vidensportal for pædagoger, pædagogstuderende og lignende ... · web viewh. rudolph schaffer...

Afgangsprøve i pædagogik og KOL Årgangs- og holdnr.: 06s3September 2009 Pædagoguddannelsen, JYDSK Eksamensnr.: 2723

IndholdIndledning.........................................................................................................................................................1

Emneformulering..............................................................................................................................................1

Problemstilling...................................................................................................................................................1

Begrebsafklaring...............................................................................................................................................2

Metodevalg........................................................................................................................................................3

Hermeneutik...................................................................................................................................................3

Barnets udvikling..............................................................................................................................................4

Relationsformer................................................................................................................................................5

Anerkendende relation...................................................................................................................................7

Praksisfortælling:........................................................................................................................................7

Venskabstræet..................................................................................................................................................9

Kommunikation............................................................................................................................................10

Pædagogens rolle............................................................................................................................................11

Privat, personlig og professionel................................................................................................................12

Harold J. Leavitt..............................................................................................................................................13

Venskabstræet som pædagogisk praksis...................................................................................................13

Konklusion......................................................................................................................................................16

Litteraturliste....................................................................................................................................................17

Bilag 1 – Underskrevet og godkendt emne.......................................................................................................18

Bilag 2 – venskabstræ (eksempel på et udfyldt træ)....................................................................................19

Bilag 3 – venskabstræ (evalueringsrapporten)............................................................................................20

Det pædagogiske arbejde med relationer med fokus på 6-8årige SFO børn0

http://viauc.dk/


IndledningI dag tilbringer børn mere og mere tid i institutionerne. Fra de får fri fra skole til sen

eftermiddag. Når de kommer hjem, er der ikke meget tid til kammerater. Det er derfor i højere

grad i SFO’en, at børnene skal udvikle deres sociale kompetencer og gennem samspil, skabe

indbyrdes relationer med andre jævnaldrende. Pædagogens rolle bliver altså en vigtig brik i

arbejdet med børns relationer. Relationsarbejdet er et af udviklingspsykologiens

grundlæggende elementer og derved et af de mest betydningsfulde begreber i den

pædagogiske praksis.1 Ud fra dette, har jeg valgt kort, at beskrive barnets udviklingsfase, for på

den måde at forstå og anerkende barnet. Det er denne viden vi benytter i relationsarbejdet

med SFO børn. Til dette vil jeg inddrage den amerikanske psykoanalytiker Erik H. Erikson.

Jeg vil i denne opgave belyse vigtigheden af en social relation for det enkelte SFO barn samt

betydningen af relationer for barnets selvværd. Her vil jeg bl.a. nævne Peter Clausen. Jeg vil

desuden ud fra Flemming Andersen og Berit Bae beskrive forskellige relationsformer, samt

beskrive hvilke der gør sig gældende i pædagog-barn relationen og barn-barn relationen. Jeg

vil dernæst inddrage det pædagogiske arbejdsredskab – et venskabstræ, som værende en

metode der synliggør børns venskabsrelationer. Endelig vil jeg v.h.a. egne erfaringer og de

”3P’er”beskrive pædagogens rolle i relationsarbejdet med SFO børn. Til slut vil jeg benytte

Harold J. Leavitts organisationsmodel til at analysere venskabstræet som en pædagogisk

praksis. Jeg vil på den måde beskrive de organisatoriske rammers betydning for arbejdet med

børns relationer. Jeg vil gennem opgaven benytte praksisfortællinger til at eksemplificere og

kombinere mine erfaringer med teoretisk viden, hvilket jeg har opnået gennem faglitteratur

om emnet.

Emneformulering

Det pædagogiske arbejde med relationer med fokus på 6-8 årige SFO børn

Problemstillingo Pædagogik

Hvilken betydning har relationer for SFO børn? Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med SFO børns relationer? Hvilke pædagogiske redskaber kan benyttes i relationsarbejdet med SFO børn?

o KOL

1 Nørgaard: ”Hvorfor fylder…” fra Tuft og Aabro (red.): ”Faget pædagogik”, 2008, s. 184+185


http://viauc.dk/


Hvilken betydning har kommunikationen i arbejdet med børns relationer? Hvilken betydning har de organisatoriske rammer i arbejdet med SFO børn og

relationer?

Begrebsafklaring

Jeg har valgt at indsætte en model i begrebsafklaringen

for at simplificere, hvad jeg mener med begreberne

”interaktion”, ”relation” og ”venskab”.

Illustrationen ved siden af skal ses ud fra pædagogen.2

I den yderste cirkel har vi de personer pædagogen har

skabt en interaktion med. En interaktion er den

udveksling to personer har i mødet med hinanden. Man

kan i pædagogisk sammenhæng have korte upersonlige, men professionelle interaktioner med

forældrene3.

Udvikler en interaktion sig til et gensidigt samspil mellem min. to personer, skabt af det de

siger og gør, skabes en relation. Tom Ritchie skriver i ”Relationer i psykologien” 4:

”En relation er det, der foregår mellem to eller flere mennesker, og som foregår over tid. Det er en dynamisk størrelse som konstant er påvirkelig enten af de implicerede

eller af ydre faktorer.”

Relationen opstår altså, når interaktionerne har fundet sted over tid og når de indeholder

personlig kvalitet. En relation er altså en personlig og professionel størrelse. Det er

nødvendigvis ikke alle interaktioner der udvikler sig til en relation.

I den inderste cirkel har jeg valgt at placere venskab. På ”www.leksikon.org” er et venskab

defineret således:

”Venskab er et frivilligt, gensidigt og varigt forhold mellem to personer. Det adskiller sig fra bekendtskab og kammeratskab ved en større følelsesmæssig åbenhed, nærhed

og forpligtethed.”5

Et venskab er derfor en mere personlig og privat relation. I pædagogisk sammenhæng bør en

pædagog ”kun” opnå relationer til børnene.

2 Illustrationen er en selvkonstruktion, baseret ud fra teorier fra bl.a. Tom Ritchie og lekison.org.3 Ritchie: ”Relationer i psykologien”, 2005, s. 604 Ritchie: ”Relationer i psykologien”, 2005, s. 605 http://www.leksikon.org/art.php?n=2696


Interaktion

Relation

Venskab

http://www.leksikon.org/art.php?n=2696

http://viauc.dk/


Metodevalg

HermeneutikDenne opgave bygger på et hermeneutisk grundsyn.6 Et af hermeneutikkens grundbegreber er

”for-forståelse”, som er den forståelse der altid går forud for selve forståelsen. Det er altså en

be- eller afkræftelse på vores for-forståelse der danner den egentlige forståelse.

Den hermeneutiske pointe er, at vi til enhver tid vil fortolke, den verden vi er en del af gennem

vores for-forståelse, som indeholder alle vores fordomme. Fordomme er i dagligdagstale

negativt-ladet, men ser man det i et større perspektiv kan fordomme både være negative og

positive. Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer kendertegner vores fordomme den måde

vi er til stede på og forstår verden på.7 Det er den bagage vi tager med os gennem hele livet.

