yce indstik 2015

2 - August 2015

Ungdomsudveksling 2015

Af Søren G. KlingemannLions KarlslundeYouth Camp & Exchange Director

Du ser et smil og en glæde, du mærker at forventningens glæde nu er omsat til gode erindringer, der ikke bare glemmes igen og du oplever en taknemmelighed, når du er sammen med nogle af de 147 udenlandske udvekslingsstudenter, vi i år har budt velkommen i Danmark. De mange unge kommer fra 43 forskellige lande og for blot at nævne nogle få, har vi i år haft besøg af unge fra: Japan, Thailand, Taiwan, Kina, Indien, Brasilien, Mexico, USA, Canada og så godt som alle europæiske lande. Vi modtager ansøgningerne til de danske lejre fra januar til marts måned og i de mørke vinter måneder laves løbende en fordeling til lej-rene, mens alle de nødvendige dokumenter samles sammen og fordeles til de 5 lejrkoordinatorer. Mange søger til Danmark, så desværre må vi sige til en del unge, at lejrene nu er fyldt op, idet vi ikke kan modtage flere end 145-150 unge. Lions Clubs International Youth Camp & Exchange er en verdensom-spændende lionsaktivitet, der hvert år tilbyder mere end 5.500 unge at blive udvekslet og opleve andre kulturer, at træffe andre unge og tale og udveksle meninger. Når en lejr med unge fra vidt forskellige kulturer mødes kunne man tro, at der opstod diskussioner og uenighed; men det er ikke tilfældet. Når de unge mødes den første dag på lejren, går der ikke lang tid, før snakken går om alt det unge mennesker taler med hinanden om. Fordi det er så attraktivt at komme til Danmark, modtager vi flere unge end vi sender ud. Vi vil meget gerne have balance i antallet af udvekslin-gerne, så må vi varmt anbefale klubberne, at benytte chancen til at give et ungt menneske en mulighed for at få et af livets store oplevelser.

Klubberne støtter YCE arbejdetMed den økonomiske støtte fra lionsklubberne, er det muligt at lave 5 lejre i Danmark. I år blev det en sejlerlejr på Fulton, arrangeret af

lionsklubberne på Lolland-Falster i Distrikt A. Distrikt B stod for en lejr på Skals Efterskole med temaet Sustainability, Sports and Social skills. Lions Vissenbjerg-Aarup og Lions Søndersø fra distrikt C stod for en lejr med temaet From the Stone age to 2015. Lions Fredensborg og Lions Skævinge lavede en lejr på Skovskolen i Nødebo med temaet Biking the North Zealand of the Kings. LEO klubberne i Danmark stod igen i år for vores 5. lejr med temaet Fun, Friendship and Memories for life.Tak skal i have alle sammen for et fantastisk godt arbejde.

Værtsfamilierne er uundværligeVi er meget taknemmelige for jeres store indsats. Det er jer der giver de unge et indblik og en oplevelse ved at møde en dansk familie. I hjælper os med at have de unge boende i en til to uger. Det forlanges ikke at I skal fare land og rige rundt, men prøve at give jeres nye gæst et indblik i den danske dagligdag, selvfølgelig vil I gerne vise nogle af de lokale se-værdigheder og det hører også med. Under opholdet stiftes ofte nære venskaber og det er ikke ualmindeligt, at kontakten til de unge holder i en årrække. Nogle værtsfamilier tager initiativ til at besøge de unge i deres hjemland året efter. Og I vil så godt som altid være velkomne.

Hvad gør Lions ungdomsudveksling så specielHer i bladet kan du læse om en værtsfamilies oplevelse og hvad de unge skriver om det at være i Danmark eller være udsendt. Vil du se hvad der skete på de enkelte lejre, kan du finde en masse informationer på Facebook, hver lejr har sin egen Facebook side, Lions Denmark Camp x 2015, hvor x står for A, B, C, D, E. Her skrives om lejren og de mange oplevelser og der er også en masse billeder og en lejrdagbog.Vi vil anbefale, at du allerede nu prøver at finde en 17 til 21 årig, som du gerne vil give en oplevelse for livet.Vil du vide mere, så kig ind på yce.lions.dk eller send gerne en mail til mig, [email protected]

Danmark er et attraktivt land

August 2015 - 3


Af Ole RubachLions SkovlundeYouth Camp & Exchange Co-Chairperson i distrikt D (YCECC-D)

Så er alle YES afhentet/videresendt fra Kastrup LufthavnLørdag i uge 28 er altid en særlig dag for nogle Lions og for mange værts-familier. Det er nemlig den dag hovedparten af YES til Danmark ankom-mer til Kastrup lufthavn. Således også i 2015. Ændrede rejseruter har dog i år gjort udfordringen noget mindre. En stor del at de unge, som skal deltage i camps i Jylland flyver nu til Billund eller Aalborg, hvor så de jyske Lions sørger for modtagelsen. Således var opgaven i år reduceret til modtagelse af 42 unge til lejrene på Sjælland og 8, der skal deltage i Jylland og som skulle sendes videre med tog. Den første ankom kl. 07.10 og den sidste kl. 22.05, så i år slap vi for midnatsforestillingen. Men mødet med de unge og deres forventningsfulde værtsfamilier er lige stor og givende som altid.

