vejledende serviceniveau på det specialiserede børneområde · en ung på 17 år med spastiske...

1 Vejledende serviceniveau på det specialiserede børneområde

Vejledende serviceniveau på det specialiserede

børneområde

MerudgifterTabt arbejdsfortjenesteAflastning / afløsningVedligeholdelsestræningHjemmehjælpLedsagerordningFamilievejlederordning

Vejledende serviceniveau på det specialiserede børneområde 2017

2

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse...................................................................................................................................................2

Merudgifter jf. servicelovens § 41..............................................................................................................................6

Formål.............................................................................................................................................................................6

Målgruppevurdering.......................................................................................................................................................6

Personkreds / modtager af ydelsen ................................................................................................................................8

Forsørgelse af barnet......................................................................................................................................................8

Nødvendighedsprincippet...............................................................................................................................................8

Ophold i udlandet ...........................................................................................................................................................9

Betingelser for at modtage merudgifter.........................................................................................................................9

Minimumsgrænsen.......................................................................................................................................................10

Beregning af merudgifter .............................................................................................................................................10

Sandsynliggørelse og dokumentation af merudgifter ..................................................................................................10

Flere børn......................................................................................................................................................................10

Enkelte merudgifter ......................................................................................................................................................10

Leverendørbevillinger ...................................................................................................................................................10

Sektor ansvarlighedsprincippet ....................................................................................................................................11

Opfølgning og regulering..............................................................................................................................................12

Tilbagebetaling af merudgifter.....................................................................................................................................13

Grænsearbejdere ..........................................................................................................................................................13

Ansøgning om merudgifter...........................................................................................................................................13

Sagsbehandlingstid.......................................................................................................................................................13

Partshøring ...................................................................................................................................................................14

Klage.............................................................................................................................................................................14

Ophør af merudgiftsydelse ved det fyldte 18. år. .........................................................................................................14

Eksempler på merudgifter / vejledende takster .......................................................................................................14

Aflastning......................................................................................................................................................................14

Autostol + fastspænding...............................................................................................................................................15

Barnepige......................................................................................................................................................................15

Befordring.....................................................................................................................................................................15

Bleer..............................................................................................................................................................................16

Bolig og boligskifte .......................................................................................................................................................16


3

Briller ............................................................................................................................................................................17

Børneulykkesforsikring .................................................................................................................................................17

Cykler + efterløber ........................................................................................................................................................17

Computer, ipad, smartphone........................................................................................................................................18

Drift af bil......................................................................................................................................................................18

Efterskoleophold...........................................................................................................................................................20

Ferie ..............................................................................................................................................................................20

Fritidsaktiviteter ...........................................................................................................................................................21

Handicapforeningskontigenter .....................................................................................................................................21

Kanyleboks....................................................................................................................................................................21

Klapvogn .......................................................................................................................................................................21

Kost og diæt..................................................................................................................................................................22

Kosttilskud og vitaminer ...............................................................................................................................................22

Kurser, konsulentbistand og rådgivning .......................................................................................................................22

Kugledyne .....................................................................................................................................................................23

Kørestole.......................................................................................................................................................................23

Medicin .........................................................................................................................................................................23

Omsyning af tøj ............................................................................................................................................................24

Ortopædisk fodtøj.........................................................................................................................................................24

Psykolog og anden behandling.....................................................................................................................................24

Remedier (sprit, renseservietter m.v.) ..........................................................................................................................24

Rengøring .....................................................................................................................................................................25

Renovation....................................................................................................................................................................25

SFO / Klub .....................................................................................................................................................................25

Synkevenligdrik .............................................................................................................................................................25

Særligt legetøj...............................................................................................................................................................26

Tøj og alm. Sko .............................................................................................................................................................26

Tøjvask..........................................................................................................................................................................27

Udgifter til EL, vand og varme ......................................................................................................................................28

Uddannelse ...................................................................................................................................................................28

Vinterdæk til handicapbil..............................................................................................................................................28

Visualiseringsprogrammer............................................................................................................................................28

Ødelagt indbo og slidtage.............................................................................................................................................28


4

Eksempler på særlige funktionsnedsættelser ...........................................................................................................29

Astma............................................................................................................................................................................29

Børneeksem ..................................................................................................................................................................29

Cølliaki, Fødevareallergi og laktoseintolerans ..............................................................................................................29

Diabetes........................................................................................................................................................................29

For tidligt fødte børn ....................................................................................................................................................30

Hofteskred ....................................................................................................................................................................30

Leukæmi .......................................................................................................................................................................30

Inkontinens ...................................................................................................................................................................30

Tabt Arbejdsfortjeneste jf. servicelovens § 42..........................................................................................................30

Formål...........................................................................................................................................................................31

Målgruppevurdering.....................................................................................................................................................31

Kriterier.........................................................................................................................................................................32

Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste .........................................................................................................................33

Sagsbehandlingstid.......................................................................................................................................................33

Partshøring ...................................................................................................................................................................33

Klage.............................................................................................................................................................................34

Ansættelsesforhold .......................................................................................................................................................34

Ledighed .......................................................................................................................................................................34

Studerende forældre.....................................................................................................................................................34

A-kasse..........................................................................................................................................................................34

Dagpenge efter barselsloven ........................................................................................................................................35

Enkelte timer.................................................................................................................................................................35

Løbende bevilling..........................................................................................................................................................35

Bevillig til begge forældre.............................................................................................................................................35

Bevilling til stedforældre, samlevere m.v......................................................................................................................36

Børn der er anbragt uden for hjemmet ........................................................................................................................36

Hjemmeundervisning....................................................................................................................................................36

Sektoransvarlighedsprincippet .....................................................................................................................................36

Opfølgning ....................................................................................................................................................................37

Deltagelse i kurser m.v. ................................................................................................................................................37

Beregning......................................................................................................................................................................37

Sparede udgifter ...........................................................................................................................................................38


5

Afholdelse af ferie.........................................................................................................................................................38

Ophør og nedsættelse ..................................................................................................................................................38

Supplerende ledighedsydelse jf. servicelovens § 43......................................................................................................38

Aflastning / Afløsning jf. servicelovens § 84 stk. 1 jf. § 44.........................................................................................38

Aflastning......................................................................................................................................................................39

Afløsning.......................................................................................................................................................................39

Børn der er anbragt i plejefamilie:................................................................................................................................39

Omfang.........................................................................................................................................................................40

Ferie ..............................................................................................................................................................................40

Befordring.....................................................................................................................................................................40

Udgift............................................................................................................................................................................40

Opfølgning ....................................................................................................................................................................40

Vedligeholdelsestræning jf. servicelovens § 86 stk. 2 jf. § 44....................................................................................41

Hjemmehjælp jf. servicelovens § 83 jf. § 44 .............................................................................................................41

Ledsagerordning jf. servicelovens § 45 .....................................................................................................................41

Formål...........................................................................................................................................................................41

Målgruppe ....................................................................................................................................................................41

Omfang.........................................................................................................................................................................42

Valg af ledsager............................................................................................................................................................42

Ansættelse ....................................................................................................................................................................42

Anvendelse af timer ......................................................................................................................................................42

Udgift............................................................................................................................................................................43

Opfølgning ....................................................................................................................................................................43

Familievejlederordning jf. servicelovens § 11 stk. 8..................................................................................................43

Målgruppe ....................................................................................................................................................................43

Indhold..........................................................................................................................................................................43

Omfang.........................................................................................................................................................................44

Leverandør....................................................................................................................................................................44


6

Merudgifter jf. servicelovens § 41

§ 41. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af de nødvendige merudgifter til forsørgelse i hjemmet af børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser.

Stk. 2. Med indgribende lidelse forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Stk. 3. Med kronisk lidelse forstås sygdomstilfælde o.l., som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år.

Stk. 4. Med langvarig lidelse forstås, at lidelsen normalt skønnes at vare et år eller mere.Stk. 5. Behovet for dækning af merudgifter vurderes i forhold til ikke-handicappede børn på samme alder

og i samme livssituation

FormålFormålet med bestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med indgribende kroniske eller langvarige lidelser har nogle særlige behov, som kan give merudgifter ved forsørgelsen.

Bestemmelserne giver således hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Der foretages altid en individuel helhedsvurdering ud fra barnets funktionsnedsættelse og behov.

Formålet med ydelsen er at medvirke følgende:

- At børn og unge med funktionsnedsættelse kan undgå anbringelse uden for hjemmet, såfremt barnets behov taler herfor.

- At familien som helhed kan leve så normalt som muligt, uanset barnets funktionsnedsættelse.- At hindre, at barnets / den unges funktionsnedsættelse forværres eller der opstår andre mere

alvorlige følger.

MålgruppevurderingDet fremgår af Lov om socialservice § 41, at barnet / den unge skal være under 18 år samt have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

- Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, vurderes i forhold til funktionsniveau hos jævnaldrende børn/unge, mulighederne for behandling/bedring/stabilisering og barnets behov for kompenserende støtte. Varigt angiver at funktionsevnen ikke bedres i et omfang, som gør at barnets funktionsniveau er aldersvarende.

- Indgribende kronisk eller langvarig lidelse, vurderes ud fra lidelsens følger for barnet/den unge i hverdagen. Kronisk angiver, at lidelsen som minimum forventes at vare i barnealderen. Langvarig angiver, at lidelse som udgangspunkt lægeligt skønnes at vare mere end 1 år.


7

Eksempler på lidelser der ikke er omfattet af målgruppen:

- Kortere og/eller mindre indgribende lidelser.- Lidelser hvor lægelig behandling ikke er afdækket eller ønsket iværksat.

Uddybende forklaring af begreber:

Begrebet betydelig:Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder barnets handicap for hans eller hendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Så her det det vigtigt, at der i ansøgninger anføres alle de begrænsninger som barn oplever i dagligdagen.

Varig:Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.

Nedsat funktionsevne:Det er ikke barnets lidelse i sig selv, der er afgørende for den nedsatte funktionsevne, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion. Ofte vil barnet have en diagnose, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner. Det er dog den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende i forhold til vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne.

Fysisk eller psykisk:Eksempler på fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være: udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.

Indgribende:Hermed forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Kronisk:Herned forstås sygdomstilfælde og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.

Langvarig:I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis være tale om for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvor familien i en kortere periode på grund af barnets funktionsnedsættelse er særligt tungt belastet. Det, at et barn er for tidligt født, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse, da der ikke behøver at være tale en uhelbredelig lidelse forbundet hermed.


