viborg, den 30 - region midtjylland · 2015. 11. 10. · referat til møde i kvalitetsrådet hev...

Hospitalsenheden Vest

Kvalitetsrådet HEV 20. oktober 2015

27. oktober 2015

/KITAND

Referat

til

møde i Kvalitetsrådet HEV

20. oktober 2015 kl. 14:00

i Foredragssal 2, Regionshospitalet Holstebro

Indholdsfortegnelse


Pkt. Tekst Side

1 Godkendelse af dagsorden og referat, punkter til evt. (5 min) 1

2 Koordination af patientforløb på tværs af specialer (10 min) 1

3 Information om "ingen genoplivning" til portører og diagnostiske afdelinger (10 min)

2

4 Nye opfølgningsprogrammer på kræftområder (10 min) 3

5 Tema: DDKM udfases – hvad så? (60 min) 5

6 Punkter til orientering 9

7 Evt. 9

8 Til HL’s nyhedsbrev 10

9 Evaluering af mødet 10

10 Næste kvalitetsrådsmøde 10


1

1-36-100-11-15

1. Godkendelse af dagsorden og referat, punkter til evt. (5 min)

Sagsfremstilling

Sagsbehandler Ida Gøtke.

Beslutning

Til stede: Gitte Østergaard, Poulsen (suppl for Gitte Kjær Nielsen), Jens Peder Haahr (suppl for Ole Carstensen), Jens Peter Østergaard (under pkt 3), Maren Kjær (suppl for Karina Ladefoged), Hanne Linnet, Hanne-Birgit Falkesgaaard, Bente Møller Pedersen, Birgitte Ostersen, Jeanette Dent, Ida Rpbsøe, Ida Götke, Sten Husted, Lone Geertsen, Dorte Banner Pedersen, Jens Friis Bak, Anna Marie Fink, Dorthe Hansen (ref). Afbud: Niels Hald, Else Folmer, Dagny Kloster Pedersen, Lone Viggers, Ann Fogsgaard, Per Jørgensen Referat: Opsamling fra sidste møde: Birgitte Ostersen havde en opgave vedrørende e-læring om TOKS for læger. På nogle af de andre hospitaler er tilbagemeldingen, at der ikke er be-hov for at udvikle et e-læringsmodul om dette. Kvalitetsrådet beslutter, at oplæring skal foregå i afdelingerne evt som sidemandsoplæring. Vi går derfor ikke videre med opga-ven.

1-36-100-11-15

2. Koordination af patientforløb på tværs af specialer (10 min)

Det indstilles, at

• kvalitetsrådet diskuterer, hvordan vi bedst muligt koordinere patientforløb og deraf afledte samtaler på tværs af specialer. Konkret; hvordan patienten får rele-vant information af relevant speciale.

Sagsfremstilling


2

På baggrund af en patientcase fra neurologisk afdeling ønskes en diskussion af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe hinanden - og patienten - i de forløb, hvor der er behov for inddragelse af flere specialer. Det skal understreges, at man i aktuelle forløb fandt en løsning. Denne case er kun medtaget som et eksempel. De forskellige cancerudredninger er forløbet hurtigt og effektivt. En patient indlægges på N1 med nyopstået apopleksi. Patienten er samtidig under ud-redning for først tyk- og endetarmskræft dernæst lungekræft. Efter en scanning på AUH afkræftes mistanken om lungecancer. Mistanken er nu lymfom. Man henviser til biopsi ved ØNH i HEV. Denne udføres, hvorefter patienten afsluttes i ØNH med besked om, at svaret på biopsien gives i Neurologisk afdeling, hvor patienten er indlagt. Neurologisk afdeling står nu med et biopsisvar på en cancerudredning. Man føler sig ikke klædt på til at informere patienten om, hvad biopsien viser, og hvad der skal ske. Sagsbehandler: Gitte Kjær Nielsen.

Beslutning

Der er enighed om, at svar sendes til rekvirerende afdeling. Hvis afdelingen ikke ser sig i stand til at formidle svar og eventuel efterfølgende behandling til patient, anmodes den relevante specialist om at informere patient og pårørende.

1-36-100-11-15

3. Information om "ingen genoplivning" til portører og diagnostiske afdelinger (10 min)

Det indstilles, at

• kvalitetsrådet drøfter, om der kan/skal iværksættes tiltag, der kan sik-re formidling om beslutning af minus genoplivning, eller om man må gå ud fra, at lignende situationer vil være så sjældne, at de må håndteres i situationen.