Slap vi så for problemer. Ikke helt. To at de unge ankom uden deres kuffert, så her måtte vi have fat i bagagehåndteringen og forsøge at få ud-redt problemerne. I skrivende stund ved jeg ikke om kufferterne kom-mer, men vi krydser fingre og håber på det bedste. Derudover var der lidt udfordringer med togkapaciteten til Jylland, men det betød ”kun” en ekstra times ophold i lufthavnen for nogle af de unge.Alt i alt en god dag, som blev ekstra vellykket takket være gode lionsfolk. Tak for hjælpen. Det er godt at have gode kræfter at trække på, når der er behov.

Velkommen til Mariam fra Georgien

Udvekslingsstudenterne ankom

Værtsfamilie klar til afhentning

4 - August 2015


Af Alexander Goldberg Borggaard, værtsfamilie Camp C

Lørdag den 11-07-2015 modtog vi Ivana på Horsens banegård. Vi var meget spændte på hvordan dette skulle gå. Vi kendte nemlig stort set intet til Serbien. Alexander som sidste år var i Schweiz skulle tage sig mest af Ivana, da vi ikke alle havde ferie i uge 29. Alexanders største bekymring inden Ivana ankom, var at han jo er en ung mand, og hun er en ung pige, Derfor var han lidt bekymret for om kemien nu passede. Tænk hvis de ville ende i hver sin ende af sofaen uden noget at snakke sammen om. Dette skete ikke, fra dag 1 snakkede vi alle rigtig godt sammen med Ivana og vi fik faktisk en rigtig sjov og lærerig uge. På trods af at hun skulle følge vores hverdag, valgte vi at lave nogle ture, så Ivana kunne danne sig et indtryk af Danmark, ligesom Ivana mødte den nærmeste familie allerede lørdag aften. Det var en succes. Ivana syntes, det var sjovt at se søskende, der ellers ikke boede hjemme og bedsteforældre. Ligesom hun ikke mindst syntes, at vi talte rigtig meget sammen under middagen. Ivana fortalte også rigtig meget om Serbien, for når vi er samlet en stor flok, er der jo mange til at stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Da familien var taget hjem talte vi lidt med Ivana om de ting, vi havde tænkt at vise hende i løbet af ugen. En af de ting vi havde forestillet os, var at køre en tur til Skagen hvor hun kunne opleve Grenen og den smukke by. Det viste sig, at netop det havde hun drømt om at se en dag, da hendes bedstemor havde fortalt hende om Skagen, så det blev en stor succes. Vi var ved Himmelbjerget – Danmark kan jo ikke fremvise mange bjerge, så vi nøjes med at vise den lille bakke, som er et af de

højeste punkter i Danmark. Ivana var ikke imponeret over højden, men hun synes at naturen var utrolig smuk.Vi havde lidt utraditionelt mulighed for at vise hende et dansk fængsel, hvilket hun synes var utrolig spændende. Noget af det der imponerede hende mest var de fysiske forhold for de indsatte. Og så var hun beta-get af den tilgang Danmark har til at afsone en straf. Indsatte arbejder, kan tage uddannelse eller komme i behandling – alt sammen for at de forhåbentlig er rustet til en ikke kriminel tilværelse efter fængselsstraf-fen. Det var en ny, men human og spændende tilgang synes Ivana. Hun oplevede tilfældigvis også en narkohund der skulle træne, og så hvordan den arbejdede flittigt for at finde stoffer, både på personer og i et rum.Ivana synes det er rigtig koldt i Danmark, på trods af vi selv syntes ugen var okay i forhold til det vejr sommeren ellers har budt os. Vi ville en tur til Saksild strand om fredagen, da vejret var blevet lovet godt. Dette lykkedes dog ikke pga. af regn og blæst, men derimod kom vi en tur til Vejle, hvor vi bl.a. så den bygning som er kaldt bølgen, helt tæt på. Den havde hun en gang forinden set da vi kørte på Vejlefjordbroen, men nu kunne hun opleve den helt tæt på.Næsten hver aften tilbragte Alexander og Ivana sammen med nogle af Alexanders venner. De gik på café, men var også bare hjemme hos kam-meraterne. Den del af besøget mindede dog om det Ivana var vandt til fra Serbien – bortset fra, at de i Serbien ikke altid har mobilen i hånden eller liggende ganske tæt ved. Faktisk havde de unge ofte en aftale om, at den som først besvarede eller sendte en besked på mobilen, når der var hygge, kom til at hænge på regningen. En idé vi nok kunne tage til os her i Danmark.

