vi siger Å·Åd og Ɔb - ku › dpef › pdfer › speciale__bente_kristensen.pdfkØbenhavns...

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

VI SIGER Å·ÅD OG Ɔ·ƆB – EN SOCIODIALEKTOLOGISK OG ETNOGRAFISK UNDERSØGELSE AF TO

VENDSYSSELSKE SKOLEELEVERS SPROGBRUG MED FOKUS PÅ ELEVERNES

BRUG AF TRÆK FRA VENDELBOMÅL OG REGIONAL STANDARD

KANDIDATSPECIALE AF

BENTE KRISTENSEN VEJLEDER: MALENE MONKA

INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB ! DANSK ! FEBRUAR 2016

Bente Kristensen Speciale 29. februar 2016

1

Vi siger å·åd og ɔ·ɔb

– En sociodialektologisk og etnografisk undersøgelse af to vendsysselske skoleelevers

sprogbrug med fokus på elevernes brug af træk fra vendelbomål og regional standard

Linguistic features in Vendsyssel – A sociodialectological and ethnographic study of the language use of two students

focusing on their use of linguistic features from dialect and regional standard

Kandidatspeciale

Københavns Universitet

29. februar 2016

Bente Kristensen

Dansk

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Vejleder:

Malene Monka

Afdeling for Dialektforskning

Omfang (eksklusiv forside, litteraturliste og bilag): 163.768 tegn inkl. mellemrum

Illustration på forsiden: Jysk Ordbog Kort 0.4: De vigtige jyske underdialekter


2

Abstract Keywords: sociodialectology, language use, dialect, vendelbomål, regional standard, youth

language, gamer language, periphery, Hirtshals, ethnography, qualitative analyses, Dialect in the

Periphery, language and place, centre/periphery, mental mobility.

In this thesis I study the use of linguistic features from regional standard and the dialect

»vendelbomål«, along with the use of linguistic features from the registers of youth

language and gamer language by two 9th grade students from Hirtshals. The study is

part of the research project Dialect in the Periphery stationed at the University of

Copenhagen, and is based on a number of interviews and self-‐recordings gathered in an

ethnographic fieldwork. The study includes a description of the linguistic features used

by the students and their families, as well as qualitative analyses of the students’

language use in different situations. Through qualitative analyses of the speech data

from the interviews and self-‐recordings I present an overall picture of the students’

language use. The students use a wide range of linguistic features from regional

standard as well as some features from youth language, gamer language and dialect. In

particular the students’ lack of stød is interesting as it appears in unforeseen linguistic

connections and furthermore seems to be a new regional feature in development. The

study also includes a comparison of the students’ language use and a discussion of

metalinguistic data in which I show how the students differ in their views on language

and place, how they orient differently to the centre/periphery-‐dichotomy, and how they

have access to different linguistic registers through internet-‐habits and social media.

Where the male informant is locally oriented and positions himself as a dialect user, the

female informant orients locally as well as to the capitol. They thereby seem to differ in

mental mobility, which possibly influences their language use. At the same time the male

informant takes part in a global gaming society, through which he regularly is influenced

by english language use. On the other hand the female informant seems to be influenced,

in a greater scale than the male informant, by standard language use through social

media and her friends in the Copenhagen area.


3

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT .......................................................................................................................................... 2

INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................................. 3

1 PROBLEMFORMULERING .......................................................................................................... 5 1.1 STRUKTUR .................................................................................................................................................... 7

2 BESKRIVELSE AF FELTEN .......................................................................................................... 7 2.2 HIRTSHALS ................................................................................................................................................... 8 2.3 HIRTSHALS SKOLECENTER ..................................................................................................................... 10

3 DATAINDSAMLING .................................................................................................................... 12 3.1 EMPIRISK OG ANALYTISK AFGRÆNSNING AF FELTEN ......................................................................... 12 3.2 ETNOGRAFISK ORIENTERING I FELTEN ................................................................................................. 12 3.3 MINE ROLLER I FELTEN ........................................................................................................................... 16 3.4 HOLDETNOGRAFI ...................................................................................................................................... 17 3.5 UDVÆLGELSE OG BEHANDLING AF DATA .............................................................................................. 18

4 TRÆKBESKRIVELSE ................................................................................................................. 19 4.1 VENDELBOMÅL .......................................................................................................................................... 19 4.2 REGIONAL STANDARD .............................................................................................................................. 23

5 ANALYSE ....................................................................................................................................... 30 5.1 TRANSSKRIPTIONSNØGLE ....................................................................................................................... 30 NOTER TIL UDSKRIFT ...................................................................................................................................... 30 5.2 ANDREA ...................................................................................................................................................... 31 5.2.1 Introduktion til Andrea ................................................................................................................. 31 5.2.2 Gruppesamtale på skolen ............................................................................................................. 32 5.2.3 Selvoptagelser med familie og venner .................................................................................... 37 5.2.4 Forældreinterview ........................................................................................................................... 39 5.2.5 Selvoptagelse hos bedstemor ...................................................................................................... 41

5.3 DELKONKLUSION ...................................................................................................................................... 43 5.4 KRISTOFFER ............................................................................................................................................... 45 5.4.1 Introduktion til Kristoffer ............................................................................................................ 45 5.4.2 Gruppesamtale på skolen ............................................................................................................. 46 5.4.3 Selvoptagelser med venner .......................................................................................................... 50


4

5.4.4 Forældreinterview ........................................................................................................................... 53 5.4.5 Selvoptagelse hos bedstemor ...................................................................................................... 57

5.5 DELKONKLUSION ...................................................................................................................................... 59

6 MULIGE FAKTORER FOR SPROGBRUGSPÅVIRKNING ................................................... 60 6.1 STEDSTILKNYTNING ................................................................................................................................. 61 6.1.1 Bindslev og Kjul ................................................................................................................................ 62 6.1.2 Sprog og sted ..................................................................................................................................... 63

6.2 CENTER/PERIFERI .................................................................................................................................... 65 6.2.1 Situeret sprogbrug .......................................................................................................................... 66 6.2.2 Om at lave sjov med nordjysk og københavnsk .................................................................. 67 6.2.3 Holdninger til København ............................................................................................................ 68

6.3 ADGANG TIL SPROGLIGE REGISTRE ........................................................................................................ 68 6.3.1 Gaming og sociale medier ............................................................................................................ 69

7 KONKLUSION .............................................................................................................................. 71 7.1 PERSPEKTIVERING .................................................................................................................................... 75

LITTERATURLISTE ....................................................................................................................... 77 HJEMMESIDER .................................................................................................................................................. 80 FIGURER ............................................................................................................................................................. 80 OVERSIGT OVER ANVENDTE KORT FRA JYSK ORDBOG .............................................................................. 80 OVERSIGT OVER ANVENDTE LYDOPTAGELSER ............................................................................................ 81

BILAG ................................................................................................................................................ 82 BILAG 1: LUKSUSVILLA I HIRTSHALS ........................................................................................................... 82 BILAG 2: KODNINGSOVERSIGT STØD (S)/UDEN-‐STØD (U)/TVIVL (X) ................................................. 83 BILAG 3: OVERSIGT OVER ALLE FOREKOMSTER UDEN STØD ................................................................... 84 BILAG 4: GROV-‐UDSKRIFTER ......................................................................................................................... 85


5

1 Problemformulering

De danske dialekter forsvinder langsomt (Pedersen 2003) og erstattes af en regional

standard eller standarddansk eller en blanding af disse (Jørgensen 1983; Maegaard

2001; Schøning 2010). Siden slutningen af 1800-‐tallet har dialektologien haft som

formål at beskrive og nedfælde de sproglige særtræk i dialekterne inden disses

udtynding og forsvinden (Bennike & Kristensen 1898-‐1912; Hansen & Lund 1983;

Jensen 1897-‐1902; Kristensen 1977; Pedersen 1994, 1997; Schøning & Pedersen 2007;

Skautrup 1976 [1921]). Den vendsysselske dialekt i Hirtshals og omegn blev i starten af

1980’erne beskrevet i en større undersøgelse af sprogbrugen hos skoleelever i Hirtshals

kommune (Hansen & Lund 1983). Undersøgelsen (herefter Hirtshals-‐undersøgelsen)

viste, at den lokale dialekt vendelbomålet forsvinder fra elevernes sprog og erstattes af

en regional standard. På baggrund af Hirtshals-‐undersøgelsen er Hirtshals igen valgt

som undersøgelsessted i projektet Dialekt i Periferien (herefter periferiprojektet), der

under ledelse af Marie Maegaard undersøger dialektens aktuelle status og brug på

udvalgte steder i Vendsyssel, Sønderjylland og på Bornholm, der ligger i tre forskellige

dialektområder. Min undersøgelse er foretaget i samarbejde med periferiprojektet og

bidrager dermed til tidligere og igangværende forskning på området.

I mit arbejde som studentermedhjælper på periferiprojektet har jeg deltaget i

dataindsamlingen i Hirtshals, hvilket giver mig adgang til en vifte af forskellige data i

min undersøgelse. I efteråret 2015 har jeg under flere besøg på Hirtshals Skolecenter

lavet deltagerobservation. Samtidig har jeg via sociale medier kunnet følge elevernes

hverdag fra min specialeplads på Nordisk Forskningsinstitut. Mine observationer i felten

danner grundlag for min viden om stedet og elevernes hverdagsliv. I mine analyser

inddrager jeg data fra gruppesamtaler, selvoptagelser og semistrukturerede interview

med eleverne, deres forældre og bedsteforældre.

Undersøgelsen er en kvalitativ, sociodialektologisk undersøgelse, der behandler to

elevers sprogbrug i forskellige situationer. Der inddrages elementer fra den klassiske

dialektologi, idet jeg behandler elevernes brug af dialektale og regionale træk i

forskellige hverdagssituationer og desuden sammenligner jeg den lokale sprogbrug på

tværs af generationer. Med udgangspunkt i interaktionel sociolingvistik vil jeg lave

interaktionsanalyser af uddrag fra forskellige optagelsestyper og –situationer, hvori jeg

vil analysere elevernes brug af dialektale og regionale træk. I mit diskussionskapitel vil

jeg desuden diskutere elevernes forhold til deres hjemegn, herunder forholdet mellem


6

sprog og sted, ved at inddrage metasproglige beretninger fra enkeltmandsinterview

med eleverne. Derudover vil jeg også diskutere hvilken måde elevernes sprogbrug kan

tænkes at blive påvirket af en række andre faktorer som mental mobilitet,

vennegrupper, internetvaner og brug af sociale medier.

Dataindsamlingen er foretaget via holdetnografisk metode og under

indsamlingsforløbet har jeg arbejdet tæt sammen med Kristine Køhler Mortensen, der

arbejder som post.doc. på periferiprojektet, og som sammen med Pia Quist leder

dataindsamlingen i Hirtshals. Under feltarbejdet har jeg observeret brug af træk fra

regional standard i elevernes tale. Men taler eleverne med forskellig grad af regionale

træk i forskellige situationer? Kan man forestille sig, at eleverne skruer op og ned for

brugen af de regionale træk i forskellige optagesituationer og sociale kontekster? Kan

der tænkes at være forskel på elevernes brug af regionale træk, når de taler med

bedsteforældrene i forhold til når de taler med deres forældre eller med vennerne? Og

er der mon forskelle i brug af regionale træk i forhold til hvilke venner, de taler med – fx

om de taler med en ven fra Hirtshalsområdet eller med en ven fra Københavnsområdet?

Nogle af disse forhold har i tidligere undersøgelser været udslagsgivende for unge

menneskers skift mellem brug af dialektale og regionale træk, som eksempelvis hos de

sønderjyske elever i Marie Maegaards undersøgelse af sprogbrug og sprogholdninger

hos sønderjyske unge (2001), der i en spørgeskemaundersøgelse berettede, at de i

samtale med bedsteforældrene talte absolut mest dialekt i forhold til i andre

sammenhænge og med andre samtalepartnere. Ligeledes var især optagesituationer

afgørende for brugen og frekvensen af dialektale træk hos det vestjyske søskendepar i

Signe Schønings undersøgelse af dialekt som identitets-‐ og stiliseringspraksisser (2010)

samt i Kjeld Kristensens undersøgelse af situationsafhængig sprogbrug hos vestjyske

skoleelever (1980). Det er derfor min hypotese, at hvis de regionale træk anvendes på

forskellig måde eller grad i forskellige sociale kontekster, så vil jeg se brug af flere

regionale og/eller dialektale træk, når eleverne er sammen med bedsteforældrene, end

når de er sammen med folk fra yngre generationer og færre regionale og/eller dialektale

træk, når eleverne taler med deres venner uden for Vendsyssel.

Med udgangspunkt i følgende problemformulering vil jeg undersøge to

vendsysselske niendeklasseelevernes sprogbrug:

Jeg vil i min undersøgelse beskrive og analysere de to niendeklasseelever Andrea og

Kristoffers sprogbrug i forskellige sociale kontekster med henblik på at klarlægge en

eventuel inter-‐ og intrapersonel sproglig variation i elevernes brug af træk fra regional


7

standard, samt en eventuel variation i elevernes brug af træk fra vendelbomål eller andre

registre.

Herefter vil jeg sammenligne elevernes sprogbrug og diskutere nogle mulige faktorer for

sprogbrugspåvirkning med udgangspunkt i elevernes metasproglige beretninger om sprog

og sted, center/periferi-‐dikotomien og adgang til andre sproglige registre.

1.1 Struktur

Undersøgelsens første kapitel indeholder undersøgelsens problemformulering. I andet

kapitel giver jeg en introduktion til felten, hvori jeg beskriver Hirtshals og omegn,

Hirtshals Skolecenter samt elevernes sociale adfærd på skolen, herunder hvor de

befinder sig, og hvilke vennegrupper de hører til. I tredje kapitel gør jeg rede for min

etnografiske orientering og mine roller i felten. Derudover fremhæver jeg nogle

metodiske fordele ved holdetnografisk feltarbejde og redegør for udvælgelsen og

behandlingen af data til min undersøgelse. I fjerde kapitel redegør jeg for de klassiske

dialektale og regionale træk, som høres anvendt af eleverne og deres bedsteforældre. I

femte kapitel analyserer jeg elevernes sprogbrug i forskellige situationer ved at

gennemgå en række eksempler på først Andreas og derefter Kristoffers sprogbrug. I

sjette kapitel diskuterer jeg betydningen af en række udvalgte faktorer, som kan tænkes

at have indflydelse på den eventuelle situationsbestemt variation i elevernes sprogbrug.

I det syvende og afsluttende kapitel konkluderer jeg på mine resultater samt

perspektiverer til fremtidige undersøgelsesmuligheder med udgangspunkt i

datamaterialet fra periferiprojektet.

2 Beskrivelse af felten

Dialekten i Vendsyssel er beskrevet helt tilbage fra slutningen af 1800-‐tallet i flere

omfattende værker. Senest er Hirtshalsområdet beskrevet i en større undersøgelse fra

begyndelsen af 1980’erne, der omhandlede skolen, samfundet og dialekten i Hirtshals og

omegn. Undersøgelsen viste, hvordan skoleelevernes sprogbrug adskilte sig fra

forældregenerationens sprogbrug ved at være betydelig mindre præget af vendelbomål,

og hvordan dialektbrugen desuden var meget forskellig fra sted til sted i

Hirtshalsområdet. I de mindre byer Tornby og Vidstrup var dialekten mest

fremtrædende, og her var skoleelevernes forældre samtidig mest positivt stemt over for

at lære børnene dialekten. Bogen om Hirtshals-‐undersøgelsen Skolen, samfundet og


8

dialekten, 11 afhandlinger om elevers, læreres og forældres sprog og sprogsyn – belyst ud

fra undersøgelser af forholdet mellem skole og dialekt i Hirtshals kommune blev udgivet

for godt 30 år siden i 1983. Hirtshals er, som tidligere nævnt, derfor udvalgt som

undersøgelsesområde i periferiprojektet, da der her er en oplagt mulighed for at

sammenligne sproget nu og da. Som studentermedhjælper på periferiprojektet har jeg i

efterårshalvåret 2015 fulgt eleverne fra de to folkeskoleklasser 9.b og 9.c på Hirtshals

Skolecenter. Men før jeg går nærmere ind i beskrivelsen af felten, vil jeg først give et

indblik i feltens omgivelser og miljø; nemlig byen, oplandet og skolen.

2.2 Hirtshals

Hirtshals ligger i den nordvestlige del af Hjørring kommune, der har Hjørring som

hovedby. Befolkningstallet i Hjørring kommune var pr. 1. april 2015 på 65.4471, hvoraf

ca. 6.000 bor i Hirtshals. Hirtshals består af en central bydel og de sydvestlige bydele

Nejst og Emmersbæk.

Kort 1: Hjørring kommune: www.hjoerring.dk

I Hirtshals skoledistrikt ligger flere mindre byer, hvorfra en stor del af eleverne på

Hirtshals Skolecenter kommer. Til og med sjette klasse kan eleverne fra oplandet gå på

1 http://www.hjoerring.dk/Om-‐Kommunen/Fakta-‐om-‐Hjoerring-‐Kommune/Indbyggertal-‐og-‐areal.aspx


9

Tornby eller Horne skole, hvorefter disse elever overføres til Hirtshals Skolecenter på

overbygningen. Tilsammen udgør de tre skoler Hirtshals Skolecenter.

I den tidligere Hirtshalsundersøgelse blev elever fra alle skolerne i den gamle

kommune undersøgt. Det drejede sig dengang om Hirtshals kommuneskole, der fik

elever fra Hirtshals midtby, Ulvkærskolen, der fik elever fra den østlige del af Hirtshals

og Emmersbæk, Horne-‐Asdal centralskole, der fik elever fra den sydøstlige del af

kommunen og endelig Tornby-‐Vidstrup centralskole, der fik elever fra den sydvestlige

del af kommunen. Som følge af kommunalreformen i 2007 blev Ulvkærskolen i 2011

nedlagt og eleverne overført til Hirtshals Skolecenter. Samtidig blev Tornby-‐Vidstrup

skole, Hirtshals kommuneskole og Horne-‐Asdal skole lagt sammen til Hirtshals

skolecenter2.

Kort 2: Hirtshals skoledistrikt: www.hjoerring.dk

Tidligere undersøgelser viser, hvordan der kan være dialektale forskelle på skoleelevers

sprog, om de kommer fra landet eller byen. I 1980 udkom Kjeld Kristensens

undersøgelse om situationsafhængig sprogbrug hos vestjyske skoleelever, der viste at

variablen bopæl, altså dikotomien mellem land og by, spillede en stor rolle i forhold til

sprogbrugsvariationen (Kristensen 1980). Brit Mæhlum beskriver i kapitlet ”Language

2 https://www.folkeskolen.dk/562216/se-‐danmarkskortet-‐hver-‐femte-‐skole-‐forsvundet-‐siden-‐2007-‐


10

and social spaces” (2010), hvordan også samfundsudviklingen kan påvirke

dialektnivellering. Med samfundsudviklingen menes her, hvordan små lokale samfund

gradvist influeres af det urbane og dermed bliver såkaldte ’supra-‐lokale’ samfund: ”One

of the most prominent developments is that local communities have become more

integrated into a supra-‐local society than was the case only one or two generations ago”

(2010:28). Som konsekvens af denne samfundsudvikling skriver Mæhlum, at

”traditional local differences and distinctive features – material and immaterial – tend to

be eliminated through these processes, giving way to cultural elements from a shared

national or global universe of consumption and meaning” (Ibid.). Også Jens Normann

Jørgensen nævner i kapitlet om de danske sprog i Hirtshals kommune fra Hirtshals-‐

undersøgelsen centralskolen som faktor for dialekternes udtynding: ”Grunden til

dialekternes vigen er, at den geografiske isolation, der var baggrunden for dem, er brudt.

Centralskoler, rejsevaner, tilbøjeligheden til at flytte til et helt andet sted i landet og så

videre har alt sammen medvirket hertil. Hirtshals kommune er et godt eksempel”

(1983:22). Det er derfor nærliggende at tro, at også skolesammenlægningerne som følge

af kommunalreformen i 2007 har haft konsekvenser for elevernes sprogbrug, sådan at

sprogbrugen hos eleverne fra de små skoler i oplandet kan have ændret sig til et mere

regionalt eller standarddansk præget sprog ved overførslen til centralskolen i byen.

2.3 Hirtshals Skolecenter

Hirtshals Skolecenter er en stor centralskole med et samlet elevtal på 923 elever pr. 4.

maj 20153. Indtil begyndelsen af skoleåret 2015/2016 har der i udskolingen været fire

klasser med ca. 20 elever i hver klasse. Disse fire klasser er nu slået sammen til tre

klasser med op til 28 elever i hver klasse, hvilket betyder at eleverne i niende klasse

netop er kommet i nye klasser. Som konsekvens af dette er der mange vennegrupper på

tværs af de tre niendeklasser, hvilket betyder at der i frikvartererne foregår en stor

blanding af elever fra a-‐, b-‐ og c-‐klassen, idet de besøger hinanden i klasseværelserne

eller opholder sig på gangen. De tre niendeklasser og to af ottendeklasserne hører til på

anden sal i fase-‐3-‐bygningen.

3 http://hirtshalsskolecenter.skoleporten.dk/sp/26272/actual-‐infomation


11

Figur 1: Hirtshals Skolecenter (Mortensen)

I frikvartererne går flere af niendeklasseeleverne ned i byen, hvor de køber mad og

drikkevarer hos enten bageren, på tankstationen eller i Aldi. En gruppe af drengene fra

9.b kalder sig Aldi-‐banden, eftersom de ofte er i Aldi i frikvartererne for at købe iste og

snacks. Min mandlige fokusperson Kristoffer hører til denne gruppe. Pigerne fra 9.b.

opholder sig i højere grad på skolen i frikvartererne, hvor de blandt andet går i kantinen

og er sammen med klassekammeraterne fra parallelklasserne enten på gangen eller i

klasselokalerne. Min kvindelige fokusperson Andrea bruger som regel frikvartererne i

klasselokalet sammen med Stine fra 9.b og Julie og Mia fra 9.a. Tilsammen udgør de fire

piger en vennegruppe, der kalder sig 1D-‐banden (engelsk udtale: one dee) – opkaldt

efter den britiske popgruppe One Direction.


12

Figur 2: Anden sal i fase-‐3-‐bygningen (Mortensen)

3 Dataindsamling

I det etnografiske feltarbejde har jeg observeret elevernes hverdagsliv i skolen, i fritiden

og på de sociale medier. I det følgende vil jeg beskrive mit indtog i felten, og hvordan jeg

indledningsvis fik dannet mig et billede af 9.b., hvorefter jeg kunne udvælge mine to

fokuspersoner.

3.1 Empirisk og analytisk afgrænsning af felten

Kirsten Hastrup giver i antologien Ind i verden en introduktion til den antropologiske

metode og herunder til det antropologiske feltarbejde. Hastrup beskriver, hvordan man

i feltarbejdet anskuer felten som både et empirisk og analytisk objekt, hvor det

empiriske objekt udgør den del af verden, man som feltarbejder konkret undersøger, og

det analytiske objekt udgør den ramme, man sætter om felten, og som dermed viser

feltarbejderens teoretiske interesse (2010:15). Det empiriske objekt for min

undersøgelse er Andrea og Kristoffer, mens det analytiske objekt for min undersøgelse

er Andrea og Kristoffers sprogbrug i forskellige optagesituationer og sociale kontekster,

samt deres metasproglige overvejelser om blandt andet sprog og sted.

3.2 Etnografisk orientering i felten

Mandag d. 10. august havde Kristine og jeg vores første dag i 9.b. I UU-‐timerne

(understøttende undervisning) over middag blev det foreslået, at vi kunne gå en tur

rundt i byen. UU-‐timerne kan anvendes til forskelligt formål, heriblandt bevægelse og


13

motion i løbet af skoledagen, og en gåtur i det gode augustvejr var derfor oplagt.

Samtidig var både Kristine og jeg nye i byen, og eleverne ville derfor vise os rundt i

Hirtshals og vise os de steder, de kommer i løbet af frikvartererne og i fritiden.

Efter frokost præsenterede Kristine og jeg vores projekt og eleverne virkede interesserede.

Herefter var vi på gåtur rundt i byen. Tobias foreslog at de kunne vise os, hvor de går hen i

frikvartererne. Vi var på Statoil, i Aldi, på trappen og i Brugsen.

(Feltdagbog, Bente 10/8 2015).

I artiklen ”Fieldwork on Foot” beskriver antropologerne Jo Lee og Tim Ingold, hvordan

man som feltarbejder kan skabe en relation til sine informanter ved at gå sammen, idet

man, når man går sammen, bliver fælles om en bevægelse, et tempo og en retning; man

finder en fælles rytme, der kan hjælpe med at skabe et bånd mellem feltarbejderen og

informanten (2015:69). Lee og Ingold arbejder ud fra en fænomenologisk tilgang til

feltarbejdet, hvor man via kropslige erfaringer opnår forståelse for felten, herunder for

sine informanter men også for felten som sted (Ibid. 68). På gåturen rundt i byen fik vi

mulighed for at tale med eleverne på tomandshånd eller i små grupper. Ved at opleve

byen sammen kunne vi spørge ind til elevernes forhold til de forskellige steder i byen,

som vi så. Allerede på vores første dag i felten fik vi altså et indblik i hvilke elever, der

går på tanken eller i Aldi i frikvartererne, hvilke elever der arbejder i Brugsen og hvilke

større begivenheder, der finder sted i Hirtshals og omegn i løbet af sommeren. Vi

oplevede her, hvordan selve ’settingen’ for vores interaktion med eleverne ændrede på

hvilke informationer, vi som feltarbejdere kunne få adgang til.

Allerede inden man som forsker træder ind i felten, har man nogle forestillinger om

hvordan felten er, som er baseret på den foreløbige viden, man har om felten. I kapitlet

”Konteksten. Feltens sammenhæng” fra antologien Ind i verden parafraserer Eva Gulløv

og Susanne Højlund Bourdieu, idet de fremhæver, at ”vores hoveder er fulde af

prækonstruktioner” (2010:351). ”Med dette menes der, at vi som mennesker

konstruerer verden i vores tanker i en refleksiv tilstand, og således bygger forestillinger

op om vores omverden og dens kontekster. Af denne grund må man i

forskningsprocessen nødvendigvis tænke over og tage højde for sin egen rolle som

forsker og den kontekst, man bygger op omkring sit forskningsobjekt. Man må gøre sig

bevidst om, hvad man har af hverdagsforestillinger og forudindtagelser om sit objekt, og

derefter være klar til at gøre sig fri af disse og være åben, idet man træder ud i felten”

(Kristensen 2015:11, uudg.). At være åben over for felten er af højeste vigtighed i


14

feltarbejdets indledende fase, hvor nye roller og mønstre skal indlæres, og felten skal

opdages og forstås. I kapitlet ”Observational Techniques” i Handbook of Qualitative

Research beskriver Patricia Adler og Peter Adler, hvordan feltarbejderens observationer

ændrer sig over tid i løbet af et feltarbejde: I feltarbejdets indledende fase laver man

som feltarbejder primært deskriptive observationer, hvor man især forsøger at danne

sig et overblik over den felt, man nu deltager i (1994:381). Mit første møde med felten

var i de to første uger af skoleåret i august 2015. Her var mit primære fokus at skabe et

overblik over felten og finde mig til rette i klassen og på skolen. Mine tidlige feltnoter

indeholder optegnelser over elevernes pladser i klasseværelset, noter om hvem der går

sammen og hvor eleverne opholder sig i frikvartererne og så videre. Allerede i løbet af

de første dage viste der sig et billede af elevernes forskellige praksisser. Nogle elever

sidder i klassen i frikvartererne, nogle opholder sig på gangen og nogle går udenfor og

ned i byen. Nogle af drengene fra klassen har altid deres bærbare computer med i skole

og sidder og spiller i frikvartererne. Nogle af pigerne sidder kun med andre piger, mens

andre piger fra klassen er sammen med drengene enten i klassen eller på gangen.

