vejledning i delegation og ... - vejledersiden.kk.dk · vejledning i delegation og...

VEJLEDNING

Vejledning i

delegation og

opgaveoverdragelse

Vejledning i delegation og opgaveoverdragelse VEJLEDNING

Fagligt ansvarlig: Linda R. W. Nielsen og Maria Nordquist Oprettet: 10-02-15

E-mail: [email protected] Opdateret: 10-02-17 Telefon: 35 30 31 19 Gældende til: 10.11.18 Afdeling: Afdeling for det nære sundhedsvæsen Version: 0.2 Center: Center for Sundhed E-doc: 2017-0085399-1 Side 2

Vejledning i delegation og opgaveoverdragelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Hvorfor skal man kende denne vejledning .................................................................................................... 3

Ansvarsfordeling ............................................................................................................................................ 3

Hvem skal kende vejledningen? .................................................................................................................... 3

Hvad handler vejledningen om? .................................................................................................................... 3

Definition af begreber ....................................................................................................................................... 3

Medarbejdergrupper ..................................................................................................................................... 3

Begreber ift. delegation af forbeholdt virksomhed fra lægen ...................................................................... 4

Begreber ift. fordeling af opgaver i kommunen ............................................................................................ 5

Ansvar i forbindelse med varetagelse af delegerede opgaver samt opgaveoverdragelse ............................... 6

Kommunalbestyrelsens ansvar ...................................................................................................................... 6

Ledelsens ansvar ............................................................................................................................................ 7

Den enkelte medarbejders ansvar ................................................................................................................ 7

Faglig vurdering forud opgaveoverdragelse ...................................................................................................... 9

Lokal instruks i ’Opgaveoverdragelse af sygeplejeindsatser efter sundhedsloven’ ........................................ 11

Indehold i den lokale instruks: .................................................................................................................... 12

En instruks om opgaveoverdragelse kan indeholde følgende tjekliste: ...................................................... 14

Baggrundsviden ............................................................................................................................................... 15

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 15




Indledning

Hvorfor skal man kende denne vejledning

Københavns Kommune har ansvaret for, at der i hele den kommunale sygepleje er en arbejdstilrettelæggelse,

der tilgodeser faglig kvalitet og patientsikkerhed. Dette gælder i hjemmesygeplejen såvel som på plejecenter

og rehabiliteringscenter.

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er omkring 70 % af opgaverne i sygeplejen delegeret fra en læge.

Derefter foregår der en omfattende opgaveoverdragelse af sygeplejeindsatser typisk fra en sygeplejerske til

en social- og sundhedsassistent eller fra en social- og sundhedsassistent til en social- og sundhedshjælper.

God praksis for delegation og opgaveoverdragelse forudsætter fokus på formelle og reelle kompetencer,

ansvar og opfølgning. Vejledningen behandler disse emner.

Ansvarsfordeling

Det er den lokale ledelse som har ansvar for at sikre, at varetagelsen af delegerede opgaver samt overdragede

opgaver efter sundhedsloven tilrettelægges i overensstemmelse med lokale forhold samt principperne i denne

vejledning.

Centralforvaltningen har udarbejdet vejledningen som støtte til, at lokalområder og de enkelte udførende

enheder udarbejder en instruks, der fastlægger lokale arbejdsgange vedrørende opgaveoverdragelse.

Hvem skal kende vejledningen?

Vejledningen henvender sig til ledere og kvalitetsansvarlige, der arbejder med sundhedslovsindsatser.

Vejledningen omfatter alle typer indsatser leveret med hjemmel i sundhedsloven.

Vejledningen gælder for hele den kommunale sygepleje: Hjemmesygeplejen, sygeplejen på plejecentre samt

på rehabiliteringscentre.

I vejledningen bruges ”den kommunale sygepleje” som samlebetegnelse, uanset driftsenhed.

Hvad handler vejledningen om?

Vejledningen definerer begreber om delegation og opgaveoverdragelse

Vejledningen samler de principper, der skal følges i forbindelse med delegation og

opgaveoverdragelse af indsatser efter sundhedsloven

Vejledningen tydeliggør ansvarsfordeling i forbindelse med opgaveoverdragelse

Vejledningen skal understøtte udarbejdelse af den lokale instruks om delegation og

opgaveoverdragelse samt dens lokale arbejdsgange

Definition af begreber

Medarbejdergrupper Der er i Sundhedsforvaltningen ca. 500 ansatte sundhedspersoner med anden uddannelsesmæssig baggrund

end sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper. Det drejer sig bl.a. om

hjemmehjælpere, plejehjemsassistenter, plejere, sundhedsmedhjælpere og sygehjælpere.




