2012_4_hav_kaj

Horns Rev I fylder rundtDanske vindpionerer kan fejre 10-året for verdens første store havmøllepark

Havmølleparkens fødekæde binder Danmark sammenMød de mange specialkompetencer bag Nordsøens vindparker

Voksede fra 0 til 24 mand på tre årTS Tech beviser, at iværksætteriet trives på havnen

På vej mod en grønnere skibsfartFlydende naturgas er svaret på nye EU-krav, der træder i kraft i 2015

ESBJERG HAVN NR. 4 · 2012

2 hav&kaj nr. 4 · 2012

Indhold

3 Leder: 10 år med dansk havvind i verdensklasse

Tema: Havmølleparkens fødekæde

4 Pioneren: Horns Rev I satte turbo på udviklingen

5 Ti år med havvind i Nordsøen

6 Rådgiveren: Rambøll udvikler fundamentet for fremtidens havmøller

8 Driftslederen: Allan holder snor i Horns Rev II

9 Producenten: Siemens: Danmark er stærkest på viden

10 Installationsspecialisten: A2SEA forbereder sig på ny vækst

12 Rederen: World Marine Offshore vil forlænge sæsonen

14 Vingeproducenten: Da verdens længste vindmøllevinge blev til

16 Speditøren: BaltShip har været med hele vejen

17 Elektrikeren: Fra nul til 24 mand på tre år

19 Esbjerg Havn forbereder sig på skibsfartens grønne fremtid

20 Virksomhedsprofi l: Store ambitioner hos ESVAGT

22 Virksomhedsprofi l: TripleNine vokser i Esbjerg

23 Ny direktør ved roret i Blue Water

24 Fra en anden vinkel

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S

Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen m.fl . Layout og produktion: Reese Grafi sk Oplag: 1000

4

8

16

20

hav&kaj nr. 4 · 2012 3

Leder

DEN 11. DECEMBER ER DET 10 ÅR SIDEN, havmølleparken Horns Rev I ved Blåvands Huk var helt driftsklar. Det er værd at markere. Horns Rev var verdens første havvindpark i stor skala og starten på det, som man kan til-lade sig at kalde ”det danske havvindeventyr”. Danske havmølleparker har i dag en samlet kapacitet på 870 MW, og 400 MW føjes til, når Anholt-parken sættes i drift næste år. Forude venter Horns Rev III og Kriegers Flak på yder-ligere 1000 MW tilsammen.

Både teknologien og industrien bag offshore-vind har udviklet sig betyde-ligt i løbet af de sidste ti år. ”Fra cowboyindustri til professionel forsynings-kæde”, som det lyder i et interview i bladet. Udviklingen i branchen har som bekendt spillet en stor rolle for Esbjerg Havn. I 2002 havde vel kun de fær-reste gjort sig forestilling om, at Esbjerg ti år efter ville have en international førerposition på området.

I dette nummer af Hav & Kaj giver vi ordet til en række af de aktører, der har spillet og spiller hovedrollerne i havvindindustrien. Vi tager på rejse gen-nem fødekæden og får et indblik i de mange og vidt forskellige opgaver, der skal løses, før møllen laver strøm – og bliver ved med det. Vi serverer også et par anekdoter om etableringen af Horns Rev I.

Midt i begejstringen er det selvfølgelig vigtigt at holde sig for øje, at den globale havvindindustri netop nu oplever en række benspænd. Der er vis afmatning i det nordeuropæiske marked, og operatørerne støder ind i udfor-dringer med tilkoblinger til elnettet. Så det er ikke et selvspillende klaver. Men der er stadigvæk store projekter i gang og i støbeskeen, som skaber mas-ser af arbejdspladser herhjemme. I 2013 begynder test, forsamling og udskib-ning på Esbjerg Havn til den 400 MW store tyske havmøllepark Dantysk – for bare at nævne et enkelt eksempel. Dertil kommer udsigterne til servicering og reparation af de eksisterende havmølleparker.

Som alle, der færdes på Esbjerg Havn, ved, rummer vores havn meget andet end havvindindustri. Og her ved årets udgang er der grund til at glæde sig over et fortsat pænt aktivitetsniveau rundt om på havnen. Som vi også beskriver i dette blad har TripleNine netop annonceret fusion med norske Koppernæs, og det nye nordiske hovedkvarter får til huse på Esbjerg Havn. Olie- og gasindustrien holder fast i vækstsporet, som jobsektionerne afspej-ler. Samtidig venter nye tider forude for søfarten, når EU’s svovldirektiv træder i kraft om to år. Det er Esbjerg Havn i gang med at forberede sig på, som vi kort berører på side 19 her i bladet.

I det kommende år skal vi på Esbjerg Havn indvie vores nye 650.000 m2 store Østhavn. Dermed bliver vi bedre i stand til at imødekomme efterspørgs-len og betjene havnens virksomheder fremover. Det ser vi frem til. Derudover glæder vi os til at fortsætte samarbejdet med alle de mange virksomheder og personer, som vi på havnen dagligt er i berøring med.

Til jer alle skal lyde en glædelig jul og et godt nyt år!

Ole Ingrisch

Havnedirektør

10 år med dansk havvind i verdensklasse

»I det kommende år skal vi på Esbjerg Havn indvie vores nye 650.000 m2 store Østhavn. Dermed bliver vi bedre i stand til at imødekomme efterspørgslen og betjene havnens virksomheder fremover.«

4 hav&kaj nr. 4 · 2012


JENS WITTROCK BONEFELD var projektleder for det daværende Elsam på Horns Rev I og har siden været involveret i en lang række havvindprojekter for Dong. Han har dermed fulgt udviklingen i industrien siden dens spæde start og ser tilbage på Horns Rev I med en vis nostalgi.

”Der herskede sådan en slags pionerånd dengang, både fra bygherrer, myndigheder, fabrikanter og entreprenører. Alle var opsatte på, at det skulle lyk-kes. Og der var ikke meget med, hvordan vi plejer at gøre. Det var mere: Hvad kan vi gøre? Det var en sjov tid. Det prægede alle, der var med, at det var en spændende opgave. Der var meget bevågenhed omkring det, vi lavede,” siger Jens W. Bonefeld.

Da Horns Rev I blev sat i drift, var det den første havmøllepark i stor skala i verden. 80 møller hver med en kapacitet på 2 MW, i alt 160 MW, der til

sammen producerede 600 mio. kWh om året – eller hvad der svarer til elforbruget i 150.000 danske familier.

Danske aktører sidder på en god bid af markedet

De aktører, der gik ind i havvindbranchen for ti år siden, er i vid udstrækning til at præge branchen i dag, forklarer Jens W. Bonefeld:

”Der var et hold af meget innovative mennesker, der så mulighederne i det dengang, og som har været med til at udvikle industrien siden. Det er de mennesker, der betyder, at vi som danskere i dag har en uforholdsmæssig stor andel af det arbejde, der foregår på havvindområdet rundt om i verden. At der er en stor andel af danske personer og danske

Horns Rev I satte turbo på udviklingenNytænkning og pionerånd drev værket, da verdens første store havmøllepark blev etableret i 2002. Et hold af innovative mennesker så mulighederne i projektet og lagde dermed grunden for den danske position på havvindområdet i dag.

Pioneren:

1991

Vindeby 11 møller 5 MW

1995

Tunø Knob10 møller5 MW

2000

Middelgrunden20 møller40 MW

2002

Horns Rev I80 møller160 MW

2003

Rønland8 møller17 MW

2003

Nysted72 møller165 MW

2003

Samsø10 møller23 MW

2003

Frederikshavn 3 møller 7 MW

Danske havmølleparker

hav&kaj nr. 4 · 2012 5

virksomheder, der sidder på markedet i dag – lige fra rådgivere til mølleproducenter – det stammer helt tilbage fra Horns Rev I.”

Forbedret logistik

Hvad er i dine øjne de største teknologiske spring, der er sket gennem de sidste ti år?

”Møllerne er vokset massivt i størrelse, men grund-læggende er teknikken i møllerne den samme. Dog kan vi begynde at se nu, at møllerne er ved at blive så store, at der også er ved at ske et skift i teknologi-en, som f.eks. de nye gearløse møller er udtryk for.”

