1

Kommissionens overvejelser om den fremtidige håndtering om den fremtidige håndtering af organiske affaldsprodukter

v/Annette Mejia Braunstein, DAKOFAj ,

DAKOFA konference 19.01.10 omOrganisk affald – vedvarende energikilde

eller jordforbedringsmiddel?

Indhold

• Historikken

• De videnskabelige rapporter og vurderinger

• Den aktuelle politiske situationp

2

Historikken• Deponeringsdirektivet (1999)• Kommissionen: To udkast til bioaffaldsdirektiv (2001-2002)• Rådet: 6. MHP bestiller tematiske strategier (2002)• Kommissionen: Debatoplæg om slam- og biodirektiv (2003)• Kommissær Dimas afliver kompostdirektiv (2005)• Strategi for genanvendelse og forebyggelse (2005)• Jordstrategi (2006)

P l t t li d b tt t bi ff ld di kti i • Parlamentet genopliver debatten om et bioaffalds-direktiv i f.m. Jord- og Affaldsrammedirektiverne (2007-2008)

• Affaldsrammedirektivet (2008)• Grønbog om håndtering af bioaffald i EU (2008)• Assesment-rapport fra ARCADIS, høringsudkast (2009)

Deponeringsdirektivet, 1999Stiller krav om udfasning af bionedbrydelig

dagrenovation på deponier

60

80

100

120

% af bionedbrydelig mængde 1995, der må deponeres

% af 

0

20

40

60

1995 2006 2009 2016

bionedbrydelig mængde 1995

3

Direktivudkast + 6. MHP• Kommissionen luftede to udkast til et bioaffaldsdirektiv i

hhv. 2000 & 2001• Rådet ’bestilte’ i det 6. miljøhandlingsprogram (vedtaget 22.

juli 2002) en tematisk strategi for forebyggelse og genanvendelse af affald samt en jordstrategi

– Prioriterede fremsættelsen af forslag til lovgivning vedr. biologisk affald

– Prioriterede en revision af slamdirektivet • Derfor sattes arbejdet med direktiv i bero på fremkomsten

af strategierne• I december 2003 udsendte Kommissionen et

diskussionspapir, hvor slam- og biodirektiverne skulle kædes sammen med Jordstrategien

Dimas afliver direktiv i 2005

• Et kompostdirektiv ikke længere påkrævet (til løsning af problemerne med bionedbrydeligt affald der ikke længere må problemerne med bionedbrydeligt affald, der ikke længere må deponeres), idet den kommende revision af affaldsrammedirektivet ville tage initiativ til:

• at omklassificere kompost til et produkt (End-of-Waste-kriterier)

• udarbejdelse af en guideline i inddragelse af livscyklustankegangen, når medlemslandende skal udtænke, hvorledes de vil løse problemerne med det organiske affald, der skal væk fra lossepladserne

• Og reguleringen af selve komposteringsanlæggene ville blive lagt ind under IPPC-direktivet

4

Strategiforslag om genanvendelse og om jord i 2005 & 2006

• Kommissionen fremsatte den 21. december 2005 forslag til strategien om forebyggelse og genanvendelse af affald –indeholdende forslag til en revision af affaldsrammedirektivet straks og slamdirektivet i 2007 (2010) , men intet biodirektiv!

• Kommissionen fremsatte den 22. september 2006 forslag til jordstrategien – indeholdende forslag til et nyt jorddirektiv jordstrategien – indeholdende forslag til et nyt jorddirektiv

Sammenfatning af budskabet vedr. bioaffald i strategi-pakkerne

• Kommissionen udarbejder kriterier, i form af guidelines, til hjælp for medlemslandenes identificering af den miljømæssigt bedste behandling af bioaffald ud fra LCTmiljømæssigt bedste behandling af bioaffald, ud fra LCT –Joint Research Centre assisterer Kommissionen i dette arbejde

• Det er op til de enkelte medlemslande at bestemme den miljømæssigt bedste mulighed og indarbejde den i nationale affaldsplaner

• Kommissionen vil genoptage spørgsmålet ved revisionen af g p g p ggenanvendelsesstrategien i 2010, hvor en bedømmelse af landenes fremskridt og nødvendigheden af yderligere lovgivning vil blive vurderet

• Parlamentet arbejdede herefter systematisk for at få bioaffalds-direktivet i spil igen. Kompromisset blev Art. 22 i affaldsdirektivet

5

Affaldsrammedirektivet, 2008Artikel 22

• Medlemsstaterne træffer, når det er relevant, foranstaltninger i henhold til artikel 4 og 13 for at fremme:

– a) særskilt indsamling af bioaffald med henblik på – a) særskilt indsamling af bioaffald med henblik på kompostering og bioforgasning af bioaffald

– b) behandling af bioaffald, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau

– c) anvendelse af miljøforsvarlige materialer, som er fremstillet af bioaffald.