Følgende feltdagbogsnotat stammer fra tredje skoledag, hvor jeg ser en opdeling af

praksisser i forhold til hvor i klassen, eleverne sidder:

10-‐frikvarter: Vinduesrækkepigerne er i klassen + Karoline og Olivia i midterækken. Alle i

rækken ud til gangen er ude med det samme. Drengene er også hurtigt ude af klassen.


Paul Stoller argumenterer i introduktionskapitlet til The Taste of Ethnographic things.

The senses in Anthropology for vigtigheden af at holde alle sanser åbne, når man er i

felten. Feltarbejdets første fase kan ses som en observations-‐ og refleksionsproces, hvor

det i første omgang gælder om at være åben over for felten og suge alle indtryk til sig

samt skrive ned og reflektere over alt man ser, hører, føler, fornemmer osv. Senere i

processen, når man har forstået de overliggende strukturer i felten, kan man som

feltarbejder opleve at blive blind for ’det normale’, altså det, som man genkender via sin

opbyggede, oplevede viden (1989:7–9). Netop derfor er de indledende observationer og

sansninger vigtige i feltarbejdet.

Adler og Adler skriver videre, at når man begynder at lære sin felt at kende, og man

har et overblik over de sociale grupper og processer i felten, så skifter ens observationer

fra at være primært deskriptive til at blive mere fokuserede (1994:381). Det indebærer,

at man fokuserer mere specifikt på udvalgte personer. I mit tilfælde betød det, at jeg


15

begyndte at nærstudere enkelte udvalgte personers sprog og socialitet. Det er samtidig i

denne fase af feltarbejdet, at man begynder at kunne formulere specifikke

forskningsspørgsmål, som derefter kan kræve specifikke observationer eller indsamling

af specifik data (Ibid.). For mit vedkommende har en stor del af ’anden fase’ foregået fra

min specialeplads på Nordisk Forskningsinstitut, hvor jeg har lyttet på en bred vifte af

optagelser med Andrea og Kristoffer. På denne måde har jeg skabt mig et billede af de to

elever og deres sprogbrug, samt deres venskabelige og familiære forhold. Kirsten

Hastrup skriver i førnævnte kapitel om den antropologiske metode, at ”såvel data som

metode oftest erkendes retrospektivt i antropologien”, sådan at ”væsentlige dele af

materialet først åbenbares ved eftertanken” (2010:404). På samme måde oplevede jeg

en fordel i at komme på afstand af felten, både tidslig og kropslig, idet afstanden og

eftertanken var essentielle faktorer for min beslutning om at vælge Andrea og Kristoffer

som fokuspersoner. I Kristines interview med Kristoffer lagde jeg indledningsvis mærke

til hans stærke metasproglige bevidsthed om vendelbomålet og hans nære forhold til

hjemegnen Bindslev. Disse forhold udgør en spændende kontrast til hans interesse for

den globale gamingkultur, som optager en stor del af hans tid. Som følgende uddrag

viser, var jeg i dialog med Kristine i udvælgelsesprocessen af elever til min

undersøgelse:

Så har jeg også gennemlyttet interviewet med Kristoffer og pt. tænker jeg at det er klogere for

mig at have fokus på ham -‐ også fordi han selv snakker om at tale mere dialektalt når han er

hjemme. Så bare lige fyi så er det nok Kristoffer, som skal have hovedrollen i mit speciale

alligevel :) Jeg ved ikke om du har snakket med ham om hjemme-‐interview, men det vil jeg

rigtig gerne være med til, hvis det kunne lade sig gøre.

(Uddrag af besked til Kristine d. 26/9 2015 kl. 19.09).

En lille uges tid senere traf jeg beslutningen om at have Andrea som min anden

fokusperson. Kristine og jeg observerede tidligt i feltarbejdet en høj brug af træk fra

regional standard hos nogle af pigerne fra klassen heriblandt Andrea: Indledningsvis

lagde vi mærke til brugen af regionale ord som ’kav’ og ’bette’. Dernæst lagde vi mærke

til brugen af jysk apokope og en besynderlig stødløshed på mange forskellige ord.

Andrea var desuden en af de første i klassen, som lavede en selvoptagelse med sin

bedstemor, og som Kristine fik lavet forældreinterview med. Det var altså en

kombination af umiddelbart at kunne fornemme en frekvent brug af træk fra regional

standard hos Andrea, samt at der allerede var lavet en bedsteforælderoptagelse, der

gjorde udslaget for, at hun skulle være min anden fokusperson.


16

Og så kom jeg også til at tænke på, at der måske kunne være noget interessant i at lytte på

Andreas hjemmeoptagelser, da der både er med hendes far + søskende og med hendes

bedsteforældre + en middagsoptagelse bedsteforældrene alene med deres venner. Hendes

bedsteforældre var meget søde og hjælpsomme og er helt sikkert nogle, der gerne stiller op til

videre optagelser etc. […] Det kunne jo være, at det var interessant at sammenligne to

personer -‐ Andrea og Kristoffer.

(Uddrag af mail fra Kristine 30/9 2015 kl. 8.55).

I begyndelsen af december var jeg igen i Hirtshals. Denne gang for at lave forældre-‐ og

bedsteforælderinterview med blandt andre Kristoffers forældre og bedstemor, og for,

for sidste gang i mit specialeforløb, at tilbringe tid med eleverne i både 9.b og 9.c. Som

Adler og Adler skriver, fokuserer man i det afsluttende stadie af sit feltarbejde på at

udbygge og specificere sin viden om de personer, man har valgt som objekt for sin

undersøgelse (1994:381). Derfor opstår også et behov for at få besvaret specifikke

spørgsmål der er vigtige for ens forståelse af felten. Tiden på skolen brugte jeg derfor

sammen med eleverne i klassen og med at lave mindre interviews med opklarende

spørgsmål til Andrea og Kristoffer. Samtidig har jeg løbende været i kontakt med Andrea

og Kristoffer via Kristines og min fælles Facebook-‐profil kaldet Sprogforskerne i

Hirtshals, som vi oprettede i feltarbejdets indledende fase. På Facebook-‐siden er vi

blevet Facebook-‐venner med eleverne, og har dermed kunnet kommunikere med dem

via Facebook-‐opslag eller Messenger-‐chatfunktionen.

3.3 Mine roller i felten

En del af processen i feltarbejdet handler om at reflektere over de roller, man tilskrives,

når man er i felten: ”Som feltarbejder er man i den specielle situation, at man bruger sig

selv som instrument i undersøgelsen af sit objekt, felten. Man træder altså ind i felten

som erfarende subjekt, men gøres i denne sammenhæng også til objekt for feltens

interesse, idet man entrerer som ’fremmed forsker’. I studiet af de sociale relationer i

felten optræder man som feltarbejder altså både som subjekt og objekt, idet man er

splittet mellem at være deltager og observatør, hvor man både skal blive en del af felten

og at lade sig påvirke af den, samtidig med at man i forskerrollen må holde en vis

distance til felten” (Kristensen 2015:5, uudg.). I skolen er der et skel mellem at være

barn og voksen, hvor elever er børn og lærere er voksne. Dette skel er af stor vigtighed

for os som feltarbejdere, da vi har intention om at bryde det og altså blive opfattet som

ligeværdige med eleverne og absolut ikke som lærere, der irettesætter og holder øje. I


17

kraft af min alder blev jeg imidlertid indledningsvis anset af eleverne for at være voksen,

hvilket jeg lagde mærke til i begyndelsen af feltarbejdet:

5. time: lektiecafé. Parallelklassedrengene kommer ind – snakker med William, Jonathan og

Anton. De kigger på mig, som om jeg er lærer.


I situationen beskrevet ovenfor kommer nogle af drengene fra parallelklassen ind i 9.b.,

mens der er lektiecafé. Eleverne har lektiecafé to gange om ugen, hvor de skal sidde i

klassen og lave lektier, og har mulighed for at få hjælp fra tre lærere, som går rundt

mellem niendeklasserne. Drengene fra parallelklassen kigger på mig som om jeg er

lærer, fordi de ikke ved, om jeg vil opføre mig som en lærer og bede dem gå tilbage til

deres egen klasse. I denne situation er jeg altså som feltarbejder i højeste grad synlig for

eleverne. Eksempler som dette var typisk for feltarbejdets indledende fase, hvor

eleverne stadig så Kristine og mig som fremmede forskere. Tilstedeværelse og

medvirken er alfa omega i processen med at ændre denne rolletilskrivning. Jeg var

derfor opmærksom på, på forskellige måder at blende ind med eleverne: Ved

eksempelvis at klæde sig som eleverne i jeans og T-‐shirt, ved at tale med om de emner,

som de taler om, ved at købe mad sammen med eleverne i kantinen og spise den i

klassen, ved at undgå lærerværelset samt undgå at snakke med lærere i frikvartererne,

og ved at blive ’venner’ med eleverne på forskellige sociale medier som Facebook,

Instagram og Snapchat.

3.4 Holdetnografi

Min undersøgelses sammenhæng med periferiprojektet betyder, at feltarbejdet er udført

som en holdetnografi. I det følgende afsnit vil jeg diskutere nogle metodiske fordele ved

at være flere i felten og arbejde sammen om en holdetnografi. Ken Erickson og Donald

Stull giver i bogen Doing Team Ethnography gode råd og vejledninger til, hvordan man

laver en god holdetnografi. Under overskriften Seeing the same thing differently gives et

eksempel med fire personer, der tager til samme fest, og alle fire tager noter i løbet af

aftenen, som de sluttelig sammenligner, hvorefter de finder, at de ikke har været til

”samme” fest (1998:18). Eksemplet er et billede på, hvordan de indtryk man som

feltarbejder får af en situation, af en person eller af felten, altid vil være ukomplette, men

at man, ved at være flere til stede i felten, kan sammenstykke et mere alsidigt billede af

felten, end hvis man er af sted alene. Under feltarbejdet og i den efterfølgende

analyseproces er det en stor fordel at kunne sammenligne noter og diskutere


18

observationer: ”By the end of the project, fieldnotes should consistently communicate

the researcher’s experience and initial analysis to other members of the team” (Ibid. 25).

Det er dermed en metodisk fordel, at Kristine og jeg kan drage nytte af hinandens

feltnoter i det begyndende analysearbejde ved eksempelvis at få be-‐ eller afkræftet, om

vi begge har oplevet en begivenhed i felten på samme måde. I forhold til min

undersøgelse har jeg kunnet drage fordel af, at jeg har arbejdet sammen med Kristine

om en holdetnografi, idet vi eksempelvis har kunnet diskutere feltobservationer og

udvælgelse af mine fokuspersoner.

3.5 Udvælgelse og behandling af data

Eleverne i 9.b. og 9.c er i forbindelse med periferiprojektet blevet optaget i mange

forskellige situationer: De har lavet selvoptagelser på og uden for skolen, der er lavet

enkeltmandsinterview og gruppesamtaler med eleverne, og der er lavet

forældreinterview og bedsteforældreoptagelser med de familier, der har indvilget i at

deltage. Som tidligere nævnt deltog jeg i forældre-‐ og bedsteforælderinterviewet med

Kristoffers forældre og bedstemor, mens Kristine og Pia Quist har lavet

forældreinterviewet med Andrea og hendes familie. Kristine har desuden lavet

enkeltmandsinterview med begge elever. Interviewene med både elever, forældre og

bedsteforældre er semi-‐strukturerede interview, som følger forskellige interviewguides,

der er udviklet i samarbejde med forskergruppen i periferiprojektet. Til mine analyser

har jeg udvalgt en række sammenlignelige optagelser med Andrea og Kristoffer: Det

drejer sig om gruppesamtaler på skolen, selvoptagelser hjemme eller på skolen med

familie og/eller venner, forældreinterview og selvoptagelser hos deres bedstemødre.

Via disse forskellige optagelsestyper og –situationer opnår jeg et indblik i elevernes

sprogbrug i mange forskellige sammenhænge, og vil derfor kunne give en velbegrundet

analyse af elevernes generelle sprogbrug. Ligesom jeg har måttet udvælge en række

optagelser til mine analyser, har jeg også måttet udvælge en række uddrag fra de

forskellige optagelser til mine analyser. Alle optagelser, som jeg behandler i mine

analyser, er gennemlyttet flere gange, og udvalgte passager er udskrevet. Mine uddrag

til analyserne er udvalgt på baggrund af den etnografiske viden, jeg har opbygget via

feltarbejdet. Uddragene er dermed udvalgt, fordi de pågældende sproglige træk, som

eleven anvender, er typiske for elevens sprogbrug, eller omvendt fordi et træk er atypisk

og derfor interessant for analysen. Udskrifterne er skrevet på standarddansk, og

eksempler på standardafvigende tale, dialekt eller regional standard, er markeret med

kursiv, hvorefter udtalen beskrives i brødteksten til eksemplet. Eksempler på brug af


19

træk fra regional standard gengives i brødteksten med Dania-‐lydskrift, mens eksempler

på brug af træk fra vendelbomål gengives i overensstemmelse med lydskriften i

Vendsysselsk Ordbog.

4 Trækbeskrivelse

I det følgende afsnit vil jeg beskrive et udsnit af de klassiske dialektale træk, der

kendetegner vendelbomålet for herefter at give en tilsvarende beskrivelse af nogle af de

kendetegnende træk fra nørrejysk regional standard. Jeg tager udgangspunkt i en række

typiske træk, som samtidig er de træk, jeg hører anvendt af Andrea og Kristoffer og

deres forældre og bedsteforældre.

4.1 Vendelbomål

Vendelbomålet består som dialekt af en række geografisk bundne sproglige træk, der

varierer fra sted til sted. Vendelbomålet er derfor også inddelt i forskellige mindre

områder i Arne Espegaards dialektordbog. Det område som jeg skal fokusere på, kalder

Espegaard for Nordvestvendsyssel og omfatter bl.a. Hirtshals, Tornby og Tversted

(1972:20–21 Bind 1). Jens Normann Jørgensen giver i kapitlet ”De danske sprog i

Hirtshals kommune” fra Hirtshals-‐undersøgelsen en beskrivelse af de vendsysselske

dialekttræk, som blev brugt i Hirtshals og omegn i begyndelsen af 1980’erne. Jørgensens

trækbeskrivelse, som jeg i dette kapitel vil tage udgangspunkt i, har desuden basis i Et

vendelbomåls lyd-‐ og formlære (Jensen 1897-‐1902), Signalement af vendelbomålet

(Nielsen 1984) og Vendsysselsk Ordbog (Espegaard 1972), som tilsammen giver en

udtømmende og detaljeret beskrivelse af vendelbomålet. De dialekttræk som jeg vil

beskrive nedenfor, er alle nogen som Andreas bedstemor, Ellen anvender i en

selvoptagelse fra hendes og hendes samlevers hjem. Stedsbetegnelser som

Nordøstjylland, Midtvestjylland osv. i den følgende beskrivelse er indhentet fra Kort 0.3

i Jysk Ordbog (herefter forkortet JO), hvor Jyllandskortet er inddelt i

hoveddialektområder.

VOKALER

Vendelbomålet er især kendt for dets komplicerede vokalsystem, der ifølge Bent Jul

Nielsen kan omfatte 37 forskellige vokallyde (1984:27). Nielsens observationer af

vokallyde stammer fra Tornby, der ligger otte kilometer syd for Hirtshals og hører ind

under Hirtshals skoledistrikt. Nielsen inddeler vokalerne i tre klynger: Korte, lange og

lange og glidende:


20

Figur 4: Vendelbomålets vokaler (Nielsen 1984:26)

Om de lange vokaler skriver Nielsen, at de i flere tilfælde optræder, hvor der i

standarddansk og i de fleste jyske dialekter uden for Vendsyssel er kort vokal (1984:28).

Det gælder først og fremmest for ord med jysk apokope: Det hedder altså ra·m ‘ramme’

og ka·s ‘kasse’ og ikke ramme (ram·) og kasse (kas) som i en stor del af de jyske dialekter:

Østjylland, Midtøstjylland og Ommers-‐Djurs (JO Kort 1.3). De lange vokaler kan dog også

optræde i ord uden jysk apokope som eksempelvis ha·m ’ham’ og dä·m ’dem’ (Ibid.). De

lange og glidende vokaler består af en lang tvelyd, der lydligt adskiller sig fra de lange

vokaler og dermed udgør en betydningsforskel som eksempelvis mellem huw·s ’huse’ og

hu·s ’hoser’ (Ibid.). Udtalen af de standarddanske lange vokaler i·, y· og u· i oprindelige

tostavelsesord med lange og glidende vokaler ij·, yj· og uw· kendes kun i Vendsyssel (JO

Kort 2.0). Det gælder flere af de vendsysselske vokaler, at de ikke lyder som de

standarddanske. Eksempelvis høres der i vendelbomålet en lang i-‐lyd i stedet for langt e

i ord som ’ben’ og ’neg’, samt en u-‐lyd i stedet for langt o i ord som ’skole’, hvor den

lange lyd ikke er sidst i ordet (Jørgensen 1983:15). Desuden høres der en å-‐lyd i ord

med langt a som eksempelvis ’far’ og en y-‐lyd i visse ord, hvor der i standarddansk er i,

som eksempelvis ’gift’ der udtales ’jywt’ (Ibid. 16).

-‐ET og –EDE ! -‐ə

I Vendsyssel og mindre områder i Nordvestjylland, Midtvestjylland og Nordøstjylland

(JO Kort 6.1) udtales præteritum-‐ og participium-‐endelsen svarende til standarddansk –

ede og –et, samt substantivernes bestemthedsform i neutrum svarende til

standarddansk –et, som -‐ə: ’Hoppede’ og ’hoppet’ udtales dermed ens: håpə (JO Kort

6.1) mens substantivet ’bærret’ udtales som bærʼə (JO Kort 7.3).

!

Vi vil begynde med de enkelte lyde, derefter se lidt på nogle gramma-tiske forhold og til sidst komme ind på ord og ordforråd.

Lydene

Lad os først se på Vendelbomålets (Vbm.) selvlyde, vokalerne. Her fin-der vi nogle ejendommeligheder som jeg næsten ville tro at selv ven-delboerne kan blive forundret over: Der er noget der tyder på at Ven-delbomålet har det mest righoldige vokalsystem i hele verden! Detteskal ikke forstås sådan at der er flere lydnuancer i Vbm. end i alle andresprog og dialekter, for ethvert sprog har i en vis forstand en uendelig-hed af nuancer i løbende tale. Men i Vbm. er der flere afgørende lyd-forskelle i funktion end man ellers kender til.

Hvordan kan man finde ud af hvilke lydforskelle der er i funktion? Detlader sig gøre – sagt kort – ved at sammenligne ord der ligner hinan-den, men alligevel ikke er helt ens. – F.eks. skal vi i vores Vendsyssel-alfabet have både y og et ø, for der er forskel på lyst ‘(det er) lyst’ ogløst ‘(have) lyst (til)’. – Vi skal også f.eks. kunne angive at en lyd erlang (det kan g¢res med en prik efter lydtegnet), for der er forskel påf.eks. ka·j ‘kande’ (med langt a) og kaj ‘kan’ (med kort a). – Det skalogså kunne angives at en lyd har “stød” (hertil bruges apostrof: ‚), forder er f.eks. forskel på häj‚jer ‘(mine) hænder’ og häjjer ‘(det) hæn-der’; der er også forskel på f.eks. di‚l ‘del’ og di·l ‘dele’.

Hvad angår Vendelbomålets vokaler kan man som sagt påvise at der eret meget stort antal. Det følgende skema gælder for nordligt Vendelbo-mål (og jeg sender her en hilsen til fhv. gårdejer og sognefoged An-dreas Jensen i Tornby, som er min vigtigste hjemmelsmand for detteområde),

korte lange lange og glidende

i y u i· y· u· ij· yj· uw·e ø o e· ø· o· ee øø ooæ º å æ· º· å· ææ ºº ååÄ Ä·ä ö ‘ ä· ö· ‘·

a a·

26


21

V ! W og UDTALT H VED HV-‐ OG HJ-‐

Det er karakteristisk for vendelbomålet, at standarddansk v i forlyd udtales som w, hvor

man i de andre nørrejyske dialekter, med undtagelse af den østligste del af Djurs, hører

både v-‐ og w-‐ (JO Kort 3.1). Udtalen af h i hv-‐ og hj-‐ord høres i alle nørrejyske dialekter

(JO Kort 3.2), sådan at ord som ’hvem’ og ’hjem’ udtales med tydelig h-‐lyd (Jørgensen

1983:16).

G ! DJ/J og -‐N/-‐ND ! J

G i forlyd efterfulgt af en fortungevokal udtales i vendelbomålet som dj-‐ eller j-‐.

Jørgensen skriver, at der fra gammel tid løber en grænse inden for Hirtshals kommune,

hvor det i den østlige del var almindeligst at have dj-‐lyd i disse ord, mens det i den

sydvestlige del var j-‐lyden, der var almindeligst (1983:16). En anden j-‐lyd, som er

ganske speciel for vendelbomålet, finder vi i ord med vokal plus -‐n eller -‐nd som

eksempelvis haj ’han’ og ma’j ’mand’ (JO Kort 4.4).

-‐NT/-‐NDT ! -‐TJ, -‐LT/-‐LDT ! -‐TJ og -‐G ! -‐TJ

I vendelbomålet høres i flere forskellige sammenhænge en tj-‐lyd. Den kan forekomme i

stedet for –nt/-‐ndt og –lt/-‐ldt: kåᶇtj (JO Kort 4.5) og såᶅtj (JO Kort 4.7) og i stedet for

skriftsprogets -‐gt i ord som knætj ‘knægt’ og slatjer ‘slagter’. Ydermere kan den

forekomme som parasitisk konsonant (Nielsen 1984:29) (se nedenfor).

PARASITISK KONSONANT

De standarddanske lange vokaler i’, u’ og y’ udtales i visse tilfælde i vendelbomålet med

en konsonant efter vokalen, som ikke findes på standarddansk; den såkaldte parasitiske

konsonant (Jørgensen 1983:17). Dette gælder i udlyd og foran –s, hvor i og y får

endelsen –tj og u får endelsen –k, sådan at ’ti’ udtales titj, ’sy’ udtales sytj og ’ud’ udtales

uk. I alle andre tilfælde udtales de standarddanske lange vokaler som lange og glidende

som i ’mil’: mij’l, ’syl’: syj’l og ’sul’: suw’l (JO Kort 2.1). Den parasitiske konsonant kan

desuden optræde i enkelte ord som ’se’ og ’gø’: sidᶊ og jydᶊ (Jørgensen 1983:17).

BLØDT D

I vendelbomålet er der bortfald af det bløde d i ord som ’kød’ og ’mad’, hvor d kommer

efter en kort vokal (JO Kort 4.0). Til gengæld bruges det bløde d i tilfælde, hvor det ikke

bruges i standarddansk, nemlig i småord der i skriften begynder med d og som står

tryksvagt i sætningen efter et trykstærkt ord, især hvis sidste lyd i det foregående ord er


22

en vokal som eksempelvis i ytringen ’han skulle da væk’, hvor der efter u-‐lyden i

’sku(lle)’ er blødt d i ordet ’da’ (Jørgensen 1983:16–17).

STØD

I visse ord mangler der stød på vendelbomål, hvor der er stød på standarddansk. Det

gælder eksempelvis ved ord, der slutter på stemt plus ustemt konsonant som ’halvfems’

og ’kant’ (Jørgensen 1983:17). Af kort 1.2 i Jysk Ordbog fremgår det, at der i de jyske

dialekter, med undtagelse af Djurs og en mindre del af Midtøstjylland, mangler stød i

enstavelsesord på stemt + ustemt konsonant som eksempelvis bæƞk og såᶅt = bænk og

salt. Dog er der i de tre dialektområder Nordjylland, Nordøstjylland og Midtøstjylland

stød i participiumformer, der ender på –t, som eksempelvis rαmʼt ’ramt’ og mæᶅʼt ’meldt’

(JO Kort 1.2), mens de resterende jyske dialekter også mangler stød her. Vendelbomålet

mangler desuden stød i slutstillede enstavelsespræpositioner som ’rundten omkring fra’

og ’med kogt torsk på’ (Nielsen & Pedersen 1991:43).

KØN

I den nordøstlige del af Vendsyssel samt på Djurs har substantiverne tre grammatiske

køn (JO Kort 7.1): Hankøn, hunkøn og intetkøn:

Figur 5: Vendelbomålets køn (Nielsen 1984:30)

Den sydvestlige del af Vendsyssel har ligesom Østjylland to køn: Fælleskøn og intetkøn

og desuden efterhængt artikel i modsætning til Sønderjylland, hvor der også er to køn,

men foranstillet artikel (JO Kort 7.1). Trekønssystemet findes desuden på Samsø, Fyn,

Tåsinge, Langeland, Lolland-‐Falster, Møn og Bornholm (dialekt.ku.dk).

DIALEKTORD

I vendelbomålet findes flere dialektord, som afviger fra standarddansk. Det gælder

eksempelvis for ordet ’jeg’ der udtales som a og ordet ’ikke’ der kan udtales som enten

Om en person Ubestemt artikel Bestemt artikel

Hankøn jej’ i kat (en kat) katti (katten)

Hunkøn jän’ en skåw’l (en skovl) skåw’len (skovlen)

Intetkøn jet e træj’ (et træ) träj’je (træet)


23

entj, ent eller en uden stød, hvor varianten en bruges af yngre dialekttalere overalt i

Vendsyssel (Espegaard 1972:100 Bind 2). En er desuden den variant, som Andreas

bedstemor Ellen bruger. Om tj-‐lyden i entj skriver Nielsen, at den undertiden kan blive

sj-‐agtig, så altså entj kan udtales entsj. (1984:29) Andre karakteristiske ord er

eksempelvis mø’ ’meget’ og bette ’lille’; eksempelvis hedder ’lillebror’ bettebror på

vendelbomål.

