsel, men til gengæld er der plads til at komme med nye vinkler på eksisterende kategorier1. Der er fokus på brødcroutoner og på at appellere til et særlig target market bestående af restauranter og caféer, der har en grøn profil. En grøn profil indebærer i denne sammenhæng økologi, fair trade, CO2-neutralitet eller anden interesse for at værne om jordens ressourcer og kroppens velvære som f.eks. fokus på sund livsstil eller friske, lokale råvarer.

Trends, Gaps & PainsI 1997 skrev verdens største industrilande under på, at de var enige om at reducere udledningen af drivhusgasser, som forsøg på at stoppe den hurtige progression af global opvarmning. Denne traktat kaldes Kyoto-protokollen, som er en international miljø traktat med juridiske forpligtelser til at nedsætte landets CO2-udslip. Dette startede en æra, hvor anerkendelsen af global opvarmning bredte sig. Selvom denne bevidsthed stiger eksponentielt omkring 2006, er det ikke et emne, der får størstedelen af danskerne til at reagere. Da finanskrisen rammer Danmark i 2007, er det mere det stramme husholdningsbudget, der er i centrum. Stille og roligt op til 2012 har begrebet om en miljøvenlig eller grøn profil bredt sig ud til at dække alt fra alternative energikilder og minimering af vandforbruget til økologi og CO2-neutralitet, der nu også omfavner materialegenbrug, fair trade, dyrevelfærd og madspild.

Vi har set en ‘opportunity’ i, at bagerier smider store mængder daggammelt brød væk til forbrænding eller forærer det væk. Både de selvstændige og supermarkedsbagerierne ærgrer sig over dette, hvorfor både Andersen Bakery og Lagkagehuset endda har forsøgt sig med selv at producere croutoner af brødet til salg i butikkerne. Dog producerede de mere, end de kunne sælge, og havde ikke ressourcerne til at sælge eller distribuere det videre til andre købere2. Madspild defineres ofte som den del af madaffaldet, der smides væk, selvom det fuldt ud er spiseligt. I fødevareindustrien har bagerne en udfordring med udsmidning af store mængder

Side 4

1 Jvf. antagelse #1 i Bilag 1:Assumptions Sheet om hvor industrien er i vækstfasen.2 Jvf. antagelse #2 i Bilag 1:Assumptions Sheet om hvor meget brød bagerne smider ud dagligt.

brød, som hænger sammen med, at det er vanskeligt fra dag til dag at vide hvor meget brød, butikkerne vil aftage, samtidig med at danske forbrugere forventer absolut friskbagt brød. Friskt brød bliver altså kasseret allerede i bageriet, selvom det kan holde sig i flere dage. Verdens madspild alene giver anledning til lige så meget drivhusgasudledning som hele verdens transportsektor (Concito, 2011).

Ca. 14% af klimabelastningen fra fødevareproduktionen er forårsaget af madspild (Concito, 2011). Hvis vi alle undgik madspild, vil CO2-gevinsten svarer til, at vi fjernede hver 5. bil fra gaderne (LoveFoodHateWaste, 2008).

Vores forretning slår ned i den grønne trend og udfylder det gap i markedet blandt forbrugere og virksomheder, som ikke bliver opfyldt af eksisterende produkter. Vi løser på samme tid en pain for vores bageripartnere, fordi de kan få omsat deres tabte fortjeneste i overproduktionen til salg, og for kunderne, som ikke tidligere kunne betale for at få et grønt produkt uden at skulle bruge dyrebar tid på at producere det selv.

Five Forces frameworkFølgende industrianalyse tager udgangspunkt i Porter’s Five Competitive Forces model.

Fig. 1: Porter’s Five Competitive Forces model.

Threat of New Entrants

Det er forholdsvist nemt at etablere sig i denne industri, enten hvis en virksomhed har eksisterende samarbejds- og kundeaftaler eller et produktionsapparat af en størrelse, der kan sikre en stor dækning fra starten. Derfor gør Vecks en dyd ud af at kunne differentiere sig fra

Side 5

konkurrenterne ved at have fokus på den gode historie om nedbringelse af madspild. Vi har ikke et stort produktionsapparat og må derfor starte ud med stærke samarbejdspartnere. Sammen med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, skaber vi et godt renomé blandt kundesegmentet, hvor Vecks her går efter at blive den foretrukne leverandør af bearbejdede fødevarer fra bagere til grønne caféer og restauranter.