I arbejdet med SFO børn og relationer kommer mine personlige for-forståelser frem. Jeg skaber

altså en relation med barnet ud fra mine tidligere erfaringer. Dette kan eksempelvis være

måden jeg griber situationen an på i relationsdannelsen eller min baggrundsviden om barnet

(personlige kompetencer, familieforhold m.m.). Jeg skaber derved en relation med barnet på

baggrund af den viden og erfaring jeg har.

For-forståelserne skaber vores samlede horisont, som omfatter den måde vi ser verden på. En

gammel talemåde siger: ”man ser det man vil se”. Dette er ifølge hermeneutikken rigtigt, bortset

fra at det omformuleres lidt til ”man ser det man kan forstå.” Altså det der kan passe ind i ens

egne for-forståelser, og som man kan tolke ud fra de erfaringer, og forståelser man har gjort sig

i forvejen. Det betyder, at det man ikke kan begribe, ser man ikke.

Det samme gør sig gældende i en opgave som denne. Jeg undersøger og finder fagligt litteratur,

som passer ind i de for-forståelser jeg allerede har om SFO børn og deres relationer. Den nye

viden jeg tilegner mig, af- eller bekræfter således mine for-forståelser og skaber en ny

forståelse. Man kan altså sige, at min horisont udvider sig i takt med, at jeg har fået nye

forståelser. Hele denne teori sammenfattes i den hermeneutiske cirkel, som henviser til

forståelsens cirkularitet.

”Det, jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår.”8

6 Birkler: ”Videnskabsteori”, 2006, kap. 67 Birkler: ”Videnskabsteori”, 2006, s. 968 Birkler: ”Videnskabsteori”, 2006, s. 98


http://viauc.dk/


Grundtanken i cirklen er, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og

delforståelse. Delene kan kun forstås hvis helheden inddrages. Jeg kan kun forstå barnets måde

at skabe en relation på, ved at se på hele barnet. Omvendt kan helheden kun forstås ud fra

delene. Ud fra et hermeneutisk syn, er det kommunikationen samt dialogen, som skal være

dominerende, hvilket er altafgørende for at skabe en relation med SFO børn. Gennem dialog må

man bestræbe sig på, at nå den andens forståelse. Dialogen er ikke på noget tidspunkt en

diskussion, idet det ikke handler om at få ret. Målet er ikke at nå en absolut forståelse, men

snarere at be- og afkræfte egne fordomme og for-forståelser gennem samtalen. Jeg vil komme

mere ind på dialogen med SFO barnet i ”kommunikation”-s afsnittet.

Barnets udvikling

SFO børnene er i en alder, hvor de oplever mange forandringer, både fysisk og psykisk.

Erikson beskriver 8 faser i sin psykoanalytiske teori om menneskets personlighedsudvikling,

hvor hver fase har sin krise og udviklingsopgave.9 Ifølge denne befinder børn i SFO alderen sig i

4. Fase, hvor ”krisen” er arbejdsevne vs. mindreværdsfølelse. Barnet er altså kommet i en

periode hvor det i skolen måles og vejes. Barnet er dermed optaget af at være dygtig eller at

være utilstrækkelig i forhold til de krav og forventninger der stilles fra forældre, lærere og

pædagoger.

Eriksons teori om individets udvikling tager udgangspunkt i opfattelsen af, at individet dannes

og udvikles i samspil og relation med omverdenen. Han skriver:

”Børn har brug for en næsten konstant dialog og et samspil med voksne og andre børn for at kunne udvikle deres identitet”10

Venskaber i denne alder bliver meget mere meningsfulde og langvarige.11 Ifølge Piaget er

børnene her kommet ud af det egocentriske stadium og vil i stedet samarbejde om at nå et

fælles mål i legen.

H. Rudolph Schaffer mener ligeledes, at det er i denne alder børnene begynder at interagere

med andre, at kommunikere information, at ”læse” andres emotionelle tilstande, motiver og

intentioner. Det er på denne måde relationsdannelsen skabes, hvilket kan føre til livslange

9 Hauge og Brørup: ”Psykologihåndbogen”, 2005, s. 5210 Jerlang: ”Udviklingspsykologiske perspektiver”, 2008, s. 7211 Schaffer: ”Social udvikling”, 1996, s. 380-381


http://viauc.dk/


venskaber. Schaffer skriver desuden i ”social udvikling” at skolebørnene er blevet kræsne og at

det ikke længere er tilfældigt hvem, de skaber relationer med. Det er dog ikke ensbetydende

med at relationsdannelsen altid er positiv. Ofte er relationerne sammensat ud fra fællestræk

såsom; køn, tankegang, kompetencer, motivationsniveau eller fritids interesser.12

Børnene har i SFO’en mulighed for, at øve sig på at skabe relationer og venskaber, håndtere

konflikter og udvikle andre sociale kompetencer i et miljø, hvor der er en voksen til at hjælpe,

hvis det går galt.

Vi har alle brug for at kunne relatere os til noget eller nogen, da det får os til at ”mærke” os selv,

føle os betydningsfulde og derved styrke følelsen af selvværd. SFO barnets positive og negative

oplevelser i relationer med andre, har afgørende betydning. Positive relationer er med til at

øge barnets selvværd og selvtillid, hvilket er forudsætningen for barnets udvikling og dannelse

af identitet. Clausen beskriver selvværd således

Selvfølelse + Selvtillid = Selvværd13

Selvfølelse er det at være noget i sig selv. Man bliver anerkendt for at være, den man er bl.a.

gennem relationer med andre. Modsætningsvis er selvtillid, at være noget i andres øjne, ud fra

hvilke kompetencer man besidder. Når barnet har opnået begge på en positiv måde, har det

fået et øget selvværd. Dette er selvforstærkende, idet selvværd giver mod og lyst til at møde

nye og større udfordringer som igen giver succesoplevelser og øget selvværd.

Relationsformer

Cand.pæd.psyck. og rektor for Danmarks Pædagoghøjskole, Flemming Andersen opdeler

relationer i fire former14: Asymmetrisk, symmetrisk, konfluent/symbiotisk og komplementær

relation.

Den asymmetriske relation består i, at den ene person i relationen er overordnet den

anden ved at have magt og ret til at bestemme, hvad den underordnede må tænke og

gøre. Der er tale om et gensidigt afhængighedsforhold, hvor den overordnede kun kan

beholde sin magt, hvis den underordnede bliver i relationen og omvendt.

12 Schaffer: ”Social udvikling”, 1996, s. 380-38113 Clausen: ”Børneliv og læreplaner”, 2005, s. 19-2114 Ritchie: ”Relationer i teori og praksis”, 2004, s. 34-35.


http://viauc.dk/


I den symmetriske relation er parterne ikke nødvendigvis ligestillede og jævnbyrdige,

men begge parter har ret til deres egen mening og holdning. De er altså ligeværdige,

d.v.s. lige meget værd som mennesker.

I den symbiotiske/konfluente relation flyder parterne sammen og kan ikke eksistere

uden hinanden – ligesom et nyforelsket kærestepar. De har svært ved at afgrænse sig

fra hinanden.

