2376 helse 04 2014 epaper

Udgave 04 / april 2014

helseVIDEN OM SUNDHEDI samarbejde med Sundhed.dk, Danske

Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks st ørst e sundheds-magasin

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

Lisbeth Øst ergaard

STORT TEMA OM DØD OG SORG AT SIGE VERDEN RET FARVEL ...


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helseI samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Danmarks st ørst e sundheds-magasin

familieliv konsultation forebyggelsenyheder



Helse: motion mad familielivnyheder sundhed


Fik sin første tatovering som 18-årig

PSYKOLOGI:KROPPEN GIVER ADGANG TIL SINDET

FUP & FAKTA OM: SUKKER OG SØDESTOFFER

2 helse / april 2014

Rema

• Uden parfume

• Med det nordiske miljømærke Svanen

• Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark

• Økologisk certificeret af ECOCERT Greenlife ifølge ECOCERT standarder

• Udviklet i Danmark og findes kun i REMA 1000

Discount med holdning!

Bodylotion200 ml

2970148,50 pr. ltr. Ansigtscreme

50 ml

3960792,00 pr. ltr.

Shampoo,Showergel

eller balsam200 ml

2470123,50 pr. ltr.

Flydende håndsæbe

500 ml

244048,80 pr. ltr.

Bodycreme250 ml

3915156,60 pr. ltr.

Sikkerheds-vatpinde56 stk.

9700,17 pr. stk.

*ikke svanemærket

Vatrondeller40 stk.

12950,32 pr. stk.

*Ikke svanemærket

Rense-servietter

25 stk.

24900,99 pr. stk.

3i1 ansigtsrens

200 ml

2460

123,00 pr. ltr.

Deo roll-on50 ml

2470

494,00 pr. ltr.

Vådservietter72 stk.

2980

0,41 pr. stk.

Håndcreme100 ml

2480248,00 pr. ltr.

Organic Circle

OrganicCircle_helse_Layout 1 11/03/14 15.03 Side 1

helse / april 2014 3

Hvad bruger kroppen

vand til?

Side 26

nummer

Hver gang i helse

Helse / Udgave 04 / april 2014

8 48

Fra redaktionen 24 Hjernegymnastik 29 Nyt fra Danske Regioner 32 Konkurrence 34 Synspunkt 36 Opskrifter 38 Konsultation 58

Tatoveringer er et minefelt14

Er Stevia det søde mirakel62

Børn i sorg56

Nemme opskrifter38

I dett e

Fup og fakta

om sukker

og sødestoff er

Side 60

Tatoveringen var nok en slags manifestering af, at jeg var blevet voksen og bestemte selvLisbeth Østergaard

En god fugtighedscreme

beskytter din hud

Side 16

+

Tema om

død og sorg

helse: indhold

Fokus på huden: 8 Lisbeth Østergaard:


14 Tatoveringer er et minefelt

16 Pas på din hud - så passer den på dig

18 Rød er tegn på fare

20 Psoriais skal tages alvorligt

Kost og ernæring:

26 Viden om vand

42 Cancerpatienter bør spise mange proteiner

Stort tema om død og sorg

44 Er systemet klar til patienterne

48 At sige verden ret farvel

52 Sorgen forsvinder ikke

56 Børn i sorg: Verden bliver usikker

Værd at vide:

60 Fup & fakta om sukker og sødestoff er

62 Er stevia det søde mirakel?

Psykologi:

64 Kroppen giver adgang til sindet


helse Nr. 04 / 201460. årgangISSN 0018-0149

UdgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør

RedaktionPeter Larsen, ansvh. redaktørLene Jæger Thomsen, redaktørMalene Tonnung, redaktionschef

[email protected]

ForsidefotoLars H. Laursen

Design og produktionMediegruppen as

TrykAller Tryk

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHelse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal ifl g. Gallup: 397.000

AbonnementFå Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.


helseVIDEN OM SUNDHEDI samarbejde med Sundhed.dk, Danske

Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks største sundheds-magasin

Helse: forebyggelse



helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helseI samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Danmarks største sundheds-magasin

Helse: forebyggelse

STORT TEMA OM DØD OG SORGAT SIGE VERDEN RET FARVEL ...

Helse:


PSYKOLOGI:KROPPEN GIVER ADGANG TIL SINDET

FUP & FAKTA OM: SUKKER OG SØDESTOFFER

Det uperfekte liv

Hver gang et lille nyt barn kommer til verden, er det et barn med en hel masse lotterisedler i hånden. I vores del af verden er der rigtig god mu-lighed for, at der er gevinster på rigtig mange af dem. De fl este af os får

lov til at vokse op med en mor og far, kommer i skole, får en uddannelse og mu-lighed for at skabe os et godt liv. Der kan være “små nitter” ind i mellem. Det kan være, at matematikken driller, eller at vi får lidt børneeksem. Men de fl este af os får også nogle store nitter. Vi oplever, at de udfordringer og vilkår, som livet by-der os, er rigtig svære at tackle. Det kan være, at vores forældre bliver alvorligt syge eller måske dør. Det kan være, at evnerne eller fysikken forhindrer, at vi kan få den uddannelse, som vi har drømt om, eller det kan være svært at gribe kær-ligheden, for under tøjet er kroppen rød og skællet af psoriasis-udslæt.

De fl este vil på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve de “store nitter”, og når det sker, kan det føles uretfærdigt og ensomt. Men der er ikke ret mange, som kommer gennem et liv uden at opleve store sorger og bekymringer.

Livet handler ikke om at undgå alt det svære. Det handler om at lære at tackle det, acceptere det og leve med det. Og om at vise omverden tillid til, at de også kan tackle de nitter, som livets lotteri har givet en. Se dig om i verden og fi nd nogle, der har fået de samme nitter som dig, og hør hvordan de tackler det, når det er svært. Det gør det både mindre ensomt og nemmere at leve livet.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse: leder

Livet handler ikke om at undgå alt det svære. Det handler om at lære at tackle det, acceptere det og leve med det.Lene Jæger Thomsen, redaktør


THE DERMATOLOGYFOUNDATION

ORI

GINAL QUALITY GU

ARA

N

TEED BY EXUVIA

NC

E

AUTHORIZEDPROFESSIONAL


helse: nyt

Hurtig opfriskning af træt hudSer din hud træt og kedelig ud? Hårde vejrforhold og ska-delige kemikalier kan efterlade din hud med pletter og acne og få den til at se trist og kedelig ud. Skinception Microderm Facial Exfoliator er en blid eksfoliering med en mild duft af citrus udviklet til at give en mere glødende hud.

Ansigtseksfoliatoren koster 249 kroner for 120 ml hos www.shytobuy.dk

Ekstra fugt til hudenAge Reverse HydraFirm er en natcreme fra Exuviance, som tilfører intensiv fugt til huden, samtidig med at alderstegn minimeres. Cremen hjælper huden med at få et fastere og fyldigere udseende og stimulerer cellefornyelsen, hvilket giver huden et klarere udseende. Age Reverse HydraFirm er et nyt bidrag til Age Reverse-serien og anbefales til hud-typer, som kræver særlig meget fugt. Kan også anvendes på følsom hud. Ko-ster cirka 599 kro-ner. For yderligere information besøg www.exuviance.dk

Ny hudplejeserie på apoteketFagron er det bedst sælgende hudplejemærke på de hollandske apoteker, og nu kommer produkterne også på det danske marked. Produkterne er specialprodukter til moden hud og til hud med problemer som tørhed, eksem og psoriasis. I første omgang er der lanceret tre produkter: Huizingacreme til meget tør og problema-tisk hud, Cetomacrogol Vaselin 20 % til tør hud på hele kroppen og AD creme til belastet hud ved eksempelvis hyppig håndvask eller ”håndværkerhænder”.

For yderligere information kontakt Fagron på tele-fon 33 27 80 00 www.fagron.dk

En ende på generneDer er ting, vi helst ikke taler højt om. Især ikke hvis det har noget med en-detarmen at gøre. Men der er ingen grund til at gå rundt og lide i stilhed. Cosborgs RECT er en håndkøbscreme med troldnød og kæmpenatlysolie, der eff ektivt lindrer kløe, svie og irrita-tion ved endetarmsåbningen i forbin-delse med små rifter, hudirritation og kløe. Cremen er uden parfume og farvestoff er.

Få fl ere oplysninger på www.cosborg.com eller telefon 70 22 06 16.

helsenytSÆRLIG PLEJE TIL TATOVERINGERPROINKCARE er en plejeserie til tatoveret hud. Seri-en består af et renseprodukt, en helende salve og en sollotion. Umiddelbart efter tatovering er huden sår-bar som et åbent sår, og mange problemer i forbin-delse med tatovering opstår netop i denne fase. God pleje reducerer den risiko og giver en pænere heling.

Du kan købe PROINKCARE produkterne i en sam-let intropakke for 250 kroner i vejledende udsalg. Se mere på www.proinkcare.com

kroppen og AD creme til belastet hud ved eksempelvis hyppig håndvask eller ”håndværkerhænder”.

fon 33 27 80 00 www.fagron.dk

RAUNSBORG® NORDICNordisk skønhed - helt enkeltVi har jagtet hemmeligheden bag den nordiske skønhed.Og har fundet naturens kraft i virksomme urter. Resultatet er en serie af skønne dufte og milde, rene produkter til din hud og skønhed.

Bestil en prøvepakke eller find nærmeste forhandler på www.raunsborg.dk.

INTROPRIS*Gå sommeren i møde med 3 lækre Sun Lotions. Vælg mellem de to svanemærkede Sun Lotions faktor 15 eller 30, eller den velduftende og lindrende After Sun Lotion.

RAUNSBORGSUN LOTIONS

Indeholder aktive ingredienser fra havtorn

og blåbær der virker beroligende, fugtgivende

og opstrammende på huden.

Frit valg 200 ml Kr. 179,- Spar 20,-

EFFEKTIV SOLPLEJE TIL HELE FAMILIEN

*gælder hele april 2014

helse: xxxxxx


RAUNSBORG® NORDICNordisk skønhed - helt enkeltVi har jagtet hemmeligheden bag den nordiske skønhed.Og har fundet naturens kraft i virksomme urter. Resultatet er en serie af skønne dufte og milde, rene produkter til din hud og skønhed.

Bestil en prøvepakke eller find nærmeste forhandler på www.raunsborg.dk.

INTROPRIS*Gå sommeren i møde med 3 lækre Sun Lotions. Vælg mellem de to svanemærkede Sun Lotions faktor 15 eller 30, eller den velduftende og lindrende After Sun Lotion.

RAUNSBORGSUN LOTIONS

Indeholder aktive ingredienser fra havtorn

og blåbær der virker beroligende, fugtgivende

og opstrammende på huden.

Frit valg 200 ml Kr. 179,- Spar 20,-

EFFEKTIV SOLPLEJE TIL HELE FAMILIEN

*gælder hele april 2014

helse: interview


Vaert på Go’morgen Danmark Lisbeth Østergaard

Jeg er bange for nåle


helse: interview

En sommerfugl på foden, en søhest på armen, en cupcake på balden. Lisbeth Østergaards krop er ud-

smykket med farverige tatoveringer, og

Lisbeth Østergaard er piercet i navlen, har flere huller i ørerne og tatoveringer rundt omkring på kroppen. Egentlig er hun bange for nåle, siger hun, men det hjælper at synge Elvis-sange, mens hun bliver tatoveret.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen

de symboliserer alle sammen det tids-punkt i hendes liv, hvor hun fik dem la-vet. Lisbeth fik sin første tatovering som 18-årig, da hun lige var flyttet hjemmefra, et ”kunstnerisk” hjerte, som var revet fra hinanden og sat sammen igen. Det sad på den ene balde og er den eneste tato-vering, Lisbeth siden har fået tegnet over. Nu har hun en cupcake i stedet, lyserød og med et lille rødt bær på toppen.

– Jeg håber ikke, den udvider sig og bliver til en lagkage med tiden! siger hun og griner.

– Jeg har aldrig lavet de store teen-ageoprør. Jeg fik en piercing i navlen og farvede mit hår blåt, men jeg kom hjem klokken 23, som jeg skulle. Tatoveringen var nok en slags manifestering af, at jeg var blevet voksen og bestemte selv. Og jeg fortrød den ikke. Tværtimod, den første gav mig bare blod på tanden.

Lisbeth hedder faktisk Lisbeth An-dersine Østergaard. Mellemnavnet har hun og hendes mor begge taget efter Lisbeths oldemor, der hed Amalie Juli-

ane Vilhelmine Andersine Wütrz Henriksen, mange fornavne som det var almindeligt tilbage i be-

gyndelsen af 1900-tallet. En af Lis-beths tatoveringer sidder på hendes

højre håndled og forestiller en sløjfe,

sådan en som navnesøsteren fra Ande-by har på hovedet. En anden forestiller en Hawaii-dame, sådan en rigtig sø-mandstatovering, med et navnebånd, hvor der står Andersine. Og Lisbeth kan godt lide de farverige tatoveringer.

– Hen ad vejen har jeg fundet en stil. Jeg vælger motiver med farver og uden for mange detaljer, det er nok lidt tegne-serieagtigt. Nogle vil måske kalde det barnligt, men jeg kan godt lide den stil.

Tegninger som smykkerPå venstre ringfinger sidder en lille stjerne, som Lisbeth fik lavet, da hun for mange år siden besøgte en veninde i Edinburgh. Veninden fik lavet et hjerte samme sted, og i begyndelsen brugte Lisbeth generelt sine tatoveringer som smykker. Siden er hun blevet glad for rigtige smykker, og hun kan godt lide kombinationen af de feminine guld-smykker og tatoveringerne.

På venstre, indre overarm har Lis-beth Hawaii-damen, som hun fik, da hun var inde i sin ”pin-up-periode”.

– Jeg syntes, mine veninder havde en fed stil med højt hår og stiletter, og jeg kopierede dem. Nu har jeg ikke flere korte kjoler og Amy Winehouse-tørklæ-der, men jeg har stadig tatoveringen.



helse: interview

Hele højre overarm er prydet af en søhest. Tværs igennem halen anes en streg, som hun fi k i forbindelse med opta-gelserne til programmet ”Bingo Banko”, som hun var medvært på. I stedet for at spille ”Tegn og gæt” spillede værterne ”Tatover og gæt”! Tatovøren gik i gang med at tegne et motiv, og så skulle publi-kum konkurrere om, hvem der først gæt-tede hvad, det skulle forestille. Lisbeth nå-ede kun at få den ene side af en diamant, og så måtte hun bagefter fi nde på, hvad der skulle dække den streg.

– Jeg læste en bog, som hedder ”Min mor siger”. Den handler om en pige, der lever et tosset liv med sin mor. Der er et gennemgående søhestetema i bogen, og det gav mening i mit hoved, selv om det lyder lidt mærkeligt. Jeg fandt en tegning af en lille søhest, cirka syv centimeter lang, og tog den med til tatovøren. Hun sagde: ”Jamen din arm er jo lang,” og så tegnede hun en stor søhest og holdt den op foran min arm i spejlet. Først tænkte jeg ”hold da op, det er for meget”, men så syntes jeg egentlig, det så meget godt ud.

Den blå farve i søhesten er fl ydt en smule ud, og Lisbeth siger, at der er ”no-get” med hende og blå farve, og hun har overvejet at få en gang laser og få fj ernet de blå skygger. Hun tænker ikke over de mulige helbredsmæssige konsekvenser af

Hele højre overarm er prydet af en

– Tatoveringerne er en del af mig, jeg tænker

ikke så meget over dem til hverdag. Det er ikke

så tit, jeg står splitternøgen foran spejlet og

siger: ”Hold kæft, hvor ser du godt ud i dag,

Østergaard”. Det burde man måske, ha ha.

helse: interview


helse: interview

at få farve printet ind i huden, og som hun siger:

– Jeg havde astma, inden jeg be-gyndte at få tatoveringer, så det er da ikke kommet af dem! Jeg sørger i øvrigt for at gå til tatovører, jeg har tillid til, og som bruger godkendt farve. Jeg har væ-ret til flere forskellige, men jeg har fundet min favorittatovør, Jan Lobo i Magstræ-de, som spiller Elvis, mens han tatoverer. Og det hjælper faktisk på smerten at syn-ge med!

Djævleræs og marmeladeLisbeth Østergaard er født i Herning og vokset op i Silkeborg oven på den tank-station, hendes forældre forpagtede. Hun har altid været vild med radio, og det var da også som radiovært, hun startede sin karriere, da hun som 16-årig blev vært på Radio Silkeborg.

– Jeg ringede tit ind, når der var konkurrencer, og en dag, da de stod og manglede en vært til et ungdomspro-gram, der blev sendt onsdag aften, rin-gede de og spurgte mig, om jeg var in-teresseret? Jo, mand. Er du sindssyg! Selvfølgelig var jeg interesseret! Jeg var til samtale dagen efter, og næste dag sendte jeg for første gang.

På det tidspunkt gik Lisbeth i 10. klasse, og derefter tog hun en HF, men inden hun var færdig blev hun ringet op af Radio Colombo i Aarhus, der ger-ne ville ansætte hende som vært på et af deres programmer.

– Det var ret vildt at være 17 år, gå på HF og blive radiovært fredag aften.

Jeg ville gerne have lavet flere huller i ørerne, men smerten er virkelig træls. Jeg er blevet lidt pivset på mine gamle dage.Lisbeth Østergaard

Da jeg blev færdig med HF i 1999, pas-sede det med, at Radio Colombo blev opkøbt af The Voice, og så flyttede jeg til Århus for at arbejde der på fuld tid.

I 2002 havde Lisbeth en kæreste, der læste på Journalisthøjskolen i Århus. Han skulle til København i praktik, hun fulgte med og blev an-sat på The Voice i København. Der var hun et års tid, indtil P3 ringede. Faktisk har Lisbeth Østergaard al-drig skrevet en jobansøgning, for samme kollega, der fik hende ind på P3, fik hende fire år senere ind på TV 2 Radio, hvor hun sammen med Thomas Madvig var vært på station-ens premiereprogram i februar 2007. TV 2 Radio delte redaktionslokaler med TV 2 Zulu, og da man skulle finde en vært til ”Zulu Djævleræs”, fik Lisbeth igen et job-tilbud, hun ikke kunne sige nej til.

– De spurgte, om jeg vidste noget om biler. Jeg var jo vokset op oven på en tankstation mellem bremseklodser og sprinklervæske, jeg har været til Le Mans to gange, og jeg følger med i For-mel 1. Så ja, jeg vidste da lidt om biler. Jeg havde også fået kørekort på min 18 års fødselsdag, for det skulle jeg bare have, selv om jeg ikke havde nogen bil.

Lisbeths forældre er skilt, og tanksta-tionen blev solgt i 1999, så den tager hun ikke tilbage til. Men der er en tradi-tion, hun holder i hævd med sin mor.

– Hvert år i august tager jeg hjem til min mor og plukker hyben, som jeg la-ver hybenmarmelade af. Jeg tager også ud til min morfars have og ribber den for rabarber, som jeg laver marmelade af. Processen med at lave marmeladen er sjov, men jeg kan da også godt lide

at spise det.Lisbeths mor

var ikke begej-stret, da Lisbeth fik den første tatovering, og hun synes hel-ler ikke, det er nødvendigt, at

Lisbeth får flere.– Hun siger ”nej, hvor er du tosset!”

Men hvad kan hun gøre?Ellers møder Lisbeth ikke så mange

negative reaktioner fra omverdenen, og hvis hun gjorde, ville hun være ligeglad.

– Der er nogle, som har sagt ”tror du ikke, det ser mærkeligt ud, når du kom-mer ned i børnehaven og henter dine børnebørn?” Men nej, det tror jeg ikke, for til den tid har alle bedstemødrene tatoveringer.

Lisbeths dansepartner i ”Vild med dans”, Thomas Evers Poulsen, syntes hun skulle tage lange handsker på i de første programmer, hun medvirkede i, indtil folk havde set hende nogle gange på skærmen. For hvis hun havde vist sine tatoveringer fra begyndelsen, kun-ne hun nemt blive sat i bås, sagde han.

– Det havde han nok ret i, og det var helt ok. Men min personlighed æn-

Faaborg Pharma‘s


helse: interview

drer sig jo ikke, selv om jeg har tatove-ringer, siger hun.

Kæresten, Ralf Christensen, har hel-ler ikke noget imod Lisbeths kropsud-smykning.

– Han har nu ikke så meget at skulle have sagt, han er selv dækket af tatove-ringer!

At låse livet opPå Lisbeths venstre vrist folder en som-merfugl sig ud. Ved første blik er det ”bare” en sommerfugl, men kommer man lidt tættere på, ser man diamanter og stjerner i vingerne, et nøglehul som krop og en gul glorie over hovedet.

– Det er noget med at sprede sine vinger ud og ”shine like a diamond”,

som Rihanna synger. At gå fra larve til sommerfugl og fi nde en måde at få li-vet låst op på. Tænk, den har jeg haft i snart ti år!

På hver læg har Lisbeth et hjerte, i det ene står der ”lillebror”, fordi hun el-sker sin lillebror, Martin, højt. I det andet er der plads til at skrive i.

På højre skulder har Lisbeth en regnbue. Hun og hendes veninde hav-de noget med sætningen ”second star to the right and straight out to the morning”, som henfører til Ønskeøens placering, hjemsted for Peter Pan. Men at få skrevet det ville ikke passe ind i Lisbeths øvrige stil, så hun valgte at få tegnet en sky og en regnbue, der ender i et hjerte.