8

Personkreds / modtager af ydelsenFølgende personer er omfattet af personkredsen:

- Forældremyndighedsindehavere - Biologiske forældre uden forældremyndighed, både med bopæl i Stevns Kommune og uden for

kommunen.- Pårørende eller andre, som faktisk forsøger barnet i hjemmet.

Følgende person er ikke omfattet af målgruppen, på trods af forsørgelse af barnet i hjemmet:

- Unge under 18 år, der er selvforsørgende.- Plejeforældre

Forsørgelse af barnetDet er en betingelse for at modtage merudgiftsydelser, at barnet forsørges og opholder sig i hjemmet og derved ikke er anbragt uden for hjemmet jf. lov om social service § 52 stk. 3 nr. 7.

Der er følgende undtagelser for begrebet ”ophold og forsørgelse i hjemmet”:

- Midlertidig indlæggelse på hospital- Aflastningsophold jf. lov om social service § 52 stk. 3. nr. 5 eller § 44 jf. § 84 stk. 2.- Ordinært ophold på kost eller efterskole, hvor forældrene fortsat har forsørgelsespligten.- Når den unge under 18 år er flyttet hjemmefra, men fortsat forsørges af forældrene.- Ordinære ophold i dagstimerne i skole og/eller institution.

NødvendighedsprincippetDet fremgår af lov om social service § 41, at merudgiftsydelser skal være nødvendige udgifter til forsørgelsen af barnet / den unge.

Begrebet nødvendige angiver, at udgifterne skal være de billigst mulige og der kun kan ske bevilling, såfremt udgifterne påkrævet til at forsørge barnet / den unge.

Ankestyrelsen har truffet flere principafgørelser omhandlende nødvendighedsprincippet, herunder følgende:

Afgørelse nr. 115-11:

Ankestyrelsen fandt, at udgifter til aflastning i form af barnepige til et 13-årigt barn i de uger, hvor barnet boede hos moderen, ikke kunne betragtes som en nødvendig merudgift.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at barnet alene var hos moderen hver anden uge. Moderen havde således mulighed for friweekender og fridage i de uger, hvor hun ikke havde sønnen boende.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153453


9

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at moderen modtog tabt arbejdsfortjeneste med 7 timer i de uger, hvor sønnen boede hos hende.


En ung på 17 år med spastiske lammelser i arme og ben var berettiget til at få dækket de merudgifter, der var forbundet med deltagelse i el-kørestolsfodbold.

Det måtte antages at være almindeligt for ikke-handicappede ung på samme alder og i samme livssituation at have en fritidsaktivitet. Hans mulighed for at dyrke nogen form for sport var meget begrænsede på grund af den nedsatte funktionsevne.

Afgørelse nr. C-5-05:

Et forældrepar til en 8-årig handicappet dreng var ikke berettiget til at få hjælp til dækning af udgifter til ekstra rumopvarmning, ekstra forbrug af varmt vand og dækning af udgifter til varmtvandsbassintræning.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var den nødvendige lægevidenskabelige dokumentation for sammenhængen mellem gigtsymptomer og øgning af rumtemperaturen fra 21 til 24 grader, eller at ekstra lange bade hjalp på funktionsniveauet på kort eller lang sigt.

Udgifter til varmtvandsbassintræning som behandlingsudgift var ikke omfattet af servicelovens regel om merudgiftsydelse. Som fritidsforanstaltning fandtes det på det foreliggende ikke godtgjort, at træningseffekten var bedre end ved almindelig træning.

Ophold i udlandetDet er en betingelse for at modtage ydelser efter lov om social service, at man som borger har lovligt ophold i Danmark, jf. lov om social service § 2.

Ved kortere ophold i udlandet bevares retten til at modtage visse ydelser. Som eksempel kan nævnes, at opholdet i udlandet skyldes ferie eller aftalt samvær med egne børn, hvor samværet ikke kan foregå i Danmark.

Betingelser for at modtage merudgifterDet er en betingelse for at modtage merudgiftsydelser, at merudgifterne er en direkte følge / konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, samt at barnets samlede funktionsniveau vurderes omfattet af målgruppen af børn, hvor forældrene / forsørgerne er berettiget til at modtage ydelsen.

Endvidere er det en betingelse for at modtage merudgiftsydelser, at udgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmelser.




10

MinimumsgrænsenI lov om social service § 41 stk. 3, fremgår det, at der kun kan udbetales merudgifter, såfremt de samlede merudgifter overstiger 4.752,00 kr. pr. år (2017).

Uafhængigt af om eventuelle udgifter (som samlet er under grænsen), er nødvendige og berettiget, kan disse ikke udbetales.

Beregning af merudgifterI lov om social service § 41 stk. 3, fremgår det, at beregningen af merudgifter sker ved at afrunde til nærmeste månedlige kronebeløb der er deleligt med 100.

Sandsynliggørelse og dokumentation af merudgifterI forbindelse med at der ansøges om merudgifter, er ansøger forpligtiget til at sandsynliggøre merudgifter for det kommende år (12 på hinanden følgende måneder).

Der kan ikke kræves dokumentation for afholdte eller kommende merudgifter.

Såfremt ansøger selv fremkommer med dokumentation for merudgifter, skal disse indgå i vurderingen og beregningen.

Flere børnSåfremt en familie består af flere børn som vurderes tilhørende målgruppen for bevilling af merudgifter, skal der ske en samlet beregning af den månedlige ydelse. Det er hertil ikke en forudsætning, at begge børn hver især overstiger minimumsgrænsen.

Enkelte merudgifterUd over de løbende merudgifter kan der opstå et behov for at få dækket en enkeltstående uforudset merudgift.

Beregningen af enkelte merudgifter afrundes ikke til nærmeste 100 kr.

Enkeltstående merudgifter indgå i den samlede beregning af, hvorvidt familien overstiger minimumsgrænsen.

LeverendørbevillingerDer kan indgås en aftale mellem ydelsesmodtageren og Stevns Kommune om, at en eller flere merudgifter afregnes direkte med leverandøren. Dette kan eksempelvis være i form af en medicinbevilling, hvor


11

apoteket sender en regning direkte til Stevns Kommune, og forældrene derved kan afhente den nødvendige og bevilgede medicin uden at skulle afholde udgiften forud.

Det anbefales, at aftaler mellem ydelsesmodtageren og Stevns Kommune omhandlende leverandørbevillinger laves skriftligt.

Sektor ansvarlighedsprincippetBegrebet sektoransvarlighed angiver, at enhver sektor er ansvarlig for at yde de støtte og de ydelser som de er bemyndiget til, samt at øvrige sektorer ikke kan kompensere for, at en anden sektor ikke lever op til sit ansvar.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse, hvori sektoransvarlighedsprincippet fastslås:


Kommunen skal efter serviceloven yde kompensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen.

Udgifter til sonderemedier kan ikke dækkes efter serviceloven

Der kan ikke ydes støtte efter serviceloven til behandlingsredskaber. Behandlingsredskaber er redskaber som patienten forsynes med som led i behandling i sygehusvæsnet, eller som fortsættelse af den iværksatte behandling. Formålet er enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat.

Sonderemedier er et behandlingsredskab. Sonderemedier bruges i forbindelse med læge- eller sygehusbehandling af personer, som har et helbredsmæssigt begrundet behov for ernæringspræparater. Det gælder også, selvom sonderemedierne anvendes i borgerens hjem.

Det er alene sundhedsvæsenet, der kan afgøre, om borgeren skal behandles med sonderemedier, ligesom anvendelsen af sonderemedier forudsætter en vis kontrol på sygehuset eller i speciallægepraksis. Der må også forudsættes en vis oplæring af borgeren i at anvende sonden. Det sker med henblik på at sikre, at sonderemedierne fungerer, og at borgeren kan anvende sonden for at få dækket sit behov for ernæring.

Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med sektoransvarlighedsprincippet at dække udgifter til sonderemedier efter lov om social service. Dette gælder også, selvom der efter sundhedslovgivningen er fastsat en egenbetaling til sonderemedier, da udgiften efter sin art ikke hører under den sociale lovgivning.

Der kan bevilges merudgifter til ekstra kost/sondeernæring

Tilskuddet til sondeernæring er i sundhedslovgivningen fastsat til 60 procent af patientens udgifter til sondeernæringen. De resterende 40 procent svarer til den gennemsnitlige udgift til almindelig ernæring. Et tilskud på 60 procent dækker som udgangspunkt patientens gennemsnitlige merudgifter til kost. Borgeren er derfor normalt kompenseret med tilskuddet på de 60 procent, som således svarer til merudgiften.



12

Borgeren kan sandsynliggøre merudgifter til kost, for eksempel hvis borgeren ved siden af sondeernæringen også spiser almindelig kost.

I den konkrete sag stadfæstede Ankestyrelsen, at borgeren ikke kunne få dækket merudgifter til sonderemedier, da der var tale om et behandlingsredskab. Kommunen havde i samme sag bevilget merudgifter til ekstra kost som borgeren havde ved siden af sondeernæringen.


Der kan efter en konkret vurdering ydes hjælp til betaling af udgift til SFO som merudgift, i det omfang udgiften ikke kan dækkes efter dagtilbudsloven, og der er tale om en udgift, som er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Når barnet har en alder, hvor man normalt ikke vil have udgifter til pasning i SFO, kan der være tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet som forældre med ikke handicappede børn på samme alder ikke har.


Der kunne ikke ydes hjælp efter lov om social service til aflastning i form af ansættelse af hjælpere til pasning af et barn under indlæggelse på et sygehus. Barnet havde behov for støtte under indlæggelse til operation for medfødte hjerte- og hjernelidelser.

Ankestyrelsen lagde vægt på princippet om sektoransvarlighed, hvorefter en myndighed eller et hospital som hovedregel er ansvarlig for, at de ydelser, der leveres af myndigheden eller hospitalet, kan modtages af borgerne.

Det betød, at dækningen af det plejebehov, som var forudsætningen for at barnet kunne behandles for sine lidelser på hospitalet, ikke var et kommunalt ansvar, men som udgangspunkt var sundhedssektorens eller hospitalets ansvar.

Opfølgning og reguleringDer skal løbende følges op på bevillinger af merudgifter. Opfølgning skal som minimum ske 1 gang årligt, samt ved ændringer i betingelserne for at modtage ydelsen eller barnets / den unges behov.

Opfølgningen sker i samarbejde med modtageren af ydelsen og vil foregå ved et personligt møde, telefonisk eller via brev.

