03/11...danske bioanalytikere 03//11 3 dbio nr. 03 24. februar 2011 udgiver danske bioanalytikere...

03/11

du ved, du er bioanalytiker ...

teg - bioanalytikeren følger blodet

ok11 – krise og valgkamp

P&b: ritalin til mirakler og misbrug

148

20

Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i BAUTA, hvis du er elitebilist og bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og 9240. Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på 5.420 kr. i 2011:

Skoda Fabia 1,4 Kia Cee’d 1,6 dieselårlig pris = 3.356 kr. årlig pris = 3.609 kr.

Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,2årlig pris = 3.119 kr. årlig pris = 3.356 kr.

Kør bil med BAUTA

www.bauta.dk · Tlf.: 3315 1545

Forsikringen stiger ikke i pris efter skader •Du bliver allerede elitebilist efter fem års •skadefri kørselTilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning•

Har du styr på din bilforsikring?

Aldersrabat: Kaskoprisen •reduceres med 6, 15 og 20% når din bil er fyldt 5, 10 og 15 år.

Du skal tegne LB’s attraktive Indboforsikring, for at kunne tegne den billige bilforsikring. Læs mere på www.bauta.dk

En bilforsikring hos BAUTA giver dig klare fordele:

Danske Bioanalytikere 03//11 3

dbio nr. 03

24. februar 2011

udgiver

Danske Bioanalytikere

Sankt Annæ Plads 30

Postboks 74

1003 København K.

Tlf.: 4695 3535

Fax: 4695 3500

e-mail: [email protected]

www.dbio.dk

redaktionsudvalg

Camilla Bjerre, Dinah Sloth

Andersen, Inger Merete

Paulsen, Kirsten Riisgaard

Sørensen, Lene Fryd,

Hanne Nielsen,

Jytte Kristensen (ansv.)

stillingsannoncer

Pia Vinther Christensen,

[email protected]

tlf. 4695 3535 lokal 3513

tekstsideannoncer

Dansk Mediaforsyning

tlf. 70 22 40 88

[email protected]

design, produktion og

tryk Datagraf Auning AS

Trykt på Miljøpapir

oplag 6.800

Udkommer hver måned

forside

Foto: Lars Horn

Tilsluttet Dansk Fagpresse-

forening og Fagpressens

Medie Kontrol.

Artikler i ”danske bio ana-

lytikere“ dækker ikke nød-

vendigvis redaktionens/

Danske Bioanalytikeres syns-

punkter. Eftertryk kun tilladt

med kildeangivelse, dog ikke

i erhvervsmæssig sammen-

hæng.

afleveringsfrister

Sidste frist for aflevering

af redaktionelt stof og

annoncer er klokken

12.00 på dagen for

deadline. Denne frist

kan ikke overskrides.

nr. 04 udkommer

31. marts 2011,

frist: 15. marts 2011

nr. 05 udkommer

5. maj 2011,

frist: 14. april 2011

nr. 06/07 udkommer

9. juni 2011,

frist: 19. maj 2011

marts 2011

19 dbio news Bioanalytikere holder længere ud på arbejdsmarkedet

26 nyt fra hovedbestyrelsen

28 klumme Mødet med et surt maskefjæs 29 nml-kongres Professor og overlæge Julia S. Johansen holder foredrag om designermedicin på NML-kongressen i september

30 lokalnyt og aktiviteter

31 annoncer

7 lokal lobbyisme lykkedespatienten og bioanalytikeren

8 adhd-medicin fylder nyhederne Lægemidlet Ritalin giver ro i kroppen til patienter med ADHD – men benyttes også som rusmiddel og til hjerne- dopping.

9 ritalin fik hverdagen til at hænge sammen Det har taget år at finde frem til den rigtige diagnose og behandling for Christian

11 altid nye analyser på vej På Klinisk Biokemi på Aalborg Sygehus NORD er man specialister i misbrugsanalyser

news 6

FAGLIG20 teg – bioanalytik-eren følger blodetHvor langt er man egentlig nået i Region Hovedstaden med indførelsen af trom-belastografien? En bag-grunds- og statusartikel om brugen af hæmo-stase-analysen i trans-fusionsmedicin.

14overenskomst i krisens og valgkampens skyggedbio-formand Bert Asbild svarer på spørgsmål om forhandlingsforløbet

16omplacering redder anitas jobNye fyringer i Region Midtjylland betyder, at endnu flere kan få glæde af regler om omplacering

• Analyseafhjerte-,koagulations-,infektions-oggraviditetsmarkørerfraenenkeltprøve

• Overlegenanalytiskpræcision

• Målerpåfuldblodellerplasma–ingenprøveforberedelse

• Automatiseretopblandingogmåling

• Alleprøverbliverudførtparallelt–optiltrediveprøveritimen

• Ingenkontaktmedblodelleraffald

• Fulddataudveksling

Det nye AQT90 FLEX immunoassay apparat

Laboratoriekvalitet til fingerspidserne POC

Simpler, faster, better

Troponin I

CKMB

Myoglobin

ßhCG

CRP

NT-proBNP

D-dimer

Troponin T

DBIO_ann.indd 1 02-02-2011 10:51:26


Som jeg har gentaget efterhånden mange gange, har forhandlingerne ved OK11 været en prøvende omgang – om end med visse lyspunkter. Balance har været det gennemgående mantra; alle krav, selv de mest ubetydelige, er blevet mødt med et modkrav fra arbejdsgivers side. Men det er vigtigt, at I ved, at vi har kæmpet på en række områder, hvor vi stadig mener, vi også skal kæmpe ved kommende overens-komstforhandlinger. Forhåbentlig klinger krisen af, og arbejdsgiverne bliver mere medgørlige med hensyn til at ville sikre gode, sunde arbejdspladser, en ordentlig aflønning og forstå, at det pinedød er nødvendigt for at kunne rekruttere og fast-holde kvalificerede medarbejdere i sundhedssektoren. For overblikkets skyld vil jeg lige opremse, hvilke krav, vi mødte op med – men alt-så ikke fik opfyldt:• Generelle pensionsforbedringer• Forhøjelse af pension på ulempebetaling• Forlængelse af lederlønskalaen• Øget indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen• Ligelønskravene• Forbedringer af aftaler om tillidsrepræsentanter• Fars øremærkede barselsorlov• Ligeløn for lige ledelsesarbejde• Ret til tillæg ved tilbagevenden efter barselsorlov

Og så mangler vi i skrivende stund stadig en bid, at forhandle om.Som status er her i midten af februar, har vi fået følgende ud af OK11:• Forhøjelse af ATP-satserne• Forlænget seniorordningen• 1. maj som en hel fridag(mod afgivelse af halv fridag på Grundlovsdag)• Igangsættelse af en undersøgelse af det kønsopdelte arbejdsmarked• Forhindring af arbejdsgiverskrav om større fleksibilitet mht. arbejdssted• Særlig lønfastsættelse for medarbejdere i atypiske stillinger • Fokus på faglig og professionsrettet udvikling med en pulje på 10. mio.kr.

Lønstigninger? Ja, dem mangler vi så lige at få helt på plads. Vi mødes med Danske Regioner næste og sidste gang den 25. og 26. februar, så følg med på dbio.dk for op-dateret information.

bert asbild, formand for danske Bioanalytikere

leder

Hvert krav vejet på en guldvægt

Kommentér Bert Asbilds leder på www.dbio.dk

›

Danske Bioanalytikere 02//116

news af Jytte kristensen // redaktør

Tidligere har læger uden held forsøgt at be handle fostre med genetiske sygdomme ved hjælp af stamceller fra fremmede donorer. Ved stamcelle-transplanta tioner i livmoderen tages sunde celler fra knoglemarven hos en donor og sprøjtes ind i fosteret under vejledning af ultralyd for at ramme korrekt. I teorien skulle de implanterede stamceller genopbyg-ge fostrets knoglemarv med bloddannende celler. Nu har amerikanske forskere fra University of California i San Francisco fundet ud af, at det er

moderens immun forsvar, der gør det umuligt for fostret at accep-

tere de fremmede stamceller. Forsøg med mus viste imidlertid, at

det problem kan omgås ved at benytte stamceller fra moderen selv. Der afventes dog endnu kliniske er-faringer med menneskefostre.

Forskere har længe betragtet stamcelleterapi som en lovende behandlings strategi for mange genetiske syg-domme, der bliver diagnosticeret allerede under graviditeten. Eksempelvis seglcelleanæmi og visse immunsygdomme. KILDE: INgENIøREN

stamceller fra mor kan (måske) kurere fosteret

Rigshospitalet har introduceret en ny type billeddiagnostik, som gør det muligt på baggrund af en sædprøve at afgøre, om en mand vil få testikelkræft. Teknologien er ud-viklet sammen med virksomhederne Visio-pharm, In Situ RCP samt Patologisk Institut på Aarhus Universitet og har fået 10 mio. kr. i støtte fra Højteknologifonden.

Mænd opdager typisk først testikelkræft i 35-års-alderen, når de mærker en tumor. På det tidspunkt har kræften ofte spredt sig til andre dele af kroppen og kræver fjernelse af testiklerne samt behandling med kemo og stråling. Testikelkræft er den hyppigste form for kræft blandt unge mænd og rammer ca. 300 om året. 95 procent af patienterne over-lever.

Den nye teknologi gør det muligt at opdage forstadieceller til kræften, carcinoma in situ(CIS)-celler. Disse forstadier dannes for-mentlig allerede i fostertilstanden og kan der-for findes i sæden, så snart drengene kommer i puberteten. Opdages cellerne i tide, kan den angrebne testikel fjernes, så kræften ikke når at udvikle sig.

Det er imidlertid meget arbejdskrævende at lede efter forstadiecellerne under et mikro-skop. Det har derfor været nødvendigt at lave en automatiseret screening, hvor en compu-ter ser de immunologisk farvede sædprøver igennem og ved hjælp af en algoritme regi-strerer de celler, der skiller sig ud. Cellerne får derefter karakter efter, hvor CIS-lignende de er.

Den automatiserende screening er nu en standardtest for mænd, der har svært ved at få børn og er i begyndende behandling for barnløshed på Rigshospitalet. KILDE: INgENIøREN

billeddiagnostik kan forudsige testikelkræft

tennisalbuen skal trænes På Plads

F ysisk træning, ergonomisk rådgivning og eventuelt en bandage om natten er en bedre behandlingsstrategi mod tennisalbue end kortisonindsprøjtninger og smertestillende medicin. Sådan lyder konklusionen i en afhandling af Pia Nilsson fra

Sahlgrenska-instituttet på göteborgs Universitet. Hun har fulgt 78 patienter i to år.Behandling med kortison er ellers udbredt, men kan have bivirkninger. Den sven-

ske forsker undersøgte effekten af et særligt træningsprogram, der er udarbejdet af fysioterapeuter og andre eksperter i fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Program-met, der foregik i patienternes hjem, havde til formål at opbygge styrken i albue-

musklen, som er en forudsætning for et fast håndgreb. Tennisalbue kan give så svære smerter, at patienten må sygemeldes fra sit arbejde.

Smerterne kan desuden være slemme om natten, da mange sover med bøjet albueled, som det kan være pinefuldt at rette ud om morgenen. Her kan en lavpraktisk foranstalt-ning som en bandage afhjælpe plagen.

KILDE: MAgASINET ARBEJDSMILJø.


lokal lobbyisme lykkedes

Da de hørte i tv, at flertallet af re-gionspolitikerne var udvandret fra budgetforhandlingerne i Re-gion Midtjylland den 31. januar, troede de, at spillet var tabt. At deres afdelinger skulle lukke ned, og mikrobiologien i Viborg og Herning skulle flyttes til Skejby Sygehus.