Også infrastrukturen har udviklet sig væsentligt siden 2002, understreger Jens W. Bonefeld:

”Til Horns Rev I fi k vi lidt kajarealer i Esbjerg og forsøgte der at lave formontage på havnen. Det var ikke særlig struktureret og heller ikke særlig effektivt. Derfor er der ret fantastisk at se Siemens montageplads på Esbjerg Havn i dag, hvor møl-ledelene er linet op og står parat til udskibning og installation. Det er et synligt bevis på, at logistikken er blevet meget bedre.”

Fra cowboy-industri til professionel forsyningskæde

Jens W. Bonefeld hæfter sig også ved, at fødekæden er blevet professionaliseret i løbet af de sidste ti år. Men der er stadig et væsentligt behov for en yder-

ligere optimering af forsyningskæden, hvis de poli-tiske ambitioner for havvind skal nås, understreger han. De politiske installationsmål stiller sammen møllernes voksende størrelse markante krav til pro-duktudvikling og udvikling af nye redskaber i hele industrien. Men normerne for branchen er efterhån-den etableret:

”Det, der dengang var lidt af en cowboyindustri, er i dag blevet en industri, hvor der er stort fokus på at gøre arbejdsprocesser bedre. Alle virksomheder, der er involveret i dag, arbejder for at højne effek-tivitet og sikkerhed. Dengang havde vi ikke fået sat normerne for industrien, som vi har i dag.”

Når du tænker tilbage på Horns Rev I, er der så no-get, du er særligt stolt af?

”Jeg kan i dag godt være stolt over, at vi med Horns Rev satte 80 møller op på én sæson. Det er stadig-væk ret imponerende. Jeg tror ikke, at vi dengang var klar over, hvor vanskeligt det i grunden var at gøre det på én sæson Vi gjorde det bare!” siger han med et grin og tilføjer:

”Vi havde forsøgt at forberede os godt som mu-ligt, men vi var nok også lidt heldige.”

Jens W. Bonefeld var

projektleder på Horns

Rev I for Elsam og er

i dag seniordirektør i

Dong Energy.

2009

Horns Rev II 91 møller 209 MW

2009/10

Avedøre Holme 3 møller 10-13 MW

2009

Sprogø 7 møller, 21 MW

2010

Rødsand II 90 møller 207 MW

2013

Anholt 111 møller 400 MW

2018 (forventet):

Horns Rev III 400 MW

2018 (forventet):

Krigers Flak 600 MW

Kilde:

Energistyrelsen

Ti år med havvind i Nordsøen I december 2012 er det ti år siden, Horns Rev I blev sat i drift i Nordsøen, 15 km ud for den vestjyske kyst. Horns Rev I var den første store havmøllepark i verden og den, der for alvor skød det danske offshore-vind-eventyr i gang.

Siden da er otte nye danske havmølleparker kommet til. Den nye Anholt-park er godt på vej, og regeringen har med energiforliget tidligere på året lagt planer for to nye parker – Horns Rev III i Nordsøen og Kriegers Flak i Østersøen.

Havvind er mere end bæredygtig energi og politiske klima planer. Havvind er arbejdspladser for tusindvis af danskere hvert år – arbejde med forskning og udvikling, geologiske undersøgelser, projektering, produktion, transport, formontage, udskibning, installation, service og vedligehold.

Historien om den danske havvindindustri er historien om en branche, der på kort tid har udviklet sig til en fagligt højt specialiseret og reguleret branche. Undervejs er der sket tekno-logiske landvindinger i hele forsyningskæden. Fra ombyggede fi sketrawlere og containerskiber til avancerede installationsskibe. Fra møller med en kapacitet på 450 kW til kæmpemøller med en kapacitet, der nærmer sig det tyvedobbelte. Udviklingen inden for både kompetencer og hardware er sket i en rivende fart – og mange løsninger er stadig kun undervejs.

Samtidig er det en fortælling om en branche præget af entre-prenørånd og ildsjæle.

På de kommende sider kan du møde nogle af de mennesker, der præger branchen i dag, og som en del af den danske havvindhistorie.

6 hav&kaj nr. 4 · 2012

Nye fundamentstyper

for havmøller vinder

frem, lyder det fra

Klaus Andersen, leder

Rambølls offshore-

vind afdeling i Esbjerg.


Rambøll udvikler fundamentet for fremtidens havmøller

FREMTIDENS HAVMØLLEPARKER SKAL UD på dybere vand. Det stiller nye krav til konstruktionen af fundamenterne, som møllerne står på. Når møl-lerne rykker længere væk fra kysterne, kommer de traditionelt anvendte fundamentstyper nemlig til kort.

Det forklarer Klaus Andersen, der er leder af Rambølls offshore-vind-afdeling i Esbjerg.

”Havvindudviklingen har båret præg af, at man har plukket de lavthængende æbler først og byg-get de lette projekter på relativt lavt vand, tæt ved kysten. Fremtidens projekter – f.eks. i den britiske runde 3 – kommer til at foregå længere fra kysten, og det giver nye udfordringer,” siger han.

Rambølls afdeling for offshore-vind blev oprettet i 2002, hvor havvindprojekterne begyndte at tage fart på den europæiske scene. Klaus Andersen var med fra starten og blev fra 2010 leder for den selv-stændige afdeling i Esbjerg, der i løbet af de sidste otte år er vokset fra et hold på to medarbejdere til de nuværende omkring 20.

Individuelt designede

Fra Esbjerg rådgiver Rambøll i en række faser af projekteringen af havmølleparker. Dels på et tidligt stadium i processen, hvor virksomhedens inge-niører og geoteknikere bidrager med beregninger af forskellige mølletyper og fundamentstyper samt med planlægning og tolkning af de geotekniske un-dersøgelser af havbunden. Og dels senere i proces-sen, hvor Rambøll foretager detailprojekteringen af fundamenterne.

”Møllerne står med op til en kilometers afstand i en havmøllepark, så hvert møllefundament skal designes individuelt. Det kræver, at man kender det præcise jordbundsforhold for hver enkelt position,” siger Klaus Andersen.

En udbredt misforståelse er, at fundamentet på en mølle kun er den del af konstruktionen, der er under jorden, forklarer Klaus Andersen. I virkelig-heden omfatter fundamentet på havvindmølle alt det, der er under tårnet. Længden af fundamentet kommer nemt op på over 80 meter og er derfor ofte længere end selve møllen.

Fra monopæl til jacket-fundament

Hidtil har industrien primært benyttet sig af en fundamentstypen monopæl, der består af et stort

Havmøllerne er på vej længere ud på havet, og det stiller nye krav til fundamentskonstruktion og projektering. Rambølls offshore-vind-afdeling er blandt verdens førende på området.

Rådgiveren:

hav&kaj nr. 4 · 2012 7

stålrør pål 4-6 meter i diameter, der rammes ned i havbunden. Men monopælen er kun egnet op til en vis møllestørrelse og en vis bølgebelastning, forkla-rer Klaus Andersen:

”Når både havdybden og møllerne vokser, vokser belastningen på fundamenterne betydeligt. Det kan man kun kompensere for ved at gøre monopælen større, men det gør den stor, tung og meget vanske-lig at transportere og håndtere.”

Derfor bevæger man sig nu i retning af en ny type konstruktion med fl ere og tyndere ben – en såkaldt jacket-konstruktion, der er designet som en gitter-konstruktion med tre eller fi re ben. Jackets minder dermed mere om fundamenterne i olie- og gasinstal-lationer, der er installeret på langt dybere vand, end det hidtil har været tilfældet med vind.

”Jackets har ikke den samme begrænsning som monopælen, fordi konstruktionens virkemåde er anderledes end monopæle. Dermed er fundamentet mindre udsat for belastningen fra bølgerne selv i et aggressivt havmiljø. Jacket-fundamenterne skalerer altså meget bedre med vanddybden, end monopæ-len gør,” siger Klaus Andersen og tilføjer:

”Vi kan se allerede nu, at der er projekter i gang, hvor det er jacket’en der er valgt som den mest økonomiske løsning. Og det vil vi se mere af – ikke

mindst i runde 3-projekterne i England samt største-delen af de tyske projekter, som ligger ret langt fra kysten.”