• Kommissionen foretager en vurdering af håndteringen af g g gbioaffald med henblik på at forelægge et forslag, hvis det er relevant. Vurderingen skal indeholde en undersøgelse af muligheden for at sætte minimumskrav til håndtering af bioaffald og kvalitetskriterier for kompost og afgasset bioaffald med henblik på at sikre en høj beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

Grønbog om håndtering af bioaffald

• Følge af Art. 22, men endte med at udkomme før direktivetFølge af Art. 22, men endte med at udkomme før direktivet

• Kortlægger situationen i Europa, herunder:– De nuværende håndteringsmetoder– Den nuværende håndteringspraksis i medlemsstaterne– EU-lovgivning om behandling af bioaffald– EU-lovgivning til regulering af anvendelsen af bioaffald

MiljøpåvirkningerIngen konklusioner,men rejste en række– Miljøpåvirkninger

– Økonomiske virkninger– Sociale og sundhedsmæssige virkninger

men rejste en rækkespørgsmål….

6

Grønbogens spørgsmål• Bedre forebyggelse af affald – hvordan?Bedre forebyggelse af affald hvordan?• Begrænsning af deponering• Behandlingsmuligheder for bioaffald, der ikke føres til

deponering• Bedre energiudnyttelse• Øget genanvendelse

– Fælles genanvendelsesmål for bioaffald?N ti l d l ål f bi ff ld?

Høring udløb 15.03.09.Svarene pegede i

alle retninger!

Specielt her!– Nationale genanvendelsesmål for bioaffald?– Pligt til særskilt indsamling?

• Bidrag til jordforbedring• Andre anvendelser af bioaffald

Specielt her!

Rådets svar på Grønbogen• Afgivet 26.06.09 og indsat i kompendiet for dagens

konference– Byder Grønbogen velkommen og noterer sig, at der årligt genereres

ff å139 mio. t bio-affald i EU, som ved uhensigtsmæssig håndtering giver anledning til drivhusgasdannelse

– Noterer sig at uhensigtsmæssig dyrkning fører til fald i jordens organiske stofindhold og anbefaler, at kompost benyttes til at kompensere herfor

– Minder om, at hierarkiet gælder og kun kan fraviges, hvis LCT viser noget andet

– Anbefaler, at man i det videre arbejde også ser på andet bionedbrydeligt affald end bio-affald

– Opfordrer Kommissionen til at overveje lovgivningsmæssige initiativer på området og herunder også vurderer mulig energiudnyttelse som bio-brændstof eller i forbrændingsanlæg

– Opfordrer Kommissionen til – hvis passende og under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet – at fremsætte et direktivforslag i 2010 om bionedbrydeligt affald, herunder om forebyggelse og – hvor nødvendigt – om separat indsamling, kvalitetsstyring og –kriterier samt mærkning.

7

Danmarks svar på Grønbogen• Afgivet 19.03.09 og indsat i kompendiet for dagens

konference– Går imod harmoniserede genanvendelsesmål, og henviser til den

f fdanske velfærdsøkonomiske analyse fra 2003, som indikerede, at separat indsamling og behandling i st.f. forbrænding ikke kan betale sig

– Medgiver, at lokale forhold kan tilsige noget andet– Ser bioaffald som en vigtig VE-kilde, som ved forbrænding kan

bidrage til opnåelse af EUs VE-mål– Argumenterer for minimums-krav til kompost (og adgang for landene

til at stille skrappere krav)– Går imod tanken om kompost af ikke-kildesorteret affaldGår imod tanken om kompost af ikke kildesorteret affald– Ønsker arbejdsmiljø-forhold inddraget i den efterfølgende vurdering– Efterlyser forebyggelsesinitiativer på EU-plan – f.eks. på madaffald– Foreslår yderligere sænkning af den tilladte mængde på deponier– Ønsker eventuelle hjemmekomposteringskrav gjort til et nationalt

anliggende

De videnskabelige baggrundsrapporter• I den lange proces har Kommissionen fået

udarbejdet talrige undersøgelser og vurderinger • Tre af disse særdeles omfattende og byggende • Tre af disse særdeles omfattende, og byggende

oven på hinanden:– Eunomia-rapporten (2002)

• En LCA- og cost/benefit-vurdering • EU 15, bionedbrydeligt affald (deponeringsdirektivets def.)