ELLEN

Andreas bedstemor Ellen anvender alle de ovennævnte træk fra vendelbomålet i en

selvoptagelse sammen med Andrea. Nogle af trækkene bruges konsekvent, mens andre

træk bruges i nogle tilfælde, men ikke altid. Eksempelvis skifter Ellen mellem at bruge

’jeg’ og ’a’, som det er tilfældet i følgende eksempel, der er udskrevet i dialektnær

ortografi: ”det er jeg da ligegla mæ wa gammel er’æ lige a blywer” (Optagelse 3: 4:37):

på standarddansk: ”det er jeg da ligeglad med hvor gammel er det lige jeg bliver”. På

samme måde skifter Ellen mellem at bruge ’ikke’ og en og mellem at bruge –nd og –j-‐

endelsen i et ord som staj’ ’stand’. Nogle træk, som Ellen bruger konsekvent, er

eksempelvis jysk apokope med forlængelse på vokalen som i spi·s ’spise’ og sna·k

’snakke’ og udtalen af w i stedet for v, samt udtale af h i ord med hv-‐ og hj-‐ som hwa

’hvad’ og Hjørring. Den føromtalte tj-‐lyd bruger Ellen i et ord som løtjer ’lugter’, men

ikke i stedet for k-‐ i forlyd, som ellers også er et typisk træk fra vendelbomålet (Nielsen

1984:29): Ellen siger eksempelvis ’købt’ og ikke tjøbt i selvoptagelsen.

4.2 Regional standard

En fyldestgørende beskrivelse af de regionale træk, som bruges i Hirtshals og andre

steder i Vendsyssel, venter endnu på at se dagens lys. Min beskrivelse her er dermed et

forsøg på at lave en samlet beskrivelse af de regionale træk, som høres i Hirtshals og

omegn. Grundlaget for min beskrivelse af den regionale standard i Hirtshals og omegn

hviler på Jørgensens beskrivelse i kapitlet ”De danske sprog i Hirtshals Kommune” fra

Hirtshals-‐undersøgelsen (Hansen & Lund 1983) og fra afsnittet om regionalsprog i

Karen Margrethe Pedersens og Bent Jul Nielsens Danske talesprog (1991). Trækkene,

som Jørgensen beskriver, er hentet fra tre tidligere undersøgelser af regional standard

fra henholdsvis Brovst (Bengtson 1981; Lund 1977) og Vestjylland (Ejskjær 1964-‐65).

Fælles for disse træk er, at de har en større geografisk udbredelse i Jylland. Jørgensen

definerer en regional standard som ”et sprog, der 1) er fælles for et forholdsvis stort,

men ikke let afgrænseligt, område, 2) på den ene side har stedbundne former, men på


24

den anden side også følger udviklingen fra rigsdansk, og 3) ikke har en fast kombination

af særtræk, men ofte skifter mellem stedbundne og fællesdanske former” (1983:20).

Den regionale standard i Hirtshals har altså ligheder med både standarddansk og flere

former for jysk, men naturligvis også nogle forskelle fra disse sprog. Jeg anvender i min

undersøgelse Mats Thelanders term ’regional standard’ (1983) om Andreas og

Kristoffers sprogbrug. Der findes mange varieteter af regional standard i dansk og

mange overlap mellem brug af træk fra dialekt, regional standard og standarddansk,

eftersom regional standard-‐varieteterne er opstået i normkollision mellem dialekt og

standardsprog (Thelander 1983:212). Variationen i regional standard udgør et

kontinuum mellem den markerede tale i de traditionelle stedbundne dialekter og ideen

om den umarkerede tale i en national standard, der ikke nødvendigvis er realiseret. I det

følgende vil jeg beskrive nogle af de typiske træk fra nørrejysk regional standard, som

samtidig er de træk, jeg hører anvendt af eleverne, deres forældre og bedsteforældre i

Hirtshals.

TRYK OG TONE

Et af de første træk, man lægger mærke til, når man lytter til eleverne og deres venner

og familier, er deres tryk og tone, som røber, at de er fra Jylland. Trykket kaldes ’det

jyske tryk’ og er kendetegnet ved et kraftigt tonehøjdefald efter en trykstærk stavelse.

Trykket ledsages af en forholdsvis høj tone i stemmen, der gør at første stavelse i ordet

manden har højere tone end anden stavelse (Jørgensen 1983:28). Lars Brink kalder

fænomenet for retliggertone (2003:6), mens den københavnske variant har fået navnet

omlæggertone, hvilket altså indebærer en modsat trykkurve til det jyske tryk, sådan at

der i københavnsk er højere tone på de tryksvage stavelser end på de trykstærke

(Jørgensen 1983:28). Trykket kan i regional standard ligge anderledes på nogle ord end

i standarddansk: Det gælder for ord som ’alting’ og ’bettesøster’, der kan have stærktryk

på begge stavelser, hvor det i standarddansk har stærktryk på første stavelse og bitryk

på anden stavelse (Ibid.). Samtidig kan tryk på helheder ligge anderledes i regional

standard end i standarddansk: En helhed bestående af ubestemt kendeord plus

tillægsord plus navneord som ’en lille sort’ har i regional standard kun tryk på

navneordet ’sort’ og ikke på både ’lille’ og ’sort’ som i standarddansk (Ibid.). I forhold til

mine analyseeksempler i kapitel 5 skal det her fremhæves, at elevernes sprogbrug i alle

tilfælde, hvor andet ikke er angivet, er præget af det jyske tryk, hvorved tryk og tone

som træk altid er tilstedeværende.


25

JYSK APOKOPE

Den jyske apokope er ligesom det jyske tryk udbredt i hele Jylland. Det er et velkendt

fænomen, at de jyske regionalsprog mister e’et, når det står som final vokal i ord som

kan·n ’kande’ og spi·s ’spise’. Hvor der ved apokope i vendelbomålet høres en

forlængelse af vokalen, er længden i regional standard flyttet hen på den efterfølgende

konsonant, hvor ”denne såkaldte erstatningslængde ligger i de fleste andre jyske

dialekter og i en del regionaljysk” (Højensgård 1991:36–37). Et ord som ’inde’ vil altså

på vendelbomål blive forlænget på vokalen: e·j (Espegaard 1972:105 Bind 2), hvorimod

det i regional standard er konsonanten, der forlænges: enn̩ (Brink et al. 1991:683).

-‐ET ! -‐ə

Ligesom på vendelbomål udtales endelsen –et i participier, adjektiver m.m. som -‐ə

(Nielsen & Pedersen 1991:84 Kort 12). Dette træk er ifølge Nielsen og Pedersen ”et af de

sikreste kendetegn for vendsysselsk regionalsprog” (Ibid. 46).

OR

Et træk som er almindeligt flere steder i Jylland, og som også høres i Hirtshals, er

udtalen af skriftens -‐or i ord som ’tror’ og ’skjorte’ som en år-‐lyd. Om denne udtale

skriver Bent Jul Nielsen og Magda Nyberg, at den ”har sat sig overordentlig stærkt

igennem i jyskfarvet ikke-‐dialektalt sprog” (1992:176), samt at udtalen er almindelig i

eksempelvis Århus, Aalborg, Esbjerg og Tinglev (Ibid.).

STØD

Ligesom i vendelbomålet mangler der også stød i ord, der slutter på stemt plus ustemt

konsonant i regional standard som eksempelvis ’halvfems’ og ’kant’ (Jørgensen

1983:27). Dette træk kendes i øvrigt i hele Jylland med undtagelse af Djursland (Nielsen

& Pedersen 1991:82 Kort 2). I flere forskellige sammenhænge mangler der stød i ord i

regional standard, hvor der er stød i standarddansk. Det gælder eksempelvis for ord, der

begynder med de tryksvage stavelser be-‐ og for-‐ som ’besøge’ og ’forklare’ (Nielsen &

Pedersen 1991:24), og for små, slutstillede præpositioner som ’fra, på, i og af’ (Ibid. 46)

som i en ytring som: ”her skal du stå af”. Dette træk kendes desuden i vendelbomålet. I

artiklen ”Regionalstudier” fra Danske Studier 1977 kalder Jørn Lund stødmanglen på

slutstillede præpositioner for ”[meget karakteristisk] for nørrejysk regionalsprog samt

himmerlandsk dialekt og vendelbomål” (1977:72). Der mangler desuden stød i ordene

’skov, vej, brev, syvende, niende, tiende, juni’ m.fl. (Jørgensen 1983:27). I tillæg hertil


26

nævner Lund ordene ’guld, gulv, nemlig, sølv og talt (af tælle)’ samt en række proprier,

der mangler stød i andetleddet: ’Aalborg, Skovsgård, Viborg, Pilgård og Sønderborg’

(1977:72). I andre tilfælde kan der høres stød i regional standard, hvor der ikke er stød i

standarddansk, som eksempelvis i adverbiet ’an’ der kan have stød på n’et i jysk (Brink

et al. 1991:157). Stødet ligger desuden anderledes i nogle ord i regional standard end

det gør i standarddansk. Det gælder eksempelvis for et ord som ’gal’, der har stød på a’et

i standarddansk men på l’et i regional standard (Jørgensen 1983:28). I sin undersøgelse

af regionalsproget i Brovst finder Jørn Lund de samme stødforhold som beskrevet

ovenfor. Derudover nævner han en række yderligere forhold, der kan have indflydelse

på mangel af stød: Det drejer sig om svage verber i præsens som eksempelvis ’kører’ og

’hører’, der kan have stødafvigelser (1977:71). I materialet i Brovst blev der dog ikke

fundet eksempler på stødløshed her. Derimod blev der fundet stødløshed på verbet

’kender’ og på nogle verber med lang vokal plus b som eksempelvis: ’køber’ og ’råber’.

Lund nævner desuden en række verber, som får stødtilkomst som andet

sammensætningsled i københavnsk, men som mangler dette stød i jysk: ’Optræde’,

’hjemsende’ og ’hjemmegående’. I. C. Højensgård beskriver i artiklen ”Regionalsprog” fra

Ord og Sag 11 det regionale sprog, der tales af en 70-‐årig mand i samtale med sin 90-‐

årige far, der taler vendelbomål. I forhold til manglende stød i vendelbomål og regional

standard nævner Højensgård udelukkende manglende stød i slutstillede præpositioner

og ved stemt plus ustemt konsonant (1991:37).

I min undersøgelse af Andreas og Kristoffers sprogbrug har deres mangel på stød været

højst iørefaldende. Stødmanglen høres blandt andet ved stemt plus ustemt konsonant og

i slutstillede præpositioner som beskrevet ovenfor. Men stødmanglen høres også i en

række ord, der endnu ikke i litteraturen er beskrevne som muligt stødløse i regional

standard. I forbindelse med min beskrivelse af Andreas og Kristoffers manglende stød

har jeg lavet en stødoptælling i gruppesamtalerne, hvor jeg har kodet alle trykstærke

ord med stødbasis i standarddansk. I denne forbindelse skal der lyde en stor tak til

Marie Maegaard, Jann Scheuer og Kristine Køhler Mortensen for med skarpe ører at

hjælpe med at afgøre, hvorvidt disse ord var udtalt med stød eller ej. Stødoptællingen er

baseret på 15 minutters udskrift fra begge gruppesamtaler, som i Andreas gruppe består

af fire talere, og i Kristoffers gruppe består af tre talere. Af denne grund ligger det totale

antal ord med stødbasis mellem 55 i Andreas tilfælde og 34 i Kristoffers tilfælde. Alle

ord med stødbasis er kodet med enten med S for stød, U for uden stød eller X for tvivl, og

de ord, der er sorteret fra som tvivl, er ord, der forekommer i overlap, og derfor er svære


27

at høre. I optællingen har jeg desuden sorteret stiliseringer fra. Kodningen viser altså de

ord, der i standarddansk har stødbasis, når de står trykstærkt, og som Andrea og

Kristoffer udtaler enten med eller uden stød. Jeg arbejder med et begrænset antal

forekomster, der er baseret på den udskrivning, der på dette givne tidspunkt er

udskrevet i forbindelse med periferiprojektet. Mit kodede materiale viser en vis

variation: Andrea udtaler i løbet af de 15 minutter ordene ’har’, ’her’ og ’se’ både med og

uden stød. Det er derfor tænkeligt, at flere af de kodede former kan realiseres både med

og uden stød af eleverne, selvom der på grund af materialets omfang ikke er eksempler

på det her. I kodningen af ord med stødbasis fandt jeg desuden 18 forekomster af ordet

’her’ i Andreas gruppesamtale, hvoraf 17 udtales uden stød og ét eksempel udtales med

stød. I Kristoffers gruppesamtale fandt jeg tre forekomster af ’her’; alle udtalt uden stød.

Overrepræsentationen af ordet ’her’ hos Andrea skyldes konteksten: Andreas gruppe

samarbejder i gruppesamtalen om at lave en fælles tegning, der fungerer som et kort

over Hirtshals. De tegner havnen, Folkeparken, skolen osv., og de går op i, om

tegningerne er placeret rigtigt i forhold til hinanden. I kraft heraf bruges ordet ’her’

frekvent, da de løbende forhandler om, hvem der skal tegne hvad og hvor. Den samlede

oversigt over forekomster med og uden stød ser altså således ud for Andrea, når

forekomsterne af ’her’ er inkluderet (Figur 6), hvilket giver følgende procentopgørelse

(Figur 7):

Andrea Rækkenavne Total S 7 U 46 X 2 Hovedtotal 55 Figur 6: Kodningsoversigt

Kodning Procent S 12,7 U 83,6 X 3,6

Figur 7: Procentopgørelse


28

Kolonnen nedenfor til venstre viser oversigten (Figur 8) og procentberegningen (Figur

9) eksklusive de 18 forekomster af ’her’ hos Andrea, mens kolonnen til højre viser de

tilsvarende resultater for Kristoffers vedkommende (Figur 10, 11):

Andrea: Uden ’her’ Rækkenavne ToTotal

S 6 U 29 X 2

Hovedtotal 37 Figur 8: Kodningsoversigt



Med Andreas 18 forekomster af ’her’ fraregnet ser den samlede opgørelse forholdsvis

ens ud for Andrea og Kristoffer med en hovedtotal på henholdsvis 37 og 34 forekomster

med stødbasis, hvor altså Andrea mangler stød i 78,4 procent af tilfældene, mens

Kristoffer mangler stød i 61,8 procent af tilfældene. Ifølge min kodning er Andreas

stødmangel en smule mere frekvent end Kristoffers, men først og fremmest er hendes

manglende stød dominerende på det højfrekvente ord ’her’, hvilket giver indtrykket af,

at Andrea anvender dette træk hyppigere end Kristoffer ved en gennemlytning af

optagelsen. En oversigt over alle kodede forekomster findes i Bilag 2, mens Bilag 3 viser

en oversigt over alle forekomster uden stød hos henholdsvis Andrea og Kristoffer.

Udtalen af disse ord uden stød er karakteriseret ved en lang vokallyd, i de tilfælde hvor

stødet mangler på en vokallyd, og en lang halvvokallyd eller konsonantlyd i de tilfælde,

hvor stødet mangler på en halvvokal-‐ eller konsonantlyd. I det følgende vil jeg give en

række eksempler på ord med stødbasis, som mangler stød i enten Andreas eller

Kristoffers udtale: Dette træk kommer som nævnt til udtryk på forskellige måder,

eksempelvis høres der lang konsonantlyd ved stødmangel på konsonanten i ord som

skæv·t, alkohol·, rød·, løbebån·d, simpelthen· og bearnaisesov·s. Der høres også lang vokal

ved stødmangel på konsonanten i ord som sto·r, grø·n og va·nd. Der høres lang vokal ved

stødmangel på vokalen, når vokalen er slutstillet som i ytringerne: ’Skal vi ikke tegne en

sø·’ eller ’vi startede med at gå· (kort pause) sammen’, eller i indlyd som i hju·lene,

Kristoffer Rækkenavne Total

S 12 U 21 X 1

Hovedtotal 34 Figur 10: Kodningsoversigt




29

Bru·gsen og genia·l. Derudover høres lang vokal på fortungevokalerne, som i

vendelbomålet har mulighed for at få klusilparasit, som i paraply· og ti·d.

Som sagt er denne stødmangel et højst iørefaldende og tilsyneladende lokalt

afgrænset træk, der i væsentlig grad adskiller elevernes udtale fra standarddansk. Jeg

har fundet, at manglen på stød er mere udbredt end beskrevet hos Jørgensen (1983),

Nielsen og Pedersen (1991), Lund (1977) og Højensgård (1991), og denne beskrivelse

kan dermed ses som et pionerarbejde med hidtil ubeskrevne stødforhold. Torben Arboe

fra Center for Jysk Dialektforskning på Aarhus Universitet genkender stødmanglen i ord

med gamle tostavelsesformer som a·rm og fø·r, samt i substantivet bond· ’bund’ og åbner

desuden op for, at denne form for stødmangel kan være et nyt regionaltræk under

udvikling. Min stødoptælling fungerer altså som et indledende arbejde med dette lokale

særpræg, og det skal derfor blive yderst interessant at følge med i, hvad fremtidige

studier kan finde, når der dykkes dybere ned i disse spændende stødforhold.

LANG VOKAL

Ordene ’trådte’, ’mødte’ og ’stødte’ har lang vokal i regional standard, hvilket ifølge

Jørgensen kan hænge sammen med at ordene har lang vokal og stød i kort tillægsform i

jysk (1983:26).

LANG VOKAL I FØRSTELED MED I, U OG Y + S

Ord med i, u eller y efterfulgt af s, som eksempelvis ’iste’ og ’husleje’, udtales i regional

standard med lang vokal i første led, hvor der i standarddansk er kort vokal (Jørgensen

1983:26).

I, U, Y

Jørgensen giver nogle flere eksempler på ord med i, u og y, hvor vokalerne udtales

forskelligt i regional standard og standarddansk, men som i øvrigt ikke følger et generelt

mønster. Der gælder for et ord som ’kiks’, der i regional standard kan udtales med en i-‐

lyd (og ikke e-‐lyd). Ligeledes kan ordet ’krydder’ udtales med y-‐lyd i jysk (og ikke kun

med ø-‐lyd). Et ord som ’tygge’ kan til gengæld have både ø-‐ og y-‐lyd i jysk (og ikke kun y-‐

lyd), ligesom at u’et i ’Gustav’ kan udtales med både u-‐ og å-‐lyd i jysk (og ikke kun å-‐lyd)

(1983:26).


30

BLØDT D

Ord, der i standarddansk ender på blødt d, kan i regional standard ”ende på blødt d, på

en j-‐lyd, eller helt savne en konsonant” (Jørgensen 1983:26). Den standarddanske udtale

af et ord som ’ned’ med blødt d kan altså også realiseres i regional standard ved siden af

former som neʼ, neʼj og nejʼ (Ibid.).

ENKELTORD

Et karakteristisk ord, som går igen fra vendelbomålet, er ordet ’bette’, der betyder lille

(Jørgensen 1983:28). Andre karakteristiske ord som bruges af eleverne, er ord som ’kav’

eller ’kaw’, der betyder irriterende, akavet eller besværlig og ordet ’høk’, der

eksempelvis bruges i sammenhængen ’høk dig’, som betyder ’flyt dig’.

5 Analyse

5.1 Transskriptionsnøgle

[] Overlappende tale

xxx Uforståelig tale

# Pause uden lyd

-‐ Selvafbrydelse

: Lydforlængelse

{ler} Latter

(puster) Beskrivelse af talerproduceret lyd

Tryk Emfatisk tryk på ord eller stavelser

Leende Siges leende

Hviskes Siges hviskende

Stiliserer Stiliseret udtale

>hurtig< Hurtig udtale

HØJ Udtalt med høj volumen

Kbhsk Københavnsk intonation

Dialekt Anden udtale end standarddansk (udtalen beskrives i brødteksten)

Noter til udskrift

Ordet ’ikke’ udtales i reduceret form: ’ik’, men er udskrevet ’ikke’. Jeg distingverer

mellem to udtaler af udråbsordet ’nå’, hvor udskriften ’nå’ angiver en udtale med kort å-‐


31

lyd, og udskriften ’nåh’ angiver en udtale med lang å-‐lyd. Dialektordet ’bette’ eller ’bitte’

er i alle tilfælde udskrevet ’bette’ med e, eftersom ordet udtales med e-‐lyd.

5.2 Andrea

5.2.1 Introduktion til Andrea

Andrea er opvokset hos sin far i Kjul, der er et område beliggende øst for Hirtshals. Her

bor hun sammen med sin storesøster Anna og lillebror Lucas. Andrea og hendes

søskende har gået på Horne Skole til og med 6. klasse og derefter på Hirtshals

Skolecenter.

Kort 3: Kjul: www.hjoerring.dk

Som tidligere nævnt er Andrea del af en vennegruppe, der kalder sig 1D-‐banden (one

dee-‐banden), opkaldt efter den britiske popgruppe One Direction. Banden består af

Andrea og Stine fra 9.b og Julie og Mia fra 9.a. Pigerne fra 1D-‐banden er desuden del af

en større vennegruppe, der kalder sig Slay-‐gruppen, og som ud over Andrea, Stine, Julie

og Mia består af fire piger, som kommer fra forskellige steder i landet. Pigerne har lært

hinanden at kende gennem en One Direction-‐fangruppe på Facebook og har derefter

lavet deres egen vennegruppe, som de har kaldt Slay. Slay er et amerikansk slangord,


32

der direkte oversat betyder at ’dræbe’ eller ’nedlægge’. Andrea fortalte mig via

Messenger på Facebook, at ’slay’ kan betyde flere ting: Man ’slayer’, hvis man

eksempelvis kommer med et godt comeback, eller hvis man gør noget, der er rigtig godt.

Da de valgte navnet, fortæller Andrea, var det fordi de skulle ’slaye’ folk; altså komme

med gode comebacks. I et interview med Kristine fortæller Andrea, at gruppen i

efteråret 2015 havde etårs fødselsdag, hvilket de fejrede sammen via Skype. Venskabet

opretholdes især gennem sociale medier som Snapchat og Facebook, hvor de har en

Messenger-‐gruppechat og kommunikerer dagligt. Andrea har fritidsarbejde hos den

lokale bager og bruger ellers sin fritid på venner og familie, herunder sin bedstemor

Ellen, som hun ofte besøger efter skole.

I dette afsnit vil jeg lave kvalitative interaktionsanalyser af nogle uddrag fra forskellige

optagelser med Andrea fra efteråret 2015. Analyseeksemplerne skal anskueliggøre

Andreas sprogbrug i forskellige optagesituationer og i forskellige typer af optagelser

med henblik på at kortlægge hendes eventuelle intrapersonelle variation i brugen af

træk fra regional standard og hendes eventuelle kendskab til vendelbomål. De

forskellige optagelsestyper omfatter en gruppesamtale med Andrea og tre andre fra

klassen, selvoptagelser med venner og familie og et forældreinterview med Kristine og

Pia Quist, hvor Andreas’ far og søskende er med på optagelsen.

5.2.2 Gruppesamtale på skolen

Følgende eksempel stammer fra gruppesamtalen på skolen, hvor Andrea sammen med

Stine, David og Marcus fra klassen er blevet sat til at lave en tegning, der skal illustrere,

hvordan det er at være ung i Hirtshals. Grupperne til gruppesamtalerne er sammensat

på baggrund af etnografiske observationer, og elever der taler godt sammen i

frikvartererne og uden for skolen er således placeret i grupper med hinanden. Dette skal

sikre en god gruppedynamik, som skal medvirke til, at elevene bliver uopmærksomme

på den opstillede situation, hvor de både lydoptages og filmes, og dermed også bliver

uopmærksomme på deres sprogbrug. På optagelsen diskuterer eleverne, hvad de skal

tegne. Snakken kommer hurtigt ind på fest og alkohol, som også tegningen (Illustration

1) illustrerer. På tegningen ser vi flere genkendelige bygninger i Hirtshals: Skolen,

Brugsen, ungdomsklubben Nordstjernen, hallen og fyrtårnet, samt forskellige

genkendelige transportmidler: Hirtshalsbanen, der kører mellem Hirtshals og Hjørring,

en politibil og en knallert. Mere eller mindre genkendelige bygninger og

landskabselementer har vi i Marks hus (Hotel Pimp) med farvede lysstråler ud fra


33

vinduet samt stranden og havet og de fire træer i det øvre, venstre hjørne, der skal

forestille Folkeparken. Derudover har eleverne tegnet forskellige stereotypiske

illustrationer som eksempelvis fåret, der henviser til de mange færinger, der bor i

Hirtshals, samt øl, vodka, sex og opkast, der giver et stereotypt billede på den fordrukne

ungdom.

Illustration 1: Ung i Hirtshals: Tegning fra gruppesamtale lavet af Andrea, Stine, David og

Marcus.

I det følgende eksempel fra gruppesamtalen vil Andrea tegne en sø i Folkeparken.

Eftersom tegningen er et fælles projekt, diskuterer eleverne med hinanden, hvad der

skal være med på tegningen, og hvad der ikke skal. Andrea spørger derfor de andre til

råds, før hun begynder at tegne:

Uddrag 1: Skal jeg tegne en sø (Optagelse 1: 15:57-‐16:09)

1 Andrea: skal jeg tegne en sø her ved folkeren 2 David: hvad 3 Andrea: skal jeg [tegne en sø ved folkeren] 4 Stine: [ja tegn hernede sådan ] 5 David: [kan ] du ikke bare lave sådan 6 grøn kruseduller Andrea


34

7 Stine: ikke derinde 8 Andrea: ellers # jo fordi det skal jo være i midten af [folkeren] 9 Stine: [men ] der 10 skal vi have alkohol # tegn nu her Andrea Et typisk træk fra regional standard, som Andrea bruger her, er den jyske apokope, hvor

e’et i slutningen af ordet ’tegne’ forsvinder, og længden i stedet lægges på n’et, der bliver

stavelsesdannende. Her er altså tale om brug af den såkaldte erstatningslænge, der er

typisk for den regionale standard (Højensgård 1991:36–37). Et andet iørefaldende træk,

som Andrea bruger, er manglen på stød på vokalen i ordet ’sø’, der i stedet udtales med

lang vokal. Dette træk er særdeles typisk i Andreas sprog og en af hovedårsagerne til, at

hun lyder nordjysk.

