yce indstik 2014

Lions Youth Camp & Exchangeindstik til magasinet LION

Indtryk fra ind- og udland sommeren 2014Redigeret af YCED Søren Klingemann

Side 2 En enestående mulighedSide 3 Stemning fra lufthavnSide 4 VærtsfamilieinformationsmødeSide 5 Lions værtsfamilie 2014Side 6 Vi var værtsfamilie for fjerde gangSide 7 Visit fra IsraelSide 8 Jeg havde mit livs oplevelseSide 9 Ikke de store forventningerSide 10 Fun, FriendshipSide 11 Being Danish in a Danish campSide 12 A wonderful staySide 13 Experience from 2 weeksSide 14 Camp, feelings and what to doSide 15 Camp C theme, “Meet the Vikings”Side 16 Planlægningsmøder

2 - August 2014

Ungdomsudveksling 2014

Af Søren G. Klingemann, Lions Club KarlslundeYouth Camp & Exchange Director

En af de væsentligste formålsparagraffer i Lions Club er paragraf1: ”At skabe og opretholde en atmosfære af forståelse mellem verdens folk”. Hvordan gør man så lige det? Der er givet vis mange muligheder og mange meninger, men ser du dig lidt omkring i de aktiviteter Lions ar-bejder med, så tag den der er snublende nær, nemlig Lions Clubs Inter-national Youth Camp & Exchange. Det er en stor humanitær opgave at tænke på de unge i vores samfund og de unge på verdensplan. Hvad kan vi gøre for at skabe en forståelse mellem verdens folk? Kan vi medvirke til at skabe netværk mellem de unge fra mange forskellige nationer, kan meget være opnået. I år har Lions klubberne i et fortrinligt samarbejde med YCE landsgruppen medvirket til at skabe et netværk og en international forståelse for 276 unge mennesker, lige så mange værtsfamilier og en masse lejrassistenter og lejrledere. Når vi sender en udvekslingsstudent af sted fra Danmark møder de hver især omkring 20 – 50 andre unge fra for-skellige lande. Der går ikke lang tid før alle de unge taler på kryds og tværs af nationale og religiøse meninger, snart bliver de unge på lejrene en stor familie.

Ungdomslejrene i Danmark er en lionsaktivitetDe mange klubber der på landsplan støtter YCE arbejdet gør det muligt, at der kan laves 5 lejre i Danmark. Tak for jeres støtte, den er uvur-derlig. 5 lejre gør det muligt, at vi i Danmark kan modtage ca. 160 unge fra hele verden. Unge vi med et værtsfamilieophold og 2 uger på en lejr kan give et kæmpe internationalt netværk og medvirke til at præge for resten af deres liv. I år var det fra distrikt A LC Østerbro og LC Valby, der stod for en lejr på Københavns Idrætsefterskole KIES i Valby. Fra distrikt B LC Fjer-ritslev Vesterhavsfruerne, der stod for en lejr på Nørbæk Efterskole i Fårup. Fra distrikt C LC Vejen, LC Tusindfryd Vejen, LC Brørup og LC Rødding der stod for en lejr på Kongeaadalens Efterskole i Lintrup. Fra distrikt D LC Frederiksværk, der i år valgte at tage på udflugt med skon-nerten Fulton og sidste men ikke mindst stod de danske leoklubber for den femte lejr, der blev holdt på Efterskolen Aadalen i Hørning. Det er en kæmpe oplevelse for LEO medlemmerne og en stor succes for Lions. På landsplan fik de 5 fantastiske team lejrene til at fungere optimalt. Tak skal i have alle sammen.

VærtsfamilierneUden jer værtsfamilier, der gør et kæmpe arbejde uden anden løn end glæden ved at have et ungt menneske boende i en til to uger, ville vi ikke kunne give de unge den oplevelse det er at møde os danskere i dagligdagen, med alle vores fordomme, myter og meninger. Vi er meget taknemmelige for jeres meget store indsats. Tak skal i have.

I år sendte vi 118 unge ud fra Danmark og vi modtog 158, så vi skulle bruge mange flere værtsfamilier end dem lionsklubberne hjælper med at skaffe. Det er nemlig sådan, at sender en lionsklub en ung ud skal lionsklubben også stille med en værtsfamilie til at modtage en ung fra et andet land. Det lykkedes at skaffe de ekstra værtsfamilier. Du kan læse i magasinet om de oplevelser værtsfamilerne havde. Værtsfamilierne er almindelige danske familier, der tilbyder at have et ungt menneske boende i en til to uger. Værtsfamilien skal kunne kom-munikere på engelsk, idet det er det sprog vi kræver At alle de unge kan bruge. Det forlanges ikke at familierne skal fare land og rige rundt

for at vise seværdigheder, idet vi nemlig pointerer for de unge at Lions ungdomsudveksling er ikke en turistrejse. Men selvfølgelig vil man gerne vise lidt af det der omkring en. Under opholdet hos værtsfami-lien, skal vi give de unge en oplevelse af hvordan en dansk familie fungerer i dagligdagen. Under opholdet hos værtsfamilierne stifter der ofte nære venskaber. Det er ikke ualmindeligt at, at kontakten til de unge

opretholdes i mange år og medfører gensidige besøg. På den måde er Lions ungdomsudveksling også med til at give værtsfamilierne et større internationalt netværk.

De sociale netværkVi benytter nu på fjerde år det sociale netværk Facebook. Hvert år får hver lejrarrangør stillet en side til rådighed. Kig ind hvis du ikke allerede følger med. Siderne hedder Lions Denmark Camp X 2014 ( X står for bogstaverne A, B, C, D, E). Her skives om lejren og de mange oplevelser, det er også her du finder dagbogen for hver lejr.Lejrdeltagerne får også stillet et område til rådighed. Det er en lukket gruppe, som kun de inviterede deltagere kan følge med i. Her skrives at man skal huske en varm sweater, at man skal sende en kopi af flybillet-ten til distriktets ansvarlige, her udveksles telefonnumre og meget mere. Også værtsfamilierne får stillet et område til rådighed. Det er også en lukket gruppe, så kun de der er inviteret kan følge med på. Her skriver værtsfamilierne sammen, her udveksles ideer, her inviteres til en gril-laften, her søges om gode råd og meget mere.De sociale medier bliver flittigt benyttet og får en meget stor række-vidde. Der går ikke tre sekunder før en oplevelse på en lejr er ude på nettet. Den sidste uge på lejrene var rækkevidden mere end 10.000 personer. Så der er rigtigt mange der følger med i hvordan det går i Danmark. Hvad er det der gør Lions ungdomsudveksling så specielt? Det vil jeg lade værtsfamilierne og de unge fortælle her i dette magasin. Det er meget bedre at læse hvad de unge selv skriver, end at jeg skal prøve at tolke det de oplever. Sæt dig tilbage i sofaen og læs de mange indtryk fra sommerens værtsfamilier og lejre på de følgende sider. Vil du vide mere så kig ind på yce.lions.dk eller send gerne en mail til [email protected]

En enestående mulighed

August 2014 - 3


Af Ole Rubach, Lions Club Skovlunde, Youth amp & Exchange Co-Chairperson (YCECC)

Første og anden lørdag i juli måned er altid spændende dage for de, der arbejder med Lions ungdomsudveksling. Det er nemlig den dag vore udenlandske YES’er ankommer til Danmark.

