€¦ · web viewauthor: maria cossu : created date: 01/12/2017 23:41:00 : title: oversigt over...

DA

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Bruxelles, den 5. januar 2017

PLENARFORSAMLINGEN

DEN 14.-15. DECEMBER 2016

OVERSIGT OVER VEDTAGNE UDTALELSER

Dette dokument findes på alle de officielle EU-sprog på EØSU's hjemmeside:

http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.documents#/boxTab1-2

De omtalte udtalelser kan konsulteres online via udvalgets søgemaskine:

http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.opinions-search

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 1/261

http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.opinions-search

http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.documents#/boxTab1-2

Indholdsfortegnelse:

1. ØKONOMISK STYRING / BESKATNING.............................................................................32. DET INDRE MARKED...............................................................................................................73. MILJØ, LANDBRUG OG FISKERI..........................................................................................84. FORBRUGERE / SOCIALE ANLIGGENDER / MIGRATION..........................................125. INDUSTRI / INNOVATION.....................................................................................................176. SIKKERHED..............................................................................................................................217. TRANSPORT/MEDDELELSE.................................................................................................228. EKSTERNE FORBINDELSER................................................................................................24

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 2/265

I plenarforsamlingen den 14. og 15. december 2016 deltog Frans Timmermans, Kommissionens første næstformand, og Jyrki Katainen, Kommissionens næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, og plenarforsamlingen dannede ramme om overrækkelsen af EØSU's civilsamfundspris.

Følgende udtalelser blev vedtaget på plenarforsamlingen:

1. ØKONOMISK STYRING / BESKATNING

Forordning om ændring af forordningerne om den europæiske venturekapitalfond (EuVECA) og om de europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF)

Ordfører: Giuseppe Guerini (Gruppen Andre Interesser – IT)

Medordfører: Michael Ikrath (Arbejdsgivergruppen – AT)

Reference: COM(2016) 461 final – 2016/0221 (COD)EESC-2016-04486-AC-TRA

Hovedpunkter:

EØSU bifalder og støtter Kommissionens initiativ til at fremskynde revisionen af forordningerne om henholdsvis europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) og europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF).

EØSU er af den opfattelse, at en sådan forordning begrænser risikoen for forskellige fortolkninger på nationalt niveau og derved fremmer etableringen af en kapitalmarkedsunion.

EØSU understreger, at der i mellemtiden findes et stort antal finansieringskilder på EU-niveau, og udvalget forventer derfor, at der foretages en tættere koordinering med de eksisterende kilder, for så vidt angår reformen af EuVECA og EuSEF. Det bør sikres, at de hidtil meget restriktive adgangskriterier samt andre begrænsende betingelser lempes væsentligt af Kommissionen.

For at udvide deltagelsen i investeringsfonde opfordrer EØSU til at øge inddragelsen af ikkeinstitutionelle investorer.

Endelig anser EØSU det for mindst lige så vigtigt at skabe rammebetingelser, hvor finansieringsmålene for sociale investeringsfonde som f.eks. sociale virksomheder (SE) og organisationer i den sociale sektor (SSO) kan trives.

Kontaktperson: Krisztina Perlaky-Tóth(Tlf.: 00 32 2 546 97 40 – e-mail: [email protected])

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 3/265

mailto:[email protected]

Forlængelse af det europæiske statistiske program (2018-2020)

Ordfører: Petru Sorin Dandea (Arbejdstagergruppen – RO)

Reference: COM(2016) 557 finalEESC-2016-05294-00-00-AC-TRA

Hovedpunkter:

EØSU

bifalder og støtter Kommissionens forslag om at forlænge det nuværende europæiske statistiske program til at omfatte perioden 2018-2020 og hilser den foretrukne løsningsmodel, som Kommissionen har valgt, velkommen;

mener, at det er nødvendigt at forbedre de eksisterende produkter og udvikle nye med henblik på at måle EU's fremskridt, for så vidt angår FN's strategi for bæredygtig udvikling;

opfordrer til, at Kommissionen fremmer udviklingen af statistisk forskning, så den økonomiske værdi af frivilligt arbejde kan måles;

mener, at de nye statistiske produkter til måling af globalisering, som Kommissionen har foreslået, bør omfatte statistiske undersøgelser, der måler de positive eller negative virkninger for det indre marked;

anbefaler, at manglerne ved de statistiske undersøgelser om migration og asyl hurtigt kortlægges, og at der rettes op på dem;

støtter Kommissionens forslag om at påbegynde forberedelserne til en fremtidig europæisk undersøgelse på det sociale område;

anbefaler, at medlemsstaterne øger investeringen i udvikling af det europæiske statistiske system, og opfordrer Eurostat samt de nationale statistiske institutioner til at sikre sig de bedst mulige ressourcer, hvad angår personale, økonomi og IT. Sådanne tiltag må dog ikke i overdreven grad øge den administrative byrde for dataleverandører, husholdninger eller virksomheder.


EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 4/265


Forlængelse af EFSI's varighed (EFSI 2.0)

Ordfører: Alberto Mazzola (Arbejdsgivergruppen – IT)


Hovedpunkter:

EØSU bakker kraftigt op om Kommissionens initiativ til at forlænge varigheden og forhøje finansieringen af EFSI, glæder sig over de positive resultater i løbet af EFSI's første år og vurderer, at "investeringsvinduet" er vellykket.

EØSU

anbefaler, at EFSI 2.0 sigter mod en stadig større inddragelse af privat kapital, og understreger, at det er vigtigt at bevare et markedsdrevet fokus og dermed styrke EFSI's additionalitet

opfordrer til en mere geografisk afbalanceret dækning i hele EU anbefaler en styrkelse af den sociale dimension i anvendelsen af EFSI går ind for anvendelsen af EFSI til at fremme udviklingen af et fælles industrielt og

dobbeltstyret teknologigrundlag inden for den europæiske forsvarssektor anbefaler en styrkelse af det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og

foreslår at øge synligheden af EFSI's midler.


Midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

Ordfører: Stefano Palmieri (Arbejdstagergruppen – IT)

Reference: COM(2016) 603 final, COM(2016) 604 final, COM(2016) 605 final,EESC-2016-05349-00-00-AC-TRA

Hovedpunkter:

EØSU

mener, at den aktuelle FFR og FFR for perioden efter 2020 bør afsætte de egne indtægter til programmer, som kan:- sætte gang i den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling, beskæftigelse, innovation

og konkurrenceevne- håndtere migrations- og flygtningekrisen, de interne sikkerhedsspørgsmål, eksterne

nødsituationer og krisen i landbrugssektoren

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 5/265


mener, at debatten om FFR bør fokusere på dens evne – både hvad angår de afsatte midler og budgettets struktur – til at udstyre EU med de midler, der er nødvendige for, at unionen kan realisere sine strategiske prioriteter uden at øge skattebyrden for borgerne og erhvervslivet, dvs. om den på EU-niveau kan skabe en merværdi

bifalder forhøjelsen af bevillingerne til visse udgiftsposter, der anses for at være meget effektive, dvs. Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF), Erasmus+, COSME og Wifi4EU samt forlængelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (de kvantitative aspekter af revisionen af FFR)

er enigt i målet om, at de generelle og sektorspecifikke finansielle regler skal være enklere og mere fleksible, og værdsætter derfor især forenklingen af de administrative krav til modtagerne af EU-midler og af kontrollen, revisionen og rapporteringen (de kvalitative aspekter af revisionen af FFR)

mener, at det vil være nyttigt at afpasse varigheden af de næste FFR'er til Kommissionens og Parlamentets mandatperioder

støtter Kommissionens bestræbelser på at indføre nye typer af egne indtægter og dermed nedskære de nationale bidrag fra medlemsstaterne

er enigt i budskabet om, at der er brug for mere (og bedre) Europa – ikke mindre. EU's krise udspringer af manglen på en strategisk vision for Europas fremtid.