Den komplementære relation er karakteriseret af parternes respekt for forskelle

mellem mennesker og er samtidig ydmyge over egne grundantagelser. Den

komplementære relation bygger på en tillid til, at vi gennem vores forskellighed kan

skabe noget sammen. Respekt og demokrati bliver her vigtigere end ret og sandhed.

Pædagog-barn-relationen defineres som en asymmetrisk relation, da samspillets kvalitet og

konsekvenser udelukkende er pædagogens ansvar, i og med barnet ikke er i stand til at tage

ansvar for kvaliteten af relationen til pædagogen. Pædagogen kan i stedet vælge, at etablere en

symmetrisk relation. Hvilket betyder, at pædagogen skal være særlig opmærksom i

interaktionen med barnet, da det er afhængig af den voksne. Det er altså pædagogens ansvar,

at skabe udviklingsfremmende relationer, som er gensidige og ligeværdige.

Hvis SFO barnet og pædagogen skal indgå i en ligeværdig relation indebærer det, at pædagogen

anerkender barnets opfattelser som værende barnets egne. Dermed ikke sagt at pædagogen

skal acceptere barnets handlinger, men pædagogen bør møde barnet i øjenhøjde, og tage sit

udgangspunkt der. Barnet får på den måde en følelse af, at det bliver set, hørt og taget alvorligt.

I SFO’en kan en pædagog og et barn ligeledes indgå i en komplementær relation. Dette kan

f.eks. ske ved, at pædagogen giver barnet en del af sin erfaring, og barnet giver pædagogen en

del af sin spontanitet. De to kan derved gå sammen om et fælles projekt, hvilket bliver det

fælles tredje i deres komplementære relation. Dette kan være alt fra en leg eller en aktivitet til

en konflikt eller læringsproces. I det fælles tredje eksisterer de indbyrdes roller (pædagog-

barn) ikke for et øjeblik. Både pædagogen og barnet opsluges af tid og sted uden at tænke over

det, og er for et øjeblik ligeværdige. Det fælles tredje minder lidt om flow. At være i flow

betyder, at man glemmer alt omkring sig og er dybt koncentreret omkring den aktivitet, man er

i gang med. Forskellen er at flow er en individuel oplevelse, mens arbejdet med det fælles

tredje har et socialt element tilknyttet.


http://viauc.dk/


Barn-barn-relationen er oftest symmetrisk. I en leg kan to parter komme med hver deres

meninger og holdninger til legens videre udvikling. Giver de begge plads til hinanden og

accepterer den andens ideer, er der tale om en symmetrisk relation.

Anerkendende relation

I tråd med Flemming Andersens relationsformer, beskriver Berit Bae en relationsform, kaldet

den anerkendende relation. Denne form kan udadtil minde lidt om den symmetriske eller den

komplementære relation. Men denne lægger særligt vægt på de følgende fire faktorer15:

Forståelse og indlevelse: Bygger på empati, sætte sig ind i den andens oplevelse og følelse.

Bekræftelse: her skal vi passe på ikke at rose, i stedet for at se og gøre klart, at vi har forstået.

Åbenhed: Her må vi opgive kontrollen og risikere, hvad der måtte komme.

Selvrefleksion og afgrænsning: Vi må forholde os og kunne reflektere over os selv og vore

handlinger.

Anerkendelse er egentlig et forholdsvis nyt begreb, dukket op i den pædagogiske kultur inden

for de seneste 10 år. 16 Cand. Mag. Og lektor ved pædagoguddannelsen i Ålborg beskriver

ligeledes at…:

”Anerkendelse finder sted i relationer, og anerkendelse i relationen er en af forudsætningerne for at kunne indgå i relationer…”17

En anerkendende relation handler altså om at se den anden, forstå hvad det er, den anden

oplever og føler, for dernæst at formidle til den anden, at den anden er blevet set og forstået.

Det betyder ikke nødvendigvis, at vi er enige om hvad vi oplever og vores opfattelse af det. Vi

anerkender dog, at den anden har en opfattelse – om end den så ikke er ens med vores egne, er

ligegyldigt. Anerkendende relationer ligger tæt op af de demokratiske værdier såsom ligeværd

og gensidig respekt, hvilket også er en del af det hermeneutiske grundsyn. 18

Praksisfortælling:”Maria og Cecilie sidder i et hjørne af SFO’en og leger med dukker. Sara kommer hen til dem og spørger: ”Må jeg være med?”. ”Ja” siger Cecilie og fortsætter: ”Så kan du være faren, der har travlt på arbejdet”. Sara sætter sig ned og legen fortsætter.Senere kommer Julie hen til pigegruppen, som efterhånden er vokset til 5 piger. ”Må jeg være med til at lege?” spørger hun og Cecilie svarer: ”Nej”, mens hun kigger lidt rundt og fortsætter: ”Der kan altså ikke være flere med!”. Julie: ”Jamen kan jeg så ikke være hunden?” Cecilie svarer

15 Bae og Wastaad: ”Erkjennelse og anerkjennelse…, 1999, s. 33-6016 Nørgaard, Britta: ”Hvorfor fylder…”, fra Tuft og Aabro (red.): ”Faget pædagogik”, 2008, s.18517 Nørgaard, Britta: ”Hvorfor fylder…”, fra Tuft og Aabro (red.): ”Faget pædagogik”, 2008, s.18518 Social kritik nr. 47, 1996, s.8


http://viauc.dk/


lynhurtigt: ”Nej, for de har faktisk ikke nogen hund!”. Julie går trist hen til Vibeke (pædagog) og siger: ”Jeg må ikke lege med de andre!”. Vibeke går til gruppen og spørger til situationen. Cecilie: ”Det er fordi Julie altid vil bestemme!”

Dette er en typisk hverdags situation fra en SFO. Som nævnt tidligere vælger børnene selv

hvem de vil lege med og hvem de ikke vil. I dette eksempel gider de andre piger (Cecilie) ikke

at lege med Julie, fordi hun vil bestemme. Vibeke kan i dette tilfælde vælge at underkende

børnene og sige at Julie da ikke vil bestemme hele tiden, - at de alle sammen kan bestemme lidt

og at Julie da godt kan være med i legen. Hun argumenterer derved for, at Julie kan få en god

rolle i legen. Julie kunne få rollen som den nyanskaffede hund i familien, eller en ekstra søster.