Ivana Vrtunski kom på besøg fra Serbien

Skrevet af campassistent Ida Klausen

Jeg har haft to hårde, spændende og udfordrende uger på Fulton cam-pen. Vi var 34 personer ombord, inklusiv 24 unge, Fulton crew, samt campassistenter og -ledere.Traditionen tro var Fulton en del af sejladsen “Fyn Rundt”, hvilket gav de unge lidt konkurrencelyst, når der skulle sættes sejl!Forholdene ombord var trange, men meget fine, og hver morgen stod vi op klokken 07.30 og gik i seng klokken 22.00 - hvilket var en udfordring i sig selv! Gennem ugen blev de unge rystet grundigt sammen, eftersom de var inddelt i tre hold, som hver især stod for madlavning, opvask og rengøring på forskellige tidspunkter. Derudover havde de også nat-tevagter, som på skift gav dem to timers mindre søvn. Her skulle de bl.a. sørge for, at der ikke var problemer på skibet, samt bage brød til morgenmaden. Til det bør jeg lige nævne, at hvert måltid var en fornø-jelse i sig selv, da vi havde “Lions-kokken” Peder som chef i køkkenet undervejs (jeg fik i hvert fald spist litervis af sovs).På programmet havde vi bl.a. Koldinghus, besøg på Lyø og Ærø, juleaften i Nakskov, Knuthenborg Park og Middelaldercenteret. Og til trods for regnen og det gråvejr, vi fik, hyggede de sig godt alle steder! Heldigvis var der dog ikke så meget blæsevejr, så vi slap igennem med få søsyge.

Generelt var det en mindeværdig og utrolig oplevelse, som jeg til hver en tid vil huske! Men det hænger uden tvivl også sammen med, at alle skibets passagerer, var nogle fantastiske mennesker! Og til afslutningen blev der (selvfølgelig) grint, grædt, krammet og taget billeder i lange baner. Til andre unge vil jeg helt sikkert anbefale at tage med på Lions udvekslingsprogrammer, både som deltager eller assistent!

Tak til Lions og LEO for de gode oplevelser, jeg har fået med mig!

Distrikt A’s lejr, ombord på FULTON

August 2015 - 5


Af Silvia Golemová from the Slovak Republic, 21 years, on camp C

There are a lot of places where you can live. Just live. Let’s say the Earth. Do we all live in the Earth?

Actually, I do not know. You can never be sure. But one thing is sure. One day several people from all over the Earth have decided to spend some time together. Just go abroad. To expe-rience that magic world, which gives you tons of energy? Yes, it is travel-ling.

Thirty three people including me have made a decision to visit Denmark hoping for enjoy three summer weeks in this beautiful green country. At the time none of us thought that the Danish weather is very tricky one, and summer does not always mean what you may think. Literally. Moreover, I forgot my umbrella, so the first thing I had to spend money on was this smart invention.

Now, after three weeks spent in Denmark I can say the country will always evoke me several highlights: Starting with the bicycles, the volunteering, seeing bricks through small buildings, straw, chocolate with the bread, licorice and finishing with Danish flags everywhere.

Frankly, I must confess, I was amazed by my stay in the host family in Vorbasse, where I could see how one village can unite into one, and through volunteering is able to prepare and organize the whole market which took place right there. I was taken to the west coast as well, where I got impressed by the beach and amazingly pure sand.

However I pretty regret I was not taken to Copenhagen either by the host family nor the camp. Instead of that I went to Legoland, so I could see Copenhagen at least like this.

Instead of it we saw a museum of bricks, or we went to a shopping mall for half a day, which we could do at our home country as well. If I could prepare the program, I would organize more trips. Sometimes, in my point of view the program was not satisfying enough. What is more, we were told that one of the special requirements for the camp should be a good health.

We all had come to Iron Age village with a good health, however we lost it there. Personally, I don’t consider it to be a great idea just to let us sleep outside in Denmark according to the almost Ice Age which comes during the night. If we were in, let’s say Turkey or Egypt, I don’t mind, no problem. But Denmark? Seriously?! Overall we can say “better a rainy day outside than a sunny one inside.”

Every movement in one’s life is an experience. Right now I am leaving the country with many positive experiences. I am so grateful; I have known dozens of nice people: Host parents, host siblings, moreover host friends and of course fellows from the camp are undoubtedly one of these.

The most important things in the world are not things. People and relations are what really matters. Some of the friendships will last forever. Some of us will stay in touch; many of us are going to see each other again, because we have become soulmates. The time never stops. We have to say goodbye. My goodbye made me cry. I will miss the best company ever because we are one. Finally, I am absolutely sure we are going to remember the Danish flag forever, because of raising it every single morning at 8. And of course “no drinking rule” so please never drink a beer with more than 0,0 % alcohol.

Thank you to the Lions’ Youth Exchange program to give me this great experience.Tak for alt!

The world in Denmark

6 - August 2015


Af Rikke Suhr ChristensenUdsendt af Lions Bannerslund-Frederikshavn til Japan

Jeg kan ikke andet end at takke Lions Club Bannerslund, for at giv mig denne helt vildt fantastiske oplevelse, som det er at være udvekslings-student i Japan. Jeg sidder lige nu på mit værelse ved min anden Home-stay familie i byen Ichinomiya som ligger tæt på byen Nagoya. På trods det er aften, er der stadig varmt og aircondition anlægget køre på fuld kraft. Det er helt utroligt at tænke på, at der kun er en uge tilbage af mit ophold her, føler at jeg næsten lige er landet her, dog har jeg fået opbygget en større trang til dansk mad med kartof-ler og uden ris og te til alle måltider.Jeg ankom med fly lørdag den 11. juni og blev modtaget i lufthavnen af

begge fædre fra mine to værtsfamilier og sammen kørte vi hen til den første familie, Yokota, hvor vi blev modtaget af en meget glad fru Yo-kota. Jeg fandt hurtig ud af at ingen af dem kunne snakke engelsk, trods at der i rapperen stod at de kunne ”lidt” havde jeg dog troede at de kunne mere, heldigvis havde de down-loadet en række forskellig apps som kunne oversætte fra japansk til engelsk og omvendt, så vi kunne kommuniker en smule.

