2381 helse 09 2014 epaper

Udgave 09 / oktober 2014

helseVIDEN OM SUNDHED

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Alexander Kølpin

10 SKARPE OM ANTIBIOTIKA

Jeg har så meget koks i knolden

Danmarks mest laest e sundhedsmagasin

STORT TEMA OM:Kræft og senfølger

SÅDAN UNDGÅR DUEFTERÅRETS SYGDOMME


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Alexander Kølpin

10 SKARPE OM ANTIBIOTIKA

Alexander Kølpin


Danmarks mest laest e sundhedsmagasin



2 helse / oktober 2014

8

Helse / Udgave 09 / oktober 2014

30

Skab balance i dit liv14

Genvind din styrke48

Håndtryk smitter60

Et godt liv trods senfølger34

Råd til kræftpatienter:

Hold vægten og kom

godt igennem.

Side 46

Jeg laller nok ikke så meget mere, og det giver vel også noget mental balance.Alexander Kølpin

Hvad betyder

light eller fedtfattig?

Side 22

+

helse: indhold

Hver gang i helse Fra redaktionen 24 Nyt fra Danske Regioner 25 Synspunkt 28 Konsultation 45 Opskrifter 48 Hjernegymnastik 52 Konkurrence 65

10 skarpe om antibiotika

Side 58

Fokus på balance:8 Alexander Kølpin: Jeg har så meget koks i knolden

14 Skab balance i dit liv

18 Man falder ikke, fordi man er gammel

22 Dårlig balance kommer også af sygdomme

Sundhed.dk:26 Så sikker er din elektroniske journal

Tema om kræft og senfølger30 Helbredt og syg: Er det bare mig,

der er skør?

34 Et godt liv på trods af senfølger

36 Man skal vide noget som patient for at kunne hjælpe sig selv

40 Senfølger påvirker livskvaliteten

42 Rådgivning om senfølger

46 Broccoli eller fl ødeskum til kræftpatienter?

Kost & Ernæring54 Fedtfattig forvirring?

Efterårets sygdomme58 10 skarpe om antibiotika

60 Håndtryk smitter

Hygiejne: 62 God hygiejne stopper smitte

Råd til kræftpatienter:

Hold vægten og kom

godt igennem.

nummer

Tema om

Kræft og

senfølgerI dett e

helse / oktober 2014 3

“TÆNK AT MAN KAN FÅ SIN NATTESØVN TILBAGE I HÅNDKØB!”Susanne 39, kæreste med en snorker gennem 7 år.

Skru nemt ned for snorken med SnoreezeSnoreeze smører vævet bagerst i halsen og mindsker derved de vibrationer, der fører til snorken.Få Snoreeze som halsspray eller som oral strips til ganen.

Virker i op til 8 timer

Nem at bruge

Behagelig og frisk mintsmag

Købes i Matas, på apoteket eller på www.navamedic.com

KLINISK DOKUMENTERET

EFFEKTIV

OP TIL 8 TIMER

prøv selv i nat!Giv dig selv eller din partner

en rolig nattesøvn.Strip’en placeres i ganen.

Sample.

FÅS OGSÅ SOM SPRAY

“TÆNK AT MAN KAN

FÅ SIN NATTESØVN

TILBAGE I HÅNDKØB!”

Susanne 39, kæreste med en snorker gennem 7 år.

Skru nemt ned for snorken med Snoreeze

Snoreeze smører vævet bagerst i halsen og mindsker

derved de vibrationer, der fører til snorken.

Få Snoreeze som halsspray eller som oral strips til ganen.

Virker i op til 8 timer

Nem at bruge

Behagelig og frisk mintsmag

Købes i Matas, på apoteket eller på www.navamedic.com

KLINISK

DOKUMENTERET

EFFEKTIV

OP TIL 8 TIMER

prøv selv i nat!

Giv dig selv eller din partner

en rolig nattesøvn.

Strip’en placeres i ganen.

Sample.



helseVIDEN OM SUNDHED

Helse: forebyggelse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Alexander Kølpin

10


Danmarks mest laeste sundheds-magasin




helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: forebyggelse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Alexander Kølpin

10

Alexander Kølpin


Danmarks mest laeste sundheds-magasin



Hvornår er man rask?

Mange gange har vi hørt historier om mænd og kvinder, der ”vandt” over kræften, og efter mange og hårde behandlinger, kunne lægerne endelig erklære dem raske. Og det varmer. Det er lige den slags historier, vi har

brug for at høre indimellem, så det hele ikke drukner i elendighed og afmagt. Men kampen er ikke altid lige, og vi kan ikke alene kan afgøre, om vi overlever en kritisk sygdom – alt for ofte er ”kampen” mod kræft en ulige og uoverkommelig kamp, hvor patienten ikke har en chance for at blive helbredt.

Lykkes det for patienten og lægen at slå kræften ned, betyder sejren over kræften i mange tilfælde, at en ny kamp begynder. For selv om man ”vinder”, så er de fl este mærket af sygdommen. For nogle er det forbigående, for andre er det livsvarigt. Det kan både være ar efter operationer, gener efter stråler, kemo-terapi eller sygdommen i sig selv. Så selv om man offi cielt er rask, og ikke lider af nogen sygdomme, så er det ikke sikkert, at man bliver lige som før sygdommen. For nogle kan det være et hårdt slag. Og det rejser spørgsmålet, hvornår er man rask? Ingen af os forbliver så friske og rørige, som da vi var 25 år. I mit arbejde møder jeg både ”syge”, der er friske, rørige og initiativrige og ”raske”, der er plaget af skavanker, mørke tanker og en fastlåst livsstil.

Er man rask, når man ikke kan passe et arbejde? Når man har smerter? Når man ikke kan spise uden stort besvær? Eller er man syg, selv om der ikke er nogen påviselig sygdom i kroppen?

Livet og sygdomme slider på kroppen og sliber vores personlighed. Alligevel har de fl e-ste af os heldigvis store glæder i livet – uan-set om det er med eller uden skavanker.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse: leder

Lykkes det for patienten og lægen at slå kræften ned, betyder sejren over kræften i mange tilfælde, at en ny kamp begynder. Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse Nr. 09 / 201460. årgangISSN 0018-0149

UdgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør

RedaktionPeter Larsen, ansvh. redaktørLene Jæger Thomsen, redaktørMalene Tonnung, redaktionschef

[email protected]

ForsidefotoLars H. Laursen

Design og produktionMediegruppen as 2380

TrykAller Tryk

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHelse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal ifl g. Gallup: 406.000

AbonnementFå Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon på:

9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.

Gratis babypakke

Bestil nu pårema1000.dk

Gratis REMA 1000babypakke

Bestil en gratis REMA 1000 babypakkemed et udvalg af produkter. Bleer og våd-servietter er svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

Babypakken er gratis og kan bestilles på rema1000.dk og derefter afhentes i din lokale REMA 1000 butik. Kun 1 pakke pr. baby.

Pakken indeholder

• 1 pakke new born bleer• 1 pakke vådservietter• 1 pakke skumvaskeklude• 1 bamse• 1 sut• Samt en overraskelse

Discount med holdning!

Helse nr. 6_Layout 1 12/09/14 14.48 Side 1


Gratis babypakke

Bestil nu pårema1000.dk

Gratis REMA 1000babypakke

Bestil en gratis REMA 1000 babypakkemed et udvalg af produkter. Bleer og våd-servietter er svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

Babypakken er gratis og kan bestilles på rema1000.dk og derefter afhentes i din lokale REMA 1000 butik. Kun 1 pakke pr. baby.

Pakken indeholder

• 1 pakke new born bleer• 1 pakke vådservietter• 1 pakke skumvaskeklude• 1 bamse• 1 sut• Samt en overraskelse

Discount med holdning!

Helse nr. 6_Layout 1 12/09/14 14.48 Side 1


helse: nyt

Kender du de 3 symptomer på blodprop i hjernen?De tre væsentligste symptomer på en blodprop i hjernen er:• Akut lammelse i arm eller ben• Akut talebesvær• Akut hængende mundvig

Symptomerne kan komme fra det ene sekund til det andet. Reager med det samme, også hvis symptomerne går over igen. Ring 112. Kommer du hurtigt i behandling, er risikoen for dødsfald og alvorlige følgevirkninger mindre.

Kilde: Hjernesagen

Stilletid til børnHar dit barn eller barnebarn brug for lidt ro? Stig Seberg har skabt og udgivet to CD’er med små rolige historier for børn. Historierne er lavet med udgangspunkt i principperne bag mindfulness og er blandt andet solgt til mere end 40 skoler i Danmark. Læs mere på www.historien-om.dk. Forhandles blandt andet på Steno Apotek i København, telefon 33 14 82 66.

DRIK DINE URTEREQ Multichi Energy er en urtedrik med ikke mindre end 24 forskellige urter, der siges at være udrensende, ener-gigivende og styrkende for immunforsvaret. Drikken produceres i Norge, men bygger på gamle traditioner fra Østen. Koreansk ginseng, russisk rod og schisandra er et par af ingredienserne. Få mere at vide hos Nuevo-Brands.dk’s kostvejleder på telefon 81 72 18 22 eller bestil direkte på www.eq.no. med forhandler ID nr.: 1202580. Vejledende udsalgspris er 299 kroner for en fl aske, som rækker til en måneds forbrug. Et fi re måneders forløb giver den optimale virkning. Fragt 59 kroner.

Det er så hyggeligt med levende lys, når mørket falder på udenfor, men for men-nesker med KOL, astma, allergi og andre luftvejsproblemer kan forureningen fra lysene hurtigt lægge en dæmper på glæ-den. Sodfrie lys er pæne elektriske lys med en overfl ade af rigtig stearin. Lysene er også perfekte til børneværelser, pleje-hjem og til dem, der falder i søvn på sofa-en. Forhandles på sodfri.dk til priser fra 269 kroner per styk. Få mere at vide på telefon 40 36 15 14.

Skønhed til øjneneRound The Eye Serum fra Green Door indeholder eks-trakt fra frugt-stamceller, der har vist sig at forynge hu-dens udseende. Stamceller virker regenererende på hu-den, og er det mest opsigtsvækkende middel på anti-age markedet lige nu. Stamcelle-ekstraktet i Green Door-serien kommer fra ikke-genmodifi cerede, økologi-ske citrusfrugter. Produktet indeholder hverken parfume, parabener eller PEG. Vejledende udsalgspris er 265 kro-ner for 25 ml. Forhandler oplyses på telefon 75 12 68 05.

helsenyt

Kend symptomerne på blodprop i hjernenPAS PÅ DIN HJERNE

Hænger mundvigen pludseligt?

Akut lammelse i arm eller ben?

Pludseligttalebesvær?

RING 1-1-2 RING 1-1-2 RING 1-1-2

Hvis du selv eller andre oplever akutte symptomer som talebesvær, lammelse i arm eller ben eller at mundvigen hænger, kan det være tegn på en blodprop eller blødning i hjernen.

Læs mere om alle symptomer på hjernesagen.dk

Stearinlys uden lugt og os

HovedpinexNy Pinex Junior Mikstur (paracetamol) – mildt smertestillende og febernedsættende

Nu uden parabener

Fås kun på apoteket • Læs mere på pinex.dk Pinex® Junior (paracetamol) 24 mg/ml. Indikationer: Svage smerter. Febernedsættende. Kontraindikationer: Overfølsomhed over

for paracetamol eller hjælpestofferne, dårlig lever. Dosering: Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Anvend vedlagte målebæger ved dosering. Læs omhyggeligt vejledningen i pakningen. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed hvis du har nedsat nyre- og leverfunktion. Udvis forsigtighed hvis du lider af astma og samtidig er overfølsom over for acetylsalicylsyre. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Indeholder natriummetabisulfit (E223), sorbitol (140 mg/ml) samt 1,7 mg natrium pr. ml. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Interaktioner: Bør tages mindst 1 time før eller 4-6 timer efter colestyramin (mod for højt kolesterol). Tal med lægen hvis du tager blodfortyndende medicin (eks. warfarin) eller medicin mod epilepsi (eks. fenytoin, carbamazepin). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Pakninger og priser pr. december 2013: Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 25,90 kr. og 200 ml: 46,05 kr. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk Udlevering: HX18, HA18. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Actavis Group hf, Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S.

Pinex Junior Mikstur | Paracetamol

21593_annonce_210x275_Forbruger.indd 1 20/01/14 08.58


Actavis

HovedpinexNy Pinex Junior Mikstur (paracetamol) – mildt smertestillende og febernedsættende

Nu uden parabener

Fås kun på apoteket • Læs mere på pinex.dk Pinex® Junior (paracetamol) 24 mg/ml. Indikationer: Svage smerter. Febernedsættende. Kontraindikationer: Overfølsomhed over

for paracetamol eller hjælpestofferne, dårlig lever. Dosering: Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Anvend vedlagte målebæger ved dosering. Læs omhyggeligt vejledningen i pakningen. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed hvis du har nedsat nyre- og leverfunktion. Udvis forsigtighed hvis du lider af astma og samtidig er overfølsom over for acetylsalicylsyre. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Indeholder natriummetabisulfit (E223), sorbitol (140 mg/ml) samt 1,7 mg natrium pr. ml. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Interaktioner: Bør tages mindst 1 time før eller 4-6 timer efter colestyramin (mod for højt kolesterol). Tal med lægen hvis du tager blodfortyndende medicin (eks. warfarin) eller medicin mod epilepsi (eks. fenytoin, carbamazepin). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Pakninger og priser pr. december 2013: Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 25,90 kr. og 200 ml: 46,05 kr. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk Udlevering: HX18, HA18. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Actavis Group hf, Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S.

Pinex Junior Mikstur | Paracetamol

21593_annonce_210x275_Forbruger.indd 1 20/01/14 08.58

helse: interview




helse: interview

Alexander Kølpin siger selv, han godt kan have svært ved at finde balancen mellem arbejde og pri-

vatliv i perioder. Fra april, når planlægnin-gen af årets sommerballet begynder, til september, når premieren er overstået, er der knald på, også fordi det samtidig er højsæson på de to hoteller, han ejer.

– Jeg har tit overdrevet arbejdet, si-ger Alexander Kølpin og kalder det et godstog, der kører for fuld skrue, når en sommerballet skal op at stå.

– På en eller anden latterlig måde er det som om, det gælder liv og død, når man går ind i sådan en teaterproduktion. Det gør det selvfølgelig ikke, men det er meget personligt for mig, siger han.

Som balletinstruktør, hotelejer og delefar har Alexander Kølpin nok at se til, og der er da heller ikke altid balance mellem arbejde, fritid og familieliv. Men så længe han har styr på det praktiske i forhold til børnene, lige fra legeaftaler og fødsels-dagsgaver til fodboldkampe, så går det fint.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen

Balance hen over åretSå i sommerhalvåret er der ubalance på slappe-af-kontoen, men det indhen-ter Alexander Kølpin i vinterhalvåret, hvor han blandt andet rejser med sine børn. Hans fysiske balance derimod er stort set intakt efter mange år som danser, selv om han ikke mere kan stå oppe på en fod i længere tid, som han kunne, da han dansede ballet.

– Ellers er der ikke noget galt med min balance, bortset fra hvis jeg har fået for mange øl, men det gælder vist for alle!, siger han med et glimt i øjet.

Selv om han ikke danser længere, hol-der han sig stadig i form, fordi det er nød-vendigt for ham. Men efter et halvt liv

om Alexander

• Han er Ridder af Dannebrog.

• Han har instrueret fem kort-

film og vundet en pris for

den ene.

• Han har danset i blandt andet

USA, Australien, Japan, Kina,

Sydamerika og Schweiz.

Træning er en nødvendighed, og det er godt for mit velbefindende, men jeg kan slet ikke lide at gå derhen. Jeg gider ikke mere.Alexander Kølpin

med hård træning, er det ikke noget, 49-årige Alexander Kølpin længere nyder.

– Min krop er vant til at lave noget. Når jeg har det dårligt eller er stresset, skal jeg tvinge mig selv til at træne, ellers får jeg det endnu dårligere, jeg sover dår-ligt og mister appetitten, siger Alexander Kølpin, der blandt andet træner på cross-trainer i sit lokale fitnesscenter.

– Træning er en nødvendighed, og det er godt for mit velbefindende, men jeg kan slet ikke lide at gå derhen. Jeg gider ikke mere. Før slog jeg mig selv oven i hovedet, hvis jeg holdt sommer-ferie i 14 dage, det gør jeg ikke mere. Men træningen, det at holde mig i form og passe på mig selv og min krop, er



en investering i mig selv og fremtiden. Når jeg træner, spiser jeg også bedre. Når jeg er presset, arbejder jeg 14-15 timer dagligt og spiser franske hotdogs og får ikke noget dagslys. Alt er dårligt. Men så gør jeg det i en kort periode, og så er det tilbage på sporet, siger han.

Foråret og sommeren er gået med at sætte sommerballetten ”Gravity” op på Bellevue Teatret i Klampenborg nord for København og være travlt beskæftiget som hotelejer på Helenekilde Badehotel og Tisvildeleje Strandhotel i Nordsjæl-land.

– Jeg sørger for at udvikle produktet og holde kvaliteten oppe, og så holder jeg møder hele tiden – det er mig, der har hånden på kogepladen, kan man sige.

Holder gerne “siesta”Hen over foråret og sommeren fandt Alexander Kølpin også tid til at være til byggemøde på Mallorca en dag til halvanden hver 10. dag. Her har han, sammen med sin søster og forældre et

hus fra 1960’erne, som er blevet bygget om under Alexanders ledelse.

– Jeg havde 35 mand på byggeplad-sen i syv måneder, og arbejdstempoet – og moralen – er altså noget lidt an-det end herhjemme. Jeg har kigget på tegninger, skrevet tusinde mails, og jeg er jo sådan en, der flueknepper detaljer. Skal det være enkeltkærvede eller dob-beltkærvede skruer…? Det er hårdt at bygge om, konstaterer han.

I efteråret og over vinteren er der tid til at slappe lidt mere af, inden ”det næ-ste godstog kører” til foråret igen. Friti-den bruger han sammen med sine børn, Roberta på 12 og Vincent på syv år, som han deles om med ekskonen Sarah Zobel. Alexander har desuden en

søn på 29, Niclas Vessel Kølpin, der er gået teatervejen lige som sin far.

– Når jeg har fri, hænger jeg ud med mine børn, tager til fodbold med Vin-cent, smører madpakker, henter bøger på biblioteket … Jeg elsker at rejse og gå på kunstmuseum. Hvis det skal være ideelt, er jeg en stor tilhænger af at sove “siesta”, så det gør jeg ved 14-ti-den. Det er noget nedarvet fra min tid som danser, hvor jeg tog en lur midt på dagen, inden jeg skulle på scenen om aftenen. Til gengæld sover jeg ikke så meget om natten.

Når Alexander går på kunstudstilling, tager han gerne sine børn med, selv om de stritter lidt imod og meget hel-lere vil i biffen.

– Jeg tvinger også min søn til at spil-le klaver, selv om han helst er fri … Så bestikker jeg ham bare lidt. Det er jo ikke nogen popularitetskonkurrence at være forældre, og jeg tror, de senere i livet bli-ver glade for at være blevet hevet med på museum og have lært at spille klaver.

Balancen for mig ligger egentlig i at vaere ret kontrollerende og prøve at vaere så forberedt som muligt.


helse: interview

Når Alexander Kølpin er inde i en travl periode, er der andre, som tager over i forhold til børnene i de uger, han har dem. Både deres storebror, Alexanders forældre eller de andre forældre i børnenes klasser.

– Men jeg er også god til at gøre noget den anden vej, vi har tit unger med hjem, synes jeg.

Styr på aftalerUd over den fysiske balance og balancen mellem arbej-de og privatliv er der jo også den mentale balance.

– Den tror jeg ikke, jeg har. Jeg får ”et drive” (en frem-drift, red.) af at have travlt, og det korresponderer dårligt med et periodevist familieliv med ungernes skole, fritids-interesser og så videre. Balancen for mig ligger egentlig i at være ret kontrollerende og prøve at være så forberedt som muligt. At betale kontingenter til tiden, sørge for at Vincent kommer til fodbold, købe fødselsdagsgaver, have styr på legeaftaler. Jeg prøver at give børnene så meget tryghed som muligt, når jeg er sammen med dem, og det gør jeg blandt andet ved at have styr på praktikken. Hvis man glemmer børnenes aftaler, eller har glemt at købe gave til børnefødselsdagen, tænker de ”er jeg ikke vigtig?” Så jeg får det ordnet, og jeg vil hellere være i god tid end at gøre det i sidste øjeblik. Jeg har for eksempel allerede planlagt både juleferie og påskeferie med unger-ne. Jeg har så meget koks i knolden, og det går galt, hvis det både roder i praktikken og i hovedet.

Alexander Kølpin tager en slurk af sit glas med te og mælk og tilføjer:

– Jeg laller nok ikke så meget mere, og det giver vel også noget mental balance. Jeg har altid været en gøg-ler, men siden jeg blev far første gang som 20-årig, har jeg haft et ansvar, der nok har været med til at give mig det der kontrol-gen.

Alexander Kølpin er uddannet danser på Det Kongeli-ge Teaters Balletskole. Han blev tilknyttet Den Kongelige Ballet i 1981 og udnævnt til solodanser i 1988. I 1993 blev han kåret som verdens bedste mandlige danser. Han grundlagde Copenhagen International Ballet i 1991 og har siden lavet Sommerballet på Bellevue Teatret med en kort pause fra 2009-2011. Derudover er han som nævnt ejer af Helenekilde Badehotel og Tisvildeleje Strandhotel, et job han i øvrigt sammenligner med rollen som in-struktør.

– At drive et hotel er som at sætte en forestilling op. Begge dele handler om scenografi, at iscenesætte en fore-stilling for andre mennesker. Vi laver en forestilling, som folk køber billet til, og inviterer folk ind i et univers, som vi har sat op. Det handler bare om mad og drikke i stedet for dans og musik, siger Alexander Kølpin, der selv mener, han har sine talenter for iscenesættelse fra sin mor, der er designer og sin far, som er arkitekt. Hans egne forudsætninger for at drive hotel er bygget op hen ad vejen.

SPECIALPRISApril/maj kun kr. 9.298,-Oktober/juni fra kr. 8.798,-Pris pr. person ved to personer

Normalpris kr. 12.500,-

Rekvirér dag-til-dag program for turene:

Tlf. 76 12 52 [email protected] 09.00-16.00. Læs mere på tidtilro.dk

Medlem af Rejsearrangørforeningen og tilsluttet Rejsegarantifonden nr. 930.