Da det er en branche med lav profit, er det i det lange løb essentielt at have adskillige aftaler med bagere for blandt andet, at kunne konkurrere på economies of scale. Dette opnår vi på den lange bane, men det er noget vi må vokse os til. Gennem business to business er Vecks ikke så afhængige af at nå de store supermarkeder til at starte med. Det er en fordel i en industri, hvor etablerede konkurrenter allerede har nem adgang til distributionskanaler. Kapitalkrav er små, da vi lejer et køkken og kun har brug for at købe en bil og et par maskiner for at kunne gå i gang med produktionen.

Threat of Substitutes

Det er nemt at bage sine egne croutoner, hvilket udgør den umiddelbare største trussel for Vecks. For at undgå at kunden selv vælger at bage sine egne croutoner, tilbyder Vecks en fordelagtig pris til kunden sammenlignet med besværet ved at bage selv. Ydermere har Vecks fokus på den gode historie og fremstår som det fornuftige valg for kunden, der ønsker at støtte nedbringelsen af madspild. Endelig er en aftale med os bekvemmelig, da vi sørger for forarbejdning og levering til kunden, der slipper for selv at bruge ressourcer på egen produktion, indkøb af ingredienser og oprydning.

Bargaining Power of Suppliers

Vi ønsker at indgå et partnerskab med vores leverandører for at minimere deres forhandlingsmagt vedrørende prissættelsen. Når vores leverandører er partnere, får de en procentdel af omsætningen i modsætning til, hvis vi skulle betale en kilopris, hver gang vi indsamler brød hos den pågældende bager3. Med en partnerskabsaftale med bagere udgør leverandørerne dermed en mindre trussel. Andersen Bakery, der har 3 butikker i København, har sagt de kunne være interesserede4.

Bargaining Power of Buyers

Kundernes forhandlingsmagt er stor, fordi der er lav switching-cost blandt de etablerede udbydere af croutoner. Dette presser priserne på markedet, og man må forsøge at differentiere sig på andre parametre, hvor kunden kan få et markant anderledes produkt, hvis de vælger os. Vores vurdering er, at markedet er stort nok til, at vi kan gå ind og servicere en gruppe, som ellers ikke har noget alternativ til at lave produkterne selv. Det er let at omstille sig til vores Mad 2.0-

Side 6

3 Jvf. antagelse #4 omkring partnerskabet med bagerne. Ved én bager tilbyder vi 10% og ved to 7,5% til hver.4 Se bilag 12 med mailbekræftelse på en samtale om partnerskab.

produkt, og det er nemt at føre det ind i dagligdagens rutiner, da vi leverer, når kunderne har brug for det.

Rivalry Among Existing Firms

Der findes allerede to etablerede producenter af croutoner - Svansø og Tapaz, der laver de samme tre slags crouton-produkter til den samme pris. Dette sætter krav til vores prissætning, vores marketing og vores innovationsniveau. Da der som nævnt er lav switching-cost for kunderne, skal vi altså gøre en stor indsats for at få og fastholde vores kunder. Når der er priskonkurrence på den måde, skal vi altså enten levere et billigere produkt, eller et bedre produkt til den samme pris. Denne omstændighed vil kommer vi ind på i vores marketing mix senere.

FirmabeskrivelseVores vision er at udnytte jordens begrænsede ressourcer og bidrage til at modarbejde den miljømæssige såvel som den økonomiske krise. Vi vil være en positiv kraft for ansvarlighed og gensidig respekt.

Vores mission er at udnytte overproduktionen i fødevareindustrien som en profitabel ressource. Det vil vi gøre ved at lave attraktive produkter med en grøn profil, som giver grundlag for økonomisk vækst i virksomheden. Vi vil til enhver tid samle kvalitetsråvarer, som vi gennem stærke, kreative partnerskaber og kvalitetssikring kan lave til nogle inspirerende produkter med en markant, grøn profil.