– For enden af regnbuen ligger kær-ligheden, eller hvad man nu forbinder et hjerte med, forklarer hun.

Firkløveren på venstre skulder giver sig selv, siger hun, den bringer held, og de tre lyserøde m’er under højre bryst skal bare udtales med nydelse … mmm … Stjernen i øret er en kopi af Rihannas, og Smølfi ne på låret er der bare. På ven-stre hånd har Lisbeth sanskrittegn.

– Det er en huskekage til mig selv. Hvis jeg vil opnå noget, skal jeg huske at fokusere.

Lisbeth Østergaard har en tatovering til, som man ikke umiddelbart lægger mærke til. Eller rettere to.

– Mine øjenbryn blev tatoveret hos Klinik Qura på Frederiksberg. Det er så godt lavet, og jeg er superglad for det. Mine øjenbryn er så lyse, at jeg ser helt udvisket ud, og jeg skulle hele tiden have dem farvet før. Hende, som har tatoveret dem, har tegnet små naturtro hår, og det er genialt. Når det bare er streger, bliver det enten tykke skovs-negle eller helt tynde stripperøjenbryn, men det her ser helt naturligt ud.

På trods af nåleangsten er Lisbeth ikke færdig med at få tatoveringer.

– Hvis jeg skulle være så heldig at få nogle børn engang, skal der også være plads til deres navne. Og jeg har da et lår fri. Nå nej… Ryggen! Ryggen er der stadig plads på, og mine børn skal have lange navne! siger Lisbeth og griner.

Lisbeth kort

• Født i Herning den 4. juni 1980

• Vært på Radio Silkeborg 1996

• Vært på ”The Voice” 1999-2003

• Vært på DR P3 2003-2006

• Vært på TV 2 Radio og

”Zulu Djævleræs” 2007

• Deltog i ”Vild med dans” i efteråret 2007

• Bubbers medvært i ”Varm på is” 2008

• Vært på sangprogrammet ”AllStars”

tre gange

• Medvært på ”Jule Bingo Banko” 2009

• Vært på Go’morgen Danmark siden 2010

+

Tidligere har Lisbeth gået til skydning, bowling, ridning, ju jitsu, kickboksning, badminton,

volleyball, springgymnastik og kung fu. Nu løbetræner hun, når der er tid til det.


HELOSAN® HUDSALVE NU OGSÅ PARABEN FREE.

HELOSAN ORIGINAL 100 G OG HELOSAN FODSALVE 100 G KAN NU FÅS MED ENDNU EN FORDEL FORUDEN AT VÆRE;

PEtisk korrekt fremstilletPUden parfumePFri for farvestofferPNU OGSÅ UDEN PARABENER

HELOSAN PARABEN FREE KAN MED FORDEL ANVENDES TIL;

Hele familien, såvel voksne som børn. Udsatte partier med tør hud, f.eks. hænder, albuer, læber og ømme brystvorter ved amning.Udtørret hud som følge af hård påvirkning af f.eks. sol, vand, vind eller kulde. Pleje af dyr til f.eks. ømme og tørre hundepoter.

www.helosan.com

Følg med på Facebook og deltag i superlækre konkurrencer med Helosan.facebook.com/Helosan

Pharmaxim+46 42 38 54 50+45 98 37 54 91

www.pharmaxim.com

Helse_210x275+5mm_april2014.indd 1 2014-02-10 13:31:21


helse: fokus

Tatoveringer er et minefeltMere end 600.000 danskere har en tatovering. I langt de fleste tilfælde er det helt problemfrit, men når det går galt, er det svært at gøre det godt igen.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

I dag er der flere kvinder end mænd, der lader sig tatovere, og det er ble-vet en del af moden af have en tato-

vering et eller andet sted på sin krop. Men når man beslutter at lade sig tato-vere, så træder man ifølge ledende overlæge på Bispebjerg Hospital, pro-fessor Jørgen Serup, ind i et minefelt, hvor der er mulighed for at det kan gå godt, eller det kan gå galt. Omkring en fjerdedel af de tatoverede oplever re-gelmæssigt mindre gener med rød-men, kløe og hævelser – ikke mindst i forbindelse med solbadning. Ofte kan pleje og god solcreme specielt udviklet til tatoveringer reducere de små gener. Når patienter kommer til Bispebjerg Hospital, er generne mere alvorlige.

– Det mest almindelige problem, vi oplever i klinikken, er allergi. Altså hvor patienten er blevet allergisk over for et eller flere af de indholdsstoffer, der er i blækken. Ofte er det ikke direkte blæk-ken, men når den kommer i kontakt med kroppen, sker der en kemisk pro-ces, som giver allergener, fortæller Jør-gen Serup, som også gør opmærksom på, at det er oftest er rød og røde nuan-cer, der udløser allergi, mens han ikke kan mindes at have set nogen tilfælde af allergi i forbindelse med sort blæk.

Til gengæld har der været livstruende tilfælde af latex-allergi i en sort tatove-

ring, som stammede fra tatovørens la-texhandsker.

Ingen vej tilbageFår man en allergisk reaktion, er der ikke andre muligheder end at fjerne tatove-ringen igen. Det gøres ved at skrælle tynde lag af huden, til al farven er fjernet.

– Lige nu er der faktisk en pige her fra klinikken på operationsbordet for at få fjernet en tatovering på størrelse med en håndflade på læggen. Det er ikke noget lille indgreb, men patienterne er som regel glade bagefter, fordi tatoverin-gen giver så mange gener.

Men kan man ikke bare fjerne en tato-vering med laser?

– Nej, det kan man ikke. Laser kan kun helt fjerne få tatoveringer med et fint resultat. Oftest ødelægger det dem, mere end det fjerner dem. I mange tilfælde ender man bare med at have en ødelagt tatove-ring. Desuden kan varmen fra laserbehandlingen fremkalde en allergisk reaktion og resul-tere i hudskader med ardan-nelse, siger Jørgen Serup.

Man skal derfor over-veje sin tatovering godt, for den sidder der for livet.

Infektioner kan opstå mange steder, og det har også været anledning til amputationer,Jørgen Serup

Fokus på HUDEN


helse: fokus

De alvorligste bivirkningerDe alvorligste bivirkninger ved tatoverin-ger kommer fra infektioner. Det kan både være fra urene nåle, uhygiejniske omgi-velser, tatovøren eller blækket, der ikke nødvendigvis er sterilt, bare fordi det står på fl asken. Infektionerne kan også kom-me fra én selv, da bakterier fra huden pludselig får adgang ind i kroppen.

– De rigtigt alvorlige komplikationer opstår, hvis infektionen går i blodet, hvorfra den kan komme rundt i hele kroppen. Det kan i de værste tilfælde give infektion i hjerteklapperne, hvilket er en livstruende tilstand. Infektioner kan opstå mange steder, og det har også været anledning til amputationer, fortæller Jørgen Serup.

Ingen går friDer er nogle mennesker, som er i særlig risiko for at udvikle komplikationer i forbindelse med deres tatovering. Det er navnlig de immunsvækkede

som eksempelvis HIV-smittede og pa-tienter, der har fået transplanteret et organ. Ligesom mennesker med andre allergier, eksem og psoriasis har en for-højet risiko ved en tatovering. Men selv om man ikke har nogen risikofaktorer, er det ikke sikkert, at det går godt.

– Langt de fl este oplever ingen eller milde gener i forbindelse med deres ta-tovering, men indimellem er der ellers raske mennesker, som udvikler livstru-ende infektioner og kritiske tilstande på baggrund af deres tatovering. Det er et minefelt, man træder ind i. For de fl este går det godt, men indimellem er der en, der træder på en mine, og det har alvorlige konsekvenser, slutter Jørgen Serup

Vidste du …… at der ikke er noget blæk, der er

sikkert at bruge. Der er noget, der er

farligere end andet, som eksempel

vis ”kina blæk” og de røde nuancer.

Ingen ved præcis, hvad blækket in

deholder, og der findes derfor ikke

nogen ”godkendt farve”, som Lisbeth

Østergaard kalder det i artiklen på

side 8. Det er på eget ansvar at lade

sig tatovere.

Overvejer du at få lavet en tatovering?Bliv klogere på de overvejelser, du

skal gøre dig forinden, og hvordan du

bedst beskytter dig bedst muligt.

Se ”Tænk før du tør”kampagnen

fra Bispebjerg Hospital:

www.bispebjerghospital.dk/tatovering

+

Din tatovering skal holde hele livet. Få den bedste start med PROINKCARE – målrettede plejeprodukter til tatoveret hud udviklet i samarbejde med førende

danske dermatologer.

WWW.PROINKCARE.COM

Ingen ved, om gravide, der tato-veres, har øget risiko for skade på fost eret – men man ved, at tatove-ringsblaek påvirker celledelinger.


helse: fokus


Huden består af fl ere lag, der til-sammen udgør en beskyttende barriere omkring din krop. Hu-

den er opbygget af tre lag: underhud (subkutane fedtlag eller subcutis), læ-derhud (dermis) og overhuden (epider-mis). Derudover fi ndes der i huden ner-veender, som sender information om tryk, varme, kulde og andre påvirknin-ger til hjernen, svedkirtler, som fordam-per vand for at regulere kropstempera-

Fokus på HUDENPas på din hud

– så passer den på digHuden er kroppens største og mest synlige organ. Cirka 1,5 kvadratmeter fylder den og beskytter dig mod varme, kulde, udtørring og mange andre ydre påvirkninger samtidig med, at den indsamler tusindvis af informationer om omverden.


turen, og talgkirtler, som producerer et smørende fedtlag, der beskytter huden. I dag, hvor de fl este tager et bad dagligt, og man vasker hænderne mange gange dagligt med sæbe, risikerer man, at hu-den bliver udtørret og skrøbelig. Det kan heldigvis afhjælpes ved at tilføre huden ny fugt og smørelse med en god hud-pleje.

Hvad er god hudpleje?Vi har ringet til professor og overlæge på Odense Universitets Hospitals Der-matologiske afdeling, Klaus Ejner Ander-sen. Han er ikke i tvivl. Er din hud sund og rask, så er den bedste pleje en fugtig-hedscreme, der bruges efter behov:

– Fugtighedscreme hjælper med at holde huden elastisk og styrker hudens

barriere, siger Klaus Ejner Andersen.Han mener, at det vigtigste er, at

man vælger en creme, som man kan lide at bruge, og han bliver ikke bekym-ret over hverken parabener eller parfu-me. Han vil ikke anbefale én creme frem for en anden, for det er ikke no-get, der bliver forsket uvildigt i. Han vil heller ikke anbefale særlige fødevarer, som skulle have en særlig funktion i forhold til huden, men almindelig sund kost efter de offi cielle kostråd er en god forudsætning for at styrke huden inde-fra.

– For det store fl ertal er det vigtigste at vælge en creme, man kan lide at bruge. De dyre cremer er ikke doku-menteret bedre end de billige. Hvis man ikke har allergi eller hudsygdom-

Brug fu gti ghedsceme,

når huden er tør.



helse: fokus

me, så er det ikke så afgørende, hvordan cremen er sammensat. Har man hudsygdom og stort behov for lokalbehandling, er det en god ide at mindske forbru-get af parfumerede produkter. Jo mere man bruger, jo større er risikoen – alt andet lige – for udvikling af al-lergi. Cremer indeholder altid konserveringsmidler, og det kan også være årsag til allergiudvikling. Man skal være opmærksom på, at huden absorberer de stoff er, den kommer i kontakt med. Det er derfor nikotin-plastre og hormonplastre kan fungere.

– Derfor er det også vigtigt, at man vedligeholder hudens barriere med fugtighedscreme efter behov. Og behov er, når huden føles tør.

Bliver din hud tør, kan den begynde at klø, og det er selvfølgelig ubehageligt, men det er ikke umiddelbart sundhedsfarligt. Det er bedre at smøre sig med en creme end at kradse sig. Kradser man for meget, kan det medføre eksem. Men Klaus Ejner Andersen har ikke set nogen dokumentation for sammenhængen mellem uplejet hud og udvikling af eksempelvis allergi eller psoriasis, om end man selvfølgelig skal være op-mærksom på, at når hudens barriere bliver svækket, så bliver den også mere modtagelig for påvirkninger.

Sygdom og alderMed alderen bliver huden tyndere, mere tør og mindre elastisk.

– Huden ændrer sig med tiden. Det er derfor, man får rynker, hvis man er heldig at blive gammel nok, lige-som sol, rygning og andre miljøpåvirkninger også ef-terlader spor på huden. Det får behovet for hudpleje til at stige.

Patienter med hudsygdomme har særlige behov for både behandling og hudpleje. Det kan eksempelvis være psoriasis eller eksem. Patienterne skal informeres grundigt af læger eller sygeplejersker, så de bruger cremerne i passende mængde. Klaus Ejner Andersen har et klart budskab til de bekymrede patienter, som får udskrevet hormoncreme:

– Hormoncreme skal bruges med omtanke. Det be-tyder ikke så meget, om man bruger hormoncreme i lang tid. Det, vi som hudlæger holder øje med, er in-tensiteten, altså hvor mange tuber man bruger over tid. Bivirkninger ved produktet er der risiko for, hvis man bruger produktet forkert. Hudlægerne kan følge patienterne med stort behov og forbrug og sikre, at ri-sikoen ved behandlingen er mindst mulig, slutter Klaus Ejner Andersen.

Slut med rød og irriteret hudRød og irriteret hud under brysterne eller mavedellen, i armhulerne, imellem balderne eller benene kan skyldes sved eller friktion.

Australian Bodycare har udviklet Active Derm i tæt samarbejde med en gruppe forbrugere, der lider af rød og irriteret hud på grund af overvægt. Produkterne er nøje sammensat og har været under udvikling igennem to år, hvor recepten løbende er blevet forbedret.

Som en sidegevinst har Active Derm desuden vist gode resultater ved hudproblemer opstået ved sport eller arbejde. F.eks. lukkede sko, cykelbukser, der gnider mod huden, eller våddragten, der gnaver på halsen.

Holder huden tør

Holder huden tør

CUPRANaturkosmetik pr. tradition siden 1821CERA di CUPRA er en enestående creme m/bivoks til tør hud fremstillet af det førende farmaceutiske firma Dott. Ciccarelli efter hans gamle men effektiv opskrift. CERA di CUPRA giver nyt liv til din hud, forebyg-ger rynkedannelse og så omkring de sarte øjen-partier, beskytter huden i al slags vejr. Rent naturprodukt u/konserveringsmidler

- ingen dyrforsøg.Fås også til normal/blandet hud. CERA di CUPRA har været en succes i 180 år.

– Så mange generationer af brugere kan ikke tage fejl!

Tube 75 ml. kun kr. 75,-Krukke 100 ml. kun kr. 99,-Fås på apoteket og nu også på:www.apoteket-online.dkwww.apotekeren.dkwww.webapoteket.dk Søg efter CupraRosa Krause Import • Tlf. 86 53 84 16www.cupra.dk


helse: xxxxxx

Rød er tegn på fareNu er dagene ved at blive længere, og solen kan få så meget magt, at vi kan mærke varme på huden. Og straks begynder kam-pagner at advare os mod den længe ventede sol - ”gå ind i skyggen” og ”husk solcremen”. Men hvor meget skal vi egentligt passe på?


Hvert år er der 14.000 til 15.000 mennesker, der får konstateret hud- eller modermærkekræft, og det er i høj grad solen, der er skyld i udviklingen af dis-

se sygdomme. Så der er ingen tvivl om, at vi skal passe på solen. Men den er jo også dejlig og livsbekræftende. Og vi skal jo også passe på i trafikken, men det betyder jo ikke, at vi skal blive helt væk fra veje og byer.

– Det er den røde farve, man skal være opmærk-som på. Når huden bliver rød, er det et tegn på, at den har taget skade, og så stiger risikoen for udvik-ling af kræft, siger Anja Olsen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse, som til gengæld ikke ser noget problem i, at man nyder solen, så længe man ikke bliver forbrændt af den.

Solen er skarpest i timerne midt på dagen mellem klokken 12 og 15, så da er det altid en god idé at bruge solcreme, mens mange ikke behøver at smøre sig ind i beskyttelse, hvis de først kommer ud sidst på eftermiddagen efter en dag på arbejde. Det er individuelt, hvor me-get sol man kan tåle, men mange har nok en fornemmelse af, hvor meget de kan tåle, uden huden bliver rød.

Solen giver livsvigtig D-vitaminNår vi ikke skal blive inde bag nedrullede gar-diner hele sommeren, er det ikke mindst for-

Fokus på HUDEN

helse: fokus



helse: fokus

di, solen er en effektiv kilde til D-vita-min. Men det tager ikke ret lang tid at danne den mængde D-vitamin, kroppen har brug for:

– Hvis man går ud en sommerdag, mens solen står højt på himlen, så ta-ger det omkring fem minutter at få den sol, der skal til, siger Anja Olsen, som dog gør opmærksom på, at der formentligt er meget store individuel-le forskelle.

– Der blev lavet en undersøgelse af surfere på Hawaii, og selv om de brugte mange timer i solen hver dag, var der faktisk omkring ti procent, der manglede D-vitamin ifølge de ni-veauer, vi forventer, man har brug for. Men måske har vi ikke alle sam-me behov, gætter Anja Olsen.

Det bygger hun blandt andet på, at kroppen laver en vis mængde D-vitamin hver dag, og så stopper den – uanset om man bliver i solen i flere timer.

– Kroppen har et meget fint regu-leret feedback-system, og når den har lavet en vis mængde D-vitamin, så stopper produktionen. Den regulering sker også, når vi spiser kost med D-vi-tamin, men her er systemet slet ikke lige så fint reguleret. D-vitamin er tok-sisk (giftigt, red.) i store mængder, så det giver god mening, at kroppen selv kan regulere, hvor meget D-vitamin den producerer. Jeg tror, at vi er de-

signet til at få vores D-vitamin pri-mært gennem solen, siger Anja Ol-sen.

Vi mangler viden om mangel på D-vitaminI de senere år har der været skrevet meget om D-vitaminmangel i forbind-else med forskellige sygdomme, og der er heller ingen tvivl om, at D-vita-min har en vigtig og uerstattelig funktion i kroppen. Men ifølge Anja Olsen er det endnu dårligt belyst, præcis hvordan niveauet af D-vita-min hænger sammen med forskelli-ge sygdomme.

– Det er ikke lavet screeninger af befolkningen generelt. Det betyder, at de data, vi arbejder ud fra i forbindelse med forskellige sygdomme, bygger på data fra andre, der er syge eller mistri-ves. Det rejser spørgsmålet, om det er D-vitamin, der er udslagsgivende, eller om den er en markør for en livsstil, der giver sygdom med uhensigtsmæssige vaner i forhold til kost, motion og so-cialt liv, siger Anja Olsen, der selv er en anelse skeptisk.

Hun bliver ikke overrasket, hvis det viser sig, at D-vitaminniveauet viser sig at være mere individuelt end hidtil antaget.

Få mest ud af solen

• Det vigtigste er, at huden ikke bliver forbrændt.

• Er du kun kortvarigt i solen, behøver du ikke nødvendigvis at bruge solbeskyttel

se. Men der skal beskyttelse til FØR huden begynder at rødme!

• Vil du gerne nyde solen i længere tid, kan du med fordel vælge at komme ud om

formiddagen eller sidst på dagen, hvor solen ikke er så skarp.

• Nyd solen fra det tidlige forår til først på efteråret i stedet for kun tre intensive

uger i sommerferien.

• Det er bedre at være lidt i solen hver dag end meget i solen få dage.

+


helse: fokus

Fokus på HUDENPsoriasis

skal tages alvorligtSelv om psoriasis ikke står skrevet på mange dødsattester, bør sygdommen tages alvorligt af både patienter og behandlere. Svære tilfælde af sygdommen kan afkorte livet med 10 år eller mere.


I mange år har psoriasis været op-fattet som en hudsygdom, hvor det sociale og kosmetiske var de

primære komplikationer for patienter-ne. Og det er selvfølgelig også på hu-den, at symptomerne ses. Men i virke-ligheden viser den nyeste forskning, at psoriasis påvirker hele systemet, og i skrivende stund arbejder WHO på at opklassificere sygdommen, så be-handlingen fremover kommer til at tage højde for de øgede sygdomsrisici, patienterne har.

– Inden for de seneste år er man blevet klar over, at der er en væsentligt øget risiko for hjertekarsygdomme, overvægt, sukkersyge, forhøjet blod-tryk og forhøjet kolesterol, som ikke kan forklares med patienternes livsstil, siger Lars Iversen, overlæge og profes-sor ved Aarhus Universitetshospital.

Han er ikke i tvivl om, at sygdom-men skal tages langt mere alvorligt i fremtiden, hvis man vil reducere overdødeligheden blandt patienterne.

– Patienterne skal behandles og føl-ges mere aggressivt, ligesom man gør ved for eksempel diabetespatienter.

Inflammation i kroppens største organPsoriasis er en autoimmunsygdom ligesom eksempelvis gigt, hvor det er immunforsvaret selv, der er årsag til symptomerne. Det betyder, at krop-

pen bliver udsat for en kemisk uba-lance eller inflammation, hvilket mu-ligvis er årsagen til risikoen for følgesygdomme, for inflammationer slider på kroppen og organerne.

– Svær psoriasis i udbrud betyder, at der er inflammation i et kæmpestort organ, og man ved, at det har en be-tydning for udviklingen af hjertekar-sygdomme. Hvis man får kontrol over inflammationen med behandlingen af psoriasis, kan man reducere den risiko, siger Lars Iversen.

