vurdering af naturtilstand på §3-arealer · 2011-11-29 · jesper fredshavn, dmu naturtilstand...

/..1Jesper Fredshavn, DMU Naturtilstand

Vurdering af naturtilstand

på §3-arealer

Jesper Fredshavn

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet


Naturtilstandsklasser

5 kvalitetsklasser for tilstand og målsætning

I Høj naturtilstand, tæt på det i dag optimale.

II God naturtilstand

III Moderat naturtilstand

IV Ringe naturtilstand

V Dårlig naturtilstand.

I tilstandsklasse I og II har naturtypen oftest et tilfredsstillende biologisk indhold, hvor indsatsbehovet er vedligeholdelse af den nuværende tilstand. I tilstandsklasserne III, IV og V er tilstanden utilfredsstillende, og der skal gøres en ekstraordinær indsats for at genoprette tilstanden. Tilstandsklasse I og II svarer til Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus


Indikatorer for naturtilstand

Tilstandsklasse I II III IV V

Værdi 1,0 - 0,8 0,8 - 0,6 0,6 - 0,4 0,4 - 0,2 0,2 - 0,0

Naturtilstanden vurderes udfra naturtypens indikatorer på den pågældende lokalitet.

Naturtilstanden vurderes på en skala mellem 0 og 1, hvor 0 er den dårligste tilstand og 1 er referencetilstanden uden negative

påvirkninger.

For hver indikator angives en score mellem 0 og 1, og den samlede tilstand findes ved at sammenveje disse indikatorer til en samlet vurdering


Beregning af strukturindeks

(5)50-100%

(4)25-50%

(3)10-25%

(2)1-10%

(1)0%

Arealandel med forekomst af invasive arter

(5)50-100%

(4)25-50%

(3)10-25%

(2)1-10%

(1)0%

Arealandel med vedplanter (kronedække)

(5) 75-100%

(4) 30-75%

(3) 10-30%

(2) 5-10%

(1) 0-5%

Arealandel med dværgbuske

(5) 75-100%

(4) 30-75%

(3) 10-30%

(2) 5-10%

(1) 0-5%

Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm

(5) 75-100%

(4) 30-75%

(3) 10-30%

(2) 5-10%

(1) 0-5%

Arealandel med græs/urtevegetation 15-50 cm

(5) 75-100%

(4) 30-75%

(3) 10-30%

(2) 5-10%

(1) 0-5%

Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm

(5) 75-100%

(4) 30-75%

(3) 10-30%

(2) 5-10%

(1) 0-5%

Arealandel uden vegetationsdække

Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5)

1

4

2

1

2

2

1


Strukturproblemer: Ingen


Strukturproblemer: Vedplantetilgroning

Op til 10 % krat er fint påoverdrev og heder men mere er et problem.

Højmoser, strandenge ogrigkær bør ikke have vedplantetilgroning


Strukturproblemer: Dække og regeneration af dværgbuske

På heder skal mere end 50% afarealet være dækket afdværgbuske. På sure overdrev ogmange af de sure naturtyper vil dervære mindre arealandele.

Hedelyng og klokkelyng skal have en varieret alderssammensætning


Strukturproblemer: Invasive arter

Kun fravær af invasive arter eracceptabel. Tilstedeværelse vægterforskelligt i de forskelligenaturtyper.


Strukturproblemer: Udtørring, tilgroning og eutrofiering

Udtørring og eutrofiering afnæringsfattige kær rammer dobbelt, og accelererer tilgroningen.


Hver naturtype er på forhånd tildelt scorer


Indikatorerne vægtes efter deres betydning for naturtypen


Indikatorernes bidrag til strukturindekset

0,00

0,10

0,20

0,30

0,40

0,50

0,60

0,70

0,80

0,90

1,00

1 2

w6_kar_neg

w6_kar_pos

w5_mis_eut

w5_mis_gras

w4_hyd_kyst

w4_hyd_vand

w4_hyd_afv

w3_veg_inv

w3_veg_ved

w3_veg_busk

w3_veg_hoj

w3_veg_mid

w3_veg_lav

w3_veg_bar

urtevegetationenshøjde

(0,40x0,45=0,18)

arealandelen med afgræsning (0,25x0,50=0,125)

Bagved det endelige strukturindeks ligger altså en mængde information om de enkelte indikatorer. Her afgræsning:

Fra 0,30 til 0,08

Den optimale tilstand Den målte tilstand

0,07

0,01


X

X

X

X

X

XX

X

X

Beregning af artsindeks


Beregning af artsindeks

�Arterne er tildelt en score ml. 1 og 7 efter deres betydning for naturtilstanden- med udgangspunkt i deres påvirkelighed overfor negative påvirkninger –stor påvirkelighed scorer højst – disse arter forsvinder hurtigst fra arealet

�Middelscoren beregnes som gennemsnittet af artsscorerne. Er arterneproblemarter i naturtypen bidrager de negativt (-1).