Børnene vil eventuelt kunne overtales til at inddrage Julie i legen. Hvis dette sker, vil

pigegruppen ikke eje eller have ret til deres egen mening om Julie. De er i stedet blevet pålagt

Vibekes fortolkning. For at anerkende børnenes mening er det min opfattelse, at Vibeke må

sige til Julie, at hun må acceptere og respektere et afslag. Hun må derfor finde nogle andre at

lege med. Julie vil højst sandsynligt blive vred og ked af det. Vibeke kan efterfølgende følge op

på situationen og spørge indtil hvorfor Julie tror, at de andre mener, at hun hele tiden vil

bestemme. På den måde henvender Vibeke sig til selvrefleksion. I dette ligger, at i stedet for at

definere hvad den andens kommunikation indebærer, så prøver man at få ham/hende til at

reflektere over hvad udsagnet eller handlingen betyder.19

Vibeke har i denne situation været af den overbevisning, at Julie sagtens ville kunne finde

andre at lege med. Var Julie en pige som aldrig var med i legen og altid gik fra gruppe til gruppe

for at søge legekammerater, skulle Vibeke have ageret anderledes. I en sådan situation skulle

Vibeke have tilbudt Julie mere støtte til at komme med i legen. Vibeke kunne desuden have

valgt at starte en ny og spændende aktivitet sammen med Julie – en aktivitet som kunne

fremhæve Julies særlige kompetencer (ud fra Vibekes for-forståelse af Julie). I første omgang

ville dette tilfredsstille Julies ønske om at lege. Desuden vil det øge hendes selvværd, idet der er

noget hun er god til og bliver anerkendt for af Vibeke. Måske er Vibeke og Julie heldige at legen

også fanger de andre pigers interesse. I stedet for at se Julie som den bestemmende, ser de at

Julie faktisk kan være sjov at lege med. Dette kan eventuelt føre til, at Julie en anden gang får

lov at deltage i pigernes leg.

Vibeke har i den givne situation handlet ud fra sine erfaringer, sit kendskab til Julie og sine for-

forståelser i sin tolkning af hvilken løsning der er rigtig i netop denne situation. Det kunne have

været fordelagtigt for Vibeke, at have talt med børnene forud for denne situation. På den måde

19 Social kritik nr. 47, 1996 s. 12


http://viauc.dk/


ville støtten være tilpasset børnenes egne ønsker om, hvilke relationer de ønsker at indgå i. Til

dette formål er venskabstræet et godt pædagogisk arbejdsredskab.

Venskabstræet

I Solbjergskolens SFO i Århus startede et par pædagoger i 2007 et udviklingsarbejde om at

visualisere børns venskabsrelationer. Dette blev senere støttet op af SL’s og BUPL’s Udviklings-

og Forskningsfond. Venskabstræet er en pædagogisk metode der vha. børneinterviews og

sociogrammet - et ”venskabstræ”, skal registrere, beskrive og vurdere de 5-9åriges sociale

relationers betydning med særligt fokus på deres venskaber.20 Det er vigtigt for en pædagog, at

kunne forstå barnet og for at kunne dette, skal man have hjælp fra barnet selv. Forståelsen af

børnene, kommer fra børnene selv. De er de eneste der kan fortælle, hvordan de har det og om

hvordan det er at være dem. Denne metode er derfor fordelagtig, da den skaber indsigt,

forståelse og overblik over børns venskaber, set fra barnets perspektiv.21

Pædagogen arbejder med venskabstræet ved at interviewe ét

barn ad gangen. Hun starter med at fortælle om venskabstræet,

hvad det skal bruges til og hvem der kommer til at se det

efterfølgende, da dette kan påvirke barnets svar. Pædagogen

starter med at placere et æble med barnets eget navn, i træets

krone. Derefter lægger hun billeder ud på bordet af alle

børnene i SFO’en og barnet spørges indtil, hvem der er barnets

venner og hvordan barnet har det med vennerne. Pædagogen

og barnet indsætter i fællesskab æbler på venskabstræet ud fra

hvad barnet fortæller.

Delene på tegningen ovenfor symboliserer følgende (se bilag 2 - et eksempel på et udfyldt

venskabstræ): 22

Træets rodnet og stamme hvorpå barnets definition på, hvad en ven er for barnet, skrives.

Træets krone rummer barnets venner i gruppen- de røde æbler er de børn, som barnets beskriver som primære venner- de gule æbler er de børn, barnet beskriver som sekundære venner.

20 Hønge, Erik og Nydam, Anne Grete: ”Venskabstræet…”, 2008, (rapport/hæfte), + bilag 3 (evalueringsrapport)21 Hønge, Erik og Nydam, Anne Grete: ”Venskabstræet…”, 2008, (rapport/hæfte), s. 322 Hønge, Erik og Nydam, Anne Grete: ”Venskabstræet…”, 2008, (rapport/hæfte), s. 15


http://viauc.dk/


- de grønne æbler er de børn, barnet nævner som dem, de gerne vil have som venner

(Æblets størrelse symboliserer graden af venskabet betydning for barnet)

Gyngen. Her skrives navnene på de voksne i institutionen, som barnet nævner som betydningsfulde.

Huset er barnets privatsfære. (Mor, far og søskende) Æblekassen er venner uden for barnets gruppe/klasse (eks. Legekammerater hjemme

fra gaden) Ved roden, skrives hvad venskab er for barnet

Med venskabstræet sættes der pædagogisk fokus på:

Hvordan barnet selv kan bidrage for at fastholde, udvikle og etablere venskaber. Hvordan de voksne kan hjælpe barnet med at fastholde, udvikle og etablere venskaber

samt indgå i sociale fællesskaber.

Mine erfaringer fra praksis viser, at nogle børn falder udenfor og derfor ikke har relationer

med andre børn. Jeg mener derfor, at et pædagogisk arbejdsredskab som ”venskabstræet” kan

være en god måde at synliggøre, hvilke børn der ikke indgår i nogen relationer. På den måde

bliver ingen glemt i hverdagens ”trummerum”. Når der arbejdes med venskabstræet er det

børnene selv der fortæller hvem der er deres venner og hvem de har relationer med. Og hvem

kan bedre fortælle dette, end børnene selv?!

KommunikationNår man laver børneinterviews er pædagogens fremtoning og sprogbrug særdeles vigtig.

Ligeledes er det vigtigt, at pædagogerne har gjort sig nogle forberedelser inden mødet med

barnet. I rapporten: ”Venskabstræet – en metode...”23 er der vist eksempler på spørgsmål,

pædagogen kan starte dialogen ud med. Eksempelvis kan der spørges indtil hvad barnet forstår

ved ”ven” og ”venskab.”24

”Når børn interviewes, er det særligt vigtigt, at interviewet får en samtalende karakter. Når børn føler, at de bliver udspurgt, reagerer de ofte med modstand. Derfor skal interviewet være

samtalende og støttende.”25

Vi skal altså gennem dialog med barnet finde frem til barnets venskabsrelationer. Som

beskrevet i metodeafsnittet tidligere i denne opgave er dialogen netop et af hermeneutikkens

begreber. Man skal gennem dialogen bestræbe sig på at nå den andens forståelse, hvilket er

målet med børneinterviews i relationsarbejdet. Det betyder, at intervieweren (pædagogen)

skal være bekræftende og anerkendende. Pædagogen skal sørge for, at hun møder barnet 23 Hønge, Erik og Nydam, Anne Grete: ”Venskabstræet…”, 2008, (rapport/hæfte),24 Hønge, Erik og Nydam, Anne Grete: ”Venskabstræet…”, 2008, (rapport/hæfte), s. 1725 Hønge, Erik og Nydam, Anne Grete: ”Venskabstræet…”, 2008, (rapport/hæfte), s. 10


http://viauc.dk/


fleksibelt, tilpasset, åbent og interesseret og hele tiden anerkender barnet. Det er desuden

vigtigt, at hun interviewet igennem er undersøgende og uddybende. Vi bør hele tiden vise og

fortælle barnet, at det der bliver sagt er ok.