På mange måder er sygdommen stadig en gåde for videnskaben. Selv om man kan finde en sammenhæng mellem psoriasis og generne, er det langt fra alle med de pågældende ge-ner, der udvikler sygdommen. Hvorfor nogle udvikler psoriasis, mens andre ikke gør, hænger formentligt sammen med livsstil og miljø, men man ved ikke, hvilke faktorer der spiller hvilken rolle – og formentligt er det et sam-spil mellem flere forskellige faktorer. Uanset årsagen er det vigtigt at be-handle sin psoriasis og lære at leve med den, for ifølge Lars Iversen er der desværre ikke udsigt til helbredelse.

Fakta

Cirka 165.000 danskere lider af pso

riasis i varierende grad – fra en en

kelt plet i ny og næ til konstante ud

brud på store dele af kroppen.

Kilde: Dansk Psoriasis Forening

+


helse: fokus

Behandlingen skal tilpasses patientenDet kan være svært at se i øjnene, at man har en kronisk sygdom, som afhængigt af, hvor hårdt angrebet man er, kan kræve behandling resten af livet. Men der er også po-sitive ting at sige om behandlingen:

– Man skal ikke være bange for, at medicinen giver al-vorlige bivirkninger, når man tager den efter anvisninger-ne og følger sine kontroller. Tværtimod beskytter medici-nen mod den overdødelighed og de følgesygdomme, der følger med psoriasis, siger Lars Iversen.

Han er meget tilfreds med de retningslinjer, der er for valg af behandling: Lokal behandling med creme, gel eller salve på de angrebne områder i første omgang. Giver det ikke et tilfredsstillende resultat, tilbydes ofte lysbehand-ling, som er noget mere besværlig, da man skal til enten en hudlæge eller en hospitalsafdeling for at få behandlin-gen. Det samme gør sig gældende for tjærebehandlinger, som også er en mulighed, men som efterhånden kun an-vendes sjældent. Fælles for behandlingerne er, at mens nogle har en rigtig god eff ekt, og et antal patienter endda oplever, at sygdommen holder sig i ro i fl ere år, så er der andre, som ikke får den ønskede eff ekt. Tabletbehandling med eksempelvis Methotrexat eller indsprøjtninger i form af biologisk medicin kan komme i betragtning til de psori-asispatienter, som ikke kan behandles tilfredsstillende med salver og lys. Typisk hvis psoriasisudslættet ikke for-svinder af de andre behandlinger.

– Fælles for indsprøjtninger og tabletbehandlingerne er, at de trykker immunforsvaret, hvilket betyder, at man får en øget risiko for at blive angrebet af infektioner og vira. Derfor behandler vi altid med det middel, som er mil-dest mod kroppen samtidig med, at det er kraftigt nok til at holde psoriasisudslættet væk, siger Lars Iversen, som understeger, at det er vigtigt, patienterne følger behand-lingerne for at reducere risikoen for følgesygdomme.

Pas på med alkoholTil gengæld er der ikke meget andet, patienterne kan gøre for at forebygge udslættet:

– Der har været lavet forskellige undersøgelser med fi ske-olier, kosttilskud og andre tiltag, men det har ikke været no-get, der har givet et overbevisende resultat. Alkohol er helt sikkert noget, der påvirker negativt, og noget tyder på, at overvægt også kan være en udløsende faktor. Der er også patienter, som bliver påvirket af deres psykiske tilstand som eksempelvis stress. Det bedste, vi kan råde, er at leve et sundt liv med sund kost, motion, undgå alkohol og en vis re-gelmæssighed for at minimere eksempelvis stress. Vi ved ikke helt, hvordan rygning påvirker psoriasis, men rygning er en rigtig dårlig idé, da det kraftigt øger risikoen for hjertekar-sygdomme, siger Lars Iversen, som i øvrigt kan fortælle, at psoriasis ikke har en social slagside, den rammer i alle aldre og begge køn.

PROBLEMER I MUNDEN?

Yderligere oplysninger kan fås på telefon 47 10 01 64 og på

www.danasan.dk

Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker.

Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden.

• BLISTER

• PROTESEGENER

• MUNDTØRHED

• IRRITERET SLIMHINDE

Få dit eget Helse i postkassen– hver gang!Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected] eller på telefon 9644 4542

Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Hel

se 0

2 - 2

013

Navn:

Adresse:

Postnummer:

By:

Telefon:

jeg vil gerne tegne et års abonnement på Helse (10 udgaver)

Ja tak

Forlaget Mediegruppen+ + + 17746 + + +7993 Sydjylland – Fyn USF B

Pors

chev

ej 1

2, 7

100

Vej

le

Du kan best ille på:

Helse– et helt år

kr. 289,-Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr

i postkassen– hver gang!Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks

Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected]

Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr.

kr. 289,-289,-289Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr

helseVIDEN OM SUNDHED

Crème métamorphique - Vitamin a Creme

Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme.Se det selv i spejlet eller kom ind til en af vores forhandlere og få det

bekræftet med en gratis ultralydscanning af din hud.Scanningsdage og forhandlernet ses på beaute-pacifique.dk

115 ml tube Kr. 549,- 50 ml krukke Kr. 389,-

beaute-pacifique.dk Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark

Dansk Hudpleje Der Virker

a-vitamin_210x297.indd 1 10/03/14 14.10


Forlaget Mediegruppen+ + + 17746 + + +7993 Sydjylland – Fyn USF B

Crème métamorphique - Vitamin a Creme

Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme.Se det selv i spejlet eller kom ind til en af vores forhandlere og få det

bekræftet med en gratis ultralydscanning af din hud.Scanningsdage og forhandlernet ses på beaute-pacifique.dk

115 ml tube Kr. 549,- 50 ml krukke Kr. 389,-

beaute-pacifique.dk Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark

Dansk Hudpleje Der VirkerDansk Hudpleje Der Virker

étamorphique - Vitamin - Vitamin - V a Ca Ca reme

a-vitamin_210x297.indd 1 10/03/14 14.10

Hjælp mit knæ gør ondt Klumme fr a

redakti onen

Til sommer er det 10 år siden, jeg løb min sidste tur. Det var i Colle-ville-sur-Mer i Frankrig. Jeg kan

endnu huske det smukke terræn, jeg løb i tæt på Omaha Beach. Men det var ikke udsigten, jeg husker bedst. Det er det øjeblik, hvor jeg erkender, at det ville bli-ve min sidste løbetur. Mit venstre knæ gjorde ondt – rigtig ondt. Jeg var blevet opereret et par år tidligere, men smer-terne gik aldrig væk. Jeg havde både ondt i hvile, og når jeg brugte benet. Værst af alt, knæet hævede, så jeg slet ikke havde kontrol over det. Da jeg kom hjem fra ferie, fi k jeg en henvisning til en ny operation, og lægens dom efter ope-rationen bekræftede min antagelse: ”Brusken i begge dine knæ er helt slidt ned, og du skal ikke regne med at kom-me til at løbe mere”.

Han fi k ret. Det blev umuligt at løbe, og jeg måt-te fi nde andre måder at holde mig i gang på. Det var lettere tænkt end gjort. Ugebladene bugner med råd om at holde sig i form med løb, men hvad gør man, når knæene og hofterne ikke kan tåle det? Som idrætslærer og fysio-terapeut vidste jeg, at det handler om at træne knæet og holde det i gang. Uden træning ville jeg ikke genvinde kontrol-len over knæet. Og uden kontrol er det svært at gå på trapper, på ujævnt ter-ræn, holde balancen i bussen og gå i sne og på glat underlag. Men hvilken træning kunne jeg tåle?

Har man artrose (det der engang hed slidgigt), er det fristende at forholde sig i ro. Men al forskning viser, at træning er

det, der skal til. I Helses februar-udgave fra i år fortalte forskeren, fysioterapeut Ewa Roos, hvordan mennesker med artrose i knæene kan træne sig op til igen at kunne gå og dyrke nog-le af de aktiviteter, de gjorde før de fi k ondt. Hun har sammen med en anden forsker udviklet et genoptræningsforløb til mennesker med artrose i knæ og hofter. Et af budskaberne er, at de skal i gang med at træne styrke og styringen af knæ og hofte, og at de skal fort-sætte med træningen resten af livet. Træning skal ses som en forebyggende pille, men den virker selvfølgelig kun, hvis man tager den. Udfordringen er, at man skal træne 2-3 gange om ugen, og at det typisk ta-ger en time hver gang. Det er nogle helt specielle øvelser, der skal til, men efter at fysioterapeuten har gennemgået øvelserne og sørget for, at de bliver ud-

ført korrekt, kan man træne på egen hånd en-ten hjemme eller i fi tness-centeret.

Hvad får man så ud af den forebyggende træning? En mand, jeg har talt med, kunne

igen fungere som håndbolddommer og kunne både løbe og gå på trapper. En kvinde kunne gå længere strækninger uden at få ondt. De har begge fået kontrol over knæet og er ikke bange for at vride knæet, når de træder forkert eller går ned ad trappen.

Jeg er også gået i gang med denne form for træning, og det har gjort en forskel. I dag kan jeg tåle at gå stærkt, småløbe efter bussen og cykle de 19 km, der er til arbejdet. Mange dan-skere lider af smerter eller artrose i knæ og hofter. Nogle af dem kan i fremtiden helt undgå en operation, hvis de kommer i gang med forebyggende øvelser. Trænin-gen har kun positive bivirkninger: Færre smerter og bedre humør.

Traening skal ses som en forebyggende pille, men den virker selvfølgelig

kun, hvis man tager den.

helse: redaktionens side

Vibeke Pilmark

Helses redaktionsgruppe består af stærke sundhedsfaglige kapaciteter. Gruppen består af formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, praktiserende læge Lene Agersnap, fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligeledes ved Københavns Universitet Susanne Lunn. I hver udgave skriver et af redaktionsmedlemmerne om nogle af deres faglige overvejelser



Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Elmedistrål-apparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger

ion-vandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen.

Teorien bag Elmedistrål-apparetet bygger på kendte love og kan henvises til Atomfysikken, Magnetothydrodynamikken samt Kernefysikken. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg

samt Universitetsklinikken i Birmingham.Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har

effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og harderved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrerblodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppensfunktioner.Herud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden haren rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrøm-ningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser). Elmedistrål-metoden er smertefri og uden bivirkninger. Apparateter enkelt og nemt at betjene. Enhver kan lære det efteren kort instruktion. Faktisk er det så enkelt, at det kan brugesi hjemmet. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene

[email protected]. 28928404 / 21723911

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der gi-

ver øget livskvalitet og bedre velvære.

Elmedistrål-apparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske

impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to

påvirkninger øger ion-vandringen i blodets molekyler hvilket

tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen.

Teorien bag Elmedistrål-apparetet bygger på kendte love og

kan henvises til Atomfysikken, Magnetothydrodynamikken

samt Kernefysikken.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommu-

nehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år

sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göte-

borg samt Universitetsklinikken i Birmingham.

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har

derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer

blodcirkulationen der er forudsætningen for de fl este af krop-

pens funktioner.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har

en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennem-

strømningen i arme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhindrer

dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri og uden bivirkninger. Ap-

paratet er enkelt og nemt at betjene. Enhver kan lære det efter

en kort instruktion. Faktisk er det så enkelt, at det kan bruges

i hjemmet. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfi ndelse og

produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller

du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os på tlf.

28928404 / 21723911, så vil vi sende en medarbejder hjem til

dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger

• Skinnebenssår der ikke vil heles• Knogleskørhed (osteoporo´s)

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger• Skinnebenssår der ikke vil heles• Knogleskørhed (osteoporo´s)

[email protected] - Tlf. 28 92 84 04

Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på [email protected]

180x115_Arveannonce.indd 1 13/05/13 13.30

26 helse / april 201426 helse / april 2014

helse: kost og ernæring

Vand er blevet en fast følgesvend i hverdagen. Mange mennesker går ingen steder uden en halvlitersfl a-

ske i lommen eller tasken, og et moderne kontorlandskab har nok lige så mange halvtømte drikkeglas og -fl asker som skrivebordslamper. For vi har lært, at vand er vigtigt. Vi må for alt i verden ikke blive dehydrerede – et latinsk ord fra me-dicinens og sygdommens verden, som er blevet en del af vores daglige sprogbrug.

Grunden til, at vi ikke kan undvære vand, er enkel: Vi er lavet af det. Et men-neske består af cirka 55-75 procent vand, og hver eneste celle i kroppen, alle vores forskellige slags væv, selv knoglerne, in-deholder vand. Men hvad bruger krop-pen egentlig alt det vand til, og hvorfor skal det fornyes hver eneste dag?

Uden vand ingen kløft i hagenVandmolekyler har form som

en lillebitte pyramide, der er negativt ladet i

den ene ende og positivt i den anden. Denne elektri-ske skævhed gør vandet i stand til at ”holde fast” i og sta-bilisere de stoff er, som er opløst i det. Det gælder for eksempel store molekyler som DNA, der indeholder vores arveanlæg. Indirekte har vi altså vandet at takke for, at vi har arvet både mors fi ne næse og fars kløft i hagen sammen med tusindvis af andre egen-skaber.

Vandet kan også indgå i kemiske re-aktioner med andre stoff er og dermed blandt andet regulere sin egen surheds-grad, hvilket igen er uhyre vigtigt for de forskellige kemiske processer, der gør kroppen levedygtig.

Et naturligt smøremiddelMen vand har også mere ”lavpraktiske” funktioner, der er helt uundværlige for os. En avanceret maskine fungerer sjæl-dent uden smørelse, og det gælder også

Viden om vandStøddæmper, smøringsmiddel, transportvej. Vand er kroppens uundværlige altmuligmand, men hvor mange funktioner har vandet egentlig, og hvor meget skal vi drikke?

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox



for kroppen. Uden vand havde vi intet spyt til at få maden til at glide ned, in-gen mavesyre til at fordøje den med og ingen slimproduktion længere nede i tarmen til at transportere føden videre. Også i luftveje som lunger, næse og bi-huler danner vandet slim, som vi bruger til at fange farlige virusser og bakterier i og transportere dem til et sikkert sted.

Støddæmper til løbere og babyerNår vi løber en tur i skoven, er vi meget opmærksomme på løbeskoenes evne til at dæmpe stødene. Men selv med de

dyreste løbesko ville turen blive en meget ubehagelig oplevel-se, hvis ikke kroppen allerede havde en indbygget stød-dæmper i form af vand. Både inde i cellerne og uden for dem tager vandet af for de små og store stød, som krop-pen tager imod. Uden vand ville vores knogler og brusk

kværne ubønhørligt mod hinanden, hjernen ville gokke sig halvt fordærvet mod kraniet, og ufødte babyer ville til-bringe ni ubekvemme måneder på en hård madras af livmodermuskel.

Kroppens fl odKroppens vand fungerer også som transportveje. Aff aldsstoff er, næring og ilt transporteres fra det ene sted i krop-pen til det andet gennem vand. Det gælder både for et lille atom, som skal bevæge sig nogle få mikrometer gen-nem en cellemembran for at ændre på cellens elektricitet, og når vandet i form af blod fører livsvigtig ilt og andre næ-ringsstoff er rundt mellem organerne.

En termostat ud over det sædvanligeVand virker også som kroppens termo-stat, der forhindrer, at vores temperatur svinger for meget, når vi for eksempel træder fra en varm stue ud i frostgrader

eller steger i solen på sydlandsferien. Vandet transportere varme rundt i kroppen, når det er koldt, og danner små perler af vand på huden, hvor det kan ligge og fordampe. Fordampnin-gen er en kemisk proces, der forbruger varme, hvilket er en supereff ektiv måde for kroppen at ”trylle” varmen bort på. Det er det samme, der sker, når vi dyr-ker sport. Under ekstreme forhold kan en maratonløber tabe helt op til 1-2 li-ter vand i timen gennem sved. Det upraktiske med svederiet (ud over tøjvasken) er, at vandet skal erstattes. Det sker ved, at man drikker en masse.

Væske ud, væske ind.Til hverdag taber vi mest vand ved at tisse det ud. Et voksent menneske, som drikker normalt og bevæger sig moderat, tisser cirka en liter dagligt. Urin er vand, der opfylder endnu en livsvigtig funktion for os: Som skralde-mand. I urinen er opløst en masse af-

KØB EN NEM OG SIKKER HJEMMETESTPrima-test.dk tilbyder in vitro hjemmetest, der kan spore alvorlige sygdomme. Med en simpel blodprøve, urin- eller afføringsprøve får du indenfor 10 minutter dit testresultat. Det er nemt, enkelt og sikkert!

Test dig selv for blandt andet kolesterol, stofskifte (TSH-hormon), allergi, overgangsalder (FSH-hormon), prostata (PSA-tal) Helicobacter Pylori og blod i afføring (FOB-test).

Bestil din Prima hjemmetest på www.prima-test.dk

Prima hjemmetest distribueres af B&B Distribution ApS, cvr. nr. 3552 1100, der registreret distributør hos Sundhedsstyrelsen.

Alle hjemmetest er CE-mærkede og godkendt af de Europæiske sundhedsmyndigheder til hjemmebrug. Prima-test anbefaler

at brugsanvisning gennemlæses før brug, og at der søges læge for råd og vejledning i forbindelse med sygdomsbehandling.

faldsstoff er, som kroppens kemiske fa-brik har dannet i løbet af dagen, men som bliver giftige, hvis de hober sig op. Drikker man ingenting, er nyrerne i stand til at holde noget af væsken tilba-ge i kroppen. Da den samme mængde aff aldsstoff er alligevel skal ud, bliver uri-nen ”stærkere” i sin koncentration, hvil-ket vi både kan se og lugte på en dag, hvor vi har svedt for meget eller drukket for lidt. Men tisse, det skal vi, og en per-son med en normal nyrefunktion skal minimum tisse en halv liter urin dagligt.

Kroppen producerer selv vandSå grunden til, at vi skal drikke, er altså at vi mister væske hver eneste dag. Ikke kun gennem toiletbesøg og sved, men også ved fordampning gennem huden (som ikke er vandtæt) og åndedrættet. Som en anden futuristisk rumstation har kroppen faktisk sin egen produktion af vand og laver selv et par gode glas om

dagen. Men det er jo langt fra nok. Kroppen har en uhyre avanceret mekanisme til at regulere væskeindtaget, og den kender vi under navnet ”tørst”. Når andelen af vand i kroppen falder på grund af fordampning, toiletbesøg

og sved, bliver blodet en lille smule mere kon-centreret, på samme måde som en sovs bliver stærkere i sma-gen ved at blive kogt ind. Men blodet skal kun blive en lillebitte

det egentlig ikke så logisk, for en kop te eller kaff e består immervæk alligevel af 99 procent vand. Begrundelsen for, at disse drikke er fy-fy, plejer at være at de er vanddrivende. Men videnskabelige un-dersøgelser har faktisk vist, at dette er en myte. Koff einholdige drikke er kun vand-drivende hos mennesker, som ikke har drukket kaff e i en hel uge, og den slags kaff edrikkere er der nok ikke så mange af. Og når du skal tisse efter en potte te, er det altså kun fordi den fylder en hel pot-te! Der er ingen grund til, at kaff e og te ikke kan indgå i dagens væskeregnskab, hvis man ellers laver sådan ét. Selv alko-holiske drikke udgøres jo af vand, og der fi ndes intet videnskabeligt, der taler imod, at en enkelt øl eller et glas vin kan indgå i kroppens daglige væsketilførsel.

Vand for skønhedMen hvad med skønheden og ungdom-meligheden? Er det ikke sådan, at vand er fantastisk vigtigt for at holde huden fuld af ungdommelig spændstighed og glød? En gruppe franske forskere fi k for-søgspersoner til at drikke rigelige mængder vand, hele 2,5 liter om dagen i fi re uger. Da man bagefter undersøgte forsøgspersonernes hud, kunne man faktisk måle, at huden var blevet en lille smule tykkere (især hos dem, som drak sparsomt før studiet). Men huden æn-drede ikke udseende, den blev hverken glattere eller mindre rynket.

Det bedste råd er at lytte til kroppens egne signaler: Drik når du er tørstig, og drik hvad du har lyst til, så længe du holder igen med sukker og alkohol.

Kilder:American Journal of PhysiologyEuropean Journal of Clinical NutritionTidsskrift for den Norske LegeforeningNutritional ReviewsFaglig konsulent: Henrik Herløv-Nielsen


vand og laver selv et par gode glas om dagen. Men det er jo langt fra

nok. Kroppen har en uhyre avanceret mekanisme til at regulere væskeindtaget, og den kender vi under navnet ”tørst”. Når andelen af vand i kroppen falder på grund af fordampning, toiletbesøg

og sved, bliver blodet en lille smule mere kon-centreret, på samme måde som en sovs bliver stærkere i sma-gen ved at blive kogt ind. Men blodet skal kun blive en lillebitte


smule ”indkogt”, før ekstremt fi ne følere i hjernen registrerer det. Det udløser følel-sen af tørst hos personen, et psykologisk behov der er så stærkt, at det er umuligt ikke at lystre. Til gengæld kan man drikke sig til mere, end kroppen står og har brug for, ”sovsen” bliver både for tynd og fylder for meget i kroppen, hvilket omgå-ende registreres, og en ny mekanisme sættes i gang: Nyrene slipper mere vand ud, urinen bliver lys og mindre kras for den næste gæst ved pissoiret.

Drik en tomatSelvom kroppen altså har et fantastisk avanceret system til at regulere, at der kommer præcis lige meget væske ind og ud i løbet af en dag, er der alligevel mange mennesker, der bruger mange kræfter på at sørge for at få drukket ri-geligt med vand. Mindst halvanden til to liter om dagen, kan man læse sig til i livsstilsmagasiner og på nettet.