Kontaktperson: Gerald Klec(Tlf.: 00 32 2 546 99 09 – e-mail: [email protected])

Foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse vedrørende hybride mismatch

Ordfører: Mihai Ivașcu (Gruppen Andre Interesser – RO)


Hovedpunkter:

EØSU

påskønner Kommissionens fortsatte bestræbelser på bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning mener, at vedtagelsen af forslaget til ændring af direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse,

for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande, vil øge selskabsskatten betydeligt i alle medlemsstater

mener, at dette direktiv først vil nå sit fulde potentiale, hvis lignende regler også indføres i tredjelande

mener også, at medlemsstaterne bør undersøge årsagerne til hybride mismatch-arrangementer, lukke eventuelle smuthuller og forhindre aggressiv skatteplanlægning frem for bare at sørge for at inddrive skatteindtægter

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 6/265


anbefaler alle medlemsstater at undersøge muligheden for at indføre og håndhæve sanktioner over for skatteydere, der drager fordel af hybride mismatch-arrangementer for at forhindre eller bekæmpe denne praksis.

Kontaktperson: Gerald Klec(Tlf.: 00 32 2 546 99 09 – e-mail: [email protected])

2. DET INDRE MARKED

Europæisk standardisering for 2017

Ordfører uden studiegruppe: Elżbieta Szadzińska (Gruppen Andre Interesser – PL)


Hovedpunkter:

Det er ikke første gang, at udvalget understreger vigtigheden af standarder for at styrke det indre markeds konkurrenceevne, udvikle innovative produkter og tjenesteydelser og forbedre kvaliteten og sikkerheden af disse, hvilket indebærer fordele for forbrugere, arbejdstagere, virksomheder og miljøet.

Som repræsentant for det organiserede civilsamfund støtter udvalget et standardiseringssystem, der lever op til både samfundets og erhvervslivets behov.

Sikring af et pluralistisk europæisk standardiseringssystem med inddragelse af organisationer, som er omfattet af definitionen i bilag III til forordning (EU) nr. 1025/2012, vil sikre mere gennemsigtighed og en bedre adgang til dette system.

Udvalget gør opmærksom på, at det er nødvendigt, at SMV'ers konkurrenceevne fremmes ved at inddrage dem i udviklingen og gennemførelsen af standarder og ved hjælp af relevante oplysningsforanstaltninger, der peger på fordelene ved standarderne.

Udvalget støtter forslaget om oprettelse af en interinstitutionel dialog om standardisering, hvilket det allerede har givet udtryk for i sin forudgående udtalelse.

Kontaktperson: Jean-Pierre Faure(Tlf.: 00 32 2 546 96 15 – e-mail: [email protected])

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 7/265



PRIIP / Dato

Hovedordfører: Daniel Mareels (Arbejdsgivergruppen – BE)

Reference: COM(2016) 709 final – 2016/0355 (COD)EESC-2016-06321-00-00-AC-TRA

Hovedpunkter:

EØSU støtter Kommissionens forslag og mener, at valget af perioden på et år er acceptabel, navnlig siden ikrafttrædelsen falder sammen med den nye MiFID II-forordning.

Udvalget finder det afgørende, at denne udsættelse er en usædvanlig foranstaltning og forbliver et enkeltstående tilfælde.

Der kan ikke være tale om, at man med denne foranstaltning bringer PRIIP-forordningens formål og resultater i fare. Det er derfor nødvendigt at indarbejde eventuelle ændringer i den delegerede retsakt i denne ramme.

Kontaktperson: Luís Lobo(Tlf.: 00 32 2 546 97 17 – e-mail: [email protected])

3. MILJØ, LANDBRUG OG FISKERI

Faktorer, der vil påvirke den fælles landbrugspolitik efter 2020 (initiativudtalelse)

Ordfører: Simo Tiainen (Gruppen Andre Interesser – FI)

Reference: EESC-2016-00801-00-00-AC-TRA

Hovedpunkter:

Igennem et halvt århundrede har den fælles landbrugspolitik bidraget til skabelsen af Den Europæiske Union. På nuværende tidspunkt bør en tilbagevenden til de grundlæggende principper være en lejlighed til at udforme en ny langsigtet vision for den fælles landbrugspolitik, der kan være en klar og konkret vejviser for ikke blot landmænd, men også millioner af borgere. Udvalget har gang på gang gjort gældende, at den fremtidige fælles landbrugspolitik bør værne om den europæiske landbrugsmodel, der bygger på principper om fødevaresuverænitet, bæredygtighed og evne til at tilpasse sig EU-borgernes virkelige behov, uanset om de er landmænd, landbrugsmedarbejdere eller forbrugere.

EØSU bifalder de indledende drøftelser og overvejelser om den fremtidige fælles landbrugspolitik efter 2020. Målene for den fælles landbrugspolitik, som de er fastlagt i traktaten, har aldrig været mere relevante end nu, og det er uhyre vigtigt, at der foretages en tilbundsgående analyse af den nuværende fælles landbrugspolitik og virkningerne af den tidligere reform. Formålet med denne udtalelse er at fremsætte nogle forslag og deltage i overvejelserne om den fremtidige fælles landbrugspolitik.

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 8/265


I betragtning af landbrugspolitikkens komplekse karakter og vanskelighederne med at implementere den seneste reform har landmændene som det allervigtigste brug for politisk stabilitet og en langsigtet vision for landbrugspolitikken. Især i medfør af Lissabontraktaten vil det uvægerligt være nødvendigt med flere år til at reflektere, dele mål, drøfte udfordringerne og finde løsninger. EU-institutionerne bør derfor hurtigt nå til enighed om en forlængelse af den nuværende landbrugspolitik med mindst to år.

Tidshorisonten for den fælles landbrugspolitik bør være sammenfaldende med valg til Europa-Parlamentet, således at bestemmelserne er gældende i 10 år med mulighed for en midtvejsrevision hvert femte år. Dette forslag burde sikre landbrugssektoren mere stabilitet, en jævn udvikling og såvel Europa-Parlamentet som Kommissionen mulighed for at udrede eventuelle problemer.

Unge og nye landbrugere, som ønsker at etablere sig, bør i højere grad kunne støtte sig på den fælles landbrugspolitik ikke kun i form af specifikke værktøjer, men også i form af en reel stabil politik. Landbrugere har således brug for større stabilitet for at kunne foretage investeringer over årtier og påtage sig udfordringen forbundet med generationsskifte.