Sagsfremstilling

Med baggrund i en situation, hvor en patient som ikke skulle genoplives, blev forsøgt genoplivet i en transportsituation (til røntgenafdelingen), blev spørgsmålet om, hvordan vi på en sikker måde kan kommunikere til portøren og den diagnostiske afdeling, der modtager patienten, rejst. Det blev foreslået, at en mulig måde at sikre overlevering af informationen, kunne være, at bruge den patienttransportseddel portørerne får med fra sengeafsnittet, når de henter patienten. Dette forslag har været drøftet i Kvalitetsudval-


3

gene i relevante afdelinger. Drøftelserne har affødt reaktioner, der peger i retning af, at denne metode ikke er brugbar. Beslutninger om minus genoplivning står i EPJ – idet portørerne ikke har adgang til EPJ, og Røntgen heller ikke altid har EPJ åben, er dette ikke en sikker vej at kommunikere på. Der vil være tilfælde, hvor patientens tilstand betyder, at der følger personale fra afde-lingen med til undersøgelse – i den situation ved den medfølgende person, at der er truf-fet beslutning om ”ingen genoplivning”. Problemstillingen opstår i tilfælde, hvor patien-ten ikke ledsages af personale fra afdelingen. Sagsbehandler Anna Marie Fink.

Beslutning

Rådets medlemmer er enige om, at man starter genoplivning – det er kun i de tilfælde, hvor man faktuelt ved, at genoplivning ikke ønskes, at man undlader. Rådet anerkender også, at det opleves som overgreb, hvis vi starter genoplivning på patienter, med hvem det er aftalt at der ikke skal foretages genoplivning ved hjertestop. Der blev drøftet hvor stort omfanget af problemet er og mulige løsninger. Der blev bl.a foreslået at henvisningen til rtg kunne indeholde besked om ”ingen genoplivning”, lige-som markering på ID-bånd blev foreslået. Ingen af disse forslag fandtes dog brugbare Det blev oplyst, at oplysninger om ”ingen genoplivning” vil komme til at blive overført fra MidtEPJ til Klinisk Logistik. Når Røntgenafdelingen kommer på Klinisk Logistik vil af-delingen således have let adgang til oplysning ligesom det bliver muligt for portører, at se oplysningen på KL-tavlerne inden de transporterer patienten. Hvis denne løsning er indenfor overskuelig fremtid er det dette vi anvender. Rådet er enigt om, at der i langt de fleste tilfælde heldigvis handles med god konduite.

1-36-100-11-15

4. Nye opfølgningsprogrammer på kræftområder (10 min)

Det indstilles, at

det drøftes: • Hvordan, der sikres fuld og rettidig implementering af de nye opfølgningspro-

grammer på kræftområdet. • Om K&U skal interviewe patienter med erfaringer fra de fire første forløb.

Sagsfremstilling


4

Hospitalerne blev i marts 2015 anmodet om at implementere de 19 nye opfølgningspro-grammer i henhold til implementeringsplanen godkendt af den Nationale Task Force for Kræft & Hjerter. Juni 2015 September

2015 December 2015 Marts

2016 Brystkræft X Gynækologiske Kræftfor-mer

X

Tyk- og endetarmskræft X Prostatakræft X Hoved-halskræft X Hjernetumorer X Sarkomer X Maligne melanomer X Kræft hos børn X Hæmatologiske kræftfor-mer

X

Kræft i øjne X Kræft i øvre mave-tarm X Kræft i blære og nyre X Lungekræft X Formålet med opfølgningsprogrammerne er at sikre, at der efter endt behandling for kræft i dialog med patient og læge foretages en behovsvurdering, og at der på baggrund heraf udarbejdes en individuel opfølgningsplan, at denne dokumenteres i journalen, fremsendes til egen læge og udleveres til patienten. Opfølgningsprogrammerne er tænkt som erstatning for rutinemæssige kontroller, og skal i stedet tilrettelægges individuelt. Ved en individuel behovsvurdering er tanken, at der kan sættes bedre ind med hjælp til senfølger, da flere lever længere med en kræftsygdom. Patienten bliver således i høj grad medbestemmende ift. Hvilken opfølgning, der ønskes. Implementering af opfølgningsprogrammerne har politisk fokus og har senest været på dagsorden til hospitalsledelsens dialogmøde med Ole Thomsen. På mødet blev der stillet forslag om, at HEV interviewer patienter med erfaringer fra de fire første forløb, bl.a. med fokus på deres erfaringer om

• deres indflydelse på efterforløbet • udlevering af kopi af opfølgningsplan • rådgivning om, at rette henvendelse til andre instanser mhp. at få aktiveret op-

følgningsplanen (eksempelvis bobælskommunen). Sagsbehandler: Birgitte Ostersen.