TID TIL RO PÅ KRETAØkologi, udfl ugter og dansk rejselederAlt dette er inkluderet i prisen:· Flybillet fra Billund eller Kastrup til Kreta t/r, samt

transfer· Modtagelse i lufthavnen på Kreta af vores danske

personale· 7 nætter på det naturskønne Enagron Eco Mountain

Retreat· Indkvartering i skønne rustikke stenhuse med eget

bad og toilet· 7 gange økologisk morgenbuffet· 7 gange aftensmad bestående af 3-retters menu med økologiske råvarer

· Vin og vand til maden om aftenen· Alle måltider tilberedes efter gamle kretanske opskrifter og der anvendes primært økologiske råvarer, hvoraf de fl este dyrkes på stedet

· Aftensol og champagne ved den storslåede udsigt fra Agioi Apostoloi

· Introduktion til mindfulness og meditation· Foredrag om ”Motion og stress”· Foredrag om ”Særlig sensitivitet”· Daglig afspænding og meditation (guidet)· Introduktion til mindful yoga· Individuelle opmærksomheds- og nærværsøvelser i

naturen· Guidede vandreture i den uspolerede natur i bjergene· Guidet vandretur til det lokale kloster inkl. let frokost· Botanisk vandring med fokus på stedets mange

krydderurter og deres medicinske virkning, samt efterfølgende tebrygning og tesmagning

· Frokost i bjergene hos de lokale hyrder· Dansk rejseleder og dansk mindfulness-instruktør

under hele opholdet

Afgang hver uge fra april til oktober 2015

Rekvirér dag-til-dag program for turene:

NYHEDYoga og

temauger


helse: interview

– Jeg har en 9. klasse og er danse-smed, så jeg må ud at tilegne mig viden og erfaring. Jeg har taget kurser på fi lmskolen, læst spansk, fået ledelses-erfaring som instruktør og gennem seks år på hotellerne med mellem 15 og 60 medarbejdere. Og så suger jeg generelt til mig. Jeg synes for eksem-pel, der er noget magisk ved lufthavne og togstationer. Der er fremdrift, indret-ning, æstetik, et univers, som er alle-mandseje, og som kan folde sig ud på så mange forskellige måder. Ligesom et hotel. Dufter der godt? Er der en gård-have? Er udsigten god, og er ham i re-ceptionen venlig? Står der friske blom-ster hver dag? Sådan nogle ting optager mig. Jeg har mine holdninger til, hvordan det skal være, men jeg prø-ver at omgive mig med mennesker, der er dygtigere end mig selv og forsøger at slippe kontrollen. Ligesom på teatret. Folk skal have lov til at folde sig ud, in-den for de rammer, jeg udstikker. Men det er altid en balancegang.

Husmandskost og hurtigmadSom hotelejer har Alexander Kølpin også sin holdning til mad på hotellerne, der har klassiske, danske retter på me-nukortene.

– Jeg lægger linjen sammen med vores direktør og fi nder et udtryk for restauranternes mad, der afspejler ho-tellernes placering og historie. Vi serve-rer klassisk, dansk mad, der læner sig op af de gamle, klassiske badehoteller. Vores fantastiske kok, Daniel, har frit spil inden for de rammer, men jeg har da blandt andet en holdning til, om der er for lidt på tallerkenen eller for meget. Daniel har fået udstukket en retning, han har taget bolden og går med det … At jeg har et kanongodt personale er i øvrigt afgørende og hele forudsætnin-gen for succes sammen med, at økono-mien kører stramt og snorlige. Heldigvis har vi fået et økonomisk fodfæste, der efterhånden ser rigtig positivt ud, siger han.

Råvarerne i hotellernes restauranter er danske, men selv om der serveres hus-mandskost, gøres det med et lille tvist.

– Når jeg er ude at rejse med

børnene, kan jeg ikke lade

være med at være lidt på ar-

bejde. Jeg skal lige tale med

hotelmanageren og kigge på

hotellerne med arbejdsøjne.

Det kan jeg slet ikke lade

være med.

– Det er hverken særlig trendy eller smart, men maden har et utroligt højt niveau. Vi laver alt fra grunden, undta-gen smør, vi bager brød, laver marme-lade, og vi følger årstiderne, bruger de råvarer, der hører sæsonerne til og som er til rådighed i Danmark. Så maden, vi serverer, er uprætentiøs, men stadig sofi stikeret. Vi letter nok retterne lidt, så det bliver mere magert, og anretter det lækkert. Jeg synes ikke, der skal være for meget på tallerkenen. Vi stopfodrer ikke vores gæster, nogle synes måske,

der er for lidt på tallerkenen, andre sy-nes, det er tilpas. Men sådan er det jo individuelt.

Hjemme hos Alexander Kølpin ser det lidt anderledes ud med holdningen til, hvad der serveres.

– Hotellerne serverer jo gourmet-mad, det har jeg ikke tid til at stå og bru-ge fl ere timer på at lave. Man skal jo be-gynde klokken to om eftermiddagen … Jeg prøver at købe så gode danske råva-rer som muligt, men vi spiser alt muligt, marokkansk, thai, italiensk, dansk, take away. Take away er godt, når man har travlt, siger Alexander Kølpin og haster videre til næste projekt, næste møde. Efter kort tid i hans selskab får man ind-tryk af, at han altid har hundrede ting i gang, så det kræver sin balletinstruktør, hotelejer, bygherre og fi lmmager at hol-de tungen lige i munden og fi nde en balance …

Jeg har så meget koks i knolden, og det går galt, hvis det både roder i praktikken og i hovedet.Alexander Kølpin

LYT TIL DIN MAVE!

Oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktose, som findes i mejeriprodukter. Lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri. Så kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og få gavn af mælkens sunde næringsstoffer.

Få mere info på arla.dk/laktosefri

ARLA® LAKTOSEFRI MÆLK ERFREMSTILLET EFTER EN PATENTERET METODE, HVOR LAKTOSEN FJERNES

UDEN AT DU GÅR GLIP AF DEN GODE SMAG AF FRISK DANSK MÆLK.

18016375 Arla Laktosefri 180x235+5.indd 1 24/09/14 13:40

14 helse / oktober 201414 helse / oktober 2014

helse: fokus

Fokus på BalanceSkab

balance i dit livArbejde, familie, venner, fi tness- timer og tid til at slappe af. Synes du også nogle gange, at det er svært at få 24 timer i døgnet til række til alle dine gøremål? Måske er det på tide at prioritere.

Af: Lene Jæger Thomsen /

Foto: Scanpix/Iris

Føler du nogle gange, at du er en ham-ster, der er fanget i et hjul, som bare kø-rer hurtigere og hurtigere? Er det svært

både at have tid og energi til de vigtige ting i livet? Synes du, at det er svært at prioritere mellem opgaver og pligter? Så er du langt fra alene. Vi lever i et samfund, hvor de fl este af os løber hurtigt fra det ene til det andet, mens vi forsøger at følge med. Men i stedet for at løbe hurtigere, kan det være langt mere frugtbart at stoppe op og refl ektere over, hvor du vil hen med dit liv.

Helle Rosdahl Lund er direktør, ledelsesråd-giver og foredragsholder. Hun har arbejdet med ledelse, strategi, forretningsudvikling og er formand for Tænketanken CBAF (Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, red.). Hun argumenterer for, at det handler om at fi nde en balance i sit liv, så der er plads til alt det, der er vigtigt.

– Der er en tidsbalance for os alle sam-men, som kan være en udfordring. Det er



helse: fokus

måske ikke så politisk korrekt, men med fleksible arbejdstider, transport, søvn, tid til madlavning og vasketøj, så er der mange, der helt simpelt har brug for at balancere deres tid mellem de forskelli-ge arbejdsopgaver. Dog er balance mere end en tidsudfordring.

Giver eller tager energiDer er arbejdsopgaver, som giver ener-gi og opgaver, vi er så engagerede i, at vi har svært ved at begrænse den ener-gi, vi bruger på dem med fare for at brænde ud.

– Det er en udfordring at lære at mestre livet. Det er en individuel balan-

ce, som også ændrer sig gennem livet. Man kan have andre behov i den perio-de af livet, hvor man har små børn, end den periode af livet, hvor børnene er flyttet hjemmefra, siger hun og tilføjer, at oplevelsen af et liv i balance også kan rykke sig meget pludseligt, hvis graviditet, sygdom, afskedigelser eller en lottogevinst pludselig gør sit indtog.

For at finde frem til sit individuelle balancepunkt er det nødvendigt at ken-de sig selv. Helle Rosdahl Lund arbejder blandt andet med balancehjulet som et værktøj til at finde frem til sine værdier.

– Vi skal kende os selv, så vi både kan genkende vores egne behov og kan fortælle andre om dem, siger Helle Rosdahl Lund og forklarer det med, at når vores behov er så individuelle, så kan vi ikke gå ud fra, at andre har sam-me behov som os selv – eller at andre er opmærksomme på vores behov.

– På arbejdspladserne er der typisk en ”MUS-samtale” (MedarbejderUdviklings-Samtale, red.), hvor man sammen med chefen en gang om året taler om, hvilke forventninger man har til hinanden. Det kunne man meget passende også gøre med sin familie – hvordan vil vi gerne leve sammen som familie? Hvad er vig-tigt for os? Er det fælles rejser, at spise sammen eller se fjernsyn i sofaen søn-dag aften uden mobiltelefoner og com-puter? Hvordan skal vores økonomi være? Og hvad med os selv, hvad har vi brug for? En stille gåtur med hunden, meditation eller projekter i køkkenet?

Helle Rosdahl Lund bruger blandt andet et ”balancehjul”, når hun skal hjælpe klienter med at finde frem til balance i livet. Fordelen ved at skabe en grundlæggende balance i sit liv er, at det gør det nemmere at navigere, når livet ikke går helt som planlagt.

Det er en udfordring at laere at mestre livet. Det er en individuel balance, som også aendrer sig gennem livet.

Best i l grat is vareprøver på SylliFlor.dk · Tl f . : 75 555 777

K ø b p å a p o t e k e t , i h e l s e k o s t e l l e r p å w w w . b i o d a n e p h a r m a . c o m

Staushedevej 10 · 6621 GESTEN · Danmark

BESVÆR MED MAVEN?TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS

NYHEDSylliFlor® Æble og kanel

Smager i munden - virker i maven.SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

75 555 777

BESVÆR MED MAVEN?TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS


helse: fokus

– Hvis man bliver ledig på arbejdsmarkedet i en sen alder, kan det være svært at komme tilba-ge, selv om man stadig har en masse at give af. Hvis man grundlæggende har en balance i sit liv, bliver det nemmere at sige ”pyt” og holde fast i, at så længe man gør det rigtige, så er der ikke mere, man kan gøre. Det kan også åbne op for, at man kan bruge sin energi på frivilligt arbejde – og hvem ved? Der igennem er det jo også muligt at skabe kontakt til en ny ar-bejdsgiver.

Sig ”pyt” til mereI det hele taget opfordrer Helle til, at vi bliver bedre til at sige ”pyt”. Selv om vi har fastlagt et vel-afbalanceret program for vores uge, så kan et par sygedage i sengen hurtigt sætte en stopper for planerne.

– Det sker for os alle sammen, og det er der ikke noget at gøre ved. Vi må spørge os selv, om der er nogle af de planlagte opgaver, der kan ven-te, eller er der andre, der kan løse dem? Og så må vi sige ”pyt” til resten.

Plads til fordybelseBalance betyder også, at man skal skabe plads i sit liv til alle de ting, som ikke foregår i et højt tempo. Alle mennesker har brug for at holde fast i deres fundament og fordybe sig ind imellem.

– Der er forskel på, hvornår noget bare giver et ”kick”, og hvornår noget giver en god energi. Man kan nemt hoppe fra opgave til opgave. Det kan være svært at sige nej, og derfor er det meget vigtigt at kigge på sine værdier og passe på, at man ikke får stress. Det er en balancering. Nogle gange er man nødt til at komme ”ned i dybet”, si-ger Helle Rosdahl Lund. Det kan være et afbræk på fem minutter, mens man lige hænger vasketøj op, det kan være administrative opgaver, eller det kan være at lytte til et stykke musik. Til gengæld er der ingen særlig pointe i at påtage sig opgaver, man ikke bryder sig om.

– Alle har opgaver, de ikke kan lide at lave. Hvis der er mulighed for det, kan man roligt uddelege-re dem til andre.

Plads til forskellighedNår man oplever debatten om balance mellem arbejde og familieliv i medierne, kan tonen nemt blive skarp, og det er nemt at skyde på både ”ar-bejdsnarkomaner” og ”speltmødre”. Men i stedet for at have en holdning til, hvordan andre priori-terer ressourcerne i deres liv, så vil Helle Rosdahl

Lund hellere have, at vi bliver bedre til at acceptere forskelligheden.

– Vi skal ikke skyde med skarpt efter hinanden, fordi nogle prioriterer ander-ledes end os selv. Vi skal have respekt for andres valg, så vi alle kan få balance i vores liv.

Er der vigtige områder i ens liv, som ikke fungerer, mener hun også, at vi skal bruge energi på at fi nde ud af, hvad der er galt. Hvis vi synes, det er hårdt arbejde, at være sammen med vores egne børn, så skal vi tage ansvar for det og fi nde ud af, hvorfor det er så-dan.

– Henter vi børnene i dagsinstitutio-nen i en hektisk og stresset stemning, så er der ikke noget at sige til, at lille Peter ikke vil tage sine sko på. Børnene spejler sig i forældrene. Hvis man ikke kan lide at være sammen med sine egne børn, er det på tide at se sig selv i spejlet og spørge ”Hvad er det egent-ligt, jeg har gang i”. Det er nemmere med børnebørn, som forældrene pas-sende kan hente igen, når den gode energi er opbrugt.

til at finde din balance

Brug transporttiden fra

arbejde og hjem til at

komme ned i tempo.

Sig pyt – der er altid

noget, der ikke går som

planlagt.

Find frem til dine livs-

værdier – hvad er vigtigt

for dig?

Udfyld balancehjulet.

Lav en ”I did it” liste –

nogle gange bliver vi

stressede over, at vi ikke

nåede vores ”to do” liste,

men en ”I did it” liste giver

os energi – når vi kan se,

hvor meget vi fik fra hån-

den, selv om vi endte med

at løse andre opgaver end

de planlagte.

KærlighedK

rop og sundhed

Personlig udvikling Familie og venner

Bolig

Arb

ejde

Fritid og hobbies

Penge

Balancehjulet

Prioriter hvert område på en skala fra

1 til 10 – hvor vigtigt er hvert enkelt

område for dig? Hvor tilfreds er du

med hvert enkelt område i dit liv?

Helle Rosdahl Lund

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler

og tilbud. God og sikker levering.

Bestil pånaturlishoppen.dkeller ring på tlf. 7584 1200

alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Tilb

ud

gæ

lder

til 2

7. n

ovem

ber

20

14 e

ller

så læ

ng

e la

ger

hav

es

Pris 55,-

SoyalysRigtig mange mennesker – astmatikere, allergikere og andre – døjer med osen fra tændte stearinlys. Og de kan også være en stor forureningskilde for indemiljøet. Men levende lys er hyggelige og hører især den mørke tid til.Soyalys by Ransborg er lavet af 100 pct. soyavoks, som udleder meget få skadelige partikler, og behandler du dem korrekt hverken soder eller sviner de. Leveres i rør med 10 stk. fyrfadslys.

BESTILLINGSNR: 1491 H

Vegetarisk suppe

Helle Kofoed har tænkt bogen som en inspiration i dagligdagens travlhed. Så du kan få et sundt enkelt måltid, der er velsmagende.Følges opskrifterne, og anvendes der økologiske grøntsager, samt de anbefalede krydderier, fåes en god, kraftig og nærende suppe. Her er endvidere opskrifter på brød og pålæg, så du sammen med suppen får et fuldværdigt måltid.


Kun 199,- Kun 20,-

Stenalderkost– Palæoopskrifter til det moderne menneske

Den kendte gourmetkok, Thomas Rode, fortæller om sin kostomlægning, hvor han har kvittet pasta, ris, hvede og sukker og nu lever af stenalderkost, også kaldet palæokost. Det har fået ham til at smide hængebrysterne, har markeret hans muskler og givet ham energi.Med 80 lækre opskrifter.


Pris 299,-

Den ultimative anti age-guide

Hvorfor holder nogle af os huden ung og smuk op i alderen, mens andre af os slås med rynker, mørke rande og et træt udseende allerede i en ung alder? Svaret skal både findes i generne, men i særdeleshed i vores livsstil. Thorbjörg Hafsteinsdottir giver en færdig detox-kur, der i løbet af en måned kan give dig synlige resultater i din hud og dit udseende.


Tilbud Tilbud

Tilbud

Naturmiddel vejviser

Naturmiddel vejviser indeholder oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud, vitaminer og mineraler. Hvis du ønsker at tage vare på din egen krop og sundhed, er bogen er eff ektivt opslagsværk. Læs bl.a. om de mange lægeplanter og deres anvendelse – og brug bogens register, hvor du kan slå mange af de symptomer op, som du kender fra hverdagen.

Spar 128,- Normalpris 148,-


Kun 70,-

Rigtig mange mennesker – astmatikere, Rigtig mange mennesker – astmatikere, Rigtig mange mennesker – astmatikere, allergikere og andre – døjer med osen fra allergikere og andre – døjer med osen fra allergikere og andre – døjer med osen fra tændte stearinlys. Og de kan også være tændte stearinlys. Og de kan også være en stor forureningskilde for indemiljøet. Men levende lys er hyggelige og hører

Soyalys by Ransborg er lavet af 100 pct. soyavoks, som udleder meget få skadelige partikler, og behandler du dem korrekt hverken soder eller sviner de. korrekt hverken soder eller sviner de. Leveres i rør med 10 stk. fyrfadslys. Leveres i rør med 10 stk. fyrfadslys.

Til den

mørke

tid


helse: fokus

Man falder ikke, fordi man er gammel

Gamle mennesker går og falder, og sådan er det. Men den forklaring lod fysioterapeut Dagmar Hagedorn sig ikke spise af med. Hun har stået i spidsen for et projekt, der under-søger, hvorfor ældre falder mere end yngre.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

Fokus på Balance

Når man er ung, kan det virke lidt underligt, når man hører om, at gamle mennesker falder, men for mange aftager den undren med årerne, og

man affi nder sig med, at sådan er det. Men ikke alle stop-per med at undres. Fysioterapeut Dagmar Hagedorn ar-bejdede med ældre patienter i forbindelse med et forsk-ningsprojekt, og hun opdagede to ting: Ældre mennesker falder ikke, fordi de er gamle, de falder, fordi der er noget galt. Og ældre mennesker kan undersøges og behandles på samme måde som deres yngre medborgere.

– Jeg lagde mærke til, at der kunne være en mod-vilje mod at undersøge de ældre patienter på samme måde som yngre. Det virkede som om, man fra be-handlernes side oplevede det som respektløst eller for-kert at undersøge gamle mennesker. Som om det var



helse: fokus

Curaden

synd for de ældre. Men i det forskningsprojekt, som jeg ar-bejdede på, viste det sig, at de ældre ikke opfattede det som ydmygende og forkert. De var tværtimod glade for at blive undersøgt grundigt. De ældre oplevede det som ser-vice, omsorg og følte, at de blev taget alvorligt, siger Dag-mar Hagedorn, som blandt andet støttede sig til de resul-tater, da hun skulle i gang med endnu et forskningsprojek-tet – denne gang om ældre og deres tendens til at falde.

– Det er interessant at forebygge ældres fald, da vi ved, at de, der falder, bliver mere syge og dør tidligere, end dem, der ikke falder. Udover, at det i sig selv kan belaste det enkelte menneske, livskvalitet og de pårørende, så be-laster det også samfundsøkonomien, da de ældre kan få behov for indlæggelser, genoptræning og hjælp i hjemmet som følge af fald. Derfor er det både for den ældre og for samfundet vigtigt at fi nde ud af, hvorfor man faldt.

Taget på ”fersk gerning”Den problemstilling er baggrunden for et nyt forsknings-projekt i Hillerød, som Dagmar Hagedorn nu arbejder på. Her gennemgår hun sammen med sine kolleger alle de ældre, der kommer ind på skadestuen efter et fald.

– Udfordringen på skadestuerne er, at de har meget travlt, patienterne er der ofte kun i kort tid, og der er mange andre afdelinger, som også gerne vil have, at ”deres” patien-ter bliver identifi ceret og sendt videre til specialafdelinger. Derfor er det en stor fordel, at vores team kan være til stede på selve skadestuerne, så vi kan ”fange” de ældre patienter, der er faldet, med det samme. Og dem, som ikke kommer i løbet af dagen, mens vi er der, ringer vi til efterfølgende.

Projektet er endnu ikke afsluttet, så derfor mangler de endelige resultater af arbejdet, men sidste år gennemførte Dagmar Hagedorn og hendes kolleger et såkaldt pilotpro-jekt, og det havde meget fi ne resultater.

De patienter, der var fyldt 65 år, mentalt velfungerende, ikke kørestolsbrugere, talte dansk og boede i Danmark samt blev udskrevet med det samme (efter mindre end 24 timers indlæggelse), var med i projektet, hvis de ønskede det. I før-ste omgang blev deltagerne stillet fi re enkle spørgsmål:• Havde du bevidsthedstab i forbindelse med faldet?• Oplever du dagligt gang- og/eller balanceproblemer?• Har du oplevet fl ere (mere end et) fald inden for det sid-

ste år?• Lider du af svimmelhed?

Svarede deltagerne ja til bare et af de fi re spørgsmål, blev opgaven at fi nde frem til årsagen.

– Alle kan være uheldige og snuble en enkelt gang, så dem, der kun er faldet en gang, og som ikke er hverken svimle, har balanceproblemer eller oplever bevidsthedstab, blev ikke fulgt yderligere. Men de andre talte vi med for at fi nde ud af, hvad årsagen til faldet kunne være.


Ultrasofttandbørstemed 10 gange så mange børstefi bre.

Curaprox tandbørste ann ultrasoft tandbørste til tryk.indd 1 03-03-2014 14:01:49

med 10 gange så mange børstefibre.

shop.curaprox.dk

Den eneste tandbørste der er nylon og phthalat fri

Ultra

soft

tand

børs

tem

ed 1

0 ga

nge

så m

ange

bør

stefi

bre

.

Cur

apro

x ta

ndbø

rste

ann

ultr

asof

t tan

dbør

ste

til tr

yk.in

dd

103

-03-

2014

14

:01:

49





Curaprox tandbørste.indd 1 05-03-2014 16:04:40


helse: fokus

Et team af eksperterUd over Dagmar Hagedorn, der er fysioterapeut, er der også en klinisk diætist og en sygeplejerske med i projektet. Teamet har ikke nogen mulighed for at ordinere en behandling eller lave en hen-visning, men kan alene komme med anbefalinger til patienten selv samt til patientens kommune og behandlere.