Disse kilder har bare ikke taget højde for, at vi jo får masser af væske i os uden at drikke noget som helst, men gennem maden vi spiser. Det gælder først og fremmest frugt og grønt, som kan være lavet af op til 90 procent vand. Men selv en ost eller et stykke brød indeholder fak-tisk omkring 20 procent vand. De fl este af os får en halv til en hel liter ”skjult” vand i os på den måde, og derfor behøver vi fak-tisk kun drikke os til den sidste liter. I lan-de som eksempelvis Grækenland, hvor der ryger masser af solmodne tomater og andet grønt indenbords, kan vand i ko-sten indeholde op til 80 procent af det vand, kroppen behøver.

Fordriver kaff e vand fra min krop? I mange artikler har man kunnet læse, at vi endelig ikke må regne kaff e og te med i de mange liter vand i vores indtag af vand. Hvis man tænker nøjere over det, er

Der er ingen grund ti l at et enkelt

glas vin, kaff e eller te ikke kan

indgå i dagens vaeskeregnskab


Hjerne-

Saml løsningsordene fra de to

kryds & tværs, og send dem til

os, så deltager du i lodtræknin-

gen om en lækker dagcreme

fra Neovita til en værdi af 359

kroner. Send svaret til Helse,

Porschevej 12, 7100 Vejle eller

udfyld formularen på www.

helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse ”april”.

Vinderen udtrækkes den

12. maj. Vinderen får direkte

besked og off entliggøres på

Helses Facebook side. Husk,

at oplyse navn og adresse, så

vi kan sende præmien til dig,

hvis du er den heldige.

Sjove opgaver ti l hovedet

gymnastikKryds

Den sværeVind

Sudoku

Løs kryds’en på din iPad Du kan også løse og indsende krydsen via iPad-udgaven af Helse

helse: udfordring



Helses Facebook side. Husk,

at oplyse navn og adresse, så



Praemie


helse: nyt

Sød med steviaVil du gerne forkæle din søde tand uden at spise sukker? Fribol er en serie af sukkerfri bolsjer og pastiller, som fi ndes i mange va-rianter, hvor af en del af serien er sødet med sødestoff et steviol glycosid udvundet fra stevia-planten. Bolsjerne har desuden et højt fi berindhold og er helt uden fedt. Få yderligere infor-mation på www.fribol.dk eller telefon 98 21 22 78.

uden fedt og med

højt fi berindhold

Afrikansk pleje til danske hænderRøde, sprukne og tørre hænder er en plage i dagligdagen. Den nye hudplejeserie fra Kimovi indeholder ekstrakt fra den afrikanske frugt Kigelia Africana, der gennem fl ere århundre-der har været anvendt som lægemiddel i Afrika. Plejeserien fås også i en variant med 28 procent Thermal Salt fra un-dergrunden i Tyskland. Kombinationen af Kigelia Africana og Thermal Salt har vist sig at være meget eff ektiv til tørre og sprukne hænder. Alle Kimovis hudpleje-produkter forhandles på de fl este af landets 314 apoteker. Få mere at vide på www.kimovi.dk.

SILKE TIL ATOPISK EKSEM OG BØRNEEKSEM

DermaSilk er en serie terapeutisk silke-undertøj, nattøj og tilbehør, der redu-cerer hudinfektioner og irritation, samt lindrer symptomer som kløe, svie og

lignende. DermaSilk er ideelt til alle med atopisk eksem eller børneeksem og kan bruges som supplement til cremer. Derma-Silk er fremstillet af rene silkefi bre og er uden generende sømme. DermaSilk anbe-fales af mange hudlæger. Få mere at vide og bestil på www.jepsenhealthcare.dk eller telefon 44 99 14 32.

MCS – hvad er det?MCS står for Multiple Chemical Sensitivity, på dansk duft- og kemikalieoverfølsomhed. Et menneske med MCS kan få hovedpine og blive træt og ør i hovedet af dufte eller dampe fra parfumestoff er, tekstiler, inventar, tobaks- og brænderøg, bilos samt organiske opløsnings-midler. MCS kan ikke måles ligesom årsagen til sygdommen ikke kendes endnu, og der fi ndes ingen eff ektiv “medicin” ud over at begrænse eller undgå de stoff er, man ikke kan tåle. Læs mere om MCS på www.mcsvidencenter.dk og www.mcsforeningen.dk

Holder huden tør, når du bliver våd af svedUanset om du er en aktiv motionist, er overvægtig eller kæmper med en ”efter-graviditetsmave”, så risike-rer du rød og irriteret hud, der skyldes sved eller frikti-on. Active Derm Cream fra Australian Bodycare er ud-viklet til at holde din hud tør, når du bliver våd af sved. Den forhandles i special- og i helsekostforretninger samt i netbutikken www.australian-bodycare.com.

Få yderligere information hos Australian Bodycare på telefon 64 47 17 96 eller [email protected].

Hold huden ungHvis du kæmper mod rynkerne – eller vil forebyg-ge – så er Beauté Pacifi ques Crème Métamor-phique uundværlig. Crème Métamor-phique øger hudens produktion af kollagen- og elastin-fi bre, så rynker forebygges og reduceres. Eff ekten kan endda dokumenteres på din egen hud via avancerede ultralydscanninger. Crème Métamorphique får sit indhold af Vitamin A fra Vitamin A-estre, der ingen bivirkninger har. Det betyder, at du ek-sempelvis godt kan tåle sollys, selv om du har lige har påført cremerne. Se mere på www.beautepacifi que.dk.helsenyt


www.basiderm.dk2014

_03/

1

Hudplejeserien BASIDERM® er specielt udviklet af dermatologer til fedtet og akneplaget hud.

Produkterne er testet og udviklet til på mild vis at rense, gennemfugte, beskytte og bevare hudens naturlige balance samt kontrollere talgindholdet.

BASIDERM Oil Control Foam Wash er en mild og beroligende rensemælk, som renser effektivt og skånsomt uden at udtørre huden. Lav pH-værdi er med til at bevare den normale hudbarriere. Indeholder ikke sæbe, parabener og alkohol.

BASIDERM Oil Control Daily Moisturizer er en let absorberende ansigtscreme, som gennemfugter huden i 24 timer, beskytter og modvirker glinsende hud og gør huden mat. Produktet indeholder avanceret zink, ceramid- og oleosometeknologi samt allantoin og ekstrakt fra lakridsrod, som virker blødgørende, balancerende og mindsker talgproduktionen i huden. Cremen er desuden en af de eneste til behandling af akneplaget hud, som indeholder solfaktor. Uden parfume og parabener.

Produkterne BASIDERM Oil Control Foam Wash og BASIDERM Oil Control Daily Moisturizer er udviklet specielt til at skulle bruges sammen for at opnå det bedste resultat. De er også velegnede til følsom hud, der er i medicinsk lægemiddelbehandling mod akne.

www.basiron.dk

Bumser kan ikke vaskes væk.

For at blive fri for akne bør man behandle selve årsagen til problemet. BASIRON® er en gennemtestet medicinsk aknebehandling, som virker på to måder. BASIRON® åbner først de tilstoppede porer og har derefter en bakteriedræbende virkning

Danmarks eneste receptfrie lægemiddel mod akne.

FINDES KUN PÅ

APOTEKET

BEHANDLING

Basiron, gel 5% og 10%, Basiron Wash, gel 5%,(benzoylperoxid). Indikation: Acne vulgaris. Dosering: Basiron gel anvendes 1-2 gange daglig i et tyndt lag på hudområdet, der ønskes behandlet. Laes oplysningerne i indlaegsseddelen. Personer med sart hud: Anvendes 1 gang daglig før sengetid. Basiron Wash, gel anvendes 2 gange daglig på hudområdet, der ønskes behandlet. Gør huden våd, kom gelen på hænderne, og vask hudområdet med gelen. Lad gelen virke i 1-5 minutter, og skyl derefter huden omhyggeligt med vand, hvorefter den tørres. Ved brug af lægemidlet kan der i løbet af nogle dage optræde en brændende fornemmelse, moderat rødme og afskalning, på det behandlede hudområde. I løbet af de første behandlingsuger vil der hos de fleste patienter opstå en pludselig forværring af afskalningen. Dette er harmløst og vil normalt forsvinde i løbet af en dag eller to, hvis behandlingen midlertidigt stoppes. Lægemidlet bør ikke komme i kontakt med øjne, mund, næsebor eller slimhinder. Anvendes med forsigtighed på halsen og andre følsomme områder. Udtalt solbadning eller brug af solarium bør undgås. Kontakt med farvet materiale, som hår eller farvede tekstiler, kan resultere i blegning/misfarvning. På grund af risiko for allergi bør lægemidlet ikke bruges på beskadiget hud. Basiron, gel indeholder propylenglycol, der kan give irritation af huden. Interaktioner: Lægemidler, der virker afskallende, irriterende eller udtørrende, bør ikke anvendes samtidig med Basiron/Basiron Wash. Da benzoylperoxid virker oxiderende, bør det ikke anvendes sammen med midler, der er følsomme over for oxidering. Benzoylperoxid modvirker effekten af tretinoin (A-vitaminsyre). Basiron/Basiron Wash bør derfor ikke anvendes samtidig med præparater, som indeholder tretinoin. Ved kombinations- behandling med benzoylperoxid og tretinoin, bør det ene præparat appliceres om morgenen og det andet om aftenen. Graviditet og amning Graviditet: Benzoylperoxid bør kun anvendes på tvingende indikation under graviditet og amning: Det vides ikke, om benzoylperoxid udskilles i modermælken. Præparatet bør ikke appliceres på brystetfor at undgå, at det eventuelt bliver overført til spædbarnet. Bivirkninger Alle bivirkninger er hudreaktioner. Over 10 % af patienterne kan forvente at få erytem og kontaktdermatitit, som er de hyppigste bivirkninger. Meget almindelig (>1/10): Erytem, kontaktdermatit. Almindelig (>1/100 til <1/10): Hudirritation, brændende fornemmelse i huden, dermal eksfoliering, tør hud, pruritus, hudgener. Håndkøb, ikke fast pris. Galderma Nordic AB, Seminarieg. 21, 752 28 Uppsala SWEDEN Teksten er afskrevet og forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Galderma Nordic AB. Materialet producerat 20140307.

HUDPLEJE

Der findes afgjort sjovere ting her i livet end akne!!

GALDERMA_DK_Basiderm-Basiron_210x275mm_140312.indd 1 2014-03-12 15:23:53

helse: nyt fra Danske Regioner

Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegioner

Ny viden om den gådefulde spædbarnskolikSpædbørnskolik rammer op til 10 procent af alle spæd-børn i Danmark og betyder gråd og anfald over fl ere uger hos ellers raske børn. Trods mange års forskning kender vi endnu ikke årsagerne til spædbørnskolikken, men med en ny undersøgelse af 60.000 danske børn har Aarhus Uni-versitetshospital taget et lille skridt frem mod at forstå sygdommen. Resultaterne viser, at for tidligt fødte børn har større risiko for at få kolik end dem, der er født til ter-min. Samtidig kunne forskerne konkludere, at særligt små nyfødte har en øget risiko for at få kolik. For tidligt fødte og små nyfødte er generelt også udsat for fl ere sygdom-me end andre spædbørn, men forskerne undersøger end-nu, om eller hvordan det har betydning for børnenes risiko for at få kolik.

Kilde: Region Midtjylland

Københavnerne fører på godt helbredMere end 85 procent af danskerne vurderer deres eget hel-bred som godt, vældig godt eller fremragende i den nyeste nationale sundhedsprofi l, der blev off entliggjort i marts. Det er en stigning siden 2010, men tallene viser også forskelle mellem regionerne. Eksempelvis mener godt 87 procent af borgerne i Region Hovedstaden, at de har et godt helbred, mens det i Region Syddan-mark er 83,4 procent. Undersøgelsen viser vigtige forskelle, som hjælper til at målrette sundhedsindsatsen nationalt, regionalt og kommunalt til de steder, der er mest brug for den. Den nationale sundhedsprofi l udarbejdes hvert fj erde år på baggrund af den landsdækkende undersø-gelse af danskernes trivsel, sundhed og sygdom, ”Hvordan har du det?”.

Kilde: Danske Regioner

COMPUTERSTYREDE ALARMER SIKRER BEDRE BEHANDLINGManglende svar på en blodprøve alarmerer en sygeplejer-ske, som giver besked til den rigtige afdeling om, at det skal rettes op. En lille afvigelse i behandlingsforløbet udlø-ser alarm hos en forskningslæge, der justerer behand-lingsplanen, så den bliver optimal for patienten. Sådan fungerer det nye samarbejde MATCH, som binder hospi-talernes eksperter sammen ved hjælp af et computerpro-gram. MATCH-konceptet er udviklet af forskningscentret CHIP og Rigshospitalet, og det har foreløbig været med til kraftigt at nedbringe antallet af patienter, der indlægges med infektioner efter transplantationer, ved at opdage fejl med det samme. Med de gode erfaringer er planen nu at brede systemet ud til behandling af en lang række andre sygdomme som kræft, leukæmi og HIV.

Kilde: Rigshospitalet

Personlig støtte hjælper alvorligt syge

Fortvivlelse og tanker om døden er slet ikke det eneste, der fylder for alvorligt syge. Ny forskning fra Aarhus Universi-tetshospital viser, at patienterne også mobiliserer håb og livsmod, allerede når de får diagnosen, og at sundhedsper-sonalets personlige støtte kan fremme patienternes håb betydeligt. Forskerne har undersøgt eksistentielle og religi-øse overvejelser hos kvinder med kræft i æggestokkene og fundet frem til, at håb og livsmod hjælper alvorligt syge pa-tienter til at udviklede nye måder at leve på – med nye værdier og en ny mening med livet. Resultaterne viser, at sundhedspersonalet skal have mere fokus på patienternes eksistentielle overvejelser og personlighed gennem deres behandlingsforløb, og forskerne anbefaler, at indsatsen starter allerede, når patienterne får deres diagnose.



me end andre spædbørn, men forskerne undersøger end-me end andre spædbørn, men forskerne undersøger end-me end andre spædbørn, men forskerne undersøger end-nu, om eller hvordan det har betydning for børnenes nu, om eller hvordan det har betydning for børnenes nu, om eller hvordan det har betydning for børnenes risiko for at få kolik.risiko for at få kolik.


betydeligt. Forskerne har undersøgt eksistentielle og religi-betydeligt. Forskerne har undersøgt eksistentielle og religi-øse overvejelser hos kvinder med kræft i æggestokkene og øse overvejelser hos kvinder med kræft i æggestokkene og fundet frem til, at håb og livsmod hjælper alvorligt syge pa-fundet frem til, at håb og livsmod hjælper alvorligt syge pa-tienter til at udviklede nye måder at leve på – med nye værdier og en ny mening med livet. Resultaterne viser, at sundhedspersonalet skal have mere fokus på patienternes eksistentielle overvejelser og personlighed gennem deres behandlingsforløb, og forskerne anbefaler, at indsatsen starter allerede, når patienterne får deres diagnose.


helsehelse / april 2014/ april 2014


Happydays

Åbent hverdage kl. 8-17.Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu

70 20 34 48

REJS MED RABAT Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Børnerabat gælder ved 2 voksne.Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

2.999,-Pris uden rejsekode 3.299,-

Pristillæg 31.8.-24.10.: 150,-

• 7overnatninger• 7xmorgenbuffet• 7x3-rettersmiddag• 1xrundvisningog prøvesmagning hos Tenute di Badia samt rabat på vin, grappa og olivenolie (april-oktober)

Børnerabat1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-14 år ½ pris.

Hotel Albergo S. Lorenzo & S. Caterina HHHToscana har alt, hvad man kan forlange af en ferie i Italien. Her bor I midt i renæssancens vugge, der stadig bærer tydeligt præg af de kunstneriske og idemæssige strømninger, som spirede herfra og blev startskuddet til en ny europæisk tidsal-der med bannerførere som Leonardo da Vinci, Donatello og Dante. Pescia, der ligger mellem Lucca (22 km) og renæssanceskattene i Firenze (60 km), er en smuk by med mange maleriske bygninger. Her indkvarteres I i byens gamle papirfabriksbygninger fra 1600-tallet, der i dag er moderniseret som hotel med swimmingpool og rustik, toskansk charme, hvor de gamle maskiner stadig står og vidner om et område, der med rette er stolt af sin kultur og sin historie.

The Cottage HHHHistorien bag denne hyggelige bin-dingsværkskro er præcis så engelsk som navnet. I begyndelsen af 1900-tal-let kom britiske Miss Jackson til Lolland og blev bestyrer af områdets engelske skole – og hun lod i 1908 huset opføre som en tro kopi af sit hjem i England. De karakteristiske skorstenspiber og det hvide stakit byder stadig velkom-men til The Cottage, og den hjemlige, intime atmosfære er bevaret med bul-drende ild i pejsen.

First Hotel Ja HHHHDen gamle svenske flådeby Karlskrona går for at være en af kyststrækningens smukkeste mødesteder: Byen breder sig over 30 øer og holme i Blekinges skærgård og kom med sin enestående historie og arkitektur på UNESCOs liste over verdensarv i 1998. Den yndige beliggenhed, kongemagtens pragtpa-læer og de mange velbevarede træhuse fra byens glansperiode i 1700-tallet gør Karlskrona til et helt oplagt mål for en weekendoplevelse, hvis man kan fristes af historisk atmosfære, skærgårdsidyl og oplevelser i et af Sveriges dejligste hjørner, Blekinge.

Ankomst: Valgfri frem til 24.10.2014.

8dagepå3-stjernethoteliPescia,Italien

4dagepå3-stjernetbindingsværkskroiNysted 3dagepå4-stjernetcentrumhoteliKarlskrona,Sverige

Bo blandt Toscanas kulturperler

Sommer på Lolland Oplev Blekinges skærgård

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Juli: 1. 4. 7. 10. 13. 16. 19. 22. 25. 28. 31.Aug.: 3. 6. 9. 12. 15. 18. 21. 24. 27.Opholdet inkluderer kun slutrengøring.

• 3overnatninger• 3xmorgenbuffet• 2x2-rettersmiddag


3-5 år 449,-.6-14 år ½ pris.

Max. 2 ekstraopredninger i alt pr. værelse.


1 barn 6-14 år ½ pris.

• 2 overnatninger• 2xmorgenbuffet• 2xeftermiddagskaffe• 1x2-rettersmiddag• Fri Wi-Fi


1.499,-Pris uden rejsekode 1.649,-


899,-Pris uden rejsekode 1.049,-

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Fredage frem til 11.4. og i perioden 25.4.-23.5. samt 13.6.Valgfri i perioden 24.6.-15.8.2014.

5 overnatninger fra 2.149,-Ring og hør nærmere

2 overnatninger forår og efterår999,- Ring og hør nærmere

Ekstranatinkl.morgenbuffet349,- Ring og hør nærmere

Opholdet inkluderer kun slutrengøring.

Opholdet inkluderer kun slutrengøring.

The Cottage

Hotel Albergo S. Lorenzo & S. Caterina

First Hotel Ja


helse: konkurrence

Spørgsmål:

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA ❍ NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 12. maj 2014.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Vind En komplet skønhedsserie fra Raunsborg® NordicRAUNSBORG NORDIC er en skønhedsserie inspireret af rigdommene i den nordiske natur. Ved at gå på opdagelse i fl ere hundrede år gamle bøger om nordiske urter har vi fundet eff ektive egenskaber til vores hudplejeprodukter, der er som skabt for den sarte, nordiske teint. Raunsborg Nordic er uden parabener.

Læs mere og fi nd nærmeste forhandler på www.raunsborg.dk

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 12. maj 2014:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

SPØRGSMÅL:

Sådan deltager du:

Raunsborg Hand Cream er på rekordtid blevet kendt for dens gode og nærende egenskaber.

Og i 2013 vandt den både Danish Beauty Award og Helsam prisen som “Årets Kropsplejeprodukt”.

Men hvilke aktive ingredienser indeholder Hand Cream blandt andet?

LIND, AGURK, ALOE VERA RABARBER, AGURK, MÆLKEBØTTE HAVRE, ÆBLE, HVEDE

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommuni-kationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. Vinderen får direkte besked, og navnet off entliggøres på Helses Facebook-side. 34 helse / april 2014

Vaerdi over

2.000,-

helse: xxxxxx


Allergan

Goodbye dry eyes,HELLO OPTIVE™

®

en komplet løsning til patienter med tørre øjne, der giver langvarig

symptomlindring og overlegen komfort.1-5

Til Tørre øjne med ubaLancE I TårEVæskEn oG i LIPIdLagET

dk/0042/2013 date of Preparation: september 20131. Kaercher T, et al. Clin Ophthalmol. 2009;3:33–39. 2. simmons PA, et al. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2007;48: e-Abstract 428. 3. beard b, et al. Presented at: Annual meeting of the American Academy of optometry; 2011. 4. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-002. 5. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-001.

Allergan norden, johanneslundsvägen 3-5, 194 81 Upplands Väsby, Tel: +46 8 594 100 00


helse: klumme

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2014. I denne måned er det Ole J. Hartling, ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd.

Ledende

overlaege

Ole J. Hartling

Vores optagethed af sundhed øger vo-res fokus på sygdom og alt, hvad der kan true vores velbefi ndende. Man ta-

ler om en bekymringsepidemi. Det fører til ønsker om sikring og kontrol over det truede liv, og det fører igen til forebyggelsesinitiati-ver. ”For det er bedre at forebygge end at hel-brede,” som det hedder – et udsagn meget få tvivler på.

