Læreplan for Adamsminde

Ifølge dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan. Dette for at sikre at institutionen støtter, leder og udfordrer børnenes læring.Børns læring sker både gennem spontane oplevelser, igennem leg samt ved at de voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring.

Læreplanen indeholder følgende seks temaer:

Barnets alsidige personlige udvikling

Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og

værdierLæreplanen skal evalueres dels af personalet og dels, når året er omme, af bestyrelsen.Evaluering er at kigge tilbage på den pædagogiske proces og systematisk vurdere, om man har nået det, man ville. Både når det gælder mål, organisering, gennemførelse og virkning. På den måde betragter man altså evaluering som både bagudskuen og fremadrettethed.

Evalueringen vil for personalets vedkommende kort kunne skitseres således:Vi vil i dagligdagen: Opsamle dokumentation i form af bl.a. fotos og dagbøger.På stuemøder: Vi vil systematisk gennemgå børnene via observationer og iagttagelser såvel skriftligt såvel som mundtligt samt bruge forskellige pædagogiske arbejdsværktøjer, til at kunne afdække børnenes udviklingsområder.

Personalemøder: Vi arbejder 1 gang om måneden på vores personalemøder, med et fast punkt som omhandler ”refleksion over læreplanen”. Dette for at sikre, at vi arbejder i den rigtige retning og ikke overser nogle mål. Vi benytter mange forskellige værktøjer/metoder/tilgange til at kunne afdække, udvikle og systematisere barnets individuelle udvikling og børnenes relationer, hinanden imellem.

Her vil vi gerne nævne følgende: Smtte-

modellen(dokumentations-og evalueringsmetode),

TRAS og 3års sprogundersøgelse, (sprog-metoder til at klarlægge barnets sproglige kunnen),

Relations farveskema (til kortlægning af børnenes relationer til voksne ),

SPU (skoleparathedsundersøgelse),

KunoBeller (udviklingsbeskrivelse),

Praksisfortællinger (dokumentations-værktøj),

Læringsstile (Pædagogisk tænkemåde og praksis tilgang),

Anerkendende pædagogik (pædagogisk tænkemåde og praksistilgang)

Vi ser, hører, lugter og mærker. Vi bevæger os, Vi spejler os i andre, vi samarbejder. Vi prøver os frem, leger, oplever, erfarer og lærer. Om både stort og småt…

1

Barnets alsidige personlige udviklingNoget af det som kendetegner den alsidige personlige udvikling er, at den giver barnet et kendskab til og en forståelse af ”sig selv” og sin omverden. Når barnet udvikler sig indenfor dette område, udvikler det bl.a. evnen til at sige til og fra, at være bevidst om sine egne følelser og egne grænser, kan arbejde/lege selv og selv gå i gang.

MålPå Adamsminde er vores pædagogiske mål at give plads til at børnene udvikler sig til selvstændige, stærke og alsidige personer med en god portion selvværd. Vi skaber nogle rammer, hvor børnene oplever sig selv som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab.

Metode og værdiNærværende og tydelige voksne, så børnene ved, at vi er der, når de har brug for os, at de får vores fulde opmærksomhed. At vi sætter os i deres sted, er anerkendende og at vi drager omsorg for dem.Det er vigtigt, at børnene kender personalet som dem vi er, dvs. at vi har forskellige evner og grænser og at de lærer at benytte sig af disse forskelligheder.Vi opfatter vores rolle som personale, som dem der giver børnene råd, støtte og vejledning, er igangsættere og inspiratorer, når de har brug for det. Det kunne f.eks. være at give et barn ideer til en aktivitet eller leg, hvis vi kan se, at barnet har svært ved at komme i gang. Det kunne også være, at lade et barn være i fred, som blot har brug for en tænkepause, for at finde ud af hvad det nu skal i gang med.

Vi giver børnene mange knusere Er opmærksomme på hvem der

har brug for støtte, når der skal siges farvel til forældrene.