I den fremtidige fælles landbrugspolitik bør der på den ene side tages hensyn til de forskellige landbrugsmodeller og regionale karakteristika og på den anden side de forskellige mål – økonomiske, sociale og miljømæssige – for politikken. Egen fødevareproduktion og eget landbrug er vigtigt og en del af kulturen i hvert eneste land i verden. Den europæiske fødevarepolitik bør baseres på sunde fødevarer af god kvalitet og skabe synergier med den fælles landbrugspolitik. Et af den fælles landbrugspolitiks væsentligste principper bør være at bevare et leve- og bæredygtigt landbrug i alle EU's regioner.

Forenkling bør være den primære underliggende prioritet for den næste reform af den fælles landbrugspolitik. Gennemførelsen af politikken skal være mere smidig, og der skal udvikles mere rimelige kontrol- og sanktionssystemer. Det er yderst vigtigt, at landmændene har garanti for rettidige betalinger.

Eftersom den fælles landbrugspolitik omfatter direkte intervention på EU-niveau, og udvandingen af fællesskabspræferencen medfører et fald i producentpriserne, skal den fremtidige politik kunne tackle alle de kommende udfordringer, herunder markedsturbulens. Det er derfor nødvendigt at øge budgettet for landbrug på europæisk plan.

I 2017 vil Kommissionen fremme arbejdet og foretage brede høringer vedrørende forenklingen og moderniseringen af den fælles landbrugspolitik. Det er vigtigt, at det europæiske civilsamfund får en aktiv rolle i denne proces. EØSU bør nedsætte en studiegruppe og bidrage til processen.

Kontaktperson: Maarit Laurila(Tlf.: 00 32 2 546 97 39 – e-mail: [email protected])

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 9/265


Beslutning om indsatsfordeling under 2030-rammen for klima- og energipolitikken og emissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)

Ordfører: Tellervo Kylä-Harakka-Ruonala (Arbejdsgivergruppen – FI)

Reference: COM(2016) 482 final – 2016/0231 (COD)COM(2016) 479 final – 2016/0230 (COD)EESC-2016-04477-00-00-AC-TRA

Hovedpunkter:

EØSU bifalder de rettidige forslag fra Kommissionen, der skal gennemføre EU's forpligtelse til at reducere drivhusgasser inden 2030 i alle dele af økonomien og samfundet. EØSU understreger dog behovet for ved samme lejlighed at tage højde for den langsigtede og globale udfordring med at afbøde klimaforandringer. Dette kræver en gennemgribende evaluering af, om EU's nuværende tilgang til klimapolitik med hensyn til indsatsen på internationalt, europæisk og nationalt plan er egnet til at bane vejen for en kulstofneutral verden.

Hvad indsatsfordelingen angår, deler EØSU fuldt ud den holdning, at forskelle mellem medlemsstater skal tages med i betragtning for at sikre retfærdighed og omkostningseffektivitet. Indsatsfordelingsberegninger bør dog for at opnå ægte omkostningseffektivitet på en fair måde tage hensyn til begge aspekter på samme tid og i alle medlemsstater og fastsætte målene på en sådan måde, at de relative omkostninger er de samme for hvert land. På grund af svagheder i indsatsfordelingen synes EØSU, at det er vigtigt at indføre fleksibilitetsmekanismer og at videreudvikle disse.

Integration af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i rammen for 2030 indfører et markant nyt element i EU's klimapolitik. Bæredygtig anvendelse og aktiv forvaltning af biobaserede naturressourcer, dvs. bæredygtig bioøkonomi – herunder bæredygtig skovforvaltning og klimaintelligent fødevareproduktion – er et nøgleelement i denne overgang. Landbrugets og skovbrugets rolle tilskynder til en helhedsorienteret tilgang i EU's klimapolitik. Der skal tages hensyn til reduktion af emissionerne og kulstofbinding såvel som til udfordringerne, for så vidt angår tilpasning og fødevaresikkerhed.

EØSU finder det vigtigt, at der foretages en videnskabelig evaluering af emissionerne og optaget af drivhusgasser med gennemsigtighed og på grundlag af fælles parametre. Det opfordrer Kommissionen til at udvikle regnskabsreglerne for areal- og skovforvaltning, således at de kommer til at afspejle de reelle emissioner og CO2-lagringens reelle omfang. Desuden skal de nationale referenceniveauer for skovene fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med den projekterede bæredygtige udnyttelse af skovressourcerne. Det er også vigtigt at undgå, at biomasserelaterede emissioner fra LULUCF tillige tælles med i andre sektorer.

EØSU tilskynder de enkelte medlemsstater til at udforme ambitiøse bundstyrede nationale politikker for LULUCF-sektoren med tæt inddragelse af civilsamfundet i processen på nationalt, regionalt og

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 10/265

lokalt niveau. EØSU erkender, at de ambitiøse forslag kræver betydelige finansielle ressourcer for at krones med held.

Kontaktperson: Stella Brozek-Everaert(Tlf.: 00 32 2 546 92 02 – e-mail: [email protected])

Flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen

Ordfører: Thomas McDonogh (Arbejdsgivergruppen – IE)

Reference: COM(2016) 493 – 2016/0238 (COD)EESC-2016-04324-00-00-AC-TRA

Hovedpunkter:

Fiskeriet i Nordsøen og de tilstødende farvande er yderst komplekst, idet det involverer fartøjer fra mindst 7 kystmedlemsstater samt Norge, som anvender en lang række forskellige redskaber til at fiske efter en bred vifte af forskellige fiske- og skaldyrsarter. Et vigtigt aspekt af dette fiskeri er, at mange af de vigtigste demersale bestande (dvs. bestande, der lever på eller tæt på havbunden) fanges i blandet fiskeri. Dette betyder i praksis, at hver gang et fartøj haler sine redskaber ind, vil fangsten bestå af en blanding af forskellige arter. Fangstens sammensætning afhænger af det redskab, der anvendes, og af hvornår og hvor det anvendes.

Med den indførte landingsforpligtelse bliver det, når denne er gennemført fuldt ud, ulovligt at smide fangster ud, der er taget ud over kvoten. Fartøjerne vil derfor måske være nødsaget til at indstille fiskeriet tidligt på året, så snart deres kvote for en bestemt bestand er brugt op. I så fald bliver den pågældende bestand en såkaldt "choke-species", hvilket betyder, at når kvoten for den pågældende bestand er brugt op, blokerer den for yderligere fiskeri efter andre bestande.

I øjeblikket reguleres det demersale fiskeri i Nordsøen ved hjælp af to forvaltningsplaner, som ikke er forenelige med den nye fælles fiskeripolitik. Det har pålagt fiskere, der driver demersalt fiskeri i Nordsøen (overvejende SMV'er og mikrovirksomheder), byrdefulde regler. De berørte medlemsstater og interessenter har anmodet om en ny forvaltningsramme siden 2011.