Beslutning


5

Rådet forventer, at relevante afdelinger selv er ansvarlige for at implementere opfølg-ningsprogrammerne. Hanne Linnet oplyser, at der er tale om 2 forskellige tiltag. Det ene tiltag er ændring af rutiner i forhold til kontroller og det andet er ændring af rutiner for de patienter, hvor genoptræningen skal foregå i kommunen. Det oplyses, at alle opfølgningsprogrammer er eller bliver drøftet og ensrettet på regionalt niveau. Hospitalsledelsen vil gerne have viden både om hvordan det går med implementering og hvad patienterne siger om. Det aftales, at afdelingerne selv meddeler status på imple-mentering til hospitalsledelsen og at Kvalitet og Udvikling gennemfører interview med patienterne. Det kan opleves vanskeligt for afdelingerne at give patienterne oplysninger, fordi tilbud-dene er forskellige fra kommune til kommune og fordi det er svært at finde information til patienter (på sundhed.dk). Hvis afdelingerne tænker, at der er problemstillinger, der skal rejses via det tværsekto-rielle samarbejde – skal det meldes til Birgitte Ostersen. Det vil være interessant at undersøge tilfredsheden hos de kvinder, der flytter fra op-følgningsprogram efter brystkræft til screeningsprogram - K&U skal interviewe patien-terne om dette. Det oplyses, at der på de centrale infoskærme vil der blive skrevet om sundhed.dk, hvor information om kommunernes tilbud kan findes. Konklusion: at K&U interviewer patienter fra de fire første programmer – men venter med urologiske pt’er til efter nytår. Ved interviewene skal der spørges ind til oplevelser:

• ift at pt ikke skal komme til kontrol på hospitalet • med kommunikation ift genoptræning i kommunerne

Afdelingerne gennemfører selv status på implementering.

1-36-100-11-15

5. Tema: DDKM udfases – hvad så? (60 min)

Det indstilles, at

på baggrund af drøftelserne og gruppearbejdet træffer kvalitetsrådet beslutning om: a) sammensætning af kvalitetsrådet b) den videre procedure ift HEV-monitoreringsplan og tværgående fokusområder forår 2016.

Sagsfremstilling


6

1. Oplæg om den viden, vi på nuværende tidspunkt har vedr. nationale og regionale kvalitetsmål. 2. Tilbagemelding om de input kvalitetsudvalgene har givet. 3. Bevaringsværdige standarder fra DDKM2

a) Er der/hvilke standarder bør vi som hospital fortsat monitorere? 4. Skal vi fortsat have en monitoreringsplan på HEV-niveau? 5. Workshop/gruppearbejde over temaerne:

a) Fremadrettet monitorering • Når vi kender de nationale mål, skal vi i gang med selv at udarbejde lo-

kale mål, der understøtter de nationale - hvordan får vi besluttet kvali-tetsmål, indikatorer og monitoreringsmetode og –frekvens mm på HEV-niveau - hvem udarbejder og hvem beslutter?

• Er der/hvilke områder fra DDKM2 vil vi fortsat monitorere på? b) Organisering af kvalitetsområdet:

• Hvordan skal sammensætning af kvalitetsrådet være fremover? o S

kal der være repræsentanter fra Bru


7

gerrådet?

• Skal kvalitetskoordinatorer deltage på et antal af rådets møder? • Hvor ofte skal rådet mødes? • Hvor langt skal det enkelte møde være?

c) Hvordan skal kvalitetsrådet arbejde? • Skal der fortsat være en planlægningsgruppe? • Skal der hovedsageligt være temamøder? • Skal møderne indeholde gruppearbejde? • Skal vi oftere invitere klinikere, der fremlægger resulta-

ter/problemstillinger? • Hvordan skaber vi dynamik i rådet?

6. Opsamling fra grupperne 7. Beslutning om sammensætning af kvalitetsrådet. 8. Beslutning om den videre proces ift:

a) HEV monitoreringsplan b) Tværgående fokusområder foråret 2016

Bilag: Udkast oversigt over nationale, regionale og HEV kvalitetsmål, okt 2015 Kvalitetsarbejdet_i_RM_Kvalitet_Chef_Kredsen_08102015 Nationale mål for kvalitet - proces Sagsbehandlere: Birgitte Ostersen og Dorthe Hansen.

Beslutning

PPP vedlægges referatet I workshop blev følgende noteret: a) Fremadrettet monitorering: Det er vigtigt, at monitorere på områder, som vi i forvejen har fokus på

• Hvordan definerer vi god kvalitet o klinikere ved godt hvad god kvalitet er o gennem forventningsafklaring mellem afdelinger kan god kvalitet evt be-

skrives for de ydelser, der leveres o vi skal huske pt-perspektivet på god kvalitet

• Måske kan der være en række kvalitetsudviklingsområder på HEV-niveau, hvoraf afdelingerne kan vælge et eller flere områder

• Det kunne være interessant at undersøge, om de undersøgelser pt bliver udsat for, gør en forskel for behandlingsvalg. Er der vanerutiner ift ordination af under-søgelser?