Flydende havmøller i fremtiden

Og længere ude i fremtiden venter en helt tredje typer fundamenter – nemlig fl ydende fundamenter, som i dag kun eksisterer som prototyper enkelte ste-der i verden. Rambøll har i øjeblikket en erhvervs-ph.d. fra Aalborg Universitet ansat i Esbjerg, som beskæftiger sig med konstruktionen af fl ydende fundamenter. Men det ligger formentlig nogle år ude i fremtiden, at de fl ydende fundamenter kan blive et konkurrencedygtigt alternativ, slår Klaus Andersen fast.

”Flydende fundamenter er udtryk for en helt anden måde at tænke på. Her er idéen, at det er for dyrt at forankre fundamentet til havbunden. Men det er en teknologi, der ikke rigtig er moden endnu, så jeg ser det ikke ske i kommerciel skala i den nær-meste fremtid,” siger han og slutter:

”Jeg ser primært en kommerciel produktion af jackets som vejen frem de næste ti år. 00’erne har været monopælens årti, og nu er vi på vej ind i jacket’ens årti.”

De traditionelle mono-

pæle (tv.) bliver afl øst

nye jacket- fundamenter,

efterhånden som par-

kerne rykker længere ud

på havet.

8 hav&kaj nr. 4 · 2012


Allan holder snor i Horns Rev IIALLAN DUE OVERBECK ER DAGLIG operationel leder af Dongs Horns Rev II-kontoret på Esbjerg Havn. Dermed har han ansvaret for drift og ved-ligehold af de 91 møller i parken. På Horns Rev II-kontoret arbejder fast 20 teknikere og syv funktio-nærer, og i sommerhalvåret får de følgeskab af ekstra mandskab, der arbejder med service og vedligehold ude i parken.

Havmøllerne skal hvert år gennemgå et lovplig-tigt servicetjek, der typisk foregår fra april til om-kring oktober, hvor vejret byder på færrest begræns-ninger. Møllerne sættes i stå, så teknikerne kan komme til at spænde bolte, skifte fi ltre og lignende serviceopgaver. Det sker også, at møllernes hoved-lejer og gearkasser skal skiftes.

”Jeg svæver over vandene og holder øje med, at det hele kører ordentligt, mens mine dygtige med-arbejdere står for det operative, holder snor i vores fartøjer, koordinerer med folkene ude i parken og sørger for, at service og vedligehold kører, som det skal. Og hvis det ikke kører, så tager de fat i mig, og så kigger jeg på det,” siger Allan Due Overbeck.

Når servicesæsonen er i gang, bor teknikerne på en platform ude på Nordsøen, arbejder tolv timer om dagen, syv dage i ugen, og har fri hver anden uge, forklarer han.

Sætte fi ngeraftryk på parken

”Vi bruger meget tid på at diskutere vejr, vind og bølger. Vores arbejde afhænger meget af, hvor vin-den kommer fra, fra bølgerne kommer fra, og hvor meget det blæser. Kan det svare sig at stoppe møllen nu, eller vil vi miste for meget produktion? Som mølleejere skal vi sørge for at overholde service- og vedligeholdelsesperioderne, for ellers kan vi risi-kere at få stoppet møllen. Vi har tiden imod os, vi har vejr og vind imod os, og så har vi et pres fra den anden side, om at vi skal have gjort tingene færdig.”

Allan Due Overbeck er uddannet maskinmester og har en fortid hos A.P. Møller. Det er en erfaring, han drager nytte af i sit nuværende arbejde, forkla-rer han:

”Det giver mig en ballast, at jeg ikke bare en tal- og kontornusser. Jeg tror, at det er med til at give respekt blandt de ansatte, at jeg ved, hvordan man skifter en gearkasse og kender til de tekniske aspek-ter af arbejdet.”

Han blev ansat i Dong i 2008, netop inden arbej-det med at etablere byggepladserne til Horns Rev II gik i gang. Derfor fi k han mulighed for at sætte sit fi ngeraftryk på arbejdet og var blandt andet med til at designe de specialfartøjer, der blev udviklet til parken.

Lukke ringen

”Der er ikke mange, der har været med til både at bygge en park, været med til at drive den de første to år for Siemens og senere overtage den og drive den videre og på den måde lukke ringen. Specielt på et site som Horns Rev er, der ligger helt ude midt i Nordsøen.”

Horns Rev II ligger omkring 14 km længere ude i Nordsøen end Horns Rev I og var ved installationen den park i verden, der lå længst fra den nærmeste kyst. Det har gjort møllerne til en særlig udfordring at servicere.

”Der er meget udvikling i vores arbejde. Vi er nødt til at fi nde på nye løsninger, for der er ikke andre parker så langt ude, som man kan kigge på. Vi ligger, hvor vi ligger, helt ubeskyttet ude på Nordsø-en. Men det betyder også, at vi får de sjove ting. Det er ikke så meget ved at teste et skib på fuldstændig fl adt vand, men ude hos os er der masser af bølger,” slutter Allan Due Overbeck.

Fra kontoret på

Esbjerg Havn varetager

Allan Due Overbeck

den daglige drift af

Horns Rev II.

Driftslederen:

hav&kaj nr. 4 · 2012 9

Siemens: Danmark er stærkest på videnSIEMENS WIND POWER spiller en af hovedrollerne i historien om dansk havvind. Alene på Esbjerg Havn fylder den tyske vindmølleproducent godt op i landskabet med 100.000-vis m2 kajareal til forsam-ling, test og udskibning af havmøllerne. Vi har bedt Siemens Wind Powers tekniske direktør, Henrik Stiesdal, beskrive de opgaver, som virksomheden løser på Esbjerg Havn.

”Møllerne kommer til havnen i fl ere dele – tårn-sektioner, møllehus, nav og vinger. På havnen samles tårnene, og den meget omfattende elektro-nik monteres og tilsluttes. Det hele samles så på specialbyggede skibe, der sejler ud og foretager den endelige opstilling på fundamenterne,” forklarer Henrik Stiesdal.

Erfaren arbejdsstyrke

Dermed fungerer havnen som klargøringssted for vindmøllerne, før de sendes til havs og bliver sat op i engelske eller tyske farvande, fortæller han videre.

”For det første vil man gerne af logistiske årsager kunne transportere møllen på land i mindre dele. Det er indlysende ikke muligt at fragte en samlet mølle med tårn og vinger gennem Danmark. Men for det andet er man ikke interesseret i at samle hele møllen ude på havet. Det er langt mere besværligt

end på land og derfor dyrere. Derfor er det ambitio-nen at gøre møllen så færdig som muligt på havne-området i Esbjerg.”

Samtidig er både formontage og udskibning opgaver, der er afhængige af den arbejdskraft og den erfaring, som er at fi nde i området.

”Det involverer både faglærte og ufaglærte hånd-værkere. Der er også brug for elektrikere til den del af arbejdet. Typisk er det en arbejdsstyrke, der har prøvet det før og rykker med rundt fra projekt til projekt – eller har hentet erfaring fra lignende områ-der, som for eksempel boreplatforme. ”

Konkurrencefordele

At tyske Siemens er blevet en af de helt centrale aktører på dansk grund, er både historisk og politisk betinget. Siemens overtog i 2004 den danske vind-

møllefabrikant Bonus Energy, der havde opført en række af de første havvindparker: Danmarks – og verdens – første havmøllepark, Vindeby, i 1991, Middelgrunden i 2000, og Nysted Havmøllepark i 2003.

”Ved overtagelsen af Bonus fi k vi en virksomhed, som var en nøglespiller inden for havvindkraft. Der-for har det været helt indlysende, at disse aktiviteter fortsat skulle være forankret i Danmark,” forklarer Henrik Stiesdal.

”Det, at vi får testet teknologien i stor målestok i vores egen baghave, giver en særlig konkurrencefor-del. Det har vi og vores dygtige kolleger i branchen nydt godt af gennem årene, og det har været stærkt medvirkende til at gøre Danmark til nok verdens førende nation for vindkraft,” fortsætter han.