– COWI-rapporten (2004)• En vurdering af miljø økonomi og sociale forhold• En vurdering af miljø, økonomi og sociale forhold• EU 15, bionedbrydeligt affald (deponeringsdirektivets def.)

– ARCADIS –rapporten (udkast 2009)• Bygger delvis på ovenstående og vurderer 3 konkrete scenarier• EU 27, kun bio-affald (affaldsdirektivets definition)

8

ARCADIS-rapportens 3 scenarier

1. Kun standarder for kompost– Vil sikre et marked for kompostp– Lave standarder ’værre’ en ingen for udvikling af marked

2. Høje mål for forebyggelse og genanvendelse– 7,5 % forebyggelse, 60% af madaffaldet og 90% af h/p-affaldet

indsamles og biobehandles 2020– Vil reducere CO2-emissionen med 59 mio. t/år på EU-niveau– Netto samfundsmæssige omkostninger: -948 mio. €

Begge scenarier en samfundsøkonomisk f d l

3. Lave genanvendelsesmål– Ingen forebyggelse, 36,5% af bioaffaldet indsamles og

biobehandles i 2020– Vil reducere CO2-emissionen med 6,4 mio. t/år på EU-niveau– Netto samfundsmæssige omkostninger: -119 mio. €

fordel.

Nr. 2 er 8 gange bedre end Nr. 3

ARCADIS: Gode miljømæssige grundetil kildesortering og separat indsamling PCB

6 congener

Østrig GV: 200 ng/g

Forslag om EU-GV for ∑ af 7 (800 ng/g)∑ a (800 g/g)

9

ARCADIS: Gode miljømæssige grundetil kildesortering og separat indsamling Dioxin

ARCADIS: Gode miljømæssige grundetil kildesortering og separat indsamling Metaller

100-500 år

23-57 år

10

ARCADIS: Lessons learned om økonomi• De lave omkostninger og begrænsede miljøeffekter

(’external costs’) gør kammerkompostering til den mest fordelagtige behandlingsform i 19 ud af 27 EU-lande

• De relative miljømæssige fordele, der er forbundet med bioforgasning, kan i de fleste tilfælde ikke opveje de ekstra omkostninger forbundet med denne behandlingsform

• Det afgørende er dog den øvrige el-forsyning i de enkelte g g g y glande

– Hvis el-mix er baseret overvejende på fossile brændsler, da står biogasbaseret el sig rigtig godt

– Hvis el-mixet i større udstrækning i forvejen er baseret på VE-kilder, da står biogasbaseret el sig mindre godt

ARCADIS: Lessons learned om økonomi (II)

• I lande med stort islæt af VE i energimix vil biogas til I lande med stort islæt af VE i energimix vil biogas til brændstof være en optimal løsning

– Og i takt med stigende overgang til VE, bliver brændstofvejen stadig mere interessant

• Privatøkonomisk spiller de enkelte landes eventuelle deponerings- og forbrændingsafgifter samt tilskudsordninger for vedvarende energi en afgørende rolle for hvilken behandlingsform, der er optimal

• I takt med stadigt stigende krav til VE, forudses det, at de nationale støtteordninger i stigende omfang vil gavne biogas frem for kompostering

11

ARCADIS-rapportens skæbne• Var i høring indtil udgangen af oktober 2009

• Høringssvarene peger – igen – i alle retningerEksempelvis den tyske miljøstyrelse efterlyser bindende EU-lovgivning om g p g g g

• Seneste forlydender er, at rapporten nu er afleveret til Kommissionen – men, som det hedder i det sprog: ’inconclusive’

• Der kan således p.d.e.s. måske nok påpeges store miljømæssige fordele ved kildesortering og todelt

kvalitetskrav og separat indsamling!

miljømæssige fordele ved kildesortering og todelt indsamling, men p.d.a.s. afhænger fordelene af lokale forhold

• Kan opfattes som værende i konflikt med subsidiaritetsprincippet at statuere harmoniserede regler på dette grundlag

Den aktuelle politiske situation

• Kommissionen råder nu over så store bunker af data og Kommissionen råder nu over så store bunker af data og undersøgelser, at den kunne skrive 10 bio-direktiver

• Men medlemslandende er delt i to blokerende mindretal:– ’bio-koalitionen’ (11 lande) på den ene side, og – en skøn forening af ’nationalister’, ’pyromaner’ og andet

godtfolk på den anden side (herunder DK)