Lørdag den 5. juli ankommer de YES’er, der kommer fra lande uden for Europa og vanen tro er den føste delegation, der ankommer, den store og flotte delegation fra Thailand. De skal, som de øvrige der ankommer, forenes med deres værtsfamilie for de, der skal bo på Sjælland, mens de øvrige skal følges til toget og sættes på det rigtige tog til Jylland/Fyn, hvor deres værtsfamilie så vil samle dem op på stationen.Senere på dagen ankommer så YES’er fra Brasilien, Taiwan, Mexico, Argentina, USA og øvrige oversøiske destinationer.

Lørdag den 12. juli er så den helt store ankomstdag, hvor alle de euro-pæiske YES’er ankommer. De første ankommer omkring kl. 07.30 og den sidst ankomst er omkring kl 23.00, så dagen er lang, men også meget spændende for såvel de Lions, der tager imod, som de værtsfamilier, der spændt venter på at netop deres Albert fra Italien, Samer fra Israel eller Sila fra Tyrkiet skal ankomme. Alle er forventningsfulde og mange lidt nervøse. Men heldigvis gik alt efter planen. De unge ankom uden væ-sentlige forsinkelser og næste alle fik deres bagage med. Enkelte ankom uden, men det blev, så vidt vi er orienteret, eftersendt uden problemer.

Når dagen er gået og vi gør status, synes alle det har været en god dag med mange positive indtryk. Fra velkomstkomiteen skal der lyde en stor tak til alle, der ville afsætte nogle timer en sommerlørdag i lufthavnen og på forhåbentlig glædeligt gensyn til næste år.

Ankomst til Københavns Lufthavn

4 - August 2014


Af Peter Vilholt Johannessen, Lions Club Ringsted, Youth Camp & Exchange Co-Chairperson (YCECC)

Vi i Lions er meget taknemmelige for at alle i skønne værtsfamilier så be-redvilligt tilbyder at være vært for en udenlandsk ung person. Uden jeres store hjælp kunne vi ikke gennemføre en af de væsentligste aktiviteter i Lions organisationen nemlig Lions Clubs International Youth Camp & Exchange, på godt dansk, Lions ungdomsudveksling. Hvert år modtager vi omkring 155 unge mennesker, og det betyder at vi skal have lige så mange værtsfamilier til rådighed og det får vi takket være jer. Vi håber på, at I vil få en stor og uforglemmelig oplevelse på det en eller to ugers ophold i tilbyder en ung fremmede person og ligeledes håber vi, at de unge får en oplevelse de ikke så let glemmer igen. Vi i Lions gør al dette arbejde gratis for de unge og vi kan ikke tilbyde jer en betaling for det ophold i stiller til rådighed. Vi ønsker derfor at i må få et par dejlige uger. Således var Sørens indledende ord til aftenens værtsfa-milie informationsmøde for alle værtsfamilierne til Camp A. Mødet blev afholdt den 11. juni i Herlufmaglehallen.Der var dejligt at se de store fremmøde på ca. 40 personer.Søren Klingemann, formand for ungdomsudveksling i Danmark stod for informationen og viste og kommenterede et dias program som omfat-tede en kort gennemgang af hvad Lions er og hvad Lions står for, krydret med informationer om det at være værtsfamilie.

Vi fik også en god information om den kommende ungdomslejr, så på et tidspunkt tog Lisa Groth-Hansen, som er lejrens leder over og fortalte om selve lejren, om lejrens program og hvad de unge YES kunne vente sig, samt en orientering om sig selv, så alle fik et godt indtryk af at alt var klar til de 14 dage lejren varede.

Et værtsfamiliepar gennem 16 år, Anita Kjeldsen og Kenneth Skovsen kom med et godt indlæg, hvor de levende fortalte om det at være værts-familie. Vi fik en masse gode råd og en lang række anbefalinger.Efter dette indlæg blev der stillet mange gode spørgsmål, som blev be-svaret til alles tilfredshed. Der var i det hele taget en fantastisk positiv stemning på mødet og vi glædede os alle til de unge fra hele verden skulle komme og besøge os.Undervejs fik alle som ønskede det kaffe, kage og evt. sodavand.Der var lagt forskellige foldere frem, som alle kunne tage med, - LI-ONS indstik 2013 - som fortæller historier om udveksling både af de unge selv, værtsfamilier og af andre medvirkende, - Folderen om at være værtsfamilie, - Listen over alle 2014 værtsfamilier og - Camp A 2014 fulde program.Tak for en god aften.

Informationsmøde for værtsfamilierne

August 2014 - 5


Af Natasja Bang Jensen, værtsfamilie Camp D

Søndag den 13. juli landede en frisk ung fyr i Kastrup lufthavn. Hele den pukkelryggede familie var taget mod hovedstaden for at byde den unge franskmand velkommen til Danmark. Norbert skulle bo hos os i 6 dage, og derefter mødes med sin Lions Camp.

Den sidste måned inden Norberts ankomst havde vi udvekslet nogle mails, hvori både Norbert og vi havde introduceret os selv via tekst og billeder. Vi havde således et vist indtryk af Norbert, hans dagligdag og interesser, inden han skulle ankomme.

Ugen op til Norberts ankomst havde min familie og jeg snakket om det, at skulle have en fremmed engelsk talende dreng boende, og vi havde planlagt nogle ture i løbet af ugen. Nervøsiteten kunne godt mærkes da vi stod i luftehaven og ventede på den fremmede. Det ville blive specielt at skulle tale engelsk indbyrdes i familien, men af erfaring fra mit eget ophold vidste jeg at det ville være en nødvendighed for at han skulle føle sig velkommen.

Efter lidt forvirring i lufthavnen fandt vi den kære Norbert og kunne sætte kurs mod Holbæk igen. Nervøsiteten faldt hurtigt efter vi fik snak-ket lidt med franskmanden. Han var meget imødekom-men selvom han var godt træt efter flyveturen. Den første aften stod mest på afslapning, og en hurtigt cykeltur hvor vi fik vist ham lidt rundt i området og ellers bare snak om forventninger og prøve at lære ham lidt bedre at kende.

Allerede de næste par dage føltes det helt naturligt at have ham med som en del af familien. Nor-bert på 17 er jævnaldrende med min bror Benja-min, og de to kom hurtigt godt ud af det med hin-anden. Om tirsdagen havde vi arrangeret en Københavner tur, hvor vi skulle på kanalrundfart og dernæst i Tivoli. Selvom tidsplanen skred en del, grundet Norberts uventede shoppegen, var det en enorm hyggelig dag, med masser af grin og sjove franske lege Norbert fik introduceret til os.Onsdag aften havde min mor planlagt en aftentur med skibet Hjalm, så Norbert kunne få en lille smagsprøve på livet på et skib. Alt i alt var det en positiv oplevelse at have en udvekslingsstudent boen-de og opleve kulturforskel-lene mellem en ung jævnaldrende fra et frem-med land. En oplevelse jeg ikke ville være bleg for at tage en anden gang.

