CFO

...Fortsættes næste side

NYHEDSANALYSERSide 4 CFO’EN som strategisk indpiskerSide 6 Danske Bank væltet af aktietronenSide 9 B&O på færten af succes med ny strategi

OVERBLIKSide 17 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporterSide 19 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter

TEMA: TOP 20 KOMMUNIKATIONSRÅDGIVERE 2012Side 11 Banker har interesse i Cibor-manipulationSide 13 Kommunikationsrådgivere skærer og slankerSide 14 Nålestribede kommunikationsrådgivere bløder

MARKEDSANALYSERSide 21 Global økonomi skrider faretruendeSide 23 Guldprisen højeste niveau i fire måneder

LÆS I ØKONOMISK UGEBREV CFO NR. 26/2012

Hele 57 procent - og altså over halvdelen - af 437 ad-spurgte finans- og treasurymedarbejdere vurderer, at et pift i fløjten som whistleblower kan ødelægge karrieren i virksomheden og måske endda også være ødelæggende for fremadrettede muligheder andre steder. Dermed peger undersøgelsen fra Eurofinance: ”Whistleblowing” - does it pay to do the right thing” på, at whistleblow-ordninger, som bl.a. anbefales af Ko-mitéen for god selskabsledelse, skaber falsk tryghed for virksomhedens bestyrelse og ejere. Samtidig peges på, at tilliden mellem ledelse og medarbejdere i virksom-heder, der har indført whistleblower-ordninger, ikke nødvendigvis bliver styrket. Undersøgelsens resultater understreger en af de største udfordringer ved whistleblower-ordningerne, som mere end 90 danske virksomheder nu har fået godkendt i Datatilsynet. Nemlig hvordan organisatio-ner sikrer, at ordningen rent faktisk også virker efter hensigten og ikke skaber skepsis, der afholder med-arbejdere fra at indrapportere forseelser. Formelt skal whistleblower-ordningerne godkendes af Datatilsynet som sikrer, at personfølsomme oplysninger ikke forevi-ges som usynligt blæk på whistleblowerens CV samt at disse informationer ikke misbruges af ledelsen. Mistro til whistleblower-systemet, angsten for at mi-ste sit job samt frygten for de indirekte uoverskuelige konsekvenser en indberettet iagttagelse kan få, kan afholde medarbejdere fra at indrapportere observati-oner om økonomisk kriminalitet eller andre forseelser. Desuden kan sladreordninger være en alvorlig trussel mod virksomhedernes effektivitet, når alle er overvå-

gere, bliver alle potentielle usynlige håndlangere for ledelsen og ejerne. En måde at håndtere medarbejdernes skeptisk på er, ifølge Partner Quality & Risk Management i KPMG Per Gunslev, at kommunikere tydeligt om ordningen, samt at give medarbejderne mulighed for at indrapportere til en uvildig tredje part. ”I KPMG har medarbejderne to muligheder for at oplyse om observerede mistanker. Dels kan de henvende sig til mig eller de kan vælge et advokatfirma, som vi har hyret til at håndtere henven-delser,” siger Per Gunslev, der også kan nikke genken-dende til Eurofinance´s observationer. ”I KPMG indførte vi sidste år en intern ordning, og jeg kan bekræfte, at der blev stillet spørgsmål til procedu-rer i forbindelse med eventuelle indrapporteringer. 57 procent er ikke overraskende tal, for det afspejler me-get godt vore billede af den virkelighed vi har oplevet internt i KPMG, hvor mange har påpeget risikoen for fejl og læk i informationssystemet. Vi har derfor gjort me-get ud af at oplyse internt, at medarbejdere trygt kan indberette hændelser uden at det vil få konsekvenser for dem,” siger Per Gunslev. Det er ikke et krav fra Datatilsynet, at indrapporterin-ger eller den efterfølgende undersøgelse skal behandles af en ekstern part. Men det er bemærkelsesværdigt, at stort set ingen danske virksomheder har valgt netop den løsning. I en undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA fra marts 2012 fremgår det, at kun 31 ud af 67 ad-spurgte virksomheder benytter en ekstern operatør til

Whistleblower-ordning skaber falsk tryghed

Side 2CFO

Whistleblower-ordning skaber falsk tryghed......fortsat fra forrige side

Whistleblowing - Betaler det sig at gøre det rigtige? Enig UenigWhistleblowere risikere at ødelægge karrieren (enig/uenig) 57% 43% Corporate Finance Banker / Finansielle instituatiomerHar du oplevet økonomisk kriminalitet i virksomheden 37% 41% Mistænkte blev retsforfulgt Mistænkte blev afskediget, men sagen fortietHvad var konsekvenserne af opdagede forseelser* 62% 38%Kilde: Euro!nance 2012 / 437 økonomer adspurgt om whistleblowing *note: % af dem som har oplevet kriminalitet