KernekompetencerVores kernekompetence er at kunne systematisere og facilitere processen med særligt fokus på indsamlingen. Fordi vi etablerer et eksternt, grønt og troværdigt brand, giver vi bagerne en salgsfordel, som de har svært ved at opnå for sig selv. Vi har derudover et unikt samarbejde med Stop Spild af Mad, Danmarks største forbruger-organisation mod madspild med over 8000 medlemmer, der gerne vil støtte op om vores firma med co-branding, opskrifter og events5. Ingen bagerkæde har en grøn nok profil til at kunne etablere det samme partnerskab, og Emmery’s, der skulle være de eneste, der kunne komme tæt på, budgetterer ikke med udsmidning i deres produktion, idet de hellere laver lidt for lidt end lidt for meget6.

Side 7

5 Se bilag 4 - mailkorrespondancen med Selina Juul, formanden for Stop Spild af Mad.6 Se bilag 3 - interview med Henrik Lyngsø, kommunikationsansvarlig hos Emmery’s.

MarkedsanalyseSegment

Vores segment er hvad man traditionelt henviser til som det ‘grønne’ segment: forbrugere og virksomheder, der går efter produkters miljøprofil. Vores segment adskiller sig på markedet ved, at en grøn profil er et decideret behov/krav i vores kunders forretningsstrategi. Behovet for croutoner på menuen kan allerede opfyldes med konkurrerende produkter, men disse lever ikke op til behovet for en grøn profil. På kort sigt vil vi komme ind på markedet ved at servicere det segment i markedet, som altså har et behov, eksisterende produkter ikke opfylder7.

Til at starte med vælger vi at sælge til caféer frem for forbrugere, fordi 1) det ikke er muligt at komme ind i et supermarked med et nyt produkt, før man har bevist et salg og skabt sig et omdømme8. 2) en indledende brugerundersøgelse, vi har foretaget, viste, at private forbrugere sjældent eller aldrig køber croutoner til hverdagsbrug. Det skal dog påpeges, at denne undersøgelse også viser, at forbrugere i det hele taget er opmærksomme på madspild og ikke er bange for idéen om udnyttelsen af madspild9. Dette er betryggende med tanke på videre ekspansion.

Til det grønne segments præferencer hører produktkategorier såsom fairtrade-mærkede, økologiske og miljømærkede varer, men fokus på madspild falder også ind under disse kategorier, selvom der ikke er nogle institutionaliserede tiltag omkring fænomenet. Vores produkt og vision bygger netop på en hensynsfuld omgang med ressourcer, og det går fint i spænd med de grønne værdier, som de andre kategorier afspejler.

Det giver rigtig god mening at bygge sin forretning på mere abstrakte, “grønne” købsincitamenter, fordi disse værdier - udmøntet i et behov, der omsættes til køb - har indlejret sig i den danske bevidsthed på trods af den økonomiske krise, hvor man ellers skulle forvente, at kunden ville fokusere på at få et basalt behov opfyldt til den billigste pris. Tal fra FDB, der ejer COOP, viser f.eks. at selvom detailomsætningen faldt 5% mellem 2007-2009, steg den indenfor fair-trade med 15% i samme tidsrum (FDB, 2009: 8). Salget af bl.a. Fair Trade er iflg. en rapport fra Landbrug og Fødevarer i 2012 stigende, hvilket vi tager som en indikator for, at segmentets værdier ikke blot er trængt ind hos en specifik gruppe, men er voksende (Landbrug og Fødevarer, 2012:4).

Buyer behaviorMarkedet er mature, så kundernes købsbeslutning er præget af rutine. Nogle caféer i det grønne segment har allerede croutoner, og de har derfor allerede en måde at få dem på. Derfor skal vi

Side 8

7 Vi har talt med tre caféer der alle har en grøn profil, og to bekræfter vores tese om det interessante kundesegment. Se bilag 6 og 10.8 Se bilag 5 - Interview med Arne Larsen, Indkøbschef i SuperGros A/S9 Vores rundspørge blandt Københavnske forbrugere viste at 45% aktivt tænker rester eller sidste salgsdato ind i deres indkøb, men at 87% var positive overfor ideen om genbrug af mad. Se bilag 11 for spørgsmål og svar.

påvirke deres valg allerede ved første skridt i processen, hvor de skal blive bevidste om vores vision. I følgende skridt mod et køb skal vi fastholde deres interesse for at støtte op omkring den gode sag og endeligt beslutte sig for at fravælge vores konkurrenter pga. Mad 2.0s tydelige benefits og værdier.