Såfremt en merudgiftsydelse skal sættes op, sker forhøjelsen fra det tidspunkt, hvor modtageren af ydelsen har sandsynliggjort ændrede behov / udgift.

Såfremt en merudgiftsydelse skal reduceres, sker dette fra tidspunktet, hvor Stevns Kommune fremsender afgørelse herom.




13

Tilbagebetaling af merudgifterHvis merudgiftsydelsen modtages imod bedre vidende, kan Stevns Kommune kræve beløbet helt eller delvist tilbagebetalt.

Begrebet imod bedre vidende angiver, at modtageren af ydelsen skal have tilbageholdt, undladt eller glemt at videregive oplysninger om ændringer i barnets funktionsniveau eller i de øvrige betingelser for at modtage merudgiftsydelsen. Dette er ligeledes gældende, såfremt der bliver givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med sagens behandling.

GrænsearbejdereMerudgifter betragtes som neutralydelser og skal udbetales fra bopælslandet.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse herom:


En familie med bopæl i Sverige, var ikke berettiget til merudgifter til forsørgelsen af deres syge barn efter serviceloven, selv om faderen var grænsearbejder og arbejdede i Danmark.

Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse er i EU-retlig forstand en naturalydelse ved sygdom. Naturalydelser udbetales fra bopælslandet.

Grænsearbejderes særlige adgang til naturalydelser efter arbejdslandets lovgivning er begrænset til situationer, hvor ydelsen benyttes i arbejdslandet, og familiemedlemmers ret er yderligere begrænset til den hjælp, der ud fra et medicinsk synspunkt er nødvendig under opholdet i arbejdslandet.

Kommunen kunne derfor ikke bevilge dækning af nødvendige merudgifter til barnet, som boede i Sverige, og hvis far arbejdede i Danmark.

Ansøgning om merudgifterAnsøgning om merudgifter skal fremsendes via www.borger.dk, hvor man som borger logger ind med sit Nem-ID. Ansøgningen bliver herfra sendt direkte til Stevns Kommune.

SagsbehandlingstidStevns Kommune har en maksimal behandlingstid på 3 måneder til behandling af ansøgning om merudgifter.


http://www.borger.dk/


14

PartshøringBegrebet partshøring betyder, at den, der er part i en sag skal gøres bekendt med oplysninger i sagen, som parten ikke forventes at have kendskab til i forvejen, forud for at oplysninger anvendes til brug for at træffe en afgørelse.

Når oplysninger / akter fremsendes til partshøring, vil der være angivet en frist for at parten kan fremsende eventuelle bemærkninger til oplysninger / akter. Disse oplysninger skal indgå i sagens videre behandling.

Der kan først træffes afgørelse jf. lov om social service efter fristen for partshøringen er udløbet.

KlageAlle afgørelse i henhold til lov om social service § 41, kan påklages til Ankestyrelsen.

Klagen skal være modtaget i Stevns Kommune senest 4 uger efter borgeren har modtaget afgørelsen.

Klagen kan indleveres mundtligt eller skriftligt.

Ophør af merudgiftsydelse ved det fyldte 18. år.Udbetaling af merudgiftsydelser forudsætter, at kriterierne er opfyldte, herunder at barnet er under 18 år.

Udbetalingen af merudgiftsydelser jf. lov om social service § 41, ophører således dagen før den unge fylder 18 år.

I Stevns Kommune pågår et systematisk samarbejde mellem Center for Børn & Læring og Center for Handicap & Psykiatri, som varetager sagsbehandlingen for de unge over 18 år. Samarbejdet opstarts ved den unges fyldte 16. år og der vil derved kunne sikres en overgang til servicelovens voksenbestemmelser, uden at de unge oplever et ”slip”.


15

Eksempler på merudgifter / vejledende takster

Aflastning Der kan ydes tilskud til aflastning i hjemmet, som en nødvendig merudgift, i situationer hvor servicelovens øvrige muligheder for aflastning ikke er tilstrækkelige (Servicelovens § 52 eller § 44 jf. § 84).

Omfang:

Max. 20 timer pr. mrd.

Takst:

125kr. pr. time*

* Taksten er svarende til løntrin 13 for pædagogmedhjælper.

Autostol + fastspændingAutostol eller øvrige fastspændig er at betragte som et hjælpemiddel jf. lov om social service, § 112.

BarnepigeDer kan ydes tilskud til dækning af merudgiften til en barnepige såfremt, at barnet har behov for en voksenbarnepige grundet funktionsnedsættelsen. Der kan kun ydes tilskud i situationer, hvor der ikke er mulighed for, at barnet kan passes i netværket.

Hertil skal det bemærkes, at barnets funktionsnedsættelse skal være af et omfang, som gør at pasning i hjemmet er påkrævet.

Omfang:

1 gang om måneden

Takst:

Ved børn unger 12 år: 50 kr. pr. time

Ved børn over 12 år: 110kr. pr. time

BefordringDer kan ydes tilskud til befordring såfremt, at følgende betingelser er opfyldt:

(Den forventelige udgift til befordring for børn i samme alder, skal fratrækkes)


16

- Befordringen er nødvendig i forhold til barnets funktionsnedsættelse (behandling, aflastning, fritidsaktiviteter m.v.)

- Udgiften ikke kan dækkes i henhold til anden lovgivning.

Befordring til og fra sygehuse, hvor der er over 50 km. Mellem barnets bopæl og det pågældende sygehus dækkes ikke som en merudgift. Dækning af udgiften kan søges via præhospitalet / sygehuset.

Befordring til/fra sygehus, hvor der er under 50 km dækkes såfremt, at barnet skal på sygehuset grundet funktionsnedsættelsen.

Der kan ydes tilskud til fritidsaktiviteter såfremt, at aktiviteterne i nærområdet ikke kan anvendes, grundet barnets funktionsnedsættelse. Udgiften til en nærliggende og sammenlignelig fritidsaktivitet skal fratrækkes.

Befordring til dagtilbud og skole dækkes jf. dagtilbudsloven eller folkeskoleloven såfremt, at barnet opfylder betingelserne herfor.

Omfang:

Omfanget for befordring skal vurderes individuelt for hvert barn.

Takst:

Tilskud til befordring skal beregnes ud fra billigste transportmulighed for barnet, som hovedregel vil det være med offentlig transport.

BleerTilskud til bleer kan ydes til børn over 6 år, der har en langvarig funktionsnedsættelse som gør, at de har behov for bleer enten om natten og/eller om dagen. Hertil skal det bemærkes, at behandlingsmulighederne skal være udtømte.

Hvis barnet har behov for bleer grundet en kronisk funktionsnedsættelse, skal ansøgningen behandles i hjælpemiddel.

Omfang:

Forældrene skal angive omfanget af barnets behov for bleer, hvilket skal understøttes i en lægelig udtalelse.

Takst:

Udgiften dækkes i form af den billigst mulige udgift. Dette kan eksempelvis være ved at anvende bleer, som indkøbes i dagligvarebutikker eller sekundært via leverandør (f.eks. Abena).


17

Bolig og boligskifteSåfremt en familie har behov for en ny bolig eller en tilbygning grundet barnets funktionsnedsættelse, skal denne ansøgning behandles af hjælpemiddel.

Såfremt en familie skal flytte eller får bevilget en tilbygning kan følgende udgifter dækkes som merudgifter jf. § 41:

- Udgifter til flytningen (indskud, salgsomkostninger, leje af flyttebil, flytning af diverse abonnementer m.v.)

- Dobbelt boligudgift- Ekstra udgifter til husleje (lejebolig) eller termin (ejerbolig)- Ekstra udgifter til husforsikring og ejendomsskat.- Ekstra udgifter til vand, varme og el.- Udgifter til indretning i en tilbygning (gardiner, lamper m.v.)

Omfang:

Alle nødvendige udgifter dækkes, idet familien ikke må pålægges øgede udgifter i forbindelse med en flytning grundet barnets funktionsnedsættelse.

Takst:

Som udgangspunkt dækkes den billigst mulige udgift.

BrillerSom udgangspunkt dækkes briller ikke jf. lov om social service § 41

Vær opmærksom på bekendtgørelse rr. 1056 af 20. oktober 2006 om tilskud til briller til børn under 16 år.

Der er mulighed for, at familien kan søge om tilskud via lov om aktiv socialpolitik.

Briller bevilget af synsinstituttet dækkes via lov om social service, § 112.

Hvis barnet som følge af sit handicap ødelægger et par briller, dækkes udgiften til et par nye jf. lov om social service § 41 efter følgende principper:

- Forældrene betaler 1. par briller om året. Vær opmærksom på, at optikker ofte har tilbud om 2 par briller for et pars pris.

- Briller herudover kan bevilliges som en merudgift efter en konkret vurdering, når der er tale om ødelæggelse som følge af barnet handicap/funktionsnedsættelse, ikke som udskiftning grundet normalt synsregulering eller som følge af en alvorlig øjensygdom, der medfører hyppige skift af synsstyrken.



18

BørneulykkesforsikringEn børneulykkesforsikring er ikke at betragte som en nødvendig merudgift.

Se Ankestyrelsens principafgørelse nr. 71-10.

Cykler + efterløberCykler til brug for almindelige hverdagsaktiviteter, eksempelvis til og fra skole, skal søges igennem hjælpemidler jf. lov om social service, § 112.

Der kan bevilliges særlige cykler efter en individuel vurdering. Det er en forudsætning, at specialcyklen eller specieludstyret sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg og fritid på lige fod med resten af familien og jævnaldrene. Se endvidere Ankestyrelsens principafgørelse nr. 23-11.

Reparationer betales af familien. Der kan dog søges om dækning af udgifter til reparationer såfremt, at det er særlige udgifter i forbindelse med særlige funktioner som handicapcyklen har for at afhjælpe funktionsnedsættelsen.

Omfang:

Der kan bevilliges merudgiften til ny cykel, når barnets alder, højde eller funktionsnedsættelse gør, at det er påkrævet.

Takst:

Tilskuddet består i den billigst mulige udgift, fratrukket normaludgiften for cykler.

Normaludgifter til en cykel fundet på pricerunner.dk i 2017 er i gennemsnit;

- Alder 2-4 år, 700 kr.- Alder 5-7 år, 900 kr.- Alder 8-10 år, 1500 kr.- Alder 11-17, 1750 kr.

Computer, Ipad, smartphoneComputer, Ipad og smartphones betragtes sædvanligt indbo og kan derfor ikke betragtes som en nødvendig merudgift. Dette omhandler også computerspil eller programmer, som eventuelt kan rekvireres via Teknologicenteret for Handicappede.