Kort efter min ankomst fik familien fik de besøg af deres ældste søn og hans kone og 2 børn, som var kommet hele vejen fra Osaka, både kone og sønnen kunne tale og læse en smule engelsk og de hjalp meget med at oversætte til forældrene, så jeg kunne fortælle om Danmark og de kunne fortælle og lære mig om Japan og japansk kultur og normer, for det er der mange af, så som at bukke og hvornår man skal havde sine futter af og på.

Ugen med familien Yokota, gik med bowling tur, BBQ aften hvor der selvfølgelig blev spist med pinde, selv pølser. Men også med tempel be-søg, shopping i Nagoya og tur til Inyama slottet som er et meget velbe-holdt samurai slot. Hr. Yokota havde sin egen fabrik hvor de, efter jeg forstod, lavede ledninger til vinduesviskere og det betød at han skulle arbejde hverdag og de fleste dage skulle fru. Yokota hjælpe til, men de havde altid arrangeret en anden person, som havde relations til Lions, til at tage mig med på tur eller shopping, hvilket gjorde, at der hver dag var noget at lave og som gjorde mit førstehånds indtryk af Japanerne helt vildt fantastisk, fordi man nåde at møde så mange forskellige personer.

Der sket dog også noget lidt trist i den første uge, for Farmoren til min anden home-stay familie døde og derfor synes Hr. Yokota at jeg skulle med til begravelsen, hvor der også var mange andre medlemmer med fra Lions Club. Trods det var en meget trist begivenhed og på trods af jeg ikke helt forstod hvad der forgik, så var det også en meget interessant

Postkort fra Japan

Gruppefoto sammen med min host Lions Club, Bisai

August 2015 - 7


og anderledes oplevelse, som man ikke ville prøve, hvis man bare kom til landet som almindelig turist.

I min anden uge i dette smukke land, skulle jeg på camp med 36 unge fra 24 forskellige lande. Og selvom jeg i starten var lidt genert og savnede mine danske venner, så blev det en fantastisk uge, hvor man fik bekendte fra hele verden og jeg har nu fået endnu flere rejsemål på listen over ting jeg skal nå. Campen startede med to dage i Tokyo, hvor vi var ude og se templer, shoppe og oppe i det 634 meter høje Tokyo Skytree, hvor der var udsigt udover hele Tokyo. Derefter gik tuerne til Mt Fuji som vi skulle bestige, vi skulle dog kun op på 5. stadie ud af 10. men det var en helt fanta-stik oplevelse! Med en, trods regnen, fantastik udsigt og natur. Derefter gik turen til Kyoto og Nara, som er Japans gamle hovedstader, hvor vi skulle kigge på flere templer, se zen haver, klappe og fodre de aggressive dådyr i Nara park og lære at meditere sammen med en ægte munk.

Efter campen skulle jeg igen hjem til familien Yokota i 3 dag og jeg blev modtage med masser af smil og vink på Nagoyas stadion og samme aften som jeg kom tilbage til familien, tog hr. Yokota mig med ud og se en gammel Japansk tradition, hvor man fisker ål, ved at binde en form for hejre fugl til en båd og derved tving fisken op af fuglens hals igen. Det hele forgår efter solnedgang, men før vi skulle se fiskeriget, skulle jeg iklædes en japansk sommer kimono som hedder en Yuka-ta. Som var en gave fra Lions klubben her i Japan, derefter skulle vi sammen med

andre japanere sejle ud langs floden, som det hele skulle forgå ved. Vi tog holdt ved en lille bred, så vi kunne spise. Ombord på båden var der to musikere og en ægte Geisha, som underholdte med sang og dans. Jeg har senere fået af vide, at det er meget dyrt at leje en Geisha og derfor er det ikke alle japaner der har set en ægte en, hvilke gør oplevelsen endnu meget specielt end den var i forvejen. For det var en helt vildt fortryllende aften, som jeg aldrig vil glemme.

Nu er jeg ved Familien Hashimoto, som består af far, mor og to børn på 16 og 8 år, og igen ingen taler engelsk, men der bliver udvekslet mange grin over hvordan oversætteren på de forskellige telefoner altid tager fejl. I weekenden, var jeg med en anden familie, Kaneda, i Universal studie i Osaka, hvor der blandt andet er bygget en by og slot ligesom i filmen Harry Potter. Og hvor vi om aften så The Magical Starlight parade, med vogne i alle mulige farver og formet som figurer, fra Alice i eventyrland, 1001 nats eventyr og Askepot, det var helt vildt flot og enestående. Dagen ef-ter kørte vi til Kyoto, hvor vi blandt andet så på ninjaere, kørte i tog og gik igennem en bambus skov.