Lions Værtsfamilie 2014

Familien og Nobert ombord på sejlskibet Hjalm

Aftenhygge på stranden ved Røsnæs med Benjamin og Nobert

6 - August 2014


Af Merete Brautsch Sand, Lions Club Gladsaxe

Vi har nu for fjerde gang budt et ungt menneske velkommen til Danmark og til vores hjem gennem YCE.Første gang var i 1990. Muren var faldet, og naturligvis skulle de unge russere have lov til at se det forjættede Vesten. Vi havde to boende, så de kunne prøve at kapere alle indtrykkene sammen. Det åbnede en ny verden for begge parter.Anden gang var en dreng fra New Zealand. Man kan ikke vinde hver gang, men det gik.Tredje gang var til gengæld som at vinde i lotteriet. Sidste år fik vi skønne Marta fra Italien. Et livstykke, der både kunne modtage og give.Eva Nørringgaard, der også er medlem i Gladsaxe, havde på samme tid den ligeså skønne Marie fra Frankrig boende. Da vi bor tæt på hinanden, havde vi aftalt at tage os af dem i fællesskab. Det viste sig at være en fan-tastisk god ide. Ikke alene blev de to piger gode veninder, de fandt også ud af, af de ikke bor så langt væk fra hinanden.Vi fordelte det på den måde, at Eva Nørringgaard lavede noget alene med begge, vi lavede noget alene med begge, og Eva og jeg lavede noget sammen med pigerne. De var også lidt ude på egen hånd. På den måde går en uge hurtigt – alt for hurtigt. I dag har vi stadig kontakt via Face-book.

Denne gang var vi spændt på, og lidt nervøse for, om vores Mariana kunne komme til landet, da hun skulle komme fra Donetsk i Ukraine. I ugerne og dagene op til fulgte vi indgående med i nyhederne omkring situationen i det østlige Ukraine, og håbet blev mindre for hver dag.Stor var glæden derfor, da vi fik endelig besked om hendes ankomst.

Vi håber, at opholdet her i Danmark har givet hende den pause, hun har brug for. Det viser sig, at hun og hendes familie ikke længere bor i Donetsk. De har forladt hus, hjem, arbejde og universitet for at flytte til Kiev, hvor der er mere sikkert. Opgaven her er at skabe en ny tilværelse og finde nyt arbejde m.v.Igen er ugen gået alt for hurtigt. Hun ankom søndag, hvor hun sov hele dagen. Hun var træt efter rejsen, de nye indtryk og en nat i lufthavnen i Wien. Da hun skulle afleveres i Hundested Havn lørdagen efter, var der derfor ikke så mange dage at gøre godt med. Hun fik dog oplevet en del. Hun har set Gladsaxe, Lyngby og omegn, og vi var på Frilandsmuseet i Brede. Hun prøvede endda at være med mig på arbejde (en bisættelse). Om onsdagen tog hun til Odense, hvor vores datter, der er jævnald-rende med hende, bor. De var i Den Fynske Landsby og i vores datters lejlighed, hvor de så film. Om torsdagen tog de til København, hvor de om aftenen mødte os i Tivoli. Jeg kan forstå, at hun åbnede sig meget for vores datter, noget hun sikkert har haft brug for. En af vores venner har en kæreste fra Liuv i Ukraine. Hun er kun et par år ældre end Mariana, Da hun var i Danmark om fredagen, arrangerede vi et møde mellem de to piger. Jeg har indtryk af, at de talte godt med hinanden.Vi håber, at opholdet her og mødet med de andre unge om bord på Fulton har givet hende fornyede kræfter og mod på tilværelsen.Det giver meget at tage imod de unge mennesker. Vi lærer både noget om dem og deres tilværelse og om os selv og vores eget liv. Verden bliver mere vedkommende.Vi har personligt set to unge russere, der med store øjne opdager en verden udenfor USSR, en forkælet dreng, to livsglade og givende piger samt en mimose, der har oplevet mere, end hvad godt er. Ligesom vi har lært af dem, håber vi, at de har lært af os.

Vi var værtsfamilie for fjerde gang

August 2014 - 7


Af Tine Fink Bagger (26), værtsfamilie til Camp D

Min kæreste, Sune (29), har en ven der er medlem af Lions Club i Glad-saxe. Vi hørte igennem ham at de manglede en værtsfamilie til en ung person fra Europa, der skulle være en uge i Danmark. Sune og jeg bor selv på Nørrebro, men min mor, Birte (61) bor i Gladsaxe, og vi tre blev hurtigt enige om, at det da kunne være sjovt at prøve at være værtsfa-milie. Tæt på min mors hus, også i Gladsaxe, bor min søster, Pia (31), og hendes mand NC (28) samt deres datter Nanna (2). De var også alle med på idéen, så vi meldte os som værtsfamilie. Vi fik tildelt en 19-årig israelsk pige, ved navn Mor. Vi skrev nogle breve frem og tilbage med hende, hvor hun fortalte lidt om sig selv, og vi for-talte om os og om hvor hun skulle bo mv. Vi blev hurtigt enige om, at vi måtte finde på et kælenavn til hende, for at mindske forvirringen, så hun valgte navnet Mo. Hun tilføjede os også hurtigt på Facebook, hvor især Sune og jeg skrev en hel del med hende. Vi følte derfor, at vi allerede kendte hende en del, inden hun overhoved var kommet til Danmark. På grund af de mange uroligheder i hendes hjemland, blev der dog den sidste uge op til hendes ankomst, tvivl om hvorvidt hun overhovedet kunne komme til at forlade Israel eller ej. Det var underligt og skræm-mende at høre om problemerne ”indefra”. Hun var rigtig god til hele tiden at opdatere os omkring situationen og omkring hvad lufthavnen kunne fortælle hende – men det var skræmmende at få beskeder fra et ungt menneske man er i gang med at lære at kende, om at hun i dag har set en bombe springe på himlen over hende. Det er så langt fra vores trygge hverdag i Danmark, og vi håbede bare på, at der ikke ville ske noget med hende og at hun kunne få lov til at tage afsted. Heldigvis blev hendes fly ikke aflyst. Hun kom afsted som planlagt, og min mor, Sune og jeg modtog hende spændte i lufthavnen. Det første hun blev præsenteret for da vi kom hjem til min mors hus i Gladsaxe var en leverpostejsmad. Hun blev hurtigt helt vild med dansk mad, og spise senere både sild, flæskesvær, mugost, lagkage, havregryn og meget andet. En af dagene tog Sune og jeg hende endda med hen til Sunes mormor i Trørød, så hun kunne opleve et rigtigt gammeldags dansk frokostbord. Hun var meget vild med det hele, især rugbrød. Det eneste danske mad hun ikke kunne lide var lakrids. Efter vi havde fyldt Mo med så meget dansk mad, ville hun selvfølgelig også gerne servere noget traditionelt israelsk mad for os. Det var ikke let at finde alle de ingredienser hun skulle bruge, da mange af tingene ikke fandtes i almindelige danske supermarkeder. Men efter en tur i en bazar på Nørrebro, fandt hun det meste og fik lavet en lækker israelsk middag til os – på trods af at hun, efter eget udsagn, aldrig havde prøvet at lave mad før.Allerede da vi skrev breve sammen, inden Mo kom til Danmark, fandt vi ud af at hun havde meget tilfælles med især Sune og jeg. Vi er begge kunstnere og det samme var hun. Vi var generelt enormt heldige med vores match. Vi passede sammen i humor, energi og interesser, og svin-gede alle naturligt med hende fra første møde. Både Mo, min familie og jeg har lært virkelig meget om en kultur der er enormt anderledes end vores egen, i løbet af denne ene uge. Mo har for-talt en masse om hendes hjemland, historie, skikke, traditioner mv, samt om hendes hverdag hvor hun arbejder med at redde havskildpadder. Vi havde jo egentlig fået at vide, at vi skulle vise hende en almindelig dansk hverdag. Jeg kom dog nok til at planlægge lidt flere ting end de fleste danskere lige når i deres hverdag til dagligt. Både Sune og jeg havde fri hele ugen, og vi viste hendes nye steder og seværdigheder i nærheden af Gladsaxe eller København næsten hver dag, som f.eks. natur, Bakken, Ti-voli, Zoo, Christiania, Strøget, Den Lille Havfrue, mv. Men Mo fik da op-levet nogle danske hverdagssituationer, som f.eks. at køre med offentlig transport i myldretiden, at hente Nanna fra vuggestuen og at købe ind. Hun var også heldig at opleve en dansk fødselsdag med lagkage, sang og alt hvad der hører til. Det var generelt en enormt spændende, hyggelig og lærerig uge for os alle. Vi har taget et fremmed menneske ind i vores