”Endelig skal det fra et forretningsmæssigt per-spektiv nævnes, at lønandelen i produktionen af vindmøller er ret lav – under 5 pct. Det betyder, at det kan lade sig gøre at producere og eksportere fra Danmark, selv om man ofte hører, at vi har et højt omkostningsniveau.”

Dansk knowhow uden sidestykke

Siemens har igennem årene bidraget til den tekno-logiske udvikling for at bringe prisen på vindenergi ned. Dels ved at gøre møllerne mere effektive og dels ved at fi nde nye løsninger, der sænker omkost-ningerne til transport og service. Udviklingen står her på skuldrene af den internationalt stærke posi-tion, Danmark har indtaget på vindområdet.

”Historisk set har vindkraft i øvrigt optaget dan-skerne mere end så mange andre folkefærd. Det er lykkedes os løbende gennem det sidste århundrede at opbygge en viden, knowhow og erfaringsbase, der fortsat er uden sidestykke i resten af verden,” siger Henrik Stiesdal.

”Danmark har fra politisk side prioriteret vindkraft og har opstillet store projekter både på land og til søs.”Henrik Stiesdal, teknisk direktør, Siemens Wind Power

Producenten:

Siemens havvindakti-

viteter er naturligt

forankret i Danmark,

siger teknisk direktør

Henrik Stiesdal.

10 hav&kaj nr. 4 · 2012


A2SEA VAR MED HELT FRA STARTEN, da Horns Rev I blev installeret, og kender parken, ’som var den vores egen baghave’, lyder det fra Jens Frederik Hansen, der er adm. direktør i A2SEA. Virksomhe-den har i løbet af de sidste ti år markeret sig som en vigtig aktører på markedet for installation af offshore-vind med opstilling af omkring 50 pct. af kapaciteten i verden.

”Da vi lavede Horns Rev, var vi kun fem-ti med-arbejdere i virksomheden, og i dag er vi omkring 350. Så vi har fulgt udviklingen tæt, og vores vækst

hænger sammen med den udvikling, der har været i branchen generelt de sidste ti år,” siger han.

Markedsledende position

De første år var forretningsgrundlaget relativt spin-kelt med kun få havmølleparker, der blev godkendt og klar til opsætning. Men i 2007 og 2008 kom den vækst, der var ventet i markedet, fortæller Jens Frederik Hansen.

”Da branchen for alvor kom i gang, reagerede

A2SEA forbereder sig på ny vækstDet danske projektrederi A2SEA er en af verdens førende specialister inden for installation af havvindmøller og har hidtil stået for opstillin-gen af omkring halvdelen af verdens samlede offshore-vindkapacitet.

A2SEAs nyerhverv else,

SEA INSTALLER, ses

her forlade Kina. Fartøjet

ankommer til Danmark i

starten af december.

Installationsspecialisten:

hav&kaj nr. 4 · 2012 11

vi med det sammen og købte yderligere kapacitet, blandt andet de to rigge vi har, SEA WORKER og SEA JACK. Dermed var vi i stand til at følge med væksten, ikke mindst da England kom i gang for alvor. Vi var fi rst mover og har siden kunnet bevare en markedsledende position,” siger han.

I den forbindelse kom børnesygdommene på Horns Rev I slet ikke ubelejligt for virksomheden. Da parkens 80 naceller i 2004 måtte tages ned, fordi en række generatorer og transformatorer skulle skif-tes, var det nemlig A2SEA, der stod for arbejdet.

”Det år, hvor møllerne skulle ned og op igen, havde vi faktisk ikke ret mange projekter. De pro-blemer, der opstod ved Horns Rev, var selvfølgelig en uheldig start for offshore-vind i det hele taget, men det var med til at give os arbejde i en periode, hvor vi ikke havde så meget andet,” fortæller Jens Frederik Hansen.

Nyt installationsfartøj på vej

A2SEA opererede i de tidligste år med et ombygget containerskib, der blev udstyret med ben, så det kunne stå på havbunden og bruges til at installere møllerne. Men siden er udstyret blevet noget mere avanceret. I december 2012 ankommer A2SEAs nyeste installationsfartøj, SEA INSTALLER, til Danmark. Fartøjet, der er et specialdesignet jack-up-fartøj, er bygget i Kina og konstrueret til at kunne arbejde på op til 45 meters havdybde.

Investeringen er et udtryk for, at A2SEA tror på,

at efterspørgslen fortsat vil stige, fastslår Jens Frede-rik Hansen:

”Vi ser ind i et marked, der stadigvæk vokser med en pæn fart. Dog med et ophold i væksten her i 2012 og 2013, hvor det ikke går helt så hurtigt, som vi først havde regnet med. Men vi er komfortable med, at væksten tager fart igen omkring 2015-16, så derfor har vi også bestilt vores nye skib.”

Selv om det fortsat primært er markedet omkring Nordsøen, der er i fokus, er A2SEA begyndt at kigge på aktiviteterne uden for Europa, fortæller Jens Frederik Hansen. Dels mod USA, hvor det første havvindprojekt forventes at blive installeret i løbet af de kommende to år, og dels mod øst, hvor en række asiatiske lande kan blive interessante.

”Japan kan vise sig at blive en stor mulighed. Vind er noget, japanerne kigger interesseret på efter atomkraftulykken, og der er lavet lovgivning, der tilgodeser vind. Så det kan være et marked, der kommer i løbet af det næste år,” siger Jens Frederik Hansen.

Øverst: Møller til

Anholt-parken er her på

vej med SEA POWER.

Nederst: Jens Frederik

Hansen, adm. direktør i

A2SEA, tror på, at hav-

vindmarkedet tager fart

igen fra 2015.

A2SEA A2SEA er stiftet i 2000 og beskæftiger i dag 350 medarbejdere, hvoraf 100 sidder på hovedkontoret i Fredericia og 250 er søfolk.

12 hav&kaj nr. 4 · 2012


World Marine Offshore vil forlænge sæsonen

ET NYT REDERI har i sommeren 2012 set dagens lys i Esbjerg. Med en fl åde på seks specialbyggede trimaraner satser det nyetablerede World Marine Offshore målrettet på service af havmølleparker. Idéen er at tilbyde en serviceløsning med langt fl ere operationsdage om året, end der hidtil har kunnet lade sig gøre, fortæller selskabets adm. direktør Peter Lykke Kjeldsen:

”Med vores fl åde vil vi differentiere os ved at kunne operere i dårligere vejr og signifi kant højere bølgegang, end det tidligere har været muligt. Med vores største skibe kan vi operere over 300 dage om året, så det er næsten hele året rundt. Det er der mig bekendt ingen andre, der kan endnu.”

Et hul i markedet

Traditionelt har servicering af vindparkerne været en sæsonbetonet affære med operationer koncen-treret i perioden fra april til oktober. Med fl åden er World Marine Offshore forberedt på, at vindpar-kerne rykker længere ud på havet, efterhånden som de britiske runder 2 og 3 kommer i gang for alvor, forklarer Peter Lykke Kjeldsen.

”Vi har studeret markedsanalyser og prognoserne for projekterede og godkendte parker og kan se, at der er et gab i forhold til behovet i markedet og den eksisterende kapacitet. Det er baggrunden for, at vi er startet op. Generelt arbejder hele branchen på at gøre offshore-vind mere effektivt, så den kan stå på egne ben uden subsidier. Det er det, der er hele grundtanken bag vores koncept.”

Ud over at være operationsdygtige i højere sø er World Marine Offshores skibe også bygget til at have besætningerne boende om bord, forklarer Peter Lykke Kjeldsen:

”Hvor andre sejler ind til havnen og fortøjer og

starter op igen næste dag, er vores skibe bemandet 24 timer i døgnet, uanset om de er til havs eller ved kajen. Det er med til at holde kundens omkostnin-ger nede.”

Holde momentum på skibene

World Marine Offshore får det første skib leveret i marts 2013, og blandt selskabets første opgaver er en kontrakt med Vattenfall om såkaldt ’crew trans-fer’ til Dantysk-parken.

”Vi ligger i forhandlinger med fl ere andre sel-skaber lige nu, så vi er rimeligt fortrøstningsfulde. Jeg tror, at inden året er ude, har vi kontrakt på alle de skibe, som vi har i ordre nu,” siger Peter Lykke Kjeldsen.