”Vi var ret overraskede, da vi næ-ste morgen fandt ud af, at udvalget alligevel havde valgt at acceptere vores forslag om at lægge vores to afdelinger sammen under én le-delse, men at bibeholde dem på hver sin adresse. Det blev naturlig-vis fejret med en stor fest på afde-

lingen.”Tillidsrepræsentant Karen Bønnerup på Kli-

nisk Mikrobiologisk Afdeling på Regionsho-spitalet i Herning smiler tydeligvis stort i den anden ende af telefonlinjen.

De ansattes lobby-indsats var lykkedes; først havde de to afdelinger i fællesskab lavet et høringssvar, der konkret anviste 3,5 mio. kr. i besparelser ved en administrativ sammen-lægning. De påpegede, at spareplanens for-slag om at flytte de to afdelinger til Skejby Sy-gehus ville betyde en udbygning i Århus til en pris af 2,5 mio. kr. Plus ventetid op til overflyt-ningen. Ved at beholde de to laboratorier i lo-kalområderne, kunne de desuden sikre pa-tienterne en hurtigere udredning.

- og politikerne kom”Det var idéen i planen, at der skulle køre taxa med prøver to gange om dagen fra henholdsvis Herning, Holstebro og Viborg. Man kunne dog sagtens frygte, at der ville blive flere udgifter til transport, fordi det ville være nødvendigt at sen-de flere hasteprøver af sted, fx med spinalvæske eller ved mistanke om malaria,” siger tillidsre-præsentanten.

Men afdelingerne lå ikke på den lade side i ventetiden; de klikkede ind på Region Midtjyl-lands hjemmeside og ringede derefter rundt til regionspolitikerne i Herning og omegn og inviterede dem på laboratoriebesøg.

”Vi vidste, at der var kommet over 400 si-ders høringssvar, så for ikke at drukne helt i mængden, tog vi personlig kontakt. Og tre af politikerne accepterede faktisk at komme og se afdelingen,” siger Karen Bønnerup.

Fredag var det SF’eren Michael Thomsen, der dukkede op. Mandag havde Venstrepoliti-kerne Torben Nørregaard og Ulla Diderichsen meldt deres ankomst. Det skulle da i Herning Folkeblad, skulle det.

”Så fik vi den idé at kontakte Folkebladet og fortælle, at vi fik regionspolitikere på besøg. En journalist kom og interviewede dem og os. Det betød, at vores sag fik noget mere synlig-hed i offentligheden, og det kan man da sag-tens tro også havde indflydelse på udfaldet,” siger Karen Bønnerup.

I artiklen den 25. januar i Herning Folkeblad citeres V-politikeren Torben Nørregaard for at sige: ”Jeg synes, at de ansatte er kommet med et konstruktivt spareforslag. Det er rart at få lidt baggrund. Nu ved jeg, at det er en velfun-gerende afdeling.”

Også på afdelingen i Viborg var der livlig lobbyaktivitet med artikler i avisen og mail-storm på de lokale politikere.

”Nu glæder vi os rigtig meget til at blive EN afdeling,” siger Karen Bønnerup.

Mikrobiologien i Viborg og Her-ning overlevede Region Midtjyl-lands omfattende spareplan; et fæl-les høringssvar med forslag til konkrete bespa-relser og service-sikring – samt in-vitation til besøg af regionspoliti-kerne – bar frugt

af Helle broberg nielsen // journalistflemming Hansen // foto

Tillidsrepræsentant Karen Bøn-nerup sammen med Venstre-politikerne Torben Nørregaard og Ulla Didrichsen


stårforAttentionDeficit/Hype-ractivityDisorder. Den tidligere be-tegnelse for sygdommen var

DAMP.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidel-

se, der kan forårsage:

• Opmærksomhedsforstyrrelse

• Impulsivitet

• Hyperaktivitet

Ca. 3- 5 % af alle børn har ADHD.

Det vil sige, at der i snit er et barn

med ADHD i hver skoleklasse.

Der er tre drenge med ADHD for

hver pige.

ADHD

Artikelserie, som stiller skarpt på den betydning, bioanalytikernes analysearbej-de har for patienten. Vi hører patienten fortælle om sygdommen og analysens betydning og følger bioanalytikernes arbejde i laboratoriet. Hvis du har gode forslag til artikler i serien, hører redaktionen meget gerne fra dig. Mail eller ring til redaktør Jytte Kristensen, [email protected] eller 4695 3514.

patienten & bioanalytikeren: adhd

anette lahn Hansen // journalistlars aarø og lars Horn // foto

Lægemidlet Ritalin er med til at gøre hverdagen tålelig for ADHD-patienter. Midlet anvendes primært i små doser til at give børn med ADHD ro i kroppen og en bedre evne til at fokusere og indlære. I udlandet har man i årevis kendt til misbrug af stoffet, og nu anvendes det også ulovligt herhjemme – både som rusmiddel og hjernedoping

I de seneste 10 år er antallet af patien-ter i DK, der får medicinen, steget vold-somt, så det ligger på ca. 25.000, for i dag er børn ikke længere alene om at få diagnosen ADHD – også unge og voksne får den.

Indholdsstoffet er Methylphenidat, der virker dybt inde i hjernens tindinge-lap (amygdala), hvor det skaber en øget dopaminaktivitet. Det er den virkning, ADHD-patienterne har gavn af.

Desværre er stoffet i større mængder kendt for at kunne give en rus, som på mange måder kan sammenlignes med den, man får af amfetamin (speed). I misbrugsmiljøet anvendes stoffet derfor i form af store doser tabletter, snifning af knuste tabletter eller ved injektion af en opløsning af tabletterne.

Lande som Canada, USA og Storbri-tannien har haft store problemer med misbrug af ADHD-medicin siden 1990'erne, og herhjemme ses misbrug og forgiftninger med stoffet også stadig

adhd-medicin fylder nyhederne

hyppigere – og særligt alarmerende er det, at en del af misbrugerne er ganske unge.

Siden 2006 har der været 72 forgift-ningstilfælde herhjemme med ADHD-medicin, og de 11-20-årige stod for 41 af tilfældene. Derfor har eksperter fra bl.a. Giftlinjen på Bispebjerg Hospital nu slå-et alarm og rådet forældre til at låse de-res børn og unges ADHD-medicin inde for at minimere misbruget. Det er nem-lig ikke et ufarligt lægemiddel at ekspe-rimentere med. Methylphenidat kan give en del bivirkninger som bl.a. hjerte-problemer og forhøjet blodtryk, og i stør-re doser kan stoffet give en lang række alvorlige, og i værste fald dødelige bi-virkninger.

Lægemidlet bliver også brugt illegalt på en anden måde end til at give en festrus. Stoffet er også populært blandt studerende og forskere, da det kan skærpe korttidshukommelsen, og derfor anvendes det især i eksamens- eller ar-bejdsmæssigt pressede perioder. Proble-met med hjernedoping er dog ikke så udbredt herhjemme som fx i USA, hvor op til hver fjerde amerikanske studeren-de har prøvet stoffet.

urinanalyser kan hjælpe”Det er alarmerende, at en betydelig del af den receptpligtige ADHD-medicin

ikke anvendes af patienterne selv, men bliver solgt videre på det illegale mar-ked,” mener overlæge Peter Hindersson, KBA Nord, Sygehus Vendsyssel.

Derfor er han tilfreds med, at KBA har udviklet en urin-analyse for Methylphendiat.

”Det har stor betydning, at vi nu kan undersøge, hvem der tager stoffet. Vi har primært udviklet urinanalysen som en misbrugsanalyse, men den kan fak-tisk også anvendes, hvis en læge får mis-tanke om, at en ADHD-patient ikke ta-ger sin medicin som foreskrevet,” understreger han.

Januar 2011: Forældre opfordres til at låse deres børns ADHD-medicin inde, så andre ikke kan bruge lægemidlet som rusmiddel. (tV 2)

December 2010: Børn helt ned til 11 år bruger ADHD-medicin som rusmiddel (Berlingske tidende.)

November 2010: Etisk Råd advarer mod hjernedoping med Ritalin. (dr)

November 2009: Ritalin er i høj kurs blandt misbrugere pga. sin amfetaminlignende effekt. (Jyllands-Posten)


ritalin fik hverdagen til at

Christian fik diagnosen ADHD, lige inden han skulle starte i skolen. Men det har taget år at finde frem til diagnosen og den helt rigtige behandling af hans sygdom

Christians ADHD-medicin får dag-ligdagen til at hænge sammen for hele familien, så der er plads til hygge: Far Rune, mor Annemarie, lillebror William og Christian selv.

›

Annemarie og Rune Olesen elsker deres to drenge, Christian på 10 år og William på 5 år. Det kan man høre på den varme, hvormed de taler om dem, og se på den måde, de tager sig af dem på.

Inden drengene skal sove, får Christian lidt eks-tra frugt på sengekanten.

”Det skyldes hans ADHD-medicin. Han er nødt til at spise oftere end os andre, ellers bliver han for tynd,” fortæller Annemarie.

I løbet af kort tid har Christian børstet tænder og puttet sig under dynen, og begge drenge sover trygt.

Sådan har det ikke altid været. Det tog knap seks år at finde en forklaring på, hvorfor Christian al-

drig var i ro, og hvorfor han reagerede så kraftigt på alt, hvad der skete omkring ham.

”Som spæd sov han aldrig mere end 20 minutter ad gangen, lige meget hvad vi gjorde for at beroli-ge ham. Det dårlige søvnmønster fortsatte, efter-hånden som han voksede op, og om dagen var han heller aldrig i ro,” forklarer Annemarie.

Hun er kontorassistent, og hendes mand Rune er sælger, så oven i arbejdslivet måtte de kæmpe for at få hverdagen til at fungere.

”Christian var hyperaktiv og søgte ’uheldig op-mærksomhed’, som gav mange konflikter. Vi kun-ne ikke nå ind til ham, men kunne se, at han havde det skidt, og vi følte os tit magtesløse,” siger Rune.

hænge sammen


Da Christian kom i børnehave, håbede hans forældre, at pædagogerne havde et bud på, hvad der var galt, og at de kunne hjælpe med at få Christian til at fungere bedre. Men nej. Christian havde svært ved at være sammen med de andre børn og reagerede skiftevis heftigt eller trak sig tilbage.

”Vi kunne tydeligt mærke på pædago-gerne, at de mente, at det bare var os, der ikke kunne styre ham,” siger Annemarie.

Efter at have deltaget i et særligt tilbud om fa-milierådgivning var der stadig ingen ændring, og derfor valgte Rune og Annemarie at lade Christian skifte børne-have. Et godt valg, som de aldrig har fortrudt.

lang ventetid Da Christian blev godt fem år, kunne både for-ældre og pædagoger se, at der skulle ske noget – inden skolestart. Han fik koblet Pædagogisk Psy-kologisk Rådgivning på, og efter at PPR havde fulgt hans dagligdag, blev han henvist til Børnepsykiatrisk Afdeling i Risskov.

”Problemet var bare, at der var to års ventetid, og vi var ved at være kørt ned. Vi havde kæmpet, siden Christian blev født, og han trivedes stadig ikke. Det er virkelig hårdt og uacceptabelt med de ventetider,” sukker Rune.

Derfor opsøgte de en privatpraktise-rende neurolog, og efter at han havde gennemgået alle papirerne fra PPR og hørt Annemaries og Runes beskrivelse af problemerne, undersøgte han Christian og lavede en test på ham. Svaret var en-tydigt: Christian havde ADHD.

et hurtigt mirakelChristian blev startet op på en ganske lil-le dosis Ritalin, og både Christian og hans forældre kunne mærke effekten i løbet at ganske få dage.