For at skabe overblik samt tilgodese mulighed for lokal tilrettelæggelse af praksis for opgaveoverdragelse,

benyttes i denne vejledning følgende faggrupper: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social-

og sundhedshjælpere.

De formelle kompetencer hos plejehjemsassistenter og sundhedsmedhjælpere sidestilles i denne

vejledning med social- og sundhedsassistenter.

Plejere, sygehjælpere og hjemmehjælpere sidestilles i vejledningen med social- og sundhedshjælpere.

Uddannelsesmæssig baggrund Sidestilles med

Plejehjemsassistenter og

Sundhedsmedhjælpere

Social- og sundhedsassistenter

Plejere, Sygehjælpere og hjemmehjælpere Social- og sundhedshjælpere

Dertil kommer, at sygehjælpere og plejere er uddannet til at varetage enkelte grundlæggende

sygeplejeopgaver i lighed med social- og sundhedsassistenter, sundhedsmedhjælpere og

plejehjemsassistenter. Dette fremgår af deres uddannelsesbekendtgørelser.

Begreber ift. delegation af forbeholdt virksomhed fra lægen

Delegation (benyttelse af medhjælp)

I Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om autoriserede sundhedspersonernes benyttelse af

medhjælp hedder det:

”Autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan delegere til andre at

udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed (bruge medhjælp)”

(Sundhedsministeriet, 2009).

Det er udelukkende lægen der har en forbeholdt virksomhed. Sygeplejersken har ikke et forbeholdt

virksomhedsområde. Derfor er det alene tale om delegation, konkret delegation og rammedelegation, når

opgaven i sit udspring er delegeret fra en læge (forbeholdt virksomhed).

Konkret delegation

Konkret delegation er, når en læge i et helt konkret tilfælde ordinerer en behandling eller en undersøgelse til

en bestemt borger, fx en ordination af fast vanddrivende medicin til en borger med hjertesvigt, eller en

podning af et sår hos en borger, hvor man mistænker infektion i såret.

Sygeplejen varetager oftest konkrete delegationer i SUF.

Rammedelegation

Rammedelegation er når en læge delegerer til en medhjælp inden for en forud fastsat ramme, selv at vurdere

behovet for behandling eller undersøgelse og gennemførelse heraf.

Der er to typer af rammedelegation:

Rammedelegation til behandling af den enkelte borger

Generisk rammedelegation til behandling af en defineret patientgruppe

Den eneste for form for rammedelegation som vi varetages i SUF er ’rammedelegation til behandling af den

enkelte borger’.




Nedenunder forklares de to former for rammedelegation:

Rammedelegation til behandling af den enkelte borger

Når en læge delegerer, at der må iværksættes behandling hos en bestemt borger, hvis

sundhedspersonen (medhjælpen) selv fagligt vurderer, at behovet opstår. Lægen har således på

forhånd taget stilling til behandling af borgeren. Der er altså tale om en ramme, indenfor hvilken

sundhedspersonen selv vurderer de konkrete handlinger, fx måling af blodsukker hos en borger med

diabetes, administration af P.N. medicin hos en borger med en smerteproblematik eller skylning af et

kateter hos en borger, hvor kateteret er tilstoppet.

Ved rammedelegation har lægen ansvar for, at det af ordinationen fremgår, at behandlingen skal

udføres efter en fastsat instruks. Det kan fx dreje sig om et skema over P.N. administration af

hurtigvirkende insulin efter blodsukkermåling.

Generisk rammedelegation til behandling af en defineret patientgruppe (gælder kun for

undersøgelsesopgaver) Denne form for rammedelegation modtages ikke i SUF.

Når en læge delegerer til en bestemt personalegruppe at iværksætte behandling ift. en nærmere

defineret patientgruppe, hvis de fagligt vurderer, at behovet opstår uden, at lægen forinden har taget

stilling til den enkelte borger.

Ved generisk rammedelegation har lægen ansvar for at sikre sig, at der er en instruks, hvor der

fremgår, hvilke symptomer der skal være til stede, inden behandlingen kan iværksættes, og hvornår

behandlingen er kontraindiceret, ligesom selve udførelsen af behandlingen skal være tilstrækkeligt

beskrevet i instruksen.

