vollsmoseavisen nr 38

8
Udgives af Mediehus Vollsmose • Januar 2010 • Udgave nr. 38 Farvel Inger Inger Aagaard døde tirsdag den 12. januar. Hun vil blive savnet af mange og husket som en hjertevarm og mar- kant skikkelse i Vollsmose. Læs leder og mindeord. Side 2 & 7 Ny bagside Vollsmose Avisen udvikler sig hele tiden - forhåbentlig i retninger, som læserne kan lide. Nu forsøger vi os med en ny bagside med sjov, kryds og tværs og suduko. Vi modtager gerne ris eller ros. Side 8 Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk noget for sig - og dig Af Pernille Poulsen Som udgangspunkt er søer- ne i Vollsmose ikke beregnet til at skøjte på. Odense Kom- mune har et lille antal skøjte- søer, som de sørger for at ren- holde og måle tykkelsen på. - Isen på søerne i Vollsmose er alt for tynd. Den er på de tyndeste steder kun 5 cm, og der, hvor den er tykkest, er den 10 cm, hvilket er alt for lidt. Vi kræver normalt mindst 13 cm overalt, før vi erklærer en sø for sikkert område. Det er tvivlsomt, om søerne i Vollsmose når op på denne tykkelse. Hvilket blandt an- det skyldes, at der er en del fuglevåger - altså steder, hvor fuglene holder søen isfri, for- klarer enterpriseleder i Park og Natur, Ann Lyø, og tilføjer, at hun gerne så, at beboerne i Vollsmose passede bedre på advarselsskiltene, så der ikke sker flere tragiske uheld med børn, der går ud på isen, fordi de tror, den kan holde. Gå ikke ud på søerne Bilafbrændinger, skud mod politiet, brandbiler, der ikke turde køre ind i området og åbenlys narkohandel. Det var nogle af overskrifterne fra Bøgeparken i 2009. I dag må man konstatere, at en solid tværfaglig indsats og et grundigt politiarbejde har sat en stopper for løjerne. Af Pernille Poulsen 2009 gik ikke stille af sig i Bøge- parken. Men en fælles indsats fra beboere, politi og repræsen- tanter fra Odense Kommune har givet ro og stabilitet. En af de be- boere, der gjorde en indsats, var Abdel Salam, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Bøgepar- ken. Som umiddelbar reaktion på den episode, hvor en brand- bil ikke turde køre ind i området, tog han initiativ til at sende et brev rundt til samtlige beboere. I brevet blev alle beboere - på dansk, arabisk og somali - opfor- dret til at hjælpe brandvæsen, politi og ambulancer til at udføre deres arbejde i Vollsmose, og til at holde deres børn væk fra for- samlinger på fx Bøgetorvet. - Der er jo ingen forældre, der ønsker, at deres børn skal ende i kriminalitet. Vores brev har gjort forældrene opmærksomme på, hvad deres børn laver, og har fået dem til at tage deres ansvar som forældre mere seriøst ved fx at støtte børnene i fritidsinteresser, der får dem væk fra Bøgetorvet. Solidt præventivt arbejde har skabt ro på Bøgetorvet Arbejdsgruppe oprettet Der blev desuden oprettet en tværfaglig arbejdsgruppe be- stående af UUO, nærpolitiet, Ragnarok, skolerne, distriktskon- toret og Bøgeparkens afdelings- bestyrelse. Med i gruppen sidder fritidskonsulent Paul ”Beton” Hansen: - Det tværfaglige samarbejde har båret frugt i den forstand, at vi ikke observerer så mange med- løbere mere. Vores opgave har været - og er stadig - at give de unge tilbud, der er mere attrak- tive end at hænge ud og lade sig fascinere af de kriminelle typer. Medarbejdere fra kommunen har lavet opsøgende arbejde, og talt med forældrene om hvor vigtigt det er at holde de unge mennesker væk fra det krimi- nelle miljø. I arbejdsgruppen sidder også repræsentanter fra Vollsmose Nærpoliti. Og de har også haft arbejdstøjet på, fortæller Paul ”Beton” Hansen: - Politiets grundige arbejde har betydet, at den hårde kerne på Bøgetorvet er væk. Vi ser ikke længere den åbenlyse handel med narko, blandt andet fordi der lige nu sidder en 13 -15 styk- ker fængslet med nogle ret lange straffe. Det er et vigtigt signal at sende til de unge, at det ikke kan betale sig at være kriminel. Den udtalelse vil Per Franch, le- der af nærpolitistationen i Volls- mose, gerne tilslutte sig, selv om han godt ved, at problemet ikke er væk, blot fordi den åbenlyse narkohandel er forsvundet: - Det er korrekt, at den åbenlyse narkohandel er væk, men vi er jo godt klar over, at den bare fore- går andre steder. Og det har vi – i politiet - ændret taktik efter. Men jeg vil godt understrege, at vi har arbejdsgruppen at takke for, at vi hele tiden er på forkant med, hvad der sker blandt de unge. Vi har en klar fornemmelse af, at de unge er blevet positivt påvirket af den indsats, der har været, og at de i højere grad søger andre veje end de kriminelle. Selvføl- gelig kan noget af roen tilskrives den kolde årstid, men vi har god grund til at tro, at tendensen holder, også når temperaturerne stiger. Desuden vil jeg nævne, at der har været godt medspil fra voksne ressourcepersoner – der ikke nødvendigvis selv er foræl- dre - men respekterede borgere i området. De har taget ansvar, og det kan mærkes. Lars Andersen, direktør for Odense AndelsBoligforening, glæder sig over udviklingen: - Det er glædeligt, at beboerne selv har taget hånd om forhol- dene og er trådt i karakter sam- men med de øvrige aktører i om- rådet. Jeg håber, at den positive udvikling kan fastholdes, også i fremtiden, men det kræver en vedholdende indsats. Tynd is på søerne i Vollsmose har tidli- gere været årsag til to tragiske dødsfald blandt Vollsmoses børn. Derfor iler vi med en advarsel: Isen er for tynd, gå ikke ud på søerne. For få handlende på Bøgetorvet Rundt om på Bøgetorvet går handelen lidt sløvt, og der er ingen tvivl om, at de handlende har oplevet en vis afmatning af kun- detilstrømningen henover sommeren. Indehaveren af møbelbu- tikken ”Shadi Furniture and Textile co.” er bortrejst, og afløseren vil helst ikke sige noget, men butikken er gabende tom. Frisøren har haft lukket på grund af sygdom i en længere periode, og hun ønsker ikke at udtale sig. Hos slikbutikken ”Sweet and Candy” fortæller indehaveren, at hun af og til kan stå der en hel time uden en eneste kunde, og før sommeren solgte hun typisk 30 brunsvigere om dagen, hvor hun i dag kun sælger omkring 10. Men hos slagter Hossam skal der dog mere end lidt ballade til at holde kunderne væk. - Mine kunder kommer, selv om der så var krig, griner Hossam og rækker ni kilo hakket oksekød henover disken til en af de faste kunder Iman Mossa. Hun handler altid kød hos Hossam, selv om hun bor i Dalum: - Hossam er den bedste slagter i Odense. Det er alt sammen dansk halal slagtet kød med en god smag, og her er rent og pænt. Jeg anbefaler ham til alle, jeg kender. Og jeg har ikke mær- ket noget til uroen. Vil du bo i Bøgeparken? Så er der lige nu 16 tre- og fireværelses lejligheder klar til indlfyt- ning i Bøgeparken. Ring til Odense AndelsBoligforening på tlf. 63 133 134. ”Mine kunder kommer, selv om der så var krig” , erklærer slagter Hossam og langer kød over disken til Iman Mossa. Hun er en af hans faste kunder og har ikke følt sig berørt af balladen i sommers.