”Pludselig kunne vi få øjenkontakt med ham. Han var dér og kunne fokuse-re, og hans uro stoppede, når tabletterne virkede, men når stoffet indimellem var

ude af blodet igen, blev han urolig,” for-tæller hans mor.

”Virkningen var utrolig. Der er selvføl-gelig ingen forældre, der ønsker at give deres børn medicin, medmindre det er absolut nødvendigt, men vi var ikke i tvivl. Selvfølgelig tænker vi over, at han får et stof, som misbrugere bruger til at blive høje af i 10-dobbelte doser. Men så-

dan virker stoffet altså ikke på ADHD-børn. I de doser, de får det, gi-ver det bare ro på,” un-derstreger Rune.

Familien har valgt at være 100 % åbne, så alle i skolen og om-gangskredsen ved, hvad Christian fejler; at han får medicin, og at han alligevel en gang imellem vil rea-gere, når ”det hele” bli-ver for meget for ham.

HyperfølsomDa Christian endelig kom på børnepsykia-trisk afdeling, fandt lægerne ud af, at han ud over sin ADHD også har GUA, dvs. en

gennemgribende udviklingsforstyrrelse med lidt autistisk præg, som gør ham hyperfølsom over for ydre påvirkninger. Også for lyde. I Christians tilfælde bety-der det især, at han får angstanfald.

”Vi er stadig tilknyttet børnepsykia-trisk afdeling og har fået utrolig god hjælp derfra – og også redskaber til selv at tackle Christians sygdom,” fortæller hans far.

Via Risskov fik familien også koblet di-striktspsykiatrien på, så den kunne vejle-de lærerne på skolen, og de gik 110 pro-cent ind i at hjælpe Christian. Da det alligevel ikke var nok, fik han også en personlig hjælpelærer på.

”Alligevel kom det aldrig til at virke helt optimalt, fordi skolen var en åben skole med meget uro og mange tema-uger. ADHD-børn kan simpelthen ikke klare så mange skift i dagligdagen. De skal have faste rammer,” forklarer Rune.

”Derfor har lægerne ændret og finju-steret Christians ADHD-medicin i flere omgange, så den dækker bedst muligt i

de vågne timer. Det har været hårdt og frustrerende indimellem, når det ikke har virket, men lige nu kører det helt godt, for oven i ADHD-medicinen får han også medicin for sine angstsympto-mer og Melatonin til at styre døgnryt-men, så han bedre kan sove,” siger hans mor.

nu går det fremadDen bedste, enkeltbeslutning, familien har truffet, har været at lade Christian skifte skole for halvandet år siden, så han nu går i en specialklasse. Det har nærmest været et mirakel.

”Det var en svær beslutning – især for mig. Jeg syntes jo, at når han allerede havde en personlig hjælper, så måtte det være bedre end at komme i en special-klasse med 4-6 børn og én lærer. Men det var det ikke. Vi kunne mærke fra dag ét, at skoleskiftet var rigtigt for ham, for-di dagen er lagt fuldstændig i faste ram-mer,” forklarer Rune.

”Lige nu har Christian det godt, og han har ro i hovedet og overskud til at lære. Pludselig klarer han sig godt fagligt, og det har givet ham mere selvtillid,” siger Annemarie.

Christian har også selv så meget føling med sin sygdom, at han selv kan sætte ord på.

”En dag, hvor jeg læste bogen ’Wilbur har ADHD’, højt for ham, sagde Christian, at han kunne kende det hele, og da jeg var færdig med bogen, sagde han: Der skulle nu også være en bog mere om, hvordan Wilbur har det, når han får sin medicin,” fortæller Rune.

”Nogle gange kan Christian komme og spørge, om han ikke snart skal have sin medicin, hvis han kan mærke, at uro-en kommer tilbage – og han har som re-gel ret. Andre gange reagerer han på larm eller på, at der er for mange men-nesker, og beder om at komme væk der-fra,” forklarer Annemarie.

”Vi har alle sammen lært meget af Christians sygdom. I dag ved vi, at selv-om der skrives og tales meget om ADHD, så mangler de fleste pædagoger og lære-re viden på området, så vi har virkelig måttet kæmpe for at få den bedst muli-ge hjælp til Christian,” understreger Rune, og Annemarie nikker.

”Vi er stadig tilknyt-

tet børnepsykiatrisk

afdeling og har fået

utrolig god hjælp

derfra – og også red-

skaber til selv at

tackle Christians

sygdom,” fortæller

hans far.

››


›

altid nye analy-ser på vej

bioanalytikeren:

”Dengang i 80’erne vidste vi ikke, hvor fremsy-net vores kemiker, Ib Nielsen, egentlig var, og hvor meget vi som laboratorium var på for-kant,” fortæller Kirsten Andreasen. Hun har væ-ret i Hjørring i hele perioden og været afde-lingsbioanalytiker for speciallaboratoriet siden 1992.

Siden da er analysemetoderne blevet opgra-deret teknologisk. I dag er det stadig et af de bedst udstyrede rutinelaboratorier i landet med to komplette LC-MS/MS-udstyr og et GS-MS, og afsnittet for medikamentanalyser råder over analysemetoder til en række lægemidler i se-rum, herunder antiepileptika og hjertemedicin.

Laboratoriet udfører også misbrugsanalyser (urin) for sygehuse og lægepraksis i region Nordjylland og for ca. 100 regionale, kommuna-

le og private institutioner i Region Nordjylland og Region Syd-danmark. Og der kommer stadig nye misbrugsanalyser til.

Ud over Hjørring er det fortrinsvis KBA i Risskov og KBA på Bispebjerg Hospital, der arbejder inden for samme felt.

Listen over analyseudstyr kom også i den grad bag på over-læge Peter Hindersson, da han søgte stillingen i Hjørring for godt to år siden.

”Jeg var ved at gå bagover. Da jeg så listen over udstyr og analyserepertoiret, blev jeg meget imponeret over, at et ”ud-kantsygehus” kunne sidde med så meget ekspertise. Men på den anden side, hvorfor ikke? Det kræver blot de rigtige folk, og dem har vi her med vores kemiker Torben Breindahl og utrolig kompetente bioanalytikere,” understreger han.

”Fysisk er der ingen problemer med at ligge i Hjørring. Hvis afdelingen skal blive ved med at udvikle sig, så skal der blot al-lokeres ressourcer til det, og personalet skal fortsætte med at brænde for det – også uden for arbejdstiden. Det kan jo være i avisen eller i tv, vi skal få den næste idé til en analyse, vi skal sætte op, eller et stof, vi skal lede efter,” siger Peter Hindersson.

På hovedet i aviserneKirsten lægger meget vægt på det tætte samarbejde med Tor-ben og sine kolleger. Hun henter en stak relevante avisartikler og videnskabelige artikler frem, der viser, hvordan laboratoriet følger med i, om der er nye misbrugsstoffer på vej:

klinisk biokemi nord, sygeHus Vendsyssel Laboratoriet har 75 ansatte og udfører 3,2 millioner analyser/år. Analysemetoder ved medika-ment- og misbrugs-afsnittet:

Sygehus Vendsyssel var den første rutine-KBA-enhed i lan-det, der fik LC-MS (1998).

I dag råder laboratoriet over: 2 LC- MS/MS-udstyr og 1 gS-MS.

LC-MS/MS: En kombination af væskekromatografi og tandem massespektrometri.

En meget selektiv og følsom måleteknik. Først indkredses det ønskede stof ved hjælp af sepa-rationsteknikken væskekroma-tografi. Herefter detekteres stof-fet ved massespektrometri som en elektrisk ladet partikel (ion), og efter kollisionsaktivering ses et karakteristisk fragmenterings-mønster. Samlet er der tale om en referenceteknik, hvor data kommer ud som et præcist fin-geraftryk af stoffet.

gC-MS: En kombination af gaskromatografi og massespek-trometri.

Teknikken betragtes som refe-rencemetode for mange områ-der, herunder medikamentanaly-ser, miljøkemi, retskemi og do-pinganalyser. Det er også muligt at søge i spektrum-databaser (biblioteker) og identificere "ukendte" toppe (stoffer), og derfor er metoden også meget anvendelig ved forgiftningsana-lyser og til screeninger.

Det kan være et tilfæl-de, der bestemmer, hvor specialanalyser havner geografisk. På KBA Nord, Sygehus Vendsyssel Nord var det farmaceuten, som startede medikament- og misbrugsanalyser og indførte HPLC-tek-nikken tilbage i 80’erne – og metoder-ne er der endnu og bli-ver stadig udbygget


”Der er hele tiden behov for udvikling af metoder, og det var ved at have anten-nerne ude, at vi så behovet for at udføre urinanalyser for GHP (Fantasy), Oxyco-don og ikke mindst for Methylphenidat, altså ADHD-medicin som Ritalin og Con-certa. Stofferne kan jo give anledning til forgiftninger, og så skal lægerne have en mulighed for at undersøge, hvilke stoffer en patient har taget,” udtaler Kirsten.

Methylphenidat og metabolitten rita-linsyre kan man måle i urin, typisk 1-2 dage efter indtagelsen, med fx GC-MS el-ler LC-MS/MS, i øjeblikket anvender Hjørring LC-MS/MS-metoden.

”Vi har udført analysen et års tid, og jeg tror, at der er stort potentiale i meto-den, for der er meget fokus på stoffet i medierne både som hjernedoping og rusmiddel, og det vil nok afspejle sig i et stigende antal prøver i fremtiden. I dag anvendes den udelukkende som mis-brugsanalyse, og vi kan svare på, om stoffet findes i en urinprøve eller ej. Vi kan ikke sige, hvor meget medicin den enkelte har taget,” fortæller Kirsten.

lige dele håndværk og teknologiUd over Kirsten Andreasen har afsnittet endnu en fast specialbioanalytiker, Anni Pedersen, og de to får hjælp af en hånd-fuld bioanalytikere fra KBA, der på skift

hjælper med medikamentanalyser på blodprøver og misbrugsanalyser på urin.

”De bliver gradvist lært op, så vi ikke er så sårbare bemandingsmæssigt. Det ta-ger nemlig mange år at mestre metoder-ne, at tolke resultaterne af massespek-trometrien og at være med til at sætte nye analyser op,” forklarer Kirsten.

Personligt synes hun, at arbejdsfeltet er spændende, fordi det består af en cocktail af manuelt arbejde og avanceret højteknologi.

”Inden vi kan analysere vores prøver, kræver det en omhyggelig oprensning og prøveforberedelse. Her i afsnittet er det absolut en fordel at have lært det klassiske bioanalytiker-håndværk, det vil sige at være fyldt mindst 40 år,” forklarer Kirsten lidt grinende. Selv er hun 51 år.

I det omfang, der eksisterer immunke-miske screeningsanalyser, bliver de altid benyttet indledningsvis. Screeningerne skal afsløre, om bioanalytikerne skal gå videre med en verifikationsanalyse med massespektrometri.

”Vi udfører ikke konfirmatoriske test på prøver, som ligger under "cut-off"-værdien ved screening. De rapporteres som negative. Konfirmatoriske test er jo både dyre og tidrøvende,” understreger hun.

De konfirmatoriske analyser er ikke

noget, man kan købe som færdige kits. De skal udvikles, afprøves og optimeres igennem længere tid, inden man har den rigtige metode. Det foregår i et tæt samarbejde med Torben Breindahl, som ifølge både afdelingsbioanalytikeren og overlægen er helt unik på sit område.