Har tid til at sætte plaster på en ”ubetydelig” rift

Giver os tid til at lytte til det der optager børnene

Kommer når der indbydes til kageselskab i dukkekrogen

Tilgodeser det enkelte barns behov

Lærer børn at bøje af, og give plads til andre

Lytter og spørger ind til situationen, inden vi skælder ud eller tror vi løser en konflikt

Vi voksne forsøger at være gode modeller for børnene

Giver børnene udfordringer de kan vokse og udvikle sig af

Vi ser det enkelte barns forskelligheder og arbejder i den forbindelse bl.a. med udgangspunkt i læringsstile.

Denne gren skal blive til min fiskestang, som jeg kan fange store fisk med. Den skal være fin og uden bark

2

Sociale kompetencer

MålAt styrke og udvikle det enkelte barns sociale kompetencer.

Metode og værdiDette område er en vigtig forudsætning for bl.a. at kunne indgå i positive sociale samspil med andre, at kunne forstå/acceptere skrevne/uskrevne spilleregler og normer for at kunne trives sammen. Et barn med et godt funderet selvværd, som ser sine omgivelser med tillid og glæde, vil have gode betingelser for at kunne gøre dette. Dette ved:

At give hvert barn oplevelsen af tryghed.

At de oplever at blive anerkendt og respekteret.

At give barnet et overtal af gode oplevelser.

At de får mulighed for at mærke, at de er aktive og bidrager til fællesskabet.

At opfordre barnet til at hjælpe andre og spørge andre om hjælp.

At barnet lærer at forstå og respektere, at ikke alle er ens.

At lave aktiviteter, hvor der er fælles spilleregler, der skal overholdes, for at aktiviteten kan gennemføres.

At de får oplevelsen af venskab og opnår evnen til at danne relationer til andre.

På Adamsminde mener vi, at børnene skal have frihed til selv at vælge deres kammerater. Det er vores ansvar at tage særlige hensyn til og give ekstra støtte til de børn, der har svært ved selv at etablere venskaber og relationer. For eksempel støtter vi op om barnets relationer ved at sætte barnet i fokus overfor andre børn, som vi kan se, at der kunne skabes gode relationer til. Dette kan foregå gennem leg og gennem andre aktiviteter som er styret af den voksne.

Vi kan og skal ikke skabe venskaber mellem børnene, men vi skal give dem tid, rum og støtte, så venskaberne får en chance for at dannes. Venskaber kan sagtens dyrkes på tværs af børnegrupperne. Vi hjælper børnene med at skabe det rum i legen, hvor de får øje på hinanden som potentielle venner.I Adamsminde har vi valgt at opdele børnene i grupper som dels er baseret på deres alder, men også på hvilke relationer vi ser, at der er/ kan opstå mellem børnene. De mindste børn er i gruppe sammen i den første periode. De mellemstore og store børn danner grupper sammen. Det betyder bl.a. at børnene har mulighed for at danne tætte relationer med børn som er alderssvarende. For de mindste er det vigtigt at der skabes tryggere rammer omkring dem. De aktiviteter vi laver med børnene kan bedre målrettes deres behov. Når vi skønner at børnene er klar til nye udfordringer, kan vi hurtigt lave grupper som enten er alderssvarende, eller grupper som går på tværs af alder, men som er mere målrettet det enkelte barns interesse og relationer.

I børnehaven er det vigtigt at: Vi opfordrer børnene til at sætte

ord på, hvad de andre børn er gode til. Vi hjælper børnene med at forstå deres handlinger og adfærd, ved at sætte ord og billeder på den konkrete situation hvor vi vurderer at det kræves.

Vi lærer børnene at bruge hinandens styrker og kompetencer

Vi sikrer et godt psykisk miljø omkring børnene, ved at vi voksne bl.a. er troværdige og viser nærvær, så børnene stoler på os og er trygge ved os

Vi anviser barnet nye handlemuligheder, hvis vi siger nej, til det som barnet gør. Og at vi gør det på en måde, så barnet føler sig anerkendt .