Om to dage tage familien Hashimoto mig med til Disneyland i Tokyo og dagen efter skal vi se me-get specielt tempel, hvor jeg igen skal havde min Yukata på. Hvilket nok bliver lige så fedt og spændene, som alle mine andre oplevelser i dette smukke og unikke land, der er ingen tvivl om, at hvis man skal opleve en anderledes kultur i forhold til det danske, så er den Japanske kultur et godt bud.

8 - August 2015


Af Signe Kragh Drongesen, Udsendt af Lions Tjele

Hej til alle som nu sidder og læser denne artikel. Jeg hedder Signe Kragh Drongesen og jeg er 18 år. Jeg valgte at ansøge om en Lions Youth Exchange rejse, da jeg elsker at lære nye mennesker at kende, opleve andre kulturer og anderledes måder at leve på og se en hel anden del af et land, end man som normal turist ville have oplevet og set. En rejse som denne, giver en meget bedre indsigt i hvordan hverdagen foregår i andre lande, men også en helt ny viden om en anden måde at se livet på. At booke et 5- stjernet hotelværelse ned til vandet med alt inklusiv er at snyde sig selv for alt det gode, for alt det der gør det at rejse så fuldstæn-dig fantastisk, anderledes og spændende gang på gang. Efter disse uger har jeg lært og set at Georgien er et meget fattigt land, og de har haft deres konflikter med Rusland, Tyrkiet og tidligere også Persien. En gen-nemsnitlig Georgisk arbejdende mand eller kvinde tjener omkring 500 Lari om måneden hvilket svarer til 1500kr. Hvilket i de fleste tilfælde i Danmark kun er en 10-del af hvad vi har til rådighed om måneden. Selv-følgelig hænger priserne i supermarkederne også sammen med lønnen, men de fleste Georgiske familier har stadig utrolig svært ved at få det hele til at hænge sammen.

Mange gode rådFør afrejse havde jeg fået mange råd, fx. at jeg skulle huske at passe på mig selv og holde mine ting, som computer, telefon og pung under opsyn hele tiden. Hvilket viste sig at være det mest ubrugelige råd jeg længe har fået. Fra da jeg landede i Tbilisi lufthavn, Tbilisi er Georgiens hovedstad, til jeg blev sendt på camp ugen efter, havde jeg ikke haft min pung oppe af lommen en eneste gang. Ikke en eneste gang ville min hostfamilie lade mig betale for noget som helst. Det skal også lige siges, at jeg blev hentet i lufthavnen af en chauffør med et skilt med mit navn på. Min hostfamilie havde nemlig fået sørget for, at mine kufferter blev båret for mig og at

Med Lions Club til Georgien

August 2015 - 9


jeg derefter blev vist ind i business lounge venterummet hvor jeg sad og ventede på at min hostfamilie skulle komme og hente mig. Jeg har virkelig lært, efter disse 3 uger, at dem som har mindst som regel er dem der giver mest.

Dejlig mad og hjemmeavlede grøntsagerI Georgien ser de en gæst som en gave. I en hel uge blev jeg vartet op og jeg skulle ikke røre en finger. De første par dage hvor jeg som normalt ville tage tallerknen over til vasken og generelt bare hjælpe med at rydde op i køkkenet, blev jeg pænt bedt om bare at gå fra bordet. Med hensyn til mad er jeg meget mad glad og ikke særlig kræsen, men jeg havde dog frygtet deres mad, da Georgien ligger i en hel anden del af Europa end Danmark. Men efter min mening er deres mad helt fantastisk! De har mange forskellige retter, som oftest indebærer noget brød med kød indvendigt og så er de utroligt glade for ost. Og så laver de endda det hele selv. Alle måltider jeg spiste på nær 2 aftener har været hjemmela-vet god Georgisk mad og jeg har nydt det i fulde drag. De går meget op i hjemme avlede grøntsager og frugter og de laver også selv deres rødvin og hvidvin samt saftevand, de har jo klimaet til det. Termometeret har om dagen ikke været under 30 grader siden jeg ankom.

God stemning blandt 22 ungeEfter en uge hos en Georgisk familie med tid til pool, samt den store aquapark ‘’Gino Paradise’’ i Tbilisi og shopping var det tid til Lions Club Campen, som dette år gik til Atskuri, en by imellem to bjerge. Alle os unge som aldrig havde set hinanden før, men dog boet i den samme by i en uge mødtes der for første gang og steg på bussen til campen. Allerede i bussen kunne jeg mærke den gode stemning i mellem os alle sammen. At tage på en Lions Youth Exchange Camp er nemlig ikke noget man er tvunget til, men noget man i høj grad har lyst til. I vores camp var der 22 unge mennesker fra forskellige dele af verden: Georgien, Tyskland, Ungarn, Brasilien, Slovenien, Slovakiet, Hviderus-land, USA, Østrig, Portugal, Italien, Schweiz, Tyrkiet, Polen og selvfølge-lig to fra Danmark (Benjamin Grønskov og jeg). Af vores 5 campledere var 4 af dem under 25 år, så vi havde det rigtig godt sammen og de blev hurtig vores venner.