”Vi starter ud fra nul og arbejder os gradvist fremad. Først skal du kende det stof, du leder efter, og vide, hvordan det reagerer, kende alle metabolitterne og deres massespektre, og så bygger vi ana-lysen op step by step,” siger Kirsten.

et klart fingeraftrykHvert stof har sit eget præcise fingeraf-tryk, som skal kunne sammenlignes med de referencestoffer, som enten er lagt ind i softwaren, eller som hun kan finde i de fire tykke bind af Pfleger, Maurer og Weber ”Mass Spectral and GC Data of Drugs,” hvor man kan slå de fleste mis-brugsstoffers spektre op.

Kirsten har sat sig ved GC-MS og viser rutineret, hvordan hun kan markere stof-fet og kalde stoffet og dets metabolitter og tjekke dem over for referencestoffet i softwaren. Det sker med hurtige klik med musen.

”Det er jo det, massespektrometeret kan. Det kan genfinde stoffernes præcise fingeraftryk, for de er ens, uanset om

”De prøver, vi modtager, er typisk fra misbrugere, som er i kontakt med behandlingssteder. Weekendmisbrugerne får vi sjældent prøver fra, undtagen, hvis de er blevet forgif-tede af det, de har taget, forklarer Kirsten Andreasen.

Specialbioanalytiker Anni Pedersen i gang med præparering på håndmetoden.

Sådan ser GS-MS ud.


man finder dem her i Hjørring eller et andet sted på jordkloden,” forklarer hun.

Det lyder let, når man som Kirsten har arbejdet med det i 20 år, men svært, når dbio’s udsendte bioanalytiker kun har 20 minutters erfaring.

”Overordnet kan man sige, at GC-MS-metoden er meget velegnet til alle lav-molekylære, upolære stoffer, herunder medikamenter eller misbrugsstimulan-ser,” fortæller Kirsten.

et spørgsmål om etikFor at vise, hvor små stofmængder GS-MS kan screene sig frem til, kalder hun en prøve og alle dens udslag frem på sin skærm. Man kan se, at personen har drukket kaffe og spist chokolade og sandsynligvis kodimagnyl. Havde perso-nen røget, kunne man også se spor af ni-kotin-metabolitter. Kontakt med plast-blødgørende stoffer i fx husholdnings-film, parabener fra hygiejneartikler og coating fra pipettespidser slår også igen-nem.

”Det lidt ligesom på kriminalfilm, når vi anvender GC-MS og LC-MS/MS. Birkes indeholder små mængder opioider, der ofte kan ses i data fra udstyret. At man kan finde og måle så små mængder, sætter vel også dopingdebatten i per-spektiv. Ikke? I det hele taget er "cut-off"-værdierne mellem positive og negative

prøver meget vigtige – og i vores mis-brugsanalyser anvender vi de europæi-ske tærskelværdier,” konstaterer Kirsten.

”Vi kan i princippet se alle stoffer, men vi koncentrerer os naturligvis om de misbrugsstoffer, vi skal analysere for. Vi afgiver kun de ønskede svar. Det er et spørgsmål om etik. Er der derimod tale om en patient med forgiftning med et ukendt stof, og vi finder fx ketamin (he-stebedøvelsesmiddel), så stiller det sig anderledes, så kontakter Peter afdelin-gen,” forklarer Kirsten.

svar med alvorlig konsekvens for patientenPå KBA Nord, Sygehus Vendsyssel delta-ger man i den eksterne, internationale kvalitetskontrol UKNEQAS, hvor man får tilsendt prøver til analyse for en række bestemte stoffer, og ud over det skal man også indrapportere, hvad man el-lers finder.

”Det går vi til med ildhu – ligesom vi gør i det daglige. Faktisk har vi en for-pligtelse til at tage alle analyserne me-get alvorligt. For klienten eller patienten i den anden ende kan vores svar på en positiv misbrugstest jo betyde, at han får afbrudt behandlingen. At en far ikke længere må se sin søn, eller at man ikke kan få sit ønskejob,” forklarer Kirsten.

analyserePetoire i HJørring Immunkemisk screening (EMIT) for: U-Amfetamin, U-Kokain, U-Canna-bioler, U-benzodiazepiner, U-opia-ter, U-Oxycondon, U-Metadon, U- Stimulanter (andre)Konfirmatoriske analyser med MS-udstyr: U-Amfetamin, U-Kokain, U-Canna-bioler, U-Benzodiazepiner, U-Opia-ter, U-Oxycodon, U-Metadon, U- Stimulanter, U-Barbiturater, U-Keto-bemideon (Ketogan) og U-Tramadol (Nobligan m.m.), U-Ketamin , U-Khat, U-Buprenorfin ( fx. Temgesic) , U-Methylphenidat (Ritalin, Concerta m.m.), U-gHB (Fantasy)Cannabis-monitorering: KBA tilby-der også en monitorering af udskil-lelsen af en bestemt Cannabis-me-tabolit (THC-COOH) under afvæn-ningen fra Cannabis-rygning. Det kan tage flere uger at opnå negative screeningsresultater for kroniske misbrugere, der ophører med ryg-ningen, men med en kvantitativ, creatinin-korrigeret THC-COOH-værdi kan behandlerne følge, om niveauet falder.

nyeste misbrugsanalyser De senere år har KBA Nord, Sygehus Vendsyssel inkluderet en række nye, illegale stoffer og legale lægemidler i analyserepertoiret, fordi de optræ-der ret hyppigt i misbrugsmiljøet, bl.a. Methylphenidat, Oxycodon og gHB (Fantasy). • Methylphenidat (Ritalin m.m.):Som en af de få afdelinger i landet har KBA indført medikamentanalyse for Methylphenidat. Stoffet nedbry-des hurtigt i blodet til hovedsagligt ritalinsyre og udskilles med urinen. • GHB(Fantasy):Afdelingenerdeneneste KBA i DK som udfører analy-se for gHB. Det sker som en be-stemmelse af gamma-hydroxybu-tansyre med LC-MS/MS. Analysen er relevant i forbindelse med akutte forgiftninger.

Sådan ser et lille udsnit af kurverne ud, når en prøve har været igennem GC-MS. Meto-den kan fange alle misbrugsstoffer og kan samtidig afsløre fx chokoladespisning, ryg-ning og brug af medikamenter.

Kirsten Andreasen med hjertet i GC-MS metoden - en gaskromatografisk kolon-ne,somer30mlang.Idenadskillesstof-ferne efter deres kogepunkter, inden de detekteres i massespektrometeret.


Under de sidste overenskomstforhand-linger i 2008 var Bert Asbild den aktivi-stiske fællestillidsrepræsentant, der hav-de hænderne mere end fulde med at håndtere den otte uger lange konflikt i Blodbanken på Odense Universitetsho-spital. Dengang var der kampgejst og et OK-resultat, der sprængte rammen. I denne omgang har han måttet konstate-re, at både hans egen rolle og verden er en anden.

”Betingelserne har virkelig været seje denne gang. Virkelig. Vi startede som bekendt med en gæld, der skulle betales; nemlig fra reguleringsordningen, som regulerer lønningerne i det offentlige i forhold til det private arbejdsmarked. Der har dog alligevel været noget at for-handle om, og vi forventer da også posi-tive resultater. Men alt for meget har drejet sig om at afværge skader, der kan forringe arbejdspladserne for alvor.”

det må præge stemningen under for-

handlingerne. Hvordan har du ople-

vet forløbet?

”Faktisk synes jeg, at vi er blevet mødt med en fornærmende arrogance fra

Danske Regioners side. Det kan godt smage lidt af payback time. I Sundheds-kartellet har vi denne gang brugt meget energi på at komme med nogle krav, der ikke koster for meget i kroner og øre. Vi har vist ansvarlighed og været kreative. Alligevel har vi ikke mødt nævneværdig imødekommenhed. Tværtimod er vi ble-vet præsenteret for nogle krav fra ar-bejdsgiverne, der stort set er uaccepta-ble. Det har stået øverst på deres dagsor-den at effektivisere, harmonisere og for-enkle. Det er da direkte fornærmende! Som om vi har bestilt andet i sundheds-sektoren i årevis. Vi har været med til at præstere en forbedring af effektiviteten, der slår det private arbejdsmarked. Og nu vil de yderligere ”smidiggøre” for at imødekomme arbejdskraftbehovet, som de siger. Bl.a. ville de have individuelle plustidsaftaler med op til 42 timer pr. uge og med fleksible arbejdssteder. Den slags krav er jo absurde i en fyringstid, hvor der ikke lige netop er mangel på ar-bejdskraft. De kræver også, at medarbej-derne i højere grad skal på fuld tid. Ja-men, ude omkring er der steder, hvor medarbejderne tvinges ned i tid eller fy-res. Det giver ikke mening.”

bert asbilds første over-enskomstfor-handlinger som dbio-for-mand har ind-til videre væ-ret en opvisning i ”fornærmen-de arrogance” fra arbejdsgi-versiden. den økonomiske nedtur og valgrumlen har heller ikke lige gjort situ-ationen lette-re – bestræ-belserne har derfor været at sikre løn-stigninger og attraktive ar-bejdspladser, siger han

overens-komst i krisens og Valg-kamPens skyggeaf Helle broberg nielsen // journalistsine fiig // foto

?


det lyder noget defensivt. Hvad har

dbio overhovedet kunnet gøre, for at

der kommer noget fremadrettet ud af

ok 11?

”Vores bestræbelse denne gang har først og fremmest været at sikre lønstignin-ger og attraktive arbejdspladser. Med krav om, at de ansatte skal have større indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen, så de bedre kan få arbejde og familieliv til at hænge sammen. At der lægges vægt på faglig og professionsrettet ud-vikling og efteruddannelse. Samt at der fokuseres meget mere på det gode ar-bejdsmiljø.”

Hvad skete der med ligestillingsdags-

ordenen?

”Vi har forsøgt os med nogle enkle og so-bre krav. Men denne gang har det været svært at trænge igennem med det bud-skab. Også inden for egne rækker i fag-bevægelsen. Men vi er heldige, hvis vi får gennemført den mainstreaming – ja, det er et besynderligt udtryk, men det er det altså kommet til at hedde – som vi har haft som et krav. I bund og grund be-tyder det, at ligestillingshensynet skal gennemsyre al lovgivning. Det er faktisk allerede gældende ifølge et EU-direktiv, men det vælger vi så åbenbart lige at ig-norere i Danmark. Og så vil vi gerne have gennemført et jobvurderingsprojekt med henblik på at vurdere jobbenes værdi i forhold til lønnen. Det er i øvrigt et krav i ligestillingsloven, som jeg ikke kan se, at vi kan indfri uden et system, der netop kan måle værdien af forskellige job.”

i forhandler i skyggen af efterlønsde-

batten og under optakt til et valg …

”… hvis valget udskrives, mens vi stadig forhandler, så får det betydning for det videre forløb. Forhandlingerne bliver i alt fald nødt til at stoppe på statens om-råde, og det vil uden tvivl smitte af på de øvrige forhandlinger. Vi kan også godt mærke, at det er svært at få opmærk-somhed fra pressen denne gang. Sikkert også, fordi der er så få penge at forhand-le om og mange andre spørgsmål, der optager politikerne og pressen. Arbejds-giversiden fører sig arrogant frem, som om de tror, at fagbevægelsen er helt på

knæene økonomisk. Men det er altså slet ikke tilfældet for dbio – vi har fået vores økonomi rettet op. Den snak der er i øje-blikket om at nedlægge regionerne … Ja, det kan være, at fagbevægelsen kunne blive stærkt medvirkende til det. Jeg ser i alt fald ikke, at regionerne i deres for-handlingsstil selv forsøger at leve op til forventningerne til den danske ”drømme”-model. De har ikke behandlet os som ligeværdige partnere. Også på den måde har det været en noget ander-ledes oplevelse at sidde som formand for dbio frem for som fællestillidsrepræsen-tant; på OUH mødte jeg langt mere re-spekt fra modparten. Dengang var min rolle også langt mere udførende. Jeg kunne lobbyie mere direkte, end det er muligt i dag, hvor jeg primært er med til at afstikke den overordnede politik for OK 11. Min påvirkning sker i dag i samar-bejde på et mere overordnet politisk ni-veau i forbindelse med overenskomst-forhandlingerne.”

kan det komme til konflikt ligesom

sidst?