19

Drift af bilHandicapbiler bevilges som et hjælpemiddel jf. lov om social service, § 112. Familien kan selv vælge en eksempelvis større eller nyere bil end den bevilgede. I sådanne tilfælde skal merudgifter til handicapbilen beregnes ud fra den bevilgede type bil.

Der findes i alt tre typer af bevilling (OBS! Kørsel dækkes kun, når barnet befinder sig i bilen):

Handicapbil som ekstra-bil

Alle udgifter til handicapbilen betragtes som merudgifter, herunder forsikringer, reparationer m.v.

Kørslen deles op i formålsbestemt og ikke formålsbestemt kørsel:

Formålsbestemt kørsel

- Formålsbestemt kørsel er i forhold til barnets funktionsnedsættelse, eksempelvis kørsel til kontrol/behandling/undersøgelser.

- Merudgiften består i den faktiske udgift til brændstof.

Ikke formålsbestemt kørsel

- Ikke formålsbestemt kørsel er eksempelvis til familiebesøg, indkøb, ture m.v.

- Merudgiften består i differencen mellem handicapbilens brændstofforbrug og familiens egen bils forbrug.

Handicapbil i stedet for almindelig bil

Differencen i udgifterne til forsikring, reparationer m.v. i forhold til familiens tidligere bil betragtes som merudgifter.

Kørslen deles op i formålsbestemt og ikke formålsbestemt kørsel:

Formålsbestemt kørsel

- Formålsbestemt kørsel er i forhold til barnets funktionsnedsættelse, eksempelvis kørsel til kontrol/behandling/undersøgelser.

- Merudgiften består i den faktiske udgift til brændstof.

Ikke formålsbestemt kørsel

- Ikke formålsbestemt kørsel er eksempelvis til familiebesøg, indkøb, ture m.v.

- Merudgiften består i differencen mellem handicapbilens brændstofforbrug og familiens egen bils forbrug.

Hvis familien ikke havde bil tidligere

Det skal her vurderes, hvorvidt det er sandsynligt, at familien ikke ville have anskaffet sig en bil, ud fra den betragtning, at de fleste familier anskaffer sig en bil, når de får børn.


20

Det skal i denne vurdering indgå, hvor familien har bopæl, afstand til forældrenes arbejde og barnets skole/institution, samt muligheder for anvendelse af offentlige transportmidler.

Såfremt det vurderes, at familien ikke ville have anskaffet sig en bil, gør følgende sig gældende:

- Udgifter til forsikringer, reparationer m.v. betragtes som merudgifter. - Udgifter til brændstof betragtes som udgangspunkt som er merudgift, så længe kørslen alene

består i nødvendig transport af barnet. Forventelige befordringsudgifter til eksempelvis tandlægebesøg, fritidsaktiviteter, daginstitution m.v., skal fratrækkes.

Beregningen er merudgifterne til drift af bil, fortages på baggrund af et kørselsregnskab fra familien samt regninger fra eksempelvis reparationer.

Skader, hærværk og vejhjælpsabonnementer dækkes som udgangspunkt ikke.

Omfang:

Kørsel ifm. Kontrol, undersøgelse og behandling dokumenteres via sygehuset/lægen.

Der kan maximalt bevilges udgifter til drift af bil i forbindelse med 4 familiebesøg/arrangementer pr. mrd.

Takst:

Se ovenstående under hver type bevilling.

Efterskoleophold Efterskoleophold er som udgangspunkt en udgift for forældrene.

Det kan dog ikke udelukkes, at et efterskoleophold med eksempelvis bo-træning, kan betragtes som en merudgift. Dette dog kun i så fald, at ingen øvrige muligheder for tilskud jf. bekendtgørelse om efterskoler og frie fagskoler (§ 29a) eller lov om social service kan anvendes.

Ferie Når familien afholder ferie, har de som udgangspunkt ret til at tage deres bevillinger med.

Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter såfremt, at udgifterne til ferien er højere på baggrund af barnets funktionsnedsættelse. Eksempelvis ved at barnet skal bruge ekstra plads til at en hjælper kan være med, eller dets hjælpemidler kan være der. I sådanne tilfælde kan differencen til et større værelse bevilges.

Et andet eksempel kan være at udgiften til en færgebillet er højere til en handicapbil end til en personbil. Her kan differencen dækkes.




21

Såfremt der er en hjælper med på ferie, kan der bevilges udgifter til kost og logi, svarende til et særskilt værelse og 150 kr. til kost pr. døgn. Taksten for kost er beregnet ud fra taksten til en turistchauffør ved arbejde i udlandet.

FritidsaktiviteterDer kan ydes tilskud til dækning er merudgiften i forbindelse med én fritidsaktivitet såfremt, at denne er dyrere end en sædvanlig aktivitet, grundet barnets funktionsnedsættelse.

Eksempelvis kan differencen mellem handicapridning og deltagelse på almindeligt ridehold dækkes som en merudgift. Dette er dog betinget af, at barnet ikke går til øvrige fritidsaktiviteter og udgiften til handicapridning er højere end ved almindeligt ridehold.

Udgifter forbundet med fritidsaktiviteter kan i særlige tilfælde dækkes som en merudgift såfremt, at disse er påkrævet førend barnet kan deltage i aktiviteten, og en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse. Eksempelvis kan nævnes en el-kørestol til brug for el-kørestolsfodbold er nødvendig for, at barnet kan deltage i aktiviteten og kørestolen er ikke noget børn normalt har behov for, for at gå til fodbold.

Omfang:

Der kan maximalt ydes tilskud til 1 fritidsaktivitet.

Takst:

Differencen mellem den faktiske udgift og udgiften til en tilsvarende aktivitet for børn uden funktionsnedsættelsen.

HandicapforeningskontigenterMedlemskaber og kontingenter til foreninger som ADHD-foreningen, autismeforeningen m.v., kan ikke betragtes som en nødvendig udgift til forsørgelsen af barnet.

Se Ankestyrelsens principafgørelser nr. C-3-08 og 50-09.

KanyleboksUdgiften til en kanyleboks er at betragte som en driftsudgift i forbindelse med anvendelse af kanyler. Kanyler bevilges som et hjælpemiddel jf. lov om social service § 112, og driftsudgifter i forbindelse med hjælpemiddel skal afholdes af familien/borgeren selv.






22

KlapvognKlapvogne til børn over 3 år er at betragte som et hjælpemiddel jf. lov om social service, § 112.

Kost og diæt Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med et barns behov for en særlig kort eller diæt grundet funktionsnedsættelsen. Følgende eksempler, set ud fra funktionsnedsættelser:

Fødevareallergi, laktoseintolerans og cøliaki er som udgangspunkt ikke at betragte som lidelser der gør, at barnet er omfattet af målgruppen til dækning af merudgifter. Undtagelserne hertil er dog, at barnet har en funktionsnedsættelse på baggrund af lidelserne. I sådanne tilfælde kan der ydes tilskud, jf. taksterne for diæter og kost ved Astma- og allergiforening, cøliakiforeningen m.v.

Leukæmi eller anden kræft-sygdom, hvor barnet vurderes at have behov for kræsekost, er omfattet af målgruppen. Tilskuddet til kræsekost består af 400 kr. pr. mrd.

Såfremt det er lægeligt dokumenteret at barnet har behov for ernergiberigende kost grundet funktionsnedsættelsen, kan der ydes tilskud på 250 kr. pr. mrd.

Kost i forbindelse med indlæggelser på sygehus

Såfremt sygehuset opkræver betaling for en medindlagte forældre, kan der søges om tilskud hertil.

Det skal hertil bemærkes, at der ydes tilskud til én forælder, fratrukket normaludgift til kost jf. nedenstående takster. Dette ud fra en betragtning om, at den ene forælder kan være hjemme eller på arbejde, hvor selv skal sørge for betaling af kost. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud til kost til begge forældre såfremt, at det er lægeligt påkrævet, at begge forældre er tilstede på sygehuset sammen med barnet.

Omfang:

Dokumenteres via sygehuset.

Takst:

Den faktiske udgift, fratrukket normaludgiften på 75 kr. pr. døgn pr. voksen. Taksten er beregnet via skats takster for kost.

Kosttilskud og vitaminerI særlige tilfælde kan der ydes tilskud til dækning af merudgifter til kosttilskud, vitaminer og mineraler. Der kan kun ydes tilskud, når det er lægeligt vurderet at præparatet er nødvendig i henhold til barnets funktionsnedsættelse samt at præparatet er lægeordineret.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 96-09, indarbejdet i principafgørelse nr. 18-17.




23

Kurser, konsulentbistand og rådgivningDer kan ydes tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med kurser målrettet barnets funktionsnedsættelse. Der kan ydes tilskud til nærmeste pårørende til barnet.

Følgende udgifter kan dækkes i forbindelse med deltagelse i kurser:

- Deltagerudgift- Befordring- Kursusmateriale- Tabt arbejdsfortjeneste- Forplejning, fratrukket normaludgiften på 75kr. pr. voksen pr. døgn.

Såfremt der ikke aktuelt findes kurser omhandlende barnets diagnose, kan familien tilbydes rådgivende samtaler med en relevant fagperson. Omfanget af samtaler sker ud fra en individuel vurdering af familiens behov.

Omfang:

Som udgangspunkt kan der ydes tilskud til deltagelse på 1 kursus i forbindelse med nydiagnosticering, herunder nye kurser ved nye / tillægsdiagnoser.

Der kan ydes yderligere kurser såfremt, at det vurderes, at familien har behov herfor, grundet særlige problemstillinger i forhold til barnets funktionsnedsættelse. Dog maximalt 1 nyt kursus pr. år.

Takst:

Som udgangspunkt tilbydes familierne interne kursus-forløb såfremt det er muligt.

KugledyneKugledyne er at betragte som et hjælpemiddel jf. lov om social service, § 112.

KørestoleKørestole er som udgangspunkt at betragte som et hjælpemiddel jf. lov om social service, § 112.

Der kan dog i særlige tilfælde ydes tilskud til dækning af udgiften til indkøb af kørestol, såfremt barnet har behov for en særlig kørestol til at kunne deltage i en fritidsaktivitet.

Medicin Der kan ydes tilskud til dækning af medicinudgifter, dette både ved tilskudsberettiget og ikke-tilskudsberettiget medicin.


24

Det er en forudsætning for, at udgiften kan dækkes, at medicinen er lægeordineret i forhold til barnets funktionsnedsættelse.