familie, og lært hende at kende på virkelig kort tid. Lille Nanna spørger stadig om hvor Mo er henne, og jeg er da også sikker på at vi vil holde kontakten med hende, og muligvis møde hende igen en anden gang. Hurtig oversigt over hvad vi brugte ugen på: LØRDAG: ankomst + gåtur ved Bagsværd Sø + grill i haven hos Birte SØNDAG: Strandvejen + dansk frokostbord i Trørød + Dyrehavsbak-ken + se (mange!) vilde rådyr i skoven MANDAG: hente Nanna fra vuggestue + Zoologisk Have TIRSDAG: købe ind og gå på legepladsen med Pia, NC og Nanna + Nan-nas 2 års fødselsdag ONSDAG: morgentrafik i tog og metro + med Birte på arbejde + Chri-stiania + Danmarks Designskole + havnefærgen + Amalienborg + Den Lille Havfrue + Nørrebro + overnatte hos Sune og Tine på Nørrebro TORSDAG: brunch på café + købe israelsk mad i Nørrebro bazar + Strøget + se nogle af Sunes skulpturer + Rosenborg og Kongens Have + lave israelsk aftensmad hjemme hos Birte FREDAG: Statens Museum for Kunst + Rådhuspladsen + Tivoli LØRDAG: farvel i Hundested + afgang med Fulton

Visit fra Israel

Rugbrød og leverpostej

Familietur i Dyrehaven

Israelsk middag

8 - August 2014


Af Stine Lysemose, 17 år udsendt af LC Fredensborg til Tyrkiet

Jeg var en af de få heldige, der i år fik den fantastiske mulighed for at rejse ud i verden på egen hånd som Youth Exchange Student med Lions Club Fredensborg. Mit navn er Stine Lysemose, og jeg er 17 år og bor i Nivå.

Jeg startede min rejse hos en tyrkisk værtsfamilie – familien Sensöz – i storbyen Izmir, der ligger 400 km sydvest for Istanbul. Det var en su-per sød familie, der tog sig af mig, som var jeg deres egen datter. Kul-turchokket kom dog ikke bragende, som jeg måske lidt havde forestillet mig, for på rigtig mange måder mindede familiens hverdag og leveforhold om dem jeg kender fra Danmark. Det var stort set kun maden med de store mængder olier og hvidt brød, der krævede lidt tilvænning. Jeg synes, at det var super spændende at prøve at leve i en fremmed familie, at falde ind i deres rutiner og følge deres normer, se deres by, møde deres venner og få et indblik i deres liv. Jeg fandt det også meget nemt at konversere på engelsk hele tiden - men forældrene i familien snakkede kun sparsomt engelsk, hvilket var noget af en udfordring. Men med kropssprog og de få tyrkiske ord, som jeg nåede at lære, gik det faktisk meget godt. Det var også mest datteren i familien, som jeg brugte tiden sammen med.

Efter 10 dage hos min værtsfamilie, kørte de mig til Izmir lufthavn, hvor jeg igen på egen hånd tog et fly til Istanbul, hvor min camp blev afholdt. Her mødte jeg ’en helt ny familie’ som bestod af 50 unge fra hele verden - samt de unge frivillige lejrassistenter på campen.

Dagene i Istanbul løb af sted med kulturelle oplevelser, lange dage på stranden og sejlture i varmen – og det samme gjorde aftnerne, der bød på fester, lange snakke og et enkelt Talent Show, der ofte var skyld i få timers søvn. Men humøret var så højt, at det ikke gjorde noget.Det er svært at forklare med ord, når mine venner spørger, hvordan campen var, og hvorfor jeg savner folk, jeg kun har kendt i 11 dage så voldsomt. Men min nye italienske ven forklarede det ret godt: ”[…] The camp is like a magic dream, short but intensely beautiful and un-

fortunately you feel it, especially when it’s over. And it’s sad, because you know that you’ll never ever be with the same people, under the same conditions, place and so on again…But we should think positively and keep as great memories, all the good things that happened”

Den sidste dag var simpelthen forfærdelig! Jeg har aldrig set så mange mennesker græde og være så knuste på én gang. Det gjorde ondt helt ind i hjertet at sige farvel til alle disse helt igennem vidunderlige men-nesker – både campere, assistenter og ledelse.

Jeg har fået venner og kontakter fra hele verden, sommerminder og oplevelser for livet, som jeg ikke vil bytte for noget andet. Denne tur har givet mig SÅ meget og jeg er evigt taknemmelig for, at have fået denne mulighed.

Jeg vil opfordre andre unge til at kaste sig en tur ud i verden uden mor og far – og jeg skal også selv af sted igen. Ude i verden venter alle mine nye venner på et besøg, og jeg håber selv at vende tilbage til Tyrkiet som International Staff Member i 2016.

Teşekkürler Lions!

Jeg havde mit livs oplevelse i Tyrkiet!