”Jeg tror det ikke; der er så få penge at kæmpe om. Men de skal ikke undervur-dere os i Danske Regioner. Kommer det dertil, hvor vi skal stå vagt om etablere-de grundværdier, kan det være, at vi bli-ver nødt til at afværge det med en kon-flikt. Men faktisk har jeg lyst til at under-strege, at vi som forhandlingsfællesskab er kommet styrket ud af besværlighe-derne. Samarbejdet mellem organisatio-nerne i forbindelse med den tekniske udredning har fungeret rigtig godt, og der har været meget givtige, tværgående forhandlinger. Det har vi ikke haft før. Det er nyt, at vi ved OK 11 har forhandlet nogle af kravene tværgående og dermed har forhandlet sammen med de andre forhandlingsfællesskaber, nemlig KTO, FOA og AC. Men hvordan mon medlem-merne af dbio vil se på dette overens-komstforløb? Tja, når dette læses, kan der allerede foreligge et resultat. Og så er jeg inviteret ud for at være med til gene-ralforsamlingerne i dbio’s regioner. Der skal jeg stå til ansvar for min andel i for-handlingerne. Og det er jeg 100 procent parat til.”

?

?

?

?

Sådan tackler du angSten for fyringTilmeld dig nyhedsbrevet Job og Arbejdsliv og få inspiration til din arbejdsdag. Job og Arbejdsliv kommer seks gange om året – direkte i din mailboks.

DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERS

ARBEJDSLØSHEDSKASSE

DSA.DK

DIN SIKKERHED ALTID

NyT fRA DSA!

43830_Annonce_65x280mm_Nyhedsbrev_DBio.indd 1 09/02/11 10:35:41


I næsten 25 år har Anita Homilius analyseret vævsprøver, men i dag tapper hun bloddonorer. Hun blev sidste år afskediget fra Patologisk Af-deling i Holstebro, fordi cervix-prøver rykkede til Randers. Men så kom der en ledig stilling på Klinisk Immunologisk Afdeling i Holstebro, og her havde hun fortrinsret. Region Midtjylland giver nemlig fyrede medarbejdere en ny chance på en anden afdeling og tilbyder derfor ompla-cering.

Anita Homilius overhalede ved ansættelsen kolleger med erfaring fra blodbanker. Hun stod

forrest, fordi hun var afskedi-get fra en anden afdeling.

For Anita Homilius har ordningen været redningen. Men inden de ansatte på Kli-nisk Immunologisk Afdeling lærte hende at kende, gav det principielle i omplace-ringstilbuddet en hed dis-kussion.

”Det kan være ulykkeligt for den afdeling, som mang-

ler kolleger til for eksempel at gå i vagt, at de i stedet får en medarbejder, som de skal bruge tid på at lære op,” siger tillidsrepræsentant Lily Mølvadgaard fra Klinisk Immunologisk Afdeling i Holstebro.

godt modtagetDebatten stoppede, den dag Anita Homilius til-trådte. Problematikken i ordningen er ikke hen-des skyld. Hun er kommet med ydmyghed over for sine faglige kvalifikationer.

”Jeg kan godt forstå, hvis nogle på forhånd har reageret på, at de skulle tage mig, hvis de i stedet kunne have fået en, der kunne varetage

opgaverne med det samme,” siger Anita Homili-us. ”Det var også mærkeligt at være til samtale med den tanke i baghovedet. Men jeg var nødt til at tænke på mig selv.”

Anita Homilius siger, at hun er blevet godt modtaget. Kollega og arbejdsmiljørepræsentant Tabita Wullum har også spurgt hende, hvordan det går. Ingen har hørt om skæve bemærknin-ger siden hendes tiltræden.

”Anita er sød og er kommet med nogle sociale kompetencer, som vi får stor glæde af. Vi er rig-tig glade for hende. Alt er fint og okay i dag. Vi havde bare den hurdle, vi skulle over, med de principielle problemer i ordningen,” siger Lily Mølvadgaard.

Hun tilføjer, at det har været en luksusdebat. For år tilbage var bekymringen på afdelingen, om der overhovedet ville være bioanalytikere, som søgte ledige stillinger.

nej til randers44-årige Anita Homilius blev udlært på Patolo-gisk Afdeling i Holstebro i 1990. Hendes mand fik arbejde på Sjælland, og hun havde vikariater i Slagelse, Gentofte, Hvidovre og på Rigshospita-let. Til sidst fik hun en fast stilling på Gentofte. Hun har altså altid været parat til at skifte ar-bejdsplads og kender til at få nye kolleger.

Senere vendte hun tilbage til Jylland og havde vikariat på patologiafdelingen i Skive, inden der kom en fast stilling på hendes gamle lærested. Flytningen af prøver til Randers berørte tre bio-analytikere, og de fik alle tilbud om at rejse med. Den chance greb en af de tre, og hun bor nu i hverdagene i en lejlighed på sygehuset i Ran-ders. I weekenden tager hun hjem til sin mand i Vestjylland.

”Men hun har voksne børn, mens jeg har fire

erfaren bioanalytiker fra patologien oplæres til im-munologi, men afdelingen kom i et dilemma, fordi der også var ansøgere, som kunne gå i vagt med det samme. nye fyringer i re-gion midtjylland betyder, at flere nu kan få glæde af regler om omplacering

omplacering redder anitas

af niels stoktoft overgaard // journalistniels stoktoft overgaard // foto

job


fra 1 til 14 år. Min mand har skiftende ar-bejdstider, så jeg kunne ikke flytte sam-men med cervix-prøverne,” fortæller Anita Homilius.

”Jeg var ked af situationen. Jeg har al-tid arbejdet med patologi og kunne ikke forestille mig et andet speciale. Jeg kend-te jo ikke til dem. Jeg begyndte at tænke i andre baner, måske en uddannelse til lægesekretær.

Men i opsigelsesperioden var jeg ud-stationeret nogle dage i både klinisk im-munologi, mikrobiologi, biokemisk og nuklearmedicin. De tiltalte mig alle sam-men på nær nuklearmedicin. Her er der tæt kontakt til patienterne, som også tit er meget syge. Det er ikke mig.”

under oplæringDa stillingen på Klinisk Immunologisk blev slået op, turde Anita Homilius godt søge. To dage efter samtalen fik hun job-bet og begyndte hurtigt. Patologisk gav slip på hende, inden opsigelsesfristen var udløbet.

”Min gamle ledelse har været hjælp-som. Det var hårdt for min gamle leder at skulle afskedige.”

Anita Homilius har aldrig tidligere ta-get blodprøver, men hun kom hurtigt i gang med at stikke. Den første donor var tilfældigvis en tidligere kollega fra pato-logiafdelingen. Hun forlangte, at det blev Anita, der tappede hende!

Nu er hun i gang med at blive lært op, blandt andet af afdelingens bioanalyti-kerunderviser. Hun er også begyndt på de funktioner, som skal bruges i vagt, for

eksempel typebestemmelse.”Kontakten med donorer er hyggelig.

De er jo ikke patienter, men gør en god gerning. Jeg er glad for at kunne fortsæt-te som bioanalytiker. Jeg har aldrig haft ønske om at forlade faget,” siger Anita Homilius.

godt med nyt blodTabita Wullum fornemmer, at de mest skeptiske kolleger var dem, der har arbej-det mange år i klinisk immunologi. Hun er selv kommet fra klinisk biokemi for 2 1/2 år siden.

”Jeg skulle også læres op i nogle opga-ver, men så forskellige er vores specialer heller ikke. Jeg synes, det er spændende, at der kommer nye kolleger med en an-den baggrund. Vi skal også have nyt blod i blodbanken,” siger Tabita Wullum.

Under debatten om omplaceringsord-ningen tænkte hun på, at hvis det nu var hende, der var blevet fyret, så ville hun være glad for at kunne stå i en jobbank. Omvendt er det synd for de kvalificerede udefra, som bliver udelukket. Dilemmaet er håbløst.

Skeptikerne nævnte, at private ar-bejdspladser aldrig ville gøre sådan, men bare høvle overflødige ud. Men er det ab-solut nødvendigt at efterligne brutale forhold på andre arbejdspladser, hvis det offentlige har mulighed for at gøre det på en mere lempelig måde?

nye fyringerPå de få måneder siden ansættelsen af Anita Homilius har forholdene ændret

sig totalt på Klinisk Immunologisk. Et flertal i regionsrådet har besluttet at centralisere specialet i Skejby. Der skal stadig tappes og udføres enkelte andre opgaver i Holstebro, men der er ingen tvivl om, at nogle af de 16 bioanalytikere skal flytte med til Århus eller bliver op-sagt. Anita Homilius er dermed truet for anden gang på et år.

”Når jeg ikke er lært op endnu, hænger jeg måske længst ude på vippen.”

Tillidsrepræsentant Lily Mølvadgaard tror, at debatten på afdelingen nu kan dreje over på de positive sider ved om-placeringstilbuddet. Det kan måske give chancer til eventuelle kommende opsag-te i blodbanken.

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at ordningen både har positive og nega-tive sider,” understreger Lily Mølvadga-ard.

rettigHeder Ved omPlacering

• Dubeholdersomudgangspunktdit nuværende lønniveau.• Duharmulighedenforatdrøfteeventuel kompetenceudvikling med den daglige ledelse, både derfra hvor du kommer, og der hvor du skal hen. Der kan i nogle tilfælde sø-ges særlige midler til efteruddan-nelse ved omplacering.

Anita Homilius synes, det er godt, at de studerende i dag prøver alle specialer. Derved undgår de hendes bekymring for at skifte.

Tabita Wullum bor tilfældigvis over for Anita Homilius, og også derfor var hun ikke bange for at få hende, selv om hun kommer fra et andet speciale.

Ansættelsessamtalerne foregik, som de plejer, selv om der var en ansø-ger med fortrinsret, for-tæller Lilly Mølvadgaard.

›


ROSSARIN WANNATHEP, BIOANALYTIKER, 32 ÅR

Jeg kender mange, der bliver boende, fordi de har mødt deres livs kærlighed

GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN

Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dkHer kan du også læse mere om andres

erfaringer med at arbejde i Grønland.

gjob.dk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

KAMPAGNE_halvsidesann_PORTRÆT_04_BIO_bredformat.indd 1 02/02/11 13.52

Retningslinjer i Region Midtjylland

omPlacering kan Holde mai-britt ude

Tilbud skaffede hende et vikariat, men nu bringer syste-met pludselig bioanalytiker i klemme

28-årige Mai-Britt Mortensen er den anden afskedigede bioanalyti-ker på Patologisk Afdeling i Holstebro. Hun blev omplaceret til et ”vikariat med gode muligheder for fastansættelse” på Klinisk Mikro-biologisk Afdeling i Viborg. Det så i første omgang ud som en frugt-bar løsning, men nu er Mai-Britt Mortensen ved at komme i klemme.

Hun bor i Vestsalling og har lidt længere køretur til Viborg end til Holstebro, men det er overkommeligt. Det generer hende heller ikke at flytte sygehus og speciale. Hun er professionsbachelor og har haft meget ud af praktikken i Thisted. Men hun var også i en periode under uddannelsen på Mikrobiologisk i Viborg.

