2015 2016 2017 - opsamling.pdfklimaplanen for aarhus ogsamfund og 2030 målet om co2 reduktion...

2015 2016 2017

FORORD

Foto

: Hel

le A

rens

bak,

Dom

e of

Visi

ons

VINTERAKADEMI er blevet til på initiativ af NCC, Danmarks grønne tænketank CONCITO og Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Vinterakademi er støttet af Grundejernes Investeringsfond, GI. Akademiet bunder i en vision om at give de kommende generationer af professionelle indenfor byggeri, byplanlægning og byudvikling et kompetence- og vidensløft samt et tværfagligt netværk.

–Vinterakademiet bringer forskellige fagligheder sammen. Studerende og nyuddannede arbejder intensivt sammen i en uge, og for en virksomhed som NCC bliver det skåret ud i pap, at der er flere sider af same sag. Den erkendelse er nøglen til fremtidens byggeri, siger Vibeke Grupe Larsen, områdechef for bæredygtighed i NCC.

Hun har sammen med projektchef Synnøve Kjærland fra CONCITO, og projektleder Vera Noldus fra Center for Bygningsbevaring Raadvad stået i spidsen for VINTERAKADEMI 2015, 2016 og 2017.

På de følgende sider kan du læse historien om de tre akademier. Som Vibeke Grupe Larsen ser det, illustrerer akademierne, at en traditionel silotankegang hører fortiden til.

–Studerende og nyuddannede vil samarbejde på tværs, og NCC står midt i en proces, der blandt andet drejer sig om, at vi ønsker at vokse. Også af den grund er vi nødt til mere og mere at vende vores blik væk fra dem, der traditionelt plejer at være flest af i en byggevirksomhed, vurderer Vibeke Grupe Larsen.

Publikationen er en artikelsamling om og fra Vinterakademi 2015, 2016 og 2017. Vil du læse mere om Vinterakademi, kan du besøge www.vinterakademi.dk

2015 / BÆREDYGTIG RENOVERING OG TRANSFORMATION

58 INDLEDNING - URBAN TRASFORMATION

59 PROGRAMOVERSIGT VINTERAKADEMI 2015

60 VINTERAKADEMIET I DOME OF VISIONS HÅBER PÅ GRØNT KOMPETENCELØFT

62 AFRIKANSK ARKITEKT INSPIRERER TIL NYTÆNKNING – OG HÅRDT ARBEJDEBYGNINGSRENOVERING

64 FEM DAGE MED BÆREDYGTIG RENOVERING – OG ET MULIGT OPGØR MEDLOTANKEGANGEN

66 RENOVERING AF BYGNINGER ER ET LIVSLANGT PROJEKT

68 BYGGEBRANCHENS FORANDRINGSAGENTER SKAL SIKRE INTELLIGENT BYGNINGSRENOVERING

70 DANNEBROGSGADE 18, 1660 KBH V.

72 MINISTERDIALOG OG EN STOR BUNKE MED GODE RÅD

76 SAMARBEJDE PÅ FLERE OG NYE FRONTER ER VEJEN FREM

78 HØJT NIVEAU, STÆRKE OPLÆG OG GOD PLADS TIL DET TVÆRFAGLIGE

80 FEM DAGE MED HØJT TIL LOFTET

84 VINTERAKADEMI MED MASSER AF LÆRING OG KONKRETE BUD PÅ NYTÆNKNING

88 VINTERAKADEMIET – NU I RAPPORTFORM

INDHOLDSFORTEGNELSE

2017 / DEN BÆREDYGTIGE, ROBUSTE BY

08 INDLEDNING - DEN BÆREDYGTIGE, ROBUSTE BY


10 AARHUS UNDER LUP FEM DAGE I TRÆK

12 SAMARBEJDE ER OGSÅ AT DRØMME SAMMEN

14 DER MANGLER VIDEN OG KOMPETENCE I BYGGESEKTOREN

16 NÅR MIDLERTIDIGHED BLIVER EN PAUSEKLOVN

18 TRANSFORMATION AF GELLERUP: FRA GHETTO TIL ROBUST BY

20 LABORATORIUM PÅ GADEPLAN – MEJLGADE SATSER PÅ LOKALT ENGAGEMENT

22 UNGE GVIER DERES BUD PÅ FREMTIDSSIKRING AF AARHUS

24 MÅLINGER AF DIN ADFÆRD PÅVIRKER FREMTIDENS BYGGERI

26 UNGE EFTERLYSER MERE BÆREDYGTIG BYUDVIKLING I AARHUS

28 MANIFESTET FRA VINTERAKADEMIET ER BÅDE ET OPRÅB OG EN AMBITIØS VISION

32 VINTERAKADEMIET 2017 MANIFEST

2016 / CIRKULÆR ØKONOMI I BYGGERI OG BYUDVIKLING

36 INDLEDNING - CIRKULÆR ØKONOMI


38 POP-UP AKADEMI SKYDES I GANG AF PIONER I CIRKULÆR ØKONOMI

40 ER EN GRØN HAT PÅ VEJ TIL DELTAGERNE I VINTERAKADEMIET?

44 BÆREDYGTIG PROCESLEDELSE

46 KLIMA, SAMFUND OG DET CIRKULÆRE BYGGERI

48 RESSOURCER, MATERIALER OG KVALITETSKRAV I DET CIRKULÆRE BYGGERI

50 TRANSFORMATION: VINTERAKADEMIET PÅ BESØG I ’NYE GAMLE’ BYGNINGER

54 REFSHALEØEN: NY SPIREKASSE FOR GRØN BYUDVIKLING

76

VINTERAKADEMI 2017 - FREMTIDENS BÆREDYGTIGE

OG ROBUSTE BY

Foto

: Hel

le A

rens

bak,

Dom

e of

Visi

ons

98

PROGRAMOVERSIGTVINTERAKADEMI / 2017

fn’s verdensmål som ramme for fremtidens byudvikling Julie M. Rosenkilde, administrerende leder i Nyt Europa / Torleif Jonasson, Generalsekretær i FN-Forbundet

den gode by for alle - fælleskabets rum Stephen Willacy, Stadsarkitekten i Aarhus

casebesøg

the star wars method Alexander Muchenberger, Head of Instant City - Smag á la Gellerup

kan markedsorienteret byudvikling også være socialt bæredygtig? Lotte Pape, Kommunikationschef i Brabrand Boligforening

dilemmaworkshop

fra bolsjefabrikken til rådhuset Christian Fumz, Partner i GivRum

hverdagslivet som designpraksis Louise Von Müllen, Partner i 12byer

casebesøg

gentrificering set indefra Jonas Larsen, Kommunikationsansvarlig på Bydelskontoret og Ghostwriter hos Institut for (X)

mejlgade lab Jonatan Marcussen, Projektleder ved Mejlgade Lab

dilemmaworkshop

digitalisering og byggeri Søren Søgård, Sektionschef i Teknik Rådgivning, NCC

hvordan kan digitalisering og smart city- løsninger bidrage til udviklingen af den bæredygtige by? Bo Fristed, Leder ved ITK i Aarhus Kommune

udfordringer, dilemmaer og muligheder i smart city som byudviklingsstrategi Maja Yhde, Projektleder Smart City, Gate21

når katastrofer lammer: om klima, ansvar og adfærd Rune Klingenberg, Ph.d. studerende på Roskilde Universitet

dilemmaworkshop

manifestworkshop Cecilia Kjems Sairanen, Kaospilot

VINTERAKADEMI 2017 - FREMTIDENS BÆREDYGTIGE OG ROBUSTE BY

byernes lederskab i den grønne omstilling Jarl Krausing, International chef i CONCITO

motivation, trivsel og bæredygtig adfærd Simon Elsborg Nygaard, Psykolog og ph.d. studerende på Aarhus Universitet

casebesøg

klimaplanen for aarhus og 2030 målet om co2 reduktion Henrik D. H. Müller, Klimachef i Aarhus Kommune

klimatilpasning og byudvikling i aarhus Erik Skovgaard Knudsen, Arkitekt ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune

dilemmaworkshop

6. marts 2017MANDAG

KLIMA, SAMFUND OG

BYGGERI

7. marts 2017TIRSDAG

DEN MANG- FOLDIGE OG ROBUSTE BY

8. marts 2017ONSDAG

KULTURARV OG

IDENTITET

9. marts 2017TORSDAG

DIGITALISE- RING, TEK-

NOLOGI OG ADFÆRD

10. marts 2017FREDAG

MANIFEST

DEN BÆREDYGTIGE, ROBUSTE BYVINTERAKADEMI / 2017

Byer spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling og for den globale målsætning om at begrænse den gennemsnitlige, globale opvarmning til højst to grader sammenlignet med den førindustrielle periode. Men foruden at begrænse byernes påvirkning af det globale klima står byerne imidlertid også overfor store udfordringer i forhold til klimaforandringerne og at sikre bæredygtige liv og bymiljøer for sine borgere.

Både FN’s nye verdensmål og klimaaftalen fra Paris har desuden byen som centralt omdrejnings-punkt og understreger vigtigheden af at fremme udviklingen af grønne, bæredygtige byer.

På Vinterakademi 2017 om den bæredygtige, robuste by kommer du derfor til at arbejde med netop byernes rolle i den grønne omstilling, og hvordan vi skaber en byudvikling, hvor den sociale, økonomiske og klima- og miljømæssige bæredygtighed integreres – fra vision til virkelighed.

Med dette tema kommer vi under Vinterakademi 2017 bl.a. omkring dilemmaer og temaer, der udforsker mulighederne og udfordringerne omkring mangfoldighed i byen, borgerinddragelse i plan-lægning, midlertidighed versus helhedsplaner, betydningen af kulturarv, digitalisering, teknologi og adfærd og skridtet fra vision til virkelighed.

AARHUS BY Vinterakademi 2017 arbejder med Aarhus bysom konkret case. Byen er under hastig udvikling, og store boligområder er underlagt forandring, der skal fremme en bæredygtig udvikling af byen.

1110

Foto

: Hel

le A

rens

bak,

Dom

e of

Visi

ons

Gellerup, Godsbanen, Mejlgade og Aarhus Ø kommer sammen med et par håndfulde andre aarhusianske fix-punkter til at spille forskelige roller i Vinterakademi 2017, som bliver afviklet fra 6. til 10. marts i Dome of Visions på havnen i Aarhus. Onsdag 1. marts blev akademiet skudt i gang med kick off, bobler og to offentlige forelæsninger af Camilla van Deurs, Arkitekt og partner i Gehl Architects og Kristoffer Tejlgaard, arkitekten bag Dome of Visions.

Den overordnede titel på Akademiet er Fremtidens bæredygtige og robuste by, og 40 kandidatstuderende og nyuddannede deltagere fra hele landet og forskellige uddannelsesinstitutioner endevender Aarhus fra morgen til aften fem dage i træk for at blive klogere på det overordnede tema. Overskrifterne for de enkelte dage:

Klima, samfund og byggeri, Den mangfoldige og robuste by, Kulturarv og identitet, Digitalisering, teknologi og adfærd, Manifestationsworkshop.

Bag hver enkelt overskrift gemmer sig diverse indlæg fra relevante fagpersoner, casebesøg og daglige og op-følgende workshops i Vinterakademiets base, Dome of Visions. Akademiets sidste dag munder ud i, at deltagerne ud-arbejder et egentligt manifest, som bliver præsenteret på Building Green i Aarhus 29. og 30. marts.

Vinterakademi arrangeres af entreprenørvirksomheden NCC, den grønne tænketank CONCITO og Center for Bygningsbevaring Raadvad. Hensigten er at give bygge- og anlægsbranchens næste generation et kompetence- og vidensløft, som kan fremme både innovative løsninger og tværfagligt samarbejde, når fremtidens robuste og bæredygtige byer skal opføres.

Vibeke Grupe Larsen er bæredygtighedschef i NCC og har sammen med Synnøve Kjærland, CONCITO, og Vera Noldus, Center for Bygningsbevaring Raadvad, været drivkræfterne i de to foregående akademier.

NCC og kompetencerne–Det er planen, visionen og strategien, at NCC skal være mere end en decideret byggevirksomhed Derfor retter vi blikket imod de kompetencer, som nyuddannede kan byde ind med. Som entreprenørvirksomhed skal vi også begive os ind i planlægning og udvikling af arealer, og NCC står i det hele taget midt i en proces, der drejer sig om, at vi skal være større, og vi er nødt til at vende vores blik lidt væk fra dem, der helt traditionelt plejer at være flest af i byggevirksomhederne. Vi skal ha’ andre kompetencer med for at kunne matche de udfordringer, som fremtidens byggeri vil give os, siger Vibeke Grupe Larsen.

–Bæredygtighed har en pænt stor plads i forhold til de strategier, vi skal arbejde på i fremtiden. For os er det meget vigtigt, at vi både får den indsigt, som de studerende beriger os med, og at vi er i stand til at tage indsigten med tilbage og berige vores egen virksomhed, afslutter hun.

CONCITO – dialog på tværsDen grønne tænketank, CONCITO, lægger stor vægt på, at akademiets deltagere repræsenterer en høj grad af tværfaglighed, og projektchef Synnøve Kjærland er meget tilfreds med, at det (igen) er lykkedes at få meget forskellige studieretninger og uddannelsesinstitutioner repræsenteret på Vinterakademiet.

–Vi prøver at fremme den grønne omstilling ved at bringe forskellige fagligheder sammen og ha´ dialog på tværs, og netop dialog på tværs er en af grundpillerne i Vinterakademiet. Vi har brug for viden, vi har brug for at dele den og det er vigtigt, at vores viden hele tiden bliver opdateret, så vi sammen bliver klogere. Mange af Vinterakademiets deltagere har planer om at arbejde med fx bygninger, byudvikling og bæredygtighed. Derfor er det vigtigt, at deres viden er så aktuel som mulig, pointerer Synnøve Kjærland.

Center for BygningsbevaringVera Noldus er arkitekturhistoriker og projektleder i Center for Bygningsbevaring Raadvad, og bringer sin og centrets faglighed med helt ind i kernen af Vinterakademiet.

–Vores indspil til akademiets deltagere er selvfølgelig præget af, at vi arbejder med bygningsbevaring og med udvikling af den allerede byggede kulturarv, primært fredede og bevaringsværdige bygninger i byrummene.

Vi har fokus på byggeteknikker og materialer på et strategisk og analytisk niveau. I realiteten arbejder vi ud fra flere forskellige perspektiver, ikke mindst det bæredygtige, og Vinterakademiet handler blandt meget andet også om, hvordan vi anvender de gamle huse. Kan vi gøre det på en anden måde? Vores ærinde i akademiet er også at få det til at se nærmere på, om vi værner godt nok om husene, og om man kan anvende en mere livsforlængende strategi for bygninger, forklarer Vera Noldus.

Hver dag den kommende uge bringer NXT og Dome of Visions i samarbejde med NCC en artikel på domens hjemmeside, så du kan følge deltagernes færden, oplæg og indholdet af ugen.

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: HELLE ARENSBAK, DOME OF VISIONS

AARHUS UNDER LUPFEM DAGE I TRÆK

VINTERAKADEMI / 2017

1312

Foto

: Hel

le A

rens

bak,

Dom

e of

Visi

ons

Overforberedt men ustruktureretCecilia Kjems Sairanen er Kaospilot og brænder for at gøre verden bedre til at samarbejde.

På Vinterakademi 2017 i Dome of Visions faciliterer hun de daglige dilemmaworkshops, og akademiugens afsluttende manifestarbejde er også med hende ved roret, så de 40 deltagerepå Vinterakademiet kommer i mål på den rigtige måde.

–Min personlige tilgang til at lede processer er, at jeg kommer overforberedt men understruktureret, siger Cecilia Kjems Sairanen og tager hul på en lille fortælling om, hvad hun mener, disciplinen samarbejde fører med sig.

Egne kompetencer–Forudsætningen for tværfagligt samarbejde er, et hver enkelt deltager kender sine egne kompetencer, sin egen faglighed. Man skal også være bevidst om, hvordan man selv er relevant indenfor helheden, og man er nødt til at finde ud af, hvordan man selv er relevant i forhold til den faggruppe, man arbejder i. Når vi taler Vinterakademiet og om at skabe fremtidens bæredygtige og robuste by, vil jeg mene, at der er tilstrækkeligt med viden samlet set hos akademi-deltagerne. Spørgsmålet er så, hvordan vi får et samarbejde i gang ud fra den viden, der eksisterer, siger hun.

Trygge rammer–Grundlæggende for samarbejde er, at man nedbryder hierarkier, og at man er i trygge

rammer og kan drømme sammen. Hele vejen igennem Vinterakademiets forskellige workshops har jeg bygget øvelser ind, så grupperne hver især bliver styrket, fortæller hun og understreger, at forberedelse er et must, hvis processerne skal lykkes.

–Den enkelte kan faktisk forberede sig ganske godt på at blive bedre til at samarbejde. Nøgleordet er kommunikation. Men kommunikation er ikke blot at tale. Man skal også evne at lytte. Og begge færdigheder har meget stor betydning. Måske kan du se for dig, at alle taler, alle har en mening og en vision om den robuste by, men der er ingen, som lytter. Så du skal evne at erobre scenen – og forlade den igen, lyder det fra Cecilia Kjems Sairanen.

Vejen frem–Hvis deltagerne på Vinterakademiet lykkes med at samarbejde, kan de gå tilbage til deres studiekammerater og sige, at samarbejde er vejen frem og kan være rammesættende for fremtidens tværfaglige arbejde. Når man i en hel uge beskæftiger sig med fremtidens bæredygtige og robuste by, kræver det simpelthen samarbejde i tanke og handling. Under hver eneste workshop ugen igennem gennemgår de forskellige grupper opgaver og hænger svarene op på en væg i domen, og her handler det ikke om, at en gruppe er bedre end en anden. Det handler om at det samlede arbejde deles i fællesskabet, og at man den vej rundt inspirerer hinanden, forklarer hun.


SAMARBEJDE ER OGSÅAT DRØMME SAMMEN


1514

Foto

: Hel

le A

rens

bak,

Dom

e of

Visi

ons

& L

una

Sign

e H

ørdu

m, D

ome

of V

ision

s /

NXT

Vi skal gå en anden vejBygninger skal spille en langt større rolle, hvis de langsigtede mål om grøn omstilling skal lykkes. Det mener Henrik D. H. Müller, klimachef i Aarhus Kommune og som sådan dybt involveret i de aarhusianske ambitioner om i 2030 at være CO2-neutral.

I et indspil til Vinterakademi 2017 i Dome of Visions i Aarhus gav han klar besked til akademiets 40 deltagere – nyuddannede og studerende på kandidatniveau med interesse for byplanlægning, digitalisering, bæredygtighed og klimatilpasning.

–Vores afhængighed af fossile brændstoffer er kolossal, og skal vi gå i en anden retning, kræver det en omfattende transformation af hele vores samfund, siger Henrik D. H. Müller. Han er meget bevidst om, at bygninger kan spille en afgørende rolle i en grøn omstilling. Men det kræver, at man drejer på en række håndtag.

Viden og kompetence–Der skal meget mere viden og kompetence ind i byggesektoren, og kravene til bygnings-reglementet skal være strammere, så vi allerede inden, bygningen er opført, er bevidste om hvilken rolle, bygninger kommer til at spille i fremtidens CO2-regnskab, siger Henrik D. H. Müller. Han er overbevist om, at bl.a. arkitekter, rådgivere, ingeniører, håndværkere og entreprenører bør sikre sig flere kompetencer, når det drejer sig om at bygge bæredygtigt.