8

• Der skal fortsat være fokus på medicineringsområdet og identifikation af pt • Gruppen har erfaring med, at der hvor samarbejdet på tværs af afdelinger funge-

rer bedst, er der, hvor der er personlige relationer. b) Organisering af kvalitetsområdet:

• Der planlægges mindst 6 møder årligt o til hvert andet møde inviteres kvalitetskoordinatorer med (2 timers møde) o Hvert andet møde placeres i tilknytning til AL-møder og hele AL-kredsen

inviteres (1 times møde) • 2 brugerrådsrepræsentanter inviteres • Skal praksis og kommune også repræsenteres? • Hvordan får vi de lægefaglige medlemmer af rådet til at møde op i højere grad?

c) Hvordan skal kvalitetsrådet arbejde:

• Ændre navn f.eks kvalitets(koordinerings) forum • Fortsætte med at have en planlægningsgruppe. Gruppen sammensættes specifikt

til det enkelte møde • Følgende faste punkter:

o de nationale mål o hvordan går det o hvordan måler vi

• Relevante klinikere inviteres ad hoc. Konklusion Der besluttes, at sammensætningen af Kvalitetsrådet fortsat vil bestå af formænd for kvalitetsudvalgene, med den tilføjelse, at 2 medlemmer af brugerrådet skal inviteres til møderne, og at hvert andet møde vil blive afholdt sammen med kvalitetskoordinatorer-ne. Der udarbejdes en monitoreringsplan for 2016, som indeholder de områder, hvor vi er forpligtet til at monitorere. Der udpeges ikke nye tværgående indsatser for foråret 2016, men vi vil fortsætte med de fokusområder, der allerede er i gang:

• patienten i fokus • kulturarbejdet mod Patientens Hospital • medicinering

Der skal fortsat være en planlægningsgruppe vedrørende kvalitetsrådsmøder. Gruppen skal nedsættes fra møde til møde. Der følges op på beslutningerne ved næste rådsmøde.

Bilag

• Udkast oversigt over nationale, regionale og HEV kvalitetsmål, 15. okt 2015 • Kvalitetsarbejdet_i_RM_Kvalitet_Chef_Kredsen_08102015 • Nationale mål for kvalitet - proces • DDKM udfases - hvad så

1-36-100-11-15


9

6. Punkter til orientering

Sagsfremstilling

Opfølgning ift Tryghedsundersøgelse Gynækologisk Obstetrisk afdeling og Lungemedicinsk Afsnit M2 vil gerne arbejde med videomøder. I 2016 vil Kirurgisk Afd. arbejde med, at patienterne får nedskrevet egne spørgsmål in-den stuegang. Sagsbehandlere: Charlotte Mouritsen og Jeanette Henriksen. _____________________ Når noget er gået galt Merete Jeppesen er i dialog med Jens Friis om et nyt ordvalg. Planlægger sammen med Ida Gøtke at udarbejde videofilm om, hvorfor vi gerne vil have indrapporteringer fra patienter og pårørende samt, hvordan man gør det. Sagsbehandler: Jeanette Henriksen.

Beslutning

Opfølgning ift Tryghedsundersøgelse: Ikke drøftet. Når noget er gået galt: Ikke drøftet.

1-36-100-11-15

7. Evt.

Sagsfremstilling


Beslutning

Intet.


10

1-36-100-11-15

8. Til HL’s nyhedsbrev

Sagsfremstilling

Til HL's nyhedsbrev. Sagsbehandler Dorthe Hansen.

Beslutning

Intet.

1-36-100-11-15

9. Evaluering af mødet

Sagsfremstilling


Beslutning

Et godt møde.

1-36-100-11-15

10. Næste kvalitetsrådsmøde

Sagsfremstilling

Næste kvalitetsrådsmøde: mandag den 14. dec 14.00–16.00, Foredragssal 2, Regions-hospitalet Holstebro


11

Beslutning

Se ovenfor.

Udkast til Nationale kvalitetsmål Regionale kvalitetsmål fra budgetforlig RM og hosp K&U viden og perspektiv

14. okt 2015 DH, K&U

Sort: Nationale kvalitetsmål (kendt d.14. okt)Blå: Regionale kvalitetsmål (kendt d. 24. sept)Grøn: Hospitalsindsatser som vi har gang i.

Patienten som partner – mennesket i centrum

• Høj patientoplevet inddragelse i behandling• Reduktion af patientoplevet ventetid

Strategispor 1: Patientforløb på patientenspræmisser

Sikker Behandling Reduktion i forekomst af uventet død (somatik) Reduktion af hospitalserhvervede infektioner (HAIBA) Korrekt medicinering (almen praksis) Korrekt medicinering (hospitaler)

Strategispor 2: Høj sikkerhed i ethvert behandlingsforløb

Højeste kliniske Kvalitet• Reduceret dødelighed• Øget rationel brug af antibiotika• Reduktion af akutte genindlæggelser• Opfyldelse af standarder for klinisk kvalitet (Kongeindikator)• Reduktion af tvang i psykiatrien

Strategispor 3: Den bedste kvalitet i Behandlingen.