August 2014 - 9


Af Freja Torp Hammer, udsendt af Lions Club Hørning til Brasilien

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til turen med Lions til Brasilien. Det er måske også derfor, at jeg blev så positivt overrasket over, hvor meget denne tur er kommet til at betyde for mig. Allerede de første dage i Brasilien oplevede jeg den store forskel på lille Danmark og store Brasilien. I Brasilien gjorde man meget ud af at være sammen med ens nærmeste og venner og bekendte, man holdte en masse barbecue hvor masser af mennesker var inviteret. Når man mødtes skulle man kysse på kinden hvor man i Danmark ikke har så meget nærkontakt med fremmede. Dette havde jeg svært ved at vende mig til. En anden ting som var let at se i Brasilien var at der var stor forskel på rig og fattig. Dette var virkelig trist at opleve, men det var desværre normalen der. Jeg boede i Rio Grande do Sul som er i den sydlige del af Brasilien. Det var derfor koldt her og især fordi at det var vinter i Brasilien. De koldeste dage var nede på 10 grader og de varmeste dage var oppe på 27 grader. Men jeg trak for-nøjeligt i mine shorts selvom det var vinter og de kiggede underligt på mig og sagde at jeg skulle tage noget mere tøj på. Jeg svarede bare, at i Danmark er 27 grader varmt om sommeren. Det grinede de meget af. I Brasilien eller Rio Grande do Sul gik de me-get op i Lions og Leo og jeg tror også det er derfor jeg har fået et så godt bånd med de mennesker jeg har mødt. Alle var åbne for nye lande og måder at leve på. Vi sam-menlignede ofte vores eget land med Brasi-lien og der var en dreng fra Brasilien, Arthur, som sagde at han ville ønske han var vokset op i Danmark på grund af alle var så venlige og glade og specielt også da Signe (den an-den dansker i Campen) og jeg fortalte ham om Danmark. I Santa Maria hvor jeg boede, var vi så heldige at vi var 15 Lions exchange i Santa Maria og at familierne kendte hinanden. Derfor lavede vi mange ting sammen og man fik et kæmpe netværk bare på de to uger man var der. Derfor fik man også et tættere bånd til de andre unge mennesker fra hele verden inden man kom på Campen. På Campen var vi i alt 16 forskellige lande og 30 unge mennesker + Camp lederne. Vi la-vede nye aktiviteter hver dag, så jeg har svært ved at huske dem alle. Men vi var til en cere-moni hvor Leo præsidenten skulle skiftes ud, Lions konference, Lions hjælp til ældre og foræl-dreløse børn og en masse traditionelle middage, hvor vi fx skulle lære at danse samba(det så ikke kønt ud men der blev grint en masse). Lions var vigtig der og derfor var vi meget berømte og vigtige. Vi var i aviser i Santa Maria og i Campen, vi var i Radio og i et magasin som først udkom-mer om 2 måneder. Derudover mødte vi også borgmesteren for begge byer vi var i og andre vigtige mennesker. Ud over de mere traditionelle Lions aktiviteter lavede vi også en masse andre aktiviteter som paintball, hiking, besøgte Uruguay, besøgte en farm, lærte Capoeira (en brasiliansk kampdans) og lærte at lave Shimahoe (en te drik som alle i Rio Grande do Sul drikker, det er et tegn på fællesskab) og andet brasiliansk mad.

Vi lavede så meget, at det ville tage 20 si-der at skulle skrive det ned og min familie i Danmark har fundet ud af det allerede, da jeg ikke kan holde op med at snakke om tu-ren. De virker dog stadigvæk interesseret i hvad jeg har at sige, men tror måske snart de bliver trætte af mig. Men så er det godt at Signe som også var i Brasilien bor tæt på mig og vi kan dele alle vores oplevelser sam-men, da ikke alle forstår hvor meget denne tur har betydet for mig og hvor meget jeg savner, at være i Brasilien. Min familie kunne ikke særlig godt engelsk. Min søster var den der skulle oversætte alt i familien da hun kunne lidt engelsk. Ellers kørte vi over Google Translate, fagter, lyde og jeg lærte en del portugisisk på denne måde. Det der nok overraskede mig mest var at jeg kom til at holde så meget af fa-milien så hurtigt. Jeg tilbragte kun to uger med dem, men på de to uger nåede vi at knytte et særligt bånd på trods af de mang-lende sprogmuligheder. De kom virkelig til at betyde meget for mig og omvendt. Det var noget af det hårdeste jeg har oplevet at skulle sige farvel til dem, da jeg skulle hen på Lions Campen. Jeg grad det meste af dagen og det var med mange tåre i øjnene vi sagde farvel til hinanden. De sagde til mig at jeg altid var velkommen i deres hjem, da jeg var en del af deres familie nu. Så denne familie har virkelig givet mig meget og de to uger føltes som en evighed, men alligevel gik de forfærdeligt hurtigt. Det er nok det sværeste ved denne tur at man møder en masse vidunderlige men-nesker som man desværre skal sige farvel til. Man får så mange nye venner, men også en helt nyt netværk eller nærmere familie som befinder sig over hele verden. Både i den tid man bor ved familien men også på selve campen med de andre unge menne-sker. Det var så hårdt at skulle skilles fra disse skønne mennesker og der blev grædt så meget da alle havde fået skabt et bånd til hinanden men som min nye søster Fia fra Mexico sagde: Vi siger ikke farvel, vi siger vi ses igen snart. Og disse ord passer så godt på hvad der skal ske i fremtiden. Det var ikke slutningen som skete da vi alle tog af-sked i Brasilien, nej det var et, vi ses igen og en ny start, da vi nu alle sammen har så mange steder i verden vi skal besøge for at se hvordan vores nye venner lever og for-skellen på Danmark og resten af verden.

Tre uger lyder ikke af meget, men hold da op der kan nå at ske meget på bare tre uger. Eller i det hele taget er en uge nok til at skabe et bånd mellem folk og jeg savner alle de folk jeg har mødt i Brasilien. Men så er det godt, at man kan kommunikerer på net-tet og at verden ikke er større end den er, så vi alle kan ses igen, så nu skal jeg bare tjene penge så jeg kan besøge dem alle sammen. Mange tak til alle dem der har haft indflydelse på at jeg kunne opleve denne rejse som har givet mig så meget nyt til min livserfaring og ny opfattelse af verden med en masse venner rundt omkring i hele verden. Jeg vil varmt anbefale Brasilien, da de er nogle vidunderlige mennesker som forstå hvad Lions går ud på.

Ikke de store forventninger, men…

10 - August 2014


Af Morten Hansen, LEO Club Århus.