3

Sprog

MålAt udvikle alle børns sprog

Sprog er mange ting, der er f.eks. talesprog, kropssprog, skriftsprog, billedsprog og tegnsprog.På Adamsminde vil vi skabe et pædagogisk miljø, hvor børnene motiveres og stimuleres til, i takt med deres udvikling, at udtrykke sig alsidigt og samtidig at kunne modtage og sortere indtryk.

MetodeHer følger nogle eksempler på hvordan børnenes sprog stimuleres og udvikles:

Vi læser og fortæller historier: Børnene lærer at lytte og danne

indre billeder Vi snakker om svære ord og

begrebers betydning i historien Vi snakker om ting børnene har

oplevet, som ligner det i historien Børnene fortæller sammen med

en voksen, kendte eventyr/historier, hvor de husker handlingen, bestemte vendinger, de leger med stemmen og agerer.

Sange og sanglege: Børnene lærer tekster, melodier

og rytmer Vi bruger fagter og bevægelser til

at symbolisere/beskrive det vi synger

Børnene får større bevidsthed om sprogets rytme, når vi synger og spiller

I sanglege dramatiserer vi tekstens indhold og udtrykker handlingen kropsligt eks. farlig, rar, sur, glad

Frokost: Når vi skal spise, er der mange

ting at snakke om og huske Vi snakker om, hvem der

mangler i dag og hvorfor, f.eks. at nogle er på ferie og hvor der er henne eller at de er syge, hvilket

giver anledning til mange gode samtaler

Skriftsprog: De voksne læser beskeder, aviser

og bøger, de skriver navne, historier og huskesedler. Børnene lægger mærke til, at vi bruger bogstaver. Vi skriver deres navne på pladserne, på tegninger og på andre ting de har lavet

Vi har altid papir og tegneredskaber indenfor rækkevidde

Vi opfordrer børnene til at øve sig i at skrive deres eget navn på tegninger

Når de har legeskrevet, skrevet bogstaver m.m. læser vi hvad de har skrevet

Vi skriver ord børnene beder om, så de kan skrive efter

Vi skriver små historier børnene dikterer, på deres tegninger

Udover det almene daglige pædagogiske arbejde med børnenes sprog, samarbejder vi med kommunens talepædagog og forældrene omkring evt. problemer i det enkelte barns sprogudvikling. Sideløbende inkluderer vi sprogarbejdet i vores dagligdag på grupperne.Vi tilstræber at holde medarbejderne ajour med nye metoder, materialer og værktøjer som kan benyttes i forhold til sprogarbejde

VærdiSproget er vigtigt i forhold til mange sider af barnets udvikling. Vi mener bl.a. at når barnet får styrket sit sprog er vi med til at udvikle barnets oplevelse af tryghed, nærvær og opmærksomhed. Vi giver barnet redskaber til at udtrykke handlinger og følelser kropsligt og verbalt, give dem mulighed for at afprøve egne beslutninger og stærke og svage sider.Barnet får bl.a. øvet sig i at respektere når andre taler, lytter og udmelder meninger.

4

Krop og bevægelse

MålAt udvikle børnenes fin- og grovmotorik.

En vigtig faktor i vores pædagogik er at børnenes motorik, almene kropsfornemmelse og selvforståelse styrkes. Det er vigtigt at børnene opnår en veludviklet motorik, da den giver bedre forudsætninger for at modtage indlæring og også er en vigtig forudsætning for generel trivsel både fysisk såvel som psykisk.

Metode og værdiKendetegnende for hverdagen er vores høje prioritering af legepladsen og udelivet på Adamsminde, samt vores mange busture ud i det blå.På Adamsminde har vi mange dejlige rum, men det største og bedste er uderummet.