Antal whistleblower-ordninger i DK Godkendte Under behandlingAntal whistleblower-ordninger i DK 90 60Kilde: Datatilsynet

Hvem står for at undersøge whistleblower sager? Ektern aktør underøger Virksomheden undersøger sig selv 1 66Kilde: IDA 2012 - i alt 67 adspurgte virksomheder

og kontrol i europæiske virksomheder samt ændringer i internationale regnskabsstandarder. I USA er en whistle-blower-ordning obligatorisk for børsnoterede selskaber. I UK anbefaler den gældende Corporate Governance Code etablering af en ordning, mens Komitéen for god selskabsle-delse i Danmark i 2011 indskrev whistleblow-ordninger som en eksplicit anbefaling med følgende ordlyd: ”Det anbefa-les, at det øverste ledelsesorgan beslutter, hvorvidt der skal etableres en whistleblower-ordning med henblik på at give mulighed for en hensigtsmæssig og fortrolig rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke herom.” Det er givet, at flere økonomisk kriminelle handlinger vil blive indberettet i takt med, at mange virksomheder indfø-rer formelle ordninger, som lever op til datatilsynets krav og sikrer medarbejdernes mulighed for agere trygt som whist-leblower. Men systemet i sig selv er også et symptom på en ny virksomhedskultur, som ledelserne skal være meget omhyggelige med ikke udvikler mistillid mellem ledelsen og medarbejderne. Eurofinance s undersøgelser viser nemlig også, at mange sager bliver fortiet af ledelsen. 37 procent af respondenterne erklærer at have oplevet alvorlige finan-sielle forseelser, af dem svarer 16 procent at hændelsen ikke blev opdaget, og hele 37 procent erklærer sig enig i udsag-net: ”De skyldige blev fyret, men hændelsen blev fortiet.” Komitéen for god selskabsledelses anbefalinger, eller Datatilsynets retningsliner, antyder intet om, hvordan whist-leblower ordninger skal indrettes og stiller ingen krav om at hverken data skal håndteres af en ekstern part eller at sagerne skal undersøges af en uafhængig aktør. Kravene til ordningen er bestemt i henhold til beskyttelse af person-data, idet en ordning kræver at virksomheden har mulighed for at indhente personfølsomme oplysninger. JKA

at modtage whistlebloweres indrapporteringer. Til gengæld har kun én virksomhed på forhånd givet operatøren mandat til også at undersøge sagen. Resten - dvs. 66 virksomhe-der ud af 67 – har valgt at varetager undersøgelsen internt. Konsekvenserne og sanktionerne af en kriminel handling vil derfor i sit udgangspunkt ikke være iværksat på baggrund af en vurdering fra en objektiv aktør. Det indikerer, at de fleste virksomheder gerne vil forbeholde sig retten til kontrol over information og foretrækker at håndtere sager uden nogen form for indblanding og opmærksomhed. Heller ikke i Danske Bank, som Økonomisk Ugebrev CFO har været i kontakt med, har man valgt en ekstern operatør. Banken oplyser, at virksomheden har været i tæt dialog med personaleorganisationen Danske Kreds om whistleblower-ordningen, som blev implementeret for tre år siden. Danske Bank kan hverken be- eller afkræfte om medarbejderne har tillid til systemet, idet banken ikke har fortaget nogen un-dersøgelse af forholdene. Som også Per Gunslev fra KPMG påpeger, mener IDA at en ekstern operatør er en god metode til at sikre trovær-dighed og tryghed omkring ordningerne og anerkender både signalværdien og sikkerheden i at forholde sig aktivt til medarbejdernes betænkeligheder. ”Vi anbefaler, at virk-somhederne har en ekstern operatør til at modtage whist-leblowernes henvendelser. Og skulle henvendelsen handle om topledelsen i en virksomhed, så lyder vores anbefaling, at der er særlige procedurer, der træder i kraft og sikrer inte-gritet i håndteringen. Det gør det mere trygt for alle parter,” siger Ellen Fænøe, der er formand for Ansattes Råd i IDA. Dermed henviser IDA til vigtigheden af, at medarbej-derne tydeligt skal vide i hvilke situationer, og under hvilke omstændigheder, det er muligt for virksomheden at under-søge sig selv. Noget som det umiddelbart kan være svært at får øje på, når langt de fleste virksomheder som udgangs-punkt ikke ønsker en uafhængig aktør til at varetage en eventuel undersøgelse. Baggrunden for whistleblower-ordninger skal spo-res tilbage til bl.a. Enron-skandalen, der udløste et øget bestyrelsesfokus på virksomhedens risikostyring og nye myndighedskrav til interne kontroller med bl.a. sarbannes-oxley-loven i USA, EU s 8. direktiv vedrørende øget revision