Med henblik på at løse ovenstående problemer vil dette initiativ: i) mindske risikoen for underfiskning, ii) fastsætte målintervaller for fiskeridødelighed på det maksimale bæredygtige fangstniveau, iii) etablere beskyttelsesforanstaltninger for biomasse med henblik på at bygge på forsigtighedstilgangen, iv) lette anvendelsen af landingsforpligtelsen, v) etablere den ramme, der er nødvendig for at gennemføre regionaliseringen i Nordsøen og vi) ophæve havdageordningen.

Udvalget glæder sig over Kommissionens forslag, hvoraf mange også blev fremsat i WGNSSK-rapporten1 fra 2016.

Kontaktperson: Arturo Iniguez1 Rapport fra ICES' (Det Internationale Havundersøgelsesråds) arbejdsgruppe om evaluering af de demersale bestande i Nordsøen og

Skagerrak, som mødtes i Hamborg, Tyskland, fra den 26. april til den 5. maj 2016.

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 11/265


(Tlf.: 00 32 2 546 87 68 – e-mail: [email protected])

4. FORBRUGERE / SOCIALE ANLIGGENDER / MIGRATION

Hen imod en sammenhængende EU-politik for arbejdskraftindvandring – det blå EU-kort

Ordfører: Peter Clever (Arbejdsgivergruppen – DE)


Hovedpunkter:

I udtalelsen påpeges det, at EU i lyset af den demografiske udvikling også har behov for indvandring af højt kvalificeret arbejdskraft for at sikre vækst og velstand. Det er derfor nødvendigt med en fælles europæisk strategi for tiltrækning af arbejdstagere, idet Europa kan positionere sig bedre i den globale konkurrence om arbejdstagere end de enkelte medlemsstater.

I udtalelsen hilses revisionen af det blå EU-kort velkommen, idet den gør kortet mere attraktivt som port til EU og navnlig markant letter mobiliteten i EU for indehavere af kortet.

En fælles strategi til at tiltrække faglært arbejdskraft fra tredjelande skal udformes på en helhedsorienteret måde og omfatte alle områder lige fra den første kontakt med arbejdstagere, der er interesseret i at indvandre, til spørgsmål om pensionsrettigheder. I den forbindelse skal der sættes fokus på indvandrere, som først afslutter en del af deres videregående uddannelse i landet. Der bør også sættes fokus på virkningerne af indvandringen af faglært arbejdskraft for oprindelseslandene.

Det er derudover vigtigt med en bredest mulig konsensus, der gør det muligt, at medlemsstaterne tilslutter sig denne strategi og konsekvent omsætter de i EU trufne foranstaltninger i praksis. I den forbindelse bør man forudse en tæt inddragelse af de nationale og europæiske arbejdsmarkedsparter. I forbindelse med beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere skal der sikres lige muligheder og ikkeforskelsbehandling.

For så vidt angår indrejsepolitikken, fremhæves det i udtalelsen, at fælles bestemmelser kan lette adgangen for tredjelandsstatsborgere til de europæiske arbejdsmarkeder. På nuværende tidspunkt forekommer en fuld harmonisering af indrejsepolitikken dog hverken fornuftig eller nødvendig.

Mens Kommissionen foreslår én fælles EU-ordning, der erstatter de parallelle nationale ordninger for højt kvalificerede job, mener EØSU, at forslaget går for langt på dette område, da det fjerner medlemsstaternes mulighed for selv og ud fra deres specifikke behov at opretholde tilpassede indrejsemuligheder for højtkvalificerede arbejdstagere.

I udtalelsen gives der udtryk for enighed i foranstaltningerne til at lempe reglerne for tildeling af kortet, men også for skepsis over for sænkningen af løntærsklerne. Et niveau, der ligger under gennemsnitsindkomsten, afvises for de højt kvalificerede.

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 12/265


Noget lignende gælder den frivillige mulighed for at erstatte en afsluttende videregående eksamen med tilsvarende erhvervserfaring.

Endelig erklæres det i udtalelsen, at det er vigtigt med en bredest mulig konsensus, der gør det muligt, at medlemsstaterne tilslutter sig det reviderede blå kort og konsekvent omsætter de i EU trufne foranstaltninger i praksis. Der er behov for en tæt inddragelse af de nationale og europæiske arbejdsmarkedsparter. I forbindelse med beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere skal der sikres lige muligheder og ikkeforskelsbehandling.

Kontaktperson: Ana Dumitrache(Tlf.: 00 32 2 546 81 31 – e-mail: [email protected])

Revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere

Ordførere: Vladimíra Drbalová (Arbejdsgivergruppen – CZ) Ellen Nygren (Arbejdstagergruppen – SE)


Hovedpunkter:

Det nuværende direktiv om udstationering af arbejdstagere fra 1996 fastsætter en "kerne" af ansættelsesvilkår i værtslandet i de tilfælde, hvor en arbejdstager fra én medlemsstat udstationeres i en anden medlemsstat, og som omfatter mindsteløn, maksimal arbejdstid og minimal hviletid, mindste antal betalte feriedage pr. år, sundhed, sikkerhed og hygiejne på arbejdspladsen, beskyttelsesforanstaltninger samt bestemmelser mod forskelsbehandling.

Revisionen af direktivet om udstationering af arbejdstagere sigter mod at indføre ændringer på tre hovedområder:

Aflønning af udstationerede arbejdstagere: Aflønning vil ikke blot omfatte mindstelønnen, men også andre elementer såsom bonusser og tillæg, hvor det er relevant.

Regler om vikaransatte: nationale regler om vikararbejde finder anvendelse, når bureauer, der er etableret i udlandet, udstationerer arbejdstagere.

Længerevarende udstationering: hvis varigheden af udstationeringen overstiger 24 måneder, vil værtslandets arbejdsretlige vilkår finde anvendelse, når dette er til fordel for den udstationerede arbejdstager.

Indledningsvis præciserer EØSU's udtalelse forbindelsen mellem det seneste håndhævelsesdirektiv 2014/67/EU og revisionen af direktivet om udstationering af arbejdstagere.

EØSU støtter formålet med håndhævelsesdirektivet om at styrke en fælles fortolkning og gennemførelse af udstationeringsdirektivet.

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 13/265


De to direktiver vedrører forskellige aspekter af praksissen med at udstationere arbejdstagere. Ikke alene supplerer de hinanden, de resultater, der forventes af implementeringen af håndhævelsesdirektivet, kunne også give et tydeligere billede af den faktiske situation.

EØSU støtter i princippet Kommissionens forslag til revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere. Princippet om lige løn for lige arbejde samme sted er hjørnestenen i søjlen for sociale rettigheder i EU.

EØSU mener, at kollektive overenskomster er målestok for lønniveauet.

EØSU understreger, at arbejdsmarkedsparternes eksklusive rolle ikke er blevet respekteret, og undrer sig over, hvorfor der ikke er blevet gennemført en egentlig høring af disse i overensstemmelse med artikel 154, stk. 2, i EUF-traktaten.

EØSU hilser det i princippet velkommen, at Kommissionen fastsætter en konkret maksimal varighed af udstationeringen. Begrænsningen til 24 måneder er et skridt i den rigtige retning. En begrænsning til 6 måneder ville stemme bedre overens med de faktiske forhold i virksomhederne.