Men omkostningerne kan vise sig at være store. Store i form af sygeliggørelse, over-diagnostik og dermed overbehandling. Man bør overveje, om prisen for forebyggelse er højere end den gavn, der tilstræbes. For hen ved 100 år siden ryddede man munden for tænder for at forebygge tandpine.

I mange år har man kun set medaljens forside. Men en medalje har også en bagside, som man ofte først får øje på senere. I de se-neste år er man begyndt at se mere på bag-siden. For eksempel har det engelske læge-tidsskrift, British Medical Journal fokuseret på overdiagnostik og overbehandling i en tema-serie, som de kalder Too much medicine; too

little care (for megen medicin; for lidt om-sorg, red.). Medicin forstås her bredt som sygdomsdiagnostik og -behandling samt medicinering. Der har været en dramatisk stigning i diagnoser som depression, for højt blodtryk, for højt kolesterol og kræft.

Stigningen skyldes ikke, at mennesker er mere syge i vore dage, men snarere at grænsen for, hvornår en diagnose skal stil-les, gradvist er blevet sænket. Man har oven

Flere bekymringer og fl ere diagnoser

i købet fået et begreb, der hedder prædiagnoser. Det er sygdomme, som ikke er der, men måske kunne udvikle sig. Samtidig undersøges der med stadig mere fi ntfølende apparatur, som ”ser” for meget. Endelig skyldes udviklingen ikke mindst screeninger af store, raske befolkningsgrupper. Medicinalindustrien holder af tidlige diagnoser, for det skaber fl ere pa-tienter, som indtager medicin. Og da de ikke rigtig fejler noget, bliver den medicinske behandling eventuelt livslang. Eller sagt på en anden måde: Ikke-sygdomme er svære at behandle, for der er ikke rigtig nogen be-handlingseff ekt. En anden sikker virkning af at stille diagnoser er endnu fl ere tests, fl ere henvisninger og fl ere indgreb. Og der bliver fl ere bekym-rede mennesker, der opfatter sig som patienter.

Den intuitivt forventede gavnlige virkning af cancerscreeninger er udeblevet. Screeningerne har kun haft minimal virkning på dødelighe-den af de hyppigste kræftsygdomme – hvis overhovedet nogen. Til gengæld er der en voksende erkendelse af, at screeningerne medfører alt for mange diagnoser. En ar-tikel i New York Times fra juli sidste år tog fat på problemet. Den byggede på en række vi-denskabelige data, og forsker-ne, som blev interviewet, vur-derede, at de diagnoser, der stilles, hviler på udviklingen af mikroskopet og den klassiske indsigt i, at det var organ- og celleforandringer, som fortalte ”sandheden” om, hvad patienterne fejlede. Men mange af be-skrivelserne fra mikroskopet er uden konsekvens for patientens virke-lighed. Findes der cancerceller, har det automatisk udløst en bestemt adfærd blandt patienter og læger, for alle véd, at cancer skal behandles. Det står dog mere og mere klart, at der gøres en lang række fund, som patienten aldrig vil mærke noget til i sit liv.

Som en følge af bekymringsepidemien er der opstået en diagnose-epidemi. I den vestlige verdens lægetidsskrifter er der en stigende op-mærksomhed over for problemet, og man taler om, at eftertiden vil fortælle, at vor tids sundhedsvæsen i mange tilfælde har skadet mere, end det har gavnet.

Eft erti den vil fortaelle, at vor ti ds sundhedsvaesen i mange ti lfaelde har skadet mere, end det har gavnet

Pris 189,-

Find saft, kraft og inspiration – sundhedsevergreens, specielle titler

og tilbud. God og sikker levering.

De bedste råd

Sidste år kom Inge Kellermanns ‘Når diagnosen er kræft’, som er en selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende. I den noget mindre bog ‘De bedste råd – når diagnosen er kræft’ får du opsummeringer af de vigtigste hjælpemidler i din egen indsats for at forbedre prognose og livskvalitet. Du får altså ikke de lange forklaringer og udredninger – men en masse brugbare råd i kampen.

BESTILLINGSNR: 1433 H

Pris 450,- Pris 169,-

Saft-bestsellere

Få alle Mads Bo’s bestsellerbøger; High on Juice, High on Smoothies, Super Grønne Juicer & Smoothies og Super Simpel Sundhed i en samlet pakke til en attraktiv pris. Med masser af opskrifter på juicer, smoothies og fiberrigt tilbehør. Med tips til køkkenudstyr, ture i naturen for at plukke ekstra sunde ingredienser og jordbundne betragtninger til det sunde liv.Alle fire bøger kun 450,


Stabilt blodsukker

Et ustabilt blodsukker, hvor du spiser kost, der får blodsukkeret til at stige og dernæst falde hurtigt – gør dig træt og uoplagt, så kunsten er at leve, så du holder blodsukkeret og energiniveauet stabilt. Stabilt blodsukker har fokus på disse forhold i opskrifterne, som alle er UDEN sukker, gluten og mælk.


Pris 299,-

Retrokuren

Du får en kur, hvor der er fokus på at spise antiinflammatorisk og udrensende i f.eks. en uge, mens du forkæler dig selv både fysisk og psykisk med, hvad du nu har mulighed og behov for. F.eks. en tur i svedehytte, urtebade råbeterapi og yogaøvelser. Bogen er fyldt med livsglade betragtninger og udførlige planer for tilskud og andre tilføjelser, der kan bakke din krop og dit sind op i processen med at vænne tilbage til sundheden.


Bestil pånaturlishoppen.dkeller ring på tlf. 7584 1200

alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Tilb

ud

gæ

lder

til 1

4. m

aj 2

014

elle

r så

læn

ge

lag

er h

aves

Pris 149,-

Earthing – den helende JordGennem det meste af vores historie har vi gået rundt på bare fødder. I dag er vores huse gennemisolerede fra jorden, vi benytter gummisåler og kommer kun sjældent i kontakt med jorden. Og måske ligger her en kilde til nogle af de sygdomme og livsstilsgener, som mange af os plages af? Bogen fortæller om forskning, som viser en utrolig eff ekt ved at komme i kontakt med jorden igen.


Earthing – den helende JordEarthing – den helende JordEarthing – den helende JordEarthing – den helende JordEarthing – den helende JordEarthing – den helende JordEarthing – den helende JordEarthing – den helende JordEarthing – den helende JordEarthing – den helende JordEarthing – den helende JordEarthing – den helende Jord

1 U g e m e d H e l s e v e j l e d e r s U s y g r U n d a H l

råkost, detox & forkælelseretrokUren

Nyhed Nyhed

Tilbud

Spar 60,- Normalpris 229,-

Nyhed

Saft-bestsellereSaft-bestsellere

Få alle Mads Bo’s bestsellerbøger; High on Få alle Mads Bo’s bestsellerbøger; High on Juice, High on Smoothies, Super Grønne Juicer & Smoothies og Super Simpel Sundhed Juicer & Smoothies og Super Simpel Sundhed i en samlet pakke til en attraktiv pris. Med i en samlet pakke til en attraktiv pris. Med masser af opskrifter på juicer, smoothies og fiberrigt tilbehør. Med tips til køkkenudstyr, fiberrigt tilbehør. Med tips til køkkenudstyr, ture i naturen for at plukke ekstra sunde ture i naturen for at plukke ekstra sunde ingredienser og jordbundne betragtninger til ingredienser og jordbundne betragtninger til det sunde liv.Alle fire bøger kun 450,

BESTILLINGSNR: 1434 H BESTILLINGSNR: 1434 H

fiberrigt tilbehør. Med tips til køkkenudstyr, fiberrigt tilbehør. Med tips til køkkenudstyr, ture i naturen for at plukke ekstra sunde ture i naturen for at plukke ekstra sunde ingredienser og jordbundne betragtninger til

Pakke-

pris


Kan man lave mad i

mikrobølgeovnen ?

Ja. I hvert fald, hvis man spørger læge Grete Krag Jacobsen, som har lavet en kogebog med opskrifter til mikrobølgeovnen – den kan mere, end man tror. Nem mad i små portioner. Hele retter eller lækkert tilbehør. God fornøjelse.

SvampeSvampe kan bruges hele eller delte, i skiver

eller hakkede, dryppet med lidt smør eller

fløde eller olie. De mikrobølges i kort tid og

krydres med salt og peber samt eventuelt et

par dråber citronsaft eller mild eddike. Spis

dem, som de er, på ristet brød eller som tilbe

hør til andet – næsten hvad det skal være.

e erStore svampehoveder som eksempelvis store

champignoner eller portobellosvampe, hvor

stilken er skåret væk, kan fyldes med forskel

ligt – for eksempel finthakket løg og lidt smør

eller en klat hvidløgsost eller anden cremet

ost – og mikrobølges et minut eller to afhæn

gigt af mængden og størrelsen. Som variati

on kan man lave fyld af den hakkede stilk, løg

og bacontern, som blandes sammen og mi

krobølges lidt, inden det lægges i hovederne,

der dækkes af tynde skiver tomat og så sæt

tes i ovnen endnu en gang, indtil svampeho

vederne er, som man vil have dem.


Ti p Drys eventuelt med fi nthakket persille eller revet parmesan.

helse: opskrifter

helse / april 2014 39helse / april 2014 39

Tag en mellemstor kartoff el, vask jorden af den, og hvis skrællen er

tynd, så lad den være. Skær nogle dybe ridser i kartoflen med 2-4 mm

mellemrum, dryp med lidt olie (raps, oliven eller andet), og sæt den

i ovnen for fuld energi. Prøv, om den er mør efter et par minutter, og

hvis ikke så fortsæt et par minutter igen. Regn også med, at mørnin

gen fortsætter, lidt efter den er taget ud af ovnen. Jo flere kartofler, jo

længere tid. For hver kartoff el skal man øge tiden med et til to minut

ter. Seks mellemstore kartofler er færdige efter 6-8 minutter på fuld ef

fekt i min ovn, og du finder hurtigt ud af tiden i din egen ovn. I stedet

for olie kan du også smøre lidt pesto af den ene eller anden slags ud

på overfladen, så det siver ned i ridserne, når kartoflerne bager.

e erSkiveskær kartofler, taglæg dem i en ring på en tallerken, dryp med

lidt olie, og mikrobølg for fuld energi. Når de er møre, kan man eventu

elt drysse med revet ost, en god parmesan eller hakkede krydderurter

(dild, persille, basilikum) og salt og peber.

Kartofler

e erSkiveskær kartofler, taglæg dem på en

tallerken, og hæld lidt fløde med revet

muskat over.

e erBland skiver af almindelig kartoff el med

skiver af sød kartoff el, og dryp med smel

tet smør eller olie og/eller revet ost.

e erBland kartoff el og løgskiver, dryp med

lidt olie, eller dæk med fløde og/eller re

vet ost.

e erBland kartoff el skiver

med løg i tern og

finthakkede ansjoser

(eller luksusvarianten:

En skefuld stenbider

rogn).

e erLav din egen komposi

tion af kartoff el og

andre grøntsager.


Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

Ny web-shop med masser af gode tilbud og mange andre hjælpemidler samt

unik online finansiering/ godkendelse af lån.

Den rigtige Minicrosser

– Danmarks bedste scooter!

www.medema.dkTlf. 7010 1755

helse: opskrifter

helse: opskrifter

Æggekage kan laves med succes i utallige variationer med forskellige grønt

sager og med eller uden fisk, skaldyr, skinke, pølser, bacon eller andet kød.

Æggemassen består af hele æg og letmælk. En spiseskefuld mælk og en halv

teskefuld kartoff elmel per æg. Tag et tærtefad eller en tallerken med kant af

en størrelse, der passer til den portion, du vil lave – fra en til seks personer,

det vil sige fra to til otte æg – og som mikrobølgeovnens egen tallerkenstør

relse tillader. Princippet er, at man først mikrobølger de grøntsager, man vil

bruge, og derefter tilsætter æggemassen. Til æggekage med tomat og løg

dækker du bunden af et fad med løg, røde eller gule, i tynde skiver, tilsætter

et par tynde flager af smør (brug en ostehøvl) og mikrobølger det et par mi

nutter, til løgene er bløde. Hæld så æggemassen på, læg en ring af tomatski

ver rundt i kanten, og mikrobølg til passende konsistens. Følg med ved at kig

ge til retten undervejs, og rør eventuelt lidt her og der, hvis det ikke stivner

nogenlunde jævnt. Når retten er færdig, kan den spises, som den er.

En god variation er at lave fisk i svøb af kålblade. Jeg bruger mest

blade af spidskål, men andre kålblade, der er relativt tynde og blø

de, kan også bruges. Tag de yderste store, ofte lidt slappe, blade

fra et spidskålhoved, skyl dem, og skær stilken i midten væk. Så

har du to gode stykker til at lægge ikke for tykke fiskestykker på.

Her er så igen mange muligheder for at krydre fiskestykkerne, in

den kålblad og fisk rulles samme til en pakke. Smør alene er fint,

men lidt sød ravigottesennep eller måske en lille smule wasabi kan

ændre retten i meget forskellige retninger. Læg pakkerne, der ikke

må være for tykke (mikrobølgerne når 2 til 2,5 cm ned i pakkerne

fra alle sider, så maksimalt 3 til 4 cm), i bunden af et fad eller en tal

lerken, gerne i en ring, og dryp med olie for at holde på fugtighe

den. Brug raps eller olivenolie af hensyn til smagen. Sæt i ovnen

og mikrobølg, til fiskekødet har fået nok. Føl på rullerne, eller skær

eventuelt en eller to over og se, om de er færdige.

e erFiskefars, din egen eller fiskehandlerens, kan med succes anven

des til indsvøbning i kålblade som ovenfor. Man kan variere ret

ten ved at blande små tern af fersk laks og hakkede kapers i. Du

kan også bare anbringe farsen i frikadellestørrelse i en ring på

en tallerken og for eksempel overhælde dem med en god tomat

pure, inden du mikrobølger. Server med et drys karse.

Æggekage

Fisk i svøb

Brug mikrobølgeovnen – nemt, sundt og lækkert er skrevet af overlæge Grete Krag

Jacobsen i en lettilgængeligt og jovial tone. Ud over opskrifter på især fisk og grønt

sager så indeholder bogen også mange informationer om, hvad der sker med maden

i mikrobølgeovnen og om forskning på området.

Bogen er udkommet på forlaget Turbine og koster 199 kroner i vejledende udsalgspris.

Om bogen

helse / april 2014 41helse / april 2014 41

helse: opskrifter

Til fire-seks personer skal du bruge

50 gram god mørk chokolade, 25 gram smør, 1 dl mælk, 50 gram

hvedemel, 1 tsk. bagepulver, 1 æg og 1 spsk. sukker.

Sådan gør du:

Smelt chokoladen som til chokolademousse sammen med smørret,

rør mælken i, bland med ægget, der er godt sammenrørt med sukker,

og tilsæt til sidst mel og bagepulver. Smør bunden af en rund skål el

ler et fad med høje sider og hæld chokoladedejen i, så den kun fylder

halvvejs op. Den hæver nemlig en del under mikrobølgningen. Læg

et stykke fugtig køkkenrulle på toppen. Den angivne portion er fær

dig på cirka to minutter på højeste eff ekt, men kig til kagen og bank

forsigtigt på overfladen. Så får du indtryk af, om den stadig er meget

blød eller ved at være færdig. Husk, at den fortsat bager nogle minut

ter, efter at den er taget ud af ovnen. Start første gang med at give

den højst to minutter, tag den ud, og lad den stå nogle minutter, før du

prøver at skære i den for at se, om den er blevet bagt. Den kan altid få

mere. Hvis den har fået for meget og er blevet lidt for hård, kan man

lave en redningsmanøvre, for eksempel ved at skære kagen i skiver

og lade skiverne soppe i en blanding af appelsinsaft og ahornsirup,

til de er blødere. Til både den vellykkede og den reddede chokolade

kage kan der serveres flødeskum eller is.

Chokoladekage


Husk at kagen fortsat bager nogle minutter, efter at den er taget ud af ovnen

Vågn op til det bedste fra naturenNaturli’s mandeldrik er et plantebaseret alternativ til

komælk, fremstillet af økologiske råvarer. Nyd den som den er, på müsli, i en smoothie, i din caffe latte

– eller brug den i bagværk eller en dessert.dedenn erer, påpå mmüs ili, ii enen ssmomootothihiee, ii ddinin ccafaffefe llatatteteee

– lelelelllelelerrr r bbrbrbrbrugugugug dddddenenenen iiiii bbbbbagagagagvævævæ krkrkrk eeeellllllllerererer eeeennnn ddedededessssssssererere ttt.

Vær med i Plantebevægelsen på FacebookPlantebevægelsen er et forum for alle, der

interesserer sig for økologi, planter, miljø og global ansvarlighed. Find også spændende

opskrifter – bl.a. med mandeldrik.

Müsli Caffe latte

Smoothie

Se a

lle

vore

s p

rod

ukt

er p

å w

ww

.nat

url

i-fo

ods.

dk

· in

fo@

nat

url

i-fo

ods.

dk

30593 Ann Mandeldrik 180x115 Helse.indd 1 06/03/14 13.57



Almindeligvis er sund kost lig med mange grøntsager og kun begrænsede mængder af sukker, stivelse og kød. Men når man er

syg af eksempelvis cancer, så ændrer ens behov for ernæring sig. Det kan være et problem for de pa-tienter, der har svært ved at spise nok, men rigtig ernæring kan med fordel ses som en del af be-handlingen. Mangelfuld ernæring kan betyde, at

Cancerpatienter bør spise mange proteinerNår man får konstateret cancer, kan man godt regne med, at ens stofskifte har ændret sig. Kroppen får andre behov for ernæring end en rask krop. Rigtig ernæring er med til at forbedre prognosen – og her er det vigtigste at sørge for rigeligt med proteiner.

Af: Jens Rikardt Andersen, overlæge og lektor ved KU / Illustration: Solveig Mønsted Hvidt

andre dele af behandlingen som eksempelvis kemoterapi må aflyses eller udskydes på grund af en dårligere almen-tilstand.

Cancer er en af de mange sygdomme, der ændrer pa-tienters stofskifte. Den basale del af stofskiftet, vi bruger til at holde kroppen i gang med, øges med 10-20 procent og bliver meget mere fokuseret på sukker og protein. Fedtom-sætningen betyder meget mindre end hos raske, fordi ned-



brydningen af fedt er meget omkostningstung, og det er der ikke ”råd” til på grund af sygdommen.

Derimod bliver protein særligt vigtigt. Protein bruges direkte til at producere modstoff er mod canceren. Cancerceller er ikke så gode til at spise andet end sukker, så cancercellerne ændrer stof-skiftet mod sukker. Man kan spise sukker (kulhydrater) eller spise pro-tein, som så omdannes til sukker i kroppen. Denne proteinomdannel-se sker altid, så sukker alene er ikke nok.

Skal man så ikke sulte canceren ved at holde op med at spise sukker? Nej, bestemt ikke. Hvis cancercellerne ikke får, hvad de har brug for, så tager de det fra kroppen. I praksis vil det sige, at canceren omdanner protein i vævet til sukker. Man mister muskler og organer. Protein i muskler og organer er meget højt specialiseret og har en kompliceret opbygning. Det tager lang tid at opbygge det igen (hovedsageligt enzymer), så det er langt mere hensigtsmæssigt at spise prote-inet i stedet.

Denne omdannelse fra protein til sukker kan man ikke forhindre ved at spise mindre, så eneste mulighed er at spise proteinet, så det ikke bliver taget fra kroppen selv. Derved beskytter man sin krop.

Hvor meget protein skal man spiseRegn med at spise 1,3-1,5 g/kg legemsvægt. Skært kød indeholder cirka 20 procent protein, så en mand på 75 kg skal altså have mindst 100 gram

protein, hvilket svarer til 500 gram skært kød om dagen. Mælk inde-holder 35 gram protein/liter, så det betyder i dette eksempel 3 li-ter mælk dagligt. Dette er ikke al-tid realistisk. Mange cancerpatien-

ter mangler appetit og orker det ikke. Kan man ikke spise sig til den mængde protein, kroppen har brug for, er protein-holdige tilskudsdrik-

ke værd at bringe på tale. Dels in-deholder de mange proteiner, og dels er fl ydende kost lettere at indtage end fast føde. Proteiner til sportsfolk er udmærkede, men i modsætning til tilskudsdrikke in-deholder de ikke vitaminer og mi-neraler.

Behovet for vand stiger med indtaget af proteinerVand er meget vigtigt, når man indtager meget protein. Når krop-pen omsætter protein, udskilles der et aff aldsstof, som skal udskil-les gennem urinen. Jo mere pro-tein man spiser, jo mere vand skal man altså drikke. Som cancerpa-tient skal man regne med 3 liter væske dagligt.

Hvor er så proteinerne i maden?Skært kød og mager fi sk indehol-der som sagt cirka 20 procent protein (20 g/100 g). Fedtdelen varierer meget, og resten er vand. Det er rationelt at vælge de fedt-fattige typer under svær sygdom, da fedtforbrændingen er mind-sket. Det er derfor nemmere for kroppen at omsætte det magre kød frem for det fede kød. Mælk af alle slags indeholder 35 g/l. Fedt-procenten varierer, og resten er vand. Vælg igen de fedtfattige ar-ter under svær sygdom. Ost og surmælksprodukter svarer til mælk, hvor vandet er fj ernet. Det vil sige at protein-procenten er stigende, jo mindre vand, der er i. Æg er rigtig godt - cirka 12 g/100g er protein. Planteproteiner er ikke lige så gode som animalske, især hvis man ikke er vant til at spise dem (vegetar). Det er altså en rig-tig dårlig ide, at blive vegetar, når man er blevet alvorligt syg. Det kan man vælge, mens man er rask.