Når alle venskabstræer er lavet, kan pædagogerne sammenligne alle børnenes træer og finde

frem til de børn, der ikke indgår i nogen relation. Som tidligere nævnt er relationer vigtige for

børns udvikling og selvværdsfølelse.

”Børn, der ikke trives i de sociale relationer og måske ikke har en eneste ven, er meget udsatte og sårbare og har vanskeligt ved at fokusere og koncentrere sig i de formelle

læreprocesser eller er optaget af andet end det, som er de pædagogiske mål.”26

Vi bør derfor gribe ind, hvor det er nødvendigt og hjælpe disse børn, hvilket jeg vil komme ind

på i næste afsnit.

Pædagogens rolle

Det er helt grundlæggende pædagogens opgave, at sørge for, at alle børn trives i SFO’en.

Venskabstræet er som beskrevet ovenfor blot et værktøj til pædagogen, som synliggør og

sikrer, at ingen børn bliver glemt i mængden.

Jeg har selv erfaringer fra en SFO, hvor alle børnene har en kontaktperson. Det er ikke

nødvendigvis denne person barnet har den bedste relation med. Det er mere en kontaktperson

der observerer og ”sørger for”, at barnet har en god relation til en eller flere af de andre

voksne, men vigtigst at barnet har nogle gode sociale relationer med andre jævnaldrende børn.

Når vi som pædagoger arbejder med relationsdannelser i praksis er det nødvendigt at have

forskellige kompetencer. Det er som tidligere nævnt vigtigt, at vi er empatiske, forstående og

anerkendende.

Jeg har selv erfaringer med, at pædagog-barn relationen er vigtigst i overgangsfasen. I mit

tilfælde, fra børnehave til SFO. I denne periode er det vigtigt for barnet, at der er en fast base og

dermed en fast kontaktperson. Når den sikre base er intakt kan barnet tage udfordringer op ed

andre børn. Barnet kan møde fysiske og følelsesmæssige risici, da der altid er en sikkerhed for

at pædagogen kan støtte, trøste og hjælpe, når der er behov for det.27

26 Hønge, Erik og Nydam, Anne Grete: ”Venskabstræet…”, 2008, (rapport/hæfte), s. 527 Ritchie: ”Relationer i teori og praksis”, 2004, s. 13


http://viauc.dk/

Professionel

Personlig

Privat


Privat, personlig og professionel

I den pædagogiske profession bruger vi konstant os selv som redskab. Det gør vi ligeledes når

vi skaber relationer med børn. Det er som følge deraf vigtigt, at vi som pædagoger tænker på de

tre P’er (privat, personlig og professionel) når vi skaber relationer med børn.28 Vi skal hele

tiden være bevidste om hvor meget vi giver af os selv.

Jeg vil forsøge at illustrere dette ved at benytte

modellen til højre. 29 Modellen skal ses som et

flys landingsbane, hvor flyet har brug for

pladsen på både det professionelle felt og det

personlige felt for at lande. Det er vigtigt, at flyet

er stoppet inden det når det private felt, hvilket

Susanne Idun Mørch i ”Den pædagogiske kultur”

beskriver som værende ”risikozonen”.30 Det

private felt indeholder det følelsesmæssige, det

til tider ubevidste og de ubearbejdede

konflikter. Når vi skaber relationer med børn skal vi derfor ”stoppe” disse relationer, før de

kommer for tæt på vores privatsfære. Som professionel skal relationer ligge på det

professionelle og personlige plan. Det er ikke kun for pædagogens skyld, men også for

børnenes. Privatsfæren skal holdes helt ude af den pædagogiske praksis og ude af de relationer

man indgår i på sin arbejdsplads, for at man kan kalde sig professionel. Det er dog stadig

betydeligt, at man er både professionel og personlig. Er man i relationen kun professionel,

bliver man en distanceret person og er man kun personlig mangler man faglighed.

Harold J. Leavitt

Jeg vil i dette afsnit først illustrere Leavitts simple organisationsmodel ”diamanten”, hvorefter

jeg vil indsætte min egen pædagogiske praksis ind i Leavitts sammensatte og udvidede

model.31 Leavitt beskriver i ”diamanten”, 4 dynamiske og indbyrdes afhængige elementer, der

bl.a. kan bruges til at analysere en institution32.

28 Mørch: ”Den pædagogiske kultur”, 2006, s. 5329 Mørch: ”Den pædagogiske kultur”, 2006, s. 5330 Mørch: ”Den pædagogiske kultur”, 2006, s. 5331 Mørch: ”Den pædagogiske kultur”, 2006, s. 2332 Mørch: ”Den pædagogiske kultur”, 2006, s. 20-23


http://viauc.dk/


Opgaver omfatter organisationens mål og

arbejdsopgaver.

Teknologi omfatter hardware (tekniske hjælpemidler

og instrumenter) og software (behandlingsmåder,

rådgivningsmetodik).

Aktørerne omfatter den enkelte medarbejders

personlighed, menneskesyn, viden og kompetencer.

Strukturen omfatter det administrative, den organisatoriske struktur samt opbygningen

af afdelingen.

Pilene i modellen viser, at der er en sammenhæng mellem de enkelte elementer. Man kan ikke

ændre et element uden, at det påvirker de andre elementer, som så bør tilpasses til den nye

situation eller pædagogiske praksis. Modellen er altså en dynamisk model.

Modellen kan ikke forudsige, hvilket resultat der vil komme ud af en given forandringsproces,

da organisationsændringer ofte er komplicerede processer, der blander menneskelige følelser

og holdninger med økonomiske, tekniske og politiske forhold.

I midten af pilens skæringspunkt placeres den pædagogiske praksis, hvilket jeg vil gøre i det

efterfølgende afsnit.

Venskabstræet som pædagogisk praksis

Jeg har valgt, at benytte Leavitts sammensatte model, (grundmodellen, med de tre rammer +

diamanten),33 til at indsætte og beskrive venskabstræet, som den pædagogiske praksis i

forhold til relationsarbejdet i en SFO. Udenom denne, er de forskellige samspilsfaktorer, der

præger venskabstræet, illustreret som kasser.

For at beskrive figuren mest overskueligt, vælger jeg at beskrive den ude fra og ind mod

midten (figuren er vist på bilag 4, s. XX)

I yderste ramme er samfundsforholdene (1) illustreret, som omhandler samfundets

magtstruktur og rollefordeling. Her kan nævnes samfundets overordnede regler for SFO’en

samt forældrenes krav og forventninger.

33 Mørch: ”Den pædagogiske kultur”, 2006, s. 17 +21


http://viauc.dk/


I næste ramme er institutionskulturen (2). Her befinder SFO’ens fælles grundlag sig, såsom;

måden at tænke, arbejde, kommunikere og indrette sig i institutionen på. Institutionskulturen

kan ligeledes være et produkt af institutionens historie.

