KroppenHvordan kan kroppen egentlig bevæge sig?

Hvorfor trækker vi hele tiden vejret? Hvorfor sveder vi? Hvorfor prutter vi?

Hvor bliver maden, af og hvad bliver den brugt til?

Hvad er godt for kroppen at spise, og hvad er knap så godt?

Formål

Målgruppe 0.-3. klasse

Fag Natur/teknologi

Antal lektioner: 10 - 12

Sæson: Alle

Pris: 650,-

BeskrivelseI dette forløb lærer eleverne om skelettet, musklerne, huden og organerne. I den forbindelse vil Anja Ejsing Laursen fra Sundhedshuset gerne komme og besøge klassen og fortælle om, kroppens brændstof og hvordan det påvirker kroppen, når vi spiser sundt og usundt. Undervejs skal eleverne ud at bruge kroppen og lave øvelser og undersøgelser. Her er der mulighed for et skræddersyet besøg hos Loop i Skive, hvor eleverne får brugt og mærket deres forskellige muskler og muskelgrupper. Eleverne vil også få hjælp til at måle deres puls efter en tilpasset kredsløbstræning og instruktørerne fortæller om, hvad motion gør for kroppen. Der er også mulighed for at få en instruktør ud på skolen.

Forberedelse

Allerførst udfylder eleverne elevlæringsmålene.

Se:

Bodybio, 21.44

http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Unge_og_satire/Body_bio.htm

og/eller Lille Nørd ”Knogler”, 28,47:

http://www.dr.dk/ramasjang/tv/playlist.html?ts=lille-noerd&ss=lille-noerd-4&image=lillenoerd

1

KroppenSkelettet

er hårdt og holder os oprejst. Det består af kalk. Kalk er opbygget af calcium. Der er calcium i fx mælk, ost

og nogle grove grøntsager. Ved at spise mad med calcium kan man få kalk til sine knogler.

Skelettet beskytter vores hjerte, lunger og hjerne. Rygsøjlen består af mange små knogler, så vi kan bøje os.

Rygsøjlen beskytter rygmarven. Rygmarven laver blodceller. I rygsøjlen og rygmarven ligger nerveceller, der

går fra hjernen og ud i kroppen. Knoglerne i rygsøjlen er forbundet til skulderbladene og bækkenet, som

igen er forbundet til knoglerne i armene og benene med led og muskler. Vi har store og små knogler i

kroppen. Vores største knogler er knoglerne i lårene og i armene, samt ribbenene. De mindste 3 knogler

sidder i ørerne, og de kaldes hammer, stigbøjle og ambolt.

Et led forbinder to eller flere knogler. Det gør det muligt at bevæge dem i forhold til hinanden.

Elevopgave: Lav en model af skelettet!

Muskler

Se lille nørd om muskler, 28.27:

http://www.dr.dk/ramasjang/tv/playlist.html?ts=lille-noerd&ss=lille-noerd&image=lillenoerd

Muskler kan kun trække sig sammen. Det gør, at vi kan bevæge os.En muskel er mange muskelfibre.Den enkelte muskel er opbygget af bundter af lange muskelfibre. Hvert bundt af muskelceller er omgivet af en fedthinde, der beskytter dem. Muskler i arbejde:Musklerne bruger energi til at danne bevægelse. Energien bliver leveret af blodet som sukkerstoffer. SkeletmusklerSkeletmuskler er muskler, der sidder fast på skelettets knogler. De sørger for at støtte skelettet og bringe det i bevægelse. Det sker, fordi en muskel trækker sig sammen og bliver kortere, når den arbejder. Vi styrer disse muskelbevægelser med vores vilje.Glatte musklerDe glatte muskler ligger rundt omkring bl.a. mave, tarme, livmoder og blodkar. Sammentrækninger i disse muskler gør, at der sker bevægelse i de indre organer. Vi kan ikke styre de glatte muskler med vores vilje.HjertemuskelHjertet er en stor muskel. Når hjertet trækker sig sammen, pumper det blod rundt i kroppen. Hjertemusklen kan vi heller ikke styre med vores vilje.

Klip om muskler, 2.27:http://www.youtube.com/watch?v=_Bmz0Zky-7I

Så det er musklerne der trækker sig sammen, når vi bevæger os!

Her i forløbet vil det være meningsgivende at besøge LOOP..

2

KroppenSener og ledSener er en form for elastik, som hæfter musklerne fast på skelettets knogler. Sener er meget stærke. Sener findes alle steder i kroppen. Den største sene hedder akillessenen. Den sidder lige over hælen.

Led findes alle de steder, hvor to knogler mødes. Det er en slags pude, som beskytter de to knogler at slide på hinanden, men også som en slags olie, så knoglerne glider let, når vi bevæger os.