Upload: vollsmose-avisen

Post on 07-Mar-2016

219 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Bilafbrændinger, skud mod politiet, brandbiler, der ikke turde køre ind i området og åbenlys narkohandel. Det var nogle af overskrifterne fra Bøgeparken i 2009. I dag må man konstatere, at en solid tværfaglig indsats og et grundigt politiarbejde har sat en stopper for løjerne. Inger Aagaard døde tirsdag den 12. januar. Hun vil blive savnet af mange og husket som en hjertevarm og mar- kant skikkelse i Vollsmose. Læs leder og mindeord. www.vollsmose.dk Af Pernille Poulsen Side 8

TRANSCRIPT

Page 1: Vollsmoseavisen nr 38

Udgives af Mediehus Vollsmose • Januar 2010 • Udgave nr. 38

Farvel Inger

Inger Aagaard døde tirsdag den 12. januar. Hun vil blive savnet af mange og husket som en hjertevarm og mar-kant skikkelse i Vollsmose. Læs leder og

mindeord.

Side 2 & 7

Ny bagside

Vollsmose Avisen udvikler sig hele tiden - forhåbentlig i retninger, som læserne kan lide. Nu forsøger vi os med en ny bagside med sjov, kryds og tværs og suduko. Vi modtager gerne ris eller ros.

Side 8

Vollsmose Avisenwww.vollsmose.dk

noget for sig - og dig

Af Pernille Poulsen

Som udgangspunkt er søer-ne i Vollsmose ikke beregnet til at skøjte på. Odense Kom-mune har et lille antal skøjte-søer, som de sørger for at ren-holde og måle tykkelsen på. - Isen på søerne i Vollsmose er alt for tynd. Den er på de tyndeste steder kun 5 cm, og der, hvor den er tykkest, er den 10 cm, hvilket er alt for lidt. Vi kræver normalt mindst 13 cm overalt, før vi erklærer en sø for sikkert område.

Det er tvivlsomt, om søerne i Vollsmose når op på denne tykkelse. Hvilket blandt an-det skyldes, at der er en del fuglevåger - altså steder, hvor fuglene holder søen isfri, for-klarer enterpriseleder i Park og Natur, Ann Lyø, og tilføjer, at hun gerne så, at beboerne i Vollsmose passede bedre på advarselsskiltene, så der ikke sker flere tragiske uheld med børn, der går ud på isen, fordi de tror, den kan holde.

Gå ikke ud på søerne

Bilafbrændinger, skud mod politiet, brandbiler, der ikke turde køre ind i området og åbenlys narkohandel. Det var nogle af overskrifterne fra Bøgeparken i 2009. I dag må man konstatere, at en solid tværfaglig indsats og et grundigt politiarbejde har sat en stopper for løjerne.

Af Pernille Poulsen

2009 gik ikke stille af sig i Bøge-parken. Men en fælles indsats fra beboere, politi og repræsen-tanter fra Odense Kommune har givet ro og stabilitet. En af de be-boere, der gjorde en indsats, var Abdel Salam, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Bøgepar-ken. Som umiddelbar reaktion på den episode, hvor en brand-bil ikke turde køre ind i området, tog han initiativ til at sende et brev rundt til samtlige beboere. I brevet blev alle beboere - på dansk, arabisk og somali - opfor-dret til at hjælpe brandvæsen, politi og ambulancer til at udføre deres arbejde i Vollsmose, og til at holde deres børn væk fra for-samlinger på fx Bøgetorvet.- Der er jo ingen forældre, der ønsker, at deres børn skal ende i kriminalitet. Vores brev har gjort forældrene opmærksomme på, hvad deres børn laver, og har fået dem til at tage deres ansvar som forældre mere seriøst ved fx at støtte børnene i fritidsinteresser, der får dem væk fra Bøgetorvet.

Solidt præventivt arbejde har skabt ro på Bøgetorvet

Arbejdsgruppe oprettet Der blev desuden oprettet en tværfaglig arbejdsgruppe be-stående af UUO, nærpolitiet, Ragnarok, skolerne, distriktskon-toret og Bøgeparkens afdelings-bestyrelse. Med i gruppen sidder fritidskonsulent Paul ”Beton” Hansen: - Det tværfaglige samarbejde har båret frugt i den forstand, at vi ikke observerer så mange med-løbere mere. Vores opgave har været - og er stadig - at give de unge tilbud, der er mere attrak-tive end at hænge ud og lade sig fascinere af de kriminelle typer. Medarbejdere fra kommunen har lavet opsøgende arbejde, og talt med forældrene om hvor vigtigt det er at holde de unge mennesker væk fra det krimi-nelle miljø.

I arbejdsgruppen sidder også repræsentanter fra Vollsmose Nærpoliti. Og de har også haft arbejdstøjet på, fortæller Paul ”Beton” Hansen:- Politiets grundige arbejde har betydet, at den hårde kerne på Bøgetorvet er væk. Vi ser ikke længere den åbenlyse handel med narko, blandt andet fordi der lige nu sidder en 13 -15 styk-ker fængslet med nogle ret lange straffe. Det er et vigtigt signal at sende til de unge, at det ikke kan betale sig at være kriminel.

Den udtalelse vil Per Franch, le-der af nærpolitistationen i Volls-mose, gerne tilslutte sig, selv om han godt ved, at problemet ikke er væk, blot fordi den åbenlyse narkohandel er forsvundet:- Det er korrekt, at den åbenlyse narkohandel er væk, men vi er jo godt klar over, at den bare fore-går andre steder. Og det har vi – i politiet - ændret taktik efter. Men

jeg vil godt understrege, at vi har arbejdsgruppen at takke for, at vi hele tiden er på forkant med, hvad der sker blandt de unge. Vi har en klar fornemmelse af, at de unge er blevet positivt påvirket af den indsats, der har været, og at de i højere grad søger andre veje end de kriminelle. Selvføl-gelig kan noget af roen tilskrives den kolde årstid, men vi har god grund til at tro, at tendensen holder, også når temperaturerne stiger. Desuden vil jeg nævne, at der har været godt medspil fra voksne ressourcepersoner – der ikke nødvendigvis selv er foræl-dre - men respekterede borgere i området. De har taget ansvar, og det kan mærkes. Lars Andersen, direktør for Odense AndelsBoligforening, glæder sig over udviklingen: - Det er glædeligt, at beboerne selv har taget hånd om forhol-dene og er trådt i karakter sam-men med de øvrige aktører i om-rådet. Jeg håber, at den positive udvikling kan fastholdes, også i fremtiden, men det kræver en vedholdende indsats.

Tynd is på søerne i Vollsmose har tidli-gere været årsag til to tragiske dødsfald blandt Vollsmoses børn. Derfor iler vi med en advarsel: Isen er for tynd, gå ikke ud på søerne.

For få handlende på Bøgetorvet

Rundt om på Bøgetorvet går handelen lidt sløvt, og der er ingen tvivl om, at de handlende har oplevet en vis afmatning af kun-detilstrømningen henover sommeren. Indehaveren af møbelbu-tikken ”Shadi Furniture and Textile co.” er bortrejst, og afløseren vil helst ikke sige noget, men butikken er gabende tom. Frisøren har haft lukket på grund af sygdom i en længere periode, og hun ønsker ikke at udtale sig. Hos slikbutikken ”Sweet and Candy” fortæller indehaveren, at hun af og til kan stå der en hel time uden en eneste kunde, og før sommeren solgte hun typisk 30 brunsvigere om dagen, hvor hun i dag kun sælger omkring 10.