Når der indtages protein nok, behøver man ikke at bekymre sig om energiindtagelsen. Den bliver altid høj nok.

Få kraftigere og sundere hårHar du tyndt, glansløst hår og taber du mange hår, så prøv Gibidyl Advanced Shampoo. 95% af deltagerne i klinisk undersøgelse fik markant forbedret hårkvalitet med et kraftigere, tættere og mere glasfuldt hår.

Dansk klinisk undersøgelse dokumenterer:

hårkvalitet med et kraftigere, tættere og mere glasfuldt hår. Shampoo. 95% af deltagerne i klinisk undersøgelse fik markant forbedret Shampoo. 95% af deltagerne i klinisk undersøgelse fik markant forbedret hårkvalitet med et kraftigere, tættere og mere glasfuldt hår. hårkvalitet med et kraftigere, tættere og mere glasfuldt hår.

Gibidyl Advanced Shampoo

Stimulerer håret, giver volumen,hårtæthed og glans samt for-bedrer hårets rod

Gibidyl Forte Shampoo

Stimulerer håret, giver volumen og glans

Gibidyl Classic Shampoo

Til daglig pleje for sundt hår

Gibidyl95% bedre hårkvalitet

www.cosborg.com

Forhandles hos Matas, på apoteket samt i helse kost forretninger.

Rigti g ernaering kan med fordel ses som en del af behandlingen.


helse: tema

I 2007 var Hans Andersen mere end almindeligt træt. Den sommer havde han

gravet en faskine i haven, så familien tænkte i første om-gang, at det var helt naturligt, at han var træt. Så kom smer-terne og den manglende ap-petit. Han opsøgte sin læge, der ikke syntes, der var grund til bekymring, men efter fl ere henvendelser lavede lægen en henvisning til en special-læge, hvor han kunne få en ultralydskanning af maven halvanden måned senere.

Ultralydsscanningen send-te ham til Rigshospitalet, der sendte ham tilbage til Roskil-de Sygehus, der sendte ham videre til Køge Sygehus, der sendte ham hjem uden at undersøge ham. Hans egen læge sendte ham igen til Roskilde Sygehus.

– Jeg tog med min far til Roskilde Sygehus, og da læ-gen var ved at sende ham hjem igen, foreslog jeg far, at han viste lægen sin ”dagbog”.

På Vinnies opfordring hav-de hendes far omhyggeligt skrevet ned, hvor meget han spiste, drak og hvor mange

Er systemet klartil patienterne?Der gik seks måneder, fra Hans Andersen gik til læge med sine smerter, til han fi k hjælp – og yderligere seks måneder, inden han døde.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Camilla utke Schiøler

Tema om DØD OG

SORG



helse: tema

Læs mere på www.bornungesorg.dk eller ring til os på 70 266 766 mandag til fredag kl. 9-15

Panodiler han tog hver dag for at holde smerten ud. Lægen, der var ved at sende ham hjem, vendte på en tallerken, lave-de en ny undersøgelse og sendte ham videre i systemet.

– Det var som om, det først var der, han blev taget seriøst. Det var ikke nok, at der kom en gammel mand og sagde ”jeg har ondt i maven”. Han skulle også dokumentere det!

Ingen muligheder for helbredelseI løbet af et par uger fik Hans Andersen en diagnose: kræft i bugspytkirtlen. Efter yderligere et par uger blev det klart, at der ikke var mulighed for helbredelse. Forventet levetid: Omkring seks måneder.

– Min far var 78 år, en lille og rund mand. Han havde rig-tig svært ved at forstå, at han ikke kunne opereres.

Når Vinnie tænker tilbage på den tid, er hun ikke optaget af, om en operation kunne have givet ham et længere liv. Men hun er meget optaget af, om han kunne have fået et bedre liv sammen med sin veninde, hendes og hans egne børn og børnebørn.

Tryghed og frustrationerSamtidig med, at han fik diagnosen, fik Hans Andersen også en ”åben indlæggelse” til sygehuset. Det vil sige, han kunne kontakte sin afdeling direkte, hvis han fik smerter el-ler fik brug for anden hjælp.

– Min far fik en super kontakt med Smerteklinikken på Roskilde Sygehus. De var meget imødekommende og hjælpsomme.

Men det var vanskeligt med smertedækningen. Hans op-levede flere gange at få nogle voldsomme smertegennem-brud, og i de tilfælde var det svært at få hjælp. Han fik en tryghedsalarm fra kommunen, men den kom aldrig til at virke, så han blev bange for at være alene. Heldigvis havde han den åbne indlæggelse til sygehuset, der gjorde, at han hurtigt kunne blive indlagt. Det var trygt for ham og famili-en, at den mulighed var der. Men ind i mellem også frustre-rende:

– Den afdeling, min far var tilknyttet, var en almindelig kirurgisk afdeling, som ikke var involveret i min fars be-handling, for han kunne jo ikke opereres.

Det betød ikke så meget i hverdagen, for dér kom lægen og sygeplejersken fra Smerteklinikken og så til ham, justere-de medicinen og lignende. Men i weekenderne kunne det gå galt, som da han fik en pumpe med smertestillende medicin:

– Han fik så meget medicin, at vi ikke kunne få kontakt med ham i over to døgn. Og ingen ville tage ansvar for at mindske tilførslen af medicin, kontakte smerteklinikkens læger eller noget. Den unge narkoselæge, som havde vag-ten på hele sygehuset, blev tilkaldt, men han turde heller ikke rigtig gøre noget, fordi han ikke kendte min far og hans smertemønster. Søndag aften sendte jeg en mail til Smerte-klinikken, og mandag morgen fjernede de straks pumpen. Den formiddag sad jeg og trøstede min ulykkelige far.

helse: tema


Han var meget ked af det. Både for-di han syntes, at han var blevet fra-røvet en weekend, og fordi han var så nervøs for, om han – i sin medi-cintåge – havde gjort noget, han ikke var klar over, fortæller Vinnie Andersen.

I den periode lærte Hans og fa-milien, at det var bedst ikke at blive indlagt i weekenden, og mandag var heller ikke en god dag, for der skulle afdelingen lige samle op på weekenden. Skulle han udskrives, skulle det ske inden middag fredag, for ellers nåede hjemmeplejen ikke at få besked, og så kom der ikke no-gen til ham hele weekenden. De mange forskellige systemer og ar-bejdsgange var ikke tilpasset patien-ter som Hans Andersen, og besvær-lighederne blev af familien og Hans selv opfattet som en indirekte – og utilsigtet – påmindelse om, at ”dig prioriterer vi ikke, du er opgivet”.

– Jeg indsendte en gang en rap-port om en utilsigtet hændelse, da han igen var kommet hjem til en weekend, uden at apoteket havde modtaget recepten for hans nye smertestillende medicin. Derefter blev de opmærksomme på at give os medicin med hjem, hvis han blev udskrevet en fredag, men jeg har desværre ikke fornemmelse af, at de kiggede på deres arbejdsgange og overgangen til eget hjem efter ud-skrivelse, siger Vinnie Andersen.

En plads til pleje Hans Andersens tilstand blev dårli-gere og dårligere.

– I juli måned bliver jeg passet op af en sygeplejerske på sygehuset, der spurgte, om det snart ikke var på tide, at han kom på hospice. På det

tidspunkt var jeg selv begyndt at undersøge, om hospice kunne være et tilbud til ham. Jeg blev overrasket, men egentlig også tak-nemmelig, over at der var én, der turde sige

gode råd til pårørende

Det er svært at være pårørende til en

patient, der nærmer sig døden. Vinnie

Andersen giver her sine erfaringer vi

dere til andre:

Hvis I er flere nære pårørende, så

del ansvaret mellem jer, så én af

jer har kontakten til personalet og

formidler videre til de andre. Sygeplejer

sker og læger vidste, at hvis de gav mig

besked, så formidlede jeg videre til de

andre. Det lettede kommunika tionen og

gjorde min far tryg, at han vidste, at vi

alle var ajour med situationen.

Vær venlig og ligefrem over for

personalet. Jeg oplevede nog

le gange, at min far ikke havde

det godt, når jeg kom og besøgte ham.

Så henvendte jeg mig direkte til per

sonalet: ”Goddag jeg er Vinnie Ander

sen, jeg er datter til Hans Andersen. Jeg

kommer til dig, fordi han ligger og har

smerter/ikke kan komme på toilettet/er

ked af det. Kan du hjælpe ham? Hvor

når kan du komme? Kan jeg gøre noget

i mellemtiden?”. Det gjorde det nemt

for personalet at handle eller give mig

konkrete svar. Nogle gange spurgte de

også direkte: ”Hvad synes du, vi skal

gøre?” Så jeg kunne give min holdning

til kende.

Hold dig ikke tilbage, hvis du kan

se noget, som kan blive bedre.

Som pårørende kan man være

bange for, om det går ud over plejen af

patienten, hvis man går til personalet,

men det oplevede jeg ikke.

det højt. Det var en stor overvindelse at skulle snakke med ham om hospice. Åh, jeg havde ondt i maven. Tror han nu, at jeg vil lægge ham i graven før tid er? Jeg hu-sker stadig, da jeg havde fortalt og forklaret, hvad jeg nu kunne. Han kiggede på mig med store, bange øjne og sagde: ”Det er ikke noget for sådan en som mig. Det har jeg slet, slet ikke råd til”. Han troede, at det var for folk, der var finere end ham.

På hospice var mulighederne for lin-dring af både smerter og andre gener langt bedre end på hospitalet.

– Han følte, at han kom i himmerige. Vi lånte en kørestol og kørte rundt og kiggede på, hvad der var af muligheder. Det var sommer. Vi kunne tage hans seng og køre ud på terrassen. Så kunne han ligge der og kigge ud over en eng. Han fik luft ind under dynen og så flyve-maskiner på himlen. Så lå han der og gættede på, om den skulle til New York eller Mallorca og fortalte om sine egne rejseoplevelser. Hvis det begyndte at småregne, ville han ikke ind. ”Kan jeg ikke få en regnjakke over dynen”, spurgte han. Så lå han der og mærkede luften og reg-nen i ansigtet og elskede det.

3

1

2

3

Hvis det begyndte at småregne, ville han ikke ind. ”Kan jeg ikke få en regn-jakke over dynen”, spurgte han. Så lå han der og maerkede luften og regnen i ansigtet og elskede det

Hans Andersen førte dagbog over, hvad han

spiste og drak – det var først da han viste den,

at lægen tog ham alvorligt.



Lider du af tør hud, irriteret hovedbund eller andre former for hudirritationer, er der godt nyt. KIMOVI er en danskudviklet plejeserie, der lindrer og plejer ved de fl este former for hudproblemer. Serien indeholder ekstrakt af den afrikanske frugt, Kigelia Africana, der lindrer kløe og understøtter hudens naturlige helingsproces. Fås også i en dobbeltvirkende version med Thermal Salt (28 %), der virker rensende og bakteriehæmmende. Købes på landets apoteker.

LINDRENDE, STABILISERENDE OG

PLEJENDE SERIE TIL TØR HUD OG HOVEDBUND

KIMOVI.COM

NYT MIDDEL I KAMPEN MOD TØR HUD

Untitled-1 1 13/03/14 09.33


helse: tema

At sige verdenen ret farvel

Vi ved alle, at det er et spørgsmål om tid, før vi skal herfra. De fl este af os ved bare ikke hvornår. Men hjerteproblemer, kræft, KOL eller andre

sygdomme kan betyde, at døden bliver nærværende i livet.



Tema om DØD OG

SORG


helse: tema

Kræft der har spredt sig til forskellige dele af kroppen eller fremskreden KOL og et liv med iltfl asker. Den forventelige levetid er måske et år, måske tre måne-

der, måske to år. Tiden ser mørk og håbløs ud. – Det er svært at dø, siger hospitalspræst gennem 25

år på Rigshospitalet, Christian Busch.På hospitalerne er der hver eneste dag mennesker,

som dør efter sygdom eller ulykker.– For en læge er en sygdom et problem, der skal løses.

De kan lægge en strategi og planer for behandling. For en patient er en alvorlig sygdom en byrde – en sorg – der skal bæres. Det er meget fremmed for os, for vi er vant til at se vores liv som et projekt med opgaver, handleplaner og strategier. Vi er vant til at se alt i vores liv som proble-mer, der skal tackles, håndteres. Problemer kan løses, men er man kritisk syg, kan man ikke ”løse” sin sygdom. Man kan bidrage til behandlingen ved at spise hensigtsmæs-sigt og måske motionere, men man kan ikke udrette mi-rakler. Sygdommen er en byrde, og byrder skal bæres. Det kan være svært og tungt. Hvad kan man så gøre? Man kan dele den med sine pårørende. Delt sorg er halv sorg. Så bliver den lettere at bære. Men alvorlig sygdom er et vil-kår, man ikke selv kan ændre, siger Christian Busch.

Hvordan håndterer man magtesløsheden? I vores samfund har vi rigtig god kontrol over vores liv. Er der noget i vores liv, vi ikke er tilfredse med, har vi gode muligheder for at lave en strategi for, hvordan det skal bli-ve anderledes. Mange taler om udfordringer i stedet for problemer for at gøre det tydeligt i sproget, at her er der noget, der skal handles på. I forbindelse med kritisk syg-dom taler man om at ”kæmpe” mod sygdommen, og man kan ”vinde” eller ”tabe”. Men i mange tilfælde er der ikke tale om en ”kamp”, og slet ikke en ”fair kamp” mod en syg-dom. Det siger intet om et menneskes vilje, sind eller ka-rakter, at det dør efter en kritisk sygdom.

– I vores senmoderne samfund er vi så uvant med, at der er vilkår, vi ikke kan kontrollere. I gamle dage brugte man ofte udtrykket ”det må jeg lægge i Guds hænder”, hvilket betød, at nu havde man gjort det bedste, man

Kom i den sidst e natt evagti en af mine kaeres dragt,og saet dig ved min side,og tal med mig, som ven med ven,om, hvor vi snart skal ses igenog glemme al vor kvide! Uddrag af salmen At Siger Verden Ret Farvel af N.F.S. Grundtvig 1843

MIN SIDSTE VILJE

Ønsker til min begravelse/bisættelse

Landsforeningen Liv&Død · Nikolaj Plads 27 · 1067 København K · Tlf. 33 36 49 70

www.livogdoed.dk

10 -

60

• M

in s

idst

e V

ilje

• 08

/12

MIN SIDSTE VILJEEn hjælp til dig og dine efterladte

Download formularen på livogdoed.dk eller ring efter et gratis eksemplar på tlf. 33 36 49 70

Ved at udfylde

Min Sidste Vilje hjælper

du dine nærmeste med

at træffe de mange valg,

der er nødvendige, når

der skal planlægges

en begravelse eller

bisættelse.

MIN SIDSTE VILJE

En hjælp til dig og dine efterladte

Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du dine nærmeste med at træffe de mange

valg, der er nødvendige, når der skal planlægges en begravelse eller bisættelse.

Download formularen på livogdoed.dk eller ring efter et

gratis eksemplar på tlf. 33 36 49 70


helse: tema

vidste at gøre, og så måtte man overla-de resten til Vor Herre. Dengang ople-vede mennesker generelt oftere mag-tesløshed, og de havde derfor også en anden tilgang til den. Det gjorde det måske lidt enklere, når de nærmede sig døden, mener Christian Busch.

Det er et paradoks, når man spørger, hvordan man skal håndtere magtesløs-heden. For man kan ikke lægge en stra-tegi for det, man er magtesløs overfor. Det, man ikke kan påvirke.

– Magtesløsheden er en tilstand, en byrde, men man kan ikke kontrollere magtesløsheden. Kunne man det, så var man jo netop ikke magtesløs. Stra-tegien er at affinde sig med, at man er magtesløs, siger Christian Busch, som har den erfaring, at mange oplever det som en stor lettelse, når de indser det.

Håb og realismeI sit arbejde med døende og pårørende oplever Christian Busch, at mange svinger mellem forskellige tilstande, og at der selv i en svær tid med brutal rea-lisme er plads til håb. Måske ikke håb om at blive rask, men så håb om at kunne læse en historie for børnebørne-ne, at sidde i solen eller at komme på en sidste rejse. Håb om stort og småt.

– Det er helt almindeligt at blive ramt af meningsløshed, eksistentielle spørgsmål og angst. Når angsten ram-mer os, har vi det med, at tankerne pi-sker ud i horisonten, og vi leder efter alt det, der kan gå galt. Vi kan ligge vågne om natten og tænke på alt det, vi frygter, siger Christian Busch.

Men selv om man som alvorligt syg får angsten som følgesvend, er der ofte en pendulering mellem de mørke og de lyse tanker. Det er ikke et tegn på manglende realisme eller naivitet, når

man som kritisk syg patient ikke forhol-der sig til døden hele tiden.

– Det er en fantastisk ting ved den menneskelige ånd. Det er opløftende, selv når det er allermest sort. Håbet skaber liv i den mest barske virkelighed. Det er ikke for at sige, at vi ikke skal for-holde os realistisk til situationen, men realismen skal ikke sætte dagordenen gennem hele sygdomsforløbet.

En værdig dødI sit arbejde på Rigshospitalet møder Christian Busch mange mennesker, som ikke har gået i kirke hver søndag, men som alligevel gerne vil tale med ham i den svære tid.

– Nogle spørger, om det ”ikke er lidt sent jeg kommer ren-dende her”, men når vi taler om det, er der alli-gevel mange, der har en grundlæggende tro, si-ger Christian Busch, som taler med alle, der ønsker det.

Det gør ikke ondt ikke at kunne få luft, altså ingen fysiske smerter. Man kan bare ikke bevæge sig. That’s it. Kun at kun-ne trække vejret en lillebitte smule, lige nok til overlevelse. Et minimum af luft. Det er sindssygt ubeha-geligt, uhyggeligt og angstprovokerende, og man ender med at dø af det. Men det gør ikke ondt ...

Lungemonolog, forfattet af skuespiller Line Kruse for Danmarks Lungeforening.

Mange har måske ikke har defineret deres tro som ”kristen”, ”protestant” eller noget andet, men de tror ikke, at det slutter med døden, og de har måske også haft en fornemmelse af, at nogen holdt hånden over dem.

– Mange føler sig udødelige, usårli-ge, indtil de får diagnosen. De siger no-get i retning af, at de aldrig har fejlet noget, at de altid har været raske, for-tæller Christian Busch.

Derfor har de heller ikke i så høj grad forholdt sig til deres eksistens, livet, dø-den og det, der kommer efter livet.

– Ofte vil de gerne tale om fortiden. Det giver meget ofte en følelse af vær-dighed og en forsoning med livet, siger Christian Busch, som også mener, at det kan være en god måde at tale sam-men med de pårørende på, ikke mindst når man taler om en ”værdig død”:

– En værdig død – hvad er det?, spørger Christian Busch retorisk og fortsætter:

– For nogle er det værdigt at tale om deres overvejelser, og for andre er det at lade være. Mange vil gerne ind og kradse i de følelser, der er lige nu. Men værdighed er, hvad det er for det enkel-te menneske, og der skal vi ikke presse vores opfattelse ind. Man kan altid spørge og inviterere, men man skal også høre, hvad der bliver sagt.

Ved at tale om fortiden oplever Chri-stian Busch, at mange finder den vær-dighed, man ønsker, selv om kroppens funktioner sætter ud:

– Mange opnår en stor forsoning med livet. Man ser tilbage på livet i ly-set af nutiden. Man kan se, at man gjor-de det bedste man kunne, og accepte-rere, at det blev som det blev. Mange oplever at blive den person, som de er, når de fortæller om fortiden. Et menne-ske, som er mere end den krop, der smerter og ikke vil mere.

Også de pårørende kan finde trøst gennem de samtaler:

– Det kan blive en anerkendelse af, at det menneske har været et stort menneske med en historie. Et unikt og enestående menneske.

Mange opnår en stor forsoning med livet. Man ser tilbage på livet i lyset af nutiden. Man kan se, at man gjorde det bedste man kunne, og accepterere, at det blev som det blev.

Det koster kun 250 kr. om året.

Se alle medlemsfordelene på mcsforeningen.dk

MCS ForeningenForeningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme

– for et duftfrit offentligt rum

[email protected] • tlf. 70 20 10 37

Kender du duftmarketing? Man sprederparfume (kemikalier) i luften i butikker ogindkøbscentre for at stimulere købelysten

– f.eks. læderduft i en skobutik.Aldeles usundt, ikke mindst for personalet.

Det burde ikke være tilladt!

Er DU generet af mindst én almindeligtforekommende duft?

Så har du måske MCS (duft- og kemikalieoverfølsomhed).

Hjælp os med at udbrede kendskabet til MCS – bliv medlem af vores forening.

Helse annonce.indd 1 12-02-2014 17:54:49

Nu kan du også læse helse på iPadogså læse helse på iPad

Gratis

Tilmelding til informationsmødet på www.eilbygaard.dkHer kan du få yderligere information om uddannelsen og rekvirere vores uddannel-sespjece. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os på tlf. 2128 7292 eller 2624 8139. Senetensbehandleruddannelsen kræver en baggrund som sygeplejerske, fysioterapeut, læge, ergoterapeut, kiro-praktor eller jordemoder.