–Der burde være krav om, at de forskellige uddannelsesinstitutioner underviser i, hvordan man fremmer bæredygtigt byggeri. Hvis sådan en udvikling gik hånd i hånd med strammere regler, når det gælder byggetilladelser, kunne vi nå langt. I dag kan man ikke placere et ansvar, hvis en bygning af en eller anden grund ikke fungerer, når den er bygget færdigt. Måske skulle man slet og ret følge op på, at de stillede krav til fx energiforbruget blev efterlevet. Byggeriet skal mere konsekvent følges til dørs, foreslår han.

Om 60 år…–Vi skal se for os, at bygninger faktisk kan hjælpe os til at nå de mål, vi sætter os på energiområdet. Husk på, at det, vi bygger i dag, også står her om 60 år. Derfor skal vi sørge for, at bygninger er effektive fra den dag, de tages i brug. Energiforbruget skal bringes så langt ned som muligt, og behovet for hen ad vejen at vedligeholde nybyggeri bør fra starten reduceres så meget som muligt. Vedligehold kræver nemlig energi i form af drift af maskiner og køb af nye materialer. Mere fleksible bygninger med forskellige funktioner vil også påvirke det samlede energiregnskab. Jo bedre vi bliver i stand til at producere energi, der hvor vi rent faktisk bor, jo bedre kommer det samlede energiregnskab til at se ud. Overskudsvarme må aldrig gå tabt, som Henrik D. H. Müller udtrykker det.

–Vi skal ha´ bygninger, der automatisk tilpasser sig skiftende forhold. Jo mere automatik, jo bedre.

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: HELLE ARENSBAK, DOME OF VISIONS & LUNA SIGNE HØRDUM, NXT

DER MANGLER VIDEN OG KOMPETENCE I BYGGESEKTOREN


1716

Foto

: Hel

le A

rens

bak,

Dom

e of

Visi

ons

& L

una

Sign

e H

ørdu

m, D

ome

of V

ision

s /

NXT

Bæredygtig udvikling af byen Kan kulturarv og midlertidighed bidrage aktivt til at udvikle et byområde, og hvordan tackler vi spændingsfeltet mellem bevaring af byens kulturarv og en bæredygtig udvikling af samme kulturarv, ikke mindst når det gælder bygninger?

Dag 3’s tema på Vinterakademiet kredser om kulturarv, identitet og midlertidighed. Derfor går dagens første casebesøg til Institut for (X) på det gamle godsbane-område i Aarhus.

Institut for (X) er en platform for entreprenører i forskellige afskygninger og har til huse i gamle fortoldningsbygninger i det tidligere jernbaneområde ejet af Aarhus Kommune – tæt på byen, tæt på åen. Området er under udvikling og er en attraktiv platform for både kultur og erhverv. Derfor er denne case interessant, når det drejer sig om borgerdrevet byudvikling og samarbejde på tværs af det lokale, offentlige og private.

Savner ekspertvidenDet er ingen hemmelighed, at mange af de gamle, historiske byggerier i 1960’erne og 70’erne stod for skud, da byerne skulle saneres. Mange områder blev decideret jævnet med jorden til fordel for lys, luft og nybyg. I dag har man lært af fortiden, og tilgangen til byudvikling er ofte den modsatte – kulturarv anskues som en ressource og prioriteres højt med øje for fx bygningers bevaringsværdi eller den historiske og stedsspecifikke arv. Men ifølge Jonas Larsen fra Institut for (X) er det vigtigt at arbejde kritisk med begrebet.

–Kulturarv er et latterligt buzzword, hvis du spørger mig. I dette område (Godsbanen) er kulturarven fx reduceret til, at man gerne må se et par gamle togskinner, eller at der er krav til, hvad bygningernes facader skal være lavet af. Jeg savner mere ekspert-viden om, hvad kulturarv egentlig er, fortæller Jonas Larsen.

–Man burde i højere grad stille krav til bygherrerne, så det blev skrevet ind i udbuddene. Det er kommunen, der skal have større ”balls” til at turde stille disse krav, fastslår Jonas Larsen.

For at det kan lykkes, er det, ifølge Jonas Larsen, helt essentielt, at vi arbejder mere konstruktivt og proaktivt med at nedbryde siloer.

–Vi arbejder især med anti-silo tænkning. Det kunne være fedt, hvis man i fremtiden havde to pct. af sin arbejdstid, hvor man skulle arbejde med at tænke på at nedbryde siloer.

Pauseklovn–Midlertidighed må ikke blive en pauseklovn. Vores holdning er, at man skal arbejde med midlertidighed på flere niveauer og mere transformativt. Hvis det er meningen, at vi skal gå ind og være pauseklovne, for at man senere hen kan sælge sine grunde dyrere, så kan det kun lykkes, hvis de midlertidige tiltag virker og er transformative, forklarer Jonas Larsen og fortsætter.

–Vi har brug for et mere raffineret sprogbrug omkring det midlertidige, så det ikke er op til fri fortolkning eller altid fastlåst af en tidsperiode. Fx kunne der være en mere niveauinddelt forståelse. Det kunne være midlertidighed som et tidsafgrænset event eller fx permanent midlertidighed, hvor man i et permanent område altid kan huse løbende midlertidige projekter. Man kan også fokusere på transformativ midlertidighed, hvor projektet skal gro sig selv ud af midlertidigheden. Vigtigst af alt er, at man ikke bliver pauseklovn for et grundsalg. Det giver ikke god tillid til kommunen eller politikerne, afslutter Jonas Larsen.

TEKST OG FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: HELLE ARENSBAK, DOME OF VISIONS

NÅR MIDLERTIDIGHED BLIVER EN PAUSEKLOVN


1918

Foto

: Hel

le A

rens

bak,

Dom

e of

Visi

ons

–Bygninger skal være rum, ejerskab og mennesker, og hvis vi kan få en del af de beboere, der er her nu, til at blive ejere, så vil det løfte hele projektet i Gellerup og dets 6.000 beboere, siger Alexander Muchenberger fra sin arbejdsplads, E&P Huset midt i Gellerup. Han er leder af Instant City (en form for bydelskontor), og hans opgave er kort sagt at medvirke til at få Brabrand Boligforening og Aarhus Kommunes Helhedsplan Gellerup til at lykkes.

Planen er uden sammenligning Danmarks mest ambitiøse byfornyelsesprojekt, hvor markante fysiske forandringer af området skal fjerne ghettomarkørerne. På Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions var Alexander Muchenberger med til at fortælle deltagerne om hvordan, man kan arbejde på at skabe en mangfoldig og ikke mindst robust by.

EjerskabetOg han har en fast tro på, at Gellerup vil udvikle sig til en robust by.

–Jeg tror på, at beboerne skal få muligheden for at føle ejerskab til Gellerup. Hvis vi kan skubbe projekterne i den retning og give plads til mangfoldigheden, til andre byggeskikke, til mindre matrikler etc., så kan vi skabe en robust by. Megamatrikler trækker i den anden retning, og det har vi ikke brug for. Man skal reservere jord, så mindre fællesskaber kan købe sig ind i Gellerupområdet, så har vi muligheden for at skabe en robust by. At gøre lejere til ejere kunne være en god vej frem for Gellerup, og kunne man satse på, at der blev brugt lokal arbejdskraft og bæredygtige materialer, så er vi på rette vej, siger Alexander Muchenberger.

Nyt navn?Målsætningerne for den stort anlagte plan er mange og mangfoldige, men det er helt sikkert en ambition, at beboerne i Gellerup skal uddanne sig lige så meget som andre aarhusianere, de sociale forhold skal kunne sammenlignes med forholdene i andre østjyske byer, og kriminaliteten skal være som den er i Horsens og Skanderborg – eller lavere.

–Til daglig kan jeg mærke, at det ikke længere er et fyord at sige, at man kommer fra Gellerup. Faktisk har der jo været overvejelser i retning af, om Gellerup skulle skifte navn… Men det er droppet, så vi bevarer navnet og identiteten, og opgaven er nu at bygge videre derfra, siger han.

–En af ambitionerne er at åbne området, så andre end beboerne kommer til og igennem Gellerup. Indtil nu er Gellerup noget, de fleste kører forbi – hvis man altså ikke lige havde et ærinde i Basar Vest, i svømmehallen eller hos nogle venner i selve Gellerupparken. Gellerup er jo på mange måder et produkt af modernismen: funktionerne er splittet op på en måde, så de forskellige interesser ikke krydser hinanden. Derfor arbejder vi målrettet for at etablere et fremtidigt gadeliv i Gellerup. Man skal kunne mødes i Gellerup, ha´ området som en slags baghave, hvor offentlige rum byder sig til. Vi skal væk fra, at den besøgende i Gellerup har følt sig om en intruder, en ubuden gæst, som Alexander Muchenberger udtrykker det.

En ny bymidte–Aarhus har ambitioner om at vokse som storby. En af ambitionerne for Gellerup er, at området kunne udvikle sig til at blive en slags bymidte for den vestlige del af Aarhus. Man kan skele lidt til København. Her kan man groft sagt opholde sig hele sit liv i den bydel, hvor man bor. Men i Aarhus hersker der en underlig tyngdekraft, hvor mange tror, at der kun sker noget i midtbyen, inde omkring åen.

–Vi skal holde op med at sammenligne os med Aarhus. Vi skal i stedet bruge de mange ressourcer, der allerede findes i Gellerup. Bruge de lokale og deres netværk på en positiv måde. Vi har jo faktisk set, at det direkte kan påvirke vores bruttonationalprodukt i en negativ retning, hvis vi behandler de forskellige netværk for dårligt. Et eksempel er Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, hvor en lille tegning via sociale medier får enorm indflydelse. Kan man bruge den power på en positiv måde, så vækker det altså mere genklang end en artikel i Vogue, siger Alexander Muchenberger.

Senere gik turen med bus til Aarhus Ø, hvor Brabrand Boligforening har en række ungdomsboliger. Deltagerne fik lov at snuse rundt på ø’en, der rummer erhverv, alment, ungdomsboliger, ejerlejligheder m.m. Her er udfordringen en anden end i Gellerup, da hele ø’en er skabt af opfyld i 1980’erne. Der er ingen spor fra havnens kulturarv. Det er nyt med nyt på, og det er en udfordring.


TRANSFORMATION AF GELLERUP:FRA GHETTO TIL ROBUST BY


2120

Foto

: Hel

le A

rens

bak,

Dom

e of

Visi

ons

Urbant laboratoriumI en baggård i det aarhusianske Latinerkvarter oppe under tagryggen ligger den frivillige organisation og det urbane laboratorium, Mejlgade Lab. Og det er her, Vinterakademiet 2017 og dets 40 deltagere lægger vejen forbi for at blive klogere på et af akademiets overordnede temaer: Kulturarv og Identitet – herunder Borgerinddragelse og Midlertidighed.

Mejlgade Lab ønsker at gøre byliv mere grønt og bæredygtigt og skabe lokale løsninger, som matcher de globale klimaændringer. Tiltag og engagement hviler på en lokal, community-baseret udvikling. Under taget forklarer projektleder i Mejlgade Lab, Jonatan Marcussen, sig nærmere.

–Vores vision er at inspirere og engagere lokal-befolkningen i grønne netværk og fællesskaber, hvor Mejlgade Lab fungerer som et mellemliggende grønt og bæredygtigt 1:1 laboratorium. Et par af vores aktuelle temaer er affaldshåndtering, intelligente regnvandsløsninger, biodiversitet, grøn mobilitet og grønne ordninger i den tætbefolkede by, siger Jonatan Marcussen.

UpcyclingMejlgade Lab har over en længere periode arbejdet med genanvendelse og upcycling af affald ved at afprøve mobile sorteringsstationer i det gamle Latinerkvarter i samarbejde med en gruppe af beboere.

–De bidrager til at belyse, hvilke muligheder og udfordringer, der er i at oprette et både velfungerende og bæredygtigt system for affaldshåndtering – og netop dette er en stor udfordring, når man arbejder i en meget gammel bydel, forklarer Jonatan Marcussen.

Mejlgade Lab benytter sig især af en antropologisk og brugerdrevet metode for at gøre det lokale engagement så stort som muligt.

–Beboere, virksomheder, studerende og kommunen bliver opfattet som aktører i et tværfagligt fællesskab, siger Jonatan Marcussen.

WorkshopsMejlgade Lab har afviklet flere workshops i Dome of Visions i Aarhus, senest en om at genanvende regnvand i gården og kvarteret som sådan. Aarhus Kommune og Aarhus Vand spillede aktivt med, og beboerne på Nørre Stenbro (området mellem Nørreport, Kystvejen, Østbanetorvet og Knudrisgade) blev klogere på teknologi, hældningsgrader, vandkapacitet og meget andet. Afklaringen fra workshoppen betyder, at deltagerne nu ved, hvad der kan lade sig gøre – og hvad man skal holde sig fra.

–Workshoppen i Dome of Visions gav en række indtryk af, hvad beboerne ønsker sig, når vi taler om at genanvende regnvand som en fælles ressource, og i løbet af foråret mødes vi i en af gårdene på Nørre Stenbro for at fortsætte arbejdet. Sideløbende vil vi sammen med frivillige arkitektstuderende tænke nye initiativer ind i hele arbejdet med at genanvende så meget regnvand som muligt, og vi vil hele tiden sørge for, at det borgerdrevne kommer i højsædet, lover Jonatan Marcussen.

TEKST: LUNA SIGNE HØRDUM, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: HELLE ARENSBAK, DOME OF VISIONS

LABORATORIUM PÅ GADEPLAN- MEJLAGADE SATSER PÅ LOKALT ENGAMENT


2322

Foto

: Hel

le A

rens

bak,

Stin

e Sk

øtt O

lese

n D

ome

of V

ision

s

Evnen til at arbejde tværfagligt Jeg har fornylig haft fornøjelsen af at byde 40 deltagere velkommen til Vinterakademi 2017 i Dome of Visions i Aarhus. Vinterakademi er et ugelangt akademi for studerende på kandidatniveau og nyuddannede med interesse for byudvikling, bæredygtighed, klimatilpasning, digitalisering og adfærd. Med Aarhus som overordnet case zoomer deltagerne ind på byen, byrummet og de mange dilemmaer, udfordringer og muligheder, der ligger i spørgsmålet om, hvordan vi som samfund udvikler ’Den bæredygtige, fremtidssikrede og robuste by’. Akademiet vil i 2017 tage udgangspunkt i en række konkrete cases, dilemmaer og udfordringer, og ugens program veksler mellem inspirerende faglige diskussionsoplæg, case-besøg i by- og boligområder, dilemmaworkshops mm.

Målet er, at deltagerne i ugens løb bliver klogere på de udfordringer, dilemmaer og muligheder, man skal tage stilling til og højde for, når man arbejder med byggeri, byplanlægning, byudvikling, mobilitet, adfærd og digitalisering, og også skal sikre det klimamæssige og bæredygtigt perspektiv. Her spiller evnen til at arbejde tværfagligt i høj grad ind.

Større totalværdi kræver nye kompetencer i byggebranchenNCC er kendt for at være en stor nordisk byggevirksomhed, og vi har et ønske om at være mere end en traditionel byggevirksomhed. Vi ønsker at bidrage til udviklingen af et bæredygtigt samfund. Ved at blive tidligt involveret kan vi byde ind med vores kompetencer og bidrage til alle faser i byggeriets værdikæde – fra udvikling, planlægning, produktion til drift – så det giver størst mulig værdi for vores kunder.

For at kunne gøre det kræver det nye, dygtige og utraditionelle kompetencer i NCC, der i endnu højere grad kan arbejde på tværs af faggrupper. Vi skal i de kommende år være flere medarbejdere i koncernen, og vi har brug for at se længere end de faggrupper, der traditionelt plejer at være flest af i virksomheder som NCC. Byggebranchen har generelt brug for andre kompetencer for at kunne matche de udfordringer, som fremtidens byggeri vil give os.

Når vi derfor prioriterer Vinterakademiet, er det fordi, vi for det første ønsker at sætte fokus på betydningen af tværfaglighed, og fordi vi ønsker at få et mere præcist billede af, hvad der optager de forskellige typer af veluddannet arbejdskraft, som kan være med til at præge fremtidens byggeri. Det gælder arkitekter, landskabsarkitekter, bygningsingeniører, bygningskonstruktører, byplanlæggere til studerende og nyuddannede indenfor antropologi, psykologi, sociologi, filosofi, oplevelsesøkonomi, kommunikation og økonomi.

Unik indsigt med tilbage til NCCBæredygtighed har en stor plads i forhold til de strategier og den måde, vi skal arbejde på i fremtiden. For os er det meget vigtigt, at vi både får den indsigt, som deltagerne beriger os med, og at vi er i stand til at tage indsigten med tilbage og berige vores egen virksomhed. Vinterakademiet her i 2017 er det tredje i rækken, og vi er helt overbeviste om, at programmet for i år også vil give både deltagerne og os meget, som vi kan bruge fremadrettet.

TEKST: VIBEKE GRUPE LARSEN, NCCFOTO: HELLE ARENSBAK, DOME OF VISIONS

UNGE GIVER DERES BUD PÅ FREMTIDSSIKRING AF AARHUS


2524

Smart Dome Digitalisering, teknologi og adfærd var et selvstændigt og markant tema på Vinterakademi 2017 i Dome of Visions. Og det giver særdeles god mening at sætte netop det tema på dagsordenen, når akademiet finder sted i domen. Her sørger en lang række intelligente målinger af indeklimaet nemlig for, at intet er overladt til tilfældigheder. 40 sensorer, de fleste med en diamater på knap tre centimeter, placeret rundt i bygningen indsamler data om det meste.

Kvalificeret grundlag–Der sidder fx en sensor ved hvert skrivebord. Den måler tem-peratur, luftfugtighed og lux niveau på skrivebordet og det allermest simple: sidder der nogen ved skrivebordet? Vi tæller også antallet af personer, der går ind og ud af domen, og det sammenholder vi med målinger af CO2-indholdet, så vi er stand til at vurdere indeklimaet på et kvalificeret grundlag, siger sektionschef i Teknisk Rådgivning hos NCC, Søren Søgård.

–Vi ønsker at vide så meget som muligt om, hvordan bygninger opfører sig, og hvordan de virker, når de bliver brugt og befolket med levende mennesker. Hvordan kan man styre bygningerne i fremtiden? Som entreprenør-virksomhed bruger vi målingerne her i domen og dem, vi foretager i vores hovedsæde i Gladsaxe Company House, til fx at gøre indeklimaet i kommende byggerier endnu bedre. Digitalt udstyr gør det jo også muligt for den enkelte bruger af bygningen selv at styre en lang række forhold, der har betydning for indeklima, energiforbrug, luftfugtighed, lys og varme, siger Søren Søgaard og fremhæver, at netop grundige registreringer også kan bruges, når ældre bygninger renoveres.

–Ved hjælp af det digitale udstyr kan vi følge med i, hvad der sker som følge af fx en energirenovering – før, under og efter. Derfor er vi i stand til at energirenovere, så man nøjagtigt opnår det, der var planlagt, siger han.

Siden årsskiftet–Vi har indsamlet data i Dome of Visions siden årsskiftet, og lige nu er vi i gang med at bearbejde de første data. Selve datagrundlaget er endnu for spinkelt til at vurdere det helt store, men allerede nu kan jeg da sige, at vi oplever et og andet, der kommer bag på os. Senere på året bliver vi endnu klogere, og så må til den tid tage stilling til, om noget skal ændres i Dome of Visions, forklarer Søren Søgård.

