VEJR- OG KLIMATILPASNING

18 TRAFIK & VEJE • 2017 DECEMBER

Klimatilpasning går på tværsVeje indgår flere steder som en del af klimatilpasningsløsningen, som kan kombineres med trafikdæmpning og forskønnelse, men klimatilpasning kan også være et hensyn, der kommer på tværs af vejens primære funktion at afvikle trafik. Den regionale Task Force for klimatilpasning i hovedstadsregionen har set på erfaringerne og giver en hånd til vand- og vejfolk i det vanskelige tværfaglige samarbejde.

Merle Enghoff,

Proceskonsulent,

Den regionale Task Force,

KLIKOVAND

metila@gladsaxe.dk

Bente Villumsen,

Proceskonsulent,

Den regionale Task Force,

KLIKOVAND

benvil@gladsaxe.dk

Task ForceDen regionale Task Force blev etable-

ret i 2016 og skal frem til midten af 2019

hjælpe kommuner og vandselskaber med

at komme fra plan til handling i klimatilpas-

ning. Task Forcen tilbyder proceshjælp,

sparring og vidensdeling og kan gennem

rammeaftaler med fire rådgivere finansiere

50% af udgiften til forprojekter. Læs mere

på www.klikovand.dk.

I efteråret 2016 blev Task Forcen kon-

taktet af miljøafdelingen i Gladsaxe Kom-

mune og forsyningsselskabet Nordvand

(nu Novafos) for at få hjælp til en erfarings-

workshop. Forsyningen og kommunen

havde samarbejdet om klimatilpasning af

villakvarteret Gedvad, og selvom resulta-

tet var blevet godt, havde der været flere

bump på vejen. Begge parter ønskede at

lære så meget som muligt af pilotprojek-

tet og var enige om at evaluere projektet

med en fælles workshop. Task Forcen blev

tilkaldt som ekstern facilitator, så alle del-

tagere kunne indgå i workshoppen i deres

egne roller. Task Forcen så workshoppen

som en oplagt mulighed for at indsamle

viden og erfaringer, som kunne deles med

andre.

Alle i kommunen og forsyningen, der

havde en aktie i projektet, blev inviteret til

workshoppen. Alle mødte talstærkt op på

dagen, hvor vi havde i alt 16 fagmedarbej-

dere fra forsyningen og de fire forskellige

teams i kommunen.

Programmet satte fokus på de faglige

udfordringer, der havde været i udformnin-

gen af fortove og veje for at kunne håndtere

regnvandet og læringspunkter fra proces-

sen, for at skabe klarhed over rækkefølge

og koordinering af nødvendige (fx myndig-

hedsbehandling) og valgfrie (fx borgerind-

dragelse) aktiviteter fra idefasen og frem

til anlæg og drift af klimatilpasningsløsnin-

gerne.

Procesplan for alleDet første punkt på dagsorden var deling

af gode og dårlige erfaringer fra kombine-

ret klimatilpasning og vejprojekter – eller

forbedringspotentiale, som det kaldes på

moderne dansk. En fælles brainstorm gav

os i løbet af en halv time en lang liste med

læringspunkter, som fik lov til at hænge på

væggen som inspiration under resten af

workshoppen.

Flere af læringspunkterne er relevante i

mange andre projektsammenhænge – det

handler om koordinering og tydelig kom-

munikation og om forventningsafstemning

KLIKOVAND (KLIma – KOmmune

– VAND) er et netværkssamarbejde

mellem 22 kommuner og 9 vandsel-

skaber i hovedstadsregionen om at

løfte klimatilpasningsindsatsen gen-

nem forskellige aktiviteter og redska-

ber. KLIKOVAND har eksisteret siden

2013.

Deltagere i workshoppen █ Forsyningen █ Klima og natur █ Veje og trafik █ Byplan og landskab █ Drift

Det kan gøres bedre █ Kontinuitet i projektledelse, over-

levering af aftaler og viden █ Alle deltagere skal kende formål

og kontekst █ Hensyn til drift og vedligehold skal

indgå fra start █ Koordinering af kommunens

mange afdelinger █ Al myndighedsbehandling skal

indgå i tidsplanen █ Grøn faglighed skal med ind i

planlægningen █ Savner digital løsning til deling af

dokumenter █ Nye idéer undervejs koster tid og

penge.