Markedsstørrelse

Vi regner med, at der i København ligger ca. 4000 caféer og restauranter i København. Blandt disse er vores markedsandel på ca. 2.7 %, hvilket svarer til 109 caféer10.

Konkurrentanalyse

Vores konkurrenter, Svansø og Tapaz, tilbyder croutoner i standardpakker til privatkunder i supermarkeder. Så vidt vi har fundet ud af, er det kun Svansø, der også sælger engros. Vi antager dog, at man også kunne få en større ordre igennem hos Tapaz til den samme kilopris, som Svansø leverer til, eftersom deres priser også matcher i supermarkedet. Begge produkter indgår i brandede sortimenter, og der lægges mere vægt på, at det passer ind i sortimentet end, at produktet selv skiller sig ud over for konkurrenten.

Positioning Statement

På baggrund af konkurrentanalysen kan vi ved følgende positioning statement placere os i forhold til dem på markedet.

“Vi vil overbevise københavnske caféer, med behov for en grøn profil, om fordelen ved køb af vores kvalitets-brødprodukter, fordi de derved ikke kun vil få frigjort tidsressourcer i køkkenet, men også vil bidrage til den gode sag, at spare på jordens ressourcer via nedbringelse af madspild.”

Marketing PlanVores marketing plan er bygget op omkring vores firmas vision. Vi har udarbejdet vores marketingstrategi ud fra de fire P’er: Produkt, Pris, Place og Promovering. Disse skal hænge sammen indadtil samt være direkte udledt af det kundesegment, vi har udset os.

Produkt

I et bredere marketingsperspektiv er vores produkt ikke blot croutoner. Det er især historien bag croutonerne, der gør dem til noget særligt. Ved defineringen af virksomhedens produkt skelnes der mellem core product og actual product. Hvor Vecks’ core product (til at starte med) er “grønne” croutoner, kan actual product opdeles i op til  kategorier som: kvalitetsniveau, design,

Side 9

10 Se bilag 6 - Segment-metodik, der viser hvordan vi er kommet frem til dette tal.

brandnavn og indpakning, der tilsammen danner den miljøprofil vores kunder skal identificere med produktet.

Vi tilbyder et produkt, hvis præmis er en ansvarlig omgang med overskydende madproduktion. Dette giver produkterne en stærk og tiltalende profil, der adskiller sig fra andre på markedet, ved at bringe en ny tilgang til miljømæssige problemstillinger ind i kundernes fokus.

De produktkategorier vi først og fremmest kan tilbyde, i kraft af det foreløbige samarbejde med bagerbranchen, er karakteriseret ved at være nice to have frem for need to have. Vores produkter kan derfor først og fremmest slå igennem ved at tiltale de kunder, der som nævnt i segmentbeskrivelsen, har et behov/ønske for at tilbyde gæsterne croutoner med en grøn profil. Produkterne har den fordel, at de på sigt både kan sælges som business to business, business to consumer og engros, og derfor kan forskellige produktkategorier opnå deres forskellige potentialer på den måde, som de hver for sig bedst egner sig til på den lange bane.

Pris

FDBs rapport om ansvarlighed hos forbrugerne viser en tydelig sammenhæng mellem økonomisk byrde og villighed til grønne tiltag. Ved en introducerende kundeundersøgelse er konklusionen, at forbrugerne gerne vil handle ansvarligt, hvis det ikke er en omkostning for dem (FDB, 2009:9). Dette er en vigtig pointe for vores prissætning, da det samme må gælde for restaurations-branchen.