Vanskelighederne for hende følger af nye besparelser i Region Midtjylland. Embedsmændene foreslog i første omgang at samle mi-krobiologien i Skejby og lukke afdelingen i Viborg. Det har selvfølge-lig skabt turbulens og påvirket Mai-Britt Mortensens ophold på afde-lingen.

I sidste øjeblik er det lykkedes at redde afdelingen i Viborg. Men den skal lægges sammen med Mikrobiologisk i Herning, og fusionen skal spare 3-4 millioner kr. Mai-Britt Mortensen tænker: Hvad så med vikarerne?

Omplaceringstilbuddet gælder også for midlertidigt ansatte, men når ansættelsen eller opsigelsen udløber, så smides folk ud af ordnin-gen. Region Midtjylland vil også spare meget på de klinisk biokemi-ske afdelinger.

”Dermed kan der pludselig ryge rigtig mange bioanalytikere ind i jobbanken, og de har fortrinsret til ledige stillinger. Dermed bliver

arbejdsløse skubbet længere ud,” frygter Mai-Britt Mortensen.

dilemmaet for lederenNoget af det mest ubehagelige ved at fungere som leder er de situationer, hvor der skal afskediges medarbejdere. Hvis der findes en ordning med mu-lighed for omplacering, kan det måske lette situationen en smule.

”Så ved vi i hvert fald, at der bliver passet på dem. At der bliver gjort noget for dem,” siger gitte Møller, der er ledende bioanalytiker på Patolo-gisk Institut i Holstebro.

For hende er ordningen ”på den ene side og på den anden side”. gitte Møller synes, det er fint, at arbejdspladsen og arbejdsgiveren forsøger at passe på dem, som kommer i klemme.

”Men fra afdelingens synspunkt kan ordningen være en ulempe. Vi tvin-ges måske til at tage bioanalytikere ind, som skal læres op, i stedet for at få medarbejdere med kompetencer i specialet.”

bundne opslagPå Patologisk Institut har der lige været to ledige stillinger på grund af efter-løn og fraflytning. De to skal passe en speciel opgave, som det tager to år at blive oplært i. Men gitte Møller har på grund af ansættelsesstop kun måttet opslå dem som tidsbegrænsede vikariater.

Ydermere har hun først kun måttet søge internt i Hospitalsenheden Vest og dernæst internt i regionen. Kun én lokal bioanalytiker søgte. Hun kom-mer fra en afdeling, der har været truet. Derudover er der kommet én fra regionen.

”Det har undret mig lidt, at ikke flere har reageret med de besparelser, som laboratorierne i regionen står over for. Men allerhelst ville vi have slået op eksternt, så vi kunne have fået ansøgere, som har kompetencerne i for-vejen.

Nu er der udsigt til, at en del bioanalytikere afskediges i Midtjylland og skal i jobbanken. Så er vi bundet til at ansætte blandt dem. Det er ikke ideelt for afdelingen.

Men for medarbejderne er det en god chance til at komme i vej,” siger

gitte Møller.


news af Helle broberg nielsen // journalist

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Udvikling i andel af 60-64-årige på efterløn efter faggruppe 2007-2010

0

-5

-10

-15

-20

-25

-30

Alle faggrupper – tilvækst i andel af 60-64-årige på efterløn 2007-2010

Ændring fra 2007-2010 i pct.

60 år 61 år 62 år 63 år 64 år i alt

-23% -25% -18% -11% -3% -11%

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Udvikling i andel af 60-64-årige på efterløn efter faggruppe 2007-2010

0

-5

-10

-15

-20

-25

-30

Alle faggrupper – tilvækst i andel af 60-64-årige på efterløn 2007-2010

ultimo 2007 ultimo 2010


22,3 34,1 58,1 74,6 76,5 51,4

17,1 25,4 47,4 66,0 73,9 45,8


Bioanalytikere 11,6 21,4 41,3 62,5 67,9 41,4

Ergoterapeuter 17,1 32,5 50,7 64,2 75,9 46,9

Fysioterapeuter 12,2 20,0 39,4 54,6 75,0 38,9

Jordemødre 17,2 34,5 41,7 56,0 75,0 42,9

Radiografer 28,6 0,0 0,0 83,3 100,0 47,4

Sygeplejersker 18,2 25,8 48,9 67,5 74,6 47,0

i alt 17,1 25,4 47,4 66,0 73,9 45,8

Andel af 60-64-årige på efterløn ultimo 2010

Efterløn er ikke nær så attraktiv for bioanalyti-kere som for de fleste andre faggrupper i sund-hedssektoren. Og ligesom det gælder i resten af samfundet, trækker også bioanalytikerne sig i dag i mindre grad tidligt tilbage

Adgangen til at gå på efterløn benyttes forskelligt fra fag til fag. Eksempelvis var det ultimo 2010 kun 41,4 procent af de 60-64-årige bioanalytikere (årsgennemsnit), der havde valgt at trække sig til-bage fra arbejdsmarkedet med deres efterlønsbe-vis i hånden. Kun fysioterapeuterne lå lavere med 38,9 procent.

Det viser en talanalyse fra Danske Sundhedsor-ganisationer Arbejdsløshedskasse, DSA.

Til sammenligning toppede radiografer og sy-geplejersker med henholdsvis 47,4 og 47 procent – skarpt efterfulgt af ergoterapeuterne med 46,9 procent.

I samfundet generelt er antallet af efterløns-modtagere 3 procent lavere i 2010 end i 2007, svarende til 45,8 procent. Mens andelen af efter-lønsmodtagere er faldet med 11 procent i samme tidsrum.

Flere udskyder efterlønnen, således at langt færre 60-årige benytter muligheden; for bioanaly-tikerne er der faktisk tale om et dyk på hele 36 procent mod 23 procent for danskerne samlet set i perioden.

Og ligesom der er forskelle mellem fagene, er der det også mellem regionerne. Der er flest på efterløn i Region Nordjylland, nemlig 53 procent, og færrest i Region Hovedstaden, 42,1 procent. Det største fald i antallet af personer mellem 60 og 64 på efterløn registrerer Region Midtjylland sig for. 15,8 procent færre midtjyder var i 2010 således på ordningen i forhold til 2007.

Og som et yderligere kuriosum kan det bemær-kes, at færrest trækker sig tilbage i sommermåne-derne med juni som absolut lavsæson.

bioanalytikere holder længere ud På arBeJdsmarkedet


af bioanalytiker // randa Zoel-ghinaafdelingsbioanalytiker for Hastelabora-toriet, rigshospitalet

Tilbage i 2007 introducerede vi via fagbladet Danske Bioanaly-tikere, hvordan vi havde indført balanceret blodkomponentte-rapi i H:S Blodbank, Rigshospitalet.

Her blev begreber som balanceret blodkomponentterapi, monitorering af stærkt blødende patienter, proaktiv blodkom-ponentterapi, TEG, vejledt balanceret blodkomponentterapi samt etableringen af transfusionsmedicinsk bagvagt præsen-teret.

I dag, 4 år efter, er H:S ændret til Region Hovedstaden og TEG samt balanceret blodkomponentterapi befinder sig ikke kun i Blodbanken på Rigshospitalet. Tiltaget er implementeret i alle bemandede blodbanker i hele Region Hovedstaden. Transfusionsmedicinsk bagvagt kaldes nu Blødningsvagten og dækker hele døgnet i regionen. De koordinerer og rådgiver ki-rurger og behandlende læger. Blodbankernes bioanalytikere yder i høj grad også opsøgende rådgivning til afdelingerne. Vi vil gerne følge med i, hvad blodkomponenterne bliver brugt til, og om de bliver brugt fornuftigt.

trombelastografi som metodeTEG er en fuldblodsanalyse, der kan identificere de forskellige dele af den hæmostatiske proces og derved identificere for-skellige koagulopatier. Ud fra TEG-resultatet gives forslag til behandling med blodkomponenterne og/eller hæmostatiske

lægemidler med det mål at normalisere hæmostasen og redu-cere behovet for blodtransfusion. Retningslinjer for transfusi-onsbehandling baserer sig primært på størrelsen af blodtabet samt en vurdering af den hæmostatiske tilstand i patienten (1). Dette betyder, at en blødende patient skal have transfusio-ner med et bestemt forhold af erytrocytter, plasma og trombo-cytter for at kunne opretholde den naturlige balance mellem disse tre komponenter.

TEG giver på 15-30 minutter et billede af, hvordan patientens hæmostatiske tilstand er. Flere studier (2, 3) har vist, at TEG gi-ver en mere korrekt brug af blodprodukter og på denne måde kan reducere brugen af disse. Dette har ført til, at TEG i stigen-de grad bruges både ved traumer med stort blodtab og ved elektive operationer med et forventet stort blodtab.

TEG-analysen udføres hele døgnet af bioanalytikere i blod-banken. Resultaterne aflæses i real tid både som et kurveforløb og som eksakte talværdier på computerskærme i blodbanken med online adgang til computerskærme på traumecenteret samt operations- og intensivafdelinger. Her har personalet modtaget undervisning i tolkning af resultaterne, samt hvor-dan der skal interveneres.

TEG er en analyse, der udføres på fuldblod, taget i et citratglas. I blodprøven er samtlige komponenter af betydning for både koagulation og fibrinolyse til stede. Analysen undersøger hele den hæmostatiske proces, dvs. koageldannelse og opløsnin-gen. I modsætning til de traditionelle koagulationsanalyser (INR og APTT) og trombocyttælling, som alle er koncentrati-onsmålinger af koagulationsfaktorer og trombocytter, er TEG således en funktionsmåling af disse bestanddele.

Blodet fra patienten tilsættes til en roterende kop (Figur 1), hvori en pind nedsænkes. Rotationen i koppen efterligner den venøse blodgennemstrømning. Pinden er fæstet i en wire, hvilket medfører at modstanden i blodet transmitteres udæm-pet. Når koagulationen begynder i koppen, dannes fibrinstren-ge, der binder pinden til den roterende kop. Herved begynder pinden at bevæge sig, og i takt med at pind og kop bliver kraf-tigere bundet til hinanden gennem koaglet, bliver pindens ud-sving større. Når kop og pind er maksimalt forbundne, svinger disse helt ens, hvilket bekræfter, at koaglet (et stærkt fibrinnet-

trombelastografien: Trombelastografien, TEg, er ikke længere et nyt begreb i bioanalytikerverdenen.Hvor langt er vi egentlig nået? Hvilke kli-niske specialer er blevet overbeviste om analysen? Hvad har denne hæmostase-analyse betydet for transfusionsmedicin inden for den kliniske immunologi? Det er, hvad denne artikel handler om

TEG – Bioanalytikeren følger blodet


faglig

værk) i koppen har nået sin maksimale styrke og stabilitet. Koaglet vil efterfølgende gå i opløsning, hvilket medfører, at bindingerne mellem kop og pind løsnes. Herved begynder pin-den igen at bevæge sig mindre.

En sensor koblet til en datamaskine registrerer den mod-stand, pinden møder og omsætter denne modstand grafisk (Fi-gur 2).

talparametre og tolkningDe talparametre, som bliver brugt ved vurdering af TEG, er Ti-den R, Vinklen (Angle), Maksimal Amplitude (MA) og Fibrino-lyse (LY30).