EØSU opfordrer til, at det i direktivet om udstationering af arbejdstagere præciseres, at direktivet repræsenterer en minimumsstandard, og ikke en maksimumsstandard. Derfor bør retsgrundlaget udvides.

Kontaktperson: Ana Dumitrache(Tlf.: 00 32 2 546 81 31 – e-mail: [email protected])

Den 2. reformpakke vedrørende det fælles europæiske asylsystem

Ordfører: José Antonio Moreno Díaz (Gruppen Andre Interesser – ES)


Hovedpunkter:

EØSU glæder sig over de foreslåede forbedringer af asylsystemet, f.eks. præcisering af rettigheder og forpligtelser i forbindelse med adgang til proceduren, erstatning af begrebet sårbarhed med begrebet særlige behov, klare kriterier for vurdering heraf, indførelse af større garantier for mindreårige og udvidelse af begrebet familie.

EØSU er bekymret over begrænsningen af grundlæggende rettigheder såsom begrænsningen af den frie bevægelighed, begrænsningen af mindreåriges ret til uddannelse, anvendelsen af en procedure for uledsagede mindreårige ved grænsen, den eventuelt manglende individuelle behandling ved analysen af begreberne om sikre lande, garantitærsklerne for fornyede ansøgninger og hasteprocedurer, den automatiske gennemgang af beskyttelsesstatus og sanktionstilgangen til begrænsninger vedrørende modtagelsesforhold.

Vedrørende forslaget til kvalifikationsforordningen anbefaler EØSU, at

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 14/265


- UNHCR's kriterier for vurdering af interne flugtmuligheder medtages,- artikel 12, stk. 6, i kvalifikationsforordningen fjernes for at undgå, at bestemmelser om

udelukkelse, som ikke tager højde for ansøgerens særlige baggrund, anvendes automatisk,- bevisbyrden deles mellem ansøgeren og den besluttende myndighed.

Vedrørende forslaget til forordning om en fælles procedure anbefaler EØSU, at- den automatiske anvendelse af begreberne sikkert tredjeland, første asylland, sikkert

oprindelsesland og de kortere tidsfrister fjernes,- garantierne i forbindelse med administrativ frihedsberøvelse forøges med fastsættelse af klare

tidsfrister for tilbageholdelse og begrænsning heraf til usædvanlige tilfælde.

Vedrørende forslaget til direktiv om modtagelsesforhold anbefaler EØSU, at- der vedtages en tilgang med positive incitamenter for at undgå sekundære bevægelser, frem for

en sanktionstilgang, hvor modtagelsesforholdene udelukkes, forringes, tilbagetrækkes eller ændres,

- der anvendes samme juridiske redskab til at regulere modtagelsesforhold, procedurer og anekendelseskriterier,

- andre familiemedlemmer, f.eks. søskende og øvrige slægtninge, tages i betragtning i overensstemmelse med forslaget i Dublinforordningen.

Kontaktperson: Barbara Walentynowicz(Tlf.: 00 32 2 546 82 19 – e-mail: [email protected])

Forbrugerrettighedsdirektivet (evaluering)

Ordfører: Bernardo Hernández Bataller (Gruppen Andre Interesser – ES)

Medordfører: Alberto Mazzola (Arbejdsgivergruppen – IT)

Reference: InformationsrapportEESC-2016-03297-00-01-RI-TRA

Hovedpunkter:

EØSU:

har set nærmere på de europæiske civilsamfundsorganisationers opfattelse af og erfaringer med gennemførelsen af forbrugerrettighedsdirektivet (2011/83/EU)

har indsamlet oplysninger og foreslået løsninger på grundlag af resultatet af spøgeskemabesvarelser, fem fact-finding-besøg (Riga, Rom, Warszawa, Madrid og Bruxelles) og en eksperthøring.

har foretaget en evaluering baseret på:- Kendskab og holdning til direktivet- Gennemførelse- Direktivets anvendelsesområde- Direktivets effekt

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 15/265


- Fremtidsudsigter (det indre marked, forenkling, fremtidssikring)

Kontaktperson: Janine Borg(Tlf.: 00 32 2 546 88 79 – e-mail: [email protected] )

EU's forbruger- og markedsføringslovgivning (kvalitetskontrol)

Ordfører: Jorge Pegado Liz (Gruppen Andre Interesser – PT)

Reference: InformationsrapportEESC-2016-03300-00-01-RI-TRA

Hovedpunkter:

EØSU:

har undersøgt, hvordan civilsamfundsorganisationer i EU ser på og oplever gennemførelsen af EU's forbruger- og markedsføringslovgivning i medlemsstaterne, navnlig direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis, direktiv 1999/44/EF om forbrugerkøb og garantier, direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår og direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame

har på baggrund af de indsamlede oplysninger draget følgende konklusioner vedrørende civilsamfundsorganisationers opfattelse af disse kriterier:- er målene blevet nået? (nyttevirkning)- hvilke omkostninger og fordele har der været? (effektivitet)- indeholder lovrammen mangler, uoverensstemmelser og/eller overlapninger? (sammenhæng)- løser lovrammen de på nuværende tidspunkt vigtigste problemer? (relevans)- tilfører EU's indsats en merværdi? (merværdi på EU-plan)

Kontaktperson: Janine Borg(Tlf.: 00 32 2 546 88 79 – e-mail: [email protected])

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 16/265

5. INDUSTRI / INNOVATION

Fremme af "nudging" i EU's politikker (initiativudtalelse)

Ordfører: Thierry Libaert (Gruppen Andre Interesser – FR)


Hovedpunkter:

Udtalelsen fremmer generelt "nudging"-tilgangen som et supplement til traditionelle offentlige politikværktøjer. Den fremhæver den seneste udvikling på området, navnlig oprettelsen af nudge-enheder i en række lande, bl.a. USA, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Kommissionen.

Udtalelsen indeholder en række anbefalinger:

Fremme anvendelsen af nudges i udformningen af offentlige politikker som supplement til traditionelle værktøjer, navnlig når nudges kan medvirke til at opfylde miljømæssige, sociale eller andre målsætninger i tilknytning til bæredygtighed

Fremme udveksling af god praksis og viden om nudges samt støtte tværfaglig forskning i nudges

Fastlægge metoder og etiske regler for anvendelse af nudges og navnlig sikre gennemsigtighed, valgfrihed for den enkelte, pålideligheden af de oplysninger, nudges baseres på, samt undgå enhver tilgang, der kan give folk dårlig samvittighed

Tilrettelægge de første "europæiske nudge-dage" i EØSU.

Udtalelsen er et led i EØSU's aktiviteter knyttet til "nye bæredygtige økonomiske modeller" i lighed med udtalelsen vedrørende pakken om cirkulær økonomi (NAT/676), den funktionelle økonomi (INT/784), kollaborativ økonomi (INT/793), deleøkonomi og selvregulering (INT/779) osv. Den vil blive diskuteret på plenarforsamlingen under debatten om nye bæredygtige økonomiske modeller med Kommissionens næstformand, Jyrki Katainen.