NCCs forventningerNCC forventer, at effektive digitale løsninger bliver et konkurrenceparameter blandt entreprenørvirksomhederne.

–Meget af det, der bygges i dag, er baseret på historik og på, hvordan man rent ingeniørmæssigt mener, tingene fungerer. Med digitaliseringen prøver vi så at gå skridtet videre. I dag er vi gode til at beregne og simulere, men ved hjælp af de digitale værktøjer kan vi nu eftervise og dokumentere, om de valgte løsninger virker efter hensigten. Og når vi så også kan registrere brugernes adfærd inde i bygningerne, så kommer vi også tættere på at kunne sige meget præcist, hvordan folk ønsker at bruge bygningerne. Den praksis forventer vi os meget af i NCC, pointerer Søren Søgård.

Følg selv medInformationerne fra sensorerne – også om vand- og strømforbrug – samles populært sagt på en platform i skyen, og via et dashboard, som bliver fodret med dele af de indsamlede data, kan den interesserede dome-gæst følge med i, hvad der foregår.

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: HELLE ARENSBAK, DOME OF VISIONS & LUNA SIGNE HØRDUM / NXT

Foto

: Lun

a Si

gne

Hør

dum

, Dom

e of

Visi

ons

/ N

XT

MÅLINGER AF DIN ADFÆRDPÅVIRKER FREMTIDENS BYGGERI


2726

Foto

: Hel

le A

rnsb

ak, D

ome

of V

ision

s

Den bæredygtig byudvikling gårikke stærkt nok40 unge professionelle med 24 forskellige fagligheder ønsker at sætte mere skub i den bæredygtig byudvikling. Derfor har de lavet et manifest for fremtidens bæredygtige og robuste by, som overdrages til Aarhus Kommune på Building Green.

Den bæredygtige byudvikling går ikke stærk nok. Det mener 40 unge professionelle, der har deltaget i årets Vinderakademi. Derfor har de lavet et manifest, der skal fungere som et opråb fra unge professionelle til byggeriets og byudviklingens aktører, og som bliver overdraget til Aarhus Kommune torsdag på Building Green i Aarhus.

Manifestet indeholder bl.a. en vision for, hvordan politikere og andre beslutningstagere kan sætte skub i den bæredygtige byudvikling og er tænkt som en dialogstarter til, hvordan byggeriet og byudviklingen for alvor indarbejder bæredygtighedens tre ben (den klimamæssige, økonomiske og sociale) i konkrete projekter og byplaner.

Manifest præsenteres på Building GreenManifestets vision for fremtidens bæredygtige og robuste by opsummerer de unges arbejde på årets Vinterakademi. Det er de unges opråb og bidrag til byudviklingens og byggebranchens mange aktører om behovene og mulighederne for at skabe fremtidssikre, bæredygtige byer.

”Vi håber, at Aarhus Kommune vil tage manifestet til sig og lade sig inspirere af det. Manifestet indeholder en række pointer, som vi opfordrer kommunen til at inddrage i deres proces mod at gøre Aarhus mere bæredygtig,” siger Vibeke Grupe Larsen, områdechef for Bæredygtighed i NCC.

Viden giver ansvarManifestet og den videre bæredygtige udvikling er vigtig, fordi størstedelen af verdens befolkning kommer til at bo i byerne i fremtiden. Ifølge deltagerne på Vinterakademiet kommer byerne til at få en hovedrolle i forbindelse med den

grønne omstilling. Der er en klar forventning om, at byerne bliver motor for omstilling og et laboratorium for løsninger.

Det var derfor ikke uden grund, at Vinterakademi 2017 blev skudt i gang med temaet ’Klima, samfund og byggeri’, hvor der blev sat fokus på de klimamæssige udfordringer, verden står overfor. Alle har et ansvar for at sikre en bæredygtig udvikling, og det betyder også, at tværfaglighed bliver en afgørende forudsætning for projekter i fremtiden. Vi vil fremadrettet komme til at se et større fokus på samspillet mellem mennesket, adfærd, materialer, bygninger, byområder og teknologi.

Når vi designer og bygger fremtidens byer, skal der tænkes smart, liveable og cirkulært, men vi skal også tænke i kulturarv og identitet. For at kunne bygge fremtiden skal vi lade os inspirere af fortidens metoder og materialer og sørge for at udnytte og optimere de eksisterende byggemasser. Og vi skal samtidig invitere fremtiden ind og udnytte fordelene ved digitalisering. Målinger i bygninger kan eksempelvis hjælpe os med at styre og optimere ressourceforbrug, ligesom vi kan bruge data til at udvikle grønnere adfærd.

Fakta om VinterakademietVinterakademi blev afholdt for tredje gang fra 6.-10. marts i Dome of visions i Aarhus. Det er et ugelangt akademiforløb for studerende på kandidatniveau og nyuddannede med faglighed og interesse indenfor byggeri og byudvikling.

Med Aarhus som case zoomede Vinterakademi 2017 ind på byen og byrummet og de mange dilemmaer, udfordringer og muligheder der ligger i spørgsmålet om, hvordan man skaber en reel, grøn udvikling indenfor byggeriet og byudviklingen. I 2015 og 2016 havde Vinter-akademiet fokus på henholdsvis ’Renovering og transformation’ og ’Cirkulær økonomi’.

TEKST: VINNI LOUISE STAUB JÜRGENSEN, NCCFOTO: HELLE ARNSBAK, DOME OF VISIONS

UNGE EFTERLYSER MERE BÆREDYGTIG BYUDVIKLING I AARHUS


2928

MANIFESTET FRA VINTERAKADEMIET ER BÅDE ET OPRÅB OG EN AMBITIØS VISION


Præsentation på Building Green, Aarhus Står det til de 40 deltagere på 2017-udgaven af Vinterakademi i Dome of Visions, kan fremtidens bæredygtige og robuste by kun blive en realitet, hvis de vidt forskellige aktører i byggeriet formår at arbejde bedre sammen – på tværs af faggrupper. Deltagerne på akademiet var alle enten studerende eller nyuddannede med interesse i bæredygtigt byggeri.

Konklusionen fremgår af det manifest, som Vinterakademiet præsenterede på messen Building Green i Aarhus forleden. Forud er gået en uges koncentreret arbejde, dels i domen, dels på relevante lokationer i Aarhus som fx Gellerup, Godsbanen, Mejlgade og Bylageret.

Stor troværdighedVibeke Grupe Larsen, områdechef for bæredygtighed i NCC og medarrangør af Vinterakademi, siger, at manifestet udtrykker en meget ambitiøs vision.

–Deltagerne i akademiet formår at perspektivere bredt, og det bekræfter en troværdighed, som forhåbentlig vil påvirke dem selv i den videre bevægelse – og inspirere andre, fortæller Vibeke Grupe Larsen.

Sammen med projektleder Synnøve Kjærland fra Danmarks grønne tænketank CONCITO og Vera Noldus, Center for Bygningsbevaring, Raadvad, har hun sammensat det fem dage lange program, som de 40 deltagere fulgte.

–Akademiet tiltrækker jo både studerende og nyuddannede, og for mig at se, er deltagernes tilgang til teknologiske løsninger interessant. Jeg konstaterer, at der er en form for kritisk masse til stede i forhold til, hvordan vi kan få det bedste ud af teknologien og ikke bare hovedløst gøre brug af den, siger Vibeke Grupe Larsen.

40 underskrifterSynnøve Kjærland fra Concito, kalder manifestet inspirerende, fordi det fokuserer på både dilemmaer og på, at der trods alt er et håb.

–Faktisk har vi jo via Vinterakademiet fået 40 underskrifter fra engagerede mennesker, som vil gå ud i verden og arbejde for at sikre bæredygtige løsninger – klimamæssige, sociale og økonomiske. Jeg vil kalde manifestet for et opråb og en dialogstarter.

–Vi savner konstruktiv kritik af, hvordan vi legitimerer bæredygtighed i byggeriet og i byudviklingen. Af og til betegner vi et eller andet som bæredygtigt, men det er ikke altid lige nemt at forklare, hvori det bæredygtige består. Vinterakademiets deltagere kommer jo som udgangspunkt til at arbejde med byggeri, og det giver mig et vist håb, at de har manifestets visioner med sig i rygsækken, siger Synnøve Kjærland.

Budskaber forståetVera Noldus, arkitekturhistoriker og projektleder i Center for Bygningsbevaring, Raadvad, siger, at Vinterakademiet er i stand til at bringe centrets faglighed med helt ind i kernen af det ugelange projekt.

–Vores indspil til akademiets deltagere er selvfølgelig præget af, at vi arbejder med bygningsbevaring og med udvikling af den allerede byggede kulturarv, primært fredede og bevaringsværdige bygninger i byrummene. Vi har fokus på byggeteknikker og materialer på et strategisk og analytisk niveau, og jeg synes, Vinterakademiet har forstået vores budskaber. Vores ærinde i akademiet er også at få det til at se nærmere på, om vi værner godt nok om husene, og om man kan anvende en merelivsforlængende strategi for bygninger, og det er lykkedes, vurderer Vera Noldus.

Foto

: Ste

fan

Fran

k th

or S

trate

n, C

ON

CIT

O

3130

Tænk tidligt indSara Dinesen, nyuddannet indenfor bygningsdesign og begejstret deltager, siger, at Vinterakademiet har overbevist hende om, at byggeri og byudvikling kun kan ha´ gavn af, at forskellige kompetencer bliver bragt mere i spil, når fremtiden skal bygges.

–Bruger man mig i begyndelsen af et byggeri, kan man optimere både det ingeniørmæssige og det, der har med design at gøre. På den måde kan funktioner og arkitektur komme til at gå hånd i hånd. Ønsker man reelt et bæredygtigt byggeri, kan man ikke bare klistre noget bæredygtighed på undervejs. Du er nødt til at tænke det ind fra den første dag. Vi har en bygherre, en arkitekt, en ingeniør, en entreprenør og en masse forskellige håndværkere. Alle har vidt forskellige færdigheder, og der er brug for konkrete initiativer, så færdighederne kommer til at spille bedre sammen bl.a. med henblik på at opnå synergieffekter. I dag kan byggebranchen rigtig meget rent teknologisk, men der er en meget stor udfordring i at bringe de humanistiske fag ind i arbejdet. Man skal ha´ adfærden med. Teknologi alene gør det ikke, vurderer Sara Dinesen.

NCC er paratVibeke Grupe Larsen, NCC er enig og siger, at den bredde og åbenhed, som Vinterakademiet er udtryk for, er noget, som NCC har brug for.

–Vilje, sund skepsis, medmenneskelighed og helhedstænkning kan være med til at skabe merværdi, og Vinterakademiet viser os, at ingen fagligheder sidder isoleret med de rigtige løsninger. En åben, professionel og modtagelig holdning til andre fagligheder kan få noget godt til at ske, slutter Vibeke Grupe Larsen.

Vinterakademi 2017 i Dome of Visions var støttet af GI, Grundejernes Investeringsfond.


Foto

: Hel

le A

rens

bak,

Dom

e of

Visi

ons

32

Foto

: Hel

le A

rens

bak,

Dom

e of

Visi

ons

& L

una

Sign

e H

ørdu

m, D

ome

of V

ision

s /

NXT

33

HVEM SKAL BYGGE FREMTIDENS BYER, OG HVILKE VÆRDIER SKAL BYERNE BYGGES PÅ? PÅ VINTERAKADEMI 2017 HAR VI, 40 STUDERENDE OG UNGE PROFESSIONELLE FRA FORSKELLIGE FAGGRUPPER, FORSØGT AT BESVARE DETTE SPØRGSMÅL. I DET FØLGENDE OPSÆTTER VI DERFOR FIRE SPØRGSMÅL OG FIRE STATEMENTS, DER OPSUMMERER VORES ARBEJDE PÅ VINTERAKADEMI 2017. DET ER ET REDSKAB, ET OPRÅB OG ET LØFTE TIL ALLE BYENS AKTØRER, DER ER MED I BYUDVIKLINGEN, OG DET SKAL BIDRAGE TIL BÅDE EN FORSTÅELSE AF, OG EN DIALOG OM, HVORDAN DEN FREMTIDIGE BY BLIVER BÆREDYGTIG OG ROBUST, OG HVORDAN VI KOMMER DERHEN.

MANIFESTET ER EN VISION, DER OGSÅ ER VORES FÆLLES PASSION.

VI ØNSKER EN FREMTID, HVOR MENNESKET, STRUKTURER OG TEKNOLOGI SPILLER SAMMEN I FÆLLES HARMONI. HER ER SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FAGGRUPPER EN FORUDSÆTNING. KUN NÅR VI TAGER ET FÆLLES ANSVAR, KAN VI OPNÅ EN KLIMAMÆSSIG, SOCIAL OG ØKONOMISK BÆREDYGTIG BYUDVIKLING.

SAMMEN SKAL VI LØFTE ANSVARET FOR VORES FÆLLES FREMTID!

HVORDAN KAN VI MOTIVERE TIL EN KLIMAVENLIG ADFÆRD, DER SAMTIDIG FREMMER EN SOCIAL OG ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED? VI HAR IKKE RÅD TIL AT VENTE PÅ, AT ANDRE GØR NOGET. DERFOR SKAL VI VÆRE FRONTLØBERE, OG DERFOR SKAL VI GÅ FORREST FOR AT FREMME ET BÆREDYGTIGT RESSOURCEFORBRUG OG EN KLIMAVENLIG ADFÆRD.

HVORDAN KAN VI FREMME ROBUSTE, BÆREDYGTIGE BYOMRÅDER, DER HAR MENNESKET I CENTRUM OG PÅ SAMME TID KAN RUMME SAMFUNDETS MANGFOLDIGHED? VI TROR PÅ FLEKSIBLE BYRUM, HVOR DER ER PLADS TIL FORSKELLIGE MENNESKER OG FORSKELLIGE AKTIVITETER - OG GERNE MED BORGERNES INITIATIV. MANGFOLDIGHED VOKSER OG UDFOLDER SIG OVER TID OG BÆRES FREM AF SOCIALE FÆLLESKABER PÅ TVÆRS AF BEFOLKNINGEN.

HVORFOR TILLÆGGER VI IKKE KULTURARV OG IDENTITET EN STØRRE VÆRDI I BYUDVIK-LINGEN? VI SKAL FORSTÅ OG LÆRE AF FORTIDEN OG NUTIDEN, BÅDE FYSISK OG MENTALT. NÅR VI SKABER FORBINDELSER I TID OG RUM, MÆRKER VI, VI HØRER TIL. DET FREMMER EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING.

HVORDAN UDNYTTER VI DIGITALISERINGENS POTENTIALER OPTIMALT I ARBEJDET MED EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING? VI SKAL DEMOKRATISERE VORES DATA OG UDDANNE EN TEKNOLOGISK REFLEKTERET BEFOLKNING. GENNEM NYE TEKNOLOGISKE LØSNINGER KAN VI UNDERSTØTTE OG FREMME EN GRØNNERE ADFÆRD.

MED VORES UNDERSKRIFTER OPFORDRER VI ALLE AKTØRER TIL, OG LOVER HERMED SELV, AT BRUGE VORES FAGLIGHED, DRIVKRAFT OG DRØMME TIL AT BYGGE GODE, BÆREDYGTIGE BYER - FOR ALLE BYENS BEBOERE, OG FOR ALLE FREMTIDIGE GENERATIONER.

MANIFESTVINTERAKADEMI / 2017

3534

VINTERAKADEMI 2016 - CIRKULÆR ØKONOMI I BYGGERIET

Foto

: Stin

e Sk

øtt O

lese

n, D

ome

of V

ision

s /

NXT

3736

Temaet for årets Vinterakademi 2016 var cirkulær økonomi i byggeriet og byudvikling. Derfor havde vi inviteret en af pionererne inden for cirkulær økonomi, nemlig hollandske Guido Braam, for at holde kick-off forelæsningen, der vil lægge op til en uge med tværfaglig viden. Vinterakademiet 2016 blev skudt godt i gang med den offentlige kick-off forelæsning og debat i Dome of Visions i København, den 25. februar 2016, for alle interesserede – fagfolk, studerende såvel som nysgerrige med interesse for emnet.

Årets emne – cirkulær økonomi i byggeriet – er en driver, hvis vi skal videre med en bæredygtig omstilling af samfundet. Det at få ressourcer til at cirkulere er jo en hjørnesten i det emne, akademiet i år arbejder med.

“Mr. Circle Economy”Guido Braam er direktør i Circle Economy og Powered by Meaningsamt drivende kraft bag The Netherlands Circular Hotspot. Som initiativtager bag en række virksomheder og organisationer, og som fortaler for socialt entreprenørskab, støtter Guido Braam meningsfulde initiativer, der kan bidrage til et nyt og mere balanceret system, hvor innovation og værdiskabelse er i centrum – helt i tråd med Vinterakademiets målsætninger.

Braams motto er “we are the people we have been waiting for”, og med denne tone slået an, inviterer Vinterakademiet derfor alle – både studerende, fagfolk og andre – med interesse i bæredygtige byer, cirkulær økonomi og grøn vækst til et inspirerende og stærkt erfaringsbaseret arrangement om cirkulær økonomi.

CIRKULÆR ØKONOMIVINTERAKADEMI / 2016


VINTERAKADEMI 2016 - CIRKULÆR ØKONOMI I BYGGERIET

byggematerialer og skadelige stoffer Søren Ekdahl, Indeklimakonsulent hos ORBICON

fra gulv til gulv - at holde produkter i flow Jesper Holmberg, Daglig leder hos GENBYG

byggematerialer af biologiske restmaterialer Lasse Lind, Arkitekt hos GXN og formand hos Cradlepeople

projektbesøg - transformation Portland Towers i Nordhavnen

casearbejde i grupper

mødested: helsingør station

projektbesøg - industri Værftshallerne i Helsingør

arkitektens rolle og samarbejde i omstillingen Søren Nielsen, Partner hos Tegnestuen Vandkunsten

bygningers rationalitet Anders Kudsk, Innovationschef hos NCC Building

retur til bygningskulturens hus


bæredygtighedspsykologi Malaika Thomsen, Erhvervspsykolog hos HR7

forbrug og adfærd i bygninger Specialestuderende Stine Thougaard (stud. psych.) og Asger Søvsø (TI)

lovgivning og regler for renovering i praksis Per Troelsen, Projektleder hos Realdania BYG

projektbesøg - energirenovering i fredet bygning Fæstningens Materialgaard


briefing på fremlægger

casearbejde

uformel aftensmad med v.i.p-gæst

morgenkaffe

afrapportering på cases

kompetencer og karriere Louise Sjøntoft, HR udviklingsdirektør i NCC Building

dommerpanelets tilbagemelding

bobler og tak for i år

klima hvad er problemet Torben Chrintz, Videnchef i CONCITO

cirkulær økonomi som samfundstrend Oplægsholder meldes ud senere

cirkulær økonomi i dansk kontekst Ditte Lysgaard, Stifter af Netværket for Cirkulær Økonomi

cirkularitet i byggeriet - hvad skal der til? Vibeke Grupe Larsen, Bæredygtighedschef NCC Building

introduktion til casearbjedet Mål, redskaber, facilitering og afrapportering

casebesøg

7. marts 2016MANDAG

KLIMA, SAMFUND OG

BYGGERI


RESSOURCEROG

MATERIALER

9. marts 2016ONSDAG

VÆRDI-SKABENDESYSTEMER


ADFÆRD OGPOLICY

MAKING

11. marts 2016FREDAGcasearbejde

14. marts 2016MANDAGafrapportering

3938

Det internationale ikon, Guido Braam, skyder et intensivt vinterakademi i gang og skal undervise studerende og nyuddannede i cirkulær økonomi.