De ville os det bedsteLederne af sådanne camp har lagt programmer man skal følge fra dag til dag, men i vores camp ville de os det bedste og vi fik derfor lov at be-stemme en stor del af de seværdigheder vi kom til at se i de 2 ugers for-løb, hvilket også gjorde os meget mere engageret end at være tvunget til at tage på det ene museum efter det andet. Jeg har virkelig nydt både Lions campen og den ene uge jeg boede hos en Georgisk familie fuldt ud, det tager nemlig ikke længe for en at føle jeg fuldstændig velkommen, godt tilpas og som en af dem, når de modtager dig med åbne arme og inviterer dig til at være en del af deres liv. God humor, god mad og interne jokes og det at acceptere at de aldrig kommer til tiden eller overholder nogen form for plan og det at de kø-rer som sindssyge, selv taxachauffører og buschauffører, kommer man langt med her i Georgien.

Gaargvie sazgvrebi (Kryds grænsen)Alt i alt en kæmpeoplevelse, som jeg synes alle burde opleve.

10 - August 2015


Af Uffe Phillip, lejrleder og Nadia Christensen, camp assistent i camp D,

Unge fra 18 nationer samles på Skovskolen i NødeboIgennem de sidste to uger af juli var 24 unge fra 18 vidt forskellige na-tioner og kulturer samlet på Skovskolen i Nødebo, hvor de deltog i den internationale Lions-ungdomslejr 'Biking the North Zeeland of the Kings', som Lions Skævinge og Lions Fredensborg sammen har planlagt. En camp der bød på udfordringer på både cykel og i skov, foruden en masse hygge og social samvær om bålet.

En tidlig juli-morgen, i Skovskolens smukke naturomgivelser, står holdet bag campen 'Biking the North Zeeland of the Kings' klar. De er spændte, for endelig skal de møde de mange unge og begynde campen, der har været under planlægning det sidste år. De første biler med deltagerne og deres værtsfamilier kan høres på grusstien, længe inden de kan skimtes mellem træerne. Holdet ser forventningsfulde og smilende på hinanden. ”Så begynder det” tænker de alle. Ud af bilerne træder de unge frem én efter én, en mørkhåret pige fra Thailand med det største smil, en ung høj fyr med et reserveret smil, men forventningsfulde øjne fra Israel og mange andre fra både Europa, Asien og USA samles på pladsen foran Skovskolen.

For hver nation vajer et flag på den lille græshøj ved Skovskolen. Med sikker og ligeså forventningsfuld stemme byder Lions velkommen til campen. Kort efter træder distriktsguvernør Morten Løvschal frem og holder åbningstalen, inden han officielt erklærer den to uger lange camp for åben. Hillerøds bogmester Dorte Meldgaard holder herefter en fantastisk tale omkring de historiske omgivelser de unge befandt sig, de muligheder de havde for, at stifte nye venskaber, få en forståelse af andre kulturer samt lidt om de forventninger, de skulle have til de næste 14 dage. Deltagerne og lejrledelsen med assistenter glæder sig alle til at lære hinanden at kende, men hvad de endnu ikke ved er, at de gennem de næste 14 dage ikke kun vil lære hinanden, men også sig selv bedre at kende.

Aldrig cyklet førSom det fremgår af campens navn, er cykling helt central for de ople-velser, som deltagerne skal have sammen. Og for 19-årge Chonthichar fra Thailand er cykling noget ganske nyt. De første par dage på campen, bliver derfor brugt på at øve sig i at træde i pedalerne og holde balancen. Den lille udfordring tager dog ikke modet fra den altid smilende pige ”Jeg lærte at cykle den første dag og har fulgt med de andre siden – selv turen til Helsingør ” smiler hun stolt og fortsætter med at fortælle om,

hvorfor hun er kommet til at kunne lide at cykle ”Cyklen giver gode muligheder for at opleve naturen – og jeg elsker virkelig den danske na-tur, selvom det er lidt koldt” griner hun og løber over til de andre, der står ved mountainbikene og venter, inden næste tur tager dem ud på de nordsjællandske cykelstier og skovveje, bl.a. til Helsingør, hvor de også skal sejle med den gamle damper S/S Bjørn til Hven.