Legepladsen er helt speciel – man kan stadig se minder fra dengang stedet var en flot bondegård med frugt-, urte- og prydhave. Der er masser af nye og gamle træer klatretræer og buske. Der er faktisk et træ til ethvert klatreniveau – det er en sej og stolt 3 årig som kan klatre til tops i fyrretræet, hvor grenene sidder tæt som en stige, og kunne overskue hele legepladsen og råbe: ”SE MIG”. Så er der nøddebuskene hvis grene svajer ”farligt” og spændende under vægten.

Mellem birketræerne er der lidt vildtvoksende tjørnekrat, hvor børnene har lavet gange som er for små til de voksne – godt med et voksenfrit område!

For at børnene skal udvikle både deres finmotorik og grovmotorik er det vigtigt at vi voksne er med til f.eks.:

At gå på ”jungletur” i vores skov, hvor der både skal kravles, hoppes, balanceres, listes, løbes, mærkes på forskellige ”planter” og ”dyr”

At samle blade, blomster og pilegrene, som der kan flettes flotte kranse af

Eller at lave sandslotte, hvor der skal laves store og små ”udkigshuller” og snittes grene til ”kanoner” og hvor der skal fremstilles små ”soldater” og ”vindebroer” enten af papir, grene eller andre naturmaterialer alt sammen noget som kræver stor ”fingerfærdighed” og kropslige udfordringer.

Busturene, hvor vi besøger skov/strand og udforende legepladser, der byder på motoriske udfordringer for såvel store som små.

Vi udfordrer vores grænser skridt for skridt, klatretrin for klatretrin.

Og pludselig……er vi nået op i toppen af træet

5

Naturen og naturfænomener

MålI børnenes dagligdag er det vores mål, at barnet lærer at færdes i naturen, at undres og glædes over årets gang og bruge fantasien under leg i naturen. At færdes i og lære om naturen er med til at give børnene en større helhedsforståelse af livets opståen og dets mange facetter.

Metode og værdiPå Adamsminde har vi meget ”købe-legetøj”, men intet kan slå vand, jord og ild og kæppe. Der bliver eksperimenteret dag efter dag hele året rundt.

Vand og jord er ikke bare vand og jord.Når vand og jord fra den kraterlignende jordbakke bliver blandet sammen, bliver det til en kulsort, grov klæbrig masse, som man kan glide ned af når de voksne er ude af syne. Mudderet herfra kan også bruges til at lave hårde jordkugler af, når solen har tørret den. Skal man lige have bygget noget i en fart kan det også bruges til mørtel. Det er sjovt at tegne mønstre i vennens ansigt eller smøre hænderne helt ind i mudder og mærke at det først er blødt, men hurtigt tørrer ind i huden.Det er ikke altid at voksne og børn har den samme positive holdning til mudder. F.eks de gange hvor det har været nødvendigt at tage haveslangen til hjælp, for at finde ud af barnets identitet! Den fineste fløjlsbløde, lysebrune mudder må man arbejde sig frem til. I bunden af sandkassen findes noget gulbrunt ler som ved det rigtige blandingsforhold bliver misundelsesværdigt og mange ”penge” værd.

Når vinden blæser i piletræerne og der er råt og vådt på legepladsen, kan vi søge ly forskellige steder. I Græshuset er der både tørvejr og ly. Så når himmel og jord står i et, kan vi sidde der med flagermuslygterne tændt, snitte pinde og få os en go’ snak.

Regnvand kan være koldt og klamt, men det giver heldigvis også nogle gode store vandpytter som man kan køre igennem med fuld fart og så hurtigt bremse op og se hvad der så sker. Nogle gange er vandpytterne for dybe til støvlerne, men det er også sjovt indtil det bliver for koldt.Der hvor jorden skråner, bliver der gravet kanaler, floder og søer.