“We are the people we have been waiting for”. Med det motto skyder den internationale ikon Guido Braam fra Circle Economy i Holland årets Vinterakademi om cirkulær økonomi i gang. Det sker med et kick-off arrangement i Dome of Visions i København på torsdag den 25. februar.

Vinterakademiet bygger på et partnerskab mellem NCC, Danmarks grønne tænketank CONCITO og Center for Bygningsbevaring og varer i seks dage. Programmet byder på oplæg, debat og casecompetition for de mere end 30 deltagere.

Guido Braam skal være med til klæde studerende og nyuddannede på til at forstå cirkulær økonomi i byggeriet. Det skal give dem mulighed for at se potentialet i cirkulær økonomi og selv arbejde med ideer til hvordan byggebranchen kan reducere sit ressourceforbrug. Byggebranchen skal nemlig tænke produktion og materialer på nye måder. Der skal produceres mindre affald, og flere materialer og bygninger skal genanvendes i en cirkulær værdikæde, så mindst muligt går til spilde.

Og det er nødvendigt. Klodens ressourcer er under stigende pres, og bygge- og anlægsbranchen er ansvarlig for en stor belastning på miljøet. I dag producerer branchen 30-40 procent af alt affald i Danmark, og 40 procent af den energi, som samfundet bruger, er forbundet med de bygninger, vi lever og arbejder i.

Guido Braam er stærk fortaler for social entrepre-nørskab. Med det mener han muligheden for at skabe vækst og samtidig løse samfundsmæssige problemer, der af forskellige årsager ellers ikke tages hånd om politisk.

Formålet med at holde et Vinterakademi om cirkulær økonomi er at tilføre næste generation af professionelle i byggebranchen kompetence og viden omkring grøn adfærd og praksis.

Vinterakademiet finder sted i uge 10 fra den 7.-11. marts 2016 i Bygningskulturens Hus i København. Det første Vinterakademi blev holdt i marts 2015 med unge talenter fra 20 studieretninger fra bl.a. KU, RUC, DTU, KADK og CBS.

TEKST: NCCFOTO: STINE SKØTT OLESEN, DOME OF VISIONS / NXT

POP-UP AKADEMI SKYDES I GANG AFPIONER I CIRKULÆR ØKONOMI


Foto

: Stin

e Sk

øtt O

lese

n, D

ome

of V

ision

s / N

XT

4140

Hvor skal et stort anlagt Vinterakademi om cirkulær økonomi i byggeriet skyde sit ambitiøse og ugelange projekt i gang?

Naturligvis i Dome of Visions, der på sin egen måde er et godt bud på, hvordan en cirkulær tankegang kan føres ud i livet. Og sådan blev det, da Vinterakademiets bagmænd (NCC, Center for Bygningsbevaring og CONCITO) torsdag 25. februar 2016 kick-startede Vinterakademiet 2016. Det finder sted fra 7. til 11. marts og har base i Byggekulturens Hus i København.

Akademiet har 41 deltagere – enten studerende eller dimittender, og projektleder Vera Noldus fra Center for Bygningsbevaring hæfter sig ved, at deltagerne i dette års akademi kommer fra hele ni forskellige uddannelsesinstitutioner.

–Det viser, at akademiets program er attraktivt over en meget bred front, siger hun.

Ny inspirationEntreprenørkoncernen NCC har i årevis været optaget af at bruge akademier. Både for at få læring ind i eget hus men også for at komme i dialog med den omverden, koncernen arbejder i til daglig.

–Som en moderne virksomhed har NCC brug for sammen med den øvrige branche at transformere sig selv i en mere bæredygtig retning. For at nå dét mål, er det nødvendigt at hente inspiration både udefra og fra virksomhedens egne medarbejdere. På den baggrund har vi besluttet at gennemføre såkaldte akademier, og det eksterne Vinterakademi, skal ses i det lys, siger Martin Manthorpe, direktør for Strategi og Forretningsudvikling i NCC.

–Cirkulær økonomi i byggeriet er temaet for Vinterakademiet 2016, og for en virksomhed som NCC, der er vant til at arbejde og tænke meget lineært, er det afgørende at hente ny inspiration. Derfor er Vinterakademiet vigtigt for os, siger han.

Martin Manthorpe tilføjer, at NCC også er optaget af at udvikle digitale værktøjer og metoder, som kan åbne genveje til mere cirkulær økonomi i byggesektoren.

En uge i dybdenDen grønne tænketank CONCITO er medarrangør af Vinterakademiet og har i forvejen en såkaldt uddannelsesplatform, der henvender sig til unge, og for Synnøve Kjærland fra CONCITO betyder det meget, at man via Vinterakademiet får lejlighed til i en hel uge at gå i dybden med et emne. I år altså cirkulær økonomi i byggeriet.

–Emnet kalder jo på visioner og løsninger, men vi kommer ikke uden om, at der også er dilemmaer forbundet med cirkulær økonomi. Dem kan vi forhåbentlig blive klogere på alle sammen i løbet af Vinterakademiet, og de 41 studerende, som i år vil gennemføre akademiet, repræsenterer et meget bredt udsnit af uddannelser. Årets hold er yderst tværfagligt, siger Synnøve Kjærland.

Hun håber, at Vinterakademiet gør de studerende klogere på, hvordan de kan bruge deres egen faglighed på tværs af netop faggrænser.

–Og hvis de studerende så også opdager, hvor vigtigt det er at kunne samarbejde med andre, fx når vi taler byggeri og byudvikling, så er vi nået langt. Kunne vi så oven i købet billedligt talt få sat en grøn hat på de studerende, ville det være perfekt.

–Vinterakademiet skal meget gerne gøre os klogere på både mulighederne og begrænsningerne. Vi skal ha´ mere volumen ind i projekter med cirkulær økonomi. Små projekter er gode nok, men der skal mere fokus på det store ressourceflow, hvis cirkulær økonomi skal ha mere vind i sejlene, anfører Synnøve Kjærland.

Logisk konceptDen hollandske ekspert i cirkulær økonomi, Guido Braam, var inviteret til København for at sætte ekstra perspektiver på det arbejde, akademideltagerne indleder 7. marts. Og i Dome of Visions gjorde han meget pædagogisk rede for, hvad cirkulær økonomi består af.

–Cirkulær økonomi er et meget logisk koncept. Ikke desto mindre befinder begrebet sig på et ret eksperimenterende stadium. Men det er uundgåeligt, at cirkulær økonomi kommer til at

ER EN GRØN HAT PÅ VEJTIL DELTAGERNE I VINTERAKADEMIET?


Foto

: Stin

e Sk

øtt O

lese

n, D

ome

of V

ision

s /

NXT

4342

spille en afgørende rolle de næste 20 til 40 år. Vi er nødt til at finde globale løsninger, hvor cirkulær økonomi bliver tænkt ind fra begyndelsen, siger han.

–Af og til savner jeg politisk mod og handling, når vi taler cirkulær økonomi. Mange politikere ved for lidt om emnet. De taler i stedet meget om affald og genbrug, men cirkulær økonomi er jo meget mere end det. Men der er tegn på forbedringer, mange politikere evner i dag at tale om både vækst og cirkulær økonomi på samme tid, understreger Guido Braam.På linje med Vinterakademiets arrangører glæder det ham, at deltagerne på akademiet i år kommer fra endog meget forskellige uddannelsesretninger.–Vi har brug for økonomer, arkitekter, antropologer, journalister etc., hvis udviklingen skal gå i retning af mere cirkulær økonomi, og når jeg ser på de 41 deltagere i dette års Vinterakademi, er tværfagligheden jo meget tydelig. Det gir mulighed for at mixe en lang række faglige discipliner, og det vil påvirke fremtidens løsninger. Mit bedste råd til de studerende er, at de skal interessere sig for andre fag end deres eget. Få styr på dit eget fag, stil dig så ved siden af det og dan dig et større billede af det, der kunne være en af fremtidens løsninger, fx når det gælder cirkulær økonomi, siger Guido Braam.

Menneske og rumEn af de 41 deltagere i Vinterakademiet er Jo Sestoft. Hun er cand. mag. i Anvendt Kulturanalyse fra Københavns Universitet.

–I forhold til det byggede rum har jeg qua min uddannelse en særlig interesse. Hvordan kan man optimere forholdet mellem menneske og rum så tidligt som muligt i en byggeproces? Mange byggerier begynder så at sige ovenfra – i stedet for at blive tænkt og bygget i øjenhøjde. Med min baggrund ville jeg typisk kunne fungere som et bindeled mellem forskellige fagligheder, bl.a. arkitekter, bygningskonstruktører og entreprenører. Det, jeg arbejder hen imod, skulle jo gerne blive til en efterspurgt vare, og for at nå dertil kræver det, at flere og flere ved mere og mere om cirkulær økonomi. Begrebet skal gøres konkret og forståeligt, mener hun.

–Byggeriet bevæger sig kun langsomt i retning af en mere cirkulær økonomi. Det kræver meget visionære mennesker, og hvis du undskylder udtrykket, så skal man vist ha nosser af stål for at klare opgaven, undskylder Jo Sestoft.

Ansvar og fornøjelseAnna-Mette Monnelly, bæredygtighedskonsulent i NCC, har sammen med en række kolleger været med til at strikke Vinterakademiets program sammen.

–Vinterakademiet er vigtigt for NCC, fordi det at dele sin viden og erfaring er helt afgørende for os, hvis vi skal drive en bæredygtig udvikling. Og så er der både ansvar og fornøjelse forbundet med at være med til at stable et Vinterakademi på benene, siger hun.

–Årets emne – cirkulær økonomi i byggeriet – er en driver, hvis vi skal videre med en bæredygtig omstilling af samfundet. Det at få ressourcer til at cirkulere er jo en hjørnesten i det emne, akademiet i år arbejder med. Derfor følger NCC Vinterakademiet med stor interesse, siger Anna-Mette Monnelly.

Følg Vinterakademiet via #vinterakademi – særligt på Twitter.

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: STINE SKØTT OLESEN, DOME OF VISIONS / NXT

Foto

: Stin

e Sk

øtt O

lese

n, D

ome

of V

ision

s /

NXT

4544

BÆREDYGTIG PROCESLEDELSE


”Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem” (Albert Einstein) Bæredygtighed i byggeriet er kommet for at blive – men bæredygtigt byggeri udfordrer byggeriets parter. Udfordringen er at forstå effekten af vores handlinger i dag på fremtidens samfund samt foretage det nødvendige opgør med mange års mindre bæredygtige vaner. Målet er at bygge med de ressourcer, der er til rådighed og sikre, at de returneres i god stand til det store hovedbibliotek. Midlet er bæredygtig procesledelse.

’Lavenergi-’ og ’bæredygtigt byggeri’, som vi kender det i dag, er oftest karakteriseret ved, at man efter bedste evne har udskiftet løsninger, som er mindre bæredygtige i konventionelt byggeri, med andre løsninger, som man forventer vil være mere energieffektive. Fokus har med andre ord været på færdige løsninger og ikke på processen bag udviklingen af løsningerne. Dette er en barriere for innovative og unikke projekter.

Præmissen for, at bæredygtigt byggeri kan lykkes, er at gennemføre tværgående og integreret samarbejde mellem alle byggeriets aktører. Den danske certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, DGNB peger indenfor området ’Proces Kvalitet’ på den integrerede designproces som nøglen til, at bæredygtigt byggeri kan lykkes. Og det er der god grund til.

Integreret design som procesredskabEn integreret designproces omfatter alle parter: investorer, bygherre, arkitekter, ingeniører, energirådgivere, VVS, EL, ventilation, entreprenør, special konsulenter (dagslys, energi, commisioning), FM’ere, stabsfunktioner, brugere.Nøglen ligger i at sikre alle disse parters helheds-forståelse for projektet og dets forankring i sted, dets miljø, dets brugere, den lovgivning, der er relateret, og de interessenter, der er involveret. Designprocessen er betinget af perspektivering af hver enkelt parts forståelsesområde og forudsætter, at alle parter forstår at balancere prioriteter i f.t. den store sammenhæng, i modsætning til den konventionelle byggeproces, som oftest er organiseret ifht. fagområder, honorar og ansvar.

Vigtigst af alt er, at den integrerede designproces forudsætter en konkret indsats for procesledelse, til at styre de mange forskellige input og perspektiver. For fra begyndelsen skal der tænkes helhedsorienteret i formgivning, teknologi, brugsmønstre, materialer og økonomi. Der skal disponeres mere tid i tidlige faser

til løbende at vurdere og teste reelle muligheder for bæredygtighed, fremfor at disponere enkeltstående løsninger i projekterings- og udførelsesprocessen, hvilket kan få karakter af ’brandslukning’ og worst case fordyre projektet.

Bygherren og dennes behov er omdrejningspunktet for den integrerede proces. For bygherren er kortlægningen af byggeriets forudsætninger og planlægningen af byggeriets faser essentiel for værdier som indfrielsen af forventninger, risikostyring og sikring af investeringen.

Undervejs i bygningens livscyklus, vil graden af bæredygtighed og dermed (gensalgs)værdi for bygherren og investoren vise sig ved graden af genbrugelighed og flexibel anvendelse, og reduktion af ombygning eller nedrivning. Derfor er det væsentligt, at der tages stilling hertil, allerede i de indledende faser af byggeprojektet.De almindelige aftaleformer indbygger ikke incitamenter til tværgående og helhedsorienteret samarbejde mellem de projekterende. Derfor kan det være nødvendigt at lægge det ind som en forudsætning, f.eks. som procesbeskrivelse, som incitamentsstrukturer el.l.

Dertil kommer, at den eksisterende fasemodel, hvor aktørernes ansvar er begrænset indenfor hver fase, må udfordres – og at en ny, med overlappende faser, skal frembringes. Under hensyn til hvert enkelte projekts unikke behov kan en integreret designproces tage udgangspunkt i følgende, cirkulære arbejdsflow:

• I planlægningsfasen kortlægges kontekst, rammevilkår, eventuelt eksisterende bygningsfysik, energiforbrug og brugeradfærd. Disse aspekter er centrale og forudsætter, at bygherren har klare strategiske mål for bæredygtighed, der kan anvendes som styringsværktøj i den fortsatte proces.

• Programfasen fastlægger en række vigtige bygherrebeslutninger og prioriteringer om f.eks. brugerbehov, finansiering, organisering, udbud og driftsstrategi. Det er her kravspecifikationerne sættes. Programfasen skal kvalificere ide og materiale, så der opnås et solidt grundlag for organisering, struktur, udførelse, aflevering og drift. Entreprenøren og leverandører kan med fordel tage ansvar allerede her for at skabe optimerede og bygbare løsninger, og jo bredere et forståelses- grundlag de har, jo mere værdi kan tilføres projektet.

• Projekteringen består i dag typisk af forslagsfasen og projekteringsfasen, og munder ud i et hovedprojekt / udbud. På større projekter kan det i projekteringen være en fordel at foretage løbende simuleringer og successive kalkulationer (totaløkonomi og -værdi) for at fastholde mål og synliggøre effekten af beslutninger, der foretages undervejs. • Konkrete priser på det projekterede forskubber ofte målene for bæredygtighed med risiko for fordyrende, ressourcekrævende “hovsa-løsninger”. Løbende og realistisk projektopfølgning i tilknytning til tilbudsgivning, med totaløkonomi- og -værdiberegninger samt et integrerende samarbejde mellem rådgivere, udførende og leverandører kan imødekomme sådanne faldgruber. • I driftsfasen skal den bygningsansvarlige forstå, hvilke parametre, der i særlig grad har indflydelse på bygningens ressourceforbrug. Erfaringer med drift af bygningen skal samles op og kommunikeres med henblik på stadig optimering. I projekter, hvor driftorganisationen ikke kendes på forhånd såvel som hvor den gør, gælder samme princip: allerede i de tidlige faser skal drift og vedligehold anvendes som designparameter. FM’erens tidlige inddragelse er vigtig for, at FM’eren kan udvikle en bredere forståelse af bygningens natur. Omvendt vil de øvrige faggrupper have gavn af FM’erens erfaring og indsigt i den daglige brug af bygningen for at undgå dyre og forkerte løsninger. Desuden opnår man, at driftspersonalet føler ejerskab over bygningens drift og efterfølgende har optimale muligheder for at drive den bæredygtigtc i samarbejde med brugerne, samt optimere driftsøkonomien. • Til at skabe en struktureret platform for integreret samarbejde mellem byggeriets parter er VDC et brugbart og centralt redskab for at have styr på alle informationer. Anvendelse af 3D-bygningsmodellerallerede fra de tidlige faser og frem til aflevering af byggeriet kan sikre, at alle parter bedre kan forstå og tage beslutninger på fælles forståeligt og ensartet grundlag.

3D-bygningsmodellerne bærer både data ang. geometri men også egenskaber for eks. materialer osv, og derfor kan ”bæredygtighed segenskaber” let kan udtrækkes til brugbar viden.

ForudsætningerDet er indstillingen til samarbejde, der er forskellen mellem et bæredygtigt succesfuldt projekt i f.t. business-as-usual. Successen knytter sig til at et projektteams medlemmer forstår sammenhængen mellem materialer, samlinger, systemer, funktioner og rumligheder, og forudsætter, at alle parter tænker længere end sit eget fag, samt at alle parters kreativitet og problemløsningstalent bringes i spil for at kunne udvikle innovative, integrerbare løsninger.

Den integrerede designproces er dét tiltag, der muliggør bæredygtigt byggeri, og som sikrer overordnet sammenhæng mellem ressourcer (energi og materialer), de systemer og mennesker der forarbejder dem, de samfundsøkonomier, der driver det og den miljømæssige virkelighed som vi skal forvalte på bedst mulig måde. Bæredygtig procesledelse går ud på at sikre dette.

DGNB = Den danske certificeringsordning, DGNB, blev introduceret i 2012. Pt. 26 byggerier færdigcertificerede.

VDC = Virtual Design and Construction. Det er et digitalt redskab, der f.eks. kan koordinere de mange forskellige faggruppers BIM og derved tidligt i processen screene for potentielle kollisioner mellem teknik, konstruktioner mv. VDC rummer en bredvifte af muligheder for mængdeudtræk, men sikrer først og fremmest en platform for dialog mellem de mange aktører.

FM = Facility Management. Dækker over alle de serviceydelser der er nødvendige for at en virksomhed kan udføre sit kerneområde. F.eks. rengøring, IKT, reception, køkken, posthåndtering, grøn pleje og bygningsvedligehold.

TEKST: VIBEKE GRUPE LARSEN, NCC, & ANNA-METTE MONNELLY, NCC

4746

Foto

: Ste

fan

Fran

k th

or S

trate

n, C

ON

CIT

O

KLIMA, SAMFUND OG DET CIRKULÆRE BYGGERI


De 39 kandidatstuderende og nyuddannede deltagere er kommet godt fra start til årets Vinterakademi, hvor de i en uge gennem oplæg, casebesøg og praktisk erfaring i form af konkret casearbejde, beskæftiger sig med cirkulær økonomi i byggeriet.