Se denne lille video om knæet, der bliver opbygget, først med led (blåt), sener (lys gule) og muskler, 0.37:

https://www.youtube.com/watch?v=ePN4_MYqgJk

Elevopgave: Ledfange.

Organer:

Leveren er et rødbrunt organ. Den godt beskyttet af ribbenene. Leveren omdanner og gemmer ting i kroppen.

Leveren omdanner og gemmer næringsstofferNår vi har spist, bliver dele af maden ført over i blodet. Blodet kommer videre ned til leveren. Her indeholder blodet glukose, der er det samme som druesukker. Hvis der allerede er meget sukker i blodet, kan leveren gemme det nye sukker til senere. Når kroppen så får brug energi, kan leveren frigive noget. Leveren kan også gemme andre næringsstoffer som fx vitaminer.

Leveren nedbryder giftstofferNår vi tager medicin ved at spise eller drikke det, bliver medicinen også optaget i blodet og ført til leveren. Det samme gælder giftstoffer, som vi ved en fejl kan komme til at spise eller drikke. I leveren bliver det nedbrudt og omdannet. Det gør, at kroppen kan komme af med dem igen. De kommer fx ud, når man tisser.Leveren laver også galde, som bliver brugt til at opløse fedtet i maden. Det er farve fra galden, der farver afføringen brun.

Nyrerne

er to organer bagerst i brystkassen. De renser blodet for affaldsstoffer og danner urin. De to nyrer er hver på størrelse med en knyttet hånd. Inde i nyrerne findes et rørsystem med mange små rør. Det fungerer lidt som en si. Det meste blod kommer tilbage, mens affalds- og giftstoffer sammen med resten af væsken bliver til urin. Fra rørsystemet løber urinen videre til blæren. I løbet af et døgn danner man ca. ½-2 liter urin. Men det afhænger af, hvor meget man har drukket. Er der meget overskud af væske, er urinen nærmest helt klar. Om morgenen er den derimod ofte mørkegul. Det skyldes, at der om natten ikke kommer meget væske til at fortynde affaldsstofferne fra blodet med.

Nyrerne sørger for, at der er tilpas med salte og væske i kroppen. De danner også D-vitamin, og der bliver dannet hormoner i nyrerne. Et af hormonerne er EPO. EPO bliver dannet, hvis nyrerne måler, at der er for lidt oxygen i blodet. EPO sørger nemlig for, at der bliver dannet røde blodceller i knoglemarven. De røde blodceller kan transportere oxygen.

3

Kroppen

Kredsløb

Når vi trækker vejret, får vi ilt ned i lungerne. Blodet bliver pumpet fra hjertet hen til lungerne for at blive iltet og tilbage igen. Det kalder man det lille kredsløb.

Hjertet pumper det iltede blod videre ud i blodårerne i kroppen. Blodet flyder fra hjertet gennem blodårer til kroppens organer og celler. Her afgiver blodet ilt. Blodet tager CO2med tilbage til hjertet. Hjertet pumper det iltfattige blod videre til lungerne, hvor det kan afgive CO2, og igen optager ilt. Kredsløbet fra hjertet og ud i kroppen kaldes det storekredsløb.Så vi trækker hele tiden vejret for at få ilt ned i lungerne og ud til kroppen.

Bodybio, hjertet og lungerne, 22.52http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Unge_og_satire/Body_bio.htm

Hud

De allerførste mennesker havde ingen hud. De var bare skeletter. Og det var ikke særligt sjovt. For det første var det alt for koldt! For det andet faldt ens øjne hele tiden ud, og man skulle bære sit hjerte og lunger i en pose… det var meget besværligt. Desuden var man nødt til at gøre rent efter sig, hver gang man havde spist noget, fordi maden jo faldt ud af kroppen igen. Men en dag fik en af skeletfolkene en idé, da han kiggede på sin baby. Den havde nemlig flyverdragt på. Så fandt faren på at lave en hetl stram flyverdragt, som skeletmenneskene kunne have på. Så blev alle tingene siddende, hvor de skulle. Siden da har flyverdragten fået en anden farve, og den har fået for indvendig, så vi bedre kan sidde på hårde ting, uden at det gør ondt i numsen.

Uddrag frit oversat fra ”Sådan virker verden” af Iben Maria Zeuthen og Huxi Bach

Huden dækker kroppens overflade og beskytter den. I huden er der også nerveender, så vi kan føle.

4

Hjerteforeningen.dk

KroppenHuden består af tre lag: Overhuden, læderhuden og underhuden.