Men hos slagter Hossam skal der dog mere end lidt ballade til at holde kunderne væk.- Mine kunder kommer, selv om der så var krig, griner Hossam og rækker ni kilo hakket oksekød henover disken til en af de faste kunder Iman Mossa. Hun handler altid kød hos Hossam, selv om hun bor i Dalum:- Hossam er den bedste slagter i Odense. Det er alt sammen dansk halal slagtet kød med en god smag, og her er rent og pænt. Jeg anbefaler ham til alle, jeg kender. Og jeg har ikke mær-ket noget til uroen.

Vil du bo i Bøgeparken? Så er der lige nu 16 tre- og fireværelses lejligheder klar til indlfyt-ning i Bøgeparken. Ring til Odense AndelsBoligforening på tlf. 63 133 134.

”Mine kunder kommer, selv om der så var krig” , erklærer slagter Hossam og langer kød over disken til Iman Mossa. Hun er en af hans faste kunder og har ikke følt sig berørt af balladen i sommers.

Page 2: Vollsmoseavisen nr 38

2 • Vollsmose Avisen • Januar 2010

Redaktør for Vollsmose AvisenPernille Poulsen E-mail: [email protected]. 40 2314 40

Redaktør for web og net-tvKatrine Hallgren Frederiksen E-mail: [email protected] Tlf. 29 42 32 64

Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: [email protected] Tlf. 51 50 96 83

Bliv borgerjournalist! Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv? Så er det dig, vi har brug for.

Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose net-tv skal handle om og gerne være skrevet og fortalt af Vollsmo-ses egne beboere. Derfor søges borgere, der har lyst til at bidrage med historier, fotos, baggrundsviden og indsigt fra Vollsmose.

Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være med, og at du bor i Vollsmose. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal skrive, eller du kan komme til os, hvis du selv har lyst til at skrive eller tage fotos. Vi hjælper dig gerne med at skrive og redigere billeder, så du også får en masse gode erfaringer.

Vi arrangerer løbende workshops i journalistik, net-tv og fotografering, hvor alle er velkomne.

Tak for hjælpenTil produktionen af denne avis har følgende medvirket: Kaltuma Hussein, Ra Ranunkel, John Bonde og Pernille Hejmann.

IndleveringAlle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område, den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes, vi skal skrive om.

Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller indsendes på [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale.

Annoncering og deadlinesØnsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst Pernille Poulsen, tlf. 40 23 14 40. Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder.

Udgivelsesdato: Onsdag den 3. februar 2010. Deadline: Tirsdag den 26. januar 2010.

Udgivelsesdato: Onsdag den 17. februar 2010. Deadline: Tirsdag den. 9. februar 2010.

Udgivelsesdato: Onsdag den 10. marts 2010. Deadline: Tirsdag den. 2. marts 2010.

Layout: Pernille Poulsen. Tryk: Fynske Mediers trykkeri.Oplag: 17.766.Distribution: Tryksagsomdelingen Fyn.Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen så ring til: 66 14 19 84.

Om Vollsmose Avisen

L E D E R

Mediehus Vollsmose

Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er fi nansieret af Landsbyggefonden, Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening og Fyns almennyt-tige Boligselskab.

Vision

Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen skal være bebo-ernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne aktivt kan bidrage med ideer, med at skrive og tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig.

VIND EN IPOD PÅ BIBLIOTEKET

Vollsmose Bibliotek afholder hver måned konkurrencer, hvor man kan vinde fx bøger, blade og fi lm. Hvert halve år trækkes der desuden lod om en Ipod. Der er tale om månedskonkurrencer, der ender ved månedens udløb. Den 25. juni trækkes der lod om hovedpræmien, som er en Ipod. Man får et lod i puljen, for hver gang man deltager, så hvis man deltager hver måned, har man altså seks lodder i den store lodtrækning.Præmierne til den enkelte måneds konkurrence kan ses i den store glasmontre ved bibliotekets indgangsdør.

Brevkassen kan besvare spørgsmål, der drejer sig om skole, uddan-nelse, børneopdragelse, graviditet, amning, sundhed, sygdom og lovgivning, pligter og rettigheder. Skriv - gerne anonymt - til vores brevkasse. Vores eksperter kan svare på det meste.

RETTELSE: I sidste brevkasse kaldte vi fejlagtigt Den Frie Rådgivnig for Åben Etnisk Rådgivning. Vi beklager fejlen.

Skriv til brevkassen

Send dit spørgsmål til [email protected]

Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose

Vollsmose har mistet én af sine allerstørste personligheder. In-ger Aagaard er afgået ved dø-den. hun blev 63 år. Hun efterla-der sig sin mand Tonni Aagaard og deres syv børn foruden bør-nebørn.

Inger Aagaard vil blive husket for sit store arbejde på alle ni-veauer i og for Vollsmose: I af-delingsbestyrelsen i Egeparken, i Boligforeningen Højstrup, i Kvarterløftstyregruppen, i tal-rige beboersammenhænge og ikke mindst samarbejder med Odense Kommune.

Hun har som noget af det se-neste også spillet en aktiv rolle i tilblivelsen af Vollsmoses nye brand: Vollsmose, noget for sig – og dig. Dette forslag kom fra In-ger Aagaard, og fi k total opbak-ning i gruppen, som arbejdede med brandet. Ingers hjerte bankede for de små i samfundet, og beskeden som hun var, holdt hun sig selv i baggrunden, men sagen frem i strakt arm. Ikke mindst var hun frontkæmper for, at Vollsmose også i den eksterne presse, skal være kendt som et trygt og godt sted at bo. Således blev hun i 2002 valgt som protektor for Tryghedskampagnen i Volls-mose, fordi alle vidste, at hun var

Gennem mere end 30 år kæmpede afdøde Inger Aagaard for Vollsmose. Hun deltog i beboerdemokratiet, hun talte Vollsmoses sag i medierne, og selv for den enkelte beboer, som hun mødte på sin vej i bydelen, var hun til stede med en god snak. Hun var Mama Vollsmose.

Ingers hjerte bankede for Vollsmose

den beboer, der kunne løfte op-gaven til ug.

Alle respekterede nemlig Inger Aagaards professionalisme, og selv garvede folk fra Odense Kommune og fra boligbevægel-sen kunne lære af hende. Livets skole havde gjort hende viden-de, og folk søgte hendes råd.

Sammen med formanden for Samarbejdsrådet Ra Ranunkel og beboer Hanne Nielsen mod-tog Inger Aagaard Vollsmoses nystiftede integrationspris i 2008. Hun var stolt, da hun modtog den i Vollsmoses kultur-hus af Kronprinsesse Mary. Med fulgte disse kongelige ord:- Hvem kan bedre end de aktive beboere, de gode ambassadø-rer for de udsatte byområder, bidrage til, at hele Danmark tager disse områder til sig med deres rigdom af ressourcer og kulturer?

Jeg vil tilføje, at dem, der endnu ikke har taget Vollsmose til sig med bydelens berigende mang-foldighed – ja, de nåede vist ikke at møde Inger. Inger Aagaard var hjertelig, tolerant og havde en skøn humor. Og som John Bonde skriver i sit mindeord i denne avis, så var hun altid lut-ter øre overfor alle, hun mødte på sin vej i området. Hos hende gik man aldrig forgæves. For beboerne og for alle ansatte

i Vollsmose var hun Mama Volls-mose, og hun vil blive savnet. Det er svært at forestille sig, hvordan Vollsmose havde set ud uden Inger Aagaards indsats. Men nu er der et Vollsmose, der er nødt til at gøre det, for Inger

er ikke mere.

Æret være hendes minde.

Inger Aagaard bisættes fra Vollsmose Kirke fredag den 22. januar kl. 13.00.