De kommende måneder skal virksomheden bruge på at forberede udbudsmateriale og forhandle kon-trakter hjem.

”Og så skal vi forhåbentlig også så småt begynde at varme op til at vi kan sætte nye skibsbygnings-kontrakter i gang, så vi kan holde momentum på skibene. Det er hele tiden en proces. Det er jo ikke noget, man får fra den ene dag til den anden, så der skal man være lidt på forkant med at have kontrak-ter og kunne sætte det i gang.”

At rederiet bliver stiftet i Esbjerg, er ikke helt tilfældigt. Mange af medarbejderne, herunder Peter Lykke Kjeldsen selv, har nemlig en fortid i byens olie- og gasindustri.

”Vi har base og hovedkontor i Esbjerg, og vores første projekt med Dantysk bliver også med opera-tionshavn ud af Esbjerg. Men vi er ikke begrænset geografi sk til Esbjerg. Vi kan operere ud af den havn, der er mest hensigtsmæssig for kunden. Der er dog ingen tvivl om, at Esbjerg på den lange bane vil spille en vigtig rolle i offshore-vind.”

World Marine Offshore er navnet på et nystiftet dansk rederi, der med specialbyggede skibe vil gøre service af havmølleparker mere effektiv og konkurrencedygtig.

Peter Lykke Kjeldsen

er stifteren bag det

helt nye Esbjerg-rederi,

World Marine Offshore,

der går målrettet efter

havvindmarkedet i

Nordsøen.

Rederen:

hav&kaj nr. 4 · 2012 13

”Med vores fl åde vil vi differentiere os ved at kunne operere i dårligere vejr og signifi kant højere bølgegang, end det tidligere har været muligt.”Peter Lykke Kjeldsen, adm. direktør, World Marine Offshore

hav&kaj nr. 4 · 2012 13

14 hav&kaj nr. 4 · 2012

HVAD FÅR EN AF VERDENS STØRSTE industri-virksomheder, koreanske Samsung, til at bestille udviklingen af en helt ny kæmpevinge hos en lille dansk leverandør fra Kirkeby på Fyn? Erfaring, ly-der svaret fra SSP Technology, der i oktober sendte det første eksemplar af verdens største vindmølle-vinge af sted.

Historien om kæmpevingen begyndte på den europæiske vindmølleindustris årlige messe, EWEC, i Marseille i 2009. Her snusede Samsung sig frem til den fynske teknologivirksomhed, der siden 2001 har været blandt frontløberne på design og værktøjsfremstilling til verdens vingeproducenter. Kæmpevingen, der var skræddersyet til Samsungs nye 7 MW-mølle, blev bestilt og leveret som et turn key-projekt. SSP har med andre ord stået for alle dele i processen – lige fra design, udvikling og kon-struktion til test og certifi cering.

”Vi skrev kontrakten med Samsung i juli 2011,

og 15 måneder efter leverede vi verdens største vinge til dem. Det, synes jeg, er ganske godt gået,” siger Søren Brouer, der er administrerende direktør i SSP Technology.

Da verdens længste vindmøllevinge blev til83,5 meter banebrydende dansk ingeniørkunst var, hvad Esbjerg Havn i efteråret 2012 lagde kaj til, da verdens længste vindmølle-vinge blev sendt af sted fra den danske producent SSP Technology.


Vingeproducenten:

SSP Technology

udfordrer rammerne

og satser på pionerpro-

jekter på det globale

vindmarked, fortæller

adm. direktør Søren

Brouer.

Verdens længste

vindmøllevinge

under udskibning

fra Esbjerg Havn.

14 hav&kaj nr. 4 · 2012

hav&kaj nr. 4 · 2012 15

Danmark har et godt navn

Han er ikke i tvivl om, at Danmarks position inden for vindenergi og særligt havvind har været afgø-rende for kontrakten med Samsung.

”Danmark har et godt navn inden for vind. Vi ser jo fl ere og fl ere udenlandske virksomheder, der væl-ger at lægge deres designkontorer og R&D-kontorer i Danmark, fordi der er en stor videnbase her. Og hvad angår SSP, har vi været i branchen i elleve år og har lige fra start været med til at udvikle nogle af de største vinger i verden, både onshore og offshore,” forklarer han.

Det er både kreativt og ingeniørtungt arbejde, når en kæmpevinge som Samsungs skal udvikles. På designsiden har ph.d.-uddannede tegnet og beregnet vingens konstruktion, og efterfølgende har et hold af ingeniører og bådbyggere stået for selve produk-tionen.

”Vi er jo en relativt lille virksomhed, så vi er meget afhængige af at kunne tage de rigtige folk ind, når der har været brug for dem. Der har vi en god base i nabolaget, hvor der ligger mange små båd-værfter med medarbejdere, der har det rette hånde-lag. Da vi toppede, var vi 175 mand på projektet, og nu er vi små 100,” siger Søren Brouer.

Koreansk serieproduktion

SSP skal nu producere tre vinge-prototyper mere til Samsungs testmølle. Og derefter udestår opgaven med at overføre teknologien og den rette uddannel-se til kunden, som har valgt en koreansk producent til at varetage serieproduktionen.

”Vi er i gang med at forberede en technology transfer, hvor vi har både sidemandsoplæring og on site-træning. Her i Kirkeby har vi koreanerne til oplæring, og så fl ytter vi formen og tager til Korea og hjælper dem med at bygge de første vinger,” forklarer Søren Brouer.

”Det bliver en stor og udfordrende opgave at fl ytte den kæmpemæssige form. Det kræver nytænk-ning og grundig træning, for det er jo også en ny udfordring for os. Alt er bare stort på denne her. Og så skal vi ud og sætte det op hos en producent, der ikke tilnærmelsesvis har lavet vinger i den størrel-sesorden før,” siger Søren Brouer.

Hård konkurrence

Det, der sætter grænserne for, hvor meget vingerne kan vokse i fremtiden, er mest af alt logistikken, lyder det fra Søren Brouer. Størrelsen var da også årsagen til, at SSP valgte at sende kæmpevingen med skib fra Esbjerg Havn i stedet for at køre den med lastbil ned gennem Tyskland.

”Det havde da været optimalt for os, hvis vi kunne udskibe vingerne fra Svendborg og sejle dem hele vejen. Men det kræver særlige tilkørelses- og havneforhold, og der er Esbjerg jo unik på mange måder.”

Samtidig er der et konstant fokus på procesop-timering, der gør produktionen af vingerne mere

effektiv. En udvikling, som SSP forsøger at komme i møde gennem et tæt samarbejde med både materia-leleverandører og kunder, forklarer Søren Brouer.

”Selvfølgelig kan vi godt mærke, at branchen er presset lige nu. For at klare sig på markedet i dag skal man enten have en helt unik lav pris – det har vi ikke – eller også skal man kunne noget, som bli-ver efterspurgt. Det kan vi,” siger han og fortsætter:

”Konkurrencen er hård, men med vinger i den størrelsesorden, som vi lige har leveret nu, er kon-kurrencen mindre hård. Der vil altid være nogle i Asien, der kan levere noget billigere, men når det gælder pionerprojekter som dette tør kunderne ikke gå på kompromis med kvaliteten.”

SSP Technology SSP Technology blev stiftet i 2001 af Flemming Sørensen og Rune Schytt-Nielsen og har specialiseret sig i vingeproduktion. I 2006 fi k virksomheden patent på to særlige løsninger til henholdsvis bærebjælke og rodende i vingerne, som viste sig bæredygtige på det internationale marked for vindteknologi.

Med en længde på 83,5

meter fyldte Samsung-

vingen godt op på vejen.

16 hav&kaj nr. 4 · 2012


Baltship har været med hele vejenDET VAR ÅRHUSIANSKE BALTSHIP, der fi k opgave med at transportere den store Samsung-vinge sikkert fra Kirkeby på Fyn til Bremerhaven i Tyskland, hvor vingen skal testes. Det foregik med specialtransport fra Fyn til Esbjerg og derfra med skib til Tyskland – det hele på under 92 timer.

