10 perler i Israel Har du besøgt verdens mærkeligste by eller den gamle slangesti, hvor

den mægtige Herodes byggede sit palads for 2000 år siden? Der er

visse steder, som du bør lægge vejen forbi, hvis du vil have en ganske

særlig oplevelse. Kulturjournalist Bent Blüdnikow fortæller om 10

afgørende vigtige steder i Israel, der er gemt godt af vejen.

●●●

Marts 2012

B.DK/PLUS

2

03 1. perle: Den gamle slangesti

04 2. perle: Korsfarernes fæstning og bazar

05 3. perle: Kibbutz-liv

06 4. perle: Ørken og blomster

07 5. perle: De religiøse

09 6. perle: Reuven Rubins museum

10 7. perle: Det nye smarte område

11 8. perle: Museer

12 9. perle: Kunstnerbyen Ein Hod

13 10. perle: Safed

B.DK/PLUS

3

1 Den gamle slangesti

Israel har et væld af arkæologiske pragt-

genstande og spændende ruinbyer. Men

ikke ret meget kan slå fæstningen Masada

ved Det døde Hav. På en øde klippe i

ørkenen byggede den mægtige Herodes

den Store et befæstet palads omkring

Jesus tid. Han brugte det som

residenspalads, når han ville slippe væk

fra Jerusalem. I nogle år stod det

ubenyttet, men da jøderne gjorde oprør

mod romerne i år 66 efter Jesus, brugte

de jødiske oprørere det. Her havde de

deres sidste bastion og her belejrede

romerne dem, indtil oprørerne kollektivt

begik selvmord. En kvinde og hendes

børn overlevede og vi har derfor første

hånds beretninger om alt, hvad der skete.

Det står nemlig i den jødiske historiker

Josefus bog om jødernes krig, som han

skrev kort efter oprøret og han talte med

kvinderne.

Masada er selvfølgelig velbeskrevet i

rejselitteraturen, og en flot svævebane

bringer turister helt op på toppen med en

gigantisk udsigt over Det døde Hav og

over til Jordan.

Men det er netop ikke denne svævebane,

man skal bruge. Tag vandreskoene på en

tidlig morgen og gå op ad Slangesporet

helt op på toppen. Dette Slangespor var

det, som jøderne selv brugte på Jesus tid

og det tager godt 40 minutter at vandre

helt op. Mens du sveder op ad den smalle

sti, svæver de dovne turister forbi dig,

men det er besværet værd for ikke alene

kan man nyde udsigten under gåturen,

men man får også en ægte fornemmelse

af, hvordan den tur har været på Jesus

tid. Husk endelig gode vandresko,

solbriller, vand og drik rigeligt.

B.DK/PLUS

4

2 Korsfarernes fæstning og

bazar

Det smalle land, der nu hedder Israel, har

altid været genstand for grusomme opgør.

En lang tid var de kristne i fremmarch og

med korsfarerne havde de sat sig ganske

godt til rette i store dele af området. Den

bedst bevarede korsfarerby er AKKO lidt

nordpå i Israel. Det er en by, hvor arabere

og jøder nu bor side om side.

Korsfarerborgen er blevet sat istand og de

mægtige sale vidner om, at der var magt

bag deres tilstedeværelse. I sig selv er

borgen absolut et besøg værd, men man

skal også se byen for markedets skyld. Det

er ikke stort, men det har en autentisk

aura, der gør det værd at besøge og her

kan man købe fisk fanget ud for den

lokale havn. Spisestederne i nærheden af

det overdækkede marked er billige og

gode. Her får man landets bedste falaffel -

altså friturestegte boller i pitabrød.

Korsfarerne var i øvrigt nogle ubehøvlede

børster, men da de blev smidt ud efter

flere hundrede år i Palæstina blev de

erstattet af muslimske og tyrkiske

herskere, der ikke var et hår bedre.

Akko ligger lidt nord for Haifa, og det

tager kun 45 minutter at køre dertil.

B.DK/PLUS

5

3 Kibbutz-liv

Israel er et ganske lille land men er

stærkt varieret på alle mulige måder. Her

er en mangfoldighed, der er

imponerende. Et væld af forskellige

mennesker og nationer og en stærkt

varieret natur. I syd er der tørke og

ørkener og nordpå regn og bjerge. En af

de markante indslag i Israels historie er

kibbutzerne og selv om mange af dem er

blevet delvist privatiseret, så er de stadig

et kollektivt indslag i samfundet med

fælles spisesale og den slags. Vil man

opleve en gammel og smuk kibbutz, så er

kibbutz Kfar Giladi oppe nordpå ved den

libanesiske grænse et rigtigt godt valg.

Det var en af de tidlige kibbutzer, der

havde held med landbrugsproduktion.

Idag skærer man sten ud af klipperne til

vejbelægning. Mange af de unge jøder,

der udvandrede til Israel i begyndelsen af

det 20. århundrede kom fra Rusland og

Østeuropa og de var ofte socialister, der

ønskede at leve i store fællesskaber.