I forbindelse med prissætning har vi undersøgt, hvad vores etablerede konkurrenter sælger deres croutoner for, og er kommet frem til en kilopris på 130,- DKK11. Da Svansø har været på markedet længe, går vi ud fra, at det er Svansø, der sætter prisen/er markedsleder.

Selvom FDBs rapport viste fremgang i salget af både økologiske og fairtrade-mærkede produkter på trods af en højere pris, finder vi det ikke nødvendigt i at kræve en højere pris, når det stadig kan løbe rundt på dette niveau. Det kan ses som en investering i at komme hurtigere ud på markedet og konkurrere på profilen. I forhold til købernes forhandlingsmagt jvf. Porter’s Five Forces, er det heller ikke realistisk satse på en højere pris, fordi der er så lav switching-cost.

Place

Vi placerer vores virksomhed i et lokale i Tårnby, så vi ligger i rimelig afstand til vores primære marked i København. Lokalet fungerer til både administration og produktion, så det er ideelt at operere i i opstartsfasen. Vi er naturligvis opmærksomme på, at fødevaremyndighederne stiller bestemte krav til lokaler, som anvendes til fødevareproduktion. Som markedsanalysen ovenfor

Side 10

11 Jvf. Save-a-lot.dk’s pris på croutoner: http://www.save-a-lot.dk/croutons-med-hvidlog

viser, sælger vi til københavnske caféer med en grøn profil, så vi har nem adgang til at bringe ud til dem.

Promotion

Vores produkt har en tydelig grøn profil, hvilket i høj grad skal afspejles i vores marketings-materiale såsom flyers og visitkort. Vores produkt er først og fremmest stilet mod den miljøbevidste forretning, der gerne vil introducere så mange grønne produkter i sin menu som muligt. Vi går specifikt efter caféer i København med en grøn profil og optimerer derfor marketingindsatsen overfor dem. Fordi vi er et lille firma, og fordi vi håber på at indgå gode kunderelationer med vores kunder, satser vi på personligt, opsøgende salg, samtidigt med fælles markedsføring af vores brand med Stop Spild af Mad-bevægelsen ved f.eks. at hjælpe dem på messer o.lign. Det er også vigtigt, at den måde, vi fremstår overfor kunderne på, stemmer overens med vores værdier, så vi bruger f.eks. en el-bil til al transport.

Vores strategi følger den såkaldte “Bowling-alley-strategy”, hvor man tager én kegle af gangen, som så kan vælte flere hen ad vejen. Den første kegle er for os de mest dedikerede grønne af vores kunder, der går forrest, og “tør” bruge vores produkt. Springet mellem disse såkaldte early adopters og den tidlige majoritet gør sig især gældende for vores virksomhed, fordi vi først og fremmest skal demonstrere, at vi er et ordentligt produkt. På sigt bliver der så demonstreret et salg, og vi får etableret et mærke og en historie i medierne, som vi senere hen kan præsentere for café-kæder og en supermarkedskæde med henblik på evt. ekspansion.

The Economics of the BusinessVecks har en enkelt revenue stream til at starte med, som er salg af brødcroutoner til caféer og restauranter. De første to år kan vi stadig leve af vores SU, da vi stadig er studerende, så vi udbetaler ikke løn til os selv, men kun til en studiemedarbejder der kan hjælpe med salg. Dette er en betydelig besparelse, som hjælper os til at ekspandere til et niveau, hvor vi kan have firmaet som et fuldtidsjob. Desuden starter vi med et engangsbeløb på 5000,- til produktion af marketingsmateriale.

Vi forventer at kunne sælge og levere croutoner i poser af 5 kg til hver kunde 1 gang ugentligt12. Vi kompenserer vores partnere i bagerbranchen med 10% af omsætningen. Vi har regnet ud, at det koster 21,- DKK at bearbejde 1 kilo croutoner13. I Financial Projections vil vi komme nærmere ind på, hvad dette betyder for vores forretning i det lange løb, og hvordan det kan betale sig økonomisk14.

Side 11

12 Jvf. antagelse #3 i Bilag 1: Assumptions Sheet om caféernes forbrug af croutoner.13 Jvf. bilag 9 omkring produktionsomkostninger.14 Se bilag 7 og 8 med resultatopgørelser og balance sheet.