Sammenhængende Behandling• Hurtig igangsættelse af genoptræning• Hurtig advisering fra hospital til kommune om genoptræning• Patienter oplever sammenhængende forløb• Forbedret livskvalitet og reduktion i behov for støtte• Bedre tværsektoriel kommunikation• Sikre og ordentlige fysiske rammer for patienter• Overholdelse af pakkeforløbstider for kræft- og hjertepakker

Lighed

Indikatoreropsplittes påbaggrund af -Region-Sygehus-Uddannelsesniveau

Strategispor 4: Vi differentierer indsatsen og efterstræber lighed i sundhed

Meddelelse om tidspunkt for udredning/behandling (12)Aflysninger (13)Ventetid på akutklinik/skadestue (18)

Tryksårspakken (1)Kirurgipakken (2)Sepsispakken (3)Speciallæge på akutafdeling (24)Behandlingsplan på akutafdelinger (25)

Akut mave-tarm kirurgi (RKKP) (4)Fødsler (RKKP) (5)Forebyggelige genindlæggelser (6)HSMR (7)

Epikriseafsendelsen (17)Udredning og behandling (8)Livstruende sygdomme og pakkeforløb (11)

Fortsætte initiativer vedr Tryg ved udskrivelse.Fortsætte pt-feed-back møder.Fortsætte arbejde med Brugerrådet

Fokus på Kirurgipakken.Fortsætte sepsisindsatsen.Fortsætte Sikre fødsler.Følge op på UTH-rapportering – læring af sikkerhedsarbejdet.Fortsætte arbejde med nedbringelse af antallet af katetere mhp nedbringelse af infektioner.Fortsætte arbejdet med tidstro registrering – MidtEPJ på stuerne.

Følger data vedr forebyggelige genindlæggelser.Fortsætte fokus på anvendelse af BI-datFølge RKKP data på afd og hospitalsniveau

Fortsætte opfølgning på epikriseafsendelse ved udsendelse af dataFortsætte ”Min medicin – tryg medicin”.Fortsat arbejde med sundhedsaftaler.Fortsættte med opfølgning af kommunikation via medCom.Fokus på implementering af FMK.Implementering af opfølgningsprogram for kræft, efter endt primærbehandling.Fokus på overholdelse af udrednings- og behret.Overholdelse af maksimale ventetider for kræft og hjertepakker-pakker

Regionshuset

ViborgStrategisk Kvalitet

Koncern Kvalitet

Skottenborg 26DK-8800 Viborg

Tel. +45 7841 0000www.regionmidtjylland.dk

Kvalitetsarbejdet i Region Midtjylland

Med et nyt fælles nationalt kvalitetsprogram er der lagt op til, at få, ambitiøse nationale mål skal sætte retning for kvalitetsarbejdet og skabe motivation hos ledelse og medarbejdere til at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet. Der vil i langt højere grad være fokus på resultater frem for proces. Den Danske Kvalitetsmodel har gennem systematisk og evidensbaseret kvalitetsudvikling givet hospitalsvæsnet et fagligt løft. Dermed er der lagt et solidt fundament, hvor der er plads til videreudvikling af eksisterende rammer. Udgangspunktet er, at vi bringer det med videre, som giver faglig mening og skaber værdi for patienter, pårørende og personale. Med denne mulighed følger et ansvar og en forpligtigelse til, at stoppe med, det der ikke skaber mening og værdi. Et stærkt og vedholdende ledelsesfokus i kvalitetsarbejdet bliver derfor endnu mere nødvendig. Vi har tillid til medarbejderne og tillid til, at medarbejderne kan vurdere, hvad der giver mening. Derfor vil vi understøtte at kvalitetsudvikling især bedrives i det kliniknære arbejde, hvor patienterne er. Hospitalerne nedbryder de nationale mål til lokale delmål, og igangsætter lokale processer der giver mening i den givne organisation. De lokale processer, understøtter således lokale, regionale og nationale mål og understreger, at forbedringsarbejdet skal indgå som en naturlig del af det daglige arbejde. Til at understøtte ovenstående har vi fokus på systematisk brug af tidstro data samt at være åbne omkring vores resultater. Det med henblik på at skabe læring og forbedring på tværs i organisationen, der giver de bedste muligheder for at gøre tingene bedre. Med udgangspunkt i Region Midtjyllands sundhedsplan er det fortsat helt centralt og kernen i det videre kvalitetsarbejde at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen samt skabe værdi for patienter og pårørende.