Det er i år fjerde år i træk, at LEO Danmark står for at planlægge Camp E, som igen i år blev afholdt på Efterskolen Ådalen i Hørning syd for Århus. Jeg hedder Morten Hansen, kommer fra LEO Club Århus og er i år campleder. Sidste år var mit første år som hjælper på campen, hvor jeg havde opgaven som assisterende campleder. Her fik jeg mange erfaringer, som jeg har kunne bruge i år som campleder. Den 17. juli mødtes jeg med mine hjælpere for at gøre campen klar til to uger med 29 fantastiske YES’er fra hele verden. Efter to dage med klargøring kom den store dag, hvor alle YES’erne ankom. Til at åbne årets camp kom Ole Engedal som er 1VDG i B.For at få lejrdeltagerne rystet godt sammen havde vi på anden dagen af campen en teambuildingdag. Dette har vi gjort med dem hvert år, fordi YES’erne synes, at det er sjovt, og det ryster dem godt sammen. Den 22. juli var den første af to dage, hvor vi tog YES’erne med tilbage i dansk historie. Den første dag var vi ude at se Kalø slotsruin, hvor vi blev vist rundt af Henrik. Efter rundvisningen så vi på gamle biler og motorcykler, indtil der var aftensmad, som vi fik af LIONS klub Kalø. Den 23. juli tog vi Hjejlen fra Silkeborg og tog YES’erne med på Him-melbjerget. På engelsk oversættes Himmelbjerget jo til ”Sky Mountain”, så mange af YES’erne grinede, da de så Himmelbjerget, fordi de er vant til ”rigtige” bjerge i deres forskellige lande.Den 24. juli fejrede vi, at der kun var 5 måneder til juleaften med en juledag, hvor vi viste dem, hvad vi laver op til jul, og ikke mindst hvad vi laver juleaften. Om aftenen startede vi med at få besøg af julemanden (som til hverdag er med i LIONS klub Horsens Bygholm), som selvføl-gelig havde gaver med til de artige YES’er. Derefter kom den danske julemad bestående af flæskesteg, and, kartofler, sovs og chips, men inden risalamanden skulle vi lige havde en omgang pakkeleg, og igen i år blev jeg overrasket over, hvor voldsomme YES’erne bliver, når de spiller – de lever sig virkelig ind i legen og løber rundt! Til sidst dansede vi rundt om juletræet, og YES’erne fik en gave fra os, som bestod af et fællesbillede med både YES’er og staff.Lørdag den 26. juli havde vi inviteret værtsfamilien på kaffe og kage med lidt underholdning. Noget af underholdningen YES’erne lavede var at fremføre sangen ”Someone like you” af Adele - hvilket fik mange til at knibe en tåre her iblandt også mig selv. Hele staff-holdet afsluttede un-derholdningen med at vise dem vores LEO-dans her i Europa. Om søndagen kom dagen, hvor vi endnu engang skulle tilbage i tiden – helt tilbage til Vikingetiden! Dette foregik på vikingetræffet ved Moes-gård Museum syd for Aarhus. Her fik vi en rundvisning på pladsen af en viking, og derefter så vi en vikingekamp, hvor to hold kæmpede mod hinanden. Da vi kom tilbage til campen, fik jeg lidt tid til at slappe af og gå på Facebook, hvor jeg blev så glad, da jeg så, at en af YES’erne havde skrevet, at det var en af de bedste dage i hans liv.

Mandag den 28. havde vi sportsdag, hvor vi lavede alternativ sport. Det var rigtig sjovt for YES’erne og især, da vi til sidst overraskede dem med vandballoner, som endte i en stor vandkamp. Den 29. havde vi international maddag, hvor YES’erne skulle lave en ret fra deres hjemland. Når de ikke lavede mad, holdt Line fra LEO Sønder-borg et kunstkursus. Onsdag den 30. var vi en tur i Vorup Enge, hvor sidste års campleder Hanna viste os rundt. Hun arbejder nemlig i Randers Regnskov og ved en masse om dyrene på de omkringliggende marker. Det var en rigtig spændende dag for YES’erne, fordi de fik lov til at høre noget om dansk natur og landbrug. De fleste af YES’erne var også til sidst med på turen inde i Regnskoven for at røre en slange.Torsdag den 31. var super nice surprise-dag, hvor vi tog til Århus for at indspille en cd. Det var selvfølgelig en hemmelighed for YES’erne, der i stedet fik at vide, de skulle ind og få lavet en tarmskylning. De var ikke helt glade ved tanken, så da de fik at vide, de skulle indspille musik, blev de meget lettede og glade. YES’erne skulle indspille tre sange: Pharell Williams – Happy, Adele – Someone like you som vi selvfølgelig valgte, efter vi hørte YES’erne synge den for deres værtsfamilie og til sidst Aqua – Barbiegirl.Til sidst vil jeg gerne sende en tak til de LEO’s, som har hjulpet med campen. De kommer fra LEO Lolland-Falster, LEO Sønderborg, LEO Odense, LEO Aalborg, LEO Viborg, LEO Favrskov og LEO Aarhus. Der-udover har der også været hjælpere, som ikke er LEO’s: Sofie og Steven fra Danmark og Tamar fra Israel, som var YES sidste år ved os. Jeg håber på at kunne kalde dem for LEO’s snart. Og sidst men ikke mindst vil jeg gerne takke LIONS Club Kaløvig for god mad og rundvisning, LIONS Club Horsens Bygholm for ”lån” af ju-lemand, LIONS Club Hørning for flagstænger, Ole Engedal som tog fra Berlin for at komme og åbne Camp E, Ivan Oht for at finde YES’er til campen og LIONS District B og C for pengene til campen.

Fun, friendship and Memories for life

For at få YES'erne rystet sammen lavede vi den første dag walk and talk

Pingvinfodbold på sportsdag

YES'erne og staff synger “Nu er det jul igen”

August 2014 - 11


By Jasmin Bonne Guldberg, 18 years from Denmark on Camp A

I chose to go to a camp in Denmark even though I live in Denmark. I chose this, because next year, I am going to be a camp assistant at another camp here in Denmark. I did not know what to expect from this stay; firstly because I have never been on a camp like this before, and secondly because how would people look at a Danish girl staying in a camp in her own country, and coming here without staying in a host family first?The first day here was the most awkward day of my life. Everybody was nervous, and we were just staying with those we came with, but slowly we began to stand in circles and talk to each other. It was uncomfor-table and scary to stand there, knowing that I was supposed to spend two weeks with these people. After a couple of days, people had sort of found their groups and were staying in these groups. But at the end of the first week, everybody just talked to everybody, and we were like classmates or old friends, who talked about everything with everybody. The friendship has, for me, been the best thing in this camp. Now, after 2 weeks, I feel like I have known these people for my whole life, and they are now all my new family. The activities at camp were also really good. I was surprised when I saw the program, because there were only one or two things that I had seen or visited before. It was a positive surprise that I could go and see attractions in my own country that I had not seen before. The funniest thing while out seeing these things was that everybody kept asking me questions about the things we saw, even though I told them that I had never been to these places before. I could never answer them, and they just looked at me like I was crazy or sick or something, and these small moments are the ones I will always remember.

The social life at this camp is so amazing. I have never been the really social type that wanted to be together with people all the time, so it was a big thing for me to be with people all the time. But I loved it, and I will never regret the decision to come here, even though it is in my own country, because I still got the feeling that I was part of a group of young people together. I got a new family, a family of 31 other young people from all around the globe and I spend two beautiful weeks in Camp A.

Being Danish in a Danish camp

12 - August 2014


By Ewa Bakowska, 20 Years old from Poland,Lina Pöntinen, 18 years old from Finland,Katharina Eibler, 17 years old from Austria,on Camp A

My first few days in Denmark…The host family stay always gives a YCE student the first impression of the country, culture, customs and everyday life. I was very excited when I received the first email from my Danish family this year! After exchanging correspondence we got to know each other, our interests and hobbies and that made me anticipate that the host family stay will be an unforgettable experience. Therefore, I spent the first week of exchange with my host family in Naestved. Although I was a bit anxious at the beginning, not knowing if I find anyone waiting for me at the airport, which I did etc. In the end it turned out to be an amazing week. After the first days in Denmark full of discoveries of new faces, places, routines and the environment I think I actually found out how everyday life in Denmark goes, and apart from that, participated in some local events and visited important landmarks. Few things appeared to me to be a bit weird: like annual elephants’ sea bath in Karrebaeksminde when the circus arrives or eating cold oats for breakfast while in Poland we prepare them with hot milk. However, all the entertainments: motorcy-cle rides to the seaside, cycling in the old city, horse riding on Icelandic horses of my host mom, staying at the summer house, trip to Copenha-gen and Bakken amusement park, and the more mundane activities, like: everyday shopping, preparing food or observing my host dad at work in his company, gave me a full picture of how it is to live in Denmark. I believe that it is not possible to gain that knowledge in any other way than to stay with a Danish family. I am very grateful to my host family for inviting me to their home, giving me their time and sharing every experience. Thank you thank you thank you! Ewa, Poland.