• Kommissionen er derfor betænkelig ved at søsætte et direktiv

– Hvis det er ’for slapt’, vil det blive blokeret af bio-koalitionen– Hvis det er ’for skrapt’, vil det blive blokeret af pyromanerne

12

Indhold

• xxxI de næste 18 måneder ligger formandskaberne hos medlemmer af bio-

Bio-koalitionen i EU

• xxx

2/2010

Nu

hos medlemmer af biokoalitionen

1/2011

Nye Miljø-Kommissær, Potočnik, er fra Slovenien

Kommissionens 3 udveje

Dyngen af rapporterDyngen af rapporter& udredninger

En ’Meddelelse’, som tilskynder MS til at få

bio-affald væk fra deponierEt egentligt direktiv

p

Et ’kompost-direktiv’(som sætter standarder kun for kompost og dens anvendelse)

Et ’total-direktiv’(som sætter indsamlingsmål og standarder også for indsamling

og behandling m.v.)

13

En politisk vurdering af de 3 udveje• Meddelelse

– For: Kommissionen har initiativ-retten og dermed også retten til ingenting at gøre Kan derved undgå pinagtig til ingenting at gøre. Kan derved undgå pinagtig grundstødning a la Jorddirektivet

– Imod: Ville sidde Parlamentets og Rådets henstillinger overhørig

• ’Kompost-direktiv’– For: Harmløst i f.t. ’nationalister’ og ’pyromaner’– Imod: Måske for slapt for bio-koalitionen (blokerer?) ?

Forlyder, at Kommissionen vil komme med et udspil inden sommer

p ( )

• ’Total-direktiv’– For: Vil nyde støtte fra bio-koalitionen– Imod: Vil helt sikkert blive blokeret af ’nationalister’ og

’pyromaner’

Men Kommissionen underdrejet indtil valg af nye kommissærer på plads

VE-direktivet – en dark horse• VE-direktivet udpeger bio-affald som en vedvarende

energikilde (sammen med andet bionedbrydeligt affald)energikilde (sammen med andet bionedbrydeligt affald)

• Sætter ingen bæredygtighedskriterier op herfor

• Kan i lande uden forbrænding udvikle sig til betydende driver for separat indsamling af kildesorteret bio-affald ogandet bionedbrydeligt affald

• Kan omvendt udgøre en barriere for overhovedet fremsættelse af forslag til bio-affaldsdirektiv

– Ved intern uenighed i Kommissionen direktoraterne imellem om hvorvidt affaldet skal energiudnyttes for enhver pris

14

Opsummering• Deponeringsdirektivet (1999) krævede udfasning af

bionedbrydelig dagrenovation fra deponier• Udløste behov for (anden) regulering af det organiske

affald – f eks i et bio-direktivaffald f.eks. i et bio-direktiv• Beslutningen om et bio-direktiv har siden penduleret frem

og tilbage mellem et ’ja’ og et ’nej’ og billedet er på det seneste blevet sløret af et VE-direktiv

• Affaldsrammedirektivet (2008) pålægger Kommissionen at nå en afklaring

• I dag to blokerende mindretal i Rådet, der hhv. ønsker/ikke-ønsker et bio direktivønsker et bio-direktiv

• Formandskabet ligger i de næste 18 mdr. hos ’Bio-koalitionen’, mens Kommissær Potočnik er neutral

• Kommissionen kunne meget vel tænkes at ville forsøge sig med et ’kompost-direktiv’ inden sommer

– Harmløst i f.t. ’nationalister’ og ’pyromaner’ men måske også for nyttesløst for bio-koalitionen

Efterskrift: Slam• Slamdirektivet sideløbende under revision og

Kommissionen har bedt konsulent vurdere 5 scenarier:

1. ’Gøre ingenting’ – beholde slamdirektivet, som det er 2. Introducere langt skrappere standarder, specielt for

tungmetaller, standarder for nogle organiske patogener, og skrappere krav om tilførsel, prøvetagning og overvågning af slam

3 Introducere mere stringente standarder på tværs af alle

Høring af vurdering netop afsluttet

2 & 3 mest realistiske(anelse skrappere end gældende DK-krav)3. Introducere mere stringente standarder på tværs af alle

indholdsstoffer og forbud mod tilførsel af slam til visse afgrøder

4. Totalforbud mod brug af slam på jord5. Ophæve slamdirektivet (det vil implicit sige overgang til

udelukkende national regulering)

4 for dyr

1 & 5 for slappe!