– Når vi sammen med en pa-tient har fundet frem til de mulige årsager til et fald, sender vi med patientens samtykke et notat til både kommune og egen læge, så de ved, hvad vi har talt med pa-tienten om, fortæller Dagmar Ha-gedorn, som vurderer, at de i dag har haft mere end 3.500 patienter igennem deres forskningsprojekt. Selv om de endnu ikke har de en-delige resultater, så er både pa-tienterne og de øvrige behandle-re glade for initiativet.

– Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra både patien-ter, læger og kommuner, fortæller Dagmar Hagedorn, som synes, at det vigtigste dog er, at de parter nu får mulighed for at reagere.

– Hvis kommunerne ikke ved, at de har en borger, som har brug for hjælp, har de ingen mulighed for at give hverken støtte, tilbud eller genoptræning, forklarer hun.

Mange årsager til at falde Når Dagmar Hagedorn og hen-des kolleger har talt med patien-terne, har det mange gange vist sig, at der er mere end én årsag til, at de er faldet. Mange har dag-lige problemer med balancen og med at gå og er derfor i risiko for at falde igen og miste deres før-lighed i større eller mindre grad.

– Nogle har nedsat følsomhed i deres fødder og ben, så de har svært ved at mærke underlaget, nogle har for dårlig væskebalan-ce, og nogle bliver svimle af deres medicin, siger Dagmar Hagedorn

om nogle af de årsager, der er hyppige, men det allermest hyppige er, at der er mere end én årsag hos hver enkelt pa-tient.

I det mindre pilotprojekt, der gik for-ud for det nuværende, var det knap halvdelen af deltagerne, som sagde ja til tre af de fi re spørgsmål.

– Når man spørger patienterne om, hvordan de er faldet, så er det ikke sik-kert, at de selv ved det. Mange vil sige ”jeg lå der bare lige pludselig”. Men det dækker ofte over, at de har haft et kort-varigt bevidsthedstab, hvilket blandt andet kan skyldes hjertekarproblemer.

Hjælp til selvhjælpSelv om teamet ikke har mulighed for at udskrive en specifi k behandling, så er hjælpen ikke nyttesløs.

– I et lignende studie så vi, at to ud af tre selv var i stand til at tage ansvar, og den ressource skal selvfølgelig bru-ges. Det er der også en værdighed i.

Det er altså deltagernes eget ansvar at få mest muligt ud af den hjælp, de får af teamet, og det illustrerer meget godt den rette tilgang til træningen af balan-cen. Man skal helst have så lidt hjælp som muligt til så meget som muligt.

– Mange bruger hjælpemidler til gang, men har egentligt ikke brug for det. Mange, der har en rollator, kunne klare sig med en stok. Hjælpemidlerne er gode, hvis det betyder, at man bevæ-ger sig meget mere, end hvis man ikke havde hjælpemidlerne, men det bedste er at træne sig op til at kunne bevæge sig frit helt uden hjælpemidler.

Hyppige årsager til at falde:

• Briller med glidende overgang – især ef-

ter, at man er fyldt 65, hvor man i højere

grad bruger synet til at holde balancen.

Det overrasker også mange optikere.

Skift de glidende overgange ud med fle-

re briller til hvert deres formål.

• Muskelstyrken falder med alderen, så

når du har ligget syg, også selv om det

bare er en uge med influenza, så skal du

være opmærksom på, at du skal genop-

trænes. Mange aff� inder sig med de små

begrænsninger ved eksempelvis at sæt-

te sig ned, når de skal have strømper og

sko på, men hvis ikke evnen genoptræ-

nes, bliver det sværere senere.

• Dine sko skal være gode at gå i – ikke

mindst hvis følsomheden i fødder og

ben er nedsat, så er høje hæle, glatte og

stive sko ikke velegnet fodtøj.

• Balanceproblemer og svimmelhed er en

almindelig bivirkning, og især hvis der

indtages flere forskellige typer af medi-

cin, så vær opmærksom på, om din me-

dicin er rigtigt doseret.

• Dårlig væskebalance og for lidt mad.

• For få sociale kontakter. Det lyder måske

mærkeligt, at man falder, hvis man er for

meget alene, men statistisk set er der en

sammenhæng – ligesom det også har

betydning for din livskvalitet og mentale

sundhed.

• Til gengæld er der ikke ret mange, der

falder, fordi deres hjem er uhensigts-

mæssigt indrettet. De små forhindringer

med at skulle træde over ledninger og

kante sig uden om møbler er med til at

vedligeholde balancen, men man skal

selvfølgelig være opmærksom på, at

man kan passere forhindringerne, ellers

er det blevet tid til at flytte om.

+

Briller med glidende overgang kan vaere en årsag ti l at mist e balancen og dermed falde.

helse: xxxxxx


Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedevæ-relsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis

er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord:

• Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

• Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk.• Kapslen er synkevenlig.• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres

ud i f.eks. juice eller yoghurt.

DK_

Glu

cosa

min

PN_A

d_H

else

_091

4_21

0x27

5

NEM-AT-ÅBNE

SLIDGIGT?Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt

Indeholder

glucosamin-sulfat

uden tablethjælpestoffer

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

DK_GlucosaminPN_Ad_Helse_0914_210x275.indd 1 26-09-2014 11:15:09


Fokus på Balance

helse: fokus

Multipel sklerose angriber hjer-nen og rygmarven. Det er en af de sygdomme, som kan give

balanceproblemer.Overordnet er der tre årsager til, at

sklerosepatienter kan få problemer med at holde balancen, når de bevæger sig omkring. Sygdommen kan angribe sanserne; synet, li-gevægtsnerven og stil-lingssansen. Når informa-tioner fra disse sanser til hjernen er påvirkede eller svækkede, mister man fornemmelsen af, hvordan kroppen er placeret i rummet i forhold til omgivel-serne.

– Det påvirker ikke kun balancen og evnen til at bevæge sig rundt, men det betyder også, at det kan være nødven-digt at se på fødderne, når man går, fordi man ikke har den automatiske fornemmelse af underlaget, som raske har, siger klinisk professor og overlæge på Glostrup Hospital, Jette Lautrup Fre-deriksen, da Helse taler med hende. Hun både forsker i og arbejder med sklerosepatienter.

Ingen overbevisende behandlingØjnene kan på den måde være en hjælp,

Selv om der er mange årsager til dårlig balance, som vi nemt kan behandle, så er der desvær-re også en del, som det er meget svære at gøre noget ved. En del sygdomme kan give en dårlig balance – multipel sklerose er en af dem.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

som til dels kan kompensere for den fornemmelse, som man mangler, men det fungerer ikke i alle tilfælde.

– Afhængigt af, hvor sklerosen an-griber, kan problemerne også komme fra hjernens bearbejdning af de infor-mationer, som sanserne sender. Det kan være områder i hjernen, som ikke fungerer optimalt, for eksempel er lil-lehjernen vigtig for koordinationen. Det kan også være signalveje mellem de forskellige områder, som ikke fun-gerer, fortæller Jette Lautrup, som desværre ikke har en overbevisende løsning til de patienter, som oplever problemerne.

– Vi anbefaler træning og henvi-ser til fysioterapeuter, og det er vo-res oplevelse, at de patienter, som tager i mod tilbuddet, klarer sig bed-re. Men det er svært at bevise viden-

Dårlig balance kommer også af sygdomme

Fokus påBalance

ultipel sklerose angriber hjer-nen og rygmarven. Det er en af de sygdomme, som kan give

Overordnet er der tre årsager til, at sklerosepatienter kan få problemer med at holde balancen, når de bevæger sig omkring. Sygdommen kan angribe sanserne; synet, li-

lingssansen. Når informa-tioner fra disse sanser til hjernen er påvirkede eller svækkede, mister man fornemmelsen af, hvordan kroppen er placeret i rummet i forhold til omgivel-

– Det påvirker ikke kun balancen og evnen til at bevæge sig rundt, men det betyder også, at det kan være nødven-digt at se på fødderne, når man går, fordi man ikke har den automatiske fornemmelse af underlaget, som raske har, siger klinisk professor og overlæge på Glostrup Hospital, Jette Lautrup Fre-deriksen, da Helse taler med hende. Hun både forsker i og arbejder med

Ingen overbevisende behandlingØjnene kan på den måde være en hjælp,

Selv om der er mange årsager til dårlig balance, som vi nemt kan behandle, så er der desvær-re også en del, som det er meget svære at gøre noget ved. En del sygdomme kan give en dårlig balance – multipel sklerose er en af dem.

Foto: Colourbox

som til dels kan kompensere for den fornemmelse, som man mangler, men det fungerer ikke i alle tilfælde.

– Afhængigt af, hvor sklerosen an-griber, kan problemerne også komme fra hjernens bearbejdning af de infor-mationer, som sanserne sender. Det kan være områder i hjernen, som ikke fungerer optimalt, for eksempel er lil-lehjernen vigtig for koordinationen. Det kan også være signalveje mellem de forskellige områder, som ikke fun-gerer, fortæller Jette Lautrup, som desværre ikke har en overbevisende løsning til de patienter, som oplever problemerne.

– Vi anbefaler træning og henvi-ser til fysioterapeuter, og det er vo-res oplevelse, at de patienter, som tager i mod tilbuddet, klarer sig bed-re. Men det er svært at bevise viden-

Dårlig balance kommer også af Dårlig balance kommer også af Dårlig balance

sygdommekommer også af sygdommekommer også af

Multipel sklerose

Multipel sklerose er en kronisk sygdom,

som angriber centralnervesystemet, det

kan være synsnerverne, hjernen og ryg-

marven. Sygdommen viser sig i form af at-

takker, som er sygdomsangreb, hvor man

oplever symptomer som for eksempel fø-

leforstyrrelser, synsproblemer, lammelser

eller såkaldte kognitive symptomer som

hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Sygdomsforløbet varierer fra person til

person. Nogle oplever kun enkelte attak-

ker og vil derfor kunne leve et stort set al-

mindeligt liv, mens andre kan blive stærkt

invaliderede i løbet af en årrække.

Kilde: Scleroseforeningen.dk

+


helse: fokus

skabeligt. En nyere undersøgelse har vist en eff ekt af træ-ning på blødt underlag og med lukkede øjne.

En af de gener, som også kan påvirke motorikken og bevægeligheden, er svækket muskelstyrke og træthed, som nogle patienter oplever.

– Det kan være, når man tager skridt nummer hundrede, at foden begynder at give efter.

Hjælpemidler kan være en løsningHjælpemidler kan være en god løsning for de patienter, som har svært ved at bevæge sig omkring på grund af sygdommen.

– For nogle patienter kan en rollator, en stok eller andre hjælpemidler som for eksempel en dropfodsskinne hjælpe. Nogle patienter udvikler også en gang, der kan minde om en fuldemandsgang, hvor man har en bred benstilling, der hjæl-per til at holde balancen, men det kan være psykologisk hårdt at blive antaget for at være beruset, når sklerosen er årsagen, siger Jette Lautrup Frederiksen, som håber, at hun i fremtiden får bedre mulighed for at hjælpe patienterne.

– Der er heldigvis en rivende udvikling i gang, så selv om der er dele af sygdomsmekanismerne, som vi endnu ikke ved nok om, så er behandlingen af sklerose i de senere år blevet meget bedre, og især hvis man kommer i behandling tidligt i forløbet, er mulighederne for at bremse udviklingen blevet meget bedre.

Sønderlandsgade 24 I 7500 HolstebroTlf. 96 10 20 45 I [email protected]

www.neurofys.dk

Individuel, intensiv, specialiseret

genoptræning... efter blodprop i hjernen, hjerneblødning,

operationer, ulykker...

RING OG HØR HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG

NEUROFYSIOTERAPIEN

Kræftforeningen Tidslerne - en levende patientforening

Tidslerne er en selvstændig og uafhængig

patientforening for nysgerrige, aktive

cancerpatienter. Vores primære formål er,

at varetage patienternes interesser og

sætte disse i centrum.

Et årligt medlemskab koster kun kr. 225,-

Hvad får du for dit medlemskab:⦁ Godt netværk.

⦁ Spændende foredrag rundt i landet.

⦁ Genoptrænings- og selvhjælpskurser.

⦁ Tidsellinjen med råd og vejledning.

⦁ 3 årlige tidsskrifter med spændende og informative artikler.

⦁ Projekt om erfaringer fra behandlinger i udlandet.

Læs nærmere på TidsLernes Hjemmeside: www.tidslerne.dk

Nærmere oplysninger: Formand Mai Nielsen, telefon 86 11 32 44 eller e-mail: [email protected]

Indmeldelse kan ske til foreningens sekretær: e-mail: [email protected]

Tidslerne er en selvstændig og uafhængig

patientforening for nysgerrige, aktive

cancerpatienter, som søger det bedste

fra såvel den komplementære som

konventionelle behandlingsverden.

Tidslerne ledes af cancerpatienter som

arbejder for bedre behandling.

Årligt medlemskab: Kun kr. 225,-

Nærmere oplysninger: Formand Mai Nielsen, telefon 86 11 32 44 eller e-mail: [email protected] Indmeldelse kan ske gennem hjemmesiden: www.tidslerne.dk

Hvad får du for dit medlemskab:• Selvhjælpskurser over flere dage.• Tidsellinjen med råd og vejledning.• Spændende foredrag rundt i landet.• 3 årlige tidsskrifter med spændende

og informative artikler.• Godt netværk.• Medlem af European Cancer

Patient Coalition (ECPC).


helse: redaktionens side

Klumme fr a

redakti onen

Helses redaktionsgruppe består af stærke sundhedsfaglige kapaciteter. Gruppen består af formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk,praktiserende læge Lene Agersnap,fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligeledes ved Københavns Universitet Susanne Lunn. I hver udgave skriver et af redaktionsmedlemmerne om nogle af deres faglige overvejelser

Betyder medicinsk behandling, at vi ”gør mindre” selv?

Noget kunne tyde på det.

Statiner er medicin, der sæn-ker kolesterolindholdet i blodet.

Et par artikler i det amerikanske tids-skrift JAMA giver data fra en ameri-kansk ernærings- og sundhedsunder-søgelse af befolkningen. De viser, at statin-brugere i perioden 2009 til 2010 indtog knap ti procent fl ere kalorier og 14 procent mere fedt, end statin-brugere gjorde et årti tidligere. I perio-den 1999 til 2000 lå statin-brugernes kalorie- og fedtindtag således lavere end hos personer, der ikke benyttede statiner, men det er ikke tilfældet 10 år senere. Forskerne obser-verede ikke en ligeså markant stigning i fedt og kalorieindtag blandt ikke-statin brugere.

Det andet eksempel er, at ældre pa-tienter (over 65 år), der var i statin-be-handling var fysisk aktive 40 minutter mindre per dag end dem, der ikke fi k medicinen. Er der tale om bivirkninger, eller er det en fornemmelse af, at nu er problemet løst, og jeg behøver ikke gøre så meget selv?

Når vi får behandlet vores hjertelidel-se, så de umiddelbare problemer bliver mindre, bruger vi så vores øgede mulig-heder på at motionere noget mere eller på at få et behageligere liv?

Når vi får medicin for den kroniske lunge lidelse, og dermed får mere luft,

bruger vi så forbedringen på at motionere eller at ryge lidt mere?

Spørgsmålet kan jo også formuleres på en anden måde. Gør vi en indsats for at opnå umiddelbare forbedringer, eller har vi også forstået det langvarige perspektiv godt nok til at ændre vaner?

Jeg tror ikke, der er ret mange, der synes, det er let. Vi ønsker jo alle at til-fredsstille vore umid-delbare behov, og vi glemmer jo alle de gode fortsætter ind i mellem.

Spørgsmålet er jo så blot, om vi glemmer dem permanent.

Medicinsk teknologi er jo ganske fi nt, men får den os til at glemme at tage ansvar for eget liv?

Og når vi så bliver alvorligt syge ”alt for tidligt i li-vet”, er det så på grund af den ”virkningsløse medicin”, ”dårlig information og rådgivning”, eller er det fordi, vi glemte at gøre det fornuftige i tide?

Når vi har ”ondt i livet”, er det jo fi nt med en pille, der hjælper på den psykiske smerte – en ”lykke-pil-le”. Når så problemerne bare fortsætter, mens kon-sekvenserne bliver dulmet, er det så godt eller skidt? Sommetider løser problemerne sig selv, men andre gange bliver de værre. Det vides sjældent på forhånd. Er det så godt eller skidt, at begynde denne lindrende behand-ling? Det ved vi vel først, når vi ken-der forløbet.

Svarene kan vi kun give selv. Bebrejdelser og tilrettevisninger har aldrig hjulpet. Kig i spejlet og stil de gode spørgsmål.

Medicinsk teknologi er jo ganske fi nt, men får den os ti l at glemme at tage

ansvar for eget liv?

Er det sådan, at når vi får behandlet et helbredsproblem med medicin, så hol-der vi selv op med at gøre en fornuftig indsats?

Klumme fr a

redakti onen

Helses redaktionsgruppe består af stærke sundhedsfaglige kapaciteter. Gruppen består af formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk,

Betyder medicinsk behandling, at vi ”gør mindre” selv?

bruger vi så forbedringen på at motionere eller at

Spørgsmålet kan jo også formuleres på en anden måde. Gør vi en indsats for at opnå umiddelbare forbedringer, eller har vi også forstået det langvarige perspektiv godt

Jeg tror ikke, der er ret mange, der synes, det er let. Vi ønsker jo alle at til-fredsstille vore umid-delbare behov, og vi glemmer jo alle de gode fortsætter ind i mellem.

Spørgsmålet er jo så blot, om vi glemmer dem

Medicinsk teknologi er jo ganske fi nt, men får den os til at glemme at tage ansvar for eget liv?

Og når vi så bliver alvorligt syge ”alt for tidligt i li-vet”, er det så på grund af den ”virkningsløse medicin”, ”dårlig information og rådgivning”, eller er det fordi, vi glemte at gøre det fornuftige i tide?

Når vi har ”ondt i livet”, er det jo fi nt med en pille, der hjælper på den psykiske smerte – en ”lykke-pil-le”. Når så problemerne bare fortsætter, mens kon-sekvenserne bliver dulmet, er det så godt eller skidt? Sommetider løser problemerne sig selv, men andre gange bliver de værre. Det vides sjældent på forhånd. Er det så godt eller skidt, at begynde denne lindrende behand-ling? Det ved vi vel først, når vi ken-

Svarene kan vi kun give selv. Bebrejdelser og tilrettevisninger har aldrig hjulpet. Kig i spejlet og

Er det sådan, at når vi får behandlet et helbredsproblem med medicin, så hol-

Jens Rikardt

Andersen


helse: nyt fra Danske Regioner

Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegioner

Få tjek på din graviditet med GraviditetsguidenHvad sker der i kroppen, når du er gravid? Og hvordan føles de første plukveer? Lægeforeningen og Danske Regioner har udviklet en interaktiv graviditetsguide, hvor det er let at fi nde faglige og troværdige svar på alle spørgsmål om graviditet.

På Graviditetsguiden kan du følge graviditeten og fostrets udvikling uge

for uge og samtidig få gode råd og viden om alt fra lægkramper til plukveer. Er du i tvivl om, hvornår du skal føde, kan du også bruge den tilhørende terminsberegner. Du fi nder Graviditetsguiden i Pa-tienthåndbogen på sundhed.dk eller ved at søge ”Graviditetsgui-den” på Google.

Kilde: Danske Regioner

Har du husket det blå sygesikringskort?1. august kom der nye regler for rejsesygesikringen. Alle danskere har derfor modtaget nye sundhedskort, men de nye regler betyder også, at du skal huske at be-stille det blå EU/EØS-sygesikringskort, hvis du skal have dækket udgifter til sygehjælp på rejser uden for Dan-mark. Kortet er gratis og dækker dig på rejser inden for EU, dog med lidt andre regler end det gule sundheds-kort. For eksempel dækkes du på lige vilkår som ind-byggerne i det land, du rejser i. Det blå EU-sygesik-ringskort kan bestilles digitalt på borger.dk, hvor du også kan læse mere om, hvordan du er dækket.


NY FORSKNING:BØRN FØDT EFTER FERTILITETS-BEHANDLING HAR NORMALINTELLIGENS

Dansk forskning fj erner bekymring om børns udvikling efter fertilitetsbehandling. Der er nemlig ingen forskelle i intelli-gens og opmærksomhed hos børn, der er undfanget natur-ligt og børn, der er sat i verden med fertilitetsbehandling. Det viser et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Univer-sitetshospital, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Forskerne har analyseret 1.782 mødre og deres 5-årige børn gennem psykologiske tests og ved at kigge på arve-lige faktorer, som for eksempel intelligens, der også kan påvirke barnets udvikling. Næsten ti procent af alle nyfød-te i Danmark er undfanget efter fertilitetsbehandling, og forskningsprojektet er det første i verden af den type.

Kilde: Region Midtjylland

Den nationale akuthjælp-app fejrer 1-års fødselsdag med otte nye opdateringer, der gør den endnu mere bruger-venlig. Opdateringerne er ba-seret på brugernes anmeldel-ser og gør det blandt andet muligt for svagtseende og blinde at benytte app’en en-ten via voice-over for iPho-

nes eller talk-back funktion for android. Derudover er app’ens guide og layout gjort mere overskueligt.

Med Danske Regioners akuthjælp-app kan du blandt andet fi nde den nærmeste akutmodtagelse eller skade-stue, det nærmeste apotek eller nummeret på lægevag-ten. App’en er gratis, og den kan downloades fra App Store og Google Play ved at søge på “akuthjælp”.


Få tjek på din Få tjek på din graviditet med graviditet med GraviditetsguidenHvad sker der i kroppen, når du er Hvad sker der i kroppen, når du er gravid? Og hvordan føles de første gravid? Og hvordan føles de første plukveer? Lægeforeningen og Danske plukveer? Lægeforeningen og Danske Regioner har udviklet en interaktiv Regioner har udviklet en interaktiv graviditetsguide, hvor det er let at graviditetsguide, hvor det er let at fi nde faglige og troværdige svar på fi nde faglige og troværdige svar på alle spørgsmål om graviditet.alle spørgsmål om graviditet.

På Graviditetsguiden kan du følge På Graviditetsguiden kan du følge graviditeten og fostrets udvikling uge graviditeten og fostrets udvikling uge

for uge og samtidig få gode råd og for uge og samtidig få gode råd og viden om alt fra lægkramper til plukveer. Er du i tvivl om, hvornår du skal føde, kan du også bruge den tilhørende terminsberegner. den tilhørende terminsberegner. Du fi nder Graviditetsguiden i Pa-Du fi nder Graviditetsguiden i Pa-tienthåndbogen på sundhed.dk tienthåndbogen på sundhed.dk tienthåndbogen på sundhed.dk eller ved at søge ”Graviditetsgui-eller ved at søge ”Graviditetsgui-den” på Google.den” på Google.