A wonderful stay at host family I felt extremely welcomed when I first arrived to Copenhagen airport. My host family were waiting for me, smiling and joking before we even knew each other. I truly felt like a family member at their home and lear-ned a lot about Danish culture and customs. Even if we lived at the farm, far from Copenhagen, there was lot to experience. Many YES lived at Lolland so we had opportunity to meet each other before camp and sleep night at shelters. We campers had so much fun there and at that

night I knew that we would be really good friends. I’ll be always thankful for that week to my Danish family and know that we’ll meet again!Lina, Finland.

An amazing week with my host familyFrom the time I was told that I was going to Denmark for three weeks I felt extremely excited and keen to know what would expect me there. First I was wondering whether going to a foreign country without kno-wing anyone was the best decision, however, when I eventually arrived at Copenhagen Airport I felt so welcome. My host family was waiting for me there and immediately took me to their home in Ringsted. My host parents as well as my host brother and sister (and their cats) made me really feel like a part of their family. I was taken to different places like Roskilde, Bonbon-Land and Copenhagen, too. And of course, I had the chance to participate in the family’s daily life: Grocery shop-ping, cooking and housework were some of the activities that helped our relationship to get closer. Although my country, Austria, is not so much different from my host country, I still had to adapt myself to the different customs and manners, which is what exchange is really about. We also had great fun with the different languages, and I believe that it’s going to be very hard for me to speak German back in Austria. When the time had finally come to leave my Danish host family, I was very sad as I enjoyed my stay with them a lot and they really became my second family in another country. In this week I was able to get to know Denmark as a “local”, not from the side of a tourist. I hope I will meet them again one day, may it be in Denmark, Austria or somewhere else! Mange tak for alt!Katharina, Austria.

A wonderful stay with the Danish host families

August 2014 - 13


By Noam Zehavi, 17 years old from IsraelPeter Hobson, 18 years old from England and Mariana Zaiarna, 20 years old from Ukraineall on the schooner Fulton, Camp D

Hello, we are three of the twenty-four Lions Youth Exchange students who were part of a youth camp which revolved around sailing on the schooner “Fulton”.We had a fantastic time and would be honoured to share some of our experiences with you from our stay onboard.

Initially, when we arrived at the sailing camp we were a bunch of stran-gers from all around the world – from Asia to the Americas and to Europe. It took a few days for us to acclimatize ourselves to our new home (for two weeks) – the chores, the early mornings and the ham-mocks all took some getting used to. However, there was a strong sense of community already inside the Fulton and this gave us optimism for the coming two weeks.In our time on Fulton, we were also struck by the friendliness of the camp assistants and the sailors who helped us to foster a community spirit which we are all very proud of.

Here is a timetable and some comments about what we were up to on the Fulton:

SAT 19: We learnt how to lay the anchor – which weighed over 800kg – and were divided into the separate teams one, two and three with eight people in each respective team.SUN 20: We were taught how to raise all of the sails on the Fulton. Then, we sailed to Odense which is the childhood home of the author Hans Christian Andersen.MON 21: This was a very long and tough sailing day. Afterward, we went to a swimming pool and some showers which delighted the group!TUES 22: Went to a beautiful harbor on Fyn. We were also able to do some shopping and swimming there.WED 23: We took part in a sailing competition and travelled to the city of MarstalTHUR 24: Again, we had to raise the anchor (which this time took 19 minutes) and we were able to have a water fight on-board the ship.FRI 25: We had a barbeque in the beautiful city of Svendborg with the other tall-ships which were in the race that we were in. This barbeque led into an evening involving: people in such ludicrous fancy dress as plague doctors and ring-wraiths (from Lord of the Rings); fire-dancers and lots of exploration of the port.SAT 26: Then, we went to the city of Aarhus. We splat ourselves into two teams – one which went into the city and one which went to the gym!

SUN 27: This was another day of sailing. We raised the anchor and the sails and got into the general nitty-gritty of our stay on Fulton.MON 28: We made our way to the Salt Centre in Mariager. We then had dinner with members of the local branch of the Lions Club which was very enjoyable – we then climbed a hill with local lions for an exhila-rating view of the city.TUES 29: We went to the island of Anholt (which, sadly for some, meant no mobile phone signal). There, we went to the beach and also had a barbeque on the rocks, looking out into the water.WED 30: This was an exhausting day! We travelled to the desert area of Anholt which involved a two hour trek each way - needless to say, some of us were not too happy about that! When we returned from the desert, against the protestations of the crew, most of us had a well-deserved nap.THUR 31: Helsingør was our destination – near the Swedish border. We had a tour of the castle of Kronborg which was the setting for the Shakespeare play Hamlet. We then walked around and explored the city in small groups – which was a very enjoyable experience and allowed us to see the workings of the unique city.FRI 1: We travelled back to the harbor at Hundested. We celebrated our time together and the relationships which we have forged on the Fulton. We also re-met our host families and were able to share our experiences with them.

As a group, we would like to give out upmost and total thanks to: all of the Lions Club in Denmark, the crew and sailors who helped us and finally to our fellow exchange students on the Fulton who made this such a wonderful journey.

Experience from 2 weeks on Fulton

14 - August 2014


By Marijo Spajic, 21 years old from Croatia on Camp A

Starting an article about an experience like this camp was quite a hard job. At the same time you have to summarize all the emotions, whether they are positive or negative, and good memories of things you went through. It is hard because you are aware that they are not separable, but they complete each other. You try to express with words something you have experienced with your whole being, and try not to get too cheesy. Since this is my 3rd Lions exchange, I could say I am quite an experien-ced camper. People usually ask me what is the thing I like the most about it, and I can't give them a sincere and straight answer. Of course, I like travelling around, meeting new people and places. But what differentia-tes the Lions camp from a touristic travel to another country is the fact that you experience another country, or a place, with people who you considered complete strangers. With people whose countries you might have heard of once on the news. However, with time you have made such a connection, that you might even consider them as your friends.This camp has had quite a positive mood. Everyone was cheerful and open towards all the other campers. You could really feel the positive vibe all around. I think we can thank our camp leader Lisa, camp assi-stants and everyone from the Lions camp, who have done an excellent job making us feel as happy as possible. They were tolerating all of our stupid questions and requests with a smile on their faces. Also, they have dedicated their free time and patience, and I think we can't thank them enough for doing that for us.