Kontaktperson: Fabien Porcher(Tlf.: 00 32 2 546 90 98 – e-mail: [email protected])

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 17/265


Fremme af innovative og højvækstvirksomheder

Ordfører: Antonio Garcìa del Riego (Arbejdsgivergruppen – ES)


Hovedpunkter:

EØSU:

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udvikle politiske forslag, der har til formål at fremme skabelsen af innovative og højvækstvirksomheder

anbefaler, at disse initiativer udføres, ledes og koordineres af en enkelt enhed, der er ansvarlig for at vurdere, overvåge og skabe synergier mellem innovative politikker, der leveres af forskellige GD'er

ser gerne, at disse forslag til politikker:- styrker det indre marked- forstærker de klynger og økosystemer, hvori nye innovative virksomheder er blevet skabt- udvikler de europæiske kapitalmarkeders egenkapitalelement- sætter gang i en akademisk dagsorden med fokus på fremtidens jobs- minimerer de omkostninger og det bureaukrati, der er forbundet med at starte et nyt

iværksætterprojekt

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med langsigtede harmoniseringsprojekter såsom bogførings- og insolvensstandarder, automatisk anerkendelse af faglige og akademiske kvalifikationer, fremskyndet gennemførelse af strategien for det digitale indre marked og fuld udnyttelse af kapitalmarkedsunionen

anmoder om, at udviklingen af nye samarbejdsformer mellem universiteter og virksomheder styrkes i alle medlemsstater

opfordrer Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at støtte innovative virksomheder med specifik venture- og startkapital for at lette overførsel af teknologi fra universiteter og forskningscentre

anbefaler, at EFSI bliver en model for fremtidige EU-budgetter med et skifte fra en traditionel tilskudsbaseret metode til finansiering af projekter til en mere effektiv investeringsorienteret model til at tiltrække midler til projekter.

Kontaktperson: Gerald Klec(Tlf.: 00 32 2 546 9909 – e-mail: [email protected])

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 18/265


En passende ramme for virksomheders gennemsigtighed

Ordfører: Vladimíra Drbalová (Arbejdsgivergruppen – CZ)


Hovedpunkter:

EØSU

mener, at gennemsigtighed har afgørende betydning, da den er vigtig for alle parter, for virksomhederne selv og for at forbedre deres image og øge medarbejdernes, forbrugernes og investorernes tillid

anerkender, at de fleste virksomheder, som opererer i EU, faktisk er gennemsigtige, og at investorer og aktionærer i stigende grad lægger vægt på kvalitative VSA-indikatorer

finder det vigtigt, at man på én og samme tid fokuserer på såvel effektiviteten som omfanget af de oplysninger, der registreres, samt deres kvalitet og pålidelighed

har generelt forståelse for, at små og mellemstore virksomheder opererer under forskellige betingelser, og de regler, der gælder for dem, bør derfor forenkles

mener, at eventuelle yderligere initiativer om videregivelse af oplysninger bør omfatte et sæt fælles indikatorer og samtidig tage hensyn til arten af den pågældende virksomhed og den sektor, hvori den driver virksomhed

understreger, at medarbejderne bør inddrages i høringerne mellem arbejdsmarkedets parter, når det gælder VSA og politik om åbenhed i virksomheden.

Kontaktperson: Krisztina Perlaky-Tóth(Tlf.: 00 32 2 546 97 9740 – e-mail:[email protected])

Den funktionelle økonomi

Ordfører: Thierry Libaert (Gruppen Andre Interesser – FR)


Hovedpunkter:

EØSU slår til lyd for, at:

samfundet undergår en økonomisk omstillingsproces for at gå fra en fase med overudnyttelse af ressourcerne og spild til en mere bæredygtig og mere beskæftigelsesorienteret fase, hvor der lægges vægt på kvalitet frem for kvantitet

der foretages en fuldstændig evaluering af de tilbudte produkt- og tjenestetyper for at kortlægge fordelene ved og eventuelt betingelserne for en effektiv udvikling af den funktionelle økonomi

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 19/265


man fremskynder forskning og resultater vedrørende nye produktions- og forbrugsmønstre i forbindelse med funktionel økonomi, f.eks. miljøvenligt design, den cirkulære økonomi, deleøkonomi og en økonomi for almenvellet.

man ved hjælp af en europæisk lovpakke strukturerer den funktionelle økonomis tilbud, særligt i forbindelse med fælles forbrug, forældelse, forbrugernes forståelse af disse modeller samt juridiske og innovationsfremmende skattemæssige rammer.

man fremhæver de forskellige regioners styrker, går væk fra den standardisering, der følger af masseproduktion, der er delvist ansvarlig for den desillusionering, som kan konstateres i det aktuelle forbrug, og betragter de eksterne effekter af produktionssystemet som helhed

der oprettes et nyt tværgående og permanent organ for at analysere disse udviklinger. En udvekslingsplatform, der kan synliggøre initiativer i den funktionelle økonomi i hele Europa, ville være hensigtsmæssig.


Deleøkonomi

Ordfører: Carlos Trias Pintó (Gruppen Andre Interesser – ES)

Medordfører: Mihai Manoliu (Arbejdsgivergruppen – )


Hovedpunkter:

EØSU:

mener på baggrund af det nye paradigme for en decentraliseret digital økonomi, at det bør sikres, at dette ikke ledsages af usikre ansættelsesforhold og skatteunddragelse, eller at værditilvæksten i altovervejende grad flyttes bort fra de industrielle aktører og over til ejerne af private digitale platforme

opfordrer Kommissionen til at rette opmærksomheden mod digitale platforme med henblik på at regulere og harmonisere deres aktiviteter og sikre lige konkurrencevilkår på grundlag af gennemsigtighed, information, uhindret adgang, ikke-forskelsbehandling og passende udnyttelse af data

går ind for udarbejdelse af en specifik metode til regulering og kvantitativ evaluering af denne nye økonomi med anvendelse af nye standarder, hvor værdien af tillid indtager en central plads.

anbefaler, at der oprettes en permanent struktur af horisontal karakter med henblik på at analysere disse nye fænomener.


6. SIKKERHED

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 20/265

Styrkelse af Europas system for modstandsdygtighed over for cyberangreb



Hovedpunkter:

I sin udtalelse bifalder udvalget Kommissionens tiltag, som kombinerer styrkelse af systemet for modstandsdygtighed over for cyberangreb og fremme af en konkurrencedygtig og innovativ europæisk cybersikkerhedsindustri. EØSU mener, at Kommissionens tilgang er i overensstemmelse med det nyligt vedtagne direktiv om net- og informationssikkerhed (direktiv 2016/1148) og EU-strategien for cybersikkerhed.

EØSU glæder sig desuden over, at visse af de anbefalinger, som udvalget har fremsat i adskillige tidligere udtalelser, optræder blandt de foranstaltninger, der foreslås til beskyttelse af vitale infrastrukturer og digitale tjenester.

EØSU håber i øvrigt, at det offentlig-private partnerskab (PPP), der foreslås inden for cybersikkerhed, vil blive anvendt i hele EU til at støtte udviklingen af virksomheder, som er specialiserede i cybersikkerhed.

