Benchlearning 2011. Vejle 10.01.2012 Oplæg v. Laurits Rasmussen [email protected]. Program:. Del 1:. Kvalitetsledelse og Benchlearning. Iagttagelsesperspektiv. Benchlearning 1:. Andres metoder kan overføres på egen praksis. Benchlearning 2:. - PowerPoint PPT Presentation
Inden vi kommer til årets tal vil jeg kort give to perspektiver på kvalitetsledelse og benchlearning.Der er to pointer: Benchlearning kan ikke alt, og kan ikke stå aleneMEN:Benchlearning er rigtig godt når det kommer til at overføre gode erfaringOg så kan trivselsmålinger bruges offensivt i den ledelsesdiciplin der hedder kommunikation - og altså etablering af bestemte diskursice rammer for kvalitetsudvikling på skolen.
Iagttagelsesperspektiv
Laurits Rasmussen, Aspekt R&D
Her har vi to perspektiver på en uddannelsesinstitution. Det er to billeder der fremstiller uddannelsesinstitutionen meget forskelligt og giver os meget forskellig information. Når man evaluerer uddannelse så anlægger man også et perspektiv på uddannelse, og der er noget en bestemt metode får frem i lyset, og der er andre ting den ikke får frem i lyset. En metode gør derfor noget ved den måde vi iagttager uddannelse på. NÅR man er kvalitetsleder, er det vigtigt at huske hvad benchmarking gør. Benchmarking er en metode hvor vi måler på nogle centralt bestemte kvlaitetsparametre for at finde ud af hvem der er bedst. Vi identificerer best practice, sådan at andre skoler kan lærer af de gode eksempler. I sin grundvold er det altså en metode som er med til at ensrette nogle strukturer på uddannelser. Det lyder negativt, men der er efter vores opfattelse ikke noget som helst forgjort i at sige, ja, god ledelse spiller en rolle, ja, det sociale miljø spiller en rolle - og ja, underviseren og undervisningen spiller en vigitg rolle, og er derfor parametre man skal tage alvorligt. Plads til forskellighed, kan aldrig leveres af tal, men af den måde de bliver forstået og brugt på. Og netop plads til forskellighedhed er afgørende vigtig når I i dag skal benchlearne. Det vil jeg illustrerer med tre eksempler.
Benchlearning 1:- Andres metoder kan overføres på egen
praksis.
Benchlearning 2:- Andres principper kan inspirere til egne
metoder.
DET GODE SKOLEMILJØDel 2:
Det gode skolemiljø:
Hvilke faktorer er vigtigst for vurderingen af ”skolen som helhed”?
Egen indsats Underviserne Tek/adm. Undervisningen Socialt miljø0.0%
5.0%
10.0%
15.0%
20.0%
25.0%
30.0%
Det gode skolemiljø:- Er et godt skolemiljø for alle
elevtyper- Består af et godt socialt miljø- Tilbyder god undervisning- Er velorganiseret.
Hvilke faktorer er vigtigst for vurderingen af læringsudbyttet?
socialt miljø Egen indsats Tek adm Underviserne Undervisningen0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
18%
20%
Laurits Rasmussen, Aspekt R&D
Det er overraskende at elevernes egen indsats tilsyneladende betyder så lidt for læringsudbyttet. Den ringe sammenhæng ser ud til at skyldes at mange elever faktisk laver rigtig meget, men tilsyneladende uden at få nok ud af det. HVis vi kigger på elevernes forberedelsestid, så bruger de fagligt svage faktisk næsten ligeså meget tid som den store middelgruppe af eleverne. Hvorfor forklarer tallene ikke en større del? Det kan der være to forklaringer på: For det første kan man forestille sig en række aktiviteter og forløb hvor eleverne lærer - uden at være klar over det. For det andet kan man forestille sig at faktorer som ikke er dækket i spørgeskemaet, spiller en rolle. Fx relevans. En dårlig historie kan godt være godt formidlet. Vi ved ikke på baggrund af denne undersøgelse, om undervisningen "historierne" er relevante for eleverne.
Laurits Rasmussen, Aspekt R&D
Radaren viser elevernes vurdering af underviseren på en skole der har fået en dårlig vurdering sammenlignet med de fleste andre. Radaren viser meget klart, at det ikke alene er nok, at underviserne er godt forberedte og er engageret.
Laurits Rasmussen, Aspekt R&D
Et konkret eksempel på en vurdering af undervisningen får en anden vigtig pointe frem: undervisningen skal differentieres hvis den skal være for alle. her er det relevant at spørge: Hvad
Forskningen peger her på et aktivt fagligt (didaktisk-fagligt) miljø hvor undervisere arbejder i (forskellige) teams, sparer og deler viden.
FASTHOLDELSEDel 4:
Fastholdelse:Hvad siger forskningen:- GYM: 80 %- EUD: 50 %- Elevernes baggrund er af stor
betydning.MEN: - ”Skolerne gør en forskel”!
Kilde: Frafall i utdanning for 16–20 åringer i Norden. Nordisk ministerråd 2010.
Fastholdelse:Årets trivselsundersøgelse:
- 18 % har overvejet frafald
- 25 % peger på skolen som direkte grund til fraværsovervejelser.
Varsel om og årsager til frafald:
Fravær 1 dag+ For store/små krav Dårlig intro Skolen er uinteresseret i fastholdelse
Utryg på skolen0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
Laurits Rasmussen, Aspekt R&D
Generelt gør det sig gældende at elever føler sig mindre anerkendt og geneelt er mere negativ i sin vurdering af skolen - hvilket giver en fornemmelse af at de frafaldstruede elever ikke føler sig tilpas - ikke føler at der er "plads" til dem.
Strategi 1: Undervisning (Haderslev)
Strategi 2: Socialt miljø (Roskilde)
Fasthold flere:- Sæt passende faglige krav- Sørg for et godt socialt miljø- Vis interesse for eleverne- Vær opmærksom på fravær!
Det gode skolemiljø: - Er for alle
elevtyper- Består af et
godt socialt miljø
- Tilbyder ”god” undervisning
- Er velorganiseret.
Fastholdelse:
- Sæt passende faglige krav
- Sørg for et godt socialt miljø
- Vis interesse for eleverne
- Vær opmærksom på fravær!
Faglige udfordringer via:- God formidling- Engagerede
undervisere- Fagligt
overskud- Varieret
undervisning- Differentieret
undervisning.
Fastholdelse:Hvad hjælper i følge forskningen?- En strategi mod frafald- Realkompetencevurdering af alle elever- Mentorer, coaches og gode elev-lærer
relationer- Et stærkt og stabilt socialt miljø- Tæt samarbejde med UU-centre og
produktionsskolerne.
Kilde: Frafall i utdanning for 16–20 åringer i Norden. Nordisk ministerråd 2010.
