1

"[T]hat as you ought not to attempt to cure the eyes

without the head, or the head without the body, so

neither ought you attempt to cure the body without the

soul.“ — Platon (427 BC - 347 BC)

3

Anne H. Mose, 20.09.2017

4

Anne H. Mose, 20.09.2017

5

Anne H. Mose, 20.09.2017

6Anne H. Mose, 20.09.2017

7

Anne H. Mose, 20.09.2017

Psykosocial støtte

”Psykosocial støtte” indgår som en del af

rehabiliteringen på 94 procent af de

danske sygehuse (1).

1. Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Strukturelle forhold i 2015 samt opgørelse af patientgrundlag for - og kodeaktivitet i

relation til rehabiliteringsydelser opgjort fra Landspatientregisteret i 2014. Aarhus: Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings

Program;2016.

8

Anne H. Mose, 20.09.2017

Livet med en hjertesygdom

Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed: 2.496 tilfældigt udvalgte personer med hjerte-kar-sygdom

/ heraf godt 1.000 med iskæmisk hjertesygdom:

Næsten 50% mener ikke, at de på noget tidspunkt i deres sygdomsforløb er blevet spurgt, om de har oplevet følelsesmæssige problemer.

Over 25 % føler sig slet ikke informeret om de følelsesmæssige reaktioner på sygdommen, uden at de selv skulle opsøge informationen.

1. Christiansen NS, Zinckernagel L, Zwisler AD, Rod MH, Holmberg T. Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2015.

9

Anne H. Mose, 20.09.2017

Almindelige psykiske reaktioner

på sygdommenNår vi er udsat for fare eller store ændringer i livet, som

er en reel eller oplevet trussel: TRAUMATISK KRISE!

Humøret svinger.

Man er rundt på gulvet – ved siden af sig selv – ude af

balance.

Psykiske reaktioner kan komme forsinket…

- og de manifesteres sig ikke altid i et pænt og

forudsigeligt forløb af tidsbestemte faser…

10

Anne H. Mose, 20.09.2017

Depression og hjerte-kar-sygdom

Danske og udenlandske undersøgelser viser, at forekomsten af depressive symptomer blandt personer med iskæmisk hjertesygdom er mere end 3 gange så høj, som i den raske befolkning (1-6).

1. Christiansen NS, Zinckernagel L, Zwisler AD, Rod MH, Holmberg T. Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats. København: Statens Institut for Folkesundhed, SyddanskUniversitet, 2015.

2. Larsen KK, Christensen B, Søndergaard J, Vestergaard M. Depressive Symptoms and Risk of New Cardiovascular Events or Death inPatients with Myocardial Infarction: A Population-Based Longitudinal Study Examining Health Behaviors and Health Care Interventions. PLoS ONE 2013;8(9):e74393.

3. Thombs BD, Bass EB, Ford DE et al. Prevalence of depression in survivors of acute myocardial infarction. J Gen Intern Med 2006;21:30-8.

4. Sørensen C, Brandes A, Hendricks O, Thrane J, Friis-Hasche´ E, Haghfelt T, Bech P. Depression assessed over 1-year survival in patients with myocardial infarction. Acta Psychiatr Scand 2006: 113: 290–297.

5. McDowell RD, Ryan A, Bunting BP et al. Mood and anxiety disorders across the adult lifespan: a European perspective. Psychol Med 2014;44:707-22.

6. Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Anselmino M, Carney R, Denollet J, et al. Adjusted prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: an individual patient data meta-analysis. British Journal of Psychiatry. 2013;203:90-102.

11

Anne H. Mose, 20.09.2017

Sammenhængen mellem depression og kronisk sygdom

- går begge veje

Schnohr P, Marott JL, Kristensen TS, Gyntelberg F, Grønbæk M, Lange P, Jensen MT, Jensen GB, Prescott E. Ranking of psychosocial and traditional risk factors by importance for coronary heart disease: the Copenhagen City Heart Study. Eur Heart J. 2015 Jun 7;36(22):1385-93.

Pan A, Lucas M, Sun Q, van Dam RM, Franco OH, Manson JE, Willett WC, Ascherio A, Hu FB: Bidirectional Association Between Depression and Type 2 Diabetes Mellitus in Women: Arch Intern Med. 2010;170(21):1884-1891

Huffman JC, Celano CM, Januzzi JL. The relationship between depression, anxiety, and cardiovascular outcomes in patients with acute coronarysyndromes.Neuropsychiatric Disease and Treatment 2010;6:123-136.

12

Anne H. Mose, 20.09.2017

Depression og hjerte-kar-sygdom

Depression forringer muligheden for at gennemføre

og fastholde livsstilsændringer ved kronisk sygdom.

Selv med optimal behandling får deprimerede

personer med hjerte-kar-sygdom flere

komplikationer, og dør tidligere end personer med

hjerte-kar-sygdom, der ikke er deprimerede (1-5).

1. Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Thombs BD, van Melle JPv, de Jonge P. Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and

cardiovascular events: a meta-analysis of 25 years of research. General Hospital Psychiatry 2011 May-Jun;33(3):203-16.

2. Lichtman JH, Froelicher ES, Blumenthal JA, Carney RM, Doering LV, Frasure-Smith N, Freedland KE, Jaffe AS, Leifheit-Limson EC, Sheps DS, Vaccarino V,Wulsin L;

American Heart Association Statistics Committee of the Council on Epidemiology and Prevention and the Council on Cardiovascular and Stroke Nursing. Depression as a

risk factor for poor prognosis among patients with acute coronary syndrome: systematic review and recommendations: a scientific statement from the American Heart

Association. Circulation 2014 Mar 25;129(12):1350-69.