Reference: “Aldrig har jeg mødt så mange inspirerende og kompetente undervisere samlet under et tag, og under de mest optimale forhold for indlæring. Jeg har mødt en ydmyg og særlig helhedsorienteret tilgang til mennesker. Det har givet mig en mulighed for fordybelse i et nyt felt, hvor jeg kan bruge min sygepleje, og energien i mit arbejdsliv bliver nu brugt direkte i mødet med mennesker.”

Kristina Bjorholm, Kolding, Sygeplejerske

• Søger du en helhedsorienteret tilgang til behandling af mennesker med muskel og bevægeapparatslidelser?

• Søger du at arbejde i andre rammer som selvstændig eller har du brug for en supplerende behandlingsform i din nuværende behandling af muskelproblematikker?

• Betyder tid til det enkelte menneske noget for dig?

Uddannelsen som senetensbehandler vil give dig mulighed for at få opfyldt ovenstående!

Kom til åbent hus og informationsmøde om uddannelsenLørdag d. 26. april 2014 kl. 13.00-16.00 på Eilbygaard i Børkop

• SenetenSbehandling- & uddannelSe • holdningSkorrektion • s-formstræning®

• rideteraPi • Foredrag • ØkologiSke SPeCialVarer

E i l b y g a a r dS u n d h e d S F r e m m e & F o r e b y g g e l S e

®

– en effektiv muskelafspændende behandlingsformi senetensbehandlingSpændende suppleringsuddannelse

Anne-Dorthe BertelsenKursusleder

e ilbygaard · brØndSted mØlleVeJ 102 · 7080 bØrkoP · tlF 2624 8139 · email : [email protected] · WWW.eilbygaard.dk


helse: tema

Det er et grundvilkår i livet, at vi på et eller andet tidspunkt kommer til at miste nogen, vi elsker. For-

ældre, søskende eller en ægtefælle. Død og sorg er en lige så naturlig en del af li-vet som fødsel og glæde, men der er ikke ret mange af os, som er i stand til at omgås sorgen lige så naturligt som glæ-den. Det kan føre til isolation af den sør-gende, selv om det ikke var hensigten fra familie og venner. De ved ikke, hvad de skal sige, vil bare ”give plads”, ”tage hensyn” og ikke ”belemre” den sørgende

Sorgen forsvinder ikke ”Hvor var det dejligt, I fik så mange år sammen”, siger

veninderne trøstende til enken, ”Nu må du se at kom-me over det”. Men er det nogen trøst, når man har lagt sin mand i graven? Og kommer man ”over det”?


i en svær tid. Og når de så kommer, vennerne og familien, vil de gerne trøste i stedet for at tale om sorgen og kom-mer til at tale i klicheer. Det er noget af det, som Jorit Tellervo, sygeplejerske og projektleder i Palliativt Videnscenter, har fokus på i sit arbejde med efterladte.

– I Danmark er vi også tilbøjelig til at “romantisere” et tab ved for eksem-pel at sige ”hvor var det dejligt, at I fik 52 år sammen” eller ”hvor var det godt, at han fik fred” men ofte føles det ikke ”dejligt” eller “godt” når ægtefællen er

død. Efter 52 år sammen er det svært at tilpasse sig til livet uden sin partner. Man skal vænne sig til at spise alene, møde andre og sove alene. Leve med savn og længsel, holde møde med banken, vedligeholde huset eller tage til fest alene, fortæller Jorit Tellervo.

Hun er initiativtager til undervis-ningsbogen ”Når to bliver til én”, som netop handler om ældre i sorg, og er aktuelt i gang med et befolkningspro-jekt støttet af A. P. Møller Fonden, der handler om sorg, når ægtefællen eller

Tema om DØD OG

SORG


helse: tema

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80

www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

samleveren dør. Det sker for de fl este af os (omkring 80 procent), efter at vi er fyldt 65 år.

– Ældre, der mister, har i vores sam-fund ikke haft samme ret til sorg som yngre. Fordi vi har troet, at sorg havde noget med alder at gøre. Nu ved vi, at sorg handler om relationen. Hvis afdø-de blev 76 år og havde været syg i læn-gere tid, så har tilkendegivelser fra om-verden hentydet til, at man ikke skal være ked af, at han eller hun ikke er der mere. Det var jo ventet. Men det bliver ikke nødvendigvis nemmere at miste ægtefællen og blive alene, fordi han var gammel eller syg. Man længes efter sit livs følgesvend, og man kan ikke tage forskud på sorgen, ofte kan den efter-ladte være udtrættet efter et langt syg-domsforløb, så sorgen kan blive kompliceret, siger Jorit Tellervo.

Selv om ægtefæller ved, at de en dag skal tage afsked med hin-anden, kommer det bag på mange, hvor voldsom en forandring det er. Det føles som om, de mangler en del af sig selv efter at have været en del af et par i mange år. Nogle efterladte retter i overskriften ”Når to bliver til én” – de har erfaret at ”to bliver til en halv”. Man-ge ældre oplever også, at ægtefællens død er et af fl ere tab, de skal forholde sig til. Ofte er der også dødsfald blandt søskende og venner. Jo ældre vi bliver, jo fl ere mister vi.

Hold pauser fra sorgen– Hvordan sorg opleves, afhænger af, hvem man har mistet, hvornår og hvor-dan, fortæller Jorit Tellervo, og dermed åbner hun op for, at der er mange pa-rametre, der afgør, hvordan sorg ople-ves.

Er man nære venner, søskende eller partner? Har man kendt hinanden i mange år, boede sammen, var tæt for-bundet, skændtes man ofte, havde fæl-les humor, sås for lidt, var der noget, man ikke fi k sagt? Man ser ofte, at man

har forskellige roller i et parfor-hold. Måske er det den ene, der laver regnskab, kører bilen og ringer efter tømreren, mens den anden husker fødselsdage, inviterer til middage og vasker tøjet. Når ægtefællen dør, så er der ud over sorgen også en masse praktiske opgaver, man skal fi nde ud af.

Jorit Tellervo taler om, at der er to spor i sorgen: det spor, hvor vi forholder os til tabet, det ” tabsorienterede spor”, og det spor, hvor vi forholder os til det liv, der er tilbage at leve, det ”reetablerende spor”. Sorgen pendulerer hele tiden mellem

de to spor. – Det er

hårdt at være konfronteret med sorgen i det tabsorien-terede spor, så det kan man ikke holde til ret længe ad

gangen. Derfor skifter man mellem de to spor. Når man er i det tabsorienterede spor, kan man være overvældet af sor-gens følelser, være opgivende, grædende, passiv, men også glædes ved at mindes og føle, at den afdøde er tæt på en. I det reetablerende spor gør man nye ting og tilegner sig nye rol-ler. Her kan de nye ting måske være praktiske opgaver, der er eksempelvis i forbindelse med begravelse, tøjvask og økono-mi. Opgaver der er vigtige, for at efterladte kan få livet til at fungere.

I den forbindelse påpeger Jorit Tellervo, at denne vek-selvirkning mellem de to spor betyder, at man holder ”frikvar-ter” fra sorgens smertefulde fø-lelser.

– Det er helt almindeligt, at man kan komme til at glemme

Selv om aegtefaeller ved, at de en dag skal tage afsked med hin-anden, kommer det bag på mange, hvor voldsom en foran-dring det er.

sødme fra steviauden aspartam


helse: tema

Sådan kan du tale om sorg med efterladte

Spørg ind til relationen mel

lem afdøde og efterlad

te – hvordan havde de det

sammen, hvad var vigtigt

i deres forhold, hvad var

svært, hvad var særligt be

tydningsfuldt?

Spørg ind til afdødes per

sonlighed og mangfoldig

gør fortællingerne

Spørg også ind til, om ef

terladte har nogle ritualer

i forhold til afdøde – for ek

sempel at gå på kirkegår

den, tænde lys, tale med af

døde eller kysse et billede

godnat

Vær ikke bange for at brin

ge afdøde ind i samtaler

om forskellige emner. Den

efterladte bliver ikke mere

ked af at tale om den afdø

de – tværtimod.

tabet og kan grine midt i en stor sorg, og det er kun sundt. Det siger ikke noget om, hvor me-get man holdt af afdøde. Det skyldes, at det er så hårdt at være i sorgs store følelser, at man har brug for et ”frikvarter” og for at beskæftige sig med noget andet, som ikke har med sor-gens følelser at gøre.

Giv pladsDer var en gang, man beskrev sorg som et for-løb gennem fi re sorgfaser, som blev afsluttet med, at man adskilte sig fra den afdøde. Men ny forskning viser, at sorg ikke er en lineær proces, men er for-skellig fra menneske til menneske og kan fortsætte resten af li-vet med forskellig in-tensitet. Hvor man tid-ligere skulle adskille sig fra den afdøde, mener man i dag, at følelsen af tæt kontakt med den afdøde kan være en støtte for den efterladte.

– Forskning viser, at man ikke kommer sig over et tab, men at man skal tilpasse sig det forandrede liv, siger Jorit Tellervo, så derfor handler det om at leve med tabet fremover.

– I nogle familier er det helt almindeligt at tale om de afdøde, udbringe en skål til en af-død bedstefar eller bror til familiefester, nogle har et billede stående, som man kysser godnat eller godmorgen, eller det kan være en mor-genkåbe, som man overtager, eller som bliver hængende i soveværelset i mange år, nævner Jorit Tellervo som eksempler.

Hun påpeger også, at det er rart for den dø-ende at vide, at der også fremover vil være plads til ham eller hende i den efterladtes liv, så man ikke bare forsvinder, når man er død, men at nærværet med den afdøde fortsat har betyd-ning for de levende.

Tidligere har man set det som et tegn på, at efterladte ikke ”kom videre”, men forskningen viser, at det er en naturlig og sund måde at give sin sorg en plads i livet. Der kan også være andre, mindre synlige måder at leve med den afdøde på.

– Det kan være betydningsfuldt at have af-døde med sig i hverdagen, men som relationer i livet hele tiden forandrer sig, ændrer relatio-nen til den afdøde sig også, som tiden går. På

et tidspunkt er det måske nok, af og til at tænke på den afdøde, have et billede hængende eller at tænde et lys på alle-helgens aften.

Bliver sorgen kompliceret?At give den afdøde en naturlig plads i den efterladtes liv falder ikke alle lige nemt:

– Det er helt almindeligt at føle sig slået ud af sorg og have en periode, hvor man har svært ved at overskue li-

vet uden sin partner. Men fi nder man ikke ud af at holde pauser i sor-gen og oplever man, at de intense sorgfølelse fortsætter eller det ikke lykkedes at håndtere de praktiske opgaver, som livet også indeholder, kan det være tegn på, at sorgen er blevet

”kompliceret”. I forbindelse med sorg bruges ordet ”kompliceret”, når sorgen fylder så meget, at den truer den efter-ladte på mental, fysisk eller social sund-hed. Omkring hver femte, der har mi-stet en nær pårørende, udvikler kompliceret sorg. Udvikler man en kompliceret sorg, har man behov for særlig opmærksomhed og en professi-onel indsats, der ivæksættes gennem egen læge, slutter Jorit Tellervo.

Jorit Tellervo fra Palliativt Videnscenter

står bag bogen, "Når to bliver til én" der

tydeligt viser, at det ikke nødvendigvis

er nemmere at miste efter lang tids syg-

dom eller alderdom.

Det kan vaere bety dnings-fu ldt at have afdøde med sig i hverdagen, men som relati oner i livet hele ti den

forandrer sig, aendrer relati onen ti l den afdøde sig også, som ti den går.


helse: tema

Mere end 90 videnskabelige studier dokumenterer produktets egenskaber.

Det originale Q10 brand fra Pharma Nord.

Resultatet af 23 års produktudvikling og forskning.

Hvorfor nøjes med det næstbedste?

Prøv det originale Q10 produktHvis man ikke har prøvet Bio-Quinone Q10, har man ikke fået det fulde udbytte af stoffet Coenzym Q10. Prøv resultatet af mere end 20 års forskning og produktudvikling og oplev forskellen.

Luft- og fugttæt blisterpakning. God hygiejne.

Bio-Quinone Q10 er udvalgt som referenceprodukt i international forskning.

Produceret, pakket og kvalitetskontrolleret på Pharma Nords egen virksomhed i Danmark.

Lysbeskyttede kapsler med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie.

Bio-Quinone Q10 Gold med C-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte.

100% naturidentisk Q10 Precise Ingredients.

Dokumentation på optagelighed, virkning* og sikkerhed.

Tilmeld dig Pharma Nord’s gratis Helsenyt på www.pharmanord.dk

*) Naturligt coenzym Q10 med C-vitamin, som bidrager til reduktion af træthed og energiløshed samt til et normalt energistofskifte.

DK_

Q10

_Ad_

Hel

se_1

213_

210x

275

DK_Q10_Ad_Helse_1213_210x275.indd 1 17-12-2013 14:14:55


helse: tema

Når børn mister en forælder eller søskende, så ligner sorgen på mange måder de voksnes, men der kom-mer også en usikkerhed.

– Situationen kan virke uoverskuelig. Verden bliver meget usikker for børnene. Hvis mor kan dø, så kan far også. Det værst tænkelige kan ske, og det får dem til at miste troen på et godt liv, fortæller Preben Engelbrekt, direktør for Børn, Unge & Sorg.

– Børn har i høj grad brug for, at voksne hjælper dem med at håndtere deres sorg, men det kan være svært, for de

voksne er også i sorg. To ud af tre børn og unge, der ople-ver et dødsfald eller har meget syge forældre, har aldrig

eller kun meget lidt talt med nogen om, hvordan de har det. Og det er et problem, for vi ved, at dem der klarer

sig bedst, er dem, der har nogen at tale med. Derfor er det vigtigt, at voksne stiller op og taler med bar-

net om, hvordan barnet har det, og hvad der er sket. Man skal tale om minderne og måske lave en mindebog sammen, siger Preben Engel-brekt, der også gør opmærksom på, at man ikke

skal negligere børnenes tab.– Alle sørgende har brug for, at nogen tør lade

virkeligheden være lige så tung og tragisk, som den er. Der er sket en tendens til, at man skal have

psykologhjælp, men det skal vi passe på med, for syv ud af ti klarer sig uden psykologihjælp men med ven-

Børn i sorg

Verdenbliver usikkerBørns sorg er lige så stor som voksnes, men ud over sorgen kæmper de også med en følelse af, at verden er usikker og farlig. Når det værst tænkelige kan ske en gang, kan det også ske igen.


Tema om DØD OG

SORG



helse: tema

ner, lærere og andre voksne samt selvfølgelig den til-bageværende forælder.

Det er helt almindeligt for både børn og voksne, at det første halve år er præget af hovedpine, sorg, søvnløshed og humørsvingninger, men ligesom med voksne skal man være opmærksom, hvis der er tegn på, at sorgen bliver kompliceret.

Børn, Unge & Sorg

Børn, Unge & Sorg er en gratis rådgivning for børn og unge op

til 28 år, der lever med alvorligt fysisk syge forældre eller sø

skende, eller som har mistet forældre eller søskende efter alvor

lig sygdom, selvmord eller ulykke inden for de seneste år. Linjen

er en anonym telefonrådgivning, chat og brevkasse, hvor børn

og unge kan skrive eller ringe og tale med unge frivillige, der

selv har mistet eller levet med en alvorligt syg forælder. Telefo

nen er åben mandag til torsdag klokken 17-21. Telefonnummeret

er 70 209 903.

Desuden er der telefontid til psykologisk rådgivning i hverdage

ne klokken 10-14 på 70 266 766. Børn, Unge & Sorg har rådgiv

ningsklinikker i København, Aarhus og Odense, som er for dem

med brug for særlig støtte, og hvor der blandt andet tilbydes

gruppeterapi og individuel terapi til børn og unge.

Hjælpen i Børn, Unge & Sorg er gratis, og alle medarbejdere og

frivillige har tavshedspligt.

+

Om Preben Engelbrekt

Preben Engelbrekt er uddannet so

cialrådgiver, sociolog og psykote

rapeut. Allerede under sin uddan

nelse til socialrådgiver kom han i

berøring med børn og sorg hos Kræftens Be

kæmpelse og har siden arbejdet med feltet. I dag er han

direktør for organisationen Børn, Unge & Sorg.

+


helse: konsultation

Min patient er 54 år gammel. Han har haft en stor blodprop på hjer-tets bagvæg. Han kunne være

død, og jeg fortæller ham, at jeg er glad for at se, at han efter omstændighederne er kommet godt ud på den anden side. Jeg beder ham fortælle, hvad han har oplevet. Han fortæller, at han vågnede om natten med en voldsom trykken for brystet med udstråling til skulderen og venstre arm. Hans kone kontaktede lægevagten, der sørgede for, at der inden for få minutter kom en hjerteambulance. I hjerteambulan-cen kunne de, ved at lave et hjertediagram og sende det til sygehuset, straks konstate-re, at han havde en stor blodprop i hjertet. Han blev kørt direkte til en hjerteafdeling, hvor der blev ført en sonde gennem en blodåre i lysken op til hjertet og foretaget ballonudvidelse og anlæggelse af et lille rør i den kranspulsåre omkring hjertet, hvor blodproppen sad. Han kunne følge med på skærmen og se, at blodåren åbnede sig og kunne samtidig mærke, at smerten i det samme lettede. De sagde på sygehuset, at han skulle holde tre ugers arbejdspause, men han startede igen efter en uge og ef-ter to dage var han oppe på at arbejdede 10-12 timer om dagen. "Er der noget, jeg kunne have gjort for at undgå blodprop-pen", spørger han. Hans kone sidder lidt uroligt på stolen. Der er stille et øjeblik. Så siger jeg: Du er ikkeryger, har ikke sukker-syge, forhøjet kolesterol eller forhøjet blod-

Livet skal ikke overleves –det skal leves!

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Henrik Prinds

Rasmussen

”Hvis du virkelig vil gøre det bedst e for dit arbejde og for din familie, skal du lige nu fokusere på at passe på dig selv”

tryk. Du dyrker regelmæssig motion og er kommet til hel-bredstjek, der har dokumenteret, at du har lav risiko for hjerte-kar sygdom. På papiret er du ikke en højrisikopatient, men du har alligevel fået en blodprop i hjertet, og det eneste, jeg kommer til at tænke på, er om du er stresset?

”Sådan er han. Han arbejder hele tiden – gerne 16 timer om dagen, og han er hele tiden bagud, og der er ikke tid til andet end arbejde”. Det er hans kone, der fortæller om hans arbejde som leder i en større produktionsvirksomhed. Jeg vender blikket til ham og spørger: “Har hun ret?” Han tænker lidt og siger ja, det er rigtigt. Jeg ved, at han er meget om-hyggelig, omsorgsfuld og opmærksom på andres be-hov, også når det handler om hans arbejde. Problemet er, at der altid er noget mere, han kan gøre, og at han har svært ved at sige fra. Jeg ser på ham og siger: “Livet skal ikke overleves, det skal leves. Nu har du haft en blodprop i hjertet, som du kunne være død af, og allerede efter en uge er du i gang med at begrave dig i arbejde. Jeg ved, at du gør det, fordi du gerne vil gøre det godt for dine samarbejdspartnere, men hvis du virkelig vil gøre det bedste for dit arbejde og for din familie, skal du lige nu fokusere på at passe på dig selv. Du har været ude ved kanten og kigget ned, og efter det, du har været igennem, er der brug for at restituere både fysisk og psykisk.”

Han ser på mig og siger: “Vi talte vist om stress allerede for halvandet år siden. Jeg har vist ikke været så god til at lytte til min krop.” Jeg smiler til ham og siger, at jeg har den samme oplevelse men samtidig glæder mig over, at han har fået en ny chance for at orientere sig i forhold til, hvad der er vigtigt i hans liv.


helse: nyt

Konsultation Beskyt din tatoveringHelosan original er en hudvenlig, mild salve fri for parfume og farvestoff er. Den indeholder fugtigheds-bevarende og blødgørende stoff er, der ligner hu-dens naturlige, beskyttende barrierefedt. Salven læg-ger sig som et beskyttende lager på huden, og det giver huden tid til at genfugte og reparere sig og bli-ve modstandskraftig mod ydre påvirkninger som sol, vand og kulde. Helosan genopretter hudens naturli-ge balance og er derfor velegnet til at pleje tatove-ringer. Få mere at vide på www.helosan.dk

Mælkebøtte saft i glassetSchönenberger, som fremstiller mælkebøt-tesaften, blev grundlagt af apotekeren og planteforskeren Walther Schönenberger i 1927 i Tyskland. Firmaet er i dag en del af Salus-Haus gruppen. Mælkebøttesaften er økologisk fremstillet og indeholder ikke konserveringsmidler. Ef-ter åbning bør saften opbevares i køleskabet og anvendes i løbet af to uger.

Salus friskplantesafter kan du købe over hele landet hos helsekostfor-retninger, udvalgte Matas og på apoteket. Vejled-ende udsalgspris er 89,00 kroner pr. fl aske. Læs mere om produktet på www.mezina.dk

2 minutter …… og så er der kage! Med den nye ”kage i en kop” kan du lave dig en dejlig chokoladekage på to minutter – helt uden gluten, æg og suk-ker. Kagen har 45 procent færre kalorier end en kage fra et almindeligt kagemix og mere protein end en skive rugbrød med ost. Cake in a Cup fås i to varianter – Dark Chocolate og Chocolate & Caramel.

Cake in a Cup fra Funktionel Mad fås i helse-

kostbutikker og på Sukrin.dk. Vejledende ud-

salgspris 24,95 kroner.