Ved ikke-tilskudsberettiget medicin skal familien vejledes til at søge om enkelt tilskud via den behandlende læge. Dette skal ske forud for, at ansøgningen kan behandles efter reglerne om merudgifter.

Omsyning af tøjDer kan ydes tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med omsyning af tøj, når barnet ikke kan anvende almindeligt tøj, grundet sin funktionsnedsættelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet for børn med sotos syndrom (medfører store hænder og fødder samt et stort hovedomfang), eller ved børn med dværgvækst , som har udgifter til oplægning af længden på tøjet.

Ortopædisk fodtøjTilskud til indkøb af ortopædisk fodtøj skal ansøges i hjælpemiddel jf. lov om social service, § 112 (hjælpemidler) eller § 113 (forbrugsgoder).

Ved ekstra slidtage på ortopædisk fodtøj, grundet barnets funktionsnedsættelse, kan der ansøges om dækning af egen betaling som en nødvendig merudgift. Se endvidere særskilt afsnit omhandlende tøj og sko.

Psykolog og anden behandlingDer kan ikke ydes tilskud til behandlingsudgifter jf. reglerne om dækning af nødvendige merudgifter.

Ankestyrelsen har fastslået i en principafgørelse, at udgifter til behandling ikke kan betragtes som nødvendige udgifter til forsørgelsen af at barn i hjemmet. Se principafgørelse nr. C-47-05.

Det gælder også Domanmetoden, ABR og sansemotorisktræning mv., der er at sidestille med behandling, hvorfor der ikke kan ydes tilskud hertil jf. reglerne om merudgifter.

Såfremt det vurderes, at et barn eller en ung har behov for psykologisk/terapeutisk hjælp i forbindelse håndteringen af egen funktionsnedsættelse, bør mulighederne i lov om social service § 11 stk. 7 afdækkes.

Remedier (sprit, renseservietter m.v.)Tilskud / dækning af udgifter til remedier som renseservietter, sprit, bandage, plaster, cremer osv., deles i følgende to kategorier:

Udgifter i forbindelse med brug af behandlingsredskaber (eksempelvis insulinpumpe eller sonde)

Udgifterne, der anvendes i forbindelse med eller på baggrund af et behandlingsredskab, er en følgeudgift til behandlingsredskabet og skal dækkes via sundhedsloven i regionen.



25

Udgifter i forbindelse med funktionsnedsættelsen uafhængigt af behandlingsredskab

Udgifterne hertil kan dækkes efter reglerne om merudgifter, så længe det er lægeligt vurderet, at der er behov herfor grundet barnets funktionsnedsættelse.

Se endvidere Ankestyrelsens principafgørelse nr. 22-17.

RengøringDer kan som udgangspunkt ikke ydes tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med rengøring. Rengøring betragtes som en sædvanlig aktivitet, uafhængigt af barnets funktionsnedsættelse.

Der kan undtagelsesvis ydes tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med rengøring såfremt, at barnets funktionsnedsættelse medfører et behov for ekstra rengøring i hele eller en del af hjemmet.

Der er mulighed for at søge om praktisk hjælp i hjemmet jf. lov om social service § 83.

Omfang:

Der kan ydes hjælp til ekstra rengøring 1 time pr. uge.

Takst:

125 kr. pr. time, svarende til mindstelønnen for rengøringspersonale med overenskomst.

RenovationDer kan ydes tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med renovation såfremt, at familien har behov for en større container eller hyppigere tømning. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med børn som anvender bleer eller som bruger mange remedier og derved medfører behov for ekstra renovation.

Omfang:

Vurderes individuelt, evt. med vejledning om normalforbrug via Teknik og Miljø.

Takst:

Differencen mellem den ordinære udgift til renovation og den ekstraudgift der er til en større container eller hyppigere tømning.

SFO / KlubDer kan ydes tilskud til dækning af udgifter til SFO eller klub, når barnet fortsat har behov for pasning ud over den alder, hvor tilbuddene normalt ophører.



26

SynkevenligdrikDer kan ydes tilskud til dækning af udgifter til synkevenligdrik, når dette er lægeordineret. Synkevenligdrik anvendes til at gøre almindelige drikkevarer tykkere i konsistensen og derved minimerer risiko for fejlsynkning hos barnet.

Særligt legetøjDer kan ikke ydes tilskud til dækning af merudgifter til indkøb af særligt legetøj til børn med funktionsnedsættelser.

Legetøj betragtes som en sædvanlig udgift i forbindelse med forsørgelsen, og i forbindelse med indkøb af særligt / specielt fremstillet legetøj har forældrene ikke udgifter til indkøb af ordinært legetøj.

Se endvidere Ankestyrelsens principafgørelse nr. C-10-04.

Tøj og alm. SkoDer kan ydes tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med, at barnet har behov for ekstra tøj og almindeligt fodtøj grundet sin funktionsnedsættelse.

Det skal hertil vurderes, om der er mulighed for at undgå udgiften via pædagogisk indsats i forhold til barnets funktionsnedsættelse. Se Ankestyrelsens principafgørelse nr. 77-11.

Familien skal angive / anslå deres merforbrug af tøj, hvorudfra vurderingen af barnets behov for ekstra tøj skal foretages:

Alder, (normalt)forbrug pr. år og udgiftBeklædningsgenstand 0-5 år 6-12 år 13-18 årBadetøj 2 stk. á 60kr. 2 stk. á 80kr. 2 stk. á 100kr.Bluser (langærmet) ? stk. á 50 kr. ? stk. á 50 kr. ? stk. á 50 kr.Bodystocking (kortærmet) 15 stk. á 25kr.Bodystocking (langærmet) 15 stk. á 40kr. Bukser (lange) 10 stk. á 80 kr. 10 stk. á 100 kr. 5 stk. á 150kr.Flyverdragt / sæt 2 stk. á 300 kr. 1 stk. á 400 kr. 1 stk. á 400 kr. Gummistøvler 1 par á 130kr. 1 par á 130kr. 1 par á 130kr.Hjemmesko 1 par á 80kr. 1 par á 80kr. 1 par á 80kr.Hue, vanter og halstørklæde 2 sæt á 100kr. 2 sæt á 150kr. 2 sæt á 150kr.Nattøj 7 sæt á 80 kr. 3 sæt á 100kr. 3 sæt á 100kr. Overgangsjakke 1 stk. á 200kr. 1 stk. á 250kr. 1 stk. á 250kr.Regntøj 1 stk. á 200kr. 1 stk. á 250kr. 1 stk. á 300kr.Shorts / nederdel 5 stk. á 40 kr. 5 stk. á 60kr. 5 stk. á 80kr.Sandaler 1 stk. á 250kr. 1 stk. á 250kr. 1 stk. á 250kr. Sko 4 stk. á 200kr. 4 stk. á 200kr. 4 stk. á 200kr. Sportstøj 1 sæt á 100kr. 2 sæt á 200kr. 2 sæt á 200kr.Sommerjakke 2 stk. á 200kr. 1 stk. á 200kr. 1 stk. á 200kr.Strømper 20 par á 10kr. 20 par á 10kr. 20 par á 10kr.




27

Strømpebukser 15 par á 25kr.T-shirt 15 stk. á 80kr. 12 stk. á 80kr. 10 stk. á 80kr.Underbukser 15 stk. 15kr. 12 stk. á 15kr. 12 stk. á 20kr.Undertrøje 15 stk. 35kr. 12 stk. á 35kr. 12 stk. á 35kr. Vinterstøvler 1 par á 250kr. 1 par á 250kr. 1 par á 300kr.

TøjvaskDer kan ydes tilskud til dækning af merudgifter til vask af tøj, samt i særlige tilfælde til tørring af tøj. Merudgifterne til vask skal være direkte forbundet med barnets funktionsnedsættelse, eksempelvis såfremt barnet har en svær grad af allergi.

Det anslås af Forbrugerstyrelsen, at en familie med 2 børn og 2 voksne vasker 7 maskiner tøj af 5 kg pr. uge.

Ud fra Forbrugerstyrelses anslåede forbrug angives forbruget i Stevns Kommunes serviceniveau som følgende:

2 voksne + 1 barn = 5 maskiner af 5 kg pr uge

2 voksne + 2 børn = 7 maskiner af 5 kg pr uge

2 voksne + 3 børn = 8 maskiner af 5 kg pr uge

1 voksen + 1 barn = 4 maskiner af 5 kg pr uge

1 voksen + 2 børn = 5 maskiner af 5 kg pr uge

1 voksen + 3 børn = 7 maskiner af 5 kg pr uge

I forhold til slitage på tøjet skal familien sandsynliggøre, hvor meget ekstra tøj der er behov for, grundet ekstra vask. Se tabellen under Tøj og alm. sko.

OBS! Vær opmærksom på, om familien samtidig søger dækning af udgifter til ekstra el og/eller vand, da der i så fald kan blive dobbelt kompenseret ved anvendelse af nedenstående beregning, som indeholder udgifter til el og vand.

Omfang:

Der kan ydes tilskud til dækning af udgifterne jf. nedenstående takster, for det forbrug der ligger ud over det anslåede normal-forbrug.

Takst:

Vask (Inkl. El, vand, driftsudgifter + vaskemiddel):

3,59 kr. pr kg. * 5 kg. = 17,95 Kr. pr maskine af 5 kg.


28

Tørring (Inkl. El og driftsudgifter):

3,60 kr. pr. kg. * 5 kg. = 18,00 Kr. pr maskine af 5 kg.

Udgifter til EL, vand og varmeDer kan ydes tilskud til dækning af merudgifter til forbrug (el, vand og varme) såfremt, at det er nødvendige udgifter i forhold til barnets funktionsnedsættelse (lægeligt dokumenteret).

Familien skal angive / sandsynliggøre merudgiften, evt. ved at fremvise regninger, hvor de øgede udgifter fremgår eller på anden vis angive, hvordan den øgede udgift er anslået.

OBS! I forbindelse med ekstra vask, vær da opmærksom på beregningen af merudgifter til vask og evt. tørring.

I forhold til udgifter til ekstra el, kan denne være dækket af Regionen i tilfælde af, at den ekstra el-udgift er opstået på baggrund af behandlingsudstyr / apparater.

UddannelseDer kan ikke ydes tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelse, da disse skal dækkes via undervisningsministeriets regler.

Vinterdæk til handicapbilDer kan som udgangspunkt ikke ydes tilskud til indkøb af vinterdæk jf. reglerne om merudgifter.

Undtagelsesvis kan der ydes tilskud til dækning af udgifterne til indkøb af vinterdæk såfremt, at disse er påkrævet for at sikre en sikker drift af bilen. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved en kassebil.