Hvorfor cirkulær økonomi?Byggebranchen er under hastig udvikling pga en stor befolkningstilvækst globalt. Produktionen af den mængde byggematerialer, der er behov for, er både energi – og ressourcekrævende. CONCITO’s videnschef, Torben Chrintz, satte scenen ved at uddybe ressourceudfordringens omfang og byggeriets potentiale for at reducere bygningers klimaaftryk. Og det er nødvendigt at tænke nyt og ændre praksis for at få skub i den grønne udvikling i byggeriet, da en stor del af den globale udledning af drivhusgasser kommer fra produktionen af materialer til byggesektoren: “Cement bruger man rigtig meget i bygningsindustrien, og syv procent af verdens CO2-udledning kommer faktisk fra den globale cement produktion. På den måde fylder cement mere i klimaregnskabet end udledningen af CO2 fra private biler”.

Set i et klimaperspektiv giver det derfor rigtig god mening at fremme den cirkulære tankegang og sætte fokus på materialeforbrug og materialestrømme inden for byggeriet. Torben Chrintz understregede dog, at den største klimaeffekt i langt de fleste tilfælde findes i transformationen af eksisterende byggeri sammenlignet med effekten af at opføre nye bæredygtige bygninger. Det skyldes, at nybyg, cirkulært eller ej, kræver meget energi og mange ressourcer i selve opførslen. En bæredygtig udvikling i byggeriet kræver ifølge Torben Chrintz bl.a., at man i renoverings- og udbygningsplanerne er bevidste om at vælge klima- og miljøvenlige materialer, som både holder længe og kan genbruges, samt at der skal energirenoveres med omtanke.

Bygningernes funktioner og brobygning mellem aktører, kunder og samfund.Vibeke Grupe Larsen, bæredygtighedschef i NCC kom også på besøg for at give sit indspark til, hvad der skal til, for at få cirkulariteten forankret i byggeriet. Hun understregede blandt andet, at der i byggebranchen er brug for inspiration til at tænke produktion på nye måder, der reducerer miljøpåvirkningen, men som samtidig er kommercielt attraktivt, hvis man i byggeriet skal ændre praksis fra en traditionel lineær tilgang til en cirkulær tilgang til byggeriet.

Hun pegede på flere eksempler på nødvendige forudsætninger for, at denne praksisændring skal lykkes og understregede bl.a. vigtigheden af, at tænke cirkularitet og bæredygtighed ind i alle byggeriets faser. En anden forudsætning er at være bevidst om, hvor der er brug for at slå bro over interesser for at få en grøn og bæredygtig udvikling for både byggebranchens aktører, kunder og samfundet. Et af de elementer der er oplagt at arbejde med, er fx at forlænge byggeriers levetid ved at samme bygning over tid skal kunne dække flere forskellige behov. Helt overordnet er det, ifølge Vibeke Grupe Larsen, derfor vigtigt at arbejde på tværs af fagligheder og videnområder, hvis resultatet skal være innovativt og effektivt.

Cirkulær økonomi – potentialer og barriererCirkulær økonomi, deleøkonomi, leasing, genbrug og genanvendelse er begreber, man efterhånden hører brugt ofte. Men det kan være svært at gennemskue deres forskelle og ligheder. Ditte Lysgaard, der er rådgiver og medstifter af Cirkulær Økonomi Netværket, gav et indspark til forståelsen for begrebet cirkulær økonomi og dets potentialer:

“Det helt essentielle ved cirkulær økonomi er ikke bare at fokusere på generelt genbrug men at tale om, at man designer produkter til cirkulation fra start”.

Hun refererede til et særligt afsnit i rapporten ’Towards a Circular Economy: A Toolkit for Policymakers’, udarbejdet af Ellen MacArthur Foundation, der fokuserede på de potentialer, der er for cirkulær økonomi i byggeriet. Ditte Lysgaard fremhævede bl.a. potentialet i industrialiseret produktion og 3D-print af bygningsmoduler, genan-vendelse og upscaling af produkter samt deling og transformation af bygninger. Hvert af disse områder har nemlig store økonomiske og miljømæssige potentialer i form af bl.a. materialeoptimering, reduktion af ressourcespild samt sparede transportomkostninger. Dog er der også en række væsentlige barrierer for-bundet med udviklingen mod den cirkulære økonomi. Det drejer sig især om benspænd i form af lovgivningen, kultur og vaner såvel som økonomiske barrierer og virksomhedernes mod til at gå i front.

Vinterakademiets første dag bød desuden på oplæg fra IKEA’s sustainability manager Jonas Engberg, der fortalte om, hvordan IKEA indtænker bæredygtighed i deres forretningsstrategi TEKST: SOPHIE LOUISE GLADOV, CONCITOFOTO: STEFAN FRANK THOR STRATEN, CONCITO

4948

Fremtidens ressourceudfordring sætter store krav til, at der bygges med materialer af høj kvalitet med mulighed for genbrug og genanvendelse. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvilke materialer fremtidens bygninger skal bestå af, når bæredygtighed er øverst på dagsordenen.

Kvalitet er en afgørende faktorEn væsentlig del af den cirkulære økonomi handler om, at byggematerialer skal indgå i et flow, hvor de undgår at ende på lossepladsen, men i stedet kan bruges igen og igen. Helt essentielt er det derfor, at materialerne har en høj kvalitet, som kan skilles ad og tåler at blive slidt og genbrugt. Det fortalte medejer af virksomheden Genbyg, der sælger brugte byggematerialer, Jesper Holmberg om til Vinterakademiet.

Hos Genbyg erfarer de blandt andet, at brugte gulve, døre og andet interiør af høj kvalitet har langt større værdi i det cirkulære system end masseproducerede materialer af lavere kvalitet. På grund af høje kvalitetsstandarder er det derfor begrænset, hvad en virksomhed som Genbyg finder interessant at tage ud af en bygning, som skal rives ned eller renoveres. Er materialerne i bygningerne af lavere standard, kan det altså sjældent betale sig at bruge tid på at tage bygningsdele ud, som efterfølgende ikke kan sælges med profit. Derfor har de indtil nu haft fokus på at genbruge bygningsdele og materialer fra den ældre bygningsmasse.

Begrænset efterspørgsel og behov for reguleringDerudover er det for en virksomhed som Genbyg svært at skalere forretningen op til et omfang af stor betydning. Trods den højere materialeværdi, som mange af Genbygs produkter har, er efterspørgslen endnu begrænset på deres produkter, blandt andet fordi priserne på de genbrugte materialer er højere end standardprodukter, og har de ikke en særlig æstetisk værdi, mister kunderne hurtigere interessen for genbrugsprodukterne. Derfor har Genbyg i øjeblikket problemer med at skalere forretningen op, da de allerede nu har mere på genbrugshylderne, end de har kunder til.

Blandt listen af barrierer for udbredelsen af genbrug i byggebranchen ligger også behovet for bedre regler på området. Eksempelvis er nedrivningsbranchen lavest i byggesektorens

hierarki, og de arbejder med meget korte tidsrammer. Det er noget, der betyder, at det kan være svært at nå at tage genanvendelige bygningsdele ud indenfor den tid, der er afsat til opgaven. Jesper Holmberg kunne derfor ønske sig mere standardiserede regler og reguleringer for, hvordan man river bygninger ned, så der netop var tid til metodisk at gennemgå den enkelte bygning og derigennem få et hurtigere overblik over genanvendelige ressourcer.

Fremtidens materialerErfaringerne fra Genbyg peger på, at kvalitet også er nødvendig at tænke ind i forhold til fremtidens byggematerialer, der med jordens begrænsede ressourcer skal designes til at kunne bruges i et cirkulært system.

Den udfordring sidder arkitekt hos GXN Lasse Lind med til daglig. Hos GXN forsker de blandt andet i, hvordan restmaterialer fra industrien kan bruges som byggemateriale. De eksperimenterer eksempelvis med at bruge restprodukter fra tomatproduktion eller ålegræs, der skyller op på mange danske kyster, som produkter til vægge og isolering. Lasse Lind fortæller:

”Det, man finder ud af, når man fx undersøger industrien, er, at vi egentlig har rimelig godt styr på vores materiale-flows. Men udfordringen er at fokusere på, hvad værdien af det, vi bruger vores restmaterialer til, er, og at undersøge hvordan vi kan oparbejde dem. Det ligger der et stort økonomisk potentiale i”.

Trods de økonomiske og tekniske potentialer, der ligger i at upcycle restprodukter fra andre industrier, er der også en række barrierer forbundet med brugen af alternative byggematerialer. En øget efterspørgsel af biomasse til byggeriet kan hurtigt blive problematisk, fordi det kræver mere plads til landbrug – med skovrydning og øgede drivhusgasudledninger til følge. Dertil er der i forvejen en stor efterspørgsel på biomasse til biobrændsel og ikke mindst mad. Derfor er det vigtigt, at der fokuseres på at bruge (industrielle) restprodukter som materialer og at tænke i nye baner:

”Der er brug for innovativ tænkning, når man taler cirkulær økonomi og byggeri. Alle løsningerne er ikke fundet endnu. Så helt konkret skal vi prøve at

RESSOURCER, MATERIALER OG KVALITETSKRAV I DET CIRKULÆRE BYGGERI


Foto

: Ste

fan

Fran

k th

or S

trate

n, C

ON

CIT

O

træde ud af den normale byggepraksis og tænke: Hvordan kan man sætte huse sammen på en ny måde, og hvilke materialer kan vi bruge?”

Innovation og tværfaglighedHos GXN består den innovative tænkning også i at søge læring hos andre brancher. De har blandt andet fundet inspiration hos fx Vindmølleindustrien i forhold til materialevalg og udvikling, og til daglig har de en tværfaglig gruppe fagpersoner involveret i deres forskellige forsknings- og udviklingsprojekter.

Vinterakademiet havde desuden besøg af Søren Ekdahl fra rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon, der fortalte om miljøskadelige stoffer som en barriere for genbrug af byggematerialer. Bly, asbest og PCB er eksempelvis stoffer, der findes i rigtig mange bygninger og bygningsmaterialer, som folk til daglig lever i.

Når man taler om cirkulær økonomi, er det altså vigtigt at danne sig et større overblik over barrierer og muligheder for, at materialer og ressourcer kan indgå i et flow – i en cirkulær proces i byggeriet, hvor biologiske restprodukter kan bruges innovativt i cirkulære processer, og overholder de krav, der stilles til byggematerialer i dag og i fremtiden.

TEKST: SOPHIE LOUISE GLADOV, CONCITOFOTO: STEFAN FRANK THOR STRATEN, CONCITO

5150

Under Vinterakademiet har deltagerne skullet forholde sig til genanvendelse i byggebranchen fra forskellige vinkler. De har været på tur i København og Helsingør, for at opleve forskellige eksempler på ældre bygninger, der har stået ubrugte hen, men som nu er blevet transformeret og har fået nyt liv.

De bygninger, Vinterakademiets deltagere har besøgt den forgangne uge, er gode eksempler på, hvordan transformation af byggeriet foregår, set ud fra både materiale -, bygnings- og branchemæssige synspunkter. Portland Towers, Værftshallerne i Helsingør og Fæstningens Materialgård er gamle bygninger, der i stedet for at blive revet ned, har fået nyt liv i forhold til deres oprindelige funktioner. Bygningerne bliver på den måde en del af det cirkulære system, fordi de bliver genbrugt og materialerne ikke går tabt. De er også eksempler på, hvordan forskellige aktører sammen kan skabe merværdi i en renovering af en konkret bygning eller byområder og derved støtte op om en bæredygtig tilgang.

Portland Towers – Nordhavnens vartegnVed kajen i Nordhavn skyder to prægtige siloer op over de mange boliger, der er under opføring i havneområdet. Her har Vinterakademiets deltagere været på besøg for at se, hvordan de gamle cement-siloer fra 1979 er blevet transformeret til kontorlokaler, der med rette kan siges nu at have en fantastisk udsigt over Københavns havn og byens tage.

Da de to siloer blev opkøbt af NCC, efter at have stået ubrugte i en årrække, blev det besluttet, at siloerne, som allerede da var et vartegn for Nordhavnen, skulle blive stående. Fra at være brugt til opbevaring af cement, skulle de nu ombygges til kontorlokaler. Frem for at rive siloerne ned, hvor byggeaffaldet som oftest blot bruges vejgrus, blev siloernes funktion med andre ord ændret, og de materialer, siloerne bestod af, fik ny værdi.

I den omfattende transformation af de to siloer er der indtænkt bæredygtighed, hvor både et mindsket energiforbrug, kvalitet i materialebrug og et godt indeklima er i fokus. Derfor er de nye Portland Towers også certificeret med den

engelske mærkningsordning BREEAM og har opnået en standard af Very Good, svarende til 3 ud af 5 stjerner. Det indikerer blandt andet, at der i transformationen af Portland Towers er taget højde for, at det er miljøvenligt og energieffektivt byggeri. Foruden den miljømæssige gevinst har transformationen også medført, at siloerne har fået en ny finansiel værdi.

Portland Towers er blevet et vartegn for Nordhavnen og Århusgadekvarteret, som er udtåbt til at være Københavns nye bæredygtige bydel, og siloernes placering med den flotte udsigt har uden tvivl væsentlig, da valget om at bevare og transformere dem blev taget.

VærftshallerneVærftshallerne i Helsingør ligger midt på havnefronten med Kronborg som nabo og har derfor en helt central placering i byen. De gamle skibsværftshaller blev grundlagt i 1882 og blev brugt aktivt som blandt andet skibsværksted indtil starten af 1980’erne, hvor værftet lukkede. Siden er hallerne blevet opkøbt af Helsingør Kommune med henblik på at benytte dem til forskellige kultur-aktiviteter, der også skal kunne tiltrække folk udenbys fra.

Helsingør Kommune haft fokus på en gradvis transformation af de gamle værftshaller. Indtil videre holder skibsværftsmuseet, biblioteket og en café til i hovedbygningen, mens der i den ene af tre store haller afholdes koncerter med større internationale kunstnere, udstillinger, kulturfestivaler med videre. En anden hal er indtil videre blot rengjort af kommunen og står ubenyttet hen, indtil den inden længe skal fyldes med forskellige kulturaktører, der skal leje sig ind. Den sidste hal mangler endnu at blive gjort klar til brug, og er faktisk ikke blevet brugt siden 1980’erne. Værtshallerne er en kulturarv, der skal skabe et inviterende miljø for folk, som gerne vil besøge det bevaringsværdige område. Ved at bevare dem tages hensyn til de omkringliggende bygninger og det liv, der er indlejret i området. Under besøget til Værftshallerne har en af Vinterakademiets deltagere Kirsten Lynge, lært, at tidsdimensionen er en vigtig faktor for transformationsprocessen:

TRANSFORMATION: VINTERAKADEMIET PÅ BESØG I ’NYE GAMLE’ BYGNINGER


Foto

: Ste

fan

Fran

k th

or S

trate

n, C

ON

CIT

O

5352

“Jeg synes, det var rigtig spændende at besøge værftet i Helsingør. Der fik jeg øjnene op for, hvordan langsomhed kan være en strategi, fordi man tit er utålmodig, når der skal ske noget nyt og vildt. Så plejer man at tænke “Hvorfor går det så langsomt?”. Men der var nogle rigtig gode pointer omkring, at når man skal tænke bæredygtigt og få implementeret nogle gode ting, er det vigtigt at være grundig og langsom og sensitiv overfor, hvad der er i forvejen.”

Da det er kommunen, der har opkøbt værftshallerne fungerer de både som bygherre og udlejer for bygningerne. Det betyder, at Helsingør Kommune har mulighed for at sætte rammerne for lejerne, der har fået relativt fri tøjler til at lave ændringer i bygningens indre. Noget af det, der især har været i fokus under transformationen af værftshallerne, er den sociale værdi. I et projekt som dette, har kommunen en unik mulighed for at sætte den sociale værdi lidt højere end den økonomiske. Det betyder blandt andet, at kommunen lejer værftshallerne ud til relativt billige penge og ikke har en betydelig indtjening på de arrangementer, der afholdes i hallerne, men til gengæld har god mulighed for at udbyde en bred vifte kulturelle tilbud.

Fæstningens Materialgård – Fra materialeopbevaring til moderne kontorlokalerFæstningens Materialgård er et fredet, militært anlæg beliggende over for Christiansborg i det centrale København, som blev grundlagt til militær brug tilbage i 1740. Da Realdania i 2008 opkøbte Fæstningens Materialgård var det blandt andet for at give anlægget et nyt liv og et nyt formål, og i dag fungerer bygningen som kontorfællesskab. Med en forening som Realdania som bygherre, har det også været muligt at bruge projektet som en demonstration for, hvilke nye veje, man kan gå i forhold til at lave smart energioptimering i fredede huse.

Materialgårdens bygninger og tilbygninger er opført i tidsperioden 1740 til 1995, og indeholder et bredt spektrum af konstruktionsformer. I restaureringsfasen har man derfor skulle forholde sig til mange forskellige problemstillinger, som det at energirenovere en fredet bygning indebærer.

En af Vinterakademiets deltagere Magnus Algreen Suhr, fortæller efter sit besøg hos Fæstningens Materialgård, at netop Realdanias udfordringer med energioptimeringen af de fredede bygninger var tankevækkende og lærerigt:

“Min læring fra besøget på Fæstningens Materialgård var, at indeklima kan være en dyr og meget kompleks sag at løse i fredede bygninger”.

Problemet med energioptimeringen i de gamle militære bygninger har nemlig været, at selvom det anlæg, de havde installeret, automatisk kunne regulere bygningens energibehov ift. varme/køling, lys mv., har det ikke fungeret i praksis. Det skyldes, at de mennesker, der tog de renoverede bygninger i brug, havde svært ved at lade teknologien styre energiforbrug og indeklimaet for dem. Som en vane, åbnede de derfor vinduer og skruede på termostaten selv om bygningens tekniske anlæg er indstillet til automatisk at styre energiforbrug, indeklima mm. Det har den konsekvens, at det smarte tekniske system ikke virker efter hensigten, og at energiregningen derfor bliver større end forventet.

Udfordringer og muligheder i transformation af ældre bygninger.Værdien af bygningsarven bliver hurtigt overset, og det er først inden for de seneste 15 år, der er sket et skift, hvor der er kommet større fokus på ikke bare at rive gamle bygninger ned men i stedet undersøge potentialet i at transformere bygningerne og give dem nye funktioner. Ved at genanvende eksisterende bygninger mindsker man behovet for produktion af nye materialer og udnytter den iboende energi i allerede anvendte materialer – noget som er væsentligt i en cirkulær tilgang. Der er med andre ord behov for at se på den værdi, der ligger i vores eksisterende byggerier både ud fra et kulturelt, æstetisk, klimamæssigt og økonomisk perspektiv.

TEKST: SOPHIE LOUISE GLADOV, CONCITOFOTO: STEFAN FRANK THOR STRATEN, CONCITO

Foto

: Ste

fan

Fran

k th

or S

trate

n, C

ON

CIT

O

5554

Foto

: Ste

fan

Fran

k th

or S

trate

n, C

ON

CIT

O

Vinderprojekt i klimakonkurrence foreslår totalløsning, som revitaliserer dele af Refshaleøen i København. Projektet blev kåret ved afslutningen på sidste uges Vinterakademi om cirkulær økonomi.

I det ugelange Vinterakademi dystede 41 studerende og nyuddannede indenfor byggeri og byudvikling i tværfaglige grupper om at inspirere byggebranchen til at gå nye veje og inddrage bæredygtige løsninger i renovering og transformation af bygninger og byområder.

Vinderprojektet var et inspirerende eksempel på, hvordan man kan udvikle og give plads til grønne byrum, inddrage genanvendelige byggematerialer og udnytte de eksisterende bygninger for at forbedre miljøet og skabe bæredygtig byudvikling.