Kilde: Danske RegionerKilde: Danske Regioner

nes eller talk-back funktion for android. Derudover er app’ens guide og layout gjort mere overskueligt.

Akuthjælp-app’en er nu også til blinde

helse: sundhed.dk

Så sikker er din elektroniske journalPå sundhed.dk kan Henning lige som alle andre følge med i, hvem der har været inde og se hans personlige sundhedsoplysninger. For ham er det en af grundene til, at han føler sig tryg ved den elektroniske sundhedsjournal på sundhed.dk, som rummer alt fra journaloplysninger til recepter og donorregistrering.

Af: Ursula Holton / Foto: Colourbox

Ligesom mange andre danskere går Henning Søndergaard jævnligt ind på sundhed.dk for at læse med i sin

e-journal. Henning er godt klar over, at hans journaloplysninger er tilgængelige for de sundhedsfaglige, som han er i be-handling hos, men han vidste ikke, at han selv kan kontrollere præcis hvem, der har set dem. Når en behandler i sundhedsvæ-senet eller på apoteket slår op i hans per-sonlige sundhedsdata via sundhed.dk, registreres det nemlig i funktionen "Min Log".

– Det anede jeg ikke, men det er da med til at give noget ekstra tryghed. Det er jo meget personfølsomme oplysnin-ger, der ligger på sundhed.dk, så et eller andet sted er det jo rimeligt, at man kan se, hvem der kigger med, lyder det fra den 48-årige københavner.

En kompliceret sygdomshistorieHenning lister en lang række behandlere op, som har været inde på hans oplysnin-ger. Der er slået op fra både praktiserende læger og forskellige behandlere på Frede-riksberg Sygehus, Herlev Sygehus og Rigs-hospitalet. Det er der for Henning intet overraskende i. Han er nemlig ikke en af dem, som kun besøger læ-gen i forbindelse med en influenza i ny og næ. Med kronisk ryg-marksbrok og en be-

handlingskrævende nyresygdom er hans sygdomshistorie en noget mere kompli-ceret affære. Han er derfor kun glad for, at de sundhedsfaglige hurtigt har mulig-hed for at få overblik over hans situation.

– Det er meget vigtigt, synes jeg. Jeg er jo i kontakt med mange forskellige læger på forskellige afdelinger, så det er betryggende at vide, at de har adgang til det hele. Faktisk er det nogle gange no-get, jeg selv opfordrer lægerne til.

Ingen grund til bekymringDelingen af Hennings data via sundhed.dk er styret, så kun han og sundhedsfaglige med den rette rolle kan slå op i hans journal. Den sundhedsfaglige skal have en behandlingsrelation til Henning, have det rigtige medarbejderpas og kende hans CPR-nummer for at kunne se de personlige data. Det er Henning godt klar over, og selvom han i foråret kunne følge med, mens historien om Se & Hørs brug



helse: sundhed.dk

af personlige oplysninger gav genlyd i medierne landet over, bekymrer han sig ikke om, at noget lignende skulle kunne ske med hans oplysninger fra sundhedsvæsnet:

– Det er slet ikke noget, jeg går rundt og er nervøs for. Jeg kender godt reglerne for, hvem der må se mine op-lysninger, og så må jeg jo bare stole på, at sikkerheden er på plads. Ellers kan man jo rende rundt og være pa-ranoid med så meget, fortæller han og tilføjer, at han tror, det giver en større sikkerhed, når man som patient selv kan følge med i hvem, der har set med i sundheds-journalen:

– Det ved de sundhedsfaglige jo også, at jeg kan, og der bliver jo i den grad ballade, hvis de gør noget ulovligt i den sammenhæng, så det, tror jeg slet ikke, vil kunne ske.

Mange er tryggeUd over den kontrol, Henning som patient selv kan lave, bliver der også løbende lavet stikprøvekontroller. Det skal sikre, at de læger, der har været inde på e-journalen, også har ret til det. Hvis der opdages noget uregelmæs-sigt, får man brev med posten.

Henning føler derfor, at han har god grund til at være tryg, og det er han ikke alene om. Tal fra en ny undersø-gelse foretaget af Analyse Danmark for sundhed.dk viser nemlig, at det er meget få, som ikke føler sig trygge ved, at deres data på sundhed.dk kan ses af deres behandlere.

– Jeg tror, at behovet for og tilfredsheden med syste-met overskygger bekymringer – i hvert fald for patienter som mig, der er så vant til sundhedsvæsnet, er det vig-tigt, at man selv kan følge med, lyder det fra Henning.

Gennemsigtighed er vigtig Sundhedspolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet Sine Jensen er enig. Hun sidder med egne ord på den anden side og ser på de klager, som ofte kunne være undgået, hvis patienten selv havde været inde og følge med. Men patienternes tryghed ved den elektroniske datadeling er vigtig, understreger hun:

– Det er virkelig vigtigt, at patienten har let adgang til egne oplysninger, ligesom det også er afgørende, at be-handlere på tværs af sundhedsvæsnet kan få et samlet overblik over patientens situation. Men det er selvfølgelig en forudsætning, at vi som borgere føler os trygge. Derfor er det også godt, at man selv kan følge med i hvem, der ser ens oplysninger. Jeg synes jo, at alt skal være tilgængeligt for borgerne. Det er jo i sidste ende dem, det hele handler om.

Henning er enig, også selvom "Min log" nok ikke bliver en af de tjenester, han vil bruge mest:

– Jeg har ikke rigtig brug for den kontrol for at føle mig tryg, men det er rart at vide, at muligheden er der, og man er vel nysgerrig.

Find "Min log"

Log på via den orange "log på"-knap i øverste højre hjørne.

Du skal bruge dit NemID.

Nu vises siden "Overblik i sundhedsjournalen".

Vælg det røde faneblad "Min log".

Vil du vide mere om sikkerheden?

I et nyt temaområde om datasikkerhed på sundhed.dk kan du

blandt andet læse om:

• Andres adgang til dine oplysninger.

• Kontrollen med opslag i sundhedsdata.

• De ting, du selv kan gøre for datasikkerheden.

+


Traditionelt har vi i sundhedsvæ-senet ofte tænkt på en enkelt fak-tor (den uni-faktorielle tilgang),

når vi har drøftet og undersøgt for årsa-gen til en sygdom eller given tilstand, og på samme måde tænkt på en enkelt-stående behandling (den uni-modale tilgang) i drøftelser vedrørende den bedste behandling. Verden er dog langt mere kompleks.

Vi ved, at såvel fysiske som psykiske og sociale faktorer i mange tilfælde spiller en rolle i udviklingen af forskelli-ge sygdomme og dårligdomme. For eksempel har erfaringerne fra vores faldklinikker vist, at der oftest er fl ere årsager til en faldulykke. Det kan være en kombination af eksempelvis dårlig balance, et dørtrin, dårligt lys og en dårlig væskebalance.

Multimodal behandling, altså be-handling af fl ere forskellige parametre samtidig, er kendt fra en lang række til-stande, blandt andet fra behandlingen af smerter efter operation, hvor smer-tesystemets kompleksitet gør, at man ved brug at et lægemiddel med kun én virkningsmekanisme ofte ikke opnår til-strækkelig smertelindring uden stor do-sis og dermed fl ere forekomster af bi-

Flere behandlinger giver fl ere muligheder for forbedringer

Denne forst åelse for smertesyst emets kompleksitet kan formentlig videreføres ti l mange andre smerteti lst ande

virkninger. Hvis man derimod kombinerer to eller fl ere smertestillende medikamenter med forskellige virkningsme-kanismer, vil man, selv ved relativt lave doser via en additiv eller synergistisk eff ekt (en slags cocktail-eff ekt, hvor eff ekten af kombinationen er større end eff ekterne af behandlingerne hver for sig, red.), alligevel kunne få fuldstændig smer-telindring med et minimum af bivirkninger (1).

Denne forståelse for smertesystemets kom-pleksitet kan formentlig videreføres til mange an-dre smertetilstande, blandt andet de hyppigt forekommende smerter i bevægeapparatet, som eksempelvis skuldersmerter, tennisalbue og knæsmerter (2).

Her har det traditionelt fra såvel patientens som behand-lerens side været det primære mål at identifi cere årsagen til smerten. For knæsmerters vedkommende kan det eksem-pelvis være en menisklæsion, slidgigt eller andet, for derefter at behandle den påviste lidelse.

Nye forskningsresultater har imidlertid vist, at smertetil-stande ofte er mere komplekse, og at der sagtens kan fore-komme menisklæsioner og tilfælde med nedslidt brusk, der ikke resulterer i smerter. Den monofaktorielle tankegang kan i sådanne tilfælde føre til en forkert konklusion og resultere i behandling af eksempelvis en menisklæsion, selvom menisk-læsionen ikke er årsagen til patientens smerter.

Der er ofte fl ere bidrag til en smertetilstand. Ved ledsmer-ter kan der være bidrag fra for eksempel leddet selv, sener og

SynspunktHoldningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2014. I denne måned er det overlæge og forsk-ningsansvarlig på Aalborg Universitetshospital, Ole Simonsen.

Overlaege og

forsknings

ansvarlig

Ole Simonsen

helse: klumme


helse: klumme

Synspunkt

muskler, andre led og sågar psykiske faktorer. Alle disse faktorer kan bidrage til at udløse eller forværre smerten.

Senest er det påvist, at smertener-vernes tilstand kan være afgørende for, hvorledes impulser fra et led opleves. I tilfælde af kraftige eller langvarige smerter kan der ske ændringer i føle-nerverne, således at nerverne bliver mere følsomme. Derved kan impulser fra et led, der normalt opfattes som ubehag, pludselig opleves som kraftige smerter. Tilstanden kaldes smerteover-følsomhed eller neural sensibilisering.

Derfor står det nu klart, at man i alle tilfælde bør tænke multi-faktorielt og fra begyndelsen undersøge for de mange mulige bidrag, der kan være til smertetilstanden. Bedst er det forment-ligt, hvis de behandles samtidigt.

Den uni-faktorielle tankegang og den uni-modale behandling kan i man-ge tilfælde føre til, at man forsøger de forskellige behandlingsmuligheder én efter én. For eksempel er ledsmerter

1. Lægehåndbogen Postoperative smerter2. Eff ects of intensive diet and exercise on knee joint loads, infl ammation, and clinical outcomes among overweight and obese adults with knee osteoarthritis: the IDEA randomized clinical trial. Messier SP, Mihalko SL, Legault C, Miller GD, Nicklas BJ, DeVita P, Beavers DP, Hunter DJ, Lyles MF, Eckstein F, Williamson JD, Carr JJ, Guermazi A, Loeser RF.JAMA. 2013 Sep 25;310(12):1263-73.

ofte søgt behandlet med medi-cin, dernæst fysioterapi og en-delig andre terapiformer med skuff ende resultat.

Med basis i de seneste års nyvindinger inden for forsknin-gen forekommer det nu oplagt, at tænke multi-faktorielt og multi-modalt fra begyndelsen. For at dette kan lykkes, kræves ofte involvering af mere end én faggruppe. Den indledende multi-faktorielle undersøgelse skal give klarhed over, hvilke år-sager der kan være medvirken-de til smerterne, og hvilke be-handlinger, der bør igangsættes.

Tilpasset mænd og kvinder Tilpasset forskellige livsfaser

Skræddersyede vitamin- og mineraltabletter

Skræddersyede vitaminer til digwww.multi-tabs.dk

Det er vigtigt at få en varieret og afbalanceret kost og føre en sund livstil. Kosttiskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

Nyhed på apoteket!

helse: tema

Tema om KRÆFT OG

SENFØLGER

Er det bare mig, der er skør?Efter endt behandling for kræft gik Josina Bergsøe ud fra, at hun var helbredt og rask. Men hun følte sig ikke rask. Som mange andre kræftpatienter fi k hun senfølger, og i første omgang anede hun ikke, hvad hun skulle stille op.

Af: Britt Nørbak / Foto: Charlotte Trippetti

Da Josina Bergsøe i 2010 fi k sin sidste omgang ke-moterapi mod brystkræft,

havde hun en klar forventning om, at alt ville blive, som før hun blev syg. Hun var færdigbehandlet og havde ikke længere kræft, men hun følte sig alligevel ikke som før.

– Efter kemoterapien var der helt ty-deligt noget hos mig, der ikke længere fungerede. Jeg kunne ikke sove om nat-ten, jeg fi k hedeture, hukommelses- og koncentrationsbesvær, muskel- og ledsmer-ter, meget tørre slimhinder i mund, øjne og skede, og jeg kunne slet ikke overskue at skulle arbejde og holde fl ere bolde i luften på én gang. Jeg gik ud fra, at det bare var et over-gangsfænomen, og at det hele nok skulle fi nde sig til rette igen, men det skete ikke. Disse ge-ner påvirkede min hverdag, mit arbejdsliv og sexliv, siger Josina Bergsøe, 47. Efter et års tid med alle disse gener googlede hun, hvad der kunne være galt. Det gik op for hende, at hun nok havde fået senfølger efter kræft. – Jeg fandt lidt informationer hist og pist, men jeg blev ved med at tænke, om det bare var mig, der var skør. Men så stød-te jeg på andre tidligere kræftpatien-ter, der havde det på samme måde.


Kort om Josina BergsøeAlder: 47 år.

Privat: Gift med Søren og mor til tre børn på 10, 15 og 19 år.

Job: Designer, foredragsholder, forfatter og formand i

fonden A Race Against Breast Cancer.

Læs mere: facebook.com/senfølgerefterkræft.

+


helse: tema

Det var især, når jeg var ude at holde foredrag om kræftens ta-buer, at folk talte om, at nok var de helbredt for kræft, men de følte sig ikke raske. Ligesom mig vidste de heller ikke, hvor de kunne henvende sig for at få en diagnose og den rette hjælp.

Svært at få anerkendt senfølgerJosina Bergsøe og hendes storesøster, Josephine Bergsøe, fi k konstateret brystkræft i 2010 med en måneds mellemrum. De stod skaldede og topløse frem i bogen "Tabuknuseren" for at sætte fokus på de mange tabuer, der er forbundet med at have brystkræft. Søstrene kunne ikke fi nde billeder af andre skaldede kvinder i kemoterapi, eller af kvinder, der havde fået fj ernet et bryst, og derfor valgte de selv at stå frem. Det fi k de meget anerkendelse for, og de modtog Feminas kvindepris 2012 for deres mod. Nu bryder Josina Bergsøe endnu et tabu ved at fortælle om sine senfølger, både her i bladet og i sin nye bog ”Senfølger efter kræft”.

– I begyndelsen turde jeg næsten ikke at skrive en bog om senfølger, fordi der er en risiko for, at jeg bliver opfattet som handicappet eller en værre krykhusar. Vil det altid hænge fast, at jeg skriver bøger om "kraaaaaaft"? Jeg vil dog gerne dele mine oplevelser med andre i samme situation og komme med mine bud på, hvad man selv kan gøre, når man har sen-følger. Da der ikke fi ndes ret meget information om senfølger, har det været utrolig svært for mig at få anerkendt mine sen-følger af omgivelserne og sundhedssystemet, og det er ikke i orden. Hvis kræftpatienter og deres pårørende ikke informeres om, at der er noget, der hedder senfølger, og at omkring halv-delen af alle kræftpatienter vil opleve at få psykiske og/eller fysiske senfølger, kan det ramme ekstra hårdt.

Under researchen til bogen om senfølger stillede en læge spørgsmålet: ”Hvis du på forhånd vidste, at du fi k senfølger, ville du så ikke have haft kræftbehandlingen?”

Selvfølgelig ville Josina Bergsøe det. Spørgsmålet illustre-rer meget godt, at nogle opfatter det som uhøfl igt eller utak-nemmeligt, hvis man efter endt kræftbehandling begynder at "klage" over senfølger. Men det kan også illustrere en føl-somhed fra patienternes side – det kan være nemt at føle sig

utaknemlig. – Det er ikke uhøfl igt, at man gør opmærksom på

sine senfølger og ønsker hjælp til behandling eller lindring af dem. Hvis noget ikke er, som det skal være, skal man ikke pakke sig undskyldende sam-men. Man skal råbe op og kaste sig ind i kam-pen. Lægerne er til for vores skyld, for at vi kan få det bedre.

Før Josina Bergsøe overhovedet var klar over, at hendes gener og smerter skyldes senfølger, gjorde hun meget for at holde sig i gang og få sin hverdag til at fungere. Hun brugte motion som et fast holdepunkt.

– Jeg oplevede, at motion hjalp ekstremt meget på mine hedeture, mit søvnbesvær

Mundhulevæske

Smerter i munden?

Camurus AB, Ideon Science Park , 223 70 Lund, Sverige | 44 84 85 85 eller +46 46-286 57 [email protected] | www.episil .dk

episil® hjælper mod inflammatoriske og smertefulde tilstande i mundhulen f.eks. ved sår, blister samt ved komplikation til stråling og/eller kemoterapi.

episil® Mundhulevæske • giver øjeblikkelig smertelindring i mundhulen

• beskytter og fæstner (som en tynd film) på mundslimhinden i op til 8 timer - også om natten

• lindrer smerte i forbindelse med spisning - applicér gerne før måltidet

• klar til brug og let at anvende, lille og diskret flerdosis beholder

episil® kan fås receptfrit på apoteketMere information fås på www.episil.dk

episil® 3 ml vare nr. 215098episil® 10 ml vare nr. 215099

Brug din bevilling eller Brug din bevilling eller Brug din bevilling eller rekvisition hos osrekvisition hos osrekvisition hos os

Kom ind til os – få en uforpligtende gratis samtale om hvordan vi kan hjælpe dig, der har et midlertidigt eller

permanent hårtab.

Hårtab • Parykker • Permanent make-up

Nabila Kehlet, ejer af la vida nabila, er uddannet sygeplejerske og selv parykbruger.

Læs mere på www.lavidanabila.dk

Blegdamsvej 68 • København • 27 85 96 36Jægersborg Allé 31 A • Charlottenlund • 39 61 54 84


helse: tema

og mine muskel- og ledsmerter. Derfor dyrkede jeg forskellige former for motion i hverdagene, og det gør jeg stadig i dag. Så snart jeg ikke motionerer, kan jeg mærke det i min krop. Så fø-les det som om, at jeg er en 80-årig med infl uenza.

Hjælp til selvhjælpUdover at dyrke motion konsulterede Josina Bergsøe også en gy-nækolog for at få hjælp mod en anden af sine senfølger, nemlig de tørre slimhinder. Gynækolog Christine Felding forklarede hen-de, at næsten alle kvinder, der får antihormoner efter at have haft en østrogenfølsom brystkræft, vil opleve at få tørre slimhinder, der besværliggør sex. Mange af kvinderne oplever også gentage til-fælde af blærebetændelse og underlivssvamp.

– Jeg skal altid have vaginal cremer inden for rækkevidde, hvis jeg skal dyrke sex. Jeg har fl ere slags vaginale produkter i toiletskabet, end jeg har rynkecremer. De produkter, jeg benyt-ter, er blevet anbefalet af min gynækolog, og de hjælper me-get. Jeg er glad for, at jeg ikke accepterede, at jeg bare måtte leve med alle disse senfølger. Flere af dem kan heldigvis lindres, smiler Josina Bergsøe. Hun har altid set lyst på tilværelsen, også når den kan være svær, og hun er sikker på, at det har været medvirkende til, at hun ikke har givet op.

– Det er meget forskelligt, hvad der bider på os, og hvordan vi reagerer, når vi rammes af senfølger. Jeg er ikke den, der er hårdest ramt af senfølger, og derfor har jeg energien til at stille mig frem og fortælle om dem. Men det er jo ikke mig, der skal fokuseres på. Det er de mennesker, som IKKE har energien til at kæmpe for at få hjælp til deres senfølger. Dem, der regner med, at de skal på arbejde igen efter endt kræftbehandling, men slet

ikke kan holde til det. Dem, der føler sig som en fi asko, for-di de ikke kan det samme som før, og som måske udvikler en depression eller angst for tilbagefald. Det er meget vig-tigt, at alle mennesker med senfølger føler sig set og hørt og taget seriøst, når de siger, at de ikke føler sig raske, selv om de ikke længere har kræft.

Et andet tempoJosina Bergsøe er formand for fonden A Race Against Breast Cancer, der samler penge ind, der går ubeskåret til forskning i brystkræft. Fonden står bag den årlige skaldede catwalk ”Skaldet er smukt”, hvor brystkræftramte kvinder i kemobe-handling går skaldet catwalk. Da dette års deltagere mødtes før catwalken, faldt snakken blandt andet på senfølger.

– Jeg kunne næsten ikke få mig til at sige til kvinderne, at man som kræftramt kan risikere at få senfølger. For menne-sker reagerer meget forskelligt. Nogle vil gerne have så man-ge informationer som muligt på forhånd, og andre vil helst ikke informeres alt for meget. Jeg ville dog gerne selv have vidst, at jeg kunne risikere at få senfølger efter kræft, for så ville jeg ikke være blevet så chokeret over, at min krop ikke blev sig selv igen.

Josina Bergsøe ved ikke, om hun nogensinde bliver sine senfølger kvit, eller om hun skal lære at leve med dem. Hun føler dog, at hendes prognose er god.

– Jeg føler, at hele verden står åben for mig, men det er på en anden måde, end før jeg blev syg. Jeg tager mine for-holdsregler og ved, hvornår jeg skal bede om hjælp, og hvor-når jeg skal gå i seng. Mit tempo er et andet i dag, for jeg er nødt til at passe på mig selv. Jeg sammenligner det at have senfølger med en sejltur. Nogle dage blæser det, andre dage er der helt vindstille, og der kan også komme dage med tor-denskrald. Så må jeg tage bestik af situationen og sætte sejl efter det. Jeg skal have lidt fl ere hjælpere i båden, end jeg er vant til, og der skal også være lidt fl ere redningskranse end tidligere, men jeg er heldigvis ikke stødt på grund endnu.

Hvad er senfølger?

Ved senfølger forstås sædvanligvis blivende forandringer som følge af

kræftsygdommen eller behandlingerne. Desværre kan sygdomsforlø-

bet og behandlingerne have alvorlige konsekvenser for den enkelte

kræftpatient og de nære pårørende. For mange kræftpatienter er der

tale om vedvarende senfølger med både fysiske, psykiske og psykoso-

ciale funktionssvigt, som kan være svært invaliderende i hverdagen.

Senfølger viser sig et stykke tid efter eller flere år efter, at behandlin-

gerne er afsluttet. For mange kræftoverlevere er senfølgerne kroniske.

Kilde: Senfoelger.dk

Bog

Bogen ”Senfølger efter kræft” af Josina Bergsøe og Britt Nørbak,

forlaget Frydenlund, 2014. Bogen indeholder foruden Josina Berg-

søes og 19 andre kvinders fortællin-

ger om senfølger også interviews

med førende eksperter inden for

senfølger. Flere af dem kan du møde

i Helses tema på de næste sider.