Udvalget bifalder, at Kommissionen vil evaluere mandatet for Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) inden udgangen af 2017, og slår til lyd for oprettelsen af en europæisk cybersikkerhedsmyndighed svarende til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

EØSU opfordrer ligeledes Kommissionen til at oprette en national model for udvikling og evaluering af cybersikkerhed med henblik på at måle den enkelte medlemsstats modstandsdygtighed over for cyberangreb.

Med hensyn til finansiering opfordrer EØSU til, at Det Europæiske Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet og Det Europæiske Forsvarsagentur tildeles tilstrækkelige ressourcer.

Hvad angår beskyttelse af oplysninger opfordrer EØSU desuden til, at ansatte i institutioner og agenturer i den offentlige administration tilbydes undervisning i informationsstyring, databeskyttelse og cybersikkerhed.

Endelig mener EØSU, at EU's cybersikkerhedsstrategi og -politik bør indeholde følgende punkter: et stærkt EU-lederskab, beskyttelse af privatlivets fred og respekt for de grundlæggende rettigheder, bevidstgørelse blandt borgerne, en informeret og ansvarlig indsats fra virksomhedernes side, et tæt partnerskab mellem regeringerne, den private sektor og borgerne, tekniske standarder og et vist

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 21/265

investeringsniveau, navnlig inden for forskning og udvikling, samt internationalt engagement fra EU's side.

Kontaktperson: Cédric Cabanne(Tlf.: 00 32 2 546 93 9355 – e-mail: [email protected])

7. TRANSPORT/MEDDELELSE

Luftfartspakken II

Ordfører: Raymond Hencks (Arbejdstagergruppen – LU)

Medordfører: Stefan Back (Arbejdsgivergruppen – SE)


Hovedpunkter:

EØSU går ind for Kommissionens forslag, som indfører en ny tilgang til sikkerhedsregler, baseret på risikovurderinger og resultater. EØSU støtter ligeledes forslaget om at give EASA større ansvar for sikkerhed i samarbejde og efter aftale med medlemsstaterne. En vellykket gennemførelse af disse ændringer i arbejdsmetoder og kultur kræver tilstrækkelige ressourcer og en gennemsigtig og inklusiv tilgang. Andre punkter fremhæves:

Man bør overveje et krav om certificering for groundhandling-leverandører og personale med sikkerhedskritiske opgaver.

Forordning (EF) nr. 300/2008 bør revideres i forhold til den udvikling, der har fundet sted siden 2008.

Kommissionen burde også have foreslået et licenssystem for kabinepersonale. EØSU går ind for inddragelsen af ubemandede luftfartøjer i forslaget og understreger

betydningen af at sætte høje standarder. Oplysninger, der indhentes med henblik på forbedring af sikkerheden, bør ikke anvendes i

retssystemet, medmindre der er tale om helt særlige omstændigheder som f.eks. forsætlig forseelse.

EØSU advarer mod unødig kompleksitet og dobbeltarbejde i forbindelse med certifikatudstedelse eller krav om kontrol med hensyn til flyvepladsudstyr, bortset fra når det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager.

Muligheden for europæiske virksomheder, der opererer i flere EU-lande, at vælge EASA som deres kompetente myndighed, skal forudsætte underretningen af den kompetente nationale myndighed eller myndigheder.

Den åbne rapporteringskulturkultur (Just Culture) skal sikres, og EØSU gentager sit forslag om udvikling og iværksættelse af et charter om åben rapporteringskultur.

Forslaget om at indføre en bestemmelse om afgifter for tjenesteydelser i det fælles luftrum som et middel til finansiering af EASA aktiviteter afvises.

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 22/265


EØSU fraråder, at man på nuværende tidspunkt ændrer de materielle bestemmelser om wet lease, og mener, at emnet bør behandles, når forordning 1008/2008 skal revideres.

Kontaktperson: Andrei Popescu(Tlf.: 00 32 2 546 91 86 – e-mail: [email protected])

Meddelelse om onlineplatforme



Hovedpunkter:

EØSU ser positivt på Kommissionens handlingsplan. Udvalget udtrykker dog bekymring med hensyn til, om den hurtige udvikling på de digitale markeder vil kunne modsvares af en tilsvarende hurtig udarbejdelse af EU-forordninger og -strategier, for ikke at nævne deres omsætning i medlemsstaterne. EØSU ser gerne, at man undersøger, hvordan koordineringen mellem de forskellige parter i Kommissionen og medlemsstaterne vil kunne styrkes, og hvilke typer mekanismer, der ville være gavnlige.

EØSU understreger det presserende behov for at imødegå faren for fragmentering og anlægge en sammenhængende tilgang på EU-plan. Ellers vil forskellige nationale regler skabe usikkerhed, gøre det vanskeligere for nystartede virksomheder at ekspandere og måske begrænse udbuddet af digitale tjenester.

EØSU anbefaler en mere tilbundsgående undersøgelse af de største ulemper i forhold til erhvervslivet og forbrugerne og af, i hvilken grad disse problemer er fælles for alle onlineplatforme, er sektorspecifikke eller kun gælder for individuelle virksomheder. EØSU opfordrer endvidere til et tværsektorielt samarbejde og overvågning af onlineplatformenes udvikling.

Udvalget understreger, at mange onlineplatforme spiller en vigtig rolle i deleøkonomien, og gentager sine tidligere konklusioner om denne økonomi, navnlig om forbrugerbeskyttelse, arbejdstagere og selvstændige.

EØSU opfordrer til iværksættelse af programmer, som skal bevidstgøre og øge de digitale færdigheder hos borgere i alle aldre og påpeger, at de yngste og de ældste er de mest sårbare. Udvalget ser gerne, at der indføres systematisk undervisning heri som en europæisk standard. Det opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge, om der er behov for, at platformene udarbejder et brugervenligt resumé. EØSU glæder sig over, at Kommissionen samarbejder med onlineplatformene om indførelsen af en adfærdskodeks til bekæmpelse af hadefulde udtalelser og indhold, der er skadeligt for mindreårige, på internettet, og mener, at der bør indføres en form for sanktioner.

Udvalget er dog skuffet over, at Kommissionen endnu en gang har overset onlineplatformenes sociale dimension. Det understreger, at der er behov for at definere platformenes sociale ansvar over for deres ansatte mere nøjagtigt, og slår til lyd for, at der udarbejdes en EU-ramme for "crowd working" med henblik på at forebygge underminering eller omgåelse af mindsteløn samt bestemmelser om arbejdstid og social sikring.

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 23/265


Endelig opfordrer EØSU indtrængende Kommissionen til at undersøge de skattemæssige aspekter af onlineplatformes aktiviteter med henblik på at komme praksisser, som er i modstrid med lige vilkår, til livs.

