2 dyrevelfærd ægproduktion

3
 05 Elevsider Tema: Dyrevelfærd - Ægproduktion REGLER Skrabeæg Fritgående Økologisk Burhøns høns ægproduktion Høner pr. m 2 Flokstørrelse Krav til adgang til udeareal Krav til strøelse Krav til reder Krav til siddepinde Krav om naturligt dagslys  Jf. g ældende lov e og bekendtgø relser 2007 Maks. 9 Maks. 10.000 Nej  Ja  Ja  Ja Nej Sådan lever høner Maks. 9 Maks. 10.000  Ja  Ja  Ja  Ja Nej Maks. 6 Maks. 4.500 Fra 2010: maks. 3.000  Ja  Ja  Ja  Ja  Ja Maks. 18 Maks. 6 i et bur Nej Nej Nej Nej Nej Burhøns på retur Stadig færre æg kommer fra burhøns .  Af Morten L. Handr up , Landbru gsavisen 18. maj 2007 Flere lande i EU er godt på vej til at nå EU’s mål om helt at afskae burhøns i 2012. Senest har Østrigs sundhedsminister meddelt, at 70 procent af de æg, der produceres i landet, er fra høns, som ikke er i bur, og at burhøns vil blive forbudt fra 2009. Tilsvarende kommer 70 procent af de hollandske æg fra burfri høns. Halvdel en af de svenske og 40 procent af de danske æg er burfri. 30 procent af de tyske æg kommer fra burfri besætninger, og T yskland vil også forbyde burhøn s fra 2009. T rods disse tendenser e r EU’s direktiv , der forbyder konventio- nelle bure fra 2012, på det seneste kommet i modvind, idet ere medlemslande og erhvervet har presset på for at få forbuddet udsat i op til ti år. I USA har staten New Hampshire forbudt burhøns.  Avisklip:

Upload: perammogensen

Post on 05-Nov-2015

217 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

ægproduktion

TRANSCRIPT

  • 05Elevsider Tema: Dyrevelfrd - gproduktion

    REGLER Skrabeg Fritgende kologisk Burhns hns gproduktion

    Hner pr. m2

    Flokstrrelse

    Krav til adgang til udeareal

    Krav til strelse

    Krav til reder

    Krav til siddepinde

    Krav om naturligt dagslys

    Jf.gldendeloveogbekendtgrelser2007

    Maks.9

    Maks.10.000

    Nej

    Ja

    Ja

    Ja

    Nej

    Sdan lever hner

    Maks.9

    Maks.10.000

    Ja

    Ja

    Ja

    Ja

    Nej

    Maks.6

    Maks.4.500Fra2010:maks.3.000

    Ja

    Ja

    Ja

    Ja

    Ja

    Maks.18

    Maks.6ietbur

    Nej

    Nej

    Nej

    Nej

    Nej

    Burhns p returStadig frre g kommer fra burhns.

    Af Morten L. Handrup , Landbrugsavisen 18. maj 2007

    FlerelandeiEUergodtpvejtilatnEUsmlomheltatafskaffeburhnsi2012.Senestharstrigssundhedsministermeddelt,at70procentafdeg,derproduceresilandet,erfrahns,somikkeeribur,ogatburhnsvilbliveforbudtfra2009.Tilsvarendekommer70procentafdehollandskegfraburfrihns.Halvdelenafdesvenskeog40procentafdedanskegerburfri.

    30procentafdetyskegkommerfraburfribestninger,ogTysklandvilogsforbydeburhnsfra2009.

    TrodsdissetendensererEUsdirektiv,derforbyderkonventio-nelleburefra2012,pdetsenestekommetimodvind,idetfleremedlemslandeogerhvervetharpressetpforatfforbuddetudsatioptiltir.

    IUSAharstatenNewHampshireforbudtburhns.

    Avisklip:

  • 06Elevsider Tema: Dyrevelfrd - gproduktion

    FoodCulture / nr. 18 2007

    Danskerne spiser flere g, end de har gjort i mange r. En stor del af indtaget kommer fra fdevarer, hvor g ofte er den usynlige ingrediens.

    Danskernesrligeforbrugafgstegfra2001til2005medgodtfirekilopr.person.Detbetyder,athverdanskeri2005spistensten19kgg,hvilketerenheldelmereendvoresskandi-naviskenaboer.

    Detsvarertil,athverdanskertyggersigigennem300ghvertr.Forbrugetershjt,fordigerdenusynligedelafmangefdevarersomforeksempelbrdogkager,forklarerkonomiLandbrugsraadet,FinnChristensen.

    OgnetopdetusynligegharforalvorfundetvejtilDanmark.Pbareseksrerimportenafudenlandskegiformafggepul-verfordoblet.Pulveretbrugesbl.a.ikager,kiksogkoldskl.

    Markedet er delt op Dangskoncernchef,JanKlarskovHenriksen,serikkenogetproblemiimportenafggepulver.