Dato 30.09.2015

Tine Niemann

Helle Berg Arvesen

Tel. +45 7841 2322

[email protected]

Side 1

Side 2

De kommende nationale mål og de eksisterende nationale visioner for kvalitetsarbejdet danner en fokuseret, meningsfuld og værdiskabende ramme, der skaber tydelig retning for det kommende kvalitetsarbejde. Lederforum for Kvalitet vil gennem det næste år følge op på de indsatser, der relaterer sig til Sundhedsplanens 3 spor:

• På patientens præmisser • Sundhed og sammenhæng – gensidig afhængighed • Den bedste kvalitet – hver gang på den rigtige måde

De tre spor viser den øverste retning. Initiativer der imødekommer nationale mål og visioner, vil blive spillet op mod sporerne, således vi sikrer, at vi i Region Midtjylland fortsat fokuseret arbejder for at skabe fælles ansvar for sundhed og understøtter intentionerne i vores Sundhedsplan. I nedenstående oversigt er de nationale visioner fra hhv. det Nationale Kvalitetsprogram, Udvikling af Kliniske Kvalitetsdatabaser, Værdibaseret styring, Sundhedsdataprogrammet og Borgernes Sundhedsvæsen spillet op mod de tre spor i sundhedsplanen. Dette med henblik på at danne overblik og koble målsætningerne i Region Midtjylland med de nationale visioner.

Koncern Kvalitet, Region Midtjylland, 24.09.2015

Kvalitetsområdet i Danmark - Nationale strategier og programmer set i sammenhæng med Region Midtjyllands Sundhedsplan

Region Midtjyllands Sundhedsplan

Spor 1: På patientens præmisser Spor 2: Sundhed og Sammenhæng Spor 3: Den bedste Kvalitet

Formål: Beskriver de overordnede planer for, hvordan man går videre fra Den Danske Kvalitetsmodel til et nyt fælles nationalt kvalitetsprogram. Kvalitetsprogrammet bygger på seks hovedelementer. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018 (April 2015)

Hovedelementer:

Behandling med patienten i centrum

God ledelse på alle niveauer

Finansiering og incitamenter, der understøtter kvalitet for patienten

Kvalitetsmål med plads til lokale mål

Større synlighed om resultater og mere systematisk brug af data

Ny tilgang til kvalitetsstyring – fra proceskrav til udvikling af forbedringskultur

Aftale om regionernes økonomi for 2016

Hovedelementerne fra ”Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018” går igen i økonomiaftalen for 2016. Herudover indgår i tilknytning til et nyt fælles nationalt kvalitetsprogram også:

• Lærings- og kvalitetsteams

• Nationalt ledelsesprogram

• Aftale om få forpligtende nationale mål

Formål: Etablering af nye mål for videreudvikling af kliniske databaser herunder at indskrive arbejdet i relation til fælles nationalt kvalitetsprogram med det mål at bidrage til et patientorienteret sundhedsvæsen. Den

datadrevne kvalitetsudvikling forankres tæt på klinikken og er drevet af patienternes samt de kliniske faglige behov.

Mål for videreudvikling af Kliniske Kvalitetsdatabaser (Juni 2015)

Udviklingsmål:

• Systematisk patientorientering (fx bred brug af PROM,

patientindflydelse på indikatorvalg, nem adgang til egne data)

• Nem og meningsfuld synlighed om resultater af værdi for

patienter m.v.

Udviklingsmål:

• Dække patientforløbet

Udviklingsmål:

• Monitorering af patientsikkerhed

• Øget anvendelse af relevante data til kvalitetsforbedringsarbejdet og

ledelsesopfølgning (ud over forskning)

• Tidstro data til klinisk brug og mulighed for at blende data

• Standardisering af indikatorer

Formål: Udspil fra Danske Regioner med det formål at udvikle nye opfølgnings- og betalingsmodeller i hospitalssektoren. Målet er at supplere de nuværende mål for aktivitet med styring efter effekten af indsatserne ift. størst

mulig værdi for patienten. Udspillet bygger på en række forskellige principper (kondenseret af Koncern Kvalitet)

Styring efter værdi for patienten (maj 2015) Principper

• Styring efter hvad, der er vigtigt for patienten, herunder måle

og synliggøre de resultater, som er vigtigst for patienterne

gennem ex. patientinvolvering og PROM

Principper

• Resultatfokus – fra aktivitet til resultat

Mål for aktivitet suppleres med mål for resultat af aktivitet

(indirekte effekt på tværsektorielt samarbejde).

• Afregningsmodeller skal understøtte gode og effektive patientforløb

• Samarbejde med kommuner omkring data, mhp. vurdere forløbet på

tværs af sektorer

Principper

• Fælles effektmål for patientgrupper, der dækker hele patientforløbet

• Fokus på at opnå bedste mulige resultat med lavest mulige forbrug

• Udvikling af metoder, modeller og redskaber til monitorering,

benchmark og opfølgning/støtte

• Synlighed om resultater og kvalitet

Formål: Fælles projekt regionerne imellem med henblik på at udvikle det danske sundhedsvæsen og kulturen heri, så ”borgeren i centrum” bliver en kerneværdi i hele sundhedsvæsnet. Planen for ”Borgernes Sundhedsvæsen”

er inddelt i seks indsatsområder.

