3. kursusgang
DESCRIPTION
3. Kursusgang. Segmentering, interessentanalyse og kategorisering 13.09.10. Dagens program. Interessentanalyse Segmentering – forskellige redskaber Kategorisering Projektvejledning. Projekt opgave 1. Idégenerering og gruppedannelse. Vejledning : Feedback på ideer og case - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
1
Segmentering, interessentanalyse og
kategorisering
13.09.10
3. Kursusgang
2
• Interessentanalyse
• Segmentering – forskellige redskaber
• Kategorisering
• Projektvejledning
Dagens program
3
• Idégenerering og gruppedannelse.• Vejledning: Feedback på ideer og case
• Opgave: Indledende anden research på emne og målgruppe + første tanker om problemformulering
• Deadline er fredag d.17.09.2010 kl. 14, hvor det sendes til begge mine mailadresser: [email protected] og [email protected]
Projekt opgave 1
4
Få styr på dem der har interesser i projektet fordi det:
• giver overblik over emnet
• afslører målgrupper I ikke har tænkt på
• får jer selv placeret i forhold til emnet
Interessentanalyse – hvorfor?
5
Dem der har interesser i projektet:
• Jer selv
• Opdragsgiveren f.eks. i form af studieordning og samarbejdspartner
• Dem der skal undersøges - både organisationer og enkeltpersoner
Interessentanalyse – hvem?
6
Interessenter• De nære partnere(økonomi)- Kunder/borgere- Leverandøre- Medarbejdere- Ejere/investorer
- De fjerne partnere (Moral/jura)- NGO’er- Myndigheder- Medier- Etc.
7
Udbygget model for interessenter
• Norm og moral
• De nære (økonomi)
• Lov og magt
8
talk
Interessenter - simpel model!
ITUAndre
Myndig-heder
Studerendesom
kunder
Studerendesom
vælgere
Med-arbejdere
MedierErhvervsliv
NGO
Politikere
Opp/Folket. talkdecisionaction
talk
talk
Lev./partnere
Indflydelse går en vejIndflydelse går begge veje
Målgruppesegmentering er 1. skridt i en målgruppeanalyse
Målgruppesegmentering• Præcisering af målgruppen - overblik• Afgrænsning• Evt. inddeling i delmålgrupper
9
Målgruppesegmentering
Bred eller snæver: • Gravide kvinder i 3. måned• Unge mænd med dårlig trafikadfærd• Hjemvendt soldater fra Afghanistan
10
Meningsfuld segmentering
Målgruppesegmenteringen skal være meningsfuld – ikke for snæver og ikke for bred
For bred: • alle borgere i Danmark
For snæver• etbenede transvestitter fra Tasmanien
11
Ikke-meningsfuld segmentering
• Alder• Køn• Livssituation• Beskæftigelse• Viden• Livsstil
• Holdning• Adfærd f.eks.
trafik• Behov• Interesser• Ressourcer• IT-kompetencer
Der er mange muligheder:
HUSK: Hvad er centralt og hvad er mindre vigtigt!
12
Hvilke fællestræk kan man segmentere målgruppen
udfra?
Livsstil
Hvad er livsstil? • Livsstil er en praktisk sans for den fysiske verden og en
praktisk evne til at finde rundt i den.
• Livsstil er en foranderlig proces, der indebærer store valgmuligheder og eksperimenter hos nogle, specielt unge, men er mere fasttømret for andre, specielt ældre.
• Livsstil er vores evne til social integration og differentiering. Vores tavse viden.
13
RISK-segmentering
Inddeling i de fem segmenterDe Blå• Det blå segment er det største og udgør ca. 1/3 af
befolkningen. De er moderne, materialistiske, ansat i det private erhvervsliv, glade for den teknologiske udvikling og tror på fremskridtet. De har en mellemlang uddannelse eller længere, og store økonomiske ressourcer. Typisk under 40 og mand. Berlingske Tidende.
De Grønne• Omfatter 1/5 af befolkningen. Idealistiske og moderne, går ind
for selvudvikling og socialt ansvar. Ansat i det offentlige og er højtuddannet. Yngre middelaldrene og flest kvinder. Færre penge. Politiken-læser.