Opgaven bestod i at komme med forslag til, hvordan der kan pustes nyt liv i en gammel kedelsmedje på Refshaleøen. Vinderne gik endnu videre ved at tænke hele området ind i løsningen og fremlagde en tidslinje

for, hvordan udviklingen gradvis kunne ske gennem de kommende 8-10 år.

”Det er et meget inspirerende projekt, de unge har lavet, og det viser værdien i at tænke på tværs af faglighed og rundt om alle aspekter af byfornyelse. Det er sådan, vi kommer til at forny branchen. Nye løsninger kræver mindre kassetænkning og modet til at lære af hinanden,” siger Vibeke Grupe Larsen, bæredygtighedschef i NCC.

Ifølge Vibeke Grupe Larsen er Vinterakademiet et initiativ, der nok er lille i skala, men visionært i sit perspektiv.

Refshaleøen bliver det nye bæredygtige frirumDet utraditionelle initiativ har da også båret frugt i form af innovative løsninger. Vinderne af Vinterakademiet har udviklet et koncept, hvor den gamle smedje får en ny funktion, så den i samspil med omgivelser og mennesker kan skabe et socialt og bæredygtigt frirum, hvor man både kan leve, lege og arbejde. Ud over vinderteamet bidrog de andre grupper også med spændende bud, hvor fokus ligeledes var på at indtænke genbrug af byggematerialer, brug af flytbare bygningmoduler og inddragelse af borgerne i bygnings- og byudviklingsprocesserne.

”Det afgørende for at løse klimaudfordringen er, at vi får de studerende og unge professionelle i byggeriet i spil. De har ofte en større åbenhed for at tænke nyt og ud af boksen, noget der er brug for i en kompleks branche som byggeriet, der har en stor udfordring foran sig i at omstille til en mere grøn og bæredygtig produktion og praksis. Vinterakademiets deltagere bragte både en stor gejst og en høj faglighed med ind i projektet. Det var fantastisk inspirerende at opleve,” siger Synnøve Kjærland fra CONCITO om deltagerne på Vinterakademiet.

Bag Vinterakademiet står CONCITO, NCC og Center for Bygningsbevaring, og projektet er støttet af GI (Grundejernes Investeringsfond). Kåringen fandt sted i det DGNB-certificerede Gladsaxe Company House, hvor NCC’s danske hovedsæde hører til.

TEKST: NCCFOTO: STEFAN FRANK THOR STRATEN, CONCITO

REFSHALEØEN: NY SPIREKASSE FOR GRØN BYUDVIKLING


5756

VINTERAKADEMI 2015 - BÆREDYGTIG RENOVERING

OG TRANSFORMATION

Foto

: Stin

e Sk

øtt O

lese

n, D

ome

of V

ision

s /

NXT

5958

URBAN TRANSFORMATIONVINTERAKADEMI / 2015

Vinterakademi 2015 – bæredygtig restaurering, renovering og transformation. Tværfaglighed var i fokus for de 35 studerende og nyuddannede som var med, da Dome of Visions blev transformeret til auditorium, gruppelokale, arbejdsrum og mødested.

Vinterakademiets bæredygtighedsfokusVores bygninger er ansvarlige for 40 % af vores samlede energiforbrug. Bygge- og anlægsbranchen står for 30-40% af affaldsproduktionen i Danmark. Skal vi opnå målet om et lavemissionssamfund i 2050, skal der mere fokus på bygninger og byggeriet – ikke mindst på en bedre brug af den eksisterende bygningsmasse, som udgør langt største delen af vores bygningsbestand. Derfor vil vi i Vinterakademiet påbegynde en praksis, hvor bæredygtighed er en forudsætning og arbejde med optimering, energieffektivisering og transformation af det eksisterende byggeri. Det gør vi på tre niveauer: Byer, byrum og bygninger.

Vinterakademiets tværfaglighed: For at renoverings- og transformationsprojekter bliver vellykkede, er bredt sammensatte teams en nødvendighed. Vi skal nedbryde siloer og samarbejde på tværs af faggrupper – også med andre end de traditionelle bygfaglige uddannelser. Derfor vil vi på Vinterakademiet arbejde på tværs af fag og sektorer.

Vinterakademiets fremtidsværdi Vi skal forlænge levetiden af bygninger og steder. Det mindsker presset på begrænsede ressourcer, reducerer pro-duktion af nye materialer og ned-bringer mængden af byggeaffald. Renovering og transformation er også en arkitektonisk opgave: Tænkes der i højere grad ud fra stedets givne præmisser, kan der skabes bæredygtige bygninger og byrum af høj kvalitet. I den kvalitet, både på bygnings- og områdeniveau, ligger der også fremtidsværdi.

En vigtig del af Vinterakademiet er derfor, at deltagerne erhverver viden om strategier for vurdering af den eksisterende bygningsmasses anvendelighed til bæredygtig renovering og de virkemidler, der kan tages i brug.


VINTERAKADEMI 2015 - BÆREDYGTIG RENOVERING OG TRANSFORMATION

gruppeøvelse

bygherrens perspektiv på renovering og transformation

byer for mennesker

fra strategi til søm og skruer

intro på dagens mål i forhold til case-arbejde

domen er til åben casearbejde

værdiskabelse og kvaliteter i renoverings-projekter

innovation og udvikling i det bebyggede miljø

tid til at net-værke, arbejde på case m.m.

game; fra sporvognsremi-se til idrætshal med klimazonering



klimasikringsløsninger i byplanlægning

klimaværdi i fremtidens hybride by

tid til at net-værke, arbejde på case m.m.

energirenove-ring af ældre boligkarre på vesterbro



virtual dand construc-tion (vcd) og bæredygtighed i ncc

status på casearbejde



evaluering, dommerpanelet kommer

præsentationer

afslutning og farvel

bæredygtig-hedsproblema-tikker i byggeri og byudvikling

klima, hvad er problemet?

bæredygtig by udvikling i københavni

introduktion på casearbejdet

betragtninger på tværfagligt samarbejde i byggeri

case-øvelse

2. marts 2015MANDAG


4. marts 2015ONSDAG


6. marts 2015FREDAG

7. marts 2015MANDAG

6160

Foto

: Lun

a Si

gne

Hør

dum

, Dom

e of

Visi

ons

/ N

XT

35 studerende fra mange forskellige retninger deltager fra 2. til 6. marts 2015 i ambitiøst forløb, der bl.a. byder på workshops, diskussioner, case-competitions og ekskursioner.

Bag Vinterakademiet står NCC, den grønne tænketank CONCITO og virksomheden Noldus & Bendtsen.

Stikord fra det ugelange program: Grøn genanvendelse, transformationsøkonomi, klimasikring, innovation og fremtidens hybride by.

Blandt oplægsholderne: Vera Noldus, ekspert i bygningsbevaring, Torben Chrintz, videnschef i CONCITO, Tina Saaby, stadsarkitekt i København, Vibeke Grupe Larsen, bæredygtighedschef i NCC, og arkitekt Signe Kongebro, partner i Henning Larsen Architects.

De 35 studerende kommer fra bl.a. DTU, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, arkitektskolerne i København og Aarhus og Københavns Erhvervsakademi.

RygradEn af initiativtagerne til Vinterakademiet er Vera Noldus, ekspert i bygningsarv og med fokus på bæredygtighed

–Vinterakademiet i Dome of Visions skulle meget gerne give de studerende et grønt kompetenceløft, så dét at tænke bæredygtigt kommer ind på rygraden hos dem. De studerende er jo bogstaveligt talt næste generation, og det er dem, der skal sørge for, at bæredygtighed vinder meget mere frem. Den innovation, som vil finde sted i byggeriet, skulle meget gerne være præget af, at det er de grønne briller, som driver udviklingen, siger Vera Noldus.

TværfaglighedOverordnet set er det et formål i sig selv for Vinterakademiet at sætte tværfaglighed på dagsordenen. Helt lavpraktisk kommer de studerende i ugens løb til ganske enkelt at arbejde sammen om at finde løsninger – på tværs af de skel, der er mellem uddannelserne.

–Vi kan jo se, at de mest vellykkede innovations-projekter er præget af, at tværfagligheden har været i spil og har været tænkt ind helt fra begyndelsen, og netop disciplinen tværfaglighed bliver derfor et vigtigt emne på Vinterakademiet. Jeg forventer en uge med meget læring. Men jeg håber også, at de studerende får bragt deres egne kompetencer i spil, når det gælder bygningsrenovering og transformation, understreger Vera Noldus.

Tænk anderledesNCC har de senere år gennemført forskellige akademilignende forløb for studerende. Og ifølge direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, Martin Manthorpe har akademitankegangen bidt sig fast i NCC.

–Morgendagens løsninger skal jo findes af morgendagens medarbejdere. Og vi véd, at byerne får flere og flere indbyggere. Derfor er vi nødt til at tænke anderledes, når vi fx energirenoverer og klimasikrer. Vi skal nedbryde siloer og samarbejde på tværs af faggrupper og uddannelser, og i NCC tror vi på, at et akademi er et godt og rigtigt skridt på vejen, forklarer Martin Manthorpe.

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: LUNA SIGNE HØRDUM, DOME OF VISIONS / NXT

VINTERAKADEMIET I DOME OF VISIONSHÅBER PÅ GRØNT KOMPETENCELØFT


6362

Foto

: St

ine

Skøt

t Ole

sen,

Dom

e of

Visi

ons

/ N

XT

Fra Burkina Faso til Dome of VisionsDiébédo Francis Kéré er født i 1965 og opvokset i et af verdens fattigste lande, Burkina Faso i Vestafrika. Hans far, høvding i Gando, fik sendt sønnen til en lokal folkeskole og videre i lære som tømrer. Herfra går det stærkt for Diébédo, og via stipendier og målrettet u-landshjælp uddanner han sig i Berlin til arkitekt. Han bor fortsat i den tyske hovedstad, men hans arbejdsplads er på det nærmeste hele verden.

Uanset hvor, han arbejder, holder han fast i sit udgangspunkt: via bæredygtig og lokalt forankret arkitektur at give muligheder til dem, der ikke har så mange af dem.

Lokalt i Burkina Faso har det fx ført til en ny grundskole, et bibliotek, et kulturhus og meget andet, der som fællesnævner har, at det forbedrer levevilkårene for de lokale.

Kérés tankegang bærer præg af, at han som født afrikaner ønsker at gøre op med de tidligere kolonimagters vaner og løsninger, der af eliten stadigvæk ses som svaret på næsten alt.

Værdsat og efterspurgtPå verdensplan er Kéré i gang med projekter i både Asien og Europa, og han er efterspurgt på arkitekturudstillinger i fx England og USA. Dertil kommer, at han er en ofte benyttet underviser, fx på Harvard.

Kéré har modtaget en lang række hædersbevisninger. Senest, i 2014, Schelling Architecture Foundation Award. Desuden har han bl.a. modtaget Holcin Awards for Sustainable Construction og The Marcus Price (fra University of Wisconsin).

Det gennemstrømmer hans virke, at den umiddelbare og jordnære afrikanske byggestil stadigvæk er hans udgangspunkt. Materialer, måden de er fremstillet på og de udtryksformer, som på den måde opstår, må ifølge Kéré afspejle det sted, hvor byggeriet kommer til at gøre gavn. Det ses fx i hans arbejde med naturlig køling og store svæv i tagfladerne, der skal beskytte mod solen og den intensive regn, som ofte nedbryder byggematerialerne nærmest fra år til år. Et andet af Kérés arkitektoniske greb er altid at invitere landsbyen med inden for. Det kan være i form af en plads til en skole eller til ungernes boldspil imellem bygningerne.

InspirationenMandag 23. februar 2015 holdt Kéré forelæsning for deltagerne i det Vinterakademi, som bliver afviklet i Dome of Visions fra 2. til 6. marts 2015. Forelæsningen gav inspiration til selve akademiarbejdet, der bl.a. fokuserer på grøn genanvendelse, fremtidens hybride by, klimasikring og tværfaglighed, og Kéré opfordrer på det kraftigste deltagerne til at udnytte, at de i en hel uge kan arbejde med noget af det, der interesserer dem allermest.

Fordybelse–Jeg synes, de studerende skal arbejde meget koncentreret og huske at slippe kreativiteten fri. De opgaver, som de arbejder med, er vigtige, og hvornår får man næste gang mulighed for at fordybe sig i en hel uge? Jeg opfordrer de studerende til at se på Dome of Visions som et laboratorium. Du kan oven i købet røre ved domen og føle atmosfæren ved hjælp af dufte og lyde. At man tilmed i dagevis kan udveksle ideer med hinanden, gør Vinterakademiet til noget helt særligt, siger Kéré.

Han fornemmer et højt ambitionsniveau for Vinterakademiet.

–Allerede i dag, da jeg mødte de studerende, var de på en måde i gang med arbejdet. Jeg kunne jo se, at de i domen arbejder i andre strukturer, end de er vant til. Og skal ugen for alvor give udbytte, vil det være nødvendigt med hårdt arbejde hver dag, påpeger Kéré.

Nye vaner–Du skal huske på, at bæredygtighed dybest set drejer sig om, at mennesket skal ændre vaner. Mange af vores vaner hænger uløseligt sammen med et enormt forbrug af energiressourcer og materialer i det hele taget. Hvis vi ikke formår at ændre på det mønster af vaner, ødelægger vi os selv. Planeten har det dårligt, og at ændre menneskets vaner er noget af det allersværeste, vurderer Diébédo Francis Kéré.

Se mere på: www.kerearchitecture.com


AFRIKANSK ARKITEKT INSPIRERER TIL NYTÆNKNING OG HÅRDT ARBEJDSBYGNINGSRENIVERING


6564

Vinterakademi 2015Måske er det byggeriets fortrop, der befolker Vinterakademiet, siger Martin Manthorpe fra NCC.

35 studerende fra meget forskellige uddannelsessteder deltager frem til 6. marts i Vinterakademiet i Dome of Visions. Overskriften på deres ugelange arbejde er ”Bæredygtig renovering og transformation”, og gruppevis skal de studerende nå frem til en form for enighed i forhold til tre konkrete cases:

Vasbygade 10, 2450 København SV.Kødbyen, den grå, Vesterbro.Gammel Dok (DAC) og Arkitekternes Hus, Strandgade 27, 1401 København.Eller som der står i opgaveformuleringen: ”Formålet med casearbejdet er at udvikle et scenarie til en bæredygtig udvikling af en bygning eller et byrum.

Bag Vinterakademiet står NCC, Vera Noldus fra virksomheden NoldusBendtsen og den grønne tænketank CONCITO. Synnøve Kjærland, projektleder i Concito har været med i hele det forberedende arbejde og deltager selv aktivt i akademiet.

Arbejde på tværs–Vi går ind i Vinterakademiet, fordi vi arbejder med klimapolitik og grøn omstilling, og her spiller byer og bygninger en stor rolle. Vi tror på, at dét at mødes på tværs af faglige kompetencer giver resultater. Alene det at diskutere på tværs har stor værdi. Når man deltager på Vinterakademiet, består udfordringen i at lytte og i at være åben. Og så skal man udfordre det, man tror, man ved, siger Synnøve Kjærland fra Concito.

–Helt overordnet i forhold til klimaudfordringer og bæredygtighed kan vi jo se, at der er alt for meget silotænkning, når løsninger skal på bordet. Jeg håber Vinterakademiet lærer jer, at det er processen, der er vigtig, når gode resultater skal skabes, siger Synnøve Kjærland.

Et eksperimentNCC er drivkraften bag Vinterakademiet, og dét at operere med et eller flere tilbagevendende

akademier kan bestemt komme på tale, lyder det fra Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC.

–Vi har forberedt os på akademiet i ni måneder, og dét arbejde afspejler meget godt det ambitionsniveau, vi har for akademiet. Men først og fremmest er dether et eksperiment, og når man går i gang med eksperimenter, skal man jo være forberedt på, at ikke alt går som forventet. Netop fordi arrangørerne af Vinterakademiet har vidt forskellige kompetencer, håber jeg, denne forskellighed kan blive styrken i vores fælles arbejde, siger Martin Manthorpe.

En fortropHan lægger vægt på, at vidt forskellige studieretninger og uddannelsessteder er repræsenteret hos de 35 deltagere, og han opfordrer de studerende til at gå nysgerrigt til Vinterakademiet.

–Jeg tror på, at jo mere man giver og investerer, jo mere får man ud af sit arbejde.

I skal se jer selv som en del af en vision om nye måder at arbejde sammen på. Helst på tværs af faggrænser og indarbejdede rutiner. I udgør en fortrop, der skal få NCC, branchen og byen til at ændre sig. Det gælder indenfor økonomiske, miljømæssige og sociale målsætninger, siger Martin Manthorpe.

–Jeg håber, de studerende undervejs tænker over, at der findes et utal af synsvinkler på bæredygtighed, fx sociale, økonomiske og miljømæssige. Måske man kan finde en fællesnævner.

Vinterakademiet slutter med, at de studerende – helt bevidst old school – præsenterer deres forslag på plancher!

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: SIGNE MAI VILSBØLL, DOME OF VISIONS / NXT & STINE SKØTT OLESEN, DOME OF VISIONS / NXT

FEM DAGE MED BÆREDYGTIGT RENOVERINGOG ET MULIGT OPGØR MED SILOTANKEGANGEN


Foto

: Sig

ne M

ai V

ilsbø

ll, D

ome

of V

ision

s /

NXT

& S

tine

Skøt

t Ole

sen,

Dom

e of

Visi

ons

/ N

XT

6766

Vinterakademiet får stærke indspark fra arkitekt, der kritiserer sin egen stand.

Thomas Brogren er arkitekt og har speciale i det, man kan kalde genbrug af huse. Og det flugter helt og aldeles med det program, der præger Vinterakademiet (2. til 6. marts 2015) i Dome of Visions.

I sit indlæg til de 35 studerende på akademiet kom han fx omkring et nyt gulv i Frederiksberg Centret og renoveringen af boligerne på Bellahøj og meget, meget mere. Alt sammen for at inspirere de studerende.

Ud over at være arkitekt i virksomheden Gottlieb Paludan Arkitekter underviser han i kurset ”Renovering – værdi, strategi og virkemidler”, som Arkitektforeningen står bag, så han har om nogen pondus til at gå i rette med ingen ringere end – sin egen stand!

–Arkitekter interesserer sig alt for lidt for renovering, de opfatter nærmest renovering som en sideopgave. Noget som ”rigtige arkitekter” ikke skal interessere sig for. Men faktisk mener jeg, at netop bygningsrenovering er et område, hvor vi som arkitekter kunne gøre en forskel. En af mine lærere sagde engang, at Danmark er jo bygget. Nu skal vi udvikle det, fordi samfundet udvikler sig, og der er nye krav og ønsker til, hvad det gode samfund er. Måske er den udfordring i virkeligheden mere interessant end at bygge endnu et nyt glashus, som Thomas Brogren udtrykker det.

Mangler retningEfter hans opfattelse mangler der retning på en meget stor del af den renovering, samfundet allerede er godt i gang med.

–Dybest set drejer renovering sig jo om hvilket samfund, vi ønsker at leve i. Hvilke visioner har vi? Hvor meget energi vil vi bruge i vores huse, hvor skal materialerne komme fra, og hvordan kommer vi af med dem igen? Alle disse spørgsmål og mange flere skal man ha et ønske om at kunne besvare, især hvis man er arkitekt, mener Thomas Brogren.