+

Senfølgerefter kræftSådan kommer du videre

Josina BergsøeFortalt til Britt Nørbak


fresenius

ERNÆRINGSTERAPI ER OGSÅ BEHANDLING

Mange kræftpatienter taber sig under deres sygdom Du kan selv gøre meget for at holde vægten og få appetit på livet

LÆS MERE PÅKOSTOGCANCER.DK

Kulhydrat Fedt Protein Sondeernæring/ parenteral ernæring


helse: xxxxxx

Tema om

KRÆFT OG

SENFØLGEREt godt liv på trods af

Europas første professor i senfølger er danske Christoffer Johansen. Han me-ner ikke, at man som patient bare skal affinde sig med at have senfølger.

Af: Britt Nørbak / Foto: Cancer.dk

helse: tema

Heldigvis er der flere og flere danskere, der overlever kræft, men der er også flere, der får senfølger. Senfølger efter

kræft er et diffust begreb, der mangler aner-kendelse. Med ”senfølger” forstås typisk bli-vende forandringer som følge af kræftsyg-dom eller kræftbehandling. Senfølger kan vise sig mange år efter endt behandling, og de kan både være fysiske, psykiske og psyko-sociale. Mange af senfølgerne er kroniske og kan påvirke hverdagen, sexlivet, arbejdslivet og livskvaliteten.

Det anslås, at omkring 250.000 danskere er eller har været i behandling for kræft. Af dem oplever mellem 40-60 procent fysiske



helse: tema

Udpluk af rapporterede senfølger

• Angst

• Arvævsdannelse

• Balanceproblemer, her-

under tinnitus

• Depression

• Diarré eller forstoppelse

• Eksistentielle problemer

med familien, arbejdsgi-

ver, læge, kommune etc.

• Hedeture/svedeture

• Hjerteproblemer

• Hukommelses- og kon-

centrationsbesvær

• Knogleskørhed

• Kontrakturer (forkortning

af muskler, fejlstilling

af led)

• Kramper

• Lungeskader

• Lymfødem og rosen

(hævelser og rødmen)

• Nerveforstyrrelser/føle-

forstyrrelser (prikken/

stikken i fingre og tæer)

• Nedsat muskelkraft og be-

vægelighed (lammelser)

• Nedsat nyrefunktion

• Nedsat syn/hørelse

• Nedsat immunforsvar

• Sexlivet er påvirket eller

ophørt

• Slimhindeproblemer, her-

under skedetørhed og

mundtørhed

• Smerter på grund af mu-

skelspændinger og ner-

vepåvirkninger, herunder

helvedesild

• Spise- og synkeproblemer

• Søvnproblemer

• Talebesvær

• Tandskader

• Træthed/fatigue

• Vandladnings- og aff ø-

ringsproblemer

• Vejrtrækningsproblemer

• Vægtøgning

Kilde: Senfølgergruppen

eller psykiske senfølger. Da vi bliver fl ere menne-sker, og da vi også lever længere, stiger antallet af årlige kræfttilfælde, så der hvert år er omkring 35.000 danskere, der får kræft. Af disse årlige 35.000 tilfælde vil der igen være i omegnen af 40 til 60 procent, der får senfølger efter endt be-handling. Tallet stiger drastisk, og derfor er det vig-tigt, at der forskes i at få identifi ceret senfølgerne, og hvad der kan gøres for at afhjælpe dem.

Ikke nok bare at overleve kræftProfessor, overlæge, dr.med., ph.d. Christoff er Jo-hansen arbejder på Onkologisk Klinik på Rigsho-spitalet og er en af landets førende forskere i sen-følger efter kræft. Han leder forskningsenheden ”Livet efter Kræft” i Kræftens Bekæmpelses Forsk-ningscenter og har været med til at sætte fokus på senfølger. I 2014 blev han udnævnt til Danmarks første kliniske professor i senfølger ved Køben-havns Universitet. Stillingen er foreløbig femårig og betalt af Kræftens Bekæmpelse. Professoren i senfølger forsker blandt andet i, hvordan man tid-ligere kan gribe ind i kræftbehandlingen og sikre, at skadevirkninger fra tumor og behandling bliver mindst mulige for patienterne. Han mener ikke, at det er nok "bare" at overleve kræft. Det er også vigtigt, patienterne får hjælp til at leve et godt liv med kvalitet og livsglæde efter sygdommen.

– Det er svært at undgå senfølger, men man arbejder på det, blandt andet ved at sikre færre komplikationer ved hjælp af mere skånsomme operationsformer og kræftbehandlinger. Men pa-tienterne er nødt til selv at holde øje med symp-tomer på senfølger og henvende sig fra dag ét, så de kan modtage behandling. Det kræver, at der laves en ny behandlingsmodel, og at lægerne har tiltro til patienterne, når de henvender sig med deres symptomer. Det kræver også, at pa-tienterne tager ansvar i behandlingen. Jeg kan godt forstå, hvis man som patient tænker, at nu har man overlevet kræft, og så må man affi nde sig med senfølger, men der kan rent faktisk gøres noget for at afhjælpe visse senfølger, siger Chri-stoff er Johansen.

!

Professor, overlæge,

dr.med., ph.d. Christoff er

Johansen

Knas med nakken?

For højHovedet ligger for højt, du ligger anspændt og ikke afslappet

For lavHovedet ligger for lavt, nakke-hvirvlerne belastes, og der opstår spændinger

Korrekt højde og støtt eSilvana Support sørger for at nakkehvirvlerne ikke belastes.

Veludhvilet? Sover du godt?Silvana Support er en pude, der sikrer, at vi sover sundt om natt en. Udviklet i samarbejde med læger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

▪ Fås i 6 varianter▪ Minder om en alm. hovedpude▪ Kan bruges af hele familien▪ Åndbare, allergivenlige fi bre▪ Vaskbar og anti -støvmide- behandlet betræk/Microstop

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · [email protected] www.yourcare.dk

F I N D N Æ R M EST E FO R H A N D L E R PÅ W W W.YO U RC A R E.D K

med læger, kiropraktorer Allergivenlig ergonomisk hovedpude

2013-85_YC_HELSE_58X235MM_SILVANA SUPP.indd 1 19/12/13 15.13


helse: tema

Tema om

KRÆFT OG

SENFØLGERMan skal vide noget

som patient for at kunne hjælpe sig selv

Onkologisk & Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital har erfaring med at hjælpe mennesker med senfølger. Hjælpen består blandt andet i at

undervise patienterne i at mestre deres nye situation samt ved at behandle én senfølge ad gangen.

Af: Britt Nørbak / Foto: Scanpix/Iris og Sara Skytte

Senfølger er en fremadskridende proces, der skal tages se-riøst, så snart man mærker symptomer. Det mener Gitte Juhl, der er overlæge på Onkologisk & Palliativ Afdeling på

Nordsjællands Hospital. Hun hjælper blandt andet kræftpatien-ter med kroniske smerter, hvor mange lider af senfølger.



helse: tema

– Jeg er ligeglad med, om årsagen til senfølger er kræft eller kemoterapi. Det vigtigste er, at vi starter med at anerken-de, at alle disse mennesker har sympto-mer. I mit arbejde møder jeg patienter fra alle kræftgrupper, der lider, for uanset kræftform er de typisk blevet opereret og har fået kemoterapi og stråler, og det vil altid efterlade spor. Senfølger behø-ver ikke at opstå lige efter endt kræftbe-handling. Det hænger ikke sammen tidsmæssigt, og nogle patienter oplever, at der fem til syv år efter kræftbehand-lingen reaktiveres noget i nervesyste-met, der gør, at de får stærke smerter. Senfølger kan også opstå, når kræften er aktiv, hvor patienten måske får fl ere slags behandlinger, der hver især kan give senfølger, forklarer Gitte Juhl.

Dobbelt traumatiserendeMange mennesker med senfølger vil desværre opleve, hvor svært det kan være både at få stillet den rette diagno-se og at få den rette hjælp.

– Der er færre og færre steder, hvor mennesker med senfølger kan få hjælp, og det er kun et fåtal, der får en henvis-ning til os. Det er meget kritisabelt. I første omgang er der jo nogen, der skal konstatere, at man har senfølger. Pa-tienterne trænger til hjælp, men hvis de siger til lægen, at de har senfølger, og får at vide, at det er noget pjat, er 80-90 procent af patienterne så ”høfl ige”, at de ikke går videre med sagen. Det er kun de ressourcestærke, der forfølger sagen og fi nder informationer på nettet og undersøger, hvor de kan få hjælp, si-ger Gitte Juhl og tilføjer:

– Hvis man fortæller sin læge om sine symptomer og får svaret: ”Det har vi ikke set eller hørt om før, så det er

ikke en senfølge”, bør man sige, at man alligevel gerne vil have, at lægen går vi-dere med sagen og indberetter sympto-merne. For i sådan en situation hjælper man hverken sig selv eller andre ved at være for fl ink, udtaler Gitte Juhl, der dog udmærket er klar over, at det er svært at insistere på at blive hørt og set.

Studier viser, at det er dobbelt trauma-tiserende først at få kræft, og derefter at føle sig afvist, når man går til lægen med senfølger. Det er især de ressourcesvage, der ikke opsøger yderligere hjælp, hvis de bliver afvist. De affi nder sig med situatio-nen og får det typisk værre, og denne patientgruppe ligger Gitte Juhl meget på sinde. Hun har en idé om, hvorfor det kan være så vanskeligt for patienterne at føle sig mødt af nogen, der konstaterer, at de har senfølger og derefter tilbyder dem en form for individuel behandling.

– Som en del af uddannelsen bliver onkologer undervist i senfølger, men så vidt jeg ved kun i meget begrænset omfang. Det er desuden svært for

Stu dier viser, at det er dobbelt traumati serende først at få kraeft , og dereft er at føle sig afvist , når man går ti l laegen med senfølger.

TEKNISKE DATA: Produktnavn: Halcin® Ingredienser (INCI): Glycerol, Mel (honning), Aqua, Vitis Vinifera Extract, Sambucus Nigra Extract. Anvendelsesområde: Til behandling af halsbetændelse og ondt i halsen Beskrivelse: Halcin® er en osmotisk aktiv, viskøs, hypertonisk opløsning. Ved spray applicering danner Halcin® en film over læsionen og tiltrækker mekanisk hypotonisk væske, som findes under den beskadigede overflade. Denne stærke, udadgående væskestrøm renser såret for alle de små, forurenende stoffer (døde celler, cellerester, bakterie- og viruspartikler, støvpartikler, etc.) og skaber et gunstigt miljø for heling. Filmen beskytter også såret mod tørhed, irritation og udefra kommende irriterende elementer. Reduktion af den mikrobielle kontaminering, rensning af såret og tilførsel af fugt til læsionens overflade, reducerer smerte og irritation og fremmer helingsprocessen. Anvendelse: Halcin® kan anvendes af børn over 1 år samt af gravide og ammende. Kun til lokal brug i hals og svælg, Spray 3-4 gange i svælg, 3-4 gange I løbet af den første time, derefter med 1-2 timers mellemrum og senere 4-5 gange daglig. Indeholder: 30 ml transparent viskøs opløsning i sprayflaske. Registrering: Halcin® er klassificeret og registreret som medicinsk udstyr klasse I i henhold til direktiv 93/42/EEC. Opbevaring: Opbevares ved stuetemperatur og utilgængeligt for børn. Forholdsregler: Produktet er kun til lokal brug i hals og svælg. Undgå at berøre mundstykket i forbindelse med anvendelse. Du må ikke anvende produktet, hvis der er overfølsom eller allergisk over for et eller flere af indholdsstofferne, hvis du benytter andre midler til lokal behandling af halsbetændelse, eller hvis symptomerne varer ved. Søg læge hvis der ikke ses en forbedring indenfor syv dage efter, at du er begyndt at bruge Halcin®. Opbevares utilgængeligt for børn og ved stuetemperatur. Anvend ikke produktet efter udløbsdatoen, hvis flasken er beskadiget, eller mere end 30 dage efter at Halcin blev benyttet første gang. Påsæt beskyttelseshætten efter brug. Producent: Vitro-Bio, Zac de Lavaur, 63500 Issoire, France. Distributør: Unigroup ApS, Diplomvej 373, DK-2800 Lyngby Danmark. www.unigroup.dk, e-mail: [email protected] Servicetelefon: 7022 2818. Information opdateret: 10/2011.

Halcin®

Halsbetændelse?Halcin virker hurtigt og behandler både virus-

og bakteriebetinget halsbetændelse

FÅS PÅ

APOTEKET


helse: tema

mange læger at arbejde med kronikere. Læger bør trænes i, hvordan de skal hjælpe patienter, der ikke kan helbre-des. Jeg synes desværre ikke, at der har været nogen – for patienterne – mærkbar forbedring på det område de sidste fem år. Sundhedssystemet ved ikke nok om senfølger, og dem, der skal tale med patienterne, har måske 10-15 mi-nutter til hver konsultation, og så er det svært at gøre fremskridt, siger Gitte Juhl.

Patienterne er bangeNår patienter henvises til Gitte Juhl på Onkologisk & Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital, er det typisk, fordi de har smerter i kroppen på grund af kræft. Desuden viser det sig, at man-ge af dem har summen i hænder og fødder og en følelse af ”vat i fi ngrene”, som kan være senfølger.

– Mange koncentrerer sig om det symptom, de oplever som det værste, som for eksempel nervebetændelse, men når vi begynder at snakke om, hvorvidt de har andre gener, viser det sig næsten altid, at de lider af seks til otte forskellige senfølger. De prostata-cancerpatienter, der kommer hos os, li-der frygteligt. Det er typisk ældre herrer, der ikke råber højt om deres sympto-mer, men de oplever eksempelvis smer-ter, gangbesvær, lymfødem, vandlad-nings- og rejsningsbesvær. Det er en af de patientgrupper, der er sværest at be-handle, fordi de har så mange sympto-mer, men vi behandler ét symptom ad gangen. Senfølger kan ikke altid helbre-

des, men de kan lindres, og det fortæller vi patienterne, siger Gitte Juhl. Hendes erfaring er, at patienternes smerter og symptomer gør dem bange, men at de-res angst bliver mindre, når de bliver grundigt oplyst om, hvad senfølger er, og hvad der kan gøres i deres situation.

– Vejen til at hjælpe mennesker med senfølger er simpelthen at undervise dem, for de går rundt med en diff us angst, fordi de ikke ved, hvordan de kan mestre deres situation. Hvis patienterne ved, hvorfor det for eksempel summer i fi ngrene, så bliver de ikke så angste om natten. Man skal vide noget som patient for at kunne hjælpe sig selv, understreger hun.

Onkologisk & Pal-liativ Afdeling på Nordsjællands Hospi-tal arbejder tværfag-ligt, hvilket betyder, at overlæge Gitte Juhl behandler patienter-ne i samarbejde med en sygeplejerske, en fysioterapeut, en psy-kolog og en socialrådgiver. Det giver gode resultater. Behandlingen kan enten være ambulant, eller man kan blive ind-lagt og følge et 4-ugers program, der går på mestring af den nye livssituation. Der opnås de bedste resultater, når pa-tienterne kommer ud af deres miljø og bliver indlagt på afdelingen.

– Når patienterne skal lære at me-stre deres situation, og hvordan deres krop er nu, og hvordan deres hjerne re-agerer, er det altafgørende, at alle be-handlere hjælper dem. I det tværfaglige team kender vi hinanden og hinandens arbejde godt, og vi samarbejder om hver patient. Hvis en patient for eksem-pel er ved at miste sit arbejde eller ved

at få en depression på grund af senføl-ger, er det ikke nok at behandle senføl-gerne. Så skal der naturligvis også være en socialrådgiver til at hjælpe med ar-bejdslivet og en psykolog til at hjælpe med det mentale, forklarer Gitte Juhl.

Ønske om senfølgerklinikkerDe patienter, der henvises til Onkologisk & Palliativ Afdeling på Nordsjællands Ho-spital, er kun dem, der har brug for en tværfaglig indsats. Gitte Juhl møder altså ingen patienter med milde symptomer, men hun anerkender i høj grad, at disse patienter naturligvis også skal hjælpes, da senfølger, der ”kun” giver milde symp-

tomer også kan få kon-sekvenser for den en-kelte og udvikle sig til en kompleks tilstand med smerter, nedsat livskvalitet, funktionstab og psykiske problemer. Gitte Juhl ser gerne, at disse mennesker hjæl-pes til at kunne leve et meningsfuldt liv på

trods af fortsatte smerter og gener. – For ti år siden var senfølger slet ikke

et begreb, så selvfølgelig er det dejligt, at der forskes mere i senfølger, men det bli-ver først fantastisk, når forskningen bliver koblet op på en eller fl ere senfølgerklinik-ker og individuelle behandlingstilbud. Hvis mine kolleger og jeg havde mulig-hed for at behandle de hårdest ramte pa-tienter i tværfaglige teams på senfølgerkli-nikker over hele landet, ville vi være kommet et godt stykke hen ad vejen. Så kunne personalet på de lokale sundheds-centre uddannes og undervises i at hånd-tere patienter med milde senfølgersymp-tomer. På den måde ville ingen blive overladt til sig selv, foreslår Gitte Juhl.

Vejen til at hjælpe mennesker med senfølger er simpelthen at undervise dem, for de går rundt med en diff us angst, fordi de ikke ved, hvordan de kan mestre deres situation.Gitte Juhl.

Når pati enterne skal laere at mest re deres situ ati on, og hvordan deres krop er nu, og hvordan deres hjerne reagerer, er det altafgørende, at alle behandlere hjaelper dem.

helse: xxxxxx


Mediacom

Pfizer

VA RMER SMERTEN VÆK

Varm smerten vækHar du ondt i nakken, skuldrene eller ryggen?

ThermaCare er et klinisk dokumenteret** varmeomslag, der virker smertestillende på muskelsmerter og anspændthed. ThermaCare arbejder dybdegående med din anspændthed og smerte ved at øge blodtilførslen og dermed løsne op og få dine

muskler til at slappe af. Du bærer ThermaCare direkte på kroppen og får op til 16 timers effektiv smertelindring – helt uden brug af medicin.

ThermaCare fås på Apoteket, i Matas og www.thermacare.dk/prov

*ThermaCare rygvariant tilfører 8 timers vedvarende varme + 8 timers efterfølgende effekt. Der opnåes op til 16 timers langvarig smertelindring af anspændte muskler. **Studie udført på ThermaCare rygvariant.

ME

DIC

INS

K U

DS

TY

R

til 16 timers effektiv smertelindring – helt uden brug af medicin.

*ThermaCare rygvariant tilfører 8 timers vedvarende varme + 8 timers efterfølgende effekt. Der opnåes op til 16 timers langvarig smertelindring af anspændte muskler. **Studie udført på ThermaCare rygvariant.

*ThermaCare rygvariant tilfører 8 timers vedvarende varme + 8 timers efterfølgende effekt.

WWW.THERMACARE.DK

Prøv nu gratis!(betal kun porto)

www.thermacare.dk/prov

70230110

TIMERS EFFEKT*

OP TIL

16

Thermacare Helse 210x275.indd 1 18/08/14 09.53


helse: tema

Senfølger påvirker livskvalitetenForskning tyder på, at de mennesker, der er i stand til at fi nde mening i tilværelsen, også når livet er svært, klarer sig bedre og oplever højere livskvalitet.

Af: Britt Nørbak / Foto: Scanpix/Iris

Tema om KRÆFT OG

SENFØLGER

Men vi ved, at der er kommet mere fokus på senfølger, og det er en naturlig udvik-ling. For når man bliver bedre til at be-handle kræft, og fl ere mennesker lever længere efter deres sygdom, bliver det i stigende grad vigtigt at forholde sig til livskvaliteten for de mennesker, der er

behandlet for kræft, siger Bobby Zachari-ae. Han er professor ved Onkologisk Af-deling på Aarhus Universitetshospital og forsker i psykologiske og sociale aspekter ved kræftsygdomme og kræftbehand-ling.

– Selve kræftbehandlingen kan give mange forskellige fysiske gener og smer-ter, og psykisk kan kræftpatienter eksem-pelvis udvikle angst og depression, som forringer livskvaliteten. Senfølger kan på-virke livskvaliteten i bred forstand, da de kan påvirke ens relation til arbejdslivet og andre mennesker, hvilket man ikke tidlige-re har været så opmærksom på.

Begrænset antal behandlereI rapporten ”Forskningsresultater” fra Psy-kosocial kræftforskning ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi konkluderes det blandt andet, at fl ere un-dersøgelser viser en relativ høj forekomst af psykiske senfølger blandt kræftoverle-vere i form af depression og angstproble-mer, herunder kræftrelaterede posttrau-matiske stresssymptomer. Undersøgelserne viser desværre også, at forholdsvis få modtager medicinsk eller psykologisk hjælp til deres problem.

– Den psykosociale forskning er ret ny, og det er først igennem de sidste ti

år, at der er sket noget. I begyndelsen handlede det om at afdække årsager-ne til senfølger. Nu er fokus på at un-

dersøge, hvordan man kan hånd-

Der har i mange år været størst fo-kus på patienternes overlevelse ef-ter kræft. Men i takt med, at kræft-

behandlingen er blevet bedre, og fl ere overlever kræft, er der nu også ved at

komme fokus på patienternes livskva-litet efter kræft. Det oplever Bobby

Zachariae, der altid har interesse-ret sig for, hvordan det psykolo-giske og sociale spiller ind på

folks trivsel.– Nu kan vi dokumente-

re, at der ér et problem, når det kommer til senfølger, men i hvilket omfang senføl-gerne opstår af selve kræftbe-handlingen eller af det at få kræft eller en kombination af

de to, ved vi ikke endnu.



helse: tema

tere senfølger på en omkost-ningseff ektiv måde, da senfølger er meget omkostningsfulde både for samfundet og de mennesker, der har dem. Det er derfor bydende nødvendigt, at der gøres noget for at forebyg-ge senfølger og hjælpe folk, der allerede har senfølger, men an-tallet af kvalifi cerede behandle-re til at løse den store opgave er begrænset, forklarer Bobby Zachariae.