Begreber ift. fordeling af opgaver i kommunen

Opgavedeling

Opgavedeling er fordeling af opgaver som ikke er delegeret fra lægen. Det gælder opgaver, der er tildelt af

sygeplejen selv. Ofte videregives disse opgaver til andre medarbejdere, fx ernæringsindsats.

Opgaveoverdragelse

Opgaveoverdragelse er, når en indsats leveres af en anden organisatorisk enhed eller faggruppe end den, der

har modtaget delegationen fra lægen. Det kan fx dreje sig om overdragelse af en sygeplejeindsats fra

hjemmesygeplejen til hjemmeplejen eller overdragelse af en sygeplejeindsats fra en sygeplejerskegruppe på

et plejecenter eller rehabiliteringscenter til en social og sundhedsassistent. Ved opgaveoverdragelse,

overdrages indsatsen ikke til én specifik medarbejder, men til en organisatorisk enhed eller en gruppe

medarbejder, og der sættes derfor ikke navn på en specifik medarbejder, der skal udføre indsatsen.

Personlig opgaveoverdragelse

Der er tale om personlig opgaveoverdragelse når en konkret sygeplejeopgave overdrages til én bestemt

sundhedsperson på baggrund af dennes reelle og formelle kompetencer. Det kan ske på to måder:

1. En konkret sygeplejeopgave hos en bestemt borger kan overdrages (helt eller delvist) til én

navngiven sundhedsperson.




2. Konkrete sygeplejeopgaver kan overdrages til én bestemt sundhedsperson, så han/hun kan varetage

opgaven hos flere borgere.

Formelle kompetencer

Formelle kompetencer er erhvervet gennem uddannelse, det kan både dreje sig om sundhedsfaglige

grunduddannelser på alle niveauer eller kompetencegivende videreuddannelse.

Reelle kompetencer

Reelle kompetencer består af viden, klinisk færdighed og indstilling til at løse en opgave indenfor en faglig

standard. Reelle kompetencer er erhvervede i praksis og udtrykker evnen til at integrere viden og anvende

kliniske færdigheder og andre kompetencer i specifikke situationer.

Kompetenceværktøj

I SUF anvendes et kompetenceværktøj, der skal understøtte lederens arbejde med at sikre, at opgaver udføres

af medarbejdere med de rette faglige kompetencer. Det er lederens overblik over og viden om

medarbejdernes kompetencer, der danner grundlag for udvælgelsen af medarbejdere til de forskellige

opgaver. Kompetenceværktøjet giver lederen overblik over, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder har

og, hvilke kompetencer hun samlet har i den enhed hun leder.

Ansvar i forbindelse med varetagelse af delegerede opgaver samt

opgaveoverdragelse

Nedenfor følger en beskrivelse af det ledelsesmæssige ansvar når en opgave efter sundhedsloven er delegeret

ind i kommunen og den opgaveoverdragelse der kan ske samt den enkelte medarbejders ansvar ved

opgaveoverdragelsen.

Når en læge delegerer en sundhedsfaglig opgave til kommunen, ophører lægens ansvar for udførelsen af

opgaven. Herfra overtager den kommunale ledelse ansvaret for opgaveudførelsen, og sikre at opgaven

varetages af en medarbejder med de rette faglige kompetencer. Lægen delegerer ikke opgaven til en bestemt

person i kommunen.

Kommunalbestyrelsens ansvar

Det er kommunalbestyrelsen overordnede ansvar, så snart en opgave efter sundhedsloven er delegeret ind i

Kommunen at sikre:

At den kommunale sygepleje udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med

de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer.

At sikre en arbejdstilrettelæggelse der tilgodeser patientsikkerheden

Hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse i opgavevaretagelse.

At der udarbejdes fornødne lokale instrukser der indeholder retningslinjer for ansvar og kompetencer

og opgaveoverdragelse i forbindelse med opgavevaretagelse samt retningslinjer for de procedurer,




der lokalt skal følges i forbindelse med opgavevaretagelse i den kommunale sygepleje.

(Sundhedsministeriet, 2006a)1

Ledelsens ansvar

Ledelsen har det samlede ansvar for at varetagelsen af delegerede og overdragede opgaver sker så de

tilgodeser patientsikkerheden.