Udover egenkapitalen på 80.000 kroner, som vi selv bidrager med, har vi regnet os frem til, at vores start-up har brug for et indskud på 150.000,- DKK for at få forretningen op at køre. Vi går i break even i 4. kvartal af 2. år.

Development & Operations PlanVores produkter udvikles i et opskriftssamarbejde med Stop Spild af Mad. De har allerede kogebogsforfattere ansat til at komme med nye idéer, så det er en oplagt mulighed at skabe en synergi her. Vores produkt er under udvikling og har den store fordel, at de hurtigt kan tilpasses evt. input fra kunderne.

Fig. 2: Supply Chain

Den største udfordring, vi har med vores produkt, er transporten, som det fremgår af vores supply-chain i fig. 2. Vi skal stå for transport både frem og tilbage mellem bagere, og siden mellem produktion og kunderne. Vi skal satse på en så grøn transport som muligt, fordi denne del

Side 12

af processen er en back stage aktivitet, der i høj grad er med til at etablere vores brand overfor kunderne. Som nævnt i vores Marketing Mix har vi valgt at kører i en el-drevet varevogn, som også gør os mere modstandsdygtige over for stigende transportpriser og afgifter.

Juridiske overvejelserVi vil med virksomheden Vecks stifte et anpartsselskab (ApS), således at vi ikke hæfter personligt, hvis selskabet skulle blive gældsramt. De 80.000 kroner, som kravet om minimumskapital udgør, lægger vi selv, så de indgår som egenkapital.

Angående grafisk fremstilling og logo, vil vi være opmærksomme på at lave et originalt bomærke, som udtrykker Vecks’ værdier og produkt. Det er ikke vores intention at tage patent på produkterne i Mad 2.0-serien, da de ikke har nyhedsværdi.

Management StructureI starten vil teamet bestå af de 5 grundlæggere, som vil varetage produktion i et lejet køkken og indsamling og distribution i bil samt have møder med leverandører og forhandlere/købere. Vi hyrer en studentermedhjælper til at hjælpe med salget fra starten.

Produktionen kan i løbet af første kvartal af 3. år overlades til et industribageri, som allerede har de fornødne faciliteter til at understøtte eventuel ekspansion.

Financial ProjectionsVi regner med at kunne nå godt 80 restauranter i løbet af fem år. På dette tidspunkt har vi indgået endnu et bagerpartnerskab, vi har 2 biler i alt, vi har lejet os ind på et industribageri15 og vi udbetaler løn til os selv samt en enkelt studentermedhjælp. Ved udgangen af 2. år betales opstartsgælden tilbage inkl. renter, og ved at gå over til industribageriet har vi minimeret vores aktiver.

I slutningen af 5. år har vi en egenkapital på over 600.000 kroner. Disse skal gå til produktudvikling og markedsføring af en ny produktkategori, der også ligger lige for: desserttrøfler. Til den tid regner vi dog med, at vi skal ud at hente mere kapital for at kunne understøtte en sådan ekspansion ind på et nyt marked.

Side 13

15 Jvf. Antagelse #5 i Bilag 1: Assumption Sheet, hvor vi må antage omkostningen for et samarbejde med et industribageri.

LitteraturlisteConcito: 2011: “Det Skjulte Madspild”: http://www.fvm.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fklima%2fMadspild%2fSamlet_pr%26aelig%3bsentation2.pdf (11/5-2013)

FDB: 2009: “Danskernes Forbrug af Ansvarligt Producerede Varer”: http://fdb.dk/sites/fdb.dk/files/r_10_Final%20ansvarlighedsrapport%20261009%20web.pdf (11/5-2013)

Landbrug og Fødevarer: 2012: “Fairtrade i Danmark”:  http://www.lf.dk/~/media/lf/Tal%20og%20analyser/Forbrug%20og%20detail/Fairtrade-analyse.ashx (11/5-2013)

LoveFoodHateWaste: 2008: “Facts About FoodWaste”: http://england.lovefoodhatewaste.com/content/facts-about-food-waste-1 (11/5-2013)

Side 14