Nogle generelt frekvente ord fra gruppesamtalen, som også bruges i uddraget

ovenfor, er adverbier som ’her’, ’der’, ’hernede’, ’derinde’ osv., der bruges når eleverne

diskuterer, hvor noget skal tegnes. Andrea bruger i uddraget ovenfor adverbiet ’her’,

mens Stine bruger adverbierne ’hernede’, ’derinde’, ’der’ og ’her’. Som nævnt i

trækbeskrivelsen er manglen på stød i udtalen af ’her’ karakteristisk i datamaterialet fra

gruppeoptagelsen med Andrea. Som jeg også nævner i trækbeskrivelsen, har nogle ord

med i, u og y en anden udtale i regional standard end i standarddansk. Eksempelvis har

u’et i nogle ord og i navnet ’Gustav’ en å-‐lyd i standarddansk, mens det i regional

standard både kan udtales med å-‐lyd og u-‐lyd (Jørgensen 1983:26). Andrea bruger

dette træk senere i gruppesamtalen, hvor de er blevet sat til at diskutere indholdet af

forskellige Hirtshals-‐memes4. Billederne er sarkastiske kommentarer til, hvordan man

er, når man kommer fra Hirtshals. Andrea oplæser teksten på et billede af en bunker (se

Bilag 1), hvor der står ”luksusvilla i Hirtshals” (Optagelse 1: 45:12), og udtaler det første

u i ’luksus’ med en u-‐lyd. Et andet af Jørgensens eksempler er, at i’et i ordet ’kiks’ udtales

med en i-‐lyd i regional standard, hvor man i standarddansk hører en e-‐lyd (Ibid.), dog

også en i-‐lyd i yngre standarddansk (Brink et al. 1991:755). I gruppesamtalen bruger

Andrea den standarddanske variant af dette træk, idet hun siger ’kikset’ med en e-‐lyd:

4 Et meme er ”et tema, der spredes viralt gennem internettet”, og som ofte består af et miks af ”lyd, billede, filmklip, spil eller skreven tekst – gerne som en kombination af to eller flere modaliteter” http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/internet-‐memer-‐og-‐viral-‐humor


35

Uddrag 2: Det er sgu da fucking kikset (Optagelse 1: 16:59-‐17:03)

1 David: der er ikke nogen af os der arbejder i Brugsen vel 2 Andrea: nej 3 Stine: nej # [fandme] nej 4 Marcus: [nej ] 5 Andrea: det er sgu da fucking kikset at arbejde der Et andet træk der kendes fra både vendelbomål og regional standard, og som Andrea

også bruger i gruppesamtalen, er mangel på stød på den stemte konsonant, når lyden

der efterfølger denne er ustemt:

Uddrag 3: Prøv lige at vent (Optagelse 1: 21:17)

1 David: må jeg låne den mørkeblå 2 Andrea: prøv lige at vent to sekunder

Trækket er dog ikke gennemført hos Andrea. I følgende eksempel siger hun ’rundt’ to

gange i samme sætning, hvor hun i første tilfælde udtaler ordet uden stød på n’et og i

andet tilfælde udtaler ordet med stød på n’et:

Uddrag 4: Han kørte rundt på den der (Optagelse 1: 44:32)

1 Andrea: han kørte rundt på den der # mens at de andre kørte rundt på scooter og så noget

I de to ovenstående eksempler udtaler Andrea desuden ordene ’lige’ og ’kørte’ med jysk

apokope. Andreas sprog i gruppesamtalen er stilistisk præget af brugen af ’fucking’ som

forstærkende adjektiv samt elementer fra ’moderne’ amerikansk slang som ordet ’goals’.

’Goals’ betyder, at noget er attråværdigt. Hvis noget er ’goals’, er det altså noget, som er

ens målsætning at have eller være. I eksemplet nedenfor snakker eleverne kort om

Kristine, og her bruger Andrea ordet ’goals’ som subjektsprædikat:

Uddrag 5: Fucking goals (Optagelse 1: 4:21-‐4:32)

1 Andrea: ej nu siger jeg det her # Kristine hun er fucking goals 2 Stine: ja [hun er] 3 Andrea: [det er hun] 4 David: [hvor]dan 5 Stine: altså hun er [bare så pæn og # sød ] 6 Andrea: [sådan tøjstil og uddannelse og] 7 David: nå ja 8 Andrea: ja # fucking goals


36

Andrea og de andre elever i gruppesamtalen har adgang til flere forskellige sproglige

registre, hvor regional standard er ét af dem. Et andet register kan være standarddansk

med københavnsk eller nordsjællandsk intonation. Forud for uddraget taler elevene om

forskellige stereotyper, og om at de skal tegne alkohol og ’knallerter über all’ som David

siger, hvorefter han nævner Facebook-‐siden med Hirtshals-‐memes, som han opfordrer

dem ’der sidder bag kameraet’ til at se:

Uddrag 6: Vi er fra Nordsjælland (Optagelse 1: 12:15-‐12:47)

1 David: for jer der sidder bag kameraet prøv at gå ind og like 2 Hirtshals Memes på Facebook # du finder ikke noget der 3 beskriver Hirtshals mere præcist 4 Stine: nej # øh # det e:r # [til jer københavnere der] sidder nu 5 må vi bare [sige ] 6 Marcus: [ {ler} ] 7 David: [mm køben]havner 8 Stine: skal vi prøve at snakke med københavner[accent {ler}] 9 Andrea: [nej de øh de] sk-‐] 10 David: [ {ler} ] 11 Andrea: de skal sgu da: [øh # [for]ske i: vores] dialekt 12 David: [landsforræderi] 13 Stine: [ {ler} ] 14 vi har ikke nogen dialekt vi er alle sammen fra København 15 eller S:jælland 16 Andrea: vi er fra Nordsjælland # jeg er faktisk fra Nordsjælland # 17 jeg kommer fra Nordsjælland jeg flyttede bare 18 her[ti:l ] 19 Stine: [Gen]tofte 20 Andrea: je:g flyttede til Kjul her i: øh

Stine spørger i linje 8 om de skal ’prøve at snakke med københavneraccent’ hvilket

Andrea afviser ved at henvise til os i forskerteamet, som skal ’forske i [deres] dialekt’.

David reagerer ved at grine af Stines forslag og derefter karakterisere forslaget som

værende ’landsforræderi’ i linje 12. Herefter begynder Stine og Andrea at stilisere en

nordsjællandsk stereotyp ved at tale med københavnsk intonation og digte en fortælling

om at være en nordsjællænder, som er flyttet til Kjul. Hvad der yderligere er interessant

ved dette eksempel, er Davids meta-‐henvendelse til ’jer der sidder bag kameraet’, hvor

han altså nedbryder illusionen om eleverne som alene i rummet ved at opfordre ’dem

bag kameraet’ til at like Hirtshals Memes på Facebook. I udtrykket ’jer der sidder bag

kameraet’ ligger der samtidig en forestilling om, at eleverne live-‐optages af nogen ’bag

kameraet’. Dette er dog ikke tilfældet, eftersom det kamera, som David henvender sig til,


37

står på skrivebordet foran dem, og de desuden er alene i rummet. Eksemplet her viser,

at eleverne alligevel er opmærksomme på optagesituationen, hvilket muligvis influerer

deres sprogbrug og opførsel i situationen. Ud fra min samlede opfattelse af

gruppesamtalen og med udgangspunkt i de udvalgte eksempler er det dog ikke min

opfattelse, at eleverne ændrer deres sprogbrug i optagesituationen.

5.2.3 Selvoptagelser med familie og venner

Det følgende uddrag er fra en selvoptagelse hjemme hos Andrea og hendes familie.

Selvoptagelsen er lavet i forbindelse med forældreinterviewet, sådan at familien har

lavet selvoptagelsen i timerne op til forældreinterviewet med Kristine og Pia. På

optagelsen kan man høre familien forberede aftensmad, spise og tage af bordet. I det

følgende eksempel er Andrea og Anna i køkkenet, hvor de hører musik, mens de laver

mad og synger med på sangene. I eksemplet her går Andrea ud med nogle stykker pølse

til hunden:

Uddrag 7: Hund (Optagelse 2: 59:21-‐1:00:03)

1 Anna: går du ud og giver hunden noget pølse 2 Andrea: {ler} # hunden kan få enderne 3 Anna: ja 4 {Andrea går udenfor} 5 Andrea: hund # (kalde-‐lyd) # sit # giv pote # giv pote # dygti:g # giv 6 pote # dygti:g # {ler} # fri 7 {Andrea går ind igen}

I eksemplet bruger Andrea et typisk træk fra vendelbomålet, nemlig at endelsen –nd

udtales med en j-‐lyd, sådan at ’hund’ udtales huj’ (Espegaard 1972:60 Bind 2). Andrea

bruger dog ikke andre træk fra vendelbomålet i eksemplet her eller sammen med sin

søster i optagelsen. Andreas storesøster Anna er to år ældre end Andrea og deres

forhold er tæt. I følgende eksempel, hvor de også befinder sig i køkkenet, viser Andrea et

billede af sin veninde Frederikke fra Slay-‐gruppen til Anna. Billedet forestiller

Frederikke sammen med den svenske sangerinde Zara Larsson. Under deres samtale

spiller sangen ”Lush Life” af Zara Larsson i baggrunden:

Uddrag 8: Er det ikke et goals billede (Optagelse 2: 50:44-‐50:50)

1 Andrea: er de-‐ # er det ikke et goals billede 2 Anna: jo hun er fucking pæn


38

Andrea bruger i dette eksempel igen ordet ’goals’, men her som et adjektiv: ’et goals

billede’. Som skrevet tidligere er ordet ’goals’ amerikansk slang, der som oftest bruges

som subjektsprædikat, men som Andrea på denne måde grammatikaliserer og

fordansker.

Følgende uddrag er fra en selvoptagelse, som Andrea har lavet derhjemme med

Frederikke fra Slay-‐gruppen via Skype. Frederikke er fra Søllerød, der ligger 20

kilometer nord for København, og hun taler standarddansk med københavnsk

intonation. Frederikke fortæller om en episode i skolen, hvor hendes sidemakker, Søren

blærer sig med, at han er venner med en person, der hedder Jens Tp, og som åbenbart er

mere eller mindre kendt på det sociale medie Ask.fm (www.ask.fm). Ask.fm er en social

netværksside, hvor man via sin profil kan stille andre folk spørgsmål. Tidligere i Andreas

og Frederikkes samtale spørger Frederikke Andrea, om hun ved, hvem han er, hvilket

Andrea svarer ja til. I det følgende eksempel bruger begge pigerne slang-‐ordet ’spurgt’,

der ifølge Gade/dansk-‐ordbogen (Borup & Sufi 2014) bruges ”når der i det hele taget

bliver stillet et spørgsmål, man ikke ønsker at svare på, eller hvis der bliver ytret noget,

man ikke ønsker at tage stilling til” (Borup & Sufi 2014:111):

Uddrag 9: Spurgt (Optagelse 5: 14:08-‐14:21)

1 Frederikke: så øh så siger han # øh # jeg er venner med Jens Tp og vi 2 skal til fest på fredag 3 Andrea: åh 4 Frederikke: s:purgt [Søren ] >helt seriøst< jeg siger # jeg siger direkte til 5 Andrea: [spurgt] 6 Frederikke: ham spurgt # [spurgt] 7 Andrea: [ja ] Frederikke laver i linje 1 og 2 en vrængende imitation af hendes ven Søren, som

fortæller, at han skal til fest med Jens Tp om fredagen. I linje 4 gengiver Frederikke sit

svar til Søren: ’spurgt Søren’, hvorefter hun uddyber over for Andrea, at hun sagde det

’direkte’ til ham. Frederikke udviser sin irritation over Sørens udsagn ved at sige ’spurgt’

tre gange, og Andrea udviser enighed med Frederikke ved at gentage ordet ’spurgt’.

I det følgende eksempel taler Andrea og Frederikke om popbandet One Directions nylige

beslutning om at holde pause fra musikkarrieren i 2016. Som tidligere beskrevet er

Frederikke og Andrea blevet venner gennem en One Direction-‐fangruppe på Facebook,


39

så bandets annoncering af at de holder en pause fra musikken, påvirker naturligvis

pigerne:

Uddrag 10: Fucking tom indeni (Optagelse 5: 4:45-‐5:15)

1 Frederikke: nu er 1D jo officielt på pause ikke og så var jeg sådan lidt # 2 arh # jeg sad helt og græd ikke [men jeg] var bare jeg var 3 mega sådan: 4 Andrea: [ja ] og s-‐ 5 Frederikke: jeg havde bare lyst til [sådan:] # jeg følte virkelig trang ti:l 6 Andrea: [ja ] 7 ja fucking kender det # [og ] sådan 8 Frederikke: [fuck] 9 Andrea: det var også # ja: nogle gange så f-‐ så har man det der hvor 10 man bare sådan # altså # hvor man bare føler man skal 11 græde men man kan bare slet ikke græde fordi man er så 12 fucking tom indeni 13 Frederikke: ja

Frederikke udtaler i linje 1 1D som ’one dee’ udtalt på engelsk. Frederikke har

efterfølgende svært ved at udtrykke sin faktiske følelse; hun påbegynder flere ytringer,

som hun ikke færdiggør. Andrea udviser forståelse for hvad Frederikke prøver at sige,

hvilket ses ved, at Frederikke er enig med Andreas beskrivelse i linje 9-‐12. I linje 12

udtaler Andrea ordet ’tom’ med en forlængelse af vokalen: tɔ·mʼ, hvilket adskiller sig fra

den standarddanske udtale uden længde på ɔ-‐lyden (Brink et al. 1991:1394).

5.2.4 Forældreinterview

Følgende eksempel er fra forældreinterviewet med Andrea, Jens, Anna og Lucas samt Pia

og Kristine som interviewere. Som uddraget viser, er Andrea og hendes familie

opmærksomme på nogle elementer fra deres sprog, der adskiller sig fra standarddansk.

Under interviewet beskriver både Andrea og Lucas deres udtale af ’otte’ som å·åd. I

følgende eksempel spørger Pia ind til brugen af dette træk:

Uddrag 11: Vi siger otte og oppe (Optagelse 2: 2:46:57-‐2:47:14)

1 Pia: men Lucas hvad var det du sagde det der med at det var kun 2 hvis I sagde otte eller [sådan] 3 Lucas: [ja ] 4 Andrea: ja {ler} 5 Lucas: så laver vi sådan lidt sjov med det # når vi øh sådan # siger 6 at [det kan] man ikke sådan sige hvis man kommer fra


40

7 København eller et eller andet 6 Andrea: [altså ] # nej vi: øh # glemmer 7 endelserne så vi siger otte og oppe og [så noget] hvor vi 8 skulle sige otte og oppe 9 Lucas: [ja ]

Andrea viser her, at hun er bevidst om deres brug af jysk apokope, som hun beskriver

som, at de ’glemmer endelserne’. Hun viser samtidig, at hun kan distingvere mellem den

regionale og distinkte standarddanske udtale å·åd og ’otte’ samt ɔ·ɔb og ’oppe’. Det ’vi’

som Andreas siger ’glemmer endelserne’ må dække over Andrea og hendes familie og

kan potentielt inkludere folk fra Vendsyssel eller Nordjylland som et samlet hele. Som

modsætning til dette ’vi’ står københavneren, som Lucas opstiller som repræsentant for,

om ikke den standarddanske udtale, så i hvert fald en udtale som er uforenelig med

deres regionale udtale. Samtidig fortæller Lucas, at det er noget, de laver sjov med i

familien. Familien udviser altså en generel opmærksomhed over for visse

udtaleforskelle mellem dem selv og folk fra København. Dette gælder især for den

forskellige intonation mellem regional standard og københavnsk. I det følgende

eksempel hvor de igen taler om udtaleforskelle, fortæller de om deres egne erfaringer

fra deres sommerferier på Christiania. Familien har i flere sommerferier byttet hus en

uge i ferien med en bekendt, som bor på Christiania. Kristine spørger her ind til, om

christianitterne bemærker udtaleforskellene:

Uddrag 12: Jyderne er kommet (Optagelse 2: 2:58:14-‐2:58:40)

1 Kristine: og siger de så noget til den måde I taler på 2 Andrea: ikke ud over sådan hvis vi siger noget # bette for eksempel 3 eller sådan et eller andet # ellers ikke 3 Anna: det er ikke sådan de siger noget til en men man kan sagtens 4 når man snakker med dem altså så # [der synes] jeg i hvert 5 fald sagtens [man kan høre at ] 6 Andrea: [ {ler} ] 6 Jens: [men de råber altid i] gaden jyderne er 7 kommet # jyderne er kommet 8 Andrea: [{ler}] 9 Anna: [{ler}] 10 Jens: nå for satan [velkommen] 11 Andrea: [ {ler} ] 12 Jens: øh det siger de sgu 13 Andrea: [{ler}] 14 Kristine: [{ler}]


41

15 Jens: det er fedt nok # så vi er i hvert fald velkommen derovre det 16 er slet ikke [det # ] 17 Kristine: [ {ler} ] 18 Andrea: [ {ler} ] 19 Anna: [ {ler} ]

Andrea nævner her brugen af det dialektale og regionale ord ’bette’, som ikke bruges i

standarddansk og derfor skiller sig ud. Anna får ikke færdiggjort sin efterfølgende

sætning, men man kan forstå af konteksten, at der er forskelle mellem deres og

københavnernes sprog, som hun kan høre. Jens bryder herefter ind med en lille narrativ

om christianitternes velkomsthilsener til dem, hvor han skifter til københavnsk

intonation og imiterer dem, når de ’råber i gaden’. Jens runder fortællingen af med at

konkludere, at de i hvert fald er velkommen derovre. Jens udtale af ’velkommen’ er

dialektal, idet han bruger w i forlyd i stedet for v, så han siger welkommen.

5.2.5 Selvoptagelse hos bedstemor

Andrea besøger ofte sin bedstemor Ellen og hendes samlever Erik, som bor i Hirtshals.

Ellen er født i Kjul og opvokset i Åbyen (Kort 3), hvor hun har gået i skole. En

eftermiddag hvor Andrea er på besøg, har hun fået tre optagere med, så hun kan optage

Ellen, Erik og sig selv, mens hun er på besøg. På selvoptagelsen snakker de blandt andet

om Ellen og Eriks venner, der kommer til aftensmad, og om hvad de skal have at spise:

Uddrag 13: Med løg (Optagelse 3: 2:35-‐2:54)

1 Erik: det var da godt at se dig Andrea skal du med til at spise 2 i aften 3 Andrea: {ler} # hvad skal I have 4 Ellen: vi skal have havkatbøf 5 Andrea: okay # jeg ved ikke lige hvad vi skal have [derhjemme ] 6 Ellen: [det bliver lavet] 7 ligesom almindelig bøf 7 Andrea: nå # okay 8 Ellen: med løg og hele [skidtet] 9 Andrea: [nå ] 9 Erik: brun sov[s og rød]beder 10 Ellen: [med løg] 11 Andrea: okay # med [løg {ler}] 12 Ellen: [ {ler} ]


42

I uddraget inviterer Erik Andrea til at spise med til aften, hvor han udtaler ’aften’ på

vendelbomål: awwten (Espegaard 1972:32 Bind 1). I uddraget bruger Ellen også træk

fra vendelbomål: I linje 4 udtaler Ellen ordet ’vi’ med en w-‐lyd: wi, og i linje 6 har hun

igen en w-‐lyd i ordet ’lavet’. Samtidig udtaler hun ikke t’et i den korte tillægsform, men

bruger den dialektale udtale: lawwe (Espegaard 1972:244 Bind 2), ligesom hun heller

ikke udtaler det finale t i ordet ’skidtet’: skitte (Espegaard 1972:265 Bind 3). Flere ord i

uddraget er derudover udtalt på regional standard, hvor ord som ’spise’ og ’have’

undergår jysk apokope og udtales spi·s og ha. Andrea fortæller Ellen og Erik om

periferiprojektet, mens de får sat optagere på, og de er dermed blevet gjort

opmærksomme på, at det er deres dialekt, som vi er interesserede i at høre på

optagelserne. I eksemplet ovenfor ser det ud til, at Ellen er opmærksom på, at hun har

en optager på, eftersom hun retter sin udtale af løg fra standarddansk til vendelbomål:

løø’g (Espegaard 1972:290 Bind 2). Ellen viser og understreger her sin dialektkyndighed

ved at lave et kodeskift. Andrea gentager herefter Ellens udtale af løg på vendelbomål og

griner sammen med Ellen. Deres efterfølgende latter kan tyde på, at Andreas brug af den

dialektale udtale er uvant for hende, og at udtalen altså er en efterligning af Ellens

udtale. Senere i optagelsen er Ellen i køkkenet, hvorfra hun udbryder:

Uddrag 14: Det lugter af løg (Optagelse 3: 12:06-‐12:15)

1 Ellen: ne:j som det # lugter af løg derinde 2 Andrea: hvad 3 Ellen: SOM DET LUGTER AF LØG inde fra køle[skabet] 4 Andrea [nåh ] # ja

I uddraget her bruger Ellen flere forskellige træk fra vendelbomål. Ordet ’lugter’ udtales

på vendelbomål: løtjer (Espegaard 1972:269 Bind 2). Her er å-‐lyden fra u’et ændret til

en ø-‐lyd, og samtidig høres en tj-‐lyd ved skriftens ’gt’. A-‐lydene i både ’af’ og ’fra’ er

udtalt med en å-‐lyd svarende til den standarddanske udtale af ’ottende’. Den bestemte

form af intetkønsordet ’køleskabet’ ender på -‐ə, og endelig er ordene ’derinde’ og ’inde’

udtalt med en j-‐lyd som på vendelbomål. I disse ord ser vi også den jyske apokope, hvor

forlængelsen ligger på vokalen: e·j (Espegaard 1972:105 Bind 2), som det er typisk for

vendelbomålet, i modsætning til udtalen i regional standard, hvor forlængelsen ligger på

konsonanten: enn̩ (Brink et al. 1991:683). Ud fra Andreas respons ser vi, at Andrea

opfatter og forstår, hvad Ellen siger, efter at Ellen har gentaget ytringen. Samtidig viser

eksemplet, at Andrea jævnligt ’udsættes’ for vendelbomål fra sin bedstemor, samt at

Andrea er i stand til at forstå bedstemorens sprog uden vanskeligheder. Det er


43

endvidere interessant, at Ellen gentager ytringen på vendelbomål. I forældreinterviewet

med Andrea, Anna, Lucas og Jens taler de om vendelbomål, herunder hvem der stadig

taler det og hvem, der kan forstå det. Her fortæller Jens, at Ellen plejer at skifte til

standarddansk ”rigsdansk”, hvis hun først har sagt noget på vendelbomål, som hun

bagefter skal gentage:

Uddrag 15: Så siger hun det på rigsdansk bagefter (Optagelse 2: 2:45:38-‐2:45:58)

1 Jens: jamen det er ligesom vi snakker med bedstemor øh min mor 2 Kristine: mm 3 Jens: hun er jo også # hun er nordjyde # så tit når hun siger noget 4 så snakker hun sådan jamen det ved jeg ikke # så hvis man 5 siger hvad # lige som om man ikke hørte det # så bagefter så 6 siger hun jamen det ved jeg ikke 7 Andrea: ja [ {ler} ] 8 Jens: [så siger] [hun det] sådan på rigsdansk [bagefter] 9 Lucas: [ja ] 10 Pia: [ja ja ] 11 Jens ja # fordi hun tror når man siger hvad så er det fordi man 12 ikke forstår det 13 Andrea: ja {ler} 14 Jens: selvom det var fordi man ikke havde hørt det I uddraget udtaler Jens ordet ’nordjyde’ med en lang og glidende vokal: oo (Nielsen

1984:26) i førsteleddet ’nord’: noor. Denne udtales kendes i vendelbomålet i

sammenlignelige ord som ’nordlys’: noorlyjs og ’nordsøen’: noorsøø’en (Espegaard

1972:70 Bind 3). I linje 5 udtaler han ordet ’hørte’ med jysk apokope og i linje 4 skifter

Jens til dialekt på ordene ’ved jeg ikke’, som han udtaler på korrekt vendelbomål: wæ a

en, idet han imiterer Ellens udtale. Det foregående eksempel med Ellen og løgene i

køleskabet viser altså, at Ellen ikke altid, som Jens siger i dette uddrag, skifter til

standarddansk, når hun skal gentage sig selv.

5.3 Delkonklusion

Som vi har set i afsnittet bruger Andrea flere forskellige træk fra regional standard, samt

nogle elementer fra vendelbomål. Det drejer sig først og fremmest om jysk apokope, som

er stort set gennemført i hendes udtale, mangel på stød ved stemt plus ustemt

konsonant, men også i andre tilfælde, som endnu mangler en fyldestgørende

beskrivelse, vokalafvigelse og vokalforlængelse, samt brug af enkelte dialektord.

Gennem eksemplet hvor Andrea og Stine stiliserer en nordsjællandsk stereotyp

(uddrag 6), samt eksemplet, hvor Jens fortæller om christianitternes velkomsthilsen og


44

stiliserer deres sprogbrug (uddrag 11), så vi hvordan Andrea og flere i hendes nære

omgangskreds deler en fælles forståelse for de intonationsmæssige forskelle mellem en

regional standard-‐intonation og en københavnsk/nordsjællandsk intonation. Andrea

har via sin familie og sine vennegrupper adgang til flere forskellige sproglige registre,

som hun skifter imellem i forskellige situationer. Sammen med sine jævnaldrene venner,

veninder og sin søster bruger Andrea elementer fra ungdomssprog, der især er

karakteriseret ved den hyppige brug af ’fucking’ som forstærker og slang-‐ord som

’spurgt’, ’goals’ og ’slay’. Jeg bruger her betegnelsen ’ungdomssprog’ (Jørgensen & Quist

2008:67–70), da brugen af disse bande-‐ og slang ord er typiske for de unges sprog, og

flere af disse slang-‐ord er stort set uforståelige for folk, der ikke bruger dem. Jens

Normann Jørgensen og Pia Quist forklarer i bogen Unges sprog, at bandeord ofte er

baseret på tabubelagte gloser, og at nye bandeord adskiller sig fra ældre bandeord ved

at omhandle andre tabuer: Hvor sproglige tabuer tidligere relaterede sig til eksempelvis

religion eller sygdom og resulterede i bandeord som ’fandme’ og ’kraftedeme’, så

”bander [de unge] nu ved hjælp af tabubrydende ord som fuck og shit, altså

kropsfunktioner” (2008:69). Om brugen af engelske bandeord og slang-‐ord skriver

Jørgensen og Quist, at fordi alle unge mennesker i dag har adgang til og erfaring med

engelsk sprog, så bliver engelsk ”en sproglig mulighed, som kan benyttes praktisk og

stilistisk i forskellige sammenhænge” (2008:112).

Via eksemplet hvor Andrea siger ’hund’ på vendelbomål (uddrag 7) og eksemplerne

fra Andreas selvoptagelse med Ellen (uddrag 12 og 13) så vi, at vendelbomål er endnu et

register, som Andrea har adgang til. Hun forstår vendelbomål og hører det ofte, når hun

besøger Ellen, og hun er samtidig i stand til at bruge nogle træk selv. I uddragene med

Ellen så vi, hvordan hun bruger flere forskellige træk fra vendelbomål, men samtidig

også flere træk fra regional standard. I eksemplerne hvor Jens deltager, så vi hvordan

hans sprog, ligesom Andreas er præget af træk fra regional standard, men også at han

forstår vendelbomål, samt at han er i stand til at lave stiliseringer på både vendelbomål

og københavnsk. I forhold til dialektudtyndingen i Vendsyssel får vi altså her et mikro-‐

billede af, hvordan dialektbrugen udvikler sig gennem tre generationer: Fra Ellens brug

af dialektale træk i daglig tale, til Jens’ forståelse og evne til at stilisere, til Andreas

forståelse og evne til at bruge nogle få træk, illustreret ved eksemplet ’hund’. Eksemplet

med Ellens gentagelse på vendelbomål (uddrag 13) illustrerer fordelen ved en

optagelsestype som selvoptagelser. Eksemplet viser nemlig, hvordan den faktiske

sprogbrug ikke altid stemmer overens med den rapporterede sprogbrug, hverken når

det gælder en selv eller andre. Uden denne selvoptagelse ville vi nemlig ikke kunne


45

modsige Jens’ iagttagelse af Ellens tendens til at skifte fra dialekt til standarddansk, når

hun skal gentage sig selv.