Borgernes Sundhedsvæsen (April 2015)

Indsatsområder:

• Borgerne får den støtte, de har brug for

• Borgerne oplever, at kommunikationen er forståelig og brugbar

• Borgerne har kontrol over deres forløb, når de kan og vil

Indsatsområder:

• Borgernes oplevelser er udgangspunktet for at skabe gode forløb

• Borgerne oplever helhed og sammenhæng

Indsatsområder:

• Borgernes behov og præferencer er afsæt for fagligt bedste behandling

Formål: Politik udarbejdet af Danske Regioner med vision for regionernes brug af data samt seks politiske målsætninger til realisering heraf. Politikken bygger på en præmis om, at al den viden, man får om patienterne i dag,

skal kunne bringes i spil ift. at forbedre sundhedsvæsenet. Visionen er, at både sundhedsprofessionelle og borgere skal have mulighed for at anvende sundhedsdata, at sundhedsdata anvendes for at give den bedst mulige

behandling, samt at sundhedsdata anvendes i udviklingen af sundhedsvæsenet.

Sundhedsdata-programmet (2015)

Politiske målsætninger:

• Udvikling af nye digitale løsninger sammen med borgerne, som

understøtter borgernes brug af sundhedsdata


• Nemt for sundhedsprofessionelle at anvende sundhedsdata til

patientbehandling

• Borgernes sundhedsdata håndteres sikkert og transparent


• Sundhedsdata anvendes proaktivt til at styrke behandlingskvalitet og

synliggøre resultater

• Sundhedsdata anvendes til at få mere sundhed for pengene

• Sundhedsvæsenet udvikles ved at anvende sundhedsdata til

sundhedsforskning, innovation og offentligt-privat-samarbejde

National proces

Temagruppen for Kvalitet

Regionernes forslag til nationale mål

Sundhedsdirektør‐kreds

Intern behandling i DR

Ministeriet fastlægger endelige målForankres under Synlighedsreform

Afrapportering

Forberedelse af regional procesKK/SUPL/NS/HR/BI

Forankres i LFK

Godkendes i ASLF og SSLF

Arbejdsplan

Godkendes i ASLF, SSLF og LFK

Fælles opstartsmøde

Kvalitets‐ og plancheferRegional proces

Udvikling af regionale mål i tværgående regional

arbejdsgruppe

Vedtagelse af mål i LFK og SSLF

Vedtagelse af Budget 2017

Lokal

proces

Fastlæggelse af lokal proces

Proces godkendes af LFK og SSLF

20162015

Nationale mål for kvalitet ‐ proces

www.regionmidtjylland.dk

Hospitalsenheden VEST

DDKM udfases – hvad så

Kvalitetsrådsmøde, HEV 20. okt 2015

Hospitalsenheden Vest 2 ▪ www.vest.rm.dkKvalitet og Udvikling

DDKM udfases – hvad så1. Oplæg om den viden, vi på nuværende tidspunkt har vedr nationale og regionale

kvalitetsmål.2. Tilbagemelding om de input kvalitetsudvalgene har givet.3. Bevaringsværdige standarder fra DDKM2

� Er der/hvilke standarder bør vi som hospital fortsat monitorere?4. Skal vi fortsat have en monitoreringsplan på HEV-niveau?5. Workshop/gruppearbejde over temaerne:

� Fremadrettet monitorering� Når vi kender de nationale mål, skal vi i gang med selv at udarbejde lokale mål, der understøtter

de nationale - hvordan får vi besluttet kvalitetsmål, indikatorer og monitoreringsmetode og –frekvens mm på HEV-niveau - hvem udarbejder og hvem beslutter?

� Er der/hvilke områder fra DDKM2 vi fortsat vil monitorere på?� Organisering af kvalitetsområdet:

� Hvordan skal sammensætning af kvalitetsrådet være fremover?� Skal der være repræsentanter fra Brugerrådet?

� Skal kvalitetskoordinatorer deltage på et antal af rådets møder? � Hvor ofte skal rådet mødes? � Hvor langt skal det enkelte møde være?

� Hvordan skal kvalitetsrådet arbejde. � Skal der fortsat være en planlægningsgruppe? � Skal der hovedsageligt være temamøder? � Skal møderne indeholde gruppearbejde? � Skal vi oftere invitere klinikere, der fremlægger resultater/problemstillinger?� Hvordan skaber vi dynamik i rådet?

6. Opsamling fra grupperne7. Beslutning om sammensætning af kvalitetsrådet.8. Beslutning om den videre proces ift

� HEV monitoreringsplan� Tværgående fokusområder foråret 2016


1. Nationale og regionale kvalitetsmål.(1 af 2)

Krav fra:- Aftale om regionernes økonomi for 2016- Region Midtjyllands kvalitetsmål- Strategiplan for kvalitet og Patientsikkerhed- Region Midtjyllands Sundhedsplan

giver samlet et komplekst billede af retnings for kvalitetsarbejdet.