Ledelsens ansvar er derfor:

At der foreligger entydige instrukser for en faglig forsvarlig tilrettelæggelse af delegeret virksomhed

samt opgaveoverdragelsen

At der foreligger entydig instrukser i opgavens udførelse

At medarbejderne er instrueret og oplært i at udføre relevante opgaver

At instrukserne er fyldestgørende og overholder sundhedsloven

At medarbejderne har de rigtige formelle og reelle kompetencer til at løse opgaverne

At føre relevant tilsyn med kvaliteten i opgavevaretagelsen

Ovenstående betyder, at ledelsen ikke kan sikre sig alene ved at videregive ansvaret for opgaven til fx en

enkelt sygeplejerske på et plejecenter, rehabiliteringscenter eller i en hjemmeplejegruppe.

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er dette bl.a. udmøntet gennem ’Funktionsbeskrivelse for

gruppeledere i hjemmeplejen’ (Godkendt på Driftsforum den 26. april 2011). Her fremgår det bl.a. at det er

gruppelederens opgave at bemande opgaveløsningen hos borgerne ud fra medarbejdernes kompetencer.

Når et plejecenter eller et rehabiliteringscenter anvender ’Samarbejdsaftalen med den kommunale

hjemmesygepleje’, kan det sidestilles med en opgaveoverdragelse. Plejecentrene og rehabiliteringscenteret

bevarer dermed ansvaret for egen praksis, og gruppelederen i hjemmesygeplejen har ansvaret for at give

opgaven til en medarbejder med de rette kompetencer.

Den enkelte medarbejders ansvar

Medarbejdere kan som udgangspunkt overdrage opgaver, men ikke ansvar. Ved opgaveoverdragelse er den,

der overdrager en opgave, såvel som den, der modtager opgaven, begge fuldt ansvarlige for den opgave, de

hver især varetager. Ansvaret kan ikke deles da autoriserede sundhedspersoner jf. autorisationsloven

(Sundhedsministeriet, 2011) såvel som ikke-autoriserede medarbejdere er ansvarlige for egen praksis

(Sundhedsministeriet, 2006b). Alle medarbejdere, der leverer indsatser efter Sundhedsloven, vil ved fejl eller

klager kunne gøres fuldt ansvarlige for egen praksis, jf. Disciplinærnævnets redegørelse (Wozninska,

Nørland, & Ridstrøm, 2012).

Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er qva deres autorisation forpligtet til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed.

Medarbejdere har ansvar for at:

At frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt eller om

opgaven ikke er klar

At udføre opgaven efter de af ledelsen fastlagte retningslinjer.

At dokumentere den udførte opgave

1 Sundheds- og Ældreministeriet (2006). Vejledning om hjemmesygepleje: VEJ nr. 102 af 11/12/2006. Hentet 8. februar

2017 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11026

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11026




Vælger medarbejderen at tilsidesætte retningslinjen ift. opgaveoverdragelse, påtager medarbejderen sig

ansvaret for at opgaven kan udføres fagligt korrekt samt at føre tilsyn. Det kan fx dreje sig om at en

medarbejder overdrager en opgave til en faggruppe, som ledelsen ikke har udpeget som værende kompetent

til at udføre opgaven.

Indsatser efter sundhedsloven er tilknyttet den kommunale sygepleje (uanset hvilken driftsenhed, der er tale

om). Både ved opgaveoverdragelse og personlig opgaveoverdragelse vil borgeren fortsat være tilknyttet

sygeplejen. Det er opgaven og ikke borgeren, der ved opgaveoverdragelse flyttes, opgaven vil fortsat høre

under sundhedsloven, uanset hvilken enhed der udfører opgaven.

Eksempel på ansvar ved opgaveoverdragelse

I en situation, hvor en sygeplejerske vurderer at en delegeret opgave er en grundlæggende sygeplejeopgave og derfor

overdrager opgaven ’Sårbehandling’ til hjemmeplejen eller til en social- og sundhedsassistent på et plejecenter vil

ansvarsfordelingen se ud på følgende måde:

Sygeplejersken er fuldt ansvarlig for at vurdere opgaven, udarbejde en handleanvisning samt at varetage den planlagte

opfølgning, hvor der følges op på de udredte tilstande, forventede tilstande og de tildelte indsatser.

Lederen i hjemmeplejen, på plejecenteret eller rehabiliteringscenteret er ansvarlig for, at medarbejdergruppen der skal

varetage opgaven, har de rette faglige kompetencer.