Inger Aagaard modtog i 2008 - sammen med Ra Ranunkel og Hanne Nielsen - den nystiftede Integrationspris af H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Page 3: Vollsmoseavisen nr 38

Januar 2010 • Vollsmose Avisen • 3

Pigezonen er et nyt til-bud på Abildgårdskolen, som møder jubel blandt pigerne. I pigezonen kan livlige piger lave gym-nastik uden drengene i trygge rammer.

Pigezonen er et godt tilbud for piger, der er livlige, og ikke har den store mulighed for at lave gymnastik til dagligt. Sådan no-genlunde forklarede Lilian, en af pigernes trænere, det, da jeg spurgte om pigezonens formål.

Og det er præcis, hvad den er. Jeg har selv været der nogle gange, og det hele var sjov og ballade og idræt på den gode

Pigezonen - Idræt på den sjove måde

Af Kaltuma Hussein,Ungdomsjournalist.

måde. Pigerne dyrker alt lige fra afslappende yoga til styrketræning, hvor man bruger alle sine muskler. Alle piger-ne kender hinanden, og jeg syntes person-ligt, at det er bedre, end hvis man var en masse piger, som ikke kendte hinanden. Man danser og fjoller rundt, mens man er sammen med sine bedste venner, hvad kan dog være bedre? Og så får man endda noget ud af det. Mange piger fra skolen er glade for det.

Jeg har spurgt min veninde Ela-ha om hendes mening: - Jeg har prøvet at være der nogle gange, og jeg må sige, at min kondition er blevet meget bedre. Det er dejligt ikke mere at dovne rundt, og det er rart at lære de andre piger fra skolen bedre at kende. Jeg vil klart an-befale andre skoler i Vollsmose at overveje muligheden ved at lave nogle timer efter skolen, hvor skolens piger kunne more og bevæge sig. Og så er der jo ikke nogen drenge, som kan for-styrre os. Der bliver fniset igennem og motioneret, så der kommer sved på panden, når pigerne giver den gas til Abildgårdskolens ”pigezone”.

”Det er dejligt ikke mere

at dovne rundt, og det er

rart at lære de andre piger

fra skolen bedre at kende.”

Elaha

Til august skal en masse børn i Vollsmose starte i skole. Det er vigtigt, at vælge den rigtige skole., og Vollsmoses tre skoler er eksperter i at under-vise børn med anden etnisk baggrund.

Af Pernille Poulsen og Pernille HejmannSkole/hjemvejleder.

Der er flere gode grunde til at vælge en af Vollsmoses skoler, når dit barn skal i skole. Fx er alle lærere på Abildgårdskolen, Humlehaveskolen og H. C. An-dersen Skolen uddannet i dansk som andet sprog. Det vil sige, at de har særlige kompetencer til at undervise børn, som har et andet modersmål end dansk. Det er nogle gange sværere at følge undervisningen for de børn, som ikke har dansk som modersmål. Der kan være ord og begreber, som de ikke forstår og som de derfor har brug for, at læreren forklarer.

De specialuddannede lærere ved, hvilke ord og begreber der kan være svære at forstå for de tosprogede børn, og kan derfor

Indskrivning: Hvor skal jeres barn gå i skole?tage hensyn til det. De ved også, at grunden til at de tosprogede børn nogle gange har proble-mer i undervisningen ikke er, at de er svagere rent fagligt end de etnisk danske børn – det er sim-pelthen fordi, de ikke har dansk som modersmål. Tosprogede børn kan få en præcis lige så god skolegang og uddannelse på en dansk folkeskole, som et-nisk danske børn kan. Men de har brug for hjælp til hele tiden at udvikle deres danske sprog gennem deres skoletid, og det er lærerne på de tre Vollsmose skoler rigtig gode til.

Abildgårdskolen har fx et støt-tecenter på skolen, hvor bør-nene kan få støtte til fx dansk eller matematik. Eleverne i 4. til og med 6. klasse har mulighed for at gå i lektiecafé efter sko-letid, hvor de kan få hjælp med lektierne. Humlehaveskolen og H. C. Andersen Skolen har noget lignende.

På H. C. Andersen Skolen har man indført et ”læsebånd”, for-tæller afdelingsleder Moham-med Bibi: - Vi er særligt opmærksomme på at forbedre elevernes læseha-stighed og læseforståelse. Der-for har vi et dagligt ”læsebånd”, hvor samtlige elever læser fra kl.

08.15 til 09.00 - og det er altså hver dag. I samme tidsrum til-byder vi et intensivt specialpæ-dagogisk læseforløb for elever med læsevanskeligheder. Forlø-bet strækker sig over tre måne-der og afsluttes med en test.

Heldagsskole

De tre skoler har desuden hel-dagsskole fra 0. til og med 3. klasse. Det betyder at børnene går i skole fra kl. 8 om morgenen til kl. 15.30 om eftermiddagen. Børnene sidder ikke på deres plads i klassen hele dagen, men laver mange forskelli-ge ting. De skifter mellem at arbejde med det fag-lige, såsom at læse, skrive og regne, det kreative og at komme ud og bevæge sig. Når man i løbet af da-gen har tid til at komme ud og få noget frisk luft og brænde noget energi af, så har man meget bedre forudsætninger for at lære rigtig meget.

Efter sommerferien bliver heldagsskolen udvidet, så også eleverne i 4. klasse skal gå i skole indtil om ef-termiddagen. Med tiden vil heldagsskolen også blive udvidet til 5. og 6. klasse.

Lærerne på Vollsmoses tre skoler er uddannet i dansk som andet sprog. De har derfor nemmere ved at forstå og hjælpe børn med anden etnisk baggrund end dansk.

Skoleindskrivning

Alle børn, der fylder seks år i 2010 skal indskirves på en skole. Indskrivning på de tre skoler i Vollsmose foregår på skolernes kontorer i uge 4.Hvis I ønsker, at jeres barn skal starte på en anden fol-keskole end den i har fået tildelt, skal I ansøge om det. Ansøgningen skal skrives på den skole, hvor i er indkaldt.

Hvis I ønsker, at jeres barn skal vente med skolegan-gen til næste skoleår, skal I også kontakte skolen.

Page 4: Vollsmoseavisen nr 38

4 • Vollsmose Avisen • Januar 2010

Vollsmoses image er ikke blevet bedreNæsten hver femte odenseaner ser positivt på Vollsmose, mens godt 40 procent ser negativt på bydelen. Det er resultatet af en ny spørgeundersøgelse om Vollsmo-ses image. Parterne i Vollsmose peger på, at det kræver en lang og vedvarende indsats at udvikle bydelen.

Af Benthe Vestergård

Trods skyderier i august måned på Vollsmose Allé og megen negativ presseomtale i den for-bindelse, er Vollsmoses image kun blevet mar-ginalt dårligere end i 2007.

Det er hoved-konklusionen i en ny spørge-

undersøgelse blandt 500

odenseanere. Undersøgelsen

er gennemført af analysein-stituttet Wilke, der i 2007 stod for en lignende

undersøgelse af Vollsmoses image. Undersø-gelsen er bestilt af parterne bag Helhedsplanen i Vollsmose – det vil sige bebo-erne, de tre boli-gorganisationer i området samt Odense Kom-mune.

Alt i alt indtryk-ket af Vollsmose er i dag på samme niveau som i 2007. 18

procent har et positivt indtryk af Vollsmose. 42 procent har et ne-gativt syn på området. Når man alene ser på odenseanernes

oplevelser det seneste år, er resultatet deri-mod ringere – der har seks ud af ti oden-seanere et decideret ne-gativt indtryk af bydelen. Det er dog værd af hæfte sig ved, at andelen, der er meget ne-gative, er faldet fra 20 procent i 2007 til 13 pro-cent i 2009. Årsagerne til odenseanernes opfattelse angi-ver de som me-get kriminalitet og vold i områ-det samt dårlig

presseomtale. Formanden for

Samarbejdsrå-det i Vollsmose, som er et be-boerorgan, Ra

Ranunkel, er ikke overrasket over undersøgelsens resultat.