I 3. ramme ses institutionens grundelementer, hvor vi har de fire føromtalte elementer. I

øverste venstre kasse er målene og opgaverne. Disse er beskrevet i kasserne mod højre.

Målene i arbejdet med venskabstræet er at synliggøre børns venskabsrelationer. Opgaverne

kan så være, at personalegruppen har en tydelig målsætning. Målene skal være entydige og

personalegruppen skal være enige om et velfungerende og fagligt samarbejde. Det er desuden

vigtigt at målene eller opgaverne i denne forbindelse, er med til at skabe muligheden for

selvværdsfølelse hos det enkelte barn. Dette kan som tidligere nævnt ske gennem

relationsarbejdet. Jeg har endvidere indsat en kasse med begrebet ”livskvalitet”, da jeg mener,

at det i bund og grund må være én af pædagogens mest betydningsfulde opgaver at få

relationsarbejdet til at føre til livskvalitet.

I kassen øverst til højre er strukturen (kasserne nedad). Her er det vigtigt at der er en klar

arbejdsdeling. Hvem laver interviews og hvem tager sig af resten af børnegruppen. Det er

vigtigt at pædagogerne kender til hinandens kompetencer, for at udnytte disse bedst muligt. Én

pædagog kan være bedst til at interviewe og få børnene i snak, mens en anden er bedst til at

visualisere og synliggøre hvad barnet mener. Under struktur er også de fysiske rammer. Det er

vigtigt, at interviewet, foregår i et roligt lokale, så hverken barnet eller pædagogerne forstyrres

af andre børn, telefoner der ringer eller forældre der ikke kan finde deres børn.

Nederst til højre er teknologien (kasserne hen til venstre). Denne indeholder software

(rådgivningsmetodik) og hardware (tekniske hjælpemidler). Da venskabstræs-metoden er et

udviklingsarbejde fra 2007/-08, er det en forholdsvis ny metode, og der er ikke mange

pædagoger der kender til metoden. Det er vigtigt at lederen finder informationshæfter og

vejledninger om praksisanvendelse af træet. Det kunne eksempelvis være en mulighed at få

Pædagogisk konsulent Erik Hønge34, som er projektleder, ud på et personalemøde i SFO’en.

Han kunne fortælle om baggrunden for ideen, målet med træet samt fortælle om erfaringer fra

institutioner der allerede har benyttet venskabstræet. Under teknologi kan vi også finde

personalenormeringen samt de fysiske rammer.

34 Ansat ved videnscenter for pædagogisk udvikling, Århus kommune


http://viauc.dk/


I nederste kasse til venstre er aktørerne placeret (kasserne opad). Dette er SFO’ens personale. I

arbejdet med venskabstræet er det vigtigt at alle medvirkende yder en tilfredsstillende

arbejdsindsats. Samtidig bør det øvrige personale støtte og bakke op om metoden. Dette er

vigtigt, når 2 pædagoger går til side og laver børneinterviews, mens resten af

personalegruppen tager sig af resten af børnene. Personalegruppen skal være enige om

forventningerne til hinanden i arbejdet og være bevidste om hinandens kompetencer for at

udnytte disse bedst muligt.

Pilene i modellen viser ligesom Leavitts ”diamant”-model at ændringer i et område medfører

ændringer i et andet område, altså er det ligesom den anden er en dynamisk model.

Konklusion

Mit mål med denne opgave var, at undersøge det pædagogiske arbejde med relationer med

fokus på 6-8 årige SFO børn. Til at starte med ville jeg undersøge hvilken betydning

relationerne har for børnene i SFO. Efter at have bearbejdet dette er jeg nået frem til den

konklusion at SFO børnenes relationer er ekstremt vigtige. Dette gælder både pædagog-barn

relationen og barn-barn relationen. Det er ifølge Erikson, gennem relationen til andre vi skaber

og udvikler vores egen identitet. Dette er vigtigt i børnenes videre sociale udvikling. Børn der

ikke er en del af de sociale relationer mistrives og har vanskeligt ved at koncentrere sig om

andet. For langt de fleste børn i denne alder, er relationer og venskaber en naturlig del af

hverdagen, men der findes også børn der ikke er en del af de sociale relationer. Her er det som

beskrevet i opgaven, pædagogens rolle at støtte barnet i at etablere nye relationer med andre

jævnaldrene. Jeg kan ud fra Clausen konkludere at de sociale relationer er med til at styrke

barnets selvværdsfølelse. Jeg kan videre konkludere at pædagogens måde at være sammen

med barnet på er altafgørende. Hun skal være anerkendende i relationen med barnet. Jeg har

beskrevet venskabstræet som en pædagogisk metode til at synliggøre børns relationer i SFO.

Efter at have arbejdet med denne metode, kan jeg konkludere, at det er et meget let

anvendeligt arbejdsredskab i relationsarbejdet. Det negative ved ”venskabstræ”-metoden er

dog omfanget af interviewene. Hvis man i praksis skulle bruge dette ville der skulle sættes

meget tid af til det. Men jeg er ikke i tvivl om at det ville gavne, det pædagogiske arbejde på

længere sigt. Jeg kan desuden konkludere, at måden vi kommunikerer med SFO børnene på i

arbejdet med relationer og i børneinterviewene, er altafgørende for hvilke svar vi får fra

børnene. Det er vigtigt at vi møder børnene i dialog. De skal ikke føle at de bliver udspurgt eller


http://viauc.dk/


presset til at sige noget. Vi skal som pædagoger hele tiden anerkende og bekræfte, ikke kun i

vores verbale kommunikation men også med vores kropsholdning og vores sprogbrug. Efter at

have indsat venskabstræet som den pædagogiske praksis i Leavitts model, kan jeg konkludere,

at de organisatoriske rammer for relationsarbejdet i SFO’en, er afgørende for om det kan lade

sig gøre. Er ledelsen eller dele af personalet ikke enige om det, kan det være svært at

gennemføre, da det er et større projekt.

Jeg mener, man bør springe ud i det. Jeg er sikker på, at vi som pædagoger kan få indblik i

børnenes perspektiv i forhold til deres relationer. På den måde, kan vi få indsigt i og forstå

hvorfor nogle børn ikke har skabt nogen relationer. Vi kan altså finde ud af hvordan, vi skal

støtte disse børn i at etablere nye velfungerende relationer.


http://viauc.dk/


LitteraturlisteBøger:

1) Bae, Berit og Wastaad, jan Erik (1999): Erkjennelse og anerkjennelse perspektiv på

relasjoner, 4. Oplag, Oslo. Universitetsforlaget

2) Birkler, Jacob (2006): Videnskabsteori, 1. udgave, 3. oplag, Munksgaard Danmark

3) Clausen, Peter (2005): Børneliv og læreplaner, 1. udgave, 1. oplag. Academica

4) Hauge, Lene & Brørup, Mogens (2005): Gyldendals psykologihåndbog. 3. udgave, 1.

oplag. Gyldendal

5) Jerlang, Esben (2008): Udviklingspsykologiske teorier. 4. Udgave, 1. Oplag, Hans Reitzels

Forlag

6) Mørch, Susanne Idun (2006): Den pædagogiske kultur – grundbog i Kommunikation,

Organisation og Ledelse. 1. udgave, 7. oplag, Academica

7) Nørgaard, Britta: Hvorfor fylder ”anerkendelse” og ”relation” så meget på uddannelsen?