Vi har en bålplads.Ild er altid fascinerende. Når der bliver tændt bål stimler børnene sammen, enten for at se ilden flamme op og blive til gløder, så den kan bruges til heksesuppe, pandekager eller tevand ...eller bare for at være sammen om ilden. Der kan vi synge, snakke eller måske øve os og blive rigtig gode til at snitte. Da Adamsminde er en gård, vrimler det med dyr, bl.a. tudser, snegle, bænkebidere, biller, mariehøns, regnorme, edderkopper, fugle og diverse katte og bortløbne hunde. Dyrene bliver indgående studeret og er genstand for megen snak og undren.Af og til bliver der fundet en død fugl eller mus. Så bliver der filosoferet over døden, hvem har mistet en oldeforælder og er de oppe bag skyerne?Det døde dyr bliver begravet under megen alvor, der bliver lagt blomster og afsunget: ”Et barn er født”- næste dag bliver det gravet op igen for at se om der er sket noget.

Legepladsen kan godt se idyllisk ud, men ta’ ikke fejl, der udkæmpes den ene krig efter den anden. Våbenlageret bugner –

6

kæppe, pinde og rafter – missiler, maskingevær, pistoler, geværer, kanoner, bue og pil – ikke sært at jordbakken ligner et krater. Det er der slagene slås. Drengene udkæmper en indædt kamp mod og med hinanden, afprøver sig selv og finder sin identitet og plads i gruppen.

Når foråret kommer udspilles der en anden krig. Så skal pigerne nemlig fanges og kysses eller er det omvendt? Under høje skrig og skrål jages de udsøgte, eller de lader sig fange!

Dette er kun et meget lille udpluk af hvad der foregår på legepladsen – børnene skaber hele tiden nye muligheder og lege – legen er i konstant udvikling. For at kunne udfordre og stimulere børnenes viden og nysgerrighed er det vigtigt, at vi voksne hele tiden opdaterer vores viden og evne til at formidle og eksperimentere med naturens mange underfundigheder og muligheder. F. eks. ved sammen med børnene at:

Hjælpe med at dissekere et dødt dyr og finde ud af hvad det sidst har spist, ved at kigge i mavesækken

Udføre naturvidenskabelige forsøg

Lave væddeløb med orme fra hasselnødderne.

Fortælle historier om dyrs og planters specielle egenskaber og skrøner

Indsamle og tilberede planter til urtethe eller ”hekse-suppe

Gå på ”spor-jagt” og finde spor efter mus, egern, ugler osv.

Gå i køkkenhaven og plante og så og høste og smage på udbyttet

Tage på busture ud i naturen

Vi møder dyrene både i zoo og i den vilde natur

Vi udfører naturvidenskabelige undersøgelser. Hvordan kan papiret hænge fast, når glasset er fyldt med vand???

Vi går på opdagelse, opdager, udforsker og stimulerer vores nysgerrighed.

7

Kulturelle udtryksformer og værdier

MålAt børnene får mulighed for at få viden om og beskæftige sig med kulturelle udtryksformer.

Metode og værdiNoget vi specielt godt kan lide her på Adamsminde, er at vi har to busser, som vi hele året bruger flittigt.

Det første der bliver sagt om morgenen er: ”Jeg skal på tur i dag”! Eller ”Skal jeg på tur i dag”? Med håb i stemmen.

Målet for turene er det danske land og de specielle lokale særpræg som findes.

Børnene lærer utrolig meget på disse ture – almen viden – nye ord og begreber – hvad ser vi? - dyr og planter ved stranden, skoven, på markerne og i zoo, - museer med våben, guld og skeletter, kirker, landskaber, fortidsminder og de besøger andre børnehaver. Vi har også mulighed for at komme på besøg i barnets hjem.