VisualiseringsprogrammerDer kan ikke ydes tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse indkøb eller fremstilling af visualiseringsprogrammer (herunder boardmaker/piktogrammer), da disse ikke betragtes som nødvendige udgifter til forsørgelsen af barnet.

OBS! Der findes på nettet flere hjemmesider, hvor man gratis kan hente piktogrammer og anden form for visuel struktur.



29

Ødelagt indbo og slidtageDer kan i særlige tilfældes ydes tilskud til dækning af merudgifter til ødelagt indbo og slidtage. Udgifterne skal være en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse, og der skal forelægge en vurdering af, at udgifterne ikke kan undgås ved hverken pædagogisk tiltag eller ændring af indretning i hjemmet.

Eksempelvis kan der dækkes udgifter til ødelagt indbo, hvis et barn har en kombination af indgribende synsnedsættelse, autisme og svær retardering, og det (efter afprøvning) vurderes, at der ikke kan arbejde pædagogisk med at få barnet til ikke at ødelægge det legetøj eller andet indbo barnet anvender i dagligdagen.


30

Eksempler på særlige funktionsnedsættelser

AstmaBørn med astma eller allergi kan være omfattet af målgruppen jf. lov om social service § 41 og 42, såfremt der forelægger en lægelig vurdering af at barnet vil være livstruet uden behandling.

Se Ankestyrelsens principafgørelse nr. C-9-04.

I forhold til spædbørn, der er disponeret for allergi, har Ankestyrelsen i en principafgørelse udtalt, at såfremt allergien ikke er brudt ud, kan dette ikke betragtes som en langvarig og indgribende lidelse. Se principafgørelse nr. 23-17.

BørneeksemBørn med børneeksem vil normalt ikke være omfattet af målgruppen jf. lov om social service § 41 og 42. I særlige svære tilfælde kan børnene vurderes tilhørende målgruppen og såfremt de øvrige betingelser for dækning af merudgifter er opfyldt, kan der bevilges tilskud til indkøb af lægeordineret cremer.

Cølliaki, Fødevareallergi og laktoseintolerans Børn med svær cøliaki, fødevareallergi og laktoseintoleranse kan være omfattet af målgruppen jf. lov om social service § 41 og 42. Det er en betingelse, at barnets funktionsevne er nedsat og lidelsen er medfødt, samt at de øvrige betingelser for bevilling af merudgifter og/eller tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt.


OBS! Afgørelsen omhandler merudgifter til voksne efter lov om social service § 100, hvorfor denne kun kan anvendes som vejledende i forhold til betingelserne om, at det skal være en medfødt lidelse.

DiabetesBørn med diabetes er som udgangspunkt omfattet af målgruppen jf. lov om social service § 41 og 42.

Merudgifterne kan eksempelvis bestå i diætkost, sukkerholdige præparater, medicinudgifter samt transport til kontrol på sygehus og behandling.

Udgifterne til testmateriale skal behandles efter lov om social service § 112 (hjælpemidler).

Udgift til insulinpumpe skal afholdes jf. sundhedslovens regler om behandlingsudgifter.





31

For tidligt fødte børnFor tidligt fødte børn er som udgangspunkt ikke omfattet af målgruppen jf. lov om social service § 41 og 42.

Det er udelukkende i de tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at de for tidligt fødte børn har en indgribende kronisk eller langvarig lidelse eller varig nedsat funktionsevne.


HofteskredBørn med hofteskred kan være omfattet af målgruppen jf. lov om social service § 41 og 4, idet lidelsen vurderes som særligt indgribende, dette på trods af at lidelsen ikke vurderes som langvarig.

LeukæmiBørn med leukæmi er omfattet af målgruppen jf. lov om social service § 41 og 42. Børnene bliver som oftest fulgt på Rigshospitalet, som er behjælpelige med at fremsende en specifik ansøgning over de nødvendige merudgifter ift. det enkelte barn.

Flere behandlingsforløb indebærer, at familien har behov for fuld lønkompensation jf. lov om social service § 42 og forskellige merudgifter, herunder kørsel, medicin, remedier, diætkost, kost i forbindelse med Indlæggelse m.v.

InkontinensBørn, der enten ikke er renlige efter barnet er fyldt 6 år eller børn, der har et større forbrug af bleer end hvad der er almindeligt for barnets alder, kan være omfattet af målgruppen jf. lov om social service § 41 og 42. Det er en betingelse, at behandlingsmulighederne er udtømte og lidelsen vurderes langvarig.

OBS! Vurderes barnets lidelse at være kronisk, skal dækning af udgifterne til bleer ansøges via lov om social service § 112 (hjælpemidler).



32

Tabt Arbejdsfortjeneste jf. servicelovens § 42

§ 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til de i stk. 1 nævnte børn, som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.

Stk. 3. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

FormålFormålet med bestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med indgribende kroniske eller langvarige lidelser har nogle særlige behov, som medfører et behov for pasning i hjemmet eller kontrol/behandling på sygehus, ud over hvad der vurderes almindeligt i forhold til barnets alder.

Bestemmelserne giver således hjemmel til at yde kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis de på baggrund af barnets funktionsnedsættelse ikke kan passe deres arbejde, samt hertil ikke selv har mulighed for at omlægge deres arbejdstider.

Formålet med ydelsen er at medvirke til følgende:

- At børn og unge med funktionsnedsættelse kan undgå anbringelse uden for hjemmet, såfremt barnets behov taler herfor.

- At familien som helhed kan leve så normalt som muligt, uanset barnets funktionsnedsættelse.- At hindre, at barnets / den unges funktionsnedsættelse forværres eller der opstår andre mere

alvorlige følger.

MålgruppevurderingDet fremgår af Lov om social service § 42, at barnet / den unge skal være under 18 år, samt have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

- Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, vurderes i forhold til funktionsniveau hos jævnaldrende børn/unge, mulighederne for behandling/bedring/stabilisering og barnets behov for kompenserende støtte. Varigt angiver at funktionsevnen ikke bedres i et omfang, som gør at barnets funktionsniveau er aldersvarende.

- Indgribende kronisk eller langvarig lidelse, vurderes ud fra lidelsens følger for barnet/den unge i hverdagen. Kronisk angiver, at lidelsen som minimum forventes at vare i barnealderen. Langvarig angiver, at lidelse som udgangspunkt lægeligt skønnes at vare mere end 1 år.


33

Det fremgår yderligere at barnet skal have behov for pasning i hjemmet grundet sin funktionsnedsættelse og at det er mest hensigtsmæssigt at det er mor eller far der forestår pasningen.

Uddybende forklaring af begreber:

Begrebet betydeligVed betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder barnets handicap for hans eller hendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Det er således vigtigt, at der i ansøgning anføres alle de begrænsninger, som barnet oplever i dagligdagen.

VarigVed varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.

Nedsat funktionsevneDet er ikke barnets lidelse i sig selv, der er afgørende for den nedsatte funktionsevne, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion. Ofte vil barnet have en diagnose, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner. Det er dog den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende i forhold til vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne.

Fysisk eller psykiskEksempler på fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være: udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.

IndgribendeHermed forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

KroniskHerned forstås sygdomstilfælde og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.

LangvarigI praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis være tale om for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvor familien i en kortere periode på grund af barnets funktionsnedsættelse er særligt tungt belastet. Det, at et barn er for tidligt født, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter § 42, da for tidligt fødte børn ikke som udgangspunkt har en uhelbredelig lidelse.


34

Kriterier

Betingelserne for at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er følgende:

dit barn er under 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse,

det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes i hjemmet,

det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen, faderen eller anden pårørende, der passer barnet,

at forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med beskæftigelse for at passe barnet eller ikke kan påtage dig beskæftigelse, fordi du passer dit barn med handicap.

Berettigelse til kompensation, hvis f.eks. barnet:

har et stort behov for pleje og overvågning, fordi det fysisk er svagt eller ofte får sygdomsanfald, har et stort behov for tilsyn, fordi det ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og

derfor risikerer at komme til skade eller at skade andre ofte er vågent om natten, og din nattesøvn dermed bliver afbrudt hyppigt, ofte skal ledsages til nødvendig behandling/indlæggelse, pga. sin lidelse har meget varierende kræfter, smerter og anfald, og hvor det vurderes fra dag til

dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole, pga. af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i et dagtilbud eller skole.

Hensynet til søskende kan også indgå, hvor behovet for forældrenes omsorg ikke kan tilgodeses på grund af ekstra arbejde i forhold til barnet med funktionsnedsættelsen eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse.

Ansøgning om tabt arbejdsfortjenesteAnsøgning om tabt arbejdsfortjeneste skal fremsendes via www.borger.dk, hvor man som borger logger ind med sit Nem-ID. Ansøgningen bliver herfra sendt direkte til Stevns Kommune.

SagsbehandlingstidStevns Kommune har en maksimal behandlingstid på 3 måneder til behandling af ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste.

PartshøringBegrebet partshøring betyder, at den der er part i en sag skal gøres bekendt med oplysninger i sagen, som parten ikke forventes at have kendskab til i forvejen, forud for at oplysninger anvendes til brug for at træffe en afgørelse.

http://www.borger.dk/


35

Når oplysninger / akter fremsendes til partshøring, vil der være angivet en frist for at parten kan fremsende eventuelle bemærkninger til oplysninger / akter. Disse oplysninger skal indgå i sagens videre behandling.

Der kan først træffes afgørelse jf. lov om social service, efter fristen for partshøringen er udløbet.

KlageAlle afgørelse i henhold til lov om social service § 42, kan påklages til Ankestyrelsen.

Klagen skal være modtaget i Stevns Kommune senest 4 uger efter borgeren har modtaget afgørelsen.

Klagen kan indleveres mundtligt eller skriftligt.

AnsættelsesforholdForældrenes ansættelsesforhold skal indgå i vurderingen af en ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Herunder om forældrene selv har mulighed for at omlægge arbejdstider, så barnet kan passes i hjemmet uden, at dette medfører et løntab.

Det er endvidere en betingelse, at ansøgerens arbejdsgiver accepterer og indvilger i, at ansøgeren gør brug af bevillingen. En arbejdsgiver har som udgangspunkt ingen lønudgifter for de kompenserende timer, men en arbejdsgiver kan afvise anmodning om, at ansatte gør brug af bevillingen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der gives en løbende bevilling på 1 time hver morgen, og arbejdsgiveren ikke har mulighed for at ansætte en vikar til at dække denne ene time om dagen.