TRAFIK & VEJE • 2017 DECEMBER 19

i rette tid. Disse udfordringer fik vi sat fo-

kus på med et gruppearbejde, hvor hver

faggruppe forholdt sig til hele projektets

tidsplan. Alle skrev deres aktiviteter fx

sagsbehandling, politisk behandling og

kontraktindgåelse og input til projektet på

store post-its, som blev hængt op på en

samlet projektplan. Hver gruppe havde sin

egen farve, og derfor var resultatet et bro-

get billede, som ses i figur 1. Behovet for

koordination og kommunikation på tværs

af organisationer og fag står tydeligt frem,

og det var en øjenåbner for alle.

Vejregler og klimatilpasningPå dagsordenen var også spørgsmålet om,

hvad man kan og må på veje. Klimateamet,

som står for at gennemføre kommunens

klimatilpasningsplan, oplevede, at vej og

trafik sagde nej til flere af deres idéer, og

omvendt følte Veje og trafik som vejmyn-

dighed sig udfordret af klimaprojekterne.

Derfor havde vi fået teamlederen fra Veje

og trafik til at holde et oplæg, hvor hun

med udgangspunkt i det aktuelle projekt

forklarede om vejreglerne. Fokus var på de

forhold, som typisk bliver udfordret i klima-

projekterne, såsom oversigtsforhold, op-

stuvning, vejbredder, parkering, vendera-

dier og manøvreareal, overkørsler, fortove,

tilgængelighed og fodgængerkrydsninger,

renholdelse, glatførebekæmpelse og be-

plantning.

Oplægget om vejregler blev illustreret

med detaljer fra det konkrete projekt (se

eksempel i figur 2). Med den fælles historik

voksede der mange lærerige samtaler ud

af oplægget. Hvordan kan et fortov opbyg-

ges, og hvornår er det acceptabelt at sløjfe

det i den ene side af vejen? Hvad betyder

oversigtsforhold for sikkerheden? Hvilke

krav er der til bredden på hvilke veje? Hvor-

for må der ikke komme vand i vejkassen?

Når man er vant til at beskæftige sig med

veje og trafik, er mange af disse spørgsmål

banale, og svarene giver sig selv. Det er

imidlertid ikke tilfældet, hvis man er spe-

cialiseret i f.es. regnvandshåndtering eller

miljø. En vigtig læring fra workshoppen var

derfor: Sæt flere ord på. Vej- og trafikfolk

skal derfor inddrages tidligt for at fortælle

om trafiksikkerhed og fremkommelighed.

Forklar det grundlæggende i vejreglerne og

gå i dialog om løsningerne. Husk at trække

driftsfolk og grønne planlæggere med ind i

planlægningen, så der bliver taget hensyn

til planternes vækstforhold og den efterføl-

gende drift i udformningen af løsningerne.

Tværfaglig procesplan for klimavejprojekterEfter workshoppen arbejdede Task Forcen

sammen med forsyningen og kommunen

om at samle erfaringerne og dokumentere

dem til videre brug i de to organisationer.

Men erfaringerne kan også bruges andre

steder, hvor kommuner og forsyninger skal

indgå i tværfagligt samarbejde om klimatil-

pasning på veje. Derfor har vi arbejdet vi-

dere med materialerne – i samarbejde med

deltagerne på workshoppen.

Procesplanen blev bearbejdet i samar-

bejde med forsyningen, som har sin egen

projektmodel for denne type projekter. Det

blev til en samlet oversigt, som kan hentes

på KLIKOVAND’s hjemmeside. Oversigten

kan hentes som pdf eller i Word, så man

kan tilpasse den til egen organisation og

lokale forhold.

Figur 1. Procesplan. Når de forskellige fagligheder skriver deres aktiviteter og input på post-

its i forskellige farver, bliver det tydeligt, at koordinering og tværfagligt samarbejde er nød-

vendigt. Foto: Task Force.

Figur 2. Detalje fra klimatilpasningsprojektet – illustration af opstuvning og oversigtsforhold.

Tegning fra Gedvad projektet.

20 TRAFIK & VEJE • 2017 DECEMBER

Billedbog om veje der skal håndtere regnvandOplægget om veje havde været inspire-

rende og givet anledning til så mange gode

samtaler, at Task Forcen ønskede at dele

det. Idéen var en ”billedbog” om klima-

tilpasning på veje, hvor ord og tegninger

blev kombineret for at formidle de mange

forskellige hensyn. Vi samlede de tekniske

tegninger og gik i gang med at skrive den

ledsagende tekst – godt hjulpet af fagmed-

arbejdere fra Gladsaxe Kommune.

Efterhånden som teksten tog form,

måtte vi erkende, at de mange detaljer på

tegningerne stod i vejen for formidlingen.