Så oplever børnene:Hvordan bor de voksne og hvordan bor børnene, hvordan sidder man pænt når man bliver budt på eksempelvis mad og at man så husker at sige tak for mad? Hvorfor er det bedst at stå i én række, når man skal ind i bussen? Og hvorfor er det vigtigt at sidde ved siden af sin bedste ven?Turene er med til at skabe og bevare et fællesskab i gruppen. Børnene hjælper hinanden, snakker, synger, skændes og oplever en masse. For de voksne er det guld værd at være sammen med en lille gruppe børn og kunne koncentrere sig om den.

Så derfor: ”Tager vi rumraketten ud i

rummet” (en talemåde en af grupperne bruger når de skal på tur)

”Vi har da bare rejst jorden rundt!” ( gammelt citat fra nogle Adamsminde børn)

Børnene lærer igennem aktivt at, opleve og høre om forskellige landskaber, skikke, former, historie, traditioner og mennesker, at der mange måder at gøre tingene på og at der er mange måder at forstå tingene på. Det er en vigtig del af vores kultur, at være nuanceret i vores forståelse af hinanden og den verden vi lever i.

Men kultur er også andre ting.På Adamsminde indeholder dagligdagen også af elementer bestående af musik, sang, rim og remser og historiefortællinger. Igennem disse aktiviteter tilstræber vi at give børnene kendskab til det musiske element i vores kultur samt historiske overleveringer.

Vi klipper og klistrer, maler og tegner og forsøger med mange forskellige materialer at udtrykke vores kreativitet.

I den danske kultur har vi en tradition for og ser en værdi i, at lade børnene lege i børnehavealderen. Derfor er legen også prioriteret højt på Adamsminde.

4 udsagn fra personalet, som vi vægter særligt i forhold til legen:

På Adamsminde har børnene ret til at lege!

Barnet skal have fristeder, hvor legen kan opstå og udvikles!

Leg er ikke tidsspilde!

8

Selve legen er børnenes egen, men vi er altid ”tæt på” børnenes lege rundt omkring i huset og på legepladsen!

Barnet Involverer hele sin personlighed i

legen. Afprøver sine egne og

kammeraternes grænser i legen. Bruger legen til at afklare sine

færdigheder. Efterligner og bliver efterlignet. Bliver mere selvstændigt og

klarer flere opgaver uden de voksnes medvirken.

Får positive oplevelser og får styrket sin selvtillid.

Får brugt sin krop på en naturlig måde.

Bruger sin fantasi til at udvikle legen.

Vi mener, at legen er fundamental vigtig for barnets udvikling, da den udvikler alle sider hos barnet.Leg er ikke tidsfordriv. Børnene kan bruge alle sider af sig selv i legen. Børnene leger ikke kun for at bearbejde de ting de oplever. De leger, fordi de ikke kan lade være, og fordi det er sjovt.

Børnene finder indhold til deres lege ved at se på den verden, der omgiver dem, og tilsætte en god portion fantasi.

Vi mener, det er de voksnes opgave at skabe et inspirerende legemiljø for børnene, både ude og inde.

Vi lægger vægt på at børnene får lov til at lege deres lege færdige og derfor ikke afbrydes af ”unødvendigheder”.Vi mener at fællesskabet i den lille legegruppe kan være lige så vigtigt som fællesskabet i den store spisegruppe.

Det er en hårfin balance at vurdere hvornår og hvor meget vi voksne skal blande os i børnenes lege, deres

indbyrdes hierarki og rollernes fordeling i legen.

Vi arbejder ud fra et princip om, at den voksnes rolle overfor børnene i høj grad er at fungere som sparringspartnere dvs. at inspirere, sætte lege i gang, deltage i lege sammen med børnene, udvikle lege og legen med børnene, observere og gribe ind hvis der er signaler om, at et barn mangler udfordringer.

Eksempel fra hverdagen:Når vi ser en flok børn, der leger sammen, registrerer vi:

Hvem deltager i legen Hvilke roller har deltagerne -

hvilken status har de forskellige børn

Hvordan leger de Hvordan lukkes et nyt barn ind i

legen…

Disse observationer bruger vi til at skabe os et overblik over børnegruppens og det enkelte barns måde at fungere på. På den måde bliver legen et vigtigt redskab for den videre pædagogiske planlægning.