De dårligst stillede har brug for mere hjælpLav socioøkonomisk status samt overvægt, rygning, tidligere psy-kiske problemer, alkoholforbrug og ringere fysisk funktion er risi-kofaktorer for at udvikle depres-sive tendenser. Der gælder de samme risikofaktorer for kræft-relaterede, posttraumatiske

stresssymptomer. Sandsynligheden for at modtage læ-gelig eller psykologisk støtte er desuden mindre for mennesker med lav socioøkonomisk status end menne-sker med høj socioøkonomisk status. Men hvorfor for-holder det sig sådan? Bobby Zachariae har et godt bud:

– Det har vist sig, at det spiller ind at have en uddan-nelse, så man kan tilegne sig en viden. Mennesker med få ressourcer er ofte økonomisk belastede, hvilket gør dem stressede og mere sårbare og mindsker deres over-skud til at efterstræbe viden om deres helbredstilstand. Det er derfor vigtigt, at vi fokuserer på uligheden i sam-fundet og i behandlingssystemet og i højere grad har blikket rettet mod dem, der har mest brug for det, kon-staterer Bobby Zachariae. Han har gode råd til, hvordan man kan forholde sig til at have senfølger, så glæden over, at kræften er væk, ikke bliver til skuff else over, at man måske aldrig får det rigtig godt igen.

– Vi ved fra forskning, at det gør en positiv forskel at anerkende vanskelighederne og udtrykke dem på en

passende måde over for andre. Så man skal være opmærksom på, hvordan man har det og tale med andre om det. Forsk-ning tyder også på, at de men-nesker, der er i stand til at fi nde mening i tilværelsen, også når livet er svært, klarer sig bedre og oplever højere livskvalitet. Det er godt at rette sin op-mærksomhed udad i stedet for indad og undgå at grave sig ned i et sort hul. Det handler om at fi nde noget at gå op i, der rækker ud over en selv. Det kan for eksempel være at række ud mod andre og engagere sig i frivilligt arbejde eller organisa-tionsarbejde. At være optaget af andet end sig selv på en po-sitiv og givende måde kan have en positiv indfl ydelse på hel-bred og livskvalitet.

Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på [email protected]

180x115_Arveannonce.indd 1 13/05/13 13.30

Det er godt at rett e sin opmaerksomhed udad i st edet for indad og undgå at grave sig ned i et sort hul.


helse: tema


Foreningen for Kræftbehandlede med Senfølger, også kendt som Senfølgergruppen, blev stiftet i

2008 og har til formål at fastholde og vi-dereudvikle det sundhedsfaglige fokus

Når man lider af senfølger, har man brug for rådgivningKræftbehandlede med senfølger kan have brug for at tale med andre i samme situation. Oplysning, støtte og rådgivning gør en forskel.

Af: Britt Nørbak / Foto: Colourbox

på senfølger og at hjælpe mennesker med senfølger. Det gøres blandt andet ved at have telefonrådgivningen ”Sen-følgerlinjen”, hvor alle med senfølger kan få praktisk hjælp og konkrete råd, men også bare en forstående stemme i røret – alt efter behov. De fl este spørgs-mål til Senfølgerlinjen omhandler smer-ter, sexliv og arbejdsliv.

Foreningens formand er Marianne Nord Hansen, der selv lider af senfølger. Hun blev i behandlingsforløbet for kræft ikke oplyst om senfølger, så det kom bag på hende, at hun efter behandlingen havde så svært ved at sove om natten,

fi k tinnitus og næsten ikke kunne gå uden voldsomme smerter. Der gik to år efter endt behandling, før det blev konstateret, at hun led af senfølger i svær grad. Hun fi k den rette hjælp fra Smerteklinikken (Tværfagligt

Smertecenter) på Herlev Sygehus, hvor hun stadig er tilknyttet,

da smerterne og smertebehandlingen jævnligt vurderes og justeres. Men på trods af hjælpen er Marianne Nord Han-sen ikke længere i stand til at arbejde.

– Mange af dem, der lider af senføl-ger, har brug for rådgivning omkring, hvordan de bliver i stand til at klare de-res arbejde. De vil gerne have en til-knytning til arbejdsmarkedet på trods af deres senfølger, for ellers føler de ikke, at de har et liv og noget at stå op til. For nogle er det nok at ringe til Sen-følgerlinjen og få sat ord på frustratio-nerne og snakke om problemet, mens andre har behov for mere konkret hjælp, fordi de måske allerede har mi-stet deres arbejde på grund af for man-ge sygedage. Vi kan etablere kontakt til den lokale Kræftrådgivning, der så kan kontakte kommunen og det lokale jobcenter, så der kan laves en plan for det arbejdsmæssige eller det pensions-mæssige, siger Marianne Nord Hansen.

Om Senfølgergruppen

Senfølgergruppen kan kontaktes for spørgsmål døgnet

rundt på telefon 40 44 78 48 eller på e-mail:

[email protected]. Foreningen støttes

økonomisk af Kræftens Bekæmpelse. Alle kan blive medlem

af Senfølgergruppen, og du kan læse mere om Senfølger-

gruppens arbejde, og hvordan du bliver medlem på

www.senfoelger.dk

+

Tema om KRÆFT OG

SENFØLGER


helse: xxxxxx


TIL IMMUNSYSTEMET

Landskendt for naturmidler der virkerwww.natur-drogeriet.dk

Urte-pensil er en unik blanding af udvalgte grønne urter og rødder. Urte-pensil har været en solid dansk bestseller i over 30 år – og dét ikke uden grund! Urte-pensil blev i 2010 kåret af Helsam som 25 års salgssucces med ordene: Virksomt – enkelt – genialt – vanskeligt at undvære for store som for små. Urte-pensil er en enestående urtekombination, der fås i 180 stk. tabletter, 90 og 360 stk. kapsler og 85 g te.

Natur-Drogeriets produkter findes hos autoriserede forhandlere: helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Samme urter som urte-pensil, og derudover C-vitamin, der bl.a. ...

• Bidrager til immunsystemets normale funktion

• Medvirker til at sikre, at nervesystemet fungerer normalt

• Medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet

• Understøtter dannelse af kollagen, som bl.a. medvirker til

· at bevare et sundt tandkød· at holde din hud i balance

Fås i dåse med 180 stk. kapsler.

Immunsystemet.indd 1 13/11/13 13.28


Vil du støtte foreningen for brystkræftramte kvinder?Dansk Brystkræft Organisation, DBO, er en selvstændig landsdækkende forening for brystkræftramte i Danmark. Foreningen arbejder for hurtig, præcis og eff ektiv diagno-stik, behandling og genoptræning. DBO’s otte lokalkredse i Danmark tilbyder relevante arrangementer og spænden-de lokale aktiviteter. DBO udgiver et blad tre gange årligt og et elektronisk nyhedsbrev ti gange årligt. Foreningen er på Facebook – og hjemmesiden www.brystkraeft.dk rummer informationer, eventkalender, nyheder og en for-mular, hvor nye medlemmer kan melde sig ind.

Nye øjenbryn!Hos La Vida Nabila gør de alt, hvad de kan, for at hjælpe men-nesker med hårtab. Det være sig patienter i kemoterapi, menne-sker med sygdommen alopecia eller hårtab på grund af stress. Ud over et stort udvalg af paryk-ker af både ægte hår og fi ber, så kan de nu også lave 3D-øjenbryn, også kaldet faceframe eyebrows. Ved hjælp af en godkendt fi xer påsættes enkelte syntetiske hår direkte på huden og skaber et 3-dimensionelt øjenbryn. Kan både bruges ved mistede øjenbryn og ved “huller” i dem. Holder en til tre uger. Få mere at vide på www.lavidanabila.dk eller på telefon 27 29 23 90.

GOD NÆRING I SMÅ PORTIONERNår appetitten svigter, er det vigtigt, at maden sma-ger godt, og at måltidet ikke er for stort. Det er nemlig meget bedre at spise lidt i stedet for slet in-

genting. Fresubin 2 kcal drink er specialdesig-net til dig, der har behov for protein og

energi, men har svært ved at overskue måltiderne. Den fi ndes i syv lækre smagsvarianter. Fås på apoteket uden recept – men der er tilskud med re-cept. Få mere at vide på www.kostog-cancer.dk eller telefon 33 18 16 00.

Alternative behandlinger mod kræftKræftforeningen Tidslerne beskæftiger sig med alternative kræft-behandlinger. I deres blad har de blandt andet beskrevet, hvad regional kemoterapi er, sammen med beretning om en patients succesfulde behandling hos dr. T. Vogl i Frankfurt. Tidslerne har i samme blad skrevet om cannabisolie mod cancer, som nogle patienter bruger, selv om det ikke er en del af behandlingen fra det off entlige sundhedsvæsen. Foreningen tilbyder i øvrigt sine medlemmer en række selvhjælpskurser og foredrag rundt i lan-det til en beskeden egenbetaling. Se mere www.tidslerne.dk

Er fremtiden naturlig?Drømmen om en naturlig, skån-som og eff ektiv behandling af kræft deles af både patienter og forskere over hele verden. Og må-ske er der håb. I et reagensglas er det lykkes at slå brystkræftceller ihjel med en blanding af curcumin fra gurkemeje, isofl avoner fra so-jabønner, indo-3-carbinol fra kors-blomstrede planter (broccoli, blomkål og rosenkål), c-phyco-cyanin fra spirulina, resveratrol fra røde vindruer, quercetin, der er et fl avonid i frugter, grøntsager og te. Blandingen dræbte ikke de raske celler, men der er dog stadig lang vej, inden man ved, om blandin-gen kan helbrede brystkræftpa-tienter. Men på Helses redaktion er håbet grønt af grøntsager.

helsenyt

helse: nyt


helse: konsultation

Der er stille i lokalet. Ingen siger no-get. Lige nu er der ikke nogen ord. Det er en ensom og anspændt

tavshed.Hun har været min patient gennem

mange år og er gået på pension for et halvt år siden. Hun har en stærk faglig identitet og har normalt både et godt overblik og en udstråling, der signalerer kontrol og styrke.

Hun plejer at komme alene, men i dag har hun sin mand med. Hun bevæger sig langsommere end vanligt og sætter sig på-faldende tungt i stolen. Jeg genkender hen-des opmærksomme blik, der denne gang fortæller en anden historie end vanligt.

Jeg har fået brev fra sygehuset, der be-skriver, at hun har fået konstateret tarm-kræft med spredning til bughulen og leve-ren. Det er ikke muligt at helbrede hende. Hun kommer til at dø af sygdommen. De er kommet i dag for at tale om, hvordan tiden nu bliver.

Manden indleder samtalen. ”Hun vil ikke tale om det. Jeg har prøvet fl ere gan-ge, men hver gang skifter hun emne eller går sin vej. Det er ikke til at holde ud. Det er som om, der er et spøgelse i stuen, som vi ikke kan tale om, men som fylder det hele!”

Jeg ser på hende og venter, til hun ser på mig. ”Er det rigtigt, hvad han siger?” spørger jeg.

Hun begynder at græde, inden hun si-ger noget: ”Jeg plejer at kunne klare alle udfordringer, men nu kan jeg intet gøre.

Hun vil ikke tale om det

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Henrik Prinds

Rasmussen

”Det at få en kraeft diagnose er en voldsom psykisk belast ning. Både for den, der er pati ent, og for de pårørende.

Når jeg ikke taler om det derhjemme, er det fordi, der ikke er noget at sige. Jeg kommer til at dø af sygdommen, og der er ikke noget, jeg eller andre kan gøre ved det. Derfor er der in-gen grund til at tale om det”.

Jeg siger til hende, at jeg kan se, at hun græder og spør-ger hende, hvilke følelser hun oplever. Hun svarer: ”Jeg er vred. Vred på mig selv over, at jeg ikke kom her tidligere med mine symptomer, så sygdommen ikke havde nået at sprede sig så meget. Jeg er også vred på lægerne på sygehuset, for-di de ikke kan helbrede mig.” Jeg spørger, om der er andre følelser, og hun fortsætter ”Jeg er ked af det næsten hele ti-den. Jeg føler mig uværdig. Jeg føler, at jeg kun er til besvær for min familie. Jeg har fl ere gange haft den samme drøm, der handler om, at jeg lugter af råddenskab, og at min familie ikke vil kendes ved mig”. Hendes mand ser overrasket på hende, mens hun taler. Jeg spørger, om det er første gang, hun fortæller om det, og hun nikker. Hendes mand rykker tættere på hende og lægger armen om hende.

Så bliver der stille i lokalet. Vi er stille sammen, men på en god måde. Vi taler ikke, men der foregår en ordløs kommu-nikation. Det er dejligt at se, at de er rykket sammen, og stemningen er vendt. Sygdommen og de udfordringer der følger med er de samme, men nu er de sammen om det.

Det at få en kræftdiagnose er en voldsom psykisk belast-ning. Både for den, der er patient, og for de pårørende. Ud over alvorlig fysisk sygdom med hospitalsforløb og medicin med bivirkninger oplever de fl este en grundlæggende mag-tesløshed, som det kan være svært at tale om. Det er svært at tale om, men endnu sværere ikke at tale om. Både for pa-tient og pårørende.

De forlader konsultationen med hinanden i hånden.


helse: tema

Broccoli eller flødeskum?

Tema om KRÆFT OG

SENFØLGER

De fl este af os ved godt, hvad vi bør vælge, men er du blevet alvorligt syg, kan det fornuftige valg pludselig være et helt andet. Kræftpatienter, der holder vægten gennemderes sygdom, klarer sig generelt bedst.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox, Scanpix/Iris

Gode hjemmesider

www.kostogcancer.dk giver

gode råd, viden og erfaringer om

ernæring i relation til kræft. Råde-

ne kommer fra andre patienter og

behandlere. Portalen er udviklet

i samarbejde mellem Fagligt

Selskab for Kræftsygeplejersker,

Kost og Ernæringsforbundet,

Foreningen af Kliniske Diætister.

www.cancer.dk er Kræftens

Bekæmpelses hjemmeside, der

indeholder information om mange

forskellige kræftsygdomme – og

herunder også kost før, under

og efter behandling.

På www.sundhed.dk under

”Patienthåndbogen” findes

der også kort og letforståelig

information om emnet.

Populaert bliver det sagt, at man ”hellere skal spise en fl ødeskumskage end en salat”, men hvis man er i st and ti l at holde sin vaegt på sunde fødevarer, er det natu rligvis det allerbedst e.

De fl este af os ved det godt – vi skal spise mange grøntsager, holde igen med rødt kød og fede sa-ger, hvis vi vil forebygge kræft. Derfor er der også

mange, der undrer sig, når de ser en kræftpatient vælge sovs og kartofl er frem for blåbær og fuldkorn. Men hvis man allerede har fået kræft, så kan kostrådene ændre sig drastisk.

Tina Munk er ledende klinisk diætist og klinisk ernæ-ringsforsker på Herlev Hospital, hvor hun også arbejder på sin Ph.d.-afhandling om ernæring til småtspisende patienter. Omtrent halvdelen af patienterne i hendes undersøgelse har været småtspisende kræftpatienter. Ifølge hende er der ikke noget at sige til, at så mange mennesker fokuserer på kosten i forbindelse med kræft.

– Indirekte kan det betyde noget for overlevelsen. Er er-næringstilstanden ikke god nok, kan det betyde, at man bliver nødt til at stoppe be-handling eller behandle min-dre. Vi ved, at de patienter, som ikke taber sig, har en bedre overlevelse, men det betyder også meget for livs-kvaliteten, at ens ernærings-behov er opfyldt.

Heldigvis er det ikke alle kræftpatienter, der taber sig.

Uforklarligt vægttab er et faresignalHvis man begynder at tabe sig uden grund, er det altid et faresignal. ”Utilsigtet vægttab”,


helse: tema

som videnskaben kalder det, kan være et af de første sig-naler på, at der er noget galt – og det gælder også, når det kommer til kræftpatienter. Men da kræftpatienter også skal kunne tåle de behandlinger, der bekæmper kræften, er der god grund til at være ekstra opmærksom. Hvis ikke kræften eller behandlingerne giver vægttab, skal man som kræftpatient bare spise almindelig sund kost. Men har man problemer med at spise nok, bør man fokusere på de fødevarer, der indeholder mest næring til kroppen.

– Det er specielt vigtigt at fokusere på protein. Der er ikke mange småtspisende patienter, der har lyst til store bøff er og meget proteinholdige fødevarer, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at proteinindtaget er stort nok, forklarer Tina Munk, som nævner mælkepro-dukter som en alternativ kilde til protein, hvis man har det svært med kødet. I det hele taget handler det om, at fi nde en balance mellem det, man evner, og det, man har brug for.

Marcipanbrød frem for broccoliPopulært bliver det sagt, at man ”hellere skal spise en fl ø-deskumskage end en salat”, men hvis man er i stand til at holde sin vægt på sunde fødevarer, er det naturligvis det allerbedste.

– Hvis man har en meget lille appetit, så skal man have noget, der er fyldt med kalorier og protein, for jo mindre skal man spise for at få dækket sit behov. I den akutte situation, handler det om overlevelse – og ikke hjertekarsygdomme og andre følger af usund mad, siger Tina Munk og tilføjer, at de anbefaler patienterne at tage en multivitaminpille, når de ikke kan spise så alsidigt som raske, men det er mere ud fra en teoretisk overvejelse end videnskabelige beviser.

Når Tina Munk og hendes kolleger arbejder med pa-tienterne, bruger de vægten som en indikator for, om patienterne får næring nok. Kniber det med at holde vægten kan forskellige næringsdrikke hjælpe, og der er også mulighed for, at patienterne kan få næring gen-nem en sonde i en periode. Nogle af drikkene indehol-der vitaminer og mineraler, så de kan udgøre et helt måltid for patienterne, mens andre alene er et bidrag til ernæringen.

Alternativt kan man berige sin mad med energi og protein, hvilket de blandt andet gør på Herlev Hospital, hvor man under navnet ”Herlevs Herligheder” har ud-viklet velsmagende mad, der er fyldt med energi og protein som et supplement til diverse industrielt frem-stillede ernæringsdrikke. De patienter, der har brug for at få denne lille lækre menu, får også vejledning fra en diætist i, hvordan man kan sammensætte sin mad, så vægten bedst mulig holdes – også derhjemme.

Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 22 83 22 48

STOPPET NÆSE? BIHULEBETÆNDELSE?

POLLENALLERGI?

Salt og kropstempereret vand

• Næseskylning er et sundt og naturligt alternativ til næsespray produkter

• Næseskylning skader ikke dine slimhinder

• Miljøvenligt plastprodukt (PEHD)

• Vejl. pris 60 kr.

Skyl næsen og tør efter

Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek.

Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

have noget, der er fyldt med kalorier og protein, for jo mindre skal man spise for at få dækket sit behov. I den akutte situation, handler det om overlevelse – og ikke hjertekarsygdomme og andre følger af usund mad, siger Tina Munk og tilføjer, at de anbefaler patienterne at tage en multivitaminpille, når de ikke kan spise så alsidigt som


Efter et kræftforløb er der mange, som fort-sat er meget syge. Selv om kræften er væk og behandlingen en succes, så kan underernæring betyde, at kræfter og immunforsvar er svækket. Få ny styrke med næringsrig kost.

Iskaff eLækker og frisk iskaff e, som kan sødes helt efter egen

smag. Den er god som mellemmåltid og som en læskende

drik i løbet af dagen.

Det skal du bruge:

2 portioner

3 tsk. instant kaff e

½ dl kogende vand

3 dl sødmælk

1 dl piskefløde 38 %

4 isterninger

1 spsk. brun farin eller kaff esirup

Eventuelt ekstra isterninger til servering

Sådan gør du

Hæld instant kaff e, kogende vand og brun farin/kaff esirup i

blenderen. Lad kaff eblandingen afkøle i ca. 5 minutter. Til-

sæt mælk og isterninger. Blend til isen er opløst. Hæld iskaf-

fen i to store glas og tilsæt eventuelt ekstra isterninger.

Næringsberegning pr. portion

Energi 1.280 kJ / 305 kcal

Protein 6 g

Ti p Iskaff en kan tilsættes 1 spiseske skummet-mælkspulver for at øge indholdet af protein og energi. Tilsæt evt. skum-metmælkspulver sam-men med mælken.

Genvind din

helse: opskrifter



helse: opskrifter

BrunchtallerkenEn lille lækker brunchtallerken med spejlæg, ymer og

snack kan ofte friste, når appetitten ikke er så stor.

Det skal du bruge:

1 portion

½ skive rugbrød

1 æg

1 spsk. olie

½ dl ymer

1/4 dl creme fraiche 38 %

1/2 spsk. sukker

Blåbær til pynt

3 mandler

1 tørret abrikos

1 jordbær

Sådan gør du:

Spejl et æg i olie på panden. Rør ymer og creme fraiche

38 % med sukker og pynt med blåbær. Anret en tallerken

med de små retter.



Protein 11 g

Ti p Der kan serveres et glas koldt mælk eller kakaomælk til denne brunchtallerken, hvorved indholdet af energi og protein i måltidet øges.

Genvind din

Minitærterne kan spises alene eller an-

rettes sammen med lidt fisk, kylling el-

ler skinke.

Det skal du bruge:

6 små tærter lavet i mu� informe

½ dl pinjekerner

2 spsk. creme fraiche 38 %

100 g hytteost

2 æg

Salt, peber og muskat

250 g spinatblade, friske eller frosne

1 dl parmesanost

Lidt smør eller olie til smøring

Sådan gør du:

Pinjekernerne ristes og hakkes

groft. Creme fraiche 38 %, hytteost og

æg røres sammen og smages til med

krydderier. Spinaten blancheres eller

tøs op – drypper af og hakkes

fint. Bland spinat, parmesanost og pin-

jekerner sammen med hytteostblan-

dingen. Smør muff� insforme med lidt

smør eller olie. Hæld blandingen i muf-

finforme. Bag tærterne midt i ovnen

ved 160 grader varmluft i cirka 25 mi-

nutter.


(2 tærter)


Protein 17 g

Minitærter med spinat og pinjekerner

De små tærter kan serveres både varme og kolde. Tærterne er fryseegnede.


helse: xxxxxx

Melonsalat med fetaost og græskarkernerFrisk og lækker salat, hvor græskarkerner, fetaost og olie er

vigtige ingredienser, hvis retten skal være energirig. Salaten

smager saftigt og sødt og krydret på grund af den ristede

smag af kerner og den salte smag af fetaost.

Det skal du bruge:

2 portioner

½ dl græskarkerner

1 spsk. olie

150 g vandmelon, uden kerner

50 g fetaost i tern

2 spsk. olie, for eksempel

olivenolie

1 spsk. balsamico

2 tsk. flydende honning

Sådan gør du:

Græskarkernerne ristes let på en pande i

olie og sættes til afkøling. Vandmelonen skæres ud i mindre

tern og lægges på et fad. Fetaosten sættes til afdrypning.

Olivenolie, balsamico og honning røres sammen. Dressingen

hældes over melonen. Til sidst tilsættes fetaost og ristede

græskarkerner.



Protein 9 g

Ti p Der kan vælges frisk mozzarellaost i stedet for fetaost. Balsamicodres-singen kan erstattes af en pesto rørt op med ekstra olie, så den får en tyndere konsistens.

Laks med ingefær og paprikasmør

Den ovndampede laks bliver læk-

ker og saftig i denne opskrift, nem

både at tygge og synke.