Fra Tuft, Karsten og Aabro, Christian (red.)(2008): Faget pædagogik, 1. Udgave, 1. Oplag,

Billesø og Baltzer forlagene

8) Ritchie, Tom (2004): Relationer i teori og praksis – perspektiver på pædagogisk tænkning .

1. udgave, 1. oplag. Billesø og Baltzer

9) Ritchie, Tom (2005):Relationer i psykologien, 1.udgave, 1.oplag. Forlaget Billesø &

Baltzer

10)Schaffer, H. Rudolph (1999): Social udvikling. 3.oplag, Hans Reitzels Forlag

11)Socialkritik nr. 47 (1996)

Nettet:1) http://www.bupl.dk/pp/pp.nsf/dok/lgab/$FILE/rapport_venskabstrae.pdf .

(Evalueringsrapport om venskabstræet)2) http://www.leksikon.org/art.php?n=2696 (venskabs definitionen)

Rapport/Hæfte:

1) Hønge, Erik og Nydam, Anne Grete: Venskabstræet – en metode til at identificere, visualisere og arbejde med børns venskaber, 2008, 1. Oplag, Trykt hos Århus kommunes kopicenter, Århus rådhus, Århus kommune (Bilag 2 er evalueringsrapporten til dette udviklingsprojekt)


http://www.leksikon.org/art.php?n=2696

http://viauc.dk/


Bilag 1 – Underskrevet og godkendt emne


http://viauc.dk/


Bilag 2 – venskabstræ (eksempel på et udfyldt træ)


http://viauc.dk/


Bilag 3 – venskabstræ (evalueringsrapporten)

Dette er html udgaven af filen http://www.bupl.dk/pp/pp.nsf/dok/lgab/$FILE/rapport_venskabstrae.pdf.G o o g l e opretter automatisk html udgaver af dokumenter, når vi gennemsøger Internettet.

Page 1Århus den, 22-06-2008SL's og BUPL's Udviklings- og ForskningsfondAtt. administrator Anita S. EskildsenBlegdamsvej 1242100 København 0

Evalueringsrapport vedr. 02-UFF/20264 - 'Børns venskaber'.

Udviklingsarbejdet er afsluttet, Se også medsendte 'lærebog' og flyer.

Udviklingsarbejdet tager sin begyndelse i Solbjergskolens SFO, Århus Kommune, hvor SFO-pædagogerne Nancy Pedersen og Lisbeth G. Hansen gennem en periode har arbejdet med og udviklet børnenes venskabsrelationer.

Endvidere har følgende deltaget i udviklingsarbejdet:• Annie Bælt, børnehaveklasseleder, Solbjergskolen• Gitte Ahlmann, lærer, Solbjergskolen• Jane Andersen, pædagog, den integrerede institution Kærgården• Katrine I, Frichke, SFO-pædagog, Solbjergskolen• Lene Schellerup, pædagog, den integrerede institution Kærgården

Følgende ledere har fulgt og støttet projektet:• Berthe Ørndrup, SFO-leder, Solbjergskolen• Hans Ahlmann, pædagogisk leder, Solbjergskolen• Eva Johanson, pædagogisk leder, den integrerede institution Kærgården• Mogens L. Karlsen, fritidspædagogisk leder, Solbjergskolen

Udviklingsarbejdet har forløbet over seks måneder og har produceret erfaringer om at visualisere børns venskaber vha. interviews og sociogrammet - et ”venskabstræ” - og at lade disse erfaringer være et fundament i det pædagogiske arbejde,Rapporten er udarbejdet af Erik Hønge og Anne Grete Nydam Jensen

Page 2Århus den. 22-06-2008Klip fra ansøgningen.Målet med udviklingsarbejdet er at udvikle en metode til at registrere, beskrive og vurdere de 5 - 9 åriges sociale relationers betydning med særligt fokus på deres venskaber med henblik på, at børnenes sociale kompetencer, relationer og venskaber i øget omfang er rammesættende for den pædagogiske praksis og kan gøres til genstand for en kvalificering af dokumentation og evaluering.

Der er produceret et skriftligt materiale med en teoretisk reference og som er udformet som en 'lærebog' med arbejdsark. Endvidere er der udarbejdet en såkaldt 'Pixi-folder' – en flyer.For at opnå det ønskede mål har udviklingsarbejdet arbejdet ud fra følgende fastlagte struktur og procesforløb.Introfase:

• Projektets idé, baggrund og plan• Hvad vil det sige at gennemføre et udviklingsarbejde, og hvad skal udvikles i projektet?• Introduktion og undervisning i habitusbegrebet, venskabsbegrebet, sociogrammer og interviewteknikker.

1. fase-en teoretisk viden:


http://viauc.dk/


Introduktion i arbejdet med børneperspektiv vha., interviews, etik, metode, forløb og resultater. Formulering af problematikker og udviklingsområder samt en interviewdel i praksis.2. fase-en praksisdel:Løbende erfaringsudveksling og sparring mellem pædagoger, lærere, konsulent og projektkoordinator. Erfaringsudveksling i beskrivelse af børnenes venskabsrelationer vha. visualiseringer m. m. Forsøg med sociogrammer og interviewteknikker, Under arbejdet med at visualisere børnenes venskabsrelationer opstår der naturligt et behov for at definere og arbejde med venskabsbegrebet. Flere kreative idéer kommer i spil:

• Forsøg med det åbne interview og eksempler på interviewguides• Vha. et træ og symbolerne heri markeres det enkelte barns position i forhold til de børn, som defineres,

som venner• Erkendelse af, at det er vigtigt med en klar og entydig definition på venskabsbegrebet• Overvejelser over hvordan sprog og kommunikation kan få et fælles udtryk og/eller ejerskab, således at

børn og voksne taler ud fra en fælles ramme• Udvikling af fælles pædagogiske forløb med temaet 'venner'. Hvordan øges og etableres refleksioner og

erkendelser om, hvad venner er, og hvilken betydning de kan få for det enkelte barn• Børnenes venskabsrelationer uden for skole, SFO og institution, fx deres relationer i tilknytning til

hjemmet, hvordan kan de beskrives?• Arbejde med sociogrammer, som er mere end to-dimensioner vha. transparenter

Rapporten er udarbejdet af Erik Hønge og Anne Grete Nydam Jensen

Page 3Århus den. 22-06-2008• Overvejelser over, hvordan 'den røde tråd' mellem børnehave og skole skal etableres,3, fase:Her har projektet fokus på at designe de sociogram-modeller, som kan anvendes til visualisering af børn venskabsrelationer. De deltagende pædagoger og lærere tilegner sig teoretiske og praktiske erfaringer med at interviewe børn og visualisere deres venskabsrelationer i form af sociogrammer. Processen åbner op for mange muligheder til at arbejde med venskabsrelationer i det pædagogiske arbejde. Det pædagogiske arbejde med refleksioner og erkendelser om, hvad venner er, og hvilken betydning de kan få for det enkelte barn fører frem til temaarbejde i de enkelte børnegrupper og klasser. Det er tydeligt at temaarbejdet med venskabsbegrebet og de enkelte interview giver det enkelte barn selverkendelse og selvværd til at danne venskaber på ny og på tværs, Effekten betyder, at barnets trivsel øges og giver appetit på at lære i det opståedelæringsfællesskab. Hvad kan jeg lære alene? Hvad kan jeg lære af og sammen med mine venner?