Samtidig er social- og sundhedsassistenten fuldt ansvarlig for at udføre opgaven efter anvisningen samt varetage den

løbende opfølgning og rapportere, om der sker ændringer i borgerens tilstand, der kræver fornyet sygeplejefaglig

vurdering, herunder også hvis en tilstand ikke bedres indenfor den forventede tidsramme.

Eksempel på ansvar ved personlig opgaveoverdragelse

I en situation, hvor en sygeplejerske overdrager opgaven ’Sårbehandling’ til en bestemt social- og sundhedsassistent vil

ansvarsfordelingen se ud på følgende måde:

Sygeplejersken er fuldt ansvarlig for at vurdere opgaven, udarbejde en handleanvisning og varetage den planlagte

opfølgning, hvor der følges op på de udredte tilstande, forventede tilstande og de tilknyttede bevilligede indsatser.

Lederen i hjemmeplejen, på plejecenteret eller rehabiliteringscenteret er ansvarlig for, at den konkrete medarbejder der

skal varetage opgaven, har de rette faglige kompetencer.

Samtidig er social- og sundhedsassistenten fuldt ansvarlig for at udføre opgaven samt den løbende opfølgning og

rapportere, om der sker ændringer i borgerens tilstand, der kræver fornyet sygeplejefaglig vurdering, herunder hvis en

tilstand ikke bedres indenfor den forventede tidsramme.

Eksemplet illustrerer, hvor vigtig vurdering, udarbejdelsen af handleanvisninger og aftaler om revurdering/

opfølgning er i forbindelse med opgaveoverdragelse.




Faglig vurdering forud opgaveoverdragelse

Nedenfor følger en detaljeret beskrivelse af de faglige vurderinger, der skal ligge til grund for en

opgaveoverdragelse.

Ved opgaveoverdragelse og opgavedeling bør den faglige vurdering være baseret på følgende fem områder:

A. Borgerens sundhedsmæssige situation

B. Sygeplejeopgavernes kompleksitet

C. Muligheden for at give specifik og fyldestgørende instruks

Faglig vurdering –

beskrives nedenfor

D. Tilrettelæggelse af opfølgning og tilbagemeldinger

Lokal arbejdsgang

E. Den enkelte sundhedspersons formelle og reelle kompetencer

relateret til opgaven

Lokalt ledelsesansvar

A. Borgerens sundhedsmæssige situation

Borgerens sundhedsmæssige situation kan opdeles i 4 typer2:

Den akutte situation: Er kendetegnet ved pludselige ændringer i borgerens tilstand og bør varetages

på hospitaler, da borgeren kan være livstruet. Eksempler er akutte medicinske tilstande som: Sepsis,

akut koronar-syndrom og organsvigt. Akut indsats i kommunalt regi består primært af vurdering af

situationen og opstart af akut hjælp indtil situationen er opklaret eller hjælpen ankommet.

Den problematiske situation: Her er borgerens situation uafklaret og derfor er løsningen på

problemet også uklar. Sygdomstilstanden er ikke færdigudredt, og derfor kan sygeplejen heller ikke

planlægges, men skal hele tiden tilpasses. Et andet eksempel på en problematisk situation kan være,

at den oplagte sygepleje ikke kan udføres, fordi flere helbredstilstande indvirker på hinanden eller

kalder på umiddelbart modstridende plejeprincipper.

Den ikke-problematiske situation: Det er den kendte sygepleje, som ikke udvikler sig eller som

udvikler sig stabilt og forudsigeligt. Her er det oplagt, hvad borgeren har brug for og hvordan

opgaven skal løses, sygeplejesituationen er ikke problematisk. Behovet for pleje er langvarigt, dette

kan være kronisk syge i stabil fase. Sygeplejen retter sig mod styrkelse af egenomsorgskapacitet og

livskvalitet.

Den sygdomsforebyggende situation: Her sikres, at alt er normalt og borgerens helbredstilstand

observeres. Potentielle helbredsproblemer identificeres før de udvikler sig til komplikationer. Her

findes muligheden for tidlig opsporing og situationen kan være forbundet med personlig pleje eller

aktiviteter.

B. Sygeplejeopgavernes kompleksitet

Sygeplejeopgavernes kompleksitet inddeles i indsatskataloget i 3 typer med baggrund i

uddannelsesbekendtgørelserne.