Det skal du bruge:

2 portioner

200 g laksefilet

1 spsk. frisk ingefær

2 spsk. smør

¼ tsk. paprika

Sådan gør du:

Laksen deles i to fileter og anrettes

i et ovnfast fad. Ingefær skrælles, ri-

ves og lægges på toppen af fileter-

ne. Smelt smørret og tilsæt papri-

ka. Hæld lidt af smørblandingen

over fisken. Læg folie over fadet og

damp fisken i ovnen ved 180 grader

i cirka 20 minutter. Tag folien af og

hæld den resterende mængde af

smørblandingen over fisken.



Protein 19 g

Server fi sken sammen med et par små kartof-ler og fordel smørret fra fi sken på kartofl er og fi sk. Alternativt kan den serveres med en lille portion kartoff elmos eller fl ødekartofl er.

Kræft & Ernæring – Genvind styrke ved vægttab og manglende appetit

Bogen er udarbejdet af Mette Borre og Line Dam Bülow, der begge

er kliniske diætister og har erfaring med kræftpatienter. Bogen hen-

vender sig primært til kræftpatienter, men kan bruges af mange an-

dre med nedsat appetit. Vigtigt er det at være opmærksom på, at

den kost, som forebygger kræft (mager og rig på grøntsager), ikke

er gavnlig, når kroppen skal have ekstra energi til

at bekæmpe sygdom og modstå mange kræftbe-

handlinger. I forbindelse med kræftbehandlinger-

ne kan der være mange individuelle hensyn, hvil-

ket bogen også beskriver letforståeligt og på et

solidt fagligt niveau. Bogen er udkommet på

Muusmann Forlag og koster 300 kroner i vej-

ledende udsalg.


helse: opskrifter

helse: xxxxxx


Mec - nordic

Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København KForbrugerkontakt: Telefon: 32 66 27 50, telefontid 9–12, [email protected]

Følg os på Facebook og download vores opskrifts-app!

Reducer kalorierne. Bevar smagen.Prøv en unik nyhed, der forener det bedste fra to verdener. Vores SteviaSukker er udvundet af steviaplanten, som stammer fra Sydamerika, og af vores sukkerroer. Kombinationen giver dig steviaens kalorie -frie sødme, samtidig med at du får sukkerets fyldige smag og hjælp til en hurtigere hævning og en god farve. En skefuld SteviaSukker svarer til en skefuld almindeligt sukker, men indeholder kun halvt så mange kalorier. Ikke noget kunstigt hokus-pokus, kun naturlig nydelse!

GODE OPSKRIFTER OG MERE OM STEVIA-SUKKER FINDER DU PÅ DANSUKKER.DK

helse: xxxxxx

Hjerne-

Saml løsningsordene fra de to

kryds & tværs, og send det til

os, så deltager du i lodtræknin-

gen om tre GULF herredeo-

doranter til en samlet værdi

af 147 kroner. Send svaret til

Helse, Porschevej 12, 7100

Vejle eller udfyld formularen

på www.helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse ”okto-

ber”. Vinderen udtrækkes den

21. november. Vinderen får

direkte besked og off entlig-

gøres på Helses Facebook

side. Husk at oplyse navn

og adresse, så vi kan sende

præmien til dig, hvis du er den

heldige. Nærmeste forhandler

af deodoranterne oplyses på

telefon 44 57 58 59.

Sjove opgaver ti l hovedet

gymnastik

helse: udfordring

Kryds

Den sværeVind

Sudoku


heldige. Nærmeste forhandler

af deodoranterne oplyses på

telefon 44 57 58 59.

Praemie


helse: nyt

Praemie

Piskesmæld? Få et indblik i livet med piskesmæld gennem personlige fortællinger i den nye app ”Whiplashstemmer” fra PTU. PTU er en for-ening for personer med alvorlige skader efter ulykke eller sygdom. Du kan høre Mona, Karl Henning, Kenneth og Anne Marie, der alle le-ver med piskesmæld, fortælle om blandt andet mistro, arbejde, sociale relationer, sex og frem-tiden. Fortællingerne suppleres med råd fra læge Natalia Nielsen og psykolog Ingrid Lund.

App’en er gratis og er tilgængelig til både tab-let og smartphones. Søg efter whiplashstem-

mer i din app-store eller Play Butik.

Grati s app

Kan råmælk fra køer styrke sundheden? Der forskes meget i, om den første mælk fra køer efter kælvning kan styrke menneskers immunforsvar, beskytte mod infektioner, frem-me heling af mave-tarm kanalen og fremme fysisk udholdenhed og restitution efter sport. Selv om dokumentationen for de sundheds-fremmende eff ekter endnu ikke er tilstrækkelig bevist, så har Biodane Pharma udviklet ColoDan Whole Co-lostrum kosttilskud til sportsfolk, der er fremstillet af råmælk fra danske køer. Produktet består af 100 procent colostrum, som råmælken også kaldes – intet er tilsat, intet er fj ernet, ud over vand. Læs mere eller køb på www.biodanepharma.com.

GODT DU SPØR’”Godt du spør’” er en ny guide til patienter og pårørende, så de kan forberede sig og stille de rigtige spørgsmål til læger, sygeplejesker og an-dre, som de møder i sundhedsvæsenet. Godt du spør’ indeholder blandt andet forslag til helt simple spørgsmål, som kan være svære at få stil-let, når lægen kigger på uret. Godt du spør’ er en del af initiativet ”Hej Sundhedsvæsen”, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag i samarbejde med TrygFonden. Læs mere på www.hejsundhedsvaesen.dk.

Smukt smykke skal sætte fokus på lungekræftSmykkedesigner Marianne Dulong har i samarbejde med Patientforeningen Lungekræft designet en smuk serie af smykker, der skal sætte lungekræft på dagsordenen. Smykkeserien, der er skabt til både mænd og kvinder, lanceres i forbindelse med International Lungekræftdag den 17. november 2014. Smykkerne koster 400 kroner per styk og sælges via foreningens hjemmeside www.lungekraeft.com/webshop/ fra den 17. november og så længe lager haves.

Er dine knogler skøre?Det spørgsmål får fl ere politikere den 20. oktober, hvor det er International Osteoporosedag. Dagen er også startskuddet for et intensiveret fokus på knogleskørhed i fl ere end 90 lande verden over. 550.000 danskere er iføl-ge Sundhedsstyrelsen og WHO ramt af knogleskørhed, og sygdommen er hvert år skyld i 35.000 brud, hvoraf mange er invaliderende. Faktisk er knogleskørhed skyld i hvert andet brud hos danskere over 50 år. Læs mere på Osteoporoseforeningens hjemmeside: www.osteoporose-f.dk.

helsenyt


helse: kost og ernæring

Fedtfattig forvirring?


Fedtfattig forvirring?Fedtfattig forvirring?Fedtfattig

Mange af os ønsker at spare på fedtindholdet i vores mad, men når vi eksempelvis vælger et knækbrød med lavt fedtindhold, så er indholdet af kulhydrater ofte tårnhøjt.

Det betyder ofte, at du får meget energi, men ikke meget mæthed.

Er du blevet fedtforskrækket?Vi har i mange år fået at vide, at vi skal spare på fedtet i vores kost, hvis vi vil tabe os og leve længere. Ifølge de offi cielle kost-

Supermarkeder bugner af produkter, der rekla-merer med at være ”light”, ”fedtfattige” eller ”lav fedtprocent”. Men er fedtfattigt altid bedre?

Af: Henriette Schmølz / Foto: Colourbox

Hvad bety der ”light”?



Fedtfattig forvirring?

råd skal vi vælge magert kød og kødpålæg, vælge magre mejeriprodukter og spise mindre mættet fedt. Disse anbefalinger har medført, at vi ofte vælger alle de fødeva-rer, vi kan komme til i en ”light” version. Men er det ikke tankevækkende, at der med det stigende antal af for-arbejdede fødevarer på mar-kedet, der lover mindre fedt – er et stigende antal overvægtige?

Anbefalingerne for ener-giprocent i kostenDe offi cielle anbefalinger for kostens sammensætning ly-der, at 50-60 procent af den samlede energi skal komme fra kulhydrat, 25-35 procent

skal komme fra fedt, og 15-20 procent skal komme fra prote-in. De tre komponenter hedder makronæringsstoff er. Det er dem, vores krop omsætter til energi, og opbygger muskler med. Foruden makronæringsstoff er fi ndes der mikronæ-ringsstoff er. Mikronæringsstoff er er vitaminer og mineraler, som kroppen bruger til mange forskelle funktioner fra opret-holdelsen af et velfungerende immunsystem til øjnenes evne til at se i mørke.

Generelt er det sådan, at hvis man sørger for den rette fordeling af en makroernæring, så vil ens behov for mikroer-næring også blive dækket – det kræver dog, at man spiser varieret, som et af kostrådene også lyder.

Får man generelt for lidt af en komponent, som eksem-pelvis fedt, fordi man får for meget af en anden, som ek-sempelvis kulhydrat, kan der opstå mangeltilstand på de vi-taminer, mineraler og fedtsy-rer, der fi ndes i netop den fø-devaregruppe. Ligeledes kan man være i risiko for at få for meget af nogle andre. Fedt er en kilde til gode fedtsyrer, som er livsnødvendige for kroppens normalfunktion. Man bliver ikke fed af at spise det fedt, kroppen har behov for. Men man bliver fed af fejl-ernæring, overspisning, suk-kerindtag i store mængder og af forarbejdede og ødelagte fedtstoff er, som kroppen har svært ved at omsætte.

Man bliver ikke fed af at spise det fedt, kroppen har behov for. Men man bliver fed af fejlernaering, overspisning, sukkerindtag i st ore maengder og af forarbejdede og ødelagte fedtst off er, som kroppen har svaert ved at omsaett e.

Jerntilskud- uden forstoppelse

Bestil en gratis prøve på aminojern.dk

Fordelene ved aminoJern er:• Optages 2-4 gange bedre end traditionelle jerntilskud• Ingen gener som fx forstoppelse• Ingen animalske ingredienser, gluten, lactose eller gær

Til 40 eller 100

dages dagligt

forbrug af jern



om man prøver at gå efter de fedtfattige fødevarer for at undgå vægtstigninger, så kan det altså have den mod-satte effekt, hvis man ikke er opmærksom på, hvad fedtet er byttet ud med.

En vigtig pointe er endvi-dere, at de novo lipogenese

producerer fedttyper med andre egenskaber end de fedttyper, vi får fra kosten. Fedtet vil eksempelvis ikke indeholde nogle af de es-sentielle fedtsyrer, som vi har brug for. Man kan derfor ikke udskifte indtaget af fedt med kulhydrater i den tro, at kroppen så selv producerer tilstrækkeligt fedt. Der kan desuden være en sammen-hæng mellem denne proces og sygdomstilstande som fedme, type-2-diabetes og hjertekarsygdomme. Dette er dog ikke fuldt belyst af forskningen endnu.

Stor effekt på blodsukkeretGI er en forkortelse for Glykæmisk Index, der lister fødevarer ud fra, hvordan de påvirker blodsukkeret. For at finde frem til GI har man målt stigningen i blodsukke-ret efter testpersoner har spist 100 gram af en fødeva-re og sammenlignet med det, man kalder et reference-produkt. Referenceproduktet har et fastsat GI på 100. Når et æble har et GI på 39, bety-der det, at blodsukkeret sti-ger med 39 procent af, hvad det ville stige, hvis man i ste-det havde indtaget 100 gram af referenceproduktet, som i dette tilfælde er glukose. Når blodsukkeret stiger, udskiller bugspytkirtlen hormonet in-

Livsnødvendige fedtsyrerNår vi sparer fedtet væk, sparer vi også på vores essentielle fedtsyrer og kroppens evne til at optage K-, E-, D- og A-vita-min, da disse vitaminer kun kan optages i kroppen, hvis der er fedt tilstede i kosten samtidig.

Også for mange af kroppens funktioner, er det nødven-digt med fedt. Det er blandt andet en normal hjernefunktion og nervesystem, dannelse af hormoner og hudens evne til at hindre vandfordampning. Da de indre funktioner i krop-pen har første prioritet, når det kommer til fordelingen af fedt fra kosten, kan man ofte se på huden, om man får nok af de rigtige fedtsyrer. Et tilstrækkeligt indtag medfører blød og smidig hud. Det er dog vigtigt at indtage de korrekte fedt-syrer og i de rette mængder.

Når fedt byttes ud med kulhydratMange af de forarbejdede og fedtreducerede fødevarer inde-holder høje mængder af både salt og kulhydrat. Kulhydrater omdannes ved optagelse i kroppen til glukose – altså sukker. Hvis der indtages mere kulhydrat, end man har behov for, kan sukkeret omdannes til fedt (triglycerider). Processen foregår dels i leveren og dels i fedtvævet, og kaldes de novo

lipogenese, der betyder nydannelse af fedt. Hvis indtaget af kulhydrater overstiger energibehovet, vil kroppen forbrænde kulhydraterne i stedet for det lagrede fedt, og det indtagne fedt vil sammen med de overskydende kulhydrater blive op-magasineret på sidebenene og resultere i overvægt. Så selv-

Hvis indtaget af kulhydrater overstiger energibehovet, vil kroppen forbraende kulhydraterne i stedet for det lagrede fedt

Hvid pasta indeholder

mange kulhydrater og

ikke meget fedt eller

protein, men ost kan

aendre den sammensaet

ning vaesentligt


sulin. Insulins vigtigste rolle i kroppen er at regulere vores blodsukker, og derfor udskil-les der mere insulin, desto højere stigning i blodsukker. Udover at regulere vores blodsukkerniveau, stimulerer insulin opbygning af fedt i fedtceller samt hæmmer fedtnedbrydning. Fødevarer med et såkaldt højt GI er ofte forarbejdede fødevarer, som eksempelvis mange morgenmadsprodukter, lyst brød, kiks, is, slik, kage, soda-vand og pomfritter. Eksem-pelvis har cornfl akes et GI på 81.

GI er interessant set ud fra et forskningsmæssigt syns-punkt, fordi man bliver i

Nu kan du også læse helse på iPadlæse helse

Gratis

stand til at sammenligne fødevarers eff ekt på blodsukkeret uafhængigt af, om den enkelte fødevare indeholder mere el-ler mindre energi. Når du står i supermarkedet, er der des-værre ikke nogen nem måde at fi nde frem til en madvares GI, men du kan fi nde lister på internettet og slå forskellige fødevarer op, som du spiser jævnligt. Tallene kan variere fra liste til liste afhængigt af om referenceproduktet er glukose eller hvidt brød.

Vi bliver snydt af lovende udsagn på emballageMange fødevareemballager kan være vildledende for os for-brugere, når der uden på er afbilledet for eksempel kvinder i løbetøj eller siddende i en yogastilling. Man kan nemt få det indtryk, at produktet er godt for krop og sind – men der er desværre ikke nødvendigvis en sammenhæng.

Når produkter lover egenskaber som for eksempel 35 pro-cent mindre fedt, er der ikke nødvendigvis 35 procent færre kalorier i varen, da der ofte er tilsat mere sukker eller mel i stedet. Omvendt kan et produkt, der lover 35 procent mindre sukker, være fyldt med fedt. Kravene for, hvornår man må bruge udsagn som ”light” eller ”let”, lyder fra Fødevarestyrel-

sen, at ”fedtindhold/sukker-indhold og/eller energiind-holdet er reduceret med minimum 30 procent”. Men der er ingen regler for, hvor sundt et produkt skal være, før man må komme et bil-lede af en løber på embal-lagen.

Vi tror, vi kan spise dobbelt så megetHvis produktet lever op til at være ”light” på en fornuf-tig måde, skal man være opmærksom på, at mæng-den også har en betydning. Spiser vi mere, end vi ellers havde gjort, kan ”light” hur-tigt give lidt ekstra på side-benene.



Hvad er antibiotika? Antibiotika er medicin, der bekæmper bakterier

uden at angribe menneskekroppens celler. Nogle typer antibiotika virker ved at hæmme opbyggelsen af bakteri-ernes cellevæg, andre forhindrer bakterierne i at vokse.

Der er mange, som bruger udtrykket ”penicillin”. Er antibiotika og penicillin det samme?

Det er rigtigt, at mange bruger udtrykket ”penicillin”, når de får antibiotika, også selvom der ikke er tale om peni-cillin. Antibiotika er en fællesbetegnelse for en lang ræk-ke forskellige typer medicin, der alle bekæmper bakterier. Penicillinerne er én af flere typer antibiotika. Cefalospori-ner og carbapenemer er andre typer antibiotika, der vir-ker dræbende på andre typer bakterier end dem, penicil-liner virker på. Grunden til, at penicillin ofte bruges som samlebetegnelse for antibiotika, skyldes formodentlig, at penicillinerne er de mest brugte.

Hvad er antibiotikaresistens?De antibiotika, vi får, skal slå den bakterie, vi er ble-

vet syge af, ihjel, men vi har mange bakterier på os. For eksempel er der en milliard bakterier i en milliliter spyt og en billion (1.000.000.000.000) bakterier i et gram afføring. Alle disse bakterier bliver også påvirket af de antibiotika, vi får, selv om det ikke var dem, vi blev syge af. Nogle af disse udvikler resistens, det vil sige, at de bliver modstandsdyg-tige over for antibiotika – antibiotikaerne kan altså ikke slå bakterierne ihjel lige så effektivt som tidligere.

10 skarpe om

Du har sikkert hørt om, at forbruget af antibiotika har været stigende, og det har frygten for udvikling af antibiotikaresistens også. Men hvad er anti-biotikaresistens? Hvornår skal man bruge antibiotika? Vi har spurgt ledende overlæge på mikrobiologisk afdeling på Slagelse Sygehus Henrik Friis, som også er ansvarshavende redaktør på medicindatabasen, medicin.dk.

Af: Tone Marstrand Reersted / Foto: Scanpix/Iris

Hvordan hænger forbru-get af antibiotika sammen med antibiotikaresistens?

Inden vi fik antibiotika, havde bakterierne ikke brug for at være resistente. Da man opdagede penicillin og fik det sat i pro-duktion under Anden Verdenskrig, var der mange bakterier, der var penicillin-følsomme, det vil sige, de blev slået ned af penicillin. Penicilliner blev derfor et meget vigtigt lægemiddel, som reddede mange liv og blev brugt rigtig meget. Men så begyndte bakterierne at mutere og blev resistente. Det har vist sig, at der er en klar sammenhæng mellem den mængde antibiotika, vi bruger, og mæng-den af resistente bakterier. Jo mere anti-biotika vi bruger, des flere bakterier udvik-ler resistens.

Hvordan er det farligt? Det farlige er, at hvis flere og

flere bakterier udvikler resistens over for de behandlingsmuligheder, vi har, så kan eksempelvis en lungebetændelse blive livstruende, fordi medicinen ikke længere kan slå bakterierne ned.

helse: efterårets sygdomme




10 skarpe omHvad er årsagen til overforbruget?

Man kunne tro, at overforbruget af antibiotika skyl-des, at vi har fået fl ere infektioner nu end tidligere, men det er ikke tilfældet. Det skyldes snarere to fakto-rer, der hænger snævert sammen; nemlig at lægerne er blevet mere rundhåndede med at give antibiotika og samtidig, at der er en del patienter, der presser læ-gen for at få antibiotika, når de er syge.

Hvad kan vi gøre ved det?Det er nødvendigt, at vi alle tager ansvar

for at begrænse brugen af antibiotika – det gælder også dig og mig. Og vi ved, det hjælper – det er be-vist, at hvis vi får antibiotikaforbruget til at falde, så vil bakterierne over tid blive mindre resistente, fordi det koster dem energi at forblive resistente.

Ved hvilke sygdomme er det så ok at bruge antibiotika?

Hvis du har feber, ømme kirtler ved halsen, hvide belægninger på mandlerne og ikke hoster, er der en vis sandsynlighed for, at du har en infektion med en bakterie. Halsbetændelse går som regel over af sig selv, men får du høj feber (40 grader, red.), eller så ondt i halsen, at du har svært ved at spise, eller varer symptomerne mere end en uge, kan det være en god ide at søge læge. Lægen vil teste, om du har en infektion, der skyldes bakterier. Er det tilfældet, kan antibiotika formodentlig hjæl-pe dig. Undersøgelser viser, at ved milde infektio-ner er antibiotikas eff ekt formodentlig blot, at det forkorter sygdommen en halv til en hel dag.

Hvis du har symptomer på alvorligere infektio-ner som lungebetændelse, meningitis eller nyre-bækkenbetændelse, vil behandling med antibiotika oftest være nødvendig.

Hvornår skal man ikke have antibiotika?

Alle de mange gange du har for-kølelse, lidt ondt i halsen, feber og hovedpine, skal du ikke have antibiotika. Det gælder også ved mellemørebetændelse og bihule-betændelse, der ofte er følger af en forkølelse. Disse infektioner skyldes oftest virus – og antibio-tika har derfor slet ingen eff ekt. Det eneste, der virker her, er at kravle ned under dynen, hvile dig, sørge for at drikke rigeligt, måske tage en smertestillende tablet og vente på, at sygdom-men går over.

Kan jeg være med til at mindske

udviklingen af resistens ved at stoppe med at tage medicinen, når jeg får det bedre?Nej, endelig ikke! Det er meget vigtigt, du tager hele din kur. El-lers risikerer du, at ikke alle bak-terier er slået ned og på den måde, er du faktisk med til at øge udviklingen af resistens. Så det er vigtigt, at du tager medicinen alle de dage, lægen har sagt – også selvom du føler dig rask efter et par dage.

Gode hjemmesider om antibiotika

Antibiotikaellerej.dk

SSI.dk Statens Serum Insti-

tut: ”Tema om antibiotika”.

Min.medicin.dk på almin-

deligt dansk. Indeholder bl.a.

lille tegnefilm om antibiotika.

Pro.medicin.dk

på fagsprog.

Gode råd om antibiotika

• Når du har ondt i halsen, er

forkølet, har feber og ho-

ster, skal du sjældent have

antibiotika.

• Lad være at presse din

læge til at få udskrevet

antibiotika.

• Vær tålmodig når du er

syg, tag en dag mere under

dynen og undgå at være

med til at øge antibiotika-

resistens.

• Hvis du tager antibiotika,

så husk at tage hele din

kur.

+

+

Blødgør og beskytter hænderCosborg HandCare er en effektiv specielcreme, der plejer tørre og ru hænder,

så huden bliver blød, smidig og velplejet. Samtidig opnår huden bedre beskyttelse mod påvirkninger.