• Tiden R er tiden fra analysen startes, til udsvinget af pinden er 2 mm, og afspejler tiden, fra start af koagulationen til de før-ste fibrinstrenge mellem kop og pind er dannet. R-tiden er den første parameter, som bliver registreret ved analysen, og er af-hængig af koncentrationen af koagulationsfaktorer i prøven. Normalværdien er 3-8 minutter. R-tid forlænges ved nedsat koncentration af effektive koagulationsfaktorer og ses også, hvis patienten har fået heparin, idet heparin har en hæmmen-de virkning på koagulationsfaktorerne. Denne effekt af hepa-rin kan elimineres fra prøven ved at udføre analysen i en så-

kaldt heparinasekop, svarende til at tilsætte prøven heparina-seenzymet, som neutraliserer heparineffekten (Figur 3). Er det opgivet, at patienten er i heparinbehandling, påbegyndes ana-lysen parallelt med og uden heparinase for at spare tid.• Maksimal Amplitude, MA, afspejler den maksimale styrke i koaglet og bliver målt i millimeter. MA er afhængig af trombo-cytfunktionen samt fibrin. Normalværdien er 51-69 mm. Høj MA ses ved hyperkoaguable trombocytter. Lav MA ses ved nedsat niveau af funktionsdygtige trombocytter og kan også ses ved mangel på fibrinogen. Til dette har vi i 2010 udvidet vores TEG-analyse-repertoire med testen Funktionel Fibrino-gen (FF). Analysen er i dag aktuel i samtlige blodbanker i Regi-on Hovedstaden. Ved FF måles det isolerede bidrag af fibrino-gen til TEG MA (fibrin klot uden krydsbinding af trombocyt-ter), idet prøven tilsættes et antistof, som blokerer trombocyt-ternes fibrinogen-/fibrinreceptorer (GPIIb/IIIa). • Angle afspejler, hvordan styrken i koaglet øges over tid. Den langsomme øgning af koaglets styrke fra start til slut kan kvantitativt omsættes til grader og kaldes derfor for koagulati-onens vinkel. Det er fibrin og trombocytter, der sammen dan-ner koaglet, og Angle er derfor afhængig af fibrinogen, der om-dannes til fibrin, samt trombocytter og koagulationsfaktorer. Normalværdien er 55°-78°. Angle vil være lav ved mangel på fi- >

analyseprincip/ figur 1: teg®-apparatet

figur 2: grafisk teg-profil.

A: Pinden står stil-le, og koppen ro-terer (før den før-ste fibrindannel-se), B: Der er mak-simal binding mel-lem pind og kop, de svinger ens, MA er nået, C: Pinden står stille, og koppen rote-rer, nu er koaglet fuldstændigt op-løst.


faglig

brinogen. Denne må dog vurderes meget forsigtigt og altid i forhold til R og MA. Ved udelukkende mangel på fibrinogen vil Angle være lav, mens MA og R vil være normale.• LY30 afspejler, hvor stor en procentdel af koaglet der bliver opløst af det fibrinolytiske system, 30 minutter efter at MA er nået. Normalværdi ligger mellem 0-8 %. LY30 er øget ved alle former for fibrinolyse, dog langt højere ved primær fibrinolyse end ved sekundær fibrinolyse (Figur 3).

behov for blodkomponenter ved afvigende værdierDe forskellige koagulopatier resulterer i forskellige TEG-profi-ler med karakteristisk udseende (Figur 3). Sammen med den kliniske viden om den pågældende patient kan derfor korrekt behandling med blodkomponenter indsættes.

En lang R-tid kan tyde på behov for behandling med plasma-komponent, en lav Angle kan tyde på behov for behandling med fibrinogenkoncentrat eller plasma, og en lav MA kan indi-kere behov for behandling med trombocytkoncentrat. En høj LY30 ses ved øget koagelopløsning (fibrinolyse), og dette kan ikke korrigeres udelukkende med blodkomponenter uden be-handling med antifibrinolytiske lægemidler (haves også i blodbanken).

analysekriterier Koagulationsfaktorerne er labile in vitro, og det er derfor vig-tigt, at TEG-analysen udføres straks efter prøvetagning. Analy-sen er et umiddelbar billede af hæmostasen og har altid en høj prioritet i blodbanken, da den primært bliver brugt til en øje-blikkelig vurdering af behovet for en transfusion eller effekten af en transfusion og/eller behandling med et hæmostatisk læ-gemiddel. Vi kræver, at blodprøven anbringes straks til blod-banken efter prøvetagningen, og vi påbegynder analyserin-gen umiddelbart. Prøveholdbarheden er to timer, men nøjag-tigheden er større ved analysering umiddelbart efter prøve-tagningen (4).

multitraumeFlere studier peger på den gode effekt af balanceret blodkom-ponentterapi med optimal brug af erytrocytter, plasma og trombocytter ved behandling af multitraumer (5, 6). Et retro-spektivt dansk studie (5) fra 2005 viste, at der blev givet for lidt plasma eller trombocytter hos over 30 % af multitransfunde-rede patienter, med højere mortalitet som følge. I dag bliver traumepatienter med massive blødninger behandlet med

Akut Transfusionspakke (ATP). 1 ATP indeholder 5 SAGM, 5 FFP og 2 PTK. Pakken sikrer balanceret blodkomponentterapi og dermed normal hæmostatisk evne og kan udleveres øjeblikke-ligt af blodbanken.

Traumecenteret på Rigshospitalet har online adgang til re-sultatet af TEG-analysen via computerskærme, anbragt på traumestuen, hvorved hæmostasens tilstand og effekten af de transfunderede ATP kan følges nøje. Der bliver derfor taget en blodprøve til TEG lige ved ankomst til traumecenteret og hhv. før og efter transfusion af hver ATP. Et andet dansk studie fra 2009 viser, at TEG-vejledt transfusionsbehandling reducerer mortaliteten hos massivt blødende patienter med 35 % (7).

obstetrikGraviditet er forbundet med en række fysiologiske ændringer i det hæmostatiske system. Graviditet er en tilstand, hvor den hæmostatiske balance primært er hyperkoaguabel. Dette kan være forbundet med graviditetskomplikationer. Vurdering af den hæmostatiske status i graviditeten og dens komplikatio-ner kan være afgørende for diagnosticering og behandling. TEG kan i denne forbindelse bruges til at forudse blødningsri-sikoen ved forskellige indgreb og ved lokalanæstesi i forbin-delse med fødslen (8). Dermed kan TEG bidrage til at begrænse unødvendige transfusioner hos denne patientgruppe (9). Det er endvidere observeret, at kvinder med hyppige spontanabor-ter har højere MA tidligt under graviditeten (10). Hertil kom-mer en meget vigtig gruppe, med øget fokus på i Blodbanken på RH, placenta percreta, hvor placenta er vokset til myometri-et, evt. helt ude til omliggende organer (fx blæren). Ved kejser-snit hos disse patienter er der, når placenta forsøges fjernet, ri-siko for livstruende blødning. Ved disse operationer monitore-res patienterne vha. TEG under hele det operative forløb, og der er en ATP i beredskab på operationsstuen og endvidere er Blødningsvagten aktiveret.

HjertekirurgiHjertekirurgi er associeret med et betydeligt behov for blod-transfusioner. I Danmark udgør disse transfusioner mellem 10-15 % af det totale blodforbrug. Ved hjertekirurgi er en høj transfusionsrate af erytrocytter og trombocytter associeret med øget infektionstendens og dårlig prognose (11). Det er der-for en vigtig opgave at reducere antallet af disse transfusioner, og flere studier rapporterer om signifikant reduktion i antallet af transfusioner ved monitorering af disse operationer vha. TEG (6, 12).

Nedenstående behandlingsalgoritme er udviklet ved Blodbanken på Rigshospitalet og valideret hos kirurgiske og intensivpatienter på Rigshospitalet.

teg-værdi koagulopati Behandlingsforslag

R mellem 11-14 min. $ koag.faktorer * 2 FFP el. 10 ml/kg

R > 14 min. $$ koag.faktorer * 4 FFP el. 20 ml/kg

MA mellem 41-45 mm $$ TRC-funktion * 1 PTK el. 10 ml/kg

MA < 40 mm $$$ TRC-funktion * 2 PTK el. 20 ml/kg

Angle < 52° $ Fibrinogen * 2 FFP

LY30 > 8 % Hyperfibrinolyse Antifibrinolytika i forhold til patientens vægt

Danske Bioanalytikere 03/11 23

faglig

En anden pakke bliver brugt til akut aortaaneurismer (udvi-delse af aorta, hvor bristning kan forårsage pludselig død); Akut Aortapakken (AAP), indeholdende 10 SAGM, 5 FFP og 2 PTK. Selvom denne pakke har et større antal SAGM, sikrer den-ne alligevel balanceret blodkomponentterapi, idet blødnings-tendensen ved akut aortaaneurismer er massiv. Patienter med akutte aortaaneurismer bliver således også altid monitoreret med TEG.

levertransplantationerTransfusionsbehovet ved levertransplantationer er varierende. Massivt blodtab er ikke sjældent og kompliceres ofte af hyper-fibrinolyse samt mangel på koagulationsfaktorer og trombo-cytter. Koagulopati ved levertransplantationer kan forekomme både pga. indgrebet og som følge af nedsat leverfunktion. Også her er der rapporteret, at TEG-vejledt transfusionsbe-handling reducerer forbrug af både trombocyt- og plasma- >

komponenter med 33 % (13). På Rigshospitalet bliver alle lever-transplantationer monitoreret vha. TEG før, under og efter hele det operative forløb. TEG kan også identificere kirurgisk årsag til postoperativ blødning. Figur 4 (side 24) viser et klinisk eksempel på en levertransplatation.

Hæmatologiske tilstandeTEG bliver brugt til at identificere patienter med hyperkoagua-libitet. Disse vil have stor risiko for trombose. Et amerikansk studie med 240 operationspatienter fandt, at trombose var korreleret med høj MA. Især MA-værdier over 68 mm var for-bundet med signifikant øget risiko for trombose (14).

teg – der er begrænsningerEn af de største indikationer for brugen af TEG er som nævnt hjertekirurgien. Dette område omfatter en patientgruppe, som ofte er i behandling med trombocyt-hæmmere, som fx acetyl-

indikationer for teg / figur 3: teg profiler og koagulopatier

Heparinase-kopStandard-kop

Normal


faglig

salicylsyre (ASA) og clopidogrel. TEG kan ikke påvise effekten af trombocythæmmerne, hvilket er en stor og vigtig begræns-ning af denne analyse.

Denne begrænsning har betydet at blodbanken har åbnet op for en ny hæmostaseanalyse, med impedance aggregome-tri som analyseprincip, herudfra monitoreres patienter i be-handling med ASA og/eller clopidogrel, og ved at sammenhol-de de to analyser kan blødningsrisiko for denne patientgruppe vurderes forud for operativt indgreb.

Referencer:

1 Murphy MF, Wallington TB, Kesley p et al. Guidelines for the clinical use of red cell transfusi-ons. Br J Haematol, 2001, 113:21-31.

2 Ak k, Isbir CS, Tetik S et al. Thromboelastography-based transfusion algorithm reduces blood product use after elctive CABG: a prospective randomi-zed study. J Card Surg. 2009 Jul-Aug; 24 (4): 404-10.

3 Gillies BS. Thromboelastograp-hy and liver transplantation. Semin Thromb Hemost, 1995, 21 Suppl 4:45-9.

4 Johansson PI. The blood bank: from provider to partner in tre-atment of massively bleeding

patients. Transfusion, 2007, 47: 176S-81S.

5 Johansson PI, Hansen MB, Sø-rensen H. Transfusion practice in massively bleeding patients: time for a change? Vox Sang, 2005, 89: 92-6.

6 Orlov D, O´Farrell R, McCluskey SA et al. The clinical utility of an index of global oxygenation for guiding red blood cell transfusi-on in cardiac surgery. Transfusi-on, 2009, 49: 682-8.

7 Johansson PI, Stensballe J. Ef-fect of haemostatic control re-suscitation on mortality in massively bleeding patients: a before and after study. Vox Sang, 2009, 96 (2):111-8.