Vi oplever naturen på alle årstider. Og vi kommer derud hvor naturen er.

9

Inklusion

(arbejdet omkring børn med særlige behov)Selve begrebet ”inklusion” er ikke et begreb som vi præcist har beskrevet tidligere i nogle af Adamsminde’s læreplaner, målsætninger m.v..Men det betyder ikke at vi ikke er inkluderende i vores daglige arbejde.

I Adamsminde arbejder vi med inklusion som en naturlig del af vores pædagogiske arbejde.

Vi arbejder med inklusion i flere grader:

Støttekrævende børn Sprogbørn Skilsmissebørn og børn i andre

vanskelige sorgfyldte eller krisefyldte faser.

Ressourcesvage familier Alle børn der i perioder generelt

har brug for ekstra omsorg og opmærksomhed og udfordringer.

Vi har mange børn som vi skaber forskellige rammer for.Her er en opremsning af områder hvor der arbejdes konkret og med inkluderende formål:Almindelig daglig læring. Differentierede krav og udfordringer i de aktiviteter vi igangsætter og støtter op omkring.

Støtte i lege. Fysisk indretning af inde- og

uderum. Sprogindlæring. Støtte individuelt og i grupper. Støtte omkring familien i form af

samtaler og opfølgning. Vi vil gerne give børnene de bedste muligheder for at være en integreret del af dagligdagen, som blandt andet vil sige at:

Føle sig som en del af en gruppe. Føle sig værdsat og skattet

blandt andre børn og voksne. Føle sig tryg og motiveret til at

være aktiv i det ”liv” som foregår i børnehaven.

Føle sig parat til at udfordre sig selv af egen drift og i aktiviteter som igangsættes af andre børn eller voksne.

Vi benytter os af løbende opfølgninger på de enkelte børn som har særlige behov. Vi bruger her bl.a. relationsskemaer til analyse af børnenes sociale netværk og relationer.Vi arbejder med SMTTE metoden som er en evaluerings metode som sammenholder mål med synlige tegn, sammenhænge og opfølgning og fremadrettede tiltag.Vi arbejder med Kuno Beller udviklingsundersøgelse og SPU (skole paratheds undersøgelse). Ligeledes kan vi, hvis der er behov for dette, arbejde med systematiske motoriske observationer som kan afdække eventuelle vanskeligheder.Vi arbejder med børnegrupperne omkring det, at kunne hjælpe hinanden og lærer dem at være opmærksomme på, hvordan og hvornår et andet barn kan have brug for hjælp. Ved hjælp af en afklaring af barnet, bl.a. via ovennævnte undersøgelsesmuligheder og via vores arbejde med børnenes interaktion (den måde de omgås og kommunikerer med hinanden på), tilstræber vi at skabe nogle rammer hvor det barn/de børn, som skal inkluderes ikke føler sig udenfor, men mere som en aktiv og ligestillet del af det ”liv” som foregår i Adamsminde.

Vi skal hjælpe hinanden

10

Børnemiljøvurdering 2011

Mål:Vores mål med børnemiljøvurderingen er at kortlægge det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø.

Metode:Vi har udvalgt 16 børn i alderen 4-5 år.Vi har valgt at arbejde med børneinterview, inspireret af materiale fra DCUM. www.dcum.dk – det nationale videnscenterhttp://147.29.40.90/_GETDOC_/ACNN/a20060048530 Lov om børnemiljø i dagtilbud.

Børnene er blevet interviewet både enkeltvis og i grupper.De er blevet interviewet omkring venskaber/relationer, inderummet og uderummet/legepladsen.Børneinterview vil være et øjebliksbillede, som er en tolkning af intervieweren. Det er en nødvendighed at have kendskab til barnet, for at man kan aflæse barnets kropssprog, ivrighed, engagement og udsagn.