2 Inspireret af Marit Kirkevold: Videnskab for praksis. Gads forlag, København 2003. Modificeret til Københavns

Kommunes formål.




Pleje og omsorgsopgaver: kan varetages af uddannede sundhedspersoner, herunder:

hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere, sundhedsmedhjælpere, plejere og sygehjælpere,

social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og sygeplejersker.

Det drejer sig om pleje- og omsorgsfaglige opgaver, hvor hjælperen i samråd med sygeplejerske eller

social- og sundhedsassistent / plejehjemsassistent observerer ændringer i borgerens tilstand og

forebygger udvikling af sygdomstilstande. Pleje og omsorgsopgaver kan omhandle

sygdomsforebyggende situationer. Pleje og omsorgsopgaver er primært omfattede af serviceloven.

Hvis de er omfattede af sundhedsloven udføres de efter opgaveoverdragelse

Grundlæggende sygeplejeopgaver: kan varetages af social- og sundhedsassistenter,

plejehjemsassistenter og sygeplejersker. Det gælder sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende

situationer og ikke-problematiske situationer. Enkelte grundlæggende sygeplejeopgaver kan desuden

varetages af plejere og sygehjælpere i henhold til uddannelsesbekendtgørelserne. Grundlæggende

sygeplejeopgaver er omfattede af sundhedsloven.

Komplekse sygeplejeopgaver: varetages af sygeplejersker. Problematiske eller akutte

sygeplejesituationer giver komplekse sygeplejeopgaver, men komplekse sygeplejeopgaver kan også

have sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende elementer. Komplekse sygeplejeopgaver kan

også være helbredsproblemer, der kræver en sjældent forekommende, teknisk specialiseret indsats

eller et højt niveau af teoretisk viden. Nogle opgaver er komplekse i sig selv, mens andre bliver det,

når borgerens tilstand forandrer sig. Komplekse sygeplejeopgaver er omfattede af sundhedsloven.

A og B: Vurdering af opgavens kompleksitet og borgerens situation

Nogle sygeplejeopgaver er komplekse i sig selv, men ofte vil det være borgerens situation, der har betydning

for opgavens kompleksitet. Opgavens kompleksitet hænger tæt sammen med borgerens situation. Derfor kan

pleje- og omsorgsopgaver eller grundlæggende opgaver blive komplekse, hvis borgerens helbredstilstand er

ustabil, uafklaret eller påvirket af en svær sygdomstilstand.

Sundhedsstyrelsens Nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient (2016) beskriver de faktorer,

der samvirker til øget kompleksitet:

Boks 1. Ældre medicinske patienter er karakteriseret

ved høj alder og flere af nedenstående faktorer:

svær sygdom

flere samtidige sygdomme (multimorbiditet)

forringet ernæringstilstand

nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt

begrænset egenomsorgskapacitet

multimedicinering (polyfarmaci)

aleneboende og/eller svagt socialt netværk

behov for kommunale støtteforanstaltninger eller

sygehusindlæggelser

For at sikre gennemsigtighed og klarhed om kompetencer i opgaveløsningen, fremgår der under sygepleje

indsatserne i Indsatskatalog 2017, hvilken type opgave der er tale om i forhold til borgerens situation,

opgavens kompleksitet, og dernæst hvilke sundhedspersoner der kan varetage opgaven

Styrket indsats for den ældre medicinske patient (2016)

Sundhedsstyrelsen april 2016.




En skematisk opstilling giver overblik, men vil ikke kunne rumme gråzoner, og der er naturligvis mange

flere mulige kombinationer af opgaver og helbredstilstande end de beskrevne. Eksemplerne i tabellerne skal

tydeliggøre principperne og fungere som vejledning, når der tages konkret stilling til opgaverne hos den

enkelte borger.

C: Muligheden for at give specifik og fyldestgørende instruks

Det er en forudsætning for opgaveoverdragelse, at det er muligt at instruere den medarbejder, der skal udføre

opgaven. En overdraget sygeplejeindsats skal altid suppleres med en fyldestgørende instruktion af, hvordan

indsatsen skal udføres.

I CURA udarbejdes der altid en handlingsanvisning til de tildelte sygeplejeindsatser. Der linkes til SUF

vejledninger og instrukser eller PPS procedure der, hvor dette foreligger.