- Undersøgelsen viser ikke stort andet resultat end for to år si-den, og den får ikke mig til at mene, at det går for dårligt i Vollsmose. Den er udtryk for en stemning blandt odenseanerne snarere end en mangel på ind-sats i området. Indsatsen fra de aktive beboere og de ansatte i projekterne er ikke svækket – tværtimod. Og vi fortsætter det gode arbejde for vores bydel, og håber, at resten af Odense med tiden får øje på det.

Flere arbejds- og uddannelses-pladser

Direktøren for Højstrup Boligfor-ening påpeger, at odenseaner-ne måske ikke kender Vollsmose særlig godt, hvilket er en udfor-dring for de aktive i området.- Det havde unægtelig væ-ret morsommere, hvis Wilke-undersøgelsen havde vist det modsatte resultat. Skal vi så lukke og slukke for Helheds-planen for Vollsmose? Bestemt nej. Vi skal arbejde endnu hår-dere og endnu mere målrettet på at gøre Vollsmose til et godt og trygt sted at bo. Det skylder vi de 10.000 beboere. Min teori er, at holdningen til Vollsmose er omvendt proportional med

Vollsmose Avisen bliver brugt af beboerne – den kendes af ni ud af ti og læses regelmæssigt af tre ud af fire. Vollsmose.dk med net-tv kendes af hver tredje beboer. Det viser en spørgeun-dersøgelse blandt 200 beboere.

Af Benthe Vestergård

Vollsmoses beboere kender de-res medier, og de bruger dem. Men der er stadig plads til for-bedring, især når det gælder brugen af vollsmose.dk. Det er den korte konklusion på en spørgeundersøgelse, som Me-diehus Vollsmose har fået gen-

Beboerne kender Vollsmoses mediernemført af analyseinstituttet Wilke. For to år siden blev der lavet en lignende undersøgelse af de medier, der eksisterede i bydelen dengang. Vollsmoses Avisen, som udkom-mer hver 14. dag, kendes af 90 procent af beboerne – altså ni ud af ti. Der er her tale om en lille tilbagegang, da den forrige avis var kendt af 95 procent. Og den bliver ikke bare kastet i avis- og reklamebunken. Godt trefjer-dedele af beboerne – nemlig 77 procent – læser avisen hver måned. De flittigste brugere er kvinderne – 69 procent af læser-ne er af hunkøn. Samtidig læses avisen mest af folk over 60 år.

Når det gælder vollsmose.dk med net-tv, så kender knapt hver tredje beboer til hjemme-siden. Men de bruger den ikke regelmæssigt alle sammen – det

gør kun hver femte beboer. Så her er der plads til forbedring, hvis kendskabet til siden øges. Dog er der tale om en pæn frem-gang i brugen sammenlignet med den tidligere hjemmeside af samme navn, for den brugte kun ni procent af beboerne.

Men der er også grænser for udbredelsen af kendskabet til vollsmose.dk, for det er kun en tredjedel af beboerne, som bruger internettet, når de søger nyheder. I 2007 var det kun 15 procent, der søgte nyheder på nettet, så flere og flere beboere bliver opmærksomme på den mulighed. Aldersmæssigt er det de yngre beboere, som bruger vollsmose.dk.

Net-tv skal man vænne sig til

Siden undersøgelsen i 2007 har net-tv på vollsmose.dk afløst

det gamle ITV. Det har tydeligvis ikke vakt beboernes begejstring. Kendskabet til net-tv er markant lavere end til ITV, der blev vist i fjernsynet. 70 procent af bebo-erne kendte ITV, mens kun 31 procent kender net-tv. Ikke des-to mindre giver beboerne net-tv 2. prioritet næst efter avisen, når de bliver bedt om at prioritere de tre medier ud fra, hvor re-levante og attraktive de synes, medierne er. Dermed også sagt, at det at læse tekst på hjemme-siden er mindre interessant end at se billeder.

Men måske vil det ændre sig, for undersøgelsen viser også, at beboerne i betydeligt højere grad vil bruge Vollsmoses me-dier fremover. Forventningen til fremtidig brug af avisen og hjemmesiden er nemlig steget fra 57 procent i 2007 til 77 pro-cent i 2009.

Mange tal – men der også sat ord på i under-

søgelsen. Seks ud af ti beboere siger, at mediernes dækning af det lokale har stor eller meget stor

betydning. Desuden spiller det en rol-le, at man får avisen gratis ind ad døren.

Mediehus Vollsmose får også nogle råd med på vejen. Bebo-erne vil gerne have mere infor-mation om de lokale aktiviteter, og om hvad der sker i bydelen. Samtidig rådes mediehuset til at gøre mere reklame for medi-erne. I alt er 200 beboere over 15 år

blevet ringet op af analyseinstituttet Wilke,

som har udført undersøgel-sen. Beboerne har svaret på om-kring ti spørgsmål. Resultaterne er til at regne med, for de er med 95 procents sandsynlighed kor-rekte.

Undersøgelsen kan læses i sin helhed på vollsmose.dk.

” Undersøgelsen viser

ikke stort andet resultat

end for to år siden, og den

får ikke mig til at mene, at

det går for dårligt i Volls-

mose. Indsatsen fra de

aktive beboere og de an-

satte i projekterne er ikke

svækket – tværtimod. Og

vi fortsætter det gode ar-

bejde for vores bydel, og

håber, at resten af Odense

med tiden får øje på det.”

Ra Ranunkel

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Helt uenig Hverken eller Helt enig

Et område med mange

kultur- og fritidstilbud

Et attraktivt område med

mange grønne områder

Et område hvor danskere og folk med anden

etnisk baggrund fungerer godt sammen

Et trygt og sikkert sted at færdes

Et attraktivt område

med interessante boliger

Et område med

spændende arkitektur

| | | | | | | | | |

2007

2009

7067

66

55

50

38

36

3834

2221

Kilde: Wilke undersøgelsen: Vollsmose - Imageundersøgelse. November 2009.

odenseanernes faktiske kend-skab. Derfor skal alle de positive historier også fortælles, mener Henning Kirk Christensen.

En række af Odense Kommunes indsatser i Vollsmose er forank-ret i Plankontoret, og her lyder det fra planchef Jannek Nyrop:- Man kan ikke markedsføre el-ler kommunikere sig til en bedre

bydel – der skal være nogle kon-krete initiativer og forandringer at fortælle om. Det er der i Volls-mose, men ting tager tid. Det handler om en lang kontinuerlig indsats med mange forskellige tiltag. Fx arbejder vi med at gøre området til en multifunktionel bydel med flere arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. En sådan byfornyelse sker ikke over

natten – det vil tage 30-40 år. Men vi er i gang. Social- og Indenrigsministeriet har netop bevilget 590.000 kro-ner til branding af Vollsmose. 2+1 Idébureau samt Mediehus Vollsmose skal stå i spidsen for arbejdet, hvor der bl.a. er planer om at etablere en lokal bran-ding-gruppe blandt beboerne.

Page 5: Vollsmoseavisen nr 38

Januar 2010 • Vollsmose Avisen • 5

Kalenderen - fra den 20. januar til den 3. februar 2010Den 22.,26., og 27. januar kl.19.00

Jesus Christ Superstar på Mulernes - se omtalen Sted: Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11, Odense NØ.