Konklusion:

Det psykiske børnemiljøDet vi har valgt at lægge fokus på, er venskaber og relationer blandt børnene, samt deres oplevelse af at gå i børnehave.Ved brug af et venskabsskema har vi kortlagt relationer mellem børnene.Alle børn svarede tydeligt og uden tøven på spørgsmålene omkring venskaber/legekammerater.

Vi kan konkludere at alle børn har en eller flere venner og legekammerater.Det er vores generelle indtryk, at børnene er glade for at gå i børnehave. Gennem interviewet kan vi konkludere, at det er typisk for børn i denne aldersgruppe, at de sprogligt kan have vanskeligt ved at give udtryk for deres følelser.Eksempelvis oplever vi i interviewet, at

børnene giver udtryk for, at de bliver kede af det når de slår sig. Det vi, som fagfolk ser, er at børnene ligeledes bliver kede af det når de har konflikter, som de har svært ved at tackle sprogligt. Vi har i vores arbejde med venskabsskemaerne, konkluderet at det har været et godt arbejdsredskab.Vi har derfor valgt at interviewe alle børn på de to stuer med de ældste børn. Metoden kan vi bruge i vores daglige arbejde, som en ny måde at have fokus på børns venskaber og relationer.

Det fysisk børnemiljøVi har haft fokus på de inderum børnene befinder sig mest i, uderummet/legepladsen, lys, lyd, lugt, indretning, legetøj, møbler, temperatur og pladsforhold.Ved brug af rundgangsskemaer til vurdering af uderum og inderum fra DCUM har vi interviewet børnene. Vi har valgt at bevæge os fra rum til rum, både inde og ude, for at få de mest realistiske tilbagemeldinger. Interviewene har været som en samtale og har givet os et billede af hvordan børnene opfatter de forhold vi har i børnehaven.

Inderummet: Vi har konstateret, at børnene bemærker støj i én af garderoberne og på ét af toiletterne, samt lugtgener fra èt af toiletterne. Flere har bemærket, at der er meget varmt i det ene tumlerum.Vi vil herefter være opmærksomme på, gennem samtale med børnene, at få fokus på at nedsætte støj i pågældende rum. Med hensyn til lugtgenerne på toiletterne vil vi ligeledes gennem samtale med børnene, sætte fokus på hygiejnen på toiletterne.Med hensyn til tumlerummet, vil vi undersøge ventilations- og varmeforholdene.I de øvrige rum har vi igennem samtale

11

med børnene fået belyst forskellige ønsker og idéer, som vi vil tage til efterretning.F. eks. børnebænke i garderoben.

Uderummet:Vores indtryk er at børnene er tilfredse med uderummet/legepladsen, men har ligeledes også her ønsker og idéer, som vi vil tage til efterretning.F. eks. udtrykker flere børn et specifikt ønske om flere skovle og traktorer i sandkassen.

Det æstetiske børnemiljøVi har haft fokus på de inderum børnene befinder sig mest i, uderummet/legepladsen, oplevelse, udsmykning og inspiration.Ved brug af rundgangsskemaer til vurdering af uderum og inderum fra DCUM har vi interviewet børnene. Vi har valgt at bevæge os fra rum til rum, både inde og ude, for at få de mest realistiske tilbagemeldinger. Interviewene har været som en samtale og har givet os et billede af hvordan børnene opfatter de forhold vi har i børnehaven.

Inderummet:Vi har konstateret at de fleste børn ønsker mere udsmykning på væggene.Der er konkrete ønsker fra drengene om billeder af traktorer på væggene og et mål malet i tumlerummet.Nogle børn ønsker mulighed for at mørklægge et rum. Disse idèer vil vi ligeledes tage til efterretning.

Uderummet: Vi oplever, at vores børn generelt er tilfredse med legepladsen.

Hav en god dag.

12