BrugergruppeFire lærere samt to pædagoger som deltagere.

MetodeSom udgangspunktet for workshoppen valgte vi at benytte den workshoptype, vi selv var i gennem i Stedsteori og stedsdesign med Jannie Friis og Louise Fabian: Det tredje sted. Vi nedskalerede dog work-shoppen på nogle områder, da vi ikke fandt det nød-vendigt at gennemgå hele forløbet. Vi ville således bruge workshoppen på at finde ud af, hvordan de voksne oplever en lejrskole, samt hvilke tanker de kunne gøre sig om, hvordan disse oplevelser kan formidles videre.

Vi valgte at den vertikale del af det dimension grid, som vi ville benytte os af i vores udgave af work-shoppen, skulle bestå af forskellige udtryksformer, som kunne fordre tanker om, hvordan lejrskolen kan formidles. Vi besluttede os desuden for, at vi ville udfylde disse på forhånd, da det for det første kunne spore os i den retning, som vi havde brug for, og for det andet da de kunne spare os tid i workshoppens udførelse.

Vores metode til at klarlægge de seks udtryks-former var også med inspiration fra det tredje sted-workshoppens metoder. Vi brainstormede og nedskrev alle de forskellige former for udtryk (eller formidlingsformer), som vi kunne finde på, og derefter kategoriserede vi dem i disse seks hovedgrupper:

Sang, dans, musik, drama og leg (repræsenterer • kropslige, kreative udtryksformer)Tegne, male, skrive (mentale, kreative udtryks-• former)MMS/SMS (en kendt udtryksform som indehold-• er instant messaging-funktionen)Foto, video og lydoptagelse (kendte teknologiske • dokumenterende udtryksformer)IT og teknologi (som en bred kategori uden be-• grænsninger)Postkort (repræsenterer den metafor, som vi • arbejder ud fra)

Workshopforløbet1. Kort præsentation af projektet - dog uden at sige for meget, da vi helst vil have deres første tanker, uden at de er farvede af, at vi har forklaret, hvad vores projekt går ud på.

2. Kortlægning af værdier, funktioner og praksis-former på en lejrskole. Dette foregår som en post-it runde, hvor alle siger deres forslag højt og dernæst skriver dem ned på en post-it. Deltagerne finder på 40-50 ord og begreber, såsom venskaber, lejrbål, naturoplevelser, hjemve osv.

3. Kategorisering af alle deres idéer, hvor de mange post-its i opdeles i overordnede grupper, som delt-agerne finder på. Her kommer de frem til fire ka-

Workshop 2: Kun for voksne!

tegorier: fællesskab (social læring), læring/leg (fa-glig læring), nye personlige erfaringer, kropslighed

4. Herefter får deltagerne en lang og grundig præsentation af, hvad der nu skal ske. Vi ‘afslører’ her vores projekt, så de bedre kan få en fornemmelse af, hvad vi beder dem om. De fire hovedgrupper, som deltagerne er kommet frem til i fællesskab, ind-sættes nu i et dimension grid på den horisontale del. Vi har allerede indsat de seks udtryksformer på den vertikale del.

5. Nu skal deltagerne komme med forslag på, hvor-dan felterne mellem værdier og udtryksformer kan kombineres. Deltagene har i starten svært ved helt at forstå, hvad vi vil have dem til, men efterhånden kommer de godt i gang. Der foreslås f.eks. at lave spillekort eller computerspil med børnenes oplev-elser, samt mere pædagogiske greb såsom at spille oplevelserne som teater, eller lege lejrskole hjemme i skolegården.

6. Alle idéer går på omgang, og deltagerne kan stemme på dem, som de synes er bedst. Deltagerne kender ikke hinanden, og det vil vi tage hensyn til ved, at de ikke behøver at nedstemme hinandens forslag højlydt. Her bliver der talt interesseret om de forskellige forslag.

7. Efter selve workshop-delen benytter vi os af mu-ligheden for at få deres tanker om de mock-ups, som vi indtil videre har lavet. Det giver os nogle inputs, såsom at vi bør tænke i materialitet og udformning, og det får vi senere stor gavn af.

Refleksioner om workshoppenEfter workshoppen har vi gjort os nogle tanker om, hvordan den forløb, og hvordan vi kunne bruge den i vores proces. Vi blev hurtigt enige om, at vi ikke fik megen konkret viden ud af det, som vi kan bruge i forhold til vores projekt. Til gengæld mener vi, at det har lært os en masse i forhold til metoden, og det er bestemt ikke uden værdi.

Vi er blandt andet kommet frem til, at denne work-shop nok er bedst egnet for designere i en design-proces. Deltagerne havde ofte svært ved at agere inden for de rammer, som vi lagde ud, da det lå meget langt fra deres faglighed. Desuden kom vi ind imellem til at blande os lidt for meget, fordi vi kunne mærke, at de havde problemer. Det var dog en fordel, at René deltog i idé-tegne-runden, for det gjorde deltagerne mere afslappede.

Vi har yderligere talt om, at vi i vores rolle som de-signere er dem, der skal finde på innovationerne, og i den forbindelse var det forkert at inddrage brugere til at finde på noget for os. Vi ville gerne have noget at vide om, hvad lærere og pædagoger tænker om lejrskoler, men vi fik i praksis ikke helt formået at få det ud af dem indenfor workshoppens rammer. Det var således forkerte deltagere på et forkert tidspunkt og med en forkert metode.

Sammenfattende kan man sige, at denne workshop var knap så relevant for selve projektet, men den var derimod yderst læringsrig for os i forhold til me-toden og vores forståelse af den proces, vi befinder os i.