Resultatet var kibbutzerne med en næsten

kommunistisk indstilling til

ejendomsretten.

Det er en meget smuk kibbutz med et lille

museum. Går man ned til kibbutzens

indgang vil man se en fredfyldt lille

kirkegård, hvor kibbutzens pionerer er

begravet og en smuk skulptur af en løve,

der markerer, hvor den enarmede britiske

soldat Trumpeldor faldt under kibbutzens

forsvar i 1920erne. Herfra har man en

fabelagtig smuk udsigt over Nordisrael og

Hula-dalen. Tag en lille sten med og læg

den på en af gravene, som det er tradition

i jødisk folklore.

Der er et glimrende kibbutzhotel i Kfar

Giladi.

Kibbutzen ligger lidt nord for byen

Metula. Adr.: Kibbutz Kfar Giladi, 12210

Metula.

B.DK/PLUS

6

4 Ørken og blomster

Nu når vi er ved kibbutzerne skal man

absolut besøge en kibbutz i den stik

modsatte retning, nemlig nede ved det

døde hav. Man kan ofte sove på

kibbutzhotellet til en rimelig pris og

stedet er et godt udgangspunkt til Det

døde Hav og andre seværdigheder. Man

er midt i ørkenen og kibbutz Ein Gedi har

specialiseret sig i eksotiske blomster og

træer. Her kan man opleve en botanisk

frodighed, som man ikke troede mulig.

Sæt dig hen en aften under en af de

kæmpestore træer i restaurantens have og

bestil en ret fra stedets righoldige

menukort. Her kan man på alle årstider

sidde i sommertøj og nyde Jordans røde

bjerge i baggrunden. Om aftenen står de

røde bjerge skarpt mod ørkenens blå

himmel og Det døde Havs blå flade, så

man forbløffes over farvesymfonien.

De jødiske pionerer gjorde en

kæmpeindsats for at få ørkenen til at

blomstre. Det skete i daglig kamp med et

uvenligt landskab og en dræbende hede.

Derfor fremstår Ein Gedi som et mirakel.

B.DK/PLUS

7

5 De religiøse

Israels stærkeste attraktion er dets

mennesker. Her finder man alle

nationaliteter og ofte en spændt

atmosfære, fordi der ofte er krise og

ballade. Israelerne er blevet venligere

med årene og man kan ligefrem være så

heldig, at de er hensynsfulde. Det er dog

heldigvis ikke et generelt træk endnu og

man kan stadig opleve den specielle

israelske frækhed, der med et jødisk

udtryk hedder ”chutzpa”. Det er en del af

overlevelsesstrategien. Her er alt fra

jødisk talende religiøse til ultra sekulære

socialister. En debat kan man altid få.

Men uanset holdning skal man opleve en

fredag aften i Jerusalem. Selvfølgelig står

alle de fantastiske ting om Jerusalem i

alle turistbøger og Simon Montefiores nye

bog "Jerusalem" fortæller pragtfuldt om

alle byens galninge og tildragelser. Her er

nok til tusindvis af fortællinger.

Men scoopet er at gå ned til Damaskus

Gate, en af de gamle indgange gennem

den gamle bymur, fredag aften, når de

religiøse jøder strømmer til Grædemuren.

Grædemuren er den sidste rest af Kong

Davids Tempel. I tusindvis drager mænd i

sorte kaftaner, der i virkeligheden er

kopieret efter dragtmoden i 1700-tallets

Polen, ned til Muren. Følg blot strømmen

af sortklædte mænd og religiøse kvinder

med paryk. Det er en tidsrejse og man

tror ikke sine egne øjne over dette sorte

menneskehav, der synger, beder og

danser. Man kan være nok så sekulær,

B.DK/PLUS

8

men alligevel gyser man lidt over denne

tidsløshed ved foden af Davids gamle

tempel. De sekulære jøder fra Tel Aviv

sætter nødigt deres ben i Jerusalem og

der hersker ofte en anspændt atmosfære

mellem religiøse og sekulære jøder. Men

lad dig ikke skræmme af udsigten til at

møde religøse mennesker, for synet er

grænseoverskridende.

B.DK/PLUS

9

6 Reuven Rubins museum

Tel Aviv er det modsatte af Jerusalem.

Her hersker en mere rolig og sekulær

atmosfære. Det er en pragtfuld cafeby,

som er kommet højt op på unge turisters

rejserute, for her findes alt - ikke mindst

liv og glade dage og nætter. Men det er

også en interessant by og dens bauhaus-

huse er på Unescos liste over fredede

byområder. Byen blev grundlagt omkring

1. Verdenskrig og bauhaus-husene blev

bygget af tysk-jødiske flygtninge, der

bragte en intellektuel rigdom med sig.