–Politisk burde man sætte sig nogle mål. Holde barren højt og komme med bud på, hvordan

samfundet skal se ud om fx 50 år. Stå frem og fortæl, at det her er vejen frem for os – både i Danmark og i verden omkring os. Når man har fået sine umiddelbare materielle behov dækket, indtræffer der vel for pokker et ønske om at kunne sige, hvor vi så skal hen, siger Thomas Brogren.

Uheldige eksempler–De senere år har vi kunnet se tilbage på en række meget uheldige energirenoveringer. Der er eksempler på, at en energirenovering bliver pillet ned, inden den er betalt, og det er da trist, at man går og betaler til noget, som i mellemtiden er pillet ned igen. Vi er nødt til at arbejde efter nogle mere klare målsætninger. Fx vil det være hensigtsmæssigt, hvis en energirenovering fører noget andet med sig. Det kan være boligsocialt, arkitektonisk eller kulturelt. Men umiddelbart er energirenovering fristende at gå i gang med, fordi der som regel kommer en hurtig økonomisk gevinst ud af det, vurderer Thomas Brogren.

–Renoveringsprojekter griber ind i vores liv på mange måder, og derfor skal bygninger helst være fleksible, netop fordi vi selv udvikler os. Vi skal væk fra en tankegang om, at et hus blot står og er færdigt. Vi skal genopdage dynamikken og forstå, at det er en kvalitet, at et hus bliver ved med at udvikle sig. Man skal huske, at der har været mange skridt før. Og der kommer mange efter, som Thomas Brogren udtrykker det.

Hviler på videnHan tror på, at tværfaglighed vil kunne styrke det fremtidige renoveringsarbejde i Danmark, og hans opfordring til de 35 studerende på Vinterakademiet drejer sig også om både fordybelse og vedholdenhed.

–De studerende skal lære at registrere det, de ser. Man skal gemme det, man ser. Og man skal lære noget om huse, helt enkelt. Se på, hvilke huse, der fungerer, og hvilke, der ikke gør. Renovering hviler på viden og ikke så meget på halvsmarte ideer, der kan rydde bordet. Der er tale om et langt, sejt træk. De studerende skal i virkeligheden se arbejdet med at renovere bygninger som et livslangt projekt, konkluderer Thomas Brogren.

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: GOTTLIEBPALUDAN.COM & SIGNE MAI VILSBØLL, DOME OF VISIONS / NXT

RENOVERING AF BYGNINGERER ET LIVSLANGT PROJEKT


Foto

: Got

tliep

alud

an.c

om &

Sig

ne M

ai V

ilsbø

ll, D

ome

of v

ision

s /

NXT

6968

Foto

: Sig

ne M

ai V

ilsbø

ll, D

ome

of V

ision

s /

NXT

Bygherreforeningen på Vinterakademi 2015De studerende på Vinterakademiet kan blive nøglefigurer.

–Vi har for dårlige arbejdsmetoder og et for spinkelt fagligt grundlag. Som følge deraf renoverer vi alt for lidt og i øvrigt også uøkonomisk, også fordi processerne ikke er effektive nok. Populært kan du sige, at folk falder over hinanden og derfor ikke er tilstrækkeligt produktive. Vi skal ha bedre processer og bedre koncepter.

Sådan lyder det kontante indspark fra direktør i Bygherreforeningen, Henrik Bang til Vinterakademiet i Dome of Visions. Her har 35 studerende fra vidt forskellige studieretninger blandt andet renovering på skemaet i det fem dage lange akademi, som slutter 6. marts 2015.

Mangel på viden–Der mangler ganske enkelt viden om renovering. Og der mangler uddannelse. Vi skal ha langt flere vitaminer ind i de forskellige relevante uddannelser. De koncepter, der bliver arbejdet ud fra, specielt i byggeindustrien, har vi alt for få af. Der burde være langt flere, især når man tænker på den omsætning, der tegner sig, siger Henrik Bang og henviser til den enorme masse af ældre byggeri, både boliger og erhverv.–Konsekvensen af den manglende uddannelse og dermed viden er, at vi i Danmark bygger for dyrt, og mange afholder sig fra at renovere, fordi man synes, man får for lidt for pengene. Dvs. man betaler for meget for at opnå den værditilvækst, som man går efter, lyder det fra Henrik Bang.

Wake up callHan mener, samfundet overser de forskellige værdier, som renovering fører med sig.–Renovering får alt for lidt opmærksomhed, især når du tænker på, hvor meget renovering betyder for samfundsøkonomien. Hverken uddannelserne eller den offentlige debat har haft øje for, hvor vigtigt området reelt er. Hele spørgsmålet om renovering fik et wake up call, da finanskrisen satte ind. En række spørgsmål blev bragt på bane, fx hvilke udsigter er der overhovedet til nybyggeri, eller i hvor stort omfang skal vi optimere de bygninger, vi allerede har? Men der kan komme meget mere fart på arbejdet med at renovere, og vi har fortsat til gode at se store, langsigtede og overordnede løsninger ført ud i livet, siger Henrik Bang.

Forandringsagent–Mit indspark til de studerende på Vinterakademiet er, at de skal suge til sig af den viden, der omgiver dem. De har alle muligheder for at blive branchens forandringsagenter, som kan sørge for at vi får mere intelligent bygningsrenovering i fremtiden. Og det er helt afgørende, at indsatsen sker på tværs af uddannelsesretningerne. Renovering er alt for sammensat en størrelse til, at man kan klare sig med en enkelt faglighed, konkluderer Henrik Bang.

Læs mere på bygherreforeningen.dk og vinterakademi.dk

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: SIGNE MAI VILSBØLL, DOME OF VISIONS / NXT

BYGGEBRANCHENS FORANDRINGESAGENTERSKAL SIKRE INTELLIGENT BYGNINGSRENOVERING


70

Vinterakademi, case 3På Dannebrogsgade 18 på Vesterbro ligger et af de første byøkologiske demonstrationsprojekter. Murstensfacaden mod gaden syner ikke meget af energirenovering og er opført i klassisk københavner-stil med en sort-kalket overflade i årene mellem 1860 og 1870. Blot fire år før slaget ved Dybbøl i 1864, fortæller domens ene arkitekt, Kristoffer Tejlgaard, da Vinterakademiets 35 studerende er ankommet. Datidens kvarter bar som de andre brokvarterer præg af prostitution og forlystelser og husede de mange tilflyttere i takt med industrialiseringen.

Som så mange andre af Vesterbros områder var bygningen i nr. 18 underlagt en større byfornyelse i 1992-1995 med et fokus på energirenovering, æstetik og økonomisk ansvarlighedRenoveringsprojektet eksperimenterer således med glastilbygninger på bygningens gårdfacade, regnvandsopsamling i kælderen og solfangere på taget i fuldskala. På sin vis et banebrydende eksperiment for sin tid.

Torsdagens case er valgt af domens ene arkitekt, Kristoffer Tejlgaard som et eksempel på, hvordan det tredje rum og passive drivhuse kan inkorporeres i allerede eksisterende byggerier og tilmed føre til en diskussion af bæredygtighed og æstetik.

I dag, i 2015, er casen nemlig interessant og belyser, at en omfattende renovering med energibesparede initiativer er mulig at gennemføre, både økonomisk hensigtsmæssigt samt funktionelt og æstetisk forsvarligt.

35 meget forskellige studerende arbejder lige nu med bæredygtig renovering og transformation på Vinterakademiet, der afholdes i Dome of Visions. Vinterakademiet er et initiativ af Danmarks grønne tænketank CONCITO, entreprenørvirksomheden NCC og Noldus&Bendtsen med et ønske om, at give den næste generation et kompetence- og vidensløft samt et tværfagligt netværk.

Ugen er derfor gået med oplæg, workshops og besøg ude i byen. Tirsdag tog de studerende til Københavns nordvestlige kvarter for at se nærmere på renoveringen af Bellahøj husene, der er opført i årene mellem 1950 og 1956. Onsdag gik turen til den gamle sporvognsremise på Enghavevej, der i dag huser GAME, tidligere StreetMekka, der arbejder for at udbrede gadeidræt og gadekultur.

TEKST OG FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM, DOME OF VISIONS / NXT

DANNEBROSGADE 18,1660 KBH V.


Foto

: Lun

a Si

gne

Hør

dum

, Dom

e of

Visi

ons

/ N

XT

7372

Foto

: Jon

atha

n Kr

onbo

rg G

revs

en, D

ome

of V

ision

s

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) lagde op til entusiastisk dialog, da hun i Dome of Visions onsdag 4. marts 2015 mødte Vinterakademiets 35 deltagere.

Ministeren lagde målrettet fra land og stillede hurtigt skarpt på noget af dét, der er selve temaet for Vinterakademiet: bæredygtig renovering og transformation.

–-Hvordan får vi flere nyuddannede til at tænke bæredygtigt? Hvordan får jeg mere af netop dét ind i min uddannelse, og hvordan kan man tænke bæredygtighed ind på tværs, lød det fra Sofie Carsten Nielsen. Og hun tog selv hul på en flig af svaret ved selv at spørge om, hvordan man skaber engagement på studiet?

–Jeg synes, Vinterakademiet er et godt udtryk for engagement. Men hvordan får vi helt generelt mere engagement ind på de videregående uddannelser? Regeringen har faktisk haft flere kvalitetsudvalg til at se nærmere på spørgsmålet, og noget af det, der bliver peget på, er, at der på en række studier i Danmark mangler motivation. Måske en løsning kan være, at flere studier simpelthen lægger mere vægt på større engagement og mere praktik, sagde Sofie Carsten Nielsen.

Spørgsmål og svar–Tværfaglighed. Vi har brug for meget mere af det. Hvad skal der til for, at vi kan tænke mere på tværs. Konkret kunne jeg jo spørge: Hvordan får vi bæredygtighedstænkningen ind i flere uddannelser? Er det selve tilrettelæggelsen af studiet, vi skal se på? Er der noget, jeg som minister kan gøre, lød det fra en meget spørgende uddannelses- og forskningsminister. Og svarene kom i en lind strøm fra de studerende, som leverede vidt forskellige bud på fremtidens perfekte studie. Et bud gik på, at tværfaglighed opstår, når ens egen faglighed bliver sat på spil. Lær af sundhedsprofessionsuddannelserne, hvor man praktiserer mange tværfaglige forløb, lød et andet.

Input til ministerenJohannes Mølleskov, arkitektur, Arkitektskolen, Aarhus:

–Omkring det bæredygtige savner jeg, at underviserne har en holdning til spørgsmålet. Jeg er stødt på mange undervisere, som fandt bæredygtighed uinteressant og nærmest kæmpede imod.

Kristine Nilsson, Landskabsarkitektur & Bydesign, Københavns Universitet:–Det handler om at omformulere en række faglige standpunkter inden for de forskellige fag. På den måde kan man måske få øjnene op for tværfaglighed som en styrke.

Måske skal man motivere mere – i stedet for blot at stille krav. De forskellige fagligheder kan jo komplementere hinanden. Og skal man engagere de studerende noget mere, skal man måske give dem noget mere. Færre ressourcer trækker os i den forkerte retning.

Frederik Hesseldahl, Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole:–Jeg går ind for konkrete samarbejder på tværs i studieforløbet. Fx mellem arkitektskolerne og DTU og håndværkere, så min forståelse for dét at bygge ville blive større. Man kunne jo sige til en studerende, at hun godt må bruge seks år på sit studie i stedet for blot fem. Det ene ekstra år vil være givet godt ud, især hvis tværfaglighed kom mere i spil. Lad være med at presse folk gennem uddannelserne. Folk, der løber hurtigt gennem en uddannelse, kommer ud som halvfærdige.

Camilla Bech Madsen, International Business & Politics, CBS:–Ude i virkeligheden er der brancher, der har brug for tværfaglige løsninger, fx byggeriet. De vil gerne ha indspark fra sådan nogle som os. Faktisk har jeg følt, at jeg har lært allermest, når jeg arbejdede i en tværfaglig gruppe.

MINISTERDIALOG OG EN STORBUNKE MED GODE RÅD


7574

Foto

: Jon

atha

n Kr

onbo

rg G

revs

en, D

ome

of V

ision

s

Sofie Brincker, Landskabsarkitektur, Købehavns Universitet:–Bæredygtighed er jo en meget kompleks størrelse, som kræver, at forskellige faggrupper evner at arbejde sammen.

Måske skal der simpelthen stilles krav om, at der skal samarbejdes! Fx er arkitekter ikke altid klar over, at de også skal ha øje for borgerinddragelse. I det hele taget er udfordringerne meget bredere i dag i forhold til for blot ti år siden. Lad mig nævne, at hvis man tegner et højt flot hus, så kunne det måske være en ide at tænke ind i projektet, at det gerne måtte give noget tilbage til byen. Vi skal ha større ansvarlighed overfor hinanden på tværs.

En opfordringSofie Carsten Nielsen så ud til at befinde sig godt i Dome of Visions. Spørgsmålene til hende var præget af interesse og engagement, og hun blev ikke stillet til regnskab for hverken det ene eller det andet. Afslutningsvis kastede hun en bold eller to tilbage til de studerende:

-Jeg synes, I skal udfordre jeres egne institutioner, hvis I synes, der er sat forkerte rammer op. Som jeg ser det, bliver rammer ikke fortolket ens. Nogle steder er praktik fx en mulighed. Andre steder kan det nærmest pr automatik ikke lade sig gøre. Det skal I udfordre, sagde hun.

Et hjertesukMartin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, er initiativtager til Vinterakademiet, og han fulgte Sofie Carsten Nielsen ud af Dome of Visions med dette lille hjertesuk: –Som virksomhed har vi af og til svært ved at komme i kontakt med uddannelsesinstitutionerne, fx synes jeg, de studerende skal honoreres af deres uddannelsessted, fordi de deltager i Vinterakademiet. Men vores ønske er så vidt jeg kan se ikke blevet efterkommet, og det virker administrativt for tungt, sagde han.

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: JONATHAN KRONBORG GREVSEN,DOME OF VISIONS

7776

Foto

: Stin

e Sk

øtt O

lese

n, D

ome

of V

ision

s /

NXT

Gode råd til Vinterakademiet fra en landskabsforvalterVinterakademiet i Dome of Visions inviterede landskabsforvalter Jacob Dahl-Hansen fra Orbicon Natur & Plan til at tale om forskellige klimasikringsløsninger i byplanlægning – et emne, der i den grad har præget Vinterakademiets arbejde i dagene fra 2. til 6. marts 2015.

Her uddyber Jacob Dahl-Hansen nogle af sine pointer:

Mere og bedre samarbejde–I øjeblikket arbejder fx kommuner og forsyningsselskaber meget intenst på at finde klimasikre løsninger, og jeg synes, vi er nået et godt stykke, men hvis der for alvor skal mere tempo på dét arbejde, så skal der mere samarbejde til. Både internt i den enkelte kommune mellem de forskellige forvaltninger. Men kommunen og forsyningsselskabet skal også blive bedre til at samarbejde, og man må aldrig glemme at inddrage borgeren. Det handler om at se på området som noget, der skal flyttes. Både hvad angår lovgivning og de økonomiske rammer. Ganske meget skal tænkes igennem på ny, fordi vi er i en ny verden med betydelige klimaforandringer.

Fornuftige rammer–Lokalpolitikerne er med helt fremme. Flere af dem er direkte frontløbere. Men landspolitikerne er mere tøvende, som jeg ser det. Dybest set drejer det sig jo om, at landspolitikerne skal give kommunerne nogle fornuftige rammer at arbejde efter. Der er behov for en lovrevision, så den enkelte kommune får friere hænder til at arbejde med klimasikring på deres måde.

Opnå mere–Man skal jo ikke tro, at det i sig selv er et mål at klimatilpasse. Man skal se klimasikring som et virkemiddel til at opnå noget mere. Fx inspirerende byrum og attraktive områder i det åbne land. Man skal indtænke flere mål på en gang. Helt overordnet drejer klimasikring sig jo om, at vand ikke skal gemmes væk. Det skal op på jorden, så vi kan nyde det.

Alt kan flyttes–De studerende på Vinterakademiet har jo det privilegium, at ikke ret meget ligger fast, når vi taler klimasikring. Det hele er til diskussion. Men det ligger fast, at vand løber ned. Alt andet kan der flyttes på. Jeg kan sagtens se for mig, at forskellige lokale initiativer på lidt længere sigt vil kunne føre til ændret lovgivning. Så brug fagligheden og nysgerrigheden, gerne på tværs.

Samarbejde på mange fronter er vejen frem.


SAMARBEJDE PÅ FLERE OG NYE FRONTER ER VEJEN FREM


7978

Vinterakademiet i Dome of Visions fra den 2. til 6. marts er netop forbi. Studerende og nyuddannede kan se tilbage på en travl uge.

Siden mandag den 2. marts har tværfaglighed, bæredygtig renovering og transformation været på dagsordenen for 35 studerende og nyuddannede med vidt forskellig baggrund. I ugens løb har de arbejdet med at transformere Den Grå Kødby på Vesterbro, Gammel Dok pakhus på Christianshavn og Vasbygade 22, der i dag er funktionstømt.

Ugen har også budt på ekskursioner i København og tværfaglige oplæg fra blandt andre Concito, NCC, stadsarkitekt Tina Saaby, Tredje Natur, Gehl Architects og Henning Larsen Architechts m.fl.

Vi har spurgt tre deltagere med forskellig baggrund, hvordan Vinterakademiet er gået, og hvad de tager med sig?

TEKST & FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM, DOME OF VISIONS / NXT

Ole Hilden, 27 Cand.soc. i Plan, By og Proces samt Performance-design fra Roskilde Universitet

Hvorfor har du tilmeldt dig Vinterakademiet?-Jeg synes, at det var en fed mulighed for at møde fagligheder, der ikke mindede om min egen. Især dét at kunne forstå, hvordan arkitekter arbejder, kunne være sjovt. For jeg kan jo se, at de arbejder helt anderledes, end jeg selv gør, og det udfordrer min tanke om, hvordan man også kan gøre det. Arkitekter tegner jo alting – og jeg snakker om alting.

Hvad tager du med dig fra ugens forløb?-Det er svært kun at nævne en ting, da niveauet generelt har været højt, og der har været vildt gode oplæg. Men specielt den holistiske tilgang til bæredygtighed, altså at tænke bæredygtighed som mange forskellige ting fx social, økonomisk og processuel bæredygtighed. Jeg har fået langt større viden og er selv begyndt at efterlyse sådan noget demokratisk bæredygtighed i by og bygningsudvikling.

Tror du på formen bag Vinterakademiet?-Jeg tror på et spændende partnerskab på tværs, men det er lidt svært med selve tidsrammen. Vi når lige at mærke hinandens faglighed, og vi når lige at praktisere hinandens tværfaglighed, og så er ugen gået og vi er alle videre. Jeg tror dog på formen og samarbejdet på tværs af virksomheder, men der kan måske arbejdes med længden. Måske kunne det være bedre med to uger eller også et kort debatforum over tre dage.

HØJT NIVEAU, STÆRKE OPLÆG OG GOD PLADS TIL DET TVÆRFAGLIGE


Camilla Bech Madsen, 28 Er ved at afslutte en cand.merc. i International Business & Politics fra CBS

Hvorfor har du tilmeldt dig Vinterakademiet?-Jeg tilmeldte mig Vinterakademiet, da jeg gerne vil arbejde i byggebranchen. I min uddannelse har jeg specialiseret mig inden for bæredygtighed. Derfor var det ideelt, at tilmelde mig, imens jeg skrev mit speciale.