Pointerne gik tabt i de tekniske tegninger,

og læseren blev ikke hjulpet på vej. Derfor

fik vi den idé at få en illustrator til at skabe

nye tegninger, som viser præcis det, der er

brug for. Vi tog kontakt til Jimi Holstebro,

som hurtigt forstod formålet og foreslog en

humoristisk vinkel på illustrationerne.

Resultatet blev en fin lille billedbog på 28

sider med tekst fuld af information og teg-

ninger med en humoristisk vinkel på udfor-

dringerne. For fagfolk med forstand på veje

og trafik er der næppe meget nyt i billedbo-

gen – men brug den i dialogen med de kol-

leger, der skal lave klimatilpasning på vejen.

Udfordringer i klimatilpasningSamarbejdet er ikke den eneste udfordring,

vi møder i arbejdet med klimatilpasning.

For mange kommuner og forsyninger ople-

ves lovgivning og finansiering af projekter

som en barriere og en gråzone, der er van-

skelig at forcere og navigere i. Selve de tek-

niske installationer kan finansieres af forsy-

ningen, men hvor går grænsen i forhold til

belægninger, beplantning af vejbede m.v.?

Når flere pengekasser og flere fagligheder

arbejder sammen, kan der opnås synergi,

og resultatet kan blive mere værdi for færre

penge. Men det kræver ekstra tid og res-

sourcer at få flere målsætninger flettet ind

i ét projekt, og det kan være vanskeligt at

finde økonomi og opbakning til det. Men

med et godt og tillidsfuldt samarbejde,

hvor der er gensidig respekt for faglighed

og organisatoriske rammer synes barri-

ererne mere overkommelige.

Vi kommer ikke udenom at håndtere

vand på veje af flere årsager: Flere af ve-

jene er kommunale, kloaknettet er placeret

i vejarealet, de udgør til sammen et stort

areal, og det er et oplagt sted at lede van-

det på overfladen. Med et ændret nedbørs-

mønster er håndtering af vand på veje en

del af løsningen. Som samfund skal vi in-

vestere store summer i klimatilpasning i de

kommende år. Hvis vi er kreative og gode

til at samarbejde, kan det samtidig bidrage

til mere trafiksikkerhed og grønnere veje.

Gode råd til trafik- og vejfolk om klimatilpasningsprojekterPå baggrund af erfaringer med samarbej-

det mellem trafik- og vejfolk, planlæggere

og klimatilpasningsfolk har vi samlet nogle

gode råd til alle jer, der skal i gang eller må-

ske allerede er i gang med at samarbejde

om klimatilpasning:

█ Skab kontakten og hold den ved lige!

Del planer om kloakrenoveringer, vejre-

noveringer, cykelstier osv. – måske er

der mulighed for fælles projekter med

synergi og merværdi. █ Kig i kommunens klimatilpasningsplan

for at finde potentiale for fælles projekter. █ Sørg for at få en fælles opfattelse af

det aktuelle område, inden projektet

går i gang. Tag ud og kig på det sam-

men – snak om oversigtsforhold, trafik,

sikkerhed osv. Tag udgangspunkt i det

konkrete og forklar det generelle. █ Få så mange med om bordet fra start,

så løsningerne bliver bedst mulige –

også driften, da de har gode input til

udformning af løsninger og vedligehol-

delse af dem. █ Sæt ord på. Forklar og begrund, også

når det virker banalt. █ Vær åben for alternative løsninger. Gå i

dialog om mulighederne – måske kan I

sammen få nye idéer, som ingen af jer

havde på forhånd. █ Vær tydelig, når det gælder skellet mel-

lem ”kan” og ”skal”. Hvilke krav er ufra-

vigelige, og hvilke kan udfordres – og

under hvilke forudsætninger? █ Giv tid! Vi er alle i gang med at lære,

hvordan vi kan håndtere fremtidens

klima – også på vejene. Om fem eller ti

år er vi meget mere erfarne.

Find KLIKOVANDs værktøjer til klimatilpas-

ning på veje her:

http://www.klikovand.dk/videnogva-

erktoejer/vaerktoejer/klimatilpasning-paa-

vej/█

Figur 4. Udfordringerne med fremkommelighed og oversigtsforhold er illustreret med hu-

mor. Illustration: Jimi Holstebro.

Vejen til klimatilpasningPixiboG om veje, der skal håndtere regnVand

Gladsaxe Kommune og Novafos i samarbejde med Den regionale Task Force for klimatilpasning

Figur 3. Vejen til klimatilpasning er titlen på

Task Forcens hæfte om veje, der skal hånd-

tere regnvand. Målgruppen er klima- og

planmedarbejdere, der skal vide mere om

veje. Illustration: Jimi Holstebro.