Kontaktperson: Erika Paulinova(Tlf.: 00 32 2 546 84 57 – e-mail: [email protected])

8. EKSTERNE FORBINDELSER

Forbedring af de bilaterale handelsforbindelser mellem EU og Tyrkiet og modernisering af toldunionen

Ordfører: Dimitris Dimitriadis (Arbejdsgivergruppen – EL)

Udtalelse: EESC-2016-03440-00-00-AC-TRA

Hovedpunkter:

EØSU mener fortsat, at Tyrkiet er en meget vigtig partner, og at den fornødne politiske vilje er til stede til at udvide samarbejdsniveauerne under forudsætning af, at de grundlæggende europæiske værdier, de demokratiske principper, retsstatsprincippet og menneskerettighederne til hver en tid er overholdt.

EØSU mener, at udviklingen har gjort, at den nuværende aftale om toldunionen er forældet, og at aftaleparterne er nødt til at indlede seriøse forhandlinger med henblik på at styrke deres økonomiske forbindelser gennem udarbejdelse af en ny type handelsaftale, som afspejler de nuværende behov. De nye reguleringer og den gode praksis, som er indført i forskellige handelsaftaler, har ændret standarderne med hensyn til bæredygtighed, gennemsigtighed og inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i internationale handelsaftaler.

EØSU foreslår, at nedenstående områder medtages i den nye aftales reguleringsramme:

Landbrug (med alle de krav, som beskrives i udtalelsen) Tjenesteydelser Offentlige indkøb Ubearbejdede materialer og råstoffer Forbrugerbeskyttelse Miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling Ækvivalente reguleringsordninger for veterinær-, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

(SPS) og ækvivalent politik for fødevaresikkerhed Effektiv beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og retten til anstændige arbejdsvilkår Beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Lettelse af e-handel Energipolitik og energiforsyningssikkerhed Fremme af innovation og beskyttelse af intellektuel ejendomsret

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 24/265


Bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge Stærkere incitamenter til små og mellemstore virksomheder Forenkling af administrative procedurer og mindskelse af administrative omkostninger Investeringer og opdatering af lovgivningen om investeringer med henblik på at beskytte

investorerne, samtidig med at der indføres en upartisk tvistbilæggelsesprocedure Forbedring af proceduren for omsætning og indarbejdelse af EU-lovgivning i det tyrkiske

retssystem Strengere bestemmelser, der sikrer, at den reviderede aftale og gennemførelsesbestemmelserne

er i overensstemmelse med EU's gældende regelværk.

Efter EØSU's opfattelse vil en hvilken som helst type handelsaftale mellem EU og Tyrkiet være nødt til at omfatte effektiv høring og inddragelse af arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og arbejdstagere) og civilsamfundsorganisationerne såvel i forhandlings- som i gennemførelsesfasen.

Kontaktperson: David Hoić(Tlf.: 00 32 2 546 90 69 – e-mail: [email protected])

Et værdigt liv: fra afhængighed af bistand til selvhjulpenhed

Ordfører: Michael McLoughlin (Gruppen Andre Interesser – IE)


Hovedpunkter:

Udviklingsmæssige reaktioner på tvangsfordrivelse bør skræddersys til hver enkelt geografisk region, samtidig med at man sikrer en fælles indsats mellem Kommissionen og andre institutioner.

Mens en udviklingsorienteret tilgang kan skabe vægtige resultater med det nuværende budget, bør behovet for ekstra ressourcer ikke udelukkes.

Civilsamfundet, slutbrugere, udviklingspartnere og NGO'er bør inddrages i gennemførelsen af meddelelsen, og bidrage til at gøre den operationel. Den sociale og civile dialogs strukturer og processer bør styrkes og forbedres i partner- og værtslandene for at bistå med gennemførelsen.

Iværksætterkultur i de berørte regioner bør støttes og udvikles som en levedygtig udviklingskurs for mange tvangsfordrevne personer.

Uddannelsesinitiativer bør baseres på en strategi for livslang læring. Muligheden for at gøre EU's programmer tilgængelige for tvangsfordrevne personer bør overvejes.

Der bør udvikles målrettede strategier om vigtige spørgsmål vedrørende kvinder og unge mennesker. Disse grupper skal høres og inddrages i enhver gennemførelse. Der bør også lægges særlig vægt på tvangsfordrevnes mental sundhed.

Udvalget anbefaler, at der anvendes de højeste standarder for ansvarlighed og gennemsigtighed i skiftet til en udviklingsorienteret strategi.

Kontaktperson: Rafael Bellon Gómez(Tlf.: 00 32 2 546 90 95 – e-mail: [email protected])

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 25/265



Politik om Arktis

Ordfører: Stéphane Buffetaut (Arbejdsgivergruppen – FR)


Hovedpunkter:

EØSU er fuldt ud bevidst om Arktis' betydning for Den Europæiske Union og især for Danmark, Finland og Sverige, som er medlemmer af Arktisk Råd. Det er dog også bevidst om, at Den Europæiske Union kun er observatør i Arktisk Råd, selv om det i praksis har spillet mere end blot en observatørrolle.

Meddelelsen er opbygget omkring tre temaer: klimaændringer, bæredygtig udvikling og internationalt samarbejde, men virkningen vil afhænge af resultaterne af det internationale samarbejde, og repræsentanter for befolkningerne i regionen prioriterer bæredygtig udvikling. I lyset af ovenstående foreslår EØSU at vende om på rækkefølgen af EU's målsætninger af hensyn til forståelsen og effektiviteten, ikke mindst i lyset af at Kommissionens formulerede målsætninger og planer er prisværdige, og hensigten er god.

Endvidere bemærker udvalget, at en af konsekvenserne af klimaændringerne er, at der er blevet åbnet nye sejlruter i nord, og dermed er der blevet skabt nye konkrete muligheder for skibsfart, fiskeri og endda minedrift, hvilket til gengæld øger risikoen for ulykker på havet i Arktis. Det henstiller derfor, at der lægges særlig vægt på spørgsmålene om sikkerhed i forbindelse med transport og boring, og understreger, at man endnu ikke kender de miljømæssige konsekvenser af, at disse sejlruter er blevet åbnet som en følge af, at isen smelter.

EØSU betoner, at det er vigtigt, at spørgsmålene om Arktis ikke kun tages i betragtning i klima- og miljøpolitikkerne, men også i andre EU-politikker, især den fælles landbrugspolitik, fiskeripolitikken og havpolitikken.

Udvalget understreger endvidere, at det skal sikres, at de lokale befolkninger vil kunne udnytte de muligheder, som en bæredygtig økonomisk og social udvikling fører med sig, og som bl.a. handler om at forbedre de materielle og immaterielle kommunikationsmidler. De arktiske regioner skal derfor beskyttes, og klimaændringerne bekæmpes på en måde, der tager hensyn til og ikke er til skade for regionens beboere. EØSU gør gældende, at civilsamfundet skal kunne spille en aktiv rolle i forbindelse med fremme af de lokale befolkningers interesser og bekymringer.

Kontaktperson: Laura Ernšteina(Tlf.: 00 32 2 546 91 94 – e-mail: [email protected])

_____________

EESC-2016-05775-00-01-TCD-TRA (FR/EN) 26/265


€¦ · web viewauthor: maria cossu : created date: 01/12/2017 23:41:00 : title: oversigt over...

Documents