5.4 Kristoffer

5.4.1 Introduktion til Kristoffer

Kristoffer er opvokset i både Hirtshals og Bindslev. Bindslev ligger 16 kilometer øst for

Hirtshals mellem Tversted mod nord og Sindal mod syd (Kort 4). Som 7-‐årig flyttede han

med sin mor til Hirtshals, hvor han gik på Ulvkærskolen indtil 5. klasse. Herefter blev

han overflyttet til Hirtshals Skolecenter, eftersom Ulvkærskolen lukkede. Kristoffer bor

hos sin mor og stedfar i Hirtshals i hverdagene og er hos sin far i Bindslev hver anden

weekend.

Kort 4: Bindslev: Kilde: www.hjoerring.dk

Kristoffer beskriver sig selv som en gamer i interviewet med Kristine. Han bruger sin

fritid på at spille online computer-‐ og konsolspil, enten alene eller sammen med venner,

og på at følge andre computerspillere på sociale netværk som Youtube eller på

hjemmesiden Twitch (www.twitch.tv), der er en platform for live-‐streaming af


46

computerspil. På Youtube følger Kristoffer blandt andre den verdenskendte gamer

Pewdiepie, hvis Youtube-‐kanal er den mest abonnerede nogensinde. Ud over gaming

bruger Kristoffer sin fritid på at gå i fitnesscenter og på at være sammen med sin familie.

I dette afsnit vil jeg lave kvalitative interaktionsanalyser af nogle uddrag fra forskellige

optagelser med Kristoffer fra efteråret 2015. Analyseeksemplerne skal anskueliggøre

Kristoffers sprogbrug i forskellige optagesituationer og i forskellige typer af optagelser

med henblik på at kortlægge hans eventuelle intrapersonelle variation i brugen af træk

fra regional standard og hans eventuelle kendskab til vendelbomål. De forskellige

optagelsestyper omfatter en gruppesamtale med Kristoffer og to andre fra klassen,

selvoptagelser med venner og et forældreinterview med Kristoffer, hans far og stedmor

og med Kristine og mig selv som interviewere.

5.4.2 Gruppesamtale på skolen

Ligesom Andrea har Kristoffer også deltaget i en gruppesamtale på skolen, hvor han

sammen med Lasse og Mads fra klassen skulle lave en tegning om at være ung i

Hirtshals. Ligesom Andreas gruppe diskuterer Kristoffer, Lasse og Mads også, hvad de

skal tegne og hvor. Som man kan se på tegningen (Illustration 2), har drengene i flere

tilfælde skrevet navnet på en person, et spil eller en bygning i stedet for at tegne det

eller den. Eksempelvis har de skrevet ’Brugsen’, hvor Andreas gruppe havde tegnet

Brugsen. Drengene har dog også tegnet flere genkendelige ting eller begreber, som

eksempelvis mountainbiking, gaming og fitness, men samtidig skrevet til tegningerne,

hvad de forestiller. I andre tilfælde har de skrevet kommentarer til deres tegninger, som

eksempelvis ’rockere i Hirtshals’ med en pil hen til en person på en scooter.


47

Illustration 2: Ung i Hirtshals: Tegning fra gruppesamtale lavet af Kristoffer, Lasse og

Mads.

I det følgende eksempel beslutter Kristoffer sig for at ville tegne fitness, som han er

begyndt at gå til i løbet af det seneste år. Mange af drengene fra klassen går til fitness

sammen, men hverken Lasse eller Mads hører til den gruppe. Kristoffer henvender sig til

Lasse i linje 1-‐2 og 4, hvor han driller Lasse med, at han ikke ved, hvordan det er at gå til

fitness. Mads griner med på Kristoffers drilleri, selvom drilleriet ligeså godt kunne have

angået ham.

Uddrag 16: Jeg skal tegne fitness (Optagelse 6: 10:04-‐10:11)

1 Kristoffer: ej jeg skal tegne fitness # du ved ikke hvordan det er at 2 være i fitness 3 Lasse: hvad 4 Kristoffer: du ved ikke hvordan [det er at være i fitness {ler}] 5 Mads: [ {ler} ]

Ligesom Andrea udtaler også Kristoffer ordet ’tegne’ med jysk apokope og den såkaldte

erstatningslængde på n’et, som bliver stavelsesdannende: tαjn̩ (Brink et al. 1991:1363).


48

Eksemplet er desuden interessant, idet Kristoffer anvender en e-‐lyd i sin udtale af

’fitness’: ˈfednəs. Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) angiver to udtaler af ordet, nemlig

med enten i-‐lyd eller e-‐lyd. Kristoffers udtale af ’fitness’ minder om Andreas udtale af

’kikset’ med en e-‐lyd, der også er i uoverensstemmelse med den forventelige regional

standard-‐udtale med en i-‐lyd (Jørgensen 1983:26).

Den jyske apokope er udbredt i Kristoffers sprogbrug. I følgende eksempel hvor

Kristoffer beder Mads om at få den sorte tusch tilbage, anvender Kristoffer to forskellige

træk fra regional standard. Kristoffers kommentar om at han ikke har brugt den sorte

tusch længe er sarkastisk, eftersom Kristoffer bruger den sorte tusch i en stor del af

optagelsen, mens han blandt andet tegner gaming og fitness.

Uddrag 17: Er du snart færdig med den sorte (Optagelse 6: 13:42-‐13:46)

1 Kristoffer: er du snart færdig med den sorte # jeg har ikke brugt den i 2 ret lang tid 3 Mads: {ler} [jo du har] 4 Kristoffer: [ {ler} ]

Kristoffer udtaler ’sorte’ med jysk apokope. Vokallyden adskiller sig desuden fra den

standarddanske, idet Kristoffer udtaler ’sorte’ med den karakteristiske år-‐lyd: så·ɹ̩d, der

er almindelig i regional standard flere steder i Jylland, som eksempelvis Århus, Aalborg,

Esbjerg, Tinglev (Nielsen & Nyberg 1992:176) og Odder (Nielsen 1998:73).

Ligesom Andrea mangler Kristoffer også stød i flere ord, der står trykstærkt, og som har

stød på standarddansk. I det følgende eksempel, hvor Kristoffer kommenterer deres

fælles tegning, udtaler han ordet ’simpelthen’ uden stød på m’et og n’et, ordet ’her’ uden

stød på r’et og ordet ’genial’ uden stød på a’et:

Uddrag 18: Den er bare så genial (Optagelse 6: 19:07-‐19:10)

1 Kristoffer: jeg jeg elsker simpelthen den tegning her # den er bare så 2 genial Endnu et karakteristisk træk i Kristoffers udtale er forlængelse af lange vokaler. I det

følgende eksempel, hvor drengene begynder at snakke om tun, udtaler Kristoffer ordet

’tunmousse’ med forlænget u-‐lyd: tu·un, der minder om Andreas udtale af blandt andet


49

ordet ’otte’ med forlænget vokallyd: å·åd. Samtidig udtaler Kristoffer ordet

’konfirmation’ med en lang o-‐lyd uden stød på det sidste o:

Uddrag 19: Tunmousse (Optagelse 6: 50:22-‐50:37)

1 Lasse: jeg kunne godt trænge til en dåse tun # ej 2 Mads: en då[se tun] 3 Kristoffer [tun ] 4 Lasse: ej 5 Kristoffer: jeg kunne godt trænge til noget tunmousse 6 Lasse: tunmousse 7 Mads: tun[mousse] 8 Lasse: [årh ] 9 Mads: årh det er rigtig det er fedt 10 Kristoffer: [det fik vi til] min 11 Lasse: [stønner ] mm 12 Kristoffer: kan du ikke lide tunmousse 13 Lasse: jo jeg [siger m]m 14 Kristoffer: [nå okay] 15 Mads: tunmousse det er godt 16 Kristoffer: det fik vi til min f-‐ # det fik vi til [forret ved] min 17 konfirmation 18 Lasse: [mm ]

I det følgende eksempel snakker Kristoffer og Lasse om dengang, de skiftede skole til

Hirtshals Skolecenter efter at have gået på Ulvkærskolen sammen. Kristoffer minder

Lasse om, at de, når de sang en bestemt sang i musiktimerne, plejede at skifte ordet

’Hirtshals’ ud med ’Ulvkær’ i sangteksten for at udvise tilhørsforhold til deres gamle

skole:

Uddrag 20: Når vi var kommet herned (Optagelse 6: 51:43-‐51:51)

1 Kristoffer: og så syntes vi # så syntes vi det var så sjov øh # så syntes vi 2 øh vi to vi var så seje når vi sagde Ulvkær i stedet for 3 Hirtshals når vi var kommet herned 4 Lasse: nå ja I eksemplet her bruger Kristoffer den for vendelbomålet karakteristiske w-‐lyd i stedet

for en v-‐lyd i sin udtale af det kursiverede ’vi’ i ytringen. Samtidig anvender Kristoffer

her det træk, som Nielsen og Pedersen kalder ”et af de sikreste kendetegn for

vendsysselsk regionalsprog” (1991:46), nemlig at endelsen -‐et erstattes af en -‐ə-‐lyd,


50

sådan at ’kommet’ udtales kɔmə. Kristoffers udtale af ’sjov’ uden finalt t er desuden et

kendetegn på jysk regional standard.

5.4.3 Selvoptagelser med venner

Følgende uddrag er fra en selvoptagelse på skolen, hvor Kristoffer og Malthe fra 9.c

sidder i frikvarteret og snakker om at være sprogforskere. De fleste fra klassen er

udenfor, men Kristine og jeg er begge i klassen. Drengene spørger ind til, hvad man laver

som sprogforsker og laver samtidig sjov med, at vi er taget til Hirtshals for at undersøge

deres sprog:

Uddrag 21: Det hedder en hund (Optagelse 75: 1:30:23-‐1:30:48)

1 Kristoffer: vi tager lige [ti:l ] 2 Malthe: [{ler}] 3 Kristoffer: vi tager lige til bonderegionen og [så hører vi hvad {de 4 siger}] 5 Malthe: [bonderegionen 6 ] 7 vi skal over med traktor{holdet} og så skal vi arbejde en 8 masse # bruge mejetær[skeren ] 9 Kristoffer: [det hedder en] traktor 10 Malthe: traktor # fed nok tak 11 Kristoffer: det ender med vi får en ny traktor # det er da dælme rart 12 Malthe: så min hund den var ude at svømme så var xxx 13 Kristoffer: {ler} # det hedder en hund 14 Malthe: men jeg sagde også hund 15 Kristoffer: du sagde sgu da hund 16 Malthe: ja er du døv eller hey hvad fuck

I linje 1-‐4 laver Kristoffer sjov med mig og Kristine, idet han ved at skifte sin

udsigelsesmåde imiterer at være sprogforsker, som er taget til ’bonderegionen’ for at

lytte på sprog. Malthe fortsætter Kristoffers imitation ved at lave en lille narrativ i linje

5-‐8, hvor han digter videre på, hvad der sker i bonderegionen; aktiviteter såsom at køre

traktor og i mejetærsker. Dette markeres også ved et skift i udsigelsesmåden. Drengene

laver altså stiliseringer ved at ændre deres intonationsmønster. I linje 7 bruger Malthe

5 Uddraget er fra en selvoptagelse lavet af Lærke fra klassen. Lærke og Karoline har en samtale kørende simultant med Kristoffer og Malthes samtale. Pigerne kan derfor også høres på optagelsen, men da de ikke deltager i Kristoffers og Malthes samtale, er deres ytringer ikke medtaget i udskriften.


51

første gang ordet ’traktor’, som han udtaler med en k-‐lyd. I linje 9 retter Kristoffer

Malthes udtale af ’traktor’ til ’trawtor’ med en aw-‐lyd. Udtalen af ’traktor’ med aw-‐lyd

kendes i en større del af Jylland, men bruges dog ikke i vendelbomålet, hvor udtalen i

Vendsysselsk Ordbog er angivet som ’traktor’ (Espegaard 1972:187 Bind 4). Kristoffer

udtaler desuden ordet ’hedder’ med en lang e-‐lyd og en j-‐lyd i stedet for blødt d: he·jɔ.

Denne udtaler stemmer heller ikke overens med udtalen af ’hedder’ på vendelbomål, der

udtales enten ’hjæ·r’ eller ’hjæ’ (Espegaard 1972:23 Bind 2). Kristoffers udtale er

derimod en stilisering af jysk i og med det bløde d er udskiftet med en j-‐lyd. På denne

måde bruger Kristoffer to jyske træk til at stilisere en bondsk stereotyp. I linje 12 laver

Malthe endnu en stilisering, idet han udtaler ordet ’hund’ på vendelbomål: huj’

(Espegaard 1972:60 Bind 2). Kristoffer laver herefter endnu en rettelse af Malthes

udtale, idet han i linje 12 siger ’det hedder en hund’ med tryk på ordet ’hund’, som

Kristoffer også udtaler på vendelbomål: huj’. På denne måde positionerer Kristoffer sig

som den, der kender vendelbomålet bedst af de to. Han har tydeligvis ikke hørt Malthes

udtale, idet Malthe rent faktisk udtaler ordet på vendelbomål i første omgang, hvilket

han også gør Kristoffer opmærksom på i linje 14. Kristine og jeg var som sagt til stede i

klasselokalet under denne samtale, og jeg har noteret følgende om hændelsen i min

feltdagbog:

Karoline, Lærke, Malthe og Kristoffer sidder og snakker sammen ved de fire første borde i

vinduesrækken. Lærke har optager på. Jeg sidder på Mads’ plads, på bordet og kigger ud af

vinduet, tager lidt billeder af dem der spiller fodbold + Katrine og Joachim der går sammen ud

for at ryge. Med på optagelsen: Karoline og Malthe snakker højlydt om det er bedre eller

værre at sige luder frem for prostitueret. Lærke blander sig ikke i optagelsen, men sidder der

bare. Kristoffer laver sjov: ”jeg vil være sprogforsker”. Malthe spørger ind til vores arbejde,

”får I penge for det?”. Vi snakker lidt og laver sjov. Malthe laver en stilisering på vendelbomål,

noget med en hund: ’huj’ tror jeg, han siger. Kristoffer retter ham, siger højt: det hedder en

’huj’. (Feltdagbog, Bente 14/9 2015).

Følgende selvoptagelse er fra en weekend i august, hvor Kristoffer holdt lan6 sammen

med Tobias og Oscar fra klassen og deres fælles ven Hjalte. I begyndelsen af optagelsen

sidder drengene ved deres computere og spiller forskellige sange højt for hinanden.

6 Lan er en forkortelse for Local Area Network og bruges som en betegnelse for det at sidde sammen med hver sin computer tilknyttet et fælles netværk og spille sammen.


52

Uddrag 22: Den er fucking ’git (Optagelse 8: 0:43-‐1:14)

1 Kristoffer: Tobias har du hørt den her # den er fucking ’git # prøv lige 2 at sluk for det der Oscar # 3 Oscar: nej det er klasse 4 # (0:47-‐1:07) 5 Kristoffer: den er bare # den er bare så shi-‐ 6 Tobias: den hørte vi konstant i min gamle klasse på Horne # det var 7 bare så aids det var 8 Kristoffer: {ler} Uddraget er et eksempel på drengenes brug af slang og ungdomssprog. Ordet ’’git’, som

Kristoffer siger, er en forkortelse af det engelske slang-‐ord ’legit’, der igen er en

forkortelse af ordet ’legitimate’. ’Legit’ har betydningen ”conforming to the rules; legal”

(www.oxforddictionaries.com), og kendes fra gadesprog i følgende adjektiviske

betydning: ”not engaging in illegal activity or attempting to deceive; honest” (Ibid.). Med

udgangspunkt i denne betydning har ordet efterhånden fået endnu en afledt betydning;

nemlig ’sejt’: Ifølge slang-‐ordbogen Urban Dictionary (www.urbandictionary.com) er

’legit’ ”a modern synonym for words such as ”cool”, ”ill”, ”tight” or "dope”. Tobias’ brug

af ordet ’aids’ tolker jeg i denne sammenhæng som et synonym for ordet ’sygt’ i

betydningen ’sejt’ eller ’vildt’.

De følgende eksempler er fra en selvoptagelse som Kristoffer har lavet med sin ven

Hjalte, hvor de sidder sammen i en weekend og spiller computer. Ligesom i eksemplet

ovenfor bruger Kristoffer også mange engelske udtryk, når han spiller sammen med

Hjalte. Forud for det følgende uddrag har Kristoffer fortalt om en episode, hvor han

rettede en stavefejl af your/you’re på nettet, som han derefter fik mange likes for at

have rettet. Hjalte fortæller herefter om en episode i skolen, hvor han opdagede, at hans

lærer fejlagtigt havde rettet et nutids-‐r til infinitivformen ’udfordre’ i en opgave, han

havde afleveret. De snakker derefter om at få karakterer i skolen.

Uddrag 23: Sådan flawless (Optagelse 9: 1:26:42-‐1:26:47)

1 Kristoffer: jeg tror aldrig jeg har prøvet at få en # complete en test hvor 2 vi fik karakterer på sådan flawless 3 Hjalte: hm

Eksemplet her viser, hvordan Kristoffer blander engelsk og dansk i sin interaktion med

Hjalte. Kristoffer udtaler ordet ’complete’ med dansk infinitivbøjning men ellers med


53

engelsk udtale og bruger desuden ordet ’flawless’ i stedet for et dansk synonym. Det er

et gennemgående tema, når Kristoffer spiller computer med sine venner, at de

kodeskifter mellem dansk og engelsk. Især i selve spilsituationen optræder der mange

metakommentarer på engelsk i Kristoffers sprog, som følgende uddrag er et eksempel

på:

Uddrag 24: Why do I have to pay (Optagelse 9: 1:08:00-‐1:08:13)

1 Kristoffer: nå ja det var sådan en telefon der var koden på det der 2 hvad er koden der 3 Hjalte: nul fire otte to 4 Kristoffer: hvad 5 Hjalte: nul fire otte to 6 Kristoffer: mm # nul fire otte to # why do I have to pay for my Akuma # I uddraget her spiller drengene Grand Theft Auto (GTA) 5, som er et action-‐adventure-‐

spil. Kristoffer spørger Hjalte efter en kode til spillet i forbindelse med, at han er ved at

købe en motorcykel (Akuma). Efter Kristoffer har fået koden af Hjalte, kommenterer

Kristoffer spilsituationen med en engelsksproget metakommentar: ’why do I have to pay

for my Akuma’. Det er typisk for Kristoffer, at kommentarer der omhandler spillets gang

siges på engelsk.

Anne Mette Sunde fra Norges Teknisk-‐Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i

Trondhjem skriver netop nu ph.d.-‐projekt om det, hun kalder ’gamernorsk’. I en artikel

udgivet i det norske tidsskrift Mål og Makt skriver Sunde om engelskpåvirkning i norsk

’gamerkultur’. Via skriftlige chat-‐eksempler fra online-‐spillet Counter-‐Strike: Global

Offensive (CSGO) viser Sunde, hvordan gamersproget er en slags hybrid mellem engelsk

og norsk, samt hvordan engelske ord, som tilsyneladende har norske ækvivalenter,

anvendes i stedet for de norske. Sunde forklarer, hvordan gamerkulturen er en

transnational ungdomskultur, som primært eksisterer på internettet og uden for

traditionelle landegrænser, og hvor engelsk fungerer som kontaktsproget for folk med

forskellige sproglige baggrunde. Sunde fremhæver, at det engelske sprog desuden står

stærkt i gamerkulturen, i og med de fleste spil udvikles og markedsføres på engelsk,

hvilket har den konsekvens, at alle interne instruktioner og meddelelser i spillet foregår

på originalsproget” (Sunde 2016:1–2).

5.4.4 Forældreinterview

Følgende eksempler er fra et forældreinterview hjemme hos Kristoffers far og stedmor,

Carsten og Lene, hvor Kristine og jeg selv er til stede som interviewere. Carsten er


54

oprindelig fra Djursland, men har boet i Vendsyssel i over 30 år. Carsten kan godt tale

lidt vendelbomål, hvilket han viser gennem stiliseringer. I det følgende eksempel hvor vi

taler om hvem, der taler vendelbomål i dag, spørger Carsten Kristoffer, hvordan ham og

hans klassekammerater taler i skolen:

Uddrag 25: Jeg er den eneste (Optagelse 10: 22:20-‐22:35)

1 Carsten: hvordan er det oppe på skolen altså snakker I vendelbomål 2 der i timerne eller hvad 3 Kristoffer: nej jeg er en eneste 4 Carsten: er du den eneste 5 Kristoffer: altså ja: som: # men je:g altså de andre kan jo nok også men 6 jeg tror øh det er mig man hører mest når det kommer til det 7 # i hvert fald 8 Carsten: ja # ja ja men det er da kun fint at det er sådan

Kristoffer fortæller i linje 3 og 5 til 7, at han er den eneste i klassen, der taler

vendelbomål i skolen, men uddyber, at de andre nok også kan tale vendelbomål, selvom

det er ham (Kristoffer), man hører mest. Kristoffer fremhæver altså sig selv som

dialektbruger i modsætning til sine klassekammerater, hvilket Carsten anerkender og

roser i linje 8. Carstens udtale har jysk intonation og i linje 4 udtaler han ordet ’eneste’

med jysk apokope. Senere i optagelsen tager Kristine emnet for det ovenstående uddrag

op igen, idet hun spørger ind til Kristoffers påstand om, at han taler vendelbomål i

skolen.

Uddrag 26: Jeg ved ikke (Optagelse 10: 34:25-‐34:54)

1 Kristine: hvad hvad er det du sagde Kristoffer at du lyd-‐ du er den 2 der lyde:r der taler mest vendelbomål i [klassen eller hvad] 3 Kristoffer: [ja det synes ] 4 jeg nok [jeg er] 5 Kristine: [ja ] ja # hvad kan du komme på nogen # nogen 6 vendinger eller sådan noget du du[bruger] 7 Kristoffer: [altså ] 8 Kristine: hvor du tænker du 9 Kristoffer: (puster) jamen # det er nogle gange så øh ud øh ud af 10 ingenting så siger jeg bare jeg ved ikke eller sådan noget i 11 den stil # o:g man siger nede i stedet for nede eller sådan 12 noget 13 Bente: [mm] 14 Kristine: [mm] 15 Kristoffer: det er # mange af de der d-‐lyde der de forsvinder jo på en


55

16 måde 17 Kristine mm 18 Kristoffer: når vi snakker

På baggrund af vores observationer i klasselokalet har hverken Kristine eller jeg indtryk

af, at Kristoffer taler vendelbomål i skolen, eller at han taler mere dialektalt end andre i

klassen. Kristine spørger derfor, om Kristoffer kan præcisere, hvad han mener, når han

siger, at han taler vendelbomål. Kristoffer giver her eksemplet, at han kan finde på at

siger jeg we' en i stedet for ’jeg ved ikke’, og at man siger ne·e i stedet for ’nede’. Han

forklarer herefter, at der er mange d-‐lyde, der forsvinder i vendelbomål. På denne måde

udviser Kristoffer en viden om vendelbomålet og inddrager derefter sig selv i kategorien

af folk, der taler vendelbomål, idet han forklarer, at lydene forsvinder ’når vi snakker’.

Kristoffers udtale af we’ en som eksempel på, hvordan han snakker dialekt, har både

forskelle fra og ligheder med vendelbomålet. Kristoffers udtale af ordet ’ikke’ som en

stemmer overens med udtalen på vendelbomål. I hans udtale af ordet ’ved’ bruger han

en w-‐lyd i forlyd og derefter en e-‐lyd med stød. E-‐lyden adskiller sig fra udtalen på

vendelbomål, som har en æ-‐lyd uden stød: wæ (Espegaard 1972:280 Bind 4). Kristoffer

har ret i sin påstand om, at mange d-‐lyde forsvinder i vendelbomålet, idet de bløde d’er,

som tidligere forklaret, kun udtales i småord, der i skriften begynder med d, og som står

tryksvagt i sætningen efter et trykstærkt ord, især hvis sidste lyd i det foregående ord er

en vokal (Jørgensen 1983:16–17). I udtalen af ordet ’nede’ på vendelbomål sker der

imidlertid et vokalskifte fra langt e til en i-‐lyd enten med en lang og glidende vokal: ij·

(Nielsen 1984:26) som i udtalen nijjer (Espegaard 1972:63 Bind 3) eller med en lang

vokal: i· (Nielsen 1984:26) som i udtalen ni·r (Espegaard 1972:63 Bind 3). Kristoffer

udtaler altså ikke ordet ’nede’ på vendelbomål men derimod på regional standard, hvor

de bløde d’er også er tilbøjelige til at forsvinde (Jørgensen 1983:26).

I det følgende uddrag taler vi om brugen af dialekt på sociale medier, og Carsten

fortæller, at han har nogle Facebook-‐venner, som af og til skriver eksempelvis

fødselsdagshilsner på vendelbomål:


56

Uddrag 27: Dagen (Optagelse 10: 45:05-‐45:15)

1 Kristine: hvordan skriver de så dagen for eksempel 2 Kristoffer: jamen det er det er d a w i 3 Carsten: ja 4 Kristine ja 5 Carsten: [ja] 6 Lene: [ja] for jeg [tænker bare] hvordan er det lige man staver på 7 Kristoffer: [altså ] 8 Lene: det sprog det [sprog det er da] ikke [noget jeg har] 9 Carsten: [ja ] 10 Kristine: [ja ] 11 Carsten: [med dagen ] 12 Lene: [ha ] 13 Kristine: [nej det er der jo ikke nogen regler for]

Kristine spørger hvordan Carstens Facebook-‐venner staver til ’dagen’, som Kristine

udtaler på vendelbomål: daw’wi (Espegaard 1972:118 Bind 1), når de skriver det på

vendelbomål på Facebook. Kristoffer er hurtig til at stave det for os, og Carsten giver

Kristoffer ret i hans stavemåde: D a w i. I linje 6 italesætter Lene det faktum, at der ikke

findes regler for stavemåden af vendelbomål, hvilket Kristine i linje 13 giver hende ret i.

I linje 11 udtaler Carsten desuden ordene ’med dagen’ på vendelbomål: mæ daw’wi

(Espegaard 1972:118 Bind 1). Denne ytring er en oplæsning af et Facebook-‐eksempel,

som Carsten har fundet på Facebook via sin telefon, hvor en af Carstens Facebook-‐

venner har skrevet en fødselsdagshilsen på vendelbomål.