Orchis ustulatagøgeurt, bakke-76200

Arnica montanaguldblomme76200

Melampyrum nemorosumkohvede, blåtoppet66200

Anemone pulsatillakobjælde, opret66200

Helichrysum arenariumevighedsblomst, gul56200

Succisa pratensisdjævelsbid56200

Teesdalia nudicaulisflipkrave46200

Helictotrichon pubescensenghavre, dunet46200

Cynosurus cristatuskamgræs, almindelig36200

Cerastium arvensehønsetarm, storblomstret36200

Argentina anserinagåsepotentil26200

Arabidopsis thalianagåsemad, almindelig26200

Trifolium pratensekløver, rød-16200

Dactylis glomeratahundegræs, almindelig16200

Elytrigia repens ssp. repenskvik, almindelig-16200

Trifolium repenskløver, hvid--16200

LAT_ARTNavn_DanskscoreHoved-

naturtype

**-arter

*-arter

problem-arter


Artsindeks vs strukturindeks

Overdrev

0,00

0,20

0,40

0,60

0,80

1,00

0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00

6120

6210

6230

Økologisk inerti

Nyetableret natur får hurtigt

en god struktur, men først

langsomt efter mange år

opbygges et artsindhold,

der svarer her til

Forstyrret og ødelagt natur

kan i mange år stadig

indeholde reminiscenser

af det oprindelige natur-

indhold, men til sidst vil også

det forsvinde


Forvaltningsklasser

Et højt strukturindeks og et højt artsindeks er udtryk for den mest værdifulde naturtilstand. Forvaltningen bør rette sig mod at bevare den ved at sikre bufferzoner og forøge den til relevante tilstødende områder.

Et højt strukturindeks og et lavt artsindeks kan være udtryk for en nylig indsats, der endnu ikke har båret frugt – MEN det kan også være udtryk for en skadelig eutrofiering, der ikke kan erkendes i strukturen.

Et lavt strukturindeks og et højt artsindeks er udtryk for et akut problem, hvor en hurtig indsats vil kunne bevare den værdifulde biologi der er på stedet.

Et lavt strukturindeks og et lavt artsindeks er udtryk for den mindst værdifulde natur. En indsat her vil først efter længere tid bære frugt, og det bør vurderes om naboarealerne vil kunne understøtte en positiv udvikling.


Strukturindeks, Rødding, Vejen Kommune


Artsindeks, Rødding, Vejen Kommune


Strukturindeks, Foldingbro, Vejen Kommune


Artsindeks, Foldingbro, Vejen Kommune


Hvis man ikke har dokumentationsfelt!?

Så får man ikke et artsindeks!

Et beregnet og sammenligneligt artsindeks forudsætter at artsdata er indsamlet ved en systematisk og sammenlignelig metode

I stedet får man en oversigt over antallet af� indikatorarter

� stjernearter

� tostjernearter

� bilagsarter

� fredede arter

1-2 eller flere indikatorarter giver en høj sandsynlighed for at arealet har et artsindeks på 0,6 eller derover.

Metoden er velegnet til at udpege A-arealerne på området og til at vurdere om der bør udlægges et dokumentationsfelt.


Er metoden ressourceeffektiv?

En enkelt besigtigelse i forbindelse med en konkret sag:

Basis besigtigelse: � kørsel 90 min.� Afgrænsning og bestemmelse 20 min.� Strukturindikatorer 10 min.� Usystematisk artsbestemmelse 5-30 min.

Udvidet besigtigelse� Dokumentationsfelt 15-30 min.

Afgrænsning/bestemmelse/10 min usys. art (120 min) 920 kr.Basis/10 min usys. art (130 min) 997 kr.Udvidet/30 min dokfelt (150 min) 1150 kr

50 besigtigelser/år

ca. 50.000 kr/år(1 årsværk 622.000 kr – 462 kr/time)

Hertil kommer tilsvarende udgifter til forberedelse og indtastning af resultater


En kortlægning af kommunens vigtigste arealer

Basis besigtigelse: � Afgrænsning og bestemmelse 20 min.� Strukturindikatorer 10 min.

Udvidet besigtigelse på ca halvdelen af arealerne� Dokumentationsfelt 15-30 min.

� Hvert areal tager ca ½-1½ time, svarende til ca 5-7 lokaliteter pr dag inkl. kørsel� med 20 kortlægningsdage/år/medarbejder kortlægges 120 lokaliteter

� 3 medarbejdere (3 mandemdr) kortlægger i alt 360 lokaliteter

ca. 155.000 kr/år(1 årsværk 622.000 kr – 462 kr/time)

� Hertil kommer tilsvarende udgifter til forberedelse, indtastningog efterbehandling af resultater

vurdering af naturtilstand på §3-arealer · 2011-11-29 · jesper fredshavn, dmu naturtilstand...

Documents