During the first few days of the camp we were getting to know each other. Of course, men did it by playing sports. After 2 days of intense workout we had to stop because we couldn't use our muscles any more. Fortunately, by that point we have gotten to know each other. There was a lot of travelling and a lot of singing. Some people's singing skills were better, some were less good. The rule of 4D-s we took skeptically, especially because one of the D's is dating. However, we survived and still had lots of fun time.Unfortunately, everything has an end, and so does this camp. What will I miss the most about it? People? Travelling? Most sincere answer is probably – the moment. As I have already said, this experience is not something that can be fragmented. It is not one day that I will remem-ber, nor is it one person. It is the moment of us being a group and going together through all these experience. The moment of all of us sharing the same laughter because of a joke or being cranky because of the lack of sleep. The moment of happiness you cannot bring back, but you can remember with joy. One day I will meet some of the people from the camp, as I did from the previous camps, and of course we are going to be happy about it, but it is not going to be same feeling.What really makes me sad now is the fact that I know how it feels to separate from these people. It is a funny feeling, since you are separating from people you have known for no more than 2 weeks, but it feels like someone is ripping you heart from the chest. After all you come back to your family and to daily routine, but for the next couple of weeks you feel like you are missing something big. You try to explain the feeling to the people around you, but the only ones who know what you are really going through are the people who are now too distant from you, and you can only communicate with them via social media etc. However, you are still happy because you were given a chance to meet these wonderful people and each one of them has influenced you in some way. And it brings you a smile :)

Camp, feelings and what to do

August 2014 - 15


By Chiara Vanelli, 17 years old from Italy andJenna Huisman, 18 years old from Finland

Everyone here is saying the same thing:“You are so lucky! The Danish summer has never been like this!”. The weather is actually really good but there are also a lot of things which have made our staying in Denmark so wonderful.

Firstly we stayed for one week at our host family.

Chiara:I stayed in Haarby (Fynen, north of Faaborg) with the amazing Laurid-sen family. They live next to a beautiful castle, totally immersed in the Danish countryside. I was treated so kindly and friendly that I really felt part of my new family. I visited a lot of places with them, like their city, Haarby, Odense and even Copenhagen. I felt so lucky being there and I am really grateful to my host family who gave me the chance to visit this amazing capital for three unforgettable days.Staying in a host family means living as them, knowing them, their cul-ture, habits; it’s a totally different experience from just visiting a country like a tourist, it’s a lot more. My host family was so nice, kind and polite and I will miss every one of them, even their two cats. Obviously I’m looking forward to see them again, maybe hosting them at my house in Italy.

Jenna:I stayed in Haarslev (Soendersoe, Funen) with the family of Hvid Hansen. They have a lovely farm with just a little distance from the ocean, so I got to swim there for the first time of my life! The whole family was very friendly and welcoming towards me. It was nice to be at home with them, visit their friends and the nearby pla-ces just to see how Danes live every day. Besides letting me spend great time in their family, they also showed me many different attractions, like Hans Christian Andersen’s house, Legoland and the castle of Egeskov. In only just a week I learned so much and got many new memories. I can’t be thankful enough for that family for being the best company to expe-rience all these thing with!

The Camp: “Meet the Vikings”:Then, excited - and also a bit anxious - we went to our Camp “Meet the Vikings”, at the Kongeaadalens Efterskole. At the beginning it was hard and awkward to meet each other but after a while, thanks to lots of activities and the camp assistants, we started to getting knowing each other better. The activity “Country Presentation” was really useful: each evening three people had to show their home country with a power point pre-sentation, videos, typical food or music. We have learned a lot of new things and we appreciated different cultures.

The Camp was really amazing! We did a lot of different experience, from visiting old cities or a Viking center to the Lego Factory or the beautiful beach of Esbjerg.One of our favorite days was certainly when we visited the Lego Factory (not Legoland), it was a great experience and opportunity because we had the chance to know the story of this company from the beginning and even see the place where they manufacture the “little bricks”. Another beautiful day, but totally different, was the “military day”. We were surprisingly woken up at 6.30 with a lot of noise, then very intense fitness activities started. The camp assistants also painted our faces in the military style, we played some games and then an ex captain of the army came to visit us.

We both think that our camp was organized really well, thanks to the great camp assistants. It was also really funny when they participated at the activities with us such as the final “Porridge fighting”. We shared unforgettable moments together!

After one week all the campers started to be closer and after two weeks we were a very big family, 36 people from 22 different countries, all differently great. Saying goodbye was the most difficult part and tears were many.

We will never forget any of these beau-tiful moments that we had at the camp, and we are sincere when we say that it has been one of the best experience of our life!

Camp C theme, “MEET THE VIKINGS”

The human body and the sea

At Ribe Viking Center

All the happy participants-with a beautiful radiance

16 - August 2014


Vil du vide mere om Lions og om Lions Youth Camp & Exchange

lions.dk - yce.lions.dk

& Exchange Youth Camp

DENMARK

MD 106

Af Mogens Bodenhoff, Lions Club Billund-Grindsted, Youth Camp & Exchange Chairperson Foruden de månedlige lejrudvalgsmøder foregår en væsentlig del af for-beredelsesarbejdet omkring distrikternes årlige ungdomslejre på tre år-lige møder. Heraf de to i distriktet:

1. ......................................Efterårsmødet i septemberHer deltager klubben (klubberne), der lige har afviklet ungdomslejr. Man aflægger “beretning” ogvidereformidler erfaringer, oplevelser og gode ideer til inspiration for planlæggerne af de kommende lejre. Det kan f. eks. være det faktum, at man ikke kan gå ud fra, at alle ved, hvordan man håndterer en cykel, hvilket kan være rart at vide, når programmet for en lejr skal fastlægges.

Arrangørerne af den førstkommende lejr, sommeren efter, giver efter-følgende en “statusrapport” over deres forberedelser, bl. a. hvor lejren afvikles, lejrens tema m. m.

Ved dette møde deltager arrangørerne af lejren året efter igen ofte for første gang og fortæller om deres foreløbige ideer og planer. Det er også her at distriktets YCE-gruppe præsenterer regler og principper for afviklingen af en god ungdomslejr.

2. Kursus for lejrledelser og lejrassistenter (afvikles på landsplan) i martsDette arrangement er ikke et planlægningsmøde, men en decideret kur-susdag omkring afviklingen af den kommende sommers lejr. Kursusda-gen indeholder en gennemgang af regler og principper (de 4 D’er) og en udveksling af erfaringer, idet lejrassistenterne ofte er unge, der tidligere har været sendt ud i verden via Lions YCE-program. Derudover arbej-des i grupper med cases og andre småopgaver, der skal være med til at klæde lejrledelserne på til at løse opgaven bedst muligt.

3. Forårsmødet i majHer er det først og fremmest arrangørerne af den nært forestående lejr, der er på banen. Nu fremlægges endeligt program og øvrige planer. Der er stadig plads og tid til justeringer, men det forventes, at det meste nu er på plads og at alle aftaler er i orden og evt. kontrakter underskrevet.

Holdet der står for lejren året efter, præsenterer ligeledes deres planer, der nu gerne skulle være noget længere fremskredet.

Ved dette møde er det naturligt, at lejrarrangører for den efterfølgende lejr deltager, hvis disse er fundet, for at få de første inspirationer.

Som det fremgår af ovenstående, er man som arrangerende klub del af et erfarings- og idéfællesskab, der kan hjælpe en gennem idé- og plan-lægningsfasen frem mod en lejr, der som omtalt på de andre sider giver de unge mennesker fra hele verden en fantastisk oplevelse i Danmark.

Og så er distriktets YCE-person og den samlede lands-YCE-gruppe jo aldrig længere væk end telefon eller mail.

Lejrens planlægningsmøder – ”Du er ikke alene!”

yce indstik 2014

Documents