Den 26. januar kl. 10.00 - 12.00Vi læser avisen - sammenKom og læs avisen sammen med andre kvinder. Vil du gerne tale mere dansk? Så kom og læs avisen sammen med en bibliotekar og andre kvinder. Alle kvinder er velkomne. Sted: Vollsmose Bibliotek, Vollsmose Allé 14.

Den 26. januar kl. 18.00 - 20.30Paradise NowI Nablus henslæber Säid og Khaled dagene med te, smøger og kedelige jobs. De to har tidligere meldt sig som potentielle selvmordsbombere, og en dag bliver de informeret om, at de er udvalgt til en aktion i Tel Aviv. Samtidig har Säid mødt den smukke Suha, der har et mere nuan-ceret syn på konflikten, og hun får ham til at tvivle på sin beslutning.Arrangementet er gratis. Tilmelding på tlf. 6610 3260 eller 2053 5878.Sted: Vollsmose kirkes café, Vollsmose Allé 8.

Den 29. januar kl. 08.00 - 19.00AfskedsreceptionMosens forpagter Maria Jensen takker af.Sted: Restaurant ”Mosen”, Outlet Fyn.

Den 1. februar kl. 10.00 - 21.30Banko i LærkeparkenDer spilles om 24 gennemgående gevinster, samt to ekstranumre. Kaffe, the, brød og vand kan købes. Alle er velkomne.Sted: Lærkeparkens beboerhus.

Den 3. februar kl 10.00 - 15.30Højskoledag om etiske overvejelser - se omtalenSted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal.

Frem til den 5.februarDelilå - se omtalenVuggeviser fra alverdens lande kan opleves i kulturhuset.Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal.

Hvem bestemmer over liv og død?

Går man på opdagelse i udstillingen, finder man derfor sange, som handler om alt fra krig til vulkaner. Marianne Bramsen, som er kunstner og skaber af udstillingen, fortæller: ” Vuggeviserne trøster ikke bare barnet men også den, der synger. I udstillingen spiller vi vuggeviserne fra specialdesignede sækkestole med indbyggede højtalere. Man lytter ved at lægge hovedet på puden. At lytte på denne afslap-pende måde, bidrager til en særlig sanselig oplevelse.”

Udstilling inspireret af Vollsmose

Marianne Bramsen fik første gang øjnene og ørene op for vuggevisernes kraft og skønhed for ti år siden, da hun lavede kunstprojektet Vollsmoses Vuggevise i samarbejde med Multikulturel kvindegruppe i Odense: ”To af sangene i Delilå er sun-get af kvinder, som jeg mødte i Vollsmose for ti år siden. Mødet var uforglemmeligt, og jeg blev så betaget og inspireret, at jeg bestemte mig for at lave denne udstilling. Det er derfor en fornøjelse, at kunne bringe udstillingen hjem til Vollsmose.” Udstillingen kan opleves i Vollsmose Kulturhus frem til den 5. februar. Udstillingen har åbent mandag til torsdag fra kl. 10.00 til 15.00 og fredag kl. 10.00 til 14.00. Der er fri entré. Pædagogisk materiale og workshop: Som inspiration til lærere og pædagoger, der vil arbejde med vuggeviser og temaet trøst for børn i alderen 5 - 10 år er der lavet en folder og en workshop-guide. Marianne Bramsen afholder desuden et orienteringsmøde, hvor hun fortæller om udstillingen og arbejdsmaterialet. Oplysninger herom kan fås på tlf. 6375 0880.

Delilå – Vuggeviser på alverdens sprog i VoKu

Elever og lærere fra Mulernes Legatskole opfører i slutningen af januar Andrew Lloyd Web-bers storslåede musical Jesus Christ Superstar.

Jesus Christ Superstar er beretningen om Jesus’ død. Den blev første gang opført i 1973 og blev udsat for hårde angreb fra en lang række kirkelige samfund, fordi den gjorde Judas til beretningens hovedperson. Musicalen blev imidlertid samtidig hyldet for dens fantastiske musik, bl.a. Maria Mag-dalenas smukke sang ”I don’t know how to love him”, der har bevaret hitstatus helt frem til i dag. I Mulernes Legatskoles opførelse fastholdes og udbygges musicalens anstødelige islæt i en original og nytænkende fortolkning, der både vil provokere og røre tilskuerne. Mulernes Legatskole har en efterhånden lang tradition for musikdramatik, som går helt tilbage til 1970’erne. Repertoiret har været varieret – lige fra klassiske værker (ek-sempelvis Dido og Aeneas) til rock-operaer som Hair og Evita. Jesus Christ Superstar var den første musical (1978), og var der en, der kunne gentages, så måtte det være den. Blandt andet på grund af storslåede musikalske kvaliteter: Ingen ”sidste salgsdato” her.

Se også: http://www.mulerne-gym.dk/index.php?musical Der er forestillinger fredag den 22. januar (premiere), tirsdag den 26.januar og onsdag den 27.januar . Alle dage kl. 19.00. Sted: Samlingssalen på Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11, Odense NØ. Billetter koster 50 kroner og kan enten købes ved døren eller forudbestilles på tlf. 6610 2642.

JEsus Christ Superstar på Mulernes

Den 1. februar er der igen banko i Lærkeparken. Alle er velkomne.

Har du et arrangement?

Skriv til [email protected]

Find også kalenderen på www.vollsmose.dk

Under temaet ”Hvem be-stemmer over liv og død? – Etiske overvejelser og prioriteringer” afholder Seniorhøjskolen NØ den 3. februar højskoledag med to veloplagte oplægsholdere.

Program

Kl. 10.00 – 13.00 vil overlæge Arne Skipper holde et oplæg. Arne Skipper bruger et langt liv som kirurg, hvor store lov-komplekser har spillet ind (fx loven om fri abort og loven om hjernedødskriteriet), som udgangspunkt for oplæg-get. Han stiller spørgsmålet; ”Hvilke konsekvenser har den forrygende tekniske udvikling spillet for prioriteringen i be-handlingen?”

Kl. 13.30 – 15.30 går hjerte- og nyrepatient Jes Voight på. Jes Voight blev hjertetransplante-ret i 2002 og siden nyretrans-planteret i 2008. Han fortæl-ler sin personlige historie om

forløbet. Han beretter åbent om hans fysiske og psykiske tilstand i perioden op til hjertetransplan-tationen til tiden efter nyretrans-plantationen.

Desuden vil han beskrive det liv og den angst hans nærmeste pårørende måtte, og må, leve med i forbindelse med hans syg-

domsforløb.

Seniorhøjskolen

Seniorhøjskolen NØ´s formål er at deltage i folkeoplysende voksenundervisning for 50-årige og derover.

Skolen skal virke igennem almennyttige oplysende fore-drag og aktiviteter i form af samtalen, samværet og san-gen – de værdier som højsko-len sætter højt - er en vigtig del af hvert forløb.

Tilmelding

Man kan melde sig ind for et enkelt semester eller et helt år ad gangen. Der afholdes fem højskoledage pr. semester.

Se hvordan du tilmelder dig på www.vollsmose.dk under ”De Findes” . Gå derefter ind i ”Seniorhøjskolen NØ” via lin-ket i venstre side af skærmen.

Læs mere på www.delilaa.netDelilå er en nordisk vandreudstilling, som bygger på vuggeviser på 23 forskellige sprog. Den kan lige nu opleves i Vollsmose Kulturhus.