14
Risk(forsat)
De Violette• 1/8 af befolkningen. De violette er materialistiske og går indfor kvantitet
fremfor kvalitet. De har kortere uddannelser, flere er selvstændige. Tjener en del penge. Typisk mænd over de 50. Læser Ekstra Bladet.
De Rosa• De rosa udgør 1/5 af befolkningen. De er idealistiske og sociale
ansvarlige. Med få økonomiske midler. Frygter fremskridtet og forstår ikke teknologien. Typisk ældre kvinder med kort uddannelse. Læser BT, Hjemmet og Billed Bladet.
De Grå• De grå er en udefinerlig klump i midten, med en tendens mod det
moderne. Faglærte og ufaglærte arbejdere. Pizza, video, matadormix og bekvemmelighed.
15
Kritik af livsstilssegmentering
Livsstilstanken er meget generel, der antager, at man er i stand til at leve sin livsstil uden hensyntagen til målgruppens:
• Alder• Køn• Social kontekst• Livssituation• Livsfase• Etnicitet
• De kan have stor betydning for målgruppens ressourcer og værdier og dermed habitus - og mulighed for at realisere denne
• Og så kan være den laveste fællesnævner der bliver brugt i segmenteringen
16
Husk
Segmentering kan aldrig erstatte den konkrete kontakt med målgruppen!
17
18
• Hvorfor, hvad er formålet?– Hvad er den overordnede hensigt med at lave
undersøgelsen – her målgruppeanalysen?
• Hvad skal undersøges?– Hvilke forskningsspørgsmål har I?
• Hvordan?– Hvilke metoder vil I benytte og hvorledes?
Tematisering
19
20
Forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål
21
Lav i grupper en tematisering af forslag til projekter
• Hvorfor, hvad er formålet med
målgruppeanalysen?• Hvad skal undersøges for at kunne lave
målgruppeanalysen? Hvilke forskningsspørgsmål har I?
• Hvordan vil I udføre målgruppeanalysen?
Øvelse: Tematisering
22
Hvad vil jeg gerne skrive om?
- Skriv nonstop 10 min. uden at rette eller stoppe…
Øvelse – for dem uden gruppe
Slut med oplæg for i dag
23
Livsstil foregår indenfor flere felter
• "Livsstil er defineret som systematisering af livet udtrykt gennem et artikulationsfelt.....Derfor bør man egentlig sige kulinarisk livsstil; æstetisk livsstil; politisk livsstil osv., så man markerer, hvilket artikulationsfelt man er indenfor."
• (Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil, s. 55)
24
Livsstil er en tendens
"Livsstilen viser sig altså i det højeste som en tendens. Veluddannede mennesker har en tendens til at afsky ornamentering, men det er ikke en lovmæssighed....
Underpriviligerede personer har en tendens til ikke at bryde sig om fremmede og så videre og så videre."
(Dahl(1997): Hvis din nabo var en bil, s. 55)
Men husk:
• Der er ingen mennesker der er blå eller grønne.
• Man kan have flere eller færre blå eller grønne værdier.
• Mennesker med violette værdier opfører sig ikke med sikkerhed på en bestemt måde. Der kan være tendenser til det.
25
Hvorfor er livsstilsanalyse
interessant som værktøj?Dybest set handler det om • målgruppesegmentering• og forforståelse indenfor områder, hvor man har
begrænset kendskab til målgruppen.
Dernæst om konkret udformning af: • medievalg, indhold og design. • om at designe til målgruppens smag
26
Hvordan kan vi undersøge livsstile?
Vi har ikke adgang til baggrundsmaterialet - men vi kender til teorien og lidt til praksis.
• MiniMINERVA-segmentering• Husstandsindkomst• Stilling• Uddannelse
• Fra praksis• Politisk overbevisning• (bevidst) Avisvalg• Kulturel adfærd/smag• Madvaner
27
Medarbejdere
Kunder
Ejere
NGO’er Organisation
Legitimitet
Dialog/indflydelse Service
Penge/personlig udvikling Arbejdskraft/engagement
Midler/opbakning Udbytte
Kode: Jura Issue: Effektivitet
Kode: Moral Issue: Det hele menneske
Kode: Økonomisk rationalitet Issue: Kvalitet for pengene
Kode: Livsverdensrationale Issue: Bæredygtighed
Interessenter (stakeholders)
28