3. Carney RM, Freedland KE, Steinmeyer B, et al. Depression and Five Year Survival Following Acute Myocardial Infarction. Journal of affective disorders 2008;109(1-

2):133-138.

4. De Jonge P, Spijkerman TA, van den Brink RHS. Depression after myocardial infarction is a risk factor for declining health related quality of life and increased disability

and cardiac complaints at 12 months. Heart 2006;92(1):32-39.

5. Bauer LK, Caro MA, Beach SR, Mastromauro CA, Lenihan E, Januzzi JL, Huffman JC. Effects of Depression and Anxiety Improvement on Adherence to Medication and

Health Behaviors in Recently Hospitalized Cardiac Patients. Am J Cardiol 2012;109:1266 –1271.

13

Anne H. Mose, 20.09.2017

Hjerte-kar-sygdom og angst

Undersøgelser viser, at blandt personer med iskæmisk

hjertesygdom har mellem 20 – 50 % symptomer på angst (1-2)

“Livet med en hjertesygdom”: 22.1 % (3)

Betydningen af angst for prognosen er usikker, men nogle

undersøgelser peger i retning af forringet prognose for

personer med både hjerte-kar-sygdom og angst (4-5) – navnlig

ved samtidig tilstedeværelse af depression (6).

(1) Januzzi JL, Stern TA, Pasternak RC, DeSanctis RW. The Influence of Anxiety and Depression on Outcomes of Patients With Coronary Artery Disease. Arch Intern Med. 2000;160(13):1913-1921

(2) Huffman JC, Celano CM, Januzzi JL. The relationship between depression, anxiety, and cardiovascular outcomes in patients with acute coronary syndromes.Neuropsychiatric Disease and

Treatment 2010;6:123-136.

(3) De Jong MJ, Chung ML, Wu J-R, Riegel B, Rayens MK, Moser DK. Linkages Between Anxiety and Outcomes in Heart Failure. Heart & lung : the journal of critical care 2011;40(5):393-404.

(4) Watkins LL, Blumenthal JA, Babyak MA, et al. Prospective association between phobic anxiety and cardiac mortality in individuals with coronary heart disease.Psychosomatic medicine 2010;72(7):664-

671

(5) Lana L. Watkins, PhD; Gary G. Koch, PhD; Andrew Sherwood, PhD; James A. Blumenthal, PhD; Jonathan R.T. Davidson, MD; Christopher O’Connor, MD; Michael H. Sketch, Jr, MD. Association of

Anxiety and Depression With All-Cause Mortality in Individuals With Coronary Heart Disease. Journal of the American Heart Association. J Am Heart Assoc. 2013 Mar 19;2(2):e000068

14

Anne H. Mose, 20.09.2017

SundhedsstyrelsenNational klinisk retningslinje for hjerterehabilitering

Deltagerne skal

tilbydes en psykosocial indsats

undersøges for angst og depression

undervises i de psykiske reaktioner på

sygdommen

1. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. København: Sundhedsstyrelsen, 2015.

15

Anne H. Mose, 20.09.2017

En psykosocial indsats

Patienter kan tilbydes interventioner, som specifikt tager

sigte på at påvirke psykologisk eller psykosociale

områder.

Psykosocial omsorg bør indgå som en integreret del af

alle rehabiliteringens elementer.

Da der mangler dokumentation på området, bør den

psykosociale intervention foretages protokolleret og

systematisk…

1. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. København: Sundhedsstyrelsen, 2015

Anne H. Mose, 20.09.2017

16

17

Anne H. Mose, 20.09.2017

Anne H. Mose, 20.09.2017

18

Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) (1)

Spørgeskema udviklet til personer med somatisk

sygdom

HADS er veldokumenteret, internationalt anbefalet og

valideret på personer med hjerte-kar-sygdom (2)

HADS bliver brugt af de fleste sygehuse og kommuner i

Danmark, som screener for angst og depression.

Enkelt og overskueligt at udfylde og opgøre.

Alle sundhedsprofessionelle kan/må bruge HADS

Ikke et diagnostisk redskab.

1. Snaith RP. The Hospital Anxiety And Depression Scale. Health and Quality of Life Outcomes 2003;1:29..

2. Larsen KK, Christensen B, Søndergaard J, Vestergaard M. Depressive Symptoms and Risk of New Cardiovascular Events or Death in

Patients with Myocardial Infarction: A Population-Based Longitudinal Study Examining Health Behaviors and Health Care Interventions.

PLoS ONE 2013;8(9):e74393.

19

Anne H. Mose, 20.09.2017

HADS

Kan vi overlade hele ansvaret for screening

af angst og depression til de professionelle?

21

Behandling –

rehabilitering1 år 5 år 10 år 15 år….

Anne H. Mose, 20.09.2017

Undervisning i de psykiske reaktioner

på sygdommen i rehabiliteringen

At deltagerne kender til almindelige psykiske reaktioner

på sygdommen og hvordan de kan håndteres.

At deltagerne kan genkende og handle på symptomer på

angst og depression.

At deltagerne kender til behandling af angst og

depression og er i stand til målrettet at søge hjælp i tide.

At deltagerne mestrer basale redskaber til selvhjælp ved

angst og depression.

22

Anne H. Mose, 20.09.2017