Page 6: Vollsmoseavisen nr 38

6 • Vollsmose Avisen • Januar 2010

Af Pernille Poulsen

I ti år har Maria arbejdet i Volls-mose. Hun blev udlært caterer på spisestedet Spisehjørnet, og var der fra 1999 frem til 2006, hvor hun blev tilbudt jobbet

Maria skænker snart den sidste ølDen 39-årige forpagter af værtshuset Mosen Maria Jensen, har valgt at sige sin kontrakt op. Nu skal hun være han-dicaphjælper og have mere tid til sin familie. Men hun kommer til at savne Mosen, som hun beskriver som én stor fa-milie. Og Mosen og dens kunder mister en enorm kapacitet. En kvinde, der med både hjerte og mandsmod har styret Mosen og dens kunder godt igennem årene.

som bestyrer af Mosen. Der hav-de hun ellers ikke haft nogen som helst planer om at skulle arbejde:- Mens jeg arbejdede på Spise-hjørnet, var jeg af og til afløser på Mosen. Og jeg kan huske, at jeg sagde til mig selv, at der skulle jeg godt nok aldrig være fast; Alle de fulde og højrøstede mennesker! Men da jeg så fik tilbudt stillingen som bestyrer, tog jeg alligevel chancen, og det viste sig jo hurtigt, at Mosen ikke var et hvilket som helst værts-hus. Mosen var og er stadig mere at betragte som et socialt værested, hvor man kommer og får hjælp til sine problemer og får dækket sit sociale behov. Og mange af dem, der kommer her, har intet socialt liv udover det, de har her.

Maria oplever stor ansvarlighed blandt Mosens kunder. Hvis der er nogen af de faste kunder, som ikke er dukket op, ja så er der no-gen af de andre, der tager kon-takt eller besøger dem hjemme for at se, hvordan det går. Man passer ikke bare sig selv. Det er som en slags storfamilie.

Et job med variation

Når man er forpagter på et sted som Mosen, så følger der også andre opgaver med end at skænke øl:- Jeg har fx tit ringet til kommu-nen for at hjælpe nogle af mine kunder med konkrete proble-mer, og jeg handler ind for dem, der ikke selv kan overskue det. Og når de har drukket for meget og skvatter ned af barstolen, ja så er det også mig, der med lidt hjælp fra de andre, får vedkom-mende bugseret ud i bilen og transporteret hjem. Selvfølge-lig kunne jeg prøve at stoppe dem, inden det går så galt, men det er altså ikke altid muligt, og så må jeg tage ansvar for, at de kommer godt hjem og ikke lig-ger og roder i buskene herude. Jeg sørger også for, at de får lidt mad. Mange kommer fra mor-genstunden og bliver indtil de går hjem for at sove. Ofte får de kun flydende kost. Derfor har jeg en ordning, hvor jeg laver god dansk mad hver fredag for kun 35 kroner, og om onsdagen får de så rester for en tyver.

Maria er med andre ord blevet

mange af kundernes primære kontaktperson, og de bruger hende til alt muligt. Det er blandt andet dette ansvar, som Maria nu har fået nok af.Jeg har en familie og to drenge på 14 år. Jeg vil gerne se mere til dem, inden det er for sent. Så nu stopper jeg her, og har i stedet fået job som handicaphjælper. Det er seks hele døgn om må-neden, og så har jeg fri resten af tiden.

Integration i Mosen

Der er aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for no-get, siger man. Og sådan er det også med butikslukningerne i centret. Da kaffebaren ved ba-geren lukkede, brokkede de et-niske danskere sig: ”Åh nej, skal vi nu have den kaffeklub herop, og kunne de ikke holde sig for sig selv”, lød det surt fra barsto-lene. De nye gæsters entré ge-nerede også dem med arabisk baggrund, der kom på Mosen for at drikke. Så stor er selvju-stitsen blandt arabere, at de, der tidligere fik en lille øl, nu enten drikker den lidt hemmeligt ovre

i hjørnet, eller sågar bestiller kaf-fe, når nogle af de mere troende muslimer er til stede, fortæller Maria.

Men da de to grupper havde set hinanden an gik, det jo vældig godt. De sidder stadig lidt i grup-per, men åbningen mellem dem er blevet meget større. Senere kom også vietnameserne til, da Saigon lukkede. Og nu foregår der en dialog mellem vietname-sere og danskere nede ved spil-leautomaterne på Mosen.

Modig kvinde

Marie har været vidne til mange branderter, oplevet mange fru-strationer og set mange kon-flikter i hendes ti år i Vollsmose. Men hun har aldrig været bleg for at tage konflikten up-front. Hun smider de ubehøvlede ud, hun siger noget til de unge løm-ler, hun opdrager på de arabiske mænd, og i sommers stillede hun sig resolut imellem, da en mand trak et våben mod hans ekskæreste. Sådan gør man ikke på Marias værtshus. Hun har både indkasseret blå mærker og

skrammer og er blevet forfulgt af somaliske teenagepiger, men hun er ubøjelig. Tit har mine kunder sagt til mig: ”Hvordan tør du?” Men det gør jeg altså, der er ikke nogen, der skal komme her og ødelægge min forretning, si-ger Maria Jensen.

Mosens fremtid uvis

Maria ved ikke helt, hvad der skal ske, når hun stopper på Mosen den 29. januar, men hun håber, stedet får lov at fortsætte på en eller anden måde.- Jeg hører dagligt frustrationer og nervøsitet over, om Mosen mon nu skal lukke. Det håber jeg ikke, den gør. Fjerner man den, så river man tæppet væk under mange af de mennesker, der kommer her dagligt. Hvor skal de så gå hen?

Ifølge projektleder i centret Jim-my Vitved arbejdes der på en ny forpagterkontrakt.

Maria Jensen holder afskeds-reception i Mosen fredag den 29. januar fra Mosen åbner til kl. 19.00.

”Jeg har fx tit ringet til kommunen for at

hjælpe nogle af mine kunder med kon-

krete problemer, og jeg handler ind for

dem, der ikke selv kan overskue det. Og

når de har drukket for meget og skvatter

ned af barstolen, ja så er det også mig,

der med lidt hjælp fra de andre for ved-

kommende bugseret ud i bilen og trans-

porteret hjem.”

Maria Jensen

Afgående forpagter , Mosen.

Maria Jensen har stået bag disken i Mosen i mange år. Fredag den 29. januar er hendes sidste arbejdsdag. Jobbet som Mosens forpagter er langt fra et ordinært 37-timers job, og nu vil Maria gerne prioritere tid med familien højst.

Page 7: Vollsmoseavisen nr 38

Januar 2010 • Vollsmose Avisen • 7

Peter Ørting, leder af Vollsmose Kulturhus ser i dag tilbage på et begivenhedsrigt år i kulturhuset. Mere en 280 store og små arrange-menter har på hver deres måde sat deres præg på hverdagen i bydelens kulturhus.

Af Katrine Hallgren Frederiksen

- De arrangementer som jeg husker bedst, er jo dem, hvor beboerne i Vollsmose har delta-get og bidraget. I foråret var det fx ”Jungledage i Kulturhuset”, hvor Hakuna Matata, børne-musicalen opført af Kultursko-len Lille Knud, affødte en hel masse ”vilde” aktiviteter. Vores forundringsrum blev omdannet til jungle, og naturformidlere fra Zoo og Naturama kom og fortalte om junglens dyr. Ikke mindst havde vi besøg af en masse dejlige børn fra de lokale institutioner - og en vaskeægte negerkonge ikke at forglemme.

Teater under ramadanen

Et helt andet slags arrangement var da kulturhuset i ramadanmå-neden lagde scene til Odense Teater og The Middleeast Peace Orchestras multiteaterstykke ”De andres drømme”. - Det var jo fantastisk på mange måder; ordene og musikken, men også indpakningen, samar-

bejdet imellem os, Odense Tea-ter og ikke mindst VV Catering. De leverede den dejlige mad, der blev serveret de aftener, hvor stykket blev spillet, og fik det hele til at gå op i en højere enhed. I parantes bemærket er det jo beklageligt, at samarbej-det med det lokale catering-firma disse aftener sang sin sva-nesang. Kort tid efter lukkede de desværre ned for køkkenet. Men kulturhuset fik bevist, at det kan bære arrangementer af den type - endda med bravour. Jeg håber for VV Catering, at noget nyt vil vise sig.