Hele procesforløbet med interview og temaarbejde omkring børnenes venskabsrelationer udvikler samarbejdsrelationer mellem pædagoger og lærere. De to faggrupper har forskellige indfaldsvinkler, Barnets personlighed, sociale relationer og faglige kompetencer har forskellig betydning og vægtning, Det fælles sprog og den fælles tilgang om Venskabstræet' og tematiseringen får betydning i det faglige fællesskab.

Projektet styrker en lang række af de ændringer som finder sted i børne- og ungeområdet, bl.a.,• kravet om øget forældreansvar og involvering• samarbejdet om overgang fra børnehave til børnehaveklasse og SFO• samarbejdet mellem SFO-personalet, børnehaveklasselederen og lærerne i udvikling af pædagogiske

læreplaner• øget krav om kvalificeret faglighed, dokumentation og evaluering,

I kraft af et øget pres om effektiviseringer, rationaliseringer og kvalificeringer er der en risiko for, at børnenes mere uformelle læreprocesser og kompetencer - herunder de sociale - nedprioriteres. Projektet bidrager til at kvalificere den pædagogiske praksis, hvor den sociale dimension anerkendes, og kan benyttes som en essentiel og komplementær forudsætning for børnenes udvikling, læring og trivsel.Projektdeltagerne fremhæver følgende i f. m. evaluering af projektet

Det er en styrke at få indsigt i barnets perspektiv på venskaber, imidlertid er det også en faglig udfordring at kunne forstå og tolke barnet på barnets egne betingelser.

Ved hjælp af det åbne kvalitative interview er det muligt at få mange sider af barnets synspunkter og forståelser af sig selv om omverdenen frem. Imidlertid er det afgørende at kunne interviewe børnene kvalificeret ved bl.a. at fastholde deres koncentration og stille de åbne spørgsmål, således at det er barnets mange synspunkter, som


http://viauc.dk/


kommer frem. Interviewet er tidskrævende, hvilket betyder, at det i en travl hverdag kan være vanskeligt at finde den nødvendige tid.Rapporten er udarbejdet af Erik Hønge og Anne Grete Nydam Jensen

Page 4Århus den. 22-06-2008

• Sociogrammer - her konkretiseret i et Venskabstræ - synliggør og skaber overblik over barnets relationer- eller mangel på samme. Der kan være en risiko for at børn som umiddelbart ikke er til stede eller inden for rækkevidde ikke kommer til at spille en rolle, da børnene ikke husker på dem. Det er vigtigt, at den voksne betragter sig selv, som en der primært skal hjælpe barnet, med at sikre at dets perspektiv kommer frem, og ikke lader sin egne holdninger m.v., dominere.

• I kraft af en øget indsigt i børnenes venskaber og i deres ønsker, får de voksne informationer, som muliggør en vigtig og relevant pædagogisk indsats i f. t. børnenes sociale relationer. Børnene er generelt kompetente til at definere begreberne venner og venskaber, og det er en pædagogisk udfordring for de voksne at sætte sig ind i og forstå, hvordan børnene forstår og anvender begreberne.

• Deltagerne finder projektet lærerigt, da der har været arbejdet med nye metoder og teorier, og da der har været en sammenhæng - om end den også har været vanskelig mellem teoretiske overvejelser, refleksioner og praktisk udmøntning. Det har været vanskeligt at få projektet passet ordentligt ind i en ellers presset hverdag. Deltagerne opsummering af det mest betydningsfulde ved projektet

• Det er vigtigt at kunne arbejde med og anvende det åbne kvalitative interview og kunne trække en viden ud af det med henblik på en kvalificering af det pædagogiske arbejde.

• Som pædagog og lærer er det vigtigt at kunne arbejde med børnenes sociale relationer - deres venskaber, således børnene får etableret og fastholdt de essentielle venskaber,

• Venskabstræet er en anvendelig metode til at skabe sig et visuelt overblik over hvordan det enkelte barn oplever sine venskabsrelationer.

• Arbejdet med børnenes forståelser af deres relationer giver mulighed for at styrke samarbejde mellem lærere og pædagoger, idet begge faggrupper har en vital interesse og opgave i at have indsigt i og arbejde med børnenes sociale relationer. Derfor vil en styrket fokusering på børns venskaber kunne fremme samarbejdet, når hhv., pædagogerne og lærerne arbejder med børneperspektivet, interviews, venskaber og visualiseringer samt drøfter og udveksler de to faglige perspektiver på det pædagogiske arbejde og undervisning. Der etableres et fælles fagligt sprog, - 'en rød tråd' • som fremmer samarbejdet og i sidste ende det pædagogiske arbejde.

Resultat:Forløbet er resulteret i udvikling af en sociologisk metode 'Venskabstræet'. Metoden består af et sociogram kombineret med interview som projektet benævner Venskabstræet.Venskabstræets kombination og den teoretiske viden det tager sit udgangspunkt i, sikrer at projektets mål opnås.Rapporten er udarbejdet af Erik Hønge og Anne Grete Nydam Jensen

Page 5Århus den. 22-06-2008Metoden giver personalet et kvalificeret overblik over børnenes venskabsrelationer. Dette kvalificerede overblik giver mulighed for at kende til betydningen af relationerne og dermed at øge kvaliteten af dokumentationen og evalueringen af det pædagogiske arbejde, Anbefaling-konklusionMaterialet kan anbefales som inspiration til arbejdet med børns venskabsrelationer på følgende måder,Teoretisk forståelse af:

• habitusbegrebet, perspektivbytte, børns venskaber, åbne kvalitative interviews og sociometri, Venskabstræet - en sociologisk metode,

Praksis i form af:• forslag til interviewguide, sociogrammetode og ideer til pædagogisk forløb i børnegruppen og i klassen,

Erfaringerne implementeres i børnehavens, SFO'ens og skolens praksis.

Udviklingsarbejdets teorier, erfaringer og resultater kan:• anvendes af andre institutioner• anvendes til at dokumentere og evaluere pædagogiske kvalitet• danne inspiration til forskning

Med venlig hilsenAnne GreteBydam ' Berthe ØrndupProjektkoordinator Projektansøger


http://viauc.dk/


Rapporten er udarbejdet af Erik Hønge og Anne Grete Nydam Jensen

Bilag 4 – Leavitts udvidede organisationsmodel


http://viauc.dk/

vidensportal for pædagoger, pædagogstuderende og lignende ... · web viewh. rudolph schaffer...

Documents