En stor oplevelse, lyder det fra Alex Olsen, der er BaltShips General Manager for Project Industri.

”Med så stor en vinge må man gå analytisk til opgaven og lave en omhyggelig risikovurdering. Vi har lavet en grundig forberedelse på den lastbil, der blev brugt, og vi har studeret alle de vejkryds, broer og skarpe sving, der var hele vejen til Esbjerg. Det samlede vogntog var 95 meter, så mekanikken er noget helt andet, end det plejer at være. Det var ikke gjort før,” siger Alex Olsen.

Værdifuld erfaring

BaltShip blev etableret i 1997 og var en af de al-lerførste speditører, der satsede på vindmarkedet – i første omgang på transport af landmøller til blandt andet USA. I begyndelsen foregik det i containere, men efterhånden som møllerne er vokset i størrelse, har BaltShip måttet udvikle nye løsninger. De 15 år, virksomheden har været i branchen, repræsenterer i dag en værdifuld erfaring, som markedet efterspør-ger, forklarer Alex Olsen:

”Vores niche har altid været komplicerede trans-porter, og det har møller alle dage været,” siger han og fortsætter:

”Målt i antal år er vi en ung virksomhed. 15 år er jo ingenting. Men når man måler det i vindmølle-år, så tæller det noget. Vi har været med hele vejen og kender jargonen og kender udviklingen. Vingerne er blevet længere, komponenter tungere, og det hele er blevet mere komplekst. Det giver kunderne tryghed, at vi har været med hele vejen og kan fortælle om det, vi har lavet før.”

Ingen vanetænkning

Hvor det tidligere var hele møller, der blev sendt af sted fra fabrikkerne, bliver de store havmøller i dag typisk sat sammen af komponenter globalt – vinger for sig, tårn for sig og møllehus for sig.

”Ingeniørmæssigt er vi fascinerede af, at det udvikler sig, som det gør lige nu på det globale marked. Min kollega, som har været i BaltShip lidt længere end jeg, fortalte, at hun har sendt vinger på 8 meter af sted. I dag sender vi vinger af sted som er

over 80 meter lange. Så på under 15 år er der sket en tidobling af størrelsen på vingerne.”

Det betyder også, at der ikke er noget, der hedder vanetænkning, understreger Alex Olsen.

”Det er ever-changing. Man skal turde sige de helt vanvittige løsninger højt og være åben for at diskutere alle de muligheder, der byder sig. Og så gælder det om at have en god ydmyghed, hvor vi følger med kunderne og sige: Ok, I udvikler jer og fl ytter grænsen, så nu må vi ud og prøve noget nyt.”

Selvom hverdagen hurtigt melder sig igen, og nye projekter kommer i fokus, er en opgave som trans-porten af verdens længste vinge noget, der skaber både stolthed og holdånd i virksomheden, lyder det fra Alex Olsen:

”At lille Danmark kan være med til at lave det her – det er fedt at være en del af. Når man står ved sådan en kæmpe vinge nede på Esbjerg Havn, så glemmer man alt andet. Fantastisk!”

Baltship BaltShip er stiftet i Aarhus i 1997 og be-skæftiger 55 medarbejdere. Virksomheden opererer i dag globalt og har kontorer i bl.a. Riga, Beijing, Sydney, Melbourne, Singapore og Portland, USA.

Speditøren:

Baltship er blandt vete-

ranerne i vindbranchen

og stod for transporten

af verdens længste

vinge.

hav&kaj nr. 4 · 2012 17

”Da vi ansatte den første mand, lå vi næsten søvnløse over, om det nu gik.”Thomas Sandholt, ejer, TS Tech

Fra nul til 24 mand på tre årTHOMAS SANDHOLT VAR ARBEJDSLØS, da han i 2009 tog skridtet og startede sin egen elinstallati-onsvirksomhed, TS Tech. Han så fremtidsmulighe-der i offshore-industrien med service og elarbejde til vindmølleskibene. I dag har han 24 mand ansat i virksomheden på Esbjerg Havn.

”For tre år siden stod jeg og havde valget mellem at prøve at starte selv eller fi nde en ny arbejdsplads, hvor man så kunne bruge fem-seks år på at arbejde sig op i rækkerne. Der valgte min kone og jeg så at satse. Så vi købte en bil og tænkte: Nu må vi se, om det vil bære eller briste. Og det er heldigvis gået for-nuftigt, må vi jo sige i dag,” siger Thomas Sandholt.

Med kontrakter for blandt andre Blue Water, Siemens og Vestas har TS Tech fået en solid for-retning op at stå og er med Thomas Sandholts egne ord vokset i takt med vindbranchen. Når installa-tionsskibene skal af sted fra Esbjerg, involverer det nemlig god portion elektrikerarbejde. Alle naceller og nav skal sættes til strøm og tjekkes, og fugtighe-den i installationerne skal måles.

Svært at følge med efterspørgslen

”Jeg havde slet ikke regnet med, at det skulle gå så stærkt. Da vi ansatte den første mand, lå vi næsten

Elektrikeren:

Thomas Sandholt har

på kun tre år bygget

en solidt voksende

forretning op i TS Tech.

18 hav&kaj nr. 4 · 2012

søvnløse over, om det nu gik. Og da vi så havde tre mand, så tænkte man ikke så meget over det mere. Derfra gik det egentlig slag i slag,” siger Thomas Sandholt.

Derfor er en af hans største bekymringer i dag, om det nu kan lade sig gøre at få arbejdskraft nok. En meget lav arbejdsløshed blandt elektrikere i Esbjerg betyder, at det kniber med at skaffe de nød-vendige industrielektrikere. Derfor har TS Tech selv måttet omskole og efteruddanne almindelige instal-lationselektrikere, så de blev i stand til at varetage opgaverne i offshore-industrien.

”Vi har simpelthen ikke kunnet følge med og ud-danne folk i den hastighed, som der har været brug for, efterhånden som efterspørgslen er vokset.”

Investerer i viden og uddannelse

Thomas Sandholt forventer at fortsætte med at an-sætte nye medarbejdere i den kommende tid – gerne et par stykker mere i 2012 og fem-seks yderligere i 2013.

”Der skal smides nogle penge i uddannelse for at få lov til at arbejde for f.eks. Siemens på det niveau, vi gør. Vi har valgt at investere i vores medarbejde-re, og det er det, der gør, at vi er godt med. Faktisk bruger vi de fl este af de penge, vi tjener, på viden og uddannelse,” siger han og fortsætter:

”Offshore-vind er en branche, hvor kravene til sikkerhedsuddannelse og kompetencer vokser hele tiden, og en branche, hvor der er mange, der gerne

vil tilbyde sig. Så det er vigtigt, at vi har en organi-sation, der kan følge med kravene.”

Spreder sig over fl ere brancher

Derfor satser TS Tech nu på at uddanne montører og hoppe med på den kommende servicebølge, der er forude.

”I løbet af de næste seks-otte år vil udskibningen af vindmøller fra Esbjerg måske stagnere, fordi mar-kedet i Nordeuropa er ved at være mættet. Så kom-mer der en bølge med at servicere møllerne i stedet for. Så det handler om at få uddannet montørerne, så de er i stand til det. Det er nok der, jeg ser den største vækst fremadrettet. Der er jo omkring 1500 møller, der skal vedligeholdes, når de begynder at blive slidte. Og senere hen vil der komme nedtag-ning, som også vil kræve en vis ekspertise.”

Selvom offshore-ordrerne er vokset gennem årene, understreger Thomas Sandholt, at TS Tech også satser på andre industrier.

”I dag er det kun en del af vores virksomhed, der er beskæftiget inden for vindmøllebranchen. Vi ved, at man ikke skal satse for meget på kun én kunde-gruppe, eller én branche, så vi forsøger at brede os og har udvidet vores forretning i alle mulige ret-ninger. Vi har mange solide industrier og erhvervs-kunder og laver alt fra netværk på sygehusene, til husbyggeri for hr. og fru Nielsen. Vi forsøger at tage det hele med, så vi har en hel palette at dele folk ud på,” siger han.