MARCIPAN – PÅ DEN GODE MÅDEHvem elsker ikke marcipan? Et almindeligt marcipanbrød kan dog være det rene sukker-brød, men med ISIS’ nye marcipan får du den gode smag med hele 60 procent mand-ler. Samtidig er sukkeret skiftet ud med kost-fi bre, så du får den samme lækre konsistens og fylde, men helt uden tilsat sukker.

Vejledende udsalgspris er 10,95 kroner. for et marcipanbrød og 34,95 kroner. for 150 gram ren marcipan. Forhandles i Føtex, Bilka og SuperBest.

helsenytSød uden sukker eller aspartamCULT har lanceret den første light sodavand i Dan-mark uden aspartam. I stedet for det omdiskutere-de sødemiddel aspartam har CULT Cola Light sin sødme fra et ekstrakt udtrukket af Steviaplanten. Da der heller ikke er tilsat hvidt, raffi neret sukker er ka-lorieniveauet på kun 25 kcal/100ml.

Vejledende udsalgspris er 12,25 kroner, og den for-handles i blandt andet Bilka, Føtex og Kvickly. Du kan besøge www.cult.com for yderlige information om produktet.

helse: værd at vide


SukkerSukker fra sukkerroer og sukkerrør har

været anvendt i århundreder til at give

smag og som konserveringsmiddel. Suk

ker nedbrydes hurtigt og nemt i fordøj

elsen til glukose. Glukose kommer også

fra frugtsukker, mælkesukker (laktose)

og stivelse, hvilket tilsammen udgør den

største energikilde til kroppen.

Giver hurtigt meget energi, sma

ger godt, ingen bivirkninger ved

et lille forbrug.

Sukker giver ikke ret meget

mæthed i forhold til mængden

af energi, så et stort forbrug kan

medføre overvægt. Desuden

kan sukker give huller i tænder

ne, insulinresistens, nogle ople

ver afhængighedssymptomer

og fornemmelsen af svingende

blodsukker.

Sukker og sødestoffer

Fup & Fakta om

Det er helt naturligt, at mennesker tiltrækkes af den søde smag. Desværre er det også helt naturligt, at sukker feder. Derfor er der brugt meget energi på at udvikle både naturlige og unaturlige alternativer. Men hvor farligt er sukker egentligt, og hvor gode er alternativerne?

Af: Jens Rikardt Andersen og Lotte Stig Nørgaard / Foto: Scanpix/Iris

Kunstige sødestofferKunstige fødestoffer findes ikke i naturen, men er

ren kemi. Til gengæld indeholder de generelt ingen

kalorier og er derfor anvendt med et slankende for

mål. Almindelige, kunstige sødestoffer er cyklamat

(E 952), aspartam (E951), acesulfam K/ace K (E 950),

saccharin (E954) og sukralose (E955).

Søder generelt meget og indeholder ingen

kalorier, skader ikke tænderne.

Smagen kan være kunstig, og nogle mener,

at de skader kroppen. Men forskningen in

den for de godkendte sødemidler er dog

ikke entydig, eksempelvis er cyklamat for

budt i USA på grund af mistanke om kræft

fremkaldende effekter, og aspartam er for

budt i Japan. Stofferne er dog af de danske

sundhedsmyndigheder og EU vurderet til at

være uskadelige i de mængder, der bruges

i fødevarer i Danmark. Ligesom med de na

turlige sødemidler kan man heller ikke ukri

tisk udskifte sukker med de kunstige søde

midler i opskrifter, da massefylde, hævning

og skorpedannelse af eksempelvis brød og

kager påvirkes.

Naturlige sødemidlerDe naturlige sødemidler er kemisk set en helt

anden type af søde substanser, som findes i

naturen og bruges i mange fødevarer for at

søde med færre kalorier end ved brug af suk

ker. De noteres ofte i indholdsdeklarationerne

som Enumre i stedet for navnene. Almindelige

naturlige sødestoffer er xylitol (E 967), erythri

tol (E 968), sorbitol (E 420), maltitol (E 965),

lactitol (E 966), isomalt (E 953), stevia (E 960).

Ofte indeholder de færre kalorier end

almindeligt sukker. De belaster heller

ikke tænderne i samme grad som suk

ker. Nogle mener, at de skåner krop

pen mere end både sukker og kunsti

ge sødestoffer.

Smagen og egenskaberne er ikke som

sukker, så man kan ikke nødvendigvis

udskifte sukker med de naturlige sø

demidler i opskrifter, da massefylde,

hævning og skorpedannelse af eksem

pelvis brød og kager påvirkes. Man

kan desuden udvikle gas i tarmen, og

nogle typer kan virke afførende.

++

+

÷

÷

÷

Vaerd at vide om

Sukker og

sødestoffer


Naturdrogeriet

Natur-Drogeriet A/S, Tlf., 86 92 33 33, www.natur-drogeriet.dk

STEVIA SØDETABLETTERSTEVIASØD

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

DIABETES?– Alfa-lipon er en fødevare til behandling af diabetisk neuropati

Alfa-liponsyreMolekylær- og cellebiologi har fundet det unikt, at alfa-liponsyre kan gavne mennesker med diabetisk neuropati.

SpinatSpinat er en af de vegetabilske kilder, der er rig på alfa-liponsyre, men du skal spise mere end 7 kg spinat for at få bare 2 mg.

Kendt uden for Danmarks grænser siden 1950. Natur-Drogeriets Alfa-lipon er endelig blevet tilgængelig på det danske marked!

Nyhed på det danske marked: Alfa-lipon tabletter

STEVIA sødetabletter indeholder NUL KALORIER og kan bruges til kaffe, te og andre varme drikke.1 tablet = 1 tsk. sukker. Praktisk pakning med 250 tabletter

STEVIA - ALTERNATIVET TIL SUKKER

Diabetisk neuropati Alfa-lipon er til diabetikere med diabetisk neuropati. Diabetisk neuropati Kan populært oversættes med nervebetændelse på grund af sukkersyge.Det er en tilstand, hvor der kan være følelsesløshed primært i fødder og tæer.

Alfa-lipon købes bl.a på apoteket. Find nærmeste forhandler og læs mere om Alfa-lipon på www.alfa-lipon.dk

SteviaSød kan bruges i madlavning og bagning. 1 måleske (1 ml) SteviaSød søder som 1 tsk. (5ml) sukker. NUL KALORIER! Dåse med 175 gram.

Alfa_lipon_Stevia_x3.indd 1 16-01-2013 16:53:16


I 1700-tallet spiste en dansker i gennemsnit 1,8 kilo sukker om året. I dag spiser vi cirka 70 kilo. I sam-me periode er der sket en voldsom stigning af livs-

stilssygdomme, som kan relateres til overvægt. Den udvikling er både trist og bekymrende. Bekymrende, fordi det er et reelt problem for samfundet at behand-le de mange patienter optimalt, og der ikke umiddel-bart er udsigt til, at de kommende generationer får en væsentligt sundere livsstil med mindre overvægt og mere motion. Trist, fordi sygdommene kan nedsætte livskvaliteten betragteligt.

Men hvis man nu fandt et sødestof, der kunne til-fredsstille den naturlige lyst til søde sager, uden at belaste sundheden – som måske endda havde sund-hedsfremmende egenskaber – kunne det være, at kurven over livsstilssygdomme ville knække. Et af de få samfund, hvor overvægt ikke er blevet et stort problem, er Japan. I Japan er sødemidler baseret på stevia-planten meget mere udbredt end i resten af verden. Er der mon en sammenhæng?

Bekæmper livsstilssygdommeLektor, ph.d. Per Bendix har i mange år været interes-seret i stevia og har både besøgt Japan, hvor udbre-delsen er størst, og Sydamerika, hvor den oprindeligt stammer fra. Han arbejder i sin forskning på at ud-vinde de helbredende egenskaber i håb om, at det i

Er Stevia det søde mirakel?

fremtiden bliver muligt at producere medicin, som kan hjælpe de hundredtusindvis af danskere, der er diagnosti-ceret med type 2 diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk. Der mangler stadig forskning for at fi nde ud af, hvordan stoff et virker og hvordan det skal anvendes, men de fore-løbige resultater er positive. Per Bendix ser to muligheder for at bruge planten i kampen mod livsstilssygdommene:

– Hvis vi kan søde med stevia i stedet for sukker og deri-gennem forhindre, at så mange mennesker bliver overvægti-ge, kan vi også forhindre mange sygdomme, fortæller Per Bendix. Han har blandt andet foretaget et pilotprojekt med en gruppe studerende, hvor diabetiske testpersoner fi k serveret morgenmad to gange – den ene gang var grapejuicen sødet med sukker og den anden gang med stevia. Ellers var målti-derne identiske. Ud over, at forsøgspersonerne umiddelbart foretrak måltidet med stevia, da det smagte bedre, var Per Bendix i stand til at reducere indtaget af kalorier med 50 pro-cent og blodsukkerstigningen var reduceret til en tredjedel. Han har efterfølgende samarbejdet med fødevareindustrien for at få stevia brugt i forskellige fødevarer, og det er blevet ta-get godt i mod af både industri og forbrugere, hvor interessen er stor.

Ny medicin? Desuden er der overbevisende forsøg, som viser, at stevia kan bruges til at behandle livsstilssygdomme:

– Isosteviol udvundet af stevia-planten er ekstremt ef-

Vaerd at vide omSukker og sødestoff er

450 gange sødere end sukker og ingen kalorier. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og så er der endda meget, der tyder på, at stevia har sundhedsfremmende egenskaber.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Per Bendix

søde mirakel?næsten for godt til at være sandt. Og så er der endda meget, der tyder på, at stevia har sundhedsfremmende egenskaber.




fektiv i forhold til type 2 diabetes. Det sænker og stabiliserer et højt blod-sukkerniveau, det kan sænke blod-trykket med ti til tolv procent, hvilket svarer til den gængse medicin, og det sænker andelen af skadeligt fedt i blodet – de såkaldte lipider (måles som kolesterol i blodet, hvor man skelner mellem det uskadelige HDL og de skadelige LDL og VLDL, red.), fortæller en begejstret Per Bendix, som har fået godkendt et større stu-die for at fi nde ud af, hvordan stevia kan bruges terapeutisk. Han kan ikke få øje på nogen sundhedsmæssige ulemper i forhold til stevia, men han afviser, at man kan spise sig rask ved at bruge stevia i maden.

– Planten er ekstremt sød, og den mængde, der skal til for at få de hel-bredende egenskaber, er så stor, at det kræver, at den bliver udvundet og koncentreret, slutter Per Bendix.

Kort om stevia

Steviaplanten, som egentligt hedder stevia rebadiana Bertoni, er opkaldt efter den

forsker, der skrev den første videnskabelige artikel om planten. Den har været brugt af

lokale indianerstammer til at dæmpe symptomer på type 2 diabetes i hundredvis af år.

Stevia er godkendt af EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) til brug i

fødevareproduktion. En godkendelse som i dag er sværere at opnå end tidligere, og

derfor mener Per Bendix, man roligt kan bruge stevia i sin kost:

Japan er et af de lande i verden, der har de mest strike regler for fødevarer, og der

har det været godkendt i mere end 30 år. Desuden er det blevet godkendt i USA, hvor

en stærk lobbyvirksomhed har forsøgt at forhindre det, og hertil kommer at EFSA har

lavet deres egen vurdering af sikkerheden af stevia.

Lakridssmag?

Fra naturens side har steviabladene ud over den søde smag en smag af lakrids og

nogle bitterstoff er, som er svære at anvende til fødevareindustrien. I dag har man mu

lighed for at oprense produktet til en kvalitet, hvor de uønskede smagsnuancer er fra

værende – det kræver en oprensning på 97-99 procent. Processen minder om den,

hvormed man producerer hvidt sukker fra roer og rør.

!

Sukrin fås i helsekostbutikker, webshops og på www.sukrin.dk

Naturligvis!

Sukrin er sødt, naturligt og uden kalorier. Stil det på bordet, når den søde tand melder sig.

Sukrin er et sødestof til bordbrug på basis af erythritol. Indtagelse af fødevarer, der indeholder erythritol i stedet for sukker, begrænser stigningen i blodsukkeret efter indtagelse i forhold til sukkerholdige fødevarer. kalorier: Nul Kalorier: 4 kcal/g

Har du styr P a suKKeret?


helse: psykologi

Når vi dyrker motion, gør det en masse godt for vores fysiske krop, men fysisk aktivitet kan faktisk også forbedre vores psykiske velbefi ndende.


Danskerne er de gennem de se-nere år blevet sundere. Vi ryger mindre, drikker mindre og mu-

ligheden for behandling af sygdomme bliver stadig bedre. Men selv om vi er i en fysisk bedre stand end tidligere, så

Kroppen giver adgang til sindet

stress, og det kan også virke antidepres-sivt, men det kræver vejledning fra en fag-person at bruge fysisk aktivitet til behand-lingen af psykiske lidelser. Eksempelvis kan en patient med svær grad af stress i nogle tilfælde tage skade af hård fysisk ak-tivitet. Det afhænger af den enkeltes situa-tion, og Lene Nyboe Jacobsen anbefaler derfor, at man tilrettelægger sin fysiske aktivitet sammen med en specialist, hvis man er sygemeldt med stress eller andre psykiske lidelser.

Fysisk aktivitet giver kropsbevisthedNår tankerne myldrer, dagene er grå eller man plages af uro, hjælper fysisk aktivitet med at genoprette ”jordforbindelsen”. Man bliver opmærksom på sin krop og dens be-hov. Det bliver nemmere at regulere appetit og søvn, og det bliver også nemmere at bli-ve opmærksom på de ting, man føler kom-mer fra ens psykiske eller fysiske tilstand.

er der stadig fl ere, som har ”ondt i livet”. Mentalt skranter vi som aldrig før. Lene Nyboe Jacobsen er fysioterapeut og har arbejdet i psykiatrien i 24 år. Hun har blandt andet skrevet lærebøger om fysio-terapi til behandling af psykiatriske pa-tienter og skriver i øjeblikket en ph.d.- afhandling. Forskning og erfaring viser tydeligt, at fysisk aktivitet kan styrke kropsbevidstheden, hvilket igen kan styrke vores evne til at håndtere vores følelsesliv.

– Følelserne skal forstås og mærkes gennem kroppen. Det er i kroppen, vi mærker, når vi er kede af det, vrede, ban-ge og glade. Hvis man skal arbejde med sig selv og sine følelser, er det vigtigt at lære sig selv og sin krop at kende i for-skellige situationer, så man kan håndtere

det, man føler.Høj intensitet i træningen kan have en forløsende eff ekt på let



helse: psykologi

Sødt uden sukkerISIS Smørepålæg er et helt nyt, unikt produkt med hele 88% færre sukkerarter end traditionelt smørepålæg. Den er nem-lig uden tilsat sukker* og i stedet bl.a. sødet med sødemiddel fra steviaplanten.

Den er dejlig cremet og passer perfekt på en skive groft brød, men kan også bruges i bagværk. Prøv fx fuldkornssnegle til din morgenkaffe eller som mellemmåltid. Se opskriften på www.isis.dk.

Forhandles i bl.a. Kvickly,Føtex, Bilka og SuperBest.

MEDSØDESTOF

FRA STEVIAPLANTEN

*Med naturligt

indhold af sukker

PRØV OGSÅISIS Mørk belgisk chokolade

Hvad er det autonome nervesystem?

Helt enkelt forklaret er der to nervesy

stemer i kroppen: det autonome og det

somatiske. Det somatiske nervesystem

er det bevidste, det vi har kontrol over,

og det vi bruger, når vi udfører bevæ

gelser – eksempelvis går eller vasker

op. Det autonome nervesystem har vi

ikke samme kontrol over, men det ud

fører en masse væsentlige funktioner

for kroppen. Det er eksempelvis det

autonome nervesystem, der sørger

for tarmens bevægelser og regulerer

hjertets slag, så det kan arbejde opti

malt i forhold til den situation kroppen

er i. Når man er stresset, gør det sym

patiske nervesystem således kroppen

klar til at yde en stor fysisk indsats –

eksempelvis flugt eller kamp – men

den indsats bliver sjældent udløst af de

ting, som gør os stressede i dag.

– Når vi er stressede, bliver det autono-me nervesystem aktiveret. Det betyder, at hele vores krop kommer i højeste alarm-beredskab, og kroppen gør sig klar til at slås eller flygte. De ting, vi stresser over i dag, er nu sjældent nogle, vi kan løbe fra eller bekæmpe fysisk. Derfor kommer der intet afløb for den energiophobning og anspændthed, som stresstilstanden giver, fortæller Lene Nyboe Jacobsen.

Men har man været stresset længe, kan hård fysisk aktivitet være en for stor be-lastning for kroppen. I de tilfælde kan me-ditation, afspændingsøvelser og mindful-ness være en bedre måde at hjælpe patienten på. Selv om det ikke indebærer fysisk aktivitet, synes Lene Nyboe Jacob-sen alligevel, at det kan ses som en del af træningen.

– Det handler jo blandt andet om at få fo-kus på kroppen og de signaler, den sender.

Husk at mærke efterDet lyder så simpelt, men ifølge Lene Ny-boe Jacobsen, så er vi generelt blevet ver-

densmestre i at overhøre vores krops budskaber.

– Jeg hører det igen og igen fra patienter med stress. De har haft ho-vedpine, mavepine, søvnproblemer og været anspændte, men har ikke reageret på kroppens signaler.

Har du ”ondt i livet”, uden at have en egentligt psykisk sygdom eller li-delse, og vil du gerne gøre noget ved det med fysisk aktivitet, anbefa-ler Lene Nyboe Jacobsen, at du be-gynder med gåture i naturen. Det er en fysisk aktivitet, hvor der både er plads til fordybelse og afledninger fra negative eller stressende tanker.

– Gå en tur hver dag. Mange er udmattede af deres tanker, og så skal man ikke begynde med hård træning. Men det er vigtigt at kom-me ud. Min erfaring med patienter er, at luften, lyset og nærheden til naturen betyder en hel del, slutter Lene Nyboe Jacobsen.

!

næste nummerHelse / Udgave 05 / maj 2014

Skovens blodsugende mideUdbredelsen af flåter er vokset voldsomt

de senere år. Det lille kryb lever i skoven og

højt græs, hvorfra det springer på forbipas

serende dyr og mennesker og suger deres

blod. Den ubetydelige mængde blod, insek

tet er i stand til at suge, giver ingen proble

mer, men det kan desværre også overføre

livsfarlige bakterier til mennesker.

Er dine fødder forsømte?De bærer os gennem livet, men hvis

vi ikke passer på dem, kan det blive

en smertefuld tur. Læs om

fire af de mest udbredte

fodlidelser.

På gensyn

I 2003 fik Jes Dorph-Petersen konstateret en alvorlig infektion efter et bid fra en skovflåt, han aldrig selv opdagede - intensiv behandling reddede hans liv, men han har stadig mén.

Flere gange har han været kåret som Danmarks bedste tv-vært og har i sin karriere været ankermand på utallige nyhedsudsendelser, royale begivenheder og under-holdningsprogrammer.

Helse har mødt Jes Dorph-

Petersen

Kan man være sund og rund? Det spørgsmål stiller vi i næste udgave af Helse, hvor vi sætter fokus på overvægt og fedme. Knap 48 procent af den danske voksne befolkning er over-vægtig, og det ser ikke ud til, at der er nogen let løsning på problemet, selv om der udkommer nye bøger med slanke-kure og kostråd i en lind strøm. Derfor vil vi i Helse forsøge at finde ud af, hvordan vi kan leve bedst muligt med de ekstra kilo på sidebenene.

Smid vægten ud

og lev sundt!

Ud-kommer

15. maj2014

Et lille kryb, der kan

give store gener

Skader du dig selv? For de fleste er smerte forbundet med ubehag og noget, vi forsø-ger at undgå. Men for et stigende antal især unge mennesker er det at skære, brænde, slå eller bide sig selv en måde at tackle svæ-re følelser på. Helse har besøgt professor Bo Møhler for at få et indblik i, hvorfor nogle menne-sker skader sig selv, og hvordan vi bedst kan hjælpe dem.


helse: næste nummer

helse: xxxxxx


Farstrup

Model Plus

Livskvalitet gennem uafhængighed®

www.farstrup.dk

Til daglig glædeMed en Farstrup hvilestol får du solidt dansk hånd-værk af høj kvalitet, der holder hele vejen. Vi til-passer stolen til dine behov.

Farstrup hvile-stole fås med:

• Regulerbar sæde og ryg

• Siddehøjde efter ønske

• Oppustelig lændestøtte

• Valgfri nakkestøtte

• Elektrisk sædeløft

• Flere sædedybder

• Indbygget eller løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller lukkede sider

www.farstrup.dk

Bliv inspireret

Ring efterstolebussen...Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Brenderup · Bolighuset Werenberg · Tlf. 64 44 10 49Gråsten · Møblér med Hebru · Tlf. 74 60 83 51Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04Maribo · Møblér med Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01

Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kvalitet10 års stelgaranti


Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk

Alle

pris

er e

r in

kl. m

om

s. D

er t

ages

forb

eho

ld fo

r tr

ykfe

jl o

g p

risæ

ndrin

ger

.

Pas på hjemmet og familien med Nordens mest solgte privatalarm og markedets sikreste vindueslås.

Få de første 10 Lindrucker vindueslåse installeret for kun 100 kr./stk. Efterfølgende låse koster 200 kr./stk. inkl. installation. Tilbuddet forudsætter samtidigt køb af en Verisure tyverialarm. Læs mere på verisure.dk

Kun 100 kr. pr. stk.

2376 helse 04 2014 epaper

Documents