En fantastisk camp – selv i skybrudBåde på de mange ture og hjemme på Skovskolen mærker man, hvordan de unge finder sammen på tværs af nationer og kulturer. Det ses både ved måltiderne, når der hygges i sofagruppen eller ved bålet om aftenen, mens ilden knitrer. 17-årige Maren fra Tyskland fortæller, hvorfor hun tror, at campen fungerer godt socialt “Det er en fantastisk camp at være på – og jeg tror, det er fordi, der er lagt så meget fokus på grup-pearbejde og sammenhold” siger hun, mens hun ser på de andre lidt derfra ”Vi har selvfølgelig også været igennem nogle oplevelser, som har først os tættere sammen – fx den virkelig lange cykeltur ” griner hun og mindes de mange kilometer, de sammen har tilbagelagt på mountainbike.De stærke bånd mellem de unge blev ligeledes styrket under gruppens overlevelsestur. Her er flere nervøse og forventningsfulde på samme tid, for det er for mange af dem første gang, de skal overnatte i skoven. Med få værktøjer, snor og presenninger til rådighed bygger de unge del-tagere nattens ly. Med en vejrudsigt, der lover kraftig regn, er motivatio-nen stor blandt de unge, der i fælleskab på tværs af nationer og kulturer arbejder sammen. Senere på dagen får de unge mulighed for, at lære før-stehjælp i skoven, og hvordan de kan rense vand med kul, sten og mos. ”Det udfordrede alle i campen at være på turen. Det var godt for team buildingen, der nåede op på et nyt niveau. Nogle klagede over at det var hårdt, men jeg tænker, at vi har fået en livsoplevelse både personligt og i gruppen”, fortæller den 20-årige deltager Mihael fra Kroatien. I løbet af natten måtte gruppen igen arbejde sammen, da det regnede så kraftigt, at nogle af shelterne ikke kunne holde regnen ude. Med fælles hjælp og et godt samarbejde i den mørke og våde skov, blev alle bragt i tørvejr. Mihael ser ikke denne oplevelse, som noget dårligt, for som han siger ”Den bedste ting var, at alle var i samme båd. Det var koldt, det regnede, og vi var beskidte og trætte, men vi var nødt til at arbejde samme og få skabt en god stemning. Nogle venskaber er stærkere nu, fordi vi så hinandens værste sider”. Mihael er, ligesom de andre delta-gere, glad for oplevelsen, men ser, ligesom de andre deltagere, også frem til det varme bad efter nattens strabadser.

Har lært megetDe 14 dage er nu forbi, og det mærkes tydeligt, hvordan der er rykket grænser og fjernet nogle fordomme, som alle kan tage med sig. Foruden de mange fysiske udfoldelser, har de unge også stiftet bekendtskab med ’dansk juleaften’, lancier og mange, mange andre gode oplevelser.At de mange unge, lejrassistenter og lejrledelsen har hygget sig i hinan-den selskab og lært af hinanden, kan ingen være i tvivl om – slet ikke, da afskeden kom. Her havde der aftenen forinden været en farvelfest,

Fra idé til gennemførelse

August 2015 - 11


og dagen var blevet brugt på at skrive beskeder på hinandens t-shirt, og med lange kram og tunge skridt går de unge mod bilerne, som skal køre dem til lufthaven. Alle har de deres t-shirt, og fælles for dem er, at der står beskeder som ”Vil savne dig – du er altid velkommen”, ”Tak for en uforglemmelig camp” og mange andre og lignende beskeder. Da bilerne triller mod lufthavnen har alle fået en pakke lommeserviet-ter med, som eftersigende var tom ved ankomsten til lufthavnen. Vores camper Sophie fra Belgien skrev endda på sin Facebook på vej hjem: ”Jeg læste jeres beskeder i flyet og tårerne trillede, så det endte med at stewardessen var nødt til at komme med servietter”. Men alle gode op-levelser må en ende – også denne camp. Det gode er, at mindet vil blive, og der vil komme nye camps til næste år og årene frem. Lions Camps, som vi håber mange frivillige - unge som gamle - vil deltage i, da det er en uforglemmelig, hård og super givende oplevelse.

Fra ide til afslutningLejren har udover selve afviklingen også været speciel i forhold til plan-lægningen. Det har været et stærkt og tæt samarbejde mellem Lions Skævinge og Lions Fredensborg. LC Fredensborg planlagde og gennem-førte tilbage i 2010 en ungdomslejer og havde derfor allerede erfaringen med, hvor meget tid og arbejde der lå i at planlægge og gennemføre en ungdomslejr. Klubben havde lyst til at arrangere en lejr igen, men vidste også at de manglede hænder, derfor blev der indledt et samar-bejdet med LC Skævinge. Det viste sig at gruppen der blev sammensat til at planlægge campen havde mange forskellige ressourcer at byde ind med, som komplementerede hinanden rigtig godt. Arbejdet med lejren

startede op kort efter sommerferien 2014. På de første to møder blev temaet for lejren besluttet og råskitsen til programmet lavet. Der har været holdt mange møder ca. 1 hver tredje til fjerde uge hvor der blev samlet op på de opgaver der skulle løses samt nye som opstod under vejs.

Vi havde stor glæde af på et tidligt tidspunkt at få holdet af lejrassistenter på plads. Dette betød, at de var med i stort set hele planlægningen og kunne komme med deres input samt vi alle havde den samme forståelse for, hvad vi ønskede med denne lejr.

Vi var klar til at tage mod de unge d. 17. juli og da vi lukkede campen d. 1. august med et efterfølgende evalueringsmøde og middag samme af-ten. Vi kunne her se tilbage på en velgennemført lejr med rigtige fine og rosende tilbagemeldinger fra de unge. Deltagerne i planlægningen samt gennemførelsen er alle enige om at det er sådanne aktiviteter der gør det værd at være i Lions og lave det arbejde vi til dagligt laver i klubberne for at samle midler ind.