I slutningen af forældreinterviewet taler vi om muligheden for at lave et

bedsteforælderinterview med Kristoffers bedstemor Sonja. Carsten foreslår, at

Kristoffer ringer til hende for at høre, om hun har tid til at lave interviewet med det

samme:

Uddrag 28: Jeg ved jo ikke hvornår hun er hjemme (Optagelse 10: 53:14-‐53:20)

1 Carsten: jamen ring da til hende 2 Kristine: [okay ] 3 Lene: [jamen det] vil hun da godt hvis det er Kristoffer [det er jeg 4 sikker på] 5 Kristoffer: [jamen # 6 jamen ] jeg ved jo ikke hvornår hun er hjemme fordi hun 7 plejer jo ikke være alene # hjemme


57

Kristoffer har i dette uddrag to forskellige udtaler af ordet ’hjemme’. I første tilfælde i

linje 6 udtaler Kristoffer ordet med jysk apokope og med en lang og glidende vokal: ææ

(Nielsen 1984:26), som det er typisk for vendelbomålet, mens han i andet tilfælde i linje

7 udtaler ordet med jysk apokope og med erstatningslængde på m’et: jæmm̩ (Brink et al.

1991:630), som det er typisk i regional standard. Selvom Kristoffers udtale har lang og

glidende vokal, som er typisk for vendelbomålet, stemmer hans udtale dog ikke fuldt ud

overens med udtalen på vendelbomål, der har tydeligt h i forlyd: hjæ·m (Espegaard

1972:42 Bind 2).

5.4.5 Selvoptagelse hos bedstemor

Kristoffers bedstemor Sonja er opvokset i Løkken og bor i Bindslev tæt på Kristoffers far

og stedmor. Følgende eksempler stammer fra en selvoptagelse, som Kristoffer har lavet

sammen med Sonja en eftermiddag efter skole. På optagelsen snakker de om

juleafslutningen på skolen, som er foregået samme dag, og om familiens planer for

juleferien. Det følgende eksempel er fra begyndelsen af selvoptagelsen, hvor Sonja netop

har fået optager på. Hun har imidlertid ingen lommer i sit tøj og ved derfor ikke, hvor

hun skal gøre af optageren. I eksemplet udtaler Kristoffer i både linje 1 og 3 ordet

’lægge’ med jysk apokope: læg, og ordet ’sted’ på vendelbomål: stæ (Espegaard 1972:58

Bind 4):

Uddrag 29: Et eller andet sted (Optagelse 11: 0:10-‐0:13)

1 Kristoffer: så må du lægge den et eller andet sted 2 Sonja: hvad 3 Kristoffer: så må du lægge den et eller andet sted

Kristoffers selvoptagelse med Sonja er lavet et par uger efter, jeg havde været på

feltarbejde i Hirtshals i begyndelsen af december. På optagelsen spørger Sonja ind til,

om det er mig eller Kristine, der er rejst hjem til København:

Uddrag 30: Hende den anden (Optagelse 11: 2:27-‐2:43)

1 Sonja: hvem af dem er det der er rejst hjem 2 Kristoffer: hvad 3 Sonja: hvem af dem er det der er rejst hjem 4 Kristoffer: det var Bente 5 Sonja: jeg kan da ikke huske hvem af dem 6 Kristoffer: (puster) # jamen jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare 7 Sonja: ikke hende der kørte bilen


58

8 Kristoffer: hvad 9 Sonja: hende der kørte bilen 10 Kristoffer: nej 11 Sonja: nå 12 Kristoffer: det var hende den anden 13 Sonja: ja

Sonja udtaler i begge tilfælde ordet ’hjem’ med en tydelig h-‐lyd, som det er

karakteristisk for vendelbomålet. Til gengæld udtaler hun ordene ’huske’ og ’kørte’ på

regional standard med jysk apokope som husg (Brink et al. 1991:648) og køɹd (Brink et

al. 1991:828) og ikke på vendelbomål, hvor huske hedder hå·w (Espegaard 1972:55

Bind 2) og kørte hedder tjy·r (Espegaard 1972:229 Bind 2). Kristoffer udtaler i linje 6

ordet ’ved’ uden blødt d: ve’, som er et kendetegn for regional standard. Selvom det

bløde d også sjældent udtales på vendelbomål adskiller Kristoffers udtale sig her fra

dialekten, idet han udtaler ordet med v-‐ og e-‐lyd, hvor der på vendelbomål ville være w-‐

og æ-‐lyd. Til gengæld har Kristoffer en dialektal udtale af ordet ’anden’, som han udtaler

med en lang vokal: a·n (Espegaard 1972:41 Bind 1).

I det følgende uddrag taler Kristoffer og Sonja om, hvem der kommer til juleaften.

Kristoffer fortæller om nogen i familien, som ikke kommer, hvilket han ikke har noget

imod:

Uddrag 31: Hende kan jeg ikke holde ud (Optagelse 11: 6:47-‐6:58)

1 Kristoffer: det er bare træls at høre på hende Julia der hende kan jeg 2 ikke holde ud 3 Sonja: kommer hun 4 Kristoffer: nej # Julia altså # hans kærestes datter 5 Sonja: nåh 6 Kristoffer: hende kan jeg ikke holde ud 7 Sonja: hm 8 Kristoffer: hun kigger altid så ondt på mig

I uddraget ser vi endnu et eksempel på Kristoffers brug af den jyske apokope i ordet

’holde’, der udtales med erstatningslængde på l’et: hɔll̩ (Brink et al. 1991:634). I linje 2

og 6 udtaler Kristoffer ordet ’ud’ uden blødt d og uden stød på u’et, og i linje 8 udtaler

han ordet ’ondt’ uden stød på n’et, hvilket følger reglerne for stødløshed ved stemt plus

ustemt konsonant. Alle de her beskrevne træk hører altså til regional standard.


59

I det følgende eksempel spørger Kristoffer ind til, hvad Sonja lavede tidligere på dagen,

hvor hun ikke var hjemme:

Uddrag 32: Hvor var du henne i dag (Optagelse 11: 10:36-‐10:46)

1 Kristoffer: hvor var det du var henne i dag 2 Sonja: hvad # hvad siger du 3 Kristoffer: hvor var du henne i dag 4 Sonja: jeg var til fødselsdag herinde i nummer # åha 5 s:eksten femten I uddraget her udtaler Kristoffer i begge tilfælde ordet ’henne’ med apokope og

forlængelse på vokalen: hæ·n (Espegaard 1972:31 Bind 2), som det er typisk i

vendelbomålet. Samtidig udtaler han ordet ’dag’ uden stød på a’et: da, ligesom også

Sonja udtager –dag i ordet ’fødselsdag’: føsselsda (Espegaard 1972:233 Bind 1). Jysk

Ordbog angiver udtalen da som værende vendelbomål (opslagsord: dag), mens

Vendsysselsk Ordbog angiver formen daw’ (Espegaard 1972:118 Bind 1). Vendsysselsk

Ordbog angiver desuden begge former i eksempelsætningen: ’vi sov til højt op ad dagen i

dag’: wi så’w te hø’wt åp æ daw’wi i da (min fremhævning) (Ibid.). Formerne da og daw

bruges altså side om side i vendelbomålet.

5.5 Delkonklusion

Som vi har set i de mange eksempler på Kristoffers sprogbrug, anvender han flere træk

fra regional standard og vendelbomål, hvor den jyske apokope er det mest gennemførte

træk. Andre træk som han bruger, er udtale af en år-‐lyd i et ord som ’sort’, ə-‐endelse i

stedet for endelsen –et i participier, vokalforlængelse og stødmangel i ord med stemt

plus ustemt konsonant, samt i andre tilfælde, som endnu mangler en fyldestgørende

beskrivelse. Han gør desuden brug af flere forskellige træk fra vendelbomål. Kristoffers

sprog i selvoptagelserne, hvor han spiller computer med sine venner, er præget af brug

af engelsk slang og desuden blanding af engelsk og dansk. Samtidig ser vi, hvordan han

bruger engelsk til at kommentere computerspillet, mens han spiller. I selvoptagelsen fra

klasselokalet (uddrag 23), hvor Kristoffer og Malthe laver sjov med at være

sprogforsker, udviser Kristoffer en sproglig forståelse via hans stiliseringer af

’bondesprog’, og samtidig positionerer han sig selv som en, der kender dialekten over

for Malthe, idet han i to tilfælde retter dennes udtale. Kristoffer påtager sig også rollen

som dialektkender og -‐taler i familieinterviewet, hvor han udviser evne til at stave på

dialekten (uddrag 29), og i uddragene, hvor han klassificerer sig selv som ’den eneste’,


60

der taler vendelbomål i klassen, og desuden udviser kendskab til og forståelse for

dialekten (uddrag 27 og 28). I flere tilfælde er der uoverensstemmelse mellem

Kristoffers formodede dialektale udtale og den faktiske dialektale udtale, hvilket

indikerer, at Kristoffer generelt opfatter standardafvigende former som hørende til

vendelbomålet. Kristoffer har adgang til dialekten i begrænset omfang via sin far og i

nogen grad via sin bedstemor, Sonja. Kristoffers far, Carsten, taler regional standard

med østjysk intonation, men er samtidig i stand til at bruge træk fra vendelbomål og lave

stiliseringer på vendelbomål. Sonjas sprog er karakteriseret ved generel brug af træk fra

regional standard tilsat få træk fra vendelbomål. Sonja kan desuden skifte til mere

klassisk vendelbomål, hvilket hun eksempelvis viser i bedsteforælderinterviewet ved at

skifte til vendelbomål, når hun fortæller små anekdoter om sine forældre og deres

sprog. Sonja bruger dog generelt ikke dette sprog sammen med Kristoffer.

6 Mulige faktorer for sprogbrugspåvirkning

I dette afsnit giver jeg en sammenligning af Andreas og Kristoffers sprogbrug ved at

inddrage en række metasproglige beretninger fra interviewene, hvor de forholder sig til

forskellige forhold som sprog og sted, center/periferi-‐dikotomien og adgang til andre

sproglige registre. Med udgangspunkt i de metasproglige eksempler vil jeg diskutere

indflydelsen af disse ovennævnte faktorer på variationen i deres sprogbrug. Som jeg har

vist i analysen, er Andreas og Kristoffers sprogbrug præget af en blanding af træk fra

regional standard og vendelbomål samt elementer fra forskellige andre registre som

eksempelvis slang, ungdomssprog, gamersprog og engelsk. Der er mange forskellige

grunde til, at man taler forskelligt i forskellige situationer, og fra tidligere studier ved vi,

at man må inddrage en bred vifte af forhold fra den enkeltes liv for at give en

fyldestgørende forklaring på den enkeltes sproglige variation (Monka 2013; Omdal

1994). Nogle af de forhold som vi fra tidligere undersøgelser ved kan have indflydelse på

sprogbrug er eksempelvis køn (Schøning 2010), det sted man er vokset op (Monka

2013), skoleflytninger (Kristensen 1980) og så videre. I kapitlet ”De danske sprog i

Hirtshals kommune” fra Hirtshals-‐undersøgelsen opridser Jørgensen de klassiske

sociolingvistiske baggrundsvariable social status, bopæl, kommunikationsradius og

alder som nogle kendte årsager til variation i brug af træk fra regional standard og

dialekt (1983:29). I forhold til social status som faktor for sproglig variation, fandt

forskerteamet i Hirtshals-‐undersøgelsen, at der på grund af dialektsamfundets

opløsning er større sandsynlighed for dialektnær sprogbrug jo lavere social status, man


61

har, hvilket hænger sammen med, at dialektpræg grundet en kraftigt stigende social

mobilitet ”har udviklet sig til at blive karakteristisk for forholdsvis lav social status”

(Ibid. 30). I Hirtshals-‐undersøgelsen fandt forskerteamet endvidere, at bopæl som faktor

var afgørende i forhold til sprogbrugen, i og med der hørtes ganske meget dialekt i

landområderne, men næsten ingen dialekt i Hirtshals. Det forklares med, at land-‐

informanternes kommunikationsradius var mindre end by-‐informanternes. Dialekten

var altså ”sjælden blandt fiskere i Hirtshals” (Ibid. 31), eftersom deres

kommunikationsradius var bredere end landmændenes. I forhold til alder som faktor for

sprogbrugsvariation fandt man i Hirtshals-‐undersøgelsen, at mens alle unge

dialekttalende også anvendte træk fra regional standard, fandtes der endnu ”etsprogede

dialekttalende blandt midaldrende og ældre” (Ibid. 32). Dette billede har ændret sig

over de sidste godt 30 år, hvor generationen med etsprogede dialekttalende øjensynligt

er borte, og sproget hos unge, midaldrende og ældre er præget af variation mellem træk

fra regional standard og dialekt. Jørgensen beskriver endvidere, hvordan samtaleemnet,

stedet for samtalen og samtalepartneren har indflydelse på, om den enkelte bruger træk

fra regional standard eller vendelbomål i samtale med andre. En tese er, at dialekten

hører til private samtaleemner, mens regional standard bruges i forbindelse med mere

officielle emner, samt at dialekten bruges hjemme, men ikke i en butik i Hjørring og ”slet

ikke i skolen”. Dialekten bruges desuden kun i samtale med andre dialekttalende (Ibid.),

og der kan altså være mange forskellige grunde til, at man taler forskelligt i forskellige

situationer. For at brede billedet af Andreas og Kristoffers sproglige variation ud, vil jeg i

det følgende afsnit inddrage nogle interview-‐uddrag, hvor Andrea og Kristoffer

konstruerer stedstilknytning via metasproglige beretninger, samt uddrag der viser

deres personlige forhold til København og københavnsk, og desuden hvilken adgang de

har til andre sproglige registre via eksempelvis venner og interessefællesskaber.

Interview-‐uddragene er vedlagt som bilag i grov-‐udskrevet form.

6.1 Stedstilknytning

Humangeografien er kendetegnet ved en fænomenologisk tilgang til sted, hvor det at

sanse og fornemme et sted kropsligt er nødvendigt i processen med at opnå erkendelse

og erfaring. Den politiske geograf John Agnew (1987) er den første til at bruge termen

’sense of place’ til at beskrive det forhold mellem menneske og sted, hvor et sted først

bliver meningsfyldt i kraft af de subjektive og følelsesmæssige bånd, vi som mennesker

har til stedet. Humangeografen Yi-‐Fu Tuan (1990) bruger desuden begrebet ’topophilia’

om dette affektive bånd mellem mennesker og sted. I sociolingvistikken og


62

sociodialektologien er begreberne ’sense of place’ og ’topophilia’ interessante

eksempelvis i forhold til analyse af sammenhænge mellem sprogbrug, sprogforandring

og identitetskonstruktion. I artiklen Place, Globalization, and Linguistic Variation

diskuterer Barbara Johnstone den metodologiske anvendelse af stedsbegreber i

dialektologien og sociolingvistikken, og inddrager her også det humangeografiske og

senmoderne syn på ”place as meaning” (2004:67) som et vigtigt begreb for forskningen i

sprog og sted. Via begreberne ’sense of place’ og ’topophilia’ kan man altså undersøge,

hvordan mennesker tilskriver steder mening blandt andet ved at se på, hvordan man via

brug af sproglige varianter kan konstruere stedstilknytning.

6.1.1 Bindslev og Kjul

Kristoffer fortæller i interviewet med Kristine om sit nære forhold til Bindslev, hvor

hans far og bedstemor bor, og hvor han selv boede, indtil han var 7 år gammel, og nu bor

hver anden weekend, når han er hos sin far. I interviewet beskriver Kristoffer Bindslev i

modsætning til Hirtshals på en måde, hvor det er tydeligt, at han foretrækker Bindslev

frem for Hirtshals. Han beskriver Bindslev som en by, der ”er lille og stille sådan som jeg

godt vil have det”, hvorimod ”Hirtshals larmer og er stor” (Bilag 3:1). Han pointerer

desuden, at alle kender alle i Bindslev og fremhæver nogle af sommerens begivenheder,

hvor sammenholdet i byen kommer til udtryk, som eksempelvis torvemarkedet med

tombola og harmonikatræf, som Kristoffer har været med til ”lige siden jeg blev født”

(Bilag 3:1). Han fortæller desuden, at han i år har været med til at sætte arrangementet

op sammen med sin far og andre af byens borgere. Kristoffer konstruerer Bindslev som

et meningsfuldt sted via sine beskrivelser af, hvad Bindslev er og kan, samt ved at

fremhæve sit personlige forhold til og engagement i byen.

Andrea fortæller også i interviewet med Kristine om sit forhold til Kjul, hvor hun er

opvokset. Her beskriver hun Kjul og Tornby, hvor hendes mor bor, som steder med et

bedre sammenhold end Hirtshals: ”i Tornby for eksempel er sammenholdet bedre

mellem sådan hele byen og her [i Hirtshals] der er der sådan mange forskellige personer

og i og med det også er en større by så er der ikke det samme forhold som der er for

eksempel i Tornby” (Bilag 3:2). Andrea beskriver Kjul som et sted, hvor alle kender

hinanden, og hvor alle snakker med hinanden: ”i Kjul der er det mega dejligt fordi så

hver gang man cykler forbi nogen så hilser man lige og siger hej i Hjørring der hilser

man nok kun på dem man kender men det er ikke sådan at hele byen kender hinanden”

(Bilag 3:2). Andrea lægger, ligesom Kristoffer, vægt på de nære forhold, man har til


63

hinanden i et mindre lokalsamfund. Andrea opstiller Tornby i modsætning til Hirtshals

og Kjul i modsætning til Hjørring. De store byer, Hirtshals og Hjørring, er i Andreas

beskrivelse kendetegnet ved, at befolkningssammensætningen er divers, og ved at

borgerne desuden ikke kender hinanden på samme måde, som man gør i de mindre

byer. Andreas fortælling om Kjul som sted lægger altså også vægt på de nære bånd

mellem mennesker, og det er igennem denne fortælling, at hun konstruerer Kjul som et

meningsfuldt sted.

6.1.2 Sprog og sted

Kristoffer fortæller i interviewet, at han taler vendelbomål, når han er hjemme og

sammen med sin familie fra Nordjylland, samt af og til når han besøger sin familie i

Randers, dog mest for at drille sin fætter: ”man kan have det sjovt med andre folk der

ikke forstår hvad man siger” (Bilag 3:3). Han fortæller, at han nogle gange bruger ordet

’høk’, når han er sammen med familien i Randers, for ”det er der ingen andre [end folk

fra Nordjylland] der forstår” (Bilag 3:3). Kristine spørger i interviewet om, hvornår han

taler dialekt, hvortil han svarer: ”det gør jeg derhjemme så skifter min dialekt lidt” (Bilag

3:3). Når Kristine altså taler med Kristoffer om dialekt og hans måde at tale på, beskriver

han sit sprog som dialekt, og fortæller at det ’skifter lidt’, hvilket kan indikere, at han

anser sit skole-‐ og hjemmesprog for at være forskelligt. Kristoffer knytter sin sprogbrug,

som han omtaler som dialekt, sammen med sted, når han fremhæver forskellen mellem

sin familie i Nordjylland og familien i Randers. Dialekten er stedbunden i og med folk fra

Nordjylland har adgang til den, mens folk fra Østjylland ikke har. Kristoffer opstiller

altså en modsætning mellem de ’indviede’, der forstår betydningen af ordet ’høk’ og

dem, der ikke gør. Kristoffer kan altså vise sin stedstilknytning ved at bruge elementer

fra dialekten, og samtidig bruge dialekten som et værktøj til at lave sjov med dem, der

ikke kan forstå, hvad han siger.

Kristoffer udviser desuden en metasproglig bevidsthed om, hvordan sproget er

forskelligt fra sted til sted i Nordjylland. Han imiterer sproget i Hirtshals: ”herfra er de

der fiskere jeg var lige ude på hawe” (Bilag 3:4) og sætter igen Bindslev i modsætning til

Hirtshals: ”i Bindslev er vi mere dybe i det” (Bilag 3:4). På baggrund af hvad han

efterfølgende siger om dialekten i Bindslev, tolker jeg betydning af at ’være mere dyb i

det’, som at dialekten er mere ægte, eller at sprogbrugen i Bindslev er mere dialektal end

i Hirtshals. Kristoffer fortæller videre: ”i bunden af Nordjylland er det mere midtjysk

heroppe i toppen er det bare ren nordjysk i Bindslev taler folk vendelbomål i Hirtshals

har folk deres egen dialekt” (Bilag 3:4). Om sproget i Hjørring, siger han: ”de er mere


64

neutrale de har ikke deres egen” (Bilag 3:4), og om sproget i Frederikshavn, siger han, at

”det er det samme som Hjørring” (Bilag 3:4). Kristoffer karakteriserer sproget i de

større byer som ’neutralt’ og sproget i bunden af Nordjylland som ’midtjysk’ i

modsætning til ’ren nordjysk’, som tales i toppen af Nordjylland. Jo længere væk fra det,

han kender, jo mindre nordjysk er sproget altså i Kristoffers optik, og jo større by, jo

mindre dialektalt tales der også. Kristoffer karakteriserer sproget i Bindslev som

’vendelbomål’ og ’mere dybt’, og sætter dermed sit eget og familiens sprog i centrum for

hvad, der er ”rigtig” dialektal sprogbrug.

Kristoffer betegner i interviewet sig selv som en ’typisk Bindslev-‐borger’ og

uddyber: ”jeg er ikke sådan fiskeragtig på nogen måde hvis jeg skulle vælge mellem at

være fisker eller køre rundt i traktor så ville det nok være traktor ligesom de gør i

Bejslev” (Bilag 3:5). Kristoffer konstruerer i sine metasproglige beretninger sig selv som

dialekttaler ved at fremhæve sin nære tilknytning til Bindslev og ved at beskrive

Bindslev, som et sted, hvor alle taler vendelbomål. Kristoffer bygger altså en fortælling

op om lokalt tilhørsforhold og dertilhørende dialektbrug, men gør dette via en

begrænset og konstrueret fremhævning af enkelte træk fra vendelbomål. I forhold til

dette er det altså interessant, at Kristoffers idé om hvordan han taler ikke stemmer

overens med hans faktiske sprogbrug, idet han jo bruger ganske få træk fra

vendelbomålet i sin sprogbrug. I analyseeksemplet, hvor Carsten og Kristoffer taler om

brugen af dialekt i skolen (uddrag 26), godkender Carsten desuden Kristoffers udsagn

om, at han er den eneste i skolen, der taler vendelbomål. Kristoffer har altså en familie,

der støtter op om hans selvfremstilling som værende dialekttalende, hvilket desuden

vidner om familiens generelt positive indstilling til dialekten. Det kan altså godt betale

sig for Kristoffer at hævde brugen af dialekten, hvilket i et kønsperspektiv ofte er

tilfældet for drenge frem for piger (Schøning 2010).

Hvor Andrea taler i positive vendinger om Kjul som sted, identificerer hun sig ikke med

det lokale sprog på samme måde, som Kristoffer gør. I stedet fortæller hun, at hun synes

nordjysk lyder både grimt og bondeagtigt: ”men jeg synes også når man hører nogen i

TV hvis der er nogen der bliver interviewet i TV fra Nordjylland så synes jeg det lyder

grimt så tænker jeg sådan sådan der snakker jeg ikke men det gør vi jo”. Pia spørger

herefter ind til, hvorfor hun synes, det lyder grimt, hvortil hun svarer: ”jeg synes bare

det lyder mega bondeagtigt {griner}” (Bilag 3:6). Hvor Kristoffer altså opstiller det

bondeagtige (at køre på traktor) som noget positivt og attråværdigt i forhold til at være

fisker, knytter Andrea negative konnotationer til det bondeagtige. Hun synes, det lyder


65

’grimt’ og associerer ikke sig selv med den type, der taler ’bondeagtigt’, selvom hun godt

ved, hun lyder ligesom nordjyderne på TV. Det er interessant, at dette forhold øjensynlig

ikke påvirker hendes sprogbrug som vist i analyserne (Uddrag 1, 3, 4, 7, 10, 11, 12).

Andrea bruger selv adskillige træk fra regional standard, selvom hun tillægger denne

sprogbrug negative betydninger, når hun hører den på TV. Det er endvidere interessant,

at hvor Kristoffers metasproglige betragtninger angår vendelbomålet, så angår Andreas

metasproglige betragtninger den regionale standard. Andrea er altså ikke i samme grad

opmærksom på dialekten, som Kristoffer er, og i modsætning til Kristoffer distancerer

hun sig fra den lokale sprogbrug. Som Malene Monka viser i sin ph.d.-‐afhandling om sted

og sprogforandring (2013), spiller holdning til og bevidsthed om dialekten en rolle i

forhold til sprogforandring. Andrea minder i denne henseende om Monkas kvindelige

informanter fra Vinderup, som udviste en lav metasproglig bevidsthed og desuden

havde negative holdninger til dialekten. Konsekvensen af dette var, at kvinderne lavede

en sprogforandring væk fra dialekten i retning af standarddansk og i øvrigt ikke

videregav dialekten til deres børn.

6.2 Center/periferi

Sari Pietikäinen og Helen Kelly-‐Holmes introducerer i bogen Multilingualism and the

Periphery center/periferi-‐dikotomien som en gængs metafor, der bruges til at beskrive

og forklare den ulige distribution af magt i forhold til økonomi, samfund og

statsdannelse (2013:3). Hvor et center er defineret ved fremgang, urbanitet og politisk

og økonomisk magt, så defineres periferien som det marginale, som centrets

modsætning og som udkanten (Ibid.). Men disse forhold kan grundet globaliseringen

ikke længere anses for at være stabile som tidligere, og cirkulationen af resurser,

herunder også sproglige resurser, skal derimod ses som flydende og ’translokale’

(Appadurai 1996; Pennycook 2007) diskursive konstruktioner og ikke som stabile

entiteter (Pietikäinen & Kelly-‐Holmes 2013:4). På denne måde har eleverne i Hirtshals

adgang til flere forskellige sproglige resurser, som de kan orientere sig imod. I forhold til

sprogforandring i Danmark er København center for den generelle sprogforandring,

mens periferien i nogle tilfælde kan fungere som sprogligt center på individniveau.

Bindslev lader til at fungere som sprogligt normcenter for Kristoffers

identitetskonstruktion. Både Andrea og Kristoffer er dog opmærksomme på København

som værende det økonomiske og kulturelle magtcenter i landet, og i deres

metasproglige betragtninger bliver København og københavneren ofte brugt som

modsætning eller sammenligningsgenstand.


66

6.2.1 Situeret sprogbrug

I forældreinterviewet med Andrea og hendes familie gør Andrea opmærksom på, at

David fra klassen ”skiftede sådan hen i sådan københavnsk-‐sjællandsk-‐agtigt” (Bilag

3:7), da de havde oplæsning i klassen, og han skulle læse højt. Kristine svarer, at hun

lagde mærke til, at flere i klassen lød mere ’rigsdanske’ under oplæsningen end normalt,

hvortil Andrea svarer: ”ja men det er ligesom også i videoer og sådan noget hvis man

skal noget andet end bare sådan snakke normalt så er det som om man sådan

automatisk ændrer stemmen fordi det er dumt at snakke som vi snakker bare sådan

her” (Bilag 3:7). Kristine spørger derefter ind til, om det også ville gælde i en

eksamenssituation, hvortil Andrea svarer: ”ja så tror jeg også man ville ændre det sådan

ikke sådan meget men bare en lille smule måske” (Bilag 3:7). Andrea lægger altså

mærke til, at David ændrer sit sprog under oplæsningen, hvilket vidner om en sproglig

bevidsthed hos Andrea. Hun fortæller herefter, hvordan man i visse situationer

’automatisk ændrer stemmen’, hvis ’man skal noget andet end bare snakke normalt’.