8 Hunt BJ, Lyons G. Thrombo-elastography should be availa-

ble in every labour ward. Int J Obstet Anesth, 2005, 14: 324-5.

9 Sharma SK, Vera RL, Stegall WC, Whitten CW. Management of a postpartum coagulopathy using thrombelastography. J Clin Anesth, 1997, 9: 243-7.

10 Rai R, Tuddenham E, Backos M et al. Thromboelastography, whole-blood haemostatis and recurrent miscarriage. Hum Re-prod, 2003, 18: 2540-3.

11 Spiess BD, Royston D, Levy JH et al. Platelet transfusions du-ring coronary artery bypass graft surgery are associated with serious adverse outcomes. Transfusion, 2004, 44: 1143-8.

12 Westbrook AJ, Olsen J, Bailey M et al. Protocol based on throm-boelastograph (TEG) out-per-

forms physician preference using laboratory coagulation tests to guide blood replace-ment during and after cardiac surgery: a pilot study. Heart Lung Circ, 2009, 18: 277-88.

13 Kang YG, Martin DJ, Marquez J et al. Intraoperative changes in blood coagulation and throm-belastographic monitorering in liver transplantation. Anesth Analg, 1985, 64: 888-96.

14 McCrath DJ, Cerboni E, Frumen-to RJ et al. Tromboelastography maximum amplitude predicts postoperative thrombotic com-plications including myocardial infarction. Anesth Analg, 2005, 100: 1576-83.

Konklusionen er, at TEG har banet vejen for transfusionsme-dicin i den danske hospitalsverden. Blødningsvagter i blodban-ken spiller i dag en afgørende rolle i sikringen af den optimale transfusionsterapi hos mange patientgrupper.

Transfusionsmedicin og implementering af hæmostaseana-lyser i klinisk immunologi er kommet for at blive.

figur 4 viser et klinisk eksempel på en levertransplantation på rH:

A: TEg FøR START AF OPERATION. B: TEg 2 TIMER EFTER OPERATIONSSTART, HYPERFIBRINOLYSE.

C: TEg EFTER BEHANDLINg MED ANTIFIBRINOLYTIKA, ER NORMALISERET.

www.siemens.dk

Siemens Healthcare Diagnostics

Siemens i Danmark er en del af den internationale Siemens koncern, der med flere end 400.000 medarbejdere i mere end 190lande er en af verdens største virksomheder inden for elektronik og elektroteknik. Vores 3 værdier; Responsible, Excellent ogInnovative er grundlaget for vores måde at tænke og handle på, og vores innovative løsninger giver svar på verdens sværestespørgsmål inden for industri, energi, miljø og sundhed.

Entusiastisk produktspecialist – inden for infektiøs sygdoms- og molekylærdiagnostik til Jylland

Siemens Healthcare Diagnostics er en del afSiemens Healthcare Sector, der er en af verdensstørste leverandører til sundhedsvæsenet ogtrendsætter inden for billeddiagnostik, laborato-riediagnostik, medicinsk informationsteknologisamt høreapparater. Siemens er den første oghidtil eneste virksomhed, der bygger bro mellemin vivo- og in vitro-diagnostik. I HealthcareDianostics fokuseres der på diagnosticering,behandling og monitorering. Kerneområdernespænder fra såvel små som store løsningerinden for hæmatologi, klinisk kemi, immunkemi,urinkemi, diabetes, blodgas, molekylærdiagno-stik, koagulation, mikrobiologi og laboratorie -automatisering. Vores produkter og tjenesterkombinerer videnskab, teknik og praktisk anven-delighed samt sikrer læger de vigtige oplysnin-ger, som de skal bruge for at give patienterbedre behandling overalt i verden.

JobbetVi søger en produktspecialist til vores salgsteampå i alt 12 personer. Dit primære ansvarsområdebliver dele af vores portefølje inden for mole -kylær og infektiøs sygdomsdiagnostik, og du vilvære ansvarlig for salg af og undervisning i disseprodukter i distrikt Jylland. Herudover skal dulevere den nødvendige applikationssupport.Dine primære kunder er mikrobiologer og mole-kylærbiologer, og produkterne anvendes pri-mært på hospitaler og universiteter.

Dine hovedopgaver vil blive:• at være budgetansvarlig for dine produkt -

områder i dit distrikt• at være ansvarlig for udvikling af nye for ret -

nings områder i distriktet• at give præsentationer af vores produkter hos

kunder• at undervise relevant personale i korrekt brug

af produkterne• at hjælpe med opsætning af analyser og ind-

køring af udstyr hos vores kunder• at udarbejde marketingplaner• at deltage i udstillinger, lokale arrangementer,

messer m.m.• at deltage i nationale såvel som internationale

marketingmøder• at kabe og vedligeholde kunderelationer

Vi sørger for, at du får relevant uddannelse ogoplæring. Du får reference til teamets salgschef.

Det vil være en fordel, at du er bosiddende idistriktet og arbejder fra hjemmeadressen. Dumå forvente en del rejseaktivitet, og derfor vilder være firmabil tilknyttet stillingen.

Dine kvalifikationerDu har en uddannelse som bioanalytiker eller enanden relevant uddannelse med kendskab tilmikrobiologi og/eller molekylærbiologi, gernemed salgs- eller undervisningserfaring. Du be -hersker engelsk i skrift og tale og har pc-kend-skab på højt brugerniveau.

Som person er du imødekommende, fleksibel,ærlig, tålmodig og god til at kommunikere. Selvom arbejdet foregår i et team, skal du kunnearbejde selvstændigt samt være ansvars- og kva-litetsbevidst. Du tager selvstændige initia tiverog følger op på dine opgaver. Du har en positivudstråling, er udadvendt, energisk og motiveresaf en travl hverdag.

Hvad tilbyder vi? Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejds -plads, hvor faglig og personlig udvikling stårhøjt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karriere-muligheder i et internationalt arbejdsmiljø medspændende udfordringer.

Vores succes er skabt af vores innovative ogdygtige medarbejdere, der med deres nysgerrig-hed og høje faglige kompetencer skaber nyviden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål.

Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejde-res sundhed og trivsel og tilbyder mange med -arbejder goder såsom sundhedstjek og trænings-faciliteter. Vi har desuden favorable pensionsfor-hold med helbredssikring for dig og din familie,og vi arbejder med work-life balance for atskabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.

Er du interesseret?Har du spørgsmål til stillingen er du velkommentil at kontakte salgschef Mette Bruhn på mobil21 45 80 74 eller direktør Birgit Eskildsen påmobil 29 60 25 04. Send din ansøgning elektronisk senest den 11. marts 2011 via www.siemens.dk/job vælg"Søg job" og brug Requisition Number 40123.Søg jobbet via Apply-knappen.

Fokus på din karriere

dbio har ikke overenskomst med arbejdsgiveren. Medlemmer, der indkaldes til ansættelsessamtale, bør kontakte konsulent Rasmus Høgh i Danske Bioanalytikeres sekretariat.


nyt fra hovedbestyrelsenmødet den 1.-2. februar 2011næste møde holdes den 30. marts

dbio og efterlønsreformenHvad mener dbio egentlig om en eventuel afskaffelse af efterlønnen?

Danske Bioanalytikere er en faglig orga-nisation, der erklærer sig partipolitisk uaf-hængig og skal derfor træde varsomt i et spørgsmål, hvor skillelinjen går skarpt mellem regering og opposition – omend der med efterlønnen kan tegnes et undta-gelsesvist zigzag til henholdsvis Dansk Fol-keparti og De Radikale.

Spørgsmålet trængte sig imid-lertid naturligt på, da to sagsbehand-lere fra Danske Sundhedsorganisa-tioners A-kasse, DSA, på førsteda-gen af HB-mødet redegjorde for så-vel den fungeren-de efterløn, mulig-hederne for fleks-job og førtidspen-sion samt regerin-gens løbende ud-spil til en tilbagetrækningsreform, der bl.a. indebærer en gradvis afskaffelse af efterlønnen og en hævelse af folkepensi-onsalderen. Senest kombineret med løfte om etablering af en såkaldt ”seniorfør-tidspension” med særlige lempelige reg-ler.

”Hvad mener dbio egentlig om det her? Det er da dét, vores medlemmer gerne vil have at vide,” lød det fra Anette Toft, Re-gion Midtjylland.

Næstformand i dbio Camilla Bjerre medgav, at andre faglige organisationer, bl.a. FTF, har tilkendegivet, at de støtter ”de røde”. Men det kan vi vel ikke gøre så klart, når vi nu netop slår meget på, at vi skal være partipolitisk uafhængige, sagde hun bl.a.

”Så skal vi vel også tage stilling til op-

positionens udspil om at arbejde 12 mi-nutter mere. Og da det om noget har væ-ret fagbevægelsens fortjeneste at få for-handlet arbejdstiden ned til 37 timer, er det vel heller ikke bare noget, vi accepte-rer. Er det ikke i orden en gang imellem bare at sige nej?”

Som faglig organisation kan vi ikke bare undlade at forholde sig til et så vigtigt emne; vi må have diskussionen på et tids-punkt. Også om dagpengeperioden, der sættes ned fra fire til to år og kan sende

folk ud i en situation, hvor de står uden forsørgelse, sagde In-ger Søndergaard, Region Syd-danmark.

”Men et eller andet redskab skal der jo til, hvis vi skal klare os ud af den her krise. Det er en ba-lance; jeg synes ikke, vi skal for-tælle medlemmerne, hvad de skal stemme. Men man kan spørge sig selv; hvorfor er der ikke for længst blevet tænkt i bedre incitamenter til at holde medarbejderne på arbejdsmar-kedet? Der burde være blevet brugt mange flere penge på

bedre arbejdsmiljø, så vi kunne undgå nedslidning og tidlig tilbagetrækning,” sagde Britta Mølgaard, Region Nordjyl-land.Jenny Henrichs, Region Sjælland:”Jeg synes faktisk, at vi skal holde os for gode til at gå med i den diskussion, om det er de syge eller ej, der benytter sig af efterløn. Eller om de spiller golf. Når ord-ningen er der, er det en ret for alle.”Birgitte Scharff, Region Hovedstaden:”Jamen, jeg har da aldrig kunnet forstå, hvorfor efterlønnen skulle være for alle. Der kan jeg ikke se, at det er de bredeste skuldre, der bærer det tungeste læs. Jeg er mere bekymret over forkortelsen af dagpengeperioden.”

Næstformand Lotte gaardbo foreslog, at dbio indtil videre nøjes med at oplyse

faktuelt om medlemmernes muligheder og rettigheder, og formand Bert Asbild skød foreløbigt debatten til hjørne. Han lovede, at HB vil tage en dybere diskussion om holdninger og eventuelle udmeldinger på et senere tidspunkt.

nye strukturer og brutale nedskæringerNej, dbio skal ikke have et særligt politik-papir, der understøtter oprettelsen af så-kaldte ”generallaboratorier” – klinisk bio-kemiske afdelinger, der også har et reper-toire af fx mikrobiologiske eller immunolo-giske analyser.

Det stod klart, da HB diskuterede em-net.

Idéen er senest opstået, efter at den store besparelsesplan i Region Midtjylland lagde op til nedlæggelse af klinisk mikro-biologiske og klinisk immunologiske afde-linger på en række mindre sygehuse. dbio-Midtjylland har i sit høringssvar til planen selv foreslået, at det er en mulig-hed at oprette et udvidet analyse-repertoi-re på de klinisk biokemiske afdelinger på regionens mindre syge

03/11...danske bioanalytikere 03//11 3 dbio nr. 03 24. februar 2011 udgiver danske bioanalytikere...

Documents