De involverede fra begge klubberne er derudover alle enige om det har været arbejdet værd og at der har været et fantastisk samarbejde mel-lem de to klubber. Det har for os alle været en fin og god oplevelse, at være med til. Både gennem planlægningen og den endelige camp. Vi kan kun anbefale andre klubber at indgå et samarbejde om at gennemføre en camp sammen, hvis lysten er der, men der ikke er ressourcer i den enkelte klub til at gennemfører en camp.

12 - August 2015


Af Karsten Theil, formand for YCE-udvalget, Lions Næstved

YCE-aktiviteterne er en væsentlig del af det arbejde, vi udfører her i Lions Lidenlund, og de følger ikke helt det almindelige Lions-år.Vi starter i oktober med at planlægge udsendelserne den kommende sommer, for på det tidspunkt er formanden for YCE-udvalget nødt til at have opbakning til sit budget. Så snart det er på plads, kan udvalget begynde at overveje, hvor mange YES’er der er penge til at sende ud, og hvor de skal sendes hen. Derefter skal ønskesedlen om destinationer udfyldes og sendes til distriktets YCE Chairman.November og december bruges til at finde de unge, der skal sendes ud. Her i Lidenlund har vi etableret et rigtig godt samarbejde med ud-dannelsesinstitutionerne, og de arrangerer som regel et informations-møde, hvor en af sommerens YES’er sammen med formanden for YCE-udvalget fortæller om programmet og om, hvordan man kan komme i betragtning som YES eller som værtsfamilie for en YES fra udlandet. I midten af december har vi fået at vide, hvor vi kan få plads til vores YES’er, og nu får de heldige besked. Så er det tiden at udfylde ansøg-ningsblanketter og indsamle alt det nødvendige materiale, som skal være distriktets YCE Chairman i hænde i begyndelsen af januar. På det tids-punkt har de lokale medier og Lions Lidenlunds hjemme- og Facebook-sider allerede bragt foto af de heldige sammen med en omtale af Lions YCE-programmet.

Værtsfamilier kan findesNu er udsendelserne på plads, og YCE-udvalget kan koncentrere sig om modtagelserne. Den gyldne regel er, at for hver YES, man sender ud, skal man finde en værtsfamilie, der kan tage imod. Vi bruger alle kendte kontakter og har endnu ikke haft problemer med at finde værtsfamilier. Senest i slutningen af januar underretter vi distriktets YCE Chairman om de familier, der ser frem til at være værter for en ung udlænding – eller to? – i juli.Foråret går med at bestille rejser og med at sikre sig, at de nødvendige forsikringer er på plads – og selvfølgelig med at koordinere deltagelsen i distriktets informationsmøder, dels for YES’erne og deres familier og dels for værtsfamilierne. I midten af juni kender YES’erne deres værts-familier i udlandet, og værtsfamilierne kender de YES’er, de skal tage imod – og nu er der livlig udveksling af glade og forventningsfulde e-mails mellem alle de involverede!

Nerverne er på højkantJuli er den store udvekslingsmåned, og nerverne er på højkant! – Har YES’erne det godt? – Bliver de godt modtaget af værtsfamilierne, og falder de til i lejrene? – Bliver de syge eller udsat for en ulykke? – Får de hjemve? – Og har vores værtsfamilier en så god oplevelse, at de vil træde til igen næste år? – Med andre ord: Har vi gjort det godt nok?Freden sænker sig endelig i begyndelsen af august, når alle har afleveret deres evaluering af deres oplevelser, og alt er gået godt! Derefter byder resten af måneden på en enestående mulighed for at holde en pause fra YCE-arbejdet i Lions Lidenlund!

PlanlægningMen allerede i september går det løs igen, når distriktet afholder evalu-eringsmøde for klubbernes YCE-udvalg. Ved den lejlighed tales der om de ting, der gik godt, og de ting, der ikke gik helt så godt. Erfaringer udveksles, og mulige ændringer og forbedringer drøftes og besluttes.

Årets YCE-cyklus slutter samtidig med, at en ny begynder, nemlig i ok-tober. Lions Lidenlund inviterer sine værtsfamilier og sine YES’er med familier med til månedens medlemsmøde, som er dedikeret til YCE. De unge fortæller om deres oplevelser, og der er god lejlighed til at tale om medlemskab af Leo og af Lions og til sammen med de unge at forberede efterårets informationsmøder på uddannelsesinstitutionerne.

Det er hele lønnen værdPuh-ha, siger du, det lyder som meget arbejde! – Jo, men man får løn for det! – Lønnen er de unges ansigter, når de får at vide, at de skal bo hos en familie i udlandet og deltage i en international ungdomslejr. Lønnen er de forventningsfulde spørgsmål fra værtsfamilierne. Lønnen er de glade beretninger fra YES’er og værtsfamilier, som vi lægger ører til på medlemsmødet i oktober. Derefter er det ikke vanskeligt at få klubbens opbakning til budgetforslaget for næste års YCE-program, som starter umiddelbart derefter.

For som det er sagt af en naturvejleder: ”Det er det samme og det samme, igen og igen, år efter år...” – men det hele er lønnen værd!

Livets gang i Lions Lidenlund

yce indstik 2015

Documents