Andrea er altså yderligere opmærksom på, at forskellige måder at snakke på bruges i

forskellige situationer. Grunden til, at man ’ændrer stemmen’, er ifølge hende, at ’det er

dumt at snakke som vi snakker’. Andrea tillægger altså det lokalt prægede sprog den

negative værdi, at det lyder dumt. Hendes holdning ligner dermed det forhold, vi så

beskrevet hos Jørgensen, at lokalfarvet sprogbrug kun kan bruges som hjemmesprog og

ikke som skolesprog. Hvor Jørgensen her beskrev brugen af dialekt, gælder det i

Andreas tilfælde for brugen af regional standard. Det er endnu engang værd at

bemærke, hvordan de metasproglige betragtninger står i opposition til den faktiske

sprogbrug. Hvor Kristoffer hævder en dialektbrug, som han kun har på et yderst

begrænset niveau, så hævder Andrea, at der er sammenhænge, hvor nordjysk ikke kan

bruges, selvom hendes faktiske sprogbrug viser noget andet, nemlig at hun rent faktisk

bruger træk fra regional standard i alle optagesituationer. Ifølge Andrea virker de lokale,

sproglige særpræg imidlertid forkerte i visse offentlige, institutionelle eller formelle

sammenhænge, i og med de for Andrea konnoterer dumhed, hvilket indebærer, at hun

synes det lyder grimt eller virker bondeagtigt (Bilag 3:6 og 3:7). Andrea åbner desuden

op for, at man kunne overveje bevidst at ændre sit sprog i en eksamenssituation, for at

lyde klogere. Hun rammer her præcist ned i William Labovs attention to speech-‐

hypotese (1984:29), der siger, at jo mere formel en samtalesituation er, jo mere

opmærksom er man på sin sprogbrug, hvilket derefter kan medføre en øget brug af

standardvarianter. En oplæsnings-‐ eller eksamenssituation i skolen vil altså derfor være

situationer, hvor det kunne tænkes, at elevernes sprog nærmede sig standarddansk i


67

højere grad end andre, mindre formelle situationer. Der findes desværre ikke optagelser

med Andrea, som kan ses som værende mere formelle, men hendes betragtninger i

forhold til dette emne er værd at lægge mærke til. Det kunne være interessant at

sammenligne Andreas sprog i selvoptagelser med hendes sprog i en eksamenssituation

eller lignende, for at se om hun i disse tilfælde ændrer sprogbrug. I forhold til attention

to speech-‐hypotesen skal det i øvrigt fremhæves, at man sjældent er bevidst om, hvordan

man rent faktisk taler. Andrea taler dermed også regional standard i skolen, selvom

standardsprog generelt er opskrevet her, og på trods af hun selv synes, det lyder dumt,

og Kristoffer taler regional standard med få og sjældent forekommende træk fra

vendelbomål, mens han samtidig anser sig selv for at være dialekttalende.

6.2.2 Om at lave sjov med nordjysk og københavnsk

I familieinterviewet fortæller Andrea om, hvordan hun og veninderne laver sjov både

med det nordjyske og det københavnske, når de snakker sammen enten i 1D-‐banden

eller i Slay-‐gruppen. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun sammen med 1D-‐banden

”tit [snakker] københavnsk bare sådan for sjov-‐agtig” (Bilag 3:8), og hvordan hun

sammen med Slay-‐gruppen laver sjov med ”Nordjylland og så Sjælland […] fordi det er

dem der sådan [er] længst fra hinanden” (Bilag 3:8). Analyserne peger på, at Andrea i

høj grad er opmærksom på nogle sproglige forskelle mellem nordjysk og københavnsk, i

og med hun snakker københavnsk ’for sjov-‐agtig’, hvilket blandt andet lader til at være

foranlediget af hendes venskab med pigerne fra københavnsområdet. Hun fortæller, at

de oftest laver sjov med Nordjylland over for Sjælland, fordi det er dem, der er længst fra

hinanden, men om hun mener geografisk, sprogligt eller mentalt, er ikke til at afgøre.

I interviewet med Kristoffer udviser han også en opmærksomhed over for nogle

forskelle mellem nordjysk og københavnsk. Han fortæller, at han ”sagtens [kan] høre

forskel på nordjyder og københavnere” (Bilag 3:9). Herefter fortæller han om en

oplevelse fra deres københavnertur i 8. klasse, hvor de ved Storkespringvandet hørte en

københavner omtale dem som ”de jyder der” (Bilag 3:9), hvilket han imiterer med

københavnsk intonation. Kristoffer fortæller videre: ”jeg blev så sur og havde lyst til at

råbe efter hende at hun ikke skulle sige sådan der altså jeg ved godt Jylland og

København er i krig men det gjorde mig rigtig sur” (Bilag 3:9). Kristoffers forhold til det

københavnske i forhold til det nordjyske er tydeligvis anderledes end Andreas. Hvor

Andrea og veninderne snakker københavnsk for sjov, så er Kristoffer afvisende over for

det københavnske. Kristoffer bruger i højere grad københavnsk intonation til at gøre nar

ad end til at lave sjov med. Kristoffer bliver provokeret af københavnerens


68

generalisering af ham og hans klassekammerater som ’de jyder der’, og henviser

derefter til at ’Jylland og København er i krig’. Denne kommentar vidner ligeledes om

Kristoffers negative holdning mod landets center, som i hans optik, er jydernes

modstander.

6.2.3 Holdninger til København

Som vist oven for har Andrea og Kristoffer øjensynligt vidt forskellige holdninger til det

københavnske. I et center/periferi-‐perspektiv spørger Kristine i interviewene ind til

Andreas og Kristoffers planer for fremtiden og herunder muligheden for at ville flytte til

København. Andrea bringer selv København op efter Kristine spørger, hvor hun gerne

vil bo i fremtiden: ”mine fremtidsdrømme sådan lige nu det er at komme til at bo i

København altså jeg synes bare sådan kulturen derhenne det er fedt også det der med at

vi har boet på Christiania det er bare sygt fedt og så man lige kan gå på Strøget jeg synes

det er en smuk by og der sker hele tiden noget enten så vil jeg altså det er svært at få et

hus på Christiania så enten vil jeg gerne bo i hus på Christiania eller i et arkitekttegnet

hus” (Bilag 3:10). Andrea udviser her en mental mobilitet, idet hun drømmer om og kan

forestille sig at bo i København. Mental mobilitet ”omhandler forskellen mellem at være

et sted rent fysisk og at være mentalt tilknyttet til stedet” (Monka 2013:26). Man kan

eksempelvis udvise mental mobilitet ved at fremhæve positive aspekter ved eller føle

tilknytning til et andet sted, end der hvor man bor (Ibid.). Andrea fremhæver forskellige

forhold ved København, som hun godt kan lide, såsom kulturen, at gå på Strøget og det,

at der hele tiden sker noget. Samtidig henviser hun til sine tidligere oplevelser med at bo

på Christiania i sommerferierne og fortæller, at hun synes, det er en smuk by. Men hvor

Andrea ser København som en by med muligheder, og som et sted hun gerne vil bo, har

Kristoffer ingen ambitioner om overhovedet at flytte uden for Vendsyssel. Kristine

spørger Kristoffer direkte i interviewet: ”hvad så med at bo i København”, hvortil han

svarer: ”glem det jeg gider bare ikke bo i sådan en stor by i det hele taget ikke Århus ikke

Randers ikke Aalborg ikke noget som helst som jeg siger jeg vil hellere bo i Bindslev

hvor der er lille og stille” (Bilag 3:11). Kristoffer gør igen opmærksom på det forhold, at

han drømmer om at bo i Bindslev. Ved at være afvisende over for at flytte til nogen af de

større byer i landet, bliver det klart, at Kristoffer er mindre mentalt mobil end Andrea,

eller at han i hvert fald ønsker at fremstille sig selv som værende lokalt tilknyttet.

6.3 Adgang til sproglige registre

Blommaert beskriver i bogen A critical sociolinguistics of globalization globaliseringen

som: ”the intensified flows of capital, goods, people, images and discourses around the


69

globe, driven by technological innovations mainly in the field of new media and

information and communication technology, and resulting in new patterns of global

activity, community organization and culture” (2010:13). Disse ’flows’ af resurser, som

Blommaert beskriver, er årsagen til, at de unge mennesker i Hirtshals har adgang til ’den

globale verden’ på lige fod med unge mennesker i København, i den forstand at de 15-‐

årige i både Hirtshals og København via TV, internettet og sociale medier er en del af

samme globale ungdomskultur. Livet som ung i periferien er altså i nogen grad

urbaniseret på den måde, at de unge mennesker ’møder’ og kommunikerer med mange

mennesker hver dag; både med deres venner fra skolen og byen, men også med deres

venner i København eller andre steder i verden. Brit Mæhlum bruger i kapitlet

”Language and social spaces” (2010) termen ’rurbanisering’, der er opfundet af den

norske sociolog Andreas Hompland, til at beskrive den specielle syntese, der sker

mellem det rurale og urbane i forlængelse af globaliseringen. Rurbanisering er altså en

term, der beskriver urbaniseringen af livsstils-‐, handels-‐ og forbrugsmønstre uden den

samtidige opståen af byer. I denne henseende kan termen bruges i beskrivelsen af

forholdene i Hirtshals, hvor eksempelvis de kulturelle og handelsmæssige muligheder er

begrænsede: Man skal eksempelvis til Hjørring for at gå i biografen, i teatret, til koncert,

eller for at handle specialvarer eller beklædning, samt for at gå på borgerservice. Men på

samme tid har de unge mennesker mulighed for at skabe og opretholde sociale

relationer til folk andre steder i landet eller i verden uden at skulle forlade Hirtshals, idet

man kan sidde hjemme på værelset og mødes ansigt til ansigt med sine venner via

eksempelvis Skype eller Facetime.

6.3.1 Gaming og sociale medier

Kristoffer fortæller i interviewet om sin interesse for gaming, og om hvordan han spiller

sammen med sine venner. Han fortæller, hvordan han både sammen med venner fra

klassen og venner fra udlandet ”spiller over Skype” (Bilag 3:12): ”for eksempel i Counter

Strike som jeg er meget hooked på lige nu der snakker vi om hvad der sker i spillet”

(Bilag 3:12). Drengene fra klassen har et fællesskab om gaming, men for Kristoffers

vedkommende er gaming også en måde at få kontakt til fremmede på: ”jeg snakker også

rigtig meget med folk fra andre lande om hvordan det går i skolen og om ens hverdagsliv

jeg skriver med en pige fra Canada mest på Kik (chatprogram)” (Bilag 3:13). Kristoffer

fortæller, at han ikke bare har venner i andre lande, som han snakker med via

computerspil, Skype eller chat, men at han også har haft en ’gamerkæreste’, og om hvad

man laver sammen, når man er gamerkærester: ”man spiller sammen og kan være gift


70

og bo sammen i et spil man kan lave en in-‐game-‐chat med privat kanal og så snakker

man sammen over mikrofon” (Bilag 3:14). Kristoffer er altså i høj grad i kontakt med en

kulturel, social og sproglig verden af muligheder via sin interesse for gaming. Barbara

Johnstone beskriver i artiklen ”Indexing the local” (2010), hvordan den økonomiske og

kulturelle globalisering og den dertil knyttede øgede sociale og geografiske mobilitet

resulterer i to modsatrettede tendenser: På den ene side medfører den øgede mobilitet

og dermed også den øgede dialektkontakt en øget dialektnivellering og standardisering,

og på den anden side medfører den øgede dialektkontakt også en øget bevidsthed om og

opmærksomhed på dialekt, der kan have en dialektbevarende effekt (Johnstone

2010:391). For Kristoffers vedkommende er det tydeligt, at hans adgang til sproglige

resurser herunder i særdeleshed engelsk, påvirker hans engelske sprogkundskab.

Samtidig er der noget der tyder på, at Johnstones observation af, at øget dialektkontakt

kan resultere i dialektbevaring, også gør sig gældende i Kristoffers tilfælde, idet han

eksempelvis via sin familie i Randers, som ikke forstår vendelbomål, bliver opmærksom

på de sproglige forskelle mellem dialekterne (Bilag 3:3). Ved at kunne bruge

vendelbomål til at lave sjov med sin fætter kan det tænkes, at dialektkyndigheden bliver

vigtig for Kristoffer.

Andrea fortæller også om sine internetvaner i interviewet, og om hvilke apps hun

bruger på telefonen: ”jeg skriver meget i Messenger der og skifter imellem Snapchat

Facebook Instagram” (Bilag 3:15). Hun fortæller, hvad hun bruger nogle af de forskellige

apps til: ”Instagram bruger jeg bare til at kigge billeder jeg lægger ikke selv billeder op

altså jeg følger kun mine venner og så One Direction og så er der også nogle sådan

inspirations-‐Instagram som jeg følger der er også en app der hedder Ask.fm hvor man

kan stille anonyme spørgsmål til folk jeg får ikke selv spørgsmål jeg læser bare Snapchat

bruger jeg bare til at sende grimme billeder til William og Kasper fra A” (Bilag 3:15).

Hvor Kristoffer blandt andet bruger internettet til at komme i kontakt med folk fra

andre lande, bruger Andrea i høj grad de sociale medier til at dyrke de venskaber, hun i

forvejen har. Andrea snakker altså med folk, hun allerede kender, men følger samtidig

folk på Instagram og Ask.fm, som hun ikke kender eller har mødt. De venner, som

Andrea allerede kender, inkluderer dog også hendes veninder i Slay-‐gruppen, som hun

tidligere har fået kontakt med via en Facebook-‐gruppe. Via veninderne i Slay-‐gruppen,

som kommer fra flere forskellige steder i landet, herunder også københavnsområdet, er

Andrea udsat for en mere kontinuerlig sprogpåvirkning fra københavnsk end Kristoffer

er. Hvor Andreas internetbrug er centreret om udbuddet af sociale medier, centrerer

Kristoffers internetbrug sig om gaming, og i det omfang han er på sociale medier som


71

Facebook, Youtube og Twitter, så er det for at følge andre gamere og for generelt at følge

med i, hvad der sker i gamerverdenen. Samtidig er Andrea og Kristoffer som unge

mennesker med adgang til internet, TV, m.m. jævnligt udsat for en københavnsk eller

standarddansk sprogpåvirkning. I forhold til internetvaner og brug af sociale medier

orienterer Andrea og Kristoffer sig forskelligt. I denne henseende påvirkes de dermed

også på forskellig vis af andre sproglige resurser end vendelbomål og regional standard.

7 Konklusion

Min indledende undren i forhold til Andreas og Kristoffers sprogbrug gik på, om der

kunne tænkes at være en situationsbestemt variation i deres brug af træk fra regional

standard samt i deres brug af træk fra andre registre. Med udgangspunkt i tidligere

undersøgelser havde jeg en hypotese om, at eleverne ville variere brugen af træk fra

regional standard i forskellige sociale kontekster. Jeg havde ligeledes en formodning om,

at elevernes eventuelle brug af træk fra vendelbomål højst sandsynligt ville kunne findes

i samtale med bedsteforældrene, samt at elevernes eventuelle brug af træk fra andre

registre især ville være at finde i samtale med jævnaldrende venner.

Jeg havde dermed et ønske om at: beskrive og analysere de to niendeklasseelever

Andrea og Kristoffers sprogbrug i forskellige sociale kontekster med henblik på at

klarlægge en eventuel inter-‐ og intrapersonel sproglig variation i elevernes brug af træk

fra regional standard, samt en eventuel variation i elevernes brug af træk fra vendelbomål

eller andre registre, samt at sammenligne elevernes sprogbrug og diskutere nogle mulige

faktorer for sprogbrugspåvirkning med udgangspunkt i elevernes metasproglige

beretninger om sprog og sted, center/periferi-‐dikotomien og adgang til andre sproglige

registre.

Siden Hirtshals-‐undersøgelsen i starten af 1980’erne er der ikke foretaget nogen større

studier af sproget i Vendsyssel. Denne undersøgelse, sammen med de fremtidige

analyser af periferiprojektets data, bidrager derfor med vigtig forskning i et klassisk

dialektområde, der er i sproglig udvikling. Hvor dialekten i Vendsyssel er velbeskrevet i

flere studier som J. M. Jensens Et vendelbomåls lyd-‐ og formlære og Arne Espegaards

Vendsysselsk Ordbog, mangler der endnu en udtømmende beskrivelse af de regionale

standardtræk, som høres i Vendsyssel. Denne undersøgelse bidrager med en

trækbeskrivelse af de regionale træk, som Andrea og Kristoffer anvender i deres

sprogbrug, samt en beskrivelse af de dialektale træk, som bruges af elevernes


72

bedsteforældre og i begrænset omfang af eleverne. Beskrivelserne bygger videre på

tidligere beskrivelser, herunder især Jens Normann Jørgensens beskrivelse af de træk

fra vendelbomål og regional standard, som hørtes anvendt i Hirtshals og omegn i starten

af 1980’erne. Min dialektbeskrivelse omfatter færre træk end Jørgensens, eftersom den

bygger på Andreas bedstemor Ellens sprog, og hun ikke anvender alle klassiske træk fra

vendelbomålet. Ellens sprog er karakteriseret ved en frekvent brug af træk fra

vendelbomål men samtidig også ved en hyppig brug af træk fra regional standard. I

forhold til Ellens dialektbrug kan det konkluderes, at graden af dialekt er udtyndet i

forhold til Jørgensens beskrivelse af, at der endnu fandtes etsprogede dialekttalere i

Hirtshals i 1983. I beskrivelsen af de dialektale træk er det interessant at se, hvilke træk

der består. Her må man lægge mærke til, at nogle af de træk, der kendes fra

vendelbomålet, også anvendes i det regionale standardsprog. Det drejer sig eksempelvis

om udtalen af endelsen –et i participier, adjektiver og så videre, lydforlængelse ved

apokope og om nogle stødforhold, som eksempelvis mangel på stød ved stemt plus

ustemt konsonant.

Min beskrivelse af de typiske træk fra regional standard er baseret på Andreas og

Kristoffers sprogbrug. Her er størstedelen af de træk, som Jørgensen beskriver,

inkluderet i min beskrivelse. Elevernes brug af træk fra regional standard er

kendetegnet ved en højfrekvent brug af jysk apokope med erstatningslængde på

konsonanten, samt en hyppig brug af træk som eksempelvis år-‐lyd i ord som ’sort’ og

’fjorten’, ə-‐udtale ved endelsen –et, vokalafvigelser, vokalforlængelser, samt en

underfundig mangel på stød i forskellige sammenhænge, der går ud over de tidligere

beskrevne stødforhold, og muligvis er et nyt regionaltræk under udvikling.

Flere af de træk som eleverne bruger, har en større geografisk udbredelse og

bruges således flere steder i Jylland. Dette gælder eksempelvis for jysk apokope og år-‐

udtalen i stedet for –or. Samtidig indeholder min trækbeskrivelse nogle træk med en

mere snæver udbredelse, som eksempelvis ə-‐udtalen ved endelsen –et, og den hidtil

ubeskrevne mangel på stød i ord, der har stødbasis i standarddansk.

I mine analyser af Andreas sprogbrug viser jeg, at hendes sprog især er præget af

brug af træk fra regional standard, herunder især jysk apokope og mangel på stød. I

gruppeoptagelsen høres en frekvent mangel på stød, både i ord med stemt plus ustemt

konsonant, hvor stødmanglen er forventelig, men også i andre former hvor stødmanglen

ikke er forventelig. Andrea er via sine venindegrupper 1D-‐banden og især via Slay-‐

gruppen orienteret mod et københavnsk ungdomssprog, hvilket bliver tydeligt gennem

Andreas stiliseringer af københavnsk og hendes brug af ungdomssproglige markører


73

som ordene ’goals’ og ’spurgt’. Andreas sproglige opmærksomhed gælder ikke kun i

forhold til det københavnske, men også i forhold til de lokale sproglige træk som Andrea

og hendes familie bruger. Dette ses i familieinterviewet, hvor hun og familien taler om

udtalen af ordene ’otte’ og ’oppe’ og fortæller, at de ’glemmer endelserne’, når de

snakker. Andreas brug af træk fra vendelbomål begrænser sig til brugen af nogle

enkeltord som ’hund’ og ’bette’, men via selvoptagelsen med Andrea og hendes

bedstemor Ellen bliver det tydeligt, at Andrea forstår vendelbomål, samt at hun hører

det ofte, i og med hun jævnligt besøger Ellen.

I mine analyser af Kristoffers sprogbrug viser jeg, at han ligesom Andrea anvender

flere træk fra regional standard, hvor især brugen af jysk apokope, år-‐udtale i stedet for

–or, stødmangel med videre er frekvent. Via sin interesse for gaming er Kristoffer dagligt

i kontakt med engelsk, hvilket høres tydeligt i hans sprog, der især, når han er sammen

men sine ’gamervenner’, er præget af brug af engelsk slang, samt en blanding af engelsk

og dansk. Kristoffer er sprogligt interesseret, hvilket kommer til udtryk i hans

engelskkundskaber, der trænes dagligt via hans interesse for gaming, og hvorigennem

han er i kontakt med andre gamere rundt om i verden, med hvem han taler engelsk. At

han er sprogligt interesseret ses desuden i hans interesse for den lokale dialekt; han er

nemlig i høj grad opmærksom på det lokale sprog, som tales i Vendsyssel. Via flere

uddrag hvor Kristoffer positionerer sig som dialektkyndig og dialekttalende, bliver det

tydeligt, at Kristoffer har en stor viden om vendelbomål, samt at dialektbrugen har høj

status i Kristoffers familie. Kristoffers sprog er på denne måde præget af en blanding af

træk fra regional standard og vendelbomål, hvor det også i nogle tilfælde bliver tydeligt,

at Kristoffer ikke fuldt ud behersker dialekten, men at han tenderer til at opfatte jyske,

standardafvigende former som hørende til registret vendelbomål. I modsætning til

Andreas bedstemor Ellen, taler Kristoffers bedstemor Sonja ikke vendelbomål, når hun

er sammen med Kristoffer. Til gengæld bruger Kristoffer flere træk fra vendelbomål, når

han er sammen med Sonja, end når han er hjemme eller i skolen. Sonjas sprog er i høj

grad præget af træk fra regional standard tilsat enkelte træk fra vendelbomålet som

eksempelvis udtalen af h’et i ordet ’hjem’.

Via analyseeksemplerne af Andreas og Kristoffers sprogbrug har jeg vist, hvordan

de orienterer sig sprogligt på forskellig vis. Det er desuden blevet tydeliggjort, at

eleverne har adgang til dialekt i forskellig grad, samt at deres sociale

interessefællesskaber påvirker deres sprogbrug på hver sin måde.

I mit diskussionsafsnit har jeg sammenlignet elevernes sprogbrug og med

udgangspunkt i elevernes metasproglige beretninger om sprog og sted, center/periferi-‐


74

dikotomien og adgang til andre sproglige registre diskuteret disse faktorers påvirkning

af elevernes sprogbrug.

Begge elever fortæller i interviewene om deres forhold til sted og lokalt

tilhørsforhold. Ud fra Kristoffers metasproglige beretninger om sted bliver det tydeligt,

at Kristoffer er meget lokalt orienteret og drømmer om at blive boende i Bindslev. Via

sine fortællinger om flere lokale steder koder Kristoffer sprog og sted sammen. Han

positionerer samtidig sig selv som dialekttaler, og viser på denne måde, at han gerne vil

høre til den gruppe af folk, der kan tale dialekt, hvilket samtidig godtages og påskønnes

af Kristoffers familie. Dialekten lader altså til at have høj status for Kristoffer og hans

familie, hvilket kan være en medvirkende faktor til, at Kristoffer hævder brugen af træk

fra vendelbomål. Som jeg har vist i analyserne bruger Kristoffer i enkelte tilfælde nogle

træk fra vendelbomål. Disse forekommer ved stiliseringer, når der tales om dialekt og i

selvoptagelsen med Kristoffer og hans bedstemor. Analyserne anskueliggør dermed

også den kløft, der er mellem Kristoffers hævdede og faktiske dialektbrug, idet han

sjældent og kun i bestemte situationer gør brug af træk fra vendelbomål.

Hvor Kristoffer har positive konnotationer til dialektbrugen, så ser dette billede

anderledes ud i Andreas familie. Her laver de sjov med nordjysk og vendelbomål, og

synes desuden, det lyder grimt og dumt, når de hører og ser en nordjyde i TV. I

modsætning til Kristoffer udviser Andrea i højere grad en mental mobilitet, idet hun er

orienteret mod København, hvor hun drømmer om at bo i fremtiden. Men selvom

Andrea på denne måde udviser mental mobilitet, bruger hun alligevel flere træk fra

regional standard i sin sprogbrug, og hun ændrer desuden ikke udtale i selvoptagelsen,

hvor hun taler med sin veninde i Søllerød via Skype. Dette kan tyde på, at flere af de træk

fra regional standard, som både Andrea og Kristoffer bruger, er transportable træk, som

dermed også ville kunne bruges i København uden der opstår forståelsesvanskeligheder.

Dette kan ikke tænkes at være tilfældet for de træk fra vendelbomål, som Andrea og

Kristoffer i enkelte tilfælde bruger, og som Kristoffer fortæller, at end ikke hans familie i

Randers kan forstå.

Andreas og Kristoffers sprogbrug er desuden påvirket af deres interesser og adfærd

på internettet og sociale medier. Hvor Andrea bruger meget tid på de sociale medier

med at tale og skrive med venner og veninder, så bruger Kristoffer meget tid på sin

interesse for gaming. Via sin interesse for gaming kommer Kristoffer i kontakt med folk

rundt om i verden, som han spiller og taler med via Skype. Kristoffer er på denne måde

jævnligt i kontakt med venner, med hvem han kommunikerer på engelsk, mens Andrea

jævnligt er i kontakt med sine veninder i København, hvorigennem hun er udsat for en


75

kontinuerlig sprogpåvirkning fra københavnsk. Begge elever er dog som unge

mennesker med adgang til internet og TV udsat for en kontinuerlig sprogpåvirkning fra

københavnsk eller standarddansk, men påvirkningen kan tænkes at være højere på

Andrea, idet hun orienterer sig socialt mod København, hvorimod Kristoffer lægger

afstand til det københavnske.

7.1 Perspektivering

Som sagt har jeg i denne undersøgelse behandlet en brøkdel af det indsamlede materiale

i periferiprojektet, og det bliver derfor spændende at følge de fremtidige undersøgelser

med udgangspunkt i det store materiale.