Hvad tager du med dig fra ugens forløb?-Oplæggene har været vildt gode. Det har været dejligt, at der har været så mange og så forskellige med ordentlig tid til spørgsmål og dialog bagefter. Jeg synes også, at casearbejdet er vildt spændende og udfordrende, og det har jeg lært meget af. I min gruppe er der en, der læser sociologi, to arkitekter og en landskabsarkitekt. At arbejde tværfagligt giver mig ikke kun en større viden om min egen faglighed men også om, hvordan den er anderledes i forhold til de andre både indholdsmæssigt, værktøjsmæssigt og omkring vores procestænkning.

Tror du på formen bag Vinterakademiet?-Jeg vil sige, at jeg har tænkt meget over, hvad arrangørerne egentlig får ud af det. Hvad er deres målsætning? For vi får virkelig meget ud af at være med på Vinterakademiet. Som studerende, der skal tage springet mellem studie og arbejdsmarked, der er Vinterakademiet helt ideelt med oplæg og tværfaglighed. Og jeg synes, at tværfagligheden er kørt godt igennem. Men måske mangler de sidste 10 pct. af tværfaglighed i slutproduktet. Der sidder fx to arkitekter i dommerpanelet, og vi har kun 10 min. til at præsentere vores arbejde.

Michael Lynge Jensen, 26 Færdiguddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole fra linjen Transformation, Restaurering og Kulturarv

Hvorfor har du tilmeldt dig Vinterakademiet?-Jeg synes, at det var en god mulighed at bygge videre på det, jeg har lært på Arkitektskolen. Da jeg hørte, at det var tværfagligt, så tænkte jeg, at jeg ville kunne få en viden, som jeg ikke har fået fra Kunstakademiets Arkitektskole.

Hvad tager du med dig fra ugens forløb?-Jeg synes, at det har været enormt godt planlagt i forhold til den vifte af oplægsholdere, der har været: Bygherreforeningen, tegnstuer, ministre, altså hele det spektrum, der er rundt om byggesektoren. Det har givet et ret nuanceret billede af, hvilken kompleksitet vi møder, når vi er ude fra arkitektskolen.

Tror du på formen bag Vinterakademiet?-Jeg gik ind til det tværfaglige casearbejde med et håb om, at jeg ville blive bedre til nogle tværfaglige og specifikke ting, hvilket jeg er blevet. Men man kunne godt åbne diskussionerne mere op, desværre er tiden for kort. Det er megen og god information vi får, men det er svært at gå i dybden og generere konkrete løsninger og idéer. Hvis man kunne integrere tværfaglige og reelle projekter på skoleplan, ville det give stor gevinst.

Mandag den 9. marts kunne de forskellige grupper endelig præsentere deres visioner, idéer og løsninger med udgangspunkt i de tre cases foran et dommerpanel. Du kan læse mere om ugens forløb på www.domeofvisions.dk eller på www.vinterakademi.dk – Du kan også følge med på Instagram, Twitter og Facebook via #domeofvisions og #vinterakademiet2015

8180

NCC’s Vinterakademi i Dome of Visions sætter nye standarder for samarbejde på tværs – også blandt studerende. Læs forskellige indspark fra en uge i tværfaglighedens tegn.

-Morgendagens løsninger skal findes af morgendagens medarbejdere. Og vi véd jo, at byerne får flere og flere indbyggere. Derfor er vi nødt til at tænke anderledes, når vi fx energirenoverer. Vi skal nedbryde siloer og samarbejde på tværs af faggrupper og uddannelser, og i NCC tror vi på, at et akademi er et godt og rigtigt skridt på vejen, forklarer strategi- og udviklingsdirektør i NCC, Martin Manthorpe, når han bliver spurgt om tankegangen bag Vinterakademiet.

I ugen fra 2. til 6. marts 2015 arbejdede 35 studerende og nyuddannede fra vidt forskellige studieretninger koncentreret med udvalgte aspekter ved bæredygtig renovering og transformation. En lang række oplægsholdere inspirerede undervejs de medvirkende i en uge, der også bød på ekskursioner til bl.a. Gammel Dok og Vasbygade i København SV.

I det følgende kan du læse citater og statements fra et udpluk af oplægsholderne.

InspirationenSom inspirerende optakt til Vinterakademiet holdt Diébédo Francis Kéré, arkitekt, født i Burkina Faso, bosat i Berlin, mandag 23. februar forelæsning for deltagerne i akademiet. Kéré opfordrede på det kraftigste deltagerne til at udnytte, at de i en hel uge kan arbejde med noget af det, der interesserer dem allermest.

-Jeg synes, de studerende skal arbejde meget koncentreret og huske at slippe kreativiteten fri. De opgaver, som de arbejder med, er vigtige, og hvornår får man næste gang mulighed for at fordybe sig i en hel uge? Jeg opfordrer de studerende til at se på Dome of Visions som et laboratorium. Du kan oven i købet røre ved domen og føle atmosfæren ved hjælp af dufte og lyde. At man tilmed i dagevis kan udveksle ideer med hinanden, gør Vinterakademiet til noget helt særligt, siger Kéré.-Allerede i dag, da jeg mødte de studerende, var de på en måde i gang med arbejdet. Jeg kunne jo se, at de i domen arbejder i andre strukturer, end

de er vant til. Og skal ugen for alvor give udbytte, vil det være nødvendigt med hårdt arbejde hver dag, påpeger Kéré.

-Du skal huske på, at bæredygtighed dybest set drejer sig om, at mennesket skal ændre vaner. Mange af vores vaner hænger uløseligt sammen med et enormt forbrug af energiressourcer og materialer i det hele taget. Hvis vi ikke formår at ændre på det mønster af vaner, ødelægger vi os selv. Planeten har det dårligt, og at ændre menneskets vaner er noget af det allersværeste.

Jacob Dahl-Hansen, landskabsforvalter, Orbicon Natur & Plan:-De studerende på Vinterakademiet har jo det privilegium, at ikke ret meget ligger fast, når vi taler klimasikring. Det hele er til diskussion. Men det ligger dog fast, at vand løber ned. Alt andet kan der flyttes på. Jeg kan sagtens se for mig, at forskellige lokale initiativer på lidt længere sigt vil kunne føre til ændret lovgivning. Så brug fagligheden og nysgerrigheden, gerne på tværs.Samarbejde på mange fronter er vejen frem.

Ole Hilden, 27Cand.soc. i Plan, By og Proces samt Performancedesign fra Roskilde Universitet:Hvorfor har du tilmeldt dig Vinterakademiet?-Jeg synes, at det var en fed mulighed for at møde fagligheder, der ikke mindede om min egen. Især dét at kunne forstå, hvordan arkitekter arbejder, kunne være sjovt. For jeg kan jo se, at de arbejder helt anderledes, end jeg selv gør, og det udfordrer min tanke om, hvordan man også kan gøre det. Arkitekter tegner jo alting – og jeg snakker om alting.

Hvad tager du med dig fra ugens forløb?-Det er svært kun at nævne en ting, da niveauet generelt har været højt, og der har været vildt gode oplæg. Men specielt den holistiske tilgang til bæredygtighed, altså at tænke bæredygtighed som mange forskellige ting fx social, økonomisk og processuel bæredygtighed. Jeg har fået langt større viden og er selv begyndt at efterlyse sådan noget demokratisk bæredygtighed i by og bygningsudvikling.

Tror du på formen bag Vinterakademiet?-Jeg tror på et spændende partnerskab på tværs, men det er lidt svært med selve tidsrammen.

FEM DAGE MED HØJT TIL LOFTET


Foto: Stine Skøtt Olesen, Dome of Visions

8382

Vi når lige at mærke hinandens faglighed, og vi når lige at praktisere hinandens tværfaglighed, og så er ugen gået og vi er alle videre. Jeg tror dog på formen og samarbejdet på tværs af virksomheder, men der kan måske arbejdes med længden. Måske kunne det være bedre med to uger eller også et kort debatforum over tre dage.

Henrik Bang, direktør, Bygherreforeningen:–Der mangler ganske enkelt viden om renovering. Og der mangler uddannelse. Vi skal ha langt flere vitaminer ind i de forskellige relevante uddannelser. De koncepter, der bliver arbejdet ud fra, specielt i byggeindustrien, har vi alt for få af. Der burde være langt flere, især når man tænker på den omsætning, der tegner sig. Tænk blot på den enorme masse af ældre byggeri, både boliger og erhverv, som vi skal i gang med.

–Mit indspark til de studerende på Vinterakademiet er, at de skal suge til sig af den viden, der omgiver dem. De har alle muligheder for at blive branchens forandringsagenter, som kan sørge for at vi får mere intelligent bygningsrenovering i fremtiden. Og det er helt afgørende, at indsatsen sker på tværs af uddannelsesretningerne. Renovering er alt for sammensat en størrelse til, at man kan klare sig med en enkelt faglighed.

Thomas Brogren, arkitekt, Gottlieb Paludan Arkitekter:–De senere år har vi kunnet se tilbage på en række meget uheldige energirenoveringer. Der er eksempler på, at en energirenovering bliver pillet ned, inden den er betalt, og det er da trist, at man går og betaler til noget, som i mellemtiden er pillet ned igen. Vi er nødt til at arbejde efter nogle mere klare målsætninger. Fx vil det være hensigtsmæssigt, hvis en energirenovering fører noget andet med sig. Det kan være boligsocialt, arkitektonisk eller kulturelt. Men umiddelbart er energirenovering fristende at gå i gang med, fordi der som regel kommer en hurtig økonomisk gevinst ud af det.

–Renoveringsprojekter griber ind i vores liv på mange måder, og derfor skal bygninger helst være fleksible, netop fordi vi selv udvikler os. Vi skal væk fra en tankegang om, at et hus blot står

og er færdigt. Vi skal genopdage dynamikken og forstå, at det er en kvalitet, at et hus bliver ved med at udvikle sig. Man skal huske, at der har været mange skridt før. Og der kommer mange efter.

–De studerende skal lære at registrere det, de ser. Man skal gemme det, man ser. Og man skal lære noget om huse, helt enkelt. Se på, hvilke huse, der fungerer, og hvilke, der ikke gør. Renovering hviler på viden og ikke så meget på halvsmarte ideer, der kan rydde bordet. Der er tale om et langt, sejt træk. De studerende skal i virkeligheden se arbejdet med at renovere bygninger som et livslangt projekt.

Vera Noldus, Noldus&Bendtsen, ekspert i bygningsarv og med fokus på bæredygtighed:–Vinterakademiet i Dome of Visions skulle meget gerne give de studerende et grønt kompetenceløft, så dét at tænke bæredygtigt kommer ind på rygraden hos dem. De studerende er jo bogstaveligt talt næste generation, og det er dem, der skal sørge for, at bæredygtighed vinder meget mere frem. Den innovation, som vil finde sted i byggeriet, skulle meget gerne være præget af, at det er de grønne briller, som driver udviklingen.

–Overordnet set er det et formål i sig selv for Vinterakademiet at sætte tværfaglighed på dagsordenen. Vi kan jo se, at de mest vellykkede innovationsprojekter er præget af, at tværfagligheden har været i spil og har været tænkt ind helt fra begyndelsen, og netop disciplinen tværfaglighed er derfor et vigtigt emne på Vinterakademiet.

Sofie Carsten Nielsen (R), uddannelses- og forskningsminister:–Jeg synes, I skal udfordre jeres egne institutioner, hvis I synes, der er sat forkerte rammer op. Som jeg ser det, bliver rammer ikke fortolket ens. Nogle steder er praktik fx en mulighed. Andre steder kan det nærmest pr automatik ikke lade sig gøre. Det skal I udfordre.

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: JONATHAN KRONBORG GREVSEN

Foto

: Jon

atha

n Kr

onbo

rg G

revs

en, D

ome

of v

ision

s

8584

Foto

: Stin

e Sk

øtt O

lese

n, D

ome

of V

ision

s /

NXT

& L

una

Sign

e H

ørdu

m, D

ome

of V

ision

s /

NXT

Tværfagligheden var i fokus for 35 studerende og nyuddannede, da Dome of Visions transformerede sig til auditorium, gruppelokale, arbejdsrum og mødested.

Bæredygtig renovering og transformation var hovedtemaerne på Vinterakademiet 2015, som blev afviklet i domen fra 2. til 6. marts. De 35 deltagere arbejdede målrettet med udvalgte cases og kom efter en uges arbejde med konkrete forslag til løsninger og forandringer.

Det er entreprenørkoncernen NCC, der står bag Vinterakademiet, og bæredygtighedschef i NCC, Vibeke Grupe Larsen har sammen med projektleder i tænketanken CONCITO, Synnøve Kjærland og Vera Noldus, ekspert i bl. a. bygningsarv, tilrettelagt Vinterakademiet, som Vera Noldus sidste år tog initiativ til.

Traditionelle skelVibeke Grupe Larsen fornemmer, at Vinteraka- demiets ønske om at få tværfagligheden afprøvet er lykkedes.

–Deltagerne på Vinterakademiet har været mere end villige til at satse på tværfagligheden, og det lover jo godt for byggebranchen, hvor det bliver afgørende nødvendigt at praktisere nye samarbejdsformer. I dag er verden meget opdelt i siloer, men på Vinterakademiet fik vi jo set i praksis, at det kan betale sig at gøre brug af hinandens kompetencer. Silotankegangen forhindrer efter min opfattelse en lang række bæredygtige løsninger, så vi skal frem til at bruge faglige kompetencer på tværs af traditionelle skel, mener Vibeke Grupe Larsen.

–Vinterakademiet har lært mig noget om, hvem vi i NCC bygger for, og hvem vi for fremtiden

skal bygge sammen med. Hvad skal vi gøre for at tiltrække de nødvendige kompetencer? Hvordan kan vi leve op til de krav, fremtidens brugere af vores huse vil stille? Det har Vinterakademiet givet en række foreløbige svar på, siger Vibeke Grupe Larsen.

Nye temaer–Deltagerne på Vinterakademiet har haft fokus på, at vi skal være opmærksomme på det eksisterende byggeri og bruge de kvaliteter, der er i det, som allerede er bygget. Det næste akademi kunne måske have cradle-to-cradle tankegangen som tema. Eller man kunne måske drage cirkulær økonomi ind i et kommende akademi. Det vigtige er, at vi bringer forskellige fagligheder sammen. På Vinterakademiet blev det skåret ud i pap, at der er flere sider af samme sag, og den erkendelse er nøglen til fremtidens byggeri, lyder det fra Vibeke Grupe Larsen.

Fremtidens aktørerCONCITO kalder sig selv for Danmarks grønne tænketank, og siden 2008 har den været med til at sætte blandt andet bæredygtighed på dagsordenen, og ambitionerne for Vinterakademiet flugter perfekt med det mindset, vi arbejder ud fra, siger projektleder i CONCITO, Synnøve Kjærland.

–Visionen for Vinterakademiet går blandt andet ud på at skabe tværfaglig efteruddannelse. Hvordan kan vi klæde fremtidens aktører i byggebranchen bedst muligt på til at sikre mere bæredygtigt byggeri? Undervejs har vi diskuteret, om tværfaglighed komplicerer processerne så meget, at de samlede udgifter ved et nybyggeri vokser uforholdsmæssigt meget. Men mit indtryk er, at fremtidens tværfaglige processer ikke fører til øgede udgifter, siger Synnøve Kjærland.

VINTERAKADEMIET MED MASSER AF LÆRING OG KONKRETE BUD PÅ NYTÆNKNING


8786

Foto

: Stin

e Sk

øtt O

lese

n, D

ome

of V

ision

s /

NXT

& L

una

Sign

e H

ørdu

m, D

ome

of V

ision

s /

NXT –Tankegangen bag et akademi er i sig selv

inspirerende. Alene det at man får lejlighed til at fordybe sig i en hel uge er fantastisk. Deltagerne kommer jo hele vejen rundt om et givent emne, og de forskellige oplægsholdere har ikke blot inspireret akademideltagerne; jeg har selv fået konkrete ideer til, hvad vi kan arbejde videre med i CONCITO-regi, fortæller Synnøve Kjærland.

Historisk dimensionMed en omfattende ballast af viden om blandt andet bygningsarv og arkitekturhistorie (senest foldet ud i hendes bog ”Philip de Lange. Københavns store bygmester”) har Vera Noldus som medtilrettelægger af Vinterakademiet været garanten for, at den historiske dimension blev fastholdt midt i Vinterakademiets nytænkende arbejdsgange.

–Hele forløbet var både intensivt og lærerigt, og vi har formået at give de 35 deltagere et videns- og kompetenceløft. Jeg er overbevist om, at mange af deltagerne vil tænke mere bæredygtighed ind i de opgaver, de skal løse som færdiguddannede. De fleste af deltagerne har fået øjnene op for værdierne i det eksisterende byggeri, økonomisk, socialt, klimamæssigt. Du kan sige, at de studerende har arbejdet ud fra forskellige bygningers præmisser, anfører Vera Noldus.

Konkret projekt–Hvis vi afvikler endnu et akademi, kunne det være interessant at arbejde med et helt konkret projekt, fx i Københavns Kommune. Man kunne forestille sig, at kommunen præsenterede os for et område, et stykke jord fx, som de gerne ville have ideer til at udvikle. Det ville være et meget attraktivt case-arbejde at gå i gang med.

–Et kommende akademi-forløb så jeg gerne afviklet i en tæt dialog med de forskellige uddannelsesinstitutioner. Måske kunne man ligefrem indarbejde et akademi-forløb i en række af de uddannelser, vi har haft berøring med på Vinterakademiet, påpeger Vera Noldus.

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: STINE SKØTT OLESEN, DOME OF VISIONS / NXT & LUNA SIGNE HØRDUM, DOME OF VISIONS / NXT

8988

Foto

: Lun

a Si

gne

Hør

dum

, Dom

e of

Visi

ons

/ N

XT

Du kan bl.a. læse om Den Brune Kødby – rum til forskellighed, hvor gruppen fokuserer på arkitektonisk værdi og de rumlige udfordringer. Hent gruppe præsentationer som samlet pdf.

Den Brune Kødby er kendetegnet ved en række modsætninger, måske ligefrem paradokser.

På den ene side forekommer området lukket. På den anden side er Kødbyen en af de mest innovative dele af København.

Hvordan forener man begreberne?En stor grålig hal i Vasbygade 22 har fået kortlagt sit potentiale, og der er bevidst og konsekvent taget hensyn til områdets historie. Netop området omkring Vasbygade udvikler sig i de kommende år meget markant.

Hallen ligger både midt i byen og alligevel lidt afskåret fra byen.

Læs fx om, at Vasbygade 22 skal have opbygget en socialbevidsthed hos københavnerne, hvis området skal kunne generere økonomisk profit på lang sigt.

Området bør måske satse på at få et image, som kan tiltrække en brugergruppe nu og her, og som på længere sigt kommer til at definere udviklingen af området.

Gammel Dok i Strandgade på Christianshavn bliver gennemlyst af en af Vinterakademiets grupper. Fx opregner gruppen de arketyper, der i rigt mål benytter området ved Gammel Dok:

• Den gamle arbejder • Den velbjergede og aktive børnefamlie • Den unge kreative • Den akademiske 68-er • Danskeren på bænken • Christianitten

Du kan hente præsentationerne på vinterakademi.dk

TEKST: SØREN EGERT, DOME OF VISIONS / NXTFOTO: LUNA SIGNE HØRDUM, DOME OF VISIONS / NXT

VINTERAKADEMIET- NU I RAPPORTFORM


Prod

ucer

et a

f NXT

/ 2

017

2015 2016 2017 - opsamling.pdfklimaplanen for aarhus ogsamfund og 2030 målet om co2 reduktion...

Documents