Det er ofte vand, vind og vejr kombineret med store temperatur svingninger ude og inde, som udtører huden. De aktive indholdsstoffer fremmer hudens naturlige helings proces og virker samtidig hudbeskyttende gennem tilførsel

af næring til de små blodkar i huden.

www.cosborg.com

CosborgBIOHEALTHCARE

Forhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretningerForhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretningerForhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger

Urea og Allantoin er begge vigtige blødgørere og fremmer hudens helingsproces og modvirker revnedannelse. Sheasmør og kæmpenatlys olie har fugtgivende og gen op byggende virkning på huden. Macadamia nød de olie har fugtighedsbe varende og hudbeskyttende egenskaber. Endelig virker vitaminerne B3, B5 og vitamin E beskyttende for hudens funktioner.

Uden

parabener,

parfume og

farvestoffer

NYHED


helse: xxxxxx

Kroppen værker, hosten river i hal-sen, og næsen bliver rød og øm af at blive pudset igen og igen. ”Jeg

har fået influenza”, siger du til arbejdet og kravler ned under dynen, mens du bruger din sparsomme energi på tænke over, om du mon kunne have undgået det? Og nu hvor du sidder i suppedasen, er der så gode råd til at blive hurtigt rask?

Influenza er ikke altid ”influenza”Det, der i folkemunde kaldes influenza, er ofte en sammenblanding af forskellige luftbårne infektioner og sygdomme, som holder os i sengen og giver feber, men i lægelig forstand er begrebet mere snæ-vert og dækker over en tilbagevendende virus, der i mere eller mindre muteret form rejser over det meste af verden. Det karakteristiske ved den er, at den kan an-

Efterårets influenza og virus

kommer fra dine venner

Håndtryk smitterDagene bliver kortere og koldere på denne tid af året, og mange af os frygter, at hoste, feber og løbende næser også vil indfinde sig. Helse har ringet til Professor Peter Skinhøj for at høre, hvordan vi undgår at blive syge i år.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

gribe luftvejene helt fra næsetippen til lungerne, så man bliver typisk mere syg, end man gør af de andre vira, der kan florere, da de typisk sætter sig ENTEN på halsen, i næsen eller lungerne.

– Det uheldige er, at vi har en infek-tion, som vi næsten ikke kan undgå. Op til halvdelen af os smittes i løbet af sæ-sonen og en behandling, der næsten ikke virker, fortæller Peter Skinhøj, kli-nisk professor, overlæge og specialist i infektionssygdomme. Han erkender, at det ikke vil trøste ret mange, men talle-ne taler for sig selv.

– Vaccinen anbefales til alle ældre over 65 år, gravide og personer med kro-niske sygdomme. Desværre beskytter den kun omkring halvdelen, og en del af dem, der får vaccinen oplever forbigåen-de reaktioner. Jeg får den selv hvert år, og det er da bedre end ingenting, men

den er altså ikke på højde med mange af de vacciner, der anvendes til børn.

Er man en af de uheldige, der bliver syg af influenza, er der heller ikke ret meget hjælp at hente hos lægen.

– Der har været meget kritik af Ta-miflu, som lægemidlet mod influenza hedder, og der er studier, der tyder på, at hvis man kommer i gang med behand-lingen lige så snart, man bliver syg, så af-korter Tamiflu sygdomsforløbet med få timer. Det er så lidt, at det sjældent er umagen værd, siger Peter Skinhøj, som dog ikke vil afvise, at han selv ville tage det, hvis han lå med 40 graders feber og galpede. Det er da også muligt, at medi-cinen kan gøre sygdomsforløbet lettere, hvis man kommer tidligt i gang.

Hvad kan du selv gøre?Men er der så ingen vej uden om alle de



helse: xxxxxx


sygdomme og vira? Jo, heldigvis er der meget, du selv kan gøre.

– Rygning og for meget alkohol er no-get af det, der gør en mere modtagelig over for infektionssygdomme, så det bed-ste, man kan gøre, er at holde op med at ryge og drikke for meget, siger Peter Skin-høj, som samtidig kan glæde os med, at når det kommer til infektionssygdomme-ne, så er vores livsstil formentligt mere af-gørende end vores gener.

– Mange andre sygdomme som ek-sempelvis kræft, har en arvelig faktor, men det er ikke noget, vi generelt kan måle i forhold til de luftbårne vira.

Der kan selvfølgelig være nogle en-kelte med en særlig immundefekt, men generelt er det meget mere afgørende, hvordan vi lever vores liv, og her er det

Se den lille tegnefilm om brug af antibiotika på

medSnottet

feber? ??Hvornår skal du have antibiotika, og hvornår ikke?

Må jeg slå feberen ned?

Det er ikke sygdommen, men kroppens

immunsystem, som fremkalder feber,

derfor er der mange teorier om, hvor-

vidt det forlænger sygdomsforløbet,

hvis man slår feberen ned med para-

cetamol. På den ene side kan man for-

vente, at kroppens respons har en be-

tydning, og undersøgelser på firben og

fisk antyder, at det er et led i sygdoms-

bekæmpelsen. På den anden side er

der meget langt fra fisk og firben til

mennesker, og det har ikke været mu-

ligt at påvise, at det forlænger syg-

domsforløbet, at man slår feberen ned.

Hvis din feber er under 40 grader, så

har det formentligt ingen betydning,

men bliver din feber højere, bør du slå

den ned og kontakte din læge.

+

gøre. Der er heller ikke nogen, der har kunnet påvise, at man bliver hurtigere rask af at ligge i sengen sammenlignet med, om man står op, så man kan lige så godt ligge i sin seng, hvis det er der, man har det bedst.

Almindeligvis er der ingen grund til at kontakte lægen, men hvis du ikke får det bedre i løbet af tre til fi re dage, er det en god idé at blive undersøgt for komplika-tioner som for eksempel lungebetæn-delse.

udover rygestop og begrænset alkohol især væsentligt, at vi får en fornuftig kost, søvn og motion.

– Og så bliver de fl este smittet gen-nem håndtryk, så det er godt at vaske hænder ofte, men vi skal også undgå at hoste og nyse hinanden ind i hovedet.

Hvad gør du, hvis du alligevel bliver syg?Bliver du alligevel syg, er der ikke andet at gøre end at vente på, at det går over igen. C-vitaminer, varm te med hon-ning eller måske endda et skvæt rom, ingefær eller hvidløg. Der er desværre ikke nogen af de mange gode råd fra mormor, som har ladet sig bevise af vi-denskaben, men derfor kan det sagtens lindre på symptomerne.

– Mange oplever, at varme drikke lindrer, og det skader ikke, så det kan man lige så godt. Det ville jeg også selv




En kvinde sidder ved søbredden og skyller ris. Igen og igen fylder hun sin balje med søvand, rører rundt i risene, hælder vandet fra og begyn-

der forfra igen. Et stykke derfra har en kvinde fyldt en spand med søvand. Hun løfter spanden op på hove-det og bærer det hjem til hytten. Længere ude i van-det står en tredje kvinde og vasker tøj.

Vi befinder os i Den Demokratiske Republik Con-go ved Tanganyikasøen. Søen er halvanden kilome-ter dyb og på størrelse med Jylland.

God hygiejne stopper smitteVask hænder. Kog vandet. Kom af med affald på en forsvarlig måde. I Danmark er det blevet helt almindeligt i løbet af de seneste 200 hundrede år, men i Tanzania er et dansk sundhedsprojekt med netop disse råd med til at stoppe kolera, tyfus og diarré langs Tanganyikasøens bred.

Af: Svend Løbner / Foto: Svend Løbner og Samuel André

Hvert femte barn dørHer i landsbyen Kansenge drikker befolkningen det samme vand, som de bader, laver mad, vasker tøj og sågar besørger i. Og derfor florerer sygdomme som kolera, tyfus og diarré. Ikke underligt at børnedøde-ligheden er stor. En undersøgelse har vist, at hvert femte levendefødte barn i området ikke når at opleve sin fem års fødselsdag. Derfor er Brødremenighe-dens Danske Mission i fuld gang med et storstilet sundhedsprojekt i 12 landsbyer på søens Congoside.

helse: hygiejne

På den anden side af søen, i Tanzania, er kolera stort set udryddet efter, at Brødremenigheden i syv år har undervist de voksne, vaccineret børnene og dannet sundhedskomi-téer i 34 landsbyer. De fl este landsbyer har oprettet sund-hedsklinikker. De øvrige har gennem projektet fået adgang til små bådambulancer, så syge og fødende kan transporte-res til kyndig behandling under hygiejniske forhold.

Men undervisning er det vigtigste. Hygiejnen kommer først. Man kan ikke drikke det samme vand, som man ba-der i, vasker op i og besørger i.

Aff aldet fl yder alle vegne– Det springer i øjnene, at befolkningen går ned til søen for at hente vand hver dag og ofte smider aff aldet fra sig, hvor de nu går og står. I regntiden skyller aff aldet ned i søen, som er folkets primære vandkilde, fortæller Eva og Jonas Diemer, der er udsendt til Østafrika for at rådgive sundhedsprojektets dygtige lokale medarbejdere.

Men også i tørketiden er aff aldet et problem.– Aff aldet ligger og tiltrækker fl uer og andre insekter,

der kan bære sygdomme rundt. De fl yver for eksempel fra toiletterne, der for de fl estes vedkommende blot består af et skur med et hul i jorden, hen og sætter sig på maden, som for øvrigt ikke er dækket til, fortæller Eva Diemer, der er uddannet jordemoder.

– Vi er nødt til at undervise dem. Så enkelt er det. For-klare dem, at de er nødt til at grave dybe huller til aff aldet og brænde det af. Fortælle dem, at de gerne må hente vand i søen til bad, vask og opvask, men at de ikke må va-ske nede i selve søen.

Jonas supplerer:– Vi etablerer brønde med vandpumper i landsbyerne

– og opretter vand- og sundhedskomitéer, der dels skal vedligeholde brønden og dels undervise befolkningen i hygiejne. De skal huske at koge vandet eller bruge vand-rensningstabletter, hvis de er nødt til at bruge vand fra søen, fortæller Jonas og oplyser, at sundhedskomiteerne typisk består af en traditionel jordemor, en traditionel hea-ler, en religiøs leder, en skolelærer og landsbyens formand samt et par frivillige sundhedsarbejdere.

Hygiejne på skoleskemaetI landsbyen Ninde møder vi en sundhedskomité, der stolt fremviser landsbyens nye brønd.

– Det er første gang befolkningen har set en brønd med vandpumpe, fortæller Naseen Kamsatu, der er rege-ringens sundhedskonsulent i regionen.

– Sundhedsprojektet hjælper befolkningen mere end myndighedernes projekter gør. For befolkningen involve-res, og det lærer de af, tilføjer han.

– Sundhedsprojektet gavner ikke blot vores landsby men også nabolandsbyerne, fortæller Nindes borgmester Aron Silanga.

Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

STOP SNORKENGaranteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN®

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken – klinisk testet.Køb den i dag på

www.snorban.dkVi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

STOP SNORKENGaranteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?Har du søvn Apnøe?


Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken – klinisk testet.Køb den i dag på

www.snorban.dkVi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?



helse: xxxxxxhelse: xxxxxx

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80

www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Fakta

Sundhedsprojektet støttes af

Danidamidler gennem Dansk

Missionsråds Udviklingsafdeling.

+

Eva og Jonas Diemer

underviser børn og voksne

i hygiejne.

– Befolkningen får rent drikkevand, og bliver de syge, får de hurtigt hjælp på klinikken. Og vores børn får under-visning i hygiejne i skolen.

Sundhedsprojektets tanzaniske le-der Respice Mbalu forklarer, at man har indført obligatorisk hygiejneun-dervisning allerede fra første klasse for at sikre befolkningens sundhedstil-stand i fremtiden.

– Børnene er utroligt understimule-rede, og derfor stimler hundredvis af børn sammen på søbredden, når vi kommer på besøg, fortæller Jonas Die-mer.

Han udnytter situationen og lærer børnene taktfaste råb og sange om at vaske hænder, børste tænder og så vi-dere. Ind imellem laver han en konkur-rence for børnene om sundhed og hy-giejne. Præmierne består af tandbørster eller vandrensningstabletter.

Håndvask efter toiletbesøgPå vej tilbage til søbredden går vi forbi en toiletbygning, hvor toiletterne er ind-rettet med et enkelt, men sindrigt sy-stem. Hvor toiletter før blot bestod af et hul lige ned i jorden, har man nu indført såkaldt ”local fl ush”, hvor man med søvand skyller ud i et cementrør, der fø-

rer aff aldet skråt ud i en septiktank uden for toiletbygningen. Et net hindrer fl uer-ne i komme op og sprede smitte.

Projektleder Respice Mbalu fortæl-ler, at uvidenheden er stor mange ste-der – og nævner et eksempel:

– Før projektet vaskede folk hæn-der i den samme skål vand, inden de skulle spise. Vandet blev mere og mere beskidt. Faderen vaskede som familiens overhoved sine hænder først – og efterlod det beskidte vand til børnene, som så fi k alle hans bakterier overført. Faderen kom måske fuld fra drikkelaget, hvor han havde hilst på andre fulde mænd, som måske ikke havde vasket hænder efter toiletbe-søg. De bragte stor skade til deres fa-milier, og børnene fi k diarre, tyfus og kolera. Dengang var det 98 procent af befolkningen, der levede på denne måde. Praktisk talt ingen vaskede hænder efter toiletbesøg.

Sådan er det ikke i dag – på Tanza-nia-siden af søen i hvert fald. Men på Congosiden er der stadig meget at øn-ske.

– Der er stadig 20 procent, der mangler et toilet. Når hver femte går et andet sted hen og forretter sin nød-tørft, bliver det jo til meget. Enten går de ud i skoven, ned til fl oden eller ud i søen, fortæller Eva Diemer.

Men sundhedsprojektet fortsætter ufortrødent. Målet er at nå ud til alle landsbyer rundt om søen. Befolknin-gen skal først og fremmest vide noget om hygiejne, så de kan bremse syg-dom og dødelighed. Dernæst skal der etableres brønde, toiletter, klinikker og skaff es fl ere ambulancebåde. Et arbej-de, som ser ud til at lykkes takket være Eva og Jonas Diemer og projektleder Respice Mbalu og hans medarbejde-res indsats.

helse: hygiejne

helse: xxxxxx


helse: konkurrence

Spørgsmål:

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA ❍ NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 21. november 2014.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Vind En YourCare BodypudeYourCare Bodypuden er en afl astningspude til alle, der vil forkæle sig selv med god afslapning efter en aktiv dag. Puden smyger sig til kroppen, så alle dele af kroppen understøttes optimalt. Brug eksempelvis bodypuden ved læsning i sengen, på sofaen eller på bilens bagsæde ved lange ture. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvor YourCare Bodypuden kan bruges. Puden egner sig også til gravide, ammende, smertelindring i liggende stillinger, urolige mennesker og ved længerevarende sengeleje.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 21. november 2014:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål:

Sådan deltager du:

KAN MAN VASKE YOURCARE BODYPUDEN?

JA, vaskeanvisning medfølger

NEJ

KAN MAN TAGE YOURCARE BODYPUDEN MED SIG?

JA, puden leveres med en transporttaske

NEJ

KAN PUDEN KØBES PÅ WWW.PUDELAND.DK?

JA

NEJ

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

VindEn YourCare

YourCare Bodypuden er en afl astningspude til alle, der vil forkæle sig selv med god afslapning efter en aktiv dag. Puden smyger sig til kroppen, så alle dele af kroppen understøttes optimalt. Brug eksempelvis bodypuden ved læsning i sengen, på sofaen eller på bilens bagsæde ved lange ture. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvor YourCare Bodypuden kan bruges. Puden egner sig også til gravide, ammende, smertelindring i liggende stillinger, urolige mennesker og ved længerevarende sengeleje.

Vaerdi 1.600,-



helse: næste nummer

næste nummerHelse / Udgave 10 / november 2014

Host, host!Hoster du om morgenen? Hiver du efter

vejret, når du går på trapper? Danner du

slim i lungerne? Omkring 430.000 danskere

lider af lungesygdommen KOL. Kom hurtigt

i behandling og brems sygdommen.

Briller eller operation?Helse sætter skapt på synet. Hvornår skal du

vælge en øjenoperation i stedet for briller?

Og hvordan foregår det egentlig?

På gensyn

Vi sangere har produceret så mange endorfi ner gennem tiden, så vi har mere at stå imod med. Det er altså min egen hjemmestrikkede teori! Men at synge gør i hvert fald én glad, det er faktisk en naturlig ansigtsløftning.Kirsten Vaupel

Kirsten Vaupel er netop fyldt 70 år. Hun er stadig aktiv på den danske musikscene med gruppen Swing Sisters, sammen med Lise-Lotte Norup og Kirsten Siggaard, og så har hun lige udgivet en bog.

Helse har mødt Kirst en

Vaupel

Er alder bare et tal? Eller er det en tid med sygdom og skavanker? Og hvornår sætter alderdommen ind? I Danmark lever vi længere og længere, hvilket i sig selv er et glædeligt budskab, men der er stor forskel på, hvordan alderdommen opleves. Et godt helbred og en aktiv livsstil kan forlænge livets glæder.

Kan synet nemt korrigeres

med en operation, så man

slipper for briller?

Udkommer 28. nov.

2014

Skal julen være

sund i år?

Nu er det jul, jul, jul ... Julen står for døren. Uha, tænker du måske, men det er der ingen grund til, for julen byder på masser af muligheder for at holde fast i en sund livsstil med fi sk, kål og søde appelsiner.


Åbent hverdage kl. 8-17.Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu

70 20 34 48

REJS MED RABAT Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Børnerabat gælder ved 2 voksneAfbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

899,-Pris uden rejsekode 1.049,-

• 2 overnatninger• 2 x morgenbuffet• 2 x 3-retters middag• Velkomstkurv med mousserende vin, frugt og chokolade

Hotel Amerika ��Midt i bøgeskoven ned til Mariager Fjord ligger der en lille oase, der kan gøre noget særligt ved dine næste fridage. Hotellet er en oplevelse af topkvalitet fra ankomst til afrejse, hvor alt fra den klassiske, rustikke indretning til køkkenets ønske om at give dig en god overraskelse, skaber en luksu-riøs ramme om et par dage langt væk fra hverdagen. Inden du sætter dig til bordet i restauranten med udsigt til skoven, er det oplagt at benytte hotellets idylliske beliggenhed til en tur langs vandrestierne gennem Østerskoven – for eksempel ned til vandkanten af Danmarks efter sigende smukkeste fjord.

Hotel Polar-Stern ��At besøge den gamle badeby Kühlungsborn på Mecklenburg-Vorpommerns østersøkyst er som at træde tilbage i historien, dengang der virkelig var overklasse og elegance til. Kühlungsborn var den første af de legendariske, tyske badebyer, der fik sin renæssance efter Murens fald, og man genetablerede hurtigt byens klas-siske badebro til glæde og gavn året rundt. Hotellet en lille arkitektonisk perle i jugendstil fra byens storheds-tid omkring år 1900, hvor et utal af sommerpalæer skød op langs havets brusende bølger. Kurafgift EUR 1,- pr. person pr. døgn

Hotel Skansen ��Når du tager køreturen fra Kalmar over den 6 kilometer lange bro til Öland, kan du opleve et par dage på en af Sveriges mest idylliske scener. Öland har en helt enestående natur og kultur, der har gjort det lille øsam-fund ud for Sveriges østkyst til en turistmagnet. I det hyggelige, gamle færgeleje for enden af broen ligger Hotel Skansen, som er en hel lille samling af historiske bygninger, hvor familien Norén har drevet hotel siden 1984. Her har værtsfamilien med stor respekt for kulturarven skabt en lille oase, hvor din kroferie bliver en særlig oplevelse.

4 dage på 3-stjernet hotel i Kühlungsborn, Nordtyskland 4 dage på 4-stjernet hotel i Färjestaden, Sverige

Luksus på Hotel Amerika3 dage på 4-stjernet hotel i Hobro

Ferie på strandpromenaden Kroferie på Öland

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Valgfri frem til 14.12.2014 og i perioden 4.1.-28.4.2015.

• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 2 x 3-retters middag• 1 velkomstdrink• I perioden 1.11.-31.3. inkluderes også 1 x whisky- eller vinsmagning


1.249,-Pris uden rejsekode 1.399,-

• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 1 x 2-retters middag inkl. aperitif• Kaffe og kage ad libitum• Fri Wi-Fi


1.899,-Pris uden rejsekode 2.049,-

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Valgfri frem til 20.12.2014. og 2.1.-27.6.2015.

3 overnatninger inkl. 2 middage 1.149,-

2 overnatninger inkl. 1 middag 1.299,-

Hotel Skansen

Hotel Amerika

Ankomst Mandag til fredag i perioderne 6.10.-15.12.2014 og 5.1.-27.3.2015 samt Mandag til torsdag i perioden 30.3.-18.6.2015.

Julemarked i Rostock24.11.-22.12.2014

Julemarked i Rostock24.11.-22.12.2014


helse: xxxxxx

Dansikring

Vidste du, at glædens højtid også er højtid for indbrud og brand?

Nordens mest solgte privatalarm!Når du køber en Verisure Start tyverialarm, opgra-derer vi netop nu til vores Verisure Home, hvori der indgår to røgdetektorer, uden forhøjet installations-pris. Værdi 1.000 kr.

Verisure Home, 1.495 kr. i installation (normal pris: 2.495 kr.)Alarmpakken indeholder: 1 VBox, 1 betjeningspanel, 1 sirene, 1 åbningskon takt, 1 fotodetektor, 2 røgdetek-torer, 1 StarKey og alarmskilte. Abonnement fås fra 199 kr./md. Tilbuddet gælder frem til d. 31. dec. 2014.

Intelligente røgdetektorer.Røgdetektorerne er koblet sammen med fotodetekto-ren, der, i tilfælde af brandalarm, tager en serie billeder og sender dem til vores kontrolcentral. Dermed kan vores alarmoperatører hurtigt verificere, hvorvidt der er tale om røgudvikling og kontakte brandvæsenet. Røgdetektorerne er overvåget døgnet rundt, også når tyverialarmen ikke er slået til.

Verisures kontrolcentral er bemandet 24 timer i døg-net, 365 dage om året og er godkendt af Rigspolitiet.

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk

Alle

pris

er e

r in

kl. m

om

s. D

er t

ages

forb

eho

ld fo

r tr

ykfe

jl o

g p

risæ

ndrin

ger

.

Pas på familien og hjemmet med en

privatalarm fra Verisure!

Indbrud• I 2013 var der 41.888 indbrud i private

hjem i Danmark.

• Antallet af indbrud stiger med mere end 20% i fjerde kvartal.

Brand• I december 2012 steg antallet af brand

i hjemmet med mere end 40% i forhold til gennemsnittet.

• 600.000 danske hjem har ikke en funge-rende røgalarm.

Kilder: Danmarks Statistik, nordstat.net, Beredskabsforbundet og Brandbevægelsen.

2381 helse 09 2014 epaper

Documents