    Iprocessenmedatforarbejdeggepulverindgrenvarme-behandling,ogdermedudryddesrisikoenforatfsalmonella,ppegerhan.Ogselvomkoncernchefengernes,atdedanskekvalitetsvarerbrdigennempmarkedetforforarbejdedeggeprodukter,trorhanikkerigtigpdet:

    Markedeterdeltopietglobaltogetskandinaviskmarked.Deforarbejdedegprodukterhandlespetglobaltmarked,hvorforbrugerneserkvalitetogprissomensamletpakke,ogoftegrefterdetbilligste.Markedetforskalgerderimodskandinavisk,fordivierlangtforanibekmpelseafsalmonella,forklarerJanKlarskovHenriksen.

    Salmonellafri SkandinavienDanmarkogdevrigeskandinaviskelandehargennemenlangrrkkebrugtbetydeligeressourcerpatbekmpesalmonellaogandresygdommefrag.Detbetyder,atrisikoenforatfsalmonellafraetdanskgernrmestikke-eksisterende,mensdenif.eks.SydeuropaellerIndienliggerpmellem30og40pct.Menudgifternetilatbekmpesygdommebetyder,atprisenfordedanskeforarbejdedeggeprodukterernogethjereendprisenfordeudenlandskeprodukter.Ogdetharmangegangestorbetydning.

    Hviskunderneblotgrefteretstandardggepulver,serprisenretafgrendefor,omdevlgeretdanskelleretudenlandskprodukt.Mendeprodukter,vilaver,erafenhjerekvalitet,shvisenkundelederefternogetandetendetstandardprodukt,erdetengodidatretteblikketmodSkandinavien,slutterJanKlarskovHenriksen.

    msh

    Avisklip:En g-te stigning

    ugens graf

    En g-te stigningDanskerne spiser flere g, end de har gjort i mange r. En stor del af indtaget kommer fra

    fdevarer, hvor g ofte er den 'usynlige' ingrediens.

    Danskernes rlige forbrug af g steg fra 2001 til 2005 med godt fire kilo pr. person. Det betyder, at hver dansker i 2005 spiste nsten 19 kg g, hvilket er en hel del mere end vores skandinaviske naboer.

    Det svarer til, at hver dansker tygger sig igennem 300 g hvert r. Forbruget er s hjt, fordi g er den usynlige del af mange fde-varer som for eksempel brd og kager, forklarer konom i Land-brugsraadet, Finn Christensen.

    Og netop det usynlige g har for alvor fundet vej til Danmark. P bare seks r er importen af uden-landske g i form af ggepulver fordoblet. Pulveret bruges bl.a. i kager, kiks og koldskl.

    Markedet er delt opDangs koncernchef, Jan Klarskov Henriksen, ser ikke noget problem i importen af ggepulver.

    I processen med at forarbejde

    ggepulver indgr en varmebehand-ling, og dermed udryddes risikoen for at f salmonella, ppeger han.

    Og selv om koncernchefen gerne s, at de danske kvalitetsvarer brd igennem p markedet for forarbej-dede ggeprodukter, tror han ikke rigtig p det:

    Markedet er delt op i et globalt og et skandinavisk marked. De for-arbejdede gprodukter handles p et globalt marked, hvor forbrugerne ser kvalitet og pris som en samlet pakke, og ofte gr efter det billigste. Markedet for skalg er derimod skandinavisk, fordi vi er langt foran i bekmpelse af salmonella, forkla-rer Jan Klarskov Henriksen.

    Salmonellafri SkandinavienDanmark og de vrige skandinavi-ske lande har gennem en lang r-rkke brugt betydelige ressourcer p at bekmpe salmonella og andre sygdomme fra g. Det betyder, at

    risikoen for at f salmonella fra et dansk g er nrmest ikke-eksiste-rende, mens den i f.eks. Sydeuropa eller Indien ligger p mellem 30 og40 pct. Men udgifterne til at be-kmpe sygdomme betyder, at pri-sen for de danske forarbejdede ggeprodukter er noget hjere end prisen for de udenlandske produk-ter. Og det har mange gange stor betydning.

    Hvis kunderne blot gr efter et standardggepulver, s er prisen ret afgrende for, om de vlger et dansk eller et udenlandsk produkt. Men de produkter, vi laver, er af en hjere kvalitet, s hvis en kunde leder efter noget andet end et stan-dardprodukt, er det en god id at rette blikket mod Skandinavien, slutter Jan Klarskov Henriksen.

    msh

    Forbruget af g pr. indbygger i kilo

    Kilde: ZMP Marktbilanz 2006

    6

    8

    10

    12

    14

    16

    18

    20

    2001 2002 2003 2004 2005

    Danmark Spanien Sverige Finland

    FoodCulture nr. 18:07 5

    DanmarkSpanien

    Sverige

    Finland

    Kilde: ZMP Marktbilanz 2006