Regionen har skabt overblik over Nationale strategier’sog programmer’s sammenhæng med RM’sSundhedsplan og har en plan for processen.


Nationale og regionale kvalitetsmål.(2 af 2)

K&U har udarbejdet overblik over nationale og regionale kvalitetskrav (kendt 14. okt).

Heri er indskrevet nogle af de aktiviteter, der understøtter kvalitetsmålene.


2. Kvalitetsudvalgenes tilbagemelding

Der kan ikke drages konklusion på dette.Opgaver for kvalitetsudvalg

Forskellige tilbagemeldinger, men vil afhænge af opgaveporteføljen

Sammensætning af kvalitetsudvalg

Faktisk alle afdelinger vil fortsætteKvalitetsudvalg

Skal være mere drøftende end orienterende. Sikre fælles kadence. Det har været godt med fælles temadag 1 gang årligt. Det skal fungere som et arbejdende udvalg. Mindske søjle-opdelingen mellem afdelinger – sikre tværgående aftaler og forbedringer. Formidle ovenfra kommende opgaver.

Opgaver for kvalitetsråd

Ingen entydige svar. Kan både være mindre og større. Vigtigt med ledelsesforankring.

Sammensætnings af kvalitetsråd

Faktisk alle afdelinger mener der fortsat bør være et kvalitetsråd

Kvalitetsråd


3. Bevaringsværdige standarder fra DDKM2

Er der standarder vi som hospital fortsat bør monitorere?� Skal vi fortsætte med at monitorere på ”De patientsikkerhedskritiske standarder”?

� Skal vi monitorere på CAVE-feltet� Skal vi monitorere på inddragelse af patienter og pårørende?

� Skal vi…??


4. Skal vi fortsat have en monitoreringsplan på HEV-niveau?

Hvis vi skal have en HEV monitoreringsplan –hvor bindende skal den så være for afdelingerne?- er det f.eks nok at vi noterer hvilket tema, der skal monitoreres. Skal afdelinger så selv beslutte kvalitetsmål, indikator samt monitoreringsmetode- og frekvens?

Skal vi sikre, at data kan trækkes fra IT-systemer – eller er journalaudit stadig en relevant metode?


5. Workshop

Der er 3 workshop – I vælger selv. Man mågerne gå videre til en ny workshop, hvis man ikke kan bidrage med mere.

En K&U vil være tovholder på workshoppen.

Der er afsat 15 min.


Workshop a:Fremadrettet monitorering

Mulige emner, der kan drøftes:� Når vi kender de nationale mål, skal vi i gang med

selv at udarbejde lokale mål, der understøtter de nationale - hvordan får vi besluttet kvalitetsmål, indikatorer og monitoreringsmetode og –frekvens mm på HEV-niveau - hvem udarbejder og hvem beslutter?

� Er der/hvilke områder fra DDKM2 vi fortsat vil monitorere på?

15 min


Workshop b: Organisering af kvalitetsområdet

Mulige emner, der kan drøftes:� Hvordan skal sammensætning af

kvalitetsrådet være fremover?� Skal der være repræsentanter fra Brugerrådet?

� Skal kvalitetskoordinatorer deltage på et antal af rådets møder?

� Hvor ofte skal rådet mødes? � Hvor langt skal det enkelte møde være?15 min


Workshop c:Hvordan skal kvalitetsrådet arbejde.

Mulige emner, der kan drøftes:� Skal der fortsat være en

planlægningsgruppe? � Skal der hovedsageligt være temamøder? � Skal møderne indeholde gruppearbejde? � Skal vi oftere invitere klinikere, der

fremlægger resultater/problemstillinger?� Hvordan skaber vi dynamik i rådet?15 min


6. Opsamling fra grupperne7 Beslutning om sammensætning af kvalitetsrådet

8. Beslutning om den videre proces i forhold til:a) HEV-monitoreringsplanb) Tværgående fokusområder foråret 2016

Dagsorden1. Godkendelse af dagsorden og referat, punkter til evt. (5 min)2. Koordination af patientforløb på tværs af specialer (10 min)3. Information om "ingen genoplivning" til portører og diagnostiske afdelinger (10 min)4. Nye opfølgningsprogrammer på kræftområder (10 min)5. Tema: DDKM udfases – hvad så? (60 min)Punkt_5_Bilag_1_Punkt_5_Bilag_2_Punkt_5_Bilag_3_Punkt_5_Bilag_4_6. Punkter til orientering7. Evt.8. Til HL’s nyhedsbrev9. Evaluering af mødet10. Næste kvalitetsrådsmøde

viborg, den 30 - region midtjylland · 2015. 11. 10. · referat til møde i kvalitetsrådet hev...

Documents