TS Tech investerer mas-

sivt i medarbejdernes

uddannelse for at sikre,

at de lever op til de

stadigt skrappere krav i

offshore-vind-branchen.

hav&kaj nr. 4 · 2012 19

Nyt fra havnen

NEDTÆLLINGEN TIL, AT SVOVLEN skal være stort set elimineret i skibsfarten på Danmarks bred-degrader, er i fuld gang. Den 1. januar 2015 træder EU’s såkaldte svovldirektiv om skibes svovludled-ning i kraft for de kystnære områder. De betyder, at skibenes brændstof fremover kun må indeholde maksimalt 0,1 pct. svovl i Nordsøen, Østersøen og Den Engelske Kanal. I dag er grænsen 1,5 pct. Der er altså kun to år til at fi nde en effektivt grønt alternativ til gammeldags bunkerolie i Østersøen og Nordsøen. Blandt de eksisterende teknologier peger fl ere eksperter på fl ydende naturgas, LNG, som det bedste bud.

Store investeringer kræves

Flydende naturgas udleder ved forbrænding markant færre miljøskadelige stoffer end den gam-meldags bunkerolie. Søfartsstyrelsen herhjemme konkluderede i en omfattende rapport tidligere på året, at LNG er et konkurrencedygtigt alternativ til svovlfattig olie, der spås at stige voldsomt i pris de kommende år.

Men en overgang til LNG giver behov for mar-kante investeringer hos både rederier og havne de kommende år. Søfartsstyrelsen peger på, at det er nødvendigt at etablere en effektiv infrastruktur til opbevaring og distribution af den fl ydende naturgas. En infrastruktur, som kræver store investeringer hos både havne og rederier, lyder det fra Søfartsstyrel-sen.

En anden mulighed, der kan reducere emissionen fra skibene, er at montere såkaldte ”scrubbere” på skibene, der renser svovlen ud af røggassen. Men en undersøgelse fra tyske Germanischer Lloyd kon-kluderede tidligere på året, at LNG er en billigere løsning med en kortere tilbagebetalingstid for rede-rierne end ”scrubbere”.

Esbjerg Havn: Intet alternativ til LNG

På Esbjerg Havn ser direktør Ole Ingrisch ikke noget alternativ til LNG.

”Som vi ser det, er LNG den mest gangbare vej til en grønnere skibsfart fra 2015. Dels er det den mest modne af de teknologier, der er til rådighed i øjeblikket. Dels ligner LNG også den økonomisk

mest bæredygtige løsning for shippingbranchen. Alt tyder på, at der er masser af naturgas i årerne fremover, og nye fund i både USA og Norge vil højst sandsynligt også medføre, at LNG bliver et billigere brændstof end olie,” siger Ole Ingrisch.

Esbjerg Havn er derfor i fuld gang med at overve-je, hvordan havnen bedst muligt ruster sig til 2015, så havnen er klar til at imødekomme efterspørgslen. Hvor stor efterspørgslen rent faktisk bliver, er endnu uklart, men Ole Ingrisch opmuntrer rederierne til at komme udviklingen i møde.

”Vi ser allerede en række rederier, som er be-gyndt at investere i LNG drevne skibe. Det gælder blandt andet Fjord Line, Sea-Cargo og Viking Line. Men det ville være ønskeligt, hvis der kom mere gang i udviklingen. Her på havnen er vi åbne for samarbejder både med rederier og forsyningssel-skaber som vil arbejde for fremme og øge brugen af LNG i skibsfarten. Det kan for eksempel være et samarbejde om bunkers- og lagringsfaciliteter,” siger han.

I begyndelsen af februar 2013 er der tidsfrist for at ansøge om EU-støtte til LNG-projekter, der kan forberede overgangen til skærpede miljøkrav og nye brændstofformer. Esbjerg Havn kigger på mulighe-den for at involvere sig i et projekt.

Esbjerg Havn forbereder sig på skibsfartens grønne fremtidI 2015 træder de nye EU-grænser for svovludledning fra skibsfarten i kraft. Flydende naturgas er den mest konkurrencedygtige løsning, lyder det fra Søfartsstyrelsen.

2015-kravene EU vedtog i foråret det såkaldte svovldirektiv, der kræver, at skibe i EU’s kystnære områder reducerer svovlindholdet i deres brændstof med 90 pct. Fra 2015 må skibenes brændstof i Nordsøen, Øster-søen og Den Engelske Kanal derfor kun indeholde 0,1 pct. svovl. Med direktivet blåstempler og skærper EU de miljøkrav, som FN’s søfartsorganisation, IMO, vedtog i 2008.

De nye EU-regler for

svovludledning betyder,

at skibsfarten skal

i gang med at omstille

sig til en grønnere

fremtid.

20 hav&kaj nr. 4 · 2012

2012 HAR VÆRET ET TRAVLT ÅR for ESVAGT, der med tre nye skibe i år og fi re på vej de to kommende år, udvider både fl åden og forretningen betydeligt.

”Der har været pænt gang i den. Når vi ser, at der er et behov for fl ere skibe, og vi kan få de rette folk med de rigtige kvalifi kationer, så fortsætter vi med at vokse,” lyder det fra adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen.

I august 2012 fi k rederiet leveret sit hidtil største redningsskib, det 87 meter lange ”Esvagt Aurora”. Og med den seneste nybygning, ”Esvagt Stavan-ger”, der blev søsat i september, er ESVAGTs fl åde nu oppe på 35 skibe. ESVAGT blev etableret i 1981 og startede i sin tid forretningen med ombyggede fi sketrawlere og en besætning bestående primært af omskolede, tidligere fi skere. Sidenhen har special-byggede skibe taget over, og op gennem 00’erne har væksten for alvor taget fart for rederiet.

”De seneste år har vi set skibene udvikle sig endnu mere, så vi ud over at have skibe til rent

vagtskibsberedskab også har skibe til andre funk-tioner, såkaldte multiple role-skibe. Det kan være ankerhåndtering, forsyningssejlads og oliespildsbe-redskab,” siger Søren Nørgaard Thomsen.

Øget efterspørgsel på førstelinjeberedskab

Særligt oliespildberedskabet er kommet i fokus efter den tragiske BP-ulykke i den Mexicanske Golf

Store ambitioner hos ESVAGTESVAGT, der i over 30 år har leveret vagtskibsberedskab til Nordsøens olieinstallationer, udvider både fl åden og forretningen betydeligt i disse år. Senest har rederiet øjnet nye muligheder i offshore-vindbranchen.

ESVAGTESVAGT blev etableret i Esbjerg i 1981 og beskæftiger i dag 700 mennesker. Ud over at betjene olieinstallationerne i Nordsøen fokuserer ESVAGT også på nye markeder bl.a. i det norske Barentshav.

Virksomhedsprofi l

ESVAGTs seneste

nybygning ”Esvagt

Stavanger”, der blev

søsat i efteråret 2012.

hav&kaj nr. 4 · 2012 21

i 2010. Ulykken øgede det internationale fokus på nødvendigheden af et såkaldt førstelinjeberedskab på havet, forklarer han:

”Deep Water Horizon-ulykken satte bevægelser i gang, som har givet os nogle muligheder. Dem har vi forsøgt at gå efter med den ekspertise, vi havde i forvejen. Vi har arbejdet med andenlinjebered-skab og håndtering af oliespild de sidste 20 år, så vi havde en erfaring på området, som vi byggede videre på ude på skibene. Vores skibe ligger der jo i forvejen, så i princippet kan vi lige så godt have olieberedskabet derude også.”

Isenkram, der virker

Det betyder, at ESVAGT har øget antallet af skibe med førstelinjeberedskab om bord fra ét til seks skibe, herunder også de to nyeste skibe i fl åden. Når det kommer til nybygninger, spiller ESVAGT selv en aktiv rolle og bidrager blandt andet til tegning og design.

”Når vi selv er med til at bygge vores skibe, ved vi, at vi får noget, der virker, og som vi kan blive ved med at forbedre. Vi bygger vores erfaringer ind i skibet, så at sige, og arbejder hele tiden ned at gøre vores næste fartøj bedre end de foregående. Derfor kan vores skibe også nogle ting, som man ikke får med et hyldevare-skib.”