Højskole i kulturhuset

I løbet af året har der været utallige møder, arrangementer og foreningsaktiviteter, og det er selvsagt umuligt at deltage i dem alle. Vollsmose Bibliotek har med sine film for de mindste inviteret børnehaver og dag-plejere indenfor i mørket, og Seniorhøjskole NØ har på rigtig mange punkter gjort, hvad de kunne for at få os til at se lyset. Blandt andet med en velbesøgt dag om demokrati afsluttende med en paneldebat op til kom-munalvalget, siger Peter Ørting.

Og der blev lys

Der kom også lys til Vollsmose i en anden forstand, da kulturhu-sets kunstværk blev afsløret i no-vember, fortæller Peter Ørting: - Når vi taler om lys, så var det i november, at Vollsmoses nye vartegn ”5240 Vollsmose” blev afsløret. Vartegnet er en kæm-

Vollsmose Kulturhus vil have flere besøgendepestor lysskulptur, som mange synes, ligner et snefnug. Den blev tændt samtidig med fer-niseringen på ”Mønstrenes Mangfoldighed” - en tæppe- og tekstiludstilling, som Vollsmoses beboere havde bidraget stærkt til. Det var også en stor ople-velse, som jeg tænker tilbage på med glæde.

Udover Peter Ørting er der tre andre ansatte på deltid. Peter Widmer, der tager sig af mu-sik- og filmarrangementer, Ann Christina Lie, der tager sig af udstillinger og litteratur samt Rasmus Skovmand, der også er husets tekniker og som tager sig af arrangementer inden for tea-ter og dans. Udover de fire faste, er der næsten altid praktikanter i huset. Lige nu arbejder de to praktikanter på at få opdateret den permanente udstilling: Erin-dringens Træ.Næste år skrues der en anelse ned for blusset i kulturhuset. Medarbejderne har haft tænke-hatten på, og vil nu satse mere på markedsføringen af de en-kelte arrangementer.- Det er ganske simpelt ikke mu-ligt at rulle hele maskineriet ud, hvis man har tre-fire events på en uge, fortæller Peter Ørting. Vi har haft succes med begiven-heder, der binder ting sammen og kombinerer emner på en anderledes måde. Men det kræ-ver tid at gøre det ordentligt, så nu skruer vi ned for antallet af events og op for markedsførin-gen af dem. Forhåbentlig vil det betyde, at endnu flere vil finde vej til Vollsmose.

”Det er ganske simpelt ikke muligt

at rulle hele maskineriet ud, hvis man

har tre-fire events på en uge, fortæller

Peter Ørting. Vi har haft succes med

begivenheder, der binder ting sam-

men og kombinerer emner på en an-

derledes måde. Men det kræver tid at

gøre det ordentligt, så nu skruer vi ned

for antallet af events og op for mar-

kedsføringen af dem. Forhåbentlig vil

det betyde, at endnu flere vil finde vej

til Vollsmose.”

Peter Ørting

Leder af Vollsmose Kulturhus

Vollsmose Kulturhus´ smukke facade. Det vrimlede med gode arrangementer - men knap så mange gæ-ster, som man kunne ønske sig. I 2010 vil man derfor satse på færre begivenheder men flere besøgende.

Vollsmose har mistet sin mama

Mindeord af Ra Ranunkel

Det er med stor sorg, at jeg kan konstatere, at en af Vollsmoses stør-ste personligheder og beboerdemokrat er død. Inger Aagaard var uden sammenligning Vollsmoses frontkæmper gennem mere end 30 år. Hendes indsats for beboerne har været uvurderlig og vil i man-ge år frem være savnet .

Personligt er det et stort tab, idet Inger var min mentor og læreme-ster i det beboerdemokratiske arbejde og i min personlige udvikling. Jeg vil aldrig glemme dig Inger – tak for alt.

På egne vegne og på vegne af Samarbejdsrådet kondolerer jeg fa-milien.

Inger du var elsket og vil blive savnet.

Mindeord af John Bonde

Sidste år lavede jeg et portræt af Inger til Vollsmose Avisen og en af de ting, jeg bemærkede, var gløden i hendes øjne og en krusning af smil omkring hendes læber, når hun fortalte om de tiltag, der var gjort i de år, hun var med til at formulere Egeparkens fremtid.

Hun fortalte stolt om hendes børn og hendes mand Tonni og deres støtte og opbakning i hendes utrættelige kamp for at skabe gode forhold for voksne og børn i Egeparken. Inger var et af de mest imø-dekommende mennesker, jeg har mødt. Alle kunne henvende sig til hende - næsten alle døgnets 24 timer. Hun gav sig tid til at lytte. Hun kom med gode råd og vejledning, og hun var fordomsfri fremtræ-den overfor andre. Jeg vil savne den småsnak, vi fik, når hun i sit eget tempo skubbede indkøbsvognen op til centeret, eller når hun efter endt indkøb hvilede sig på en af de store sten udenfor centeret. De sidst par år har Inger kæmpet for at skabe et billede af Vollsmose, der fuld berettiget var anderledes, end det billede andre medier gav. En kamp hun fysisk ikke længere kan deltage i. Men vi, der er tilbage, kan i hendes ånd kæmpe videre. Æret være hendes minde.

Inger Aagaard døde tirsdag den 12. januar. Hun var kendt og elsket af mange mennesker i og om-kring Vollsmose. På hendes Facebook profil strømmer kondolancerne ind, og mange har varme

og trøstende ord til Ingers efterladte. Vi bringer her et par af de mindeord, der kan læses i deres fulde længde på vollsmose.dk.

Inger fotograferet sommeren 2009 til et af de møder, hun deltog i som medlem af Vollsmoses Samarbejdsråd. Inger Aagaard begraves fra Vollsmose Kirke fredag den 22. januar kl.13.00. Der vil efterføl-gende være et arrangement i beboerhuset i Egeparken.

Page 8: Vollsmoseavisen nr 38

8 • Vollsmose Avisen • Januar 2010

Abu Sultan kåret som årets borgerOnsdag den 13. januar blev årets borger - Abu Sultan Mawed - kåret som årets borger. Rigtig mange mennesker var mødt op for at sige tillykke og høre talerne. De mange fremmødte viste ved deres tilste-deværelse, at Sultan rummer det hele. Der var både boligdirektører, politi, danske og arabiske venner og butiksindehavere fra centret til stede. Der var taler fra Benthe Vestergård, leder af Mediehus Volls-mose, Sisi Buch, Sundhedscenter Vollsmose, og præst Torben Hangaard. Desuden havde en af Sultans sønner, der bor i mellemøsten, sendt en hilsen via Facebook, som blev vist på storskærm.

Se klip fra dagen på www.vollsmose.dk/net-tv.

SEND IND OG VIND TO BIOGRAFBILLETTERLøs opgaven og fi nd løsningsordet ved hjælp af de små tal i opgaven. Udfyld kuponen og send den til Mediehus Vollsmose, Vollsmose Allé 14, postboks 49, 5240 Odense NØ eller send løsningsordet og navn og adresse til [email protected] - inden den 29. januar. Navnet på den heldige vinder offentliggørres i næste nummer.

HVEM, HVAD, HVOR | Vollsmose i vinterdragt. Foto: Rawia Farah | Send dit Vollsmose billede til [email protected]