Overhuden indeholder igen to lag. Inderst er der et vækstlag, hvor der hele tiden bliver dannet ny hud(celler) Disse celler bevæger sig ud mod overfladen og dør. De døde celler udgør et lag, der kaldes hornlaget. Det slider man af lidt efter lidt.Læderhuden indeholder bindevæv, svedkirtler, blodkar og nerveender. Det er også her, der findes talgkirtler. Talgkirtlerne gør huden blød og smidig. Underhuden indeholder fedtvæv, som er med til, at man kan holde varmen.

Temperatur

Alle de hjælpere, der arbejder inde i kroppen for at få den til at fungere, har en drikkedunk med på arbejde. Når du løber stærkt eller hopper, så vælter nogle vandflasker i kroppen. Heldigvis er der masser af afløb i kroppen, så vandet kan løbe ud. De største afløb sidder under armene og oppe ved panden.Uddrag frit oversat fra ”Sådan virker verden” af Iben Maria Zeuthen og Huxi Bach

Huden er vigtig for kroppens temperatur. Hvis man fryser, vil de små blodårer i huden blive mindre. Så holder kroppen på varmen. Hvis kropstemperaturen stiger, vil de små blodårer i huden blive større, så der kan komme mere varme ud af kroppen.Hvis vi har det rigtig varmt begynder vi at svede fra svedkirtlerne i huden. Det afkøler kroppen.

5

Meloni.dk

KroppenElevopgaver:

1) Lav en model af skelettet

I skal bruge Sort karton i A3-størrelse Klart lim

Bønner til hoved og hofter Korte, små makaroni til rygsøjlen

Tyndt snoet makaroni til arme, ben

Nudler til ribben

Evt. små muslingeskaller til knæskaller

Spaghetti til fingre og tæer

Hvide klistermærker til at skrive på

En kuglepen

2) Brug dine muskler og opdag din hvile- og arbejdspuls i LOOP!3) Ledfange 4) Dissektion af svinehjerte

I skal bruge Svinehjerte

Gummihandsker

Skalpel

Køkkenrulle

Aviser

Sådan gør I1. Se filmklippet "Dissektion af svinehjerte del 1". https://www.youtube.com/watch?v=okjX1ibHvqI

2. Se filmklippet "Dissektion af svinehjerte del 2". https://www.youtube.com/watch?v=YtPnlb6tVoM

3. Spred aviser ud på bordet, tag gummihandsker på, og læg svinehjertet på aviserne.

4. Mærk jer frem til, hvad der er højre og venstre side af hjertet.Musklerne er størst i venstre side, da venstre side pumper blodet ud til hele kroppen.

5. Find aorta, som er kroppens vigtigste og største pulsåre. Den leder blod med oxygen fra hjertet og videre ud i mindre blodårer.

6. Mærk efter, at aorta ender i venstre side.7. Skær hjertet over.

8. Find klapper inde i hjertet. Hjerteklapperne lukker af, når hjertet trækker sig sammen. På den måde kan blodet ikke løbe baglæns.

6

KroppenEvaluering:

Tal om oplevelsen med at dissekere. For nogle er det en grænseoverskridende oplevelse.

Tal om, hvad I så, og hvad I nu ved om hjertets opbygning, og om hvad hjertets funktion er.

Tal om, hvad I har lært om skelettet, musklerne, sener og led, kredsløbet og huden.

Her vil besøget fra Sundhedshuset give mening.

Opfølgning på elevlæringsmålene

Kontaktoplysninger

Sundhedshuset i Skive

Anja Ejsing Laursen

Sundhedskonsulent og diætist

aela@skivekommune.dk

51715646

Besøgstedets rolle: Anja kommer og fortæller om mad, og hvordan den påvirker vores krop.

Lærerens rolle: Anja forventer at I har gennemgået forløbet om kroppen, så eleverne har noget forhåndsviden.

LOOP i Skive

Lotte

Mail

Tlf:

Besøgsstedets rolle:

Et besøg hos LOOP i Skive med styrketræning, kredsløbstræning og hvad gør motion for kroppen!!LOOP vil gerne stå for et arrangement, hvor eleverne får brugt og mærket deres forskellige muskler og muskelgrupper. Eleverne vil også få hjælp til at måle deres puls efter en tilpasset kredsløbstræning.Instruktørerne fortæller om, hvad motion gør for kroppen.

Lærerens rolle:

Eleverne skal have idrætstøj og indesko med. De skal på forhånd være delt ind i to grupper, hvor den ene begynder med styrketræning og den anden kredsløbstræning.

Eleverne skal på forhånd vide hvordan de udfylder skemaet med hvile- og arbejdspuls.

Pris: 650,- uanset om det er hos LOOP eller på skolen.

7

Kroppen

8