Men også helt nye forretningsområder er i sigte for ESVAGT. Søren Nørgaard Thomsen fortæller, at rederiet nu også er gået ind på offshore-vind-markedet og satser på at tilbyde serviceydelser til Nordsøens vindmølleparker.

”Efterhånden som møllerne kommer længere væk fra land, kan man ikke ligge og sejle mandskabet

frem og tilbage fra en havn hver dag, men er nødt til at have et serviceskib liggende ude i nærheden af parken. Og så skal folk overføres fra serviceskibet til vindmøllerne. Der kan vi så bruge den samme erfa-ring og den samme teknik, som vi bruger i oliein-dustrien,” forklarer Søren Nørgaard Thomsen. Han fortæller, at ESVAGT allerede har en ny bådtype på vej, en såkaldt safe transfer-båd, der er udviklet specifi kt til vindmølleindustrien.

”Vi har tidligere ombygget en af vores fast rescue-både til formålet, men nu har vi valgt at gå ind og bygge en båd specifi kt til vinddelen. Det er helt klart et marked vi ser en masse potentiale i.”

Med en specialbygget

fl åde satser ESVAGT

på både første- og

andenlinjeberedskab i

Nordsøen.

Efter ESVAGT i 30 har

serviceret Nordsøens

olieinstallationer, øjner

adm. direktør Søren

Nørgaard Thomsen

nye muligheder i

offshore-vind.

22 hav&kaj nr. 4 · 2012

Nye fusioner kan være

i vente for TripleNine,

fortæller adm. direktør

Christian Bisgaard.

Virksomhedsprofi l

EN FUSION MED NORSKE KOPPERNÆS betyder, at Esbjerg fra 2013 bliver hovedsæde for Nordens største fi skemelsvirksomhed. Dermed cementerer TripleNine, der hører til blandt havnens ældste virksomheder, sin tilstedeværelse på Esbjerg Havn. Forude venter ekspansion på nye markeder og in-den for en årrække introduktion til børsen.

TripleNine har været igennem en lidt mærkelig udvikling på havnen, erkender adm. direktør Chri-stian Bisgaard. Virksomheden lukkede i 2007 sin fi skemelsproduktion ned i Esbjerg og koncentrerede i stedet produktionen på fabrikkerne i Hvide Sande og Thyborøn. Dermed blev Esbjerg udelukkende brugt som modtage- og opbevaringssted for Triple-Nine.

”Da vi lukkede ned for vores fi skemelsproduk-tion i Esbjerg, var der mange, der troede at det var helt slut med fi skemel og fi skeolie i byen. Mange troede faktisk, at vi var ved at lukke,” siger Chri-stian Bisgaard.

Det skete dog ikke. Esbjerg Havn huser i dag dels lagerfaciliteter for TripleNine og dels datterselska-bet Pharma, der står for ekstraktionsbehandling af råvarerne – en proces, hvor dioxinen fjernes fra fi skeolien, og som producerer omega 3-kapsler til menneskebrug.

Børsintroduktion forude

Den nyligt aftalte fusion med Koppernæs betyder nu en ny tid for TripleNine i Esbjerg. De to selskaber kommer til at eje 50 pct. hver af det nye selskab, TripleNine Group, der får en omsætning på 3 mia. kr. En ny tid, som også fremadrettet vil involvere Esbjerg, understreger Christian Bisgaard.

”Vi ser masser af fremtid i Esbjerg, hvor Triple-Nine Group får hovedkontor. Det betyder også, at vi skal til at bygge et nyt forhold til havnen op,” siger han.

Forude venter den formelle godkendelse af fu-sionen fra de danske og europæiske fusionsmyndig-heder, der skal gøre selskabet til den største fi ske-melsvirksomhed i Norden. TripleNine har per 1. november 2012 taget skridtet fra at være et andels-

selskab til et aktieselskab, og inden for en periode på fem år er det hensigten at introducere selskabet på børsen.

”Det, at vi bliver et aktieselskab, det betyder, at vi får mulighed for at tiltrække kapital og får en hand-lefrihed, som et andelsselskab ikke har. Det er også derfor, vi nu kan gå ind i en fusion med et andet selskab. Men inden vi går på børsen, skal vi have konsolideret hele virksomheden, og vi skal have udvidet virksomheden. Vi går efter at blive større igen,” understreger Christian Bisgaard.

Åbner kinesisk produktion

Det skal ske ved i løbet 2014 at etablere produktion i Kina, hvor TripleNine har et stort marked i dag.Dermed kommer TripleNine til at ligge lige i smør-hullet i verdens største fi skerination og i et marked, hvor der er stor vækst i efterspørgslen på både fi skemel, fi skeolie og omega 3-kapsler, fortæller Christian Bisgaard.

”Vi satser meget på at kunne levere vores produk-ter i Asien, og vi er afhængige af en fortsat fornuftig vækst her. Så længe der er det, så er jeg ikke bekym-ret for, om vi har et marked i vækst.”

Samtidig har TripleNine også planer om at udvide engagementet i Chile, hvor selskabet i kraft af fusio-nen bliver ejere af en fi skemelsfabrik.

TripleNine vokser i EsbjergEsbjerg bliver hovedsæde for Nordens største fi skemelsvirksomhed, når TripleNine fusionerer med norske Koppernæs. Det nye TripleNine Group satser på vækstmarkeder i Asien og Sydamerika.

”Vi ser masser af fremtid i Esbjerg, hvor TripleNine Group får hovedkontor. Det betyder også, at vi skal til at bygge et nyt forhold til havnen op.”Christian Bisgaard, adm. direktør, TripleNine

hav&kaj nr. 4 · 2012 23

EN AF HAVNENS HELT STORE GIGANTER, Blue Water Shipping, har fået ny administrerende direk-tør. Samme år som virksomheden kunne fejre 40 års jubilæum, har Blue Water Shippings grundlægger og administrerende direktør, Kurt Skov, valgt at overlade direktørposten til Kim Hedegaard Søren-sen.

Den nye adm. direktør ved roret, 46-årige Kim Hedegaard Sørensen, er uddannet cand.oecon og har en lang karriere inden for shipping og transport bag sig. Han kommer fra en stilling som øverste chef i det svenske rederi TransAtlantic og har tidligere

været 17 år hos A.P. Møller, blandt andet som an-svarlig for strategien i Maersk Line.

Selvom Kurt Skov forlader posten som adm. direktør, stopper han ikke sit engagement i den virk-somhed, han har bygget op siden 1972.

”Det har været en spændende tid med både kriser og succeser – og hårdt arbejde med mellem 100 og 140 rejsedage hvert år, da man selv skal ud at se, op-leve og vurdere. Jeg regner med at være med i mange år endnu, men jeg vil koncentrere mig om forret-ningsudvikling, pleje af kunder og netværk, som jeg stadig synes er utrolig spændende”, siger Kurt Skov.

”Planen er at bevæge sig et skridt derudaf. En af de måder, man kan agere i markedet for fi skeproteiner, er at konsolidere sig og blive større. Det er nødven-digt for at kunne udvikle sig, som markedet ser ud nu,” forklarer Christian Bisgaard og fortæller, at selskabet fremadrettet er på udkig efter yderligere fusionsmuligheder:

”Vores udfordring bliver at få os placeret de rig-tige steder rundt i verden, hvor der er adgang til res-sourcer, som vi på en forsvarlig og bæredygtig måde kan udnytte. Det er de strategiske helt overordnede ting, der skal være i orden.”

Ny direktør ved roret i Blue Water

TripleNine TripleNines historie i Esbjerg går tilbage til 1948, hvor lokale fi skere sluttede sig og stiftede Andelssildeoliefabrikken. Med overtagelsen af fabrikker i Thyborøn og Hvide Sande voksede virksomheden med årene til at blive en af de største spillere på markedet for fi skeproteiner. I 2001 fi k virksomheden navnet 999, som var fabrikkens telefonnummer i de tidlige år.

TripleNine beskæftiger i dag omkring 40 medarbejdere på Esbjerg Havn.

hav&kaj nr. 4 · 2012 23

Aftenstemning på Esbjerg Havn.

FRA EN ANDEN VINKEL

Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg

2012_4_hav_kaj

Documents