LedighedSåfremt en ansøger ikke er i beskæftigelse grundet ledighed ved ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste, kan der fortsat træffes afgørelse om bevilling. Dette både delvist og på fuld tid, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Det skal dog bemærkes, at ansøger formentlig vil få en lavere ydelse udbetalt, da der eksempelvis skal betales arbejdsmarkedsbidrag af tabt arbejdsfortjeneste, hvilket der ikke skal af kontanthjælp.

Se Ankestyrelsens principafgørelser ift. beregningen af indkomst for ansøgere, der er ledige på ansøgningstidspunktet: 30-13 + 169-10.

Studerende forældreDer kan som udgangspunkt ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til forældre som modtaget statens uddannelsesstøtte.

Se Ankestyrelsens principafgørelse nr. C-40-06.





36

A-kasseI forbindelse med behandling af ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste skal forældrene vejledes i at kontakte deres a-kasse, såfremt de er medlem af en sådan. Vejledning skal bestå i en orientering om, at lovgivningerne omkring henholdsvis dagpenge og tabt arbejdsfortjeneste kan medføre, at en forældre ikke er berettiget til dagpenge såfremt vedkommende har modtaget tabt arbejdsfortjeneste.

Forældrene skal vejledes i at tage (skriftlig) kontakt til deres a-kasse og forespørge omkring eventuelle konsekvenser ved at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste, såfremt de bliver ledige og ansøger om dagpenge.

Dagpenge efter barselslovenNår en forældre opfylder betingelserne for både dagpenge efter barselsloven og tabt arbejdsfortjeneste, kan forælderen frit vælge mellem disse. Det er dog en betingelse af forælderen ikke længere har ret til barselorlov med fuld løn.


Enkelte timerDer kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste på enkelte timer i forbindelse med, at barnet skal til behandling eller kontrolbesøg på sygehuset grundet sin funktionsnedsættelse.

Beregningen af timerne sker ud fra et anslået timeantal for undersøgelses omfang + transport til og fra sygehuset.

Der kan kun ydes dækning for de timer, der er nødvendige grundet barnets funktionsnedsættelse og derved ikke til hele dage grundet en enkelt undersøgelse.

Der kan kun ydes dækning til kontrolbesøg og behandlinger, som ikke kan tilrettelægges uden for forældrenes arbejdstider.

Det er endvidere en betingelse at antallet af kontrolbesøg overstiger 2-3 besøg pr. år.


Løbende bevillingSåfremt det vurderes, at barnet har behov for pasning i hjemmet fuld tid (37 timer pr. uge) eller delvist i samme omfang hver uge, kan der bevilges en løbende lønkompensation.

Vurderingen af ugentlige timeantal beror på en konkret og individuel vurdering af omfanget af barnets behov for pasning i hjemmet og/eller faste og planlagte kontrolbesøg eller behandlinger.




37

Bevillig til begge forældreDer kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre og denne kan derfor deles mellem forældrene.

Såfremt det er lægeligt vurderet, at barnet har behov for, at begge forældre er tilstede samtidig, kan der i særlige tilfælde bevilges tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig.


Bevilling til stedforældre, samlevere m.v. Stedforældre, samlevere og lignende kan efter en konkret og individuel vurdering bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen har i principafgørelse nr. C-1-01 fastslået, at der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste til andre end de biologiske forældre. I det konkrete tilfælde omhandlede afgørelsen en stedfar til en pige, som deltog i forsørgelsen og havde været samboende med pigen og moderen siden hun blev født. Yderligere fremgår det, at der ikke var kontakt til den biologiske far.

Børn der er anbragt uden for hjemmet

Som udgangspunkt kan der ikke ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn er anbragt uden for hjemmet jf. servicelovens § 52 stk. 3 nr. 7.

En undtagelse er dog indført pr. 1 . december 2012, hvorefter det blev muligt for forældre at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er hertil en betingelse, at en eller begge forældres tilstedeværelse er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.

HjemmeundervisningDer kan i forhold til lov om social service ikke kompenseres med tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning af sit barn.


SektoransvarlighedsprincippetBevilling af tabt arbejdsfortjeneste er sekundært øvrige sektorers forpligtigelser. Dette ses primært i forhold til folkeskoleloven og dagtilbudsloven, som skal sikre barnet det rette dag- og skoletilbud.





38

Ankestyrelsen har truffet flere principafgørelser som angiver dette:

Afgørelse nr. C-11-03

Ankestyrelsen fandt, at det påhviler folkeskolen at yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning, dette også i ferieperioder.

Afgørelse nr. 40-14

Ankestyrelsen fandt, at pasningsbehov, som opstår alene på baggrund af strejke eller lockout på en skole eller skolefritidsordning, ikke medfører ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Undervisningsministeriet har i en skrivelse til kommunerne af 15. december 2016 om tilrettelæggelse af hjælp og støtte efter serviceloven og folkeskoleloven påpeget, at der ikke må afvises ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste alene med henvisning til sektoransvarlighedsprincippet. Det fremhæves i skrivelsen, at ansøgninger skal behandles konkret og helhedsorienteret.

Det fremhæves endvidere i skrivelsen, at alle børn har ret til et fyldestgørende skoletilbud, som opfylder elevernes undervisningsmæssige behov, og hvor skoledagen er tilrettelagt, så den tager de fornødne behov for elevens særlige behov for støtte.

Angående forældres ønske om kortere skoledage til et barn, fastslår skrivelsen, at beslutninger om reduceret undervisning alene kan træffes af skolelederen for det undervisningstilbud som barnet er indskrevet i.

OpfølgningDer skal ske opfølgning på bevilling af tabt arbejdsfortjeneste én gang årligt.

Deltagelse i kurser m.v.Der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste til forældre eller andre nære pårørende, når kurset er nødvendig set i forhold til barnets funktionsnedsættelse og varetagelsen af barnet i hverdagen.

Det er en forudsætning for bevillingen at de øvrige betingelser omkring tilrettelæggelse af arbejdstider, målgruppevurderingen m.v. er opfyldt.





39

Beregning

Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste sker på baggrund af ansøgerens tidligere bruttoindtægt, dog maximalt 29.918 kr. pr. måned (2017 takst). Der skal betales a-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag af ydelsen.

Det fastsatte loft på 29.918 kr. pr. måned er ved fuld lønkompensation på 37 timer pr. uge. Ved bevillinger på under 37 timer pr. uge, udregnes loftet svarende til timerne.

Ansøgers tidligere bruttoindtægt fastsættes ud fra følgende:

- den seneste lønindtægt, inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste,- den indtægt, ansøgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå i de tilfælde, hvor -

ansøgeren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, (se principafgørelse nr. 169-10)- dokumenteret indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. for en selvstændig erhvervsdrivende eller- et beregnet beløb på grundlag af ansøgerens hidtidige disponible indkomst i de særlige tilfælde,

hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, eller eventuelt udgift til en vikar.

Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis disse normalt modtages af ansøgeren.

Ansøgerens eget pensionsbidrag skal ikke indgå i beregningen af indtægtsgrundlaget.

Sparede udgifterI forbindelse med beregning af tabt arbejdsfortjeneste, skal alle sparede udgifter fratrækkes den månedlige ydelse. Sparede udgifter kan eksempelvis være egenbetaling til pasning samt kørsel til og fra arbejde.

Afholdelse af ferieI det første år bevillingen på tabt arbejdsfortjeneste løber, har modtageren feriepenge fra arbejdsgiveren til brug for afholdelse af ferie. Såfremt modtageren af tabt arbejdsfortjeneste får feriepenge udbetalt skal bevillingen på tabt arbejdsfortjeneste ophøre i perioden hvor der udbetales feriepenge.

I de efterfølgende år og evt. ved udbetaling på baggrund af feriehindring, skal der ikke ske ophør i udbetalingen af den månedlige tabte arbejdsfortjeneste.

I forbindelse med ophør af bevilling på tabt arbejdsfortjeneste, vil modtageren få udbetalt ferietillæg på 12,5 % af den tabte arbejdsfortjeneste for forudgående kalenderår.

Der udbetales et tillæg til ferieformål 1. maj hvert år hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste. Tillægget udgør 1%.



40

Ophør og nedsættelseI forbindelse med ophør og nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste, såfremt betingelserne ikke længere er opfyldt, skal der vurderes, om der er tale om en betydelig nedsættelse af indtægten.

Såfremt der er tale om en betydelig nedsættelse af indtægten, skal der bevilges en afviklingsperiode af den forudgående bevilling på 3 måneder.

Se Ankestyrelsens principafgørelse nr. 231-10, hvor der i den konkrete sag angives at 13,5 time om ugen, er at betragte som betydelig nedsættelse.

Supplerende ledighedsydelse jf. servicelovens § 43Der kan bevilges supplerende ledighedsydelse til en modtager, som bliver ledig, men fortsat opfylder de øvrige betingelser for modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste. Den supplerende ledighedsydelse kan udbetales i op til 3 måneder under forudsætning af, at modtageren af tabt arbejdsfortjeneste opfylder følgende betingelser:

- er arbejdsløshedsforsikret,- ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,- ikke er selvforskyldt ledig,- ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og- ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.

I forbindelse med, at en modtager af tabt arbejdsfortjeneste overgår til supplerende ledighedsydelse, skal der ydes vejledning omkring muligheder for genanskaffelse af forsørgelsesgrundlag, herunder jobsøgning og/eller ansøgning om offentlig forsørgelse.



41

Aflastning / Afløsning jf. servicelovens § 84 stk. 1 jf. § 44§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

§ 44. Bestemmelserne i § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor.

Forældre eller andre nære pårørende, der passer et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal tilbydes afløsning eller aflastning.

Det er betingelse for at bevilges aflastning eller afløsning jf. lov om social service § 84 stk. 1 jf. § 44, at behovet for aflastning eller afløsning er opstået på baggrund af forældrenes behov for aflastning, herunder også af hensynet til eventuelle søskende.

Formålet med aflastningen/afløsningen er, at familien får mulighed for at lave aktiviteter, som ikke er mulige, når barnet med funktionsnedsættelsen er hjemme, herunder ligeledes at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås.

Bevilling af aflastning eller afløsning kræver ikke, at der forudgående er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse jf. lov om social service § 50.

AflastningDer kan bevilges aflastning uden for hjemmet, når det vurderes, at barnet er i stand til at opholde sig uden for hjemmet, samt at det samlet set vil give forældrene og eventuelle søskende den mest hensigtsmæssige form for aflastning fra barnet med funktionsnedsættelsen.