Handlingsanvisninger kan suppleres med:

Mundtlig instruks

Oplæring

Sammenfatning

Det er en opgave for sygeplejersken at vurdere, hvorvidt en delegeret opgave er en pleje- og omsorgsopgave,

grundlæggende opgave eller kompleks opagave. Ofte vil vurdering ske i forbindelse med den

sygeplejefaglige udredning, men vurdering sker også løbende og i samarbejde med andre medarbejdere samt

på baggrund af daglige observationer.

Samtidig skal det vurderes, om det er muligt at give den nødvendige instruktion.

Det vil sige, at det er den samlede vurdering af punkterne A, B og C, der afgør mulighederne for

opgaveoverdragelsen.

Tildeling af opgave til medarbejder beror ikke kun på uddannelse, men også en konkret vurdering af den

enkelte medarbejders reelle kompetencer. Det er en ledelsesopgave at sikre at opgaver udføres af

medarbejdere med de rette faglige kompetencer. Det er lederens overblik over og viden om medarbejdernes

kompetencer, der danner grundlag for udvælgelsen af medarbejdere til de forskellige opgaver.

Medarbejderen skal også have praksiserhvervet reel erfaring til at løse opgaven selvstændigt.

Bemanding og vagtplanlægning skal tilgodese dette fokus uanset boform eller tid på døgnet.

Lokal instruks i ’Opgaveoverdragelse af sygeplejeindsatser efter sundhedsloven’

God opgaveoverdragelse forudsætter, at der med udgangspunkt i den lokale organisering og

medarbejdergruppe udarbejdes en lokal instruks om ’Opgaveoverdragelse af sygeplejeindsatser efter

sundhedsloven’.

Alle enheder, der leverer sygeplejeindsatser efter Sundhedsloven skal være omfattet af en instruks i

opgaveoverdragelse af sygeplejeindsatser efter sundhedsloven.

Instruksen kan gælde for et helt lokalområde eller som ’rammeaftale’ omkring opgaveoverdragelse mellem

enkelte enheder samt internt på en enhed indenfor lokalområdet. Alle enheder, der modtager delegerede




indsatser fra lægen og enheder som opgaveoverdrager eller modtager overdragede sygeplejeopgaver efter

sundhedsloven, skal være omfattet af instruksen.

Instruksen skal fungerer som ”rammeaftaler”, der sætter rammerne for den konkrete overdragelse af en

opgave hos en borger. Det er altså i instruksen, man nedskriver aftaler om hhv. opgaveoverdragelse,

personlig opgaveoverdragelse, arbejdsgange og kommunikation mv.

Nedenstående figur illustrerer elementerne i en lokal instruks for arbejdsgange vedr. opgaveoverdragelse.

Indehold i den lokale instruks:

1. Valg af form for opgaveoverdragelse

Beskrivelse af omstændigheder for og valg af form for opgaveoverdragelse.

Hvorvidt der benyttes opgaveoverdragelse eller personlig opgaveoverdragelse.

Hvilke indsatser, der kan omfattes af opgaveoverdragelse og personlig opgaveoverdragelse.

Her bør det medtænkes, om der er specialiserede og sjældent forekommende indsatser, som med fordel kan

begrænses til personligt opgaveoverdragelse hos enkelte sundhedspersoner, for at de kan opretholde de reelle

kompetencer.

2. Aftale om dokumentation af opgaveoverdragelsen

Det skal altid være muligt at identificere de plejepersoner, der har ansvaret for opgaven – både den der

overdrager og den medarbejder eller gruppe der er modtager af opgaven.

3. Afklaring af kompetencer

Al opgaveoverdragelse og personlig opgaveoverdragelse tager udgangspunkt i sundhedspersonernes formelle

og reelle kompetencer. Derfor skal instruksen beskrive, hvordan kompetencer er afklarede.

I SUF anvendes kompetenceværktøjet, til at understøtte lederens arbejde med at sikre, at opgaver udføres af

medarbejdere med de rette faglige kompetencer. Det er lederens overblik over og viden om medarbejdernes

kompetencer, der danner grundlag for udvælgelse af medarbejdere til de rette opgaver.

4. Arbejdsgang for opgaveoverdragelse

Beskrivelse af konkret arbejdsgang ved opgaveoverdragelse bl.a. om:

Vurdering af mulighed for opgaveoverdragelse. Udarbejdelse af sygeplejefaglig udredning forud for

opgaveoverdragelse

Inddragelse af gruppeledere / afdelingsleder. En opgaveoverdragelse er først gyldig, efter, at der

foreligger en aftale med de ledere der skal overtage opgaveoverdragelsen.