Jeg har i denne undersøgelse ikke haft fokus på elevernes køn som faktor for

forskellig sprogbrug. At kvinder i tidligere undersøgelser er beskrevet som mere

tilbøjelige end mænd til at aflægge sig dialektale træk til fordel for regionale træk , samt

at dialektale træk i tidligere undersøgelser er blevet knyttet sammen med maskuline

værdier kunne være et interessepunkt for fremtidige undersøgelser, med henblik på at

afgøre, om der er fremtrædende forskelle kønnene imellem i forhold til brug af

regionale, dialektale og standarddanske træk.

Det kunne endvidere være interessant at dykke dybere ned i undersøgelsen af

elevernes sprogbrug i forhold til mental mobilitet. Om Andrea eksempelvis bruger nogle

regionale træk på forskellig vis, når hun taler med folk, der er orientereret mod at blive i

Vendsyssel i forhold til når hun taler med folk, der er orienteret væk fra Vendsyssel, vil

kræve flere analyser af Andreas sprogbrug samt sammenligning med flere informanter.

Som tidligere nævnt ville en undersøgelse af kodeskift i en eksamenssituation eller i

andre formelle situationer, herunder også videooptagelser der er rettet mod et bredt

publikum som eksempelvis Youtube-‐videoer eller andre videosekvenser, som lægges på

sociale medier, være interessant i forhold til hvad Andrea fortæller om, at man kan

skifte kode, hvis man ’skal noget andet’.

Samlet set bliver det interessant at se kvantitative analyser af elevernes sprogbrug

og dermed få afdækket hvilke træk, træk der anvendes hyppigst samt anskueliggjort de

variationistiske forskelle eleverne imellem. Her skal det samtidig blive interessant at se

en dybdegående undersøgelse af sprogforandring og dialektnivellering igennem tre

generationer i de tilfælde, hvor vi har optagelser med elever, hvis forældre og

bedsteforældre også er opvokset i Vendsyssel.

Hvor sociolingvistikken har haft hovedstadens sprogbrug som det primære

undersøgelsesområde, vil det i kontrast hertil være interessant i fremtiden at undersøge


76

sprogbrugen i de større regionale byer i Danmark: I forhold til beskrivelsen af de

regionale standardtræk, som er karakteristiske i forskellige områder i Jylland, ville det

være nyttigt og yderst interessant med en fremtidig undersøgelse af by-‐sproget i de

større jyske byer. Her kunne man undersøge, hvilke træk der kendetegner de forskellige

by-‐sprog, samt på hvilken måde by-‐sprogene ligner og adskiller sig fra hinanden, eller

man kunne tænke sig en større undersøgelse af de intonationsmæssige forskelle i jysk

regional standard, som skulle kaste lys over, hvilke eksakte lydforskelle, der er

udslagsgivende for, at man kan høre forskel på forskellige regionale udtaler.


77

Litteraturliste

Adler, Patricia A. & Peter Adler. 1994. “Observational Techniques.” in Handbook of

Qualitative Research, edited by N. K. Denzin and Y. S. Lincoln. London: Sage

Publications. Pp 377–92.

Agnew, John. 1987. Place and Politics: The Geographical Mediation of State and Society.

Boston: Allen & Unwin.

Appadurai, Arjun. 1996. Modernity at Large: Cultural Dimensions of Globalization.

Minneapolis: University of Minnesota Press.

Bengtson, Kim. 1981. “Yngre Regionaldansk. En Kvantificerende, Sociofonetisk Analyse

Af Sprogbrugsvariationen I Øster Hanherred.” Danske Folkemål (27). Pp 25–81.

Bennike, Valdemar & Marius Kristensen. 1898-‐1912. Kort over de Danske Folkemål Med

Forklaringer. København: Gyldendal.

Blommaert, Jan. 2010. “A Critical Sociolinguistics of Globalization.” in The

Sociolinguistics of Globalization. Cambridge: Cambridge University Press. Pp. 1–27.

Borup, Tobias Cadin & Ali Sufi. 2014. Gade/Dansk Ordbog -‐ En Håndbog I Ghettodansk,

Ordet På Gaden. edited by T. C. Borup and A. Sufi. København: People’s Press.

Brink, Lars. 2003. “En Upåagtet Tonal Kommutation I Dansk.” Pp 1–8.

Brink, Lars, Jørn Lund, Steffen Heger, & J. Normann Jørgensen. 1991. Den Store Danske

Udtaleordbog. 1st ed. Munksgaard.

Ejskjær, Inger. 1964-‐65. “Regionalsprog Og Lokalt Vestjysk Regionaldansk.”

Dialektstudier 1. Pp 7–50.

Erickson, Ken & Donald Stull. 1998. “Doing Team Ethnography: Warnings and Advice.”

Qualitative Research Methods Series 42.

Espegaard, Arne. 1972. Vendsysselsk Ordbog.

Gulløv, Eva & Susanne Højlund. 2010. “Konteksten. Feltens Sammenhæng.” in Ind i

verden. En grundbog i antropologisk metode, edited by K. Hastrup. København: Hans

Reitzels Forlag. Pp. 343–62.

Hansen, Elisabeth & Jørn Lund. 1983. Skolen, Samfundet Og Dialekten. 11 Afhandlinger

Om Elevers, Læreres Og Forældres Sprogsyn -‐ Belyst Ud Fra Undersøgelser Af

Forholdet Mellem Skole Og Dialekt I Hirtshals Kommune. edited by E. Hansen and J.

Lund. Frederikshavn: DAFOLO.

Hastrup, Kirsten. 2010. “Metoden.” in Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode,

edited by K. Hastrup. København: Hans Reitzels Forlag. Pp. 399–420.


78

Højensgård, I. C. 1991. “Regionalsprog -‐ Midtvejs Mellem Dialekt Og Rigsmål.” Ord & Sag

11. Pp 24–44.

Jensen, Jens Mouritz. 1897-‐1902. Et Vendelbomåls Lyd-‐ Og Formlære. edited by M.

Kristensen. København: H.H. Thieles bogtrykkeri.

Johnstone, Barbara. 2004. “Place, Globalization, and Linguistic Variation.” in

Sociolinguistic Variation. Critical Reflections, edited by C. Fought. New York: Oxford

University Press. Pp. 65–83.

Johnstone, Barbara. 2010. “Indexing the Local.” The Handbook of Language and

Globalization (January). Pp 386–405.

Jørgensen, J. Normann. 1983. “De Danske Sprog I Hirtshals Kommune.” in Skolen,

Samfundet og Dialekten, edited by E. Hansen and J. Lund. Frederikshavn: DAFOLO.

Pp. 13–37.

Jørgensen, Jens Normann & Pia Quist. 2008. Unges Sprog. København: Hans Reitzels

Forlag.

Kristensen, Bente. 2015. [Uudgivet Eksamensopgave] Vendsyssel-‐Gildets Virke Anno 2015:

Projektbeskrivelse for En Antropologisk Undersøgelse Af Vendsyssel-‐Gildets Rolle Og

Virke Som Dialektbevarende Forening.

Kristensen, Kjeld. 1977. “Variationen I Vestjysk Stationsby-‐Mål. En Kvantitativ

Sociolingvistisk Dialektundersøgelse I Vinderup, Ringkøbing Amt.” in Dialektstudier

4:1. Pp. 29–109.

Kristensen, Kjeld. 1980. “Situationsafhængig Sprogbrug Hos Vestjyske Skoleelever.”

Danske Folkemål 22. Pp 29–124.

Labov, William. 1984. “Field Methods of the Project on Linguistic Change and Variation.”

in Language in Use, edited by J. Baugh and J. Sherzer. New Jersey: Prentice Hall. Pp.

28–53.

Lee, Jo and Tim Ingold. 2015. “Fieldwork on Foot: Perceiving, Routing, Socializing.”

Lund, Jørn. 1977. “Regionalsprogsstudier.” in Danske Studier 1977, edited by E. Dal and I.

Kjær. København: Akademisk Forlag. Pp. 62–82.

Maegaard, Marie. 2001. “Jeg Er Da Stolt over at Være Sønderjyde -‐ Altså Sådan

Forholdsvis! Om Sprogbrug Og Sprogholdninger Hos Sønderjyske Unge.” Danske

Talesprog 2. Pp 77–166.

Monka, Malene. 2013. “Sted Og Sprogforandring -‐ En Undersøgelse Af Sprogforandring I

Virkelig Tid Hos Mobile Og Bofaste Informanter Fra Odder , Vinderup Og Tinglev.”

Danske Talesprog 13. Pp 1–266.

Mæhlum, Brit. 2010. “Language and Social Spaces.” in Language and Space: An


79

International Handbook of Linguistic Variation: Theories and Methods, edited by P.

Auer and J. E. Schmidt. Berlin: De Gruyter Mouton. Pp. 18–32.

Nielsen, Bent Jul. 1984. “Signalement Af Vendelbomålet.” Ord & Sag 4. Pp 25–37.

Nielsen, Bent Jul. 1998. “Talesprogsvariationen I Århus -‐ En Sociolingvistisk Redegørelse

Og En Sammenligning Med Sproget I Odder.” Danske Folkemål 40. Pp 51–78.

Nielsen, Bent Jul & Magda Nyberg. 1992. “Talesprogvariation I Odder Kommune. I.

Lokalsprog Og Rigsmål I Sociolingvistisk Belysning.” Danske Folkemål 34. Pp 45–

202.

Nielsen, Bent Jul & Karen Margrethe Pedersen. 1991. Danske Talesprog. Dialekter.

Regionalsprog. Sociolekter. 1st ed. Gyldendal.

Omdal, Helge. 1994. “Med Språket På Flyttefot. Språkvariasjon Og Språkstrategier Blant

Setesdølere I Kristiansand.” Uppsala University, Uppsala.

Pedersen, Inge Lise. 1994. “Linguistic Variation and Composite Life Modes.” in The

Sociolinguistics of Urbanization. The case of the Nordic Countries, edited by B.

Nordberg. Berlin: De Gruyter Mouton. Pp. 87–115.

Pedersen, Inge Lise. 2003. “Traditional Dialects of Danish and the de-‐Dialectalization

1900-‐2000.” in The Sociolinguistics of Danish, edited by T. Kristiansen and J.

Normann Jørgensen. New York: Mouton de Gruyter. Pp. 9–28.

Pedersen, Karen Margrethe. 1997. “Resistens Og Bevidsthedsgrad.” in Nordiske

Dialektstudier, edited by M. Reinhammer. Uppsala: Språk-‐ och

folkminnesinstituttet. Pp. 233–38.

Pennycook, Alastair. 2007. Global Englishes and Transcultural Flows. London: Routledge.

Pietikäinen, Sari & Helen Kelly-‐Holmes. 2013. “Multilingualism and the Periphery.” in

Multilingualism and the Periphery, edited by S. Pietikäinen and H. Kelly-‐Holmes.

New York: Oxford University Press. Pp. 1–16.

Schøning, Signe Wedel. 2010. “Dialekt Som Identitets-‐ Og Stiliseringspraksisser Hos et

Søskendepar.” Københavnerstudier i tosprogethed 51.

Schøning, Signe Wedel & Inge Lise Pedersen. 2007. “Vinderup in Real Time -‐ a Showcase

of Dialect Levelling.” in Historical Linguistics 2007. Selected papers from the 18th

International Conference on Historical Linguistics, Montréal, Québec, 6-‐11 August

2007, edited by M. Dufresne, F. Dupuis, and E. Vocaj. Amsterdam: Benjamins. Pp.

233–44.

Skautrup, Peter. 1976 [1921]. “Om Folke-‐ Og Sprogblanding I et Vestjysk Sogn.” in Dansk

sprog og kultur. Udvalgte afhandlinger og artikler 1921-‐1971, edited by A. Kraker.

København. Pp. 9–21.


80

Stoller, Paul. 1989. “Introduction. A Return to the Senses.” in The Taste of Ethnographic

Things: The Senses in Anthropology, edited by P. Stoller. Philadelphia: University of

Pennsylvania Press. Pp. 3–15.

Sunde, Anne Mette. 2016. “[Under Udgivelse] Gamernorsk. Om Engelskpåverknad I

Dataspelkulturen.” Mål og Makt 1–4.

Thelander, Mats. 1983. “Provinsialismer I Inom-‐ Och Mellanregionalt Perspektiv.”

Svenska Landsmål och Svenskt Folkeliv 106. Pp 211–31.

Tuan, Yi-‐Fu. 1990. Topophilia -‐ A Study of Environmental Perception, Attitudes and Values.

New York: Columbia University Press.

Hjemmesider

[1] www.hjoerring.dk besøgt 5/10 2015

[2] www.folkeskolen.dk besøgt 19/10 2015

[3] www.hirtshalsskolecenter.skoleportalen.dk besøgt 19/10 2015

[4] www.dialekt.ku.dk besøgt 29/12 2015

[5] www.kommunikationsforum.dk besøgt 4/1 2016

[6] www.oxforddictionaries.com besøgt 14/1 2016

[7] www.urbandictionary.com besøgt 14/1 2016

Figurer

Figurer af Hirtshals Skolecenter og klasseværelset er lavet af Kristine Køhler Mortensen.

Oversigt over anvendte kort fra Jysk Ordbog

[1] Kort 0.3: De jyske hoveddialekter

[2] Kort 1.2: Stødforhold i enstavelsesord på stemt + ustemt konsonant

[3] Kort 1.3: Længdeforhold mv. i oprindelige tostavelsesord på kort vokal + 1 el.

2 stemte konsonanter

[4] Kort 2.0: Udtale af rigsmålets lange vokaler i·, y· og u· i opr. tostavelsesord

[5] Kort 2.1: Udtale af rigsmålets lange vokaler i’, y’ og u’ i opr. enstavelsesord

mv.

[6] Kort 3.1: Udtale af rigsmålets v-‐ i forlyd

[7] Kort 3.2: Udtale af rigsmålets hj-‐, hv-‐

[8] Kort 4.0: Udtale af rigsmålets –d (i alm. < gammeldansk –t) efter nuværende

kort vokal


81

[9] Kort 4.4: Udtale af rigsmålets –nd (i alm. < gammeldansk –nn, –nd)

[10] Kort 4.5: Udtale af rigsmålets –nt, –ndt

[11] Kort 4.7: Udtale af rigsmålets –lt, –ldt

[12] Kort 6.1: Udtale af –et (præteritum-‐ og participium-‐endelse etc.)

[13] Kort 7.1: Substantivernes grammatiske køn: Bestemt form af substantiv

[14] Kort 7.3: Substantivernes bestemthedsform i neutrum

Oversigt over anvendte lydoptagelser

[1] hirtshals4-‐151029-‐FEK+GPM+SHB+ESP

[2] hirtshals4-‐150917-‐SHB-‐selvopt



[5] hirtshals4-‐151212-‐SHB-‐selvopt1

[6] hirtshals4-‐151102-‐NIV+MDK+JOG

[7] hirtshals4-‐150914-‐SST-‐selvopt

[8] hirtshals4-‐150815-‐MDK+MBV+WBF+TAH-‐selvopt1

[9] hirtshals4-‐151205-‐MDK+TAH-‐selvopt1

[10] hirtshals4-‐151203-‐MDK-‐forældreinterview+selvopt

[11] hirtshals4-‐151218-‐MDK-‐selvopt

[12] hirtshals4-‐150915-‐MDK

[13] hirtshals4-‐151023-‐SHB


82

Bilag

Bilag 1: Luksusvilla i Hirtshals

Billedet er hentet fra Facebook-‐siden Hirtshals Memes.


83

Bilag 2: Kodningsoversigt stød (S)/uden-‐stød (U)/tvivl (X)

Andrea Ortografi

Andrea Kodning

ej S her U havnen U her U her U her U se S vand U her U her U paraply U stranden U parasol X her U har U her U her U stor U har X streg U ud U her S skævt U har S rød U grøn U Brugsen U Brugsen U her U her U speciel S sø U sø U der U tid U her U her U her U tag U her U se U her U lort U alkohol U politibil S her U hjulene U vent U forskel U inviteret U blev U inviteret U syvende S der U vildt U

Andrea Ortografi UDEN HER

Andrea Kodning

ej S havnen U se S vand U paraply U stranden U parasol X har U stor U har X streg U ud U skævt U har S rød U grøn U Brugsen U Brugsen U speciel S sø U sø U der U tid U tag U se U lort U alkohol U politibil S hjulene U vent U forskel U inviteret U blev U inviteret U syvende S der U vildt U

Kristoffer Ortografi

Kristoffer Kodning

derud S ung U stolt S her U indianere S stort S løbebånd U manden X tegn S Brugsen U hænder S mand S skriver U lang S tid S her U spørg S simpelthen U her U genial U der U bearnaisesovs U i U klamt U spist U sammen S halv U nå U gå U tung U arm U stor U person U TV_tid S


84

Bilag 3: Oversigt over alle forekomster uden stød

Antal Andrea: Forekomster uden stød

1 alkohol 2 blev 3 Brugsen 4 der 5 forskel 6 grøn 7 har 8 havnen 9 her 10 hjulene 11 inviteret 12 lort 13 paraply 14 rød 15 se 16 skævt 17 stor 18 stranden 19 streg 20 sø 21 tag (sb) 22 tid 23 ud 24 vand 25 vent 26 vildt

Antal Kristoffer: Forekomster uden stød

1 arm 2 bearnaisesovs 3 Brugsen 4 der 5 genial 6 gå 7 halv 8 her 9 i 10 klamt 11 løbebånd 12 nå (vb) 13 person 14 simpelthen 15 skriver 16 spist 17 stor 18 tung 19 ung


85

Bilag 4: Grov-‐udskrifter

1 Kristoffer: Om Bindslev som sted (Optagelse 12: 10:06-‐14:09):

”Det er meget anderledes fra Hirtshals. Bindslev er lille og stille, sådan som jeg godt vil

have det. Hirtshals larmer og er stor. Vil hellere bo i Bindslev, få folk, få biler, man kan gå

ned til søen. Far bor i Bindslev, er der hver anden weekend, besøger også sin bedste i

Bindslev. Man kender alle i Bindslev. Om sommeren er der torvemarked med tombola.

Og harmonikatræf på pladsen bag ved hallen. Jeg har været med til at sætte

harmonikatræf op i år, jeg har været med lige siden jeg blev født {griner}. Atmosfæren er

god, folk hygger sig.”

2 Andrea: Om forskellen mellem Tornby, Kjul, Hirtshals og Hjørring (Optagelse

13: 1:10:00-‐frem):

”Jeg tror de ligner meget hinanden, men i Tornby fx er sammenholdet bedre mellem

sådan hele byen og her der er der sådan mange forskellige personer, og i og med det

også er en større by, så er der ikke det samme forhold som der er fx i Tornby. I Kjul der

kender alle hinanden og der snakker alle med hinanden så det kommer an på hvor stor

byen er. I Kjul der er det mega dejligt fordi så hver gang man cykler forbi nogen så hilser

man lige og siger hej. I Hjørring der hilser man nok kun på dem man kender, men det er

ikke sådan at hele byen kender hinanden.”

3 Kristoffer: Om at tale dialekt (Optagelse 12: 55:10-‐frem):

”Det gør jeg derhjemme, så skifter min dialekt lidt {imiterer dialekt}, når jeg er sammen

med min familie fra Nordjylland. Man kan have det sjovt med andre folk, der ikke

forstår, hvad man siger: Fortæller om sin familie i Randers, der ikke forstår det.

Fremhæver ordet ”høk”: Det er der ingen andre, der forstår.”

4 Kristoffer: Om at høre forskel på hvor folk de kommer fra (Optagelse 12: 56:37-‐

frem):

”Ja, det kan jeg godt, herfra er de der fiskere: Jeg var lige ude på hawe {imiterer}. I

Bindslev er vi mere dybe i det. I bunden af Nordjylland er det mere midtjysk, heroppe i

toppen er det bare ren nordjysk. I Bindslev taler folk vendelbomål, i Hirtshals har folk

deres egen dialekt. Hjørring: De er mere neutrale, de har ikke deres egen.

Frederikshavn: Det er det samme som Hjørring.”


86

5 Kristoffer: Om at være en typisk Hirtshals-‐borger (Optagelse 12: 37:00-‐frem):

Kristine: ”Ville du sige, at du var sådan en typisk… Jeg ved ikke, hvad man skal kalde

det… Hirtshals-‐borger… Eller hvis du nu skulle beskrive dig selv med sådan en

stedbetegnelse?”

Kristoffer: ”Jeg er typisk Bindslev-‐borger”

Kristine: ”Typisk Bindslev-‐borger?”

Kristoffer: ”Jeg er ikke sådan fiskeragtig på nogen måde. Hvis jeg skulle vælge mellem at

være fisker eller køre rundt i traktor, så ville det nok være traktor ligesom de gør i

Bejslev hov”

Kristine: ”{fniser} ja okay”

6 Andrea: Om nordjysk i TV: (Optagelse 2: 2:54:45-‐frem):

Andrea: ”Men jeg synes også, når man hører nogen i TV, hvis der er nogen, der bliver

interviewet i TV fra Nordjylland, så synes jeg, det lyder grimt, så tænker jeg sådan, sådan

der snakker jeg ikke, men det gør vi jo.”

Pia: ”Hvorfor synes du det lyder grimt?”

Andrea: ”Jeg synes bare, det lyder mega bondeagtigt {griner}.”

7 Andrea: Om at læse højt på standarddansk (Optagelse 2: 3:20:08-‐frem):

Andrea: ”Var I der da vi havde oplæsning i klassen i dag? Da David han skulle læse,

kunne I så høre han skiftede sådan hen i sådan københavnsk-‐sjællandsk-‐agtigt, lagde I

mærke til det?”

Kristine: ”Nej det tænkte jeg ikke på.”

Andrea: ”Det lagde jeg i hvert fald mærke til, det kunne jeg sagtens høre.”

Kristine: ”Ja, at han ændrede sig der. Jeg synes at øh at jeg lagde mærke til at der var

flere af jer der lød mere rigsdanske end I gør når I snakker sådan almindeligt, det lagde

jeg også mærke til med Stine.”

Andrea: ”Ja men det er ligesom også i videoer og sådan noget, hvis man skal noget andet

end bare sådan snakke normalt, så er det som om man sådan automatisk ændrer

stemmen, fordi det er dumt at snakke som vi snakker bare sådan her.”

Kristine: ”Så hvis man skal til eksamen for eksempel?”

Andrea: ”Ja så tror jeg også man ville ændre det, sådan ikke sådan meget, men bare en

lille smule måske.”

8 Andrea: Om at lave sjov med københavnsk (Optagelse 2: 2:49:19-‐2:51:00):


87

Kristine: ”Så I laver både sjov med det nordjyske og også, lyder det lidt som, med det

københavnske?”

Andrea: ”Jae… Banden, dem som jeg sov på terrassen med, vi snakker også tit

københavnsk bare sådan for sjov-‐agtig.”

Sara: ”Men også sådan når I kender alle dem I snakker med, som kommer derfra.”

Kristine: ”Hvem er det I kender der?”

Andrea: ”Det er sådan nogle internetveninder. Så har vi sådan en gruppe på Facebook

der hedder ’Slay-‐gruppen’, og vi mødtes så igennem en fangruppe på Facebook, og så

begyndte vi så at skrive sådan mere og mere sammen, og så har vi så mødt dem og så

noget… Nogle af dem, jeg mangler stadig at møde nogen, men øh så nogle af dem de er så

fra Sjælland, og så nogen de er så fra Midtjylland, så er vi heroppe fra Nordjylland og så

er der også en fra Fyn, så det er sådan all over, vi mangler bare lige Sønderjylland.”

Kristine: ”Laver I så sjov med nogle af de andre måder som øh, altså dem som ikke

kommer fra København taler på, eller er det meget øh.”

Andrea: ”Ikke sådan rigtig, det er mest sådan Nordjylland og så Sjælland, som vi sådan

laver sjov med, fordi det er dem der sådan…”

Anna: ”længst fra hinanden.”

Andrea: ”Længst fra hinanden ja.”

9 Kristoffer: Om at høre forskel på dem og københavnerne (Optagelse 12: 1:06:20-‐

frem):

”Man kan sagtens høre forskel på nordjyder og københavnere. Nordjyder har den der:

{imiterer}. Kristoffer fortæller om en dame ved springvandet, der sagde: Det er bare de

jyder der {københavnsk intonation}: jeg blev så sur og havde lyst til at råbe efter hende,

at hun ikke skulle sige sådan der. Altså jeg ved godt Jylland og København er i krig, men

det gjorde mig rigtig sur.”

10 Andrea: Om hvor hun vil bo i fremtiden (Optagelse 13: 01:02:00-‐frem):

”Mine fremtidsdrømme sådan lige nu det er at komme til at bo i København. Altså jeg

synes bare sådan kulturen derhenne det er fedt. Også det der med at vi har boet på

Christiania, det er bare sygt fedt, og så man lige kan gå på Strøget. Jeg synes det er en

smuk by, og der sker hele tiden noget. Enten så vil jeg… Altså det er svært at få et hus på

Christiania, så enten vil jeg gerne bo i hus på Christiania eller i et arkitekttegnet hus.”

11 Kristoffer: Om at flytte til København (Optagelse 12: 1:07:35-‐frem):


88

Kristine: ”Hvad så med at bo i København?”

Kristoffer: ”Glem det! Jeg gider bare ikke bo i sådan en stor by i det hele taget: Ikke

Århus, ikke Randers, ikke Aalborg, ikke noget som helst. Som jeg siger; jeg vil hellere bo i

Bindslev, hvor der er lille og stille.”

12 Om hvordan de spiller sammen (Optagelse 12: 14:40-‐frem)

”Nogle gange spiller vi over Skype. Det gør jeg også meget med mine andre venner. For

eksempel i Counter Strike som jeg er meget hooked på lige nu, der snakker vi om, hvad

der sker i spillet.”

13 Om hvem han snakker med på nettet (Optagelse 12: 41:20-‐frem):

”Jeg snakker også rigtig meget med folk fra andre lande. Om hvordan det går i skolen og

om ens hverdagsliv. Jeg skriver med en pige fra Canada, mest på Kik (chatprogram).”

14 Om hvad man laver når man er gamerkærester (Optagelse 12: 42:25-‐frem):

”Man spiller sammen, og kan være gift og bo sammen i et spil, man kan lave en in-‐game-‐

chat med privat kanal, og så snakker man sammen over mikrofon.”

15 Om hvad hun laver på computeren og telefonen (Optagelse 13: 36:30-‐frem):

”Jeg skriver meget i Messenger der, og skifter imellem Snapchat, Facebook, Instagram.

Nogle gange Youtube, kigger på tøj eller et eller andet. Facebook bruger jeg til bare at

kigge hvad der sker, bare surfe lidt. Instagram bruger jeg bare til at kigge billeder, jeg

lægger ikke selv billeder op. Altså jeg følger kun mine venner og så One Direction. Og så

er der også nogle sådan inspirations-‐Instagram som jeg følger. Der er også en app der

hedder Ask.fm, hvor man kan stille anonyme spørgsmål til folk. Jeg får ikke selv

spørgsmål, jeg læser bare. Snapchat bruger jeg bare til at sende grimme billeder til

William og Kasper fra A.”

vi siger Å·Åd og Ɔb - ku › dpef › pdfer › speciale__bente_kristensen.pdfkØbenhavns...

Documents