AfløsningDer kan bevilges afløsning i hjemmet, når det vurderes at barnet ikke er i stand til at opholde sig uden for hjemmet og/eller det vurderes, at det samlet set vil give forældrene og eventuelle søskende den mest hensigtsmæssige form for aflastning fra barnet med funktionsnedsættelsen.

Afløsningen kan både bestå i hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, samt hjælp til personlig hjælp, pleje eller omsorg.

Afløsning efter denne bestemmelse i forhold til forældre, der passer et barn eller en ung under 18 år, går forud for hjælp til timeaflastning jf. lov om social service § 41.


42

Børn der er anbragt i plejefamilie:Der kan ydes aflastning til plejefamilien, når barnet er anbragt i døgnpleje og har et spinkelt eller ingen kontakt til sine biologiske forældre. Det vil sige, at der ikke er fastlagt kontinuerligt samvær i weekender og ferier.

OBS! Hvis aflastningen anses for nødvendigt, for at opretholde plejeforholdet, vil der ske en vurdering af, hvorvidt barnet er anbragt i det rette anbringelsestilbud.

OBS! Bevillinger på aflastning eller afløsning kan ikke tages med under kortere ophold i udlandet, eksempelvis ferier. Bevillingen kan dog anvendes i forbindelse med, at forældre og eventuelle søskende afholder ferie uden barnet med funktionsnedsættelsen.

OmfangOmfanget af aflastning er som udgangspunkt 1 weekend og 1 hverdag per måned, dog altid efter en konkret og individuel vurdering af både familiens behov for aflastning og barnets mulighed for at indgå i aflastningen.

Mindre børn kan have behov for hyppigere aflastning for at kunne opretholde relationen til plejefamilien/instituitonen og aflastningpersonen.

OBS! Det skal indgå i vurderingen af omfanget, om forældrene er samlevende. I tilfælde af, at forældrene ikke er samlevende, er det som udgangspunkt muligt for dem at aflaste hinanden. Såfremt forældrene er samlevende, bør de kunne aflastes samtidig.

FerieI forbindelse med bevilling af aflastning eller afløsning, skal der tages stilling til bevilling af ferie aflastning/afløsning.

Som udgangspunkt bevilges der 14 dages aflastning eller afløsning pr. år.

BefordringBefordring til og fra aflastning kan dækkes med en ydelse svarende til billigst mulige transportmiddel. Såfremt det vurderes, at barnet kun kan transporteres i bil, vil udgiften kunne dækkes ud fra statens laveste takst.

UdgiftBarnet kan være i aflastning ved en godkendt institution, i plejefamilie eller i netværksplejefamilie. Udgiften hertil sker efter vejledning omkring ansættelsesforhold for plejefamilier og netværksplejefamilier.


43

Udgiften til aflønning af afløsningspersonen sker ud fra en konkret vurdering af barnets behov for kompetencer hos afløsningspersonen.

Der ydes som udgangspunkt ikke tilskud til aktiviteter i forbindelse med aflastningen eller afløsningen, men der kan i særlige tilfældes ydes tilskud til etablering i en plejefamilie.

OpfølgningDer skal ske opfølgning på bevilling af afløsning eller aflastning én gang årligt.


44

Vedligeholdelsestræning jf. lov om social service § 86 stk. 2 jf. § 44§ 86 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.


Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal tilbydes vedligeholdelsestræning i forhold til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

Det er en betingelse for at modtage en bevilling, at det er lægeligt dokumenteret, at barnets funktionsevne ikke kan bedres ved træning, men alene kan vedligeholdes eller minimere en eventuel forværring.

Omfanget af bevilling vurderes ud fra de lægelige anbefalinger i samråd med enten den tilknyttede behandler eller Stevns Kommunes egne behandlere (som udgangspunkt fysioterapeut eller ergoterapeut).

Der kan ydes tilskud til befordring til og fra træning, jf. lov om social service § 41, såfremt barnet vurderes tilhørende målgruppen.




45

Hjemmehjælp jf. lov om social service § 83 jf. § 44

§ 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde1) personlig hjælp og pleje,2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og3) madservice.Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et

tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1.

Stk. 4. Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk. 6. I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83.

Stk. 7. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79.Stk. 8. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en

demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).


Der kan i særlige tilfældes bevilges hjemmehjælp til børn og unge, der har et behov for personligpleje, som enten findes at være uhensigtsmæssigt bliver varetaget af forældrene, eller som kræver en speciel ekspertise.

Eksempelvis kan det vurderes uhensigtsmæssigt, at forældrene selv forestår hjælp til bad og toiletbesøg for en ung på 15 år, som grundet sin funktionsnedsættelse ikke selv kan mestre disse opgaver.

Ansøgning om hjemmehjælp til børn behandles i Sundhed og Omsorg på lige fod med ansøgninger om hjemmehjælp til personer over 18 år.


46

Ledsagerordning jf. lov om social service § 45

§ 45. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for børn og unge mellem 12 og 18 år, som har et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7.

Stk. 2. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 3. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1.

Stk. 4. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor.

Stk. 5. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 6. Børne- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

FormålFormålet med ledsagerordningen er at sikre at børn og unge har mulighed for at deltage i aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg.

MålgruppeMålgruppen er børn og unge i alderen 12 til 18 år med en betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke har mulighed for at deltage i aktiviteter uden for hjemmet uden en ledsager.

OBS! Børn og unge der er anbragt uden for hjemmet jf. lov om social service § 52 stk. 3 nr. 7, er ikke omfattet af denne bestemmelse.

Unge med nedsat funktionsevne, som følge af sindslidelse eller sociale årsager, er ikke omfattet af bestemmelsen om ledsagerordning.

OmfangOmfanget er fastsat til 15 timer pr. måned i lov social service § 45.

OBS! Såfremt den unge er bevilget ledsagelse til aktiviteter, eksempelvis i form af en kontaktperson, skal der ske en fradragelse af de bevilgede antal kontaktpersons timer, i de 15 timers ledsagelse.

Valg af ledsagerFamilien / den unge vælger som udgangspunkt selv en ledsager. Der kan normalt ikke ske ansættelse af en person med meget nær tilknytning til den unge.


47

AnsættelseStevns Kommune ansætter ledsageren og er derved fungerende arbejdsgiver.

Anvendelse af timerTimerne kan udelukkende anvendes til ledsagelse af den unge og indbefatter derfor ikke pædagogisk støtte eller vejledning. Det er den unge, der bestemmer, hvilke aktiviteter, der skal foregå ledsagelse til, så længe aktiviteterne er lovlige og ledsagerens tryghed er sikret.

Ledsagerordningen omfatter også klargøring til aktiviteter, f.eks. hjælp til at tage overtøj på, hjælp til at foretage toiletbesøg og hjælp i forbindelse med at anvende kørestol eller andre ganghjælpemidler.

Ledsageren må ikke stille bil til rådighed. Al transport skal ske via anvendelse af offentlige transportmidler eller såfremt familien stiller transport til rådighed.

Ledsageren er omfattet af kommunens politikker, herunder rygepolitik og regler om tavshedspligt.

Der kan, efter aftale med sagsbehandler, opspares timer i en periode på 6 måneder. Eksempelvis hvis den unge ønsker ledsagelse af længere varighed til en bestemt aktivitet. Såfremt timerne ikke er anvendt inden for perioden på 6 måneder bortfalder disse.

Forbrug af ledsagertimer svarer til den tid, der medgår til den enkelte ledsageropgave. Ledsagerens befordringstid imellem de enkelte opgaver medregnes ikke. Ved ledsagelse på rejser udover lokalområdet beregnes hjemrejse og/eller nødvendige ventetider eller eventuel overnatning for ledsager, som forbrug af ledsagertimer.

UdgiftStevns Kommune ansætter og udbetaler løn direkte til ledsageren. Timeprisen er fastsat til 125 kr. pr. time, svarende til mindstelønnen for en pædagogmedhjælper.

Familien skal selv afholde den unge og ledsagerens udgifter til befordring til aktiviteter og eventuelle udgifter til aktiviteter som den unge ønsker at ledsageren deltager i, eksempelvis biografbillet.

Familien / den unge har mulighed for at ansøge om tilskud til afholdelse af udgifter til ledsageren i forbindelse med aktiviteter, herunder befordring. Der kan maksimalt ydes et tilskud på 866 kr. pr. år (2017).

Opfølgning

Der skal ske opfølgning på bevilling af ledsagerordning én gang årligt.


48

Familievejlederordning jf. lov om social service § 11 stk. 8§11, Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

MålgruppeMålgruppen er forældre / familier med børn og unge, der har fået konstateret en funktionsnedsættelse enten ved fødsel eller senere hen i barnets opvækst.

Målgruppen er endvidere begrænset til familier med børn, der har fået konstateret en betydelig og varig funktionsnedsættelse, hvorfor denne målgruppe er mere begrænset end målgruppen jf. lov om social service § 41 og 42.

IndholdFamilievejlederordning består af en introducerende og helhedsorienteret information og vejledning om familiens rettigheder og hjælpemuligheder på tværs af sektorerne.

Familievejledningen skal indeholde oplysninger om relevante vidensmiljøer og handicaporganisationer på området.

Familievejledningen skal rumme et tilbud om formidling af kontakt til andre familier med børn med nedsat funktionsevne, med henblik på dannelse af netværk.

Familievejlederen har ikke kompetence til at træffe afgørelse om hjælp til familien.

Når familievejledningen er afsluttet, skal familievejlederen formidle kontakt og viden om familien til forvaltningen.

OBS! Når familievejlederordningen er afsluttes, er familien fortsat berettiget til vejledning jf. lov om social service.

Specialiseret rådgivning og vejledning er ikke omfattet af familievejlederordningen, men skal fortsat ydes at de organisationer, herunder VISO, der besidder en særlig ekspertise på det relevante område.

OmfangFamilievejledningen består som udgangspunkt af ét hjemmebesøg, men kan efter en konkret vurdering udvides til at omfattet et opfølgende hjemmebesøg. Dette udelukkende såfremt det skønnes nødvendigt for at formålet med familievejledningen kan opnås.


49

LeverandørBørn & Læring har indgået en aftale med den private leverandør Olivia Danmark om at varetage opgaven omkring familievejlederordningen.

Der skal i forbindelse med henvisning til Olivia Danmark udfyldes et henvisningsskema.

vejledende serviceniveau på det specialiserede børneområde · en ung på 17 år med spastiske...

Documents