Her skal ikke anbefales alle de pragtfulde

steder i byen, men et lille beskedent hus,

der rummer maleren Reuven Rubins

samling. Han kom fra Rumænien i

1920erne og blev en af Israels første store

kunstnere. Han boede i det hus, der nu

rummer hans malerisamling. Han var en

storartet maler og går man op på 1. sal i

hans hus, ser man ud over Middelhavet

og man kan ane Jaffa, der er den gamle

arabiske by, der nu er ved at gro sammen

med Tel Aviv.

I øvrigt fører en smuk strandpromenade

nu fra Jaffa til det nordligste af Tel Aviv

og da man kan bade størstedelen af året,

så er der for det meste fyldt med

mennesker og en farlig omgang balargan -

hvilket på hebraisk betyder noget i

retning af ballade og støj. Men i Rubins

fine hus hersker der en ophøjet rolig

stemning.

Adr.: Rubin Museum, . 14 Bialik St. Tel-

Aviv

B.DK/PLUS

10

7 Det nye smarte område

I gamle dage var centrum i Tel Aviv nede i

ved markedet Carmel, Allenby Street og

den lille hyggelige Shenkin Street. I dag er

det sværere at finde et egentligt centrum,

for der er så mange hyggelige steder, hvor

der er livligt cafeliv til langt ud på

aftenen.

Men i de senere år er den nordlige del af

byen blomstret op. Hovedgaden har i

mange år været Dizengoff Street, opkaldt

efter byens første borgmester. Går man

langt nordpå ad denne gade og passerer

Max Nordau Street, opkaldt efter en

gammel ungarsk-jødisk forfatter, så når

man til det nye smarte cafeområde. Gå

lidt til højre efter Nordau Street ad Basel

Street, så kommer man til et rigtigt

hyggeligt forretnings og cafe-område.

Maden er generel god og billig og man

kan få alt, men allerbedst er den israelske

morgenmad med gode oste, friske

grøntsager og frugter, som man end ikke

anede eksisterede. Det smager

forrygende.

B.DK/PLUS

11

8 Museer

Israel har en række smukke museer,

hvoraf man må nævne Israel Museet i

Jerusalem som en af verdens smukkeste.

Dens samlinger af arkæologiske fund er

forrygende og museet er lige blevet smukt

restaureret. Men det står i alle

turistguider. Derimod er der ikke mange

ord i nogle guider om den jødiske maler

Mane-Katz` museum I Haifa - den store

by nordpå. Mane-Katz arbejdede

internationalt og var velanskrevet i

europæisk kunst samtidig med Picasso og

andre. Han er gået lidt i glemmebogen,

men hans malerier fejler absolut

ingenting. De er pragtfulde. Haifa er en by

på et bjerg og øverst oppe helt ud til

kanten af bjerget hænger Mane-Katz` lille

museum, der foruden malerier af ham

selv rummer hans samling af judaica -

altså jødiske genstande, som han

indsamlede fra hele verden. Udsigten er

genial og hans malerier vidunderlige. Som

regel er der ikke et menneske i museet,

fordi det er så godt gemt.

Mane-Katz Museum 89, Yafe Nof St.

Ovenfor ses Yad Vashem Museet, der er bygget til minde om og dokumentation for de

jødiske ofre for nazisterne under 2. Verdenskrig.

B.DK/PLUS

12

9 Kunstnerbyen Ein Hod

Når man kører fra Tel Aviv nordpå til

Haifa støder man på et vejskildt, der viser

hen imod den lille kunstnerby Ein Hod.

Det var oprindelig en lille arabisk by.

Omkring 1950 bosatte maleren Marcel

Jano sig i byen og snart tiltrak den sig

israelske og jødiske kunstnere fra hele

verden. I dag er der godt 140 kunstnere i

den lille by og man kan gå fra den ene

kunstudstilling til den anden. Der er også

flere glauspusterier. Man har restaureret

et romersk amfieteater og der holdes

koncerter der om fredagen.

B.DK/PLUS

13

10 Safed

En af de mærkeligste byer i verden må

være Safed. Den ligger nordpå i det

område, der kaldes Galilæa. Byen har

gennem århundreder tiltrukket

mystikere, kabbalister, lærde rabbinere

og kunstnere. Der er en helt speciel

stemning i denne tidsmæssige oase, som

om Gud havde udvalgt den som neutral

tidszone, som udviklingen havde igno-

reret. Byen blev bygget omkring 200 før

Jesus og den blev stærkt befæstet af den

selv samme Josefus, der var anfører

under jødernes oprør mod romerne i år

66, men som selv overlevede ved at undgå

kollektivt selvmord, da romerne havde

omringet dem. Han var nemlig smart nok

til at trække sidste nummer og valgte

altså livet som sidste mand.

Byen har bevaret både gamle synagoger

og huse og den tiltrækker stadig

mennesker, der tiltrækkes af mysticisme

og kabbalisme.

Den ligger lidt langt væk fra de store

turistcentre og derfor kan man opleve

denne lille perle af en by uden alt for

mange turister.