Kommunikation mellem den der overdrager, og den der overdrages til

Aftale om dokumentation

af opgave-overdragelse

Afklaring af kompetencer

Arbejdsgang for opgave-

overdragelse

Opfølgning på de

overdragede opgaver

Valg af form for opgave

overdragelse

Tilsyn med kvaliteten i

opgave-varetagelsen




Sundhedsfaglig dokumentation i forbindelse med opgaveoverdragelse.

5. Opfølgning på de overdragede opgaver

Beskrivelse af aftaler om opfølgning og tilbagemeldinger. Krav til opfølgning på borgerens situation samt til

tilbagemeldinger ved ændringer i borgerens tilstand eller situation.

Ved opgaveoverdragelse skal der foreligge aftale om tidspunkt for opfølgning fastsat ud fra den

konkrete situation.

Det bør til enhver tid være muligt for modtager af en overdraget opgave at kontakte afgiver eller en

stedfortræder med henblik på sparring og stillingtagen i fald opgave eller borgers tilstand forandrer sig.

6. Tilsyn med kvaliteten i opgavevaretagelsen

Beskrivelse af, hvordan ledelsen sikrer tilsyn med kvaliteten i opgavevaretagelsen. Fx audit,

observationsaudit, BDO eller embedslægetilsyn.




En instruks om opgaveoverdragelse kan indeholde følgende tjekliste:

Før du overdrager en opgave,

skal du svare på følgende

spørgsmål:

Før du modtager en

overdraget opgave, skal du

svare på følgende spørgsmål:

Før du som leder modtager en

delegeret opgave eller en

overdraget opgave fra en

anden enhed skal du svare på

følgende spørgsmål:

Er opgaven pleje og omsorg,

grundlæggende eller kompleks

sygepleje?



sygepleje?



sygepleje?

Kan jeg give en fyldestgørende

instruks for udførelsen?

Hvordan bør opgaven løses og

hvad skal jeg holde øje med

(har jeg modtaget tilstrækkelig

instruks for udførelsen af

opgaven)?

Har mine ansatte en

fyldestgørende instruks for

udførelsen?

Hvornår har jeg tænkt mig at

følge op?

Hvornår kan jeg modtage

sparring og opfølgning?

Hvornår kan mine ansatte

modtage sparring og

opfølgning?

Hvordan kan jeg eller en

kollega kontaktes i tilfælde af

forandring i borgerens tilstand?

Hvem kan jeg kontakte i

tilfælde af forandring i

borgerens tilstand?

Hvordan kan mine ansatte få

hjælp i tilfælde af forandring af

borgerens tilstand?

Hvilke kompetencer kræver det

at udføre opgaven?

Har jeg de påkrævede

kompetencer til at udføre

opgaven?

Har mine ansatte de nødvendige

kompetencer for at udføre

opgaven?

Hvordan sikres tilsyn med

kvaliteten i

opgavevaretagelsen?




Baggrundsviden Vejledning er udarbejdet i henhold til gældende lovgivning som refereret herunder og med særlig

opmærksomhed på notatet ’Delegation’, som er udarbejdet af KL i 2014. Vejledningens fortolkning af

lovgivningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Litteraturliste

A.M. Dons. Sygeplejefaglige opgaver i kommunerne – en analyse. 2016

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed. 201

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp

(delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.) VEJ nr. 115 af 11/12/2009

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vejledning om hjemmesygepleje. VEJ nr. 102 af 11/12/2006

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr. 9429 af

30/6/2006

Kommunernes Landsforening. Delegation. 2014

Ministeriet for børn og undervisning. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

sundhed, omsorg og pædagogik. 2012

Sundhedsstyrelsen: Styrket indsats for den ældre medicinske patient. Fagligt oplæg til en handlingsplan

2016-2019. Sundhedsstyrelsen 2016

Styrelsen for patientsikkerhed. Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser.

København 2011

Wozninska, I.T., Nørland, N. A., & Ridstrøm, K. B. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende

Medicinhåndtering i Sygeplejen 2009-2012. Patientombuddet, Sekretariatet for Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn. 2012

vejledning i delegation og ... - vejledersiden.kk.dk · vejledning i delegation og...

Documents